Opgør med æggebakkeprofessionerne?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Opgør med æggebakkeprofessionerne?"

Transkript

1 Opgør med æggebakkeprofessionerne? - et projekt om konstruktionen af lærere og pædagogers tværfaglighed Sofie Hur Jørgensen Psykologi, K2 Roskilde Universitet 2010 Vejleder: Karl-Henrik Jørgensen

2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning...2 Problemfelt...2 Problemformulering og motivation...4 Problemformulering...4 Motivation...4 Kapitel 2: Metodologiske overvejelser...5 Sammenhæng mellem videnskabsteori og metode...5 Socialkonstruktionisme...5 Den diskurspsykologiske ramme...6 Tekstanalyse som metode...6 Gyldighedskriterier...7 Projektets rammesætning...8 Indkredsning og afgrænsning...8 Forskningsspørgsmål...8 Kapitel 3: Teoretisk præsentation...9 Makrobegreber...9 Verden set gennem diskurser...9 Diskursanalyse som strategi...10 Magt som analytik...11 Mikrobegreber...12 Det tværfaglige fokus...12 Former for samarbejde...12 Analysedesign...13 Figur: Analysemodel...14 Kapitel 4: Analyse...15 Analysedel 1: Lærere og pædagogers fagidentitet...15 Tværprofessionalitet som problematik i sig selv...15 Særskilte fagligheder...16 Kamp og uligevægt mellem faggrupperne...17 Den produktive magt i diskursen...18 Opsamling...18 Analysedel 2: Det tværfaglige samarbejde...19 Kan den herskende tværfaglighedsdiskurs brydes?...19 En institutionel italesættelse af forskelle...19 Sandhedsregimet om æggebakkeprofessionerne...20 Opsamling...20 Analysedel 3: Udfordrende diskurser...21 Høj faglighed og individualisering...21 Fællesskabs- og inklusionstankegang...22 Opsamling...23 Kapitel 5: Afslutning...24 Konklusion...24 Litteraturliste antal anslag - svarende til 20 normalsider (2400 anslag pr. side) 1

3 Kapitel 1: Indledning Problemfelt Tværfaglighed mellem lærere og pædagoger, er i høj grad sat på skoleskemaet i Danmark. Udviklingen inden for uddannelsesfeltet, både fra pædagogisk og politisk side, peger på værdier og forskellige tiltag som alle indeholder tværfaglighedsbegrebet som et vigtigt element. Det drejer sig bl.a. om tidlig indsats for børn med psykosociale belastninger, inklusion af børn i udsatte positioner, nye forsøg med undervisningsassistenter i folkeskolen, en styrket integrationsindsats overfor børn og unge med anden etnisk baggrund og ikke mindst heldags- eller helhedsskoletanken, der bygger på visionen om et fælles skole- og fritidsmiljø. Yderligere blev et krav om et tværprofessionelt samarbejde i 2006, indskrevet i lovene om henholdsvis lærer- og pædagogbacheloruddannelse. Her forlyder det: Uddannelsen indeholder et tværprofessionelt element, der tilrettelægges af uddannelsesinstitutionen, og som sigter mod, at den studerende tilegner sig kompetencer til fremme af samarbejde med andre relevante professioner (Lov nr. 315 af ). Der sigtes således på en intensivering af tværprofessionaliteten de forskellige fagområder i det pædagogiske felt imellem, og et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger, og en vis sammensmeltning mellem fritids- og skolepædagogikken, bliver derfor altafgørende (Støttrup Jensen 2003:51). Denne satsning på tværfaglighed bemærkes ligeledes hos de professionelles fagforeninger. Tilbage i 2004 fremlagde Danmarks Lærerforening (DLF) og Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), et fælles udspil for et tværprofessionelt samarbejde, hvor de skriver: Pædagoger og lærere skal ikke overtage hinandens jobfunktioner, men samarbejde indbyrdes og koordinere deres indsats for at skabe bedst mulige vilkår for børns liv og udvikling. Med det perspektiv er der god mening i at tale om at skabe en bedre sammenhæng mellem lærer- og pædagoguddannelsen. Det forstærkes yderligere af, at lærere og pædagoger gennem de seneste år er blevet stillet over for stadigt stigende krav og forventninger om samarbejde, et faktum som de respektive uddannelser må afspejle (BUPL-DLF, ). Dog er dette samarbejde mellem faggrupperne ikke altid så let. Værdimæssige forskelle og uligevægt mellem faggrupperne, komplicerer ofte samarbejdet og kan i nogle tilfælde gøre miljøet konfliktfyldt. Lektor Stig Broström, der bl.a. forsker i overgange mellem børnehave og skole på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, mener at lærere og pædagogers til tider problemfyldte samarbejde bunder i forskellige udgangspunkter og manglen på fælles mål: 2

4 ...mange steder mangler de to faggrupper fælles mål og aftaler om, hvem der gør hvad. Derfor oplever lærerne pædagogerne som diffuse, ustrukturerede og løse i deres formuleringer. Hvis ingen kan se værdien af et møde, spilder man hinandens tid" (Folkeskolen, ). På nogle skoler og institutioner kan disse forskelligheder komme til at dominere, og stereotype forestillinger om lærere og pædagogers fagligheder, kan påvirke samarbejdet. F.eks. bliver lærere kritiseret for at underkende pædagogernes arbejde og faglighed, i deres fokus på undervisning og børnenes faglige kompetencer, mens pædagogerne kan blive kritiseret for manglende struktur og planlægning. Disse forestillinger bunder i skole og fritidspædagogikkens forskellige kulturer, hvor hver kultur fokuserer på sit specifikke kerneområde eller funktion. Selvom faggrupperne også overlapper og varetager hinandens arbejdsområder, spiller forskellene imellem dem alligevel en dominerende rolle. Derfor må disse forskelle opfattes som et grundlæggende vilkår, når der skal etableres samarbejde mellem de to professioner (Støttrup Jensen 2003:55). Mener Hans Sttøtrup Jensen på baggrund af evalueringen af et indskolingsprojekt på Ranum Skole. Denne italesættelse af professionerne, og dermed lærere og pædagogers særegne egenskaber i kraft af deres fagkultur, er konstrueret af forskellige magtforhold. Men hvilke diskurser ligger egentlig til grund for disse magtforhold - og kan en ny tværfaglighedsdiskurs ændre på dette? Det er nogle af de spørgsmål som jeg med dette projekt omhandlende lærere og pædagogers tværprofessionalitet 1, jeg i det følgende vil undersøge og problematisere. 1 Gennem projektet anvender jeg både begrebet tværfaglighed og tværprofessionalitet (Højholdt & Skånstrøm 2008) da brugen af tværfaglighedsbegrebet kan dække bredt, hvorom tværprofessionalitet betegner det tværfaglige samarbejde mellem professioner, som dette projekt omhandler. 3

5 Problemformulering og motivation Med udgangspunkt i den socialkonstruktionistiske psykologitradition og et analytisk fokus på diskurser og magt indenfor det pædagogiske og uddannelsespolitiske felt, ønsker jeg at se på hvordan lærere og pædagogers tværprofessionalitet bliver italesat ud fra følgende problemformulering: Problemformulering Hvordan er lærere og pædagogers tværfaglighedsdiskurs konstrueret - og hvilke mulighedsbetingelser skaber dette for samarbejdet mellem professionerne? Jeg vil med denne problemformulering stille skarpt på de forestillinger, der præger lærere og pædagogers fagidentitet og det tværfaglige samarbejde. Hermed bliver målet at belyse hvordan hegemoniske diskurser gør sig gældende i lærer- og pædagogkulturen og hvorvidt tværfaglighedsdiskursen på det institutionelle plan, er med til at underbygge eller udfordre disse. Motivation Motivationen for at tage fat på denne problemstilling bunder i en den bagvedliggende hypotese; at både lærere og pædagoger har den grundlæggende samme faglige interesse, nemlig at arbejde ud fra børnenes bedste og at skabe det gode børneliv, for de børn og unge de har at gøre med i deres hverdag 2. Forudsætningerne for samarbejdet burde derfor være tilstede, men diskurserne om de forskellige kulturer og de institutionelle italesættelser er med til sætte rammerne for samarbejdet. 2 Jeg vil i metodekapitlet på s. 8 fremlægge projektets øvrige grundantagelser i form af forskningsspørgsmål. 4

6 Kapitel 2: Metodologiske overvejelser Sammenhæng mellem videnskabsteori og metode Med dette metodekapitel vil jeg fremlægge de mest centrale refleksioner omkring projektets videnskabsteori og metodologi, samt beskrive de valg og fravalg jeg har gjort undervejs. Først i dette afsnit vil jeg kort redegøre for det videnskabsteoretiske udgangspunkt, for derefter at vise hvordan dette spiller sammen med projektets kvalitative metodologiske overvejelser. Herefter sætter jeg disse metodeovervejelser ind i en overordnet ramme, ved at beskrive projektets afgrænsninger og forskningsspørgsmål. Socialkonstruktionisme Valget af videnskabsteori afspejler sammenhængen mellem problemstilling og teori. Den socialkonstruktionistiske tankegang har derfor haft stor indflydelse på den analytiske og metodologiske fremgangsmåde i dette projekt, da blikket på verden (ontologi) har uomgængelige konsekvenser for, hvordan man kan bedrive videnskab (epistemologi). Man kan betegne socialkonstruktionismen som en af nyeste psykologiske hovedretninger. Den er udsprunget af socialkonstruktivismen 3 (Christensen 2003:71), og fælles for de to konstruktivistiske grene, er den indbyggede kritik af positivistiske grundantagelser, der bygger på realisme og en essenstankegang (Mylov 2007:600). I stedet tager socialkonstruktionismen afsæt i sproget, som det mest væsentlige, da det er gennem de sproglige relationer, vi former og forstår verden. I denne epistemologiske grundantagelse, ligger der også et vist forandringspotentiale, der er centralt i den socialkonstruktionistiske videnskabsteori. Når det antages, at vi selv har konstrueret, på ubevidste såvel som bevidste niveauer, de strukturer, systemer og elementer, vi lever vores liv i lyset af - og dermed det vi opfatter som virkeligheden - må det være muligt at ændre på disse strukturer, og dermed dekonstruere virkeligheden (Christensen 2003:71f) 4. Jeg henter inspiration fra socialkonstruktionisten Kenneth Gergen 5 og hans opfattelse af selvet, som på mange måder er dominerende inden for denne psykologiretning. I Gergens forståelse har mennesket ikke noget sandt eller iboende jeg, men den personlige identitet er et 3 Forskellen på socialkonstruktionisme og socialkonstruktivisme er, at mens socialkonstruktivismen ser verden gennem det enkelte individ, mener socialkonstruktionismen at det meningsdannende først og fremmest skabes i de sociale og kulturelle processer (Jørgensen 2002:18f.). 4 Dog kan sådanne forandringer være svære, da de konstruerede diskurser opleves som eviggyldige sandheder, se teoretisk diskussion på s Kenneth Gergen (1934). Amerikansk, socialkonstruktionistisk psykolog. 5

7 udtryk for de utallige diskurser mennesket indgår i, og selvet skabes derfor gennem de sproglige relationer, man er en del af (Gergen 1991:320). Psykologiens rolle bliver derfor ifølge Gergen at gå bag om diskurserne og afdække deres konstruktion. Den diskurspsykologiske ramme Da mit hovedformål med projektets analyse, i tråd med ovenstående, bliver at afdække hvordan diskurserne sætter forståelsen af lærere og pædagogers tværfaglighed, har jeg fundet det oplagt at arbejde diskurspsykologisk 6. I denne sammenhæng forstår jeg diskurspsykologi, i tråd med Jørgensen og Phillips, som den diskursanalytiske fremgangsmåde indenfor socialpsykologien, med baggrund i socialkonstruktionismen (Jørgensen & Phillips 1999:105). Denne tankemåde interesserer sig for, hvordan og under hvilke omstændigheder bestemte diskurser bliver konstrueret, anfægtet og forandret (Howarth 2005:186f.). I modsætning til mere realistiske forskningsteknikker, har diskursanalysen ikke et almengyldigt ærinde, men ønsker i stedet at problematisere forskellige sociale fænomener 7. Tekstanalyse som metode Man kan anvende mange forskellige kvalitative metoder til indsamlingen af empirisk materiale. Jeg har valgt at tage mit metodiske afsæt i forskellige tekstkilder, der beskriver samarbejdsrelationer mellem pædagoger og lærere ud fra diverse forskningsrapporter og tværfaglighedsbegrebet ud fra institutionelle materialer, som f.eks. love og notater 8. Med denne diskursanalytiske tekstanalyse, bliver hovedformålet med parallel til den socialkonstruktionistiske videnskabsteori, at se på hvordan teksterne fremstiller bestemte repræsentationer om virkeligheden (Phillips & Schrøder 2005:275). En analyse af tekstdimensionen handler om at identificere, hvordan diskurser iværksættes tekstuelt. Denne kortlægning af diskurser, kan for det første være et belæg for at diskurserne rent faktisk eksisterer, og for det andet kan den diskursanalytiske tekstanalyse åbne op for en synliggørelse af relationerne mellem tekst og social praksis og på denne måde vise diskursernes rolle i konstitueringen af virkeligheden (ibid. 290ff.). I denne sammenhæng er 6 Diskurspsykologi er udviklet indenfor de socialkonstruktionistiske tilgange til diskursanalyse, bl.a. som en kritik af kognitivismen og forstår sproget som formende den sociale verden, relationer og subjekter (Jørgensen & Phillips, 1999:105). 7 I projektets teoretiske diskussion på s vil jeg vha. Foucault og Åkerstrøm, uddybe bevægegrundene bag den diskursanalytiske strategi. 8 Endvidere inddrager jeg indledningsvist udpluk fra en spørgeskemaundersøgelse, jeg selv har været med til at udarbejde i kraft af mit arbejde i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune. Her har lærere og pædagoger i 2009, sammen været på uddannelse i inklusion af børn i udsatte positioner og svarede i den forbindelse før og efter på et spørgeskema om uddannelsen, som skulle bruges til at evaluere og videreudvikle uddannelsen. 6

8 det en vigtig pointe, at tekster derfor ikke forstås om umiddelbare eller realistiske afspejlinger af virkeligheden, men at de spiller en dobbeltrolle. Det antages, både at tekster former praksis, og at teksterne skabes og tolkes aktivt af praksis (Phillips & Schrøder 2005:276). Den diskursanalytiske tekstanalyse bliver således interessant pga. det dialektiske forhold mellem sprogverdenen og praksisverdenen. På den ene side er det praksisverden, der skaber teksterne, men teksterne transformerer samtidig praksis, da betydningerne i sproget konstruerer mennesker og skaber handlinger. Gyldighedskriterier Det er centralt i videnskabelig forskning at sætte nogle kriterier op for den viden man indsamler og videreformidler. Ligesom i al anden kvalitativ forskning, vægtes gennemsigtighed som et særligt centralt gyldighedskriterium ved tekstanalysen, da læseren skal have mulighed for at kigge forskeren over skulderen (Phillips & Schrøder 2005:282). Med forståelsen af verden som foranderlig, bliver en afspejling af virkeligheden og en søgen efter objektive fakta, heller ikke noget mål med den diskursorienterede forskning. Derimod bliver det en hovedopgave i analysen at vise, hvordan forskellige processer er kontingente og dermed også historisk og socialt specifikke (Christensen 2003:179). Viden vil derfor altid være knyttet til bestemte kontekster og derfor skal denne analyse også ses i lyset af, at de opnåede erkendelser er situerede og positionerede indenfor bestemte diskurser (Jørgensen & Phillips 1999:113). Derudover kan man stille forskellige spørgsmål for at komme analysens gyldighed nærmere. Ved f.eks. at spørge ind til hvor stort et omfang af tekster der gør en analyse gyldig, eller til hvornår en tekstanalyse indeholder nok perspektiver, kan man således blive klogere på om tekstanalysen er dækkende nok. Med dækkende menes, at man i analysen skal sørge for både at kunne svare fyldestgørende på de spørgsmål der stilles til teksterne, og samtidig tage højde for og inddrage de eventuelle modsatrettede tendenser (Phillips & Schrøder, 2005:282). 7

9 Projektets rammesætning Indkredsning og afgrænsning Jeg har valgt ikke selv at producere primær-empiri i form af f.eks. kvalitative interviews, på trods af den oplagte mulighed det ville være at undersøge lærere og pædagogers egne italesættelser af deres praksisverden. I stedet vælger jeg som før beskrevet at bygge min analyse på sekundært empirisk tekstmateriale, der beskriver lærere og pædagogers professioner og tværfaglighed. Ved hovedsageligt at koncentrere problemfokus omkring det institutionelle niveau, er min hensigt at få indblik i de diskursformationer og det sandhedsregime, der sætter mulighedsbetingelserne for lærere og pædagogers forestillinger om det tværfaglige samarbejde på et praksisniveau. Herudover er jeg opmærksom på hvordan en anden videnskabsteoretisk vinkel, kunne have bidraget til et projekt om lærere og pædagogers samarbejde på en helt anden vis. F.eks. ville en psykodynamisk eller behavioristisk angrebsvinkel have åbnet op for en analyse med fokus på samarbejdsrelationerne ud fra nogle individorienterede forklaringer. Her ville tolkninger af en tekstanalyse fokusere på hvad der blev sagt, i stedet for hvordan og i hvilken kontekst det blev sagt i. Udsagnet i sig selv ville i den forstand blive genstand for analyse i stedet for den sproglige konstruktion, som er tilfældet i den og socialkonstruktionistiske og diskursanalytiske forskning. Forskningsspørgsmål Det kan være kompliceret at fastholde den omtalte stringens og gennemsigtighed igennem en forskningsproces. For at efterkomme denne problematik og desuden for at kunne besvare problemformuleringen bedst muligt, har jeg valgt at arbejde ud fra nogle opstillede forskningsspørgsmål. Spørgsmålene skal bruges som en rettesnor gennem projektet og samtidig underbygge analysens endelige udformning (Bitsch Olsen 2003:181). Hvordan og ud fra hvilke diskursive formationer, konstrueres lærere og pædagogers fagidentitet? På hvilke måder bliver tværfagligheds- og tværprofessionalitetsbegrebet italesat på det institutionelle niveau? Bliver tværfaglighedsdiskursen udfordret af nye modstridende eller anderledes diskurser i det pædagogiske og uddannelsespolitiske felt? 8

10 Kapitel 3: Teoretisk præsentation Med dette teorikapitel, er mit formål at fremlægge projektets teoretiske omdrejningspunkt i form af de begreber, jeg vil gøre brug af i analysen. Afsnittet vil ikke bære præg af en uddybende diskussion af hele Foucaults 9 teoriapparat, men i stedet præsentere det udpluk af teoretiske begreber og forståelser, der er relevante for projektet. Jeg vil starte med at præsentere projektets makrobegreber, forstået som diskurser og den dertilhørende analysestrategi, samt Foucaults forståelse af magtanalytik. Herefter følger en kort fremlæggelse af begreber på et mikroplan, som består af forskellige tværfagligheds- og samarbejdsforståelser, der skal gøre mig i stand til at anskue disse som anvendelige begreber i analysen. Afslutningsvis præsenterer jeg projektets analysedesign, som skal danne en forståelsesramme om fremgangsmåden og opbygningen i analysen. Makrobegreber Verden set gennem diskurser Fremkomsten af selve diskursbegrebet og analysen forbindes ofte med Foucaults 10 arbejde, og selve begrebet diskurs kan forstås som: en bestemt måde at tale om og forstå verden (eller et udsnit af verden) på (Jørgensen & Phillips 1999:9). Foucault mener yderligere, at diskurser er i konstant konkurrence og derfor er i en slags kamp om at overtage herredømmet og blive den herskende diskurs på et givent felt. Med Foucaults forståelse af de hegemoniske diskurser som blot værende forestillinger eller betydninger, bliver det også tydeligt, at de ikke nødvendigvis afspejler nogen form for ekstern virkelighed som i positivistisk forstand. Men alligevel føles og opleves disse diskurser med overherredømmet ofte som naturlige, eviggyldige og uforanderlige (ibid. 31f.). Diskurserne opfattes som selvfølgelige grundet det såkaldte sandhedsregime, en skelnen mellem sandt og falskt, der dannes omkring de herskende diskurser. Når forskellige fænomener faktagøres på en bestemt måde og et givent forhold godtages som sandheden, er det fordi diskursen eller diskursformationen dikterer, at det forholder sig sådan (Jørgensen 2002:40). Pga. de herskende diskursers dominerende position, kan det være meget svært at bryde med disse fastlagte tankebaner. Sandhedsregimet der opstilles, sætter nemlig rammerne for, hvad der overhovedet er muligt at tænke og forholde sig til bestemte fænomener og 9 Michel Foucault ( ). Fransk filosof. 10 Mange andre samfundsfaglige, humanistiske og filosofiske teoretikere har arbejdet med begrebet diskurs og diskursanalyser, f.eks. Laclau & Mouffe, Fairclough, Derrida m.fl. (Dreyer Hansen, 2005:389ff.). 9

11 omverdenen (ibid.). Derfor bliver et decideret brud med eller i diskursen også meget vanskeligt. For at muliggøre et analytisk blik for diskurser der udfordrer eller ligefrem bryder med sandhedsregimet og de hegemoniske diskurser, benytter jeg Jørgensen og Phillips betegnelse af afgræsninger af diskurser forstået som en analytisk operation. Fremstillingerne af diskurser i analysen, skal derfor ses som en konstruktion frem for noget fastlagt derude, som blot skal kortlægges (Jørgensen & Phillips 1999:149). Diskursanalyse som strategi Foucaults opfattelse af diskurser, hænger tæt sammen med den analysestrategi han angriber sine forskningsfelter gennem. Ifølge Åkerstrøm er diskursanalysens ærinde først og fremmest at sætte spørgsmålstegn ved diskursive selvfølgeligheder og dermed problematisere den viden der hersker og fremstår som neutral (Åkerstrøm 1999:31). Når forskeren dermed blotlægger eller dekonstruerer en diskurs, er det ikke blot tale om en ny skjult sandhed, der findes frem til, men analyseresultatet vil i høj grad være fortællerens konstruktion af sammenhængen mellem diskurs og institution (ibid.). Derfor må en vis analysestrategi følges, hvoraf Foucaults henholdsvis arkæologiske og genealogiske strategi, er uundgåelige bidrag til den diskursanalytiske forskning. Åkerstrøm forstår de to analysestrategier som i forlængelse af hinanden. Hvor den arkæologiske strategi (synkron analyse), sigter efter at beskrive regulariteter i spredningen af udsagn, og dermed diskursformationer, har den genealogiske strategi (diakron analysen) i stedet splittelsens blik, og søger dermed at åbne det diskursens vha. af et historisk blik på kampe og beherskelsesstrategier (ibid. 63). Jeg vil i dette projekt afgrænse mig til den synkrone analyse, der har til formål at afdække et fænomeners indenfor en bestemt tidsperiode. Foucault opstiller nogle konkrete begrebssondringer, som diskursanalytikeren skal gøre brug af til det identificerende arbejde. I den vidensarkæologiske analysestrategi, skelnes der mellem udsagn, som er den mindste enhed i en diskurs, diskurs, som selve diskursens afgrænsningsområde, og til sidst diskursformation, som kan betegnes som et spredningssystem for diskurserne (ibid. 47ff). Opsamlende forstår Åkerstrøm Foucaults diskursanalyse som:...en analyse af udsagn, hvor udsagn er en begivenhed, der i hvert eneste moment italesætter subjektpositioner, diskursobjekter, begrebsrelationer og strategier. Verden bliver så at sige til gennem udsagn (Åkerstrøm 1999:47). Gennem en sådan analyse af udsagn bliver det endvidere muligt at se, hvordan diskurserne er knyttet til bestemte magtforhold, da magten altid produceres af og i diskursen (ibid.32). 10

12 Magt som analytik Foucault anlægger en alternativ vinkel på forståelsen af magt. Ifølge ham kan magt ikke besiddes af hverken en institution, struktur eller særlig kraft. I stedet betragtes magt som en logik, hvis indvirken på et konkret felt, kan forsøges kortlagt. Derfor er hans magtforståelse også i høj grad et udtryk for en magtanalytik, i modsætning til en decideret magtteori (Raffnsøe et al 2008:50f) 11. Ifølge Stormhøj betyder dette, at Foucaults forståelse af magt lægger op til en analytisk metode og nogle konkrete retningslinjer til at forstå magten i det sociale rum (Stormhøj 2006:57). Foucault fremsætter således en måde at komme nærmere på, nogle ikke-åbenlyse eller subtile magtformer, der ligger i relationerne mellem mennesker og kobles til individers identitet: This form of power applies itself to immediate everyday life which categorizes the individual, marks him by his own individuality, attaches him to his own identity, imposes a law of truth on him which he must recognize and which others have to recognize in him (Foucault 1983:212). Denne magtanalytik er samtidig radikal, da den er et opgør med en mere traditionel og essentialitstisk magtforståelse, hvor magt anses som være noget der besiddes af bestemte sociale aktører eller grupper (Borch & Thorup Larsen 2003:153). I Foucaults optik er magt altid til stede og forekommer i alle sociale situationer. Denne form for moderne magt bliver derfor også mangefacetteret og kan være svær at indkredse. Magten er ikke noget der kan eksistere i sig selv, men er et strukturelt fænomen og en praksis, hvor bestemte aktiviteter eller handlinger finder sted. Denne praksis er samtidig relationel, hvilket vil sige at magten altid finder sted i en relation mellem mennesker, der har mulighed for at handle. Derfor ændrer magten sig også konstant, da forholdene mellem relationer ændrer sig (Stormhøj 2006:57). Da individerne netop har mulighed for at handle i relationen, forstår Foucault ligeledes magten som produktiv. Den er nemlig med til at forme subjekter og handlinger på bestemte måder og skal derfor ikke nødvendigvis forstås som noget undertrykkende (ibid.). Til sidst er det en central pointe, at Foucault forstår magt og viden, som tæt forbundne størrelser. Viden, og det der anerkendes som sandt, fungerer altid i en magtsammenhæng og en hver italesættelse eller diskursiv formning af et fænomen, bliver derfor uundgåeligt et udtryk for en magtudøvelse (Stormhøj 2006:58.). Det der på et givet tidspunkt betragtes som sandhed, er således en effekt af forskellige diskursive og institutionelle dvs. 11 Foucaults forståelse af magt har dog ændret sig over tid. I Foucaults tidligste værker har forståelsen en mere traditionel karakter, med fokus på fortrængning og undertrykkelse. Til han i sit seneste forfatterskab ændrer kurs og søger at beskrive magten gennem en magtanalytik (Raffnsøe et al, 2008:50f). 11

13 magtgennemsyrende praksisser (Nilsson 2009:78). Med dette menes, at ligesom magten produceres i diskursen, finder diskursen heller aldrig sted udenom magten (ibid. 81). Mikrobegreber Det tværfaglige fokus For at sætte begrebet tværfaglighed/tværprofessionalitet i en overordnet ramme, henter jeg inspiration fra artiklen Det tværprofessionelle møde- om forskelle, værdier og udfordringer. Andy Højholdt og Lasse Skånstrøm, niveaudeler i denne tekst begrebet tværfaglighed og definerer en grundlæggende skelnen mellem tre forskellige former for tværfagligt samarbejde. Det funktionelt tværfaglige samarbejde (interdisciplinarity), er karakteriseret ved et samarbejde, med en fælles problemforståelse, og samtidig anvendes denne viden til at skabe en ny og fælles erkendelse. Det flerfaglige samarbejde (multidisciplinarity) kendetegnes derimod ved at flere faggrupper eller professioner arbejder parallelt med samme opgave, men uden nogen form for integration af den faglige viden og uden et fælles mål. Til sidst forstås fagintegration (transdisciplinarity), som en form for tværfaglighed, der bygger på et samarbejde, hvor faggrupperne sammen udvikler en fælles og helt ny form for faglighed, hvor deres kompetencer kommer i spil på nye måder (Højholdt & Skånstrøm 2008:18). De tre niveauer af tværfagligheden muliggør en nuancering af begrebet, der kan være frugtbar i identifikationen af forskellige tværfaglighedsdiskurser. Former for samarbejde Afslutningsvis vil jeg kort præsentere Støttrup Jensens samarbejdsmodel for udviklingen af samarbejde, specifikt mellem lærere og pædagoger. Han ser tre udviklingsmuligheder for det tværfaglige samarbejde i skolen, som kan begrebsliggøres på følgende måde. Modellen Intet samarbejde betegner intentionen om at bibeholde børns fritids- og skoleliv adskilt og lærere og pædagoger skal hver især gøre hvad de er gode til i deres eget faglige miljø. Ved Samarbejde med læredominans, indgår pædagogerne i samarbejdsrelation med lærerne, men samarbejdet foregår på skolens præmisser og pædagogens funktion forstås udelukkende som hjælpende hænder. Endelig forstår han modellen for det ligeværdige samarbejde, som et samarbejde hvor begge faggrupper bidrager til skolens centrale funktion og hvor forskellighed ses som en ressource frem for en hæmsko til gavn for børns læring og udvikling (Støttrup Jensen 2003:55ff.). 12

14 Analysedesign Med den gennemgåede teoretiske baggrund in mente, vil jeg med følgende analysemodel vise, hvilket udgangspunkt jeg har for analysen. Via figuren laver jeg en opdeling, der med inspiration fra Støttrup Jensen, skal vise hvordan man med fokus på tværprofessionalitet, kan forstå lærerdiskursen og skolekulturen overfor og adskilt fra pædagogdiskursen og den fritidspædagogiske kultur. Med dette ønsker jeg at tydeliggøre, hvilke diskursive forestillinger jeg med analysen er på jagt efter og ønsker at dekonstruere. Derudover er formålet med analysen at pointere, hvordan flere aktører melder sig på banen med forskellige interesser og paradigmebaggrunde, der præger dagsordenen og diskursen om lærere og pædagogers tværfaglige samarbejde. Med dette åbnes op for en tredelt analyse som analysemodellen også illustrere; først et kig på de diskursive italesættelser der præger forståelsen af henholdsvis lærere og pædagogers fagidentitet på et, og derefter en analyse af tekster omhandlende selve tværfaglighedsbegrebet, for til sidst med forandringsbriller, at se på om det er muligt at identificere nogle udfordrende tendenser i tværfaglighedsdiskursen. Med denne gennemgang er mit sigte at besvare projektets problemformulering, og dermed komme mulighedsbetingelserne for lærere og pædagogers tværfaglige samarbejde nærmere. 13

15 Figur: Analysemodel Analysedel 1: Lærere og pædagogers fagidentitet Skolekulturen lærere Planlægning med lang tidshorisont Barnet og faget Læreren: viser/fortæller, hvad børnene skal gøre Sproglig formidling Børnenes faglige kompetencer Fokus på det enkelte barn Lang professionstradition Klare mål Fremmedbestemte/formelle læreprocesser Undervisning og læring Rationalitet Den fritidspædagogiske kultur pædagoger Her og nu planlægning Barnet og situationen Pædagogen: Gør det sammen med og ved siden af børnene Formidling gennem aktiviteter Børnenes sociale og personlige kompetencer Fokus på barnet i relation til andre/ fællesskabet Kort professionstradition Uklare mål Selvbestemte/uformelle læreprocesser Aktiviteter og udvikling Følelser Analysedel 2: Det tværfaglige samarbejde (Støttrup Jensen 2003:53). Diskursen om lærere Diskursen om pædagoger Samarbejde mellem lærere og pædagoger - tværprofessionalitet/tværfaglighed Analysedel 3: Udfordrende diskurser Faglighed og individualitet Inklusion og fællesskab 14

16 Kapitel 4: Analyse Analysedel 1: Lærere og pædagogers fagidentitet Tværprofessionalitet som problematik i sig selv Jeg har i udgangspunktet haft en forestilling om, at lærere og pædagoger har svært ved at arbejde sammen og ser tværfaglighed eller tværprofessionalitet som en udfordring eller barriere i sig selv. Denne forestilling bygger jeg bl.a. på en spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og pædagoger i Københavns Kommune i 2009, som jeg har været med til at udarbejde. I undersøgelsen kom det til udtryk, at flere af de professionelle forholder sig meget skeptiske til det tværfaglige samarbejde, som den uddannelse de var på i fællesskab, ellers skulle være med til at styrke 12. Denne skepsis underbygges i lærernes udsagn i undersøgelsen: Samarbejdet mellem pædagoger og lærere er ikke nøje overvejet. Intentionen er god, men der er slet ikke afsat tid til det og Det er svært at samarbejde med børnehaver og vuggestuer - når man selv har udskolingselever. Der lægges i lærernes udsagn vægt på, at et tværfagligt samarbejde er noget der er tidskrævende, og dermed ikke kommer af sig selv. Endvidere understreges forskellen mellem professionerne, når læreren italesætter at lærere og pædagogers fagområder er milevidt fra hinanden. Pædagogerne udtrykker lige så stor utilfredshed i deres kommentarer til det tværfaglige samarbejde: Jeg synes det er lidt svært at faggrupperne blandes sammen. Udover at det kan gavne kendskabet til hinanden og snak om overgange, kan jeg være nervøs for det ikke er relevant for min praksis som pædagog. Selvom denne pædagog selv peger på fordele ved at arbejde sammen med lærere, som f.eks. at arbejde med overgange, italesætter hun alligevel den tværprofessionelle relation som irrelevant. En anden pædagog udviser endog stor bekymring for lærernes deltagelse ved uddannelsen i hendes udsagn: Jeg har lige siddet i gruppe med en flok lærere fra [skolens navn], de var negative, forhåndsindtagede og sure det bliver måske svært og endelig skriver endnu en pædagog, at lærernes negative tilstedeværelse påvirkede hendes eget engagement: Mit engagement dalede grundet lærernes manglende interesse. Måden hvorpå lærere og pædagoger udtrykker deres skepsis overfor hinanden som faggrupper eksemplificerer forståelsen af, at tværfaglighedsbegrebet i udgangspunktet er negativt ladet og bærer af en problematik. Lærere og pædagoger er så at sige enige om ikke at kunne 12 Spørgeskemaundersøgelsen er ikke blevet offentliggjort, men er blevet brugt internt i Børne- og Ungdomsforvaltningen. 15

17 samarbejde, hvilket tilsammen betyder, at der i tværfagligheden ligger en indbygget problemstilling. Selv inden de rigtig har påbegyndt uddannelsesforløbet, hvor nogle af udsagnene stammer fra, skitserer de professionelle en problematik i den anden faggruppes blotte tilstedeværelse under uddannelsen. Et fænomen som Kommunernes Landsforening (KL), kan nikke genkendende til i deres diagnosticering af tværfagligheden rundt om i landets kommunale børne- og ungetilbud: Det er langt fra ligetil at skabe en fælles kultur som baggrund for indsatsen på børne- og ungeområdet. Det skyldes, at de fagprofessionelle medarbejdergrupper på området; pædagoger, lærere, socialrådgivere, psykologer og sundhedsplejersker har forskellige fagkulturer og forudsætninger for at indgå i et tværfagligt samarbejde om børn og unge. Faglighed er en rigtig god og vigtig kompetence. Det mener de fagprofessionelle også selv. Nogle gange mener de også, at tværfaglighed = mindre faglighed. Fagkulturerne kan dermed udgøre barrierer for at udvikle en fælles kultur i arbejdet med børn og unge (KL s hjemmeside ). At indgå i et samarbejde, der fra begyndelsen opleves som noget negativt eller konfliktfyldt, og hvor tværfaglighed i praksis forbindes med mindre faglighed, vil uden tvivl sætte sit præg på samarbejdsrelationen og komplicere et velfungerende samarbejde. Men hvordan forstår lærere og pædagoger deres egen og hinandens fagidentiteter? Hvilke problematikker kan de selv identificere i det tværfaglige samarbejde, og hvordan kan disse forståelser anskues med et blik på diskurser? Særskilte fagligheder I en undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet (SFI), omhandlende børns skolegang under anbringelse, beskrives lærere og pædagogers forskellige fagidentiteter, ud fra kvalitative interviews med professionelle Jeg tror, at pædagogerne de arbejder, de bruger også deres hjerne, det er jeg slet ikke i tvivl om, men de bruger også meget deres hjerte. (...). Jeg tror selvfølgelig også, at en lærer bruger hjertet, men de bruger også hjernen, fordi vi skal dokumentere, at nu kan du fx alle byerne i Afrika (SFI 2008:63). I dette citat fra en pædagog, fremstilles den overordnede kobling mellem hjernen og lærerfaglighed og hjertet og pædagogfaglighed. Denne klassiske italesættelse af lærerens fagidentitet, som forbundet med arbejde og pligt, holdt overfor en forståelse af pædagogernes fagidentitet med fokus på 13 Interviewene i undersøgelsen er lavet med et kvalitativt og socialkonstruktionistisk baggrund og beskrives metodisk således: I nærværende undersøgelse er der foretaget i alt 28 interview, heraf femfokusgruppeinterview. Der er både blevet foretaget interview med enkeltpersoner, med to personer sammen og med en større gruppe, hvor dataindsamlingen er foregået som en styret diskussion (SFI 2008:29). Læs mere på 16

18 fritidslivet, det følelsesmæssige og det sjove, spænder ifølge SFI undersøgelsen godt overens med Støttrup Jensens fremhævelse af de to fagkultures grundlæggende forskellighed. Der er tale om en faglig modsætning, der gang på gang sættes i spil når lærere og pædagoger møder hinanden og modsætningsforholdet tydeliggøres i kraft af en dem- og os italesættelse af faglighed. Forskerne fra SFI undersøgelsen påpeger endvidere at dette forhold skaber principielle kampe mellem faggrupperne, hvilket komplicerer det tværfaglige samarbejde: Disse modsætninger mellem pædagogerne og lærerne medfører, at de to faggrupper arbejder ud fra hver sin problemstilling, hvilket vanskeliggør et reelt tværfagligt samarbejde (...). Alligevel er der både her og på stederne med ekstern skolegang de samme principielle kampe lærere og pædagoger imellem (SFI 2008:64). Kamp og uligevægt mellem faggrupperne Ydermere kan lærer-pædagogsamarbejdet i nogle sammenhænge påvirkes af en uligevægt i lærere og pædagogers arbejdsrelation. Med andre ord et samarbejde med lærerdominans, da tværfagligheden ofte foregår ud fra skolens præmisser og i en læringskontekst. Denne uligevægt italesættes i en EVA-rapport omhandlende skolefritidsordninger og forskelle og ligheder mellem skole- og fritidspædagogik. Her ræsonneres det: Kulturforskellen mellem lærere og pædagoger skyldes blandt andet at lærerne både har en faglig og pædagogisk tilgang. De har både til opgave at stå for almen dannelse og opdragelse og at undervise med henblik på opnåelsen af faglige mål, mens undervisning ikke er en del af pædagogernes opgaver (EVA 2005:46). I rapporten beskrives det hvordan lærerne besidder en dobbeltrolle, hvor de både har ansvar for børnenes indlæring og almene dannelse. Denne opfattelse bevirker samtidig, i en sammenligning med pædagogerne arbejdsområder, at deres faglighed synes mindre betydningsfuldt, da de kun har ansvar for børnenes trivsel. Altså et uligevægtigt forhold hvor pædagogens opfattes som de hjælpende hænder, uden nogen reel plads i skolekulturen. I EVA-rapporten beskrives det f.eks. hvordan en skoleleder ikke kan få øje på pædagogernes kompetencer i sammenhold med lærernes: En skoleleder siger at vedkommende endnu ikke har mødt nogen der kan give et ordentligt svar på; hvad det er pædagoger kan, som lærere ikke kan. (EVA 2005:47). Udsagnene i EVA-rapporten afspejler også en stigende faglighedsdiskurs, som jeg vil uddybe i de følgende afsnit. F.eks. udtaler flere lærere, at de ville foretrække et samarbejde med en ekstra lærer frem for en pædagog, da det med den øgede faglighed i folkeskolen, 17

19 virker mere oplagt at prioritere den fag-faglige tilgang (EVA 2005:47). En pointe der endnu en gang italesætter pædagogen som mindre faglig end hendes lærerkollega. Den produktive magt i diskursen For at vi kan mødes, så tror jeg, at vi skal finde ud af, at vi faktisk er lige vigtige for det her barn, om du er lærer eller pædagog, og vi skal kunne finde ud af, at vi er meget jævnbyrdige i det her (SFI 2008:63) I dette citat beskriver en pædagog hvordan et fokus på barnets bedste, kan være med til at åbne op for et konstruktivt og ligeværdigt samarbejde mellem lærere og pædagoger. Dog viser denne åbning sig svær, på trods af det tætte samarbejde i hverdagen. Lærere og pædagogers adskilte fagidentiteter vejer tungt, og dette forhold kan ses som et udtryk for den magtproduktion, der ligger implicit i diskursen. Med dette menes, at hverken lærere eller pædagoger nødvendigvis besidder en magt overfor hinanden forstået i traditionel forstand, men at magten kommer til udtryk i den måde den former lærere og pædagoger som subjekter på og påvirker deres handlinger i praksis. Magten er produktiv og er derfor en medskaber af lærerens fagidentitet, som præget af en rationel tankegang og omvendt en produktion af pædagogens fagidentitet, med fokus på bløde værdier. Handlingerne påvirkes ligeledes af denne subjektiveringsproces, hvor pædagoger gør pædagog på en bestemt måde, der f.eks. kommer til udtryk i sprog, aktiviteter og ligeledes med lærerne. Det betyder ikke, at det er umuligt for lærer eller pædagog at handle efter andre teknologier og konstruere en anden fagidentitet, men den dominerende diskurs gør det svært overhovedet at se denne mulighed, da den opfattes som en selvfølgelighed i feltet. Opsamling På trods af at lærere og pædagoger er tætte samarbejdspartnere, arbejder indenfor samme branche og har overlappende jobfunktioner, er det den separate fagidentitetsforståelse, der vægter mest i teksterne. Den kontinuerlige italesættelse af modsætningsforholdet, er både en styrke og svaghed for lærere og pædagogers fagidentiteter. Opretholdelsen af forskellighed er en styrke, da den er med til at bevare professionernes selvbevidsthed og faglighedstradition. Svagheden ligger i de barrierer dette medføre det tværprofessionelle samarbejde i, der skaber uligevægt mellem faggrupperne og som komplicerer et konstruktivt samarbejde med børnenes bedste i hovedfokus. 18

20 Analysedel 2: Det tværfaglige samarbejde Kan den herskende tværfaglighedsdiskurs brydes? Som et resultat af den evaluering, som spørgeskemaundersøgelsen, der blev præsenteret i foregående afsnit var en del af, valgte Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune, at lærere og pædagoger i de fremtidige uddannelsesforløb skal undervises adskilt. Argumentet bag dette ligger i den megen energi faggrupperne brugte på at arbejde sammen og de negative følelser det fremprovokerede, hvilket ikke skulle gå udover deres udbytte af uddannelsen i inklusion, der trods alt var hovedfokus i denne sammenhæng. En interessant beslutning, der afspejler magtesløsheden i forhold til det problemfyldte samarbejde, og en diskurs, der ikke står lige til at ændre. Men hvordan har lærere og pædagoger overhovedet fået den forforståelse at tværfaglighed udgør en barriere, og er der tegn på brud med diskursen? En institutionel italesættelse af forskelle Det er, som beskrevet i problemfeltet, blevet en implementeret del af lovgivningen, at lærer- og pædagoguddannelsen skal have et element af tværfaglighed. Dette samarbejde kan komme til udtryk i mange forskellige indsatser. Fagforeningerne BUPL og DLF nævner bl.a. i deres udspil til samarbejde mellem lærer- og pædagoguddannelsen, at sammenspillet kan bygges op omkring overgange mellem daginstitution, skole og fritid, rummelighed (inklusion) og det tværkulturelle perspektiv - alle områder hvor lærere og pædagoger med fordel kunne tænke ud fra en fælles ramme (DLF-BUPL 2004). Det der dog pointeres kraftigst gennem udspillet, er vigtigheden af, at de studerende får en konkret og afgrænset fagidentitet, der afspejler hvad det vil sige at være henholdsvis lærer eller pædagog: Det fælles udgangspunkt for udspillet er, at de to uddannelser hver især har deres egen berettigelse som selvstændige uddannelser rettet mod to selvstændige professioner med forskellige kernefagligheder og mål, hvilket stiller krav om forskellige pædagogiske forståelser og metoder samt forskellige institutionelle rum (DLF-BUPL 2004). Det tværfaglige samarbejde beskrives altså med afsæt i professionernes kernefaglighed og forskellighed. Et forhold der ligeledes gør sig gældende i dette notat fra Undervisningsministeriet (UVM), omhandlende samarbejdsrelationer mellem pædagog- og læreruddannelsen: De to uddannelser er både historisk og aktuelt meget forskellige i indhold, opbygning og faglige identitet. De uddanner til forskellige professioner og har forskelligt professionssigte. Hver uddannelse har sin faglighed og særlige professionsfelt (UVM 2006). I beskrivelsen af de to uddannelser vægtes således professioners særegenhed og særlige professionssigte. Den specifikke tradition der italesættes som historisk funderet, underbygger 19

21 forståelsen af et dybdeliggende og grundlæggende skel mellem lærere og pædagogers fagidentitet. Sandhedsregimet om æggebakkeprofessionerne Det modsætningsforhold der her konstrueres på det institutionelle niveau, er på den måde med til at vedligeholde forståelsen af lærere og pædagogers samarbejde som grundlæggende i konflikt eller som noget svært foreneligt. Måden hvorpå tværfaglighedsforståelsen konstrueres er dermed hægtet til den diskursformation, forstået som udsagnenes samlede enhed, der hersker om faggrupperne. Her opfattes de ud fra en traditionel forståelse som æggebakkeprofessioner, hvor hver enkelt fagperson eller faggruppe udfører og tænker sin pædagogiske praksis tydeligt adskilt fra andre professionelle (Højholdt & Skånstrøm 2008:18). Med andre ord forstås begrebet tværfaglighed snarere som et flerfagligt samarbejde, hvor de fagprofessionelle bidrager med hver deres unikke faglighed til samarbejdet, og at det er i denne forskel og særegenhed mellem professionerne, at der ligger en værdi. Denne diskursformation er ikke noget nyt eller pludseligt opstået fænomen. I Foucaults optik, er denne tankegang påvirket af det sandhedsregime, der konstruerer vores forståelse af virkeligheden. Sandhedsregimet er ikke kun konstitueret af et blik på fagidentiteter, som isolerede størrelser, men skabt af alle de forskellige forhold, der spiller ind på det pædagogiske felt. Dermed er sandhedsregimet om professionerne, og forståelsen af tværfaglighed set som flerfaglighed, indlejret i en historisk kontekst og indeholder et uundgåeligt magtforhold. Ved at hylde fagidentiteternes forskelligheder, trækker de konfliktuerende rationaler, der hersker i de to kulturer, op til kamp i stedet for at indgyde til samarbejde. Dette bliver især problematisk, når disse forskelle italesættes fra det institutionelle niveau, der med den autoritet og lovhjemmel, de forskellige strukturelle instanser repræsenterer, i endnu højere grad er med til at fastlåse tværfaglighedsbegrebet i en flerfaglighedsforståelse. Opsamling Gennem det indtil nu belyste output af tekster og lovgivningsmateriale, forstår jeg tværfaglighedsbegrebet som et mantra eller buzzword på den uddannelsespolitiske scene i nyere tid. Det er et begreb der i større stil vinder frem, og et tiltag der på flere områder skal bidrage med løsningen på pædagogiske såvel som politiske problemstillinger. Men samtidig fremstår tværfagligheden også som et mantra med en indlejret problemstilling. Udsagnene giver nemlig udtryk for en herskende diskurs eller formation, der dikterer et skel mellem 20

22 professionerne og et syn på forskelle, der fordrer en flerfaglighedsforståelse af tværfaglighedsbegrebet og en kamp mellem professionerne. Analysedel 3: Udfordrende diskurser Høj faglighed og individualisering Der er dog andre tekster, der tegner et ikke så enkelt billede af forståelsen af tværfaglighed. Nogle nyere udspil og bidrag til debatten, udfordrer ligefrem denne eller herskende forestilling, trækkende på hver deres logiske paradigmer 14. Det drejer sig for det første om regeringen og Undervisningsministeriets nye lovforslag fra januar 2010, der i en oprydningsproces af folkeskoleloven 15 samtidig fremsætter et forslag om lovændring ift. lærerrepræsentation i børnehaveklassen: Regeringen vil give kommunerne en øget fleksibilitet i anvendelsen af personaleressourcerne. Der stilles derfor forslag om, at kommunalbestyrelsen får en almindelig adgang til at beslutte, at læreruddannede kan forestå undervisningsopgaver i børnehaveklassen (2009/1 LSF 120). Lovforslaget lægger dermed op til, at flere lærere skal stå for undervisning i børnehaveklassen og undlader samtidig at stille forslag om at pædagoger kan bidrage i indskolingen, som en forsøgsordning ellers har afprøvet. Dette indspil afspejler den stærke fagligheds- og individualiseringsdiskurs, der, som et led i danske folkeskoleelevers dårlige PISA undersøgelser, og regeringens målsætning om at 95% af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse, har domineret folkeskoleområdet siden begyndelsen af forrige årti (Hermann 2007). Med ønsket om en folkeskole hvor den største værdi er høj faglighed, vægtes lærernes specifikke, faglige kompetencer højt og en tidlig faglig indsats, eftertragtes. Denne udvikling er repræsentanter for det pædagogfaglige felt stærkt utilfredse med, og udtrykker hvordan dette tiltag kan betyde at pædagogerne, og de specifikke pædagogkompetencer, såsom blik for trivsel og fællesskab, fjernes fra børnene. Lærere og pædagoger er det gode makkerpar, da lærernes kernekompetence er fagligheden, og pædagogernes er trivslen og fællesskabet (Berlingske Tidende ). Den dominerende faglighedsdiskurs og pædagogernes modsvar til dette, er et udtryk for en klassisk kamp mellem rationaler i det uddannelses- 14 Pga. dette projekts pladsmæssige begrænsninger, har jeg valgt kun at udfolde to udfordrende diskurser ud af flere. F.eks. er en økonomisk diskurs også at spore i det tekstarkiv jeg har arbejdet med, og det kunne være interessant at kigge på hvilke betydninger en økonomisk diskurs, har på det tværfaglige samarbejde. 15 Lovforslaget er en del af forskellige forslag ændringer i folkeskoleloven og forlyder i sin samlede, korte form: Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin, udvidelse af loft for undervisningstid, øget fleksibilitet i reglerne om uddannelseskvalifikationer i folkeskolens indskoling m.v. (2009/1 LSF 120). 21

23 politiske felt, nemlig faglighed overfor trivsel. Selvom pædagogerne advokerer for lærere og pædagoger som makkerpar, repræsenterer dette et stadigt syn på professionerne som bidragende med hver deres kompetencer til børnene og et fraværende syn på tværfaglighed som fagintegration, hvor faggrupperne tilsammen udvikler en fælles faglighed. Hermed trækker, hvis lovforslaget vedtages, den stærke faglighedsdiskurs måske i endnu højere grad væk fra en fælles faglighedsforståelse mellem lærere og pædagoger, da pædagogernes traditionelle fagområder, trivsel og fællesskab, rangerer lavt i denne forståelsesramme og lægger en parallel til et samarbejde med lærerdominans. Fællesskabs- og inklusionstankegang En anden moddiskurs der melder sig på banen i forbindelse med lærere og pædagogers tværfaglighed og professionalitet, er det stigende fokus på inklusion, og den dertilhørende systemiske pædagogik 16. Her handler det om, at alle børn skal have plads i fællesskabet, og at man kigger på barnet i forhold til dets relationer til omverden i stedet for det enkelte barn som alene bærer af et problem (Madsen, 2005:238ff.). Denne pædagogiske inklusionstankegang, trækker dermed på et helt andet paradigme, hvor sproget og fællesskabet er i front. I et fælles formuleret oplæg til skolestart , lyder budskabet f.eks. således: De voksne skal se mere på, hvad der ligger foran barnet i stedet for at kigge ind i det. Det vil sige, at der skal være mere opmærksomhed på barnets relationer frem for diagnosticering af det enkelte barn og en målsætning bliver i den forbindelse: At udnytte samspillet mellem undervisning og fritid bedre til at stimulere fællesskab og læringslyst i folkeskole, ungdomsskole, SFO, fritidshjem, fritidstilbud mv. (KL-oplæg, skolestart 2009). Fællesskab, relationer, samspil mellem faggrupper og et blik for konteksten omkring barnet, bliver i disse udsagn italesat som væsentlige faktorer for børnenes trivsel i indskolingen. Repræsentanter fra praksisverden, der følger samme overbevisning, er samtidig helt refleksive omkring, hvad der kan være hindringerne i en udviklingsproces på vej mod inklusion. F.eks. lyder det fra et samarbejdsprojekt mellem 20 kommuner i KL regi: Sprog, holdninger og kultur er kilen til, at det i dag er vanskeligt at komme fra a til b, når vi taler inklusion. Sproget er med til at fastholde et dem og et os. Måden vi taler om børnene er problematisk i sig selv. Vi er de fortællinger, der bliver fortalt om os. Lovgivningen er 16 Systemteorien er optaget af hvilke relationer og kontekster mennesker erkender og handler på baggrund af. Det er, i overensstemmelse med socialkonstruktionismen, i relationerne mellem mennesker i en konkret kontekst, at virkeligheden skabes. Vi kan således ikke forstå verden uafhængigt heraf. 17 Det fælles udspil kom fra KL, Danmarks Lærerforening, BUPL, Børne- og kultur- chefforeningen, Skolelederne og Skole og Samfund. 22

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

SFO- og fritidspædagogik

SFO- og fritidspædagogik SFO- og fritidspædagogik før, nu og i fremtiden Trine Ankerstjerne (red.) Stig Broström Thomas Gregersen Marcelo Ibanez Jo Niclasen Anja Hvidtfeldt Stanek Indhold Forord...............................................

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen

Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen Professionelle læringsfællesskaber KL s Børne- og ungetopmøde Ålborg januar 2015 Lisbeth Harsvik, Dekan for pædagog- og sundhedsuddannelser

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Skab samarbejde = skab inklusion?

Skab samarbejde = skab inklusion? Skab samarbejde = skab inklusion? Samarbejde Af Andy Højholdt, lektor Forleden kom min kone, som er underviser på en pædagoguddannelse begejstret ind ad døren. Hun havde netop været på praktikbesøg i en

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem?

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem? Christina Laugesen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Cand.scient.soc. og evalueringskonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og tidligere konsulent ved SIPsekretariatet, Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Indledning. Tværprofessionelt samarbejde hvad er det?

Indledning. Tværprofessionelt samarbejde hvad er det? Indhold Indledning... 9 Tværprofessionelt samarbejde hvad er det?... 9 Bogens videnssyn... 11 De tværprofessionelle udfordringer på mange felter... 12 Tværprofessionelt samarbejde og grunduddannelserne...

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Af Kirsten Hanne Hansen, skolekonsulent, og Jette Lentz, skolepsykolog I forbindelse med Rejseholdets anbefalinger til fremtidens

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter Mål- og indholdsbeskrivelse for Brøndbyvester SFO 1 Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? Kommunalbestyrelsen ønsker at skabe en sammenhæng mellem de politiske beslutninger; først og fremmest

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

N.J. Fjordsgades Skole

N.J. Fjordsgades Skole N.J. Fjordsgades Skole ------------ ------------------ --- Nyhedsbrev fra fremtidens folkeskole I dette nummer 1 CAMP-ister i fremtidens folkeskole 1 Foranderlighed som udfordring 2 Opblødning af traditionelle

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

Fællesskaber, der rækker ud over skolen

Fællesskaber, der rækker ud over skolen Fællesskaber, der rækker ud over skolen Af Jørn Nielsen, psykolog Spørgsmålet om den inkluderende skole har været på dagsordenen i efterhånden flere år. Mange steder er der satset stort med undervisningsforløb,

Læs mere

SKOLEREFORM OG LÆRER-PÆDAGOGSAMARBEJDE

SKOLEREFORM OG LÆRER-PÆDAGOGSAMARBEJDE SKOLEREFORM OG LÆRER-PÆDAGOGSAMARBEJDE EN NY LEDELSESDAGSORDEN ELLER INTENSIVERING AF GAMLE DILEMMAER? W O R K S H O P, C S A Å R S M Ø D E 2 0 1 4 N O E M I L K A M P M A N N, P H D - S T U D E R E N

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Sådan udvikler vi samarbejdet mellem lærere og pædagoger

Sådan udvikler vi samarbejdet mellem lærere og pædagoger Sådan udvikler vi samarbejdet mellem lærere og pædagoger Af Merete Milvertz, SFO-leder og Vibeke Dilling Hermansen, Skoleleder Lærere og pædagoger løser to ligeværdige, men væsensforskellige opgaver I

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud 2013-2014 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Konklusion og perspektivering side 3 Dagplejen side 4 Team for Inkluderende

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Pædagogisk vejledning for arbejdet med MIN BOG. I overgangsarbejdet fra børnehave til skole i Albertslund Kommune. www.albertslund.

Pædagogisk vejledning for arbejdet med MIN BOG. I overgangsarbejdet fra børnehave til skole i Albertslund Kommune. www.albertslund. 1 Pædagogisk vejledning for arbejdet med MIN BOG I overgangsarbejdet fra børnehave til skole i Albertslund Kommune www.albertslund.dk/minbog 1 2 Indholdsfortegnelse Forord 3 1. del Teoretisk og forskningsbaseret

Læs mere

Tværfaglighed. På prøve i hverdagens arbejdsopgaver

Tværfaglighed. På prøve i hverdagens arbejdsopgaver På prøve i hverdagens arbejdsopgaver Forudsætninger: Ligeværdighed Fagligt fundament At kunne se sig selv som en brik i en større sag At kunne dele ud af sin viden At respektere forskellige faggrupper

Læs mere

Indledning. Implementering af selvstyrende team formål, udfordringer og succeskriterier

Indledning. Implementering af selvstyrende team formål, udfordringer og succeskriterier Indledning Denne bog handler om selvstyrende team. Den er skrevet både til studerende, som ønsker at forske i egen praksis, og til praktikere, der ønsker at bliver klogere på, hvad det er, der sker i deres

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

DIALOGMØDE. udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen

DIALOGMØDE. udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen DIALOGMØDE udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen De væsentligste pointer fra Dialogmødet: 1. Trivselsmetoden er et afsæt for dialog og samarbejde mellem forældre, daginstitution og socialrådgiver

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 R A P P O R T Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 Dagtilbud og Undervisning, januar 2013 F a g l i g e k v a l i t e t s o p l y s n i n g e r 2 0 1 2 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk

Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 127 Offentligt (03) 28. februar 2014 Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Pædagoguddannelsen,

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Fagplan for valgfag i folkeskolen

Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Selvudvikling og psykologi få indsigt i dig selv Klassetrin: 7.- 8.-9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt med 60 timer, som 2 årigt med

Læs mere