- tanker om at lære dansk på arbejdspladsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- tanker om at lære dansk på arbejdspladsen"

Transkript

1 - tanker om at lære dansk på arbejdspladsen

2 Kolofon: Udgivere: KAD - Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark SiD - Specialarbejderforbundet i Danmark LVU Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere Redaktionsgruppe: Lone Varslev-Pedersen, uddannelseskonsulent, KAD Mette Hyllested-Winge, uddannelseskonsulent, SiD Tina Bøgehave Christiansen, 2. næstformand, LVU Tekst: Journalist Lucas Vagn Engell, City Pressekontor Grafisk tilrettelæggelse: Fagbladet 1. udgave, 1. oplag, november 2003: stk. Tryk: SiD-trykkeri Web: Hæftet kan også hentes på og

3 Forord Fagbevægelsen er parat Integration er et af tidens varmeste politiske emner. Der går næppe en dag uden medieomtale af den danske integrationsindsats. Ofte er det historier om, hvor svært det er at få flere indvandrere og flygtninge integreret på arbejdsmarkedet. Et vigtigt element i integrationsindsatsen er danskundervisningen. At kunne tale og forstå det danske sprog er blevet grundlæggende forudsætninger for at kunne deltage i uddannelse, fungere på arbejdsmarkedet og i det hele taget være aktiv borger i det danske demokrati. SiD, KAD og LVU er optaget af at få integrationsindsatsen til at virke. Vi er enige i, at indvandrere og flygtninge så hurtigt som muligt skal integreres på arbejdsmarkedet. Men vi mener også, at det er vigtigt at respektere de ressourcer, vore nydanske medborgere har med sig. Integration handler om andet og mere end at lære at tale dansk. Det handler også om, at vi i fællesskab bliver bedre til at bringe borgernes mangfoldighed i spil. I dette debatoplæg præsenterer vi synspunkter på, hvordan integrationsindsatsen og den nye lov om danskuddannelse for voksne udlændinge mest hensigtsmæssigt kan blive ført ud i livet til gavn for nydanskere, virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Debathæftet er skrevet på baggrund af en række diskussioner og udveksling af erfaringer i en følgegruppe bestående af repræsentanter fra virksomheder, faglige organisationer, uddannelsesinstitutioner mv. (se gruppens sammensætning bagest i hæftet). Hvis indsatsen skal lykkes, er det nødvendigt med et godt samspil mellem virksomhederne og arbejdsmarkedets parter. Vi er parat til at tage vores tørn. Vi håber, at debatoplægget vil inspirere alle, der beskæftiger sig med integration og undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge. Til slut vil vi takke følgegruppen for arbejdet med at udforme debatoplægget. Poul Erik Skov Christensen formand SiD - Specialarbejderforbundet i Danmark Lone Knudsen uddannelsessekretær KAD - Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark Hanne Pontoppidan formand LVU - Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere 3

4 Dansk må ikke være en barriere 1. januar 2004 får vi en ny lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. - dvs. indvandrere og flygtninge. Loven har tre formål: Voksne udlændinge skal lære dansk, så de kan deltage i samfundet på lige fod med indfødte danskere, komme hurtigst muligt i arbejde, så de kan forsørge sig selv, og have viden og færdigheder til at klare arbejde, uddannelse og livet som medborger i et demokratisk samfund. Indvandrere og flygtninge skal altså i arbejde hurtigst muligt - dels fordi Folketinget mener, det er den bedste vej til integration, dels så de kan forsørge sig selv og bidrage til samfundet. Men arbejde alene er ikke løsningen. Der er ingen tvivl om, at arbejde styrker integrationen, men det kan ikke stå alene. Fordi man er på arbejde, lærer man ikke nødvendigvis dansk. De sidste år er mange indvandrere kommet i arbejde kort tid efter ankomsten til Danmark, men de havnede ofte på arbejdspladser med stor koncentration af indvandrere eller på enearbejdspladser uden kontakt med danskere. Derfor blev deres arbejdssprog ikke dansk. Når politikere påstår, at det er på arbejdspladserne, at flygtninge og indvandrere bedst lærer at tale dansk, så kan man altså konstatere, at sådan er det ikke altid. Mange udlændinge har arbejdet her i både 10, 20 og 30 år uden at lære at tale ordenligtdansk. Det er nødvendigt med danskundervisning ved siden af. 4 Alt for rigide krav til dansk kan dog også være en hindring for integrationen. Hvis en flygtning eller indvandrer ellers er fagligt velkvalificeret og kan kommunikere med sine kolleger på fx engelsk, vil det være urimeligt at udelukke ham eller hende fra arbejde og efteruddannelse. I så fald ekskluderer vi dem i stedet for at integrere dem. Uden fælles sprog ingen fælles arbejdspladskultur. Desuden er sproget nødvendigt for integration uden for arbejdspladsen - og for resten af livet. Når politikere påstår, at det er på arbejdspladserne, at flygtninge og indvandrere bedst lærer at tale dansk, så kan man konstatere, at sådan er det ikke altid. Mange udlændinge har arbejdet her i både 10, 20 og 30 år uden at lære at tale ordentligt dansk. For at kunne bevare et job er det også nødvendigt at kunne dansk. Det er nemlig en forudsætning for at kunne deltage i efteruddannelse. Dermed er gode danskkundskaber også en investering i fremtidens arbejdskraft. Alt for rigide krav til dansk kan dog også være en hindring for integrationen. Hvis en flygtning eller indvandrer ellers er fagligt velkvalificeret og kan kommunikere med sine kolleger på fx engelsk, vil det være urimeligt at udelukke ham eller hende fra arbejde og efteruddannelse. I så fald ekskluderer vi dem i stedet for at integrere dem. For eksempel besluttede en dansk virksomhed, at der kun måtte tales dansk i arbejdstiden. Men da der ikke var danskundervisning for de flygtninge og indvandrere, der ikke talte dansk, betød det blot, at de ikke talte med nogen hele dagen. I pauserne var det kun de etniske danskere, der talte sammen. Der er ansat indvandrere eller flygtninge i op mod halvdelen af de danske virksomheder. Det i sig selv betyder, at der et stort behov for danskundervisning på mange arbejdspladser. Døren til virksomhederne - og til samfundet - skal stå åben. Arbejdsmarkedets parter, kommunerne og uddannelsesinstitutionerne bør være væsentlige garanter for det. Uden fælles sprog ingen fælles arbejdspladskultur.

5 To målgrupper Dette hæfte beskæftiger sig især med to store grupper af voksne udlændinge: 1) Nytilkomne under integrationsprogrammet 2) Kortuddannede, som har boet og arbejdet her i mange år, men som aldrig fik lært ordentligt dansk. Nytilkomne under integrationsprogrammet Flygtninge og familiesammenførte over 18 år, der får opholdstilladelse i Danmark, skal igennem et integrationsprogram. Formålet er at blive integreret i Danmark, så man kan deltage i samfundet på lige vilkår med andre. Det indebærer blandt andet, at den nytilkomne udlænding skal gennemgå en danskuddannelse. F AKTA Loven om danskuddannelse Der gives tilskud til danskuddannelse i højst tre år. Den er opbygget i moduler, så sprogundervisningen i det første halve år er særligt intensiv. I løbet af de tre år ændres vægten fra danskundervisning til mere og mere praktik og beskæftigelse. Men det kan kombineres på mange forskellige måder. Læs loven på Retsinformations hjemmeside: (Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. - Lov nr. 375 af ) Betænkninger, udvalgsbilag, folketingsdebatten mv. kan læses på Folketingets hjemmeside: Alle har kompetencer, der kan bruges Selv om de ikke kan dansk, kommer flygtninge og indvandrere med mange andre kompetencer. Kommunerne bør afdække nytilkomne udlændinges formelle og uformelle kompetencer og kvalifikationer i det hele taget - altså deres reelle kompetencer. Så kan handlingsplaner og læringsplaner kan tage udgangspunkt i det, de nytilkomne kan, i stedet for at nulstille deres kompetencer. Den faglige opkvalificering skal foregå på et sprog, som den nytilkomne forstår, så der er fokus på det faglige. Dansk skal ikke være en blokering for den faglige indlæring. Det vil motivere den nytilkomne bedre til at lære nyt, og det danske samfund kan undgå, at vigtige ressourcer bliver spildt. Hvis en flygtning eller indvandrer for eksempel var murer i sit hjemland, skal vedkommende hurtigt på AMU eller teknisk skole for at få afprøvet og eventuelt justeret sine kvalifikationer. Samtidig skal vedkommende undervises i dansk - både alment og fagsprog. Den faglige opkvalificering kan derimod foregå på et sprog, som den nytilkomne forstår, så der er fokus på det faglige. Dansk skal ikke være en blokering for den faglige indlæring. Gode intentioner kræver tid Mange parter er involveret, når en nytilkommen flygtning eller indvandrer skal integreres. Det kan være kommuner, offentlige og private uddannelsesinstitutioner, virksomheder, fagforeninger m.fl. Og det drejer sig om enkeltpersoner som sagsbehandlere, integrationsmedarbejdere, vejledere, undervisere, virksomhedsledere og mellemledere, tillidsrepræsentanter m.fl. Det er et spørgsmål, om alle de involverede kan afsætte den nødvendige tid til at leve op til lovens intentioner om at samarbejde og koordinere den enkelte udlændings handlingsplan. Men uden et tæt samarbejde vil det være svært at opnå den vekselvirkning mellem danskundervisning, andre aktiviteter og arbejde eller videre uddannelse, der er hensigten med loven. Derfor bør der også være ressourcer til, at parterne i det lokale samarbejde kan mødes i løbet af integrationsforløbet for at 5

6 evaluere og eventuelt justere den enkeltes handlingsplan. På samme måde skal læringsplanen hele tiden være ført ajour af den, der står for danskundervisningen: Fungerer undervisningen? Når vi de opstillede mål? Fungerer samspillet med andre aktiviteter? Osv. Undervisningen bør især foregå i arbejdstiden, for så er der større chance for, at den nytilkomne gennemfører den. Et nyt job vil for mange være så krævende en proces, at det kan være svært at finde overskud til danskundervisning i fritiden. Hvis en flygtning eller indvandrer får ustøttet arbejde, inden integrationsprogrammet er gennemført, er det vigtigt at hjælpe den nytilkomne med at fortsætte danskundervisningen. Ingen har glæde af, at en udlænding ikke fuldfører sin danskuddannelse. Det kan desuden få afgørende betydning for yderligere kompetenceudvikling og eventuelt senere statsborgerskab. Undervisningen bør især foregå i arbejdstiden, for så er der større chance for, at den nytilkomne gennemfører den. Et nyt job vil for mange være så krævende en proces, at det kan være svært at finde overskud til danskundervisning i fritiden. Men hvis de nytilkomne kun lærer det dansk, der tales på arbejdspladsen, kan sproget blive så branche- eller fagspecifikt, at det kan være svært at skifte fag eller branche. Det er derfor vigtigt, at de får tilstrækkelige og grundlæggende danskkundskaber til, at de også kan skifte branche eller uddannelse. Anbefalinger l Kommunerne skal oprette og uddanne et team af aktører, så man kan få en bredere vifte af kompetencer i forhold til målgruppen. Det kan være undervisere, konsulenter, socialrådgivere, fagforeningsfolk, virksomhedsrepræsentanter m.fl. l Fagbevægelsen og kommunerne skal arbejde mere sammen. Fagbevægelsen kan for eksempel udnytte erfaringer med mentorordninger. Mentorer kan blandt andet bygge bro mellem virksomheder og kommuner. l Uddannelsesinstitutionerne skal tænke i samarbejde frem for konkurrence. l En vejlederuddannelse, der fokuserer på flygtninge og ind- vandrere, er nødvendig for at styrke den individuelle vejledning og vejledningssamarbejdet. l Virksomhederne bør stille praktikpladser til rådighed for nytilkomne flygtninge og indvandrere. Spørgsmål l Hvordan sikrer vi, at den enkeltes reelle kompetencer og kvalifikationer bliver afdækket og brugt i forbindelse med handlingsplanen? l Hvordan fastholdes kvalitet og faglighed på uddannelsesinstitutionerne, når/hvis der kommer mange udbydere? Beskæftigede nydanskere, som ikke er omfattet af integrationsloven KAD og SiD har en del kortuddannede medlemmer med udenlandsk baggrund. En stor del af dem har fast arbejde og mange kom til Danmark som gæstearbejdere for år siden. Dengang handlede det kun om at arbejde, så de fik aldrig rigtig lært dansk. Det er en af grundene til, at de ofte ikke har fået den samme efteruddannelse og opkvalificering af deres kompetencer som andre kortuddannede. For eksempel kan mange nydanskere ikke dansk nok til at få lov til at deltage i et AMU-kursus. De beskæftigede nydanskere er ikke en ensartet gruppe. Nogle klarer sig særdeles godt og har ikke problemer med det danske sprog. Men en del midaldrende og ældre har kun fået lidt eller ingen danskundervisning. Da de kom til Danmark var der kun få eller ingen tilbud. Desuden kaldte arbejdet. Ingen tænkte på efteruddannelse, og ingen brugte ordet opkvalificering. En anden gruppe af yngre beskæftigede nydanskere har kun fået ganske lidt danskundervisning. Nogle kom hurtigt i arbejde og droppede derfor undervisningen. Andre er familiesammenførte. Især mange kvinder har ikke fået danskundervisning nok. Disse grupper risikerer enten at blive stødt helt ud af arbejdsmarkedet eller at blive låst fast i et job uden mulighed for udvikling eller jobskifte. Arbejdsløshed eller hyppigt ud og ind af arbejdsmarkedet er ofte en konsekvens af, at medarbejderen ikke er blevet løbende efteruddannet og opkvalificeret. For virksomhederne betyder det, at en gruppe medarbejdere kan have svært ved at følge med, når der indføres ny teknologi 6

7 og arbejdsgange eller nye produktionsformer som for eksempel medstyrende grupper. Mange virksomheder har i dag medstyrende grupper, og det stiller blandt andet store krav til at kunne kommunikere. Her kommer nydanskere i klemme, hvis de ikke kan nok dansk - også selv om de har høje faglige kvalifikationer. Det kan betyde, at integrationen ikke lykkes, fordi nydanskere ikke kan blive eller komme ind på arbejdsmarkedet. KAD og SiD samarbejder mange steder med sprogcentre om danskundervisning på virksomheder. Det er en stor og ressourcekrævende opgave at starte den slags undervisning, og der er en række barrierer og problemer, når der skal arrangeres danskundervisning i arbejdstiden. Erfaringer viser, at det bl.a. handler om: l Manglende motivation hos virksomhedens ledelse på grund af økonomi og tidsforbrug. l Lovgivningsmæssige barrierer som SVU-regler og regler om betaling for indvandrere, der er blevet danske statsborgere, men stadig ikke kan dansk nok til at klare nye krav på arbejdsmarkedet. l Usikkerhed og manglende viden om, hvordan man gør, hvem man kontakter m.m. l Manglende viden om behovet på grund af manglende uddannelsesplanlægning. Virksomheden kender ikke altid medarbejdernes kvalifikationer. l Manglende ressourcer hos nydanske medarbejdere (usikkerhed, angst for fyring, dårlige arbejdstider etc.). Men erfaringer viser også, at problemerne kan løses, og barriererne kan overvindes, hvis arbejdsmarkedets parter, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og myndigheder arbejder sammen. kvalifikationer ved at arbejde systematisk med uddannelsesplanlægning. Det giver mulighed for løbende at efteruddanne også kortuddannede og ufaglærte nydanskere. l Uddannelsesinstitutionerne må komme med nye bud på, hvordan efteruddannelse kan tilrettelægges fleksibelt på virksomhedernes præmisser. l Samarbejdet skal være lokalt og regionalt, så det nære arbejdsmarked er i centrum. l Man skal ikke kun fokusere snævert på danskundervisning. Dansk som redskab skal ses i en større sammenhæng med efteruddannelse og kompetenceudvikling. Disse grupper risikerer enten at blive stødt helt ud af arbejdsmarkedet eller at blive låst fast i et job uden mulighed for udvikling eller jobskifte. Arbejdsløshed eller hyppigt ud og ind af arbejdsmarkedet er ofte en konsekvens af, at medarbejderen ikke er blevet løbende efteruddannet og opkvalificeret. Anbefalinger l Arbejdsmarkedets parter skal synliggøre, formidle og bruge de mange erfaringer og dermed løsninger på en del barrierer og problemer. l Virksomheder og faglige organisationer bør sikre en bedre uddannelsesplanlægning gennem et udbygget og forpligtende samarbejde. Her kan tillidsrepræsentanterne spille en væsentlig rolle i forhold til at få konkrete aktiviteter i gang. l Virksomheder bør afdække medarbejdernes kompetencer og 7

8 Tilrettelæggelse af undervisning Uddannelsesinstitutionerne Sprogcentre og andre uddannelsesinstitutioner bør kigge på sig selv og ransage deres indre: Hvad er det, vi gør? Hvad er det, vi kan? Hvad er det, vi er gode til? Skolerne skal gøre opmærksom på deres kvalifikationer og kompetencer. Hvad kan de bibringe virksomhederne ud over undervisning og faglig opkvalificering? Måske kan de tilbyde arbejdsmetoder, almen dannelse, organisationsudvikling, konfliktløsning og lignende. Uddannelsesinstitutionerne skal være udadvendte og opsøgende. De skal tage initiativer i forhold til og samarbejde med kommuner, virksomheder og fagforeninger. Hvis de ikke kan synliggøre, hvad det er, de kan, og hvilken vare de kan tilbyde, så har de et problem. Og så får andre jobbet. Lærerne må organisere sig i team for at leve op til kravene om uddannelses- og arbejdsmarkedsperspektiv. De skal tage stilling til, hvad kursisterne skal kunne i fremtiden, ikke bare hvad de kan nu. Lærere og vejledere må arbejde mere sammen. Lærerne skal også lære hurtigt at skanne en virksomhed. De skal hurtigt kunne analysere den: Hvad er det for et sted? Hvilke behov er der? Hvordan får vi et samarbejde i gang? Osv. Undervisningen Når en skole leverer undervisning til eller på en arbejdsplads, skal forarbejdet være i orden. Man starter med at afklare behovet hos kursisterne og hos virksomheden. Det er meget vigtigt, at der er klare aftaler om, hvilke forventninger der er til undervisningen både hos virksomheden, kursisten og hos skolen selv. Det er vigtigt, at undervisningen bliver en integreret del af virksomhedens liv. Både ledelse, tillidsrepræsentanter og andre involverede bør spille en aktiv rolle, når der skal udformes rammer for og indhold i undervisningen. De skal være med til at udvikle og udføre og ikke bare stå passivt på sidelinjen. Men voksne lærer bedst det, de selv vil. Derfor er det vigtigste at finde frem til den enkeltes behov: Hvad skal og vil han eller hun kunne? Og ud fra det udforme en plan for: Det vil jeg gerne lære. Det er vigtigt, at undervisningen bliver en integreret del af virksomhedens liv. Både ledelse, tillidsrepræsentanter og andre Læreren skal skelne mellem forlagt undervisning og undervisning på arbejdspladsen. Har man bare taget bogen under armen og bevæget sig ud på arbejdspladsen, så er det forlagt undervisning. involverede bør spille en aktiv rolle, når der skal udformes rammer for og indhold i undervisningen. De skal være med til at udvikle og udføre og ikke bare stå passivt på sidelinjen. Undervisning og arbejde skal kobles sammen, og virksomhedens ledere og ansatte skal være omdrejningspunkt. Undervisningen og dens indhold skal fornys. Indholdet skal passe til den virkelighed, kursisterne lever og arbejder i. Hidtil har danskundervisningen i nogen grad været simulation af virkeligheden. I stedet bør der tages udgangspunkt i kursistens liv og arbejdspladsens virkelighed. Traditionel tavleundervisning som dominerende undervisningsform bør vær fortid. I stedet skal undervisningen være forskellig og tilpasset den enkelte kursists behov og forudsætninger. Underviserne skal være opmærksomme på kulturelle forskelle mellem uddannelsesinstitutionen og arbejdspladsen. Derfor kan det også være relevant at tage ting fra undervisningslokalet ud på arbejdspladserne. Dansk kultur er nemlig ikke kun arbejdskultur. Læreren skal skelne mellem forlagt undervisning og undervisning på arbejdspladsen. Har man bare taget bogen under armen og bevæget sig ud på arbejdspladsen, så er det forlagt undervisning. Men ved undervisning på arbejdspladsen skal man undervise med materialer, der stammer fra eller passer til den enkelte arbejdsplads og arbejdsfunktion. 8

9 De fleste traditionelle undervisningsmaterialer leger en virkelighed. Men uddannelsen skal relatere sig til det, man skal bruge dansk til. Derfor er det vigtigt at spørge både virksomheden og de enkelte deltagere om, hvad de har brug for. Hvilke sproglige materialer bruger de selv i hverdagen (manualer, arbejdssedler, ulykkesrapporter, opslagstavler, tv-skærme, computerstyring, personaleblad osv.)? Hvad forventer de af læsestof i fremtiden? Hvordan kommunikerer man på arbejdspladsen? Hvordan meddeler ledelsen sig til medarbejderne? Hvilken forståelse af virksomheden er nødvendig? Hvad er virksomhedens profil, image og værdier? Osv. Voksne skal kunne se nytten af undervisningen. De vil have sikkerhed for, at de via undervisningen kan opnå nogle sproglige færdigheder, som er nødvendige for et godt liv. Der er altså to forudsætninger, der skal være til stede: Skærpet konkurrence mellem skolerne Sprogcentrene får nye udfordringer, fordi konkurrencen med andre udbydere af danskuddannelse skærpes. Centrene skal være mere synlige og gøre opmærksom på deres kompetencer. Ud over det sprog- og undervisningsfaglige kan de for eksempel pege på pædagogik, metoder, almen viden, dannelse, konfliktløsning, kultur m.m. Uddannelsesinstitutionerne, virksomhederne, kommunerne og fagforeningerne skal i fællesskab formulere mål og evaluere dem. Processen skal være synlig for alle. Underviserne skal sammen med den enkelte kursist sætte klare individuelle mål for undervisningen. Derfor skal lærernes efteruddannelse fokusere på evnen til at afdække individuelle behov, at kunne beskrive processen og målene og at evaluere dem. Det er væsentligt at gøre sprogets kulturelle perspektiv tydeligt for kursisterne, så deres efterkommere får bedre muligheder for at uddanne sig og bryde den sociale arv. Undervisningen skal rette sig mod resultater, der er til gavn for den enkelte. Den enkelte skal have garanti for at få udbytte af den investerede tid. Kulturen Men man skal ikke kun fokusere på det danske sprog. Selv om man ikke skal nedtone betydningen af dansk, er der også andre aspekter af det at kunne begå sig på en dansk arbejdsplads. Man taler jo ikke kun fagsprog. Man taler også det brede sprog - almindeligt hverdagsdansk - så man kan bruge det til netværk, arbejdspladskultur, takt og tone mv. Der skal derfor ikke være fokus på dansk udelukkende som arbejdssprog, men også på dansk som udgangspunkt for kvalificeret stillingtagen - dvs. den demokratiske dimension. Sproget er nemlig også en forudsætning for at kunne deltage i den demokratiske kultur. Desuden er det væsentligt at gøre sprogets kulturelle perspektiv tydeligt for kursisterne, så deres efterkommere får bedre muligheder for at uddanne sig og bryde den sociale arv. Undervisning i dansk på arbejdspladsen skal derfor ikke kun være rettet mod at passe et job. Nytilkomne skal lære om arbejdets centrale betydning i Danmark, men de skal også lære om den demokratiske kultur i Danmark, om demokrati i skolen, boligforeninger m.m. Danskundervisning er vigtig. Men det er mindst lige så vigtigt, at folk oplever sig selv som hovedpersoner i deres eget liv. 9

10 Eksempler fra virkeligheden Følgende eksempler fra det virkelige liv kan bruges som inspiration. De er eksemplariske og viser, at det kan lykkes: Radiometer Dansk på arbejde - et samarbejdsprojekt mellem Radiometer Medical A/S, KAD Storkøbenhavn og Sprogcenter Kigkurren om sprogundervisning på Radiometer støttet af Det Sociale Koordinationsudvalg i Københavns Kommune. 28 medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk skulle have et dansksprogligt løft, så de blev sidestillet med deres kolleger mht. udviklingsmuligheder og fastholdelse. Heraf var 20 danske statsborgere, og de kunne derfor ikke få undervisning på et sprogcenter uden fuld betaling. Halvdelen var over 50 år. Virksomheden har ca. 380 timelønnede medarbejdere i ca. 50 medstyrende grupper, som har en del af ansvaret for produktionen. Der stilles store krav til medarbejdernes evner til at kommunikere. Sprogcenter Kigkurren underviste i dansk i seks lektioner pr. uge i 40 uger. Det foregik på arbejdspladsen i arbejdstiden og med fuld løn. Før starten var underviserne føl på virksomheden for at forstå medarbejdernes kommunikationsbehov, så de kunne planlægge undervisning og materialer. Midtvejs blev det faglige udbytte evalueret, og de, der ønskede det, kunne afslutte med en prøve. Afdelingsledere og tillidsrepræsentanter fulgte nogle kultureftermiddage om sprog og kultur, tværkulturel kompetence og mangfoldighedsledelse. Det var en del af vidensdelingen mellem virksomhed, fagbevægelse og sprogcenter, for det er en vigtig del af kompetenceløft-strategien og organisationsudviklingen. Der blev oprettet en samarbejdsgruppe bestående af virksomhedens ledelse, tillidsrepræsentanter, sprogcentret, SiD og KAD. Gruppen havde to opgaver: l Intern evaluering (hvad sker der, når virksomhed, fagforening og sprogcenter skal være ansvarlige sammen?) l Løbende drøftelse af, hvordan projektet skred frem (hvad vil vi?) En af erfaringerne herfra er, at det er vigtigt, at en samarbejdsgruppe løbende drøfter og følger op på forløbet. ISS Total sammensmeltning af danskundervisning, virksomhedspraktik og jobformidling er indholdet i et projekt, der helt bogstaveligt handler om dansk på arbejdspladsen. Bag projektet står ISS Ejendomsservice, Herlev Kommune, Ballerup Sprogcenter og vikar- og rekrutteringsvirksomheden PersonaleBørsen. Formålet er at få 20 indvandrere ind på det danske arbejdsmarked. Deltagerne er i praktik på forskellige virksomheder, som har hyret ISS til vicevært- og gartneropgaver. En dag om ugen trækker underviseren fra sprogcentret i ISS-arbejdstøj og er med ude i marken, når deltagerne er i praktik sammen med deres danske sidemands-undervisere. Så arbejder læreren med - river og fejer etc., mens hun underviser. Da deltagerne er spredt på forskellige arbejdspladser, har de hende på besøg på skift. Resten af ugen er kursisterne et par dage i arbejdspraktik og et par dage på skolebænken. Alle deltagerne har en dansk sidemands-underviser med hele tiden. Det er almindelige ISS-ansatte, som er blevet uddannet til at instruere de nye. Sidemands-underviserne er med til at bryde det sædvanlige lærer over for kursister - mønster. De kan jo dansk i forvejen, så de stiller andre spørgsmål og har arbejdspladsens jargon med sig. Sidemands-underviseren kan finde på at sige ting til sin udenlandske kollega, som læreren ikke kan - fx kan de lidt håndfast sige, at de skal sige ordene ordentligt, for ellers kan man ikke forstå dem. Det gør det mere afslappende og fremmer undervisningen, for kursisterne kan lide dem, og der er en gensidig respekt. Projektet er et forsøg. Ballerup Sprogcenters udgifter betales af Integrationsministeriet, mens indsatsen fra ISS og Personale- Børsen betales af Herlev Kommune. ISS Ejendomsservice leder projektet. Det første hold på ti indvandrere begyndte den 15. september i år. Ti nye indvandrere begyndte den 1. december. Herlev Kommune og ISS Ejendomsservice har i flere år arbejdet sammen om aktivering og opkvalificering af ledige. 10

11 Coloplast Coloplast A/S var sammen med Karlebo Kommune med i et projekt for 18 personer med anden etnisk baggrund end dansk. De var ikke kun ledige, men havde også problemer med det danske sprog. 12 af deltagerne var i 18 måneders praktik på Coloplast. Fire dage om ugen arbejdede de og en dag blev de undervist i dansk sprog og dansk kultur. Undervisningen foregik på virksomheden. Danskundervisningen var tilrettelagt efter virksomhedens ønsker, så der blev arbejdet med sproget i forhold til det konkrete arbejde. Ni af deltagerne blev efterfølgende ansat på Coloplast. De sidste tre ønskede ikke at forsætte i virksomheden. Hvad kan vi lære af de tre eksempler? Før man kan sætte noget i gang, skal virksomheden definere et behov og ønske at gøre noget ved det. Dernæst skal man vide, hvem man skal kontakte. Det lyder simpelt, men er det langt fra. Store virksomheder med velfungerende partssystem, samarbejdsudvalg, uddannelsesudvalg, HR-afdeling og aktive tillidsrepræsentanter har selvfølgelig meget bedre muligheder for at søge viden om muligheder og for at sætte undervisning i gang. Små og mellemstore virksomheder, som udgør størstedelen af det danske arbejdsmarked, har derimod meget svært ved overhovedet at få tid til at definere behov. Og de har ofte ingen, der kan undersøge muligheder med for eksempel uddannelsesinstitutioner. Forpligtende samarbejde er løsningen. De faglige organisationer, der organiserer kortuddannede, har ressourcer til sammen med virksomheder, uddannelsesinstitutioner og kommuner at sætte gang i uddannelsesplanlægningen for nydanske medarbejdere. Følgegruppen bag Dansk på arbejde : Henrik Andersen, økonomichef, Delfi Electronics A/S Mie Fromm, tillidsrepræsentant, Delfi Electronics A/S Mikkel Andersen, planlægger, Completa A/S Jette Skadhauge, konsulent, UC2 - Videncenter for tosprogethed og interkulturalitet, CVU København og Nordsjælland Niels Aagaard, konsulent, Formidlingscenter Århus Linda C.M. Nielsen, cand.mag. i dansk og kommunikation Anthony Sylvester, etnisk konsulent, SiD Klaus Berre Eriksen, uddannelseskonsulent, SiD Nordjylland Mette Hyllested-Winge, uddannelseskonsulent, SiD København Britta Bergh Jensen, uddannelseskonsulent, KAD Frederiksborg Amt Annelise Rasmussen, uddannelseskonsulent, SiD Nordsjælland Maja Juul-Olsen, uddannelseskonsulent, KAD Århus Amt Lone Varslev-Pedersen, uddannelseskonsulent, KAD Irene Callesøe, pædagogisk konsulent, Århus Kommunes Sprogcenter Dan Sæderup, formand for indvandrerlærerne i LVU Tina Bøgehave Christiansen, 2. næstformand, LVU 11

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER -

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Forord Meget få tosprogede medarbejdere deltager i efteruddannelse, sammenlignet med deres etnisk danske

Læs mere

virksomhed Sprogpraktik med mentorstøtte

virksomhed Sprogpraktik med mentorstøtte Sprogpraktik med mentorstøtte Fremtidens udfordring Trods en periode med stigende arbejdsløshed ved vi, at den største udfordring for erne og det danske velfærdssamfund er at have velkvalificerede medarbejdere

Læs mere

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Kompetenceafklaring er en fordel for både ledige og virksomheder. Kompetenceafklaring kan være med til at gøre det lettere for virksomheden at få overblik over især

Læs mere

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Status på integrationsindsatsen i Assens kommune I indeværende notat gives en status på integrationsindsatsen i Assens kommune

Læs mere

Faktaark om Danskuddannelse

Faktaark om Danskuddannelse Faktaark om Danskuddannelse 1. Baggrund og formål Den grundlæggende danskundervisning for nyankomne udlændinge sker efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Formålet med uddannelse i dansk

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. Foreslåede ændringer. KL s hovedsynspunkter

Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. Foreslåede ændringer. KL s hovedsynspunkter Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk hen@ams.dk asc@ams.dk Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. KL har den 2. september 2013 modtaget udkast til forslag til

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Det hele menneske. Integrationspolitik. Gentofte Kommune

Det hele menneske. Integrationspolitik. Gentofte Kommune Det hele menneske Integrationspolitik Gentofte Kommune Overordnet målsætning Flygtninge og indvandrere, som i henhold til Integrationsloven kommer til Gentofte Kommune, skal integreres i kommunen, så de

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

NYT NETVÆRK EN MENTORORDNING FOR LEDIGE NYDANSKERE NYT NETVÆRK OG DIN VIRKSOMHED VIRKSOMHEDSMODELLEN

NYT NETVÆRK EN MENTORORDNING FOR LEDIGE NYDANSKERE NYT NETVÆRK OG DIN VIRKSOMHED VIRKSOMHEDSMODELLEN VIRKSOMHEDSMODEL NYT NETVÆRK EN MENTORORDNING FOR LEDIGE NYDANSKERE Nyt Netværk er et projekt til integration af veluddannede ledige nydanskere på arbejdsmarkedet via en mentorordning. Projektets formål

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

At formidle en persons danskniveau i et sprog og en form, som giver mening for virksomheden

At formidle en persons danskniveau i et sprog og en form, som giver mening for virksomheden At formidle en persons danskniveau i et sprog og en form, som giver mening for virksomheden Hvordan når vi ind til kernen af, hvad det er, virksomhederne mener, når de taler om mere dansk eller dansk nok?

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Fællesskab i Forskellighed Nyhedsbrev november 2007

Fællesskab i Forskellighed Nyhedsbrev november 2007 Fællesskab i Forskellighed Nyhedsbrev november 2007 Forumteater med AOF Rejsescenen på fyraftensmøde den 13. november 2007 på Roskilde Sygehus. Om projekt Fællesskab i Forskellighed Projekt Fællesskab

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Projekt om ægtefælleforsørgede nydanskere

Projekt om ægtefælleforsørgede nydanskere SSP Odense Første evalueringsnedslag Projekt om ægtefælleforsørgede nydanskere Det første evalueringsnedslag Fokus på projektets første fase - Vidensgrundlaget for projektstart - Opsøgende metoder - Motivation

Læs mere

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Vedtaget på 31. kongres 2014, den 21. til 24. oktober 2014 BERETNINGSFORSLAG 1.0 Dansk El-Forbund i fremtiden Medlemmet i centrum Dansk El-Forbund skal i enhver opgave,

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR - Guidelines til personaleansvarlige REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR Hensigten med denne pjece er at kvalificere jeres virksomhed

Læs mere

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger G U I D E T I L M E N TO R E N G U I D E T I L D I G, S O M S K A L S TA R T E M E D AT VÆ R E M E N T O R, E L L E R A L L E R E D E E R I G A N G Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver,

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd

Det Lokale Beskæftigelsesråd Det Lokale Beskæftigelsesråd i Kolding Kommune Strategiplan for indsatsen i 2013-2016 Indledning De lokale beskæftigelsesråd skal, jvf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010 om styringen af den aktive

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 187 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 25. maj 2010 Forslag til Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love (Udvidelse af personkredsen,

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Vejledning om. integrations- og oplæringsstillinger. KL, Danske Regioner og KTO Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte

Vejledning om. integrations- og oplæringsstillinger. KL, Danske Regioner og KTO Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Vejledning om integrations- og oplæringsstillinger KL, Danske Regioner og KTO Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Redaktionsgruppe: Kristian Simonsen, KL Kent Lassen, KL Pernille Klostergaard

Læs mere

Invitation i regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder

Invitation i regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Invitation i regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Region Fyn og Sydjylland Mødevært: Hotel Legoland v/ Back Stage Manager Ruth Holmgaard Sted: Hotel Legoland, Aastvej 10, 7190 Billund

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

Stærke partnerskaber via lokalt netværkssamarbejde Konference, Aarhus Rådhus den 18. november 2014 kl. 14.30 20.30

Stærke partnerskaber via lokalt netværkssamarbejde Konference, Aarhus Rådhus den 18. november 2014 kl. 14.30 20.30 Stærke partnerskaber via lokalt netværkssamarbejde Konference, Aarhus Rådhus den 18. november 2014 kl. 14.30 20.30 Mads Peter Klindt, lektor, ph.d. Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Institut for

Læs mere

Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere

Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere Beskrivelse af målgruppen Unge kontanthjælpsmodtagere ; For de unge i alderen 18-29 år, der kommer i kontakt med kontanthjælpssystemet afhænger indsatsen om

Læs mere

Petersmindevej 50 5100 Odense C C.F. Tietgens Boulevard 27 5220 Odense SØ Tlf. 66 13 66 70

Petersmindevej 50 5100 Odense C C.F. Tietgens Boulevard 27 5220 Odense SØ Tlf. 66 13 66 70 For at imødekomme den forventede mangel på faglært og ufaglært arbejdskraft i forbindelse med de store byggeprojekter i Odense og på Fyn i de kommende år, vil vi gerne tilbyde et afklarende og uddannelsesforberedende

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder Samarbejdsaftale mellem Bibliotek og Medier og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om brug af Brug for alle unges rollemodeller på biblioteker. Bibliotek og Medier og Ministeriet for

Læs mere

Danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. information til vejledere og integrationsmedarbejdere Uddannelse for voksne R. U. E Indhold information til vejledere og integrationsmedarbejdere Ophavsret:

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

Dansk på jobbet. 5 praksiseksempler. September 2008

Dansk på jobbet. 5 praksiseksempler. September 2008 Dansk på jobbet 5 praksiseksempler September 2008 Dansk på jobbet 5 praksiseksempler September 2008 ISBN: 978-87-92275-57-8 Elektronisk ISBN: 978-87-92275-58-5 Udgivet af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere

Læs mere

Tilsyn med danskuddannelsen for udlændinge, Rebild Kommune

Tilsyn med danskuddannelsen for udlændinge, Rebild Kommune Tilsyn med danskuddannelsen for udlændinge, Rebild Kommune Indhold Indledning og formål med tilsynet... 2 Tilsynsførendes hovedkonklusioner... 2 Sådan føres tilsynet... 3 Elementerne i tilsynet... 3 Fysiske

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 1. EVA anbefaler at projektets sigte og overordnede mål tydeliggøres for alle der er tilknyttet projektet, og at der på den baggrund formuleres klare og konkrete

Læs mere

Nyhedsbrev! Mangfoldigheds- og ligestillingsindsatsen. Region Midtjylland. 2 Årgang 1 Oktober 2007

Nyhedsbrev! Mangfoldigheds- og ligestillingsindsatsen. Region Midtjylland. 2 Årgang 1 Oktober 2007 s Nyhedsbrev! Mangfoldigheds- og ligestillingsindsatsen Region Midtjylland 2 Årgang 1 Oktober 2007 I dette nummer bl.a.: Projekt - Indiske Specialæger Sprogundervisning Ligestillingsredegørelsen 2007 Aktuelle

Læs mere

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne

Læs mere

LO konference den 15. september 2005

LO konference den 15. september 2005 ,GHDOHURJDPELWLRQHUIRUGHQ IUHPWLGLJHEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV LO konference den 15. september 2005 1 Udfordringer for Århus jobcenter 'HNRPPXQDOHPnOJUXSSHU: 'HIRUVLNUHGHOHGLJH: 21.000 berørte kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Integration på Virksomhederne

Integration på Virksomhederne SÅDAN Integration på Virksomhederne DI service Redskaber og muligheder Integration på virksomhederne Redskaber og muligheder Februar 2007 Forord Fuld Styrke er betegnelsen for DI s samlede indsats, der

Læs mere

Nordisk Alfabetiseringskonference 22. 24. september 2010 Workshop 7: Sprogpraktik og arbejdsmarkedsvejledning

Nordisk Alfabetiseringskonference 22. 24. september 2010 Workshop 7: Sprogpraktik og arbejdsmarkedsvejledning Nordisk Alfabetiseringskonference 22. 24. september 2010 Workshop 7: Sprogpraktik og arbejdsmarkedsvejledning Projekt Dansk På Arbejdspladsen / IP-projektet Herlev Kommune (Projektkoordinator = myndighedsperson;

Læs mere

Fælles konklusionspapir. fra teknikerdrøftelserne af regeringens integrationsudspil. "På vej mod en ny integrationspolitik"

Fælles konklusionspapir. fra teknikerdrøftelserne af regeringens integrationsudspil. På vej mod en ny integrationspolitik 23. maj 2002 Fælles konklusionspapir fra teknikerdrøftelserne af regeringens integrationsudspil "På vej mod en ny integrationspolitik" Indholdsfortegnelse s. 2/28 I. Indledning 3 II. Mål og udfordringer

Læs mere

Ballerup i verden verden i Ballerup

Ballerup i verden verden i Ballerup Ballerup i verden verden i Ballerup International Politik Handlinger 2007 2009 Ballerup Kommune 1 1. BRANDING Formål At Ballerup Kommune overalt opfattes som en internationalt orienteret kommune, hvor

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Etniske kvinder i job Den bedste vej til ligestilling og integration på arbejdspladserne

Etniske kvinder i job Den bedste vej til ligestilling og integration på arbejdspladserne Etniske kvinder i job Den bedste vej til ligestilling og integration på arbejdspladserne EU s socialfond skabte mulighederne med Equal programmet The EUROPEAN UNION The European Social Fund Indhold Indledning

Læs mere

En historie om: Koordineret lederuddannelse

En historie om: Koordineret lederuddannelse FOKUSS Forum for Koordineret Uddannelsesindsats på Social- og Sundhedsområdet En historie om: Koordineret lederuddannelse Marianne Elbrønd, Social & SundhedsSkolen, Herning Et kig ud i fremtiden 2008-2012

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Budskaber fra toplederboardet om mangfoldighedsledelse. Din udfordring som topleder du har et personligt ansvar

Budskaber fra toplederboardet om mangfoldighedsledelse. Din udfordring som topleder du har et personligt ansvar Budskaber fra toplederboardet om mangfoldighedsledelse Din udfordring som topleder du har et personligt ansvar Oktober 2008 2 Mangfoldighed I Kommuner og Stat MIKS KL, Personalestyrelsen og syv statslige

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

FORLØBET NYT NETVÆRK - EN MENTORORDNING FOR NYDANSKERE

FORLØBET NYT NETVÆRK - EN MENTORORDNING FOR NYDANSKERE NYT NETVÆRK - EN MENTORORDNING FOR NYDANSKERE Nyt Netværk er et projekt til integration af nydanskere på arbejdsmarkedet via en frivillig mentorordning. Projektets formål er at skaffe nydanskere i arbejde

Læs mere

Indhold. Design: Pernille Kleinert. Tryk: Hellbrandt. Oplag: 5.000 ISBN: 978-87-90991-21-0. Lagernummer: 4410050921

Indhold. Design: Pernille Kleinert. Tryk: Hellbrandt. Oplag: 5.000 ISBN: 978-87-90991-21-0. Lagernummer: 4410050921 tag godt imod din nye kollega Introduktionshæfte om, hvordan DU er med til at starte mentorordninger for ny(danske) kollegaer Indhold 3 Vi er alle en del af løsningen 4 Hvad er en mentor og en mentee 4

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Handlingsplan: Bedre undervisning i trafikadfærd for professionelle erhvervschauffører

Handlingsplan: Bedre undervisning i trafikadfærd for professionelle erhvervschauffører Handlingsplan: Bedre undervisning i trafikadfærd for professionelle erhvervschauffører Denne handlingsplan er udarbejdet i et samarbejde mellem erhvervsskoler, AMU-centre og TUR. Vi har sammen ansvaret

Læs mere

Intro-dansk. Pædagogisk vejledning til arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Juli 2010

Intro-dansk. Pædagogisk vejledning til arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Juli 2010 1 Intro-dansk Pædagogisk vejledning til arbejdsmarkedsrettet danskundervisning Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Juli 2010 2 Indhold Indledning side 3 Undervisningens formål og mål

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:

Læs mere

Den 13. december 2006 indgik regeringen, DA, LO, KL, AC, FA, FTF, LH, SALA og Danske Regioner denne aftale, der supplerer firepartsaftalen fra 2002.

Den 13. december 2006 indgik regeringen, DA, LO, KL, AC, FA, FTF, LH, SALA og Danske Regioner denne aftale, der supplerer firepartsaftalen fra 2002. Firepartsaftale 2006 mellem regeringen, DA, LO, KL, AC, FA, FTF, LH, SALA og Danske Regioner Som følge af Velfærdsaftalen af 20. juni 2006 har regeringen indbudt arbejdsmarkedets parter til drøftelser

Læs mere

Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014. Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år

Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014. Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014 Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år Fra mødet om indsatsen for de jobparate blev de følgende pointer nævnt som

Læs mere

Etablering af korps af rollemodeller af nydanske akademikere fra offentlige arbejdspladser.

Etablering af korps af rollemodeller af nydanske akademikere fra offentlige arbejdspladser. PROJEKTBESKRIVELSER Cand. Match. Formålet med projektet er at kortlægge, hvordan integrations- og oplæringsstillinger (IOstillinger) og andre stillinger til nydanske akademikere oprettes, markedsføres

Læs mere

Arbejdsplads til nye danskere

Arbejdsplads til nye danskere Arbejdsplads til nye danskere Mangfoldighedsprogram 2006-2009 Baggrund for programmet Der skal være plads til flere nydanskere på det danske arbejdsmarked. Det er en vigtig målsætning for regeringen. En

Læs mere

God start til udenlandske medarbejdere og deres familier

God start til udenlandske medarbejdere og deres familier Lærdansk Erhverv God start til udenlandske medarbejdere og deres familier Danskundervisning, modtageprogrammer, undervisning i dansk kultur og samfundsforståelse 2 Gode tilbud til erhvervslivet Har jeres

Læs mere

Få tilskud til en mentor

Få tilskud til en mentor Få tilskud til en mentor det ender med at blive en god investering Landsorganisationen i Danmark Dansk Arbejdsgiverforening KL Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Arbejdsmarkedsstyrelsen

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs 1 of 5 Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs Virksomhedsstrategien tager udgangspunkt i 4 temaer. De 4 temaer udspringer af beskæftigelsesreformen, hvor samarbejdet med virksomhederne

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.4 INTEGRATION Randers Kommune - Visionsproces 2020 Integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk Målet for integrationsindsatsen i Randers Kommune er, at alle borgere med anden etnisk herkomst

Læs mere

Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder

Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Region Fyn og Sydjylland Mødevært: Kristian Andersen og Torben Knudsen, Micro Matic A/S Sted: Holkebjergvej 48, 5250 Odense SV

Læs mere

Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer

Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer 1 Indsatsgrupper med risiko for eller med langtidsledighed Indsatsgruppe Mål og delmål for indsatsgruppen Indsatser og tilbud Forventede effekter 1) Ved ikke

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse af kommunernes erfaringer og udfordringer i forhold til den nye arbejdskraftindvandring

Notat vedrørende undersøgelse af kommunernes erfaringer og udfordringer i forhold til den nye arbejdskraftindvandring NOTAT Dato: 28. maj 2008 Kontor: Beskæftigelseskontoret J.nr.: 3678 Sagsbeh.: KNY Fil-navn: Kommuneanalyse Notat vedrørende undersøgelse af kommunernes erfaringer og udfordringer i forhold til den nye

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Hvilke muligheder åbner lovgivningen for jobrotation?

Hvilke muligheder åbner lovgivningen for jobrotation? Hvilke muligheder åbner lovgivningen for? Eksempler på : Enkeltrotationer: En vikar ansættes som erstatning for en ansat, der deltager i arbejdsgiverbetalt uddannelse. Enkelt vikar/flere ansatte: En vikar

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE 2015

FORSIKREDE LEDIGE 2015 FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Har din virksomhed en

Har din virksomhed en SÅDAN Har din virksomhed en SÅDAN rekrutteringsstrategi? DI SeRViCe DI giver dig gode råd til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere Kampen om medarbejderne er i gang Medarbejderne er et af de vigtigste

Læs mere

N OTAT. Vejledning om finansiering på integration s- området. Overblik over hovedelementer i integrationslovens finansieringsregler.

N OTAT. Vejledning om finansiering på integration s- området. Overblik over hovedelementer i integrationslovens finansieringsregler. N OTAT Vejledning om finansiering på integration s- området Notatet omhandler finansieringsordninger for 1) flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, indvandrere og danskere, der er omfattet af

Læs mere

AMU Nordjyllands erfaringer med AMU-forløb for flygtninge og indvandrere

AMU Nordjyllands erfaringer med AMU-forløb for flygtninge og indvandrere AMU Nordjyllands erfaringer med AMU-forløb for flygtninge og indvandrere FoU-konference 12. december 2013 Workshop: Tosprogede inden for almen og grundlæggende VEU Knud Dal, AMU Nordjylland Vi uddanner

Læs mere

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 1. Overordnet strategisk fokus 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og

Læs mere

To dages afklaringsforløb for ledige buschauffører

To dages afklaringsforløb for ledige buschauffører To dages afklaringsforløb for ledige buschauffører Formål og målgruppe: Afklaringsforløbet er af to dages varighed. Forløbet henvender sig til ledige chauffører, der tidligere har gennemført AMU-uddannelsen

Læs mere

Ingen tilknytning Undervisningsplanen består i sin helhed af fire hoveddele samt tre dele vedrørende bedømmelse:

Ingen tilknytning Undervisningsplanen består i sin helhed af fire hoveddele samt tre dele vedrørende bedømmelse: Odense Tekniske Skole Afdeling Smede- & Industriteknik Uddannelsesindgang Håndværk og teknik Uddannelsesfamilie Uddannelse, hovedforløb Industritekniker Speciale HF1 og HF2 Læringsaktivitet Samfundsfag

Læs mere

Integrationskontrakt

Integrationskontrakt Integrationskontrakt Vedrørende Cpr.nr. Grundoplysninger ved modtagelsen Dato for kommunalbestyrelsens overtagelse af integrationsansvaret: Tidspunkt for påbegyndelse af introduktionsforløb: I. Opholdsoplysninger

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan for BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Københavns Integrationspolitik 2011-2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan understøtter

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

Styrket læse-, skrive- og regneindsats målrettet chauffører

Styrket læse-, skrive- og regneindsats målrettet chauffører Styrket læse-, skrive- og regneindsats målrettet chauffører - ideer til et styrket samarbejde mellem skoler og virksomheder inden for bus- og godstransport Lizzie Mærsk Nielsen Lene Wendelboe Johannsen

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere