Nyt skoleår

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "4 2 0 1 4 Nyt skoleår"

Transkript

1 Nyt skoleår

2 Af Martin Bundorph Lauritzen Indflydelse på medlemmernes arbejdsvilkår Af Lotte Svane Strange Petersen & Martin Lauritzen ÅLF Af Martin Lauritzen Medlemmerne af styrelsen deltog i slutningen af august i Danmarks Lærerforenings kongres, som især handlede om opstilling af krav til de kommende overenskomstforhandlinger. Erik Cloyd Ebsen, der til daglig er konsulent i PPR, kunne glæde sig over, at de mindre medlemsgrupper fik en høj prioritet ind i de kommende forhandlinger. I en debat om foreningens fremtidige strategi set i lyset af lov 409 opfordrede lærer på Beder Skole, Katrine Vinther Nielsen, til et øget samarbejde i fagbevægelsen. Hun sagde blandt andet, at hele fagbevægelsen har interesse i en fælles strategi om at få indflydelse på medlemmerne arbejdsvilkår, at kunne indgå Katrine Vinther Nielsen efterlyser en styrket alliance i fagbevægelsen. kollektive aftaler og i at bekæmpe overgreb, der legitimerer, at love erstatter overenskomster. Lærerstuderende sparket i gang Anders Bondo i gulvhøjde med de studerende på Læreruddannelsen i Aarhus. - I har den bedste læreruddannelse, hvis I vil engagere jer og tage ansvaret for at skabe en god folkeskole for eleverne, sagde Anders Bondo til de studerende, der var samlet til det årlige KickOff arrangement på Læreruddannelsen i Aarhus i starten af september. Også Århus Lærerforening var repræsenteret ved en af de mange boder, der hvervede medlemmer til de mange studieaktiviteter heriblandt også det fagpolitiske arbejde. - Jeg var der først og fremmest for at bakke op om arbejdet med at få genskabt en klub i det lokale LL (de studerendes afdeling i DLF, red.), fortæller Dorthe Ryom Fisker, der i sin velbesøgte bod fik rig lejlighed til at forklare, hvilken rolle ÅLF spiller i forhold til lærerne og folkeskolen i Aarhus. Studerende melder sig ind i LL. 12. november kl. 19 til 21 på Møllevangskolen: Kom og mød forfatter, ordstyrer, debattør, tidl. chefredaktør Lone Kühlmann. Tilmelding nødvendig læs mere på bagsiden.

3 Finske Fristelser Styrelserne i de østjyske lærerkredse mødes hvert andet år med kolleger fra Aarhus Kommunes venskabsbyer Bergen, Göteborg og Åbo. I år havde Østjylland værtsskabet den sidste weekend i august. De norske lærere var på det tidspunkt kastet ud i en konflikt om arbejdstid, hvor de kommunale arbejdsgivere blandt andet krævede mere tilstedeværelse. - Det understreger, at lærerne i de nordiske lande har meget tilfælles, og at vi har gavn af erfaringsudveksling. Vi står med samme udfordringer i forhold til stat og kommuner og ikke mindst i klasselokalerne, fortæller Dorthe Ryom Fisker. Trods nedskæringer i kommunerne, og dermed færre undervisningstimer, er Finland dog i en klasse for sig selv: - 60 procent af de finske lærere føler sig værdsat, 95 procent oplever, at de positive historier om skolen og lærerne overskygger de negative, 85 procent vil vælge faget igen, og kun et fåtal savner respons fra deres leder, fortalte Åbo-lærerne. Finland klarer sig som bekendt fornemt i PISA undersøgelserne, men de har dog sat fokus på elevernes trivsel og et indlæringsskel mellem piger og drenge. Århus Lærerforening De norske lærere var i konflikt, mens repræsentanter fra Utdanningsforbundet Bergen gæstede kolleger i de østjyske lærerkredse sidst i august. Fagforeninger skal være noget for hele samfundet Pensionsrådgivning, krisehjælp, lønforhandlinger, 1. maj., ferieboligudlejning, mindfulness.. Danske fagforeninger år 2014 tegner et billede af sagsbehandling og forretningsvirksomhed på samme tid. Kontorerne bliver til medlemshuse, hvor medlemmerne kan vælge på tilbudshylderne. - Men fagforeningen skal i højere grad aktivere medlemmerne til at tage del i det offentlige liv, lød det fra analysechef ved Tænketanken CEVEA, Jens Jonatan Steen, da repræsentanter fra fire nordiske lærerforeninger mødtes i Aarhus i august. - I skal lave sagsbehandling men være opmærksom på, om det er statens opgaver, I udfører. Hvad vil I gerne gøre sammen med jeres medlemmer?, spurgte han. Jens Jonatan Steen konstaterede, at fagbevægelsen har vænnet sig til medvind og et godt forhold til arbejdsgiverne og derfor ikke har haft brug for den egentlige magtbase, nemlig medlemmerne. - Magtbasen er der men har ikke været aktiveret. I skal sætte folk i stand til at handle. Handling er mægtiggørende. Fagforening og TR har ikke patent på handling. I skal Ikke gøre for andre, hvad de kan gøre for sig selv, sagde analysechefen og pegede på, at fagforeningen i højere grad skal anvende redskaber som lyttemøder, én-til-én møder, nye alliancer, organisationsuddannelse og talentudvikling. Fagforeningerne kæmper for mere til sine egne. Men det billede skal brydes, mener Jens Jonatan Steen. - Gå fra defensiv til offensiv. Vi skal ikke bare tilbage til det gamle velfærdssamfund. Hvad er alternativet til New Public Management? Vi skal have en samlet fortælling om et velfærdssamfund skabt på tillid. Fagforeningerne skal gå fra at være noget for nogen til at være noget for alle borgerne, sagde han og pointerede: - Hvis fagforeningerne skal være en samfundsændrende kraft, forudsætter det stærkere relationer til medlemmerne, til vennerne og til omverdenen. Skolerne kan selv - Hver gang et medlem af Folketinget bevæger sig ind i enkeltsager, kan det opfattes som et udtryk for mistillid. Det vurderer rådmanden for Børn og Unge og formændene for Århus Skolelederforening, Foreningen af Skolebestyrelser i Aarhus og Århus Lærerforening. I et fælles debatindlæg konkluderede de fire skoleaktører, at man i Aarhus netop er nået langt ved at have tillid til, at man lokalt kan finde de gode løsninger. - Og det er her, at forældrene og medarbejdere bidrager til at skabe verdens bedste folkeskole. Tillid styrker det fælles fundament. Mistillid underminerer det. Hav tillid til forældrene, medarbejderne og lederne i folkeskolen. Det har vi, understregede de. SKOLEN

4 Indhold Leder Århus Lærerforening 13. Kammerherren på AHL For Henning Lindberg handler arbejdet på AHL Strand først og fremmest om at give børn et uforglemmeligt sommerophold og måske en ny start. 14. Lærernes kampe kampen for skolen 16. Mød tidligere chefredaktør Lone Kühlmann Indblik - folkeskolereform 5. Lektiehjælpen bør være obligatorisk 7. Forventninger ikke opfyldt endnu Lærer Tine Brock og pædagog Henrik Skoubo håber, at deres samarbejde kan udvikles yderligere under den ny reform. Forventningerne er ikke helt indfriet endnu. 8. Overliggeren kan sættes lidt højere Med en ændret praksis kan man sagtens hæve indlæringsniveauet med 5 procent blot ved at aktivere elevens indre motivation, mener lærer på Katrinebjergskolen Tage Vester. 10. Lederne ud i klasserne Udblik 11. Spot på 12. Personalet er glade for bærbare computere udgives af Århus Lærerforening Grønnegade 80, Aarhus C Redaktion: Martin Bundorph Lauritzen (ansvarshavende og annonceekspedition). Layout og tryk: Zeuner Grafisk as Skovdalsvej Odder Næste nummer af SKOLEN: Nummer: Udkommer: 24. november Find ÅLF på Facebook Af formand Jesper Weber Skorstengaard og næstformand Dorthe Ryom Fisker Pædagogikken kommer ud af stemning Vi får mange reaktioner fra medlemmerne på, hvordan skoleåret er kommet i gang. Disse personlige fortællinger rummer vidt forskellige vurderinger af, om skolereformen eller Aarhusaftalen er god eller dårlig. Både reform og arbejdstidsaftale har brug for tid til at komme i gang. Begge vil på sigt kræve ændringer, men noget peger allerede nu på, at de på et væsentligt område opleves at spille rigtigt dårlig sammen. En kvalitativ og effektiv anvendelse af forberedelsestiden giver plads til, at der tænkes i længere forløb og rummer mulighed for også at rense hovedet, inden du går i gang med forberedelsesopgaven. Men vi hører om forberedelse, der ligger i bidder på minutter spredt ud over ugen og om forberedelse, der udsættes for konstante afbrydelser på grund af en masse andre relevante opgaver i lærerjobbet. Det bliver en kæmpe udfordring for lærerne på det professionelle plan: De tvinges til at fokusere på at få en masse brikker til at passe sammen i en hektisk arbejdsdag. Det levner kun ringe plads til at udvikle eller blot overveje pædagogiske veje og muligheder. Vi ved, at det er, når vi har ro til at fordybe os, at kreative ideer fødes. Hertil kommer udfordringen på det personlige plan. Forskere fra University of California har påvist, at flere afbrydelser i arbejdet giver mere stress og frustration og medfører, at vi i sidste ende bruger flere kræfter på de enkelte opgaver. Lærernes forberedelse skal tages alvorligt. Det gælder den fælles forberedelse, som der er mange fornuftige grunde til at udvikle meget mere end i dag. Men det gælder i lige så høj grad den individuelle forberedelse. For i langt de fleste tilfælde er det stadig den enkelte lærer, som står med eneansvaret for, at undervisningen lykkes. Han eller hun har også brug for egne pædagogiske refleksioner og for at gennemspille et undervisningsforløb. Hvordan vil en musiktime lykkes for den lærer, der i sin forberedelse aldrig når længere end til at få stemt de 3 nederste strenge på guitaren? (Kilde: The Cost of Interrupted Work: More Speed and Stress, Gloria Mark, Department of Informatics, University of California) Artikelforslag og ideer kan sendes til SKOLENs redaktion på 4 SKOLEN

5 Indblik: Nyt skoleår Lektiehjælpen bør være obligatorisk Jan Frydensbjerg fra Lisbjergskolen ser mange muligheder i lektiehjælpsordningen, som er kommet godt i gang, men ordningens krav om frivillighed står i vejen for den optimale løsning Af Svend Krogsgaard Jensen, journalist Lærer Jan Frydensbjerg synes, at lektiehjælpsordningen på Lisbjergskolen er kommet godt i gang. Han står for ordningen på 9. årgang og kan godt lide, at den giver mulighed for at udfordre de enkelte elever og tage udgangspunkt, der hvor de befinder sig. - Her er det ikke mig, der kommer med en plan og en forventning om, hvad vi skal nå. Det er i højere grad elevernes behov, der er i fokus, siger han og tilføjer, at udfordringen ligger i, at ordningen er frivillig. Her er det ikke mig, der kommer med en plan og en forventning om, hvad vi skal nå. Det er i højere grad elevernes behov, der er i fokus Lektiehjælp i yderpositioner - Som det er nu, hvor eleverne kan vælge til og fra, er vi nødt til at lægge ordningen i skemaets yderpositioner, men var det obligatorisk, kunne vi for eksempel lave et bånd midt på dagen. På den måde kunne alle lærere være en del af lektiehjælpen, siger Jan og peger på, at det blandt andet ville være optimalt i forhold til at udfordre eleverne i alle fag. - Jeg er dansklærer og ved for eksempel ikke meget om Ohms lov. Hvis en elev skulle fordybe sig i den, ville det være bedre med en fysiklærer. Aktuelt løser man det problem ved at tale sammen, siger han. SKOLEN Kontakt til faglærerne - Det er faglærernes ansvar at give eleverne lektier for. Mit ansvar er at skabe den fornødne ro, at hjælpe og støtte dem, der har behovet, men også at udfordre eleverne, siger Jan og forklarer, at det i forhold til udfordringerne konkret foregår ved, at en faglærer peger elever ud, som har brug for udfordringer. Eller hvis eleven selv efterlyser udfordringer, kontakter han faglæreren for hjælp i det omfang, han ikke selv magter opgaven. Korte beskeder løser problemet - Det er klart, at vi ikke har den store erfaring, men foreløbigt har det været meget enkelt med kontakten mellem faglærerne og mig. Vi har kunnet ordne det med korte og konkrete beskeder, siger Jan, men på lidt længere sigt så han gerne, at der for hvert fag blev udarbejdet ekstra opgaver, som kunne anvendes i lektiehjælpen. - På vores skole sejler vi, mens vi bygger, og vi har aftalt at evaluere allerede til efterårsferien for at kunne rette til, og jeg tror, det vil være noget af det, vi peger på, siger han og tilføjer, at både elever og forældre har taget godt imod lektiehjælpen Jeg er dansklærer og ved for eksempel ikke meget om Ohms lov. Hvis en elev skulle fordybe sig i den, ville det være bedre med en fysiklærer Ny kultur og nyt navn - Med lektiehjælpen indfører vi jo en ny kultur på skolen, og foreløbigt går det godt. Tidligere blev det af eleverne opfattet lidt som om, at man var faglig svag, hvis man fik lektiehjælp. Sådan er det ikke nu. Nu engagerer eleverne sig i lektiestøtten, uanset hvilket fagligt fundament de har, siger Jan og fortæller, at ordningen nu hedder LLF, som står for Lektiearbejde, Lektiestøtte og Faglig fordybelse. - Tidligere havde vi en lektiecafé, men skolen vil gerne signalere, at ordningen er vigtig og ikke et sted, hvor man spiser kage og hygger, siger han og håber, at vigtigheden på sigt vil vise sig ved, at lektiehjælp bliver obligatorisk. 5

6 Indblik: Nyt skoleår Der er ikke afsat tid til den daglige overlevering mellem skole og SFO, noget Henrik Skoubo og Tine Brock finder uheldigt, men de forsøger at råde bod på det, så godt det nu kan lade sig gøre, ved for eksempel lige at stikke hovederne sammen i skolegården. Forventningerne ikke opfyldt endnu Lærer Tine Brock og pædagog Henrik Skoubo håber, at deres samarbejde kan udvikles yderligere under den ny reform. Forventningerne er ikke helt indfriet endnu Af Svend Krogsgaard Jensen, journalist Lærer Tine Brock og pædagog Henrik Skoubo har på Holme Skole haft klasse sammen de seneste to år, og er begge glade for at samarbejde. De havde håbet, at skolereformen ville sætte yderligere blus på samarbejdet, men det er ikke helt sket endnu. Begge er dog begejstrede for, at der nu som noget nyt er afsat 1,5 time om ugen til samarbejdet omkring de fælles børn. Tine vurderer det som en tiltrængt og klar forbedring. - Det har altid været svært at finde tilstrækkeligt med tid til at mødes og samarbejde om vores klasse. Men i år har vi et helt modul. Det er fantastisk, siger 6 hun og forklarer, at det organiseres ved, at nogle af de andre pædagoger i SFO tager sig af børnene i det modul, hvor hun og Henrik mødes. - Men det er ærgerligt, at reformen ikke har udløst flere timer, hvor vi er samtidigt hos børnene. Det havde jeg forventet, siger hun. Mangler tid sammen hos børnene - Vi har kun tre til fire timer om ugen, hvor vi er sammen i klassen, og nogle gange er det endda mindre, fordi jeg også er vikar, siger Henrik og forklarer, at pædagogerne på Holme Skole står for de nye timer med bevægelse og understøttende undervisning, og at det blandt andet betyder, at der er knap så meget tid til at være to i klassen. -Vi planlægger ikke med, at vi er to, fordi der for tit sker ændringer, men når Henrik kommer, finder vi lynhurtigt ud af, hvordan vi bedst udnytter, at vi er to, siger Tine, der også mangler tiden og roen til den daglige overlevering. Manglende tid til overlevering - Det er svært at finde tid til lige at give de daglige beskeder. Når Henrik overtager, er jeg allerede på vej til undervisning SKOLEN

7 Indblik: Nyt skoleår et andet sted. Sidste år brugte vi i en vis udstrækning spisepauserne, men det er sværere i år, hvor vi må stikke hovederne sammen, når vi lige mødes eller måske sende en sms, siger Tine og fortæller, at arbejdet efter den ny tjenestetid ikke levner plads til spildtid. - Vi er blevet mere skarpe på, hvad vores tid går med. Og nu er det jo helt tydeligt, at hvis vi for eksempel bruger tid på overleveringen, så går tiden fra noget andet, og hun peger på, at det derfor er vigtigt, at der afsættes noget tid til overleveringen. De seneste to år har vores samarbejde ikke været præget af tid på samme måde som nu. Vi har mere gjort det, der var nødvendigt og været meget fleksible i samarbejdet Velfungerende samarbejde - De seneste to år har vores samarbejde ikke været præget af tid på samme måde som nu. Vi har mere gjort det, der var nødvendigt og været meget fleksible i samarbejdet, siger Henrik og tilføjer, at han også synes, at det er den rigtige måde at samarbejde på. - Vi har et fantastisk samarbejde. Vi respekterer hinanden og udnytter de styrker, vi hver for sig har. Og vi er ret enige om, hvad vej vi skal, så vi springer mange afklarende diskussioner over. Det er ikke er ændret med reformen. - Det er fedt, at man kan regne med hinanden, og at man trækker samme vej, og det gør vi, siger Tine og peger på, at det gode samarbejde sikrer en massiv, målrettet og koordineret indsats overfor problemer, der opstår i klassen. - Vi deltager begge i netværksmøder og forældresamtaler, og børnene ved, at der er sammenhæng mellem det, der sker i skolen og i SFO. I den forbindelse er det ugentlige samarbejdsmodul rigtig godt, men hun så dog gerne, at der var flere timer med to voksne i klassen, og at man i det mindste kan regne med og planlægge efter dem, der er for nuværende. - Men jeg tror og håber, at problemerne løses hen ad vejen. Meget er jo nyt, og det her første år må være en form for prøveår, siger hun. SKOLEN Fælles uddannelsesdag En god forhandler kommer modparten i møde Af Martin Bundorph Lauritzen Et frugtbart samararbejde mellem lærer og pædagog er en vigtig forudsætning for folkeskolereformens succes. Ligeså vigtig er det, at der er tillid mellem ledelsen og medarbejderne. Det forudsætter blandt andet gode relationer mellem ledelsen og lærernes og pædagogernes TR ere. Derfor har Århus Lærerforening, BUPL Århus og FOA inviteret sine TR ere i folkeskolen til et fælles uddannelsesforløb. Forhandlingsrådgiver Søren Viemose guidede på den første etape i september de ca. 200 deltagere gennem veje til en mindre konfrontatorisk dialog i forhandlinger. Han anbefalede stærkt uformelle møder, hvor ledelse og TR kan lufte ideer, forslag og håb overfor hinanden før den egentlige forhandling. Parterne får på denne måde lejlighed til at overveje, hvordan de kan komme modparten i møde. - De får noget tid til at reflektere og afprøve tanker om, hvordan de vil flytte sig. Det er en voksen, professionel måde at håndtere problemer på, sagde Søren Viemose. Postkort til mig selv Dagen sluttede med, at deltagerne hver især skrev et postkort til sig selv: - Deltagerne blev bedt om at skrive et postkort med forventninger til samarbejdet mellem skolens tillidsvalgte. Hvad har vi nået i fællesskab, og hvad har det af betydning for mit personlige virke som tillidsvalgt? Når vi mødes igen til januar har deltagerne modtaget postkortet med posten, og forhåbentlig er forventninger og målsætninger fra september indfriet, fortæller næstformand i Århus Lærerforening Dorthe Ryom Fisker. Uddannelsesforløbet slutter til juni næste år. - Jeg håber, at forløbet ved afslutning har indfriet målet om et styrket samarbejde på flere niveauer, siger Dorthe. Deltagerne sluttede den fælles uddannelsesdag af med at skrive et nytårskort til sig selv. 7

8 Indblik: Nyt skoleår Overliggeren kan sættes lidt højere På sigt skal eleverne kunne det samme i 8. klasse, som de i dag kan i 9. klasse. Sådan lyder den klare melding fra Undervisningsministeriet til lærerne. Umiddelbart en kæmpe mundfuld. Men med en ændret praksis kan man sagtens hæve indlæringsniveauet med fem procent blot ved at aktivere elevens indre motivation, mener lærer på Katrinebjergskolen Tage Vester Af Martin Bundorph Lauritzen Lærere og pædagoger på Katrinebjergskolen tyvstartede dele af folkeskolereformen allerede sidste skoleår. Ved den første præsentation af de fire slutmål i reformen mente Tage, at det var oplagt at bringe nogle grundlæggende tanker fra en nyerhvervet mastergrad i Positiv Psykologi i spil. Grit - Da jeg hørte de meget høje forventninger, tænkte jeg, at det kunne være interessant at afprøve det, der i den Positive Psykologi hedder Grit. Det kan oversættes som viljefasthed og inddrager blandt andet standhaftighed og udholdenhed, fortæller han og minder om et par ultimative, danske demonstrationer af Grit: En sklerosepatient, der præsterede at løbe en maraton dagligt i et år og ironmandeltageren, der bar sin spastiske tvillingebror gennem de tre benhårde discipliner. - Vi kender ikke bare begrebet fra elitesportens verden men også inden for kunst og kultur, hvor der bag en stor kunstners optræden ligger mange års forarbejde og intensiv træning, siger Tage og fortsætter: - Positiv Psykologi og Grit blev vigtige parametre i amerikansk uddannelsespolitik, ikke mindst efter at de asiatiske økonomier buldrede frem. Herhjemme oplever vi jo også at være bagud på point på nogle områder i forhold til fx Kina og Singapore. I deres kultur gør man meget ud af at tage sig sammen, og eleverne investerer meget energi i at øve sig. Du har enorme resurser i dig selv, og rigtig mange ekstra resurser kan bygges op og føjes til. Selvfølgelig spiller omgivelserne ind, men det er synd, at vi ikke åbner mere op for det, vi kan betegne som vores psykologiske kapital, siger Tage Vester. Berøringsangst Fem procent Danske skolefolk kigger, ikke mindst i forbindelse med offentliggørelse af PISA rapporter, misundeligt mod Finland. Finnerne har begrebet Sisu, som dækker over udholdenhed og evnen til at arbejde under pres og lægger sig dermed tæt op ad Grit, hvis forskning fortæller os, at vi kan kompensere for manglende kompetencer ved at yde en ekstra indsats. - I bund og grund handler det om at få gjort op med en generel berøringsangst i den danske folkeskole for at kræve for megen indsats af eleverne. Det har været fy at stille krav. Men de grundlæggende forudsætninger er ændret. Der er krav til alle for tiden, konstaterer Tage og stiller spørgsmål ved, om vi ikke svigter vores børn ved ikke at sætte overliggeren lidt højere. Den nye folkeskolelov opstiller målet, at mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test, og andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. - Det lyder umiddelbart af store krav, men ved stille og roligt at tænke de opstillede slutmål som et fælles projekt med inddragelse af alle skolens aktører, så kunne Grit være en løftestang til at nå målene. Eksempelvis kunne fem procents ekstra indsats på alle områder omkring læringen jo være en afgørende forskel, så det eksempelvis ikke hedder 10 siders lektier men 10½. En ikke umulig opgave, men en tankegang, der over tid ville genere en betydelig effekt i forhold til reformens overordnede mål. 8 - Hvis vi skal ruste vores børn til fremtiden, skal vi hente lidt mere frem af deres egne ressourcer. Vi skal som lærere blive bedre til at motivere eleverne til at gøre en større indsats eller lige en tand bedre. Men hvis vi vil gøre det og lykkes med det, så skal der tages udgangspunkt i en dansk kontekst og ikke en ukritisk efterligning af en asiatisk tilgang, pointerer han. SKOLEN

9 Jeg har misset 9000 kast i min karriere, tabt næsten 300 kampe. 26 gange har man stolet på, at jeg ville lave det afgørende kast, - men jeg missede. I mit liv har jeg fejlet igen og igen.. Det var derfor, jeg opnåede min succes Basketballstjernen Michael Jordan Indblik: Nyt skoleår Relationer Tage forventer, at nogle vil stejle, når han bringer Positiv Psykologi ind i skoledebatten. - Positiv Psykologi er et kontroversielt og måske misvisende navn, fordi den jo hermed antyder den traditionelle psykologi som værende negativ, hvad den ikke er. Positiv Psykologi supplerer den traditionelle psykologi. Positiv Psykologi belyser de forhold, der medvirker til, at mennesker og organisationer lykkes og trives. - Der er almindelig anvendt psykologi mange steder. Men det kan ikke stå alene. Det forudsætter også gode relationer. Det er den positive relation mellem lærer og elev. Tage fortæller i den sammenhæng, at den danske psykolog Poul Nissen har været bannerfører for, at det er den positive relation mellem lærer og elev, der kan tænde op i elevens indre motivation, som værende den afgørende faktor for optimal læring og i mindre grad den valgte metode Evalueringsmålsætter Tage indførte sidste skoleår i sin 8. klasse en løbende evaluering af undervisningen i dansk. Hver uge brugte eleverne et par minutter på at udfylde en såkaldt evalueringsmålsætter, som blev lavet efter inspiration fra psykolog Poul Nissen. Det er et simpelt evalueringsværktøj, som med et passende antal besvarelser er ligeså valid som andre mere komplicerede værktøjer. - Det var i starten lidt grænseoverskridende at bede eleverne vurdere ens undervisning. Men det er en god måde at få dem løftet ind i kampen på, og det hjælper mig til at forbedre undervisningen. Alt i alt skaber det mere motivation og gejst. Det er en god måde at involvere eleverne i deres egen læring, og den medvirker til, at de øger indsatsdelen. Det er samtidig et godt evalueringsredskab til elev- og skolehjem samtalerne og tager meget lidt tid at administrere, forklarer Tage. - I dette skoleår er yderligere matematik- og naturfagene blevet draget med ind i evalueringen, og hensigten er fortsat at teste, hvor meget vi kan optimere opfyldelsen af reformens slutmål ved hjælp af dette fokus. Fakta Grit begrebet er introduceret af den amerikanske psykologiprofessor Angela Lee Duckworth, og er karakteriseret som evnen til at udvise viljefasthed, at kunne opstille og forfølge personlige mål på den lange bane, at være vedholdende og standhaftig. Et centralt begreb i Grit hedder self-efficacy. Det dækker over den tro på egen formåen, som styrer vores handlen og motivation. Uden self-efficacy risikerer vi ikke at kunne løse en opgave - ikke fordi vi ikke har evnerne til det, men fordi vi ikke tror nok på os selv. I opbygningen af self-efficacy er det vigtig kontinuerligt at opleve succes. Omgivelserne - fx en lærer eller pædagog - skal opmuntre, sætte retning og reducere forhindringer/ stressorer. Du kan på nettet hente videoen Angela Lee Duckworth: The key to success? SKOLEN

10 Indblik: Nyt skoleår Lederne ud i klasserne Med den ny reform skal lederne tættere på kerneydelsen, og lærerne må i højere grad forvente at se lederne ude i klasserne. SKOLEN har spurgt pædagogisk leder på Solbjergskolen, næstformand i Århus Skolelederforening og medlem af Skolelederforeningens hovedbestyrelse, Lisbeth Schmidt Andersen, hvad hun tænker i den forbindelse Af Svend Krogsgaard Jensen, journalist Hvad betyder det, at lederne skal tættere på kerneydelsen? - For mig betyder det, at jeg skal tættere på mine medarbejdere og opleve, hvad der sker i undervisningen. Det kræver, at der er tillid mellem mig og lærerne, fordi jeg jo kommer ind i et rum, som lærerne før i højere grad havde for sig selv. Hvordan vil du skabe den nødvendige tillid? - Det kræver, at der er klare aftaler om, hvad det er, jeg kommer for at se. Vi startede allerede sidste år, og det skabte en vis utryghed i begyndelsen. Men modstanden forsvandt, da jeg præciserede, at jeg kom for at se lærerens arbejdsmiljø. At det ikke er læreren, jeg kommer for at kigge på, men på de vilkår man har, når man skal sætte læringsmål, og samtidigt har 25 elever med hver deres dagsorden. Hvor tit kan lærerne forvente at få besøg af dig? - De kommer alle til at se mig i løbet af året. Præcist hvor meget er svært at sige, og dele af den efterfølgende sparring og vejledning kan meget vel være sammen med de vejledere, vi har på skolen. Dels fordi jeg ikke er ekspert i fagene, og selvfølgelig fordi der også er en logistisk udfordring. Men når jeg har været i en klasse, vil læreren selvfølgelig få en direkte respons fra mig. Det er den efterfølgende sparring og vejledning, der kan komme fra for eksempel læse- eller inklusionsvejlederen. Skal besøgene i klassen ses som et ønske om at kontrollere? - Nej kontrol giver ingen mening. Hvis lærerne oplever det som kontrol, vil jeg kun komme til at se paradeundervisning. Det er derfor tilliden er vigtig. Jeg taler med lærerne, inden jeg kommer på besøg, og på den måde fastlægger vi i fællesskab, hvad der er fornuftigt at have fokus på, når jeg kommer. Det vil indlysende nok være forskelligt fra lærer til lærer. Men jeg sætter selvfølgelig en dagsorden, som sikrer, at der er fokus på, hvordan man kan lave individuelle målsætninger for børnene. Jeg hører på vandrørene, at lærerne er glade for, at deres pædagogiske leder nu ved lidt mere om, hvad der rent faktisk foregår i klasselokalerne, siger Lisbeth Schmidt Andersen. Hvem skal profitere af dine besøg, eleverne, læreren eller dig? - Det er klart, at jeg får meget ud af at være tættere på de ansatte. Det har allerede betydet, at jeg har fået nye og mere nuancerede billeder af den enkelte lærer. Og jeg får et mere klart og konkret billede af, hvad det er for udfordringer, vi står over for på vores skole. Lærerne får forhåbentlig kvalificeret sparring i forhold til, hvordan de kan udvikle arbejdet med læringsmålene. Og hvis ellers vi sammen får hul på opgaven, vil eleverne jo automatisk profitere af det. 10 SKOLEN

11 Af Martin Bundorph Lauritzen Udblik Om bord i bibelhistorien Det 70 meter lange og 4 etager høje, flydende bibelhistoriemuseum Noahs Ark lagde til kaj i Aarhus Havn i august måned. Ejeren, den tidligere tv-producent og dukkefører, hollænderen Aad Peters, har for længst fået slæbt sin ark videre til andre europæiske havne, men inden da var 58 aarhusianske skoleklasser gået ombord i bibelhistorien fortalt i naturtro tableauer. Projektmedarbejderne Henriette Klausen og Mette Maria Kristensen fra SkoleKirke-Samarbejdet er overvældede over den store interesse, skolerne viste for projektet. Til deres introduktionsmøde dukkede 70 lærere op, og mere end 40 var med, da ULF inviterede sine såkaldte ambassadører til et lignende arrangement. - Det har været ret exceptionelt, at vi har fået tildelt fondsmidler fra Det Danske Bibelselskab og Børnekulturhuset, så alle klasser, som har meldt sig rettidigt til, er kommet gratis ind. Vi har kun fået gode tilbagemeldinger på blandt andet det tilhørende undervisningsmateriale, som vi har udarbejdet, siger Mette Maria. - Børnene kommer med forskellige baggrunde, så det er vigtig med nogle fælles oplevelser, alle kan referere til. Det betyder rigtig meget for vores tosprogede elever. Vi gør meget ud af for- og efterbehandling af et besøg. Eleverne kan bedre tage imod oplevelsen, når de ved, hvad de skal ind til, siger hun. Skole-Kirke-Samarbejdet planlægger et landsdækkende forløb Leg med Lyd (2015), som begynder med et besøg i den lokale kirke. Læs meget mere på: Blandt gæsterne var 2. D fra Engdalskolen. De havde inden besøget hørt en moderne udgave af Noahs Ark og vidste, at de efterfølgende skulle hjem og bygge deres egen ark. - De var ret begejstrede og også overraskede over, hvad skibet gemte. De kunne genkende mange af de fortællinger, de havde hørt i 1. klasse, fortæller lærer Tina Elmbæk, som lægger mest mulig undervisning ud af huset. Fagre nye It-verden Robotter summede, legoklodser klikkede og smagsløg blev udfordret, da skoleklasser i festugen invaderede Ridehuset, hvor blandt andet Børn og Unge, Aarhus Universitet, LEGO og ARLA havde workshops. - Da jeg fandt ud af, hvad de forskellige knapper skulle bruges til, var det virkeligt fedt at eksperimentere med at programmere robotter. Det kunne være sjovt at prøve igen, lyder det fra en af de mange elever, der gæstede Ridehuset. Og hendes ønske vil Center for Læring meget gerne opfylde med et lignende arrangement næste år, fortæller Læringskonsulent Lisbeth Thue. Centeret har delt kufferter med Makerteknologier ud til samtlige skoler i Aarhus. Kufferterne henvender sig til mellemtrinnet og udskolingen. Ideen er, at eleverne får indsigt i læringsteknologier. SKOLEN Projektmedarbejderne Henriette Klausen og Mette Maria Kristensen fra Skole-KirkeSamarbejdet. Matematik år 1814 Forlaget MATEMATIK udgiver igen materiale til brug for Matematikkens Dag. Temaet er Historisk Matematik, og materialet tager udgangspunkt i fejringen af 200-året for undervisningspligtens indførelse i Danmark. - Bogen viser eleverne eksempler på matematikfaglige emner, som de er beskrevet ikke blot fra 1814, men også længere tilbage i tiden, fortæller konsulent i Børn og Unge Jørgen Korsgaard. Materialet er opbygget af en række temaer, som også indgår i de forskellige events på Matematikkens Dag den 13. november Børn og Unge har givet folkeskolerne i Aarhus et gratis eksemplar. 11

12 Udblik Strandskolen: Personalet er glade for bærbare computere Alle lærere og pædagoger med undervisningsopgaver i Aarhus Kommune har fået en personlig computer efter en aftale mellem Århus Lærerforening, Århus Skolelederforening og Børn og Unge. På Strandskolen i Risskov er der stor tilfredshed med det mobile arbejdsredskab i form af en personlig bærbar pc Af Karsten Pedersen, Kommunikationskonsulent Børn og Unge Efter konflikten i 2013 blev en del af lockoutmidlerne brugt til en arbejds-pc til lærere og pædagoger med undervisningsopgaver i de aarhusianske folkeskoler. Ideen var at give lærerne et godt redskab til at hjælpe dem i forhold til planlægning, forberedelse og i undervisningssituationen. På Strandskolen i Risskov har lærerne taget godt imod de udleverede computere, som Børn og Unge har stillet til rådighed. Administrativ leder på Strandskolen Peter Ross Sørensen udtrykker stor tilfredshed med både computerne og den forudgående indkøbsproces. - Jeg oplever indkøbsprocessen som godt tilrettelagt og gennemtænkt, og set fra vores side af har det kæmpestor værdi, at noget så lavpraktisk som de dockingstationer, som computerne lader op i, passer til både de mindre bærbare computere som de større, fortæller Peter Ross Sørensen. Godt kram fra Lenovo Lærerne, pædagogerne og ledelsen er ifølge Peter Ross Sørensen glade for de robuste kvalitetscomputere, som stilles til rådighed for personalet. Fakta: Der er i alt indkøbt 3320 pc ere Alle computerne er af mærket Lenovo Thinkpad - Det er godt, at der er givet gas på de rent tekniske specifikationer, så computerne har rigeligt med hestekræfter, og blandt andet har en super hurtig harddisk, der sikrer hurtig opstart. Og det er stabile computere, der også kan opgraderes i fremtiden, hvis det skulle blive nødvendigt. - Det er jo gode computere, der kan holdes i drift i et godt stykke tid fremover, og som også allerede har vist sin stabilitet ved, at der ikke har været én eneste, der har været fejl på endnu. To valgmuligheder på Strandskolen På Strandskolen fik personalet valget mellem to computerstørrelser med forskellig skærmstørrelse. Muligheden for valget roser lærer og tillidsrepræsentant Anders Riishøj: - Jeg vil gerne udtrykke stor ros til processen, hvor lærerne kunne vælge computerstørrelse med 12 skærm eller en lidt større med 14 skærm, alt efter hvor meget mobiliteten betyder for den enkelte. Det gav en god følelse af medbestemmelse. Men det som lærerne især er glade for, er ikke de teknisk gode computere, eller valget mellem en stor eller mindre, men det faktum, at hver lærer eller pædagog har fået hver sin egen personlige bærbare computer. - Det betyder meget, at alle her på skolen nu har fået hver sin egen personlige computer af høj kvalitet, og selv om der i korte perioder er udfald på netværket, så oplever vi stor tilfredshed med de nye computere, fortæller lærer og tillidsrepræsentant Anders Riishøj. - Det betyder meget, at alle her på skolen nu har fået hver sin egen personlige computer af høj kvalitet, siger TR Anders Rishøj. 12 SKOLEN

13 Århus Lærerforening Kammerherre Lindberg Aarhuskolonien Ahl tilbyder elever fra folkeskoler i Aarhus et ferieophold i rekreative omgivelser. For lederen Henning Lindberg handler det først og fremmest om at give børn et uforglemmeligt sommerophold og måske en ny start Af Martin Bundorph Lauritzen - Glem alt om bylivet i Aarhus. I giver jeres liv til de her børn i 14 dage. Sådan indleder Henning Lindberg ofte samtalerne med nye medarbejdere, der har meldt sig til en sommertjans på Aarhuskolonien Ahl Strand ved Ebeltoft. Om et års tid har han selv med et kæmpe engagement givet aarhusianske børn med behov for et tiltrængt ferieophold 50 somre af sit eget liv. Henning - i den daglige jargon på Ahl kaldet Kammerherre Lindberg - gæstede første gang de sorthvide træbygninger i 1965 som skoleelev. Broderen var bevilget et ophold, og Henning fik lov at komme med for at give lidt familiær opbakning. - Dengang kunne man komme igen de følgende år, så jeg fortsatte til og med 10. klasse, fortæller Henning, der herefter blev ungarbejder på kolonien. En af medarbejderne på stedet mente, at den energiske unge medarbejder var den fødte lærer. Hvorfor ikke?, tænkte Henning, som dog manglede den nødvendige realeksamen. En kolonibestyrer har mange roller. I Henning Lindbergs lederskab hænger der fx helt naturligt en lægekittel. Kørekort til bil og skole på samme tid Skoleinspektøren på den daværende Nørre Boulevard Skole stirrede en ekstra gang, da en tidligere elev stod foran ham på kontoret. Denne gang for at bede om at gå i skole igen! Det var ikke tidligere sket, men inspektøren gav efter, hvis Henning kunne starte skolegangen i løbet af en halv time. - Jeg fik derfor som attenårig min realeksamen samtidig med et kørekort, fortæller Henning, der hurtigt fandt ud af, at han havde truffet et rigtigt valg. Han var fra 1980 til 2005 ansat på Hasselager Skole og konstaterer spontant: - Jeg har været umanerligt glad for at være lærer. Mange aarhuselever kender Henning som overlærer i skolestuen i Den Gamle By, hvor han har sit nuværende job på Skoletjenesten. Et tilskud overskud I 1985 blev Henning den daglige leder af det, der for ham er et helt unikt sted for de børn, som trænger til fred fra hverdagen. Han bemærker, at familien hjemme også kan have gavn af det: - En enlig mor til seks fik et år to børn med på sommerlejr. Nu kan vi rigtig hygge os derhjemme, sagde hun glædestrålende. Aarhuskolonien har gennemt tiden formået at spejle landets skiftende sociale Fakta: Det første kolonihold på Ahl blev til på initiativ fra Århus Lærerforening (og Århus Lærerindeforening) i I 1985 afgav foreningen driften af Aarhuskolonien til Ahl Fonden. Læs mere: Henning Lindberg sammen med næstformand Dorthe Ryom Fisker, der repræsenterer Århus Lærerforening i Ahl Fondens bestyrelse. og sundhedsmæssige udfordringer: Fysisk svage børn i 1930 erne, børn fra usunde boliger i Aarhus i 1960 erne og flygtningeog indvandrerbørn i 1970 erne. I dag kommer en mere blandet flok, hvoraf mange har brug for og også får en ny start. - De fleste børn i dag følges jo ad i den samme flok fra vuggestue, børnehave og skole. Her kommer de som et uskrevet blad, og de kan som regel tage herfra med overskud, forklarer Henning. Fremtidsplanerne går på, at Aarhuskolonien skal tilbyde ophold i august, inden skolerne starter op for børn med særlige behov: - Det kan være syns- eller hørehæmmede eller fx børn med diabetes, som kræver en særlig opmærksomhed og nogle hensyn, som det kan være svært altid at honorere i skolen, siger Henning. SKOLEN

14 Århus Lærerforening Lærernes kampe kampen Danmarks Lærerforening udgiver i samarbejde med Gyldendal en gratis bog i anledning af 200-året for skoleanordningerne, som gav alle børn ret til undervisning. En fornøjelse at læse, lyder det fra en af sværvægterne fra den aarhusianske del af lærernes organisation Af Martin Bundorph Lauritzen I bogen Lærernes kampe kampen for skolen fortæller tidligere redaktør på Folkeskolen Thorkild Thejsen om de seneste godt 50 års lærerkampe. I bogen beretter lærere om visioner og engagement, om sejre og nederlag. Thorkild Thejsen har talt med over 150 skolefolk, interviewet tidligere og nuværende ministre, politikere og chefer i KL og tillidsvalgte og ansatte i DLF. Lærerforeningen har givet ham uhindret adgang til alle arkiver, notater og referater. Duften fra bageriet Kai Frederiksen var medlem af ÅLF s styrelse fra 1978, næstformand samme sted fra 1983 til 1992 og medlem af hovedstyrelsen i DLF fra Han siger om bogen: Et anonymt brev Bogen Lærernes kampe kampen for skolen tager også en afstikker til Århus Lærerforening i 1980 erne. Det mangeårige medlem af styrelsen Jørn Kokkendorff supplerer her med nogle vigtige begivenheder, som han var tæt på Af Jørn Kokkendorff Jørn Kokkendorff var medlem af styrelsen i ÅLF fra 1994 til 2014 og inden da i en årrække TR. Thorkild Thejsen beskriver kampene internt i foreningen og i forhold til regering og KL i perioden fra 1960, hvor undervisningsvejledningen Den Blå Betænkning banede vejen for pædagogisk nytænkning i kølvandet på 1958-loven og frem til lærerlockouten i Med Den Blå Betænkning startede en udvikling væk fra terpeskolen og udenadslære og frem mod den skole, vi kender i dag. Det var en pædagogisk revolution, som nok skabte en del usikkerhed og vrede blandt en del af de ældre lærere på det tidspunkt, men som var til stor inspiration for rigtig mange - ikke mindst yngre lærere. Tjenestemænd nedlagde arbejdet Også på det organisatoriske plan kom der en form for oprør fra de yngre lærere. Danmarks Lærerforening var på det tidspunkt mest af alt en faglig klub for tjenestemandsansatte lærere. Men nogle unge lærere ønskede sig en reel fagforening. I 1965 dannede nogle af dem SYL, Sammenslutningen af Yngre Lærere, med et meget enkelt program: højere begyndelseslønninger, mulighed for overenskomstansættelse (og dermed strejkeret) og en omlægning af foreningens struktur. Ved valget til DLF s hovedstyrelse i 1968 stillede tre af dem op, og de blev alle valgt. Den ene var Birgit Darr, lærer i Aarhus. Hun blev senere den første skoleinspektør på Ellekærskolen, formand for Danmarks Skolelederforening og endnu senere skoledirektør i Aarhus. De tre var meget aktive i forbindelse med forhandlinger om en ny lønaftale, som endte med at fjerne de tre nederste løntrin, hvilket betød en noget højere begyndelsesløn for lærere. I 1973 indtraf noget helt nyt. Lærerne strejkede. Tjenestemænd strejker ikke, og det var heller ikke fra foreningens top, strejken blev iværksat. Men økonomiminister Per Hækkerup havde i TV-avisen den 21. marts bekendtgjort, at lærerne fremover skulle undervise 30 lektioner om ugen i stedet for 27. Til gengæld skulle lektionerne kun være på 45 minutter mod 50 minutter indtil da. Det fandt lærerne sig ikke i, og fredag den 23. marts nedlagde pæne, samvittighedsfulde tjenestemænd arbejdet rundtomkring i hele landet. Kommunistforskrækkelse I 1980 kom der for første gang en politisk venstreorienteret opposition i foreningens ledelse. Find fem fejl hed overskriften over et billede af den nyvalgte hovedstyrelse i DLF i tidsskriftet Unge Pædagoger. Den ene af de fem var Mogens Sparrested fra Aarhus. 14 SKOLEN

15 Århus Lærerforening for skolen - Når man som jeg har været engageret i DLF siden midten af 1970 erne, kan det ikke være andet end en fornøjelse at læse denne bog, der gengiver begivenhederne, så jeg oplever duften fra bageriet i kroppen igen. Den er minutiøs og samtidig bred i sin beskrivelse, så hverken detaljer eller overblik går tabt. Den kan netop på grund af den alsidige udformning og tilgang læses af alle. Personligt engagement i foreningen forudsættes ikke. Faktisk er det ganske imponerende, at det er lykkes forfatteren Kai Frederiksen var næstformand i Århus Lærerforening fra 1983 til >> at sammenfatte og dokumentere, til og med lockouten i 2013, de ofte meget komplekse og ind imellem dramatiske begivenheder i en så overskuelig form. Det er efter min mening historieskrivning på højt plan, som bidrager væsentligt til at forstå nogle af de faktorer i fortiden, der konstituerer vilkårene for og indholdet i lærerarbejdet i dag. Lærernes kampe kampen for skolen kan downloades som e-bog på og rekvireres som printbog ved henvendelse til Gyldendal Uddannelse på tlf , Der var i foreningens top i slutningen af halvfjerdserne en udbredt frygt for en politisering af foreningen - kommunistforskrækkelse er nok ikke et helt forkert ord. Det er nok en del af forklaringen på den sælsomme måde Martin Rømer blev formand for Århus Lærerforening på. Advarsel mod Rømer og Mortag Jeg var i 1978 kollega med Martin Rømer på Elsted Skole. Han genopstillede ved valget til styrelsen i ÅLF på generalforsamlingen i december måned. I løbet af efteråret dukkede der et brev op på alle skoler med anbefalinger af nogle kandidater og advarsler mod andre. - Risikoen for at ukontrollable kræfter (partipolitiske) overtager ÅLF er stigende, stod der. Jeg husker, at Martin Rømer og Karl Heinz Mortag var blandt dem, der blev advaret imod. Brevet var anonymt. I tiden op til generalforsamlingen orienterede Martin Rømer og tillidsrepræsentanten Jens Nygaard os i frokostpausen om, hvor langt de var i opklaringen af, hvem der stod bag. Til sidst stod det klart, hvem det var, men beviset manglede. Styrelsen afsat Generalforsamlingen startede klokken 16 i Rundhøjhallen. Det anonyme brev fyldte meget. Rigtig meget. Omkring klokken gik en kollega til den siddende formand, Leif Willer Rasmussen, på talerstolen og fortalte, at han havde deltaget i et møde med formanden og næsten hele styrelsen, hvor brevet blev fremlagt, og de blev orienteret om, at det ville blive sendt til betroede kolleger på alle byens skoler. Styrelsen blev afsat, og på en ekstraordinær generalforsamling i februar blev Martin Rømer valgt som formand for ÅLF. I 1984 blev han valgt som formand for Danmarks Lærerforening i et kampvalg imod den siddende næstformand. På anbefaling fra venstrefløjen i foreningen men også af skoledirektøren i Aarhus, Birgit Darr, der beskrev ham som seriøs og dygtig - man kunne stole på ham. I 1990 fik undervisningsminister Bertel Haarder afskaffet lærerrådet og indført skolebestyrelser. Som en sidegevinst for DLF fik lærerne et aftalt TR-system. Inden da havde Martin Rømer chartret alle ledige fly Martin Rømer var en af de ukontrollable kræfter, som etablerede folk i Århus Lærerforening advarede imod. i Nordeuropa for at flyve TR ere til Belleacentret som en synlig protest mod ministerens planer. UFØ I 1993 kom den helt store omvæltning for lærerne: afskaffelse af tjenestemandsansættelse (og -pension) og en helt ny arbejdstidsaftale, UFØ-aftalen. Martin Rømer var sikker på, at tjenestemandsansættelsen var på vej ud og kunne se fordele ved, at lærernes arbejde blev synliggjort. Han valgte derfor at sætte sig i spidsen for katastrofen for at få indflydelse. En stor del af forhandlingerne foregik i hemmelighed med formanden for KL, Aarhus borgmester Thorkil Simonsen. Hovedstyrelsen kom sent ind i beslutningerne, og økonomiministeren skulle helst heller ikke vide noget. Han syntes at den skitserede pensionsordning var for dyr. Først med A-08 kom der en aftale, der respekterede lærernes professionelle dømmekraft. Den synes jeg i al beskedenhed, at jeg, sammen med daværende konsulent i ÅLF, Poul Keller Jensen, daværende formand Gordon Ørskov Madsen og resten af styrelsen, var meget aktive i forarbejdet til nogle år forinden. Den holdt til 31. juli i år. Og den historie kender I lige så godt som Thorkild Thejsen. SKOLEN

16 B Foredrag med Lone Kühlmann Onsdag den 12. november kl på Møllevangskolen I MEDGANG OG MEDGANG Lone Kühlmann er ud af en slægt af snarrådige mænd og især kvinder. I et splinternyt foredrag baseret på erindringsbogen af samme navn fortæller hun med sit velkendte vid om at vokse op i en kærlig, københavnsk familie med en mor der var telefonistinde ved KTAS og en far, der var smed ved Sporvejene. Det er også historien om en tid med stor social mobilitet. Som engageret ordstyrer har hun meget stor erfaring med såvel store politiske møder som mindre paneldebatter - om emner af en hver art. Hun er levende optaget af samfundet, samtiden og samlivet og i det hele taget livet! Lone Kühlmann er journalist, forfatter og professionel, humoristisk og provokerende foredragsholder. Herudover er hun er gift og mor til tre sønner. ÅLF byder på lagkage og kaffe. Da der er et begrænset antal pladser, er tilmelding nødvendig. Tilmeld dig via mail: senest onsdag den 5. november.

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

DLF for alle medlemmer

DLF for alle medlemmer DLF for alle medlemmer Øget fokus på de mindre medlemsgrupper Mit navn er Erik Cloyd Ebsen og jeg er kandidat til Hovedstyrelsen. Jeg er medlem af Aarhus Lærerforenings styrelse samt formand for Foreningen

Læs mere

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 21. november 13. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 11.15 15.00

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 21. november 13. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 11.15 15.00 Aarhus, den 26. november 2013 Mødereferat Møde: Styrelsesmøde Dato: 21. november 13 Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 11.15 15.00 Referent: Fraværende: Mødeleder: Forkortelser: DRF KE FP Jesper Weber Skorstengaard

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Hvornår skal vi i skole?

Hvornår skal vi i skole? Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Kandidater til bestyrelsen DET HANDLER OM DIN HVERDAG. 1. april 2014 31. marts 2016

Kandidater til bestyrelsen DET HANDLER OM DIN HVERDAG. 1. april 2014 31. marts 2016 Kandidater til bestyrelsen 1. april 2014 31. marts 2016 DET HANDLER OM DIN HVERDAG GENERALFORSAMLING ONSDAG DEN 12. MARTS KL. 17.30 TRE FALKE SKOLEN SØNDERJYLLANDS ALLÉ 4 2000 FREDERIKSBERG ANE SØEGAARD

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting

Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting Krigsomkostningerne ved lockouten har været meget store, lige nu er det en udfordring, siger KL s tidligere næstformand Erik Fabrin. Men på den

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 18 Nr. 2 Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 Ny strategi

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 16. maj 2013. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 09.00 12.45

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 16. maj 2013. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 09.00 12.45 Aarhus, den 22. maj 2013 Mødereferat Møde: Styrelsesmøde Dato: 16. maj 2013 Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 09.00 12.45 Referent: Fraværende: Mødeleder: Forkortelser: JWS Afbud fra AB og JHE FP Søren Aakjær

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema. Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: sctjorgensskole@roskilde.dk www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning. København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Informationsbrev nr. 1/15

Informationsbrev nr. 1/15 Informationsbrev nr. 1/15 Udsendt mandag den 26. januar 2015 Aalborg Lærerforening Kære medlem Aalborg Lærerforening vil gerne takke alle, der har fundet tid i en travl hverdag til at svare på vores udsendte

Læs mere

- et informationsbrev fra ledelsen.

- et informationsbrev fra ledelsen. MÆLKEVEJEN SOMMER 2014. - et informationsbrev fra ledelsen. Efter et dejligt og solrigt forår er det nu sommerferietid. Foråret har været en travl tid for både børn og voksne på skolen, så noget af det

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Hedensted har truffet et valg og går all in

Hedensted har truffet et valg og går all in Hedensted har truffet et valg og går all in Syv kompetencer er den røde tråd i Hedensted Kommunes bestræbelse på at gøre alle børn og unge i alderen 0-18 år klar til uddannelse og job, når de forlader

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet!

Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet! Grønvangskolen den 24.06.14 Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet! Sommerferien nærmer sig med hastige skridt. I år er det ikke blot et nyt skoleår, som afsluttes. Med den nye folkeskolereform

Læs mere

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox.

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox. Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid Juni 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

Vi havde også en dejlig arbejdsdag i lørdag og rigtigt mange arbejdsopgaver blev løst. Der er igen arbejdsdag på lørdag i næste uge.

Vi havde også en dejlig arbejdsdag i lørdag og rigtigt mange arbejdsopgaver blev løst. Der er igen arbejdsdag på lørdag i næste uge. Uge 38 Gjerrild-Bønnerup Friskole, Knud Albæks Vej 4, Gjerrild, 8500 Grenå Tlf.8638-4422, E-post: kontoret@gbfriskole.dk Hjemmeside: www.gbfriskole.dk SFO. 8638-4460 Aktuelt Endnu en uge er gået og det

Læs mere

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014.

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Sommerhilsen 2014 Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Alle skoleår har deres særpræg, sådan var det også i år: Skolen tog lidt

Læs mere

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse Om dig 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? a. Folkeskole 9. eller 10. klasse b. EFG/HG/Teknisk

Læs mere

Til Kredsstyrelsen. Referat: Hvidovre Lærerforening

Til Kredsstyrelsen. Referat: Hvidovre Lærerforening Hvidovre Lærerforening Danmarks Lærerforening kreds 14 Idrætsvej nr. 73, 2650 Hvidovre Tlf. 36 77 70 14 014@dlf.org dlfkreds14.dk Til Kredsstyrelsen 27. maj 2016 Referat af kredsstyrelsesmøde onsdag den

Læs mere

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 26. maj 2014. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 16.30 18.30

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 26. maj 2014. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 16.30 18.30 Aarhus, den 27. maj 2014 Mødereferat Møde: Styrelsesmøde Dato: 26. maj 2014 Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 16.30 18.30 Referent: DRF Fraværende:? Mødeleder: Forkortelser: FP Jesper Weber Skorstengaard JWS,

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 28. maj 2015. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 08.45 12.00

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 28. maj 2015. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 08.45 12.00 Aarhus, den 8. juni 2015 Mødereferat Møde: Styrelsesmøde Dato: 28. maj 2015 Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 08.45 12.00 Referent: DRF Fraværende: MH og JWS. RGA kom kl. 10.30 Mødeleder: Forkortelser: FP Jesper

Læs mere

NYHEDSBREV OG SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING JUNI 2014

NYHEDSBREV OG SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING JUNI 2014 NYHEDSBREV OG SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING JUNI 2014 Så er endnu et skoleår ved at være gået. Hvor blev det år lige af!!!! Det er fantastisk dejligt vejr, solen skinner og børnene hygger sig i skolegården.

Læs mere

Svag stigning i sygefraværet i januar måned

Svag stigning i sygefraværet i januar måned Børn og Unge Nyt nyhedsbrev til medarbejdere i Børn og Unge I dette nummer: Se kollegers læringsstils-materialer Rådmand mødte 40 års-jubilarer Småbørnsforældre: Derfor vælger vi Dagplejen Dans er også

Læs mere

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole Case: Ledelsesmøde på Kornager Skole Jørgen Søndergaard, Forskningsleder, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K, E-mail: js@sfi.dk September 2016 Casen

Læs mere

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne)

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne) Kære forældre Er det ikke bare en herlig tid med lyse morgener, fuglefløjt og varme i vejret? selv om vinteren måske ikke har været så hård og lang; så er foråret vel altid ventet med længsel. På skolen

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 3. januar 2013. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 10.15 14.45

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 3. januar 2013. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 10.15 14.45 Aarhus, den 7. januar 2013 Mødereferat Møde: Styrelsesmøde Dato: 3. januar 2013 Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 10.15 14.45 Referent: Fraværende: Mødeleder: Forkortelser: AB RGA FP Søren Aakjær SJA, Jesper

Læs mere

Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015

Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015 Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015 1 Kolofon Foto Stengård Skole, april 2014 Kirsten Haase Layout GPV Produktion Gladsaxe TSL 2 Indledning Gladsaxe Kommune, Skolelederforeningen

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2014

Bestyrelsens beretning 2014 Bestyrelsens beretning 2014 ved generalforsamling tirsdag 29. april 2014 Velkommen Først vil jeg gerne sige velkommen. Det er dejligt at se så mange er mødt op, jeg tænker det er fordi der er mange der

Læs mere

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 26. februar 2015. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 08.00 12.30

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 26. februar 2015. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 08.00 12.30 Aarhus, den 4. marts 2015 Mødereferat Møde: Styrelsesmøde Dato: 26. februar 2015 Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 08.00 12.30 Referent: AK punkt 1 7/CI punkt 8 12 Fraværende: Mødeleder: Forkortelser: DRF og

Læs mere

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale.

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale. 1. maj tale Mange tak for invitationen til at tale her i dag. Det er jo ikke hvert år, at vi lærere hives ind som ekstranummer ved 1. maj festerne. Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter

Læs mere

HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning

HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning www.blivhoert.kk.dk 15. januar 2014 HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning Det er en fastslået kendsgerning, at forudsætningen for en reforms succes er medinddragelse af det berørte personale. Det bliver

Læs mere

Bilag 4: Mailkorrespondance

Bilag 4: Mailkorrespondance Bilag 4: Mailkorrespondance 1. december 2014 kl. 13.12 Kære, Tak for at vil give dig tid til dette. Jeg har fået din mail fra XXXXXX, som jo er hjælper for mig. Jeg vedhæfter vores projektrapport i sin

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Referat ordinær generalforsamling på Friskolen City Odense, Buchwaldsgade 46, 5000 Odense C. Torsdag den 27. marts 2014 kl. 18:30

Referat ordinær generalforsamling på Friskolen City Odense, Buchwaldsgade 46, 5000 Odense C. Torsdag den 27. marts 2014 kl. 18:30 Odense, den 13. marts 2014 Kære Forældre- og Skolekreds ved FCO Referat ordinær generalforsamling på Friskolen City Odense, Buchwaldsgade 46, 5000 Odense C. Torsdag den 27. marts 2014 kl. 18:30 Dagsorden:

Læs mere

Naturfaglig dag. Nye elever 0.årgang

Naturfaglig dag. Nye elever 0.årgang Kære læser Du sidder med version 2.0 af det nyhedsbrev/yoyo jeg startede op for 1½ år siden. Det nye i YoYo en, er at arbejdet omkring indholdet er blevet delt ud på mange. Ledelse, personale, elever,

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet OM AT VÆRE MENTOR OM AT VÆRE MENTOR i Lær for Livet 1 MENTOR I LÆR FOR LIVET Lær for Livets mentorordning er en del af Lær for Livet, som er Egmont Fondens signaturprojekt. Målet med Lær for Livet er:

Læs mere

Skolelederen juni 2014... s. 2. Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6. Hilsen fra Skolebestyrelsen juni 2014... s. 7

Skolelederen juni 2014... s. 2. Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6. Hilsen fra Skolebestyrelsen juni 2014... s. 7 Indhold Skolelederen juni 2014... s. 2 Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6 Hilsen fra Skolebestyrelsen juni 2014... s. 7 Legepatruljen på tur på Vejle Idrætshøjskole 15. maj 2014 Skolenyt jul

Læs mere

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet OM AT VÆRE MENTOR i Lær for Livet I denne folder kan du læse om, hvad det vil sige at være mentor i Lær for Livet. Vi håber, at folderen besvarer dine spørgsmål, og at den giver dig lyst til at melde dig

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udarbejdet af: Jakob Vejlø, PPR Børne- og Ungerådgivningen Dato: 1-1-11 Sagsid.: Version nr.: 1 1 Indledning Børne- og Ungerådgivningen

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe.

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe. Formandens beregning i Revalideringsfaggruppen Generalforsamling 16.april 2015 i Odense 1. Velkommen til Generalforsamling i Revalideringsfaggruppen 2015 Mit navn er Hanne Poulsen. Som faggruppeformand

Læs mere

Kragenyt august 2015 Indhold

Kragenyt august 2015 Indhold Kragenyt august 2015 Indhold Ny skoleledelse Ny Mælkebøtte Trafik husk det nu Lektiehjælp og faglig fordybelse år 2 Velkommen tilbage efter sommerferien. Vi udsender lidt udenfor nummer et mini Kragenyt,

Læs mere

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 20. februar Sted: ÅLF s mødelokale Kl.:

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 20. februar Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: Aarhus, den 24. februar 2014 Mødereferat Møde: Styrelsesmøde Dato: 20. februar 2014 Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 08.45 10.45 Referent: Fraværende: Mødeleder: Forkortelser: DRF AB (barselsorlov), AK, JK

Læs mere

2 3 Når en lang skoledag føles kort

2 3 Når en lang skoledag føles kort 2 3 Når en lang skoledag føles kort Helle Møller Ni e l s e n Sk o l e i n s p e k t ø r, Hem Sk o l e Tid er ikke bare tid Helhedsskolen handler ikke kun om struktur og mere tid, men det er en vigtig

Læs mere

SUND SKOLE Jesper Carls 2010 1

SUND SKOLE Jesper Carls 2010 1 SUND SKOLE Jesper Carls 2010 1 Indholdsfortegnelse En sund skole. side 3 Sund krop... side 5 Sund kost... side 7 Daglig motion side 7 Sund medarbejder.. side 9 Økonomi side 10 2 EN SUND SKOLE Hvorfor et

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 5. marts 2015. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 12.00 14.00

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 5. marts 2015. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 12.00 14.00 Aarhus, den 10. marts 2015 Mødereferat Møde: Styrelsesmøde Dato: 5. marts 2015 Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 12.00 14.00 Referent: Fraværende: Mødeleder: Forkortelser: EE DRF FP Jesper Skorstengaard JWS,

Læs mere

Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156

Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156 Når viden skaber resultater --- Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156 Det Fælles Ansvar II Case-rapport August 2008 Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

DTLAa Kommunale dagtilbudsledere i Aarhus

DTLAa Kommunale dagtilbudsledere i Aarhus Referat af bestyrelsesmøde Onsdag den 7. Januar 2015 Klokken 13.00-16.00 Høgevej 25 B Hos Claus 1. Nyt fra Formanden: Kristine er inviteret til møde omkring indkøbsaftaler sammen med Stefan fra Skolelederforeningen.

Læs mere

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Så er der gået et godt stykke tid siden jeg forlod Danmark efter en dejlig lang sommer hjemme. Tiden flyver og jeg kan ikke forstå hvor dagene bliver af. Jeg ved,

Læs mere

TILLIDS- REPRÆSENTANT

TILLIDS- REPRÆSENTANT TILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en

Læs mere

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 13. august Sted: ÅLF s mødelokale Kl.:

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 13. august Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: Aarhus, den 24. august 2015 Mødereferat Møde: Styrelsesmøde Dato: 13. august 2015 Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 08.45 12.00 Referent: Fraværende: Mødeleder: Forkortelser: DRF Ingen FP Jesper Skorstengaard

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016 Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status

Læs mere

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne. Baggesenskolen skoleåret 2014/2015 Kære forældre og elever på Baggesenskolen Sommeren er så småt begyndt at indfinde sig, og afgangselevernes sidste skoledag nærmer sig. Dette betyder at et skoleår går

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Positiv psykologi og lederskab

Positiv psykologi og lederskab Positiv psykologi og lederskab Trivsel, arbejdsglæde og bedre præstationer Positiv psykologi skyller i disse år ind over landet. Den lærende organisation, systemisk tænkning, Neuro Linqvistisk Programmering,

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid

Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid Af Orla Nielsen i samtale med Lena Isager I flere klasser på Beder skole støtter forældrene op om skole-hjemsamarbejdet og deltager i traditionsrige

Læs mere

Nyhedsbrev 24.5.13 Årgang 8 nr. 5. Nyhedsbrevet. Ekstraordinær generalforsamling. Tirsdag den 11. juni kl. 15.30. Kontingentnedsættelse!

Nyhedsbrev 24.5.13 Årgang 8 nr. 5. Nyhedsbrevet. Ekstraordinær generalforsamling. Tirsdag den 11. juni kl. 15.30. Kontingentnedsættelse! Årgang 8 nr. 5 Nu er der gået en måned siden konflikten sluttede med et lovovergreb. Jeg kan mærke, at jeg stadig er meget vred over den måde KL (kommunen) og regeringen har handlet på. Vi var til kongres

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie.

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie. NYT August 2015 Velkommen tilbage fra sommerferie. Hækken er klippet, vinduerne pudset og solen skinner. Det er dejligt at komme tilbage fra ferien og se så mange glade, friske og veloplagte elever. Flere

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere