SEMESTERBESKRIVELSE - 4. BK gældende ved studiestart før januar 2012
|
|
- Kristian Møller
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SEMESTERBESKRIVELSE - 4. BK gældende ved studiestart før januar 2012 Bilag til studieordning 2009 for professionsbacheloruddannelsen til BYGNINGSKONSTRUKTØR Revision: /TF
2 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer studieaktiviteter: Projekter, fagkurser og valgfrie emner. Et projekt omfatter problemorienteret projektarbejde og projektkurser. Der er et projekt på hvert semester, som er tilrettelagt tværfagligt på grundlag af et givet tema. Til at understøtte projektarbejdet udbydes der et antal projektkurser inden for det tværfaglige område. Fagkurser er kurser, som uafhængigt af de tværfaglige projekter sigter mod specifikke dele af uddannelsen. Valgfrie emner er studieaktiviteter, som udbydes af skolen, og som den enkelte studerende skal vælge i mellem. Oversigt over studieforløbet på konstruktøruddannelsens semester: Semester Tema Obligatorisk del Valgdel I alt Projektkurser Fagkurser 1. BK Grund og bygning i 1-2 plan 2. BK Grund og bygning i 2-3 plan 3. BK Industribyggeri og byggekomponenter ECTS ECTS ECTS ECT point point point point Valgfrit emne BT Praktik Afgangsprojekt BK Etagebyggeri 20 5 Valgfrit emne BK Renovering og 11 4 Studietur og ombygning Valgfrit emne 6. BK Praktik BK Speciale Afgangsprojekt (bachelorprojekt) Erhvervsakademiet Lillebælt 1
3 Læringsmål for 4. Semester Viden Færdigheder Kompetencer Ved udgangen af skal den studerende have viden om og kunne reflektere over konstruktioner, planlægningsog styringsværktøjer, tekniske installationer, statiske principper, og dokumentation omhandlende etagebyggeri med boliger og erhverv have viden om og forståelse for almindelige produktionsmetoder og udførelses-metoder af etagebyggeri med boliger og erhverv og kunne reflektere over disse have viden om almindelig kommunikationsmetoder, værktøjer og standarder i forbindelse med projekteringen af etagebyggeri med boliger og erhverv Ved udgangen af skal den studerende kunne anvende projekteringsfaglige metoder til etagebyggeri med boliger og erhverv samt anvende metoder til planlægning af arbejdets udførelse kunne vurdere forskellige metoder og fremgangsmåder og kunne foretage et begrundet valg kunne formidle de valgte metoder og tekniske løsninger til relevante samarbejdspartnere. Ved udgangen af skal den studerende kunne udføre relevant analyse og dokumentationsmateriale til udførelse af etagebyggeri med boliger og erhverv kunne styre og gennemføre projekterings- og produktionsprocessen af et etagebyggeri med boliger og erhverv under hensyntagen til samfundsmæssige og teknologiske forhold Erhvervsakademiet Lillebælt 2
4 Beskrivelse af (4. BK) Projektarbejde: Etagebyggeri Projektkurser m. ECTS-point Husbygning 6 Materialelære 2 Planlægning og styring 6 Bærende konstruktioner 3 Tekn. installationer/bygningsfysik 3 Fagkurser m. ECTS-point Samarbejde og ledelse I 2 Organisationsteori 1 Økonomi 2 Videnskabsteori 1 Valgfrie emner m. ECTS-point Anlægsteknik II 5 Proces og projektering 5 Facilities Management 5 Visualisation / animation 5 Semestret omfatter følgende studieaktiviteter: Projektarbejde Etagebyggeri Metode 20 ECTS points incl. projektkurser Projektet er et etagebyggeri i min. 3 etager og evt. med erhverv og boliger, gerne med fællesrum og udført i en nutidig byggeteknik. På grundlag af et udleveret dispositionsforslag udarbejdes projektforslag, forprojekt og hovedprojekt med koordinering af de bærende/stabiliserende systemer samt tekniske installationer. Økonomistyring i projekteringsfasen. Udbudstidsplan ved hjælp af edb. Formidle projektet skriftligt og visuelt ved hjælp af IKT. Til understøtning af projektarbejdet udbydes flg. projektkurser: Husbygning Materialelære Planlægning og styring Bærende konstruktioner Tekniske installationer Bygningsfysik Tværfagligt projektarbejde, individuelt eller i grupper. Intern prøve i tværfagligt projekt med individuel bedømmelse Erhvervsakademiet Lillebælt 3
5 Projektkursus Husbygning 6 ECTS points Definition af alle relevante funktionskrav til en bygningsdel. Analyse af, hvorvidt udvalgte materialer/konstruktioner opfylder disse krav og foretage et begrundet valg. Tolkning af arkitektens dispositionsforslag og i samarbejde med denne udarbejdes et projektforslag, som opfylder ydelsesbeskrivelse for arkitektarbejder. Udarbejdelse af forprojekt som opfylder ydelsesbeskrivelse for arkitektarbejder. Udarbejdelse af hovedprojekt (på udvalgt bygningsdel), som opfylder Ydelsesbeskrivelse for arkitektarbejder. Koordinering af bærende og stabiliserende systemer og tekniske installationer. Valg af relevante produktionsmetoder. Forståelse for arkitektarbejdets forudsætninger, samt viden om byggeteknik. Dagslys og rumindretning Formgivning og proportionering med udgangspunkt i bygningsdetaljen Skitsering af problemafklaringen, herunder knudepunktsafklaring på fri hånd. Lovgivning. Bygningsdelsanalyse. Brandanalyse. Konstruktionsteknik. Betonportal.dk SBI-anvisning 172: Bygningers lydisolering, nyere bygninger SBI-anvisning 178: Bygninger fugtisolering SBI-anvisning 184: Bygningers energibehov SBI-anvisning 196: Indeklimahåndbogen BR 08. Kurset bedømmes som del af det tværfaglige projekt Erhvervsakademiet Lillebælt 4
6 Projektkursus Materialelære 2 ECTS points Opstilling og analysering af funktionskrav herunder miljøkrav til givne bygningsdele Udvælge materialer på ovenstående baggrund. Beskrive materialer fyldestgørende og entydigt. Funktionsanalysen som arbejdsredskab. Funktionskrav til vigtige bygningsdele. Vægkonstruktioner. Dækkonstruktioner og tagværker. Trapper. Arbejdsbeskrivelse i h.t. BPS Fælles Beskrivelsesprincipper. Byggeriets Materialer, Nyt Nordisk Forlag BYG-ERFA blade Kurset bedømmes som del af det tværfaglige projekt Erhvervsakademiet Lillebælt 5
7 Projektkursus Planlægning og styring 6 ECTS points Eksempel på indhold af en projekteringshåndbog. Gennemgang af dele af Bygherrevejledningen for at få et samlet overblik over de forskrifter og generelle retningslinier, der er i forbindelse med statens byggevirksomhed og byggeri i al almindelighed. Reglerne for støttet byggeri. Regler for teknisk rådgivning og bistand, eksempler på rådgiverkontrakter samt principper for honorarberegning. Eksempler på forskellige former for rådgiverforsikring. Udfyldelse af indberetningsskema A for støttet byggeri. Ydelsesbeskrivelserne med vægt på hovedprojekt. Kvalitetssikring af rådgivningsydelser (kvalitetssikringshåndbog). Byggesagsbeskrivelse Principper for udarbejdelse af en plan for byggepladsens sikkerhed og sundhed, herunder: Byggepladsindretningsplan med tilhørende beskrivelse. Tilbudslister inkl. Vintertilbudsliste og anmeldelse til Arbejdstilsynet. Bygherrevejledning 2008, relevante kapitler. Ydelsesbeskrivelser for byggeri og planlægning. ABR 89. Love og bekendtgørelser: - Bek. om projekterendes og rådgivers pligter mv. - Bek. om virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde. - Bek. om bygherrens pligter. - Bek. om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder. - Bek. om indretning af skurvogne. - Bek. om bygge- og anlægsarbejder i vinterperioden. Vejledning om kvalitetssikring Vejl. i udarbejdelse af krav til KS-dokumentation, Byggestyrelsen BPS-publ. 106 Kvalitetssikr. Beskrivelsesafsn. BPS-publ. B1000 Beskrivelsesstruktur BPS-publ. Beskrivelsesvejledning. Økonomisk planlægning af bygge- og anlægsprojekter, Steen Qvist. Love, bekendtgørelser og cirkulærer. Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi i byggeri. AB 92 for praktikere Standardforbehold, Danske ARK & FRI F-104 mappe og dokumentstruktur. Projektstyring med edb, Steen Qvist. Suppl.: Vejledning i projektgranskning, FRI Erhvervsakademiet Lillebælt 6
8 Suppl.: Vejledning om off. støttet byggeri, Byggestyrelsen. Suppl.: God Fortjeneste. Suppl.: Projektstyring med Project Kurset bedømmes som del af det tværfaglige projekt Projektkursus Bærende konstruktioner 3 ECTS points Funderingsformer. Fundamentsstørrelser Stabilitet, elementer Statisk analyse. Dimensionering af stål- og betonbjælker samt betonplader ved hjælp af program. Samlinger Teknisk Ståbi Kompendium, efter aftale med underviser. Suppl.: Kurset bedømmes som del af det tværfaglige projekt Erhvervsakademiet Lillebælt 7
9 Projektkursus Bygningsfysik /Tekniske installationer 3 ECTS points Bygningers energibehov: Beregning og eftervisning af boligetageejendommes energiramme. Budget for udgifter til bygningens energiforbrug. Installationer: Planlægning og fremføring af installationer i etageejendomme Udluftede og ikke udluftede spildevandsledningers dimensionering. Brandbeskyttelse af installationer. Ventilationsbehov i bolig etageejendomme. Dimensioneringsgrundlaget for ventilation, anlægstyper og ventilationsformer. Kanalstørrelser og hastigheder, placering af armaturer og aggregater. og antal af el-kontakter i boliger. Akustik: Materialers absorptionskoefficienter. Vurdering af konstruktioners lydisolation og efterklangstid. SBI- anvisning 185: Afløbsinstallationer SBI- anvisning 196: Indeklimahåndbogen SBI- anvisning 213 bygningers energibehov (suppl.) DS 418 Bygningers varmetab Kurset bedømmes som del af det tværfaglige projekt Erhvervsakademiet Lillebælt 8
10 Fagkursus Samarbejde og ledelse I 2 ECTS points Skelne mellem forskellige årsager til modstand mod forandring Anvende teori om behov til at frembringe forklaringer på menneskelig adfærd i konkrete situationer Forberedelse af projekteringshåndbog. BIM-roller. Beskrive forskellige typer af grupper samt kunne analysere sammenhængen mellem normer, roller,status og konflikter i grupper Det enkelte menneske Behovshierarkiet Frustrationsreaktioner Konfliktteori Jobudformningskoncepter Selvstyrende grupper / Projektgrupper Team Joharis vindue 3 obligatoriske hjemmeopgaver og projekteringshåndbog. Ledelse og Samarbejde. 2.udgave. Trojka eller anden, af lærer godkendt, lærebog. Håndbog i nudansk, Politikkens forlag Guide til skriftlige opgaver, HTL og BG Organisation 4. udgave. Godkendt deltagelse Erhvervsakademiet Lillebælt 9
11 Fagkursus Organisationsteori 1 ECTS points Anvende teori om organisationsopbygning til at frembringe forklaringer på menneskelig adfærd i konkrete situationer. Human relations Human ressource Management Projektorganisation Organisation af videndeling Virksomhedskultur Interessentanalyse 1 obligatorisk hjemmeopgave. Ledelse og Samarbejde. Gyldendal undervisning. Kap 2. Ledelse og samarbejde. Trojka. Kap. 2 Handout. Virksomhedsorganisation, HTL Godkendt deltagelse Erhvervsakademiet Lillebælt 10
12 Projektkursus Formål Introduktion til videnskabs- teori og metode 1 ECT-Point (10 lektioner) At give de studerende viden om teori og metode ud fra et videnskabeligt udgangspunkt. At indplacere konstruktøruddannelsens forskellige fag i et videnskabsteoretisk perspektiv. At give de studerende viden om paradigmebegrebet. Målbeskrivelse Efter kurset skal de studerende have viden om : Forskellen mellem humanistisk, naturvidenskabelig og samfundfaglig teori og metode. Kunne skelne mellem teori og empiri. Kunne identificere og indplacere de forskellige fag i den rette videnskabelige kontekst. Kunne identificere og argumentere for relevant teori og metode i forhold til en faglig bearbejdning af et afgrænset emne. Kunne gennemføre en skriftlig teoretisk analyse af et konkret fagligt emne. Have et teoretisk kendskab til principper for videnskabelige arbejdsmetoder Hvad er videnskab? Forholdet mellem teori og praksis Videnskabelig metode Interviewteknik - redskabsorienteret Videnskaben i historisk belysning Mennesket og videnskaben Metode Forelæsninger Indgår som et element i de skriftlige opgaver i fagene : Organisationsteori 4.semester Planlægning og styring : 5. semester Materialelærerapport 5. semester Speciale/Valgfrit projekt 7. semester Hands-out og Erhvervsakademiet Lillebælt 11
13 Fagkursus Økonomi 2 ECTS points Introduktion til økonomisk styring lovgivning for regnskabsaflæggelse Opbygning af et regnskab balance, resultatopgørelse og noter. Indsamling, forstå og bearbejde økonomiske data. Grundlag for virksomhedens overskud Virksomhedens årsrapport Vurdering af virksomhedens regnskab Anvendelse af økonomistyringsværktøjer i forskellige sammenhænge. Analyse af og vurdere alternative investerings- og finansieringsforslag Investering Finansiering Søren Holm-Rasmussen m. fl.: Økonomisk styring og virksomhedsanalyse i et markedsorienteret perspektiv Godkendt deltagelse Valgfag: Vagfrit emne Formål Anlægsteknik II 5 ECTS points Kurset retter sig mod studerende, som ønsker at specialisere sig inden for udførelsesretningen. Målbeskrivelse Målet er at den studerende kan: 1. Foreslå metoder til planlægning og udførelse af jordarbejder, løsning/læsning, transport/anbringelse, komprimering/planering, baseret på ydelsesdata. 2. Foretage dimensionering af afløbsledninger til afledning af overfladevand. 3. Bearbejde projektmateriale for ledninger i jord og vejbygning med henblik på arbejdets gennemførelse. 4. Foretage overslagsmæssig dimensionering af bundopbygning til veje og stier for lettere trafik. Materiel, typer og anvendelse, afløbsdimensionering og ledningsføring, samt opbygning og overslagsmæssig dimensionering parkeringspladser, veje og pladser. Der orienteres om No Dig teknikker. Bent Thagesen: Veje og stier, Polyteknisk forlag Kursusarbejde i byggemodning der bedømmes internt Erhvervsakademiet Lillebælt 12
14 Valgfrit emne Proces og projektering 5 ECTS points Formål Kurset retter sig mod studerende, som ønsker at specialisere sig inden for samarbejde og kommunikation i fagområdet industrielt byggeri. Målbeskrivelse Målet er at den studerende: 1. Indsigt i vigtigheden af de nye grundlæggende ideer/teorier omkring samarbejde og kommunikation. 2. Kan omsætte teorien til et byggeprojekt (praktisk del). Gennemgang/diskussion af 2 hovedemner med underpunkter, som følgende: 1) Hvordan kommer man fra udviklingsønske til udført forandring - ny byggekultur Læring i byggeriet Gennemsigtighed via evaluering Det digitale byggeri Byg med kommunikation og innovation Bygherren som forandringsagent 2) Hvordan skabes et tæt samarbejde i byggeprocessen? Nye modeller til styring af processen Sammenhængen mellem processtyringen og byggeteknik - den 3. Vej Projektloyalitet med partnering Den selvstyrende byggeplads Det lærende byggeri Byggeri mellem orden og kaos - trimmet byggeri Fokusområdet i valgfaget er samarbejde og kommunikation, hvor innovationen i industrielt byggeri fremhæves. I valgfagets praktiske del omsættes/anvendes teorien i et mindre byggeprojekt. Teorien gennemgås i forelæsningsform / ekskursioner, hvorefter de studerende under samarbejde og vejledning, selv udarbejder deres projekt. Bygherren som forandringsagent - på vej mod en ny byggekultur Louise - en beretning om Trimmet Byggeri Projekt Hus: Nu skal idéerne fra skrivebord til byggeplads Debathæfter 1-4 Link: Kursusarbejde der bedømmes internt Erhvervsakademiet Lillebælt 13
Semesterbeskrivelse 4. BK
Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2013 Semesterbeskrivelse 4. BK Gældende fra januar 2012 Revision 10-01-2013 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer
Læs mereSemesterbeskrivelse 4. BK
Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2014 Semesterbeskrivelse 4. BK Gældende fra januar 2012 Revision 20-01-2014 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer
Læs mereSEMESTERBESKRIVELSE - 3. BK gældende ved studiestart før januar 2012
SEMESTERBESKRIVELSE - 3. BK gældende ved studiestart før januar 2012 Bilag til studieordning 2009 for professionsbacheloruddannelsen til BYGNINGSKONSTRUKTØR Revision: 10.01.2013 /TF Undervisningens organisering
Læs mereSemesterbeskrivelse 5. BK
Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2012 Semesterbeskrivelse 5. BK Gældende for forår 2012 Revision 20-01-2012 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer
Læs mereSEMESTERBESKRIVELSE - 5. BK gældende ved studiestart før januar 2012
SEMESTERBESKRIVELSE - 5. BK gældende ved studiestart før januar 2012 Bilag til studieordning 2009 for professionsbacheloruddannelsen til BYGNINGSKONSTRUKTØR Revision: 10.01.2013 /TF Undervisningens organisering
Læs mereSemesterbeskrivelse 3. BK
Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2012 Semesterbeskrivelse 3. BK Gældende for forår 2012 Revision 20-01-2012 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer
Læs mereSemesterbeskrivelse 3. BK
Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt August 2013 Semesterbeskrivelse 3. BK Gældende fra januar 2012 Revision 01-08-2013 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer
Læs mereSemesterbeskrivelse 3. BK
Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2014 Semesterbeskrivelse 3. BK Gældende fra januar 2012 Revision 20-01-2014 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer
Læs mereKonstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt. Januar 2014 VALGFAGSKATALOG. Gældende for valgfag i 3. - 4. og 5. BK. Revision 20.01.
Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2014 VALGFAGSKATALOG Gældende for valgfag i 3. - 4. og 5. BK Revision 20.01.2014 VALGFAGSPLAN Valgfrie emner er studieaktiviteter, som
Læs mereSemesterbeskrivelse 2. BK
Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2012 Semesterbeskrivelse 2. BK Gældende for forår 2012 Revision 20-01-2012 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer
Læs mereSemesterbeskrivelse 1. BK
Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2012 Semesterbeskrivelse 1. BK Gældende for forår 2012 Revision 20-01-2012 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer
Læs mereSEMESTERBESKRIVELSE - 4. BT gældende ved studiestart før januar 2012
SEMESTERBESKRIVELSE - 4. BT gældende ved studiestart før januar 2012 Bilag til studieordning 2009 for professionsbacheloruddannelsen til BYGNINGSKONSTRUKTØR Revision: 10.01.2013 /TF Undervisningens organisering
Læs mereSemesterbeskrivelse 5. BK
Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt August 2013 Semesterbeskrivelse 5. BK Gældende fra januar 2012 Revision 01-08-2013 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer
Læs mereSemesterbeskrivelse 2. BK
Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2013 Semesterbeskrivelse 2. BK Gældende fra januar 2012 Revision 10-01-2013 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer
Læs mereSemesterbeskrivelse 1. BK
Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt August 2013 Semesterbeskrivelse 1. BK Gældende fra januar 2012 Revision 01-08-2013 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer
Læs mereSemesterbeskrivelse 2. BK
Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2014 Semesterbeskrivelse 2. BK Gældende fra januar 2012 Revision 20-01-2014 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre
Læs mereSEMESTERBESKRIVELSE - 1. BK gældende ved studiestart før januar 2012
SEMESTERBESKRIVELSE - 1. BK gældende ved studiestart før januar 2012 Bilag til studieordning 2009 for professionsbacheloruddannelsen til BYGNINGSKONSTRUKTØR Revision: 10.01.2013 /TF Undervisningens organisering
Læs mereRENOVERING I BYGNINGSKONSTRUKTØR UDDANNELSEN
RENOVERING I BYGNINGSKONSTRUKTØR UDDANNELSEN Et eksempel til inspiration Grith Bech-Nielsen, arkitekt MAA, PhD, specialkonsulent VIA University College, Horsens DISPOSITION Bygningskonstruktøruddannelsen
Læs mereI medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
BEK nr 715 af 07/07/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 172.80C.021 Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereSTUDIEORDNING. Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA. University College Nordjylland (UCN)
STUDIEORDNING Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA University College Nordjylland (UCN) Gældende for studiestart august 2014 Formål med studieordningen Fra ministeriel
Læs mereSTUDIEORDNING. for. Bygningskonstruktøruddannelsen Gældende fra 1. januar, 2019
STUDIEORDNING for Bygningskonstruktøruddannelsen Gældende fra 1. januar, 2019 Revideret 15.12.2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 1 2. Uddannelsen indeholder 5 nationale fagelementer...
Læs mereStudieordning - Specialebeskrivelse. Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Konstruktionsprojektering
26. juni 2008 J.Nr. 08.06 cst Studieordning - Specialebeskrivelse for Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Konstruktionsprojektering Specialebeskrivelsen hører til Studieordning E2008 for Bygningskonstruktør
Læs mereSTUDIEORDNING. Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA
TUDIEORDNING Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA Institution VIA University College Gældende fra studiestart august 2015 Formål med studieordningen Fra ministeriel
Læs mere(EASJ) Næstved. Campus. januar 2015
STUDIEORDNING Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktørr PBA Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Næstved Gældende for studiestart januar 2015 Formål med studieordningen Fra
Læs mereSemesterbeskrivelse 7. BK
Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2012 Semesterbeskrivelse 7. BK Gældende for forår 2012 Revision 20-01-2012 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer
Læs mereSemesterbeskrivelse 7. BK
Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt August 2014 Semesterbeskrivelse 7. BK Gældende fra januar 2012 Revision 20-01-2014 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer
Læs mereRamme for studieordninger. For
Ramme for studieordninger For BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN Rammen for studieordninger er udarbejdet af skoleudvalget for uddannelserne til bygningskonstruktør, byggetekniker og kort- og landsmålingstekniker.
Læs mereKort- og landmålingstekniker AK, Byggetekniker AK, Bygningskonstruktør PBA
Erhvervsakademi Sjælland Studieordning Kort- og landmålingstekniker AK, Byggetekniker AK, Bygningskonstruktør PBA August 2015 Formål med studieordningen Fra ministeriel side er det fremsat, at studieordningen
Læs mereRamme for studieordninger. For
Ramme for studieordninger For BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN Rammen for studieordninger er udarbejdet af skoleudvalget for uddannelserne til bygningskonstruktør, byggetekniker og kort- og landsmålingstekniker.
Læs mereFormål med studieordningen
Formål med studieordningen Fra ministeriel side er det fremsat, at studieordningen skal indeholde en fællesdel for alle udbydere af uddannelsen og en institutionsdel for den enkelte uddannelsesinstitution.
Læs mereStudieordning E2008 - Specialebeskrivelse. Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Arkitektprojektering
26. juni 2008 J.Nr. 08.06 cst Studieordning E2008 - Specialebeskrivelse for Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Arkitektprojektering Specialebeskrivelsen hører til Studieordning E2008 for Bygningskonstruktør
Læs merePrøve og Eksamens katalog for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggeteknikker. Gældende for forårs /efterårssemestret 2017
Prøve og Eksamens katalog for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggeteknikker Gældende for forårs /efterårssemestret 2017 Udarbejdet 01.01.2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik over eksaminer
Læs mereStudieordning 2009 for konstruktøruddannelsen Gældende for studiestart efter 1. august 2009
Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebaelt Januar 2014 Studieordning 2009 for konstruktøruddannelsen Gældende for studiestart efter 1. august 2009 Revision 20-01-2014 Formål med studieordningen
Læs mereStudieordning. Bygningskonstruktøruddannelsen 1. august Studieordning BK_DK
Studieordning Bygningskonstruktøruddannelsen 1. august 2016 2016-09-30 Studieordning BK_DK INDLEDNING Denne studieordning vedrører uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør, og beskriver
Læs mereSEMESTERBESKRIVELSE - 2. BK gældende ved studiestart før januar 2012
SEMESTERBESKRIVELSE - 2. BK gældende ved studiestart før januar 2012 Bilag til studieordning 2009 for professionsbacheloruddannelsen til BYGNINGSKONSTRUKTØR Revision: 10.01.2013 /TF Undervisningens organisering
Læs mereEksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker
Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker Bygningskonstruktøruddannelsen Erhvervsakademiet Lillebælt Revision af januar 2013 /TF Indholdsfortegnelse Eksamensreglement...
Læs mereRekvisit og linkliste Efterår 2015
Rekvisit og linkliste Efterår 2015 for uddannelsen til bygningskonstruktør og byggetekniker AK Nedenfor finder du vores rekvisit- og linkliste. Listen giver et overblik over relevante links samt computer
Læs mereStudieordning for. bygningskonstruktør
Studieordning for bygningskonstruktør Efterår 2012 Formål med studieordning Fra ministeriel side er det fremsat at studieordning skal indeholde en fællesdel for alle udbydere af uddannelsen og en institutionsdel
Læs mereSTUDIEORDNING Bygningskonstruktøruddannelsen
STUDIEORDNING Bygningskonstruktøruddannelsen INDLEDNING Denne studieordning vedrører uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør, og beskriver den samlede tilrettelæggelse af uddannelsen
Læs mereEksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker
Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker Bygningskonstruktøruddannelsen Erhvervsakademiet Lillebælt Revision af 20 januar 2014 /TF Indholdsfortegnelse
Læs mereStudieordning for BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN
Studieordning for BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN Denne studieordning finder kun anvendelse for studerende der på begynder uddannelsens 1., 2., og 3. semester efterå rssemestret august 2016. Formål med
Læs mereSTUDIEORDNING Bygningskonstruktøruddannelsen
STUDIEORDNING Bygningskonstruktøruddannelsen INDHOLD 1 UDDANNELSENS OPBYGNING 5 2 STUDIEORDNINGENS FÆLLESDEL 7 2.1 Uddannelsens kerneområder 7 2.1.1 Alment 7 2.1.2 Virksomhed 8 2.1.3 Produktion 9 2.1.4
Læs mereSTUDIEORDNING Bygningskonstruktøruddannelsen
STUDIEORDNING Bygningskonstruktøruddannelsen INDHOLD 1 UDDANNELSENS OPBYGNING 5 2 STUDIEORDNINGENS FÆLLESDEL 7 2.1 Uddannelsens kerneområder 7 2.1.1 Alment 7 2.1.2 Virksomhed 8 2.1.3 Produktion 9 2.1.4
Læs mereSTUDIEORDNING Bygningskonstruktøruddannelsen
STUDIEORDNING Bygningskonstruktøruddannelsen INDHOLD 1 UDDANNELSENS OPBYGNING 5 2 STUDIEORDNINGENS FÆLLESDEL 7 2.1 Uddannelsens kerneområder 7 2.1.1 Alment 7 2.1.2 Virksomhed 8 2.1.3 Produktion 9 2.1.4
Læs mereProfilbeskrivelse for Styring og ledelse
Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi Kolding 1.sep. 2013 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen
Læs mereSemesterbeskrivelse for uddannelser ved Aalborg Universitet. Semesterbeskrivelse for 7. semester på HDFR
Semesterbeskrivelse for uddannelser ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 7. semester på HDFR Oplysninger om semesteret Skole: AAU Executive Studienævn: MBA- og HD-studienævnet Studieordning:
Læs mereProfilbeskrivelse for Styring og ledelse
Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi Kolding 1.sep. 2016 1 af 9 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen
Læs mereBygningskonstruktør. Studieordning 2015
Bygningskonstruktør Studieordning 2015 1 De omfattende uddannelser... 1 1.1 Kort- og landmålingstekniker... 1 1.2 Byggetekniker... 1 1.3 Bygningskonstruktør:... 2 1.4 Fælles for uddannelserne... 2 2 Uddannelsen
Læs mereEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv Nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 (Udbudsdirektivet)
Eksempler på gældende direktiver, love, bekendtgørelser, cirkulærer, vejledninger samt forskrifter og bestemmelser i øvrigt gældende for SEA-bygninger pr. 1. marts 2014 Listen er ikke udtømmmende. Europa-Parlamentets
Læs mereETAGEBOLIGER BORGERGADE
AFTALE OM TEKNISK RÅDGIVNING OG BISTAND I forbindelse med Almindelige Bestemmelser for teknisk Rådgivning og bistand (ABR 89) 1. Parterne 1.1 Undertegnede Investerende Bygherre Lillebælt erhvervsakademi
Læs mereSemesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen
Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen
Læs mere3. Semester Projekt Konstruktion Større husbyggeri Udarbejdet af Gruppe 2 17. juni 2010 SEMESTERPROJEKT 3 KONSTRUKTION STØRRE HUSBYGGERI
SEMESTERPROJEKT 3 KONSTRUKTION STØRRE HUSBYGGERI Udarbejdet af Mohammed Ibrahim, Jeppe Felletoft, Jacob Palmelund og Kirsten Christensen Gruppe 2: Mohammed Ibrahim Jeppe Felletoft Jacob Palmelund Kirsten
Læs mereEksamen BKAR71b, Allan Eiriksson, 06.01.2014, VIA University College, Aarhus
Dispositionsforslag Projektforslag Forprojektet Hovedprojektet Konkurrence Materiale: Arkitekt Planche Tegninger Program Skole Dokumenter: Logbog Speciale - LYDGENER Tegnestue: Kontrakt Entreprise Organisation
Læs mereNiels Ole Karstoft Stig Brinck
BIM samarbejdsformer og Samprojektering Niels Ole Karstoft Stig Brinck 19. FEBRUAR 2018 Disp. forslag Proj.forslag Udbud Udførelsesproj. Forventet design Fastlagt design Endeligt design Produktion Arkitekt
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik
BEK nr 506 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 8. marts 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,
Læs mereIKT i projektering og udførelse
IKT i projektering og udførelse 1. kursusgang Dagens program - Introduktion til kurset - Præsentation af dagens øvelse - Introduktion til IKT i byggeriet - Dagens øvelse i grupperummene - Kort præsentation
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereSemesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen
Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 7. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen
Læs mereSemesterbeskrivelse for 3. semester på HDFR Oplysninger om semesteret Skole: AAU Executive Studienævn: Studienævnet for HD og MBA Studieordning: Studieordning for Den erhvervsøkonomiske Diplomuddannelse
Læs mere12. Modulbeskrivelse
12. Modulbeskrivelse Gældende pr. 1. september 2011 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Generelt... 3 2. Introduktion til modulet:... 3 3. Modulets fokusområde... 3 4. Fordeling af fag og
Læs mereModul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)
Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen
Læs mereSTUDIEORDNING (national del) for. PBA i Produktudvikling og Teknisk Integration
STUDIEORDNING (national del) for PBA i Produktudvikling og Teknisk Integration Revideret 16. august 2018 1 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 1.1.1. Studieretningen It og elektronik har
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i global virksomhedsinformatik ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i global virksomhedsinformatik ved IT-Universitetet i København Studieordning af 10. juni 2010 Revideret den 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Læs mereUdarbejdet af: PS-LJP-KMA
Side1af 5 : 1. Formål Uddannelsen i Valgfaget, Energi- og vedligeholdsoptimering (OP) skal danne grundlag for maskinmesterens virke som fremtidens leder. Fagene indenfor valgfaget OP skal give den studerende
Læs mere10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer)
Bilag 1: Oversigt over obligatoriske uddannelseselementer og fag 1. semester 5 ECTS 1A Byggeforståelse (introduktion til byggebranchen) Skal kunne håndtere afkodning af detaljeringsgraden af udbudsmaterialet
Læs mereSTUDIEORDNING 2001. Seneste revision: 15.06.2010. for BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN. med afstigning til BYGGETEKNIKER AK
STUDIEORDNING 2001 Seneste revision: 15.06.2010 for BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN med afstigning til BYGGETEKNIKER AK og KORT- OG LANDMÅLINGSTEKNIKER AK Bygningskonstruktøruddannelsen Erhvervsakademiet
Læs mereRamme for studieordninger. For
1 Ramme for studieordninger For BYGGETEKNIKER UDDANNELSEN Rammen for studieordninger er udarbejdet af skoleudvalget for uddannelserne til bygningskonstruktør, byggetekniker og kort- og landsmålingstekniker.
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation
Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Læs mereByggeri og energi A. Undervisningsbeskrivelse. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb. Termin August 2015 juni 2016.
Undervisningsbeskrivelse Termin August 2015 juni 2016 Institution HANSENBERG GYMNASIUM Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold HTX Byggeri og energi A, (280 timer) Kim Ulrich og Svend Hansen 15hx3bbyg Oversigt
Læs mereProfilbeskrivelse for Business Controlling
Profilbeskrivelse for Business Controlling Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen for
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af
Læs mereProfessionsretningen Udførelse
Valgdel: Prfessinsretningen Udførelse Varighed: 3-5. semester Status: Valgdels specialedel ECTS pint: 25 Indhld Specialet i Udførelse er placeret i 3, 4. g 5. semester. Kurset skal intrducere den studerende
Læs mereHandleplan på baggrund af slutevaluering af undervisningsforløb 2015
Få tankerne ned VIA University College Dato: 4. februar 2016 Handleplan på baggrund af slutevaluering af undervisningsforløb 2015 VIA Bygningskonstruktør Horsens VIA Byggetekniker Horsens I 2015 er følgende
Læs mereBygningskonstruktør r Studieordning
Bygningskonstruktør r Studieordning 2017 2017-09 INDLEDNING Denne studieordning vedrører uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør, og beskriver den samlede tilrettelæggelse af uddannelsen
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration
BEK nr 892 af 08/07/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 056.03G.251 Senere ændringer til forskriften
Læs mereStk. 2. Uddannelsens centrale fag er geografi og geoinformatik. Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen i geografi & geoinformatik
25/11 2008 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i GEOGRAFI & GEOINFORMATIK ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet (version 25/8 2008) 1. Mål, fag og kompetencer
Læs mereFagmodul i Journalistik
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016
Læs mereBacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og
Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag
Læs mereDjøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere
Djøfs diplomuddannelser Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder Tænk længere Vælg en diplomuddannelse i ledelse eller projektledelse Hvorfor vælge en diplomuddannelse? Med en diplomuddannelse
Læs mereModulbeskrivelse Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i klinisk praksis
Modulbeskrivelse Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i klinisk praksis Modul 11S Klinik/ Teori Studieretning: Stråleterapi Oktober 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester
Semesterbeskrivelse 7. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mere7. Semester bygningskonstruktør uddannelse Projekteringsretning Daginstitution i Kragelund
7. Semester bygningskonstruktør uddannelse Projekteringsretning Daginstitution i Kragelund Case Granskning Analyser Tegninger Rådgiveraftale Case Granskning Analyser Tegninger Korrespondence Tilbud/ydelse
Læs mereUDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER. Professions højskolen Absalon
UDDANNELSESPLAN IOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER Professions højskolen Absalon Uddannelsesplan: ioanalytikeruddannelsen. 7. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest
Læs mereSTUDIEORDNING Byggeteknikeruddannelsen
STUDIEORDNING Byggeteknikeruddannelsen FORORD Denne studieordning vedrører uddannelsen til byggetekniker AK, og beskriver den samlede tilrettelæggelse af uddannelsen og udgør således et planlægningsredskab
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs mereBEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017
BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 055.04D.021 Senere ændringer til forskriften
Læs mereProfessionsretningen Udførelse
Valgdel: Prfessinsretningen Udførelse Varighed: 3-5. semester Status: Valgdels specialedel ECTS pint: 25 Indhld Specialet i Udførelse er placeret i 3, 4. g 5. semester. Kurset skal intrducere den studerende
Læs mereBedømmelse af tværfaglige projektopgaver
Bedømmelse af tværfaglige projektopgaver på Byggetekniker- og Bygningskonstruktøruddannelsen Bygningskonstruktøruddannelsen Erhvervsakademiet Lillebælt www.eal.dk 31.01.2013 / TF Bedømmelse af tværfaglige
Læs mereVIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse
VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse 1. semester August 2016 JEBA / MHOL og MSNI INDHOLD 1 Indledning 3 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder
Læs mereUDKAST AFTALE OM TEKNISK RÅDGIVNING OG BISTAND 1. PARTERNE
UDKAST AFTALE OM TEKNISK RÅDGIVNING OG BISTAND 1. PARTERNE 1.1 Undertegnede, Fonden Skødstrup Idræts- og Kulturcenter i det følgende kaldet bygherren, 1.2 og medundertegnede i det følgende kaldet rådgiveren,
Læs mereUndervisning i geoteknik ved DTU. Anette Krogsbøll
Undervisning i geoteknik ved DTU Anette Krogsbøll Undervisning i geoteknik ved DTU Ingeniører fra DTU forskellige undervisningsformer forskellige studieordninger Grundlæggende geoteknik obligatorisk del
Læs mereTinglev Indskoling Sag 01.13
Tinglev Indskoling Sag 01.13 BIMstuen V. Nicolai P. Lorentzen Cv Personlig Planlægning Personlig overblik Dispositionsforslag Projektforslag Forprojekt Hovedprojekt Honorarberegning Dispositionsforslag
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse i byggeri og business (Byggekoordinator AK)
BEK nr 1507 af 16/12/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje
Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -
Læs mereErfaringer med PBL læringsmål i studieordning for Sundhedsteknologi. Pia Elberg, formand for studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt August 2018
Erfaringer med PBL læringsmål i studieordning for Sundhedsteknologi Pia Elberg, formand for studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt August 2018 Baggrund Revision af ST SO som led i Selvevalueringshandlingsplan
Læs mereArbejdsmiljø i byggeriet Ydelsesbeskrivelser. Projektdirektør i SES Jan Quitzau Rasmussen
Arbejdsmiljø i byggeriet Ydelsesbeskrivelser Projektdirektør i SES Jan Quitzau Rasmussen FRI og Danske ARK Ydelsesbeskrivelser Udgave Byggeri og Planlægning, april 2006. - Tilrettes let ultimo 2009. -
Læs mereSTUDIEORDNING. Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA
TUDIEORDNING Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA Institution VIA University College Gældende fra studiestart august 2015 Formål med studieordningen Fra ministeriel
Læs mereBilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding
Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding Fra og med 1 af 12 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen for kandidatuddannelsen
Læs mereModulbeskrivelse. 7. Semester. Modul 14. Hold ss2010va + ss2010vea. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 7. Semester Modul 14 Hold ss2010va + ss2010vea Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDFORTEGNELSE MODUL
Læs mereSemesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester.
Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Kandidatuddannelsen
Læs mere