KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!"

Transkript

1 KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER HAR ØGET MULIGHEDSRUMMET FOR, HVORDAN MAN UDTRYKKER SIT KØN. DET BETYDER IKKE, AT KØN BARE ER NOGET, MAN KAN TAGE AF OG PÅ EFTER LYST OG BEHOV. I ARTIKLEN GIVES TO BUD PÅ, HVORDAN KØN OG SEKSUALITET HÆNGER SAMMEN, OG HVORDAN UNGE I DAG GØR OG SPILLER DERES KØN MELLEM MULIGHEDER OG BEGRÆNSNINGER, FRIHED OG USIKKERHED, NORMER OG TRADITIONELLE KØNSOPFATTER. Køn er skæbne. Sådan sagde man i gamle dage. Om man blev født som kvinde eller mand betød alt for ens liv og for ens muligheder både socialt, juridisk, kulturelt, økonomisk og seksuelt. Forskellene mellem kønnene var store: Mænd fik uddannelser, kvinder blev derhjemme. Mænd følte seksuel lyst, kvinder fødte børn.

2 Mænd talte offentligt, kvinder var tavse i det offentlige rum. Og sådan var det faktisk i mere eller mindre grad frem til cirka Men sådan er det ikke i dag. Køn i det senmoderne samfund er ikke længere nogen fast og forudsigelig størrelse. Den gradvise udjævning af sociale og kulturelle kønsforskelle har gjort, at piger/kvinder og drenge/mænd i stigende grad kan og gør de samme ting. Spillerummet for, hvordan kvinder og mænd gør og udtrykker deres køn, seksualitet og krop er således blevet udvidet. Ens køn dikterer ikke længere en særlig skæbne, og kønnet er ikke noget, man er, men i høj grad noget man skal skabe. Denne forandring betyder også, at opfattelserne af, hvad køn overhovedet er for en størrelse, har ændret sig mærkbart fra 1960 erne og frem til i dag. KØN SOM ESSENS ELLER KONSTRUKTION De færreste mener i dag, at køn er en gudgiven størrelse, som begynder med Adam og Eva, der blev dannet af ét af Adams ribben. Det er også de færreste, der i dag mener, at køn udelukkende er en biologisk størrelse det vil sige, at man fødes med en drengekrop med bestemte kønsorganer, som bestemmer, at man er en dreng. Fælles for disse forståelser af køn er, at de giver nogle universelle opfattelser: Køn er noget fast og uforanderligt givet af gud eller naturen. Der findes kun to forskellige køn, mænd og kvinder og alt, hvad der afviger fra dette tokønssystem, anses for at være ugudeligt eller unaturligt. Opfattelsen er også, at alle personer, der er født med samme køn, er ens og har samme egenskaber og interesser og dermed ligeledes, at de to køn er væsensforskellige fra hinanden, hvilket skyldes de grundlæggende biologiske forskelle mellem kønnene. I den videnskabelige verden betegnes denne type kønsopfattelse som essentialistisk. En essentialistisk kønsopfattelse hævder, at de to køn, kvinder og mænd, har bestemte medfødte egenskaber, som definerer deres adfærd, handlinger og identitet. Som modpol til det essentialistiske syn står det konstruktionistiske blik på køn, som er vundet stærkt frem siden midten af 1900-tallet. En konstruktionistisk kønsopfattelse anskuer køn som en samfundsmæssig konstruktion og som en kategori, der er socialt og historisk konstitueret. Det er således socialiseringen og de normer og ideologier, som præger et samfund på et givent tidspunkt, der er bestemmende for, hvordan vi opfatter køn, og hvilke kønsidentiteter der er mulige for

3 mennesker at indtage. Med andre ord kunne forestillingen om, at der findes to køn, kvinde og mand, lige så godt være helt anderledes. Og nogle konstruktionister vil netop hævde, at der ikke bare findes to køn, men i princippet mange flere. Fra et konstruktionistisk synspunkt er kønnet ikke en medfødt nødvendighed, men i langt højere grad en foranderlig og tillært størrelse, som sker gradvist, fra man fødes, og til man bliver voksen. Der findes forskellige grader af konstruktionistiske tilgange til køn, men de fleste hævder, at det er svært at fastlægge naturlige forskelle mellem kvinder og mænd, men erkender samtidig, at det ikke kan benægtes, at der findes nogle biologiske forskelle mellem kvinder og mænd. BIOLOGISK OG SOCIALT KØN På engelsk findes en skelnen mellem sex og gender, som beskriver forskellen mellem en essentialistisk og konstruktionistisk tilgang til køn. Den skelnen findes ikke på dansk, men sex og gender kan oversættes til biologisk køn og socialt køn. Det biologiske køn er det, vi kan identificere, når vi kigger på den nøgne krop. Det sociale køn er det køn, som den enkelte har udviklet ud fra de sociale og kulturelle samfundsmæssige forhold, som de befinder sig i. For essentialisten er kønnet således det biologiske køn, mens kønnet for konstruktionisten er det sociale køn. Set fra en biologisk-essentialistisk synsvinkel er kønnet givet af naturen, og en persons kønstræk, for eksempel at piger/kvinder er feminine og ikke er seksuelt udfarende, og at drenge/mænd er maskuline og tager initiativ i forhold til sex og kærlighed, er essentielle og uforanderlige. For social-konstruktionisten er køn og seksualitet netop sociale produkter, der bør gøres til en genstand for en historisk undersøgelse, og kan forandres ved, at man forholder sig bevidst og kritisk til dem. KØN SOM RÅSTOF OG MULIGHED En fremtrædende inspirationskilde til den konstruktionistiske kønsforskning er queer-teorien, der i korte træk betragter køn og seksualitet som åbne kategorier. Det er således én selv, der bestemmer, hvad man vil lægge i dem. Det er altså én selv, der definerer sit køn og sin seksualitet, uanset hvordan man i øvrigt ser ud, og hvilken krop man er født med. Dermed åbnes der mulighed for at skifte køn, mikse køn samt at lege og eksperimentere med kønsudtryk på forskellige måder. I denne optik er køn således en mulighed, som stiller den enkelte over for en række personlige valg. Køn er et vigtigt råstof i unges skabelse af identiteter, roller og meningsfulde positioner i deres

4 hverdagsliv. Friheden er således blevet større, men trygheden og sikkerheden er samtidig blevet mindre, fordi man i dag selv definerer sit køn om eller hvor meget man vil være mand, kvinde, transkønnet og så videre. Trods den øgede frihed til at udfolde en mere legende, kreativ udforskning og dyrkelse af kønnets muligheder og udtryk, er kønnet ikke noget, som man kan tage af og på efter lyst og behov. I populærkulturen, billedmedierne og i samfundet i øvrigt florerer stadig nogle traditionelle og normative opfattelser af, hvad pige/kvinde og dreng/mand kan og må gøre som køn. Og det er ikke altid uden omkostninger for de unge, der bevæger sig ud over tokønsskemaet og bryder med normerne for at være pige/kvinde eller dreng/mand. Det kan føre til både diskrimination, udstødelse eller i værste fald vold, hvis man insisterer på at spille en rolle, som ikke er accepteret, der hvor man er. AT GØRE KØN Den amerikanske filosof Judith Butler (f. 1946) er en af de mest berømte nutidige kønsteoretikere, der forstår køn som noget, man gør, og betragter køn og seksualitet som både flydende og sammenhængende kategorier. Butler udfordrer tokønsopfattelsen det vil sige, at der eksisterer to adskilte, stabile og naturlige kønsidentiteter, kvinder og mænd, idet den implicit forudsætter en heteroseksuel norm. Med sit begreb om den heteroseksuelle matrix viser Butler, hvordan der er en tvingende forbindelseslinje mellem en persons biologiske køn, sociale køn og begærsretning det vil sige, at der er en tvingende sammenhæng mellem køn og seksualitet. Fødes en person med mandlige kropstegn, forventes han at gøre og udtrykke sit køn maskulint og rette sit seksuelle begær mod personer af det modsatte køn. Den heteroseksuelle matrix ekskluderer samtidig de personer, der ikke fremviser denne sammenhæng, som uforståelige og ikke-genkendelige. Judith Butler ser dannelsen af køn som en vedvarende proces, der består i en tvungen gentagelse af normerne for, hvad der er forståeligt køn. Kønnet og herunder også det biologiske køn eksisterer således ikke forud for, men skabes i og gennem normerne. Opretholdelsen af kønsnormerne er afhængig af, at de gentages igen og igen, og det er, ifølge Butler, netop i de øjeblikke, hvor normerne, for at blive opretholdt, er afhængige af at blive gentaget igen og igen, at der opstår mulighed for subjektiv handlen, der kan bryde med normerne og give plads for nye og flere måder at gøre sit køn på. AT SPILLE MED KØNNET Den danske sociolog Henning Bech (f. 1945) har i sin teori om kønsspil formuleret en anden måde at betragte mulighederne og begrænsningerne for at gøre sit køn på i en senmoderne dansk kontekst.

5 Teorien tager udgangspunkt i danske unges virkelighed i det senmoderne velfærdssamfund, der er præget af en høj grad af ligestilling mellem kønnene og seksualisering af hverdagslivet. Tankegangen er, at kønsspillet, som en særlig etisk samværsform mellem kvinder og mænd på seksualitetens område, har erstattet tidligere tiders kønskamp, som kendetegnede forholdet mellem kønnene i forældregenerationen og bedsteforældregenerationen. Ifølge Bech kan unges samvær og møder i byen, på diskoteket eller på nettet i dag beskrives som et spil om seksuel nydelse og lyst, der grundlæggende bygger på gensidig respekt mellem piger/kvinder og drenge/mænd. Alle er frie til at spille, som de vil, men alle er samtidig bundet til den såkaldte brik, som de spiller med. Brikken er den kulturelle garderobe, som binder sig til ens køn. Piger/kvinder kan således i reglen ikke løbe fra den traditionelle feminine garderobe, der kræver, at piger/kvinder for eksempel optræder feminint og ikke er seksuelt udfarende. Drenge/mænd kan således heller ikke i reglen løbe fra den traditionelle maskuline garderobe, der kræver, at drenge/mænd for eksempel optræder maskulint og tager initiativet, når det gælder seksualitet. Men samtidig har begge køn dog et stort spillerum inden for hvilke, der er frihed til at vælge, hvor meget eller hvor lidt kvinde og/eller mand de vil være, eller om de vil mikse mellem kønnene. Uanset hvordan de unge vælger at gøre eller spille deres køn i dag, sker det med påvirkning fra nogle nedarvede normer og traditionelle forståelser af, hvad piger/kvinder og drenge/mænd kan og må gøre. Men mange unge har heldigvis modet til at udfordre normerne og gøre op med de forældede kønsopfattelser og kønsstereotyper. De ser køn som en mulighed ikke en begrænsning. FAKTA OM QUEER-TEORI QUEER ER EN SÆRLIG FORM FOR TÆNKNING, FORSKNING OG SOCIAL BEVÆGELSE, SOM VOKSEDE FREM I USA OMKRING DEN HAR SIDEN BREDT SIG TIL ANDRE LANDE BÅDE PÅ

6 AKTIVISMENIVEAU OG SOM FORSKNINGSFELT PÅ UNIVERSITETER. QUEER-TEORIENS FORMÅL ER AT PROBLEMATISERE HETEROSEKSUALITETEN SOM EN SELVFØLGELIGHED (HVAD ENTEN DEN OPFATTES SOM GIVET AF GUD ELLER NATUREN) OG SOM EN NORM VED KRITISK AT AFDÆKKE, HVORDAN EN LANG RÆKKE INSTITUTIONER (FOR EKSEMPEL LOVGIVNING OG VELFÆRDSPOLITIKKER), PRAKSISSER (FOR EKSEMPEL UNGES FESTRITUALER OG ÆGTESKAB) SAMT KULTURFORMER (FOR EKSEMPEL MASSEMEDIER OG PORNOGRAFI) BIDRAGER TIL DENS OPRETHOLDELSE VED SÅVEL AT FORUDSÆTTE HETEROSEKSUALITET SOM AT PÅTVINGE MENNESKER DEN HETEROSEKSUELLE NORM. QUEER-TEORIENS FORMÅL ER DESUDEN AT VISE, HVORDAN KONSTRUKTIONEN AF HETEROSEKSUALITET SOM NORM STÅR I ET HIERARKISK-DIKOTOMISK FORHOLD TIL KONSTRUKTIONEN AF DET, DER IKKE ER HETEROSEKSUELT, SOM EN AFVIGELSE OG EN UNDERORDNET ANDETHED. DEN HETEROSEKSUELLE NORM (OGSÅ KALDET HETERONORMATIVITETETEN) BETEGNER EN OPFATTELSE AF, AT DET MONOGAME FORHOLD MELLEM MAND OG KVINDE ER DET ENESTE RIGTIGE OG NORMALE PRINCIP FOR ORGANISERING AF MENNESKELIGE LYSTER, FØLELSER OG SAMLIV.

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Børn, køn & identitet

Børn, køn & identitet Børn, køn & identitet - fokus på den enkeltes potentialer Udddannelses- og kønssociolog Cecilie Nørgaard 5. marts 2015 // Diakonhøjskolen Disposition Den aktuelle kontekst: Diakonhøjskolen Ny viden om

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé Formålet med Sex er Guds idé Sex er Guds idé er blevet til for at imødekomme ønsket om et grundigt og nutidigt redskab til lærere, forkyndere, klubledere og ungdomskonsulenter, der skal vejlede kristne

Læs mere

UGE SEX SEKSUALITET, KØN, KROP OG RETTIGHEDER

UGE SEX SEKSUALITET, KØN, KROP OG RETTIGHEDER UGE SEX SEKSUALITET, KØN, KROP OG RETTIGHEDER UNDERVISNINGSMATERIALE TIL ERHVERVSFAGLIGE UDDANNELSER OVERSIGT Introduktion Tjek din viden Infoark om seksualitet, køn, krop og rettigheder 1. Kend dine rettigheder.

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling

Læs mere

Brug kondom! Det er den bedste måde at beskytte sig mod uønsket graviditet og mod kønssygdomme.

Brug kondom! Det er den bedste måde at beskytte sig mod uønsket graviditet og mod kønssygdomme. 2. Kondomsnak Forfatter: Erik Centerwall Brug kondom! Det er den bedste måde at beskytte sig mod uønsket graviditet og mod kønssygdomme. Så har vi opfordret især de unge mænd. Men unge kvinder forventes

Læs mere

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KOMMUNIKATION Torsdag 22.01.2009 Åshild Skogerbø Psykolog Specialist i klinisk sexologi, NACS PhD-studerende Københavns Universitet aask@pubhealth.ku.dk PÅSTANDE INTIMITET,

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Den postmoderne psykologi. Den postmoderne psykologi

Den postmoderne psykologi. Den postmoderne psykologi Den postmoderne psykologi Ifølge den postmoderne tænkning var dannelsen af identitet frem til omkring midten af det 20. århundrede noget Traditioner i opløsning forholdsvist ukompliceret. I hvert fald

Læs mere

Seksualitet, køn og normer

Seksualitet, køn og normer C O P E N H A G E N G A Y & L E S B I A N FILMFESTIVAL 2 0 0 8 Seksualitet, køn og normer Et undervisningsmateriale af Karen Ewers, Bonnie Vittrup og Cecilie Nørgaard TIL LÆREREN Introduktion til Seksualitet,

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Køn og seksualitet i det senmoderne samfund

Køn og seksualitet i det senmoderne samfund Køn og seksualitet i det senmoderne samfund Undervisningsmateriale til stx, hf, hhx og htx Samfundsfag, Samtidshistorie, Dansk, Historie, Mediefag, Psykologi oversigt indledning s.4 s. 5 S. 6 S. 7 Hvordan

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Sex det er når du boller

Sex det er når du boller Lunds universitet GNVK01Genusvetenskap: Kandidatkurs Centrum för Genusvetenskap Maj 2012 Vejleder: Lena Karlsson Sex det er når du boller Normer omkring køn og seksualitet i seksualundervisning Bacheloropgave

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Er der flere end to køn? http://www.thranesen.dk/artikler/tt-flere-end-to-koen.pdf

Er der flere end to køn? http://www.thranesen.dk/artikler/tt-flere-end-to-koen.pdf Er der flere end to køn? http://www.thranesen.dk/artikler/tt-flere-end-to-koen.pdf Tina Thranesen Vidensbanken om kønsidentitet www.thranesen.dk tina@thranesen.dk 28. maj 2012. Det påstås af nogle, at

Læs mere

Kønnede arbejdslivsorienteringer

Kønnede arbejdslivsorienteringer Kønnede arbejdslivsorienteringer Integreret eksamensopgave i social differentiering og videregående kvantitative metoder Eksamensnumre, Videregående kvantitativ metode: 59, 513, 515 & 56 Eksamensnumre,

Læs mere

Kan fokus på dekonstruktion af sproglige kønsudtryk i danskundervisningen medvirke til dekonstruktion af køn i folkeskolen?

Kan fokus på dekonstruktion af sproglige kønsudtryk i danskundervisningen medvirke til dekonstruktion af køn i folkeskolen? Indhold Indledning side 2 Problemformulering side 4 Opgavens opbygning side 4 Opgavens kønsteoretiske udgangspunkt side 4 Opgavens sprogteoretiske udgangspunkt side 5 Opgavens empiri side 5 Udvælgelse

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

normer som indsnævrer rammerne for hvad rigtige drenge og rigtige piger er for nogle størrelser.

normer som indsnævrer rammerne for hvad rigtige drenge og rigtige piger er for nogle størrelser. KØN OG UDDANNELSE UDGIVET AF DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT (EVA) 10 Er nogle drenge og piger mere rigtige end andre? Den lille forskel er mere end en kliché. Den lever i bedste velgående, er både forskere,

Læs mere

Det stof, mænd er gjort af - Konstruktionen af maskulinitetsbegreber i forskningsprojekter om testosteron i Danmark fra 1910'erne til 1980'erne

Det stof, mænd er gjort af - Konstruktionen af maskulinitetsbegreber i forskningsprojekter om testosteron i Danmark fra 1910'erne til 1980'erne Det stof, mænd er gjort af - Konstruktionen af maskulinitetsbegreber i forskningsprojekter om testosteron i Danmark fra 1910'erne til 1980'erne Marie-Louise Holm og Morten Hillgaard Bülow Det stof, mænd

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n Seksualpolitik Jonstrupvang I denne vejledning har vi brugt ordene DU/VI. Det betyder, at man som personale på JV ikke kan fralægge sig sit ansvar i forhold til socialministeriets lov og WHO s anbefalinger

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

Symbol nr. 35. Polprincippets kosmiske kredsløb

Symbol nr. 35. Polprincippets kosmiske kredsløb Symbol nr. 35 Polprincippets kosmiske kredsløb Væsenets polstruktur 35.1 Med hensyn til hankøn og hunkøn er det ikke således, at et hankønsvæsen bliver ved med at være et hankønsvæsen i al evighed, ligesom

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Mads Lodahl, N Zahles Lærerseminarium, Tøsedrenge og drengepiger, 2009, side 1 af 28

Indholdsfortegnelse. Mads Lodahl, N Zahles Lærerseminarium, Tøsedrenge og drengepiger, 2009, side 1 af 28 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og begrundelse for valg af emne: - unge mænd er imod homoseksuelle 2. Problemformulering 3. Metode 3.1 Opgavens disposition 3.2 Empiri 3.3 Begrebsafklaring 4. Videnskabsteoretiske

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Retningsgivende dokument Retningslinje for individuelle planer: Overordnet Udarbejdelse af den individuelle plan skal som minimum omfatte: 1. Udredning

Læs mere

Brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet

Brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet Prævention på spil Brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet Tidsforbrug 1 time. Materialer Arbejdsark til øvelsen: Spilleplade, dilemmakort og spørgsmålskort. En terning til hver gruppe.

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

FÆDRE PÅ BARSELSORLOV

FÆDRE PÅ BARSELSORLOV FÆDRE PÅ BARSELSORLOV Anne Kyed Vejbæk, Christian Thorup, Tobias Prentow, Ida Leucena Lund og Kirstine Bygballe Mikkelsen Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium Roskilde Universitet, 3. semester 2011

Læs mere

LGBT OG MENNESKERETTIGHEDER. et undervisningsmateriale

LGBT OG MENNESKERETTIGHEDER. et undervisningsmateriale TYVE S E TI N C AMNTERA I LGBT OG MENNESKERETTIGHEDER et undervisningsmateriale til filmen Misfits Især for 7.-10. klasser Udarbejdet og redigeret af: Amnesty International og Karen Ewers Haahr Udgivet:

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

Præsentation og indledende bemærkninger til høringen. 1. Skal Danmark fastholde transseksualitet på listen over sygdomme og helbredsproblemer?

Præsentation og indledende bemærkninger til høringen. 1. Skal Danmark fastholde transseksualitet på listen over sygdomme og helbredsproblemer? INVITATION TIL EN HØRING OM TRANSKØNNEDES FORHOLD I DANMARK CHRISTIANSBORG MANDAG D. 14. MARTS 2011 kl. 12.30 17.00 arrangeret af LGBT Danmark og Trans-Danmark Høringen har til formål at belyse en række

Læs mere

Lige og ulige? Homoseksuelle, biseksuelle og transkønnedes levevilkår

Lige og ulige? Homoseksuelle, biseksuelle og transkønnedes levevilkår Lige og ulige? Homoseksuelle, biseksuelle og transkønnedes levevilkår Sammenfatning Juni 2009 Leyla Gransell og Henning Hansen Lige og ulige? Homoseksuelle, biseksuelle og transkønnedes levevilkår 8 CASA,

Læs mere

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE Hans-Erik Rasmussen, herasmussen2006@yahoo.dk og Ruth Borrits ruth.borrits@webspeed.dk HÅNDBOGEN OM OPSØGENDE SOCIALT ARBEJDE INDEHOLDER Inspiration, konkrete forslag og

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER SIGNE RAVN FORSKER SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD AGENDA Overgange og livsforløb centrale begreber Eksempel I + II Ungdomskultur og identitet

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller KIDS kvalitet i daginstitutioner Socio kulturel udviklingspsykologi Mennesket fødes ind i en konkret,

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Jeg vil ikke fjerne halvdelen af mig selv. Jonathans historie

Jeg vil ikke fjerne halvdelen af mig selv. Jonathans historie 1 Jeg vil ikke fjerne halvdelen af mig selv. Jonathans historie Materielle Tid Alder B6 140 min 13-15 Nøgleord: Identitet, ligebehandling, LGBT, normer Indhold Denne øvelse handler om at definere sin egen

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Hvordan ser en pædofil ud?

Hvordan ser en pædofil ud? Hvordan ser en pædofil ud? Psykolog Kuno Sørensen Oplæg ved konferencen DEN STØRSTE FRYGT Januar 2014 Seksuelle overgreb Når børn og unge bliver involveret i seksuelle aktiviteter, som de, på grund af

Læs mere

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet.

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Fra Tabu til Tema Modul 1: Introduktionsdag Varighed: 1 dag På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Foredrag

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

RETTEN TIL AT VÆRE DEN DU ER!

RETTEN TIL AT VÆRE DEN DU ER! Den 3. marts 2013. RETTEN TIL AT VÆRE DEN DU ER! TRANSPOLITIK Kendskabet til transkønnede er mangelfuldt og bygger ofte på forældede, fordomsfulde og fejlagtige opfattelser og holdninger. Det betyder,

Læs mere

Talenthold- hvorfor give det mening?

Talenthold- hvorfor give det mening? Talenthold- hvorfor give det mening? 24 elever fra 7. 8. og 9. klasse blev i foråret 2013 undervist på Københavns universitet. Talentholdet blev planlagt via et samarbejde mellem Københavns Universitet,

Læs mere

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks Seksualitet og sygepleje Seksualitet og sygepleje Fagligt Selskab for Dermatologiske Sygeplejersker Landskursus den 13.marts 2010 Hvad er seksualitet for en størrelse? Syn på seksualitet Sygepleje og seksualitet

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

Nydelse og afhængighed i hjernen

Nydelse og afhængighed i hjernen ALKOHOL OG HJERNEN Nydelse og afhængighed i hjernen - AF KRISTINE THOMSEN OG MORTEN L. KRINGELBACH Nydelse er helt grundlæggende for vores liv og ligger bag en stor del af vores handlinger og tanker ja,

Læs mere

BØRNEINDBLIK 4/14 UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET

BØRNEINDBLIK 4/14 UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET BØRNEINDBLIK 4/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 4/2014 1. ÅRGANG 24. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES OPLEVELSER PÅ NETTET UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET Halvdelen af eleverne

Læs mere

146 9SKOLEN I VIRKELIGHEDEN HELHEDS- Line Anne Roien Morten Emmerik Wøldike

146 9SKOLEN I VIRKELIGHEDEN HELHEDS- Line Anne Roien Morten Emmerik Wøldike 146 9SKOLEN I VIRKELIGHEDEN HELHEDS- ORIENTERet seksualundervisning Af Line Anne Roien Morten Emmerik Wøldike 9 / HELHEDSORIENTERet seksualundervisning 147 I Sex & Samfunds optik er der ingen tvivl om,

Læs mere

Autisme og parforholdet Autisme og Aspergersforeningen

Autisme og parforholdet Autisme og Aspergersforeningen Autisme og parforholdet Autisme og Aspergersforeningen www.jhoconsult.dk Intet nyt under solen Det er det samme hoved som altid. Derfor er det samme tænkning og handlemønstre. Derfor kan man genkende de

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Kvindelighed. Seksualitet fra første færd

Kvindelighed. Seksualitet fra første færd Kvindelighed Seksualitet fra første færd En pige fødes sexet! Det er måske ikke det første, vi tænker på, når vi betragter en rødmosset nyfødt. Men erkendelsen af, at seksualiteten er til stede fra første

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Sundhed og seksualitet:

Sundhed og seksualitet: Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have

Læs mere

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER?

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER? Når mine forældre taler om ære, er det altid i forhold til, hvad andre tænker om os som familie. Hvis vi piger i familien gør noget forkert, siger de, at hele familien kan miste æren. (Pige Vi vil også

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere