Sådan! kommer papiruld i Danske huse Bygningsdele med Papiruld

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sådan! kommer papiruld i Danske huse Bygningsdele med Papiruld"

Transkript

1 Sådan! kommer papiruld i Danske huse Bygningsdele med Papiruld 21 konstruktionsforslag

2 Postbox Hillerød tlf fax Forord Fra 1. august 2008 gælder bestemmelserne i BR08. Kravet om MK-godkendelser til en række konstruktioner isoleret med Papiruld er bortfaldet! Det betyder bl.a., at det nu er uproblematisk at isolere BD-skillevæge og BD- etageadskillelser. De danske klassificeringssystemer er generelt anvendt i dette katalog. I bilag A er såvel det danske som det nye fælleseuropæiske angivet. Her findes de nye brandkrav ligeledes. I forbindelse med lofter mod uudnyttelige loftrum og ikke bærende skillevæge, hvor der ikke er brandkrav, er det nu nok med én gipsplade. Dette katalog er udarbejdet for at vise en bred vifte af de nye muligheder. Vurdering af Miljø, brand- og isoleringstekniske forhold er komplicerede i forbindelse med større byggeprojekter. Søg derfor faglig bistand. Hillerød oktober 2008 Papiruld Danmark Claus Skov Direktør 1

3 Postbox Hillerød tlf fax Indeks: Forord... 1 Tage... 4 Gitterspærkonstruktion... 6 Saksespær... 7 Paralleltag... 8 Build up tag... 9 Bjælkespær med Hanebånd Efterisolering af loftkonstruktion samt gulv i skunke Efterisolering af skunke, lodret Ydervægge Skeletkonstruktion med regnskærm Skeletkonstruktion med regnskærm Skeletkonstruktion med tung formur Skeletkonstruktion med tung bagmur Tung bagvæg med tung formur Etageadskillelser BD-etageadskillelse BD-etageadskillelse BD-etageadskillelse 60, efterisolering BS-etageadskillelse Dæk Krybekælderdæk Krybekælderdæk, efterisolering eksempel Terrændæk, eksempel Indervægge Ikke bærende indervægge BD-væg 30 bærende/ BD-væg 60 ikke bærende indervæg BD-væg 60 bærende indervæg Bilag A Brandforhold Bilag B, U-værdi, densitet samt CO 2 fodaftryk Varmeisolering Vanddamppermabilitet og Luftstrømningsmodstand for Papiruld Hvad er termografering Hvad er en Blowerdoor test

4 Postbox Hillerød tlf fax PRODUKTDATABLAD Produktbeskrivelse Papiruld består af 85 vægt% dansk avispapir 9 vægt % aluminium hydroxid samt 6 vægt % boraks/borsyre. Papirulden pakkes i sække af PE med 17,5 kg i hver. Anvendelse Papiruld anvendes til isolering af både nybyggeri, efterisolering i eksisterende bygninger samt ved renoveringer. Papirulden blæses ind hvor det skal bruges. Dette giver en langt mere effektiv isolering end med isoleringsmåtter, idet Papirulden lægger sig tæt omkring rør og installationer og udfylder snævre og ufremkommelige steder. Opbevaring Papirulden pakkes i firkantede sække med 17,5 kg. Der stables 18 stk. på en palle, som er sikret med plast på toppen. Papirulden kan derfor opbevares udenfor. Miljø fakta Papiruld er miljøvenlig for den fremstilles af et overskudsmateriale din avis som vi genanvender til et effektivt 30 isoleringsmateriale. 25 F.eks. er det energiforbrug der medgår til at fremstille Papiruld og dermed CO 2 20 udledningen lille sammenlignet med 15 andre isoleringsmaterialer. Stenuld koster ca. 27 kg CO 2 /m 3 Glasuld koster ca. 20,5 kg CO 2 /m 3 Papiruld koster ca. 7 kg CO 2 /m 3 kg CO 2 /m CO 2 fodaftryk for forskellige isoleringsmaterialer til loftisolering 27,2 20, ,26 Fremstilling SBI Anvisning nr. 207, Statens Byggeforskningsinstitut 2003 Dokumentation. Papiruld overholder EU kravene i Construktion Product Directive. Papiruld deklareres i henhold til Dansk Standard 418, 6 udgave Anneks E, Kontrolregler for ikke CE-mærkede varmeisoleringsprodukter. Der er endnu ikke er oprettet en EN. standard for papirisolering. λ (-design) for Papiruld = 0,040 W/(mK) ~ 40 mw/mk. Brand Papiruld har samme brandmodstandsbidrag som stenuld større end for glasuld. 3

5 Postbox Hillerød tlf fax Tage Introduktion Der regnes her med fem overordnede tagtyper: Gitterspærkonstruktion Saksespærkonstruktion Et paralleltag (også benævnt et skråtag) Et paralleltag (også benævnt et build up tag) Hanebåndstag Brand I forbindelse med fastlæggelse af de præcise brandkrav skal bygningens anvendelseskategori fastlægges. Generelle brandkrav til tage isoleret med Papiruld: Sommerhuse & boliger i 1, 1½ samt 2 etager; Isolering oven på en klasse 1 beklædning. Isolering/efterisolering oven på 50 mm isoleringsmateriale klasse B med loft af klasse 2 beklædning. Alle bygninger; underliggende BD-bygningsdel 30, loft af klasse 1 beklædning. Den underliggende klasse 1 beklædning kan være en 12,5 mm gipsplade. Gipsplader skal opsættes efter leverandørens anvisninger. Isoleringsmateriale klasse B kan være mineraluld, træbeton, Perlite. Klasse 2 beklædning kan være et 15 mm listeloft med max. 25 mm bagvedliggende hulrum. Den underliggende BD-bygningsdel 30 kan f.eks. bestå af 2 x 12,5 mm gipsplader eller evt. en 15 mm brandgipsplade + damsbremse/spærre. Alle samlinger skal være understøttet samt strimlet & spartlet. Papirulden skal holdes i en afstand på 100 mm fra skorstene, 300 mm fra røgrør og 200 mm fra renselemme. Bygningerne skal normalt udføres med en brandmæssigt egnet klasse T tagdækning, under nærmere beskrevne forudsætninger er det muligt at anvende f.eks. stråtag. 1 Brandkrav er funktionsbaserede, og kan derfor handles af med de lokale brandmyndigheder efter modellen noget for noget. Det betyder, at man ønsker at fastholde det samme sikkerhedsniveau. F.eks. vil montering af sprinklere eller/og automatisk brandalarm (ABA) hæve sikkerhedsniveauet, dette kan så betale for at sikkerhedsniveauet sænkes et andet sted. De lokale brandmyndigheder har mulighed for at dispensere for gældende krav, men ikke mulighed for at stille større krav end der baggrund for i lovgivningen! 1 Bygningsdele med celluloceuld og høruld, Eksempler. DBI s. 72, 74 & 76 4

6 Postbox Hillerød tlf fax Varmeisolering Mindstekravet ved nyt byggeri er 0,25 W/m 2 K. Ideen med varmetabsrammen er, at det er muligt at isolere mindre et sted mod til gengæld at isolere mere andre steder. For sommerhuse er mindstekravet 0,20 og i forbindelse med renovering/ tilbygning 0,15. Forslag til isoleringstykkelser: Standard mm U-værdi 0,11. Energiklasse 2/ mm/0,10, Energiklasse 1/ mm/0,09 samt Passivhus/ mm/0,08. Obs: De 21 mm er isoleringen mellem den spredte forskalling. Taget er generelt det billigste sted at isolere og efterisolere! Det er derfor en fordel med en ekstra indsats her. Fugt I forbindelse med renovering, samt ved andre konstruktioner uden helt tæt dampspærre må der ikke anvendes et diffusionstæt undertag! Konstruktionen med to 12,5 mm gipsplader med forskudte samlinger, spartling samt overfladebehandling giver en udmærket tæthed mod luft og damp gennemgang. Der skal udvises en særlig opmærksomhed på lufttætningen i forbindelse med gennembrydninger (f.eks. elinstallationer eller hanebånd) samt samlingen væg/loft. Lemme i loft og skunk skal være tætte og velisolerede! I modsat fald slipper en masse varm luft op på loftet. Dette er både dyrt på varmeregningen og tilfører loftet en masse fugt med deraf følgende risiko for råd og svamp. Husk at der altid skal være en passende udluftning langs tagfoden, mindst 1/500 af det bebyggede areal og jævnt fordelt. I forbindelse med isolering/ efterisolering med Papiruld findes en særlig løsning der sikrer denne ventilation. Lyd Der kan forventes en luftlydsreduktion på R, w på db i et tag isoleret med Papiruld. Udførelse: Papirulden blæses hurtigt og nemt ind på loftet eller gennem huller skåret i det første lag indvendige beklædning. Hullerne repareres efterfølgende, således at de fugt- og brandtekniske krav overholdes. I forbindelse med isolering/ efterisolering skal der normalt etableres en gangbro på loftet der sikrer en mulighed for inspektion af taget. Gipsplader skal monteres i henhold til leverandørens anvisninger. Fif To kartongipsplader, brandgips eller ligefrem to lag 12,5 mm fibergips forøger bygningens varme-akkumuleringsevne. Dette nedsætter varmeforbruget væsentligt. Fibergips kan limes kant mod kant og skydes fast med hæfteklammer. De kan evt. fremstå som færdig beklædning i et værksted. 5

7 Postbox Hillerød tlf fax Gitterspærkonstruktion En gitterspærkonstruktion er et sadel- eller pulttag, normalt med et (stort) uudnytteligt tagrum og vandret loftflade. Varmeisolering, forslag: Standard mm U-værdi 0,11. Energiklasse 2/ mm/0,10 Energiklasse 1/ mm/0,90 samt Passivhus/ mm/0,08. Udførelse: Papirulden blæses ud på det færdige loft. Det løst udblæste granulat tilpasser sig langt bedre omkring spær og tænger end bats. Der skal etableres udluftning ved tagfod samt en gangbro. Gitterspærloft mod uudnytteligt loftrum, eksempel mm Papiruld, U-værdi = 0.15 Taglægter 38 mm x73 mm.. Imprægnerede skyllelister Diffusionsåbent undertage f.eks. 3,2 mm træfiberplade (Huntonit) 250 mm Papiruld 33 kg/m 3 klasse 40 Spær 45 x min 95 mm c-c 900 mm Spredte forskalling 21 x 95 mm med c-c 400 mm En evt. to 12,5 mm gipsplader 6

8 Postbox Hillerød tlf fax Saksespær En saksespærkonstruktion er et sadel- eller pulttag, med et uudnytteligt tagrum og en loftflade der følger der nederste spær. Udførelse: Papirulden blæses ud på det færdige loft. Det løst udblæste granulat tilpasser sig langt bedre omkring spær og tænger end bats. Der skal etableres udluftning ved tagfod samt en gangbro. Varmeisolering, forslag: Standard mm U-værdi 0,11. Energiklasse 2/ mm/0,10 Energiklasse 1/ mm/0,90 samt Passivhus/ mm/0,08. Saksespær, eksempel 250 mm + 21 mm Papiruld Papiruld, U-værdi = Teglsten Taglægter 38 mm x 73 mm.. Imprægnerede skyllelister. Diffusionsåbent undertage f.eks... 3,2 mm træfiberplade (Huntonit) 250mm Papiruld 33 kg/m 3 klasse 40 Spær 45 x 245 mm c-c 900 mm Spredt forskalling 21 x 95 mm c-c 400 mm. En evt. to x 12,5 mm gipsplader 7

9 Postbox Hillerød tlf fax Paralleltag Et paralleltag (også benævnt et skråtag) er et sadel eller pulttag opbygget med bjælkespær og med en loftflade parallel med tagdækningen. Udførelse: Papirulden blæses ind i den færdige tagkonstruktion, gennem det første lag gips eller fra kip. Hullerne repareres efterfølgende således, at de fugt- og brandtekniske krav overholdes. Varmeisolering, forslag: Standard mm U-værdi 0,13. Energiklasse 2/ mm/0,11 Energiklasse 1/ mm/0,1 samt Passivhus/ mm/0,09. Paralleltag, eksempel 250 mm +21 mm Papiruld, U-værdi = Teglsten Taglægter38x73 mm. Imprægnerede skyllelister. Diffusionsåbent undertage f.eks.. 3,2 mm træfiberplade (Huntonit). 250 mm Papiruld 39,5 kg/m 3 klasse 40 Spær 45 x 245 mm c-c 900 mm Spredt forskalling 21 x 95 mm med c-c 400 mm En evt. to x 12,5 mm gipsplader 8

10 Postbox Hillerød tlf fax Build up tag Et paralleltag (også benævnt et Build up tag) er et fladt tag opbygget med bjælke, eller gitterspær me en loftflade parallel med tagdækningen. I dag kræves en taghældning på min. 1:40 Udførelse: Papirulden blæses ind i den færdige tagkonstruktion. Ofte er det muligt at komme ind fra sternen. Såfremt der blæses ind gennem loftet, skal hullerne repareres efterfølgende, således at de fugt- og brandtekniske krav overholdes. Varmeisolering, forslag: Standard mm U-værdi 0,13. Energiklasse 2/ mm/0,11 Energiklasse 1/ mm/0,1 samt Passivhus/ mm/0,09. Paralleltag, efterisolering som Koldt tag eksempel 50 mm mineraluld mm Papiruld, U-værdi = Eksisterende tagpap... Eksisterende 21 brædder med not og fjer 50 mm udluftning mm Papiruld 30 kg/m 3 klasse 40 Eksisterende 50 mm mineraluld Eksisterende Spær 45 x 245 mm c-c 900 mm Eksisterende Spredte forskalling 21 x 95. Eksisterende listeloft 9

11 Postbox Hillerød tlf fax Bjælkespær med Hanebånd Et hanebåndstag er her tænkt som et sadeltag med udnyttet tagetage i forbindelse med en efterisolering. For nybyggeri se Paralleltag s. 8 samt Gitterspær s. 6 Brandforhold: Det er lovligt at efterisolere med Papiruld oven på min. 50 mm klasse B materiale. Udførelse: Den eksisterende isolering er typisk sammentrykket og ligger hulter til bulter. Det er ofte nødvendigt med en oprydning. Papirulden blæses hurtigt og nemt ud på loftet, og fordeler sig i sprækker og revner og mellem ledninger og rør. Det skal sikres en udluftning langs tagfoden. Der skal etableres en ny hævet gangbro. Hanebåndsloft, efterisolering eksempel U-værdi ved: mm = 0,2/ mm = 0,17/ mm = 0,12 W/m 2 K 50mm mineraluld mm Papiruld, U-værdi = mm Papiruld 35 kg/m 3 klasse 30 Eksisterende 50 mm mineraluld Eksisterende bærende bjælker 125 x 150c/c 900 mm Eksisterende 2 mm udspændt stråltråd Eksisterende 15 mm listeloft af træ 10

12 Postbox Hillerød tlf fax Efterisolering af loftkonstruktion samt gulv i skunke opbygget som BD-etageadskillelse 60 Indblæsning af Papiruld er særligt interessant i forbindelse med efterisolering. Her kan en opfyldning stoppe den voldsomt generende træk der kommer ind gennem etageadskillelsen. Brandforhold Konstruktionen er beskrevet i bilag 3. i BR95 Udførelse Papirulden blæses ind fra oven gennem et hul, først under lerindskud, efterfølgende over. Hulrummene udfyldes helt. Derefter udblæses Papirulden i den ønskede tykkelse på loftbrædderne. U-værdi: 150 mm = 0,15/ 200 mm = 0,13/ 300 mm = 0,1 W/m 2 K Efterisolering af loftkonstruktion samt gulv i skunke, eksempel 150 mm + 2x50 mm Papiruld, U-værdi = mm Papiruld 35 kg/m 3 klasse 40 Eksisterende 21 mm gulvbrædder Papiruld 42 kg/m 3 klasse 40 Eksisterende bærende bjælker 125 x 150c/c 900 mm Eksisterende 50 mm lerindskud Eksisterende 19 mm indskudsbrædder Eksisterende forskalling 19 x 95 mm c/c 400 mm Eksisterende rør og puds 11

13 Postbox Hillerød tlf fax Efterisolering af skunke, lodret Brandforhold: Som isolering/efterisolering oven på min. 50 mm klasse B materiale er konstruktionen lovlig. Udførelse: Papirulden blæses ind gennem huller i gipspladen. Hullerne repareres efterfølgende, således at de fugt- og brandtekniske krav overholdes. Efterisolering af skunke, lodret, eksempel 50 mm mineraluld mm Papiruld, U-værdi = 0.25 W/m 2 K Eksisterende rør og puds eller træbeklædning. Eksisterende forskalling 19 x 95 mm c/c 50 mm mineraluld Eksisterende 50 x 100 stolpe Papiruld 42 kg/m 3 klasse 40 Vandret lægtning 95 x 45c/c 600 mm 12,5 mm gips 12

14 Postbox Hillerød tlf fax Ydervægge Introduktion Ydervægge er som regel altid bærende. Der skelnes mellem fire forskellige konstruktioner.: Skeletkonstruktion med regnskærm Skeletkonstruktion med tung formur Tung bagvæg med regnskærm Tung bagvæg med tung formur Brand I forbindelse med fastlæggelse af brandkrav skal bygningens anvendelseskategori fastlægges. Generelle brandkrav til ydervægge: Sommerhuse & boliger i 1, 1½ samt 2 etager; BD-væg 30 bærende eller ikke bærende, udvendigt klasse 2 beklædning. Boliger i to etager med vandret lejlighedsskel; Stuen, BD-væg 60 bærende eller ikke bærende BD-væg 30, udvendigt klasse 1 beklædning. 1. sal, BD-væg 30 bærende eller ikke bærende, udvendigt klasse 1 beklædning. Boliger i flere etager samt de fleste andre bygninger; BD-væg 30 ikke bærende på alle etager, BD-væg 30 bærende på øverste etage, udvendigt klasse 1 beklædning. Papirulden skal beklædes med en klasse 1 beklædning (f.eks. gips) på begge sider. BD-væg 30 ikke bærende: min. en 9 mm vindgips udvendigt samt en 12,5 mm gipsplade indvendigt. BD-væg 30 bærende: min. en 9 mm vindgips udvendigt samt en 12,5 mm gipsplade indvendigt + bæreevnen af stolperne eftervist med henblik på brandpåvirkning. (lastkombination 4 iht. DS 409). Evt. en 12,5 mm gipsplade + en klasse 2 beklædning indvendigt. Eller to 12,5 mm gipsplader indvendigt. Eller en 15 mm brandgipsplade indvendigt. BD-væg 60 bærende: min. en 9 mm vindgips udvendigt samt to 15 mm brandgipsplader. Eller 108 mm murværk/ 100 mm letbeton/ 120 mm beton som bagvæg. Eller 108 mm murværk som formur samt 108 mm murværk/ 100 mm letbeton/ 120 mm beton som bagvæg. Brandkrav er funktionsbaserede, og kan derfor handles af med de lokale brandmyndigheder efter modellen noget for noget. Det betyder, at man ønsker at fastholde det samme sikkerhedsniveau. F.eks. er det muligt at anvende en udvendig klasse 2 beklædning på etageboligbyggeri såfremt der etableres et sprinkleranlæg. De lokale brandmyndigheder har mulighed for at dispensere for gældende krav, men ikke mulighed for at stille større krav end der baggrund for i lovgivningen! 13

15 Postbox Hillerød tlf fax Varmeisolering Mindstekravet ved nyt byggeri er 0,40 W/m 2 K. Ideen med varmetabsramme er, at det er muligt at isolere mindre et sted mod til gengæld at isolere mere andre steder. For sommerhuse er mindstekravet 0,30, og i forbindelse med renovering/ tilbygning 0,20. Forslag til isoleringstykkelser: Standard 250 mm U-værdi 0,17. Energiklasse 2/ 300 mm/0,15, Energiklasse 1/ 300 mm/0,13 samt Passivhus/ 400 mm/0,11. Fugt Konstruktionen med en tung bagvæg eller to 12,5 mm gipsplader med forskudte samlinger, spartling samt overfladebehandling giver en udmærket tæthed mod luft og damp gennemgang. Der skal udvises en særlig opmærksomhed på lufttætningen i forbindelse med gennembrydninger (f.eks. elinstallationer) samt samlingen væg/loft samt væg/gulv (herunder radonsikring). Lyd Der kan forventes en luftlydsreduktion på R, w på db Udførelse Papirulden blæses ind i den færdige hulmur, hvor topremmen monteres lodret. Eller gennem huller skåret i det første lag indvendige beklædning. Hullerne repareres efterfølgende, således at de fugt- og brandtekniske krav overholdes. Ved større isoleringstykkelser skal densiteten på Papirulden øges eller/og der krydslægtes for at hindre sætning i isolering. Se bilag B Fif En tung bagmur forøger bygningens varme-akkumuleringsevne. Dette nedsætter varmeforbruget væsentligt. I forbindelse med en let bagmur kan to kartongipsplader, 15mm brandgips eller ligefrem to lag 12,5 mm fibergips give en rimelig varme-akkumuleringsevne. Fibergips kan limes kant mod kant og skydes fast med hæfteklammer. De kan evt. fremstå som færdig beklædning i et værksted. Anvendes en 9 mm vindgips skal alle samlinger tapes. Anvendelse af Papiruld giver en god miljøprofil. Sammen med genbrugte sten eller miljømursten samt en ren kalkmørtel eller en almindelig KC mørtel bliver miljøprofilen rigtig god! Til bagvæg kan evt. anvendes en ubrændt lersten 14

16 Postbox Hillerød tlf fax Skeletkonstruktion med regnskærm Brand Væggens udvendige overflader kan anvendes på steder, hvor der stilles krav om mindst klasse 2 beklædning. Ved krav om Klasse 1 beklædning kan træbeklædningen brandimprægneres eller der kan anvendes er ubrandbar pladebeklædning, eller evt. etableres mulighed for sprinkling. Varmeisolering Mindstekravet ved nyt byggeri er 0,40 W/m 2 K. Ideen med varmetabsramme er, at det er muligt at isolere mindre et sted mod til gengæld at isolere mere andre steder. For sommerhuse er mindstekravet 0,30 og i forbindelse med renovering/ tilbygning 0,20. Forslag til isoleringstykkelser: Standard 250 mm U-værdi 0,17. Energiklasse 2/ 300 mm/0,15, Energiklasse 1/ 300 mm/0,13 samt Passivhus/ 400 mm/0,11. Fugt Konstruktionen med to 12,5 mm gipsplader med forskudte samlinger, spartling samt overfladebehandling giver en udmærket tæthed mod luft og damp gennemgang. Der skal udvises en særlig opmærksomhed på lufttætningen i forbindelse med gennembrydninger (f.eks. elinstallationer) samt samlingen væg/loft samt væg/gulv (herunder radonsikring). Lyd Der kan forventes en luftlydsreduktion på R, w på db Fif I forbindelse med en let bagmur kan to kartongipsplader, 15mm brandgips eller ligefrem to lag 12,5 mm fibergips give en rimelig varme-akkumuleringsevne. Fibergips kan limes kant mod kant og skydes fast med hæfteklammer. De kan evt. fremstå som færdig beklædning i et værksted. Anvendes en 9 mm vindgips skal alle samlinger tapes. Anvendelse af Papiruld giver en rigtig god miljøprofil! Gran er en meget holdbar træsort til udvendig beklædning, især såfremt taget har et udhæng og beklædningen holdes fri af grunden. Galvaniserede søm arbejder sig ud af konstruktionen, vælg evt. blanke dykkere, hvilket også er mere miljøvenligt! 15

17 Postbox Hillerød tlf fax Skeletkonstruktion med regnskærm BD-væg 30 bærende 306mm væg med 215 mm Papiruld, eksempel U-værdi = 0.20 Regnskærm Ventilationsspalte Vindbremse En på to 19 x 170 gran med mindst 22 mm overlæg. 19 x 45 mm afstandslister af gran 9 mm vindgips, alle samlinger skal Understøttes Isoleringsmateriale Papiruld 43,5 kg/m 3 klasse 40 Vandret stolpe Lodret stolpe Indvendig beklædning 45 x 45 mm c-c 600 mm 45 x 170 mm c-c 600 mm. 2 x 12,5 mm gipsplader Fundament, husk krav til linietab! 16

18 Postbox Hillerød tlf fax Skeletkonstruktion med tung formur Brandforhold Væggens udvendige overflader kan anvendes på steder, hvor der stilles krav om mindst klasse 1 beklædning. Varmeisolering Mindstekravet ved nyt byggeri er 0,40 W/m 2 K. Ideen med varmetabsramme er at det er muligt at isolere mindre et sted mod til gengæld at isolere mere andre steder. For sommerhuse er mindstekravet 0,30, og i forbindelse med renovering/ tilbygning 0,20. Forslag til isoleringstykkelser: Standard 250 mm U-værdi 0,17. Energiklasse 2/ 300 mm/0,15, Energiklasse 1/ 300 mm/0,13 samt Passivhus/ 400 mm/0,11. Lyd Der kan forventes en luftlydsreduktion på R, w på db med bagmur i porebeton Der kan forventes en luftlydsreduktion på R, w på db med bagmur i tegl eller letbeton Der kan forventes en luftlydsreduktion på R, w på db med bagmur i beton Udførelse Papirulden blæses ind i den færdige hulmur, hvor topremmen monteres lodret. Eller gennem huller skåret i det første lag indvendige beklædning. Hullerne repareres efterfølgende, således at de fugt- og brandtekniske krav overholdes. Ved større isoleringstykkelser skal densiteten på Papirulden øges eller/og der krydslægtes for at hindre sætning i isoleringen. Se bilag B Fif Formur kan være en 108 mm teglsten. Anvendelse af Papiruld sammen med genbrugte sten eller miljømursten, samt en ren kalkmørtel eller en almindelig KC mørtel giver en rigtig god miljøprofil! I forbindelse med en let bagmur kan to kartongipsplader, 15mm brandgips eller ligefrem to lag 12,5 mm fibergips give en rimelig varme-akkumuleringsevne. Fibergips kan limes kant mod kant og skydes fast med hæfteklammer. De kan evt. fremstå som færdig beklædning i et værksted. 17

19 Postbox Hillerød tlf fax Skeletkonstruktion med tung formur, eksempel BD-væg 30 bærende 390 mm væg med 215 mm PAPIRULD, U-værdi = 0.20 Regnskærm 108 mm Mursten Isoleringsmateriale Papiruld 43,5 kg/m 3 klasse 40 Vandret stolpe Lodret stolpe Indvendig beklædning 45 x 45 mm c-c 600 mm 45 x 170 mm c-c 600 mm. 2 x 12,5 mm gipsplade, spartelt og overfladebehandlet Fundament, husk krav til linietab! 18

20 Postbox Hillerød tlf fax Skeletkonstruktion med tung bagmur Brandforhold Der opnås umiddelbart klassifikation som BD-væg 60 bærende. Papirulden skal beklædes med en klasse 1 beklædning (f.eks. gips) udvendigt, typisk en 9 mm gipsplade. Væggenes indvendige overflader opfylder kravene til en klasse 1 beklædning. Væggens udvendige overflader kan anvendes på steder, hvor der stilles krav om mindst klasse 2 beklædning. Ved krav om Klasse 1 beklædning kan træbeklædningen brandimprægneres eller der kan anvendes en ubrandbar pladebeklædning som regnskærm. Alternativt kan der etableres mulighed for sprinkling. Varmeisolering U-værdi 0,20 W/m 2 K, mindstekravet 0,40 og for sommerhuse 0,30 W/m 2 K. Forslag til isoleringstykkelser: Standard 250 mm U-værdi 0,17. Energiklasse 2/ 300 mm/0,15, Energiklasse 1/ 300 mm/0,13 samt Passivhus/ 400 mm/0,11. Fugt Den tunge bagvæg giver en god lufttætning. Der skal udvises en særlig opmærksomhed på lufttætningen i forbindelse med gennembrydninger (f.eks. elinstallationer) samt samlingen væg/loft samt væg/gulv (herunder radonsikring). Lyd Der kan forventes en luftlydsreduktion på R, w på db med bagmur i porebeton Der kan forventes en luftlydsreduktion på R, w på db med bagmur i tegl eller letbeton Der kan forventes en luftlydsreduktion på R, w på db med bagmur i beton Udførelse Papirulden blæses ind i den færdige hulmur, hvor topremmen monteres lodret. Eller gennem huller skåret i den udvendig beklædning. Hullerne repareres efterfølgende, således at de fugtog brandtekniske krav overholdes. Ved større isoleringstykkelser skal densiteten på Papirulden øges eller/og der krydslægtes for at hindre sætning i isoleringen. Bagmur kan være en 108 mm teglsten, porebeton, letbeton eller beton. Anvendelse af Papiruld sammen med genbrugte sten eller miljømursten samt en ren kalkmørtel eller en almindelig KC mørtel giver en god miljøprofil! Endnu bedre såfremt der anvendes ubrændte lersten 19

21 Postbox Hillerød tlf fax Skeletkonstruktion med tung bagmur BD-væg 60 bærende 390 mm væg med 215 mm Papiruld, U-værdi = 0.20 Regnskærm Ventilationsspalte Vindbremse En på to 19 x 170 mm gran med mindst 22 mm overlæg. 19 x 45 mm afstandslister af gran 9 mm vindgips, alle samlinger skal understøttes Isoleringsmateriale Papiruld 43,5 kg/m 3 klasse 40 Vandret stolpe Lodret stolpe Indvendig beklædning 45 x 45 mm c-c 600 mm 45 x 170 mm c-c 600 mm. 108 mm Mursten Fundament, husk krav til linietab! 20

22 Postbox Hillerød tlf fax Tung bagvæg med tung formur Brandforhold Der opnås umiddelbart klassifikation som BD-væg 60 bærende. Varmeisolering BR08 U-værdi 0,20 W/m 2 K, mindstekravet 0,40 og for sommerhuse 0,30 W/m 2 K. Efterisolering: 50 mm U-værdi 0,50, 80mm/0,35, 100 mm/0,30 samt130 mm/0,25. Nybyg, forslag til isoleringstykkelser: Standard: 190 mm U-værdi 0,18. Energiklasse 2/ 250 mm/0,14, Energiklasse 1/ 300 mm/0,12 samt Passivhus/ 400 mm/0,09. I U-værdiberegningen forudsættes bagvæg af letbeton, 4% udmuring samt kuldebrosafbrydelse i vindues & dørfalse. Fugt/lufttætning Den tunge bagvæg giver en god lufttætning. Der skal udvises en særlig opmærksomhed på lufttætningen i forbindelse med gennembrydninger (f.eks. elinstallationer) samt samlingen væg/loft samt væg/gulv (herunder radonsikring). Huset bør være forsynet med udhæng og ikke ligge meget udsat for slagregn. Lyd Der kan forventes en luftlydsreduktion på R, w på db Udførelse Denne konstruktion er særlig aktuel i forbindelse med efterisolering. Papirulden blæses ind fra facaden. Som noget helt særligt kan Papiruld blæses ind gennem udkradsede fuger. Dette betyder, at facaden ikke skæmmes, som det ofte er tilfældet, når hele sten udtages. Ved nybyg blæses Papirulden ind i den færdige hulmur fra vinduesfalse samt oppefra. Det er vigtigt, at der mures med helt fyldte fuger, at der ikke tabes mørtel ned i hulmuren under opmuringen samt at udkragende mørtelpølser undgås i hulrummet mellem for og bagmur. Formur kan være en 118 mm teglsten, bagmuren ligeledes tegl eller beton/letbeton. Tips Anvendelse af Papiruld sammen med genbrugte sten eller miljømursten samt en ren kalkmørtel eller en almindelig KC mørtel giver en rigtig god miljøprofil! Til bagvæg kan evt. anvendes en ubrændt lersten 21

23 Postbox Hillerød tlf fax Tung bagmur med tung formur, eksempel BD-væg 60 bærende 406mm væg med 190mm Papiruld, U-værdi = 0.19 Regnskærm 108 mm mursten. Murbindere Ifølge SBI 157 Isoleringsmateriale Papiruld 43 kg/m 3 klasse 40 Indvendig beklædning 108 mm mursten Fundament, husk krav til linietab 22

24 Etageadskillelser Introduktion Den bærende konstruktion opføres typisk i træ, beton/letbeton eller evt. stål. Der skelnes her mellem BD-etageadskillelse 30 BD-etageadskillelse 60 BS-etageadskillelse 60 Brandforhold Papiruld kan altid anvendes oven på en BS-etageadskillelse 60 af beton/letbeton. Der kan opnås klassifikation som BD-etageadskillelse 30, samt BD-etageadskillelse 60. Gipsplader skal opsættes efter leverandørens anvisninger. Brandkrav er funktionsbaserede og kan derfor handles af med de lokale brandmyndigheder efter modellen noget for noget. Det betyder at man ønsker at fastholde det samme sikkerhedsniveau. F.eks. vil montering af sprinklere eller/og automatisk brandalarm (ABA) hæve sikkerhedsniveauet, dette kan så betale for at sikkerhedsniveauet sænkes et andet sted. De lokale brandmyndigheder har mulighed for at dispensere for gældende krav, men ikke mulighed for at stille større krav end der baggrund for i lovgivningen! I forbindelse medfastlæggelse af brandkrav skal bygningens anvendelsesklasse fastlægges. Generelle brandkrav til etageadskillelser: BD-etageadskillelse 30; Mellem stuen og 1. sal i sommerhuse og boligbyggeri i to etager uden vandrette lejlighedsskel. Mellem stuen og kælder i enfamiliehuse i en etage. BD-etageadskillelse 60; Mellem stuen og kælder, samt mellem stuen og 1. sal i boligbyggeri i to etager. BS-etageadskillelse 60; Alt andet byggeri. 23

25 Varmeisolering Indblæsning af Papiruld er særligt interessant i forbindelse med efterisolering. Her kan en opfyldning i en bredde af ca. 1,5 m fra ydervæggen stoppe den voldsomt generende træk, der kommer ind gennem etageadskillelsen. Problemet optræder ligeledes i forbindelse med nyt byggeri. Etageadskillelser isoleres med henblik på brand og lydreduktion, kun såfremt etageadskillelsen vender mod et uopvarmet rum er der krav om varmeisolering. Mindstekrav ved nybyggeri mod rum der er uopvarmede er 0,40 W/m 2 K, over det fri hhv. 0,30 uden gulvvarme og 0,20. Ideen med varmetabsrammen er, at det er muligt at isolere mindre et sted mod til gengæld at isolere mere andre steder. I forbindelse med renovering/tilbygning er kravet til etageadskillelser over det fri er en U-værdi på 0,15 W/m 2 K, med gulvvarme 0,12. For sommerhuse hhv. 0,20 uden gulvarme og 0,15 med. Fugt Der er normalt ingen krav til luft og fugttæthed mellem rum internt i en bolig. (undtagent bad) Ved vandrette lejlighedsskel skal der etableres lufttæthed. Udførelse: Papirulden blæses ud mellem strøer før gulvet lægges eller blæses ind under det (næsten) færdige gulv. I forbindelse med efterisolering blæses papirulden ind gennem et hul i etagedækket. Isoleringsmaterialet skal holdes i en afstand på 100 mm fra skorstene, 300 mm fra røgrør og 200 mm fra renselemme. Fif Fibergips giver en bedre varme-akkumuleringsevne end kartongips. Fibergips kan limes kant mod kant og skydes fast med hæfteklammer. De kan evt. fremstå som færdig beklædning i et værksted. 24

26 BD-etageadskillelse 30 Brandforhold Papirulden skal beklædes med en klasse 1 beklædning (f.eks. gips) på undersiden. De to 12,5 mm gipsplader kan evt. substitueres med en 15 mm brandbeskyttende gipsplade. Loftets overflade opfylder kravene til en klasse 1 beklædning. Det vil evt. være muligt at anvende en 12,5 mm gipsplade + en klasse 2 beklædning på undersiden. Udførelse Papirulden kan udlægges inden gulvet lægges eller blæses ind mellem bjælkerne, før de sidste gulvbrædder lægges. BD-etageadskillelse 30, eksempel 195 mm Papiruld, U-værdi = mm gulvbrædder Papiruld 38 kg/m 3 klasse 40 Bærende.bjælker 45 x 195 c/c 600 mm Forskalling 22 x 95 mm c/c 400 mm Gips 2 x 12,5 mm 25

27 BD-etageadskillelse 60 Brandforhold Papirulden skal beklædes med en klasse 1 beklædning (f.eks. gips) på undersiden. Loftets overflade opfylder kravene til en klasse 1 beklædning. De to 15mm gipsplader kan evt. substitueres med en 12,5 mm plade + en 15 mm brandbeskyttende gipsplade. Udførelse Papirulden kan udlægges inden gulvet lægges eller blæses ind mellem bjælkerne, før de sidste gulvbrædder lægges. 195 mm Papiruld, U-værdi = mm gulvbrædder Papiruld 38 kg/m 3 klasse 40 Bærende bjælker 45 x 195 c/c 600 mm Forskalling 21 x 95 mm c/c 400 mm 2 x 15 mm brandgipsplader 26

28 BD-etageadskillelse 60, efterisolering Indblæsning af Papiruld er særligt interessant i forbindelse med efterisolering. Her kan en opfyldning i en bredde af ca. 1,5 m fra ydervæggen, en randisolering, stoppe den voldsomt generende træk, der kommer ind gennem etageadskillelsen. Brandforhold Konstruktionen er beskrevet i bilag 3. i BR95 Udførelse Papirulden blæses ind fra oven gennem et hul, først under lerindskud, efterfølgende over. Hulrummene udfyldes helt. BD-etageadskillelse 60, eksempel 100 mm Papiruld, U-værdi = mm gulvbrædder Papiruld 35 kg/m 3 klasse 40 Bærende bjælker 125 x 150 c/c 900 mm 50 mm lerindskud 19 mm indskudsbrædder Papiruld 35 kg/m 3 klasse 40 Forskalling 19 x 95mm c/c 400 mm Rør og puds 27

29 BS-etageadskillelse 60 Denne konstruktion har været anvendt i forbindelse flere etageboligbyggerier. Brandforhold Konstruktionen er beskrevet i bilag 5. BR08 Udførelse Papirulden blæses ud mellem strøer, før gulvet lægges, eller blæses ind under det (næsten) færdige gulv. BS-etageadskillelse 60, eksempel 75 mm Papiruld, U-værdi = mm gulvbrædder Papiruld kg/m 3 klasse 40 Opklodsede gulvstrøer 50 x 50 c/c 600 mm F.eks. 150 mm betondæk eller 180 mm letbetondæk 28

30 Dæk Introduktion Terrændæk udføres ofte af beton. Krybekælderdæk udføres almindeligvis af beton/ letbeton eller træ. Der er ingen krav i forbindelse med hverken brand eller lyd. De lokale brandmyndigheder har mulighed for at dispensere for gældende krav, men ikke mulighed for at stille større krav end der baggrund for i lovgivningen! Krybekælderdæk Varmeisolering BR08 Papiruld er særligt interessant i forbindelse med efterisolering. Såfremt krybekælderen har en vis højde, kan papirulden påføres som wetspray nede fra. Denne metode sikrer samtidig den vigtige lufttætning. Mindstekravet ved nyt byggeri er en U-værdi på 0,15 W/m 2 K, med gulvvarme 0,12. Ideen med varmetabsrammen er, at det er muligt at isolere mindre et sted mod til gengæld at isolere mere andre steder. For sommerhuse er mindstekravet hhv. 0,20 og 0,15 med gulvvarme. Mindsteisolering mod ventileret kryberum hhv. 0,30 og med gulvvarme 0,20 W/m 2 K. Nybyg, forslag til isoleringstykkelser: Standard: 325 mm U-værdi 0,12. Energiklasse 2/1/Passivhus / 400 mm/0,10. Fugt Krybekældre er ikke i direkte kontakt med jordfugt, fugt og radon fjernes mestendels med ventilation. Det anbefales at anbringe en dampspærre under gulvbeklædningen, for at sikre mod opstrømmene radon samt en generel luft/fugttæthed. Gulvstrøer fugtsikres ved at isolere under disse med et uorganisk materiale. Se efterfølgende eksempel. Udførelse Papirulden blæses ind mellem bjælkerne, før gulvet lægges. Lav højde på krybekælder Ved krybekældere hvor højden er cm kan der efterisoleres med polystyren udefra, evt. via udluftningsriste i sokkel. Før indblæsning af isoleringen placeres drænslanger i krybekælder som tilsluttes ventilationsriste i sokkel. Drænslagerne vil dermed udlufte evt. fugt samt radon fra undergrunden. 29

31 Krybekælderdæk, eksempel 195 mm Papirud + 75 mm EPS, U-værdi 0,14 22 mm gulvbrædder Dampspærre Papiruld 38 kg/m 3 klasse 40 Bærende bjælker 45 x 195 c/c 600 mm 25 mm (evt. 50 mm)træbeton evt. 75 mm EPS, dette giver den ultimative fugtsikring Krybekælderdæk, efterisolering eksempel 100 mm Papiruld, U-værdi 0,34 Udførelse: 100 mm Papiruld påsprøjtes som limspray. Det er en forudsætning, at krybekælderen er mindst 600 mm dyb. 22 mm gulvbrædder Bærende bjælker 45 x 195 c/c 600 mm Papiruld, wetspray 32 kg/m 3 klasse 40 30

32 Terrrændæk, herunder kældergulve Varmeisolering Papiruld kan anvendes i forbindelse med efterisolering oven på det eksisterende gulv. Mindstekravet ved nybyg er en U-værdi på 0,15 W/m 2 K, med gulvvarme 0,12. Ideen med varmetabsrammen er, at det er muligt at isolere mindre et sted mod til gengæld at isolere mere andre steder. For sommerhuse hhv. 0,20 uden og 0,15 med gulvvarme. Og i forbindelse med renovering/ nybyg hhv. 0,30 uden og 0,20 W/m 2 K med gulvvarme. Nybyg, forslag til isoleringstykkelser: Standard: 300 mm. Energiklasse 2, 350 mm. Energiklasse 1/Passivhus / 400 mm/ Fugt Terrændæk skal være fugt- og lufttætte, bl.a. for at sikre mod opstigende radon. Det er ligeledes vigtigt at sikre en god tætning mellem gulv/væg. Kun kældergulve der forbliver tørre gennem hele året, er egnede til efterisolering! I modsat fald må tagnedløb efterses og der skal evt. etableres dræn. Udførelse Papirulden blæses ud mellem strøer, før gulvet lægges eller blæses ind under det (næsten) færdige gulv. 31

33 Terrændæk, eksempel 50 mm Papiruld mm ThermiSol G bolig, U-værdi = mm trægulv max. 50 mm Papiruld kg/m 3 klasse x 50 mm opklodsede strøer 0,2mm PE folie min. 80 mm beton med svindarmering 200 mm ThermiSol G Bolig klasse 41 32

34 Indervægge Introduktion Der skelnes mellem tunge og lette indervægge. Tunge indervægge kan med fordel opmures i Miljøsten, lersten eller genbrug. Her er kun medtaget eksempler på lette indervægge. Der skelnes mellem ikke bærende og bærende indervægge. De opføres typisk med et stolpeskelet af træ eller stålbeklædt med en eller flere gipsplader. Indervægge kan have enkelt eller dobbelt stolpeskelet. Brandforhold Papirulden skal beklædes med en klasse 1 beklædning (f.eks. gips) på begge sider. Brandkrav er funktionsbaserede, og kan derfor handles af med de lokale brandmyndigheder efter modellen noget for noget. Det betyder at man ønsker at fastholde det samme sikkerhedsniveau. F.eks. vil montering af sprinklere eller/ og automatisk brandalarm (ABA) hæve sikkerhedsniveauet, dette kan så betale for at sikkerhedsniveauet sænkes et andet sted. De lokale brandmyndigheder har mulighed for at dispensere for gældende krav, men ikke mulighed for at stille større krav end der baggrund for i lovgivningen! Der kan opnås klassifikation som BD-væg 30 bærende eller ikke bærende. Samt BD-væg 60 bærende eller ikke bærende. I forbindelse medfastlæggelse af brandkrav skal bygningens anvendelsesklasse fastlægges. Generelle brandkrav til indervægge: Ingen krav til ikke bærende vægge. BD-væg 30 bærende; Stue etage i sommerhuse og boligbyggeri i to etager uden vandrette lejlighedsskel, samt øverste etage i de fleste andre bygninger. BD-væg 60 bærende: Kælder i sommerhuse og boligbyggeri i to etager uden vandrette lejlighedsskel. Stue etagen i etageboligbyggeri i max 2 etager. Lyd Der kan forventes en luftlydsreduktion på R, w på Varmeisolering Skillevægge isoleres med henblik på brand og lydreduktion. Kun såfremt skillevægen vender mod et uopvarmet rum, er der krav om varmeisolering. Mindstekravet ved nyt byggeri er 0,50 W/m 2 K. Ideen med varmetabsrammen er, at det er muligt at isolere mindre et sted med til gengæld at isolere mere andre steder. For sommerhuse og i forbindelse med renovering og tilbygninger er kravet 0,40. Fugt Der er normalt ingen krav til luft og fugttæthed. Kun i forbindelse vådrum. 33

35 Udførelse Papirulden blæses ind i den færdige skillevæg gennem huller skåret i det første lag beklædning. Hullerne repareres efterfølgende, således at brandtekniske krav overholdes. Fif Fibergips give en bedre varme-akkumuleringsevne end kartongips. Fibergips kan limes kant mod kant og skydes fast med hæfteklammer. De kan evt. fremstå som færdig beklædning i et værksted. 34

36 Ikke bærende indervægge Brandforhold: Papirulden skal beklædes med en klasse 1 beklædning (f.eks. gips) på begge sider. Lyd Der kan forventes en luftlydsreduktion på R, w på 33 Ikke bærende indervæg, eksempel Beklædning 12,5 mm gips på begge sider. Isoleringsmateriale 70 mm Papiruld 39 kg/m 3 klasse 40 Stolper f.eks. 45 x 70 mm cc 600 mm U-værdi 0,54 W/m 2 K 35

37 BD-væg 30 bærende/ BD-væg 60 ikke bærende indervæg Brandforhold Papirulden skal beklædes med to lag 12,5 mm gips på begge sider. Lyd Der kan forventes en luftlydsreduktion på R, w på 38. Udførelse Papirulden blæses ind i den færdige skillevæg gennem huller skåret i det første lag beklædning. Hullerne repareres efterfølgende, således at brandtekniske krav overholdes. Fif Det yderste lag gips kan evt. substitueres med en klasse 2 beklædning på 12 mm i pladeform eller 15 mm som bræddebeklædning. Begge gipsplader kan evt. substitueres med et lag 15 mm brandgips. 36

38 BD-væg 30 bærende/ BD-væg 60 ikke bærende indervæg, eksempel Beklædning 2 x 12,5 mm gips på begge sider. Isoleringsmateriale 70mm Papiruld 39 kg/m 3 klasse 40 Stolper f.eks. 45 x 70 mm cc 600 mm U-værdi 0,51 W/m 2 K 37

39 BD-væg 60 bærende indervæg Brandforhold Papirulden skal beklædes med 2 x 15 mm brandgips på begge sider. Varmeisolering Skillevægge isoleres med henblik på brand og lydreduktion. Kun såfremt skillevægen vender mod et uopvarmet rum, er der krav om varmeisolering Fugt Der er normalt ingen krav til luft og fugttæthed. Lyd Der kan forventes en luftlydsreduktion på R w på 40. Udførelse Papirulden blæses ind i den færdige skillevæg gennem huller skåret i det første lag beklædning. Hullerne repareres efterfølgende, således at brandtekniske krav overholdes. Ved større isoleringstykkelser skal densiteten på Papirulden øges eller/og der krydslægtes for at hindre sætning i isolering. Fif Det yderste lag gips kan evt. substitueres med en klasse 2 beklædning på 12 mm i pladeform eller 15 mm som bræddebeklædning. Begge gipsplader kan evt. substitueres med et lag 15 mm brandgips. 38

40 BD-væg 60 bærende indervæg, eksempel Beklædning 2 x 15 mm brandgips på begge sider. Isoleringsmateriale 70 mm Papiruld 39 kg /m 3 klasse 40 Stolper f.eks. 45 x 70 mm cc 600 mm U-værdi 0,50 W/m 2 K 39

41 Bilag A Brandforhold Fra BR 08, Bilag 5 isoleringsmaterialer, der opfylder kravene til materiale klasse B-s1,d0 [klasse A materiale] anvendes uden begrænsninger isoleringsmaterialer, der opfylder kravene til materiale klasse D-s2,d2 [klasse B materiale], anvendes med de begrænsninger, der i den konkrete sammenhæng gælder for alle andre materialer isoleringsmaterialer, der ikke opfylder kravene til materiale klasse D-s2,d2 [klasse B materiale]: anvendes ovenpå etageadskillelser, som er mindst bygningsdel klasse [BS-bygningsdel 60] anvendes i vægge, hvis isoleringsmaterialet på begge sider af en lodret bygningsdel er afdækket med mindst bygningsdel klasse EI 30 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 30] anvendes i tagkonstruktioner, såfremt den underliggende del af tagkonstruktionen er mindst bygningsdel klasse EI 30 [BD-bygningsdel 30] anvendes i terrændæk og i krybekælderdæk anvendes i bygningsdele, såfremt isoleringsmaterialet er afdækket med mindst beklædning klasse K1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning] langs begge sider af en lodret bygningsdel og langs undersiden af en vandret eller skråtstillet bygningsdel, såfremt der ikke er hulrum mellem isoleringsmaterialet og beklædningen anvendes i bygningsdele, såfremt isoleringsmaterialet er afdækket med mindst bygningsdel klasse EI 30 [BD-bygningsdel 30] langs begge sider af en lodret bygningsdel og langs undersiden af en vandret eller skråtstillet bygningsdel Vedrørende 5.5 Brand- og røgspredning For enfamiliehuse anses funktionskravet opfyldt, når vægge og loftkonstruktioner mod tagrum, der ikke kan udnyttes, udføres mindst som beklædning klasse K 1 10 D-s2,d2 [klasse 2 beklædning] med mindst 50 mm isolering af mindst materiale klasse D-s2,d2 [klasse B materiale], og vægge og loftkonstruktioner omkring beboelsesrum mod stråtag udføres mindst som bygningsdel klasse REI 30 [BD-bygningsdel 30] 40

42 Bilag B, U-værdi, densitet samt CO 2 fodaftryk Loft U-værdi densitet Kg/m 2 Carbon footprint/m mm 0, ,80 0,610 kg 150 mm 0, ,50 0,981 kg 200 mm 0,20 31,5 6,30 1,118 kg 250 mm 0, ,25 1,373 kg 300 mm 0,13 34,5 10,35 1,781 kg 350 0, ,60 2,747 kg 400 0,10 37,5 15,00 3,270 kg Etageadskillelse/ Skråtag U-værdi densitet Kg/m 2 Carbon footprint/m 2 50 mm 0, ,65 0,360 kg 100 mm 0, ,50 0,763 kg 150 mm 0,27 36,5 5,48 1,195 kg 200 mm 0, ,60 1,657 kg 250 mm 0,16 39,5 9,88 2,154 kg 300 mm 0, ,30 2,681 kg 350 mm 0, ,70 3,205 kg 400 mm 0, ,20 3,750 kg Skillevægge U-værdi densitet Kg/m 2 Carbon footprint/m 2 50 mm 0, ,90 0,414 kg 75 mm 0, ,93 0,639 kg 100 mm 0, ,00 0,872 kg Hulmur U-værdi densitet Kg/m 2 Carbon footprint/m 2 70 mm 0, ,73 0,595 kg 90 mm 0, ,60 0,785 kg 125 mm 0, ,13 1,118 kg 150 mm 0, ,30 1,373 kg 190 mm 0, ,17 1,781 kg Lette Ydervægge U-værdi densitet Kg/m 2 Carbon footprint/m mm 0, ,00 0,872 kg 150 mm 0,27 41,5 6,23 1,358 kg 200 mm 0, ,60 1,875 kg 250 mm 0,16 44,5 11,13 2,426 kg 300 mm 0, ,80 3,008 kg Spray U-værdi densitet Kg/m 2 Carbon footprint/m 2 50 mm 0, ,5 0,328 kg 75 mm 0, ,33 0,508 kg 100 mm 0, ,20 0,698 kg 41

43 Varmeisolering Generelt Stk. 1 Energirammen omfatter bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og eventuel belysning. Stk. 2 Bygninger, der opvarmes til mindst 15 C, skal udformes, så energibehovet efter stk. 1 ikke overstiger energirammen i kap og Energirammen for boliger, kollegier, hoteller m.m. Bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal må højst være 70 kwh/m² pr. år tillagt 2200 kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal. Energirammen udtrykkes således: ( /A) kwh/m2 pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal Energirammer for kontorer, skoler, institutioner m.v. ikke omfattet af ( /A) kwh/m² pr. år Lavenergiramme for boliger, kollegier, hoteller lavenergibygninger klasse 1 er energirammen: ( /A) kwh/m² pr. år For lavenergibygninger klasse 2 er energirammen: ( /A) kwh/m² pr. år Lavenerigramme for kontorer, skoler, institution m.v. ikke omfattet af For lavenergibygninger klasse 1 er energirammen: ( /A) kwh/m² pr. år For lavenergibygninger klasse 2 er energirammen: ( /A) kwh/m² pr. år Generelt Stk. 1 Bestemmelserne gælder for ændret anvendelse og tilbygninger, der opvarmes til mindst 15 C som alternativ til bestemmelserne i kap (7.3.1, stk. 1) Ændret anvendelse er i denne henseende anvendelse til et andet formål, der indebærer et væsentligt større energiforbrug. Det kan fx være inddragelse af et udhus til beboelse Varmeisolering af bygningsdele Stk. 1 Bygningsdele omkring rum, der normalt opvarmes til mindst 15 C, skal udføres med et varmetab, der højst er følgende: Stk. 2 42

44 Det er en betingelse for anvendelse af de nævnte U-værdier og linjetab ved nybyggeri, at det samlede areal af vinduer og yderdøre, herunder ovenlys, glasvægge og lemme mod det fri højst udgør 22 pct. af det opvarmede etageareal i tilbygningen. Ved beregningen medregnes etagearealet og arealet af vinduer og yderdøre i butikker og lignende i stueetagen ikke Skema over U-værdier U-værdi W/m 2 K Ydervægge og kældervægge mod jord 0,20 Skillevægge mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er mere end 8 K lavere end temperaturen i det aktuelle rum. Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum. Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum, hvor der er gulvvarme. Loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge, flade tage og skråvægge direkte mod tag. Vinduer og yderdøre, herunder glasvægge, porte og lemme mod det fri eller mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er mere end 8 K lavere end temperaturen i det aktuelle rum (gælder ikke ventilationsåbninger på under 500 cm²). Tagvinduer og ovenlys. 1,80 0,40 0,15 0,12 0,15 1,50 Linjetab W/m K Fundamenter. 0,15 Fundamenter omkring gulve med gulvvarme. 0,12 Samling mellem ydervæg, vinduer eller yderdøre, porte og lemme. 0,03 Samling mellem tagkonstruktion og vinduer i tag eller ovenlys. 0,10 Stk. 3 Ved ændret anvendelse kan byggetekniske forhold indebære, at 7.3.2, stk. 1-2 ikke fuldt ud kan opfyldes. Den manglende ydeevne kan så erstattes af andre energimæssige løsninger, der kompenserer herfor Varmetabsramme Stk. 1 U-værdier og linjetab kan ændres og vinduesareal m.v. forøges, hvis tilbygningens varmetab ikke derved bliver større, end hvis kravene i kap var opfyldt. De enkelte bygningsdele skal dog mindst isoleres svarende til U-værdier og linjetab i kap Varmetabsrammen omfatter i denne sammenhæng kun tilbygningen, dog kan det tidligere varmetab gennem den dækkede del af den eksisterende bygning medregnes i varmetabsrammen. 7.4 Ombygning og andre væsentlige forandringer i bygningen og udskiftning af kedler m.v. Ombygninger, der foretages som led i en væsentlig anvendelsesændring, skal opfylde bestemmelserne i kap (7.4.1, stk. 1) Et eksempel på en anvendelsesændring er inddragelse af en udnyttelig tagetage til beboelse. 43

45 Bygningsmæssige foranstaltninger, hvor årlig besparelse gange levetid divideret med investering er større end 1,33 anses for rentable. (7.4.1, stk. 3) Følgende maksimale beregningsmæssige levetider er fastsat af Energistyrelsen: - 40 år for efterisolering af beskyttende bygningsdele, fx hulmursisolering år for øvrige efterisoleringsarbejder for tilgængelige bygningsdele, for nye vinduer samt nye opvarmningssystemer år for renovering af kedelanlæg år for belysningsarmaturer år for automatik til natsænkning. - 5 år for fugetætningsarbejder Større ombygninger Stk. 1 Ved større ombygninger og andre væsentlige energimæssige forandringer skal klimaskærm og installationer bringes i overensstemmelse med bestemmelserne i kap , stk. 1, kap stk. 6-8 samt kap. 8 under forudsætning af, at de enkelte foranstaltninger hver for sig har den fornødne rentabilitet. Stk. 2 Større ombygninger og andre væsentlige energimæssige forandringer er byggearbejder vedrørende klimaskærm eller installationer, der berører mere end 25 pct. af klimaskærmen eller udgør mere end 25 pct. af seneste offentlige ejendomsværdi med fradrag af grundværdien. Stk. 3 Bestemmelsen i stk. 2 gælder ikke for enfamiliehuse. Stk. 4 Byggetekniske forhold kan indebære, at bestemmelserne i kap , stk. 1 ikke kan opfyldes på rentabel måde. Der kan imidlertid være et mindre omfattende arbejde, der nedbringer energibehovet. Det er så dette arbejde, der skal gennemføres Enkeltforanstaltninger Stk. 1 Selvom arbejdet ikke er så omfattende, så det er omfattet af kap , skal de energimæssige bestemmelser i stk. 2-8 alligevel opfyldes, når de pågældende arbejder udføres, såfremt foranstaltningerne hver for sig er rentable, jf , stk. 3. Stk. 2 Ved udskiftning eller etablering af ny tagdækning skal der foretages isolering af loft eller tagkonstruktion i overensstemmelse med kap , stk. 1. Stk. 3 Ved udskiftning af ydervægges regnskærm, skal ydervæggene isoleres i overensstemmelse med kap , stk. 1. Stk. 4 Byggetekniske forhold kan indebære, at bestemmelserne i kap , stk. 1 ikke kan opfyldes på rentabel måde for foranstaltninger i stk Der kan imidlertid være et mindre omfattende arbejde, der nedbringer energibehovet. Det er så dette arbejde, der skal gennemføres 44

46 Stk. 6 Ved facadevis udskiftning skal vinduerne have en U-værdi på højst 1,50 W/m²K, jf. dog stk. 8. For dannebrogsvinduer eller små vinduer og vinduer opdelt i faste partier og oplukkelige rammer må U-værdien ikke overstige 1,20 + n 0,30 W/m²K med et evt. tillæg for sprosser på 0,20 W/m²K. U-værdien må dog ikke overstige 2,00 W/m²K. 7.5 Mindste varmeisolering Stk. 1 Bygningsdele omkring rum, der normalt opvarmes til mindst 15 C, skal udføres med et varmetab, der højst er følgende: Skema over U-værdier U-værdi W/m2 K Ydervægge og kældervægge mod jord 0,40 Skillevægge mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er mere end 8 K lavere end temperaturen i det aktuelle rum. 0,50 Etageadskillelser mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er mere end 8K lavere end temperaturen i det aktuelle rum. 0,40 Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum. 0,30 Etageadskillelser under gulve med gulvvarme mod rum, der er opvarmede 0,70?? Loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge, flade tage og skråvægge direkte mod tag. 0,25 For vinduer og yderdøre, herunder glasvægge, porte og lemme mod det fri eller mod rum, der er 1,50 uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er mere end 8 K lavere end temperaturen i det aktuelle rum. Skema med linjetab Linjetab W/m K Fundamenter omkring rum, der opvarmes til mindst 5 C 0,40 Fundamenter omkring gulve med gulvvarme. 0,20 Samling mellem ydervæg, vinduer eller yderdøre, porte og lemme. 0,06 Samling mellem tagkonstruktion og vinduer i tag eller ovenlys. 0,20 45

47 7.6 Sommerhuse Stk. 1 Sommerhuse og tilbygninger til sommerhuse skal opfylde følgende krav til U-værdier og linjetab: Skema over U-værdier U-værdi W/m2 K Ydervægge og kældervægge mod jord 0,30 Skillevægge og etageadskillelser mod rum, der er uopvarmede. 0,40 Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum. 0,20 Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum, hvor der er gulvvarme. 0,15 Loft- og tagkonstruktion, herunder skunkvægge samt flade tage. 0,20 Vinduer, yderdøre, ovenlys mod det fri eller mod rum, der er uopvarmede. 2,00 Skema med linjetab Linjetab W/m K Fundamenter. 0,20 Fundamenter omkring gulve med gulvvarme. 0,15 Samling mellem ydervæg, vinduer eller yderdøre, porte og lemme. 0,06 Samling mellem tagkonstruktion og vinduer i tag eller ovenlys. 0,15 Stk. 2 U-værdier og linjetab i kap. 7.6, stk. 1 gælder med en begrænsning af vinduesarealet på 30 pct. af etagearealet. Stk. 3 Værdierne kan fraviges, såfremt det dimensionerende varmetab ved transmission ikke derved bliver større, end hvis kravene i kap. 7.6, stk. 1-2 var opfyldt. De anførte krav gælder for Bygningsdele omkring rum der normalt opvarmes til 15 0 C. 46

48 Vanddamppermabilitet og Luftstrømningsmodstand for Papiruld TætHus ApS Tlf.: / / Nørregade 32 Mail: DK-8660 Skanderborg Danske Bank reg.: 3543 Tilbyder følgende ydelser: CVR: Be06-beregning Termografering Lufttæthedsmålinger med blowerdoor Rådgivning Papiruld Danmark ApS 3400 Hillerød Att.: Claus Skov Ang. Vanddamppermabilitet og Luftstrømningsmodstand for Papiruld Vanddamppermabilitet Er materialets gennemtrængelighed for vanddamp. Bygninger skal sikres mod skadelig akkumulering af kondensfugt som følge af fugttransport fra indeluften. 2 Kan angives som en Z-værdi, der er et udtryk for den vandmængde der kan transporteres gennem materialet pr. tidsenhed, regnet i forhold til, hvor tykt materialet er, og i forhold til hvor stor forskellen i relativ fugtighed mellem inder og yderside. Angives gerne som hhv. Dry og Wetcup. For Papiruld vil Z-værdien være afhængig af den udblæste densitet. I 3 angives Z-værdien for 200 mm celluloseuld til 1.0 GPa m 2 s/kg. I 4 angives vanddamppermapiliteten til 150 * kg/pa m s. Z = materialetykkelsen/vanddamppermabiliteten. Nedenstående tabel er beregnet på baggrund af målinger på Papiruld. 5 Værdierne er angivet med nogen usikkerhed. Der skelnes ikke her mellem hhv. Dry og WetCup da målingerne ikke viser en signifikant forskel. Tykkelse Z-værdi ved 40 kg/m 3 Z-værdi ved 65 kg/m ,3 1,7 1,1 0,6 0,3 4,2 3,1 2,1 1,0 0,5 Z værdien for 100 mm Rockwool A-bats er 0,7 Nedbrydning af byggematerialer og dårligt indeklima i forbindelse med indtrængning af vand er et kendt fænomen i byggeriet. Ophobning af fugt i klimaskærmen er ligeledes et stort problem i forbindelse med forkert design eller forkerte udførte konstruktioner. 6 2 Erhvervs -og Byggestyrelsen BR stk. 2 3 Bygningsdele med celluloceuld og høruld, Eksempler DBI 2000 Billag 2, s. 4 4 By og Byg Anvisning 207 s Hovedrapport, Varme og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer, DTU 1999 s. 10 & 11 47

49 Svigt i byggeriet koster årligt 12 milliarder eller godt 10% af produktionsværdien. 7 Målinger 8 viser at brugen af dampspærre har stor betydning for fugtophobningen i fx facadeelementernes yderste dele når facadeelementet er isoleret med mineraluld. I vinterperioden kunne der således konstateres en uacceptabel høj fugtophobning på knap 30% (træ-fugt) i elementer isoleret med mineraluld uden dampspærre. Dvs. en halv gang højere end faregrænsen for svampe-angreb, og dermed tæt på træets fiber-mætningspunkt. Derimod er hverken dampspærre eller dampbremse nødvendig når der bruges papirisolering såfremt konstruktionen er lufttæt. Her kunne forskerne registrere et maksimalt fugtindhold på18% (træ-fugt). Uanset valg af isoleringsmateriale optræder der perioder med høj fugtighed 85 RF yderst i isoleringen, og materialerne må kunne tåle dette. I forbindelse med isoleringspuljen er der foretaget en række fugttekniske undersøgelser. Der er ikke rapporteret om fugttekniske problemer relateret til anvendelse af Papiruld. Luftstrømningsmodstand Luftgennemgangstallet angiver hvor mange m³ luft, der pr. sekund kan trænge igennem et 1 m² stort stykke isoleringsmateriale med en tykkelse på 1 m, når trykdifferensen mellem de to sider er 1 Pa. Luftgennemgangstallet måles i m²/s Pa. (angives her i m 2 /hpa) Papiruld som løsfyld Isover klasse 37 Isover Diffus 320 Densitet Specifik strømningsmodstand 9 Luftgennemgangstal 28 kg/m 3 2,5 kns/m 4 ~ kpa s/m 2 1,44m 2 /hpa (beregnet) 35 kg/m 3 5,1 kns/m 4 ~ kpa s/m 2 0,71m 2 /hpa (beregnet) 42 kg/m 3 10,9 kns/m 4 ~ kpa s/m 2 0,33m 2 /hpa (beregnet) 50 kg/m 3 21,9 kns/m 4 ~ kpa s/m 2 0,16m 2 /hpa (beregnet) 65 kg/m 3 50,6 kns/m 4 ~ kpa s/m 2 0,07m 2 /hpa (beregnet) 20 kg/m 3 8,8 kns/m 4 ~ kpa s/m 2 0,41m 2 /hpa ( 13 kg/m 3 4,6 kns/m 4 ~ kpa s/m 2 0,78m 2 /hpa ( 6 Alternativ isolering undgå byggeskader 7 Svigt i byggeriet- økonomiske konsekvenser og muligheder for reduktion, By og Byg Asta Nicolajsen, Fugtsikre træfacader, By og Byg Dokumentation Bygningsakustiske egenskaber for bygningsdele medalternative isoleringsmaterialer, DELTA 2003 s. 6 48

50 Som det fremgår af skemaet har Papiruld udblæst med en densitet på ca.30 kg samme luftgennemgang som Diffus 320 fra Isover. Papiruld udblæst med en densitet på ca. 40 kg har samme luftgennemgang som Diffusruller fra Rockwool. Hans Dollerup, konsulent TætHus Aps 49

Forord. Hillerød, marts 2016 Papiruld Danmark A/S. Claus Skov Adm. direktør

Forord. Hillerød, marts 2016 Papiruld Danmark A/S. Claus Skov Adm. direktør 0 Forord Dette konstruktionskatalog er udarbejdet for at vise de mange muligheder ved isolering med Papiruld. Kataloget beskriver isolering af adskillige konstruktioner der overholder byggelovgivningen.

Læs mere

Konstruktionskatalog. Bygningsdele med Papiruld

Konstruktionskatalog. Bygningsdele med Papiruld Konstruktionskatalog Bygningsdele med Papiruld Forord Dette konstruktionskatalog er udarbejdet for at vise de mange muligheder ved isolering med Papiruld. Kataloget beskriver isolering af adskillige konstruktioner

Læs mere

Forord. Hillerød, juli 2015 Papiruld Danmark A/S. Claus Skov Adm. direktør

Forord. Hillerød, juli 2015 Papiruld Danmark A/S. Claus Skov Adm. direktør 0 Forord Dette konstruktionskatalog er udarbejdet for at vise de mange muligheder ved isolering med Papiruld. Kataloget beskriver isolering af adskillige konstruktioner der overholder byggelovgivningen.

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

Forord. Der kan dog indtil udgangen af 2019 søges byggetilladelse efter hidtidige system (BR15) med teknisk byggesagsbehandling i kommunen.

Forord. Der kan dog indtil udgangen af 2019 søges byggetilladelse efter hidtidige system (BR15) med teknisk byggesagsbehandling i kommunen. 0 Forord Dette konstruktionskatalog er udarbejdet for at vise de mange muligheder ved isolering med Papiruld. Kataloget beskriver isolering af adskillige konstruktioner der overholder byggelovgivningen.

Læs mere

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,

Læs mere

Ofte rentable konstruktioner

Ofte rentable konstruktioner Ofte rentable konstruktioner Vejledning til bygningsreglementet Version 1 05.01.2016 Forord Denne vejledning er en guide til bygningsreglementets (BR15) energiregler og de løsninger, der normalt er rentable,

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø Teknik og Miljø Vejledning 5 Energikrav jf. BR10 Enfamiliehuse Rækkehuse Tilbygninger Sommerhuse m.m. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask

Læs mere

SAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne.

SAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne. NOTAT Sag: De Nye Remiser Sagsnr.: 08.112 Emne: Opfyldelse af energibestemmelser for Dato: 28/05/2009 Den Gamle Remisehal Enghavevej 82 Til: Ebbe Wæhrens Fra: Fredrik Emil Nors SAMMENFATNING I forbindelse

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Nye energikrav Murværksdag 7. november 2006 Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene til Bygningsreglement 1995. Ikrafttræden

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse Dato: maj 2011. Erstatter: Brochure fra marts 2006 2 Reglerne for varmeisolering i sommerhuse er skærpet Reglerne i BR 2010 betyder

Læs mere

Ombygning, vedligeholdelse og udskiftning BR 10, kap. 7.4

Ombygning, vedligeholdelse og udskiftning BR 10, kap. 7.4 Klimaperspektivet udskiftning BR 10, kap. 7.4 Stk. 1: Energibesparelser skal gennemføres, hvis ombygning eller ændringer vedrører klimaskærmen. Enkeltforanstaltninger vedrører kun den del af klimaskærmen,

Læs mere

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum Så blev det igen tid til at udsende et nyhedsbrev fra Energitjenestens særlige indsats rettet imod byggeriets parter. Indsatsen har fået nyt navn: Byggeriets Energiforum.

Læs mere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere 10 gode grunde til ISOLERING MED PAPIRULD SPAR Moderne og effektiv isolering OP TIL 50% ved at efterisolere Høj brandmodstand Test fortaget af Dansk Brandteknisk Institut og test vist i TV har vist, at

Læs mere

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage.

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Membran-Erfa møde om Tætte Tage Orientering om s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Sted: GI, Ny Kongensgade 15, København K. Dato: Onsdag den 14. maj

Læs mere

Skal du bygge nyt? NYBYGGERI

Skal du bygge nyt? NYBYGGERI NYBYGGERI Skal du bygge nyt? Så vær opmærksom på, at nye regler er trådt i kraft fra 1. april 2006. Det kan varmt anbefales, at du allierer dig med en professionel såsom en rådgiver, arkitekt, energikonsulent

Læs mere

Fup og fakta om BR15 energibestemmelser krav og muligheder mm.

Fup og fakta om BR15 energibestemmelser krav og muligheder mm. Fup og fakta om BR15 energibestemmelser krav og muligheder mm. Holbæk Erhvervsforum m.fl. Temadag om Energioptimeret byggeri. Holbæk den 9. oktober 2012 Dansk Byggeri/ v. Niels Strange Byggeloven Bygningsreglementet

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Bilag 5 En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Vedrørende 5.1 Generelt I bilaget er angivet en række mulige opbygninger af enfamiliehuse,

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne 4. april 2006 kde/sol Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene

Læs mere

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENT. Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug undgås, samtidig med at sundhedsmæssige forhold er i orden.

BYGNINGSREGLEMENT. Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug undgås, samtidig med at sundhedsmæssige forhold er i orden. BYGNINGSREGLEMENT 2015 Leca løsninger, der kan anvendes til at hjælpe med at opfylde kravene i bygningsreglement 2015 Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug undgås, samtidig med at sundhedsmæssige

Læs mere

Kursus i energiregler og energiberegninger

Kursus i energiregler og energiberegninger Kursus i energiregler og energiberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten Faktaark Dagens program 9.30 velkomst 10.00 energireglerne i bygningsreglementet

Læs mere

Efterisolering af gulv over uopvarmet kælder. Fordele. Lavere CO 2. Bræddegulv Indskudsler Efterisolering 75 mm

Efterisolering af gulv over uopvarmet kælder. Fordele. Lavere CO 2. Bræddegulv Indskudsler Efterisolering 75 mm Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET JUNI 2018 Efterisolering af gulv over uopvarmet kælder Et gulv over en uopvarmet kælder isoleret med mindre end 100 mm bør efterisoleres til nedenstående

Læs mere

BEMÆRKNINGER TIL BYGNINGSGENNEMGANGEN. 1. Er der bygningsdele som er gjort utilgængelige? 2. Er der normalt tilgængelige bygningsdele som ikke har del

BEMÆRKNINGER TIL BYGNINGSGENNEMGANGEN. 1. Er der bygningsdele som er gjort utilgængelige? 2. Er der normalt tilgængelige bygningsdele som ikke har del BEMÆRKNINGER TIL BYGNINGSGENNEMGANGEN Bygn Bygn. 1. Er der bygningsdele som er gjort utilgængelige? del JA: NEJ: Bygn Bygn. 2. Er der normalt tilgængelige bygningsdele som ikke har del JA: NEJ: kunnet

Læs mere

Energibestemmelser i bygningsreglementet. Fyraftensmøde Ærø Energi- og Miljøkontor d. 18. marts 2010

Energibestemmelser i bygningsreglementet. Fyraftensmøde Ærø Energi- og Miljøkontor d. 18. marts 2010 Energibestemmelser i bygningsreglementet Fyraftensmøde Ærø Energi- og Miljøkontor d. 18. marts 2010 Program Energibestemmelserne i BR08 (BR10) Ansvar for overholdelse af energikrav i bygningsreglementet

Læs mere

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Ombygning Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav ved ombygning Bygningsdel Ydervægge Terrændæk Loft og tag Komponentkrav: U-værdi / isoleringstykkelse 0,15 W/m 2 K (ca. 250 mm isolering)

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

Rawi. Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf.: 63126500 Fax: 63126599

Rawi. Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf.: 63126500 Fax: 63126599 1. kolonne beskriver hvilken bygningsdel der undersøges Områder markeret med GULT indikere efterisoleringen. 2. kolonne beskriver ved isolering mindre end det angivet skal der efterisoleres 3. kolonne,

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Stamoplysninger Adresse: Postnr: BBR-oplysninger BBR-nummer: Martrikel nr.: By: TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Besigtigelsesdato: Vejret: Følgende materiale forelå: BBR ejermeddelelse af: Forsikringspolicenr:

Læs mere

Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle

Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle Kapitel 7 Grønnere byggeri med mindre energiforbrug Komforthusene i Skibet, Vejle 7. ENERGIFORBRUG - baggrund Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget 1) 22 initiativer indenfor: Nybyggeri

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Stamoplysninger Adresse: Postnr: BBR-oplysninger BBR-nummer: Martrikel nr.: By: TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Besigtigelsesdato: Vejret: Følgende materiale forelå: BBR ejermeddelelse af: Andet: Andre dokumenter

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

Naturlig contra mekanisk ventilation

Naturlig contra mekanisk ventilation Naturlig contra mekanisk ventilation Energibehov og ventilation Tirsdag 28. oktober 2008 i Aalborg IDA - Energitjenesten - AAU Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Marts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle

Marts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Jl Sparepotentiale for enfamiliehuse Gennemsnit af energimærker Der spares 31,4 % af det samlede varmebehov Der skal investeres 65.000 kr./hus.

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vægge, gulve og lofter 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vægge, gulve og lofter 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1 Vægge, gulve og lofter 0 1 BYGNINGSDELE VÆGGE, GULVE OG LOFTER Registrering af vægge, gulve og lofter Registreringen omfatter følgende data for alle bygninger: beskrivelse

Læs mere

EU direktivet og energirammen

EU direktivet og energirammen EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Emne Spørgsmål Svar. Inhomogene lag

Emne Spørgsmål Svar. Inhomogene lag Emne Spørgsmål Svar Inhomogene lag Hvordan beregner man et inhomogent materialelag, som indeholder et "Ikke ventileret hulrum" hvor 20 % er bjælke og 80 % et ikke ventileret hulrum. Beregningen af R-værdien

Læs mere

Efterisolering af kældergulv. Fordele

Efterisolering af kældergulv. Fordele Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET JUNI 2018 Efterisolering af kældergulv Et kældergulv, som er isoleret med mindre end 100 mm, bør efterisoleres, hvis gulvet alligevel skal brydes op fx i

Læs mere

Anvendelse af alternative isoleringsmaterialer Manuskript udarbejdet i

Anvendelse af alternative isoleringsmaterialer Manuskript udarbejdet i Anvendelse af alternative isoleringsmaterialer Manuskript udarbejdet i 2001-2003 Arbejdsmiljøinstituttet Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut DELTA Akustik & Vibration By og Byg Udviklingsprogrammet

Læs mere

Indholds fortegnelse. Isoleringens CO₂ regnskab i et enfamiliehus Bachelorspeciale af Kenneth Korsholm Hansen BKAR 73U

Indholds fortegnelse. Isoleringens CO₂ regnskab i et enfamiliehus Bachelorspeciale af Kenneth Korsholm Hansen BKAR 73U BILAG 1 energikravene fra BR 1995 Kenneth Korsholm Hansen 178630 Energikravene fra BR 2015 39 Indholds fortegnelse 1.0 Indledning med problemformulering...... 7 1.1. Baggrundsinformation og præsentation

Læs mere

Bygningsreglement 10 Energi

Bygningsreglement 10 Energi Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.

Læs mere

Energirigtig. 60-70 er huset

Energirigtig. 60-70 er huset Energirigtig renovering 60-70 er huset Se hvor 60-70 er huset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge hvert år på varmeregningen Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke

Læs mere

ETAGEBOLIGER BORGERGADE

ETAGEBOLIGER BORGERGADE (1.) BYGNINGSBASIS (10) Bygningsbasis, terræn (12) Fundamenter Yder fundament 750mm beton (12)001 Trykstyrke: 30 Mpa Yder fundament 400mm beton (12)002 Trykstyrke: 30 Mpa Inder fundament 350mm beton (12)003

Læs mere

Bygherrevejledning. Renovering af tage med tagpap og folie. Udarbejdet i samarbejde med Energistyrelsen

Bygherrevejledning. Renovering af tage med tagpap og folie. Udarbejdet i samarbejde med Energistyrelsen Bygherrevejledning Renovering af tage med tagpap og folie Energibesparelse og efterisolering Udarbejdet i samarbejde med Energistyrelsen 2 Indledning Ca. 40% af Danmarks energiforbrug anvendes til bygningers

Læs mere

1. Der skal kun laves energirammeberegninger ved nybyggeri!

1. Der skal kun laves energirammeberegninger ved nybyggeri! Nyhedsbrev den 5. maj 2006 Energiregler i de nye tillæg hvad GÆLDER lige nu. Allerførst: Der er INGEN ændringer på U-værdier og mindstekrav. Der er udelukkende ændringer i, hvornår der skal foretages energirammeberegninger,

Læs mere

Varmetabsrammeberegning

Varmetabsrammeberegning Varmetabsrammeberegning Varmetabsrammeberegning Ændret anvendelse / tilbygning Tilbygninger Nørbæk Efterskole Fårupvej 12, 8990 Fårup Sag nr. 17.06.134 Beregningen indeholder data for en bygning som opvarmes

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om bygningsreglement 2018 (BR18)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om bygningsreglement 2018 (BR18) Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om bygningsreglement 2018 (BR18) I bekendtgørelse nr. 1615 af 13. december 2017 om bygningsreglement 2018 (BR18), foretages følgende ændringer: 1 1. 6, stk.

Læs mere

sektionen Hvornår udløser renovering krav om energibesparelse og efterisolering? BYGHERREVEJLEDNING n JULI 2013

sektionen Hvornår udløser renovering krav om energibesparelse og efterisolering? BYGHERREVEJLEDNING n JULI 2013 sektionen? Hvornår udløser renovering krav om energibesparelse og efterisolering? BYGHERREVEJLEDNING n JULI 2013 2 indhold BR10, kapitel 7.4.2, stk. 1, Krav til isolering af klimaskærm og linjetab 7 4

Læs mere

Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse

Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1 Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1998 Erhvervs- og Byggestyrelsen 2 Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1998 3 I Bygningsreglement for småhuse, der trådte i kraft den 15. september 1998,

Læs mere

Kort og godt om ombygningsreglerne i BR2010

Kort og godt om ombygningsreglerne i BR2010 Her gælder ombygningskravene Bestemmelserne omfatter ikke Ombygning kombineret med ændret anvendelse. Sagen hører til under tilbygningsreglerne. Udvidelse af arealet, herunder udnyttelse af loftrum og

Læs mere

Bondehuset. Energirigtig

Bondehuset. Energirigtig Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en

Læs mere

Udvendig efterisolering af massive murede vægge

Udvendig efterisolering af massive murede vægge Udvendig efterisolering af massive murede vægge Energiløsning etageejendomme UDGIVET NOVEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 Mange ældre etageejendomme er opført med massive ydervægge med ringe varmeisolering.

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

Energikravene i BR15. En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015

Energikravene i BR15. En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015 En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015 Indhold Version 4, december 2015 Energikravene i Bygningsreglementet... 3 Hvilke energikrav stiller BR15?... 4 Tænk altid i energi og indeklima...

Læs mere

Udvendig efterisolering af letbetonvægge

Udvendig efterisolering af letbetonvægge Energiløsning etageejendomme Udvendig efterisolering af letbetonvægge UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført

Læs mere

Spar energi med garanti. - ideer til sikker isolering

Spar energi med garanti. - ideer til sikker isolering Spar energi med garanti - ideer til sikker isolering Indledning I denne lille brochure kan du få et overblik over mulighederne for efterisolering med Rockwool stenuldsgranulat og de deraf følgende energibesparelser.

Læs mere

Ventilation af tagkonstruktioner

Ventilation af tagkonstruktioner Ventilation af tagkonstruktioner Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA / DUKO København 14. maj 2014 Ventilation af tagkonstruktioner med lille og stor taghældning 2 Erfaringsblade : (27) 130605 (27) 131105

Læs mere

Vindues- og Facadedag 2015

Vindues- og Facadedag 2015 Vindues- og Facadedag 2015 Orientering om BR2015 og 2020 på baggrund af Energistyrelsens udsendte høringsudgave samt - lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse Ved Niels Strange/Dansk Byggeri Sted:

Læs mere

Energimærke. Adresse: Knasten 84 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Knasten 84 Postnr./by: SIDE 1 AF 51 Adresse: Knasten 84 Postnr./by: 9260 Gistrup BBR-nr.: 851-551581-001 Energikonsulent: Jørgen Stengaard-Pedersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Bygningsdelsjournal. 2BKa0213 Gruppe: Gruppe 3 Byggesagsnummer: 765 Navn: Kasper. Klasse:

Bygningsdelsjournal. 2BKa0213 Gruppe: Gruppe 3 Byggesagsnummer: 765 Navn: Kasper. Klasse: Byggesagsnummer: 765 Navn: Kasper Fundament under kælder Lecarille, blokke højde 190mm, bredde 390mm Lecablokke, højde 190mm bredde 100mm /fugtspærre Beton, bredde 490mm Se tegning: 13.1.1.5 Lecablokke

Læs mere

Varmeisolering. Marts 2011. Projektering af tage med tagpap TOR

Varmeisolering. Marts 2011. Projektering af tage med tagpap TOR 311. udgave Marts 2011 Projektering af tage med tagpap Varmeisolering TOR Tagpapbranchens Oplysningsråd Anvisning 31, 1. udgave TOR har til formål at udbrede kendskabet til den rette anvendelse og opbygning

Læs mere

Fordele. Lavere CO₂-udledning. Vindpap. Afstandsliste for ventilation Bræddebeklædning. Sokkelpuds. Dræn

Fordele. Lavere CO₂-udledning. Vindpap. Afstandsliste for ventilation Bræddebeklædning. Sokkelpuds. Dræn Energiløsning UDGIVET JANUAR 2010 - REVIDERET JUNI 201 Efterisolering af sokkel Ikke isolerede eller kun ringe isolerende sokler bør efterisoleres. Efterisolering af sokkel kan udføres som et selvstændigt

Læs mere

sektionen Hvornår udløser renovering krav om energibesparelse og efterisolering? BYGHERREVEJLEDNING n JULI 2013

sektionen Hvornår udløser renovering krav om energibesparelse og efterisolering? BYGHERREVEJLEDNING n JULI 2013 Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring 6.000 medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt og dækker alle led i byggeprocessen.

Læs mere

BR15 høringsudkast. Tilbygning, ændret anvendelse og sommerhuse. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Tilbygning, ændret anvendelse og sommerhuse. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Tilbygning, ændret anvendelse og sommerhuse Niels Hørby, EnergiTjenesten Tilbygning og ændret anvendelse Reglerne gælder for: Tilbygning Fx en ny tagetage eller udvidelse af en bygning

Læs mere

Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010. Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010. Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne juli 2010 aek/ Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010 Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i Bygningsreglement

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1 Montering af termostatventiler 2,81 GJ fjernvarme 400 kr. 5.500 kr.

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1 Montering af termostatventiler 2,81 GJ fjernvarme 400 kr. 5.500 kr. SIDE 1 AF 52 Adresse: Fiskenes Kvarter 153 Postnr./by: 6710 Esbjerg V BBR-nr.: 561-273456-001 Energikonsulent: Mona Alslev Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

ENERGIREDEGØRELSE. -Status og mulige tiltag for energioptimeringer. Odensevej Svendborg

ENERGIREDEGØRELSE. -Status og mulige tiltag for energioptimeringer. Odensevej Svendborg ENERGIREDEGØRELSE -Status og mulige tiltag for energioptimeringer Odensevej 79 5700 Svendborg Indholdsfortegnelse Grundlæggende oplysninger... 2 Energimærke... 2 Placering ved nuværende tilstand... 2 Forudsætninger...

Læs mere

Energikravene i BR15. En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015

Energikravene i BR15. En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015 Energikravene i BR15 En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015 Energikravene i BR15 Indhold Version 4, december 2015 Energikravene i Bygningsreglementet... 3 Hvilke energikrav stiller BR15?...

Læs mere

Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue.

Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue. Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue. Væg på baghave siden og front siden. Plantegning 1 sal.

Læs mere

Energispare tiltag, standardværdier og tilskud

Energispare tiltag, standardværdier og tilskud Bygningsisolering Energispare tiltag, standardværdier og tilskud Her er udarbejdet en guide til navigation i energispare tiltag for bygningsisolering. Guiden indeholder standardværdi (STV), forklaring

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Det nye bygningsreglement - BR15 Claus Jacobsen

Det nye bygningsreglement - BR15 Claus Jacobsen Det nye bygningsreglement - BR15 Claus Jacobsen clj@ucn.dk 7269 1547 BR15 Nybyggeri Gammel standard - klasse 2010 Det samlede behov for tilført energi til dækning af varmetab, ventilation, køling og varmt

Læs mere

Energimærke. Adresse: Grenåvej 17 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Grenåvej 17 Postnr./by: SIDE 1 AF 91 Adresse: Grenåvej 17 Postnr./by: 8210 Århus V BBR-nr.: 751-138369-020 Energikonsulent: Jørn Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Hvis man fyrer med sit eget halm eller brænde fra egen skov vil de løsninger, der er anført nedenfor, ikke være rentable.

Hvis man fyrer med sit eget halm eller brænde fra egen skov vil de løsninger, der er anført nedenfor, ikke være rentable. Bilag 6 Indledning Bilag 6 indeholder: 1. En oversigt over foranstaltninger som ofte er rentable at gennemføre 2. Beregningsforudsætninger knyttet til beregning af bygningers energibehov 3. Forskellige

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Øbyvej 12 6990 Ulfborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 24. september 2012 Til den 24. september 2022. Energimærkningsnummer 310005802

Læs mere

BYG-ERFA ventilation og dampspærre. Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA & DUKO

BYG-ERFA ventilation og dampspærre. Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA & DUKO BYG-ERFA ventilation og dampspærre Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA & DUKO IDA Syn og Skøn 7. december 2016 Temperatur i tagrum RF i tagrum Ventileret tagrum og dampspærre 100% 98% 96% 94% 92% 90% 88% 86%

Læs mere

De nye energibestemmelser og deres konsekvenser

De nye energibestemmelser og deres konsekvenser De nye energibestemmelser og deres konsekvenser Energirammen og energieffektivisering: Nye muligheder med intelligente komponenter 1. juni 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning Stue 1. sal mod Nord IR000699.IS2 Skråvæg en angiver temperatursvingninger Ses med punktligt kuldeindtræk i kip, og varierende isoleringsværdi imellem spærkonstruktion. Stue 1. sal mod Syd IR000707.IS2

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Solbjerg Hovedgade 67 8355 Solbjerg Bygningens energimærke: Gyldig fra 31. august 2012 Til den 31. august 2019. Energimærkningsnummer

Læs mere

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Date: 200310 Company : TætHus Operator: HD 1 Inspektion overview Arbejdsbetingelser: Energitjek med termografering på lejlighed 2-3 april 2010,

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport AFD 9 BOGÅVEJ Bogøvej 1 6430 Nordborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 13. juli 2012 Til den 13. juli 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

Efterisolering af mansardtag - indefra

Efterisolering af mansardtag - indefra Energiløsning store bygninger UDGIVET SEPTEMBER 2014 - REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af mansardtag - indefra Ældre etageejendomme bygget fra ca. 1860 1930 kan være udført med mansardtag. Et mansardtag

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

7. Energiforbrug. 7.1 Generelt. 7.2 Energirammer for nye bygninger. 7.3 Ændret anvendelse og tilbygninger

7. Energiforbrug. 7.1 Generelt. 7.2 Energirammer for nye bygninger. 7.3 Ændret anvendelse og tilbygninger Page 1 of 20 Bygningsreglementet (http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10_00/0/42)» 7. Energiforbrug (http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10_00_id104/0/42) 7. Energiforbrug 7.1 Generelt

Læs mere

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

Erhvervs- og Byggestyrelsen

Erhvervs- og Byggestyrelsen Erhvervs- og Byggestyrelsen Vejledning om brandsikring af fritliggende enfamiliehuse, helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, sommerhuse og campinghytter samt dertil hørende småbygninger 22. december

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR BYGNINGSREGLEMENT 2015 IKRAFTTRÆDEN Bygningsreglement 2015 trådte i kraft den 1. januar 2016. Bygningsreglementet har dog en overgangsperiode på et halvt år, hvilket betyder, at det frem til 30. juni er

Læs mere