KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!"

Transkript

1 KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER HAR ØGET MULIGHEDSRUMMET FOR, HVORDAN MAN UDTRYKKER SIT KØN. DET BETYDER IKKE, AT KØN BARE ER NOGET, MAN KAN TAGE AF OG PÅ EFTER LYST OG BEHOV. I ARTIKLEN GIVES TO BUD PÅ, HVORDAN KØN OG SEKSUALITET HÆNGER SAMMEN, OG HVORDAN UNGE I DAG GØR OG SPILLER DERES KØN MELLEM MULIGHEDER OG BEGRÆNSNINGER, FRIHED OG USIKKERHED, NORMER OG TRADITIONELLE KØNSOPFATTER. Køn er skæbne. Sådan sagde man i gamle dage. Om man blev født som kvinde eller mand betød alt for ens liv og for ens muligheder både socialt, juridisk, kulturelt, økonomisk og seksuelt. Forskellene mellem kønnene var store: Mænd fik uddannelser, kvinder blev derhjemme. Mænd følte seksuel lyst, kvinder fødte børn.

2 Mænd talte offentligt, kvinder var tavse i det offentlige rum. Og sådan var det faktisk i mere eller mindre grad frem til cirka Men sådan er det ikke i dag. Køn i det senmoderne samfund er ikke længere nogen fast og forudsigelig størrelse. Den gradvise udjævning af sociale og kulturelle kønsforskelle har gjort, at piger/kvinder og drenge/mænd i stigende grad kan og gør de samme ting. Spillerummet for, hvordan kvinder og mænd gør og udtrykker deres køn, seksualitet og krop er således blevet udvidet. Ens køn dikterer ikke længere en særlig skæbne, og kønnet er ikke noget, man er, men i høj grad noget man skal skabe. Denne forandring betyder også, at opfattelserne af, hvad køn overhovedet er for en størrelse, har ændret sig mærkbart fra 1960 erne og frem til i dag. KØN SOM ESSENS ELLER KONSTRUKTION De færreste mener i dag, at køn er en gudgiven størrelse, som begynder med Adam og Eva, der blev dannet af ét af Adams ribben. Det er også de færreste, der i dag mener, at køn udelukkende er en biologisk størrelse det vil sige, at man fødes med en drengekrop med bestemte kønsorganer, som bestemmer, at man er en dreng. Fælles for disse forståelser af køn er, at de giver nogle universelle opfattelser: Køn er noget fast og uforanderligt givet af gud eller naturen. Der findes kun to forskellige køn, mænd og kvinder og alt, hvad der afviger fra dette tokønssystem, anses for at være ugudeligt eller unaturligt. Opfattelsen er også, at alle personer, der er født med samme køn, er ens og har samme egenskaber og interesser og dermed ligeledes, at de to køn er væsensforskellige fra hinanden, hvilket skyldes de grundlæggende biologiske forskelle mellem kønnene. I den videnskabelige verden betegnes denne type kønsopfattelse som essentialistisk. En essentialistisk kønsopfattelse hævder, at de to køn, kvinder og mænd, har bestemte medfødte egenskaber, som definerer deres adfærd, handlinger og identitet. Som modpol til det essentialistiske syn står det konstruktionistiske blik på køn, som er vundet stærkt frem siden midten af 1900-tallet. En konstruktionistisk kønsopfattelse anskuer køn som en samfundsmæssig konstruktion og som en kategori, der er socialt og historisk konstitueret. Det er således socialiseringen og de normer og ideologier, som præger et samfund på et givent tidspunkt, der er bestemmende for, hvordan vi opfatter køn, og hvilke kønsidentiteter der er mulige for

3 mennesker at indtage. Med andre ord kunne forestillingen om, at der findes to køn, kvinde og mand, lige så godt være helt anderledes. Og nogle konstruktionister vil netop hævde, at der ikke bare findes to køn, men i princippet mange flere. Fra et konstruktionistisk synspunkt er kønnet ikke en medfødt nødvendighed, men i langt højere grad en foranderlig og tillært størrelse, som sker gradvist, fra man fødes, og til man bliver voksen. Der findes forskellige grader af konstruktionistiske tilgange til køn, men de fleste hævder, at det er svært at fastlægge naturlige forskelle mellem kvinder og mænd, men erkender samtidig, at det ikke kan benægtes, at der findes nogle biologiske forskelle mellem kvinder og mænd. BIOLOGISK OG SOCIALT KØN På engelsk findes en skelnen mellem sex og gender, som beskriver forskellen mellem en essentialistisk og konstruktionistisk tilgang til køn. Den skelnen findes ikke på dansk, men sex og gender kan oversættes til biologisk køn og socialt køn. Det biologiske køn er det, vi kan identificere, når vi kigger på den nøgne krop. Det sociale køn er det køn, som den enkelte har udviklet ud fra de sociale og kulturelle samfundsmæssige forhold, som de befinder sig i. For essentialisten er kønnet således det biologiske køn, mens kønnet for konstruktionisten er det sociale køn. Set fra en biologisk-essentialistisk synsvinkel er kønnet givet af naturen, og en persons kønstræk, for eksempel at piger/kvinder er feminine og ikke er seksuelt udfarende, og at drenge/mænd er maskuline og tager initiativ i forhold til sex og kærlighed, er essentielle og uforanderlige. For social-konstruktionisten er køn og seksualitet netop sociale produkter, der bør gøres til en genstand for en historisk undersøgelse, og kan forandres ved, at man forholder sig bevidst og kritisk til dem. KØN SOM RÅSTOF OG MULIGHED En fremtrædende inspirationskilde til den konstruktionistiske kønsforskning er queer-teorien, der i korte træk betragter køn og seksualitet som åbne kategorier. Det er således én selv, der bestemmer, hvad man vil lægge i dem. Det er altså én selv, der definerer sit køn og sin seksualitet, uanset hvordan man i øvrigt ser ud, og hvilken krop man er født med. Dermed åbnes der mulighed for at skifte køn, mikse køn samt at lege og eksperimentere med kønsudtryk på forskellige måder. I denne optik er køn således en mulighed, som stiller den enkelte over for en række personlige valg. Køn er et vigtigt råstof i unges skabelse af identiteter, roller og meningsfulde positioner i deres

4 hverdagsliv. Friheden er således blevet større, men trygheden og sikkerheden er samtidig blevet mindre, fordi man i dag selv definerer sit køn om eller hvor meget man vil være mand, kvinde, transkønnet og så videre. Trods den øgede frihed til at udfolde en mere legende, kreativ udforskning og dyrkelse af kønnets muligheder og udtryk, er kønnet ikke noget, som man kan tage af og på efter lyst og behov. I populærkulturen, billedmedierne og i samfundet i øvrigt florerer stadig nogle traditionelle og normative opfattelser af, hvad pige/kvinde og dreng/mand kan og må gøre som køn. Og det er ikke altid uden omkostninger for de unge, der bevæger sig ud over tokønsskemaet og bryder med normerne for at være pige/kvinde eller dreng/mand. Det kan føre til både diskrimination, udstødelse eller i værste fald vold, hvis man insisterer på at spille en rolle, som ikke er accepteret, der hvor man er. AT GØRE KØN Den amerikanske filosof Judith Butler (f. 1946) er en af de mest berømte nutidige kønsteoretikere, der forstår køn som noget, man gør, og betragter køn og seksualitet som både flydende og sammenhængende kategorier. Butler udfordrer tokønsopfattelsen det vil sige, at der eksisterer to adskilte, stabile og naturlige kønsidentiteter, kvinder og mænd, idet den implicit forudsætter en heteroseksuel norm. Med sit begreb om den heteroseksuelle matrix viser Butler, hvordan der er en tvingende forbindelseslinje mellem en persons biologiske køn, sociale køn og begærsretning det vil sige, at der er en tvingende sammenhæng mellem køn og seksualitet. Fødes en person med mandlige kropstegn, forventes han at gøre og udtrykke sit køn maskulint og rette sit seksuelle begær mod personer af det modsatte køn. Den heteroseksuelle matrix ekskluderer samtidig de personer, der ikke fremviser denne sammenhæng, som uforståelige og ikke-genkendelige. Judith Butler ser dannelsen af køn som en vedvarende proces, der består i en tvungen gentagelse af normerne for, hvad der er forståeligt køn. Kønnet og herunder også det biologiske køn eksisterer således ikke forud for, men skabes i og gennem normerne. Opretholdelsen af kønsnormerne er afhængig af, at de gentages igen og igen, og det er, ifølge Butler, netop i de øjeblikke, hvor normerne, for at blive opretholdt, er afhængige af at blive gentaget igen og igen, at der opstår mulighed for subjektiv handlen, der kan bryde med normerne og give plads for nye og flere måder at gøre sit køn på. AT SPILLE MED KØNNET Den danske sociolog Henning Bech (f. 1945) har i sin teori om kønsspil formuleret en anden måde at betragte mulighederne og begrænsningerne for at gøre sit køn på i en senmoderne dansk kontekst.

5 Teorien tager udgangspunkt i danske unges virkelighed i det senmoderne velfærdssamfund, der er præget af en høj grad af ligestilling mellem kønnene og seksualisering af hverdagslivet. Tankegangen er, at kønsspillet, som en særlig etisk samværsform mellem kvinder og mænd på seksualitetens område, har erstattet tidligere tiders kønskamp, som kendetegnede forholdet mellem kønnene i forældregenerationen og bedsteforældregenerationen. Ifølge Bech kan unges samvær og møder i byen, på diskoteket eller på nettet i dag beskrives som et spil om seksuel nydelse og lyst, der grundlæggende bygger på gensidig respekt mellem piger/kvinder og drenge/mænd. Alle er frie til at spille, som de vil, men alle er samtidig bundet til den såkaldte brik, som de spiller med. Brikken er den kulturelle garderobe, som binder sig til ens køn. Piger/kvinder kan således i reglen ikke løbe fra den traditionelle feminine garderobe, der kræver, at piger/kvinder for eksempel optræder feminint og ikke er seksuelt udfarende. Drenge/mænd kan således heller ikke i reglen løbe fra den traditionelle maskuline garderobe, der kræver, at drenge/mænd for eksempel optræder maskulint og tager initiativet, når det gælder seksualitet. Men samtidig har begge køn dog et stort spillerum inden for hvilke, der er frihed til at vælge, hvor meget eller hvor lidt kvinde og/eller mand de vil være, eller om de vil mikse mellem kønnene. Uanset hvordan de unge vælger at gøre eller spille deres køn i dag, sker det med påvirkning fra nogle nedarvede normer og traditionelle forståelser af, hvad piger/kvinder og drenge/mænd kan og må gøre. Men mange unge har heldigvis modet til at udfordre normerne og gøre op med de forældede kønsopfattelser og kønsstereotyper. De ser køn som en mulighed ikke en begrænsning. FAKTA OM QUEER-TEORI QUEER ER EN SÆRLIG FORM FOR TÆNKNING, FORSKNING OG SOCIAL BEVÆGELSE, SOM VOKSEDE FREM I USA OMKRING DEN HAR SIDEN BREDT SIG TIL ANDRE LANDE BÅDE PÅ

6 AKTIVISMENIVEAU OG SOM FORSKNINGSFELT PÅ UNIVERSITETER. QUEER-TEORIENS FORMÅL ER AT PROBLEMATISERE HETEROSEKSUALITETEN SOM EN SELVFØLGELIGHED (HVAD ENTEN DEN OPFATTES SOM GIVET AF GUD ELLER NATUREN) OG SOM EN NORM VED KRITISK AT AFDÆKKE, HVORDAN EN LANG RÆKKE INSTITUTIONER (FOR EKSEMPEL LOVGIVNING OG VELFÆRDSPOLITIKKER), PRAKSISSER (FOR EKSEMPEL UNGES FESTRITUALER OG ÆGTESKAB) SAMT KULTURFORMER (FOR EKSEMPEL MASSEMEDIER OG PORNOGRAFI) BIDRAGER TIL DENS OPRETHOLDELSE VED SÅVEL AT FORUDSÆTTE HETEROSEKSUALITET SOM AT PÅTVINGE MENNESKER DEN HETEROSEKSUELLE NORM. QUEER-TEORIENS FORMÅL ER DESUDEN AT VISE, HVORDAN KONSTRUKTIONEN AF HETEROSEKSUALITET SOM NORM STÅR I ET HIERARKISK-DIKOTOMISK FORHOLD TIL KONSTRUKTIONEN AF DET, DER IKKE ER HETEROSEKSUELT, SOM EN AFVIGELSE OG EN UNDERORDNET ANDETHED. DEN HETEROSEKSUELLE NORM (OGSÅ KALDET HETERONORMATIVITETETEN) BETEGNER EN OPFATTELSE AF, AT DET MONOGAME FORHOLD MELLEM MAND OG KVINDE ER DET ENESTE RIGTIGE OG NORMALE PRINCIP FOR ORGANISERING AF MENNESKELIGE LYSTER, FØLELSER OG SAMLIV.

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder 1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Børn, køn & identitet

Børn, køn & identitet Børn, køn & identitet - fokus på den enkeltes potentialer Udddannelses- og kønssociolog Cecilie Nørgaard 5. marts 2015 // Diakonhøjskolen Disposition Den aktuelle kontekst: Diakonhøjskolen Ny viden om

Læs mere

Husk seksualiteten! Ældre og kronikeres seksuelle sundhed og trivsel

Husk seksualiteten! Ældre og kronikeres seksuelle sundhed og trivsel Husk seksualiteten! Ældre og kronikeres seksuelle sundhed og trivsel Workshop på National konference om Seksuel Sundhed i Danmark Nyborg Strand, 3. november 2015 Morten Emmerik Wøldike, sociolog og projektleder,

Læs mere

Digitale krænkelser på skemaet

Digitale krænkelser på skemaet Digitale krænkelser på skemaet Undervisning om digitale medier i forhold til køn, krop og seksualitet på gymnasiet Morten Emmerik Wøldike, projektleder og sociolog, mew@sexogsamfund.dk Program 1. Sex &

Læs mere

Køn, leg og æstetik. Lone Skovgaard HvidovreBibliotekerne

Køn, leg og æstetik. Lone Skovgaard HvidovreBibliotekerne Køn, leg og æstetik Lone Skovgaard HvidovreBibliotekerne Ved 1½-3 årige børn, hvilket køn de har når de leger? Hvorfor sådan en undersøgelse? Ser både drenge og piger lege samme leg en leg der indeholder

Læs mere

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag 1 Heteronormen Nøgleord: LGBT, normer Indhold Materialet indeholder tre aktiviteter, hvor eleverne skal reflektere over, hvad normer er, og hvordan de påvirker vores opfattelse af os selv og andre. Den

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Trans kønnet vestit person mand kvinde

Trans kønnet vestit person mand kvinde Trans kønnet vestit person mand kvinde A side 1 Amnesty_Trans_Ordbog_2016_VS2.indd 1 09/02/16 09.47 A Ordbog En introduktion til korrekt brug af betegnelser og tiltaler i forbindelse med transkønnethed.

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Konsekvenser og straf

Konsekvenser og straf Kronik bragt i dagbladet Politiken den 26. august 2003: Konsekvenser og straf Begrebet konsekvens er blevet til et modeord, ikke mindst i politiske kredse, hvor det bliver brugt som et straffende begreb.

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Seksualiserede medier

Seksualiserede medier Seksualiserede medier Generelt set giver besvarelserne i undersøgelsen udtryk for en meget homogen gruppe af unge på tværs af alder, geografi og uddannelsestype. Der er ingen af de nævnte faktorer, som

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé Formålet med Sex er Guds idé Sex er Guds idé er blevet til for at imødekomme ønsket om et grundigt og nutidigt redskab til lærere, forkyndere, klubledere og ungdomskonsulenter, der skal vejlede kristne

Læs mere

Unge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre?

Unge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre? PROGRAM Unge og kærestevold Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne Grader, typer og distinktioner Kønsforskelle Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre? (Ungdoms)arbejdspladsen

Læs mere

Små børns seksualitet

Små børns seksualitet Små børns seksualitet Information til forældre om små børns seksualitet Små børns seksualitet Denne pjece er udarbejdet, fordi mange forældre efterspørger viden om børns almindelige seksuelle udvikling

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

Til læreren. historie

Til læreren. historie historie Til læreren Mål for undervisningen Opgaverne i denne del af materialet sigter på at styrke elevernes viden om hvordan normer omkring køn og seksualitet har forandret sig gennem tid. Materialet

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Daniel

Bilag 2 Transskription af interview med Daniel Bilag 2 Transskription af interview med Daniel D (Daniel): Jeg er 27 og læser hf enkeltfag og bor sammen med mine forældre og lillebror. S (interviewer): Men du har ikke altid heddet Daniel jo? D: Nej,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Samarbejde og inklusion

Samarbejde og inklusion 1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

seksualundervisning og dialog med unge

seksualundervisning og dialog med unge Sundhedspædagogik & og Sex & Samfunds formål og principper for seksualundervisning og dialog med unge Lone Smidt Projektleder og pædagogisk fagmedarbejder ls@sexogsamfund.dk Mål for oplægget om sundhedspædagogik

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

FAKTA OM RETTIGHEDER

FAKTA OM RETTIGHEDER FAKTA OM RETTIGHEDER Børn og unge har ret til at bestemme over deres egen krop. De har ret til selv at bestemme, hvem der må give dem et knus, hvem de vil være kæreste med, og hvem der må se deres private

Læs mere

Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst

Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst Modul 1 Dan Hermann Helle Thorning Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst 1 Housing First - grundprincipperne Boligen som en basal menneskeret Respekt, varme og medmenneskelighed over for

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

2.1 Fakta om rettigheder

2.1 Fakta om rettigheder 2.1 Fakta om rettigheder Børn og unge har ret til at bestemme over deres egen krop. De har ret til selv at bestemme, hvem der må give dem et knus, hvem de vil være kæreste med, og hvem der må se deres

Læs mere

Personalemøde for Bulderby Den 22. september 2014

Personalemøde for Bulderby Den 22. september 2014 Personalemøde for Bulderby Den 22. september 2014 Dagens program 17.00-17.30 Oplæg om vision for Bulderby og spisning 17.30-17.35 Intro til gruppearbejde 17.35-17.45 Pause og find din gruppe 17.45-18.15

Læs mere

Tanker om SEKSUALITET

Tanker om SEKSUALITET 1 Tanker om SEKSUALITET World Goodwill www.visdomsnettet.dk 2 Tanker om SEKSUALITET Fra Dealing with Sexuality (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Rytme og timing Skabelse er de indre, subtile

Læs mere

Seksuel forebyggelse blandt unge - hvad, hvorfor og hvordan? Christian Graugaard Læge, ph.d.

Seksuel forebyggelse blandt unge - hvad, hvorfor og hvordan? Christian Graugaard Læge, ph.d. Seksuel forebyggelse blandt unge - hvad, hvorfor og hvordan? Christian Graugaard Læge, ph.d. Seksuel forebyggelse Dagsorden Hvad? Hvorfor? Hvordan? Seksualiteten rummer * Biologiske aspekter * Psykologiske

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

DILEMMAER OG RETTIGHEDER PÅ NETTET REFLEKSIONS- OG CASEØVELSE

DILEMMAER OG RETTIGHEDER PÅ NETTET REFLEKSIONS- OG CASEØVELSE REFLEKSIONS- OG CASEØVELSE MÅLGRUPPE Stx og hf MÅL At eleverne reflekterer over betydningen af rettigheder og anvender deres viden om rettigheder til at rådgive andre unge i spørgsmål og dilemmaer om seksualitet

Læs mere

Bevidstheden: Den kan være kreativ, depressiv, bagudskuende, fantasifuld, bevidst og ubevidst. Hvad er egentlig en tanke? Hvor opstår den?

Bevidstheden: Den kan være kreativ, depressiv, bagudskuende, fantasifuld, bevidst og ubevidst. Hvad er egentlig en tanke? Hvor opstår den? Når tanken tændes Bevidstheden: Den kan være kreativ, depressiv, bagudskuende, fantasifuld, bevidst og ubevidst. Hvad er egentlig en tanke? Hvor opstår den? Af PUK DAMSGÅRD ANDERSEN Allerede fra du læste

Læs mere

Mænd, arbejdsmiljø og sikkerhed

Mænd, arbejdsmiljø og sikkerhed Mænd, arbejdsmiljø og sikkerhed Claus D. Hansen, sociolog Center for Maskulinitetsforskning, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet Oplæg v. Ergonomiseminar 2016 Middelfart LIDT

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Den underligste oplevelse 1

Den underligste oplevelse 1 Den underligste oplevelse 1 Dette afsnit er om drengenes møde med seksualiteten, men I piger må også godt følge med. Det er sikkert interessant nok at vide, hvad der sker hos det andet køn. Et jordskælv

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Tanja Glückstadt Heien Næstformand - CEST,CEPT, CSAT - specialistuddannet i porno- og sexafhængighed. Kvinderådet Ulrik Frost Formand

Tanja Glückstadt Heien Næstformand - CEST,CEPT, CSAT - specialistuddannet i porno- og sexafhængighed. Kvinderådet Ulrik Frost Formand Ligestillingsudvalget 2016-17 LIU Alm.del Bilag 7 Offentligt Porno & Samfund Tanja Glückstadt Heien Næstformand - CEST,CEPT, CSAT - specialistuddannet i porno- og sexafhængighed Kvinderådet Ulrik Frost

Læs mere

Negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter v. Camilla M. Kronborg - SIRI

Negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter v. Camilla M. Kronborg - SIRI Ligestillingsudvalget 2016-17 LIU Alm.del Bilag 17 Offentligt 29.september 2016 Negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter v. Camilla M. Kronborg - SIRI Definitioner "Ære...det er svært at forklare.

Læs mere

Tal og fakta om social kontrol i Danmark. Ved Ditte Wenzel Sekretariatschef Landsorganisation af Kvindekrisecentre

Tal og fakta om social kontrol i Danmark. Ved Ditte Wenzel Sekretariatschef Landsorganisation af Kvindekrisecentre Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 57 Offentligt Tal og fakta om social kontrol i Danmark Ved Ditte Wenzel Sekretariatschef Landsorganisation af Kvindekrisecentre Kort om LOKK LOKKs formål:

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Er danskerne racister?

Er danskerne racister? Henning Bech og Mehmet Umit Necef Er danskerne racister? Indvandrerforskningens problemer UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Frydenlund Indhold Kapitel 1. Indledning 10 Materialet, vi har

Læs mere

Den postmoderne psykologi. Den postmoderne psykologi

Den postmoderne psykologi. Den postmoderne psykologi Den postmoderne psykologi Ifølge den postmoderne tænkning var dannelsen af identitet frem til omkring midten af det 20. århundrede noget Traditioner i opløsning forholdsvist ukompliceret. I hvert fald

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne Kompetencemål Kompetenceområde Efter 3. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Sundhed og forklare, hvad og i eget liv fremme og på skolen fremme egen og andres og med udgangspunkt i demokrati

Læs mere

Anna Louise Stevnhøj. www.børnogseksualitet.dk

Anna Louise Stevnhøj. www.børnogseksualitet.dk Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

KULTURANALYSE I ORGANISATIONER

KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Cathrine Hasse KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser Cathrine Hasse KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser Cathrine Hasse

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

Min elskede er min og jeg er hans

Min elskede er min og jeg er hans Henrik Nymann Eriksen Min elskede er min og jeg er hans Refleksioner over Højsangen Indhold Hvorfor skrive en bog om Højsangen? 4 Hvad er Højsangen for en bog? 8 Hvordan skal vi læse Højsangen? 12 Kapitel

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie Kulturforståelse er en af forudsætningerne for, at danske soldater kan løse deres opgaver i internationale missioner. I de fleste missioner indgår der samarbejde med andre landes militær og en vis kontakt

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling At tilbyde børnene mange muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige

Læs mere

Kønsforskelle i hjerne og kognition. Christian Gerlach

Kønsforskelle i hjerne og kognition. Christian Gerlach Kønsforskelle i hjerne og kognition Christian Gerlach Kvinde-hjernen Sko/håndtaske koordination Omsorg Ubeslutsomhedscenter Shoppingcenter Retningssans Sex Mande-hjernen WC-kumme præcision Empati center

Læs mere

DIN KROP DIT VALG DIN RET VEJEN MOD SEKSUELLE RETTIGHEDER

DIN KROP DIT VALG DIN RET VEJEN MOD SEKSUELLE RETTIGHEDER LÆRERVEJLEDNING 2017 DIN KROP DIT VALG DIN RET VEJEN MOD SEKSUELLE RETTIGHEDER BESØG NATIONALMUSEET PÅ EGEN HÅND 7.-10. KLASSE INDHOLD Introduktion til underviseren De seksuelle rettigheder den korte version

Læs mere

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet Erogi Manifestet Erogi Manifestet Vi oplever erogi som livskraft Vi har modet til at sige ja Vi er tro overfor os selv Vi elsker, når vi dyrker sex Vi er tilgængelige Vi gør os umage Vi har hemmeligheder

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Grænser. Overordnede problemstillinger

Grænser. Overordnede problemstillinger Grænser Overordnede problemstillinger Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende

Læs mere

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers Mænd Køn under forvandling Kenneth Reinicke unı vers Mænd Køn under forvandling unı vers Mænd Køn under forvandling Af Kenneth Reinicke Mænd Køn under forvandling Univers 14 Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse

Læs mere

Lederuddannelse i øjenhøjde

Lederuddannelse i øjenhøjde Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent

Læs mere

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Introduktion Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Denne bog om køn i historien udspringer af en seminarrække, som blev afholdt ved Historisk Institut ved Aarhus Universitet i foråret 2002. Alle

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Køn og seksualitet i det senmoderne samfund

Køn og seksualitet i det senmoderne samfund Køn og seksualitet i det senmoderne samfund Undervisningsmateriale til stx, hf, hhx og htx Samfundsfag, Samtidshistorie, Dansk, Historie, Mediefag, Psykologi oversigt indledning s.4 s. 5 S. 6 S. 7 Hvordan

Læs mere

Børn og seksualitet. Anna Louises baggrund. Anna Louise Stevnhøj.

Børn og seksualitet. Anna Louises baggrund. Anna Louise Stevnhøj. Børn og seksualitet Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund Uddannet journalist i 1990. Har arbejdet for Sundhedsstyrelsen (HIV/AIDS og prævention), Ugeskrift for Læger, Helse,

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:

Læs mere

150.000 elever deltager i Uge Sex heraf 1.297 fra Thisted Kommune

150.000 elever deltager i Uge Sex heraf 1.297 fra Thisted Kommune PRESSEMEDDELELSE 04. FEBRUAR 2011 150.000 elever deltager i Uge Sex heraf 1.297 fra Thisted Kommune Danmarks suverænt største seksualundervisningskampagne løber af stabelen for 4. år i træk. Denne gang

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Handicapbegrebet i dag

Handicapbegrebet i dag Handicapbegrebet i dag Elisabeth Kampmann sociolog www.elisabethkampmann.dk Det medicinske handicapbegreb Klinisk perspektiv med fokus på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelsen

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere