Gamle & nye vartegn i de jyske byer - Kolding, Vejle, Herning, Århus DAG 1: Dagens byer skal være distinkte

Transkript

1 Gamle & nye vartegn i de jyske byer - Kolding, Vejle, Herning, Århus Byens Netværk & Tekst & Foto: Nanna Jardorf DAG 1: Dagens byer skal være distinkte Kommuner landet rundt har fået nye fokusområder. Det har vist sig, at byer i dag skal kunne markedsføre sig på være både en oplevelse at besøge samt en oplevelse at bo i. Der er skarp konkurrence mellem byerne. Derfor prioriterer kommunerne at investere ressourcer i at udvikle de danske byer - store såvel som mellemstore og små. Byens Netværk begiver sig til Jylland for at opleve en række nye vartegn, hvilke er eksempler på, hvordan kommunerne strategisk satser på at udvikle byer, som fremstår distinkte og dermed kan tiltrække sig opmærksomhed. Der er en veloplagt og engageret stemning blandt netværkerne, da bussen triller fra DAC kl med kurs mod trekantsområdet i Danmark: Kolding Vejle Herning. Endnu et par netværkere stiger på bussen i Køge, hvorefter der serveres morgenkaffe og tebirkes.

2

3 Bybranding Hvad betyder det, at kommunerne satser på strategisk byudvikling? Hvordan markedsføres en by? Hvad gør en by interessant? Hvordan skaber byer attraktionsværdi? Med på turen er Søren Smidt-Jensen, som til daglig arbejder som projektleder i Bæredygtige Byer på DAC. Søren har forfattet en p.hd om kultur og oplevelser med fokus på, hvordan danske kommuner bruger flagskibe for at tiltrække opmærksomhed. Det handler om at positionere byerne i forhold til hinanden. Busturen til Jylland udvikler sig til et miniseminar, hvor Søren deler ud af sin ekspertise og dermed indfører os i sin forskning. Danmark har to økonomiske centre for økonomisk vækst: 1) Øresundsregionen (monocentrisk) 2) Østjyske byregion (polycentrisk) Vejle indgår blandt andre byer som case i Sørens p.hd. Han fremhæver byen, som et eksempel på en mellemstor by, der satser strategisk på bybranding. Byen har fremsat en vision om at være en mikropol. Med visionen markedsfører Vejle sig på at være en mindre by, som tilbyder byoplevelser, der matcher en storbys (metropols). Vejle har taget patent på begrebet mikropol. Hvad Vejle konkret har markeret sig ved, oplever vi senere, når vi besøger byen. Inden vi ankommer til Jylland, er vi alle blevet lidt klogere på strategisk byudvikling. Kolding bibliotek - vilkår og bygning I 2006 åbnede Kolding Bibliotek på en ny adresse midt i byens navle med udsigt til Kolding Hus, søen og banegårdspladsen. Biblioteket er bygget ind i et bygningskompleks med lejligheder, hotel, cafe og forretninger. Hotellet gør det muligt at afhente bestilt materiale fra biblioteket døgnet rundt. Publikumschef Kis Michaelsen byder os velkommen sammen med en repræsentant fra Kolding Kommune. Kolding Kommune prioriterer biblioteket højt. Det nye bibliotek afspejler samtiden. Tanken om det hele menneske i en foranderlig verden har været omdrejningspunkt i både planlægning og indretning. Biblioteket er et eksempel på et dynamisk kultur -, informations- og læringshus. Der er tæt forbindelse mellem bibliotek og samfund. Det er tydeligt, at huset ikke er indrettet som et traditionelt bibliotek, men som et multifunktionelt hus med mangfoldige anvendelsesmuligheder. Biblioteket kommunikerer til alle målgrupper med et diverst formsprog, som indbyder til dialog, samarbejde, fordybelse, inspiration, læring og innovation. Torvet er det centrale mødested. Mødelokaler og studieceller ligger sporadisk spredt i rummet på flere niveauer. Børnene kan blive stimuleret i forskellige universer: nul-5 er en oase for de helt små, Børn-X er et forandringsrum designet til at skabe sammenhæng mellem leg og læring.

4

5 Gennem arkitektur og indretning er skabt et lyst og transparent rum, der inviterer indenfor og skaber overskuelighed. Farvevalg og stringens gør det nemt at orientere sig, siger Michaelsen og tilføjer: Det er et meget behageligt hus at arbejde i. Bibliotekerne står overfor en stor udfordring i dag, da al information er tilgængeligt på nettet. Kolding Bibliotek har med deres design og koncept taget initiativ til at imødekomme den digitale virkelighed i rummet. Nyhedsvæggen ved indgangen rapporterer og opdaterer konstant de nyeste begivenheder samt historier live fra verdens brændpunkter. Dagens bibliotek omsat til kunstværk Biblioteket er udsmykket med et unikt kunstværk, som fanger vores blik, idet vi træder ind på biblioteket. Værket udgør to store gårdrum på bibliotekets stueplan. Når vi bruger biblioteket og søger viden om alt, så etablerer vi et forhold til tiden, til historien. I Olafur Eliassons værk konfronteres vi med de seneste syv dages vejr, så er tiden også her en faktor, vi forholder os til. Trapholt 2007 Facts : 7468 m2 (brutto 9790m2) Arkitekt: Arkitema Indretning: Arkitema Disponering: 3 publikumsetager og 1 personaleetage Ejerforhold: Kolding Kommune 80% og Jens Holms Bibliotiksfond 20% OPP- projekt (offentligt privat partnerskab) Økonomi: Bygning 100 mio. kr. Inventar og it: 12 mio. kr. Materialevalg og farver: Egetræsgulve, hvidt inventar, stålgrå reoler og lofter, orange som kontrastfarve. Kunstneren bag er Olafur Eliasson. Kunstværket er skabt på baggrund af Eliassons refleksion over, hvad et bibliotek er i dag, og hvad dets funktion kan supplerer dagens samfund med. Fællesskabet er blevet det essentielle afsæt til udformningen af kunstværkerne. At være fælles som borger og bruger. At være fælles om at opleve. At befinde sig i det offentlige rum sammen med andre. Den ene del af kunstværket består af syv farvede prismer, der drejer rundt og reflekterer lyset. Neden for hver prisme er et farvet spejl, som følger samme rotation som prismen. Den anden del af kunstværket er syv spiraler, der drejer synkront med prismerne. Eliasson har med kunstværket bragt naturen indenfor. Rotationen styres af en sensor, som dagligt registrer vindstyrken, på bibliotekets tag. Spiraler og prismer hører sammen parvis og viser vindstyrken på hver sin ugedag. Hver dag kl kan man opleve dagens mobilepar ændre hastighed og afspejle vinden netop den dag.

6

7 Kolding Hus Fra fremtidens bibliotek træder netværkerne nu tilbage i tiden. Næste attraktion er Kolding Hus, som gennem historien har fungeret som grænseborg, kongeslot, ruin og museum. Altså et hus med en foranderlig historik, hvilket også kommer til udtryk i arkitekturen. Direktør Poul Bedenroth-Scou byder velkommen til cremen af dansk museumsverden. Vi står over for en yderst kompetent historiefortæller, som har haft sin gang på Kolding Hus i 34 år. Der er ikke den anekdote eller detalje, som direktøren ikke kan berette om. Det er et historiens vingesus, vi oplever, mens vi bevæger os rundt i rummene i det gamle hus. Vi ser et miskmask af stilarter, som hver indeholder en historie om en specifik tidsepoke. Scou forklarer, at det er blevet en stolt tradition på Kolding Hus at bygge i sin samtid. Stedet er altså ikke et resultat af én persons tegnebræt, men af de mange personer, som gennem tiden har præget Kolding Hus. Særligt i det gamle kirkerum, det ældste protestantiske kirkerum i danmarkshistorien, vidner murværket om de mange forskellige tidsperioder. Forvandlingens hus Det Kolding Hus, vi oplever i dag, blev restaureret at arkitektparret Johannes og Inger Exner i Men historien om Kolding Hus går langt tilbage. Til ca. 1268, hvor Erik Klippping byggede en borg i Kolding. Christian d. 3 og Dronning Dorthea ombyggede borgen til slot omkring Christian d. 4 blev sat i skole på Kolding Hus i 1583, og dermed dannede stedet rammen om hans barndomshjem. I årene satte Christian d. 4 sit præg på udviklingen af stedet, som havde været udsat for en brand. Han genopførte Kæmpetårnet med ny slotskirke, indrettede riddersal og byggede trappetårne. Slottet bliver ramt hårdt under Svenskerkrigene( ). Frederik d. 3 står for genopbygningen i årene efter krigen. Ved en maskerade på slottet i 1711 møder Frederik d. 4 sin kone nummer to Anna Sophie Reventlow. Inspireret af tiden, bliver slottet bygget om til barokstil i Under Christian d. 7 s regeringsperiode blev der som følge af den danske alliance med Napoleon 1807 indkvarteret spanske soldater på slottet. På grund af uforsigtighed med ild brænder Kolding Hus natten mellem marts Frederik d. 6., som regerede på vegne af sin sindssyge far, besluttede i 1831 at Kolding Hus ikke skulle genopføres, men henligge som ruin. Under Christian d. 9 bliver initiativet om, at gøre Kolding Hus til museum, taget. I 1890 får Historisk Antikvarisk selskab lov til at påbegynde genopbygningen. Sidste fase af restaureringen påbegyndes i 1972 under vores nuværende regent, Dronning Margrethe d. 2. I 1989 kunne Kolding Hus indvies som museum efter 100 års restaurering. Hvis ikke det var brændt i 1808 havde vi ikke kunne vise den fremragende arkitektur og dygtige ingeniørkunst frem, som vi kan i dag, fortæller Scou begejsret. Efter omvisningen i den imponerende rekonstruktion af bygningen ender netværkerne i slotskælderen, hvor frokosten bliver serveret under de hvælvede lofter.

8

9 Vejle - Bølgen Som Søren har fortalt har Vejle store ambitioner om at markere sig på Danmarkskortet. Provinsbyen vil være stor, og med den intention er byen blevet en boltreplads for arkitekter. Kai Ole fra Ivarsson, Søren Ølgaard fra Henning Larsen og den lokale bygherre Bertil Nielsen møder os på den brede promenade foran Bølgen. Det hidtil dyreste boligprojekt vest for Storebælt. Bølgen er Vejles nye vartegn. Et eksklusivt markant boligbyggeri på ni etager med en storslået placering ved Vejle fjord, med lystbådehavnen som nærmeste nabo og Nørreskoven i baghaven. Bøgen er netop sprunget ud, og dens lysegrønne krone står i smuk kontrast til himmel, fjord og den hvide bygning, som reflekterer lyset. klinkerne kan afmonteres, og genplaceres f.eks. ved inspektion eller reparation af undertag. Besøget ved Bølgen slutter med et kig op i det rå fundament til den 250 m 2 store penthouse. På vej ud af Vejle kører vi forbi endnu et par af byens nye byggeprojekter. Bryggen er et stort city center som tilbyder både shopping og underholdning. De fem søstre er 240 lejligheder fordelt på fem tårne placeret ned til Vejle Å. Tårnene ser ved første blik identiske ud, men ser man nærmere efter, oplever man, at hver søster har sit særlige kendetegn. Det arkitektoniske formsprog Ølgaard fortæller detaljeret om bygningens arkitektur. Henning Larsens tegnestue har hentet inspiration i det bølgende landskab omkring Vejle og hos operahuset i Sydney med Utzons hvide skal, som spejler sig i vandet. Formsproget er blødt, organisk men samtidig stramt. De har forsimplet huset for at begrænse kompleksiteten. Når det endelige bygningsværk står færdigt vil det udgøres at fem identiske bølger. Tre er under udformning. Facade og tag ud i et Kai Ole fortæller om den spektakulære facade. Facader og tag går i ét på Bølgen. Det er hårdtbrændte (1080 grader) teglklinker (Tonality)som udgør overfladen. Det er særlig velegnet som klimaskærm pga. materialets robusthed over for regn, frost, varme og solens ultraviolette stråler. Teglklinkerne måler 300 x 1200 mm og vejer under 35 kg pr. m 2. Det betyder, at elementstørrelserne let kan håndteres ved opsætning på de lodrette aluprofiler. Et særligt aftagningsprincip gør, at

10 Herning Bussen stopper ved Hotel Birkegaarden i Herning. Stedet minder mest af alt om et landevejsmotel i USA. Stilforviringen er total, en helt egen personlighed. Men der er rent, pænt og hyggeligt. Dagens faglige program ender her. Vi bliver indlogeret og mødes efter lidt tid til at fordøje de mange indtryk i baren til en networking seance inden middagen. Hvilken delikat middag. Der bliver spist, netværket og selvfølgelig sunget en fællessang med netværkets grand o Savnemose i front. En munter afslutning på en oplevelsesrig dag. I morgen venter endnu en interessant dag med indblik i byudvikling i det jyske. Programmet byder på besøg på HEART Herning Contempary Museum, Herning Multi Arena og Frank Gehry s kræfcenter Hejmdal.