årgang. Når Frank bliver overborgmester. Bente Jensen: En tidlig indsats virker. Børnekliniken Ung i København

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "18.9.09 36. årgang. Når Frank bliver overborgmester. Bente Jensen: En tidlig indsats virker. Børnekliniken Ung i København"

Transkript

1 Når Frank bliver overborgmester Bente Jensen: En tidlig indsats virker årgang Børnekliniken Ung i København

2 indhold LFS, Rosenvængets Allé København Ø Telefon: Fax: web: lfs.dk Forside: Lars Witrock/Scanpix Næste nummer af LFS Nyt udkommer fredag den 9. oktober 2009 Deadline for artikler og tekstsideannoncer er fredag den 25. september Deadline for stillingsannoncer er tirsdag den 29. september. Begge dele kl Annonceprisen er kr. 9,70 pr. spaltemillimeter excl. moms. Denne tryksag er produceret CO 2 neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S Ansvarshavende: Britt Petersen (formand) Redaktion: Elisabeth Lockert Lange (DJ) og Maj-Britt Nilsson. Oplysninger vedrørende udgivelsesdatoer og annoncefrister fås ved henvendelse til redaktionen på telefon: fax: Informationsudvalget: Pia Bah, Bess de Flon, Kirsten Madsen, Frank Holm, Jytte Kellberg, Bo Kirkestrup, Thomas Enghausen. Redaktionen gør opmærksom på, at artikler i LFS Nyt ikke nødvendigvis dækker redaktionens eller Landsforeningen for Socialpædagogers synspunkter. Eftertryk i uddrag kun tilladt med kildeangivelse. Medlem af Dansk Fagpresse. Oplag: SSN: åbningstider i faglig AfdeliNG: Mandag, tirsdag og fredag kl Torsdag kl Onsdag lukket Telefon: Fax: web: lfs.dk åbningstider i A-kAsse og medlemsafdeling: Mandag, tirsdag og fredag kl Torsdag kl Onsdag lukket Telefon: Fax: web: lfs.dk Denne tryksag er produceret på FSC-godkendt papir af KLS Grafisk Hus A/S. leder Leder af Jan Hoby den pædagogiske relations endeligt Der er et skrigende behov for en konstruktiv debat om, hvordan pædagogerne skal bruge deres tid og hvad der skaber kvalitet i den pædagogiske relation. Markedsgørelsen af den offentlige sektor har ikke kun medført dokumentations-, registrerings-, afrapporterings-, standardiserings- og kontrolbureaukrati. Den truer også med at undergrave selve forståelsen for, hvad pædagogisk arbejde er for en størrelse. Det viser en række interview, som EVA (Danmarks Evalueringsinstitut) har foretaget med mere end 40 forskellige pædagoger, pædagogiske konsulenter og repræsentanter for forvaltningerne i fem forskellige kommuner. EVAs interviewundersøgelse viser at der er stor forskel på, hvordan pædagoger og ledere opfatter begrebet kerneydelse. For nogle står det for omsorg og tryghed for børnene, mens andre også forbinder det med læring og udvikling. En anden skillelinje går mellem dem, der mener at f.eks. forberedelse og evaluering, som udføres uden børn, godt kan være en del af kerneydelsen, og dem, der mener at det kun er samvær med børnene, som er en del af kerneydelsen. Også selv om de samtidig godt kan opfatte læring og udvikling som en del af kerneydelsen. Der er også forskellige vurderinger af, om det overhovedet giver mening at bruge begrebet. Nogle synes det ikke, fordi de ser dagtilbuddets mange opgaver som ligestillede, eller fordi de ikke selv kan identificere sig med begrebet. Der er nu mindst tre grundlæggende forskellige forståelser af den pædagogiske kerneydelse. Hvor den markedsgjorte er i kraftig vækst. Markedsgørelsen er nu så accepteret i det pædagogiske felt, at pædagoger er begyndt at reproducere og producere de logikker, der ligger bag markedstænkningen: pædagogiske læreplaner øger den faglige bevidsthed, sprogscreening af alle børn er indført for at sikre børns sproglige udvikling, dokumentation FOR administrationen og det politiske niveau er nødvendigt, osv. Faren er at fællesskabet og forståelsen for den fælles faglige kulturarv, som den pædagogiske relation hviler på gennem 300 års erfaringer, forskning og indsigt, forsvinder og bliver afl øst af en markedsgjort kulturel kapital. Den markedsgjorte pædagogiske faglighed accepterer at pædagogen reduceres til en socialtekniker, som sikrer at mangelfulde testresultater medfører en pragmatisk justering af pædagogikken i forhold til test-logikken snarere end omvendt. En anden fare er at den markedsgjorte faglighed medfører en skærpelse af en ekskluderende og hierarkisk organisering af det pædagogiske arbejde: hvornår pædagogerne skal være sammen med børnene, og hvornår pædagogmedhjælperne lige så godt kan være det. Hvor den logiske følgeslutning er, at pædagogmedhjælperne holder opsyn på legepladsen for at frigive tid til at pædagogerne kan planlægge og dokumentere...? Uanset hvordan vi vender og drejer diskussionen, vil der være stor uenighed blandt pædagoger. Nogle vil ønske at pædagoger blot acceptere udviklingen og stopper kritikken. Andre vil gerne være kritiske men orker ikke kæmpe mod udviklingen. Men der vil også være dem, der vil bekæmpe markedsgørelsen af det pædagogiske arbejde, generobre autonomien og anvise alternativer til markedslogikken. Den sidste position er den mest pragmatiske, farbare og holdbare vej frem, hvis pædagogers myndighedsfornemmelse skal genskabes. 3 På stående fod 4-7 Projekt om udsatte børn 8-11 Arbejdet på Børnekliniken Frank Jensen 16 Sundbyvang-kalender 17 Aktion Huskekage Ungdomspædagogisk projekt 21 Tilmelding til ungeprojekt Aftalens pris Nye bøger 26 Fra debatten på lfs.dk 27 Netop Nu 28 Årets DHL løb Arrangementer 31 Job SIDE 2 LFS NYT 11/09

3 Børns hverdag afhænger af etnisk baggrund Hverdagslivet for børn med anden etnisk baggrund end dansk er meget anderledes end for etnisk danske børn. Det kan være med til at forklare, hvorfor mange af disse børn senere klarer sig dårligere i forhold til uddannelse og arbejde. Det viser en ny, sammenlignende undersøgelse af 11-åriges hverdagsliv foretaget af SFI. Store familier, få økonomiske og uddannelsesmæssige ressourcer og pligter i hjemmet. Det er noget af det, der præger hverdagen for børn af anden etnisk baggrund end dansk sammenlignet med jævnaldrende etnisk danske børn. Når disse børn mødes med deres kammerater, foregår det ikke så ofte hjemme hos hinanden, som når de etnisk danske børn mødes. Børnene med anden etnisk baggrund end dansk går desuden til langt færre organiserede fritidsaktiviteter, som fx spejder og gymnastik, end gruppen af etnisk danske børn. Derfor har de ikke, i løbet af dagen, nær så meget kontakt til voksne som de etnisk danske børn på samme alder har, og disse 11-årige oplever et større ansvar for deres eget liv sammenlignet med børn fra de etnisk danske familier. De bestemmer måske i for høj grad selv, om de vil bruge tid på lektier og hvornår de skal i seng. Se mere på Ned i løn? Nedturen på det private arbejdsmarked kan få historiske konsekvenser for de offentligt ansatte og deres lønninger, skriver Jyllands Posten den 4. september. De vurderer at de offentligt ansatte står til at måtte æde en lønnedgang på 1 pct. fra oktober Baggrunden er den såkaldte reguleringsordning, som regulerer de offentlige lønninger i forhold til lønudviklingen på det private område. I øjeblikket løber de offentlige lønninger fra de private, og derfor trækker ordningen ned. Formanden for FOA Dennis Kristensen siger til Jyllands Posten at man ikke under nogen omstændigheder kan medvirke til at lønnen sættes ned, men han erkender, det resultat som medlemmerne stemte ja til i 2008, ikke ser ud til at komme til at holde. Ledere har godt helbred Ifølge en undersøgelse fra Ledernes Hovedorganisation vurderer hele 97 procent af lederne i Danmark, at de har et godt eller fremragende helbred. Og nu viser nye tal fra Danmarks Statistik, at ledere ikke så ofte bliver langtidssyge som lønmodtagere på arbejdsmarkedet generelt. Det skriver lederne.dk Ifølge magasinet Lederne var tre procent af de mandlige ledere sygemeldt i flere end tre uger sidste år, og det procenttal var dobbelt så højt for alle beskæftigede mænd under ét. Og mens seks procent af de kvindelige ledere var sygemeldt i flere end tre uger i 2008, gjaldt det samme for ni procent af alle beskæftigede kvinder. Arbejdsmarkedet er blevet mindre rummeligt Et stigende antal borgere glider ud af arbejdsmarkedet i utide og har svært ved at komme ind igen, viser en analyse fra AKF, Anvendt Kommunal Forskning. Antallet af danskere, der forlod arbejdsmarkedet og gik på sygedagpenge steg med 50 pct. i perioden fra 1997 til Og det på trods af, at statistikkerne viser, at antallet af danskere med dårligt helbred ikke steg tilsvarende i den periode. Samtidig vendte færre sygedagpengemodtagere tilbage til arbejdsmarkedet end tidligere. Analysen viser desuden, at der kun er en lille tendens til, at når antallet af modtagere af én type ydelser falder, så vokser samtidigt antallet af modtagere af andre ydelser. Glemsomhed, som skyldes stress, går over Stressede personer kan blive glemsomme, miste overblikket og få besvær med at koncentrere sig. Symptomerne forsvinder dog igen, når man er kommet sig oven på stressen, skriver Lars Peter Andersen i et nyt blogindlæg på arbejdsmiljoviden.dk/trivsel. Lars Peter Andersen er psykolog ved Arbejdsmedicinsk klinik i Herning LFS NYT 11/09 SIDE 3

4 Når børn knækker koden Hverdagens uskyldige små rutiner kan virke marginaliserende, men en tidlig inkluderende indsats gør en positiv forskel for udsatte børn, viser undersøgelse fra 60 daginstitutioner. Af Tine Bjerre Larsen Som pædagog kan man bede børnene fortælle, hvad de har lavet i weekenden eller man kan få dem til at fortælle om den fisketur, som de lige har været på. Gør man det første, lægger man op til oplevelser og et sprog, som børnene har hjemmefra; og mens nogle børn vil fortælle, at de har været i Zoologisk have eller i skoven, vil der sidde børn, som ikke har den slags oplevelser og ikke føler, at de har noget at komme med. Gør man det sidste, tager man afsæt i en fælles oplevelse, som ikke kræver andre forudsætninger end, at man var med på fisketuren og kan huske, hvad der skete. At det ikke er ligegyldigt, hvad pædagogen vælger, hvis dagog døgninstitutioner skal styrke børns udvikling fra en tidlig alder og være med til at bryde den negative sociale arv, viser et nyt forsknings- og udviklingsprojekt fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Man skal være opmærksom på rutinerne, som kan føre til udelukkelse og marginalisering, mener Bente Jensen, der er glad for nu at kunne dokumentere, at en styrket og tidlig pædagogisk indsats kan gøre en meget stor forskel. Vores forskning viser, at det kan lykkes at hæve niveauet for alle børnene og generelt styrke deres kompetencer. I stedet for at kigge på det enkelte udsatte barn, var det vores intention at se, hvordan vi kunne højne det samlede gennemsnit både når det gjaldt sociale kompetencer og læringskompetencer og nå de mest udsatte, siger Bente Jensen. Formålet med HPA-projektet Handlekompetencer i pædagogisk arbejde med socialt udsatte børn og unge indsats og effekt har været at styrke de socialt udsattes børns sociale handlekompetencer og læringskompetencer ved at styrke pædagogernes handlekompetencer. I to år har forskere hjulpet 30 daginstitutioner i Hvidovre og Århus med at implementere en gennemgribende inkluderende indsats. Og de 30 institutioner er blevet sammenlignet med 30 institutioner fra de samme kommuner, hvor man ikke igangsatte den særlige indsats. Effekten var til at tage og føle på: Foto: Jens Astrup/Scanpix Forsker Bente Jensen fra Danmarks Pædagogiske Universitet har afsluttet et projekt om pædagogisk arbejde med udsatte børn og unge. Udsathed skal ses som et socialt problem og ikke barnets personlige problem. Bente Jensen peger på at en negativ selvforståelse kan forstærkes eller modgås af den pædagogiske praksis. Hvad pædagogerne gør, er afgørende for hvordan barnet udvikler sig, viser hendes forskning. SIDE 4 LFS NYT 11/09

5 Det er vigtigt at holde øje med rutinerne i institutionerne, for alle rutiner handler om at få læring, men måden det foregår på favoriserer nogle børn. Ved forskningsprojektets start var der 150 udsatte børn ud af 1500 observerede, og da projektet sluttede to år senere, var det lykkedes at få børns udsathed reduceret med 70 procent. Vi kunne klart konstatere, at der er en sammenhæng mellem at have lav social status og have svage kompetenceprofiler. Børnene blev målt før, midtvejs og efter projektet, og hvor de før scorede lavt på fx sociale kompetencer, viste det sig, at de efter forløbet scorede højere, siger Bente Jensen. Forskningsprojektet er det første danske studie af en tidlig indsats og intervention overfor socialt udsatte børn og unge, og et stort skridt i den rigtige retning, når det drejer sig om at bryde den negative sociale arv. Men skellet mellem de socialt belastede børn og de ikke-socialt belastede er ikke væk. Det er stadig svært at få de allersvageste med, erkender Bente Jensen. Imod fejlfindingskulturen De socialt udsatte børns kompetencer kan fremmes, hvis man lytter sig ind til, hvad de kan, i stedet for at arbejde med det fejlog mangelsyn, som desværre slår igennem i det pædagogiske arbejde, mener Bente Jensen. Fejlfindingskulturen er den mest almindelige i den danske institutionsverden og i samfundet i det hele taget. Alt sker i den bedste mening i et forsøg på at gøre det bedre, men måske bliver det værre. Hvis børn bliver betragtet som nogle, der er præget af fejl og mangler, tror de ikke, at de kan handle selvstændigt. Deres kompetencer bliver ikke anerkendt, fordi de har et andet sprog eller meget lidt sprog, og det kan være, at de taler om andre ting, fordi de kommer fra hjem, hvor man ikke taler om kunst og kultur. Hvis pædagogikken baseres på en traditionsudviklingsteori, har man en forventning om, hvad børn skal kunne, når de er tre år og videre frem. Men børn, der er vokset op under socialt belastende vilkår, har ikke haft mulighed for at udvikle samme kompetencer som deres jævnaldrende. Og resultatet kan blive, at de socialt belastede børn sendes til specialundervisning eller lignende foranstaltninger, siger Bente Jensen. HPA-projektet vil styrke både pædagogers og børns kompetencer i forhold til at kunne være aktive og handle frem for at tilpasse sig de gældende normer. Projektet skal både fremme børns læring og styrke deres sociale kompetencer, men også arbejde med inklusion. Projektet består af tre dele. En studiedel, hvor materialet er Kvalifikationsmappen med 28 forskningsartikler, viden om lovgivning om udsatte børn, metoder og begreber som handlekompetence og inklusion. Mappen blev udleveret i starten af projektet i september 2006, og det var meningen, at konsulenter fra kommunen og fra CVU skulle hjælpe i gang og være sparringspartnere ude i institutionerne. Kvalifikationsmappen giver en fælles viden og et teoretisk grundlag, som sikrer, at alle institutioner bruger de samme ord og begreber. Den anden del af værktøjskassen er en GABanalyse, som afdække det pædagogiske personales styrker og svagheder, når det gælder om at give børn den relevante læring. Pædagogerne skulle svare på, hvor højt de scorer på en skala fra 1 til 10 inden for læring og sociale kompetencer, og bagefter skulle de lave helt nøjagtigt den samme test i forhold til børnenes kompetencer. På den måde fik institutionen sin egen personlige pædagog- og børneprofil. Og så kunne det vise sig, om der var et kæmpe GAB mellem børneprofilen og pædagogprofilen. Og børnene var bedre end pædagogerne til fx at arbejde med social identitet og fællesskabsfølelse. Det var der faktisk nogle institutioner, der meget tankevækkende mente, at børnene var bedre til. For flere af de 30 institutioner blev arbejdet med HPA og analysen af deres egen praksis lidt af en øjenåbner. Selv om man syntes, at det gik rigtigt godt, så førte analysen til opstilling af nye mål og nogle steder til total fornyelse af praksis. Den sidste del i HPA-projektet var implementeringen. Flere institutioner fandt ud af, at de var med til at ekskludere nogle børn. Fx i rundkredsen når de hver mandag bad børnene fortælle, hvad de havde oplevet i weekenden eller sommerferien. De børn, som aldrig rigtigt havde lavet noget med deres forældre, fik efterhånden oparbejdet en negativ identitet, som bekræftede dem i, at det, de fortalte, ikke kunne bruges. På den måde bærer pædagoger ved til bålet uden at tænke over det, siger Bente Jensen. Tag udgangspunkt i fælles oplevelser Der er mange små ting i dagligdagen, som bare er rutiner, men LFS NYT 11/09 SIDE 5

6 Det barn som hver morgen i rundkredsen hægtes af, fordi det er uroligt og ender med at gå og få skæld ud, går fordi det ikke føler sig hjemme. som virker ekskluderende. De bedste institutioner er dem, som tager vare på at skabe muligheder for alle børn og er bevidste om at arbejde med læringsmiljøet frem for barnet, mener Bente Jensen. Ved fx at tage på stranden eller i skoven, giver man de socialt dårligt stillede mulighed for at vise, at der er noget, de kan. De er måske mere modige, tør røre ved fisk eller er gode til at grave huller. Og bagefter kan man tale om oplevelsen og skabe et fællesskab og et fælles sprog. Andre af de institutioner vi interviewede undervejs sagde, at de arbejdede med et ressourcesyn, men så handlede det mest om at danse, synge og læse og ofte i forhold til de samme rutiner hver dag. Derved risikerer man let at arbejde med de samme kulturelle koder, og dem som kan dem, kan begå sig. Forskning viser, at bestemte rutiner sætter børn i bestemte positioner. Det er de samme børn, som dag ud og dag ind bliver placeret i henholdsvis inder- og yderkredsen. I forhold til at gå imod fejlfindingskulturen og alt det, som dømmer nogle børn ude, har pædagoger et kæmpe ansvar. Hvis der ikke sættes tidligt ind overfor den udsathed, som kommer af socialt belastende vilkår, så fortsætter de børn med at have problemer hele vejen op gennem skole, uddannelse og voksenliv. Det handler om at se udsathed som en social problemstilling og ikke som barnets personlige problem, mener Bente Jensen. Det barn som hver morgen i rundkredsen hægtes af, fordi det er uroligt og ender med at gå og få skæld ud, går fordi det ikke føler sig hjemme. Derved nærmest skabes hans mangler og fejl, og det er den samme dreng, som om eftermiddagen gemmer sig i legehuset, fordi han heller ikke forstår koderne for, hvordan man er med i legen. Han ender med at blive kaldt et problembarn, men jeg påstår med afsæt i min forskning, at problemet er den situation, han er sat i. Det er vigtigt at holde øje med rutinerne i institutionerne, for alle rutiner handler om at få læring, men måden det foregår på favoriserer nogle børn. Rutiner er lig med gentagelser, og hvis det samme barn hver dag, hver uge, måned og hvert år udvikler en identitet, der handler om at være udenfor, så tror barnet til sidst ikke, at det dur og ender med at lægge sig ned på gulvet og sparke eller reagerer med passivitet. Den negative identitet forstærkes af den pædagogiske praksis. Ethvert menneskes identitet bygges op af de handlinger, man gør, og den måde omverden reagerer på dem. Barnet ser reaktionen og reagerer på den. Hvis den er negativ, så bliver selvbilledet negativt og handlingen negativ. Det handler om at bryde den onde cirkel og give en anden tilbagemelding. Det tager tid, men det kan lade sig gøre. Stil krav opad i systemet HPA-projektet drejer sig ikke kun om inkludering, men om sørge for at børn får stimuleret og fremmet deres kognitive kompetencer gennem et inkluderende fællesskab. Pædagoger kan være med til at fastholde børn i mønstre, men de kan også gennem en professionel tilgang til jobbet udstikke mål for deres læring og handlekompetencer og lægge strategier, som sikrer, at målene kan nås. En forudsætning for at den tidlige indsats virker er først og fremmest en god ledelse, der kan motivere og få hele personalegruppen inddraget. Der, hvor vi så de bedste resultater, var i de institutioner, hvor man prioriterede arbejdet højt og ikke kom det indimellem 27 andre projekter. Nogle vil indvende, at det ikke er realistisk, men alle i dag er på arbejdspladser, hvor man skal udvikle sig, og i stedet for at mødes om at tale om ét barns negative adfærd, så er det mere opbyggeligt at tale om at udvikle den samlede pædagogiske strategi. En af de interviewede sagde, at det gav hende meget mere energi, fordi arbejdet var blevet inspirerende i forhold til det sædvanlige sortsyn på børn. Og det kan lade sig gøre at fordybe sig og fx frikøbe sig til efteruddannelse eller pædagogiske weekends. Det drejer sig om at stille krav opad i systemet og bede kommunen om ekstra ressourcer til udvikling af SIDE 6 LFS NYT 11/09

7 Foto: Henrik Sørensen/Scanpix pædagogiske kompetencer frem for til en støttepædagog. Sparring er vigtigt, men netværk med andre institutioner er også en god ide ligesom studiekredse kan være det. Vores viden om udsatte børn for ringe HPA-projektet skal opkvalificere ledere og pædagoger og give dem fælles sprog, begreber og viden i forholdet til en tidlig indsats. Pædagogisk arbejde har i for høj grad været styret af traditioner om, at arbejdet med børn handler om omsorg og nærhed, mener Bente Jensen. Omsorg er også vigtigt, men det er basalt, at folk, der arbejder med små børn, kender lovgrundlaget, og at lederen er forpligtet på, hvad det er for en opgave institutionen har. På pædagoguddannelsen lærer man alt for lidt om udsatte børn, og det er nødvendigt med en helt anden opmærksomhed på den tidlige indsats. Så længe institutioner og skoler er lavet til middelklassens børn, vil de socialt udsatte børn og unge have svært ved at knække koden og få de samme tilbud og muligheder for at udvikle sig optimalt. Hun er imidlertid overbevist om, at der med HPA-projektet er taget et vigtigt skridt på vejen til at bryde den negative sociale arv. Hvis børn i stedet for at integrere en negativ identitet støttes i at få en positiv opfattelse af sig selv og deres muligheder, er meget nået. Hvis alle institutioner arbejder sammen på den tankegang, så er vi meget længere, end hvis det kun sker på grøn stue i én institution. Det nye er at opmærksomheden rettes mod problematikken allerede fra barnet er helt lille, så risikoen for, at den onde cirkel fastholdes hele vejen op gennem folkeskole, ungdomsuddannelse og voksenliv, mindskes. Vi er i den enestående situation, at 95 procent af alle børn går i daginstitution, og med den viden vi har forskningsmæssigt, kan vi ikke tillade os at lade være med at styrke den tidlige, inkluderende indsats, selv om vi ikke kan redde hele verden. Hvad er formålet med HPA? Forskningsprojektet Handlekompetencer i pædagogisk arbejde med udsatte børn og unge indsats og effekt undersøger, hvordan der kan arbejdes med pædagogiske forandringer i dag- og døgninstitutioner, så socialt udsatte børn og unge styrkes i at udvikle deres kompetencer socialt og læringsmæssigt. Formålet er at arbejde mod negativ social arv og marginalisering, så de børn gives de optimale muligheder og livschancer. Man kan læse mere om HPA-projektet på hjemmesiden i bogen Effekter af indsatser for socialt udsatte børn i daginstitutioner HPA-projektet af Bente Jensen, Anders Holm, Peter Allerup og Anna Kragh. Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag og i Kvalifikationsmappen (2006/2009) af Bente Jensen, Jakob Haarh Pedersen og Søren Langager, som er udgivet på forlaget Dafolo. Hvordan defineres socialt udsatte børn? Socialt udsatte børn er børn i en udsat position præget af negativ social arv. Det er børn, som kommer fra familier med dårlige sociale kår som fattigdom, langtidsledighed, manglende uddannelse, svære skilsmisseproblemer og misbrug; og det er børn, der som følge af familiens økonomiske, sociale og kulturelle forhold får forringede livschancer. Disse børn har en tendens til at blive fastholdt i de negative mønstre af samfundet. Hvad er intervention? Intervention betyder normalt en mægling eller indgriben, og HPA-interventionen griber ind i den pædagogiske praksis for at ændre og videreudvikle den for at fremme børns handlekompetencer og modvirke marginalisering. LFS NYT 11/09 SIDE 7

8 De komplekse børn Personalet på Børnekliniken i Kristianiagade arbejder tværfagligt med at hjælpe børn med komplekse vanskeligheder. Det kræver pædagogisk viden og indsigt, evne til ikke-vurderende observation og beskrivelse, og det kræver forståelse for både barnets behov og forældrenes sårbarhed. To af arbejdspladsens pædagoger fortæller om arbejdet. Tekst: Elisabeth Lockert Lange Vi har en stor mission i at gøre opmærksom på, hvad der skal til. Det siger Pernille Jønsson og Ulla Nielsen med eftertryk, begge pædagoger på Børnekliniken, og det de taler om, er naturligvis hvad der skal til i forhold til de børn, der går gennem deres hænder. Børnekliniken tilbyder hjælp til børn mellem 0-6 år, som har vanskeligheder med at tale og kommunikere, fungere socialt, udvikle sig i takt med deres jævnaldrende og eller udvikle sig motorisk. Med andre ord børn med komplekse vanskeligheder. Der er fri henvisningsret til Børnekliniken, og børnene henvises som oftest af en daginstitution, men det kan også være sundhedsplejerske eller forældrene selv, der er bekymrede. Et undersøgelsesforløb er gratis, og det er de kurser for daginstitutionernes pædagogiske personale de afholder på opfordring i øvrigt også. Der er fire socialpædagoger på Børnekliniken fordelt på lige så mange teams. Hvert team består ud over af socialpædagogen af en talehørepædagog og en psykolog. Dertil kommer at der er tilknyttet fysioterapeut, socialrådgiver, børnelæge, ørelæge, øjenlæge og en børnepsykiater. De fire teams dækker henholdsvis Hovedstadsområdet (med to), Københavnsområdet og Region Sjælland, Børnekliniken dækker nemlig hele området vest for Storebælt. Læs mere om Børnekliniken og dens arbejdsfelt i boksen. De fire socialpædagoger har meget forskellig alder, men de har alle solid erfaring inden for specialpædagogik, en af dem har desuden en Marte Meo uddannelse og Ulla Nielsen har en diplomuddannelse i specialpædagogik. Ulla Nielsen og Pernille Jønsson er glade for deres arbejde, rigtig glade for det. Det er det første, der meget klart kommer til udtryk. De føler de har et berigende arbejde, de deltager i god tværfaglig sparring, og de får løbende supervision og efteruddannelse. Det næste, der står klart i mødet med dem, er at deres udgangspunkt er en ydmyghed og en respekt i forhold til barnet og forældrene, koblet med en god selvfølelse over for egne kompetencer og dygtighed. Både deres styrker, ikke mindst evnen til at se behovene og lave gode og dækkende beskrivelser og deres erkendte begrænsning, når psykolog eller børnepsykiater skal ind i sagen oplever de i det tværfaglige arbejde, for tværfagligheden er et grund- SIDE 8 LFS NYT 11/09

9 Pædagogerne Pernille Jønsson og Ulla Nielsen fra Børnekliniken arbejder ud fra en systemisk tænkning, det vil sige at barnet udvikler sig i relation med andre. Deres indgang er at man ikke kan ændre på barnet. Man skal ændre på systemet omkring barnet, ændre synet på barnet, tilgangen til barnet. Foto: Elisabeth Lockert Lange læggende element i deres arbejde. Det er en stor fordel at vi har hele kompetencen samlet her, så kan vi spille bedre sammen. Og vi er afhængige af hinanden i hele undersøgelsesforløbet, vurderer de to pædagoger. Barnets ressourcer Deres funktion er først og fremmest konsulentens. Det starter med at nogen er bekymret for et barns udvikling. Meget ofte er det barnets daginstitution, der henviser til Børnekliniken. Barnet har måske været omkring den lokale PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) først, men bekymringen fortsætter. Den har ofte baggrund i noget sprogligt, som ikke går som det skal. I institutionen ser man måske at der kommer mere til, fx kontaktproblemer. Børnekliniken kommer ind i billedet og det tilstræbes at der skrives en kontrakt mellem forældrene, henviseren og Børnekliniken. Den er det fælles udgangspunkt og fokus, og det giver enighed og klarhed over, hvad der skal observeres på. Med den kan vi holde fokus. Og hvis fokus skifter er det tydeligt, og så kan vi sammen vælge hvad der så skal ske, præciserer de. Man kan ikke ændre på barnet, man skal ændre på systemet omkring barnet Hvad der derefter sker, kan være forskelligt, fra team til team og fra barn til barn. Der vil oftest være observation af barnet og dets samspil i daginstitutionen, måske besøg i hjemmet, måske vurdering af barnet af de andre faggrupper, fx en høreprøve. De fleste børn får efterfølgende tilbudt en tværfaglig undersøgelse, hvor alle faggrupper er inddraget. De yngste børn vi får henvist tilbydes ofte en høreprøve for at sikre at barnet kan høre. Det kan være et godt sted at begynde, også i forhold til forældrene, så de starter på en erkendelse af at problematikken skal findes et andet sted, fortæller Ulla Nielsen. Klinikkens primære opgave er at afdække om barnets problemer med kontakt og samspil findes i barnet selv eller i miljøet. Hvordan er barnets egne ressourcer? Hvordan er miljøets ressourcer? Hvis det er normalt begavet, men det ikke kan udfolde sine evner eller har det svært i daginstitutionen eller hjemme, hvad skal der så til? Og vi har en vigtig mission i at gøre opmærksom på, hvad der skal til for det barn! Hvad der er det mindste, man kan gøre lige her, som gør en forskel, siger Ulla Nielsen. LFS NYT 11/09 SIDE 9

10 Pernille Jønsson supplerer: Vi har fokus på ressourcerne. Det er let at blive enige om problemer, men vi skal hele tiden have spørgsmålet i hovedet: hvad skal der til? Når han har haft en god dag, skal vi spørge: hvad var det der gjorde at han havde en god dag i dag. Hvad var det i relationen, i systemet? Og tænke at når han kan i dag, så kan han jo. Det er denne sidste gruppe, børn med en udviklingsforstyrrelse, Børnekliniken især får henvist. Derudover er også sociale sager, hvor problematikken er mere miljøbestemt. Observationer og beskrivelser Ude i daginstitutionen observerer og beskriver pædagogen fra Børnekliniken barnet. Det er alfa og omega i observationerne at de holder sig på et beskrivende neutralt felt. Og det er noget pædagoger er gode til, vurderer de. Når vi er ude og observere, så ser vi på kvaliteten af kontakten og samspillet. For de leger og taler jo med de andre børn, men kvaliteten af gensidigheden udebliver ind imellem, peger Pernille Jønsson på. Børnekliniken arbejder og observerer ud fra en såkaldt systemisk tænkning, det vil sige ud fra at barnet udvikler sig i relationen med andre. Man kan ikke ændre på barnet, man skal ændre på systemet omkring barnet. Man skal ændre perspektiv i måden at se barnet, ændre tilgangen til barnet. Vi er med til at skabe en mere reflekterende form, hvor daginstitutionen reflekterer med i forhold til, hvad der er muligt og brugbart. Derfor er daginstitutionerne også tætte samarbejdspartnere, som vi er meget afhængige af, fortæller hun og tilføjer: Pædagogerne kan være i en fastlåsthed, når de har været bekymret længe de ser barnet på én måde. Vi mærker at de er sultne efter konkret vejledning og rådgivning efter, hvad der skal til for barnet. Og vi oplever ofte at den vejledning rykker synet på barnet Foto: Henrik Sørensen/Scanpix SIDE 10 LFS NYT 11/09 10/09

11 fra at barnet ikke vil til at barnet ikke kan. Og det er grundlaget for det pædagogiske arbejde. Ulla Nielsen fortsætter: Det er vigtigt at have sparringen med pædagogerne i daginstitutionen, høre hvad de ser, fortælle hvad vi ser. Og vi skal være ydmyge i erkendelse af at vi kun har set barnet i kort tid. Når vi er derude, ser og beskriver vi også miljøets ressourcer. Vi ser hvad der er gjort rigtig godt, og det er også vigtigt at personalet får øje på, hvad de har gjort af rigtig gode ting. For de er hårdt spændt for i et svært arbejde, og det giver et løft. Hun tilføjer: Nu skal det så heller ikke lyde for rosenrødt. Vi har jo også op-ad-bakke-observationer, hvor det er svært at finde ressourcer og åbninger. Når hele undersøgelsesforløbet er afsluttet, holdes der møde med alle involverede parter. På dette møde peger Børnekliniken på de foranstaltninger, de mener der skal til. Selve opgaven ligger lokalt, men de følger op, fx ved at tage ud og vejlede på institutionen. Samarbejdet med forældrene Forældrene har Børnekliniken hele tiden tæt kontakt med i forhold til vejledning etc., og intet meldes ud til andre, heller ikke daginstitutionen, før forældrene har været inde over. Forældrene kan ofte være sårbare, det kan være svært at skulle erkende at man ikke har fået ønskebarnet, som de to pædagoger siger. Når vi har barnet til observation her inde på Børnekliniken, så er forældrene altid med, så vi sammen ser barnets vanskeligheder, og vi kan pege på, hvad vi er bekymret for. Forældrene bliver måske kede af det, men det gøder jorden for den nødvendige erkendelse, siger Ulla Nielsen. Sorg er en fast gæst, og derfor er det så vigtigt med ydmyghed og respekt for forældrene, nikker Pernille Jønsson. Netop i forhold til forældrene ser de flere opgaver. Vi er brobyggere i forhold til forældrene, og de er som sagt altid orienteret. Men vi er også brobyggere mellem forældrene og institutionen. Det er et vigtigt kernepunkt, for det kan være svært ude på institutionen. Forældrene kan som sagt være sårbare, og sorgen over barnet kan komme ud på mange måder. Hvis den dialog ikke foregår, hvis den brobygning ikke er sket, så er der langt til at noget konkret kan lykkes. Dette konkrete kunne fx være via støttetimer. Det kunne også være et andet institutionstilbud. Eller det kunne være et mere gennemgribende tilbud fx en undersøgelse på en børnepsykiatrisk afdeling. Dem er der som bekendt lange ventetider til, og derfor priser de sig lykkelige på Børnekliniken over at de har en børnepsykiater tilknyttet. Det betyder dels at nogle børn kan blive afdækket på klinikken, dels at resten af personalet ved tvivlsspørgsmål kan konferere med børnepsykiateren. Vi arbejder ud fra det mindste indgreb, stiller spørgsmålet, hvad er det mindste indgreb i barnets verden, som gør en forskel. Vi tager altid udgangspunkt i barnets behov og barnets miljø, og teamet peger på de foranstaltninger, som vi fagligt mener er de rigtige. Det er jo det samme barn, der kommer ud i den anden ende, så der skal skabes nye rammer, så barnet sikres både udvikling og veltilpashed. Afsluttende tager vi et møde med alle parter, for opgaven ligger lokalt. Men vi kan ikke skaffe støttetimerne, og besparelserne i de forskellige kommuner kan medføre, at det kan være vanskeligt lokalt at arbejde videre på de støtteforanstaltning, undersøgelsen peger på, vurderer Pernille Jønsson. De ser en stigning i antallet af henviste børn, især i København. Om det betyder at der rent faktisk er flere børn, der har problemer, eller om institutionerne er blevet bedre rustet og mere opmærksomme på, hvad de skal kigge efter, er et åbent spørgsmål. Børnekliniken Børneklinikens team af høre- og talepædagoger, pædagoger, psykologer, fysioterapeut, socialrådgiver, børnelæge, ørelæge, øjenlæge, børnepsykiater og administrativt personale tilbyder hjælp til børn mellem 0-6 år. Børnekliniken er en undersøgelses-, rådgivnings- og vejledningsinstitution, som dækker Region Hovedstaden og Region Sjælland. Den forvaltes administrativt af Børneog Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune. Børneklinikens ydelser er gratis, den finansieres af kommunerne. Børnekliniken modtog i 2006 ca. 700 nye henvisninger. Samme år gennemførtes 2169 foranstaltninger, primært som dele af længerevarende forløb. I sit arbejde samarbejder Børnekliniken med daginstitutioner, socialforvaltninger, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, børn- og ungeforvaltninger, sundhedsplejersker, læger og hospitaler. Børnekliniken tilbyder både individuelt tilrettelagte forløb og bredere tværfaglige undersøgelsesforløb. De første kan foregå i hjemmet, i den institution barnet går i eller hos Børnekliniken. Det kan bl.a. bestå af observationer, handleplaner, møder med alle parter, fagspecifik vurdering og pædagogisk/psykologisk vejledning. De sidste involverer taleog hørepædagoger, pædagoger, psykologer og fysioterapeuter i at gennemføre en samlet vurdering af barnets vanskeligheder, ressourcer og udviklingspotentialer. Der tilbydes desuden bl.a. etablering af forældregrupper, søskendegrupper og bedsteforældregrupper, undervisning og kurser i Børneklinikens specialviden, høreprøver til børn under 3 år, supervision og rådgivning om børn med hørerapparat og med cochlear implant (CI). Læs mere på LFS NYT 11/09 SIDE 11

12 Af Elisabeth Lockert Lange Fotos: Anne Bang Interview Når Frank bliver overborgmester... Så skal København have ny forhandlingskultur med dialog og brede holdbare aftaler, medarbejdere og organisationer skal høres både før og under politiske tiltag, og der varsles et opgør med den demotiverende måles-og-vejes-holdning. København skal kendes på sin omsorg for de svage i samfundet, der skal over fire år bygges institutionspladser til byens mange børn, og så skal ungdomsarbejdet i denne bandetid have top-prioritet. Hvis det står til den sandsynligvis kommende overborgmester, socialdemokraten Frank Jensen. Hvis han får magt, som han har agt, så står København over for et skift i samarbejdsstil, anstændighed og prioriteringer. Samtidig står flere af LFS områder højt oppe på hans to-do-liste. Det gælder først og fremmest byggeri til byens mange børn, det gælder det sociale område, forholdene for handicappede og misbrugere, og det gælder ungdomsarbejde. LFS Nyt har besøgt den 48-årige kandidat til posten som overborgmester i København, Frank Jensen, i hans kampagnecenter og talt med ham her ca. to måneder før kommunalvalget, hvor det skal afgøres, hvem der får den vigtige post som øverste chef for Danmarks største arbejdsplads med medarbejdere. Hvem det bliver, er vigtigt ikke kun for udviklingen i de konkrete områder og sektorer i byen og for medarbejdere og borgere, men også for arbejdsklimaet på Rådhuset og dermed de realistiske muligheder for aftaler, som flytter noget. Der er behov for en ny politisk kultur på Rådhuset. Jeg blev beskæmmet, da jeg forleden mødte børn, som talte om Københavns Rådhus som et sted, hvor voksne lovligt kan dolke hinanden. Rådhuset ses jo ofte blandt byens borgere som et sted, hvor man driller hinanden og spænder ben for hinanden. Det er dårligt for byen og dårligt for københavnerne. Dette handler selvfølgelig også om byens styrelseslov, som Ritt Bjerregaard har italesat, og den slags tager tid at ændre. Men Frank Jensen agter nu ikke at vente til en sådan ændring af byens styrelsesform, og han trækker på sin mangeårige erfaring fra tiden i Folketinget og som to gange minister. Hvis en ny kultur skal lykkes, skal samarbejdet være bredt funderet. På Rådhuset vil jeg være kompromissøgende. Det er min erfaring at hvis man vil have aftaler, som holder længe, Socialdemokraten Frank Jensen, 48 år og tidligere justitsminister og forskningsminister, er topkandidat til posten som overborgmester i København. LFS Nyt har interviewet ham på toppen af HK-bygningen, hvor hans kampagnekontor ligger. Med udsyn over hele hans kommende arbejdsplads og ansvarsområde. SIDE 12 LFS NYT 11/09

13 Jeg vil at København skal kendes for sin omsorg og sit sociale engagement LFS NYT 11/09 SIDE 13

14 så skal man have flest mulig med, som støtter op. I Folketinget og som minister lavede jeg brede aftaler, det gør at ejerskabet rækker langt. Min politiske målsætning og stil er at signalere at det kan betale sig at søge indflydelse. Ingen er udelukket på forhånd. Ikke overraskende vurderer han at han som socialdemokrat har nogle naturlige samarbejdspartnere i SF, Enhedslisten og De radikale. Med dem håber jeg at få en konstitueringsaftale. Men samarbejdet skal ikke være eksklusivt. Jeg håber at få brudt med blokdannelser, som regeringen har kørt med nu i otte år. København vil vise en anden vej, vi røde partier vil give plads til de borgerlige. Nye veje i ledelse Der skal som sagt forandringsprocesser til, og Frank Jensen erklærer sig gerne i front for dem. Jeg bryder mig ikke om newspeak. I ledelse skal der være en sammenhæng mellem hvad man siger, og hvad man gør. Når jeg siger dialog, så skal jeg også praktisere det. Det er vigtigt som overborgmester at have en god fornemmelse for, hvordan en politik opleves, også når den er sat i verden. Der skal være dialog med både medarbejdere og borgere inden men også efter, noget er sat i kraft. Københavns Kommune skal vise nye veje i ledelse. Jeg vil gå i front som en person, der siger hvad jeg mener, er i dialog med borgere og organisationer og fornemmer byens mange forskellige interesser, siger han og nævner bl.a. de faglige organisationer, som har en vigtig rolle at spille i forhold til det politiske system. Frank Jensen ærgrer sig over at det offentlige i høj grad har taget dårlige og forældede dele af ledelsesfilosofien i det private og overført det til New Public Management. Han har selv været ansat i det private efter tiden i Folketinget og har set ledelsesfilosofien der. Det private har en meget mere holistisk og værdibaseret tilgang nu. Det er besynderligt at man kopierer en ledelsesstil, som det private har forladt, det med at alt skal måles og vejes. Det demotiverer, det gør at mange kun tager sig af netop deres eget job. Meget falder derfor mellem to stole, så når ting bliver komplekse, så forsvinder de i den offentlige sektor. Jeg har også set både gode og dårlige Lean-projekter i det private, det vigtige er at ansvar og kompetencer skal følges ad. Omsorg for de svage Som bekendt er det sociale område, døgnområdet, specialområdet, klemt. I mange år har det ikke modtaget nok ressourcer til at kunne give mennesker med udviklingshæmning, med psykiske lidelser og med misbrug en tilværelse som byen kan være stolt af, endsige tilfreds med. Frank Jensen har i skrivende stund endnu ikke besøgt bosteder, institutioner etc inden for disse områder. Det kommer, der er aftaler om besøg på vej, men uanset selvsyn, så har han naturligvis en politisk holdning til området. En holdning som er præget af at han selv har arbejdet med grupper af misbrugere i frivillig sammenhæng, og måske forstærket af at hans kone er pædagog i Københavns Kommune. Jeg vil at København skal kendes for sin omsorg og sit sociale engagement. Jeg bliver forstemt, når jeg ser misbrugere på Vesterbro sidde og fixe i kælderskakter og på legepladser. Det er en mistrøstig måde, vi behandler misbrugerne på. Hvorfor må det sundhedsrum vi allerede har dog ikke for regeringen være fixerum? Hvorfor må vi ikke behandle disse mennesker med større medmenneskelighed og respekt? Det vil jeg presse på for som overborgmester, siger han og nævner også det kommende forsøg med lægeordineret heroin: Jeg vil gerne have sammenhæng i behandlingstilbudene. Han vil satse på bl.a. arbejdsmarkedspolitiske tiltag, kortere ventelister til fleks- og skånejobs til grupperne af handicappede og sikre dem hjælp til adgang til arbejdsmarkedet. For ingen skal lades i stikken. Med den tilgang til rummelighed og omsorg, som jeg vil at Københavns Kommune har, så står renoveringsplaner for boliger til udviklingshæmmede og psykisk syge højt på ønskelisten. Det tager tid, men vi skal gøre alt vi kan. Og så skal vi kigge på, hvor vi får mest for pengene i en tid som denne, hvor der er mange ledige hænder i byggeriet. Så dette er absolut et område, jeg gerne vil stå på mål for som politiker. Vi skal være stolte af vores omsorg. Der skal bygges pladser Fire år. Det vil sige en valgperiode. Så lang tid og ikke længere mener Frank Jensen det vil tage at bygge så mange nye institutioner, at byens børnefamilier ikke skal vente for længe på en plads til deres barn og heller ikke skal sendes ud på en længere rejse for at aflevere og hente børnene. SIDE 14 LFS NYT 11/09

15 Jeg vil gå i front som en person, der siger hvad jeg mener, er i dialog med borgere og organisationer og fornemmer byens mange forskellige interesser Frank Jensen taler kun om byggeri, på intet tidspunkt taler han om merindskrivning som en del af planen, og da jeg nævner ordet, ryster han på hovedet. Vi skal have en pasningsgaranti, som virker. Over en fireårig periode skal dette prioriteres, og det skal løses gennem nybyggeri. Børnene kommer først, og institutionerne skal bygges, der hvor der er pres på. Selvfølgelig ved jeg godt at det kan blive svært i København, men der er brug for at vi laver en langsigtet plan for, hvordan problemet skal være løst om fire år. Når andre byer kan, så kan vi også. Og der er kun én vej: vi skal bygge os til større kapacitet. Han glæder sig over at børnefamilierne tydeligvis bliver i København. Derfor skal vi gøre det muligt at familierne kan få passet deres børn ordentligt. Dette står øverst på dagsorden, og det kræver en bred aftale på Rådhuset. De unge og banderne Frank Jensen har været ude i forskellige medier med både en holdning til og en konkret plan for bandekrig og forebyggende ungdomsarbejde. Den holdning har ikke ændret sig, efter han har været rundt i byen og besøgt diverse ungdomstilbud, både klubber og projekter. Han beretter om tåbelig konkurrence mellem projekter og klubber, hvor skiftende projekter gør det svært for de permanente tilbud at opretholde en relation med de unge. Vi har rigtig mange dygtige opsøgende medarbejdere her i København, og samtidig står vi midt i en bandekrig. Min politik er klar. Jeg ønsker at lave en enstrengethed i forhold til indsatsen, ikke fordi jeg vil koncentrere opgaven under overborgmesterposten men for at koordinere i forhold til de unge i risikogruppen. Ejerskabet ude i de faglige miljøer skal selvfølgelig fastholdes, men der skal være en forebyggende enhed, som overborgmesteren har ansvaret for. En for løs struktur vil give en risiko for at de unge rekrutteres af bandegrupper. Det forebyggende arbejde er i dag spredt ud på tre forskellige forvaltninger i kommunen, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen. Og som bekendt arbejder forvaltningerne ikke altid lige tæt og koordineret sammen. Det vil Frank Jensen tage konsekvensen af og gøre den kommunale forebyggende indsats ligeså koordineret, fokuseret og hårdtslående som politiets bandeindsats, som han skriver på sin hjemmeside frank-jensen.dk Frank Jensens konkrete plan er en såkaldt forebyggende bandeenhed. Denne forebyggende indsats skal ledes af en chef med ekspertise inden for kriminalitetsbekæmpelse, og vedkommende skal referere direkte til overborgmesteren. Det skal sikre en overordnet styring og en koordineret erfaringsopsamling. Bandeenhedens personalemæssige ressourcer kommer gennem forvaltningernes udlån af medarbejdere. Og enheden skal arbejde tæt sammen med politiet. Så vidt altså Frank Jensen. Blå bog: Frank Jensen er født 28. maj 1961 i Ulsted, søn af forhenværende borgmester Kjeld Jensen og pædagogmedhjælper Sonja M. Jensen. Bor på Islands Brygge med sin kone pædagog Jane Frimand Pedersen. Frank Jensen var folketingsmedlem for Socialdemokratiet i Nordjyllands Amtskreds fra 1987 til 2007, hvor han efter kampvalget til partiets formandspost, der som bekendt gik til Helle Thorning-Schmidt, trådte ud. Frank Jensen var forskningsminister fra 1994 til 1996 og justitsminister fra 1996 til Han har været politisk ordfører i to omgange, medlem af diverse udvalg bl.a. Folketingets Finansudvalg og Udenrigspolitisk Nævn. Han er uddannet cand.oecon. (økonom) på Aalborg Universitet, hvor han også har været arbejdsmarkedsforsker i mange år. LFS NYT 11/09 SIDE 15

16 Landsbyen Sundbyvang 2010 De rejsende fra lykkeland Så åbnes dørene til næste års kalender (2010) fra landsbyen Sundbyvang. Igennem 13 portrætter viser jeg de mennesker der lever på Sundbyvang. Ikke alle har plads til et maleri på væggen, og ikke alle har penge til at købe et maleri, som typisk tager et par måneder af min fritid at lave. Men mange har vist interesse for kunsten, og hvorfor ikke gøre dem tilgængelige for alle? Og det var naturligt at lade ideen blive til virkelighed gennem en fond, som alle beboere kan få glæde af. Kalenderen sælges for kr. 150, hvoraf de halvtreds kroner går til fonden Malerklatten, en udviklingsfond hvor beboerne på Sundbyvang kan søge om et ekstra beløb til at udvikle deres egen kunst. På nuværende tidspunkt er fondens bestyrelse Bjarne Fritzbøger, faglig sekretær i LFS, Bo Kirkestrup fra specialområdet i LFS, Dorte Seidenfaden, lægesekretær og undertegnede Tor Von Hildebrandt, pædagog. Kalenderen kan bestilles i Galleri Lejlighedsviis Harreskovvej 11 st. tv., Brønshøj 2700, på eller på tlf Prisen er kr. 150,- plus eventuel porto Med de bedste hilsner fra billedmager Tor Von Hildebrandt SIDE 16 LFS NYT 11/09

17 En delegation fra Specialområdet stod klar, da Økonomiudvalget i Københavns Kommune mødtes tirsdag den 18. august Væbnet med hjertekager og budskabet Skaf økonomi til den daglige drift på det sociale område gik en seks mand stor delegation ind for at tage imod borgmestrene og de andre politikere, inden de gik til økonomiudvalgsmødet. En efter en kom de forskellige politikere og embedsfolk og fik deres huskekage. Nogle kvitterede for den ved at vise deres gode hukommelse for tidligere hjerteaktioner for specialområdet og sagde: I er godt nok tidlig på den i år. Men økonomiudvalgets næste møde er budgetseminaret, hvor de skal kigge på de forskellige forvaltningers spareforslag i forhold til den videre budgetforhandling, så timingen er god nok. Delegationen blev modtaget med smil og imødekommenhed, nu må vi så håbe at politikerne gemmer deres huskekage og tager den frem og husker det sociale område, når tid er, og det virkelig gælder. Det sociale område kan bare ikke bære flere nedskræringer eller manglende opgraderinger. Mikkel Warming modtager sin huskekage. Socialdemokraten Anne Vang gik straks delegationen i møde det tyder godt. Som afslutning på hele aktionen lukkede Helle Haslund døren for nu skulle de arbejde og helst til fordel for det sociale område. LFS NYT 11/09 SIDE 17

18 Ung i København Med de unge i storbyen i centrum sætter LFS et ungdomspædagogisk skib i søen. Projektet skal afdække hvad der skal til for at fritidstilbud og socialpædagogiske tilbud, ja hele den ungdomspædagogiske indsats rent faktisk kan holde de unge væk fra at falde i med bander og kriminalitet. Tværfaglighed og mangfoldighed er nøgleord. Tekst: Elisabeth Lockert Lange Foto: Nicolai Howalt/Scanpix SIDE 18 LFS NYT 11/09

19 Ung i en storby rammer og krav til den ungdomspædagogiske indsats hedder et projekt, som LFS gennem de sidste måneder har arbejdet på. Baggrunden er en beslutning på repræsentantskabsmødet sidste år om, at LFS skal udvikle det ungdomspædagogiske arbejde i København og gøre det i et samarbejde mellem de pædagogiske medarbejdere under de forskellige involverede forvaltninger. Det vil sige LFS ere på både specialområdet og almenområdet. Det var oprindelig Søren Beha fra ungdomsklubben Store Vigerslev Gård der gik på talerstolen med opfordringen til, at man fra fagforeningens side tog fat på det ungdomspædagogiske arbejde. Det samlede repræsentantskab tilsluttede sig med den tilføjelse at det skulle omfatte hele den forebyggende ungdomspædagogiske indsats på tværs af fag, forvaltninger og interessenter. Arbejdet gik i gang i løbet af dette forår og nu ligger der en foreløbig plan. Pengene er ikke helt på plads, og dermed ligger hele det samlede forløb heller ikke helt fast, men starten er taget. Blandt deltagerne i arbejdet er Helle Haslund fra LFS forretningsudvalg (og med politisk ansvar for specialområdet) og Søren Beha fra Valby. Der er udarbejdet en projektbeskrivelse, og næste skridt er dels at få opbakning fra bl.a. Københavns Kommune, dels at skaffe midler til de konferencer og andre arbejdstiltag, projektet gerne skal bestå af. Og der søges for øjeblikket på flere hold. Projektets perspektiv helt kort er at lade både de unge og de pædagogiske medarbejdere komme til orde og i fællesskab formulere en vision for udvikling af den ungdomspædagogiske indsats i København. Projektet vil også inddrage (ny) viden og forskning på området, og så skal der etableres en dialog med de ansvarlige politikere. Tanken er også at mere alternative deltagere kommer på banen og indgår, bl.a. Det musiske kompagni og TV Glad, foruden studerende på medieuddannelser og seminarier. Allerførst skal området selv have noget at skulle have sagt, så projektet lægger ud med to møder i to lokalområder, Valby og Brønshøj/Husum/Vanløse og naturligvis inden for både Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen. Ungdomskultur skal italesættes Der er sikkert ikke den store uenighed om at det er ekstremt vigtigt at få fat i de unge i storbyen, så de ikke bliver rekrutteret til diverse bander, ryger ud i kriminalitet, misbrug og andet usundt. De særlige forhold, der er i storbyer og ikke mindst København, betyder at de unge (11-23 år) får mange tilbud i dagligdagen, herunder de kommunale fritidstilbud og sociale tilbud. Alt dette er en del af den vifte af forebyggende tilbud, de unge har til rådighed. Den nuværende indsats er spredt på flere forvaltninger og forskellige aktører, både kommunale og private. Beskæftigelsesog Integrationsforvaltningen står for en stor del af det præventive arbejde, Socialforvaltningen organiserer meget af den direkte kontakt med de udsatte børn og deres familier, og Børne- og Ungdomsforvaltningen står for daginstitutioner og skoler, hvor pædagoger og lærere spotter børnene. De professionelle medarbejdere, der arbejder inden for området, gør en stor indsats i det daglige for at forebygge problemer. Men der er sikkert heller ikke den store uenighed om at det ikke altid lykkes godt nok. Nyheder de sidste par år om bilafbrændinger, bandekriminalitet, skyderier og anden vold og hærværk taler sit eget tydelige sprog. I de seneste par år er flere unge droppet ud, de kommer ind i misbrug, kriminalitet og bander. Det har den nuværende børne-, unge- og socialpolitiske indsats ikke kunnet dæmme op for. Det kan der være mange gode grunde til. Fra fagforeningens medlemmer ude i felten, hører LFS ofte at det bl.a. er systembarrierer og barrierer i medarbejdernes bevidsthed, der skaber unødvendige hindringer for en bedre indsats for de unge. Og spørgsmålet er også om de tilbud der er lige nu, både fritidstilbud og socialpædagogiske tilbud, er det de unge har brug for og efterspørger. En ungdomspædagogisk indsats med en skarp socialpædagogisk og forebyggende profil kan være det, der skal til for at sikre sammenhæng i de unges liv og på den måde forebygge kriminalitet og misbrug. Vi skal have belyst hvilke ændringer der er i de unges selvopfattelse, adfærd, bevidsthed og identitet og de trends, udviklinger, behov og ønsker som de har til et ungdomsliv i storbyen. Det kan betyde anderledes krav til de nuværende kommunale fritidstilbud og socialpædagogiske tilbud, til det opsøgende arbejde i lokalområderne, til gadeplansmedarbejdere og til institutionerne for unge med problemer, siger Helle Haslund og præciserer: Den nye ungdomskultur i storbyen skal italesættes, så den professionelle indsats kan matche. Indsatsen For den nuværende ungdomspædagogiske indsats i København fungerer ikke optimalt, og først og fremmest er det tydeligt at de mange tilbud både inden for den enkelte forvaltning og forvaltningerne imellem ikke spiller godt nok sammen indbyrdes. Vi ser og hører at Københavns Kommunes organisering og opdeling af den samlede forebyggende indsats over for de unge ofte gør det svært, både for den unge selv men også for de pædagogiske medarbejdere og andre fagprofessionelle at skabe sammenhæng i den enkelte unges liv, siger Helle Haslund fra LFS forretningsudvalg. Hun peger på at opdelingen i flere forskellige forvaltninger og forskellige kontorer med hver deres politiker, budgetter, sprog og kulturer skaber en masse barrierer for at medarbejdere på tværs kan etablere den sammenhængende ungdomspædagogik med en skarp forebyggende profil, som der er så stort behov for. Her kommer LFS og projekt Ung i en storby rammer og krav til den ungdomspædagogiske indsats ind i billedet. En projektramme er formuleret med fokus på de unge i København. Målet er at sikre at de unge holder sig væk fra de LFS NYT 11/09 SIDE 19

20 kriminelle cirkler på gaderne, sikret gennem de kommunale fritidstilbud, sociale tilbud og tilbud om uddannelse og eller job. Arbejdet i projektet er specifikt at undersøge og afdække, hvad det er for ændringer af den kommunale indsats, der skal til. LFS tror det først og fremmest handler om dialog. En ordentlig dialog med de unge og en bredere debat blandt medarbejdere i kommunen på tværs af fag og forvaltninger. LFS køber ikke den løsning, der hedder mere politi eller ligefrem militær, uden dermed at forklejne at politiet også har en vigtig rolle i den samlede indsats. LFS mener heller ikke at det kun handler om flere ressourcer. I højere grad handler det om, hvordan vi bruger dem der er. Ung i en storby er et LFS-projekt som skal give hele den ungdomspædagogiske indsats en ny og skarpere forebyggende profil. Midlet er nedbrydning af barrierer mellem de tre involverede forvaltninger, tværfaglighed og ikke mindst at få de unge selv på banen. Rød tråd Det handler først og fremmest om at få de unge selv og medarbejderne ude i felten på banen. Så i forbindelse med projektet skal der etableres dialogfora med unge, der skal inddrages viden fra forskerne, og der gives gulvmedarbejdere mulighed for at fortælle om den indsats der virker og om den der ikke gør. Politikere og forvaltningsfolk har naturligvis også en rolle at spille i projektet. Klubpædagog Søren Beha uddyber: Foto: Susanne Mertz/Scanpix Det vigtigste er at få de mange interessenter samlet til at arbejde sammen om en bred indsats. Vi skal komme væk fra at sidde på hænderne, som jeg oplever at mange der gør. Og det kan der være mange grunde til, usikkerhed, manglende viden osv. Hvis vi ikke skal stagnere i den metode, vi har nu i det forebyggende ungdomspædagogiske arbejde, som i for høj grad er skiftevis passivitet og jernhånd, så skal vi mødes om tingene, se på hinanden som samarbejdspartnere, se på os selv og få nye idéer. Arbejdet skal naturligvis tage udgangspunkt i de unge, det er dem, der skal ind i centrum af indsatsen og ikke som nu i lidt for høj grad være kastebold mellem de forskellige parter. Derfor starter vi med de indledende medlemsmøder i lokalområderne. Vores egne medlemmer skal på banen og fortælle hvem de oplever de unge er, give deres vurdering af hvilke problemstillinger de ser i arbejdet. For derefter at få de unge selv i tale. Deres vidnesbyrd er projektets røde tråd, og de skal være vidnesbyrd i hele processen ved at dokumentere deres liv og muligheder gennem fotos og video. Resultaterne af det hele, de mange holdninger, de mange debatter skal dokumenteres og bearbejdes. Den oprindelige tanke om en længere dokumentationsvideo til at samle modsætninger og indfaldsvinkler og i sidste ende alle trådene, rækker pengene nok desværre ikke til. Så nu reformuleres dokumentationstanken til foto-dokumentation og radio. Men som nævnt ligger budgettet ikke fast endnu. Det er virkelig spændende at samarbejde special og almen. Vi i almen henter i stigende grad pædagogiske tanker fra specialpædagogikken, og vi har også mange af de samme problemstillinger. Fx er hele inklusionstanken hentet fra specialområdet. Så det er en stor fordel at vi skal arbejde tæt sammen om dette projekt. Og for Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen vil det også være en stor udfordring. Første fase i projektforløbet er som sagt to møder i henholdsvis Valby og Brønshøj/Husum/Vanløse i slutningen af september. Her skal diskussionerne og nytænkningen startes op. Deltagere er LFS ere som arbejder med målgruppen (de 11 til 23 årige) i lokalområdet, uanset forvaltning. Deltagere er forhåbentlig også områdets teamchefer inden for de relevante forvaltninger, borgmestre og LFS centralt. Derudover er der planlagt med mindst to senere konferencer, hvor først og fremmest de unge selv skal på banen med deres visioner og problemstillinger. Gerne i mange forskellige udtryksformer. Birgitte Simonsen fra Center for Ungdomsforskning og Jeanette Østergaard fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) skal være oplægsholdere på konferencerne. Konsulent og socialpædagog Jørn Foss går ind som tovholder. Det er et ambitiøst projekt, som ender i et forslag til en ny samlet ungdomspædagogisk indsats. For at nå dertil skal vi afdække barrierer og finde nye måder at tænke, organisere og samarbejde på i de kommunale tilbud. Metodisk forestiller vi os at de unge, de pædagogiske medarbejdere og andre fagprofessionelle først formulerer en vision. Dernæst samler vi konkrete forslag til, hvad de mener giver den ungdomspædagogiske indsats en ny og skarpere forebyggende profil, siger Helle Haslund. Den første konference ligger den 28. oktober. SIDE 20 LFS NYT 11/09

Kære politikere i Børne- og ungdomsudvalget og i Økonomiudvalget

Kære politikere i Børne- og ungdomsudvalget og i Økonomiudvalget LFS Rosenvængets Alle 16 2100 København Ø Telefon 35 44 45 46 Telefax 35 44 45 99 E-mail: lfs@lfs.dk Web: lfs.dk Kære politikere i Børne- og ungdomsudvalget og i Økonomiudvalget Landsforeningen for Socialpædagoger

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner En genvej til bedre specialundervisning Inspirationshæfte til skoler og kommuner En introduktion De sidste 5-10 år er kravene til den danske folkeskoles rummelighed vokset, og det har skabt nye udfordringer

Læs mere

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år.

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år. Frank Jensen, Socialdemokratiet 1. maj 2010: Fælles front for folkeskolen Kære venner, Det er en særlig oplevelse for mig at fejre den traditionsrige 1. maj i år. Som Københavns overborgmester. Sidste

Læs mere

HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN

HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN Hvad er inklusion ikke? Inklusion handler ikke om bestemte børn fx børn med særlige behov Inklusion er ikke én bestemt teori eller metode Inklusion er

Læs mere

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. Der er brug for helhed i indsatsen Lad mig præsentere jer for 3 børn i Danmark der møder konssekvensen af at vokse op i fattigdom:. I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. 1) Jakob er otte år og bor alene

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Bemærkninger til forslaget

Bemærkninger til forslaget Beslutningsforslag nr. B 114 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. januar 2010 af Yildiz Akdogan (S), René Skau Björnsson (S), Mette Frederiksen (S), Orla Hav (S), Thomas Jensen (S), Maja Panduro (S), Lise

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil!

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil! Søndag, 30/6 Fælles oplæg Autisme og familien - 2 brødre - én diagnose v/teit og Tore Bang Heerup Oplægget fokuserer på hvordan det er at leve med autisme i familien. Som overskriften siger, handler oplægget

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 15 65 % - Ledere 1 100 % - Medarbejdere 10 56 % - Observatører 4 100 % Forældre 43 45 % Ældste børn 8 35

Læs mere

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele

Læs mere

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 11 69 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 9 64 % - Observatører 1 % Forældre 38 43 % Ældste børn 10 50 % Rapporten

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 58 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 5 50 % - Observatører 1 % Forældre 19 34 % Ældste børn 2 29 % Rapporten

Læs mere

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 89 89 % - Ledere 8 89 % - Medarbejdere 66 90 % - Observatører 15 83 % Forældre 205 41 % Ældste børn

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 13 35 % Ældste børn 4 44 % Rapporten består

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 19 41 % Ældste børn 4 36 % Rapporten består

Læs mere

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue.

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Helsted børnehave blev oprettet i 1972. Helsted børnehave / vuggestue en selvejende daginstitution. Der er indgået driftsoverenskomst med

Læs mere

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 88% - Ledere 0 - Medarbejdere 7 100% - Observatører 0 Forældre 65 58% Rapporten består af fem afsnit,

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 10 91 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 88 % - Observatører 2 % Forældre 23 43 % Ældste børn 11 58 % Rapporten

Læs mere

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde

Læs mere

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 84 97 % - Ledere 8 100 % - Medarbejdere 61 97 % - Observatører 15 94 % Forældre 211 46 % Ældste børn

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 17 100% - Ledere 1 100% - Medarbejdere 16 100% - Observatører 0 Forældre 37 38% Ældste børn 13 38% Rapporten

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Børnehaven Stribonitten - 1 -

Børnehaven Stribonitten - 1 - Børnehaven Stribonitten - 1 - Profil Børnehaven Stribonitten her har hjertet plads. Børnehaven Stribonitten har til huse i to dejlige afdelinger, afdeling Münstervej med 22 børn og afdeling Øster Allé

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

Udgangspunktet for relationen er:

Udgangspunktet for relationen er: SUF Albertslund er et omfattende støttetilbud til udsatte mennesker i eget hjem, men tilbyder også udredninger og andre løsninger. F.eks. hjemløse, potentielle hjemløse og funktionelle hjemløse. Støtte

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 Del: En stor del af Arbejdstilsynets aktiviteter har været baseret på midlertidige

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST!

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET Indhold Handleplan for inklusion i Skovvangsområdet.... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper.... 3 Aktører....

Læs mere

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Dr. Alexandrines Børnehave er en af de institutioner i Aarhus kommune som varetager opgaven med inklusion af børn med handicap. Med denne folder ønsker vi, at byde

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Tryg base- scoringskort for ledere

Tryg base- scoringskort for ledere INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med

Læs mere

Ramme for Tilsyn 2010 Bh. Rømersvej September

Ramme for Tilsyn 2010 Bh. Rømersvej September Dagtilbudsområdet Ramme for Tilsyn 2010 Bh. Rømersvej September Udfyldes af institutionen Tilsynets tilføjelser Evaluering læreplanstemaer Hvilke erfaringer gjorde I jer med evalueringen af læreplanstemaerne?

Læs mere

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Inklusion - begreb og opgave

Inklusion - begreb og opgave Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?

Læs mere

Krøversvej Helsingør - Tlf /05 Fax:

Krøversvej Helsingør - Tlf /05 Fax: SPECIALBØRNEHAVEN HIMMELHUSET Værdigrundlag Krøversvej 4-3000 Helsingør - Tlf. 4928 1106/05 Fax: 49281067 - e-mail: dha38@helsingor.dk www.specialbornehaven.helsingor.dk Specialbørnehavens værdigrundlag

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen. DER ER EN CHANCE FOR AT OVERLEVE Der er garanti for masser af afmagt, når man arbejder inden for det pædagogiske felt. Derfor bliver pædagoger slidte. Men man kan arbejde med sin selvbeskyttelse og sin

Læs mere

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud.

Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud. Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud. Der er hul igennem til de små Børn i 0-2-års alderen er parate til læring: De er faktisk født klar. Og det skal imødekommes. Vi skal selvfølgelig

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

BEKYMRET FOR DIT BARN?

BEKYMRET FOR DIT BARN? BEKYMRET FOR DIT BARN? PPR, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har til opgave at tilbyde støtte, rådgivning og vejledning til forældre og personale i institutioner og skoler, i forhold til børn, hvis udvikling

Læs mere

Rapport for Herlev kommune

Rapport for Herlev kommune Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

PLATANGÅRDEN AFTALE JANUAR 2013

PLATANGÅRDEN AFTALE JANUAR 2013 PLATANGÅRDEN AFTALE 2013 2014 1. JANUAR 2013 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Kommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Kommunerapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 433 82% - Ledere 47 56% - Medarbejdere 386 86% - Observatører 0 Forældre 1.041 44% Ældste

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 9 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 % - Observatører 1 % Forældre 11 31 % Ældste børn 0 0 % Rapporten består

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Fritidsvejledning og fritidspas

Fritidsvejledning og fritidspas Baggrund I det brede tværfaglige samarbejde om forebyggende indsats tidlig i livet, opleves et behov for at kunne tilbyde en ordning med Fritidspas og Fritidsvejledning, idet det ikke er alle forældre,

Læs mere

Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine

Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine Børnene overlades i alt for høj grad til sig selv i daginstitutionerne. Min vurdering er, at det kommer

Læs mere

BHU. Blæksprutten Rypehusene 15-17 2629 Albertslund 4364 8898. www.blaeksprutten.albertslund.dk

BHU. Blæksprutten Rypehusene 15-17 2629 Albertslund 4364 8898. www.blaeksprutten.albertslund.dk PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. BHU. Blæksprutten Rypehusene

Læs mere

Bilag 3: Udkast til retningslinjer for PPRs og SR-specials praksis på småbørnsområdet

Bilag 3: Udkast til retningslinjer for PPRs og SR-specials praksis på småbørnsområdet Børne- og Ungdomsforvaltningen NOTAT 21-03-2007 Bilag 3: Udkast til retningslinjer for PPRs og SR-specials praksis på småbørnsområdet Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 1 2. Retningslinjer

Læs mere

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Hensigten med Mødestedet er at give nogle rammer for at patienter kan mødes og snakke om tingene i mere rolige omgivelser end i en travl afdeling.

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan

Læs mere

Det fællesskab Dagtilbud Smedegården rettes mod - og dannes om, er professionelle og faglige forestillinger om, hvad der giver de bedste resultater!

Det fællesskab Dagtilbud Smedegården rettes mod - og dannes om, er professionelle og faglige forestillinger om, hvad der giver de bedste resultater! 1. Indledning Kære læser - velkommen til Dagtilbud Smedegårdens perspektivplan! Du har, gennem denne perspektivplan, mulighed for at få større indblik i og kendskab til Dagtilbud Smedegården! Alle dagtilbud

Læs mere

KOMMUNAL SKÆVHED Underretninger af omsorgssvigtede børn svinger vildt Af Kåre Kildall Rysgaard Onsdag den 9. marts 2016, 05:00

KOMMUNAL SKÆVHED Underretninger af omsorgssvigtede børn svinger vildt Af Kåre Kildall Rysgaard Onsdag den 9. marts 2016, 05:00 Underretninger af omsorgssvigtede børn svinger vildt - UgebrevetA4.dk 08-03-2016 22:00:46 KOMMUNAL SKÆVHED Underretninger af omsorgssvigtede børn svinger vildt Af Kåre Kildall Rysgaard Onsdag den 9. marts

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere