her kan de sgu lege videre

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "her kan de sgu lege videre"

Transkript

1 her kan de sgu lege videre Vinnie Lerche Christensen og Else Marie Okkels Læremiddel.dk/UC Syddanmark Som det fremgår af rapporten, er de resultater, der har været særligt synlige i relation til elevgruppen, de drivkræfter og barrierer, eleverne ser i forbindelse med brug af digitale medier i skolen. En væsentlig drivkraft for eleverne er, at arbejdet med digitale medier muliggør medbestemmelse og aktiv deltagelse i forhold til valg af produkt, proces og ressourcer. Dét, at andre (lærere/læremidler/bøger) ikke bestemmer, hvilken viden de har adgang til, hvordan de skal løse opgaven, og hvordan deres produkt kommer til at se ud i sidste ende, har stor betydning for elevernes aktive deltagelse i undervisningen. I forbindelse med produkterne siger eleverne, at produkternes kvalitet bliver en drivkræft: "...at kunne producere noget, der er flot, ser professionelt ud, og som man gerne vil vise frem for de andre". På den baggrund har vi valgt i denne del af rapporten at se på en række af elevernes produkter for at få præciseret, hvad de helt præcist forstår ved flot og professionelt - altså hvad skal der i følge eleverne til, for at et produkt er godt nok til, at man kan vise det frem for de andre og være stolt af det.vi vil finde ud af, hvad der driver dem, og hvor deres engagement kommer fra. Vi valgte at kontakte den ene af de skoler, der har været deltager i BIDL-projektet, Erritsø Centralskole, der er en skole, der lidt utraditionelt kører tre valgfrie linjer i udskolingen: den internationale linje, IT-linjen og den innovative linje. De elever, der har bidraget med produkter til denne supplerende undersøgelse, går alle på ITlinjen, hvilket bl.a. betyder, at eleverne forpligter sig til at deltage i fire ugentlige lektioner i digital kommunikation, lektioner, der ligger ud over den almindelige undervisning. Samtidig forpligter eleverne på IT-linjen sig til at indgå i digitale weekender med andre skoler i Fredericia Kommune. Undervisningen i digital kommunikation forestås af klassens dansklærer og hensigten er, at IT på sigt bliver en del af klassens øvrige fag. Brugerdreven Innovation af Digitale Læremidler Digitalelæremidler.dk 1

2 Læreren i den pågældende klasse lod eleverne udvælge de produkter, de selv synes var gode og skulle indgå i vores supplerende undersøgelser. Det betyder, at de 20 produkter, vi har haft at arbejde videre med, alle er produkter, vi må gå ud fra, eleverne selv synes er flotte/professionelle/værd at vise frem. Produkterne efterlod os med det indtryk, at eleverne var særligt motiverede i forhold til at producere netop denne type produkter - vores indtryk var, at de var drevet frem af et engagement og en gejst, som var styrende for processen, og som bl.a. blev afgørende for, hvorvidt produkterne var succesfulde eller ej. Samtidig fik vi i løbet af samtalerne med eleverne og læreren det indtryk, at lærerens rolle som opgavestiller og vejleder i processen måtte være meget tydelig, for at eleverne kunne komme frem til de resultater, de faktisk gjorde. På den baggrund vælger vi her at sætte fokus på fire områder: den æstetiske læreproces i det digitale rum lærerens rolle i den æstetiske læreproces i det digitale rum samarbejdets betydning i det digitale rum rammerne for den æstetiske læreproces i det digitale rum (synlige mål, stilladseret læringskultur og stabilt læringsmiljø) Om opgaverne og produkterne De produkter, vi har valgt at sætte fokus på her, drejer sig alle om kortfilm, eleverne har produceret, enten i forbindelse med emnearbejde eller i forbindelse med litteraturgennemgang. I forbindelse med emnearbejdet har eleverne beskæftiget sig med et overordnet emne, magt, som de skulle tolke på hver deres måde. Eleverne har valgt at lave film, der bl.a. drejer sig om sygdom, alkoholisme, prostitution og skilsmisse. I forbindelse med litteraturarbejdet har fokus været på en novelle, hvor eleverne skulle indsamle tre centrale citater fra novellen og sammensætte et slideshow, der skulle gengive den melankolske stemning i novellen. Der har altså for begge opgaver været tydelige faglige mål (arbejde emnebaseret, tolke novelle, kendskab til kortfilmsgenren m.m.) og tydelige tekniske mål (arbejde med et filmprogram, kunne indsamle, bearbejde og anvende billeder/fotos, skabe/finde/bearbejde og anvende lyd). Resultatet er fem kortfilm af ca. fem minutters varighed, der alle har det tilfælles, at elever såvel som lærer vurderer, at filmene på det faglige såvel som det tekniske plan er flotte, professionelle og tydeligt værd at vise frem. Om filmene siger læreren efterfølgende: Brugerdreven Innovation af Digitale Læremidler Digitalelæremidler.dk 2

3 Jeg kan huske dem alle sammen. De går under huden. De er sas-liga næsten. Jeg var også lidt rystet over, hvor gode de var De er så dygtige til at kommunikere den der stemning og melankoli ud De bruger virkemidler, som vi har arbejdet med inden for foto og lyd Om produkterne - hvordan Tolkning af novellen Chicken af Hanne Vibeke Holst Eleverne har, i to af de film vi har udvalgt ( kursiv og Goodbye), arbejdet med programmet moviemaker, hvor de har brugt billedbehandlede stillbilleder, underlægningsmusik, lydeffekter (f.eks. fodtrin, hvinende bildæk, smækkende døre) og tekst til at skabe en sammenhængende historie, der gengiver nogle centrale situationer i den novelle, de har læst. Billedbehandlingen er anvendt på en måde, der illustrerer, at eleverne er bevidste om, hvilke virkemidler de anvender for at fremhæve eller understrege nogle pointer (f.eks. forstærket bleghed, sammensætning af forskellige billedgenrer m.m.). Underlægningsmusik og lydeffekter er lagt ind med det formål at støtte en stemning i den historie, de fortæller og samtidig skabe det drama, der er lagt op til fra novellens side drama, der f.eks. udtrykkes ved få sekunders stilhed, før en ny lydeffekt lægges ind over. Eleverne er således nødt til at have læst og forstået pointerne i novellen for at kunne give en realistisk fortolkning i deres film. Emnearbejde: Magt Eleverne har i de tre film, vi har udvalgt her, ligeledes arbejdet med programmet moviemaker, hvor de har filmet forskellige scener og efterfølgende klippet dem sammen til en film, slettet lyden og lagt ny lyd ind (fordi de vurderede, at lyden, de optog "on location", ikke var brugbar). Underlægningsmusikken er med til at skabe den stemning, der er med til få budskabet igennem (f.eks. meget dramatisk musik i gyserfilmen, som udvikler sig gennem hele filmen og meget melankolsk musik i filmen, der handler om skilsmisse og sygdom). Alle filmene er filmet uden for skolens rum (i hjemmet, i skoven, på villavejen osv.), og de er filmet uden for skolens tid, f.eks. fordi filmen foregik om aftenen/natten. Eleverne har alle arbejdet med et overordnet fælles tema og nogle få form- og indholdsmæssige rammer, som de så gruppevis selv har fyldt ud. Brugerdreven Innovation af Digitale Læremidler Digitalelæremidler.dk 3

4 Den æstetiske læreproces i det digitale rum Det er tydeligt, at eleverne kommunikerer personlige oplevelser og holdninger, og at de har et stort personligt engagement i det stof, de arbejder med. De arbejder med symbolske former i deres udtryk, og derfor blev det oplagt for os, at se på deres produkter som en æstetisk læreproces. I samtaler med både lærer og elever, hvor vi også har fået et indblik i elevernes arbejdsproces, er det blevet bekræftet, at det kan være relevant at anskue elevernes produkter fra en æstetisk synsvinkel, hvilket vi vil gøre i det følgende. For det æstetiske område er det karakteristisk, at man ikke som i de boglige fag udtrykker sig i entydige verbal-sproglige begreber. Musik udtrykker sig i lyd/musik, filmmediet udtrykker sig i levende billeder mv. De æstetiske udtryk rækker således ud over sprogets konkrete udsagn, og bliver derfor i deres essens er non-verbale (jf. det græske ord aisthesis, som vedrører erkendelse via sansning). De æstetiske områder repræsenterer altså udtryks- og erkendemuligheder, som overskrider det verbale og gennembryder vores begrebslige kategorier. I de æstetiske udtryk bliver det muligt at artikulere det ikke-begrebslige. Vi kan her udtrykke os, så vores udtryk kan mødes af andre, men vores udtryk kan også synliggøre os selv, fordi udtrykkene spejler os. En æstetisk læreproces definerer vi som en læringsmåde: hvorved man via æstetisk mediering omsætter sine indtryk af verden til æstetiske formudtryk for herigennem at kunne reflektere over og kommunikere om sig selv og verden. 1 Vi definerer æstetik som: en sanselig symbolsk form, der rummer en fortolkning af os selv og verden, og som kommunikerer fra, til og om følelser 2 Drivkraften i æstetisk virksomhed Gennem hele menneskehedens historie kan vi se, at æstetisk virksomhed er en væsentlig del af selve det at være menneske. Udtryksbehovet har altid været der, det har været et eksistentielt behov, vi har ikke kunnet lade være. Brugerdreven Innovation af Digitale Læremidler Digitalelæremidler.dk 4

5 De produkter, vi har valgt at undersøge, er udarbejdet i en skolesammenhæng, og der er tale om en opgave, som eleverne har fået stillet. Eleverne har imidlertid haft så stor frihed i besvarelsen af opgaverne, at de har kunnet give dem et meget personligt udtryk. Man fornemmer, at der er noget på spil i deres film, at de bearbejder deres egne oplevelser, og at de får opfyldt et udtryksbehov. Det kendetegner æstetisk virksomhed - om det er rolleleg, dans, skabelse af et digt, et billede eller en film - at det æstetiske er båret af en sanselig lyst, der er et mål i sig selv for deltagerne. I den æstetiske virksomhed forenes man selvforglemmende med verden og ligesom i legen, så kan man sige, at trangen til æstetisk virksomhed er knyttet til selve livslysten og livsglæden. Den legende tilgang og den æstetiske virksomhed er ikke traditionelt noget, der vægtes særlig højt i skolen i de store klasser, men i arbejdet med de digitale produkter får eleverne pludselig en ny mulighed, her kan de sgu lege videre, som deres lærer siger. Mogens Pahuus påpeger, at når vi udtrykker os æstetisk, bliver vi synlige for os selv og andre, vi virkeliggør (realiserer) os selv, vi mærker og giver udtryk for, at vi er i live. 3 Der kan være en stor tilfredsstillelse i at arbejde med symbolske former og med følelser, der måske endnu ikke er bevidste. I det æstetiske udtryk kan man få kontakt med skjulte dele af ens eget liv, give det en form og dermed kommunikere om det. Læreren siger: De brænder for sagen de kan se, de kan bruge det her til at kommunikere med, og i virkeligheden er det det, der driver værket. De vil gerne kommunikere et budskab ud. Det, synes jeg, er tydeligt. Det legende rum Mellem den ydre (objektverdenen) og den indre verden (subjektverdenen) findes et rum, som man kan kalde det legende rum - eller det potentielle rum, som det også er blevet kaldt. Det legende rum er den æstetiske virksomheds rum. Man kan betragte det legende rum som et fristed, hvor man kan fastholde og bearbejde oplevelser og erfaringer i en symbolsk form. Det er et rum, hvor man kan eksperimentere (enten selv eller sammen med andre) uden, at det får konsekvenser. Det rum bliver en scene, hvor man kan udtrykke sine følelser, bearbejde sine oplevelser, og få hjælp til at skabe en balance mellem den indre og den ydre verden. I det legende rum kan man dele subjektive oplevelser med andre i en symbolsk form, og man kan derved udvikle en fælles intersubjektiv viden. Læreren siger: Der er Brugerdreven Innovation af Digitale Læremidler Digitalelæremidler.dk 5

6 meget leg i det De går ind i et andet rum klæder sig ud. Der er en masse af sådan nogle elementer, som det her giver mulighed for. Det er karakteristisk for de produkter, vi har set, hvor eleverne har haft forholdsvis frie opgaver, at de har valgt at arbejde med nogle meget tunge og alvorlige problemer, ofte på en dramatisk måde med en tragisk slutning. Vi har set film om skilsmisse, prostitution, alkoholisme, psykisk sygdom (fra depression til skizofreni), angst mv. De rammer, de har fået til opgaverne, ville lige så godt kunne have resulteret i et produkt, der havde haft en større lethed, humor og måske endda en happy ending. Eleverne er unge piger i puberteten, der så at sige er under ombygning, dvs. på vej til at blive voksne og fyldt med alle de frustrationer, som det medfører. I vores interview med pigerne har det været karakteristisk, at de havde meget svært ved at tale om deres produkter, de kunne ikke metakommunikere om dem. Når vi spurgte dem, om de havde deres viden om emnerne fra deres eget liv eller fra venners liv, svarede de benægtende, og som en sagde: Det er informationer, som vi selv vidste og fra nettet. Der er således meget langt fra den måde, vi forstår deres produkter på og til den samtale, vi kan få med eleverne om dem. De er meget villige til at forklare om alle de tekniske ting i forbindelse med deres film, hvordan de har gjort gennem hele forløbet, hvilke programmer de har brugt osv., men hvis vi vil tale med dem om, hvordan indholdet i deres film er blevet til, så bliver der stille. Man kan tolke dette faktum sådan, at eleverne kun kan nærme sig de problemer, de arbejder med i det legende rum. Her kan de udtrykke deres følelser og oplevelser, de kan bearbejde dem og give dem form i et æstetisk udtryk, men de kan ikke tale om det æstetiske udtryk. At processen er lystfuld for eleverne bekræftes af den kolossale energi, de har i forhold til deres produkter: Vi arbejdede sommetider om natten eller Vi klippede film kl. 2, og vi boede sammen i den periode. Brugerdreven Innovation af Digitale Læremidler Digitalelæremidler.dk 6

7 Gruppearbejde - kollektiv æstetisk virksomhed Når grupper arbejder sammen i det, man kan kalde kollektiv æstetisk virksomhed, som f.eks. når eleverne laver en film, så taler man om, at der sker en æstetisk fordobling i læreprocessen. Den æstetiske fordobling betyder, at deltagerne undervejs spejler sig i den skabende proces i de andres formudtryk, supplerer de andres udspil og videreudvikler dem, hvorved nye former opstår. Der er ofte stor energi i denne proces. Den kollektive æstetiske læreproces vil foregå i et fælles legende rum, hvor deltagerne spiller sammen og uddyber den æstetiske fortolkningsproces. Det er tydeligt i forbindelse med de produkter, vi har set, at de har udviklet sig bl.a. ved æstetisk fordobling. En elev siger f.eks.: Vi snakkede om, hvad vi kunne lave, vi fandt på, hvad vi ville - men vi fandt ud af meget hen ad vejen, og det blev lavet om flere gange. Spørgsmål: Skete der det, at I så noget af det, I havde lavet og så fik nye ideer? Elev: Ja, det var sådan, det var. Vi improviserede ret meget. Vi havde bare snakket om handlingen, ikke hvordan den skulle filmes. Vi gik bare i gang. På spørgsmål om, hvorfor bestemte ting er med i filmene, svarer de typisk: Det var bare nogle ideer, der pludselig kom. Også her er eleverne ikke i stand til eksplicit at tale om processen, men det er tydeligt, i de produkter vi har undersøgt, at de har udviklet sig gennem processen, de har ændret sig, der er kommet nye ideer til, der er opstået inspiration fra de andres udtryk (der har været sammenspil i grupperne), og de har arbejdet i et fælles legende rum i en kollektiv æstetisk læreproces. For at arbejdet i gruppen med et æstetisk produkt skal lykkes, så skal der være en inspiration, en impuls, noget, der sætter eleverne i gang. Det er vigtigt, at det er noget, eleverne har et personligt forhold til. Om novellen Chicken siger læreren: Det, der tændte dem, det er, at de kan identificere sig med den. De elskede den novelle. Det giver genklang i dem med den der ensomhed. Hvem er jeg? Hvem vil jeg gerne være? Hvad for nogle drømme har jeg om mit liv,? Det er det, det gælder om at ramme hele tiden. Arbejdet i grupperne kan ofte give et stort fagligt udbytte, når man inddrager elevens egen erfaringsverden. Læreren siger om arbejdet med Chicken : Det, der var det største her, var, at de kom meget længere ind i den tekst, end vi nogensinde har gjort med andre tekster. Brugerdreven Innovation af Digitale Læremidler Digitalelæremidler.dk 7

8 Deltagerne i den kollektive æstetiske proces er sammen om at arbejde i et fiktivt univers, og en forudsætning for at skabe et kollektivt potentielt rum er, at man er enige om at anerkende fiktionen. Det at anerkende fiktionen er forudsætningen for æstetisk virksomhed, da det er her, den enkelte udvikler sin evne til at arbejde uden for den konkrete virkelighed, til at fortolke og til at kommunikere i en symbolsk form. Da dette foregår i en vekselvirkning med de andre i gruppen (heraf den æstetiske fordobling) vil deltagerne kunne udvikle en forståelse af andres forståelse af sig selv og verden igennem arbejdet med det æstetiske produkt. Det er tydeligt, at eleverne har en fiktionskontrakt, hvilket er forudsætningen for de produkter, vi har set. Men det tyder også på, at eleverne udvikler forståelse for hinanden og verden i arbejdet med produkterne. Eleverne pointerer, at de har et godt fællesskab med hinanden, og at de kender hinanden godt, hvilket de selv tilskriver deres arbejde med produkterne: Vi snakker meget om holdninger til ting, Der er ingen, der synes, det er pinligt at stille sig op. Vi kan alle sammen stille os op, Man begynder at snakke personligt. Læreren: De er enormt tolerante. Det har noget at gøre med, at de får ansvar og skal løse deres konflikter selv. Om gruppeprocesserne siger læreren: De vokser som personer af det. De har en anden selvrespekt. Den æstetiske læringsmåde i en helhed Austring og Sørensen taler om tre forskellige læringsmåder 4 1) den empiriske 2) den æstetiske 3) den diskursive Den empiriske læringsmåde er den kropsligt erfarede, det direkte sansede møde med verden. Det handler om at se, lugte, føle, lytte mv. Vil vi undersøge vand ud fra den empiriske læringsmåde, så må vi smage på det, lytte til det og røre ved det. Den æstetiske læringsmåde er et symbolsk møde med verden. Det drejer sig om en fortolkningsproces her arbejder vi med symbolske former, og vi kommunikerer omkring vores oplevelse af verden. Hvis vi undersøger vand ud fra en æstetisk læringsmåde, så kan vi f.eks. i musik gengive lyden af vand eller male et billede. Brugerdreven Innovation af Digitale Læremidler Digitalelæremidler.dk 8

9 Den diskursive læringsmåde er et teoretisk repræsentativt møde med verden, her anvendes diskursiv symboldannelse. Det er en følelsesmæssigt nedtonet læringsmåde, hvor der er tale om logisk tænkning. Skal vi undersøge vand ud fra denne læringsmåde, kan vi måle vægtfylde og sætte en formel på vand: H 2 O. Alle tre læringsmåder er væsentlige, det er erkendelsesveje, der følger os hele livet. I barnets socialisering udvikles læringsmåderne i den nævnte rækkefølge. De forskellige erkendelsesmåder supplerer hinanden og vil ofte optræde samtidigt i forskellige processer. I elevernes digitale produkter er det karakteristisk, at alle tre læringsmåder har været i spil. Eleverne arbejder med ting i den fysiske verden, de laver tøj, sminker sig, laver rekvisitter, (den empiriske læringsmåde), som bliver fastholdt og videre bearbejdet via de digitale medier i den virtuelle verden (den æstetiske læringsmåde). I denne proces er der nogle helt konkrete håndværksmæssige færdigheder, der skal forstås og beherskes. Der vil efterfølgende være sproglige refleksioner over form og indhold mv. (den diskursive læringsmåde). Vi fokuserer her på den æstetiske læringsmåde, men eleverne giver udtryk for, at det er spændende med den vekselvirkning, hvor de dels arbejder i den fysiske verden og dels i den digitale verden. Når de to verdener kombineres, opstår der nye muligheder. Eleverne får på denne måde mangfoldige udtryksmuligheder: de kan være både fotografer, filminstruktører, skuespillere, manuskriptforfattere, sminkører, scenografer, tøjdesignere, lydarbejdere, klippere mv. Æstetik er kommunikation, og det er det, eleverne vil de kan se, de kan bruge det her til at kommunikere med, og det er i virkeligheden det, der driver værket, som læreren siger. På baggrund af ovenstående mener vi, der er belæg for at antage, at det store personlige engagement, eleverne har i deres arbejdsprocesser i de digitale produkter sammenholdt med de emner, de vælger at bearbejde, hænger sammen med et udtryksbehov og glæden ved at blive synlige for sig selv og andre. I den kollektive æstetiske virksomhed kan de sammen med andre gå ind i det legende rum og bearbejde personlige følelser og oplevelser, som de kan udtrykke i en symbolsk form. Det er følelser og Brugerdreven Innovation af Digitale Læremidler Digitalelæremidler.dk 9

10 oplevelser, som ikke kan udtrykkes på andre måder end i et non-verbalt sprog. Vi mener, det er en af nøglerne til den drivkraft og det store engagement, vi oplever. Desuden er det muligt at arbejde helhedsorienteret med forskellige læringsmåder, hvilket ligeledes kan fungere som en drivkraft. Ved at undersøge en række digitale produkter og lave interview med lærere og elever kan vi se, at eleverne via æstetisk mediering omsætter deres indtryk af verden til æstetiske formudtryk for herigennem at kunne reflektere over og kommunikere om sig selv og verden. Lærerens rolle i den æstetiske læreproces i det digitale rum I vores samtaler med læreren og eleverne er lærerens rolle i den æstetiske læreproces blevet meget tydelig. Læreren fungerer i de forløb, hvor de omtalte produkter er blevet til, som igangsætteren, der skaber rum for, at eleverne kan fordybe sig, sætter rammerne for opgaven og fungerer som sparringspartner i processen. Helt konkret gør det sig gældende ved, at læreren stiller opgaven, sætter nogle tids-, form- og indholdsmæssige rammer, og lader det herefter være op til eleverne, hvordan de løser opgaven, "... jeg kan godt stille rammerne, men hvordan de ellers gør, det bestemmer de selv". Som eksempel nævner han en gruppe, der var flere timer om at samle citater fra novellen og endte med at bruge mere tid på den del, frem for på den tekniske del af opgaven. Skolens tid og rum bliver på den måde udvidet, fordi eleverne ofte vælger at arbejde uden for skolen på det, de kalder egnede locations, og de vælger også ofte at arbejde med opgaven i fritiden, fordi opgaven er tidskrævende og spændende. Læreren er samtidig elevernes kritiker, forstået på den måde, at han ikke lægger skjul på, at han har forventninger til deres produkter, "... man er nødt til at kritisere det, de godt selv ved, ikke er godt". I samme forbindelse nævner læreren, at det er vigtigt for ham, at eleverne bevarer skaberglæden, og at det kun kan ske, hvis han er autentisk over for eleverne og giver dem en ærlig tilbagemelding, som f.eks.: "Smid lortet ud og prøv igen". På den måde bevarer de skaberglæden, fordi læreren tager elevernes produkter alvorligt og er bevidst om deres potentiale. Som interviewere står vi tilbage med et indtryk af, at eleverne og lærerne arbejder meget ligeværdigt og indgår i et samarbejde, hvor begge parters holdninger, oplevelser og meninger har værdi, så der ikke eksisterer en endegyldig løsning på opgaven. Det betyder ikke, at alt er lige godt. Tværtimod giver læreren udtryk for, at han aldrig er i tvivl om, hvornår et produkt er færdigt: Det er det i følge ham, når han kan se, at der er en klar ide med produktet, og at det på en eller anden måde er gennemarbejdet. Mere konkret bliver det ikke, Brugerdreven Innovation af Digitale Læremidler Digitalelæremidler.dk 10

11 og det er måske et af kendetegnen ved den æstetiske læreproces: At det er sværere at sætte ord på, hvornår et æstetisk udtryk er færdigt. På spørgsmålet om, hvordan eleverne ved, hvornår de er færdige med et produkt, fortæller de lidt i stil med læreren, at det ved de bare, det kan de mærke. En af eleverne giver udtryk for, at det ikke er læreren, der afgør, hvornår produktet er færdigt, for det ved han jo ikke, som hun siger. Eleverne har tydeligvis ejerskab til produktet, det er dem, der styrer processen, og det er dem, der afgør, hvornår produktet er gennemarbejdet. Vi oplever, at læreren er villig til og også ønsker at bryde rutinen og selv være med til at opleve på ny. Det ser vi f.eks. i forbindelse med litteraturarbejdet, hvor læreren fortæller, at eleverne langt hen ad vejen er bekendte med en traditionel måde at tolke noveller på, og hvor eleverne har nogle faste roller og identiteter i den traditionelle klasseundervisning. En enkelt er god til at tegne, en anden til at skrive digte, men langt de fleste er nødt til at give udtryk for deres tanker og følelser i forbindelse med litteraturarbejde ved at skrive stile f.eks. Når rutinen bliver brudt, og arbejdet og processen får en ny karakter, oplever han, at eleverne deltager på en anden måde, og at det har en inkluderende funktion, så alle i gruppen får mulighed for at arbejde med, "... de har alle sammen noget at bidrage med". I det medie får eleverne alle mulighed for at deltage... hvis man ikke er den store createur, så er man måske den gode håndværker - alle har en rolle i sådan en gruppe. Læreren giver også udtryk for, at han er nødt til at have et godt mediekendskab og kende de teknikker, de arbejder med, men at eleverne ret hurtigt begynder at finde og anvende programmer, han ikke nødvendigvis har kendskab til, men "de kan stadig godt bruge mig i forhold til simple programmer". Eleverne har gået på it-linjen i knap to år, og resultatet af at have fået indblik i og erfaring med en række programmer er, at de nu er i stand til selv at gå ud og finde de programmer, der kan løse de problemer, de står med - ikke nødvendigvis programmer, læreren eller andre elever kender og bruger, men programmer, der kan løse lige netop det problem, de står med. Lærerens mediekendskab var altså af stor betydning i starten og er blevet mindre, efterhånden som eleverne selv har fået et bredt mediekendskab. Der er ingen tvivl om, at læreren spiller en meget væsentlig rolle i samarbejdet omkring produkterne med eleverne. Læreren tænker i nye måder at gribe f.eks. litteraturanalyse an, nye programmer, der kan Brugerdreven Innovation af Digitale Læremidler Digitalelæremidler.dk 11

12 anvendes, og som bliver introduceret (af elever såvel som lærer) osv. Samtidig har læreren også et mediekendskab, der gør, at han kan introducere til og stimulere forskellige formsprog. Samarbejdets betydning i det digitale rum Arbejdet på holdet er altid organiseret i grupper, og både læreren og eleverne vender i vores samtaler gentagne gange tilbage til at tale om gruppearbejde og samarbejde. Eleverne giver udtryk for, at de arbejder sammen med dem, de synes, de arbejder bedst sammen med. Læreren fortæller, at eleverne har fået øje for hinandens kompetencer, og hvordan de kan gøre brug af dem i grupperne: alle bliver hver især anerkendt for dét, de kan. Når de vælger grupper, fortæller læreren, at de ikke altid arbejder sammen i de samme grupper, men ofte orienterer sig efter kvalifikationer, de har brug for. I grupperne kan han tydeligt se, at der netop er forskellige kvalifikationer/elevtyper til stede, den elev, der er god til at få sat struktur og skabt orden, den elev, der sprudler med ideer og har en enorm fantasi, den elev, der er god til at klippe/klistre osv. I grupperne har de hver deres rolle, men ikke nødvendigvis den samme rolle hver gang. Produkterne illustrerer, at samarbejdet i den æstetiske læreproces i det digitale rum har afgørende betydning. Eleverne ville ikke kunne skabe de produkter, de har skabt, hvis de ikke havde samarbejdet (rent film-håndværskmæssigt er det umuligt), men samtidig fremgår det også, at der er flere roller til stede i de produktioner, vi har set, jf. ovenstående. Læreren har, i den tid han har arbejdet med eleverne, vægtet gruppearbejdet højt, og det bærer frugt, kan man se i disse film, hvor de arbejder med et fagligt indhold i nogle teknisk set komplicerede rammer og med stort engagement, og samtidig overholder den deadline, der er sat af læreren (hvilket ikke har været tilfældet altid). Rammernes betydning for den æstetiske læreproces i det digitale rum Synlige mål, stilladseret læringskultur og et stabilt læringsmiljø Et andet område, der kom i fokus efter at have set elevernes produkter, har været, hvilke rammer, der skal være tilfredsstillende, for at eleverne kan producere de produkter, vi ser, drejer sig om, at målene skal være synlige. Som det fremgår, tilbydes eleverne et overodnet tema og nogle konkrete form- og indholdsmæssige rammer, som de så selv fylder ud, og de arbejder således meget selvstændigt. Når Brugerdreven Innovation af Digitale Læremidler Digitalelæremidler.dk 12

13 eleverne, som det er tilfældet her, skal løse en opgave og levere et digitalt produkt, kommer der pludselig flere mål i spil, end det er tilfældet, når de arbejder mere traditionelt, og målene må nødvendigvis tydeliggøres for eleverne, så de reelt har mulighed for at arbejde hen imod dem. Ud over de faglige mål som f.eks. at kunne læse, forstå og fortolke en novelle eller forholde sig til et overordnet tema og fremstille det i en ny form skal de også kunne producere et produkt, der kræver, at de har nogle tekniske kompetencer og en viden om, hvordan de kompetencer kan bruges. Man kan sige, at opfyldelsen af faglige mål involverer kompetent brug af digitale teknologier, samtidig med at de digitale teknologier også ændrer karakteren af de faglige mål. Samtidig er der mål i forhold til dét at arbejde sammen. Læreren har en forventning om, at eleverne kan samarbejde i de grupper, de indgår i, og at de bidrager med og anerkender hinandens kompetencer: eleverne får øje på hinandens kompetencer, bliver hver især anerkendt for det, de kan - de har alle sammen noget, de kan bidrage med. I de eksempler vi har set her, har læreren tydeliggjort målene ved at sætte rammer for arbejdet. I litteraturarbejdet vidste eleverne helt fra starten, at de skulle tolke novellen, de havde læst, ved at finde tre centrale citater, som de skulle bruge i en diasserie, og at den diasserie skulle gengive den stemning, der kendetegner novellen. I forbindelse med emnearbejdet skulle grupperne forholde sig til et overordnet tema, vælge et underemne, der kunne være med til at belyse det fælles tema og producere en kortfilm, der illustrerede deres perspektiv. Opgaverne, eleverne bliver stillet, er så præcise, at de ikke er i tvivl om, hvad der forventes fagligt og teknisk. For at processen har kunnet lade sig gøre, har eleverne gjort brug af de erfaringer, de har fra tidligere emne-/novellearbejder og fra tidligere filmproduktioner. De er på sin vis opdraget til at arbejde i grupper omkring løsning af en opgave: Vi har lavet et hav af kortfilm og andre diasserier - altid med udgangspunkt i dansk eller historie - vi har helt fra starten lavet lydreportager - helt fra 7. klasse. Der er her tale om en stilladseret læringskultur forstået på den måde, at eleverne over tid har fået rutiner og oparbejdet både faglige kompetencer og tekniske færdigheder, der gør dem i stand til at arbejde med digitale produkter. Når de får at vide, at de skal lave en film, har de redskaber og et håndværk til rådighed, der gør, at de kan løse opgaven. Der er en markant forskel på eleverne i dag og eleverne, da de begyndte for 1½ år siden, hvor læreren af og til skulle yde psykisk førsthjælp når lortet ikke fungerede, hvorimod eleverne nu er langt bedre til at finde nye veje: Hvis det kikser for dem, er de i dag i stand til trække sig tilbage og starte ad en anden vej. Man kan sige, at den stilladserende læringskultur i mindre grad er nødvendig for disse elever, fordi de har så mange erfaringer at trække på fra tidligere arbejde med digitale produktioner, at de er Brugerdreven Innovation af Digitale Læremidler Digitalelæremidler.dk 13

14 blevet selvstændige i forhold til processen. Læreren har over tid ladet eleverne arbejde, som det er tilfældet her, og på den måde vænnet sig til at håndtere den teknologi, de skal anvende, indgå i samarbejde og grupperprocesser generelt og kende til og kunne anvende fagets metoder m.m. Læreren har formidlet brugbare arbejdsmetoder, så de i mindre grad har brug for stilladsering i dag. Den samme selvstændighed gør sig gældende, når vi ser på læringsmiljøets stabilitet - det at have adgang til nødvendige programmer, at kunne få support og vejledning fra læreren og andre elever har i dag mindre betydning, end det havde, da de startede på IT-linjen. Når vi spørger eleverne, hvad de stiller op, når de støder på problemer af teknisk karakter, svarer de konsekvent, at så prøver de noget andet, prøver sig frem og så spør' vi Søren [lærer]. Alle på dette hold (elever såvel som lærer) er bevidste om hinandens kompetencer, de ved, hvem de skal trække på, når de har brug for hjælp, og de har erfaring med langt hen ad vejen at løse de (især tekniske) problemer, de støder på. Perspektiver Udgangspunktet for denne supplerende del af rapporten var, at vi ønskede at undersøge den drivkraft, den gejst og det engagement, vi har kunnet iagttage, når vi har set på elevernes digitale produkter. Helt fra begyndelsen havde vi en stærk fornemmelse af, at der lå et kæmpe drive for eleverne i at arbejde i et legende rum og udtrykke sig i symbolske former. Derfor undersøgte vi elevernes digitale produkter som et resultat af æstetiske læreprocesser. Det spor har vi fulgt og mener, at der kan være et perspektiv i at tænke videre ad den vej. Vi mener, at det at tænke arbejdet med (eller en del af arbejdet med) de digitale produkter som en æstetisk læreproces kan åbne for nye spændende veje i udviklingen af digitale læremidler. Det perspektiv stiller også krav til til bevidst at arbejde med gruppeprocesser, til rammer m.v. Vi slutter med et citat af en lærer, der kan stå som en af udfordringerne til det fortsatte arbejde: Vi har oplevet en årrække i skolen, hvor vi har passificeret ungerne mere og mere. Man har trukket mere og mere af det sjove væk - færre og færre idrætstimer, færre musiktimer og billedkunsttimer og mere sådan noget bog, bog, bog, bog, og de skal testes i hoved og røv og hele tiden i sådan noget parat quiz-agtigt noget. Her er altså en chance for at få dem ind igen, give dem et håndværk og så gøre dem gode til at bruge det på deres egen personlige måde noget, der er identificerbart for dem. Det, synes jeg, er stort, og de vokser som personer af det. De får en anden selvrespekt. Brugerdreven Innovation af Digitale Læremidler Digitalelæremidler.dk 14

15 Noter 1 Austring og Sørensen. Hans Reitzels Forlag s ibid. s ibid. s ibid. s Brugerdreven Innovation af Digitale Læremidler Digitalelæremidler.dk 15

Motivation og læring i det digitale rum

Motivation og læring i det digitale rum Motivation og læring i det digitale rum - gennem det potentielle rum og et æstetisk udtryk AF: ELSE MARIE OKKELS OG VINNIE LERCHE CHRISTENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK Legen er et forbindelsesled

Læs mere

Kreative processer kan udvikle og styrke sproget. Birgitte Scheel Persson

Kreative processer kan udvikle og styrke sproget. Birgitte Scheel Persson Kreative processer kan udvikle og styrke sproget Jeg er Tosprogspædagog og vejleder Pædagogisk diplomuddannelse i dansk som andetsprog. Fokus på brug af billedsproglige arbejdsformer i sprogstimulering.

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE

SAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE SAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE lægger op til et tværprofessionelt samarbejde mellem folkeskole og musikskole. Samarbejdet mellem folkeskolelærer og musikskolelærer går sjældent af sig selv. Det

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Læseplan for børnehaveklasserne

Læseplan for børnehaveklasserne Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved

Læs mere

Digitale læremidler og didaktisk design

Digitale læremidler og didaktisk design Digitale og didaktisk design v/lektor Stig Gissel, University College Lillebælt, og lektor Else Marie Okkels, University College Syddanmark. Vores ærinde Vi præsenterer lead-user metoden. Vi skal se på

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en

Læs mere

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs 1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets

Læs mere

TILMELDING PÅ

TILMELDING PÅ UDSKOLING: SYNOPSIS, INSTRUKTION & SKUESPIL / TIRSDAG DEN 10. JANUAR / RINGE Målgruppe: Dansk- og dramalærere i 7.-10. klasse Undervisere: Skuespiller Lise Ørtved og instruktør og manuskriptforfatter Christian

Læs mere

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen. Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

Formål for børnehaveklassen

Formål for børnehaveklassen Formål for børnehaveklassen 1. Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Digitale læremidler som forandringsmotor

Digitale læremidler som forandringsmotor Artiklen er bragt i bogen 'Den digitale bog - fra papir til pixels', udgivet af Foreningen for Boghåndværk, nov. 2015 Digitale læremidler som forandringsmotor Thomas Skytte og Karin Eckersberg Udviklingen

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Tegn på læring til de 4 læringsmål

Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for

Læs mere

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Indledning Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Her følger en lærervejledning, et undervisningsforløb og en beskrivelse af kriterier for undervisningsforløbet. Afsnittene skal forklare, hvordan lærer

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Vuggestue Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

om forskellighed UNDERVISNINGSMATERIALE HVEM BESTEMMER? TEATER HUND & CO. UDARBEJDET AF MARIA HOLST ANDERSEN OG ANNE BURUP NYMARK V.

om forskellighed UNDERVISNINGSMATERIALE HVEM BESTEMMER? TEATER HUND & CO. UDARBEJDET AF MARIA HOLST ANDERSEN OG ANNE BURUP NYMARK V. UNDERVISNINGSMATERIALE om forskellighed 0. 2. KLASSE og venskab HVEM BESTEMMER? UDARBEJDET AF MARIA HOLST ANDERSEN OG ANNE BURUP NYMARK V. AKTØR TEATER HUND & CO. OM MATERIALET KÆRE UNDERVISER Det nærværende

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste Udforsk billedkunsten og den visuelle kultur med dine elever gennem det digitale univers Klatværket. Oplev mange anerkendte kunstværker gennem fem fællesmenneskelige temaer. Lad eleverne gå på opdagelse

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Billedkunst. Status. Evaluering. Fagets formål

Billedkunst. Status. Evaluering. Fagets formål Billedkunst Status Eleverne i 5.klasse skal have billedkunst i 60 min. Ugentligt. Det er første år, de skal have mig til faget. Via spørgeskema har jeg forsøgt at evaluere sidste skoleår samt danne mig

Læs mere

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Indhold og mål i undervisningen 1. observation: Klassen arbejder i dansk med gysergenren og forberedende skriveøvelser med henblik på at kunne skrive egne

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte. Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. Begynderniveau 2. Rutineret niveau 3. Avanceret niveau De enkelte niveauer defineres således:

Læs mere

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag.

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. 1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. UGE Emne Aktiviteter Fælles mål 33 Klassens værdier/regler - Introduktion

Læs mere

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet.

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. TEMA Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. Det er vigtigt, at temaet: Er bredt, så eleverne kan følge egne interesser

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

FORBERED DIT PERSONALEMØDE OM MTU-RESULTATER

FORBERED DIT PERSONALEMØDE OM MTU-RESULTATER 1 FORBERED DIT PERSONALEMØDE OM MTU-RESULTATER Vejledning til lederen Udarbejdet af HR-afdelingen, Sygehus Sønderjylland, november 2011 Inspiration fra bogen Styrkebaseret ledelse Dansk Psykologisk forlag

Læs mere

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og

Læs mere

Undervisningsplan for faget drama

Undervisningsplan for faget drama Formål for faget drama Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform.

Læs mere

Livets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen

Livets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen Livets Skole Skolen for livet e 3 Thøger Johnsen 1 Prolog: Der mangler ofte en umiddelbar og spontan røst i vores hæsblæsende samfund. En røst i stil med den lille dreng i H.C. Andersens eventyr om "Kejserens

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014

Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014 Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole Mål (Læringsforsøgets titel) Morten Brørup Skolen At der gennem digital redidaktisering skabes flere og andre deltagelsesmuligheder end i en analog læringskontekst

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

DET EVENTYRLIGE MINECRAFT

DET EVENTYRLIGE MINECRAFT DET EVENTYRLIGE MINECRAFT - En lærervejledning Lasse Schieck, Andreas Elsberg, Karina K. Martinsen & Tenna Kristensen INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION... 2 MÅL... 3 DIDAKTISKE OVERVEJELSER... 4 PRÆSENTATION

Læs mere

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Digital handleplan for område Tønder

Digital handleplan for område Tønder Digital handleplan for område Tønder Indledning Digitale medier er generelt blevet en integreret del af børns hverdag. Børn møder digitale medier i hjemmet og i det offentlige rum, hvilket gør, det er

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Elevnøgler. - inspiration til elevindragelse

Elevnøgler. - inspiration til elevindragelse Elevnøgler - inspiration til elevindragelse Kompetencerne i elevsprog At arbejde med det 21. århundredes kompetencer med eleverne er ikke en nødvendighed. Man kan sagtens planlægge undervisning og læringsaktiviter

Læs mere

Forældreguide til Zippys Venner

Forældreguide til Zippys Venner Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne

Læs mere

Evaluering af årshjul for Børnehuset Mariehønen 2014 2015.

Evaluering af årshjul for Børnehuset Mariehønen 2014 2015. Årshjul 2014 2015: Årshjulet 2014 2015 er beskrevet i form af en skriftlig redegørelse, en planche, ugeplanerne, dokumentationsmapperne samt Barnet bog, der alt sammen er placeret i vores fællesrum, hvori

Læs mere

Mia Uglsøe og Michael Baadsgaard. Vejleder: Zizi Maja Junge. Pit opgave

Mia Uglsøe og Michael Baadsgaard. Vejleder: Zizi Maja Junge. Pit opgave Vejleder: Zizi Maja Junge Pit opgave Oktober 2013 Indhold Indledning... 3 Problemformulering... 3 Metodeovervejelse... 3 Det uformelle rum... 3 Relationsdannelse... 5 Pædagogens rolle... 5 Flow... 6 Æstetik...

Læs mere

METODESAMLING TIL ELEVER

METODESAMLING TIL ELEVER METODESAMLING TIL ELEVER I dette materiale kan I finde forskellige metoder til at arbejde med kreativitet og innovation i forbindelse med den obligatoriske projektopgave. Metoderne kan hjælpe jer til:

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Skrivevejledning for kommunale valgfag

Skrivevejledning for kommunale valgfag 22. maj 2014 Skrivevejledning for kommunale valgfag Indledning Denne vejledning er udarbejdet til brug for kommuner eller skoler, som ønsker at tilbyde kommunale valgfag ud over valgfagsrækken. Ifølge

Læs mere

LINJEFAG. International orientering. Kunst & litteratur. Science & innovation. Drama & musik. Kommunikation & medier

LINJEFAG. International orientering. Kunst & litteratur. Science & innovation. Drama & musik. Kommunikation & medier UDSKOLING LINJEFAG 2 lektioner selvvalgt undervisning hver uge International orientering Kunst & litteratur Science & innovation Hvad vælger du? Svar på tilmeldingen i indbakken på ElevIntra Drama & musik

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 PROJEKTOPGAVE I IDRÆT erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 af Pia Paustian, University College Syddanmark og Det nationale videncenter KOSMOS Sådan laver du projektopgave i

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Filmfortællinger med lyd

Filmfortællinger med lyd Beskrivelse af workshoppen Hvordan kan en honningmelon bruges til at lave lyden af et fald? Hvorfor bruger man musik i en film? Hvordan får man en skov til at lyde som en skov? Og hvad er det egentligt

Læs mere