Afprøvning af rør for radiatorvarme til svinestalde

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afprøvning af rør for radiatorvarme til svinestalde"

Transkript

1 Afprøvning af rør for radiatorvarme til svinestalde Institution: Afprøvning udført for Videncenter for Dansk svineprduktion Forfatter: Jesper Kirkegaard Dato: Det er afgørende for grisenes tilvækst og velfærd at klimaet i stalden er tilstrækkeligt godt. Det primære middel for at opnå dette er ventilation, men for at holde tilstrækkelig minimumsventilation om vinteren er det i de fleste stalde nødvendigt at tilsætte rumvarme. For at opnå bedst mulig udnyttelse af varmeanlægget og minimere installationsomkostningerne er det vigtigt at varmerørene er så effektive som muligt. Staldklima omfatter: Staldtemperatur Luftfugtighed Lufthastighed Gasser Støv Beskrivelse af opvarmning: Den mest effektive måde at tilsætte rumvarme er ved at installere ribberør i stalden. Ribberørenes konvektionsvarme (opvarmning af luften) er samtidig med til at understøtte den kolde luft, så man undgår træk på dyrene. Varmerørenes evne til at opvarme luften afhænger helt af den måde varmerørene er konstrueret på. En stor overflade designet til konvektionsvarme vil medføre bedre opvarmning af luften frem for en mindre overflade eller konstruktion der ikke tager hensyn til luftens naturlige strømninger under opvarmning. Luftens strømning mellem ribberne Foto: Ribberør konstrueret til konvektion Side 1 af 23

2 Sted: Afprøvningen er gennemført i HT Højgaards teststand placeret i Kibæk. MT Højgaard har i forbindelse med udvikling af deres nye konceptstald, bygget en teststand som blandt andet benyttes til udvikling af en helt ny klimastyring for ventilation. Standen er bygget i skala 1:1 indeholdende inventar og central ventilationsanlæg med gulvudsugning og vægventiler som har forbindelse til fordelingskanal. Foto: MT Højgaards teststand som benyttes til afprøvningen Komponenter: Regulering af rumtemperatur: MT Højgaards klimacomputer Måling af afsat varmeeffekt: Kamstrup energimåler type Multical 601 Datalogger: PC med Visual Vigo Varmerør til afprøvning: Navn rør dimension Ribber pr. m Ribbehøjde Ribbetykkelse Overflade og materiale mm Stk. mm mm Rør/ribber Skiold 1 33, ,0 1,0 Galv. Stål/galv. Stål Skov 1 33, ,0 1,1 Galv. Stål/galv. Stål Proseed 1 33, ,9 0,8 Galv. Stål/galv. Stål Meinertz 1 33, ,5 0,7 Sort stål/galv. Stål Deltarør 22,0 3 47,0 1,7 Aluminium/Aluminium Skiold 1½ 48, ,1 1,0 Galv. Stål/galv. Stål Skov 1½ 48, ,8 1,1 Galv. Stål/galv. Stål Meinertz 1½ 48, ,0 0,7 Sort stål/galv. stål Side 2 af 23

3 Forsøgsopstilling: Der blev foretaget måling af to typer rør på samme tid, og for at sikre at begge typer havde nøjagtigt samme forhold var opbygningen nøjagtig den samme til begge kredse. Energimålerne målte hver sin kreds og dataloggeren loggede på begge kredse. Vandmængde, fremløbstemperatur og returtemperatur blev derfor målt to gange på hver kreds. Til regulering af fremløbstemperaturen var der monteret en reguleringsshunt med manuel regulering. Figur: Principdiagram af forsøgsopstilling Side 3 af 23

4 Foto: Forsøgsopstilling Foto: Forsøgsopstilling Rumtemperaturen blev målt 180 cm over gulv, og for at undgå påvirkninger fra luftstrømninger i rummet var føleren placeret i en kop. Side 4 af 23

5 Rumføler Foto: Placering af rumføler Kalibrering: Alle følere blev kalibreret samlet ved måling i vand. Kalibrering af følere. Den 22/4 kl. 10:43-10:47 På datalogger kl. 11:43-11:47 Kamstrupmåler nr. 1 t1=22,17 C t2=22,08 C Kamstrupmåler nr. 2 t1=22,08 C t2=22,10 C På datalogger RHF=21,7 C RHR=21,8 C RHS=21,8 C FHF=21,9 C FHR=21,8 C FHS=21,7 C IND=22,1 C OUT=22,0 C Resultaterne baseres på aflæsninger af Kamstrupmålerne og da afvigelsen mellem højeste og laveste måling her er 0,09 C korrigeres der ikke for dette. Kalibrering af rumtemperatur. Den kl. 22:45 22:48 MTH styring = 17,13 C Datalogger = 15,6 C Kamstrup 16,5 C Side 5 af 23

6 Det fastsættes at MTH styring og dataloggeren blev justeret efter Kamstrup måleren så set punktet for rumtemperaturen blev sat til 20+(17,13-16,5)= 20,6 grader på MTH styringen og 20-(16,5-15,6)= 19,1 gader på datalogger. Da resultaterne blev registret i forhold til måling fra Kamstrup energimålerne og rumtemperaturen registreret i forhold til måling fra datalogger som målte 0,9 grader lavere end Kamstrup måleren, blev rumtemperaturen derfor korrigeret med +0,9 grader. Teroi: Afsat varmeeffekt beregnes ud fra formlen kw 4,182 l / s t t = vandets fremløbs temperatur vandets retur temperatur Ved sammenligning af varmeydelsen på rørene, skal der tages højde for temperaturforskellen mellem mediet og luften, som har stor betydning for hvor meget varme der kan overføres fra rørene til luften. Derfor er der anvendt begrebet den Aritmetiske middel temperatur differens. Aritmetisk middel temperatur differens: T t 1 t 2 2 t luft t 1 = Vandets fremløbstemperatur t 2 = Vandets returtemperatur t luft = Rumtemperaturen Resultaterne fra en trepunktsafprøvning af denne type optegnet på en kurve hvor varmeafgivelsen pr. meter varmerør står i forhold til den aritmetiske temperaturdifferens vil medføre en tendenslinie efter formlen k1 T hvor k 1 og k 2 er konstanter. Ud k2 fra denne ligning kan varmeydelsen bestemmes ved forskellige temperatursæt. En forudsætning for dette er at vandmængden og dermed vandhastigheden er den samme eller i begge tilfælde så høj at der er fuldt udviklet turbulent strømning i røret. I et 1 rør vil der være turbulent strømning fra 150 l/h hvor Reynolds tal er 3606 (>3000=turbolent). I 1½ rør opnås der turbulent strømning fra 200 l/h hvor Reynoldstal = Forsøgsgennemførelse: Forsøget blev gennemført som en tre-punkts afprøvning, hvor der under hver afprøvning blev foretaget måling ved tre forskellige fremløbstemperaturer og dermed tre forskellige aritmetiske temperaturdifferencer. Fremløbstemperaturen blev reguleret til ca. 50, 60 og 70 C. Resultaterne blev indtegnet på en kurve hvor ydelsen kan sammenlignes og bestemmes ved forskellige aritmetiske temperatur differencer. For at klarlægge hvilken betydning vandhastigheden har for ydelsen, er der gennemført 2 afprøvninger med SKIOLD 1½ ribberør og Skov 1½ ribberør hvor vandmængden var ca. 590 l/h og ca. 950 l/h. Side 6 af 23

