globalpeace.dk At dræbe mennesker og ødelægge ting - Et fag under forandring RESUME

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "globalpeace.dk At dræbe mennesker og ødelægge ting - Et fag under forandring RESUME"

Transkript

1 Claus Kold Report 5 Global Peace Institute 30. jun 2009 RESUME Krig handler om staters destruktion og nye staters tilblivelse. Det er den moderne vestlige forståelse. Krig er et barsk håndværk. Krig handler om at vinde ved at undertvinge modstanderen med alle til rådighed stående midler og måske opbygge noget andet. Officeren som profession har på den baggrund i flere hundrede år udviklet orienteringer, værdier, rutiner, symboler, traditioner som er rettet netop mod krig og fjender. Officererne betoner derfor i sin dagligdag hurtighed, korrekthed, fysisk udholdenhed, hårdhed (ikke mærke frygt eller angst), etc. det er nogle af de rutiner, der gør at de overlever i traditionel krig. Disse orienteringer udgør derfor samtidig forsvarets hverdagshandlinger: kropsholdninger, gestik, humor, det man socialiseret genkender og finder tilfredshed ved. I denne artikel vil jeg fokusere på, hvilke orienteringer officeren har i forhold til de globale konflikter og den nye rolle som konfliktløser? Global Peace Institute www. 1

2 Officersprofessionen - et fag under forandring Under den tidlige statsdannelse efter den Westfalske fred fik forsvarssystemerne i Europa generelt til opgave at etablere et forsvar af specifikke landområder og en tilknyttet stat, som ikke hvilede på en fælles identitet, demokrati eller en ligelig fordeling af goderne. At udstyre en usammenhængende, interessedelt og vilkårlig folkemængde med voldsmidler medførte en høj grad af risiko for borgerkrig. En af flere løsninger bestod i etableringen af en fælles nationalstatslig identitet og i etableringen af et psykisk apparatur, der satte individer i stand til at udskyde behov. Forsvaret stod derfor overfor to centrale opgaver, dels en medvirken i det nationale projekt i etableringen af en nationalstatslig identitet, der skulle forhindre borgerkrigen, og dels forsvaret mod en ydre fjende. Der er således historisk en nær sammenhæng mellem national identitet, socialisering og værnepligt. Forsvaret er således en ældgammel og traditionel institution, som er blevet udviklet og trimmet til i dag at være en arbejdsplads med et dominerende bureaukrati. Forskellen mellem institution og bureaukrati er henvisningen til legitimitetsgrundlaget. Som det vil fremgå senere i denne artikel og desuden i nogle af de andre artikler henviste Forsvaret som institution til traditionelle enevældige autoriteter, værdier og forventede tilsvarende handlingslogik. Forsvaret som bureaukrati derimod udtrykker moderniseringen af institutionen, og legitimiteten er her demokratisk begrundet. Militærsociologi De spørgsmål som militærsociologien rejser i forhold til denne udvikling er bl.a. følgende: Hvis befolkninger, teknologi og krigens formål ændrer sig grundlæggende, hvad betyder det så for legitimitet, legalitet, rekruttering, loyalitet, motivation samt ikke mindst for opgaveforståelse og opgaveløsning? Disse spørgsmål udgør, hvad Anthony Giddens (1985) definerer som autoritative kapaciteter, Pierre Bourdieu (1997) for social kapital, dvs. de kapaciteter, der får en organisation til at hænge sammen og fungere. Viden om disse størrelser er helt centrale for forståelsen af Forsvarets ledelse og organisation, samt ikke mindst for dets evne til kamp og evne for at etablere sammenhængskraft. Militæret var under den europæiske enevælde og et godt stykke tid efter knyttet til et herskende dynasti, og dets opgave var forsvar af dynastiet og dets interesser. Med folkesuverænitetens gennembrud og oprettelsen af mere eller mindre demokratiske nationalstater skiftede militærets opgave til at bestå i forsvaret af nationen repræsenteret ved statsmagten. Da statsmagtens regeringer således kunne skifte, blev de militære værdier knyttet til konstante nationale faktorer: territoriet og folket som begreb, forfatningen eller en konstitutionel monark som symbol på nationen. Militærets officerer blev derfor den ekspertgruppe i samfundet, der leder og organiserer disse voldsomme samfundsskabte magtressourcer, og skiftende regeringer har ofte været afhængige af deres militære institutioner. Folkevalgte regeringer bygger på skiftende værdisystemer, der har været forskellige fra officerskorpsets værdier, som det f.eks. ofte ses hos de skandinaviske socialdemokratiske regeringer. På trods heraf har stater som de skandinaviske, Storbritannien og Holland ikke haft eksempler på direkte militær intervention. I andre vestlige samfund derimod som Grækenland, Portugal, Spanien er militærdiktaturer til gengæld forekommet. Et militærsociologisk spørgsmål er derfor, hvilke faktorer, i form af rekruttering, socialisering, uddannelse, ledelse- og organisation, der har medført forskellene mellem Global Peace Institute www. 2

3 militærets rolle i Skandinavien/Storbritannien og i Tyskland/Frankrig? Dette spørgsmål har medført en omfattende diskussion, som har haft begrebet professionalisme som omdrejningspunkt. S. P. Huntington har således argumenteret for, at den militære anerkendelse af det politiske lederskab hang sammen med at professionaliseringen medførte, at militæret begrænsede sine aktiviteter til udførelse af opgaver, stillet af de besluttende statsorganer, og til teknisk og taktisk udvikling. Politics deals with the goals of state policy. Competence in this field consists in havning a broad awareness of the elements and interests entering into a decision and in possessing the legitimate authority to make such a decision. Politics is beyond the scope of military competence, and the participation of military officers in politics undermines their professionalism, curtailing their professional competence, dividing the profession against itself, and substituting extraneous values for professional values ( ) (s. 76:) The criteria of military efficiency are limited, concrete, and relatively objective; the criteria of political wisdom are indefinite, ambiguous, and highly subjective. Politics is an art, military science a profession. No commonly accepted political values exist by which the military officer can prove to reasonable men that his political judgement is preferable to that of the statesmen (...) (s. 84:) The one prime essential for any system of civilian control is the minimizing of military power. Objective civilian control achieves this reduction by professionalizing the military, by rendering them politically sterile and neutral 1 Denne teori er blevet kritiseret af en anden forsker, Samuel E. Finer, der peger på, at både den franske og den tyske hær har været professionelle, men at dette ikke har afholdt dem fra at søge direkte politisk indflydelse, som det blev set under anden verdenskrig. In so far as professionalism makes the military look on their task as different from that of the politicians, and as self-sufficient and full-time, it ought, logically, to inhibit the army from wishing to intervene. Yet it is observable that many highly professional officer corps have intervened in politics the German and Japanese cases are notorious. It is of no use to retort that in such cases these armies cannot be described as fully professional. 2 Finer mener snarere, at der er tale om at det er graden af politisk kultur, som afgørende for et stabilt underordningsforhold overfor de civile myndigheder og at dette underordningsforhold er anerkendt af officerskorpset og indgår i dettes professionelle etik. Det stærke konformitetspres, der eksisterer i et hvilket som helst militært system, sikrer på den måde overholdelse selv i pressituationer. En anden forklaring er udviklet af M. D. Feld, som fokuserer på de herskende målsætninger i det civile samfund og i militær ret. Først slår Feld fast, at militære interventioner først dukkede op med militærets professionalisering, fordi den militære og civile magt jo oprindelig var to sider af samme sag, idet al magt var samlet omkring en snæver gruppe, der støttede monarken og til gengæld fik støtte fra monarken til opretholdelse af sine privilegier. Dernæst peger Feld på graden af politisk stabilitet som et grundvilkår for militærets anerkender de civile myndigheders overhøjhed. Høj politisk stabilitet i et land kan give militæret en tilnærmelse til permanente nationale institutioner og en apolitisk status. På grund af de fundamentalt forskellige målsætninger i de militære 1 Samuel P. Huntington (1957/1985) The Soldier and the State, s. 71ff 2 Samuel E. Finer (1962) The Man on Horseback, s. 25 Global Peace Institute www. 3

4 og de civile institutioner kan der derimod aldrig opnås nogen egentlig overensstemmelse af interesser eller ligestilling. 3 Et studie af Morris Janowitz om den professionelle soldat har imidlertid som konklusion, at med den øgede vægt på administrative og tekniske hverv i den moderne militær organisation formindskes den autoritære tendens og den demokratiske tendens fremmes. The administration of foreign affairs involves not only the declaration of high principles by top statesmen, but also an endless stream of specific decisions about economic, political, and military affairs. The type of civilian appointed in recent years to the top levels of the military establishment tends to define their task as a form of industrial management 4 En anden forsker, Bengt Abrahamsson rejser den kritik af både Feld og Finer, at de lader en manglende eller ufuldkommen civil kontrol med militæret være ensbetydende med en militær intervention i den politiske sektor. Herved kommer de, ifølge Abrahamsson, til at overse den militære indflydelse på det civile samfund, og at det er mulighederne her, der gør, at direkte militærintervention er så sjælden i et vestligt industrialiseret samfund. Ifølge Abrahamsson er det ikke overraskende, at militære interventioner sker i så få tilfælde, men i betragtning af de muligheder som en formel organisation som militæret med de givne ressourcer har for at gøre sin indflydelse gældende i beslutningsprocessen, er det måske overraskende, at det overhovedet har været nødvendigt. Ett studium av den militära professionens samhälleliga makt kräver att vi tager hänsyn till två slags processer: en relativt långsiktig, diffus och föga synlig, och en annan mer tidsbegränsad, öppet synslig och dramatisk (eftersom den sammanhänger med speciella, relativt klart definierade frågor). Den första processen är militärens normativa inflytande, dvs. deras förmåga att påverka spridningen av vissa värden, som är relevanta för professionens interesseområde, bland befolkningen, samt den långsiktiga förmåga att hålla dessa värden aktuella (...) Den militära sektorns reklam- och public relations-arsenal kan utnyttjas för att neutralisera oppositionen mot ett pågående krig från vissa grupper bland almänheten. 5 På grundlag af alle disse faktorer, der er historisk skabt til at skabe forudsigelig og konform adfærd i det militære system når Bengt Abrahamsson (1971) efter en stort anlagt undersøgelse frem til fem hovedelementer i, hvad han fremstiller som en særlig militær ideologi : 1. nationalisme, 2. pessimistisk opfattelse af den menneskelige natur, 3. alarmisme (pessimistisk vurdering af muligheden for krig), 4. politisk konservatisme og en 5. generelt autoritær indstilling. Abrahamsson er af den opfattelse at 1., 2. og 3. særlig dannes på grundlag af militærets funktion og er uafhængige af interne forandringer i den militære organisations struktur, mens 4. og 5. er internt påvirkelige i organisationen. Abrahamsson nåede som følge af sin undersøgelse frem til at officerens nationalistiske indstilling, pessimistiske opfattelse af den menneskelige natur og pessimistiske vurdering af muligheden for krig var indstillinger der udvikledes på grund af militære funktioner, og at de derfor ikke kunne ændres i forbindelse med forandringer i den militære organisations struktur. Abrahamsson nåede i forhold til den konservative politiske indstilling og den autoritære indstilling frem til at disse ville være påvirkelige af 3 M.D. Feld, i Gwyn Harries-Jenkins & Jacques van Doorn (eds.) (1976) The Military and the Problem of Legitimacy, s Morris Janowitz (1960) The Professional Soldier, s Bengt Abrahamsson (1971) Militärer, makt och politik, s. 145ff Global Peace Institute www. 4

5 ledelses- og organisationsforandringer. Siden Abrahamsson i 1970-erne gennemførte sine undersøgelser, er den militære struktur ikke blevet voldsomt og grundlæggende forandret. Der er tilføjet nye former for teknologier og kommunikationsveje, men organisationen ligner i hovedtræk sig selv. Det, der især har forandret sig, er organisationens opgave, og dermed potentielt dens mange funktioner. Altså netop de funktioner, som Abrahamsson udpeger som grundlaget for 3 af de 5 militære grundindstillinger. 6 Spørgsmålet er derfor, hvordan Forsvarets mange nye opgaver påvirker de 3 militære grundindstillinger hos officeren og sammensætningen af professionen i øvrigt? Krigens organisation, redskaber og mentalitet Adskillige undersøgelser har vist, at socialiseringen af den militære elite er mere omfattende og mere reguleret end i andre systemer eller organisationer. Hertil kommer at almindelig social omgang i den militære profession er mere reguleret end andre steder både indbyrdes og overfor ikke-militære, særlige hilsner, symboler og påklædning understreger den indre samhørighed i det militære system 7. Dette begrundes af Roslyng-Jensen således: Den militære organisation er præget af ønsket om at fremme effektivitet, koordination og automatisk udførelse af ordrer, selv i situationer under ekstremt ydre pres. Dette medfører, at der i de fleste militære systemer lægges stor vægt på disciplin, hvad der må antages at fremme autoritære snarere end demokratiske holdninger. Den militære organisation i sig selv er autoritært opbygget, følgelig vil officeren være mindre tolerant overfor afvigende meninger, mindretal og en bredt udformet beslutningsproces. 8 Den historiske udvikling medførte først en professionalisering af officersstanden. Senere, med den enorme teknologiske udvikling civiliseredes Forsvaret, hvilket indebar både en af- og overprofessionalisering. Afprofessionalisering vil sige, at færre officerer, nu end tidligere alene besætter militært operative positioner 9 og overprofessionalisering vil sige, at officererne, i kraft af deres bredere uddannelse overtager andre professionsroller/beskæftigelsesfunktioner som lærere administratorer, teknikere osv. 10. Afprofessionaliseringstendensen styrkedes ifølge Sørensen yderligere ved det faldende antal operative officerer 11. Som Henning Sørensen påpeger i sit studie af den danske officer: Officeren skal tilpasse sig de mange nye roller, som teknologien har ført med sig, og hvorom der hverken er klarhed eller enighed. Selvom ingen organisation har så mange procedurer for tilpasning af personel (mandskab, befalingsmænd og officerer) som den militære, så er det ikke en overdrivelse at tale om en krise i tilpasningsmekanismerne for de militære 6 Bengt Abrahamsson (1971) Militärer, makt och politik, s. 93f 7 Palle Roslyng-Jensen, Værnenes politik politikernes værn, 14f 8 Palle Roslyng-Jensen, Værnenes politik politikernes værn, 17 9 Henning Sørensen, Introduktion til militærsociologi, s Henning Sørensen, Introduktion til militærsociologi, s Henning Sørensen, Introduktion til militærsociologi, s. 13 Global Peace Institute www. 5

6 roller. 12 Derfor er forsvaret så følsomt over for de rolleskift, der indtræder, og officerens selvopfattelse så præget heraf. Officerernes koncentrering på kriger- og karriere vil alt andet lige isolere officererne og vanskeliggøre den civile kontrol, fordi de civile værdier mindskes i takt med at officersbeskæftigelsen re-professionaliseres 13. (Sørensen, 1988:18) Siden Sørensen gennemførte sit studie i 1980-erne er den kolde krig ophørt, og Det danske Forsvar er blevet engageret i adskillige internationale operationer. Denne udvikling har i væsentlig grad øget det operative aspekt ved officersgerningen i langt højere grad end Sørensen i midten af 1980-erne nok havde regnet med. Den militære indstilling har således sit historiske udspring i forhold til en traditionel befolkning og krigsskueplads, hvor vilkårlighed og dødsangst skal mestres i betydeligt omfang. Spørgsmålet er dog om denne krigsskueplads eksisterer længere, med vilkårlige soldater, med den klare front mod en fjende, og med en tydelig adskillelse mellem det civile og det militære? Den teknologiske udvikling og efterfølgende civilisering har medført, at krigen er blevet politiseret, således at civile storbyer indgår som centrale militære mål, og den teknologiske udvikling har medført at civile indgår centralt i betjeningen af de teknologier, der er i anvendelse. Det ser således ud til at traditionelle positioner i dag sammenblandes i betydelig grad. Yderligere har Forsvarets opgaver i så høj grad ændret karakter, at Forsvaret i dag i lovgrundlaget beskrives som en organisation, der skal kunne skabe tillid og håndtere kriser, og således reelt fungere som konfliktløser. At fungere som konfliktløsende organisation i operative indsættelser forudsætter blandt andet psykologisk lydhørhed og empati, kulturvidenskabelig uddannelse og kompetence, ledelsesmæssig tolerance overfor afvigende politiske og religiøse meninger. Heraf kan afledes spørgsmålet, er hvorvidt den lederopfattelse, der praktiseres i de fredsstøttende operationer er i overensstemmelse med hhv. opgave og organisation? Et andet spørgsmål, der kan afledes herfra, er om en konfliktløsende og mæglende adfærd har mulighed for at indgå i denne autoritært opbyggede organisations kommunikation, handlinger og værdier? Der består tillige et spørgsmål, om et skifte fra den heroiske leder 14, til leder og tekniker 15, finder sted med forsvarets fredsstøttende operationer, og om denne ændring i så fald er et skift tilbage til den heroiske leder eller om der er en helt ny officer på bedding? At dræbe mennesker og at ødelægge ting Officeren som profession har således i flere hundrede år skullet forsvare landet med vold i krig mod en fjende, hvilket har udviklet orienteringer, værdier, rutiner, symboler, traditioner som er rettet netop mod krig og fjender. Officererne betoner derfor i sin dagligdag hurtighed, korrekthed, fysisk udholdenhed, hårdhed (ikke mærke frygt eller angst), etc. det er nogle af de rutiner, der gør at de overlever i traditionel krig. Disse 12 Henning Sørensen, Introduktion til militærsociologi, s Henning Sørensen, Introduktion til militærsociologi, s betegner den officer med krigs- og kamperfaring, der modigt går foran 15 betegner den leder, der ikke selv er med i indsættelser, men som fungerer som den, der sætter mål, vilkår og som styrer kampgruppernes ekspertise og indre processer mod satte mål. Global Peace Institute www. 6

7 orienteringer udgør således organisationens dybe rutiner, dvs. hverdagshandlinger: gestik, humor, det man socialiseret finder tilfredshed ved. Hvilke orienteringer giver det officeren i forhold til de globale konflikttyper og i forhold til den nye rolle som konfliktløser? På baggrund af disse spørgsmål gennemførte jeg i dansk KFOR dels et pilotfeltstudie og dels et hovedfeltstudie. KFOR (Kosovo force) blev etableret 1999 som følge af FN s sikkerhedsråds resolution 1244 i forbindelse med de etniske udrensninger, der tilsyneladende foregik i Kosovo/a. I den forbindelse bidrog Danmark med en bataljon på 550 mand, der blev stationeret i udkanten af byen Mitrovica, tæt ved den etniske skillelinie mellem serbere mod nord og albanere mod syd. Lejren er opkaldt efter general Olaf Rye, hvilket bliver til Camp Olaf Rye, forkortet COR. Jeg gennemførte således et feltstudie, hvor jeg fulgte bataljonens hovedaktører, hver i én uge, i denne rækkefølge: konstabel, sergent, løjtnant, major og endelig oberst. Jeg fulgte således organisationen nedefra og op, og hver uge afsluttedes med et interview. Det er disse feltstudier, jeg trækker på i min empiri. Lad os se på, hvordan dette udfolder sig i praksis. For at få svar på disse mange spørgsmål har jeg valgt, at gengive en briefing, som jeg har deltaget i, i Kosovo/a. 16 Baggrunden for briefingen er en anspændt situation i området. En soldat fra det motoriserede infanterikompagni 17 har ved et mobilt checkpoint 18 skudt og dræbt en serber, og som modtræk søger obersten at genoprette et godt forhold til den serbiske befolkning ved hjælp af operation Goodwill. Heri indgår bl.a. et forsonende møde i form af en middag. I denne middag skal også det motoriserede infanterikompagnis major deltage:... MJ 19 og så er det sådan at i aften. eller lige nu der pågår bataljonens. operation. Goodwill. den løber et stykke tid endnu. operation Goodwill. jeg tror. kommando er indlagt på hospitalet. både dig og Toft. og I bor i fab 20 sammen. hvad ligger I?. nej det vil jeg ikke.. (grinen..). operation Goodwill. det er en operation der har løbet. siden. i tirsdags. og det er en CIMIC 21 operation. som handler om at. få. om jeg så må sige. forceret nogle af de CIMIC projekter der er i serbisk område. af indlysende årsager. og eh. der har jeg sådan set. det har jeg det sådan set rimeligt godt med. altså eh de projekter 16 Claus Kold (2003) En modstander som skal hjælpes, 269ff 17 Et kompagni består af ca. 130 mand alt efter bevæbning. Er delt i 4 delinger. 18 Et mobilt checkpoint er en midlertidig vejspærring, hvor alle passerende biler og passagerer bliver undersøgt for våben, narkotika, penge, brochurer, el.lign. 19 Kompagniets chef, der har rang af major, MJ 20 Fab er en boligkontainer. Typisk bor der 4 menige i en fab. 21 CIMIC står for Civil-Military Coorporation, og er samtidig en mindre enhed, der udfører sådanne koordinationsopgaver Global Peace Institute www. 7

8 skulle have været gennemført alligevel. og det synes jeg sådan set er udmærket. og de mennesker som de her projekter hjælper det er i hvert fald ikke nogen af de mennesker som vi er oppe og toppes med. eh det er i første omgang eh. børneprojekter rundt omkring og det har jeg det udmærket med. en ting som jeg har det lidt vanskeligere med. det er at man i aften. gennemfører. en middag. for. nogle. mennesker. fra Zubin Potok. her i lejren. 5 personer. med Ristic i spidsen. nogle medlemmer af municipality. og. jeg ved ikke præcis at det er ham. men jeg har en mistanke om. en af de mennesker. som var meget aktive ude i Roadblokken 22 i Supce. er med også. og jeg har sagt til at den middag. den ønsker jeg ikke at deltage i... det skal ikke være nogen hemmelighed for mig. at jeg forholder mig selvfølgelig professionelt til. lokalbefolkningen. forstået på den måde. at. jeg. principielt. eh ikke har noget imod dem. indtil de har bevist det modsatte. men i den her situation her. vi har været i. der øhm.. har vi. siden den 19. april og også før det. haft konfrontationer med borgerne i Supce. vi har haft beslaglæggelse af våben med folk vi kan henføre til Supce og Zubin Potok. og eh. vi har været nødt til at skyde én af dem. og eh. som jeg sagde forleden dag. så er jeg vred. på serberne. over at de ikke kan opføre sig ordentligt. og det signal. det har jeg sendt til dem ved flere lejligheder. bl.a. sender jeg det til dem lige nu. ude i mine road.. ude i mine egne Roadbloks var jeg lige ved at sige. checkpoints. og derfor så ønsker jeg ikke. at det signal. det på nogen måde kan misforstås eller kompromitteres. (MEDDELELSE MEDDELELSE... ) 24. og derfor gider jeg ikke. (SIKKERHEDSNUMMER TIL O-RUM PANSERMOT 26 ) og sætte mig ned. og spise sammen med dem (DET VAR 409 TIL O-RUM 27 PANSERMOT MEDDELELSE SLUT!!!)... og hvis øh 7.9 øh. mener at det er nødvendigt for at udvikle situationen på lidt længere sigt. jamen så er det fint nok. og det er hans beslutning. og det er selvfølgelig inden for en Oberst s mandat og det har jeg intet problem med. og det er sikkert også rigtigt. men JEG. ønsker. ikke. at der er tvivl om hvilket signal jeg for nuværende sender. til de der mennesker. eh ude i Supce eller Zubin Potok. derfor så har jeg sagt til 7.9 her til morgen. at den middag. den ønsker jeg ikke at deltage i. og jeg har også sagt til ham. og det kommer ikke længere end de her fire vægge her. det behøver I ikke fortælle jeres soldater. jeg har også sagt til ham at jeg finder det uhensigtsmæssigt. at det møde det foregår her i lejren... hvis man 22 Vejspærring oprettet af en af konfliktens parter, og altså ikke af KFOR er oberstens kaldetal på bataljonens radionet. Mao. 7.9 er obersten. Obersten er lejrens øverste chef 24 I hele lejren er der ophængt megafoner, som med regelmæssigt giver meddelelser. Når jeg skriver dette med stort, så er det for at udskille det fra den øvrige tekst, og samtidig for at vise at den overdøver anden snak. 25 Alle bosiddende i lejren får tildelt et sikkerhedsnummer 26 Infanterikompagniet, hvor jeg befandt mig 27 Det rum som varetager kompagniets radiokommunikation Global Peace Institute www. 8

9 endelig vil spise med de mennesker. så mener jeg faktisk at man skal gøre det på deres territorie.. og hvis ikke man ønsker det så kan man jo gøre det udenfor på græsplænen ovre ved siden af. ovre på helipaden.. øh. jeg har en konflikt med at vi skal beskytte dem. her i vores base. det har jeg fortalt jer nu sådan har jeg det. og jeg har også fortalt 7.9 hvordan jeg har det med det. men øh. øh. det er for your information only. hvis I ser de her mennesker og hvis I så får spørgsmål fra vores soldater så kan I svare på det.. men det er altså en del. af operation Good... will (kigger ned i sine papirer).. detvardet! du overtager nu. NK Yes! MJ og så går jeg til besøg. det er godt... ja værsgod!... Officerens dilemma Ovenstående afsnit handler om operation Goodwill, som er interessant, fordi den viser officerens dilemma i forbindelse med de nye fredsskabende opgaver. Majoren beskriver operation Goodwills formål, og siger at det er at få forceret nogle af de CIMIC projekter der er i serbisk område. Han giver her udtryk for, at det har jeg det sådan set rimeligt godt med. Allerede her markerer majoren, at han har et problem i forbindelse med operation Goodwill, som han vil komme nærmere ind på. Han beskriver så operationerne som projekter, der skulle være gennemført alligevel, og fremhæver at det bl.a. drejer sig om børneprojekter. Han har det til gengæld lidt vanskeligere med en middag, man gennemfører i aften, fordi disse tilsyneladende er involveret i etableringen af roadblocks. Majoren er dog ikke sikker på, om det faktisk er disse personer, der står bag. Hvor forvirrende scenariet og legaliteten er især i den konkrete hverdag bliver tydelig, da majoren taler om sin egen roadblock: ude i mine road.. ude i mine egne roadblocks var jeg lige ved at sige. Majoren korrigerer sig selv, men når at vise hele operationens grundlæggende uklarhed, hvad angår legitimitet.. Sigtet med roadblock er at standse biler og afsøge disse for ting, som dels repræsenterer magtblokkene i området, og som dels kan bruges til at forskyde samme magtblokke: penge, narko, våben, brochurer (til agitation), etc. Kampen om disse roadblocks er netop en kamp om legitimiteten og dermed om legaliteten i området. Og den var, og er i skrivende stund stadig uafklaret. Majoren ender med at gøre det klart, at han ikke agter at deltage i middagen. Hele majorens indlæg er meget personligt, og majoren taler hovedsagelig fra en jeg taleposition, ligesom han taler om mine checkpoints. Han beskriver også, hvordan han sender signaler til serberne, og derved giver udtryk for en slags nonverbal kommunikation med en af konfliktens parter. Majoren siger gentagne gange, at han ingen problemer har med den pågældende middag, og dog handler hele afsnittet om, at majoren har store problemer med denne middag er infanterikompagniets næstkommanderende, kaptajn, også kaldet NK Global Peace Institute www. 9

10 Majoren giver således udtryk for at han er vred og at han ikke gider sætte sig ned og spise med de indbudte. Majorens ordvalg er her affektive og følelsesbeskrivende. Når han bruger ordet vred udtrykker han udadrettet aggression, og han retter den mod en af konfliktens parter.. Omvendt forholder det sig med ordet gider. Ved at bruge ordet gider udtrykker majoren en indadrettet passiv aggression, og han retter ordet gider mod middagen, obersten og bataljonen. Herved giver han udtryk for en form for fysisk modvilje og træthed, som netop peger på et indre dilemma, en indre konflikt. Under den passive modvilje ligger dog typisk vreden. Det dilemma, der er på spil, er majorens professionsopfattelser; som han siger: jeg forholder mig selvfølgelig professionelt til. lokalbefolkningen. Der er altså tale om dybe indre dilemmaer som har rod i majorens professionsidentitet. Professionsbegrebet er netop karakteriseret ved sin socialisering til og internalisering af en bestemt adfærd i modsætning til bureaukraten: Skillnad mellan byråkrati och professionalism ligger i att individen vid byråkratiskt beslutsfattandet förväntas att disciplinerat följa direktiven från överordnad instans, medan professionella följer sina internaliserade rutiner. 29 Sørensen peger på den nære sammenhæng mellem profession og holdning: Det er i kraft af funktionsfællesskabet blandt en afgrænset gruppe, at de fælles holdninger til arbejdet udspringer. Dette holdningsfællesskab kaldes professionalisme og består som sagt af en beskæftigelsesopfattelse (ansvarsfuldhed) og en selvopfattelse (korpsånd). 30 Den militære professionalisme rummer dels en beskæftigelsesopfattelse, ansvarsfuldhed, og dels en selvopfattelse, korpsånd. 31 Majoren er med andre ord splittet mellem sin beskæftigelsesopfattelse, der, som han tidligere har beskrevet det, er at holde kampkraften samlet og så sin selvopfattelse, der er at være loyal mod oberstens og bataljonens beslutning, optræde loyalt og opretholde korpsånd. Majoren beskriver flere gange den eller dem, der har besluttet at afholde denne middag, som man. Ligeledes siger majoren gentagne gange, at de overvejelser, som han giver udtryk for det er for your information only. Han bevæger sig tydeligvis på kanten af sin loyalitet og korpsånd, men er så presset af sin beskæftigelsesopfattelse, at han deler sit dilemma med kompagniets ledere. Dilemmaet ser desuden ud til at have både en faglig og en rivaliseringsdel, der har rod i bataljonsorganisationen, idet PNMOT s 32 faglighed er den klassiske næve, mens CIMIC repræsenterer den stik modsatte, den fremstrakte hånd. Efter nedskydningen af serberen lagde obersten meget større vægt på CIMIC end på PNMOT, hvilket skabte forskydninger i fordelingen af den sociale kapital (Bourdieu) mellem underafdelingerne. Der var således to vidt forskellige konflikthåndteringer i spil her: krigens, der består i at vinde kampen, og samtalens eller empatiens, der består i at lytte og afdække behov og interesser. At indtage mad i fællesskab er i det meste af verden meget symbolsk ladet og forbundet med kroppen og menneskeligt fællesskab. Den symbolske middag fortæller således om det menneskelige fællesskab, giver anledning til genkendelse og åbner i mange tilfælde for mulig empati. Majoren nævner i denne sammenhæng de problemer, som 29 Danielsson, Erna (2002) Är delaktighet möjlig i en byråkrati?, s Henning Sørensen (1988) Introduktion til militærsociologi, s Henning Sørensen (1988) Introduktion til militærsociologi, s Forkortelse af: pansret motoriseret infanterikompagni, mao. et kompagni Global Peace Institute www. 10

11 PNMOT har haft med serberne i denne periode: konfrontationer, beslaglæggelse af våben og vi har været nødt til at skyde en af dem. På afstand skyde og dræbe og så en uge efter at skulle sidde ved siden af og i fællesskab spise, må siges at være for store krav at stille til samme person. Men jeg ser samtidig afvisningen som udtryk for benægtelse eller fortrængning, at krigen, fjenden og drabet kommer for tæt på. Majorens udtalelser beskriver således tydeligt en række af de voldsomme følelser, dilemmaer og paradokser, som officeren står overfor, nemlig at håndtere trusler, farlige situationer og direkte vold og samtidig at kunne rumme og forholde sig til befolkningens og samfundets udvikling i retning af fredeligere tilstande. Denne officer ser således ud til at eksemplificere en faglig kamp mellem krigeren og mægleren, som forsvarets nye opgaver udløser. Denne kamp rammer ham på person og identitet, på rolle og på mestringen af denne faglige kamp i Forsvaret som organisation. Redskaber, sanser og handlinger I lighed med ovenstående fremgik det flere gange under mine feltstudier 33, at officererne havde vanskeligt ved at få krigerrollen og mæglerrollen til at forstå hinanden og indgå i et konstruktivt samarbejde. Spørgsmålet er da også, om dette overhovedet kan lade sig gøre indenfor samme organisatoriske ramme? Lad os se på hvorfor? I langt de fleste ledelses og organisationsteorier opererer man enten med rationelle og bevidste aktører eller med systemer og strukturer. Den ene gruppe af teorier ser personer uden organisation, og den anden ser organisationer uden mennesker. 34 Denne opdeling har sit afsæt i sociologiens traditionelle og uforsonlige opdeling i aktør og strukturteorier. Begge hviler på den positivistiske antagelse, at der er en verden derude, som er adskilt fra den menneskelige sansning, og som derfor objektivt kan konstateres. Denne tilgang til omverdenen er imidlertid naiv, og der er da også flere teorier, som forsøger at sætte sig ud over denne opdeling, herunder bl.a. Giddens, Habermas og Bourdieu. Disse teorier nedtoner af samme grund den markerede subjekt-objekt opdeling. Her bliver en organisation noget, der materialiserer sig på mange måder, og som, fordi den baserer sig på den menneskelige medskaben af sin omverden, samtidig skaber en binding mellem person, sag, handling og redskab. Den tingslige omverden påvirker med andre ord menneskers måder at sanse og handle på. Et analytisk blik på organisationens opbygning, redskabssituation og den daglige kropslige gentagelse af bestemte ritualiserede handlinger peger med dette teoretiske afsæt på organisatoriske- og redskabsforankrede medkonstruerende sansninger og ganske bestemte handlinger. F.eks. ses i forbindelse med morgenappel den beordrede krop med ret og svagt bagudbuet ryg, det fjerne blik og hører ordrerne: ret og ryr. I disse kropsrutiner, formeres man - danner korpsånd med de øvrige soldater. Virkningen af officerens kropsbevægelser rækker langt ud over det motoriske, og morgenappellen danner derfor så at sige et kropsligt før-refleksivt grundlag for et helt apparatur af seen, følen, forarbejdelse af iagttagelser og indtryk for officeren resten af dagen. Læg dertil de redskaber, som soldater omgås, at der fra dem kommunikeres et bestemt perspektiv og en handlingsramme. 33 Claus Kold: (2003) En modstander som skal hjælpes, RUC, og (2006) Krigen er slut konflikterne fortsætter, Frydenlund 34 Warren G.Bennis & John M Thomas, ed. (1972) Management of change & conflict Global Peace Institute www. 11

12 Bevægelserne udgør for officeren en række stumme erfaringer, som indgår i en bestemt sammenhæng med de redskaber som konstablen med et enkelt blik kan se rundt om sig. Her genkender han i de redskaber, han ser, deres omgangskvaliteter, som de viser, når han ser på dem, tager fat i dem og bruger dem. 35 Et M95gevær er således ikke blot en passiv genstand, men en genstand med en historie, der fortæller om mulige handlinger og tolkninger af handlinger. En M95 angiver et bestemt perspektiv på opgaver og opgaveløsninger. I den trænede ageren, morgenappellen, øvelserne, træningen og adlydelsen bliver officeren i stand til at udføre andres virkelige virtuelle bevægelser, endog at foregribe kommende handlinger. For officeren er morgenappellen ladet med omgangshenvisninger og brugsantydninger. Bevægelsesrummet er symbolsk i sin konstitution. Den foreliggende situation indeholder for officerens blik allerede det, der vil ske. En officer reagerer derfor ikke kun på en ydre iagttagbar faktisk foreliggende situation, men også på den indre symbolik, på det indre forventede, på det potentielle, på forudsigelige bevægelser fra andre mennesker og ting. Morgenappellens kropsrutiner kan udlægges som Forsvarets erobring af feltets kroppe, og Forsvarets implicitte fortælling om Tro, Konge og Fædreland. Med den daglige morgenappel geninstalleres således historie, tradition, nation, krig, kamp og korpsånd - som de meningsskabende begreber et nationalstatsligt forsvar omgiver sig med i sin egenfortælling. Organisationens kropslige rutiner er ikke, og kan ikke ses som isolerede bevægelser i rummet, som noget der udfolder sig uden indre betydninger, hvilket Gebauer og Wulff, da også peger på: Bevægelser fremkalder i tingene en svaradfærd, som samles i erfaringen som disses omgangskvaliteter. De har en sprogmæssighed ; man kan selv anskue det på bevægelserne: hvordan de i bogstavelig forstand kommunikerer med tingene, hvorved enhver blotlagt egenskab bliver opfanget og besvaret i nye præstationer - og for omgivelserne desuden bundfældet i en billed- og bevægelseshukommelse... Subjektet i disse processer er egentlig ikke så meget personen som situationen, det hændelsesforløb, der udvikler sig mellem personen og tingen. 36 Den generelle adfærd i en organisation er således ikke det naive med frie uafhængige personer og handlingsneutrale redskaber, hvor det er frie ord og ledere, der rationelt og uafhængigt beslutter og leder i en afgrænset organisation. Billedet er mere komplekst end som så. Det er nok mennesker, der dør i krig, men redskaberne og handlingerne er Forsvarets og stammer fra politikkens område. Redskaberne, rutinerne, symbolerne og traditionerne er også aktører på denne scene af soldater og organisation. Military Mind under forandring Hvis vi vender tilbage til de kendetegn, Bengt Abrahamssons i sin undersøgelse fandt i, hvad militærsociologien kalder the Military Mind så var det følgende: 1 nationalisme, 2 pessimistisk opfattelse af den menneskelige natur, 3 alarmisme (pessimistisk vurdering af muligheden for krig), 4 politisk konservatisme og 5 en generelt autoritær indstilling. Han var, som vi så, af den opfattelse, at denne indstilling ikke umiddelbart lod sig forandre, hvad angik punkterne 1, 2 og 3 da disse var nært knyttede til Forsvarets funktion. Punkterne 4 og 5, mente han, kunne dog ændres gennem interne forandringer i Forsvaret. 35 Gebauer og Wulf (2001) Kroppens sprog 36 Gebauer og Wulf (2001) Kroppens sprog, s. 187 Global Peace Institute www. 12

13 Hvad fortæller ovenstående analyse os om officerens om denne indstilling til de nye opgaver? Set alene ud fra et logisk udgangspunkt stiller de nye opgaver nærmest modsat rettede krav til Forsvarets og dets ansattes Military Mind: 1 en international indstilling, 2 en positiv opfattelse af den menneskelige natur, 3 en dæmpende og beroligende indstilling (kan rumme vrede og ser muligheder for dialog og fred), 4 politisk opfindsomme og nyskabende, samt endelig 5 selvstændige og ikke-autoritære (kan stå imod parternes militære topledelser og politisk pres i en konflikthåndtering). Ud fra Abrahamssons iagttagelser at dømme, så opererer han med et personligt frit handlende individ. Denne opfattelse har jeg efter mit ophold i COR 37 og mine iagttagelser udbygget. Det har jeg, på baggrund af mine feltstudier, hvor jeg netop iagttag et væld af rutiner og ritualer, feltets tyngde dvs. redskabernes handlingsstyrende horisont og fordi jeg i forbindelse med mine interviews oplevede at officererne i enerum med mig gav udtryk for langt større politisk viden og udsyn, end de gjorde udenfor fab en. De gav også udtryk for synspunktet, at konstablerne havde langt flere ressourcer end Forsvaret nyttiggjorde. Officerernes private tale forstummede imidlertid overfor deres praksis, når jeg ude i COR mødte dem i deres funktioner. Jeg oplevede således en stor adskillelse mellem person og rolle, og mellem officerernes tale og deres praksis. Når jeg interviewede officererne, udgjorde jeg kontekst, og når jeg deltog i praksis, udgjorde organisationen, lejren, redskaberne og konstablerne kontekst. Denne adskillelse mellem person og rolle undrede mig, og jeg har senere søgt at begrunde den i de to forskellige handlingsrationaliteter: intentionel handlen (person) og ekspressiv handlen (rolle). Denne opdeling har samtidig familielighed med den ovenstående opdeling af professionsopfattelsen i en selvopfattelse og en beskæftigelsesopfattelse. Med disse modifikationer in mente, hvordan ser det så ud, hvis jeg sammenholder alt dette med min empiri og mine konklusioner? For det første har punkterne 1, 2 og 3 radikalt skiftet grundlag fra overlevelsesforsvar med fokus på at vinde krigen til opsøgende fredsskabelse og fredsbevarelse med fokus på at løse konflikter. Så Abrahamsson kan ikke længere begrunde the Military Mind i opgaven. Dette må dog nuanceres med, at Forsvarets internationale operationer flere gange har haft et usikkert eller intet FN mandat i begyndelsen, men at det så senere er kommet til. Dertil kommer, at det er de samme soldater med samme uddannelse, samme uniformer, samme organisation: Brigade samme redskaber og samme indstilling som indgår i både krigsoperationer og i fredsskabende og fredsbevarende operationer. Og endelig er Forsvarets rekruttering, uddannelse, ledelse, organisation og organisationskultur samt redskaberne hjemme i Danmark ikke grundlæggende forandret med de nye opgaver. Alligevel oplevede jeg forandringer, hvad angår punkt 1. Når jeg således spurgte til nationalisme, fik jeg for konstablens, sergentens og løjtnantens vedkommende et oplevelses- og dannelsessvar. Det nationale udgangspunkt blev direkte afvist da jeg 37 Claus Kold: (2003) En modstander som skal hjælpes, RUC, og (2006) Krigen er slut konflikterne fortsætter, Frydenlund 38 Den Internationale Brigade er i sin kerne en Brigade 70, den organisation som hærens forsøg og strukturdiskussioner i 1960erne resulterede i. 39 Clemmesen, Michael H., De væbnede styrker i fremtiden en skitse fra sidelinien, (2003) Militært Tidsskrift, pp Global Peace Institute www. 13

14 spurgte. De var der ikke af nationale grunde. Når jeg spurgte på kaptajns- og majorniveau, var svaret, at Forsvaret indgik i og fortsat skulle indgå i international skabelse af sikkerhed og fred. Også her blev den nationale begrundelse afvist. Når jeg spurgte på oberstniveau, fik jeg det svar, at de internationale operationer udgjorde en slags ydre ring om Danmark. Det var således den nationale sikkerhed, der i oberstens øjne begrundede de internationale operationer. Han udtrykker derved det nationale udgangspunkt. Der ser således ud til at være sket en ændring især hvad angår den yngre kaptajn og den yngre major. De svar jeg fik, tyder på ændringer, der finder sted over alder. Her tror jeg, at den kolde krigs ophør er helt afgørende for især de unge officereres omverdensforståelse. De unge officerers orientering er helt fra begyndelsen af deres uddannelsesforløb desuden rettet mod internationale operationer, og mange af dem opnår tidligt erfaring fra disse. Hvad angår de to andre punkter, 2 og 3, så spurgte jeg ikke direkte, men spørgsmålet indgik indirekte i en række spørgsmål. Og her er det min opfattelse, at der ikke er sket den store udvikling i retning af de logiske positioner. Der gives stadig udtryk for et negativt menneskesyn, og der hersker stadig en alarmistisk opfattelse af opgaven. Dette hænger sammen med, at jeg kan konstatere en sammenblanding af opgaverne krig og fred, der fastholder krigeren, hvilket sikkert er med til at begrunde, at jeg ikke ser nogle forandringer af punkterne 4 og 5. Samtidig er disse punkter i høj grad knyttet til officerens hverdag. Han oplever under internationale operationer langt hovedparten af den udstationerede tid bag panser og i lejren bag Hesco 40 ; altså i en lejr, hvor Forsvarets selvreference betones ekstra meget under henvisning til krigen og fjenden udenfor lejren. Af ældre majorer er livet og øvelserne i Forsvaret under den kolde krig ofte blev beskrevet for mig således:...det er bare for sjov! Dette var en henvisning til den atomare trussel, og at flertallet af officererne mente, at de aldrig ville nå til en egentlig indsættelse, før de var døde under taktiske atomvåben. Det nye er således, at det er blevet realistisk at være officer i Forsvaret. Man udsendes, man skal forholde sig til levende mennesker og igangværende konflikter til liv og død. På den baggrund mener jeg at kunne hævde, at krigeren betones mere end under den kolde krig. Således at forstå, at både det negative menneskesyn og alarmismen er blevet styrket. Hvad punkterne 4 og 5 angår, som Abrahamsson hævdede var internt påvirkelige, så ser jeg ingen forandring af disse. Den politiske konservatisme og den autoritære indstilling mener jeg således stadig at kunne påvise i min empiri. Dog mener jeg i modsætning til Abrahamsson og på baggrund af min empiri ikke, at punkterne 4 og 5 er internt påvirkelige, hvis de udelukkende rettes mod personen. Jeg mener, de knytter sig til rollen, og at de skal opfattes som professionelle indstillinger, der indgår sammenflettet og bundet op af den række forbindelser eller interdependenskæder 41, som konstruerer den kontekst, som Forsvaret udgør for den enkelte officer. Svækket demokratisk kontrol Henning Sørensen spurgte i sin undersøgelse om koncentreringen på kriger- og karriere ville vanskeliggøre den civile kontrol. Baggrunden for denne koncentrering var hos 40 Hesco, betegnelsen af lejrens omgivende vold, efter det ståltrådsnet, der støtter indholdet, og som hedder Hescobastian 41 Norbert Elias (1939): Über den Prozess der Zivilisation Global Peace Institute www. 14

15 Sørensen 42 godt nok en anden, men jeg mener alligevel i dag at kunne hævde, at denne koncentration finder sted. Det mener jeg den gør, pga. operationernes realisme og deres geografiske beliggenhed. En modvægt kunne bestå i opgavernes principielt ændrede karakter, men her kan jeg konstatere, at det er den samme organisation, der bruges. Det er de samme roller og funktioner, som besættes. Det er de samme redskaber, der udrustes med. Jeg har på intet tidspunkt mødt en egentlig analyse af de historiske, de kulturelle, de politiske baggrunde for konflikterne i AOR et 43, som tog udgangspunkt i konfliktteori, konflikthåndtering, konfliktløsning, og som satte disse ind i en eskalationsforståelse i et fagligt begrundet arbejde mod lige så fagligt begrundede mål fredsskabelse og fredsbevarelse. Jeg oplevede mange briefinger, der var fyldt med rutiner, symboler og traditioner, og hvor begrebsdannelsen ikke hævede sig meget over, hvad jeg vil betegne som et commonsense niveau. Hvad den demokratiske kontrol med Forsvaret angår, så er den svækket. Den demokratiske kontrol er svækket alene på grund af operationernes geografiske placering. De fremvisninger for politiske beslutningstagere og ledende officerer, som jeg overværede, havde nærmest karakter af indstuderede rutiner, der udfoldede sig som en slags teater, og dermed en meget lille sammenhæng med hverdagen i lejren. Og så er den demokratiske kontrol svækket på grund af, at opgavernes realisme, har medført, at krigerrollen igen bliver betonet i forhold til lederen eller teknikeren. At den demokratiske kontrol er svækket, underbygges af den række af problemer, der er dukket op i de militære systemer, som har været involveret i internationale operationer. Der er således konstateret problemer i den tyske hær, i den østrigske, i den norske, i den engelske, i den amerikanske og i den danske. Det er ikke alene et amerikansk problem eller alene et dansk problem. Det er et internationalt politisk problem: at FN og politikere beder en organisation med så meget enerti fra krig producere noget, den ikke har begreber, redskaber, rutiner, ritualer og symboler til. Multisoldaten et multiproblem Det opgavekompleks som officeren står overfor i dag spænder så vidt, at det fagligt set medfører en række paradokser og samtidig at buen måske er ved at blive spændt for hårdt i forhold til den enkelte soldat og den enkelte organisation. I dag skal den samme officer således både kunne se en dybt og empatisk i øjnene og samtidig være i stand til at kæmpe og dræbe. Dette tror hverken jeg, eller en hel del af mine tidligere kolleger på. Det er civil ønsketænkning. En ønsketænkning, som af en officer fra Norge blevet kaldt multisoldaten, og af en svensk officer blevet diskuteret under metaforen: hangarhunden, den vilde utæmmelige hund, som vogter kampfly i hangaren, og som derved sammenlignes med den vilde utæmmelige soldat. Ingen af dem tror på, at disse kompetencer kan forenes i ét og samme menneske. Spørgsmålet er herefter om disse kompetencer kan samles i samme organisation? Også her har jeg mine tvivl. For der består en grundlæggende modsigelse mellem det civile samfunds heterogenitet og konflikter og det militære samfunds homogenitet og autoritet. Den er formuleret af militærsociologen Feld, og består i at der, på grund af de fundamentalt forskellige målsætninger i de militære og de civile institutioner, aldrig kan 42 Henning Sørensen (1988) Introduktion til militærsociologi 43 AOR, forkortelse af ansvarsområde. Det område, som dansk KFOR virker i Global Peace Institute www. 15

16 opnås nogen egentlig overensstemmelse af interesser eller ligestilling: Han siger: Eftersom et sekulariseret samfunds militærpolitik har som sit mål at skabe en apolitisk militærmagt og eftersom den professionelle soldats samfundsmæssige politik har som sit mål at skabe et apolitisk samfund, er skabelsen af et vedvarende og ligestillet fællesskab mellem de to en umulighed. (Feld i Roslyng-Jensen, 1980:20) Sammenfatning Officersprofessionen er under et langsomt opbrud, dels som følge af moderniteten og dels som følge af de nye opgaver. Den yngre officer ser ikke længere ud til i så høj grad som tidligere at opfatte sin professionelle opgave som nationalt begrundet. Den yngre officer er derved i gang med at integrere forsvarets nye opgaver i sin professionsopfattelse. Officerens rolle har dog stadig rod in den militære organisation og ser på både samfund og konflikter gennem krigens begreber. Dette er med til at betone krigerrollen i de fredsskabende operationer. Derfor ser officerens professionsidentitet ud til at rumme et modsætningsforhold mellem den oprindelige rolle som kriger og de nye opgavers krav om mægling. Forsvarets organisation har ikke været udsat for de organisatoriske forandringer, som de nye opgaver fagligt set begrunder. Ved at fastholde en krigs- og kampstruktur udelukkes det civile samfunds heterogene dialoger, ligesom forsvarets redskaber binder officerens handlinger til krigen. Således ser det ud til at rollen som mægler også fortrænges i denne organisation på grund af organisationens mange redskaber, der lægger en handlingshorisont for officererne. Globaliseringen af forsvarets opgaver kræver nye redskaber, dvs. både fysiske redskaber og den situationsforståelse, som er indbygget i det pågældende redskab. Redskaber som allerede er ved at blive anskaffet. En anskaffelse af konflikt- og eskalationstilpassede redskaber, vil nødvendiggøre at organisationen udvikler kompetence til at identificere de konflikttyper og de eskalationstrin, de skal gribe ind overfor, og en kompetence til at vælge en passende type indgriben og redskab. Alene redskabssituationen peger således i retning af et kompetenceløft internt i Forsvaret. En ny redskabssituation vil nødvendiggøre nye kommunikationsformer, nye ledelses- og organisationsformer og dermed en ny professionsidentitet. Litteratur Abrahamsson, Bengt (1971): Military Professionalization and Political Power. Beverly Hills: Sage. Bourdieu, P. (1997): Af praktiske grunde omkring teorien om menneskelig handlen. København: Hans Reitzels Forlag. Clemmesen, Michael H., De væbnede styrker i fremtiden en skitse fra sidelinien, (2003) Militært Tidsskrift, pp Danielsson, Erna (2002) Är delaktighet möjlig i en byråkrati? En fallstudie inom Försvarsmakten av det arbete som föregick försvarsbeslut -96. Umeå Universitet. Umeå Feld, M.D. (1968) Professionalism, nationalism, and alienation of the military, i J.A.A. van Doorn (ed.), Armed Forces and Society. Den Haag Finer, S. F. (1962) The Man on Horseback. London: Pall Mall Press. Gebauer, G. & C. Wulf: (2000): Kroppens sprog. Spil, ritualer, gestik. København: Gyldendal uddannelse Giddens, A. (1985): The Nation-State and Violence. Cambridge: Polity Press. Global Peace Institute www. 16

17 Elias, N. (1976): Über den Prozess der Zivilisation. Frankfurt A. M: Suhrkamp. Huntington, S.P. (1957/1985): The Soldier and the State - The Theory and Politics of Civil-Military Relations. New York: Vintage Press Janowitz, M. (1971): The Professional Soldier. A Social and Political Portrait. New York: Free Press. Kold, C. (2003) En modstander som skal hjælpes. Et feltstudie af militær ledelse i Det danske Forsvars fredsstøttende operationer i Kosovo/a, RUC. Kold, C. (2006) Krigen er slut konflikterne fortsætter. Frydenlund. Roslyng-Jensen, P. (1980): Værnenes politik - politikernes værn. København: Gyldendal. Sørensen, H. (1988): Den danske officer. København: Nyt fra Samfundsvidenskaberne Thomas, John M & Warren G.Bennis, ed. (1972) Management of change & conflict. Penguin Global Peace Institute www. 17

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? Projektleder på 6 uger!

Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? Projektleder på 6 uger! Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? 1 Projektleder på 6 uger! - Dag 7 Ledelse i et historisk perspektiv Udviklingen i den

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

DANCON/MNTF-N/KFOR 18 Camp Olaf Rye, Kosovo 26. februar 2008 PÅRØRENDEBREV NR. 2.

DANCON/MNTF-N/KFOR 18 Camp Olaf Rye, Kosovo 26. februar 2008 PÅRØRENDEBREV NR. 2. DANCON/MNTF-N/KFOR 18 Camp Olaf Rye, Kosovo 26. februar 2008 PÅRØRENDEBREV NR. 2. Kære pårørende til soldater ved DANCON KFOR 18. Jeg vil starte med at understrege, at I alle kan være stolte af jeres soldater.

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2 LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2 Dagens program Opsamling Teori opsamling Xpert teams Lederstile Adizes mv. Afsluttende eksamen Page 2 Leder performance Medarbejder performance Indtjenings evnen Organisations

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Introduktion til konflikthåndtering Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Beskrivelse af individet Personlighed Kultur Alment menneskelige Basale universelle menneskelige

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Mening og ledelse i forandring?

Mening og ledelse i forandring? Workshop i Middelfart På lederkonference for ledende fysioterapeuter. D. 2. november 2006 kl. 10-13 Mening og ledelse i forandring? Når forandring er blevet en tilstand, skal meningen skabes i håndteringen

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Ledelsens Dag 2006. KONFLIKTHÅNDTERING -Samarbejde eller kaos? Josef Guldager

Ledelsens Dag 2006. KONFLIKTHÅNDTERING -Samarbejde eller kaos? Josef Guldager Ledelsens Dag 2006 KONFLIKTHÅNDTERING -Samarbejde eller kaos? Josef Guldager Intrapersonel Interpersonel Struktur Konflikthåndtering samarbejde eller kaos Enig Uenig Tillid Harmoni Statisk Dynamisk Mistillid

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord

Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord Emotionernes betydning VREDE Konfliktskala Umiddelbare konfrontation Bygget op over kortere tid Bygget op over længere tid Du

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Globalisering og det moderne samfund nye udfordringer for arbejdsmiljøreguleringen

Globalisering og det moderne samfund nye udfordringer for arbejdsmiljøreguleringen Globalisering og det moderne samfund nye udfordringer for arbejdsmiljøreguleringen Nordisk Arbejdstilsynskonference 2. juni 2008 Reykjavik Peter Hasle Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Udfordringerne

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Introduktion til filosofi og ledelse

Introduktion til filosofi og ledelse Lektion 1: Introduktion til filosofi og ledelse Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Mandag d.19.august 11:30-12:30 Modulets teoretisk tematikker: Ledelsesfilosofi

Læs mere

Evaluering i natur og samfund

Evaluering i natur og samfund Evaluering i natur og samfund Ordet evaluering er hver mands eje. Alle evaluerer. Projekter, programmer, politikker, love, ledere, medarbejdere, elever evalueres. Vi har Danmarks Evalueringsinstitut og

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

KONFLIKTER MELLEM KOLLEGER

KONFLIKTER MELLEM KOLLEGER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver KONFLIKTER MELLEM KOLLEGER TAG HÅND OM KONFLIKTER FØR DE ESKALERER Andreas og Thomas, der er kolleger

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

360 feedback kompetenceanalyse

360 feedback kompetenceanalyse 360 feedback kompetenceanalyse Ekspert kompetencerapport og interviewguide Janus Mikkelsen Slotmarken 18, 1.th. DK-2970 Hørsholm T + 45 70 20 33 20 I www.summitconsulting.dk E Info@summitconsulting.dk

Læs mere

Enestående service stiller krav om dynamisk innovation

Enestående service stiller krav om dynamisk innovation Enestående service stiller krav om dynamisk innovation Ansvar for forandringer er et vilkår for langt de fleste ledere i dag. Men hvordan skal du kommunikere med dine medarbejdere om forandringerne? Og

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61 1. Hvad kendetegner den gode leder? Hvad er det, der gør nogle ledere særligt succesfulde? Det bliver diskuteret i mange kredse både til søs og på landjorden. "Ledere der lykkes 1) " er et projekt, hvor

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Det civile samfund / den frivillige sektor som Formidlende instans mellem borgere og stat / marked får en central betydning

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Et par systemisk opmærksomheder Handlinger er relationelt forbundet med andre handlinger Alle er

Læs mere

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering Er det ikke ligesom vi plejer eller.? 19. November 2012 Hverdagsrehabilitering Resultatorienteret SundhedsPartner Agenda Kort intro Overskriften Mellemlederen i forandring og ledelse Hvorfor er det SÅ

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

OFFENTLIG LEDELSE FØR, NU & FREMOVER

OFFENTLIG LEDELSE FØR, NU & FREMOVER Ledelsesakademi-konference 12.08.13 OFFENTLIG LEDELSE FØR, NU & FREMOVER Betina Wolfgang Rennison, Ph.D., Ledelsesforsker, forfatter og foredragsholder. Lektor, AAU rennisonresearch@gmail.com Mobil: 2970-6060

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 24. januar 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er

Læs mere

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Hanne Tietze Vognsgaard Proces&Projektkonsulent HTV 1 Trivsel Sidder du godt? Mærk lige efter. Sidder din sidemand godt? Hvad betyder trivsel for dig derhjemme

Læs mere

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL Cima Development udvikler ledere, medarbejdere og teams. Vi er specialiseret i at hjælpe: Nyetablerede teams og deres ledere, som skal godt og hurtigt fra start. Teams

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

BEMAFD Pixiebog til jobsøgende

BEMAFD Pixiebog til jobsøgende BEMAFD Pixiebog til jobsøgende Tips til jobsøgning Ikke klassificeret Bemandingsafdelingen 19-12-2014 Tips til jobsøgning Denne Pixiebog er inddelt i nedenstående afsnit som du kan springe direkte til.

Læs mere

Fup eller fakta Kjeld Fredens

Fup eller fakta Kjeld Fredens Fup eller fakta Kjeld Fredens Strategisk ledelse bygger på evnen til eksplicit at formulere strategier. Her værdsættes man for sin analytiske evner og strategiske intelligens. Implicit ledelse bygger på

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere