Energiforbrug og besparelser i bygninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energiforbrug og besparelser i bygninger"

Transkript

1 Ea Energianalyse Energiforbrug og besparelser i bygninger Sektoranalyse Bygninger Udarbejdet af RISØ DTU Final draft oktober 2009 (Redaktionel opdatering 24. september 2010)

2 2 Klimakommissionen Sektoranalyse: Bygninger

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Bygningerne i energisystemet Sammenfatning af konklusioner vedr. potentialer og omkostninger ved energibesparelser i bygninger Varmebesparelser Eksisterende byggeri Nybyggeri Elbesparelser Litteraturgennemgang Birch & Krogboe A/S, Om rapporten Potentialer Wittchen, Om rapporten Potentialer Tommerup og Laustsen, Om rapporten Potentialer BYG-DTU, Om rapporten Potentialer Risø DTU varmebesparelser i Danmark Metode Resultater Referencer Bilag A Heat saving potential and costs in Danish building stock

4 1 Indledning Ea Energianalyse og Risø DTU har i 2009 og 2010 gennemført projektet Fremtidsbilleder og virkemidler for Klimakommissionen. Denne rapport er udarbejdet som et grundlag for det videre arbejde i projektet, og blev færdigstillet i oktober Opgaven er, ud fra Klimakommissionens anvisninger, at gennemføre tekniske og økonomiske beregninger af teknologier og virkemidler, der kan tages i anvendelse for at nå det opstillede mål om 100 % uafhængighed af fossile brændsler samt i samspil med kommissionen at opstille og beregne konsekvenser af en samlet energiforsyning af Danmark uden fossile brændsler (dvs. at opstille et såkaldt energi-fremtidsbillede ). Målsætningen om at gøre Danmarks energiforsyning 100 % uafhængig af fossile brændsler i 2050 kræver en radikal og veltilrettelagt omlægning af det danske energisystem, både i produktionsleddet og i forbrugsleddet. Udfordringerne er både af teknologisk og systemmæssig karakter i forhold til, hvordan et energisystem med stor andel af vedvarende energi og dertil knyttede tidsmæssige fluktuationer kan dimensioneres og opereres, men også hvordan introduktionen af nye teknologier og energibesparelser på en omkostningseffektiv måde kan spille sammen med dansk og international energi- og klimapolitik. Fremtidsbillederne baseres bl.a. på særskilte analyser af tiltag inden for fire hovedområder i energisektoren: Sektoranalyser 1) Energiforbrug i erhverv (proces) 2) Bygningernes energiforbrug (opvarmning og el) 3) Transportsektorens energiforbrug og 4) El- og fjernvarmeproduktion. Indeværende rapport handler om energiforbruget i bygninger og defineres som alt ikkeprocesrelateret energiforbrug, der anvendes i bygningsmassen, til el-apparater og opvarmning. Dvs. at alt energiforbrug i kontorbygninger og boliger, inklusiv eventuelle varmeanlæg, er omfattet af dette notat. 1.1 Fremgangsmåde På baggrund af eksisterende analyser af bygningers energiforbrug og tilstand, samles mulighederne for at reducere og fjerne brugen af fossile brændsler på en overskuelig måde, således at de afdækkede muligheder kan indgå i Klimakommissionens videre analysearbejde. Først gives et overblik over hvor meget energiforbruget i bygninger betyder i det danske energisystem, og hvor varme- og elforbruget forsvinder hen. Dernæst gennemgås mulige energibesparelser - muligheder for omlægning af brændselsforbruget er behandlet i sektorrapporten El- og varmeforsyning. Kapitel 3 giver et overblik over den indsamlede viden om potentialer og omkostninger. Informationen er baseret på et litteraturstudie som er opsummeret i kapitel 4, samt en analyse der er ved at gennemføres ved Risø DTU som del af et ph.d. projekt (kapitel 5). Analysen i kapitel 5 er baseret på de samme kilder som er gennemgået i kapitel 4. 4 Klimakommissionen Sektoranalyse: Bygninger

5 2 Bygningerne i energisystemet En stor del af det endelige energiforbrug er knyttet til bygningsmassen i form af opvarmning og elforbrug til apparater. I dette notat fokuseres på kontorer, offentlige bygninger og boliger. Industri og primærerhverv behandles i det tilsvarende notat for Industri og Erhverv. Endeligt energiforbrug Det endelige energiforbrug i Danmark i 2007 var godt 670 PJ, hvoraf bygningerne med 287 PJ tegnede sig for lidt under halvdelen af dette forbrug. Det endelige energiforbrug fordelt på sektorer er vist i Figur , , , , , , , ,000 0 Fordeling af endeligt energiforbrug i 2007 (TJ/år) Total Bygninger Transport Industri Fjernvarme Elektricitet Varmepumper Affald Biogas Biomasse Solvarme Gas Kul Olie Figur 1 Det totale endelige energiforbrug i Danmark år 2007 opdelt på bygninger, transport og industri. Kilde: Energistyrelsens Energistatistik Som det fremgår af Figur 2 udgør elforbruget og fjernvarmeforbruget over halvdelen af bygningernes endelige energiforbrug. En lille del af elforbruget går til opvarmning, mens resten bliver brugt til el-apparater (herunder ventilation, belysning mv.). Fjernvarme bliver sammen med de øvrige brændsler anvendt til rumvarme og opvarmning af varmt brugsvand. 5

6 Endeligt energiforbrug i bygninger 2007 (TJ/år) Olie Kul Gas Solvarme Biomasse Biogas Affald Varmepumper Elektricitet Fjernvarme Figur 2 Fordeling af bygningernes energiforbrug fordelt på energivarer. Kilde: Energistyrelsens Energistatistik Fortrængningspotentiale for fossile brændsler Tænkes der i potentialer for fortrængning af fossile brændsler samt CO 2-udledning, så er der et direkte potentiale i at erstatte de fossile brændsler (kul, gas og olie) med ikke-fossile brændsler (f.eks. skifte fra olie til biomasse). Derudover forbruger bygningerne indirekte fossile brændsler gennem deres forbrug af el og fjernvarme produceret på kraftværker, som anvender fossile brændsler. Andel af Danmarks CO 2- udledning Danmarks samlede drivhusgasudledning i 2007 var 66. mio. ton CO 2 ækv. hvoraf de 52 mio. ton var energirelateret. Hvis vi anvender en gennemsnitsudledning ved produktion af en kwh el i 2007 og ved produktion af en GJ fjernvarme, så kan bygningernes samlede bidrag til den danske CO 2-udledning beregnes til ca. 19 mio. ton CO 2 altså 28 % af Danmarks samlede uledning af drivhusgasser eller 36 % af de energirelaterede CO 2- udledninger. Mere end halvdelen af den CO 2-emission, der kan tilskrives bygningerne kommer fra produktion af bygningernes elforbrug og udledes dermed af kraftværkerne. Hvor forsvinder varmen hen? Når bygningsmassen tilføres varme, så går den største del af varmen til varmetab gennem bygningsdele, en del tabes via udskiftning af luften i bygningerne og en del bliver brugt til at varme brugsvandet op. Som det fremgår af Figur 3, så udgør varmetabet gennem vægge og via ventilation godt halvdelen af bygningernes samlede varmetab. 6 Klimakommissionen Sektoranalyse: Bygninger

7 Varmeforbrug i husholdningerne Varmeforbrug i den offentlige sektor Væg 26% Ventilation 21% Væg 26% Ventilation 27% Varmt brugsvand 8% Tag 11% Gulv 18% Vinduer 16% Tag 8% Gulv 12% Vinduer 16% Varmt brugsvand 11% Figur 3 Fordelingen af varmeforbruget på tab gennem bygningsdele, ventilation og til varmt brugsvand i eksisterende bygninger tilhørende kategorien offentlige bygninger og husholdninger. Kilde: Birch & Krogboe A/S (2004). Hvor forsvinder elforbruget hen? Elforbruget i husholdninger og i handel- og serviceerhvervene er i samme størrelsesorden. Husholdningernes elforbrug i 2008 var ca. 30 PJ/år (8,3 TWh/år), mens handel og service lå på 32 PJ/år (8,9 TWh/år). Elforbruget i husholdninger (se Figur 4) går først og fremmest til husholdningsmaskiner (køleskab, fryser, komfur, ovn, vaskemaskine etc.). og belysning. Derefter kommer diverse og elvarme. Diverse dækker bl.a. over cirkulationspumper, ventilation og andet driftsudstyr til bygningen. Fordeling af husholdningernes elforbrug i % 13% 12% Elvarme 16% Belysning TV mv. Husholdningsmaskiner 9% Computere 46% Diverse Figur 4 Fordeling af husholdningernes elforbrug i 2008 taget fra EMMA-modellen, der er baseret på Danmarks Statistiks Energimatricer. I handel- og serviceerhvervene går halvdelen af elforbruget til belysning og opvarmning (se Figur 5). 7

8 Fordeling af elforbrug i handel- og service i % Belysning erhv. 9% 35% Køling Elmotorer Elektronik 7% Pumper Aircond. Andet 4% 13% 7% 8% El til opvarmning Figur 5 Fordeling af elforbruget i handel og service erhvervene i Kilde: EMMA-modellen, der er baseret på Danmarks Statistiks Energimatricer. Så samlet set for husholdninger og handel og service er de vigtigste elforbrug at kigge nærmere på mht. besparelsespotentialer belysning, husholdningsmaskiner og opvarmning. 8 Klimakommissionen Sektoranalyse: Bygninger

9 3 Sammenfatning af konklusioner vedr. potentialer og omkostninger ved energibesparelser i bygninger Baseret på de potentialer for energibesparelser i bygninger der præsenteres i de følgende dele af rapporten, giver dette afsnit en kort aggregeret oversigt over energibesparelsespotentialerne og de relaterede omkostninger i den danske bygningsmasse. Det er valgt at dele potentialerne op i varmebesparelser og elbesparelser. Brændselsskift, der handler om at erstatte fossile kedler med biomassekedler, varmepumper eller tilslutning til fjernvarmenet er behandlet i sektorrapporten om El- og varmeforsyning. Varmebesparelser drejer sig dels om efterisolering af eksisterende bygninger og optimering af ventilation, og dels om muligheder for strammere krav til nybyggeri. Elbesparelser dækker alle el-apparater, herunder husholdningsapparater, kontormaskiner, elmotorer etc. Tidsfaktoren er vigtig at tage i betragtning, når der diskuteres energibesparelser og især varmebesparelser. Potentialerne i nedenstående tabeller er opgjort i forhold til energiforbruget i 2007, men implementering af besparelserne vil i praksis foregå over mange år. Især når vi taler bygningsrenovering, så tager det år at komme gennem bygningsmassen og dermed få indfriet besparelsespotentialet. Elbesparelser er typisk hurtigere at implementere da levetiderne for elapparater er forholdsvis korte, og apparaterne dermed hurtigere kan erstattes med nye og mere effektive apparater. 3.1 Varmebesparelser Eksisterende byggeri I det følgende beskrives de enkelte tiltag der kan reducere varmeforbruget i bygninger. Efterisolering af ydervægge. Efterisolering af facader udføres for det meste nemmest udvendigt på konstruktionen, og kan derfor også tjene som facaderenovering. Jo færre huller til vinduer der er i væggen (f. eks. i gavle), jo lettere og billigere er det at isolere muren. Udvendig efterisolering af vægge kan også effektivt løse problemer med skimmelsvamp og kuldebroer. Indvendig isolering udføres i de tilfælde, hvor der ønskes at bevare facadens udseende. For at leve op til isoleringskrav, skal efterisolering typisk udføres i isoleringstykkelse på mm. Rentabiliteten af og omkostningerne forbundet med efterisolering af ydervægge afhænger i høj grad af, hvorvidt arbejdet foregår i tilknytning til anden, planlagt renovering, således at isoleringsomkostningerne udelukkende er marginale. Derudover varierer omkostningerne med vægtype. Efterisolering af tag- og loftskonstruktioner. At isolere tag- og loftskonstruktioner er relativt nemt, effektivt og overvejende billigt. Efterisoleringen foretages i etageadskillelser, skunk rum, skråvægge og gitterspær, samt ved flade tage. Den typiske ekstra tilførte isoleringstykkelse er ca mm. Efterisolering af underbygningskonstruktioner. At efterisolere underbygningskonstruktioner som terrændæk, fundamenter og kælder- og krybekælderkonstruktioner har forholdsvis store omkostninger og er relativt svært at gennemføre. Men f.eks. udlæg- 9

10 ning af isolering i strøgulve ved uskiftning af eksisterende gulv (især i forbindelse med uisolerede fundamenter) er et effektivt og billigt varmebesparelsestiltag. Udskiftning af vinduer. Varmetab gennem energimæssigt dårlige vinduer udgør ofte en væsentlige del af det samlede varmetransmissionstab (f.eks. 45 % i et typisk parcelhus fra 1960-erne). Generelt kan varmetabet reduceres væsentligt ved udskiftning til vinduer med energirude og varmrudekant, endvidere kan varmetabet reduceres ved brug af ruder med flere lag glas og andre tiltag. For et ældre enfamiliehus, hvor typiske trævinduer udskiftes til energiruder med varmrudekant, vil varmetab gennem vinduet typisk blive halveret og det årlige varmebehov vil være reduceret med omkring 100 kwh /m 2 vindue. Ventilation. Varmetab via ventilation er typisk kwh/m 2 bolig og udgør ca. tredjedel af det samlede varmetab fra bygningerne. I bygninger med mekanisk udsugning er der potentiale for betydelige varmebesparelser ved brug af mekanisk ventilation med varmegenvinding i stedet for kun udsugning. Der kan genvindes % af ventilationsvarmetabet. Det er også vigtigt at fokusere på minimering af elforbruget til ventilatordriften. Det skal bemærkes, at der endnu ikke findes mange erfaringer med installation af ventilation med varmegenvinding i de eksisterende boliger. I bygninger med naturlig ventilation er energibesparelsespotentiale i ventilationssystemer begrænset, da det er svært at benytte varmegenvinding (men ikke umuligt). Isolering af tekniske installationer. Der er også store potentialer for varmebesparelser ved isolering af uisolerede varmeinstallationer varmevekslere, varmerør, ventiler, pumper mm. Efterisolering af uisolerede varmerør og varmevekslere er særdeles energi- og omkostningseffektivt. I de eksisterende etageejendomme ligger det største potentiale primært i udskiftning af varme- og varmtbrugsvandsanlæg samt i forbedring af isoleringsniveau af varmerør. I enfamiliehuse ligger der store besparelsespotentialer i efterisolering af uisolerede fjernvarmeunits. Det store varmebesparelsespotentiale i den eksisterende bygningsmasse ligger i efterisolering. Andre oplagte energibesparelsesmuligheder er udskiftning af vinduer, ventilation med varmegenvinding og bedre isolering af tekniske installationer. Der er især store besparelsespotentialer i efterisolering af bygninger opført før indførelse af den første betydelige skærpelse af isoleringskravene i Derudover skyldes de store besparelsespotentialer i isoleringsmæssige tiltag en for dårlig fremtidssikring af isoleringsniveauet ved opførelse af nye bygninger. Generelt er det fordelagtigt at foretage energisparetiltag i forbindelse med renoveringer som alligevel skal gennemføres. På den måde vil flere energibesparelsestiltag være rentable. Studierne vedrørende varmebesparelser, som gennemgås i kapitel 4, angiver potentielle varmebesparelser på % for den eksisterende bygningsmasse. Prisen for varmebesparelserne er stærkt afhængig af hvorvidt det bliver gennemført når bygningen alligevel skal renoveres eller om det igangsættes som forceret renovering. I kapitel 5 præsenteres et studie gennemført af Erika Zvingilate ved Risø DTU, som samler op på de forskellige studier præsenteret i kapitel 4. Resultaterne kan bl.a. præsenteres i en omkostningskurve som den i Figur Klimakommissionen Sektoranalyse: Bygninger

11 Besparelsesomkostning, kr/kwh/ år Varmebesparelser, PJ/år Figur 6 Marginale omkostninger ved varmebesparelser i bygninger behandlet på niveau af bygningskategorier fordelt på byggeår og klimaskærmselement (beregnet en rente på 3% og en levetid for besparelserne på år). Kilde: Erika Zvingilaite, Risø DTU. Omkostningskurven, der er baseret på kilderne i litteraturstudiet i kapitel 4, indeholder alle bygninger dvs. også ældre bygninger, der af æstetiske årsager måske ikke er så oplagte at efterisolere. Til gengæld hæves isoleringsstandarden kun til niveauet i Bygningsreglementet fra 2008, BR08, der er derfor ikke tale om et teoretisk/teknisk maksimalt potentiale, men nærmere et praktisk muligt niveau. Det der kan ses ud af analysen (se Figur 6), er, at der er et stort potentiale til under 0,5 kr/kwh år (70 PJ/år), hvorefter omkostningerne stiger op til 1,5-2 kr/kwh år og til sidst stiger meget stejlt. I omkostningskurven for varmebesparelser (i Figur 6) er der i dette studie ikke inkluderet potentialet for varmegenvinding samt ved at sænke varmtvandsforbruget. Ventilationstabet for de omfattede bygninger er på ca. 50 PJ/år, hvor op til 70 % af dette varmetab kan undgås ved varmegenvinding (35 PJ/år). Så til det akkumulerede varmebesparelsespotentiale vist kan lægges 35 PJ/år besparelser i form af varmegenvinding. Da det samlede varmeforbrug i de omfattede bygninger var ca. 200 PJ i 2008, så svarer det opgjorte besparelsespotentiale på ca. 135 PJ/år til 68 % af varmeforbruget. Hertil kan evt. besparelser på varmtvandsforbruget på et par procent lægges til. Dvs. et realistisk besparelsespotentiale i tiden frem til 2050 kan ligge omkring 70 % for den eksisterende bygningsmasse. De sidste tiltag er dog meget dyre. Prisen på varmegenvinding og varmtvandsbesparelser er ikke opgjort. Til sammenligning med besparelsesinvesteringerne i Figur 6 så koster varme produceret på en træflis varmekedel ca. 0,7 kr/kwh, biogaskraftværk ca. 1,1 kr/kwh, solvarmeanlæg ca. 0,8 kr/kwh og geotermi ca. 0,9 kr/kwh ved dagens brændselspriser. 11

12 Rapporterne der behandles i mere detalje i kapitel 4 varierer i sine metoder og resultater. Deres overordnede vurderinger af besparelsespotentialer og tilhørende omkostninger er kort gengivet i det følgende. Ifølge Birch & Krogboe A/S (2004) kan der spares mellem 45 og 85 % på de forskellige elementer der bidrager til varmetab i bygninger (også varmt brugsvand), med tiltag der alle har en tilbagebetalingstid på under 30 år. Ifølge Wittchen (2009) kan der samlet spares ca. 23 % af energibehovet til rum- og vandvarme, med tiltag med en tilbagebetalingstid på år. Den totale omkostning vil være 38 mia. kr. hvis tiltagene gennemføres i forbindelse med andre renoveringsarbejder. Omkostningen stiger dog til 198 mia. kr. hvis alle anlægsomkostninger skal betales af energirenoveringerne alene. Rapporten vurderer også at der samlet kan spares ca. 37 % med tiltag der kan bringe konstruktioner på niveau med gældende krav for nye bygninger, uden hensyn til at de nødvendigvis er rentable. Dette vil medføre omkostninger på hhv. 100 mia. kr. og 398 mia. kr. Medtages yderligere konstruktioner der ikke decideret er lavenergikonstruktioner kan besparelserne komme op på 47 % med omkostninger på hhv. 218 og 561 mia. kr. Tommerup og Laustsen (2008) vurderer at der frem mod 2020 kan spares i alt 74 % af energiforbruget til varme i offentlige bygninger i 2006 ved at gennemføre privatøkonomisk rentable tiltag. Dette vil medføre en omkostning på 2,9 mia. kr. per år, som modsvares af en besparelse på 3,8 mia. kr. per år. I BYG- DTU (2004) vurderes det at nettoenergiforbruget i til rumopvarmning i boliger vil kunne reduceres til ca. 18 kwh/m 2, eller 22 PJ totalt i Omkostningerne er kun opgjort per tiltag, og der er ikke beregnet samlede omkostninger for de besparelser der angives Nybyggeri Der er også mulighed for varmesparende forbedringer i nybyggeri, ved bedre isolering af klimaskærm, etablering af energimæssigt bedre vinduer, ventilation med varmegenvinding og isolering af tekniske installationer. Der er gode muligheder for at udforme ydervægskonstruktioner med bedre varmetekniske egenskaber og isolere loftskonstruktioner bedre end standarden i dag. Varmetab fra ventilation i nybyggeriet er blevet en betydelig del af det samlede varmetab. Derfor er etablering af ventilation med varmegenvinding et oplagt varmebesparelsestiltag i nybyggeri. Desuden gør ventilation med varmegenvinding indirekte opvarmning med gulvvarme mere effektiv. En række undersøgelser har dokumenteret, at en stor del af nybyggeriet ikke lever op til gældende isoleringskrav til tekniske installationer. Isolering af varme- og varmtvandsrør samt ventiler i uopvarmede kældre, skunke i etageboliger og loftrum repræsenterer store besparelsespotentialer. I det seneste energiforlig blev der indgået en aftale om, at energiforbruget i nybyggede huse skal reduceres med 25 % i 2010 (lavenergiklasse 2), med 50 % i 2015 (lavenergiklasse 1) og med 75 % i 2020 (lavenergiklasse 0). 12 Klimakommissionen Sektoranalyse: Bygninger

13 Det er muligt at bygge passivhuse eller plus-energihuse. Det sidste er bygninger, der over året producerer mere energi end de forbruger, dels ved at have et lavt varmetab, men også ved at have integrerede solvarme- og solcelleanlæg. Ude i år 2050 forventes % af den på det tidspunkt stående bygningsmasse at være bygninger, der ikke eksisterer i dag, hvorfor det er væsentligt at sætte krav til nybyggeriet i dag. I princippet kunne bygningsreglementet strammes således at nye bygninger f.eks. efter 2015 ikke må have et nettoopvarmningsbehov. Det ville dermed betyde at omkring 25 % af bygningsmassen i 2050 ikke ville have noget opvarmningsbehov. Omkostningen ved at opføre passivhuse eller plus-energihuse ifht. det fremtidige bygningsreglement er ikke opgjort i denne rapport. Der henvises her blot til en række tyske passivhus byggerier, der anslås at være 5-10 % dyrere at opføre end traditionelle bygninger til samme formål. Hannover Kronsberg byggeriet var et af de byggerier, som indgik i måleprojektet CEPHEUS (Krapmeier, H. og Drössler, E. (2001)), der dokumenterer energiforbruget i en række lavenergibygninger. 3.2 Elbesparelser Ud over el til opvarmning så handler elbesparelser i bygninger først og fremmes om mere effektive elapparater, men også om adfærden i brugen af apparaterne. I de rapporter og forordninger, der ligger til grund for potentialeopgørelsen i denne rapport er adfærdsændringer ikke inkluderet. Derfor refererer elbesparelserne i det følgende til forbedret teknisk effektivitet for et givet apparatet under levering af den ønskede elydelse. Som det fremgår af Birch & Krogboe A/S (2004) er der betydelige tekniske potentialer ikke mindst inden for belysning og husholdningsmaskiner hvor det største elforbrug ligger i dag. To af de gennemgåede studier havde opgørelser over potentiale for elbesparelser og de er samlet herunder i Tabel 1 for handel og service og offentlige bygninger og i Tabel 2 for husholdninger. Potentialet for elbesparelser i offentlige og handel- og servicebygninger er mellem 25 og 50 % på kort sigt og ca % på langt sigt. For husholdninger er potentialet på kort sigt ca. 50 % og ca. 75 % på langt sigt. Tabel 1 Elbesparelsespotentialer for offentlige bygninger samt handel og service. Her-og-nu potentiale ifht *) 2015 *) Total >2015 *) Total **) Slutanvendelse Eff. Adfærd Eff. El Belysning 25% 10% 50% 85% 80% Diverse 25% 10% 40% 75% Elektronik, 10% 20% 50% 80% PC er Køling, køl/frys 25% 25% 50% Motorer 20% 20% 40% Procesvarme 10% 15% 35% 75% Pumpning 10% 25% 35% Spec. blæsere 35% 25% 60% Trykluft 35% 20% 55% Ventilation 35% 25% 60% 45% *) Birch og Krogboe A/S, 2004, **) Tommerup og Laustsen (2008) 13

14 Tabel 2 Elbesparelsespotentialer i husholdninger. Her-og-nu potentiale 2015 ifht *) *) Slutanvendelse Eff. Adfærd Eff. El Total >2015 *) Belysning 25% 10% 40% 75% Diverse 20% 10% 50% 80% Elektronik, 10% 20% 50% 80% PC er Køling, køl/frys 5% 0% 25% 30% Pumpning 25% 0% 50% 75% Madlavning 5% 5% 35% 45% Vaskeapparater 5% 10% 60% 75% *) Birch og Krogboe A/S, 2004 Der er ikke nogle af studierne, der er undersøgt i forbindelse med denne rapport, der vurderer omkostningerne ved elbesparelser. I Danmark har der været igangsat forskellige virkemidler til at fremme elbesparelser herunder mærkningsordninger, pålæg til energiselskaber om at fremme energibesparelser samt en elsparefond. Rapporten En vej til flere og billigere energibesparelser Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter (2008) har analyseret og evalueret de forskellige ordninger/virkemidler og kommer med anbefalinger om hvorledes en indsats kan fortsættes. De danske ordninger bl.a. vedrørende energimærkning af elapparater er mere eller mindre blevet adopteret af EU som en del af ECO-design direktivet (EU Direktiv 2005/32/EF). Frem til 2020 vil dette direktiv være en væsentlig driver i fremme af energieffektivitet for elapparater. Det anslås at de apparatgrupper for hvilke direktivet er omsat til egentlige retningslinier indtil 2020, vil betyde at apparaterne bliver % mere effektive. En beskrivelse af Eco-design direktivet er her hentet fra Energistyrelsens hjemmeside om direktivet: 14 Klimakommissionen Sektoranalyse: Bygninger

15 I den danske lovgivning er direktivet implementeret ved lov nr. 308 af 30/04/2008 om miljøvenligt design af energiforbrugende produkter. Eco-designdirektivet er et rammedirektiv og giver mulighed for at der udstedes såkaldte forordninger med grænseværdier for konkrete produkters energiforbrug. Der er på nuværende tidspunkt udstedt forordninger for følgende kategorier af elapparater: Standbyforbrug (tværgående for en lang række produkter) Simple digitale modtagerbokse Lyskilder beregnet til boligbelysning Lyskilder beregnet til kontor- eller vejbelysning Eksterne strømforsyninger TV Husholdnings køle- og fryseskabe Elmotorer 0, kw Cirkulationspumper Forordninger for flere produkter er på vej. Kommissionen vedtog i juli 2009 eco-design forordninger for elektriske motorer i størrelsen 0, kw, cirkulationspumper til centralvarme- og køleanlæg, husholdningskøle- og fryseskabe og TV-apparater. Det forventes at forordningerne offentliggøres i løbet af 2009 og umiddelbart herefter træder de i kraft. Flere forordninger er på vej, bl.a. for avancerede digitale modtagerbokse, vaske- og opvaskemaskiner, tørretumblere, pc er, printere, edb-skærme, kedler og vandvarmere, samt klima- og ventilationsanlæg. Forordninger for disse produkter kan for forventes udstedt senere i 2009 eller i begyndelsen af ECO-designdirektivet kommer dermed til at danne rammen for udviklingen i energieffektivitet for elapparater i EU. EU kan gennem forordninger løbende stramme kravene til de elapparater, der sælges på markedet. Kravene i forordningerne er baseret på grundige studier af potentialer inden for de enkelte teknologier, de såkaldte Lots. Lots er detaljerede beskrivelser af diverse elapparater og fremtidige forbedringsmuligheder lavet i samarbejde med producenterne (se f.eks. Lot 22 om cooking appliances, 15

16 4 Litteraturgennemgang Denne rapport bygger i hovedsag på eksisterende litteratur og potentialevurderinger. Hovedkilderne er en SBi-rapport fra indeværende år, om potentielle energibesparelser i det eksisterende byggeri (Wittchen, 2009), en rapport fra konsulenterne Birch & Krogboe A/S udarbejdet for Energistyrelsen i 2004, om energibesparelser i husholdninger, erhverv og offentlig sektor samt to BYG-DTU rapporter fra hhv og I det følgende gennemgås disse rapporter og deres vurderinger af potentialet for energibesparelser i den danske bygningsmasse. 4.1 Birch & Krogboe A/S, Om rapporten Rapporten er en vurdering af de tekniske og økonomiske potentialer for energibesparelser i boliger, offentlig sektor og erhverv, udarbejdet for Energistyrelsen. Rapporten identificerer energiforbruget i de forskellige sektorer fordelt på forskellige anvendelser i 2003, samt besparelsespotentialer her og nu og på lang sigt. Her og nu potentialerne er løsninger der kan gennemføres i dag, med en tilbagebetalingstid på 0-4 år (dog længere for besparelser i forbindelse med rumopvarmning). Det der vurderes som langsigtspotentialer er potentialer der ved en forceret forskning og udviklingsindsats kan realiseres på længere sigt frem mod år Der er ikke inkluderet adfærdsmæssige potentialer. Besparelserne på kort og lang sigt anses som additionelle. De antagne energipriser er i potentialevurderingerne er gengivet Tabel 3. Tabel 3 Energipriser i Birch & Krogboe A/S (2004) Proces, større virksomheder Proces, mindre virksomheder Erhverv rumvarme Offentlig sektor og husholdninger Elpris, øre/kwh ( på lang sigt) Varmepris kr/gj (varme fra brændsel og fjernvarme) Varmepris, øre/kwh Kilde: Birch & Krogboe A/S (2004) 60 ( på lang sigt) Potentialer Besparelsespotentialerne er i rapporten opgjort fordelt på erhverv, offentlig sektor og husholdninger. Erhvervssektoren inkluderer alle erhverv bortset fra bygge- og anlægssektoren, og det er således ikke muligt at udtrække potentialerne for eller omkostninger ved besparelser i kun serviceerhverv. Der ses i det følgende derfor kun på rapportens behandling af den offentlige sektor samt husholdningerne. 1 Birch & Krogboe A/S (2004), s Klimakommissionen Sektoranalyse: Bygninger

17 Tabel 4 viser de beregnede besparelsespotentialer for den offentlige sektor. Tabel 4 Besparelsespotentialer (i %) i offentlig sektor Her-og-nu (2004) 2015 ved F&U Total Slutanvendelse Varme El Adfærd Varme El Varme El Varme Varmt brugsvand Vinduer Tag Væg Gulv Ventilation El Belysning Diverse Elektronik, PC er Køling, køl/frys Motorer Procesvarme Pumpning Spec. blæsere Trykluft Ventilation Kilde: Birch & Krogboe A/S (2004) Tabel 5 viser de beregnede besparelsespotentialer i husholdningerne. Tabel 5 Besparelsespotentialer (i %) i husholdningerne Her-og-nu (2004) 2015 ved F&U Total Slutanvendelse Varme El Adfærd Varme El Varme El Varme Varmt brugsvand Vinduer Tag Væg Gulv Ventilation El Belysning Diverse Elektronik, PC er Køling, køl/frys Pumpning Madlavning Vaskeapparater TV/video

18 Tabel 6 viser omkostningerne ved energibesparende tiltag i eksisterende bygninger i den offentlige sektor og i husholdningerne. Der er ikke regnet på økonomien knyttet til elbesparelsestiltagene. Alle varmetiltagene forventes at have en tilbagebetalingstid på under 30 år som er levetiden for de fleste af tiltagene og nogle med så korte som 8 år. Hvis tiltagene gennemføres i forbindelse med øvrig renovering vil de være rentable i meget højere grad. Tabel 6 Økonomi ved besparelsestiltag i den offentlige sektor samt husholdningerne Omkostning Antal gange investeringen Levetid er tilbagebetalt I løbet af 30 år Vinduer (fra termo- 300 kr/m2 3-4 til energiruder) Tag (efterisolering) kr/m Væg (efterisolering) kr/m Gulv (efterisolering 50 kr/m2 4-5 af terrændæk) Ventilation (alm. fremfor mekanisk udsugning) 50 kr/m Wittchen, Om rapporten SBi-rapporten Potentielle energibesparelser i det eksisterende byggeri (Wittchen, 2009) er baseret på data fra energimærkningsordningerne. Dermed har det været muligt for forskellige bygningstyper og bygningsårgange at få et overblik over bygningernes tilstand og dermed hvordan de varmetabsmæssigt kan forbedres. Potentialevurderingen er delt op i to dele, hvor den første omhandler forbedringer af klimaskærme og den anden omhandler forbedring af tekniske installationer. Potentialerne kan ikke lægges sammen. Der er i rapporten opstillet tre scenarier for hvorledes varmetabet kan reduceres fra fem bygningskategorier (stuehuse, parcelhuse, rækkehuse, etageboliger og handel&service). Det, der varier mellem de tre scenarier er hvilke konstruktioner der ses på, hvor stor en andel af konstruktionerne der reelt kan forbedres (pga. tekniske, arkitektoniske og økonomiske barrierer) samt hvad forbedringen består af. I scenario 1 er medtaget varmebesparelsespotentialer med en tilbagebetalingstid på år. Dette betyder at bygninger med ydervægge med en isoleringsstandard dårligere end BR77 forbedres med 100 mm isolering. Vinduer dårligere end kravet i BR72 udskiftes med dagens standard og der sker også en forbedring af gulve og tag, mens varmegenvinding ikke er inkluderet. I scenarie 2 medtages tiltag der generelt vil bringe konstruktioner på niveau med gældende krav for nye bygninger, uden hensyn til at de nødvendigvis er rentable. Som en variant er der beregnet et scenarie hvor der foretages forbedringer af konstruktioner der ikke decideret er lavenergikonstruktioner. 18 Klimakommissionen Sektoranalyse: Bygninger

19 I scenarie 3 medtages kun de tiltag der er oplagte at gennemføre selvom det ikke er i forbindelse med andre renoverings- /vedligeholdelsesarbejder Potentialer I rapportens potentialevurdering antages omkostninger for forskellige tiltag som gengivet i Tabel 7. Omkostningerne varierer afhængigt af, om energirenoveringen foretages i forbindelse med anden planlagt renovering, hvor anlægsomkostningerne kan tilskrives den anden del af renoveringen og energibesparelsesomkostningen således er marginal. Som det ses er der generelt stor forskel på omkostningerne og således rentabiliteten afhængigt af hvordan anlægsudgifterne antages betalt. Tabel 7 Omkostninger ved energisparetiltag Element Omkostning Omkostning i forbindelse med anden planlagt renovering Tunge ydervægge 1500 kr/m2 ydervæg startomk. + 7 kr/mm isolering 0 kr/m2 ydervæg startomk. + 7 kr/mm isolering Hulmure 350 kr/m2 ydervæg 350 kr/m2 ydervæg Lette ydervægge Tage 500 kr/m2 ydervæg startomk. + 3 kr/mm isolering 100 kr/m2 tag + 1 kr/mm isolering 0 kr/m2 ydervæg startomk. + 3 kr/mm isolering 50 kr/m2 tag + 1 kr/mm isolering Gulve 350 kr./m2 gulv 350 kr./m2 gulv Vinduer 2500 kr./m2 vindue 0 kr./m2 vindue Kilde: Wittchen (2009) Gennemføres tiltagene som i scenarie 1 kan der samlet spares ca. 23 % af energibehovet til rum- og vandvarme (37 PJ), og denne forbedring er forbundet med en omkostning på ca. 198 mia. kr., som dog kan reduceres til 38 mia. kr. hvis tiltagene udføres i forbindelse med allerede planlagte forbedringer / udskiftninger. Gennemføres derimod tiltagene som i scenarie 2 kan der samlet spares ca. 37 % af energibehovet til rum- og vandvarme (58 PJ), og denne forbedring er forbundet med en omkostning på ca. 398 mia. kr., som dog kan reduceres til 100 mia. kr. hvis tiltagene udføres i forbindelse med allerede planlagte forbedringer / udskiftninger. Potentialet i det alternative scenarie er på 47 % (74 PJ), med omkostninger på 561 hhv. 218 mia. kr. I scenarie 3 er der beregnet et besparelsespotentiale på 5 %, med en omkostning på 32 mia. kr. hhv. 14 mia. kr. Når det gælder de tekniske installationer er der beregnet et potentiale på ca. 13 % af energibehovet (20 PJ termisk energi og 0,6 PJ el), med en tilknyttet omkostning på ca. 36 mia. kr. (hvoraf 2 mia. kr. vedrører elbesparelser). Det vurderes i rapporten at det samlede besparelsespotentiale hvis man anvender scenarie 1 og mulighederne for de tekniske installationer er på %. Potentialerne for de forskellige bygningstyper er gengivet i Tabel 8. 19

20 Tabel 8 Varmebesparelsespotentialer i SBi s scenario 1 fordelt på bygningskategorier og opførelsesperiode som andel af bygningernes samlede varmeforbrug (inkl. varmt brugsvand). (Wittchen, 2009) Stuehuse 29 % 27 % 25 % 14 % 17 % 14 % Parcelhuse 34 % 35 % 28 % 19 % 22 % 19 % Rækkehuse 30 % 32 % 26 % 19 % 17 % 23 % Etageboliger 32 % 33 % 30 % 19 % 22 % 20 % Handel & service 32 % 34 % 35 % 24 % 24 % 27 % Som det fremgår af Tabel 8 så er besparelsespotentialet mest relateret til bygningernes opførelsesperiode og ikke så meget de forskellige bygningskategorier. Dette skyldes naturligvis de gældende bygningsreglementer gennem tiderne. Af samme årsag er det således relativt billigere at efterisolere de ældste bygninger, se Tabel 9. Men netop ved de ældre bygninger kan der være etiske og arkitektoniske overvejelser i forbindelse med en efterisolering af vægge og udskiftning af vinduer. Dette er dog til dels medtaget i SBi s beregninger af potentialer, da de kun har inkluderet 75 % af de dårligst isolerede ydervægge. Omkostningerne per kwh ved besparelsestiltag i forskellige typer af eksisterende byg som beregnet i scenario 1 er gengivet i Tabel 9. Hvis det antages at bygningerne skal renoveres i alle tilfælde og varmebesparelserne således kun skal pålægges den meromkostning det er, at øge isoleringen ekstra og sætte endnu bedre vinduer i, så reduceres omkostningerne betragteligt. Tabel 9 Omkostninger pr. sparet energimængde fordelt på bygningskategorier og opførelsesperiode i SBi s scenario 1 (marginalomkostninger i parentes). Kr/kWh Stuehuse 15 (3,4) 12 (4,0) 16 (4,5) 18 (5,1) 22 (3,3) 21 (4,7) Parcelhuse 14 (3,8) 13 (4,3) 15 (4,7) 20 (3,4) 20 (3,4) 24 (1,3) Rækkehuse 13 (3,1) 11 (3,8) 12 (3,1) 20 (5,0) 19 (4,2) 24 (0,5) Etageboliger 29 (4,9) 19 (4,1) 18 (3,5) 19 (2,6) 22 (1,8) 25 (0,4) Handel & service 26 (4,4) 18 (4,4) 17 (4,2) 20 (3,8) 24 (4,6) 23 (2,4) Kilde: Wittchen (2009) Tabeller over de beregnede absolutte besparelsespotentialer og samlede omkostninger samt tallene fra de to andre scenarier kan findes på siderne i Wittchen (2009). 4.3 Tommerup og Laustsen, Om rapporten Rapporten vurderer energibesparelsespotentialet i bygningsdriften i den offentlige sektor. Den angiver først besparelsespotentialer og tilhørende omkostninger ved forskellige tiltag indenfor kategorierne efterisolering af klimaskærmen, vinduer, ventilation, varmeinstallationer, solafskærmning og køling, belysning, solenergi og bygningsdrift. Priser for tiltag er, hvor muligt, angivet som V&S priser, og de opgives uden moms. Derefter gives 20 Klimakommissionen Sektoranalyse: Bygninger

21 eksempelberegninger af energirenovering til lavenerginiveau baseret på en af DTU s egne bygninger Potentialer Det vurderes, at der kan spares 15,9 PJ energi per år (hvoraf 3,7 er el) til en omkostning på 2,9 mia. kr. per år frem mod Omkostningerne modsvares af en energibesparelse på 3,8 mia. kr. per år. Der kan alt i alt spares 74 % af energiforbruget i offentlige bygninger ifht Tabel 10 viser de i rapporten beregnede rentable besparelsestiltag i offentlige bygninger i Danmark. Tabellen sammenligner de privatøkonomisk og samfundsøkonomisk rentable tiltag, og det ses at det samfundsøkonomiske potentiale er lavere end det privatøkonomiske. Det skyldes i høj grad ifølge rapporten at den anvendte samfundsøkonomiske beregning hovedsagelig er mest velegnet til vurdering af tiltag med korte levetider, samt at den ikke tager højde for det reelle renteniveau for bygningsrelaterede tiltag. Realrenten er i de privatøkonomiske beregninger sat til 2,5 %, mens den er sat til 6 % i de samfundsøkonomiske. I de privatøkonomiske beregninger anvendes en beregningsperiode på 30 år, mens denne sættes til 20 i de samfundsøkonomiske beregninger. Tabel 10 Privat- og samfundsøkonomisk rentable besparelser i offentlige bygninger Tiltag Besparelse i % Besparelse i PJ Privatøkonomisk Samfundsøkonomisk Privatøkonomisk Samfundsøkonomisk I alt 74 % 15,9 Varme i alt 75 % 34 % 12,2 5,6 Varme, udvalgte tiltag 59 % 5,6 i alt Isolering af rør og VVB 70 % 70 % 1,2 1,2 Energiruder 84 % 2,2 Efterisolering tag 82 % 82 % 1,1 1,1 Efterisolering ydervægge 80 % 3,4 Efterisolering terrændæk 67 % 67 % 1,3 1,3 Mekanisk vent. m. 69 % 45 % 3 2 varmegenvinding / nye effektivere vent.aggregater El 72 % 72 % 3,7 3,7 Nyt belysningssyst., 80 % 80 % 2,4 2,4 aut. styring Mekanisk vent. m. 45 % 45 % 0,5 0,5 varmegenvinding / nye effektivere vent.aggregater Sparepumpe 75 % 75 % 0,8 0,8 Kilde: Tommerup og Laustsen (2008) Note: De angivne potentialer for el vedrører kun el knyttet til bygningsdrift. De samfundsøkonomiske beregninger tager udgangspunkt i en tidshorisont på 20 år, en real kalkulationsrente på 6 % og indregning af reinvesteringer og restværdi under forudsætning af lineær afskrivning over levetiden. De privatøkonomiske beregninger anvender en realrente på 2,5 %. 21

22 I eksempelrenoveringen skæres energibehovet med 70 %, fra 130 kwh/m2 til 38,5 kwh/m 2. Anlægsudgifterne til den fulde renovering er 14,7 mio. kr., men ses der isoleret på energitiltagene er de kun 5,6 mio. kr. 2 Tilbagebetalingstiden er således hhv. 39 og 15 år. Igen opbakning til at der er betydelig øget rentabilitet i at foretage energirenoveringer i forbindelse med andre renoveringer af bygningsmassen. 4.4 BYG-DTU, Om rapporten Rapporten er udarbejdet af BYG-DTU for og i samarbejde med Rockwool International A/S. Rapporten vurderer energibesparelsespotentialet i nye og eksisterende boliger. Det vurderes at der er store potentialer i den eksisterende boligmasse, og at de mest oplagte tiltag ved renovering er efterisolering af ydervægge, udskiftning til energiruder samt omlægning til ventilation med varmegenvinding. I rapporten antages det at hele den eksisterende boligmasse enten skiftes ud med nye bygninger eller energirenoveres gennemgribende inden Udviklingen i boligmassen er illustreret i Figur 7, som er adopteret fra BYG-DTU (2004). Figur 7 Udviklingen i boligmassen frem mod 2050 Kilde: BYG-DTU (2004), figur 1. Det antages at der renoveres 5,56 mio. m 2 og nedrives 0,55 mio. m 2 årligt. Med sådan en renoveringstakt vil alle de eksisterende boliger være enten renoveret (ca. 90 %) eller revet ned og erstattet med nyt (ca. 10 %) i år I år 2025 er 111,2 mio. m 2 blevet renoveret og 11 mio. m 2 blevet revet ned, svarende til henholdsvis ca. 40 % og 4 % af boligmassen i Potentialer Udover vurdering af enkelte tiltag er der foretaget eksempelberegninger på tre typiske bygninger, og beregningerne viser at man med rentable tiltag kan reducere rumopvarmningsbehovet til 20 kwh/m 2 og 40 kwh/m 2 for henholdsvis etageboliger og parcel- 2 Eksemplet tager udgangspunkt i en bygning på m Klimakommissionen Sektoranalyse: Bygninger

23 hus. Særligt i forbindelse med ydervægsisolering gælder det at økonomien i tiltagene er langt bedre hvis tiltagene gennemføres i forbindelse med andre renoveringstiltag. Når det gælder nybyggeri finder rapporten at energiforbruget til rumopvarmning i enfamiliehuse kan reduceres med op til 70 % i forhold til gældende energiramme i Besparelserne er økonomisk forsvarlige at gennemføre, og merudgifterne er begrænset til kun ca. 5 %. Tabel 11 Totaløkonomiske besparelser ved forøget isolering i typiske konstruktioner i det eksisterende boligbyggeri. BYG- DTU (2004) tabel 1. Eksist. isol. Besparelser over 30 år. Efterisolering Anlægsomkostning [mm] [mm] [kr/m2] [kr/m2] Scenarie P1 P2 B1 B2 Energipris, kr/kwh 0,6 1,2 0,6 1,2 Realrente, % p.a. 2,5 2,5 0 0 Etageadskillelse Skunk Skråvæg Gitterspær Terrændæk (strøgulv) Varmerør Rudeudskiftninrudrude termo- Energi Betonelement (bolig- blok) ) Hulmur ca (boligblok) ca ) Hulmur (parcelhus) ) Massiv letbeton (par- celhus) ) Kilde: BYG- DTU, 2004 Note: 1) Meromkostninger for ekstra 100 hhv. 50 mm isolering. Hvis udviklingen i boligmassen bliver som skitseret i Figur 7, energirammen for nye boliger strammes med 30 % hvert femte år fra 2005 til 2020, og eksisterende boliger renoveres til det enhver tid gældende bygningsreglements energistandard, vil udviklingen i boligmassens nettoenergiforbrug til rumopvarmning være som angivet i Tabel 12. Nettoenergiforbruget vil således kunne reduceres til ca. 18 kwh/m 2, eller 22 PJ totalt i

24 Tabel 12 Udvikling i boligmassens nettoenergiforbrug til rumopvarmning År PJ/år reduktion i % kwh/m 2 /år reduktion i % Kilde: BYG-DTU (2004), tabel 73 I BYG- DTU (2004) er det nuværende potentielle marked for større renoveringer vurderet at være ca. 9 mio. m 2 per år og at der med sikkerhed vil kunne nås at renovere 6 mio. m 2. I besparelsesscenariet antages det, at det er muligt at renovere 6,5 mio. m 2 årligt, svarende til at halvdelen af den eksisterende boligmasse bliver renoveret eller erstattet med nyt inden år Det er dog ikke lige let at gøre noget ved alle bygningstyper og derfor er indsatsen fordelt således at de bygningstyper, der har størst mulighed for at efterisolere osv., bærer en relativt større del af byrden. 24 Klimakommissionen Sektoranalyse: Bygninger

25 5 Risø DTU varmebesparelser i Danmark Baseret på resultaterne fra de rapporter der er gennemgået i kapitel 4 har Erika Zvingilaite på Risø DTU lavet en model, der kan beregne omkostninger knyttet til varmebesparelser i bygningssektoren, som en del af sit ph.d. projekt. I det følgende gives først et kort overblik over beregningernes karakter og forudsætninger, og derefter præsenteres nogle eksempler på den type resultater der kan hentes ud af modellen. Yderligere beskrivelse af metoden findes i bilag A, på engelsk. 5.1 Metode Beregninger af varmebesparelsespotentialet og tilknyttede omkostninger i danske bygninger beregnes på baggrund af data for den nuværende energieffektivitet i bygninger, som kortlagt af Wittchen (2009, 2004), samt data trukket fra BBR og Energimærkningsordningen. Der ses på fire mulige tiltag efterisolering af vægge, tag og gulve samt vinduesudskiftning, opdelt efter bygningstype og opførelsesperiode. Varmebesparelsestiltag, relaterede investeringsomkostninger og mulige forbedringer er baseret på Wittchen (2009), BYG-DTU (2004) og Tommerup og Laustsen (2008). Beregningsmetoden er baseret på Christensen (2004). Potentialet for hvert enkelt besparelsestiltag afhænger af bygningens gældende energistandard. Forskellige elementers energieffektivitet udtrykkes ved varmetransmissionskoefficienten u. De anvendte arealvægtede gennemsnitlige u-værdier for bygningselementer i 175 eksisterende bygninger, der varierer i bygningstype og opførelsesperiode, er baseret på data fra energimærkningsordningen for boliger og offentlige bygninger (Wittchen, 2009 og 2004). Disse u-værdier er blevet ekstrapoleret til andre bolig-, industrielle og offentlige bygningstyper. De tiltag der antages gennemført forventes at forbedre de forskellige elementers energieffektivitet således at deres varmetransmissionskoefficienter lever op til kravene i dagens bygningsreglement (BR08), som angivet i Tabel 13. Tabel 13 Udbedrede elementers u-værdier Element U, W/m 2 K Væg 0,2 Gulv 0,15 Tag 0,15 Vindue 1,5 Kilde: Tommerup og Laustsen (2008). I beregningerne antages det, at energirenoveringstiltag kun gennemføres i forbindelse med allerede planlagt renoveringsarbejde, og at besparelsesomkostningerne således er marginale. Generelt antages det, at 2 % af boligmassen bliver renoveret hvert år (BYG- DTU, 2004). Omkostningerne baseres på Wittchen (2009), og er gengivet i Tabel

26 Tabel 14 Marginale omkostninger af energibesparelsestiltag Element Omkostning, kr/m 2 element Levetid, år Væg Gulv Tag Vindue 300* 20 Kilde: Wittchen (2009), *BYG-DTU (2004). Note: Den marginale omkostning ved udskiftning af vinduer skyldes udelukkende meromkostningen ved udskiftning til et mere energirigtigt vindue frem for et standard vindue som ellers ville være valgt. Elementernes levetid er baseret på Energistyrelsens anbefaling i forbindelse med Energimærkningsordningen (Tommerup og Laustsen, 2008). 5.2 Resultater Besparelsespotentialerne og tilhørende omkostninger er opdelt og varierer over tre parametre type bygning, opførelsesperiode og bygningselement. Tiltag (der identificeres ved kombinationer af de tre parametre) kan således rangordnes efter deres tilknyttede omkostning per sparet energienhed, og plottes disse mod de akkumulerede besparelsespotentialer, får man en figur som Figur 8. Kurven er akkumulativ langs X-aksen, så man skal se de enkelte trin i grafen som potentialer til en given pris Besparelsesomkostning, kr/kwh/ år Varmebesparelser, PJ/år Figur 8 Omkostningskurve for varmebesparelser Figur 9 og Figur 10 viser eksempler på omkostninger for henholdsvis efterisolering af vægge og udskiftning af vinduer i henholdsvis boliger og offentlige og handelsbygninger. Som det fremgår af figurerne varierer omkostningerne med bygningstype og opførelsesperiode (periode 1 er de ældste bygninger mens 7 er de yngste). I omkostningskurven for varmebesparelser er der i dette studie ikke inkluderet potentialet for varmegenvinding samt ved at sænke varmtvandsforbruget. Ventilationstabet for de omfattede bygninger er på ca. 50 PJ/år, hvor op til 70 % af dette varmetab kan undgås ved varmegenvinding (35 PJ/år). Så til det akkumulerede varmebesparelsespotentiale vist i Figur 8 kan lægges 35 PJ/år besparelser i form af varmegenvinding. Da det samlede varmeforbrug i de omfattede bygninger var ca. 200 PJ i 2008, så svarer det opgjorte besparelsespotentiale på ca. 135 PJ/år til 68 % af varmeforbruget. Hertil kan 26 Klimakommissionen Sektoranalyse: Bygninger

27 evt. besparelser på varmtvandsforbruget på et par procent lægges til. Prisen på varmegenvinding og varmtvandsbesparelser er ikke opgjort. bolligtype rækkehus_7 parcelhus_7 rækkehus_6 etageboliger_7 etageboliger_6 parcelhus_6 stuehus til landbrug_7 stuehus til landbrug_6 stuehus til landbrug_5 parcelhus_5 etageboliger_5 rækkehus_5 rækkehus_4 parcelhus_4 stuehus til landbrug_1 stuehus til landbrug_4 etageboliger_1 stuehus til landbrug_3 etageboliger_3 etageboliger_4 parcelhus_1 parcelhus_3 stuehus til landbrug_2 parcelhus_2 etageboliger_2 rækkehus_1 rækkehus_3 rækkehus_2 Boliger - væg kr/kwh årligt Figur 9 Besparelsesomkostning per energienhed for isolering af vægge i forskellige boligtyper og opførelsesperioder Bygningstype transp og handel_5 transp og handel_3 transp og handel_6 transp og handel_1 hotel, rest, frisør_5 Kontor, handel, lagre_5 undervisning, forskning_5 transp og handel_4 transp og handel_2 hotel, rest, frisør_3 Kontor, handel, lagre_3 undervisning, forskning_3 hotel, rest, frisør_6 Kontor, handel, lagre_6 undervisning, forskning_6 hotel, rest, frisør_1 Kontor, handel, lagre_1 undervisning, forskning_1 hotel, rest, frisør_4 hotel, rest, frisør_2 Kontor, handel, lagre_4 Kontor, handel, lagre_2 undervisning, forskning_4 undervisning, forskning_2 Offentlig og handel - vindue kr/kwh årligt Figur 10 Besparelsesomkostning per energienhed for udskiftning af vinduer i forskellige offentlige og handelsbygninger samt opførelsesperioder 27

Energirenovering af etagebyggeriet

Energirenovering af etagebyggeriet Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01 BYGNINGSTYPOLOGIER Bygningstypologi EFH.01 Om bygningstypologien Bygningstypologi består af 27 eksempler på typiske bygninger der anvendes til boliger. Bygningerne er opdelt i tre hovedtyper Enfamiliehuse,

Læs mere

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Visionen for bygninger Vi skal tænke bygninger på en ny måde Bygninger kan producere energi i stedet

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

Markedet for energibesparelser i bygninger

Markedet for energibesparelser i bygninger Baggrund Markedet for energibesparelser i bygninger af specialkonsulent, cand. polit. Finn Bo Frandsen, Dansk Byggeri Det moderne samfund er afhængig af energi Samfundet kan ikke fungere uden energi, da

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bystrædet 3B Postnr./by: 4050 Skibby BBR-nr.: 250-018443 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Mørdrupvej 16 Postnr./by: 3060 Espergærde BBR-nr.: 217-085489 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

GRØN FORNUFT BETALER SIG

GRØN FORNUFT BETALER SIG GRØN FORNUFT BETALER SIG Energibesparelser i almene boliger Workshop Lørdag d. 21. november 2009 Program: Kort præsentation af NRGi og NRGi Rådgivning Politiske rammer for energi og klima Hvilke energibesparelser

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Haraldsborgvej 54 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-136567 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

Analyse af energimærker for parcelhuse

Analyse af energimærker for parcelhuse Analyse af energimærker for parcelhuse Fokus på energibesparelser i boligen Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Energimærkning på landsplan

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 8

Energimærkning SIDE 1 AF 8 SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Søren Møllers Gade 44 8900 Randers 730-018399-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bangsvej 1 Postnr./by: 8641 Sorring BBR-nr.: 740-000268 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst.

Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst. Standardværdikatalog logbog - 2015 Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst. Ændring 06.02.2015 Følgende ændringer er foretaget den

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af ydervægge. 22 MWh Fjernvarme 9260 kr. 231252 kr. 25 år

Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af ydervægge. 22 MWh Fjernvarme 9260 kr. 231252 kr. 25 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: P.N. Lagonis Vej 1 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-017746 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå

Læs mere

BBR-nr.: 376-004533 Energimærkning nr.: 100064773 Gyldigt 5 år fra: 04-02-2008 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS

BBR-nr.: 376-004533 Energimærkning nr.: 100064773 Gyldigt 5 år fra: 04-02-2008 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kirkevej 2 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-004533 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grønlandsvej 33 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-003463 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen REGULERING AF BYGGERIETS ENERGIFORBRUG Bygningsreglementet (BR10) Energikrav til bygnings- dele og komponenter.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rolighedsvej 13 Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-113235 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Komponentkrav Installationer. v/ Vagn Holk, Center for Energieffektivisering og Ventilation

Komponentkrav Installationer. v/ Vagn Holk, Center for Energieffektivisering og Ventilation Komponentkrav Installationer v/ Vagn Holk, Center for Energieffektivisering og Ventilation Indholdet i vores undersøgelse på installationsområdet Kortlægning af, hvilke udfordringer og muligheder der er

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Nye toiletter. 18 m³ vand 1080 kr. 13290 kr. 12.3 år

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Nye toiletter. 18 m³ vand 1080 kr. 13290 kr. 12.3 år SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skolegade 42 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-000699 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 9

Energimærkning SIDE 1 AF 9 SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Vester Altanvej 10 8900 Randers 730-019444-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Skovvejen 2 3450 Allerød Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. maj 2015 Til den 11. maj 2025. Energimærkningsnummer 311112094

Læs mere

BBR-nr.: 420-10280 Energimærkning nr.: 100088954 Gyldigt 5 år fra: 08-07-2008 Energikonsulent: Henrik N. Hansen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 420-10280 Energimærkning nr.: 100088954 Gyldigt 5 år fra: 08-07-2008 Energikonsulent: Henrik N. Hansen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ørbækvej 10 Postnr./by: 5683 Haarby BBR-nr.: 420-10280 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Udvendig isolering af built-up tag. 3.3 MWh Fjernvarme 1500 kr. 74900 kr. 49.

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Udvendig isolering af built-up tag. 3.3 MWh Fjernvarme 1500 kr. 74900 kr. 49. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lokesvej 12 Postnr./by: 4873 Væggerløse BBR-nr.: 376-029360 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 7

Energimærkning SIDE 1 AF 7 SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Søren Møllers Gade 42 8900 Randers 730-018398-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Solbjerg Hovedgade 67 8355 Solbjerg Bygningens energimærke: Gyldig fra 31. august 2012 Til den 31. august 2019. Energimærkningsnummer

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 9

Energimærkning SIDE 1 AF 9 SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Hobrovej 29 8900 Randers 730-012357-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

BBR-nr.: 159-108325 Energimærkning nr.: 100085881 Gyldigt 5 år fra: 18-06-2008 Energikonsulent: Michael Lium Firma: Rådg. Ingeniør Michael Lium ApS

BBR-nr.: 159-108325 Energimærkning nr.: 100085881 Gyldigt 5 år fra: 18-06-2008 Energikonsulent: Michael Lium Firma: Rådg. Ingeniør Michael Lium ApS SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Porsevænget 32 Postnr./by: 2800 Lyngby BBR-nr.: 159-108325 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bjolderupvej 32A Postnr./by: 6392 Bolderslev BBR-nr.: 580-012115 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

BBR-nr.: 561-015007 Energimærkning nr.: 100080702 Gyldigt 5 år fra: 20-05-2008 Energikonsulent: Martin Jessen Firma: Martin Jessen Rådg. ing.

BBR-nr.: 561-015007 Energimærkning nr.: 100080702 Gyldigt 5 år fra: 20-05-2008 Energikonsulent: Martin Jessen Firma: Martin Jessen Rådg. ing. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bryndumdamvej 36 Postnr./by: 6715 Esbjerg N BBR-nr.: 561-015007 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 10709 kwh Elvarme, -46 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 10709 kwh Elvarme, -46 kwh el SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Mejerivej 3 Postnr./by: 6510 Gram BBR-nr.: 510-001760 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Haderslev

Læs mere

BBR-nr.: 100-1222222 Energimærkning nr.: 0 Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Peter Petersen Firma: Standardbygnings-gruppen

BBR-nr.: 100-1222222 Energimærkning nr.: 0 Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Peter Petersen Firma: Standardbygnings-gruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Enfamilie 1970 elvarme - Eksempel 3 Postnr./by: 5000 Odense C BBR-nr.: 100-1222222 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Efterisolering af ydervægge 16 MWh Fjernvarme 7920 kr. 155932 kr. 19.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Efterisolering af ydervægge 16 MWh Fjernvarme 7920 kr. 155932 kr. 19. SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Østergade 9 Postnr./by: 6510 Gram BBR-nr.: 510-001625 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Tårnvej 2 Postnr./by: 2610 Rødovre BBR-nr.: 175-055010 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre. 2169 kwh Elvarme 4110 kr. 34880 kr. 8.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre. 2169 kwh Elvarme 4110 kr. 34880 kr. 8. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Gammel Byvej 004A 4320 Lejre BBR-nr.: 350-009042 Energikonsulent: Harry Olander Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 9

Energimærkning SIDE 1 AF 9 SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Vester Altanvej 12 8900 Randers 730-019446-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Svinget 4 Postnr./by: 6261 Bredebo BBR-nr.: 550-001075 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Øsby Stadionvej 103 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-014002 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Montere termostatventiler på radiator. 0.6 MWh Fjernvarme 290 kr. 342 kr. 1.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Montere termostatventiler på radiator. 0.6 MWh Fjernvarme 290 kr. 342 kr. 1. SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Buegade 9 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-003422 Energikonsulent: Fayha Fadhil Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Haderslev

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

Bygningsgennemgang: Ved gennemsynet var det muligt at besigtige hele boligen samt de tekniske installationer.

Bygningsgennemgang: Ved gennemsynet var det muligt at besigtige hele boligen samt de tekniske installationer. SIDE 1 AF 7 Adresse: Boelsvej 14 Postnr./by: 4750 Lundby BBR-nr.: 390-025725-001 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand Energimærke nr.: E 6-1875-65 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 16. maj 26 Ejendommens BBR nr.: 253 37261 1 Byggeår: 1974 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Hinbjerg 15, 269 Karlslunde Forudsætninger

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 9

Energimærkning SIDE 1 AF 9 SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Lorentzgade 5 8900 Randers 730-014462-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

By og Byg Dokumentation 057 Vurdering af potentialet for varmebesparelser i eksisterende boliger

By og Byg Dokumentation 057 Vurdering af potentialet for varmebesparelser i eksisterende boliger By og Byg Dokumentation 57 Vurdering af potentialet for varmebesparelser i eksisterende boliger Vurdering af potentialet for varmebesparelser i eksisterende boliger Kim B. Wittchen By og Byg Dokumentation

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Sundby Alle 76 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-000229 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Allegade 31 Postnr./by: 4690 Haslev BBR-nr.: 320-000043 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

BBR-nr.: 376-022479 Energimærkning nr.: 917676 Gyldigt 5 år fra: 26-02-2007 Energikonsulent: Søren Funch Jensen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 376-022479 Energimærkning nr.: 917676 Gyldigt 5 år fra: 26-02-2007 Energikonsulent: Søren Funch Jensen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lillegade 2 Postnr./by: 4871 Horbelev BBR-nr.: 376-022479 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Energimærkning. Energimærkning for følgende ejendom: Oplyst varmeforbrug. Energimærke. Rentable besparelsesforslag. Besparelsesforslag ved renovering

Energimærkning. Energimærkning for følgende ejendom: Oplyst varmeforbrug. Energimærke. Rentable besparelsesforslag. Besparelsesforslag ved renovering SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Østergade 46 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-019754 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af toiletter 32 m³ vand 1120 kr. 8860 kr. 7.9 år

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af toiletter 32 m³ vand 1120 kr. 8860 kr. 7.9 år SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Tårnvej 6 Postnr./by: 6510 Gram BBR-nr.: 510-001430 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Haderslev

Læs mere

Energibesparelsespotentialet ved energirenovering af parcelhuse finansieret af friværdien

Energibesparelsespotentialet ved energirenovering af parcelhuse finansieret af friværdien Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energibesparelsespotentialet ved energirenovering af parcelhuse finansieret af friværdien Oktober

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 60 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006065 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Clemensgade 8 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 6000 Kolding BBR-nr.: 621-029215 Energikonsulent: Flemming Rigenstrup Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Adresse: Aarestrupvej 23 Postnr./by: 7470 Karup J BBR-nr.: 791-212031-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 9

Energimærkning SIDE 1 AF 9 SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Vester Altanvej 16 8900 Randers 730-019448-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Væggerløsevej 7 4873 Væggerløse Bygningens energimærke: Gyldig fra 22. januar 2013 Til den 22. januar 2023. Energimærkningsnummer

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 9314 kwh Elvarme, -48 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 9314 kwh Elvarme, -48 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Gåsevig 29 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-005138 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Haderslev

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Danvak Århus 16. november 2005 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav til nybyggeriet

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Østvænget 97A 7490 Avlum BBR-nr.: 657-902875 Energikonsulent: Mogens Thomsen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Indvendig isolering af ydervægge. 25 MWh Fjernvarme 11920 kr. 206004 kr. 17.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Indvendig isolering af ydervægge. 25 MWh Fjernvarme 11920 kr. 206004 kr. 17. SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Storegade 80 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-009956 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norupvej 31 Postnr./by: 5450 Otterup BBR-nr.: 480-006788 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

SBi 2011:18. Energikrav til nybyggeriet 2020 Økonomisk analyse

SBi 2011:18. Energikrav til nybyggeriet 2020 Økonomisk analyse SBi 2011:18 Energikrav til nybyggeriet 2020 Økonomisk analyse Energikrav til nybyggeriet 2020 Økonomisk analyse Søren Aggerholm SBi 2011:18 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 9

Energimærkning SIDE 1 AF 9 SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Nordostvej 10 8900 Randers 730-015556-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kongensgade 1 Postnr./by: 6070 Christiansfeld BBR-nr.: 621-259743 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 9

Energimærkning SIDE 1 AF 9 SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Sennelsgade 6 8900 Randers 730-017226-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Baunehøjvænge 5 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 4070 Kirke Hyllinge BBR-nr.: 350-001742 Energikonsulent: Fayha Fadhil Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

BBR-nr.: 190-002079 Energimærkning nr.: 100074514 Gyldigt 5 år fra: 10-04-2008 Energikonsulent: Henrik Fried Firma: A1 Byggerådgivning ApS

BBR-nr.: 190-002079 Energimærkning nr.: 100074514 Gyldigt 5 år fra: 10-04-2008 Energikonsulent: Henrik Fried Firma: A1 Byggerådgivning ApS SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Mosegård Park 66 Postnr./by: 3500 Værløse BBR-nr.: 190-002079 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Moseparken Søborghus Alle 27 2860 Søborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 28. februar 2014 Til den 28. februar 2024. Energimærkningsnummer

Læs mere

Aalborg Universitet. Potentielle energibesparelser i det eksisterende byggeri Wittchen, Kim Bjarne. Publication date: 2009

Aalborg Universitet. Potentielle energibesparelser i det eksisterende byggeri Wittchen, Kim Bjarne. Publication date: 2009 Aalborg Universitet Potentielle energibesparelser i det eksisterende byggeri Wittchen, Kim Bjarne Publication date: 2009 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication

Læs mere

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011 Nye energikrav Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 11 Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi AALBORG UNIVERSITET Indlæggets indhold Krav 10 og 15 (kort) Nødvendige tiltag

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Idrætsvej 6 Postnr./by: 8950 Ørsted BBR-nr.: 707-112010 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Optimal isolering af klimaskærmen i relation til nye skærpede energibestemmelser

Optimal isolering af klimaskærmen i relation til nye skærpede energibestemmelser Henrik Tommerup Svend Svendsen Optimal isolering af klimaskærmen i relation til nye skærpede energibestemmelser DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-05-02 2005 ISSN 1601-8605 Indhold FORORD...

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hovedgaden 87 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-108312 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energieffektiviseringer g i bygninger

Energieffektiviseringer g i bygninger Energieffektiviseringer g i bygninger g DTU International Energy Report 2012 DTU 2012-11-20 Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet DTU Byg www.byg.dtu.dk ss@byg.dtu.dk 26 November, 2012

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ejsbølvænge 2 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-004097 Energikonsulent: Fayha Fadhil Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Energimærkning Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Firma:

Energimærkning Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Firma: SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ribstonvænget 10 Postnr./by: 5270 Odense N BBR-nr.: 461-315194 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

BBR-nr.: 370-002166 Energimærkning nr.: 100069887 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2008 Energikonsulent: Ejvind Endrup Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 370-002166 Energimærkning nr.: 100069887 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2008 Energikonsulent: Ejvind Endrup Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kærsangervej 3 Postnr./by: 4250 Fuglebjerg BBR-nr.: 370-002166 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere