Maria Gram-Jensen Naturgruppen. Bestøvende insekter. som indsatsområde? Baggrundsbeskrivelse med forslag til et bredt beskyttelsesprogram

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Maria Gram-Jensen Naturgruppen. Bestøvende insekter. som indsatsområde? Baggrundsbeskrivelse med forslag til et bredt beskyttelsesprogram"

Transkript

1 Maria Gram-Jensen Naturgruppen Bestøvende insekter som indsatsområde? Baggrundsbeskrivelse med forslag til et bredt beskyttelsesprogram

2 Bestøvende insekter som indsatsområde? Baggrundsbeskrivelse med forslag til et bredt beskyttelsesprogram Maria Gram-Jensen Naturgruppen Udarbejdet som et bidrag til nationalparkundersøgelsen i Det Sydfynske Øhav December 2009 februar 2010 Tak til ALLE, der har støttet mit arbejde, og især til Isabel Calabuig, Henning Bang Madsen, Charlotte Skov, Asger Søgaard Jørgensen, Rolf Tulstrup Theuerkauf, Lise Hansted, G. Stengl og Maciej Kamiński for deres kommentarer, billeder, hjælp og opbakning. Forside: Humlebi, formentlig en agerhumle-han (Bombus pascuorum), på fingerbøl. Alle billeder i rapporten, hvor der ikke angives andet, er taget af Maria Gram-Jensen 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Vore Bier Andre bestøvende insekter Biernes levesteder Tilbagegang i antallet af bier Danmarks internationale forpligtelser og beskyttelse af vore bestøvere Forslag til et tre-trins program for beskyttelse af bier og andre bestøvende insekter og forbedring af deres livsvilkår A. Status over de bestøvende insekter og vurdering af deres situation B. Beskyttelse af de eksisterende arter for at forhindre deres fortsatte tilbagegang C. Forbedring af livsvilkår for vore bestøvere a.) Direkte indsats via aktiv naturpleje b.) Indirekte indsats via undervisning og formidling c.) Indirekte indsats via støtte til lokale projekter og initiativer Opsummering Noter Litteratur Hjemmesider Bilag: Blomstrende landskab. Forslag til et projekt, der involver det lokale samfund i beskyttelsesarbejde for de bestøvende insekter... 39

4 4

5 1. Indledning Formålet med denne beskrivelse er at samle noget af den tilgængelige information om vore bestøvere i en samlet rapport. De bestøvende insekter, og som det vil fremgå, især de mange biarter sikrer gennem deres bestøvningtjeneste vor biologiske mangfoldighed og sikrer dermed velfungerende økosystemer. Vore bestøvende insekter er således nøglen til opretholdelsen af diversiteten. Naturen i undersøgelsesområdet for nationalparken i Det Sydfynske Øhav har brug for insekternes bestøvningstjeneste for at sikre den fortsatte rigdom af plantearter. Landbruget har brug for biernes bestøvningsservice. Men hvad er bestøvning og hvorfor er bestøvningen så vigtig? Frøformering er en meget udbredt måde for planterne i naturen at sprede sig på. De allerfleste planter skal befrugtes, før de kan sætte frø, og derfor skal deres pollen først overføres fra blomsternes hanlige støvknapper til deres hunlige støvfang, hvor det kan spire. For at sikre den nødvendige genetiske variation inden for plantearten, og dermed en bedre tilpasning til ændringer i dens livsmiljø, skal der ydermere finde en fremmedbestøvning sted, hvor pollen fra blomsten på en plante flyttes til en blomst på en anden plante. Denne overførsel af pollen, foregår enten gennem vindbestøvning eller ved hjælp af dyrene (som oftest insekter). Høsten af havefrugt afhænger af insektbestøvning

6 Den vigtigste gruppe af bestøvere udgøres af bierne med ca beskrevne arter på verdensplan [65] (se note 1), men også hvepse, gedehamse og andre insekter som biller, sommerfugle og natsværmere, fluer og myg bidrager til bestøvningen. I de tropiske lande deltager mange fuglearter, flagermus og gnavere i bestøvningen af de store blomster. Selv firben (f.eks. gekkoer) kan bestøve blomster, især arter, der lever på Tasmanien, New Zealand, Balearerne og De Kanariske Øer. I troperne findes også mange flere planter, der bestøves af biller, og der er også flere billearter, der deltager i bestøvningen, end vi har på vore breddegrader. I de arktiske egne spiller især myg stor rolle. Bestøvning muliggør kønsformering af planter i vor natur og dermed sikrer at den genetiske mangfoldighed inden for de forskellige plantearter bliver opretholdt. Det har essentiel betydning for planternes overlevelsesmuligheder under skiftende forhold. Derudover har bestøvningen også en enorm økonomisk betydning, fordi den er med til at sikre verdens forsyning af fødevarer. Og selv om flere af landbrugets afgrøder, som f.eks. korn og græs til dyrefoder er vindbestøvet, så afhænger dog produktionen af de fleste grøntsager og frugt af bestøvning leveret af bier. 2. Vore Bier Bier (Apoidea) er fremragende bestøvere fordi, i modsætning til andre insekter, lever både larver og de voksne bier udelukkende af pollen og nektar. Derfor tilbringer bierne det meste af deres voksne liv med at samle næring fra blomster ind til deres yngel og til dem selv. Honningbi samler pollen i en mælkebøtteblomst 6

7 Bierne har på flere måder tilpasset sig deres sammenspil med blomsterne i sin evolutionære udvikling der foregik parallel med udviklingen af de blomstrende planter. Humlebier med lang tunge er eksempelvis tilpasset bestøvning af blomster med lange kronrør. Biernes behårede krop tiltrækker de små pollenkorn, og mange arter har desuden pollenkurve eller børster på deres ben. Flere arter af murerbier (Osmia) og bladskærebier (Megachile) er bugsamlere. Tilpasninger af denne art sætter bierne i stand til at indsamle pollen og transportere det til boet. Stor uldbi (Anthidium manicatum), han, på en lilla læbeblomst Bier spiller via deres bestøvningsarbejde en vigtig rolle både for naturen og fødevareproduktionen. Man anslår at op til en tredjedel af verdens fødevarer stammer fra afgrøder bestøvet af bier. Det skønnes herhjemme [40] at vi har 245 arter af enlige bier og 29 arter (se note 2) af humlebier og snyltehumler, hvoraf 12 arter står på den danske rødliste [23, 41]. Den sidste samlede vurdering af hele gruppen stammer imidlertid fra 1921 [36], så i virkeligheden ved vi ikke så meget om, hvilke arter blandt de enlige bier, der er potentielt sårbare eller truede. Vi ved også for lidt om deres foderpræferencer, levemåde, tilknytning til bestemte biotoper, valg af redepladser osv. Men vor manglende viden om de vildtlevende bier gør dem hverken mindre værdifulde for landbrug og naturen eller mindre truede, snarere tværtimod. 7

8 Ud fra deres levevis kan bierne inddeles i to typer, de sociale og de enlige (solitære) bier. Almindelige honningbier og humlebier er sociale, dvs. de lever i et velorganiseret samfund med en dronning, arbejdsbier (sterile hunner) og droner (hanner). Hos humlebierne opfostres dog flere dronninger mod slutningen af sæsonen, og det er kun dem, der overvintrer. Snyltehumlerne anlægger ikke selv bo og samler ikke forråd til deres afkom, men er redeparasitter hos de egentlige humlebier. Hunner af snyltehumler lægger æg inde i humlebiens bo, hvorefter humlebi-arbejdere passer snyltehumlens yngel. Der er kendt 8 arter snyltehumler og 21 arter af de egentlige humlebier i Danmark. Humlebirede i Rockwool-isolering. Snyltehumler, formentlig af arten Bombus bohemicus (lys jordsnyltehumle) Hos de almindelige, dvs. ikke parasitiske, enlige bier anlægger hver hun sin egen rede, hvor hendes eget afkom udvikles. Her er det larverne, der skal sikre artens overlevelse vinteren over, da de voksne hunner dør efter de er blevet parret og har lagt æg. Der findes dog nogle overgangsformer hos vejbierne, hvor hunnen forsyner larverne med føde, når de er kommet ud af æggene. Nogle af de enlige bier danner ret store kolonier ved at placere deres reder tæt op ad hinanden, men de lever hver for sig, og ikke som et samfund. Da disse arter kun består af individer af de to køn (hunner og hanner), og altså ingen 8

9 sterile hunner (arbejdsbier), hører de ikke til de sociale bier, men kaldes semisociale bier. De enlige bier, vi har i Danmark, repræsenterer 29 forskellige slægter. De største af dem udgør jordbier (ca. 60 arter), vejbier (ca. 30 arter), hvepsebier (ca. 35 arter), murerbier (ca. 10 arter) og bladskærerbier (ca. 10 arter) [40]. En murerbi-rede. Foto: Rolf Tulstrup Theuerkauf Mange af disse arter er kun aktive i en kort periode af året og flere af dem, modsat honningbien, samler pollen fra kun én, eller nogle få arter/slægter af blomstrende planter. Bestøvningen er her et resultat af et kompliceret sammenspil mellem planten og dens bestøver, og det gør disse specialiserede biarter særligt sårbare, fordi deres overlevelsesmuligheder afhænger af, om værtsplanten findes i tilstrækkeligt antal i nærheden af deres bo. Solitære bier flyver ikke så langt fra reden i sin søgen efter foder, derfor er de særligt udsatte over for opsplitning af deres levesteder og manglende spredningskorridorer i landskabet. For nogle arter angives en aktivitetsradius på kun omkring 30 m [11], modsat humlebiernes m og honningbiens ca. 4 km. Honningbien (Apis mellifera), som ofte fremhæves som vor vigtigste bestøver, er meget effektiv fordi den er trofast mod samme blomsterart så længe, den giver noget. Trækbierne informerer hinanden om gode foderkilder i nærheden ved hjælp af de såkaldte bi-danse, så bierne kan samarbejde omkring bisamfundets foderforsyning. Arten har en stor økonomisk betydning, fordi honningbier er aktive en stor del af året, og de er generalister hvad angår deres valg af foderplanter, som de bestøver ved deres besøg. De henter pollen og nektar i blomster fra en lang række plantefamilier. Derudover overvintrer honningbier som hele samfund og kan derfor sikre bestøvning af talrige blomster allerede tidlig om foråret. Det forholder sig anderledes med humlebierne, hvor kun dronninger overlever vinteren og først skal danne nye samfund. Så selv om vi ser humlebier meget 9

10 tidligt om foråret, er deres bidrag til bestøvning af de tidligste blomster forholdsvis begrænset. Efter at varroamiden (en biparasit fra Asien som dukkede op i 80 erne) har spredt sig til hele landet, findes der, udover midlertidige samfund dannet af sommersværme, ikke længere nogen vilde bestande af honningbier i Danmark. Så det er faktisk honningproduktion og dermed landets biavlere, der sikrer den fortsatte eksistens af den europæiske honningbi. 3. Andre bestøvende insekter En anden gruppe blandt de årevingede insekter, som deltager i bestøvningen af planter i vor natur, er hvepse (Vespoidea). Den omfatter en række underfamilier: bladhvepse, træhvepse, halmhvepse, galhvepse, snyltehvepse, guldhvepse, vejhvepse og gravehvepse samt gedehamse, som ofte kaldes de egentlige hvepse. Gedehamse er sociale insekter lige som humlebier. De bygger hvepseboer, hvor deres yngel vokser op. De fodrer dog ikke deres larver med pollen og nektar, men med kød fra forskellige andre insekter, som de slæber ind i boet. Nektar er imidlertid en vigtig energikilde for de voksne gedehamse og andre hvepse, og når de besøger blomster for at hente nektar, så deltager de også i bestøvningen, om end ikke så effektivt som bierne. De har ikke særlige præferencer med hensyn til valg af blomsterart, blot der er nektar nok at hente. Ikke desto mindre findes der i vor natur nogle få blomster, der er specielt tilpasset til gedehamse. Gøgeurten skovhullæbe (Epipactis helleborine) er tilpasset bestøvning af gedehamse. 10

11 Af blomster tilpasset bestøvning af gedehamse kan nævnes f. eks. gøgeurterne skovhullæbe, og den sjældne tætblomstret hullæbe. Den sidste forgifter ganske simpelt gedehamsene, så de tumler forvirret rundt, mens de bestøver blomsterne. Nektaren virker så euforiserende på dem, at de kommer igen og igen for at hente lidt af den, og ved samme lejlighed bestøver de gøgeurten [35]. Som nævnt, bestøver flere andre insektgrupper end bier og hvepse blomsterne i vor natur. Af disse er ordenen Lepidoptera, der omfatter dagsommerfugle og natsværmere, den bedst kendte gruppe. Sommerfuglenes livscyklus (med de 4 udviklingsfaser: æg, larve, puppe og voksenstadium) har to aktive perioder med meget forskellige næringsbehov. Som larver lever disse insekter af plantedele, som de æder i store mængder, mens de voksne sommerfugle lever af de opsugede væsker, oftest blomsternektar. Voksne sommerfugle lever af en tynd blomsternektar, som de henter med deres lange sugesnabel. Blomster, der er tilpasset bestøvning af sommerfugle, udskiller en meget tynd nektar (lav sukkeropløsning). Det passer fint med det lille næringsbehov, de voksne sommerfugle har, så de først bliver mætte efter besøg i mange blomster. Sommerfugle suger blomsternektar med sin (som regel) lange snabel. Derfor er mange blomster udformet som en tragt eller trompet, udvidet med en landingsplads, hvor sommerfuglene kan side, mens de suger nektar. Af andre tilpasninger til sommerfuglebestøvning kan her nævnes blomsternes stærke farver, saftmærker og de såkaldte snabelspor (note 3). Sommerfugle kan modsat bier se den røde farve, så en del blomster, der bestøves af sommerfugle er røde. 11

12 Sommerfugle er ligesom bierne, i tilbagegang: 43 af vore 98 dagsommerfuglearter findes nu på listen over truede arter [39]. Aftenssværmere flyver i skumringen eller om natten, derfor er blomster, der er tilpasset dem, som regel lyse og med en tung aftensduft. Blomsterne er tragtformede og har støvknapper og støvfang, der stikker langt frem. De producerer betydelige mængder nektar, som aftenssværmere drikker, mens de med svirrende vinger står stille i luften foran blomsten. Ugler og spindere er de egentlige natsværmere. De varierer meget i størrelsen. Nogle lander i blomsterne for at suge nektar, mens andre svirrer i luften foran dem. Bakkenellike, dagpragtstjerne, forglemmigej, trævlekrone, klinte og klokkeensian er typiske sommerfugleblomster. Som blomster tilpasset aften- og natsværmere kan nævnes sæbeurt og aftenspragtstjerne [35]. Dobbeltbåndet svirreflue (Episyrphus balteatus) Også mange fluer og myg, som repræsenterer en af de største insektordener Diptera, de tovingede insekter, er vigtige bestøvere da de tit besøger blomster for at skaffe sig nektar. En del fluer, som f.eks. svirrefluer (Syrphidae), kan også æde pollen. De kortsnablede svirrefluer foretrækker åbne, flade blomster med lettilgængelig nektar. Larver af mange svirreflue-arter er rovdyr og lever af bladlus. De kan ikke stikke, men de fleste arter beskytter sig ved hjælp af 12

13 mimicry, det vil sige at de ligner nogle af de brodbærende årevingede insekter, som f.eks. de gulstribede gedehamse. Der findes 280 svirreflue-arter i Danmark og 82 af dem er truet [39]. De langsnablede humlefluer (Bombyliidae), der med sin behårede tykke krop ligner humlebier, kan også suge nektaren fra blomster med dybere liggende nektarier. Deres larver er snyltere, især hos enlige bier og hvepse. Typiske flueblomster er lyse, tit grønlige og gerne med lidt ubehagelig lugt [35]. Især skærmblomster som vild kørvel, gulerod, pastinak, fennikel, koriander og dild bliver velbesøgt. Men også røn og de vellugtende hyldebuske bestøves gerne af fluerne. Der findes mellem 4000 og 5000 arter af tovingede insekter i Danmark. De tovingede er, lige som de årevingede insekter, ret dårlig undersøgt og deres levevis er meget forskelligt. Mange arters larver lever i ådsler, som de nedbryder eller fungerer som nedbrydere af dødt ved, lige som stankelben og enkelte arter af svirrefluer [49]. De tovingede udgør, på grund af deres artsrigdom og store populationer, vigtige bestøvere i mange økosystemer, men de er mindre effektive bestøvere end bierne fordi frekvensen af deres blomsterbesøg er lavere da de hverken samler pollen eller nektar til deres larver (maddiker). Fluer kan anvendes som et godt alternativ til håndbestøvning i mindre drivhuse, hvor bier fungerer dårlig. Her er især spyfluer velegnede [49]. Højt oppe i nord, under andre klimaforhold, regnes især myggene for nogle af de vigtigste bestøvere. Han af murerbien Osmia rufa 13

14 Blomstrer, der bestøves af biller, som skærmblomster, ranunkler og hyld, kan som regel også bestøves af mange andre insekter. Det at billerne, og for den sags skyld mange andre insekter, kravler rund i blomsterne, gør dem ikke automatisk til gode bestøvere. De glatte, skinnende biller er tit til skade for bestøvning fordi de både beskadiger blomster og gerne æder deres pollen [64]. Nektar kan de dog kun hente fra blomster med let tilgængelige nektarier [35]. Ved at reducere mængden af pollen og nektar gør de blomsterne mindre attraktive for de mere effektive bestøvere. Billernes bestøvning foregår kun i begrænset omfang på vore breddegrader. Blomster tilpasset biller er sjældne og meget enkelt bygget. Som eksempel kan nævnes magnoliaerne i haven. Andre insekter end bier, hvepse, sommerfugle, fluer og biler spiller stort set ingen rolle som bestøvere. Dog kendes der enkelte undtagelser, som f.eks. thrips, der er vigtig bestøver af hedelyng [35]. I det følgende vælger jeg på grund af rapportens omfang at koncentrere mig om den vigtigste bestøvergruppe: bierne. 4. Biernes levesteder De vildtlevende bier og andre bestøvende insekter er ikke knyttet til en bestemt naturtype, de optræder i alle terrestriske naturtyper inden for undersøgelsesområdet. Tørre, velafgræssede overdrev og klitter med deres rige blomsterflora er den naturtype i Danmark, der er kendt for sin varierende insektfauna. Overdrev forsyner mange bestøvende insekter med nektar og pollen og tilbyder gode redebygningsfaciliteter især for vore jordynglende bier af slægterne Andrenidae (jordbier) og Halictidae (vejbier). Det er imidlertid vigtigt, at de bestøvende insekter kan finde drikkevand i nærheden, især i de varme og tørre perioder. Der er mange skove i undersøgelsesområde, hvor især naturskove og de mange stævningsskove, skal fremhæves som gode insekt-habitater. Begge typer er levesteder for mange forskellige grupper af insekter, og de tilbyder også mange naturlige redepladser for hulrum-ynglende bier af familien Megachilidae, fordi de indeholder flere gamle træer og større mængder dødt ved, end skove med konventionelt drift. Skovbryn og lysninger byder på gode redepladser for jordbier og vejbier. Naturnære skove, og især de lysåbne stævningsskove, kendetegnes også af varierende bundbevoksning, hvor den blomstrende flora (biernes foderkilde) er godt repræsenteret. Både strandenge, moser og de ferske enge byder, forudsat at de er i god naturtilstand, på en varieret blomsterflora, der forsyner mange insekter med nektar og pollen. Det høje grundvandniveau gør på den anden side disse naturtyper mindre egnet til redepladser for de jordynglende arter, der kun vil optræde i disse fugtige arealer, hvis der i umiddelbar nærhed findes højere- 14

15 liggende, tørre arealer, hvor de kan finde egnede pladser til redebygning og overvintring. For arter ynglende i hulrum i træer og dødt ved er det nødvendigt med hegn eller krat i nærheden, hvor de kan finde egnede redepladser. Det er velkendt at sommerfuglene har forskelligt foderbehov i løbet af deres livscyklus, og at de voksne insekter derfor ofte optræder i andre plantesamfund end deres larver, men også mange biarter har brug for to eller flere forskellige sammenhængende biotoper inden for en begrænset afstand for at kunne dække deres foderbehov og for at finde materiale til redebygning samt egnede yngleog overvintringspladser [68]. Nogle arter har desuden brug for særlige parringssteder, som hannerne afmærker med feromoner for at tiltrække hunnerne. Stenhumle (Bombus lapidarius) parrer sig f.eks. i trætoppe [24] mens andre arter af humlebier holder sig til krat og skovbryn. Agerhumle-arbejder på musevikke Vi ved i dag for lidt om hvilke biarter, der er knyttet til de forskellige naturtyper, men vi ved, at det frem for alt er skiftende og tæt på hinanden liggende småbiotoper, der har en stor betydning for de vildtlevende bier. Biernes individ- og artsrigdom i kulturlandskabet afhænger af, at der findes en mosaik af gamle markskel, diger og brede hegn, kratbevoksninger og lysåbne skove, jord- og grusveje samt skråninger med sparsom vegetation og pletter af bar jord. Der skal også i direkte tilknytning til disse redepladser findes den 15

16 nødvendige mængde af blomstrende planter, der kan forsyne bierne tilstrækkeligt med nektar og pollen i hele deres yngleperiode. Mange biarter bruger et bredt udvalg af blomstrende planter som deres foderkilde. De er som regel ikke knyttet til bestemte nektarkilder, og selv bier, der specialiserer sig i en eller få plantefamilier henter gerne selv nektar fra de planter, som de ikke samler pollen fra [68]. Men selv et par dages pause i nektarforsyningen kan være katastrofal for eksempelvis et humlebisamfund, da reserver opsamlede i boet er ret begrænsede [17]. Jordhumle (Bombus sp.) på Ribes Den bi, der er bedst kendt for sit alsidige fodervalg er honningbien (Apis mellifera), men også de fleste humlebier og nogle arter af jordbier, uldbier, murerbier og bladskærerbier regnes til generalister (polylectic sp.). Et godt eksempel er Osmia rufa, der samler pollen fra blomster tilhørende 19 forskellige plantefamilier. Osmia rufa, ligesom andre solitære bier, har en lille aktivitetsradius og udveksler ikke information om placeringen og værdien af foderkilder med andre hunner. Artens effektivitet i nærheden af koloniens redepladser skyldes, at alle hunner hver for sig gennemsøger hele nærområdet for blomstrende foderplanter. Som allerede nævnt i kapitel 2, er de fleste solitære bier specialister i deres fodervalg, og det er især disse specialist-arter (mono- og oligolectic sp.), der er 16

17 følsomme over for nutidens hurtige skift eller varige ændringer i de omgivende plantesamfund. De forskellige biarter foretrækker forskellige steder og materiale til redebygning. Tre ud af fire redebyggende bier på vore breddegrader yngler i jord og graver deres tunneller og kamre under jordoverfladen. De fleste af dem foretrækker finkornet og sandet jord med et lavt humusindhold og vælger gerne lysåbne steder, som er eksponeret for sol det meste af dagen. Lokaliteter med sparsom vegetation eller pletter med bar jord, hvor risikoen for, at yngelcellerne gennembrydes af planterødder er mindre, foretrækkes til redebygning [17]. Hun af jordbien Andrena fulva på haveribs Jordbier (Andrenidae) bygger deres reder på tørre og sandede, gerne sydvendte skråninger, hvor de tit optræder i store kolonier. Også vejbierne (Halictidae) placerer deres reder i tætte kolonier i jorden, gerne ved skovveje. Redeområdet skal være tørt og veldrænet for at undgå at skimmelsvampe angriber yngel eller foderforsyningerne i cellerne. De fleste jordynglende arter imprægnerer jorden med et voksagtigt sekret eller en hinde, der beskytter celleindholdet og forstærker konstruktionen [68]. Omkring en fjerdel af vore enlige bier yngler i plantestængler og grene med blødt marv eller i hulrum gnavet af andre insekter. De fleste af disse enlige bier hører til familien Megachilidae. Murerbier (Osmia-arter) anlægger deres reder som en række småkamre i hulede grene eller brombærstængler. De anbringer 17

18 også gerne deres rede i lermure eller gammelt træværk. Små skærerbier som Chelostoma florisomne yngler i tagrør ved søer og vandløb; tit kan også mødes hele kolonier af arten i husenes stråtage [17]. Nogle af vore hulrum-ynglende arter, eksempelvis uldbien Anthidium manicatum samt mange murer- og bladskærerbier er opportunister og bruger alle tilgængelige hulrum og sprækker for at bygge deres reder. Andre arter er ekstrem specialiserede i deres valg af redeplads. Eksempelvis yngler Osmia aurulenta udelukkende i forladte sneglehuse. Murerbier bruger som regel ler eller fugtigt mudder til at bygge mellemrum mellem cellerne, mens bladskærerbier (Megachile) klipper runde stykker af f.eks. rosenbuskblade og bruger dem til at fore rederne med. Nogle Osmia-arter tygger plantemateriale sammen til en dejagtig masse, som de forer og forsegler cellerne med. Anthidium manicatum forer deres yngelkamre med planteuld samlet fra blade af kongelys (Verbascum) og andre behårede planter [68]. 5. Tilbagegang i antallet af bier Gennem de sidste par årtier rapporteres der om faldende bibestande overalt i Europa (og i resten af verden) og om så stor en nedgang i artsrigdommen af bier og andre bestøvende insekter, at også plantediversiteten i naturen er truet. Størstedelen af alle truede insektbestøvere er arter tilknyttet kulturlandskabet, hvor forarmelsen af næringsgrundlaget og mangel på egnede redepladser er størst [43]. Humlebier er for nylig blevet rødlistevurderet for første gang og tre arter (Steppehumle, Frugthumle og Klokkesnyltehumle) anses for forsvundne, 2 arter (Kløverhumle og Felthumle) for kritisk truet og 1 art (Havesnyltehumle) for truet i moderat grad. Som ikke truede vurderes kun 17 ud af de 29 arter [23, 41]. Enlige bier er ikke rødlistevurderet og vi savner et samlet overblik over deres situation. Der er mange trusler for biernes overlevelsesmuligheder, hvoraf den største er mangel på egnede fødeemner i naturen som følge af strukturudvikling af landbruget (marksammenlægninger) og ændret landbrugsdrift med intensive driftsformer. Der skal især peges specifik på fragmentering af insekternes levesteder, opdyrkning / oppløjning, tilgroning af enge og andre lysåbne, kulturbetingede naturtyper, rydning af gamle krat på overdrev og kystskrænter samt brugen af pesticider og herbicider i landbruget [43]. Efter det midlertidige ophør af udtagningspligten indført af EU i 2007, kom der i 2008 et forslag om en permanent fjernelse af brakkravet. På denne baggrund blev op mod ha brak i Danmark oppløjet og taget i omdrift igen. Mange af de udtagne arealer har i virkeligheden været 3 områder [63], andre har efterhånden udviklet sig til værdifuld natur. Opdyrkningen af disse naturmæssigt værdifulde brakarealer, der tit indeholder sjældne arter og rig blomsterflora, følges op med tab af mange værdifulde insekthabitater. Ofte skyldes oppløjningen kun en bekymring for, at disse arealer vil blive pålagt diverse restriktioner eller at de bliver udpeget som hørende under Naturbeskyttelseslovens 3 så dyrkningsretten mistes [14]. 18

19 Overdreven eller forkert brug af pesticider i landbruget er en af de alvorligste årsager til nedgangen i mængden og mangfoldigheden af bestøvere. Det er også et stort og voksende problem i mange andre sammenhænge, fordi pesticiderne har mange alvorlige og utilsigtede effekter på vor natur, miljø og sundhed [70]. Pesticider er især kritiske for overlevelses chancer for de biarter, der som de fleste enlige bier, kun udvikler en generation om året. Håndbestøvning af pæretræer som foregår i stor skala i den sydlige Sechuan i Kina minder os om hvor værdifuldt biernes bestøvningstjeneste er for produktion af fødevarer. Ukontrolleret brug af pesticider i starten af 80 ere har udryddet bierne og andre bestøvende insekter i store dele af den kinesiske provins [56]. Siden den naturlige bestøvning er ophørt i område for snart 30 år siden, har man håndbestøvet træerne i frugtplantagerne. Ifølge Chivan (note 4) skal der ansættes personer til at bestøve 100 æbletræer, en opgave som ellers kunne løses ved opstilling af 2 bistader med honningbier. Håndbestøvning i Kina, vist i den prisbelønnede dokumentarfilm The Silence of the Bees fra Nature (se note 5) er en skræmmende eksempel på hvor galt vil det gå, hvis man bruger pesticider uden omtanke. Vor nationale plan for bæredygtig udvikling [69], som er resultatet af Wilhjelmudvalgets arbejde, følges op af Wilhjelmkonferencerne. Den seneste, Wilhjelm +8, afholdt den 30. oktober 2009 på Københavns Universitet, havde landbrugets brug af pesticider som tema. Den nyeste forskning på området blev omtalt ved konferencen. Bl.a. blev resultater af undersøgelserne af sprøjtefri bufferzoner af forskellig bredde og deres indflydelse på dyrelivet præsenteret. Denne forskning vil nu danne grundlaget for fødevareministeriets arbejde med at indføre støtteordninger til bufferzoner på seks meter ved læhegn langs markerne, som forventes indført sidst på foråret [52]. Også unødig og overdreven brug af herbicider, samt overdreven vedligeholdelse af vejrabatter, jernbanestrækninger og skråninger ved motorveje er med til at true foderkilder for vore bestøvere. 6. Danmarks internationale forpligtelser og beskyttelse af vore bestøvere Bestøvende insekter og især bier, spiller en hovedrolle for bevaring af plantediversiteten og for opretholdelsen af flere af vore naturtyper. De spiller også en vigtig rolle i vor fødevareproduktion. Habitatsdirektivet, et EF-direktiv fra 1992, om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, forpligter EU s medlemslande til at bevare naturtyper og arter, som er af betydning for EU. Men overraskende nok er ingen arter fra den vigtigste gruppe af bestøvere, bier, omfattet af direktivet [53] på trods af biernes store betydning for landbruget og planterigdom i vor natur, og trods tilbagegangen i antallet af arter inden for denne insektgruppe. Årsagen skal højst sandsynlig findes i, at bier er en meget stor og forholdsvis dårligt 19

20 undersøgt insektfamilie, hvor man skønner, afhængigt af kilden, at der i Europa på nuværende tidspunkt findes mellem og biarter [17]. Rio-konventionen og verdenssamfundets voksende engagement i bæredygtig udvikling har dog banet vejen for et Internationalt Initiativ for Bestøvere (The International Pollinators Initiative), São Paulo Erklæringen fra 1998 [65], der indeholder en lang liste af anbefalinger for bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af bestøvere i landbruget og tilknyttede økosystemer. Disse anbefalinger omfatter bl.a. monitering af udviklingstrenden for de bestøvende arter, klarlægning af årsager for tilbagegangen, dens indvirkning på bestøvning, identifikation af de bedste jordbrugsmetoder til bevaring af bestøvende arter, samt vurdering af den økonomiske værdi af bestøvningen og de økonomiske omkostninger forbundet med reduceret bestøvning af afgrøder. Initiativet erkender vor manglende viden om bestøvende insekter og fastslår et presserende behov for bl.a. udvikling af identifikationsnøgler og uddannelse af systematikere, oprettelse af rødlister for truede arter, samt udvikling af håndbøger i beskyttelse af bestøvere og genopretning af deres bestande i forskellige økosystemer. São Paulo Erklæringen blev i 2002, 10 år efter FN-topmødet i Rio, medtaget i Konventionen om Biologisk Mangfoldighed (Convention on Biological Diversity). Den internationale handlingsplan for bestøvere findes som bilag II til beslutning VI/5 fra konventionens COP 6 afholdt i Hag [20]. São Paulo Initiativet, og dets senere medtagelse i Konventionen, har affødt flere regionale og lokale initiativer over hele verden, bl.a. det Europæiske Initiativ for Bestøvere (European Pollinator Initiative), med ALARM-projektet (Assessing LArge-scale Risks to biodiversity with tested Methods), der er i gang med at vurdere tabet af bestøvere i Europa. For honningbiens vedkommende er det COLOSS-netværket (note 6), hvor bl.a. Danmarks Biavlerforening er tilknyttet, som arbejder på at finde årsagen til de store tab, der rapporteres om fra hele verden. Netværket er et samarbejde mellem forskere og biavlseksperter fra 36-lande. Også Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet, deltager i det Europæiske Initiativ (EPI) og er siden august 2009 tilknyttet det 5-årige fælleseuropæiske projekt STEP (Status and Trends of European Pollinators). STEP har til formål at få kortlagt omfanget af presset fra forskellige kilder på bestøvere, både lokalt og i stor skala, samt styre afdækningen af en række spørgsmål om honningbier, humlebier, svirrefluer og sommerfugle. Forskerne tilknyttet projektet skal også udarbejde den manglende europæiske rødliste for bier, samt et oplæg til en rødliste for svirrefluer [62]. Beskyttelse og genoprettelse af levesteder og natursystemer og stop for tabet af biodiversitet inden udgangen af 2010 var en af de overordnede målsætninger i EU-Strategien for bæredygtig udvikling [37], som gav grundlag til den nationale handlingsplan udarbejdet i 2001 af Wilhjelmudvalget [69]. I rapporten påpeges det, at beskyttelsen af natur og biologisk mangfoldighed ikke alene er et spørgsmål om at beskytte plante- og dyrearter, men også et spørgsmål om at sikre velfungerende økosystemer [69]. Her spiller de 20

21 bestøvende insekter, og specielt de forskellige biarter, en afgørende rolle. De er simpelt hen nøglen til opretholdelsen af naturens mangfoldighed. Den nye, langsigtede EU-strategi frem til 2050 fokuser på bevaring og genoprettelse af naturens økosystemtjenester som for eksempel insektbestøvning [27]. 7. Forslag til et tre-trins program for beskyttelse af bier og andre bestøvende insekter og forbedring af deres livsvilkår Status Bevaring: der skal forhindres fortsat tilbagegang Forbedring af vilkårene for at opnå større artsrigdom og udbredelse A. Status over de bestøvende insekter og vurdering af deres situation: I Nationalparksekretariatets redegørelse fra oktober 2009: Natur i det sydfynske øhavsområde [7], påpeges den store mangel på opdateret viden om insekter. Bierne, som er den vigtigste gruppe af vore bestøvere, og som dermed spiller en afgørende rolle for bevaring af naturens mangfoldighed, er dog ikke nævnt i redegørelsen. Både de bestøvende insekter som gruppe, og bierne i særdeleshed, savner selv på landsplan en samlet vurdering. Dog blev humlebierne for nylig rødlistevurderet for første gang, som omtalt i kapitel 5, og mange af arterne har vist sig at være truede. Generelt set er vores viden om de vildtlevende bestøvere, deriblandt de enlige bier, ikke ret stor og de eksisterende data ligger meget spredt. Vi ved for lidt om de forskellige arters præferencer med hensyn til valg af naturtyper, hvilket medfører usikkerhed i bedømmelsen af, hvor mange og hvilke arter, der typisk er tilknyttet eksempelvis enghabitatet, og hvor mange der typisk lever på overdrev. Det at vores viden om de enlige bier er utilstrækkelig, gør dem hverken mindre truede eller mindre værdifulde for vor natur. Derfor er det nødvendigt at råde båd på denne mangelfulde viden. Nedenfor præsenterer jeg et forslag til et 21

22 bredt beskyttelsesprogram, samt nogle ideer til konkrete projekter, som vil kunne realiseres i den kommende nationalpark. For at få et samlet overblik over situationen og især af omfanget af den fornødne indsats, vil det blive nødvendigt at udarbejde en særskilt analyse for nationalparkens undersøgelsesområde. Analysen skulle gerne indeholde: 1. Status over forekommende bier og andre bestøvende insekter (svirrefluer, sommerfugle mv.): artsrigdom og bestande af arter i de forskellige grupper, med fordeling på de relevante naturtyper. Her vil jeg foreslå at styregruppen / nationalparkbestyrelsen indleder et samarbejde med faglig ekspertise inden for de pågældende bestøvende insektgrupper. 2. Kortlægning af biernes levesteder: fordeling af de forskellige arter på naturtyper, de forskellige gruppers præferencer med hensyn til småbiotoper, mv. Mange enlige bier har en meget lille flyveradius og lever tit i små spredte habitater. Derfor yder 3 i naturbeskyttelsesloven ikke en tilstrækkelig beskyttelse over for disse insekter. 3. Vurdering af, hvor sårbare / truede de forskellige insektgrupper er. Også denne vurdering for undersøgelsesområdets vedkommende kunne iværksættes i samarbejde med relevante fagpersoner. I løbet af de seneste år har biavlere verden over, inklusive i Danmark (og på Sydfyn!), oplevet massive tab af bifamilier. Årsagerne hertil skal findes i bisygdomme, her især virussygdomme i kølevandet på varroamidens hærgen, forarmelsen af næringsgrundlaget i naturen og landbrugsarealer, indsnævring af den genetiske variation af arten som følge af avlen, samt pesticidetryk og forurening af miljø. Også biavlens drifteknik synes at have en betydning for honningbiens tilbagegang. Mangel på egnede fødeemner i naturen, pesticider og forurening angives også tit blandt de vigtigste grunde til fald af antallet af vore vildtlevende bestøvere, ved siden af opsplitning af biernes habitater i kulturlandskabet og mangel på redepladser som følge af oppløjning og tilgroning. Derfor vil jeg foreslå et samarbejde med Danmarks Biavlerforening, der via sin deltagelse i COLOSS-netværket (note 6), er god inde i problematikken omkring årsagerne til nedgangen i antallet af bier. 22

23 B. Beskyttelse af de eksisterende arter for at forhindre deres fortsatte tilbagegang Danmark har ligesom resten af EU forpligtet sig til at stoppe nedgangen i biodiversiteten inden udgangen af 2010, men selv det at skrue nedgangs tempoet ned er ikke lykkedes for hverken Danmark eller resten af verden og tabet af plante- og dyrearter sker stadig med alarmerende hast. Region Syddanmark, som undersøgelsesområde ligger i, er valgt til en af de fem europæiske modelregioner, der skal fremme naturens mangfoldighed. Regionen underskrev i januar 2008 Countdown 2010-erklæringen og har dermed forpligtet sig til at understøtte målet om bevaring af biologisk mangfoldighed. De fleste kommuner i undersøgelsesområdet (Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Ærø og Assens Kommuner) har ligeledes underskrevet erklæringen. Nu foreslås der en ny, langsigtet strategi frem til 2050, med fokus på at naturens gratis økosystemtjenester bevares, værdsættes og genoprettes. Insektbestøvning er en er disse målsatte tjenester, som i videst muligt omfang skal bevares, værdsættes og genoprettes [27] og de bestøvende insekter, som yder bestøvningsservicen, er en af de vigtigste faktorer til at opretholde biodiversiteten i vor natur. Derfor foreslår jeg at: 4. Udpege de bestøvende insekter, og især de vildtlevende bier, som et særligt indsatsområde for den kommende nationalpark i Det Sydfynske Øhav. 5. Sikre insekternes levesteder og dækning af deres behov for foder og redepladser: f.eks. beskyttelseszoner langs hegn (fodposer), beskyttelse af markskel, forhindring af yderligere opsplitning af levesteder via stop for sammenlægninger af landbrugsarealer. Her er behov for flere politiske tiltag, idet 3-beskyttelsen (note 7) er utilstrækkelig for at beskytte f.eks. de enlige biers levesteder. 6. Søge at genoprette i størst muligt omfang inden for undersøgelsesområde for nationalparken de skader der er blevet forvoldt gennem oppløjning af brakarealer efter ophør af udtagningspligten via Grøn vækst -midler (se kapitel 5). 7. Iværksætte en ændring af loven samt ændre den gældende praksis omkring brugen af pesticider i Danmark, ellers vil vort mål for naturbeskyttelse være svært at nå. Kan en etablering af bufferzoner [38, 58] begrænse pesticidernes skadevirkninger til de sprøjtede marker? 8. Arbejde på at omstøde afgørelsen om at de vildtagre, der ligger i forbindelse med dyrkede marker nu tillades betragtet som værende 23

24 dyrket afgrøde. Disse vildagre må derfor nu gerne både sprøjtes og gødes. Denne beslutning, som kun kom i stand på baggrund af pres fra Dansk Landbrug, er dybt beklageligt og i strid med vore internationale forpligtelser til at beskytte de bestøvende insekter. Vildtagre skal betragtes som et udyrket areal hvor der ikke må sprøjtes, som det står i Vejledningen om enkeltbetaling fra april 2009 [30]. 9. Foretage en nyvurdering af anbefalingerne for bivenlige planter i vildtstriber og vildtagre. Skal der fremhæves andre planter end dem der foreslås i vejledningerne på nuværende tidspunkt? - Størsteparten af disse planter er såkaldte bi-egnede landbrugsafgrøder såsom boghvede, oliehør, gul sennep, raps, solsikke, hestebønne og majs. Undersøgelser [1] viser, at flere af dem desværre har en begrænset næringsværdi for bierne. Skal brugen af de hjemmehørende arter fremmes, for bedre at tilgodese de bestøvende insekters næringsbehov? Kan vi sikre bedre fødegrundlag for bierne fra tidligt forår til sent efterår? Nye anbefalinger kunne omfatte bivenlige planter som repræsenter blomstring gennem hele sæsonen. Skal der bruges flerartige frøblandinger i sted for at så bivenlige planter i renbestande? Udover at skaffe foder til vildtlevende bestøvere over en forlænget blomstringsperiode, vil man dermed undgå at vildstriber har den meget negative effekt at virke som insektfælder [64]. Honningurt (Phacelia tanacetifolia) er en god nektar- og pollenkilde. Planten bruges typisk sået i renbestand i vildtstriber, da den ikke anvendes i landbrugsproduktion. 24

25 Den kortvarige, overdådige blomstring i striber, som tilsås med en enkelt blomsterart vil tiltrække mange vildtlevende bier og fremme deres redebygning tæt på vildtstriben. Efter afblomstringen træder fælde-effekten i kraft og disse populationer af bier, især dem med kort flyveradius, vil dø af fødemangel. Ændring af regler og praksis på dette område har selvfølgelig en lang tidshorisont. Men nationalparken i Det Sydfynske Øhav kunne tage initiativ til nye politiske løsninger på området, der udover hensyn til jagtvildtet sikrer bedre livsvilkår for honningbier og vore vildtlevende bestøvere. Arealerne ved SCION DTU Forskerpark i Hørsholm tilsået med en bivenlig blomsterblanding, fotograferet i juli Foreslå at der udarbejdes en ny vejledning vedr. bivenlige planter, rettet mod lodsejerne samt alle dem der er interesseret i at plante og så bivenlige arter ved f.eks. nye anlægsarbejder, i haverne, på skolernes grønne arealer, industriområder og lignende. De 5 landsdækkende biavlerforeninger vil, ifølge deres høringssvar [21] til udkastet til Bekendtgørelse om tilskud til landskabs- og biotop forbedrende beplantning, gerne deltage med forslag til sådan en praktisk vejledning. 25

26 11. Udarbejde plejemanualer med fokus på vore bestøvende insekter for hver af de relevante naturtyper i nationalparkens undersøgelsesområde, samt vejledninger til lodsejerne o. lign. 12. Sørge for undervisning af landbrugs- og vildtkonsulenter samt undervisning af naturvejledere vedr. beskyttelse af bestøvende insekter. 13. Som et led i beskyttelsesarbejde for de oprindelige arter kunne her også startes et samarbejde med Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (note 8) omkring avlsarbejde med vor hjemmehørende brune bi (Apis melifera melifera) i undersøgelsesområde. C. Forbedring af livsvilkår for vore bestøvere Der er mange muligheder for at forbedre vilkårene for vore bestøvere og dermed mangfoldigheden af blomstrende plantearter i undersøgelses område for nationalparken i det Sydfynske Øhav. I det følgende foreslår jeg nogle konkrete tiltag for genopretning af naturen med henblik for at forbedre livsvilkår for bier og andre bestøvende insekter, samt kommer med forslag til formidling så vore bestøvende insekter værdsættes i fremtiden i højere grad. a.) Direkte indsats via aktiv naturpleje: 14. Isåning af blomstrende planter, der er udvalgt ved at de passer til naturtypen. Dette kunne med fordel gøres i f. eks. dele af de tidligere tilgroede overdrev, hvor det ikke vil skade overdrevets oprindelige blomsterflora. Tilgroede overdrev vil, i henhold til Dansk Landbrugsrådgivnings vejledning [13], plejes med høslet i den første fase af genopretningen. Isåningen af de oprindelige blomsterarter i dele af arealet her, vil fremme en hurtigere artsspredning til hele overdrevet, og dermed rede eksisterende bestande af de mest truede bestøvere. 15. Indskrænkning af afgræsning på overdrevene før blomsterne har nået at kaste frø, eller afgrænsning af skiftende småarealer til frøsætning via midlertidig indhegning. 16. Indsamling af vilde blomsterfrø til opformering af de hjemmehørende arter. (Se eventuelt eksempler på canadiske genopretningsprojekter på 17. Opstilling af redekasser til vildtlevende bier, konstruktion af redevægge og andre bihoteller. Anvendelse af ler og andet insektvenligt materiale til opførelsen af vægge til f.eks. redskabsrum, læskure eller shelters til overnatning i det fri i den kommende nationalpark. 26

27 Mangel på naturlige redepladser i naturen og landbrugslandet kan i nogen grad afhjælpes ved opstilling af bihoteller og redevægge til vildtlevende bier. Foto: Oberpfaelzer Bienenlehrpfad Af hensyn til bestøvende insekter findes der mange lerhuse og andre lerkonstruktioner i Wigry National Park i Polen. Foto: Maciej Kamiński 27

28 18. Opstilling af drikkekar til insekter kan være aktuelt i tørkeperioder (forår - sommer) især i de mest tørre områder (overdrev). Formidling rettet mod børn og unge vil på sigt skabe en større forståelse for biernes vigtige rolle i vore økosystemer. Indsatsens værdi for fremtiden kan ikke overvurderes. b.) Indirekte indsats via undervisning og formidling: 19. Undervisning af naturvejledere 20. Udarbejdelse af brochurer om de vildtlevende bestøvere i naturparken; man skal kende dem, for at kunne værne om dem. 21. Udarbejdelse af havebrochurer med vejledninger i hvordan vi kan forbedre vilkårene for de vildtlevende bestøvere i vore haver, hvordan vi kan hjælpe f. eks. bierne ved at opstille menneskeskabte redepladser. 28

29 c.) Indirekte indsats via støtte til lokale projekter og initiativer: Støtte til lokale projekter og initiativer, der gavner de vildtlevende bier og honningbier, f. eks. ved at sikre småbiotoper med de enlige biers og humlebiernes redepladser, eller ved at tilså nye arealer med insektvenlige planter, der blomster over hele sæsonen. Her vil jeg især nævne: 22. Projekter omkring indsamling, udbredelse og certificering af de lokalt forekommende planter. (Se evt. det tyske eksempel på 23. Projekter der fremmer rekruttering af nye, unge hobbybiavlere og bæredygtige metoder i biavlen i samarbejde med Danmarks Biavlerforening. De lokale biavlerforeninger sikrer honningbiens fremtid og fortsatte bibestøvning af landbrugsafgrøder også gennem undervisning af den kommende generation af biavlere på begynderkurser i hobbybiavl. 29

30 24. Projekt Blomstrende landskab (se bilag), der har til formål at involvere det lokale samfund i beskyttelsesarbejde og skabe bedre livsvilkår for vore bestøvende insekter ved bl.a. at støtte insektvenlige skolehavehaver. 25. Lokale formidlingsprojekter vedr. vor bestøvningsfauna, især projekter rettet mod børn og unge. 8. Opsumering Naturbeskyttelsen og beskyttelsen af den biologiske mangfoldighed har til formål at sikre velfungerende økosystemer [69]. Her spiller de bestøvende insekter, og specielt de forskellige biarter, en afgørende rolle. De er simpelt hen nøglen til opretholdelsen af diversiteten, og derfor bør de udpeges som et særligt indsatsområde for naturbeskyttelsen, især inden for vore nationalparker. Dette er selvfølgeligt kun det allerførste skridt på vejen, idet de bestøvende insekter allerede er meget trængt, og der er behov for et bredt beskyttelsesprogram med særlig fokus på bevaring og forbedring af deres levesteder. Forslag til et sådant program for beskyttelse af bier og andre bestøvende insekter samt forbedring af deres livsvilkår, præsenteres i kapitel 7. Den nye langsigtede EU-strategi frem til året 2050 sætter fokus på naturens økosystemtjenester som eksempelvis insektbestøvning [27] og skaber dermed muligheder for at igangsætte og gennemføre store regionale beskyttelsesprogrammer til fordel for vore bestøvende insekter. Programmet vil naturligvis kunne implementeres såvel i undersøgelsesområdet som i andre områder eller på landsplan. Et af hovedformålene med de danske nationalparker er at bevare og styrke naturens kvalitet og mangfoldighed og derfor foreslår jeg at iværksætte det vigtige beskyttelsesarbejde i vor kommende nationalpark i Det Sydfynske Øhav. De fleste kommuner i området har underskrevet Countdown erklæringen og dermed forpligtet sig både til at reducere tabet af biodiversitet i det sydfynske område og til at tilskynde beslutningstagere til at handle. Den forbedring af livsvilkår for vore bestøvere, som vi opnår ved at sikre deres levesteder og foderkilder, vil også gavne mange andre insekter, fugle og andre dyr i vor natur og forbedre bestøvningen af landbrugets afgrøder i området. 30

31 Noter: 1. Michener [42] skriver beskrevne biarter, men formoder at det reelle antal arter ligger på , måske endog op til arter, idet tre af arterne (Steppehumle, Frugthumle og Klokkesnyltehumle) er anført på Den Danske Rødliste [23, 41] som forsvundet (RE). Ifølge Per Kryger [66], seniorforsker ved Aarhus Universitet, er der allerede seks arter af humlebier, som er helt væk fra den danske natur. 3. En del blomster har tilpasset sig sommerfuglebestøvning ved at anlægge såkaldte snabelspor. Disse spor, der fører sommerfuglens sugesnabel ind til blomstens nektar, kan være udformet som et tragtagtig rør, der snævrer ind, eller som render omgivet af stive hår [35]. 4. Chivan E (2002). Citeres efter: Fourli, Mariella (2007): The road to 2010 and beyond. Pan-European Situation Analysis for the European Programme. IUCN Regional Office for Europe. 5. Et uddrag af dokumentarfilmen The Silence of the Bees [57] kan ses på den det franske Dailymotions hjemmeside: (med fransk tale). 6. COLOSS (Prevention of Honeybee Colony Losses), et international netværk med fokus på de store tab af bifamilier verden over. Danmarks Biavlerforening deltager i samarbejde gennem opsamling af data fra 9 observationsbigårde. 7. Naturbeskyttelseslovens 3 omfatter: søer og vandhuller, hvis de er på mindst 100 m² samt moser, enge, heder, overdrev, strandenge og strand-sumpe, hvis de hver for sig eller i sammenhæng har et areal på mindst m². Moser under m² er også beskyttede, hvis de ligger ved beskyttede vandløb eller søer. 8. Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr: Faggruppe for Bisygdomme, Biavl og Bestøvning. 31

32 Litteratur: 1. Alaux, Cédric; Ducloz, François; Crauser, Didier; Le Conte, Yves. (2009): Diet effects on honeybee immunocompetence. Biology Letters. Royal Society Publishing. 2. Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (2008): Biforskning. Bier i Danmark. Arter. [http://www.agrsci.dk/bi/index.htm] 3. Banaszak, Józef; Romasenko, Ludmila (2001): Megachilid Bees of Europe. Second edition. 4. Biesmeijer J. C., Roberts S. P. M., Reemer M., Ohlemüller R., Edwards M., Peeters T., Scahffers A. P., Potts S. G., Kleukers R., Thomas C. D., Settele J., Kunin W. E. (2006). Parallel Declines in Pollinators and Insect-Pollinated Plants in Britain and the Netherlands. Science Vol. 313, 2 July Biesmeijer, Koos (J. C.) (2009): Pollinator declines in Europe: overview of patterns and causes. Apimondia, 41st congress, Proceedings. [http://www.apimondia.org/2009/proceedings.htm] 6. Black, Richard (2010): Bee decline linked to falling biodiversity. BBC News, 20 January [http://news.bbc.co.uk/2/hi/science/nature/ stm] 7. Blanner, Peter / Naturplan (2009): Natur I det sydfynske øhavsområde naturfaglig redegørelse. Nationalparksekretariatet, oktober Bruun, Hans Henrik; Ejrnæs, Rasmus (1998): Overdrev en beskyttet naturtype. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. 9. Bruus M., Andersen H. V., Løfstrøm P., Kjær Ch., Glasius M., Jensen B., Strandberg M., Bak J., Hansen K. Mantzius, Bossi R. (2008): Omfang og effekt af herbicidafdrift til læhegn. Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen Nr. 120, [http://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2008/ /pdf/ pdf] 10. Buchwald, Erik; Søgaard, Steen /BIO4 (2000): Danske naturtyper - i det europæiske Natura 2000 netværk. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. 11. Buttenschøn, Rita Merete; Nielsen, Lisbeth (2004): Jordbrugeren som landskabsforvalter. Slutrapport fra Forskningsprogrammet Arealanvendelse Jordbrugeren som landskabsforvalter. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Direktoratet for Fødevare Erhverv og Miljøministeriet 12. Buttenschøn, R. M. (2007): Græsning og høslæt i naturplejen. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen og Center for Skov, Landskab og Planlægning, Københavns Universitet, Hørsholm,

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Konkurrence mellem vilde bier og honningbier: Hvad ved vi egentlig?

Konkurrence mellem vilde bier og honningbier: Hvad ved vi egentlig? Konkurrence mellem vilde bier og honningbier: Hvad ved vi egentlig? Af Yoko L. Dupont 1, Beate Strandberg 1, Marianne Bruus 1, Henning Bang Madsen 2 1 Institut for Bioscience, Aarhus Universitet; 2 Biologisk

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

100 hoteller i Randers

100 hoteller i Randers nye 100 hoteller i Randers Byg et insek thote l - baggr und/tips/tricks Hvad er et insekthotel? Vores velplejede haver og parker ser måske nok flotte ud for os mennesker, men for insekterne giver det boligmangel.

Læs mere

Gode råd om vildtvenlig høst

Gode råd om vildtvenlig høst Gode råd om vildtvenlig høst Til gavn for både landmænd og dyr Maj 2013 Pas på naturens vilde dyr ved høst Harer, råvildt, agerhøns og andre vilde dyr lever livet farligt, når der skal høstes eller tages

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen,

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Behov for naturpleje Pleje naturarealer 7000 6000

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Erfaringer fra 2 EU-LIFE projekter: LIFE Klokkefrø: http://www.life-bombina.de/

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 www.naturstyrelsen.dk www.lf.dk Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturpleje i Natura 2000 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade

Læs mere

Natur og miljø i højsædet

Natur og miljø i højsædet Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur)

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Kontorchef Mette Marcker Christiansen og kontorchef Søren Hald, Naturstyrelsen I november 2010 indgik KL og Miljøministeriet en aftale om opdatering

Læs mere

BESTØVNING OG BIODIVERSITET

BESTØVNING OG BIODIVERSITET BESTØVNING OG BIODIVERSITET Faglig rapport fra DMU nr. 831 2011 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] BESTØVNING OG BIODIVERSITET Faglig rapport fra DMU nr. 831 2011 Beate Strandberg

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

HJÆLP HUMLEBIERNE I HAVEN

HJÆLP HUMLEBIERNE I HAVEN HJÆLP HUMLEBIERNE I HAVEN INDLEDNING Humlebierne er nogle af de mest karakteristiske insekter i Danmark, og deres hyggelige brummen er ensbetydende med sol og sommer. Humlebiers størrelse og klare farver

Læs mere

Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning

Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning Indledning Overdrev er en af de mest artsrige naturtyper i Danmark. Man kan indenfor én kvadratmeter finde helt op til 50 forskellige plantearter, og en stor del af de danske insekter er knyttet til denne

Læs mere

Vidensyntese. honningbier. Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg. Januar 2006

Vidensyntese. honningbier. Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg. Januar 2006 Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 149 - Bilag 3 Offentligt Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Vidensyntese om honningbier Januar 2006 Indholdsfortegnelse Sammendrag...

Læs mere

Blomsten i forplantningens tjeneste

Blomsten i forplantningens tjeneste Blomsten i forplantningens tjeneste 4 Kirsten Bruhn Møller, adjunkt, cand. scient. Frederiksberg HF kursus, kbm-kic@mail.tele.dk Blomsterplanterne, er den nulevende plantegruppe, der har flest arter. De

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger Anne-Marie Rasmussen Naturbeskyttelseskontoret Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Dato: 13-03-2001 Journ.nr.: 00-112-0012 Ref.: BAA, TNP Tel. dir.: 3395 5790 e-mail dir.: Vedr. høring

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere Att: Henry Bridstrup Jepsen Sydtoften 30 7200 Grindsted Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere har søgt om tilladelse til, at opfører

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Den sunde bifamilie:

Den sunde bifamilie: Bisygdomme Den sunde bifamilie: Først på året: Et tørt og rent stade. Døde bier i bunden er almindelige og en stram lugt kan forekomme. Lugten: En rar, varm sødlig og parfumeret voksduft: Lyden: En monoton

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4 Lærervejledning - samt svar på spørgsmålene i hæftet De dyrebare dyr Introduktion side 1 Undervisningsmaterialet side 2 Faktakortene side 2 Vedligeholdelse side 3 Kontaktadresser side 4 Svar på spørgsmål

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Ejer: Søren Nørmølle Adresse: Toftholmvej 58 Postnummer og by: 9690 Fjerritslev Fjerritslev Info Inden mødet med søren, blev

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Blomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth

Blomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth PLEN Archived at http://orgprints.org/24747 Blomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth Lene Sigsgaard Institut for Plante-

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at Bilag 2: Metoder til at forebygge eller minimere gener fra måger Helt grundlæggende bør du naturligvis undlade at fodre måger, fjerne spiseligt affald og i øvrigt holde affaldsbeholdere lukket. Vænnes

Læs mere

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø Kæmpe-Bjørneklo Guide til bekæmpelse Center for Plan og Miljø Indsatsen mod Kæmpe-Bjørneklo Fredensborg Kommune har vedtaget en indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Det betyder, at kommunens

Læs mere

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Overblik over søgemulighederne i Danmarks Naturdata På søgefanebladene kan du kombinere søgekriterier for geografisk område, tidsperiode, arter,

Læs mere

DJF rapport. Vidensyntese om honningbier

DJF rapport. Vidensyntese om honningbier DJF rapport Vidensyntese om honningbier Lars Monrad Hansen, Per Kryger, Birte Boelt, Niels Holst, Annie Enkegaard, Niels Henrik Spliid, Steen Lykke Nielsen, Enrico Graglia, Jørgen B. Jespersen og Kirsten

Læs mere

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte

Læs mere

OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY

OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY MADS NØRREGAARD Strandvejen 17 4671 Strøby 17. SEPTEMBER 2015 JOURNALNUMMER 15/2092 KS:STEROE OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY Stevns Kommune, Natur og Miljø har modtaget ansøgning om oprensning

Læs mere

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Tak for den modtagne Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk. Bestyrelsen for Vedbæk grundejer og beboerforenings høringssvar fremgår

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

Lokalrådet i Jungshoved Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole

Lokalrådet i Jungshoved Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole Ad 1) Velkomst: Gerda bød velkommen til de ca. 35 personer, der var mødt. Ad 2) Elise Hvelplund bød også velkommen

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt MPU-høring 6. maj 2015

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 08-04-2014 Sags id.: 14/3714 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Landzonetilladelse til etablering af vandhul Afgørelse Fredericia Kommune

Læs mere

FRIVILLIG NATURPLEJE - ARRANGEMENTSTYPER OG CHECKLISTER Naturplejenetværk for Nordvestjylland (NpN)

FRIVILLIG NATURPLEJE - ARRANGEMENTSTYPER OG CHECKLISTER Naturplejenetværk for Nordvestjylland (NpN) FRIVILLIG NATURPLEJE - ARRANGEMENTSTYPER OG CHECKLISTER Naturplejenetværk for Nordvestjylland (NpN) Den overordnede planlægning af arrangementer udføres af NpNs forretningsudvalg og sekretariatet. Sekretariatet

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

Referat af møde i Binævnet den 27. oktober 2009

Referat af møde i Binævnet den 27. oktober 2009 Plantedirektoratet Sektor for planter og plantesundhed Den 24. november 2009 J.nr.: PD 06-380-000007 PWR/ENO Referat af møde i Binævnet den 27. oktober 2009 Mødet afholdtes hos Plantedirektoratet (PD)

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig

Læs mere

KAPITEL II BIODIVERSITET

KAPITEL II BIODIVERSITET KAPITEL II BIODIVERSITET II.1. Indledning Biodiversitet: arter, gener og økosystemer Høj biodiversitet fordrer god natur Livet på jorden Biodiversitet er dannet af ordene bio, som betyder liv, og diversitet,

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015

NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015 NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015 Høringssvar til bekendtgørelse og vejledning om Økologisk Arealtilskud Økologisk Landsforening

Læs mere

Kan n. natur. Insekter

Kan n. natur. Insekter o Kan n natur Insekter KaN on Natur med Danmarks Naturkanon Naturen er grunden til, at vi mennesker kan leve på Jorden. Derfor skal vi vide noget om naturen, opleve den og passe på den. Lige meget hvor

Læs mere

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Skarver Langt de fleste mennesker betragter sandsynligvis skarven som en fugl, der bør udryddes. Og da skarverne historisk set har været i konflikt med fiskerne,

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer Dokumentation til Grønne Spirer I det sidste års tid har vi arbejdet meget intens for at gøre børnene i SpireVium mere bevidste om, hvad der kan findes i naturen i de forskellige årstider. Vi har også

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 20-01-2014 Sags id.: 14/329 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Tilladelse til etablering af et vandhul Afgørelse: Fredericia Kommune,

Læs mere

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk BALD EJENDOMME ApS Dato: 22. juli 2014 Baldersbuen 14 Sagsb.: Lov 2640 Hedehusene Sagsnr.: 14/31578 Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk AFSLAG og PÅBUD Fritidshytte opført

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Dyrs tilpasning Undervisningsforløb til Natur/Teknik

Dyrs tilpasning Undervisningsforløb til Natur/Teknik Dyrs tilpasning Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 28 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om, hvorfor dyr ser forskellige

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt. Byggedivisionens Vedligeholdelsesteam Vest, Bygning 466 Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Herningvej 30, Kølvrå DK-7470 Karup J. Att. Eva Støttrup Hancock 9. december 2013 Sagsident: 13/20071

Læs mere

Høringsfrist 9. dec. 2011 8. december 2011. Vedr. Høringsudtalelse til Udkast til ny bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer.

Høringsfrist 9. dec. 2011 8. december 2011. Vedr. Høringsudtalelse til Udkast til ny bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer. NaturErhvervstyrelsen Koordinationskontoret for landdistrikter og erhvervsudvikling Nyropsgade 30 1780 København K koordination@naturerhverv.dk Høringsfrist 9. dec. 2011 8. december 2011 Vedr. Høringsudtalelse

Læs mere

Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget. Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde

Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget. Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde Landdistriktsprogram 2007-2013 Jordbrugeren har traditionelt

Læs mere

Vil du hjælpe truede dyrearter? - Og få penge for det

Vil du hjælpe truede dyrearter? - Og få penge for det Vil du hjælpe truede dyrearter? - Og få penge for det Drømmeboliger til hasselmus, birkemus og flagermus En række danske dyrearter er beskyttet efter EU habitatdirektivet. Det betyder, at arternes yngle

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014

Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Vækst Miljø Vækst Natur Udvikling Klima Natur og biodiversitet Landbrug &

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder

Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder Titel: Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder Udgivet i 2010 af Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen

Læs mere

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

Beskyttelse af natur og landskab. et overblik for lodsejere

Beskyttelse af natur og landskab. et overblik for lodsejere Beskyttelse af natur og landskab et overblik for lodsejere Beskyttelse af natur og landskab et overblik for lodsejere Udgiver: Miljøsamarbejdet Milsam, marts 2009. En fælleskommunal folder, udarbejdet

Læs mere

Beskyttelse og benyttelse af natur. - nyttig viden for lodsejere

Beskyttelse og benyttelse af natur. - nyttig viden for lodsejere Beskyttelse og benyttelse af natur - nyttig viden for lodsejere Beskyttelse og benyttelse af natur - nyttig viden for lodsejere Teksten er udarbejdet af det nordsjællandske, kommunale miljøsamarbejde Milsam

Læs mere

EN REJSE IND I BIERNES VERDEN

EN REJSE IND I BIERNES VERDEN EN REJSE IND I BIERNES VERDEN Bierne levede længe før menneskenes tid her på jorden, og de har klaret sig fint uden os. Vi kender det fra Peter Plys, og har måske også oplevet det selv, - bier, der har

Læs mere

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 politik@gefion.dk www.gefion.dk Sorø den 11. juni 2013 Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune Landbrugsproduktionen

Læs mere

HOLSTEBRO OG OMEGNS BIAVLERFORENING. Program 2010 2011. Drone. Dronning. Arbejdsbi

HOLSTEBRO OG OMEGNS BIAVLERFORENING. Program 2010 2011. Drone. Dronning. Arbejdsbi HOLSTEBRO OG OMEGNS BIAVLERFORENING Program 2010 2011 Dronning Arbejdsbi Drone Formanden har ordet: Vi har i år haft 17 på begynderkursus, heraf er der 12, som har fået bier - nogle med flere bifamilier,

Læs mere

UNDERVISERARK / FACIT

UNDERVISERARK / FACIT Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 4. juni 2010 nr. 21

Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 4. juni 2010 nr. 21 Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 4. juni 2010 nr. 21 Emnerne: Honninghøst Bitømmeren Skrælning Slyngning Pollentavler Siningen Behandling af honningen Honninghøst!

Læs mere

Økologiske forbindelser

Økologiske forbindelser Økologiske forbindelser Vejledning til udpegning af økologiske forbindelser i Trekantsområdet (Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle Kommuner) 2013 En sammenhængende natur Udpegningen

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest)

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Velkommen til Myrejagten

Velkommen til Myrejagten Velkommen til Myrejagten Hvad sker der for myrerne? Vi ser dem ikke, men myrerne lever faktisk alle vegne. Ja, nærmest uanset hvor i verden vi rejser hen, kan vi ikke slippe for dem. De findes i næsten

Læs mere

mennesket kommer i munden, er fremstillet med hjælp fra bierne, så det er en sag med store konsekvenser.

mennesket kommer i munden, er fremstillet med hjælp fra bierne, så det er en sag med store konsekvenser. Genmodificerede bier? Bringes med tilladelse fra forfatteren, Hans Henrik Fafner, journalist på weekendavisen. Titlen her er Mere end bier og blomster. TEL AVIV - Honningbierne er i fare. Siden en californisk

Læs mere