Miljø- og Planlægningsudvalgets høring om jordforurening onsdag den 14. december 2005 kl Christiansborg (værelse S-092)
|
|
- Tina Jakobsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Miljø- og Planlægningsudvalget, Sundhedsudvalget MPU alm. del - Bilag 168,SUU alm. del - Bilag 173 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalgets høring om jordforurening onsdag den 14. december 2005 kl Christiansborg (værelse S-092) Jordforurening i historisk perspektiv Chefkonsulent Lars Kaalund, Hedeselskabet, Miljø og Energi A/S Mange af de beslutninger der læges op til i rapporten fra jordforureningsgruppen, er svar på problemer vi har kendt længe. Det kan være svært at huske hvornår et emne kom frem i diskussionen, jeg har forsøgt at systematisere de skælsættende begivenheder i nedenstående tabel. Diskussionerne af kriterier har stået på siden vedtagelsen af den første lov om jordforurening i Forslag til generelle principper for fastsættelse af forebyggende kriterier vil ikke stoppe diskussionerne, men give dem et fagligt udgangspunkt, til gavn for det fremadrettede arbejde. Værditab er nutidens ord for det der i starten af 90 erne blev kaldt stavnsbinding. En række forsøg med nuancering af kortlægningen, oplysning og samarbejde med kreditgiverne har vist, at det er muligt at begrænse tabene ved salg af forurenede grunde. Det er min vurdering at køb/salg er muligt når myndighederne og kreditgiverne giver klart besked om forureningstilstanden og belåningsmulighederne. Køberne skal have besked om den (minimale) risiko der kan være forbundet med at bo på en forurenet grund, og på den baggrund træffer deres eget valg. De administrative omkostninger har været voksende gennem årene, senest med Jordforureningslovens bestemmelser om jordstyring og kortlægning af diffuse forureninger. En forenkling af disse regler vil frigøre ressourcer til indsatsen mod de grundvandstruende punktkildeforureninger. 1
2 Regulering af området År Milepæle og vurderinger Første lov om jordforurening, 1983 Forventet antal lokaliteter ca Kemikalieaffaldsdepotloven. Registrering og oprydning af gamle deponeringer af kemikalier før (omfatter ikke spild, og ikke olie) Antal lokaliteter vurderes til ca Københavns Kommune laver den første opgørelse af bly i overfladejord. Århus Kommune undersøger bly i jord fra daginstitutioner. Affaldsdepotloven medtager Lossepladser, olieforurening og 1990 De første acceptkriterier laves for bly, PAH og olie/benzin. forurening forårsaget af spil Der laves udredninger om værditab. Værditabsloven og Oliebranchens Miljøpulje Miljøstyrelsen udgiver: Principper for fastsættelse af jordkvalitetskriterier Der laves acceptkriterier for 30 stoffer Det foreslås at der gives rådgivning til befolkningen i diffust forurenede områder. Forbud mod deponering af jord i råstofgrave Der kommer fokus på genanvendelse af lettere forurenet jord. Jordforureningsloven. Tidsgrænserne ophæves, diffus forurening medtages, kortlægning indføres, jordstyring 2000 Amterne vurderer at mindst lokali teter skal kortlægges på V1 på grund af diffus forurening. indføres. Forsikringsordningen for villaolietanke Evaluering af værditabsordningen Realkreditinstitutterne siger at nuancering, minimal usikkerhed og reel oplysning vil mindske værditabet ved salg af forurenede boliggrunde Miljøministerens redegørelse vurderer at 2
3 Regulering af området År Milepæle og vurderinger lokaliteter skal renses ejendomme forventes kortlagt på V1, og på V2. Fyns og Vestsjællands Amter indfører nuancering af V2 kortlagte lokaliteter. Statsgaranterede lån til husejere der selv 2004 vil foretage oprydning. 3
4 Ny metode til vurdering af tjærestoffer og andre kræftfremkaldende stoffer Chefkonsulent John Chr. Larsen, Danmarks Fødevareforskning Ved undersøgelser af kemiske stoffer for kræftfremkaldende effekt udsættes forsøgsdyr for meget høje daglige doser gennem hovedparten af deres levetid. Udfordringen er herefter at fortolke de mulige konsekvenser for mennesker, der som regel udsættes for langt lavere doser. For de stoffer, der som tjærestofferne (PAH) er både kræftfremkaldende og genotoksiske (kan reagere med arveanlæggene), har der gennem årene været anvendt forskellige metoder. Tidligere har nogle anvendt matematiske modeller til at forlænge dosis respons kurven fra dyreforsøgene, hvor der har været vist en sammenhæng mellem dosis og øget hyppighed af tumorer, ned til de doser mennesker udsættes for. Der er nu blandt eksperter enighed om, at matematiske modeller kun bør anvendes inden for det eksperimentelle dosisområde, og at der ikke er videnskabeligt belæg for at anvende dem til at ekstrapolere ned til de langt lavere dosisområder, som normalt er relevante for mennesker. Andre har brugt at estimere et udgangspunkt på dosis-respons kurven, for eksempel den dosis, der giver 25% øget kræftforekomst i forsøgsdyrene, og så foretaget en lineær ekstrapolation ned til 0-risiko for at beregne en risiko for eksempel på ét kræfttilfælde per million. Denne lineære ekstrapolation er imidlertid ikke videnskabeligt begrundet, og fører i langt de fleste tilfælde til helt overdrevne estimater af kræftrisiko; estimater, der af mange fejlagtigt opfattes som reelle risici. Den Europæiske Fødevare Autoritets (EFSA) Videnskabelige Komite har foreslået, at vurderingen af genotoksiske og kræftfremkaldende stoffer tager udgangspunkt i fastsættelse af benchmark dosis for en 10% forøgelse af kræftrisikoen i dyreforsøg (BMD10; konkret foreslås det at anvende BMDL, som er den statistiske nedre 95% konfidensgrænse for BMD10). Efterfølgende foretages en beregning af Margin of Exposure (MoE), der er forholdet mellem BMDL og et estimat af mennesker eksponering for det pågældende kemiske stof. Størrelsen af MoE kan anvendes af myndighederne ved prioriteringen af den konkrete indsats, forstået på den måde, at eksponering for et stof med en lav MoE generelt bør betragtes med større alvor end eksponering for et stof med en høj MoE. EFSAs Videnskabelige Komite har indgående diskuteret hvor stor denne MoE generelt bør være og foreslår, at dersom et stofs MoE er eller højere, så vil eksponeringen kunne anses for at medføre en lav risiko, og derfor have lav prioritet med hensyn til håndteringstiltag. 4
5 FAO/WHOs ekspertgruppe JECFA foretog ved sit møde i februar 2005 en risikovurdering af PAH i fødevarer og anvendte kriterier svarende til det, der nu er foreslået af EFSA. JECFA anvendte benz(a)pyren (BaP) som markør for de alle PAH og beregnede MoE til for gennemsnit- (4 ng BaP/kg lgv/dag) og for højt-eksponere personer (10 ng BaP/kg lgv/dag), og vurderede, at de estimerede indtagelser af PAH var of low concern for human health. Det Australske og New Zealandske National Health and Medical Research Council (NHMRC) har foreslået at tage udgangspunkt i BMD5 i stedet for BMDL10. Australske forskere har så i forbindelse med jordforurening med benz(a)pyren fastsat en guideline dosis på 80 nanogram BaP/kg lgv/dag med en sikkerhedsfaktor på Denne vurdering blev anvendt i Miljøstyrelsens rapport fra 25. maj 2005 til at fastsætte en tolerabel daglig indtagelse for BaP som markør for PAH på 8 ng BaP/kg lgv/dag. 5
6 Sundhedsmæssige vurderinger Ledende embedslæge Anders Carlsen, Viborg Amt Sundhedsstyrelsen har via deltagelse i Kriteriegruppen og i styregruppen for fastsættelse af kvalitetskriterier rådgivet Miljøstyrelsen om sundhedsmæssige forhold. Sundhedsstyrelsen har i gruppen været repræsenteret af embedslæger med særlig indsigt i miljømedicin. Af kriteriegruppens kommissorium fremgår bl.a. at gruppen i sit arbejde skal tage hensyn til principperne på andre områder, herunder internationale principper. Kortlægningskriterierne skal: ligge på et sundhedsmæssigt forsvarligt niveau bidrage til understøttelsen af befolkningens sundhedstilstand også set i relation til de øvrige kilder, der påvirker befolkningens sundhedstilstand Sundhedsstyrelsen er enig i de sundhedsmæssige vurderinger i Kriteriegruppens afrapporterede dokumenter, herunder Vurdering og forslag til kortlægningskriterier og vedrørende sundhedsbaserede kvalitetskriterier. De ændrede kortlægningskriterier vil medføre, at den berørte befolkning i diffust forurenede områder (som foreslås områdeklassificeret) tidligt og løbende vil modtage information og rådgivning i modsætning til i dag, hvor information og rådgivning først finder sted i takt med, at forurenede områder undersøges og eventuelt registreres. Der lægges særlig vægt på beskyttelsen af børn ved at prioritere indsatsen ved boliger, børneinstitutioner og legepladser. For punktkildeforureninger vil de ændrede kortlægningskriterier ikke betyde ændringer, idet der fortsat skal gives information og rådgivning, når en grund er undersøgt og forureningen fundet til at ligge i rådgivningsintervallet, selv om der ikke sker kortlægning. Vedrørende kvalitetskriterier for bly og tjærestoffer (PAH) er Sundhedsstyrelsen opmærksom på, at en ændring af kvalitetskriteriet for bly ikke er realistisk mulig, da værdien på 40 mg/kg jord ligger tæt på baggrundsniveauet. Vedrørende PAH tager Sundhedsstyrelsen til efterretning, at eksperter på området, både i Danmark og internationalt på baggrund af nyere viden har peget på den vurdering, som fører til det foreslåede højere kvalitetskriterium. 6
7 Afskæringskriterierne for bly og PAH er på et niveau, så risikoen ved at fær-des på den forurenede grund under afskæringskriteriet dels er af højst samme størrelsesorden, som f.eks. kan ses ved indtagelse fra fødevarer, og dels kan reduceres svarende til, at kvalitetskriterierne var overholdt, ved benyttelse af enkle forholdsregler via information og rådgivning. Samlet er det Sundhedsstyrelsens vurdering, at de nye kriterier for kortlægning og de nye kvalitetskriterier for bly og PAH ligger på et sundhedsmæssigt forsvarligt niveau og vil betyde, at en større del af den berørte befolkning vil blive informeret og modtage rådgivning om, hvordan man kan reducere udsættelsen for den forurenede jord.
8 Hvilke beslutninger tager vi, når vi fastsætter kvalitetskriterier, og hvor (u)sikre er vi på dem? Afdelingsleder Lizzi Andersen, DHI Behovet for at tage reglerne for kortlægning af jordforurening op bunder så vidt jeg kan se i følgende: Nogle borgere får problemer med belåning og salg af deres ejendom p.g.a. jordforurening Mange borgere og også amternes embedsmænd samt de bevilgende politiker - bliver frustrerede over problemets omfang, og den tid det tager, inden man med sikkerhed har taget stilling til om alle potentielle grunde er forurenede eller ej, og endnu længere tid inden der kan blive gjort noget ved det. Det første problem synes nu med den udarbejdede undersøgelse at være mindre, end det kunne synes, selvom der stadigt vil være folk i på anden måde mindre attraktive områder/enkeltboliger, som stadigt også vil blive påvirket af jordforureningsproblemstillingen. Nuanceringsmetoderne synes også at have reduceret problemet. Det andet problem er straks værre, og har medført et stort ønske om at ændre måden at kortlægge på og grundlaget herfor. Jordforureningsgruppen er kommet med gode forslag til grænser for sagsbehandlingstid, således at usikkerheden kan mindskes, og til en mere enkel kortlægningsmetode rettet mod de diffuse forureninger i byområderne, hvilket tilsvarende vil mindske den tid, det vi tage at få alt kortlagt. Gruppen udtrykker i den sammenhæng, at hvis det hidtil høje beskyttelsesniveau skal fastholdes, vil det være en forudsætning, at det man hermed karakteriserer som diffus forurening også kan karakteriseres som lettere forurening. Lettere forurening defineres i denne sammenhæng, som forureningsniveauer mellem det forebyggende niveau (de hidtidige jordkvalitetskriterier) og de hidtidige afskæringskriterier, som man for lavmobile stoffer fremover vil gøre til kortlægningskriterier. Med andre ord skal forureningen i hovedparten af de områder, der fremover karakteriseres som diffust forurenede ligge i mellem disse to kriterieniveauer; hvis forureningen er for lav i forhold til disse kriterier, er der ingen grund til at kortlægge, hvis den er for høj, er man nødt til at foretage en kortlægning på enkeltgrundsniveau alligevel. Det er her fastlæggelsen af kriterierne bliver så vigtig. 8
9 Fastsættelse af kvalitetskriterier er forbundet med en lang række af beslutninger, hvoraf de fleste har et direkte eller indirekte politisk grundlag, som også understreget flere gange i kriteriegruppens rapport: Hvilke data om toksisk effekt tages der udgangspunkt i? Hvor sikre opfattes dataene som værende, og hvilken sikkerhedsfaktor skal der derfor bruges? Hvor stor en livstidsrisiko vil man acceptere? Hvilken beregningsmetode vil man acceptere? Hvor stor en mængde vurderes det, at den relevante befolkningsgruppe udsættes for gennem det pågældende medie? Hvor stor en andel af den samlede acceptable påvirkning må komme fra det pågældende medie? Og for afskæringskriteriet: hvor stor en forskel/faktor skal der være mellem det forbyggende niveau og afskæringsniveauet (=lig kortlægningsniveauet fremover)? Jordforureningsgruppen har bl.a. haft følgende forudsætninger for sit arbejde: Der skal tages udgangspunkt i den konkrete risiko Det hidtidige høje beskyttelsesniveau skal fastholdes. I kriteriegruppens anbefalinger er bl.a. følgende angivet som grundlag for at fastholde beskyttelsesniveauet. Der skal tages udgangspunkt i en beskyttelse af hovedparten af befolkningen (dette vil fagsprog betyde, at man tager udgangspunkt i de data, der gælder for 95 % af gruppen) Der tildeles 10 % af den samlede tilladelige dosis til hvert medie (luft, vand, jord). Hvis man vil fravige dette, skal man enten gå ud fra størstedelen af befolkningen, samtidigt med at man accepterer, at en større andel af forureningen kommer fra det forurenede medie, det handler om; eller hvis man vil tage udgangspunkt i gennemsnittet, skal man kun tildele 10 % af den tilladelige påvirkning til det pågældende medie (f.eks. jord). Kriteriegruppen nævner også, at for kræftfremkaldende stoffer vil den eksisterende påvirkning fra pandestegning i dag svare til 1 kræfttilfælde mere per personer. luftforurening til 1 kræfttilfælde mere per personer, mens jordforurenings- 9
10 kriterierne hidtil har taget som udgangspunkt, at de kun måtte medføre 1 kræfttilfælde mere per personer. Det nævnes endvidere, at de nye forsalg til kriterier for bly og PAH, vil bringe de danske afskæringskriterier (= de foreslået nye kortlægningkriterier) på niveau med de tyske kriterier, men over de svenske. I Danmark har man for de fleste lavmobile stoffer, hvor man har fastsat afskæringskriterier, regnet med en faktor 10 til forskel mellem det forebyggende kriterium og afskæringskriteriet, mens man i Sverige anvender en mindre forskel. I forbindelse med fastsættelsen af forslaget til kriteriet for PAH har man anvendt følgende forudsætninger: Man har anvendt ét (meget omfattende) studie fra én forskningsgruppe Man har anvendt en sikkerhedsfaktor på 4500 Man har anvendt en beregningsmetode, der tager udgangspunkt i, at der observeres 5 % flere kræfttumorer (er mest et beregningsteknisk spørgsmål) Metoden tager ikke udgangspunkt i fastsættelse af en livstidsrisiko, og det er ikke angivet hvilken livstidsrisiko, den forventes at medføre Der tages udgangspunkt i et gennemsnitligt jordindtag Indtaget fra jord tildeles 50 % af den samlede tilladelige påvirkning. Det er som nævnt af kriteriegruppen, disse forudsætninger I som politikere skal tage stilling til. Nogle af dem synes umiddelbart at være i modsætning til kriteriegruppens principielle anbefalinger samt de oplysninger, der i øvrigt er givet om andre kilders betydning. Der kan være anden information, som underbygger disse valg. I sidste ende vil både en hævning af blykriteriet og PAH kriteriet betyde en øget belastning af befolkningen. Til gengæld vil man få en enklere og mere gennemskuelig administration af forurenede arealer, og en bedre sammenhæng mellem kortlægning og faktisk oprydningsindsats. 10
11 Jordforureningslovens system hvad betyder de påtænkte ændringer? Jurist Pouel Pedersen, Københavns Kommune Jordforureningslovens forskellige regelsæt (se oversigt næste side) indeholder på en række områder en afbalancering af modstående hensyn. Når der ændres i reglerne, er det vigtigt, at man har sørget for, at disse balancer ikke bliver forrykket på en uhensigtsmæssig eller utilsigtet måde. Tre vigtige balancer Kortlægning af forurenede grunde er et centralt begreb i loven, både når vi skal finde, fjerne og forebygge forureningen. Når man som foreslået lemper på kriterierne for kortlægning og ikke kortlægger al forurening, har det derfor en række følgevirkninger. Især tre vigtige balancer bliver påvirket: 1. Forholdet mellem sælger og køber Hvis vi er for flinke ved grundejeren og kortlægger for lidt, går det ud over køberen og kreditforeningen. Kortlægningen er en varedeklaration, som omverdenen skal kunne stole på. Udvalgets forslag er afbalanceret: Lettere forurening kortlægges ikke, men borgerne får information om at jorden i byerne ikke er ren. Boligejerne får en nuancering af kortlægningen, hvis forureningen har ingen eller mindre betydning for den nuværende boliganvendelse. Der kommer en vejledning om bagatelforurening, der ikke skal kortlægges 2. Forholdet mellem developere og de kommende beboere Hvis vi er for flinke ved investorer og developere, går det ud over beboerne. Ejere og lejere i nye boliger skal kunne stole på, at jorden er uden risiko på opholds- og legearealer. Jord i børneinstitutioner skal være uden risiko. Udvalgets forslag er afbalanceret: Når lettere forurenede arealer ikke kortlægges, slipper bygherrerne for at søge om tilladelse til nye boliger m.v. I stedet skal det gælde overalt, at jorden skal være ren ved nye boliger og børneinstitutioner. 11
12 3. Forholdet mellem entreprenøren og naturen Hvis vi er for flinke ved entreprenøren, der flytter forurenet jord, går det ud over naturen. Forurenet jord må ikke havne de forkerte steder og skabe ny forurening på rene arealer, på marker og i naturen. Udvalgets forslag er afbalanceret: Selv om lettere forurening undgår kortlægning, skal der stadig være regler, der sikrer, at jorden kommer de rigtige steder hen. I det følgende er vist en samlet skematisk oversigt over jordforureningslovens system og de nye forslag: Jordforureningslovens system og de nye forslag Jordforureningsloven går ud på at finde, fjerne og forebygge forurening. Eller sagt på en anden måde: Loven har 3 sæt regler, regler om oplysning, oprydning og omtanke. 1. Oplysning om, at et areal er forurenet Reglerne om amternes kortlægning på vidensniveau 1 eller vidensniveau 2 Langt over halvdelen af de faktisk forurenede grunde mangler at blive kortlagt. Her er lettere forurening i byområder ikke medregnet. Kortlægningen tjener til oplysning for amterne, der skal rydde op grundejeren ejendomsmarkedet købere, långivere (varedeklaration) Forslag til nye regler Nuancering af kortlægningen for boliggrunde F0, F1 eller F2 Grunde med lettere forurening undgår kortlægning (byområder op mod grunde) Borgerne får information om, hvad de kan gøre ved forurening i byen 2. Oprydning den offentlige indsats Amterne undersøger og renser op for ca. 200 mio. kr. årligt. Det værste først. 3. Omtanke ved nye aktiviteter den private indsats Private aktører undersøger og renser op for min. 250 mio. kr. årligt 12
13 som følge af lovens forebyggende regler: pligt til at indhente tilladelse med vilkår ved etablering af nye boliger, børneinstitutioner og offentlige legepladser på kortlagte arealer pligt til at anmelde og få anvist forurenet overskudsjord fra bygge- og anlægsarbejder, inden jorden køres væk Sikrer, at nye boliger og børnehaver mv. er uden forureningsrisiko forurenet overskudsjord ikke havner i naturen eller på andre rene arealer Forslag til nye regler generel regel om 50 cm ren jord ved nye boliger og børnehaver mv. jord fra lettere forurenede områder er omfattet af anmeldepligten 13
14 Enklere administration af jordforurening, bedre styr på byforurening og modvirkning af ulemper for borgerne Kontorchef Hans Fredborg, Viborg Amt Det kortlægningssystem, som blev indført med den nye jordforureningslov ved årtusindeskiftet, er et godt og effektivt system til at administrere den jordforurening, som kræver offentlig indsats. Det er med til at sikre grundvandet, så forurenet jord fra byerne ikke køres ud i drikkevandsområderne. Kortlægningssystemet sikrer også, at der er lettilgængelig viden om den del af jordforureningen, der kan trænge ind i boligerne eller påvirke børn der leger i forurenede områder. Hele den offentlige indsats, og dermed kortlægningen, er imidlertid rettet mod at fjerne de værste forureninger først. Det betyder at der kan gå meget lang tid inden boligejere i byerne får afklaret om deres matrikler skal kortlægges. Hvis kortlægningen skulle fremrykkes, ville det betyde at midler skulle flyttes fra blandt andet grundvandsindsatsen til undersøgelser af lettere forurening i byerne. Det har derfor været et mål for jordforureningsgruppen at finde en erstatning for kortlægningen i de lettere forurenede områder. Det nuværende forslag når langt af vejen mod en enklere administration af jordforureningen i byområderne, som modvirker ulemper for boligejerne, uden at gå på kompromis med beskyttelsesniveauet. Det forudsætter at alle elementerne i lovforslaget vedtages. Man kan spare penge og fjerne negative konsekvenser for boligejere på lettere forurenede grunde, der hvor der sjældent er offentlig indsats, ved at fjerne kortlægning af lettere forurenet jord. Det er en forudsætning at det er sundhedsmæssigt forsvarligt at ændre grænseværdien for tjærestoffer og undlade kortlægning af de lettere forurenede områder. Det er en konsekvens af kriteriegruppens arbejde at forebyggelsesniveauet ikke bør ændres. Hvis vi derfor skal sikre, at dette ikke betyder at vi samtidig opgiver det nuværende beskyttelsesniveau, må vi til gengæld have en anden mulighed for at styre jordstrømme og mulighed for at sikre, at nye følsomme anlæg (børnehaver og lignende institutioner og boliger) i fremtiden er uden jordforurening. Dette kan de foreslåede ændringer af jordforureningsloven sikre ved at indføre en anmeldepligt for jordflytning i byzonen. Byzonen er valgt som en enkel, let forståelig grænse, som ligger langt fra enkeltejendomme. Det er den bedste afgrænsning, hvis vi vil sikre boligejerne mod negative konsekvenser. De ændringer som er foreslået skal 14
15 samtidig sikre den forebyggende indsats ved alle byggerier til følsom anvendelse. Dette skal kombineres med en rådgivning af de berørte borgere. Hvis vi vil sikre, at dem der flytter den forurenede jord følger de nye regler og opfører sig fornuftigt i fremtiden, er det nødvendigt at forenkle reglerne og administrationen af dem mest muligt. Det nye forslag skaber rammerne, men må følges op af en revision af anmeldebekendtgørelsen og genanvendelsesbekendtgørelsen. Sidstnævnte skal give bredere muligheder for genanvendelse af lettere forurenet jord. Der sker som nævnt en forenkling for borgerne ved at fjerne kortlægningen fra de lettere forurenede områder. Desuden er der lagt op til at forkorte den tid det må tage at gennemløbe undersøgelser og sagsbehandling i forbindelse med den offentlige indsats. Endelig vil det hjælpe både købere og sælgere af huse at der indføres en nuancering af kortlægningen, så kreditgiverne bedre kan vurdere husenes kreditværdighed. 15
16 Realkreditbelåning af kortlagte ejendomme, og nuanceringssystemets betydning herfor Advokat Trineke Borch Jacobsen, Realkreditrådet Realkreditlån Realkreditlån er langfristede lån mod tinglyst pant i fast ejendom. Kapitalfrembringelsen sker ved udstedelse af realkreditobligationer på Fondsbørsen. Realkreditinstitutternes virksomhed er reguleret i Lov om Realkreditlån og Realkreditobligationer mv, samt i Lov om Finansiel virksomhed, og en række bekendtgørelser. Systemet forudsætter, at lånet er sikret ved det tinglyste pant. Pantet udgør sikkerheden for lånet, hvis låntager misligholder sine forpligtelser. Lånet skal kunne indfries med det provenu, som ejendommen indbringer på tvangsauktion eventuelt ved realkreditinstituttets efterfølgende videresalg efter hjemtagelse på tvangsauktion. Det forudsætter, at pantet er omsætteligt på ejendomsmarkedet, og at man med en høj grad af sikkerhed kan fastsætte pantets omsætningsværdi i fri handel det vil sige pantets markedsværdi. Værdiansættelse af ejendommen, der ønskes belånt, er central for behandlingen af en lånesag, og lovgivningen beskriver udførligt, hvordan værdiansættelsen og dermed markedsværdien fremfindes. Forurening Når man kortlægger en jordforureningsforekomst, eller mistanke herom, på en ejendom er problemets omfang: Hvad er det? Hvor meget? Og er det farligt? I reglen ganske uafklaret. Dette indebærer i sig selv, at ejendommen indeholder nogle udfordringer i forhold til at få udredt den tekniske og juridiske status. Også den praktiske betydning for ejendommen er i reglen uafklaret i forhold til: Kan den anvendelse, der oprindeligt har været forudsat for ejendommen, fortsætte? Hvori består de nødvendige afhjælpningsforanstaltninger? Og hvilke omkostninger er der forbundet med at foretage den fornødne afhjælpning? 16
17 Usikkerheden i forhold til teknik, jura herunder offentlige myndigheder samt anvendelse, herunder sundhedsmæssige implikationer, afhjælpning og de forbundne omkostninger påvirker efterspørgslen især ved beboelsesejendomme. Det udtrykkes på salgspriserne. De falder, og ofte vil det endda være svært overhovedet at fastlægge en realistisk markedspris, fordi der er for mange ubekendte ved ejendommen. Samlet ses en negativ markedsreaktion. Dermed vanskeliggøres værdiansættelsen af den faste ejendom, og markedsreaktionen påvirker direkte belåningsmulighederne, fordi realkreditinstitutterne, i følge realkreditlovgivningen skal sikre sig, at ejendommen frembyder sikkerhed for det ydede lån, i og med at ejendommen skal kunne omsættes relativt hurtigt, og til en nogenlunde forudsigelig pris. Kortlægning på V2 Med en kortlægning på vidensniveau 2 slås fast, at der er en forurening, - desværre ofte i en form, der er forbeholdt de teknisk indviede. Ofte mangler man brugbar viden om, hvad det betyder for ejendommen, at den er forurenet, og registreret på V2. Ligeledes om, hvorvidt tilstanden har fundet sit leje. Kan oplysningerne om forureningen ikke omsættes til viden om konkrete konsekvenser for ejendommen bliver vurderingen både svær og usikker, og så stiger risikoen for et afslag på lånet. Nuanceringssystemet En V2-kortlægning kan dække over betydelige forskelle i omfang, intensitet mv af forureningen. Men kortlægningssystemet sondrer ikke op i undergrupper indenfor kategorien V2. Der er udviklet en nuanceringsmodel med 3 undergrupper. F0, F1 og F2 inddeler V2- kortlagte ejendomme i kategorier, hvor F0 er den mindst belastende, og F2 den mest belastede. I praksis er det relevante for både instituttet og køber, hvordan forureningen påvirker (indskrænker) anvendelsen af ejendommen. Det være sig i form af forholdsregler: af hensyn til sundhed, i forhold til afværgeforanstaltninger, i forhold til byggearbejder med gravning, og håndtering af den jord, der graves op, og skaffes bort. 17
18 Det teoretisk/tekniske udredningsarbejde skal institutterne sjældent bruge, og nuanceringssystemet byder på en genvej fra den tunge teknik/teori til konkret praktik. Det passer godt til den standardiserede sagsbehandling, som realkreditinstitutternes aktivitet forudsætter. Det er da også tilbagemeldingen, at ordningen letter kommunikationen. Nuanceringssystemet har snart 2 år på bagen, og ses fra realkredittens side som et skridt hen i mod en normalisering af mange af de forurenede ejendomme, fordi det letter prissætningen/værdiansættelsen af ejendommen. Ikke nødvendigvis til en pris, som ikke afspejler forureningen, men til en pris, som holder. 18
19 Retlig regulering af boligejernes situation Advokat Håkun Djurhuus, medlem af Advokatrådets Miljøretsudvalg I forhold til boligejerne foreligger der på jordforureningsområdet navnlig tre områder, hvor de nugældende regler ikke fungerer tilfredsstillende: 1) Villaolietankforureninger Forsikringsordningen i Jordforureningslovens 48 og 49 fungerer ikke tilfredsstillende. I praksis sker der det, at forsikringsselskabet Topdanmark, der på Oliebranchens vegne forestår forsikringsdækning ved villaolietankforureninger, oftest lægger op til, at der alene skal gennemføres en partiel oprensning, hvorved der efterlades en, ofte betydelig, restforurening, der påvirker ejendommens salgbarhed og værdi. Udgangspunktet i både Miljøbeskyttelsesloven og Jordforureningsloven er det såkaldte genoprettelsesprincip, og dette princip er da også direkte lovfæstet i Jordforureningslovens 48, hvorefter forureningen skal fjernes og den hidtidige tilstand genoprettes. I praksis fremkommer Topdanmark og Topdanmarks entreprenør, Oliebranchens Miljøpulje, imidlertid ofte med indvendinger mod påbud om genoprettelse, idet man henviser til det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip, hvorefter der ikke må være et misfor hold mellem på den ene side den miljømæssige gevinst ved oprensning og på den anden side de hermed forbundne omkostninger. Ofte trues kommunerne med erstatningskrav, såfremt de meddeler eller fastholder påbud om fuldstændig oprensning i henhold til genoprettelsesprincippet. Problemstillingen har givet anledning til en lang række klagesager, der p.t. verserer hos henholdsvis Miljøstyrelsen og Miljøklagenævnet, ligesom der verserer retssager vedrørende spørgsmålet. Da spørgsmålet ultimativt formentlig vil skulle afgøres af Højesteret, er der ikke udsigt til, at spørgsmålet endeligt afklares før måske om flere år. Dette efterlader boligejerne i en meget vanskelig situation, hvis omfang næppe var forudset da JFL blev vedtaget. 2) Værditabsordningen i Jordforureningsloven fungerer ikke i praksis Oprensninger i henhold til værditabsordningen indebærer sædvanligvis alene en partiel oprensning, hvorefter der efterlades en ofte betydelig restforurening på en ejendom. 19
20 Hertil kommer det væsentlige problem, at ventetiden på at komme i betragtning til en værditabsoprensning, med de nugældende bevillinger, er mere end 20 år ifølge de tal, jeg senest er blevet bekendt med. Det bør dog nævnes, at de vedtagne bestemmelser om lånemuligheder har forbedret boligejernes situation i forhold til ordningen. 3) Kortlægning af boligejendomme i byområder I henhold til de gældende regler og Miljøstyrelsens kortlægningsvejledning skal også diffust forurenede beboelsesejendomme i byområder kortlægges i henhold til Jordforureningslovens 4 og 5. Dette vil indebære en voldsom administrativ belastning af miljømyndighederne, ligesom der må forventes omfattende protester fra berørte boligejeres side. Det noteres med tilfredshed, at der nu lægges op til en ændring på dette område. 20
KORTLÆGNING, VÆRDITABSORDNINGEN, DEN NYE ½ METERS REGEL
KORTLÆGNING, VÆRDITABSORDNINGEN, DEN NYE ½ METERS REGEL Advokat (L) Anne Sophie Vilsbøll Bech Bruun Advokatfirma ATV Jord og Grundvand Miljøjura for enhver Schæffergården, Gentofte 17. juni 2008 JORDFORURENINGSLOVEN
Læs mereKortlægning, Værditabsordningen og 1/2 meter-reglen
Miljøjura for enhver ATV-møde tirsdag den 17. juni 2008 Kortlægning, Værditabsordningen og 1/2 meter-reglen nogle praktiske aspekter af betydningen for boligejere, sagsbehandlere og andre Kortlægning,
Læs mereEr din boliggrund forurenet
Er din boliggrund forurenet Kortlægning af jordforurening Regionerne i Danmark har ansvaret for indsatsen over for jordforurening. Regionerne skal finde, undersøge og oprense de forurenede grunde for at
Læs mereHer kan du få mere at vide om jordforurening, kortlægning, nuancering, undersøgelser og oprensninger:
Her kan du få mere at vide om jordforurening, kortlægning, nuancering, undersøgelser og oprensninger: Regionens hjemmeside: www.regionsyddanmark.dk Miljøstyrelsen: www.mst.dk Videncenter for Jordforurening:
Læs mereEr din boliggrund forurenet?
Er din boliggrund forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige
Læs mereER DIN BOLIGGRUND FORURENET
ER DIN BOLIGGRUND FORURENET Kortlægning af jordforurening Kortlægning af jordforurening Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. Derfor registrerer regionerne de grunde, hvor vi enten
Læs mereJORDSTYRING - UDKAST TIL NYE REGLER
JORDSTYRING - UDKAST TIL NYE REGLER Cand.scient. Ulla Højsholt Miljøstyrelsen, Jord & Affald ATV MØDE JORDFORURENING 2007 SCHÆFFERGÅRDEN 14. Juni 2007 RESUMÉ Gennem jordstyringen kan myndighederne og
Læs mereInformation. Rettigheder
Information Rettigheder - til ejere af forurenede grunde Amtets kortlægning af jordforurening Derfor gør vi det Kortlægning I Danmark har der gennem tiderne været brugt mange kemikalier i virksomheder
Læs mereDE NYE KORTLÆGNINGSREGLER
DE NYE KORTLÆGNINGSREGLER Cand. scient. Ulla Højsholt Miljøstyrelsen, Jord & Affald ATV JORD OG GRUNDVAND JORDFORURENINGSSAGER NETOP NU Schæffergården, Gentofte 29. januar 2008 RESUMÉ Indlægget er en introduktion
Læs mereBech-Bruun Jordforurening. Oktober 2018
Bech-Bruun Jordforurening Oktober 2018 Jordforureningsloven fra 1999 til 2018 en tilblivelseshistorie 2 Nedslag og udpluk: 1995: To betænkninger; 1995/1996: en betænkning om den juridiske verden og en
Læs mere1. Baggrund for og formål med områdeklassificeringen og udpegning af analysefrizoner
NOTAT 12. november 2007 Journal nr. 029799-421201 Bilag 1: Baggrundsnotat om områdeklassificering af lettere forurenede arealer, udpegning af analysefri zoner og anmeldelse og dokumentation i forbindelse
Læs mereEr erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening
Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige
Læs mereBilagsrapport til "Evaluering af Værditabsordningen"; arbejdsnotat 3
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 13 2001 Bilagsrapport til "Evaluering af Værditabsordningen"; arbejdsnotat 3 Analyse af restgruppen COWI Rådgivende Ingeniører A/S Miljøstyrelsen vil, når lejligheden
Læs mereMin boliggrund er forurenet. Værd at vide om værditabsordningen
Min boliggrund er forurenet Værd at vide om værditabsordningen 1 Hvad er værditabsordningen? Værditabsordningen bygger på en bevilling på finansloven, der har til formål at hjælpe de boligejere, der, uden
Læs mereJordforureningsloven Simpel eller kompliceret? Session 3C, 30. maj 2013 Ulla Højsholt, Jord & Affald, Miljøstyrelsen
Jordforureningsloven Simpel eller kompliceret? Session 3C, 30. maj 2013 Ulla Højsholt, Jord & Affald, Miljøstyrelsen Disposition 1. Hvad er forenkling? 2. Kan myndighedsadministrationen gøres lettere?
Læs mereFakta om V1-kortlægning
Fakta om V1-kortlægning Hvad er kortlægning på vidensniveau 1? Kortlægning på vidensniveau 1 (V1) er en registrering af arealer, hvor der er eller har været aktiviteter, der kan have forurenet jorden.
Læs mereArbejdet med at kortlægge og nuancere jordforurening er beskrevet i Lov om forurenet jord.
Arbejdet med at kortlægge og nuancere jordforurening er beskrevet i Lov om forurenet jord. Her kan du få mere at vide om jordforurening, nuancering og oprensning: Regionens hjemmeside: www.regionsyddanmark.dk
Læs mereSammenfatning af høringssvar til Jordforurening en strategi for Region Sjællands indsats
Sammenfatning af høringssvar til Jordforurening en strategi for Region Sjællands indsats Høringsperiode 25. juni 12. september 2014. Oversigt over indkomne høringssvar. Strategien som helhed inkl. budget
Læs mereFod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR)
Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Ny Vejviser til forurenede grunde i Danmark Frem med fortidens synder Danmark er et foregangsland, når talen falder på bæredygtig håndtering
Læs mereNuancering af kortlagte boligejendomme
Nuancering af kortlagte boligejendomme Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2007 Indhold 1 BAGGRUND 5 1.1 JORDFORURENINGSLOVEN 5 1.2 KORTLÆGNING 5 1.3 BOLIGERKLÆRINGER 5 1.4 LOVÆNDRINGEN 6 1.5 NUANCERING
Læs mereHvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening
Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening Hvorfor nuancerer vi? I regionerne nuancerer vi alle forurenede boliggrunde for at gøre det nemmere at forstå, hvad
Læs mereInformation. Rettigheder
Information Rettigheder - til ejere af forurenede grunde Københavns Kommune Miljø- og Forsyningsforvaltningen Miljøkontrollen Kortlægning af jordforurening Derfor gør vi det Kortlægning I Danmark har der
Læs mereForslag til Handleplan 2011 for jordforureningsområdet
NOTAT Forslag til Handleplan 2011 for jordforureningsområdet Forudsætninger for handleplan 2011 Visionerne for regionens arbejde blev i 2007 formuleret i en strategi for jordforureningsområdet. Strategien
Læs mereGrundvandsstrategi 2016
Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Grundvandsstrategi 2016 Region Syddanmarks indsats til grundvandsbeskyttelse 2013-16 Maj 2013 2 Titel: Grundvandsstrategi 2016 Region Syddanmarks indsats til grundvandsbeskyttelse
Læs mereVurdering af nye stoffer. i forhold til jordforureninger
Vurdering af nye stoffer i forhold til jordforureninger Indlæggets forfatter: Katrine Smith AC-tekniker i enheden Jord og Affald i Miljøstyrelsen Civilingeniør Email: kasmi@mst.dk Indhold Tilblivelsen
Læs mereHjælp min boliggrund er forurenet. Få hjælp med værditabsordningen
Hjælp min boliggrund er forurenet Få hjælp med værditabsordningen Hjælp til uheldige boligejere Der er hjælp at hente hvis du er én af de uheldige boligejere der har købt en bolig på en forurenet grund.
Læs mereNatur & Miljøkonference Advokat Mads Kobberø
Natur & Miljøkonference Advokat Mads Kobberø Baggrunden for problemstillingen Ubetinget påbudsgrundlag 1) Virksomheder - Sket (helt eller i det væsentligste) efter 1. januar 2001 og ikke brand/hærværk
Læs mereAfgørelse Vesterskovvej 9, 4793 Bogø By er kortlagt som forurenet
Afgørelse Vesterskovvej 9, 4793 Bogø By er kortlagt som forurenet Matr.nr.: 132b Bogø By, Bogø Lokalitetsnr.: 390-20959 Sagsnr.: 15/00285 Dato: 22/9-2019 Sagsbehandler: Nanette L. Schouw Region Sjælland
Læs mere8. Fyns Amts praksis ved behandlingen af udvalgte sagstyper
8. Fyns Amts praksis ved behandlingen af udvalgte sagstyper edenfor er beskrevet Fyns Amts praksis ved behandling af udvalgte sagstyper, enten fordi de afviger fra de generelle principper, eller fordi
Læs mereINFORMATION TIL BORGERE I ROSKILDE VEST
INFORMATION TIL BORGERE I ROSKILDE VEST Civilingeniør Tommy Koefoed Roskilde Amt ATV MØDE SUNDHED OG RISIKOOPFATTELSE RADISSON, SAS - H.C. ANDERSEN HOTEL 16. maj 2002 1. RESUMÉ I den vestlige del af Roskilde
Læs mereRevision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.
Område: Regional Udvikling Afdeling: Miljø og Råstoffer Journal nr.: 15/20835 Dato: 22. maj 2015 Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.
Læs mereHVEM TAGER BESLUTNINGERNE OM FREMTIDENS AFVÆRGELØSNINGER - OG HVILKET BESLUTNINGSGRUNDLAG HAR DE BRUG FOR?
HVEM TAGER BESLUTNINGERNE OM FREMTIDENS AFVÆRGELØSNINGER - OG HVILKET BESLUTNINGSGRUNDLAG HAR DE BRUG FOR? Afdelingsleder Jan Huus Vestergaard Forurenede Grunde, Natur og Miljø Vestsjællands Amt ATV MØDE
Læs mereJordflytning. 1. januar 2008 trådte nye regler om jordflytning i kraft. Grunden til ændringen var indførelsen af områdeklassificering,
Jordflytning flytning Jordflytning 1. januar 2008 trådte nye regler om jordflytning i kraft. Grunden til ændringen var indførelsen af områdeklassificering, som medførte en udvidelse af anmeldepligten ved
Læs mereVillaolietanke Oprensningsomfang og Omkostninger
Villaolietanke Oprensningsomfang og Omkostninger Vivi Bruhn Knudsen Oprensningsomfang Status før lovforslaget om en jordforureningslov Betænkningerne fra Jordforureningsudvalget 1/1995 og 2/1996 fra Miljøstyrelsen:
Læs mereMILJØstyrelsen 2. december 2005 Jord & Affald J. nr. M UH/
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 162 Offentligt MILJØstyrelsen 2. december 2005 Jord & Affald J. nr. M 313-0027 UH/ Rapport fra jordforureningsgruppen Indholdsfortegnelse: Indledning
Læs mereFaglig høring af udkast til forslag til cirkulære om indberetninger for 2008 om jordforureninger
Miljøstyrelsen Jord & Affald J.nr. 707-00035 Ref. Lejni Faglig høring af udkast til forslag til cirkulære om indberetninger for 2008 om jordforureninger KL takker for det fremsendte udkast. I det følgende
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om forurenet jord
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 189 Offentligt Forslag til Lov om ændring af lov om forurenet jord (Ændring af kortlægning af forurenede arealer m.v.) 1 I lov nr. 370 af 2. juni 1999
Læs mereJordforureningsloven 2011. Påbudssagerne v/advokat Anne Sophie K. Vilsbøll
Jordforureningsloven 2011 Påbudssagerne v/advokat Anne Sophie K. Vilsbøll Hvorfor er der så få af dem? - både et spørgsmål og et postulat! Med påbudssagerne sigtes her til påbud om undersøgelse og/eller
Læs mereHOVEDPUNKTER. Redegørelse om jordforurening 2009. Depotrådet
HOVEDPUNKTER Redegørelse om jordforurening 2009 Depotrådet 1 Indhold Forord Ressourcer Regionernes opgave med jordforurening Regionernes indsats for at sikre drikkevandet Regionernes indsats for at sikre
Læs mereNOTAT Dato
NOTAT Dato 10.04.2008 Regulativ om jordstyring i Nordfyns Kommune Sagens problematik hvad drejer det sig om (faktum) Ny lovgivning Den 1. januar 2008 trådte 50 a i Jordforureningsloven i kraft, hvorefter
Læs mereRegionernes strategier og udfordringer på jordforureningsområdet. Regionernes indsats for at sikre menneskers sundhed
Redegørelse om jordforurening 2010 Indhold Forord Depotrådets anbefalinger Økonomien på jordforureningsområdet Regionernes opgaver med jordforurening Regionernes kortlægning af jordforurening Regionernes
Læs mereTønder Kommune REGULATIV FOR JORD
Tønder Kommune REGULATIV FOR JORD 1. Formål Formålet med regulativet er at fastsætte regler for håndtering af jord, som er affald, fra alle borgere, grundejer og virksomheder i Tønder Kommune. Regulativet
Læs mere, -' ' *. # 0 % 0.&2,
Regulativ for jord Roskilde Kommune Gældende fra 1. januar 2012 ! "!##$ %!$&'& (!&& ) *&+&, -' ' *. # /# 01$,...5 0 % 0.&2, 1 Regulativet har til formål at: - Inddrage og undtage områder fra områdeklassificeringen
Læs mereForurenet jord. Birgitte Refn Wenzel Vivi Bruhn Knudsen. 2. udgave. ved Jens Ahrendt, Line Marie Pedersen og Lars Hammer Wentoft
Birgitte Refn Wenzel Vivi Bruhn Knudsen Forurenet jord 2. udgave ved Jens Ahrendt, Line Marie Pedersen og Lars Hammer Wentoft Birgitte Refn Wenzel & Vivi Bruhn Knudsen Forurenet jord 2. udgave/1. oplag
Læs mereRegion Nordjylland Kontoret for Jordforurening og Råstoffer. Miljøingeniørdag, Aalborg Universitet den 23. maj 2012
Region Nordjylland Kontoret for Jordforurening og Råstoffer Miljøingeniørdag, Aalborg Universitet den 23. maj 2012 Region Nordjylland i tal Jordforurening og Råstoffer 10 % af befolkningen og 20 % af landets
Læs mereNOTAT FRA TEKNIK OG MILJØ AF 8.04.2008 OM VILLATANKFORURENING PÅ TOFTELØKKEVEJ 17, 5450 OTTERUP
NOTAT FRA TEKNIK OG MILJØ AF 8.04.2008 OM VILLATANKFORURENING PÅ TOFTELØKKEVEJ 17, 5450 OTTERUP Dato 08.04.2008 Sagens problematik hvad drejer det sig om (faktum) Påbud om undersøgelser af forureningens
Læs mereRegional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg
Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Marts 2014 2 Titel: Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Udgivet af: Region Syddanmark, Miljø og Råstoffer
Læs mereRegionernes strategier og udfordringer på jordforureningsområdet. Regionernes indsats for at sikre menneskers sundhed
Redegørelse om jordforurening 2010 Indhold Forord Depotrådets anbefalinger Økonomien på jordforureningsområdet Regionernes opgaver med jordforurening Regionernes kortlægning af jordforurening Regionernes
Læs mereDAKOFA seminar juni 2019
DAKOFA seminar - 26. juni 2019 Den virkelige verden efter HP-14 reglerne er trådt i kraft Lars Baltzer Overgaard Projektchef, kemiingeniør Agenda Jordhåndtering efter HP14 reglerne trådte i kraft 1 Case
Læs mereAdministrationsgrundlag for jordforurening og genanvendelse af forurenet jord
Godkendt i Udvalget for Klima og Miljø 22. februar 2011 Administrationsgrundlag for jordforurening og genanvendelse af forurenet jord 1 INDHOLD I ADMINISTRATIONSGRUNDLAGET... 2 2 LOVGRUNDLAG... 2 3 MYNDIGHEDENS
Læs mereINTENTIONER OG PRINCIPPER MED JORDFLYTNINGSBEKENDTGØRELSEN
INTENTIONER OG PRINCIPPER MED JORDFLYTNINGSBEKENDTGØRELSEN Funktionsleder, cand.pharm. Irene Edelgaard Miljøstyrelsen ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET 4.
Læs mere[XXX] Forvarsel af påbud om oprensning af olieforurening, [Adresse]
[XXX] Dato Sagsbehandler J.nr. 2012 saril [xxxxxx-xxxx] Forvarsel af påbud om oprensning af olieforurening, [Adresse] Den 3. januar 2011 meddelte Frederikssund Kommune påbud om undersøgelser af olieforureningen
Læs mereRegionshuset Svar på spørgsmål om forurening på Byvej 6 og 8 i Hornslet, fremsendt til regionsrådets møde den 19. november 2008
Henrik Madsen Byvej 8 8543 Hornslet Regionshuset Viborg Regionsrådsformanden Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Svar på spørgsmål om forurening på Byvej
Læs mereDe store jordforureninger i Danmark
De store jordforureninger i Danmark Regionerne og Miljøstyrelsen har netop udgivet rapporten Store jordforureningssager i Danmark. Rapporten kan ses i sin helhed på www.regioner.dk eller på www.mst.dk.
Læs mereRegional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2011
Regional Udvikling, Jordforurening Jordforurening Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2011 31. januar 2011 Forord Vi skal passe på vores jord og på vort grundvand.
Læs mereATV jord og grundvand s Vintermøde Vingstedcentret - tirsdag, den 8. marts JORDFORURENING - status og tendenser Slaggesagen UfR 2011.
ATV jord og grundvand s Vintermøde Vingstedcentret - tirsdag, den 8. marts 2011 JORDFORURENING - status og tendenser Slaggesagen UfR 2011.465 H Partner, advokat (H) Håkun Djurhuus Lind Cadovius Advokataktieselskab
Læs mereJordforurening status 2012. - opgørelse over opgaver og ressourceforbrug
Jordforurening status 2012 - opgørelse over opgaver og ressourceforbrug September 2012 NOTAT Indhold Baggrund...3 Den fremtidige offentlige indsats...4 Forventet antal kortlægninger i fremtiden...4 Undersøgelses-
Læs mereJordregulativ for Brønderslev Kommune
Jordregulativ for Brønderslev Kommune Gældende fra den 16. oktober 2018 Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Telefon 99 45 45 45 raadhus@99454545.dk www.bronderslev.dk 0 Indholdsfortegnelse Baggrund... 2
Læs mereStatus og nært forestående på jordområdet Miljøstyrelsen
Status og nært forestående på jordområdet Miljøstyrelsen Lisbet Poll Hansen Funktionsleder for jord, deponering, bygge- og anlægsaffald samt affaldsforebyggelse Miljøstyrelsen Indhold 1. Undersøgelse af
Læs mereForslag til Ændring 2010.10 i Kommuneplan 2010-2022. Jordforurening. Marts 2012. Esbjerg Kommune
i Kommuneplan 2010-2022 Jordforurening Marts 2012 Esbjerg Kommune Kommuneplan 2010-2022 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog den 05-03-2012 at offentliggøre Forslag til Ændring 2010.10 i Kommuneplan 2010-2022,
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 133 Offentligt. Redegørelse om jordforurening 2004
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 133 Offentligt Redegørelse om jordforurening 2004 Redegørelse Nr. x 2005 2 Indhold SAMMENFATNING OG KONKLUSION 6 SUMMARY AND CONCLUSIONS 11 1 LOVGIVNING
Læs meredin grund for jordforurening
mne Dato Evt. afdeling Afsendervirksomhed Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Overskrift evt. 2. linje 3. linje Region Hovedstaden undersøger Husk - Indsæt korrekt afsendermærke din grund
Læs mereDen forvaltningsretlige ramme og de overordnede principper i miljøsager
Den forvaltningsretlige ramme og de overordnede principper i miljøsager ATV Jord og Grundvand Miljøjura for enhver 17. juni 2008 - Schæffergården, Gentofte Advokat (H) Håkun Djurhuus De forvaltningsretlige
Læs mereI henhold til grundlovens 73 er ejendomsretten som udgangspunkt ukrænkelig. 73 lyder således:
1 Ekspropriation Pålæg af dyrkningsrestriktioner Ekspropriation betyder grundlæggende, at en offentlig myndighed helt eller delvist overtager ejendomsretten til en ejendom fra en borger imod erstatning.
Læs mereDato: 12. november 2007 J.nr.: (IKO)
NOTAT Dato: 12. november 2007 J.nr.: 029799-421201 (IKO) Miljøkontrollen Ressourcebehov pr. 1. januar 2008 som følge af ny bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord
Læs mereRegional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening - Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2009
Regional Udvikling, Jordforurening Jordforurening - Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2009 26. januar 2009 Forord I Region Syddanmark gør vi en stor indsats for
Læs mereKortlægning 2011 eller Sammenhæng i miljøforvaltningen det skal gi mening!
Kortlægning 2011 eller Sammenhæng i miljøforvaltningen det skal gi mening! Af Birgit Skånvad Jordforureningsloven 2011 ATV-møde d. 27/10 2011 Områdeklassificering Betydning af ændringerne vedr. lettere
Læs mereS'O. Hovedstaden. RegiOn. Center for Regional Udvikling. BoligforeningenFrederiksberg Arbejderhjem
N RegiOn Hovedstaden S'O - 2 Center for Regional Udvikling Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 38665000 BoligforeningenFrederiksberg Arbejderhjem DireFkate Egemar Clausen & Gertz Mail
Læs mereBrev 1 til Miljøstyrelsen
Brev 1 til Miljøstyrelsen Miljøstyrelsens hovedmail: mst@mst.dk cc: Helle Okholm cc: Preben Bruun Ref: Susanne Prior Drønen SPR@fredensborg.dk Sagsnr. 15/28023 27. september 2015 Mindre bureaukrati, bedre
Læs mereHVAD BETYDER DE ÆNDREDE JORDHÅNDTERINGSREGLER I PRAKSIS FOR BYGHERRE OG ENTREPRENØR?
HVAD BETYDER DE ÆNDREDE JORDHÅNDTERINGSREGLER I PRAKSIS FOR BYGHERRE OG ENTREPRENØR? Cand.scient. Morten Kjærgaard GEO ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET
Læs mereTeknisk notat. : Camilla Bjerg Pedersen 1 OMRÅDEKLASSIFICERING
Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F www.grontmij-carlbro.dk Områdeklassificering i Frederikssund Kommune. Kriterier for inddragelse og undtagelse fra områdeklassificeringen
Læs mereStrategiplan for jordforureningsområdet. Region Nordjylland Jordforurening. August 2009
for jordforureningsområdet Region Nordjylland Jordforurening August 2009 for jordforureningsområdet Region Nordjylland Regional Udvikling, Kontoret for Jordforurening og Råstoffer August 2009 Foto: Region
Læs mereRedegørelse november 2006
Redegørelse november 2006 Indledning Region Syddanmark overtager den 1. januar 2007 langt hovedparten af myndighedsopgaverne på jordforureningsområdet jævnfør lov nr. 568 om ændring af lov om forurenet
Læs mereHvad nytter det? 25. April Inger Holck Gregersen Biolog Aarhus Kommune, Center for Miljø og Energi
Hvad nytter det? 25. April 2017 Inger Holck Gregersen Biolog Aarhus Kommune, Center for Miljø og Energi Samfundets indsats over for punktkilder til jordforurening Hvad nytter det? Hvilke nytteværdier er
Læs mereMiljøregulering af virksomheder. Advokat (H), Partner Håkun Djurhuus
Miljøregulering af virksomheder Advokat (H), Partner Håkun Djurhuus Kategorisering 1. Godkendelsespligtige a) Bilag 1-virksomheder ( de store ) a1) IPPC a2) Få andre typer b) Bilag 2 ( de forenklede )
Læs mereHåndhævelse af jordforureningssager
Håndhævelse af jordforureningssager ved advokat (H), lic.jur. Mogens Moe ved ATV-kursus Miljøjura for enhver 17. juni 2008 Side 1 1. Hvordan opstår jordforureningssager? 2. Regler om selvanmeldelse. 3.
Læs mereBilag 1: Region Hovedstadens strategi for jordforurening opfølgning i forhold til aktiviteterne
Koncern Miljø Regionsgården Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Møde i Miljø- og grøn vækstudvalget den 4. december 2012 Telefon 38665000 Direkte 38665608 Mail miljoe@regionh.dk Web www.regionh.dk Journal
Læs mereRegulativ for jord Roskilde Kommune Udkast
Regulativ for jord Roskilde Kommune Udkast Indhold 1. Formål... 2 2. Gyldigheds- og anvendelsesområde... 2 3. Lovgrundlag og definitioner... 2 4. Områdeklassificering... 2 5. Analysefrie delområder...
Læs mereRegulativ for jordstyring
Regulativ for jordstyring Februar 2012 Regulativ for jordstyring i Nyborg Kommune Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Lovgrundlag 3. Gyldigheds- og anvendelsesområde 4. Områder omfattet af områdeklassificeringen
Læs mereATV jord og grundvand Schæffergården torsdag, den 27. oktober2011. Partner, advokat (H) Håkun Djurhuus Lind Cadovius Advokataktieselskab
ATV jord og grundvand Schæffergården torsdag, den 27. oktober2011 Partner, advokat (H) Håkun Djurhuus Lind Cadovius Advokataktieselskab JORDFORURENINGSLOVEN 2011 Case No. 1 Partner, advokat (H) Håkun Djurhuus
Læs mereBilag til redegørelse om jordforurening. Bilag til redegørelse nr. 2, 2014
Bilag til redegørelse om jordforurening Bilag til redegørelse nr. 2, 2014 Titel: Bilag til redegørelse om jordforurening Redaktion: Depotrådet Udgiver: Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K www.mst.dk
Læs mereREGIONAL UDVIKLING. Orienteringsbrev februar 2011
REGIONAL UDVIKLING Orienteringsbrev februar 2011 Regional Udvikling Kontoret for Jordforurening og Råstoffer Hermed orientering fra Region Nordjylland om nogle af de kommende planer og øvrige aktuelle
Læs mereDato Journalnr. Sagsbehandler Tlf. nr.
Rosenholm Kommune Tingvej 17 8543 Hornslet Dato Journalnr. Sagsbehandler Tlf. nr. 16. oktober 2006 8-76-5-733-79-06 Inge Broberg Kristiansen 89446698 Lokalitetsnr.: 733-0174 boal Bedes oplyst ved henvendelse
Læs mereBilag til redegørelse om jordforurening. Bilag til redegørelse nr. 1, 2014
Bilag til redegørelse om jordforurening Bilag til redegørelse nr. 1, 2014 Titel: Bilag til redegørelse om jordforurening 2011 Redaktion: Depotrådet Udgiver: Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København
Læs mereRevideret notat om ansvarsbegrænsning januar 2010
N O T A T Revideret notat om ansvarsbegrænsning januar 2010 13-01-2010 Sag.nr.: 07/3736 Dokumentnr. 2048/10 Sagsbehandler Peter Steffen Rank Tel. Email: NOTATETS INDHOLD Dette notat belyser mulighederne
Læs mereJordforurening Region Syddanmarks indsats i 2007
Redegørelse november 2006 Indledning Region Syddanmark overtog den 1. januar 2007 langt hovedparten af myndighedsopgaverne på jordforureningsområdet jævnfør lov nr. 568 om ændring af lov om forurenet jord
Læs mereDen gode historie Jan Huus Vestergaard. Jordforureningsindsatsen Hvad nytter det? ATV møde den 25. april 2017
Den gode historie Jan Huus Vestergaard Jordforureningsindsatsen Hvad nytter det? ATV møde den 25. april 2017 Disposition 1. Miljøbevidstheden bliver vakt 2. Hovedlinjerne i lovgivningen 3. Risikohåndtering
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AA-AC stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 131 Offentligt J.nr. MST-707-00122 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AA-AC stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
Læs mereRedegørelse om Jordforurening 2012
Redegørelse om Jordforurening 2012 Redegørelse om jordforurening 2012 1 Redegørelse om jordforurening 2012 Redegørelse fra Miljøstyrelsen, Nr. 2, 2014 Udgivet af: Depotrådet Udgivelsesår: 2014 Udarbejdet
Læs mereRegulativ for jordhåndtering i Solrød Kommune
SOLRØD KOMMUNE TEKNISK OG MILJØ Regulativ for jordhåndtering i Solrød Kommune Januar 2012 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2 Gyldighed og anvendelsesområde... 3 3 Lovgrundlag og definitioner... 3 4 Områdeklassificering...
Læs mereRedegørelse om Jordforurening 2011
Redegørelse om Jordforurening 2011 1 Redegørelse om jordforurening 2011 Titel: Redegørelse om Jordforurening 2011 Redegørelse fra Miljøstyrelsen, Nr. 1, 2014 Redaktion: Depotrådet Udgiver: Depotrådet Foto:
Læs mereVarde Kommune REGULATIV FOR JORD
REGULATIV FOR JORD Gældende fra d. 1. juni 2012 1 Formål m.v... 3 1.1 Affaldshåndtering... 3 1.2 Jordflytning og områdeklassificering... 3 2 Lovgrundlag... 3 3 Definitioner... 3 4 Registrering af udenlandske
Læs mereUdgangspunktet for Kommunens miljøreguleringen af aktiviteterne på Eternitgrunden har fra byggeriaktiviteterne blev igangsat været,
Miljøregulering af aktiviteterne på Eternitgrunden Udgangspunktet for Kommunens miljøreguleringen af aktiviteterne på Eternitgrunden har fra byggeriaktiviteterne blev igangsat været, 1) at der er en risiko
Læs mereRegulativ for jord, Vejen Kommune Januar 2012
REGULATIV for jord Regulativ for jord, Vejen Kommune Januar 2012 1. Formål Formålet med dette regulativ er: 1.1 at fastsætte regler for håndtering af jord, som er affald, fra alle borgere, grundejere og
Læs mereRegional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening - Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2010
Regional Udvikling, Jordforurening Jordforurening - Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2010 21. december 2009 Forord Kampen mod jordforurening er en vigtig opgave,
Læs mereMiliøstyrelse. Genanvendelse af jord - nye regler Ulla Højsholt ord & Affald, Miljøstyrelsen EnviNa årsmøde 1. og 2. september 2008 MILJØMINISTERIE
Miliøstyrelse Genanvendelse af jord - nye regler Ulla Højsholt ord & Affald, Miljøstyrelsen EnviNa årsmøde 1. og 2. september 2008 MILJØMINISTERIE CO2- ~ Begrænsning af C02-udslip: ~ Tilbageholdenhed med
Læs mereHøringssvar til udkast til Vejledning om Undersøgelse og oprensning af forurening fra villaolietanke.
Miljøstyrelsen Dok.nr: 47091 v1 Ref.: PB/PB E-mail: pb@frinet.dk 2. september 2009 Mailet til Leni Juul Nielsen på lejni@mst.dk samt mst@mst.dk Høringssvar til udkast til Vejledning om Undersøgelse og
Læs mereIndsatsplan for Jordforurening
Indsatsplan for Jordforurening Indsatsplan i forhold til jord- og grundvandsforureninger i 2007 Forside_februar2007.indd 2 25-05-2007 08:50:37 Indsatsplan i forhold til jord- og grundvandsforureninger
Læs mereDato Journalnr. Sagsbehandler Tlf. nr. 21. november
Inger Kirsten Bang Kroer Askedalsvej 2 Bjødstrup 8410 Rønde Dato Journalnr. Sagsbehandler Tlf. nr. 21. november 2006 8-76-5-739-75-06 Keld Juhl Knudsen 89446104 Lokalitetsnr.: 739-0120 Anna Marie Sørensen
Læs mere