Orientering om Energigruppens arbejde Juli 2013

Transkript

1 Orientering om Energigruppens arbejde Juli 2013 Energigruppen består af frivillige, som brænder for at gøre noget for Sønderho. Noget særligt, som så mange andre gør det i denne specielle og dejlige by. Og hvad vil vi så? Energigruppens formål er at fremme energiformer, der kan gøre Sønderho til en "Grøn landsby" Indholdsfortegnelse: Vi undersøger mulighederne Hvad har nået indtil nu? Flis- og pille varmeforsyning i Lohals Andre undersøgte muligheder for varmeforsyning til Sønderho Solcelleanlæg Fælles jordvarme-/havvand varmepumpe Jordvarmeanlæg med fælles område til anlæggets varmeopsamling og egne varmepumper Gasmotor kraftvarmeværk Biomasseanlæg med ORC generator Gasificeringsanlæg Solvarmeanlæg Brint/brændselscelle anlæg Nordby Fjernvarme Eget Luft/vand varmepumpe Foreløbig konklusion Kommende aktiviteter:

2 Vi undersøger mulighederne For at få undersøgt mulighederne for at kunne gøre Sønderho til ikke alene "Den smukkeste landsby" men også den energimæssigt "Grønneste", har vi de seneste måneder prøvet at danne os et overblik over hvilke realistiske muligheder, der kan være tale om, for at opnå dette formål. (Se nederst "Indholdsfortegnelse over vor hidtidige arbejde") En af de muligheder, der kunne se lovende ud, er at opføre et lokalt fjernvarmeværk, hvor brændslet er flis fra Fanøs natur. Derved kan vi erstatte oliefyrene med grønt fjernvarmevand, og således med rette kalde Sønderho for en Grøn Landsby. (Kunne alle beboere i Sønderho inkl. sommerhusejere også blive enige om at få elektricitet fra Syd Energi produceret af vandkraft, så kan vi vist ikke gøre det meget mere grønt ) Men om et flisfyr er den bedste løsning, vil arbejdet under "Fase 2" vise. Under alle omstændigheder indebærer det kommende arbejde, at vi intet konkret foretager, før Sønderhos beboere har sagt god for en af de løsninger, vi mener er den mest hensigtsmæssige. Se endvidere bemærkningerne om Kommuneplan 2013 nederst på siden.

3 Hvad har nået indtil nu? Vi har været bredt omkring i vores undersøgelser, og her har internettet været en stor hjælp. En række leverandører er kontaktet og et enkelt anlæg har vi også aflagt besøg. Nedenfor omtales er del af de muligheder, vi har dyrket mere intenst. Flis- og pille varmeforsyning i Lohals I slutningen af februar besøgte vi Lohals Varmeforsyning. Dette værk har ca 360 tilsluttede brugere og er derfor en del større end vi forventer et anlæg i Sønderho. Alligevel er det sammenlignelig, da anlæggets flis- og pillekedel størrelsesmæssig passer til Sønderho. Teknik: Værket er udstyret med en Danstoker/Linka halmkedel (1,6 Mwh) og en Danstoker oliekedel (3,0 Mwh) til reserve. Der er etableret en kombineret flis- og pillekedel på 2,0 Mwh, som blev taget i brug i september Der forbruges ca tons halm eller tons flis årligt. Olieforbruget er ca liter årligt. Den årlige varmeproduktion er ca Mwh. Ledningsnet: Forsyningsområdet omfatter Lohals by. Hovedledning udgør ca. 8,5 km og stikledning ca. 8,5 km. Antal forbrugere pt. 360 (heraf 3 storforbrugere). Lohals anlægget er altså ca dobbelt så stor som nødvendigt for Sønderho! Efter en snak med den lokale driftsleder og også leverandøren, er vi nået frem til, at dette anlæg er interessant på et par punkter: Det er simpelt opbygget Det kræver minimal daglig vedligehold Det er kendt og afprøvet teknik Sønderho Fjernvarme Et fjernvarmeanlæg i Sønderho kunne grundlæggende opbygges således: Flis- og pillekedel på 2 MW Oliefyr 2 MW (som reserve) Anlægget kører primært på flis. Skulle der opstå problemer med flisfyringen, skifter anlægget automatisk over til pillefyring. Hvis flis- og pillekedlen er ude af drift (ved service, rensning, reparation osv.) kan der skiftes over til oliefyring, som er en selvstændig kedel.

4 Udbygning af anlægget En eller flere af følgende komponenter kunne tilkobles afhængig af behov eller økonomisk fordel: Akkumuleringstank (varmt vand) til 3 timers drift i koldeste periode eller udfald i anlægget. Solceller til drift af cirkulationspumper Nødstrømsanlæg (uden varmeveksler i husene vil anlægget levere varme til husene også under strømsvigt (byen og lokalt) Jordvarmeanlæg drevet af strøm fra en ORC generator eller en Stirling motor Se mere under Biomasseanlæg med ORC generator. Solfangere kombineret med akkumuleringstank Et flisbaseret anlæg i Sønderho er interessant. Vi har rigelig med flis på øen, teknikken er stabil, og sammenlignet med oliefyrsopvarmning er varmeregningen fornuftig. Andre undersøgte muligheder for varmeforsyning til Sønderho Solcelleanlæg Et fælles solcelleanlæg producerer el, som sælges til overpris til el-nettet. Rentabiliteten er fuldstændig afhængig af politikernes øjeblikkelige lune, og der lovgives med tilbagevirkende kraft på dette område. Der er i øjeblikket ikke mulighed for at bruge nettoordningen privat i forbindelse med fælles solcelleanlæg. Dog ser det ud til, at der er lovændringer på vej på dette punkt. Som lovgivningen er i øjeblikket, kan et fælles solcelleanlæg ikke indgå som privat varmeforsyning, men kun som et investeringsobjekt. Fælles jordvarme-/havvand varmepumpe Et fælles jordvarmeanlæg udvinder varme fra jorden ved hjælp af varmepumper - et havvandsanlæg henter varmen fra havvand. Fælles er, at selve varmepumpen bruger strøm - meget strøm! Effektiviteten på en varmepumpe er ca 3. Dvs. der produceres 3 gange så meget varme, som der forbruges strøm. Der eksisterer flere større jordvarme-/ havvandsanlæg i Danmark, men intet som et alenestående fjernvarmeanlæg! Teknikken er stadig forholdsvis ny. Økonomien ligger på smertegrænsen. Jordvarmeanlæg med fælles område til anlæggets varmeopsamling og egne varmepumper I dette jordvarmeanlæg udlægges slangerne til opsamling af jordvarme i et stort fælles areal uden for byen. Det opvarmede vand (3-8 grader) sendes rundt til brugerne, som hver især har en varmepumpe. Rørene i fordelingsnettet opsamler også varme undervejs.

5 Fordelingsnettet er billigere end ved almindelig fjernvarmerør, da der ikke skal bruges isolerede rør. Der er ikke bygget et sådant anlæg endnu, men der er ikke nogen nyudvikling involveret. Økonomien ukendt, men i den dyre ende. Gasmotor kraftvarmeværk Disse anlæg, også kendt som barmarksanlæg, kører på gas (Dong) og producerer både el og varme. El sælges til nettet til markedspris (25-40 ører/kw). Flere af disse anlæg kører med statsstøtte og har landets højeste varmepriser. Flere er ombygget til halm- og flisbaserede kedler. Gasmotor baserede kraftvarmeværker betragtes som under udfasning. Ikke økonomisk forsvarlig og der er ikke gasforsyning på øen Biomasseanlæg med ORC generator Med biomasseanlæg menes her 2. generationsanlæg baseret på f. eks. flis! Anlægget kan være opbygget som et traditionelt flis/pille-anlæg, hvor en del af varmen i kedlen omsættes til el. Organic Rankine Cycle (ORC) minder om den traditionelle dampturbine, men i stedet for vanddamp er den baseret på en silikoneolie, som kræver lavere temperatur og lavere tryk. Levetiden er lang - også på grund af den ikke aggressive medium silikoneolie. Dette gør det muligt at bygge mindre og billigere anlæg. Virkningsgraden er dog nede på ca 20% i modsætning til dampturbiner i store anlæg (60%). Et sådant anlæg vil således producere 80% varme og 20% el. De 20% el kan via en varmepumpe lægge 40% til varmeproduktionen - samlet 120% effektivitet Teknikker er forholdsvis ny. Det er uklart, om der skal betales afgift af den el, der produceres til eget brug til f.eks. jordvarme. Økonomien ikke klarlagt. Gasificeringsanlæg Anlæg, hvor biomasse (flis, halm osv) via en avanceret proces omsættes til gas, som så kan bruges til f.eks. et gasmotorbaseret kraftvarmeværk. Findes kun som meget store anlæg. Solvarmeanlæg Et anlæg, som opfanger varmen fra solen og opmagasinerer varmen til senere brug. Varmen opfanges via solfangere, som opvarmer vand. Det varme vand gemmes i store isolerede tanke eller i vandreservoirer i undergrunden. Typisk bruges varmepumper for at udnytte den opmagasinerede varme bedst muligt. Forholdsvis ny teknik. Flere forsøgsanlæg i gang i Danmark. Økonomien ukendt.

6 Brint/brændselscelle anlæg Dette anlæg baserer sig på overskuds el-produktion fra vindmøller. Med el produceres brint. Brinten distribueres via rør til brugerne, hvor den omsættes til varme og el i en brændselscelle. Forudsætter ikke fjernvarmerør! På grund af det store tab i forbindelse med katalyseringen af vand til brint (og ilt) forudsættes her meget billig el. Teknikken er ikke færdigudviklet. Forudsætningen med el-prisen er diskutabel. Økonomien ukendt Nordby Fjernvarme Nordby Fjernvarme får varmen fra Esbjerg Varmeforsyning. Rørene fra Esbjerg er ved at være gamle og den dårlige isolering gør at der er et stort varmetab undervejs. Varmetabet bliver stor på rørledningen fra Esbjerg til Sønderho. Anlægsprisen bliver høj. Fremtidsudsigterne usikre. Varmeprisen bliver høj. Eget Luft/vand varmepumpe Et luft/vand varmepumpe kan tilsluttes et eksisterende radiatoranlæg. Går man sammen om et stort fællesindkøb af luft/vand varmepumper, kan prisen for selve varmepumpen reduceres en del. Man skal her være opmærksom på, at fremløbstemperaturen fra en varmepumpe kan være en del lavere end man er vant til fra oliefyrsanlæg, og det derfor kan kræve større radiatorer, for at kunne opvarme rummene.

7 Foreløbig konklusion Det ligger ikke fast,at ovennævnte flisfyringsanlæg ender med at blive det, vi vil antage er den bedste løsning. Men for at et sådant anlæg overhovedet kan blive opført, skal det være anført i Kommuneplanen. Fanø Kommune skal her i foråret udarbejde en ny Kommuneplan og har bedt om forslag til områder, man gerne vil have optaget i Kommuneplanen. Vi har derfor sendt en ansøgning til Fanø Kommune om optagelse af, at et energiforsyningsanlæg tæt på Sønderho by blev optaget i Kommuneplanen. På byrådsmødet d. 13. maj 2013 blev Energigruppens ansøgning ikke umiddelbart vurderet egnet til at blive optaget i Kommuneplanen. I stedet har byrådet besluttet at: "Faldne bemærkninger om arealudlæg til fjernvarmeproduktion tæt ved Sønderho tages til efterretning og indgår i den fremtidige planlægning og administration. Bemærkningen medfører ikke ændring i planforslaget." "Forvaltningen har kommenteret bemærkningen med, at det er forvaltningens vurdering at projektet fremkalder væsentlige ændringer i det bestående miljø og derfor er lokalplanpligtig. Som baggrund for lokalplanen kræves udarbejdelse af nyt rammeområde med rammebestemmelser. I Kommuneplanstrategi 2011 indgår energiforsyningsanlæg som muligt tema; det vil derfor være muligt uden forudgående indkaldelse af ideer jfr. planloven at iværksætte udarbejdelse af et plangrundlag. Jfr. planloven kan kommunen forlange, at ansøger yder kommunen teknisk bistand ved dagarbejderne af lokalplanen." Det betyder for Energigruppens videre arbejde, er at skulle eks. et flisfyr (fjernvarmeproduktionsanlæg) ønskes opført, kan kommunen udarbejde et rammeområde med rammebestemmelser, og Energigruppen kan yde teknisk bistand ved udarbejdelse af en lokalplan. Der er med andre ord ikke givet tilladelse til en opførelse, kun en mulighed derfor. Og der vil ikke fra vores side blive foretaget noget som helst konkret, hverken med denne eller andre muligheder, før Sønderhos borgere har fået en grundig orientering, og der er enighed om at fortsætte med henblik på gennemførelse af et projekt. Egentlig skulle henvendelse til Fanø Kommune vedr. flisfyret først indgå senere i forløbet. Men med Kommuneplanen under revision her i foråret fandt vi det hensigtsmæssigt at prøve at bane vejen for en fjernvarmeforsyning, hvis vi senere skulle få brug for muligheden.

8 Kommende aktiviteter: Det indledende arbejde har, som ovenfor beskrevet, været at gennemsøge markedet for grønne energiformer, der kan være med til at gøre Sønderho til en "Grøn Landsby". Denne søgning er ved at være gennemført. Derefter vil der ske følgende: 1. De sidste undersøgelser omkring de forskellige anlægstyper foretages: Når alle områder er belyste i en for os tilstrækkelig grad (så vi kan danne os et indtryk af, om de kunne være en løsningsmulighed), vil vi gå i dybden med nogle få af de mest lovende muligheder med henblik på at få et nogenlunde realistisk bud på anlæggets totale omkostninger, prisen for den enkelte bruger og finansieringsmuligheder. 2. Endelig(e) anlægstype(r) fastlægges og leverandører kontaktes: Beslutningen om valg af anlæg er en vanskelig opgave. Men vi satser på hjælp fra kompetente personer, så vi kan orientere under pkt. c) på et meget konkret grundlag. 3. Borgermøde med fremlæggelse af forslag til energiforsyning og budget: Der vil blive indbudt til et orienteringsmøde for beboerne i Sønderho, hvor resultatet af mødet kunne blive, at forsamlingen bliver enige om at der skal arbejdes videre med et enkelt af anlæggene. Denne enighed er meget vigtig og er afgørende for, at der overhovedet skal arbejdes videre. Jo flere brugere, der er koblet på et anlæg, jo billigere for den enkelte. 4. Selskabsdannelse, låneaftale, lokalplaner etc.: Hvis enighed i pkt. c) er opnået, skal der oprettes et A.m.b.a (anpartsselskab med begrænset ansvar) og vælges en bestyrelse. Denne bestyrelse får så til opgave at få anlægget opført. (Til sammenligning kan nævnes opførelsen af vindmøllerne i Nordby og etableringen af Nordby Fjernvarme). 5. Målet nået: Og kommer vi så langt, så er oliefyrene en saga blot i Sønderho, og vi kan med rette kalde os for en både Køn og Grøn Landsby - med hvad det kan indebære af fordele for turismen og omsætningen på boligmarkedet. Venlig hilsen Kaj Christensen, Vester Storetoft 19 Bent Maigaard, Skræddermarken 20