købekraften tilbage på balkan

Transkript

1 eksportfokus købekraften tilbage på balkan En cocktail af solide udenlandske investeringer, stabil vækst og øget købekraft har kickstartet den økonomiske udvikling på Vestbalkan. Denne særudgave af Eksportfokus stiller skarpt på markedsmulighederne. 0605

2 Situation Ønske Løsning Henvendelse fra kunde i Ukraine At være klædt på til mødet Frank Müntzberg/Administrerende direktør Nu behøver du kun lede ét sted, når du som eksportør har brug for handels- og bankrelevante oplysninger. Danske Bank har indgået et unikt samarbejde med Danmarks Eksportråd om at udveksle og samle information. Resultatet ser du på Danmarks Eksportråd leverer aktuelle og branchespecifikke oplysninger om mere end 70 lande og Danske Bank supplerer med oplysninger om blandt andet længere finansiering, remburser, garantier, inkasso og valuta samt økonomiske prognoser for det kommende år. Brug vores Trade and Export Finance-rådgivere som aktive sparringspartnere i processen. Det giver dig et godt udgangspunkt for forhandlinger med potentielle samarbejdspartnere. Kontakt os på tradefinance@danskebank.dk.

3 indhold > købekraft på balkan 4 > kroatien fortsætter væksten 10 > et land på vej tilbage 20 > majoren blev træmand 24 > nevøen åbnede døren til bosnien 28 > kurs mod eu 32 > carlsberg satser på balkan 36 vestbalkan rykker tættere på Kroatien, Bosnien-Hercegovina og Serbien og Montenegro. Det er lande, som for mange danskere er synonyme med krig, ødelæggelse og tragiske forbrydelser mod menneskeheden. De mørke dage fra 90 ernes krig på Balkan har med god grund brændt sig fast på danskernes nethinde. Senest er vi blevet mindet om tragedien på Balkan med ti-året for massakren i Srebrenica. Vi må ikke glemme skæbnerne fra krigen, men det er samtidig vigtigt at have for øje, at der nu tegner sig en helt ny situation på Balkan en situation som også åbner muligheder for dansk erhvervsliv. Landene på det vestlige Balkan rykker nemlig tættere på os i disse år. Både økonomisk og politisk. Det er en region med stabile, høje vækstrater og solide udenlandske investeringer. Den østrigske bank Bank Austria Creditanstalt har netop offentliggjort en prognose som forudser, at Sydøsteuropa i de næste fem år bliver det hurtigst voksende bankmarked i Europa. I Danmarks Eksportråd, Udenrigsministeriet, kan vi bekræfte tendensen. De danske repræsentationer på Vestbalkan herunder vores nyåbnede ambassade i Zagreb, Kroatien melder alle om nye markedsmuligheder, hvor også dansk erhvervsliv kan være med. Alligevel er den danske eksport til Vestbalkan i dag meget beskeden muligvis fordi der hos erhvervslivet hersker et lidt misvisende billede af regionen. Forhåbentligt ændres dette billede, for gennem samhandel kan vi også bidrage positivt til opbygningen af landenes erhvervsliv, offentlige sektor og konkurrenceevne. Vestbalkan er godt på vej, men der er fortsat meget at gøre. Der udestår omfattende politiske og økonomiske reformer, og retsopgøret skal føres til ende. Der skal findes varige og værdige løsninger for de mange, der endnu lever som flygtninge eller fordrevne. Kosovos status skal afklares, og forholdet mellem Serbien og Montenegro skal afgøres ved en folkeafstemning næste år Centralt er det, at Vestbalkan i disse år rykker tættere på EU. For nylig har EU begyndt optagelsesforhandlinger med Kroatien og om alt vel, kan landet træde ind i EU inden for nogle år. Det er ikke alene en succes for landet selv men for hele Vestbalkan. Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kroatien, den tidligere jugoslaviske republik Makedonien samt Serbien og Montenegro er fem meget forskellige lande, hver med egne særpræg og forudsætninger. Men ét har de til fælles: De ser alle EU- og NATOmedlemskab som deres destination. De andre lande er længere fra den eftertragtede kandidatstatus, som Kroatien har opnået. Men de er godt på vej. Makedonerne har ansøgt om EU-medlemskab og EU kommissionen har i oktober fremlagt en omfattende vurdering af landets muligheder for senere at opnå formel status som EU kandidatland. Forhandlinger om en Stabiliserings- og Associeringsaftale med Serbien og Montenegro er lige påbegyndt samme mål arbejder Bosnien-Hercegovina efter. Danmark har fra begyndelsen været positivt engageret i det vestlige Balkans fremtid, blandt andet som en af de største bidragydere til regionen. Mere end danske soldater og politifolk har deltaget i arbejdet med at skabe den stabilitet, der i dag er opnået. Meget er op til landene selv, men det er også vigtigt, at lande som Danmark fastholder det langsigtede positive engagement i disse kommende partnere i den europæiske konstruktion. Det er til glæde for dansk erhvervsliv, der har nye markeder i et Vestbalkan, der knyttes stadig tættere til EU. Per Stig Møller udenrigsminister

4 BALKAN KØBEKRAFTEN TILBAGE PÅ BALKAN balkan Balkan regnes som området syd for Balkan-bjergene i Bulgarien. Balkanhalvøen omfatter Kroatien, Bosnien-Hercegovina, Serbien og Montenegro, Albanien, den tidligere jugoslaviske republik Makedonien, Bulgarien, Grækenland ekslusive øerne samt den europæiske del af Tyrkiet. Slovenien, som var en del af det tidligere Jugoslavien, samt Ungarn og Rumænien regnes ofte med til Balkan. kilde: den store danske encyklopædi En cocktail af solide udenlandske investeringer, stabil vækst og øget købekraft har kickstartet den økonomiske udvikling i det tidligere krigsramte Vestbalkan. Landene Kroatien, Bosnien-Hercegovina og Serbien og Montenegro byder på nye muligheder for dansk erhvervsliv. tekst og foto claus clausen Caféer og butikker emmer af liv. Et mylder af kroater er ude at shoppe eller på café for at få sig en kop kaffe eller en øl. Scenen er fra en torsdag eftermiddag i det indre Zagreb, Kroatiens hovedstad. En lørdag formiddag ville indre København, Århus, Odense eller Ålborg næppe kunne diske op med et tilsvarende publikum ude på forbrugstogt. Billedet fra Zagreb kunne lige så godt have været fra Bosnien-Hercegovinas hovedstad Sarajevo eller Beograd, hovedstaden i Serbien og Montenegro. Balkan er en region i vækst. Sidste år havde de tre lande tocifrede vækstrater. Væksten ventes at tage lidt af i de kommende år, men ligger stadig langt over EU-niveau. Alligevel er den danske eksport til de tre lande meget beskeden. Faktisk så beskeden, at den dårligt figurerer på handelsstatistikkerne for Serbien og Montenegro er med på top-100 listen som nummer 71. Bosnien-Hercegovina kommer lige med på listen som nummer 96 med en eksport på 100 millioner kroner. Lidt bedre ser det ud med Kroatien, hvor 800 millioner kroner giver en 47. plads. Men potentialet er meget større, vurderer de danske repræsentationer på Balkan. Fælles for de tre lande er, at der er behov for dansk knowhow i forhold til de mange infrastrukturprojekter blandt andet når det gælder byggeri, anlæg, energi og miljø. Også når det gælder opbygningen af den offentlige sektor i regionen, er der behov for dansk kompetence. Imidlertid oplever de danske repræsentationer på Balkan, at virksomhederne hjemme i Danmark ofte betragter regionen som halvfarlig og forbundet med risici. Og ikke som en region med vækst og stigende købekraft, hvad der er den faktiske situation. Ricki Toftelund Larsen, der er eksportrådgiver ved den danske ambassade i Zagreb, beskriver det på denne måde for Kroatiens vedkommende: Når danske virksomheder kommer på besøg hernede, bliver de overraskede over, hvor langt fremme landet er. De forventer nærmest, at der skulle være landminer i gaderne. Men det kunne ikke være fjernere fra virkeligheden. Der er vækst, og landet er inde i en rivende udvikling, siger Ricki Toftelund Larsen. Massive investeringer på vej De udenlandske investeringer i Balkanregionen er steget støt de sidste år. Den store østrigske bank, Bank Austria Creditanstalt, er 4

