Bilag 1 Transskribering af interview med direktør i Natur-energi, Rasmus Christensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 1 Transskribering af interview med direktør i Natur-energi, Rasmus Christensen"

Transkript

1 Bilag 1 Transskribering af interview med direktør i Natur-energi, Rasmus Christensen Interviewet foregik over telefon, og de deltagende var; Frederik Olsen og Mikkel Andreassen (Interviewer) samt Rasmus Christensen Direktør i Natur-energi. For at gøre transskriberingen mere overskuelig vil interviewerne få betegnelsen I og Rasmus Christensen vil få betegnelsen RC. I: Hej Rasmus, som sagt så optager vi samtalen, bare lige så du ved det. Og så øh, hovedparten af interviewet vil have fokus på NØDSTRØM, men vi vil også gerne lige have sådan lidt generelle informationer om ehh, Natur-energi. Hvilke trusler og muligheder er NØDSTRØMS, eller Natur-energis største som du lige ser det? RC: Nåh I, er i gang med en SWOT I: Det overvejer vi lidt RC: Jamen, hvad hedder det, jeg vil sige at, vores største ja, vores største muligheder, er at der er flere og flere danskere der får øjnene op for at der, at der sker nogle reelle klimaforandringer. Og at der er nogle globale problemer som ehh, kræver lokale løsninger i forhold til Co2 reduktionen. Det sådan vores største, vores største mulighed. Og man kan sige, det bliver jo først til en rigtig mulighed når man har nogle øh, gode og grønne produkter på hylden, som vi har ikke. I: Ja. Er det sådan I har formuleret en vision/mission statement? RC: Altså, vi gør det ikke. Jeg er selv MBA med noget strategi og management, innovation, og sådan noget der. I: Ja RC: Vi, vi arbejder ikke med strategi, på sådan en MBA eller Business School måde. Ehh, man altså, jeg tror det tætteste I kan komme på en mission statement er nok det I kan læse jer til inde på vores hjemmeside. Ehh, i bund og grund er vi her jo for, at levere øh.. vi er her for kundernes skyld, og vi er her for at levere nogle grønne, klimavenlige produkter, til danskere som har en holdning til klima ikke. 1

2 I: Ja, det er klart, det er nok også den tanke, vi øh, havde. Erhm, hvis det hele nu skulle gå som I og I får et enormt boom i kunder, erhm, er det så noget i har resurserne til at tage imod? Jeg tænker mere på, på ansatte. RC: Ja ja. Altså vi bygger jo hele tiden ikke. Forstået på den måde at, vi skalerer løbende op når vi får når vi får flere kunder, jamen så skal vi, så skalerer vi bare forretningen op. Det sådan set rimelig udramatisk. I: Ok, det lyder jo.. Hvor mange mennesker sådan lige nu har I tilknyttet øh, Natur-energi? RC: Der er på kontorerne, og så har jeg.. hvad skal vi kalde dem? Så har jeg sådan et sted mellem 15 og 25 sælgere. Det ligger sådan og skifter lidt afhængigt af hvad der er, af arrangementer osv. Det ved I jo, sælgere det er sådan nogen som kommer og går. I: Hvis vi lige springer lidt til NØDSTRØM, jeres produkt, er det så de samme muligheder og trusler som ved Natur-energi? RC: Jamen, jeg synes NØDSTRØM.. at det, fanger fint hele ideen med Natur-energi ind. NØDSTRØMs produktet gør jo både noget ved.. hvad skal vi kalde det? Ved Co2 udslippet i den virkelige verden på den mellemlange og den lange bane, og samtidig bliver der fra dag til dag, gjort noget for at hjælpe verdens fattigste, som er dem der bliver allerhårdest ramt at.. af de konsekvenser der er for vores forbrug af energi på i vesten. Så jeg synes NØDSTRØMs produktet er et meget smukt eksempel på et produkt til folk som gerne vil tage ansvar. Det er et ansvars.. et ansvarsprodukt. Det er et godt produkt. I: Ja, sådan lidt i forlængelse af det. Jeg kunne forestille mig, at du ser NØDSTRØM som et produkt, der går ud til langt de fleste i Danmark. Er det sådan I har en primær målgruppe, for lige præcis NØDSTRØM? RC: Nej altså, men kan sige.. Vi arbejder ikke så segmenteret med vores markedsføring, og når vi arbejder segmenteret så arbejder vi mere mere, hvad skal man kalde det? Så arbejder vi mere segmenteret med de kanaler vi tror på. Og det er ikke så målgruppe-styrende. Det er mere styret af hvordan vi kan komme i kontakt med folk, men det er klart at.. det er klart at jo mere man ønsker at gøre noget ved klimaforandringerne og hjælpe dem der bliver allerhårdest ramt, jo mere tilbøjelig vil man også blive til at skifte til NØDSTRØM. Men vi har jo mange forskellige kunder. Vi har den smarte reklame-mand, og vi har folkeskolen læreren som gerne vil gøre noget godt. Vi har den studerende og vi har mormoderen som tænker på sine børnebørn. Jeg kan ikke helt sige, at vi sådan 2

3 henvender os til et snævert segment. I bund og grund så, så henvender vi os bredt. Kunderne der kommer til os er også bredt funderet på de klassiske demografiske variabler ikke. I: Ja, det er heller ikke.. Vi havde ikke nogen forestilling om, at I havde indsnævret jer på nogen, vi ville bare gerne lige høre dit syn på det. Erhm. Vi arbejder meget med B2C markedet lige med det her projekt.. RC: Det synes jeg er en god idé I: Vi har også kunne se et forholdsvis stort potentiale på B2B. Er det noget du er enig i? RC: Man kan sige udfordringen på B2B er at Nej, lad os starte et andet sted. Det der er fordelen ved B2C markedet er at mange af de.. mange af vores konkurrenter har ikke formået at give nogle ordentlige priser for folk som.. til helt almindelige husstande, til små strømforbrugerne. Også til små virksomheder. Og derfor, så kan man så sige, at vi kan gå ud og lave et produkt som NØDSTRØM, som er konkurrencedygtig på pris for de segmenter. De nedre segmenter i forhold til strømvolumen. Hvis vi kommer op i de lidt højere volumener, så er DONG og NRGI og mange af de andre faktisk rigtig gode til at give nogle rimelig skarpe priser, så derfor vil differencen for pris fra NØDSTRØM mellem NØDSTRØM og det jeg kalder for helt almindelig traditionel sort kulstrøm, den vil være den er så stort så at, det er der mange af de store strømforbrugere der vil betakke sig for, det er helt sikkert. I: ja. Noget af det der fik vores interesse for NØDSTRØM var jeres samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp. Hvorfor har I valgt netop dem. For man kan sige, at I leverer jo allerede klimavenlig energi, så den der ekstra goodwill har vi undret os lidt over at I har slået jer sammen med dem. RC: Ja, man kan sige vi har ikke gjort det for ekstra goodwill. Man kan sige vi har gjort det fordi, de i bund og grund er med til at altså hvad skal vi kalde det, at deres arbejder understøtter vores visioner meget godt. Altså vi arbejder for at hjælpe, for at hjælpe mennesker der er i nød hver dag, og en del af den nød som, som opstår nu her, er også skabt af de klimaforandringer som følger med, hvad hedder det, drivhuseffekten. Men vi har valgt dem, fordi vi har vurderet at de er de dygtigste til at arbejde med nød. Og så har vi valgt dem, fordi de har nogle klimaprojekter som hjælper verdens allerfattigste, som hjælper med at håndtere de klimaforandringer som finder sted, og det kan man sige, det er jo voldsomme sager. Altså det er jo folk som lever med oversvømmelse, det er ekstrem tørke, og ting og sager i den dur. Altså i vores bog hænger det sammen, og det gør det jo. Det er jo forudseret af drivhuseffekten, som er en menneskeskabt og som det er i dag, er det os i 3

4 vesten der bruger allermest energi og dermed også udleder mest Co2, men det er folk, man i den gamle verden, kaldte for den 3. verden som bliver ramt hårdest ikke. Og det er.. Jeg synes sådan set det er.. Det hænger fint sammen. Altså I har ret vi kunne sagtens have kørt det med vores andre produkter, hvor der ikke er konnotation til Folkekirkens Nødhjælp. Selvfølgelig kan man sælge grøn energi uden Folkekirkens Nødhjælp, vi synes bare det er to sider af samme sag. I: Ok, men du må da indrømme at det ikke sætter NØDSTRØM i en dårligere position? Ja ja, og det er fuldstændig rigtig at, at det her er jo et nyt produkt, forstået på den måde at det både gør noget ved årsagerne og det også gør noget ved konsekvenserne. Nu kan man så oven i købet diskutere hvor mange af vores konkurrenter der egentlig har nogle produkter, der reelt gør noget ved årsagerne. Der er jo ikke nogen af dem der har noget.. Der har koblet noget investering i nye bæredygtige anlæg sammen med folks strømforbrug, det er vi de eneste der gør. Men det er klart der, at det, at vi har et produkt, der prøver at gøre noget ved årsagerne og ved virkningerne af klimaforandringerne, det er selvfølgelig noget som øh. Det er jo en differentiator for de mennesker, der ligesom os selv, gerne vil gøre en positiv forskel ved klimaspørgsmålet. I: Ja.. erhm, vi har læst nogle artikler til sådan at forberede os her. Hvor vi kan se fra tidligere, at DONG har fået rigtig meget kritik, for et produkt som NØDSTRØM, der laver grøn energi. Jeg tænker sådan Har i en budskabsstrategi klar, hvis i nu skulle komme under kritik, som vi også har kunne se NØDSTRØM være nogle steder. RC: Jamen altså, det bedste man kan gøre i forhold til at håndtere det kritik, det er at lave nogle ordentlige grønne produkter, og det gør vi. Vi har en øh vores mission er i bund og grund, at vi vil have de grønneste produkter, og det har vi nu, og det vil vi også have i fremtiden. Så det er sådan det bedste man kan gøre i forhold til at få kritik. Når det så er sagt det her, det er jo et meget politisk område, og derfor så er det også, vil der også løbende være diskussion af, hvad er det der hjælper og, hvordan hjælper det og hvad er det for nogle organismer der er de bedste. Og vi har så gjort det, at vi har kun klimavenlige strømprodukter og så har vi så valgt nogle produkter som virker via nogle forskellige mekanismer. Som I kan se, så har vi både traditionel Co2-kvote produkter, som flere af vores konkurrenter også har, som er hvad skal vi kalde det for? En eller anden grad af et udbudsinstrument, nej vrøvl et efterspørgselsinstrument, og så har vi det her med investering i ny bæredygtig elektricitet, som går ind og sikrer udbuddet at vedvarende energi er bliver større. Så man kan sige at den primære forberedelse vi laver, det er at sørge for vi har nogle ordentlige 4

5 produkter, og selvfølgelig gør vi så også noget ud af at forklare hvordan vores produkter virker, og det er jo sådan at vi snakker med presses eller folk fra vores brancheforeninger eller andre steder. For vi snakker jo løbende med folk som enten ikke forstår det, eller synes der er noget andet der er bedre. Også kan man sige, så er der jo hele stakeholder/management delen, altså vi snakker jo løbende med alle de grønne organisationer, de har også været med inde over i forhold til at vælge Hvad skal vi kalde det for? Ja det har også været inde over produktudviklingen kan vi kalde det i sådan er marketingssprog. I forhold til hvordan vi skulle sammensætte vores produkter bedst muligt, der har vi også snakket med WWF og verdens naturfredningsforening og en masse andre, og de er ikke nødvendigvis enige med hinanden, men vi har lyttet på hvad de har sagt, og så har vi taget det vi synes var det bedste og arbejde videre med. I: Ok, jamen det er også sådan lidt apropos det, fordi vi har læst et interview med dig, hvor du siger du vil give de gamle monopoler kamp til stregen. Skal vi se det som om du ser DONG som jeres største konkurrent, eller er det mere i nærheden af MODSTRØM? RC: Vores største konkurrent det er apatien. Det er at folk de ikke får gjort noget ved det. Altså, jeg ser ikke hverken DONG eller MODSTRØM som store konkurrenter. Jeg synes i bund og grund, vi har nogle produkter som er så gode og er så specielle så det Det kan godt være det lyder sådan lidt flabet, men så jeg ser faktisk ikke dem som mine umiddelbare konkurrenter. I: Nej ok, det er mere det med at få folk overtalt simpelthen? RC: Det er mere apatien, det er mere det folk ikke får gjort noget ved det. Det er der vores.. det er det der er vores primære konkurrent. Så kan man sige det er rigtig, jeg har været ude at sige, at vi vil give de gamle monopoler kamp til stregen, og det vil vi også, og det vil vi fordi vi synes i bund og grund at de i for mange år har solgt for dyre og for dårlige produkter til forbrugerne. De har simpelthen. Som jeg også siger, de har i alt for langt tid solgt sort kulstrøm til overpris ikke? Og det er da klart, vi håber da på at vi, hvis vi, men forhåbentlig mange kunders hjælp kan sikre at andre skal investere, at DONG skal investere og skal træffe en stor investeringsbeslutning om hvorvidt de skal i kulkraft, i østtyskland, eller om de skal investere i endnu flere vindmøller, jamen så vælger de at investere i endnu flere vindmøller i stedet for at bruge en masse penge på markedsføring, hvor de fortæller omkring hvor grønne de er. Så det er da klart vi håber da på vi kan påvirke deres investeringsbeslutning i en retning så det bliver flere grønne anlæg de kommer til at investere i og mindre af det jeg kalder sort kulstrøm. 5

6 I: Ja. Vores opgave og hele vores kampagne som vi vil lave, der har vi haft troværdighed, som sådan en meget vigtigt ting vi skal holde os for øje hele tiden. Hvad bygger i sådan jeres troværdighed på? RC: Det er jo et godt spørgsmål. Man kan sige det er jo op til den enkelte og vurdere hvorvidt vi er troværdige eller ej. Men altså man kan sige, vi har neutrale 3. parter der kontrollerer at vi gør det vi lover. Vi har jo også Vi har jo verdensnaturfonden der kontrollerer at vi gør det vi lover, at vi laver de investeringer i ny bæredygtig kapacitet som vi lover. Vi har BOSS med inde over vores greenboard, dvs. når vi vælger de projekter ud. De vedvarende projekter ud som vi vil investere i, jamen så er de med til at træffe de her beslutninger efter princippet, mest miljø for pengene. Og så har vi jo en aftale med vores statsautoriserede revisor der også tjekker efter at alt foregår som det skal. Så, så man kan sige, at vi har neutrale 3. parter som, der holder øje med kigger os efter i kortene, at vi gør som vi lover. Og så kan man jo også sige, at når man bliver udvalgt som samarbejdspartner af så stor en organisation som Folkekirkens Nødhjælp og Verdensnaturfonden så er der garantier for, at så bliver man kigget efter i kortene i en grad så man ikke kan forestille sig det. Så det er jo nogle partnere, det har taget langt tid at få landet, at den simple årsag at de ville være helt sikker på at vi har orden i sagerne. Så på den måde kan man sige, at den neutrale 3. parts kontrol er også noget der gør at folk kan have tillid til, at tingene foregår som vi lover, det er klart. I: Når vi nu taler om den her adfærdsændring, som man gerne skulle have folk til at lave, tror du så nogle af de kunder i gerne skulle få er blevet skræmt på grund af Naturstrøm? RC: Ja det tror jeg bestemt. Altså det ved jeg, for vores sælgere møder jo kunder som refererer til, og siger; jamen var der ikke noget med DONG og var det ikke nogen dårlige produkter de havde lavet og.. ja, så det kan jeg love dig, det er et stort problem for os, og det er en stor udfordring at der er nogle andre der markedsfører sig på at de har nogle reelt grønne produkter, og så når det kommer til stykket, så er det ikke andet end greenwashing. I: Nej, men altså hvad, hvad gør I ved det? RC: Jamen ikke så meget andet, end vi forsøger at fortælle vores kunder om forskellen på vores produkter, og DONGs produkter. Og det vi allermest gør, det er sgu egentlig at sørge for at vi laver nogle grønne produkter og hvad kan man sige, vi arbejder på vores produktudvikling. Men det er klart at når vi så møder folk, og gerne vil formidle muligheden for at skifte til klimavenlig strøm, jamen så fortæller vi dem jo hvori forskellen består. Hvor det primære jo er, at man er med til at investere i ny bæredygtig kapacitet ved at være kunder hos os, dvs. at når man står op om morgenen 6

7 og trykker på kontakten ud til toilettet, så er man jo også med til at købe et lille stykke af en vindmølle. I: Ja, der tænker jeg også, der må altså argumentet for Folkekirkens Nødhjælp må da også spille lidt ind der. RC: Jo, det er da klart at vores sælgere Det er jo en anden differentiator som man kalder det på marketing-dansk ikke. Hvad hedder det, man kan sige du gør ikke bare noget ved man kan sige, DONG blev anklaget for at deres produkter egentlig ikke gjorde noget ved årsagerne fordi udbudet af vedvarende energi end efterspørgslen, det har I sikkert set. Det er så der forskellen på DONG og os, det er så, vi siger; jamen det er fint man tager ansvar ved at købe klimavenlig strøm, det gør vores kunder også, de køber kun strøm fra vedvarende energikilder. Det sender et signal. Men det vi så også gør, det er at vi hjælper. Vi giver folk muligheden for at udbygge mængden af vedvarende vedvarende energi via deres strømforbrug, og så er der så dem der ønsker at gøre det, de kan så også gøre noget ved årsagerne, og så kan man sige så kan man i hvert fald i min bog, have god samvittighed i forhold til sit elforbrug, fordi så gør man noget ved årsagerne og man gør noget ved konsekvenserne og det er selvfølgelig Det er der heldigvis mange danskere der gerne vil. I: Ja. Hvis vi lige springer lidt til brugen af medier, hvis vi nu tager det fra vores syn. Hvis du nu skulle sætte nogle få ord på Natur-energi og NØDSTRØM, jeg tænker mere sådan på at man kan have de her, virkelig gode catchfrases som folk husker, og vil huske det på. RC: Jeg tror, noget af det som jeg tænker det er noget af det altså at det er strøm med handling og det muligheden for at gøre en forskel i sin elregning. Elregninger er jo ellers traditionelt set enormt kedelige, så det at få en mulighed for at gøre noget meningsfyldt med sin elregning, og så er det Jeg har ikke sådan, som jeg også sagde, jeg har ikke nedskrevet sådan en lang mediestrategi, men jeg har selvfølgelig nogle forestillinger omkring, hvad det er der er vigtigt og få sagt, og det der er vigtig at få sagt, det er at man både gør noget ved årsagerne og konsekvenserne. Altså at man kan give noget, samtidig med at man faktisk får noget, fordi det i en periode faktisk har været sådan at NØDSTRØM faktisk har været billigere end det som langt de fleste danskere render rundt og betaler for deres elendige kulstrøm. I: Ja, det har vi det har vi kunne se. Vi sidder med den her informationskampagne, og vi sidder så meget i analysefasen lige nu, men har de selv sådan gjort nogle overvejelser om hvordan sådan en kampagne kunne være? 7

8 RC: Jamen vi har også gjort os nogle tanker, og vi har også lavet noget materiale, men hvad hedder det, det kunne vi sådan set godt Hvad var det nu spørgsmålet var? I: Det var med at hvordan du kunne forestille dig en informationskampagne for jer kunne se ud? RC: Jamen altså en informationskampagne. Noget at det jeg ville, hvis det var mig der nu Nu træder jeg lige lidt ud, og så bliver jeg sådan lidt læreragtig i stedet for. Og så siger jeg, jeg tror noget af det jeg ville lægge vægt på i en opgave som jeres, det var at forstå. Hvad er relationen egentlig, hvad er forbrugerens relation til produktet, for det er sådan ligesom der marketingudfordringen som er bestemmende for, hvad det er for nogle kanaler man skal kommunikere i, og hvad det er for nogen budskaber man skal bruge. Og I kender sikkert den der, matrix som, hvad hedder det, hvor vi har oplevet risiko på den ene og så har vi hvad er det det er, så har vi high involvement og low involvement på den anden akse. Kender I den, den matrix der, og hvor ville i så traditionelt placere strøm henne? I: Men det vil helt klart være low involvement for det er noget man bare tager for givet, at det, at det kommer med en elregning. RC: Ja, det er low involvement, men hvor vil det ligge henne i forhold til risiko? I: Altså lavt RC: Eller oplevet risiko i forhold til traditionel risiko. Hvor vil det ligge henne der? I: Hele det der vil ligge lavt, for det er ikke noget folk de går og tænker på. RC: Ja, præcis, og hvis det nu ligger lavt der hvad plejer det så at betyde i forhold til forbruger adfærd? I: Ja, den er ikke særlig god. Altså den er svær at ændre. RC: Præcis, folk er apatiske og rykker sig ingen vegne. Hvad hedder det, så kan man sige, ud fra et marketingssynspunkt, det er lang tid siden jeg har excelleret i den slags, men der kan man sige at for at få folk over i den, jamen kan smide nogle af dem over som er i de andre koordinater. Altså, enten det, eller også kan vi via vores kommunikation være med til at få folk over i de andre koordinator hvor de faktisk bliver aktive eller delegerende, kan Ifølge mig? I: Ja jeg kan sagtens følge dig. RC: Og hvad hedder det, det kan jeg fortælle jer, er vores erfaring indtil nu, det er at. Altså alle de traditionelle kanaler, som alle vores konkurrenter arbejder i, de duer ikke. Det dur ikke at arbejde med print, det dur ikke at arbejde med TV, det dur ikke alle de der ting, for ved I hvad, folk synes simpelthen ikke at strøm er spændende nok. Så det man skal, det er hvis man skal flytte folk, så er 8

9 man nødt til at lave sådan lidt mere direkte salgsaktiviteter, hvor man kan komme i dialog med dem, og få en god snak. I: Ja, det var faktisk det der var vores næste spørgsmål, hvilke medieveje i bruger, for jeg rendte faktisk selv ind i to på strøget her i Århus, fra Natur-energi her den anden dag. Er det sådan nogle ting I gør? RC: Ja, men altså, vi har blandt andet unge mennesker på gaden, som formidler muligheden for at skifte, det gør vi blandt andet. Vi har også nogle erhvervssælgere som er ude og snakke med folk, og hvad hedder det, jamen så tager vi ud til arrangementer og fortæller om det og jeg tager så vidt mulig rundt og holder lidt foredrag også. Som I kan se så gør vi jo også hvad vi kan for at formidle det glade budskab i TV. Har I set at vi har haft Peter Mygind og Ida Auken i TV? I: Ja, det var faktisk der vi stiftede bekendtskab med det første gang RC: Hvis I nu, hvis I går ind på hjemmesiden, og skriver natur bindestreg energi, så kan I i hvert fald finde det, det har i så gjort, og der ligger også et lille interview med mig fra TV2-NEWS. Der er et længere interview fra TV2-NEWS, det er små 10 min eller sådan noget. Der kan I, i hvert fald se noget mere. Men man kan sige PR er blevet en del af det og vi vil jo gerne sprede det glade budskab, og heldigvis vil medierne jo gerne fortælle hvordan man kan gøre lige nu og her i forhold til klima, så det er selvfølgelig ved at blive en væsentlig kanal for os også. I: Det er klart, der har I også et godt emne lige i øjeblikket kan man sige RC: Ja, der er blevet taget ret godt imod os. I: Så det med kampagner det vil du slet ikke, det skal være noget eventmarketing. Hvis du siger I er ude til arrangementer, hvad er det for noget? RC: Det kan være alt muligt, det kan være klimamarch, det kan være, hvad hedder det, det kan også være et spørgsmål om at der er en butik som holder et eller anden arrangement, hvor jeg har mulighed for at gå ud og holde et lille oplæg, hvor vi så kan stille nogle foldere og brochurer op, hvor folk så kan skifte efter at have taget den brochure ikke. I: Ja, er det sådan at det er meget word-of-mouth det I bruger RC: Ja, og det var da noget af det jeg synes I skulle overveje og kigge lidt på. Altså hvis jeg var jer ville jeg tænke member-get-member. Fordi der er forskellige måder at gøre det her på, og en måde er jo også at kultivere og arbejde videre med den medlemsbase som man sådan får. Folk der har meldt sig til og vælger at gøre en forskel via deres elregning, så er der typisk også et par af deres nære venner og deres familie, der synes det kunne være godt og, hvad kan man sige, gøre en forskel. Altså gode mennesker hænger ligesom sådan sammen i klynger, så der er en eller anden 9

10 form for ja, altså. Noget member-get-member synes jeg også giver god mening men altså erfaringerne, og det er ikke engang nogle erfaringer jeg selv har gjort mig i særlig høj grad, er at landsdækkende aviser og TV forget it. Altså hvis man skal lave noget informationskampagne hvor man vil gå igennem, hvis man vil lave traditionel massekommunikation så skal man arbejde med kampagnetilbud. Enten så skal man arbejde online, hvor folk de skifter, hvor man kan få folk til at skifte med det samme dvs. kunne lede folk fra banneret lige over på siden eller også så skal du arbejde i sådan, hvad skal vi kalde det for, mere vertikale medier. Altså sådan nogle medier som er hvor folk har en anden relation end de har til aviser og gratisaviser I: Jo, men jeg tror også, at alt det vi har lært det er, at når man ligger sådan et sted, hvor det er svært at få adfærdsændringer, så er det meget member-get-member som du siger, der kan hjælpe. RC: Ja, men direkte formidling, jeg plejer at sige sådan som et billede på den måde jeg gerne vil have vi arbejder på, at vi skal op på snørebåndende af folk, for at fortælle dem omkring hvad der er af muligheder. For der er nogle lidt komplekse produkter vi har, og det, og derfor er det godt man få sådan en dialog omkring, hvad er det egentlig de her produkter kan, og hvad gør det, og hvor kommer det fra og gør det en forskel, og alle de her ting. Eller hvordan gør det en forskel. I: Jeg tænkte lige sådan her til sidst, bare lige for at vende tilbage. Du sagde i havde lavet noget marketings-halløjsa, er det noget vi kunne få hænderne i? RC: Ehh hvad hedder det, det kunne I godt. Vi har et par annoncer vi lavede i Kristeligt Dagblad i forbindelse med vi lancerede NØDSTRØM. Det kan I godt få lov til at se, det er ikke noget. Jeg vil gerne være helt ærlig over for jer og sige, det var ikke noget der gjorde nogen forskel I: Nej ok, men det er også bare for at kunne sige altså, hvad har I haft.. RC: Ja, men man kan sige det vi har gjort det er vi har været i Folkekirkens Nødhjælps blad der hedder NØD, der har vi været i, og så har vi været i Kristelig Dagblad med sådan en to artikler, vrøvl, med sådan en to, et par Jeg tror vi var på forsiden, med nogle små rubrikker og så har vi været inde i avisen, med en helside. Og så har vi så også været og Ja I ved der er sådan en sogneindsamling hvor folkekirkerne de en gang om året går rundt og samler ind til bestemte formål. Der kommer de ud til hele landet, der var vi i sådan en lille folder der. Men det var desværre inden vi havde fået produktet Det var inden vi havde fundet dets navn og der var en hel masse ting der ikke lige gjorde at det var så succesfuldt. Så jeg vil sige, at det vi har haft størst succes med, det er faktisk PR. I: Jamen det kunne jeg sagtens forestille mig at det var det der hjalp mest. 10

11 RC: Ja, men hvis jeg skulle give jer nogle nøgleord, så vil jeg sige PR, direkte salgsaktiviteter og så member-get-member. Det er det jeg tror. I: Ok, jamen ehh, jeg tror egentlig vi har været meget godt omkring det som vi lige havde. Jeg ved ikke om Frede lige har noget. Nej, jeg tænker bare lige her til sidst hvor mange køber NØDSTRØM på nuværende tidspunkt. RC: Det ved jeg helt præcis, for det ligger i min base. Det vil jeg ikke fortælle jer, men jeg vil godt fortælle at målet er 2000 i år. Og det tror jeg vi når. I: Det lyder godt Rasmus, vi siger i hvert fald mange tak fordi du gad og tage dig tid RC: Jamen, jeg glæder mig til at se hvad I kommer op med, og jeg vil som sagt gerne. Jeg vil godt sende de der ting til jer, men det kræver I lige sender mig en mail, og hvis jeg glemmer det, så sender I mig en sms fordi det er er ikke for, hverken at virke uinteresseret eller vigtig, men jeg farer bare lidt omkring så, så jeg synes det er et spændene projekt. Jeg vil selvfølgelig også gerne se hele resultatet når I kommer videre. Men altså kommer i til at arbejde jer hele vejen igennem fra USB er over kanaler til eller hvordan kommer i til ar arbejde med det? I: Vi er underlagt visse regler for et bachelor projekt, så det bliver meget mediekanaler det munder ud i RC: Ok, men så synes jeg bestemt i jeres overvejelser i skulle starte med at tage udgangspunkt i forbrugerens relation til produktet. Jeg har selv undervist på i flere år. Det vil jeg i hvert fald råde jer til. Hvis I var mine studerende var det, det jeg ville råde jer til, så må vi se om det giver mening. Men nu må vi se, der er sikkert meget I: Jamen så siger vi også tak for det gratis råd i hvert fald. Og tak for din tid RC: Jamen nu må I se, det kan godt være det allerede er alt for old school, og der er kommet noget nyt op der er bedre, så må i endelige bruge det. Men jeg glæder mig i hvert fald til at se hvad I skriver. Hvornår skal I aflevere. I: Den 5. maj. Men det kan godt være vi lige sender dig en mail, når vi har fået transskriberet det her, så du lige kan sige et det er ok. RC: Ja, men det må I meget gerne gøre. Jeg skal lige vide, hvem hvor går det hen det her? Det går kun ud til jeres lærer går jeg ud fra I: Det er kun til vejleder og en ekstern censor RC: Men, det er jeg glad for, hvad kan man sige, der er jo konkurrentoplysninger og information i nogle af de ting jeg har fortalt jer, men jeg vil meget gerne hjælpe studerende, og der er faktisk en del der tager kontakt til os i forbindelse med NØDSTRØM. 11

12 I: Men vi kan sende en troværdighedserklæring til dig RC: Ved I hvad, det er pænt af jer men det behøver I ikke. Hvis bare jeg hvis vi har hinandens ord for at det er sådan det er. I behøver ikke at sende noget til mig, men i må bare love mig at traskribtionen ikke ryger andre steder hen end til jeres underviser og jeres censor, og hvis det er sådan er der stilles en kopi på jeres studiebibliotek, så må I godt være søde lige at tage den del ud. I: Ja, det er helt i orden RC: Skal vi ikke gøre det sådan. I: Jo det lyder godt Rasmus RC: Og så glæder jeg mig til at se hvad I kommer op med. Men hvornår sender I så noget til mig? Det gør I så, hvis i afleverer den 5 maj, sender I noget til mig inden eller efter? I: Jamen, vi kan vel sende det samme dag tror jeg. Det er vel klart et par dage før. RC: Fint, fint. Har i et enkelt spørgsmål eller to, så skriver I det bare til mig på mail, så skal jeg få svaret. Og hvis jeg ikke svarer første gang, så sender I det bare igen. I: Det er bare i orden. RC: Skal vi ikke sige det? I: Jo, tak skal du have RC: Og tak for snakken, og jeg håber at det bliver lærerigt, jeg synes i hvert fald det er et spændende projekt, jeg glæder mig til og læse hvad I finder ud af I: tak for din tid. RC: Jamen lige over, hav det godt. Hej I: Hej hej 12

13 Bilag 3 Skattereform tilskynder ikke danskerne til at handle klimavenligt Postet af Rasmus Christensen in March 1st, 2009 Postet under: Partnerskaber Tags: CO2-afgift, klimavenlig, vedvarende energi Skattereform tilskynder ikke danskerne til at handle klimavenligt Den nye skattereform skal gøre det mindre attraktivt at forurene og mere attraktivt at arbejde. Alligevel skal danskerne fortsat betale CO2-afgift, når de køber strøm fra vedvarende energikilder. CO2-afgiften bør fjernes fra klimavenlig strøm nu, sådan at det kan betale sig for den enkelte at gøre en forskel for klimaet gennem sit elforbrug, mener det grønne energiselskab Natur-Energi. Selvom privatforbrugerne vælger at købe strøm fra vindmøller og vandkraftværker, skal de fortsat betale otte procent oven i regningen i CO2-afgift. Udspillet til den nye skattereform indeholder ingen ændringer i CO2-afgiften, der ifølge Skatteministeriets tal fra 2007 indbringer staten 5,1 milliarder kroner om året. Dermed har danskerne fortsat ingen økonomisk gevinst ud af at skifte kulstrømmen ud med klimavenlig og grøn energi. - Skattereformen er uambitiøs på energiområdet. Den ændrer ikke en disse ved, at danskerne fortsat skal betale CO2-afgift, selvom de køber klimavenlig strøm. Det giver ikke borgerne et positivt incitament til at ændre adfærd. Det har været sagt i årevis at det skal kunne betale sig at arbejde, men den nye reform burde få os til at sige, at det kan betale sig at handle klimavenligt. Reformen skal have endnu tur i møllen, så danskere, der køber strøm fra vedvarende energikilder, fratages for at betale CO2-afgift, sådan som det blandt andet er sket i Holland, siger Rasmus Christensen, Adm. direktør Natur-Energi. Fakta om CO2-afgift og vedvarende energi i Danmark CO2-afgften har eksisteret siden 1992, og prisen for elforbrugerne er på 9 øre pr. kwh uanset om strømmen bliver købt fra vedvarende energikilder eller ej. CO2-afgiften udgør knap 8 procent af 13

14 den samlede elpris og koster en typisk dansk husstand med et årligt forbrug på kwh knap 600 kr. om året. Læs om Natur-Energi på 14

15 Bilag 4: Naturstrøm bliver kaldt bondefangeri Dong Energy tilbyder sine kunder dyrere, miljøvenlig Naturstrøm fra vindmøller. Problemet er bare, at det er strøm fra de samme, gamle vindmøller, som i forvejen kører for fulde omdrejninger. Af lars dahlager Print artikel Send artikel Her fra vindmøller på Tunø Knob ud for Østjyllands kyst kommer den»miljøvenlige«?naturstrøm?, der sælges til overpris? uden at de bevidste energikunder kan være sikre på, at pengene hverken nu eller i fremtiden bliver brugt til investeringer i mere vindkraft. Arkivfoto: JP Fakta»Det er ikke grøn el, medmindre de penge, man giver ekstra, går specifikt til at forøge kapaciteten af grøn el«. Niels I. Meyer, energiprofessor Læs også Danske drivhusgasser reduceres kun marginalt (22. jan.) Få din strøm fra vindmøller og vær med til at»passe på naturen«. Det koster godt nok cirka 180 kroner ekstra om året, men så er du også sikret strøm,»der ikke belaster miljøet«. Ordene stammer fra energimastodonten DONG Energys markedsføring af produktet Naturstrøm et miljørigtigt tilbud, som foreløbig danskere har taget imod. Strøm fra gamle møller Men hvis de danskere forestiller sig, at der kommer ren vindmøllestrøm i deres stikkontakter, så tager de fejl. Og hvis de tror, at deres ekstrabetaling får DONG til at producere mere vindenergi af den grund og skrue tilsvarende ned for kulkraftværkerne, tager de lige så meget fejl. Det er nemlig strøm fra DONG s egne, 17 år gamle møller på Tunø Knob ved Jyllands østkyst, som danskerne betaler 3,75 øre pr. kilowatttime for i gennemsnit 180 kroner ekstra om året. 15

16 Det er strøm, som under alle omstændigheder produceres, uanset om nogle danskere betaler mere for den eller ej. Naturstrøm giver altså hverken mere eller mindre CO2 til atmosfæren eller mere strøm fra vindmøller. Den eneste forskel er, at DONG tjener flere penge på den. Ifølge DONG vil den ekstra indtjening fra miljøbevidste energikunder give DONG og andre energiselskaber et incitament til på et tidspunkt at udbygge med flere møller. Hvis der vel at mærke kommer nok naturstrømkunder til. Men indtil det sker, mener kritikere ikke, at kunderne får meget hvis overhovedet noget for pengene.»det er på kanten af bondefangeri«, siger Tarjei Haaland, Greenpeace.»Naturstrømkunderne betaler mere for strøm, der hverken er mere eller mindre ren end den strøm, alle andre får. Så længe Dong ikke bruger pengene til at bygge nye møller, betaler naturstrømkunderne bare endnu en gang for de møller, der allerede står der«. NESA fik nej Også Energitilsynet stiller sig tvivlende over for miljøeffekten af Naturstrøm.»Når de udbyder det her produkt, betyder det så, at der bliver produceret mere grøn el i Danmark? Hvis det bliver efterspurgt i mindre skala, så må svaret være nej«, siger kontorchef Carsten Smidt.»Der, hvor det kunne have en effekt, var, at der kom så stor efterspørgsel efter Naturstrøm, at DONG satte en ny vindmølle op i Danmark«. Energitilsynet har i dag ikke ansvaret for at regulere en tillægsydelse som Naturstrøm. Men det havde tilsynet i Dengang forsøgte elselskabet NESA (der siden hen blev indlemmet i DONG) at lancere produktet Naturstrøm, der var en ekstraberegning for vandkraft købt i Sverige. 16

17 Men Energitilsynet afslog NESA s ansøgning, fordi tilsynet vurderede, at det ikke havde nogen videre positiv effekt på miljøet at sælge vandkraft, der i forvejen blev produceret, til danske kunder.»det er ikke grøn el, medmindre de penge, man giver ekstra, går specifikt til at forøge kapaciteten af grøn el«, siger energiprofessor Niels I. Meyer, der dengang sad i Energitilsynets bestyrelse og var med til at afslå NESA s ansøgning. Når man køber naturstrøm hos DONG, støtter man Tunø Knob Havmøllepark økonomisk. Men eftersom DONG ejer møllerne, kan man ikke være sikker på, at pengene går til flere møller og ikke bare højere profit eller kul eller gas, mener WWF Verdensnaturfonden:»Det er en fed fidus for DONG. Det er jo at stikke folk blår i øjnene, samtidig med at man får sit miljøengagement til at se bedre ud, end det er. Man slår plat på folks villighed til at gøre noget for klimaet«, siger Mette Nedergaard. Ingen reduktion af CO2 DONG erkender selv, at Naturstrøm ikke giver mindre CO2-udledning på kort sigt:»nej, ikke i dette øjeblik, men det er da vejen frem til, at der stille og roligt kommer større og større interesse i at producere strøm på den måde, fordi det bliver en bedre forretning at investere i vindmøller«, siger Flemming Silius, elmarkedschef i DONG Energy. Tror du ikke, at kunderne køber Naturstrøm i den tro, at de skaber en verden, hvor der kommer mindre CO2 op i luften?»nej, og det er heller ikke det, vi sælger. Vi sælger, at kunderne ved at købe Naturstrøm køber strøm fra lige præcis vindmøller og lige netop den strøm er CO2-fri. Vi prøver jo ikke på at fortælle folk, at lige netop fordi du køber naturstrøm, så reducerer du CO2-udledningen i verden«, siger Flemming Silius. 17

18 BILAG 5: Grøn strøm billigere end konventionel Bolig El-handelsselskab arbejder med Folkekirkens Nødhjælp om strøm med indbygget nødhjælp - billigere end konventionel strøm. Af Søren Dilling Print Send For en gennemsitsfamilie vil de otte procent af elregningen (afgifterne ikke medregnet) betyde et sted mellem 150 og 200 kroner i bistand til Folkekirkens Nødhjælp om året. - Foto: THOMAS BORBERG Fakta Donationerne fra NØDSTRØM skal gå til Folkekirkens Nødhjælps klimaprojekter, der fokuserer på at afhjælpe konsekvenserne af klimaforandringerne for verdens fattigste. Læs mere om klimaprojekterne i blandt andet Zambia, Malawi og Etiopien Sådan er el-priserne hos Natur-Energi og hos forsyningspligt-selskaberne. kwh i øre med moms. Der er taget udgangspunkt i den pris, der gælder for forbrugere, der ikke har skiftet el-selskab: Nødstrøm 59,99 DONG 71,60 NRGi 63,95 Energi Nord 62,93 Energi Fyn 62,85 18

19 SEAS-NVE 69,04 Energi Midt 65,34 NOE 63,49 TRE-FOR 64,35 Nyfors 64,43 Lokal Energi 82,71 Se også: Det frie elmarked er et flop Tjek din fladskærms el-forbrug Der er atomkraft i dit elstik Flere siger ja tak til højere grønne afgifter Danskerne sviner med sparepærer Aflæs el-måleren og tag toppen af el-regningen Guide: Sådan sparer du i hverdagen Det er billigere at købe strøm med indbygget nødhjælp og investeringer i vedvarende energi end at købe konventionel strøm fra de store energiselskaber. Det viser fremkomsten af et nyt produkt fra det lille el-handelsselskab Natur-Energi. Produktet følger el-priserne, der falder i øjeblikket, mens forsyningspligtselskaberne som Dong Energy fastholder deres priser. El med nødhjælp billigere end uden Natur-Energi er gået i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp om et produkt, der er billigere end det, de fleste forbrugere får fra deres traditionelle forsyningsselskab. Produktet hedder Nødstrøm, og selvom der både går penge til certificeret strøm, investering i nye vedvarende energianlæg og otte procent af prisen for selve energiforbruget til Folkekirkens Nødhjælps klimaprojekter i Afrika, er prisen for Nødstrøm blandt de billigste på markedet i øjeblikket. 19

20 Nødstrøm koster omkring 60 øre per kwh med moms, mens prisen med moms hos Dong er over 70 øre.»markedet er jo en katastrofe. Der er ingen konkurrence, og priserne afspejler, at der er nogle elselskaber, der tjener overordentlig mange penge«, siger direktør i Natur-Energi Rasmus Christensen. 90 procent har ikke skiftet Ifølge Rasmus Christensen har 90 procent af de danske el-kunder ikke skiftet elselslab, siden markedet blev givet frit i 2003, og det har været en medvirkende årsag til den manglenbde konkurrence.»når vi kan levere strøm til en konkurrencedygtig pris og samtidig bruge en del af indtægten til at investere i vedvarende energi og sende otte procent af selve el-regningen videre til Folkekirkens Nødhjælp, er der jo plads til konkurrence«, siger Rasmus Christensen. For en gennemsitsfamilie vil de otte procent af elregningen (afgifterne ikke medregnet) betyde et sted mellem 150 og 200 kroner i bistand til Folkekirkens Nødhjælp om året. Sammen med den nye elforsyning sender Natur-Energi en pakke med fire elsparepærer og en elspareskinne med, som vil spare en gennemsnitsfamilie for 500 kroner om året i el-forbrug. DONG's Salgs- og marketingdirektør Bo Lundberg siger i en kommentar, at produktet fra Natur- Energi ikke er billigere, hvis man sammenligner med DONG's tilsvarende tilbud på et fastprisprodukt. Det tilsvarende fastpris-produkt hos DONG Energy koster 51 øre inkl. moms - men uden nødhjælp. Energiselskabet DONG bekræfter, at 90 procent af DONG's kunder stadig betaler den dyre pris. Opdateret 20. februar

21 BILAG 6: Nu kan din elregning blive helt grøn Bolig Danmarks første elselskab, der udelukkende sælger CO2-fri og vedvarende energi, åbner butikken i dag. Af Søren Dilling Print Send Prisen for at købe klimavenlig strøm er en merudgift på 20 kroner per måned for en gennemsnitsfamilie ved køb af Ren Energi, mens merprisen for CO2-Fri strøm ligger mellem 35 og 40 kroner. - Foto: THOMAS BORBERG Fakta Bra Miljöval er den svenske naturfredningsforenings miljømærke, og køber du el med dette miljømærke får du el, som er lavet af solen, vinden, vandet eller biobrændsel. Du kan læse mere om Natur-Energi her Undersøgelsen af danskernes holdninger til klima og energibesparelser er lavet foir Natur-Energi i foråret 2008 af Capacent. Se også: Elsparemærke breder sig Staten tjener på dyr strøm 21

22 Glødelampen bandlyses fra næste år Vi fråser med strøm i sommerhuset Stop din frysers elfråds Danmark topper el-pris i Europa Guide: Spar på el 86 procent af danskerne mener ifølge en undersøgelse, at de selv kan gøre noget for at mindske deres egen co2-udledning. Det får de nu en ny mulighed for at vise, når det nye elselskab, Natur-Energi, fra i dag begynder at sælge vedvarende energi og energi, hvor co2-udslippet modsvares helt af opkøb af co2-kvoter.»natur-energi kommer ikke med løftede pegefingre, men giver danskerne konkrete muligheder for at gøre en positiv forskel for klimaet ved at skifte til klimavenlig strøm og gennemføre elbesparelser«, siger Signe Mandrup fra det nye selskab. CO2-fri strøm Natur-Energi er det eneste danske energiselskab, som udelukkende fokuserer på CO2-fri strøm og vedvarende energi. Firmaet tilbyder to former for klimavenlig strøm - Ren Energi og CO2 Fri. Ren Energi er baseret på indkøb af Bra Miljöval-mærket el, som udelukkende kommer fra miljøcertificerede vedvarende energikilder. Desuden afsættes der for hver solgt kwh Ren Energi minimum 3,75 øre til udbygning af ny vedvarende energi. Dermed bidrager kunderne både til at øge efterspørgslen på miljømærket vedvarende energi og til at udbygge bæredygtig produktionskapacitet. 22

23 Kunden sletter sine CO2-fodspor Med CO2 Fri køber kunden sine CO2-fodspor fri. Natur-Energi køber og annullerer CO2-kvoter, der svarer til den strøm, som kunden bruger på et år. Neutralisering af kundens elforbrug medvirker til at nedbringe den globale CO2-udledning, fordi forureningstilladelserne tages ud af markedet. CO2-fri strøm koster mere Prisen for at købe klimavenlig strøm beløber sig ifølge Signe Mandrup fra Natur-Energi til en merudgift på 20 kroner per måned for en gennemsnitsfamilie ved køb af Ren Energi, mens merprisen for CO2-Fri strøm ligger mellem 35 og 40 kroner.»men for at rette op på den merudgift, sender vi en såkaldt Elsparepakke ud til alle vores privatkunder. Den indeholder en elspareskinne og fire elsparepærer, og den giver en samlet besparelse på op til 500 kr. om året«, siger hun. Natur-Energi A/S er en danskejet uafhængig virksomhed, som er etableret i 2007 af en lille gruppe private investorer. Søren Hoelgaard Justesen er idemand og stifter. Rasmus Christensen er direktør. 23

24 BILAG 7: Om elpristavlen Som elforbruger har du frit valg på markedet. Målet med Elpristavlen er, at gøre det så let som muligt for dig, at søge informationer om produkter og priser. Dansk Energi - brancheorganisationen for elselskaberne i Danmark - har udviklet Elpristavlen, der henvender sig til private forbrugere og virksomheder med et elforbrug op til kilowatttimer per år. Det er elselskaberne selv, som indtaster oplysningerne om deres produkter og priser. Det betyder, at oplysningerne på Elpristavlen svarer til elselskabernes egne hjemmesider. Hvem står bag elpristavlen? Elpristavlen har en bred målgruppe, og for at varetage alles interesse har Dansk Energi udviklet den i samarbejde med en bredt sammensat følgegruppe. Følgegruppen består at Energitilsynet, Forbrugerstyrelsen, Forbrugerrådet, Energistyrelsen, Dansk Erhverv, Energinet.dk og Dansk Energi. Også forbrugerne er blevet inddraget i udviklingen af Elpristavlen gennem flere brugertests af siden. Elpristavlen giver et reelt billede af, hvordan elmarkedet i Danmark ser ud. Med de daglige prisopdateringer og præsentation af markedets produkter, er siden med til at gøre elmarkedet mere gennemskueligt for dig som forbruger. Hvem kan du kontakte? Spørgsmål omkring selskabernes priser bedes rettet til de respektive selskaber. Har du spørgsmål til brug af Elpristavlen, eller har du forslag, ideer eller kommentarer, så er du velkommen til at kontakte os på kontaktformularen herunder. 24

25 BILAG 8: Viden om el Sådan bruger du elpristavlen Med Elpristavlen vil vi gerne gøre det nemmere for dig at sammenligne elpriser fra de elleverandører, der udbyder el i dit område. Med ganske få oplysninger kan du sammenligne priser, betingelser, pristyper og meget mere. Følg den enkle vejledning - så er du snart i gang.... Strøm - også et miljøvalg Du kan aktivt udtrykke din holdning til elproduktion og påvirke den gennem dit produktvalg. Mange elleverandører tilbyder produkter, der indebærer et miljøvalg, og oftest bliver disse produkter betegnet som grøn strøm. Af og til kan det dog være vanskeligt at gennemskue den reelle miljø... Hvad viser elregningen? Din elregning skal give dig et overblik over dit forbrug og din betaling. Elregningen indeholder mange informationer, som kan være svære at forstå. Få hjælp til at forstå din elregning her... Skønnet årlig elregning For at kunne give et billede af din samlede elpris, beregner Elpristavlen din skønnede årlige elregning. Den skønnede årlige elregning er beregnet på baggrund af det årlige elforbrug, du har indtastet i din søgning. Priserne, som er brugt, er de priser der lige nu står på Elpristavlen... Faste eller variable priser? Inden du skifter produkt eller elleverandør, er der flere ting, du bør overveje. Blandt andet om du vil følge prisernes udsving på elmarkedet, eller om du foretrækker en fast pris i en aftalt periode. Her kan du læse mere om faste og variable priser... Spar på strømmen - spar penge Du kan spare penge på din elregning på to forskellige måder. Enten ved at finde et billigere produkt, eller ved at nedsætte dit forbrug. Den billigste kwh er jo altid den der ikke bruges! Her er nogle forslag til, hvordan du kan nedsætte dit elforbrug... 25

26 Kort om strøm Hvem styrer det danske elsystem og hvor kommer min strøm fra? Her er en kort forklaring på, hvordan strømmen laves og styres i det danske elsystem... Har jeg to elselskaber? Det danske elmarked er opdelt således, at du som forbruger har to elselskaber; en elleverandør og et netselskab. Her kan du læse mere om, hvilke funktioner selskaberne har... 26

27 BILAG 9: NØDSTRØM energi med handling Her hjælper du Rent vand i Zambia Tørke i Etiopien Burma efter cyklonen Vind og sol i Malawi Bestil NØDSTRØM Vær med til at: Hjælpe verdens fattigste til at modstå klimaforandringerne Investere i vedvarende energi Øge efterspørgslen på grøn strøm Interview om NØDSTRØM NØDSTRØM i Aftenshowet Video Nu kan danskerne skifte til klimavenlig energi og støtte Folkekirkens Nødhjælps arbejde med at ruste verdens fattigste til at modstå klimaforandringerne uden at det behøver koste ekstra. Støt klimaet og bekæmp tørke og oversvømmelser. 27

28 Sådan lyder den helt korte version af NØDSTRØM et nyt samarbejde mellem Folkekirkens Nødhjælp og det grønne energiselskab Natur-Energi. Projektet går ud på at få så mange danskere som muligt til at skifte elselskab og købe klimavenlig strøm hos Natur-Energi. Når du køber produktet NØDSTRØM, er du med til at købe "grøn" strøm fra for eksempel vindmøller og vandkraft og investere i udbygningen af vedvarende energikilder. Samtidig går otte procent af din elregning til Folkekirkens Nødhjælps arbejde for verdens fattigste, som er dem der lige nu mærker konsekvenserne af klimaforandringerne i form af oversvømmelser eller ekstrem tørke. NØDSTRØM i Nørregade Folkekirkens Nødhjælps hovedkontor i Nørregade kører allerede på NØDSTRØM. NØDSTRØM-produktet er en handlemulighed for dig, der godt vil handle lokalt og samtidig tænke globalt. Med dette samarbejde introducerer vi et klima- og energiprodukt, hvor du som elforbruger både er med til at nedbringe CO2-udledningen hos os på lang sigt og hjælper verdens fattigste med at modstå klimaforandringerne, siger generalsekretær Henrik Stubkjær. Du kan gøre en forskel Rasmus Christensen, direktør i Natur-Energi, kalder det nye samarbejde for spændende og helt oplagt: De mennesker, der bruger mindst energi, er dem der bliver hårdest ramt af klimaforandringerne. Vi har talt så meget om klima, men nu tilbyder vi en let løsning, hvor danskerne kan være med til at gøre en forskel. Det tager ikke mange minutter at skifte elselskab Det er hurtigere at skifte elselskab end at tanke taletid på mobiltelefonen. Man melder sig bare til hos os. Så laver vi resten af arbejdet, siger Rasmus Christensen. Det gør Natur Energi 28

29 Natur-Energi sender en gratis el-spare-pakke til dig. Natur-Energi forpligter sig til at investere 3,75 øre pr. brugt kilowatt-time i vedvarende energianlæg f.eks. et biogasanlæg i Danmark. Natur-Energi køber den mængde strøm, du bruger, hos en vedvarende energi-producent. Læs mere om Folkekirkens Nødhjælp og klimaet her Rent vand i Zambia Klimaforandringerne mærkes for alvor i det sydlige Zambia, hvor størstedelen af befolkningen lever i landsbyer og er dybt afhængige af naturens egne ressourcer af skovene, floderne og jorden. For i de seneste 16 år har det ikke regnet nok i Zambia. Vandet flyder ikke længere i floderne, som det plejede, og bønderne i landsbyerne har ikke vand nok til husholdningen, til deres husdyr eller de små køkkenhaver. Det gør Folkekirkens Nødhjælp Installation af solcelledrevne vandforsyningssystemer kan give mennesker i det sydlige Zambia et bedre liv med adgang til rent drikkevand og vand til deres husdyr og landbrug. I samarbejde med partnerorganisationen Diocese of Monze installerer vi solcelledrevne vandsystemer i landsbyer, hvor beboerne ellers skal gå langt for at komme til den nærmeste brønd eller i områder, der er afhængige af landbrug. Det kan du gøre Få din egen NØDSTRØM Tørke i Etiopien Tilbagevendende tørke er et af de største problemer i det sydlige Etiopien. Her er de fattige husdyravlere fuldstændig afhængige af deres dyr, som giver dem mad, indkomst og status. Men når vandløb og damme tørrer ud, og græsset ikke længere kan gro på grund af mangel på regn, så dør dyrene i stort tal og de fattige husdyravlere bliver afhængige af fødevarehjælp. Det gør Folkekirkens Nødhjælp 29

Forstå din elregning

Forstå din elregning Forstå din elregning Når rudekuverten med din elregning dumper ind ad brevsprækken, er det ikke kun dit elselskab, du punger ud til. Den egentlige elpris udgør kun cirka en fjerdedel af din samlede elregning.

Læs mere

Klima og Grøn Strøm. Kun få danske Grøn Strøm produkter gør en faktisk forskel DET ØKOLOGISKE RÅD

Klima og Grøn Strøm. Kun få danske Grøn Strøm produkter gør en faktisk forskel DET ØKOLOGISKE RÅD Klima og Grøn Strøm Kun få danske Grøn Strøm produkter gør en faktisk forskel DET ØKOLOGISKE RÅD Klima og Grøn Strøm Notatet er udarbejdet af Det Økologiske Råd Forfatter: Søren Dyck-Madsen ISBN: 87-92044

Læs mere

KLIMAPAKKE Dit valg, din service

KLIMAPAKKE Dit valg, din service KLIMAPAKKE Dit valg, din service TELEFONISK ENERGIRÅDGIVNING OPKØB AF CO2-KVOTER ÅRLIGT ENERGITJEK FÅ KONTANTE FORDELE MED MODSTRØMS FORDELSKORT GRATIS STRØM OM NATTEN ÅRLIGT ENERGITJEK Som aktiv energiforbruger

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan Klimavenlig virksomhed Hvorfor & Hvordan Det globale perspektiv Vores verden er truet af global opvarmning og klimaforandringer grundet øget drivhuseffekt For at undgå uoprettelig skade på naturen, skal

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

BASISPAKKE Dit valg, din service

BASISPAKKE Dit valg, din service BASISPAKKE Dit valg, din service VELKOMSTGAVE ADGANG TIL MIN SIDE SKRIFTLIG KUNDESERVICE MÅNEDLIG FAKTURERING BAGUD OVERSIGT OVER ALLE DINE FORDELE ADGANG TIL MIN SIDE SKRIFTLIG KUNDESERVICE VELKOMSTGAVE

Læs mere

PLUSPAKKE Dit valg, din service

PLUSPAKKE Dit valg, din service PLUSPAKKE Dit valg, din service FÅ OVERBLIK OVER DIT FORBRUG SLIP FOR BETALINGSGEBYRER FÅ RABAT I MODSTRØMS WEBSHOP FÅ KONTANTE FORDELE MED MODSTRØMS FORDELSKORT MULIGHED FOR GRATIS STRØM HVER NAT MELLEM

Læs mere

ENERGI I FORANDRING VELKOMMEN TIL DONG ENERGY ELDISTRIBUTION

ENERGI I FORANDRING VELKOMMEN TIL DONG ENERGY ELDISTRIBUTION ENERGI I FORANDRING VELKOMMEN TIL DONG ENERGY ELDISTRIBUTION Få svar på dine spørgsmål Side 4-5 Gode spareråd I denne folder kan du finde svar på nogle af de spørgsmål, vores kunder oftest stiller os.

Læs mere

Vindenergi Danmark din grønne investering

Vindenergi Danmark din grønne investering Vindenergi Danmark din grønne investering Vindenergi og vindmøller svaret blæser i vinden Vindkraft er en ren energikilde, der ikke bidrager til den globale opvarmning. I Vindenergi Danmark arbejder vi

Læs mere

PRIORITETSPAKKE Dit valg, din service

PRIORITETSPAKKE Dit valg, din service PRIORITETSPAKKE Dit valg, din service VELKOMSTGAVE ADGANG TIL MIN SIDE SKRIFTLIG OG TELEFONISK MÅNEDLIG FAKTURERING BAGUD OVERSIGT OVER ALLE DINE FORDELE TILBAGEKALD FRA Ved kø tilbyder vi dig altid at

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet.

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. 6. marts 2014 NOTAT Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. Notatet er et baggrundsnotat til hovedrapporten

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening

SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening Læs her om mulighederne for at få solceller på taget med hjælp fra jeres forsyningsselskab For mange boligforeninger er det en rigtig god idé at få solceller

Læs mere

Prisfølsomt elforbrug i husholdninger

Prisfølsomt elforbrug i husholdninger Prisfølsomt elforbrug i husholdninger DI Energibranchen SydEnergi a.m.b.a. SEAS/NVE a.m.b.a. Siemens A/S Danfoss A/S Ea Energianalyse A/S Sammenfatning af resultater af forsøg med kunder med elvarme August

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked. 1. kvartal 2014

Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked. 1. kvartal 2014 11. april 2014 Sag 14/03001 / LVM Deres ref. Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked 1. kvartal 2014 Siden markedsåbningen i 2003 har forbrugerne frit kunne vælge elleverandør. For

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked. 4. kvartal 2014

Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked. 4. kvartal 2014 7. januar 2015 Sag 14/03001 / LVM Deres ref. Sekretariatet for Energitilsynet Carl Jacobsensvej 35 2500 Valby Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked 4. kvartal 2014 tlf. 41 71 54

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET Sikker gevinst hver dag! Nu kan du få solcelleanlæg i Sonnenkraft kvalitet www.sonnenkraft.dk SOLENS KRAFT Og energi. Helt gratis! Solen er stået op i mere end 4,57 milliarder år. Og hver dag udsendes

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015 FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN Energiplan Fyn den 22. juni 2015 BÆREDYGTIG ENERGIFORSYNING PÅ FYN Det er en del af Energi Fyns mission og strategiske fundament at deltage aktivt i udviklingen

Læs mere

November 2014. Elprisanalyse Har du sparet på din elregning? Udarbejdet af DAMVAD

November 2014. Elprisanalyse Har du sparet på din elregning? Udarbejdet af DAMVAD November 2014 Elprisanalyse Har du sparet på din elregning? Udarbejdet af DAMVAD For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence,

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

FØLG STRØMMEN. Din elguide

FØLG STRØMMEN. Din elguide FØLG STRØMMEN Din elguide 2 DANSK ENERGI FØLG STRØMMEN DANSK ENERGI FØLG STRØMMEN 3 HVORFOR SKAL DU FØLGE STRØMMEN? Vores energisystem undergår en kolossal grøn forvandling. Det giver dig som forbruger

Læs mere

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?

Læs mere

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

December 2014. Elprisanalyse Har du sparet på din elregning? Udarbejdet af DAMVAD

December 2014. Elprisanalyse Har du sparet på din elregning? Udarbejdet af DAMVAD December 2014 Elprisanalyse Har du sparet på din elregning? Udarbejdet af DAMVAD For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence,

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Mange danske parcelhusejere har i den senere tid fået øjnene op for, at investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) kan være en skattemæssigt

Læs mere

En grøn reform af bilbeskatningen

En grøn reform af bilbeskatningen En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle)

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg kan for eksempel være solcelleanlæg, vindmøller, biomasseanlæg og biogasanlæg. Ejer du vedvarende energianlæg eller har andele i et

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere

Lærervejledning til Ressourceforløbet

Lærervejledning til Ressourceforløbet Lærervejledning til Ressourceforløbet Opbygning af forløbets indgang Indgangen til forløbet omfatter en lærerintroduktion, rollespillet pressemødet og arbejde med energistatistik. Hvis du har valgt at

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL:

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: SIDE 2, SIDSTE AFSNIT Der står: Den globale opvarmning giver imidlertid også store muligheder. Jeg synes ikke DRV på nogen måde skal give udtryk for at den globale

Læs mere

Bæredygtighed vs. forbrug?

Bæredygtighed vs. forbrug? Bæredygtighed vs. forbrug? Eller bæredygtigt forbrug? INDHOLD: Indledning/motivation... Problemformulering... Afgrænsning... Tekst: Energi... Vand... Produktion (Vugge til vugge)... Transport... Lokaldyrkning...

Læs mere

FAKTA Energi. Lovgrundlag

FAKTA Energi. Lovgrundlag Side 1 af 5 FAKTA Energi Lovgrundlag Myndigheder og andre aktører Kortlægning Se gældende love og bekendtgørelser på Energistyrelsens og Miljøstyrelsens hjemmeside. Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen

Læs mere

Det vurderes, at overtagelsen af enekontrollen med disse aktiviteter og aktier udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. 12 a, stk. 1, nr. 2.

Det vurderes, at overtagelsen af enekontrollen med disse aktiviteter og aktier udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. 12 a, stk. 1, nr. 2. 20-06-2011 ITE 4/0120-0401-0075 /ASL Godkendelse: HEF Himmerlands Elforsyning A.m.b.a. overtager AKE Forsyning A/S og visse aktiver og aktiviteter af AKE Net Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

lindab ventilation ehybrid

lindab ventilation ehybrid lindab ventilation ehybrid Design en bæredygtig fremtid Hvorfor bruger vi værdifuld energi, når det egentlig ikke er nødvendigt? Alle ved, at et øget energiforbrug påvirker vores miljø og er en af de faktorer,

Læs mere

eflex projektet Poul Brath

eflex projektet Poul Brath eflex projektet Poul Brath Udgangspunktet Mere vindenergi på produktionssiden: Fluktuerende elproduktion Flere og nye elforbrugene apparater: specielt elbilen kan skabe uhensigtsmæssige effektpeaks i elnettet

Læs mere

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller I medfør af 45, stk. 5, 47, stk. 4, 48, stk. 4, 50, stk. 2 og 5, 50 a, stk. 6 og 7, 53, stk. 1, 57

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER tøt CARE Bæredygtig Spare og låne grupper Skov 1 KRONE INVESTERET I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER ER 7 KRONER SPARET I NØDHJÆLP Foto: Mozambique / CARE - Faith Amon CARE OG KLIMAET Tørkerne bliver længere,

Læs mere

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Den rigeste femtedel af familier i Danmark har et forbrug af el, varme, gas, benzin og diesel, som er næsten dobbelt så stort, som det den fattigste femtedel

Læs mere

Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del Bilag 111 Offentligt 7/2012

Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del Bilag 111 Offentligt 7/2012 Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del Bilag 111 Offentligt 7/2012 Beretning om DONG Energy A/S elpriser 7/2012 Beretning om DONG Energy A/S elpriser Statsrevisorerne fremsender denne beretning med deres bemærkninger

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI BUSINESS 2 CASE VARMEPUMPER EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI GRØNNE INDKØB Funktionsudbud åbner for mere innovative løsninger end de traditionelle udbud.

Læs mere

Miljøbevidst på den skriggrønne måde

Miljøbevidst på den skriggrønne måde Pressemeddelelse København oktober 2007 Miljøbevidst på den skriggrønne måde Global opvarmning er uden tvivl et af tidens hotteste emner, og verdens celebrities fra Bono til Gore står i kø for at fortælle

Læs mere

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER 5. maj 2008 - Første spadestik / Maj 2008 - Første fundament Juli/aug. 2008 - Kabelarbejde indledes Aug. 2008 - Transformerstation installeres HORNS REV

Læs mere

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne 1 KAPITEL 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i dette bilag uddybet udvalgte beregningerne i rapporten om markedet for el til forbrugerne. Bilaget er

Læs mere

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand 2011.10.27 1 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall 2 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall er

Læs mere

Automationsstrategi - hvor svært kan det være?

Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Smart Grid: Hvad bliver forskellen på energioptimering og smart grid optimering? v/ Chefkonsulent Steen Kramer Jensen, Energinet.dk 1 Agenda Energinet.dk?

Læs mere

ELECTROLUX. Hvordan kan vi gøre Electrolux klimavenlige hvidevarer mere attraktive & spændende, så kunderne vælger dem frem for konkurrenternes?

ELECTROLUX. Hvordan kan vi gøre Electrolux klimavenlige hvidevarer mere attraktive & spændende, så kunderne vælger dem frem for konkurrenternes? UDFORDRINGERNE ELECTROLUX MÅLGRUPPEN: De 18-25 årige førstegangskøbere. UDFORDRINGEN: Hvordan kan vi gøre Electrolux klimavenlige hvidevarer mere attraktive & spændende, så kunderne vælger dem frem for

Læs mere

Solcelleanlæg i andelsboligforeninger

Solcelleanlæg i andelsboligforeninger Solcelleanlæg i andelsboligforeninger Hvem er Energitjenesten? Energitjenestens hovedopgave er at yde gratis og uvildig information om energibesparelser og vedvarende energi til den enkelte borger, virksomhed

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Selvstyrende Regionale Grupper Hvorfor?

Selvstyrende Regionale Grupper Hvorfor? Landbrugets stemme Selvstyrende Regionale Grupper Hvorfor? 9.maj 2011 Vagn Lundsteen, direktør Landbrugets stemme Det bedste forsvar, - er et angreb Vi skal lære af Danmarks Naturfredningsforening Vi skal

Læs mere

Uge 40 2009 Stop før 5

Uge 40 2009 Stop før 5 Uge 40 2009 Stop før 5 Baggrund Danmark har en kedelig europæisk rekord, hvad angår unge og alkoholforbrug. Hvor det i mange andre lande er uacceptabelt at være fuld og ukontrolleret, er det i Danmark

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Bliv klog på dit klima

Bliv klog på dit klima 1 Energitjenesten Nordjylland Gugvej 146B, 1 sal 9210 Aalborg SØ 2 Energitjenesten Midtjylland Klosterport 4E, 1.sal 8000 Aarhus C 3 Energitjenesten Midtjylland Lokalafdeling Bredgade 108 6900 Skjern 4

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA.

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA. Dato: 9. maj 2011 Bilag til Fælles regional-kommunal ansøgning om ELENAstøtte til at forberede investeringer i energibesparelser Forkortet dansk version af ELENA-ansøgningen ELENA-ordningen i korte træk

Læs mere

BedreBolig Møde i finansarbejdsgruppen, 24. april 2014

BedreBolig Møde i finansarbejdsgruppen, 24. april 2014 BedreBolig Møde i finansarbejdsgruppen, 24. april 2014 Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på BedreBolig-ordningen, herunder udrulning i de 9 kommuner 3. Gennemgang og drøftelse af BedreBolig-planen, herunder

Læs mere

af u-no.org (konklusion)

af u-no.org (konklusion) 2008 Vores energiforbrug, og dermed drivhusgasudslip, hænger nøje sammen med vores generelle forbrug af alt lige fra mad, tøj, elektronik, elektricitet og naturligvis olie, kul og gas. I vores hverdag

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Solcelleanlæg til erhverv fra Relacom. relacom.dk. Relacom Mårkærvej 1-3 2630 Taastrup. 70 10 85 85 solcelle@dk.relacom.com. Innovative power.

Solcelleanlæg til erhverv fra Relacom. relacom.dk. Relacom Mårkærvej 1-3 2630 Taastrup. 70 10 85 85 solcelle@dk.relacom.com. Innovative power. Version 3, maj 2013 Solcelleanlæg til erhverv fra Relacom Innovative power. Relacom Mårkærvej 1-3 2630 Taastrup 70 10 85 85 solcelle@dk.relacom.com relacom.dk Hvorfor solceller og hvorfor nu? I dag gør

Læs mere

Energy Cool. Messe C Energikonference 26. Oktober 2011

Energy Cool. Messe C Energikonference 26. Oktober 2011 Energy Cool Messe C Energikonference 26. Oktober 2011 Profil Henrik Thorsen Stifter af Energy Cool 41 år Agenda Hvem er Energy Cool? Hvad kan Energy Cool tilbyde? Hvordan kan Energy Cool hjælpe dig? Hvem

Læs mere

Energiens Forunderlige Vej - fra kilde til forbrug Lærervejledning

Energiens Forunderlige Vej - fra kilde til forbrug Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger:

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

Energiforum Danmark {dt_details} Samarbejde

Energiforum Danmark {dt_details} Samarbejde Energibolig.dk har et netværk af professionelle partnere, som kan facilitere og supporte vores høje krav til vidensdeling og mission om at få energiforbedringer sat øverst på dagsordenen. Vi udbygger løbende

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Vi starter med sag nummer 1 fra borgmesterens afdeling, Aarhus Vand A/S, generalforsamling 2015. Nogle korte bemærkninger? Ja, jeg beder jer undertegne under

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere