Evaluering af Aftale om kompetenceudvikling 2002

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af Aftale om kompetenceudvikling 2002"

Transkript

1 Evaluering af Aftale om kompetenceudvikling 2002 Udarbejdet af OPUS Personaleudvikling A/S for KL & KTO November 2004

2 1 Indholdsfortegnelse Indledning Kort om de to undersøgelser side 2 Konklusioner og resultater Hovedkonklusioner side 4 Den kvantitative - de samlede svar side 7 Forskelle mellem ledere og medarbejdere side 12 Forskelle mellem sektorområder side 16 Den kvalitative undersøgelse side 18 Bilag Bilag 1: Resultater fra den kvantitative undersøgelse side 24 Bilag 2: Liste over deltagende kommuner side 27

3 2 Indledning OPUS Personaleudvikling A/S har i perioden august til oktober 2004 gennemført en kvantitativ og en kvalitativ evaluering af aftalen om kompetenceudvikling. Denne rapport indeholder resultater og konklusioner fra de to undersøgelser. Undersøgelserne er gennemført for KL og KTO, der med evalueringen ønskede at få indsigt i den konkrete anvendelse af den aftale om kompetenceudvikling der blev indgået ved OK02 med henblik på at opsamle erfaringer til brug ved næste overenskomstfornyelse. Et andet formål var at få belyst hvilke faktorer, der påvirker arbejdet med implementeringen af aftalen. Med dette udgangspunkt har den kvantitative undersøgelse koncentreret sig om at give svar på brugen og udbredelsen af udviklingsmål - og planer, som er aftalens konkrete arbejdspladsrettede værktøj. Mens den kvalitative undersøgelse har haft fokus på at indfange tendenser om hvordan, der arbejdes med kompetenceudvikling på arbejdspladserne. De to undersøgelser supplerer hinanden, og resultaterne er derfor samlet i en fælles rapport. Delkonklusioner er trukket frem, hvor det er vurderet relevant, og resultaterne fra den kvantitative undersøgelse kan læses i bilag 1. Det er ikke muligt at sammenligne resultaterne fra denne evaluering med resultaterne fra evalueringen af den tidligere aftale om efteruddannelse og kompetenceudvikling. Både fordi de to aftaler adskiller sig fra hinanden ved at aftalen om kompetenceudvikling er rettet direkte mod arbejdspladserne, hvorimod den tidligere aftale var rettet mod hovedudvalgenes arbejde, og fordi de to evalueringer er forskellige både med hensyn til design, målgruppe og det primære indholdsmæssige fokus. Kort om de to undersøgelser Den kvantitative undersøgelse I den kvantitative undersøgelse er i alt 418 ledere og medarbejdere fra kommunale arbejdspladser fra hele landet interviewet. Arbejdspladserne fordeler sig mellem skoler, børnepasning (daginstitutioner og dagplejer), ældrepleje, administrative centrale forvaltningsenheder, teknik og service (vejvæsen, brandvæsen, entreprenørafdelinger o. lign.) samt andre arbejdspladser, herunder bl.a. biblioteker, køkkener, tandplejer og bofællesskaber. Der er brugt en stram spørgeguide med lukkede udfaldsrum. Fordelingen af respondenter på sektorer kan ses i bilag 1, spørgsmål 1. Kommunerne er udvalgt, så der er sikret en geografisk og størrelsesmæssig jævn fordeling. Udvælgelsen af arbejdspladser er sket via en henvendelse til kommunernes personaleansvarlige, som blev bedt om at

4 3 udpege 6-10 arbejdspladser i kommunen jævnt fordelt på forskellige sektorområder. I alt 80 kommuner blev kontaktet. I mange tilfælde tog den personaleansvarlige kontakt til arbejdspladserne, før kontakten blev sendt videre til OPUS. Efterfølgende fik de udvalgte arbejdspladser en mail, hvori de blev orienteret om undersøgelsen og opfordret til at melde tilbage med et telefonnummer til arbejdspladsen. I de tilfælde, hvor OPUS ikke modtog mailadresse, blev arbejdspladserne ringet op og orienteret om undersøgelsen i forbindelse med interviewet. Det gav i alt godt 500 kontakter. De deltagende kommuner kan ses i bilag 2. Den valgte fremgangsmåde har betydet, at de udvalgte medarbejderrespondenter i mange tilfælde har været en tillidsrepræsentant, og i mange af tilfældene blev de udpeget af lederen. Desuden er det vores indtryk, at de personaleansvarlige, der skulle udpege arbejdspladserne har været meget omhyggelige, og lagt vægt på at udvælge arbejdspladser med erfaringer med kompetenceudvikling. Den valgte fremgangsmåde betyder også, at der er en overrepræsentation af ledere i forhold til antallet af medarbejdere. (53% ledere og 47% medarbejdere). Ledernes og medarbejdernes svar er bearbejdet hver for sig, og det viser, at der er stor overensstemmelse mellem ledernes og medarbejdernes svar. Generelt er det i den kvantitative undersøgelse forsøgt at spørge ind til respondenternes personlige mål for udvikling. Det er dog vores indtryk, at de adspurgte har haft svært ved at adskille personlige mål fra arbejdspladsens mål. Begrebet udviklingsmål betyder angiveligvis noget meget forskelligt for den enkelte. Den kvalitative undersøgelse I den kvalitative del af evalueringen er gennemført i alt 7 fokusgruppeinterview i forskellige kommuner med deltagelse af et bredt spekter af ledere og medarbejdere fra arbejdspladsen. Der er gennemført fokusgruppeinterview på to daginstitutioner, et plejecenter, en arbejdsmarkedsafdeling, en skole, en miljøafdeling fra forskellige kommuner samt en tværgående sammensat gruppe fra en mindre kommune. Resultaterne herfra kan derfor alene tages som pejlemærker og ikke bastante konklusioner. Ved udvælgelsen af arbejdspladser til fokusgruppeinterviewene er der prioriteret at vælge arbejdspladser fra forskellige sektorområder frem for udvælgelse på baggrund af størrelse og graden af tværfaglighed. Udvælgelsen af arbejdspladserne er sket ved kontakt til relevante netværkspersoner i henholdsvis KL og KTO regi med god kontakt til kommunale arbejdspladser. Derved er der lagt vægt på at finde arbejdspladser med forskellige gode erfaringer med kompetenceudvikling, men som

5 4 ikke nødvendigvis er i front. Der er brugt en spørgeguide med åbne udfaldsrum. Konklusioner og resultater I det efterfølgende gennemgås først hovedkonklusioner fra den samlede undersøgelse, herefter resultater fra henholdsvis den kvantitative og den kvalitative undersøgelse. Aftalen har påvirket udviklingen på arbejdspladserne Kompetenceudvikling er kommet til at fylde meget på de kommunale arbejdspladser gennem den seneste overenskomstperiode. Ledere og medarbejdere har langt hen ad vejen en fælles opfattelse af, hvad kompetenceudvikling handler om, og der er stor interesse for at drøfte og lyst til arbejde med kompetenceudvikling. Selvom der ikke kan påvises en entydig sammenhæng mellem aftalen om kompetenceudvikling og det øgede aktivitetsniveau i forhold til kompetenceudvikling, er der ingen tvivl om, at arbejdspladserne har hørt og forstået aftalens budskab, og har taget pejling af det. Aftalens form med den tydelige adressering til den enkelte arbejdsplads er faldet i god jord, blandet andet fordi den harmonerer med den øgede decentralisering og arbejdspladsernes lyst til at ville selv. 65% af de adspurgte ledere og medarbejdere angiver, at de kender aftalen om kompetenceudvikling, hvilket må anses at være succesfuldt for en forholdsvis ny aftale. Udviklingsmål er et brugbart redskab Der foregår masser af kompetenceudvikling på de kommunale arbejdspladser. På trods af stramme budgetter og en travl hverdag afsættes der tid og resurser til både interne og eksterne udviklingsaktiviteter. Både ledere og medarbejdere har gennem de seneste to år deltaget i en række forskellige udviklingsaktiviteter, herunder især nye opgaver, faglige sparring og deltagelse i interne og eksterne kurser og efteruddannelsesaktiviteter. Og for 2/3-deles vedkommende er der på forhånd formuleret konkrete mål for deltagelsen. Aftalen om kompetenceudvikling introducerer ( 5) værktøjet udviklingsmål. Der lægges op til en lineær proces, som afsluttes med at der i dialog mellem leder og medarbejder opstilles udviklingsmål for den enkelte medarbejder, eller for grupper af medarbejdere. Evalueringen viser, at udviklingsmål bliver flittigt brugt på de kommunale arbejdspladser, men at processen langt fra forløber linært. Det kan bl.a. konstateres, at omkring halvdelen af de aftalte udviklingsmål- og planer, ikke opstilles i forbindelse med en udviklingssamtale. Mange aftales ad hoc, ligesom der sker løbende justeringer.

6 5 Udviklingsmål dækker et bredt spekter af aktiviteter. De er som oftest ikke særlig konkrete, men snarere en underliggende strøm, som formodentlig fører én i retning af det, man forestiller sig. Når udviklingsmål er meget konkrete, har de et kort sigte, og relaterer sig tæt til en umiddelbar opgave eller udfordring. Fokus på faglighed Ledere og medarbejdere på de kommunale arbejdspladser har en høj grad af ansvarlighed for deres arbejde, og er meget optagede af hvordan de kan blive bedre til at udføre deres job. Kompetenceudvikling på arbejdspladserne handler derfor meget om at forbedre den nuværende praksis, primært gennem en øget faglighed. Fokus på faglighed kommer også til udtryk ved, at ledere og medarbejdere oplever, at der er tæt sammenhæng mellem egne udviklingsmål og arbejdspladsens mål. Det kunne tyde på, at ledere og medarbejdere først og fremmest tænker på, hvad der gavner arbejdspladsen frem for hvad der gavner deres egen karriere. Det kan også tolkes som en loyalitet, der handler om at ledere og medarbejdere langt hen ad vejen sætter lighedstegn mellem arbejdspladsens udvikling og egen karriere. En betragtning om, at hvad der er godt for arbejdspladsen er godt for mig. Der er stor åbenhed om faglige udviklingsmål. Disse deles gerne med både ledere og kolleger på arbejdspladsen. Til gengæld er der stor blufærdighed om de udviklingsmål, der har mere personlig karakter, som f.eks. kommunikative og samarbejdsrelaterede kompetencer. Blufærdigheden eller manglen på åbenhed om de personlige mål og kompetencer gør, at mange ledere og medarbejdere stadig har til gode at få kompetencerne rigtigt i (sam)spil. Der er dog en bevægelse i gang - blandt andet foranlediget af en øget indførelse af teamorganisering - der nødvendiggør et tæt samspil mellem de strikt faglige kompetencer og de personlige og organisatoriske kompetencer. En bevægelse der fører til øget indsigt i hinandens kompetencer. Ledere og medarbejdere tager ansvar for egen udvikling. Langt de fleste (84%) mener, at de selv har ansvaret for opfølgningen på de aftalte mål. Et stykke vej endnu Aftalen om kompetenceudvikling lægger op til, at der på den enkelte arbejdsplads skal være en tæt sammenhæng mellem arbejdspladsens strategiske udvikling og udviklingen for den enkelte medarbejder. Selvom de fleste ledere og medarbejdere umiddelbart mener, at der er tæt sammenhæng mellem egne mål og arbejdspladsens mål, kan der stilles spørgsmålstegn ved, hvor tæt sammenhængen er. Mange af de mål der

7 6 arbejdes på at nå, er defineret af den enkelte selv, ligesom mange selv har lagt planen for, hvordan målet skal nås. 50% af lederne og 25% af medarbejdere angiver, at de selv har defineret mål for egen udvikling uden nærmeste leders medvirken. Det er et åbent spørgsmål, hvad der præcis ligger til grund for disse svar, men en forsigtig tolkning kunne være, at der er en grad af selvforvaltning på de kommunale arbejdspladser, især for ledernes vedkommende. Om denne form for selvforvaltning er hensigtsmæssig, vil formodentlig afhænge af mange ting, men det kræver en høj grad af ejerskab og fælles forståelse for de overordnede mål for arbejdspladsen/kommunen, hvis den røde tråd skal bevares. Generelt er det indtrykket, at de kommunale arbejdspladser ikke arbejder meget strategisk med kompetenceudvikling. Arbejdspladserne er mere reaktive end proaktive. Der reageres på krav ude fra, og man er kun i lille grad optaget af planlægning i forhold til fremtidige udfordringer. På den ene side er det naturligt, at der er politisk styring af kommunale institutioner. På den anden side må dette ikke forhindre nødvendig skuen fremad, f.eks. i forhold til rekrutteringsudfordringer. Forskellige vilkår og kulturer blandt andet inden for sektorområderne, spiller en stor rolle for, hvordan der arbejdes med kompetenceudvikling på den enkelte arbejdsplads. Undersøgelsen peger i retning af, at der er specifikke forskelle mellem sektorområderne, f.eks. at man på daginstitutionsområdet er langt fremme i forhold til en strategisk tilgang til arbejdet med kompetenceudvikling. Måske er arbejdsorganiseringen på dette område god i forhold til at skabe fælles mål og indsatser. Men datagrundlaget er ikke tilstrækkeligt til en præcis beskrivelse af forskellene. Udviklingsmål er god forretning Samlet kan det siges, at udviklingsmål på ingen måde er et fremmed begreb, hverken for ledere eller medarbejdere, og det også et begreb, der opleves nærværende og meningsfyldt. Både ledere og medarbejdere vil gerne have retning på deres udvikling. Ledere og medarbejdere mener, at udviklingsmål er vigtige, og de tror på, at udviklingsmål vil påvirke jobbene i fremtiden.

8 7 Den kvantitative undersøgelse de samlede svar Udviklingsmål er vigtige Medarbejdere og ledere på de kommunale arbejdspladser synes at udviklingsmål er vigtige. 90% af de adspurgte ledere og medarbejdere finder, at udviklingsmål enten er meget vigtige (45%) eller har nogen betydning (45%). Tabel 1 Hvor vigtigt er det for dig, at der er aftalt mål for din udvikling? 45,3% svarer Det er meget vigtigt 44,8% svarer Det har nogen betydning 7,0% svarer Det har lille betydning 2,9% svarer Jeg synes ikke, det er vigtigt 0,0% svarer Det har jeg ingen mening om Hovedparten (knap 90%) tror også på, at udviklingsmål fremover vil være et redskab, der påvirker udformningen af jobbene på det kommunale arbejdsmarked. 54% tror, at udviklingsmål vil være en naturlig del af jobbet fremover, og 36% tror udviklingsmål vil påvirke jobbet fremover. Kun 2% mener, at udviklingsmål ikke vil påvirke jobbet fremover. Tabel 2 I hvor høj grad tror du, at dit job i fremtiden vil være påvirket af aftalte udviklingsmål? 53,5% svarer Jeg tror, udviklingsmål vil være en naturlig del af mit job i fremtiden 35,5% svarer Jeg tror, udviklingsmål vil påvirke mit job fremover 8,8% svarer Jeg tror, udviklingsmål kun i lille grad vil påvirke mit job fremover 2,2% svarer Jeg tror, ikke udviklingsmål vil påvirke mit job fremover God fornemmelse for retning Udviklingsmål er et redskab, der er ønsket på arbejdspladserne, og langt de fleste har en fornemmelse eller ved præcist i hvilken retning, de skal udvikle sig. 35% angiver, at de præcist ved, i hvilken retning de skal udvikle sig, og at de sammen med lederen har lavet en plan for, hvordan målet nås. 57% har en god fornemmelse af deres retning for udvikling. Der er 8%, der ikke oplever, at der er retning på deres udvikling, og 6,5% har ingen ide om, hvordan de skal udvikle sig. Retningen er for manges (60%) vedkommende fundet ved en drøftelse med lederen, mens 39% selv har fundet frem til udviklingsretningen uden nærmeste leders medvirken.

9 8 Tabel 3 I hvor høj grad oplever du, at der mål for din udvikling i det kommende år? 34,7% svarer Jeg ved præcist i hvilken retning, jeg skal udvikle mig Jeg ved det ikke præcist, men jeg har en god fornemmelse af min udviklingsretning 57,4% svarer 7,9% svarer Jeg oplever ikke, at der er mål for min udvikling Tabel 4 I hvor høj grad oplever du, at du selv har medvirket til at definere udviklingsmålene? 38,7% svarer Jeg har selv defineret mine mål for udvikling uden min leders medvirken 60,0% svarer Jeg har aftalt/fundet frem til målene sammen med min leder 1,3% svarer Min leder har fortalt mig, hvad jeg har behov for at udvikle Tabel 5 I hvor høj grad er der lavet en plan for, hvordan du når dine mål for udvikling? Jeg har sammen med min leder lavet konkret aftale om/plan for, hvilke aktiviteter, 35,5% svarer uddannelse mv. jeg skal deltage i 8,3% svarer Min leder har udvalgt/peget på nogle aktiviteter, som hun/han synes jeg skal deltage i 49,7% svarer Jeg har selv en ide om, hvad der skal til for at nå målene 6,5% svarer Jeg har ingen plan eller ideer til, hvordan målene nås Udviklingsmål aftales ikke kun i forbindelse med MUS Udviklingsmål aftales ikke nødvendigvis i forbindelse med en udviklingssamtale (hvilket heller ikke er forudsat i aftalen), selvom brugen af udviklingssamtaler er ret udbredt. 77% angiver, at de har deltaget i en samtale inden for de seneste 2 år. Af disse har 26% aftalt konkrete mål for udvikling og lavet en plan for, hvordan målet nås. Sammenholdes dette med, at 35% af alle adspurgte angiver, at de sammen med lederen har aftalt en plan for hvilke aktiviteter mv., de skal deltage i, betyder det, at godt halvdelen af de aftalte udviklingsplaner aftales i forbindelse med en udviklingssamtale. Undersøgelsen viser, at udviklingssamtalerne handler om at få drøftet retning for udviklingen uden nødvendigvis at få lavet konkrete planer. I 4/5 af udviklingssamtalerne aftales eller snakkes om mål for udvikling. Knapt en femtedel angiver, at de ikke fik aftalt konkrete mål for udvikling i forbindelse med udviklingssamtalen.

10 9 Tabel 6 Har du deltaget i medarbejderudviklingssamtale på din nuværende arbejdsplads inden for de sidste 2 år? 76,7% svarer Ja 22,1% svarer Nej 0,2% svarer Ved ikke 1,0% svarer Vi afholder ikke medarbejderudviklingssamtaler Tabel 7 Er der i forbindelse med samtalen aftalt et konkret mål for din udvikling? 25,7% svarer Ja, min leder og jeg har aftalt konkrete mål for min udvikling og lavet en plan for, hvordan målet nås 26,6% svarer Ja, min leder og jeg har aftalt konkrete mål for min udvikling, men vi har ikke lavet en aftale om, hvordan målet nås 29,7% svarer Vi fik snakket om, hvad jeg har behov for at udvikle, men en konkret aftale om udviklingsmål nåede vi ikke 18,0% svarer Nej, vi fik ikke aftalt konkrete mål for udvikling Stor åbenhed om udviklingsmål Der er tilsyneladende stor åbenhed på arbejdspladserne om den enkeltes udviklingsmål. 53% angiver, at udover dem selv og lederen, så er udviklingsmålene kendt af andre medarbejdere på arbejdspladsen. I 33% af tilfældene er udviklingsmålene kun kendt af medarbejderen og lederen. For 3% vedkommende er, tillidsrepræsentanten, foruden lederen og medarbejderen, også orienteret om de aftalte udviklingsmål. Vi ved ikke, hvad der gemmer sig bag kendt af. Om det betyder, at målene er nævnt eller drøftet med andre. Heller ikke hvor mange det drejer sig om, eller om det skyldes, at der for manges vedkommende er tale om fælles mål for hele arbejdspladsen. Tabel 8 Hvem på arbejdspladsen kender dine aftalte mål for udvikling? 33,4% svarer Det er kun mig og min leder, der kender målene 52,7% svarer Målene er, foruden mig og min leder, kendt af andre medarbejdere på arbejdspladsen 3,4% svarer Foruden mig og min leder, er tillidsrepræsentanten orienteret om de aftalte mål 10,4% svarer Det er kun mig, der kender målene Høj grad af selvforvaltning Udviklingsmål og planer for hvordan målene nås er for manges vedkommende alene et anliggende for den enkelte. 39% angiver, at de selv har defineret mål for udvikling uden lederens medvirken, og 10% svarer yderligere, at det kun er dem selv, der kender de aftalte mål for udvik-

11 10 ling. Dette kan også tolkes som, at der er en vis selvforvaltning at spore blandt ledere og medarbejdere, eller at initiativet til udvikling i høj grad kommer fra de involverede selv. Godt halvdelen af de adspurgte svarer, at de selv har en ide om, hvad der skal til for at nå udviklingsmålene. Det er ikke muligt ud fra denne undersøgelse at sige noget mere præcist om, hvad forklaringerne på denne selvforvaltning kan være. Selvforvaltningen kan også være en konsekvens af en medinddragende kultur. Ledere og medarbejdere oplever i høj grad, at de selv medvirker til at definere deres mål for udvikling. Næsten 90% mener, at de selv har defineret målene, mens kun 1,3% angiver, at det er lederen, der har pålagt dem en retning. Høj grad af ansvarlighed Ledere og medarbejdere tager ansvar for deres egen udvikling. Hovedparten (84%) mener, at det er dem selv, der har ansvaret for opfølgning på aftalte udviklingsmål. Tabel 9 Hvem har hovedansvaret for opfølgningen på de aftalte udviklingsmål? 14,4% svarer Min leder 83,8% svarer Mig selv 0,0% svarer Tillidsrepræsentanten 1,8% svarer Andre Alle deltager i udviklingsaktiviteter Alle har inden for det seneste år deltaget i forskellige former for udviklingsaktiviteter. Hyppigst nævnes nye opgaver, interne og eksterne kurser samt faglig sparring med kolleger. 64% angiver, at der forud for deltagelsen i de forskellige udviklingsaktiviteter er aftalt et eller flere konkrete mål for deltagelsen. 30% svarer, at der ikke på forhånd var aftalt mål for udbyttet af en udviklingsaktivitet. Tabel 10

12 11 Hvilke af følgende aktiviteter har du inden for det seneste år deltaget i? 96,6% svarer Nye opgaver 95,0% svarer Faglig sparring med kolleger 85,2% svarer Interne kurser/efteruddannelse 77,5% svarer Eksterne kurser/efteruddannelse 36,1% svarer Sidemandsoplæring 6,5% svarer Jobbytte 74,2% svarer Team - eller projektarbejde 63,9% svarer Faglige miljøer/erfa-grupper 7,2% svarer Turnus 48,6% svarer Supervision/coaching 9,8% svarer Andet 0,0% svarer Har ikke deltaget i udviklingsaktiviteter Tabel 11 Forud for deltagelsen i de ovennævnte aktiviteter var der på forhånd aftalt, eller på anden måde formuleret, et eller flere konkrete mål for deltagelsen? 64,3% svarer ja 30,4% svarer Nej 5,3% svarer Ved ikke Sammenhæng mellem egne og arbejdspladsens mål Hovedparten (74%) kender målene for den samlede arbejdsplads, og langt de fleste (96%) synes, at der er tæt eller nogen sammenhæng mellem arbejdspladsens mål og den enkeltes udviklingsmål. Vi har en formodning om, at kender dækker meget bredt, og at det ikke nødvendigvis betyder, at de konkret kan gengive målene, men ved i store træk, hvad de handler om. Tabel 12 I hvilken grad har du kendskab til målene for din arbejdsplads? 73,8% svarer Jeg kender målene for min arbejdsplads 18,3% svarer Jeg kender nogle af målene for min arbejdsplads 5,5% svarer Jeg ved, der er mål, men jeg kan ikke huske dem 1,4% svarer Jeg kender ikke målene for min arbejdsplads 1,0% svarer Vi har ikke mål på min arbejdsplads Tabel 13 I hvor høj grad synes du, der er sammenhæng mellem dine mål for udvikling og kravene til arbejdspladsen 56,9% svarer Der er tæt sammenhæng 39,0% svarer Der en nogen sammenhæng 1,8% svarer Der er ingen sammenhæng 2,3% svarer Det har jeg ingen mening om Mange har hørt om aftalen om kompetenceudvikling

13 12 66% af de adspurgte har hørt om aftalen om kompetenceudvikling. Knap halvdelen har hørt om aftalen fra kommunen, 20 % fra lederen. 36% har hørt om aftalen fra fagforeningen, 14% fra tillidsrepræsentanten og 22% har hørt om aftalen andre steder fra. Tabel 14 Har du hørt om aftalen om kompetenceudvikling? 65,5% svarer Ja 34,5% svarer Nej Tabel 15 Hvorfra har du hørt om aftalen? 43,7% svarer Fra kommunen 35,9% svarer Fra min fagforening 14,1% svarer Fra tillidsrepræsentanten 20,4% svarer Min leder 21,5% svarer Andet Forskelle mellem ledere og medarbejdere Vi har kigget nærmere på, hvordan svarene på de forskellige spørgsmål fordeler sig mellem ledere og medarbejdere. Selvforvaltning er mere udbredt hos lederne Lederne har i højere grad end medarbejderne selvforvaltning i forhold til at definere mål for udvikling og udarbejde en plan for, hvordan målene nås. - 50% af lederne (ifht. 25% af medarbejderne) angiver, at de selv har defineret mål for udvikling uden lederens medvirken, og i 17 % af tilfældene er målene kun kendt af dem selv. - 57% af lederne (ifht. 41% af medarbejderne) angiver endvidere, at de selv har en ide om, hvordan målene nås. Tabel 16 - Ledernes svar: I hvor høj grad oplever du, at du selv har medvirket til at definere udviklingsmålene? 50,5% svarer Jeg har selv defineret mine mål for udvikling uden min leders medvirken 48,6% svarer Jeg har aftalt/fundet frem til målene sammen med min leder 1,0% svarer Min leder har fortalt mig, hvad jeg har behov for at udvikle Tabel 17 - Medarbejdernes svar: I hvor høj grad oplever du, at du selv har medvirket til at definere udviklingsmålene? 24,6% svarer Jeg har selv defineret mine mål for udvikling uden min leders medvirken 73,7% svarer Jeg har aftalt/fundet frem til målene sammen med min leder 1,7% svarer Min leder har fortalt mig, hvad jeg har behov for at udvikle

14 13 Tabel 18 - Ledernes svar: I hvor grad er der lavet en plan for, hvordan du når dine mål for udvikling? Jeg har sammen med min leder lavet konkret aftale om/plan for, hvilke aktiviteter, 27,9% svarer uddannelse mv. jeg skal deltage i 7,2% svarer Min leder har udvalgt/peget på nogle aktiviteter, som hun/han synes jeg skal deltage i 57,2% svarer Jeg har selv en ide om, hvad der skal til for at nå målene 7,7% svarer Jeg har ingen plan eller ideer til, hvordan målene nås Tabel 19 - Medarbejdernes svar: I hvor grad er der lavet en plan for, hvordan du når dine mål for udvikling? Jeg har sammen med min leder lavet konkret aftale om/plan for, hvilke aktiviteter, 44,4% svarer uddannelse mv. jeg skal deltage i 9,4% svarer Min leder har udvalgt/peget på nogle aktiviteter, som hun/han synes, jeg skal deltage i 41,1% svarer Jeg har selv en ide om, hvad der skal til for at nå målene 5,0% svarer Jeg har ingen plan eller ideer til, hvordan målene nås Mere åbenhed om medarbejdernes udviklingsmål Åbenheden om udviklingsmålene gælder især for medarbejderne. - 58% af medarbejderne (ifht 49% af lederne) angiver, at udviklingsmålene udover dem selv og lederen også er kendt af andre på arbejdspladsen. - 17% af lederne (ifht. 3% af medarbejderne) angiver, at målene kun er kendt af dem selv. Tabel 20 - Lederens svar: Hvem på arbejdspladsen kender dine aftalte mål for udvikling? 33,0% svarer Det er kun mig og min leder, der kender målene 48,5% svarer Målene er, foruden mig og min leder, kendt af andre medarbejdere på arbejdspladsen 1,5% svarer Foruden mig og min leder, er tillidsrepræsentanten orienteret om de aftalte mål 17,0% svarer Det er kun mig, der kender målene Tabel 21 - Medarbejdernes svar: Hvem på arbejdspladsen kender dine aftalte mål for udvikling? 33,5% svarer Det er kun mig og min leder, der kender målene 58,1% svarer Målene er, foruden mig og min leder, kendt af andre medarbejdere på arbejdspladsen 5,6% svarer Foruden mig og min leder, er tillidsrepræsentanten orienteret om de aftalte mål 2,8% svarer Det er kun mig, der kender målene Flere medarbejdere end ledere til MUS

15 14 Lidt flere medarbejdere end ledere har været til MUS (81% ifht. 73%). For medarbejdernes vedkommende endte flere samtaler med at være konkrete mht. til mål og planer, end tilfældet var for ledernes vedkommende (59% ifht. 46%). Tabel 22 - Ledernes svar: Har du deltaget i MUS på din nuværende arbejdsplads inden for de sidste 2 år? 73,1% svarer Ja 25,6% svarer Nej 0,0% svarer Ved ikke 1,4% svarer Vi afholder ikke medarbejderudviklingssamtaler Tabel 23 - Medarbejdernes svar: Har du deltaget i MUS på din nuværende arbejdsplads inden for de sidste 2 år? 81,1% svarer Ja 17,9% svarer Nej 0,5% svarer Ved ikke 0,5% svarer Vi afholder ikke medarbejderudviklingssamtaler Tabel 24 - Ledernes svar: Er der i forbindelse med samtalen aftalt et konkret mål for din udvikling? 22,2% svarer Ja, min leder og jeg har aftalt konkrete mål for min udvikling og lavet en plan for, hvordan målet nås 24,0% svarer Ja, min leder og jeg har aftalt konkrete mål for min udvikling, men vi har ikke lavet en aftale om, hvordan målet nås 29,3% svarer Vi fik snakket om, hvad jeg har behov for at udvikle, men en konkret aftale om udviklingsmål nåede vi ikke 24,6% svarer Nej, vi fik ikke aftalt konkrete mål for udvikling Tabel 25 - Medarbejdernes svar: Er der i forbindelse med samtalen aftalt et konkret mål for din udvikling? 29,6% svarer Ja, min leder og jeg har aftalt konkrete mål for min udvikling og lavet en plan for, hvordan målet nås 29,0% svarer Ja, min leder og jeg har aftalt konkrete mål for min udvikling, men vi har ikke lavet en aftale om, hvordan målet nås 30,3% svarer Vi fik snakket om, hvad jeg har behov for at udvikle, men en konkret aftale om udviklingsmål nåede vi ikke 11,1% svarer Nej, vi fik ikke aftalt konkrete mål for udvikling

16 15 Flere skeptikere blandt medarbejderne Det er især blandt medarbejderne, at skeptikerne i forhold til udviklingsmål og deres betydning er at finde. - Lidt flere medarbejdere end ledere oplever, at der ikke er mål for deres udvikling (9% ifht. 7%). - Lidt flere medarbejdere end ledere mener, at udviklingsmål ikke er vigtige, eller at de kun har lille betydning (13% ifht. 7%). - Lidt flere medarbejdere end lederne tror, at udviklingsmål kun vil få lille eller ingen betydning for deres job fremover (15% ifht. 8%). Tabel 26 - Ledernes svar: I hvor høj grad oplever du, at der mål for din udvikling i det kommende år? 32,7% svarer Jeg ved præcist i hvilken retning, jeg skal udvikle mig Jeg ved det ikke præcist, men jeg har en god fornemmelse af min udviklingsretning 60,5% svarer 6,7% svarer Jeg oplever ikke, at der er mål for min udvikling Tabel 27 - Medarbejdernes svar: I hvor høj grad oplever du, at der mål for din udvikling i det kommende år? 37,6% svarer Jeg ved præcist i hvilken retning, jeg skal udvikle mig Jeg ved det ikke præcist, men jeg har en god fornemmelse af min udviklingsretning 53,3% svarer 9,1% svarer Jeg oplever ikke, at der er mål for min udvikling Tabel 28 - Ledernes svar: Hvor vigtigt er det for dig, at der er aftalt mål for din udvikling? 45,1% svarer Det er meget vigtigt 47,8% svarer Det har nogen betydning 5,0% svarer Det har lille betydning 2,3% svarer Jeg synes ikke, det er vigtigt Tabel 29 - Medarbejdernes svar: Hvor vigtigt er det for dig, at der er aftalt mål for din udvikling? 46,2% svarer Det er meget vigtigt 41,1% svarer Det har nogen betydning 9,1% svarer Det har lille betydning 3,6% svarer Jeg synes ikke, det er vigtigt Tabel 30 - Ledernes svar:

17 16 I hvor høj grad tror du, at dit job i fremtiden vil være påvirket af aftalte udviklingsmål? 57,8% svarer Jeg tror, udviklingsmål vil være en naturlig del af mit job i fremtiden 34,4% svarer Jeg tror, udviklingsmål vil påvirke mit job fremover 6,0% svarer Jeg tror, udviklingsmål kun i lille grad vil påvirke mit job fremover 1,8% svarer Jeg tror, ikke udviklingsmål vil påvirke mit job fremover Tabel 31 - Medarbejdernes svar: I hvor høj grad tror du, at dit job i fremtiden vil være påvirket af aftalte udviklingsmål? 49,2% svarer Jeg tror, udviklingsmål vil være en naturlig del af mit job i fremtiden 36,4% svarer Jeg tror, udviklingsmål vil påvirke mit job fremover 11,8% svarer Jeg tror, udviklingsmål kun i lille grad vil påvirke mit job fremover 2,6% svarer Jeg tror, ikke udviklingsmål vil påvirke mit job fremover Lidt flere ledere end medarbejdere har hørt om aftalen Flere ledere end medarbejdere har hørt om aftalen, og da mange af respondenterne var tillidsvalgte må det formodes, at tendensen er mindre blandt de menige medarbejdere. Tabel 32 - Ledernes svar: Har du hørt om aftalen om kompetenceudvikling? 69,2% svarer Ja 30,8% svarer Nej Tabel 33 - Medarbejdernes svar: Har du hørt om aftalen om kompetenceudvikling? 61,0% svarer Ja 38,0% svarer Nej Forskelle mellem sektorområderne Svarene fra sektorområderne er sammenlignet med de samlede svar, men resultaterne skal tages med forbehold, idet den kritiske masse inden for hvert sektorområde ikke er stor nok. Svarene antyder måske nogle kulturtræk i forhold til de forskellige sektorområder, som også påvirker brugen af udviklingsmål. Lidt mere selvforvaltning på skoleområdet Lidt flere ledere og medarbejdere på skoleområdet (40% ifht. 35%) angiver, at de præcist kender retning for udvikling end tilfældet er de samlede svar fra alle respondenter. Der er stor åbenhed om de aftalte udviklingsmål. 63% ifht. 53% angiver, at målene foruden dem selv og lederen er kendt af andre medarbejdere på arbejdspladsen. Til gengæld har flere (58% ifht. 50%) selv en ide om, hvad der skal til for at nå må-

18 17 lene, og (40% ifht. 39%) har også selv defineret mål uden lederens medvirken. Flere (84% ifht. 77%) har deltaget i MUS og heraf angiver 32% ifht. 26%, at der er aftalt både mål og plan, mens 34% ifht. 27% angiver, at der kun er aftalt mål. Det vil sige, at 66% angiver, at de i forbindelse med MUS har aftalt udviklingsmål. På børnepasningsområdet bruges udviklingsmål flittigt Børnepasningsområdet er den sektor, der tilsyneladende er kommet længst med hensyn til at arbejde strategisk med kompetenceudvikling, og udviklingsmål er i den forbindelse et redskab, der bruges flittigt. På børnepasningsområdet oplever flere (44% ifht. 35%), at de præcist ved i hvilken retning, de skal udvikle sig. Der er en smule større åbenhed omkring aftalte mål: 58% ifht. 53% angiver, at aftalte udviklingsmål foruden dem selv og lederen også er kendt af andre medarbejdere på arbejdspladen. Flere (54% ifht. 45%) synes, at udviklingsmål er vigtige. Og flere (80% ifht. 77%) har været til MUS. Flere (75% ifht. 64%) mener også, at der forud for deltagelsen i udviklingsaktiviteter er aftalt mål for deltagelsen. Og endelig tror flere (59% ifht. 54%), at udviklingsmål vil være en naturlig del af jobbene i fremtiden. Systematikken så småt på vej på ældreområdet Medarbejderne på ældreområdet ved det ikke præcist (26% ifht. 35%), men de har en god fornemmelse for deres udvikling (69% ifht. 57%). Men selvom målene ikke kendes præcist, så er planerne mere konkrete end for de samlede svar: 39% ifht. 35% angiver, at de har lavet konkret aftale om, hvilke udviklingsaktiviteter de skal deltage i. Lidt færre end gennemsnittet (66% ifht. 77%) har deltaget i MUS. Men til gengæld er samtalerne mere konkrete end for de samlede svars vedkommende: Flere angiver, at der i forbindelse med samtalen aftales konkrete mål og planer (39% ifht. 26%). Ikke én, men flere kulturer i centralforvaltningen Svarene fra arbejdspladserne i centralforvaltningen viser ikke nogen sammenhængende afvigelser i forhold til de samlede svar, udover at færre (58% ifht 74%) angiver, at de kender målene for den samlede arbejdsplads, og flere angiver, at de kun kender nogle af målene/ikke kan huske dem. Det kulturtræk, der måske kan drages er, at der i centralforvaltningen ikke er én men mange kulturer, der måske er forskellige indbyrdes, hvad angår blandt andet brugen af udviklingsmål. Udviklingsmål er mindre nærværende inden for de tekniske arbejdsområder Der er tilsyneladende flere skeptikere inden for teknik - og service sektoren. Der er relativt flere ledere og medarbejdere inden for de tekniske arbejdsområder end for alle arbejdsområderne, der ikketror på, at udviklingsmål vil udgøre en naturlig del af deres job fremover.

19 18 Færre (38% ifht. 57%) synes, der er tæt sammenhæng mellem arbejdspladsens udvikling og egne mål. Færre (33% ifht. 45%) synes at udviklingsmål er meget vigtige, og flere (11% ifht. 3%), synes, at udviklingsmål slet ikke er vigtige. Der er mindre grad af åbenhed. 45% ifht. 33% angiver, at det kun er dem selv og lederen, der kender de aftalte mål. Endelig er andelen, der angiver, at udviklingsmålene foruden dem selv og lederen også er kendt af tillidsrepræsentanten, større (11% ifht. 3%).

20 19 Den kvalitative undersøgelse Fokus i den kvalitative undersøgelse har været at indfange tendenser i forhold til måden at arbejde med kompetenceudvikling på, herunder at se på forskelle mellem forskellige typer af arbejdspladser og hvilke forhold der hæmmer og fremmer kompetenceudvikling. I den kvalitative del af evalueringen er gennemført i alt 7 fokusgruppeinterview med deltagelse af et bredt spekter af ledere og medarbejdere fra arbejdspladsen. Der er gennemført fokusgruppeinterview på to daginstitutioner, et plejecenter, en arbejdsmarkedsafdeling, en skole, en miljøafdeling fra forskellige kommuner samt en tværgående sammensat gruppe fra en mindre kommune. Masser af kompetenceudvikling Den kvalitative undersøgelse viser, at der er opmærksomhed og nysgerrighed overfor kompetenceudvikling, og at der generelt arbejdes med kompetenceudvikling på de arbejdspladser, der har deltaget i den kvalitative undersøgelse. På alle arbejdspladserne har både ledere og medarbejdere deltaget i mange forskellige udviklingsaktiviteter, ligesom der anvendes et bredt spekter af værktøjer. Alle siger, at de har erfaringer med brug af udviklingsmål. Der er dog meget stor forskel på, hvordan der arbejdes med kompetenceudvikling. Der er arbejdspladser (for eksempel skolen og den ene daginstitution), hvor man arbejder meget systematisk med kompetenceudvikling i relation til, hvilke metoder man bruger, og hvilke temaer man tager op. I den anden ende af skalaen finder man arbejdsmarkedsafdelingen, hvor kompetenceudviklingen er styret af individuelle ønsker. På plejecentret fylder faggrænser og spørgsmålet om hvem må udføre hvilke opgaver stadig meget. Kompetenceudviklingen på plejecentret handler aktuelt om at ændre måden hvorpå opgaver fordeles, sådan at der ved fordelingen tages udgangspunkt i den enkelte medarbejders reelle kompetencer frem for traditionelle arbejdsdelinger mellem faggrupper. Vi kan ikke se forskelle mellem typer af arbejdspladser. Dertil er datagrundlaget for lille, men det er tydeligt, at der er forskelle mellem arbejdspladserne, om disse forskelle så er repræsentative for sektorerne er det ikke muligt at bedømme. Høj ansvarlighed over for opgaveløsningen Ledere og medarbejdere er meget opgaveorienterede og har stor ansvarlighed i forhold til deres arbejde. Det er vigtigt for både ledere og medarbejdere, at arbejdet bliver udført godt. Når den enkelte medarbejder tænker kompetenceudvikling, er der først og fremmest fokus på hvordan kan jeg blive bedre til at udføre mit job. Et fokus, hvor medarbejderne mere har øje på at øge kvaliteten af

21 20 egne produkter, end de har øje for fremtidige muligheder, arbejdspladsens samlede outcome eller egen karriereudvikling. Derfor er den store drivkraft for arbejdspladsernes kompetenceudvikling i høj grad krav fra omverdenen. Når man på skolen mener, at kompetenceudvikling er hvordan vi som lærere agerer overfor fokusbørn, hænger det snævert sammen med, at der netop stilles krav om dette fra kommunen og fra Folketinget. Ligeledes bliver kravet om læreplaner på daginstitutionsområdet fremhævet som en væsentlig drivkraft for den kompetenceudvikling, der foregår. I miljøafdelingen nævner de, at ændrede krav udefra, f.eks. i form af nye lovgivningskrav eller nye initiativer på miljøområdet, styrer deres fokus på, hvad der skal prioriteres i den faglige del af kompetenceudviklingen. Omvendt fylder medarbejdernes faglige udviklingsønsker også meget i relation til, hvad der fokuseres på af kompetenceudvikling. Graden af systematik er forskellig Arbejdspladserne oplever, at de gennem de seneste år er blevet mere systematiske i deres arbejde med kompetenceudvikling. F.eks. nævnes, det, at der regelmæssigt gennemføres MUS-samtaler. På plejecentret er man dog først lige kommet i gang, og på tidspunktet for interviewet havde alle ikke deltaget i en samtale. Det systematiske handler også om, at lederne i højere grad har overblik over medarbejdernes ønsker og kompetencer, og kobler det til de overordnede mål for arbejdspladsen. Et overblik, de primært skaffer sig gennem MUS. Arbejdspladsen som helhed - det vil sige medarbejdere og ledere - har ikke et fælles samlet overblik over kompetencer og udviklingsønsker. Mange medarbejdere oplever umiddelbart, at de har kendskab til hinandens resurser, men spørges der nærmere ind til dette, erkender flere, at kendskabet er af mere overfladisk karakter. På den ene side er det ikke forventeligt/hensigtsmæssigt, at alle har et totalt overblik over resurser og kompetencer, men det der slår er, at mange oplever, at de har bedre indsigt i andres resurser, end de reelt har.

22 21 Bredt spekter af udviklingsmål På de fleste arbejdspladser svarer medarbejderne, at de har en eller anden form for udviklingsmål. Når der bliver spurgt til eksempler på, hvad det er for typer af udviklingsmål, vedrører de første eksempler stort set alle noget meget praksisrettet, eller som de siger på plejecentret små forbedringer af dagligdagen. På skoleområdet handler det om at blive bedre til at undervise eller på daginstitutionen om at blive bedre til at forstå eller gøre noget i forhold til børnene. Der bliver også givet eksempler på, at udviklingsmål kan vedrøre det kollegiale samspil eller samspillet i teamet. Men det er det praksisnære, det der kan styrke fagligheden, der er især fremhæves. Med få undtagelser ser det ud til, at udviklingsmålene har en relativ kort tidshorisont og tager udgangspunkt i de opgaver, som den enkelte beskæftiger sig med eller er på vej til at skulle beskæftige sig med. Lidt atypisk er den ene daginstitution, der ud fra en pædagogisk grundholdning har valgt, at udviklingsmålene skal understøtte den overordnede retning for institutionen. Der er meget stor forskel på om udviklingsmålene er nedskrevet, og om der er udarbejdet (skriftlige)planer for, hvordan målene skal indfries. I arbejdsmarkedsafdelingen og miljøafdelingen udveksles der ønsker om kursusaktiviteter og andre udviklingsaktiviteter, mens man i daginstitutionerne og på skolen har et overordnet mål for den retning, som de forskellige udviklingsønsker skal følge. På skolen bliver det fuldt op af en metode, hvor der evalueres løbende, og hvor der er meget opmærksomhed i forhold til ikke at have for mange bolde i luften. På den ene daginstitution arbejder man på et 3 års sigt i forhold til et projekt (Howard Gardner De syv intelligenser ), som alle har tilsluttet sig, og som der er accept af skal være retningsgivende for, hvilke aktiviteter, man skal iværksætte. Hensigtserklæringer mere end egentlige aftaler Der er store individuelle variationer af hvor forpligtende og betydningsfulde, medarbejderne oplever udviklingsmålene. Nogle medarbejdere mener, at udviklingsmål er helt styrende for deres jobforløb og deres faglige udvikling, mens andre har et mindre ambitiøst forhold til værdien af et udviklingsmål. Det går i retning af, at udviklingsmål er noget, man drøfter med sin leder som en form for hensigtserklæring, men ellers er det et yderst privat anliggende, som ikke har en afgørende indflydelse på, hvilke aktiviteter man konkret deltager i. Det skal snarere forstås som en underliggende strøm, som formentlig fører én i retning af det, man forestiller sig.

23 22 Udviklingsplanerne I realiseringen af de faglige udviklingsmål tænkes der ofte i de mere traditionelle uddannelser og kurser. Men på alle arbejdspladser er der mange eksempler på, at den faglige udvikling også kan styrkes ved at indtænke sparring med kolleger, coaching, supervision, føl-ordninger mv. Der er en stor opmærksomhed om, at intern læring og især den kollegiale sparring og samarbejde er en stor resurse. På daginstitutionsområdet er man meget bevidst om at bruge den både i sammensætning af team og arbejdsgrupper. Men også på lærerområdet og kontorområdet er der opmærksomhed overfor, at det tætte kollegiale samarbejde giver mulighed for at lære af hinanden og blive mere opmærksom på egne styrker og svagheder. Planerne for de faglige udviklingsmål er som oftest mere konkrete og beskrevne end planerne for de personlige udviklingsmål. Arbejdspladsens mål Forståelsen af udviklingsmål, og hvor forpligtet man er af sine udviklingsmål, hænger formentlig sammen med den forståelse, der generelt er af mål og retning på arbejdspladsen. De fleste arbejdspladser nævner, at de har mål og som oftest for mange mål. Adspurgt siger de fleste medarbejdere, at de godt ved, hvad arbejdspladsens mål går i retning af, men de kan ikke konkret fortælle, hvad målene er. Det tyder på, at målene snarere er en form for overordnet retningsgiver, men ikke noget der i dagligdagen fokuseres på, og som kan hjælpe med at prioritere. Der er ikke den store forbløffelse over, hverken fra medarbejderes eller leders side, at man ikke kan huske konkret, hvad det er for mål arbejdspladsen har. Der er en fælles accept af, at man ikke kender målene konkret, men blot har en god fornemmelse af retningen. Der er blandt medarbejderne en generel skepsis over for stramme målhierakier, især på skoleområdet, hvor lærerne oplever, at de udmeldte mål hæmmer spontaniteten, og muligheden for at den enkelte lærer kan arbejde med det man virkelig brænder for. Men også på andre områder er der skepsis, f.eks. var man på plejehjemmet ikke videre begejstret for kommunens beslutning om indførelse af teamstruktur på hele ældreområdet. Det blev af medarbejderne opfattet som unødig indblanding, og hvad skal det til for, det går jo godt. Modsat så er kravet om læreplaner på daginstitutionsområdet modtaget positivt. På daginstitutionerne oplever man ikke, at målene begrænser den spontanitet, der er nødvendig i forhold til at kunne reagere på aktuelle behov. Tværtimod, så har de langsigtede mål i sær for den ene af de deltagende institutioner gjort det nemmere for ledere og medarbejdere at guide sig gennem hverdagens udfordringer. Her opleves de overordnede mål som meget levende og forpligtende for medarbejderne.

24 23 Selvom medarbejderne ikke er særlig optagede af de overordnede mål, så forventer de, at lederne har overblik over, hvordan de enkeltes kompetencer spiller sammen, og hvordan de initiativer, der iværksættes i forbindelse med kompetenceudvikling, gavner arbejdspladsen som helhed. En opgave, som lederne også gerne vil påtage sig. Åbenhed om faglige udviklingsmål, blufærdighed om de personlige Udviklingsmål opdeles af mange ledere og medarbejdere i henholdsvis faglige og personlige udviklingsmål. Når det gælder de faglige udviklingsmål er der forholdsvis stor åbenhed. Man fortæller gerne kolleger om, hvilke kurser o.lign man skal deltage i - og hvorfor. Når det gælder personlige udviklingsmål, som f.eks. at blive bedre til at tackle aggressive borgere eller pårørende eller blive bedre til at håndtere stress, er der langt mindre åbenhed. Ledere og medarbejdere angiver selv, at en af forklaringerne er, at de slet ikke er vant til at have den form for åbenhed kollegerne imellem, og i hvert fald kun med nogle ganske få udvalgte kolleger. Som en anden forklaring angives, at personlige udviklingsmål opfattes som noget privat, og noget der ikke vedrører arbejdspladsen. Som en tredje ting spiller kulturen på arbejdspladsen også en stor rolle i forhold til åbenheden om de mål, man opfatter som mere private. En medarbejder henviser til Janteloven, og nævner at man ikke skal blamere sig over for andre, for hvad nu hvis man ikke kan leve op til målene. Medarbejderne, der arbejder i teams eller andre former for tætte relationer, eksperimenterer netop med, hvordan man delagtiggør hinanden i udviklingsmålene på en måde, så det ikke overskrider grænserne til det private, men på den anden side giver en mulighed for, at arbejdsgruppen i fællesskab kan forholde sig til det samlede udviklingsmål og støtte hinanden. Den tendens er især tydelig på daginstitutionsområdet, og begge institutioner arbejder i den retning. Den institution, hvor hele personalegruppen deler udviklingsmål, er man meget tæt i de små grupper - også i forhold til kollegernes personlige udviklingsmål. En konsekvens af den skarpe sondring mellem faglige og personlige udviklingsmål er, at meget af den kompetenceudvikling, der foregår på arbejdspladserne sigter mere på udvikling af faglighed end udvikling af personlige og organisatoriske kompetencer. Barrierer for kompetenceudvikling Knappe resurser i form af manglende økonomi og tid, fremhæves generelt som de vigtigste barrierer for at kunne gennemføre kompetenceudvikling. På plejecentret fremhæves desuden, at det bremser lysten til udvikling, hvis man er usikker på, om man efterfølgende får lov til at bruge de nye kompetencer.

25 24 Når den manglende økonomi fremhæves, sker det ofte med henvisning til, at arbejdspladsen har et yderst beskedent kursusbudget til interne og eksterne kurser. Dette kan umiddelbart virke paradoksalt, når man sammenholder det med, at intern læring - både af ledere og medarbejdere - anerkendes mere og mere som en måde at skabe kompetenceudvikling på. Kulturen og arbejdsorganiseringen spiller en væsentlig rolle for, hvad der kan lade sig gøre af kompetenceudvikling på den enkelte arbejdsplads. De arbejdspladser, der har deltaget i undersøgelsen, har stor variation i, hvor åbent og tillidsfuldt medarbejderrelationer er, når det drejer sig om at give og modtage feedback og forholde sig til hinandens kompetenceudvikling. De arbejdspladser, hvor der er meget tætte samarbejdsrelationer (på den enkelte stue i daginstitutionen), og hvor man ser hinanden arbejde og har tradition for at arbejde med feedback og kollegialsupervision, har stor åbenhed om såvel faglige som personlige kompetencer. I interviewet på skolen fremgår det, at netop udviklingen af teamorganiseringen med et større arbejdsmæssigt fællesskab fremkalder en ændret holdning til, hvor tæt man går på hinanden, og hvor præcist et billede man kan få af hinandens kompetencer.

26 25 Bilag Bilag 1: Resultater fra den kvantitative undersøgelse Spørgsmål 1: Type af arbejdsplads 14,9% svarer Skole 25,4% svarer Børnepasning 17,3% svarer Ældrepleje 20,4% svarer Administrative centrale forvaltningsenheder 8,6% svarer Teknik og Service 13,4% svarer Andet Spørgsmål 2: Hvad er din stilling? 53,4% svarer Jeg er leder 46,7% svarer Jeg er medarbejder Spørgsmål 3: Hvad er din uddannelsesbaggrund? 17,8% svarer Jeg er kortuddannet 70,3% svarer Jeg har en mellemlang uddannelse 12,0% svarer Jeg har en længere varende uddannelse Spørgsmål 4: Hvor mange medarbejdere er der på arbejdspladsen? 2,4% svarer Der er færre end 5 medarbejdere 45,0% svarer Der er mellem 5 til 20 medarbejdere 26,2% svarer Der er mellem 20 til 50 medarbejdere 26,4% svarer Der er mere end 50 medarbejdere Spørgsmål 5: I hvor høj grad oplever du, at der er mål for din udvikling i det kommende år? 34,7% svarer Jeg ved præcist i hvilken retning, jeg skal udvikle mig Jeg ved det ikke præcist, men jeg har en god fornemmelse af 57,4% svarer min udviklingsretning 7,9% svarer Jeg oplever ikke, at der er mål for min udvikling Spørgsmål 6: I hvor høj grad oplever du, at selv har medvirket til at definere udviklingsmålene? Jeg har selv defineret mine mål for udvikling uden min leders 38,7% svarer medvirken 60,0% svarer Jeg har aftalt/fundet frem til målene sammen med min leder 1,3% svarer Min leder har fortalt mig, hvad jeg har behov for at udvikle Spørgsmål 7: Hvem på arbejdspladsen kender dine aftalte mål for udvikling? 33,4% svarer Det er kun mig og min leder, der kender målene Målene er, foruden min leder, kendt af andre medarbejdere 52,7% svarer på arbejdspladsen Foruden mig og min leder, er tillidsrepræsentanten orienteret 3,4% svarer om de aftalte mål 10,4% svarer Det er kun mig, der kender målene

FOKUS PÅ KOMPETENCEUDVIKLING

FOKUS PÅ KOMPETENCEUDVIKLING Læs i dette nummer: God (fornemmelse) for retning Når drømme slippes løs Tre skarpe til to ledere Kompetenceudvikling i døgnplejen Syd, Bornholm Forskelle mellem ledere og medarbejdere Udgives af KL og

Læs mere

Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål

Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål December 2005 Analysesektionen. Indholdsfortegnelse Baggrund og konklusioner s. 3 Spørgsmål om kompetenceudvikling og arbejdstilrettelæggelse

Læs mere

Inspirationshæfte til workshop om strategisk kompetenceudvikling

Inspirationshæfte til workshop om strategisk kompetenceudvikling Inspirationshæfte til workshop om strategisk kompetenceudvikling Uddannelsesforbundets temakursus, Svendborg d. 23.04.15 Jens Henning Ravnsmed, jhr@kompetenceudvikling.dk Katja Munkholm Nielsen, kamni@kompetenceudvikling.dk

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Udkast. Kunsten er det, man ikke kan! - hvis man kunne, var det jo ingen kunst Storm P. Delpolitik Kompetenceudvikling

Udkast. Kunsten er det, man ikke kan! - hvis man kunne, var det jo ingen kunst Storm P. Delpolitik Kompetenceudvikling Udkast Kunsten er det, man ikke kan! - hvis man kunne, var det jo ingen kunst Storm P Delpolitik Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Assens Kommune Kompetenceudvikling - en forudsætning for vækst

Læs mere

Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007

Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 92 00 - Fax 11 1 Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007 Et stort flertal af de

Læs mere

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet

Læs mere

FOKUS PÅ KOMPETENCEUDVIKLING

FOKUS PÅ KOMPETENCEUDVIKLING Læs i dette nummer: Til arbejdspladsens bedste Visioner og karriereplaner Fusion gav kompetenceudvikling Kompetenceudvikling på Østerbycentret Udgives af KL og KTO / Redaktion: OPUS Personaleudvikling

Læs mere

Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling

Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling 2 Alsidig og vedvarende kompetenceudvikling er vigtig for alle og kræver opmærksomhed hele tiden fordi arbejdsopgaverne i kommunen kræver dygtige medarbejdere

Læs mere

Formål og baggrund/intentionerne om MUS på THL

Formål og baggrund/intentionerne om MUS på THL Formål og baggrund/intentionerne om MUS på THL Formålet med den årlige medarbejderudviklingssamtale er, at den skal understøtte personaleudviklingen til gavn for den enkelte medarbejder samt for THL som

Læs mere

efteruddannelse og kompetenceudvikling

efteruddannelse og kompetenceudvikling fokus på efteruddannelse og kompetenceudvikling nr. 4 februar 2002 VED VEJS ENDE For godt et år siden startede undersøgelsen om kommunernes arbejde med kompetenceudvikling og evalueringen af, hvordan der

Læs mere

Mus for medarbejdere 2004/2005 i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens Centralforvaltning og serviceinstitutioner (CI, CV, SPC, PPR og CU)

Mus for medarbejdere 2004/2005 i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens Centralforvaltning og serviceinstitutioner (CI, CV, SPC, PPR og CU) Mus for medarbejdere 2004/2005 i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens Centralforvaltning og serviceinstitutioner (CI, CV, SPC, PPR og CU) Københavns Kommune Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen Intern

Læs mere

Forberedelse til MUS. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen. Skab en god arbejdsplads. Navn, dato, år

Forberedelse til MUS. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen. Skab en god arbejdsplads. Navn, dato, år Forberedelse til MUS Skab en god arbejdsplads Navn, dato, år KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen En god arbejdsplads Vi vil alle sammen gerne have en god arbejdsplads. Det er vigtigt, at vi

Læs mere

Karriereudviklingssamtalen

Karriereudviklingssamtalen Karriereudviklingssamtalen Denne guide indeholder inspiration til emner, der sætter fokus på konsulentens karriereudvikling: Konsulentens ønsker om bevægelse og karriereudvikling i tæt sammenhæng med organisationens

Læs mere

Lederfeedback i Jammerbugt Kommune Guide til ledere

Lederfeedback i Jammerbugt Kommune Guide til ledere Lederfeedback i Jammerbugt Kommune Guide til ledere Jammerbugt Kommune Version 1 d. 10.03.2008 Udviklingsafdelingen Forord Der er fokus på lederudvikling i Jammerbugt Kommune. Som ét af initiativerne i

Læs mere

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS U- konceptet CSB bevægelse og sammenhæng - en forudsætning for udvikling CSB udvikler sig gennem sine medarbejdere.

Læs mere

SCKK. Velkommen til Temamøde i SCKK den 25. maj MUS med effekt. Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling

SCKK. Velkommen til Temamøde i SCKK den 25. maj MUS med effekt. Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling Velkommen til Temamøde i SCKK den 25. maj 2009 MUS med effekt Program for temamødet 13.00-13.10 Velkomst og dagens program 13.10 Udfordringer i forhold til MUS - præsentation ved bordene og opsamling MUS

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

Personalepolitisk undersøgelse Ansatte i kommuner og amter

Personalepolitisk undersøgelse Ansatte i kommuner og amter Personalepolitisk undersøgelse 2004 Ansatte i kommuner og amter Rapporteringsmåned: Maj 2004 Kunde: Det Personalepolitiske Forum Denne rapport må ikke offentliggøres eller videregives helt eller delvis

Læs mere

Hvad er kompetenceudvikling?

Hvad er kompetenceudvikling? Hvad er kompetenceudvikling? 17.11.06 Kompetenceudvikling handler om at udvikle den enkelte medarbejders og personalegruppers kompetencer, så kvaliteten i opgaveløsningen sikres nu og i fremtiden. Af Væksthus

Læs mere

Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune

Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune 1. Indledning Denne delpolitik omhandler kompetenceudvikling for ansatte i kommunen (fremover kaldet kompetenceudviklingspolitikken). Hvad er kompetenceudvikling?

Læs mere

Helene Nygaard HR- Udvikling MUS HVORFOR OG HVORDAN

Helene Nygaard HR- Udvikling MUS HVORFOR OG HVORDAN MUS HVORFOR OG HVORDAN Hvad siger 3 Parts- forhandlingerne om MUS og kompetenceudvikling? 1.Ret til medarbejderudviklingssamtale 5 Medarbejdersamtaler og udviklingsmål Stk. 1 På den enkelte arbejdsplads

Læs mere

Koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS)

Koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS) Koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS) - med supplerende skemaer til brug ved seniorsamtaler (SUS) og lederudviklingssamtaler (LUS). I dette dokument er samlet alle skemaer, hjælpespørgsmål, vejledning

Læs mere

STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER

STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 2017 2020 - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER 2 STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 3 Baggrund og formål Forandring er i dag et grundvilkår: Borgerne og

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.1 Kompetenceudvikling

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.1 Kompetenceudvikling 4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.1 Kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske

Læs mere

Ledelseskvaliteten kan den måles

Ledelseskvaliteten kan den måles 9. Virksomheds 5. Processer 1. Lederskab Ledelseskvaliteten kan den måles Af Jan Wittrup, Adm. Direktør og Executive Advisor Fokus på balancerede indsatser for at skabe balancerede er et eksempel på Excellent

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

Medlemspulsundersøgelse

Medlemspulsundersøgelse Evaluering af kommunalreformen Medlemspulsundersøgelse FOA Juni 2007 REFORMGRUPPEN Medlemspulsundersøgelse om kommunalreformen Forbundet har gennemført en medlemspulsundersøgelse i april måned 2007 med

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om arbejdstiden

Det siger FOAs medlemmer om arbejdstiden Det siger FOAs medlemmer om arbejdstiden FOA, Analysesektionen 11. oktober 2007 FOAs medlemmer i Medlemspulsen er blevet stillet en række spørgsmål om arbejdstid, bl.a. hvor mange timer de er ansat til

Læs mere

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Kompetencestrategien og den medfølgende årlige handlingsplan er udfærdiget af Samarbejdsudvalget.

Kompetencestrategien og den medfølgende årlige handlingsplan er udfærdiget af Samarbejdsudvalget. HR 4. juli 2016 PEIT Kompetencestrategi for Ankestyrelsen 1. Indledning Ankestyrelsens kompetencestrategi gælder for alle medarbejdere i styrelsen uanset organisatorisk placering, uddannelsesbaggrund og

Læs mere

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.

Læs mere

Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring

Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring Denne tekst er tænkt som en inspiration til det pædagogiske personale i dagtilbud og deres fælles og systematiske arbejde med at sætte mål og identificere

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

Udviklingssamtaler og dialog

Udviklingssamtaler og dialog Udviklingssamtaler og dialog Undersøgelse om Lederudviklingssamtaler Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler Den daglige dialog Lederne Marts 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN FORHANDLINGSFÆLLESSKABET AFTALE OM KOMPETENCEUDVIKLING **NYT** = Nyt i forhold til tidligere gældende aftale **NYT** med virkning fra dato = Hvis en bestemmelse

Læs mere

Forberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt

Forberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt Forberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt For at du som leder kan komme godt i gang med årets MUS-runde, får du her en guide til processen. Uanset om du har stor

Læs mere

Det Personalepolitiske Forum: Personalepolitisk undersøgelse blandt ansatte i kommuner og amter, 2004

Det Personalepolitiske Forum: Personalepolitisk undersøgelse blandt ansatte i kommuner og amter, 2004 Det Personalepolitiske Forum: Personalepolitisk undersøgelse blandt ansatte i kommuner og amter, 2004 1. Jeg har et godt kendskab til personalepolitikken på min arbejdsplads? Helt enig 29% Enig 47% Hverken

Læs mere

Ny organisering giver bedre service for borgerne

Ny organisering giver bedre service for borgerne F O A F A G O G A R B E J D E Ny organisering giver bedre service for borgerne Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen Januar 2007 Forord FOAs godt 200.000 medlemmer arbejder i forreste række

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Ingeniørhøjskolen i Århus

Ingeniørhøjskolen i Århus Ingeniørhøjskolen i Århus Vejledning for Medarbejderudviklingssamtaler (MUS) 03. marts 2006 1. INTRODUKTION TIL MUS 1.1 Hvad er en medarbejderudviklingssamtale? 3 1.2 Fordele ved en medarbejderudviklingssamtale

Læs mere

Vejledning til MUS-skemaet

Vejledning til MUS-skemaet Vejledning til MUS-skemaet Denne vejledning har til formål at give inspiration til dialogen om de forskellige emner i MUS-skemaet. Vejledningen henvender sig både til ledere og medarbejdere. Hvis du under

Læs mere

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Medarbejderudviklingssamtale

Medarbejderudviklingssamtale Medarbejderudviklingssamtale f o r d i n f a g l i g e o g p e r s o n l i g e u d v i k l i n g Illustrationer af Ole Rode Jensen 1 Indledning Denne pjece er lavet af JID, fordi vi gerne vil give dig

Læs mere

KOMPETENCESTRATEGI. 2. juni 2009. 1. Kompetencestrategiens baggrund og formål

KOMPETENCESTRATEGI. 2. juni 2009. 1. Kompetencestrategiens baggrund og formål KOMPETENCESTRATEGI 2. juni 2009 1. Kompetencestrategiens baggrund og formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i forhold til Forsvarsministeriets departements opgaveløsning. Det er afgørende at have

Læs mere

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling Holmstrupgård Retningslinje for kompetenceudvikling Indholdsfortegnelse Formål...3 Holmstrupgårds definition af kvalifikationer og kompetencer...3 Hvad er kompetenceudvikling?...3 Hvorledes foregår kompetenceudvikling

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om lederuddannelse. Undersøgelsens hovedkonklusioner. Kampagne og analyse 11. januar 2009

Det siger FOAs medlemmer om lederuddannelse. Undersøgelsens hovedkonklusioner. Kampagne og analyse 11. januar 2009 Kampagne og analyse 11. januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om lederuddannelse FOA stillede i november 2009 en række spørgsmål til sine ledermedlemmer om deres lederuddannelse og ledelsesansvar. Undersøgelsen

Læs mere

Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU

Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU MUS for ph.d.- studerende på AU Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en årligt tilbagevendende udviklingssamtale mellem leder og medarbejder. MUS tager udgangspunkt

Læs mere

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen STRESS Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Streespolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Der blev ved overenskomstforhandlingerne i 2005 indgået en aftale mellem KL og KTO vedrørende arbejdsbetinges

Læs mere

Kompetenceudviklingspolitik - for medarbejdere og ledere ved Herningsholm Erhvervsskole

Kompetenceudviklingspolitik - for medarbejdere og ledere ved Herningsholm Erhvervsskole Kompetenceudviklingspolitik - for medarbejdere og ledere ved Herningsholm Erhvervsskole Den vigtigste ressource for Herningsholm Erhvervsskole er de menneskelige ressourcer i form af medarbejdere og ledere.

Læs mere

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.:

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.: Lederstøtte til MUS Her får du hjælp og guidelines til som leder at forberede dig til MUS og derved agere hensigtsmæssigt og værdiskabende i MUS. Vi tager udgangspunkt i spørgerammen fra musskema.dk, hvor

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet HR & Organisationsudvikling 13. marts 2008 Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) i praksis Københavns Universitet er Danmarks største vidensvirksomhed.

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Viborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Viborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet Viborg Kommune Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 09-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Dialogbaseret aftale 3 2 TOPI 4 3 Udviklingsprocesser 5 4 forældresamarbejde 6

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Politik for kompetenceudvikling

Politik for kompetenceudvikling Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer

Læs mere

Aftale om kompetenceudvikling. 05.31 O.11 50/2011 Side 1

Aftale om kompetenceudvikling. 05.31 O.11 50/2011 Side 1 Aftale om kompetenceudvikling KL Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte 05.31 Side 1 1. Indledning... 3 2. Hvem er omfattet af aftalen... 3 3. Formål... 3 4. Hovedudvalget... 4 5. Udviklingsmål...

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

VEJLEDENDE SPØRGEGUIDE TIL MUS

VEJLEDENDE SPØRGEGUIDE TIL MUS VEJLEDENDE SPØRGEGUIDE TIL MUS Indledning En god medarbejderudviklingssamtale (MUS) starter med en god forberedelse. Forud for samtalen læses vejledningen til MUS igennem af både leder og medarbejder.

Læs mere

Tryg base- scoringskort for ledere

Tryg base- scoringskort for ledere INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Faxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse

Faxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommune dit liv, din fremtid, dit job Kurs Koordinering Engagement Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommunes Ledelsesgrundlag Faxe Kommunes ledelsesgrundlag er en fælles beskrivelse

Læs mere

VEJLEDENDE SPØRGEGUIDE TIL MUS INCL. SPØRGSMÅL TIL LEDERE OG VIP

VEJLEDENDE SPØRGEGUIDE TIL MUS INCL. SPØRGSMÅL TIL LEDERE OG VIP VEJLEDENDE SPØRGEGUIDE TIL MUS INCL. SPØRGSMÅL TIL LEDERE OG VIP Indledning En god medarbejderudviklingssamtale (MUS) starter med en god forberedelse. Forud for samtalen læses vejledningen til MUS igennem

Læs mere

UCC's kompetencestrategi

UCC's kompetencestrategi UCC's kompetencestrategi HR 7. januar 2011 Ref loba/lh/glo Versionsnr. 7 Hvad er en kompetencestrategi? UCC's kompetencestrategi beskriver, hvordan vi systematisk arbejder med løbende udvikling af medarbejdernes

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

SAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS

SAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK SAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK SIDE 2 / 11 Gentofte Kommunes personalepolitik består af fire elementer: INDLEDNING 1 DEN OVERORDNEDE

Læs mere

Kompetenceprofil og udviklingsplan

Kompetenceprofil og udviklingsplan profil og udviklingsplan Lægesekretær (navn) Ubevidst inkompetence: En ny begyndelse Jeg har endnu ikke erkendt, at jeg ikke kan, og at der er brug for forandring Bevidst inkompetence: Man skal lære at

Læs mere

Indflydelse og engagement skaber kvalitet. Forord. Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007

Indflydelse og engagement skaber kvalitet. Forord. Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007 Indflydelse og engagement skaber kvalitet Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007 Forord FOAs godt 200.000 medlemmer arbejder hver dag i forreste række med at skabe velfærdsydelser

Læs mere

Grundelementerne i forløbene under MUS med værdi 2

Grundelementerne i forløbene under MUS med værdi 2 11.11.2015 Grundelementerne i forløbene under MUS med værdi 2 Moderniseringsstyrelsen og Centralorganisationernes Fællesudvalg har ved OK13 og OK15 aftalt at iværksætte en særlig indsats for at styrke

Læs mere

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?

Læs mere

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Lederne og det Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Ledernes Hovedorganisation, december 2005 INDLEDNING Gennem de seneste 10-15 år har begrebet skiftet. I dag lægges der langt mere vægt

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Kompetenceundersøgelsen 2004

Kompetenceundersøgelsen 2004 Kompetenceundersøgelsen 2004 Indhold 1 Indledning & resumé 2 2 Status over kompetenceudvikling i staten 6 2.1 Generel kompetenceudvikling 6 2.2 Kompetenceudviklingsaktiviteter 9 2.3 Barrierer for kompetenceudvikling

Læs mere

Frivilligt arbejde. 27. april 2016

Frivilligt arbejde. 27. april 2016 27. april 2016 Frivilligt arbejde 4 ud af 10 af FOAs medlemmer svarer, at der udføres frivilligt arbejde på deres arbejdspladser. Det er på niveau med tilsvarende undersøgelser blandt FOAs medlemmer fra

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje

4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje 4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje Rapport 1 Vejle Kommunale Tandpleje var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt

Læs mere

Fakta om medarbejderudviklingssamtalen

Fakta om medarbejderudviklingssamtalen Fakta om medarbejderudviklingssamtalen 2 Fakta om MUS FORORD Denne lille guide om medarbejderudviklingssamtalen er en af fem foldere der tilsammen dækker en større del af HRområdet. Folderne er tænkt,

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

Emner for MUS Afsnittet indeholder en række forslag til emner, der kan danne inspiration for, hvad der kan drøftes i MUS.

Emner for MUS Afsnittet indeholder en række forslag til emner, der kan danne inspiration for, hvad der kan drøftes i MUS. MUS koncept Indhold Medarbejderudviklingssamtalens formål Afsnittet beskriver formålet med MUS. Samtalen skal dels evaluere det forgange års arbejdsopgaver og udviklingsplaner, dels se fremad med henblik

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel

Læs mere

gladsaxe.dk HR-strategi

gladsaxe.dk HR-strategi gladsaxe.dk HR-strategi HR-strategi Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats og har derfor formuleret en HR-strategi. Strategien skal understøtte udviklingen af organisationen,

Læs mere

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2013

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2013 Sagstal i kommunale forvaltninger Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2013 November 2013 Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger, november 2013

Læs mere

Medarbejdertrivselsundersøgelse SOSU Nykøbing F. Skolerapport. Svarprocent: 91% (51 besvarelser ud af 56 mulige)

Medarbejdertrivselsundersøgelse SOSU Nykøbing F. Skolerapport. Svarprocent: 91% (51 besvarelser ud af 56 mulige) Medarbejdertrivselsundersøgelse 2017 SOSU Nykøbing F Svarprocent: 91% (51 besvarelser ud af 56 mulige) Skolerapport GUIDE TIL FORTOLKNING OG ARBEJDET MED RESULTATERNE Indhold 01 ENGAGEMENT 02 SAMMENLIGNING

Læs mere

De syv ledelseskompetencer. Medarbejdernes rolle i god ledelse

De syv ledelseskompetencer. Medarbejdernes rolle i god ledelse De syv ledelseskompetencer Medarbejdernes rolle i god ledelse Vi spiller hinanden gode - medarbejderens rolle Her er Ledelseskæden suppleret med medarbejderens rolle. Beskrivelsen er en inspiration til

Læs mere