Nyt skoleår

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "4 2 0 1 4 Nyt skoleår"

Transkript

1 Nyt skoleår

2 Af Martin Bundorph Lauritzen Indflydelse på medlemmernes arbejdsvilkår Af Lotte Svane Strange Petersen & Martin Lauritzen ÅLF Af Martin Lauritzen Medlemmerne af styrelsen deltog i slutningen af august i Danmarks Lærerforenings kongres, som især handlede om opstilling af krav til de kommende overenskomstforhandlinger. Erik Cloyd Ebsen, der til daglig er konsulent i PPR, kunne glæde sig over, at de mindre medlemsgrupper fik en høj prioritet ind i de kommende forhandlinger. I en debat om foreningens fremtidige strategi set i lyset af lov 409 opfordrede lærer på Beder Skole, Katrine Vinther Nielsen, til et øget samarbejde i fagbevægelsen. Hun sagde blandt andet, at hele fagbevægelsen har interesse i en fælles strategi om at få indflydelse på medlemmerne arbejdsvilkår, at kunne indgå Katrine Vinther Nielsen efterlyser en styrket alliance i fagbevægelsen. kollektive aftaler og i at bekæmpe overgreb, der legitimerer, at love erstatter overenskomster. Lærerstuderende sparket i gang Anders Bondo i gulvhøjde med de studerende på Læreruddannelsen i Aarhus. - I har den bedste læreruddannelse, hvis I vil engagere jer og tage ansvaret for at skabe en god folkeskole for eleverne, sagde Anders Bondo til de studerende, der var samlet til det årlige KickOff arrangement på Læreruddannelsen i Aarhus i starten af september. Også Århus Lærerforening var repræsenteret ved en af de mange boder, der hvervede medlemmer til de mange studieaktiviteter heriblandt også det fagpolitiske arbejde. - Jeg var der først og fremmest for at bakke op om arbejdet med at få genskabt en klub i det lokale LL (de studerendes afdeling i DLF, red.), fortæller Dorthe Ryom Fisker, der i sin velbesøgte bod fik rig lejlighed til at forklare, hvilken rolle ÅLF spiller i forhold til lærerne og folkeskolen i Aarhus. Studerende melder sig ind i LL. 12. november kl. 19 til 21 på Møllevangskolen: Kom og mød forfatter, ordstyrer, debattør, tidl. chefredaktør Lone Kühlmann. Tilmelding nødvendig læs mere på bagsiden.

3 Finske Fristelser Styrelserne i de østjyske lærerkredse mødes hvert andet år med kolleger fra Aarhus Kommunes venskabsbyer Bergen, Göteborg og Åbo. I år havde Østjylland værtsskabet den sidste weekend i august. De norske lærere var på det tidspunkt kastet ud i en konflikt om arbejdstid, hvor de kommunale arbejdsgivere blandt andet krævede mere tilstedeværelse. - Det understreger, at lærerne i de nordiske lande har meget tilfælles, og at vi har gavn af erfaringsudveksling. Vi står med samme udfordringer i forhold til stat og kommuner og ikke mindst i klasselokalerne, fortæller Dorthe Ryom Fisker. Trods nedskæringer i kommunerne, og dermed færre undervisningstimer, er Finland dog i en klasse for sig selv: - 60 procent af de finske lærere føler sig værdsat, 95 procent oplever, at de positive historier om skolen og lærerne overskygger de negative, 85 procent vil vælge faget igen, og kun et fåtal savner respons fra deres leder, fortalte Åbo-lærerne. Finland klarer sig som bekendt fornemt i PISA undersøgelserne, men de har dog sat fokus på elevernes trivsel og et indlæringsskel mellem piger og drenge. Århus Lærerforening De norske lærere var i konflikt, mens repræsentanter fra Utdanningsforbundet Bergen gæstede kolleger i de østjyske lærerkredse sidst i august. Fagforeninger skal være noget for hele samfundet Pensionsrådgivning, krisehjælp, lønforhandlinger, 1. maj., ferieboligudlejning, mindfulness.. Danske fagforeninger år 2014 tegner et billede af sagsbehandling og forretningsvirksomhed på samme tid. Kontorerne bliver til medlemshuse, hvor medlemmerne kan vælge på tilbudshylderne. - Men fagforeningen skal i højere grad aktivere medlemmerne til at tage del i det offentlige liv, lød det fra analysechef ved Tænketanken CEVEA, Jens Jonatan Steen, da repræsentanter fra fire nordiske lærerforeninger mødtes i Aarhus i august. - I skal lave sagsbehandling men være opmærksom på, om det er statens opgaver, I udfører. Hvad vil I gerne gøre sammen med jeres medlemmer?, spurgte han. Jens Jonatan Steen konstaterede, at fagbevægelsen har vænnet sig til medvind og et godt forhold til arbejdsgiverne og derfor ikke har haft brug for den egentlige magtbase, nemlig medlemmerne. - Magtbasen er der men har ikke været aktiveret. I skal sætte folk i stand til at handle. Handling er mægtiggørende. Fagforening og TR har ikke patent på handling. I skal Ikke gøre for andre, hvad de kan gøre for sig selv, sagde analysechefen og pegede på, at fagforeningen i højere grad skal anvende redskaber som lyttemøder, én-til-én møder, nye alliancer, organisationsuddannelse og talentudvikling. Fagforeningerne kæmper for mere til sine egne. Men det billede skal brydes, mener Jens Jonatan Steen. - Gå fra defensiv til offensiv. Vi skal ikke bare tilbage til det gamle velfærdssamfund. Hvad er alternativet til New Public Management? Vi skal have en samlet fortælling om et velfærdssamfund skabt på tillid. Fagforeningerne skal gå fra at være noget for nogen til at være noget for alle borgerne, sagde han og pointerede: - Hvis fagforeningerne skal være en samfundsændrende kraft, forudsætter det stærkere relationer til medlemmerne, til vennerne og til omverdenen. Skolerne kan selv - Hver gang et medlem af Folketinget bevæger sig ind i enkeltsager, kan det opfattes som et udtryk for mistillid. Det vurderer rådmanden for Børn og Unge og formændene for Århus Skolelederforening, Foreningen af Skolebestyrelser i Aarhus og Århus Lærerforening. I et fælles debatindlæg konkluderede de fire skoleaktører, at man i Aarhus netop er nået langt ved at have tillid til, at man lokalt kan finde de gode løsninger. - Og det er her, at forældrene og medarbejdere bidrager til at skabe verdens bedste folkeskole. Tillid styrker det fælles fundament. Mistillid underminerer det. Hav tillid til forældrene, medarbejderne og lederne i folkeskolen. Det har vi, understregede de. SKOLEN

4 Indhold Leder Århus Lærerforening 13. Kammerherren på AHL For Henning Lindberg handler arbejdet på AHL Strand først og fremmest om at give børn et uforglemmeligt sommerophold og måske en ny start. 14. Lærernes kampe kampen for skolen 16. Mød tidligere chefredaktør Lone Kühlmann Indblik - folkeskolereform 5. Lektiehjælpen bør være obligatorisk 7. Forventninger ikke opfyldt endnu Lærer Tine Brock og pædagog Henrik Skoubo håber, at deres samarbejde kan udvikles yderligere under den ny reform. Forventningerne er ikke helt indfriet endnu. 8. Overliggeren kan sættes lidt højere Med en ændret praksis kan man sagtens hæve indlæringsniveauet med 5 procent blot ved at aktivere elevens indre motivation, mener lærer på Katrinebjergskolen Tage Vester. 10. Lederne ud i klasserne Udblik 11. Spot på 12. Personalet er glade for bærbare computere udgives af Århus Lærerforening Grønnegade 80, Aarhus C Redaktion: Martin Bundorph Lauritzen (ansvarshavende og annonceekspedition). Layout og tryk: Zeuner Grafisk as Skovdalsvej Odder Næste nummer af SKOLEN: Nummer: Udkommer: 24. november Find ÅLF på Facebook Af formand Jesper Weber Skorstengaard og næstformand Dorthe Ryom Fisker Pædagogikken kommer ud af stemning Vi får mange reaktioner fra medlemmerne på, hvordan skoleåret er kommet i gang. Disse personlige fortællinger rummer vidt forskellige vurderinger af, om skolereformen eller Aarhusaftalen er god eller dårlig. Både reform og arbejdstidsaftale har brug for tid til at komme i gang. Begge vil på sigt kræve ændringer, men noget peger allerede nu på, at de på et væsentligt område opleves at spille rigtigt dårlig sammen. En kvalitativ og effektiv anvendelse af forberedelsestiden giver plads til, at der tænkes i længere forløb og rummer mulighed for også at rense hovedet, inden du går i gang med forberedelsesopgaven. Men vi hører om forberedelse, der ligger i bidder på minutter spredt ud over ugen og om forberedelse, der udsættes for konstante afbrydelser på grund af en masse andre relevante opgaver i lærerjobbet. Det bliver en kæmpe udfordring for lærerne på det professionelle plan: De tvinges til at fokusere på at få en masse brikker til at passe sammen i en hektisk arbejdsdag. Det levner kun ringe plads til at udvikle eller blot overveje pædagogiske veje og muligheder. Vi ved, at det er, når vi har ro til at fordybe os, at kreative ideer fødes. Hertil kommer udfordringen på det personlige plan. Forskere fra University of California har påvist, at flere afbrydelser i arbejdet giver mere stress og frustration og medfører, at vi i sidste ende bruger flere kræfter på de enkelte opgaver. Lærernes forberedelse skal tages alvorligt. Det gælder den fælles forberedelse, som der er mange fornuftige grunde til at udvikle meget mere end i dag. Men det gælder i lige så høj grad den individuelle forberedelse. For i langt de fleste tilfælde er det stadig den enkelte lærer, som står med eneansvaret for, at undervisningen lykkes. Han eller hun har også brug for egne pædagogiske refleksioner og for at gennemspille et undervisningsforløb. Hvordan vil en musiktime lykkes for den lærer, der i sin forberedelse aldrig når længere end til at få stemt de 3 nederste strenge på guitaren? (Kilde: The Cost of Interrupted Work: More Speed and Stress, Gloria Mark, Department of Informatics, University of California) Artikelforslag og ideer kan sendes til SKOLENs redaktion på 4 SKOLEN

5 Indblik: Nyt skoleår Lektiehjælpen bør være obligatorisk Jan Frydensbjerg fra Lisbjergskolen ser mange muligheder i lektiehjælpsordningen, som er kommet godt i gang, men ordningens krav om frivillighed står i vejen for den optimale løsning Af Svend Krogsgaard Jensen, journalist Lærer Jan Frydensbjerg synes, at lektiehjælpsordningen på Lisbjergskolen er kommet godt i gang. Han står for ordningen på 9. årgang og kan godt lide, at den giver mulighed for at udfordre de enkelte elever og tage udgangspunkt, der hvor de befinder sig. - Her er det ikke mig, der kommer med en plan og en forventning om, hvad vi skal nå. Det er i højere grad elevernes behov, der er i fokus, siger han og tilføjer, at udfordringen ligger i, at ordningen er frivillig. Her er det ikke mig, der kommer med en plan og en forventning om, hvad vi skal nå. Det er i højere grad elevernes behov, der er i fokus Lektiehjælp i yderpositioner - Som det er nu, hvor eleverne kan vælge til og fra, er vi nødt til at lægge ordningen i skemaets yderpositioner, men var det obligatorisk, kunne vi for eksempel lave et bånd midt på dagen. På den måde kunne alle lærere være en del af lektiehjælpen, siger Jan og peger på, at det blandt andet ville være optimalt i forhold til at udfordre eleverne i alle fag. - Jeg er dansklærer og ved for eksempel ikke meget om Ohms lov. Hvis en elev skulle fordybe sig i den, ville det være bedre med en fysiklærer. Aktuelt løser man det problem ved at tale sammen, siger han. SKOLEN Kontakt til faglærerne - Det er faglærernes ansvar at give eleverne lektier for. Mit ansvar er at skabe den fornødne ro, at hjælpe og støtte dem, der har behovet, men også at udfordre eleverne, siger Jan og forklarer, at det i forhold til udfordringerne konkret foregår ved, at en faglærer peger elever ud, som har brug for udfordringer. Eller hvis eleven selv efterlyser udfordringer, kontakter han faglæreren for hjælp i det omfang, han ikke selv magter opgaven. Korte beskeder løser problemet - Det er klart, at vi ikke har den store erfaring, men foreløbigt har det været meget enkelt med kontakten mellem faglærerne og mig. Vi har kunnet ordne det med korte og konkrete beskeder, siger Jan, men på lidt længere sigt så han gerne, at der for hvert fag blev udarbejdet ekstra opgaver, som kunne anvendes i lektiehjælpen. - På vores skole sejler vi, mens vi bygger, og vi har aftalt at evaluere allerede til efterårsferien for at kunne rette til, og jeg tror, det vil være noget af det, vi peger på, siger han og tilføjer, at både elever og forældre har taget godt imod lektiehjælpen Jeg er dansklærer og ved for eksempel ikke meget om Ohms lov. Hvis en elev skulle fordybe sig i den, ville det være bedre med en fysiklærer Ny kultur og nyt navn - Med lektiehjælpen indfører vi jo en ny kultur på skolen, og foreløbigt går det godt. Tidligere blev det af eleverne opfattet lidt som om, at man var faglig svag, hvis man fik lektiehjælp. Sådan er det ikke nu. Nu engagerer eleverne sig i lektiestøtten, uanset hvilket fagligt fundament de har, siger Jan og fortæller, at ordningen nu hedder LLF, som står for Lektiearbejde, Lektiestøtte og Faglig fordybelse. - Tidligere havde vi en lektiecafé, men skolen vil gerne signalere, at ordningen er vigtig og ikke et sted, hvor man spiser kage og hygger, siger han og håber, at vigtigheden på sigt vil vise sig ved, at lektiehjælp bliver obligatorisk. 5

6 Indblik: Nyt skoleår Der er ikke afsat tid til den daglige overlevering mellem skole og SFO, noget Henrik Skoubo og Tine Brock finder uheldigt, men de forsøger at råde bod på det, så godt det nu kan lade sig gøre, ved for eksempel lige at stikke hovederne sammen i skolegården. Forventningerne ikke opfyldt endnu Lærer Tine Brock og pædagog Henrik Skoubo håber, at deres samarbejde kan udvikles yderligere under den ny reform. Forventningerne er ikke helt indfriet endnu Af Svend Krogsgaard Jensen, journalist Lærer Tine Brock og pædagog Henrik Skoubo har på Holme Skole haft klasse sammen de seneste to år, og er begge glade for at samarbejde. De havde håbet, at skolereformen ville sætte yderligere blus på samarbejdet, men det er ikke helt sket endnu. Begge er dog begejstrede for, at der nu som noget nyt er afsat 1,5 time om ugen til samarbejdet omkring de fælles børn. Tine vurderer det som en tiltrængt og klar forbedring. - Det har altid været svært at finde tilstrækkeligt med tid til at mødes og samarbejde om vores klasse. Men i år har vi et helt modul. Det er fantastisk, siger 6 hun og forklarer, at det organiseres ved, at nogle af de andre pædagoger i SFO tager sig af børnene i det modul, hvor hun og Henrik mødes. - Men det er ærgerligt, at reformen ikke har udløst flere timer, hvor vi er samtidigt hos børnene. Det havde jeg forventet, siger hun. Mangler tid sammen hos børnene - Vi har kun tre til fire timer om ugen, hvor vi er sammen i klassen, og nogle gange er det endda mindre, fordi jeg også er vikar, siger Henrik og forklarer, at pædagogerne på Holme Skole står for de nye timer med bevægelse og understøttende undervisning, og at det blandt andet betyder, at der er knap så meget tid til at være to i klassen. -Vi planlægger ikke med, at vi er to, fordi der for tit sker ændringer, men når Henrik kommer, finder vi lynhurtigt ud af, hvordan vi bedst udnytter, at vi er to, siger Tine, der også mangler tiden og roen til den daglige overlevering. Manglende tid til overlevering - Det er svært at finde tid til lige at give de daglige beskeder. Når Henrik overtager, er jeg allerede på vej til undervisning SKOLEN

7 Indblik: Nyt skoleår et andet sted. Sidste år brugte vi i en vis udstrækning spisepauserne, men det er sværere i år, hvor vi må stikke hovederne sammen, når vi lige mødes eller måske sende en sms, siger Tine og fortæller, at arbejdet efter den ny tjenestetid ikke levner plads til spildtid. - Vi er blevet mere skarpe på, hvad vores tid går med. Og nu er det jo helt tydeligt, at hvis vi for eksempel bruger tid på overleveringen, så går tiden fra noget andet, og hun peger på, at det derfor er vigtigt, at der afsættes noget tid til overleveringen. De seneste to år har vores samarbejde ikke været præget af tid på samme måde som nu. Vi har mere gjort det, der var nødvendigt og været meget fleksible i samarbejdet Velfungerende samarbejde - De seneste to år har vores samarbejde ikke været præget af tid på samme måde som nu. Vi har mere gjort det, der var nødvendigt og været meget fleksible i samarbejdet, siger Henrik og tilføjer, at han også synes, at det er den rigtige måde at samarbejde på. - Vi har et fantastisk samarbejde. Vi respekterer hinanden og udnytter de styrker, vi hver for sig har. Og vi er ret enige om, hvad vej vi skal, så vi springer mange afklarende diskussioner over. Det er ikke er ændret med reformen. - Det er fedt, at man kan regne med hinanden, og at man trækker samme vej, og det gør vi, siger Tine og peger på, at det gode samarbejde sikrer en massiv, målrettet og koordineret indsats overfor problemer, der opstår i klassen. - Vi deltager begge i netværksmøder og forældresamtaler, og børnene ved, at der er sammenhæng mellem det, der sker i skolen og i SFO. I den forbindelse er det ugentlige samarbejdsmodul rigtig godt, men hun så dog gerne, at der var flere timer med to voksne i klassen, og at man i det mindste kan regne med og planlægge efter dem, der er for nuværende. - Men jeg tror og håber, at problemerne løses hen ad vejen. Meget er jo nyt, og det her første år må være en form for prøveår, siger hun. SKOLEN Fælles uddannelsesdag En god forhandler kommer modparten i møde Af Martin Bundorph Lauritzen Et frugtbart samararbejde mellem lærer og pædagog er en vigtig forudsætning for folkeskolereformens succes. Ligeså vigtig er det, at der er tillid mellem ledelsen og medarbejderne. Det forudsætter blandt andet gode relationer mellem ledelsen og lærernes og pædagogernes TR ere. Derfor har Århus Lærerforening, BUPL Århus og FOA inviteret sine TR ere i folkeskolen til et fælles uddannelsesforløb. Forhandlingsrådgiver Søren Viemose guidede på den første etape i september de ca. 200 deltagere gennem veje til en mindre konfrontatorisk dialog i forhandlinger. Han anbefalede stærkt uformelle møder, hvor ledelse og TR kan lufte ideer, forslag og håb overfor hinanden før den egentlige forhandling. Parterne får på denne måde lejlighed til at overveje, hvordan de kan komme modparten i møde. - De får noget tid til at reflektere og afprøve tanker om, hvordan de vil flytte sig. Det er en voksen, professionel måde at håndtere problemer på, sagde Søren Viemose. Postkort til mig selv Dagen sluttede med, at deltagerne hver især skrev et postkort til sig selv: - Deltagerne blev bedt om at skrive et postkort med forventninger til samarbejdet mellem skolens tillidsvalgte. Hvad har vi nået i fællesskab, og hvad har det af betydning for mit personlige virke som tillidsvalgt? Når vi mødes igen til januar har deltagerne modtaget postkortet med posten, og forhåbentlig er forventninger og målsætninger fra september indfriet, fortæller næstformand i Århus Lærerforening Dorthe Ryom Fisker. Uddannelsesforløbet slutter til juni næste år. - Jeg håber, at forløbet ved afslutning har indfriet målet om et styrket samarbejde på flere niveauer, siger Dorthe. Deltagerne sluttede den fælles uddannelsesdag af med at skrive et nytårskort til sig selv. 7

8 Indblik: Nyt skoleår Overliggeren kan sættes lidt højere På sigt skal eleverne kunne det samme i 8. klasse, som de i dag kan i 9. klasse. Sådan lyder den klare melding fra Undervisningsministeriet til lærerne. Umiddelbart en kæmpe mundfuld. Men med en ændret praksis kan man sagtens hæve indlæringsniveauet med fem procent blot ved at aktivere elevens indre motivation, mener lærer på Katrinebjergskolen Tage Vester Af Martin Bundorph Lauritzen Lærere og pædagoger på Katrinebjergskolen tyvstartede dele af folkeskolereformen allerede sidste skoleår. Ved den første præsentation af de fire slutmål i reformen mente Tage, at det var oplagt at bringe nogle grundlæggende tanker fra en nyerhvervet mastergrad i Positiv Psykologi i spil. Grit - Da jeg hørte de meget høje forventninger, tænkte jeg, at det kunne være interessant at afprøve det, der i den Positive Psykologi hedder Grit. Det kan oversættes som viljefasthed og inddrager blandt andet standhaftighed og udholdenhed, fortæller han og minder om et par ultimative, danske demonstrationer af Grit: En sklerosepatient, der præsterede at løbe en maraton dagligt i et år og ironmandeltageren, der bar sin spastiske tvillingebror gennem de tre benhårde discipliner. - Vi kender ikke bare begrebet fra elitesportens verden men også inden for kunst og kultur, hvor der bag en stor kunstners optræden ligger mange års forarbejde og intensiv træning, siger Tage og fortsætter: - Positiv Psykologi og Grit blev vigtige parametre i amerikansk uddannelsespolitik, ikke mindst efter at de asiatiske økonomier buldrede frem. Herhjemme oplever vi jo også at være bagud på point på nogle områder i forhold til fx Kina og Singapore. I deres kultur gør man meget ud af at tage sig sammen, og eleverne investerer meget energi i at øve sig. Du har enorme resurser i dig selv, og rigtig mange ekstra resurser kan bygges op og føjes til. Selvfølgelig spiller omgivelserne ind, men det er synd, at vi ikke åbner mere op for det, vi kan betegne som vores psykologiske kapital, siger Tage Vester. Berøringsangst Fem procent Danske skolefolk kigger, ikke mindst i forbindelse med offentliggørelse af PISA rapporter, misundeligt mod Finland. Finnerne har begrebet Sisu, som dækker over udholdenhed og evnen til at arbejde under pres og lægger sig dermed tæt op ad Grit, hvis forskning fortæller os, at vi kan kompensere for manglende kompetencer ved at yde en ekstra indsats. - I bund og grund handler det om at få gjort op med en generel berøringsangst i den danske folkeskole for at kræve for megen indsats af eleverne. Det har været fy at stille krav. Men de grundlæggende forudsætninger er ændret. Der er krav til alle for tiden, konstaterer Tage og stiller spørgsmål ved, om vi ikke svigter vores børn ved ikke at sætte overliggeren lidt højere. Den nye folkeskolelov opstiller målet, at mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test, og andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. - Det lyder umiddelbart af store krav, men ved stille og roligt at tænke de opstillede slutmål som et fælles projekt med inddragelse af alle skolens aktører, så kunne Grit være en løftestang til at nå målene. Eksempelvis kunne fem procents ekstra indsats på alle områder omkring læringen jo være en afgørende forskel, så det eksempelvis ikke hedder 10 siders lektier men 10½. En ikke umulig opgave, men en tankegang, der over tid ville genere en betydelig effekt i forhold til reformens overordnede mål. 8 - Hvis vi skal ruste vores børn til fremtiden, skal vi hente lidt mere frem af deres egne ressourcer. Vi skal som lærere blive bedre til at motivere eleverne til at gøre en større indsats eller lige en tand bedre. Men hvis vi vil gøre det og lykkes med det, så skal der tages udgangspunkt i en dansk kontekst og ikke en ukritisk efterligning af en asiatisk tilgang, pointerer han. SKOLEN

9 Jeg har misset 9000 kast i min karriere, tabt næsten 300 kampe. 26 gange har man stolet på, at jeg ville lave det afgørende kast, - men jeg missede. I mit liv har jeg fejlet igen og igen.. Det var derfor, jeg opnåede min succes Basketballstjernen Michael Jordan Indblik: Nyt skoleår Relationer Tage forventer, at nogle vil stejle, når han bringer Positiv Psykologi ind i skoledebatten. - Positiv Psykologi er et kontroversielt og måske misvisende navn, fordi den jo hermed antyder den traditionelle psykologi som værende negativ, hvad den ikke er. Positiv Psykologi supplerer den traditionelle psykologi. Positiv Psykologi belyser de forhold, der medvirker til, at mennesker og organisationer lykkes og trives. - Der er almindelig anvendt psykologi mange steder. Men det kan ikke stå alene. Det forudsætter også gode relationer. Det er den positive relation mellem lærer og elev. Tage fortæller i den sammenhæng, at den danske psykolog Poul Nissen har været bannerfører for, at det er den positive relation mellem lærer og elev, der kan tænde op i elevens indre motivation, som værende den afgørende faktor for optimal læring og i mindre grad den valgte metode Evalueringsmålsætter Tage indførte sidste skoleår i sin 8. klasse en løbende evaluering af undervisningen i dansk. Hver uge brugte eleverne et par minutter på at udfylde en såkaldt evalueringsmålsætter, som blev lavet efter inspiration fra psykolog Poul Nissen. Det er et simpelt evalueringsværktøj, som med et passende antal besvarelser er ligeså valid som andre mere komplicerede værktøjer. - Det var i starten lidt grænseoverskridende at bede eleverne vurdere ens undervisning. Men det er en god måde at få dem løftet ind i kampen på, og det hjælper mig til at forbedre undervisningen. Alt i alt skaber det mere motivation og gejst. Det er en god måde at involvere eleverne i deres egen læring, og den medvirker til, at de øger indsatsdelen. Det er samtidig et godt evalueringsredskab til elev- og skolehjem samtalerne og tager meget lidt tid at administrere, forklarer Tage. - I dette skoleår er yderligere matematik- og naturfagene blevet draget med ind i evalueringen, og hensigten er fortsat at teste, hvor meget vi kan optimere opfyldelsen af reformens slutmål ved hjælp af dette fokus. Fakta Grit begrebet er introduceret af den amerikanske psykologiprofessor Angela Lee Duckworth, og er karakteriseret som evnen til at udvise viljefasthed, at kunne opstille og forfølge personlige mål på den lange bane, at være vedholdende og standhaftig. Et centralt begreb i Grit hedder self-efficacy. Det dækker over den tro på egen formåen, som styrer vores handlen og motivation. Uden self-efficacy risikerer vi ikke at kunne løse en opgave - ikke fordi vi ikke har evnerne til det, men fordi vi ikke tror nok på os selv. I opbygningen af self-efficacy er det vigtig kontinuerligt at opleve succes. Omgivelserne - fx en lærer eller pædagog - skal opmuntre, sætte retning og reducere forhindringer/ stressorer. Du kan på nettet hente videoen Angela Lee Duckworth: The key to success? SKOLEN

10 Indblik: Nyt skoleår Lederne ud i klasserne Med den ny reform skal lederne tættere på kerneydelsen, og lærerne må i højere grad forvente at se lederne ude i klasserne. SKOLEN har spurgt pædagogisk leder på Solbjergskolen, næstformand i Århus Skolelederforening og medlem af Skolelederforeningens hovedbestyrelse, Lisbeth Schmidt Andersen, hvad hun tænker i den forbindelse Af Svend Krogsgaard Jensen, journalist Hvad betyder det, at lederne skal tættere på kerneydelsen? - For mig betyder det, at jeg skal tættere på mine medarbejdere og opleve, hvad der sker i undervisningen. Det kræver, at der er tillid mellem mig og lærerne, fordi jeg jo kommer ind i et rum, som lærerne før i højere grad havde for sig selv. Hvordan vil du skabe den nødvendige tillid? - Det kræver, at der er klare aftaler om, hvad det er, jeg kommer for at se. Vi startede allerede sidste år, og det skabte en vis utryghed i begyndelsen. Men modstanden forsvandt, da jeg præciserede, at jeg kom for at se lærerens arbejdsmiljø. At det ikke er læreren, jeg kommer for at kigge på, men på de vilkår man har, når man skal sætte læringsmål, og samtidigt har 25 elever med hver deres dagsorden. Hvor tit kan lærerne forvente at få besøg af dig? - De kommer alle til at se mig i løbet af året. Præcist hvor meget er svært at sige, og dele af den efterfølgende sparring og vejledning kan meget vel være sammen med de vejledere, vi har på skolen. Dels fordi jeg ikke er ekspert i fagene, og selvfølgelig fordi der også er en logistisk udfordring. Men når jeg har været i en klasse, vil læreren selvfølgelig få en direkte respons fra mig. Det er den efterfølgende sparring og vejledning, der kan komme fra for eksempel læse- eller inklusionsvejlederen. Skal besøgene i klassen ses som et ønske om at kontrollere? - Nej kontrol giver ingen mening. Hvis lærerne oplever det som kontrol, vil jeg kun komme til at se paradeundervisning. Det er derfor tilliden er vigtig. Jeg taler med lærerne, inden jeg kommer på besøg, og på den måde fastlægger vi i fællesskab, hvad der er fornuftigt at have fokus på, når jeg kommer. Det vil indlysende nok være forskelligt fra lærer til lærer. Men jeg sætter selvfølgelig en dagsorden, som sikrer, at der er fokus på, hvordan man kan lave individuelle målsætninger for børnene. Jeg hører på vandrørene, at lærerne er glade for, at deres pædagogiske leder nu ved lidt mere om, hvad der rent faktisk foregår i klasselokalerne, siger Lisbeth Schmidt Andersen. Hvem skal profitere af dine besøg, eleverne, læreren eller dig? - Det er klart, at jeg får meget ud af at være tættere på de ansatte. Det har allerede betydet, at jeg har fået nye og mere nuancerede billeder af den enkelte lærer. Og jeg får et mere klart og konkret billede af, hvad det er for udfordringer, vi står over for på vores skole. Lærerne får forhåbentlig kvalificeret sparring i forhold til, hvordan de kan udvikle arbejdet med læringsmålene. Og hvis ellers vi sammen får hul på opgaven, vil eleverne jo automatisk profitere af det. 10 SKOLEN

11 Af Martin Bundorph Lauritzen Udblik Om bord i bibelhistorien Det 70 meter lange og 4 etager høje, flydende bibelhistoriemuseum Noahs Ark lagde til kaj i Aarhus Havn i august måned. Ejeren, den tidligere tv-producent og dukkefører, hollænderen Aad Peters, har for længst fået slæbt sin ark videre til andre europæiske havne, men inden da var 58 aarhusianske skoleklasser gået ombord i bibelhistorien fortalt i naturtro tableauer. Projektmedarbejderne Henriette Klausen og Mette Maria Kristensen fra SkoleKirke-Samarbejdet er overvældede over den store interesse, skolerne viste for projektet. Til deres introduktionsmøde dukkede 70 lærere op, og mere end 40 var med, da ULF inviterede sine såkaldte ambassadører til et lignende arrangement. - Det har været ret exceptionelt, at vi har fået tildelt fondsmidler fra Det Danske Bibelselskab og Børnekulturhuset, så alle klasser, som har meldt sig rettidigt til, er kommet gratis ind. Vi har kun fået gode tilbagemeldinger på blandt andet det tilhørende undervisningsmateriale, som vi har udarbejdet, siger Mette Maria. - Børnene kommer med forskellige baggrunde, så det er vigtig med nogle fælles oplevelser, alle kan referere til. Det betyder rigtig meget for vores tosprogede elever. Vi gør meget ud af for- og efterbehandling af et besøg. Eleverne kan bedre tage imod oplevelsen, når de ved, hvad de skal ind til, siger hun. Skole-Kirke-Samarbejdet planlægger et landsdækkende forløb Leg med Lyd (2015), som begynder med et besøg i den lokale kirke. Læs meget mere på: Blandt gæsterne var 2. D fra Engdalskolen. De havde inden besøget hørt en moderne udgave af Noahs Ark og vidste, at de efterfølgende skulle hjem og bygge deres egen ark. - De var ret begejstrede og også overraskede over, hvad skibet gemte. De kunne genkende mange af de fortællinger, de havde hørt i 1. klasse, fortæller lærer Tina Elmbæk, som lægger mest mulig undervisning ud af huset. Fagre nye It-verden Robotter summede, legoklodser klikkede og smagsløg blev udfordret, da skoleklasser i festugen invaderede Ridehuset, hvor blandt andet Børn og Unge, Aarhus Universitet, LEGO og ARLA havde workshops. - Da jeg fandt ud af, hvad de forskellige knapper skulle bruges til, var det virkeligt fedt at eksperimentere med at programmere robotter. Det kunne være sjovt at prøve igen, lyder det fra en af de mange elever, der gæstede Ridehuset. Og hendes ønske vil Center for Læring meget gerne opfylde med et lignende arrangement næste år, fortæller Læringskonsulent Lisbeth Thue. Centeret har delt kufferter med Makerteknologier ud til samtlige skoler i Aarhus. Kufferterne henvender sig til mellemtrinnet og udskolingen. Ideen er, at eleverne får indsigt i læringsteknologier. SKOLEN Projektmedarbejderne Henriette Klausen og Mette Maria Kristensen fra Skole-KirkeSamarbejdet. Matematik år 1814 Forlaget MATEMATIK udgiver igen materiale til brug for Matematikkens Dag. Temaet er Historisk Matematik, og materialet tager udgangspunkt i fejringen af 200-året for undervisningspligtens indførelse i Danmark. - Bogen viser eleverne eksempler på matematikfaglige emner, som de er beskrevet ikke blot fra 1814, men også længere tilbage i tiden, fortæller konsulent i Børn og Unge Jørgen Korsgaard. Materialet er opbygget af en række temaer, som også indgår i de forskellige events på Matematikkens Dag den 13. november Børn og Unge har givet folkeskolerne i Aarhus et gratis eksemplar. 11

12 Udblik Strandskolen: Personalet er glade for bærbare computere Alle lærere og pædagoger med undervisningsopgaver i Aarhus Kommune har fået en personlig computer efter en aftale mellem Århus Lærerforening, Århus Skolelederforening og Børn og Unge. På Strandskolen i Risskov er der stor tilfredshed med det mobile arbejdsredskab i form af en personlig bærbar pc Af Karsten Pedersen, Kommunikationskonsulent Børn og Unge Efter konflikten i 2013 blev en del af lockoutmidlerne brugt til en arbejds-pc til lærere og pædagoger med undervisningsopgaver i de aarhusianske folkeskoler. Ideen var at give lærerne et godt redskab til at hjælpe dem i forhold til planlægning, forberedelse og i undervisningssituationen. På Strandskolen i Risskov har lærerne taget godt imod de udleverede computere, som Børn og Unge har stillet til rådighed. Administrativ leder på Strandskolen Peter Ross Sørensen udtrykker stor tilfredshed med både computerne og den forudgående indkøbsproces. - Jeg oplever indkøbsprocessen som godt tilrettelagt og gennemtænkt, og set fra vores side af har det kæmpestor værdi, at noget så lavpraktisk som de dockingstationer, som computerne lader op i, passer til både de mindre bærbare computere som de større, fortæller Peter Ross Sørensen. Godt kram fra Lenovo Lærerne, pædagogerne og ledelsen er ifølge Peter Ross Sørensen glade for de robuste kvalitetscomputere, som stilles til rådighed for personalet. Fakta: Der er i alt indkøbt 3320 pc ere Alle computerne er af mærket Lenovo Thinkpad - Det er godt, at der er givet gas på de rent tekniske specifikationer, så computerne har rigeligt med hestekræfter, og blandt andet har en super hurtig harddisk, der sikrer hurtig opstart. Og det er stabile computere, der også kan opgraderes i fremtiden, hvis det skulle blive nødvendigt. - Det er jo gode computere, der kan holdes i drift i et godt stykke tid fremover, og som også allerede har vist sin stabilitet ved, at der ikke har været én eneste, der har været fejl på endnu. To valgmuligheder på Strandskolen På Strandskolen fik personalet valget mellem to computerstørrelser med forskellig skærmstørrelse. Muligheden for valget roser lærer og tillidsrepræsentant Anders Riishøj: - Jeg vil gerne udtrykke stor ros til processen, hvor lærerne kunne vælge computerstørrelse med 12 skærm eller en lidt større med 14 skærm, alt efter hvor meget mobiliteten betyder for den enkelte. Det gav en god følelse af medbestemmelse. Men det som lærerne især er glade for, er ikke de teknisk gode computere, eller valget mellem en stor eller mindre, men det faktum, at hver lærer eller pædagog har fået hver sin egen personlige bærbare computer. - Det betyder meget, at alle her på skolen nu har fået hver sin egen personlige computer af høj kvalitet, og selv om der i korte perioder er udfald på netværket, så oplever vi stor tilfredshed med de nye computere, fortæller lærer og tillidsrepræsentant Anders Riishøj. - Det betyder meget, at alle her på skolen nu har fået hver sin egen personlige computer af høj kvalitet, siger TR Anders Rishøj. 12 SKOLEN

13 Århus Lærerforening Kammerherre Lindberg Aarhuskolonien Ahl tilbyder elever fra folkeskoler i Aarhus et ferieophold i rekreative omgivelser. For lederen Henning Lindberg handler det først og fremmest om at give børn et uforglemmeligt sommerophold og måske en ny start Af Martin Bundorph Lauritzen - Glem alt om bylivet i Aarhus. I giver jeres liv til de her børn i 14 dage. Sådan indleder Henning Lindberg ofte samtalerne med nye medarbejdere, der har meldt sig til en sommertjans på Aarhuskolonien Ahl Strand ved Ebeltoft. Om et års tid har han selv med et kæmpe engagement givet aarhusianske børn med behov for et tiltrængt ferieophold 50 somre af sit eget liv. Henning - i den daglige jargon på Ahl kaldet Kammerherre Lindberg - gæstede første gang de sorthvide træbygninger i 1965 som skoleelev. Broderen var bevilget et ophold, og Henning fik lov at komme med for at give lidt familiær opbakning. - Dengang kunne man komme igen de følgende år, så jeg fortsatte til og med 10. klasse, fortæller Henning, der herefter blev ungarbejder på kolonien. En af medarbejderne på stedet mente, at den energiske unge medarbejder var den fødte lærer. Hvorfor ikke?, tænkte Henning, som dog manglede den nødvendige realeksamen. En kolonibestyrer har mange roller. I Henning Lindbergs lederskab hænger der fx helt naturligt en lægekittel. Kørekort til bil og skole på samme tid Skoleinspektøren på den daværende Nørre Boulevard Skole stirrede en ekstra gang, da en tidligere elev stod foran ham på kontoret. Denne gang for at bede om at gå i skole igen! Det var ikke tidligere sket, men inspektøren gav efter, hvis Henning kunne starte skolegangen i løbet af en halv time. - Jeg fik derfor som attenårig min realeksamen samtidig med et kørekort, fortæller Henning, der hurtigt fandt ud af, at han havde truffet et rigtigt valg. Han var fra 1980 til 2005 ansat på Hasselager Skole og konstaterer spontant: - Jeg har været umanerligt glad for at være lærer. Mange aarhuselever kender Henning som overlærer i skolestuen i Den Gamle By, hvor han har sit nuværende job på Skoletjenesten. Et tilskud overskud I 1985 blev Henning den daglige leder af det, der for ham er et helt unikt sted for de børn, som trænger til fred fra hverdagen. Han bemærker, at familien hjemme også kan have gavn af det: - En enlig mor til seks fik et år to børn med på sommerlejr. Nu kan vi rigtig hygge os derhjemme, sagde hun glædestrålende. Aarhuskolonien har gennemt tiden formået at spejle landets skiftende sociale Fakta: Det første kolonihold på Ahl blev til på initiativ fra Århus Lærerforening (og Århus Lærerindeforening) i I 1985 afgav foreningen driften af Aarhuskolonien til Ahl Fonden. Læs mere: Henning Lindberg sammen med næstformand Dorthe Ryom Fisker, der repræsenterer Århus Lærerforening i Ahl Fondens bestyrelse. og sundhedsmæssige udfordringer: Fysisk svage børn i 1930 erne, børn fra usunde boliger i Aarhus i 1960 erne og flygtningeog indvandrerbørn i 1970 erne. I dag kommer en mere blandet flok, hvoraf mange har brug for og også får en ny start. - De fleste børn i dag følges jo ad i den samme flok fra vuggestue, børnehave og skole. Her kommer de som et uskrevet blad, og de kan som regel tage herfra med overskud, forklarer Henning. Fremtidsplanerne går på, at Aarhuskolonien skal tilbyde ophold i august, inden skolerne starter op for børn med særlige behov: - Det kan være syns- eller hørehæmmede eller fx børn med diabetes, som kræver en særlig opmærksomhed og nogle hensyn, som det kan være svært altid at honorere i skolen, siger Henning. SKOLEN

14 Århus Lærerforening Lærernes kampe kampen Danmarks Lærerforening udgiver i samarbejde med Gyldendal en gratis bog i anledning af 200-året for skoleanordningerne, som gav alle børn ret til undervisning. En fornøjelse at læse, lyder det fra en af sværvægterne fra den aarhusianske del af lærernes organisation Af Martin Bundorph Lauritzen I bogen Lærernes kampe kampen for skolen fortæller tidligere redaktør på Folkeskolen Thorkild Thejsen om de seneste godt 50 års lærerkampe. I bogen beretter lærere om visioner og engagement, om sejre og nederlag. Thorkild Thejsen har talt med over 150 skolefolk, interviewet tidligere og nuværende ministre, politikere og chefer i KL og tillidsvalgte og ansatte i DLF. Lærerforeningen har givet ham uhindret adgang til alle arkiver, notater og referater. Duften fra bageriet Kai Frederiksen var medlem af ÅLF s styrelse fra 1978, næstformand samme sted fra 1983 til 1992 og medlem af hovedstyrelsen i DLF fra Han siger om bogen: Et anonymt brev Bogen Lærernes kampe kampen for skolen tager også en afstikker til Århus Lærerforening i 1980 erne. Det mangeårige medlem af styrelsen Jørn Kokkendorff supplerer her med nogle vigtige begivenheder, som han var tæt på Af Jørn Kokkendorff Jørn Kokkendorff var medlem af styrelsen i ÅLF fra 1994 til 2014 og inden da i en årrække TR. Thorkild Thejsen beskriver kampene internt i foreningen og i forhold til regering og KL i perioden fra 1960, hvor undervisningsvejledningen Den Blå Betænkning banede vejen for pædagogisk nytænkning i kølvandet på 1958-loven og frem til lærerlockouten i Med Den Blå Betænkning startede en udvikling væk fra terpeskolen og udenadslære og frem mod den skole, vi kender i dag. Det var en pædagogisk revolution, som nok skabte en del usikkerhed og vrede blandt en del af de ældre lærere på det tidspunkt, men som var til stor inspiration for rigtig mange - ikke mindst yngre lærere. Tjenestemænd nedlagde arbejdet Også på det organisatoriske plan kom der en form for oprør fra de yngre lærere. Danmarks Lærerforening var på det tidspunkt mest af alt en faglig klub for tjenestemandsansatte lærere. Men nogle unge lærere ønskede sig en reel fagforening. I 1965 dannede nogle af dem SYL, Sammenslutningen af Yngre Lærere, med et meget enkelt program: højere begyndelseslønninger, mulighed for overenskomstansættelse (og dermed strejkeret) og en omlægning af foreningens struktur. Ved valget til DLF s hovedstyrelse i 1968 stillede tre af dem op, og de blev alle valgt. Den ene var Birgit Darr, lærer i Aarhus. Hun blev senere den første skoleinspektør på Ellekærskolen, formand for Danmarks Skolelederforening og endnu senere skoledirektør i Aarhus. De tre var meget aktive i forbindelse med forhandlinger om en ny lønaftale, som endte med at fjerne de tre nederste løntrin, hvilket betød en noget højere begyndelsesløn for lærere. I 1973 indtraf noget helt nyt. Lærerne strejkede. Tjenestemænd strejker ikke, og det var heller ikke fra foreningens top, strejken blev iværksat. Men økonomiminister Per Hækkerup havde i TV-avisen den 21. marts bekendtgjort, at lærerne fremover skulle undervise 30 lektioner om ugen i stedet for 27. Til gengæld skulle lektionerne kun være på 45 minutter mod 50 minutter indtil da. Det fandt lærerne sig ikke i, og fredag den 23. marts nedlagde pæne, samvittighedsfulde tjenestemænd arbejdet rundtomkring i hele landet. Kommunistforskrækkelse I 1980 kom der for første gang en politisk venstreorienteret opposition i foreningens ledelse. Find fem fejl hed overskriften over et billede af den nyvalgte hovedstyrelse i DLF i tidsskriftet Unge Pædagoger. Den ene af de fem var Mogens Sparrested fra Aarhus. 14 SKOLEN

15 Århus Lærerforening for skolen - Når man som jeg har været engageret i DLF siden midten af 1970 erne, kan det ikke være andet end en fornøjelse at læse denne bog, der gengiver begivenhederne, så jeg oplever duften fra bageriet i kroppen igen. Den er minutiøs og samtidig bred i sin beskrivelse, så hverken detaljer eller overblik går tabt. Den kan netop på grund af den alsidige udformning og tilgang læses af alle. Personligt engagement i foreningen forudsættes ikke. Faktisk er det ganske imponerende, at det er lykkes forfatteren Kai Frederiksen var næstformand i Århus Lærerforening fra 1983 til >> at sammenfatte og dokumentere, til og med lockouten i 2013, de ofte meget komplekse og ind imellem dramatiske begivenheder i en så overskuelig form. Det er efter min mening historieskrivning på højt plan, som bidrager væsentligt til at forstå nogle af de faktorer i fortiden, der konstituerer vilkårene for og indholdet i lærerarbejdet i dag. Lærernes kampe kampen for skolen kan downloades som e-bog på og rekvireres som printbog ved henvendelse til Gyldendal Uddannelse på tlf , Der var i foreningens top i slutningen af halvfjerdserne en udbredt frygt for en politisering af foreningen - kommunistforskrækkelse er nok ikke et helt forkert ord. Det er nok en del af forklaringen på den sælsomme måde Martin Rømer blev formand for Århus Lærerforening på. Advarsel mod Rømer og Mortag Jeg var i 1978 kollega med Martin Rømer på Elsted Skole. Han genopstillede ved valget til styrelsen i ÅLF på generalforsamlingen i december måned. I løbet af efteråret dukkede der et brev op på alle skoler med anbefalinger af nogle kandidater og advarsler mod andre. - Risikoen for at ukontrollable kræfter (partipolitiske) overtager ÅLF er stigende, stod der. Jeg husker, at Martin Rømer og Karl Heinz Mortag var blandt dem, der blev advaret imod. Brevet var anonymt. I tiden op til generalforsamlingen orienterede Martin Rømer og tillidsrepræsentanten Jens Nygaard os i frokostpausen om, hvor langt de var i opklaringen af, hvem der stod bag. Til sidst stod det klart, hvem det var, men beviset manglede. Styrelsen afsat Generalforsamlingen startede klokken 16 i Rundhøjhallen. Det anonyme brev fyldte meget. Rigtig meget. Omkring klokken gik en kollega til den siddende formand, Leif Willer Rasmussen, på talerstolen og fortalte, at han havde deltaget i et møde med formanden og næsten hele styrelsen, hvor brevet blev fremlagt, og de blev orienteret om, at det ville blive sendt til betroede kolleger på alle byens skoler. Styrelsen blev afsat, og på en ekstraordinær generalforsamling i februar blev Martin Rømer valgt som formand for ÅLF. I 1984 blev han valgt som formand for Danmarks Lærerforening i et kampvalg imod den siddende næstformand. På anbefaling fra venstrefløjen i foreningen men også af skoledirektøren i Aarhus, Birgit Darr, der beskrev ham som seriøs og dygtig - man kunne stole på ham. I 1990 fik undervisningsminister Bertel Haarder afskaffet lærerrådet og indført skolebestyrelser. Som en sidegevinst for DLF fik lærerne et aftalt TR-system. Inden da havde Martin Rømer chartret alle ledige fly Martin Rømer var en af de ukontrollable kræfter, som etablerede folk i Århus Lærerforening advarede imod. i Nordeuropa for at flyve TR ere til Belleacentret som en synlig protest mod ministerens planer. UFØ I 1993 kom den helt store omvæltning for lærerne: afskaffelse af tjenestemandsansættelse (og -pension) og en helt ny arbejdstidsaftale, UFØ-aftalen. Martin Rømer var sikker på, at tjenestemandsansættelsen var på vej ud og kunne se fordele ved, at lærernes arbejde blev synliggjort. Han valgte derfor at sætte sig i spidsen for katastrofen for at få indflydelse. En stor del af forhandlingerne foregik i hemmelighed med formanden for KL, Aarhus borgmester Thorkil Simonsen. Hovedstyrelsen kom sent ind i beslutningerne, og økonomiministeren skulle helst heller ikke vide noget. Han syntes at den skitserede pensionsordning var for dyr. Først med A-08 kom der en aftale, der respekterede lærernes professionelle dømmekraft. Den synes jeg i al beskedenhed, at jeg, sammen med daværende konsulent i ÅLF, Poul Keller Jensen, daværende formand Gordon Ørskov Madsen og resten af styrelsen, var meget aktive i forarbejdet til nogle år forinden. Den holdt til 31. juli i år. Og den historie kender I lige så godt som Thorkild Thejsen. SKOLEN

16 B Foredrag med Lone Kühlmann Onsdag den 12. november kl på Møllevangskolen I MEDGANG OG MEDGANG Lone Kühlmann er ud af en slægt af snarrådige mænd og især kvinder. I et splinternyt foredrag baseret på erindringsbogen af samme navn fortæller hun med sit velkendte vid om at vokse op i en kærlig, københavnsk familie med en mor der var telefonistinde ved KTAS og en far, der var smed ved Sporvejene. Det er også historien om en tid med stor social mobilitet. Som engageret ordstyrer har hun meget stor erfaring med såvel store politiske møder som mindre paneldebatter - om emner af en hver art. Hun er levende optaget af samfundet, samtiden og samlivet og i det hele taget livet! Lone Kühlmann er journalist, forfatter og professionel, humoristisk og provokerende foredragsholder. Herudover er hun er gift og mor til tre sønner. ÅLF byder på lagkage og kaffe. Da der er et begrænset antal pladser, er tilmelding nødvendig. Tilmeld dig via mail: senest onsdag den 5. november.

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 16. maj 2013. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 09.00 12.45

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 16. maj 2013. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 09.00 12.45 Aarhus, den 22. maj 2013 Mødereferat Møde: Styrelsesmøde Dato: 16. maj 2013 Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 09.00 12.45 Referent: Fraværende: Mødeleder: Forkortelser: JWS Afbud fra AB og JHE FP Søren Aakjær

Læs mere

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 21. november 13. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 11.15 15.00

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 21. november 13. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 11.15 15.00 Aarhus, den 26. november 2013 Mødereferat Møde: Styrelsesmøde Dato: 21. november 13 Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 11.15 15.00 Referent: Fraværende: Mødeleder: Forkortelser: DRF KE FP Jesper Weber Skorstengaard

Læs mere

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 3. januar 2013. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 10.15 14.45

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 3. januar 2013. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 10.15 14.45 Aarhus, den 7. januar 2013 Mødereferat Møde: Styrelsesmøde Dato: 3. januar 2013 Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 10.15 14.45 Referent: Fraværende: Mødeleder: Forkortelser: AB RGA FP Søren Aakjær SJA, Jesper

Læs mere

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 26. maj 2014. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 16.30 18.30

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 26. maj 2014. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 16.30 18.30 Aarhus, den 27. maj 2014 Mødereferat Møde: Styrelsesmøde Dato: 26. maj 2014 Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 16.30 18.30 Referent: DRF Fraværende:? Mødeleder: Forkortelser: FP Jesper Weber Skorstengaard JWS,

Læs mere

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 26. februar 2015. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 08.00 12.30

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 26. februar 2015. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 08.00 12.30 Aarhus, den 4. marts 2015 Mødereferat Møde: Styrelsesmøde Dato: 26. februar 2015 Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 08.00 12.30 Referent: AK punkt 1 7/CI punkt 8 12 Fraværende: Mødeleder: Forkortelser: DRF og

Læs mere

- et informationsbrev fra ledelsen.

- et informationsbrev fra ledelsen. MÆLKEVEJEN SOMMER 2014. - et informationsbrev fra ledelsen. Efter et dejligt og solrigt forår er det nu sommerferietid. Foråret har været en travl tid for både børn og voksne på skolen, så noget af det

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Kandidater til bestyrelsen DET HANDLER OM DIN HVERDAG. 1. april 2014 31. marts 2016

Kandidater til bestyrelsen DET HANDLER OM DIN HVERDAG. 1. april 2014 31. marts 2016 Kandidater til bestyrelsen 1. april 2014 31. marts 2016 DET HANDLER OM DIN HVERDAG GENERALFORSAMLING ONSDAG DEN 12. MARTS KL. 17.30 TRE FALKE SKOLEN SØNDERJYLLANDS ALLÉ 4 2000 FREDERIKSBERG ANE SØEGAARD

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Afslutningen på dette skoleår er ved at være en realitet. Det har været et anderledes skoleår med ændringer og nye krav, der skal implementeres i forhold til

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale.

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale. 1. maj tale Mange tak for invitationen til at tale her i dag. Det er jo ikke hvert år, at vi lærere hives ind som ekstranummer ved 1. maj festerne. Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 5. februar 2015. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 08.45 12.00

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 5. februar 2015. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 08.45 12.00 Aarhus, den 9. februar 2015 Mødereferat Møde: Styrelsesmøde Dato: 5. februar 2015 Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 08.45 12.00 Referent: Fraværende: Mødeleder: Forkortelser: DRF Afbud fra MST og RGA FP Jesper

Læs mere

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 24. april 2014. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 16.30 18.55

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 24. april 2014. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 16.30 18.55 Aarhus, den 5. maj 2014 Mødereferat Møde: Styrelsesmøde Dato: 24. april 2014 Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 16.30 18.55 Referent: Fraværende: Mødeleder: Forkortelser: DRF Ingen FP Jesper Weber Skorstengaard

Læs mere

Præsentation af kandidaterne til generalforsamlingen 2014 Særnummer af Medlemsinformation nr. 139 uge 9 2014

Præsentation af kandidaterne til generalforsamlingen 2014 Særnummer af Medlemsinformation nr. 139 uge 9 2014 Præsentation af kandidaterne til generalforsamlingen 2014 Særnummer af Medlemsinformation nr. 139 uge 9 2014 VALG AF FORMAND OG KONGRESDELEGERET VALG AF NÆSTFORMAND OG KONGRESDELEGERET Peter Hansen Absalon

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Kristiansand oktober 2013

Kristiansand oktober 2013 Kristiansand oktober 2013 Medlem af hovedstyrelsen Danmarks Lærerforening Lærerne blev de første hvem bliver de næste? Disposition Overenskomst Arbejdstid Strategi og medie Foleskolereform Fremtiden Faktaboks

Læs mere

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1

Læs mere

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014 Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen

Læs mere

Nyhedsbrev 24.5.13 Årgang 8 nr. 5. Nyhedsbrevet. Ekstraordinær generalforsamling. Tirsdag den 11. juni kl. 15.30. Kontingentnedsættelse!

Nyhedsbrev 24.5.13 Årgang 8 nr. 5. Nyhedsbrevet. Ekstraordinær generalforsamling. Tirsdag den 11. juni kl. 15.30. Kontingentnedsættelse! Årgang 8 nr. 5 Nu er der gået en måned siden konflikten sluttede med et lovovergreb. Jeg kan mærke, at jeg stadig er meget vred over den måde KL (kommunen) og regeringen har handlet på. Vi var til kongres

Læs mere

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014.

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Sommerhilsen 2014 Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Alle skoleår har deres særpræg, sådan var det også i år: Skolen tog lidt

Læs mere

Valg til kredsstyrelsen

Valg til kredsstyrelsen Valg til kredsstyrelsen På de følgende sider præsenterer de medlemmer sig, der stiller op til kredsstyrelsen for perioden 1.4.2014 til 31.3.2016. Forslag til valgprocedure/rækkefølge Generalforsamling

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

NYHEDSBREV. april 2015 HORSENS KOMMUNE. Højvangskolen

NYHEDSBREV. april 2015 HORSENS KOMMUNE. Højvangskolen NYHEDSBREV april 2015 HORSENS KOMMUNE Højvangskolen Inspektørens spalte mere, når målene er synlige. Derfor ser man overalt i canadiske klasseværelser masser af plancher med mål, og eleverne skal kende

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Dagsorden: 11.00 - Ankomst og kort præsentation 11.00-11.45 - Niels Hartvig, direktør i UMBRACO- http://umbraco.com/aboutus.aspx

Dagsorden: 11.00 - Ankomst og kort præsentation 11.00-11.45 - Niels Hartvig, direktør i UMBRACO- http://umbraco.com/aboutus.aspx NR 2 MARTS 2013 Kære Steinerskoler lærere, elever, bestyrelser, forældre og venner af skolerne Vi arbejder i øjeblikket på at få Sammenslutningens nye hjemmeside færdig, hvorfra det også vil blive muligt

Læs mere

Pædagogisk Superstjerne Program

Pædagogisk Superstjerne Program Vil du være pædagogisk mindfulness pioner på din arbejdsplads - og i dit eget liv i 2013? Pædagogisk Superstjerne Program - for dig, der brænder for at gøre en forskel og ønsker et (arbejds-)liv, funderet

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Ytringsfrihed, velfærd og meningsdannelse EN CASE FRA ODENSE

Ytringsfrihed, velfærd og meningsdannelse EN CASE FRA ODENSE Ytringsfrihed, velfærd og meningsdannelse EN CASE FRA ODENSE I efteråret 2013 blussede debatten om ytringsfrihed op i Odense kommune efter, BUPL Fyn succesrigt satte fokus på den udbredte tavshedskultur

Læs mere

Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen

Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen Indhold i oplægget: Katrinebjergskolens visioner Gennemgang af hovedelementer i loven Hovedpointer - Katrinebjergskolen Spørgsmål Vi har noget for - Værdier Katrinebjergskolen

Læs mere

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse Om dig 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? a. Folkeskole 9. eller 10. klasse b. EFG/HG/Teknisk

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

~ Århus Lærerforening

~ Århus Lærerforening ~ Århus Lærerforening Beslutningsreferat af 0 den ordinære generalforsamling i Arhus Lærerforening fredag den 14. marts 2014 DAGSORDEN: 1. Valg af dirigent. 2a. Vedtagelse af forretningsorden. 2b. Valg

Læs mere

Lejre Lærerforening Lærerkreds 42 Danmarks Lærerforening i Lejre Kommune

Lejre Lærerforening Lærerkreds 42 Danmarks Lærerforening i Lejre Kommune Lejre Lærerforening Lærerkreds 42 Danmarks Lærerforening i Lejre Kommune KREDSINFORMATION Juni 2014. Denne kredsinformation indeholder bl.a. orientering om: God sommerferie Din løn pr. 1.8.2014 Lejre Lærerforening

Læs mere

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Tiden går hurtigt, og at vi allerede skal holde juleferie, kan vi næsten ikke forstå. Der er sket meget i løbet af det først halve skoleår, fra børnene mødte

Læs mere

Christiansfeld Skole Nyhedsbrev

Christiansfeld Skole Nyhedsbrev Oktober 2014 Dette nyhedsbrev er det første efter flere års pause. Skolebestyrelsen drøftede på sit møde i september skolens kommunikation med forældre og lokalsamfund. Det er efterhånden mange år siden,

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Spørgsmål og svar om reform og Lov 409 i Sønderborg

Spørgsmål og svar om reform og Lov 409 i Sønderborg Spørgsmål og svar om reform og Lov 409 i Sønderborg Spørgsmål Opgaveoversigten Opgaveoversigten - hvad skal med? Skal opgaver som fx legepatrulje, elevrådsarbejde og andre opgaver, hvor der indgår elever,

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 32 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 32 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 32 Offentligt NOT AT 21. november 2014 Oplæg til Danmarks Lærerforenings foretræde for Børne- og Undervisningsudvalget 25. november 2014 Danmarks

Læs mere

Mundtlig beretning 2015

Mundtlig beretning 2015 Mundtlig beretning 2015 Vi har for godt en uge siden stemt ja til overenskomstresultatet, og dermed sagt ja til den overenskomst, der vil være gældende de næste tre år - frem til 2018. Vi har haft en imponerende

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 18 Nr. 2 Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 Ny strategi

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Odense Lærerforening Klaregade 19, 2. sal 5000 Odense C

Odense Lærerforening Klaregade 19, 2. sal 5000 Odense C Odense Lærerforening Klaregade 19, 2. sal 5000 Odense C Åbent brev til byrådet fra Odense Lærerforenings generalforsamling fredag den 13. marts 2015 Kvalitet i undervisningen Lærerne i Odense Kommune har

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Kragenyt april 2014 Indhold

Kragenyt april 2014 Indhold Kragenyt april 2014 Indhold Forår på Kragelundskolen Kragelundskolen og den nye reform Infomøde for forældre Valg til skolebestyrelsen Nye personalefaciliteter og håndværk/design. Kalender april juli 2014

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet

Læs mere

Nyt fra indskolingen

Nyt fra indskolingen Kære forældre Skolernes vinterferie står for døren, og vi vil gerne indledningsvis ønske alle vore elever og forældre en rigtig god uge 7. Igennem hele det sidste år har det været skolebestyrelsens og

Læs mere

NYHEDSBREV OG SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING JUNI 2014

NYHEDSBREV OG SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING JUNI 2014 NYHEDSBREV OG SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING JUNI 2014 Så er endnu et skoleår ved at være gået. Hvor blev det år lige af!!!! Det er fantastisk dejligt vejr, solen skinner og børnene hygger sig i skolegården.

Læs mere

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat.

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. Det betyder, at tillidsrepræsentanten er kandidat til næstformandsposten i MED-udvalget. er kandidat som

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber 2 Hovedbestyrelsens sammenfatning af undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier, udarbejdet oktober 2014 Introduktion Er det

Læs mere

Kære forældre. Om skolefusionen

Kære forældre. Om skolefusionen Kære forældre Tusind tak for den flotte opbakning vi har fået her i opstarten af det nye skolerår til alle de nye tiltag, der er sat i værk, og der har været rigtig meget at skulle forholde sig til både

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

1. Godkendelse af referater fra den 17. juni og 12. august 2015 Referater fra den 17.juni og 12. august 2015 Referaterne blev godkendt.

1. Godkendelse af referater fra den 17. juni og 12. august 2015 Referater fra den 17.juni og 12. august 2015 Referaterne blev godkendt. Hvidovre Lærerforening Danmarks Lærerforening kreds 14 Idrætsvej nr. 73, 2650 Hvidovre Tlf. 36 77 70 14 014@dlf.org dlfkreds14.dk Til Kredsstyrelsen 20. august 2015 Referat af kredsstyrelsesmøde onsdag

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal

Læs mere

Specialkonsulent Mads Egsholm. Kære Mads Egsholm

Specialkonsulent Mads Egsholm. Kære Mads Egsholm 26. august 2015 Specialkonsulent Mads Egsholm Kære Mads Egsholm Hermed en beskrivelse af studietiden på Skolen på Nyelandsvej. Langt den overvejende tid er placeret i et bånd klokken 08:00-08:25 hver dag

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1 Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted

Læs mere

Referat af Metroklubmøde d.11/10 I BJMF Mølle Alle 26 Referart af Jakob

Referat af Metroklubmøde d.11/10 I BJMF Mølle Alle 26 Referart af Jakob Referat af Metroklubmøde d.11/10 I BJMF Mølle Alle 26 Referart af Jakob Dagsorden: 1) Ferie penge. 2) Jul. 3) Løn aftale. 4) Arbejdstid aftale. 5) Jan. 6) EVT. 1) Ferie Penge Noget tyder på at det er et

Læs mere

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Forord Formålet med en kompetenceudviklingsplan er at beskrive de mål og tiltag for kompetenceudvikling af det pædagogiske personale, der skal igangsættes

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Hundested Skole Mødested Formandens initialer Skolebestyrelsesmøde 6. oktober 2014 kl. 17-19.30 Storebjerg B3

Hundested Skole Mødested Formandens initialer Skolebestyrelsesmøde 6. oktober 2014 kl. 17-19.30 Storebjerg B3 Hundested Skole Mødested Formandens initialer Skolebestyrelsesmøde 6. oktober 2014 kl. 17-19.30 Storebjerg B3 PJ Deltagere: Peter, Kim, Maj-Britt, Vibeke, Dorte, Sanne, Lene & Malene Ledelse: Klaus og

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Engdalskolen SKOLENYT

Engdalskolen SKOLENYT Engdalskolen SKOLENYT Maj 2013 Det orange hus Skolens nye tilbygning er ikke længere til at overse - en orange bygning, som skiller vandene i Brabrand, står snart klar til indflytning. På skolen glæder

Læs mere

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 1. Sang og velkomst 2. Orientering fra skolen v. Palle Fogh 3. Orientering fra bestyrelsen v. Marie N. 4. Præsentation af Marietta,

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

NYHEDSBREV MAJ 2012. Blad 980

NYHEDSBREV MAJ 2012. Blad 980 Museumsredegørelsens gennemførelse Kulturstyrelsen har præciseret de hovedproblemstillinger, der følger af museumsredegørelsens gennemførelse. Det drejer sig ud over tidsplanen om modeller for varetagelse

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Resultataftale 2012-2013 for

Resultataftale 2012-2013 for Resultataftale 2012-2013 for Evaluering af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Vi ønskede at øge bevidstheden om personlig udvikling, social trivsel og dialog mellem skole og hjem. Målet var

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Fra privilegeret til pligtskyldig

Fra privilegeret til pligtskyldig Fra privilegeret til pligtskyldig Afslutningstale juni 2014 Kære elever! Tænk engang! Kan I forestille jer SKALs uden jer? Kan I overhovedet forestille jer andre end jer selv på etagerne og i spisesalen?

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Nyhedsbrev Oktober 2014

Nyhedsbrev Oktober 2014 Nyhedsbrev Oktober 2014 Kære medlemmer og læsere af Landsforeningens nyhedsbrev Dette er vores tredje nyhedsbrev i år. Siden sidst har der været sommerferie, og i dette kvartal har satspuljeprojektet haft

Læs mere

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Hvordan kan I fejre Kollegaens Dag? Alle kan være med til at fejre Kollegaens Dag det kræver ikke andet end lysten til at gøre noget positivt for og med sine kollegaer.

Læs mere