- tanker om at lære dansk på arbejdspladsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- tanker om at lære dansk på arbejdspladsen"

Transkript

1 - tanker om at lære dansk på arbejdspladsen

2 Kolofon: Udgivere: KAD - Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark SiD - Specialarbejderforbundet i Danmark LVU Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere Redaktionsgruppe: Lone Varslev-Pedersen, uddannelseskonsulent, KAD Mette Hyllested-Winge, uddannelseskonsulent, SiD Tina Bøgehave Christiansen, 2. næstformand, LVU Tekst: Journalist Lucas Vagn Engell, City Pressekontor Grafisk tilrettelæggelse: Fagbladet 1. udgave, 1. oplag, november 2003: stk. Tryk: SiD-trykkeri Web: Hæftet kan også hentes på og

3 Forord Fagbevægelsen er parat Integration er et af tidens varmeste politiske emner. Der går næppe en dag uden medieomtale af den danske integrationsindsats. Ofte er det historier om, hvor svært det er at få flere indvandrere og flygtninge integreret på arbejdsmarkedet. Et vigtigt element i integrationsindsatsen er danskundervisningen. At kunne tale og forstå det danske sprog er blevet grundlæggende forudsætninger for at kunne deltage i uddannelse, fungere på arbejdsmarkedet og i det hele taget være aktiv borger i det danske demokrati. SiD, KAD og LVU er optaget af at få integrationsindsatsen til at virke. Vi er enige i, at indvandrere og flygtninge så hurtigt som muligt skal integreres på arbejdsmarkedet. Men vi mener også, at det er vigtigt at respektere de ressourcer, vore nydanske medborgere har med sig. Integration handler om andet og mere end at lære at tale dansk. Det handler også om, at vi i fællesskab bliver bedre til at bringe borgernes mangfoldighed i spil. I dette debatoplæg præsenterer vi synspunkter på, hvordan integrationsindsatsen og den nye lov om danskuddannelse for voksne udlændinge mest hensigtsmæssigt kan blive ført ud i livet til gavn for nydanskere, virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Debathæftet er skrevet på baggrund af en række diskussioner og udveksling af erfaringer i en følgegruppe bestående af repræsentanter fra virksomheder, faglige organisationer, uddannelsesinstitutioner mv. (se gruppens sammensætning bagest i hæftet). Hvis indsatsen skal lykkes, er det nødvendigt med et godt samspil mellem virksomhederne og arbejdsmarkedets parter. Vi er parat til at tage vores tørn. Vi håber, at debatoplægget vil inspirere alle, der beskæftiger sig med integration og undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge. Til slut vil vi takke følgegruppen for arbejdet med at udforme debatoplægget. Poul Erik Skov Christensen formand SiD - Specialarbejderforbundet i Danmark Lone Knudsen uddannelsessekretær KAD - Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark Hanne Pontoppidan formand LVU - Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere 3

4 Dansk må ikke være en barriere 1. januar 2004 får vi en ny lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. - dvs. indvandrere og flygtninge. Loven har tre formål: Voksne udlændinge skal lære dansk, så de kan deltage i samfundet på lige fod med indfødte danskere, komme hurtigst muligt i arbejde, så de kan forsørge sig selv, og have viden og færdigheder til at klare arbejde, uddannelse og livet som medborger i et demokratisk samfund. Indvandrere og flygtninge skal altså i arbejde hurtigst muligt - dels fordi Folketinget mener, det er den bedste vej til integration, dels så de kan forsørge sig selv og bidrage til samfundet. Men arbejde alene er ikke løsningen. Der er ingen tvivl om, at arbejde styrker integrationen, men det kan ikke stå alene. Fordi man er på arbejde, lærer man ikke nødvendigvis dansk. De sidste år er mange indvandrere kommet i arbejde kort tid efter ankomsten til Danmark, men de havnede ofte på arbejdspladser med stor koncentration af indvandrere eller på enearbejdspladser uden kontakt med danskere. Derfor blev deres arbejdssprog ikke dansk. Når politikere påstår, at det er på arbejdspladserne, at flygtninge og indvandrere bedst lærer at tale dansk, så kan man altså konstatere, at sådan er det ikke altid. Mange udlændinge har arbejdet her i både 10, 20 og 30 år uden at lære at tale ordenligtdansk. Det er nødvendigt med danskundervisning ved siden af. 4 Alt for rigide krav til dansk kan dog også være en hindring for integrationen. Hvis en flygtning eller indvandrer ellers er fagligt velkvalificeret og kan kommunikere med sine kolleger på fx engelsk, vil det være urimeligt at udelukke ham eller hende fra arbejde og efteruddannelse. I så fald ekskluderer vi dem i stedet for at integrere dem. Uden fælles sprog ingen fælles arbejdspladskultur. Desuden er sproget nødvendigt for integration uden for arbejdspladsen - og for resten af livet. Når politikere påstår, at det er på arbejdspladserne, at flygtninge og indvandrere bedst lærer at tale dansk, så kan man konstatere, at sådan er det ikke altid. Mange udlændinge har arbejdet her i både 10, 20 og 30 år uden at lære at tale ordentligt dansk. For at kunne bevare et job er det også nødvendigt at kunne dansk. Det er nemlig en forudsætning for at kunne deltage i efteruddannelse. Dermed er gode danskkundskaber også en investering i fremtidens arbejdskraft. Alt for rigide krav til dansk kan dog også være en hindring for integrationen. Hvis en flygtning eller indvandrer ellers er fagligt velkvalificeret og kan kommunikere med sine kolleger på fx engelsk, vil det være urimeligt at udelukke ham eller hende fra arbejde og efteruddannelse. I så fald ekskluderer vi dem i stedet for at integrere dem. For eksempel besluttede en dansk virksomhed, at der kun måtte tales dansk i arbejdstiden. Men da der ikke var danskundervisning for de flygtninge og indvandrere, der ikke talte dansk, betød det blot, at de ikke talte med nogen hele dagen. I pauserne var det kun de etniske danskere, der talte sammen. Der er ansat indvandrere eller flygtninge i op mod halvdelen af de danske virksomheder. Det i sig selv betyder, at der et stort behov for danskundervisning på mange arbejdspladser. Døren til virksomhederne - og til samfundet - skal stå åben. Arbejdsmarkedets parter, kommunerne og uddannelsesinstitutionerne bør være væsentlige garanter for det. Uden fælles sprog ingen fælles arbejdspladskultur.

5 To målgrupper Dette hæfte beskæftiger sig især med to store grupper af voksne udlændinge: 1) Nytilkomne under integrationsprogrammet 2) Kortuddannede, som har boet og arbejdet her i mange år, men som aldrig fik lært ordentligt dansk. Nytilkomne under integrationsprogrammet Flygtninge og familiesammenførte over 18 år, der får opholdstilladelse i Danmark, skal igennem et integrationsprogram. Formålet er at blive integreret i Danmark, så man kan deltage i samfundet på lige vilkår med andre. Det indebærer blandt andet, at den nytilkomne udlænding skal gennemgå en danskuddannelse. F AKTA Loven om danskuddannelse Der gives tilskud til danskuddannelse i højst tre år. Den er opbygget i moduler, så sprogundervisningen i det første halve år er særligt intensiv. I løbet af de tre år ændres vægten fra danskundervisning til mere og mere praktik og beskæftigelse. Men det kan kombineres på mange forskellige måder. Læs loven på Retsinformations hjemmeside: (Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. - Lov nr. 375 af ) Betænkninger, udvalgsbilag, folketingsdebatten mv. kan læses på Folketingets hjemmeside: Alle har kompetencer, der kan bruges Selv om de ikke kan dansk, kommer flygtninge og indvandrere med mange andre kompetencer. Kommunerne bør afdække nytilkomne udlændinges formelle og uformelle kompetencer og kvalifikationer i det hele taget - altså deres reelle kompetencer. Så kan handlingsplaner og læringsplaner kan tage udgangspunkt i det, de nytilkomne kan, i stedet for at nulstille deres kompetencer. Den faglige opkvalificering skal foregå på et sprog, som den nytilkomne forstår, så der er fokus på det faglige. Dansk skal ikke være en blokering for den faglige indlæring. Det vil motivere den nytilkomne bedre til at lære nyt, og det danske samfund kan undgå, at vigtige ressourcer bliver spildt. Hvis en flygtning eller indvandrer for eksempel var murer i sit hjemland, skal vedkommende hurtigt på AMU eller teknisk skole for at få afprøvet og eventuelt justeret sine kvalifikationer. Samtidig skal vedkommende undervises i dansk - både alment og fagsprog. Den faglige opkvalificering kan derimod foregå på et sprog, som den nytilkomne forstår, så der er fokus på det faglige. Dansk skal ikke være en blokering for den faglige indlæring. Gode intentioner kræver tid Mange parter er involveret, når en nytilkommen flygtning eller indvandrer skal integreres. Det kan være kommuner, offentlige og private uddannelsesinstitutioner, virksomheder, fagforeninger m.fl. Og det drejer sig om enkeltpersoner som sagsbehandlere, integrationsmedarbejdere, vejledere, undervisere, virksomhedsledere og mellemledere, tillidsrepræsentanter m.fl. Det er et spørgsmål, om alle de involverede kan afsætte den nødvendige tid til at leve op til lovens intentioner om at samarbejde og koordinere den enkelte udlændings handlingsplan. Men uden et tæt samarbejde vil det være svært at opnå den vekselvirkning mellem danskundervisning, andre aktiviteter og arbejde eller videre uddannelse, der er hensigten med loven. Derfor bør der også være ressourcer til, at parterne i det lokale samarbejde kan mødes i løbet af integrationsforløbet for at 5

6 evaluere og eventuelt justere den enkeltes handlingsplan. På samme måde skal læringsplanen hele tiden være ført ajour af den, der står for danskundervisningen: Fungerer undervisningen? Når vi de opstillede mål? Fungerer samspillet med andre aktiviteter? Osv. Undervisningen bør især foregå i arbejdstiden, for så er der større chance for, at den nytilkomne gennemfører den. Et nyt job vil for mange være så krævende en proces, at det kan være svært at finde overskud til danskundervisning i fritiden. Hvis en flygtning eller indvandrer får ustøttet arbejde, inden integrationsprogrammet er gennemført, er det vigtigt at hjælpe den nytilkomne med at fortsætte danskundervisningen. Ingen har glæde af, at en udlænding ikke fuldfører sin danskuddannelse. Det kan desuden få afgørende betydning for yderligere kompetenceudvikling og eventuelt senere statsborgerskab. Undervisningen bør især foregå i arbejdstiden, for så er der større chance for, at den nytilkomne gennemfører den. Et nyt job vil for mange være så krævende en proces, at det kan være svært at finde overskud til danskundervisning i fritiden. Men hvis de nytilkomne kun lærer det dansk, der tales på arbejdspladsen, kan sproget blive så branche- eller fagspecifikt, at det kan være svært at skifte fag eller branche. Det er derfor vigtigt, at de får tilstrækkelige og grundlæggende danskkundskaber til, at de også kan skifte branche eller uddannelse. Anbefalinger l Kommunerne skal oprette og uddanne et team af aktører, så man kan få en bredere vifte af kompetencer i forhold til målgruppen. Det kan være undervisere, konsulenter, socialrådgivere, fagforeningsfolk, virksomhedsrepræsentanter m.fl. l Fagbevægelsen og kommunerne skal arbejde mere sammen. Fagbevægelsen kan for eksempel udnytte erfaringer med mentorordninger. Mentorer kan blandt andet bygge bro mellem virksomheder og kommuner. l Uddannelsesinstitutionerne skal tænke i samarbejde frem for konkurrence. l En vejlederuddannelse, der fokuserer på flygtninge og ind- vandrere, er nødvendig for at styrke den individuelle vejledning og vejledningssamarbejdet. l Virksomhederne bør stille praktikpladser til rådighed for nytilkomne flygtninge og indvandrere. Spørgsmål l Hvordan sikrer vi, at den enkeltes reelle kompetencer og kvalifikationer bliver afdækket og brugt i forbindelse med handlingsplanen? l Hvordan fastholdes kvalitet og faglighed på uddannelsesinstitutionerne, når/hvis der kommer mange udbydere? Beskæftigede nydanskere, som ikke er omfattet af integrationsloven KAD og SiD har en del kortuddannede medlemmer med udenlandsk baggrund. En stor del af dem har fast arbejde og mange kom til Danmark som gæstearbejdere for år siden. Dengang handlede det kun om at arbejde, så de fik aldrig rigtig lært dansk. Det er en af grundene til, at de ofte ikke har fået den samme efteruddannelse og opkvalificering af deres kompetencer som andre kortuddannede. For eksempel kan mange nydanskere ikke dansk nok til at få lov til at deltage i et AMU-kursus. De beskæftigede nydanskere er ikke en ensartet gruppe. Nogle klarer sig særdeles godt og har ikke problemer med det danske sprog. Men en del midaldrende og ældre har kun fået lidt eller ingen danskundervisning. Da de kom til Danmark var der kun få eller ingen tilbud. Desuden kaldte arbejdet. Ingen tænkte på efteruddannelse, og ingen brugte ordet opkvalificering. En anden gruppe af yngre beskæftigede nydanskere har kun fået ganske lidt danskundervisning. Nogle kom hurtigt i arbejde og droppede derfor undervisningen. Andre er familiesammenførte. Især mange kvinder har ikke fået danskundervisning nok. Disse grupper risikerer enten at blive stødt helt ud af arbejdsmarkedet eller at blive låst fast i et job uden mulighed for udvikling eller jobskifte. Arbejdsløshed eller hyppigt ud og ind af arbejdsmarkedet er ofte en konsekvens af, at medarbejderen ikke er blevet løbende efteruddannet og opkvalificeret. For virksomhederne betyder det, at en gruppe medarbejdere kan have svært ved at følge med, når der indføres ny teknologi 6

7 og arbejdsgange eller nye produktionsformer som for eksempel medstyrende grupper. Mange virksomheder har i dag medstyrende grupper, og det stiller blandt andet store krav til at kunne kommunikere. Her kommer nydanskere i klemme, hvis de ikke kan nok dansk - også selv om de har høje faglige kvalifikationer. Det kan betyde, at integrationen ikke lykkes, fordi nydanskere ikke kan blive eller komme ind på arbejdsmarkedet. KAD og SiD samarbejder mange steder med sprogcentre om danskundervisning på virksomheder. Det er en stor og ressourcekrævende opgave at starte den slags undervisning, og der er en række barrierer og problemer, når der skal arrangeres danskundervisning i arbejdstiden. Erfaringer viser, at det bl.a. handler om: l Manglende motivation hos virksomhedens ledelse på grund af økonomi og tidsforbrug. l Lovgivningsmæssige barrierer som SVU-regler og regler om betaling for indvandrere, der er blevet danske statsborgere, men stadig ikke kan dansk nok til at klare nye krav på arbejdsmarkedet. l Usikkerhed og manglende viden om, hvordan man gør, hvem man kontakter m.m. l Manglende viden om behovet på grund af manglende uddannelsesplanlægning. Virksomheden kender ikke altid medarbejdernes kvalifikationer. l Manglende ressourcer hos nydanske medarbejdere (usikkerhed, angst for fyring, dårlige arbejdstider etc.). Men erfaringer viser også, at problemerne kan løses, og barriererne kan overvindes, hvis arbejdsmarkedets parter, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og myndigheder arbejder sammen. kvalifikationer ved at arbejde systematisk med uddannelsesplanlægning. Det giver mulighed for løbende at efteruddanne også kortuddannede og ufaglærte nydanskere. l Uddannelsesinstitutionerne må komme med nye bud på, hvordan efteruddannelse kan tilrettelægges fleksibelt på virksomhedernes præmisser. l Samarbejdet skal være lokalt og regionalt, så det nære arbejdsmarked er i centrum. l Man skal ikke kun fokusere snævert på danskundervisning. Dansk som redskab skal ses i en større sammenhæng med efteruddannelse og kompetenceudvikling. Disse grupper risikerer enten at blive stødt helt ud af arbejdsmarkedet eller at blive låst fast i et job uden mulighed for udvikling eller jobskifte. Arbejdsløshed eller hyppigt ud og ind af arbejdsmarkedet er ofte en konsekvens af, at medarbejderen ikke er blevet løbende efteruddannet og opkvalificeret. Anbefalinger l Arbejdsmarkedets parter skal synliggøre, formidle og bruge de mange erfaringer og dermed løsninger på en del barrierer og problemer. l Virksomheder og faglige organisationer bør sikre en bedre uddannelsesplanlægning gennem et udbygget og forpligtende samarbejde. Her kan tillidsrepræsentanterne spille en væsentlig rolle i forhold til at få konkrete aktiviteter i gang. l Virksomheder bør afdække medarbejdernes kompetencer og 7

8 Tilrettelæggelse af undervisning Uddannelsesinstitutionerne Sprogcentre og andre uddannelsesinstitutioner bør kigge på sig selv og ransage deres indre: Hvad er det, vi gør? Hvad er det, vi kan? Hvad er det, vi er gode til? Skolerne skal gøre opmærksom på deres kvalifikationer og kompetencer. Hvad kan de bibringe virksomhederne ud over undervisning og faglig opkvalificering? Måske kan de tilbyde arbejdsmetoder, almen dannelse, organisationsudvikling, konfliktløsning og lignende. Uddannelsesinstitutionerne skal være udadvendte og opsøgende. De skal tage initiativer i forhold til og samarbejde med kommuner, virksomheder og fagforeninger. Hvis de ikke kan synliggøre, hvad det er, de kan, og hvilken vare de kan tilbyde, så har de et problem. Og så får andre jobbet. Lærerne må organisere sig i team for at leve op til kravene om uddannelses- og arbejdsmarkedsperspektiv. De skal tage stilling til, hvad kursisterne skal kunne i fremtiden, ikke bare hvad de kan nu. Lærere og vejledere må arbejde mere sammen. Lærerne skal også lære hurtigt at skanne en virksomhed. De skal hurtigt kunne analysere den: Hvad er det for et sted? Hvilke behov er der? Hvordan får vi et samarbejde i gang? Osv. Undervisningen Når en skole leverer undervisning til eller på en arbejdsplads, skal forarbejdet være i orden. Man starter med at afklare behovet hos kursisterne og hos virksomheden. Det er meget vigtigt, at der er klare aftaler om, hvilke forventninger der er til undervisningen både hos virksomheden, kursisten og hos skolen selv. Det er vigtigt, at undervisningen bliver en integreret del af virksomhedens liv. Både ledelse, tillidsrepræsentanter og andre involverede bør spille en aktiv rolle, når der skal udformes rammer for og indhold i undervisningen. De skal være med til at udvikle og udføre og ikke bare stå passivt på sidelinjen. Men voksne lærer bedst det, de selv vil. Derfor er det vigtigste at finde frem til den enkeltes behov: Hvad skal og vil han eller hun kunne? Og ud fra det udforme en plan for: Det vil jeg gerne lære. Det er vigtigt, at undervisningen bliver en integreret del af virksomhedens liv. Både ledelse, tillidsrepræsentanter og andre Læreren skal skelne mellem forlagt undervisning og undervisning på arbejdspladsen. Har man bare taget bogen under armen og bevæget sig ud på arbejdspladsen, så er det forlagt undervisning. involverede bør spille en aktiv rolle, når der skal udformes rammer for og indhold i undervisningen. De skal være med til at udvikle og udføre og ikke bare stå passivt på sidelinjen. Undervisning og arbejde skal kobles sammen, og virksomhedens ledere og ansatte skal være omdrejningspunkt. Undervisningen og dens indhold skal fornys. Indholdet skal passe til den virkelighed, kursisterne lever og arbejder i. Hidtil har danskundervisningen i nogen grad været simulation af virkeligheden. I stedet bør der tages udgangspunkt i kursistens liv og arbejdspladsens virkelighed. Traditionel tavleundervisning som dominerende undervisningsform bør vær fortid. I stedet skal undervisningen være forskellig og tilpasset den enkelte kursists behov og forudsætninger. Underviserne skal være opmærksomme på kulturelle forskelle mellem uddannelsesinstitutionen og arbejdspladsen. Derfor kan det også være relevant at tage ting fra undervisningslokalet ud på arbejdspladserne. Dansk kultur er nemlig ikke kun arbejdskultur. Læreren skal skelne mellem forlagt undervisning og undervisning på arbejdspladsen. Har man bare taget bogen under armen og bevæget sig ud på arbejdspladsen, så er det forlagt undervisning. Men ved undervisning på arbejdspladsen skal man undervise med materialer, der stammer fra eller passer til den enkelte arbejdsplads og arbejdsfunktion. 8

9 De fleste traditionelle undervisningsmaterialer leger en virkelighed. Men uddannelsen skal relatere sig til det, man skal bruge dansk til. Derfor er det vigtigt at spørge både virksomheden og de enkelte deltagere om, hvad de har brug for. Hvilke sproglige materialer bruger de selv i hverdagen (manualer, arbejdssedler, ulykkesrapporter, opslagstavler, tv-skærme, computerstyring, personaleblad osv.)? Hvad forventer de af læsestof i fremtiden? Hvordan kommunikerer man på arbejdspladsen? Hvordan meddeler ledelsen sig til medarbejderne? Hvilken forståelse af virksomheden er nødvendig? Hvad er virksomhedens profil, image og værdier? Osv. Voksne skal kunne se nytten af undervisningen. De vil have sikkerhed for, at de via undervisningen kan opnå nogle sproglige færdigheder, som er nødvendige for et godt liv. Der er altså to forudsætninger, der skal være til stede: Skærpet konkurrence mellem skolerne Sprogcentrene får nye udfordringer, fordi konkurrencen med andre udbydere af danskuddannelse skærpes. Centrene skal være mere synlige og gøre opmærksom på deres kompetencer. Ud over det sprog- og undervisningsfaglige kan de for eksempel pege på pædagogik, metoder, almen viden, dannelse, konfliktløsning, kultur m.m. Uddannelsesinstitutionerne, virksomhederne, kommunerne og fagforeningerne skal i fællesskab formulere mål og evaluere dem. Processen skal være synlig for alle. Underviserne skal sammen med den enkelte kursist sætte klare individuelle mål for undervisningen. Derfor skal lærernes efteruddannelse fokusere på evnen til at afdække individuelle behov, at kunne beskrive processen og målene og at evaluere dem. Det er væsentligt at gøre sprogets kulturelle perspektiv tydeligt for kursisterne, så deres efterkommere får bedre muligheder for at uddanne sig og bryde den sociale arv. Undervisningen skal rette sig mod resultater, der er til gavn for den enkelte. Den enkelte skal have garanti for at få udbytte af den investerede tid. Kulturen Men man skal ikke kun fokusere på det danske sprog. Selv om man ikke skal nedtone betydningen af dansk, er der også andre aspekter af det at kunne begå sig på en dansk arbejdsplads. Man taler jo ikke kun fagsprog. Man taler også det brede sprog - almindeligt hverdagsdansk - så man kan bruge det til netværk, arbejdspladskultur, takt og tone mv. Der skal derfor ikke være fokus på dansk udelukkende som arbejdssprog, men også på dansk som udgangspunkt for kvalificeret stillingtagen - dvs. den demokratiske dimension. Sproget er nemlig også en forudsætning for at kunne deltage i den demokratiske kultur. Desuden er det væsentligt at gøre sprogets kulturelle perspektiv tydeligt for kursisterne, så deres efterkommere får bedre muligheder for at uddanne sig og bryde den sociale arv. Undervisning i dansk på arbejdspladsen skal derfor ikke kun være rettet mod at passe et job. Nytilkomne skal lære om arbejdets centrale betydning i Danmark, men de skal også lære om den demokratiske kultur i Danmark, om demokrati i skolen, boligforeninger m.m. Danskundervisning er vigtig. Men det er mindst lige så vigtigt, at folk oplever sig selv som hovedpersoner i deres eget liv. 9

10 Eksempler fra virkeligheden Følgende eksempler fra det virkelige liv kan bruges som inspiration. De er eksemplariske og viser, at det kan lykkes: Radiometer Dansk på arbejde - et samarbejdsprojekt mellem Radiometer Medical A/S, KAD Storkøbenhavn og Sprogcenter Kigkurren om sprogundervisning på Radiometer støttet af Det Sociale Koordinationsudvalg i Københavns Kommune. 28 medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk skulle have et dansksprogligt løft, så de blev sidestillet med deres kolleger mht. udviklingsmuligheder og fastholdelse. Heraf var 20 danske statsborgere, og de kunne derfor ikke få undervisning på et sprogcenter uden fuld betaling. Halvdelen var over 50 år. Virksomheden har ca. 380 timelønnede medarbejdere i ca. 50 medstyrende grupper, som har en del af ansvaret for produktionen. Der stilles store krav til medarbejdernes evner til at kommunikere. Sprogcenter Kigkurren underviste i dansk i seks lektioner pr. uge i 40 uger. Det foregik på arbejdspladsen i arbejdstiden og med fuld løn. Før starten var underviserne føl på virksomheden for at forstå medarbejdernes kommunikationsbehov, så de kunne planlægge undervisning og materialer. Midtvejs blev det faglige udbytte evalueret, og de, der ønskede det, kunne afslutte med en prøve. Afdelingsledere og tillidsrepræsentanter fulgte nogle kultureftermiddage om sprog og kultur, tværkulturel kompetence og mangfoldighedsledelse. Det var en del af vidensdelingen mellem virksomhed, fagbevægelse og sprogcenter, for det er en vigtig del af kompetenceløft-strategien og organisationsudviklingen. Der blev oprettet en samarbejdsgruppe bestående af virksomhedens ledelse, tillidsrepræsentanter, sprogcentret, SiD og KAD. Gruppen havde to opgaver: l Intern evaluering (hvad sker der, når virksomhed, fagforening og sprogcenter skal være ansvarlige sammen?) l Løbende drøftelse af, hvordan projektet skred frem (hvad vil vi?) En af erfaringerne herfra er, at det er vigtigt, at en samarbejdsgruppe løbende drøfter og følger op på forløbet. ISS Total sammensmeltning af danskundervisning, virksomhedspraktik og jobformidling er indholdet i et projekt, der helt bogstaveligt handler om dansk på arbejdspladsen. Bag projektet står ISS Ejendomsservice, Herlev Kommune, Ballerup Sprogcenter og vikar- og rekrutteringsvirksomheden PersonaleBørsen. Formålet er at få 20 indvandrere ind på det danske arbejdsmarked. Deltagerne er i praktik på forskellige virksomheder, som har hyret ISS til vicevært- og gartneropgaver. En dag om ugen trækker underviseren fra sprogcentret i ISS-arbejdstøj og er med ude i marken, når deltagerne er i praktik sammen med deres danske sidemands-undervisere. Så arbejder læreren med - river og fejer etc., mens hun underviser. Da deltagerne er spredt på forskellige arbejdspladser, har de hende på besøg på skift. Resten af ugen er kursisterne et par dage i arbejdspraktik og et par dage på skolebænken. Alle deltagerne har en dansk sidemands-underviser med hele tiden. Det er almindelige ISS-ansatte, som er blevet uddannet til at instruere de nye. Sidemands-underviserne er med til at bryde det sædvanlige lærer over for kursister - mønster. De kan jo dansk i forvejen, så de stiller andre spørgsmål og har arbejdspladsens jargon med sig. Sidemands-underviseren kan finde på at sige ting til sin udenlandske kollega, som læreren ikke kan - fx kan de lidt håndfast sige, at de skal sige ordene ordentligt, for ellers kan man ikke forstå dem. Det gør det mere afslappende og fremmer undervisningen, for kursisterne kan lide dem, og der er en gensidig respekt. Projektet er et forsøg. Ballerup Sprogcenters udgifter betales af Integrationsministeriet, mens indsatsen fra ISS og Personale- Børsen betales af Herlev Kommune. ISS Ejendomsservice leder projektet. Det første hold på ti indvandrere begyndte den 15. september i år. Ti nye indvandrere begyndte den 1. december. Herlev Kommune og ISS Ejendomsservice har i flere år arbejdet sammen om aktivering og opkvalificering af ledige. 10

11 Coloplast Coloplast A/S var sammen med Karlebo Kommune med i et projekt for 18 personer med anden etnisk baggrund end dansk. De var ikke kun ledige, men havde også problemer med det danske sprog. 12 af deltagerne var i 18 måneders praktik på Coloplast. Fire dage om ugen arbejdede de og en dag blev de undervist i dansk sprog og dansk kultur. Undervisningen foregik på virksomheden. Danskundervisningen var tilrettelagt efter virksomhedens ønsker, så der blev arbejdet med sproget i forhold til det konkrete arbejde. Ni af deltagerne blev efterfølgende ansat på Coloplast. De sidste tre ønskede ikke at forsætte i virksomheden. Hvad kan vi lære af de tre eksempler? Før man kan sætte noget i gang, skal virksomheden definere et behov og ønske at gøre noget ved det. Dernæst skal man vide, hvem man skal kontakte. Det lyder simpelt, men er det langt fra. Store virksomheder med velfungerende partssystem, samarbejdsudvalg, uddannelsesudvalg, HR-afdeling og aktive tillidsrepræsentanter har selvfølgelig meget bedre muligheder for at søge viden om muligheder og for at sætte undervisning i gang. Små og mellemstore virksomheder, som udgør størstedelen af det danske arbejdsmarked, har derimod meget svært ved overhovedet at få tid til at definere behov. Og de har ofte ingen, der kan undersøge muligheder med for eksempel uddannelsesinstitutioner. Forpligtende samarbejde er løsningen. De faglige organisationer, der organiserer kortuddannede, har ressourcer til sammen med virksomheder, uddannelsesinstitutioner og kommuner at sætte gang i uddannelsesplanlægningen for nydanske medarbejdere. Følgegruppen bag Dansk på arbejde : Henrik Andersen, økonomichef, Delfi Electronics A/S Mie Fromm, tillidsrepræsentant, Delfi Electronics A/S Mikkel Andersen, planlægger, Completa A/S Jette Skadhauge, konsulent, UC2 - Videncenter for tosprogethed og interkulturalitet, CVU København og Nordsjælland Niels Aagaard, konsulent, Formidlingscenter Århus Linda C.M. Nielsen, cand.mag. i dansk og kommunikation Anthony Sylvester, etnisk konsulent, SiD Klaus Berre Eriksen, uddannelseskonsulent, SiD Nordjylland Mette Hyllested-Winge, uddannelseskonsulent, SiD København Britta Bergh Jensen, uddannelseskonsulent, KAD Frederiksborg Amt Annelise Rasmussen, uddannelseskonsulent, SiD Nordsjælland Maja Juul-Olsen, uddannelseskonsulent, KAD Århus Amt Lone Varslev-Pedersen, uddannelseskonsulent, KAD Irene Callesøe, pædagogisk konsulent, Århus Kommunes Sprogcenter Dan Sæderup, formand for indvandrerlærerne i LVU Tina Bøgehave Christiansen, 2. næstformand, LVU 11

Mulighed for danskundervisning

Mulighed for danskundervisning Mulighed for danskundervisning Virksomheder, der ønsker at tilbyde danskundervisning til medarbejdere, kan vælge selv at betale for undervisningen eller søge kommunen (eller AF) om økonomisk støtte. Der

Læs mere

Integration. - plads til forskellighed

Integration. - plads til forskellighed Integration - plads til forskellighed Plads til forskellighed Integration handler ikke om forholdet til de andre. Men om forholdet til én anden - det enkelte medmenneske. Tryghed, uddannelse og arbejde

Læs mere

Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne

Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne Integration betaler sig både for den enkelte virksomhed og for samfundet som helhed Nye regler i integrationsloven og i en ny danskuddannelseslov

Læs mere

Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte

Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte HANDLINGSPLAN Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde

Læs mere

Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte

Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte HANDLINGSPLAN Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde

Læs mere

Ønsker du at blive bedre til dansk? DANMARK. Hej! Hola! Tjek hvad der findes af danskundervisning. indvandrere

Ønsker du at blive bedre til dansk? DANMARK. Hej! Hola! Tjek hvad der findes af danskundervisning. indvandrere Ønsker du at blive bedre til dansk? DANMARK Hej! Hola! Tjek hvad der findes af danskundervisning for indvandrere 2017 Forord Vi har alle behov for at kunne kommunikere med de mennesker, vi møder i hverdagen.

Læs mere

Integrationspolitik 2016-2020 2016-2020

Integrationspolitik 2016-2020 2016-2020 Integrationspolitik 2016-2020 2016-2020 dt Et s u n u n d s n e liv i wu n e k omm 1 INTEGRATION Indledning Rebild Kommunes Integrationspolitik beskriver de overordnede rammer og det fælles grundlag for

Læs mere

virksomhed Sprogpraktik med mentorstøtte

virksomhed Sprogpraktik med mentorstøtte Sprogpraktik med mentorstøtte Fremtidens udfordring Trods en periode med stigende arbejdsløshed ved vi, at den største udfordring for erne og det danske velfærdssamfund er at have velkvalificerede medarbejdere

Læs mere

Jobcenter. Sprogpraktik med mentorstøtte

Jobcenter. Sprogpraktik med mentorstøtte Sprogpraktik med mentorstøtte Arbejdsrettet danskundervisning Danskundervisning i tilknytning til arbejde har været på den politiske og pædagogiske dagsorden i en årrække. Den udvikling vil fortsætte.

Læs mere

Kompetencevurdering og opkvalificering af flygtninge. Opfølgning pa dialogmøde d. 10. november

Kompetencevurdering og opkvalificering af flygtninge. Opfølgning pa dialogmøde d. 10. november Kompetencevurdering og opkvalificering af flygtninge. Opfølgning pa dialogmøde d. 10. november Danske Erhvervsskoler Lederne og Foreningen af Forstandere og Direktører ved AMU- centrene fremsender hermed

Læs mere

En styrket integrationsindsats oplæg til drøftelser med KL

En styrket integrationsindsats oplæg til drøftelser med KL En styrket integrationsindsats oplæg til drøftelser med KL Danmark modtager i disse år historisk mange flygtninge. Kommunerne forventes alene i år at modtage op mod 17.000 flygtninge, ligesom der også

Læs mere

Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune

Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune Vision: Alle borgere i Holstebro Kommune uanset etnisk eller kulturel baggrund indgår i og bidrager som aktive medborgere til det fælles samfund med

Læs mere

Juni 2012. Sprogmentorordningen

Juni 2012. Sprogmentorordningen Juni 2012 Sprogmentorordningen 03 Indholdsfortegnelse Forord Side 3 Side 4 Side 7 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 13 Side 14 Forord Hvad er en sprogmentor? Hvordan etableres et forløb med sprogmentor

Læs mere

Hvor kommer jeres næste medarbejder fra?

Hvor kommer jeres næste medarbejder fra? Hvor kommer jeres næste medarbejder fra? Nye danskere - ny arbejdskraft Et tilbud til virksomheden fra kommuner, AF, DA og LO i Frederiksborg Amt Nye danskere - ny arbejdskraft Overvejer I at ansætte nye

Læs mere

DA's forslag til en ny integrationsindsats 3. december 2015 BTF

DA's forslag til en ny integrationsindsats 3. december 2015 BTF Integration af flygtninge DA's forslag til en ny integrationsindsats 3. december 2015 BTF Dok ID: 71561 Kort fortalt DA har 67 markante anbefalinger til ændring af integrationsindsatsen, som regeringen

Læs mere

Integrationsministeriet har anmodet om LO s bemærkninger til forslag til lov omdanskuddannelse

Integrationsministeriet har anmodet om LO s bemærkninger til forslag til lov omdanskuddannelse Sagsnr. 50.10-00-348 Vores ref. HBØ/kni Deres ref. 2002/5100-2 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 1057 København K Att.: Peter S. Willadsen Den 17. januar 2003. + ULQJRYHUXGNDVWWLOIRUVODJWLOORYRPGDQVNXGGDQQHOVHWLOYRNVQHXGO

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

UCplus jobpakker. er hurtigste vej for den nye borger ind i seks brancher

UCplus jobpakker. er hurtigste vej for den nye borger ind i seks brancher UCplus jobpakker er hurtigste vej for den nye borger ind i seks brancher Transport Køkken Bygge/Anlæg Detail/Service Rengøring Pleje/Omsorg UCplus jobpakker UCplus kombinerer dansk, faglig træning og job

Læs mere

Koordineret Integrationsindsats for nytilkomne flygtninge i Fredericia Kommune. Alle skal bidrage

Koordineret Integrationsindsats for nytilkomne flygtninge i Fredericia Kommune. Alle skal bidrage Koordineret Integrationsindsats for nytilkomne flygtninge i Fredericia Kommune Alle skal bidrage Alle flygtninge og familiesammenførte, der ankommer til Fredericia, udgør en ressource både som almindelige

Læs mere

LBK nr 259 af 18/03/2006 Gældende Offentliggørelsesdato: 07-04-2006 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

LBK nr 259 af 18/03/2006 Gældende Offentliggørelsesdato: 07-04-2006 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 1 sur 8 8/11/2007 10:54 LBK nr 259 af 18/03/2006 Gældende Offentliggørelsesdato: 07-04-2006 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Accession A20060025929 Entydig dokumentidentifikation

Læs mere

Bedre integration via arbejdsmarked ved Viggo Thinggaard, formand for LO Silkeborg - Favrskov

Bedre integration via arbejdsmarked ved Viggo Thinggaard, formand for LO Silkeborg - Favrskov Bedre integration via arbejdsmarked ved Viggo Thinggaard, formand for LO Silkeborg - Favrskov LO s holdning / den politiske målsætning Hvor stor er udfordringen Hvad skal der til / værktøjer i beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Integrationsindsatsen i Vejle Kommune. - I et beskæftigelses- og helhedsorienteret perspektiv

Integrationsindsatsen i Vejle Kommune. - I et beskæftigelses- og helhedsorienteret perspektiv Integrationsindsatsen i Vejle Kommune - I et beskæftigelses- og helhedsorienteret perspektiv 1 Vejle Kommune tænker helhedsorienteret I Vejle Kommune har vi det udgangspunkt, at job er vækst for alle.

Læs mere

INTEGRATIONSSTRATEGI

INTEGRATIONSSTRATEGI INTEGRATIONSSTRATEGI 2017 2018 ODENSE HAR BRUG FOR ALLE - OGSÅ PÅ ARBEJDSMARKEDET BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 STRATEGISKE FOKUSOMRÅDER 1. EN GOD START I ODENSE FOR ALLE 2. ALLE ER EN DEL AF ARBEJDSFÆLLESSKABET

Læs mere

Anbefalinger til integrationsprogrammet

Anbefalinger til integrationsprogrammet Anbefalinger til integrationsprogrammet Frivilligrådet og Rådet for Etniske Minoriteter Tidlig indsats er essentiel og kan ske gennem inddragelse af civilsamfundet Rådet for Etniske Minoriteter og Frivilligrådet

Læs mere

Øget beskæftigelsesfokus i integrationsindsatsen Februar 2016

Øget beskæftigelsesfokus i integrationsindsatsen Februar 2016 Øget beskæftigelsesfokus i integrationsindsatsen Februar 2016 Integration på arbejdsmarkedet er en helt central del af integrationen i det danske samfund. En forstærket indsats for flygtninge og familiesammenførte

Læs mere

VISION OG STRATEGI. For modtagelse af nye flygtninge og deres familier

VISION OG STRATEGI. For modtagelse af nye flygtninge og deres familier VISION OG STRATEGI For modtagelse af nye flygtninge og deres familier MODTAGELSESPERIODEN INTEGRATIONS- INDSATSEN TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE CIVILSAMFUNDET OG FÆLLESSKABER 2 VISION & STRATEGI FORMÅL Vi anser

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK 2012

INTEGRATIONSPOLITIK 2012 INTEGRATIONSPOLITIK 2012 Baggrund Arbejdsmarkedsudvalget i Nordfyns Kommune besluttede i november 2010, at der skulle udarbejdes en samlet integrationspolitik for Nordfyns Kommune. Politikken er blevet

Læs mere

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Aftale om socialt partnerskab mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Roskilde kommune, april 2008 Jobcentret i Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder som myndighed

Læs mere

Praktikant. Sprogpraktik med mentorstøtte

Praktikant. Sprogpraktik med mentorstøtte Praktikant Sprogpraktik med mentorstøtte praktikant 2 Kan du dansk nok til at klare et arbejde? n Er du usikker på, om du kan nok dansk til at klare et arbejde? n Har du lyst til at opleve en dansk arbejdsplads?

Læs mere

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Kompetenceafklaring er en fordel for både ledige og virksomheder. Kompetenceafklaring kan være med til at gøre det lettere for virksomheden at få overblik over især

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

BRANCHEPAKKER. LG Insight og Foreningen Nydansker // 2015

BRANCHEPAKKER. LG Insight og Foreningen Nydansker // 2015 LG Insight og Foreningen Nydansker // 2015 NYE VEJE TIL BESKÆFTIGELSE Har I brug for hjælp til at få flere ledige indvandrere og flygtninge ud på arbejdsmarkedet? Så brug branchepakker som et effektivt

Læs mere

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER -

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Forord Meget få tosprogede medarbejdere deltager i efteruddannelse, sammenlignet med deres etnisk danske

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 Beskæftigelsesindsatsen i Haderslev Kommune skal sikre, at kommunens borgere har mulighed for at deltage aktivt på arbejdsmarkedet, og at jobparate borgere hjælpes hurtigst muligt

Læs mere

Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier

Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier Udkast til Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere flygtninge

Læs mere

EN GOD START RÅD OG VEJLEDNING TIL NYDANSKERE I DEN FINANSIELLE SEKTOR

EN GOD START RÅD OG VEJLEDNING TIL NYDANSKERE I DEN FINANSIELLE SEKTOR EN GOD START RÅD OG VEJLEDNING TIL NYDANSKERE I DEN FINANSIELLE SEKTOR Finansforbundet November 2006 Tekst og layout: Kommunikation Tryk: Datagraf Oplag: 1.000 KÆRE NYDANSKER Velkommen som medarbejder

Læs mere

NYT NETVÆRK EN MENTORORDNING FOR LEDIGE NYDANSKERE NYT NETVÆRK OG DIN VIRKSOMHED VIRKSOMHEDSMODELLEN

NYT NETVÆRK EN MENTORORDNING FOR LEDIGE NYDANSKERE NYT NETVÆRK OG DIN VIRKSOMHED VIRKSOMHEDSMODELLEN VIRKSOMHEDSMODEL NYT NETVÆRK EN MENTORORDNING FOR LEDIGE NYDANSKERE Nyt Netværk er et projekt til integration af veluddannede ledige nydanskere på arbejdsmarkedet via en mentorordning. Projektets formål

Læs mere

Spørgsmål 1: Vil kommunen stadig sende danskundervisning i udbud, for voksne udlændinge?

Spørgsmål 1: Vil kommunen stadig sende danskundervisning i udbud, for voksne udlændinge? Notat Side 1 af 7 Til Til Medlem af Byrådet Knud N. Mathiesen (DF) Orientering Besvarelse af 10-dages forespørgsel fra DF om danskundervisning til udlændinge Spørgsmål 1: Vil kommunen stadig sende danskundervisning

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Disposition. 1. Landsdækkende initiativs vision. 2. Kompetenceafklaringsværktøjerne. 3. Videnscenterets arbejde

Disposition. 1. Landsdækkende initiativs vision. 2. Kompetenceafklaringsværktøjerne. 3. Videnscenterets arbejde Disposition 1. Landsdækkende initiativs vision 2. Kompetenceafklaringsværktøjerne 3. Videnscenterets arbejde Vision Sætte flygtninge og indvandreres kunnen i centrum! Skabe større tilknytning til arbejdsmarkedet

Læs mere

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Status på integrationsindsatsen i Assens kommune I indeværende notat gives en status på integrationsindsatsen i Assens kommune

Læs mere

DIALOG. om indvandrere på arbejdspladsen. Dialogværktøj til tillidsrepræsentanten

DIALOG. om indvandrere på arbejdspladsen. Dialogværktøj til tillidsrepræsentanten DIALOG om indvandrere på arbejdspladsen Dialogværktøj til tillidsrepræsentanten Maj 2005 2 DIALOG OM INDVANDRERE PÅ ARBEJDSPLADSEN Der er brug for dialog LO Århus har i 2004 gennemført en undersøgelse

Læs mere

Oplag: Rekvireres hos: Erhvervsministeriet Slotsholmsgade København K. Tlf.nr.: ISBN

Oplag: Rekvireres hos: Erhvervsministeriet Slotsholmsgade København K. Tlf.nr.: ISBN Bedre brug af flygtninge og indvandreres Oplag: 1.000 Rekvireres hos: Erhvervsministeriet Slotsholmsgade 12 1216 København K. Tlf.nr.: 33 92 33 50 E-mail: em@em.dk ISBN 87-601-8526-0 Elektroniske udgave:

Læs mere

Opsamling. Programmet for informationsseminaret var som følger:

Opsamling. Programmet for informationsseminaret var som følger: Opsamling Informationsseminar om integrationspålæg 22. oktober 2014, Bella Center I dette notat gives en kort opsamling på informationsseminar afholdt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vedrørende

Læs mere

17. februar 2008, kl , i Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg

17. februar 2008, kl , i Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Svar på Spørgsmål 76 Offentligt TALEPAPIR Dato: 19. februar 2009 Kontor: Beskæftigelseskontoret J.nr.: 6695 Sagsbeh.: HTA Fil-navn:

Læs mere

Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011

Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 God integration af flygtninge og indvandrere betyder, at alle flygtninge og indvandrere deltager aktivt i og bidrager aktivt til

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk pulje til ny fleksibel beskæftigelsesrettet danskundervisning

Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk pulje til ny fleksibel beskæftigelsesrettet danskundervisning NOTAT Dato: 2008-10-31 Kontor: Integration J.nr.: 2007/5147-35 Sagsbeh.: PVV Fil-navn: projektbeskrivelse Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk pulje til ny fleksibel

Læs mere

LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00

LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00 »Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«- UgebrevetA4.dk 31-01-2016 22:00:46 LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den

Læs mere

Branchepakker: Rengøring

Branchepakker: Rengøring Branchepakker: Rengøring gruppe Trainee i service og rengøring 1 (udviklet til IGU) gruppen er ikke-beskæftigede flygtninge - der er tale om et introducerende niveau. Udbydes med tolk Deltageren opnår

Læs mere

Horsens Kommunes integrationspolitik 2016-2020. - En beskæftigelses- og helhedsorienteret tilgang

Horsens Kommunes integrationspolitik 2016-2020. - En beskæftigelses- og helhedsorienteret tilgang Horsens Kommunes integrationspolitik 2016-2020 - En beskæftigelses- og helhedsorienteret tilgang Indhold 1) Ramme for integrationspolitikken, herunder målgruppe for integrationspolitikken 2) Horsens Kommunes

Læs mere

Tilsynsrapport. Tørring sprogskole. Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 79755000

Tilsynsrapport. Tørring sprogskole. Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 79755000 Tilsynsrapport Tørring sprogskole Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 79755000 Indhold Indledning... 3 Tilsynets gennemførelse... 3 Det administrative tilsyn... 4 Det økonomiske tilsyn... 4 Det pædagogiske

Læs mere

1. Projektets mål Projektets mål:

1. Projektets mål Projektets mål: 1. Projektets mål Projektet "Fremme af uddannelse og beskæftigelse indenfor social- og sundhedsområderne for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk" er et nyskabende initiativ, der bliver udviklet

Læs mere

Vurdering af danskuddannelsestilbuddet på det særligt tilrettelagt grundforløb på Social- og Sundhedsskolen

Vurdering af danskuddannelsestilbuddet på det særligt tilrettelagt grundforløb på Social- og Sundhedsskolen Sagsnr.: 312434 Dokumentnr.: 1947874 Vurdering af danskuddannelsestilbuddet på det særligt tilrettelagt grundforløb på Social- og Sundhedsskolen RESUMÉ Indberetninger om sprogligt standpunkt ved start

Læs mere

Borgerens rettigheder og pligter jf. Integrationsloven. Nogle karakteristika for særlig effektfulde kommuner

Borgerens rettigheder og pligter jf. Integrationsloven. Nogle karakteristika for særlig effektfulde kommuner Indhold: Borgerens rettigheder og pligter jf. Integrationsloven Integrationsøkonomi Danskuddannelse Nogle karakteristika for særlig effektfulde kommuner Status på Vejen Kommunes integrationsindsats.. Indgåelse

Læs mere

Faktaark om Danskuddannelse

Faktaark om Danskuddannelse Faktaark om Danskuddannelse 1. Baggrund og formål Den grundlæggende danskundervisning for nyankomne udlændinge sker efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Formålet med uddannelse i dansk

Læs mere

Kom godt i gang med integration af flygtninge i din virksomhed

Kom godt i gang med integration af flygtninge i din virksomhed Kom godt i gang med integration af flygtninge i din virksomhed Bente Nissen, Seniorkonsulent Sabro, 23. november 2016 Jeg vil tale om: Hvorfor tage flygtninge ind Hvordan I kan samarbejde med jobcentret

Læs mere

Flere flygtninge og indvandrere ind i arbejdsstyrken

Flere flygtninge og indvandrere ind i arbejdsstyrken HJ03_3 Flere flygtninge og indvandrere ind i arbejdsstyrken Tag udfordringen op Der hersker stadig for stor forskel på flygtninge og indvandreres deltagelse på arbejdsmarkedet i forhold til danskeres -

Læs mere

Indsatsstrategi og status på projekter på integrationsområdet

Indsatsstrategi og status på projekter på integrationsområdet Sekretariatet Jobcentret Sagsbehandler: Malene Nordestgaard Laursen Sagsnr. 15.40.00-P20-1-15 Dato:24.2.2016 Indsatsstrategi og status på projekter på integrationsområdet Antallet af borgere omfattet af

Læs mere

Integrationsgrunduddannelsen (IGU)

Integrationsgrunduddannelsen (IGU) Integrationsgrunduddannelsen (IGU) Erhvervsrettet uddannelse og integration Temakonference om trepartsaftalens initiativer til arbejdsmarkedsintegration Tirsdag den 20. september 2016 v. Kåre Vind Jensen

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Høringssvar til indstillingen Tilrettelæggelse af danskuddannelse for voksne udlændinge - herunder konkurrencesætning af Sprogcentrets opgaver.

Høringssvar til indstillingen Tilrettelæggelse af danskuddannelse for voksne udlændinge - herunder konkurrencesætning af Sprogcentrets opgaver. Bilag 4 Høringssvar til indstillingen Tilrettelæggelse af danskuddannelse for voksne udlændinge - herunder konkurrencesætning af Sprogcentrets opgaver. 1. Baggrund Som led i udarbejdelsen af indstillingen

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Center for Job og Uddannelse December 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 De overordnede rammer... 3 Trin i den nye refusionsmodel... 3 Mål og indsatser overfor borgere og

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2017

BESKÆFTIGELSESPLAN 2017 BESKÆFTIGELSESPLAN 2017 Beskæftigelsesindsatsen i Haderslev Kommune skal sikre, at kommunens borgere har mulighed for at deltage aktivt på arbejdsmarkedet, og at jobparate borgere hjælpes hurtigst muligt

Læs mere

Lov om integration af udlændinge i Danmark (Integrationsloven) 4, stk. 1:

Lov om integration af udlændinge i Danmark (Integrationsloven) 4, stk. 1: Job og Arbejdsmarked Notat Til: Sagsnr.: 2009/16143 Dato: 16-12-2009 Sag: Indsatsområder for integration i 2010 Sagsbehandler: Hanne Stausgaard Integrationskonsulent Indhold 1. Kommunens opgaver efter

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

Nationalt fokus på lokal integration

Nationalt fokus på lokal integration Nationalt fokus på lokal integration -Strategi og retning for den nationale integrationsindsats Karin Ingemann, Integration og Medborgerskab En dansk motorvej i september 2015 Udfordringen: Den nationale

Læs mere

Mangfoldighedstilbud August 2009

Mangfoldighedstilbud August 2009 Mangfoldighedstilbud stholdelsesberedskab 1 2 3 Danskundervisning på arbejdspladsen Oplever I, at begrænsede danskkundskaber hos medarbejdere med en anden etnisk baggrund end dansk er en udfordring for

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune Juni 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed, uddannelse

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Indholdsfortegnelse 1. Ringsted Kommunes overordnede mål med integrationspolitikken er:...3

Læs mere

Titel: Strategi for integration af flygtninge i Halsnæs Kommune 2016

Titel: Strategi for integration af flygtninge i Halsnæs Kommune 2016 Notat Sagsnr.: 2015/0004938 Dato: 13. august 2015 Titel: Strategi for integration af flygtninge i Halsnæs Kommune 2016 Sagsbehandler: Annie Lucca Løkke Vestergaard Udviklingskonsulent I Halsnæs Kommune

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2013 og 2014

VIRKSOMHEDSPLAN 2013 og 2014 VIRKSOMHEDSPLAN 2013 og 2014 Virksomhedsbeskrivelse Navn: Adresse: Tlf. nr.: 48 22 78 80 Sprogcenter Nordsjælland Milnersvej 41C, 3400 Hillerød Sprogcenter Nordsjælland er en uddannelsesinstitution for

Læs mere

Integrationsministeriet har ikke konkretiseret målsætningerne mht. deltagelse og værdier.

Integrationsministeriet har ikke konkretiseret målsætningerne mht. deltagelse og værdier. REDEGØRELSE Dato: 18. august 2008 Kontor: ØA J.nr.: 2007/1042-23 Sagsbeh.: LMA Fil-navn: 18-redegørelse 180808 Redegørelse for foranstaltninger og overvejelser i forbindelse med Rigsrevisionens beretning

Læs mere

Integration. Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed. juni 2013

Integration. Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed. juni 2013 Integration Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed juni 2013 Forord Lolland Kommune rummer borgere med mange forskellige baggrunde, sprog, interesser og kulturer.

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune September 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed,

Læs mere

Halsnæs Kommunes integrationsstrategi. Oktober Som forelagt til politisk behandling

Halsnæs Kommunes integrationsstrategi. Oktober Som forelagt til politisk behandling Halsnæs Kommunes integrationsstrategi Oktober 2016 Som forelagt til politisk behandling Indhold Introduktion... 3 Halsnæs Kommunes integrationsstrategi... 3 1 Bolig til den nytilkomne... 4 Overordnede

Læs mere

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen Forord I 2002 tog regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter en række initiativer, der skal styrke integrationen af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. 4-partsaftalen om en bedre integration

Læs mere

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune Integrationspolitik for Tønder Kommune Indhold Indledning... 3 Målgruppe... 3 Indsatsområder... 4 Boligplacering... 4 Modtagelsen... 5 Danskundervisning... 6 Beskæftigelse... 6 Børn, unge og uddannelse...

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge April 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om effekten

Læs mere

Undervisning af unge fra januar 2017

Undervisning af unge fra januar 2017 Målgruppe: Formål: Målsætning: Periode: Overordnet tilgang: Unge fra 18 25 år med opholdstilladelse efter 7, 8 eller 9c i Udlændingeloven. Unge fra 16 18 år, der ikke har relevant skoletilbud jf. Folkeskoleloven

Læs mere

Faktaark om Danskuddannelse

Faktaark om Danskuddannelse Faktaark om Danskuddannelse 1. Baggrund og formål Den grundlæggende danskundervisning for nyankomne udlændinge sker efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Formålet med uddannelse i dansk

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

Job- og personprofil for leder af nyoprettet integrationsafdeling

Job- og personprofil for leder af nyoprettet integrationsafdeling Job- og personprofil for leder af nyoprettet integrationsafdeling Jobcenter Horsens søger pr. 1. marts 2017 en leder til nyoprettet integrationsafdeling. Integration af flygtninge og familiesammenførte

Læs mere

Akademikernes bidrag til integration af højtuddannede flygtninge på arbejdsmarkedet

Akademikernes bidrag til integration af højtuddannede flygtninge på arbejdsmarkedet Akademikernes bidrag til integration af højtuddannede flygtninge på arbejdsmarkedet Akademikerne medvirker til at styrke integration og beskæftigelse af flygtninge på det danske arbejdsmarked hurtigt og

Læs mere

Hvilken rolle spiller integrationskontrakten i forhold til integrationsprogrammet?

Hvilken rolle spiller integrationskontrakten i forhold til integrationsprogrammet? Om integrationsprogrammet Dette notat er en gennemgang, af de væsentligste elementer i integrationsprogrammet. Notatet er rettet mod medarbejdere i Integrationsnet, og har primært til formål at tilbyde

Læs mere

BRANCHEPAKKER. LG Insight og Foreningen Nydansker // 2016

BRANCHEPAKKER. LG Insight og Foreningen Nydansker // 2016 LG Insight og Foreningen Nydansker // 2016 NYE VEJE TIL BESKÆFTIGELSE Har I brug for hjælp til at få flere ledige indvandrere og flygtninge ud på arbejdsmarkedet? Så brug branchepakker som et effektivt

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Til Socialudvalget. Konkretisering af Velkomstarrangement for flygtninge SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE

Til Socialudvalget. Konkretisering af Velkomstarrangement for flygtninge SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Til Socialudvalget Konkretisering af Velkomstarrangement for flygtninge Side 1 af 5 Baggrund Byrådet drøftede den 15. april 2015 en indstilling fra MSB vedr. Velkomstarrangement for flygtninge i Aarhus.

Læs mere

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Holstebro Kommunes Integrationspolitik Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående

Læs mere

Undersøgelse af danskkundskabers betydning for flygtninges beskæftigelse

Undersøgelse af danskkundskabers betydning for flygtninges beskæftigelse Undersøgelse af danskkundskabers betydning for flygtninges beskæftigelse 1/11 Politisk såvel som i den integrationsfaglige indsats er der stort fokus på at sikre job og selvforsørgelse for flygtninge.

Læs mere

Løntilskud. Muligheder og faldgrupper

Løntilskud. Muligheder og faldgrupper Løntilskud Muligheder og faldgrupper 5DSSRUWHQYLVHUDWGHUHUNRQVWDWHUHW IRUWU QJQLQJLSFWDIGHXQGHUV JWH O QWLOVNXGVIRUO E$UEHMGVPDUNHGVVW\UHOVHQV GLUHNW U0DULH+DQVHQVLJHUWLOGHW $WGHUHUVNHWIRUWU QJQLQJLSURFHQWDI

Læs mere

Opfølgning på byrådsmødet om status på kommunes handicappolitik. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen og Beskæftigelsesforvaltningen

Opfølgning på byrådsmødet om status på kommunes handicappolitik. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen og Beskæftigelsesforvaltningen Opfølgning på byrådsmødet om status på kommunes handicappolitik Side 1 af 7 Baggrund På Byrådsmødet den 17. juni 2015 drøftede Byrådet den første årlige statusredegørelse om Aarhus Kommunens Handicappolitik

Læs mere