Gør noget få det godt med psykisk sårbarhed i dansk ergoterapi Mathias Mejborg Eliasson, Ruth Joensen Professionshøjskolen Metropol, Juni 2014,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gør noget få det godt med psykisk sårbarhed i dansk ergoterapi Mathias Mejborg Eliasson, Ruth Joensen Professionshøjskolen Metropol, Juni 2014,"

Transkript

1 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning, bachelorprojekt Gør noget få det godt med psykisk sårbarhed i dansk ergoterapi Professionshøjskolen Metropol, Juni 2014, Hold 2011A Antal tegn: Metodevejleder: Adjunkt, Henrik Hansen Bachelorgruppe A, Juni 2014 Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol Dette bachelorprojekt er udarbejdet af ergoterapeutstuderende ved Ergoterapeutuddannelsen København, PH Metropol. Det foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side og er således et udtryk for de studerendes eget synspunkter Denne opgave eller dele heraf, må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse 1

2 Abstrakt Deltagernes oplevelse af Gør noget - få det godt med psykisk sårbarhed Et kvalitativt bachelorprojekt omhandlende fire deltagere med skizofreni og hvordan de oplever forløbet samt hvilken betydning det har haft på deres aktivitetsidentitet. Baggrund I Danmark er de årlige udgifter indenfor behandling af skizofreni en tung samfundsøkonomisk byrde. Indenfor psykiatrien anvendes der i hvid udstrækning træning i grupper som behandlingsmetode. Kvaliteten af forløbene er derfor en væsentlig faktor for den samfundsøkonomiske gevinst, lige så vel som effektiviteten af holdtræningen har en afgørende betydning for patientens rehabilitering. Formål Formålet er at finde frem til, hvordan brugerne har oplevet at deltage i behandlingsforløbet Gør noget - få det godt med psykisk sårbarhed. Ydermere er formålet også at finde frem til, om forløbet har haft betydning for deltagernes aktivitetsidentitet. Resultaterne vil munde ud i en vurdering om forløbet skal videreudvikles og implementeres i det psykiatriske regi. Materiale og metode Der anvendes en kvalitativ forskningsmetode på baggrund af fire individuelle interviews, som tager udgangspunkt i fænomenologien, hermeneutikken samt konstruktivismen. Konklusion Den sociale interaktion opleves som mangelfuld i gruppen, dog står deltagerne tilbage med en overordnet positiv oplevelse af forløbet. Informanterne søger en større overførbarhed fra teori til praksis. På trods af dette har projektet haft betydning for alle informanters aktivitetsidentitet i nogen eller større grad. Perspektivering Der er grundlag for videre forskning om, hvorvidt Gør noget få det godt med psykisk sårbarhed skal implementeres indenfor psykiatrien, og hvor stor en udstrækningen manualen skal tilpasses og revurderes. Søgeord: Gør noget få det godt, skizofreni, Lifestyle Redesign, Kvalitativ metode, psykiatri 2

3 Abstract The participants experience of Do something, get well with mental vulnerability which emerges from the well-known American rehabilitation program Lifestyle Redesign, planned for mentally vulnerable people. Qualitative bachelor project about four participants with schizophrenia, how they experience participating in the program, and what impact it has had on their occupational identity. Background In Denmark, the annual cost of the treatment for schizophrenia is a heavy socioeconomic burden. The field of psychiatry is widely using group training as therapy, thus the quality of this program is a significant factor for the socio-economic benefit, and in addition the effectiveness of team training has a crucial impact on the patient s rehabilitation. Purpose The aim is to identify how participants have experienced the treatment Do something, get well with mental vulnerability, and furthermore to identify if the process has had an impact on the participants occupational identity. The results will contribute to an assessment of whether the treatment offer shall be developed, and implemented in the psychiatric context. Methods and materials We have used qualitative research methodology in the form of 4 individual interviews, which is based on phenomenology, hermeneutics and constructivism approach. Conclusion The social interaction is experienced as inadequate in the group; however the participants have an overall positive experience of the program. The informants are seeking a greater transmissibility from theory to practice. Despite of this the project has had an impact on all informants occupational identity. Perspectives There is a basis for further research on whether the program shall be implemented and in what extent it shall be adapted and re-evaluated. Keywords Mentally vulnerable people, schizophrenia, lifestyle redesign, qualitative method, psychiatry 3

4 Indholdsfortegnelse Problembaggrund... 8 Indledning... 8 Recovery... 8 Gør noget - få det godt med psykisk sårbarhed Problemafgræsning Problemformulering og begrebsafklaring Begrebsafklaring: Formål Teori Lifestyle Redesign Gør noget få det godt Gør noget få det godt med psykisk sårbarhed Occupational science Aktivitetsforståelse Model of Human Occupation (MoHO) Metode Videnskabsteoretisk tilgang Konstruktivisme Litteratursøgning Kvalitativ metode Semistruktureret interview Interviewguide Analyse af data Validitet

5 Intern validitet Ekstern validitet Reliabilitet Etik Resultater Præsentation af informanterne De interviewedes selvopfattelse Gruppen Engagement og deltagelse: Fremmøde Informanternes eget fremmøde Social interaktion Sammenfatning: Oplevelsen af forløbet Den følelsesmæssige oplevelse af forløbet: Strukturen af forløbet (varighed, opbygning, information og emnerne): Varigheden af forløbet Undervisningsopbygningen Informationen inden opstart Undervisningsemnerne De individuelle samtaler Gruppelederne Sammenfatning: Begrebet aktivitet Forståelse af aktivitet Opmærksomhed på aktivitet Sammenfatning

6 Aktivitetsidentitet Aktiviteter som savnes Forandring i aktiviteter Sammenfatning Diskussion af resultater Oplevelse af forløbet Aktivitetsidentitet Fungerer Gør noget - få det godt til alle målgrupper? Diskussion af metode Forskningstype Empirisk metode Interviewguiden Interviewsituationen Valg af informanter Transskribering Analyse Konklusion Perspektivering Referenceliste Bøger Artikler: Internetadresser: Rapporter: Arbejdspapir: Bilag 1 - Samtykkeerklæring Bilag 2 - Interviewguide Bilag 3 - Matrice

7 IP1 Matrice IP2 Matrice IP3 Matrice IP4 Matrice Bilag 4 - Transskriberingsnøgler Bilag 5 Eksempel på søgning Eksempel på søgning: Bilag 6 Afsnitsansvarlige

8 Problembaggrund Indledning I Danmark er de årlige totale udgifter indenfor behandling af skizofreni dyrere end hjertesygdomme, kræftsygdomme, og alle reumatiske lidelser tilsammen, og alene psykoser, der udspringer af sygdommen koster samfundet fire milliarder kroner årligt (Poulsen, Munk-Jørgensen & Bolwig, 2004). Omkring mennesker lever i dag med skizofreni i Danmark (Gerlach, 2011). 25 % af alle der rammes af skizofreni, vil få et mildt forløb med sygdommen. Andre 20 % vil respondere dårligt på behandlingen, og % vil få et vekslende forløb med indlæggelser og perioder med bedring. 50 % forsøger at begå selvmord og 10 % af dem lykkedes selvmordet for (Fagerlund & Glenthøj, 2009). Den gennemsnitlige debutalder for skizofreni er henholdsvis 26 år for mænd, og 29 år for kvinder. Debutalderen kan dog også forekomme i års alderen, samt i den tidlige barn- eller ungdom. Diagnosen kan i nogle tilfælde allerede stilles i syv års alderen. Sygdommen får ofte et kronisk forløb (ibid.). Den tidlige kroniske sygdom resulterer i livslange behov for primære og sekundære sundhedsydelser i Danmark (Videbech, 2012). Recovery På trods af at mange eksperter mener, at skizofreni oftest ender i en kronisk tilstand, er der undersøgelser som modbeviser dette (Topor, 2005). I dag er der grundig videnskabelig dokumentation for at komme sig fra skizofreni. Det viser sig, at ca. 60 % kommer sig helt eller delvis af sygdommen henholdsvis. 25 % kommer sig helt, og 35 % kommer sig socialt (Socialstyrelsen, 2013). Der sondres altså mellem at komme sig fuldstændigt eller socialt. At komme sig fuldstændigt betyder, at man ikke længere har symptomer, og at man ikke får støtte eller behandling (Topor, 2005). Udover dette beskrives det også, at man skal være tilbage til tidligere funktionsniveau, som man havde inden sygdommens opståen (Socialstyrelsen, 2013). 8

9 At komme sig socialt betyder, at man stadig har symptomer, men det forhindrer ikke deltagelse i det sociale liv, som sociale aktiviteter og arbejde kræver. Samtidig kan man godt modtage visse former for støtte og behandling, da man stadigvæk kan fremvise kliniske symptomer som vrangforestillinger og hallucinationer (ibid). Udover behov for sundhedsydelser, er der siden 1999 til 2006 sket en markant stigning på 79 % af førtidspensionister blandt mennesker med en psykisk lidelse - herunder skizofreni. I øvrigt viser nyeste opgørelser, at psykiske lidelser er den hyppigste oversag af førtidspensionering i Danmark (ibid.). Årsagen til skizofreni er endnu ukendt på trods af mange års forskning, men der er dog en række bud på, hvad sygdommen kan udspringe af. På trods af en stadig ukendt årsag, er man enig om at sygdommen kan opstå ud fra flere forskellige faktorer ifølge stress-sårbarhedsmodellen såsom: Biologiske, psykologiske, og sociale faktorer. De biologiske faktorer er vores genetiske forhold og de psykologiske faktorer kan være de oplevelser som vi har haft igennem vores barndom, som bidrager til vores sårbarhed. Samtidig er der en række forskellige sociale stressfaktorer i vores liv, som kan være en udløsende faktor for, om man udvikler en psykisk sygdom (Gerlach, 2011). Skizofreni kan være stærkt invaliderende, idet den kommer til udtryk ved såkaldt positive symptomer, så som hallucinationer og vrangforestillinger, tankeforstyrrelser, mistroiskhed, bizar adfærd og fjendtlighed, der dog varierer fra person til person (Jensen-Fink, 2009). De negative symptomer beskrives som social tilbagetrækning eller isolation, initiativløshed, sløvhed, nedsat kontaktevne, træghed, affladiget affekt, tom eller formålsløs adfærd og indsunken i sig selv (Poulsen, Jørgensen, Bolwig, 2004). Nogle kan have et funktionsniveau tæt på gennemsnitsbefolkningen, og nogle kan have et funktionsniveau, som er betydeligt under. Skizofreni kan medføre tab af psykosociale færdigheder, samt kan give kognitive forstyrrelser, der ofte vil resultere i at deltagelse i meningsfulde aktiviteter, arbejde og uddannelse ikke opnås. Dette medfører ofte en livsstil på baggrund af begrænset meningsfulde aktiviteter, som følge af social tilbagetrækning og svækket evne til at fungere i sociale sammenhænge (Krogager, 2009). Ovenstående underbygges af undersøgelser omhandlende tidsforbrug og aktiviteter hos mennesker med skizofreni. Undersøgelserne konkluderede, at størstedelen 9

10 udførte aktiviteter alene i eget hjem og havde få faste aktiviteter som understøttede rutiner og struktur i hverdagen. Størstedelen af deres tid blev brugt på at se tv, læse, slappe af og sove (ibid, 2009). Aktivitet og deltagelse fremmer sundhed og et godt liv (Borg, Brandt, Madsen, Runge, Tjørnov, 2007) Usund livsstil kædes i sundhedsfaglig sammenhæng som regel sammen med begrebet KRAM-faktorerne (Kost, Rygning, Alkohol, Motion), som det danske sundhedsvæsen har haft stor fokus på siden 2009, efter en omfattende undersøgelse af danskernes sundhed (Christensen, Severin, Holmberg, Eriksen, Toftager, Zachariassen, Ekholm, Tolstrup, 2009) Meningen bag KRAM undersøgelsen var blandt andet at udbygge den eksisterende viden om KRAM-faktorerne, i et sundhedsfremme og forebyggelses-perspektiv, og i sidste ende at øge livslængden og livskvaliteten på baggrund af en livsstilsændring. Men efter vores mening, er det er ikke nok med at fokusere udelukkende på KRAMfaktorerne. Det er vores opfattelse, at der kræves en klar udvidelse af livsstilsbegrebet for at tage hånd om denne sygdom. Gør noget - få det godt med psykisk sårbarhed Behandlingstilbuddet Gør noget - få det godt med psykisk sårbarhed udspringer fra Gør noget - få det godt samt Lifestyle Redesign. Manualerne indeholder samme elementer, men er tilpasset i psykiatrisk regi. Gør noget - få det godt indeholder elementer af KRAM-faktorerne, da faktorerne veldokumenteret øger livslængden. Behandlingstilbuddet fokuserer på dagligdagsaktiviteter, og lægger vægt på meningsfuldhed og en velafbalanceret sammensætning af aktiviteter, med henblik på at fremme et godt liv (Jessen-Winge, 2013). Gør noget - få det godt er baseret på det amerikanske Lifestyle Redesign program, der er udviklet af amerikanske ergoterapeuter, med henblik på sundhedsfremme. Det er baseret på aktivitetsvidenskabens antagelser om, at borgere skaber og forandrer deres liv gennem de aktiviteter de engagerer sig i, samt måden dette bliver gjort på. Vi vil komme yderligere ind på Lifestyle Redesign, Gør noget - få det godt og Gør noget - få det godt med psykisk sårbarhed senere i teoriafsnit. 10

11 Det randomiserede studie The well elderly study, hvis formål var at bevise den forebyggende effekt af livsstilsprogrammet Lifestyle Redesign bestod af et ni måneders forløb, hvor der deltog 361 ældre fra belastede boligområder i Los Angeles. Den ergoterapeutiske intervention bestod af en kombination af gruppe og individuelle samtaler. En tredjedel modtog forebyggende ergoterapi, en tredjedel deltog i sociale aktiviteter og en tredjedel modtog ingen tilbud. De pædagogiske metoder der blev anvendt var didaktisk præsentation, erfaringsudveksling, personlig refleksion, direkte udforskning. Resultaterne af denne undersøgelse er at den gruppe, der modtog ergoterapi havde signifikante forbedringer i form af selvvurderet helbred, funktionsevne, social interaktion, livstilfredshed, psykisk sundhed, vitalitet og fysisk formåen, hvorimod gruppen af sociale aktiviteter og ingen tilbud ikke opnåede nogen forskel (Jackson, Carlson, Mandel, Zemke & Clark 1998). Antagelserne omkring sammenhængen mellem sundhed og aktivitet stemmer desuden overens med professionsgrundlaget for ergoterapi (Ergoterapeutforeningen, 2008), hvor det beskrives at ergoterapeuter anvender viden og metoder til at skabe en sammenhæng mellem personer, aktiviteter og omgivelser, med henblik på at fremme sundhed og livskvalitet, på baggrund af deltagelse og aktivitet (ibid.). Et senere studie Confronting challenges in intervention research with ethnically diverse older adults: the USC Well Elderly II Trial som tager udgangspunkt i The well elderly study, var med ældre over 65 år, og målgruppen var fra forskellige boligkvarterer. Interventionens forløb varede over seks måneder og der blev observeret forbedringer på samme parametre, dog med mindre signifikante forbedringer. (Jackson, Mandel, Blanchard, Carlson, Cherry, Azen, Chou, Marsh, 2009) På baggrund af de gode resultater med ældre over 65 år i Lifestyle redesign og Gør noget - få det godt, forsøger man nu at bruge manualen i en tilpasset form, således at den er tilpasset i et psykiatrisk regi, med henblik på behandling af borgere der har skizofreni. Når en sygdom som skizofren rammer, kan livet som menneske hurtigt ændre sig. Det underbygger artiklen And then i Lost that Life: a Shared Narrative of Four Young Men with Schizophrenia,(Gould, DeSouza, Rebeiro-Gruhl, 2005) som tager udgangspunkt i fire mænd mellem år, der har fået skizofreni. De fire mænd som fortæller om deres daglige aktiviteter før og under sygdommen, beskriver alle, hvordan de havde drømme og mål inden de blev syge. De havde kontrol over deres liv, var selvsikre og sunde. De var aktive som andre unge i deres alder og havde et socialt liv, samt var 11

12 involverede i forskellige sportsgrene. Men så blev de syge og det ændrede hele deres tilværelse. the participants described schizophrenia as a computer crashing wherein all the good things i knew about me got erased. En tid efter diagnosen kom der en tidsperiode med megen tænkning og hvor der ikke skete så meget. Deres daglige aktiviteter var faldet til et meget lavt niveau. Det var meget svært eller næsten umuligt at forlade deres hjem for at deltage i en aktivitet og at stå op om morgenen var meget besværligt. De giver alle sammen udtryk for There is no motivation to do anything (ibid) Fælles for de unge mænd er, at de husker en tid inden de blev syge, hvor de var optaget af forskellige meningsfulde dagligdags aktiviteter, som for dem betød at have et normalt og sundt liv. Med andre ord var de i stand til at opretholde deres aktivitetskompetence, således at deres aktivitetsidentitet blev fastholdt (Kielhofner, 2010). Artiklen bidrager desuden til viden omkring, hvad psykisk sygdom gør ved hverdagen og dets aktiviteter. Det er af afgørende betydning for ens velbefindende, og sundhedstilstand at man er engageret i hverdagens meningsfulde aktiviteter (ibid). For at genskabe en aktivitetsidentitet på ny efter sygdommen, kræver det at man er i stand til at opnå en aktivitetsadaptation, blandt andet i samarbejde med en ergoterapeut. (ibid, 2010). På trods af ovenstående artikel som beskriver hvordan sygdommen ændrede de berørtes tilværelse radikalt, viser en anden artikel Engagement in Occupations among men and women with schizophrenia (Bejerholm, Eklund, 2006) at der også forekommer stor variation af aktiviteter og engagementet i aktiviteterne hos mennesker med skizofreni, samt at jo større aktivitets-engagementet er hos deltagerne, desto mere meningsfuldt er det for dem. Undersøgelsen tager udgangspunkt i 20 deltagere lige fordelt i køn, og i tre niveauer af engagement: Hovedsagelig uengageret i aktiviteter i løbet af dagen, uengageret i aktiviteter i nogle dele af dagen, meget engageret i aktiviteter i løbet af dagen. Meningsfuldheden ud fra aktiviteterne var relateret til de traditionelle kønsroller, hvor kvinderne foretrak aktiviteter i deres hjemlige omgivelser, og dette oplevede de som meningsfuldt. Grunden til dette var at aktiviteter i deres hjem er relateret til kvindens identitet og rollen som husmor. Disse aktiviteter var ikke meningsfulde for mændene, som derimod fandt det mere meningsfuldt med aktiviteter udenfor deres hjemlige 12

13 omgivelser. Alt i alt så viser undersøgelsen også, at den oplevede meningsfuldhed består i, at den afspejler kønsidentitet, og at dette varierer fra person til person. Omgivelserne hvor de befinder sig i, og måden de interagerer med andre, afspejler ligeledes deres kønsidentitet. Ifølge artiklen skal ergoterapeuterne kunne identificere niveauet af aktivitetsengagementet hos den enkelte, for at få et realistisk udgangspunkt i evalueringsprocessen, og for at kunne give patienten en bredere vifte af aktiviteter. Undersøgelsen belyser, at på trods af at man bliver diagnosticeret med en psykisk sygdom som skizofreni, har man nødvendigvis ikke en indskrænket livsstil. I fremtidige undersøgelser, kan denne undersøgelse bidrage til nyttig viden, om hvordan aktivitetsengagementet er relateret til sundhed, og velvære for personer med skizofreni. Disse ovenstående artikler belyser de forskellige perspektiver der florerer indenfor sygdommen, og giver en fornemmelse af, hvor kompleks en sygdom det er. Denne baggrundsviden vil vi arbejde videre med. Problemafgræsning For samfundet er der store omkostninger forbundet med skizofreni, da der både er længerevarende udgifter, og førtidspension som følge af sygdommen. Mennesker med skizofreni har ofte et lavt niveau af engagement i dagligdagsaktiviteter, som ovenstående artikler beskriver. Dette påvirker aktivitetskompetencen, og derved bliver aktivitetsidentiteten også påvirket (Kielhofner, 2010). Når man har skizofreni er man i risiko for at blive isoleret fra samfundet, hvilket også påvirker ens aktivitetsidentitet. Indtil videre har Gør noget - få det godt haft en positiv effekt på deltagernes selvvurderede helbred, funktionsevne, social interaktion, livstilfredshed, psykisk sundhed, vitalitet og fysisk formåen, hvilket er sundhedsfremmende og positivt for ens aktivitetsidentitet. Spørgsmålet er om behandlingstilbuddet gør noget - få det godt med psykisk sårbarhed vil have samme effekt på mennesker der har skizofreni. 13

14 Problemformulering og begrebsafklaring Hvilken oplevelse har deltagere med skizofreni af Gør noget få - det godt med psykisk sårbarhed efter et endt forløb, og hvilken betydning har det haft for deres aktivitetsidentitet efterfølgende? Begrebsafklaring: Deltagere der har skizofreni: to hold á syv-otte deltagere, ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder. Gør noget, få det godt med psykisk sårbarhed : Igangværende forskningsprojekt som er et gruppebehandlingstilbud med en tilpasset manual, der oprindeligt er lavet til ældre mennesker. Det stammer oprindeligt fra Lifestyle Redesign hvor målgruppen er ældre mennesker over 65 år. Behandlingstilbuddet består af 11 ugentlige gruppemøder, samt 3 individuelle samtaler. Endt forløb: Forløbet afsluttes april Hverdag: Heri menes, hvordan indholdet af deres hverdag er blevet ændret i form af aktiviteter, og hvordan deres liv er blevet ændret igennem aktiviteterne. Aktivitetsidentitet: Beskrives som den sammensatte følelse af, hvem man er, og ønsker at være som aktivitetsvæsen via ens aktivitetsdeltagelse. En sammensat definition af roller, værdier, selvforståelse og personlige mål og ønsker (Kielhofner, 2010). Oplevelse: Her menes deltagernes egen oplevelse af selve forløbet Gør noget - få det godt med psykisk sårbarhed. Formål Formålet er at finde frem til hvordan brugerne har oplevet at deltage projektet Gør noget - få det godt med psykisk sårbarhed. Ydermere er formålet også at finde frem til om forløbet har haft betydning for deltagernes aktivitetsidentitet. 14

15 Resultaterne vil munde ud i en vurdering af om forløbet skal videreudvikles, og om Gør noget- få det godt med psykisk sårbarhed har potentiale nok til en implementering indenfor det psykiatriske regi. Teori Lifestyle Redesign Lifestyle redesign er udviklet i University of Sourthen California I 1994, og forskerne bag metoden er Deborah R. Mandel, Jeanne, M. Jackson, Ruth Zemke, Laurie Nelson, Florence A. Clark. Lifestyle Redesign bygger på aktivitetsvidenskabens antagelser om, at borgere skaber og forandrer deres liv igennem aktiviteter de engagerer sig i. Det er afprøvet i randomiserede kontrollerede grupper med 361 ældre i belastede boligområder i los Angeles. Det er baseret på både gruppeforløb og individuelle samtaler. Programmet er bygget om undervisningsformerne: idaktisk præsentation, erfaringsudveksling, personlig refleksion, direkte udforskning (Mandel, Jackson, Zemke, Nelson, Clark, 1999) Gør noget få det godt Gør noget få det godt er et aktivitetsorienteret ergoterapeutisk behandlingsprogram til ældre over 65 år med et behov for sundhedsfremme og sundhedsforebyggelse. Behandlingstilbuddet udspringer fra det veldokumenterede amerikanske Lifestyle Redesign behandlingsforløb, og er forsøgt afprøvet både i England og Danmark. Alle behandlingsforløb har vist positive kvalitative resultater ud fra sociale, fysiske, og mentale forbedringer. Ligesom Lifestyle Redesign tager Gør noget få det godt udgangspunkt i en aktivitetsorienteret arbejdsmetode ud fra aktivitetsvidenskaben, som beskæftiger sig med aktiviteternes form, funktion og meningsfuldhed (Jessen-Winge 2013). Formålet med behandlingstilbuddet er, at deltagerne får afprøvet, hvilken indflydelse meningsfulde aktiviteter har på deres sundhed, og hvordan de igennem disse aktiviteter opnår en kompetence til at mestre hverdagens udfordringer. Derfor er formålet ligeledes at skabe en mestringsevne til livet og hverdagen, både under og efter forløbet. Forløbet beskrives ligeledes som at deltageren kan få genskabt sit 15

16 funktionsniveau samt selvvurderede livskvalitet, hvilket vil resultere i en selvtilfredshed og selvstændighed (ibid.). Omfanget på forløbet er 6 måneder med et ugentligt møde i gruppen. Hertil er der individuelle samtaler en gang om måneden, som giver mulighed for personlige kontakt og støtte i den enkeltes behov. Manualen indeholder 10 temaer med henholdsvis tre møder for hvert tema. Dog fungerer tema et og tema to kun som et enkelt møde til at starte med (ibid.). Gør noget få det godt med psykisk sårbarhed Rammerne for det tilpassede projekt Gør noget- få det godt med psykisk sårbarhed ledes af Psykiatrisk Center København, og bygger på en manualiseret interventionsmetode. Manualen indeholder fire elementer, som består af en didaktisk præsentation, personlig refleksion, erfaringsudveksling, og afprøvning af aktiviteter. To hold á syv-otte deltagere mødes i ugentlige møder over 11 gange, suppleret med tre individuelle samtaler. Formålet med forløbet er, at deltagerne afprøver og forstår effekten af meningsfulde aktiviteter, og hvilken påvirkning det har på deres liv og sundhed. Udover dette er formålet også at forstå og afprøve, hvordan de via meningsfulde aktiviteter kan opnå kompetence til at mestre udfordringer i deres hverdag, så de oplever, at de kan mestre livet og deres hverdag, både under og efter forløbets afslutning. (Manual Gør noget- få det godt med psykisk sårbarhed). Occupational science Ergoterapeuter ved Department of Occupational Therapy tog i 1980 erne initiativ til at etablere occupational science som en akademisk disciplin. To ergoterapeuter som oftest forbindes med occupational science er Elisabeth J. Yerxa og Florence Clark. Occupational science lægger fokus på individets meningsfulde handlinger i kulturelle, sociale og fysiske kontekster. Aktivitet består af det produktive og legende (playfulness) (Bendixen, Borg, Pedersen & Altenborg, 2005). På dansk omtaler vi Occupational science som aktivitetsvidenskab, og inden for denne teori skal mennesket forstås ud fra deres omgivelser, og ikke som væsen udenfor kontekst, samt at medtage alle processer som bidrager til udvikling af individets 16

17 aktivitetsudøvelse. Ligeledes har det til formål at respektere, og erkende at erfaring med aktivitet skal ses individuelt. Ydermere indeholder begrebet om at organisere balance i menneskets dagligdagsaktiviteter, og hvordan disse skal relateres til livskvalitet, adaptation, og evnen til at møde de krav som omgivelserne indebærer (ibid). Teorien bygger ligeledes på at være imødekommende for aktiviteters kompleksitet, og derfor indse nødvendigheden af en ny syntese fra udviklingsbiologi, socialvidenskaber, og humaniora (ibid.). Ergoterapeut Ann Wilcock har udviklet en teori ud fra antagelser om at typerne af aktiviteter som bedst imødekommer de menneskelige behov er: Tilvejebringe øjeblikkelige fysiske behov som pleje, mad og ly, udvikle færdigheder, sociale strukturer og teknologi til at opnå overlegenhed og en sikkerhed til at modstå rovdyr og omgivelser, samt træning at personlige færdigheder til at vedligeholde og muliggøre udvikling af organismen (Clark, 2005) Aktivitetsforståelse I forlængelse af Ann Wilcocks teori, defineres aktiviteter som tilvejebringer disse behov som betydningsfulde aktiviteter. Betydningsfulde aktiviteter tillægges yderligere en meningsfuldhed, hvorfor der heller ikke findes en enkelt teori der adskiller de karakteristiske træk mellem betydningsfulde - og meningsfulde aktiviteter. Mening er således en central drivkraft for ens aktivitetsengagement (Townsend & Polatajko, 2009). Model of Human Occupation (MoHO) MoHO er en klientcentreret samt evidensbaseret ergoterapeutisk begrebsmodel udviklet i 1980 af Gary Kielhofner. Modellen beskæftiger sig med den dynamiske forståelse af menneskers aktivitet, og hvordan individuelle samt omgivelsesmæssige faktorer påvirker menneskets måde at føle, tænke og agere på. Modellen lægger vægt på doing som en forudsætning for becoming, altså det at gøre noget påvirker det at blive (Kielhofner 2010). De menneskelige aktiviteters grundlæggende begreber er vilje, vanedannelse, udøvelseskapacitet. Disse tre begreber danner tilsammen et udgangspunkt for menneskets aktivitetsdeltagelse. 17

18 Aktivitetsdeltagelse er menneskets involvering i livssituationer, hvor det at deltage betegnes som engagementet i de meningsfulde og betydningsfulde aktiviteter individet foretager sig. Aktivitetsdeltagelse fører til tre væsentlige begreber i MoHO, og er derfor en forudsætning for disse; aktivitetsidentitet, aktivitetskompetence, aktivitetsadaptation (ibid.) Aktivitetsidentitet er den sammensatte følelse af, hvem man er og hvem man ønsker at være som aktivitetsvæsen, Denne følelse skabes på baggrund af ens aktivitetsdeltagelse gennem hele livet. Aktivitetskompetence er det omfang man fastholder et mønster for aktivitetsdeltagelse, der tillader individet at leve op til sine forpligtigelser med udgangspunkt i ens aktivitetsidentitet. Således danner ens aktivitetsidentitet og aktivitetskompetence ramme for aktivitetsadaptationen, som er den gradvise opbygning af en positiv aktivitetsidentitet og opnåelse af aktivitetskompetence igennem individets omgivelser (ibid.). Yderligere inkluderer aktivitetsidentiteten som en sammensætning af: Ens følelse af effektivitet og kapacitet ud fra at foretage sig noget De ting man synes er interessant og tilfredsstillende at tage sig til Hvem man er, defineret ud fra ens roller og forbindelser Hvad man føler sig forpligtet til og regner for at være vigtigt En fornemmelse af livets velkendte rutiner Ens opfattelser og omgivelser, samt hvad de støtter en i og forventer af en (ibid.) Metode Videnskabsteoretisk tilgang Projektet tager afsæt i den fænomenologiske beskrivelse af menneskets oplevelse af sin livsverden samt den hermeneutiske tilgang til fortolkning af dette. Fænomenologi udspringer fra det græske ord phainomenon og betyder det der viser sig. Dermed har fænomenologien en interesse i at belyse livsverden i et subjektivt førstepersons-perspetiv, for at kunne beskrive fænomener som de er. På baggrund af 18

19 dette er det derfor muligt at gå udenom vores egen hypoteser, for-forståelse og fordomme, der kan få betydning for vores oplevelse af livsverden, og derfor er det muligt at møde og tage udgangspunkt i den oplevede livsverden. (Brinkmann & Tanggaard, 2010) Der lægges derfor vægt på en forståelse af individet og ikke en forklaring. Det er en holistisk tilgang ved, at man har et helhedssyn på informanterne, i forhold til at få besvaret vores problemformulering (Tangaard & Brinkmann, 2010). Efter en tilgang til at imødekomme og indleve sig i individets livsverden, bruger vi hermeneutikken til at forstå og fortolke vores dataindsamling. De centrale begreber i hermeneutikken er derfor fortolkning og mening. Der søges efter en dyberegående forståelse for eller indsigt i fænomener, der udspringer af mennesker, der mener og vil noget. For ikke at vores fordomme vil blive brugt til at fortolke individets livsverden, er vi nødt til at få skabt en ny forståelse. Dette gøres igennem den hermeneutiske cirkel, som er et cirkulært forhold mellem helhedsforståelse og delforståelse, således at man forstår helheden for at kunne forstå de enkelte dele og omvendt (Collin & Køppe, 2008). Konstruktivisme Ifølge den videnskabsteoretiske grundopfattelse er konstruktivisme menneskelig erkendelse, som er socialt konstrueret. Der findes ikke et objektivt udgangspunkt for sandheden, og derfor kan man heller ikke sige at noget er rigtigt eller forkert (Collin & Køppe, 2008). Konstruktivismen kan derfor modstilles realismen, som bygger på at virkeligheden er en objektiv realitet, der er uafhængig af vores erkendelse, modsat konstruktivismen. Virkeligheden er derfor blevet til, ud fra en konstruktionsproces af menneskets handlinger og ageren (Thisted, 2011). Litteratursøgning Vi har brugt en række databaser til indsamling af vores videnskabelige artikler. PubMed Cinahl Psykinfo 19

20 Yderligere har vi taget brug af in- og eksklusionskriterier for at afgrænse vores søgning. Inklusionskriterier: Artikler fra Skandinavien, England, USA. Artikler som omhandler skizofreni fra 2005 Både kvalitative og kvantitative studier Mennesker med skizofreni fra 18 år Eksklusionskriterier: Unge under 18 år Somatisk rehabilitering Søgeordene blev kombineret med AND og OR, men vi valgte hurtigt at udelukke OR, da det gav en for uspecifik søgning. Ved hjælp af søgeordene, schizophrenia, recovery, mental iilness, psychiatry, som vi kombinerede på kryds og tværs, nåede frem til mange tusind hits som vi vurderede var for stor en opgave. Vi forsøgte derefter at inddrage andre søgeord som Lifestyle Redesign, occupation, engagement, daily occupations, Scandinavia, hvorefter vores søgeresultater endte op i 44 hits. Derefter valgte vi at holde os til disse søgeord, og læste abstract på de 44 videnskabelige artikler som der kom frem. Bagefter udvalgte vi 5 artikler som vi vurderede var mest relevant for vores problemformulering. (se bilag 5) Kvalitativ metode Som metode til at besvare vores problemformulering og indsamling af empiri, benytter vi den kvalitative metode, der skaber betydning ud fra informanternes oplevelse af deres livsverden (Collin, Køppe, 2008). Problembaggrunden tydeliggøres gennem videnskabelige artikler, således at den understøttes af evidens. Metoden gør brug af både beskrivelser og fortolkninger hvilket er en humanistisk tilgang, og er derfor fordelagtig til vores opgave, da den bygger på fire semistruktureret interviews. Det er derfor muligt at gå i dybden med enkeltpersoners udsagn om den oplevede verden, da den kvalitative metode, som redskab er med til at karakterisere et fænomen (Launsø, Olsen, Rieper, 2011). I vores opgave vil disse enkeltpersoner være fire informanter, som har været igennem behandlingsforløbet. 20

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Sjælland 1 Fakta om MoHO Primært udviklet af Gary Kielhofner (1949 2010) med

Læs mere

Aktivitetsrettet hverdagsliv Af Susanne Kragbæk - 2004

Aktivitetsrettet hverdagsliv Af Susanne Kragbæk - 2004 Aktivitetsrettet hverdagsliv Af Susanne Kragbæk - 2004 At meningsfuld aktivitet har en positiv indvirkning på sundhed er logik for ergoterapeuter, men der ligger en udfordring i, at få andre til at se

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Lifestyle Redesign i Aalborg kommune 2007-09

Lifestyle Redesign i Aalborg kommune 2007-09 Lifestyle Redesign i Aalborg kommune 2007-09 Lotte Løkken og Kirsten Overgaard, ergoterapeuter Hvordan kom vi i gang Hvad er Lifestyle Redesign Vores resultater og erfaringer Hvordan kom vi i gang: Seminar

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Bilag 1 Informationsfolder

Bilag 1 Informationsfolder Bilag 1 Informationsfolder 1 2 Bilag 2 Interviewguide 3 Interviewguide Før interview Interview nr.: Inden interviewet startes får informanten følgende informationer: Vi er ergoterapeutstuderende og er

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Kognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale

Kognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale Sygdoms indsigt eller udsigt Rikke Jørgensen, cand.cur. ph.d. Postdoc Forskningskonference 2014 Psykiatrisk sygepleje Fra forskning til praksis fra praksis til forskning 2 Forskning viser, at det er en

Læs mere

Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter

Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Forord: Siden midt 60`erne har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen fra ikkevestlige lande og det har således gjort Danmark til

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord...1. Læsevejledning...2

Indholdsfortegnelse. Forord...1. Læsevejledning...2 Indholdsfortegnelse Forord...1 Læsevejledning...2 1.0 Problemstilling...3 1.1.0 Problembaggrund... 3 1.2.0 Problemformulering... 6 1.2.1 Hypoteser... 6 1.2.2 Nominelle definitioner... 6 1.2.3 Operationelle

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

At være lifestyle redesigner

At være lifestyle redesigner Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning, bachelorprojekt Professionshøjskolen Metropol At være lifestyle redesigner - en kvalitativ undersøgelse af danske ergoterapeuters oplevelse af udfordringer

Læs mere

Oplæg om recovery og 5 veje til et godt liv Erhvervs-, Vækst og Beskæftigelsesudvalget. Rudersdal Kommune september 2014

Oplæg om recovery og 5 veje til et godt liv Erhvervs-, Vækst og Beskæftigelsesudvalget. Rudersdal Kommune september 2014 Oplæg om recovery og 5 veje til et godt liv Erhvervs-, Vækst og Beskæftigelsesudvalget Rudersdal Kommune september 2014 Recovery og Psykosocial rehabilitering Recovery er den proces eller rejse, som det

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

Arbejdets!indflydelse!på! aktivitetsidentitet!

Arbejdets!indflydelse!på! aktivitetsidentitet! Bachelorprojekt Hold:E12V 7.Semester Modul14 Arbejdetsindflydelsepå aktivitetsidentitet JIforbindelsemedendtforløbpåRySclerosehospital AnneBøndingKvistgaard BetinaChristensenKyed CarinaMiddelhedeKragh

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Unge og Facebook. - et ergoterapeutisk perspektiv på unges oplevelse af aktiviteten Facebook. Bachelorprojekt udarbejdet af. Natasja Gajhede Larsen

Unge og Facebook. - et ergoterapeutisk perspektiv på unges oplevelse af aktiviteten Facebook. Bachelorprojekt udarbejdet af. Natasja Gajhede Larsen Unge og Facebook - et ergoterapeutisk perspektiv på unges oplevelse af aktiviteten Facebook Bachelorprojekt udarbejdet af Natasja Gajhede Larsen Lia Pape Ovesen Sandi Sjørup Ergoterapeutuddannelsen Hold

Læs mere

Recovery Ikast- Brande Kommune

Recovery Ikast- Brande Kommune Recovery Ikast- Brande Kommune Individuelle forløb og gruppeforløb i Socialpsykiatrien I dette hæfte vil man kunne læse om de individuelle forløb og gruppeforløb, der vil kunne tilbydes i socialpsykiatrien

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

SUND OG VELLYKKET ALDRING. Seminar for kommende pensionister. Fredensborg Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk

SUND OG VELLYKKET ALDRING. Seminar for kommende pensionister. Fredensborg Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk SUND OG VELLYKKET ALDRING Seminar for kommende pensionister Fredensborg Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk Aktiv og beskæftiget Kontakt med andre Internettet og teknologi Følg med i livet omkring

Læs mere

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Af Katrine Røhder, Kirstine Agnete Davidsen, Christopher Høier Trier, Maja Nyström- Hansen, og Susanne Harder. Abstract Denne artikel

Læs mere

Tinnitus & Livskvalitet Et kvalitativt studie udformet af Rina Sommerby & Sonita Jan Nasiri

Tinnitus & Livskvalitet Et kvalitativt studie udformet af Rina Sommerby & Sonita Jan Nasiri Tinnitus & Livskvalitet Et kvalitativt studie udformet af Rina Sommerby & Sonita Jan Nasiri Indhold Problemformulering Motivation Introduktion Metode Inklusionskriterier Dataindsamling Analyse Konklusion

Læs mere

Prøv- det- selv øvelser. Temadag om Lifestyle Redesign den 12. marts 2010 Professionshøjskolen Metropol Af Susanne Kragbæk

Prøv- det- selv øvelser. Temadag om Lifestyle Redesign den 12. marts 2010 Professionshøjskolen Metropol Af Susanne Kragbæk Prøv- det- selv øvelser Temadag om Lifestyle Redesign den 12. marts 2010 Professionshøjskolen Metropol Af Susanne Kragbæk 1) Livsstilsprocessen forståelse for aktiviteters potentiale og kraft A) Øvelse

Læs mere

Sammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering

Sammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering 1 Indledning Baggrunden for iværksættelse af dette udviklingsprojekt er dels et ønske om at videreudvikle de sygeplejetiltag, der aktuelt tilbydes mennesker med diabetes (fremover kaldet diabetikere),

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling

Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Ergoterapeutuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol 1 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Professionsfærdigheder og udøvelse Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 3. Udvikling og forandring i aktivitetsudøvelse for børn, voksne og ældre.

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 3. Udvikling og forandring i aktivitetsudøvelse for børn, voksne og ældre. Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 3 Udvikling og forandring i aktivitetsudøvelse for børn, voksne og ældre. Undersøgelse af funktionsevne. Klinisk undervisning II August 2015 BOMA

Læs mere

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN HVAD: What we talk about when we talk about context HVEM: Paul Dourish, Antropolog og professor i Informatik og Computer Science HVOR: Pers Ubiquit

Læs mere

Introduktion af nye undersøgelses- og afklaringsredskaber. WEIS, WRI, AWP og AWC. Ved Ergoterapeut Susanne Rosenkvist

Introduktion af nye undersøgelses- og afklaringsredskaber. WEIS, WRI, AWP og AWC. Ved Ergoterapeut Susanne Rosenkvist Introduktion af nye undersøgelses- og afklaringsredskaber. WEIS, WRI, AWP og AWC Ved Ergoterapeut Susanne Rosenkvist MOHO redskaber Interviewredskab Observationsredskab WEIS Work Environment Impact Scale

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb Bilag til sagsfremstilling for politikkontrol vedr. forandringen Sundhedssamtaler - på vej til mestring på møde i Kultur- og Sundhedsudvalget d. 3. november 2016 Dato 4. oktober 2016 Sagsnr.: 29.30.00-A00-44768-15

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber

Læs mere

Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen

Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen Dialogguide til recovery-orientering Modelfoto Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen 2 Baggrund I Region Hovedstadens Psykiatriplan 2007 har regionsrådet meldt følgende politiske hensigtserklæring

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Fokusgruppeinterview

Fokusgruppeinterview Fokusgruppeinterview Peter Hjorth, Sygeplejerske, MPH, Ph.d. studerende Helle Østermark Sørensen, Projektsygeplejerske Dagsorden Præsentation af HELPS Hvad er en fokusgruppe Hvornår anvende fokusgruppe

Læs mere

Behandling af. set fra brugerperspektiv. gør ikke?

Behandling af. set fra brugerperspektiv. gør ikke? Behandling af dobbeltdiagnoser set fra brugerperspektiv - hvad motiverer og hvad gør ikke? Kort om dobbeltdiagnoser 41 65.5% af langtids stofmisbrugere har mindst én psykisk forstyrrelse (NCS, 1996) 50.9%

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER!

VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER! BACHELOR I ERGOTERAPI VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER UDARBEJDET AF ANNE BENEDIKTE TUXEN, ELLEN DUE AARIS GOTTFRIEDSEN & HANNE HØJLUND HANSEN Voldsramte+kvinders+betydningsfulde+aktiviteter+

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol

Modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Professionsfærdigheder og udøvelse Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Sundhedsfremme og forebyggelse arbejdsliv og arbejdsmiljø

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10:

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10: Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012 Program for Workshop nr. 10: I. 9.30-10.45 : Fra Handling til viden Kvalitetsudviklingsprojekter og forskning 9.30-9.50 Introduktion.

Læs mere

Af Flemming Lund Clausen, Produktion, Forskning og Innovation. Udeblivelser i Psykiatrien det kan lade sig gøre at reducere!

Af Flemming Lund Clausen, Produktion, Forskning og Innovation. Udeblivelser i Psykiatrien det kan lade sig gøre at reducere! TTEAM - Tema 35 43 13. februar 6. april 2016 2017 Af Flemming Lund Clausen, Produktion, Forskning og Innovation Udeblivelser i Psykiatrien det kan lade sig gøre at reducere! Det ambulante område i Region

Læs mere

Modul 3. Udvikling og forandring i aktivitetsudøvelse for børn, voksne og ældre. Undersøgelse af funktionsevne. Klinisk undervisning II.

Modul 3. Udvikling og forandring i aktivitetsudøvelse for børn, voksne og ældre. Undersøgelse af funktionsevne. Klinisk undervisning II. Modul 3 Udvikling og forandring i aktivitetsudøvelse for børn, voksne og ældre. Undersøgelse af funktionsevne. Klinisk undervisning II Januar 2011 Udarbejdet af i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

1. Opfølgning E05A Dimittend undersøgelse

1. Opfølgning E05A Dimittend undersøgelse 1. Opfølgning E05A Dimittend undersøgelse Evalueringsansvarlig: Lektor Anette J. Madsen Udfærdigelse af rapport: Studentermedarbejder Søren Ebsen Futtrup Indholdsfortegnelse Besvarelsesprocent: 54,5 1.0

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Distrikts og lokalpsykiatrien

Distrikts og lokalpsykiatrien Distrikts og lokalpsykiatrien Et øjebliksbillede af psykiatrien på baggrund af 53 interview I denne folder præsenteres uddrag fra et speciale udarbejdet ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Følgende

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Nye reformer - nye løsninger

Nye reformer - nye løsninger Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt

Læs mere

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et

Læs mere

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Program D. 11. oktober 2016 kl. 13.00-16.00 Sygeplejerskeuddannelsen Odense UC Lillebælt, Salen Få gode idéer og et fagligt skub Nyuddannede

Læs mere

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse 2. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema: Menneske, aktivitet og omgivelser 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Hjælpemiddel eller træning hvad bestemmer dit valg? Elisabeth Kampmann og Hans Lund Master i rehabilitering Syddansk Universitet

Hjælpemiddel eller træning hvad bestemmer dit valg? Elisabeth Kampmann og Hans Lund Master i rehabilitering Syddansk Universitet Hjælpemiddel eller træning hvad bestemmer dit valg? Elisabeth Kampmann og Hans Lund Syddansk Universitet I praksis står vi med forskellige udfordringer: April 2008 Hans Lund 2 Skal vi gennemføre balance-

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

AT LEVE MED SVIMMELHED I HVERDAGEN - Et kvalitativt bachelorprojekt i ergoterapi

AT LEVE MED SVIMMELHED I HVERDAGEN - Et kvalitativt bachelorprojekt i ergoterapi AT LEVE MED SVIMMELHED I HVERDAGEN - Et kvalitativt bachelorprojekt i ergoterapi University College Nordjylland Ergoterapeutuddannelsen Hold E11s, Modul 14 Metodevejleder: Torben Broe Knudsen Ekstern vejleder:

Læs mere

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet.

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. Bacheloruddannelsen i Klinisk Biomekanik Uddannelsens formål Uddannelsen har til formål: At indføre den studerende i

Læs mere

Ja, her er man mere selvstændig

Ja, her er man mere selvstændig Ja, her er man mere selvstændig Et kvalitativt casestudie som undersøger hvordan beboere i et botilbud oplever, at deres botilbud påvirker deres aktivitetsdeltagelse og selvvurderede recovery- proces,

Læs mere

Overgreb mod børn og unge

Overgreb mod børn og unge Overgreb mod børn og unge En kortlægning af lovende praksis på området www.vive.dk Introduktion og metode VIVE har foretaget en kortlægning af, hvilke praksisser der anvendes i indsatsen til børn og unge,

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Referat fra OTIPM - workshop d. 14.-16. april 2008

Referat fra OTIPM - workshop d. 14.-16. april 2008 Referat fra OTIPM - workshop d. 14.-16. april 2008 Referat udarbejdet af Anne Lyhne Knudsen, AMPS FNE medlem. Anne G. Fisher, professor i Ergoterapi ved Umeå Universitet i Sverige, afholdte OTIPM workshop

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

METASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET

METASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET METASYNTESE Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis 13. september 2013 1 METASYNTESE Arbejdet frem mod en metasyntese 2 ADHD METASYNTESE Kontekst og indledende

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,

Læs mere

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj FREDERIKSBERG KOMMUNE Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj Rikke Holm 2014 FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER - FOREBYGGELSEN Indledning Der har fra april 2014 frem til juni 2014,

Læs mere

MinVej.dk OM PROJEKTET

MinVej.dk OM PROJEKTET MinVej.dk OM PROJEKTET Scenen sættes... Projektets formål MinVej.dk er en brugerstyret platform med det primære formål at engagere psykisk sårbare og syge i egen sundhed. Kommunikationen er tilpasset brugerens

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse Modulbeskrivelse Modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse Hold E11v 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1.0 Tema... 3 2.0 Fordeling af fagområder og ECTS point i modul

Læs mere