Titel Vesthimmerlands Kommunes Sundhedspolitik Udgivet af Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade Aars

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Titel Vesthimmerlands Kommunes Sundhedspolitik 2008-2012. Udgivet af Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars"

Transkript

1 Vesthimmerlands Kommunes Sundhedspolitik

2 Titel Vesthimmerlands Kommunes Sundhedspolitik Udgivet af Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade Aars Tlf: Udarbejdet af Søren Toft Hansen AC-projektmedarbejder Sundhedscenter Vesthimmerland Assistance design og layout dtp Nord Sofievej Aalborg Trykkeri Grafisk Hus Løgstør A/S Trykkedato 3. november 2008 Oplag 800 eksemplarer 2 Vesthimmerlands Kommune Sundhedspolitik

3 Indhold Vesthimmerlands Kommunes Sundhedspolitik Sundhedspolitikkens overordnede mål, temaer og opbygning... 5 Vesthimmerlændingenes sundhed... 7 KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion og Overvægt... 8 KRAM - Kost... 9 KRAM - Motion og fysisk aktivitet KRAM - Overvægt - Kost og Motion KRAM - RYGNING KRAM - ALKOHOL Lighed i sundhed Naturen som sundhedsarena Sunde arbejdspladser Børn og unges sundhed Sundhed til kronisk syge Sunde seniorer - sund hele livet Sundhedsportalen Revision og evaluering af sundhedspolitikken Referencer og litteratur Organisering og deltagere Vesthimmerlands Kommune Sundhedspolitik

4 Vesthimmerlands Kommunes Sundhedspolitik Sundhed - en sikker investering i fremtiden Borgerne i Danmark skal have flere gode leveår, middellevetiden skal øges markant, antallet af år med god livskvalitet skal øges og den sociale ulighed i sundhed skal reduceres. Det er målet i regeringens nationale strategi for folkesundheden , Sund hele livet. Byrådet i Vesthimmerlands Kommune deler disse ambitioner og har omsat den nationale strategi til en sundhedspolitik for borgerne ud fra de overordnede retningslinjer: Sundhed for alle i alle livets faser Respekt for det enkelte menneske Lige muligheder for det gode liv uanset fysisk, psykisk, social eller kulturel formåen Rum og muligheder for borgerens engagement Folkesundheden er en hjertesag for mange, og et godt, sundt liv har betydning for alle. Vesthimmerlands Kommunes overordnede vision har tre spor: Det gode liv, Virkelyst og Overblik. Det gode liv bærer visionen om, at Vesthimmerlands Kommune skal være et godt sted at leve og arbejde. Borgernes sundhed er en sikker investering i fremtiden, og sundhedspolitikken understøtter og uddyber visionen om Det gode liv. Et sundt liv for borgerne involverer mange interessenter. Denne politik er produktet af et arbejde på tværs af kommunens fagforvaltninger, lokale interesseorganisationer, sundhedsfagpersoner samt lokale ildsjæle. Sundhedspolitikken er for alle og skal bæres ved fælles kræfter og initiativer. Velkommen til en sund investering i fremtiden. Jens Lauritzen Borgmester 4 Vesthimmerlands Kommune Sundhedspolitik

5 Sundhedspolitikkens overordnede mål, temaer og opbygning Politikken bygger på et bredt sundhedsbegreb, der involverer alle aspekter af livet: Arbejdslivet, kultur- og foreningslivet og hverdagslivet. Det betyder, at arbejdet med at omsætte politikken til praksis, skal foregå på tværs af alle forvaltninger i Vesthimmerlands Kommune og i samarbejde og partnerskab med det rige foreningsliv, engagerede virksomheder og ildsjæle. Målet er at tænke sundhed ind i al opgaveløsning, så det sunde valg bliver et let valg, og på den måde i fællesskab at øge folkesundheden. Sundhed er både den enkeltes og fællesskabets ansvar, og med baggrund i dette er den overordnede vision for Vesthimmerlands Kommunes sundhedspolitik følgende: Vision Vesthimmerland Kommune vil fremme sundhed, forebygge sygdomme og ulykker og give alle kommunens borgere lige adgang til sunde rammer og lige mulighed for at kunne træffe sunde valg uanset fysisk, psykisk, social, sproglig eller kulturel formåen. Temaer og målgrupper Denne vision er det overordnede sigtepunkt for Vesthimmerlands Kommunes sundhedspolitik. I det mere konkrete og nære arbejde er der udarbejdet målsætninger og indsatsområder på en række delområder. Dels tre overordnede temaer, og dels fem særlige målgrupper og specielle indsatsområder Temaer Den overordnede ramme for sundhedspolitikken ligger i de tre temaer: KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion samt Overvægt Lighed i sundhed Naturen som sundhedsarena KRAM-faktorerne er et overordnet tema, fordi en indsats i forhold til disse risikofaktorer kan forbedre folkesundheden for alle borgere markant. En indsats her er afgørende for at nå det overordnede nationale mål: At øge antallet af gode leveår og at øge middellevetiden for borgere i Danmark. Temaet Lighed i Sundhed er knyttet til den overordnede visionen for kommunens sundhedspolitik om, at der skal sikres sundhed for alle og at sikre lige muligheder for det gode liv uanset fysisk, psykisk, social eller kulturel formåen. Naturen som sundhedsarena er behandlet som et overordnet tema ud fra den ide, der også ligger i kommunens Planog Bæredygtighedsstrategi. Den rige vesthimmerlandske natur er et af kommunens store aktiver, der skal være med til at gøre Vesthimmerlands Kommune til et godt sted at bo og leve. Til hvert tema er der udarbejdet målsætninger og indsatsområder. Særlige målgrupper og indsatsområder Sundhedspolitikken er for alle kommunens borgere. Dog er der udpeget nogle særlige målgrupper og indsatsområder for på den måde at sikre, at visionen opfyldes. Børn og unge samt Seniorer er selvstændige målgrupper. Det er for at sikre visionen om, at Vesthimmerlands Kommune ønsker at fremme sundheden i alle livets faser. Det er også grunden til, at Sunde Arbejdspladser er et indsatsområde: Her fokuseres på gruppen af erhvervsaktive borgere. Desuden kan fokus på arbejdspladsen som ramme for at gøre sunde valg til lette valg sikre visionen om lighed i sundhed. Det kan det, fordi på arbejdspladsen kan man nå mange af de borgere, der normalt ikke af sig selv opsøger sundhedstilbud. Ved forebyggelse arbejdes der med to typer indsatser: Den borgerrettede forebyggelse skal understøtte, at raske borgere holder sig sunde og raske. Den borgerrettede indsats er bl.a. udtrykt i temaafsnittet om KRAM-faktorerne, men er også en del af indsatsen i de førnævnte målgrupper. Den patientrettede forebyggelse sigter mod, at borgere med en kronisk sygdom hjælpes til at håndtere sygdommen og de konsekvenser, den har for deres daglige liv så godt som muligt. Den patientrettede forebyggelse er især udtrykt ved, at de kronisk syge er gjort til en særlig målgruppe. Vesthimmerlands Kommune Sundhedspolitik

6 Sundhedspolitikkens overordnede mål, temaer og opbygning Målgrupperne og indsatsområderne, der skal sikre at sundhedspolitikken dækker alle kommunens borgere i alle livets faser, er: Børn og unges sundhed Sunde arbejdspladser Sundhed for kronisk syge Sunde seniorer Sundhedspolitikkens opbygning Sundhedspolitikken er underlagt eller knyttet til en række nationale og lokale politikker og principper for god offentlig service. Først og fremmest er sundhedspolitikken underlagt Sundhedsloven. Desuden er der mellem kommunen og Region Nordjylland indgået Sundhedsaftaler, og disse vil være den overordnede ramme for den patientrettede forebyggelse i kommunen. Heri er der en forpligtelse til ikke blot at forebygge sygdom, men også at samarbejde med sygehusene og de praktiserende læger om, at behandling, genoptræning og rehabilitering bliver et sammenhængende forløb, når borgere bliver ramt af sygdom og ulykker. I arbejdet med sundhedspolitikken er det besluttet at følge målsætningerne i Regeringens forslag til en Kvalitetsreform og især dennes ni principper om god offentlig service. Det er for at sikre opfyldelse af princippet om, at sundhedspolitikken skal udformes med respekt for det enkelte menneske, og at der skal være rum og muligheder for borgernes engagement. Mødet med borgeren i de sundhedsfremmende og forebyggende tilbud skal derfor bygge på følgende principper, taget fra de ni principper om god offentlig service: Møde brugeren, hvor brugeren er Udvise ydmyghed og respekt Tale åbent og i et sprog brugeren forstår Gøre forventningerne klare, så brugeren ved, hvad brugeren kan forvente På lokalt plan har Vesthimmerlands Kommune vedtaget en Planog Bæredygtighedsstrategi, der giver de overordnede visioner og mål for kommunen. Sundhedspolitikken skal ses i sammenhæng med de visioner, og især Plan- og Bæredygtighedsstrategiens visionen om Det gode liv. Grafisk ser opbygningen af sundhedspolitikken og dennes sammenhæng med andre politikker sådan ud: Overordnede rammer Nationalt Sundhedsloven af 2005 Sund Hele Livet. Regeringens Nationale strategi for folkesundheden Kvalitetsreformens 9 principper om god offentlig service Regionalt Sundhedsaftaler mellem Region Nordjylland og Vesthimmerlands Kommune Vesthimmerlands Kommune Sundhedspolitik Plan- og Bæredygtighedsstrategi Vision Temaer KRAM og overvægt Lighed i sundhed Naturen som sundhedsarena Målsætninger og indsatsområder Særlige målgrupper og arenaer Børn og unges sundhed Sunde arbejdspladser Sundhed til kronisk syge Sunde seniorer Målsætninger og indsatsområder Formidling Vesthimmerlands Kommunes sundhedsportal på internettet 6 Vesthimmerlands Kommune Sundhedspolitik

7 Vesthimmerlændingenes sundhed Det er af største vigtighed, at de forebyggende og sundhedsfremmende tilbud skal være vidensbaserede og skal ydes med faglig dygtighed og professionalisme. Derfor er der til hvert tema og målgruppe opregnet, hvad der er af viden på området. En klar viden om vesthimmerlændingenes sundhed og risikoadfærd er en forudsætning for at kunne prioritere sundhedsarbejdet og gribe fat i de udfordringer, der er mest presserende. Derfor indledes hele Sundhedspolitikken med et afsnit om netop dette. Vesthimmerlændingenes sundhed Vesthimmerlands Kommune har i 2007 i samarbejde med Region Nordjylland fået udarbejdet en sundhedsprofil, der bygger på data kommunens borgere har oplyst i et spørgeskema. Der er spurgt til risikofaktorer, der har indflydelse på helbred og livskvalitet, og der er spurgt til motivation til at ændre uhensigtsmæssige vaner, den enkelte selv har indflydelse på. Der er også spurgt til ressourcer. Både hos den enkelte og i lokalsamfundet. Sundhedsprofilen bygger på et bredt sundhedsbegreb: Sundhed er ikke blot et spørgsmål om sygdom, skavanker og risikoadfærd, men også om sociale netværk og evne til at tage hånd om eget liv og udfordringer. Vesthimmerlændingene er trygge, sociale og har et godt helbred Borgerne i kommunen vurderer generelt deres eget helbred som godt lidt bedre end gennemsnittet for hele Regionen. Det falder i tråd med, at de har lidt færre alvorlige sygdomme, går lidt mindre til lægen og bruger lidt mindre medicin. Den sociale kapital er stor: Vesthimmerlændingene føler sig meget stærkt knyttet til lokalområdet, er trygge, har kontakt til familie og venner, deltager i foreningslivet og har generelt tillid til både medborgere og offentlige myndigheder. - men er overvægtige og for lidt fysisk aktive Overvægt er den største risikofaktor for vesthimmerlændingenes sundhed. Borgerne i kommunen indtager en kedelig rekord i Regionen med over 15 procent svært overvægtige. Med yderligere 38 procent overvægtige betyder det, at over halvdelen af kommunens indbyggere enten er overvægtige eller svært overvægtige. Specielt slemt står det til med kvinder mellem 25 og 44 år og mænd over 45. Her er næsten en femtedel svært overvægtige. Det kan hænge sammen med, at meget få borgere dyrker motion i forhold til regionsgennemsnittet. Vi ved ikke nok om vesthimmerlændingenes kost, men andelen af borgere, der spiser frugt og grønt dagligt, ligger over gennemsnittet. Der spørges ikke til kalorieforbrug og forbrug af sukker og fedtstoffer. En del af de svært overvægtige og fysisk inaktive er meget motiverede til henholdsvis at tabe sig og bevæge sig mere, men andelen er generelt mindre end de øvrige kommuner i Nordjylland. - og ryger og drikker mindre Vesthimmerlændingene spiser muligvis forkert og for meget og bevæger sig for lidt, når de hygger sig sammen. Til gengæld er det hverken tobakken eller alkoholen, der er centrum for samværet. Antallet af rygere i kommunen ligger forholdsvis lavt, og alkoholforbruget er markant lavere, end i de kommuner vi sammenligner os med. Har Vesthimmerlands Kommune et sundhedsproblem? Sat provokerende på spidsen: Vesthimmerlændingene er tykke og dovne men de er forholdsvis sunde, glade og tilfredse! De er i besiddelse af en stærk social kapital. Udtrykt ved, at de er tillidsfulde, deltagende i lokalsamfundet og har stærke netværk. Paradoksalt nok slår overvægten og den manglende motion ikke stærkt igennem på egen vurdering af sundheden, i antal lægebesøg og i medicinforbrug. Vesthimmerlands Kommune Sundhedspolitik

8 KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion og Overvægt KRAM og de store FOLKESYGDOMME De 8 store folkesygdomme Diabetes Forebyggelige kræftsygdomme Hjerte-karsygdom Osteoporose (knogleskørhed) Muskel-skelet lidelser Overfølsomhedssygdomme (astma og allergiske syg domme) Psykiske lidelser KOL - kronisk obstruktiv lungesygdom (rygerlunger) Når vesthimmerlændingene ryger og drikker mindre end gennemsnittet, er mindre moti-verede for at tabe sig og moti-onere og har det godt, er det så overhovedet værd at gøre en indsats? Svaret er ja, fordi... En reduktion i antallet af borgere med risikoadfærd vil kunne forbedre folkesundheden. Og selv om borgerne oplever deres sundhedstilstand som relativ god, vil enhver forbedring gavne både den enkelte og (lokal)samfundet Antallet af livsstilssygdomme vil vokse i takt med, at de midaldrende og voksne med risikoadfærd bliver ældre. Kommunen står over for en stor stigning i antallet af ældre, og fremtidens ældre har langt større risiko for livsstilssygdomme end de nuværende, der klarer sig fint i sundhedsprofilen er positivt, og som er medvirkende til, at Vesthimmerlændingene trives. Det positive syn på eget helbred er i sig selv et sundhedstegn, og at belære borgerne om, at de i virkeligheden ikke har det godt er utroværdigt og øger mistilliden mellem borger og myndighed. Tager man udgangspunkt i det velfungerende og positive, kan en indsats til forbedring af folkesundheden ske uden at miste det særegent vesthimmerlandske og de væsentlige værdier i kommunen. KRAM Faktorerne Kost Rygning Alkohol Motion er af Det Nationale Råd for Folkesundhed udset som de områder, kommunerne bør prioritere i sundhedspolitikken. Her er der bevis for, at indsatsen kan forbedre folkesundheden markant og både middellevetid og antal leveår uden alvorlig sygdom vil påvirkes positivt. En usund livsstil hos forældre smitter af på livsstilen hos deres børn. Og sygdoms- og sundhedsbilledet vil kunne ændres drastisk i kommunen, hvis der vokser en generation af børn op med usund livsstil I regeringens oplæg til en sundhedspolitik, Sund Hele Livet, er der sat fokus på en række folkesygdomme, og her har KRAM faktorerne, hver især og i kombination, indvirkning på praktisk taget dem alle. I indsatsen er det vigtigt ikke kun at fokusere på det negative. Der er rum og behov for at forbedre folkesundheden, men man skal også værne om og støtte det, der 8 Vesthimmerlands Kommune Sundhedspolitik

9 KRAM - Kost Kost Kosten har indflydelse på helbredet både direkte og indirekte. Forkert og usund kost - som for meget fedt og sukker og for lidt frugt og grønt - øger risikoen for hjerte-kar sygdomme og kræft. Indirekte øger usund kost og forkerte kostvaner risikoen for overvægt og de livsstilssygdomme, der følger med. Vesthimmerlændingene ligger generelt pænt i forhold til Region Nordjylland når det handler om dagligt at spise frugt og grønt, men man kender ikke forbrug af fedtstoffer og sukker, og man kender heller ikke det samlede kalorieindtag eller spisemønstre. De store problemer med overvægt kunne dog tyde på, at indtaget af kalorier er for højt. Sundhedsstyrelsen udsendte i 2005 de 8 kostråd, som er det officielle ernæringsvidenskabelige bud på, hvordan man skal leve sundt. Rådene er ikke udformet med det mål, at man skal tabe sig i vægt Årlige sundhedsmæssige og økonomiske konsekvenser forkert kost i Vesthimmerlands Kommune 15 dødsfald relateret til for meget mættet fedt og 15 dødsfald relateret til for lidt frugt og grønt Det samlede samfundsmæssige produktionstab: 2,7 millioner relateret til for meget mættet fedt. Tilsvarende relateret til for lidt indtag af frugt og grønt Sundhedsstyrelsens 8 kostråd FAKTA OM KOST Målsætning Vesthimmerlands Kommune vil arbejde for, at kommunes borgere følger Sundhedsstyrelsens 8 kostråd. Indsatsområder Ud fra de 8 kostråd udarbejdes kostpolitikker på: - Kultur- og fritidsområdet - Skoler og institutioner - Ældreområdet Medvirke til og understøtte udarbejdelse af kostpolitik på offentlige og private arbejdspladser Spis frugt og grønt. 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Spar på sukkeret især fra sodavand, slik og kager Spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød Spis varieret og bevar normalvægten Sluk tørsten i vand Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen Vesthimmerlands Kommune Sundhedspolitik

10 KRAM - Motion og fysisk aktivitet FAKTA OM motion og fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler Voksne bør være fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen. Børn 60 minutter Skal man tabe sig, bør voksne bevæge sig mindst 60 minutter om dagen Brug kroppen daglig brug af muskler er vigtig for en sund og velfungerende krop Alle former for bevægelse der øger åndedrættet og pulsen tæller med Andel af aktive, moderat aktive og inaktive i Vesthimmerlands Kommune: 16 % er inaktive. Svarer til regionsgennemsnittet 57 % er moderat fysisk aktive (overholder Sundhedsstyrelsens anbefalinger). Lidt over regionsgennemsnittet 18 % er aktive (dyrker motion eller hård motion). Langt under regionsgennemsnittet Årlige sundhedsmæssige og økonomiske konsekvenser af inaktivitet i Vesthimmerlands Kommune 40 dødsfald 900 hospitalsindlæggelser fraværsdage på arbejde Det samlede samfunds mæssige produktionstab 70 millioner kr Virksomhedernes produktionstab: 28 millioner kr Motion og fysisk aktivitet Fysisk inaktivitet har direkte indflydelse på antal leveår og år uden sygdom. Fysisk inaktive dør gennemsnitligt mellem fem og seks år tidligere end fysisk aktive, og de har mellem otte og ti år mere med langvarig belastende sygdom. Indirekte har for lidt motion indflydelse ved at øge problemer med overvægt. Antallet af decideret inaktive i Vesthimmerlands Kommune er 16 procent. Det er mange, men tendensen er den samme i hele Region Nordjylland. Antallet af egentlige motionister er til gengæld meget lavt. Kommunen Indsatsområder ligger i bund i forhold til regionen, når man måler på hvem der dyrker motion og hård motion. Det positive er, at gruppen midt imellem de moderat fysisk aktive, der overholder sundhedsstyrelsens anbefalinger er lidt højere end regionsgennemsnittet. Ses der udelukkende på egentlig inaktivitet som et sundhedsproblem, skiller Vesthimmerlands Kommune sig ikke negativt ud, men de sundhedsmæssige konsekvenser er store, og andelen af inaktive bør mindskes. Ser man derimod på motion som en del af problemerne med overvægt, stiller det sig anderledes. Dette behandles i et separat afsnit. Målsætning Vesthimmerlands Kommune vil arbejde for, at andelen af fysisk inaktive i kommunen mindskes. Øget oplysning om fordelen ved at være fysisk aktiv Sikre formidling om idræts- og motionstilbud i kommunen Sikre tilgængelighed til, oplysning om og pleje af naturområder, der kan indbyde til bevægelse for alle aldersgrupper på alle funktionsniveauer Støtte op om et varieret udbud af idrætsfaciliteter og idræts klubber til borgere i alle aldersgrupper tæt på borgernes lokal områder

11 KRAM - Overvægt - Kost og Motion Overvægt Kost og Motion Overvægt er det sundhedsproblem, hvor Vesthimmerlands Kommune har den største udfordring. Svær overvægt har store negative konsekvenser for helbredet. Svært overvægtige dør i gennemsnit to til tre for tidligt. Svært overvægtige mænd kan forvente fem færre leveår uden belastende sygdom - kvinder ti år. Overvægt øger risikoen for iskæmisk hjertesygdom, apopleksi diabetes type 2 og adskillige ræftformer. Antallet af borgere, der er svært overvægtige i vesthimmerland er alarmerende 15 procent. Især mænd over 45 år og kvinder mellem 25 og 44 år ligger højt i statistikken. For gravide kvinder øger svær overvægt risikoen for komplikationer ved fødsel samt øger spædbarnsdødeligheden. Desuden har børn, der vokser op med overvægtige forældre, selv stor risiko for at blive overvægtige. Det er simpelt at forklare årsagerne til overvægt: Der er ubalance imellem forbrug og indtag af kalorier. Det er derimod meget komplekst at forebygge overvægt og at tabe sig, når først man vejer Overvægt klassificeres efter et mål for kroppens højde i forhold til vægt. BMI Body Mass Index udregnes som vægt i kilo divideret med højde i meter gange højde i meter. Undervægt BMI < 18,5 Normalvægt BMI 18,5 24,9 Moderat overvægt BMI 25,0 29,9 Svær overvægt BMI 30 eller derover FAKTA OM OVERVÆGT Målsætning Vesthimmerlands Kommune vil arbejde for, at andelen af overvægtige og svært overvægtige i kommunen reduceres til niveauet for Region Nordjylland. Indsatsområder Indsatsområderne er overlappende i forhold til Kost og Motion. For motion desuden: Øge andelen af overvægtige og svært overvægtige, der bevæger sig mere end 60 minutter om dagen Desuden: Øge informationen om overvægts skadelige virkninger Iværksætte en målrettet indsats mod svært overvægtige gravide og nybagte mødre Inspirere og motivere midaldrende og ældre mænd til sunde kost- og motionsvaner og understøtte tilbud der fremmer dette Andelen af svært overvægtige i Vesthimmerlands Kommune 15,4 % svært overvægtige, 38,7 % overvægtige (Regionen 11,6 % og 33,7% 20 % af kvinder mellem 24 og 44 år er svært overvægtige. Det er næsthøjest i Regionen (gennemsnit 12 %) 22 % af mænd mellem 45 og 64 år er svært overvægtige. Det højeste antal i Regionen (gennemsnit 14 %) 21 % af mænd over 65 er svært overvægtige. Det højeste antal i Regionen (gennemsnit 15 %)... fortsættes Vesthimmerlands Kommune Sundhedspolitik

12 KRAM - Rygning FAKTA OM OVERVÆGT Årlige sundhedsmæssige og økonomiske konsekvenser af svær overvægt i Vesthimmerland Kommune, samt gevinst ved reduktion af antal svært overvægtige til regionsniveau (tal i parentes) 15 dødsfald (3-4 døds- fald) 600 hospitalsindlæggelser (150 hospitalsindlæggelser) fraværsdage på arbejde (5000 fraværsdage) Det samlede samfundsmæssige produktionstab 70 millioner kr (17 millioner kr.) Virksomhedernes produktionstab: 23 millioner kr. (6 millioner kr.) for meget. Men nedbringelse af kalorieindtaget (kosten) og forøgelse af kalorieforbruget (motion og bevægelse) er eneste mulighed for langt de fleste. Problemerne med at så få vesthimmerlændinge dyrker egentlig motion er måske større end det ser ud, når man ser det i lyset af de store problemer med overvægt. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man bør bevæge sig mindst 60 minutter om dagen, hvis man ønsker at tabe sig. Rygning Tobaksrygning er den forebyggelige risikofaktor, der betyder mest for dødeligheden og folkesundheden i Danmark. Heldigvis er antallet af rygere reduceret kraftigt inden for de seneste tiår, men andelen af storrygere er ikke faldet tilsvarende. Rygning øger risikoen for lungekræft, KOL (rygerlunger), hjerte-kar sygdomme samt en lang række andre sygdomme, herunder en række kræftformer. Der er stort set ikke noget organ, der går fri af rygningens skadelige effekter, og rygning kan forværre prognosen for en lang række sygdomme, hvor rygning ikke er den direkte årsag. Vesthimmerlændinge ryger mindre end regionsgennemsnittet og kun kvinder over 65 år følger mønstret for Regionen. Selvom Vesthimmerlands Kommune lig- Målsætning Vesthimmerlands Kommune vil arbejde for, at antallet af rygere reduceres og tilgangen af nye rygere begrænses. Indsatsområder Sikre en sundhedspædagogisk indsats, der forebygger rygestop Oplyse om rygnings skadelige virkninger og helbredsgevinsterne ved at holde op med at ryge Etablere tilbud om rygestoprådgivning både individuelt og i grupper, for private og virksomheder Sikre, at frontpersonale i kommunen og praktiserende læger har kendskab til og motiverer borgere til at benytte tilbud om rygestoprådgivning 12 Vesthimmerlands Kommune Sundhedspolitik

13 KRAM - Alkohol ger pænt i statistikken, har rygning store konsekvenser både sundhedsmæssigt og samfundsøkonomisk. Derfor bør der stadig arbejdes på at reducere antallet af rygere og at forhindre, at nye rygere kommer til. Der er et separat afsnit om rygning under Børn og Unges sundhed. Alkohol Et overforbrug af alkohol har individuelle sundhedskonsekvenser og samfundsøkonomiske konsekvenser. Et overforbrug af alkohol kan medvirke til udvikling af skrumpelever og en række kræftformer, og et decideret alkoholmisbrug har desuden store sociale og familiemæssige konsekvenser. Der er færre vesthimmerlændinge, der oplyser at de overskrider genstandsgrænsen i forhold til regionen (6,5 procent mod 8,4 procent i Regionen). Set på køn og alder ligger alle grupper under regionsgennemsnittet. En indsats over for overforbrug og misbrug af alkohol er stadig påkrævet, og det kræver også en indsats at fastholde den forholdsvis pæne placering. De sociale konsekvenser i familier med decideret misbrug betyder også, at antallet af borgere, der er berørt af misbrug, er større end antallet af egentlige misbrugere. Målsætning Vesthimmerlands Kommune vil arbejde for, at antallet af storforbrugere af alkohol reduceres markant. Unges forbrug af alkohol nedbringes og alkoholforbruget blandt børn fjernes Indsatsområder Tilbyde borgere med misbrug mulighed for professionel rådgivning i forhold til behandling. Etablere en indsats for at støtte kommunens mest udsatte grupper Foretage opsøgende arbejde for at støtte misbrugere i motivationen i forhold til behandling. Oplyse om alkohols skadelige virkninger i henhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger Sundhedsstyrelsen anbefaler Mænd må maksimalt drikke 21 genstande om ugen, kvinder 14 Drik maksimalt 5 genstande på en aften Børn og unge under 18 år bør ikke drikke alkohol Er du gravid, eller tænker på at blive det, anbefales det helt at undgå alkohol 22,9 % er rygere i Vesthimmerland (1 procent point færre end regions gennemsnit) Storrygere dør i gennem snit 8 10 år for tidligt Storrygere kan forvente 10,5 færre leveår uden langvarig belastende sygdom i forhold til aldrigrygere. Der er altid helbredsgevinster ved at holde op med at ryge. Det er aldrig for sent. Årlige sundhedsmæssige og økonomiske konsekvenser af rygning i Vesthimmerland Kommune 60 dødsfald 700 hospitalsindlæggelser fraværsdage på arbejde Det samlede samfundsmæssige produktionstab 100 millioner kr. Virksomhedernes produktionstab: 16 millioner kr. FAKTA OM rygning og ALKOHOL

14 Lighed i sundhed FAKTA OM LIGHED I SUNDHED Der er stor lighed i sundhed i Vesthimmerlands Kommune De mellemlangt og langt uddannede i kommunen har ringere helbred og er mindre motiverede til at ændre livsstil end tilsvarende grupper i nabokommunerne På landsplan er den generelle sundhedstilstand øget de seneste år, men uligheden i sundhed er samtidig øget Særligt udsatte grupper udviklingshæmmede, psykisk syge, socialt dårligt stillede, etniske minoriteter, personer helt uden for arbejdsmarkedet har stort sundhedsmæssigt efterslæb Lighed i sundhed Alle undersøgelser viser, at sundhedsproblemer har en social slagside. De dårligst stillede har en mere usund levevis, større risikoadfærd, bruger sundhedsvæsenet for lidt og for sent, har kortere levetid og flere år med alvorlig sygdom. De dårligst stillede kan defineres meget forskelligt: De dårligst uddannede, de ufaglærte, borgere helt uden for arbejdsmarkedet, de økonomisk og socialt svagest stillede, misbrugere, de etniske minoriteter, de psykisk syge, de udviklingshæmmede m.m. Vesthimmerlands Kommunes målsætning er at skabe lighed i sundhed. Derfor har kommunen et særligt ansvar for at opspore hvilke grupper, der har særlige sundhedsproblemer og for at forsøge at mindske de barrierer, der forhindrer nogle af borgerne i at kunne foretage det sunde valg. For borgere, som ikke magter at yde omsorg for sig selv og andre, har kommunen en særlig forpligtelse. Der er en gruppe af svage og udsatte borgere med ringere evne til egenomsorg og dermed større risiko for dårligere helbred i Vesthimmerlands Kommune. Kommunen har i forbindelse med strukturreformen overtaget en række tilbud og specialinstitutioner for særligt udsatte grupper, derfor er gruppen af disse borgere forholdsvis stor. Der er også borgere, som af sociale grunde er særligt i fare for uhensigtsmæssig sundhedsadfærd og dårligere helbred. Det kan være borgere, der af sociale og sundhedsmæssige årsager ikke umiddelbart er parate til at indtræde på arbejdsmarkedet eller nye tilflyttere med anden etnisk oprindelse end dansk. Med store variationer har disse grupper ofte et sundhedsmæssigt efterslæb. Der er også i disse grupper større risiko for isolation og social udstødelse. Det mindsker trivslen, og kan øge risikoadfærden og påvirke sundhedstilstanden. Det positive er, at der er meget stor lighed i sundhed i Vesthimmerland, når man opdeler borgerne efter uddannelse. Det er et godt tegn, at befolkningen er forholdsvis homogen og uligheden er lille. Paradoksalt nok peger det i modsat retning, hvis man sammenligner de længst uddannede med nabokommunerne. De mellem- og langtuddannede vesthimmerlændinge har forholdsvis ringere helbred. De har flere risikofaktorer og er langt mindre motiverede til at ændre livsstil, end de tilsvarende grupper i Regionen. En del af forklaringen er, at forholdsvis mange 14 Vesthimmerlands Kommune Sundhedspolitik

15 Lighed i sundhed af kommunens borgere har en lang eller mellemlang uddannelse eller er faglærte, men har ufaglært arbejde. Undersøgelser viser, at borgere i ufaglærte jobs generelt har dårligere helbred end faglærte. Så jobstatus overtrumfer så at sige uddannelsesstatus i kommunen. Udfordringen for Vesthimmerlands Kommune er, at det største efterslæb og det største potentiale for at forbedre sundheden findes i grupperne af borgere med faglærte og længere uddannelser. Hvordan kan sundhedstilstanden bedres uden at øge uligheden i sundhed markant? Målsætning Vesthimmerlands Kommune vil arbejde for, at sundhedstilstanden blandt de dårligst stillede grupper forbedres. Den generelle sundhedstilstand i kommunen forbedres uden at ligheden i sundheden mindskes. Indsatsområder Sætte fokus på udsatte gruppers sundhedsproblemer i samarbejde med patientforeninger, interesseorganisationer og kommunens social- og sundhedspersonale Etablere tilbud, der åbner mulighed for skæve og innovative løsninger, der kombinerer det sundhedsfremme/forebyggende arbejde med sociale projekter Understøtte eksisterende og støtte oprettelse af nye selvhjælpsgrupper, væresteder og mødesteder, og øge fokus på det sundhedsfremmende arbejde i disse Søge at bedre sundheden for ufaglærte på og i samarbejde med virksomhederne og fagforeningerne Etablere motions-, kost- og rygestoptilbud til sygedagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere med særlige behov Vesthimmerlands Kommune Sundhedspolitik

16 Naturen som sundhedsarena FAKTA OM NATUREN SOM SUNDHEDSARENA At leve i og være bruger af naturen og grønne områder påvirker helbredet i positiv retning både psykisk, oplevelsesmæssigt og kropsligt. Kort afstand til natur og grønne områder fremmer brugen af disse Kort afstand til og brug af natur og grønne områder mindsker stressniveau Indsatsområder Naturen som sundhedsarena Motion og socialt samvær dyrkes ikke kun indendørs og på faste tidspunkter. Vesthimmerland byder på en rig og varieret natur. Der er uanede muligheder for at nyde naturen til fods i gang eller løb, på cykel, svømmende eller sejlende. Naturen er lige for fødderne af os og åben hele året. Den forvaltes og plejes af private lodsejere, kommunen og staten. De sørger for at skabe let tilgængelighed også for kørestolsbrugere, barnevogne og gangbesværede ældre. De arbejder på at skabe opmærksomhed om mulighederne i naturen og sørger for opmærkning og pleje af stisystemer. Naturen i Danmark er kultiveret, og Vesthimmerlands Kommune samarbejder med en række offentlige og private for at gøre den gode, sunde naturoplevelse til et let valg. En halv times motion om dagen kan være en fisketur, en tur med ungerne i skoven, stavgang på stierne eller bare en rask cykeltur i landskabet. Målsætning Vesthimmerlands Kommune vil arbejde for, at der er et varieret kvalitetstilbud af lettilgængelige, udendørs aktivitetsmuligheder i nærområdet for alle borgere i kommunen Forbedre og udbygge rekreative grønne områder og idrætsfaciliteter, så de er lettilgængelig og åbne for forskellige aktiviteter og målgrupper Udbygge kommunens net af vandre- og cykelruter og forbedre mulighederne for sejlads i samarbejde med bl.a. private, foreninger, nabokommuner og Skov- og Naturstyrelsen Etablere faciliteter i natur og grønne områder med lettere adgang til grupper med særlige behov Forbedre de fysiske adgangsveje til og rammer omkring skoler og andre institutioner, så børn trygt kan cykle i skole og inspireres til udendørs leg Sikre at der etableres rekreative grønne arealer i forbindelse med nyudstykninger Sikre bedre forhold for gående og cyklister Markedsføre og skabe overblik over eksisterende og kommende tilbud i natur og grønne områder til borgere og turister 16 Vesthimmerlands Kommune Sundhedspolitik

17 Sunde arbejdspladser Sunde arbejdspladser Sundhed på arbejdspladser tjener et tredobbelt formål. For det første kan en arbejdsmiljøindsats reducere risikoen for arbejdsbetingede sygdomme som nedslidning, arbejdsbetinget stress og arbejdsskader. For det andet er en sundhedsfremmende indsats på arbejdspladsen et godt redskab til at komme i kontakt med nogle af de borgere, der kun sjældent selv opsøger disse tilbud, og dermed er indsatsen med til at øge ligheden i sundhed. For det tredje kan fællesskabet på arbejdspladsen være motiverende for at ændre livsstil og fastholde gode sundhedsvaner. En sund livsstil er tæt på og koster ikke meget ekstra tid. Sundhed er både et individuelt og et organisatorisk ansvar. Virksomheden kan motivere medarbejderne til at gøre en indsats for egen sundhed. Kommunens sundhedspolitik kan ikke forpligtige private virksomheder, men med politikken kan kommunen inspirere, lade sig inspirere og stille sig til rådighed med rådgivning for virksomheder, der ønsker at indføre en sundhedspolitik. En stor del af sikkerheds- og sundhedsforholdene er dækket af arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstempo og stillinger, stress og psykisk arbejdsmiljø har stor indflydelse på de ansattes sundhedstilstand. Det er ikke denne sundhedspolitiks fokusområde. Det er udelukkende at arbejde for borgerrettet forebyggelse på arbejdspladsen og at hjælpe med at skabe en fælles sundhedskultur på virksomhederne. Målsætning Vesthimmerlands Kommune vil arbejde for, at private og offentlige virksomheder har fokus på den sunde arbejdsplads, der kan gøre det sunde valg til et let valg Indsatsområder Udarbejde og udbygge en aktiv sundhedspolitik for Vesthimmerlands Kommunes ansatte Skabe opmærksomhed på sunde arbejdspladser blandt kommunens arbejdsgivere ved f.eks. netværksarrangementer Opfordre og inspirere private og offentlige virksomheder til at blive sundhedscertificeret Skabe erfagruppe for erhvervsledere med fokus på sundhed på arbejdspladsen En virksomhedsbaseret sundhedspolitik kan fastholde udstødningstruede medarbejdere En virksomhedsbaseret sundhedspolitik kan reducere sygefraværet, skabe større trivsel, arbejdsglæde og fastholdelse af medarbejdere Gennemførelsen af en sundhedspolitik på arbejdspladsen kræver ledelsesbeslutning og opbakning fra mellemledere og medarbejdere Vesthimmerlands Kommune Der er i kommunen mange produktionsvirksomheder med mange ufaglærte arbejdere Vesthimmerlands Kommune har mange borgere med ryg/bevægeapparatlidelser. Særlige risikogrupper er bl.a. ufaglærte arbejdere i produktion og transportområdet samt social- og sundhedspersonale Vesthimmerlands Kommune som virksomhed er med ansatte kommunens største arbejdsplads FAKTA OM SUNDE ARBEJDSPLADSER Vesthimmerlands Kommune Sundhedspolitik

18 Børn og unges sundhed FAKTA OM BØRN OG UNGES SUNDHED Gode sundhedsvaner i barndom og ungdom øger chancen for trivsel og gode sundhedsvaner i voksenlivet Sunde og usunde vaner går i arv. Derfor må indsats over for børn og unge tage udgangspunkt i familien Overvægt eller svær overvægt hos børn medfører øget risiko for at blive overvægtig eller svært overvægtig som voksen og medfører højere risiko for helbredskomplikationer senere i livet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge under 18 år er fysisk aktive i mindst 60 minutter om dagen. Børn og unges sundhed Gode sundhedsvaner grundlægges i barndommen og i ungdommen. Områderne er mange: En målrettet indsats for sunde kostog motionsvaner, kampagner for at hindre de unge i at starte med at ryge og prøve rusmidler, oplysning og opbakning til en fornuftig alkoholkultur og en indsats for at de unge får en tryg og sikker seksuel debut og fortsætter med at praktisere sikker sex. En vellykket indsats på de områder øger chancen for, at børn og unge trives i nuet og bærer en sund livsstil med sig i voksenlivet. En sundhedsfremmende indsats over for børn og unge skal ske både i familien og i de institutioner og foreninger, offentlige og private, der omgiver dem. Indsatsen tager udgangspunkt i KRAM faktorerne samt seksuel sundhed, og indsatsen skal se på trivslen og sundheden i hele familien. Målsætning Vesthimmerlands Kommune vil arbejde for, at fremme børn og unges trivsel gennem deres opvækst. Børn og unge skal have mulighed for at leve det gode liv, så de kan tage det sunde valg, være fysisk aktive og være en del af et positivt fællesskab både i familien, institutioner, skoler og foreninger Indsatsområder familien: Sikre en god dialog mellem familien og kommunens forskellige forvaltninger for at understøtte familiens sundhed og trivsel Iværksætte en tidlig sundhedsfremmende og forebyggende indsats, så sundhedsproblemer ikke vokser sig så store, at de bliver vanskelige at løse 18 Vesthimmerlands Kommune Sundhedspolitik

19 Børn og unges sundhed Familien Familien er central for at sikre den optimale sundhed og trivsel for børn og unge. Derfor skal der være fokus på at skabe de bedste vilkår for familien og støtte op omkring familier, der oplever ubalance mellem de krav de møder i hverdagen og familiens samlede ressourcer. Kost og Motion For at fremme sundhed og trivsel for alle børn og unge skal de fra starten af livet have mulighed for at udvikle sunde kost- og motionsvaner. Indsatsområder Kost og Motion Alle børn og unge skal have muligheder for at være fysisk aktive, der hvor de færdes i deres hverdag, Det skal være nemt at vælge den sunde kost og den sunde snack frem for det usunde alternativ. Sikre børn og unge adgang til sund og velsmagende mad, hvor de færdes Skabe fysiske rammer, der fremmer bevægelsesglæden Udarbejde kostpolitikker i alle institutioner og foreninger Oplyse børn, unge og deres familier om betydningen af sunde mad- og motionsvaner Målrette indsatsen for de familier, hvor børn og unge har udviklet overvægt, uhensigtsmæssige madvaner eller er fysisk inaktive Skabe gode oplevelser, gode sociale relationer samt samvær og hygge gennem fysisk aktivitet i kommunens institutioner og fritidstilbud Sikre skoleveje for de bløde trafikanter Op mod 25% af de ældste elever i skolen har prøvet hash og omkring 75% har erfaring med et eller flere af de andre rusmidler Danske unge drikker mere og hyppigere end unge i andre lande Personer, der starter på at ryge tidligt, har større problemer med at holde op igen, er i højere risiko for at blive storrygere og har større risiko for at udvikle en rygerelateret sygdom FAKTA OM BØRN OG UNGES SUNDHED Vesthimmerlands Kommune Sundhedspolitik

20 Børn og unges sundhed FAKTA OM BØRN OG UNGES SUNDHED 20-25% af alle unge har haft en seksuelt overført sygdom inden de fylder 25 år. Antallet af aborter blandt unge piger i alderen 15 til 19 år er steget de senere år. Røg, Alkohol og Rusmidler Børn og unge bør, ligesom voksne, helt undgå brug af tobak og rusmidler. Desuden anbefaler Sundhedsstyrelsen, at børn ikke drikker. Brug og misbrug af tobak, alkohol og rusmidler øger risikoen for et brug og misbrug i voksenalderen. Desuden er der en sammenhæng mellem alkoholpåvirkning og seksuel debut samt sex uden prævention. Indsatsområder Alkohol og rusmidler Seksualitet Seksuel sundhed er ikke kun et spørgsmål om fravær af sygdom, men også om fysisk, følelsesmæssig og mental sundhed i forbindelse med seksualitet. I Vesthimmerlands Kommune vil vi have fokus på, at den unge er tilfreds med sig selv, sine omgivelser og sin dagligdag, således at der er overskud til at mestre livet og sætte egne grænser. Undervise og informere om konsekvenserne af rygning, alkohol og rusmidler Sikre at børn og unge kan færdes i røgfrie miljøer Sikre adgang til vejledning og rådgivning særligt målrettet unge om rygestop der, hvor de unge er. F.eks. ungdomsuddannelserne, ungdomsskoler og efterskoler Medvirke til at skabe muligheder og rammer, som motiverer til at have gode samværsformer uden alkohol eller med et moderat alkoholforbrug og en naturlig alkoholkultur Opspore og iværksætte en tidlig indsats over for børn og unge, der har et misbrug af rusmidler Indsatsområder - seksualitet Sikre at børn og unge har tilstrækkelig viden om seksualitet og reproduktion til at træffe kvalificerede valg, så: Antallet af uønskede graviditeter reduceres Der sker en reduktion af forekomsten af seksuelt overførte sygdomme 20 Vesthimmerlands Kommune Sundhedspolitik

21 Sundhed til kronisk syge Sundhed til kronisk syge Antallet af borgere, der udvikler kroniske sygdomme stiger. Inaktivitet, overvægt og forkert kost og rygning øger risikoen for en række kroniske sygdomme, bl.a. de otte store folkesygdomme. Kroniske sygdomme belaster både den enkelte og sundhedsvæsenet. Mange kronikere har stort forbrug af medicin, har mange gentagne indlæggelser. Hvis kronisk syge borgere bedre kan håndtere sygdommen, kan hindre forværring af sygdommen, få større egenomsorg og sygdomsindsigt, kan det både betyde større livskvalitet og færre gener samt mindske medicinforbrug og brug af sundhedsvæsenet. En indsats for at mindsket udbredelsen af kronisk sygdom kan ske ved en ændring af livsstil med fokus på KRAM-faktorerne. Denne er behandlet under KRAM-afsnittet. Den her beskrevne indsats er først og fremmest for dem, der allerede er ramt af kronisk sygdom, og kan derfor betegnes som patientrettet forebyggelse. Demens er også en kronisk sygdom. Indsatsen for kommunens demente borgere reguleres af en selvstændig politik og sundhedsaftalerne med Region Nordjylland. Vesthimmerlands Kommune vil arbejde for, at forbedre sundheden og trivslen for borgere, der har udviklet en kronisk sygdom, øge deres egenomsorg og sygdomsindsigt og gøre dem til aktive medspillere i deres sygdomsforløb. Forhindre, at borgere, der har én kronisk sygdom, udvikler flere kroniske sygdomme. Risikoen for kroniske sygdomme øges med ½ til 1 % om året fra 30 års alderen. Som 60-årig har man 15-30% forøget risiko for at udvikle kroniske sygdomme Andelen af ældre i Vesthimmerlands Kommune vil stige 51 % af borgerne i Vesthimmerlands Kommune har en eller flere kroniske sygdomme Op mod en fjerdedel af borgerne har slidgigt, leddegigt eller rygsygdom og for en tredjedel af dem resulterer det i begrænsninger i dagligdagen FAKTA OM kronisk sygdom Indsatsområder Tidlig opsporing af kroniske sygdomme via screeninger der, hvor borgerne er Uddanne borgere via patientuddannelsen til at lære at leve med kronisk sygdom At give praktiserende læger opdateret kendskab til kommunale tilbud til kronisk syge og rehabilitering, så borgernes egen læge kan indtage en tovholderfunktion Sikre, at borgerne oplever sammenhængende indsatser ved at arbejde for et godt, tæt og målrettet samarbejde mellem sygehuse, praktiserende læger og kommunens forvaltninger Yde borgere, der har særlige behov for støtte og vejledning til koordinering af deres rehabiliteringsforløb Tilbyde rehabilitering til borgere med kronisk sygdom og efter alvorlig sygdom i overensstemmelse med indgåede sundhedsaftaler Styrke samarbejdet med de lokale arbejdspladser, patientforeninger, frivillige foreninger m.v. om at skabe sundhed og trivsel for kronisk syge. Vesthimmerlands Kommune Sundhedspolitik

22 Sunde seniorer - sund hele livet FAKTA OM sunde seniorer Antallet af ældre i Vesthimmerlands Kommune vil stige fra i 2007 til i 2020 De ældre i kommunen er generelt mindre syge, bruger mindre læge, har bedre selvvurderet helbred og ryger mindre end i Regionen som helhed En femtedel af de ældre mænd i kommunen er svært overvægtige Der er risiko for inaktivitet i forbindelse med overgangen fra arbejdsliv til seniorliv Ensomhed øger risikoen for lavere aktivitetsniveau og depression Hvert 3. selvmord i Nordjyllands Amt i 2005 blev begået af ældre over 65 år At holde sig fysisk aktiv bliver vigtigere, jo ældre man er Sunde seniorer Det gode liv - hele livet Der er forholdsvis mange ældre over 65 år i Vesthimmerlands Kommune. Antallet og andelen af ældre forventes at stige indtil 2020 som følge af længere levetid, bedre behandlingsmetoder og medicin. De ældre er ikke en ensartet gruppe. Der er en stor gruppe af raske og aktive ældre med høj livskvalitet og ingen eller få begrænsninger i dagligdagen. Samtidig er der en stadig voksende gruppe af ældre over 80 år med risiko for dårligt funktionsniveau og sygdom. Disse ældre har et øget plejebehov. Udgangspunktet for et godt seniorliv ligger i sund livsførelse i ungdoms- og voksenårene, men det er aldrig for sent at forebygge og forhindre sygdom. Selv små forbedringer af styrke og kondition har stor effekt i forhold til f.eks. faldulykke. Meget kan gøres for, at ældre medborgere er så selvhjulpne som muligt og bevarer funktionsniveau og livskvalitet langt hen i alderdommen. Socialt samvær øger også helbred og livskvalitet. Det høje antal selvmord blandt ældre kan have depression i kombination med ensomhed og sygdom som medvirkende årsag. Målsætning Vesthimmerlands Kommune vil arbejde for, at gruppen af raske og aktive ældre øges, og at der er tilbud om sundhedsfremmende aktiviteter og fællesskaber for svage ældre i nærmiljøet Indsatsområder Sikre let adgang til målrettet information og viden om sundhed for ældre til de ældre selv og andre der er i kontakt med de ældre borgere, der, hvor de ældre færdes Skabe et samlet overblik over alle de sundhedsfremmende aktiviteter rettet specielt mod ældre i foreninger og i kommunens eget regi Understøtte opbygning af nye sociale fællesskaber i forbindelse med overgangen fra arbejdslivet til seniorlivet Samarbejde med frivillige foreninger om tiltag, der fremmer ældresundheden i nærmiljøet såvel fysisk som psykisk sundhed Understøtte et privat/offentligt partnerskab til at oprette motions- og ernæringstilbud til ældre evt i dagtimerne og at sikre, at disse tilbud findes nær de ældre Fremme boligformer, der understøtter sociale netværk for ældre Yde målrettet støtte til personer og grupper med særlige støttebehov, fx ældre der er immobile, kronikere m.v. Kompetenceudvikle kommunens medarbejdere med kontakt til de ældre borgere med henblik på tidlig opsporing af særlige behov hos borgerne/brugerne 22 Vesthimmerlands Kommune Sundhedspolitik

23 Sundhedsportalen Vesthimmerlands Kommunes Sundhedsportal på nettet For at gøre det sunde valg til et let valg er det vigtigt med en god og målrettet formidling af sundhedsbudskaber og sundhedstilbud til borgerne. Det kan dels ske med landsdækkende kampagner, lokale initiativer og ved at være til stede, hvor borgerne er. Samtidig er det vigtigt, at der er let adgang til oplysninger om motionsog sundhedstilbud. Derfor oprettes der en sundhedsportal for Vesthimmerlands Kommune på internettet. F Målsætning Vesthimmerlands Kommune vil arbejde for, at der oprettes og opdateres en netbaseret sundhedsportal, hvor alle borgere kan få et samlet overblik over offentlige og private sundhedstilbud for deres målgruppe og i deres nærområde. Samtidig oprettes der links til officielle, vidensbaserede sundhedsråd samt etablerede og anerkendte patientorganisationer Indsatsområder Etablere en fuldstændig, opdateret oversigt over Vesthimmerlands Kommunes sundhedstilbud Løbende at formidle viden om arrangementer og tilbud af sundhedsfremmende art i foreningsregi Oprette en opdateret liste med kontaktpersoner over lokale idræts-, kultur- og fritidsforeninger med et sundhedsfremmende sigte Etablere en oversigt over lokale, regionale og de vigtigste nationale patient- og andre interesseorganisationer med en sygdomsforebyggende og patientrettet sigte Samle de vigtigste officielle, vidensbaserede sundhedsråd fra f.eks. sundhedsstyrelsen Vesthimmerlands Kommune Sundhedspolitik

24 Revision og evaluering af sundhedspolitikken Vesthimmerlands Kommunes sundhedspolitik er dynamisk. De enkelte forvaltninger skal udmønte målsætningerne og indsatsområderne, og der kan ske en løbende justering og revision. Derfor er det et centralt element, at der sker en løbende dokumentation, registrering og evaluering af de tiltag, der sættes i værk. En plan for evaluering af sundhedspolitikken og andre af Vesthimmerlands Kommunes politikker afventer en principbeslutning i kommunens administration og byråd. Referencer og litteratur Knud Juel m.fl.: Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark. Statens Institut for folkesundhed, Folkesundhedsrapporten Danmark 2007, Statens Institut for Folkesundhed 2007 Sund hele livet de nationale mål og strategier for folkesundheden Regeringen, september 2002 Forebyggelse af overvægt blandt børn og unge. Oplæg til en strategi. Motions- og Ernæringsrådet 2006 Mette Rasmussen og Pernille Due (red.): Skolebørnsundersøgelsen Institut For Folkesundhedsvidenskab 2007 Oplæg til national handlingsplan mod svær overvægt. Forslag til løsninger og perspektiver. Sundhedsstyrelsen 2003 Kommunens handlingsplan for fysisk aktivitet. Et oplæg til inspiration ved Det Nationale Råd for Folkesundhed Seksuel forebyggelse og sundhedsfremme i Danmark. Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed og Rettigheder, 19. april 2007 Borgerrettet forebyggelse i kommunen rådgivning fra Sundhedsstyrelsen, Sundhedsstyrelsen 2006 Sundhed i kommunen nye opgaver og muligheder, Sundhedsstyrelsen 2005 KRAM-faktorerne, social ulighed og køn - et spadestik dybere i Sundhedsprofil Vesthimmerland. Søren Toft Hansen. Sundhedscenter Vesthimmerland Sådan står det til med sundheden i Nordjylland sundhedsprofil for Region Nordjylland og 11 nordjyske Kommuner. Region Nordjylland 2007 Sådan står det til med sundheden i Vesthimmerlands Kommune. Region Nordjylland Vesthimmerlands Kommune Sundhedspolitik

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Sundhedspolitik Lemvig Kommune

Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik for Lemvig Kommune Forord Lemvig Kommunes sundhedspolitik er en del af kommunens planstrategi og skal danne grundlag for kommunens planlægning af sundhedsrelaterede

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik

Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik Indhold Anbefalinger for kost, rygning, alkohol og motion (KRAM)...1 Vision...2 Sundhedspolitikkens opbygning...2 Baggrund...2 Overordnede mål og principper...3 Beskrivelse

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 21 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til MED SUNDHEDEN i jammerbugt Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Jammerbugt Kommune i samarbejde med Region Nordjylland

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune Sundhedspolitik Svendborg Kommune UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK VERSION 16, AF 09.03.07 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Vision... 2 Overordnede mål og principper... 2 Politiske strategier... 4 Politik er

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED Det skal være nemt at vælge det sunde ! Fakta om Slagelse Kommune Der er 76.949 borgere fordelt på følgende aldersgrupper: 17.085 i alderen 0-17 år 41.834 i alderen 18-59

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Med dette udspil fremlægger KL sit bud på, hvilke kommunerne kan igangsætte for at bedre folkesundheden. Udspillet skal stimulere diskussionen om, hvad

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhe Forord Rebild Kommune har fået en ny sundhedspolitik for 2014-2018: Sundhed i sammenhæng. Sundhedspolitikken

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Sundhedspolitik i Samsø Kommune Vision Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Værdier Vi skaber sundhed sammen Sundhed er for alle Det er sjovt at leve sundt Det er

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Rebild Kommune 213 Sådan står det til med sundheden rebild kommune 213 Sundhed og trivsel betyder meget for hvordan vi går rundt og har det. Derfor vil vi i byrådet også

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne er den første, dybdegående nationale undersøgelse af danskernes holdninger til sundhedsfremme og

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Københavns Kommunes Sundhedspolitik

Københavns Kommunes Sundhedspolitik Bilag 1: Udkast til Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011-14 Længe Leve København Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011 2014 UDKAST INDHOLD 1. FORORD S. 3 2. LÆNGE LEVE KØBENHAVN S. 4 3. FRA VISION

Læs mere

JAMMERBUGT KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden

JAMMERBUGT KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til med sundheden Jammerbugt Kommune 213 Sådan står det til med sundheden jammerbugt kommune 213 I Jammerbugt Kommune har vi med den tredje sundhedsprofil fået et godt

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Sundhedsindsatser til inspiration

Sundhedsindsatser til inspiration Sundhedsindsatser til inspiration Nedenstående papir, skal ses som støttemateriale til de decentrale institutioners arbejde med at lave lokale strategier til udmøntning af Sundhedspolitikken Materialet

Læs mere

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Alkoholstrategi for Ballerup Kommune Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Ballerup Kommune Forord Det er med glæde, at Ballerup Kommune kan præsentere denne alkoholstrategi,

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

l Sundhedspolitik Godkendt af Byrådet april 2013

l Sundhedspolitik Godkendt af Byrådet april 2013 l Sundhedspolitik Godkendt af Byrådet april 2013 Forord Kommunerne står overfor stadig større udfordringer med at sikre borgerne velfærdsydelser inden for de givne rammer. I Fredensborg Kommune har vi

Læs mere

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2007-10

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2007-10 Sundhedspolitik Skive Kommune 2007-10 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning:...3 1.1 Skive Kommune har følgende definition af sundhed:...3 2. Sundhedstilstanden i Skive Kommune...4 2.1 Sundhedsprofilen

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE Uddrag af Region Hovedstadens Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Center for Sundhed og Omsorg Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune er et uddrag af

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme Sundhedsfremme Derfor vejledning om sundhedsfremme Medarbejdernes sundhed er et højt prioriteret regionalt indsatsområde. Sundhedsfremmende indsatser på de regionale arbejdspladser medvirker til at forbedre

Læs mere

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune 18.11.2011 Godkendt i Ældreudvalget 29.11.2011 Forord v/michael Ziegler Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen

Læs mere

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Fokusområder Rygning (dagligrygning, passiv rygning, rygning i hjem med børn) Alkohol

Læs mere

Sundhedspolitik 2007 2010

Sundhedspolitik 2007 2010 Sundhedspolitik 2007 2010 UDKAST Drøftet i Kommunalbestyrelsen den 16. maj 2007 Godkendt i Kommunalbestyrelsen den Udarbejdet af tværsektoriel arbejdsgruppe februar - juni 2007 Flemming Lassen, leder af

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune Seniorlivspolitik Svendborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Et aktivt seniorliv 7 Sundhed og forebyggelse 8 Omgivelser og boliger samt transport 10 Pleje og omsorg 12 Kommunikation 15 Idékatalog

Læs mere

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau.

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. Et aktivt Seniorliv Alle seniorer i Svendborg Kommune. Mål og Visioner At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. At seniorer er aktive deltagere og medskabere i udvikling

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Forord Af børne og kulturudvalgs formand Preben Jensen Betydningen af sund mad og bevægelse for

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune

Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune 2013 Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune I det følgende præsenteres Norddjurs Kommunes sundhedspolitik. Sundhedspolitikken er en overordnet paraply for sundhedsindsatsen i Norddjurs Kommune i de kommende

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne: indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere