Opgør med æggebakkeprofessionerne?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Opgør med æggebakkeprofessionerne?"

Transkript

1 Opgør med æggebakkeprofessionerne? - et projekt om konstruktionen af lærere og pædagogers tværfaglighed Sofie Hur Jørgensen Psykologi, K2 Roskilde Universitet 2010 Vejleder: Karl-Henrik Jørgensen

2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning...2 Problemfelt...2 Problemformulering og motivation...4 Problemformulering...4 Motivation...4 Kapitel 2: Metodologiske overvejelser...5 Sammenhæng mellem videnskabsteori og metode...5 Socialkonstruktionisme...5 Den diskurspsykologiske ramme...6 Tekstanalyse som metode...6 Gyldighedskriterier...7 Projektets rammesætning...8 Indkredsning og afgrænsning...8 Forskningsspørgsmål...8 Kapitel 3: Teoretisk præsentation...9 Makrobegreber...9 Verden set gennem diskurser...9 Diskursanalyse som strategi...10 Magt som analytik...11 Mikrobegreber...12 Det tværfaglige fokus...12 Former for samarbejde...12 Analysedesign...13 Figur: Analysemodel...14 Kapitel 4: Analyse...15 Analysedel 1: Lærere og pædagogers fagidentitet...15 Tværprofessionalitet som problematik i sig selv...15 Særskilte fagligheder...16 Kamp og uligevægt mellem faggrupperne...17 Den produktive magt i diskursen...18 Opsamling...18 Analysedel 2: Det tværfaglige samarbejde...19 Kan den herskende tværfaglighedsdiskurs brydes?...19 En institutionel italesættelse af forskelle...19 Sandhedsregimet om æggebakkeprofessionerne...20 Opsamling...20 Analysedel 3: Udfordrende diskurser...21 Høj faglighed og individualisering...21 Fællesskabs- og inklusionstankegang...22 Opsamling...23 Kapitel 5: Afslutning...24 Konklusion...24 Litteraturliste antal anslag - svarende til 20 normalsider (2400 anslag pr. side) 1

3 Kapitel 1: Indledning Problemfelt Tværfaglighed mellem lærere og pædagoger, er i høj grad sat på skoleskemaet i Danmark. Udviklingen inden for uddannelsesfeltet, både fra pædagogisk og politisk side, peger på værdier og forskellige tiltag som alle indeholder tværfaglighedsbegrebet som et vigtigt element. Det drejer sig bl.a. om tidlig indsats for børn med psykosociale belastninger, inklusion af børn i udsatte positioner, nye forsøg med undervisningsassistenter i folkeskolen, en styrket integrationsindsats overfor børn og unge med anden etnisk baggrund og ikke mindst heldags- eller helhedsskoletanken, der bygger på visionen om et fælles skole- og fritidsmiljø. Yderligere blev et krav om et tværprofessionelt samarbejde i 2006, indskrevet i lovene om henholdsvis lærer- og pædagogbacheloruddannelse. Her forlyder det: Uddannelsen indeholder et tværprofessionelt element, der tilrettelægges af uddannelsesinstitutionen, og som sigter mod, at den studerende tilegner sig kompetencer til fremme af samarbejde med andre relevante professioner (Lov nr. 315 af ). Der sigtes således på en intensivering af tværprofessionaliteten de forskellige fagområder i det pædagogiske felt imellem, og et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger, og en vis sammensmeltning mellem fritids- og skolepædagogikken, bliver derfor altafgørende (Støttrup Jensen 2003:51). Denne satsning på tværfaglighed bemærkes ligeledes hos de professionelles fagforeninger. Tilbage i 2004 fremlagde Danmarks Lærerforening (DLF) og Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), et fælles udspil for et tværprofessionelt samarbejde, hvor de skriver: Pædagoger og lærere skal ikke overtage hinandens jobfunktioner, men samarbejde indbyrdes og koordinere deres indsats for at skabe bedst mulige vilkår for børns liv og udvikling. Med det perspektiv er der god mening i at tale om at skabe en bedre sammenhæng mellem lærer- og pædagoguddannelsen. Det forstærkes yderligere af, at lærere og pædagoger gennem de seneste år er blevet stillet over for stadigt stigende krav og forventninger om samarbejde, et faktum som de respektive uddannelser må afspejle (BUPL-DLF, ). Dog er dette samarbejde mellem faggrupperne ikke altid så let. Værdimæssige forskelle og uligevægt mellem faggrupperne, komplicerer ofte samarbejdet og kan i nogle tilfælde gøre miljøet konfliktfyldt. Lektor Stig Broström, der bl.a. forsker i overgange mellem børnehave og skole på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, mener at lærere og pædagogers til tider problemfyldte samarbejde bunder i forskellige udgangspunkter og manglen på fælles mål: 2

4 ...mange steder mangler de to faggrupper fælles mål og aftaler om, hvem der gør hvad. Derfor oplever lærerne pædagogerne som diffuse, ustrukturerede og løse i deres formuleringer. Hvis ingen kan se værdien af et møde, spilder man hinandens tid" (Folkeskolen, ). På nogle skoler og institutioner kan disse forskelligheder komme til at dominere, og stereotype forestillinger om lærere og pædagogers fagligheder, kan påvirke samarbejdet. F.eks. bliver lærere kritiseret for at underkende pædagogernes arbejde og faglighed, i deres fokus på undervisning og børnenes faglige kompetencer, mens pædagogerne kan blive kritiseret for manglende struktur og planlægning. Disse forestillinger bunder i skole og fritidspædagogikkens forskellige kulturer, hvor hver kultur fokuserer på sit specifikke kerneområde eller funktion. Selvom faggrupperne også overlapper og varetager hinandens arbejdsområder, spiller forskellene imellem dem alligevel en dominerende rolle. Derfor må disse forskelle opfattes som et grundlæggende vilkår, når der skal etableres samarbejde mellem de to professioner (Støttrup Jensen 2003:55). Mener Hans Sttøtrup Jensen på baggrund af evalueringen af et indskolingsprojekt på Ranum Skole. Denne italesættelse af professionerne, og dermed lærere og pædagogers særegne egenskaber i kraft af deres fagkultur, er konstrueret af forskellige magtforhold. Men hvilke diskurser ligger egentlig til grund for disse magtforhold - og kan en ny tværfaglighedsdiskurs ændre på dette? Det er nogle af de spørgsmål som jeg med dette projekt omhandlende lærere og pædagogers tværprofessionalitet 1, jeg i det følgende vil undersøge og problematisere. 1 Gennem projektet anvender jeg både begrebet tværfaglighed og tværprofessionalitet (Højholdt & Skånstrøm 2008) da brugen af tværfaglighedsbegrebet kan dække bredt, hvorom tværprofessionalitet betegner det tværfaglige samarbejde mellem professioner, som dette projekt omhandler. 3

5 Problemformulering og motivation Med udgangspunkt i den socialkonstruktionistiske psykologitradition og et analytisk fokus på diskurser og magt indenfor det pædagogiske og uddannelsespolitiske felt, ønsker jeg at se på hvordan lærere og pædagogers tværprofessionalitet bliver italesat ud fra følgende problemformulering: Problemformulering Hvordan er lærere og pædagogers tværfaglighedsdiskurs konstrueret - og hvilke mulighedsbetingelser skaber dette for samarbejdet mellem professionerne? Jeg vil med denne problemformulering stille skarpt på de forestillinger, der præger lærere og pædagogers fagidentitet og det tværfaglige samarbejde. Hermed bliver målet at belyse hvordan hegemoniske diskurser gør sig gældende i lærer- og pædagogkulturen og hvorvidt tværfaglighedsdiskursen på det institutionelle plan, er med til at underbygge eller udfordre disse. Motivation Motivationen for at tage fat på denne problemstilling bunder i en den bagvedliggende hypotese; at både lærere og pædagoger har den grundlæggende samme faglige interesse, nemlig at arbejde ud fra børnenes bedste og at skabe det gode børneliv, for de børn og unge de har at gøre med i deres hverdag 2. Forudsætningerne for samarbejdet burde derfor være tilstede, men diskurserne om de forskellige kulturer og de institutionelle italesættelser er med til sætte rammerne for samarbejdet. 2 Jeg vil i metodekapitlet på s. 8 fremlægge projektets øvrige grundantagelser i form af forskningsspørgsmål. 4

6 Kapitel 2: Metodologiske overvejelser Sammenhæng mellem videnskabsteori og metode Med dette metodekapitel vil jeg fremlægge de mest centrale refleksioner omkring projektets videnskabsteori og metodologi, samt beskrive de valg og fravalg jeg har gjort undervejs. Først i dette afsnit vil jeg kort redegøre for det videnskabsteoretiske udgangspunkt, for derefter at vise hvordan dette spiller sammen med projektets kvalitative metodologiske overvejelser. Herefter sætter jeg disse metodeovervejelser ind i en overordnet ramme, ved at beskrive projektets afgrænsninger og forskningsspørgsmål. Socialkonstruktionisme Valget af videnskabsteori afspejler sammenhængen mellem problemstilling og teori. Den socialkonstruktionistiske tankegang har derfor haft stor indflydelse på den analytiske og metodologiske fremgangsmåde i dette projekt, da blikket på verden (ontologi) har uomgængelige konsekvenser for, hvordan man kan bedrive videnskab (epistemologi). Man kan betegne socialkonstruktionismen som en af nyeste psykologiske hovedretninger. Den er udsprunget af socialkonstruktivismen 3 (Christensen 2003:71), og fælles for de to konstruktivistiske grene, er den indbyggede kritik af positivistiske grundantagelser, der bygger på realisme og en essenstankegang (Mylov 2007:600). I stedet tager socialkonstruktionismen afsæt i sproget, som det mest væsentlige, da det er gennem de sproglige relationer, vi former og forstår verden. I denne epistemologiske grundantagelse, ligger der også et vist forandringspotentiale, der er centralt i den socialkonstruktionistiske videnskabsteori. Når det antages, at vi selv har konstrueret, på ubevidste såvel som bevidste niveauer, de strukturer, systemer og elementer, vi lever vores liv i lyset af - og dermed det vi opfatter som virkeligheden - må det være muligt at ændre på disse strukturer, og dermed dekonstruere virkeligheden (Christensen 2003:71f) 4. Jeg henter inspiration fra socialkonstruktionisten Kenneth Gergen 5 og hans opfattelse af selvet, som på mange måder er dominerende inden for denne psykologiretning. I Gergens forståelse har mennesket ikke noget sandt eller iboende jeg, men den personlige identitet er et 3 Forskellen på socialkonstruktionisme og socialkonstruktivisme er, at mens socialkonstruktivismen ser verden gennem det enkelte individ, mener socialkonstruktionismen at det meningsdannende først og fremmest skabes i de sociale og kulturelle processer (Jørgensen 2002:18f.). 4 Dog kan sådanne forandringer være svære, da de konstruerede diskurser opleves som eviggyldige sandheder, se teoretisk diskussion på s Kenneth Gergen (1934). Amerikansk, socialkonstruktionistisk psykolog. 5

7 udtryk for de utallige diskurser mennesket indgår i, og selvet skabes derfor gennem de sproglige relationer, man er en del af (Gergen 1991:320). Psykologiens rolle bliver derfor ifølge Gergen at gå bag om diskurserne og afdække deres konstruktion. Den diskurspsykologiske ramme Da mit hovedformål med projektets analyse, i tråd med ovenstående, bliver at afdække hvordan diskurserne sætter forståelsen af lærere og pædagogers tværfaglighed, har jeg fundet det oplagt at arbejde diskurspsykologisk 6. I denne sammenhæng forstår jeg diskurspsykologi, i tråd med Jørgensen og Phillips, som den diskursanalytiske fremgangsmåde indenfor socialpsykologien, med baggrund i socialkonstruktionismen (Jørgensen & Phillips 1999:105). Denne tankemåde interesserer sig for, hvordan og under hvilke omstændigheder bestemte diskurser bliver konstrueret, anfægtet og forandret (Howarth 2005:186f.). I modsætning til mere realistiske forskningsteknikker, har diskursanalysen ikke et almengyldigt ærinde, men ønsker i stedet at problematisere forskellige sociale fænomener 7. Tekstanalyse som metode Man kan anvende mange forskellige kvalitative metoder til indsamlingen af empirisk materiale. Jeg har valgt at tage mit metodiske afsæt i forskellige tekstkilder, der beskriver samarbejdsrelationer mellem pædagoger og lærere ud fra diverse forskningsrapporter og tværfaglighedsbegrebet ud fra institutionelle materialer, som f.eks. love og notater 8. Med denne diskursanalytiske tekstanalyse, bliver hovedformålet med parallel til den socialkonstruktionistiske videnskabsteori, at se på hvordan teksterne fremstiller bestemte repræsentationer om virkeligheden (Phillips & Schrøder 2005:275). En analyse af tekstdimensionen handler om at identificere, hvordan diskurser iværksættes tekstuelt. Denne kortlægning af diskurser, kan for det første være et belæg for at diskurserne rent faktisk eksisterer, og for det andet kan den diskursanalytiske tekstanalyse åbne op for en synliggørelse af relationerne mellem tekst og social praksis og på denne måde vise diskursernes rolle i konstitueringen af virkeligheden (ibid. 290ff.). I denne sammenhæng er 6 Diskurspsykologi er udviklet indenfor de socialkonstruktionistiske tilgange til diskursanalyse, bl.a. som en kritik af kognitivismen og forstår sproget som formende den sociale verden, relationer og subjekter (Jørgensen & Phillips, 1999:105). 7 I projektets teoretiske diskussion på s vil jeg vha. Foucault og Åkerstrøm, uddybe bevægegrundene bag den diskursanalytiske strategi. 8 Endvidere inddrager jeg indledningsvist udpluk fra en spørgeskemaundersøgelse, jeg selv har været med til at udarbejde i kraft af mit arbejde i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune. Her har lærere og pædagoger i 2009, sammen været på uddannelse i inklusion af børn i udsatte positioner og svarede i den forbindelse før og efter på et spørgeskema om uddannelsen, som skulle bruges til at evaluere og videreudvikle uddannelsen. 6

8 det en vigtig pointe, at tekster derfor ikke forstås om umiddelbare eller realistiske afspejlinger af virkeligheden, men at de spiller en dobbeltrolle. Det antages, både at tekster former praksis, og at teksterne skabes og tolkes aktivt af praksis (Phillips & Schrøder 2005:276). Den diskursanalytiske tekstanalyse bliver således interessant pga. det dialektiske forhold mellem sprogverdenen og praksisverdenen. På den ene side er det praksisverden, der skaber teksterne, men teksterne transformerer samtidig praksis, da betydningerne i sproget konstruerer mennesker og skaber handlinger. Gyldighedskriterier Det er centralt i videnskabelig forskning at sætte nogle kriterier op for den viden man indsamler og videreformidler. Ligesom i al anden kvalitativ forskning, vægtes gennemsigtighed som et særligt centralt gyldighedskriterium ved tekstanalysen, da læseren skal have mulighed for at kigge forskeren over skulderen (Phillips & Schrøder 2005:282). Med forståelsen af verden som foranderlig, bliver en afspejling af virkeligheden og en søgen efter objektive fakta, heller ikke noget mål med den diskursorienterede forskning. Derimod bliver det en hovedopgave i analysen at vise, hvordan forskellige processer er kontingente og dermed også historisk og socialt specifikke (Christensen 2003:179). Viden vil derfor altid være knyttet til bestemte kontekster og derfor skal denne analyse også ses i lyset af, at de opnåede erkendelser er situerede og positionerede indenfor bestemte diskurser (Jørgensen & Phillips 1999:113). Derudover kan man stille forskellige spørgsmål for at komme analysens gyldighed nærmere. Ved f.eks. at spørge ind til hvor stort et omfang af tekster der gør en analyse gyldig, eller til hvornår en tekstanalyse indeholder nok perspektiver, kan man således blive klogere på om tekstanalysen er dækkende nok. Med dækkende menes, at man i analysen skal sørge for både at kunne svare fyldestgørende på de spørgsmål der stilles til teksterne, og samtidig tage højde for og inddrage de eventuelle modsatrettede tendenser (Phillips & Schrøder, 2005:282). 7

9 Projektets rammesætning Indkredsning og afgrænsning Jeg har valgt ikke selv at producere primær-empiri i form af f.eks. kvalitative interviews, på trods af den oplagte mulighed det ville være at undersøge lærere og pædagogers egne italesættelser af deres praksisverden. I stedet vælger jeg som før beskrevet at bygge min analyse på sekundært empirisk tekstmateriale, der beskriver lærere og pædagogers professioner og tværfaglighed. Ved hovedsageligt at koncentrere problemfokus omkring det institutionelle niveau, er min hensigt at få indblik i de diskursformationer og det sandhedsregime, der sætter mulighedsbetingelserne for lærere og pædagogers forestillinger om det tværfaglige samarbejde på et praksisniveau. Herudover er jeg opmærksom på hvordan en anden videnskabsteoretisk vinkel, kunne have bidraget til et projekt om lærere og pædagogers samarbejde på en helt anden vis. F.eks. ville en psykodynamisk eller behavioristisk angrebsvinkel have åbnet op for en analyse med fokus på samarbejdsrelationerne ud fra nogle individorienterede forklaringer. Her ville tolkninger af en tekstanalyse fokusere på hvad der blev sagt, i stedet for hvordan og i hvilken kontekst det blev sagt i. Udsagnet i sig selv ville i den forstand blive genstand for analyse i stedet for den sproglige konstruktion, som er tilfældet i den og socialkonstruktionistiske og diskursanalytiske forskning. Forskningsspørgsmål Det kan være kompliceret at fastholde den omtalte stringens og gennemsigtighed igennem en forskningsproces. For at efterkomme denne problematik og desuden for at kunne besvare problemformuleringen bedst muligt, har jeg valgt at arbejde ud fra nogle opstillede forskningsspørgsmål. Spørgsmålene skal bruges som en rettesnor gennem projektet og samtidig underbygge analysens endelige udformning (Bitsch Olsen 2003:181). Hvordan og ud fra hvilke diskursive formationer, konstrueres lærere og pædagogers fagidentitet? På hvilke måder bliver tværfagligheds- og tværprofessionalitetsbegrebet italesat på det institutionelle niveau? Bliver tværfaglighedsdiskursen udfordret af nye modstridende eller anderledes diskurser i det pædagogiske og uddannelsespolitiske felt? 8

10 Kapitel 3: Teoretisk præsentation Med dette teorikapitel, er mit formål at fremlægge projektets teoretiske omdrejningspunkt i form af de begreber, jeg vil gøre brug af i analysen. Afsnittet vil ikke bære præg af en uddybende diskussion af hele Foucaults 9 teoriapparat, men i stedet præsentere det udpluk af teoretiske begreber og forståelser, der er relevante for projektet. Jeg vil starte med at præsentere projektets makrobegreber, forstået som diskurser og den dertilhørende analysestrategi, samt Foucaults forståelse af magtanalytik. Herefter følger en kort fremlæggelse af begreber på et mikroplan, som består af forskellige tværfagligheds- og samarbejdsforståelser, der skal gøre mig i stand til at anskue disse som anvendelige begreber i analysen. Afslutningsvis præsenterer jeg projektets analysedesign, som skal danne en forståelsesramme om fremgangsmåden og opbygningen i analysen. Makrobegreber Verden set gennem diskurser Fremkomsten af selve diskursbegrebet og analysen forbindes ofte med Foucaults 10 arbejde, og selve begrebet diskurs kan forstås som: en bestemt måde at tale om og forstå verden (eller et udsnit af verden) på (Jørgensen & Phillips 1999:9). Foucault mener yderligere, at diskurser er i konstant konkurrence og derfor er i en slags kamp om at overtage herredømmet og blive den herskende diskurs på et givent felt. Med Foucaults forståelse af de hegemoniske diskurser som blot værende forestillinger eller betydninger, bliver det også tydeligt, at de ikke nødvendigvis afspejler nogen form for ekstern virkelighed som i positivistisk forstand. Men alligevel føles og opleves disse diskurser med overherredømmet ofte som naturlige, eviggyldige og uforanderlige (ibid. 31f.). Diskurserne opfattes som selvfølgelige grundet det såkaldte sandhedsregime, en skelnen mellem sandt og falskt, der dannes omkring de herskende diskurser. Når forskellige fænomener faktagøres på en bestemt måde og et givent forhold godtages som sandheden, er det fordi diskursen eller diskursformationen dikterer, at det forholder sig sådan (Jørgensen 2002:40). Pga. de herskende diskursers dominerende position, kan det være meget svært at bryde med disse fastlagte tankebaner. Sandhedsregimet der opstilles, sætter nemlig rammerne for, hvad der overhovedet er muligt at tænke og forholde sig til bestemte fænomener og 9 Michel Foucault ( ). Fransk filosof. 10 Mange andre samfundsfaglige, humanistiske og filosofiske teoretikere har arbejdet med begrebet diskurs og diskursanalyser, f.eks. Laclau & Mouffe, Fairclough, Derrida m.fl. (Dreyer Hansen, 2005:389ff.). 9

11 omverdenen (ibid.). Derfor bliver et decideret brud med eller i diskursen også meget vanskeligt. For at muliggøre et analytisk blik for diskurser der udfordrer eller ligefrem bryder med sandhedsregimet og de hegemoniske diskurser, benytter jeg Jørgensen og Phillips betegnelse af afgræsninger af diskurser forstået som en analytisk operation. Fremstillingerne af diskurser i analysen, skal derfor ses som en konstruktion frem for noget fastlagt derude, som blot skal kortlægges (Jørgensen & Phillips 1999:149). Diskursanalyse som strategi Foucaults opfattelse af diskurser, hænger tæt sammen med den analysestrategi han angriber sine forskningsfelter gennem. Ifølge Åkerstrøm er diskursanalysens ærinde først og fremmest at sætte spørgsmålstegn ved diskursive selvfølgeligheder og dermed problematisere den viden der hersker og fremstår som neutral (Åkerstrøm 1999:31). Når forskeren dermed blotlægger eller dekonstruerer en diskurs, er det ikke blot tale om en ny skjult sandhed, der findes frem til, men analyseresultatet vil i høj grad være fortællerens konstruktion af sammenhængen mellem diskurs og institution (ibid.). Derfor må en vis analysestrategi følges, hvoraf Foucaults henholdsvis arkæologiske og genealogiske strategi, er uundgåelige bidrag til den diskursanalytiske forskning. Åkerstrøm forstår de to analysestrategier som i forlængelse af hinanden. Hvor den arkæologiske strategi (synkron analyse), sigter efter at beskrive regulariteter i spredningen af udsagn, og dermed diskursformationer, har den genealogiske strategi (diakron analysen) i stedet splittelsens blik, og søger dermed at åbne det diskursens vha. af et historisk blik på kampe og beherskelsesstrategier (ibid. 63). Jeg vil i dette projekt afgrænse mig til den synkrone analyse, der har til formål at afdække et fænomeners indenfor en bestemt tidsperiode. Foucault opstiller nogle konkrete begrebssondringer, som diskursanalytikeren skal gøre brug af til det identificerende arbejde. I den vidensarkæologiske analysestrategi, skelnes der mellem udsagn, som er den mindste enhed i en diskurs, diskurs, som selve diskursens afgrænsningsområde, og til sidst diskursformation, som kan betegnes som et spredningssystem for diskurserne (ibid. 47ff). Opsamlende forstår Åkerstrøm Foucaults diskursanalyse som:...en analyse af udsagn, hvor udsagn er en begivenhed, der i hvert eneste moment italesætter subjektpositioner, diskursobjekter, begrebsrelationer og strategier. Verden bliver så at sige til gennem udsagn (Åkerstrøm 1999:47). Gennem en sådan analyse af udsagn bliver det endvidere muligt at se, hvordan diskurserne er knyttet til bestemte magtforhold, da magten altid produceres af og i diskursen (ibid.32). 10

12 Magt som analytik Foucault anlægger en alternativ vinkel på forståelsen af magt. Ifølge ham kan magt ikke besiddes af hverken en institution, struktur eller særlig kraft. I stedet betragtes magt som en logik, hvis indvirken på et konkret felt, kan forsøges kortlagt. Derfor er hans magtforståelse også i høj grad et udtryk for en magtanalytik, i modsætning til en decideret magtteori (Raffnsøe et al 2008:50f) 11. Ifølge Stormhøj betyder dette, at Foucaults forståelse af magt lægger op til en analytisk metode og nogle konkrete retningslinjer til at forstå magten i det sociale rum (Stormhøj 2006:57). Foucault fremsætter således en måde at komme nærmere på, nogle ikke-åbenlyse eller subtile magtformer, der ligger i relationerne mellem mennesker og kobles til individers identitet: This form of power applies itself to immediate everyday life which categorizes the individual, marks him by his own individuality, attaches him to his own identity, imposes a law of truth on him which he must recognize and which others have to recognize in him (Foucault 1983:212). Denne magtanalytik er samtidig radikal, da den er et opgør med en mere traditionel og essentialitstisk magtforståelse, hvor magt anses som være noget der besiddes af bestemte sociale aktører eller grupper (Borch & Thorup Larsen 2003:153). I Foucaults optik er magt altid til stede og forekommer i alle sociale situationer. Denne form for moderne magt bliver derfor også mangefacetteret og kan være svær at indkredse. Magten er ikke noget der kan eksistere i sig selv, men er et strukturelt fænomen og en praksis, hvor bestemte aktiviteter eller handlinger finder sted. Denne praksis er samtidig relationel, hvilket vil sige at magten altid finder sted i en relation mellem mennesker, der har mulighed for at handle. Derfor ændrer magten sig også konstant, da forholdene mellem relationer ændrer sig (Stormhøj 2006:57). Da individerne netop har mulighed for at handle i relationen, forstår Foucault ligeledes magten som produktiv. Den er nemlig med til at forme subjekter og handlinger på bestemte måder og skal derfor ikke nødvendigvis forstås som noget undertrykkende (ibid.). Til sidst er det en central pointe, at Foucault forstår magt og viden, som tæt forbundne størrelser. Viden, og det der anerkendes som sandt, fungerer altid i en magtsammenhæng og en hver italesættelse eller diskursiv formning af et fænomen, bliver derfor uundgåeligt et udtryk for en magtudøvelse (Stormhøj 2006:58.). Det der på et givet tidspunkt betragtes som sandhed, er således en effekt af forskellige diskursive og institutionelle dvs. 11 Foucaults forståelse af magt har dog ændret sig over tid. I Foucaults tidligste værker har forståelsen en mere traditionel karakter, med fokus på fortrængning og undertrykkelse. Til han i sit seneste forfatterskab ændrer kurs og søger at beskrive magten gennem en magtanalytik (Raffnsøe et al, 2008:50f). 11

13 magtgennemsyrende praksisser (Nilsson 2009:78). Med dette menes, at ligesom magten produceres i diskursen, finder diskursen heller aldrig sted udenom magten (ibid. 81). Mikrobegreber Det tværfaglige fokus For at sætte begrebet tværfaglighed/tværprofessionalitet i en overordnet ramme, henter jeg inspiration fra artiklen Det tværprofessionelle møde- om forskelle, værdier og udfordringer. Andy Højholdt og Lasse Skånstrøm, niveaudeler i denne tekst begrebet tværfaglighed og definerer en grundlæggende skelnen mellem tre forskellige former for tværfagligt samarbejde. Det funktionelt tværfaglige samarbejde (interdisciplinarity), er karakteriseret ved et samarbejde, med en fælles problemforståelse, og samtidig anvendes denne viden til at skabe en ny og fælles erkendelse. Det flerfaglige samarbejde (multidisciplinarity) kendetegnes derimod ved at flere faggrupper eller professioner arbejder parallelt med samme opgave, men uden nogen form for integration af den faglige viden og uden et fælles mål. Til sidst forstås fagintegration (transdisciplinarity), som en form for tværfaglighed, der bygger på et samarbejde, hvor faggrupperne sammen udvikler en fælles og helt ny form for faglighed, hvor deres kompetencer kommer i spil på nye måder (Højholdt & Skånstrøm 2008:18). De tre niveauer af tværfagligheden muliggør en nuancering af begrebet, der kan være frugtbar i identifikationen af forskellige tværfaglighedsdiskurser. Former for samarbejde Afslutningsvis vil jeg kort præsentere Støttrup Jensens samarbejdsmodel for udviklingen af samarbejde, specifikt mellem lærere og pædagoger. Han ser tre udviklingsmuligheder for det tværfaglige samarbejde i skolen, som kan begrebsliggøres på følgende måde. Modellen Intet samarbejde betegner intentionen om at bibeholde børns fritids- og skoleliv adskilt og lærere og pædagoger skal hver især gøre hvad de er gode til i deres eget faglige miljø. Ved Samarbejde med læredominans, indgår pædagogerne i samarbejdsrelation med lærerne, men samarbejdet foregår på skolens præmisser og pædagogens funktion forstås udelukkende som hjælpende hænder. Endelig forstår han modellen for det ligeværdige samarbejde, som et samarbejde hvor begge faggrupper bidrager til skolens centrale funktion og hvor forskellighed ses som en ressource frem for en hæmsko til gavn for børns læring og udvikling (Støttrup Jensen 2003:55ff.). 12

14 Analysedesign Med den gennemgåede teoretiske baggrund in mente, vil jeg med følgende analysemodel vise, hvilket udgangspunkt jeg har for analysen. Via figuren laver jeg en opdeling, der med inspiration fra Støttrup Jensen, skal vise hvordan man med fokus på tværprofessionalitet, kan forstå lærerdiskursen og skolekulturen overfor og adskilt fra pædagogdiskursen og den fritidspædagogiske kultur. Med dette ønsker jeg at tydeliggøre, hvilke diskursive forestillinger jeg med analysen er på jagt efter og ønsker at dekonstruere. Derudover er formålet med analysen at pointere, hvordan flere aktører melder sig på banen med forskellige interesser og paradigmebaggrunde, der præger dagsordenen og diskursen om lærere og pædagogers tværfaglige samarbejde. Med dette åbnes op for en tredelt analyse som analysemodellen også illustrere; først et kig på de diskursive italesættelser der præger forståelsen af henholdsvis lærere og pædagogers fagidentitet på et, og derefter en analyse af tekster omhandlende selve tværfaglighedsbegrebet, for til sidst med forandringsbriller, at se på om det er muligt at identificere nogle udfordrende tendenser i tværfaglighedsdiskursen. Med denne gennemgang er mit sigte at besvare projektets problemformulering, og dermed komme mulighedsbetingelserne for lærere og pædagogers tværfaglige samarbejde nærmere. 13

15 Figur: Analysemodel Analysedel 1: Lærere og pædagogers fagidentitet Skolekulturen lærere Planlægning med lang tidshorisont Barnet og faget Læreren: viser/fortæller, hvad børnene skal gøre Sproglig formidling Børnenes faglige kompetencer Fokus på det enkelte barn Lang professionstradition Klare mål Fremmedbestemte/formelle læreprocesser Undervisning og læring Rationalitet Den fritidspædagogiske kultur pædagoger Her og nu planlægning Barnet og situationen Pædagogen: Gør det sammen med og ved siden af børnene Formidling gennem aktiviteter Børnenes sociale og personlige kompetencer Fokus på barnet i relation til andre/ fællesskabet Kort professionstradition Uklare mål Selvbestemte/uformelle læreprocesser Aktiviteter og udvikling Følelser Analysedel 2: Det tværfaglige samarbejde (Støttrup Jensen 2003:53). Diskursen om lærere Diskursen om pædagoger Samarbejde mellem lærere og pædagoger - tværprofessionalitet/tværfaglighed Analysedel 3: Udfordrende diskurser Faglighed og individualitet Inklusion og fællesskab 14

16 Kapitel 4: Analyse Analysedel 1: Lærere og pædagogers fagidentitet Tværprofessionalitet som problematik i sig selv Jeg har i udgangspunktet haft en forestilling om, at lærere og pædagoger har svært ved at arbejde sammen og ser tværfaglighed eller tværprofessionalitet som en udfordring eller barriere i sig selv. Denne forestilling bygger jeg bl.a. på en spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og pædagoger i Københavns Kommune i 2009, som jeg har været med til at udarbejde. I undersøgelsen kom det til udtryk, at flere af de professionelle forholder sig meget skeptiske til det tværfaglige samarbejde, som den uddannelse de var på i fællesskab, ellers skulle være med til at styrke 12. Denne skepsis underbygges i lærernes udsagn i undersøgelsen: Samarbejdet mellem pædagoger og lærere er ikke nøje overvejet. Intentionen er god, men der er slet ikke afsat tid til det og Det er svært at samarbejde med børnehaver og vuggestuer - når man selv har udskolingselever. Der lægges i lærernes udsagn vægt på, at et tværfagligt samarbejde er noget der er tidskrævende, og dermed ikke kommer af sig selv. Endvidere understreges forskellen mellem professionerne, når læreren italesætter at lærere og pædagogers fagområder er milevidt fra hinanden. Pædagogerne udtrykker lige så stor utilfredshed i deres kommentarer til det tværfaglige samarbejde: Jeg synes det er lidt svært at faggrupperne blandes sammen. Udover at det kan gavne kendskabet til hinanden og snak om overgange, kan jeg være nervøs for det ikke er relevant for min praksis som pædagog. Selvom denne pædagog selv peger på fordele ved at arbejde sammen med lærere, som f.eks. at arbejde med overgange, italesætter hun alligevel den tværprofessionelle relation som irrelevant. En anden pædagog udviser endog stor bekymring for lærernes deltagelse ved uddannelsen i hendes udsagn: Jeg har lige siddet i gruppe med en flok lærere fra [skolens navn], de var negative, forhåndsindtagede og sure det bliver måske svært og endelig skriver endnu en pædagog, at lærernes negative tilstedeværelse påvirkede hendes eget engagement: Mit engagement dalede grundet lærernes manglende interesse. Måden hvorpå lærere og pædagoger udtrykker deres skepsis overfor hinanden som faggrupper eksemplificerer forståelsen af, at tværfaglighedsbegrebet i udgangspunktet er negativt ladet og bærer af en problematik. Lærere og pædagoger er så at sige enige om ikke at kunne 12 Spørgeskemaundersøgelsen er ikke blevet offentliggjort, men er blevet brugt internt i Børne- og Ungdomsforvaltningen. 15

17 samarbejde, hvilket tilsammen betyder, at der i tværfagligheden ligger en indbygget problemstilling. Selv inden de rigtig har påbegyndt uddannelsesforløbet, hvor nogle af udsagnene stammer fra, skitserer de professionelle en problematik i den anden faggruppes blotte tilstedeværelse under uddannelsen. Et fænomen som Kommunernes Landsforening (KL), kan nikke genkendende til i deres diagnosticering af tværfagligheden rundt om i landets kommunale børne- og ungetilbud: Det er langt fra ligetil at skabe en fælles kultur som baggrund for indsatsen på børne- og ungeområdet. Det skyldes, at de fagprofessionelle medarbejdergrupper på området; pædagoger, lærere, socialrådgivere, psykologer og sundhedsplejersker har forskellige fagkulturer og forudsætninger for at indgå i et tværfagligt samarbejde om børn og unge. Faglighed er en rigtig god og vigtig kompetence. Det mener de fagprofessionelle også selv. Nogle gange mener de også, at tværfaglighed = mindre faglighed. Fagkulturerne kan dermed udgøre barrierer for at udvikle en fælles kultur i arbejdet med børn og unge (KL s hjemmeside ). At indgå i et samarbejde, der fra begyndelsen opleves som noget negativt eller konfliktfyldt, og hvor tværfaglighed i praksis forbindes med mindre faglighed, vil uden tvivl sætte sit præg på samarbejdsrelationen og komplicere et velfungerende samarbejde. Men hvordan forstår lærere og pædagoger deres egen og hinandens fagidentiteter? Hvilke problematikker kan de selv identificere i det tværfaglige samarbejde, og hvordan kan disse forståelser anskues med et blik på diskurser? Særskilte fagligheder I en undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet (SFI), omhandlende børns skolegang under anbringelse, beskrives lærere og pædagogers forskellige fagidentiteter, ud fra kvalitative interviews med professionelle Jeg tror, at pædagogerne de arbejder, de bruger også deres hjerne, det er jeg slet ikke i tvivl om, men de bruger også meget deres hjerte. (...). Jeg tror selvfølgelig også, at en lærer bruger hjertet, men de bruger også hjernen, fordi vi skal dokumentere, at nu kan du fx alle byerne i Afrika (SFI 2008:63). I dette citat fra en pædagog, fremstilles den overordnede kobling mellem hjernen og lærerfaglighed og hjertet og pædagogfaglighed. Denne klassiske italesættelse af lærerens fagidentitet, som forbundet med arbejde og pligt, holdt overfor en forståelse af pædagogernes fagidentitet med fokus på 13 Interviewene i undersøgelsen er lavet med et kvalitativt og socialkonstruktionistisk baggrund og beskrives metodisk således: I nærværende undersøgelse er der foretaget i alt 28 interview, heraf femfokusgruppeinterview. Der er både blevet foretaget interview med enkeltpersoner, med to personer sammen og med en større gruppe, hvor dataindsamlingen er foregået som en styret diskussion (SFI 2008:29). Læs mere på 16

18 fritidslivet, det følelsesmæssige og det sjove, spænder ifølge SFI undersøgelsen godt overens med Støttrup Jensens fremhævelse af de to fagkultures grundlæggende forskellighed. Der er tale om en faglig modsætning, der gang på gang sættes i spil når lærere og pædagoger møder hinanden og modsætningsforholdet tydeliggøres i kraft af en dem- og os italesættelse af faglighed. Forskerne fra SFI undersøgelsen påpeger endvidere at dette forhold skaber principielle kampe mellem faggrupperne, hvilket komplicerer det tværfaglige samarbejde: Disse modsætninger mellem pædagogerne og lærerne medfører, at de to faggrupper arbejder ud fra hver sin problemstilling, hvilket vanskeliggør et reelt tværfagligt samarbejde (...). Alligevel er der både her og på stederne med ekstern skolegang de samme principielle kampe lærere og pædagoger imellem (SFI 2008:64). Kamp og uligevægt mellem faggrupperne Ydermere kan lærer-pædagogsamarbejdet i nogle sammenhænge påvirkes af en uligevægt i lærere og pædagogers arbejdsrelation. Med andre ord et samarbejde med lærerdominans, da tværfagligheden ofte foregår ud fra skolens præmisser og i en læringskontekst. Denne uligevægt italesættes i en EVA-rapport omhandlende skolefritidsordninger og forskelle og ligheder mellem skole- og fritidspædagogik. Her ræsonneres det: Kulturforskellen mellem lærere og pædagoger skyldes blandt andet at lærerne både har en faglig og pædagogisk tilgang. De har både til opgave at stå for almen dannelse og opdragelse og at undervise med henblik på opnåelsen af faglige mål, mens undervisning ikke er en del af pædagogernes opgaver (EVA 2005:46). I rapporten beskrives det hvordan lærerne besidder en dobbeltrolle, hvor de både har ansvar for børnenes indlæring og almene dannelse. Denne opfattelse bevirker samtidig, i en sammenligning med pædagogerne arbejdsområder, at deres faglighed synes mindre betydningsfuldt, da de kun har ansvar for børnenes trivsel. Altså et uligevægtigt forhold hvor pædagogens opfattes som de hjælpende hænder, uden nogen reel plads i skolekulturen. I EVA-rapporten beskrives det f.eks. hvordan en skoleleder ikke kan få øje på pædagogernes kompetencer i sammenhold med lærernes: En skoleleder siger at vedkommende endnu ikke har mødt nogen der kan give et ordentligt svar på; hvad det er pædagoger kan, som lærere ikke kan. (EVA 2005:47). Udsagnene i EVA-rapporten afspejler også en stigende faglighedsdiskurs, som jeg vil uddybe i de følgende afsnit. F.eks. udtaler flere lærere, at de ville foretrække et samarbejde med en ekstra lærer frem for en pædagog, da det med den øgede faglighed i folkeskolen, 17

19 virker mere oplagt at prioritere den fag-faglige tilgang (EVA 2005:47). En pointe der endnu en gang italesætter pædagogen som mindre faglig end hendes lærerkollega. Den produktive magt i diskursen For at vi kan mødes, så tror jeg, at vi skal finde ud af, at vi faktisk er lige vigtige for det her barn, om du er lærer eller pædagog, og vi skal kunne finde ud af, at vi er meget jævnbyrdige i det her (SFI 2008:63) I dette citat beskriver en pædagog hvordan et fokus på barnets bedste, kan være med til at åbne op for et konstruktivt og ligeværdigt samarbejde mellem lærere og pædagoger. Dog viser denne åbning sig svær, på trods af det tætte samarbejde i hverdagen. Lærere og pædagogers adskilte fagidentiteter vejer tungt, og dette forhold kan ses som et udtryk for den magtproduktion, der ligger implicit i diskursen. Med dette menes, at hverken lærere eller pædagoger nødvendigvis besidder en magt overfor hinanden forstået i traditionel forstand, men at magten kommer til udtryk i den måde den former lærere og pædagoger som subjekter på og påvirker deres handlinger i praksis. Magten er produktiv og er derfor en medskaber af lærerens fagidentitet, som præget af en rationel tankegang og omvendt en produktion af pædagogens fagidentitet, med fokus på bløde værdier. Handlingerne påvirkes ligeledes af denne subjektiveringsproces, hvor pædagoger gør pædagog på en bestemt måde, der f.eks. kommer til udtryk i sprog, aktiviteter og ligeledes med lærerne. Det betyder ikke, at det er umuligt for lærer eller pædagog at handle efter andre teknologier og konstruere en anden fagidentitet, men den dominerende diskurs gør det svært overhovedet at se denne mulighed, da den opfattes som en selvfølgelighed i feltet. Opsamling På trods af at lærere og pædagoger er tætte samarbejdspartnere, arbejder indenfor samme branche og har overlappende jobfunktioner, er det den separate fagidentitetsforståelse, der vægter mest i teksterne. Den kontinuerlige italesættelse af modsætningsforholdet, er både en styrke og svaghed for lærere og pædagogers fagidentiteter. Opretholdelsen af forskellighed er en styrke, da den er med til at bevare professionernes selvbevidsthed og faglighedstradition. Svagheden ligger i de barrierer dette medføre det tværprofessionelle samarbejde i, der skaber uligevægt mellem faggrupperne og som komplicerer et konstruktivt samarbejde med børnenes bedste i hovedfokus. 18

20 Analysedel 2: Det tværfaglige samarbejde Kan den herskende tværfaglighedsdiskurs brydes? Som et resultat af den evaluering, som spørgeskemaundersøgelsen, der blev præsenteret i foregående afsnit var en del af, valgte Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune, at lærere og pædagoger i de fremtidige uddannelsesforløb skal undervises adskilt. Argumentet bag dette ligger i den megen energi faggrupperne brugte på at arbejde sammen og de negative følelser det fremprovokerede, hvilket ikke skulle gå udover deres udbytte af uddannelsen i inklusion, der trods alt var hovedfokus i denne sammenhæng. En interessant beslutning, der afspejler magtesløsheden i forhold til det problemfyldte samarbejde, og en diskurs, der ikke står lige til at ændre. Men hvordan har lærere og pædagoger overhovedet fået den forforståelse at tværfaglighed udgør en barriere, og er der tegn på brud med diskursen? En institutionel italesættelse af forskelle Det er, som beskrevet i problemfeltet, blevet en implementeret del af lovgivningen, at lærer- og pædagoguddannelsen skal have et element af tværfaglighed. Dette samarbejde kan komme til udtryk i mange forskellige indsatser. Fagforeningerne BUPL og DLF nævner bl.a. i deres udspil til samarbejde mellem lærer- og pædagoguddannelsen, at sammenspillet kan bygges op omkring overgange mellem daginstitution, skole og fritid, rummelighed (inklusion) og det tværkulturelle perspektiv - alle områder hvor lærere og pædagoger med fordel kunne tænke ud fra en fælles ramme (DLF-BUPL 2004). Det der dog pointeres kraftigst gennem udspillet, er vigtigheden af, at de studerende får en konkret og afgrænset fagidentitet, der afspejler hvad det vil sige at være henholdsvis lærer eller pædagog: Det fælles udgangspunkt for udspillet er, at de to uddannelser hver især har deres egen berettigelse som selvstændige uddannelser rettet mod to selvstændige professioner med forskellige kernefagligheder og mål, hvilket stiller krav om forskellige pædagogiske forståelser og metoder samt forskellige institutionelle rum (DLF-BUPL 2004). Det tværfaglige samarbejde beskrives altså med afsæt i professionernes kernefaglighed og forskellighed. Et forhold der ligeledes gør sig gældende i dette notat fra Undervisningsministeriet (UVM), omhandlende samarbejdsrelationer mellem pædagog- og læreruddannelsen: De to uddannelser er både historisk og aktuelt meget forskellige i indhold, opbygning og faglige identitet. De uddanner til forskellige professioner og har forskelligt professionssigte. Hver uddannelse har sin faglighed og særlige professionsfelt (UVM 2006). I beskrivelsen af de to uddannelser vægtes således professioners særegenhed og særlige professionssigte. Den specifikke tradition der italesættes som historisk funderet, underbygger 19

21 forståelsen af et dybdeliggende og grundlæggende skel mellem lærere og pædagogers fagidentitet. Sandhedsregimet om æggebakkeprofessionerne Det modsætningsforhold der her konstrueres på det institutionelle niveau, er på den måde med til at vedligeholde forståelsen af lærere og pædagogers samarbejde som grundlæggende i konflikt eller som noget svært foreneligt. Måden hvorpå tværfaglighedsforståelsen konstrueres er dermed hægtet til den diskursformation, forstået som udsagnenes samlede enhed, der hersker om faggrupperne. Her opfattes de ud fra en traditionel forståelse som æggebakkeprofessioner, hvor hver enkelt fagperson eller faggruppe udfører og tænker sin pædagogiske praksis tydeligt adskilt fra andre professionelle (Højholdt & Skånstrøm 2008:18). Med andre ord forstås begrebet tværfaglighed snarere som et flerfagligt samarbejde, hvor de fagprofessionelle bidrager med hver deres unikke faglighed til samarbejdet, og at det er i denne forskel og særegenhed mellem professionerne, at der ligger en værdi. Denne diskursformation er ikke noget nyt eller pludseligt opstået fænomen. I Foucaults optik, er denne tankegang påvirket af det sandhedsregime, der konstruerer vores forståelse af virkeligheden. Sandhedsregimet er ikke kun konstitueret af et blik på fagidentiteter, som isolerede størrelser, men skabt af alle de forskellige forhold, der spiller ind på det pædagogiske felt. Dermed er sandhedsregimet om professionerne, og forståelsen af tværfaglighed set som flerfaglighed, indlejret i en historisk kontekst og indeholder et uundgåeligt magtforhold. Ved at hylde fagidentiteternes forskelligheder, trækker de konfliktuerende rationaler, der hersker i de to kulturer, op til kamp i stedet for at indgyde til samarbejde. Dette bliver især problematisk, når disse forskelle italesættes fra det institutionelle niveau, der med den autoritet og lovhjemmel, de forskellige strukturelle instanser repræsenterer, i endnu højere grad er med til at fastlåse tværfaglighedsbegrebet i en flerfaglighedsforståelse. Opsamling Gennem det indtil nu belyste output af tekster og lovgivningsmateriale, forstår jeg tværfaglighedsbegrebet som et mantra eller buzzword på den uddannelsespolitiske scene i nyere tid. Det er et begreb der i større stil vinder frem, og et tiltag der på flere områder skal bidrage med løsningen på pædagogiske såvel som politiske problemstillinger. Men samtidig fremstår tværfagligheden også som et mantra med en indlejret problemstilling. Udsagnene giver nemlig udtryk for en herskende diskurs eller formation, der dikterer et skel mellem 20

22 professionerne og et syn på forskelle, der fordrer en flerfaglighedsforståelse af tværfaglighedsbegrebet og en kamp mellem professionerne. Analysedel 3: Udfordrende diskurser Høj faglighed og individualisering Der er dog andre tekster, der tegner et ikke så enkelt billede af forståelsen af tværfaglighed. Nogle nyere udspil og bidrag til debatten, udfordrer ligefrem denne eller herskende forestilling, trækkende på hver deres logiske paradigmer 14. Det drejer sig for det første om regeringen og Undervisningsministeriets nye lovforslag fra januar 2010, der i en oprydningsproces af folkeskoleloven 15 samtidig fremsætter et forslag om lovændring ift. lærerrepræsentation i børnehaveklassen: Regeringen vil give kommunerne en øget fleksibilitet i anvendelsen af personaleressourcerne. Der stilles derfor forslag om, at kommunalbestyrelsen får en almindelig adgang til at beslutte, at læreruddannede kan forestå undervisningsopgaver i børnehaveklassen (2009/1 LSF 120). Lovforslaget lægger dermed op til, at flere lærere skal stå for undervisning i børnehaveklassen og undlader samtidig at stille forslag om at pædagoger kan bidrage i indskolingen, som en forsøgsordning ellers har afprøvet. Dette indspil afspejler den stærke fagligheds- og individualiseringsdiskurs, der, som et led i danske folkeskoleelevers dårlige PISA undersøgelser, og regeringens målsætning om at 95% af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse, har domineret folkeskoleområdet siden begyndelsen af forrige årti (Hermann 2007). Med ønsket om en folkeskole hvor den største værdi er høj faglighed, vægtes lærernes specifikke, faglige kompetencer højt og en tidlig faglig indsats, eftertragtes. Denne udvikling er repræsentanter for det pædagogfaglige felt stærkt utilfredse med, og udtrykker hvordan dette tiltag kan betyde at pædagogerne, og de specifikke pædagogkompetencer, såsom blik for trivsel og fællesskab, fjernes fra børnene. Lærere og pædagoger er det gode makkerpar, da lærernes kernekompetence er fagligheden, og pædagogernes er trivslen og fællesskabet (Berlingske Tidende ). Den dominerende faglighedsdiskurs og pædagogernes modsvar til dette, er et udtryk for en klassisk kamp mellem rationaler i det uddannelses- 14 Pga. dette projekts pladsmæssige begrænsninger, har jeg valgt kun at udfolde to udfordrende diskurser ud af flere. F.eks. er en økonomisk diskurs også at spore i det tekstarkiv jeg har arbejdet med, og det kunne være interessant at kigge på hvilke betydninger en økonomisk diskurs, har på det tværfaglige samarbejde. 15 Lovforslaget er en del af forskellige forslag ændringer i folkeskoleloven og forlyder i sin samlede, korte form: Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin, udvidelse af loft for undervisningstid, øget fleksibilitet i reglerne om uddannelseskvalifikationer i folkeskolens indskoling m.v. (2009/1 LSF 120). 21

23 politiske felt, nemlig faglighed overfor trivsel. Selvom pædagogerne advokerer for lærere og pædagoger som makkerpar, repræsenterer dette et stadigt syn på professionerne som bidragende med hver deres kompetencer til børnene og et fraværende syn på tværfaglighed som fagintegration, hvor faggrupperne tilsammen udvikler en fælles faglighed. Hermed trækker, hvis lovforslaget vedtages, den stærke faglighedsdiskurs måske i endnu højere grad væk fra en fælles faglighedsforståelse mellem lærere og pædagoger, da pædagogernes traditionelle fagområder, trivsel og fællesskab, rangerer lavt i denne forståelsesramme og lægger en parallel til et samarbejde med lærerdominans. Fællesskabs- og inklusionstankegang En anden moddiskurs der melder sig på banen i forbindelse med lærere og pædagogers tværfaglighed og professionalitet, er det stigende fokus på inklusion, og den dertilhørende systemiske pædagogik 16. Her handler det om, at alle børn skal have plads i fællesskabet, og at man kigger på barnet i forhold til dets relationer til omverden i stedet for det enkelte barn som alene bærer af et problem (Madsen, 2005:238ff.). Denne pædagogiske inklusionstankegang, trækker dermed på et helt andet paradigme, hvor sproget og fællesskabet er i front. I et fælles formuleret oplæg til skolestart , lyder budskabet f.eks. således: De voksne skal se mere på, hvad der ligger foran barnet i stedet for at kigge ind i det. Det vil sige, at der skal være mere opmærksomhed på barnets relationer frem for diagnosticering af det enkelte barn og en målsætning bliver i den forbindelse: At udnytte samspillet mellem undervisning og fritid bedre til at stimulere fællesskab og læringslyst i folkeskole, ungdomsskole, SFO, fritidshjem, fritidstilbud mv. (KL-oplæg, skolestart 2009). Fællesskab, relationer, samspil mellem faggrupper og et blik for konteksten omkring barnet, bliver i disse udsagn italesat som væsentlige faktorer for børnenes trivsel i indskolingen. Repræsentanter fra praksisverden, der følger samme overbevisning, er samtidig helt refleksive omkring, hvad der kan være hindringerne i en udviklingsproces på vej mod inklusion. F.eks. lyder det fra et samarbejdsprojekt mellem 20 kommuner i KL regi: Sprog, holdninger og kultur er kilen til, at det i dag er vanskeligt at komme fra a til b, når vi taler inklusion. Sproget er med til at fastholde et dem og et os. Måden vi taler om børnene er problematisk i sig selv. Vi er de fortællinger, der bliver fortalt om os. Lovgivningen er 16 Systemteorien er optaget af hvilke relationer og kontekster mennesker erkender og handler på baggrund af. Det er, i overensstemmelse med socialkonstruktionismen, i relationerne mellem mennesker i en konkret kontekst, at virkeligheden skabes. Vi kan således ikke forstå verden uafhængigt heraf. 17 Det fælles udspil kom fra KL, Danmarks Lærerforening, BUPL, Børne- og kultur- chefforeningen, Skolelederne og Skole og Samfund. 22

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Trine Ankerstjerne professionskonsulent og lektor - UCC Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar 2015 1 Workshoppens

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus

Læs mere

BKF-synspunkter om lærer- og pædagoguddannelsen. 08.08.2003 /JVM/CA

BKF-synspunkter om lærer- og pædagoguddannelsen. 08.08.2003 /JVM/CA Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Notat BKF-synspunkter om lærer- og pædagoguddannelsen. 08.08.2003 /JVM/CA Baggrund. Børne- og Kulturchefforeningens generalforsamling fastslog i 2002,

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

SFO- og fritidspædagogik

SFO- og fritidspædagogik SFO- og fritidspædagogik før, nu og i fremtiden Trine Ankerstjerne (red.) Stig Broström Thomas Gregersen Marcelo Ibanez Jo Niclasen Anja Hvidtfeldt Stanek Indhold Forord...............................................

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Legen får det røde kort

Legen får det røde kort Legen får det røde kort På trods af intentioner om at udnytte læreres og pædagogers kernekompetencer tyder meget på, at heldagsskolen, som den ultimative sammensmeltning af undervisning og fritid, overser

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Inklusion - begreb og opgave

Inklusion - begreb og opgave Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af folkeskoleloven, lov om ungdomsskoler og musikloven m.fl.

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af folkeskoleloven, lov om ungdomsskoler og musikloven m.fl. 19. SEPTEMBER 2013 Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af folkeskoleloven, lov om ungdomsskoler og musikloven m.fl. Frie Børnehaver og Fritidshjem har modtaget ændringsforslaget til folkeskoleloven

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

PPR-PsykoLog. Den narrative

PPR-PsykoLog. Den narrative Psykologernes praksisfelter er i konstant udvikling. med PPr som eksempel beskrives her temaerne fra den traditionelle via den systemiske til den narrative tilgang. Den narrative PPR-PsykoLog Udvikling

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel Pædagoguddannelsen Studieåret 2015/2016 Studieordning Fællesdel Studieordningens nationale del Indholdsfortegnelse 1. Prøver i grundfagligheden... 2 1.1. Prøve: Grundfaglighedens kompetencemål 1 (GK1)...

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Roskilde Universitet ruc@ruc.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Roskilde Universitets ansøgning om godkendelse af

Læs mere

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Fagområdets/modulets titel: Videnskabsteori, projektarbejde og metode Semester:

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Evaluering i praksis. Sund By Temadag om dokumentation og evaluering den 2. november. Ineva Innovativ Evaluering ineva.dk

Evaluering i praksis. Sund By Temadag om dokumentation og evaluering den 2. november. Ineva Innovativ Evaluering ineva.dk Evaluering i praksis Sund By Temadag om dokumentation og evaluering den 2. november Hvad skal vi sammen de næste 1,5 time? Formål: Få viden om evaluering i hverdagen Få præsenteret og afprøvet et helt

Læs mere

Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer

Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer - Introduktion til samtale mellem skoleledelsen og medarbejderne Baggrund og formål med kompetencesamtalen mellem skoleledelsen og medarbejderen Med

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole Velkommen til!! 1) Præsentation af læringsudbytte Tjek ind + Padlet 2) Evaluering af 1. modul 3) Indhold på modul 2 og 3 + Netværk 4) Fra videnshaver til læringsagent de første skridt Hvad er en agent

Læs mere

Skriverudvikling og studieforberedende skrivning i de store opgaver i STX. Søren Nygaard Drejer Ph.d-studerende Institut for kulturvidenskaber, SDU

Skriverudvikling og studieforberedende skrivning i de store opgaver i STX. Søren Nygaard Drejer Ph.d-studerende Institut for kulturvidenskaber, SDU Skriverudvikling og studieforberedende skrivning i de store opgaver i STX Søren Nygaard Drejer Ph.d-studerende Institut for kulturvidenskaber, SDU Undersøgelsens forskningsinteresse I ministerielle styredokumenter

Læs mere

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Vejledning til praktikdokumentet for 3. praktik Du er ligesom i de første praktikperioder ansvarlig for at udarbejde et praktikdokument og dine læringsmål

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af;

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af; 1 Dussen Gl. Lindholm skole Lindholmsvej 65 9400 Nørresundby Tlf 96 32 17 38 Hjemmeside gllindholm-skole@aalborg.dk Dusfællesleder Charlotte Dencker Cde-kultur@aalborg.dk Praktikstedsbeskrivelse Præsentation

Læs mere

Pædagogiske principper

Pædagogiske principper Pædagogiske principper Dagtilbud Tilst er et dagtilbud i Århus Kommune. Dagtilbuddet er underlagt lov om social service (Bilag 1). Dagtilbuddet ligger i bydelen Tilst, som er en blanding af socialt boligbyggeri

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Skoleledelse og læringsmiljø

Skoleledelse og læringsmiljø Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels

Læs mere

Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX

Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX Esben Nedenskov Petersen og Caroline Schaffalitzky de Muckadell Der er gode grunde til at introducere Den

Læs mere

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Projektbeskrivelse Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Som led i Danmarks Evalueringsinstituts handlingsplan for 2014, gennemfører EVA en undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori Indhold... 5 Forord... 11 Forfattere... 13 1. DEL Kapitel 1. Anvendelse af video i pædagogisk forskning... 15 Indledning... 15 Pædagogisk forskning... 19 Forskningsinteresser og forskningsstrategier Tre

Læs mere

Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen

Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen Professionelle læringsfællesskaber KL s Børne- og ungetopmøde Ålborg januar 2015 Lisbeth Harsvik, Dekan for pædagog- og sundhedsuddannelser

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring

Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring Denne tekst er tænkt som en inspiration til det pædagogiske personale i dagtilbud og deres fælles og systematiske arbejde med at sætte mål og identificere

Læs mere

Holdningsnotat for dagtilbudsområdet

Holdningsnotat for dagtilbudsområdet Januar 2016 Holdningsnotat for dagtilbudsområdet Indhold: 1. Dagtilbud er en arena for småbørns læring, udvikling, trivsel og dannelse 2. Den pædagogiske praksis i dagtilbud skal være forskningsinformeret

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Udsættelse af skolestart Et samarbejde mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Baggrund... 3 Lovgrundlag... 3 Inklusion... 3 Fremtidig praksis vedr. skoleudsættelse Skoleudsættelse

Læs mere