Indhold 1. Baggrund og formål 3 2. Konklusion og anbefalinger 3 3. Barrierer på efterspørgselssiden Barrierer på udbudssiden 11

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold 1. Baggrund og formål 3 2. Konklusion og anbefalinger 3 3. Barrierer på efterspørgselssiden 5. 4. Barrierer på udbudssiden 11"

Transkript

1

2 Indhold 1. Baggrund og formål 3 2. Konklusion og anbefalinger 3 3. Barrierer på efterspørgselssiden Forbrugermobilitet Markedsundersøgelser Markedsrelaterede barrierer på efterspørgselssiden Psykologiske barrierer Erfaringer fra den finansielle sektor Barrierer på udbudssiden Markedets opbygning Listning af barrierer Styrkelse af efterspørgselssiden En ny dansk prisportal Offentlig kampagne om frit leverandørvalg Styrkelse af udbudssiden Samfakturering Datahub Bevillingssystemet og prisregulering af forsyningspligtselskaber Styrket information til leverandører Det videre arbejde 18 Bilag 1 Norske og svenske erfaringer 20 Norge 20 Sverige 23 Samlet bedømmelse 25 wwwisbn; Side 2/25

3 1. Baggrund og formål Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Energinet.dk, Energitilsynets Sekretariat og Forbrugerstyrelsen gennemført et projektarbejde i perioden marts juni 2008 vedrørende muligheder for at fremme konkurrencen på el-detailmarkedet for de små og mellemstore forbrugere. Projektet er en opfølgning på rapporten Regulering af forsyningspligtselskaber, Analyse af prisreguleringen, November 2007, der viste, at der er meget begrænset konkurrence på detailmarkedet for salg af elektricitet til ikke-timemålte forbrugere. Mere end 95 % af de ikketimemålte forbrugere aftager forsyningspligtig strøm 1 til en reguleret pris. Forskellige forhold gør, at de små forbrugere ikke er særlig interessante for elleverandørerne. Samtidig afdækkede rapporten, at den eksisterende elpristavle kan forbedres med henblik på at øge forbrugernes muligheder for at gennemskue markedet. Den lave gennemsigtighed på el-detailmarkedet er bekræftet i Forbrugerredegørelsen for 2007 samt i Konkurrenceredegørelse Projektet er gennemført indenfor rammerne af gældende lovgivning. Projektets formål er at analysere mulighederne for og komme med forslag til forbedring af konkurrencen på detailmarkedet for elektricitet for de små og mellemstore forbrugere med henblik på, at forbrugerne kan opnå billigere eller bedre produkter. Projektgruppen skal undersøge og evt. lade sig inspirere af andre landes erfaringer, herunder som minimum den svenske og norske prisportal. Projektet skal give anbefalinger til en web-baseret prisportal, der kan sikre en forbedret transparens på slutbrugermarkedet for el med vægt på, at de ikke-timemålte forbrugere får forbedret mulighed for at afsøge og vurdere markedet. Den nye prisportal skal afløse den nuværende Elpristavle. Projektet skal endvidere analysere barrierer for elhandelsselskabernes interesse i dette marked, samt afsøge muligheder og komme med innovative forslag om tiltag til forbedringer på udbudssiden. 2. Konklusion og anbefalinger Det er arbejdsgruppens konklusion, at selve markedets opbygning, hvor nye forsyningspligtselskaber efter elreformen i 2000 bevarede deres kunder fra de tidligere integrerede eldistributionsvirksomheder, indebar en fortsættelse af de lokale monopoler på el-detailmarkedet. Denne monopolsituation er fastholdt via systemet med bevillinger til forsyningspligtselskaberne. 1 Forsyningspligtselskaber er elleverandører med bevilling til et afgrænset geografisk område, hvor de har pligt til at sikre elleverancen til forbrugere, der ikke har valgt en anden leverandør. Forsyningspligtig strøm er underlagt en prisregulering. Alle dele af landet er dækket af ordningen. Side 3/25

4 Efterfølgende strukturændringer har yderligere medført, at hovedparten af privatkunderne i dag får deres strøm leveret af få store koncerner, der hidtil har vist en begrænset interesse i at konkurrere indbyrdes om husholdningskunderne og andre mindre forbrugere. I forbindelse med den fulde markedsåbning pr. 1. januar 2003, hvor husholdningskunderne og andre mindre forbrugere fik frit leverandørvalg, gennemførte flere leverandører/koncerner omfattende oplysningskampagner for at mobilisere disse forbrugere. Imidlertid har dette forbrugersegment efterfølgende vist meget ringe interesse for at benytte markedet, idet kun en meget lille andel af forbrugerne har udøvet et aktivt leverandør- eller produkt valg siden markedsåbningen. Forbrugerne er beskyttet prismæssigt gennem prisreguleringen af forsyningspligtproduktet. De er ligeledes sikre på deres elleverancer fra forsyningspligtselskabet. De behøver ikke vælge en ny leverandør, og gør det som nævnt også kun i meget begrænset omfang. Hertil kommer, at betalingen for selve elleverancen kun udgør ca. 25 pct. af den samlede elregning, inkl. moms. Resten af elregningen udgøres af nettarif, transmissionstarif, offentlige forpligtelser og afgifter, dvs. ydelser der ikke er konkurrenceudsatte. Det er derfor vanskeligt for almindelige elforbrugere at opnå en markant besparelse på hele elregningen ved leverandør- eller produktskifte. Der er altså indbygget en betydelig træghed på både udbuds- og efterspørgselssiden af eldetailmarkedet. Det er imidlertid en anbefaling fra EU-kommissionen 2, at den nuværende forsyningspligtregulering udfases i takt med at konkurrenceforholdene på slutbrugerproduktet forbedres. Baggrunden herfor er Kommissionens forventning om, at et frit marked vil sikre lavere priser og mere varierede tilbud til forbrugerne. Selv med en sådan fremtidig deregulering, som anbefalet af Kommissionen, vil der dog fortsat skulle være en regulering for særligt udsatte forbrugere i henhold til Eldirektivet. Konkurrencestyrelsen anbefaler ligeledes i Konkurrenceredegørelsen 2008, at konkurrencen på eldetailmarkedet forbedres, således at forsyningspligtreguleringen kan fases ud. Med henblik på at styrke konkurrencen på eldetailmarkedet har arbejdsgruppen analyseret barrierer på efterspørgselssiden og udbudssiden. På efterspørgselssiden er der et markant behov for bedre information, og på udbudssiden et behov for billige og effektive markedsføringsmuligheder over for forbrugerne. Derfor ses en forbedret prisportal til afløsning af Elpristavlen som et vigtigt instrument til at fremme gennemsigtigheden på markedet. I afsnit 5.1 er oplistet anbefalinger til den nye prisportal. Det anbefales, at det træffes aftale med Dansk Energi, der har erfaring fra opbygning og administration af Elpristavlen, om at forestå udviklingen af den nye prisportal i henhold til anbefalingerne i nærværende rapport. Prisportalen skal udformes, således at den både imødekommer forbrugernes og elleverandørernes behov. 2 Meddelelser fra Kommissionen til Rådet og Parlamentet, Udsigterne for det indre gas- og elmarked, SEK (2006) 1709 med ledsagedokument: Kommissionens arbejdspapir Implementation Report on Electricity and Gas EU Regulatory Framework: Country Reviews. Side 4/25

5 Prisportalen bør udvikles i samarbejde med Konkurrencestyrelsen / Energitilsynet. Såfremt Dansk Energi ikke ønsker at påtage sig opgaven, findes en anden ejer, eksempelvis Energinet.dk. Det anbefales endvidere, at Energistyrelsen tager initiativ til at der gennemføres en informationskampagne om mulighederne for frit leverandørvalg i forbindelse med lanceringen af den ny prisportal, samt at Dansk Energi gennemfører en oplysningskampagne over for leverandørerne. 3. Barrierer på efterspørgselssiden 3.1 Forbrugermobilitet Dansk Energis kvartalsvise leverandørskiftestatistik viser, at omkring forbrugere har skiftet elleverandør siden elmarkedet blev åbnet for alle forbrugere pr. 1. januar Dette svarer til godt 10 pct. af samtlige forbrugere. Tallet dækker dog over, at nogle forbrugere kan have skiftet elleverandør mere end én gang bl.a. kan flere have skiftet tilbage til forsyningspligtproduktet. Det skønnes, at mindst 95 % af de ikke-timemålte forbrugere fortsat aftager forsyningspligtproduktet. Til sammenligning var mobiliteten i Norge knap 10 pct. i 2007, og i samme periode skiftede ca. 8 pct. af husholdningskunderne i Sverige leverandør. 3.2 Markedsundersøgelser Energitilsynet, Dansk Energi samt analysefirmaet Userneeds har gennemført undersøgelser af elforbrugernes viden om markedet og mulighederne for leverandørskift. Userneeds undersøgelse viser en markant lavere viden om markedet end de to andre undersøgelser. Forskellen mellem undersøgelserne skyldes bl.a., at der er forskelle i den måde, forbrugerne blev spurgt. Alle tre undersøgelser peger imidlertid på, at der er stort behov for bedre information om markedet og dets muligheder Energitilsynets undersøgelse af elforbrugernes leverandørskift Energitilsynets sekretariat igangsatte i efteråret 2007 en undersøgelse blandt de danske husholdningskunder på elmarkedet, primært for at få et overblik over i hvilket omfang disse forbrugere har skiftet leverandør eller produkt, men også for at få indsigt i forbrugernes adfærd på detailmarkedet for el. Hovedresultater fra undersøgelsen Langt den overvejende del af skabelonkunderne 3, der primært består af husholdningerne, har ikke benyttet sig af adgangen til at skifte elleverandør, men er fortsat kunder hos den elleverandør, de havde før liberaliseringen af el-markedet. Op mod 80 pct. af forbrugerne er klar over, at de har mulighed for at skifte elleverandør, men kun godt 2 pct. af husholdningerne har skiftet leverandør. 3 Skabelonkunder er en betegnelse for de ikke-timemålte kunder Side 5/25

6 Syv ud af ti af de private husstande anfører, at det er udsigten til en økonomisk besparelse, der er den væsentligste grund til overhovedet at overveje et skifte af elleverandør. Forbrugerne ønsker dog en besparelse af en vis størrelse, før de vil overveje at skifte elleverandør. Således ønsker knap halvdelen af forbrugerne en besparelse på mere end 750 kr. årligt, før et leverandørskifte overvejes, mens 38 pct. angiver, at de først vil skifte, når besparelsen overstiger kr. Det fremgår også, at ca. 12 pct. omkring hver ottende husstand tilkendegiver, at de vil skifte leverandør ved en besparelse på mellem kr. årligt. Tabel 1: Den årlige besparelse, der skal til, før forbrugerne vil overveje at foretage elleverandørskifte Besparelse i kr. < > Ved ikke Pct. Andel af forbrugere, der vil skifte Akkumulering Note: Forbrugeren er blevet stillet spørgsmålet: Hvor stor en årlig besparelse kunne få dig til at overveje at skifte leverandør? Herefter har de haft mulighed for at vælge mellem intervallerne opgivet i tabellen. Kilde: Energitilsynets forbrugerundersøgelse oktober Den rene elpris altså den del af elektricitetsprisen, som elleverandørerne kan konkurrere på udgør som tidligere nævnt ca. 25 pct. af den samlede pris inkl. moms. For en husstand med et årligt forbrug på ca kwh udgør den rene elpris således ca kr. Figur 1 opregner forbrugernes grunde til eventuelt at skifte elleverandør. Figur 1: Grunde til eventuelt at skifte elleverandør Muligheden for en økonomisk besparelse Muligheden for bedre service end min nuværende elleverandør kan tilbyde Muligheden for grøn strøm Andet Ved ikke Note: Ud af 1000 husstande har 977 ikke skiftet leverandør. Disse 977 er blevet spurgt om, hvad der evt. kunne få dem til at skifte elleverandør. Forbrugerne har haft mulighed for at give mere end 1 svar, hvorfor det samlede antal besvarelser er oppe på Kilde: Energitilsynets brugerundersøgelse, udført af GfK oktober Side 6/25

7 Hver tiende forbruger peger på, at muligheden for at købe såkaldt grøn elektricitet, kan få dem til at skifte elleverandør. 4 Under andre årsager anfører et mindre antal forbrugere, at en bedre service hos den nye elleverandør kunne få dem til at overveje et skifte. Forbedret information En væsentlig forudsætning for forbrugerne i forbindelse med overvejelser om leverandørskift er adgang til pålidelig og overskuelig information om leverandører, priser og produkter. Elbranchen har bl.a. etableret hvor der er mulighed for at foretage prissammenligninger mellem forskellige elleverandører på detailmarkedet og for at foretage leverandørskifte. For at foretage en prissammenligning på elpristavlen, der kan vise det årlige besparelsespotentiale, skal forbrugeren kende sit årlige el-forbrug og sine nuværende leveringsvilkår, herunder prisen, samt navnet på den lokale netoperatør og navnet på den lokale forsyningspligtoperatør. Hvis forbrugeren ikke har disse informationer, er det ikke muligt at opnå det nødvendige beslutningsgrundlag for at tage stilling til, om det er gunstigt at foretage et leverandørskifte. For forsyningspligtkunder er det tilstrækkeligt at kende navnet på forsyningspligtleverandøren, idet leveringsvilkårene er regulerede. Undersøgelsen viser, at næsten 8 ud af 10 forbrugere ikke kender el-pristavlen, 7 ud af 10 forbrugerne ved ikke, at der er en netoperatør involveret i el-leverancen, og næsten 4 ud af 10 forbrugere kender ikke deres årlige el-forbrug. Det betyder, at en stor del af forbrugerne først må bruge tid på at sætte sig ind i disse forhold, inden de kan foretage et kvalificeret leverandørskifte. Det manglende kendskab til, at selve elforsyningen er sikret gennem tilknytningen til det stedlige netselskab, kan give forbrugerne den fejlagtige opfattelse, at forsyningssikkerheden og strømkvaliteten er forbundet med valget af leverandør. Dermed kan der opstå en ubegrundet frygt for at forlade den velkendte leverandør, som hidtil har garanteret forsyningen. Forbrugerne blev også spurgt om, hvor lang tid de vil bruge på et leverandørskifte, hvis de kan opnå en årlig besparelse på minimum 500 kr. Her viser undersøgelsen, at hver femte forbruger er parat til at afsætte mere end én time for at opnå en besparelse på 500 kr. årligt og knap hver tiende forbruger er parate til at bruge mere end 2 timer på samme besparelse. Tabel 2: Hvor lang tid er forbrugerne villige til at afsætte for at opnå en årlig besparelse på minimum 500 kr. Tidsforbrug < ½ time ½-1 time 1-2 timer 2-3 timer > 3 timer Ej afsætte tid Pct. forbrugere Note: De 977 forbrugere, der endnu ikke har skiftet leverandør, er blevet spurgt om, hvor meget tid de ville være parate til at afsætte for en besparelse på minimum 500 kr. om året. Herefter har respondenterne fået lov til at vælge mellem de i tabellen opstillede intervaller. Kilde: Energitilsynets forbrugerundersøgelse af oktober En række selskaber udbyder grøn elektricitet, dvs. elektricitet produceret på vedvarende energi, men forbrugerne anvender langt fra disse tilbud i det omfang, som undersøgelsen lægger op til. Dette kan skyldes tre forhold. For det første manglende kendskab til, at produktet grøn elektricitet udbydes. For det andet, at forbrugerne ikke tillægger grøn elektricitet den vægt som tilkendegivet i undersøgelsen. Og for det tredje, at forbrugerne ikke har tillid til, at der rent faktisk er tale om grøn elektricitet. Side 7/25

8 Omvendt ser det dog ud til, at ca. seks ud af ti forbrugere ikke er parate til at afsætte mere end maksimalt en halv time, selv hvis besparelsen ligger på minimum 500 kr. årligt Dansk Elmarked Barometer Dansk Energis Elmarked Barometer er en telefoninterviewbaseret undersøgelse af en række forskellige elementer i forholdet mellem kunderne og selskaberne, herunder kundetilfredsheden samt forbrugernes kendskab til markedet og til deres eget forbrug. Undersøgelsen er foreløbigt gennemført i årene Resultaterne for 2007 understøtter i vid udstrækning konklusionerne i den undersøgelse, Energitilsynets sekretariat lod gennemføre i Således viser Elmarked Barometer 2007, at ca. 70 pct. af privatkunderne kender til muligheden for at skifte leverandør. De fleste kunder ca. 80 pct. har et godt eller nogenlunde kendskab til deres eget forbrug. Kun knapt halvdelen af kunderne kender til en anden leverandør end deres nuværende. Over halvdelen af kunderne opfatter ikke et leverandørskifte som værende forbundet med væsentligt besvær. Desuden viser undersøgelsen, at en stor del af kunderne er loyale overfor og tilfredse med deres nuværende elleverandør. Således overvejer kun 13 pct. af de adspurgte at skifte elleverandør, og ca. 80 pct. anser deres nuværende elleverandør for at være blandt de bedste. Elmarked Barometer viser, at der trods alt er et vist potentiale i relation til at mobilisere privatkunderne de kender deres forbrug, og de ved, at det er muligt at skifte. Kendskabet til alternative leverandører kan bl.a. øges gennem en revideret prisportal og oplysningskampagner Userneeds analyse Analysefirmaet Userneeds har på vegne af elleverandøren Switch i februar 2008 gennemført en undersøgelse af danskernes kendskab til det frie valg af el-leverandører. Undersøgelsen er en spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført blandt medlemmerne af Danmarks panelet, hvor deltagerne er udvalgt efter køn, alder og geografisk placering. Panelet består af respondenter, der er inviteret til at kunne deltage i undersøgelser, der afvikles elektronisk. Det kan betyde en skæv repræsentation af især den ældre befolkning. På baggrund af svarene på spørgsmålet Har du mulighed for at skifte elleverandør der hvor du bor er undersøgelsens konklusion, at 71 % af de adspurgte ikke har kendskab til muligheden for at skifte elleverandør. Flere kvinder end mænd ved ikke, at man kan skifte. Der er en tendens til at kendskabet til muligheden for leverandørskifte stiger med stigende boligstørrelse og med stigende el-regning. 3.3 Markedsrelaterede barrierer på efterspørgselssiden I systemet med forsyningspligtige selskaber, der i udgangspunktet dækker alle ikke-timemålte forbrugere, er forbrugerne ikke tvunget til at vælge elleverandør. Dermed er den forbrugerbeskyttelse, der er baggrunden for systemet, med til at fastholde forbrugerne hos deres oprindelige leverandør. Side 8/25

9 Der skal altså klare incitamenter til at få forbrugerne til at vælge en anden leverandør. Forbrugernes kendskab til markedets muligheder er en vigtig forudsætning, men hertil kommer et behov for betydelige økonomiske incitamenter til at få forbrugerne til at opgive det oprindelige forsyningspligtselskab. Imidlertid viser Elpristavlen aktuelt meget begrænsede muligheder for umiddelbar økonomisk gevinst ved leverandørskift fra forsyningspligtprodukt til andre produkter. Ofte er forsyningspligtpriserne blandt de laveste på markedet. Forsyningspligtprisen ændres hvert kvartal. Forbrugerne kan imidlertid forsikre sig mod fremtidige prisstigninger med fastpriskontrakter over 1 3 år. Generelt må forbrugerne dog forvente, at prisen er højere jo, længere tid prisen er frosset fast, idet leverandøren er eksponeret for en højere prisrisiko jo længere tid aftalen løber. Den konkrete pris afhænger imidlertid også af en gros markedets forventninger til fremtidige priser, som i høj grad bestemmes af f.eks. nedbørs- og temperaturprognoser, Dertil kommer markedets forventninger til den fremtidige udvikling i valutakursen EUR/DKK m.m. I figur 2 nedenfor er vist udviklingen i den gennemsnitlige elpris på forsyningspligtprodukt og fast pris 12 måneder. ekskl. transmission, distribution moms og afgifter. Figur 2: Udviklingen i forsyningspligtpris og fast pris i 12 måneder øre/kwh 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0, Kilde: Energitilsynets Sekretariat Forsyningspligtpris Fast pris 12 mdr Psykologiske barrierer Professor i økonomisk psykologi ved Handelshøjskolen i Århus, John Thøgersen, har analyseret de psykologiske barrierer hos forbrugerne, som medvirker til den lave mobilitet på elmarkedet. Han peger på, at køberadfærden på elmarkedet er vanebetinget, da elkøb er et afledt forbrug, der både har en lav andel af husholdningernes budget og en lav personlig relevans (så længe forsyningen fungerer). Desuden er der en lav differentiering mellem produkter og udbydere. Det er John Thøgersens synspunkt, at elforbrugerne er begrænset af en række faktorer, som betyder, at de stræber efter at forsimple eller undgå at tage beslutninger. Dette skyldes primært tre faktorer: 1) risikoen ved ikke at vælge leverandør er lav, 2) det opfattes som svært og risikofyldt at tage de rette beslutninger og 3) motivationen for at skifte er lav. I arbejdet med at forbedre konkurrencen på el-detailmarkedet er der behov for, at detailmarkedet er så let tilgængeligt informationsmæssigt og rent praktisk som muligt. Dette indebærer at prisstrukturen og de forskellige produkttyper bør være meget overskuelige, informationen Side 9/25

10 bør være let at gå til, og det skal være let at foretaget skift. Aktørerne bør fokusere på at differentiere produkterne og fremhæve egenskaber, som er relevante for sammenhængen, og som har værdi for forbrugerne. Endelig er det vigtigt, at de forbedrer brandingen af elkøbet, f.eks. ved at det signalerer miljørigtig adfærd. 3.5 Erfaringer fra den finansielle sektor For at illustrere problemstillingerne omkring forbrugermobiliteten drages i det følgende paralleller til et andet marked, hvor forbrugermobiliteten traditionelt har været lav. Der tages udgangspunkt i Økonomi- og erhvervsministeriet (ØEM) rapport fra 2005 Gebyrer på pengeog realkreditinstitutmarkedet. Rapporten omhandler gebyrstrukturen på markedet for penge- og realkreditinstitutter og undersøger, hvad skiftet fra rentemarginal mod gebyrer betyder for gennemsigtigheden, forbrugeradfærden og konkurrencen på markedet. Indeholdt i rapporten er også en analyse af forbrugermobiliteten på det pågældende marked. En grundlæggende pointe er, at forbrugermobiliteten på markedet for penge- og realkreditinstitutter er lav ligesom på el-detailmarkedet. Analysen viser, at kun knap hver femte forbruger har skiftet pengeinstitut inden for de sidste tre år. En af ØEM-analysens centrale konklusioner er således, at over 70 % af forbrugerne end ikke ville overveje at skifte pengeinstituttet, selvom et skifte var fuldstændig omkostnings- og problemfrit. De væsentligste barrierer er: at forbrugerne udviser skepsis over for hvor meget, man reelt kan spare ved at skifte pengeinstitut at tillid og tryghed betyder meget i forbindelse med bankforretninger, hvorfor mange forbrugere foretrækker at blive i vante omgivelser at mange forbrugere ikke har overblik over, hvad de betaler for deres bankforretninger, hvilket umiddelbart gør det vanskeligt for dem at undersøge, hvad man kan spare ved at skifte pengeinstitut at forbrugerne betragter penge- og realkreditinstitutmarkedet som ugennemsigtigt at forbrugerne ikke undersøger markedet bl.a. fordi de ikke mener, det er umagen værd samt, at de mange forskellige produktkombinationsmuligheder gør sammenligning af priser vanskelig. For de knap 20 % af forbrugerne, som inden for de sidste tre år har skiftet pengeinstitut, er de primære årsager til at skifte dels at opnå en økonomisk besparelse, dels at man er utilfreds med sit tidligere pengeinstitut og derfor har valgt at skifte. Valget af nyt pengeinstitut baseres primært på bekendtes anbefalinger, mens pengeinstituttets image har nogen betydning, og den konkrete produktsammensætning har minimal betydning. Side 10/25

11 4. Barrierer på udbudssiden 4.1 Markedets opbygning Det samlede danske elforbrug i 2007 var på 36,4 TWh. Elsalget fordeler sig på ca. 1/3 til de største timemålte forbrugere, ca. 1/3 til øvrige timemålte og ikke-timemålte erhvervskunder og offentlige virksomheder samt ca. 1/3 til husholdningerne. De ikke-timemålte kunder omfatter ca. 3,1 mio. husstande. Alle timemålte erhvervsvirksomheder har i princippet valgt elleverandør. Nedenstående analyse af barriererne på udbudssiden koncentrerer sig om de 3,1 mio. husstande, der ikke skal vælge elleverandør, men kan fortsætte hos deres forsyningspligtselskab. Med elreformen, der trådte i kraft 1. januar 2000, blev de tidligere eldistributionsvirksomheder selskabsmæssigt opdelt i netselskaber og forsyningspligtselskaber, der hver især fik bevilling til et klart defineret geografisk område. Oprindelig var det et krav, at forsyningspligtselskaberne skulle være ejet af det lokale netselskab. Dette krav er siden bortfaldet, men der er generelt fortsat en nær tilknytning mellem det lokale netselskab og forsyningspligtselskabet. Ved elreformen bevarede forsyningspligtselskaberne således deres kundeportefølje og den nære tilknytning til både forbrugerne og det lokale netselskab. Elleverandører, der ønsker at operere landsdækkende, skal sikre kontakt med landets ca. 100 netselskaber, idet netselskaberne varetager målingen af forbruget og leverer måledata til elleverandørerne. 4.2 Listning af barrierer Projektgruppens opfattelse af barrierer På baggrund af projektgruppens egne erfaringer og viden om el-detailmarkedet har arbejdsgruppen identificeret en række barrierer for elleverandørerne i forhold til øget konkurrence på det meget store kundesegment af ikke-timemålte forbrugere. Barriererne hænger overordnet sammen med, at markedet er præget af stærke lokale monopoler, lav lønsomhed pr. kunde, der stiller krav til kundemasse en vis størrelse, hvis man skal kunne opnå stordriftsfordele, manglende synlighed for priser, produkter og nye leverandører, traditionel lav forbrugermobilitet og det grundlæggende problem, at el er et usexet produkt. Stærke lokale monopoler Bevillingssystemet for forsyningspligtselskaberne sikrer lokale monopoler ved at give eneret til forsyningspligtleverancer i bevillingsområderne Integrerede (koncernbundne) selskaber står for hovedparten af elsalget Koncernbundne handelsselskaber og forsyningspligtselskaber har ikke det fornødne økonomiske incitament til at konkurrere om samme kundesegment, med mindre man kan få en højere pris end forsyningspligtprisen, f.eks. gennem lange kontrakter (dvs. fast pris i et eller flere år). Hovedparten af forbrugerne forsynes af ganske få selskaber Manglende konkurrencekultur på markedet for små og mellemstore forbrugere. Der blev i 2003 åbnet for konkurrence på eldetailmarkedet for skabelonkunderne. Men alligevel er konkurrencen 5 år efter stort set ikke eksisterende. Side 11/25

12 Lav lønsomhed pr. kunde Betydelige initialomkostninger for nye aktører, fordi det er dyrt at erobre markedsandele fra forsyningspligtselskaberne, der med elreformen arvede goodwill fra de tidligere distributionsselskaber Danmark er et lille land med tilsvarende begrænset kundevolumen, som generelt har et lavt individuelt forbrug Dyrt kundesegment at betjene. Lav fortjeneste pr. kunde Synlighed Svært at nå forbrugerne Manglende nem og billig adgang til markedsføring Elektricitet er et usexet produkt El fra den ene leverandør adskiller sig ikke fra el fra den anden leverandør det gør kun leveringsvilkårene og evt. tilknyttede ydelser Produktudviklingen er begrænset Vanskeligt at anskueliggøre nye produkter Leverandørernes oplevede barrierer Dansk Energi har forespurgt en række leverandører etablerede såvel som nye om hvilke barrierer, de oplever i markedet. De anfører, at barriererne overordnet hænger sammen med forbrugernes viden om og adfærd på el-detailmarkedet, produktegenskaberne samt markedsforholdene. Elleverandører, der er koncernbundne med forsyningspligtselskaber eller selv har forsyningspligtbevilling, og som aktuelt koncentrerer sig om kunder inden for eget område, rapporterer ikke om barrierer i forhold til at nå kunderne, men de ser gerne forsyningspligtreguleringen ændret, således at markedet gives frit. Nye elleverandører og elleverandører, der søger at opdyrke et marked uden for eget forsyningsområde, må derimod gøre en særlig indsats for at identificere kunderne og for at sikre den nødvendige kontakt til alle landets knap 100 netselskaber. Barrierer vedrørende forbrugere: Forbrugerne er ikke bevidste om at de kan spare penge ved at undersøge alternative elleverandører samt hvordan de korrekt sammenligner de mange aftaleformer/perioder Forbrugerne har svært ved at gennemskue elmarkedet Forbrugerne har svært ved at gennemskue deres elregning Forbrugerne er ikke bevidste om, hvor de kan hente yderligere information om indholdet af deres elregning Forbrugerne er ikke bevidste om, at de ved skift af elleverandør stadig vil blive opkrævet afgifter, transport etc. af netselskabet Forbrugerne er nervøse for, at de vil komme til at stå uden el i en periode, hvis de skifter elleverandør Forbrugerne er ikke bevidste om, hvor de kan finde information om andre elleverandører Forbrugerne er ikke bevidste om, at de kan vælge en elleverandør uden for det område de bor i Side 12/25

13 Forbrugerne kender ikke til deres nøjagtige bruger-id, det såkaldte aftagenummer, og har svært ved at finde nummeret på elregningen Barrierer vedrørende produktegenskaber: Mange ensartede produkter på markedet Aktuelt ingen mulighed for at se en oversigt over alternative produkter på markedet Markedsforhold & øvrige: Fremsendelse af data selskaberne imellem kræver af og til personlig kontakt Leverandørskifteprocessen fungerer næsten fejlfrit, men kortere tidsfrist for leverandørskift kunne ønskes, f.eks. 14 dage som man har i Sverige, og meget gerne så man kan skifte en hvilken som helst dag i måneden Derudover oplever leverandørerne forsyningspligtreguleringen såvel bevillingssystemet som priskontrollen som værende den primære kilde til et trægt privatkundemarked. Det er således leverandørernes oplevelse, at en afvikling af reguleringen ville øge incitamentet til at gå på strandhugst i hinandens kundeportefølje gennem øget markedsføring og produktinnovation Barrierer for detailhandel over landegrænser i Norden Nordisk Ministerråd for energi har i 2005 ytret ønske om, at et fælles nordisk slutbrugermarked gennemføres i lønsomt omfang. På den foranledning fremlagde NordReg 5 i 2006 en rapport 6, der opregnede en lang række barrierer for et fælles slutbrugermarked. Nogle af de væsentligste er ifølge rapporten disse: Tekniske barrierer: Forskellige procedurer for datakommunikation mellem netvirksomheder og forsyningsvirksomheder, herunder i forbindelse med leverandørskift Forskellig definering af måler ID. Reguleringsmæssige barrierer: Manglende harmonisering af reguleringen af netvirksomhedernes neutralitet Manglende harmonisering af leverandørskift-modellen Kommercielle og andre barrierer: Mangel på tilgængelig information om leverandører og priser Mangelfuld harmonisering af klagehåndtering Forskellige prisområder, sprog og valutaer NordReg 7 har på den baggrund udarbejdet et udkast til en harmoniseret leverandørskift-model og har i juni 2008 iværksat en cost-benefit analyse herom i samarbejde med Elmarkedsgruppen under Nordisk Ministerråd. Resultatet af analysen forventes at foreligge inden udgangen af NordReg: Nordic Energy Regulators 6 The Integrated Nordic End-User market Feasibility and Identified Obstacles, Report 2/2006, Nordreg. 7 NordReg: Nordic Energy Regulators Side 13/25

14 5. Styrkelse af efterspørgselssiden 5.1 En ny dansk prisportal Som instrument til at sikre øget transparens og nem adgang for forbrugerne til sammenlignelige oplysninger om elpriser er der behov for at etablere en ny prisportal som afløser for Elpristavlen. Baseret på gennemgang af de norske og svenske prisportaler 8, arbejdsgruppens egne erfaringer og viden samt resultaterne af en forespørgsel hos 8 større og mindre elleverandører har arbejdsgruppen identificeret en række anbefalinger til en ny prisportal med fokus på de ikketimemålte kunder, de såkaldte skabelonkunder, hvis begrænsede forbrug gør det urealistisk, at de skulle indgå individuelt forhandlede aftaler. Anbefalingerne omhandler tilgængelighed og brugervenlighed, produkter og mulighed for sammenligning af produkter (dvs. pris, leverings- og betalingsvilkår for elleverancen), sammenligning over tid, aktualitet og pålidelighed, herunder kvalitetssikring, en feed-back mekanisme samt funktioner til særlig gavn for elleverandørerne. Det forudsættes, at der inddrages en følgegruppe i udformningen af prisportalen samt en fokusgruppe af fremtidige brugere i testningen af prisportalen, således det tilsikres, at den nye portal bliver lettilgængelig og anvendelig for forbrugerne. Arbejdsgruppen har opstillet følgende anbefalinger til den nye prisportal: Tilgængelig og brugervenlig Umiddelbar indgang via samt direkte indgang via prisportalen, 9 Let læselige tekster forklarer forskellen mellem forskellige produkttyper Let læselig tekst forklarer markedsrammerne (hvad der styrer prisen) Let læselig tekst fortæller om de øvrige priselementer (nettarif, transmissionstarif, PSO, etc.) Prisportalen skal være nem at finde rundt i, og det skal være nemt at sammenligne produkttyper og priser samt leverings- og betalingsvilkår for selvvalgte forbrugsstørrelser Indgang til søgning efter produkter og leverandører sker via forbrugsstedets adresse eller postnummer, så forbrugerens forsyningsområde (og dermed netselskab) identificeres og vises. Nem adgang fra prisoversigten til bestilling af nyt produkt / ny leverandør Produkter og sammenligning af produkter Forsyningspligtprisen vises og det gøres tydeligt, at den får man, hvis man ikke vælger noget andet Alle leverandører, som er relevante for det pågældende forbrugssted, skal vises på prisportalen 8 De norske og svenske prisportaler er beskrevet i Bilag 1 9 er taget med som et arbejdsnavn. Navnet på den nye prisportal er ikke besluttet. Side 14/25

15 Produkter sættes på prisportalen parallelt med offentliggørelsen af produkterne på leverandørernes hjemmeside Bindinger og forpligtelser for forbrugerne (leverandørens leverings- og betalingsvilkår) forklares for hvert enkelt produkt, herunder oplysning om forud- hhv. bagudbetaling, oplysning om hvad det koster at skifte produkt og / eller leverandør, hvor lang tid det tager at skifte mv. Standardprodukter sammenlignes for aktuel pris, f.eks. således at de tre bedste tilbud i hver af standardkategorierne vises umiddelbart. Alle øvrige produkter kan klikkes frem Ved opslag på produkter: Opdeling i produkttyper. For de enkelte typer af produkter rangordnes leverandørerne efter produktets pris. Det skal være nemt at sammenligne produkter og leverandører. Ved specialprodukter skal pris og vilkår beskrives evt. med henvisning til virksomhedens hjemmeside for en uddybende forklaring. Ved opslag på leverandør: De enkelte produkter rangordnes efter en fastlagt rækkefølge. Når nye produkter lanceres, skal de ind i rangordningen på en systematisk måde. Sammenligning over tid over udviklingen i forsyningspligtproduktet sammenholdt med 2 3 standardprodukter, herunder et fastprisprodukt og et variabelt produkt Standardprodukter skal kunne redefineres efter behov, f.eks. hvis timeafregning bliver så udbredt, at det må betragtes som et standardprodukt Andre produkter, herunder specialprodukter og tilkøbsydelser, rabatter, andre prisoplysninger, tilbud om bedre service, tilbud om timeafregning, betalingsvilkår, etc. vises for sig på en overskuelig måde Prisoplysning for elektriciteten gives om kwh-pris, evt. fast afgift, gennemsnitlig kwh-pris (inkl. den faste afgift) og pris for samlet årsforbrug (inkl. den faste afgift og moms). Det skal tillige være umiddelbart muligt at se den samlede kwh-pris for et forventet forbrug, dvs. elprisen 10 for det aktuelle produkt, inkl. evt. fast afgift og moms, nettarif inkl. evt. fast afgift, transmissionstarif, PSO og moms Aktuel og pålidelig Det skal være obligatorisk 11 for alle elleverandører at levere oplysninger til prisportalen for alle produkter, der retter sig mod skabelonkunder og tilsvarende kundesegmenter 12, også særlige kampagnetilbud og evt. kombinationstilbud. Leverandørerne er ansvarlige for at oplysningerne er korrekte prisportalens priser i aftaleøjeblikket er bindende for leverandørerne, med mindre der er åbenbare fejl og mangler (jf. markedsføringsloven) Løbende opdatering af priser efter fastlagte procedurer Der skal forefindes datahistorik for 5 år. 10 For spotprisprodukter tages udgangspunkt i dagens pris, samt en pris baseret på udviklingen over de foregående 3 måneder 11 Det er allerede i dag et krav i Energitilsynets bekendtgørelse om elforsyningsvirksomheders offentliggørelse af priser, tariffer, rabatter og vilkår, at alle leverandører offentliggør deres priser på Elpristavlen. Dog kan Elpristavlen i dag ikke håndtere alle produkter. Bekendtgørelsen kan ses på Energitilsynets hjemmeside 12 Begrebet skabelonkunde ventes at forsvinde i takt med, at også de små forbrugere bliver timeafregnet. Side 15/25

16 Administrative procedurer og procedurer for kvalitetssikring fastlægges i samarbejde med branchen Myndighedsansvaret for tilsyn med prisportalen præciseres 13 Feed-back mekanisme Feed-back funktioner skal afspejle specifikke formål Feed-back vedr. portalens funktionalitet: o mulighed for forbrugeren at skrive kommentarer, der går til administrator o mulighed for administrator for at indlægge simple evalueringsmekanismer til brug for periodiske tjek af forbrugernes tilfredshed Feed-back vedr. forholdet til elleverandøren skal overvejes i forbindelse med udformningen af prisportalen. Det kunne f.eks. omfatte: o mulighed for forbrugeren for at klikke ind på kommentarfunktion, som går til elleverandøren og en erfaringsbank o mulighed for forbrugeren at klikke ind på klagefunktion, som går parallelt til elleverandøren og ANE 14 samt til erfaringsbanken o mulighed for forbrugeren for at klikke ind på erfaringsbanken for at få indblik i andres erfaringer med på pågældende elleverandør her bør nok være en forældelsesfrist for viste klager eller i det mindste en dato på klagen Særlige leverandørønsker til prisportalen Opsætningen af pristavlen skal fremme innovation og produktudvikling Det skal være let for aktører at bruge portalen, herunder let at lægge priser og produktoplysninger ind Der skal være statistikmulighed for leverandører 5.2 Offentlig kampagne om frit leverandørvalg Det begrænsede kendskab blandt forbrugerne til mulighederne for frit leverandørvalg og det generelle ønske om en styrkelse af et kommercielt eldetailmarked tilsiger, at der er behov for en kampagne, der kan udbrede kendskabet til forbrugernes muligheder. Det anbefales, at der gennemføres en oplysningskampagne, rettet mod forbrugerne, når den nye prisportal er etableret. Energistyrelsen tager initiativ til oplysningskampagnen. 6. Styrkelse af udbudssiden 6.1. Samfakturering Efter elforsyningsloven 15 kan ministeren fastsætte regler om samfakturering af de ydelser forbrugeren modtager i henhold til loven. Sagt med andre ord, kan ministeren fastsætte regler om, at forbrugeren kun modtager én regning for køb af elektricitet og betaling af netydelserne. Baggrunden herfor er dels et forbrugerhensyn, idet det ses som mere overskueligt med én 13 Ved den endelige udformning af prisportalen afklares behovet for justering af Energitilsynets bekendtgørelse. 14 ANE er Ankenævnet for Energi 15 EFL 22, stk. 4 Side 16/25

17 samlet regning frem for én regning fra netselskabet og en anden fra elleverandøren, dels et hensyn til nye elleverandører, fordi de herigennem kan markedsføre sig via elregningen. Ministeren har ikke fundet det nødvendigt at udnytte sin hjemmel til at fastsætte sådanne regler, idet branchen har indgået en frivillig aftale herom. Den frivillige aftale indebærer, at en elleverandør kan kræve samfakturering. Et sådant krav vil indebære, at elleverandøren forestår den samlede regningsudstedelse for både elektricitet og netydelser, hvor det i dag er netselskabet, der forestår regningsudstedelsen for netydelserne og for elleverancer fra koncernbundne leverandører. Endvidere skal alle elleverandørens kunder omfattes af ordningen. Forbrugerne har ikke mulighed for at kræve samfakturering. Den ret har alene elleverandørerne efter aftalen. Ét enkelt selskab har besluttet at det ønsker samfakturering med den begrundelse, at det giver selskabet en mulighed for at markedsføre sig over for kunderne. Selskabet ønsker at kunne udforme regningen efter forbrugernes behov, og mener at samfakturering giver en konkurrencefordel, idet den giver selskabet mulighed for at tydeliggøre forskellen mellem betalingen for elforbruget og netydelsen. Forbrugerstyrelsen lægger vægt på overskueligheden og gennemsigtigheden af regningen. Konkurrencestyrelsen lægger vægt på, at det skal være muligt for forbrugerne at se forskel på betalingen for monopolydelserne og konkurrencemarkedet. Konkurrencestyrelsen anfører, at samfakturering kan være med til at hæmme konkurrencen ved f.eks. at skabe uigennemsigtighed om forskellen mellem betaling for netydelser og ydelser fra elleverandøren. Da det er første gang, en elleverandør ønsker at tilbyde samfakturering, bliver det en test på om brancheaftalen fungerer i praksis, dvs. om alle netselskaber, herunder også transformerforeningerne, der generelt ikke er medlemmer i Dansk Energi, kan levere de nødvendige oplysninger rettidigt og i et læseligt format. 6.2 Datahub Parallelt med nærværende projekt er gennemført et projekt med deltagelse af Energinet.dk, Dansk Energi, Foreningen af Slutbrugere af Energi, Energitilsynets Sekretariat og Energistyrelsen, som belyser mulighederne for at fremme gennemsigtigheden og konkurrencen på eldetailmarkedet gennem etablering af en fælles database, en såkaldt datahub, med kundeoplysninger mv. En datahub ses som et instrument til at lette informationsflowet mellem elleverandører, netselskaber og systemansvaret, og dermed et bidrag til at lette adgangen til markedet for nye leverandører. Projektet afrapporteres i en selvstændig rapport. Datahubben er ikke behandlet yderligere af nærværende arbejdsgruppe. 6.3 Bevillingssystemet og prisregulering af forsyningspligtselskaber En række elleverandører har anført, at bevillingssystemet, der sikrede de gamle eldetailvirksomheder ret til at etablere forsyningspligtselskaber, som umiddelbart kunne videreføre kun- Side 17/25

18 dekontakten inden for deres bevillingsområde, udgør en barriere for nye selskaber, der mangler disse kundeoplysninger. Det anføres endvidere fra leverandørside, at prisreguleringen af forsyningspligtselskaberne giver urimelige vilkår for andre elleverandører, idet prisreguleringen er med til at forvride prisdannelsen. Den tidligere nævnte rapport Regulering af forsyningspligtselskaberne, Analyse af prisreguleringen, November 2007 konkluderede imidlertid, at der ikke aktuelt er grundlag for en ændring af prisreguleringen, fordi konkurrencen på detailmarkedet vedrørende skabelonkunderne fortsat er meget begrænset. Det fremgår af artikel 3, nr. 3, i Eldirektivet (2003/54/EF), at medlemsstaterne skal sikre, at privatkunder og evt. også mindre virksomheder omfattes af en forsyningspligt, dvs. ret til at få leveret elektricitet af en bestemt kvalitet til rimelige, let og klart sammenlignelige og gennemsigtige priser. Imidlertid har Kommissionen i forbindelse med sektorundersøgelse af de europæiske elektricitets- og gasmarkeder 16 anbefalet, at den nuværende forsyningspligtregulering udfases i takt med at konkurrenceforholdene på slutbrugerproduktet forbedres. Selv med en sådan fremtidig deregulering vil der dog fortsat skulle være en regulering for særligt udsatte forbrugere. Det kunne i den forbindelse overvejes i første række at ændre forsyningspligtreguleringen således, at der bliver krav om, at alle erhvervskunder skal indgå handelsaftaler (som nu for de timemålte kunder med et forbrug > kwh). I Konkurrenceredegørelse 2008 fra Konkurrencestyrelsen analyseres det danske detailmarked for el. I redegørelsen anbefales bl.a., at der tages initiativ til at øge forbrugernes kendskab til elpriserne (f.eks. gennem forbedring af elpristavlen og installation af smart-meters), at der etableres en datahub, der kan lette dataudveksling mellem netoperatører og el-leverandører, at prisreguleringen ophæves, når forbrugernes kendskab til prisen er forbedret, og at det overvejes, at erstatte nuværende forsyningspligtsystem med system af forsyningspligtige tilbagefaldsleverandører valgt efter udbud af opgaven. En eventuel ændring af forsyningspligtreguleringen er ikke imidlertid omfattet af kommissoriet for arbejdsgruppen, der derfor ikke har behandlet emnet yderligere. 6.4 Styrket information til leverandører Det anbefales, at der i forbindelse med etableringen af den nye prisportal sikres målrettet information, rettet mod elleverandørerne, om prisportalens mulighed for branding og markedsføring af nye produkter. Informationen varetages af branchen. 7. Det videre arbejde Der skal træffes beslutning om at tage de nødvendige initiativer til, at Elpristavlen snarest muligt afløses af en tidssvarende prisportal. 16 Meddelelser fra Kommissionen til Rådet og Parlamentet, Udsigterne for det indre gas- og elmarked, SEK (2006) 1709 med ledsagedokument: Kommissionens arbejdspapir Implementation Report on Electricity and Gas EU Regulatory Framework: Country Reviews. Side 18/25

19 Der skal identificeres en ejer af prisportalen. Arbejdsgruppen anbefaler, at der træffes aftale med Dansk Energi om at forestå udviklingen i henhold til anbefalingerne i arbejdsgruppens rapport, i samarbejde med Konkurrencestyrelsen/Energitilsynet. Såfremt Dansk Energi ikke ønsker at påtage sig opgaven, findes en anden ejer, eksempelvis Energinet.dk. En følgegruppe bestående af relevante myndigheder, branchen og udvalgte interesseorganisationer inddrages i udformningen af den nye prisportal. En fokusgruppe af forbrugere deltager i testen af, at prisportalen er funktionel, dækkende og forståelig for privatkunder og mindre erhvervsdrivende. Som led i udviklingen af prisportalen fastlægges kvalitetssikringen og herunder myndighedsopgaverne. Energitilsynets offentliggørelsesbekendtgørelse justeres i nødvendigt omfang. Det anbefales, at Energistyrelsen tager initiativ til en informationskampagne om mulighederne for frit leverandørvalg i forbindelse med lanceringen af den ny prisportal. Det anbefales, at Dansk Energi informerer branchen om den nye prisportal og mulighederne for at anvende den i markedsføringen. Side 19/25

20 Bilag 1 Norske og svenske erfaringer Norge I medfør af en forskrift om anmeldepligt for elpriser 17 og har elleverandørerne på det norske marked pligt til løbende at indberette gældende priser og vilkår til Konkurransetilsynet i overensstemmelse med de frister og krav, tilsynet fastsætter. De indberettede oplysninger danner grundlag for Konkurransetilsynets internetbaserede elprisoversigt 18. Anmeldepligten angår leveringskontrakter indeholdt i den til enhver tid gældende standard kraftleveringaftale indgået mellem Energibedrifternes Landsforening (EBL) og Forbrukerombudet, der omfatter aftaler om 1) Standard variabel kraftpris 2) Markedskraft baseret på spotpris 3) Fast pris med et eller tre års varighed Standard variabel kraftpris har udgangspunkt i den enkelte leverandørs skøn og markedsforventninger. Prisen varierer på baggrund af udviklingen i elmarkedet. Leverandørerne er forpligtiget til at informere om prisændringer senest 14 dage før, de træder i kraft. Dette sker som oftest ved annoncering i aviser og ved publicering på Konkurransetilsynets elprisoversigt. Leverandørerne skal på tilsynets oversigt benytte gennemsnitsprisen hver måned, som den fastsættes af Nord Pool. Det er derfor i udgangspunktet kun pristillægget, som skiller to leverandører fra hinanden. Markedskraftbaseret på spotpris er en aftale om, at prisen følger markedsprisen, som fastsættes på Nord Pool spot. Ud over referenceprisen skal kunden betale et tillæg. Leverandørerne er også her forpligtiget til at informere om prisændringer senest 14 dage før, de træder i kraft. En fastpriskontrakt er en aftale om en fast pris over en periode, for eksempel et år. Aftaleperioden vil normalt være fra tre måneder til tre år. Konkurransetilsynets oversigt viser kontrakter med 1 og 3 års varighed. I perioden, hvor aftalen gælder, kan kunden ikke skifte leverandør. På den anden side er leverandøren forpligtet til at levere strøm til den aftalte pris, uanset hvad der sker med elprisen i markedet. Hvis en leverandør tilbyder flere produkter inden for samme aftaletype, skal alle produkterne anmeldes til Konkurransetilsynet. Produkterne vil optræde under forskellige leverandørnavne i prisoversigten, men sådan at man kan se, at det er den samme leverandør, der står bag. Mangelfuld eller fejlbehæftet indberetning af oplysninger kan medføre sanktioner i henhold til konkurrencelovgivningen. 17 Forskrift om meldeplikt for kraftpriser fastsat af Konkurransetilsynet den 12. december 1997, jf. Meldepligt for kraftpriser, Konkurrancetilsynet den 26. april d=11957 Side 20/25

21 Funktionalitet På prisoversigten skal forbrugeren blot angive én oplysning: Bopælskommunen. Man kan også angive sit forventede årlige forbrug for at få en mere præcis opgørelse, der indeholder indregning af eventuel fast abonnementsbetaling. Derpå bliver man på et øjeblik præsenteret for de tre billigste leverandører inden for de ovennævnte fire priskategorier. Der er angiveligt kun tale om leverandører, der leverer i den pågældende kommune. Sammenligning over tid Prisportalen omfatter mulighed for at sammenligne prisen for standard variabel pris over tid. Oplysninger fremgår af en interaktiv graf, hvor priserne for op til 5 leverandører kan vises. Man kan også vælge landsgennemsnittet. Priserne vises i samme diagram med kurver eller som tal efter eget valg. Man kan få oplysninger på ugebasis fra 1999 til i dag. Et eksempel med tilfældigt udvalgte leverandører er vist ovenfor. Skift af leverandør Fra prisoversigten er der for den enkelte leverandør, et link til et bestillingsskema:for en tilfældigt udvalgt leverandør, SKS, kan skemaet ses nedenfor 19. Den nye elleverandør vil som regel hjælpe med det praktiske ved leverandørskift. Sædvanligvis kræves det blot, at en underskrevet kontrakt returneres, og at elmåleren aflæses på skiftedagen, idet de fleste elleverandører har rutiner for at varsle den nuværende elleverandør og netvirksomheden om leverandørskift. Netvirksomheden skal gennemføre leverandørskifte inden to uger efter, at den har modtaget beskeden https://sikker.sks.no/kraftbest/kraftbest2.php?&prod_id=1275&kunde_db=sks&type=privat 20 =-121&p_d_c=&p_d_v=425271&p_d_i=-7127&p_d_c=&p_d_v=425271&p_d_i= &p_d_c=&p_d_v=425271&p_d_i=-12733&p_d_c=&p_d_v= Side 21/25

Det vurderes, at overtagelsen af enekontrollen med disse aktiviteter og aktier udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. 12 a, stk. 1, nr. 2.

Det vurderes, at overtagelsen af enekontrollen med disse aktiviteter og aktier udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. 12 a, stk. 1, nr. 2. 20-06-2011 ITE 4/0120-0401-0075 /ASL Godkendelse: HEF Himmerlands Elforsyning A.m.b.a. overtager AKE Forsyning A/S og visse aktiver og aktiviteter af AKE Net Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den

Læs mere

Konkurrencen på detailmarkedet for el

Konkurrencen på detailmarkedet for el Konkurrencen på detailmarkedet for el DECEMBER 2009 Konkurrencestyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Tlf.: 72 26 80 00 Fax: 33 32 61 44 E-mail: ks@ks.dk www.ks.dk Online ISBN 2 Forord Liberaliseringen

Læs mere

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små

Læs mere

Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked. 1. kvartal 2014

Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked. 1. kvartal 2014 11. april 2014 Sag 14/03001 / LVM Deres ref. Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked 1. kvartal 2014 Siden markedsåbningen i 2003 har forbrugerne frit kunne vælge elleverandør. For

Læs mere

Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked. 4. kvartal 2014

Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked. 4. kvartal 2014 7. januar 2015 Sag 14/03001 / LVM Deres ref. Sekretariatet for Energitilsynet Carl Jacobsensvej 35 2500 Valby Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked 4. kvartal 2014 tlf. 41 71 54

Læs mere

Bilag 1 E. Opgavebeskrivelse

Bilag 1 E. Opgavebeskrivelse 20. januar 2014 J.nr. 2009/2018-0001 Ref. Bak/fma Bilag 1 E. Opgavebeskrivelse Indhold 1. Baggrund... 2 2. Forsyningspligtens omfang og indhold... 2 2.1 De udbudte bevillingsområder... 2 2.2 Forsyningspligtens

Læs mere

Vejledning til delt hjemmeside vedr. Intern Overva gning

Vejledning til delt hjemmeside vedr. Intern Overva gning Vejledning til delt hjemmeside vedr. Intern Overva gning Indhold Indledning... 2 Koncernens indgangsportal navn... 4 Koncernens indgangsportal reklamer mm.... 4 Netselskabets hjemmesideområde navn... 5

Læs mere

DataHub. Kraft i Vest. 27. September 2013. John Griem, Energinet.dk

DataHub. Kraft i Vest. 27. September 2013. John Griem, Energinet.dk DataHub Kraft i Vest 27. September 2013 John Griem, Energinet.dk Overblik Om Energinet.dk Baggrund for at lave en DataHub DataHub ens funktionalitet Engrosmodellen Fakta om Energinet.dk Selvstændig, offentlig

Læs mere

N O T AT 26. februar 2015

N O T AT 26. februar 2015 N O T AT 26. februar 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført

Læs mere

Bekendtgørelse om forbrugeraftaler om levering af naturgas 1)

Bekendtgørelse om forbrugeraftaler om levering af naturgas 1) (Gældende) Udskriftsdato: 5. januar 2015 Ministerium: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 2008/2015-0020 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Bilag 1 N Opgavebeskrivelse

Bilag 1 N Opgavebeskrivelse 15. januar 2013 J.nr. 2201/1182-0006 Ref. BAK Bilag 1 N Opgavebeskrivelse Indhold 1. Baggrund... 2 2. Forsyningspligtens omfang og indhold... 2 2.1 De udbudte bevillingsområder... 2 2.2 Forsyningspligtens

Læs mere

Elprisstatistik 1. kvartal 2012

Elprisstatistik 1. kvartal 2012 Elprisstatistik 1. kvartal 212 Indledning Formålet med elprisstatistikken er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og store. Der kan være lokale prisforskelle, der afviger fra

Læs mere

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne 1 KAPITEL 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i dette bilag uddybet udvalgte beregningerne i rapporten om markedet for el til forbrugerne. Bilaget er

Læs mere

Vejledning til særskilt hjemmeside vedr. Intern overva gning

Vejledning til særskilt hjemmeside vedr. Intern overva gning Vejledning til særskilt hjemmeside vedr. Intern overva gning Indhold Indledning... 2 Netselskabets hjemmeside navn... 4 Nethjemmeside påkrævede informationer... 5 Netselskabets hjemmeside reklamer mm....

Læs mere

Elprisstatistik 2. kvartal 2012

Elprisstatistik 2. kvartal 2012 Elprisstatistik 2. kvartal 2012 Indledning Formålet med elprisstatistikken er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og store virksomheder. Der kan være lokale prisforskelle,

Læs mere

Revision af anmeldelsesbekendtgørelserne på el- og naturgasområdet. Bilagsoversigt. Bilag til punkt 7. Energitilsynets møde den 29.

Revision af anmeldelsesbekendtgørelserne på el- og naturgasområdet. Bilagsoversigt. Bilag til punkt 7. Energitilsynets møde den 29. ENERGITILSYNET Bilag til punkt 7 Energitilsynets møde den 29. april 2014 9. april 2014 Ret & Administration 13/10069 OTS Revision af anmeldelsesbekendtgørelserne på el- og naturgasområdet ENERGITILSYNET

Læs mere

Detailmarkedet for elektricitet. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 11.11

Detailmarkedet for elektricitet. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 11.11 Detailmarkedet for elektricitet Konkurrence- og Forbrugeranalyse 11.11 Forord Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har undersøgt markedet for el til forbrugerne. Det er et marked, som har stor betydning

Læs mere

DataHub hvad er projektets formål?

DataHub hvad er projektets formål? DataHub hvad er projektets formål? Morten Braae Nielsen Afregningschef - El, Elmarked Telefon: +45 7622 4304 Mobil: +45 2333 8509 E-mail: mbn@energinet.dk 1 Problematikker i det danske detailmarked - der

Læs mere

Analyse af konkurrencen på detailmarkedet for el

Analyse af konkurrencen på detailmarkedet for el UDKAST 20. august 2012 Detail & Distribution 4/0706-0300-0043 /TS og LBA Analyse af konkurrencen på detailmarkedet for el INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 3 2 BESKRIVELSE AF ELMARKEDET... 5 Sekretariatet

Læs mere

Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del Bilag 111 Offentligt 7/2012

Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del Bilag 111 Offentligt 7/2012 Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del Bilag 111 Offentligt 7/2012 Beretning om DONG Energy A/S elpriser 7/2012 Beretning om DONG Energy A/S elpriser Statsrevisorerne fremsender denne beretning med deres bemærkninger

Læs mere

Tariferingsmetode for egenproducenter uden produktionsmåling

Tariferingsmetode for egenproducenter uden produktionsmåling Dok. ansvarlig: NMJ Sekretær: Sagsnr: Doknr: 11. december 2014 Tariferingsmetode for egenproducenter uden produktionsmåling 1. Kortfattet beskrivelse af tariferingsmetoden Dansk Energi anmelder hermed

Læs mere

Sammenfatning af høringssvarene

Sammenfatning af høringssvarene Devoteam A/S Lyngbyvej 2 DK-2100 Copenhagen Denmark Tel +45 20 45 07 00 E-mail info.dk@devoteam.com www.devoteam.dk 9. december 2014 Sammenfatning af høringssvarene Sekretariatet for Energitilsynet har

Læs mere

Bilag 1 Udvikling i øvrige nordiske lande og Tyskland

Bilag 1 Udvikling i øvrige nordiske lande og Tyskland BILAG 1-7 20.august 2012 Detail & Distribution 4/0706-0300-0043 /TS og LBA Bilag 1 Udvikling i øvrige nordiske lande og Tyskland I dette bilag sammenlignes elmarkederne i Danmark, Finland, Norge, Sverige

Læs mere

1. UDSKYDELSE AF ENGROSMODELLEN ER IKKE EN GRATIS OMGANG

1. UDSKYDELSE AF ENGROSMODELLEN ER IKKE EN GRATIS OMGANG ENERGISTYRELSEN Amaliegade 44 1256 København K København, den 10/3 2014. Vedr.: Høringssvar til lov om ændring af lov om elforsyning mv. Foreningen for De Frie Energiselskaber takker for muligheden for

Læs mere

ANALYSE ANALYSE AF KONKURRENCEN PÅ DETAILMARKEDET FOR EL

ANALYSE ANALYSE AF KONKURRENCEN PÅ DETAILMARKEDET FOR EL ANALYSE ANALYSE AF KONKURRENCEN PÅ DETAILMARKEDET FOR EL Sammenfatning Det er i år knap ti år siden, der blev åbnet op for, at alle elforbrugere fik mulighed for selv at vælge leverandør. Konkret skete

Læs mere

Årsberetning for 2012 om intern overvågning af ikke diskriminerende adfærd

Årsberetning for 2012 om intern overvågning af ikke diskriminerende adfærd Årsberetning for 2012 om intern overvågning af ikke 458.011 / Årsberetning intern overvågning 2012 Ejby Elnet Amba Indhold 1 Indledning 2 1.1 Kontrol med overholdelse af intern overvågning 2 2 Ejby Elnets

Læs mere

Introduktion til Engrosmodellen

Introduktion til Engrosmodellen Introduktion til Engrosmodellen Juni 2013 Dato - Dok.nr. 1 Intentioner med Engrosmodellen (Uddrag fra bemærkninger til lovforslaget fremsat 25. april 2012, gennemført ved LOV nr 575 af 18/06/2012) forbrugerne

Læs mere

[...] over Energitilsynet af 12. juli 2004 og 9. september 2004 Elregningers gennemsigtighed

[...] over Energitilsynet af 12. juli 2004 og 9. september 2004 Elregningers gennemsigtighed (Elforsyning) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form [...] over Energitilsynet af 12. juli 2004 og 9. september 2004 Elregningers gennemsigtighed Nævnsformand, professor, cand.jur. Christen Boye

Læs mere

Fastsættelse af mark-up på forsyningspligtige elprodukter for perioden 2014-2015

Fastsættelse af mark-up på forsyningspligtige elprodukter for perioden 2014-2015 Punkt 4 Energitilsynets møde den 26. november 2013 Dato: 26. november 2013 Sag: 13/08889 Afd.: E&T Sagsbehandler: LVM Fastsættelse af mark-up på forsyningspligtige elprodukter for perioden 2014-2015 Sekretariatet

Læs mere

Metodeanmeldelse af markedsforskrift F1 - EDIkommunikation

Metodeanmeldelse af markedsforskrift F1 - EDIkommunikation Til Energitilsynet Metodeanmeldelse af markedsforskrift F1 - EDIkommunikation med DataHub'en i elmarkedet 31. januar 2012 HBK/LRP Energinet.dk skal i følge Energistyrelsens bekendtgørelse nr. 1085 af 20.

Læs mere

Østjysk Energi over Energitilsynet af 19. maj 2005 Østjysk Energi Nets ændring af betalingsbetingelser

Østjysk Energi over Energitilsynet af 19. maj 2005 Østjysk Energi Nets ændring af betalingsbetingelser (Elforsyning) Østjysk Energi over Energitilsynet af 19. maj 2005 Østjysk Energi Nets ændring af betalingsbetingelser Fungerende nævnsformand, Professor, dr.polit. Chr. Hjorth-Andersen Professor, cand.jur.

Læs mere

Forslag til en fremtidig regulering af forsyningspligten

Forslag til en fremtidig regulering af forsyningspligten Forslag til en fremtidig regulering af forsyningspligten 30. maj 2013 J. nr. 2202/1839-6010 BILAG Bilag 1 Elpristavlen Bilag 2 Skabelonafregning Bilag 3 Engrosmodellen Bilag 4 Lovændringen vedr. udbud

Læs mere

ENERGI I FORANDRING VELKOMMEN TIL DONG ENERGY ELDISTRIBUTION

ENERGI I FORANDRING VELKOMMEN TIL DONG ENERGY ELDISTRIBUTION ENERGI I FORANDRING VELKOMMEN TIL DONG ENERGY ELDISTRIBUTION Få svar på dine spørgsmål Side 4-5 Gode spareråd I denne folder kan du finde svar på nogle af de spørgsmål, vores kunder oftest stiller os.

Læs mere

PLUSPAKKE Dit valg, din service

PLUSPAKKE Dit valg, din service PLUSPAKKE Dit valg, din service FÅ OVERBLIK OVER DIT FORBRUG SLIP FOR BETALINGSGEBYRER FÅ RABAT I MODSTRØMS WEBSHOP FÅ KONTANTE FORDELE MED MODSTRØMS FORDELSKORT MULIGHED FOR GRATIS STRØM HVER NAT MELLEM

Læs mere

Metodeanmeldelse af markedsforskrift F1 EDIkommunikation

Metodeanmeldelse af markedsforskrift F1 EDIkommunikation Til Energitilsynet Metodeanmeldelse af markedsforskrift F1 EDIkommunikation med DataHub i elmarkedet Juni 2014 HBK/ADA Energinet.dk skal ifølge Energistyrelsens bekendtgørelse nr. 1085 af 20. september

Læs mere

Bårdesø og Omegns Elforsyning A.m.b.a. Årsberetning for 2013 om. intern overvågning af ikke. diskriminerende adfærd

Bårdesø og Omegns Elforsyning A.m.b.a. Årsberetning for 2013 om. intern overvågning af ikke. diskriminerende adfærd Bårdesø og Omegns Elforsyning A.m.b.a. Årsberetning for 2013 om intern overvågning af ikke diskriminerende adfærd 1 Indhold Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Kontrol med overholdelse af intern overvågning...

Læs mere

Vejledning i forhold til nettilslutningen af et solcelleanlæg. Version 60 MW pulje 19. marts 2015

Vejledning i forhold til nettilslutningen af et solcelleanlæg. Version 60 MW pulje 19. marts 2015 Formål. Med hæftet Nettilslutning af solcelleanlæg ønsker Dansk Solcelleforening, TEKNIQ og Dansk Energi at give en samlet oversigt over administrative krav og regler m.m. som gælder for nettilslutning

Læs mere

Privataftale om levering af elektricitet fra Modstrøm

Privataftale om levering af elektricitet fra Modstrøm Privataftale om levering af elektricitet fra Modstrøm 1 Aftale om leverance af produktet ideel 1.1 AFTALENS PARTER Denne aftale om levering af elektricitet er indgået den mellem CPR-nr. DKog Modstrøm Danmark

Læs mere

TDC A/S regulering@tdc.dk. Fremsendes alene via e-mail. Afgørelse om prisklemme i forbindelse med individuel test

TDC A/S regulering@tdc.dk. Fremsendes alene via e-mail. Afgørelse om prisklemme i forbindelse med individuel test TDC A/S regulering@tdc.dk 8. oktober 2013 /chkjgi Fremsendes alene via e-mail Afgørelse om prisklemme i forbindelse med individuel test Erhvervsstyrelsen har undersøgt, hvorvidt TDC i løbet af kampagnen

Læs mere

NRGi Net A/S Dusager 22 8200 Aarhus N. Vejledende udtalelse til NRGi Net A/S om den regulatoriske behandling af et nyt, kollektivt forsyningsanlæg

NRGi Net A/S Dusager 22 8200 Aarhus N. Vejledende udtalelse til NRGi Net A/S om den regulatoriske behandling af et nyt, kollektivt forsyningsanlæg NRGi Net A/S Dusager 22 8200 Aarhus N 27. maj 2014 Sag 13/09826 Deres ref. LRN Vejledende udtalelse til NRGi Net A/S om den regulatoriske behandling af et nyt, kollektivt forsyningsanlæg 1. Sagsfremstilling

Læs mere

Der blev truffet afgørelse i sagen d. 19. december 2013, dog med et enkelt forbehold vedr. et særligt tillæg for engros/afgiftsfrie kunder.

Der blev truffet afgørelse i sagen d. 19. december 2013, dog med et enkelt forbehold vedr. et særligt tillæg for engros/afgiftsfrie kunder. EnergiMidt Net A/S 8. maj 2014 Sagnr. 13/12677 / LBA Deres ref. Afgørelse om anmeldte metoder Sekretariatet for Energitilsynet modtog EnergiMidt Net A/S (herefter EnergiMidt) anmeldelse af ny metode for

Læs mere

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 11. juni 2014. Forslag. til

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 11. juni 2014. Forslag. til Til lovforslag nr. L 180 Folketinget 2013-14 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 11. juni 2014 Forslag til Lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om Energinet.dk

Læs mere

KLIMAPAKKE Dit valg, din service

KLIMAPAKKE Dit valg, din service KLIMAPAKKE Dit valg, din service TELEFONISK ENERGIRÅDGIVNING OPKØB AF CO2-KVOTER ÅRLIGT ENERGITJEK FÅ KONTANTE FORDELE MED MODSTRØMS FORDELSKORT GRATIS STRØM OM NATTEN ÅRLIGT ENERGITJEK Som aktiv energiforbruger

Læs mere

Notat med høringssvar i forbindelse med høring af afsnit 5 i forskrift H1.

Notat med høringssvar i forbindelse med høring af afsnit 5 i forskrift H1. Til Netvirksomheder, elleverandører, balanceansvarlige og øvrige parter 1 Notat med høringssvar i forbindelse med høring af afsnit 5 i forskrift H1. 04. januar 2013 JOG/JOG Energinet.dk gennemførte en

Læs mere

Ejby Elnet A.m.b.a. Program for intern overvågning af ikke diskriminerende adfærd

Ejby Elnet A.m.b.a. Program for intern overvågning af ikke diskriminerende adfærd Ejby Elnet A.m.b.a. Program for intern overvågning af ikke diskriminerende adfærd _Beskrivelse af implementering af bestemmelserne om intern overvågning 2012 Indhold 1 Indledning 2 2 Information til medarbejderne

Læs mere

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S 1 af 5 21-08-2013 16:07 Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S Fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S blev godkendt at Konkurrencerådet 28. februar

Læs mere

Forskrift G - Diskretionspolitik og procedurer omkring datasikkerhed

Forskrift G - Diskretionspolitik og procedurer omkring datasikkerhed Forskrift G - Diskretionspolitik og procedurer omkring datasikkerhed December 2007 Rev. 1 Nov. 2006 Nov. 2006 Jan. 2007 Jan. 2007 DATE LEG BCM/MRP LEG LSO NAME Nov. 2006 DATE HEP/LEG NAME REV. DESCRIPTION

Læs mere

Til Energitilsynet. Høringssvar fra OK a.m.b.a. vedrørende ny elprisportal. Behov for API til indrapportering af data. Ingen faste produkter

Til Energitilsynet. Høringssvar fra OK a.m.b.a. vedrørende ny elprisportal. Behov for API til indrapportering af data. Ingen faste produkter Til Energitilsynet Høringssvar vedrørende ny elprisportal Viby d. 27/11/2014 Høringssvar fra OK a.m.b.a. vedrørende ny elprisportal Hermed fremsendes OK s kommentarer til de områder, der i OK s øjne er

Læs mere

Fremme af fleksibelt elforbrug fra små og mellemstore kunder

Fremme af fleksibelt elforbrug fra små og mellemstore kunder Fremme af fleksibelt elforbrug fra små og mellemstore kunder Seminar for netvirksomheder 3. oktober 2011 1 Baggrund Bredt ønske om mere fleksibelt elforbrug - Markedets prissignaler kan sikre en effektiv

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning Konkurrencen på skadesforsikringsområdet Sammenfatning I denne artikel beskrives konkurrenceforholdene på det danske skadesforsikringsmarked, og der sammenlignes på de områder, hvor talgrundlaget er til

Læs mere

Rolfsted og Omegns Transformerforenings Netselskab Amba.

Rolfsted og Omegns Transformerforenings Netselskab Amba. Rolfsted og Omegns Transformerforenings Netselskab Amba. Program for intern overvågning. 1. Programmets formål og opbygning. To nødvendige forudsætninger for et velfungerende konkurrencemarked for el er,

Læs mere

Metodeanmeldelse af forskrift H3: Afregning af engrosydelser

Metodeanmeldelse af forskrift H3: Afregning af engrosydelser Til Sekretariatet for Energitilsynet USS/SHR 4. september 2014 Metodeanmeldelse af forskrift H3: Afregning af engrosydelser og afgiftsforhold Energinet.dk skal ifølge Bekendtgørelse om netvirksomheders,

Læs mere

November 2014. Elprisanalyse Har du sparet på din elregning? Udarbejdet af DAMVAD

November 2014. Elprisanalyse Har du sparet på din elregning? Udarbejdet af DAMVAD November 2014 Elprisanalyse Har du sparet på din elregning? Udarbejdet af DAMVAD For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence,

Læs mere

December 2014. Elprisanalyse Har du sparet på din elregning? Udarbejdet af DAMVAD

December 2014. Elprisanalyse Har du sparet på din elregning? Udarbejdet af DAMVAD December 2014 Elprisanalyse Har du sparet på din elregning? Udarbejdet af DAMVAD For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence,

Læs mere

(Elforsyning) 20. oktober 2008 J.nr.: 1011-240 Eksp.nr.: 41997 TML-EKN

(Elforsyning) 20. oktober 2008 J.nr.: 1011-240 Eksp.nr.: 41997 TML-EKN (Elforsyning) Hirtshals Elforsyningsselskab A/S, EnergiMidt Forsyning A/S, Viborg Forsyning A/S, Scanenergi Elsalg A/S, AKE Forsyning A/S, Korsør Forsyning A/S, Energi Fyn Forsyningspligt A/S, Hillerød

Læs mere

Vilkår for elleverandørers betaling af ydelser fra Energinet.dk og sikkerhedsstillelse

Vilkår for elleverandørers betaling af ydelser fra Energinet.dk og sikkerhedsstillelse Vilkår for elleverandørers betaling af ydelser fra Energinet.dk og sikkerhedsstillelse Maj 2015 Version 1.3 Træder i kraft den 1.4.2016 April 2015 April 2015 Maj 2015 DATE LJD HSF MHS NAME REV. DESCRIPTION

Læs mere

Midtfyns Elforsyning Amba.

Midtfyns Elforsyning Amba. Midtfyns Elforsyning Amba. Program for intern overvågning. (nov. 2009) 1. Programmets formål og opbygning. To nødvendige forudsætninger for et velfungrende konkurrencemarked for el er, at adgangen til

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning 1

Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning 1 Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning 1 (Justering af engrosmodellen og udskydelse af engrosmodellen og leveringspligten) I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1329 af 25. november

Læs mere

Engrosmodel. Status for engrosmodel og konkurrencen i detailmarkedet for el. Signe Horn Rosted, Afdelingsleder i Energinet.dk

Engrosmodel. Status for engrosmodel og konkurrencen i detailmarkedet for el. Signe Horn Rosted, Afdelingsleder i Energinet.dk Engrosmodel Status for engrosmodel og konkurrencen i detailmarkedet for el Signe Horn Rosted, Afdelingsleder i Energinet.dk 1 Om Energinet.dk 09-09-2015 Energinet.dk 2 Om Energinet.dk 09-09-2015 Energinet.dk

Læs mere

BASISPAKKE Dit valg, din service

BASISPAKKE Dit valg, din service BASISPAKKE Dit valg, din service VELKOMSTGAVE ADGANG TIL MIN SIDE SKRIFTLIG KUNDESERVICE MÅNEDLIG FAKTURERING BAGUD OVERSIGT OVER ALLE DINE FORDELE ADGANG TIL MIN SIDE SKRIFTLIG KUNDESERVICE VELKOMSTGAVE

Læs mere

Forstå din elregning

Forstå din elregning Forstå din elregning Når rudekuverten med din elregning dumper ind ad brevsprækken, er det ikke kun dit elselskab, du punger ud til. Den egentlige elpris udgør kun cirka en fjerdedel af din samlede elregning.

Læs mere

Andelsselskabet ELROs selskab ELRO Erhverv A/S under konkurs, der tidligere varetog salg af internetydelser, er ikke en del af transaktionen.

Andelsselskabet ELROs selskab ELRO Erhverv A/S under konkurs, der tidligere varetog salg af internetydelser, er ikke en del af transaktionen. Dato: 21. januar 2013 Sag: BITE-12/16972-30 Sagsbehandler: /lkh/mal/awi Godkendelse på baggrund af forenklet sagsbehandling af EnergiMidt Infrastruktur A/S overtagelse af andelsselskabet ELROs aktiviteter

Læs mere

PRIORITETSPAKKE Dit valg, din service

PRIORITETSPAKKE Dit valg, din service PRIORITETSPAKKE Dit valg, din service VELKOMSTGAVE ADGANG TIL MIN SIDE SKRIFTLIG OG TELEFONISK MÅNEDLIG FAKTURERING BAGUD OVERSIGT OVER ALLE DINE FORDELE TILBAGEKALD FRA Ved kø tilbyder vi dig altid at

Læs mere

Klik for at redigere i master. En fremtidssikret regulering af elsektoren

Klik for at redigere i master. En fremtidssikret regulering af elsektoren Klik for at redigere i master En fremtidssikret regulering af elsektoren Indledning En velfungerende elsektor er helt afgørende for samfundets funktion og dynamik Reguleringen skal fremover sikre: Et elsystemder

Læs mere

Tariffer TRE-FOR EL-NET A/S pr. 1. oktober 2011

Tariffer TRE-FOR EL-NET A/S pr. 1. oktober 2011 Tariffer TRE-FOR EL-NET A/S pr. 1. oktober 2011 Indholdsfortegnelse: Side Fællesoplysninger... 2 C-kunder ikke timemålt... 3 C-kunder timemålt lavspændingsnet... 4 B-kunder timemålt transformerstation

Læs mere

Pseudo-forskrift H3: Afregning af engrosydelser og afgiftsforhold. Træder i kraft den 1.10.2014. Maj 2013. Rev. 1.0 2013 DATE. Energinet.

Pseudo-forskrift H3: Afregning af engrosydelser og afgiftsforhold. Træder i kraft den 1.10.2014. Maj 2013. Rev. 1.0 2013 DATE. Energinet. Pseudo-forskrift H3: Afregning af engrosydelser og afgiftsforhold Maj 2013 Rev. 1.0 Træder i kraft den 1.10.2014 2013 DATE NAME DATE NAME REV. DESCRIPTION PREPARED Energinet.dk 16954/11. Dok. 129089-13,

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Nøgletallet Arbejdsgruppen er blevet enige om beregning af et ÅOP - lignende nøgletal.

Nøgletallet Arbejdsgruppen er blevet enige om beregning af et ÅOP - lignende nøgletal. Finanstilsynet 21. juni 2007 FOIN/FORM J.nr.5460-0002 aba Rapport om indførelse af et ÅOP lignende nøgletal for investeringsforeninger. Men baggrund i anbefaling i Konkurrenceredegørelsen fra 2006 om at

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Program for intern overvågning

Program for intern overvågning Program for intern overvågning Indhold Indledning... 4 Overvågningsansvarlig... 6 Beskrivelse af overvågningsprogrammet... 7 Operationel og daglig brug af programmet... 9 Indledning Dette er den anden

Læs mere

NKE-Elnet A/S CVR/SE-nr. 27 41 28 23. Årsrapport 2007. Intern overvågning

NKE-Elnet A/S CVR/SE-nr. 27 41 28 23. Årsrapport 2007. Intern overvågning CVR/SE-nr. 27 41 28 23 Årsrapport 2007 Intern overvågning Årsberetning for intern overvågning og sikring af ikke-diskriminerende adfærd i NKE-Elnet A/S Ærøvej 2 4700 Næstved Tlf.: 55785150 Fax: 55785160

Læs mere

Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse

Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse Dato: 27. august 2015 Sag: SIF 13/11527 Sagsbehandler: KB/SAM/AKE Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse af konkurrenceforholdene

Læs mere

Køb FynskSupportEl - så støtter vi din klub

Køb FynskSupportEl - så støtter vi din klub Køb FynskSupportEl - så støtter vi din klub FynskSupportEl gør en forskel. Du kan støtte en fynsk klub eller forening gennem dit køb af el hos Energi Fyn. Støt din klub og lad os betale FynskSupportEl

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. København, den 10. oktober 2012

Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. København, den 10. oktober 2012 Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Energiselskabet Natur-Energi A/S Svanevej 12 DK-2400 København NV T: +45 70 27 77 10 www.natur-energi.dk København, den 10. oktober 2012 Vedr.: Høringssvar

Læs mere

Intern overvågning. Årsberetning til regnskab 2014

Intern overvågning. Årsberetning til regnskab 2014 Intern overvågning Årsberetning til regnskab 2014 Indhold Indledning... 4 Væsentlige aftaler... 5 Aftaler med kommunerne... 6 Indledning Dette er den 2. udgave af en samlet årsberetning for Forsyningen

Læs mere

Bestyrelsens beretning for regnskabsåret 2012. Jeg vil hermed aflægge bestyrelsens beretning for regnskabsåret 2012 for Nibe Elforsyning Net A.m.b.a.

Bestyrelsens beretning for regnskabsåret 2012. Jeg vil hermed aflægge bestyrelsens beretning for regnskabsåret 2012 for Nibe Elforsyning Net A.m.b.a. Bestyrelsens beretning for regnskabsåret 2012. Jeg vil hermed aflægge bestyrelsens beretning for regnskabsåret 2012 for Nibe Elforsyning Net A.m.b.a. Resultatet af den primære drift i selskabet har været

Læs mere

Handelsbetingelser for levering af naturgas fra DCC Energi A/S

Handelsbetingelser for levering af naturgas fra DCC Energi A/S Handelsbetingelser for levering af naturgas fra DCC Energi A/S Handelsbetingelserne er gældende pr. 10. januar 2014. Disse betingelser er gældende for levering af naturgas fra DCC Energi A/S, herefter

Læs mere

Ændringerne vil også nødvendiggøre en ændring af bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser

Ændringerne vil også nødvendiggøre en ændring af bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser 24. april 2015 Nyhedsbrev Capital Markets Nye regler vedrørende finansiel rapportering, storaktionærflagning og offentliggørelse af sanktioner Folketinget har den 21. april 2015 vedtaget et lovforslag

Læs mere

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller I medfør af 45, stk. 5, 47, stk. 4, 48, stk. 4, 50, stk. 2 og 5, 50 a, stk. 6 og 7, 53, stk. 1, 57

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

GODKENDELSE AF METODER I DETAIL- MARKEDSFORSKRIFTER (ENGROSMODEL M.V)

GODKENDELSE AF METODER I DETAIL- MARKEDSFORSKRIFTER (ENGROSMODEL M.V) FORMANDENS AFGØRELSE DEN 28. APRIL 2015 GODKENDELSE AF METODER I DETAIL- MARKEDSFORSKRIFTER (ENGROSMODEL M.V) 28. april 2015 Detail & Distribution 14/10476, 14/10478, 15/00115 laa, lrn RESUMÉ 1. Som følge

Læs mere

Betalingsbetingelser og sikkerhedsstillelse Engrosmodellen

Betalingsbetingelser og sikkerhedsstillelse Engrosmodellen Betalingsbetingelser og sikkerhedsstillelse Engrosmodellen Maj 2014 Høringsudgave Version 1.0 Træder i kraft den 1.10.2015 Jan. 2014 April 2014 April 2014 DATE MFA HSF SHR NAME REV. DESCRIPTION PREPARED

Læs mere

Prisreklame 2005. Gode råd om. Prisreklame. Kend reglerne for prisreklame og undgå utilfredse kunder! Udgivet af Dansk Handel & Service

Prisreklame 2005. Gode råd om. Prisreklame. Kend reglerne for prisreklame og undgå utilfredse kunder! Udgivet af Dansk Handel & Service Gode råd om Prisreklame Kend reglerne for prisreklame og undgå utilfredse kunder! Udgivet af Dansk Handel & Service Prisreklame 2005 Kend reglerne for prisreklame Unøjagtighed i prismarkedsføringen giver

Læs mere

LEVERINGSBESTEMMELSER. 1. udgave Maj 2013

LEVERINGSBESTEMMELSER. 1. udgave Maj 2013 LEVERINGSBESTEMMELSER 1. udgave Maj 2013 #JobInfo DocName[0]=LevbestForsIDE# #JobInfo Copies[0]=1# [TL-ALN-2013-06-25-00113-00-TL-ALN-2013-06-25.DOCX] Indholdsfortegnelse 1 Ideelle A/S... 03 2 Formål...

Læs mere

Sekretariatskontrakt 2015

Sekretariatskontrakt 2015 Sekretariatskontrakt 2015 1 1. Energitilsynet og dets arbejdsfelt Energitilsynet arbejder for velfungerende sektorer inden for el, gas og varme. Energitilsynet består af en formand, næstformand, fem medlemmer

Læs mere

Tariffer TRE-FOR EL-NET A/S

Tariffer TRE-FOR EL-NET A/S . Tariffer TRE-FOR EL-NET A/S Indholdsfortegnelse: Side Fællesoplysninger... 2 C-kunder ikke timemålt... 3 C-kunder timemålt lavspændingsnet... 4 B-kunder timemålt transformerstation 0,4 kv målt... 5 B-kunder

Læs mere

Dansk Energi Rosenørns Alle 9 1970 Frederiksberg C

Dansk Energi Rosenørns Alle 9 1970 Frederiksberg C Dansk Energi Rosenørns Alle 9 1970 Frederiksberg C 15. december 2011 Sag 4/0720-8901-0211 / LBA Deres ref. Anmeldelse af betaling af tilslutningsbidrag for ladestandere til elbiler opstillet i det offentlige

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Jeg vil gerne indledningsvist nævne, at jeg grundlæggende finder, at liberaliseringen af bilsynsmarkedet har været en succes.

Jeg vil gerne indledningsvist nævne, at jeg grundlæggende finder, at liberaliseringen af bilsynsmarkedet har været en succes. Udkast MINISTEREN Statsrevisoratet Christiansborg 1240 København K Dato 28. august 2009 Dok.id 841265 J. nr. 413-8 Deres ref. 09-000410-5 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 33 92 33 55

Læs mere

Forbrugernes konkurrencekultur - dokumentationsrapport

Forbrugernes konkurrencekultur - dokumentationsrapport Forbrugernes konkurrencekultur - dokumentationsrapport 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Baggrund... 4 2.0 Fakta om forbrugerundersøgelsen... 4 3.0 Forbrugerundersøgelsens resultater... 6 3.1 Sammenfatning...

Læs mere

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Nyt fra Energistyrelsen Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Opfyldelse af sparemålet Omkostninger Hvad viser evalueringen? Aktiviteter og

Læs mere

Udbudsbetingelser Udbud af elektricitet

Udbudsbetingelser Udbud af elektricitet Rammeaftale 2013-1115-01 Udbudsbetingelser Udbud af elektricitet November 2013 Indhold: 1 Generelle oplysninger 1 4 1.1 Ordregiver 1.1 4 1.2 Den udbudte ydelse 1.2 4 1.2.1 Ydelsen 1.2 4 1.2.1.1 Nærmere

Læs mere

Stillings- og personprofil. Ret- og administrationschef Energitilsynet

Stillings- og personprofil. Ret- og administrationschef Energitilsynet Stillings- og personprofil Ret- og administrationschef Energitilsynet Marts 2013 Opdragsgiver Sekretariatet for Energitilsynet. Adresse Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: 4171 5400 www.energitilsynet.dk

Læs mere

ANKENÆVNETS AFGØRELSE

ANKENÆVNETS AFGØRELSE ANKENÆVNETS AFGØRELSE Sag: SPA- Sagsbehandler: /JHE Forbruger: 3760 Gudhjem Energiselskab: Modstrøm Danmark Jagtvej 169 B, 2. sal 2100 København Ø CVR 3388 4788 Sekretariat: KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Prisfølsomt elforbrug i internationalt perspektiv

Prisfølsomt elforbrug i internationalt perspektiv Prisfølsomt elforbrug i internationalt perspektiv Henrik Weldingh Dansk energi - forskning og udvikling Ønskerne til el(forsyning) Lokalt ønske: Billig Pålidelig Globalt hensyn: Anvendes hensigtsmæssig

Læs mere

EnergiMidt Net A/S Tietgensvej 2-4 8600 Silkeborg. Afgørelse

EnergiMidt Net A/S Tietgensvej 2-4 8600 Silkeborg. Afgørelse EnergiMidt Net A/S Tietgensvej 2-4 8600 Silkeborg 29. oktober 2010 Sag 4/0720-0101-0170 / DM Deres ref. Afgørelse ENERGITILSYNET sekretariatsbetjenes af KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN Energitilsynet

Læs mere

Referat Energitilsynsmøde den 25. september 2012

Referat Energitilsynsmøde den 25. september 2012 Referat Energitilsynsmøde den 25. september 2012 15-10-2012 Dagsorden: 1. Inhabilitet på møde nr. 135 2. Meddelelser fra formanden 3. Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat samt information fra direktøren

Læs mere