EU-direktoratets brugerundersøgelse. blandt landmændene

Transkript

1 EU-direktoratets brugerundersøgelse blandt landmændene gennemført december 1997

2 Indhold side 1. Indledning Stikprøveudvælgelse og databehandling Baggrundsoplysninger... 7 Alder... 7 Bedriftsstørrelse... 7 Heltids- eller deltidslandmænd Anvendelse af PC og Internet Telefonservice Breve Hektarstøtte Ansøgningsskemaet til hektarstøtteordningen Vejledningen om hektarstøtte og anmeldelse af foderareal Præmie for handyr Vejledningen til præmie for handyr Præmie for ammekøer Ansøgningsskemaet til præmie for ammekøer Vejledningen til præmie for ammekøer Sammenfatning og sammenligning mellem områderne Konklusion Bilag 1 Bilag 2 3

3 1. Indledning EU-direktoratet har gennemført en brugerundersøgelse blandt landmændene - direktoratets største kundekreds. Formålet er at forbedre grundlaget for den information og service direktoratet yder overfor landmændene. Der er derfor udsendt spørgeskemaer til 850 landmænd, der er udvalgt, så de dækker et repræsentativt udsnit af de landmænd, der har kontakt til direktoratet. De udvalgte landmænd har alle indsendt hektar-støtteansøgning til EU-direktoratet i Ca. en tredjedel har modtaget præmier for handyr og ca 10% har modtaget præmier for ammekøer. Undersøgelsen viser, hvad landmændene synes om direktoratets telefonservice, breve, vejledninger og ansøgningsskemaer mv. Undersøgelsen viser endvidere landmændenes brug af PC er og interesse for at indsende ansøgninger over Internettet. De landmænd, der har deltaget er garanteret anonymitet. Spørgeskemaerne er indsendt gennem et konsulentfirma, som også har behandlet de indkomne svar. Der er således sikkerhed for, at det indsendte materiale ikke kan henføres til den enkelte deltager i brugerundersøgelsen. Spørgeskemaerne er blevet modtaget usædvanligt positivt blandt landmændene, og der er modtaget et meget højt antal skemaer retur. Svarprocenten blev 93,2%. I EU-direktoratet har der været nedsat en arbejdsgruppe, som har udarbejdet spørgeskemaerne og analyseret de indkomne besvarelser samt sammenfattet resultatet af brugerundersøgelsen i nærværende rapport. Arbejdsgruppen bestod af: Anne Mette Wiis Skou Bernhard Hansen Lars Kolze Birthe Tofte-Hansen Steen Søndergaard (formand) Besvarelserne af de anvendte spørgeskemaer samt fordelingen af de enkelte besvarelser findes i bilag I. 4

4 2. Stikprøveudvælgelse og databehandling Brugerundersøgelsens grundlag er en stikprøve, der er udvalgt simpelt tilfældigt i EU-direktoratets database over bedrifter, til hvilke der blev søgt hektarstøtte i Ved udvælgelsen blev der lagt vægt på, at stikprøven skulle være repræsentativ i forhold til såvel alder som bedriftsstørrelse. Den nødvendige stikprøvestørrelse blev beregnet på basis af såvel oplysninger fra Danmarks statistik og ud fra oplysninger fra ovennævnte hektarstøtte-database. Det viste sig, at der var en vis forskel i fordelingen, alt efter om man ser på EU-direktoratets oplysninger eller på Danmarks statistiks oplysninger. Derfor valgte man at lægge højeste stikprøvestørrelse til grund. For at opnå repræsentativitet for så vidt angår alder, skal der som følge af de valgte inddelingskriterier, på basis af Danmarks Statistiks fordelinger udtages en stikprøve på 258 ansøgere, mens der på basis af EU-direktoratets aldersfordeling skal udtages 242 ansøgere. For at opnå en repræsentativ stikprøve, for så vidt angår bedriftsstørrelse skal der, som følge af de valgte inddelingskriterier, på basis af Danmarks Statistiks bedriftsopgørelser udtages 580 ansøgere, mens der på basis af den i EU-direktoratet registrerede bedriftsfordeling skal udtages 711 ansøgere. På grundlag af ovenstående beregninger blev det besluttet at udtage en stikprøve på 850 ansøgere. At der blev udtaget en større stikprøve, end det ifølge beregningerne var nødvendigt at udtage skyldes, at det var forventet, at der pga. af producentskifter, dødsfald mv. ville være et vist frafald. Desuden ønskede EU-direktoratet på forhånd at kompensere for en del af det forventede frafald samt en eventuel lav svarprocent. Det forventede frafald udeblev imidlertid og det frafald, der er identificeret, er fordelt på alders- og bedriftskategorierne nogenlunde som disse er repræsenteret i stikprøven. I besvarelserne er der således ikke nogen skævhed med hensyn til de valgte udvælgelseskriterier, og de tendenser der udledes af materialet, er derfor dækkende for hele den undersøgte population. Databehandling Brugerundersøgelsen er baseret på et spørgeskema, som respondenterne har udfyldt og indsendt til et konsulentfirma. Hos konsulentfirmaet er besvarelserne datafanget i henhold til en kodet tastevejledning udarbejdet i samarbejde mellem EU-direktoratet og konsulentfirmaet. Der er i forbindelse med tastevejledningen truffet en række beslutninger om hvilke besvarelser, der anses som valide, således at der ses bort fra besvarelser, hvor der fx er krydset af i to svarmuligheder. 5

5 Selve databehandlingen er foretaget i EU-direktoratet i statistikprogrammet SPSS. Programmet er hovedsageligt blevet anvendt til analyser af sammenhænge mellem forskellige variable, ved chi i anden (χ )tests, gamma (δ) tests og enkelte regressionsanalyser. I rapporten er det valgt ikke at beskrive resultaterne af de gennemførte tests. Disse er alene blevet anvendt til vurdering af tilstedeværelsen af sammenhænge i datamaterialet. I rapporten er der kun søgt beskrevet sammenhænge i tilfælde, hvor de statistiske tests har vist en sikker sammenhæng, dvs. en sammenhæng på et 5% signifikansniveau. I tilfælde hvor der har vist sig at være en ikke uvæsentlig del af respondenterne, der er utilfredse eller på anden vis kritiske, er dette analyseret yderligere med henblik på i materialet at finde en forklaring på den negative tendens. Indhentede oplysninger For at sikre deltagerne i undersøgelsen anonymitet blev alle spørgeskemaerne forsynet med et nummer og returneret til et konsulentfirma, som fjernede nummeret og som også foretog rykkerproceduren og den datamæssige registrering af svarene. Skemaerne, som derefter var uden navn og nummer blev returneret til EU-direktoratet til videre behandling. Af de udsendte 850 spørgeskemaer blev der modtaget 792 skemaer retur, hvilket giver en meget tilfredsstillende svarprocent på 93,2%. Tabel 2.1. Svarfordeling Spørgeskemaer Svarfordeling Valid svarfordeling % % Udsendte spørgeskemaer ,0 Modtagne besvarelser ,2 100,0 Fordeling: Ansøgt om hektarstøtte ,6 97,2 Ansøgt om handyrpræmier ,2 26,0 Ansøgt om ammekopræmier 98 11,5 12,4 Af de 792 landmænd, der besvarede spørgeskemaet, har 97,2% søgt hektarstøtte, 26% eller ca. hver fjerde landmand har søgt præmie for handyr og 12,4% har søgt præmie for ammekøer. At ikke alle angiver, at have ansøgt om hektarstøtte skyldes sandsynligvis, at nogle i Deres hektarstøtteansøgning alene har anmeldt foderarealer. For at få et velbaseret grundlag for undersøgelsen, blev deltagerne bedt om at angive alder, størrelse af bedrift samt oplysning om, om de er heltids- eller deltidslandmand. Endvidere blev deltagerne bedt om at besvare en række spørgsmål om EU-direktoratets telefonservice og breve, og endelig blev deltagerne bedt om at besvare spørgsmål om vejledninger og ansøgningsskemaer for markedsordningerne vedrørende hektarstøtte og præmier for handyr og ammekøer. 6

6 3. Baggrundsoplysninger Alder 759 landmænd har angivet deres alder. En opdeling viser, at den aldersmæssige fordeling ligger tæt på Danmarks Statistiks opgørelser fra Tabel 3.1. Svarfordeling Aldersfordeling til og med og derover Oplys venligst Deres alder % ,9% ,2% ,1% ,8% ,0% Bedriftsstørrelse 755 landmænd har oplyst størrelse på Deres bedrift. Som det fremgår nedenfor har 45,1% af landmændene bedrifter mellem hektar, mens 28,3% har bedrifter under 30 hektar og 11,7% har bedrifter på over 100 hektar. Tabel 3.2. Svarfordeling Bedriftsstørrelse Oplys venligst størrelsen på Deres bedrift i hektar % 90 11,9% ,4% ,8% ,5% ,6% 88 11,7% ,0% 7

7 Heltids eller deltidslandmænd 753 landmænd har angivet 61,6% at være heltidslandmænd og 38,4% at de er deltidslandmænd. Tabel 3.3. Krydstabel Krydstabel: Oplys venligst Deres alder * Er De heltids- eller deltidslandmand Oplys venligst Deres alder til og med og derover Er De heltids- eller deltidslandmand Heltids Deltids ,4% 45,6% 100,0% 18,6% 24,9% 21,0% ,5% 43,5% 100,0% 23,4% 28,7% 25,4% ,9% 33,1% 100,0% 25,3% 20,1% 23,3% ,5% 33,5% 100,0% 32,7% 26,3% 30,2% ,5% 38,5% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Der er tendens til, at deltidslandmænd som helhed er yngre end heltidslandmænd. I yngste aldersgruppe op til 40 år er der 6,3% flere deltidslandmænd end heltidslandmænd. En af forklaringerne herpå kan være, at en del landmænd starter som deltidslandmænd, for senere at overgå til at blive heltidslandmænd. 8

8 Tabel 3.4. Krydstabel Krydstabel: Oplys venligst størrelsen på Deres bedrift i hektar * Oplys venligst Deres alder Oplys venligst størrelsen på Deres bedrift i hektar Oplys venligst Deres alder til og 60 og med derover ,0% 21,1% 16,7% 42,2% 100,0% 11,4% 9,9% 8,7% 16,4% 12,0% ,5% 21,8% 15,3% 48,4% 100,0% 11,4% 14,1% 11,0% 25,9% 16,5% ,0% 18,2% 22,7% 39,1% 100,0% 13,9% 10,5% 14,5% 18,5% 14,6% ,6% 23,5% 21,8% 34,1% 100,0% 22,2% 20,9% 21,5% 25,0% 22,6% ,3% 31,6% 27,5% 14,6% 100,0% 28,5% 28,3% 27,3% 10,8% 22,7% ,7% 35,2% 33,0% 9,1% 100,0% 12,7% 16,2% 16,9% 3,4% 11,7% ,0% 25,4% 22,8% 30,8% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Landmænd under 60 år ejer i overvejende grad de større ejendomme. Denne gruppe ejer 85,4% af ejendommene mellem 50 og 100 hektar og 90,9% af ejendommene over 100 hektar. Af alle ejendomme over 100 ha ejes 68% af landmænd mellem 40 og 60 år. Landmænd over 60 år ejer relativt mindre ejendomme, idet kun 14,2% ejer ejendomme over 50 hektar. 9

9 Tabel 3.5. Krydstabel Krydstabel: Oplys venligst størrelsen på Deres bedrift i hektar * Er De heltids- eller deltidslandmand Oplys venligst størrelsen på Deres bedrift i hektar Er De heltids- eller deltidslandmand Heltids Deltids ,1% 80,9% 100,0% 3,7% 25,1% 11,9% ,8% 70,2% 100,0% 7,8% 29,6% 16,2% ,2% 46,8% 100,0% 12,8% 18,1% 14,9% ,6% 31,4% 100,0% 25,2% 18,5% 22,6% ,2% 11,8% 100,0% 32,4% 7,0% 22,6% ,3% 5,7% 100,0% 18,0% 1,7% 11,8% ,6% 38,4% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Deltidslandmænd har ikke uventet mindre bedrifter end heltidslandmænd. Ved ejendomsstørrelser op til 20 ha er ca. tre fjerdedel af ejerne deltidslandmænd. Ejendomme over 100 ha drives kun i 5,7% af tilfældene af deltidslandmænd. 10

10 Kontakt til EU-direktoratet 739 landmænd har angivet hvorledes deres kontakt til EU-direktoratet varetages. Tabel 3.6. Svarfordeling Kontakt til EU-direktoratet Dem selv Ægtefælle eller anden familie Konsulent Andre Andre - tekst tilføjet Hvem har normalt kontakten til EU-direktoratet % ,7% 37 5,0% ,8% 6,8% 5,7% ,0% 71,7% har selv kontakt til direktoratet, i 5% af tilfældene har ægtefælle eller anden familie kontakten, og i 21,8% har konsulenten kontakten. 11

11 Fordeles oplysningerne i forhold til bedriftsstørrelsen, tegner der sig følgende billede: Tabel 3.7 Krydstabel Krydstabel: Oplys venligst størrelsen på Deres bedrift i hektar * Hvem har normalt kontakten til EU-direktoratet? 0-10 Hvem har normalt kontakten til EU-direktoratet? Ægtefælle eller anden Dem selv familie Konsulent Andre ,1% 7,2% 9,6% 100,0% 13,1% 16,2% 5,0% 11,3% ,7% 4,9% 23,8% 1,6% 100,0% 16,1% 16,2% 18,2% 20,0% 16,6% Oplys venligst størrelsen på Deres bedrift i hektar ,0% 9,3% 27,8%,9% 100,0% 12,7% 27,0% 18,9% 10,0% 14,7% ,5% 2,4% 26,8% 1,2% 100,0% 21,6% 10,8% 27,7% 20,0% 22,4% ,4% 4,8% 17,3%,6% 100,0% 24,7% 21,6% 18,2% 10,0% 22,9% ,5% 3,4% 21,6% 4,6% 100,0% 11,8% 8,1% 11,9% 40,0% 12,0% ,9% 5,0% 21,7%,7% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% På de mellemstore og større brug fra hektar varetager konsulenten i højere grad end på de mindre brug kontakten til EU-direktoratet. Der er endvidere en tendens til, at ældre landmænd i højere grad end yngre lader konsulenten have kontakten til EU-direktoratet. 12

12 Landmændene blev spurgt, hvorfor de lod konsulenten varetage kontakten til EU-direktoratet. Af 312 svar angav ca. halvdelen, 47,8% at de brugte konsulenten for at undgå tab af støtte, 6,7% for at spare tid og 45,5% fordi ordningen er svær at forstå. 4. Anvendelse af PC og Internet 765 landmænd har besvaret spørgsmålet, om de har en PC. 238 landmænd eller 31,1% har en PC, heraf er de 6,6% tilsluttet Internettet. For 749 producenter kan der foretages sammenhold med landmændenes alder og spørgsmålet om landmanden har en PC. Tabel 4.1. Krydstabel Krydstabel: Oplys venligst Deres alder * Har De PC? Oplys venligst Deres alder til og med og derover Har De PC? Ja Nej ,6% 48,4% 100,0% 34,6% 15,0% 21,2% ,1% 53,9% 100,0% 37,1% 20,1% 25,5% ,8% 69,2% 100,0% 22,4% 23,2% 23,0% ,2% 93,8% 100,0% 5,9% 41,6% 30,3% ,6% 68,4% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Halvdelen af landmændene op til 40 år har en PC, medens 46% af landmændene mellem 40 og 50 år har PC. I aldersgruppen år er der 30,8% der har en PC og i aldersgruppen over 60 år er der ikke overraskende kun 6,2% der har en PC. 13

13 Tabel 4.2. Krydstabel Krydstabel: Oplys venligst Deres alder * Ville De være interesseret i at indgive Deres ansøgning elektronisk via internettet? Oplys venligst Deres alder til og med og derover Ville De være interesseret i at indgive Deres ansøgning elektronisk via internettet? Ja Nej ,4% 78,6% 100,0% 45,2% 18,6% 21,3% ,1% 84,9% 100,0% 37,0% 23,3% 24,7% ,9% 95,1% 100,0% 11,0% 23,8% 22,5% ,2% 97,8% 100,0% 6,8% 34,3% 31,5% ,1% 89,9% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Tilstedeværelsen af PC hos landmændene er ikke afhængig af, om de er heltids- eller deltidslandmænd. Der er således ca. 30% af heltids- og deltidslandmænd som har PC. 75 landmænd eller 10,1% af 740 landmænd angiver, at de ville være interesserede i at indgive ansøgningerne via Internettet. Landmænd i alderen op til 50 år er i højere grad interesseret i at indgive elektroniske ansøgninger end ældre landmænd. 14

14 Tabel 4.4. krydstabel Krydstabel: Er De heltids- eller deltidslandmand? * Ville De være interesseret i at indgive Deres ansøgning elektronisk via internettet? Er De heltids- eller deltidslandmand? Heltids Deltids Ville De være interesseret i at indgive Deres ansøgning elektronisk via internettet? Ja Nej ,9% 92,1% 100,0% 48,6% 63,0% 61,6% ,4% 86,6% 100,0% 51,4% 37,0% 38,4% ,0% 90,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Deltidslandmænd er i højere grad interesseret i at indgive ansøgningerne elektronisk end heltidslandmænd. Ved at sammenholde interesse for at indgive ansøgning elektronisk med størrelse på ejendom viser det sig, at producenter på større ejendomme i højere grad er interesseret i at indgive elektroniske ansøgninger end producenter på mindre ejendomme. Sammenfatning På baggrund af udbredelsen af PC ere blandt yngre landmænd og på baggrund af deres interesse for at bruge PC, kan det forventes, at der med fordel kan etableres bedre muligheder for at indsende ansøgninger elektronisk. 15

15 5. Telefonservice Brugerundersøgelsen indeholder fem spørgsmål om EU-direktoratets telefonservice. Det første spørgsmål (hvor ofte ringer landmanden til EU-direktoratet) har til formål at belyse betydningen af telefonservice i forhold til EU-direktoratets serviceydelser i øvrigt. Det andet spørgsmål skal belyse landmandens tilfredshed med den telefonservice han får. Tredje og fjerde spørgsmål giver et billede af landmandens samlede tilfredshed, herunder om telefonservicen er blevet forbedret i løbet af de seneste to år. Til sidst spørges, om landmanden forventer at samme medarbejder kan besvare spørgsmål om både hektarstøtte og dyrepræmier. 771 landmænd har svaret på det første spørgsmål. Næsten halvdelen (45,7%) benytter sig aldrig af EU-direktoratets telefonservice og har derfor - i overensstemmelse med spørgeskemaets anvisninger - undladt at svare på de øvrige spørgsmål om EU-direktoratets telefonservice. Omfanget af landmandens telefonkontakt med EU-direktoratet 97,3 af landmændene har svaret på spørgsmålet om, hvor ofte de ringer til EU-direktoratet. Næsten halvdelen, (45,7%), benytter sig aldrig af EU-direktoratets telefonservice. Spørgsmålet er, om svaret kan tages som udtryk for, at telefonservice som informationsmiddel spiller en relativt set underordnet rolle i forhold til andre serviceydelser, såsom ansøgningsskemaer og vejledninger. En sammenligning med undersøgelsens spørgsmål om, hvem der normalt varetager kontakten til EU-direktoratet viser, at 30,5% af de landmænd, der aldrig ringer til EU-direktoratet, anvender konsulent. 66% af de landmænd, der aldrig ringer til EU-direktoratet varetager selv kontakten. Samlet kunne svarene tyde på, at telefonservice spiller en underordnet rolle i forhold til andre serviceydelser. Dette resultat underbygges af, at der kun er 7,1% der ofte eller af og til ringer, mens hele 47,2% kun sjældent ringer til EU-direktoratet. Af de landmænd, der sjældent ringer til EUdirektoratet, anvender 16% konsulent, mens 75% selv varetager kontakten. Landmandens tilfredshed med EU-direktoratets telefonservice 54,3% af landmændene har besvaret disse spørgsmål, da 45,7% aldrig ringer til EUdirektoratet. Svarene fordeler sig således: 16

16 Tabel 5.1. Svarfordeling Svarfordeling - telefonservice Jeg kommer igennem til den rette person Den rette person er der ikke, når jeg har tid Medarbejderne virker kompetente Medarbejderne er venlige og hjælpsomme Jeg får altid svar på mine spørgsmål Jeg skal ofte ringe op igen for at få svar Enig % Nærmest enig % Nærmest uenig % Uenig % % ,0% ,9% 47 12,8% 23 6,3% % 57 17,4% 92 28,0% 95 29,0% 84 25,6% % ,4% ,1% 45 13,1% 15 4,4% % ,0% ,2% 24 6,3% 13 3,4% % ,5% ,6% 40 10,8% 26 7,0% % 56 16,4% 74 21,6% 83 24,3% ,7% % Svarene viser, at der er stor tilfredshed med omstillingens kvalitet, idet 80,9% er enige eller nærmest enige i, at de bliver stillet om til den rette medarbejder. Svarene viser desuden, at der er stor tilfredshed med de af medarbejderne afgivne svar, idet 82,5% er enige eller nærmest enige i, at medarbejderne virker kompetente og 82,1% er enige eller nærmest enige i, at medarbejderne svarer på det, der er spurgt om. Endelig får medarbejdernes væremåde gode karakterer, idet 90,2% er enige eller nærmest enige i, at medarbejderne er venlige og hjælpsomme. Men ingen roser uden torne. 45,4% finder, at den rette medarbejder ikke er der, når de har tid og 38% finder, at de ofte skal ringe op igen for at få svar. 17

17 Tabel 5.2. Krydstabel Krydstabel: Den rette person er der ikke, når jeg har tid * Hvor tilfreds er De alt i alt med EU-direktoratets telefonservice? Den rette person er der ikke, når jeg har tid Enig Nærmest enig Nærmest uenig Uenig Hvor tilfreds er De alt i alt med EU-direktoratets telefonservice? Meget Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds utilfreds ,3% 66,7% 18,5% 5,6% 100,0% 16,7% 14,6% 25,6% 50,0% 16,8% ,1% 86,7% 11,1% 1,1% 100,0% 3,3% 31,7% 25,6% 16,7% 28,0% ,1% 84,0% 13,8% 100,0% 6,7% 32,1% 33,3% 29,3% ,5% 63,9% 7,2% 2,4% 100,0% 73,3% 21,5% 15,4% 33,3% 25,9% ,3% 76,6% 12,1% 1,9% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% En sammenligning med undersøgelsens spørgsmål om, hvor tilfreds landmændene alt i alt er med EU-direktoratets telefonservice viser, at 76% af de landmænd der er enige i, at den rette medarbejder ikke er der, når de har tid, samtidig er meget tilfreds eller tilfreds med EUdirektoratets samlede telefonservice. Det tilsvarende tal for de landmænd, der er nærmest enige i, at den rette medarbejder ikke er der, når de har tid, er 87,8%. 56,6% af de landmænd der er enige i, at de ofte skal ringe op igen for at få svar, er samtidig meget tilfreds eller tilfreds med EU-direktoratets samlede telefonservice. Det tilsvarende tal for de landmænd, der er nærmest enige i, at de ofte skal ringe op igen for at få svar, er 86,5%. Det bemærkes, at der ikke er væsentlige forskellen mellem markedsordningerne, idet andelen der er meget tilfreds eller tilfreds med EU-direktoratets samlede telefonservice fordelt på de enkelte ordninger svinger mellem 69,3% og 88,4%. 18

18 Tabel 5.3 Krydstabel Krydstabel: Jeg skal ofte ringe op igen for at få svar * Hvor tilfreds er De alt i alt med EU-direktoratets telefonservice? Jeg skal ofte ringe op igen for at få svar Enig Nærmest enig Nærmest uenig Uenig Hvor tilfreds er De alt i alt med EU-direktoratets telefonservice Meget Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds utilfreds ,7% 50,9% 35,8% 7,5% 100,0% 9,1% 10,6% 45,2% 66,7% 15,8% ,7% 83,8% 12,2% 1,4% 100,0% 6,1% 24,3% 21,4% 16,7% 22,0% ,2% 89,2% 9,6% 100,0% 3,0% 29,0% 19,0% 24,7% ,4% 73,0% 4,8%,8% 100,0% 81,8% 36,1% 14,3% 16,7% 37,5% ,8% 75,9% 12,5% 1,8% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Dette tyder på, at serviceforbedringer f. eks. i form af vagtplaner eller nedbrydning af vidensmonopoler hos de enkelte medarbejdere vil have en ringe effekt på landmændenes samlede tilfredshed med EU-direktoratets telefonservice. 53% af landmændene har svaret på spørgsmålet om, hvor tilfredse de alt i alt er med EUdirektoratets telefonservice. Svarene viser, at der alt i alt er stor tilfredshed med EU-direktoratets telefonservice, idet 87,6% er meget tilfreds eller tilfreds, mens kun 12,4% er utilfreds eller meget utilfreds. 46,4% af landmændene har svaret på spørgsmålet om, hvorvidt de synes, at EU-direktoratets telefonservice inden for de seneste 2 år er blevet forbedret. Størstedelen af denne gruppe (70,1%) svarer, at EU-direktoratets telefonservice er uændret. Der er dog en klar positiv tendens, idet 29,3% svarer, at telefonservicen er blevet bedre. Kun 0,5% finder, at telefonservicen er blevet værre. 19

19 Landmandens opfattelse af, om samme medarbejder bør kunne svare på spørgsmål om både hektarstøtte og husdyrpræmier. 52,9% af landmændene har svaret på spørgsmålet om, hvorvidt de synes den samme medarbejder skal kunne svare på spørgsmål om både hektarstøtte og husdyrpræmier. Svarene viser, at størstedelen af landmændene ikke har forventninger herom, idet 71,4% har svaret nej. 28,6% har dog svaret ja. Tabel 5.4. Krydstabel Krydstabel: Forventer De, at den samme medarbejder kan besvare spørgsmål om både hektarstøtte og husdyrpræmier? * Hvor tilfreds er De alt i alt med EU-direktoratets telefonservice Ja Forventer De, at den samme medarbejder kan besvare spørgsmål om både hektarstøtte og husdyrpræmier? Nej Hvor tilfreds er De alt i alt med EU-direktoratets telefonservice Meget Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds utilfreds ,6% 75,5% 16,0% 1,9% 100,0% 20,0% 25,7% 41,5% 33,3% 27,0% ,8% 80,5% 8,4% 1,4% 100,0% 80,0% 74,3% 58,5% 66,7% 73,0% ,9% 79,1% 10,4% 1,5% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% En sammenligning med undersøgelsens spørgsmål om, hvor tilfreds landmændene alt i alt er med EU-direktoratets telefonservice viser, at 82,1% af de landmænd, der finder, at den samme medarbejder skal kunne svare på spørgsmål om både hektarstøtte og husdyrpræmier samtidig er meget tilfreds eller tilfreds med EU-direktoratets samlede telefonservice. Det tilsvarende tal for de landmænd, der ikke finder, at den samme medarbejder skal kunne svare på spørgsmål om både hektarstøtte og husdyrpræmier er 90,3%. Dette tyder på, at serviceforbedringer fx i form af øget vidensmæssig integration mellem 3. og 4. markedskontor vil have en ringe effekt på landmændenes samlede tilfredshed med EUdirektoratets telefonservice. 20

20 Sammenfatning: Undersøgelsen af landmændenes opfattelse af EU-direktoratets telefonservice peger på følgende: Telefonservice spiller tilsyneladende en underordnet rolle for landmændene i forhold til andre serviceydelser, såsom ansøgningsskemaer og vejledninger. 45,7% ringer aldrig, og 47,2% ringer kun sjældent til EU-direktoratet. Landmændene er gennemgående meget tilfredse med den telefonservice de får. Der er en klar tendens til øget tilfredshed i forhold til tidligere. En del landmænd svarer, at den rette medarbejder ikke er der, når de har tid, samt at de ofte skal ringe op igen for at få svar. Desuden finder en del landmænd, at den samme medarbejder skal kunne svare på spørgsmål om både hektarstøtte og husdyrpræmier. Analysen viser imidlertid, at disse landmænd samtidig overvejende er meget tilfredse eller tilfredse med EU-direktoratets telefonservice. En indsats på disse områder vil derfor have en ringe effekt på landmændenes samlede tilfredshed med EU-direktoratets telefonservice. 6. Breve Beskrivelse af svarfordelinger. En del af spørgeskemaet indeholder udsagn om EU-direktoratets breve. Formålet har været at få et indtryk af landmændenes opfattelse af de breve direktoratet udsender. Mellem 737 og 606 landmænd har erklæret sig enig/uenig i de forskellige udsagn, hvad angår brevene. Efterfølgende er angivet svarfordelingerne for de udsagn, der var indeholdt i spørgeskemaet. 21

21 Tabel 6.1. Svarfordeling EU-direktoratets breve er konkrete og præcise EU-direktoratets brev giver gode konkrete eksempler EU-direktoratets breve er formuleret uklart EU-direktoratets breve giver rimelig svarfrist EU-direktoratets breve indeholder lange sætninger EU-direktoratet giver klar besked om, hvilke oplysninger De skal indsende EU-direktoratet giver brugbare svar på det De spørger om EU-direktoratet svarer inden for rimelig tid EU-direktoratet forstår det De skriver Enig % Svarfordeling - Breve Nærmest enig % Nærmest uenig % Uenig % % ,5% ,7% 90 12,7% 36 5,1% % ,1% ,6% 94 14,0% 29 4,3% % 97 14,9% ,1% ,0% ,9% % ,3% ,4% 52 7,6% 25 3,7% % ,1% ,6% ,8% 74 11,6% % ,7% ,9% 45 6,6% 19 2,8% % ,7% ,4% 51 8,4% 9 1,5% % ,2% ,6% 68 10,9% 27 4,3% % ,5% ,6% 65 10,4% 22 3,5% % Af tabellen fremgår det, at der overvejende er tilfredshed med direktoratets breve. For hovedparten af udsagnene gælder det, at over 80% af dem, der har besvaret spørgsmålene, er enige eller nærmest enige i positive udsagn. Det er værd at bemærke, at langt de fleste svar falder i de to moderate kategorier, dvs. henholdsvis i nærmest enige og nærmest uenige. Det 9. udsagn i tabel 6.1 drejer sig om landmændenes opfattelse af, hvordan deres egne breve forstås i EUdirektoratet. Hvad angår det 3. udsagn er det blot 58 %, der placerer sig i den positiv kategori, hvilket dog næppe skal tillægges den store vægt, da udsagnet er vendt om i forhold til de øvrige udsagn. Hvad angår det 5. udsagn, er fordelingen i kategorierne ligeledes mere ligelig. Dette skal næp- 22

22 pe heller betragtes som afgørende negativt i relation til brugernes syn på direktoratets breve, da respondenten kan erklære sig enig/uenig i udsagnet som et faktum, uden at lægge en positiv eller negativ vurdering heri. En ikke usandsynlig tolkning kunne dog være, at landmændene lægger en negativ betydning i lange sætninger, hvilket følgeligt må føre til overvejelser om, at indskrænke brugen af lange sætninger i direktoratets breve. Tabel 6.2 Svarfordeling Hvordan er De alt i alt tilfreds med EU-direktoratets breve? Meget tilfreds % Tilfreds % Utilfreds % Meget utilfreds % % 42 5,7% ,4% 85 11,5% 10 1,4% % Disse formodninger synes bekræftet, når svarfordelingerne for de to udsagn sammenholdes med udsagnet om, hvor tilfredse respondenterne alt i alt er med EU-direktoratets breve. Svarfordelingen herfor fremgår af ovenstående tabel. Ved en sådan krydstabulering viser det sig, at 62,4% af dem, der er enige i at brevene er formuleret uklart, er meget tilfredse og tilfredse med EU-direktoratets breve, ligesom 82,3% af dem, der er nærmest enige i, at brevene er formuleret uklart, viser sig at være meget tilfredse og tilfredse med brevene. Tabel 6.3. Krydstabel Krydstabel: Hvordan er De alt i alt tilfreds med EU-direktoratets breve? * EU-direktoratets breve er formuleret uklart Hvordan er De alt i alt tilfreds med EU-direktoratets breve? Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds Meget utilfreds EU-direktoratets breve er formuleret uklart Nærmest Nærmest Enig enig uenig Uenig ,7% 20,0% 13,3% 50,0% 100,0% 5,4% 3,6% 1,6% 11,6% 4,7% ,3% 25,8% 42,7% 21,2% 100,0% 57,0% 78,7% 90,2% 84,5% 81,1% ,0% 37,5% 23,8% 3,8% 100,0% 30,1% 17,8% 7,8% 2,3% 12,6% ,0% 10,0% 20,0% 100,0% 7,5%,4% 1,6% 1,6% ,6% 26,6% 38,4% 20,3% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 23

23 Tilsvarende forhold gør sig gældende, når udsagnet om de lange sætninger krydstabuleres med den generelle tilfredshed/utilfredshed. Her viser det sig, at 74,3 % af dem, der er enige i at direktoratets breve indeholder lange sætninger, er meget tilfredse og tilfredse med brevene, ligesom 86,9 % af dem, der er nærmest enige i, at direktoratets breve indeholder lange sætninger, alligevel er meget tilfredse og tilfredse med brevene. Tabel 6.4. Krydstabel Krydstabel: Hvordan er De alt i alt tilfreds med EU-direktoratets breve? * EU-direktoratets breve indeholder lange sætninger Meget tilfreds EU-direktoratets breve indeholder lange sætninger Nærmest Nærmest Enig enig uenig Uenig ,5% 12,5% 18,8% 31,3% 100,0% 8,1% 1,8% 3,3% 14,1% 5,1% Hvordan er De alt i alt tilfreds med EU-direktoratets breve? Tilfreds Utilfreds ,4% 38,1% 31,9% 10,5% 100,0% 66,2% 85,7% 88,0% 74,6% 80,5% ,3% 34,6% 18,5% 8,6% 100,0% 20,9% 12,5% 8,2% 9,9% 12,9% Meget utilfreds ,8% 11,1% 11,1% 100,0% 4,7%,5% 1,4% 1,4% ,6% 35,8% 29,2% 11,3% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Generelt kan det fastslås, at den overordnede tilfredshed med brevene er udpræget, som det fremgår af tabellen. Det er udsagnet vedrørende den generelle tilfredshed med brevene, flest landmænd (737) har besvaret blandt samtlige udsagn vedrørende breve. 24

24 Tabel 6.5 Svarfordeling Er EU-direktoratets breve inden for de seneste to år blevet Bedre % Værre % Uændret % % ,3% 27 3,7% ,9% % Det er ligeledes landmændenes generelle oplevelse, at direktoratets breve inden for de seneste 2 år er blevet bedre. 248 landmænd (34,3%) mener, at brevene er blevet bedre, 27 landmænd mener, at brevene er blevet værre, mens 447 landmænd finder dem uændrede. Den overordnede konklusion er, at der er en overvejende tilfredshed blandt landmændene med EU-direktoratets breve. Tilfredshed med EU-direktoratets breve - kontrol for ordning, alder og bedriftsstørrelse Ved kontrol for om der er forskel på tilfredsheden med direktoratets breve afhængigt af, hvilken støtteordning landmanden har søgt under, viser det sig, at 81,05%, af de der har søgt ammekopræmier, er tilfredse eller meget tilfredse med direktoratets breve, mens de tilsvarende tal for de der har søgt om handyrpræmie og hektarstøtte er hhv. 84,18% og 81,64%. Der synes altså ikke at være nogen forskel på graden af tilfredshed afhængigt af hvilken ordning, der er søgt støtte under. Samme konklusion kan drages, hvad angår tilfredsheden med udviklingen over de seneste 2 år med direktoratets breve. Endvidere er der foretaget krydstabulering mellem hhv. respondenternes alder og bedriftstørrelse. Kun 1 ud af disse 22 tests synes at give en signifikant sammenhæng, nemlig mellem variablerne alder og EU-direktoratet svarer inden for rimelig tid. Det kunne fastslås, at jo yngre man er, jo mere utilfreds er man med svartiden et vice versa. Sammenfatning På baggrund af ovenstående kan det konkluderes: At der generelt er tilfredshed med EU-direktoratets breve. At hovedparten af de landmænd, der i forbindelse med udsagnene om, at EU-direktoratets breve er formuleret uklart, og om at EU-direktoratets breve indeholder lange sætninger giver en mindre positiv holdning tilkende, trods alt generelt er tilfredse med direktoratets breve. At graden af tilfredshed ikke afhænger af, hvilken ordning der søges støtte under, alder eller bedriftsstørrelse. At over 34,3% af landmændene mener, at brevene er blevet bedre i løbet af de sidste par år, mens kun ganske få mener, at de er blevet værre. 25

25 7. Hektarstøtteordningen I det indledende afsnit vedrørende stikprøveudvælgelse er det beskrevet, at stikprøven er udvalgt ud fra EU-direktoratets database over landmænd, der i 1997 har søgt om hektarstøtte. Imidlertid er der af de 792 besvarelser 22, hvor det er angivet, at der ikke er ansøgt om hektarstøtte. Dette skyldes sandsynligvis, at disse 22 i deres ansøgning om hektarstøtte alene har anmeldt foderarealer til brug for beregning af husdyrpræmier. I den følgende beskrivelse af undersøgelsen af hektarstøtteordningen er der set bort fra disse besvarelser, og der behandles således alene de 770, der har angivet, at de har ansøgt om hektarstøtte i Ansøgningsskemaet til hektarstøtteordningen 59,5% af landmændene udfylder selv deres ansøgningsskema til hektarstøtteordningen, mens 33,1% har en konsulent til at udfylde ansøgningsskemaet. Alene 5,4% får skemaet udfyldt af ægtefælle eller anden familie og 2,1% har helt andre til at udfylde skemaet. Dette er ganske interessant, når man sammenholder med svarene på spørgsmålet om hvem der normalt har kontakten til EU-direktoratet, idet det her er angivet, at det alene for 21,8% vedkommende er konsulenten, der varetager kontakten, mens det for 71,7% vedkommende er landmanden selv, der har kontakten. En sammenligning af svarene på de to spørgsmål viser, at 95,4% af de, der selv udfylder ansøgningsskemaet, selv har kontakten til EU-direktoratet, mens det alene i 59,5% af de tilfælde, hvor det er konsulenten, der udfylder ansøgningsskemaet tillige er ham, der normalt har kontakten til EU-direktoratet. Omvendt er det i 90% af de tilfælde, hvor konsulenten har kontakten til EU-direktoratet tillige konsulenten, der har udfyldt ansøgningsskemaet. Tilsvarende er det i de tilfælde, hvor landmanden selv har kontakten til EU-direktoratet kun for 78,8% vedkommende ham selv, der udfylder ansøgningsskemaet, mens konsulenten for 16% vedkommende udfylder ansøgningsskemaet. I de tilfælde hvor det er ægtefælle eller anden familie, der udfylder ansøgningsskemaet, er det kun i 47,5% af tilfældene, at ægtefælle/familie tillige har kontakten til EU-direktoratet. Man kan ud fra ovenstående konkludere, at der er en stor del af landmændene, der anvender konsulent til at udfylde ansøgningen, men selv varetager al øvrig korrespondance. Endvidere kan det konkluderes, at de der udfylder ansøgningsskemaet selv, i hovedsagen selv varetager al øvrig korrespondance, således at det er selve udfyldelsen af ansøgningsskemaet, man søger hjælp til, hvis man anvender konsulent. Sammenhængen er illustreret i nedenstående tabel. 26

26 Tabel 7.1. Krydstabel Krydstabel: Hvem udfylder ansøgningsskemaet til hektarstøtte? * Hvem har normalt kontakten til EU-direktoratet? Hvem udfylder ansøgningsskemaet til hektarstøtte? Dem selv Ægtefælle eller anden familie Konsulent Andre Hvem har normalt kontakten til EU-direktoratet? Ægtefælle eller anden Dem selv familie Konsulent Andre ,4%,9% 3,7% 100,0% 78,8% 11,4% 10,0% 59,3% ,5% 47,5% 100,0% 4,0% 54,3% 5,5% ,7% 4,1% 59,5% 1,6% 100,0% 16,0% 28,6% 90,0% 36,4% 33,2% ,0% 13,3% 46,7% 100,0% 1,2% 5,7% 63,6% 1,2% ,8% 4,8% 21,9% 1,5% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% De, der selv udfylder deres ansøgningsskema, fordeler sig jævnt på de 4 aldersgrupper. I denne sammenhæng skal det imidlertid tages i betragtning, at hele 30,6% er 60 år eller derover. Denne gruppe er således en del større end de øvrige I denne gruppe på 60 og derover anvender 40,6% konsulent til at udfylde ansøgningsskemaet, mens alene 22,9% af de under 40 anvender konsulent til at udfylde ansøgningsskemaet. Der er således i materialet en klar tendens i retning af, at de ældre i højere grad end de yngre anvender konsulent til at udfylde ansøgningsskemaet. 27

27 Tabel 7.2. Krydstabel Krydstabel: Hvem udfylder ansøgningsskemaet til hektarstøtte? * Oplys venligst Deres alder Hvem udfylder ansøgningsskemaet til hektarstøtte? Dem selv Ægtefælle eller anden familie Konsulent Andre Oplys venligst Deres alder til og med 60 og derover ,6% 28,3% 21,7% 24,4% 100,0% 72,6% 66,7% 56,1% 47,6% 59,6% ,3% 20,5% 17,9% 51,3% 100,0% 2,5% 4,2% 4,0% 8,7% 5,2% ,6% 21,9% 25,9% 37,7% 100,0% 22,9% 28,6% 37,0% 40,6% 33,0% ,8% 6,3% 31,2% 43,7% 100,0% 1,9%,5% 2,9% 3,1% 2,2% ,0% 25,3% 23,1% 30,6% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Ser man på bedriftsstørrelsen, er det de mellemstore bedrifter, der i videst omfang bruger konsulent til udfyldelsen af ansøgningsskemaet, mens man på de små bedrifter for størstedelens vedkommende selv udfylder ansøgningsskemaet. Således bruger 40,7% af bedrifterne mellem 30 og 50 hektar konsulent, mens alene 11,5% af bedrifterne under 10 hektar bruger konsulent. For de øvrige bedriftsstørrelsers vedkommende bruges imellem 31,8% og 36,4% tilfælde konsulent. Fordelingen er illustreret i nedenstående tabel. Dette kan sandsynligvis forklares med, at omkostningerne til konsulenten er for store for den lille producent set i lyset af hektarstøttens økonomiske betydning for bedriften, mens hektarstøtten for den mellemstore landmand har en større økonomisk betydning. At de store bedrifter i mindre grad end de mellemstore anvender konsulent skyldes formentlig, at disse bedrifter ofte har ansat personale til varetagelse af sådanne opgaver. 28

28 Tabel 7.3. Krydstabel Krydstabel: Hvem udfylder ansøgningsskemaet til hektarstøtte? * Oplys venligst størrelsen på Deres bedrift i hektar Hvem udfylder ansøgningsskemaet til hektarstøtte? Dem selv Ægtefælle eller anden familie Konsulent Andre Oplys venligst størrelsen på Deres bedrift i hektar ,3% 14,9% 13,3% 20,7% 23,4% 12,4% 100,0% 78,2% 54,1% 53,6% 55,1% 61,2% 62,5% 59,7% ,5% 27,5% 22,5% 12,5% 15,0% 5,0% 100,0% 8,0% 9,0% 8,2% 3,0% 3,5% 2,3% 5,4% ,1% 16,4% 16,4% 27,9% 23,8% 11,5% 100,0% 11,5% 32,8% 36,4% 40,7% 34,1% 31,8% 32,8% ,5% 31,2% 12,5% 12,5% 12,5% 18,8% 100,0% 2,3% 4,1% 1,8% 1,2% 1,2% 3,4% 2,1% ,7% 16,4% 14,8% 22,4% 22,8% 11,8% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Landmændene er generelt godt tilfredse med ansøgningsskemaet til hektarstøtteordningen, således er 71,4% alt i alt enten tilfreds eller meget tilfreds med ansøgningsskemaet. Dette set i sammenhæng med, at hele 42,8% synes, at ansøgningsskemaet inden for de seneste to år er blevet bedre, må betragtes som en klar succes. Besvarelserne giver i høj grad det indtryk, at arbejdet med at gøre ansøgningsskemaet mere overskueligt og let tilgængeligt samt med forbedringen af vejledningen til udfyldelse af ansøgningsskemaet og er blevet positivt opfattet i landbruget af landmændene. Desuden må det formodes, at det forhold, at ansøgningsskemaet inden for de seneste år ikke har undergået de store forandringer, har medvirket til, at der er en stor tilfredshed, da det gør det muligt for landmanden at anvende sit skema fra året før som udgangspunkt. 29

29 Tabel 7.4. Svarfordeling Ansøgningsskemaet til hektarstøtteordningen er let at forstå Ansøgningsskemaet til hektarstøtteordningen er nemt at udfylde Ansøgningsskemaet til hektarstøtteordningen er overskueligt Hvor tilfreds er De alt i alt med ansøgningsskemaet til hektarstøtteordningen? Ansøgningsskemaet til hektarstøtteordningen gør klart opmærksom på ansøgningsfristen Svarfordeling - ansøgningsskemaet til hektarstøtteordningen Enig % Nærmest enig % Nærmest uenig % Uenig % % ,5% ,6% ,6% 59 8,3% % ,9% ,4% ,4% 86 12,3% % ,8% ,4% ,1% 70 9,8% % 62 8,2% ,4% ,0% 26 3,4% % ,0% ,2% 8 1,1% 12 1,7% % Ser man på de mere specifikke spørgsmål er 71,1% enige eller nærmest enige i, at ansøgningsskemaet er let at forstå, mens 63,3% er enige eller nærmest enige i at ansøgningsskemaet er nemt at udfylde. 68,2% er enige eller nærmest enige i, at ansøgningsskemaet er overskueligt. Sætter man denne tilfredshed i sammenhæng med, hvem der udfylder ansøgningsskemaet, er fordelingen mere spredt, idet 81,6% af de der udfylder ansøgningsskemaet, selv er enige eller nærmest enige i, at skemaet er let at forstå, mens knapt 70% af de der har andre og blot 51,4% af de, der har konsulenten til at udfylde skemaet er enige eller nærmest enige i, at det er let at forstå. For spørgsmålet om hvorvidt ansøgningsskemaet er overskueligt gør tilsvarende forhold sig gældende og på spørgsmålet om, hvorvidt ansøgningsskemaet er nemt at udfylde, er tendensen endnu stærkere. Således er 74,9% af de, der selv udfylder ansøgningsskemaet enige eller næsten enige i, at det er nemt at udfylde, mens 40,8% af de der har konsulenten til at udfylde ansøgningsskemaet finder, det er let at udfylde. Sammenfattende kan det konkluderes, at tilfredsheden med ansøgningsskemaet er stor og størst hos de, der selv udfylder ansøgningsskemaet. 30

30 Tabel 7.5. Krydstabel Krydstabel: Hvem udfylder ansøgningsskemaet til hektarstøtte? * Hvor tilfreds er De alt i alt med ansøgningsskemaet til hektarstøtteordningen? Hvem udfylder ansøgningsskemaet til hektarstøtte? Dem selv Ægtefælle eller anden familie Konsulent Andre Hvor tilfreds er De alt i alt med ansøgningsskemaet til hektarstøtteordningen? Meget Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds utilfreds ,7% 75,4% 13,4% 2,5% 100,0% 62,9% 63,3% 47,2% 44,0% 59,9% ,0% 62,5% 22,5% 100,0% 9,7% 4,7% 7,1% 5,3% ,0% 64,8% 22,5% 5,7% 100,0% 27,4% 29,6% 43,3% 56,0% 32,6% ,2% 18,8% 100,0% 2,4% 2,4% 2,2% ,3% 71,4% 17,0% 3,3% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% En anden interessant tendens, der i et vist omfang uddyber det ovenfor beskrevne, kommer frem ved en sammenligning af svarene på spørgsmålet om, hvorfor landmændene bruger konsulent og den generelle tilfredshed. Det fremgår af denne sammenligning at de, der mest bruger konsulent fordi ordningen er svær at forstå/overskue, er væsentligt mere utilfredse end de, der bruger konsulent for at spare tid eller undgå tab af støtte. Således er 40,2% af de der bruger konsulent fordi ordningen er svær at forstå/overskue utilfredse eller meget utilfredse med vejledningen, mens alene 9,5% af de, der bruger konsulent for at spare tid, er utilfredse. Der er i denne gruppe ingen, der er meget utilfredse med vejledningen. Dette peger i retning af, at når landmanden bruger konsulent, er han utilfreds. Besvarelserne giver imidlertid ikke svar på, hvorvidt det er ansøgningsskemaet eller det forhold, at man ser sig nødsaget til at bruge konsulent, man er utilfreds med. De, der bruger konsulent for at spare tid eller undgå tab af støtte er mere tilfredse, end de der gør det, fordi ordningen er svær at forstå. Dette gør det nærliggende at konkludere, at det ikke er det forhold, at man skal bruge konsulent, man er utilfreds med. Det er imidlertid alene 40% af de 32,6%, der bruger konsulent, som er utilfredse, altså i alt 13% og utilfredsheden er derfor ikke nævneværdig. Samtidig er det et spørgsmål, om man ved at tilrette ansøgningsskemaet så alle kan udfylde det, reelt gør landmændene en tjeneste. Tidligere undersøgelser har vist at de, der bruger konsulent 31

31 generelt har færre fejl i deres ansøgninger, og dermed større sikkerhed for fuld støtteudbetaling. Tabel 7.6. Krydstabel Krydstabel: Hvis De bruger konsulent, er det så mest * Hvor tilfreds er De alt i alt med ansøgningsskemaet til hektarstøtteordningen? For at undgå tab af støtte Hvor tilfreds er De alt i alt med ansøgningsskemaet til hektarstøtteordningen? Meget Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds utilfreds ,6% 71,2% 15,8% 3,4% 100,0% 73,7% 52,8% 33,8% 33,3% 48,8% Hvis De bruger konsulent, er det så mest For at spare tid Fordi ordningen er svær at forstå/ overskue ,5% 81,0% 9,5% 100,0% 10,5% 8,6% 2,9% 7,0% ,3% 57,6% 32,6% 7,6% 100,0% 15,8% 38,6% 63,2% 66,7% 44,1% ,4% 65,9% 22,7% 5,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Ansøgningsskemaet gør ifølge 97,2% klart opmærksom på ansøgningsfristen. Dette må betragtes som klart tilfredsstillende. Kvitteringsbrevet for ansøgningen om hektarstøtte er i alt 97,2%, fordelt med 47,9% meget tilfredse og 47,6% tilfredse. På spørgsmålet om tilfredsheden med informationen om tidspunktet for udbetalingen af hektarstøttebeløbet har 20,3% svaret, at de er meget tilfredse, mens 58,6% er tilfredse. Imidlertid er 21,2% enten utilfredse eller meget utilfredse med informationen om tidspunktet for udbetalingen af støttebeløbet. Dette kan sandsynligvis forklares med, at EU-direktoratet alene har oplyst, hvornår forskellige sagstyper, som fx fejlfrie ansøgninger, kunne forventes udbetalt og ikke har givet mere ansøgningsspecifikke meddelelser. Desuden kan den lange udbetalingsperiode have indflydelse på tilfredsheden. Et forbedringsforslag er etableringen af en automatiseret personlig forespørgselsmulighed, således at ansøger ved at ringe ind kunne få oplyst, hvor langt ansøgningen var kommet i sagsbehandlingsforløbet. 32

32 Sammenfatning Ansøgningsskemaet til hektarstøtte udfyldes for hovedpartens vedkommende af ansøger selv. Anvendes konsulent, er det som regel til at udfylde ansøgningsskemaet, og den løbende kontakt til EU-direktoratet varetages hovedsagelig af ansøger. En større del af de yngre landmænd end af de ældre, udfylder selv ansøgningsskemaet, ligesom det i højere grad er de helt små og de helt store bedrifter, der selv udfylder ansøgningsskemaet. De fleste landmænd er godt tilfredse med ansøgningsskemaet, der er dog en vis utilfredshed med informationen om tidspunktet for udbetalingen af støttebeløbet. De landmænd, der selv udfylder ansøgningsskemaet, er mere tilfredse med ansøgningsskemaet end de, der anvender konsulent. Endvidere er de, der bruger konsulent fordi ordningen er svær at forstå/overskue, mere utilfredse end de, der bruger konsulent for enten at spare tid eller for at undgå tab af støtte. Vejledningen om hektarstøtte og anmeldelse af foderarealer Vejledningen om hektarstøtte bruges. Hele 93,3% svarer, at de har brugt vejledningen på den ene eller anden måde. I hovedsagen bruges vejledningen som opslagsværk, således har hele 52,1% svaret, at de bruger vejledningen som opslagsværk, mens 18,5% har læst den fra ende til anden, 22,7% har skimmet den igennem og alene 6,7% har aldrig læst den. 96% er enige eller nærmest enige i, at vejledningen om hektarstøtte udsendes på det rette tidspunkt. Dette må betragtes som overordentligt tilfredsstillende. Generelt er ansøgerne alt i alt lige så godt tilfredse med vejledningen som med ansøgningsskemaet. Således er 86,8% alt i alt tilfredse eller meget tilfredse med vejledningen om hektarstøtte. Dette, set i lyset af at 36,7% finder, at vejledningen inden for de seneste to år er blevet bedre og alene 4,6% synes den er blevet værre, giver et yderst tilfredsstillende billede og indikerer, at vejledningen klart er på rette spor. 33

33 Tabel 7.7. Svarfordeling Svarfordeling - vejledningen til hektarstøtteordningen Vejledningen om hektarstøtte er konkret og præcis Vejledningen om hektarstøtte er overskuelig Vejledningen om hektarstøtte giver gode konkrete eksempler Vejledningen om hektarstøtte indeholder brugbare oplysninger Vejledningen om hektarstøtte er formuleret uklart Hvor tilfreds er De alt i alt med vejledningen om hektarstøtte? Enig % Nærmest enig % Nærmest uenig % Uenig % % ,7% ,3% 93 14,0% 27 4,1% % ,2% ,4% ,1% 36 5,3% % ,2% ,1% 89 13,6% 20 3,0% % ,1% ,5% 48 7,2% 8 1,2% % 58 9,1% ,9% ,7% ,3% % 50 6,9% ,9% 83 11,5% 12 1,7% % Ser man på de mere specifikke spørgsmål er 82% enige eller nærmest enige i, at vejledningen er konkret og præcis, 73,6% er enige eller nærmest enige i, at vejledningen er overskuelig, 83,4% er enige eller nærmest enige i, at vejledningen giver gode konkrete eksempler og 91,6% er enige eller nærmest enige i, at vejledningen indeholder brugbare oplysninger. Imidlertid er hele 36% enig eller nærmest enig i, at vejledningen er formuleret uklart. Sammenligner man svarene på dette spørgsmål med svarene på spørgsmålet om den overordnede tilfredshed med vejledningen, er 60,1% af de, der er enige i, at vejledningen er formuleret uklart, meget tilfredse eller tilfredse med vejledningen og hele 81,2% af de, der er nærmest enige i, at vejledningen er formuleret uklart, meget tilfredse eller tilfredse med den. Dette gør det nærliggende at konkludere, at der ud af de 36% alene er en forholdsvis lille del, der ikke er generelt tilfreds med vejledningen, og at uklarheden derfor ikke har væsentlig betydning for den overordnede tilfredshed med vejledningen. Imidlertid må besvarelserne på dette spørgsmål medføre, at der sker en intensivering af den årlige gennemgang af vejledningen med henblik på at identificere og genoprette på punkter, hvor der eventuelt er uklarheder. 34