Maria Gram-Jensen Naturgruppen. Bestøvende insekter. som indsatsområde? Baggrundsbeskrivelse med forslag til et bredt beskyttelsesprogram

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Maria Gram-Jensen Naturgruppen. Bestøvende insekter. som indsatsområde? Baggrundsbeskrivelse med forslag til et bredt beskyttelsesprogram"

Transkript

1 Maria Gram-Jensen Naturgruppen Bestøvende insekter som indsatsområde? Baggrundsbeskrivelse med forslag til et bredt beskyttelsesprogram

2 Bestøvende insekter som indsatsområde? Baggrundsbeskrivelse med forslag til et bredt beskyttelsesprogram Maria Gram-Jensen Naturgruppen Udarbejdet som et bidrag til nationalparkundersøgelsen i Det Sydfynske Øhav December 2009 februar 2010 Tak til ALLE, der har støttet mit arbejde, og især til Isabel Calabuig, Henning Bang Madsen, Charlotte Skov, Asger Søgaard Jørgensen, Rolf Tulstrup Theuerkauf, Lise Hansted, G. Stengl og Maciej Kamiński for deres kommentarer, billeder, hjælp og opbakning. Forside: Humlebi, formentlig en agerhumle-han (Bombus pascuorum), på fingerbøl. Alle billeder i rapporten, hvor der ikke angives andet, er taget af Maria Gram-Jensen 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Vore Bier Andre bestøvende insekter Biernes levesteder Tilbagegang i antallet af bier Danmarks internationale forpligtelser og beskyttelse af vore bestøvere Forslag til et tre-trins program for beskyttelse af bier og andre bestøvende insekter og forbedring af deres livsvilkår A. Status over de bestøvende insekter og vurdering af deres situation B. Beskyttelse af de eksisterende arter for at forhindre deres fortsatte tilbagegang C. Forbedring af livsvilkår for vore bestøvere a.) Direkte indsats via aktiv naturpleje b.) Indirekte indsats via undervisning og formidling c.) Indirekte indsats via støtte til lokale projekter og initiativer Opsummering Noter Litteratur Hjemmesider Bilag: Blomstrende landskab. Forslag til et projekt, der involver det lokale samfund i beskyttelsesarbejde for de bestøvende insekter... 39

4 4

5 1. Indledning Formålet med denne beskrivelse er at samle noget af den tilgængelige information om vore bestøvere i en samlet rapport. De bestøvende insekter, og som det vil fremgå, især de mange biarter sikrer gennem deres bestøvningtjeneste vor biologiske mangfoldighed og sikrer dermed velfungerende økosystemer. Vore bestøvende insekter er således nøglen til opretholdelsen af diversiteten. Naturen i undersøgelsesområdet for nationalparken i Det Sydfynske Øhav har brug for insekternes bestøvningstjeneste for at sikre den fortsatte rigdom af plantearter. Landbruget har brug for biernes bestøvningsservice. Men hvad er bestøvning og hvorfor er bestøvningen så vigtig? Frøformering er en meget udbredt måde for planterne i naturen at sprede sig på. De allerfleste planter skal befrugtes, før de kan sætte frø, og derfor skal deres pollen først overføres fra blomsternes hanlige støvknapper til deres hunlige støvfang, hvor det kan spire. For at sikre den nødvendige genetiske variation inden for plantearten, og dermed en bedre tilpasning til ændringer i dens livsmiljø, skal der ydermere finde en fremmedbestøvning sted, hvor pollen fra blomsten på en plante flyttes til en blomst på en anden plante. Denne overførsel af pollen, foregår enten gennem vindbestøvning eller ved hjælp af dyrene (som oftest insekter). Høsten af havefrugt afhænger af insektbestøvning

6 Den vigtigste gruppe af bestøvere udgøres af bierne med ca beskrevne arter på verdensplan [65] (se note 1), men også hvepse, gedehamse og andre insekter som biller, sommerfugle og natsværmere, fluer og myg bidrager til bestøvningen. I de tropiske lande deltager mange fuglearter, flagermus og gnavere i bestøvningen af de store blomster. Selv firben (f.eks. gekkoer) kan bestøve blomster, især arter, der lever på Tasmanien, New Zealand, Balearerne og De Kanariske Øer. I troperne findes også mange flere planter, der bestøves af biller, og der er også flere billearter, der deltager i bestøvningen, end vi har på vore breddegrader. I de arktiske egne spiller især myg stor rolle. Bestøvning muliggør kønsformering af planter i vor natur og dermed sikrer at den genetiske mangfoldighed inden for de forskellige plantearter bliver opretholdt. Det har essentiel betydning for planternes overlevelsesmuligheder under skiftende forhold. Derudover har bestøvningen også en enorm økonomisk betydning, fordi den er med til at sikre verdens forsyning af fødevarer. Og selv om flere af landbrugets afgrøder, som f.eks. korn og græs til dyrefoder er vindbestøvet, så afhænger dog produktionen af de fleste grøntsager og frugt af bestøvning leveret af bier. 2. Vore Bier Bier (Apoidea) er fremragende bestøvere fordi, i modsætning til andre insekter, lever både larver og de voksne bier udelukkende af pollen og nektar. Derfor tilbringer bierne det meste af deres voksne liv med at samle næring fra blomster ind til deres yngel og til dem selv. Honningbi samler pollen i en mælkebøtteblomst 6

7 Bierne har på flere måder tilpasset sig deres sammenspil med blomsterne i sin evolutionære udvikling der foregik parallel med udviklingen af de blomstrende planter. Humlebier med lang tunge er eksempelvis tilpasset bestøvning af blomster med lange kronrør. Biernes behårede krop tiltrækker de små pollenkorn, og mange arter har desuden pollenkurve eller børster på deres ben. Flere arter af murerbier (Osmia) og bladskærebier (Megachile) er bugsamlere. Tilpasninger af denne art sætter bierne i stand til at indsamle pollen og transportere det til boet. Stor uldbi (Anthidium manicatum), han, på en lilla læbeblomst Bier spiller via deres bestøvningsarbejde en vigtig rolle både for naturen og fødevareproduktionen. Man anslår at op til en tredjedel af verdens fødevarer stammer fra afgrøder bestøvet af bier. Det skønnes herhjemme [40] at vi har 245 arter af enlige bier og 29 arter (se note 2) af humlebier og snyltehumler, hvoraf 12 arter står på den danske rødliste [23, 41]. Den sidste samlede vurdering af hele gruppen stammer imidlertid fra 1921 [36], så i virkeligheden ved vi ikke så meget om, hvilke arter blandt de enlige bier, der er potentielt sårbare eller truede. Vi ved også for lidt om deres foderpræferencer, levemåde, tilknytning til bestemte biotoper, valg af redepladser osv. Men vor manglende viden om de vildtlevende bier gør dem hverken mindre værdifulde for landbrug og naturen eller mindre truede, snarere tværtimod. 7

8 Ud fra deres levevis kan bierne inddeles i to typer, de sociale og de enlige (solitære) bier. Almindelige honningbier og humlebier er sociale, dvs. de lever i et velorganiseret samfund med en dronning, arbejdsbier (sterile hunner) og droner (hanner). Hos humlebierne opfostres dog flere dronninger mod slutningen af sæsonen, og det er kun dem, der overvintrer. Snyltehumlerne anlægger ikke selv bo og samler ikke forråd til deres afkom, men er redeparasitter hos de egentlige humlebier. Hunner af snyltehumler lægger æg inde i humlebiens bo, hvorefter humlebi-arbejdere passer snyltehumlens yngel. Der er kendt 8 arter snyltehumler og 21 arter af de egentlige humlebier i Danmark. Humlebirede i Rockwool-isolering. Snyltehumler, formentlig af arten Bombus bohemicus (lys jordsnyltehumle) Hos de almindelige, dvs. ikke parasitiske, enlige bier anlægger hver hun sin egen rede, hvor hendes eget afkom udvikles. Her er det larverne, der skal sikre artens overlevelse vinteren over, da de voksne hunner dør efter de er blevet parret og har lagt æg. Der findes dog nogle overgangsformer hos vejbierne, hvor hunnen forsyner larverne med føde, når de er kommet ud af æggene. Nogle af de enlige bier danner ret store kolonier ved at placere deres reder tæt op ad hinanden, men de lever hver for sig, og ikke som et samfund. Da disse arter kun består af individer af de to køn (hunner og hanner), og altså ingen 8

9 sterile hunner (arbejdsbier), hører de ikke til de sociale bier, men kaldes semisociale bier. De enlige bier, vi har i Danmark, repræsenterer 29 forskellige slægter. De største af dem udgør jordbier (ca. 60 arter), vejbier (ca. 30 arter), hvepsebier (ca. 35 arter), murerbier (ca. 10 arter) og bladskærerbier (ca. 10 arter) [40]. En murerbi-rede. Foto: Rolf Tulstrup Theuerkauf Mange af disse arter er kun aktive i en kort periode af året og flere af dem, modsat honningbien, samler pollen fra kun én, eller nogle få arter/slægter af blomstrende planter. Bestøvningen er her et resultat af et kompliceret sammenspil mellem planten og dens bestøver, og det gør disse specialiserede biarter særligt sårbare, fordi deres overlevelsesmuligheder afhænger af, om værtsplanten findes i tilstrækkeligt antal i nærheden af deres bo. Solitære bier flyver ikke så langt fra reden i sin søgen efter foder, derfor er de særligt udsatte over for opsplitning af deres levesteder og manglende spredningskorridorer i landskabet. For nogle arter angives en aktivitetsradius på kun omkring 30 m [11], modsat humlebiernes m og honningbiens ca. 4 km. Honningbien (Apis mellifera), som ofte fremhæves som vor vigtigste bestøver, er meget effektiv fordi den er trofast mod samme blomsterart så længe, den giver noget. Trækbierne informerer hinanden om gode foderkilder i nærheden ved hjælp af de såkaldte bi-danse, så bierne kan samarbejde omkring bisamfundets foderforsyning. Arten har en stor økonomisk betydning, fordi honningbier er aktive en stor del af året, og de er generalister hvad angår deres valg af foderplanter, som de bestøver ved deres besøg. De henter pollen og nektar i blomster fra en lang række plantefamilier. Derudover overvintrer honningbier som hele samfund og kan derfor sikre bestøvning af talrige blomster allerede tidlig om foråret. Det forholder sig anderledes med humlebierne, hvor kun dronninger overlever vinteren og først skal danne nye samfund. Så selv om vi ser humlebier meget 9

10 tidligt om foråret, er deres bidrag til bestøvning af de tidligste blomster forholdsvis begrænset. Efter at varroamiden (en biparasit fra Asien som dukkede op i 80 erne) har spredt sig til hele landet, findes der, udover midlertidige samfund dannet af sommersværme, ikke længere nogen vilde bestande af honningbier i Danmark. Så det er faktisk honningproduktion og dermed landets biavlere, der sikrer den fortsatte eksistens af den europæiske honningbi. 3. Andre bestøvende insekter En anden gruppe blandt de årevingede insekter, som deltager i bestøvningen af planter i vor natur, er hvepse (Vespoidea). Den omfatter en række underfamilier: bladhvepse, træhvepse, halmhvepse, galhvepse, snyltehvepse, guldhvepse, vejhvepse og gravehvepse samt gedehamse, som ofte kaldes de egentlige hvepse. Gedehamse er sociale insekter lige som humlebier. De bygger hvepseboer, hvor deres yngel vokser op. De fodrer dog ikke deres larver med pollen og nektar, men med kød fra forskellige andre insekter, som de slæber ind i boet. Nektar er imidlertid en vigtig energikilde for de voksne gedehamse og andre hvepse, og når de besøger blomster for at hente nektar, så deltager de også i bestøvningen, om end ikke så effektivt som bierne. De har ikke særlige præferencer med hensyn til valg af blomsterart, blot der er nektar nok at hente. Ikke desto mindre findes der i vor natur nogle få blomster, der er specielt tilpasset til gedehamse. Gøgeurten skovhullæbe (Epipactis helleborine) er tilpasset bestøvning af gedehamse. 10

11 Af blomster tilpasset bestøvning af gedehamse kan nævnes f. eks. gøgeurterne skovhullæbe, og den sjældne tætblomstret hullæbe. Den sidste forgifter ganske simpelt gedehamsene, så de tumler forvirret rundt, mens de bestøver blomsterne. Nektaren virker så euforiserende på dem, at de kommer igen og igen for at hente lidt af den, og ved samme lejlighed bestøver de gøgeurten [35]. Som nævnt, bestøver flere andre insektgrupper end bier og hvepse blomsterne i vor natur. Af disse er ordenen Lepidoptera, der omfatter dagsommerfugle og natsværmere, den bedst kendte gruppe. Sommerfuglenes livscyklus (med de 4 udviklingsfaser: æg, larve, puppe og voksenstadium) har to aktive perioder med meget forskellige næringsbehov. Som larver lever disse insekter af plantedele, som de æder i store mængder, mens de voksne sommerfugle lever af de opsugede væsker, oftest blomsternektar. Voksne sommerfugle lever af en tynd blomsternektar, som de henter med deres lange sugesnabel. Blomster, der er tilpasset bestøvning af sommerfugle, udskiller en meget tynd nektar (lav sukkeropløsning). Det passer fint med det lille næringsbehov, de voksne sommerfugle har, så de først bliver mætte efter besøg i mange blomster. Sommerfugle suger blomsternektar med sin (som regel) lange snabel. Derfor er mange blomster udformet som en tragt eller trompet, udvidet med en landingsplads, hvor sommerfuglene kan side, mens de suger nektar. Af andre tilpasninger til sommerfuglebestøvning kan her nævnes blomsternes stærke farver, saftmærker og de såkaldte snabelspor (note 3). Sommerfugle kan modsat bier se den røde farve, så en del blomster, der bestøves af sommerfugle er røde. 11

12 Sommerfugle er ligesom bierne, i tilbagegang: 43 af vore 98 dagsommerfuglearter findes nu på listen over truede arter [39]. Aftenssværmere flyver i skumringen eller om natten, derfor er blomster, der er tilpasset dem, som regel lyse og med en tung aftensduft. Blomsterne er tragtformede og har støvknapper og støvfang, der stikker langt frem. De producerer betydelige mængder nektar, som aftenssværmere drikker, mens de med svirrende vinger står stille i luften foran blomsten. Ugler og spindere er de egentlige natsværmere. De varierer meget i størrelsen. Nogle lander i blomsterne for at suge nektar, mens andre svirrer i luften foran dem. Bakkenellike, dagpragtstjerne, forglemmigej, trævlekrone, klinte og klokkeensian er typiske sommerfugleblomster. Som blomster tilpasset aften- og natsværmere kan nævnes sæbeurt og aftenspragtstjerne [35]. Dobbeltbåndet svirreflue (Episyrphus balteatus) Også mange fluer og myg, som repræsenterer en af de største insektordener Diptera, de tovingede insekter, er vigtige bestøvere da de tit besøger blomster for at skaffe sig nektar. En del fluer, som f.eks. svirrefluer (Syrphidae), kan også æde pollen. De kortsnablede svirrefluer foretrækker åbne, flade blomster med lettilgængelig nektar. Larver af mange svirreflue-arter er rovdyr og lever af bladlus. De kan ikke stikke, men de fleste arter beskytter sig ved hjælp af 12

13 mimicry, det vil sige at de ligner nogle af de brodbærende årevingede insekter, som f.eks. de gulstribede gedehamse. Der findes 280 svirreflue-arter i Danmark og 82 af dem er truet [39]. De langsnablede humlefluer (Bombyliidae), der med sin behårede tykke krop ligner humlebier, kan også suge nektaren fra blomster med dybere liggende nektarier. Deres larver er snyltere, især hos enlige bier og hvepse. Typiske flueblomster er lyse, tit grønlige og gerne med lidt ubehagelig lugt [35]. Især skærmblomster som vild kørvel, gulerod, pastinak, fennikel, koriander og dild bliver velbesøgt. Men også røn og de vellugtende hyldebuske bestøves gerne af fluerne. Der findes mellem 4000 og 5000 arter af tovingede insekter i Danmark. De tovingede er, lige som de årevingede insekter, ret dårlig undersøgt og deres levevis er meget forskelligt. Mange arters larver lever i ådsler, som de nedbryder eller fungerer som nedbrydere af dødt ved, lige som stankelben og enkelte arter af svirrefluer [49]. De tovingede udgør, på grund af deres artsrigdom og store populationer, vigtige bestøvere i mange økosystemer, men de er mindre effektive bestøvere end bierne fordi frekvensen af deres blomsterbesøg er lavere da de hverken samler pollen eller nektar til deres larver (maddiker). Fluer kan anvendes som et godt alternativ til håndbestøvning i mindre drivhuse, hvor bier fungerer dårlig. Her er især spyfluer velegnede [49]. Højt oppe i nord, under andre klimaforhold, regnes især myggene for nogle af de vigtigste bestøvere. Han af murerbien Osmia rufa 13

14 Blomstrer, der bestøves af biller, som skærmblomster, ranunkler og hyld, kan som regel også bestøves af mange andre insekter. Det at billerne, og for den sags skyld mange andre insekter, kravler rund i blomsterne, gør dem ikke automatisk til gode bestøvere. De glatte, skinnende biller er tit til skade for bestøvning fordi de både beskadiger blomster og gerne æder deres pollen [64]. Nektar kan de dog kun hente fra blomster med let tilgængelige nektarier [35]. Ved at reducere mængden af pollen og nektar gør de blomsterne mindre attraktive for de mere effektive bestøvere. Billernes bestøvning foregår kun i begrænset omfang på vore breddegrader. Blomster tilpasset biller er sjældne og meget enkelt bygget. Som eksempel kan nævnes magnoliaerne i haven. Andre insekter end bier, hvepse, sommerfugle, fluer og biler spiller stort set ingen rolle som bestøvere. Dog kendes der enkelte undtagelser, som f.eks. thrips, der er vigtig bestøver af hedelyng [35]. I det følgende vælger jeg på grund af rapportens omfang at koncentrere mig om den vigtigste bestøvergruppe: bierne. 4. Biernes levesteder De vildtlevende bier og andre bestøvende insekter er ikke knyttet til en bestemt naturtype, de optræder i alle terrestriske naturtyper inden for undersøgelsesområdet. Tørre, velafgræssede overdrev og klitter med deres rige blomsterflora er den naturtype i Danmark, der er kendt for sin varierende insektfauna. Overdrev forsyner mange bestøvende insekter med nektar og pollen og tilbyder gode redebygningsfaciliteter især for vore jordynglende bier af slægterne Andrenidae (jordbier) og Halictidae (vejbier). Det er imidlertid vigtigt, at de bestøvende insekter kan finde drikkevand i nærheden, især i de varme og tørre perioder. Der er mange skove i undersøgelsesområde, hvor især naturskove og de mange stævningsskove, skal fremhæves som gode insekt-habitater. Begge typer er levesteder for mange forskellige grupper af insekter, og de tilbyder også mange naturlige redepladser for hulrum-ynglende bier af familien Megachilidae, fordi de indeholder flere gamle træer og større mængder dødt ved, end skove med konventionelt drift. Skovbryn og lysninger byder på gode redepladser for jordbier og vejbier. Naturnære skove, og især de lysåbne stævningsskove, kendetegnes også af varierende bundbevoksning, hvor den blomstrende flora (biernes foderkilde) er godt repræsenteret. Både strandenge, moser og de ferske enge byder, forudsat at de er i god naturtilstand, på en varieret blomsterflora, der forsyner mange insekter med nektar og pollen. Det høje grundvandniveau gør på den anden side disse naturtyper mindre egnet til redepladser for de jordynglende arter, der kun vil optræde i disse fugtige arealer, hvis der i umiddelbar nærhed findes højere- 14

15 liggende, tørre arealer, hvor de kan finde egnede pladser til redebygning og overvintring. For arter ynglende i hulrum i træer og dødt ved er det nødvendigt med hegn eller krat i nærheden, hvor de kan finde egnede redepladser. Det er velkendt at sommerfuglene har forskelligt foderbehov i løbet af deres livscyklus, og at de voksne insekter derfor ofte optræder i andre plantesamfund end deres larver, men også mange biarter har brug for to eller flere forskellige sammenhængende biotoper inden for en begrænset afstand for at kunne dække deres foderbehov og for at finde materiale til redebygning samt egnede yngleog overvintringspladser [68]. Nogle arter har desuden brug for særlige parringssteder, som hannerne afmærker med feromoner for at tiltrække hunnerne. Stenhumle (Bombus lapidarius) parrer sig f.eks. i trætoppe [24] mens andre arter af humlebier holder sig til krat og skovbryn. Agerhumle-arbejder på musevikke Vi ved i dag for lidt om hvilke biarter, der er knyttet til de forskellige naturtyper, men vi ved, at det frem for alt er skiftende og tæt på hinanden liggende småbiotoper, der har en stor betydning for de vildtlevende bier. Biernes individ- og artsrigdom i kulturlandskabet afhænger af, at der findes en mosaik af gamle markskel, diger og brede hegn, kratbevoksninger og lysåbne skove, jord- og grusveje samt skråninger med sparsom vegetation og pletter af bar jord. Der skal også i direkte tilknytning til disse redepladser findes den 15

16 nødvendige mængde af blomstrende planter, der kan forsyne bierne tilstrækkeligt med nektar og pollen i hele deres yngleperiode. Mange biarter bruger et bredt udvalg af blomstrende planter som deres foderkilde. De er som regel ikke knyttet til bestemte nektarkilder, og selv bier, der specialiserer sig i en eller få plantefamilier henter gerne selv nektar fra de planter, som de ikke samler pollen fra [68]. Men selv et par dages pause i nektarforsyningen kan være katastrofal for eksempelvis et humlebisamfund, da reserver opsamlede i boet er ret begrænsede [17]. Jordhumle (Bombus sp.) på Ribes Den bi, der er bedst kendt for sit alsidige fodervalg er honningbien (Apis mellifera), men også de fleste humlebier og nogle arter af jordbier, uldbier, murerbier og bladskærerbier regnes til generalister (polylectic sp.). Et godt eksempel er Osmia rufa, der samler pollen fra blomster tilhørende 19 forskellige plantefamilier. Osmia rufa, ligesom andre solitære bier, har en lille aktivitetsradius og udveksler ikke information om placeringen og værdien af foderkilder med andre hunner. Artens effektivitet i nærheden af koloniens redepladser skyldes, at alle hunner hver for sig gennemsøger hele nærområdet for blomstrende foderplanter. Som allerede nævnt i kapitel 2, er de fleste solitære bier specialister i deres fodervalg, og det er især disse specialist-arter (mono- og oligolectic sp.), der er 16

17 følsomme over for nutidens hurtige skift eller varige ændringer i de omgivende plantesamfund. De forskellige biarter foretrækker forskellige steder og materiale til redebygning. Tre ud af fire redebyggende bier på vore breddegrader yngler i jord og graver deres tunneller og kamre under jordoverfladen. De fleste af dem foretrækker finkornet og sandet jord med et lavt humusindhold og vælger gerne lysåbne steder, som er eksponeret for sol det meste af dagen. Lokaliteter med sparsom vegetation eller pletter med bar jord, hvor risikoen for, at yngelcellerne gennembrydes af planterødder er mindre, foretrækkes til redebygning [17]. Hun af jordbien Andrena fulva på haveribs Jordbier (Andrenidae) bygger deres reder på tørre og sandede, gerne sydvendte skråninger, hvor de tit optræder i store kolonier. Også vejbierne (Halictidae) placerer deres reder i tætte kolonier i jorden, gerne ved skovveje. Redeområdet skal være tørt og veldrænet for at undgå at skimmelsvampe angriber yngel eller foderforsyningerne i cellerne. De fleste jordynglende arter imprægnerer jorden med et voksagtigt sekret eller en hinde, der beskytter celleindholdet og forstærker konstruktionen [68]. Omkring en fjerdel af vore enlige bier yngler i plantestængler og grene med blødt marv eller i hulrum gnavet af andre insekter. De fleste af disse enlige bier hører til familien Megachilidae. Murerbier (Osmia-arter) anlægger deres reder som en række småkamre i hulede grene eller brombærstængler. De anbringer 17

18 også gerne deres rede i lermure eller gammelt træværk. Små skærerbier som Chelostoma florisomne yngler i tagrør ved søer og vandløb; tit kan også mødes hele kolonier af arten i husenes stråtage [17]. Nogle af vore hulrum-ynglende arter, eksempelvis uldbien Anthidium manicatum samt mange murer- og bladskærerbier er opportunister og bruger alle tilgængelige hulrum og sprækker for at bygge deres reder. Andre arter er ekstrem specialiserede i deres valg af redeplads. Eksempelvis yngler Osmia aurulenta udelukkende i forladte sneglehuse. Murerbier bruger som regel ler eller fugtigt mudder til at bygge mellemrum mellem cellerne, mens bladskærerbier (Megachile) klipper runde stykker af f.eks. rosenbuskblade og bruger dem til at fore rederne med. Nogle Osmia-arter tygger plantemateriale sammen til en dejagtig masse, som de forer og forsegler cellerne med. Anthidium manicatum forer deres yngelkamre med planteuld samlet fra blade af kongelys (Verbascum) og andre behårede planter [68]. 5. Tilbagegang i antallet af bier Gennem de sidste par årtier rapporteres der om faldende bibestande overalt i Europa (og i resten af verden) og om så stor en nedgang i artsrigdommen af bier og andre bestøvende insekter, at også plantediversiteten i naturen er truet. Størstedelen af alle truede insektbestøvere er arter tilknyttet kulturlandskabet, hvor forarmelsen af næringsgrundlaget og mangel på egnede redepladser er størst [43]. Humlebier er for nylig blevet rødlistevurderet for første gang og tre arter (Steppehumle, Frugthumle og Klokkesnyltehumle) anses for forsvundne, 2 arter (Kløverhumle og Felthumle) for kritisk truet og 1 art (Havesnyltehumle) for truet i moderat grad. Som ikke truede vurderes kun 17 ud af de 29 arter [23, 41]. Enlige bier er ikke rødlistevurderet og vi savner et samlet overblik over deres situation. Der er mange trusler for biernes overlevelsesmuligheder, hvoraf den største er mangel på egnede fødeemner i naturen som følge af strukturudvikling af landbruget (marksammenlægninger) og ændret landbrugsdrift med intensive driftsformer. Der skal især peges specifik på fragmentering af insekternes levesteder, opdyrkning / oppløjning, tilgroning af enge og andre lysåbne, kulturbetingede naturtyper, rydning af gamle krat på overdrev og kystskrænter samt brugen af pesticider og herbicider i landbruget [43]. Efter det midlertidige ophør af udtagningspligten indført af EU i 2007, kom der i 2008 et forslag om en permanent fjernelse af brakkravet. På denne baggrund blev op mod ha brak i Danmark oppløjet og taget i omdrift igen. Mange af de udtagne arealer har i virkeligheden været 3 områder [63], andre har efterhånden udviklet sig til værdifuld natur. Opdyrkningen af disse naturmæssigt værdifulde brakarealer, der tit indeholder sjældne arter og rig blomsterflora, følges op med tab af mange værdifulde insekthabitater. Ofte skyldes oppløjningen kun en bekymring for, at disse arealer vil blive pålagt diverse restriktioner eller at de bliver udpeget som hørende under Naturbeskyttelseslovens 3 så dyrkningsretten mistes [14]. 18

19 Overdreven eller forkert brug af pesticider i landbruget er en af de alvorligste årsager til nedgangen i mængden og mangfoldigheden af bestøvere. Det er også et stort og voksende problem i mange andre sammenhænge, fordi pesticiderne har mange alvorlige og utilsigtede effekter på vor natur, miljø og sundhed [70]. Pesticider er især kritiske for overlevelses chancer for de biarter, der som de fleste enlige bier, kun udvikler en generation om året. Håndbestøvning af pæretræer som foregår i stor skala i den sydlige Sechuan i Kina minder os om hvor værdifuldt biernes bestøvningstjeneste er for produktion af fødevarer. Ukontrolleret brug af pesticider i starten af 80 ere har udryddet bierne og andre bestøvende insekter i store dele af den kinesiske provins [56]. Siden den naturlige bestøvning er ophørt i område for snart 30 år siden, har man håndbestøvet træerne i frugtplantagerne. Ifølge Chivan (note 4) skal der ansættes personer til at bestøve 100 æbletræer, en opgave som ellers kunne løses ved opstilling af 2 bistader med honningbier. Håndbestøvning i Kina, vist i den prisbelønnede dokumentarfilm The Silence of the Bees fra Nature (se note 5) er en skræmmende eksempel på hvor galt vil det gå, hvis man bruger pesticider uden omtanke. Vor nationale plan for bæredygtig udvikling [69], som er resultatet af Wilhjelmudvalgets arbejde, følges op af Wilhjelmkonferencerne. Den seneste, Wilhjelm +8, afholdt den 30. oktober 2009 på Københavns Universitet, havde landbrugets brug af pesticider som tema. Den nyeste forskning på området blev omtalt ved konferencen. Bl.a. blev resultater af undersøgelserne af sprøjtefri bufferzoner af forskellig bredde og deres indflydelse på dyrelivet præsenteret. Denne forskning vil nu danne grundlaget for fødevareministeriets arbejde med at indføre støtteordninger til bufferzoner på seks meter ved læhegn langs markerne, som forventes indført sidst på foråret [52]. Også unødig og overdreven brug af herbicider, samt overdreven vedligeholdelse af vejrabatter, jernbanestrækninger og skråninger ved motorveje er med til at true foderkilder for vore bestøvere. 6. Danmarks internationale forpligtelser og beskyttelse af vore bestøvere Bestøvende insekter og især bier, spiller en hovedrolle for bevaring af plantediversiteten og for opretholdelsen af flere af vore naturtyper. De spiller også en vigtig rolle i vor fødevareproduktion. Habitatsdirektivet, et EF-direktiv fra 1992, om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, forpligter EU s medlemslande til at bevare naturtyper og arter, som er af betydning for EU. Men overraskende nok er ingen arter fra den vigtigste gruppe af bestøvere, bier, omfattet af direktivet [53] på trods af biernes store betydning for landbruget og planterigdom i vor natur, og trods tilbagegangen i antallet af arter inden for denne insektgruppe. Årsagen skal højst sandsynlig findes i, at bier er en meget stor og forholdsvis dårligt 19

20 undersøgt insektfamilie, hvor man skønner, afhængigt af kilden, at der i Europa på nuværende tidspunkt findes mellem og biarter [17]. Rio-konventionen og verdenssamfundets voksende engagement i bæredygtig udvikling har dog banet vejen for et Internationalt Initiativ for Bestøvere (The International Pollinators Initiative), São Paulo Erklæringen fra 1998 [65], der indeholder en lang liste af anbefalinger for bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af bestøvere i landbruget og tilknyttede økosystemer. Disse anbefalinger omfatter bl.a. monitering af udviklingstrenden for de bestøvende arter, klarlægning af årsager for tilbagegangen, dens indvirkning på bestøvning, identifikation af de bedste jordbrugsmetoder til bevaring af bestøvende arter, samt vurdering af den økonomiske værdi af bestøvningen og de økonomiske omkostninger forbundet med reduceret bestøvning af afgrøder. Initiativet erkender vor manglende viden om bestøvende insekter og fastslår et presserende behov for bl.a. udvikling af identifikationsnøgler og uddannelse af systematikere, oprettelse af rødlister for truede arter, samt udvikling af håndbøger i beskyttelse af bestøvere og genopretning af deres bestande i forskellige økosystemer. São Paulo Erklæringen blev i 2002, 10 år efter FN-topmødet i Rio, medtaget i Konventionen om Biologisk Mangfoldighed (Convention on Biological Diversity). Den internationale handlingsplan for bestøvere findes som bilag II til beslutning VI/5 fra konventionens COP 6 afholdt i Hag [20]. São Paulo Initiativet, og dets senere medtagelse i Konventionen, har affødt flere regionale og lokale initiativer over hele verden, bl.a. det Europæiske Initiativ for Bestøvere (European Pollinator Initiative), med ALARM-projektet (Assessing LArge-scale Risks to biodiversity with tested Methods), der er i gang med at vurdere tabet af bestøvere i Europa. For honningbiens vedkommende er det COLOSS-netværket (note 6), hvor bl.a. Danmarks Biavlerforening er tilknyttet, som arbejder på at finde årsagen til de store tab, der rapporteres om fra hele verden. Netværket er et samarbejde mellem forskere og biavlseksperter fra 36-lande. Også Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet, deltager i det Europæiske Initiativ (EPI) og er siden august 2009 tilknyttet det 5-årige fælleseuropæiske projekt STEP (Status and Trends of European Pollinators). STEP har til formål at få kortlagt omfanget af presset fra forskellige kilder på bestøvere, både lokalt og i stor skala, samt styre afdækningen af en række spørgsmål om honningbier, humlebier, svirrefluer og sommerfugle. Forskerne tilknyttet projektet skal også udarbejde den manglende europæiske rødliste for bier, samt et oplæg til en rødliste for svirrefluer [62]. Beskyttelse og genoprettelse af levesteder og natursystemer og stop for tabet af biodiversitet inden udgangen af 2010 var en af de overordnede målsætninger i EU-Strategien for bæredygtig udvikling [37], som gav grundlag til den nationale handlingsplan udarbejdet i 2001 af Wilhjelmudvalget [69]. I rapporten påpeges det, at beskyttelsen af natur og biologisk mangfoldighed ikke alene er et spørgsmål om at beskytte plante- og dyrearter, men også et spørgsmål om at sikre velfungerende økosystemer [69]. Her spiller de 20

21 bestøvende insekter, og specielt de forskellige biarter, en afgørende rolle. De er simpelt hen nøglen til opretholdelsen af naturens mangfoldighed. Den nye, langsigtede EU-strategi frem til 2050 fokuser på bevaring og genoprettelse af naturens økosystemtjenester som for eksempel insektbestøvning [27]. 7. Forslag til et tre-trins program for beskyttelse af bier og andre bestøvende insekter og forbedring af deres livsvilkår Status Bevaring: der skal forhindres fortsat tilbagegang Forbedring af vilkårene for at opnå større artsrigdom og udbredelse A. Status over de bestøvende insekter og vurdering af deres situation: I Nationalparksekretariatets redegørelse fra oktober 2009: Natur i det sydfynske øhavsområde [7], påpeges den store mangel på opdateret viden om insekter. Bierne, som er den vigtigste gruppe af vore bestøvere, og som dermed spiller en afgørende rolle for bevaring af naturens mangfoldighed, er dog ikke nævnt i redegørelsen. Både de bestøvende insekter som gruppe, og bierne i særdeleshed, savner selv på landsplan en samlet vurdering. Dog blev humlebierne for nylig rødlistevurderet for første gang, som omtalt i kapitel 5, og mange af arterne har vist sig at være truede. Generelt set er vores viden om de vildtlevende bestøvere, deriblandt de enlige bier, ikke ret stor og de eksisterende data ligger meget spredt. Vi ved for lidt om de forskellige arters præferencer med hensyn til valg af naturtyper, hvilket medfører usikkerhed i bedømmelsen af, hvor mange og hvilke arter, der typisk er tilknyttet eksempelvis enghabitatet, og hvor mange der typisk lever på overdrev. Det at vores viden om de enlige bier er utilstrækkelig, gør dem hverken mindre truede eller mindre værdifulde for vor natur. Derfor er det nødvendigt at råde båd på denne mangelfulde viden. Nedenfor præsenterer jeg et forslag til et 21

22 bredt beskyttelsesprogram, samt nogle ideer til konkrete projekter, som vil kunne realiseres i den kommende nationalpark. For at få et samlet overblik over situationen og især af omfanget af den fornødne indsats, vil det blive nødvendigt at udarbejde en særskilt analyse for nationalparkens undersøgelsesområde. Analysen skulle gerne indeholde: 1. Status over forekommende bier og andre bestøvende insekter (svirrefluer, sommerfugle mv.): artsrigdom og bestande af arter i de forskellige grupper, med fordeling på de relevante naturtyper. Her vil jeg foreslå at styregruppen / nationalparkbestyrelsen indleder et samarbejde med faglig ekspertise inden for de pågældende bestøvende insektgrupper. 2. Kortlægning af biernes levesteder: fordeling af de forskellige arter på naturtyper, de forskellige gruppers præferencer med hensyn til småbiotoper, mv. Mange enlige bier har en meget lille flyveradius og lever tit i små spredte habitater. Derfor yder 3 i naturbeskyttelsesloven ikke en tilstrækkelig beskyttelse over for disse insekter. 3. Vurdering af, hvor sårbare / truede de forskellige insektgrupper er. Også denne vurdering for undersøgelsesområdets vedkommende kunne iværksættes i samarbejde med relevante fagpersoner. I løbet af de seneste år har biavlere verden over, inklusive i Danmark (og på Sydfyn!), oplevet massive tab af bifamilier. Årsagerne hertil skal findes i bisygdomme, her især virussygdomme i kølevandet på varroamidens hærgen, forarmelsen af næringsgrundlaget i naturen og landbrugsarealer, indsnævring af den genetiske variation af arten som følge af avlen, samt pesticidetryk og forurening af miljø. Også biavlens drifteknik synes at have en betydning for honningbiens tilbagegang. Mangel på egnede fødeemner i naturen, pesticider og forurening angives også tit blandt de vigtigste grunde til fald af antallet af vore vildtlevende bestøvere, ved siden af opsplitning af biernes habitater i kulturlandskabet og mangel på redepladser som følge af oppløjning og tilgroning. Derfor vil jeg foreslå et samarbejde med Danmarks Biavlerforening, der via sin deltagelse i COLOSS-netværket (note 6), er god inde i problematikken omkring årsagerne til nedgangen i antallet af bier. 22

23 B. Beskyttelse af de eksisterende arter for at forhindre deres fortsatte tilbagegang Danmark har ligesom resten af EU forpligtet sig til at stoppe nedgangen i biodiversiteten inden udgangen af 2010, men selv det at skrue nedgangs tempoet ned er ikke lykkedes for hverken Danmark eller resten af verden og tabet af plante- og dyrearter sker stadig med alarmerende hast. Region Syddanmark, som undersøgelsesområde ligger i, er valgt til en af de fem europæiske modelregioner, der skal fremme naturens mangfoldighed. Regionen underskrev i januar 2008 Countdown 2010-erklæringen og har dermed forpligtet sig til at understøtte målet om bevaring af biologisk mangfoldighed. De fleste kommuner i undersøgelsesområdet (Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Ærø og Assens Kommuner) har ligeledes underskrevet erklæringen. Nu foreslås der en ny, langsigtet strategi frem til 2050, med fokus på at naturens gratis økosystemtjenester bevares, værdsættes og genoprettes. Insektbestøvning er en er disse målsatte tjenester, som i videst muligt omfang skal bevares, værdsættes og genoprettes [27] og de bestøvende insekter, som yder bestøvningsservicen, er en af de vigtigste faktorer til at opretholde biodiversiteten i vor natur. Derfor foreslår jeg at: 4. Udpege de bestøvende insekter, og især de vildtlevende bier, som et særligt indsatsområde for den kommende nationalpark i Det Sydfynske Øhav. 5. Sikre insekternes levesteder og dækning af deres behov for foder og redepladser: f.eks. beskyttelseszoner langs hegn (fodposer), beskyttelse af markskel, forhindring af yderligere opsplitning af levesteder via stop for sammenlægninger af landbrugsarealer. Her er behov for flere politiske tiltag, idet 3-beskyttelsen (note 7) er utilstrækkelig for at beskytte f.eks. de enlige biers levesteder. 6. Søge at genoprette i størst muligt omfang inden for undersøgelsesområde for nationalparken de skader der er blevet forvoldt gennem oppløjning af brakarealer efter ophør af udtagningspligten via Grøn vækst -midler (se kapitel 5). 7. Iværksætte en ændring af loven samt ændre den gældende praksis omkring brugen af pesticider i Danmark, ellers vil vort mål for naturbeskyttelse være svært at nå. Kan en etablering af bufferzoner [38, 58] begrænse pesticidernes skadevirkninger til de sprøjtede marker? 8. Arbejde på at omstøde afgørelsen om at de vildtagre, der ligger i forbindelse med dyrkede marker nu tillades betragtet som værende 23

24 dyrket afgrøde. Disse vildagre må derfor nu gerne både sprøjtes og gødes. Denne beslutning, som kun kom i stand på baggrund af pres fra Dansk Landbrug, er dybt beklageligt og i strid med vore internationale forpligtelser til at beskytte de bestøvende insekter. Vildtagre skal betragtes som et udyrket areal hvor der ikke må sprøjtes, som det står i Vejledningen om enkeltbetaling fra april 2009 [30]. 9. Foretage en nyvurdering af anbefalingerne for bivenlige planter i vildtstriber og vildtagre. Skal der fremhæves andre planter end dem der foreslås i vejledningerne på nuværende tidspunkt? - Størsteparten af disse planter er såkaldte bi-egnede landbrugsafgrøder såsom boghvede, oliehør, gul sennep, raps, solsikke, hestebønne og majs. Undersøgelser [1] viser, at flere af dem desværre har en begrænset næringsværdi for bierne. Skal brugen af de hjemmehørende arter fremmes, for bedre at tilgodese de bestøvende insekters næringsbehov? Kan vi sikre bedre fødegrundlag for bierne fra tidligt forår til sent efterår? Nye anbefalinger kunne omfatte bivenlige planter som repræsenter blomstring gennem hele sæsonen. Skal der bruges flerartige frøblandinger i sted for at så bivenlige planter i renbestande? Udover at skaffe foder til vildtlevende bestøvere over en forlænget blomstringsperiode, vil man dermed undgå at vildstriber har den meget negative effekt at virke som insektfælder [64]. Honningurt (Phacelia tanacetifolia) er en god nektar- og pollenkilde. Planten bruges typisk sået i renbestand i vildtstriber, da den ikke anvendes i landbrugsproduktion. 24

25 Den kortvarige, overdådige blomstring i striber, som tilsås med en enkelt blomsterart vil tiltrække mange vildtlevende bier og fremme deres redebygning tæt på vildtstriben. Efter afblomstringen træder fælde-effekten i kraft og disse populationer af bier, især dem med kort flyveradius, vil dø af fødemangel. Ændring af regler og praksis på dette område har selvfølgelig en lang tidshorisont. Men nationalparken i Det Sydfynske Øhav kunne tage initiativ til nye politiske løsninger på området, der udover hensyn til jagtvildtet sikrer bedre livsvilkår for honningbier og vore vildtlevende bestøvere. Arealerne ved SCION DTU Forskerpark i Hørsholm tilsået med en bivenlig blomsterblanding, fotograferet i juli Foreslå at der udarbejdes en ny vejledning vedr. bivenlige planter, rettet mod lodsejerne samt alle dem der er interesseret i at plante og så bivenlige arter ved f.eks. nye anlægsarbejder, i haverne, på skolernes grønne arealer, industriområder og lignende. De 5 landsdækkende biavlerforeninger vil, ifølge deres høringssvar [21] til udkastet til Bekendtgørelse om tilskud til landskabs- og biotop forbedrende beplantning, gerne deltage med forslag til sådan en praktisk vejledning. 25

26 11. Udarbejde plejemanualer med fokus på vore bestøvende insekter for hver af de relevante naturtyper i nationalparkens undersøgelsesområde, samt vejledninger til lodsejerne o. lign. 12. Sørge for undervisning af landbrugs- og vildtkonsulenter samt undervisning af naturvejledere vedr. beskyttelse af bestøvende insekter. 13. Som et led i beskyttelsesarbejde for de oprindelige arter kunne her også startes et samarbejde med Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (note 8) omkring avlsarbejde med vor hjemmehørende brune bi (Apis melifera melifera) i undersøgelsesområde. C. Forbedring af livsvilkår for vore bestøvere Der er mange muligheder for at forbedre vilkårene for vore bestøvere og dermed mangfoldigheden af blomstrende plantearter i undersøgelses område for nationalparken i det Sydfynske Øhav. I det følgende foreslår jeg nogle konkrete tiltag for genopretning af naturen med henblik for at forbedre livsvilkår for bier og andre bestøvende insekter, samt kommer med forslag til formidling så vore bestøvende insekter værdsættes i fremtiden i højere grad. a.) Direkte indsats via aktiv naturpleje: 14. Isåning af blomstrende planter, der er udvalgt ved at de passer til naturtypen. Dette kunne med fordel gøres i f. eks. dele af de tidligere tilgroede overdrev, hvor det ikke vil skade overdrevets oprindelige blomsterflora. Tilgroede overdrev vil, i henhold til Dansk Landbrugsrådgivnings vejledning [13], plejes med høslet i den første fase af genopretningen. Isåningen af de oprindelige blomsterarter i dele af arealet her, vil fremme en hurtigere artsspredning til hele overdrevet, og dermed rede eksisterende bestande af de mest truede bestøvere. 15. Indskrænkning af afgræsning på overdrevene før blomsterne har nået at kaste frø, eller afgrænsning af skiftende småarealer til frøsætning via midlertidig indhegning. 16. Indsamling af vilde blomsterfrø til opformering af de hjemmehørende arter. (Se eventuelt eksempler på canadiske genopretningsprojekter på 17. Opstilling af redekasser til vildtlevende bier, konstruktion af redevægge og andre bihoteller. Anvendelse af ler og andet insektvenligt materiale til opførelsen af vægge til f.eks. redskabsrum, læskure eller shelters til overnatning i det fri i den kommende nationalpark. 26

27 Mangel på naturlige redepladser i naturen og landbrugslandet kan i nogen grad afhjælpes ved opstilling af bihoteller og redevægge til vildtlevende bier. Foto: Oberpfaelzer Bienenlehrpfad Af hensyn til bestøvende insekter findes der mange lerhuse og andre lerkonstruktioner i Wigry National Park i Polen. Foto: Maciej Kamiński 27

28 18. Opstilling af drikkekar til insekter kan være aktuelt i tørkeperioder (forår - sommer) især i de mest tørre områder (overdrev). Formidling rettet mod børn og unge vil på sigt skabe en større forståelse for biernes vigtige rolle i vore økosystemer. Indsatsens værdi for fremtiden kan ikke overvurderes. b.) Indirekte indsats via undervisning og formidling: 19. Undervisning af naturvejledere 20. Udarbejdelse af brochurer om de vildtlevende bestøvere i naturparken; man skal kende dem, for at kunne værne om dem. 21. Udarbejdelse af havebrochurer med vejledninger i hvordan vi kan forbedre vilkårene for de vildtlevende bestøvere i vore haver, hvordan vi kan hjælpe f. eks. bierne ved at opstille menneskeskabte redepladser. 28

29 c.) Indirekte indsats via støtte til lokale projekter og initiativer: Støtte til lokale projekter og initiativer, der gavner de vildtlevende bier og honningbier, f. eks. ved at sikre småbiotoper med de enlige biers og humlebiernes redepladser, eller ved at tilså nye arealer med insektvenlige planter, der blomster over hele sæsonen. Her vil jeg især nævne: 22. Projekter omkring indsamling, udbredelse og certificering af de lokalt forekommende planter. (Se evt. det tyske eksempel på 23. Projekter der fremmer rekruttering af nye, unge hobbybiavlere og bæredygtige metoder i biavlen i samarbejde med Danmarks Biavlerforening. De lokale biavlerforeninger sikrer honningbiens fremtid og fortsatte bibestøvning af landbrugsafgrøder også gennem undervisning af den kommende generation af biavlere på begynderkurser i hobbybiavl. 29

30 24. Projekt Blomstrende landskab (se bilag), der har til formål at involvere det lokale samfund i beskyttelsesarbejde og skabe bedre livsvilkår for vore bestøvende insekter ved bl.a. at støtte insektvenlige skolehavehaver. 25. Lokale formidlingsprojekter vedr. vor bestøvningsfauna, især projekter rettet mod børn og unge. 8. Opsumering Naturbeskyttelsen og beskyttelsen af den biologiske mangfoldighed har til formål at sikre velfungerende økosystemer [69]. Her spiller de bestøvende insekter, og specielt de forskellige biarter, en afgørende rolle. De er simpelt hen nøglen til opretholdelsen af diversiteten, og derfor bør de udpeges som et særligt indsatsområde for naturbeskyttelsen, især inden for vore nationalparker. Dette er selvfølgeligt kun det allerførste skridt på vejen, idet de bestøvende insekter allerede er meget trængt, og der er behov for et bredt beskyttelsesprogram med særlig fokus på bevaring og forbedring af deres levesteder. Forslag til et sådant program for beskyttelse af bier og andre bestøvende insekter samt forbedring af deres livsvilkår, præsenteres i kapitel 7. Den nye langsigtede EU-strategi frem til året 2050 sætter fokus på naturens økosystemtjenester som eksempelvis insektbestøvning [27] og skaber dermed muligheder for at igangsætte og gennemføre store regionale beskyttelsesprogrammer til fordel for vore bestøvende insekter. Programmet vil naturligvis kunne implementeres såvel i undersøgelsesområdet som i andre områder eller på landsplan. Et af hovedformålene med de danske nationalparker er at bevare og styrke naturens kvalitet og mangfoldighed og derfor foreslår jeg at iværksætte det vigtige beskyttelsesarbejde i vor kommende nationalpark i Det Sydfynske Øhav. De fleste kommuner i området har underskrevet Countdown erklæringen og dermed forpligtet sig både til at reducere tabet af biodiversitet i det sydfynske område og til at tilskynde beslutningstagere til at handle. Den forbedring af livsvilkår for vore bestøvere, som vi opnår ved at sikre deres levesteder og foderkilder, vil også gavne mange andre insekter, fugle og andre dyr i vor natur og forbedre bestøvningen af landbrugets afgrøder i området. 30

31 Noter: 1. Michener [42] skriver beskrevne biarter, men formoder at det reelle antal arter ligger på , måske endog op til arter, idet tre af arterne (Steppehumle, Frugthumle og Klokkesnyltehumle) er anført på Den Danske Rødliste [23, 41] som forsvundet (RE). Ifølge Per Kryger [66], seniorforsker ved Aarhus Universitet, er der allerede seks arter af humlebier, som er helt væk fra den danske natur. 3. En del blomster har tilpasset sig sommerfuglebestøvning ved at anlægge såkaldte snabelspor. Disse spor, der fører sommerfuglens sugesnabel ind til blomstens nektar, kan være udformet som et tragtagtig rør, der snævrer ind, eller som render omgivet af stive hår [35]. 4. Chivan E (2002). Citeres efter: Fourli, Mariella (2007): The road to 2010 and beyond. Pan-European Situation Analysis for the European Programme. IUCN Regional Office for Europe. 5. Et uddrag af dokumentarfilmen The Silence of the Bees [57] kan ses på den det franske Dailymotions hjemmeside: (med fransk tale). 6. COLOSS (Prevention of Honeybee Colony Losses), et international netværk med fokus på de store tab af bifamilier verden over. Danmarks Biavlerforening deltager i samarbejde gennem opsamling af data fra 9 observationsbigårde. 7. Naturbeskyttelseslovens 3 omfatter: søer og vandhuller, hvis de er på mindst 100 m² samt moser, enge, heder, overdrev, strandenge og strand-sumpe, hvis de hver for sig eller i sammenhæng har et areal på mindst m². Moser under m² er også beskyttede, hvis de ligger ved beskyttede vandløb eller søer. 8. Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr: Faggruppe for Bisygdomme, Biavl og Bestøvning. 31

32 Litteratur: 1. Alaux, Cédric; Ducloz, François; Crauser, Didier; Le Conte, Yves. (2009): Diet effects on honeybee immunocompetence. Biology Letters. Royal Society Publishing. 2. Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (2008): Biforskning. Bier i Danmark. Arter. [http://www.agrsci.dk/bi/index.htm] 3. Banaszak, Józef; Romasenko, Ludmila (2001): Megachilid Bees of Europe. Second edition. 4. Biesmeijer J. C., Roberts S. P. M., Reemer M., Ohlemüller R., Edwards M., Peeters T., Scahffers A. P., Potts S. G., Kleukers R., Thomas C. D., Settele J., Kunin W. E. (2006). Parallel Declines in Pollinators and Insect-Pollinated Plants in Britain and the Netherlands. Science Vol. 313, 2 July Biesmeijer, Koos (J. C.) (2009): Pollinator declines in Europe: overview of patterns and causes. Apimondia, 41st congress, Proceedings. [http://www.apimondia.org/2009/proceedings.htm] 6. Black, Richard (2010): Bee decline linked to falling biodiversity. BBC News, 20 January [http://news.bbc.co.uk/2/hi/science/nature/ stm] 7. Blanner, Peter / Naturplan (2009): Natur I det sydfynske øhavsområde naturfaglig redegørelse. Nationalparksekretariatet, oktober Bruun, Hans Henrik; Ejrnæs, Rasmus (1998): Overdrev en beskyttet naturtype. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. 9. Bruus M., Andersen H. V., Løfstrøm P., Kjær Ch., Glasius M., Jensen B., Strandberg M., Bak J., Hansen K. Mantzius, Bossi R. (2008): Omfang og effekt af herbicidafdrift til læhegn. Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen Nr. 120, [http://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2008/ /pdf/ pdf] 10. Buchwald, Erik; Søgaard, Steen /BIO4 (2000): Danske naturtyper - i det europæiske Natura 2000 netværk. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. 11. Buttenschøn, Rita Merete; Nielsen, Lisbeth (2004): Jordbrugeren som landskabsforvalter. Slutrapport fra Forskningsprogrammet Arealanvendelse Jordbrugeren som landskabsforvalter. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Direktoratet for Fødevare Erhverv og Miljøministeriet 12. Buttenschøn, R. M. (2007): Græsning og høslæt i naturplejen. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen og Center for Skov, Landskab og Planlægning, Københavns Universitet, Hørsholm,

Netværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver. Ollerup 31. oktober 2015

Netværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver. Ollerup 31. oktober 2015 Netværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver Ollerup 31. oktober 2015 Humlebihaver, bivenlige haver? Hvem besøger og bestøver havens blomster? Humlebihaver, bivenlige haver? Hvem besøger

Læs mere

Honningbier til bestøvning af rødkløver. Konsulent Asger Søgaard Jørgensen Danmarks Biavlerforening Møllevej Borup

Honningbier til bestøvning af rødkløver. Konsulent Asger Søgaard Jørgensen Danmarks Biavlerforening Møllevej Borup Honningbier til bestøvning af rødkløver. Konsulent Asger Søgaard Jørgensen Danmarks Biavlerforening Møllevej 15 4140 Borup www.biavl.dk asj@biavl.dk Fald i antallet af bestøvere, færre svirrefluer Fald

Læs mere

Lidt om honningbiernes levevis

Lidt om honningbiernes levevis Lidt om honningbiernes levevis Bifamilien Der er op til 60.000 bier i et bistade. Bifamilien består af én dronning, nogle hundrede hanbier (droner) og mange tusinde arbejderbier. Bierne udvikles fra æg,

Læs mere

Bivenlige planter til randzonerne her

Bivenlige planter til randzonerne her Bivenlige planter til randzonerne Ifølge bekendtgørelse om randzoner er det tilladt at udså frøblandinger af bivenlige blomstrende planter på op til 3 meter af randzonerne ind mod marken. Det er dog et

Læs mere

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,

Læs mere

Er Danmarks vilde bier truet af pesticider?

Er Danmarks vilde bier truet af pesticider? Er Danmarks vilde bier truet af pesticider? Af: Marianne Bruus 1, Yoko L. Dupont 1, Ruth Grant 1, Solvejg K. Mathiassen 2, Per Kryger 2, Niels Henrik Spliid 2, Michael Stjernholm 1, Beate Strandberg 1,

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter?

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter? Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter? Træstykker Et rum i dit insekthotel fyldt med træstykker, hvori der er boret huller i forskellige størrelser, vil være perfekt for både bier og hvepse.

Læs mere

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent

Læs mere

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK ANNE ESKILDSEN JENS-CHRISTIAN SVENNING BEVARINGSSTATUS Kritisk truet (CR) i DK ifølge rødlisten En observeret, skønnet, beregnet eller formodet

Læs mere

Honningbien kan blive en blomstrende forretning

Honningbien kan blive en blomstrende forretning Honningbien kan blive en blomstrende forretning Biernes bestøvning af landbrugets afgrøder er millioner værd, men erhvervsbiavlerne har ikke formået at udnytte det. Derfor går både de og landmændene glip

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Naturpleje i Terkelsbøl Mose Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne

Læs mere

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten. Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter

Læs mere

Naturvisioner for Bøtø Plantage

Naturvisioner for Bøtø Plantage Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring

Læs mere

Beskyttet natur i Danmark

Beskyttet natur i Danmark Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet.

Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Peter Esbjerg 1 Søren Navntoft 1 Kristian Kristensen Louise C. Andresen 3 Lene Sigsgaard 1 Rasmus

Læs mere

Opformering af bifamilier baggrund og metoder.

Opformering af bifamilier baggrund og metoder. Opformering af bifamilier baggrund og metoder. Baggrund - vinterdødelighed En naturlig del af biavlen har altid været at sørge for nye bifamilier i god tid, inden de gamle bifamilier bukkede under. En

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Udkast til Natura 2000-handleplan

Udkast til Natura 2000-handleplan Udkast til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54 Habitatområde H50 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54

Læs mere

Miljø- og Fødevareministeriets Biavlsstrategi 2016-2019

Miljø- og Fødevareministeriets Biavlsstrategi 2016-2019 Miljø- og Fødevareministeriets Biavlsstrategi 2016-2019 Februar 2016 Kolofon Miljø- og Fødevareministeriets Biavlsstrategi 2016-2019 Februar 2016 Denne strategi er udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen i

Læs mere

Giftfri skadedyrsbekæmpelse

Giftfri skadedyrsbekæmpelse Giftfri skadedyrsbekæmpelse TEKNIK OG MILJØ Mange forskellige slags grønsager og blomster på et lille areal forvirrer insekterne og reducerer dermed deres angreb på grønsagerne. Lykken er en giftfri have

Læs mere

HVAD ER EN BI? Tørstig bi en bifamilie bruger 30 liter vand om året. Foto: Jan Sæther

HVAD ER EN BI? Tørstig bi en bifamilie bruger 30 liter vand om året. Foto: Jan Sæther HVAD ER EN BI? Tørstig bi en bifamilie bruger 30 liter vand om året. Foto: Jan Sæther En bi er et insekt. Men en bi er ikke bare en bi. I Danmark lever der næsten 300 forskellige arter af bier. Men det

Læs mere

Bier behøver blomster. Asger Søgaard Jørgensen

Bier behøver blomster. Asger Søgaard Jørgensen Bier behøver blomster Asger Søgaard Jørgensen Færre bestøvere, honningbier Færre bestøvere, humlebier, vilde bier Blåbær Færre bestøvere, svirrefluer Danmarks Biavlerforening Flemming Vejsnæs Bigården

Læs mere

Ringvej truer fredet natur ved Resenbro

Ringvej truer fredet natur ved Resenbro PRESSEMEDDELELSE 10. FEBRUAR 2011 Ringvej truer fredet natur ved Resenbro Silkeborg Kommune planlægger et nyt vejprojekt gennem det fredede og internationalt beskyttede landskab ved Resenbro. Danmarks

Læs mere

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan VISION 3: SÆT NATUREN FRI Artsrigdom, vild natur og natur i byen Naturen i Hjørring Kommune rummer stor biologisk mangfoldighed og kan bryste sig af naturområder i international klasse. Samtidig er den

Læs mere

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

STRATEGI FOR BIODIVERSITET

STRATEGI FOR BIODIVERSITET STRATEGI FOR BIODIVERSITET Vejen Kommune Teknik & Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: teknik@vejen.dk Telefon: 7996 5000 Udgivet: November 2014 INDHOLD 1. Formål 3 2. Baggrund 3 3. Indhold 4 4. Forankring

Læs mere

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende

Læs mere

Vejledning. Tilskud til brun bi fra Læsø. Tilskudsåret 2015

Vejledning. Tilskud til brun bi fra Læsø. Tilskudsåret 2015 Vejledning Tilskud til brun bi fra Læsø Tilskudsåret 2015 Kolofon Vejledning Tilskud til brun bi fra Læsø, Tilskudsåret 2015 Denne vejledning er udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen i 2015 Fotograf(er):

Læs mere

SDE-møde i Vojens. Den 22. november afholdtes møde i landbrugscentret i Vojens.

SDE-møde i Vojens. Den 22. november afholdtes møde i landbrugscentret i Vojens. SDE-møde i Vojens Den 22. november afholdtes møde i landbrugscentret i Vojens. Aftenens program var: Velkomst ved formanden for SDE Sammenslutningen af Danske Erhvervsbiavlere Ditlev Bluhme. Indlæg ved:

Læs mere

insekter NATUREN PÅ KROGERUP

insekter NATUREN PÅ KROGERUP insekter NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Bier og sprøjtemidler en farlig cocktail?

Bier og sprøjtemidler en farlig cocktail? 26 MILJØ Bier og sprøjtemidler en farlig cocktail? En uheldig bivirkning ved at bruge sprøjtemidler mod skadelige insekter er, at også nyttige insekter som bier bliver påvirket. Hvor stort problemet er,

Læs mere

Brakmarker placeret på 3 beskyttet natur Undersøgelse 1.2 - marts 2009 endelig konklusion på baggrund af rapporten fra juni 2008

Brakmarker placeret på 3 beskyttet natur Undersøgelse 1.2 - marts 2009 endelig konklusion på baggrund af rapporten fra juni 2008 Brakmarker placeret på 3 beskyttet natur Undersøgelse 1.2 - marts 2009 endelig konklusion på baggrund af rapporten fra juni 2008 Udarbejdet af Peder Størup Naturbeskyttelse.dk Indledning Rapporten skal

Læs mere

B iernes su ndhedstilstand i Eu ropa. Fakta og tal

B iernes su ndhedstilstand i Eu ropa. Fakta og tal Bi-venligt landbrug! B iernes su ndhedstilstand i Eu ropa. Fakta og tal Kompendium over de seneste oplysninger om biernes sundhedstilstand i Europa OVERORDNET KONKLUSION Dette dokument fokuserer på at

Læs mere

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der

Læs mere

LANDBRUGETS RAMMEVILKÅR. Bilag til Jægerforbundets input til NATURPAKKEN

LANDBRUGETS RAMMEVILKÅR. Bilag til Jægerforbundets input til NATURPAKKEN LANDBRUGETS RAMMEVILKÅR Bilag til Jægerforbundets input til NATURPAKKEN NATURPAKKE DANMARKS JÆGERFORBUND ARBEJDER FOR MEST MULIG JAGT OG NATUR 3 INDHOLD RAMMEVILKÅR - HVERDAGENS FORHINDRINGER I LANDBRUGET...

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

STRATEGI FOR BIODIVERSITET

STRATEGI FOR BIODIVERSITET STRATEGI FOR BIODIVERSITET Vejen Kommune Teknik & Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: teknik@vejen.dk Telefon: 7996 5000 Udgivet: November 2014 INDHOLD 1. Formål 3 2. Baggrund 3 3. Indhold 4 4. Forankring

Læs mere

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk

Læs mere

Samspil mellem varroa og virus

Samspil mellem varroa og virus Samspil mellem varroa og virus Forsker Roy Mathew Francis, sektionsleder Steen Lykke Nielsen & seniorforsker Per Kryger, Offentlig bisygdomsbekæmpelse, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi AKI-symptomer:

Læs mere

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING FREMTIDENS NORDFORBRÆNDING NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING I HØRSHOLM KOMMUNE Del 1 Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke teknisk resume Del 3 VVM-redegørelse Vurdering af levesteder og mulige

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Konkurrerer bierne om føden?

Konkurrerer bierne om føden? Konkurrerer bierne om føden? UNDER VISSE FORHOLD KONKURRERER BIERNE OM FØDEN, MEN SPØRGSMÅLET KAN IKKE BESVARES MED KUN ET JA ELLER NEJ. AF ASGER SØGAARD JØRGENSEN Danmarks Biavlerforening asj@biavl.dk

Læs mere

BYNÆR NATUR et afsnit i naturplanen

BYNÆR NATUR et afsnit i naturplanen BYNÆR NATUR et afsnit i naturplanen 1. De kommunale arealer i spil 2. Dyrk Svendborg et tværgående eksperiment 3. Projekter i byen eller i det bynære eksempler og diskussion MÅL Hvad vil vi? Forbedre eksisterende

Læs mere

Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge.

Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge. 1 of 5 Notat om naturinteresser indenfor forslag til fredning, Eskerod Dette notat er udarbejdet som støtte for en kommunal stillingtagen til det fredningsforslag, der i februar 2014 er udarbejdet af Danmarks

Læs mere

Bestøvning og biodiversitet. Seniorforsker Beate Strandberg BIOS-Silkeborg

Bestøvning og biodiversitet. Seniorforsker Beate Strandberg BIOS-Silkeborg Bestøvning og biodiversitet Seniorforsker Beate Strandberg BIOS-Silkeborg bst@dmu.dk Vestjysk biavlermøde, Herning, 24. februar 2014 Overblik Præsentation af insekterne Hvorfor er bestøvende insekter vigtige?

Læs mere

Bi-samfundet. Nordsjællandske Bivenner Begynderkursus 2016 Karin Gutfelt Jensen

Bi-samfundet. Nordsjællandske Bivenner Begynderkursus 2016 Karin Gutfelt Jensen Bi-samfundet Nordsjællandske Bivenner Begynderkursus 2016 Karin Gutfelt Jensen Den europæiske honning-bi (Apis mellifera) Klasse: Insekter (6 ben) Orden: De årevingede Insekter med fuldstændig forvandling.

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 275 Offentligt Opdyrkede 3 naturbeskyttede søer på Lolland December 2009

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 275 Offentligt Opdyrkede 3 naturbeskyttede søer på Lolland December 2009 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 275 Offentligt Opdyrkede 3 naturbeskyttede søer på Lolland December 2009 Undersøgelse fra Naturbeskyttelse.dk 1 Gennemgang af 3 naturbeskyttede

Læs mere

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side

Læs mere

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund

Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Indlæg på Temadagen: Rent vatten och biologisk mångfald på gården 25. januari 2011 Nässjö, Sverige Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag

Læs mere

Natura 2000-handleplan Gurre Sø. Natura 2000-område nr Habitatområde H115

Natura 2000-handleplan Gurre Sø. Natura 2000-område nr Habitatområde H115 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Gurre Sø Natura 2000-område nr. 131 Habitatområde H115 1 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021, Gurre Sø, Natura 2000-område nr. 131, Habitatområde nr. H115 Udgiver:

Læs mere

Natura 2000 Basisanalyse

Natura 2000 Basisanalyse J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Ballerup Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Ballerup Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Ballerup Kommune 2017-2027 Forord Kæmpe-bjørneklo er den mest kendte af de invasive plantearter, hvilket desværre er et udtryk for, at den er vidt udbredt

Læs mere

Vejledning om tilskud til brun bi fra Læsø

Vejledning om tilskud til brun bi fra Læsø Vejledning om tilskud til brun bi fra Læsø April 2017 Vejledning om tilskud til brun bi fra Læsø April 2017 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen i 2017 Foto: Per Kryger Landbrugs-

Læs mere

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord Natura 2000-område nr. 66 Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021. Stadil Fjord og Vest

Læs mere

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn Geder som naturplejer - med fokus påp gyvel - Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab, Københavns K Universitet Forsøgsareal: Ca. 40 ha stort overdrev på Mols (habitatnaturtype surt overdrev ) Græsningsdrift

Læs mere

Etablering af vindmølle og beskyttelse af flagermus

Etablering af vindmølle og beskyttelse af flagermus Professor dr. Jur. Peter Pagh Notat om Degnehusene 70, 2620 Albertslund tlf.: 43421238/35323127 email: peter.pagh@jur.ku.dk Etablering af vindmølle og beskyttelse af flagermus Allerød Kommune har bedt

Læs mere

Gode råd om vildtvenlig høst

Gode råd om vildtvenlig høst Gode råd om vildtvenlig høst Til gavn for både landmænd og dyr Maj 2013 Pas på naturens vilde dyr ved høst Harer, råvildt, agerhøns og andre vilde dyr lever livet farligt, når der skal høstes eller tages

Læs mere

Bi-samfundet. Dias 2. Dias 3. Dias 4. Dias 5. Honningbien - et socialt insekt - Den europæiske honning-bi (Apis mellifera)

Bi-samfundet. Dias 2. Dias 3. Dias 4. Dias 5. Honningbien - et socialt insekt - Den europæiske honning-bi (Apis mellifera) Dias 2 Bi-samfundet Nordsjællandske Bivenner Begynderkursus 2017 Karin Gutfelt Jensen Dias 3 Den europæiske honning-bi (Apis mellifera) Klasse: Insekter (6 ben) Orden: De årevingede Insekter med fuldstændig

Læs mere

Natura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196

Natura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Lønborg Hede Natura 2000-område nr. 73 Habitatområde H196 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021, Lønborg Hede Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2016 Forsidefoto:

Læs mere

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Teknik og Miljø 2014 Plejeplan Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Forsidefoto af 20. maj 2014 Parti af kystoverdrevet med røde tjærenelliker Baggrund Slagelse Kommune har som

Læs mere

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 Formål: Med dette naturplejeprojekt har Roskilde Kommune i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen, Den Europæiske Union og lokale lodsejere skabt en række

Læs mere

Forslag til. Møde i Det Grønne Råd den 11. april 2012 /dof

Forslag til. Møde i Det Grønne Råd den 11. april 2012 /dof Forslag til Natura 2000-handleplaner Møde i Det Grønne Råd den 11. april 2012 /dof Seks Natura 2000-områder i Svendborg Kommune N116: Det centrale Storebælt og Vresen* N118: Søer ved Tårup og Klintholm*

Læs mere

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand Natur & Landbrugskommissionens visioner Jørn Jespersen Formand Medlemmer af NLK Jørn Jespersen (formand), direktør for brancheorganisationen Dansk Miljøteknologi Birgitte Sloth, professor i økonomi og

Læs mere

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland Ploven fjerner 3 beskyttet natur Naturbeskyttelsesloven fra 1992 indeholder bestemmelser om beskyttelse af bestemte naturtyper. Disse bestemmelser er beskrevet i lovens 3. Mange naturområder er forsvundet

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser (resume af rapport sendt til EU) En status over naturens tilstand i Danmark. DMU-nyt Årgang 12 nr. 3, 28.

Danmarks Miljøundersøgelser (resume af rapport sendt til EU) En status over naturens tilstand i Danmark. DMU-nyt Årgang 12 nr. 3, 28. Danmarks Miljøundersøgelser (resume af rapport sendt til EU) DMU-nyt Årgang 12 nr. 3, 28. januar 2008 Seniorforsker Rasmus Ejrnæs (naturtyper). Biolog Bjarne Søgaard (arter). En status over naturens tilstand

Læs mere

Oustrup Hede og Røjen Bæk

Oustrup Hede og Røjen Bæk Natura 2000-handleplan 2016 2021 Oustrup Hede og Røjen Bæk Natura 2000-område nr. 225 Habitatområde H249 Høringsudgave Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021- Oustrup Hede og Røjen Bæk Udgiver:

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - Rapport for 2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - Rapport for 2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - Rapport for 2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Klokkefrøen i Slagelse Kommune Fra tidligere at have været vidt udbredt

Læs mere

Supplerende sommerfugleundersøgelser på matr. nr. 12k Skellerup by, Linå i juni og august 2016

Supplerende sommerfugleundersøgelser på matr. nr. 12k Skellerup by, Linå i juni og august 2016 23. august 2016 Supplerende sommerfugleundersøgelser på matr. nr. 12k Skellerup by, Linå i juni og august 2016 Silkeborg Kommune har den 20. juni 2016 og 5. august 2016 foretaget en supplerende undersøgelse

Læs mere

Beplantninger. Læ- og småkulturer Plantninger for vildtet. Natur- og vildtudsætning.

Beplantninger. Læ- og småkulturer Plantninger for vildtet. Natur- og vildtudsætning. Beplantninger Læ- og småkulturer Plantninger for vildtet. Natur- og vildtudsætning. Marker med læhegn Marker uden læhegn Det ideelle landbrug for vildtet Stort antal markafgrøder gerne 6 forskellige! (også

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...

Læs mere

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg NOTAT Det åbne land J.nr. NST-4100-00040 Ref. trsla Den 10. november 2015 Til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Lov om ændring af lov om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse (ophævelse

Læs mere

Tilskud til Naturpleje

Tilskud til Naturpleje Tilskud til Naturpleje Projekttilskud til naturpleje, maj 2014 Rydning: 38 ansøgninger, 327,33 ha, 5.969.861,69 kr. Hegning: 264 ansøgninger, 5.775,97 ha, 35.882.264,15 kr. I alt 290 ansøgninger på rydning

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU

OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU 18. JANUAR 2017 OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU STATUS FOR NATURENS TILSTA Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver

Læs mere

Fødevareministeriets strategi om understøttelse

Fødevareministeriets strategi om understøttelse Fødevareministeriets strategi om understøttelse og udvikling af biavlen i Danmark 2009 2013 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Indholdsfortegnelse Biavlsstrategiens formål...2

Læs mere

Temadag: Brutale ændringer i landskabet. Den 5. marts Naturhistorisk Museum, Aarhus. Eksempler fra landbrugsdrift.

Temadag: Brutale ændringer i landskabet. Den 5. marts Naturhistorisk Museum, Aarhus. Eksempler fra landbrugsdrift. Temadag: Brutale ændringer i landskabet. Den 5. marts 2016. Naturhistorisk Museum, Aarhus Eksempler fra landbrugsdrift. Anna Bodil Hald 1 Landbrugsdriften har skabt Landbrugs-/skovdriften har taget igen

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov.

Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov. Forslag Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov. Udgiver: Sorø Kommune, Teknik, Miljø og Drift, Rådhusvej 8, 4180 Sorø Kommune. År: Udkast 2016 Forsidefoto: Gammelt asketræ, langs

Læs mere

5. Indhold og aktiviteter

5. Indhold og aktiviteter I forbindelse med realiseringen af delprojekterne kontaktes kulturarvstyrelsen således plejen ikke skader de mange kulturspor i området. Projektet gennemføres i samarbejde mellem Vesthimmerlands Kommune,

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

100 hoteller i Randers

100 hoteller i Randers nye 100 hoteller i Randers Byg et insek thote l - baggr und/tips/tricks Hvad er et insekthotel? Vores velplejede haver og parker ser måske nok flotte ud for os mennesker, men for insekterne giver det boligmangel.

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 Naturpleje i Natura 2000 Tilskudsmuligheder 2011 1 Indhold En målrettet indsats for naturen i Danmarks Natura 2000-områder... 3 Tilskudsmuligheder 2011... 4 Praktisk information... 5 Tilskud til Pleje

Læs mere

Besøg biotopen Heden

Besøg biotopen Heden Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand

Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Teknik og Miljø Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Monitering af markfirben ved Næsby Strand i forbindelse med konsekvensvurdering af evt. etablering af dige Forsidefoto af Markfirben

Læs mere

Naturkvalitetsplan 2013

Naturkvalitetsplan 2013 Naturkvalitetsplan 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Relevant lovgivning for kommunens administration på naturområdet Registrering af naturarealer (samt beskrivelse af 3-naturtyperne) Principperne i

Læs mere