Sundhed- og omsorgsområdet

Transkript

1 Sundhed- og omsorgsområdet Kvalitetsstandard Hjælpemidler: Udlånshjælpemidler Boligindretning Forbrugsgoder Kropsbårne hjælpemidler December

2 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING..3 - formålet med kvalitetsstandarderne - overordnede mål og værdier 2. KVALITETSMÅL OG KVALTETSSIKRING TIDSFRISTER FOR BEVILLING UDLEVERING AF HJÆLPEMIDLER.5 5. UDLÅNSHJÆLPEMIDLER BOLGINDRETNING.7 7. FORBRUGSGODER.9 8. KROPSBÅRNE HJÆLPEMIDLER. 11 2

3 1. Indledning Kvalitetsstandarderne er godkendt af kommunalbestyrelsen og revurderes en gang om året. Ændret lovgivning eller kommunalt vedtagne ændringer, kan dog medføre hyppigere revurdering eller nye kvalitetsstandarder. Formålet med kvalitetsstandarderne At det er tydeligt for borgere og medarbejdere hvilket serviceniveau politikerne har vedtaget i Norddjurs Kommune. Kvalitetsstandarderne er et politisk og administrativt styringsværktøj. Politisk, fordi kvalitetsstandarder er en formidling af det politisk fastsatte serviceniveau på ældreområdet. Administrativt, fordi kvalitetsstandarderne er rammen for hvad, og i hvilket omfang Norddjurs Kommunes ydelser er på de enkelte områder. Overordnede mål og værdier Norddjurs Kommune har fokus på, at støtte og hjælp gives med et sundhedsfremmende og forebyggende sigte og på en sådan måde, at borgerens selvbestemmelse, egenomsorg og netværk så vidt muligt bevares. I tildeling af støtte og hjælp tages der udgangspunkt i, at borgeren vedligeholder sin funktionsevne og i størst muligt omfang genvinder tabte funktioner og kan se nye muligheder for selv at kunne mestre hverdagen. Ældreområdet vil være kendt for, at borgerne oplever en imødekommende, åben og ligeværdig dialog i mødet med medarbejderne. 2. Kvalitetsmål og kvalitetssikring Det er Kommunens overordnede mål, at der skabes et tillidsfuldt samarbejde med borgeren ved: At bevilling af hjælpemidler sker i et tæt samarbejde med borgeren og tager udgangspunkt i en individuel vurdering, lovgivningen og kommunens serviceniveau. At bevilling og leverance efterlever de tidsfrister der er sat. En gang om året, laver Hjælpemiddelafdelingen stikprøvekontrol på udvalgte hjælpemidler i forhold til brugertilfredshed, sagsbehandlingstiden og hjælpemidlets anvendelighed. 3

4 3. Tidsfrister for bevilling Udlånshjælpemidler Ukomplicerede ansøgninger behandles snarest muligt og inden 10 arbejdsdage fra modtagelsen af ansøgningen. Komplicerede ansøgninger, som for eksempel el-kørestole behandles snarest muligt og senest inden 2 måneder. Ved særlige akutte situationer, hvor et hjælpemiddel er nødvendigt for at kunne yde borgeren pleje, vil hjælpemidlet så vidt muligt være til rådighed indenfor 1 døgn og senest 3 arbejdsdage efter en henvendelse. Såfremt en sag er kompliceret og varer længere end forventet, vil borgeren blive underrettet om sagsforløbet. Boligindretning Behandles snarest muligt og inden 15 arbejdsdage fra modtagelsen af ansøgningen. Større boligændringer iværksættes senest 2 måneder fra modtagelse af ansøgningen. Ved akut udskrivelse fra sygehuset vil sagsbehandlingen kunne sættes i gang senest 3 hverdage fra modtagelse af ansøgningen. Såfremt en sag er kompliceret og varer længere end forventet, vil borgeren blive underrettet om sagsforløbet. Forbrugsgoder Behandles snarest muligt og inden 15 arbejdsdage fra modtagelsen af ansøgningen. Såfremt en sag er kompliceret og varer længere end forventet, vil borgeren blive underrettet om sagsforløbet. Kropsbårne hjælpemidler Behandles snarest muligt og inden 15 arbejdsdage fra modtagelsen af ansøgningen. Såfremt en sag er kompliceret og varer længere end forventet, vil borgeren blive underrettet om sagsforløbet. 4

5 4. Udlevering af hjælpemidler Som udgangspunkt afhenter borgeren selv, dennes pårørende eller andre hjælpemidlet på Hjælpemiddeldepotet Kalorievej Grenå i depotets åbningstid. For den vestlige del af Kommunen, kan der laves special aftale om at afhente hjælpemidlet på Møllehjemmet Elme Alle Auning. På baggrund af en konkret og individuel vurdering, kan der laves aftale om levering på hjemadressen Forefindes hjælpemidlet ikke på depotet, kan der være individuelle leveringsfrister i forhold til de eksterne leverandører af hjælpemidlet. 5

6 5. Udlånshjælpemidler Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om Social Service 112. Bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder. Vejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning m.v. Hvad er formålet med ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen? Hvad kan indgå i ydelsen? Hjælpemidlet skal i væsentlig grad: afhjælpe den nedsatte funktionsevne lette den daglige tilværelse for borgeren, være nødvendig for, at borgeren kan udøve et erhverv. Borgere der har en varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Instruktion, tilpasning og reparation af hjælpemidlet. Batterier til hjælpemidler, når der er behov for batterier som ikke kan købes i almindelig handel. Dæk og slanger til kørestole, når borgeren har behov for mere end én årlig udskiftning. Hvilke typer hjælpemidler? De typiske anvendte hjælpemidler er: Arbejdsstole til brug i private hjem Badetaburetter Hjælpemidler til børn (stå-støtte, skalstole) Computerprogrammer til blinde/ordblinde El-drevne kørestole Hjælpemotorer til kørestole Klodser til forhøjelse af senge Kugledyner Manuelle kørestole Plejesenge Personlifte Rollatorer 6

7 Senge- og arbejdsborde Strømpepåtagere Trehjulede cykler Trehjulede knallerter Toiletstole Trygsårs forebyggende madrasser Trygsårs forebyggende puder Vendelagner/glidestykker Synshjælpemidler: Lupper Tekstforstørrelsesanlæg Teleslyngeanlæg Talemaskiner Hvad er ydelsens omfang? Hvem leverer ydelsen? Hvad koster hjælpen? Der gives tilskud til det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Norddjurs Kommunes hjælpemiddeldepot. Borgeren har mulighed for selv at vælge leverandør, jævnfør lovgivningen om Frit Valg. Der kan forekomme egenbetaling i forbindelse med anskaffelse af hjælpemiddel, jævnfør lovgivning om Frit valg. Borgeren skal selv afholde udgiften til almindelig drift, herunder rengøring og almindelig vedligeholdelse i låneperioden. 6. Boligindretning Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om social Service 116. Vejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning mv. Bekendtførelse om afgrænsning af tilbagebetaling og sikring ved pant. Hvad er formålet med ydelsen? At medvirke til, at en person med varigt nedsat funktionsniveau kan leve et almindeligt liv, som alle andre og gøre borgeren mere selvhjulpen. 7

8 Hvem kan modtage ydelsen? Hvad kan indgå i ydelsen? Borgere der har en varig nedsat funktionsevne og hvor indretning er nødvendig for, at gøre boligen egnet så borgeren kan fungere i sit hjem med funktionsnedsættelse. Generelt: Indretning af adgangsveje til boligen. Mur, - og naglefaste ændringer. Reetablering af boligændringer i lejebolig. Derudover: Opsætning af skinner til loftlift Ændre/fjerne dørtrin. Ændre dørens bredde, så kørestole kan komme igennem Opsætning af gelænder Greb kan i enkeltstående situationer, opsættes efter en konkret individuel vurdering. Hvilke typer hjælpemidler? De typiske anvendte hjælpemidler er: Belysningsarmaturer. Dør åbnere/lukkere. Elevatorer, løfteplatforme. Trappelifte. Ramper. Som udgangspunkt kun ved én indgang til boligen. Tilpasse badeværelse f.eks. fjerne skillevæg til bruseplads. Tilbygning til soveværelse/badeværelse Hvilke aktiviteter kan ikke indgå i Ydelsen? Hvad er ydelsens omfang? Hvem leverer ydelsen? Indretning af fritidsbolig. Istandsættelse, almindelig vedligeholdelse eller modernisering af boligen. Indretninger der er udført eller påbegyndt, inden Norddjurs Kommune har givet bevilling. Retablering i ejerboliger finder kun sted, hvis det er aftalt/ kan aftales. Nødvendig hjælp til ændring og indretning af boligen. Der vil kunne gives tilskud til en tilbygning til boligen, hvis der er behov herfor. Håndværkere fra Norddjurs Kommunes hjælpemiddeldepot eller private firmaer, efter aftale mellem borger og Norddjurs Kommune. 8

9 Hvad koster hjælpen? Der er generelt ingen egenbetaling. Vælges løsningen efter Lov om Frit Valg, kan der være egenbetaling. Der kan stilles krav om tilbagebetaling af hjælpen, såfremt den har medført en forøgelse af en ejerboligs værdi. Værdiforøgelsen vil blive sikret ved pant, og vil forfalde til betaling ved ejerskifte. 7. Forbrugsgoder Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om Social Service 113. Bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder. Vejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning m.v. Hvad er formålet med ydelsen? Forbrugsgodet skal i væsentlig grad afhjælpe den nedsatte funktionsevne lette den daglige tilværelse for borgeren være nødvendig for, at borgeren kan udøve et erhverv. Hvem kan modtage ydelsen? Hvad kan indgå i ydelsen? Hvilke typer hjælpemidler? Borgere der har en varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og som falder ind under formålet med ydelsen i henhold til lov om Social Service 112 stk.1: hjælpemidlet skal i væsentlig grad afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne. Hjælp til køb af forbrugsgoder, når betingelsen i 112 stk. 1 er opfyldt. De typiske anvendte forbrugsgoder er: Husholdnings redskaber. Tørretumblere. Opvaskemaskiner. Telefonapparater med store taster. Særlige/specielle kontorstole. El-køretøjer. El-cykler. 9

10 Hvilke aktiviteter kan ikke indgå i ydelsen? Forbrugsgoder der normalt findes i ethvert hjem, som f.eks.: Hvile, og kontorstole. Senge. Telefoner. Vaskemaskiner. Tørretumblere opvaskemaskiner Computere. Forbrugsgoder der i den enkelte ydelsessituation koster under 500 kr. Forbrugsgoder som borgeren har anskaffet inden Norddjurs Kommune har givet en bevilling. Almindelig vedligeholdelse. Driftsudgifter. Hvad er ydelsens omfang? Generelt: 1. Der ydes 50 % af prisen på et almindeligt standardprodukt. 2. Derudover kan der gives tilskud til forskellen i pris på det bedst egnede og billigste produkt - og standardproduktet. 3. Fungerer et forbrugsgode udelukkende som et hjælpemiddel, yder Kommunen tilskud til den fulde anskaffelsespris. Tilskuddet gives som udlån. Udskiftning Der gives ikke tilskud til udskiftning af standardprodukter. Er forbrugsgodet bevilget efter punkt 2 ydes der tilskud til prisforskellen. 10

11 Er forbrugsgoder bevilget efter punkt. 3 ydes der tilskud til den fulde anskaffelsespris. Reparation Der ydes ikke tilskud til reparation af standardprodukter. Der ydes 50 % tilskud til udgiften til reparation af forbrugsgoder anskaffet efter punkt 2. Der ydes 100 % tilskud til udgiften til reparation af forbrugsgoder anskaffet efter punkt. 3. Hvem leverer ydelsen? Hvad koster hjælpen? Momsregistreret virksomhed efter borgerens valg. Hvert enkelt forbrugsgode der koster under 500 kr. skal betales af borgeren. Der ydes ikke støtte til drift af forbrugsgoder. Der ydes som udgangspunkt heller ikke støtte til udskiftning eller reparation. Der henvises til hjælpemiddelbekendtgørelsen 20 og Kropsbårne hjælpemidler Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om Social Service 112. Bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder. Vejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning mv. Hvad er formålet med ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen? Hvad kan indgå i ydelsen? Hjælpemidlet skal i væsentlig grad afhjælpe den nedsatte funktionsevne, lette den daglige tilværelse for borgeren, være nødvendig for, at borgeren kan udøve et erhverv. Borgere der har en varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Tilpasning og instruktion Reparation af ortopædisk fodtøj 11

12 Hvilke typer hjælpemidler? De typiske anvendte hjælpemidler er: Ortopædiske hjælpemidler: Sko, indlæg til sko, benproteser, bandager og skinner. Brystproteser. Kompressionsstrømper. Inkontinens hjælpemidler. Stomi hjælpemidler. Diabetes hjælpemidler. Syns hjælpemidler: øjenproteser, briller og kontaktlinser Høreapparater. Batterier til høreapparater. Hvilke aktiviteter kan ikke indgå i ydelsen? Almindelig vedligeholdelse. Driftsudgifter. Der kan normalt ikke gives tilskud til et hjælpemiddel borgeren har anskaffet inden det er bevilget. Hvad er ydelsens omfang? Hvem leverer ydelsen? Tilskud til det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Reservehjælpemidler ydes hvor der, af hygiejniske hensyn er behov for det, f.eks. brystproteser og kompressionsstrømper. For visse hjælpemidler er der fastlagt retningslinjer for hvor ofte et hjælpemiddel kan udskiftes. Kommunen har indgået indkøbsaftaler på kropsbårne hjælpemidler. Er der bevilget et særligt personligt hjælpemiddel, kan borgeren vælge at benytte en anden leverandør end den kommunen har indkøbsaftale med. Borgeren vil da kunne få refunderet et beløb svarende til den udgift kommunen ville have haft ved kommunens leverandør. Vælger en borger at få leveret et høreapparat ved en anden leverandør end kommunens, vil borgeren få refunderet et beløb der er fastsat af ministeriet Hvad koster hjælpen? Ydelsen er som hovedregel gratis for borgeren. Vælger borgeren en anden leverandør end den kommunen har valgt, kan der forekomme en merudgift på hjælpemidlet, som borgeren selv skal betale Der er en egenbetaling på ortopædisk fodtøj, svarende til den fastsatte sats. 12

13 $%.% '"" (7 8# (-9,&-.&(/'""'-0%,&/%'(%,&'1-0.(.(/(.2345,&'%1-/%'0(% 0%((0('('% ",&&6-0.((%.'.(%62'/ %&1((-%'%%/5,&&1(6.(6-'-(%.6.(6" )(%-(.&0&% (7 0%(%!"# $%&'(%()%$%$%$*+%$"

14 Høringssvar Kvalitetsstandard for hjælpemidler!"#!!"$$#%!!&$'%(!!%% "%)!%!)! '()%* %!!%)"!!!"$* $$$"!!)#$$!!%+% ))!*)!%) '($,$) %%"-"!'$##%!',$!#$)%)!.)!%$$ *) %%%!!)"!*)/,$*!$"%%"$ %"!!+%) #%)!"!!$!!%%%%$%) %*) %%$$!!%0%%!!%) %*%!)!)"$$$$)*"!%,%!* %!$!!%!")"!!%!!!*&$'%(!!%!""%)!%&!!")!!*,%%%-!%!%$))"!& &$'%(!!%!!!% Med venlig hilsen Formand Handicaprådet Jens Holst Møgelbjergparken Grenaa

15 Socialudvalget SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Folketingets Socialudvalg Departementet Holmens Kanal København K Dato: 8. november 2012 Tlf Fax sm@sm.dk Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 23. oktober 2012 følger hermed social- og integrationsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 31 (SOU Alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF). THA/ J.nr Spørgsmål nr. 31: Ministeren bedes redegøre for, hvilke regler der gælder for beregning af aflastningstimer til et handicappet barn? Svar: Der gælder ingen generelle regler for beregning af aflastningstimer. Der skal således altid foretages en konkret og individuel helhedsvurdering i forhold til omfanget af behovet for aflastning i det enkelte tilfælde. Men det er ingen hindring for, at der udarbejdes serviceniveauer. Serviceniveauerne kan og skal dog aldrig erstatte den konkrete og individuelle vurdering, og de skal altid være indenfor rammerne af lovgivningen. Det er kommunen, der er ansvarlig for at træffe afgørelse om udmåling af hjælp til aflastning, og kommunens afgørelse kan påklages til det sociale nævn. Karen Hækkerup / Hanne Stig Andersen

16 Folketinget S 231, endeligt svar på Offentligt Folketingets Lovsekretariat Departementet Holmens Kanal København K Dato: 25. oktober 2012 Tlf Fax sm@sm.dk Under henvisning til Folketingets brev af 17. oktober 2012 følger hermed social og integrationsministerens endelige svar på spørgsmål nr. S 231, stillet af Karina Adsbøl (DF). THA/ J.nr Spørgsmål nr. S 231: Er det ministerens opfattelse, at kommunerne lever op til lovgivningen, hvis en kommune vælger at sætte loft over borgernes hjælp? Svar: Det er et grundlæggende princip i serviceloven, at kommunale tilbud skal gives på baggrund af en konkret, individuel vurdering af den enkelte borgers behov. Men det er ingen hindring for, at der udarbejdes serviceniveauer, hverken på handicapområdet eller på resten af servicelovens område. Serviceniveauerne kan og skal dog aldrig erstatte den individuelle vurdering og skal altid være indenfor rammerne af lovgivningen. Såfremt der fastsattes et ufravigeligt loft og dermed ikke foretages en konkret og individuel vurdering, vil det ikke være i overensstemmelse med kravene i lovgivningen. Karen Hækkerup / Hanne Stig Andersen

17 Socialudvalget SOU alm. del Svar pœ Sp rgsmœl 79 Offentligt

18

19

20

21 Folketingets Socialudvalg DepartementetHolmens Kanal K benhavn K Tlf Dato:26. november 2009 Fax ism@ism.dk THA/ J.nr Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 11. november2009 f lger hermed indenrigs- og socialministerens endelige svar pœsp rgsmœl nr. 79 (SOU Alm. del).sp rgsmœlet er stillet efter nske fra Thomas Horn (S). Sp rgsmœl nr. 79:ÓMinisteren bedes redeg re for baggrunden for, at Ankestyrelsen har skiftetopfattelse og nu har bestemt, at handicappede, f.eks. sclerose ramte, ikkehar brug for trehjulede el-crossere, for at fungere i deres hverdag?ó Svar:Til brug ved besvarelsen er der indhentet en udtalelse fra Ankestyrelsen,som har oplyst f lgende:óankestyrelsen skal bem¾rke, at det overordnede formœl med hj¾lp efterserviceloven er, at den enkelte kan leve et liv som andre pœ samme alder ogi samme livssituation.udgangspunktet er nu, at en trehjulet el-scooter er et forbrugsgode, dog kank ret jet fungere udelukkende som et hj¾lpemiddel for ans geren. Et for-brugsgode kan sœledes have en sœ specifik funktion til at kompensere for ennedsat funktionsevne, at forbrugsgodet ikke har anden funktion end at fun-gere som hj¾lpemiddel. I disse tilf¾lde er det et hj¾lpemiddel, hvor st ttenomfatter den fulde anskaffelsespris pœ det bedst egnede og billigste produkt.der er i disse tilf¾lde ikke nogen egenbetaling, idet forbrugsgodet betalesfuldt ud af kommunen.ankestyrelsen har i principafg relse C truffet afg relse om, at en cy-kel med hj¾lpemotor var et forbrugsgode. For en kvinde med sclerose fun-gerede den tohjulede el-cykel dog udelukkende som et hj¾lpemiddel. Kvin-den var derfor berettiget til hj¾lp til cyklen svarende til den fulde anskaffel- 2 sespris eller som udlœn. Afg rende for, at cyklen for kvinden udelukkendefungerede som et hj¾lpemiddel, var om der for den handicappede kvindevar en forbrugsgodev¾rdi tilknyttet, sœledes at den handicappede ville bliveoverkompenseret ved bevillingen, eller om forbrugsgodet alene kompense-rede for den nedsatte funktionsevne.nœr der bevilges en elscooter, skal der derfor hver gang tages stilling til, omel-scooteren udelukkende fungerer som et hj¾lpemiddel for ans geren.baggrunden for at en 3-hjulet el-scooter som udgangspunkt nu er et for-brugsgode er, at samfundsudviklingen medf rer, at befolkningens forbrugs-m nster ¾ndrer sig. Afgr¾nsningen mellem hj¾lpemidler og forbrugsgoderflytter sig derfor i takt med den almindelige samfundsudvikling.i Ankestyrelsens praksisunders gelse i 2007 om hj¾lpemidler og forbrugs-goder viste det sig, at der var forskellig praksis i kommunerne, om el-scootere blev bevilget som et hj¾lpemiddel eller et forbrugsgode.ved kommunesammenl¾gningerne var flere kommuner blevet opm¾rk-somme pœ den uensartede praksis.det er produktet, dets anvendelse, og hvem det fremstilles og forhandles til,som afg r, om det er et hj¾lpemiddel eller et forbrugsgode. El-scooteres¾lges i dag ogsœ til private, der betaler selv og ikke nsker kommuneninvolveret, eller private, som har fœet afslag fra kommunen. K ret jerne an-nonceres bredt. I skattelovgivningen er el-scootere forbrugsgoder.el-scootere har en forbrugsgodev¾rdi i forhold til en k restol, en stok elleren rollator. For den ¾ldre del af befolkningen erstatter el-k ret jet sœledesikke altid en k restol, stok eller rollator, men erstatter bilen. Der kr¾ves ikkek rekort til el-scootere. Det, der kompenseres udover den n dvendige af-hj¾lpning af funktionsneds¾ttelsen, er forbrugsgodev¾rdien, som ogsœikke-handicappede har gl¾de af. Sp rgsmœlet om forbrugsgodev¾rdi er dogkun relevant, nœr der er tale om et produkt, der fremstilles og forhandlesbredt.hj¾lpemidler er sœledes produkter, der fremstilles med henblik pœ at afhj¾l-pe en fysisk eller psykisk funktionsevneneds¾ttelse. Der er ingen egenbeta-ling pœ et hj¾lpemiddel. Et hj¾lpemiddel tilh rer kommunen, og hvis detikke anvendes kan kommunen afhente det.forbrugsgoder omfatter produkter, der er fremstillet og forhandles bredt medhenblik pœ s¾dvanligt forbrug med den almindelige befolkning som mœl-gruppe. Produkterne er ikke fremstillet specielt med henblik pœ at afhj¾lpeen nedsat funktionsevne, men kan i en r¾kke tilf¾lde udg re den kompen-sation, som personer med nedsat funktionsevne har brug for. 3 Der er egenbetaling pœ 50 procent af et standardprodukt af den type, der erbehov for. Ans geren kan k be et dyrere produkt, men kommunen betaleralene 50 procent af prisen pœ standardproduktet.der kan dog bevilges et dyrere produkt end et almindeligt standardprodukt,eller der kan bevilges en s¾rlig indretning, som er n dvendig. Kommunenbetaler disse merudgifter.nœr der er egenbetaling pœ 50 procent pœ forbrugsgoder, er baggrunden atundgœ overkompensation, fordi et forbrugsgode opfylder samme behov, somandre ogsœ har.et forbrugsgode kan dog udelukkende fungere som et hj¾lpemiddel og blivebetalt fuldt ud af kommunen.ankestyrelsen har sœledes ikke bestemt, at handicappede f.eks. sclerose-ramte, ikke har brug for 3-hjulede el-crossere for at fungere i deres hverdag.ókaren Ellemann/ Karin Ingemann