globalpeace.dk At dræbe mennesker og ødelægge ting - Et fag under forandring RESUME

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "globalpeace.dk At dræbe mennesker og ødelægge ting - Et fag under forandring RESUME"

Transkript

1 Claus Kold Report 5 Global Peace Institute 30. jun 2009 RESUME Krig handler om staters destruktion og nye staters tilblivelse. Det er den moderne vestlige forståelse. Krig er et barsk håndværk. Krig handler om at vinde ved at undertvinge modstanderen med alle til rådighed stående midler og måske opbygge noget andet. Officeren som profession har på den baggrund i flere hundrede år udviklet orienteringer, værdier, rutiner, symboler, traditioner som er rettet netop mod krig og fjender. Officererne betoner derfor i sin dagligdag hurtighed, korrekthed, fysisk udholdenhed, hårdhed (ikke mærke frygt eller angst), etc. det er nogle af de rutiner, der gør at de overlever i traditionel krig. Disse orienteringer udgør derfor samtidig forsvarets hverdagshandlinger: kropsholdninger, gestik, humor, det man socialiseret genkender og finder tilfredshed ved. I denne artikel vil jeg fokusere på, hvilke orienteringer officeren har i forhold til de globale konflikter og den nye rolle som konfliktløser? Global Peace Institute www. 1

2 Officersprofessionen - et fag under forandring Under den tidlige statsdannelse efter den Westfalske fred fik forsvarssystemerne i Europa generelt til opgave at etablere et forsvar af specifikke landområder og en tilknyttet stat, som ikke hvilede på en fælles identitet, demokrati eller en ligelig fordeling af goderne. At udstyre en usammenhængende, interessedelt og vilkårlig folkemængde med voldsmidler medførte en høj grad af risiko for borgerkrig. En af flere løsninger bestod i etableringen af en fælles nationalstatslig identitet og i etableringen af et psykisk apparatur, der satte individer i stand til at udskyde behov. Forsvaret stod derfor overfor to centrale opgaver, dels en medvirken i det nationale projekt i etableringen af en nationalstatslig identitet, der skulle forhindre borgerkrigen, og dels forsvaret mod en ydre fjende. Der er således historisk en nær sammenhæng mellem national identitet, socialisering og værnepligt. Forsvaret er således en ældgammel og traditionel institution, som er blevet udviklet og trimmet til i dag at være en arbejdsplads med et dominerende bureaukrati. Forskellen mellem institution og bureaukrati er henvisningen til legitimitetsgrundlaget. Som det vil fremgå senere i denne artikel og desuden i nogle af de andre artikler henviste Forsvaret som institution til traditionelle enevældige autoriteter, værdier og forventede tilsvarende handlingslogik. Forsvaret som bureaukrati derimod udtrykker moderniseringen af institutionen, og legitimiteten er her demokratisk begrundet. Militærsociologi De spørgsmål som militærsociologien rejser i forhold til denne udvikling er bl.a. følgende: Hvis befolkninger, teknologi og krigens formål ændrer sig grundlæggende, hvad betyder det så for legitimitet, legalitet, rekruttering, loyalitet, motivation samt ikke mindst for opgaveforståelse og opgaveløsning? Disse spørgsmål udgør, hvad Anthony Giddens (1985) definerer som autoritative kapaciteter, Pierre Bourdieu (1997) for social kapital, dvs. de kapaciteter, der får en organisation til at hænge sammen og fungere. Viden om disse størrelser er helt centrale for forståelsen af Forsvarets ledelse og organisation, samt ikke mindst for dets evne til kamp og evne for at etablere sammenhængskraft. Militæret var under den europæiske enevælde og et godt stykke tid efter knyttet til et herskende dynasti, og dets opgave var forsvar af dynastiet og dets interesser. Med folkesuverænitetens gennembrud og oprettelsen af mere eller mindre demokratiske nationalstater skiftede militærets opgave til at bestå i forsvaret af nationen repræsenteret ved statsmagten. Da statsmagtens regeringer således kunne skifte, blev de militære værdier knyttet til konstante nationale faktorer: territoriet og folket som begreb, forfatningen eller en konstitutionel monark som symbol på nationen. Militærets officerer blev derfor den ekspertgruppe i samfundet, der leder og organiserer disse voldsomme samfundsskabte magtressourcer, og skiftende regeringer har ofte været afhængige af deres militære institutioner. Folkevalgte regeringer bygger på skiftende værdisystemer, der har været forskellige fra officerskorpsets værdier, som det f.eks. ofte ses hos de skandinaviske socialdemokratiske regeringer. På trods heraf har stater som de skandinaviske, Storbritannien og Holland ikke haft eksempler på direkte militær intervention. I andre vestlige samfund derimod som Grækenland, Portugal, Spanien er militærdiktaturer til gengæld forekommet. Et militærsociologisk spørgsmål er derfor, hvilke faktorer, i form af rekruttering, socialisering, uddannelse, ledelse- og organisation, der har medført forskellene mellem Global Peace Institute www. 2

3 militærets rolle i Skandinavien/Storbritannien og i Tyskland/Frankrig? Dette spørgsmål har medført en omfattende diskussion, som har haft begrebet professionalisme som omdrejningspunkt. S. P. Huntington har således argumenteret for, at den militære anerkendelse af det politiske lederskab hang sammen med at professionaliseringen medførte, at militæret begrænsede sine aktiviteter til udførelse af opgaver, stillet af de besluttende statsorganer, og til teknisk og taktisk udvikling. Politics deals with the goals of state policy. Competence in this field consists in havning a broad awareness of the elements and interests entering into a decision and in possessing the legitimate authority to make such a decision. Politics is beyond the scope of military competence, and the participation of military officers in politics undermines their professionalism, curtailing their professional competence, dividing the profession against itself, and substituting extraneous values for professional values ( ) (s. 76:) The criteria of military efficiency are limited, concrete, and relatively objective; the criteria of political wisdom are indefinite, ambiguous, and highly subjective. Politics is an art, military science a profession. No commonly accepted political values exist by which the military officer can prove to reasonable men that his political judgement is preferable to that of the statesmen (...) (s. 84:) The one prime essential for any system of civilian control is the minimizing of military power. Objective civilian control achieves this reduction by professionalizing the military, by rendering them politically sterile and neutral 1 Denne teori er blevet kritiseret af en anden forsker, Samuel E. Finer, der peger på, at både den franske og den tyske hær har været professionelle, men at dette ikke har afholdt dem fra at søge direkte politisk indflydelse, som det blev set under anden verdenskrig. In so far as professionalism makes the military look on their task as different from that of the politicians, and as self-sufficient and full-time, it ought, logically, to inhibit the army from wishing to intervene. Yet it is observable that many highly professional officer corps have intervened in politics the German and Japanese cases are notorious. It is of no use to retort that in such cases these armies cannot be described as fully professional. 2 Finer mener snarere, at der er tale om at det er graden af politisk kultur, som afgørende for et stabilt underordningsforhold overfor de civile myndigheder og at dette underordningsforhold er anerkendt af officerskorpset og indgår i dettes professionelle etik. Det stærke konformitetspres, der eksisterer i et hvilket som helst militært system, sikrer på den måde overholdelse selv i pressituationer. En anden forklaring er udviklet af M. D. Feld, som fokuserer på de herskende målsætninger i det civile samfund og i militær ret. Først slår Feld fast, at militære interventioner først dukkede op med militærets professionalisering, fordi den militære og civile magt jo oprindelig var to sider af samme sag, idet al magt var samlet omkring en snæver gruppe, der støttede monarken og til gengæld fik støtte fra monarken til opretholdelse af sine privilegier. Dernæst peger Feld på graden af politisk stabilitet som et grundvilkår for militærets anerkender de civile myndigheders overhøjhed. Høj politisk stabilitet i et land kan give militæret en tilnærmelse til permanente nationale institutioner og en apolitisk status. På grund af de fundamentalt forskellige målsætninger i de militære 1 Samuel P. Huntington (1957/1985) The Soldier and the State, s. 71ff 2 Samuel E. Finer (1962) The Man on Horseback, s. 25 Global Peace Institute www. 3

4 og de civile institutioner kan der derimod aldrig opnås nogen egentlig overensstemmelse af interesser eller ligestilling. 3 Et studie af Morris Janowitz om den professionelle soldat har imidlertid som konklusion, at med den øgede vægt på administrative og tekniske hverv i den moderne militær organisation formindskes den autoritære tendens og den demokratiske tendens fremmes. The administration of foreign affairs involves not only the declaration of high principles by top statesmen, but also an endless stream of specific decisions about economic, political, and military affairs. The type of civilian appointed in recent years to the top levels of the military establishment tends to define their task as a form of industrial management 4 En anden forsker, Bengt Abrahamsson rejser den kritik af både Feld og Finer, at de lader en manglende eller ufuldkommen civil kontrol med militæret være ensbetydende med en militær intervention i den politiske sektor. Herved kommer de, ifølge Abrahamsson, til at overse den militære indflydelse på det civile samfund, og at det er mulighederne her, der gør, at direkte militærintervention er så sjælden i et vestligt industrialiseret samfund. Ifølge Abrahamsson er det ikke overraskende, at militære interventioner sker i så få tilfælde, men i betragtning af de muligheder som en formel organisation som militæret med de givne ressourcer har for at gøre sin indflydelse gældende i beslutningsprocessen, er det måske overraskende, at det overhovedet har været nødvendigt. Ett studium av den militära professionens samhälleliga makt kräver att vi tager hänsyn till två slags processer: en relativt långsiktig, diffus och föga synlig, och en annan mer tidsbegränsad, öppet synslig och dramatisk (eftersom den sammanhänger med speciella, relativt klart definierade frågor). Den första processen är militärens normativa inflytande, dvs. deras förmåga att påverka spridningen av vissa värden, som är relevanta för professionens interesseområde, bland befolkningen, samt den långsiktiga förmåga att hålla dessa värden aktuella (...) Den militära sektorns reklam- och public relations-arsenal kan utnyttjas för att neutralisera oppositionen mot ett pågående krig från vissa grupper bland almänheten. 5 På grundlag af alle disse faktorer, der er historisk skabt til at skabe forudsigelig og konform adfærd i det militære system når Bengt Abrahamsson (1971) efter en stort anlagt undersøgelse frem til fem hovedelementer i, hvad han fremstiller som en særlig militær ideologi : 1. nationalisme, 2. pessimistisk opfattelse af den menneskelige natur, 3. alarmisme (pessimistisk vurdering af muligheden for krig), 4. politisk konservatisme og en 5. generelt autoritær indstilling. Abrahamsson er af den opfattelse at 1., 2. og 3. særlig dannes på grundlag af militærets funktion og er uafhængige af interne forandringer i den militære organisations struktur, mens 4. og 5. er internt påvirkelige i organisationen. Abrahamsson nåede som følge af sin undersøgelse frem til at officerens nationalistiske indstilling, pessimistiske opfattelse af den menneskelige natur og pessimistiske vurdering af muligheden for krig var indstillinger der udvikledes på grund af militære funktioner, og at de derfor ikke kunne ændres i forbindelse med forandringer i den militære organisations struktur. Abrahamsson nåede i forhold til den konservative politiske indstilling og den autoritære indstilling frem til at disse ville være påvirkelige af 3 M.D. Feld, i Gwyn Harries-Jenkins & Jacques van Doorn (eds.) (1976) The Military and the Problem of Legitimacy, s Morris Janowitz (1960) The Professional Soldier, s Bengt Abrahamsson (1971) Militärer, makt och politik, s. 145ff Global Peace Institute www. 4

5 ledelses- og organisationsforandringer. Siden Abrahamsson i 1970-erne gennemførte sine undersøgelser, er den militære struktur ikke blevet voldsomt og grundlæggende forandret. Der er tilføjet nye former for teknologier og kommunikationsveje, men organisationen ligner i hovedtræk sig selv. Det, der især har forandret sig, er organisationens opgave, og dermed potentielt dens mange funktioner. Altså netop de funktioner, som Abrahamsson udpeger som grundlaget for 3 af de 5 militære grundindstillinger. 6 Spørgsmålet er derfor, hvordan Forsvarets mange nye opgaver påvirker de 3 militære grundindstillinger hos officeren og sammensætningen af professionen i øvrigt? Krigens organisation, redskaber og mentalitet Adskillige undersøgelser har vist, at socialiseringen af den militære elite er mere omfattende og mere reguleret end i andre systemer eller organisationer. Hertil kommer at almindelig social omgang i den militære profession er mere reguleret end andre steder både indbyrdes og overfor ikke-militære, særlige hilsner, symboler og påklædning understreger den indre samhørighed i det militære system 7. Dette begrundes af Roslyng-Jensen således: Den militære organisation er præget af ønsket om at fremme effektivitet, koordination og automatisk udførelse af ordrer, selv i situationer under ekstremt ydre pres. Dette medfører, at der i de fleste militære systemer lægges stor vægt på disciplin, hvad der må antages at fremme autoritære snarere end demokratiske holdninger. Den militære organisation i sig selv er autoritært opbygget, følgelig vil officeren være mindre tolerant overfor afvigende meninger, mindretal og en bredt udformet beslutningsproces. 8 Den historiske udvikling medførte først en professionalisering af officersstanden. Senere, med den enorme teknologiske udvikling civiliseredes Forsvaret, hvilket indebar både en af- og overprofessionalisering. Afprofessionalisering vil sige, at færre officerer, nu end tidligere alene besætter militært operative positioner 9 og overprofessionalisering vil sige, at officererne, i kraft af deres bredere uddannelse overtager andre professionsroller/beskæftigelsesfunktioner som lærere administratorer, teknikere osv. 10. Afprofessionaliseringstendensen styrkedes ifølge Sørensen yderligere ved det faldende antal operative officerer 11. Som Henning Sørensen påpeger i sit studie af den danske officer: Officeren skal tilpasse sig de mange nye roller, som teknologien har ført med sig, og hvorom der hverken er klarhed eller enighed. Selvom ingen organisation har så mange procedurer for tilpasning af personel (mandskab, befalingsmænd og officerer) som den militære, så er det ikke en overdrivelse at tale om en krise i tilpasningsmekanismerne for de militære 6 Bengt Abrahamsson (1971) Militärer, makt och politik, s. 93f 7 Palle Roslyng-Jensen, Værnenes politik politikernes værn, 14f 8 Palle Roslyng-Jensen, Værnenes politik politikernes værn, 17 9 Henning Sørensen, Introduktion til militærsociologi, s Henning Sørensen, Introduktion til militærsociologi, s Henning Sørensen, Introduktion til militærsociologi, s. 13 Global Peace Institute www. 5

6 roller. 12 Derfor er forsvaret så følsomt over for de rolleskift, der indtræder, og officerens selvopfattelse så præget heraf. Officerernes koncentrering på kriger- og karriere vil alt andet lige isolere officererne og vanskeliggøre den civile kontrol, fordi de civile værdier mindskes i takt med at officersbeskæftigelsen re-professionaliseres 13. (Sørensen, 1988:18) Siden Sørensen gennemførte sit studie i 1980-erne er den kolde krig ophørt, og Det danske Forsvar er blevet engageret i adskillige internationale operationer. Denne udvikling har i væsentlig grad øget det operative aspekt ved officersgerningen i langt højere grad end Sørensen i midten af 1980-erne nok havde regnet med. Den militære indstilling har således sit historiske udspring i forhold til en traditionel befolkning og krigsskueplads, hvor vilkårlighed og dødsangst skal mestres i betydeligt omfang. Spørgsmålet er dog om denne krigsskueplads eksisterer længere, med vilkårlige soldater, med den klare front mod en fjende, og med en tydelig adskillelse mellem det civile og det militære? Den teknologiske udvikling og efterfølgende civilisering har medført, at krigen er blevet politiseret, således at civile storbyer indgår som centrale militære mål, og den teknologiske udvikling har medført at civile indgår centralt i betjeningen af de teknologier, der er i anvendelse. Det ser således ud til at traditionelle positioner i dag sammenblandes i betydelig grad. Yderligere har Forsvarets opgaver i så høj grad ændret karakter, at Forsvaret i dag i lovgrundlaget beskrives som en organisation, der skal kunne skabe tillid og håndtere kriser, og således reelt fungere som konfliktløser. At fungere som konfliktløsende organisation i operative indsættelser forudsætter blandt andet psykologisk lydhørhed og empati, kulturvidenskabelig uddannelse og kompetence, ledelsesmæssig tolerance overfor afvigende politiske og religiøse meninger. Heraf kan afledes spørgsmålet, er hvorvidt den lederopfattelse, der praktiseres i de fredsstøttende operationer er i overensstemmelse med hhv. opgave og organisation? Et andet spørgsmål, der kan afledes herfra, er om en konfliktløsende og mæglende adfærd har mulighed for at indgå i denne autoritært opbyggede organisations kommunikation, handlinger og værdier? Der består tillige et spørgsmål, om et skifte fra den heroiske leder 14, til leder og tekniker 15, finder sted med forsvarets fredsstøttende operationer, og om denne ændring i så fald er et skift tilbage til den heroiske leder eller om der er en helt ny officer på bedding? At dræbe mennesker og at ødelægge ting Officeren som profession har således i flere hundrede år skullet forsvare landet med vold i krig mod en fjende, hvilket har udviklet orienteringer, værdier, rutiner, symboler, traditioner som er rettet netop mod krig og fjender. Officererne betoner derfor i sin dagligdag hurtighed, korrekthed, fysisk udholdenhed, hårdhed (ikke mærke frygt eller angst), etc. det er nogle af de rutiner, der gør at de overlever i traditionel krig. Disse 12 Henning Sørensen, Introduktion til militærsociologi, s Henning Sørensen, Introduktion til militærsociologi, s betegner den officer med krigs- og kamperfaring, der modigt går foran 15 betegner den leder, der ikke selv er med i indsættelser, men som fungerer som den, der sætter mål, vilkår og som styrer kampgruppernes ekspertise og indre processer mod satte mål. Global Peace Institute www. 6

7 orienteringer udgør således organisationens dybe rutiner, dvs. hverdagshandlinger: gestik, humor, det man socialiseret finder tilfredshed ved. Hvilke orienteringer giver det officeren i forhold til de globale konflikttyper og i forhold til den nye rolle som konfliktløser? På baggrund af disse spørgsmål gennemførte jeg i dansk KFOR dels et pilotfeltstudie og dels et hovedfeltstudie. KFOR (Kosovo force) blev etableret 1999 som følge af FN s sikkerhedsråds resolution 1244 i forbindelse med de etniske udrensninger, der tilsyneladende foregik i Kosovo/a. I den forbindelse bidrog Danmark med en bataljon på 550 mand, der blev stationeret i udkanten af byen Mitrovica, tæt ved den etniske skillelinie mellem serbere mod nord og albanere mod syd. Lejren er opkaldt efter general Olaf Rye, hvilket bliver til Camp Olaf Rye, forkortet COR. Jeg gennemførte således et feltstudie, hvor jeg fulgte bataljonens hovedaktører, hver i én uge, i denne rækkefølge: konstabel, sergent, løjtnant, major og endelig oberst. Jeg fulgte således organisationen nedefra og op, og hver uge afsluttedes med et interview. Det er disse feltstudier, jeg trækker på i min empiri. Lad os se på, hvordan dette udfolder sig i praksis. For at få svar på disse mange spørgsmål har jeg valgt, at gengive en briefing, som jeg har deltaget i, i Kosovo/a. 16 Baggrunden for briefingen er en anspændt situation i området. En soldat fra det motoriserede infanterikompagni 17 har ved et mobilt checkpoint 18 skudt og dræbt en serber, og som modtræk søger obersten at genoprette et godt forhold til den serbiske befolkning ved hjælp af operation Goodwill. Heri indgår bl.a. et forsonende møde i form af en middag. I denne middag skal også det motoriserede infanterikompagnis major deltage:... MJ 19 og så er det sådan at i aften. eller lige nu der pågår bataljonens. operation. Goodwill. den løber et stykke tid endnu. operation Goodwill. jeg tror. kommando er indlagt på hospitalet. både dig og Toft. og I bor i fab 20 sammen. hvad ligger I?. nej det vil jeg ikke.. (grinen..). operation Goodwill. det er en operation der har løbet. siden. i tirsdags. og det er en CIMIC 21 operation. som handler om at. få. om jeg så må sige. forceret nogle af de CIMIC projekter der er i serbisk område. af indlysende årsager. og eh. der har jeg sådan set. det har jeg det sådan set rimeligt godt med. altså eh de projekter 16 Claus Kold (2003) En modstander som skal hjælpes, 269ff 17 Et kompagni består af ca. 130 mand alt efter bevæbning. Er delt i 4 delinger. 18 Et mobilt checkpoint er en midlertidig vejspærring, hvor alle passerende biler og passagerer bliver undersøgt for våben, narkotika, penge, brochurer, el.lign. 19 Kompagniets chef, der har rang af major, MJ 20 Fab er en boligkontainer. Typisk bor der 4 menige i en fab. 21 CIMIC står for Civil-Military Coorporation, og er samtidig en mindre enhed, der udfører sådanne koordinationsopgaver Global Peace Institute www. 7

8 skulle have været gennemført alligevel. og det synes jeg sådan set er udmærket. og de mennesker som de her projekter hjælper det er i hvert fald ikke nogen af de mennesker som vi er oppe og toppes med. eh det er i første omgang eh. børneprojekter rundt omkring og det har jeg det udmærket med. en ting som jeg har det lidt vanskeligere med. det er at man i aften. gennemfører. en middag. for. nogle. mennesker. fra Zubin Potok. her i lejren. 5 personer. med Ristic i spidsen. nogle medlemmer af municipality. og. jeg ved ikke præcis at det er ham. men jeg har en mistanke om. en af de mennesker. som var meget aktive ude i Roadblokken 22 i Supce. er med også. og jeg har sagt til at den middag. den ønsker jeg ikke at deltage i... det skal ikke være nogen hemmelighed for mig. at jeg forholder mig selvfølgelig professionelt til. lokalbefolkningen. forstået på den måde. at. jeg. principielt. eh ikke har noget imod dem. indtil de har bevist det modsatte. men i den her situation her. vi har været i. der øhm.. har vi. siden den 19. april og også før det. haft konfrontationer med borgerne i Supce. vi har haft beslaglæggelse af våben med folk vi kan henføre til Supce og Zubin Potok. og eh. vi har været nødt til at skyde én af dem. og eh. som jeg sagde forleden dag. så er jeg vred. på serberne. over at de ikke kan opføre sig ordentligt. og det signal. det har jeg sendt til dem ved flere lejligheder. bl.a. sender jeg det til dem lige nu. ude i mine road.. ude i mine egne Roadbloks var jeg lige ved at sige. checkpoints. og derfor så ønsker jeg ikke. at det signal. det på nogen måde kan misforstås eller kompromitteres. (MEDDELELSE MEDDELELSE... ) 24. og derfor gider jeg ikke. (SIKKERHEDSNUMMER TIL O-RUM PANSERMOT 26 ) og sætte mig ned. og spise sammen med dem (DET VAR 409 TIL O-RUM 27 PANSERMOT MEDDELELSE SLUT!!!)... og hvis øh 7.9 øh. mener at det er nødvendigt for at udvikle situationen på lidt længere sigt. jamen så er det fint nok. og det er hans beslutning. og det er selvfølgelig inden for en Oberst s mandat og det har jeg intet problem med. og det er sikkert også rigtigt. men JEG. ønsker. ikke. at der er tvivl om hvilket signal jeg for nuværende sender. til de der mennesker. eh ude i Supce eller Zubin Potok. derfor så har jeg sagt til 7.9 her til morgen. at den middag. den ønsker jeg ikke at deltage i. og jeg har også sagt til ham. og det kommer ikke længere end de her fire vægge her. det behøver I ikke fortælle jeres soldater. jeg har også sagt til ham at jeg finder det uhensigtsmæssigt. at det møde det foregår her i lejren... hvis man 22 Vejspærring oprettet af en af konfliktens parter, og altså ikke af KFOR er oberstens kaldetal på bataljonens radionet. Mao. 7.9 er obersten. Obersten er lejrens øverste chef 24 I hele lejren er der ophængt megafoner, som med regelmæssigt giver meddelelser. Når jeg skriver dette med stort, så er det for at udskille det fra den øvrige tekst, og samtidig for at vise at den overdøver anden snak. 25 Alle bosiddende i lejren får tildelt et sikkerhedsnummer 26 Infanterikompagniet, hvor jeg befandt mig 27 Det rum som varetager kompagniets radiokommunikation Global Peace Institute www. 8

9 endelig vil spise med de mennesker. så mener jeg faktisk at man skal gøre det på deres territorie.. og hvis ikke man ønsker det så kan man jo gøre det udenfor på græsplænen ovre ved siden af. ovre på helipaden.. øh. jeg har en konflikt med at vi skal beskytte dem. her i vores base. det har jeg fortalt jer nu sådan har jeg det. og jeg har også fortalt 7.9 hvordan jeg har det med det. men øh. øh. det er for your information only. hvis I ser de her mennesker og hvis I så får spørgsmål fra vores soldater så kan I svare på det.. men det er altså en del. af operation Good... will (kigger ned i sine papirer).. detvardet! du overtager nu. NK Yes! MJ og så går jeg til besøg. det er godt... ja værsgod!... Officerens dilemma Ovenstående afsnit handler om operation Goodwill, som er interessant, fordi den viser officerens dilemma i forbindelse med de nye fredsskabende opgaver. Majoren beskriver operation Goodwills formål, og siger at det er at få forceret nogle af de CIMIC projekter der er i serbisk område. Han giver her udtryk for, at det har jeg det sådan set rimeligt godt med. Allerede her markerer majoren, at han har et problem i forbindelse med operation Goodwill, som han vil komme nærmere ind på. Han beskriver så operationerne som projekter, der skulle være gennemført alligevel, og fremhæver at det bl.a. drejer sig om børneprojekter. Han har det til gengæld lidt vanskeligere med en middag, man gennemfører i aften, fordi disse tilsyneladende er involveret i etableringen af roadblocks. Majoren er dog ikke sikker på, om det faktisk er disse personer, der står bag. Hvor forvirrende scenariet og legaliteten er især i den konkrete hverdag bliver tydelig, da majoren taler om sin egen roadblock: ude i mine road.. ude i mine egne roadblocks var jeg lige ved at sige. Majoren korrigerer sig selv, men når at vise hele operationens grundlæggende uklarhed, hvad angår legitimitet.. Sigtet med roadblock er at standse biler og afsøge disse for ting, som dels repræsenterer magtblokkene i området, og som dels kan bruges til at forskyde samme magtblokke: penge, narko, våben, brochurer (til agitation), etc. Kampen om disse roadblocks er netop en kamp om legitimiteten og dermed om legaliteten i området. Og den var, og er i skrivende stund stadig uafklaret. Majoren ender med at gøre det klart, at han ikke agter at deltage i middagen. Hele majorens indlæg er meget personligt, og majoren taler hovedsagelig fra en jeg taleposition, ligesom han taler om mine checkpoints. Han beskriver også, hvordan han sender signaler til serberne, og derved giver udtryk for en slags nonverbal kommunikation med en af konfliktens parter. Majoren siger gentagne gange, at han ingen problemer har med den pågældende middag, og dog handler hele afsnittet om, at majoren har store problemer med denne middag er infanterikompagniets næstkommanderende, kaptajn, også kaldet NK Global Peace Institute www. 9

10 Majoren giver således udtryk for at han er vred og at han ikke gider sætte sig ned og spise med de indbudte. Majorens ordvalg er her affektive og følelsesbeskrivende. Når han bruger ordet vred udtrykker han udadrettet aggression, og han retter den mod en af konfliktens parter.. Omvendt forholder det sig med ordet gider. Ved at bruge ordet gider udtrykker majoren en indadrettet passiv aggression, og han retter ordet gider mod middagen, obersten og bataljonen. Herved giver han udtryk for en form for fysisk modvilje og træthed, som netop peger på et indre dilemma, en indre konflikt. Under den passive modvilje ligger dog typisk vreden. Det dilemma, der er på spil, er majorens professionsopfattelser; som han siger: jeg forholder mig selvfølgelig professionelt til. lokalbefolkningen. Der er altså tale om dybe indre dilemmaer som har rod i majorens professionsidentitet. Professionsbegrebet er netop karakteriseret ved sin socialisering til og internalisering af en bestemt adfærd i modsætning til bureaukraten: Skillnad mellan byråkrati och professionalism ligger i att individen vid byråkratiskt beslutsfattandet förväntas att disciplinerat följa direktiven från överordnad instans, medan professionella följer sina internaliserade rutiner. 29 Sørensen peger på den nære sammenhæng mellem profession og holdning: Det er i kraft af funktionsfællesskabet blandt en afgrænset gruppe, at de fælles holdninger til arbejdet udspringer. Dette holdningsfællesskab kaldes professionalisme og består som sagt af en beskæftigelsesopfattelse (ansvarsfuldhed) og en selvopfattelse (korpsånd). 30 Den militære professionalisme rummer dels en beskæftigelsesopfattelse, ansvarsfuldhed, og dels en selvopfattelse, korpsånd. 31 Majoren er med andre ord splittet mellem sin beskæftigelsesopfattelse, der, som han tidligere har beskrevet det, er at holde kampkraften samlet og så sin selvopfattelse, der er at være loyal mod oberstens og bataljonens beslutning, optræde loyalt og opretholde korpsånd. Majoren beskriver flere gange den eller dem, der har besluttet at afholde denne middag, som man. Ligeledes siger majoren gentagne gange, at de overvejelser, som han giver udtryk for det er for your information only. Han bevæger sig tydeligvis på kanten af sin loyalitet og korpsånd, men er så presset af sin beskæftigelsesopfattelse, at han deler sit dilemma med kompagniets ledere. Dilemmaet ser desuden ud til at have både en faglig og en rivaliseringsdel, der har rod i bataljonsorganisationen, idet PNMOT s 32 faglighed er den klassiske næve, mens CIMIC repræsenterer den stik modsatte, den fremstrakte hånd. Efter nedskydningen af serberen lagde obersten meget større vægt på CIMIC end på PNMOT, hvilket skabte forskydninger i fordelingen af den sociale kapital (Bourdieu) mellem underafdelingerne. Der var således to vidt forskellige konflikthåndteringer i spil her: krigens, der består i at vinde kampen, og samtalens eller empatiens, der består i at lytte og afdække behov og interesser. At indtage mad i fællesskab er i det meste af verden meget symbolsk ladet og forbundet med kroppen og menneskeligt fællesskab. Den symbolske middag fortæller således om det menneskelige fællesskab, giver anledning til genkendelse og åbner i mange tilfælde for mulig empati. Majoren nævner i denne sammenhæng de problemer, som 29 Danielsson, Erna (2002) Är delaktighet möjlig i en byråkrati?, s Henning Sørensen (1988) Introduktion til militærsociologi, s Henning Sørensen (1988) Introduktion til militærsociologi, s Forkortelse af: pansret motoriseret infanterikompagni, mao. et kompagni Global Peace Institute www. 10

11 PNMOT har haft med serberne i denne periode: konfrontationer, beslaglæggelse af våben og vi har været nødt til at skyde en af dem. På afstand skyde og dræbe og så en uge efter at skulle sidde ved siden af og i fællesskab spise, må siges at være for store krav at stille til samme person. Men jeg ser samtidig afvisningen som udtryk for benægtelse eller fortrængning, at krigen, fjenden og drabet kommer for tæt på. Majorens udtalelser beskriver således tydeligt en række af de voldsomme følelser, dilemmaer og paradokser, som officeren står overfor, nemlig at håndtere trusler, farlige situationer og direkte vold og samtidig at kunne rumme og forholde sig til befolkningens og samfundets udvikling i retning af fredeligere tilstande. Denne officer ser således ud til at eksemplificere en faglig kamp mellem krigeren og mægleren, som forsvarets nye opgaver udløser. Denne kamp rammer ham på person og identitet, på rolle og på mestringen af denne faglige kamp i Forsvaret som organisation. Redskaber, sanser og handlinger I lighed med ovenstående fremgik det flere gange under mine feltstudier 33, at officererne havde vanskeligt ved at få krigerrollen og mæglerrollen til at forstå hinanden og indgå i et konstruktivt samarbejde. Spørgsmålet er da også, om dette overhovedet kan lade sig gøre indenfor samme organisatoriske ramme? Lad os se på hvorfor? I langt de fleste ledelses og organisationsteorier opererer man enten med rationelle og bevidste aktører eller med systemer og strukturer. Den ene gruppe af teorier ser personer uden organisation, og den anden ser organisationer uden mennesker. 34 Denne opdeling har sit afsæt i sociologiens traditionelle og uforsonlige opdeling i aktør og strukturteorier. Begge hviler på den positivistiske antagelse, at der er en verden derude, som er adskilt fra den menneskelige sansning, og som derfor objektivt kan konstateres. Denne tilgang til omverdenen er imidlertid naiv, og der er da også flere teorier, som forsøger at sætte sig ud over denne opdeling, herunder bl.a. Giddens, Habermas og Bourdieu. Disse teorier nedtoner af samme grund den markerede subjekt-objekt opdeling. Her bliver en organisation noget, der materialiserer sig på mange måder, og som, fordi den baserer sig på den menneskelige medskaben af sin omverden, samtidig skaber en binding mellem person, sag, handling og redskab. Den tingslige omverden påvirker med andre ord menneskers måder at sanse og handle på. Et analytisk blik på organisationens opbygning, redskabssituation og den daglige kropslige gentagelse af bestemte ritualiserede handlinger peger med dette teoretiske afsæt på organisatoriske- og redskabsforankrede medkonstruerende sansninger og ganske bestemte handlinger. F.eks. ses i forbindelse med morgenappel den beordrede krop med ret og svagt bagudbuet ryg, det fjerne blik og hører ordrerne: ret og ryr. I disse kropsrutiner, formeres man - danner korpsånd med de øvrige soldater. Virkningen af officerens kropsbevægelser rækker langt ud over det motoriske, og morgenappellen danner derfor så at sige et kropsligt før-refleksivt grundlag for et helt apparatur af seen, følen, forarbejdelse af iagttagelser og indtryk for officeren resten af dagen. Læg dertil de redskaber, som soldater omgås, at der fra dem kommunikeres et bestemt perspektiv og en handlingsramme. 33 Claus Kold: (2003) En modstander som skal hjælpes, RUC, og (2006) Krigen er slut konflikterne fortsætter, Frydenlund 34 Warren G.Bennis & John M Thomas, ed. (1972) Management of change & conflict Global Peace Institute www. 11

12 Bevægelserne udgør for officeren en række stumme erfaringer, som indgår i en bestemt sammenhæng med de redskaber som konstablen med et enkelt blik kan se rundt om sig. Her genkender han i de redskaber, han ser, deres omgangskvaliteter, som de viser, når han ser på dem, tager fat i dem og bruger dem. 35 Et M95gevær er således ikke blot en passiv genstand, men en genstand med en historie, der fortæller om mulige handlinger og tolkninger af handlinger. En M95 angiver et bestemt perspektiv på opgaver og opgaveløsninger. I den trænede ageren, morgenappellen, øvelserne, træningen og adlydelsen bliver officeren i stand til at udføre andres virkelige virtuelle bevægelser, endog at foregribe kommende handlinger. For officeren er morgenappellen ladet med omgangshenvisninger og brugsantydninger. Bevægelsesrummet er symbolsk i sin konstitution. Den foreliggende situation indeholder for officerens blik allerede det, der vil ske. En officer reagerer derfor ikke kun på en ydre iagttagbar faktisk foreliggende situation, men også på den indre symbolik, på det indre forventede, på det potentielle, på forudsigelige bevægelser fra andre mennesker og ting. Morgenappellens kropsrutiner kan udlægges som Forsvarets erobring af feltets kroppe, og Forsvarets implicitte fortælling om Tro, Konge og Fædreland. Med den daglige morgenappel geninstalleres således historie, tradition, nation, krig, kamp og korpsånd - som de meningsskabende begreber et nationalstatsligt forsvar omgiver sig med i sin egenfortælling. Organisationens kropslige rutiner er ikke, og kan ikke ses som isolerede bevægelser i rummet, som noget der udfolder sig uden indre betydninger, hvilket Gebauer og Wulff, da også peger på: Bevægelser fremkalder i tingene en svaradfærd, som samles i erfaringen som disses omgangskvaliteter. De har en sprogmæssighed ; man kan selv anskue det på bevægelserne: hvordan de i bogstavelig forstand kommunikerer med tingene, hvorved enhver blotlagt egenskab bliver opfanget og besvaret i nye præstationer - og for omgivelserne desuden bundfældet i en billed- og bevægelseshukommelse... Subjektet i disse processer er egentlig ikke så meget personen som situationen, det hændelsesforløb, der udvikler sig mellem personen og tingen. 36 Den generelle adfærd i en organisation er således ikke det naive med frie uafhængige personer og handlingsneutrale redskaber, hvor det er frie ord og ledere, der rationelt og uafhængigt beslutter og leder i en afgrænset organisation. Billedet er mere komplekst end som så. Det er nok mennesker, der dør i krig, men redskaberne og handlingerne er Forsvarets og stammer fra politikkens område. Redskaberne, rutinerne, symbolerne og traditionerne er også aktører på denne scene af soldater og organisation. Military Mind under forandring Hvis vi vender tilbage til de kendetegn, Bengt Abrahamssons i sin undersøgelse fandt i, hvad militærsociologien kalder the Military Mind så var det følgende: 1 nationalisme, 2 pessimistisk opfattelse af den menneskelige natur, 3 alarmisme (pessimistisk vurdering af muligheden for krig), 4 politisk konservatisme og 5 en generelt autoritær indstilling. Han var, som vi så, af den opfattelse, at denne indstilling ikke umiddelbart lod sig forandre, hvad angik punkterne 1, 2 og 3 da disse var nært knyttede til Forsvarets funktion. Punkterne 4 og 5, mente han, kunne dog ændres gennem interne forandringer i Forsvaret. 35 Gebauer og Wulf (2001) Kroppens sprog 36 Gebauer og Wulf (2001) Kroppens sprog, s. 187 Global Peace Institute www. 12

13 Hvad fortæller ovenstående analyse os om officerens om denne indstilling til de nye opgaver? Set alene ud fra et logisk udgangspunkt stiller de nye opgaver nærmest modsat rettede krav til Forsvarets og dets ansattes Military Mind: 1 en international indstilling, 2 en positiv opfattelse af den menneskelige natur, 3 en dæmpende og beroligende indstilling (kan rumme vrede og ser muligheder for dialog og fred), 4 politisk opfindsomme og nyskabende, samt endelig 5 selvstændige og ikke-autoritære (kan stå imod parternes militære topledelser og politisk pres i en konflikthåndtering). Ud fra Abrahamssons iagttagelser at dømme, så opererer han med et personligt frit handlende individ. Denne opfattelse har jeg efter mit ophold i COR 37 og mine iagttagelser udbygget. Det har jeg, på baggrund af mine feltstudier, hvor jeg netop iagttag et væld af rutiner og ritualer, feltets tyngde dvs. redskabernes handlingsstyrende horisont og fordi jeg i forbindelse med mine interviews oplevede at officererne i enerum med mig gav udtryk for langt større politisk viden og udsyn, end de gjorde udenfor fab en. De gav også udtryk for synspunktet, at konstablerne havde langt flere ressourcer end Forsvaret nyttiggjorde. Officerernes private tale forstummede imidlertid overfor deres praksis, når jeg ude i COR mødte dem i deres funktioner. Jeg oplevede således en stor adskillelse mellem person og rolle, og mellem officerernes tale og deres praksis. Når jeg interviewede officererne, udgjorde jeg kontekst, og når jeg deltog i praksis, udgjorde organisationen, lejren, redskaberne og konstablerne kontekst. Denne adskillelse mellem person og rolle undrede mig, og jeg har senere søgt at begrunde den i de to forskellige handlingsrationaliteter: intentionel handlen (person) og ekspressiv handlen (rolle). Denne opdeling har samtidig familielighed med den ovenstående opdeling af professionsopfattelsen i en selvopfattelse og en beskæftigelsesopfattelse. Med disse modifikationer in mente, hvordan ser det så ud, hvis jeg sammenholder alt dette med min empiri og mine konklusioner? For det første har punkterne 1, 2 og 3 radikalt skiftet grundlag fra overlevelsesforsvar med fokus på at vinde krigen til opsøgende fredsskabelse og fredsbevarelse med fokus på at løse konflikter. Så Abrahamsson kan ikke længere begrunde the Military Mind i opgaven. Dette må dog nuanceres med, at Forsvarets internationale operationer flere gange har haft et usikkert eller intet FN mandat i begyndelsen, men at det så senere er kommet til. Dertil kommer, at det er de samme soldater med samme uddannelse, samme uniformer, samme organisation: Brigade samme redskaber og samme indstilling som indgår i både krigsoperationer og i fredsskabende og fredsbevarende operationer. Og endelig er Forsvarets rekruttering, uddannelse, ledelse, organisation og organisationskultur samt redskaberne hjemme i Danmark ikke grundlæggende forandret med de nye opgaver. Alligevel oplevede jeg forandringer, hvad angår punkt 1. Når jeg således spurgte til nationalisme, fik jeg for konstablens, sergentens og løjtnantens vedkommende et oplevelses- og dannelsessvar. Det nationale udgangspunkt blev direkte afvist da jeg 37 Claus Kold: (2003) En modstander som skal hjælpes, RUC, og (2006) Krigen er slut konflikterne fortsætter, Frydenlund 38 Den Internationale Brigade er i sin kerne en Brigade 70, den organisation som hærens forsøg og strukturdiskussioner i 1960erne resulterede i. 39 Clemmesen, Michael H., De væbnede styrker i fremtiden en skitse fra sidelinien, (2003) Militært Tidsskrift, pp Global Peace Institute www. 13

14 spurgte. De var der ikke af nationale grunde. Når jeg spurgte på kaptajns- og majorniveau, var svaret, at Forsvaret indgik i og fortsat skulle indgå i international skabelse af sikkerhed og fred. Også her blev den nationale begrundelse afvist. Når jeg spurgte på oberstniveau, fik jeg det svar, at de internationale operationer udgjorde en slags ydre ring om Danmark. Det var således den nationale sikkerhed, der i oberstens øjne begrundede de internationale operationer. Han udtrykker derved det nationale udgangspunkt. Der ser således ud til at være sket en ændring især hvad angår den yngre kaptajn og den yngre major. De svar jeg fik, tyder på ændringer, der finder sted over alder. Her tror jeg, at den kolde krigs ophør er helt afgørende for især de unge officereres omverdensforståelse. De unge officerers orientering er helt fra begyndelsen af deres uddannelsesforløb desuden rettet mod internationale operationer, og mange af dem opnår tidligt erfaring fra disse. Hvad angår de to andre punkter, 2 og 3, så spurgte jeg ikke direkte, men spørgsmålet indgik indirekte i en række spørgsmål. Og her er det min opfattelse, at der ikke er sket den store udvikling i retning af de logiske positioner. Der gives stadig udtryk for et negativt menneskesyn, og der hersker stadig en alarmistisk opfattelse af opgaven. Dette hænger sammen med, at jeg kan konstatere en sammenblanding af opgaverne krig og fred, der fastholder krigeren, hvilket sikkert er med til at begrunde, at jeg ikke ser nogle forandringer af punkterne 4 og 5. Samtidig er disse punkter i høj grad knyttet til officerens hverdag. Han oplever under internationale operationer langt hovedparten af den udstationerede tid bag panser og i lejren bag Hesco 40 ; altså i en lejr, hvor Forsvarets selvreference betones ekstra meget under henvisning til krigen og fjenden udenfor lejren. Af ældre majorer er livet og øvelserne i Forsvaret under den kolde krig ofte blev beskrevet for mig således:...det er bare for sjov! Dette var en henvisning til den atomare trussel, og at flertallet af officererne mente, at de aldrig ville nå til en egentlig indsættelse, før de var døde under taktiske atomvåben. Det nye er således, at det er blevet realistisk at være officer i Forsvaret. Man udsendes, man skal forholde sig til levende mennesker og igangværende konflikter til liv og død. På den baggrund mener jeg at kunne hævde, at krigeren betones mere end under den kolde krig. Således at forstå, at både det negative menneskesyn og alarmismen er blevet styrket. Hvad punkterne 4 og 5 angår, som Abrahamsson hævdede var internt påvirkelige, så ser jeg ingen forandring af disse. Den politiske konservatisme og den autoritære indstilling mener jeg således stadig at kunne påvise i min empiri. Dog mener jeg i modsætning til Abrahamsson og på baggrund af min empiri ikke, at punkterne 4 og 5 er internt påvirkelige, hvis de udelukkende rettes mod personen. Jeg mener, de knytter sig til rollen, og at de skal opfattes som professionelle indstillinger, der indgår sammenflettet og bundet op af den række forbindelser eller interdependenskæder 41, som konstruerer den kontekst, som Forsvaret udgør for den enkelte officer. Svækket demokratisk kontrol Henning Sørensen spurgte i sin undersøgelse om koncentreringen på kriger- og karriere ville vanskeliggøre den civile kontrol. Baggrunden for denne koncentrering var hos 40 Hesco, betegnelsen af lejrens omgivende vold, efter det ståltrådsnet, der støtter indholdet, og som hedder Hescobastian 41 Norbert Elias (1939): Über den Prozess der Zivilisation Global Peace Institute www. 14

15 Sørensen 42 godt nok en anden, men jeg mener alligevel i dag at kunne hævde, at denne koncentration finder sted. Det mener jeg den gør, pga. operationernes realisme og deres geografiske beliggenhed. En modvægt kunne bestå i opgavernes principielt ændrede karakter, men her kan jeg konstatere, at det er den samme organisation, der bruges. Det er de samme roller og funktioner, som besættes. Det er de samme redskaber, der udrustes med. Jeg har på intet tidspunkt mødt en egentlig analyse af de historiske, de kulturelle, de politiske baggrunde for konflikterne i AOR et 43, som tog udgangspunkt i konfliktteori, konflikthåndtering, konfliktløsning, og som satte disse ind i en eskalationsforståelse i et fagligt begrundet arbejde mod lige så fagligt begrundede mål fredsskabelse og fredsbevarelse. Jeg oplevede mange briefinger, der var fyldt med rutiner, symboler og traditioner, og hvor begrebsdannelsen ikke hævede sig meget over, hvad jeg vil betegne som et commonsense niveau. Hvad den demokratiske kontrol med Forsvaret angår, så er den svækket. Den demokratiske kontrol er svækket alene på grund af operationernes geografiske placering. De fremvisninger for politiske beslutningstagere og ledende officerer, som jeg overværede, havde nærmest karakter af indstuderede rutiner, der udfoldede sig som en slags teater, og dermed en meget lille sammenhæng med hverdagen i lejren. Og så er den demokratiske kontrol svækket på grund af, at opgavernes realisme, har medført, at krigerrollen igen bliver betonet i forhold til lederen eller teknikeren. At den demokratiske kontrol er svækket, underbygges af den række af problemer, der er dukket op i de militære systemer, som har været involveret i internationale operationer. Der er således konstateret problemer i den tyske hær, i den østrigske, i den norske, i den engelske, i den amerikanske og i den danske. Det er ikke alene et amerikansk problem eller alene et dansk problem. Det er et internationalt politisk problem: at FN og politikere beder en organisation med så meget enerti fra krig producere noget, den ikke har begreber, redskaber, rutiner, ritualer og symboler til. Multisoldaten et multiproblem Det opgavekompleks som officeren står overfor i dag spænder så vidt, at det fagligt set medfører en række paradokser og samtidig at buen måske er ved at blive spændt for hårdt i forhold til den enkelte soldat og den enkelte organisation. I dag skal den samme officer således både kunne se en dybt og empatisk i øjnene og samtidig være i stand til at kæmpe og dræbe. Dette tror hverken jeg, eller en hel del af mine tidligere kolleger på. Det er civil ønsketænkning. En ønsketænkning, som af en officer fra Norge blevet kaldt multisoldaten, og af en svensk officer blevet diskuteret under metaforen: hangarhunden, den vilde utæmmelige hund, som vogter kampfly i hangaren, og som derved sammenlignes med den vilde utæmmelige soldat. Ingen af dem tror på, at disse kompetencer kan forenes i ét og samme menneske. Spørgsmålet er herefter om disse kompetencer kan samles i samme organisation? Også her har jeg mine tvivl. For der består en grundlæggende modsigelse mellem det civile samfunds heterogenitet og konflikter og det militære samfunds homogenitet og autoritet. Den er formuleret af militærsociologen Feld, og består i at der, på grund af de fundamentalt forskellige målsætninger i de militære og de civile institutioner, aldrig kan 42 Henning Sørensen (1988) Introduktion til militærsociologi 43 AOR, forkortelse af ansvarsområde. Det område, som dansk KFOR virker i Global Peace Institute www. 15

16 opnås nogen egentlig overensstemmelse af interesser eller ligestilling: Han siger: Eftersom et sekulariseret samfunds militærpolitik har som sit mål at skabe en apolitisk militærmagt og eftersom den professionelle soldats samfundsmæssige politik har som sit mål at skabe et apolitisk samfund, er skabelsen af et vedvarende og ligestillet fællesskab mellem de to en umulighed. (Feld i Roslyng-Jensen, 1980:20) Sammenfatning Officersprofessionen er under et langsomt opbrud, dels som følge af moderniteten og dels som følge af de nye opgaver. Den yngre officer ser ikke længere ud til i så høj grad som tidligere at opfatte sin professionelle opgave som nationalt begrundet. Den yngre officer er derved i gang med at integrere forsvarets nye opgaver i sin professionsopfattelse. Officerens rolle har dog stadig rod in den militære organisation og ser på både samfund og konflikter gennem krigens begreber. Dette er med til at betone krigerrollen i de fredsskabende operationer. Derfor ser officerens professionsidentitet ud til at rumme et modsætningsforhold mellem den oprindelige rolle som kriger og de nye opgavers krav om mægling. Forsvarets organisation har ikke været udsat for de organisatoriske forandringer, som de nye opgaver fagligt set begrunder. Ved at fastholde en krigs- og kampstruktur udelukkes det civile samfunds heterogene dialoger, ligesom forsvarets redskaber binder officerens handlinger til krigen. Således ser det ud til at rollen som mægler også fortrænges i denne organisation på grund af organisationens mange redskaber, der lægger en handlingshorisont for officererne. Globaliseringen af forsvarets opgaver kræver nye redskaber, dvs. både fysiske redskaber og den situationsforståelse, som er indbygget i det pågældende redskab. Redskaber som allerede er ved at blive anskaffet. En anskaffelse af konflikt- og eskalationstilpassede redskaber, vil nødvendiggøre at organisationen udvikler kompetence til at identificere de konflikttyper og de eskalationstrin, de skal gribe ind overfor, og en kompetence til at vælge en passende type indgriben og redskab. Alene redskabssituationen peger således i retning af et kompetenceløft internt i Forsvaret. En ny redskabssituation vil nødvendiggøre nye kommunikationsformer, nye ledelses- og organisationsformer og dermed en ny professionsidentitet. Litteratur Abrahamsson, Bengt (1971): Military Professionalization and Political Power. Beverly Hills: Sage. Bourdieu, P. (1997): Af praktiske grunde omkring teorien om menneskelig handlen. København: Hans Reitzels Forlag. Clemmesen, Michael H., De væbnede styrker i fremtiden en skitse fra sidelinien, (2003) Militært Tidsskrift, pp Danielsson, Erna (2002) Är delaktighet möjlig i en byråkrati? En fallstudie inom Försvarsmakten av det arbete som föregick försvarsbeslut -96. Umeå Universitet. Umeå Feld, M.D. (1968) Professionalism, nationalism, and alienation of the military, i J.A.A. van Doorn (ed.), Armed Forces and Society. Den Haag Finer, S. F. (1962) The Man on Horseback. London: Pall Mall Press. Gebauer, G. & C. Wulf: (2000): Kroppens sprog. Spil, ritualer, gestik. København: Gyldendal uddannelse Giddens, A. (1985): The Nation-State and Violence. Cambridge: Polity Press. Global Peace Institute www. 16

17 Elias, N. (1976): Über den Prozess der Zivilisation. Frankfurt A. M: Suhrkamp. Huntington, S.P. (1957/1985): The Soldier and the State - The Theory and Politics of Civil-Military Relations. New York: Vintage Press Janowitz, M. (1971): The Professional Soldier. A Social and Political Portrait. New York: Free Press. Kold, C. (2003) En modstander som skal hjælpes. Et feltstudie af militær ledelse i Det danske Forsvars fredsstøttende operationer i Kosovo/a, RUC. Kold, C. (2006) Krigen er slut konflikterne fortsætter. Frydenlund. Roslyng-Jensen, P. (1980): Værnenes politik - politikernes værn. København: Gyldendal. Sørensen, H. (1988): Den danske officer. København: Nyt fra Samfundsvidenskaberne Thomas, John M & Warren G.Bennis, ed. (1972) Management of change & conflict. Penguin Global Peace Institute www. 17

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? Projektleder på 6 uger!

Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? Projektleder på 6 uger! Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? 1 Projektleder på 6 uger! - Dag 7 Ledelse i et historisk perspektiv Udviklingen i den

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 15 Juni 16. Institution. Vejen Business College.

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 15 Juni 16. Institution. Vejen Business College. Studieplan Stamoplysninger Periode August 15 Juni 16 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Helle Strøm STU-SamfundsfagChh1315-E15-VØ Oversigt over

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Kort om mig Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Arbejder med Strategisk og brugercentreret innovation Teori U Psykisk arbejdsmiljø, konflikter og trivsel Hvad er det der gør, at nogen

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie Kulturforståelse er en af forudsætningerne for, at danske soldater kan løse deres opgaver i internationale missioner. I de fleste missioner indgår der samarbejde med andre landes militær og en vis kontakt

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner

Læs mere

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Da Stauning døde i maj 1942, overtog Vilhelm Buhl statsministerposten. Den 2. september 1942 holdt han en radiotale, hvis indhold kom til at præge resten

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet dagsorden Ledelse og ledelsesrum Fra enevælde til konkurrencestat Velfærdsstatens udvikling Værdikonflikten mellem

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

6. Politiet militariseret - et police force, der bekæmper befolkningen og beskytter magthavere

6. Politiet militariseret - et police force, der bekæmper befolkningen og beskytter magthavere 1. Velkomst / tak 2. Hvad I brug for, ved jeg jo ikke. Ikke lyde som Radioavisen: 3. Min verden - og så videre til militariseringen: 4. Guatemala - politi - 60-70 % af al tortur - i virkeligheden paramilitære

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Hvornår er følgende udsagn fra? Hvilken type person udtaler sig sådan? Vi

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Kommissær. Introduktion til afvikler. Et studie i en mand og hans ofre.

Kommissær. Introduktion til afvikler. Et studie i en mand og hans ofre. Introduktion til afvikler Kommissær Et studie i en mand og hans ofre. Tak fordi du har lyst til at køre Kommissær. Det er ikke et spil der kræver mere af dig som afvikler end af dine medspillere. Faktisk

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om dobbelt statsborgerskab

Forslag til folketingsbeslutning om dobbelt statsborgerskab 2008/1 BSF 55 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 28. november 2008 af Jørgen Poulsen (RV), Margrethe Vestager (RV) og Morten Østergaard (RV)

Læs mere

Det er ikke altid chefens skyld

Det er ikke altid chefens skyld Det er ikke chefen, børnene eller økonomien, der stresser dig. Det er dine tanker om chefen, børnene og økonomien, der stresser dig. Det ser måske ud som om, det er verden uden for os selv, som skaber

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Sårbarhed og handlekraft i alderdommen

Sårbarhed og handlekraft i alderdommen Oplæg v Lone Grøn Sårbarhed og handlekraft i alderdommen Temamøder d. 16. (Århus) og 18. (København) september 2014 Intro Jeg spørger Vagn, der nu er 85, om han var begyndt at føle sig ældre, da han var

Læs mere

Forsvarets. mission og vision

Forsvarets. mission og vision Forsvarets mission og vision Forsvarets mission Ved at kunne kæmpe og vinde fremmer Forsvarets soldater en fredelig og demokratisk udvikling i verden og et sikkert samfund i Danmark Forsvaret Forsvarskommandoen

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Velfærd er ikke en hyldevare og moderne velfærd er håndholdt

Velfærd er ikke en hyldevare og moderne velfærd er håndholdt Velfærd er ikke en hyldevare og moderne velfærd er håndholdt Det handler om at skabe et bæredygtigt velfærdssamfund. Men velfærdssamfundet handler ikke kun om de svageste. Velfærdssamfundet handler om

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

GUIDE. Foreningens vedtægter

GUIDE. Foreningens vedtægter GUIDE Foreningens vedtægter Udskrevet: 2016 Foreningens vedtægter Denne guide er skrevet til bestyrelsesmedlemmer og andre i frivillige sociale foreninger, der arbejder med foreningens vedtægter. Vedtægter

Læs mere

SÆRIMNER. Historien om Hen

SÆRIMNER. Historien om Hen SÆRIMNER Historien om Hen Et novellescenarie af Oliver Nøglebæk - Særimner 2014 KOLOFON Skrevet af: Oliver Nøglebæk Varighed: 2 timer Antal Spillere: 4 Spilleder: 1 HISTORIEN OM HEN Scenariet er en roadmovie

Læs mere

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende

Læs mere

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014.

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a38f7

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Brugervenlighed som en fast del af udviklingsprocessen

Brugervenlighed som en fast del af udviklingsprocessen Brugervenlighed som en fast del af udviklingsprocessen Ingrid Haug, 10. marts 2010 Hvorfor dette oplæg? Brugervenlige produkter opnås kun ved at arbejde målrettet med brugervenlighed Alt for sjældent er

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

I Jiu-Jitsu er hilsenen og hilseformen en vigtig bestanddel af træningen med hensyn til respekt, tolerance og sikkerhed.

I Jiu-Jitsu er hilsenen og hilseformen en vigtig bestanddel af træningen med hensyn til respekt, tolerance og sikkerhed. I Jiu-Jitsu er hilsenen og hilseformen en vigtig bestanddel af træningen med hensyn til respekt, tolerance og sikkerhed. For at udøve og vise den nødvendige respekt og tolerance overfor hinanden i Jiu-Jitsu,

Læs mere

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Sikre Beregninger Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet 1 Introduktion I denne note skal vi kigge på hvordan man kan regne på data med maksimal sikkerhed, dvs. uden at kigge på de tal

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET UDDANNELSESBESKRIVELSE

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Den sociale kontraktklinikkens

Den sociale kontraktklinikkens klinikkens fremtid! Tandlægeforeningens Årskursus 2012 Bella Center lørdag den 28. april 2012 v/ Jens, CBS Eksempler på cases Lægeklinikken med uenighed om udskrivning af medicin og grundsyn på patienter

Læs mere

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Idrætskoordinatortræf, 04.11.2015 Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Sprogets betydning: en case fra et feltarbejde Hvad vil det sige, at være patient i psykiatrien?: et forskningsprojekt om sprog og

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Resultataftale Mobning

Resultataftale Mobning Resultataftale Mobning Sammenhæng Udgangspunkt for at vi eksplicit har beskæftiget os med emnet mobning er SdU kontrakter med Sydslesvig udvalget der bl.a. fokuserer på emnet Som et vigtig led i vores

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

SVÆRDKAMP PÅ SØBYGAARD SE DINE RIDDERE I AKTION PÅ SØBYGAARD

SVÆRDKAMP PÅ SØBYGAARD SE DINE RIDDERE I AKTION PÅ SØBYGAARD SVÆRDKAMP PÅ SØBYGAARD SE DINE RIDDERE I AKTION PÅ SØBYGAARD Middelalderen og renæssancen var spændende tider, for dengang fandtes rigtige riddere med sværd og skjolde. I krig og til ridderturneringer

Læs mere

Fascismen og nazismen

Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen opstod begge i kølvandet på Første Verdenskrig. Men hvad er egentlig forskellen og lighederne mellem de to ideologier, der fik meget stor betydning for Europa

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Fyr en fed vær som et træ

Fyr en fed vær som et træ Fyr en fed vær som et træ I mit sidste blogindlæg lovede jeg at skrive noget mere om, hvad du gøre for hurtigt at skifte din adfærd, så den passer til den opgave du skal løse, men hvorfor bruger jeg overhovedet

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt

Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt Forud for nedenstående interview, fremsendte vi følgende spørgsmål til Jakob Damsholt i en e-mail: 1. Hvordan forholder redaktionen på Debatten sig til

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18 Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Social kapital. - værdien af det sociale fællesskab! Du er her et sted! v/ Simon Bach Nielsen Sociolog.

Social kapital. - værdien af det sociale fællesskab! Du er her et sted! v/ Simon Bach Nielsen Sociolog. Social kapital - værdien af det sociale fællesskab! v/ Simon Bach Nielsen Sociolog Du er her et sted! Program Hvad er social kapital for en størrelse? Hvordan kan vi tage fat på den sociale kapital i hverdagen?

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Den Konservative Folketingsgruppe den 17.maj 2006

Den Konservative Folketingsgruppe den 17.maj 2006 Singapore May 12, 2006 Den Konservative Folketingsgruppe den 17.maj 2006 EU tænkepause og hvad så. Ideer og visioner for fremtidens Europa. By: J. Ørstrøm Møller Visiting Senior Research Fellow at Institute

Læs mere

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org Vores veje ind i (narrativ) ledelse... Arbejdets kerneydelse er vigtigste kontekst Individet Det fælles Frihed Forretning Fokus og temaer Fokus på narrativ ledelse: på mikroniveau, i et organisatorisk/

Læs mere