Social ulighed i helbred & beskæftigelse

Transkript

1 Social ulighed i helbred & beskæftigelse Ingelise Andersen Lektor, PhD, cand.mag., MPH Københavns Universitet Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for social medicin Dias 1

2 Hvad er social ulighed i helbred? Forskel i risiko for sygdom og tidlig død mellem mennesker i forskellige sociale positioner i samfundet

3 Tre måder at beskrive ulighed i helbred på Ulighed mellem grupper af befolkninger eller mellem samfund IFSV Dias 3

4 Middellevetid i kommuner SIF 2010 Dias 4

5 Tre måder at beskrive ulighed i helbred på Ulighed mellem grupper af befolkninger eller mellem samfund Ulighed som en Dikotomi som forskellen mellem den gruppe i samfundet der har det dårligst de socialt udsatte og resten af samfundet. Ulighed som en social gradient i helbred, hvor sygdomsbyrden stiger over hele skalaen med faldende uddannelse og indkomst IFSV

6 Andel (%) som inden for en 14-dages periode har været begrænset i at gøre som man plejer pga. sygdom Udsatte grupper Alkoholmisbrugere 43,6 Sindslidende 49,4 Hele befolkningen efter uddannelse < 10 års uddannelse 17,2 Hjemløse 42, års uddannelse Stofmisbrugere 45,1 Fattige 52,5 > 12 års uddannelse 14,2 11,9 IFSV Kilde: susy udsat og susy 2005

7 Tre måder at beskrive ulighed i helbred på Ulighed mellem grupper af befolkninger eller mellem samfund Ulighed som en Dikotomi som forskellen mellem den gruppe i samfundet der har det dårligst de socialt udsatte og resten af samfundet. Ulighed som en social gradient i helbred, hvor sygdomsbyrden stiger over hele skalaen med faldende uddannelse og indkomst Årsagerne skyldes både individuelle og samfundsmæssige faktorer IFSV

8 Voksende ulighed i middellevetid for 30-årige efter uddannelse. Kvartiler Mænd Kilde:Brønnum-Hansen & Baadsgaard. BMC Public Health 2012;12:994 År År År År Differens kvartil kvartil 2. kvartil 3. kvartil 4. kvartil Dias 8

9 Mindre men også voksende ulighed i middellevetid for 30-årige kvinder efter uddannelse. År År År Differens kvartil kvartil 2. kvartil 3. kvartil 4. kvartil Dias 9

10 Forventet restlevetid med godt og dårligt helbred for 30-årige afhængig af uddannelsesniveau. Danmark 2000 Godt helbred Nogenlunde eller dårligt helbred Samlet restleve tid Mænd Kvinder Lavt Mellem Højt Lavt Mellem Højt 29,5 34,7 39,3 30,4 35,5 41,3 14,0 10,9 8,5 18,2 14,8 10,0 43,5 45,6 48,8 48,6 50,3 51,3 IFSV Dias 10 Kilde: Folkesundhedsrapporten 2007

11 Hvorfor stiger uligheden? er ulighed i middellevetid - mellem mænd og kvinder mindsket fra 6,1 til 4,2 år - mellem lav og høj indkomst øget fra 5,4 til 8,1 år - Forklaringen på uligheden mellem kønnene er især dødelighed i hjertesygdom, som falder med ca. 3% per år. - Forklaringen på ulighed mellem socialgrupperne er dødelighed i hjertesygdom og skader, men i stigende udstrækning også KOL, lungekræft og alkoholskader som ikke mindskes - Personer i lavere social grupper er karakteriseret ved flere biologiske og adfærdsmæssige risikofaktorer end personer i højere socialgrupper IFSV Dias 11

12 Forskel i dødelighed mellem 1. og 4. uddannelseskvartil Danmark Aldersstandardiserede døde per Kilde: K.Juel SIF Mænd Kvinder 500 Injuries Other diseases Respiratory Cardiovasc Cancer Dias 12

13 Ulighedens 12 determinanter: SST 2011 Påvirker social position og sygdomsrisiko 1. Den tidlige udvikling 2. Uafsluttet skolegang 3. Segregering og socialt nærmiljø Formidler effekt af social position på sygdom 4. Indkomst fattigdom 5. Langvarig arbejdsløshed 6. Social udsathed 7. Fysisk miljø partikler og ulykker 8. Arbejdsmiljø ergonomisk og psykosocial 9. Sundhedsadfærd (KRAM) 10.Tidlig nedsættelse af funktionsevne Påvirker ulighed i konsekvenser af sygdom 11. Sundhedsvæsnet 12. Det ekskluderende arbejdsmarked Dias 13

14 Relativ risiko for at dø, hvis ikke man har en ungdomsuddannelse Svag sproglig udvikling i førskolealderen øger risiko for indlæringsvanskeligheder i skolen Det øger risikoen for psykiske symptomer i skolealderen De symptomer øger igen risikoen for vanskeligheder med skolearbejdet Denne onde cirkel øger risikoen for ikke at få en ungdomsuddannelse Mænd Kvinder Dias 14

15 Arbejdsmarkedsstatus blandt 35-årige fordelt på højeste fuldførte uddannelse, 2008 Beskæftiget 8. klasse 10. klasse Højere uddannelse end grundskole Pct. Alle Arbejdsløse Kontanthjælp Uddannelses- Foranstaltning Førtidspension Øvrig Øvrige udenfor Arbejdsstyrken I alt IFSV Dias 15

16 Ulighedens 12 determinanter: SST 2011 Påvirker social position og sygdomsrisiko 1. Den tidlige udvikling 2. Uafsluttet skolegang 3. Segregering og socialt nærmiljø Formidler effekt af social position på sygdom 4. Indkomst fattigdom 5. Langvarig arbejdsløshed 6. Social udsathed 7. Fysisk miljø partikler og ulykker 8. Arbejdsmiljø ergonomisk og psykosocial 9. Sundhedsadfærd (KRAM) 10.Tidlig nedsættelse af funktionsevne Påvirker ulighed i konsekvenser af sygdom 11. Sundhedsvæsnet 12. Det ekskluderende arbejdsmarked Dias 16

17 Udsatte boligområder Andel fattige Andel fattige børn Andel udenfor arbejdsstyrken år Vollsmose 15,0 20,2 49,2 Gellerup 19,0 25,6 51,2 Tingbjerg 13,4 17,1 38,4 Hele landet 3,7 4,6 19,3 IFSV Dias 17

18 Andel, der afholder sig fra køb af varer incl. Sundhedsydelser. Kilde: CASA Intro/starthjælp Nedsat hjælp Kontanthjælp Arbejdsløs Beskæftiget IFSV Dias 18

19 Ulighed i sundhedsadfærd efter uddannelse (procentpoints forskel). Kilde SUSY og Sundhedsprofil Daglig rygning Alkohol >14/21 Fedme BMI>30 Inaktiv fritid Dias 19

20 Ulighedens 12 determinanter: SST 2011 Påvirker social position og sygdomsrisiko 1. Den tidlige udvikling 2. Uafsluttet skolegang 3. Segregering og socialt nærmiljø Formidler effekt af social position på sygdom 4. Indkomst fattigdom 5. Langvarig arbejdsløshed 6. Social udsathed 7. Fysisk miljø partikler og ulykker 8. Arbejdsmiljø ergonomisk og psykosocial 9. Sundhedsadfærd (KRAM) 10.Tidlig nedsættelse af funktionsevne Påvirker ulighed i konsekvenser af sygdom 11. Sundhedsvæsnet 12. Det ekskluderende arbejdsmarked Dias 20

21 De udenfor arbejdsstyrken har høj sygelighed og kort uddannelse Det har været behandlet som et arbejdsmarkedspolitisk problem, som angribes med to virkemidler: økonomiske incitamenter og uddannelse. Det er også et sundhedspolitisk problem. Men så behøver vi vide noget om gruppens sygdomsmønster, sygdomsårsager og virksomme forebyggende og behandlende indsatser. Dias 21

22 Risiko for overgang til arbejdsløshedsdagpenge (procent) 2000 og 2009, fordelt på uddannelseuddannelse0 Uddannelse Grundskole 1,9 2,5 Erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse 1,4 1,7 1 1 Kilde: Danmarks Statistik: Arbejdsløshed ny analyse af ledighedsforløb Dias 22

23 Forekomst (%) af selvrapporteret rygsygdom. Sundhedsprofil 2013 Andel (%) Danmark 13,3 Beskæftiget 11,1 Arbejdsløs 11,3 Førtidspension 37,2 Øvrige ej beskæftiget 26,1 Dias 23

24 Pct. 40 Psykisk sygdom I forhold til arbejdsmarkedstilknytning 35 36, ,6 31,7 33, , , ,9 6,27 5,1 8,9 11,811,6 7, Beskæftiget Arbejdsløs Kontant hjælp Førtidspension Total Dias 24

25 Sygdom og sociale forhold Er sygdom forårsaget af sociale forhold? Eller forårsager sociale forhold sygdom? Dias 25

26 Eksklusion fra arbejdsmarkedet bidrager til øget sygdomsrisiko Marginaliserede grupper, incl. arbejdsløse har øget risiko for fattigdom og social eksklusion. Fattigdom og eksklusion øger risikoen for dårligt helbred Dias 26

27 Relativ overrisiko (%) for at blive syg 2011 for dem som ikke har haft sygdommen Justeret for alder, køn, etnicitet, uddannelse, civilstand. Dias 27

28 Andel (%) kontanthjælpsmodtagere som er i behandling for psykisk lidelse er fordoblet Der er er stadig 20% i alderen år som står udenfor arbejdsstyrken og det bliver gradvis en sygere gruppe Dias 28

29 Selektions hypotesen Personer med dårligt helbred har øget risiko for at blive ekskluderet fra arbejdsmarkedet på grund af deres helbredstilstand. Dias 29

30 Risiko (%) for at have forladt arbejdsmarkedet 3 år efter indlæggelse Kvinder år. Grundskole og mellem/lang videregående uddannelse (LVU). Hele befolkn. Indl. skader Indl. kræft Indl hjerte Videregående Grundskole Indl psyk. Psykofarmaka IFSV Dias 30

31 Mange risikofaktorer i levevilkår og sundhedsadfærd ophobes hos personer med kort uddannelse og små indkomster. Flere af disse risikofaktorer forstærker hinandens effekt og dermed øges de kortuddannedes sårbarhed for helbredseffekten af den enkelte faktor. IFSV Dias 31

32 Ulighed i multisygdom. Andel (%) med 3 eller flere langvarige sygdomme. Sundhedsprofil Region H. Lang videregående Mellem videregående Kort videregående Kort uddannelse Grundskole IFSV Dias 32

33 Hvorfor forebygge social ulighed i helbred? Socialt betingede og forebyggelige forskelle i helbred forekommer uretfærdigt i vores del af verden Ulighed har alvorlige helbredskonsekvenser og truer menneskers velfærd og livskvalitet En stærk folkesundhed kan vise sig afgørende for den økonomiske udvikling i en tid med kraftigt stigende arbejdskrav Equity (in health) is good business. Otherwise a society is discarding its human capital. (WHO 1996). IFSV Dias 33

34 Tak for ordet!! Dias 34

35 Procent % IFSV Genoptræningsydelser med afgifter Tre patientgrupper: funktionelle lidelser, psykiske (angst/depression), skader i bevægeapparat Andel (%) som har besøgt fysioterapeut Lav indkomst Middel indkomst Høj indkomst Funktionel Psykisk Skader Befolkning Dias 35

36 1 Lænderygsmerter 2 Iskæmisk 3 KOL 4 Lungekræft 5 Slagtilfælde 6 Depression 7 Faldulykker År tabt i for tidlig død (YLL) 8 Diabetes mellitus 9 Alkoholisme 11 Colorektal kræft 12 Nakkeskuldersmerter 13 Alzheimers År tabt i nedsat funktionsevne (YLD) 14 Trafikulykker 15 Brystkræft 16 Selvmord Dias Per

37 Relativ risiko (OR)for indlæggelse/ordination. Danmark Aldersstandardiseret. OR>2,0 Efterløn Arbejdsløs Førtidspension Kontanthjælp Sygedagpenge Indlagt Mænd 1,7 1,2 1,3 1,0 2,3 Kræft Kvinder 1,4 0,9 1,0 0,8 1.6 Mænd 2,1 1,1 1,8 1,2 2,3 Indlagt Hjertekar Indlagt Psykisk Ordineret psykofarm. Indlagt Skader Dias 37 Kvinder 2,0 1,1 1,6 1,0 1,5 Mænd 28,6 2,2 16,1 3,8 11,3 Kvinder 19,5 1,9 8,6 2,2 4,8 Mænd 6,3 1,2 5,5 1,8 4,7 Kvinder 4,4 1,1 3,9 1,5 2,4 Mænd 1,4 0,9 1,6 1,1 1,6 Kvinder 1,6 0,9 1,7 1,1 1,3

38 De fleste sygdomme har samme gradient => meget mere multisygdom hos de med kort uddannelse og små ressourcer år Sverige. Erikson & Thorsander EuJPH 2008;18: Mænd Kvinder Dias 38

39 Relativ overrisiko (%) at komme på overførselsindkomst 2010 når man har været syg i 2006 (justeret for alder og køn) Dias 39

40 De vigtigste risikofaktorer Rygning Alkoholforbrug Stofmisbrug Fysisk inaktivitet Overvægt Usund kost Usikker sex For højt blodtryk Belastende arbejdsmiljø Passiv rygning Ulykker Svage sociale relationer Lav uddannelse Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark, 2006