BETÆNKNING OM ÆNDRING AF 10 I LOV NR. 276 AF 30. JUNI 1922 OM ÆGTESKABS INDGÅELSE OG OPLØSNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BETÆNKNING OM ÆNDRING AF 10 I LOV NR. 276 AF 30. JUNI 1922 OM ÆGTESKABS INDGÅELSE OG OPLØSNING"

Transkript

1 BETÆNKNING OM ÆNDRING AF 10 I LOV NR. 276 AF 30. JUNI 1922 OM ÆGTESKABS INDGÅELSE OG OPLØSNING

2

3

4

5 I. Indledning. Den 28. maj 1956 nedsatte justitsministeriet et udvalg med den opgave i samarbejde med repræsentanter for de andre nordiske lande at overveje en revision a 10 i lov nr. 276 af 30. juni 1922 om ægteskabs indgåelse og opløsning. Til medlemmer af udvalget beskikkedes: Overlæge, dr. med. Poul Dickmeiss, kontorchef i justitsministeriet Poul Gaarden, formand, politimester N. Schaumburg og overlæge P. A. Schwalbe-Hansen. Varetagelsen af udvalgets sekretærforretninger har været overdraget sekretær i justitsministeriet, Henning Funch Jensen. I januar 1956 var der i Sverige nedsat en komité»för utredning av frågan om de sjukdoms- och abnormtilstånd, som bör utgöra äktenskapshinder«. Denne komité fik følgende sammensætning: Professor Nils Antoni, justitierådet Sven Romanus, formand, advokat Ingrid Gärde Widemar og medicinalråd Curt Åmark. Det blev pålagt den svenske kommission at undersøge, hvilke hensyn der kan begrunde, at adgangen til at indgå ægteskab begrænses for visse grupper af psykisk abnorme personer, samt hvilke abnormiteter der i så henseende kan komme i betragtning. Det skulle således nærmere overvejes, i hvilket omfang sindssygdom og åndssvaghed bør opretholdes som ægteskabshindring, ligesom det skulle undersøges, om psykopati, som ikke hidtil har været omfattet af svensk rets regler på dette område, bør medtages. Endelig skulle kommissionen nærmere undersøge, om der er tilstrækkeligt grundlag for at opretholde epilepsi som ægteskabshindring under hensyn til, at epilepsi snarere må opfattes som et symptom på en lidelse i centralnervesystemet end en selvstændig sygdom. Kommissionen skulle ikke beskæftige sig med de gældende regler om kønssygdomme. Det pålagdes kommissionen at søge samråd med de andre nordiske lande, således at reglerne på dette område så vidt muligt bliver enslydende. I maj 1956 nedsattes et tilsvarende udvalg i Norge med følgende sammensætning: Professor, dr. jur. Carl Jacob Arnholm, formand, journalist Ragna Hagen og direktör ved Gavstads sykehus, professor, dr. med. Örnulv Ödegård. I foråret 1957 blev der i Finland nedsat et udvalg, der fik til opgave at overveje spørgsmålet om ændring af de gældende regler om ægteskabs indgåelse og opløsning og om ægteskabets retsvirkninger. I begyndelsen af 1958 blev arbejdet i dette og en række andre udvalg stillet i bero. Udvalgets formand, fhv. præsident for högsta förvaltningsdomstolen U. J. Castrén, fik imidlertid af den finske regering bemyndigelse til med bistand af særligt sagkyndige og i samarbejde med de øvrige nordiske lande at udarbejde et forslag angående revision af lovgivningen om medicinske ægteskabshindringer. Det danske udvalg har holdt en række møder. Udvalget har endvidere aflagt besøg på universitetets arvebiologiske institut, hvis leder, professor, dr. med. Tage Kemp, med udvalget har gennemgået de arvebiologiske problemer, som udvalget har måttet beskæftige sig med. 5

6 I dagene fra den 23. til den 25. marts 1959 fremtræder det her foreliggende forslag til har der været afholdt fællesmøde i Stock- en ændret affattelse af ægteskabslovens 10 holm med deltagelse af repræsentanter for og 21, stk. 1, nr. 4, hvilket forslag er til- Norge, Sverige, Danmark og Finland. trådt af samtlige medlemmer af udvalget. Som resultat af de førte forhandlinger København i juni POUL DICKMEISS POUL GAARDEN formand P. A. SCHWALBE-HANSEN N. SCHAUMBURG H. FUNCH JENSEN 6

7 II: Træk af udviklingen. a: før ægteskabsloven af Det har fra gammel tid, jfr. således reglen i Danske Lov og de lignende regler i ægteskabsordinansen af 1582 og kirkeritualet af 1685, været antaget, at personer, som manglede retlig handleevne, ikke kunne indgå ægteskab. Dette var også foreskrevet i forordningen af 30. april 1824, 3, nr. 9, (»mangler fornuftens brug«)., Et sådant forbud havde imidlertid kun betydning for den, som ved ægteskabets indgåelse - eventuelt kun forbigående - savnede evnen til at handle fornuftmæssigt. Derimod kunne ægteskab frit indgås af den, som vel i relation til selve ægteskabsstiftelsen kunne handle fornuftmæssigt, men som i øvrigt på grund af sjælelige mangler eller sygdomme måtte anses for uegnet til at leve i ægteskab. b: Først den ved kgl. resolutioner af 25. juli 1910 og 19. juni 1912 nedsatte kommission (familieretskommissionen) tog spørgsmålet om psykiske og fysiske defekters indflydelse på evnen til at leve i ægteskab under nærmere overvejelse og foretog mere dybtgående undersøgelser af, hvilke defekter der ud fra denne synsvinkel kunne begrunde forbud mod ægteskab. Kommissionens overvejelser koncentreredes om et eventuelt forbud mod, at sindssyge og åndssvage i højere grad indgår ægteskab. I kommisionsbetænkningen af 30. september 1913 begrundes et sådant forbud med faren»dels for den syge selv, dels for den anden part og navnlig for deres mulige afkom«, jfr. betænkningen side 57. Det anføres endvidere, at grunden til, at åndssvaghed i højere grad og sindssygdom bør være ægteskabshindring, i første linie skyldes hensynet ti] den fare, som disse svagheder frembyder for den kommende slægt., da der synes at være almindelig enighed mellem lægerne om, at erfaringen i høj grad tyder på, at disse sygdomme eller dispositioner til dem i høj grad er arvelige. Et eventuelt forbud begrundedes således først og fremmest i eugeniske hensyn. Kommissionen var opmærksom på, at de eugeniske hensyn kunne tale for at medtage også andre sygelige tilstande, navnlig visse former for medfødt epilepsi og sværere kronisk alkoholisme. Kommissionen veg imidlertid tilbage for at medtage disse grupper, fordi det ofte ville være umuligt at afgøre, om epilepsi i det konkrete tilfælde var en medfødt eller en som følge af ydre påvirkning opstået sygdom, og på samme måde ville det være vanskeligt for så vidt angår kronisk alkoholisme at afgrænse de sværere tilfælde fra de lette. Kun i de tilfælde, hvor epilepsi eller alkoholisme måtte være ledsaget af sværere psykiske forandringer (epileptisk demens, delirium tremens), kunne der være anledning til at hindre ægteskabs indgåelse, men disse sværere tilfælde måtte anses omfattet af begrebet sindssygdom. Af hensyn til epilepsiens»art og farlighed for ægteskabets lykke og børnene«, jfr. betænkningen, side 75, foreslog kommissionen, at den anden ægtefælle - ligesom ved veneriske sygdomme - skulle gøres bekendt med sygdommen og begge parter vejledes om farerne ved den. I overensstemmelse med kommissionens forslag fik 10 og 11 i lov nr. 276 af 30. juni 1922 om ægteskabs indgåelse og opløsning følgende affattelse: 10:»Den, som er sindssyg eller som er åndssvag i højere grad, må ikke indgå ægteskab. Dog skal det ved kgl. bevilling kunne tillades en sindssyg at indgå ægteskab, når det skønnes, at det under hensyn til sygdommens 7

8 art og den ringe fare for sygeligt afkom samt partens evne til at bedømme ægteskabets betydning er forsvarligt, at sådant ægteskab indgås«. 11:»Den, som lider af kønssygdom, der endnu frembyder fare for smitte eller for overførelse på afkommet eller som lider af epilepsi, må ikke indgå ægteskab, uden at den anden part er gjort bekendt med sygdommen og begge parterne af en læge har fået mundtlig vejledning om farerne ved den«. c: Lov nr. 141 af 13. april Efter at der ved lov nr. 171 af 16. maj 1934 om foranstaltninger vedrørende åndssvage og ved lov nr. 176 af 11. maj 1935 var tilvejebragt hjemmel for sterilisation, henholdsvis af åndssvage og af andre, når samfundsmæssige hensyn taler derfor, rejste retslægerådet i skrivelse af 12. oktober 1935 overfor justitsministeriet spørgsmål om ret vidtgående ændringer i lovens 10. I denne skrivelse anføres bl. a. følgende:»det i pargraffen indeholdte forbud mod ægteskabsstiftelse angår alene personer, der er sindssyge eller i højere grad åndssvage, for de førstes vedkommende med mulighed for dispensation, for de sidstes uden sådan mulighed. Som kriterier for denne afgrænsning af personer egnede til ægteskab nævnes i de motiver, der ledsager udkastet af 1913 til ægteskabsloven, bl. a. civil kapacitet, sjælelig egnethed til ægteskabsstiftelse (til samliv med partneren, opdragelse af eventuelle børn, erhvervelse af fornødent livsophold o. s.v.), medens eugeniske hensyn, fare for sygdomsmærket afkom, egentlig kun kommer frem, hvor der er tale om eventuel dispensation. Navnlig de sidste kriterier må dog nu formentlig i overensstemmelse med vort samfunds racehygiejniske bestræbelser gennem vor sterilisationslovgivning drages langt stærkere i forgrunden. Heraf synes at måtte følge, at antallet af de sjælelige abnormtilstande, der eventuelt kan medføre forbud mod ægteskabsstiftelse, bør udvides til at omfatte også andre sjæleligt abnorme personer, der ikke alene på grund af deres sjælelige abnormitet må siges at være ligeså»uegnede«til at leve i ægteskab som de alt i 10 nævnte personer, men som også og især frembyder en ofte langt større fare med hensyn til eventuelt afkom. Dette gælder psykopater i højere grad og adskillige kroniske alkoholister; ligeså - og af samme grunde - er det ulogisk, at en sygdom som epilepsi ikke omtales i 10, men indgår i 11 sammen med de i denne henseende ganske uensartede kønssygdomme. Afgrænsningen i 10 af i højere grad åndssvage må også siges at være uheldig, set fra et psykiatrisk eller arvebiologisk-eugenisk synspunkt. Det er sikkert nok, at en i højere grad åndssvag på grund af sjælelige defekter ofte vil være uegnet til at realisere ægteskabets idé, tjene til sit og familiens ophold, opdrage børnene på rette måde o.s.v., men erfaringen viser, at til gengæld netop disse højere grader af åndssvaghed med hensyn til faren for afkommet ikke har så stor betydning, som det populært menes. Det er nemlig de lettere grader af åndssvaghed, der i denne henseende vejer tungest til, og som altså ikke rammes af forbudet i den nugældende 10. Man vil derfor mene, dels at antallet af de sjælelige abnorme personer, hvis påtænkte ægteskabsstiftelse samfundet kan forhindre, bør udvides, dels at paragraffen i sin affattelse burde pege på, at afgørelsen burde træffes efter hvert enkelt tilfældes særart, og man skal derfor foreslå, at 10 affattes således:»den, som er sindssyg, åndssvag, psykopat i højere grad, epileptiker eller kronisk alkoholist, må ikke indgå ægteskab uden dertil erhvervet tilladelse. Sådan tilladelse meddeles af justitsministeriet efter indhentet erklæring fra retslægerådet og kan betinges af, at vedkommende andrager lader sig underkaste sterilisation (ufrugtbargørelse).«i denne redaktion har man også, som det ses, indarbejdet en bestemmelse om sterilisation. Vore gældende sterilisationslove indeholder ikke hjemmel til at stille sterilisation som betingelse for tilladelse til at indgå ægteskab, men en vidtgående bestemmelse i denne retning synes ønskelig, idet den vil give mulighed dels for ægteskaber, som ellers - ganske overvejende af eugeniske grunde - måtte frarådes, dels for legalisering af bestående samliv, som samfun- 8

9 det alligevel ikke er i stand til at forhindre, og som ellers ofte fører til masseavl af defekt afkom. I denne forbindelse tilføjes, at det ofte ses, at psykisk abnorme personer i samliv, respektive i ægteskab, klarer sig godt i det frie liv, sålænge de ikke har børn, men at de, så snart de begynder at sætte børn i verden, falder samfundet til byrde. At de pågældende allerede efter gældende lovgivning i et vist begrænset omfang har adgang til sterilisation, betyder selvsagt kun lidet i forhold til den betydning, en lovbestemmelse vil få, hvorefter sterilisation, hvor det er ønskeligt, kan sættes som ligefrem betingelse for adgang til ægteskab. Man mener, at tilladelse til ægteskabsstiftelse, hvor talen er om de i den foreslåede lovbestemmelse nævnte sjælelige abnorme personer, bl. a. også bør hvile på indhentet erklæring fra retslægerådet, således som det forøvrigt i udkastet til loven af 1913, 10, udtrykkelig fremhasves med hensyn til mulig dispensation fra forbudet. En sådan forudgående vurdering af betingelserne for ægteskabsstiftelse respektive af de foreliggende sjælelige abnormiteter vil være nødvendig, for at forbudet kan få den ønskelige slagkraft, men dels også for at man ikke unødvendig lader en sjælelig abnormitet gælde som hindring for ægteskabsstiftelse, hvor den efter sin art eller sin ringe eller ganske negative betydning for det eventuelle afkom ikke med rette bør forhindre det påtænkte ægteskab. Svarende til, at epilepsien efter den foreslåede ændring af 10 er optaget i denne paragraf, foreslås, at i 11 ordene»eller som lider af epilepsi«udgår.«det af justitsministeriet fremsatte lovforslag sluttede sig ret nøje til de af rådet anførte synspunkter, idet man dog kun medtog epileptikere med jævnlige anfald eller med udtalte psykiske forandringer. Under udvalgsbehandlingen i folketinget anså et mindretal det for betænkeligt at medtage psykopater under ægteskabsforbudet. Dette begrundedes bl. a. med, at der til sikker konstatering af psykopattilstanden må foregå en psykiatrisk observation gennem længere tid, og da man ikke med absolut sikkerhed kan fastslå, at psykopati er arvelig, burde psykopater efter mindretallets opfattelse ikke omfattes af lovforslaget, jfr. udvalgsbetænkningen af 9. april 1938 R. T. tillæg B, sp Det af landstinget nedsatte udvalg fremhævede i betænkningen, at man havde haft forhandlinger med repræsentanter for retslægerådet om forståelsen af betegnelserne åndssvag og psykopat i højere grad og om mulighederne for en nærmere afgrænsning af disse problemer. Efter forhandling med lægeautoriteterne var der i udvalget enighed om, at ordet»åndssvag«ikke omfatter de såkaldte sinker, men som hovedregel kun de personer, hvis intelligenskvotient efter lægelig undersøgelse foretaget i overensstemmelse med de nu anvendte intelligensmålinger, ikke overstiger 75, en opfattelse, der ifølge udvalgsbetænkningen deltes ai justitsministeren. Der opnåedes ikke enighed om, at forbud mod ægteskab tillige skulle udstrækkes til at omfatte psykopater i højere grad, idet udvalgets flertal, efter de oplysninger, der fremkom ved den nævnte forhandling, ikke nærede nogen betænkelighed ved at tiltræde forslaget, medens et mindretal ønskede det ændret, således at bestemmelsen om psykopaterne skulle udgå, jfr. udvalgets betænkning af 11. marts R. T. tillæg B, sp Resultatet: blev, at psykopati i højere grad medtoges som ægteskabshindring, således at 10 siden 1938 har haft følgende affattelse:»den, som er sindssyg, åndssvag, psykopat i højere grad eller kronisk alkoholist, må ikke indgå ægteskab uden dertil af justitsministeriet meddelt tilladelse. Det samme gælder epileptikere med jævnlige anfald eller med udtalte psykiske forandringer. Sådan tilladelse kan kun meddeles, såfremt justitsministeriet efter indhentet erklæring fra retslægerådet skønner, at; det under hensyn til lidelsens art, den ringe fare for overførelse på afkommet samt partens evne til at bedømme ægteskabets betydning må anses for forsvarligt, at ægteskabet indgås. Tilladelsen kan betinges af, at den pågældende lader sig underkaste sterilisation (ufrugtbargørelse) i overensstemmelse med lovgivningens bestemmelser herom, jfr. lov nr. 176 af 11. maj 1935 om adgang til sterilisation og kastration og 5 i lov nr. 171 af 16. maj 1934 om foranstaltninger vedrørende åndssvage.«9

10 III: Finsk, norsk og svensk ret. A. Finland. De i Finland gældende regler findes i kapitel 8, 11 og 12 i ægteskabsloven af 13. juni Herefter må ægteskab ikke indgås af den, som er sindssyg eller åndssvag, og dette forbud er indispensabelt. Endvidere må den, som lider af epilepsi, som ikke skyldes overvejende ydre årsager, eller som lider af en smitsom kønssygdom, ikke indgå ægteskab uden særlig tilladelse fra Finlands præsident. Endelig må to døvstumme ikke indgå ægteskab med hinanden uden tilladelse, hvis døvstumheden er arveligt: betinget. Inden lysning finder sted, skal hver af brudefolkene over for lysningsmyndighederne afgive en skriftlig erklæring om, at de ikke lider af en sygdom, som omfattes af ægteskabsforbudet. Hvis en sådan erklæring ikke afgives, eller hvis der i øvrigt er grund til at antage, at en af parterne lider af sindssygdom m. v., skal vedkommende fremlægge lægeerklæring om, at den pågældende sygdom ikke kan påvises hos ham, eller der skal foreligge tilladelse til ægteskabets indgåelse. På samme måde som i Sverige er der i Finland fastsat nærmere regler om notering i kirkebøgerne om konstaterede tilfælde af de i ægteskabslovens kapitel III omhandlede sygdomme, jfr. herom nærmere nedenfor under C. B. Norge. Ifølge 5 i den norske ægteskabslov af 31. maj 1918 må ægteskab ikke indgås af den, der lider af sindssygdom, og der er ingen muligheder for at dispensere fra dette forbud. Efter norsk sprogbrug er begrebet åndssvaghed omfattet af betegnelsen sindssygdom. Ifølge lovens 6 er syfilis, som endnu frembyder smittefare, ligeledes en absolut hindring for ægteskab, og den, som lider af en anden kønssygdom, af epilepsi eller spedalskhed, må kun indgå ægteskab, hvis den anden part er gjort bekendt med sygdommen, og begge parter har fået mundtlig vejledning af en læge om farerne ved den. Disse regler svarer ret nøje til 10 og 11 i den danske ægteskabslov, således som disse bestemmelser var affattet før de i 1938 gennemførte ændringer. Hvis det vides, at nogen af brudefolkene har været sindssyg (eller åndssvag) uden at have fået lægeerklæring om helbredelse, eller hvis der ellers er grund til at antage, at en af brudefolkene er sindssyg (eller åndssvag), skal vedkommende ved lægeattest godtgøre, at der ikke er fundet tilstrækkelige tegn på sindssygdom (åndssvaghed) hos ham, men der er lige så lidt som i Danmark gennemført bestemmelser om notering i kirkebøger eller lignende om konstaterede tilfælde af sindssygdom. Forbudets effektivitet er derfor afhængig af, hvad der i så henseende er lysningsmyndigheden bekendt i det enkelte tilfælde. C. Sverige. I Sverige findes reglerne om medicinsk begrundede ægteskabshindringer i giitermålsbalkens kap. 2, 5 og 6. Ifølge 5 må sindssyge og åndssvage ikke indgå ægteskab uden tilladelse fra medicinalstyrelsen, og ifølge 6 gælder det samme for epileptikere, hvis epilepsien overvejende skyldes indre årsager, samt for personer, der lider af en smitsom kønssygdom. Hvis der er grund til at antage, at en af 10

11 parterne lider af en af de nævnte sygdomme, skal vedkommende ved lægeattest godtgøre, at den pågældende sygdom ikke kan påvises hos ham, eller der skal foreligge tilladelse fra medicinalstyrelsen til ægteskabets indgåelse. I Sverige har de bevisprøvende myndigheder særlige muligheder for at få kendskab til, om en af brudefolkene lider af en sygdom, som er til hinder for indgåelse af ægteskab, idet der efter nærmere fastsatte regler foretages notering i kirkebøgerne om sindssygdom, åndssvaghed eller epilepsi. Noteringen sker bl. a. på grundlag af indberetninger fra sindssygehospitaler, epileptikeranstalter m. v. Lysning foretages på det sted, hvor bruden er kirkebogført, og hvis brudgommen har fast bopæl andetsteds, skal han tilvejebringe attest om, hvad kirkebøgerne på hans bopæl indeholder om hans muligheder for at indgå ægteskab (äktenskapsbetyg). I modsætning til Norge og Danmark er der således i Sverige og, som ovenfor nævnt, i Finland fastsat regler, som i ret vidt omfang sikrer overholdelsen af ægteskabslovgivningens ægteskabsforbud. 11

12 IV: Praksis. På grundlag at de i justitsministeriet behandlede sager angående tilladelse til at indgå ægteskab har udvalget ladet udarbejde nogle oversigter, der vedføjes som bilag 1-4, omfattende årene fra 1946 til 1955, og som indeholder forskellige statistiske oplysninger. Til suppplering af disse rent statistiske oplysninger vedløjes som bilag 6-10 korte resuméer over et antal af justitsministeriets dispensationssager i årene fra 1950 til Det er på hvert bilag anført, hvilke år resuméet omfatter. De talmæssige uoverensstemmelser mellem bilag 1-4 og bilag 6-10 skyldes dels, at en hel del sager ikke mere indeholdt akter i et sådant omfang, at det var muligt at udarbejde et resumé, dels at nogle sager ikke har kunnet fremskaffes i rigsarkivet. Det samlede antal andragere udgør i tiåret fra 1946 til eller gennemsnitlig ca om året. Tilladelse er i samme tidsrum meddelt i 941 tilfælde eller i henved af 70 % af samtlige sager. Den største gruppe udgøres af de åndssvage, hvis antal har udgjort 1.178, hvoraf tilladelse er meddelt i 795 tilfælde eller i ca. 68 /o af samtlige sager. Den næststørste gruppe udgøres af psykopaterne, nemlig 115 sager, hvoraf tilladelse er meddelt i 86 tilfælde eller i ca. 75 /o af sagerne. Antallet af sindssyge har udgjort ialt 43, og afslag er kun meddelt i 10 tilfælde. Endelig har epileptikere kun i 28 tilfælde ansøgt om tilladelse til at indgå ægteskab, og afslag er kun meddelt i 2 tilfælde. Der har kun været 1 andragende fra en kronisk alkoholist, og dette andragende blev imødekommet. Med hensyn til de enkelte grupper kan det iøvrigt bemærkes: A. Åndssvage. Langt den største del af andragerne, nemlig 1160, var ved andragendets indgivelse inddraget under åndssvageforsorg, eller havde tidligere været inddraget under sådan forsorg. I øvrigt kommer det største antal andragender fra kategorien åndssvage i lettere grad og åndssvage i middel grad, hvorimod kategorien åndssvage i højere grad kun yderst sjældent er repræsenteret. Ved afgørelsen af, om tilladelse skal gives eller nægtes, har justitsministeriet overvejende lagt vægt på - for kvindernes vedkommende - om de er i stand til at forestå en mindre husholdning og eventuelt opdrage børn samt om den mand, som ægteskabet agtes indgået med, må antages at være i stand til at yde den åndssvage den fornødne støtte. For mændenes vedkommende lægger man især vægt på, om de er i stand til at bidrage til opretholdelsen af et mindre hjem, og om de i det hele må antages at være i stand til ar. yde en rimelig indsats til forsørgelse af en eventuelt barnløs familie. Det er naturligvis en forudsætning, at andragerne iøvrigt har den fornødne forståelse af et ægteskabs betydning. B. Sindssyge. Som det vil fremgå af bilag 5, udgøres andragerne fortrinsvis af personer, som lider af sværere langvarige sindssygdomme, som har givet anledning til indlæggelse på sindssygehospital, ofte således at sindssygdommen er kombineret med psykopatiske karaktertræk. I disse tilfælde lægges nogen vægt på, om sindssygdommen må antages at være kommet ind i en mere stationær fase, og om den anden part har været i stand til at yde den fornødne støtte og har været i stand til at overskue konsekvenserne af sygdommens tilstedeværelse. C. Psykopater. Med hensyn til psykopatgruppen bemærkes, at størsteparten af andragerne, 91 af 115, 12

13 enten var eller havde været idømt psykopatforvaring eller psykopatlængsel, således at karakterafvigelsen havde givet sig udslag i kriminalitet. I de tilfælde, hvor de psykopatiske karakterafvigelser ikke har givet sig udslag i kriminalitet, drejer det sig om psykopater med så udtalte symptomer, at Indlæggelse på sindssygehospital på et eller andet tidspunkt har fundet sted. D. Epileptikere. Antallet af epileptikere er som nævnt meget ringe, og andragender fra denne gruppe bliver i reglen imødekommet. Kun i de ganske sjældne tilfælde, hvor epilepsien har været ledsaget af sværere sjælelige forandringer, har man afslået at give ægteskabstilladelse. I tiåret fra 1946 til 1955 har der således kun været to tilfælde, hvor justitsministeriet har afslået dispensation. I det ene tilfælde, der er fra 1946, drejede det sig om en 23-årig mand, som meget ofte havde svære epileptiske anfald, og som tillige var meget svagt begavet. Der var desuden disposition til åndssvaghed i hans slægt. Det andei: tilfælde, der er fra 1955, drejede sig om en 22-årig kvinde, der jævnligt led af epileptiske anfald, og som tre gange havde værei: tvangsindlagt på sindssygehospital på grund af sjælelige forstyrrelser, som havde givet sig udslag i selvmordsforsøg og aggressioner (truet med en brødkniv). E. Kroniske alkoholister. Med hensyn til kronisk alkoholisme bemærkes, at der som nævnt kun har været eet tilfælde i det tiår, som udvalgets undersøgelser omfatter, hvor en kronisk alkoholist har søgt om tilladelse til at indgå ægteskab, og denne gruppe er således i praksis uden betydning. Vedrørende anvendelsen af sterilisationsbestemmelsen skal udvalget fremhæve, at det vel følger af den ovenfor citerede begrundelse for, at steriliseringsbestemmelsen overhovedet blev optaget i ægteskabsloven, at adgangen til at stille sterilisationsoperation som betingelse for tilladelse til at indgå ægteskab i første række var tænkt som en ren eugenisk foranstaltning, men bestemmelsen herom anvendes i praksis også i mere socialt betonede øjemed, jfr. nedenfor. Af lovens henvisninger til bestemmelserne i de to sterilisationslove fremgår det, at 10, stk. 3, ikke indeholder nogen selvstamdig sterilisationshjemmel, men at sterilisation kun kan gennemføres, såfremt betingelserne for foretagelse heraf efter en af de nævnte love er opfyldt. De i almindelighed gældende betingelser for sterilisation af åndssvage findes nu i 6 og 7 i lovbekendtgørelse nr. 230 af 11. juli 1954 om foranstaltninger vedrørende åndssvage, jfr. 16 i lov nr. 192 af 5. juni Sterilisation kan herefter finde sted, når samfundsmæssige hensyn taler derfor,»såsom, at den pågældende på grund af åndssvaghed ikke skønnes at være i stand til at opdrage sine børn eller ved eget arbejde at forsørge dem eller sterilisation vil være til gavn for den åndssvage selv.«der skal endvidere foreligge en indstilling fra vedkommende anstaltsledelse bilagt erklæring fra anstaltslægen om, at der er tilvejebragt en udtrykkelig udtalelse fra en særlig i sagens anledning beskikket værge om, at han er klar over beskaffenheden og de antagelige følger af indgrebet og om, at han tiltræder, at indgrebet foretages. Endelig skal sterilisationen godkendes af det i henhold til loven nedsatte sterilisationsnævn. I sager angående sterilisation af personer, som ikke er åndssvage, skal betingelserne i 1 i lov nr. 176 af 1 l.maj 1935 være opfyldt. Det er herefter en betingelse for sterilisation, at samfundsmæssige hensyn taler for et sådant indgreb, og for psykisk abnormes vedkommende tillige, at det må anses for gavnligt for den pågældende, at han sættes ud af stand til at få børn. løvrigt skal der foreligge en begæring, ledsaget af en lægeerklæring og indeholdende oplysninger om de for andragendet bestemmende grunde og erklæring om, at den, der fremsætter begæringen, er vejledet af en læge om indgrebets antagelige følger. For psykisk abnormes vedkommende skal begæringen være tiltrådt af en dertil beskikket værge. Som det vil fremgå heraf, vil de materielle sterilisationsbetingelser som regel være opfyldt, når sterilisation ønskes stillet 13

14 som betingelse for tilladelse til at indgå ægteskab. 1 forbindelse hermed bemærkes, at sterilisationslovgivningen er optaget til revision, idet justitsministeriet den 30. december 1958 har nedsat et udvalg, som har til opgave at overveje ændring af de gældende regler om sterilisation og kastration. Med hensyn til, i hvilket omfang sterilisation stilles som betingelse for dispensation, bemærkes: Det har i hvert fald hidtil været således, at langt den overvejende del af de åndssvage, som anspger om tilladelse til at indgå ægteskab, allerede tidligere er blevet steriliseret, og selv om sterilisation nu i noget ringere udstrækning end tidligere linder sted, for en anstaltsanbragt patient udskrives i kontrolleret familiepleje eller lignende, må det formentlig antages, at også i fremtiden flertallet af åndssvage, som er eller har været under åndssvageforsorg, vil være steriliseret, før de ansøger om tilladelse til at indgå ægteskab. I de tilfælde, hvor en åndssvag ikke i forvejen er blevet steriliseret, samt for de andre af 10 omfattede gruppers vedkommende, begrundes kravet om sterilisation dels i den konkrete fare for, at sindslidelsen kan overføres til afkommet, dels i mere socialt Detonede hensyn. Krav om sterilisation på eugenisk grundlag afhænger i nogen grad af sindslidelsens art samt af, i hvilket omfang man gennem oplysninger fra det arvehygiejniske register kan genfinde lidelsen i den pågældendes slægt. Men selv i tilfælde, hvor faren for arveligt belastet afkom er ringe, stilles undertiden krav om sterilisation udfra den mere socialt betonede betragtning, at den pågældende vil være ude af stand til at opdrage børn, eller at børn i det påtænkte ægteskab vil stille alt for store krav til ægtefællernes evner og muligheder for at opretholde et hjem. For åndssvages vedkommende vil disse synspunkter som hovedregel medføre, at der rejses krav om sterilisation, forinden tilladelse til at indgå ægteskab meddeles. Det samme vil gælde for sindssyges vedkommende, når sygdommen er af mere alvorlig karakter, hvorimod man i hvert fald i de senere år er noget mere tilbageholdende, når det drejer sig om epileptikere og psykopater. Dette skyldes for epileptikeres vedkommende dels, at risikoen for, at epilepsi er arvelig af lægevidenskaben nu anses for mindre end tidligere antaget, dels at de sociale forhold sjældnere påvirkes af lidelsen, specielt hvis det er hustruen, som er epileptiker. For psykopaters vedkommende skyldes varsomheden med at kræve sterilisation, at arvelig disposition for psykopati sjældent kan påvises med den fornødne sikkerhed, og endvidere det forhold, at den pågældende, når han indgår ægteskab, er kommet ind i en stabiliseringsperiode, eventuelt aktiveret af kærestens påvirkning, således at fremtidsudsigterne i social henseende må anses for ret gunstige. For så vidt angår spørgsmålet om lovens effektivitet skaf bemærkes, at det må antages, at et ikke helt uvæsentligt antal åndssvage, sindssyge, psykopater og epileptikere samt kroniske alkoholister indgår ægteskab uden tilladelse, hvilket hænger sammen med, at de myndigheder, som skal prøve ægteskabsbetingelsernes tilstedeværelse, kun i ret ringe omfang har midler til konstatering af, om en person er omfattet af bestemmelserne i 10. For åndssvages vedkommende er forholdet det, at kun knap 1/3 af landets ca åndssvage er inddraget under åndssvageforsorg. Af disse opholder halvdelen sig uden for institutioner, men er under tilsyn, således at det nogenlunde kan overvåges, at de ikke indgår ægteskab uden tilladelse. På samme måde gælder det for de kriminelle psykopaters vedkommende, at de nogle år efter prøveløsladelse eller prøveudskrivning fra psykopatfængsel eller forvaringsanstalt er under tilsyn. Tilsynsmyndighederne vil i disse tilfælde medvirke til, at der indgives andragende om dispensation i det omfang, de er bekendt med, at ægteskab agtes indgået. For de øvrige af 10 omfattede gruppers vedkommende er der ikke i samme grad institueret tilsyn, og de bevisprøvende myndigheders mulighed for at blive opmærksom på overtrædelser er begrænset. I justitsministeriets cirkulære nr. 237 af 30. september 1948 vedrørende ægteskabs indgåelse foreskrives i 6, stk. 2, at hvis der er grund til at antage, at nogen af brudefolkene er omfattet af bestemmelsen i 10, skal der fremlægges attest fra en autoriseret læge om, at den pågældende 14

15 ikke er åndssvag, sindssyg o.s.v., eller tilladelse fra justitsministeriet skal foreligge. Normalt vil de bevisprøvende myndigheder være henvist til at bygge på, hvad der måtte være vedkommende myndighed bekendt, men i tvivlstilfælde vil der ved henvendelse til universitetets arvebiologiske institut kunne fås oplysning om, hvorvidt nogen af brudefolkene er opført i det arvehygiejniske register. Da det imidlertid - bortset fra mindre kommuner på landet - som oftest vil være begrænset, hvad der er den bevisprøvende myndighed bekendt, må det erkendes, at kontrollen med lovens overholdelse er ufuldkommen. Henvendelse til arvebiologisk institut er kun foreskrevet, hvor vedkommende myndighed på anden måde i forvejen har grund til at antage, at en af brudefolkene er omfattet af Bestemmelserne herom i det ovennævnte cirkulære er imidlertid uden større praktisk betydning; instituttet har over for udvalget oplyst, at der i 10 år kun har været højst en halv snes forespørgsler af denne art. For de sindssyges og for epileptikernes vedkommende hidrører andragenderne om dispensation som regel fra svært sindslidende personer, hvis sygdom er en videre kreds bekendt som følge al tvangsindlæggelse eventuelt med værgebeskikkelse og umyndiggørelse som følge, eller som selv er opmærksomme på, at de eventuelt er omfattet af 10. Dette sidste gælder ikke mindst for epileptikeres vedkommende, og de sager om dispensation, der afgøres derhen, at andrageren ikke er omfattet af 10, vedrører som oftest epileptikere. Det er heller ikke usædvanligt, at man i tvivlsomme tilfælde af denne art meddeler tilladelse ex tuto. 15

16 Y: Principielle overvejelser. Udvalget har overvejet, om de hensyn, som i sin tid begrundede reglernes indførelse, stadig kan anses for tilstrækkeligt tungtvejende til opretholdelse af et ægteskabsforbud. Man har herved haft for øje, at et sådant forbud indebærer et vidtgående indgreb i den personlige frihed og derfor ikke bør udstrækkes længere end absolut påkrævet. Vanskelighederne ved at føre en effektiv kontrol med, at personer, som er omfattet af lovens ord, ikke indgår ægteskab, må ligeledes opfordre til, at der vises nogen tilbageholdenhed i denne henseende. Som anført ovenfor var det både i 1922 og ved lovens revision i 1938 eugeniske hensyn, som begrundede ægteskabsforbudets indførelse. Efter udvalgets opfattelse kan eugeniske hensyn alene imidlertid ikke begrunde, at der også fremover opretholdes ægteskabsrestriktive bestemmelser for sindslidende personers vedkommende. Det må her for det første understreges, at et forbud mod ægteskab ikke i sig selv hindrer, at der sættes børn i verden af dem, som forbudet retter sig imod. Andragere, som får afslag på en ansøgning om tilladelse til at indgå ægteskab, eller som kun på betingelse af sterilisation kan få en sådan tilladelse, opgiver ikke sjældent tanken om ægteskab og lever i stedet sammen og får børn sammen, og det vil næppe være muligt gennem lovgivningsindgreb at hindre sådanne samlivsforhold. I praksis vil man ofte i mange tilfælde legalisere sådanne forhold, når de efter nogen tids forløb har vist sig at være stabile. Hertil kommer imidlertid, at faren for overførelse på børnene næppe er så betydelig, som det tidligere har været antaget, dels fordi visse psykiske afvigelser kan skyldes ydre påvirkninger, f. eks. betændelsestilstande i hjernen eller voldelig beskadigelse af hjernen under fødslen eller senere i livet, dels fordi arvegangen i visse tilfælde ikke er så sikker, som tidligere antaget. Endelig vil man i hvert fald ikke kunne udstrække reglerne så vidt, at raske bærere af arvelige anlæg for en eller anden psykisk sygdom hindres i at indgå ægteskab, og et forbud, der alene retter sig mod psykisk afvigende personer, vil efter arvebiologiens nuværende erfaringer ikke i nævneværdig grad have nogen indvirkning på frekvensen af arveligt betingede psykiske afvigelser i befolkningen som helhed. Eugeniske hensyn taget i den forstand at hindre eller påvirke forekomsten af psykiske abnormiteter kan således ikke alene begrunde en opretholdelse af reglerne i ægteskabslovens 10. I det enkelte konkrete tilfælde kan man dog ikke se bort fra, at faren for arveligt belastet afkom kan være betydelig, f. eks. hvis en åndssvag kvinde indgår ægteskab med en åndssvag eller svagt begavet mand, og der forekommer åndssvaghed i begge ægtefællers familie. Sociale hensyn kan desuden tale for at opretholde de gældende bestemmelser i en vis udstrækning. Dette gælder ikke mindst hensynet til eventuelle børn i et sådant ægteskab, idet det må antages, at mange psykisk afvigende personer, selv om arvelighedsrisikoen er ringe, ikke er i stand til at opdrage og forsørge deres børn på forsvarlig måde. Endvidere kan såvel hensynet til den raske part som hensynet til den syge part tale for at opretholde et ægteskabsforbud ud fra sådanne mere socialt betonede hensyn. Den raske part vil således ikke altid være i stand til at bedømme de vanskeligheder, som kan opstå i et ægteskab, hvor den anden part lider af en eller anden psykisk sygdom, og I 6

17 hvor udsigterne til forværring eller forbedring er ganske usikre. Endelig vil risikoen - selv i tilfalde, hvor den er ringe - for arveligt belastet afkom kunne betyde et psykisk pres på den raske part. Hensynet til den syge part taler først og fremmest for at sikre, at faren for udnyttelse elimineres. Dette hensyn gør sig navnlig gældende med hensyn til åndssvage, idet man eksempelvis må sikre sig, at en åndssvag kvinde ikke udnyttes af en mand, som tidligere har vårret straffet for eks. for alfonsen. Endvidere vil de forsørgelsesbyrder og andre forpligtelser af forskellig art, som ægteskabet stiller til ægtefæller, kunne lægge et sådant pres på den syge part, at sygdommen herved, forværres. Endelig må hensynet til selve ægteskabet som institution tale for, at der må være et vist mindstemål af udsigt til, at det, der normalt forstås ved et ægteskab, kan gennemføres. Det må derfor være berettiget af hensyn til ægteskabet som noget fundamentalt i vor samfundsstruktur at afskære de mennesker fra at indgå ægteskab, som ikke har nogen forståelse af eller mulighed for at gennemføre et ægteskab på nogenlunde normal måde. Spørgsmålet om, hvilke psykiske afvigelser, der herefter bør omfattes af ægteskabsiorbud, hænger i nogen grad sammen med spørgsmålet om, i hvilket omfang der bør fastsættes regler, som tilsigter at hindre overtrædelser. Jo større muligheder de bevisprøvende myndigheder har for at være opmærksomme på, at loven overholdes, jo mere nuancerede kan man udforme de regler, som er afgørende for, om ægteskab kan indgås uden særlig tilladelse. Når udvalget, jfr. nedenfor, ikke har fundet det formålstjenligt at indføre strengere kontrolbestemmelser, må loven for visse gruppers vedkommende affattes således, at den kommer til at omfatte flere grupper, eller rettere, grader af psykiske afvigelser end nødvendigt set i forhold til de grunde, der taler for at opretholde et ægteskabsforbud. Dette gør sig specielt gældende med hensyn til sindssyge, idet det i og for sig ville være ubetænkeligt at undtage visse lettere grader af sindssygdomme, f. eks. lettere depressioner eller visse kroniske, efterhånden symptomfattige sindssygdomme. Når udvalget ikke har ment det hensigtsmæssigt at stille forslag om sådanne begrænsninger, skyldes det dels de lovtekniske vanskeligheder, der ville være forbundet hermed, dels og især, at de lettere tilfælde af sindssygdom ikke har spillet nogen praktisk rolle, idet disse simpelthen ikke erkendes af de bevisprøvende myndigheder. De hidtidige erfaringer viser, at det kun er de sværere sindssygdomsformer, som kommer til myndighedernes kundskab, og der synes herefter ikke at være tungtvejende grunde til at stille forslag om en mere nuanceret affattelse. Der kan vel rejses rent teoretiske indvendinger mod at affatte loven således, at den omfatter flere tilfælde end tilsigtet,, men hensynet til lovens praktiske anvendelighed må efter udvalgets opfattelse gå forud. Begrebet sindssygdom omfatter en lang række uensartede psykiske afvigelser, som med hensyn til forsvarligheden af ægteskabs indgåelse må bedømmes forskelligt både i eugenisk og social henseende. Visse sindssygdomsformer, i. eks. den maniodepressive sindssygdom, må anses for dominante i arvelighedsmæssig henseende, således at faren for overførelse til børnene er ret betydelig, selv om kun den ene af forældrene lider af sygdommen, medens andre, i. eks. ungdomssløvsind, formentlig må anses for recessive. Det vil dog ikke være muligt ved afgrænsningen af, hvilke sindssygdomsformer der bør være ægteskabshindring, udelukkende at lægge vægt på arvelighedsrisikoen, idet de ovenfor nævnte sociale hensyn i videre forstand til den syge selv, til ægtefællen og børnene, i mange tilfælde kan begrunde et ægteskabsforbud, selv om arvelighedsrisikoen er ringe, f. eks. er ungdomssløvsind som regel en langt mere psykisk destruktiv sindssygdom end den maniodepressive sindssygdom. Afgørelsen må derfor som hidtil komme til at afhænge af et konkret skøn i det enkelte tilfælde, et skøn, som ikke udelukkende kan udøves på grundlag af oplysninger om sindssygdommens art, da der inden for hver enkelt gruppe af sindssygdomme kan forekomme lettere eller sværere tilfælde såvel i eugenisk som i social henseende. 17

18 Som det vil fremgå heraf, lader det sig således heller ikke gøre på et rent medicinsk grundlag at udsondre visse arter af sindssygdomme, som bør være til hinder for ægteskab. Med hensyn til åndssvage er der i udvalget enighed om, at samtlige kategorier af åndssvaghed bør bibeholdes i 10. Medens de svære grader al åndssvaghed oftest skyldes ydre årsager (infektioner eller læsioner i fostertilstanden, under fødslen eller tidligt i barnealderen), må flertallet af de lettere former antages at bero på arvemæssige faktorer. En nylig foretagen undersøgelse har vist, at 90 /o af børn, født af åndssvage mødre, som senere blev steriliserede, var psykisk abnorme. Vægtige samfundsmæssige hensyn synes således at tale for, at man bør tilstræbe, at åndssvage sætter så få børn i verden som muligt. Selv bortset fra eugeniske hensyn vil eventuelle børn ofte være fuldstændigt ødelæggende for et sådant ægteskab, også hvis børnene måtte vise sig at blive normalt begavede, idet man må betænke, at det netop for normalt begavede børn kan blive en svær psykisk belastning at nå til den erkendelse, at den ene eller begge forældrene er åndssvage. Endelig taler hensynet til den åndssvage selv meget stærkt for at opretholde ægteskabsforbudet, således at man kan undgå, at den åndssvage udnyttes eller påvirkes i uheldig retning af en ustabil ægtefælle. For så vidt angår epilepsi er der nu inden for lægevidenskaben enighed om, at epilepsi i og for sig ikke kan anses for nogen selvstændig sygdom, men alene som et symptom på en eller anden lidelse i centralnervesystemet. Nyere svenske og amerikanske undersøgelser synes endvidere at have godtgjort, at faren for, at børn af epileptikere får epilepsi, ikke er væsentlig større end den fare, der består for børn af forældre, som ikke har sygdommen. Udvalget skal særlig fremhæve, at arvelighedsrisikoen er uden forbindelse med anfaldshyppigheden, således at børn af en patient med hyppige anfald ikke løber større risiko for at få epilepsi end børn af patienter med ringe anfaldshyppighed. Enkelte af de til grund for epilepsi liggende sygdomme kan være arvelige, men dels er disse sjældne, og dels er de ofte kombineret med åndssvaghed og vil således være omfattet af lovens bestemmelser om åndssvaghed. De til grund liggende hjernesygdomme kan i sjældne tilfælde give sig udslag i sværere psykiske forandringer, men også disse følger er uden forbindelse med arvelighedsfrekvensen. Tilbage bliver herefter de tilfælde, som har medført sværere psykiske forandringer, og hvor andre hensyn end de eugeniske på samme måde som ved sindssygdom kan tale for at opretholde ægteskabsforbud. Disse sværere psykiske forandringer vil imidlertid enten være omfattet af begrebet sindssygdom eller af den mere rummelige betegnelse»alvorlige sjælelige forstyrrelser af anden art«, som udvalget foreslår indføjet i loven. Udvalget foreslår herefter, at ordet epilepsi udgår af lovteksten, således at der fremtidig kun lægges vægt på de psykiske forandringer. Herved undgår man også at tage stilling til en lang række tvivlsomme tilfælde, der hidtil har været afgjort med en formel tilladelse ex tuto, idet der vel har været nogen anfaldshyppighed, men ingen eller kun ringe psykiske forandringer. Spørgsmålet om, hvorvidi; psykopati bør opretholdes som ægteskabshindring, har ligeledes været overvejet. Psykopati er en karakterdefekt, på lignende måde som åndssvaghed er en intelligensdefekt. Denne defekt, som iøvrigt kan være kombineret med andre psykiske afvigelser, vil undertiden give sig udslag i gentagen kriminalitet, men kan også give sig udslag i manglende økonomisk sans, affektlabilitet, udpræget egocentri m. m. og kan således være en tragedie for et hjem. Selv om disse karakterologiske afvigelser i nogen grad anses for arveligt betingede, gælder det imidlertid, at arvegangen er meget usikker, og da hertil kommer, at nogle af de sværeste tilfælde skyldes ydre påvirkninger, må man også for psykopatiens vedkommende almindeligvis se bort fra eugeniske hensyn. Man må imidlertid her være opmærksom på hensynet til den anden part, der ofte ikke bliver opmærksom på de psykopatiske karaktertræk, før et samliv er etableret. Af justitsministeriets praksis fremgår det, at det i alt væsentlig kun er den krimi- 18

19 nelt betonede psykopat! eller tilfælde, hvor psykopatien er kombineret med sindssygdom eller åndssvaghed, som spiller nogen rolle. De mange tilfælde af psykopati, der må være, men som ikke giver sig udslag i kriminel adfærd eller hospitalsindlæggelse, har man ingen mulighed for at ramme, selv om de i virkeligheden kan være ligeså ødelæggende for familielivet som den kriminelt betonede psykopati. Hertil kommer, at psykopati i højere grad ikke er et praktisk medicinsk begreb, men et begreb, der kun anvendes i lovteksten i 10. Det har ofte i praksis voldt vanskeligheder for retslægerådet at præcisere, om en andrager var psykopat i højere grad, og udvalget har derfor anset det for rigtigst at undlade denne sprogbrug. På den anden side har der i praksis været tilfælde, jfr. bilag 7, hvor det må anses for fuldtud berettiget at hindre indgåelse af ægteskab, men tilfælde af denne art vil ligeledes kunne henføres til den mere sammenfattede betegnelse alvorlige sjælelige forstyrrelser. Under hensyn til, at kronisk alkoholisme som selvstændig gruppe har været uden praktisk betydning, har udvalget været enigt om at udelade denne. Det kan i denne forbindelse fremhæves, at kronisk alkoholisme som sådan næppe kan betegnes som nogen arvelig sygdom. Det, der eventuelt nedarves, er stimulanssøgende karaktertræk, medens rent ydre påvirkninger vil blive afgørende for, om disse nedarvede egenskaber giver sig udslag i alkoholisme. Udvalget er som tidligere berørt; opmærksom på, at der efter gældende ret ikke er nogen effektiv kontrol med, at ægteskabsforbudet i ægteskabslovens 10 overholdes, og man har overvejet, om der er anledning til at foreslå gennemførelse af mere effektive foranstaltninger i denne henseende. Man kunne overveje den mulighed at kræve lægeundersøgelse af begge parter før ægteskabets indgåelse. En sådan ordning blev anbefalet af retslægerådet forud for gennemførelsen af den gældende ægteskabslov, men frarådet af familieretskommissionen. Udvalget kan ikke anbefale en sådan løsning. Den vil være uforholdsmæssig besværlig og kostbar for brudefolkene, og dens effektivitet vil være problematisk, idet lægens bedømmelse i ikke ringe grad vil være afhængig af de oplysninger, som brudefolkene selv giver. En ændring, hvorefter der afkræves brudefolkene erklæring på tro og love om, hvorvidt de lider eller har lidt af de i bestemmelsen omhandlede psykiske afvigelser, anser udvalget for at være uden væsentlig praktisk betydning. En sådan ordning er gennemført med hensyn til nogle andre forhold (kønssygdomme, slægtskab m. v., jfr. ægteskabslovens 21, stk. 1, nr. 5-7 og 11), men det må her erindres, at der i disse tilfælde er tale om forhold, som brudefolkene umiddelbart og uden vanskelighed kan bedømme. Bestemmelserne i 10 omfatter imidlertid ikke enhver psykisk afvigelse, og man måtte derfor indrømme brudefolkene en vis adgang til at skønne over, hvornår en sådan erklæring med rette kan afgives med benægtende indhold. Den, der virkelig omfattes af ægteskabsforbudet i 10, vil imidlertid i mange tilfælde være uegnet til at udøve et sådant skøn, ikke mindst fordi alvorlige psykiske afvigelser ofte er ledsaget af en mere eller mindre udtalt mangel på sygdomserkendelse. Såfremt erklæringen derfor skal have nogen praktisk betydning, må den affattes således, at brudefolkene kun skal udtale sig om visse rent faktiske omstændigheder, navnlig om de har været indlagt på psykiatriske afdelinger, sindssygehospitaler o. s. v. Udvalget er imidlertid betænkelig ved en sådan ganske vist forenklet og overskuelig oplysningspligt. Ordningen ville vel medføre, at de bevisprøvende myndigheder fik noget større mulighed for at kontrollere overholdelsen af reglerne i 10. Man må imidlertid vogte sig for at overvurdere virkningerne heraf. Kun en del af de personer, der har været indlagt på sindssygehospital m. v., omfattes af forbudet i 10, og kun en ringe del af disse vil efter den gældende dispensationspraksis få afslag på et andragende om tilladelse til at indgå ægteskab. I de tilfælde, hvor et andragende bliver afslået, må det antages, at den mentale sygdom eller mangel er så udtalt, at man også uden oplys- 19

20 ningspligten ville have været opmærksom på den. Faren for afgivelse af urigtige erklæringer er endvidere ret stor. En sådan handling ville ganske vist være strafbar, men netop i de tilfælde, hvor erklæringen er af reel betydning hvor afgiveren aktuelt lider af sindssygdom eller er åndssvag - vil hans mentale tilstand ofte være saaledes, at han ikke lader sig motivere af straffetruslen, og der vil i øvrigt sjældent blive tale om at rejse straffesag, jfr. straffelovens 16 og 17. Nogen civilretlig konsekvens kan man næppe knytte til afgivelsen af urigtig erklæring. Hvis ægteskabet er indgået i strid med reglen i 10, kan det omstades, jfr. 43, men at udvide omstødelsesadgangen til også at omfatte tilfælde, hvor der er afgivet urigtig erklæring, men hvor reglen ikke har været til hinder for ægteskabets indgåelse, anser udvalget for udelukket. Mod indførelse af den skitserede ordning kan endvidere anføres, at den vil være egnet til hos store dele af befolkningen at fremkalde eller bestyrke den opfattelse, at en person, som har været indlagt på sindssygehospital, i al fremtid må befrygtes at være»unormal«. Ordningen ville således på en uheldig måde modvirke bestræbelserne for til gavn for patienter med mentale sygdomme at få befolkningen til at lægge mere vægt på lighederne end forskellighederne mellem sådanne sygdomme og sygdomme af fysisk oprindelse. Ordningen kunne desuden bevirke, at patienter undertiden ville vige tilbage fra at søge en påkrævet lægebehandling for mentale lidelser Ḋer kunne herefter rejses spørgsmål om efter svensk og finsk forbillede at indføre en ordning, hvorefter alle konstaterede tilfælde af sindssygdom, åndssvaghed og anden alvorlig sjælelig forstyrrelse skulle anmeldes til folkeregistret på patientens hjemsted og registreres dér. Forud for ægteskabets indgåelse måtte der da kræves en udskrift eller attest fra folkeregistret, udvisende, hvad der var registret bekendt om brudefolkene. Udvalget mener imidlertid ikke, at en sådan ordning bør gennemføres her i landet, bl. a. fordi folkeregistrene næppe er egnede som grundlag for en sådan registreringsvirksomhed. Endelig kunne man tænke sig den mulighed at udnytte den registrering, der i forvejen Under sted i det arvehygiejniske register, som føres på universitetets arvebiologiske institut, men hvis et sådant system skal være effektivt, må det udformes således, at de bevisprøvende myndigheder har pligt til i alle tilfælde at rette henvendelse til registret. Efter de hidtidige erfaringer ville det meget betydelige administrative besvær ved gennemførelsen af en sådan ordning næppe komme til at stå i noget rimeligt forhold til det udbytte, som kunne opnås. Det forhold, at brudefolkene eller en af dem er optaget i registret, er naturligvis ikke ensbetydende med, at ægteskabets indgåelse kræver tilladelse fra justitsministeriet, men de bevisprøvende myndigheder vil ikke have en sådan sagkundskab, at de på grundlag af oplysningerne fra instituttet kan afgøre, om dispensation er nødvendig. Dette vil ofte ikke være tilfældet, men en afgørelse heraf vil tage tid og medføre ulemper for brudefolkene og en væsentlig forøgelse af retslægerådets og justitsministeriets arbejde. Under hensyn til de praktiske vanskeligheder, der således vil være forbundet med at gennemføre mere effektive kontrolforanstaltninger, og under hensyn til de begrænsede resultater, sådanne foranstaltninger må påregnes at udvise i forhold til de omkostninger og det besvær, der vil være forbundet hermed, har udvalget ikke ment at burde foreslå mere gennemgribende ændringer i de gældende regler. Som tidligere nævnt vil spørgsmålet om ægteskabsforbud over for raske bærere af anlæg for psykiske afvigelser ikke kunne komme på tale. Man har dog ment at burde henlede opmærksomheden på, at visse sygdomme eller anlæg for sygdomme af sjælelig art er klart arveligt betingede, og i denne henseende bør formentlig især fremhæves visse dominante sindslidelser, hvor risikoen for overførelse til børnene i gennemsnit når op mod 50 /o, eksempelvis sygdommen Huntingtons chorea, som i øvrigt netop først manifesterer sig i års alderen. I andre tilfælde, hvor sygdommen er recessiv, vil valget af ægtefælle spille en ai'gø- 20

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961)

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) De kontraherende stater, som handler i henhold til den af De forenede Nationers Generalforsamling den 4. december 1954 vedtagne resolution 896 (IX),

Læs mere

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført:

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført: Kendelse af 12. oktober 1999. 99-67.906 Aktindsigt nægtet Realkreditlovens 98 (Peter Erling Nielsen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat K har ved skrivelse af 16. marts 1999 klaget over, at Finanstilsynet

Læs mere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere regler om, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndighed

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser)

Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) LOV nr 793 af 27/11/1990 (Gældende) Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser

Læs mere

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Udarbejdet af: Tanja Lisette Jørgensen, december 2007 1. Indledning Ægteskabsbetingelsen om lovligt ophold blev indsat i ægteskabsloven ved lov nr. 365

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger.

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger. Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger Statsforvaltningens brev til en borger. 2014-216125 Dato:08-09- 2015 Henvendelse vedrørende Aarhus Kommunes afslag på sammenstilling af oplysninger (dataudtræk)

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje Til lovforslag nr. L 185 Folketinget 2013-14 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni 2014 Forslag til Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Indgreb i meddelelseshemmeligheden,

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger:

Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger: Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger: Den 13. december 2007 Statsforvaltningen Sjælland, det kommunale Tilsyn, har via Beskæftigelsesnævnet, modtaget Deres mail af 26. august 2007,

Læs mere

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Attesten udfærdiges på dansk. I det omfang, der anvendes latinske betegnelser, skal det danske udtryk tilføjes. Lægen skal

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 7. november 2012 (J.nr. 2012-0026847) Afslag på

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 16.maj 2008 til en borger. Vedrørende Deres j. nr. 13-1470 X

Statsforvaltningens brev af 16.maj 2008 til en borger. Vedrørende Deres j. nr. 13-1470 X Statsforvaltningens brev af 16.maj 2008 til en borger 16-05- 2008 Vedrørende Deres j. nr. 13-1470 X De har i et brev af 5. oktober 2007 som advokat for ovennævnte klaget over, at Vejle Kommune i et brev

Læs mere

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber Vedtægter for Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber 1 Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber er oprettet af Den Danske Fondsmæglerforening og Forbrugerrådet. 2 Stk. 1. Ankenævnet behandler klager over fondsmæglerselskaber

Læs mere

Bekendtgørelse af værgemålsloven

Bekendtgørelse af værgemålsloven Kapitel 1 Værgemål for børn og unge Kapitel 2 Værgemål for voksne Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 3 Behandlingen af værgemåls- og værgesager vedrørende voksne Kapitel 4 Værgens beføjelser og pligter

Læs mere

Ansættelse som bogholder og egen revisionsvirksomhed ikke godkendt som del af praktisk uddannelse.

Ansættelse som bogholder og egen revisionsvirksomhed ikke godkendt som del af praktisk uddannelse. Kendelse af 22. februar 1996. 95-68.864. Ansættelse som bogholder og egen revisionsvirksomhed ikke godkendt som del af praktisk uddannelse. Lov om registrerede revisorer 1, stk. 2, nr. 5 og stk. 4. (Mads

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen.

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen. Københavns Kommune. Meddelelse af fremmødeforbud Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at kommunen ved en afgørelse om at meddele en borger fremmødeforbud overskred grænserne for et lovligt skøn.

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Status: Gældende Principafgørelse personkreds - magtanvendelse - flytning - samtykke

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

Tvang og patientrådgiver

Tvang og patientrådgiver Tvang og patientrådgiver Undervisningsbilag nr. 1 til temaet Loven, dine rettigheder og din e-journal Se også: http://sum.dk/aktuelt/publikationer/publikationer/tvang_i_psykiatrien/2tilpatienter.aspx Til

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie

Læs mere

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold 10-5. Forvaltningsret 115.1. Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold En mand fik visum til Danmark og rejste ind i landet. I forbindelse med visumsagen stillede hans herboende

Læs mere

Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290.

Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290. Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290. Finanstilsynets udtalelse til advokat til brug under verserende retssag om, hvorvidt bestemte dokumenter var fortrolige, jf. bank- og sparekasselovens 54, stk. 2,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

Lov om midlertidig regulering af boligforholdene 11-12-2013

Lov om midlertidig regulering af boligforholdene 11-12-2013 Titel Lov om midlertidig regulering af boligforholdene Status Gældende Ikrafttrådt 01-01-1980 Type Lov Nummer 238 Publiceret 08-06-1979 Udgiver By- og Boligministeriet Udskrevet af Bjørn Søeborg Dato 11-12-2013

Læs mere

Dagpengeret, selvforskyldt ledighed. Lov om arbejdsløshedsforsikring 63, stk. 1.

Dagpengeret, selvforskyldt ledighed. Lov om arbejdsløshedsforsikring 63, stk. 1. Side 1 af 7 ARVID Stamoplysninger Titel Adir j.nr. 99-627-0338 Dokumenttype Dagpengeret, selvforskyldt ledighed AMA-afgørelse Dato(DD-MM-ÅÅ) 20-10-2000 Klassifikation Resumé Principiel Medlemmet havde

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Herved bekendtgøres lov nr. 266 af 22. maj 1986 om vagtvirksomhed med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 936 af 27. december 1991, 2 i lov nr. 386 af 20. maj

Læs mere

2008-01-29. Halsnæs Kommune. Aktindsigt.

2008-01-29. Halsnæs Kommune. Aktindsigt. 2008-01-29. Halsnæs Kommune. Aktindsigt. Resumé: Udtalt, at Halsnæs Kommune ikke har handlet i strid med offentlighedslovens regler om aktindsigt ved at give afslag på aktindsigt i forvaltningens redegørelse

Læs mere

21.52 O.89 Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid

21.52 O.89 Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid 21.52 O.89 Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid Kommunernes Landsforening Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Under henvisning til tjenestemandsregulativets

Læs mere

Politidirektøren har oplyst at arbejdet blev afsluttet den 2. september 2005.

Politidirektøren har oplyst at arbejdet blev afsluttet den 2. september 2005. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 16. august 2005 afgav jeg den endelige rapport om inspektionen den 15. marts 2005 af detentionen på Station Amager. I rapporten anmodede jeg Politidirektøren i København,

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 17. januar 2007 (J.nr. 2006-0007596). Ansøgning om optagelse i Ejendomsmæglerregistret afslået, da klagers hidtidige beskæftigelse ikke kunne sidestilles med beskæftigelse i en ejendomsformidlingsvirksomhed.

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården

Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården Indholdsforteqnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1-2 Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 3-5 Kap. 3 Foreningens formål og opgaver 6-7 Kap.

Læs mere

Jette S. Linnemann Souschef

Jette S. Linnemann Souschef X 27. januar 2011 Håndtering af behandlingsoverslag fra praktiserende tandlæge. Via sekretariatet i Det Sociale Nævn har det kommunale tilsyn modtaget en henvendelse fra dig vedrørende lovligheden af den

Læs mere

Statsforvaltningens brev til journalist X

Statsforvaltningens brev til journalist X Statsforvaltningens brev til journalist X 03-07- 2014 Du har 28. marts 2014 rettet henvendelse til Statsforvaltningen vedrørende Rigshospitalets behandling af to sager om aktindsigt. Det fremgår af din

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 Sag 197/2014 Advokat Anne Almose Røpke kærer Vestre Landsrets afgørelse om acontosalær i sagen: Jens Nielsen mod Finansiel Stabilitet A/S. I tidligere

Læs mere

For tildeling af anerkendelse kræves, at mindst 2/3 af udvalget går ind for tildelingen.

For tildeling af anerkendelse kræves, at mindst 2/3 af udvalget går ind for tildelingen. Bilag 3 ANERKENDELSESORDNING FOR STATIKERE Ingeniørforeningen i Danmarks regler om anerkendelsesordning for statikere. 1 Anerkendelse Anerkendelse tildeles ved beslutning af det i 2 nævnte anerkendelsesudvalg.

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

Notat. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. 1. Lov, bekendtgørelse og vejledning

Notat. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. 1. Lov, bekendtgørelse og vejledning Notat 16 juni 2014 Sags id: Håntering af magt Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. Veldfærsstaben Kontaktperson: Elsebeth Gedde E-mail: elged@assens.dk Dir. tlf.: 64747133

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 7 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0041 Dok.: HTR40329 Besvarelse af spørgsmål nr. 7 af 12. januar

Læs mere

LOKK, Fredericia. Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012

LOKK, Fredericia. Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012 LOKK, Fredericia Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012 Oversigt Udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Processuelt ophold Meddelelse af opholdstilladelse (Udl. 9) Forlængelse (Udl. 11)

Læs mere

KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget

KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget Lovafdelingen Dato: 3. september 2009 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2009-793-0052 Dok.: LVM40539 KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget 1. Den familieretlige lovgivning bygger på Familieretskommissionens

Læs mere

I rapporten anmodede jeg om udtalelser fra stationslederen, Politimesteren i Grønland og Justitsministeriet.

I rapporten anmodede jeg om udtalelser fra stationslederen, Politimesteren i Grønland og Justitsministeriet. Folketingets Ombudsmand 1 Den 11. februar 2000 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 18. august 1999 af Arresten/detention i Qaqortoq. I rapporten anmodede jeg om udtalelser fra stationslederen,

Læs mere

Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring

Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Efter udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 1, litra a-d, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse

Læs mere

2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet

2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet 1 af 6 2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 16. maj 2000 i sag 99-193.956, Viborg Asfaltfabrik I/S (advokat Karen Dyekjær-Hansen)

Læs mere

Værgemål. ud fra Region Syddanmarks erfaringer. Middelfart, den 14. juni 2012. v/ forstander Kirsten Agerskov Nielsen og jurist Trine Andersen

Værgemål. ud fra Region Syddanmarks erfaringer. Middelfart, den 14. juni 2012. v/ forstander Kirsten Agerskov Nielsen og jurist Trine Andersen Værgemål ud fra Region Syddanmarks erfaringer Middelfart, den 14. juni 2012 1 v/ forstander Kirsten Agerskov Nielsen og jurist Trine Andersen VÆRGEMÅL 1) Hvad er værgemål? 2) Typer af værgemål 3) Betingelser

Læs mere

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige,

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, som efter ikrafttrædelsen af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) anvender de europæiske

Læs mere

Advokatfirmaet Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere Att.: Advokat Lise Høgh Amaliegade 10 1256 København K

Advokatfirmaet Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere Att.: Advokat Lise Høgh Amaliegade 10 1256 København K Advokatfirmaet Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere Att.: Advokat Lise Høgh Amaliegade 10 1256 København K Dato: 19. december 2013 Sag: MEDS-13/02724-6 Sagsbehandler: /STP Vejledende udtalelse om

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården

Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården Indholdsforteqnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1-2 Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 3-5 Kap. 3 Foreningens formål og opgaver 6-7 Kap.

Læs mere

Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013

Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013 - 1 06.11.2014-22 Vidneafhøring skattemedarbejder 20140527 TC/BD Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013 Af advokat (L) og advokat (H), cand.

Læs mere

Statsforvaltningens skrivelse af 22. august 2007 til en journalist:

Statsforvaltningens skrivelse af 22. august 2007 til en journalist: Statsforvaltningens skrivelse af 22. august 2007 til en journalist: De har ved mail af 30. januar 2007 rettet henvendelse til Statsforvaltningen Syddanmark. 22-08- 2007 Sagen vedrører Varde Kommunes afslag

Læs mere

Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling

Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling Børns retsstilling og ret til begge forældre 1. Der er efter Dansk Kvindesamfunds opfattelse ved at ske

Læs mere

Ad pkt. 2.2. Den anvendte lokale blanket/rapport, alternativer til detentionsanbringelse, statistik mv.

Ad pkt. 2.2. Den anvendte lokale blanket/rapport, alternativer til detentionsanbringelse, statistik mv. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 9. november 2005 afgav jeg den endelige rapport om inspektionen den 15. marts 2005 af detentionen i Tårnby. I rapporten anmodede jeg om udtalelser mv. vedrørende nærmere angivne

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13

Forslag. Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13 Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 4. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendelse af kørelærere

Bekendtgørelse om godkendelse af kørelærere Civilafdelingen Bekendtgørelse om godkendelse af kørelærere Dato: 25. november 2014 Kontor: Færdselskontoret Sagsbeh: Marianne Møller Halkjær Sagsnr.: 2014-802-0067 Dok.: 1347437 I medfør af 56 a, 66,

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

Afgørelse i sagen om Aabenraa Kommunes afslag på dispensation til plastvinduer i sommerhuse ved Sandskær.

Afgørelse i sagen om Aabenraa Kommunes afslag på dispensation til plastvinduer i sommerhuse ved Sandskær. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 4. juli 2005 J.nr.: 03-33/500-0091 Skr Afgørelse i sagen om

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love samt ophævelse af lov om registreret partnerskab

Forslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love samt ophævelse af lov om registreret partnerskab Lovforslag nr. L 123 Folketinget 2009-10 Fremsat den 5. februar 2010 af Lone Dybkjær (RV), Margrethe Vestager (RV) og Morten Østergaard (RV) Forslag til Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelser af 1. og 6. september 2007 har B og C klaget over statsautoriseret revisor A.

K e n d e l s e: Ved skrivelser af 1. og 6. september 2007 har B og C klaget over statsautoriseret revisor A. Den 13. maj 2008 blev i sag nr. 53/2007-S B og C mod Statsautoriseret revisor A afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelser af 1. og 6. september 2007 har B og C klaget over statsautoriseret revisor

Læs mere

1. Indledning. Retsplejelovens 114 har følgende ordlyd:

1. Indledning. Retsplejelovens 114 har følgende ordlyd: Civil- og Politiafdelingen Dato: 10. juli 2009 Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2009-945-1384 Dok.: LMD41023 Vejledning om politiets samarbejde med de sociale myndigheder og psykiatrien som led i indsatsen

Læs mere

Fonden skal derfor, uanset børsnoteringen, forsat bogføre investeringen i A under kvoten efter 6, stk. 8, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Fonden skal derfor, uanset børsnoteringen, forsat bogføre investeringen i A under kvoten efter 6, stk. 8, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Kendelse af 13. maj 1998. 97-36.837. Dyrtidsfondens aktier i et nu børsnoteret selskab var fortsat omfattet af 1% investeringsloftet for aktiviteter vedrørende forskning og udvikling.lov om Lønmodtagernes

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

K e n d e l s e : Ved skrivelse af 18. november 2010 har Revisortilsynet klaget over registreret revisor A.

K e n d e l s e : Ved skrivelse af 18. november 2010 har Revisortilsynet klaget over registreret revisor A. Den 22. august 2011 blev i sag nr. 73/2010 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen mod Registreret revisor A afsagt følgende K e n d e l s e : Ved skrivelse af 18. november 2010 har Revisortilsynet klaget over

Læs mere

DISCIPLINÆR OG KLAGENÆVNET

DISCIPLINÆR OG KLAGENÆVNET DISCIPLINÆR OG KLAGENÆVNET FOR BESKIKKEDE BYGNINGSSAGKYNDIGE Forretningsorden for Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige Nærværende forretningsorden er udarbejdet i medfør af de

Læs mere

Michael Teschl Etik Portalerne ApS Lotusvej 58 2300 København S. Sendt til: mt@etikportalen.dk

Michael Teschl Etik Portalerne ApS Lotusvej 58 2300 København S. Sendt til: mt@etikportalen.dk Michael Teschl Etik Portalerne ApS Lotusvej 58 2300 København S Sendt til: mt@etikportalen.dk 14. marts 2013 Vedrørende behandling af personoplysninger hos Etik Portalerne ApS Datatilsynet Borgergade 28,

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 9. oktober 1998. 98-78.302. Advokat kunne ikke optages i Ejendomsmæglerregistret. Lov om omsætning af fast ejendom 25, stk. 2, nr. 6. (Morten Iversen, Christen Sørensen og Vagn Joensen) Advokat

Læs mere

Vestre Landsret Pressemeddelelse

Vestre Landsret Pressemeddelelse Vestre Landsret Pressemeddelelse PRESSEMEDDELELSE: Danica Pension frifundet i sager om gebyrer/omkostningsbidrag på pensioner Vestre Landsrets 10. afdeling har den 28. august 2008 afsagt dom i 3 sager,

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere Beslutningsforslag nr. B 52 Folketinget 2009-10 Fremsat den 12. november 2009 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Jonas Dahl (SF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til

Læs mere

20 ledige taxitilladelser

20 ledige taxitilladelser AARHUS KOMMUNE. TAXINÆVNET 20 ledige taxitilladelser I Aarhus Kommune er ca. 20 taxitilladelser ledige. 10 af tilladelserne uddeles nu, mens resten uddeles efterhånden som de bliver ledige. Tilladelserne

Læs mere

Høringsnotat. Følgende organisationer m.v. kan tilslutte sig forslaget eller har ikke haft bemærkninger til forslaget:

Høringsnotat. Følgende organisationer m.v. kan tilslutte sig forslaget eller har ikke haft bemærkninger til forslaget: Transportudvalget 2011-12 L 39 Bilag 1 Offentligt Gammel Mønt 4 1117 København K Telefon 7226 7000 Fax 7226 7070 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Høringsnotat Vedrørende forslag til lov om

Læs mere

Statsforvaltningen har på baggrund af henvendelsen indhentet en udtalelse fra Greve Kommune.

Statsforvaltningen har på baggrund af henvendelsen indhentet en udtalelse fra Greve Kommune. Resumé: Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Greve Kommune ikke har handlet i uoverensstemmelse med de regler, der er fastsat for støtte til køb af bil i servicelovens 114 med tilhørende bekendtgørelse.

Læs mere

Notat. I. Arbejdsgruppe vedrørende dommeres bibeskæftigelse.

Notat. I. Arbejdsgruppe vedrørende dommeres bibeskæftigelse. 19. februar 2003 Notat I. Arbejdsgruppe vedrørende dommeres bibeskæftigelse. Dommeres bibeskæftigelse foregår i overensstemmelse med den lovregulering, der trådte i kraft den 1. juli 1999. Retspræsidenterne

Læs mere

De nye regler bygger bl.a. på dele af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene).

De nye regler bygger bl.a. på dele af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene). 20. december 2007 Notat om sagsomkostninger i småsager og sager i øvrigt med en økonomisk værdi på højst 50.000 kr. samt i sager, der er omfattet af lempelsen pr. 1. januar 2008 af advokaternes møderetsmonopol

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 976 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 8. november 2009 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2009-792-0971

Læs mere

Manglende tilbud om vederlagsfri afhjælpning af mangler

Manglende tilbud om vederlagsfri afhjælpning af mangler Manglende tilbud om vederlagsfri afhjælpning af mangler Forbrugeren var berettiget til at ophæve købet af en computer, fordi den erhvervsdrivende ikke havde tilbudt vederlagsfri afhjælpning af mangler

Læs mere

Udkast, 7. nov. 2013

Udkast, 7. nov. 2013 Udkast, 7. nov. 2013 Bekendtgørelse om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter serviceloven

Læs mere

Bekendtgørelse om navne

Bekendtgørelse om navne Bekendtgørelse om navne I medfør af 2, stk. 2, 4, stk. 4 og 5, 5, stk. 3, 7, stk. 3, 8, stk. 4, 11, stk. 3, 13, stk. 3, 16, stk. 4, 20, 21, stk. 2, 25 a, stk. 4, og 30, stk. 4, i lov nr. 524 af 24. juni

Læs mere

Vejledning 29. januar 2007

Vejledning 29. januar 2007 Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

Omsorgspligt og magtanvendelse. Demensrådets temadag d. 31.10. 2013. Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss

Omsorgspligt og magtanvendelse. Demensrådets temadag d. 31.10. 2013. Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Omsorgspligt og magtanvendelse Demensrådets temadag d. 31.10. 2013 Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget andet Eller personen

Læs mere

KEND SPILLEREGLERNE. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste

KEND SPILLEREGLERNE. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste KEND SPILLEREGLERNE Om sagsbehandling på det sociale område 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste Indhold Indledning 3 Den rigtige afgørelse 3 1. Vejledningspligten hvad går den

Læs mere

Bestyrelsen genfremsætter følgende forslag til ændringer af foreningens vedtægter:

Bestyrelsen genfremsætter følgende forslag til ændringer af foreningens vedtægter: Frederiksberg, den 26. marts 2012 Investeringsforeningen Fundamental Invest indkalder herved til ekstraordinær generalforsamling, der afholdes på foreningens adresse Falkoner Allé 53, 3., 2000 Frederiksberg,

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr.

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr. Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Lyngby-Taarbæk Kommune burde have indbragt spørgsmålet om en erstatnings størrelse for taksationskommissionen, men da sagen har bagatelagtig karakter, og ulovligheden

Læs mere

Formodningen for mangler var ikke afkræftet

Formodningen for mangler var ikke afkræftet Formodningen for mangler var ikke afkræftet Telefonen var mangelfuld, idet fejlen var opstået inden for seks måneder efter købet, og den erhvervsdrivende havde ikke afkræftet formodningen. Den erhvervsdrivende

Læs mere

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser 1 Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser Indledning ved biskopperne Baggrunden for denne vejledning er, at den kirkebogsførende sognepræst er begravelsesmyndighed i sognet.

Læs mere

Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø. Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com

Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø. Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø 7. oktober 2009 Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com Påbud om offentliggørelse af oplysninger som følge af Det Finansielle

Læs mere

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer En kommune havde vedtaget retningslinjer for tildeling af stadepladser til salg af juletræer hvorefter kommunen trak lod mellem ansøgerne

Læs mere

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 19. september 2006 J.nr.:NKN-33-00580 (03-32/650-0003) SNI Afgørelse

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE. Nr. 3/2005

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE. Nr. 3/2005 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Nr. 3/2005 Om: Andragende af Maria BRZEZINSKA om forskelsbehandling af polske sygeplejersker

Læs mere

Varde Kommunes retningslinjer for magtanvendelse overfor voksne

Varde Kommunes retningslinjer for magtanvendelse overfor voksne Varde Kommunes retningslinjer for magtanvendelse overfor voksne Lov om social service 124-129 Juli 2014 Sagsnr. 12-7795 Dok.nr. 952226-12 1/20 Indholdsfortegnelse INDLEDNING: MAGTANVENDELSE SIDSTE LØSNING....

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 20. april 2007 til en borger.

Statsforvaltningens brev af 20. april 2007 til en borger. Statsforvaltningens brev af 20. april 2007 til en borger. 20-04- 2007 De har ved mails af 4. og 5. december 2006 klaget over Esbjerg Kommunes anvendelse af skattemidler til afskedsfest m.v. Deres henvendelse

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere