KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!"

Transkript

1 KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER HAR ØGET MULIGHEDSRUMMET FOR, HVORDAN MAN UDTRYKKER SIT KØN. DET BETYDER IKKE, AT KØN BARE ER NOGET, MAN KAN TAGE AF OG PÅ EFTER LYST OG BEHOV. I ARTIKLEN GIVES TO BUD PÅ, HVORDAN KØN OG SEKSUALITET HÆNGER SAMMEN, OG HVORDAN UNGE I DAG GØR OG SPILLER DERES KØN MELLEM MULIGHEDER OG BEGRÆNSNINGER, FRIHED OG USIKKERHED, NORMER OG TRADITIONELLE KØNSOPFATTER. Køn er skæbne. Sådan sagde man i gamle dage. Om man blev født som kvinde eller mand betød alt for ens liv og for ens muligheder både socialt, juridisk, kulturelt, økonomisk og seksuelt. Forskellene mellem kønnene var store: Mænd fik uddannelser, kvinder blev derhjemme. Mænd følte seksuel lyst, kvinder fødte børn.

2 Mænd talte offentligt, kvinder var tavse i det offentlige rum. Og sådan var det faktisk i mere eller mindre grad frem til cirka Men sådan er det ikke i dag. Køn i det senmoderne samfund er ikke længere nogen fast og forudsigelig størrelse. Den gradvise udjævning af sociale og kulturelle kønsforskelle har gjort, at piger/kvinder og drenge/mænd i stigende grad kan og gør de samme ting. Spillerummet for, hvordan kvinder og mænd gør og udtrykker deres køn, seksualitet og krop er således blevet udvidet. Ens køn dikterer ikke længere en særlig skæbne, og kønnet er ikke noget, man er, men i høj grad noget man skal skabe. Denne forandring betyder også, at opfattelserne af, hvad køn overhovedet er for en størrelse, har ændret sig mærkbart fra 1960 erne og frem til i dag. KØN SOM ESSENS ELLER KONSTRUKTION De færreste mener i dag, at køn er en gudgiven størrelse, som begynder med Adam og Eva, der blev dannet af ét af Adams ribben. Det er også de færreste, der i dag mener, at køn udelukkende er en biologisk størrelse det vil sige, at man fødes med en drengekrop med bestemte kønsorganer, som bestemmer, at man er en dreng. Fælles for disse forståelser af køn er, at de giver nogle universelle opfattelser: Køn er noget fast og uforanderligt givet af gud eller naturen. Der findes kun to forskellige køn, mænd og kvinder og alt, hvad der afviger fra dette tokønssystem, anses for at være ugudeligt eller unaturligt. Opfattelsen er også, at alle personer, der er født med samme køn, er ens og har samme egenskaber og interesser og dermed ligeledes, at de to køn er væsensforskellige fra hinanden, hvilket skyldes de grundlæggende biologiske forskelle mellem kønnene. I den videnskabelige verden betegnes denne type kønsopfattelse som essentialistisk. En essentialistisk kønsopfattelse hævder, at de to køn, kvinder og mænd, har bestemte medfødte egenskaber, som definerer deres adfærd, handlinger og identitet. Som modpol til det essentialistiske syn står det konstruktionistiske blik på køn, som er vundet stærkt frem siden midten af 1900-tallet. En konstruktionistisk kønsopfattelse anskuer køn som en samfundsmæssig konstruktion og som en kategori, der er socialt og historisk konstitueret. Det er således socialiseringen og de normer og ideologier, som præger et samfund på et givent tidspunkt, der er bestemmende for, hvordan vi opfatter køn, og hvilke kønsidentiteter der er mulige for

3 mennesker at indtage. Med andre ord kunne forestillingen om, at der findes to køn, kvinde og mand, lige så godt være helt anderledes. Og nogle konstruktionister vil netop hævde, at der ikke bare findes to køn, men i princippet mange flere. Fra et konstruktionistisk synspunkt er kønnet ikke en medfødt nødvendighed, men i langt højere grad en foranderlig og tillært størrelse, som sker gradvist, fra man fødes, og til man bliver voksen. Der findes forskellige grader af konstruktionistiske tilgange til køn, men de fleste hævder, at det er svært at fastlægge naturlige forskelle mellem kvinder og mænd, men erkender samtidig, at det ikke kan benægtes, at der findes nogle biologiske forskelle mellem kvinder og mænd. BIOLOGISK OG SOCIALT KØN På engelsk findes en skelnen mellem sex og gender, som beskriver forskellen mellem en essentialistisk og konstruktionistisk tilgang til køn. Den skelnen findes ikke på dansk, men sex og gender kan oversættes til biologisk køn og socialt køn. Det biologiske køn er det, vi kan identificere, når vi kigger på den nøgne krop. Det sociale køn er det køn, som den enkelte har udviklet ud fra de sociale og kulturelle samfundsmæssige forhold, som de befinder sig i. For essentialisten er kønnet således det biologiske køn, mens kønnet for konstruktionisten er det sociale køn. Set fra en biologisk-essentialistisk synsvinkel er kønnet givet af naturen, og en persons kønstræk, for eksempel at piger/kvinder er feminine og ikke er seksuelt udfarende, og at drenge/mænd er maskuline og tager initiativ i forhold til sex og kærlighed, er essentielle og uforanderlige. For social-konstruktionisten er køn og seksualitet netop sociale produkter, der bør gøres til en genstand for en historisk undersøgelse, og kan forandres ved, at man forholder sig bevidst og kritisk til dem. KØN SOM RÅSTOF OG MULIGHED En fremtrædende inspirationskilde til den konstruktionistiske kønsforskning er queer-teorien, der i korte træk betragter køn og seksualitet som åbne kategorier. Det er således én selv, der bestemmer, hvad man vil lægge i dem. Det er altså én selv, der definerer sit køn og sin seksualitet, uanset hvordan man i øvrigt ser ud, og hvilken krop man er født med. Dermed åbnes der mulighed for at skifte køn, mikse køn samt at lege og eksperimentere med kønsudtryk på forskellige måder. I denne optik er køn således en mulighed, som stiller den enkelte over for en række personlige valg. Køn er et vigtigt råstof i unges skabelse af identiteter, roller og meningsfulde positioner i deres

4 hverdagsliv. Friheden er således blevet større, men trygheden og sikkerheden er samtidig blevet mindre, fordi man i dag selv definerer sit køn om eller hvor meget man vil være mand, kvinde, transkønnet og så videre. Trods den øgede frihed til at udfolde en mere legende, kreativ udforskning og dyrkelse af kønnets muligheder og udtryk, er kønnet ikke noget, som man kan tage af og på efter lyst og behov. I populærkulturen, billedmedierne og i samfundet i øvrigt florerer stadig nogle traditionelle og normative opfattelser af, hvad pige/kvinde og dreng/mand kan og må gøre som køn. Og det er ikke altid uden omkostninger for de unge, der bevæger sig ud over tokønsskemaet og bryder med normerne for at være pige/kvinde eller dreng/mand. Det kan føre til både diskrimination, udstødelse eller i værste fald vold, hvis man insisterer på at spille en rolle, som ikke er accepteret, der hvor man er. AT GØRE KØN Den amerikanske filosof Judith Butler (f. 1946) er en af de mest berømte nutidige kønsteoretikere, der forstår køn som noget, man gør, og betragter køn og seksualitet som både flydende og sammenhængende kategorier. Butler udfordrer tokønsopfattelsen det vil sige, at der eksisterer to adskilte, stabile og naturlige kønsidentiteter, kvinder og mænd, idet den implicit forudsætter en heteroseksuel norm. Med sit begreb om den heteroseksuelle matrix viser Butler, hvordan der er en tvingende forbindelseslinje mellem en persons biologiske køn, sociale køn og begærsretning det vil sige, at der er en tvingende sammenhæng mellem køn og seksualitet. Fødes en person med mandlige kropstegn, forventes han at gøre og udtrykke sit køn maskulint og rette sit seksuelle begær mod personer af det modsatte køn. Den heteroseksuelle matrix ekskluderer samtidig de personer, der ikke fremviser denne sammenhæng, som uforståelige og ikke-genkendelige. Judith Butler ser dannelsen af køn som en vedvarende proces, der består i en tvungen gentagelse af normerne for, hvad der er forståeligt køn. Kønnet og herunder også det biologiske køn eksisterer således ikke forud for, men skabes i og gennem normerne. Opretholdelsen af kønsnormerne er afhængig af, at de gentages igen og igen, og det er, ifølge Butler, netop i de øjeblikke, hvor normerne, for at blive opretholdt, er afhængige af at blive gentaget igen og igen, at der opstår mulighed for subjektiv handlen, der kan bryde med normerne og give plads for nye og flere måder at gøre sit køn på. AT SPILLE MED KØNNET Den danske sociolog Henning Bech (f. 1945) har i sin teori om kønsspil formuleret en anden måde at betragte mulighederne og begrænsningerne for at gøre sit køn på i en senmoderne dansk kontekst.

5 Teorien tager udgangspunkt i danske unges virkelighed i det senmoderne velfærdssamfund, der er præget af en høj grad af ligestilling mellem kønnene og seksualisering af hverdagslivet. Tankegangen er, at kønsspillet, som en særlig etisk samværsform mellem kvinder og mænd på seksualitetens område, har erstattet tidligere tiders kønskamp, som kendetegnede forholdet mellem kønnene i forældregenerationen og bedsteforældregenerationen. Ifølge Bech kan unges samvær og møder i byen, på diskoteket eller på nettet i dag beskrives som et spil om seksuel nydelse og lyst, der grundlæggende bygger på gensidig respekt mellem piger/kvinder og drenge/mænd. Alle er frie til at spille, som de vil, men alle er samtidig bundet til den såkaldte brik, som de spiller med. Brikken er den kulturelle garderobe, som binder sig til ens køn. Piger/kvinder kan således i reglen ikke løbe fra den traditionelle feminine garderobe, der kræver, at piger/kvinder for eksempel optræder feminint og ikke er seksuelt udfarende. Drenge/mænd kan således heller ikke i reglen løbe fra den traditionelle maskuline garderobe, der kræver, at drenge/mænd for eksempel optræder maskulint og tager initiativet, når det gælder seksualitet. Men samtidig har begge køn dog et stort spillerum inden for hvilke, der er frihed til at vælge, hvor meget eller hvor lidt kvinde og/eller mand de vil være, eller om de vil mikse mellem kønnene. Uanset hvordan de unge vælger at gøre eller spille deres køn i dag, sker det med påvirkning fra nogle nedarvede normer og traditionelle forståelser af, hvad piger/kvinder og drenge/mænd kan og må gøre. Men mange unge har heldigvis modet til at udfordre normerne og gøre op med de forældede kønsopfattelser og kønsstereotyper. De ser køn som en mulighed ikke en begrænsning. FAKTA OM QUEER-TEORI QUEER ER EN SÆRLIG FORM FOR TÆNKNING, FORSKNING OG SOCIAL BEVÆGELSE, SOM VOKSEDE FREM I USA OMKRING DEN HAR SIDEN BREDT SIG TIL ANDRE LANDE BÅDE PÅ

6 AKTIVISMENIVEAU OG SOM FORSKNINGSFELT PÅ UNIVERSITETER. QUEER-TEORIENS FORMÅL ER AT PROBLEMATISERE HETEROSEKSUALITETEN SOM EN SELVFØLGELIGHED (HVAD ENTEN DEN OPFATTES SOM GIVET AF GUD ELLER NATUREN) OG SOM EN NORM VED KRITISK AT AFDÆKKE, HVORDAN EN LANG RÆKKE INSTITUTIONER (FOR EKSEMPEL LOVGIVNING OG VELFÆRDSPOLITIKKER), PRAKSISSER (FOR EKSEMPEL UNGES FESTRITUALER OG ÆGTESKAB) SAMT KULTURFORMER (FOR EKSEMPEL MASSEMEDIER OG PORNOGRAFI) BIDRAGER TIL DENS OPRETHOLDELSE VED SÅVEL AT FORUDSÆTTE HETEROSEKSUALITET SOM AT PÅTVINGE MENNESKER DEN HETEROSEKSUELLE NORM. QUEER-TEORIENS FORMÅL ER DESUDEN AT VISE, HVORDAN KONSTRUKTIONEN AF HETEROSEKSUALITET SOM NORM STÅR I ET HIERARKISK-DIKOTOMISK FORHOLD TIL KONSTRUKTIONEN AF DET, DER IKKE ER HETEROSEKSUELT, SOM EN AFVIGELSE OG EN UNDERORDNET ANDETHED. DEN HETEROSEKSUELLE NORM (OGSÅ KALDET HETERONORMATIVITETETEN) BETEGNER EN OPFATTELSE AF, AT DET MONOGAME FORHOLD MELLEM MAND OG KVINDE ER DET ENESTE RIGTIGE OG NORMALE PRINCIP FOR ORGANISERING AF MENNESKELIGE LYSTER, FØLELSER OG SAMLIV.

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder 1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og

Læs mere

SKAL VI TALE OM KØN?

SKAL VI TALE OM KØN? SKAL VI TALE OM KØN? Bogbind med blomster Det år jeg fyldte syv, begyndte jeg i første klasse. Det var også det år, jeg var klædt ud som cowboy til fastelavn. Jeg havde en rigtig cowboyhat på, en vest,

Læs mere

Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Foto: Brian Curt Petersen Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Niveau: 8.-10. klasse Formål: I skal få viden om, hvad en persons kønsidentitet er, og hvad den består

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Trans kønnet vestit person mand kvinde

Trans kønnet vestit person mand kvinde Trans kønnet vestit person mand kvinde A side 1 Amnesty_Trans_Ordbog_2016_VS2.indd 1 09/02/16 09.47 A Ordbog En introduktion til korrekt brug af betegnelser og tiltaler i forbindelse med transkønnethed.

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Digitale krænkelser på skemaet

Digitale krænkelser på skemaet Digitale krænkelser på skemaet Undervisning om digitale medier i forhold til køn, krop og seksualitet på gymnasiet Morten Emmerik Wøldike, projektleder og sociolog, mew@sexogsamfund.dk Program 1. Sex &

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Husk seksualiteten! Ældre og kronikeres seksuelle sundhed og trivsel

Husk seksualiteten! Ældre og kronikeres seksuelle sundhed og trivsel Husk seksualiteten! Ældre og kronikeres seksuelle sundhed og trivsel Workshop på National konference om Seksuel Sundhed i Danmark Nyborg Strand, 3. november 2015 Morten Emmerik Wøldike, sociolog og projektleder,

Læs mere

HVILKEN ROLLE SPILLER KØN, NÅR UNGE DRIKKER SIG FULDE OG GÅR I BYEN?

HVILKEN ROLLE SPILLER KØN, NÅR UNGE DRIKKER SIG FULDE OG GÅR I BYEN? HVILKEN ROLLE SPILLER KØN, NÅR UNGE DRIKKER SIG FULDE OG GÅR I BYEN? INTRODUKTION Bygger på min ph.d. afhandling om sex, flirt og scorepraksisser i drikkekontekster. 140 kvalitative interview med unge

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Seksualiserede medier

Seksualiserede medier Seksualiserede medier Generelt set giver besvarelserne i undersøgelsen udtryk for en meget homogen gruppe af unge på tværs af alder, geografi og uddannelsestype. Der er ingen af de nævnte faktorer, som

Læs mere

Konsekvenser og straf

Konsekvenser og straf Kronik bragt i dagbladet Politiken den 26. august 2003: Konsekvenser og straf Begrebet konsekvens er blevet til et modeord, ikke mindst i politiske kredse, hvor det bliver brugt som et straffende begreb.

Læs mere

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé Formålet med Sex er Guds idé Sex er Guds idé er blevet til for at imødekomme ønsket om et grundigt og nutidigt redskab til lærere, forkyndere, klubledere og ungdomskonsulenter, der skal vejlede kristne

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

Børn, køn & identitet

Børn, køn & identitet Børn, køn & identitet - fokus på den enkeltes potentialer Udddannelses- og kønssociolog Cecilie Nørgaard 5. marts 2015 // Diakonhøjskolen Disposition Den aktuelle kontekst: Diakonhøjskolen Ny viden om

Læs mere

Køn, leg og æstetik. Lone Skovgaard HvidovreBibliotekerne

Køn, leg og æstetik. Lone Skovgaard HvidovreBibliotekerne Køn, leg og æstetik Lone Skovgaard HvidovreBibliotekerne Ved 1½-3 årige børn, hvilket køn de har når de leger? Hvorfor sådan en undersøgelse? Ser både drenge og piger lege samme leg en leg der indeholder

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Diskrimination i Danske kontekster

Diskrimination i Danske kontekster Diskrimination i Danske kontekster Adoption og Samfund Mira C. Skadegård Maj 2017 Baggrund i filosofi, antropologi, litteraturvidenskab; pt. Studieadjunkt og i gang med en PhD i strukturel diskrimination

Læs mere

Unge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre?

Unge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre? PROGRAM Unge og kærestevold Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne Grader, typer og distinktioner Kønsforskelle Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre? (Ungdoms)arbejdspladsen

Læs mere

Til læreren. historie

Til læreren. historie historie Til læreren Mål for undervisningen Opgaverne i denne del af materialet sigter på at styrke elevernes viden om hvordan normer omkring køn og seksualitet har forandret sig gennem tid. Materialet

Læs mere

Små børns seksualitet

Små børns seksualitet Små børns seksualitet Information til forældre om små børns seksualitet Små børns seksualitet Denne pjece er udarbejdet, fordi mange forældre efterspørger viden om børns almindelige seksuelle udvikling

Læs mere

KØNSSTUDIER VED CENTER FOR KØNSFORSKNING

KØNSSTUDIER VED CENTER FOR KØNSFORSKNING KØNSSTUDIER VED CENTER FOR KØNSFORSKNING Kønsstudier udbydes som BA og KA tilvalgsfag på KU. Formålet med undervisningen i kønsstudier er at give de studerende et videnskabeligt, teoretisk og praktisk

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Daniel

Bilag 2 Transskription af interview med Daniel Bilag 2 Transskription af interview med Daniel D (Daniel): Jeg er 27 og læser hf enkeltfag og bor sammen med mine forældre og lillebror. S (interviewer): Men du har ikke altid heddet Daniel jo? D: Nej,

Læs mere

Kulturelle udtryksformer. Et barn i Smørblomsten skal opleve

Kulturelle udtryksformer. Et barn i Smørblomsten skal opleve Kulturelle udtryksformer. Et barn i Smørblomsten skal opleve Voksne der opsøger kultur og udtrykker sig kulturelt. Traditioner. Alternative normer og traditioner. Kulturelle oplevelser i det omgivende

Læs mere

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet Erogi Manifestet Erogi Manifestet Vi oplever erogi som livskraft Vi har modet til at sige ja Vi er tro overfor os selv Vi elsker, når vi dyrker sex Vi er tilgængelige Vi gør os umage Vi har hemmeligheder

Læs mere

Gallup for Sex og Samfund

Gallup for Sex og Samfund Gallup for Sex og Samfund Projekt nr. 63181 Bjarne Lindemose 29.06 2018 Topline resultater - I Generelt ses der en større accept og forståelse for homoseksuelles vilkår og problemstillinger blandt de respondenter,

Læs mere

Fag: Specialpædagogik Dato: Opgave: Specialpædagogik Marie Carlsson GVU Hold 58

Fag: Specialpædagogik Dato: Opgave: Specialpædagogik Marie Carlsson GVU Hold 58 Fag: Specialpædagogik Dato: 11-04-2011 Opgave: Specialpædagogik Marie Carlsson GVU Hold 58 Specialpædagogik Dette er notater som jeg har foretaget på det modul som hedder Specialpædagogik. Der skal tages

Læs mere

Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst

Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst Modul 1 Dan Hermann Helle Thorning Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst 1 Housing First - grundprincipperne Boligen som en basal menneskeret Respekt, varme og medmenneskelighed over for

Læs mere

Unge og kropsidentitet - Om kropsidealer hos mænd og kvinder og brugen af udseendeforbedrende

Unge og kropsidentitet - Om kropsidealer hos mænd og kvinder og brugen af udseendeforbedrende Unge og kropsidentitet - Om kropsidealer hos mænd og kvinder og brugen af udseendeforbedrende stoffer Ask Vest Christiansen Institut for Idræt Aarhus Universitet Perron 3, Ungekonference, Korsør, Marts

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 2.s.i fasten Prædiken til 2.søndag i fasten Tekst. Matt. 15,21-28.

Bruger Side Prædiken til 2.s.i fasten Prædiken til 2.søndag i fasten Tekst. Matt. 15,21-28. Bruger Side 1 12-03-2017 Prædiken til 2.søndag i fasten 2017. Tekst. Matt. 15,21-28. Først. Hvor stærkt er et reb? Jeg har fået hængt et reb op her. Hvad kan det bære? Foreslå at vi hænger et barn op i

Læs mere

Samarbejde og inklusion

Samarbejde og inklusion 1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Vildledning er mere end bare er løgn

Vildledning er mere end bare er løgn Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven

Læs mere

2.1 Fakta om rettigheder

2.1 Fakta om rettigheder 2.1 Fakta om rettigheder Børn og unge har ret til at bestemme over deres egen krop. De har ret til selv at bestemme, hvem der må give dem et knus, hvem de vil være kæreste med, og hvem der må se deres

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

Den postmoderne psykologi. Den postmoderne psykologi

Den postmoderne psykologi. Den postmoderne psykologi Den postmoderne psykologi Ifølge den postmoderne tænkning var dannelsen af identitet frem til omkring midten af det 20. århundrede noget Traditioner i opløsning forholdsvist ukompliceret. I hvert fald

Læs mere

Mænd, arbejdsmiljø og sikkerhed

Mænd, arbejdsmiljø og sikkerhed Mænd, arbejdsmiljø og sikkerhed Claus D. Hansen, sociolog Center for Maskulinitetsforskning, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet Oplæg v. Ergonomiseminar 2016 Middelfart LIDT

Læs mere

Etik for bioanalytikere on tour 2018/2019. Regionshuset Virklund 6. november 2018

Etik for bioanalytikere on tour 2018/2019. Regionshuset Virklund 6. november 2018 Etik for bioanalytikere on tour 2018/2019 Regionshuset Virklund 6. november 2018 Filosofferne Jes Lynning Harfeld, ph.d. Lektor i anvendt etik Aalborg Universitet Fast underviser i etik og videnskabsteori

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag 1 Heteronormen Nøgleord: LGBT, normer Indhold Materialet indeholder tre aktiviteter, hvor eleverne skal reflektere over, hvad normer er, og hvordan de påvirker vores opfattelse af os selv og andre. Den

Læs mere

Hvordan kan pornografi påvirke en ung hjerne i udvikling?

Hvordan kan pornografi påvirke en ung hjerne i udvikling? Hvordan kan pornografi påvirke en ung hjerne i udvikling? Kuno Sørensen Psykolog Porno & Samfund konferencen Pornoens Konsekvenser 24. maj 2017 Det kan være skræmmende Syvårige Magnus bryder grædende sammen

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Melani Pedersen 16. december Transkønnede. overemne Magt og afmagt

Melani Pedersen 16. december Transkønnede. overemne Magt og afmagt overemne Magt og afmagt Indholdsfortegenelse Problemformulering..1 Indledning 2 Hvad vil det sige at være transkønnet?...3 Er det at være transkønnet noget medfødt, eller en påvirkning?.. 4 Hvad er LGBT?..5

Læs mere

STJERNESKUDDETS POLITIK OM BØRN OG SEKSUALITET.

STJERNESKUDDETS POLITIK OM BØRN OG SEKSUALITET. STJERNESKUDDETS POLITIK OM BØRN OG SEKSUALITET. Formålet med politikken i Stjerneskuddet er at skabe åbenhed og tryghed både i forhold til forældre om et emne, der kan være svært at tale om, men også over

Læs mere

Kønsidentitet i et psykologisk perspektiv. Temadag om køn og identitet

Kønsidentitet i et psykologisk perspektiv. Temadag om køn og identitet Kønsidentitet i et psykologisk perspektiv Temadag om køn og identitet Bio-psyko-social forståelses tilgang Dvs indvirkning af biologiske, psykologiske og sociale faktorer og samspil og gensidig påvirkning

Læs mere

Instituttet har følgende bemærkninger til Sundhedsstyrelsens udkast til vejledning:

Instituttet har følgende bemærkninger til Sundhedsstyrelsens udkast til vejledning: Sundhedsstyrelsen Enheden for Evidens, Uddannelse og Beredskab Islands Brygge 67 2300 København S E-mail: Enhedeub@sst.dk W I L D E RS PLA D S 8 K DK-1403 C OPENHA G E N K T E L E F ON +45 3 2 6 9 8 8

Læs mere

Af sociolog og specialkonsulent Kenn Warming Institut for Menneskerettigheder

Af sociolog og specialkonsulent Kenn Warming Institut for Menneskerettigheder MANDEARBEJDE I KVINDEFAG Mænd finder deres egne veje i omsorgsfag Fredag den 8. juni 2018 Mænd er gode til at finde deres egen måde at være i traditionelle kvindejob som sygeplejersker og sosu'er. Det

Læs mere

Negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter v. Camilla M. Kronborg - SIRI

Negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter v. Camilla M. Kronborg - SIRI Ligestillingsudvalget 2016-17 LIU Alm.del Bilag 17 Offentligt 29.september 2016 Negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter v. Camilla M. Kronborg - SIRI Definitioner "Ære...det er svært at forklare.

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET JANUSCENTRET. Børn og unge, der kan være seksuelt grænseoverskridende 17 SEPTEMBER 2017 VANESSA A.

OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET JANUSCENTRET. Børn og unge, der kan være seksuelt grænseoverskridende 17 SEPTEMBER 2017 VANESSA A. OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET 17 SEPTEMBER 2017 VANESSA A. SCHMIDT-RASMUSSEN JANUSCENTRET Børn og unge, der kan være seksuelt grænseoverskridende JANUSCENTRETS FORMÅL Vidensformidling om børn og unge med bekymrende

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Seksuel forebyggelse blandt unge - hvad, hvorfor og hvordan? Christian Graugaard Læge, ph.d.

Seksuel forebyggelse blandt unge - hvad, hvorfor og hvordan? Christian Graugaard Læge, ph.d. Seksuel forebyggelse blandt unge - hvad, hvorfor og hvordan? Christian Graugaard Læge, ph.d. Seksuel forebyggelse Dagsorden Hvad? Hvorfor? Hvordan? Seksualiteten rummer * Biologiske aspekter * Psykologiske

Læs mere

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Tanker om SEKSUALITET

Tanker om SEKSUALITET 1 Tanker om SEKSUALITET World Goodwill www.visdomsnettet.dk 2 Tanker om SEKSUALITET Fra Dealing with Sexuality (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Rytme og timing Skabelse er de indre, subtile

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

Tal og fakta om social kontrol i Danmark. Ved Ditte Wenzel Sekretariatschef Landsorganisation af Kvindekrisecentre

Tal og fakta om social kontrol i Danmark. Ved Ditte Wenzel Sekretariatschef Landsorganisation af Kvindekrisecentre Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 57 Offentligt Tal og fakta om social kontrol i Danmark Ved Ditte Wenzel Sekretariatschef Landsorganisation af Kvindekrisecentre Kort om LOKK LOKKs formål:

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv 12. juli 2012 Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv Det Gode Liv blandt borgerne i Ballerup, ønsker at undersøge menneskers forestillinger og praksis relateret til hhv. det gode liv og velfærd. De to begreber

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

SOCIAL KONTROL I ET FORSKNINGSMÆSSIGT, TEORETISK OG PRAKTISK PERSPEKTIV. V. Halima EL Abassi & Nawal El-Falaki 14. Marts 2019

SOCIAL KONTROL I ET FORSKNINGSMÆSSIGT, TEORETISK OG PRAKTISK PERSPEKTIV. V. Halima EL Abassi & Nawal El-Falaki 14. Marts 2019 SOCIAL KONTROL I ET FORSKNINGSMÆSSIGT, TEORETISK OG PRAKTISK PERSPEKTIV V. Halima EL Abassi & Nawal El-Falaki 14. Marts 2019 DAGSORDEN FOR I DAG Min historie og erfaringer (1 time) Et forskningsmæssigt,

Læs mere

DEN GODE KOLLEGA 2.0

DEN GODE KOLLEGA 2.0 DEN GODE KOLLEGA 2.0 Dialog om dilemmaer Udveksling af holdninger Redskab til provster, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter UDARBEJDET AF ETIKOS OVERBLIK INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4 5 5 6 7

Læs mere

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling

Læs mere

Uddrag af artikel 1-3 fra Verdenserklæringen om Menneskerettighederne

Uddrag af artikel 1-3 fra Verdenserklæringen om Menneskerettighederne Samvær Kan man opstille love og regler, rettigheder og pligter i forhold til den måde, vi er sammen på og behandler hinanden på i et samfund? Nogen vil måske mene, at love og regler ikke er nødvendige,

Læs mere

Børn og seksualitet. Anna Louises baggrund. Anna Louise Stevnhøj.

Børn og seksualitet. Anna Louises baggrund. Anna Louise Stevnhøj. Børn og seksualitet Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund Uddannet journalist i 1990. Har arbejdet for Sundhedsstyrelsen (HIV/AIDS og prævention), Ugeskrift for Læger, Helse,

Læs mere

Forestil jer så, at der kom en mand og tilbød os frihed. Vi ville nok svare ham, at vi da allerede er frie.

Forestil jer så, at der kom en mand og tilbød os frihed. Vi ville nok svare ham, at vi da allerede er frie. Vi har alle sammen drømme. Vi drømmer om lykke, om den store kærlighed, om den helt store gevinst i lotto. En af de mest berømte taler nogen sinde, Martin Luther Kings tale, hvor han siger I have a dream,

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

DILEMMAER OG RETTIGHEDER PÅ NETTET REFLEKSIONS- OG CASEØVELSE

DILEMMAER OG RETTIGHEDER PÅ NETTET REFLEKSIONS- OG CASEØVELSE REFLEKSIONS- OG CASEØVELSE MÅLGRUPPE Stx og hf MÅL At eleverne reflekterer over betydningen af rettigheder og anvender deres viden om rettigheder til at rådgive andre unge i spørgsmål og dilemmaer om seksualitet

Læs mere

Tanja Glückstadt Heien Næstformand - CEST,CEPT, CSAT - specialistuddannet i porno- og sexafhængighed. Kvinderådet Ulrik Frost Formand

Tanja Glückstadt Heien Næstformand - CEST,CEPT, CSAT - specialistuddannet i porno- og sexafhængighed. Kvinderådet Ulrik Frost Formand Ligestillingsudvalget 2016-17 LIU Alm.del Bilag 7 Offentligt Porno & Samfund Tanja Glückstadt Heien Næstformand - CEST,CEPT, CSAT - specialistuddannet i porno- og sexafhængighed Kvinderådet Ulrik Frost

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Personalemøde for Bulderby Den 22. september 2014

Personalemøde for Bulderby Den 22. september 2014 Personalemøde for Bulderby Den 22. september 2014 Dagens program 17.00-17.30 Oplæg om vision for Bulderby og spisning 17.30-17.35 Intro til gruppearbejde 17.35-17.45 Pause og find din gruppe 17.45-18.15

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers Mænd Køn under forvandling Kenneth Reinicke unı vers Mænd Køn under forvandling unı vers Mænd Køn under forvandling Af Kenneth Reinicke Mænd Køn under forvandling Univers 14 Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Grænser. Overordnede problemstillinger

Grænser. Overordnede problemstillinger Grænser Overordnede problemstillinger Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende

Læs mere

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange

Læs mere

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks Seksualitet og sygepleje Seksualitet og sygepleje Fagligt Selskab for Dermatologiske Sygeplejersker Landskursus den 13.marts 2010 Hvad er seksualitet for en størrelse? Syn på seksualitet Sygepleje og seksualitet

Læs mere

Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)

Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik) Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik) Klostermarksskolens værdigrundlag Hjerne og hjerte Vi vil være en god og dynamisk skole for elever og personale

Læs mere

Min elskede er min og jeg er hans

Min elskede er min og jeg er hans Henrik Nymann Eriksen Min elskede er min og jeg er hans Refleksioner over Højsangen Indhold Hvorfor skrive en bog om Højsangen? 4 Hvad er Højsangen for en bog? 8 Hvordan skal vi læse Højsangen? 12 Kapitel

Læs mere

Er danskerne racister?

Er danskerne racister? Henning Bech og Mehmet Umit Necef Er danskerne racister? Indvandrerforskningens problemer UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Frydenlund Indhold Kapitel 1. Indledning 10 Materialet, vi har

Læs mere

Den underligste oplevelse 1

Den underligste oplevelse 1 Den underligste oplevelse 1 Dette afsnit er om drengenes møde med seksualiteten, men I piger må også godt følge med. Det er sikkert interessant nok at vide, hvad der sker hos det andet køn. Et jordskælv

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

FAKTA OM RETTIGHEDER

FAKTA OM RETTIGHEDER FAKTA OM RETTIGHEDER Børn og unge har ret til at bestemme over deres egen krop. De har ret til selv at bestemme, hvem der må give dem et knus, hvem de vil være kæreste med, og hvem der må se deres private

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Den hemmelige identitet

Den hemmelige identitet 1 Den hemmelige identitet Materellel Tid Alder A6 2x40 min 10-12 Nøgleord: Mobning, normer, skolemiljø, LGBT Indhold En øvelse, der undersøger identitet og identitetsudtryk, og hvordan det er ikke at være

Læs mere

Mand genopdag dine værdier. - og styrk din sundhedsadfærd

Mand genopdag dine værdier. - og styrk din sundhedsadfærd Mand genopdag dine værdier - og styrk din sundhedsadfærd Adfærdsændring gennem narrativer Fakta om den sociale ulighed i danske mænds sundhed Fortællingens struktur og relationelle karakter De tre dimensioner

Læs mere