Simon Simonsen Klinisk videnskabstori sygdom, klassifikation og årsager Forelæsninger Workingpaper

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Simon Simonsen Klinisk videnskabstori sygdom, klassifikation og årsager Forelæsninger Workingpaper"

Transkript

1 Simon Simonsen Klinisk videnskabstori sygdom, klassifikation og årsager Forelæsninger Workingpaper SYGDOMMES DEFINITIONS NIVEAU NIVEAUER SYGDOMME DET KLINISKE BILLEDE PATOGENETISK Summen af de faktorer i organismen, der fø udviklingen af det observerede sygdomsbillede. MÆSLINGER (morbilli) TB (Tuberculose) Kan defineres her. Mennesker med mæslinge sygdommen har identiske symptomer Kan IKKE defineres her. Lungetuberkulose giver blodigt opspyt, åndenød, brystsmerter, åndenød, feber ognattesved. Ved spredning opstår symptomer fra de ramte organer. Kan defineres her. Virusspredning er ens igennem kroppen. Den begynder med forkølelsessymptomer. og små hvidlige ple kindernes inderside. Efter 3-4 dage falder feberen kortvarigt, m følges af et rødt husudslet på hoved og hals, som spredes ned o kroppen. Barnet får atter høj feber og kan blive meget sygt. Behandling: ingen. Dog med antibiotika ved komplicerende bakterieinfektion. Kan defineres her. De angrebne organer indeholder tuberkler, som har et karakteri udseende under mikroskopet. Sygdommen skrider ofte langsom frem hos ubehandlede patienet, og sygdomsprocessen kan brem antibiotika. I lungerne danner infektionen en lokaliseret ansamling, som ho fleste ikke udvikles videre. Hos et mindretal spredes infektione lymfeknuderne og eventuelt med blodet ud i kroppen. Det kliniske billede af TB 1

2 DIABETES (diabetese mellitus) ligner både lungecancer og kronisk tarmsygdom Kan IKKE defineres her. Det kliniske billede er meget forskelligt Kan defineres her. Sukkersyge er en lidelse der påvirker hele kroppens stofskifte. hormonet insulin. Sygdommen er i dag definert ved nedsat evne til at metaboliser indtaget glukose Sygdogdomsklassifikationens historie 1. Sygsomsklassifikation erfter det kliniske billede Indtil slutningen af 1700 tallet, var læger der iagttog ders patienter og lyttede til deres klager, var uvidende om de tilgrundliggende mekanismer. De klassificerede patienterne efter det kliniske billede og stillede diagnoser som: Hydrops(vattersot) (hydro=vand og vatter er fra det holandske waterzucht(zucht=syg)). En sygdom med ophobning af blodets vandige bestanddele i vævene eller legemets hulheder. Phthise(svindsot) Diabetes Mellitus (Diabetes betyder på græsk det der løber igennem. Mellitus er latin og betyder sukker eller honningsød). Symptomerne er netop at det forhøjede blodsukker trækker vand med ud af kroppen og skaber tørst og vandladning. thyphus(omtåget bevidsthedstilstand) og variola(plettet udseende). Dvs. som navngivningen viser refererer navnene til syndromerne eller symtomerne. Selv i dag defineres syndromer(sygdomme?) som kun defineres udfra patienternes sygdomsbilleder da vi i mange tilfælde ved meget lidt om de underliggende mekanismer. 2

3 2. Sygdomsklassifikation efter patoanatomiske læsioner Men en anden udvikling var også igang. Siden starten af 1700 tallet, var man begyndt at fortage rutinemæssige autopsier(auto=gr. selv, opsis=gr. syn, autopsi=undersøgelse af lig ved selvsyn)). Man vænnede sig efterhånden til at identificere og dermed navngive sygdomme med patoanatomiske læsioner. I dag er langt de fleste sygdomme lånt fra den patologiske anatomis terminologi f.eks.: Ulcus ventriculi...(ulcus=gr. sår. ventriculus=gr. mavesæk) Infarctus myocardia...(infarc=stoppe ind i. Infrakt=1. vævsdød fremkaldt af nedsat blodcirkulation. 2. stofaflejring i organer. Myos=gr.muskel) Cholecystitis... Når lægerne observerede et antal patienter med øvre abdominal smerte og at de senere ved en autopsi påviste at nogle havde et ulcus ventriculi(sår i mavesækken). Som tidligere forklaret er et sådant sår hverken en nødvendig eller tilstrækkelig årsag til øvre abdominalsmerte, men pga. af deres særlige interesse for patoanatomi fukuserede lægerne på dette fund. DVS. selvom mavesåret kun er en non-redundant årsagsfaktor hos nogle patienter med øvre abdominalsmerte, fik det status som sygdomsenhed. Og læger begyndte at skrive lærebogsartikler om ulcus ventriculi sugdommen, hvor de beskrev dens årsager og manifestationer. 3. Sygdomsklassifikation efter fysislogiske forstyrrelser Nogle årtier efter af man var begyndt med anatomier, begyndte interessen for human fysiologi og nu skiftedes optik. De så nu fysiologiske forstyrrelser istedet for patoanatomiske læsioner. I en periode sagde man at patienter med øvre abdominal smerte led af hyperchyli(dvs. øget produktion af mavesaft), hvor man før havde sagt at de led af ulcus duodeni. Basedows sygdom blev redefineret som hyperthyreoidisme(hyperfunktion af glandula thyreoidea). 4. 3

4 Omkring 1850 begyndte man at arbejde med mikrobiologi. Det medførte at patienter med infektiøse sygdomme blev reklassificeret. Paatinter der led af svindsot, frembød særlige anatomiske læsioner de såkaldte tuberkler. Derfor havde man tidligere klassificeret dem som den anatomiske sygdomsenhed tuberkolose. Nu opdagede man det infektiøse agens og tuberkolose blev redefineret som mycobacterium tuberculosis. Den mikrobiologiske påvirkning af medicinen var: 1. Man kunne nu definére ætiologisk. 2. det gamle problematiske dogme om monokausalitet blev yderligere rodfæstet. Man anså bakterierne (og senere virus) for at være de egentlige årsager og indså ikke at infektiøst agens må betragtes som én af flere nonredundante årsagsfaktorer. 5. De seneste år har der udviklet sig en interesse for immunologi. Hvilket har betydet immunologisk definerede sygdomsenheder. Nominalismen: Sygdomsenhedens status: Lockes nominalistisk sysnpunkt Ifølge den filosofiske nominalisme kan man se klassifikationen som et produkt af forstanden, som danner abstrakte almenbegreber ud fra de observerede lighedspunkter. Rousseau: Der findes ingen sygdomme, kun syge mennesker Locke understreger at vore klassifikationer af naturfænomener ikke er arbitrære og de må formes efter virkeligheden. Nominalisme:(PFL) er den opfattelse at inet eksisterer ud over konkrete enkelt ting. 4

5 Diskussionen om hvilken status begreber har gået langt tilbage i historien. I middelalderen havde man den såkaldet universaliestrid.diskussionen op gennem århundrederne har ført til tre positioner eller forslag til løsning på begrebet: 1. Begrebsrealismen 2. Konceptualismen 3. Nominalismen 1. Begrebsrealismen hævder at universialier(almen begreber) eksisterer. De er således ikke mindre virkelige end de enkeltting, som falder under dem. Universalierne indgår derved som en irreduktibel del af den objektive virkelighed. Pro.arg.: når vi møder nye enkelt ting kan sagtens anvende vores begreber korrekt. Vi formår at anvende den samme generelle term om mange forskellige individuelle entiteter, fordi vi kender den egenskab, de er fælles om. Egenskaben forefindes objektivt og udgør den generelle terms mening, idet den styrer begrebets anvendelse. 2. Konceptualismen hævder at anvendelsen af en generel term om en individuel entitet er styret af en bevidsthedsmæssig standard(et begreb eller forstillingsbillede) som er dannet ved abstraktion af visse ligheder mellem tidligere påtrufne enkeltting. 3. Nominalismen hævder at der ikke eksisterer andet end individuelle entiteter. Det eneste fælles de har er at termen anvende om dem. Begrebsrealismen (essentialismen) Konceptualismen (blød nominalisme) Platon Locke Nominalismen

6 Sygehistorie: En røntgenundersøgelse viser en forsnævring af tyktarmen hos en af dine patienter. Diagnosen tyktarmskræft bekæftes ved mikroskopi af vævsprøver. Yderligere undersøgelser viser ingen tegn på spredning til leveren eller andre organer. Du beslutter, at det er nødvendigt at foretage en operation, hvor pågældende område af tyktarmen fjernes Årsagsbegrebet i lægevidenskaben Nødvendig - Tilstrækkelig forklaret udfra et telefoneksempel Telefon A Denne telefon fungere fuldstændig som den skal. Er der fortaget noget møntindkast er den tavs.møntinkastet fremkalder en summetone. Vi siger derfor at det er nødvendigt - idet telefonen KUN bliver aktiveret når der puttet en mønti og vi siger at mønt indkastet er tilstrækkeligt, idet vi ikke skal gøre andet end putte mønten i. Vi skal f.eks. ikke igennem en opkaldecentral for at aktivere telefonen og derefter at kunne ringe. Telefon B Denne telefon er i uorden. Er der fortaget noget møntindkast er den tavs. Men til forskel fra Telefon A, forbliver den nogen gange tavs efter at man har kastet en mønt i. Mønten er igen en nødvendig årsag for aktivere telefonen, den bliver ikke aktiveret uden. Men mønten er ikke længere en tilstrækkelig årsag - dvs. nok - til at få telefonen til at ringe. Måske skal den nu have et smæk på siden for at virke. Telefon C Denne telefon er også i uorden. Møntindkastet medfører altid en summetone- dvs. at telefonen aktiveres, men summetonen kommer også nogengange uden at telefonen har fået en mønt i sig. Møntinkastet er ikke længer nødvendigt nødvendigt for at telefonen bliver aktiveret. 6

7 Men møntindkastet er nu tilstrækkeligt, idet at telefonen aktiveres HVERGANG der puttes en mønt i møntinkastet. Redundans og nonredundans (lat. redun'dantia: overflod, overstrømmende fylde i talen. Redundans i talen er den IKKE strengt nødvendige del af talen for at forstå. I informationsteorien betegner redundansen det spild eller uudnyttede muligheder der kan medfølge informationen.) nonredundant: (ikke overflødig faktor) redundant: overflødig faktor Telefon A Mønt indkastet er her en nonredundant årsag og er den eneste årsagsfaktor i det effektive årsagskompleks. Telefon B Møntindkastet var her nødvendigt for overhovedet at få telefon til at sige noget. Dvs. at møntinkastet var en nonredundant faktor i årsagskomplekset, men det var desværre ikke den eneste faktor. Jeg skulle f.eks. slå på den for at få den til at virke. Dvs. at slaget også var en non-redundant faktor i det effektive årsagskompleks. Telefon C Vi ved ikke om møntindkastet hører med til det effektive årsagskompleks. Selvom det skete hvergang, var det blot det vi observerede, men vi åbenede ikke telefonen og derfor kan vi ikke sige at Møntindkastet var en nonredundant årsag til at telefonen blev aktiveret. singulære causes - generelle causes Det to forskellige måde at anskue årsager på. For fremtiden benytter vi ordene nødvendige og tilstrækkelige når vi taler om generelle casus, dvs. nåre vi refererer til rækker af observationer. 7

8 Hvorimod vi taler om non-redundante og redundankte kausale faktorere, når vi refererer til singulære casus. En fabrik brænte ned En fabrik brænder ned og den efterfølgende undersøgelse viser tre kausale faktorer: 1. en kortslutning i en installation 2. brændbart materiale nær installationen 3. vægteren var faldet i søvn. Dette eksempel viser problemerne med at tale om nødvendige og tilstrækkelige faktorer. Hvis vi forstiller os en række fabriksbrande, kan man ikke sige nogle af disse faktorer er nødvendige eller tilstrækkelige. F.eks. er en kortslutning ikke en nødvendig faktor til at starte en brand da også sandre fænomener som f.eks. ildpåsættelse kan starte fabriksbrande. Kortslutningen er heller ikke tilstrækkelig, da kortslutninger ikke altid medfører brande. Vi kan altså ikke bruge begreberne nødvendig eller tilstrækkelig til beskrive de faktorer vi i vort dagligdagssprog betegner som årsager. Istedet kan vi tale om at i det effektive årsagskompleks. Den første startede, den anden formidlede og den tredie bevirkede at katastrofen ikke blev forhindret. Alle tre faktorer er nonredundante i et effektivt årsagskompleks, idet hvis en af dem ikke havde fundet sted ville branden ikke være opstået. Afgrænsningen er vilkårlig og ligger ikke fast. Man kan jo også tilføje at fabrikken var af træ og at der f.eks. ikke var et sprinklersystem. Udvælgelsen af ÅRSAGEN er et INTERESSE bestemt valg. Årsagen til en lav temperatur Temperatuen i et værelse er lavt. Der to grunde hertil: 1. det er koldt udenfor og 2. radiatorerne er ikke særlig varme. Vi kan nu antage at værelsestemperaturen vil blive højere, hvis det blev varmere udenfor eller/og hvis vi skruede op for varmen. 8

9 Vi har et effektivt kausalt kompleks med mindst to nonredundante faktorer. Det eksempel adskiller sig fra brandeksemplet, idet der var tale om begivenheder der afløser begivenheder. I det forliggende eksempel er der tale om at to tilstande betinger en tredie tilstand. Der er tale om kvantitet. I brand eksemplet kan man sige der var tale om kvalitet. Kvantitet's situationer giver mulighed for at regulere og manipulere, hvorimod kvalitets eksemplet med branden ikke giver mulighed for at manipulere, men kun for at forbygge kommende situationer. Brand analysen tjener et profylaktisk formål. Temperatur analysen tjener et terapeutisk formål. Ung mand med meningitis 23-årig ung mand indlægges, men akut feber og nakkestivhed. Man finder at han har meningitis, og spinalvæsken indeholder pneumokokker(pneu=luft)(gr. kokkos=kerne, betyder kuglerunde eller aflange bakterier). Fem år tidligere er hans milt blevet fjernet efter en trafik ulykke, og det vides at splenektomi(fjernelse af milten(gr. splenos=milt)(gr. tome=snit, åbning)) øger risikoen for pneumokoksepsis og meningitis. Derfor vaccinere man i reglen splenektomerede patienter mod pneumokokker, men det var ikke sket i dette tilfælde. Tre årsagsfaktorer. 1. Indtrængen af pneumokokker i organismen 2. splenektomi 3. undladelse af vaccination Hvis vi prøver at anvende de første årsags begreber nemlig nødvendig og tilstrækkelig vil vi se at de tre faktorer hverken er nødvendige eller tilstrækkelige årsager til sygdommen. Pneumokokker er for eksmepel ikke de eneste bakterier, som kan fremkalde sygdommen, og patienter som er inficerede med pneumokokker udvikler sjældent meningitis. På samme måde medføere splenektomi ikke altid til tilfælde af pneumokokmenigitis, og der er også beskrevet pneumokokmeingitis hos patienter, som ikke har fået fjernet milten. 9

10 MEN man må konkludere at alle tre faktorer var nonredundante komponenter i dette tilfælde, fordi et fravær af blot én af komponenterne formodentlig ville have forhindret udviklingen af det alvorlige sygdomstilfælde. Forskellen på dette eksemple er at i reglen er det muligt at fortage terapi, tilstanden er reversibel. Hvis vi slår pneumokokkerne ihjel med penicillin. De fleste læger vil nok sige at sygdsommen skyldes den første årsag pneumokokkerne. Dette valg ef årsag er natyrligt når man tænker terapi/behandling for øje. Men udfra et profylaktisk sysnspunkt ville det være naturligt at pege på den manglende vaccination. Men kan også forstille sig en teoretisk orienteret forsker som interresserede sig særligt for organismens forsvarsmekanisme, han ville formentlig sig at splenektomien var årsagen. Valg af årsag viser igen de forskellige interesser. En cigaretryger med kræft De flest vil sige at cigaretrygning er årsag til lungecancer. Men der er talrige storrygere som aldrig udvikler lungecancer og samtidigt er der talrige ikke-rygere som også udvikler lungekræft. Nogen læger hævder f.eks. at det var videnskabligt bevist at 70% af alle cancer tilfælde er forårsaget af miljøfaktorer, hvorimod en anden hævdede at det var videnskabligt bevist at 85% af alle cancer tilfælde skyldets genetiske faktorer. En diskssion mellem sådan to læger er umulig, men hvis vi anvende simpel logik, er deres påstande faktisk forenelige. Lad os f.eks. sige at 15% af alle cancertilfælde er miljøbetingede i såsan en grad at enhver ville udvikle sygdommen under de pågældende miljøforhold, uanset arveanlægene. 30% af alle cancertilfældene er genestik betinget, i en sådan grad at enhver ville udvikle sygdommen uafhængigt af miljøet 10

11 55% af sygdomstilfældene er betinget af kombinationen af miljæmæssige og genetiske faktorer. Det er derfor korrekt at sige at 70%(altså 14%+55%) af cancertilfældende er miljøbetingede, men det er også rigtigt at sige at 85%(30%+55%) af cancertilfældende er genetisk betingede. Lidt logik kan afhjælpe en del problemer En kvinde med mavesår En 57-årig kvinde henvistes til et sygehus pga. smerter opadtil i abdomen(bug, underliv) og en gastroskopi(gr. gastro=mavesæk - en kikkertundersøgelse af spiserør, mavesæk og tolvfingertarm, der fortages med et langt bøjeligt kikkert instrument og indføres via. munden) viste at hun havde et mavesår(ulcus ventriculi(ulcus=sår, ventriculus=mavesæk)). Normalt vil man sige at såret er årsagen til smerten, men såret er ikke en nødvendig eller tilstrækkelig årsag. Såret er ikke en nødvendig årsag idet det er muligt at udvikle øvre abdominalsmerter på mange måder, og den er heller ikke tilstrækkelig da nogle ulcus ventriculi patienter slet ikke har smerter. Klinikeren besluttede sig for at undersøge patienten nærmere og valgte at fortage en pentagastrintest(inførelse af sonde i patientens mave. Han fandt ud af at produktionen af mavesyre var helt normal. Men han fandt også udaf at der var et tilbageløb af galde fra duodenum(tolvfingertarm)en). Det kan være en faktor der kan være medvirkende til at fremkalde mavesår. Det er ikke alle patienter med galdetilbageløb der udvikler mavesår. Dvs. galdetilbageløbet er ikke en nødvendig eller tilstrækkelig årsag, men kun en nonredundant faktor. Lægen vælger at sænke det normale syreindhold i mavesækken. Syren er nemlig en nonredundantfaktor ved udviklingen af mavesår. Normalt ville man ikke sige at ilt i luften er en af årsagerne til en fabriksbrand, men fra et terapeutisk synspunkt er det vigtigt at huske på at det effektive årsagkompleks også omfatter normalt forkommende faktorer. Man kan håbe på at helbrede patienten, blot man eliminererén non-redundantfaktor, uanset om denne er usædvanlig eller normalt forkommende. 11

12 En ung kvinde med blodmangel En ung pige med kraftige menstruationer udviklede jernmangekænami pga. af det tilbagevendende jerntab. Lægen ordinerede ekstra indtagelse af jerntabeletter, selvom hun i forvejen fik det normale. En alkoholist En mand blev indlagt pga. gulsot(symptom på blodmangel, leversygdom, galdeblæresygdom eller bugspytkirtelsygdom) og ascites (komplikation pga. flere forskellige sygdomme bla. skrumpelever, der medfører opsvulmet mave og åndedrætsbesvær). Man fandt ud af at han led af skrumpelever er slutstadiet på flere sygdomme, som har beskadiget levervævet, så dens overflade får en kundret opbygning. Alkoholmisbrug er den almindeligste årsag, mens leverbetændelse B og C samt en række sjældnere tilstande er andre mulige årsager. Manden var alkoholiker. En psykiater så på ham: Skilmisse da han var fem. Dårlig skolegang og småkriminalitet. Uddannet håndværker - meget øl på arbejdet. Gift tidligt. Arbejdsløshedsproblemer førte ham ud i et tunger alkoholmisbrug. Psykiateren konkluderede at alkoholmisbruget skyldtes de beskrevne miljøfaktorer og en svag karakter. Skema på p.85. TEGN DEN BAG FRA Indtagelse af alkohol -> skrumpelever (genetiske faktorer spiller også en rolle - idet vi ved at nogle tåler bedre alkohol end andre) Men hvad skyldtes alkoholindtagelsen. Måske: 1. Depression 2. Alkoholkulturen Men hvad ligger der bagved depressionen: 1. sociale problemer 2. skilsmisse 12

13 3. "svag karakter" Politiske, etiske, kulturelle og andre værdier spiller ind på hvor man sætter sin finger. Normalt siger lægerne at de må kende til symptomernes årsag for at kunne fortage en rationel behandling, men det foregående viser at det er en utopi. I reglen kender vi(lægerne) kun et ringe antal af de non-redundante faktorer, som indgår i sygdomsmekanismen, og virkningen af vor behandling vil afhænge af disse faktorers placering i det kausale net X -> Y X er en nødvendig betingelse for Y, hvis Y kun optræder når X gør det. (Hvis Y er betinget af andre faktorer kan X stå alene. Når Y er der vil X altid være der.) X er en tilstrækkelig betingelse for Y, hvis Y optræder hvergang X gør det ( X er en nødvendig og tilstrækkelig betingelse for Y, hvis X og Y altid optræder sammen E: mycobacterium tuberculosis er en nødvendig betingelse for at udvikle sygdommen tuberkulose. Men det er ikke en tilstrækkelig betingelse idet det ikke er alle (kan ca. 35%) der er blevet inficerede der udvikler sygdommen. MEN dette er et fortegnet billede. 13

14 Hvis vi ser på tuberkulose, lader det sig ikke gøre at forstå sygdommen inden for den optik som begreberne nødvendig og tilstrækkelig udgør. Udviklingen af tuberkulose har en langt større baggrund: personens/patientens livsvilje, det sociale miljø, Det viser sig at ca. 4% af dem der ikke udvikler sygdommen umiddelbart efter infektionstidspunktet, senere udvikler For bedre at kunne forstå årsagerne til sygdom taler man istedet om nonredundantefaktorer og det effektive årsagskompleks. Redundant Nonredundant En patient i tyverne indlægges med akut feber og nakkestivhed. Man konstatere at han har menigitis. Meningitis(hjernehindebetændelse) er en betændelse i de bløde hjernehinder. Det der kaldes meningitis er betændelse i dette sammenhængende vædskefyldte rum der omgiver hjernen. 1. Indtrængen af pnemokokker i organismen 2. splenektomi(fjernelse af milten) 3. undladelse af vaccination mod pneumokokker De tre faktorer er hverken nødvendige eller tilstrækkelige årsager. Ad 1. Hvis ser på første faktor: indtrængen af pneumokokker i organismen. Den er ikke en nødvendig faktor/betingelse, idet man kan få hjernehindebetændelse, ved at en betændelse i næsehulen bryder igennem hulens væg og trænger ind i det sammenhængende og vædskefyldte rum der omgiver hjernen. Ad 2. Spelenektomi - fjernelse af milten fører ikke nødvendigvis til penumokokmeningitis hos patienter der ikke har fået fjernet milten. 14

15 Ad 3. Ligesom ved 1. Hvad er da årsagen til sygdommen? Terapeuten vil sige pneumokokkerne og slå dem ihjel med penicillin. Profylaktikeren vil sige undladelse af vaccinationen og sørge for at alle bliver vaccineret. Forsker i organismens forsvarsmekanismer vil sige fjernelses af milte Vi taler ofte om årsagen til en patients sygdom. Men oftets er der mange årsager til en sygdom. Og de årsager vi vælger ud er interesse bestemte DEDUKTIVISME INDUKTIVISME HYPOTETISK DEDUKTIVISME Data - Sikre videnskablige data, fx. biokemisk teori Sikker metode - fx. deduktion fra biokemisk teori Data - opnået igennem observation eller eksperiment Induktion - i overensstemmelse med induktivisten Videnskabligt problem - anomali, dvs. uventet observation i forhold til accepterede teorier Hypotesedannelse -dvs. forslag til en mulig forklaring på problemet Forudsigelser 15

16 Love og teorier - formuleres og nedskrives grundlove - logisk udledning af forudsigelser fra hypotesen Deduktion - via logikken Forudsigelser - f.eks. vands kogepunkt Love og teorier - formuleres og nedskrives Deduktion - via logikken Afprøvning -observationel/ eksperimentiel afprøvning/ testning af hypotesen Forudsigelser - f.eks. vands kogepunkt Det er gammel visdom at miljøet spiller spiller en rolle for sygdom og sundhed. Det er inden for de lægevidenskablige specialer epidemologi og socialmedicin at man arbejder med dette forhold. 16

17 Sygdomme som fx: kolera(bakterieinfektion(virio cholerae) i tyndtarmen der forårsager voldsom diaré som uden behandling kan føre til dødelig væskemangel. Frobygges ved at drikke rent vand), silikose(kronisk lungesygdom pga. indånding af kiselstøv hos støberiarbejdere, samt i porcelæns, fajance(fine porrøse lervarer med glassur)- og stentøjsindustrien. Den empiristiske tradition - fra klassisk epidemiologi til empiristisk socialmedicin Epidemiologien var oprindeligt nært tilknyttet studiet af infektionssygdomme På verdensplan er det infektionssygdommene som har de største menneskelige og økonomiske omkostninger. Det er især TB, malaria(parasitinfektion overført af myg) og andre tropesygdomme. Man opstillede den epidemiologiske sygdomsmodel ifølge hvilken sygdomsudviklingen ses som resultatet af en interaktion mellem 1.det patogene agens, 2. det fysiske miljø og 3. den menneskelige organisme. Både en epidemiologiske sygdomsmodel og den mekaniske sygdomsmodel er udtryk for filosofisk realisme. Den mekaniske sygdomsmodel finder "fejlene" i det menneskelige legeme, hvor den epidemiologiske sygdomsmodel finder "fejlene" i miljøet. F.eks. er det let at forklare at TB spredes under dårlige boligforhold. Flere mennesker på få kvadratmeter giver større mulighed for bråbe infektionerne og bacillerne overlever hvor der er mørkt og fugtigt og hvor de hygiejniske forhold er ringe. Socialmedicinen fjernede sig gradvist fra den klassiske epidemiologi. I dag interreserer socialmedicineren sig mere for de sociale forhold end de fysiske. 17

18 Han ser på mennekser sociale status, samlivsforhold, psykosociale belastninger(arbejdsløshed, dødfald i familien eller kriminalitet). Den epidemiologiske model handler i dag heller ikke kun om infektionssygdomme, men også til at analysere de miljømæssige årsager til sygdomme som cancer(uhæmmet celledeling. Hver fjerde dansker dør af kræft), arterioskelerose(fx. åreforklakning- arterievæggen fortykkes) og psykosomatiske lidelser. Socialmedicineren kan også fravige den vanlige sygdomsklassifikation og studere selve begrebet sygdomsadfærd og årsagerne til at f.eks. at mennesker sygemelder sig. Socialmedicinerne understreger vigtigheden af at udvide den klassiske epidemiologiske sygdomsmodel som efter deres opfattelse var udtryk for reduktionisme, de lægger istedet vægt på en bio- psyko- social sygdomsmodel. En holistisk model. Sammenhængen mellem skifteholdsarbejde, stress og "irritabel tyktarm" hos 300 fabriksarbejdere. Det er et eksempl på en analytisk socialmedicinsk forskning. Forholdet mellem humanvidenskaberne(humaniora) og naturvidenskaberne. Dilthey siger at der er en væsentlig forskel mellem disse to videnskabsområder. Naturvidenskaben forsøger at FORKLARE fysisk- kemisk eller biologiske processor ved henvisning til deres årsager. Humanisten forsøger at FORSTÅ menneskelige ytringer og socialefænomener ved at henvise til motiver, holdninger og normer hos personerne. 18

19 Socialmedicinen kan inddeles i Kvalitativ forskning Kvantitativ forskning Analytisk- hermeneutisk sociologi Sproget er uløseligt forbundet med vore sociale livsformer. Det er udgangspunktet for den analytiske hermeneutik. Det er især anglo- amerikanse sociologi. E: løfte Hvis man ikke holder løfter, giver begrebet løfte ingen mening. Begrebet hænger sammen med en livspraksis. Man må forstå at det er umuligt at forklare en social adfærd i en bestemt kultur uden viden om den pågældendes kulturs begrebs verden, sprog og sociale institutioner. N: forståelse der ikke er subjektiv eller privat. Ikke føle men forstå Den tyske hermeneutiske sociologi Den analytisk- hermeneutiske filosofi prøver at forstå en kultur, uden om sociologens fordomme, holdninger og normer. Men det er umuligt. 19

20 Heidegger, Hans- Georg Gadamer. E: tekst. Forsøger at tolke teksten som forfatteren har skrevet den. Gadamer siger at det er umuligt. Han siger at forståelsesprocessen opstår i en konfrontation mellem to forskellige forståelseshorisonter. Man kan ikke udelukke sin egen kultur eller fordomme. Forståelse af teksten er ikke objektiv(dvs. reprosuktion af forfatterens mening med teksetn), men den er heller ikke subjektiv, da den kan formuleres sprogligt og kommunikeres til andre. Gadamer: lægen kan kun forventes at blive forstået, hvis han er åben og villig til at give noget af sig selv(p.162) Gadamer: forståelse forudsætter forforståelse.(wittgensteins teori er ahistorisk). Historisk materialisme og kritisk teori - lidt om klassisk marxisme Marx , var en af de betydligste videnskabsmænd i 1800 tallet. Marx mener at menneskets bevidsthed er et produkt af dets materielle livsvilkår. Det er menneskenes samfundsmæssige væren der bestemmer menneskets væren. Det er den måde vi gør tingene på, mere end det er den måde vi forstiller os vi vil gøre tingene der betyder noget. Bemærk at Marx ikke er reduktionist. Han siger ikke at alt bare drejer sig om samfundet. Det han siger er at samfundet må indtage en større plads i vores forståelse af mennesket og vores kultur. 20

21 Produktivkræfter er produktionsmidlerne f.eks. maskiner - teknologier. Produktionsrelationer er den sociale organisation Marx ville ændre produktions betingelserne så, man ejede hvad man selv producerede. Arbejdsdeling, varer og Fremmedgørelsen. Overgangen fra det feudale samfund til det kapitalistiske samfund, er overgangen til et vareproducerende samfund. I kapitalismen producere mennesker produkter som ingen brugsværdi har for dem selv, som tjener formål de ikke forstår og afhændes på betignelser de ikke har indflydelse på. Til gengæld må de for at kunne overleve købe andres varer. Mennesket er fremmegjort overfor sit eget arbejde. Når vi bliver løsrevet fra att kunne skabe vores egen føde og tøj og huse, så mister vi et oprigtigt forhold til os selv og andre. Ideologibegrebet Mennesket skaber også åndsprodukter: såsom økonomiske teorier, religioner og politiske teorier. Her iblandt skaber vi også falske forstillinger. Disse falske forstillinger virker undertrykkende ved at forvrænge det enkeltes menneske forståelse af dets egen situation. 21

22 E: religionen. Religionen som er et af Marx hovedeksempler på en ideologi. Opfatter Marx som almindelige menneskers håb og visioner om en retfærdig verden. Så langt er Marx også kristen.men da disse visioner ikke kan realiseres i den konkrete situation, overførerer man dem til en tænkt verden, hvor retfædigheden kan ske fyldest efter døden Religionen tjener magthaverne, ved at fratage mennesker mulighederne for at realisere deres liv. Med religionens trusler om straf og løfter om en hinsides ulykke eller lykke tvinger religionen mennesker ind i en falsk livsform. Og igennem præsterne bliver menneskene lette ofre for religion. Hvormange gange skal man vende den anden kind til. Det er også ideologi hævder Marx når Kautsky, Austro- Marxisterne, Trotskisterne, tænkerne i den jugoslaviske Praksis- gruppe og Frankfurtskolen har fast holdt igennem mange år at de omtalte samfund, ikke var socialistiske, men "stats kapitalistiske", "degenererede arbejder stater" eller "totalitærer statsøkonomier" hvor en klasse eller en elite havde magten. Kritisk teori Frankfurterskolen Habermas kritik af Gadamer: Hvordan kan vi vide at ikke er forvrænget af falske forudsætninger. Man er nødt til at lave magtanalyser. 22

23 Habermas ideologibegreb er som marx: et sæt af anskuelser, der tjener bestemte samfundsgruppers interesser og giver et forvrænget billede af virkeligheden. E: BEHANDLE en lungebtændelse. "BEHANDLE" en politisk dissident med psykofarmaka. Det er ideologi når man er tror at politiske dissidenter er syge. Ideologiske forvrængninger gennemsyrer vor forståelse af omverdenen, vore holdninger og vores synspunkter i en sådan grad at de påvirker vores kommunikation med andre. E: der er stor forskel på at en person er angrebet af slidgigt og på at sige at han er nedslidt på grund af sit arbejde jord- og betonarbejder. Man kan også spørge om den tanke at neuroser og alkoholisme er behandlingskrævende sygdommer er ideologisk neutral. Den hermenutiske proces skal suppleres med en ideologikritik Sygdomsmodel En sygdomsmodel er defineret ved: 1. en forstilling om sygdommens natur 2. en identificering af de enkelte sygdomme dvs. en afgrænsning af sygdomme overfor andre sygdomme 3. en afgrænsning mellem sygdom og ikke sygdom - normal og unormalt 23

24 4. sygdommens genese, udvikling og afslutning 5. forstilling om hvordan man skal behandle 6. måske også hvordan man kan forhindre sygdommen opstår Hverdagseksempel En syge historie: En mand i midten af 30'erne kommer hjem fra arbejde. a. I løbet af nogle timer føler han sig utilpas, øm i musklerne, især over lænden og i lårene og omkring skuldrene. b. Han begynder skiftevis at rsyte af kulde og sveder c. får hovedpine d. begynder at hoste Han tænker jeg på influenza og går tidligt i seng med tøj på og ligger sig under to dyner. Han tænker at nu skal den bare svedes ud. Han sover uroligt om natten. e. Han har det skidt. f. Han rsyter ikke så meget af kulde g. hovedpinen er taget til h. han kan næsten ikke synke sit spyt i. han er svimmel. Han ringer og melder sig syg på hans arbejde. Og indser at han ikke kommer til middag om aftenen. 24

25 Han tager sin temperatur. Den er og en time senere er den Så ringer han til lægevagten, som kommer ud. Han lytter til manden, kigger i halsen og lyttes til lungerne. Lægevagten siger at det er en virus, men ikke influenza og siger at han skal tage et par kodymagnyler så temperaturen bliver slået ned. Farvel. j. Næste morgen er temperaturen slået lidt ned til 39,4. Han vil gerne have noget penicillin, fordi han tror det vil hjælpe ham. Han ringer til familielægen. Familielægen siger: - jo det er en virus - penicillin hjælper ikke - hold dig i ro inden døre - kodymagnyel kan holde temperaturen nede og tage det værste ubehag - synkesmerterne kan lindres med lidt varmt at drikke, måske nogle romtoddyer - Sygemelding hvis det varer mere end fire dage. Den sender jeg. - bliver det værre så ring - selvfølgelig har du smittet hele familien k. i løbet af nogle dage får han det bedre og efter en uges tid er det overstået og glemt. De tre personer har tre forskellige sygdoms modeller 1. Den syge Den syge føler at han er blevet invadederet af noget udefra kommende, som er trængt ind i ham. Han forsøger at fortrænge det ved en svedkur. Den er en sygdomsmodel man finde helt tilbage i vores kultur. 25

26 2. Lægevagten For lægevagten er er der et biologisk problem som skal løses. Han anviser kodymagnyl således at de biologisk funderede smerter lindres og tager afsted. Så er det ordnet. 3. Familielægen Han accepterer til en vis grad apparatfejlsmodellen, men mener at den er utilstrækkelig til at forklare og behandle andre sider af sygdommen: bekymringer over at det måske er noget andet, over at være til besvær i familien, bekymringer om hans arbejde, over selv at være skyld i sygdommen. Dvs. nogle forhold der kommer af "at der trængt virus ind i organismen". Lægen bruger han psykologiske og sociale viden. Hans sygdomsmodel siger at der skal helbredes på flere områder ikke kun det biologiske, men også det psykiske(ved at fjerne bekymringer) og det sociale/ved at meddele arbejdsplads at hans patient er syg). Det er tre forskellige sygdoms modeller jeg har har antydet. For at gøre det klarer vil jeg gå lidt til lægevidenskabens historie. Fem historiske perioder Sygdomsmodel Jæger/samler tiden indtil ca fvt. Åndemodel 26

27 Agrar fvt fvt. - Begynder i området ved det nuværende Tyrkiet og Iran. I Danmark sker det først ved ca fkr. Ånde/præstemodel Antikken 2000 fvt fvt. Humoralmodellen Feudalismen Humoralteorien fastholdes i middelalderens mørke. Hospitalerne kommer til. Kapitalismen idag Apparatfejlsmodellen Individualisering af sygdomme Jæger/samler samfundet Den viden vi har om disse mennskers sygdoms opfattelser er fra knogle fund. Vi kan se at knogleskader og knoglebrud eller afhugninger har været en hyppig forteelse. Vi kan også se at mange brud er helet igen på en ganske smuk måde - viser at der har været en forståelse for knoglebrudsbehandling formentlig ved at 27

28 bruge bandager. Man lavede også gennemhulning af kraniet i behandlingsøjemed. De kendte til tuberkulose, men ikke epidemier da deres produktion var bygget op på jagt og fiskeri og den deraf følgende mobilitet i små grupper. De fleste sundhedsproblemer er opstået som "arbejdsulykker" og det har været knoglebrud og andre læsioner. Når en pilekvist, en torn, en sten eller en parasit trængte ind i huden. Opstod der sygdom på stedet og det behandlede man. Det var enkelt. Men andre sygdomme kunne ramme mennesket uden en kendt årsag. Her forstillede man sigat en dæmon eller ond ånd havdetaget bolig i mennesket. For at slippe af med sygdommen, måtte man fortage en række ritualer, ligesom når man ville sikre sig jagtlykke. Man kunne forsøge at uddrive dæmonene eller ånden ud med ildelugtende urter og sige remser af magisk art. Eller ligefrem lave hul i hovedet på den syge for at ånden kunne komme ud. "Udtømmelseselementet" og "uddrivningselementet" har en lang tradition lang op i historien og er der stadig lidt i dag, når lægen kommer med hans lægelatin og procession når der er stuegang. Agrarsamfundet Det er nu agerbruget der bliver hovederhverv. Men det er stadig, ånder eller dæmoner der forårsager sygdommene. Men en faktor er kommet til nemlig stammens forfædre som man var begyndt at dyrke i agrarsamfundene. De kunne også som ånderne straffe med sygdom eller død. Man har i større grad brugt urteudtræk end tidligere, for at fremkalde udtømninger, brækninger, svedudbrud. 28

29 Men der skete noget vigtigt med overgangen fra jæger/samler samfund til agrarsamfund, lægen bliver institutionaliseret. Idet at stammerne blev bosatte sig og voksede pga. den bedre fødevareproduktion, skete der en befolkningsforøgelse. Og agrar samfundet undergår en svag specialisering. Det der før var folkemedicin blev nu til præstemedicin. Sygdomsbekæmpelsen blev placeret i kirkerne og templerne. Antikken Det næste spring i lægevidenskabens udvikling er i det vi i dag kalder Grækenland. Athen der var centret udviklede en omfattende handels- og håndværksvirksomhed. Det var et fattigt og mageret agerland. Men grækerne solgte olivenolie, vin, sølv og håndværks produkter. Og de importerede fødevarer især korn og slaver der snart udgjorde halvdelen af befolkningen i Athen. Slaverne producerede de håndværksprodukterne. Og de fri mænd styrede byen. En række af filosofferne så dette samfund, med dets forskellige klasser som et harmonisk samfund. Slaverne og kvinderne i bunden, frie borger og soldaterne i midten og filosofferne i toppen. Det var harmoni. Denne harmoni tanke afspejlede sig også i grækernes forståelse af sygdom. Mennesket bestod af fire væsker, der skulle være i mennesket i et bestemt harmonisk forhold. Den hippokratiske humoralpatologi: Det var en skelnen mellem fire legemsvæsker: blodet (varmt og fugtigt) 29

30 flegma (som var koldt og fugtigt) den gule galde (varm og tør - dannedes i leveren) den sorte galde (som dannedes i milten og var kold og tør) En sund eller rask person var kendetegnet ved en særlig ligevægt hos raske personer og forstyrrelse medførte sygdom. Der var fire tilstande: sangvinske flegmatiske biliære melankolske Patienter med akutte infektioner blev diagnosticeret som sangvinske og behandlingen bestod i åreladning Feudalismen Middelalderen Middelalderens økonomi var baseret på jordejendom, lokalproduktion, landbrugsproduktion og en høj grad af selvforsyning. Samfundet var lagdelt med de livegne bønder nederst. Til forskel for oldtidens slaver var de nu ikke alene forpligtet til at arbejde for deres herrer, men af økonomiske grunde også nødt til 30

31 at arbejde hårdt på egen jord for at være i stand til at kunne forsørge sig selv og betale afgifter til de gestlige og verdslige herrer. Den altdominerende faktor i det feudale samfund var den katolske kirke. Humoralmodellen fortsætter igennem middelalderen. Der sker ingen særlig videnskablig udvikling pga. kirkens indflydelse. Den sorte død(pesten) i 1300 tallet der dræbte hver fjerde europæer. Man vidste ikke hvad sygdommen var, hvordan den opstod eller hvordan den spredtes. Overvejelserne har helle ikke været særlige ivrige, når man underforstod at sygdommen var Guds straf over de syndige. De var blevet ramt af pestens engel. Mellem feudalismen og kapitalismen Her sker der mange af de tin jeg har nævnt før. Epistemlogiske positioner (Epistemologi er den disciplin der behandler spørgsmålet om vores erkendelse, dens betingelser, muligheder, natur og græ Ekstrem Empirisme Blød empirisme Rationalisme empirisme F.eks. F.eks. F.eks Wattson Meget af den 19. årh. anatomiske William Cullen (tanker er moderne medicin patologer og de hippokratiske humoralpatologer bevægelser i Locke 19. årh. fysiologiske stubehovedet) Berkeley patologer 31

32 Comte Gavaret Fenger Ontologiske positioner (Ontologi er den disciplin der beskæftiger sig med de særegne og nødvendige træk ved det værende. "on" er græsk og betyd Idealisme (eller anti-realisme) Berkeley Realisme William Cullen Hippokratiske humoralpatologer 19. årh. anatomiske patologer 19. årh. fysiologiske patologer Nutidig medicin Locke Empirismen begynder at slå igennem I erne begynder lægerne at tvivle på om deres behnadling overhovedet hjælper. Den makroskopiske patologiske anatomi havde nået det niveau som den har i dag. Fysiologien havde taget sin begyndelse men havde kun ringe indflydelse på klinisk praksis. Det var stadig de gamle hippokratiske teorier der dominerede. 32

33 Det var den franske filosof Auguste Comte og empirist. Comte ( ) bortvises i 1816 fra Paris polytekniske læreanstalt hvor han var en af igangsætterne af et studenteroprør. Arbejdede sammen med den franske socialist og filosof Saint- Simon er navngav den nye empiristiske bevægelse positivismen. Han kom senere tilbage til Paris læreanstalt og fik en mindre undervisningsstilling, men gik imod ledelsen og blev fyret. Derefter arbejde han privat med sin forskning. Hans hovedtese er at erkendelse og videnskab skal være begrænset til det positive - dvs. det skal fremgå ved beskrivelse og metodisk ordning af erfaringsgivne fakta. Ifølge Comte gennemløber erkendelsen og samfundet tre udviklingsstadier: 1. det teologiske stadium forklares alting ved guds eller guders indgriben og samfundet er præget af autoritetstro, kongemagt og militarisme. 2. på det metafysiske stadium forklares fænomenerne ved upersonlige og abstrakte ideer og kræfter- og. Kongemagten er afløst af folkestyre. Militæret afløses af det juridiske system. Men samfundet er præget og behersket af uro og egoisme. (liberalisme? - bruger han denne betegnelse) 3. på det positive stadium anerkende ingen større virkelighed bag vores erfaringer - de iagttaglige fænomener forklares udfra sig selv. Videnskaben kan bruges til at skabe og styre samfundet. Samfundet baseres på en teknologiskrationel produktion (socialisme?) Hans offentlige forlæsninger var et stort tilløbsstykke. Der sad bla. franskmanden Gavaret som skulle blive den medicinske statestiks skaber. Men han slog ikke igennem i hans samtid, bla. fordi der ikke var noget 33

34 sammenligningsgrundlag - der var ikke forskellige muligheder når man var syg. Det var først efter 2. verdenskrig da den kritiske kliniske skole opstod, at Gavarets tanker for alvor dannede paradigme. Cullen Cullen var professor i medcin ved universitetet i Edinburg i 1700 tallet. Han havde observeret at febril sygdom svækkedes hjernens energi og den resulterende atoni(toni=spænding) viste sig som træthed, kulderystelser, bleghed og svag puls. Som mod reaktion kontraherer(trækker sig sammen) de perifere arterier(blodårer der fører blodet fra hjertet) i en spasme(krampe). Lægen skulle modere denne reaktion ved at fjerne irritanter såsom mave og tarmindhold og emetika(brækmiddel ) og laksantia (afføringsmiddel ) - selve spasmen måtte ophæves ved åreladning. Cullen troede på eksistensen af underligende sygdomsmekanismer dvs. han var realist og han var også rationalist da han gik udfra lænestolsræsonnementer. Anatomiske- og fysiologiskepatologer - realisme under empirisk kontrol I begyndelsen af det 19. århundrede blev Cullen og den Hippokratiske Humoralpatologu fortrængt af først gang af franske patologer der identificerede sygdomsenheder med anatomiske læsioner (anatomi er læren om organismens indre bygning(. "anatomi" kommer af græsk og betyder skære). 34

35 Dvs. de havde en anden teori om hvor sygdommen kom fra end tidligere, - nemlig sygdom er anatomiske læsioner, men de lod sig ikke stille tilfreds med lænestolsræsonnementer. De udførte omhyggelige undersøgelser på disektionsbordet og sammenholdt deres anatomiske fund med kliniske observationer. De fysiologiskepatologer kom et halvt århundrede senere. Testede deres ideer ved forskning i laboratoriet Populær opfattelse af videnskab og Videnskabshistorisk baggrund Videnskablig viden er bevist viden. Videnskablige teorer er et ekstrat af strenge eksperimenter og observationer. Videnskab er baseret på havd vi kan se, hører og røer ved og er ikke afhængig af personlige meninger eller præferencer. Videnskaben er sikker viden - fordi det er objektiv bevist viden. Denne opfattelse og holdning blev populær med den videnskablige revolution. Den videnskab vi kender i dag voksede frem i årene efter det 1500 tallet. Det er personer som: Copernicus(heliocentrismen - astonomisk teori om at solen er i centrum) Kepler(også astronomi) Galilei (loven for det frie fald - Faldloven) Thyco Brahe(gjorde opdagelser der satte spørgmt. ved det Ptolemaiskebilles- jordcentrum) Newton, (kraft er lig masse gange acceleration) 35

36 Kirken mistede monopolet på videnskablig forskning og en lang række konger og lokale magthavere havde brug for videnskabsmænd til at løse tekniske, militære og prestigemæssige opgaver. Fra det 15.årh. til det 17.årh Dannelse af Royal Society i England. Denne opfattelse er i dag stadig gangbar. Man kan kalde den naiv induktivisme. Naiv videnskabsopfattelse Videnskaben starter som sagt, med observation. Observatøren skal have normale og velfungerende sanseorganer og skal referer observationerne korrekt. Observation er gyldige hvis observatøren er fuldstændig neutral. Til venstre i skemaet er der en række eksempler på observationer som enhver observatør kan selv kan observere ved direkte brug af hans eller hendes sanse organer. De referere til en række bestemte enkelte begivendheder eller forhold. Disse udsagn benævnes derfor singulære udsagn. Til højre er der en anden række. Alle disse udsang siger noget om alle begivenheder. Om alle planeter, alle dyr osv. Disse udsagn der er selve videnskaben. Det er dem vi skaber teorier og viden udaf. 36

37 Kl Januar 1980 befinder Mars sig på den og den position Astronomi: Planeter bevæger sig i elipser rundt om solen Pinden som er halvt nede i vandet ser bøjet ud Fysik: Når lys passerer fra et medium(vand- luft) til et andet skifter det retning Hr. Hansen slog sin kone Psykologi: Dyr har et behov for agressiv afløb Lakmus papiret bliver røndt når det puttes i væsken Kemi: Syre gør lakmus rødt Men hvordan kommer vi fra de singulære udsagn til de universielle? Hvordan kan vi komme fra nogle til alle? Svaret er at hvis bestemte forhold er opfyldt er muligt at generalisere fra et endeligt antal til en universiel lov. De forhold der skal være opfyldt er: 1. Antallet af observationer der danner basis for generalisationen skal være stort. 2. Observationerne skal udføres under varieret forhold. 3. Ingen af observationerne må stride mod den generaliserede universielle lov. Her ud fra kan man udlede induktions princippet: Hvis et stort antal A'er er blevet observeret under variede betingelser, og hvis alle disse observationer 37

38 uden undtagelse besidder egenskaben B, så kan man konkludere at A'erne har egenskaben B. Jo flere observationer og jo flere eksperimenter - jo bedre videnskab. Væksten i videnskab er kontinuerlig og går hele tiden frem ad. Vi får hele tiden flere og flere data. Når videnskabsmanden har arbejdet sig frem til sine teorier, kan han begynde at udnytte dem. F.eks. kan hans viden om at metaller udvider sig, bruges til at lave jernbanenettet, med små mellemrum mellem skinnerne. Dette gør han ved at deduktion. Deduktion eks.: 1. vand fryser ved 0 grader celcius 2. min bilradiator indeholder vand 3. hvis temperaturen går under 0 fryser vandet i min bilradiator Skemaet som den naive videnskabsmand følger ser således ud. 1. Data - opnået igennem observation 2. Induktion 3. Love og teorier - formuleres og nedskrives 4. Deduktion 38

39 5. Forudsigelser og forklaringer Kritik af den naive induktivisme Hvordan retfærdiggører eller legitimere man selve induktionsprincippet? Det er ikke et logisk princip, fordi der altid er en mulighed for at nye data modsiger den almen lov. Erfaringsmæssigt kan vi måske gøre et. Optiske laboratorie eksperimenter har været brugt til designe optiske instrumenter med stor succes. Astonomiske oberservationer har været brugt til at forudsige planeternes bevægelser. Og masser af andre eksempler. Vi kan altså sige at vi har observeret at i en lang række tilfælde og inden for forskellige videnskaber har induktionsprincippet vist sig at virke utroligt godt. MEN det er et cirkel argument. Vi kan ikke inducere os frem til induktions princippet. Men induktivismen har også andre problemer. Hvad er et stort antal? skal vi opvarme et metal stykke 100 eller 1 mio. gange før vi kan konkludere at det altid udvider sig? Antallet er et stort problem. Et andet eksempel. Efter at den første atombombe (hiroshima) blev kastet ned skete der en voldsom folkelig resning mod brug af atomvåben, fordi bomben skabte ekstrem menneskelig lidelse. Men havde folk ret i det? de havde kun en observation. Kun 39

40 en dum induktivist vil benægte at atombomber skaber ekstrem menneskelig lidelse. Det andet problem er variation. Hvis vi f.eks. under vands kogepunkt, hvad skal vi variere: trykket, vandets renhed, måden det opvarmes på, tidspunktet på dagen? ja,ja, nej og nej. Eller skal vi ændre farven på vandbeholderen? Hvorfra ved man havd man skal variere? Går man ikke til eksperimentet helt blank og neutral? eller har man nogle forudfattelser. Hvis man siger ja til det, betyder det at man må anerkende at man inden forsøget har nogle teorier. Den induktivistiske gås. En af videnskabsteoriens jokes. Den første dag gåsen kom til sin gård observerede den at den blev fodret, om morgen kl Men som en god induktivist forhastede den sig ikke til konklusioner. Den opbserverede at den blev fodret igennem lang tid.(det første princip). Den observerede det under variede forhold. Det skete både mandage, tirsdage, osv, det skete på kolde dage og varme dage, når det regnede og når det ikke regnede. Hverdag tilføjede gåden endnu en observation til sin datamængde. Tilslut konkluderede gåsen at den: Jeg bliver altid fodret hver morgen kl Dagen efter, på juleaftensdag, viste det sig at det var en falsk konklusion, istedet for at få mad fik den halsen skåret over. Kritik af den naive indutivismes OBSERVATIONs begreb Lad os tage udgangspunkt i synet. 40

Refluks 1. Patientvejledning

Refluks 1. Patientvejledning 1 Hvad er refluks?, også kaldet halsbrand eller kronisk syreopløb, opstår, når mavesækkens kraftige saltsyre løber op i spiserøret. Nederst i spiserøret sidder en lukkemuskel, som normalt hindrer mavesyren

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Galdestensoperation Komplikationer

Galdestensoperation Komplikationer Galdestensoperation Galdestenssygdom er almindelig i Danmark. Hvert år får cirka 5000 personer fjernet galdeblæren. Lidelsen er hyppigst hos kvinder. Omkring halvdelen de personer, som har galdesten, har

Læs mere

SMITTET HEPATITIS OG HIV

SMITTET HEPATITIS OG HIV 1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig Videnskabelighed og videnskabelig begrundelse Kausalitetsproblemet Klinisk Kontrollerede undersøgelser? Kausale slutninger Kausale tolkninger Evidens hvad er det for noget? Er evidens det samme som sandhed?

Læs mere

Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005)

Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005) Logisk positivisme Videnskabens ideal Videnskabens sprog Intersubjektivitet Verifikation Værdifrihed Forholde sig til det positive, det der kan observeres Logik og matematik Vi skal være i stand til at

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato åå mm-dd Dit studieløbenummer Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde EuroQol Angiv ved at sætte kryds i een

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

Hvad vil det sige, at sygdomme eksisterer?

Hvad vil det sige, at sygdomme eksisterer? Hvad vil det sige, at sygdomme eksisterer? *) Peter W. Jepsen 2006 *) Am J Psychiatry 2006;163:1670-2 Tre teser om hvad sygdomme er Sygdomme er i virkeligheden produktet af en biologisk fejl (Objektivisme)

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Screening for tyk- og endetarmskræft

Screening for tyk- og endetarmskræft Screening for tyk- og endetarmskræft 3 Tilbud om screeningsundersøgelse 4 Tyk- og endetarmskræft 6 For og imod undersøgelsen 8 Afføringsprøven 9 Det betyder svaret 10 Kikkertundersøgelse 1 1 Svar på kikkertundersøgelsen

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Trimning af immunsystemet. ved gentagne infektioner ved autoimmune sygdomme ved kronisk infektion

Trimning af immunsystemet. ved gentagne infektioner ved autoimmune sygdomme ved kronisk infektion Trimning af immunsystemet ved gentagne infektioner ved autoimmune sygdomme ved kronisk infektion ved gentagne infektioner for eksempel i hals, lunger eller underliv ved autoimmune sygdomme som Type 1 diabetes,

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema

BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema Som forberedelse til sundhedstjekket hos din læge skal du besvare en række spørgsmål, som handler om din sundhed og dit helbred, og hvordan du i det

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper HVIS DU VIL VIDE MERE OM INDLÆGGELSE AF DRÆN OG/ELLER FJERNELSE AF POLYPPER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det

Læs mere

Ti myter om influenza og forkølelse

Ti myter om influenza og forkølelse Ti myter om influenza og forkølelse Af: Malene Steen Nielsen Flagga, Cand.scient 25. oktober 2013 kl. 13:03 Myterne om influenza og forkølelse cirkulerer, ligesom sygdommene selv, lystigt rundt i vinterkulden.

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede

Læs mere

Slip af med hovedpinen

Slip af med hovedpinen Slip af med hovedpinen Stort set alle danskere oplever at have hovedpine en gang imellem. Men der er faktisk noget, du selv kan gøre for at slippe af med den. Blandt andet kan for mange hovedpinepiller

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Stress en udfordring i parforholdet

Stress en udfordring i parforholdet Stress en udfordring i parforholdet Psykolog Ole Rabjerg Vinderup Y s Mens Club, 2014 Dagens ordsprog Lev livet hurtigere - så er det hurtigere overstået! Hvorfor er stress blevet et så stort problem?

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012. Visitation af Syge børn i praksis v børnelæge Annette Bache

Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012. Visitation af Syge børn i praksis v børnelæge Annette Bache Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012 Rapport: Danske børn sundhed og sygelighed år 2005 (SUSY 2005) 7000 børn interview forældre (maj 2005-febr 2006) Vigtigste konklusioner: Hver

Læs mere

Angst. Er en følelse

Angst. Er en følelse Angst Er en følelse 350.000 danskere lider af angst Indenfor 12 mdr. Livstid Panikangst 2,6% 4,5% Agorafobi 3,1% 6,1% Enkelfobi 11,1% 14,4% Socialfobi 7,9% 13,7% Generaliseret angst 1,9% 4,5% OCD 0,7%

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

Tryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune

Tryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune Den Sidste Tid Denne udgave er er revideret af: Ingrid Hermansen, anæstesi- og smertesygeplejerske Hanne Berger, sygeplejerske Ældrecentret Æblehaven Guldborgvej 6 2660 Brøndby Strand Kilder: Ulla Søderstrøm,

Læs mere

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the

Læs mere

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Kikkertoperation hvor livmoderen fjernes gennem skeden. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Kikkertoperation hvor livmoderen fjernes gennem skeden. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Patientinformation Kræft i livmoderen Kikkertoperation hvor livmoderen fjernes gennem skeden Kikkertoperation LAVH Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet din livmoder

Læs mere

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk

Læs mere

I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige

I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige Islamisk Overbevisning og Rationalitet I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige At tro på en skaber betragtes af mange som værende lig med at følge noget blindt. Og videnskabens og teknologiens stigende

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

DE SIDSTE LEVEDØGN. - kendetegn på at døden er nær. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid.

DE SIDSTE LEVEDØGN. - kendetegn på at døden er nær. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. DE SIDSTE LEVEDØGN - kendetegn på at døden er nær Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. Hospice Djursland Maj 2012 Kære pårørende Ethvert menneskes dødsproces er særegen.

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Patientvejledning. Mavesår

Patientvejledning. Mavesår Patientvejledning Mavesår Hvad er et mavesår? Hos raske personer er slimhinden i mavesæk og tolvfingertarm intakt og uden sår. Hvis slimhindens modstands kraft svækkes, kan mavesyren ødelægge slimhinden

Læs mere

Thomas Nielsen. Frydenlund

Thomas Nielsen. Frydenlund Thomas Nielsen Thomas Nielsen Frydenlund Sundhedspsykologi Frydenlund 2006 1. oplag, 1. udgave ISBN 87-7887-404-1 ISBN 978-87-7887-404-7 Grafisk tilrettelægning: Jan Gralle Grafisk produktion: Pozkal,

Læs mere

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Kære pårørende Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste levedøgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage S TA N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage Mave Cardia [C] Pylorus [P] Ptosis Maven er nedsunken. Svært ved at løfte armene over hovedet, hængemave, svært at tømme maven, spiser uden at

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

Re-etablering af spisefunktionen hos sondeafhængige børn. Gå glad til mad teamet HC Andersen Børnehospital Odense - Danmark

Re-etablering af spisefunktionen hos sondeafhængige børn. Gå glad til mad teamet HC Andersen Børnehospital Odense - Danmark Re-etablering af spisefunktionen hos sondeafhængige børn Gå glad til mad teamet HC Andersen Børnehospital Odense - Danmark Gå glad til mad Re-etablere den normale spise funktion Udslukke ubehagelige oplevelser

Læs mere

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet. Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen

Læs mere

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut.

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut. Aut. klinisk psykolog Helle Kjær Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord 10/30/06 Cand. psych. aut. Helle Kjær 1 Personlighed Selvfølelse Selvværd Selvtillid 10/30/06 Cand. psych. aut.

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Kristendomskundskab Færdighedsmål: Livsfilosofi og etik: Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Tinnitus. Hvad er tinnitus?

Tinnitus. Hvad er tinnitus? Tinnitus Hvad er tinnitus? Tinnitus er en oplevelse af indre lyd lokaliseret til ørerne eller mere diffust inde i hovedet. Lyden høres kun af personen selv og er ikke forårsaget af kilder fra omgivelserne

Læs mere

Kolesteatom ( benæder )

Kolesteatom ( benæder ) HVIS DU VIL VIDE MERE OM KOLESTEATOM ( benæder ) Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden og

Læs mere

Alma 78 år. Dement. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden SENG TIL PSYKIATRIEN

Alma 78 år. Dement. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden SENG TIL PSYKIATRIEN Alma 78 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Livskvalitet og kræft. bedre livskvalitet holistisk forebyggelse holistisk behandling. ved cancer med Livskvalitetspakken

Livskvalitet og kræft. bedre livskvalitet holistisk forebyggelse holistisk behandling. ved cancer med Livskvalitetspakken Livskvalitet og kræft 20 bedre livskvalitet holistisk forebyggelse holistisk behandling ved cancer med Livskvalitetspakken BEDRE LIVSKVALITET HOLISTISK FOREBYGGELSE Kræft er en sygdom som hver tredje dansker

Læs mere

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,

Læs mere

Skal du vaccineres mod influenza?

Skal du vaccineres mod influenza? Skal du vaccineres mod influenza? Efteråret er kommet, og vi går influenzaens årstid i møde. Men kan det betale sig at blive vaccineret? Hvad er bivirkningerne, og virker vaccinerne overhovedet? Af Malte

Læs mere

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer langerhans celle histiocytose i langerhans celle histiocytose 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og Rigshospitalet, September 2004. Biologi Langerhans cellerne spiller den centrale

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af stress Socialpædagogerne, Kreds Lillebælt 2. December 2013

Forebyggelse og håndtering af stress Socialpædagogerne, Kreds Lillebælt 2. December 2013 Forebyggelse og håndtering af stress Socialpædagogerne, Kreds Lillebælt 2. December 2013 Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik Rikke Mejlgaard Psykolog Program Hvad er stress? Stress-definition Forskellige

Læs mere

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 1. HVAD ER GIGTFEBER 1.1 Hvad er det? Gigtfeber er en sygdom forårsaget af bakterien Streptokokker

Læs mere

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,

Læs mere

Aristoteles og de athenske akademier

Aristoteles og de athenske akademier lige geometriske genstande, som var evige og foranderlige størrelser i en abstrakt verden. Erkendelse var således ikke erkendelse af sansernes verden, men af en anden verden, kun tilgængelig for ånden.

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Indhold. anerkendelser 11 forord 13 introduktion 15. 1. del de diagnostiske søjler 23

Indhold. anerkendelser 11 forord 13 introduktion 15. 1. del de diagnostiske søjler 23 Indhold anerkendelser 11 forord 13 introduktion 15 1. del de diagnostiske søjler 23 Sektion 1 Den Diagnostiske Søjle At observere 27 Observation af Shen 29 Observation af Krops bygningen/kropsholdningen

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Neglesvamp. I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m

Neglesvamp. I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m Neglesvamp I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m Neglesvamp er et almindeligt problem. Fodsvamp forekommer endnu hyppigere og er ofte årsagen til, at man får neglesvampinfektion

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Stress en udfordring i parforholdet. Psykolog Ole Rabjerg

Stress en udfordring i parforholdet. Psykolog Ole Rabjerg Stress en udfordring i parforholdet Psykolog Ole Rabjerg Stjær Galten IM 2015 Dagens ordsprog Lev livet hurtigere - så er det hurtigere overstået! Hvorfor er stress blevet et så stort problem? Højere hastighed

Læs mere

Patientvejledning. Gastroskopi. Kikkertundersøgelse af spiserør og mavesæk

Patientvejledning. Gastroskopi. Kikkertundersøgelse af spiserør og mavesæk Patientvejledning Gastroskopi Kikkertundersøgelse af spiserør og mavesæk Gastroskopi er en kikkertundersøgelse af spiserør, mavesæk og tolvfingertarm. En gastroskopi foretages som regel ved smerter eller

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Influenza A - fakta og orientering

Influenza A - fakta og orientering Side 1 af 5 Børn og Ungdom > Opgaveløsning > Sundhed Influenza A - fakta og orientering Sundhedsstyrelsen forventer flere influenza A-tilfælde i løbet af efteråret, men vurderer samtidig, at der generelt

Læs mere

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91 OTTENDE TRIN: Vi lavede en liste over alle de mennesker, vi havde gjort fortræd, og blev villige til at gøre det godt igen over for dem alle. 6. Kapitel Handling Læs fra sidste afsnit på side 90 til første

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere