HbA1c som nyt diagnosekriterium for diabetes - hvord Månedsskrift for praktisk lægegerning Sep 2012; 90: Side

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HbA1c som nyt diagnosekriterium for diabetes - hvord Månedsskrift for praktisk lægegerning Sep 2012; 90: Side 681-681"

Transkript

1 HbA1c som nyt diagnosekriterium for diabetes - hvord Månedsskrift for praktisk lægegerning Sep 2012; 90: Side Månedsskriftet Artikel, af Jette Kolding Kristensen, Thomas Drivsholm. Jette Kolding Kristensen er praktiserende læge, ph.d. og lektor ved Afdeling for Alm praktiserende læge, ph.d. og lektor ved Afdeling for Almen Medicin og Forskningse Begge forfattere er med i skrivegruppen bag DSAM s kliniske vejledning om type 2 WHO anbefalede i 2011, at HbA 1c blev indført som diagnostisk kriterium med et dia (1). I Danmark valgte Sundhedsstyrelsen i februar 2012 at følge de nye WHO-krite primært diagnostisk redskab i almen praksis. Ændringen betyder, at vi kun i enkel foretage oral glukosebelastningstest. På mange måder betyder dette derfor en lett gennemgår forfatterne, hvordan det skal håndteres i hverdagen. HbA 1c afspejler det gennemsnitlige plasmaglukoseniveau i en forudgående perio standardiseret internationalt, både analytisk og biologisk variabilitet er lille, ligesom forberedelse. Målingen kan derfor udføres på ethvert tidspunkt af dagen. Et diagno måling primært for at udelukke forbytninger af blodprøver. HbA 1c til diagnostisk br patientnære apparater p.t. kvalitetsmæssigt lever op til gældende kvalitetskrav. S primærsektoren (SKUP) kvalitetsvurderer løbende apparatur, og anbefalede appar HbA 1c bør tolkes med varsomhed ved akut opstået sygdom hos såve så hurtigt, at HbA 1c ikke når at stige, før patienten får klassiske symptomer. De ny man i almen praksis selvfølgelig skal kunne måle et akut blodsukker. Ved alment p diabetes, hvor man har behov for hurtig afklaring af differentialdiagnostiske muligh analysere dette i praksis. Håndtering og tolkning af blodsukker på patientnært app vejledning for type 2-diabetes (2). Hvornår skal vi anvende HbA 1c med særlig omtanke? Ved HbA 1c -analysen måler man, hvor meget glukose der bindes irreversibelt til ery påvirkes af en række genetiske, hæmatologiske og andre sygdomsrelaterede fakto erytrocytternes levetid, er fejlkilder, der kan give anledning til falsk forhøjede eller ses som følge af en stigning i den gennemsnitlige erytrocytlevetid og kan forekomm jern og vitamin B12-mangel, ved nyresvigt med mangelfuld syntese af erytropoiet ved graviditet og alkoholisme. Ved splenektomi stiger HbA 1c ligeledes som følge af en øget forekomst af reticulocytter i kredsløbet reducere den gennemsnitlige erytr ses ved hæmolytisk anæmi, efter administration af EPO hos blandt andet patienter lagre af jern og vitamin B12. Hæmolyse forårsaget af spleno-megali, reumatoid ar ribavirin og dapson kan ligeledes medføre nedsat HbA 1c (3). Ovenstående kan umid kan bruges som diagnostisk test. Før HbA 1c -niveauet påvirkes væsentligt af ovenst oftest vil være klinisk erkendt. Talrige hæmoglobinopatier, som kan påvirke HbA 1c, danske befolkning og hvis, da mest almindeligt hos personer af afrikansk, asiatisk være opmærksom på, at det diagnostiske kriterium for gestationel diabetes mellitu svangerskabsdiabetes, defineres som nedsat glukosetolerans (IGT), der debuterer

2 Diagnosen GDM stilles ved en totimers oral glukosebelastning (OGTT) med 75 g gl for GDM Hvad nu med patienter, som har fået diagnosen diabetes på bag aldrig har haft et HbA 1c -niveau? 6,5% (48 mmol/mol)? De fleste praktiserende læger har i de seneste år på baggrund af de hidtidige gluk diabetes, som efter de nye kriterier»nu ikke har diabetes«! Dette umiddelbare dile indførelsen af de nye diagnostiske kriterier reelt udgør: Det er ikke nødvendigvis d forskellige diagnostiske kriterier, ligesom en relativt tidligt stillet diagnose efter de nogle diabetespatienter reelt aldrig har haft et HbA 1c -niveau over det aktuelle diag (6,5%). De er opsporet på et relativt tidligt tidspunkt i sygdomsudviklingen. Baggr i artiklen»nye diagnostiske kriterier for diabetes: Hvorfor?«i dette nummer af MP gang er stillet, har man type 2-diabetes livslangt. Diagnosen er således permanen efter de nye kriterier, eller på et tidspunkt hvor de gamle kriterier var gældende, o nonfarmakologisk og/eller farmakologisk behandling har opnået et HbA 1c -niveau un mmol/mol (6,5%). Hvad nu med patienter med HbA 1c < 6,5%? Som det fremgår ovenfor, har de nye diagnostiske kriterier for type 2-diabetes den ville have fået stillet diagnosen diabetes, i dag ikke opfylder kriterierne. Herudover tidligere fik konstateret nedsat glukosetoleranse (IGT) og impaired fasting glycaem øget risiko for udvikling af diabetes også har en øget risiko for udvikling af hjerte-k betyder, at disse grupper fremadrettet ikke opspores. Internationalt diskuterer ma definerer et nærdiabetisk glykæmisk HbA 1c -niveau, som afgrænser gruppen af pati hjerte-kar-sygdom. Beslutningen afspejler en balancegang imellem på den ene sid ubetydelig øget risiko for udvikling af sygdom og død og på den anden side at und mennesker. Man ved i dag, at stigende HbA 1c, entydigt er associeret med øget risik stigning i HbA 1c på 5 mmol/mol (1%) stiger risikoen for død med ca. 25% uafhæng (5). Sammenlignet med personer med et HbA 1c -niveau < 37 mmol/mol (5,5%) er 77% i området mmol/mol (6,0-6,4%) og 23% i området mmol/mol ( eneste mål, hverken for øget risiko for hjerte-kar-sygdom eller type 2-diabetes (7) den enkelte patient, hvor vi også inddrager information om øvrige risikofaktorer fo blodtryk, sikrer en kvalificeret risikovurdering af sygdom og død. Ud fra disse betra (5,7-6,4%) af American Diabetes Association som et højrisikoniveau (8), mens en

3 området HbA 1c mmol/mol (6,0-6,4%). Der er således på nuværende tidspun Selvom disse forskelle kan synes små, omfatter f.eks. gruppen med et HbA 1c -nivea antal mennesker. I Danmark har Sundhedsstyrelsen meldt ud, at et HbA 1c -niveau i betragte som et højrisikoniveau, som bør medføre en årlig revurdering af patiente almen praksis har et meget stort fokus på patientgruppen med et nærdiabetisk Hb diagnostiske kriterier at sætte mere til, end vi vinder sundhedsmæssigt på populat kombination af HbA 1c over 42 mmol/mol (? 6,0%) og/eller en hjerte-kar-risikoscor de personer, som enten havde diabetes efter gamle diagnosekriterier eller havde ø anbefales det, at alle patienter med et HbA 1c -niveau på mmol/mol (6,0-6,4% hjerte-kar-sygdom samt vejledes i livsstilsændringer. P.t. gøres dette bedst ved sy Evaluation (SCORE)-systemet (www.heart-score.org), se Figur 1. Den skitserede a Diabetesstyregruppe, som bakker op om denne tilgang. Aktiv omlægning af livssti sygdomsudviklingen formodes at have stor betydning for sygdomsforløbet. Der for livstilsintervention af personer med IGT og IFG kan forhale udviklingen til diabetes med et HbA 1c -niveau < 48 mmol/mol (6,5%) eksisterer dog ikke i øjeblikket. Der e behandling med metformin, henholdsvis acarbose, kan forhale udviklingen til diabe effektivt som en intensiv livstilsintervention (10, 11). Der eksisterer på nuværende patienter med nærdiabetisk glykæmisk HbA 1c -niveau. Farmakologisk behandling m diabetes er etableret. Opsporing hvem skal vi fokusere på? Der foreligger evidens for at intensiv medicinsk behandling af hyperglykæmi, hype hos patienter med diabetes (12). Opsporing med henblik på tidlig intervention er i Befolkningsscreening for type 2-diabetes frarådes på grund af usikker viden om de Det anbefales regelmæssigt med 1-3 års interval at undersøge nedenstående højri Kendt hjerte-kar-sygdom Der er her tale om dels patienter med symptomgivende akut myokardieinfarkt, apoplexia cerebri/transitorisk cerebral iskæsmi og claudicat hypertension eller dyslipidæmi. Valg af behandlingsmål og -regime hos personer i 2-diabetes eller ej. Herudover anbefales det at have fokus på personer med flere r rygning, svær overvægt (BMI? 30 kg/m²), familiær disposition til hjerte-kar-sygd mikroalbuminuri. Gestationel diabetes mellitus Godt 3% af de gravide i Danmark langt de fleste forsvinder den nedsatte glukosetolerans igen umiddelbart efter føds for at få type 2-diabetes. Cirka 40% af de kvinder, der har haft GDM, får senere i risiko betyder, at kvinderne efterfølgende livsvarigt bør tilbydes opfølgende unders HbA 1c. Polycystisk ovariesyndrom Polycystisk ovariesyndrom (PCOS) er den hyppig anslået prævalens på 5-10%. Tilstanden er associeret med abdominal fedme og m fundet, at hyppigheden af diabetes var fem gange højere hos personer med PCOS

4 (14). Etniske minoritetsgrupper Diabetes forekommer hyppigt i mange etniske minorite undersøgelser fundet, at 12-20% af voksne indvandrere og efterkommere fra Asie er flere forskellige faktorer, der antages at bidrage til de etniske forskelle i forekom en væsentlig årsag til den høje forekomst af diabetes i indvandrergrupperne. I en indvandrerne fra disse lande er svært overvægtige mod 11% af de etniske danske Skizofreni og bipolar lidelse Adskillige studier har vist, at forekomsten af??diabet skizofreni end i den generelle population (17). Ligeledes er forekomsten af??diabe med bipolar sygdom end i den almindelige befolkning (17). Baggrunden for denne genetiske faktorer og livsstilsfaktorer, såvel som behandlingsspecifikke virkninger. sandsynligvis en stor del af den forøgede risiko. Derudover har in vitro- og dyrefor virkning på insulinsekretion og insulinresistens (17). Anvendelse af datafangst og r indkaldelse af disse patientgrupper til regelmæssigt undersøgelse med 1-3 års me angivet. analysis of published data from 20 studies of individuels followed for European prospective investigation into cancer in Norfolk. Ann Intern Med 20 individuals with type 2 diabetes detected by screening (ADDITION-Europe): a interventions: a 7 year follow-up of a high-risk screening programme for diab Litteratur 1. Use of glycated haemoglobin (HbA 1c ) in the diagnosis of diabetes mellitus. Ab WHO/NMH/CHP/CPM/11.1. Geneve: World Health Organization, DSAM. Type 2 diabetes i almen praksis. En evidensbaseret vejledning. Køben 3. Gallagher JE, Roith D, Bloomgarden Z. Review of hemoglobin A( 1c ) in the man 4. Coutinho M, Gerstein H, Wang Y et al. The relationship between glucose and 5. Khaw KT, Wareham N, Bingham S et al. Association of hemoglobin A 1c with ca 6. Selvin E, Steffes MW, Zhu H et al. Glycated hemoglobin, diabetes, and cardio 2010;362: Griffin SJ, Borch-Johnsen K, Davies MJ et al. Effect of early intensive multifac American Diabetes Association. Diagnosis and classification of diabetes mellit 9. Lauritzen T, Sandbæk A, Skriver MV et al. HbA 1c and cardiovascular risk score Diabetologia 2011;54: Li G, Zhang P, Wang J et al. The long-term effect of lifestyle interventions to Prevention Study: a 20-year follow-up study. Lancet 2008;371: Knowler WC, Barrett-Connor E, Fowler SE et al. Reduction in the incidence of metformin. N Engl J Med 2002;346: Tight blood pressure control and risk of macrovascular and microvascular com

5 Prospective Diabetes Study Group. BMJ 1998;317: Published erratum statement from the European Psychiatric Association (EPA), supported by the (EASD) and the European Society of Cardiology (ESC). European Psychiatry Lauenborg J, Hansen T, Jensen DM et al. Increasing incidence of diabetes aft Danish population. Diabetes Care 2004;27: Glintborg D, Rungby J, Eskildsen P et al. Endokrinologisk udredning, behandl Ugeskr Læger 2010;172: Kristensen JK, Bak JF, Wittrup I et al. Diabetes prevalence and diabetes care to a Danish population. Prim Care Diabetes 2007;1: Singhammer J. Etniske minoriteters sundhed. Region Midtjylland: Center For 17. De Hert M, Dekker JM, Wood D et al. Cardiovascular disease and diabetes in ICPC Koder T90 Sukkersyge/diabetes mellitus Kommentarer Skrevet af Kristian Arendrup d kl. 17:10 : Hvorledes kan jeg printe f.eks figur 1. side 685 Mpl Nr 9 ud?? [Tilføj kommentar]

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen.

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Aktuelle retningslinier er udarbejdet i perioden maj-december

Læs mere

et metabolisk syndrom

et metabolisk syndrom Type 2-diabetes et metabolisk syndrom Tobak Lipider Hblc Blodtryk Vægt Fysisk aktivitet Nyrepåvikning Hjerte-kar-sygdom Dansk Selskab for lmen Medicin 2012 Type 2-diabetes et metabolisk syndrom Dansk Selskab

Læs mere

1 Indledning 9. 2 Normal blodsukkerregulering og udvikling af type 2-diabetes 19. 3 Behandlingen af type 2-diabetes generelt 49

1 Indledning 9. 2 Normal blodsukkerregulering og udvikling af type 2-diabetes 19. 3 Behandlingen af type 2-diabetes generelt 49 Indhold Forord 7 1 Indledning 9 2 Normal blodsukkerregulering og udvikling af type 2-diabetes 19 3 Behandlingen af type 2-diabetes generelt 49 4 Farmakologisk behandling af type 2-diabetes 63 5 Kirurgisk

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes. Fysioterapi virker

Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes. Fysioterapi virker Fysioterapi virker Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes Fysisk træning sænker blodsukkerniveauet og kan reducere behovet for antidiabetika hos patienter med type 2-diabetes. Træningen bør forestås

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Aktiviteter Hvad står der i kalenderen? Historie Diabetes. Tema HbA1c fremtidens diagnostiske test ved Diabetes

Aktiviteter Hvad står der i kalenderen? Historie Diabetes. Tema HbA1c fremtidens diagnostiske test ved Diabetes Vitenskapelig artikkel Vitenskapelig artikkel Siemens Hovedkontor Internationalt Siemens Healthcare Hovedkontor Internationalt Siemens AG Wittelsbacherplatz 2 D-80333 Munich Germany Siemens AG Healthcare

Læs mere

Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99

Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99 Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99 Hjertekonference - om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Torsdag 28. oktober 2008, Store auditorium,

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Forløbsprogram for type 2 diabetes

Forløbsprogram for type 2 diabetes Forløbsprogram for type 2 diabetes 2. udgave revideret oktober 2012 Region Midtjylland Forløbsprogramgruppen for type 2 diabetes 2. udgave revideret oktober 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...4 2.

Læs mere

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan.

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan. Lægeforeningen Notat 26. juni 2009 Jr. 2009-3782/265277 PK Emne: Til: Fra: En national forebyggelsesplan for hele befolkningen Ministeren for Sundhed og Forebyggelse Lægeforeningen Lægeforeningen redegør

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2014 > Sæsonprogram for efterår 2014 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 23. september kl. 20.00: Tirsdag den 7. oktober kl. 20.00:

Læs mere

Forløbsprogram for type 2 diabetes

Forløbsprogram for type 2 diabetes Forløbsprogram for type 2 diabetes Region Midtjylland Forløbsprogramgruppen for type 2 diabetes Indholdsfortegnelse 1. Indledning...4 2. Baggrund...6 2.1 Type 2 diabetes...7 3. Forløbsprogrammets patientgruppe...9

Læs mere

SKUP i Danmark. Esther.jensen@OUH.regionsyddanmark.dk. www.skup.dk. Dansk Folkeferie, Middelfart 5. sept 2008

SKUP i Danmark. Esther.jensen@OUH.regionsyddanmark.dk. www.skup.dk. Dansk Folkeferie, Middelfart 5. sept 2008 1 SKUP i Danmark Esther.jensen@OUH.regionsyddanmark.dk www.skup.dk Dansk Folkeferie, Middelfart 5. sept 2008 2 SKandinavisk Utprøvning af laboratorieudstyr for Primærsektoren 3 Analysekvalitet i almen

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Type 2-diabetes i almen praksis

Type 2-diabetes i almen praksis Klinisk vejledning Type 2-diabetes i almen praksis En evidensbaseret vejledning Dansk selskab for almen medicin - 2004 Type 2-diabetes i almen praksis En evidensbaseret vejledning (2004) Denne vejledning

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

Diabetes i Danmark. Diabetes i Danmark. Milepæle DANSK VOKSEN DIABETESDATABASE (DVDD) TVÆRSEKTORIEL SAMARBEJDE

Diabetes i Danmark. Diabetes i Danmark. Milepæle DANSK VOKSEN DIABETESDATABASE (DVDD) TVÆRSEKTORIEL SAMARBEJDE DANSK VOKSEN DIABETESDATABASE (DVDD) TVÆRSEKTORIEL SAMARBEJDE Formandskab: Peter Rossing, forskningsleder, overlæge dr.med. Steno Diabetes Center Helle Adolfsen, sygeplejefaglig direktør, cand.cur., E-MBA

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes Personligt målområde Ved at indstille dit personlige målområde på blodsukkerapparatet, kan du få hjælp til at identificere, om du har for højt (eller for lavt) blodsukker. Aftal altid dit personlige målområde

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Vores opgave At beskrive evidensen for træning, så det kan omsættes til praksis herunder træningsindhold,

Læs mere

Diabetes. Hvad er diabetes?

Diabetes. Hvad er diabetes? Diabetes 11 n Antallet af personer med kendt diabetes i Danmark i 2006 er ca. 200.000. n Omkring 2025 vil dette være steget til 250-300.000. n Næsten lige så mange har diabetes uden at vide det. n Globalt

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

Diabetes i Danmark: Metodeudvikling til en registerbaseret vurdering af diabetesforekomst.

Diabetes i Danmark: Metodeudvikling til en registerbaseret vurdering af diabetesforekomst. Diabetes i Danmark: Metodeudvikling til en registerbaseret vurdering af diabetesforekomst. Kontaktperson: Marianne Steding-Jessen, direkte 3348 7575 Baggrund Der eksisterer ikke et landsdækkende register

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant. Ernæringsscreening - vurdering og dokumentation hos voksne Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 6 Forfattere Den regionale Ernæringskomité Gældende fra 29-10-2014 Fagligt ansvarlig

Læs mere

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres?

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Initiativmøde-DSKE 27. september 2011 Ann Bech Roskjær Cand. scient i klinisk ernæring, Steno Diabetes Center Slide no 1 Dagsorden Definition på dysreguleret

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Tendenser i sundhed blandt børn og unge. Årsmøde om skolesundhed

Tendenser i sundhed blandt børn og unge. Årsmøde om skolesundhed Tendenser i sundhed blandt børn og unge Årsmøde om skolesundhed Nyborg strand 10. Juni 2014 Carsten Obel Professor, speciallæge i almen medicin, PhD Sektion for almen medicin Aarhus Universitet Hvad er

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde. Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende

Læs mere

Godkendt på Sandbjergmødet 2014. Gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening og diagnose.

Godkendt på Sandbjergmødet 2014. Gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening og diagnose. Godkendt på Sandbjergmødet 2014 Gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening og diagnose. På Sandbjergmødet januar 2012 blev flere delelementer af nedenstående guidelineforslag vedtaget samtidig med,

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

PCOS. PCO: Historie. U kursus Gynækologi 2 2008

PCOS. PCO: Historie. U kursus Gynækologi 2 2008 PCOS U kursus Gynækologi 2 2008 SOS U-kursus 2008 PCOS: Lidt historie Livstidsperspektiv Kliniske fokusområder Diagnose Patofysiologi Behandling Prognostiske perspektiver (CVD) Klinisk resume PCO: Historie

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Parodontitis og diabetes

Parodontitis og diabetes Parodontitis og diabetes CARLA C. PONTES ANDERSEN Diabetes er en metabolisk sygdom med stigende prævalens på verdensplan. Situationen i Danmark er den samme, og det anslås, at ud af 100 voksne danskere

Læs mere

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET Type 2 diabetes og graviditet Type 2 diabetes er en permanent sygdom, der påvirker den måde, kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER 16 EKSTERNE RISIKOFAKTORER Epidemiologiske undersøgelser baseret på forskellige studiedesign som f.eks. immigrationsstudier og korrelationsstudier

Læs mere

Gestationel diabetes U-kursus 2013

Gestationel diabetes U-kursus 2013 Gestationel diabetes U-kursus 2013 Diabetes og graviditet o Prægestationel diabetes o Gestationel diabetes Definition Gestationel diabetes mellitus (GDM) - graviditetsdiabetes Glukoseintolerans af varierende

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Af: Camilla Boysen, Maham Ahmed, Sughra Ahmed og Veronika Koudelkova. Indledning I dette projekt vil vi beskrive de forskellige typer for sukkersyge, med fokus på

Læs mere

Den udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark

Den udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark Den udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark Af Merete Berthu Damkjær, Anette Perslev og Finn Stener Jørgensen Biografi Merete Berthu Damkjær er cand.med. fra Københavns Universitet

Læs mere

Insulinbehandling af patienter med type 2-diabetes. 2014 revision

Insulinbehandling af patienter med type 2-diabetes. 2014 revision Insulinbehandling af patienter med type 2-diabetes 2014 revision 1 Insulinbehandling af patienter med type 2-diabetes Berit Lassen 1, Jens Sandahl Christiansen 2, Torsten Lauritzen 1, Leif Breum 2, Thomas

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med.

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt Folketinget Per Per Hove Hove Thomsen Sundheds-og forebyggelsesudvalget, november 2014 Børne-og Ungdomspsykiatri anno 2014 Følgende

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

DATAFANGST OG DATASIKKERHED

DATAFANGST OG DATASIKKERHED Store Praksisdag 28. januar 2014 DATAFANGST OG DATASIKKERHED Kvalitets udvikling - hvorfor er det svært? Struktur Registrering, journal, indkaldelse, personale, Proces Huske hvornår og hvad Resultater

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet,

Læs mere

Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20

Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 29. november 2011 aw@danskepatienter.dk Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20 Danske Patienter vil hermed

Læs mere

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Rundt om en tidlig palliativ indsats Fri innkommet artikkel Karen Marie Dalgaard Rundt om en tidlig palliativ indsats tidlig palliativ indsats, metoder, barrierer, hospitaler Denne artikel bidrager til en forståelse af de udfordringer, det

Læs mere

Vi er skabt til bevægelse www.walk-up.dk

Vi er skabt til bevægelse www.walk-up.dk Vi er skabt til bevægelse www.walk-up.dk Bente Klarlund Pedersen, professor overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) www.inflammation-metabolism.dk Rigshospitalet,

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Charlotte Glümer, professor, overlæge 1 Hvad kommer jeg ind på? Hvorfor er det svært at forudsige sygdomsmønsteret

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD)

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Side 1 af 5 REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Skemaet skal udfyldes én gang om året for alle diabetespatienter med følgende diagnosekoder: E10.0 E10.9 Insulinkrævende sukkersyge

Læs mere

Reumatoid Artrit Hvad a er e r eu e mat a o t id i ar a trit i (RA)? Prævalens og forekomst

Reumatoid Artrit Hvad a er e r eu e mat a o t id i ar a trit i (RA)? Prævalens og forekomst Reumatoid Artrit Hvad er reumatoid artrit (RA)? Reumatoid artrit (RA) er en kronisk autoimmunologisk sygdom, som er karakteriseret ved inflammation i synovialmembranen (synovium), hvilket fører til leddestruktion,

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Klakk, Heidi. PhD thesis: Body Composition and Cardiovascular Health in School-aged Children. 2013

Klakk, Heidi. PhD thesis: Body Composition and Cardiovascular Health in School-aged Children. 2013 Content Preface... 2 List of Papers... 2 Thesis at a glance... 3 Dansk Resume... 4 English summary... 7 This is a short version of my PhD thesis: Body Composition and Cardiovascular Health in School-aged

Læs mere

Dansk Cardiologisk Selskab

Dansk Cardiologisk Selskab Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk og Dansk Endokrinologisk Selskab Diabetes og Hjertesygdom DCS vejledning 2008. Nr. 2 Diabetes og hjertesygdom DCS vejledning 2008. Nr.2 Udgivet august 2008 af :

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDVALGTE SUNDHEDSFAGLIGE INDSATSER VED REHABILITERING TIL PATIENTER MED TYPE 2 DIABETES

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDVALGTE SUNDHEDSFAGLIGE INDSATSER VED REHABILITERING TIL PATIENTER MED TYPE 2 DIABETES NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDVALGTE SUNDHEDSFAGLIGE INDSATSER VED REHABILITERING TIL PATIENTER MED TYPE 2 DIABETES 2015 Titel National klinisk retningslinje for udvalgte sundhedsfaglige indsatser

Læs mere

Øger glucocorticoid behandling risikoen for Diabetes Mellitus type 2.

Øger glucocorticoid behandling risikoen for Diabetes Mellitus type 2. Øger glucocorticoid behandling risikoen for Diabetes Mellitus type 2. Forskningsopgave -et litteraturstudie foråret 2013 Af Pernille Damsted, Tina Schnoor og Lotte Brogaard Vejleder: Jette Kolding Kristensen

Læs mere

Dansk Voksen Diabetes Database hvordan kan data bruges?

Dansk Voksen Diabetes Database hvordan kan data bruges? Dansk Voksen Diabetes Database hvordan kan data bruges? Oplæg på Diabetes Update 2012 d. 14. november 2012 v. Helle Adolfsen, Sygeplejefaglig direktør, Cand. Cur., E-MBA medlem af formandskabet for DVDD

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed

Læs mere

Hjerte- og lungefysioterapi:

Hjerte- og lungefysioterapi: Beskrivelse af specialet Hjerte- og lungefysioterapi Specialets problemfelter og metoder Specialet omhandler specifikke problemfelter og benytter sig af specifikke metoder. Specialet dækker en række problemfelter

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Østrogenbehandling. kombination med forskellige former for progesteroner. Præparaterne kan administreres oralt,

Østrogenbehandling. kombination med forskellige former for progesteroner. Præparaterne kan administreres oralt, Østrogenbehandling v/peter Vestergaard Østrogen og kombinationspræparater med østrogen Farmakologi Disse præparater omfatter østradiol (17 -ethinyløstradiol) eller konjugerede østrogener i kombination

Læs mere

Guidelines for. type 2-diabetes. En fælles behandlingsvejledning med enslydende kliniske behandlingsmål

Guidelines for. type 2-diabetes. En fælles behandlingsvejledning med enslydende kliniske behandlingsmål Guidelines for type 2-diabetes En fælles behandlingsvejledning med enslydende kliniske behandlingsmål indhold Forord... 3 Farmakologisk behandling af type 2-diabates... 4 Insulinbehandling af patienter

Læs mere

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem Demensdiagnoser hos yngre: Kan vi stole på registrene? Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Definition af yngre demente Sygdomsfordeling Forskningsprojekt Demens hos yngre < 65

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010

Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010 Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010 Program Præsentation af projekt Sund Start Opsummering af hidtidige erfaringer Hvad er projekt Sund Start? Forskningsprojekt

Læs mere

Hereditær Hæmokromatose Rustsygdommen. Hyppighed Klinisk præsentation Diagnostik Behandling Nils Milman, M.D. KPLL

Hereditær Hæmokromatose Rustsygdommen. Hyppighed Klinisk præsentation Diagnostik Behandling Nils Milman, M.D. KPLL Hereditær Hæmokromatose Rustsygdommen Hyppighed Klinisk præsentation Diagnostik Behandling Nils Milman, M.D. KPLL 1 Årsager til Hæmokromatose Primær, hereditær, genetisk HFE hæmokromatose (HH) Sekundær

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere