Nr årgang Maj Skibsfarten

Transkript

1 Nr årgang Maj 2014 Skibsfarten

2 Indhold Redaktørens klumme Medlemsportrættet Blue Star Line Analyse af Port State Controls i Paris MOU Kort Nyt Nyt fra Seahealth Radio Medical Nyt fra Seahealth Offshore Wind Nyt fra Udligningskontoret Endelig afregning for Interview Bag om MSSM Kompas marts Kompas april Kompas maj Medlemsblad for: Rederiforeningen af 2010 Amaliegade København K Tlf: Fax: mail: info@shipowners.dk Sekretariatschef: Peter Olsen Dir: Mail: po@shipowners.dk ISSN: Rederiforeningens bestyrelse: Formand: Adm. direktør Søren Nørgaard Thomsen ESVAGT A/S Næstformand: Skibsreder Lars Simonsen Rederiet M.H. Simonsen ApS Bestyrelsesmedlemmer: Skibsreder Niels Højlund Hansen Nordane Shipping A/S Skibsreder Jørgen Folmer H. Folmer & Co. Skibsreder Jonas Backman Sirius Shipping ApS Chief Operating Officer Hans Schneider A2SEA A/S Managing Director Jens P. Buchhave Terntank Rederi A/S Forsiden Forsyningsskibet BLUE ANTARES på BT. Skibet blev bygget i 1985 og navngivet MAERSK CHIEFTAIN. Managing Director Peter Nibe Hansen Fred. Olsen Windcarrier A/S Produktion: Martensens Bogtrykkeri info@martensensbogtrykkeri.dk 2

3 Redaktørens klumme Så er vi kommet på den anden side af en vel overstået generalforsamling i foreningen, der blev afholdt den 28. april på Hindsgavl Slot ved Middelfart. Traditionen tro var der stor tilslutning, og det blev en begivenhedsrig dag, der afsluttedes med festmiddag om aftenen. På generalforsamlingen var der blandt de valgbare bestyrelsesmedlemmer genvalg til både adm. direktør Søren Nørgaard Thomsen, ESVAGT og skibsreder Lars Simonsen, M.H. Simonsen. Derimod havde skibsreder Boye Kromann på forhånd meddelt, at han ikke ønskede at genopstille. I stedet var der nyvalg til både adm. direktør Jens P. Buchhave, Terntank, og adm. direktør Peter Nibe Hansen, Fred. Olsen Windcarrier, idet det blev besluttet at udvide bestyrelsen til i alt 8 personer. Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Søren Nørgaard Thomsen som formand og Lars Simonsen som næstformand. Dagen bød på offentliggørelsen af foreningens årsberetning, der er den første af sin art. Som formanden bemærkede i sin beretning er det en nyskabelse, men samtidig en nødvendighed, hvis foreningen skal kunne opfylde målsætningen om at være mere synlig i offentligheden, og som forening have en klar profil. Årsberetningen findes i elektronisk format på foreningens hjemmeside: Foreningen tæller i dag 43 medlemmer med i alt 223 skibe, hvilket er rekord. Den positive udvikling skyldes især offshore-området og navnlig tilgang af crew-boats. Samtidig har flere medlemmer større skibe i ordre inden for både offshore og tank, så det lover rigtig godt for den kommende tid. Coaster/general cargo har det dog fortsat svært, og derfor har vi beklageligvis måttet konstatere en medlemstilbagegang på dette område. Fortsat vækst er dog betinget af, at erhvervet sikres konkurrencedygtige rammevilkår. I den forbindelse er det beklageligt, at regeringen i deres vækstudspil, der blev offentliggjort den 8. maj, ikke har fulgt anbefalingerne fra Rederiforeningerne og Dansk Metal om lade borerigge, installationsfartøjer mv. omfatte af samme rammebetingelser som den øvrige skibsfart. Der er reel risiko for, at Danmark dermed går glip af nye arbejdspladser og udviklingsmuligheder. Derfor kan vi kun opfordre regeringen og deres forhandlingsparter til i de kommende forhandlinger om det endelige indhold i vækstpakken at sikre, at Danmark fortsat kan få vækst og fuld værdi ud af offshore/energiområdet. Årsberetning 2014 REDERIFORENINGEN AF 2010 Peter Olsen Sekretariatschef 3

4 Blue Star Line: Vi har aldrig haft mere travlt Medlems portrættet Af Søren Kitaj Der er godt gang i butikken hos rederiet Blue Star Line fra Fåborg, som netop har overtaget to tidligere Mærsk-skibe og nu er oppe på seks skibe. For gammelt til Mærsk, men bestemt ikke klar til pension. Sådan er tankegangen bag Blue Star Lines indkøb af de to tidligere Mærsk Supply-skibe Mærsk Chieftain fra 1985 og søsterskibet Mærsk Challenger. Det første har netop været igennem en større opgradering i Fåborg, hvor hele indmaden er blevet udskiftet, og der blandt andet er installeret DP2- udstyr (dynamic positioning), hvilket er en nødvendighed, når man opererer inden for olie- og gasboringer i søs. Søsterskibet skal nu gennem samme procedure. Det, vi laver, er levetidsforlængelse, hvilket har to fordele for os. For det første er skibene markant billigere, end hvis vi skulle ud og investere i helt nye skibe. Det giver os en mulig konkurrencefordel på vores priser. For det andet kan vi dermed udvide vores flåde hurtigere, end hvis vi skulle vente 3-4 år på en nybygning, siger Tom Hald, der er adm. direktør og ejer af Blue Star Line A/S. For der er nok at se til i Blue Star Line i disse år, fortæller Tom Hald, der har en fortid som Tom Hald og Blue Star Line rykker ind i gammel Tapetfabrik. Foto: John Freddy 4

5 maskinmester, inden han grundlagde rederiet i Vi har aldrig haft mere travlt. Vores seneste skib, Blue Antares (tidl. Mærsk Chieftain) kom i drift for tre uger siden og er sendt direkte i charter, hvilket ikke er normalt. Vi har en god niche, hvor der er stor efterspørgsel efter vores ydelser, siger Tom Hald. Begyndte med en trawler Blandt de opgaver, som Blue Star Line udfører for kunder som DONG Energy, Energinet, Siemens samt de støre olie- og gasselskaber, er at flytte ankre for boreplatforme, at slæbe boreplatforme, diverse supply-opgaver for olie- og gasindustrien samt udchartring af skibe til dykkeropgaver forbundet med havvindmølleindustrien. Det hele startede med en enkelt gammel fabrikstrawler, Blue Castor fra 1963, der lå oppe på Færøerne og var i overskud. Den købte Tom Hald og indgik en kontrakt med det franske kabelfirma Alcatel om at assistere med kabellægning i blandt andet Rødehavet. Siden er kommet mere eller mindre ét skib til flåden hvert år. Nogle er sideløbende blevet solgt videre, og rederiet ejer i dag seks skibe. Navnet Blue Star Line har Tom Hald fra det engelske rederi, der i 2005 blev solgt til A.P. Møller Mærsk, som dog ikke gjorde brug af navnet. Tom Hald kunne gode lidt navnet, og havde kortvarigt arbejdet for det engelske rederi mange år tilbage. Vækst med udfordringer Hvis ellers efterspørgslen fortsætter med at være til stede, så har Tom Hald ambitioner om at Blue Star Line, der i dag beskæftiger 12 i administrationen og et stykke over 100 til søs, kan fortsætte vækst-kursen de kommende år. Foreløbig er rederiet i gang med at flytte sit hovedsæde fra fredede bygninger i Fåborg Havn til nye og større kontor- og lagerfaciliteter inde i Fåborg. Som en del kolleger og konkurrenter inden for offshore-supply, er den største udfordring at kunne tiltrække den nødvendige kvalificerede arbejdskraft til søs. Rederiet skal eksempelvis bruge yderligere 4-6 maskinmestre, når det søsætter et nyt skib. Når vi slår nye stillinger op, kommer der ikke mange henvendelser. Det er derfor svært for os at hente nyt mandskab ind. Det er en lidt træls situation, for vi kan jo ikke investere millioner af kroner i at købe og opgradere et skib, for så at måtte ligge det til kaj, fordi vi ikke har folk til at betjene det. Derfor er vi tvunget til også at kigge ud over Danmarks grænser for at finde arbejdskraft, siger Tom Hald. Vores erfaring er din tryghed - Arbejdsskadeforsikring til dansk søfart i mere end 100 år UFDS Gensidigt Forbund Amaliegade 33B, 2. sal 1256 København K Tlf ufds@ufds.dk ufds.dk 5

6 Analyse af Port State Controls i Paris MOU Af Rasmus Hastrup Danskflagede skibe i perioden 01/01/ /03/2014 Danske skibe klarer sig generelt godt i havnekontroller. Vi har siden 2011 fået 1,51 fejl per inspektion, hvor der i hele Paris MOU er givet 2,68. I interviewet i februar-udgaven af Skibsfarten påpeger Søfartsstyrelsens synschef, Lars G. Nielsen, hvor vigtigt det er, at Danmark fortsat klarer sig godt, og derfor er der blevet lavet en grundig analyse af, hvilke fejl det er de danske skibe får. Denne artikel beskriver hovedkonklusionerne i en analyse foretaget af rederiforeningernes administration. I Paris MOU er alle de forskellige fejl der kan blive givet, ordnet i et nummersystem, og de enkelte fejl er grupperet under nogle hovedkategorier. De 10 grupper, hvor der er givet flest fejl til danske skibe, ses i følgende diagram: Diagrammet viser desuden, hvordan danske skibe adskiller sig fra resten af skibene i Paris MOU. Det er specielt værd at lægge mærke til, hvordan danske skibe får mere end 3 gange så mange fejl indenfor området Ship Certificates og også betragtelig flere indenfor Fire Safety og Safety of Navigation. I følgende tabel ses, hvordan de forskellige typer skibe klarer sig i forhold til hinanden. Skibene er listet efter, hvor mange fejl de får per inspektion. Desuden ses hvor stor en andel af det samlede antal inspektioner på danske skibe, som de udgør. Her er det værd at lægge mærke til Ro-Ro Passenger (RRP) og General Cargo skibene der 6

7 Rang Type Fejl/PSC Andel % 1 HSPC 0,22 1,5 2 Combination Carrier 0,50 0,3 3 Gas Carrier 0,50 0,5 4 Oil Tanker 0,74 7,7 5 NLS Tanker 0,88 1,4 6 Ro-Ro Cargo 1,00 4,0 7 Tug 1,11 1,6 8 Container 1,12 15,3 9 Dredger 1,17 0,5 10 Other Special Activity 1,28 15,2 11 Chemical Tanker 1,28 19,6 12 Offshore Supply 1,43 6,7 13 High speed Cargo 1,50 0,2 14 Ro-Ro Passenger 1,70 8,5 15 Special Purpose Ship 2,20 1,3 16 General Cargo 2,89 14,4 17 Passenger Ship 3,50 0,2 18 Bulk Carrier 5,23 1,1 begge ligger over gennemsnittet på 1,51 og udgør en stor del af det samlede antal inspektioner. Zoomer vi ind og ser hvilke typer fejl der bliver givet til RRP skibe, tegner der sig et tydeligt billede. I cirkeldiagrammet ses at næsten 30 % af alle de fejl der bliver givet til RRP skibe er indenfor området Fire Safety. Søjlediagrammet til højre for, viser at det er ca. dobbelt så stor en andel som for gennemsnittet. Det ses desuden at RRP skibene får relativt mange fejl indenfor Life Saving Appliances og Emergency Sytems. Zoomer vi endnu længere ind for at se hvilke fejl det er der specifikt bliver givet indenfor fx Fire Safety, er det branddøre og FIRE DAM- PERS der står for over halvdelen af fejlene i kategorien. Samme analyse for de andre skibstyper, viser fx at containerskibe klarer sig dårligt indenfor Propulsion and Auxilary Machinery og Working Conditions og at Bulk Carriers klarer sig dårligt indenfor Fire Savety og Safety of Navigation. Databasen der er blevet oprettet for at kunne lave disse analyser, giver desuden mulighed for at se, hvordan fejlene fordeler sig på de forskellige lande, altså hvilke lande der giver flere fejl end andre, og hvilke fejl der bliver givet i disse lande. Et lille kuriosum er også, hvordan fejlene fordeler sig henover året. Det er nemlig ikke konstant, hvor mange fejl der bliver givet per inspektion. I stedet fordeler det sig som følger: 7

8 Det er værd at bemærke at der bliver givet næsten dobbelt så mange fejl per inspektion i oktober, som i april. Databasen indeholder ca inspektioner og i alt næsten 1800 fejlkoder. På sigt vil der blive lavet lignende databaser for Tokyo MOU og US Coast Guard for også at dække USA og Fjernøsten. For yderligere information eller spørgsmål kontakt studentermedhjælper Rasmus Hastrup, rth@shipowners.dk, tlf Danmarks Rederiforenings Lægekontor Vi er en privat lægeklinik, der tilbyder lægeservice, herunder rejsevaccinationer og helbredsundersøgelser, til såvel erhvervskunder som privatpersoner. Kontoret er åbent mandag-fredag kl Telefontid mandag-fredag kl Læs mere på medicaloffice.dk Lægekontoret Amaliegade 33 (nedgang D) 1256 København K Telefon: /67 Mail: medicaloffice@shipowners.dk 8

9 Overenskomster for menigt personale Medio marts blev der opnået enighed om rammerne for fornyelsen af de mellem Rederiforeningen af 2010 og Dansk Metals Maritime Afdeling pr. 1. marts 2014 udløbende overenskomster gældende for drifts- og restaurationsmenige. Overenskomsterne blev fornyet for en 3-årig periode frem til 1. marts 2017 og indebærer, at der i perioden gives bruttotimelønsstigninger på i alt kr. 6,75, forhøjelse af genetillæg med i alt 4,8 % samt en forhøjelse af den særlige opsparing fra 1 % til 2 %. ISPS - Advarsel om falske dokumenter Søfartsstyrelsen advarer om falske dokumenter i cirkulation i forbindelse med Havnestatskontrol/PSC i dansk havn. Forsøget på bedrageri er sket efter at et skib har haft en Havnestatskontrol, og kommunikationen skete via mail. Hvis man kommer ud for dette forsøg på bedrageri bør bl.a. Søfartsstyrelsen kontaktes. Yderligere info på styrelsens hjemmeside. Tættere på miljøregler i polarområder Et internationalt regelsæt for sejlads i polarområder, kaldet polarkoden, er fortsat øverst på dagsordenen i IMO. I april måned var emnet på dagsordenen i miljøkomitéen, der bl.a. besluttede, at miljøkapitlet i koden skal gælde for de samme skibe som de enkelte kapitler i MARPOL-konventionen. Det vil sige, at anvendelsesområdet for sikkerheds- og miljøkapitlerne i polarkoden ikke er det samme, idet sikkerhedskapitlet gælder for skibe omfattet af SOLAS-konventionen, hvor anvendelsesområdet er noget smallere. Målet er stadig at få polarkoden færdig så hurtigt som muligt. Det forventes nu, at polarkoden kan vedtages af miljøkomitéen i foråret Højtideligholdelse af hundredårsdagen United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization (UNESCO) anmoder om højtideligholdelse den 28. juni 2014 ifm hundredårsdagen for starten af 1. Verdenskrig. Hvis muligt, opfordres alle skibe til søs at flage på halvt. Skibe i havn opfordres til kl UTC at lyde med fløjten for at indikere tidspunktet for afgivelse af de første skud i krigen, såfremt det er tilladt for de lokale havnemyndigheder. Kort nyt Søfartsstyrelsen digitale ansøgninger Søfarende og rederier skal fra 13. maj ansøge digitalt om beviser og certifikater inden for en række områder. Det vil efter styrelsens opfattelse bl.a. resultere i en nemmere ansøgningsproces og mere målrettet vejledning. De digitale ansøgningsskemaer er udformet, så ansøgeren bliver vejledt gennem ansøgningsprocessen. Det betyder, at ansøgeren kun får vist relevante valgmuligheder og bedt om relevant dokumentation. På den måde bliver den rette dokumentation knyttet til ansøgningen fra begyndelsen, og derfor skulle sagsbehandlingstiden på sigt også kunne reduceres. Søfarende og rederier skal fremover ansøge digitalt om beviser og certifikater inden for følgende områder: Søfartsbøger, sønærings-, kvalifikations- og anerkendelsesbeviser, besætningsfastsættelser samt dispensation til besætningsfastsættelser. Der skal ansøges via Søfartsstyrelsens hjemmeside. Sønærings- og kvalifikationsbeviser Sønærings- og kvalifikationsbeviser har hidtil været gratis, men i slutningen af 2012 besluttede Folketinget, at der skal indføres brugerbetaling for udstedelse og fornyelse af sønærings- og kvalifikationsbeviser, svarende til hvad der gælder på andre områder som f.eks. udstedelse af kørekort og pas. Søfartsstyrelsen har i den anledning sendt en bekendtgørelse i høring, hvoraf det følger, at prisen for at få et sønærings- eller kvalifikationsbevis pr. 13. maj 2013 er 500 kr. pr. bevis. Det er den, der ansøger om at få et sønærings- eller et kvalifikationsbevis, som skal betale for beviset. 9

10 Radio Medical ny praksisorienteret lægebog på vej NYT FRA SEAHealth Af Carsten Gydahl-Jensen Radio Medicals øjne, ører og hænder ny praksisorienteret lægebog på vej I anden halvdel af 2014 udkommer den nye lægebog for søfarende. Den nye lægebog har været undervejs siden 2009 og skal sikre kyndig og anvendelig instruktion og vejledning til sygdomsbehandlere om bord på danske skibe. Den nuværende lægebog for søfarende blev udgivet i 1996 og har ikke været opdateret eller ajourført siden. Der er sket væsentlige nye ting, der betyder, at store dele af den nuværende lægebog er medicinfagligt forældet. Udover en opdatering på det lægefaglige område vil den nye lægebog også blive forbedret pædagogisk, så den er ligetil at slå op i en akut situation. Den nuværende lægebog er groft sagt en lærebog. Man skal faktisk have stillet diagnosen, for at have fuldt udbytte af den. Den nye lægebog bliver mere problemorienteret, så den kan bruges som opslagsværk siger Marie Hamming, overlæge og leder af Radio Medical i Danmark. Udgives af Seahealth Den kommende Lægebog for Søfarende udgives for første gang af Seahealth og er således en opdateret moderne pædagogisk instruktionsbog, der kan vejlede de søfarende i sygdomsbehandling om bord. Behovet for en opdateret lægebog skal ses i lyset af, at sygdomsbehandling om bord sker langt fra andre hjælpemuligheder, og lægebogen er således det centrale konsultationspunkt for den søfarende sygdomsbehandler. Lægebogen vil også indgå i den undervisning, som søfarende sygdomsbehandlere modtager hvert 5. år på Center for det Maritime Sundhedsvæsen på Fanø. Den nye Lægebog for Søfarende skal være et værktøj og en instruktionsbog ikke en medicinsk lærebog. Den skal være en procedurebog som gør sygdomsbehandlerne til Radio Medical-lægernes øjne, ører og hænder siger Connie S. Gehrt, Sekretariatsleder i SEAHEALTH. Video - bedre end 1000 ord For at yderligere at forstærke den pædagogiske formidling bliver der produceret en række små instruktionsfilm på 2-5 minutter om, hvordan man fx lægger et drop eller en venekanyle. Til moderne formidling hører i dag også en høj grad af tilgængelighed og aktualitet. Bogen vil derfor også udkomme som e-bog og få tilknyttet en særlig hjemmeside, hvor bogen løbende kan suppleres med relevant og aktuel information og særlige spørgsmål, der har erhvervets interesse. ABCDE-metoden Et af de mange nye elementer i den nye Lægebog til Søfarende er den såkaldte ABCDEmetode. Ved at anvende denne metode, som bedst kendes til brug ved førstehjælp, sikrer sygdomsbehandleren om bord en systematisk fremgang i sin behandling af akutte situationer. Metoden kan anvendes til alle kritisk syge og tilskadekomne og hjælper behandleren med at prioritere sine undersøgelser og behandlingstiltag. Internationale perspektiver I international sammenhæng har det vist sig, 10

11 at der ikke eksisterer et brugbart alternativ til den nye lægebog, og derfor forventes den at kunne sætte helt nye standarder for formidling og instruktion til søfarende om sygdomsbehandling til søs. Det vil betyde, at Danmark også inden for sygdomsbehandling kan placere sig i front som en kvalitetssøfartsnation, og at bogen kan være med til at sætte den internationale standard på området. Derfor er der også i projektet lagt op til, at Seahealth skal forsøge at opnå en international anerkendelse og udbredelse af bogen, der vil blive på både dansk og engelsk. Lægebogen udarbejdes af lægerne Bjarne Lühr Hansen og Philipp Skafte-Holm fra Mentor Instituttet og vurderes løbende af en bredt sammensat følgegruppe. ABCDE-metoden: 11

12 Offshore Wind - kunderne stiller krav til sikkerheden NYT FRA SEAHealth Af Carsten Gydahl-Jensen Gratis værktøj og support til at dokumentere, at rederiet stiller skarpt på sikkerheden og lærer af sine nearmiss. DBB Jack-Up Services bruger det til registrering og forbedring af deres sikkerhedskultur DBB Jack-Up Services A/S er et rederi i vækst med to nye fartøjer undervejs. Som en del af den samlede strategi for rederiet har man valgt at blive ISO og OHSAS certificeret for at kunne imødekomme krav fra det marked, som rederiet opererer i, offshore wind. Rederiets kerneydelse er service og vedligeholdelse af offshore vindmølleparker. I Offshore wind branchen stilles der endvidere store krav til sikkerheds- og miljø performance og derfor har rederiet valgt at prioritere dette område meget højt. For at kunne nå målbare og synlige resultater inden for sundhed, sikkerhed, miljø og kvalitet (HSEQ) har det været vigtig at implementere nogle solide styrings- og rapporteringssystemer, som er enkle og operationelle for brugeren på kontoret og ude om bord på skibene. Derfor har rederiet blandt andet valgt at anvende Nearmiss.dk databasen som platform for rapportering af usikre tilstande, nearmisses, afvigelser, hændelser og ulykker. Hermed bliver alt data vedr. rederiets sikkerhedskultur samlet et sted, således at der kan trækkes statistikker og rapporter til analyse og til forbedring. Endvidere kan disse data også tjene som dokumentation over for 3-part så som kunder, myndigheder m.fl. Den interne og eksterne vidensdeling som Nearmisse.dk også kan bruges til, er et vigtigt redskab til at sikre en god opfølgning på hændelser og til at forebygge gentagelser. Denne vidensdeling og læring er især gavnlig i bestræbelserne på at fastholde forbedringsprocessen af sikkerhedskulturen hos DBB Jack- Up og i Offshore Wind industrien. Ved at anvende et let tilgængeligt og operationelt værktøj som Nearmiss.dk, er det rede- 12

13 riets mål at kunne opnå en stærk motivation i forbindelse med rapportering. Ved at få gode data omkring sikkerhedskulturen i rederiet er det også muligt at lave forbedrende indsatser som træning, uddannelse, kampagner m.m., som kan medvirke til en høj trivsel og en sikker arbejdsplads. Det at have en stærk sikkerhedskultur er også vigtig i et marked, hvor mange parametre spiller ind, når energiselskaberne eller mølleproducenterne skal vælge leverandør. Derfor har rederiet valgt en strategi med det mål at være de bedste i marked inden for HSEQ, samtidig med at være hjælpsomme og personlige i den service, der leveres til kunden. Nearmiss.dk er udviklet og leveret af Seahealth. Rederiet kan få sin egen rederi-side og kan selv bestemme, hvilke nearmiss, der skal sendes videre til den fælles database. Den fælles database er ikke offentlig tilgængelig og andre rederier kan ikke med det samme se, hvad du sender. Søren Bøge Pedersen fra Seahealth vil have adgang og fungerer som et filter, fordi han vil anonymisere data og først gøre dem synlige efter gennemsyn. Søren vil også på baggrund af indsendte nearmisses fra forskellige rederier uddrage essensen og udsende Safety Notification til de mails, der er registreret i databasen. Dit rederi kan også få adgang til Nearmiss. dk. Det eneste du skal gøre for at få tilgang til databasen er at kontakte Senior HSE-konsulent Søren Bøge Pedersen sbo@seahealth.dk og han vil sende login. Søren kommer også gerne ud og præsenterer værktøjet, så du kan se, hvordan du kan få fuldt udbytte. 13

14 Endelig afregning for 2013 NYT FRA UDLIGNINGS- KONTORET Af Simon Wognsen Udligningskontoret vil i starten af juli måned 2014 indhente årsopgørelser for indkomståret 2013 hos SKAT, og vi benytter alene årsopgørelsen som beregningsgrundlag for de Endelige Afregninger. Det er derfor vigtigt, at du tjekker din årsopgørelse. Årsopgørelsen kan du finde på SKATs hjemmeside under Borger, og du har pligt til at korrigere, hvis der er fejl. Selvom flere og flere oplysninger er fortrykte, er de ikke nødvendigvis korrekte, ligesom der kan være tal, som SKAT ikke har. Vi mener, at du skal være opmærksom på følgende: Visse renteudgifter skal du selv påføre årsopgørelsen, det gælder f.eks. renter af gæld til private, og hvis du bor i ejerlejlighed med fælles lån, hvor du betaler renter og afdrag til ejerforeningen. Selvom et underholdsbidrag er forskudsregistreret, skal du selv påføre dette beløb på årsopgørelsen. Du kan fradrage private indskud på ratepensionsordninger (maks kr.) og ophørende livrente, og hvis ordningen administreres gennem din arbejdsgiver skal du tjekke beløbet på vores Endelige Afregning. Har du haft penge til gode hos en virksomhed, der er gået konkurs, kan du måske få fradrag for dit tab, hvis du har anmeldt kravet til konkursboet og ikke modtager godtgørelse. Du kan få håndværkerfradrag på maks kr., og arbejdet skal stå på listen over godkendte ydelser. Hvis arbejdet er udført i 2013 og er betalt senest d. 28. februar 2014, kan du få fradrag i Betales arbejdet senere kan du få fradraget næste år. Vi udsender endelige afregninger for 2013 i slutningen af juli måned 2014, og vi sørger for at informere om udsendelsen under Aktuel Information på vores hjemmeside. NemKonto Vi benytter din Nemkonto i forbindelse med udbetalinger. På NemKonto.dk kan du ændre og vælge din NemKonto under selvbetjening, eller du kan bede din bank om tilmelde dig, hvilket især er vigtigt ved skifte af bank. MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE - dit maritime uddannelsessted Ellenet Marstal Tlf Fax marnav@marnav.dk AALBORG BESIGTIGELSESKONTOR (AALBORG SURVEY ASSOCIATION) MARINE - SURVEYORS & CONSULTANTS DRAFT SURVEYS DAMAGE SURVEYS Rafns Allé Aalborg Tlf.: A.O. hours: Ejer: Søren H. Pedersen 14

15 august 2014 Hotel Nyborg Strand Maritim Ledelse Hvordan går tillid og kontrol hånd i hånd? På MSSM 2014 rettes fokus mod ledelse i det maritime erhverv. Hvordan er forholdet mellem tillid og kontrol, og hvordan opleves det i arbejdet for at øge sikkerheden om bord? Der er vanen tro tilrettelagt et spændende program med oplæg og foredrag, fælles aktiviteter, events, middag og underholdning samt frokot efter konferencens afslutning. Get2gether dkk 1.200,- 2 dages konference: dkk 3.750,- inden 1. juni 2 dages konference dkk 4.200,- efter 1. juni priserne er ekskl. moms Årets Keynotes 2014 Christian Ørsted Anne Steffensen Per Jørgensen Erik Hollnagel Thomas Alslev Tilmeld 15

16 Bag om MSSM Interview Af Jonas Licht Interview med arrangørerne af MSSMkonferencen. MSSM er den årlige konference for det Blå Danmark om maritim sikkerhed, sundhed og miljø. Konferencen afholdes i år for niende gang i træk og er blevet et sikkert kryds i kalenderen hos mange maritime organisationer. Konferencens arrangører, Connie S. Gehrt, Sekretariatschef i Søfartens Arbejdsmiljøråd og Steen Sabinsky, Direktør i Europas Maritime Udviklingscenter giver her et indblik i baggrunden for konferencen, strukturen og det faglige fokus samt dette års tema og perspektiver for fremtiden. Hvad er MSSM og hvorfor? MSSM opstod oprindeligt tilbage i 2006 som en del af regeringens vækstplan, Danmark som Europas førende søfartsnation. Det er en konference, hvor det maritime erhverv samles og diskuterer sikkerhed, sundhed og miljø hvor er vi henne, og hvordan ser fremtiden på området ud, fortæller Steen Sabinsky. Den første konference, som vi afholdt for otte år siden var en stor succes, og tilbagemeldingerne fra erhvervet var altovervejende positive, da man mente, at vi virkelig havde ramt noget helt centralt, supplerer Connie Gehrt. Konferencen er vokset siden begyndelsen i 2006 og ligger i dag på et deltagerantal omkring 300. MSSM er anerkendt bredt i erhvervet, som et sted man kan komme og diskutere sikkerheds-, sundheds- og miljømæssige emner med mange forskellige aktører fra det maritime, og hvor man altid kommer hjem med noget, man kan bruge til at udvikle sig selv, sine systemer, sin organisation eller sit skib. Vi har hvert år besøgende fra både sø og land herunder forskellige organisationer og institutioner, myndigheder, rederier, havne samt de sejlende selv, og denne bredde i deltagerfeltet er helt klart en af konferencens store styrker, siger Steen Sabinsky. I samme åndedrag nævner EMUC-direktøren, at arrangørerne gerne så endnu flere søfolk blandt deltagerne. Connie Gehrt påpeger yderligere, at konferencens evne til at dække krydsfeltet mellem det tekniske inden for søfarten og de mere bløde værdier inden for arbejdsmiljø, og samtidig sætte nogle folk sammen, som normalt ikke har mulighed for at netværke, er en stor styrke. Samtidig mener Sekretariatschefen i SEA- HEALTH, at det mest fantastiske ved MSSMkonferencen er den gejst, som deltagerne møder op med. Det er ifølge Connie Gehrt de enkelte deltagere, der i høj grad skaber konferencen i kraft af deres lyst til at deltage aktivt, stille spørgsmål, tale med udstillerne i pauserne og generelt engagere sig. Det skaber en enorm energi, som giver gode rammer for alle til at networke og pleje relationer i. Struktur, planlægning og faglighed Bag MSSM-konferencen står SEAHEALTH, EMUC og Søfartsstyrelsen. Fastlæggelsen af konferencetema og overskrift foregår i samarbejde mellem en intern planlægningsgruppe og en større styregruppe, som repræsenterer store dele af Det Blå Danmark. Således sikrer arrangørerne, at konferencens tema lever op til aktuelle og relevante problemstillinger og temaer i branchen, siger Steen Sabinsky. EMUC-direktøren påpeger samtidig vigtigheden af, at arrangørerne ikke beslutter sig for hverken temaer eller overskrift før erhvervet er blevet hørt. 16

17 Ved at dække store emner som maritim sikkerhed, sundhed og miljø lægger MSSM-konferencen op til en vis faglig bredde. Connie Gehrt forklarer, at denne faglige bredde sikres dels ved de mange forskellige deltageres individuelle og meget omfattende evalueringer af tidligere konferencer og dels ved den meget bredt sammensatte styregruppe, som følger planlægningen af MSSM. Denne bredde i emnerne kan lede til en mistanke om, at der må gås på kompromis med den faglige tyngde på de enkelte sessioner. Til det svarer Connie Gehrt: Vi lytter meget til vores netværk og de input der kommer derfra. Det er selvfølgelig ikke i sig selv en garanti, men vi går langt for at have en dialog med deltagere om fagligheden på sessionerne, og vi bruger også gerne oplægsholdere, der er blevet anbefalet. Vi mener også, at der skal være plads til mere almindelige aktører, som ikke nødvendigvis er trænede oplægsholdere. Det er ofte folk, der har noget relevant faglig viden. Med skiftende temaer og overskrifter fra år til år, kan det tænkes at målgruppen for konferencen også er skiftende. Connie Gehrt erkender, at der ofte vil være variationer på basis af det overordnede temaet, men samtidig understreger hun, at en konference som MSSM, der har snart ni år på bagen har en fast kerne af deltagere, som er vant til at hente deres inspiration lige netop her. MSSM 2014 På dette års MSSM-konference er temaet Maritim Ledelse. Steen Sabinsky forklarer årets tema således: Hvis vi vil have kvalitetsskibsfart, hvis vi vil have færre ulykker, hvis vi skal konkurrere internationalt og hvis vi fortsat skal udvikle os som førende shippingnation, så er ledelse helt Connie S. Gehrt, Sekretariatschef i Søfartens Arbejdsmiljøråd og Steen Sabinsky, Direktør i Europas Maritime Udviklingscenter. 17

18 centralt. Også den nære ledelse på skibene betyder meget. Både arbejdsmiljø, ulykkestal og trivslen om bord afhænger af måden der ledes på. Dette års MSSM bliver en konferencen med megen diskussions- og debatlyst, for alle har en mening om ledelse og alle bliver påvirket af ledelse, siger Steen Sabinsky. Med temaet ledelse kan der måske være anledning til at tro, at der kun kommer ledere på MSSM Det er ifølge Connie Gehrt ikke tilfældet. MSSM-konferencen vil altid appellere bredt i Det Blå Danmark, og det vil blandt andet være i kraft af, at temaerne er så brede som de er. Kigger vi på årets keynote speakers kan vi i år præsentere en række interessante oplæg. Vi har blandt andet fået ledelsesrådgiver og forfatter, Christian Ørsted, til at komme og fortælle lidt generelt om ledelse som disciplin og om nogle af de faretruende elementer i moderne ledelse. Vi er glade for at have en repræsentant uden for det Blå Danmark, som kan give os noget inspiration og nogle idéer til, hvordan vi som branche kan udvikle os på ledelsesfronten, fortæller Steen Sabinsky. En anden af årets keynote speakers er Anne Steffensen, ny Direktør i Danmarks Rederiforening, som er en af de ledende aktører i erhvervet. Rederierne kaldes ofte for motoren i Det Blå Danmark, og derfor bliver det interessant at høre, hvad en ny administrerende direktør, der kommer med nye visioner og nye idéer har at sige om temaet. Vi håber det kan give os noget inspiration til arbejdet med ledelse fremover, forklarer Steen Sabinsky. For at skabe ligevægt mellem det vi kalder A og B-siden, har vi engageret Per Jørgensen, Formand for Maskinmestrenes Forening, som repræsenterer en del af arbejdstagerne i erhvervet. Maskinmestrenes Foreningen er en meget fremtidsorienteret forening, som har udviklet sig fra at være ren fagforening til nu nærmest at være brancheforening, der når bredt ud i store dele af Det Blå Danmark. De lægger stor vægt på mange af de tekniske aspekter i branchen, men også det menneskelige og ledelsesmæssige får meget fokus, så det glæder vi os til at høre om, tilføjer Steen Sabinsky. Steen Sabinsky forsætter og fortæller, at hvis vi fortsat skal sikre udvikling i Det Blå Danmark, så ved vi hvor vigtigt, det er med innovation, nytænkning og nye måder at gøre tingene på. Derfor har planlægningsgruppen også fået Thomas Alslev Christensen med på MSSM 2014 fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen, som kommer og fortæller, om hvordan Forsknings- og Innovationsstyrelsen ser på innovativ ledelse, og hvordan man som myndighed kan bakke op om initiativer, der kan styrke brancher og industrier som fx Det Blå Danmark. Sidst listen over dette års keynote speakers har vi Professor fra SDU, Erik Hollnagel, som afslutter konferencen med at oplæg om, hvordan den menneskelige faktor spiller ind i forhold til planlægning og ledelse af arbejdet med sikkerhed i praksis, uddyber Steen Sabinsky. JMB Bjerrum & Jensen ApS Gyldenbjergsvej Svendborg Tlf Fax agency@jmb.dk Dan R. Jensen Niels Moritzen Michael Bisbo a.o. agency Baltic Shipping Company A/S Befragtning og klarering Tlf.: Fax: bsc@balticshipping.dk 18

19 MSSM 2014 Events De seneste år, har vi på MSSM set forskellige fællesevents, hvor alle konferencedeltagerne involveres. Connie Gehrt forklarer, at planlægningsgruppen i år har valgt at gentage succes-eventen fra sidste år, og derfor får MSSM igen besøg af sygeplejerstuderende fra Svendborg Sygeplejerskole, som kommer til Nyborg og laver sundhedsprofiler på konferencedeltagerne. Det indebærer blandt andet, at deltagerne får målt alt fra blodtryk, led- og muskelstyrke, lungekapacitet og mental styrke til BMI og springstyrke. Der kom både meget sjov og god stemning ud af sundhedstesten sidste år, men også konkrete tal, som deltagerne kunne tage med hjem fra konferencen og forholde sig til. Udover sygeplejerskerne fra Svendborg fortæller Connie Gehrt, at Center for Maritim Sundhedsvæsen også er inviteret til årets konference. De vil deltage med deres sundhedsbus og demonstrere nogle af de værktøjer, de bruger i forbindelse med deres arbejde. Fornyelse er nøglen for fremtiden for MSSM Om MSSM-konferencen kan man sige, at nogen ting holder vi fast i fx tid og sted, men de fleste andre ting herunder tema, indhold, overskrift og måden emnerne præsenteres på, det er områder, hvor konferencen viser sin foranderlighed hvert år. De nye tiltag fra år til år sker i kraft af deltagernes forventning om, at der skal ske noget nyt hvert år, udtaler Steen Sabinsky. Om fremtiden mener EMUC-direktøren, at konferencen har en plads, så længe vi stadig skal udvikle områderne arbejdsmiljø, sikkerhed, sundhed og drive kvalitetsskibsfart. MSSM vil også fremover være stedet, hvor det maritime erhverv mødes og diskuterer, hvordan vi som branche kan adressere, de problemstillinger vi står overfor i forbindelse med sikkerhed, sundhed og miljø til søs. Også Connie Gehrt ser optimistisk på fremtiden: Jeg mener, at vi med MSSM-konferencen har ramt noget, som er vigtigt for mange aktører i det maritime erhverv, og derfor tror jeg også, at MSSM går en lys fremtid i møde, udtaler Sekretariatschefen. Det vi har gjort fra år til år, er at lade konferencen udvikle sig en lille smule. Fællesevents og studenterdeltagelse er eksempler på disse små udviklingsskridt, tilføjer Connie Gehrt. Konferencen løber i år af stablen for niende gang i træk og tradition tro foregår det i slutningen af august, mere præcist torsdag d. 28. og fredag d. 29. august med Get2getherarrangement onsdag aften d. 27. august. Michael Villadsen Advokat (H) Mobile: michael.villadsen@transportlaw.dk Holship Danmark A/S, Parketvej 1, 4600 Køge Tlf (24h service) Fax koge@holship.com Udfører klarering i Køge og København samt befragtning / spedi tion 19

20 No. 3 Marts 2014 Pirateri på tapetet i Europa-Parlamentet Pirateri Danmarks Rederiforening og den europæiske rederiforening, ECSA, har åbnet en fotoudstilling om pirateri i Europa-Parlamentet i Bruxelles. Ideelt set, burde en udstilling som denne ikke være nødvendig, lød det fra Europa-Parlamentsmedlem Anna Rosbach (ECR), da hun var med til at indvie den fotoudstilling, som Danmarks Rederiforening og den europæiske rederiforening, ECSA, har været værter for i Parlamentet i denne uge hvor også ECSA s Piracy Taskforce mødtes. Den hastigt voksende udfordring omkring pirater i Vestafrika er også meget bekymrende. Ifølge the International Maritime Bureau, var der registreret 53 hændelser i 2013, mens der allerede er indrapporteret 10 hændelser i de første 45 dage af Antallet menes dog at være højere, da mange angreb ikke indrapporteres. Anna Rosbach understregede, at pirateri fortsat er en trussel mod uskyldige søfolk, mod branchen og mod verdenshandlen, og hun håber, at en event som denne udstilling kan bidrage til at øge opmærksomheden hos offentligheden og hos beslutningstagerne. Pirateri i Vestafrika skal håndteres nu, før det eskalerer. Selv om vi ikke kan overføre de succesfulde løsninger, brugt ud for Somalia, mener vi, at der er en vigtig rolle at spille for EU og det internationale samfund. Situationen påvirker ikke kun søfarende og rederier, men bringer hele handlen med regionen i fare, sagde Jan Fritz Hansen, der er formand for ESCA s Piracy Taskforce og vicedirektør i Danmarks Rederiforening. Mens antallet af succesfulde kapringer ud for Somalias kyst er faldet markant de sidste år, er årsagen til pirateriet ikke forsvundet. Det internationale samfund og rederierne har holdt piraterne i skak, men prisen har været høj, både økonomisk og menneskeligt. Det er afgørende med fortsat international tilstedeværelse i Adenbugten og med andre sikkerhedsforanstaltninger. Rederiforeningen har ved samme lejlighed afholdt et møde med Kommissionen og med udenrigstjenesten, som udtrykte, at de var klar til at fastholde fokus og arbejde både med Øst- og Vestafrika. Desuden vil Kommissionen en af de kommende dage offentliggøre en mere overordnet strategi for maritim sikkerhed. Kontakt: Vicedirektør Jan Fritz Hansen, jfh@shipowners.dk Sektariatsleder Simon C. Bergulf, scb@shipowners.dk KOMPAS NO 3 MARTS

21 No. 3 Marts 2014 Overenskomstforhandlinger skrider fremad Arbejdsmarked Forhandlingerne om fornyelse af overenskomsterne for søfarende i danske rederier er i fuld gang, og en række aftaler er allerede på plads. Der er en solid gennemstrømning af repræsentanter fra de faglige organisationer i Rederiforeningen i disse uger. Overenskomstforhandlingerne er i gang, og det er allerede lykkedes af nå til enighed om fornyelse af en række aftaler, herunder mellem Danmarks Rederiforening og 3F Sømændene og mellem Bilfærgernes Rederiforening og Dansk Metals Maritime Afdeling. Forhandlingerne forløber planmæssigt, og det lover godt for det videre forløb. Vi har nu indgået de første aftaler, og den høje forligsprocent på det generelle arbejdsmarkedet smitter desuden positivt af på vores separate DIS-forhandlinger, siger Pia E. Voss. Overenskomstforhandlingerne fortsætter i weekenden og i næste uge. Kontakt: Afdelingschef Anne Louise Wulff, alw@shipowners.dk Vicedirektør Pia E. Voss, pv@shipowners.dk Første generalforsamling i Young Propellers Club YPC Danmarks Rederiforenings samlingssted for unge, talentfulde rederiansatte, Young Propellers Club, har gjort status ved dets første generalforsamling den 27. februar og optaget nye medlemmer og bestyrelsesmedlemmer. Klubbens formand Senior Chartering Manager i J. Lauritzen, Line Lund Clausen, mener, at det har været en lærerig proces at starte klubben op. Jeg håber, I alle er enige med mig i, at YPC udvikler sig i den retning, vi gerne vil have, og som vi sigtede efter fra begyndelsen. Vi har nydt godt af støtte fra kompetente oplægsholdere, både fra og uden for branchen, men også fra vores respektive arbejdsgivere og ikke mindst fra Danmarks Rederiforening, sagde hun blandt andet i sin tale. På generalforsamlingen blev en håndfuld nye medlemmer optaget i Young Propellers Club, der nu tæller godt 40 rederiansatte. Samtidig trådte Rederiforeningens repræsentanter, Anne Bay Riisager og Maria Bruun Skipper, ud af bestyrelsen for at give plads til repræsentanter fra DFDS og Evergas, hvilket er med til at styrke bredden i bestyrelsen. Anne Bay Riisager og Maria Bruun Skipper vil fortsat fungere som sekretariat for YPC. På generalforsamlingen holdt direktør i Danmarks Rederiforening, Anne H. Steffensen, desuden et oplæg om sit syn på ledelse og om skibsfarten som facilitator for handel og medvirken til bekæmpelse af fattigdom. Bestyrelsen består nu af: Line Clausen, Senior Chartering Manager i J. Lauritzen, formand, Andrew Christian McPhail, Senior Chartering Manager i DS NORDEN, næstformand, Leah Vold Korgaard Jensen, Executive Personal Assistant to Søren Skou i A. P. Møller-Mærsk, Martin Kjendlie, Business Development Manager i EVERGAS Management A/S og Thomas Bo Jørgensen, Project Manager i DFDS A/S Kontakt: Chefkonsulent Maria Bruun Skipper, mbs@shipowners.dk Kampagneleder Anne Bay Riisager, abr@shipowners.dk KOMPAS NO 3 MARTS

22 No. 3 Marts 2014 Smidigere regler for af- og påmønstring Visum Nye regler for visumfritagelse gør det smidigere for søfarende at af- og påmønstre skibe i Danmark. Fremover bliver det markant lettere for rederier og for søfarende at foretage besætningsskift i Danmark. Det er en konsekvens af, at Justitsministeriet i slutningen af 2013 indvilgede i at imødekomme et ønske fra Danmarks Rederiforening og Danmarks Skibsmæglerforening om at gøre reglerne for udstedelse af visum til søfolk smidigere. Ifølge Justitsministeriet vil ordningen træde i kraft senest 1. april Politiet og Justitsministeriet arbejder i øjeblikket på at få det underliggende regelsæt færdiggjort. Vi arbejder hele tiden for at afvikle unødige barrierer og gøre det enklere og mere attraktivt at være rederi i Danmark. Med de nye regler om visumfritagelse har vi taget et skridt mere i den retning og løst et praktisk problem for en række af vores medlemmer, siger Stinne Taiger Ivø, leder af Rederiforeningens juridiske kontor. Hovedtrækkene i ordningen er, at søfolk, der af- og påmønstrer i Danmark, fritages for at søge visum. Visumfritagelsen er dog knyttet op på visse betingelser, herunder at den kun gælder for besætningsmedlemmer, der har identitetsdokumenter udstedt i henhold til ILO-konventionen nr. 108 og nr. 185 samt gyldigt nationalitetspas. Visumfritagelsen vil forventeligt gælde i tre dage i forbindelse med en af- og påmønstring i Danmark. Det vil desuden, som følge af den nye ordning, være muligt at foretage besætningsskift på reden eller fra et skib i passage. Den hidtidige praksis om nødvisum opretholdes, så der fortsat kan udstedes nødvisum til søfolk, der ikke er omfattet af den nye ordning om visumfrihed forudsat, at der foreligger uforudsigelige og tvingende indrejsegrunde som følge af fx ændrede sejlplaner. Kontakt: Advokat Stinne Taiger Ivø, sti@shipowners.dk Japansk besøg med statsministeren Besøg Japan og Korea er to store spillere inden for skibsfart. Japan er med en eksportomsætning i størrelsesordenen 10 mia. kr. et af de allerstørste markeder for danske rederier, og omkring halvdelen af alle skibe i verden bygges i dag i Korea. Over de seneste 15 år har danske rederier således modtaget mere end 230 skibe fra koreanske værfter. Det er derfor helt naturligt, at skibsfarten var vel repræsenteret, da den danske statsminister Helle Thorning-Schmidt i denne uge rejste til Japan sammen med en række danske erhvervsledere og ledere af brancheorganisationer i det, Statsministeriet betegner som det største danske erhvervsfremstød i Asien nogensinde. Den danske statsminister er blevet afløst af handelsog udviklingsminister Mogens Jensen på det efterfølgende besøg i Korea, men nåede at sætte sit aftryk i Japan, bl.a. ved et maritimt arrangement organiseret af den danske ambassade i Tokyo. De danske rederirepræsentanter deltog endvidere i et rundbordsmøde med den japanske rederiforening om fælles maritime udfordringer. Statsministerens besøg og prioritering af søfartsarrangementet i Japan har givet vores medlemmer en unik lejlighed til at udbygge samarbejdet med vigtige kunder, værfter og andre japanske forretningsforbindelser. Vi har samtidig haft lejlighed til at udbygge samarbejdet med den japanske rederiforening, som deler dansk skibsfarts fokus på global regulering af international skibsfart, siger adm. direktør i Danmarks Rederiforening Anne H. Steffensen. På rejsen deltager ud over Anne H. Steffensen, bl.a. repræsentanter for A.P. Møller Mærsk, NORDEN, Clipper Group, Evergas, Ultrabulk og Søfartsstyrelsen. I Korea deltager Anne H. Steffensen i fjerde møde i Korean- Danish Green Growth Alliance og taler ved et Marine, Offshore og shipping-seminar. Kontakt: Adm. direktør Anne H. Steffensen, ahs@shipowners.dk Afdelingschef Jacob K. Clasen, jc@shipowners.dk KOMPAS NO 3 MARTS

23 No. 3 Marts 2014 Revision af Istjenesten er gennemført Isbrydning Det er lykkedes at reducere erhvervets omkostninger fra ca. 20 mio. kr. årligt til ca. 3,5 mio. kr. årligt via revisionen af Istjenesten. Med udsendelse af bekendtgørelse om isbrydning samt opkrævning af isafgift den 6. februar 2014 er revisionen af Istjenesten og det danske isbrydningsberedskab afsluttet. Den vigtigste målsætning er nået nemlig at reducere erhvervets omkostninger fra ca. 20 mio. kr. årligt til ca. 3,5 mio. kr. årligt. Overordnet er isbrydningsydelser i danske farvande herefter underlagt fri konkurrence, så brugeren betaler den fulde omkostning for den rekvirerede ydelse. For staten har ændringen, der begyndte med en Folketingsbeslutning af 29. november 2012 om omlægning af Statens Istjeneste, betydet en ressourcebesparelse og en mulighed for at afhænde dens isbrydere. Imidlertid er der blevet udpeget særlige farvandsafsnit områder med hurtig isdannelse; Limfjorden, Smålandsfarvandet og Det Sydfynske Ø-hav, hvor forsvaret, som myndighedsansvarlig for Statens Istjeneste, chartrer kapacitet til assistance for skibsfarten. Etablering af beredskabsområderne har primært været et ønske fra havnene, som ønskede en solidarisk løsning til opretholdelse af beredskabet i de udsatte områder. Betaling til beredskabet, der opkræves og betales af havnene, udgør p.t. 4 øre pr. ton. Betalingen sker på baggrund af lastet eller losset godsvægt i et lastskib i en havn inden for Skagen. Betalingen til beredskabet kan ikke opkræves fra skibene. Endvidere er gods transporteret af en færge undtaget for betalingen. Dette er et eksempel på samarbejde mellem det offentlige (Søværnets Operative Kommando) og private rederier, der gennem udbudskontrakter kan stå for isbrydningsberedskabet i områder med hurtig isdannelser. I sådanne beredskabsområder betaler rekvirenten kun 25 pct. af timeprisen for reelt udført, effektiv isbrydning. For at hjælpe og vejlede skibsfarten med information om tilgængelig isbrydningskapacitet inden for dansk område, har Søværnets Operative kommando på sin hjemmeside oprettet en funktion, hvor skibsfarten kan finde egnet isbrydningskapacitet. Isbrydere, som har kontrakt til isbrydning i beredskabsområderne, opføres ikke på informationssiden. Rederier, der ønsker at synliggøre deres isbrydningskapacitet på informationssiden, opfordres til at kontakte Søværnets Operative Kommando, som udleverer nødvendig adgangskode, der giver mulighed for at indtaste oplysninger om isbryning. Ordningen er gratis for operatørerne, og der er intet bindende for operatøren ved at have sin kapacitet nævnt i oversigten. Den fungerer alene som telefonbog til at etablere kontakt mellem en rekvirent og en udbyder. Kontakt: Offshorechef Michael Wengel-Nielsen, mwn@shipowners.dk European Manning and Training på Radisson Blu Falconer Hotel Join us at the 17th annual European Manning & Training Conference Developing innovative strategies for crewing today s diverse global fleet. With over 100+ delegates and senior decision makers representing ship owners, managers, manning agents, MET institutions, flag states and regulatory bodies; this conference is the most established gathering of maritime manpower, recruitment, training and HR professionals in Europe! Register by Friday 7th March and you can save 300 in addition to the 20% discount listed below. Quote VIP code: FKT2688DSA to claim a 20% discount on the registration fee. Join us in Copenhagen this year and gain new insight into: - Crew market statistics worldwide demand/supply of seafarers - Crewing solutions for LNG carriers and the offshore sector - Regulatory updates on MLC and STCW discover what to expect next - Innovations in maritime education and training track the development of game-based learning - Recruitment and retention initiatives - learn how to engage the next generation of seafarers KOMPAS NO 3 MARTS

24 No. 4 April 2014 Tilfredsstillende kompromis om NOx-regler Miljø Medlemslandene i IMO s Miljøkomité har indgået NOx-udstyr installeret. et kompromis om den kommende NOx-lovgivning. Rederiforeningen er tilfreds med resultatet. Rusland og fastholdt 2016 for både eksisterende og frem- Vi kunne have stået i en situation, hvor man nedstemte tidige NECA er. Det havde blot betydet, at Rusland fortsat Det lykkedes ikke Rusland at få opbakning til at udsætte de ville have blokeret for et NECA i Østersøen. Nu gælder det ellers vedtagne regler for udledning af NOx fra 2016 til om for formyndighederne i arbejdet med at skabe et NECA i Det er resultatet af et ugelangt møde i miljøkomitéen i FN s Nord- og Østersøen at sikre transparens og forudsigelighed, internationale søfartsorganisation, IMO, i London. således at erhvervet ved, hvornår der indgives en NECAansøgning. Og desuden bliver inddraget i fastsættelsen af Danmarks Rederiforening ser med tilfredshed på resultatet, idet kravet til NOx-udstyr på skibe bygget fra 2016 fastholdes i de allerede eksisterende NECA er (NOx Emission ikrafttrædelsesdatoen, siger Maria Bruun Skipper. Control Areas), hvilket omfatter Nordamerika og Caribien. Ballastvand var et af de andre centrale temaer på MEPC i London. Her kom man bl.a. frem til en pragmatisk løsning for Det, der har været helt afgørende for os, er, at danske rederiers indsats for at leve op til den kommende lovgivning vis FPSO, mobile havanlæg og installationsfartøjer. Konven- skibe, der undtagelsesvis går i international fart, eksempel- ikke har været forgæves. Reglerne blev vedtaget i 2008, og tionen vil skulle efterleves, når skibet går i international fart, de danske rederier har dermed forberedt sig på fra 2016 at men skibet vil i den nye juristiktion på ny kunne udtræde af skulle bygge skibe, der kan opfylde kravet om 80 % reduktion konventionen. i NOx emissionerne, siger chefkonsulent Maria Bruun Skipper. Jeg er meget glad for denne afklaring, der vil kunne få Rusland ønskede at udsætte kravet for alle NECA er til stor betydning for en del af offshore-medlemmerne i Danmarks Rederiforening og Rederiforeningen af 2010, siger 2021, men det fik de ikke opbakning til. Til gengæld blev landene enige om et kompromis, der indebærer, at for fremtidige NECA er, eksempelvis Nord- og Østersøen, skal ikraft- sekretariatschef Peter Olsen fra Rederiforeningerne. trædelsesdatoen fastsættes af landene i området. Skibe Kontakt: Chefkonsulent Maria Bruun Skipper, mbs@shipowners.dk bygget fra den dato, hvor IMO beslutter NECA et, skal have Sekretariatschef Peter Olsen, po@shipowners.dk Nyt offshoreudvalg i Rederiforeningerne Offshore Som en del af det øgede fokus på offshore-segmentet i dansk skibsfart har Rederiforeningerne stiftet et nyt offshoreudvalg. I spidsen for udvalget står offshorechef i Rederiforeningerne, Michael Wengel-Nielsen. Udvalget, der havde sit første møde 27. marts, repræsenterer en bred skare af rederier beskæftiget inden for offshore, både fra Danmarks Rederiforening og Rederiforeningen af Vi har længe følt, at vi har kunnet fokusere endnu mere på offshore. Det er jo faktisk en perle i Det Blå Danmark, der selv i krisetider har leveret vækst og beskæftigelse. I udvalget vil vi blandt andet tale om rammevilkårene for maritimt offshore i Danmark og på de regulatoriske områder, der påvirker området, sagde vicedirektør i Danmarks Rederiforening Jan Fritz Hansen ved mødet. Siden 1. december 2013 har Rederiforeningen haft en særskilt offshore-sektion bestående af to medarbejdere. Kontakt: Vicedirektør Jan Fritz Hansen, jfh@shipowners.dk Offshorechef Michael Wengel-Nielsen, mvn@shipowners.dk KOMPAS NO 4 APRIL