5 NÅR DANSKE VIRKSOMHEDER KOMMER PÅ BESØG HERNEDE, BLIVER DE OVERRASKEDE OVER, HVOR LANGT FREMME LANDET ER. DE FORVENTER NÆRMEST, AT DER SKULLE VÆRE LANDMINER I GADERNE ricki toftelund larsen, eksportrådgiver ved den danske ambassade i zagreb De købestærke forbrugere på Balkan dyrker udelivet. Caféer og restauranter er tætpakkede. Her caféstemning i Kroatiens hovedstad, Zagreb. 5

6 BALKAN Det første Jugoslavien Efter en folkeafstem- Ministerpræsident Tito dør. Magten over- Kommunisternes For- oprettes under navnet ning i 1945 udråbes Tito bryder med Sovjet- går til et kollektivt bund går i opløsning Kongeriget af Serbere, Den Føderative Folkere- blokken statspræsidium. Den i Jugoslavien. Samme Kroater og Slovenere. publik Jugoslavien, der økonomiske krise år får nationalistiske består af seks ligebe- vokser. politikere magten rettigede republikker. overalt i Jugoslavien. Den danske ambassadør i Serbien og Montenegro peger på, at der på Balkan er et godt forretnings- og investeringsklima. en af de vestlige banker, som er meget engageret i Balkan-regionen. Banken har nu rundet en million kunder i regionen og forudser stor vækst. Sydøsteuropa vil i de næste fem år blive Europas hurtigst voksende bankmarked. Udlån vil stige med 19 procent om året og indlån med 17 procent årligt, forudser cheføkonom i Bank Austria Creditanstalt, Marianne Kager. Den danske ambassadør i Serbien og Montenegro peger på, at der på Balkan er et godt forretnings- og investeringsklima. I Serbien og Montenegro kan du få nogle meget fornuftige produktionsomkostninger. Lønudgifterne er lave, og du har en stor veluddannet arbejdskraft. Bygninger og grunde kan erhverves med fordel, og ude i regionerne tager man meget positivt imod udenlandske investeringer. Regionale politikere går virkelig i brechen for de udenlandske virksomheder, som vælger at lægge deres produktion i lige præcis deres region også i forhold til det landspolitiske niveau i Beograd, siger Ruben Madsen. Eksportfokus har i denne særudgave besøgt de tre Balkan-lande, og du kan på de næste sider læse mere om markedsmulighederne. 6

7 Slovenien og Kroatien Bosnien-Hercegovina Alle parter underskriver De første krigforbryde- Slobodan Milosevic s Milosevic anholdes erklærer sig selvstæn- og Makedonien løsriver Dayton-fredsaftalen. re i Kroatien og Bosnien styre falder. og sendes til krigsfor- dige. Det kommer sig. Krigen bryder ud i anholdes og sendes til bryderdomstolen i til kampe med den lys lue. krigsforbryderdomsto- Haag. serbisk dominerede len i Haag. forbundshær. JUGOSLAVIEN OG BALKANKRIGEN For at forstå situationen på Balkan herunder baggrunden for krigen i 1990 erne, kan det være nyttigt med et historisk tilbageblik. Det første Jugoslavien blev oprettet i 1918 under navnet Kongeriget af Serbere, Kroater og Slovenere. Efter en folkeafstemning i 1945 udråbtes Den Føderative Folkerepublik Jugoslavien, der bestod af seks ligeberettigede republikker: Slovenien, Kroatien, Bosnien-Hercegovina, Serbien, Montenegro og Makedonien. Tito stod som ministerpræsident i spidsen for republikken og styrede i begyndelsen Jugoslavien stramt efter sovjetisk mønster. I 1948 brød Tito imidlertid med Sovjetblokken og indgik året efter en aftale med USA om hjælp. Jugoslavien udviklede sig til at blive det mest åbne af de kommunistisk styrede lande. Jugoslaverne fik lov til at rejse til udlandet og arbejde, og turismen blev stimuleret, hvilket især kom Kroatien til gode. Prisen for den øgede liberalisering var større økonomisk ulighed mellem republikkerne. Slovenien og Kroatien i nord var de rigeste, og regimets forsøg på at udligne forskellene ved at føre penge fra rige til fattige områder skabte utilfredshed. Ved Titos død i 1980 overgik magten til et kollektivt statspræsidium. Samtidig forværredes de økonomiske forhold. Udlandsgælden var nu en tung belastning, og fra steg inflationen fra 90 procent til procent. Republikkerne var uenige om, hvordan problemerne skulle løses. Krisepakke afløste krisepakke, men uden større effekt. Krisen forværredes, da Slobodan Milosevic i 1987 fik magten i Serbien og i også i Montenegro, Kosovo og Vojvodina. Hans forsøg på at redde Jugoslavien gennem en serbisk-styret centralisme fremkaldte slovenske og kroatiske modreaktioner, der sigtede mod en omdannelse af Jugoslavien til et løst forbund af suveræne stater. I 1990 gik Kommunisternes Forbund i opløsning, og samme år fik nationalistiske politikere magten overalt i Jugoslavien. Alle forsøg på en fredelig løsning strandede i maj-juni 1991, og da Slovenien og Kroatien meldte sig ud i juni og erklærede sig selvstændige, kom det til kampe med den serbisk dominerede forbundshær. Begge lande blev anerkendt af udlandet som selvstændige stater i januar Samme år løsrev Bosnien-Hercegovina og Makedonien sig, og i april 1992 var det andet Jugoslavien afgået ved døden. Det blev samtidig startskuddet til en lang og blodig krig på Balkan. Først i 1995 underskrives Dayton-fredsaftalen af alle parter. I 1997 bliver de første krigforbrydere i Kroatien og Bosnien anholdt og sendt til krigsforbryderdomstolen i Haag. I 2000 falder Slobodan Milosevics styre i Serbien. I 2001 bliver han anholdt og sendt til krigsforbryderdomstolen i Haag. kilde: den store danske encyklopædi samt den jugoslaviske krig, durdica z. sørensen og anders bjørn kroatien italien ungarn bosnien herzegovina montenegro serbien albanien kosovo rumænien makedonien grækenland 7

8 MØD EN EKSPORTRÅDGIVER PROJEKTEKSPORT november og december Canada Thomas Bruun Ukraine Jens Jungersen Thomsen Brasilien Henrik Petersen Tænk eksport på en anden måde! Verdensbanken, FN og EU udbyder årligt projekter for over 300 mia. kroner. februar Iran Anders Bjørn Hansen Til Cairo, Dubai eller Teheran? 9 destinationer i Mellemøsten. Mere end 65 ugentlige afgange. Bonuspoint Miles & More eller Eurobonus Austrian Airlines flyver til 9 destinationer i Mellemøsten med mere end 65 ugentlige afgange. Vi flyver dig nemt og bekvemt via Wiens moderne lufthavn og til konkurrencedygtige priser. Optjen samtidigt bonuspoint med Miles & More eller Eurobonus. København via Wien til Amman, Beirut, Cairo, Damaskus, Dubai, Istanbul, Teheran, Ankara og Tel Aviv. 8

9 Whether your company serves Denmark, Scandinavia, Europe or the rest of the World, the new Scandinavian Transport Centre at Køge is the perfect location. The Scandinavian Transport Centre at Køge - The smart place for your business! Not only is the Scandinavian Transport Centre at Køge ideally positioned for the major industrial areas of Zealand and Greater Copenhagen, the logistics of its location also provide fast and easy access to the new bridges for Sweden and over the Great Belt. Direct roads from the Centre link to the motorway system (E20, E47, E55) and it is served by truck, rail and ship via the port of Køge. The Centre offers full professional services including a secure parking area together with truck rental, service and repair, wash facilities and, for the inner man, an excellent cafeteria. The industrial area is large and offers tremendous flexibility, with plots from 4 to 25 hectares and building heights of up to 25 m. Give Thomas Elm Kampmann a call on , he'll be happy to discuss the benefits of The Scandinavian Transport Centre at Køge and how your company could take advantage of them. Baltic Kaj 1, DK-4600 Køge Tel , Fax info@stc-koege.dk It may be the smartest thing you do today 9

10 KROATIEN KROATIEN FORTSÆTTER VÆKSTEN 10

11 Ricki Toftelund Larsen, eksportrådgiver på den danske ambassade i Zagreb. Det er stort set inden for alle sektorer, at der er behov og efterspørgsel. Regeringen investerer i disse år store summer i infrastrukturprojekter. Her kan man i høj grad bruge dansk knowhow. I baggrunden ses det kroatiske nationalteater. Klar, parat afgang til Kroatien? kroatien dansk eksport til landet i 2004 Med en eksport på 797,9 millioner kroner var Kroatien Danmarks 47. største eksportmarked. Eksporten udgjorde cirka 0,2 procent af den samlede eksport. kilde: danmarks statistik antal indbyggere 4,4 millioner heraf 12 procent serbere vækst 15,24 procent i 2004 Forventet vækst i 2005: 5,72 procent Forventet vækst i 2006: 7.97 procent kilde: imf (world economic outlook database) Kroatien er det land i Balkan-regionen, som er længst fremme, når det gælder vækst og udvikling. Landet har nu sikker kurs mod EU og fortsætter væksten. tekst og foto claus clausen Der er fart på i Kroatien. Landet tonser af sted med kurs mod EU og det med vækstrater, der kan gøre én stakåndet. 15,24 procent lød tallet sidste år. I år knap seks procent, hvilket sammenlignet med EU er et meget højt niveau. Næste år forventes en vækst på otte procent. At der er gang i hjulene, kan ved selvsyn konstateres i landet. Bygge- og anlægsarbejdere er i gang overalt, og købekraftige kroater præger gadebilledet. Der shoppes og forbruges i stor stil, og varerne transporteres ofte hjem i en ny firehjulstrækkermodel fra BMW eller VW. Ricki Toftelund Larsen, eksportrådgiver på den danske ambassade i Zagreb, fortæller om brede muligheder for dansk erhvervsliv. Det er stort set inden for alle sektorer, at der er behov og efterspørgsel. Regeringen investerer i disse år store summer i infrastrukturprojekter, som skal gøre landet klart til EU. Her kan man i høj grad bruge dansk knowhow på en lang række fronter det gælder for eksempel områder godt investeringsklima Der er udvalgte regioner i Kroatien, hvor nyinvesteringer er fritaget for skat. I alt 11 zoner har sådanne særlige vilkår, og det er områder, som i særlig grad blev ramt af krigen. I frizonerne tilbydes der koncessioner på 25 år med en række told- og skattefritagelser. Man kan således toldfrit oplagre varer i frizonerne, og selskabsskatten er særlig lav, 10 procent. En virksomhed kan fritages for selskabsskat i de første fem år i en størrelsesorden af det investerede beløb, hvis virksomheden anlægger eller bidrager til anlæggelse af infrastruktur i zonen til en værdi af over cirka 1 million danske kroner. Frizonerne er åbne for alle brancher undtagen detailhandelen, og der er fri import og eksport samt tilladelse til ubegrænset oplagring. Kroatien har sat selskabskatten ned fra 35 til 20 procent for at tiltrække nye investeringer. løn og købekraft Den officielle gennemsnitsløn ligger på danske kroner netto om måneden. Men der er stor regional spredning på lønningerne i Kroatien. Lønnen kan således svinge med op til plus/minus 50 procent i forhold til gennemsnitslønnen. BNP pr. indbygger målt i købekraft ventes at stige med 6,9% i g 6,6% i

12 KROATIEN Ricki Toftelund Larsen, eksportrådgiver på den danske ambassade i Zagreb, med emaljeskiltet til den nye ambassade. ny ambassade Danmark åbnede i september måned ny ambassade i Zagreb. Ambassaden afløste det hidtidige danske handelskontor. Åbningen af ambassaden er også et signal om, at Danmark styrker de officielle forbindelser til Kroatien. smertefri opstart i kroatien Virksomheder, som overvejer at gøre forretninger i Kroatien, kan med fordel benytte Eksportrådets nye inkubatorkoncept, som også introduceres på ambassaden i Kroatien. Et totalkoncept, hvor virksomheder får hjælp til markedsrådgivning, alt det praktiske, juridiske og administrative lige fra lokaler og kontorpersonale. Yderligere information hos Ricki Toftelund Larsen, eksportrådgiver på den danske ambassade i Zagreb. yderligere information eksportrådgiver ricki toftelund larsen danmarks ambassade i zagreb telefon: (+385) ricki@dtczagreb.hr som fødevarerteknologi, energi, miljø, bygge og anlæg samt IT og telekommunikation, siger Ricki Toftelund Larsen. Misvisende billede Trods de mange markedsmuligheder er den danske eksport til Kroatien relativ beskeden. Med 800 millioner kroner udgør den blot 0,2 procent af den samlede danske eksport. Potentialet er jo helt klart meget større. Desværre støder jeg ofte på, at danske erhvervsfolk har et noget misvisende billede af Kroatien. Det er billedet fra Balkan-krigen, som præger opfattelsen af landet. Man tror, at her er farligt og risikofyldt at lave forretninger. Sådan er det jo ingenlunde. Se dig omkring!, siger Ricki Toftelund Larsen og slår ud med armene, mens vi går rundt i det indre Zagreb. I forhold til Bosnien-Hercegovina og Serbien og Montenegro er Kroatien også det land, som slap nådigst fra krigen. Kroatien erklærede sig sammen med Slovenien uafhængigt i juni Kun et halvt års egentlige krigshandlinger i Kroatien blev det til, før en FN-mægling i december sikrede våbenhvile. Kroatien slap således for omfattende ødelæggelser og genopbygning og har på den konto fået et forspring i forhold til Bosnien-Hercegovina og Serbien og Montenegro. Nordic Days For at øge kendskabet til mulighederne i Kroatien er den danske ambassade gået sammen med den svenske, norske og finske ambassade i Zagreb om at lancere fælles erhvervsfremstød Nordic Days. Fremstødet blev afholdt i 2004 for første gang indenfor fødevarer og fødevarer processteknologi og blev så stor en succés, at det netop er blevet gentaget, denne gang indenfor sektoren energi og miljø. konceptet er at nordiske virksomheder mødes med kroatiske virksomheder. I alt 80 nordiske virksomheder heraf 47 danske deltog i Nordic Days 2005, som havde fokus på energi- og miljøsektoren. De mødtes så med godt 450 kroatiske virksomheder og mere end 2000 møder og 50 seminarer var på forhånd linet op. Nordic Days har helt klart været med til at øge kendskabet til Danmark her. Kroatiske toppolitikere såvel som den kroatiske præsident og vores egen miljøminister Conny Hedegaard har været med til åbningerne og der har været meget stor mediebevågenhed. Danmark og dansk knowhow er blevet sat på verdenskortet her og den platform er jo oplagt at bruge for dansk erhvervs liv, siger Ricki Toftelund Larsen. Se Fordobling af investeringer Mens Danmark lader vente lidt på sig, strømmer de udenlandske investeringer til landet. Den store østrigske bank, Bank Austria Creditanstalt, forudser knap en fordobling i de direkte udenlandske investeringer fra 2005 til I 2005 forventer banken investeringer for godt 800 millioner euro. I 2006 forventer banken knap en fordobling til millioner euro. Den kroatiske regeringen har også optaget store lån til at finansiere den omfattende udvikling af landets infrastruktur. Den udenlandske gæld tegner sig nu for omkring 80 procent af BNP, men Kroatiens kreditvurdering er uændret på grund af kandidaturen til EU. I dette lokale på den danske ambassade kan danske virksomheder få base i Zagreb, Kroatien. Nye biler præger gadebilledet i Zagreb. 12

13 Der shoppes og forbruges i stor stil i Zagreb, Kroatien. 15,24 procent lød den kroatiske vækst på sidste år. BRED PALET AF MULIGHEDER Ricki Toftelund Larsen, eksportrådgiver på den danske ambassade i Zagreb, fortæller om brede muligheder for dansk erhvervsliv. Han peger blandt andet på følgende områder: Fødevarer for eksempel fiskespecialiteter og frosne fødevarer til den stærkt voksende catering sektor. Maskiner og udstyr til landbrugs- og fødevaresektoren. Ifølge det kroatiske landbrugsministerium skal 1200 nye landbrug opføres. Mælkeproduktionen skal øges fra de nuværende 700 millioner liter om året til 1,2 milliarder liter i Turisme er en markant industri i Kroatien. Eksportører skal være opmærksomme på, at Kroatien hvert år bliver besøgt af mere end 7 millioner turister, hvilket indebærer yderligere salgs- og mærkeopbygningsmuligheder. Energi og miljø: Store investeringer med blandt andet Verdensbanken som långiver. Det er projekter inden for spildevandsrensning, affaldshåndtering, isolering og effektivisering af energiforbrug. IT og telekommunikation. På regeringsniveau er landet ved at gennemføre strategien E-Croatia, som skal lette offentlige administrationsbyrder. Muligheder for konsulentbidrag, IT software og hardware. Havne og marinaer bliver renoveret og designet på grund af øget interesse for sejlsport. Medico og healthcare. Planer om gennemførelse af hospitalsbyggerier for mere end 400 millioner dollars. Kræver ligeledes medicinsk udstyr. Rehab: På grund af borgerkrigen i findes en stor gruppe af krigsveteraner, som har brug for forskellige hjælpemidler. Desuden er det vigtigt at være opmærksom på de muligheder, der er for at anvende Kroatien som brohoved til en række af de omkringliggende markeder og specielt til andre centralog østeuropæiske markeder alene Eksjugoslavien har over 25 millioner forbrugere. erklærede sig uafhængigt Kroatien erklærede sig sammen med Slovenien uafhængigt i juni De første år efter erklæringen var domineret af krigene på Vestbalkan, der afsluttedes med indgåelse af Dayton-aftalen i efteråret Valg afholdtes allerede i 1990 med flere partier opstillet, og den første frie forfatning blev vedtaget den 22. december Første valg under den nye forfatning blev afholdt i 1992, hvor den nationalistiske Franco Tudjman blev præsident. Efter en periode med relativ isolation har Kroatien efter Tudjmans død i 1999 fortsat udviklingen mod et tidssvarende vestligt demokrati og europæisk integration. I dag er statsoverhovedet præsident Stjepan Mesi. 13

14 KROATIEN KROATIEN TÆNKER I ENERGI OG MILJØ Der er stort fokus på energi og miljø i Kroatien. En af de danske virksomheder som nu er på vej ind på markedet, er Brunata. Virksomheden har lejet sig ind i en herskabslejlighed i hovedstaden Zagreb og ansat en ung kvindelig kroat som leder. tekst og foto claus clausen Kroatien pumper i disse år milliarder i at effektivisere og forbedre energi- og miljøsektoren. Som en del af bestræbelserne på at komme med i EU, er det højt på regeringens prioritetsliste at leve op til EU-niveau, når det gælder energi og miljø. Danske Brunata, der fremstiller varmemålere til boliger og ejendomme, har også spottet mulighederne. Brunata bestilte i 2003 hos den danske ambassade i Zagreb en rapport på markedsmulighederne i Kroatien. Rapporten viste stort potentiale for Brunata, og i 2004 besluttede virksomheden, at nu skulle der følges op med reel handling. Virksomheden fandt ret hurtigt ud af, at det ville være en stor fordel med en lokal person, som kender forretningskulturen, mentaliteten og sproget. Især sprogbarrieren viste sig at være et problem, fortæller Henrik A. Rasmussen, der i Brunata er områdeleder for aktiviteterne i Sydøsteuropa. Blandt andet var jeg på et tidspunkt alene afsted på en energikonference i Kroatien. Her var det svært at skabe kontakter til de kroati- 14

15 DER ER IKKE NOGEN TVIVL OM, AT DET KOMMER. OG SÅ ER BRUNATA KLAR henrik a. rasmussen, områdeleder i brunata om markedsmulighederne i kroatien Mange boliger skal renoveres i Kroatien. Det giver muligheder for Brunata, der netop har åbnet kontor i Zagreb, kroatien. Til højre lederen af kontoret, Irena Lucic, sammen med Henrik A. Rasmussen der i Brunata er områdeleder for aktiviteterne i Balkan-regionen. 15

16 KROATIEN Energilovgivningen i Kroatien vil på sigt også falde ud til fordel for Brunatas produkter, vurderer Henrik A. Rasmussen og Irena Lucic. Irena Lucic, leder af Brunatas kontor i Kroatien: Vi er stadig i en fase med et stort opsøgende arbejde, men vi kan også mærke, at interessen for vore produkter er stærkt stigende både hos beboere, ejendomsselskaber og myndigheder. ske deltagere på konferencen, fordi jeg henvendte mig på engelsk og ikke kroatisk, konstaterer Henrik A. Rasmussen. Ansatte kroatisk leder Irena Lucic, der på ambassaden udarbejdede rapporten, havde gjort sit arbejde så godt, at Brunata besluttede sig for at give hende et tilbud om at blive leder af kontoret i Kroatien. Hun havde gjort et fremragende forarbejde med markedsundersøgelsen, og heldigvis sagde hun ja til udfordringen, siger Henrik A. Rasmussen. Det er da også Irena Lucic, som tager imod i Brunatas nye kontor i det indre Zagreb. En herskabslejlighed, som samtidig skal være demonstrationslejlighed for Brunatas produkter. Lejligheden er netop overtaget, og i en af stuerne står stadig et stort sort flygel. I en anden stue har Irena indrettet sit kontor. Henrik A. Rasmussen er på et af sine jævnlige besøg på kontoret, og der er hektisk aktivitet. Brunata skal snart deltage i en større kroatisk konference for energisektoren, og mange ting skal drøftes. Whiteboardet er flittigt i brug, og snakken går ivrigt kun afbrudt af stationære og mobile telefoner. Manualer, papirer og varmemålere fylder det store bord i spisestuen. For mig var det tekniske område relativt nyt, da jeg begyndte hos Brunata. Men jeg synes, at jeg har fået sat mig godt ind i tingene. Det er også nødvendigt, når jeg skal kunne argumentere for vores produkter på et helt nyt marked, siger Irena Lucic. Ny tankegang Strategien for Brunata er at komme i dialog med energiselskaber, beboerforeninger og boligadministratorer. Det er dem som i første omgang skal se fordelene i at måle på varmeforbruget og udregne varmeregnskaber. En praksis som vi i Danmark har kendt i mange år. Men i Kroatien og det øvrige del af Sydøsteuropa er varmefordelingsmålere en helt ny tankegang. Her betaler man stadigt et månedligt beløb til varme afhængig af lejlighedens størrelse, og begrebet individuel varmeafregning eksisterer stort set ikke. Med de hastigt voksende energipriser er der imidlertid hos forbrugerne ved at komme en bevidsthed om varmeforbruget og et ønske om individuelle afregninger, fortæller Irena Lucic. Vi er stadig i en fase med et stort opsøgende arbejde, men vi kan også mærke, at interessen for vore produkter og service er stærkt stigende såvel hos beboere og boligadministratorer som hos energiselskaber og myndigheder. Årsagen er de indlysende fordele der kan høstes ved indførelse af afregning efter individuelt forbrug: Lavere varmeregning for den bevidste forbruger, miljøforbedringer som følge af mindre forurening fra skorstenene og endelig store valutabesparelser på grund af mindre energiimport. Så der er også et politisk spil i denne proces, siger Irena Lucic. Central- og fjernvarme vinder imidlertid stille og roligt frem i Kroatien. Boliger renoveres, og det åbner alt sammen muligheder for Brunata. Energilovgivning vil på sigt også falde ud til fordel for Brunatas produkter, fastslår Henrik A. Rasmussen. Han er sikker på, at satsningen i Kroatien kommer til at give pote: Der er ikke nogen tvivl om, at det kommer. Og så er Brunata klar. 16

17 Nyhed

18 KROATIEN Det må være klart for enhver, der har været rundt hernede, at det er et marked med vækstpotentiale, siger Mogens Fisker, direktør for Velux på Balkan. Her sammen med teknisk assistent i Velux, Andreja Banic. SÆLGER OVENLYSVINDUER PÅ BALKAN tekst og foto claus clausen Velux, der fabrikerer ovenlysvinduer, har været til stede på Balkan, siden genopbygningen efter krigen gik i gang. Virksomhedens produkter passer godt til byggestilen på Balkan, forklarer Mogens Fisker, der er direktør for Velux i Kroatien, Bosnien-Hercegovina og Serbien og Montenegro. Velux arbejder strategisk med at være til stede på nye vækstmarkeder, og i forhold til Balkan er vores forventning helt klart også øget vækst. Det må være klart for enhver, der har været rundt hernede, at det er et marked med vækstpotentiale, siger Mogens Fisker. Der bygges da også boliger og nye bygninger i stor stil på Balkan i disse år. Når en familie på Balkan beslutter sig for at bygge et hus, er det en noget anden og mere grundig proces, end vi kender det fra Danmark. Ofte går flere familier eller generationer sammen om at bygge et stort hus i flere etager, og byggeprocessen kan tage lang tid. Velux går derfor også ind og tilbyder særlig support til byggeprojekter. De har tilknyttet arkitekter, som giver gratis rådgivning. Og de tilbyder lokale håndværksmestre gratis efteruddannelse i at bygge med Velux-produkter. Håndværkerne hernede er kompetente folk, men i forhold til vores produkter kan det være en fordel med efteruddannelse i bestemte teknikker, siger Mogens Fisker. Velux har i dag mand ansat på Balkan fordelt på tre kontorer i Kroatien, Bosnien- Hercegovina og Serbien og Montenegro. 18

19 fotos: claus clausen STENULDSFABRIK I KROATIEN af signe jønsson Endnu er der bare en stor bar mark i en landzone på halvøen Istrien i Kroatien. Men i sommeren 2007 skulle solen gerne skinne ind i Rockwools nye fabrikslokaler. I cirka otte-ti år har Rockwool været repræsenteret med salgskontorer på Balkan. Men på grund af tidligere tiders ustabile forhold er det først nu, at de vælger at åbne den første fabrik i landet, hvor der skal produceres Rockwools sædvanlige sortiment af stenuldsisoleringsmaterialer, fortæller Knud Jørning, som er chief financial officer i Rockwool. Det er ikke første gang, Rockwool Gruppen interesserer sig for de nye markeder, som er opstået i kølvandet på kommunismens fald. Allerede i starten af 1990 erne blev Polen og det tidligere DDR nye produktionssteder for Rockwool isolering. I 1997 åbnede en stenuldsfabrik i Ungarn, i 1998 en i Tjekkoslovakiet og i 1999 blev en stor Rockwool fabrik i Rusland føjet til. Vi har længe interesseret os for markedet på Balkan. Og nu er tiderne mere gunstige, siger Knud Jørning. Han forventer, at fabrikken i Kroatien bliver en succes og samtidig også skaber goodwill for Rockwools produkter i regionen. Når fabrikken åbner, bliver det nemlig med cirka nye lokalt ansatte. Det lyder ikke af meget, men som tiderne er, er der faktisk tale om mange nye arbejdspladser til en region med høj arbejdsløshed, siger Knud Jørning. Et produktionsanlæg på Balkan er specielt interessant for Rockwool i forhold til eksport til markedet i Sydeuropa. For Rockwool produkter er godt nok langtidsholdbare. Men der er bare det problem, at materialerne fylder forfærdelig meget, og derfor er transporten meget besværlig og omkostningstung. Bare få hundrede kilometer væk er der adgang til et stort marked i for eksempel Italien. Vi satser ikke kun på markedet på Balkan. Men der er ingen tvivl om, at genopbygningen for alvor er i gang og det har også været med i vores overvejelser omkring fabrikkens placering, fortæller Knud Jørning. Slut dagen med et smil. Med DPD GUARANTEEPARCEL er du garanteret tilfredse kunder. Du får garanterede leveringstider til flere lande i Europa. DPD GUARANTEE er lige så sikkert som expres og næsten lige så hurtigt. Du får altså maksimal sikkerhed til en attraktriv pris. Kontrollerede processer og løbende overvågning sikrer, at dine pakker kommer frem inden en bestemt dag. Hvis vi ikke kan træffe modtageren på adressen, får du en pro-aktiv tilbagemelding. Og hvis vi slet ikke kan levere pakken som lovet, får du pengene tilbage. Så tilmeld dig DPD GUARANTEEPARCEL på eller læs mere på dpd.net/guarantee/dk, hvor du også kan deltage i efterårets konkurrence. DPD Denmark A/S dpd@dpddk.dk In time with business. 19

20 BOSNIEN & HERCEGOVINA ET LAND PÅ VEJ TILBAGE Bosnien-Hercegovinas økonomi lå i ruiner efter krigens afslutning i Men genopbygningen er i gang, og hverdagen er for længst vendt tilbage. Tøj, accessories, energi, miljø, byggeri- og anlæg er blot nogle af markedsmulighederne. Også underleverandører til træ- og bilindustrien kan med fordel kigge mod Bosnien- Hercegovina tekst og foto claus clausen Mennesker, der løber spidsrod mellem snigskytternes kugler. Biler, der med speederen i bund, drøner gennem Sarajevos gader for også at undgå ildregn. De fleste husker nok de frygtelige tv-billeder fra Sarajevo under Balkan-krigen i 1990 erne. Sarajevo, der er hovedstad i Bosnien-Hercegovina, ligger omkranset af bjerge og var under konstant belejring af serbiske styrker fra 1992 og frem til Stærkest i erindringen står formentlig brødkø-massakren i maj 1992, men flere massakrer på civilbefolkningen fandt sted. Først i 1995 griber det internationale samfund for alvor ind, da NATO-fly indleder massive bombardementer af de serbiske stillinger. De bosniske serbere tvinges her til at trække de tunge våben væk fra Sarajevo. Man får en lille idé om, hvilken hverdag indbyggerne i Sarajevo har haft, når man i dag går rundt i hovedstaden. Mange steder er der 20

21 DANMARK HAR ET GODT RY I BOSNIEN OG HERCEGOVINA. DER ER JO KNAP BOSNIERE, SOM HAR SKABT SIG EN TILVÆRELSE I DANMARK eksportrådgiver på den danske ambassade i sarajevo, rené nygaard jensen bosnien hercegovina dansk eksport til landet i 2004 Med en eksport på 100,2 millioner kroner, var Bosnien Hercegovina Danmarks 96. største eksportmarked. Eksporten udgjorde under 0,1 procent af den samlede danske eksport. kilde: danmarks statistik antal indbyggere Fire millioner vækst 16,8 procent i 2004 Forventet vækst i 2005: 15,0 procent Forventet vækst i 2006: 7,1 procent kilde: imf (world economic outlook database) løn og købekraft Den gennemsnitlige bruttoløn ligger på cirka 425 euro om måneden. Dette beløb er inklusiv pensioner, forsikring mv og den gennemsnitlige nettoløn er cirka 250 euro. Der er stor geografisk forskel på gennemsnitslønnen. I landområderne uden for de større byer er arbejdsløsheden højere og lønningerne dermed lavere. BNP pr. indbygger målt i købekraft ventes at stige med 5,9% i 2005 og 5,7% i Eksportrådgiver på den danske ambassade i Sarajevo, René Nygaard Jensen, peger på, at markedsmulighederne i Bosnien-Hercegovina strækker sig udover landets seks millioner indbyggere. Landet er med i en frihandelsaftale, som gælder mellem Kroatien, Serbien og Montenegro og Bosnien og Hercegovina. Det udvider markedet til knap 19 millioner mennesker. 21

22 BOSNIEN & HERCEGOVINA stort motorvejsprojekt Bosnien-Hercegovina knytter sig endnu tættere til Europa med et nyt stort motorvejsprojekt. Korridor 5c motorvejen, som skal løbe fra den kroatiske havneby Ploce til Mostar- Sarajevo Zenica Doboj Osijek Budapest, vil få en distance på cirka 340 kilometer gennem Hercegovina og dermed udgøre et af de største bygningsprojekter i landets historie. Motorvejen forventes at få stor økonomisk og social betydning i landet og tilslutte Bosnien-Hercegovina med hovedfærdselsårene i Europa. Der har netop været afholdt en international finanserierings- og ekspertkonference om korridor 5c i Sarajevo. For mere information kan handelsafdelingen på den danske ambassade i Sarajevo kontaktes: danmarks ambassade i sarajevo eksportrådgiver rené nygaard jensen tlf: renyje@um.dk Tøj og accessories er også oplagte markedsmuligheder i Bosnien-Hercegovina. Personlig appearance betyder meget. stadig spor af snigskytternes Kalasnikov-rifler. Flere centimeter dybe og brede skudhuller præger byens bygninger. Men hverdagen er for længst vendt tilbage ovenpå de traumatiske krigsår. Byen er fuld af liv i både butikker og på caféer. Ligesom Kroatien har Bosnien-Hercegovina haft høje vækstrater de seneste år i år er forventningen godt 15 procent næste år syv procent. Rigt på træ Eksportrådgiver på den danske ambassade i Sarajevo, René Nygaard Jensen, peger på en bred vifte af muligheder i landet. Landet er for eksempel rigt på træ, hvilket giver muligheder for underleverandører til træindustrien. Et andet eksempel er bilindustrien, hvor der er såkaldte autoclosters klynger af virksomheder, som producerer til autoindustrien. Blandt andet Audi og VW får produceret mange ting hernede. Landet har rigelig adgang til mineraler og metaller, siger René Nygaard Jensen, der også peger på, at landet er oplagt at overveje i forbindelse med etablering. Produktionsomkostninger og lønninger er lave, og infrastrukturen fungerer, siger René Nygaard Jensen. Netop infrastrukturen udbygges konstant. Det åbner muligheder for danske kompetencer inden for blandt andet energi, miljø, byggeri og anlæg. Genopbygningen har i en vis grad været drevet af udenlandske donationer, og efter en årrække med store bidrag er pengestrømmen taget af. Politisk er det internationale fokus blevet flyttet til andre regioner efter blandt andet tsunamien og Irak-krigen, samtidig med at de vitale efterkrigsrehabiliteringerer gennemført. Men projekter er der stadig. Blot er selvfinansieringsgraden øget, siger René Nygaard Jensen. Også i forhold til opbygningen af den offentlige sektor kan Danmark spille sig på banen med IT og telekommunikation, medico og rehab. Endelig peger René Nygaard Jensen også på tøj og accessories som oplagte markedsmuligheder. Ligesom i Kroatien og Serbien og Montenegro går man meget op i personlig markedsmuligheder Eksportrådgiver på den danske ambassade i Sarajevo, René Nygaard Jensen, peger på en bred vifte af muligheder i landet: Tøj, accessories Energi og miljø- sektorerne Underleverancer til bilindustrien Bygge- og anlægsarbejder Underleverancer til træindustrien IT og telekommunikation Medico Rehab 22

23 dayton-aftalen Den politiske struktur i Bosnien-Hercegovina er et kompliceret resultat af Dayton-aftalen fra 1995 og betyder, at udenrigspolitikken og den overordnede økonomiske politik varetages af en multietnisk regering. Samtidig er landet opdelt i to delstater, Føderationen (den Bosnisk-Kroatiske Føderation) og den Serbiske Republik. Over det hele svæver OHR Office of the High Representative, som er FNs lokale repræsentation. Føderationen blev desuden delt i ti kantoner med hver sin regering styret af henholdsvis bosniakker og kroater. Mange steder i Sarajevo er der stadig spor af snigskytternes Kalasnikov-rifler. Flere centimeter dybe og brede skudhuller præger flere af byens bygninger. appearance. Der er tale om meget stolte folkefærd, og udseendet betyder meget. Man bruger mange penge på sig selv, og ligesom det øvrige Sydeuropa bruger man meget tid på udelivet. Eksportrådgiveren minder også om, at markedsmulighederne i realiteten strækker sig ud over Bosnien-Hercegovina. Landet er nemlig med i en frihandelsaftale, som gælder mellem Kroatien, Serbien og Montenegro og Bosnien- Hercegovina. Det udvider markedet til knap 19 millioner mennesker, hvor der både er sproglige og kulturelle sammenfald. I forhold til danske virksomheder vil det også være et plus, at mange i Bosnien-Hercegovina allerede kender Danmark og danske produkter. Danmark har et godt ry i Bosnien- Hercegovina. Der er jo knap bosniere, som har skabt sig en tilværelse i Danmark, så man kender udmærket Danmark hernede. Man kender danske produkter og dansk design for noget godt. yderligere information eksportrådgiver rené nygaard andersen den danske ambassade i sarajevo tlf: renyje@um.dk Østeuropa? Alex-DTP tilbyder grafiske opgaver på dansk og slaviske sprog. Klik ind på vores hjemmeside og se en masse eksempler på Alex-DTP s tidligere opgaver samt læs hvad vi kan gøre for jeres virksomhed. Nye kunder som benytter Alex-DTP: info@alex-dtp.dk Tlf.:

24 BOSNIEN & HERCEGOVINA MAJOREN BLEV TRÆMAND DESVÆRRE LIDER LANDET FORTSAT UNDER CNN-EFFEKTEN, SOM VI KALDER DET HERNEDE allan hemmingsen, tidligere major i forsvaret nu medindehaver af et savværk i bosnien-hercegovina Store dele af Balkan er ligesom Bosnien-Hercegovina rigt på træ. To danskere, en handelsmand samt en tidligere major i forsvaret, har åbnet et savværk i landet og beskæftiger nu ti mand. tekst og foto claus clausen Solen skinner fra en skyfri himmel ned på det lille savværk i udkanten af den lille by Konjic, som ligger godt 50 kilometer vest for Sarajevo. Høje knejsende bjerge beklædt med grønne træer danner en smuk ramme om byen og savværket, hvor den ene indehaver, Allan Hemmingsen, tager imod. Som major i forsvaret var Allan Hemmingsen udstationeret på Balkan under konflikten fra Nu er han sammen med den anden indehaver af savværket, Egon Madsen, gået ind i træbranchen. For ti år siden havde jeg ikke drømt om, at jeg skulle have et savværk, konstaterer Allan Hemmingsen, mens han viser rundt på savværket, der ligger i et gammelt stats-industrikompleks. Efter krigen valgte han at blive i området, da han her havde mødt sin nuværende kone. For godt tre år siden får han lidt tilfældigt kontakt til handelsmanden Egon Madsen, som er udstationeret på Balkan for et dansk firma i træbranchen. De har begge et ønske om at blive selvstændige og ser hurtigt potentialet i lokalområdet. Hvorfor ikke åbne et savværk? Det gamle statsindustrikompleks havde siden 1997 stået uvirksomt hen, og alle nødvendige maskiner og faciliteter var til rådighed. Kvalificeret arbejdskraft var heller ikke svær at finde i lokalområdet, som er præget af stor arbejdsløshed. I 2003 var virksomheden en realitet, og maskinerne kom igen i gang på savværket i Konjic. Producerer parketgulve En stor del af produktionen er lagt an på parketgulve, som sælges til Danmark. Men også fjernmarkeder som Sydafrika 24

25 Arbejdskraften er kompetent, og vores medarbejdere er loyale. Hos os ved de, at de får deres løn, og at den kommer til tiden. Det er ikke nogen selvfølge i Bosnien- Hercegovina, siger Allan Hemmingsen. Pindene han står ved, er en bestillingsopgave fra Danmark og ender som et parketgulv i en villa på Fyn. 25

26 BOSNIEN & HERCEGOVINA Eksportrådgiver på den danske ambassade i Sarajevo, René Nygaard Jensen (th), aflægger med jævne mellemrum savværket besøg. Der er relativt få danske erhvervsfolk hernede, og vi forsøger at holde tæt kontakt med de, der er her. På den led finder vi ud af, om der er ting ambassaden kan være behjælpelig med og i øvrigt være bindeled, hvis der kan være synergieffekter virksomhederne imellem, siger René Nygaard Jensen. og Japan får gulve og andre trævarer fra det lille savværk. Inde på savværket hersker en helt særlig atmosfære. Duften af savsmuld og træ er intens i de gamle fabrikshaller, hvor lyset trænger ind gennem de gamle ovenlysvinduer. Maskinparken er gamle støbejernsmaskiner med mange år på bagen, men det er godt vedligeholdt og solidt kram, som Allan Hemmingsen formulerer det. I dag udnytter vi ikke kapaciteten på savværket fuldt ud. Vi beskæftiger i øjeblikket ti mand og har en omsætning på godt fire millioner om året. Vi håber at kunne fordoble omsætningen og produktionen i løbet af de næste år, siger Allan Hemmingsen, der er ene chef, mens kompagnonen Egon Madsen er i Østrig på forretningsrejse. Egon Madsen står primært for det opsøgende salg, mens det især er Allan Hemmingsen, som står for den daglige ledelse af produktionen. Fordelagtige vilkår Virksomheder, der etableres i Bosnien- Hercegovina med udenlandsk kapital, begunstiges med en række fordele. De fritages i fem år for profitskat, importtold og skat i forbindelse med import af maskiner til produktionen. Registreringen af en virksomhed kan tage tid, men med hjælp fra en advokat er der normalt ikke store tekniske problemer forbundet med det. Omkostningerne ved at drive virksomhed er lave. På savværket er de totale omkostninger til en medarbejder typisk lidt over tre hundrede euro om måneden inklusiv pension og forsikringer. Lejen for savværket er, hvad der svarer til godt danske kroner om måneden. Arbejdskraften er kompetent, og vores medarbejdere er loyale. Hos os ved de, at de får deres løn, og at den kommer til tiden. Det er ikke nogen selvfølge i Bosnien- Hercegovina, siger Allan Hemmingsen. Finansieringen er svær At drive virksomhed i Bosnien-Hercegovina er imidlertid heller ikke uden problemer. Bureaukratiet kan være tungt, for eksempel bliver reglerne for virksomhedsdrift ændret med jævne mellemrum. Manglende præcision i leverancer af råvarer er et andet irritationsmoment. Et særligt problem for de to danske savværksfolk har dog været selve driftsfinansieringen af virksomheden. Træindustrien er meget kapitaltung, specielt i et land som Bosnien-Hercegovina, hvor 26

27 NÅR MEDIERNE LAVER HISTORIER HERFRA, RELATERER DET SIG OFTE TIL KRIGEN I 90 ERNE. MEN VIRKE LIGHEDEN ER, AT LANDET ER KOMMET VIDERE. UDENLANDSKE INVESTORER KOMMER TIL, OG INFRASTRUKTUREN ER KOMMET PÅ FODE IGEN V I S U A L C O M M U N I C A T I O N F O R B U S I N E S S D E V E L O P M E N T Du kan være flere sted samtidig - Akkurat NU allan hemmingsen TOKYO råmateriale betales forud. Samtidig kræver vore kunder i for eksempel Vesteuropa betalingskredit. Det stiller særlige krav til finansieringen, da det samtidig kan være svært at finde risikovillig kapital hos de lokale banker, siger Allan Hemmingsen. Alligevel ser de to danskere optimistisk på fremtiden. Produktionen og kundekredsen er ved at være oppe at stå, og målet er nu at udvide produktionen. De så også gerne mere dansk aktivitet i området, fortæller Allan Hemmingsen. Der er i Danmark en tendens til at se Bosnien-Hercegovina som et land, der ikke helt fungerer og er halvfarligt. Det er et uberettiget ry. Desværre lider landet fortsat under CNN-effekten, som vi kalder det hernede. Når medierne laver historier herfra relaterer det sig ofte til krigen i 90 erne. Men virkeligheden er, at landet er kommet videre. Udenlandske investorer kommer til, og infrastrukturen er kommet på fode igen. Der er fornuftige veje og telefoner, internet, elektricitet, vand og så videre fungerer. Samtidig får man som ny virksomhed nogle gunstige vilkår. Det er bare om at komme i gang, siger Allan Hemmingsen. NEW YORK Besparelse på rejseomkostningerne Undgå forsinkelser og spildtid til transport Bedre udnyttelse af knappe ressourcer i organisationen LONDON FORDELE VED ANVENDELSE AF VISUEL KOMMUNIKATION: MALMÖ Hurtige beslutningsproces og problemløsning Færre misforståelser ved anvendelse af visuel kommunikation Forbedre kommunikationen mellem afdelingerne Sluseholmen København Phone

28 BOSNIEN & HERCEGOVINA NEVØEN ÅBNEDE DØREN TIL BOSNIEN Almir Skenda (billedet) er ansat af Jørgen Sumborg til at styre forretningsaktiviteterne i Bosnien. Den første lastbil er kørt ud på det nye eksporteventyr, belæsset med håndværktøj. Jørgen Sumborg håber, at Bosnien bliver et nyt interessant marked. privat foto af signe jønsson Det stod ikke i kortene, at Jørgen Sumborg og hans bror Henrik Sumborg skulle lave forretninger på Balkan. Men en dag i juli kom en bosnisk nevø til en af de ansatte på besøg i familiefirmaet i Viborg. MerchantSumborg A/S er et alsidigt jysk handelsselskab, der blandt andet opkøber restpartier af industrimaskiner og værktøj og realisationsvarer fra konkurser og overskudsproduktion. Ikke for ingenting er Sumborgbrødrene en jysk handelsslægt med brede handelsmæssige interesser. Derfor begyndte de at lægge planer. Da Jørgen Sumborg en uges tid senere vinkede farvel til nevøen var det med et på snarligt gensyn, for Almir Skenda, som nevøen hedder, er nu en af Jørgen Sumborgs ansatte. Almir Skenda er 24 år, elektroingeniør, men har som mange andre unge på Balkan haft svært ved at finde et fast job. Nu kan han skrive salgskoordinator på sit visitkort. I Sarajevo skal han nemlig stå for den daglige drift af Sumborgs salgskontor med tilhørende showroom, hvorfra der i første omgang skal sælges håndværktøj via annoncer i regionale medier og en hjemmeside. Som Sumborg skønner, er der et stort behov for alle typer værktøj på det bosniske byggemarked, også til gør-det-selv-folket, for der hamres og bankes overalt i Bosnien og ikke alle har råd til at investere i håndværkerløsninger. Jørgen Sumborg indrømmer, at han har kriller i maven over det nye eksporteventyr. I skrivende stund kører det første store læs med værktøj af sted med kurs mod Bosnien. Man skal uden tvivl have lidt af et krejlergen for at give sig i kast med et projekt, som det her jeg er i færd med nu. Men det har jeg nok også, tilføjer han. De unge er nemme at præge For problemer har der også været på vejen fra det velkendte jyske marked til Balkan. Derfor har Jørgen Sumborg haft bistand fra eksportrådgiver Rene Nygaard Jensen på Danmarks ambassade i Sarajevo. Noget af det mest besværlige har været at få et CVR Nummer. Det, som er ganske simpelt herhjemme, er altså vanskeligt på Balkan. Der er et helt andet bureaukrati. Og når man endelig har fundet frem til det rigtige kontor, der kan give én et nummer, holder kontoret ferielukket. Det kræver tålmodighed, fortæller Jørgen Sumborg. En anden vanskelighed var at finde et egnet kontor. Det vrimler med lokaler til leje overalt i Bosnien, men med påskriften til leje, kommer man ikke langt uden lokalkendskab. Til sidst var vi trætte af at køre rundt og kigge på alle til leje -skiltene uden at komme videre. Så valget faldt på det første lokale, hvor der var et telefonnummer og oven i købet en pris, fortæller Jørgen Sumborg. Jørgen Sumborg indrømmer, at en stor glæde ved projektet også har været samarbejdet med den unge mand Almir Skenda. Han er nemlig en ildsjæl, og så har han selvfølgelig et godt lokalkendskab. Han er utrolig velkvalificeret. Det er trist at tænke på alle de unge dernede, som ikke får gjort ordentlig brug af deres evner og uddannelse, siger Jørgen Sumborg. Men heller ikke i denne forbindelse fornægter de jyske handelsgener sig. Det gode er hans unge alder, han er ikke præget af kommunisttiden som den ældre generation han præges af vores tanker om at drive forretninger. Jørgen Sumborg håber, at han inden længe ser bagenden af endnu et vogntog på vej ud af Viborg med retning mod Sarajevo. Derfor vil han også gerne i kontakt med andre danske virksomheder, som er interesserede i at arbejde med danskstyrede agenter. 28