7 Ud over vandhastigheden har lufthastigheden omkring rørene også stor betydning for varmeydelsen. I svinestalde er lufthastigheden om vinteren, hvor der er størst varmebehov, også lavest da ventilations niveauet er minimum for at undgå for lave temperaturer i stalden. Derfor dimensioneres varmerørene efter fri konvektion omkring rørene altså uden at tage højde for evt. medrivning af luft fra ventilationen. Konvektion er vigtig da dette er med til at understøtte den kolde indblæsningsluft så der ikke opstår træk på dyrene. For at belyse hvorvidt rørenes placering i forsøget er påvirket af forskellige lufthastigheder, er der udført to identiske afprøvninger men ved forskellige luftmængder og dermed forskellige lufthastigheder i rummet. Forsøgene er udført med SKIOLD og Skov 1½ ribberør og med luftmængder fra 1500 m³/h til 5500 m³/h. SKIOLD ribberør er anvendt som reference rør i afprøvningerne af tilsvarende typer rør. Resultater: Resultaterne fra afprøvningen blev aflæst og noteret i skema hvorefter der ud fra dette tegnes en kurve til sammenligning. Beregningsprogrammet Staldvent anvendes ofte til beregning af varmebehov i svinestalde. Staldvent har en funktion til dimensionering af varmeanlæg, hvor der findes forskellige typer af varmerør og hvor varmeydelsen for rørene opgives i beregningen. Ydelserne fra afprøvningen blev sammenlignet med beregninger i Staldvent hvor vandets fremløbstemperatur, vandets returtemperatur, rumtemperaturen og vandmængden blev indtastet til at være de samme som under afprøvningen. Skov ribberør er i Staldvent benævnt Spiraflex da Skov tidligere har overtaget firmaet Spiraflex. 1½ ribberør SKIOLD/Skov med vandmængde omkring 590 l/h og luftmængde fra m³/h: Skiold 1½ Skov 1½ Side 7 af 23

8 Foto: Forsøgsopstilling med SKIOLD og Skov 1½ ribberør Dato Skiold 1½" Skov 1½" Tid for måling 10:48 12:05 14:16 10:48 12:05 14:16 Rør m 12,00 12,00 12,00 12,00 12,00 12,00 Temperatur frem 52,18 61,24 70,69 52,12 61,17 70,64 Temp. Retur 47,29 54,57 62,20 48,16 55,81 63,50 Temp rum 20,00 20,50 20,20 20,00 20,50 20,20 Temp rum korigeret 20,90 21,40 21,10 20,90 21,40 21,10 Vandflow 572,00 583,00 590,00 586,00 586,00 604,00 Afkøling 4,89 6,67 8,49 3,96 5,36 7,14 Aritm. Temp. Dif 28,84 36,51 45,35 29,24 37,09 45,97 samlet Ydelse 3200, , , , , ,00 Ydelse pr. m 266,67 358,33 466,67 216,67 300,00 400,00 Luftmængde m³/h Resultat for kurve Aritm. Temp. Dif 28,84 36,51 45,35 29,24 37,09 45,97 Ydelse pr. m 266,67 358,33 466,67 216,67 300,00 400,00 Staldvent W/m 267,40 364,30 471,60 Differens % 23,08 19,44 16,67-23,42-21,43-17,90 Sammenligning af varmeydelse SKIOLD / Skov 1½" 500,00 450,00 400,00 350,00 W/m 300,00 250,00 200,00 Skiold 1½ pumpe 1 Skov 1½ pumpe 1 Potens (Skov 1½ pumpe 1) Potens (Skiold 1½ pumpe 1) 150,00 100,00 25,00 30,00 35,00 40,00 45,00 50,00 Aritmetisk temperaturdifferens Side 8 af 23

9 Side 9 af 23

10 Resultatet viser at SKIOLD 1½ ribberør yder 16,7-23% mere end Skov 1½ ribberør og at Skov ydere 18-23,5% mindre end dimensionerende ydelse i Staldvent. 1½ ribberør SKIOLD/Skov med vandmængde omkring 950 l/h: Forsøgsopstilling som foregående afprøvning. Dato Skiold 1½" Skov 1½" Tid for måling 11:22 13:14 14:37 11:22 13:14 14:37 Rør m 12,00 12,00 12,00 12,00 12,00 12,00 Temperatur frem 51,48 60,86 68,88 51,42 60,80 68,83 Temp. Retur 48,29 56,38 63,55 48,90 57,13 64,43 Temp rum 20,00 19,70 20,20 20,00 19,70 20,20 Temp rum korigeret 20,90 20,60 21,10 20,90 20,60 21,10 Vandflow 943,00 935,00 990,00 957,00 954,00 993,00 Afkøling 3,19 4,48 5,33 2,52 3,67 4,40 Aritm. Temp. Dif 28,99 38,02 45,12 29,26 38,37 45,53 samlet Ydelse 3400, , , , , ,00 Ydelse pr. m 283,33 391,67 500,00 225,00 325,00 416,67 Resultat for kurve Aritm. Temp. Dif 28,99 38,02 45,12 29,26 38,37 45,53 Ydelse pr. m 283,33 391,67 500,00 225,00 325,00 416,67 Staldvent W/m 277,70 393,50 482,00 Differens % 25,93 20,51 20,00-23,42-21,08-15,68 Side 10 af 23

11 Sammenligning af varmeydelse SKIOLD / Skov 1½" 600,00 550,00 500,00 450,00 W/m 400,00 350,00 300,00 Skiold 1½ Skov 1½ Potens (Skov 1½) Potens (Skiold 1½) 250,00 200,00 150,00 25,00 30,00 35,00 40,00 45,00 50,00 55,00 Aritmetisk temperaturdifferens Side 11 af 23

12 Side 12 af 23

13 Resultatet viser at SKIOLD 1½ ribberør yder 20-25% mere end Skov 1½ ribberør og at Skov ydere 15,7-23,4% mindre end dimensionerende ydelse i Staldvent, og at denne forskel ikke er anderledes end ved 590 l/h. 1½ ribberør SKIOLD/Skov med vandmængde omkring 590 l/h og luftmængde fra m³/h: Forsøgsopstilling som foregående afprøvning. Dato Skiold 1½" Skov 1½" Tid for måling 06:08 05:27 05:07 06:08 05:27 05:07 Rør m 12,00 12,00 12,00 12,00 12,00 12,00 Temperatur frem 52,22 61,26 70,60 52,18 61,21 70,50 Temp. Retur 47,28 55,04 62,83 47,97 55,95 63,89 Temp rum 18,90 20,20 20,50 18,90 20,20 20,50 Temp rum korrigeret 19,80 21,10 21,40 19,80 21,10 21,40 Vandflow 597,00 604,00 637,00 594,00 612,00 637,00 Afkøling 4,94 6,22 7,77 4,21 5,26 6,61 Aritm. Temp. Dif 29,95 37,05 45,32 30,28 37,48 45,80 samlet Ydelse 3400, , , , , ,00 Ydelse pr. m 283,33 358,33 466,67 233,33 300,00 400,00 Luftmængde m³/h Resultat for kurve Aritm. Temp. Dif 29,95 37,05 45,32 30,28 37,48 45,80 Ydelse pr. m 283,33 358,33 466,67 233,33 300,00 400,00 Staldvent W/m Differens ydelse % 21,43 19,44 16,67 Differens luft % -27,20-34,54-47,09 Sammenligning af varmeydelse ved forskellig lufthastighed 500,00 450,00 400,00 W/m 350,00 300,00 250,00 Skiold 1½ lav vandm. og høj lufthastighed Skov 1½ lav vandm. og høj lufthastighed Skiold 1½" lav vandm. og lufthastighed Skov 1½" lav vandm. og lufthastighed 200,00 25,00 30,00 35,00 40,00 45,00 50,00 Aritmetis temperaturdifferens Side 13 af 23

14 Resultatet viser at ribberørene tilnærmelsesvis yder det samme ved de to luftmængder. Dette viser at forsøgsopstillingen ikke påvirkes af forskellige lufthastigheder og at resultaterne derfor godt kan sammenlignes selvom ventilationsmængden er forskellig. 1½ ribberør SKIOLD/Meinertz: Skiold 1½ Meinertz 1½ Foto: Forsøgsopstilling med SKIOLD og Meinertz 1½ ribberør Dato Skiold 1½" Meinertz 1½" Tid for måling 05:45 06:19 06:50 05:45 06:19 06:50 Rør m 12,00 12,00 12,00 12,00 12,00 12,00 Temperatur frem 64,09 61,10 51,30 64,15 61,17 51,30 Temp. Retur 58,80 56,22 47,80 60,87 58,35 49,30 Temp rum 20,50 20,00 19,10 20,50 20,00 19,10 Temp rum korrigeret 21,40 20,90 20,00 21,40 20,90 20,00 Vandflow 1000,00 982,00 943, ,00 986,00 943,00 Afkøling 5,29 4,88 3,50 3,28 2,82 2,00 Aritm. Temp. Dif 40,05 37,76 29,55 41,11 38,86 30,30 samlet Ydelse 5900, , , , , ,00 Ydelse pr. m 491,67 450,00 308,33 308,33 258,33 175,00 Resultat for kurve Aritm. Temp. Dif 40,05 37,76 29,55 41,11 38,86 30,30 Ydelse pr. m 491,67 450,00 308,33 308,33 258,33 175,00 Staldvent W/m Differens % 59,46 74,19 76,19 Side 14 af 23

15 Sammenligning af varmeydelse SKIOLD / Meinertz 1½" 700,00 600,00 500,00 W/m 400,00 300,00 Skiold 1½" Meinertz 1½" Potens (Skiold 1½") Potens (Meinertz 1½") 200,00 100,00 25,00 30,00 35,00 40,00 45,00 50,00 Aritmetisk temperaturdifferens Resultatet viser at SKIOLD 1½ ribberør yder 60-76% mere end Meinerts 1½ ribberør. 1 ribberør SKIOLD/Skov: Skiold 1 Skov 1 Foto: Forsøgsopstilling med SKIOLD og Skov 1 ribberør Side 15 af 23

16 Dato Skiold 1" Skov 1" Tid for måling 01:50 02:28 02:59 01:50 02:28 02:59 Rør m 12,00 12,00 12,00 12,00 12,00 12,00 Temperatur frem 69,10 61,44 51,05 69,12 61,36 50,98 Temp. Retur 63,17 55,44 46,96 64,70 56,71 47,86 Temp rum 20,40 19,40 19,40 20,40 19,40 19,40 Temp rum korrigeret 21,30 20,30 20,30 21,30 20,30 20,30 Vandflow 615,00 482,00 478,00 626,00 486,00 486,00 Afkøling 5,93 6,00 4,09 4,42 4,65 3,12 Aritm. Temp. Dif 44,84 38,14 28,71 45,61 38,74 29,12 samlet Ydelse 4100, , , , , ,00 Ydelse pr. m 341,67 275,00 183,33 258,33 208,33 141,67 Luftmængde m³/h Resultat for kurve Aritm. Temp. Dif 44,84 38,14 28,71 45,61 38,74 29,12 Ydelse pr. m 341,67 275,00 183,33 258,33 208,33 141,67 Staldvent W/m 329,80 267,90 185,20 Differens % 32,26 32,00 29,41-27,66-28,59-30,73 Sammenligning af varmeydelse SKIOLD / Skov 1" 500,00 450,00 400,00 350,00 W/m 300,00 250,00 200,00 Skiold 1" Skov 1" Potens (Skiold 1") Potens (Skov 1") 150,00 100,00 20,00 25,00 30,00 35,00 40,00 45,00 50,00 55,00 60,00 Aritmetisk temperaturdifferens Side 16 af 23

17 Side 17 af 23

18 Resultatet viser at SKIOLD 1 ribberør yder 28-32% mere end Skov 1 ribberør og at Skov ydere 28-31% mindre end dimensionerende ydelse i Staldvent. 1 ribberør SKIOLD/Proseed: Skiold 1 Proseed 1 Foto: Forsøgsopstilling med SKIOLD og Proseed 1 ribberør. Side 18 af 23

19 Dato Skiold 1" Proseed 1" Tid for måling 01:32 02:20 03:03 01:32 02:20 03:03 Rør m 12,00 12,00 12,00 12,00 12,00 12,00 Temperatur frem 69,70 59,70 49,90 69,70 59,75 49,90 Temp. Retur 63,70 54,60 46,50 65,10 56,10 47,37 Temp rum 20,70 19,40 18,90 20,70 19,40 18,90 Temp rum korrigeret 21,60 20,30 19,80 21,60 20,30 19,80 Vandflow Afkøling 6,00 5,10 3,40 4,60 3,65 2,53 Aritm. Temp. Dif 45,10 36,85 28,40 45,80 37,63 28,84 samlet Ydelse Ydelse pr. m 341,67 275,00 183,33 266,67 200,00 141,67 Luftmængde m³/h Resultat for kurve Aritm. Temp. Dif 45,10 36,85 28,40 45,80 37,63 28,84 Ydelse pr. m 341,67 275,00 183,33 266,67 200,00 141,67 Differens % 28,13 37,50 29,41 Sammenligning af varmeydelse SKIOLD / Proseed 1" 400,00 350,00 300,00 W/m 250,00 200,00 Skiold 1" Proseed 1" Potens (Proseed 1") Potens (Skiold 1") 150,00 100,00 20,00 25,00 30,00 35,00 40,00 45,00 50,00 Aritmetisk temperaturdifferens Resultatet viser at SKIOLD 1 ribberør yder 28-37% mere end Proseed 1 ribberør. Side 19 af 23

20 1 ribberør SKIOLD/Meinertz: Skiold 1 Meinertz 1 Foto: Forsøgsopstilling med SKIOLD og Meinertz 1 ribberør Dato Skiold 1" Meinertz 1" Tid for måling 03:52 04:16 04:41 03:52 04:16 04:41 Rør m 12,00 12,00 12,00 12,00 12,00 12,00 Temperatur frem 67,65 60,78 51,23 67,80 60,87 51,29 Temp. Retur 61,90 55,80 47,60 63,26 57,22 48,74 Temp rum 20,30 19,60 18,80 20,30 19,60 18,80 Temp rum korrigeret 21,20 20,50 19,70 21,20 20,50 19,70 Vandflow 594,00 590,00 583,00 608,00 597,00 594,00 Afkøling 5,75 4,98 3,63 4,54 3,65 2,55 Aritm. Temp. Dif 43,58 37,79 29,72 44,33 38,55 30,32 samlet Ydelse 3800, , , , , ,00 Ydelse pr. m 316,67 275,00 200,00 258,33 208,33 141,67 Luftmængde m³/h Resultat for kurve Aritm. Temp. Dif 43,58 37,79 29,72 44,33 38,55 30,32 Ydelse pr. m 316,67 275,00 200,00 258,33 208,33 141,67 Differens % 22,58 32,00 41,18 Side 20 af 23

21 Sammenligning af varmeydelse SKIOLD / Meinertz 1" 400,00 350,00 W/m 300,00 250,00 200,00 150,00 Skiold 1" Meinertz 1" Potens (Meinertz 1") Potens (Skiold 1") 100,00 20,00 25,00 30,00 35,00 40,00 45,00 50,00 Aritmetisk temperaturdifferens Resultatet viser at SKIOLD 1 ribberør yder 22,5-41,2% mere end Meinertz 1 ribberør. Deltarør: Deltarør Foto: Forsøgsopstilling af Deltarør Side 21 af 23

22 Dato Deltarør Tid for måling 23:51 00:36 01:21 Rør m 12,00 12,00 12,00 Temperatur frem 67,57 57,86 48,80 Temp. Retur 64,27 54,99 46,70 Temp rum 18,60 18,80 18,30 Temp rum korrigeret 19,50 19,70 19,20 Vandflow 482,00 428,00 432,00 Afkøling 3,30 2,87 2,10 Aritm. Temp. Dif 46,42 36,73 28,55 samlet Ydelse 1800, , ,00 Ydelse pr. m 150,00 108,33 83,33 Luftmængde m³/h Resultat for kurve Aritm. Temp. Dif 46,42 36,73 28,55 Ydelse pr. m 150,00 108,33 83,33 Differens % Sammenligning af varmeydelse Deltarør W/m 200,00 180,00 160,00 140,00 120,00 100,00 80,00 60,00 40,00 20,00 0,00 20,00 25,00 30,00 35,00 40,00 45,00 50,00 Aritmetisk temperaturdifferens Deltarør Potens (Deltarør) Resultatet viser at Deltarør yder 85 W/m ved en aritmetisk temperatur differens på 30 C og 148 W/m ved en aritmetisk temperatur differens på 45 C, hvilket er 50-60% af varmeydelsen for SKIOLD 1 ribberør. Side 22 af 23

23 Konklusion: Konklusionen på denne afprøvning er at SKIOLD har de mest effektive varmerør. SKIOLD 1½ er fra 16-76% mere effektiv en de øvrige og SKIOLD 1 ribberør er 22-37% bedre end de øvrige 1 ribberør samt % mere effektiv end Deltarør. Afprøvningen viser også at Skov ribberør ikke lever op til den varmeydelse som beregnes i Staldvent. Skovs 1½ ribberør yder 15-24% mindre end Staldvent beregner og Skovs 1 ribberør yder 28-31% mindre end Staldvent beregner. Side 23 af 23

MANUAL VARME. Ver. 04 18-02-2013 SKIOLD GØR EN FORSKEL!

MANUAL VARME. Ver. 04 18-02-2013 SKIOLD GØR EN FORSKEL! MANUAL SKIOLD GØR EN FORSKEL! VARME 981 002 490 Ver. 04 18-02-2013 Indholdsfortegnelse 1. INTRODUKTION... 3 2. VIGTIGE OPLYSNINGER... 4 2.1 2.2 2.3 FØR IBRUGTAGNING... 4 VED ANVENDELSE... 5 VED SERVICE...

Læs mere

Få mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi

Få mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi Få mere varme ud af fjernvarmen God afkøling gavner både miljø og økonomi U d n y t v a r m e n d e t b e t a l e r s i g Din afkøling fortæller, hvor godt du udnytter fjernvarmen Fjernvarmen er et fælles

Læs mere

Klimastyring i smågrise- og slagtesvinestalde. Kongresindlæg nr. 63 Poul Pedersen og Thomas Ladegaard Jensen

Klimastyring i smågrise- og slagtesvinestalde. Kongresindlæg nr. 63 Poul Pedersen og Thomas Ladegaard Jensen Klimastyring i smågrise- og slagtesvinestalde Kongresindlæg nr. 63 Poul Pedersen og Thomas Ladegaard Jensen Disposition Hvad sker der i stien Ventilationseffektivitet og gulvudsugning Varmebehov -varmestyring

Læs mere

Aflæsningsbog hjælp til en god varmeøkonomi

Aflæsningsbog hjælp til en god varmeøkonomi Aflæsningsbog hjælp til en god varmeøkonomi Denne bog er udarbejdet til regelmæssig aflæsning af dit varmeforbrug. Så kan du selv følge med og undgå overraskelser på varmeregningen. Fjernvarme helt sikkert

Læs mere

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Sådan er det med FJERNVARME Rød = fremløb Blå = returløb I princippet er der med fjernvarme tale om en slags

Læs mere

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Varmepumper 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Varmepumper 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Varmepumper 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG VARMEPUMPER Registrering Varmepumper kan i mange tilfælde reducere energiforbruget til opvarmning og/eller varmt

Læs mere

Pumpedimensionering Gulvvarmeinstallationer

Pumpedimensionering Gulvvarmeinstallationer Pumpedimensionering Gulvvarmeinstallationer Teknologisk Institut Industri & Energi Århus den 6. november 2008 Oversigt over indlæg Regelsæt for gulvvarmeanlæg Termisk komfort og gulvvarmeanlæg Dimensioneringsforudsætninger

Læs mere

Effektiv afkøling betaler sig

Effektiv afkøling betaler sig Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,

Læs mere

Technote. CirCon/TemCon - termostatiske brugsvandsventiler. Anvendelse. Fordele. Funktioner. www.frese.eu

Technote. CirCon/TemCon - termostatiske brugsvandsventiler. Anvendelse. Fordele. Funktioner. www.frese.eu Side 1 af 8 Anvendelse CirCon og TemCon er reguleringsventiler til varmt brugsvandsanlæg med cirkulation. Ventilerne regulerer automatisk temperaturen på det cirkulationsvand, som gennemstrømmer dem. Derved

Læs mere

UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD

UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD ERFARING NR. 1607 Ved udtørring af slagtesvinestalde med 1/3 drænet gulv og 2/3 spaltegulv under vinterforhold (

Læs mere

Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF

Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF Disposition Baggrund Dimensionering ventilation Dimensionering varme Hvad skal jeg

Læs mere

SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG

SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG Erik Damsted & Michael J. Hansen Miljøteknologi, SEGES Videncenter for Svineproduktion Svinekongres 20. oktober 2015 SÆT FOKUS PÅ: Dimensionering af

Læs mere

Måling af mikroklima i gartnerier forår 2012

Måling af mikroklima i gartnerier forår 2012 Måling af mikroklima i gartnerier forår 2012 (under væksthuskoncept 2017 konsortiet og projektet it-grows, mikroklima/sensornetværk delprojekter) Ved mikroklima forstås det klima, der kan måles på eller

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper?

Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Center for Køle- og Varmepumpeteknik Teknologisk Institut Version 3 - revideret marts 2009 VIGTIG NOTE: Teknologisk Institut påtager sig ikke ansvaret for

Læs mere

Spædgrisediarré. Årsag & håndtering. v/ Seniorprojektleder Thomas Ladegaard Jensen og Dyrlæge Hanne Kongsted

Spædgrisediarré. Årsag & håndtering. v/ Seniorprojektleder Thomas Ladegaard Jensen og Dyrlæge Hanne Kongsted Spædgrisediarré Årsag & håndtering v/ Seniorprojektleder Thomas Ladegaard Jensen og Dyrlæge Hanne Kongsted Spædgrisediarré Diarré er et symptom Symptom på hvad? Sult Afkøling Infektion Sult og kulde påvirker

Læs mere

MANUAL TIL BEREGNINGSPROGRAM

MANUAL TIL BEREGNINGSPROGRAM MANUAL TIL BEREGNINGSPROGRAM ALTECH GULVVARME BEREGNINGSPROGRAM Velkommen til Altechs beregningssoftware til dimensionering af gulvvarmesystemer. Opstart af softwaren Programmet er skrevet i Microsoft

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEFORDELINGSANLÆG 0 1. Varmefordelingsanlæg 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEFORDELINGSANLÆG 0 1. Varmefordelingsanlæg 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEFORDELINGSANLÆG 0 1 0 1 VARMEFORDELINGSANLÆG VARMEFORDELINGSANLÆG Registrering Registreringen omfatter: fordelingsanlæg pumper varmerør Det varmefordelende anlæg beskrives, så

Læs mere

driftsjournal for gas- eller olieopvarmede ejendomme AI a/s Refshalevej 147 1432 København K ai@ai.dk www.ai.dk Telefon 32 68 08 00 Fax 32 68 08 08

driftsjournal for gas- eller olieopvarmede ejendomme AI a/s Refshalevej 147 1432 København K ai@ai.dk www.ai.dk Telefon 32 68 08 00 Fax 32 68 08 08 AI a/s Refshalevej 147 1432 København K ai@ai.dk www.ai.dk Telefon 32 68 08 00 Fax 32 68 08 08 driftsjournal for gas- eller olieopvarmede ejendomme VEJLEDNING til varmemesteren Generelt: Driftsjournalen

Læs mere

ventilationsanlæg hos Lindø Industripark A/S

ventilationsanlæg hos Lindø Industripark A/S 27-05-2016 Optimering af ventilationsanlæg hos Lindø Industripark A/S Bilagsmappe - FMS Navn: Steffen Møller Studie nr.: Indhold Bilag 1 - Projektskabelon... 2 Bilag 2 - Måling af volumenstrømme... 3 Bilag

Læs mere

EVOFLOOR GVP GULVVARMESYSTEM

EVOFLOOR GVP GULVVARMESYSTEM EVOFLOOR GVP GULVVARMESYSTEM Manual til beregningsprogram EVOFLOOR PETTINAROLI A/S Mandal Allé 21 DK-5500 Middelfart DENMARK EVOFLOOR GULVVARME BEREGNINGSPROGRAM Velkommen til Pettinarolis beregningssoftware

Læs mere

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær SFO Højkær Lavtemperaturfjernvarme Christian Kepser, 19. marts 213 Energi teknolog studerende Indledning Lavtemperatur fjernvarme er som nævnet antyder, fjernvarme med en lavere fremløbstemperatur. Fremløbstemperaturen

Læs mere

Bevarings. afdelingen KIRKERUP KIRKE. Roskilde Kommune Region Sjælland. Klimaundersøgelse

Bevarings. afdelingen KIRKERUP KIRKE. Roskilde Kommune Region Sjælland. Klimaundersøgelse Bevarings afdelingen KIRKERUP KIRKE Roskilde Kommune Region Sjælland Klimaundersøgelse Bevaring og Naturvidenskab, Miljøarkæologi og Materialeforskning I.C. Modewegsvej, Brede, 2800 Kgs. Lyngby, Tlf. 33

Læs mere

Brugsanvisning til varmesystem

Brugsanvisning til varmesystem Brugsanvisning til varmesystem Gulvvarmesystemet Brugervejledning: Gulvvarmesystemet sikrer optimale betingelser for et velfungerende og behageligt indeklima. Gulvvarmesystemet har en længere reaktionstid

Læs mere

Montagevejledning RIOpanel Integra

Montagevejledning RIOpanel Integra Montagevejledning RIOpanel Integra Indholdsfortegnelse Tekniske data...3 Montage af konvektor...3 El-installation...4 Styring af vand...4 Principskitse for tilslutning...5 Vedligeholdelse...6 Termostatstyring

Læs mere

Fjernvarmeunit. Frem- og returløb. Bestykning og opbygning af fjernvarmeunits hos AffaldVarme Aarhus

Fjernvarmeunit. Frem- og returløb. Bestykning og opbygning af fjernvarmeunits hos AffaldVarme Aarhus Fjernvarmeunit Frem- og returløb Bestykning og opbygning af fjernvarmeunits hos AffaldVarme Aarhus FJERNVARMEUNITS TIL ENFAMILIEBOLIGER Varmt brugsvand Temperatur, trykfald og ydelse Vandtemperaturer skal

Læs mere

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder:

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder: Rum, som benyttes af personer, skal ventileres så tilfredsstillende komfort og hygiejniske forhold opnås. Ventilationen bevirker, at fugt og forurening (partikler, CO 2, lugt mm.) fjernes fra opholdsrummene

Læs mere

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13 Notat BILAG 2 Fremtidens Parcelhuse - Energierne Jesper Kragh 27. aug. Journal nr. 731-51 Side 1 af 13 Side 2 af 13 Energierne Energimærkning af bygninger sker ved en af energiet til varme og varmt brugsvand

Læs mere

Manual. VentCom Apollo-Multi Ver. 018.01.DK. Manual nr. 982002600 Ver 3.00 01.12.2006. SKIOLD A/S Kjeldgaardsvej 3 DK-9300 Sæby Danmark

Manual. VentCom Apollo-Multi Ver. 018.01.DK. Manual nr. 982002600 Ver 3.00 01.12.2006. SKIOLD A/S Kjeldgaardsvej 3 DK-9300 Sæby Danmark Manual VentCom Apollo-Multi Ver. 018.01.DK Manual nr. 982002600 Ver 3.00 01.12.2006 SKIOLD A/S Danmark Vejledning i brug af VentCom sammen med Apollo Multi. VentCom er et program, som kan præsentere aktuelle

Læs mere

Renere produkter. HFC-frie mælkekøleanlæg

Renere produkter. HFC-frie mælkekøleanlæg Renere produkter J.nr. M126-0375 Bilag til hovedrapport HFC-frie mælkekøleanlæg 2 demonstrationsanlæg hos: - Mælkeproducent Poul Sørensen - Danmarks Jordbrugsforskning Forfatter(e) Lasse Søe, eknologisk

Læs mere

Varmeafgiversystemer GUIDE

Varmeafgiversystemer GUIDE GUIDE Varmeafgiversystemer 1 INDHOLD VARMEAFGIVERSYSTEMER... 3 DEL 1... 4 Radiatorer - generelt... 4 1-strengs radiatoranlæg... 5 2-strengs radiatoranlæg... 5 Gulvvarmeanlæg... 6 DEL 2... 8 Dimensionerende

Læs mere

Målinger og analyser, D26

Målinger og analyser, D26 Målinger og analyser, D26 Jesper Simonsen, 1. jan. 2014 Projektet skal følge op på erfaringerne med energirenoveringsprojektet ved en række målinger (2014-2015) der kan give andre beboere og offentligheden

Læs mere

Uponor Push 12/ Uponor ElPush 12

Uponor Push 12/ Uponor ElPush 12 UPONOR VVS GULVVARME UPONOR PUSH 12/ ELPUSH 12 Uponor Push 12/ Uponor ElPush 12 08 2006 509 Pumpe- og shuntgruppe til gulvvarme i enkeltrum Uponor Push 12/Uponor ElPush 12 er specielt udviklet til tilslutning

Læs mere

Kend dit fjernvarmeanlæg

Kend dit fjernvarmeanlæg Kend dit fjernvarmeanlæg Kend dit fjernvarmeanlæg Et fjernvarmanlæg består af en primær og sekundær del Den primære del er de rør før varmeveksleren Den sekundære del er radiatoranlægget Kend dit fjernvarmeanlæg

Læs mere

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Uddannet landmand, merkonomfag Købte gården i fri handel 1. juni 2002 275 søer + slagtesvin, 96 ha og 1 ansat 2.800 m2 under tag Leveregler 1. Det er fint at vide,

Læs mere

Sammendrag. Beskrivelse

Sammendrag. Beskrivelse Ved naturlig ventilation har man et anlæg, som ikke forbruger el til driften og dermed heller ikke går i stå ved strømsvigt. INSTITUTION: FAGLIGT ANSVAR: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION POUL PEDERSEN

Læs mere

Vejledning om varmeforsyning

Vejledning om varmeforsyning Vejledning om varmeforsyning 1. Generel info om varmtvandsforsyning 2. Brugervejledning - varme 3. Brugervejledning - varmt - vand 4. Brugervejledning sommer og vinterindstillinger 5. Brugervejledning

Læs mere

FOKUS PÅ KLIMA OG VENTILATION

FOKUS PÅ KLIMA OG VENTILATION FOKUS PÅ KLIMA OG VENTILATION Specialkonsulent Erik Damsted SEGES, Videncenter for Svineproduktion Pejsegården, Bræstrup 11. marts 2016 DISPOSITION Hvorfor ventilere God klimastyring Rengøring og udtørring

Læs mere

Member of the Danfoss group. Konstruktion og opbygning af gyllekølingsanlæg

Member of the Danfoss group. Konstruktion og opbygning af gyllekølingsanlæg Member of the Danfoss group Konstruktion og opbygning af gyllekølingsanlæg KH nordtherm s baggrund Specialiseret indenfor varmepumper til landbruget Mere end 28 års erfaring Anlæg indenfor jordvarme, kartoffelkøl,

Læs mere

Her er en hjælp til at få prisen på dit varmeforbrug ned.

Her er en hjælp til at få prisen på dit varmeforbrug ned. Her er en hjælp til at få prisen på dit varmeforbrug ned. Afkøling af fjernvarme Generelt Forskellen mellem fjernvarme- vandets fremløbs- og retur- løbstemperatur kaldes afkølingen. Jo koldere fjernvarme-

Læs mere

MINISHUNT BD nr. 04 6122.22x MONTAGE- OG BRUGERVEJLEDNING

MINISHUNT BD nr. 04 6122.22x MONTAGE- OG BRUGERVEJLEDNING MINISHUNT BD nr. 04 6122.22x MONTAGE- OG BRUGERVEJLEDNING INDHOLD 1. KOMPONENTBESTYKNING 2. MONTERING 3. FUNKTIONSBESKRIVELSE 4. TEKNISKE DATA 5. ANVENDELSESOMRÅDE 6. INDREGULERING 7. VEDLIGEHOLDELSE 8.

Læs mere

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus www.ke.dk 2 udnyt fjernvarmen og spar penge Så godt som alle københavnske hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men

Læs mere

Gulvvarme og træpillefyr.

Gulvvarme og træpillefyr. Gulvvarme og træpillefyr. Gulvvarme bliver mere og mere udbredt, da det er en meget behagelig og fordi det er meget anvendeligt sammen med lavtemperatur opvarmningsanlæg. Det smarte ligger egentlig i størrelsen

Læs mere

Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000

Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/6 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Dorthe Jensen, DGC og Paw Andersen, DGC Baggrund

Læs mere

Ventilatorer i kvægstalde - Klimamålinger

Ventilatorer i kvægstalde - Klimamålinger Ventilatorer i kvægstalde - Klimamålinger Stald nr. Stald nr. Stald nr. 3 Stald nr. Stald nr. 5 Stald nr. Stald nr. 7 Stald nr. Stald nr. 9 Stald nr. Stald nr. Stald nr. Stald nr. 3 Stald nr. Ventilatorer

Læs mere

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Fokus på fjernvarme Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Aflæsningsspecifikation Målernr. Dato Aflæsning El 010106 36663 Varme 010106 90,514 Vand 010106 1009 Afkøling Installation Grad Enh

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Gyllekøling BAT-konference

Gyllekøling BAT-konference Gyllekøling BAT-konference Koldkærgård den 15. december 2008 Poul Pedersen Gyllekøling Disposition Hvorfor virker køling af gylle? Diffusions- eller fordampningsstyret ammoniakemission? Teoretiske sammenhænge

Læs mere

Nu er det ikke kun udetemperaturen der bestemmer behovet, men vindens afkølingseffekt (chill faktor) har også en stor betydning.

Nu er det ikke kun udetemperaturen der bestemmer behovet, men vindens afkølingseffekt (chill faktor) har også en stor betydning. Vejrkompensering - hvad er det? Vejrkompensering er en metode til at tilpasse fremløbstemperaturen til det aktuelle behov ud fra udetemperaturen. Ideen er at jo koldere det er udenfor, jo varmere behøver

Læs mere

Montagevejledning. RIOpanel Integra gulvkonvektor. EN 442-1 ini.dk.08.013/0. www.rio.dk www.hudevad.dk

Montagevejledning. RIOpanel Integra gulvkonvektor. EN 442-1 ini.dk.08.013/0. www.rio.dk www.hudevad.dk Montagevejledning RIOpanel Integra gulvkonvektor Indholdsfortegnelse Tekniske data... 3 Montage af gulvkonvektor... 3 El-installation... 4 Styring af vand... 4 Principskitse for tilslutning... 5 E-diagram...

Læs mere

1) Fjernvarmeforbrug MWH

1) Fjernvarmeforbrug MWH 1) Fjernvarmeforbrug MWH Bemærk : Øger du din rum temperatur med 1 O C stiger dit varmeforbrug med 5%! 90,9 2015 16,6 17,3 13,9 9,0 5,7 4,0 2,5 2,0 3,2 0,0 0,0 0,0 2016 0,0 13,7 13,3 11,0 4,4 2,3 2,4 2,4

Læs mere

STYRING AF VENTILATION OG VARME I STIER TIL LØSGÅENDE DIEGIVENDE SØER

STYRING AF VENTILATION OG VARME I STIER TIL LØSGÅENDE DIEGIVENDE SØER STYRING AF VENTILATION OG VARME I STIER TIL LØSGÅENDE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1314 I stier med løsgående diegivende søer blev det samlede varmeforbrug til opvarmning/køling opgjort til 271 kwh pr.

Læs mere

Måling af turbulent strømning

Måling af turbulent strømning Måling af turbulent strømning Formål Formålet med at måle hastighedsprofiler og fluktuationer i en turbulent strømning er at opnå et tilstrækkeligt kalibreringsgrundlag til modellering af turbulent strømning

Læs mere

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem - den til din Vaillant gaskedel Bevidsthed

Læs mere

Host, lort og hale på rette sted

Host, lort og hale på rette sted Host, lort og hale på rette sted Joachim Glerup Andersen LMO Søften Præsentation Rådgiver omkring klima og ventilation i slagtesvin, smågrise og sostalde. Er på/fra staldgangen. Turbo på slagtesvin, vækstmanagement

Læs mere

NBE SOLVARME INDHOLD: 2 Valg af størrelse. 3 Information. 4 Installations tips. 5 Anlægs typer / el tilslutning. 11-13 Styringen. 14 Garanti.

NBE SOLVARME INDHOLD: 2 Valg af størrelse. 3 Information. 4 Installations tips. 5 Anlægs typer / el tilslutning. 11-13 Styringen. 14 Garanti. SOLVARME INDHOLD: 2 Valg af størrelse. 3 Information. 4 Installations tips. 5 Anlægs typer / el tilslutning 11-13 Styringen. 14 Garanti. SOLVARME Solfanger størrelse og tank valg. Som tommel-finger regel

Læs mere

Indeklima i kontorer. Indeklimaets temadag 27. September Søren Draborg

Indeklima i kontorer. Indeklimaets temadag 27. September Søren Draborg Indeklima i kontorer Indeklimaets temadag 27. September 2016 Søren Draborg Center for energieffektivisering og ventilation Teknologisk institut, Energi & Klima sdg@teknologisk.dk Agenda Udfordringerne

Læs mere

Uponor Fluvia Push 12 UPONOR FLUVIA PUSH 12 TH-X & WL-X

Uponor Fluvia Push 12 UPONOR FLUVIA PUSH 12 TH-X & WL-X Uponor Fluvia Push 12 UPONOR FLUVIA PUSH 12 TH-X & WL-X 05 2014 5045 Uponor Fluvia Push 12 Pumpe og shuntgruppe til gulvvarme i enkeltrum Ny og forbedret udgave af Push 12, med højere kapacitet og væsentlig

Læs mere

Indregulering af varmeanlæg

Indregulering af varmeanlæg GUIDE Indregulering af varmeanlæg i parcelhuse og andre mindre bygninger INDHOLD INDREGULERING AF VARMEANLÆG... 3 Symptomer på manglende indregulering... 3 Definition på indregulering... 3 Et anlæg i balance...

Læs mere

Endelig rapport vedr. intelligente varmelamper i farestalden. Test af materiel fra VengSystem A/S.

Endelig rapport vedr. intelligente varmelamper i farestalden. Test af materiel fra VengSystem A/S. Endelig rapport vedr. intelligente varmelamper i farestalden. Test af materiel fra VengSystem A/S. Indhold Opstillede mål:... 4 Testbetingelser:... 4 Afprøvningssted... 4 Minimumstemperatur for ventilation

Læs mere

REGIONALMØDER 2017 TARIFFER OG INSTALLATIONER. Rasmus Bundegaard Eriksen/Jesper Bergholdt Sørensen

REGIONALMØDER 2017 TARIFFER OG INSTALLATIONER. Rasmus Bundegaard Eriksen/Jesper Bergholdt Sørensen REGIONALMØDER 2017 TARIFFER OG INSTALLATIONER Rasmus Bundegaard Eriksen/Jesper Bergholdt Sørensen INDHOLD Temperaturer og tab Udviklingen i fremløb og returløb 2006 2016 Brugerinstallationer Tarifering

Læs mere

Et KØLIGT OVERBLIK kan gøre din fjernvarmeregning billigere

Et KØLIGT OVERBLIK kan gøre din fjernvarmeregning billigere Et KØLIGT OVERBLIK kan gøre din fjernvarmeregning billigere varmen skal Hvis være fjernvarmen billig og samtidig skal være være billig til og samtidig være til ores natur, er gavn det vigtigt, for vores

Læs mere

vejledning Unit - system 3 - type 6366

vejledning Unit - system 3 - type 6366 Creating hot water vejledning Unit - system 3 - type 6366 Direkte med blandesløjfe unit System 3 Type 6366 VVS nr. 37.5277.010 Metro nr. 16.366.1000 25 A Analog termometer 15 Afspæringsventil 17 A Termostatisk

Læs mere

Manifold FHD anvendes til varmeregulering i gulvvarmesystemer.

Manifold FHD anvendes til varmeregulering i gulvvarmesystemer. DATABLAD Gulvvarmemanifold FHD Anvendelse Manifold FHD anvendes til varmeregulering i gulvvarmesystemer. Hver enkelt slange i gulvvarmesystemet er forbundet til manifolden hvilket gør det muligt at regulere

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEFORDELINGSANLÆG 0 1. Varmerør 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEFORDELINGSANLÆG 0 1. Varmerør 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEFORDELINGSANLÆG 0 1 Varmerør 0 1 VARMEFORDELINGSANLÆG VARMERØR Registrering Registreringen skal omfatte alle varmerør uden for den opvarmede del af bygningen. Varmerør i den opvarmede

Læs mere

Milton TopLine - kondenserende kedler. Milton TopLine. GASKEDLER Milton TopLine 80/100

Milton TopLine - kondenserende kedler. Milton TopLine. GASKEDLER Milton TopLine 80/100 Milton TopLine - kondenserende kedler Milton TopLine GASKEDLER Milton TopLine 80/100 4 stk. Milton TopLine 100 monteret på Ejby Skole. Ny generation af kompakte I særklasse til opvarmning af industri-

Læs mere

file://q:\valgfag\energiberegning\energiramme.htm

file://q:\valgfag\energiberegning\energiramme.htm Page 1 of 7 Be06 model: Energiramme Dato 17.01.2008 11.17 Bæredygtig enfamiliehus BBR-nr Ejer Adresse Bygningen Bygningstype Fritliggende bolig Rotation 45,0 deg Opvarmet bruttoareal 187,0 m² Varmekapacitet

Læs mere

Kontakt, oversigt, index. Vejledning køling og varme. Plexus. Professor / Professor Plus. Premum / Premax / Solus. Architect. Polaris I & S.

Kontakt, oversigt, index. Vejledning køling og varme. Plexus. Professor / Professor Plus. Premum / Premax / Solus. Architect. Polaris I & S. Kontakt, oversigt, index Vejledning køling og varme Plexus Professor / Professor Plus Premum / Premax / Solus Architect Polaris I & S Plafond Podium Celo Cabinett Capella Carat Fasadium Atrium / Loggia

Læs mere

Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler. Kristian Kærsgaard Hansen KKH

Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler. Kristian Kærsgaard Hansen KKH Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Tab i varme- og varmt brugsvandsanlæg Kondensgevinst Kedelsynsordninger Regelmæssige eftersyn: - Oliefyrede og fastbrændselskedler

Læs mere

Hospitalsenheden Horsens Teknisk afdeling. Tekniske Standarder. Bips nr. 56 Varme. Revision: 2014.07.01

Hospitalsenheden Horsens Teknisk afdeling. Tekniske Standarder. Bips nr. 56 Varme. Revision: 2014.07.01 Teknisk afdeling Tekniske Standarder Bips nr. 56 Varme Revision: 2014.07.01 Indholdsfortegnelse 56.1 Varmecentraler/forsyningsanlæg... 3 56.1.1 Indledning... 3 56.1.2 Generelle principper... 3 56.1.3 Installation/udførelse...

Læs mere

Selvvirkende 7.01 Elektrisk med eller uden urfunktion 7.02 Elektronisk regulering 7.03-7.04

Selvvirkende 7.01 Elektrisk med eller uden urfunktion 7.02 Elektronisk regulering 7.03-7.04 Varmeventilatorer/strålevarme Varmeventilatorer Selvvirkende 7.01 Elektrisk med eller uden urfunktion 7.02 Elektronisk regulering 7.03-7.04 Strålevarme Selvvirkende eller elektrisk (mindre anlæg) 7.05

Læs mere

Gasfyrede Varmecentraler

Gasfyrede Varmecentraler Gasfyrede Varmecentraler.Et 2009/2010 måleprojekt. DSM og FAU-GI projekt Jan de Wit (jdw@dgc.dk) Dansk Gasteknisk Center A/S www.dgc.dk Disposition 1 : Baggrund for projektet 2 : Hvem har deltaget og finansieret

Læs mere

1) Fjernvarmeforbrug MWH

1) Fjernvarmeforbrug MWH V.1.11-7/1-14 1) Fjernvarmeforbrug MWH Bemærk : Øger du din rum temperatur med 1 O C stiger dit varmeforbrug med 5%! 215 16,6 17,3 13,9 9, 5,7 4, 2,5 2, 3,2,,, 216, 13,7 13,3 11, 4,4,,,,,,, 74,2 42,4-7,6%

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 124 Offentligt (01) ENERGIFORBRUG INTELLIGENT OVERDÆKNING 2-ÅRS RAPPORT

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 124 Offentligt (01) ENERGIFORBRUG INTELLIGENT OVERDÆKNING 2-ÅRS RAPPORT Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 213-14 KEB Alm.del Bilag 124 Offentligt (1) ENERGIFORBRUG INTELLIGENT OVERDÆKNING 2-ÅRS RAPPORT 2/9 ENERGIFORBRUG INTELLIGENT OVERDÆKNING Formål: Sammenligning og dokumentation

Læs mere

Technote. CirCon + /TemCon + - Termostatiske brugsvandsventiler. Anvendelse. Fordele. www.frese.eu

Technote. CirCon + /TemCon + - Termostatiske brugsvandsventiler. Anvendelse. Fordele. www.frese.eu Technote Side 1 af 8 Anvendelse CirCon + og TemCon + er reguleringsventiler til varmt brugsvandsanlæg med cirkulation. Ventilerne regulerer automatisk temperaturen på det cirkulationsvand, som gennemstrømmer

Læs mere

Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003

Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Notat August 03 DGC-notat 1/10 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Indledning I tilbudsmaterialet for

Læs mere

UPONOR VVS GULVVARME UPONOR PUSH 23A. Uponor Push 23A

UPONOR VVS GULVVARME UPONOR PUSH 23A. Uponor Push 23A UPONOR VVS GULVVARME UPONOR PUSH 23A 03 2010 5042 Pumpe- og shuntgruppe til gulvvarme er en pumpe- og shuntgruppe, som er beregnet til brug ved installation af Uponor Gulvvarmesystem. Uponor Push 23A leverer

Læs mere

Varmeanlæg (projekt 1)

Varmeanlæg (projekt 1) Varmeanlæg (projekt 1) Titel:...Varmeanlæg Afleveret:...2004.03.30 DTU-diplomlinie:...By og Byg.Ing DTU-kursus:... 11937... Grundlæggende indeklima-,... installations- og energidesign (2) Gruppemedlemmer:...

Læs mere

Måleteknik best practice om løbende verificering gennem diagnosedata. John Frederiksen, Ingeniør jof@teknologisk.dk

Måleteknik best practice om løbende verificering gennem diagnosedata. John Frederiksen, Ingeniør jof@teknologisk.dk Måleteknik best practice om løbende verificering gennem diagnosedata John Frederiksen, Ingeniør jof@teknologisk.dk Teknologisk Institut har eksisteret siden 1906 Selvejende, almennyttigt non-profit institut.

Læs mere

Installationsvejledning for TIGRIS Maxishunt 6560898 / 010409 1/12

Installationsvejledning for TIGRIS Maxishunt 6560898 / 010409 1/12 6560898 / 010409 1/12 Installationsvejledning for TIGRIS Maxishunt Klik dig ind på www.wavin.dk eller kontakt Wavins vvs-afdeling på tlf. 8696 2000, hvis du har brug for råd og vejledning omkring gulvvarmesystemer.

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen KSM Kragelund ApS. 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE AUTOMATIK

FUNKTIONSBESKRIVELSE AUTOMATIK FUNKTIONSBESKRIVELSE AUTOMATIK Randers Lille Skole - udvidelse Udg. dato: 20.10.2015 Side : 2/ 7 1. Generelt Alle ydelser inden for CTS og automatik beskrevet i nærværende dokument indgår i automatikarbejdet.

Læs mere

Ventilationsanlæg (projekt 2)

Ventilationsanlæg (projekt 2) Ventilationsanlæg (projekt 2) Titel:... Ventilationsanlæg Afleveret:...2004.05.11 DTU-diplomlinie:... By og Byg.Ing DTU-kursus:...11937... Grundlæggende indeklima-,... installations- og energidesign (2)

Læs mere

Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling i et anlæg?

Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling i et anlæg? Nilan Calculator Passiv forvarmeveksling af luften via indbygget Heat-pipe, baseret på miljøvenligt kølemiddel Stort tilbehørs- og udvidelsesprogram Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling

Læs mere

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62

Læs mere

Strålevarme: På forkant med indeklimaet

Strålevarme: På forkant med indeklimaet Strålevarme: På forkant med indeklimaet Indhold: Strålevarmeprincip... Strålevarme i idrætshaller... Teknisk beskrivelse... Ydelser, isoleret paneler... Ydelser, Uisoleret paneler... Eksempel på lukket

Læs mere

Varmemåling og varmeregnskaber I etageejendomme og tætlav med fokus på lavenergibyggeri

Varmemåling og varmeregnskaber I etageejendomme og tætlav med fokus på lavenergibyggeri Varmemåling og varmeregnskaber I etageejendomme og tætlav med fokus på lavenergibyggeri Forsyningsselskab og varmeleverandør Varmefordelingsmålere og varmeenergimålere Korrektion for udsat beliggenhed

Læs mere

SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S

SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S NOTAT NR. 1231 Simuleringer af energisignaturen fra en slagtesvinesektion med Dynamic og DA600-LPC12 ventilatorer

Læs mere

Strålevarme Neotherm KVS

Strålevarme Neotherm KVS Strålevarme Neotherm KVS Beskrivelse Strålevarmepaneler Strålevarmepaneler er specielt velegnet til opvarmning af industrilokaler, lagerhaller, varehuse, forretninger, sportshaller og lignende hvor der

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Ingen effekt på ammoniakfordampningen (gennemsnit over

Læs mere

Varm luft Den bedste løsning til fleksibel og økonomisk opvarmning

Varm luft Den bedste løsning til fleksibel og økonomisk opvarmning Varm luft Den bedste løsning til fleksibel og økonomisk opvarmning Gør det nemt at beherske indeklimaet WA-aggregater er det bedste valg, hvis du vil holde en konstant arbejdstemperatur med jævn fordeling

Læs mere

Lavtemperaturfjernvarme

Lavtemperaturfjernvarme Lavtemperaturfjernvarme Om Lavtemperaturfjernvarme Hvorfor Lavtemperaturfjernvarme før klimaskærm Løsningen Resultater Målinger og test Kontakter Et forsøg i SFO Højkær i Brøndby Kommune har vist, hvordan

Læs mere

RPM-K. Gældende fra: 25/5/2013

RPM-K. Gældende fra: 25/5/2013 RPM-K Gældende fra: 25/5/2013 Volumenstrøms regulator RPM-K I. INDHOLD Nærværende tekniske specifikationer dækker flere modeller og størrelser af volumenstrøms regulatorer (herefter: regulatorer) under

Læs mere

Passiv køling. - Højere komfort i nye huse. German quality since 1947

Passiv køling. - Højere komfort i nye huse. German quality since 1947 Passiv køling - Højere komfort i nye huse German quality since 1947 Dele af det 200 m² store hus er udført med Roth Compactsystem, og resten er udført traditionelt med nedstøbte rør i beton Roth gulvvarmesystem

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 60 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006065 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Roth Minishunt. Til regulering af gulvvarme i et enkelt rum

Roth Minishunt. Til regulering af gulvvarme i et enkelt rum Til regulering af gulvvarme i et enkelt rum Roth Minishunt er beregnet til regulering af gulvvarme for et rum. Shunten kan tilsluttes ude i installationen ligesom en radiator til både - strenget og 2-

Læs mere

Fjernvarmeunit. Frem- og returløb KRAV TIL ANBEFALEDE FJERNVARMEUNITS

Fjernvarmeunit. Frem- og returløb KRAV TIL ANBEFALEDE FJERNVARMEUNITS Fjernvarmeunit Frem- og returløb KRAV TIL ANBEFALEDE FJERNVARMEUNITS KRAV TIL FJERNVARMEUNITS AffaldVarme Aarhus vurdere fjernvarmeunits til enfamilie-installationer med målerstørrelse Qp 1,5 og Qp 2,5

Læs mere

Brug energien rigtigt

Brug energien rigtigt Brug energien rigtigt Ved Energirådgiver Kurt Mortensen, EnergiMidt Seniorkonsulent Erik Damsted, VSP FremadHvordan Hvor og hvor meget energi bruges? Hvor er der mulighed for energibesparelser? Ventilation

Læs mere

Teknisk vejledning til VVS installatøren som arbejder med fjernvarmeanlæg i Christiansfeld Fjernvarmeselskabs forsyningsområde.

Teknisk vejledning til VVS installatøren som arbejder med fjernvarmeanlæg i Christiansfeld Fjernvarmeselskabs forsyningsområde. Teknisk vejledning til VVS installatøren som arbejder med fjernvarmeanlæg i Christiansfeld Fjernvarmeselskabs forsyningsområde. Rev. 12-03-2010 Herunder er der beskrevet de forhold fra Tekniske bestemmelser,

Læs mere