Gør noget få det godt med psykisk sårbarhed i dansk ergoterapi Mathias Mejborg Eliasson, Ruth Joensen Professionshøjskolen Metropol, Juni 2014,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gør noget få det godt med psykisk sårbarhed i dansk ergoterapi Mathias Mejborg Eliasson, Ruth Joensen Professionshøjskolen Metropol, Juni 2014,"

Transkript

1 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning, bachelorprojekt Gør noget få det godt med psykisk sårbarhed i dansk ergoterapi Professionshøjskolen Metropol, Juni 2014, Hold 2011A Antal tegn: Metodevejleder: Adjunkt, Henrik Hansen Bachelorgruppe A, Juni 2014 Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol Dette bachelorprojekt er udarbejdet af ergoterapeutstuderende ved Ergoterapeutuddannelsen København, PH Metropol. Det foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side og er således et udtryk for de studerendes eget synspunkter Denne opgave eller dele heraf, må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse 1

2 Abstrakt Deltagernes oplevelse af Gør noget - få det godt med psykisk sårbarhed Et kvalitativt bachelorprojekt omhandlende fire deltagere med skizofreni og hvordan de oplever forløbet samt hvilken betydning det har haft på deres aktivitetsidentitet. Baggrund I Danmark er de årlige udgifter indenfor behandling af skizofreni en tung samfundsøkonomisk byrde. Indenfor psykiatrien anvendes der i hvid udstrækning træning i grupper som behandlingsmetode. Kvaliteten af forløbene er derfor en væsentlig faktor for den samfundsøkonomiske gevinst, lige så vel som effektiviteten af holdtræningen har en afgørende betydning for patientens rehabilitering. Formål Formålet er at finde frem til, hvordan brugerne har oplevet at deltage i behandlingsforløbet Gør noget - få det godt med psykisk sårbarhed. Ydermere er formålet også at finde frem til, om forløbet har haft betydning for deltagernes aktivitetsidentitet. Resultaterne vil munde ud i en vurdering om forløbet skal videreudvikles og implementeres i det psykiatriske regi. Materiale og metode Der anvendes en kvalitativ forskningsmetode på baggrund af fire individuelle interviews, som tager udgangspunkt i fænomenologien, hermeneutikken samt konstruktivismen. Konklusion Den sociale interaktion opleves som mangelfuld i gruppen, dog står deltagerne tilbage med en overordnet positiv oplevelse af forløbet. Informanterne søger en større overførbarhed fra teori til praksis. På trods af dette har projektet haft betydning for alle informanters aktivitetsidentitet i nogen eller større grad. Perspektivering Der er grundlag for videre forskning om, hvorvidt Gør noget få det godt med psykisk sårbarhed skal implementeres indenfor psykiatrien, og hvor stor en udstrækningen manualen skal tilpasses og revurderes. Søgeord: Gør noget få det godt, skizofreni, Lifestyle Redesign, Kvalitativ metode, psykiatri 2

3 Abstract The participants experience of Do something, get well with mental vulnerability which emerges from the well-known American rehabilitation program Lifestyle Redesign, planned for mentally vulnerable people. Qualitative bachelor project about four participants with schizophrenia, how they experience participating in the program, and what impact it has had on their occupational identity. Background In Denmark, the annual cost of the treatment for schizophrenia is a heavy socioeconomic burden. The field of psychiatry is widely using group training as therapy, thus the quality of this program is a significant factor for the socio-economic benefit, and in addition the effectiveness of team training has a crucial impact on the patient s rehabilitation. Purpose The aim is to identify how participants have experienced the treatment Do something, get well with mental vulnerability, and furthermore to identify if the process has had an impact on the participants occupational identity. The results will contribute to an assessment of whether the treatment offer shall be developed, and implemented in the psychiatric context. Methods and materials We have used qualitative research methodology in the form of 4 individual interviews, which is based on phenomenology, hermeneutics and constructivism approach. Conclusion The social interaction is experienced as inadequate in the group; however the participants have an overall positive experience of the program. The informants are seeking a greater transmissibility from theory to practice. Despite of this the project has had an impact on all informants occupational identity. Perspectives There is a basis for further research on whether the program shall be implemented and in what extent it shall be adapted and re-evaluated. Keywords Mentally vulnerable people, schizophrenia, lifestyle redesign, qualitative method, psychiatry 3

4 Indholdsfortegnelse Problembaggrund... 8 Indledning... 8 Recovery... 8 Gør noget - få det godt med psykisk sårbarhed Problemafgræsning Problemformulering og begrebsafklaring Begrebsafklaring: Formål Teori Lifestyle Redesign Gør noget få det godt Gør noget få det godt med psykisk sårbarhed Occupational science Aktivitetsforståelse Model of Human Occupation (MoHO) Metode Videnskabsteoretisk tilgang Konstruktivisme Litteratursøgning Kvalitativ metode Semistruktureret interview Interviewguide Analyse af data Validitet

5 Intern validitet Ekstern validitet Reliabilitet Etik Resultater Præsentation af informanterne De interviewedes selvopfattelse Gruppen Engagement og deltagelse: Fremmøde Informanternes eget fremmøde Social interaktion Sammenfatning: Oplevelsen af forløbet Den følelsesmæssige oplevelse af forløbet: Strukturen af forløbet (varighed, opbygning, information og emnerne): Varigheden af forløbet Undervisningsopbygningen Informationen inden opstart Undervisningsemnerne De individuelle samtaler Gruppelederne Sammenfatning: Begrebet aktivitet Forståelse af aktivitet Opmærksomhed på aktivitet Sammenfatning

6 Aktivitetsidentitet Aktiviteter som savnes Forandring i aktiviteter Sammenfatning Diskussion af resultater Oplevelse af forløbet Aktivitetsidentitet Fungerer Gør noget - få det godt til alle målgrupper? Diskussion af metode Forskningstype Empirisk metode Interviewguiden Interviewsituationen Valg af informanter Transskribering Analyse Konklusion Perspektivering Referenceliste Bøger Artikler: Internetadresser: Rapporter: Arbejdspapir: Bilag 1 - Samtykkeerklæring Bilag 2 - Interviewguide Bilag 3 - Matrice

7 IP1 Matrice IP2 Matrice IP3 Matrice IP4 Matrice Bilag 4 - Transskriberingsnøgler Bilag 5 Eksempel på søgning Eksempel på søgning: Bilag 6 Afsnitsansvarlige

8 Problembaggrund Indledning I Danmark er de årlige totale udgifter indenfor behandling af skizofreni dyrere end hjertesygdomme, kræftsygdomme, og alle reumatiske lidelser tilsammen, og alene psykoser, der udspringer af sygdommen koster samfundet fire milliarder kroner årligt (Poulsen, Munk-Jørgensen & Bolwig, 2004). Omkring mennesker lever i dag med skizofreni i Danmark (Gerlach, 2011). 25 % af alle der rammes af skizofreni, vil få et mildt forløb med sygdommen. Andre 20 % vil respondere dårligt på behandlingen, og % vil få et vekslende forløb med indlæggelser og perioder med bedring. 50 % forsøger at begå selvmord og 10 % af dem lykkedes selvmordet for (Fagerlund & Glenthøj, 2009). Den gennemsnitlige debutalder for skizofreni er henholdsvis 26 år for mænd, og 29 år for kvinder. Debutalderen kan dog også forekomme i års alderen, samt i den tidlige barn- eller ungdom. Diagnosen kan i nogle tilfælde allerede stilles i syv års alderen. Sygdommen får ofte et kronisk forløb (ibid.). Den tidlige kroniske sygdom resulterer i livslange behov for primære og sekundære sundhedsydelser i Danmark (Videbech, 2012). Recovery På trods af at mange eksperter mener, at skizofreni oftest ender i en kronisk tilstand, er der undersøgelser som modbeviser dette (Topor, 2005). I dag er der grundig videnskabelig dokumentation for at komme sig fra skizofreni. Det viser sig, at ca. 60 % kommer sig helt eller delvis af sygdommen henholdsvis. 25 % kommer sig helt, og 35 % kommer sig socialt (Socialstyrelsen, 2013). Der sondres altså mellem at komme sig fuldstændigt eller socialt. At komme sig fuldstændigt betyder, at man ikke længere har symptomer, og at man ikke får støtte eller behandling (Topor, 2005). Udover dette beskrives det også, at man skal være tilbage til tidligere funktionsniveau, som man havde inden sygdommens opståen (Socialstyrelsen, 2013). 8

9 At komme sig socialt betyder, at man stadig har symptomer, men det forhindrer ikke deltagelse i det sociale liv, som sociale aktiviteter og arbejde kræver. Samtidig kan man godt modtage visse former for støtte og behandling, da man stadigvæk kan fremvise kliniske symptomer som vrangforestillinger og hallucinationer (ibid). Udover behov for sundhedsydelser, er der siden 1999 til 2006 sket en markant stigning på 79 % af førtidspensionister blandt mennesker med en psykisk lidelse - herunder skizofreni. I øvrigt viser nyeste opgørelser, at psykiske lidelser er den hyppigste oversag af førtidspensionering i Danmark (ibid.). Årsagen til skizofreni er endnu ukendt på trods af mange års forskning, men der er dog en række bud på, hvad sygdommen kan udspringe af. På trods af en stadig ukendt årsag, er man enig om at sygdommen kan opstå ud fra flere forskellige faktorer ifølge stress-sårbarhedsmodellen såsom: Biologiske, psykologiske, og sociale faktorer. De biologiske faktorer er vores genetiske forhold og de psykologiske faktorer kan være de oplevelser som vi har haft igennem vores barndom, som bidrager til vores sårbarhed. Samtidig er der en række forskellige sociale stressfaktorer i vores liv, som kan være en udløsende faktor for, om man udvikler en psykisk sygdom (Gerlach, 2011). Skizofreni kan være stærkt invaliderende, idet den kommer til udtryk ved såkaldt positive symptomer, så som hallucinationer og vrangforestillinger, tankeforstyrrelser, mistroiskhed, bizar adfærd og fjendtlighed, der dog varierer fra person til person (Jensen-Fink, 2009). De negative symptomer beskrives som social tilbagetrækning eller isolation, initiativløshed, sløvhed, nedsat kontaktevne, træghed, affladiget affekt, tom eller formålsløs adfærd og indsunken i sig selv (Poulsen, Jørgensen, Bolwig, 2004). Nogle kan have et funktionsniveau tæt på gennemsnitsbefolkningen, og nogle kan have et funktionsniveau, som er betydeligt under. Skizofreni kan medføre tab af psykosociale færdigheder, samt kan give kognitive forstyrrelser, der ofte vil resultere i at deltagelse i meningsfulde aktiviteter, arbejde og uddannelse ikke opnås. Dette medfører ofte en livsstil på baggrund af begrænset meningsfulde aktiviteter, som følge af social tilbagetrækning og svækket evne til at fungere i sociale sammenhænge (Krogager, 2009). Ovenstående underbygges af undersøgelser omhandlende tidsforbrug og aktiviteter hos mennesker med skizofreni. Undersøgelserne konkluderede, at størstedelen 9

10 udførte aktiviteter alene i eget hjem og havde få faste aktiviteter som understøttede rutiner og struktur i hverdagen. Størstedelen af deres tid blev brugt på at se tv, læse, slappe af og sove (ibid, 2009). Aktivitet og deltagelse fremmer sundhed og et godt liv (Borg, Brandt, Madsen, Runge, Tjørnov, 2007) Usund livsstil kædes i sundhedsfaglig sammenhæng som regel sammen med begrebet KRAM-faktorerne (Kost, Rygning, Alkohol, Motion), som det danske sundhedsvæsen har haft stor fokus på siden 2009, efter en omfattende undersøgelse af danskernes sundhed (Christensen, Severin, Holmberg, Eriksen, Toftager, Zachariassen, Ekholm, Tolstrup, 2009) Meningen bag KRAM undersøgelsen var blandt andet at udbygge den eksisterende viden om KRAM-faktorerne, i et sundhedsfremme og forebyggelses-perspektiv, og i sidste ende at øge livslængden og livskvaliteten på baggrund af en livsstilsændring. Men efter vores mening, er det er ikke nok med at fokusere udelukkende på KRAMfaktorerne. Det er vores opfattelse, at der kræves en klar udvidelse af livsstilsbegrebet for at tage hånd om denne sygdom. Gør noget - få det godt med psykisk sårbarhed Behandlingstilbuddet Gør noget - få det godt med psykisk sårbarhed udspringer fra Gør noget - få det godt samt Lifestyle Redesign. Manualerne indeholder samme elementer, men er tilpasset i psykiatrisk regi. Gør noget - få det godt indeholder elementer af KRAM-faktorerne, da faktorerne veldokumenteret øger livslængden. Behandlingstilbuddet fokuserer på dagligdagsaktiviteter, og lægger vægt på meningsfuldhed og en velafbalanceret sammensætning af aktiviteter, med henblik på at fremme et godt liv (Jessen-Winge, 2013). Gør noget - få det godt er baseret på det amerikanske Lifestyle Redesign program, der er udviklet af amerikanske ergoterapeuter, med henblik på sundhedsfremme. Det er baseret på aktivitetsvidenskabens antagelser om, at borgere skaber og forandrer deres liv gennem de aktiviteter de engagerer sig i, samt måden dette bliver gjort på. Vi vil komme yderligere ind på Lifestyle Redesign, Gør noget - få det godt og Gør noget - få det godt med psykisk sårbarhed senere i teoriafsnit. 10

11 Det randomiserede studie The well elderly study, hvis formål var at bevise den forebyggende effekt af livsstilsprogrammet Lifestyle Redesign bestod af et ni måneders forløb, hvor der deltog 361 ældre fra belastede boligområder i Los Angeles. Den ergoterapeutiske intervention bestod af en kombination af gruppe og individuelle samtaler. En tredjedel modtog forebyggende ergoterapi, en tredjedel deltog i sociale aktiviteter og en tredjedel modtog ingen tilbud. De pædagogiske metoder der blev anvendt var didaktisk præsentation, erfaringsudveksling, personlig refleksion, direkte udforskning. Resultaterne af denne undersøgelse er at den gruppe, der modtog ergoterapi havde signifikante forbedringer i form af selvvurderet helbred, funktionsevne, social interaktion, livstilfredshed, psykisk sundhed, vitalitet og fysisk formåen, hvorimod gruppen af sociale aktiviteter og ingen tilbud ikke opnåede nogen forskel (Jackson, Carlson, Mandel, Zemke & Clark 1998). Antagelserne omkring sammenhængen mellem sundhed og aktivitet stemmer desuden overens med professionsgrundlaget for ergoterapi (Ergoterapeutforeningen, 2008), hvor det beskrives at ergoterapeuter anvender viden og metoder til at skabe en sammenhæng mellem personer, aktiviteter og omgivelser, med henblik på at fremme sundhed og livskvalitet, på baggrund af deltagelse og aktivitet (ibid.). Et senere studie Confronting challenges in intervention research with ethnically diverse older adults: the USC Well Elderly II Trial som tager udgangspunkt i The well elderly study, var med ældre over 65 år, og målgruppen var fra forskellige boligkvarterer. Interventionens forløb varede over seks måneder og der blev observeret forbedringer på samme parametre, dog med mindre signifikante forbedringer. (Jackson, Mandel, Blanchard, Carlson, Cherry, Azen, Chou, Marsh, 2009) På baggrund af de gode resultater med ældre over 65 år i Lifestyle redesign og Gør noget - få det godt, forsøger man nu at bruge manualen i en tilpasset form, således at den er tilpasset i et psykiatrisk regi, med henblik på behandling af borgere der har skizofreni. Når en sygdom som skizofren rammer, kan livet som menneske hurtigt ændre sig. Det underbygger artiklen And then i Lost that Life: a Shared Narrative of Four Young Men with Schizophrenia,(Gould, DeSouza, Rebeiro-Gruhl, 2005) som tager udgangspunkt i fire mænd mellem år, der har fået skizofreni. De fire mænd som fortæller om deres daglige aktiviteter før og under sygdommen, beskriver alle, hvordan de havde drømme og mål inden de blev syge. De havde kontrol over deres liv, var selvsikre og sunde. De var aktive som andre unge i deres alder og havde et socialt liv, samt var 11

12 involverede i forskellige sportsgrene. Men så blev de syge og det ændrede hele deres tilværelse. the participants described schizophrenia as a computer crashing wherein all the good things i knew about me got erased. En tid efter diagnosen kom der en tidsperiode med megen tænkning og hvor der ikke skete så meget. Deres daglige aktiviteter var faldet til et meget lavt niveau. Det var meget svært eller næsten umuligt at forlade deres hjem for at deltage i en aktivitet og at stå op om morgenen var meget besværligt. De giver alle sammen udtryk for There is no motivation to do anything (ibid) Fælles for de unge mænd er, at de husker en tid inden de blev syge, hvor de var optaget af forskellige meningsfulde dagligdags aktiviteter, som for dem betød at have et normalt og sundt liv. Med andre ord var de i stand til at opretholde deres aktivitetskompetence, således at deres aktivitetsidentitet blev fastholdt (Kielhofner, 2010). Artiklen bidrager desuden til viden omkring, hvad psykisk sygdom gør ved hverdagen og dets aktiviteter. Det er af afgørende betydning for ens velbefindende, og sundhedstilstand at man er engageret i hverdagens meningsfulde aktiviteter (ibid). For at genskabe en aktivitetsidentitet på ny efter sygdommen, kræver det at man er i stand til at opnå en aktivitetsadaptation, blandt andet i samarbejde med en ergoterapeut. (ibid, 2010). På trods af ovenstående artikel som beskriver hvordan sygdommen ændrede de berørtes tilværelse radikalt, viser en anden artikel Engagement in Occupations among men and women with schizophrenia (Bejerholm, Eklund, 2006) at der også forekommer stor variation af aktiviteter og engagementet i aktiviteterne hos mennesker med skizofreni, samt at jo større aktivitets-engagementet er hos deltagerne, desto mere meningsfuldt er det for dem. Undersøgelsen tager udgangspunkt i 20 deltagere lige fordelt i køn, og i tre niveauer af engagement: Hovedsagelig uengageret i aktiviteter i løbet af dagen, uengageret i aktiviteter i nogle dele af dagen, meget engageret i aktiviteter i løbet af dagen. Meningsfuldheden ud fra aktiviteterne var relateret til de traditionelle kønsroller, hvor kvinderne foretrak aktiviteter i deres hjemlige omgivelser, og dette oplevede de som meningsfuldt. Grunden til dette var at aktiviteter i deres hjem er relateret til kvindens identitet og rollen som husmor. Disse aktiviteter var ikke meningsfulde for mændene, som derimod fandt det mere meningsfuldt med aktiviteter udenfor deres hjemlige 12

13 omgivelser. Alt i alt så viser undersøgelsen også, at den oplevede meningsfuldhed består i, at den afspejler kønsidentitet, og at dette varierer fra person til person. Omgivelserne hvor de befinder sig i, og måden de interagerer med andre, afspejler ligeledes deres kønsidentitet. Ifølge artiklen skal ergoterapeuterne kunne identificere niveauet af aktivitetsengagementet hos den enkelte, for at få et realistisk udgangspunkt i evalueringsprocessen, og for at kunne give patienten en bredere vifte af aktiviteter. Undersøgelsen belyser, at på trods af at man bliver diagnosticeret med en psykisk sygdom som skizofreni, har man nødvendigvis ikke en indskrænket livsstil. I fremtidige undersøgelser, kan denne undersøgelse bidrage til nyttig viden, om hvordan aktivitetsengagementet er relateret til sundhed, og velvære for personer med skizofreni. Disse ovenstående artikler belyser de forskellige perspektiver der florerer indenfor sygdommen, og giver en fornemmelse af, hvor kompleks en sygdom det er. Denne baggrundsviden vil vi arbejde videre med. Problemafgræsning For samfundet er der store omkostninger forbundet med skizofreni, da der både er længerevarende udgifter, og førtidspension som følge af sygdommen. Mennesker med skizofreni har ofte et lavt niveau af engagement i dagligdagsaktiviteter, som ovenstående artikler beskriver. Dette påvirker aktivitetskompetencen, og derved bliver aktivitetsidentiteten også påvirket (Kielhofner, 2010). Når man har skizofreni er man i risiko for at blive isoleret fra samfundet, hvilket også påvirker ens aktivitetsidentitet. Indtil videre har Gør noget - få det godt haft en positiv effekt på deltagernes selvvurderede helbred, funktionsevne, social interaktion, livstilfredshed, psykisk sundhed, vitalitet og fysisk formåen, hvilket er sundhedsfremmende og positivt for ens aktivitetsidentitet. Spørgsmålet er om behandlingstilbuddet gør noget - få det godt med psykisk sårbarhed vil have samme effekt på mennesker der har skizofreni. 13

14 Problemformulering og begrebsafklaring Hvilken oplevelse har deltagere med skizofreni af Gør noget få - det godt med psykisk sårbarhed efter et endt forløb, og hvilken betydning har det haft for deres aktivitetsidentitet efterfølgende? Begrebsafklaring: Deltagere der har skizofreni: to hold á syv-otte deltagere, ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder. Gør noget, få det godt med psykisk sårbarhed : Igangværende forskningsprojekt som er et gruppebehandlingstilbud med en tilpasset manual, der oprindeligt er lavet til ældre mennesker. Det stammer oprindeligt fra Lifestyle Redesign hvor målgruppen er ældre mennesker over 65 år. Behandlingstilbuddet består af 11 ugentlige gruppemøder, samt 3 individuelle samtaler. Endt forløb: Forløbet afsluttes april Hverdag: Heri menes, hvordan indholdet af deres hverdag er blevet ændret i form af aktiviteter, og hvordan deres liv er blevet ændret igennem aktiviteterne. Aktivitetsidentitet: Beskrives som den sammensatte følelse af, hvem man er, og ønsker at være som aktivitetsvæsen via ens aktivitetsdeltagelse. En sammensat definition af roller, værdier, selvforståelse og personlige mål og ønsker (Kielhofner, 2010). Oplevelse: Her menes deltagernes egen oplevelse af selve forløbet Gør noget - få det godt med psykisk sårbarhed. Formål Formålet er at finde frem til hvordan brugerne har oplevet at deltage projektet Gør noget - få det godt med psykisk sårbarhed. Ydermere er formålet også at finde frem til om forløbet har haft betydning for deltagernes aktivitetsidentitet. 14

15 Resultaterne vil munde ud i en vurdering af om forløbet skal videreudvikles, og om Gør noget- få det godt med psykisk sårbarhed har potentiale nok til en implementering indenfor det psykiatriske regi. Teori Lifestyle Redesign Lifestyle redesign er udviklet i University of Sourthen California I 1994, og forskerne bag metoden er Deborah R. Mandel, Jeanne, M. Jackson, Ruth Zemke, Laurie Nelson, Florence A. Clark. Lifestyle Redesign bygger på aktivitetsvidenskabens antagelser om, at borgere skaber og forandrer deres liv igennem aktiviteter de engagerer sig i. Det er afprøvet i randomiserede kontrollerede grupper med 361 ældre i belastede boligområder i los Angeles. Det er baseret på både gruppeforløb og individuelle samtaler. Programmet er bygget om undervisningsformerne: idaktisk præsentation, erfaringsudveksling, personlig refleksion, direkte udforskning (Mandel, Jackson, Zemke, Nelson, Clark, 1999) Gør noget få det godt Gør noget få det godt er et aktivitetsorienteret ergoterapeutisk behandlingsprogram til ældre over 65 år med et behov for sundhedsfremme og sundhedsforebyggelse. Behandlingstilbuddet udspringer fra det veldokumenterede amerikanske Lifestyle Redesign behandlingsforløb, og er forsøgt afprøvet både i England og Danmark. Alle behandlingsforløb har vist positive kvalitative resultater ud fra sociale, fysiske, og mentale forbedringer. Ligesom Lifestyle Redesign tager Gør noget få det godt udgangspunkt i en aktivitetsorienteret arbejdsmetode ud fra aktivitetsvidenskaben, som beskæftiger sig med aktiviteternes form, funktion og meningsfuldhed (Jessen-Winge 2013). Formålet med behandlingstilbuddet er, at deltagerne får afprøvet, hvilken indflydelse meningsfulde aktiviteter har på deres sundhed, og hvordan de igennem disse aktiviteter opnår en kompetence til at mestre hverdagens udfordringer. Derfor er formålet ligeledes at skabe en mestringsevne til livet og hverdagen, både under og efter forløbet. Forløbet beskrives ligeledes som at deltageren kan få genskabt sit 15

16 funktionsniveau samt selvvurderede livskvalitet, hvilket vil resultere i en selvtilfredshed og selvstændighed (ibid.). Omfanget på forløbet er 6 måneder med et ugentligt møde i gruppen. Hertil er der individuelle samtaler en gang om måneden, som giver mulighed for personlige kontakt og støtte i den enkeltes behov. Manualen indeholder 10 temaer med henholdsvis tre møder for hvert tema. Dog fungerer tema et og tema to kun som et enkelt møde til at starte med (ibid.). Gør noget få det godt med psykisk sårbarhed Rammerne for det tilpassede projekt Gør noget- få det godt med psykisk sårbarhed ledes af Psykiatrisk Center København, og bygger på en manualiseret interventionsmetode. Manualen indeholder fire elementer, som består af en didaktisk præsentation, personlig refleksion, erfaringsudveksling, og afprøvning af aktiviteter. To hold á syv-otte deltagere mødes i ugentlige møder over 11 gange, suppleret med tre individuelle samtaler. Formålet med forløbet er, at deltagerne afprøver og forstår effekten af meningsfulde aktiviteter, og hvilken påvirkning det har på deres liv og sundhed. Udover dette er formålet også at forstå og afprøve, hvordan de via meningsfulde aktiviteter kan opnå kompetence til at mestre udfordringer i deres hverdag, så de oplever, at de kan mestre livet og deres hverdag, både under og efter forløbets afslutning. (Manual Gør noget- få det godt med psykisk sårbarhed). Occupational science Ergoterapeuter ved Department of Occupational Therapy tog i 1980 erne initiativ til at etablere occupational science som en akademisk disciplin. To ergoterapeuter som oftest forbindes med occupational science er Elisabeth J. Yerxa og Florence Clark. Occupational science lægger fokus på individets meningsfulde handlinger i kulturelle, sociale og fysiske kontekster. Aktivitet består af det produktive og legende (playfulness) (Bendixen, Borg, Pedersen & Altenborg, 2005). På dansk omtaler vi Occupational science som aktivitetsvidenskab, og inden for denne teori skal mennesket forstås ud fra deres omgivelser, og ikke som væsen udenfor kontekst, samt at medtage alle processer som bidrager til udvikling af individets 16

17 aktivitetsudøvelse. Ligeledes har det til formål at respektere, og erkende at erfaring med aktivitet skal ses individuelt. Ydermere indeholder begrebet om at organisere balance i menneskets dagligdagsaktiviteter, og hvordan disse skal relateres til livskvalitet, adaptation, og evnen til at møde de krav som omgivelserne indebærer (ibid). Teorien bygger ligeledes på at være imødekommende for aktiviteters kompleksitet, og derfor indse nødvendigheden af en ny syntese fra udviklingsbiologi, socialvidenskaber, og humaniora (ibid.). Ergoterapeut Ann Wilcock har udviklet en teori ud fra antagelser om at typerne af aktiviteter som bedst imødekommer de menneskelige behov er: Tilvejebringe øjeblikkelige fysiske behov som pleje, mad og ly, udvikle færdigheder, sociale strukturer og teknologi til at opnå overlegenhed og en sikkerhed til at modstå rovdyr og omgivelser, samt træning at personlige færdigheder til at vedligeholde og muliggøre udvikling af organismen (Clark, 2005) Aktivitetsforståelse I forlængelse af Ann Wilcocks teori, defineres aktiviteter som tilvejebringer disse behov som betydningsfulde aktiviteter. Betydningsfulde aktiviteter tillægges yderligere en meningsfuldhed, hvorfor der heller ikke findes en enkelt teori der adskiller de karakteristiske træk mellem betydningsfulde - og meningsfulde aktiviteter. Mening er således en central drivkraft for ens aktivitetsengagement (Townsend & Polatajko, 2009). Model of Human Occupation (MoHO) MoHO er en klientcentreret samt evidensbaseret ergoterapeutisk begrebsmodel udviklet i 1980 af Gary Kielhofner. Modellen beskæftiger sig med den dynamiske forståelse af menneskers aktivitet, og hvordan individuelle samt omgivelsesmæssige faktorer påvirker menneskets måde at føle, tænke og agere på. Modellen lægger vægt på doing som en forudsætning for becoming, altså det at gøre noget påvirker det at blive (Kielhofner 2010). De menneskelige aktiviteters grundlæggende begreber er vilje, vanedannelse, udøvelseskapacitet. Disse tre begreber danner tilsammen et udgangspunkt for menneskets aktivitetsdeltagelse. 17

18 Aktivitetsdeltagelse er menneskets involvering i livssituationer, hvor det at deltage betegnes som engagementet i de meningsfulde og betydningsfulde aktiviteter individet foretager sig. Aktivitetsdeltagelse fører til tre væsentlige begreber i MoHO, og er derfor en forudsætning for disse; aktivitetsidentitet, aktivitetskompetence, aktivitetsadaptation (ibid.) Aktivitetsidentitet er den sammensatte følelse af, hvem man er og hvem man ønsker at være som aktivitetsvæsen, Denne følelse skabes på baggrund af ens aktivitetsdeltagelse gennem hele livet. Aktivitetskompetence er det omfang man fastholder et mønster for aktivitetsdeltagelse, der tillader individet at leve op til sine forpligtigelser med udgangspunkt i ens aktivitetsidentitet. Således danner ens aktivitetsidentitet og aktivitetskompetence ramme for aktivitetsadaptationen, som er den gradvise opbygning af en positiv aktivitetsidentitet og opnåelse af aktivitetskompetence igennem individets omgivelser (ibid.). Yderligere inkluderer aktivitetsidentiteten som en sammensætning af: Ens følelse af effektivitet og kapacitet ud fra at foretage sig noget De ting man synes er interessant og tilfredsstillende at tage sig til Hvem man er, defineret ud fra ens roller og forbindelser Hvad man føler sig forpligtet til og regner for at være vigtigt En fornemmelse af livets velkendte rutiner Ens opfattelser og omgivelser, samt hvad de støtter en i og forventer af en (ibid.) Metode Videnskabsteoretisk tilgang Projektet tager afsæt i den fænomenologiske beskrivelse af menneskets oplevelse af sin livsverden samt den hermeneutiske tilgang til fortolkning af dette. Fænomenologi udspringer fra det græske ord phainomenon og betyder det der viser sig. Dermed har fænomenologien en interesse i at belyse livsverden i et subjektivt førstepersons-perspetiv, for at kunne beskrive fænomener som de er. På baggrund af 18

19 dette er det derfor muligt at gå udenom vores egen hypoteser, for-forståelse og fordomme, der kan få betydning for vores oplevelse af livsverden, og derfor er det muligt at møde og tage udgangspunkt i den oplevede livsverden. (Brinkmann & Tanggaard, 2010) Der lægges derfor vægt på en forståelse af individet og ikke en forklaring. Det er en holistisk tilgang ved, at man har et helhedssyn på informanterne, i forhold til at få besvaret vores problemformulering (Tangaard & Brinkmann, 2010). Efter en tilgang til at imødekomme og indleve sig i individets livsverden, bruger vi hermeneutikken til at forstå og fortolke vores dataindsamling. De centrale begreber i hermeneutikken er derfor fortolkning og mening. Der søges efter en dyberegående forståelse for eller indsigt i fænomener, der udspringer af mennesker, der mener og vil noget. For ikke at vores fordomme vil blive brugt til at fortolke individets livsverden, er vi nødt til at få skabt en ny forståelse. Dette gøres igennem den hermeneutiske cirkel, som er et cirkulært forhold mellem helhedsforståelse og delforståelse, således at man forstår helheden for at kunne forstå de enkelte dele og omvendt (Collin & Køppe, 2008). Konstruktivisme Ifølge den videnskabsteoretiske grundopfattelse er konstruktivisme menneskelig erkendelse, som er socialt konstrueret. Der findes ikke et objektivt udgangspunkt for sandheden, og derfor kan man heller ikke sige at noget er rigtigt eller forkert (Collin & Køppe, 2008). Konstruktivismen kan derfor modstilles realismen, som bygger på at virkeligheden er en objektiv realitet, der er uafhængig af vores erkendelse, modsat konstruktivismen. Virkeligheden er derfor blevet til, ud fra en konstruktionsproces af menneskets handlinger og ageren (Thisted, 2011). Litteratursøgning Vi har brugt en række databaser til indsamling af vores videnskabelige artikler. PubMed Cinahl Psykinfo 19

20 Yderligere har vi taget brug af in- og eksklusionskriterier for at afgrænse vores søgning. Inklusionskriterier: Artikler fra Skandinavien, England, USA. Artikler som omhandler skizofreni fra 2005 Både kvalitative og kvantitative studier Mennesker med skizofreni fra 18 år Eksklusionskriterier: Unge under 18 år Somatisk rehabilitering Søgeordene blev kombineret med AND og OR, men vi valgte hurtigt at udelukke OR, da det gav en for uspecifik søgning. Ved hjælp af søgeordene, schizophrenia, recovery, mental iilness, psychiatry, som vi kombinerede på kryds og tværs, nåede frem til mange tusind hits som vi vurderede var for stor en opgave. Vi forsøgte derefter at inddrage andre søgeord som Lifestyle Redesign, occupation, engagement, daily occupations, Scandinavia, hvorefter vores søgeresultater endte op i 44 hits. Derefter valgte vi at holde os til disse søgeord, og læste abstract på de 44 videnskabelige artikler som der kom frem. Bagefter udvalgte vi 5 artikler som vi vurderede var mest relevant for vores problemformulering. (se bilag 5) Kvalitativ metode Som metode til at besvare vores problemformulering og indsamling af empiri, benytter vi den kvalitative metode, der skaber betydning ud fra informanternes oplevelse af deres livsverden (Collin, Køppe, 2008). Problembaggrunden tydeliggøres gennem videnskabelige artikler, således at den understøttes af evidens. Metoden gør brug af både beskrivelser og fortolkninger hvilket er en humanistisk tilgang, og er derfor fordelagtig til vores opgave, da den bygger på fire semistruktureret interviews. Det er derfor muligt at gå i dybden med enkeltpersoners udsagn om den oplevede verden, da den kvalitative metode, som redskab er med til at karakterisere et fænomen (Launsø, Olsen, Rieper, 2011). I vores opgave vil disse enkeltpersoner være fire informanter, som har været igennem behandlingsforløbet. 20

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER!

VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER! BACHELOR I ERGOTERAPI VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER UDARBEJDET AF ANNE BENEDIKTE TUXEN, ELLEN DUE AARIS GOTTFRIEDSEN & HANNE HØJLUND HANSEN Voldsramte+kvinders+betydningsfulde+aktiviteter+

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

ERGOTERAPEUTISK UDVIKLINGSARBEJDE OG FORSKNING, BACHELORPROJEKT. Udarbejdet af. Sara Schilling Anne Spindler Calundan.

ERGOTERAPEUTISK UDVIKLINGSARBEJDE OG FORSKNING, BACHELORPROJEKT. Udarbejdet af. Sara Schilling Anne Spindler Calundan. ERGOTERAPEUTISK UDVIKLINGSARBEJDE OG FORSKNING, BACHELORPROJEKT - En kvalitativ undersøgelse af, hvordan stigmatisering påvirker aktivitetsudøvelsen hos patienter med skizofreni og hvordan ergoterapeuten

Læs mere

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed Krop og Sind Kroppen som subjekt Fredag d. 18. sept. 2015 Oslo Universitetssykehus Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed 1 Min baggrund

Læs mere

SUND OG VELLYKKET ALDRING. Seminar for kommende pensionister. Fredensborg Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk

SUND OG VELLYKKET ALDRING. Seminar for kommende pensionister. Fredensborg Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk SUND OG VELLYKKET ALDRING Seminar for kommende pensionister Fredensborg Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk Aktiv og beskæftiget Kontakt med andre Internettet og teknologi Følg med i livet omkring

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Signe Frederiksen Svane og Trine Thyrrestrup. Bachelorprojekt januar 2010 Ergoterapeutuddannelsen, Næstved, UCSJ

Signe Frederiksen Svane og Trine Thyrrestrup. Bachelorprojekt januar 2010 Ergoterapeutuddannelsen, Næstved, UCSJ Bachelorprojekt januar 2010 Ergoterapeutuddannelsen, Næstved, UCSJ Signe Frederiksen Svane og Trine Thyrrestrup Lifestyle Redesign i dansk ergoterapi - En kvalitativ undersøgelse af hvordan danske ergoterapeuter

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Livet efter endt afhængighed

Livet efter endt afhængighed Vil du bytte hva du har i dag, for en bajer? Livet efter endt afhængighed Et kvalitativt studie omhandlende mænd og kvinders oplevelse af deltagelse i hverdagen efter en endt alkoholafhængighed. Antal

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING... 3 2.0 METODE... 13 3.0 TEORI... 30 4.0 EMPIRI... 38

INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING... 3 2.0 METODE... 13 3.0 TEORI... 30 4.0 EMPIRI... 38 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 PROBLEMFELT.... 3 1.2 PROBLEMFORMULERING... 8 1.3 DEFINITION AF NØGLEBEGREBER... 9 1.4 ANTAGELSER... 12 2.0 METODE... 13 2.1 VIDENSKABSTEORETISK TILGANG... 13

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Lifestyle Redesign i dansk ergoterapi

Lifestyle Redesign i dansk ergoterapi Lifestyle Redesign i dansk ergoterapi - En kvalitativ undersøgelse af hvordan danske ergoterapeuter vurderer anvendeligheden og behovet for Lifestyle Redesign til danske ældre Dette projekt er udarbejdet

Læs mere

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview Briefing Præsentation af interviewerne og projektets formål Hvem er vi? Gruppen består af: Kristina, Britt og Virdina. Vi læser Klinisk Videnskab

Læs mere

Menneskets aktivitetsidentitet i overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv

Menneskets aktivitetsidentitet i overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv Menneskets aktivitetsidentitet i overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv Bachelorprojekt i ergoterapi Udarbejdet af studerende Britt Friis Ryde, Louise Elisabeth Olsen, Morten Øllegaard University College

Læs mere

Det man vil, det er jo faktisk at klare sig selv

Det man vil, det er jo faktisk at klare sig selv Det man vil, det er jo faktisk at klare sig selv - En kvalitativ undersøgelse af borgernes oplevelser og erfaringer med hverdagsrehabilitering i Hørsholm kommune Udarbejdet af bachelorgruppe 12: Ajla Bajramovic

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi

Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi En kvalitativ undersøgelse af det ergoterapeutiske bidrag i rehabiliteringen af unge med en spiseforstyrrelse Via University College Ergoterapeutuddannelsen

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen.

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen. Ergoterapeuter kan hjælpe overvægtige børn Når børn skal tabe sig skal forældrene inddrages. En gruppe ergoterapeutstuderende har via deres bachelorprojekt fundet ud af, at ergoterapeuter kan gøre en indsats

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer Vi kan kun når vi Etkvalitativtstudieafdetsundhedsfaglige personaleserfaringermedhverdagsreha5 samler vores kompetencer bilitering UCSJ ErgoterapeutuddannelseniNæstved 0550152015 Vikankunnårvisamlervoreskompetencer"

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8 Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 8 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Psykiatriske og somatiske problemstillinger

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010 Baggrund Master opgave Perspektivering Arbejdserfaring Reaktionen fra patienter i aktiviteter, som de tidligere havde

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Stress og kvinder. Hvorfor er det så svært at sige nej? En kvalitativ undersøgelse

Stress og kvinder. Hvorfor er det så svært at sige nej? En kvalitativ undersøgelse Hvorfor er det så svært at sige nej? En kvalitativ undersøgelse Udarbejdet af: Charlotte Gomez og Cecilie Lykke Facius University College Nordjylland Ergoterapeutuddannelsen Modul 14 Bachelor opgave Tegn

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine 2.0 Mediedækning Der er skrevet rigtig meget om angst, og derfor har det været nødvendigt for os at afgrænse vores søgning om emnet virkelig meget for at kunne overskue materialet. Vi har taget udgangspunkt

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne

Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne Linda Kronsted, ledende ergoterapeut, og Christian Petersen Bønding, sygeplejerske Blad nr. 2/2007 Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne Artiklen henvender sig til psykiatriske sygeplejersker.

Læs mere

Idræt i Socialpsykiatrien

Idræt i Socialpsykiatrien Idræt i Socialpsykiatrien Projekt Bevægelse, Krop & Sind 4 partnere: Ringsted, Slagelse og Sorø Kommune og Regionsjælland Bevægelse, Krop & Sind 1. Forankring af forståelse for idrættens muligheder som

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Bachelorprojekt Januar 2012

Bachelorprojekt Januar 2012 Bachelorprojekt Januar 2012 - Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning. Når jeg spiller fodbold, så tænker jeg slet ikke på, at jeg er herinde - en kvalitativ undersøgelse af, hvad der har betydning

Læs mere

hotunge med en sindslidelse og uddannelse

hotunge med en sindslidelse og uddannelse hotunge med en sindslidelse og uddannelse et kvalitativt studie med fokus på unges udfordringer i forbindelse med at gennemføre en uddannelse Udarbejdet af: Maria Lagoni Thyssen Louise Marie Gregersen

Læs mere

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Granhøjen er internationalt ISO 9001: 2008-certificeret Granhøjen er internationalt ISO-certificeret. Certificeringen er sket for

Læs mere

Når arbejdet driller. Sara Bjerre Bjørklund, Katrine Haagensen, Julie Marie Hass & Sine Olesen

Når arbejdet driller. Sara Bjerre Bjørklund, Katrine Haagensen, Julie Marie Hass & Sine Olesen Når arbejdet driller - ERGOTERAPEUTERS FACILITERING TIL, A T BORGERE MED DISKRETE KOGNITIVE DEFICITS KAN GENOPTAGE A RBEJDE Sara Bjerre Bjørklund, Katrine Haagensen, Julie Marie Hass & Sine Olesen Bachelorprojekt

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Jeg er blevet mere bevidst om hvad jeg laver som ergoterapeut - Det giver mig en stolthed over det jeg gør

Jeg er blevet mere bevidst om hvad jeg laver som ergoterapeut - Det giver mig en stolthed over det jeg gør Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning, Bachelorprojekt Jeg er blevet mere bevidst om hvad jeg laver som ergoterapeut - Det giver mig en stolthed over det jeg gør En kvalitativ undersøgelse af

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode Inge Larsen, VFAs rejsehold Det sagde deltagerne på WAW Det har en kæmpe betydning hvordan viden bliver formidlet

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Hvad er en Case Rapport

Hvad er en Case Rapport Hvad er en Case Rapport Syddansk Universitet 1 Det er på tide at trække forhænget til side 2 og dele vores erfaringer med hinanden på en konstruktiv måde. Et af redskaberne til erfaringsudveksling er case

Læs mere

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. 1b. Forløbspapir Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation

Læs mere

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard Psykiatriugen 2014 Birgitte Bjerregaard Præsentation Hvorfor arbejde med stemmer? Hvordan arbejde med stemmer? Lene Mike Spørgsmål Relationen. Eks Johns historie. Tale om det, som er vigtigt! Fra fejlfinding

Læs mere

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition MAS et undersøgelses- og assessment redskab af metakognitive evner University of Copenhagen & Early Psychosis Intervention Center Kompetencecenter for Debuterende Psykose Ulrik Haahr Hanne-Grethe Lyse

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

Bachelorprojekt, juni 2007 JCVU Ergoterapeutuddannelsen 4. DESIGN, MATERIALE OG METODE 15

Bachelorprojekt, juni 2007 JCVU Ergoterapeutuddannelsen 4. DESIGN, MATERIALE OG METODE 15 Indhold Bachelorprojekt, juni 2007 JCVU Ergoterapeutuddannelsen Indholdsfortegnelse 1. PROBLEMBAGGRUND 4 1.1 EPIDEMIOLOGI 4 1.2 SYMPTOMER OG FORLØB 4 1.3 AKTIVITETSPÅVIRKNING 4 1.4 ERGOTERAPEUTISK BEHANDLING

Læs mere

Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni

Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni Hanne Stubbe Teglbjærg Center for Psykiatrisk Forskning Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Århus Universitet Disponering Hvad er kunstterapi?

Læs mere

Problemformulering: Hvorfor er arbejde vigtigt for voksne asylansøgere i Danmark?

Problemformulering: Hvorfor er arbejde vigtigt for voksne asylansøgere i Danmark? Resumé Uddannelsessted: Professionshøjskolen University College Nordjylland Hold: E05v Bacheloropgavens titel: Asylansøgere og arbejde Søgeord: Asyl og aktivitet Resumé: Undersøgelser viser at asylansøgere

Læs mere

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling Britta Østergaard Melby Baggrund Litteraturstudier Egen praksiserfaring Problemstillingen Hvorledes påvirker diabetes og fodsår

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Studieaktiviteter for modul 2. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse

Studieaktiviteter for modul 2. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse Studieaktiviteter for modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse August 2013 Indholdsfortegnelse Studieaktiviteter for modul 2... 1 Studieaktiviteter for modul

Læs mere

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Jens Einar Jansen Psykolog og Ph.d.-studerende Kompetencecenter for debuterende psykose jenj@regionsjaelland.dk Oversigt Syn på Skizofreni tidligere

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

DIS: Insert. Amerikanske. Title of. Praktik Studerende. Presentation

DIS: Insert. Amerikanske. Title of. Praktik Studerende. Presentation DIS: Insert Amerikanske Title of Praktik Studerende Presentation HVEM ER DIS? DIS står for Danish Institute for Study Abroad. Det er en undervisningsorganisation i i for amerikanske k udvekslingsstuderende

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil.

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. 20.07.12/PV Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. Per Vendsborg (1), Johanne Bratbo (2), Anders Dannevang (2), Julie

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Selvstigmatisering blandt mennesker med alvorlige sindslidelser

Selvstigmatisering blandt mennesker med alvorlige sindslidelser Doris Overby Christensen Louise Aaholm Hansen Malene Laue Poulin Mette Møller Nielsen Januar 2010 Selvstigmatisering blandt mennesker med alvorlige sindslidelser en undersøgelse af hvordan selvstigmatisering

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Fysioterapeutuddannelsen, Odense PPYCS, foråret 2014 Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Correlation between 100 meter freestyle swim times

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Titel: Aktivitetsidentitet og parkinsonramte kvinder - en kvalitativ undersøgelse af aktivitetsidentiteten, hos parkinsonramte kvinder.

Titel: Aktivitetsidentitet og parkinsonramte kvinder - en kvalitativ undersøgelse af aktivitetsidentiteten, hos parkinsonramte kvinder. Titel: Aktivitetsidentitet og parkinsonramte kvinder - en kvalitativ undersøgelse af aktivitetsidentiteten, hos parkinsonramte kvinder. Bachelorprojektet er udarbejdet af: Katrine Pedersen Metodevejleder:

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere