BP samler fyldeaktiviteter. Velbesøgt temadag på Schæffergården. Nr. 2 april årgang. Side Side 18

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BP samler fyldeaktiviteter. Velbesøgt temadag på Schæffergården. Nr. 2 april 2004 93. årgang. Side 14-17. Side 18"

Transkript

1 Nr. 2 april årgang Velbesøgt temadag på Schæffergården Dansk Gas Forening og Dansk Energi Brancheforening samlede 85 deltagere til en temadag om det danske gas- og energimarked på Hotel Schæffergården i Gentofte 11. marts. De fik at vide, at der stadig er langt før der er fri konkurrence på det danske gasmarked. Side BP samler fyldeaktiviteter i Esbjerg På grund af skærpede miløkrav fra Køge Kommune har BP-Gas besluttet at lukke sin flaskegas-fyldestation i Køge og i stedet samle aktiviteterne i Esbjerg, hvor selskabet investerer 25 mio. kr. Side 18 - det danske tidsskrift for gasinformation og -debat

2 Formlen for sikkerhed i gasinstallationer = ( ) DUNGS + fh fh Magnetventiler Pressostater Tryktransmittere Max. tilgangstryk 500 mbar Hurtig eller langsom åben Mængdeindstilling Et- eller to-trins Spænding volt Hz Dimension 3/8 - DN 200 Til gas og luft Trykområde 0, mbar Spænding Volt Kapsling IP 54 og 65 CE godkendte Betjeningsvenlige Funktionssikre Vedligeholdelsesfri Trykområde Pa Udgangssignal: Lineær karakteristik 0-10V Forsyningsspænding: 24V AC/DC Kapsling: IP 54 Leveres incl. monteringssæt fh-teknik a/s Ingeniør- og handelsfirma Toldbodgade Randers Tlf Fax fh. teknik.

3 INDHOLD LEDER Leder Synspunkt: Vi arbejder for fair play på det åbne gasmarked Velbesøgt temadag om nedgravede gasrør og sikkerhed Undersøger konsekvenser af ATEX-direktivet for gasbranchen Gasselskabernes samarbejde om gasmåling... 8 Salg af gaskedler steg markant Dansk deltagelse i IEA samarbejde om brint El- og gaspolitiker foreslår fælles museum for energibranchen Temadag i gasbranchen: Konkurrencen kan blive bedre! BP gas samler fyldeaktiviteter i Esbjerg Sikker med flaskegas ERFA Konference Større Gasfyrede Anlæg En ny type medlemmer i IGU! Konkurrence og samarbejde Konkurrencen er i fuld gang på det danske gasmarked. Man mærker det direkte i sin gasfaglige hverdag, man læser om det og hører om det på konferencer og temadage. Og der er utvivlsomt DGF-medlemmer, som har skiftet gasleverandør for at høste den gevinst, som konkurrencen gerne skulle skabe for kunderne. En økonomisk gevinst og en gevinst i form af nye produkter og nye servicekoncepter. Konkurrencen var også hovedtema på det velbesøgte temamøde, DGF og Dansk Energi Brancheforening i fælleskab stod for på Shæffergården d. 11. marts Der var fordragsholdere fra gastransport, fra myndigheder, fra gashandelsselskaber, og selvfølgelig fra kundesiden. Der var uenighed om meget, men én ting kunne alle enes om, nemlig at give konkurrencen bedst mulige vilkår til gavn for kunder og dansk energiforsyning i bredeste forstand. Og vi fik syn for sagen på temamødet: der er konkurrence på det danske gasmarked! Fakta viser det: 8 pct. af det danske gasforbrug skiftede leverandør ved årsskiftet, og der er kommet en række nye aktører, der er ivrige efter at tage konkurrencen op med de»gamle«gasselskaber. Sidste nyt på området kan læses på Konkurrencebegrebet er i fokus, men det må ikke få os til at glemme, at den danske gassektors ve og vel også i høj grad afhænger af et velfungerende samarbejde på en lang række områder. Jeg tænker her bl.a. på sikkerhed og forskning og udvikling, der er vigtige for videreudviklingen af gassystem og marked. Jeg vil gerne her opfordre til, at alle aktører engagerer sig i samarbejdet på disse områder, som det bl.a. kommer til udtryk i regi af Dansk Gas Forening. Nærværende blad, DGFs ERFA-træf om små og store installationer og årsmødet er vigtige fora for videnudveksling og opbygning af et fælles erfaringsgrundlag i den danske gassektor. Vi vil fra DGFs bestyrelses side gøre hvad vi kan for at styrke samarbejdet og så vidt muligt få alle på banen på disse vigtige områder. Medlem af Nr ISSN I sidste ende er det nemlig til gavn for sektoren og kunderne, at vi kan enes om både konkurrence og samarbejde. Frede Hansen formand Sponsorer for Gasteknik: 3

4 SYNSPUNKT Vi arbejder for fair play på det åbne gasmarked For Energitilsynet som for branchen er den fulde åbning af naturgasmarkedet fra 1. januar 2004 en begivenhed, der rykker. Energitilsynet har været med hele vejen i forarbejdet til åbningen. Og vi er klar til i den kommende tid at møde de udfordringer, som den fulde markedsliberalisering stiller os over for. Vi har to hovedopgaver i situationen: At sikre forbrugerne lave naturgaspriser og at medvirke til fair konkurrence. De lave priser bidrager vi til, ved at Energitilsynet skal sikre, at det kun er omkostningerne til effektiv drift, der indgår i de regulerede dele af naturgasprisen. En fair konkurrence kan vi stimulere til ved at sikre, at alle aktører har effektive og lige vilkår, når de benytter naturgasnettet til transport. Flere udfordringer Som jeg ser det, vil den fulde markedsliberalisering fortsat kræve en indsats fra Energitilsynet på flere områder. Vi skal bl.a. bidrage til - at adgangsreglerne til transportnettet fortsat udvikles på en måde, som støtter markedet, - at de regulerede infrastrukturselskaber ikke giver koncernforbundne selskaber sær lige fordele på bekostning af forbrugere og konkurrenter, - at infrastrukturselskaberne drives effektivt, - at forbrugerne med forsyningspligtselskaberne har et reguleret alternativ til handelsselskaberne, Det danske naturgasmarked hænger tæt sammen med resten af Europa. Energitilsynet har en opgave i at medvirke til det europæiske samarbejde på naturgasområdet og i at sikre, at det danske marked og de danske regler er i overensstemmelse med den europæiske udvikling. Aktuelt er der f. eks. forslag til en forordning på vej fra EU om adgangsvilkår til transmissionsnettet. Den bygger på guidelines fra det såkaldte Madrid-forum, hvor også Energitilsynet deltager. Det er mit håb og min forventning, at de danske gasselskaber ikke vil have problemer med at leve op til kravene i den kommende forordning. Det går fremad For adgangsreglerne til nettet er der sket fremskridt i de seneste år. Energitilsynet har skubbet på en udvikling, der giver brugerne nye muligheder og mere fleksibilitet, når de skal have transporteret naturgas. Vi har sammen med gasselskaberne fået gennemført forbedringer af bl.a. kontraktlængder og gennemsigtighed i priser og vilkår. Men systemet skal udvikles løbende efter markedets behov. Det gælder også i spørgsmålet om leverandørskift. Tilsynet skal sikre, at man smidigt kan skifte leverandør, også på områder, hvor koncernforbundne selskaber opererer. At stimulere til effektiv drift af infrastrukturselskaberne er ikke en ny opgave Energitilsynet har brugt mange kræfter på el-sektoren, men naturgassen fylder også godt på tilsynets dagsorden, fortæller formanden AF DIREKTØR UFFE BUNDGAARD-JØRGENSEN, FORMAND FOR ENERGITILSYNET for Energitilsynet og ikke en følge af markedsåbningen. Men opgaven er vigtig, fordi selskaberne ikke har et markedsmæssigt pres for effektivitet. Som værktøj til at løse opgaven har Energitilsynet så småt begyndt benchmarking af distribution. Vi skal som nævnt også sikre, at forbrugerne på naturgasområdet med forsyningspligtselskaberne har et reguleret alternativ til handelsselskaberne. Mange små forbrugere venter jo nok et stykke tid, inden de vil udnytte muligheden for at skifte leverandør. Energitilsynet skal sikre, at også de får en rimelig gaspris, efter at markedet er liberaliseret. Dejligt at se gassektor i udvikling Energitilsynet arbejder jo ikke bare på naturgasområdet. Vi har store opgaver at løse indenfor hele den danske energisektor. Ikke mindst i elsektoren, hvor markedet blev fuldt liberaliseret i Tilsynet har brugt mange ressourcer og forventer at bruge mange ressourcer på at fastlægge elselskabernes kapitalforhold. Afgørelserne er vigtige for selskabernes dispositioner, og så længe de ikke er på plads forsinkes den nødvendige strukturudvikling. Vi bruger i disse år flest kræfter på elsektoren. Men som det fremgår, fylder naturgas også godt på Energitilsynets dagsorden. Og som fhv. direktør i det daværende KOMGAS interesserer jeg mig for og har fulgt godt med i branchens vilkår og udvikling. Det glæder mig, at vi både herhjemme og i Europa ser en trend mod vækst i brugen af naturgas som energikilde. Jeg vil som formand for Energitilsynet lægge megen vægt på den del af tilsynets opgave, der består i at medvirke til at udvikle den danske naturgasbranche. Energitilsynet er tilsynsmyndighed for for monopolselskaberne i den danske energisektor. Overordnet skal Energitilsynet være med til at sikre forbrugerne rigtige og gennemsigtige priser på energi. Energitilsynet løser opgaven ved at regulere prisdannelsen hos monopolselskaberne. Samtidig understøtter Energitilsynet strukturudvikling og effektivisering i energisektoren. Energitilsynet repræsenterer Danmark internationalt på sit område. Energitilsynet er et uafhængigt udvalg. Dets formand og medlemmer udpeges af økonomi- og erhvervsministeren for en 4-årig periode. Uffe Bundgaard-Jør gen sen er udpeget som formand fra 1. januar Han er cand. polit. og ph.d. og i dag direktør for virksomheden Mermaid Venture. 4 Gasteknik 2/2004

5 Bruger du energien på at budgettere med mange hvis er så få el og gas til en pris, du selv styrer Elpris/Gaspris Gaspris Elpris/Gaspris Tid Tid Tid DONG PrisMax sikrer dig mod at prisen på el eller naturgas aldrig kommer over et på forhånd fastsat niveau. Derved undgår du store prisstigninger og samtidig har du glæde af eventuelt faldende priser. DONG PrisBånd sørger for at din naturgaspris aldrig kommer over eller under et på forhånd fastsat niveau. Det sikrer mod store udsving i udgifterne. DONG FastPris låser prisen på el eller naturgas fast i en periode fra 1 24 måneder. Derved opnår du større sikkerhed. Har du ansvar for at budgettere, ved du alt om, hvor svært det er at spå om fremtiden. Men du ved også, at du bliver stillet til regnskab for dine forudsigelser. Med DONG EnergiPrissikring kan du kontrollere dine fremtidige udgifter til energi. Du kan enten lægge loft over prisen, fastfryse den eller begrænse prisudsvinget i en periode på mellem 1 og 24 måneder. Så vælg den prissikringsordning, der passer din virksomhed bedst og få energi til mere. Få yderligere information på eller ring

6 SIKKERHED Velbesøgt temadag om nedgravede gasrør og sikkerhed DGC afholdt onsdag den 10. marts 2004 en temadag om nedgravede gasrør og sikkerhed. Temadagen blev til på initiativ fra gasselskabernes tekniske chefgruppe, TCG, der havde bedt DGC om at stå for arrangementet. De 30 fremmødte deltagere fik en spændende dag med foredrag, der spændte fra den kaotiske undergrund i København til full-scale rørsprængningsforsøg, udført af FORCE Technology i en grusgrav ved Roskilde. Efter en kort indledning overtog Jørn H. Sørensen, Gastra ordet og fortalte om naturgasnettet fra anlæg til drift. Jørn kom blandt andet ind på målsætninger og opbygning af naturgasnettet samt gennemgik afstandskrav i forbindelse med naturgasledninger. Derefter overtog Teddy Madsen fra Københavns Energi, der blandt andet gav deltagerne et fint overblik over bygasnettets historie. Han illustrerede desuden, hvor kaotisk det kan være at udføre ledningsarbejde i den københavnske undergrund. Stål og plast Næste mand på scenen var Mogens Dahl, Gastra. Mogens fortalte om stålrør i naturgasnettet og om, hvordan de dimensioneres, vedligeholdes og repareres med blandt andet Clock Spring metoden. Bjarne Clausen, HNG kom i sit indlæg ind på de love, standarder, specifikationer og testmetoder, der gælder for de plastrør, der anvendes i det De 30 deltagere så film om FORCE Technologys forsøg med sprængning af gasrør som udgangspunkt for at drøfte forebyggelse af naturgasudslip AF MICHAEL ØRTENBLAD, DGC danske naturgasnet og viste et par eksempler på kritiske situationer i forbindelse med nylægning og reparation af forskellige typer ledninger. Computermodeller Niels Bjarne Rasmussen fra DGC viste, hvorledes computermodeller og beregninger kan anvendes til at forudse, hvordan en gassky vil sprede sig. Disse oplysninger kan bruges i sikkerhedsøjemed i forbindelse med naturgasudslip. Per Bo Ludwigsen, FORCE Technology fulgte op på dette indlæg ved at fortælle om rørsprængningsforsøg, som FORCE Technology har udført for Tokyo Gas. Foredraget blev afsluttet med en film, der viste de voldsomme rørsprængninger. Forebyggelse Efter frokost var det Bent Houborg Andersen fra DONG Distribution, der i sit indlæg havde fokus på forebyggelse af ulykker og uheld. Bent gennemgik vigtige punkter og viste en række eksempler på hvad gasselskaberne kan støde på i forbindelse med vedligehold og reparationer. Søren viste desuden udkast til en kommende kampagne, der skal være med til at sænke antallet af graveskader på gasrør. Temadagens sidste foredragsholder, Søren K. Sørensen fra Naturgas Midt-Nord fortalte om procedurer i forbindelse med uheld. Han kom blandt andet ind på klemning af plastrør og lukning af ventiler ved gasudslip. DGC vil gerne takke foredragsholderne og deltagerne for et godt arrangement og ser frem til måske at gentage succesen i fremtiden. 6 Gasteknik 1/2004

7 SIKKERHED DGC undersøger konsekvenser af ATEX-direktivet for gasbranchen Erhvervs- og Boligstyrelsen udsendte i sommeren høringsudkast til funktionsbaserede brandkrav med forslag til et nyt kapitel 6: Brandforhold til Bygningsreglementet 1995, Eksempelsamling om brandsikring af byggeri og Information om brandteknisk dimensionering. Hørings fristen var primo ok tober 2003 med forventet ikrafttrædelse primo april I høringsudkastet ændres de gældende og meget detaljerede brandkrav til funktionsbaserede brandkrav. I de nye brandkrav beskrives det sikkerhedsniveau, der i tilfælde af brand skal opnås i den enkelte bygning. Som udgangspunkt er der i de nye funktionsbaserede brandkrav ikke foretaget ændringer af det sikkerhedsniveau, som skal opfyldes for de enkelte bygningstyper. Gasteknik 1/2004 Hjælpeværktøjer For at lette overgangen fra gældende udførelseskrav, hvor kravene er stillet som én bestemt måde at gennemføre brandsikringen på, til den funktionsbaserede metode, er der udarbejdet nogle hjælpeværktøjer i form af en eksempelsamling om brandsikring af byggeri og en information om brandteknisk dimensionering. Disse giver beskrivelser og viden om brandsikkerhedsmæssige sammenhænge, som mangler i dag vedrørende de konkrete udførelseskrav. For at sikre opfyldelse af brandsikkerhedsniveauet er der i forslaget til funktionsbaserede brandkrav lagt vægt på at kommunalbestyrelsen, som bygningsmyndighed i forbindelse med byggesagsbehandlingen, kan forlange en brandteknisk dokumentation for bygningens udformning, installationer og grundlaget for de valgte brandsikkerhedstiltag. Konsekvenser for gasinstallationer? Gasselskabernes Fagudvalg for Gasanvendelse og Installationer har bedt DGC om at gennemføre en undersøgelse af, om de funktionsbaserede brandkrav ændrer på brandkravet til gasinstallationen samt indretningen af rummet og dokumentationsniveauet til gasinstallationen. Undersøgelsens forventede afrapportering er ultimo april, og interesserede kan rekvirere slutrapporten hos DGC. I forbindelse med arbejdet afholder DGC temadagen Brandtekniske forhold ved gasinstallationer den 18. maj For yderligere informa tion kontakt venligst DGC, Thomas W Sødring, tlf eller Nye regler for funktionsbaserede brandkrav (Bygningsreglement) og klassificering af eksplosionsfarlige områder (ATEX-direktivet) kan få betydning for gasbranchen. AF THOMAS W. SØDRING, DGC ATEX-direktivet og gasbranchen I EU-direktiv 1999/92/EC er de enkelte medlemslande blevet pålagt at gennemføre regler til forbedring af sikkerhed og sundhed for arbejdstagere, der kan blive udsat for fare som følge af eksplosiv atmosfære (på fransk "ATmosphere EXplosible"). Pligten til at identificere, klassificere og afmærke de eksplosionsfarlige områder sup pleres i direktivet af en pligt til, at virksomheden skal udarbejde et eksplosionssikringsdokument (del af arbejdspladsvurderingen, APV). Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i sommeren 2003 gennemført direktivet via Bekendtgørelse 590 og Arbejdstilsynet via Bekendtgørelse 478. Virksomheden har fremover en pligt til at klassificere eksplosionsfarlige områder og til at udarbejde en udvidet APV. COBALCH Accessories ApS Bregnerødvej Birkerød Tel.: Fax: Der er dog en overgangsperiode til den 30. juni I forhold til den klassifikationsmetodik, der hidtil har været i de tekniske forskrifter, vil der nu i højere grad være tale om en konkret vurdering af forholdene omkring det aktuelle anlægs udslipskilder, ventilationsforhold m.v. Gasselskabernes Teknisk Chef Gruppe og Fagudvalg har bedt DGC om at gennemføre en undersøgelse af ATEX-direktivets betydning for gasbranchen. Undersøgelsen forventes afsluttet ultimo Sikkerhed skal have første prioritet. Vi leverer den nyeste teknologi indenfor lækagesporing og peresonbeskyttelse til gassektoren 7

8 FAGUDVALGENE Gasselskabernes samarbejde om gasmåling Et af de mere ukendte samarbejder mellem gasselskaberne er fagudvalget for gasmåling. Faktisk har fagudvalget været aktivt i varierende form siden etableringen af det danske naturgasnet. Selvom fagudvalget umiddelbart beskæftiger sig med en meget begrænset del af gasnettet, er det af indlysende grunde af væsentlig betydning for alle selskaber og alle kunder. Medlemmerne Fagudvalget er sammensat af medlemmer med dybgående detailviden på måleområdet fra de deltagende gasselskaber. Medlemmerne er per 1. april 2004: John H. Mølgaard, DONG Distribution og Lagerservice (formand) B. Bryde Petersen, HNG Mads Nørager, HNG John Bo Siemonsen, MN Finn S. Boysen, NGF Christian M. Andersen, Gastra Jørgen S. Jeppesen, KE Karl Marforio, Sydgas Lars Jacobsen, DGC Leo van Gruijthuijsen, DGC (sekretær) Markedsåbningen har medført en række nye opgaver - og flere er i vente. Fagudvalget for gasmåling planlægger en temadag om emnet i samarbejde med Dansk Gas Forening. AF LARS JACOBSEN, DGC OG JOHN MØLGAARD, DONG DISTRIBUTION OG LAGERSERVICE Målere udgør skel I takt med liberaliseringen er der opstået forretningsmæssige skel ved gasmålesystemerne. På den ene side er distributionsselskabet, som leverer handelsselskabets produkt igennem et målesystem, der ejes af distributionsselskabet og på den anden side er kunden, som skal betale, hvad der måles. Samtidig skal transmissionsselskabet have måleresultaterne som samlet sum for hvert handelsselskab, fordi forbrugsmønsteret indgår i transportprisen i det overordnede gasnet. Der er altså rigtig mange, som har brug for valide måledata fra det enkelte gasmålesystem. Kontrol af målere Fagudvalget for gasmåling har alle år beskæftiget sig med vedligeholdelse og kontrol af afregningsmålere, og til det formål er udarbejdet et system af fælles kontrolmanualer, som fastlægger metoderne til sikring af gasmålernes fortsatte korrekte funktion. Specielt målere hos mindre varmeforbrugere har myndighedernes bevågenhed, fordi der skal være forbrugerbeskyttelse i forholdet mellem et teknisk velfunderet gasselskab og forbrugeren uden teknisk indsigt. Kontrolmanualen og dermed kontrolsystemet for disse mindre gasmålesystemer skal derfor godkendes af myndighederne. Naturgasselskabernes kontrolmanual for stikprøve kontrol af volumengasmå lere hos mindre varmeforbrugere er derfor godkendt af Erhvervsog Boligstyrelsen ved DANAK (Dansk Akkrediterings og Metrologifond). Målesystemer hos større gasforbrugere kontrolleres efter retningslinier nedskrevet i et sæt kontrolmanualer, som sikrer ensartethed og system i kontrollen, uanset operatør af gasmålesystemerne. Afsluttede projekter i 2003 For at give et indtryk af de meget forskellige aktiviteter, som fagudvalget for gasmåling beskæftiger sig med, for at distributionsselskaberne fortsat kan være klar til at levere tidssvarende måleydelser, kan nævnes de projekter, som blev afsluttet i år Fagudvalget for gasmåling har afsluttet følgende projekter: Revision af kontrolmanualer for gasmåling (små og store gasmålere) Udarbejdelse af kontrolmanual for gasmålesystemer med tryk større end 4 bar Udarbejdelse af kontrolmanual for overvågning af konverteringsfaktor i regneenheder for store gasmålere Feltafprøvning af gaskvalitetsmåleudstyr (minigaschromatograf og gaskvalitetstransmitter) Afprøvning af ny type gasmåler uden bevægelige dele (Acteris) Registrering af gaskvalitetens variation hos en større gasforbruger Aktuelle projekter På nuværende tidspunkt har fagudvalget følgende projekter igang: Sammenligning af gaskvalitetsmåling forskellige steder i nettet Fastlæggelse af usikkerhed på bestemmelse af en kundes maxtime-forbrug Vurdering af datakvalitet ved timeaflæsning af gasforbrug Fagudvalget for gasmåling forventer en stadig udvikling i retning af fl ere fjernafl æste målesystemer 8 Gasteknik 2/2004

9 FAGUDVALGENE Vurdering af udviklingstendenser på gasmåleområdet Sammenligning af kontrolprocedurer for forbrugsmålere for gas, el, vand og fjernvarme Nye projekter? Og fagudvalget har følgende idéer til områder, som man måske skal beskæftige sig med i den nærmeste fremtid: Revision af kontrolmanual for kalibrering af volumengasmålere Revision af fælles materialespecifikationer for gasmålerinstallationer Retningslinier for etablering af gasmålesystemer ved krav om øget målenøjagtighed Betydning af det nye ATEXdirektiv for gasmålesystemer Nyt måledirektiv Samtidig er fagudvalget kon stant opmærksom på ændringer i grundlaget for måling af gasforbruget. Her er det især af interesse, at der er et nyt måleteknisk direktiv for forbrugsmåling på vej fra EU-kommisionen, og at der er en ny rekommendation for opbygning af gasmålesystemer og krav til delkomponenter i gasmålesystemer på vej fra OIML (Organisation International de Metrologie Legale). Gasteknik 2/2004 Fjernaflæsning Fagudvalget forventer en stadig udvikling i retning af flere fjernaflæste målesystemer, måske i kombinerede systemer med andre forbrugsmålinger. Måske noget i retning af at alle gasmålesystemer forsynes med individuelle internetadresser og aflæsningsdata lægges ud på en server, hvorfra handelsselskabet, kunden, distributionsselskabet og andre med legitim interesse i måledata kan hente dem. Skift af leverandør vil så blive klaret ved udveksling af IPadresser. Gaskvalitet Der er udsigt til, at der i fremtiden etableres andre gasforsyninger til det danske gasnet end fra Nordsøen. Ved introduktion af gas fra andre kilder og andre geografiske steder i nettet, vil der kunne optræde forskellig gaskvalitet forskellige steder og på forskellige tidspunkter. Det kan medføre, at der skal etableres måling af gaskvaliteten endnu flere steder i nettet. Til det skal der anvendes noget måleudstyr med passende nøjagtighed og mindst mulig krav til vedligeholdelse. Det skal fagudvalget for gasmåling være klar til at takle. Temadag om gasmåling For at orientere interesserede, har fagudvalget besluttet, at der skal orienteres bedre til omverdenen via en tema-dag om gasmåling. Derfor vil der blive afholdt en temadag i Dansk Gas Forenings regi på Byggecentrum i Middelfart den 22. september Her vil man kunne høre synspunkter fra de forskellige interessenter i gasmåling, gashandel og gastransport. 9

10 MINDRE ANLÆG Salg af gaskedler steg markant Dansk Gas Brancheforening udarbejder på grundlag af oplysninger fra gasselskaberne løbende statistikker for antallet af installerede gaskedler under 135 kw. Efter fem år med et næsten konstant marked på ca er antallet af installerede gaskedler, som det fremgår af Figur 1, steget markant til i Det svarer til en stigning på knap 25%. Antallet af gaskedler i nye Hele landet Antal 2003 Antal 2002 Traditionelle kedler Kondenserende kedler installationer er vokset med 2.300, hvilket i stor udstrækning skyldes vækst i nybyggeriet. Flere udskiftninger Udskiftningsmarkedet - se Figur 2 - er igen steget efter et Samlet antal Heraf nyinstallationer Antallet af installerede gaskedler steg i 2003 med 25% i forhold til /3 af salget er nu kondenserende gaskedler. AF JØRGEN K. NIELSEN, DANSK GAS BRANCHEFORENING Heraf udskiftninger Figur 1 installerede gaskedler under 135 kw i 2002 og 2003 fald fra 2001 til 2002 og udgør nu knapt 3% af det totale antal installerede gaskedler i Danmark. Der er oplysninger, som indikerer, at det lavere udskiftningsmarked i 2002 skyldtes at nogle hundrede udskiftninger fra 2002 i DONGʼs områder på grund af nyt EDBsystem først blev registreret i Stigende andel af konsenserende Med udgangspunkt i en levetid på 20 år for gaskedler vil det gennemsnitlige årlige udskiftningsmarked på længere sigt udgøre 5% af den samlede kedelbestand, men det varer nogle år endnu, inden gaskedelbestanden når en gennemsnitsalder på 20 år. Som det kan ses af Figur 3 er 2/3 af de installerede gaskedler nu kondenserende. Det ser ud, som om valget af ikke-kondenserende kedler fortrinsvis sker i forbindelse med gruppevise udskiftninger og nyinstallationer i boligforeninger og ved typehusbyggeri. Øget gasforbrug i 2003 Gasforbruget i Europa steg i 2003 med 4 pct. til et samlet forbrug på 425 mia. kubikmeter, oplyser Eurogas. Stigningen skyldes: * øget antal kunder indenfor alle anvendelsesområder * koldere vejr i 2003 i forhold til 2002 * øget gasforbrug til elproduktion * øget gasforbrug i industrien Der er samlet 84 mio. kunder tilkoblet det europæiske gasnet svarende til, at mere end 210 mio. mennesker bruger naturgas i Europa. 2/3 af forbruget dækkes af regionens egne gasressourcer. Den sidste trediedel kom mer hovedsagelig fra Rusland og Algier. Kilde: DGC 10 Gasteknik 2/2004

11 FORSKNING Dansk deltagelse i IEA samarbejde om brint Det internationale forskningssamarbejde inden for det Internationale Energi Agentur, IEA (www.iea.org) er organiseret i en række samarbejdsaftaler (Implementing Agreements), som er åbne for medlemslandenes deltagelse. Den overordnede koordine ring og styring af samarbejdet foregår dels i den centrale styrekomité CERT, Committee on Energy Research and Development, og dels i de underliggende arbejdsgrupper (working parties) vedrørende Fossil Fuels Technologies, Renewable Energy Technologies og Efficient Energy End-Use Technologies. Danmark deltager i en række samarbejdsaftaler (Im plementing Agreements) og har senest tilsluttet sig aftalen om IEA brintsamarbejdet. Energistyrelsen repræsenterer Danmark i CERT. Den faglige del af samarbejdet varetages af fagfolk, som endvidere i en række tilfælde efter aftale med Energistyrelsen også varetager repræsentationen i styrekomiteen. Brint er»hot«energistyrelsen har bedt DGC om at deltage i IEA Implementing Agreement om brint. Energistyrelsen ønsker Dansk gennembrud for brændselsceller Energistyrelsen har bedt DGC repæsentere Danmark i IEA-samarbejdet om brint for at sikre adgang til projekter og netværk AF JAN K. JENSEN, DGC Svendborg-firmaet IRD Fuel Cells har fået en ordre på at levere brændselscelleanlæg til Europas største og mest prestigefyldte brintprojekt, der skal opbygges sydnorske ø Utsira, hvor strømmen fra vindmøller skal sikre hele energiforsyningen til mellem 10 og 15 husstande på øen. Problemet med vindmøller er som bekendt, at det ikke altid blæser. Løsningen på Utsira er et system med to vindmøller på hver 600 kw. Den ene mølle vil køre som normalt, mens den anden skal drive et elektrolyseanlæg fra Norsk Hydro, der skal spalte vand til brint og ilt. Denne brint oplagres i tanke og skal derfra fodres ind i brændselscelleanlægget fra Svendborgfirmaet. Kemisk proces I brændselscellerne sker en flammeløs, kemisk proces, hvor brint og ilt forvandles til vand, elektricitet og en mindre mængde varme. Ifølge Jyllands-Posten er målet i første omgang, at huse skal forsynes med energi fra det nye brændselscelleanlæg, der bliver større end noget eksisterende. I forvejen har IRD fået et gennembrud med en leverance af et anlæg til Airbus. Systemet har den sidegevinst, at biproduktet er rent vand, der kan bruges på flyets toiletter og dermed reducere vægten. således at sikre dansk deltagelse i det internationale F&U samarbejde om brint. Dette skyldes, at brint er et af de»hotte«energipolitiske emner i både USA, EU og i Danmark. DGC har i en årrække arbejde med de mere praktiske aspekter vedrørende introduktion af brint i energisystemet. Senest har DGC i samarbejde med HNG, SGC og Norsk Hydro undersøgt, om det eksisterende naturgassystem kan anvendes til brint. I et år har både plast og stålrør samt ventiler og målere været testet med 100% H 2. Resultaterne af forsøget foreligger i løbet af foråret. Gasselskaber bag Under IEA Implementing Agreement om brint er der mulighed for at deltage i en række konkrete projekter. DGC skal også deltage i dette arbejde. Et af de vigtigste formål ved deltagelsen er dansk adgang til IEA netværket og adgangen til projekter og projektresultater. DGC vil formidle resultater fra IEA-samarbejdet via ny en hjemmeside. DGCs deltagelse i IEA brintarbejdet støttes økonomisk af både Energistyrelsen (EFPmidler) og af gasselskaberne. DTU-forsøg med brint fra gylle Forskere på Danmarks Tekniske Universitet har fundet en metode til at producere brint ved hjælp af gylle og husholdningsaffald. Hvis teknologien fungerer i praksis ved storskala-produktion, er vejen åben for et miljømæssigt gennembrud. Flere bilfabrikker har allerede præsenteret modeller, der kan køre på brint, ligesom brinten kan bruges til elproduktion. Både ved hjælp af brændselsceller og ved afbrænding i kraftværker. DTUs metode går ud på at anvende mikroorganismer til at omdanne organisk materiale til brint. Det sker også i hidtidige biogasanlæg, men her forsvinder brinten igen når andre mikroorganismer begynder at danne metangas. Derfor går DTU-projektet ud på at indrette et lille forkammer til eksisterende biogasanlæg, hvor det organiske materiale skal opholde sig i tilstrækkelig lang tid til, at specielle bakterier kan producere brint. Brinten udskilles igennem en membran, der kun tillader de meget små brintatomer at passere. Selv om DTU-holdet endnu ikke har optimeret brintprocessen, har der ifølge Jyllands-Posten allerede i forsøgsopstillingen vist siglovende gevinster. Brintproduktionen har en positiv indvirkning på den efterfølgende metan-produktion, som øges ca. 20 pct. Gasteknik 2/

12 El- og gaspolitiker foreslår fælles museum for energibranchen En del af energibranchen har de senere år arbejdet målbevidst på at sikre og dokumentere sin historie gennem etablering af en museumsvirksomhed. Elmuseet, som er placeret ved Danmarks største vandkraftværk Tangeværket ved Bjerringbro, blev indviet i 1984 på initiativ af og med støtte fra elbranchen. Og i 1998 blev Gasmuseet i det tidligere bygasværk i Hobro indviet med støtte fra gasbranchen. Begge museer støttes også økonomisk af de respektive kommuner. I foråret 2003 lykkedes det Elmuseet at opnå den eftertragtede statsanerkendelse, som udløser tilskud til driften fra Kulturarvstyrelsen. En sådan statsanerkendelse er også målet for Gasmuseet i Hobro. - Men det kan blive vanskeligt som selvstændig enhed, erkender museets formand Bent Kornbek, Tange. Gasmuseet opfylder ganske vist de formelle betingelser med en faguddannet ledelse. Men Kulturarvstyrelsen un- Kulturarvstyrelsens krav om større museumsenheder udfordrer både Elmuseet i Tange og Gasmuseet i Hobro, mener Gasmuseets formand Bent Kornbek AF JENS UTOFT, GASTEKNIK der Kulturministeriet ønsker en bedre koordinering af både forskning og udstillingsvirksomhed og at koncentrere indsatsen om færre og større enheder. Øget samarbejde Derfor mener Bent Kornbek at vejen frem for begge museer er et tættere samarbejde ud over det, der allerede eksisterer omkring fælles markedsføring. - På sigt mener jeg at vi skal arbejde for en sammenlægning af de to museer til et egentligt energimuseum gerne også med deltagelse af oliebranchen, fjernvarmebranchen og andre aktører indenfor energiområdet dog med selvstændige museumsenheder. Bent Kornbek har opbakning til sine synspunkter i Gasmuseets bestyrelse og har også fremlagt dem i Elmuseets bestyrelse, hvor han er Gudenaacentralens repræsentant. Som næstformand for Naturgas Midt-Nord og formand for Gudenaacentralen, der er vært for Elmuseet, har han nemlig et ben i begge lejre. Og han erkender, at der er mange følelser forbundet med emnet ikke mindst efter det statslige olie- og gasselskab DONGs entré i elbranchen. - El- og gasbranchen bliver stadig mere integreret. Selv om der er fordomme, er vi nødt til at handle professionelt på det museale område og sørge for, at historien bliver gemt for eftertiden, siger Bent Kornbek. Elmuseet afventer Elmuseets formand, adm. direktør Bent Agerholm, Elkraft System, finder det Gudenåcentralens tre turbiner producerer årligt ca. 11 mio. kwh af Gudenåens opstemmede vand i Tange Sø. Gasmuseets permanente udstillinger omfatter også fl askegassens historie, her præsenteret af museets leder Hanne Thomsen 12 Gasteknik 2/2004

13 fornuftigt at udbygge samarbejdet mellem de to museer. Men om det er en god idé med en egentlig sammenlægning, har Elmuseet ikke taget stilling til. Foreløbigt har bestyrelsen koncentreret sig om at opnå statsanerkendelse og at skaffe finansiering til udbygning af aktiviteterne, herunder fokusering på vedvarende energi. Endvidere arbejdes der på at sikre Elmuseets fremtid ved Tange Sø. - Trods statsanerkendelsen er Elmuseets økonomi fortsat baseret på store tilskud fra elbranchen. Naturligvis er vi interesseret i et tæt samarbejde med andre museer og har i forvejen en samarbejdsaftale med Teknisk Museum i Helsingør, siger Bent Agerholm. Fokus på industrien Bent Kornbek er enig i, at en sammenlægning til et energimuseum skal være en fordel for begge parter. Men det mener han også vil være tilfældet. Elmuseet Kulturarvstyrelsen har nemlig besluttet at satse på industrisamfundets kulturarv som særligt indsatsområde de kommende år og har derfor bedt de regionale museumsråd og kulturmiljøråd om at komme med forslag til 25 industriminder, som det på landsplan er vigtigt at få undersøgt, dokumenteret og eventuelt bevaret. - Ingen kan vist betvivle at energisektoren har spillet en afgørende rolle for industriens udvikling i Danmark og at den Adresse: Bjerringbrovej 44, Tange, 8850 Bjerringbro Tlf.: Åbent: Hver dag ( ) Udstillinger: Tangeværket og vandkraft Science Center Niels Bohr Tårnet Vindkraft Solenergi i Solbyen Da Danmark fik el El og sundhed El og kommunikation Frilandshuse Særudstilling: Elektricitet mellem liv og død Besøgstal: Ca årligt Dannmarks største vandkraftværk Gudenaacentralen er vært for Elmuseet i Tange. Gudenaacentralens formand Bent Kornbek har et ben i begge lejre som formand for Gasmuseet, som næstformand for Naturgas Midt-Nord og som bestyrelsesmedlem i Elmuseet. derfor også vil være et oplagt emne for en nærmere undersøgelse, siger Bent Kornbek. Elmuseets leder Kjeld Nielsen kan - i modsætning til sin kollega på Gasmuseet - hente en del af sit budget hos Kulturarvstyrelsen Gasmuseet Adresse: Gasværksvej 2, 9500 Hobro Tlf.: Åbent: Lør.-søn (påske efteråret) Tir.-søn (15, ) Udstillinger: Bygassens historie Flaskegassens historie Naturgassen fra Nordsøen Gas gennem tiderne (apparater) Lighterens historie Desuden: EnergiCentret (energirådgivning) Glaspusteri Besøgstal: Ca årligt Gasteknik 2/

14 Dansk Energi Brancheforenings sekretariatschef Jørgen K. Nielsen havde tilrettelagt temadagen om det danske gas- og energimarked og potog sig også rollen som ordstyrer. GASMARKED Temamøde om det danske gas- og energimarked: Konkurrencen kan blive bedre! Liberaliseringen af det danske naturgasmarked fra 1. januar 2004 har givet stor travlhed i branchen, fastslog formanden for Dansk Energi Brancheforening, direktør Chr. Hald, Gastech-Energi A/S i sin velkomst til de 85 deltagere på DEB og Dansk Gas Forenings temamøde om det danske gasog energimarked på Schæffergården i Gentofte 11. marts. Der er brugt mange kræfter og mange penge, men der ser ud til at være et stykke vej endnu inden tingene fungerer helt efter hensigten. I alt fald at dømme efter det indlæg, som kontorchef Jacob Schaumburg-Müller fra Konkurrencestyrelsen kom med på mødet. - Det er tvivlsomt om konkurrencen fungerer så godt. Det kan i alt fald godt blive bedre, fastslog kontorchefen. Det generelle netto-prisniveau er højere i Danmark end i vore nabolande. Vi har fået en bredre konkurrencelov, der lever op til europæisk standard, og vi er også nogenlunde gode til at håndhæve den. Men der er anden offentlig regulering og lovgivning, der medfører begrænsninger, og her skal der gøres en indsats. Gasbranchen bagud I en ny analyse af konkurrencevilkårene på infrastrukturområdet får naturgas en score på 8 ud af 15, elbranchen får 10, teleområdet 13, jernbaner 7, postservice 9 og tv 10. Alle er målt på nedennævnte fem områder, hvor scoren for gas er nævnt i parantes. Myndighedsregulering (3) Begrænsning/monopoler (2) Separation og TPA (1) Standardisering (1) Internationalisering (1) Jacob Schaumborg-Müller medgav, at scoren for standardisering måske er lidt uretfærdig, men hvad angår internationalisering skal den ifølge EU udgøre mindst 25% for at der er tale om konkurrence. Gastras prisvilkår begrænser salget af naturgas, fastslog Energi E2s naturgaschef Hans Jørgen Jensen op DGFs og DGBs temamøde 11. marts i Gentofte. AF JENS UTOFT, GASTEKNIK Konkurrenceloven Konkurrenceloven forbyder misbrug af dominerende stilling, men det kan være svært at bevise. Man er næppe dominerende med en markedsandel under 25%, over dette måske, hvis andre kriterier er opfyldt. En markedsandel over 40% regnes normalt for dominerende. Som eksempler på misbrug nævnte kontorchefen for lave eller for høje priser, mangel på frit valg af forsyningskilder, indlåsning af adgang til markedet, leveringsnægtelse, diskrimination af handelspartnere og loyalitetsrabatter. Det er forbudt at indgå konkurrencebegrænsende aftaler. Gastras vision Et vigtigt led i åbningen af det danske gasmarked er etableringen af det uafhængige, statsejede transmissionsselskab Gastra, der er udskilt fra DONG med selvstændig adresse i Birkerød. Gastras adm. direktør Povl Asserhøj fortalte på temamødet, at selskabets vision er at være blandt de bedste og mest kundeorienterede gastransmissionsselskaber i Europa og at missionen er at skabe et velfungerende og konkurrencepræget naturgasmarked på et økonomisk og sikkerhedsmæssigt tilfredsstillende niveau. Gastras aktiviteter omfatter drift af de ca. 860 km stålledninger på land og ca. 40 tilhørende MR-stationer, men altså ikke hverken søledninger, lager eller distributionsnet. Den årlige transportmængde er ca. 7 mia. m 3 naturgas, hvoraf de ca. 3 mia m 3 er transit. Desuden har Gastra som opgave at sikre nødforsyning, hvilket udgør 200 mio. kr af den årlige omsætning på ca. 900 mio. kroner. Stort set hele Danmark har adgang til naturgas, der dækker 25% af det totale energimarked. 14 Gasteknik 2/2004

15 GASMARKED Øverst: Gastras aktivitetsområde Tv. kontorchef Jacob Schaumborg-Müller, Konkurrencestyrelsen Civilingeniør Kurt Risager, danske Fjernvarmeværkers Forening En proces Povl Asserhøj gjorde det klart, at selv om Danmark er blandt de første i EU med liberaliseringen af gasmarkedet, er vejen mod fuld konkurrence måske ikke helt så lige, som tegningen viser. - Der er i et presset tidsforløb investeret et stort, trecifret millionbeløb i nye it-systemer for at sikre konkurrencen. Men der er meget tilbage før rammebetingelserne er optimale. Vi er nødt til at holde os for øje, at det er en proces, vi er i gang med. Om det lykkes, afhænger også af, om der er operatører i markedet, der er indstillet på at udnytte mulighederne, sagde Povl Asserhøj. Markedsmodellen er strikket sammen af Gastra og distributionsselskaberne. - Vi har ikke været enige om alt, men langt hen ad vejen har der været et godt samarbejde. Forskellige behov Povl Asserhøj gjorde det klart, at kundernes behov er meget forskellige. Transitkunders behov er forholdsvis konstant, el-producenternes meget variabel og varmeforbrugernes behov er præget af store årstids-svingninger. Men det er spidsbelastningen, der afgør behovet for investeringer i transmissionskapacitet. Alligevel er Gastra gået med til en tarifmodel, der ifølge Povl Asserhøj giver stor fleksibilitet med Danmark som een zone, hvor kapacitetsbetalingen er nedsat fra 95% til 75% af tarifferne. Nordisk gasbørs? Et væsentlig skridt i retning af øget konkurrence vil også være mulighed for at købe og sælge gas og transportkapacitet på et åbent marked i stil med den nordiske el-børs. Derfor har Gastra indledt et samarbejde med Nordpool for at få lavet en udredning om mulighederne for en dansk eller nordisk gasbørs. - Om det bliver til noget vil selvfølgelig afhænge af, om der er nogen, der er villig til at betale omkostningerne, fastslog Povl Asserhøj. Han oplyste i forlængelse heraf, at Gastra næppe vil gå ind i internationale projekter som f.eks. Baltic Pipe, med mindre der er stor garanti for rentabiliteten Mindre decentral el-produktion Civilingeniør Kurt Risager, Danske Fjernvarmeværkers For ening, forventede at en liberalisering af de decentrale kraftvarmeværkers elproduktion formentlig træder i kraft allerede i år, i alt fald for værker med en kapacitet over 10 MW - og for resten med en frivillig overgangsperiode. Men en ny aftale skal passes ind i et større energipolitisk forlig. De ændrede vilkår, uden garanterede mindstepriser for el-produktionen, vil betyde en tæt sammenhæng mellem gaspris og el-produktion, hvor det hidtil har været varmebehovet, der har styret el-produktionen. - Derfor forventer vi en lavere el-produktion fra de decentrale værker, men næppe mere end et fald på 5-10%, sagde Kurt Risager. Lavere varmepriser Til gengæld forventer Kurt Risager at varmepriserne generelt kan nedsættes - også uden hjælp udefra til at styre produktion og salg. - Vi kan godt selv styre værkerne og vil også gerne have fortjenesten. Kurt Risager fandt det bestemt værd at overveje at give kraftvarmeværkerne mulighed for at anvende noget af den producerede elektricitet til varmeproduktion, når elpriserne bliver lavere end produktionsomkostningerne. - Men det er desværre udelukket med de nuværende afgifter, fastslog han. For lavt ambitionsniveau Hans Jørgen Jensen, naturgaschef hos Energi E2, følte sig opmuntret af Povl Asserhøjs indlæg, men fandt at målsætningen om at være blandt de bedste er for lav i betragtning af situationen syd for grænsen. - Danmark har alle muligheder for at blive bedst og rollemodel for resten af Europa. Men desværre er vi ikke helt så langt endnu. >>> Gasteknik 2/

16 GASMARKED Naturgaschef Hans Jørgen Jensen, Energi E2 fandt Gastras ambitionsniveau for lavt og efterlyste et tarifsystem, der stimulerer en øget efterspørgsel af naturgas. Norske Lars Erik Maurud, PA Consulting Group, kunne berette at resultaterne af forskellige salgsstrategier ikke er entydige Blandt begrænsningerne er, at opstrømsledningerne ligger hos DONG, hvor der ikke er reguleret, men forhandlet adgang. DONG har sat en prop i hullet til Nordsøen og det virker konkurrencebegrænsende. Ledningen til Holland ændrer ikke på dette. Det er en ren eksportledning og samlet betyder det en begrænsning af udbuddet i Danmark. For få aktører Hans Jørgen Jensen fandt det også hæmmende for konkurrencen at HNG og Midt- Nord ikke vil deltage i konkurrencemarkedet, men alene har sikret sig gas til deres kunder gennem en langtridsaftale med DONG. Det betyder mindre likviditet i markedet. Derfor er der kun ganske få aktører på markedet og kun meget få kunder, der har skiftet leverandør. Vi er selvfølgelig kun i starten af en overgangsfase, men det er svært at komme ind på markedet. Det kræver samtidighed af en række faktorer: Man skal vinde kunden, råde over gas, reservere transportkapacitet og udvikle it-værktøjer, hvad der er en stor og bekostelig opgave. Det kræver mulighed for fleksibilitet, og det vil et engrosmarked kunne løse. Det er markesdeltagernes livline. De største kunder, som er kraftværkerne, kan give engrosmarkedet den fornødne likviditet, hvis det kan tilpasses emissionskvoter, elforsyningssikkerhed og varmeproduktion mht. volumen, lager og fleksibilitet. Naturgas for dyrt - I øjeblikket er det en meget risikabel affære for kraftværkerne at bruge naturgas og vi har faktisk sat forbruget ned. Hans Jørgen Jensen fandt det urimeligt med strafgebyrer (dummebøder), som ikke har nogen reel begrundelse i manglende kapacitet. - For nylig blev vi pålagt et gebyr på kr. for en forskydning på en enkelt time på grund af forhold, som vi ikke var herre over. Jeg kunne forstå det, hvis det var gået ud over andre eller havde udløst andre omkostninger. Kapacitetsreservationer hindrer en effektiv udnyttelse af naturgasnettet. Vi har tilstrækkelig kapacitet - også til transit. Vi betaler nu for den time på året, hvor vi bruger mest gas. Derfor er vi nødt til at droppe naturgas til spidsbelastning. Det er for dyrt. Hvorfor ikke tage det sidste med? I stedet starter man en ond spiral med faldende forbrug, der resulterer i højere tariffer, øget CO 2 -emission og endnu mindre gennemstrømning. Det må være i alles interesse at udnytte systemet til det yderste, så længe der ikke er kapacitetsproblemer, sagde Hans Jørgen Jensen. Europæisk marked Ifølge Hans Jørgen Jensen må det være målet at få et fælles marked for naturgas i Europa - Vi kunne starte med et reguleret marked for balanacering, hvor også andre end DONG kan byde på køb og salg. Derefter må man hurtigst muligt få etableret en egentlig egentlig handelsplads. E2 er med i samarbejdet om Baltic Interconnector. Myndighedsbehandlingen er klar i Danmark og snart også i Sverige, mens det trækker lidt ud i Tyskland. Håbet er dog at være klar inden årets udgang. - Og det er ikke kun en importledning. Som bekendt har vi planer om en LNG-terminal i Stignæs, som er et af de få steder i Europa, hvor et sådant anlæg kan etableres. Salgsstrategier Med udgangspunkt i erfaringerne fra liberaliseringen af elmarkedet gennemgik Lars Erik Maurud fra PA Consulting Group mulige salgsstretegier i et frit energimarked og stillede spørgsmålet, om bundling af multienergiydelser og andre tilknyttede ydelser er et aktiv for energiselskaberne - eller blot en illusion som salgsparameter? Han opregede en række udfordringer: Lave indgangsbarrierer gør det enkelt at etablere sig som ny aktør i slutbrugermarkedet. Marginerne presses og prisen bliver derfor ikke et differentierende virkemiddel Størrelsen på kundeporteføljen er kritisk i en situation med faldende indtjenings- 16 Gasteknik 2/2004

17 GASMARKED DONG har ifølge direktør Kurt Bligaard i høj grad fået konkurenter på det danske marked, jvf. oversigten øverst i midten. Underdirektør Peter Tang, Novo Nordisk ønskede billigst mulige, men først og fremmest forudsigelige priser på energien magin. Organisk vækst kræver både tid og kapital og er ikke tilstrækkkeligt til at give en kritisk kundemasse. Kundemasserne flyttes derfor ikke organisk, men gennem opkøb og fusioner. Lokale leverandører satser på en strategi, hvor»isbjerget smelter langsomt«med lav konkurrence-intensitet. Vækst ved opkøb Vækst er med andre ord et centralt tema, men resultaterne er ikke entydige. Vækst gennem opkøb har været meget brugt, bl.a. ved at samle alle led i kæden fra producent til forbruger, evt. med integratrion af både el- gas og evt. andre ydelser. Tyske RWE sælger således både el, gas, vand og spildevandsrensning. Centrica i Storbritannien desuden en række andre ydelser, herunder kabel-tv. En nærmere analyse viser dog, at det meste af selskabets fortjeneste fortsat ligger på energisalget. Ud over Centrica er det ellers finske Fortum og svenske Vattenfall Europe, der har klaret sig bedst. - Produkt-bundling har bestemt store gevinst-muligheder, men det stiller store krav til styring af omkostningerne. Succes med markedsføring handler mindre om opfindsomhed og begejstring. Der kræves indsigt, nøje kalkulation - og hårdt arbejde. Hvad indad tabes Statsejede DONG hører til de virksomheder, der spreder aktiviteterne gennem opkøb, bl.a. i den danske el-sektor. Men ifølge direktør Kurt Bli gaard Pedersen også ved at kompensere for tab af markedsandele på det danske naturgasmarked ved øget salg i udlandet, i første omgang Sverige og Tyskland, men snart også via en kommende ledning fra de danske Nordsøfelter til Holland og dermed det europæiske gasmarked. På det danske marked har DONG udvidet sine produkter til privatet med naturgassservice, finansieringsordninger og tre nye prisprodukter: fastpris, prismax og prisbånd, ligesom DONG også tilbyder sig som el-leverandør. Til erhvervsmarkedet tilbydes ydermere varmesalg, kedelfinansiering og olie, og til kraftvarmemarkedet tilbydes el-køb til enten spotpris eller fastpris, elpris-indekseret gaspris og varmeprissikring. Naturgasservice til private tilbydes i samarbejde med VVS-firmaer, el- køb og salg i samarbejde med svenske Vattenfall og oliesalg i samarbejde med OK, som til gengæld også sælger naturgas for DONG. Industriens ønsker Underdirektør Peter Tang, Novo Nordisk, havde påtaget sig at fortælle deltagerne om industriens vurdering af energiselskabernes produkter og om, hvilke salgsparametre, der er attraktive for en industrivirksomhed. Det er, kort fortalt: - Lavest mulige pris - Lav risiko for negative overraskelser - Produkt for sig - Transport for sig - Serviceydelser for sig - En handelsplads for gas i stil med Nordpool - Gasmarkedet indrettes som el-markedet - Billigere gaspris end før. Novo Nordisk brugte i ,7 mio. m 3 naturgas i fire af sine afdelinger på Sjælland, hvoraf hovedparten i Bagsværd. Tilsvarende var elforbruget MW i 6 afdelinger. Novo har skiftet indkøbs-strategi På el-indkøb skiftede Novo i 2002 indkøbs-strategi. Indtil da blev netto-forbruget købt på spotmarkedet med en prissikring på 50-80%. Nu har man to leverandører, hvoraf den ene med såkaldt multiflex-aftale med sæsonbestemte priser og 100% prisgaranti for at sikre sig mod stigende priser. Den anden med 50% prissikring og 50% spotpriser. Naturgasmarkedet er endnu ikke transparent og med meget få aktører. Peter Tang ønskede derfor flere aktører, større fleksibilitet gennemsigtighed i prisdannelsen et aktivt, opsøgende Energitilsyn. Gasteknik 2/

18 BRANCHENYT Flonidan overtager Dancontrol Flonidan Gas Division A/S i Horsens har med virkning fra 1. marts 2004 overtaget aktiviteterne i Dancontrol A/S i Haderslev. I den forbindelse har Flonidan Gas Division A/S ændret navn til Flonidan DC A/S. Ejerstrukturen i Flonidan er samtidigt ændret, idet Dancontrols moderselskab Agena A/S (ejet af Hans Schmidt-Hansen) har overtaget 50% af aktierne i Flonidan DC, hvorefter ejerskabet er ligeligt delt med AVK Holding A/S. - Fremtidens krav til leverandører er stigende, og med overtagelsen af Dancontrol kan Flonidan DC udbygge sin position som førende udbyder indenfor elektronisk afregningsudstyr og målerløsninger, oplyser Flonidans direktør Hans Ottosen. Vi ønsker yderligere at styrke vore kompetencer og sikre den nødvendige platform for udvikling af fremadrettede produkter og systemer. Vi ønsker samtidig at være på forkant med de fremtidige krav, som et liberaliseret energimarked forventer, herunder også til samarbejde og service. Alle Dancontrols hidtidige aktiviteter vil blive videreført af Flonidan DC i Horsens med Hans Ottosen som adm. direktør. Dancontrols hidtidige direktør Jørgen Strøm fortsætter i det nye selskab som salgs- og marketingansvarlig for målesystemer og fjernaflæsningsløsninger. BP Gas A/S udvider nu sin fyldestation i Esbjerg. Her ses driftschef Mads Melbye Larsen blandt de mange gasfl asker. Arbejdet er færdigt med udgangen af året. BP Gas samler sine fyldeaktiviteter i Esbjerg Virksomheden investerer 25 mio. kroner, skaber 11 nye arbejdspladser og implementerer en række nye sikkerhedselementer. Fyldestationen i Køge lukkes BP Gas A/S, som er den største leverandør af F-gas (flydende gas) til erhvervslivet, den offentlige sektor samt private i Danmark, samler nu sine fyldeaktiviteter på én fyldestation. Fyldestationen i Esbjerg udbygges og moderniseres for et beløb på 25 millioner kr., og der etableres 11 nye arbejdspladser i produktion og administration. Samtidig udbygges sikkerhedssystemet omkring fyldestationen. Udvidelsen skal være færdig med udgangen af Udbygningen i Esbjerg betyder, at BP Gasʼ anden danske fyldestation i Køge, lukkes ned. Det er en konsekvens af Køge kommunes planer for byudvikling for området samt forventninger om øgede sikkerhedskrav i forbindelse med en fornyelse af virksomhedens miljøgodkendelse. Efter Storebæltsbroens åbning er det endvidere blevet nemmere at transportere gasflasker på tværs af landet. Nybyggeri og renovering I Esbjerg er første spadestik taget til en ny administrationsbygning, som fremover også skal rumme BP Gasʼ sikkerheds- og kvalitetsafdeling. Dertil kommer en udbygning af produktionsanlægget med en ny fyldelinje, som blandt andet skal overtage Køgeafdelingens fyldning af flasker til campingsegmentet. Samlet øges produktionskapaciteten på fyldestationen til tons gas pr. år. Fyldestationen skal arbejde med alle flasketyper. Det gælder både de traditionelle stålflasker, aluminiumsflasker og de forholdsvis nye letvægtsflasker i kompositmateriale, som er lettere at håndtere både for medarbejdere og kunder. Indtil fyldestationen er fuldt udbygget, vil der periodevis skulle arbejdes i toholdsskift på anlæggene. Øget sikkerhed I forbindelse med udbygningen af fyldestationen i Esbjerg benytter BP Gas lejligheden til at øge det høje sikkerhedsniveau yderligere. Sikkerhedsforanstaltningerne udgør: * Forbedrede faciliteter ved flytning af gassen fra tankvognene til de faste tanke på stationen. Fremover vil det ske via såkaldte hard-arms, som er bevægelige rørforbindelser, i stedet for via slanger. * Der etableres nyt gasalarmeringsanlæg, så eventuelle utætheder kan spores, længe før de udgør en risiko. * Der etableres en afhentningsplads uden for stationens område. Her skal eksterne vognmænd hente og levere flasker, så trafikken på stationen begrænses. * Alle rørforbindelser placeres over jorden på rørbroer, så deres tilstand løbende kan holdes under observation. * Selskabets sikkerheds- og kvalitetsafdeling placeres fremover direkte på fyldestationen. * Under selve byggearbejdet stilles strenge sikkerhedskrav til alle, også eksterne håndværkere. 18 Gasteknik 2/2004

19 BRANCHENYT DONG bliver varmeleverandør til Skagen Varmeværk Skagen Varmeværk har som det første decentrale kraftvarmeværk indgået en aftale med DONG om at få varme leveret til fast pris. Aftalen sikrer, at udsving i el- og naturgaspriserne ikke påvirker prisen på varmeproduktionen og indebærer, at DONG leverer den nødvendige naturgas og aftager hele varmeværkets elproduktion. Samtidig overtager DONG alle nødvendige handelsrutiner, herunder også balanceansvaret for værkets elproduktion og den daglige produktionsoptimering. Gasteknik 2/2004 Garanterede el-priser forsvinder Med aftalen er Skagen Varmeværk klar til de udfordringer, der venter de danske kraftvarmeværker, når et nyt lovforslag - der er en følge af liberaliseringen af energimarkedet - forventes at træde i kraft 1. september Forslaget pålægger Skagen Varmeværk og de øvrige naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker at sælge deres el på markedsvilkår. (I dag sælges hele elproduktionen til en politisk fastlagt tarif). Forslaget betyder i praksis, at kraftvarmeværkerne ikke kun skal indrette produktionen efter varmebehovet, men også skal tage hensyn til hvilken pris, de kan sælge el til på elmarkedet, dvs. på den nordiske elbørs, NordPool. Sikrer varmeprisen»de nye regler om, at vi skal sælge el på markedsvilkår betyder, at varmeprisen kan komme til at svinge meget op og ned. Det synes bestyrelsen og jeg ikke, at varmeforbrugerne i Skagen er tjent med, og derfor har vi indgået aftalen med DONG, der forhindrer prissvingningerne. Samtidig er jeg glad for, at vores egne driftsfolk også fremover kan koncentrere sig om den tekniske side af værkets drift og overlade de handelsmæssige finurligheder til vores samarbejdspartner,«siger formand for Skagen Varmeværk, Christian Olesen. Skagen Varmeværk et forbrugerejet andelsselskab, der forsyner ca forbrugere med varme. Hovedparten af fjernvarmen til Skagen produceres på Skagen Varmeværks gasfyrede motorer og kedler. Kraftvarmestrategi»Varmeprissikringsaftalen - som vi kalder den aftale, vi har indgået med Skagen Varmeværk - er et led i DONGs kraftvarmestrategi, siger underdirektør i DONG, Jens Helmer Rasmussen. Ved siden af tilbud om gasleverancer tilbyder DONG nu individuelle aftaler på en række nye områder. Det er aftaler, der sikrer varmeprisen, og tilbud om køb og salg af el til faste og variable priser. - Vi synes nemlig, at det skal være enkelt og overskueligt for kunderne at agere i det frie energimarked,«siger Jens Helmer Rasmussen. Kilde: DONG Klagenævn for energi-forbrug Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen og ELFOR er blevet enige om at etablere et privat klagenævn for energi og sikrer dermed forbrugerne enkel klageadgang. Energiforbrugernes brancheklagenævn ventes klar inden sommer og skal betjenes af Energitilsynets sekretariat. Brancheklagenævnet for energi skal omfatte al ledningsbunden energi, dvs. el, gas og fjernvarme. Også Forbrugernes Hus og Forbrugerrådet er inddraget i etableringen. Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen siger om initiaativet: - Regeringen har længe arbejdet for, at forbrugernes klagemulighed på energiområdet styrkes. Det er vigtigt, at forbrugernes frie valg af energileverandør kombineres med en nem og enkel klageadgang. Jeg er derfor meget tilfreds med, at vi nu har fået en aftale på plads. Det er samtidig et vigtigt element i regeringens forbrugerpoltitik, at virksomhederne bliver inddraget som medspillere i bestræbelserne på at skabe gode forhold for forbrugerne. Tilfredshed hos ELFOR Formanden for Eldistribu tionsselskabernes brancheforening, ELFOR, Mogens Balzer siger: - Vi er enige i, at der skal sikres en enkel klagemulighed, uanset hvem forbrugeren er, og uanset hvad sagen drejer sig om. Derfor er vi glade for, at de erhvervsdrivende også kan få klaret deres sager i brancheklagenævnet, for vi ønsker ikke at gøre forskel på en villakunde og en kioskejer. Vi er også meget tilfredse med, at det bliver Energitilsynets sekretariat, der betjener klagenævnet. Kilde: Økonomi- og Erhvervs ministeriet Nyt agentur til MS- Flowtechnic Tyske RMG Group har valgt Randers-firmaet MS- Flowtechnic som deres nye repræsentant og eneforhandler på det danske gasmarked. RMG Group hører til Europas førende producenter af gastryksregulatorer, sikkerhedsindretninger og gasmålere til naturgas og øvrige brændbare gasser. RMG har ISO 9001 kvalitetsstyring og investerer meget i at uddanne både personale og slutkunder gennem produktseminarer. RMG tilbyder bl.a. : - Regulatorer og sikkerhedsventiler - Gasmålere og korrektorer - Filtre og regulatorer - M/R stationer MS-Flowtechnic besidder en mangeårig erfaring i RMGs produktprogram fra tidligere samarbejde, og har gennem årene gennemført mange projekter/ leverancer til kraftværker, industri og gastransmission såvel i Danmark som udlandet. Dette har bl.a. været årsagen til at RMG Group har valgt MS- Flowtechnic til at fortsætte det gode samarbejde med det danske gasmarked, oplyser firmaet i en pressemeddelelse. MS-Flowtechnic udfører også projektering og opbygning af komplette gasstationer, ligesom firmaet kan tilbyde efterfølgende indregulering og servicering af gas systemer. Yderligere information: 19

20 BRANCHENYT Force har overtaget Dk-Teknik Produktchef Nils Lygaard Ny produktchef Firmaet VaillantA/S har fra 1. april 2004 ansat Nils Lygaard 57 år, som produktchef. Nils Lygaard kommer fra en stilling som funktionschef hos Danmarks Gasmateriel Prøvning (DGP), der hidtil har haft til huse i Hellerup, men nu indgår som en del af Sikkerhedsstyrelsen i Esbjerg. Nils Lygaard er kendt af mange i gasbranchen gennem sit mangeårige arbejde på flere forskellige områder bl.a som medlem af redaktionsudvalget for bladet Gasteknik, som en meget benyttet foredragsholder i forbindelse med DGF arrangementer, samt ved informationsmøder for branchen generelt. ut- Ny divisionschef Peter Ziegler er fra 1. februar 2004 ansat i Glynwed A/S som divisionschef for Gas & Vand divisionen, oplyser Roskildefirmaet. Peter Ziegler har været aktiv indenfor branchen gennem mange år, senest som produktchef for Tunetanken, hvorfor Peter har de bedste forudsætninger for at sikre et fortsat professionelt salgs- og markedsføringsarbejde af divisionens produkter med Frialen svejsefittings, som et af hovedprodukterne på såvel det danske som det norske marked. Dk-Teknik Energi og Miljøs ejere besluttede 29. januar på en ekstraordinær generalforsamling at sælge virksomheden til Force Technology efter at de to virksomheder i længere tid har forhandlet om en fusion. Oprindeligt var det meningen at fusionen skulle gennemføres inden udgangen af men manglende opgaver fra miljø- og energimyndigheder, udgifter til nye bygninger og tabet af Miljømærkesekretariatet kort Med følsomhed på under 1 ppm er 9012XRS verdens mest følsomme H2 sporgasdetektor. - Dette bevirker at selv helt små lækager også bliver lokaliserbare, selv ved svært gennemtrængelige jordlag og overflade belægninger såsom tætte lerlag og asfalt, oplyser Jørgen Würtzner Koch fra firmaet Leif Koch A/S, som forhandler udstyret. Med en mikroprocessor kontrolleres såvel instrumentets funktioner som kabel og sensorer løbende. Hvis der skulle opstå fejl alarmeres både visuelt og akustisk således at forgæves søgning undgås. før jul har sat yderligere skub i Dk-Teknik Energi & Miljøs ønsker om en stærk og internationalt aktiv partner. Begge parter ser gode forretningsmæssige muligheder i overtagelsen. Dk-Teknik vil fortsætte som en selvstændig division i Force Technology med de samme faglige kompetencer og det samme tekniske personale. I alt vil Force Technology herefter beskæftige næsten medarbejdere, og vil være Danmarks største virksomhed indenfor godkendt teknologisk service (GTS), også målt på omsætning. Med overtagelsen er der nu ni GTS-virksomhederer tilbage - mod 34 for blot 15 år siden. Overtagelsen får ingen indflydelse på antallet af højtkvalificerede medarbejdere og kompetencer til rådighed for dansk erhvervsliv. Overtagelsen er sket med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar ut- Sporgasdetektor sætter ny standard Nyhedsbrev til kraftvarmeværker DGC har netop udsendt første nummer af nyhedsbrevet»kv-info«, som udgives i samarbejde med gasselskaberne og Sikkerhedsstyrelsen. Det er primært rettet mod gasfyrede decentrale kraftvarmeværker. Formålet med nyhedsbrevet er at orientere om aktuelle forhold for kraftvarmeværkerne, og det skal udkomme 2-3 gange årligt. I det første nummer kan man bl.a. læse om miljøministeriets emissions-krav og gasselskabernes ERFA gruppe for kraftvarmeområdet. Kilde: Blandt fordelene fremhæver Jørgen Würtzner Koch automatisk nulpunkt justering, ergodynamisk udformning, maksimum funktion til præcisionsmåling ved store koncentrationer af gas, 100 skalatrin, den lette vægt gør sammen med den ekstremt store følsomhed instrumentet unikt. Yderligere oplysninger: Stærkt økonomisk resultat i Elsam Det regnskab for 2003, som Elsam den 23. april fremlægger for generalforsamlingen, viser et overskud på 2,188 mia. kr. efter skat. Elsams koncernomsætning blev på 7,452 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,510 mia. kr. i forhold til Egenkapitalen er forøget med 2,876 mia. kr. og udgør nu 13,451 mia. kr. Soliditetsgraden er på 61%. Elsams køb af NESA var ikke gennemført ved udgangen af regnskabsåret, hvorfor købet ikke indgår i årsrapporten. I 2003 har Elsam investeret 753 mio. kr., hvoraf de godt 300 mio. kr. er investeret i havmølleprojektet Kentish Flats i England. Kilde: 20 Gasteknik 2/2004

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 26 August 2013. Denne gang om: Nye DGC-vejledninger om aftræk. Kondenserende luftvarmeanlæg

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 26 August 2013. Denne gang om: Nye DGC-vejledninger om aftræk. Kondenserende luftvarmeanlæg Stikledningen Nr. 26 August 2013 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: Nye DGC-vejledninger om aftræk Kondenserende luftvarmeanlæg B-4 installationer, sikkerhedssyn Gaskvalitet DGC-kurser efterår

Læs mere

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S 1 af 5 21-08-2013 16:07 Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S Fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S blev godkendt at Konkurrencerådet 28. februar

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Bilag 1 N Opgavebeskrivelse

Bilag 1 N Opgavebeskrivelse 15. januar 2013 J.nr. 2201/1182-0006 Ref. BAK Bilag 1 N Opgavebeskrivelse Indhold 1. Baggrund... 2 2. Forsyningspligtens omfang og indhold... 2 2.1 De udbudte bevillingsområder... 2 2.2 Forsyningspligtens

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Program for intern overvågning

Program for intern overvågning Program for intern overvågning Årsberetning 2005 Indhold Hvem er Baggrund Beskrivelse af overvågningsprogrammet - Programmets omfang - Programmets kontroller - Programmets udvikling Programmets gennemførelse

Læs mere

Driving Green 14. Temamøde i Netværk for Gas til Transport. Branchesamarbejde omkring krav til værksteder og tankstationer. v.

Driving Green 14. Temamøde i Netværk for Gas til Transport. Branchesamarbejde omkring krav til værksteder og tankstationer. v. Driving Green 14 Temamøde i Netværk for Gas til Transport Branchesamarbejde omkring krav til værksteder og tankstationer v. Lars Jørgensen Dansk Gasteknisk Center DGC er en rådgivnings- og udviklingsvirksomhed

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Integration af vindkraft. Flemming Nissen

Integration af vindkraft. Flemming Nissen Integration af vindkraft CEPOS og CEESA analyser Flemming Nissen Baggrund Grunden til at det er vigtigt at beskæftige sig med problemstillingerne i forbindelse med integration af vindkraft i elsystemet

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Kontrolmanual til måling af bionaturgas

Kontrolmanual til måling af bionaturgas Kontrolmanual til måling af bionaturgas Naturgasselskabernes kontrolmanual til måling af bionaturgas 2. udgave Kontrolmanual Juni 2012 Titel : Kontrolmanual til måling af bionaturgas Rapport kategori :

Læs mere

Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 2003. Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba

Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 2003. Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 23 Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba Dagsorden Præsentation af DV-Energi DV-Energis strategi Tilrettelæggelse af salg og afregning

Læs mere

Den effektive danske energiforsyning II myndigheder/tilsyn

Den effektive danske energiforsyning II myndigheder/tilsyn Den effektive danske energiforsyning II myndigheder/tilsyn Omstilling til konkurrence og effektivitet Hvad er opnået via benchmarking og regelforvaltning? Jørgen G. Jørgensen Medlem af Energitilsynet Energitilsynet

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Velkommen - aftenens program Gassens fremtid i Blommenslyst og Holmstrup v. Pernille Høgstrøm Resen, Naturgas

Læs mere

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 20. april 2012 Sagsnr.: 2012030096 Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 Aftale om dansk energipolitik 2012-2020 Så kom den endelig den nye aftale om dansk energipolitik.

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand 2011.10.27 1 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall 2 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall er

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 28 Februar 2015. Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 28 Februar 2015. Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter Stikledningen Nr. 28 Februar 2015 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter Gasbranchens installationsvejledninger Rørvalg til gasinstallationer

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy 85/15 Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy DGF Gastekniske Dage 2010 11. maj 2010 1973 Primære energiforsyning 6 % 2 % 1972 92 % Oil

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 126 Offentligt Klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål I, H og J om langsigtet strategi for naturgas, lagerkapacitet og miljøpåvirkning

Læs mere

Er der penge i skidtet?

Er der penge i skidtet? Er der penge i skidtet? Gasnettet, oprindelsescertifikater og ny støtteordning Foreningen for Danske Biogasanlæg Dorte Gren Kristiansen dgk@energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Indhold 1. Energinet.dk s opgaver

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Udfordringer for måling af elektrisk energi. Henrik Weldingh Dansk Energi

Udfordringer for måling af elektrisk energi. Henrik Weldingh Dansk Energi Udfordringer for måling af elektrisk energi Henrik Weldingh Dansk Energi Baggrunden Ønsket om at reducere CO 2 udslippet Ved at anvende energien intelligent Ved at udnytte vedvarende energikilder Dette

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr. med støtte til biogasanvendelse. Sammenfatning. 1. Tilskudsmuligheder. Version 2.

Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr. med støtte til biogasanvendelse. Sammenfatning. 1. Tilskudsmuligheder. Version 2. Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr ved støtte til biogasanvendelse Version 2.0 April 2013 Denne vejledning beskriver krav til installation og kontrol af måleudstyr i forbindelse med støtte

Læs mere

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral Kraftvarme Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral kraftvarme relationer mod el-systemet Et lille tilbage blik 1. CHP relation mod el markedet 2. Elforbrug til varmeproduktion

Læs mere

Formandens beretning på DGF's generalforsamling

Formandens beretning på DGF's generalforsamling 1 Formandens beretning på DGF's generalforsamling d. 17/11/2005 kl. 13.00 på Hotel Nyborg Strand Version af 14/11/05 Indledning Endnu en gang hjertelig velkommen til alle medlemmer og gæster til dette

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Hvad laver man i CNG-ERFA-Gruppen?

Hvad laver man i CNG-ERFA-Gruppen? Hvad laver man i CNG-ERFA-Gruppen? Lars Jørgensen ljo@dgc.dk CNG-ERFA-Gruppen Igangsat i 2014 af DGC som et TCG projekt Teknisk Chef Gruppe (TCG) Generelle problemstillinger Forsyningssikkerhed Gaskvalitet

Læs mere

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen Dato: 26. januar 2015 Sag: BITE-14/12241 Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 23. december

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016 Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Evalueringen resultater

Læs mere

Stillings- og personprofil. Ret- og administrationschef Energitilsynet

Stillings- og personprofil. Ret- og administrationschef Energitilsynet Stillings- og personprofil Ret- og administrationschef Energitilsynet Marts 2013 Opdragsgiver Sekretariatet for Energitilsynet. Adresse Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: 4171 5400 www.energitilsynet.dk

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Hjallerup Fjernvarme A.m.b.a. Beretning for 2010-2011.

Hjallerup Fjernvarme A.m.b.a. Beretning for 2010-2011. Hjallerup Fjernvarme A.m.b.a. Beretning for 2010-2011. Ordinær generalforsamling 2010 2011. På Hjallerup Fjernvarmes vegne vil jeg byde velkommen til Hjallerup Fjernvarmes ordinære generalforsamling 2010

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Høring af udkast til lovforslag om Energinet Danmark

Høring af udkast til lovforslag om Energinet Danmark Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K att.: Frederikke Lett 26. oktober 2004 Sag 3/1302-0200-0102 / CP Deres ref.. Høring af udkast til lovforslag om Energinet Danmark Med skrivelser af 8. oktober

Læs mere

Hvalpsund Kraftvarmeværk. Generalforsamling. den 11. oktober 2006

Hvalpsund Kraftvarmeværk. Generalforsamling. den 11. oktober 2006 Hvalpsund Kraftvarmeværk rk Generalforsamling den 11. oktober 2006 Dagsorden Velkomst Valg af dirigent og stemmetællere Beretning for det forløbne regnskabsår Formandens beretning Bestyrelsens arbejde

Læs mere

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv ENERGI I FORANDRING Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv Morten Hultberg Buchgreitz 2020 strategi 1 Opretholde markedsførende position; firdoble kapacitet 2 Forstærke regional position;

Læs mere

ÅRSBERETNING. Program for intern overvågning Naturgas Fyn Distribution A/S.

ÅRSBERETNING. Program for intern overvågning Naturgas Fyn Distribution A/S. ÅRSBERETNING. Program for intern overvågning Naturgas Fyn Distribution A/S. Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 2 Beskrivelse af Naturgas Fyn Distribution A/S s ( NGFD s ) program for intern overvågning...3

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Dansk handlefrihed TRE-FOR

Dansk handlefrihed TRE-FOR Dansk handlefrihed TRE-FOR Perspektiverne for Mikrokraftvarme v/ Martin Vesterbæk, Projektleder Agenda Kort om TRE-FOR. Pilotprojekt med mikrokraftvarme Perspektiverne for mikrokraftvarme Spørgsmål. Fakta

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Kontrolmanual. Naturgasselskabernes kontrolmanual for allokering af brændværdi i distributionsnettet. 1. udgave August 2010

Kontrolmanual. Naturgasselskabernes kontrolmanual for allokering af brændværdi i distributionsnettet. 1. udgave August 2010 Kontrolmanual Naturgasselskabernes kontrolmanual for allokering af brændværdi i distributionsnettet 1. udgave August 2010 Kontrolmanual Naturgasselskabernes kontrolmanual for allokering af brændværdi Dansk

Læs mere

Notat nr. 1049. Vedr.: Vedtægtsændring Input til møde med Hvidovre Kommune den 18. oktober 2011.

Notat nr. 1049. Vedr.: Vedtægtsændring Input til møde med Hvidovre Kommune den 18. oktober 2011. Notat nr. 1049 Dato: 17. oktober 2011 Jour. nr.: 000.5.1 Ref.: LG/sn Vedr.: Vedtægtsændring Input til møde med Hvidovre Kommune den 18. oktober 2011. Formål Notatet opsummerer, hvorfor - samt under hvilke

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling BRAMMING FJERNVARME August 2013 Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i BRAMMING GYMNASTIK- & IDRÆTSEFTERSKOLE Gabelsvej 12 Tirsdag,

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Nyt fra Energistyrelsen Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Opfyldelse af sparemålet Omkostninger Hvad viser evalueringen? Aktiviteter og

Læs mere

Gasdetailmarkedet. Workshop 13:00-15:15. 19. November 2014. 19. november dok.nr. 14/24735 Gasdetailmarkedet 1

Gasdetailmarkedet. Workshop 13:00-15:15. 19. November 2014. 19. november dok.nr. 14/24735 Gasdetailmarkedet 1 Gasdetailmarkedet Workshop 13:00-15:15 19. November 2014 19. november dok.nr. 14/24735 Gasdetailmarkedet 1 Program 13.00 Velkommen Dorte Kristiansen, Energinet.dk 13.10 10 års jubilæum og overvejelser

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Kaos truer vindmøllesektoren Mange års politisk styring med tilskud/overpriser til el-energi fra vind og sol styrer mod kollaps.

Kaos truer vindmøllesektoren Mange års politisk styring med tilskud/overpriser til el-energi fra vind og sol styrer mod kollaps. Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 110 Offentligt (01) Klima-, og Energiminister Rasmus Helveg Petersen Miljøminister Kirsten Brosbøl Skatteminister Morten Østergaard Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget

Læs mere

Energisystemet og energiressourcerne

Energisystemet og energiressourcerne Energisystemet og energiressourcerne Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense den 10. februar 2011 Flemming Nissen Vi dyrker rovdrift på jordens energiressourcer Jordens alder: 24 timer Menneskehedens

Læs mere

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne 1 KAPITEL 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i dette bilag uddybet udvalgte beregningerne i rapporten om markedet for el til forbrugerne. Bilaget er

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Velkommen til DFG-årsmøde 11.-12. november

Velkommen til DFG-årsmøde 11.-12. november Nr. 5 november 2004 93. årgang Velkommen til DFG-årsmøde 11.-12. november Sikkerhedsstyrelsen på plads i Esbjerg > - det danske tidsskrift for gasinformation

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

Det vurderes, at overtagelsen af enekontrollen med disse aktiviteter og aktier udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. 12 a, stk. 1, nr. 2.

Det vurderes, at overtagelsen af enekontrollen med disse aktiviteter og aktier udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. 12 a, stk. 1, nr. 2. 20-06-2011 ITE 4/0120-0401-0075 /ASL Godkendelse: HEF Himmerlands Elforsyning A.m.b.a. overtager AKE Forsyning A/S og visse aktiver og aktiviteter af AKE Net Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Indhold. Den Danske Ambassade, Eksportrådet, Tyskland Side 2 af 6 Fjernvarmesektoren i Tyskland (maj 2013)

Indhold. Den Danske Ambassade, Eksportrådet, Tyskland Side 2 af 6 Fjernvarmesektoren i Tyskland (maj 2013) Dato Maj 2013 Ref. LA & DHA Indhold 1. Indledning... 3 2. Markedsandele i den tyske varmeforsyning... 3 3. Udvikling på fjernvarmemarkedet... 3 4. Prisstrukturer... 4 5. Vedvarende varme... 4 6. Lovmæssige

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Ændring af støtte til visse solcelleanlæg)

Læs mere

Vindenergi Danmark din grønne investering

Vindenergi Danmark din grønne investering Vindenergi Danmark din grønne investering Vindenergi og vindmøller svaret blæser i vinden Vindkraft er en ren energikilde, der ikke bidrager til den globale opvarmning. I Vindenergi Danmark arbejder vi

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Gastekniske dage, maj 2012 Metansamfundet - Opgradering af biogas med brint et udviklingsprojekt støttet af Region Midtjylland Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Deltagere i projektet HIRC - Hydrogen Innovation

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassens rolle på kort og lang sigt Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassystemets rolle fra 2012 til 2050 Energiaftale 2012 Klimalov 2013 Lov om transport 2013 Gasinfrastrukturens rolle

Læs mere

Generalforsamling i Skovlund Varmeværk onsdag, den 14. juni 2006.

Generalforsamling i Skovlund Varmeværk onsdag, den 14. juni 2006. Generalforsamling i Skovlund Varmeværk onsdag, den 14. juni 2006. Sted: Skovlund Kro Deltagere: 11 personer inkl. bestyrelse og varmemester. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Beretning for det forløbne

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Ver. BLP/01.06.2015 Baggrund Fossile brændsler skal udfases Øget elektrificering - udbygning

Læs mere

Formanden foreslog Børge V. Rasmussen, forsamlingen godkendte valget.

Formanden foreslog Børge V. Rasmussen, forsamlingen godkendte valget. Referat fra Generalforsamlingen i Liseleje Vandværk Afholdt på Le Papillon Liselejevej 64 Søndag den 4. august 2013 kl. 10.00 Dagsorden 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsen aflægger beretning om det forløbne

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Sidste år kunne vi oplyse at det nok kun ville være et spørgsmål om tid, inden olieprisen gik op over 100 dollar. Nu kan vi konstatere, at

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING 2014. Program for intern overvågning. NGF Nature Energy Distribution A/S

ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING 2014. Program for intern overvågning. NGF Nature Energy Distribution A/S ÅRSBERETNING 2014 Program for intern overvågning NGF Nature Energy Distribution A/S INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 3 2 Beskrivelse af NGFNE-Ds Program for intern overvågning... 3 2.1 Programmets tiltag...

Læs mere