Forsinket pubertet er defineret som manglende udvikling af pubertetstegn. Hos piger > 13,5 år; Drenge > 14,7 år

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forsinket pubertet er defineret som manglende udvikling af pubertetstegn. Hos piger > 13,5 år; Drenge > 14,7 år"

Transkript

1 Forsinket pubertet Forsinket pubertet er defineret som manglende udvikling af pubertetstegn. Hos piger > 13,5 år; Drenge > 14,7 år (nordiske børn, ±2 SD og testes ^ 4 ml). Forsinket pubertet med mere end 2 år ses hos cirka 2,5 % af normale drenge, og 0,1 % af drengene har udskudt pubertet i mere end 3 år. En skelnen mellem en forsinket pubertet og egentlig hypogonadisme kan være svær i aldersgruppen og man bør behandle med igangsættelse af puberteten og senere reevaluere tilstanden igen efter endt initiering. Kliniske og biokemiske bestemmelser som indikerer, at puberteten ikke er startet: Hos drenge testisvolumen < 3 ml knapt begyndende pubesbehåring (der dog kan være uafhængig af gonaderne) s-testosteron < 1,6 nmol/1 og umålelig s-lh ingen/lille stigning i LH, FSH efter GnRH-indgift pubertetens start korrelerer med knoglealder (dvs. knoglealder > 10 år for piger og > 13 år for drenge). 1

2 Tilstande associeret med lave testosteronniveauer hos mænd Gonadesygdomme (primære) Gonadesygdomme (sekundære) Begge Almindelig Sjældnere Sjælden Klinefelter's syndrom Strålebehandling Kemoterapi Orchitis Traume Anorchia pga. bilateral torsion eller testessyndrom Cryptorchidisme Medikamentelt f.eks. ketoconazol Defekt i steroidgenetisk enzymer Alvorlig sygdom Tumorer i hypofysen/hypothalamus Skade i hovedet Operation Infiltrerende tilstande, f.eks. hæmochromatosis, sarkoidose, histiocytose Hypofysær apopleksi Alderdom Hæmochromatosis Sickle cell Noonan's syndrom Myotonisk syndrom Mutationer i LH-receptor eller subunits Mutationer i androgenreceptoren Type 1 autoimmunt polyglandulært syndrom Idiopatisk hypogonadotrop hypo gonadisme/ Kai lmann' syndrom Infektioner, f.eks. TB Medfødt adrenal hypoplasi Alkoholisme sygdom Ætiologi, frekvens Drenge Piger Idiopatisk/(genetisk) 52% 16% Hypofysær hypogonadisme 34% 36% Primær gonadeinsufficiens 7 % 41 % Sekundær sygdom 7 % 7 % Konstitutionel sen pubertetsudvikling (Pubertas tarda): Findes hos 3 % af drenge over 14 år. De har retarderet knoglealder (1-2 år). Hvis der er tale om mere end 2 år, bør anden endokrin årsag udelukkes. De fleste vil gennemgå normal pubertetsudvikling og opnå normal sluthøjde, som nås på et sent tidspunkt evt. helt op i 20 års alderen. Det kan være nødvendigt på grund af de psykologiske faktorer at behandle disse børn/unge. Dette forekommer hyppigt hos drenge med sen vækst og familieanamnese. Konstitutionel sen pubertet ses ikke hos drenge > 18 år og ikke hos piger > 16 år. Undersøgelser Anamnese: Moderens pubertet (brystudvikling eller menarche) Faderens pubertet (udvikling af sekundære kønskarakterer - vækstacceleration: tidlig eller sen) Tidl. sygdomme (asthma m.m.) Tidl. medicinsk behandling etc. 2

3 Objektiv undersøgelse: Pubertetsstadie Højde og vækstkurve Ligner patienten et kromosomalt syndrom? (epicanthus, lavtsiddende eller dysplastiske ører, mikrognati, læbegane-spalte, kort hals, fire-fingers fure, kongenitte malformationer) Lugtesansen Testisvolumen (orchidometer findes i afdelingen og i ambulatoriet) Laboratorieundersøgelser: S-kreatinin, Ca-ion, S-Na, S-K+, CRP, SR TSH, FT4, TT3, LH, FSH Androgenstatus, østradiol (begge køn), IGF-1 U-ABS Røntgen: venstre hånd og håndled mhp. knoglealder Evt. cøliakiscreening, inflammatorisk tarmsygdom Hypothalamus - hypofysesygdomme Hypofysær hypogonadisme er karakteriseret ved: testisvolumen < 2 ml s-testosteron < 1,6 nmo 1/1 GnRH uændret lav LH, FSH før og efter LHRH-indgift Hvis s-lh og s-fsh er nedsat og patienten ikke har systemsygdomme, skal der foretages: MR-skanning af hypothalamus og hypofyseregionen evt. øjenlægeundersøgelse med perimetri den øvrige hypofyse funktion vurderes ved s-prl, ACTH-test og s-igf-1 (se i øvrigt undersøgelser ved hypofyseinsufficiens) Gonadesygdomme Hvis s-lh og s-fsh er forhøjede (LH > 25 IU/1, FSH > 40 IU/1) foretages: s-androgenstatus (overvej om patienten kan have en LH-secernerende hypofysetumor), s-androstendion, s- dihydrotestosteron (DHT), s-østradiol kromosomundersøgelse samt eventuelt gonadebiopsi hos piger foretages gynækologisk undersøgelse og ultralydsundersøgelse af det lille bækken der opsamles døgnurin til bestemmelse for steroidmetabolitter til Klinisk Fysiologisk afdeling, KAS-Glostrup HCG-stimulationstest Evt. androgen-receptor mutationsanalyse. Udføres på Molekylærgenetisk Laboratorium, Klinisk Genetisk Afdeling, H:S Rigshospitalet. Der sendes 10 ml EDTA-blod. 3

4 Behandling 1. Behandling af den tilgrundliggende lidelse. 2. Substitutionsbehandling. Drenge: Konstitutionel forsinket pubertet. Man kan forsøge at fremskynde pubertets-forløbet ved i 3 måneder at give kapsler Restandol mg dagl. Hvis der er tvivl om compliance, kan man give testosteron injektioner: 50 mg i.m./ 4. uge. Substitution Der påbegyndes behandling med testosteronderivat, når kronologisk alder > 14,5 år og knoglealder > 12 år. Herefter behandling som voksne. Behandlingseffekt vurderes klinisk og biokemisk. Klinisk: Libido/potens, hårvækst, skægvækst, pigmentation af genitalier, huden inkl. follikulit. Vækstkurve. Blodprøve før morgendosis. Piger: Man kan anvende regime som for Turner-piger. Ofte gives etinyløstradiol eller 17-P-østradiol (Novo) 1-2 ug/dag fra 8-9 års alderen. Pubertet induceres med 5 ug/dag i 6 måneder, derefter ug/dag i mdr Først herefter (knoglealder > 11 år, kronologisk alder > 13 år) gives østrogen/gestagen-behandling. Der gives gerne østrogen/gestagen-behandling fra 13 års alderen, når knoglealder > 11 år. Plaster-behandling (Estraderm, Evorel, Vivelle Dot): 25 ug/plaster: Startdosis i 9 måneder < 40 kg: 1/8 til natten kg: 1/6 til natten >55 kg: 1/4 til natten Kontroller at s-østradiol < 40 pmol/l om morgenen før plasteret fjernes. Efter 9 måneder øges et trin. Kontroller at s-østradiol er < 130 pmol/l om morgenen. 4

5 Efter yderligere 6 måneder øges yderligere et trin. Del natdosis i 2 og fjern den ene halvdel morgenen. Om aftenen sættes nyt delt plaster. Behandlingen vurderes klinisk: Menstruation, sekundære kønskarakterer inkl. mammaudviklin 5

6 UDREDNING - FORSINKET PUBERTET Anamnese/undersøgelser Differentialdiagnoser Anamnese Klinisk undersøgelse Knoglealder S-FSH, S-LH, Kronisk sygdom Underernæret Anorexia nervosa S-androgenstatus, S-østradiol Karyotype ± Gonade-biopsi Klinefelter syndrom Turner syndrom Andre kromosomanomalier hcg stimulations-test Kongenit anorchia Destruktion af ovarier/testes Resistent gonade Lugtesans Kallmann syndrom Prader-Willi syndrom Fedme Lawrence-Moon syndrom Noonan, andet 6 7 MR-skanning Hypofysefunktionstest CNS tumorer Hypopituitarisme Kontrol efter 6 måneder Konstitutionel sen pubertetsudvikling NEDSAT HØJDEVÆKST, VÆKSTHORMONMANGEL OG VÆKSTHORMONBEHANDLING AF BØRN OG UNGE Ætiologi til nedsat højdevækst: Oftest arvelige, sociale eller prænatale faktorer Ses også ved kronisk sygdom Højdevækst er overvejende GH-afhængig, men komplet eller partiel væksthormomangel som årsag til vækstretardering er sjælden (1:4000-1: børn) 6

7 Meget sjældent ses væksthormonresistens Isoleret GH-mangel i barnealderen fører til lav legemshøjde, men i øvrigt normale proportioner og normal intelligens. Ætiologi til væksthormonmangel: Arvelige (5-30%) Mutationer/deletioner i GHRH-receptor-genet og GH-1-genet (isoleret væksthormonmangel, variabel arvegang). Mutationer i transskriptionsfaktorgener med betydning for organogenese (Prop-1, Pit-1, HESX-1, LHX- 3) (ofte udfald af flere hypofyseakser, autosomal recessiv). Defekt embryogenese (< 5%) (ofte udfald af flere hypofyseakser) Midtliniedefekter: Rathkes pouch m.fl. Erhvervede (20-30%) (ofte udfald af flere hypofyseakser) Tumorer (kraniofaryngeom, hypofyseadenom, andre) Traumer Kraniel strålebehandling Neurokirurgi Infektioner Idiopatiske (40-60%) Ofte isoleret GH-mangel Anamnese, undersøgelser og diagnostik Graviditet, fødsel og fødselsvægt Højde-vægtkurve. På kurven angives tillige barnets forventede sluthøjde, der beregnes således: For drenge: (mors højde + 13 cm + fars højde): 2 For piger: (fars højde -13 cm + mors højde) : 2 95%-percentilerne er +/- 10 cm Ovenstående sammenholdes med eventuel pubertetsstatus, og det vurderes om: Patienten er vækstretarderet Anamnese og udseende tyder på et syndrom Hvis patienten ser normal ud og samtidig har en normal vækstkurve tydende på, at den beregnede sluthøjde opnås, er der ikke indikation for yderligere undersøgelser. Der er indikation for yderligere undersøgelser, hvis barnet ikke har en systemsygdom eller et kendt syndrom og ét af følgende fund: Barnets højde er <3SD på højde-alderkurven og den anslåede sluthøjde er < 2,5 SD for voksenhøj de:mænd < 162 cm og kvinder < 150 cm (gælder for nordiske børn) Nedsat højdetilvækst for alderen eller brat stop i højde-alderkurven Yderligere undersøgelser: Røntgen af venstre hånd med henblik på knoglealder. Højde-knoglealder tegnes på vækstkurven S-IGF-1, TSH, TT4, FT4I, TT3, s-lh, s-fsh, s-androgenstatus (M), østrogenstatus (K), s-prolaktin, ACTH-test, s-calcium-ion, s-fosfat Derefter konferencebeslutning om: 7

8 Væksthormonstimulationstest (endokrinologisk afdeling: PD-GHRH-test, børneafd.: insulinhypoglykæmi, arginin) MR-skanning af hypofysen Start på væksthormonbehandling Væksthormonbehandling til børn Kræver større doser end til voksne Reevaluering af væksthormonbehandling efter endt pubertetsudvikling Når højdevæksten er < 1 cm/år skal behandlingen hos alle patienter revurderes: Hvis isoleret væksthormonmangel og normal hypofysestørrelse på MR-skanning re-testes på voksenendokrinologisk afdeling med stimulationstest (PD-GHRH eller insulin-, hypoglykæmitest) efter 4-8 ugers pause med væksthormonbehandling % vil på dette tidspunkt have normal væksthormonsekretion, og behandlingen skal ikke genoptages. Hvis multiple udfald i hypofyseaksen og/eller hypofyse agenesi/hypoplasi er patienten kronisk væksthormoninsufficient. Hos alle, der fortsætter væksthormonbehandling, reduceres dosis til det normale niveau hos voksne (0,1-0,5 mg/dag) styret af klinik og IGF-1. Væksthormonbehandling til børn født "small for date" og til børn med syndromer, hvor vækstretardering er en komponent. Væksthormonbehandling gives til: Intrauterint væksthæmmende Turners syndrom Kronisk nyreinsufficiens Prader-Willis syndrom Væksthormonbehandlingen ophører, når højdevæksen er < 1 cm/år. Ætiologier til nedsat højdevækst som i dag ikke indicerer GH-behandling Familiær nedsat højdevækst Familiær sen pubertet Psykosocial nedsat højdevækst Vækstretardering sekundær til kronisk sygdom (f.eks. hypotyreoidisme, Cushings syndrom, malabsorption, asthma, chrondrodystrophia). Gynækomasti Gynækomasti er udvikling af kvindeligt bryst hos mænd. Fysiologisk: Puberteten. Skyldes i de fleste tilfælde øget testikulær østrogensekretion fra de nyligt stimulerede Leydigceller Alderdommen. Skyldes en kombination af nedsat testikulær androgensekretion og nedsat lean body mass og dermed øget fedtmasse, som medfører en øget aromatisering af østrogenforstadier Vægtøgning Underernæring Patologiske årsager er sygdomme, der medfører øget østrogenvirkning, enten ved at øge østrogenproduktion eller cirkulerende frie østrogener eller ved at nedsætte androgenproduktionen og/eller androgenvirkningen. Den hyppigste form er idiopatisk. Leydig-celletumorer Feminiserende binyretumorer HCG-producerende tumorer, hvor der forekommer hyperstimulation af Leydigcellerne 8

9 Alkoholmisbrug Cirrhosis hepatis, hvor der dannes øget mængde østron Tyreotoksikose med øget SHBG Medikamenter: Digoxin, østrogen-agonist, spironolakton, cyproteronacetat og mange andre Klinefelters syndrom Nedsat testisfunktion, som. f.eks. efter parotitis Brystcancer Diagnostik Diagnosen bestemmes ud fra Tanner's stadie af brystudvikling, se pubertestudvikling. Det er vigtigt at karakterisere kirtelvæv fra fedtvæv. Der foretages omhyggelig vurdering af gi. thyreoidea, testikler og undersøges for kliniske tegn på levercirrose. Blodprøver Hb, s-kreatinin, elektrolytter, levertal TSH, TT3, TT4, T3R, LH, FSH, androgenstatus, østradiol, HCG, a-føtoprotein, overveje karyotype. Morfologi Ultralydsundersøgelse af mammae evt. med biopsi. 9

10 Fortolkning Høj LH-FSH normal eller lav testosteron: Det drejer sig om gonadeinsufficiens, ofte Klinefelters syndrom Lav LH-FSH høj testosteron eller østrogen: Det kan være tyreotoksikose, HCG-secernerende tumor, cirrhosis hepatis eller øget østrogen fra testikel- eller binyretumor Normal LH-FSH, normal testosteron og østrogen. Diagnosen er idiopatisk Behandling Underliggende sygdom behandles Kosmetisk behandling I puberteten skal man afvente normal pubertetsudvikling. For andre gælder, at brystudvikling sv.t. Tanner st. III eller større ikke vil regrediere. Tamoxifen i doser af 20 mg dgl. i 3-4 mdr. kan overvejes, men langtidsbivirkninger er ikke afklaret. Enkelte bør henvises til plastikkirurgisk behandling. 10

11 TURNER SYNDROM Genetik Alle mangler et X kromosom (eller et Y kromosom) eller dele deraf (deletion), enten komplet (XO monosomi, ca 50%) eller som mosaik tilstand. Incidens ca. 1:2000 pr. fødte piger. Klinik Kun 30% er typiske "lærerbogs" patienter, så selv relativt høje individer, med menstruation og uden typiske stigmata kan have Turner syndrom. Mistænkes ved - Manglende længdevækst - Udebleven pubertet - Amenoré / oligomenoré, primær eller sekundær - Præmatur menopause. Kan have cubitus valgus kort metakarpal 4 lymfødem lav hårgrænse i nakken lavtsiddende ører stor intermammariel afstand tøndeformet thorax pterygeum colli Er associeret med en række tilstande. Undersøgelser Thyreoidea: Årligt thyreoidea parametre (20% udvikler hypothyreose). Gonadefunktion: Årligt LH, FSH, Østradiol. Gastrointestinalt: Årligt Hb, væsketal og levertal (øget hyppighed af hepatopati, kronisk inflam. tarmsygdom, hæmangiomer). Cøliakiscreening hvert 5. år. Metabolisk syndrom: BMI, hofte-talje ratio, faste BG, lipidstatus, BT (evt døgn monitorering). GH: IGF-I og PD-GHRH ved manglende længdevækst. Knogle: DXA scanning. Kardielt: Ekko hvert år (bicuspide aortaklapper, coartatio aorta og aorta dissektion). Renalt: Evt ULS mhp malformationer (hesteskonyrer, afløbshindring). Otologisk: Evt tilsyn eller henv til hørecentral (hørenedsættelse, recidiverende otitter). Øjne: Evt tilsyn (myopi, ptose, strabismus, epicantus). Infertilitet: Henv til Fertilitetsklinikken. Behandling 11

12 Østrogen- og siden østrogen-/gestagenbehandling bør tilbydes alle. Pubertetsinduktion: Østrogenbehandling påbegyndes i års alderen. Det tilrådes, at der gives transdermal østrogenbehandling, idet man så undgår første passage af østrogen i leveren. Plasteret anbringes på et hårfrit område, f.eks. på hoften, glutealregionen, femur eller nedadtil på ryggen. Må ikke appliceres på mammae. Det skiftes to gange ugentligt, og der bør skiftes applikationssted. Plastrenes yderside består af en vandtæt membran, som tillader badning. De første 9 måneder gives plaster Evorel 25 ug/24 timer, 1/4 plaster. De næste 9 måneder gives plaster Evorel 25 ug/24 timer, V 2 plaster. De næste 9 måneder gives plaster Evorel 25 ug/24 timer, 3/4 plaster. Derefter gives plaster Evorel 50 ug/24 timer, 3/4 plaster. Siden kan man gå over til østrogen-gestagenbehandling. Med 50 ug/24 timer opnås en serumkoncentration af samme størrelsesorden som ved peroral indtagelse af 2 mg estradiol dgl. Maksimal plasmakoncentration opnås efter ca. 8 timer, og de efterfølgende ca. 4 døgn holdes koncentrationen ret konstant på ca. 40 pikogram/ml. Serum-estradiol bestemmelser bør følgelig foretages min 8 timer efter applikationen. Hvis plaster ikke tåles: tbl. Østradiol å 1 mg, l A tabl. dagligt stigende til 2 mg dagligt over 2 år. Siden østrogengestagen-behandling. Bør ophøre med østrogen/gestagen omkring tiden for den naturlige menopause (50-55 år). GH Patienterne behandles efter vanlige retningslinier. Behandlingen gives så tidligt som muligt, og der anvendes doser mellem 0,03 og 0,06 mg/kg/dag. Hypertension Behandles intensivt pga risiko for aorta dissektion. Førstevalgs præparat er beta-blokker (erfaringer fra Marfan syndrom). Hyperlipidæmi, adipositas, type-2 DM Efter vanlige retningslinier. Hypothyreose Efter vanlige retningslinier. Osteoporose Efter vanlige retningslinier. Information Turnerkvinder, som menstruerer, skal være klar over, at de går tidligt i menopause og bør substitueres pga. risikoen for osteoporose. Enkelte Turnerkvinder kan blive gravide, og der er her behov for screening for misdannelser (diskutere amniocentese). Alle patienter gøres opmærksomme på Turner-foreningen. 12

13 Nyttige links: syndrome us.org/ Turner syndrome society of the USA Turner syndrome support society of the UK http ://www. turnersyndrome. ca/ Turner syndrome society of Canada National Institutes of Health, National Institutes of Child Health and Human Development, USA. syndrom.dk/ The society of Turner syndrome support groups in Denmark Detailed list of abnormalities associated with Turner syndrome with tentative frequency of specific abnormality given in percent. The table is compiled from different sources. Feature Frequency (%) 1. Retarded growth and reduced final height Gonadal dysgenesis - no pubertal development - infertility - chronic estrogen deficiency - androgen insufficiency 3. Endocrine disturbances - glucose intolerance - type 2 diabetes mellitus - type 1 diabetes mellitus - thyroiditis - elevated hepatic enzymes - hypertension - android body composition 4. Physical abnormalities a) Eyes - epicanthus - nearsightedness - strabismus - ptosis b) Ears - infection of middle ear - hearing defects - deformity of external ear c) Mouth - micrognathia (small mandibular bone) - high arched palate - abnormal dental development d) Neck - low posterior hairline - broad short appearing neck - pterygium colli (webbed neck) - excess loose skin in the back of the neck of newborns e) Thorax - broad chest (shield chest) with apparently wide-spaced nipples - inverted nipples f) Skin, nails, and hair - increased skin ridge count - lymphoedema of hands and feet at birth (or later) - multiple pigmented naevi - nail hypoplasia - vitiligo - alopecia g) Skeleton - bone age retardation - decreased bone mineral content - cubitus valgus - short 4th metacarpal - genu valgum - congenital hip (sub)luxation

14 Feature Frequency (%) - scoliosis Madelungs deformity h) Heart bicuspid aortic valves 14 2? - coarctation of the aorta aortic dilation/aneurysm - other cardiac malformations i) Kidneys - horseshoe kidney - abnormal positioning or duplication of renal pelvis, ureters or vessels - renal aplasia 5. Psychosocial problems - emotional immaturation - specific learning problems - mental problems 6. Others - failure to thrive during 1st year of life

15 CUSfflNGS SYNDROM Ætiologi Den hyppigste årsag er længerevarende behandling med glukokortikoider i doser, som overstiger substitutionsdosis (voksne ca. 5-7,5 mg Prednisolon eller 30 mg Hydrokortison dagligt). De øvrige årsager til Cushings Syndrom er: hypofysær ACTH-produktion: Cushings Disease ca. 60% ektopisk ACTH-produktion, ektopisk Cushings syndrom ca. 20% (hyppigst småcellet bronkial karcinom og karcinoid tumor) binyreadenom ca. 10%. Adenomerne er oftest mellem 1,5 og 6 cm i diameter og kan være ledsaget af en udtalt overproduktion af androgener. Disse kan være led i multipel endokrin neoplasi (MEN) syndrom type I binyrekarcinom ca. 5-10%. Disse tumorer er særlig hyppige hos børn og ældre Karcinomerne er oftest aggressive og ofte større end 4 cm i diameter. Alkoholinduceret pseudo Cushings syndrom udgør 1-5%. Mekanismen er ukendt, men de cushingoide symptomer svinder, når alkohol seponeres Undersøgelser Undersøgelserne kan inddeles i A: Screening ved klinisk mistanke om Cushings syndrom. B: Bekræftelse af diagnosen Cushings syndrom. C: Lokalisation af tumor. Patienterne bør være medicinfri i minimum 1 uge før de enkelte undersøgelser. Hvis dette ikke er muligt, skal undersøgelsesprogrammet konfereres. A. Screening (primær diagnostik) Der screenes for Cushings syndrom ved 2 undersøgelser. 1. Bestemmelse af d-u-kortisol og d-u-kreatinin i 2 døgnuriner % af Cushing-patienter vil have en normal af 4 U-kortisolopsamlinger. 2. Kort dexametason-suppressionstest. Hvis begge ovenstående undersøgelser er normale, kan Cushings syndrom for alle praktiske formål udelukkes. Hvis der fortsat er udtalt klinisk mistanke om Cushings syndrom, kan der suppleres med lang dexametasonsuppressionstest. Er mistanken til diagnosen Cushings syndrom sandsynliggjort ved forhøjet du-kortisol og/eller manglende suppression af s-kortisol under kort dexametason-suppressionstest foretages ligeledes lang dexametason-suppressionstest. Diagnostiske kriterier B. Bekræftelse af diagnosen Cushings syndrom Lang Dexametason suppressionstest (4 døgn): du-kortisol dag 4 > 50 nmol/24t og s-kortisol dag 5 > 50 nmol/1. Døgnprofil: Patienter med Cushings syndrom har ofte manglende døgnsvingning i s-kortisol. Hos normale er s-kortisol kl. 24 mindre end halvdelen af s-kortisol kl Flere undersøgelser af du-kortisol over en længere periode kan være nødvendige i tilfælde af klinisk mistanke og/eller værdier omkring øverste normalgrænse (Cyklisk cushing). Stresstilstande, psykiatrisk sygdom specielt depression, kronisk alkoholmisbrug og adipositas giver anledning til forhøjet du-kortisol og nedsat suppressibilitet (pseudo Cushing). Kompliceres tolkningen af sådanne forhold, må undersøgelserne om muligt gentages i rolig fase. Kronisk nyreinsufficiens, visse medicamina (østrogener, phenytoin) kan give et abnormt resultat af Dexametason-suppression-test. C. Lokalisationsdiagnostik - når diagnosen Cushings syndrom er verificeret 1. Perifer corticotropin releasing hormone (CRH) test. 15

16 2. Billeddiagnostik: Er der mistanke til hypofysær Cushing, foretages MR-skanning af hypofysen og evt. MR-skanning af binyrerne. Er der mistanke til primær binyrebarklidel-se, foretages MR-skanning af binyrerne og kolesterol-skintigrafi. Ved mistanke om ektopisk tumor foretages supplerende undersøgelser MR/CT af thorax og abdomen samt octreoscan og Spect-undersøgelse efter konference. 3. Er lokalisationen af tumor fortsat uafklaret, men alt tyder på hypofysær årsag, skal patienten konfereres mhp. Sinus Petrosus Inferior kateterisation med CRH-test. 4. Bestemmelse af s-prolaktin, s-fsh, s-lh, a-subunit, s-androgenstatus, s-østradiol (kvinder), s-t4, s- T4-indeks, s-tsh, IGF-1 og væksthormon. D. Undersøgelse for komplikationer Der undersøges for hypertension (BT), diabetes (faste p-glukose), hyperlipidæmi (lipidprofil), arteriosklerose og osteoporose (dexa-skanning, Ca-ion, 25(0H) Vitamin D, basisk fosfastase, PTH), EKG, ekkokardiografi). Behandling Hos patienter med klinisk svær Cushing, skal der præ-operativt forsøges nedsættelse -normalisering af kortisol produktionen ved medicinsk behandling. Behandlingsmuligheder: Kirurgisk behandling: Transsphenoidal adenomektomi Unilateral adrenalektomi Bilateral adrenalektomi. Anvendes ved de sjældne bilaterale hyperplasier, hvor funktionstest peger på ACTH-uafhængighed samt ved svigt af anden behandling og/eller florid Cushing. Fjernelse af ektopisk ACTH-secernerende tumor Efter kirurgisk behandling af binyrecancer, medicinsk behandling - nordisk behandlingsplan (konference) Medicinsk behandling: Metyrapon - Metopiron. Blokerer kortisolsyntesen, medfører et fald i s-kortisol indenfor timer. Bivirkninger er dosisafhængige, men leverpåvirkning er den mest alvorlige. Derudover gastrointestinale og ortostatiske bivirkninger. Dosis: Det tilrådes at starte med testdosis 750 mg p.o. Bestem s-kortisol til tiderne 0, 1, 2, 3, 4 timer. Patienten er ikke fastende. Registrer evt. bivirkninger som svimmelhed, kvalme og ortostatiske fænomener. Dosis efter testdosis er 500 mg x 3 dagl.fordelt på 3 doser, evt. stigende til 3000 mg dagl. Ketoconazol (Janssen). Ketoconazol hæmmer cytokrom P450 enzymer specielt C17-20 desmolase (også i testes og ovarier). Medfører hæmning af kortisolsyntesen i binyrebarken medførende et fald i s-kortisol, evt. stigning i ACTH og s-lh samt et fald i s-østradiol/s-testosteron. Bivirkningerne er dosisafhængige, men behandlingen skal specielt monitoreres mhp. udvikling af toksisk hepatit. Herudover gastrointestinale gener, hypotension, oligo/amenoré, gynækomasti samt nedsat libido og potens. Effekten af behandlingen indtræder over dage - uger. Dosis: mg/dag, sædvanligvis mg/dag. Mitotane (Orthopara-DDD, Bristol). Mitotane er et cytotoxikum, der specielt har vundet udbredelse til behandling af adrenale karcinomer. Det virker dog også i mindre doser hos patienter med andre årsager til Cushings Syndrom. Det virker sandsynligvis på binyrebarkhyperplasien. Effekten indtræder over uger til måneder. Bivirkninger er som ved andre cytostatica. Dosis: Cushings Disease: start med 2 g/dag stigende til maks. 4 g/dag. Adrenale karcinomer: start med g/dag. 12 gram er max. dosis. Behandling af maligne karcinoider: se næste side. 16

17 Strålebehandling af hypofysen Efter speciel konference. Umiddelbart postoperativt Patienten sættes i kortisolsubstitutionsbehandling, jf. instruks for binyrebarkinsufficiens. Postoperativ vurdering af behandlingsresultat Tidspunkt: Mellem dag 4 postoperativt og udskrivelsen fra afdeling M. Medicin: Patienterne skal holde 2 døgns pause med hydrokortison. Sidste dosis tages om morgenen, urinopsamling påbegyndes næste morgen. 1. døgn: d-u-kortisol, d-u-kreatinin 2. døgn: ACTH, TSH, T4-index, LH, FSH, testosteron/østradiol Derefter: Synachtentest. Hvis man pga. symptomer på begyndende Addisonkrise må afslutte undersøgelserne før tid, skal der udføres synachtentest. Kan dette ikke gennemføres, skal der som et minimum bestemmes ACTH og s- kortisol. Postoperativ uge 4-6 : Efter et døgns pause med hydrokortison foretages: Kort ACTH-test Bestemmelse af ACTH, TSH, T4-indeks, LH, FSH, testosteron/østradiol, prolaktin, IGF-1. Langtidskontrol Alle hypofyseopererede og unilateralt adrenalektomerede patienter, som er i substitutions-behandling, forsøges udtrappet af hydrokortison under ambulant kontrol. Hypofyse/binyrerespons vurderes ved ACTH efter 24 timers pause med glukokortikoider. Når ACTH begynder at stige, udføres kort ACTH-test med 3-12 måneders interval. Patienter med fortsat klinisk og/eller biokemisk aktivitet vurderes ved d-u-kortisol, d-u-kreatinin, s- kortisol og ACTH. KARCINOID TUMOR Langsomt voksende neuroendokrine tumorer udgået fra enterokromafine stamceller og overvejende lokaliseret til gastrointestinalkanalen (74%) og lunger (25%). Kan være maligne; afhænger af lokalisation og størrelse: < lem: sjældent metastaser > 2 cm: hyppigt metastaser. Ses hyppigst i års alderen. Sporadiske (solitære) eller optræder i forbindelse med arvelige tumor syndromer (multicentriske): MENI (hyppigst thymus, lunger, pankreas, ventrikel, duodenum) Von Hippel- Lindau (fæokromocytom, pankreas) Neurofibromatose (fæokromocytom, duodenum) Incidensen af klinisk manifeste karcinoider er 2,2/ (Sverige). Kan producere: Vasoaktive amider (dopamin, histamin, 5-hydroxytryptofan, noradrenalin, Serotonin) og polypeptider (kallikrein, substansp, VIP, mfl.) og andre polypeptider (ACTH, GHRH, calcitonin, chromograniner, gastrin, glukagon, GH, insulin, PPP, PTHrp og mange andre). Symptomer Secernerende karcinoider kan give anledning til mange forskellige symptombilleder, afhængig af hormontransmittersektion, herunder: 17

18 Karcinoid syndrom (anfaldsvis flushing, cyanose, abdominal kramper og diare samt eventuel højresidig hjerteklap sygdom). 90% har tumor lokaliseret i tyndtarmen. Ses ved <10% af gastrointestinale karcinoider og forudsætter levermetastaser idet amider nedbrydes i det portale system. Bronkiale og ovarielle karcinoider kan give syndromet uden samtidig metastasering. Syndromet kan udløses af psykisk stress, varme, fødeindtagelse og alkohol. Endokrine sygdomme: Cushing syndrom: (thymus, lunger) Zollinger-Ellison syndrom, insulinom, glukagonom, vipom, perniciøs anæmi, gastrinom (ventrikel, pankreas, duodenum) Non-secernerende karcinoider giver alene anledning til lokale trykgener. Undersøgelser Døgnurin for 5-HIAA specielt velegnet til carcinoider lokaliseret i tyndtarm og colon ascendens. Falsk positive ses ved: Indtagelse af ananas, advokado, bananer, blommer, kiwi, nødder og tomater under og 12 timer før urinopsamling samt hostemedicin og paracetamol under og 3 døgn før urinopsamling. Opsamlet urin nedkøles og opbevares mørkt S-Chromogranin A (måles i hvile/fastende) Falsk positive værdier ses ved: Nyrefunktionsnedsættelse, leversvigt, atrofisk gastritis, inflammatorisk tarmsygdom og fysisk aktivitet. Andre analyser (peptider og aminer) kan overvejes. Tumorlokalisation CT/MR-skanning (thymus, thorax, abdomen) UL-skanning (lever) Endoskopi + endoskopisk UL (ventrikel, duodenum, pankreas) 111 Indium-octreotid scintigrafi Evt. MIBG-scintigrafi Diagnose Ved karcinoid syndrom ses ofte en øgning i du-5-hiaa på >4 x øvre normalgrænse Chromogranin A er ofte forhøjet også ved non-secernerende karcinoider Endelig diagnose er histologisk. Behandling Ved metastaserende tumorer henvises til onkologisk afd. med speciel interesse herfor. Lokaliserede tumorer fjernes kirurgisk. Ved karcinoid syndrom gives over 3 dage forud for operation inj. octreotid 200 ug s. c. 3 gange dgl. for at undgå peroperativ karcinoid krise. Som symptomatisk behandling kan anvendes somatostatin analoger (kan nedsætte peptidproduktion, mindske flushing og abdominalgener) o cimetidin (carcinoider i ventriklen) o a- receptor blokker (flushing) o serotonin receptor blokker (diaré) o opoid receptor blokker (diaré) o glukokortikoid (bronkospasme). 18

19 Prognose 5-års overlevelse ved lokaliseret tumor (-95%), metastasering til regionale lymfeknuder (~65%), fjernmetastasering (~25%). 19

20 BINYREBARKINSUFFICIENS Ætiologi A. Sekundær binyrebarkinsufficiens Hypopituitarisme Isoleret ACTH-mangel Systemisk glukokortikoidbehandling B. Primær binyrebarkinsufficiens 1. Kongenit: Adrenal enzymdefekter - hyppigst 21-hydroxylase defekt Kongenit adrenal hypoplasi eller aplasi Adreno - leukodystrofi Adreno - myelo - neuropati Familiær glukokorticoidmangel 2. Erhvervet binyrebarkinsufficiens: Autoimmun (idiopatisk) - udgør over 90% Infektioner (TB, svampe, histoplasme) Vaskulær (trombose eller blødning, AK-beh./meningokoksepsis) Neoplasi (oftest metastaser) Degeneration (amyloidose, røntgenbestråling) Adrenoleukodystrofi og adrenomyeloneuropati: Dette er to fænotyper af en X-bunden recessiv arvelig lidelse, som forekommer hos 1: mænd. Adrenoleukodystrofi starter i barndommen og progredierer hurtigt til demens, blindhed og quadroplegi. Adrenomyeloneuropati begynder ofte i voksenalder eller tidlig pubertet med let nedsat kraft, spasticitet og distal polyneuropati, som de første neurologiske klager. Denne form progredierer langsommere og har ofte et mere benignt forløb. Man kan se binyrebarkinsufficiens både før og efter de neurologiske symptomer er opstået. Hos patienter med mb. Addison, som har negative binyrebarkantistoffer og dermed idiopatisk binyrebarkinsufficiens udgør denne lidelse ca. 60%. Hyppigst forekommer lidelsen hos drenge, der får mb. Addison inden 15-års alderen. Årsagen til lidelsen er manglende oxidation i peroxisomerne af fede syrer. Dette medfører forhøjet koncentration af VLCD (very long chained fatty acids) og akkummulation af deres kolesterolestere og gangliocider i cellemembraner og specielt hjernevæv. Disse patienter kan derfor udvikle defekt funktion af flere væv, oftest neurologiske og binyrebarkinsufficiens. Diagnostik Fastende blodprøve til bestemmelse for VDLC er en plasmaprøve, som ikke er kølet, ikke frosset. Sendes ved stuetemp. til Rigshospitalet. Behandlingen er diæt, hvor man reducerer fedtindtagelse til 10% og erstatter med Lorenzo's Oil og glycerol trioleate olie, som kan nedsætte risikoen for udvikling af neurologiske symptomer, men ikke påvirker binyrebarkinsufficiensen. Lorenzo's oil, 66 ml daglig 710 ml koster kr Glycerol trioleate olie, 30 ml daglig 1000 ml koster kr Diætist 2. Henvise til kommunen med henblik på tilskud 3. Ansøge om udleveringstilladelse Klinik 20

21 Kortisolmangel med deraf følgende forhøjet ACTH medfører tiltagende hyperpigmentering af hud (specielt bøjefurer og ekstensor side) og slimhinder (dental gingiva), tiltagende træthed og muskelsvækkelse, anoreksi, kvalme, mavekramper, opkastning og vægttab. Ofte symptomer på sen postprandiel - eller faste - hypoglykæmi og evt. nykturi. Aldosteronmangel medfører svimmelhed, oftest af ortostatisk karakter, hovedpine og salthunger. Androgenmangel hos kvinder medfører nedsat libido, nedsat svedproduktion og aksillært hårtab. Patienten er ofte bleg med lavt BT, hurtig puls, hyponatriæmi, hyperkaliæmi, lavt - normalt BS. Undersøgelser 1. Kort ACTH-test. 2. ACTH, p-renin, p-aldosteron, elektrolytter, kreatinin, androgenstatus (DHEAS), BS. 3. BT måles stående og liggende (ortostatisk undersøgelse), P, Temp., ekg. 4. Hvis Mb. Addison verificeres, suppleres med binyrebark-antistoffer, TSH, T4-indeks, thyreoideaantistoffer, LH, FSH, østradiol/testosteron, s-cobalamin, PTH og ioniseret calcium. 5. Ved negativ binyrebark-antistof suppleres med CT/MR af binyrerne. 6. Ved negativ binyrebark-antistof og ct suppleres med PVLCH-bestemmelse. Diagnostiske kriterier Ved mistanke om primær binyrebarkinsufficiens vil en stigning i s-kortisol til værdier 500 nmol/1 udelukke binyrebarkinsufficiens. ACTH højt normalt - forhøjet. Ved mistanke om sekundær binyrebarkinsufficiens efter hypofyseoperation udføres ACTH-test tidligst 4-6 uger postoperativt. Stigning i s-kortisol til værdier over 500 udelukker med meget stor sandsynlighed sekundær binyrebarkinsufficiens. Behandling Kronisk binyrebarkinsufficiens: Den daglige substitutionsdosis oftest mg. Hydrokortison, fordelt med 10 mg morgen og 10 mg aften, evt. 10 mg morgen, 5 mg middag og 5 mg aften. Nogle patienter skal behandles med 15 mg/døgn. 10+2,5+2,5, første dosis tages fastende. Det er vigtigt, at den daglige substitutionsdosis og fordeling er individuel, op til 4 gange i døgnet. Den mest fysiologiske dosis er 10 mg kl. 04, 5 mg kl. 08, 12 og 17. Lavest mulige dosis med velbefindende og normal klinik og paraklinik med indskærpning/oplæring i p.n.-dosering. Mange patienter vil både i den daglige dosisfordeling samt p.n.-dosering have behov for tabl. Hydrokortison 5 mg (husk at ansøge Sundhedsstyrelsen om enkelttilskud). Enhver større belastning eller stress-episode, medicinsk lidelse eller kirurgisk trauma - vil øge kortisolbehovet med en faktor 2-4. Ved opkastning eller diaré, er parenteral administration ofte nødvendig og patienten kan evt. oplæres til selv-injektion, (inj. Solu-Cortef). Over 70% af patienter med Mb. Addison har behov for mineralokortikoid substitution i form af tabl. Florinef 0,05 mg - 0,2 mg, oftest 0,1 mg daglig. Behandlingseffekten vurderes klinisk ud fra almenbefindendet, salthunger, vægt, ortostatisk BT-måling, ± ødem, BT, puls, elektrolytter, renin-niveauet i blodet. Vær opmærksom på evt. associerende autoimmune sygdomme, diabetes mellitus, thyreoidea- og parathyreoideasygdom, perniciøs anæmi, cøliaki etc. Addisson-krise Klinik: Det kliniske billede udvikles over timer - dage. Patienten er chokeret eller præchokeret med mathed, BTfald, takykardi, kvalme evt. mavesmerter, opkastning, diaré, dehydrering. Biokemisk ses ofte hyponatriæmi, hyperkaliæmi, lavt normal blodsukker, azotæmi, oliguri. Diagnose: Diagnosen stilles ved en kort ACTH-test. Kan behandlingen ikke udsættes i 30 min. tages blod fra til s-kortisol og ACTH bestemmelse. Disse enkelt bestemmelser af ACTH og kortisol kan være vejledende, idet patienten i sådanne kliniske situationer er maksimalt stresset, husk dog, at CBG falder ved akut stress og svaret derfor kan være svært at tolke, medbestem CBG, Aker, Oslo. Behandling: Startes på klinisk mistanke. Man bør ikke afvente svar på s-kortisol!!! a) Glukokortikoid-behandling. 21

22 Der gives straks 100 mg vandopløseligt glukokortikoid (Sohi-Cortef) i.v. Afhængig af tilstanden kan fortsat glukokortikoid gives i.v. i doser på 100 mg Solu-Cortef hver 8. time enten som bolusinjektion eller kontinuerlig infusion (saltvandsdrop tilsat 100 mg Solu-Cortef pr liter). Når krisen er overstået, fortsættes med tabl. Hydrokortison som nedtrappes successivt til normal vedligeholdelsesdosis. b) Væsketerapi. Der opsættes straks drop med glukose-saltvand, eventuelt tilsat Solu-Cortef. Der gives 1000 ml væske i den første time. Isotonisk NaCL eller hydreringsvæske ml i resten af det første døgn, eventuelt også i andet døgn (afhængig af alder og kardiel status). Ved fortsat lavt blodtryk revurderes tilstanden (blødning, sepsis, AMI m.m.) og substitutionsbehandling med mineralokor-tikoid overvejes. c) Anden behandling. Antibiotika ved infektioner. Noradrenalin bør kun bruges i adækvate tilfælde. d) Mineralokortikoidbehandling. Senere overgang til oral substitution med tablet Florinef mg dagligt. Det er oftest ikke indiceret at give denne terapi i 1. døgn. Vejledende glucokortikoiddoser ved operative indgreb hos patienter med binyrebark-insufficiens Dag 1 (op-dagen) Inj. Solu-Cortef 50 mg x 2 Dag 2 (1 dag post) Inj. Solu-Cortef 50 mg x 1-2 Dag 3+4 Tabl. Hydrokortison 20 mg x 2 Herefter Vanlig substitutionsdosis Varigheden af den parenterale medicinering samt dosis af Hydrokortison kan naturligvis individualiseres og justeres afhængig af det postoperative forløb. Langtidskontrol De første 1-2 år efter diagnosen binyrebarkinsufficiens ses patienten hver måned til klinisk og paraklinisk kontrol. Velsubstituerede patienter har kun behov for planlagt kontrol 1 x årligt. Den kliniske kontrol suppleres med p-renin, elektrolytter, kreatinin, ion-calcium, faste BS, evt. p-acth. Hos patienter med autoimmun primær binyrebarkinsufficiens bestemmes TSH og der spørges til menstruationer, hypogonadismesymptomer og diabetessymptomer. 22

23 Graviditet og morbus Addison Kortisol Der er behov for en mindre øgning af glukokortikoid i 2. og 3. trimester. Fra 2. trimester kan aftendosis af Hydrokortison evt. erstattes med tabl. Decadron (Dexamethason) 0,25-0,5 mg. Serum-koncentrationen af progesteron og østrogen stiger progressivt gennem svangerskabet samtidig med en 45% stigning i blodvolumen. Aldosteron Det er muligt, at placental østrogen stimulerer reninsyntesen, og desuden er progesteron er kompetitivt hæmmer af mineralokortikoid-receptoren. P-renin og s-aldosteronkoncentrationen stiger derfor fra 1. trimester til 3. trimester i graviditeten og falder til normale niveauer 2 uger post partum. P-plasma renin stiger under graviditeten hos normale med en faktor 2-4. Behovet for Florinef er ofte betydelig øget i sidste halvdel af graviditeten. Fra begyndelsen af 2. trimester bestemmes p-renin, klinik og paraklinik x 1/md. mhp. Florinefdosis. Ved rejser: Medbring Solu-Cortef, oplæring i injektionsteknik ved sygeplejerske eller egen læge. 23

24 PRIMÆR HYPERALDOSTERONISME Aldosteron produceres udelukkende i zona glomerulosa i binyrebarken. Aldosteron virker hovedsagelig på tilbageresorptionen af natrium med deraf følgende udskillelse af kalium og brintioner i nyrens distale tubuli. Aldosteron nedbrydes hovedsageligt i leveren og udskilles i urinen. Ved udtalt screening påvist hyperaldosteronisme hos 4,6-13% af nylig diagnosticerede hypertensive patienter. Diagnoser Primær aldosteronisme o Aldosteronproducerende adenom (60%) o Bilateral idiopatisk hyperplasi (35%) o Primær (unilateral) adrenal hyperplasi o Aldosteronproducerende karcinom ( 1-2%) o Familiær hyperaldosteronisme " Glukokortikoidbehandlelig aldosteronisme Hyperdeoxykortikosteronisme o Kongenit adrenal hyperplasi 1 ip-hydroxylasemangel 17a-hydroxylasemangel o Deoxykortikosteron-producerende tumor o Primær kortisolresistens Differentialdiagnoser (tilstande som ligner overproduktion af mineralkortikoid/1 ip-hydroxysteroiddehydrogenasemangel) o Genetisk o Lakrids- eller carbenoxolone-indtag Aldosteronproducerende adenomer er den hyppigste årsag (60%) o Oftest størrelse omkring 1 cm, sjældent større end 3 cm i diameter og oftest på venstre side. o Hyppigere hos kvinder end hos mænd o Aldosteronproduktionen er delvis autonom, idet de ikke responderer på an-giotensin-2, men har bevaret normal døgnrytme og responderer på akut ACTH-stimulation. Aldosteronproducerende karcinomer: Disse er meget sjældne og er ofte store binyretumorer, større end 3 cm i diameter. Tumor producerer ofte mere end et hormon. Idiopatisk hyperaldosteronisme/bilateral adrenal kortikalhyperplasi: næsthyppigste årsag til hyperaldosteronisme (35%) o Bilateral symmetrisk eller multinodulær hyperplasi o Aldosteron er følsom for små ændringer i cirkulerende angiotensin-il og aldosteron-niveauet stiger, når patienten ændrer stilling fra liggende til stående, o Subtotal eller total bilateral adrenalektomi medfører ikke normalisering af blodtrykket. Glukokortikoid hyperaldosteronisme, supprimerbar med glukokortikoider: Arvelig autosomal dominant lidelse. Genetisk har disse patienter en normal kopi af generne, som koder for aldosteronsyntase og 11-P-hydroxylase. Des foruden har de et hybridgen, hvor der er sket en overkrydsning mellem de to gener kodende for 11-P-hydroxylasen og aldosteronsyntasen, således at ACTH stimulerer aldosteronsyntesen. Man kan i dag screene for den genetiske defekt, som er 100% sensitiv og specifik for diagnosen glukokortiod hyperaldosteronisme. o Bevaret døgnrytme og normale ændringer i aldosteron i forbindelse med 24

25 stillingsændring fra liggende til stående stilling, o Aldosteronafgiften er reguleret af ACTH og kan supprimeres akut og kronisk ved tilførsel af exogen glukokortikoid. o Findes hos unge hypertonikere med familieanamnese på haemorrhagia cerebri (48%) og lav p-reninaktivitet samt ofte normal S-K +. Hyperdeoxykortikosteronisme og differentialdiagnoser Kongenit adrenal-hyperplasi: Såvel 11-P-hydroxylae- og 17 -hydroxylase-mangel medfører nedsat s-kortisol, øget ACTH-produktion og øget produktion af corticosteron og deoxycortikosteron, sidstnævnte er et aktivt mineralokortikoid. Aldosteron-produktionen er oftest lav. 1 ip-hydroxylase- og 17 hydroxylase-mangel samt lakrids eller te kan medføre et syndrom af tilsyneladende mineralkortikoid excess. Både kortisol og aldosteron er potente stimulatorer af nyrens mineralkortikoidreceptorer. Aldosteron er den primære regulator i nyren, fordi kortisol normalt nedbrydes af enzymet 11-P-hydroxysteroiddehydrogenase (11-HSD). Normalt inaktiveres kortisol til kortisone via dette enzymsystem. Ved 1 ip-hsd-mangel stimulerer kortisol mineralekortikoidreceptoren i nyren. Dette medfører kaliumretention og renin-angiotensin-aldosteronsystemet suppremeres. Det er en autosomal recessiv lidelse, hvor diagnosen stilles efter fødslen. En lignende forandring kan ses hos personer, der indtager store mængder lakrids, som har en øget ratio mellem kortisol- og kortisonmetabolitterne i urinen. Symptomer Ofte ingen symptomer, men diagnosen stilles tilfældigt ved måling af blodtryk samt s-elektrolytter med hypokalæmisk (< 3,5 mmol/1) alkalose. Patienter, som under thiazidbehandling har s-kalium < 3 mmol/1. Behandlingsresistent hypertension Binyreincidentalom og hypertension Forberedelse af patient til undersøgelse Hvis det er muligt, bør patienterne være medicinfri 3-4 uger før nedennævnte undersøgelser, inkl. NSAID. Spironolakton og ACE-hæmmere skal seponeres 6 uger før. Som antihypertensiv behandling kan evt. anvendes calcium-antagonist eller alfa-blokker. Undersøgelser Der undersøges over 2-3 dage. Man bør sikre sig, at S-K + er stabilt og normalt. Derudover: S-elektrolytter, s-kreatinin, ion-calcium, p-renin, s-aldosteron U-Na, U-K, (U-Na > 200 meq/24 timer) Ekg BT x 3 daglig U-katekolaminer x 2 Captopril-suppressiontest Når der ikke er sikker binyreadenom: Dexametasonsuppressionstest - lang med bestemmelse af S-aldosteron og renin. Florinef-suppressionstest Der foretages MR/CT-skanning af binyrerne med henblik på morfologiske forandringer. Bilateral binyrevene-kateterisation: udføres af Røntgenafdelingen efter aftale med overlæge Bo Elle, når der ikke er sikker binyretumor samt ved påvist tumor hos patienter > 40 år. Behandling Forslag: Kirurgisk fjernelse. Spironolakton kan anvendes til patienter med stor operationsrisiko samt til alle patineter med idiopatisk bilateral hyperaldosteronisme. Postoperativ opfølgning 25

26 Elektrolytter x 1-2 dagl. BT x 3 dagl. Sandsynligvis udtrapning af kaliumtilskud Pt. må først udskrives, når kalium har været stabilt 1-2 døgn, hvor kaliumtilskuddet ligeledes har været stabilt. 26

27 Pt. overflyttes til afdeling M efter drænfjernelse Elektrolytter x 1/uge efter udskrivelse Ambulant opfølgning efter 2-4 uger 27

28 FÆOKROMOCYTOM Ætiologi Er deriveret fra kromatine celler i det sympatiske-adrenomedullære nervesystem (neuro-ektodermal oprindelse). Ca. 90% af FK er lokaliseret til binyrerne og ca. 10% findes ekstraadrertalt omkring de sympatiske ganglier (paragangliomer). Paragangliomer kan være lokaliseret fra halsregionen til bækkenbunden, men hovedparten er lokaliseret intraabdominalt (70-80%>), ca. 40% i øvre abdomen og ca. 30% ved aortabifurkaturen. Ca. 10% af adrenale FK optræder bilateralt, ca. 10% af FK optræder hos børn, og i ca. 10% af tilfældene er der en familiær ophobning. Familiær FK kan optræde som en isoleret sygdom, men hyppigere som en komponent i Multipel Endokrin Neoplasi (MEN) type 2. MEN-type 2a (Sipple's syndrom) medullært thyreoidea karcinom og primær hyperparatyr eoidisme. MEN-type 2b ( type 3) FK, medullært thyreoideakarcinom og neurofibromatose. Begge syndromer nedarves autosomal dominant (kromosom 10). Associerede sygdomme er Von Hippel Lindau og Sturge-Weber syndrom. Ca. 10%) af FK er maligne, kan ikke afgøres ved histologisk undersøgelse, baseres på lokal invasion eller påviste metastaser og forløbet. Symptomer Anfald af hypertension, hovedpine, palpitationer, svedeture og varmeintolerance, bleghed - evt. flushing, tremor, vægttab, kvalme, dyspnø og evt. smerter i abdomen eller thorax. Undertiden hjerteinsufficiens og lungestase. Evt. psykiske symptomer. o Mellem anfaldene ses hypertension (87%), normotension (13%) og ofte ortostatisk hypotension. o Asvmptomatisk tilfælde: Incidentalom (familiescreening, CT-skanning af anden årsag). Episoder med svedeture og hypertension hos yngre (oftest år), ellers raske personer uden disponerende faktorer Ortostatiske gener Vægttab Uforklarlig feber Takykardiepisoder Glukoseintolerance (mange er i diætbehandling på mistanke om diabetes mellitus). Ofte psykiske problemer. Symptomerne har tit stået på i årevis, og mange patienter opfører sig atypisk. Differentialdiangostiske overvejelser Den kliniske præsentation af FK kan minde om tyreotoksikose, myokardieinfarkt, hypoglykæmi, renovaskulær hypertension, sepsis, abdominal katastrofe, menopause, migræne, angst og andre psykiatriske diagnoser. Undersøgelser Hos alle patienter mistænkt for FK bestemmes: urin for katekolaminer: U-katekolaminer (sensitivitet 91%, specificitet 75%) De fleste patienter med FK har forhøjet døgnurinudskillelse af noradrenalin, uanset om de har permanent eller paroxystisk hypertension. Ved de familiære tilfælde er det ofte adrenalinudskillelsen, som er forhøjet. Yderligere undersøgelser: s-chromogranin A ekg, ekkokardiografi TSH, TT3, T4-indeks faste blodsukker leuko-diff, CRP, Ca-ion Ved normale U-katekolaminer og fortsat klinisk mistanke bestemmes: p-metanefrin, frit (Medlab) - Capio 28

29 P-noradrenalin og p-adrenalin under anfald Undersøge for MEN-2: DN A-undersøgel se med henblik på mutation i ret-onkogenet. Negativt udfald undersøges endvidere for von Hippel Lindaus sygdom. Tumorlokalisation Oftest kan tumor lokaliseres ved CT-/MR-skanning MIBG (Met-iodo-Benzyl-Guanidin) skintigrafi (sensitivitet ca. 98%, specificitet 95%), anvendes som obligatorisk præoperativ undersøgelse, dels til bekræftelse af lokalisation -evt. bilateral, størrelse, metastaser og lokalisering af ekstraadrenale tumorer, men synes mindre egnet til at skelne mellem uni- eller bilateral lokalisation ved MEN-2. CT kombineret med MIBG-spect, Rigshospitalet, PET-centret PET 6 -[ 18 F] fluorodopamin (konferencebeslutning). Diagnose U-katekolaminer er i sjældne tilfælde normale, men er i langt de fleste tilfælde mere end det dobbelte af øverste normalgrænse og oftest gange forhøjet. P-noradrenalin og p-adrenalin under anfald er oftest langt over 3SD. Som hovedregel foretages billeddiagnostik først når diagnosen FK er stillet. Behandling Kirurgisk fjernelse. Perioperativ medicinsk behandling: Præoperativt q-receptor blokade (fenoxybenzamin (Dibenyline), non-kompetitiv -1 og -2 blokker, T< Å 24 timer). Patienten behandles med a-blokker min dage præoperativt. Formål: Sænke BT, hæmme attakker, øge (normalisere) blodvolumen Bivirkning: Ortostatisk hypotension, sedation, nasalstenose Startdosis: 10 mg x 2, kan øges med mg hver dag Vedligeholdelsesdosis: mg x 2, vanligt 1 mg/kg, undertiden op til 200 mg/døgn Først efter -blokering er etableret, suppleres med (3-blokade ved takyarytmier eller angina pectoris. p-receptor blokade, non-selektiv (Propranolol). Formål: Forebygge takykardi og/eller angina pectoris. Bivirkning: Hjerte insufficiens, asthma bronchiale. Startdosis: 10 mg x 4, kan øges efter behovæivirkning. Vedligeholdelsesdosis: mg/d. Følgende kriterier skal søges opfyldt før operationen: a) BT under 165/90 mm Hg b) Ortostatisk hypotension vil være tilstede, men BT stående skal være over 80/45 mgg Hg. c) EKG uden ST-T-forandringer d) Sjældne VES (<1 hvert 5. minut) De dage må anses for at være et minimumskrav og en præoperativ -blokadeperiode på 1-6 mdr. kan være nødvendig for at normalisere EKG og ophæve den katekolamininducerede myocarditis. En præoperativ ekkokardiografi skal foreligge. Da tumor vokser meget langsomt, er der god grund til at vente med kirurgi til patientens BT er stabiliseret, og tilstanden optimeret, a-blokaden vil genskabe et normalt blodvolumen ved at modvirke den vasokonstriktive effekt af det høje katekolaminspejl. En egentlig blodvolumenbestemmelse præoperativt bør evt. udføres på ANSA. Der tages nyt EKG, Hb., type og forlig, væsketal og blodsukker. Urinstix for albumin, hæmoglobin, glukose og keton. Dibenylinebehandlingen seponeres efter aftendosis. Operationsdagen: 29

Analyser ved Cushings syndrom (CS) og binyrebarkinsufficiens

Analyser ved Cushings syndrom (CS) og binyrebarkinsufficiens Analyser ved Cushings syndrom (CS) og binyrebarkinsufficiens hos voksne Der findes ikke optimale klinisk biokemiske eller andre metoder til undersøgelse af binyrebarken. Kliniske informationer er derfor

Læs mere

Adrenogenitalt syndrom AGS

Adrenogenitalt syndrom AGS Adrenogenitalt syndrom AGS Information til børn/voksne med adrenogenitalt syndrom og deres pårørende August 2014 Vækst og Reproduktion Afsnit 5064 Opgang 5, 6. sal Rigshospitalet Juliane Marie Centret

Læs mere

Pubertet. FSO Forårskursus 19/3 2015. Afd.læge, PhD Line Cleemann

Pubertet. FSO Forårskursus 19/3 2015. Afd.læge, PhD Line Cleemann Pubertet FSO Forårskursus 19/3 2015 Afd.læge, PhD Line Cleemann 1 Pubertet Hvad er normal pubertet? Hvad er tidligt (pubertas præcox)? Hvad er sent (pubertas tarda)? Starter den tidligere (secular trend)?

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd

Læs mere

BINYREBARK. Binyrerne

BINYREBARK. Binyrerne Binyrerne BINYREBARK Biosyntesen: Kolesterol kan optages fra blodbanens LDL eller syntetiseres de novo fra cetat. Kolesterol omdannes da til pregnenolon, som er et forstadie for alle steroidhormonerne

Læs mere

Specialeansøgning for IM: endokrinologi Offentlig: Privat:

Specialeansøgning for IM: endokrinologi Offentlig: Privat: Specialeansøgning for IM: endokrinologi Offentlig: Privat: Regionshospitalet Herning SOR ID: 6081000016005 CVR: Område Hypofyse og hypothalamus sygdomme Ernæringsrelaterede sygdomme Funktion Regionsfunktioner

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Laboratoriemedicin KLINISK BIOKEMI

Laboratoriemedicin KLINISK BIOKEMI N Y H E D S B R E V NYT VEJLE AMT Laboratoriemedicin KLINISK BIOKEMI Nr. 8A August 2004 Revideret marts 2006 Til alle brugere Biokemisk diagnostik og kontrol af thyreoideasygdom Vejle Amts specialister

Læs mere

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Nordisk spørgeskemaundersøgelse Binyrebarksvigt

Nordisk spørgeskemaundersøgelse Binyrebarksvigt Nordisk spørgeskemaundersøgelse Binyrebarksvigt www.addison.dk www.hypofyse.dk EN TAK TIL VORE MEDLEMMER Den nordiske spørgeskemaundersøgelse, som Addison Foreningen og Hypofysenetværket har deltaget i,

Læs mere

Thyreadeasygdomme ved graviditet

Thyreadeasygdomme ved graviditet Thyreadeasygdomme ved graviditet Myxoedem Påvirker den føtale cerebrale udvikling Tidlige spontane aborter Gestationel hyperthyreose ( ) Thyreotoxicose Neonatal hyperthyreose Føtal struma Thyroideabiokemi

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: endokrinologi (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: endokrinologi (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: endokrinologi (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse

Læs mere

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5. Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011 Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.3 e 13 b 6 d 14 d Opgave 15 En 50-årig kvinde har haft gestationel DM under to

Læs mere

Familiær middelhavsfeber

Familiær middelhavsfeber www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Familiær middelhavsfeber Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres det? Overordnet set anvendes følgende tilgang: Klinisk mistanke:

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

Vækstforstyrrelser Anders Juul, professor, dr.med. Afdeling for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet.

Vækstforstyrrelser Anders Juul, professor, dr.med. Afdeling for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet. Vækstforstyrrelser Anders Juul, professor, dr.med. Afdeling for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet. anders.juul@regionh.dk Væksten er en meget følsom parameter som bliver påvirket hvis barnet ikke trives

Læs mere

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Undersøgelse af børn med for tidlig pubertetsudvikling Børneambulatoriet 643 Hvad er pubertet? Puberteten er den periode, hvor piger udvikler sig til kvinder og drenge til mænd. Den

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk

Læs mere

Pubertetsudvikling. Hvornår, hvordan, hvorfor og hvorfor ikke. SEX OG SAMFUND 24. august 2015

Pubertetsudvikling. Hvornår, hvordan, hvorfor og hvorfor ikke. SEX OG SAMFUND 24. august 2015 Pubertetsudvikling Hvornår, hvordan, hvorfor og hvorfor ikke SEX OG SAMFUND 24. august 2015 Grete Teilmann, læge, ph.d Børne- og ungeafdelingen Nordsjællands Hospital Farvel, kære barndom SEX&SAMFUND AUGUST

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINJER

KLINISKE RETNINGSLINJER KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af kvalme og opkastninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VII Kvalme og opkastninger forekommer hos mange palliative

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,

Læs mere

Sommereksamen 2011. Titel på kursus: De endokrine organer I. Eksamensdato: 21.06.2011 Tid: kl. 12.00-14.00 Bedømmelsesform Bestået-/ikke bestået

Sommereksamen 2011. Titel på kursus: De endokrine organer I. Eksamensdato: 21.06.2011 Tid: kl. 12.00-14.00 Bedømmelsesform Bestået-/ikke bestået Sommereksamen 2011 Titel på kursus: e endokrine organer I Uddannelse: achelor Semester: 2. semester ksamensdato: 21.06.2011 Tid: kl. 12.00-14.00 edømmelsesform estået-/ikke bestået Vigtige oplysninger:

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

DIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009

DIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009 DIABETES MELLITUS Definition: Tilstand karakteriseret ved utilstrækkelig insulinproduktion, nedsat insulinfølsomhed, nedsat glukosetolerance og risiko for udvikling af universel mikro- og makroangiopati

Læs mere

Vækstspurt. Væksthormon (begge køn) Østrogen (pige (dreng)) Binyre androgen (pige) Testosteron (dreng) Proteinsyntese. Ce ledeling.

Vækstspurt. Væksthormon (begge køn) Østrogen (pige (dreng)) Binyre androgen (pige) Testosteron (dreng) Proteinsyntese. Ce ledeling. Vækstspurt Væksthormon (begge køn) Østrogen (pige (dreng)) Binyre androgen (pige) Testosteron (dreng) Lav konc. Høj konc. Proteinsyntese Hjæ lpehormon (Somatomedin) Ce ledeling - Forbening VÆKST VÆKSTSTANDSNING

Læs mere

HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS

HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS SYGEHISTORIE 1 En 64-årig mand, tager kontakt til sin privatpraktiserende læge. Han

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

For hjemmeblodtryk gælder følgende generelle hypertensionsgrænser: Gennemsnit af 12 målinger (dag 2+3) 135/85 mmhg

For hjemmeblodtryk gælder følgende generelle hypertensionsgrænser: Gennemsnit af 12 målinger (dag 2+3) 135/85 mmhg HYPERTENSIONSPATIENTEN I ALMEN PRAKSIS Af Knud Rasmussen, overlæge, dr. med. Definition af hypertension Konsultationsblodtryk Døgnblodtryk og hjemmeblodtryk For døgnblodtryk gælder følgende generelle hypertensionsgrænser:

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

Operation for overvægt. Bariatrisk Kirurgi

Operation for overvægt. Bariatrisk Kirurgi Bariatrisk Kirurgi Årskursus for Gastroenterologiske Sygeplejersker d. 12.11.2016 Et stigende problem verden over Et stigende problem verden over Danmark USA 1 Overvægtig 47% 34% Svært overvægtig 14% 36%

Læs mere

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning Almen om Tolkning - Vær så præcis som mulig - hvis noget ikke giver mening for dig, så gør det hellere ikke for pt. pas på sort snak (oversættelse ord for ord). - Omtal ikke patienten i 3. person. Pt.

Læs mere

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen Ulrich Knigge Kirurgisk Klinik C, Rigshospitalet ENETS Neuroendocrine Tumor Center of Excellence Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns

Læs mere

8 Konsensus om medicinsk behandling

8 Konsensus om medicinsk behandling DBCG-retningslinier 009 8 Konsensus om medicinsk behandling 8. Resumé af DBCG s anbefalinger Formål At sikre alle patienter med operabel brystkræft tilbud om en optimal systemisk behandling. Metode Anbefalingerne

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Discotrine, 5 mg/24 timer, 10 mg/24 timer, 15 mg/24 timer, depotplaster Glyceryltrinitrat Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge medicinen.

Læs mere

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Berit Skjødeberg Toftegaard Speciallæge i almen medicin PhD-studerende ved forskningsenheden for almen praksis, Aarhus Moderator: Jens Balle

Læs mere

Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015

Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015 Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015 Claus Larsen Felto. Diagnos2sk Enhed, Medicinsk Afd O Herlev Hospital Organisering af kræ.udredning Kræ.plan I (2000) Kræ.plan II (2005) Kræ.plan III (2011):

Læs mere

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Gruppe A Diabetes Regulation af blodsukkeret Insulin sænker blodsukkeret: Øger optagelsen af glukose i cellerne Øger omdannelsen af glukose til glykogen i lever

Læs mere

Steroidhormoner BINYREBARKHORMONER / FARMAKOLOGI. Behandling af Cushings syndrom

Steroidhormoner BINYREBARKHORMONER / FARMAKOLOGI. Behandling af Cushings syndrom BINYREBARKHORMONER / FARMAKOLOGI Glukokortikoider Steroidhormoner Mineralokortikoider (aldosteron) Androgener Torben Laursen, lektor, dr.med., ph.d., Speciallæge i klinisk farmakologi, Aarhus Universitet

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at

Læs mere

Mistanke om alvorlig sygdom ( okkult cancer )

Mistanke om alvorlig sygdom ( okkult cancer ) Mistanke om alvorlig sygdom ( okkult cancer ) Ulrich Fredberg Ledende overlæge Medicinsk Afdeling Regionhospitalet Silkeborg www.regionmidtjylland.dk Regionshospitalet Silkeborg Center of Excellence Akutplanen

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Fagligt ansvarlig Kjeld Hasselstrøm/KJEHAS/RegionMidtjylland Version 8

Fagligt ansvarlig Kjeld Hasselstrøm/KJEHAS/RegionMidtjylland Version 8 3.2.1.3. Diabetisk ketoacidose Udgiver Hospitalsenheden Vest > Medicinsk afdeling Fagligt ansvarlig Kjeld Hasselstrøm/KJEHAS/RegionMidtjylland Version 8 Kvalitetsansvarlig Tina Færge Holmgaard/TIHOLM/RegionMidtjylland

Læs mere

Anette Spohr Dyrlæge, ph.d

Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Akut diarrebehandling og rådgvining Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Definition Akut opstået symptomer fra GI kanalen Symptomer Diarre Vomitus Feber Anorexi Shock Dyspnea Abdominale smerter Klassifikation Akutte

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- d,t

Patientinformation DBCG 2007- d,t information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

15-04-2016 BLØDNINGSFORSTYRRELSER CASES BLØDNINGSFORSTYRRELSER

15-04-2016 BLØDNINGSFORSTYRRELSER CASES BLØDNINGSFORSTYRRELSER CASES 15 årig pige henvender sig i konsultationen med sin mor. Moren er bekymret over, at datteren ikke har fået menstruation (menarche). Pigen er normalt udviklet. Hun dyrker en del sport. Er sund og

Læs mere

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse Patientinformation Akut bugspytkirtelbetændelse Kvalitet Døgnet Rundt Kirurgisk Afdeling Akut bugspytkirtelbetændelse Bugspytkirtlen producerer enzymer, som medvirker til fordøjelsen af kosten, vi spiser.

Læs mere

Diabetes og nyresygdom. Charlotte Schiøtz Landskursus FSDS 2014

Diabetes og nyresygdom. Charlotte Schiøtz Landskursus FSDS 2014 Diabetes og nyresygdom Charlotte Schiøtz Landskursus FSDS 2014 Diabetes og nyresygdom Progredierende nyresygdom og diabetes Dialyseformer Diabetesbehandling Nyretransplantation og diabetes Generelt for

Læs mere

Hypo- og hyperthyreose hos voksne. - De vigtigste anbefalinger fra den kliniske vejledning

Hypo- og hyperthyreose hos voksne. - De vigtigste anbefalinger fra den kliniske vejledning Hypo- og hyperthyreose hos voksne - De vigtigste anbefalinger fra den kliniske vejledning Stofskiftelidelser hvordan finder vi dem? Symptomer Kold, træt, tyk, træg mave, tør hud, trist Tænk lavt stofskifte

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Tamoxifen) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Spændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler)

Spændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler) Spændingshovedpine Instruks Senest revideret d. 15.03.2016 Forfattere: Shabnam Ezzatian og Lars Bendtsen Referenter: Flemming Bach og Helge Kasch Godkender Lars Bendtsen, redaktionsgruppe F Formål: Beskrivelse

Læs mere

BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN

BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN AUGUST 2015 BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN Med fokus på ældre brugere og hyponatriæmi BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN Med

Læs mere

Sp 1:Fosterbevægelser

Sp 1:Fosterbevægelser Sp 1:Fosterbevægelser A. De fleste gravide vil have registreret fosterbevægelser fra: Uge 16 uge 20 uge 24 uge 28 B. Antallet af fosterbevægelser aftager normalt efter 34 uge Sp 2: Episiotomi Hvilke(t)

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Sandostatin LAR, pulver og solvens til injektionsvæske, suspension, 10 mg, 20 mg og 30 mg.

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Sandostatin LAR, pulver og solvens til injektionsvæske, suspension, 10 mg, 20 mg og 30 mg. INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Sandostatin LAR, pulver og solvens til injektionsvæske, suspension, 10 mg, 20 mg og 30 mg Octreotid Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen.

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Dulcolax, suppositorier

PRODUKTRESUMÉ. for. Dulcolax, suppositorier 10. januar 2011 PRODUKTRESUMÉ for Dulcolax, suppositorier 0. D.SP.NR. 1603 1. LÆGEMIDLETS NAVN Dulcolax 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Bisacodyl 10 mg Hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Vækstforstyrrelser. Vækstforstyrrelser. Rikke Beck Jensen Afdelingslæge, Ph.d Afdeling for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet

Vækstforstyrrelser. Vækstforstyrrelser. Rikke Beck Jensen Afdelingslæge, Ph.d Afdeling for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet Vækstforstyrrelser Vækstforstyrrelser Rikke Beck Jensen Afdelingslæge, Ph.d Afdeling for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet Oversigt Hvad er endokrinologi? Normal Vækst Måling af vækst elektroniske

Læs mere

HYPOTHALAMUS OG HYPOFYSE

HYPOTHALAMUS OG HYPOFYSE HYPOTHALAMUS OG HYPOFYSE HYPOTHALAMUS: Regulerer hypofysefunktion Tonus fra hypothalamus påvirker hypofysen Påvirkning via negativ feedback ADRENOHYPOFYSE Hormoner Acidofile celler: GH og prolaktin Basofile

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-bt (Docetaxel, 6 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk

Læs mere

BØRN MED. for tidlig pubertet. Regionshuset Viborg. Koncern Kvalitet

BØRN MED. for tidlig pubertet. Regionshuset Viborg. Koncern Kvalitet BØRN MED for tidlig pubertet Regionshuset Viborg Koncern Kvalitet Børn med for tidlig pubertet Puberteten Puberteten er den periode, hvor piger udvikler sig til kvinder og drenge til mænd. Den normale

Læs mere

Det er vigtigt at du er godt forberedt til operationen. Din vægt skal være så tæt på et normalt BMI på 25 som muligt og ikke overstige BMI på 30.

Det er vigtigt at du er godt forberedt til operationen. Din vægt skal være så tæt på et normalt BMI på 25 som muligt og ikke overstige BMI på 30. Operation for mandlig brystudvikling - Gynækomasti - Amalieklinikken i København Mænd har ligesom kvinder anlæg til dannelse af et bryst, men forskellig hormonpåvirkning af brystkirtelvævet hos de to køn

Læs mere

Behandling hver 4. uge

Behandling hver 4. uge Navn/ CPR UNDERSØGELSER Behandlingsserie 1 2 3 4 Behandlingsdag 1 15 1 15 1 15 1 15 Objektiv us. Incl PS 0 0 0 0 0 0 0 Baseline us** 0 Bivirkningsregistrering 0 0 0 0 0 0 0 BT, P 0 0 0 0 0 0 0 EKG ** 0

Læs mere

Hypofyse - gonade binyre. Instruksbog. Fyns og Ribe Amt

Hypofyse - gonade binyre. Instruksbog. Fyns og Ribe Amt Hypofyse - gonade binyre Instruksbog Fyns og Ribe Amt 6. udgave, december 2005 FORORD Bogen angiver vejledende retningslinier for undersøgelse og behandling af hypofyse-gonade-binyresygdomme. Der er angivet

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

Testis cancer kort behandlingsvejledning

Testis cancer kort behandlingsvejledning Testis cancer kort behandlingsvejledning Baggrund Tumorer i testiklen udgår i 95% af tilfældene fra germinalcellerne. Germinalcelletumorer kan også opstå udenfor gonaderne specielt svarende til midtliniestrukturer

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 1 Parkinsons sygdom Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt, om patienter henvist

Læs mere

Ekg tolkning i almen praksis.

Ekg tolkning i almen praksis. Ekg tolkning i almen praksis. v. Jan Bech, overlæge Phd. Bispebjerg Hospital På kurset fokuseres på systematisk ekg tolkning af ekg er du kan se hos dine patienter i praksis. De fleste ekg apparater er

Læs mere

BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL

BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL 41 ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT I PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL FOR PRODUKTER INDEHOLDENDE CABERGOLIN 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Følgende

Læs mere

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer CML kronisk myeloid leukæmi i kronisk myeloid leukæmi 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Aarhus, Odense og Rigshospi talet. Forår 2015 FOREKOMST Akut leukæmi (blodkræft) er den mest almindelige

Læs mere

ADRENOGENITALT SYNDROM

ADRENOGENITALT SYNDROM ADRENOGENITALT SYNDROM - en vejledning til forældre, børn og voksne Jørn Müller Pædiatrisk Klinik 1 & 2 Afsnit 4064 Juliane Marie Centret Rigshospitalet Blegdamsvej 9, 2100 København Ø Telefon 3545 4867

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Vetoryl, hårde kapsler

PRODUKTRESUMÉ. for. Vetoryl, hårde kapsler 12. december 2012 PRODUKTRESUMÉ for Vetoryl, hårde kapsler 0. D.SP.NR 23016 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Vetoryl 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver kapsel indeholder 10 mg, 30 mg, 60 mg eller

Læs mere

Aripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål)

Aripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol Sundhedspersonale FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol er indiceret til behandling i op til 12 uger af moderate til svære maniske episoder ved bipolar lidelse type I hos unge

Læs mere

Baggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier)

Baggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier) REGISTRERINGSSKEMA Akut mave-tarm kirurgi Der udfyldes registreringsskema for patient med inklusionskriterierne: Akut øvre gastrointestinal blødning patienter med akutte kliniske symptomer: Hæmatemese,

Læs mere

Urinsyregigt. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Center

Urinsyregigt. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Center Urinsyregigt Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Center Urinsyregigt Du har fået stillet diagnosen Arthritis Urica, som på dansk kaldes Urinsyregigt. Det er

Læs mere

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI)

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe

Læs mere

www.pediatric-rheumathology.printo.it

www.pediatric-rheumathology.printo.it www.pediatric-rheumathology.printo.it FAMILIÆR MIDDELHAVSFEBER Hvad er det? Familiær middelhavsfeber (FMF) er en genetisk (arvelig) sygdom, der viser sig ved tilbagevendende anfald af feber, ledsmerter

Læs mere

HYMEN IMPERFORATUS EN DEL AF EN UDVIKLINGSANOMALI. Reservelæge Francis Barrios Rivero Overlæge Anette Koch Holst Radiologisk afdeling, OUH

HYMEN IMPERFORATUS EN DEL AF EN UDVIKLINGSANOMALI. Reservelæge Francis Barrios Rivero Overlæge Anette Koch Holst Radiologisk afdeling, OUH HYMEN IMPERFORATUS EN DEL AF EN UDVIKLINGSANOMALI Reservelæge Francis Barrios Rivero Overlæge Anette Koch Holst Radiologisk afdeling, OUH Sygehistorie 1 Anamnese 14 årig pige Abdominale smerter Udfyldning

Læs mere

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA)

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) Version af 2016 1. HVAD ER DIRA 1.1 Hvad er det? IL-1 receptor antagonist mangel (Deficiency of IL-1Receptor Antagonist,

Læs mere

Anafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling

Anafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling Anafylaksi Diagnosticering & behandling DAC Hans-Jørgen Malling Dansk AllergiCenter Region Hovedstaden Definition af anafylaksi Anafylaksi er en akut, potentielt livstruende tilstand, der skal erkendes

Læs mere

STANDARDICERET TIDSSTYRET PATIENTFORLØB. Uffe Holst

STANDARDICERET TIDSSTYRET PATIENTFORLØB. Uffe Holst STNDRDICERET TIDSSTYRET PTIENTFORLØB. Uffe Holst STP kirurgi. Visitation STP STP STP llergi/nafylaksi lmen utilpas Besvimelse* Bevidsthedssvækkelse* Blodsukkerafvigelse Diarre og opkast af formødet infektiøs

Læs mere

Modul 09a F902a-2. Dysregulering og analyser af Calcium-Fosfat Stofskiftet

Modul 09a F902a-2. Dysregulering og analyser af Calcium-Fosfat Stofskiftet Modul 09a F902a-2 Dysregulering og analyser af Calcium-Fosfat Stofskiftet Søren Frank Jørgensen Lektor Navn Navnesen Titel Side 1 Afdelning 10 august 2009 Ændringer til næste gang. FO i dysreg er nu lidt

Læs mere

BILAG III REVIDERET PRODUKT RESUMÉ FOR REFERENCE MEDLEMSLANDET

BILAG III REVIDERET PRODUKT RESUMÉ FOR REFERENCE MEDLEMSLANDET BILAG III REVIDERET PRODUKT RESUMÉ FOR REFERENCE MEDLEMSLANDET Bemærk: Dette er det SPC, der var bilag til Europa-Kommissionens beslutning vedrørende denne artikel 7(5) arbitreringssag vedrørende Norditropin

Læs mere

17-08-2014. Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. Sarkomer. Sarkomcentret multidisciplinært. En multidisciplinær opgave

17-08-2014. Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. Sarkomer. Sarkomcentret multidisciplinært. En multidisciplinær opgave Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. En multidisciplinær opgave Bjarne Hauge Hansen, Ortopædkirurgisk afd. E, Århus Sygehus. Sarkomer Maligne bindevævstumorer. Mange undertyper. Mange

Læs mere

Nationale BehandlingsVejledninger for Endokrinologi (NBV Endokrinologi).

Nationale BehandlingsVejledninger for Endokrinologi (NBV Endokrinologi). Nationale BehandlingsVejledninger for Endokrinologi (NBV Endokrinologi). Baggrund: Der har hos såvel yngre som ældre endokrinologer været et ønske om at selskabet tog initiativ til en national ensretning

Læs mere

Type 2 diabetes. Behandling af hyperglycæmi

Type 2 diabetes. Behandling af hyperglycæmi Type 2 diabetes Behandling af hyperglycæmi Kostens betydning i behandling af type 2 diabetes Det er specielt fedtet på maven der skal væk Mindre fedtindtag vil medvirke til et vægttab Et lille vægttab

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Cases A-kursus 2014. Cases mærket med *: Hele billedserien tilgængelig i Dropbox

Cases A-kursus 2014. Cases mærket med *: Hele billedserien tilgængelig i Dropbox Cases A-kursus 2014 Cases mærket med *: Hele billedserien tilgængelig i Dropbox Case 1 67-årig mand Sigmoideum-opereret for 1½ måned siden Oplæg til CT: Kvalme, opkastninger og stomistop gennem 2 døgn

Læs mere

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere