Udbudsduel gav skarpe tilbud TVIS satte fremtidens varmelevering i udbud. Det gav to konkrete tilbud.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udbudsduel gav skarpe tilbud TVIS satte fremtidens varmelevering i udbud. Det gav to konkrete tilbud."

Transkript

1 dansk fjernvarmes magasin nr. 11 november 2013 nyheder Udbudsduel gav skarpe tilbud TVIS satte fremtidens varmelevering i udbud. Det gav to konkrete tilbud. ny viden Fjernvarme fortsat billigst Fjernvarmen er blevet en smule dyrere men er fortsat billigst for de fleste. praksis Landsmøde 2013 Martin Lidegaard var blandt de deltagere i Aalborg. Det rekordstore landsmøde bød på politisk debat, faglige indlæg og god stemning.

2 Fjernvarmens totalleverandør Fjernvarmeværk Servicearbejde Tjæreborg Industri leverer stort set alle anlægstyper og ydelser til fjernvarmebranchens stigende behov for effektive og miljøvenlige fjernvarmesystemer. Fjernvarmeledningsnet Kraftvarmeanlæg Fjernvarmeværker Solvarmeanlæg Kedelanlæg El- og SRO-anlæg Design og projektering Optimering Avancerede beregninger Myndighedsansøgninger Montagearbejder Totalentrepriser Servicekontrakter Sagkyndig virksomhed Kontrol af trykbærende udstyr Termografering af el-udstyr Vagtordning 24/7 Support Avancerede beregninger Mange fjernvarmeværker har set fordelene ved Tjæreborg Industris professionelle og kundetilpassede løsninger, og Tjæreborg Industri er i dag markedsførende i Danmark indenfor komplette løsninger til fjernvarmesektoren. Kærvej Tjæreborg Tlf Tjæreborg Industri FJERNVARME ENERGI BETON - en stabil og troværdig samarbejdspartner!

3 Den korte bane er en god forretning - også i længden Brug fleksibiliteten i din produktion, og få en højere indtjening på det korte marked. Hos Neas Energy tilbyder vi at optimere din produktion på Intraday markedet. I dag er det ofte sol og vind, der sætter prisen på elmarkedet. Det betyder større prisudsving fra dag til dag og time til time. Vi opererer 24/7 over hele Europa, og gør det muligt for vores kunder at tjene på prisændringer i markedet her og nu. Alt du skal gøre er at melde ind, om du ønsker at deltage i Intraday markedet, så vi kan bruge den produktion du har til rådighed - helt risikofrit og uden ekstra administration for dig. Ring til Søren Rygaard på og hør mere. neasenergy.com

4 Fjernvarmen er effektiv Regeringen vil effektivisere fjernvarmesektoren og sænke fjernvarmepriserne. Det er en rigtig god ide, og lad mig slå fast, at ingen er mere interesseret i at få varmeprisen ned end fjernvarmeværkerne. Det kræver dog mere end fælles kontoplaner og benchmarking af værkernes administrationsudgifter. Vi har frivilligt arbejdet med benchmarking siden 1998, og 200 varmeforsyninger bidrager i dag med benchmarking for hele 89 % af al varmeproduktion. Når vi zoomer ind på strukturen i fjernvarmen, er virkeligheden, at langt hovedparten af omkostningerne er bundet i de dele af produktion og distribution, der ikke kan påvirkes af fjernvarmeværkerne. Tilbage er 15 %, hvor det giver mening at bruge bench mark. Energitilsynet har analyseret årsagerne til de store variationer i varmepriserne, og en redegørelse fra maj 2013 konkluderer, at potentialet er svært at opgøre og langtfra så stort som tidligere antaget. Derfor er vores svar til regeringen, at en sænkning af varmepriserne kræver, at vi ser på hele paletten af sektorens udgifter. Vi kan pege på de massive stigninger i skatter, afgifter og pålagte omkostninger samt bindingen til naturgas, der også giver kunstigt høje varmepriser for en række forbrugere. Vi vil hellere end gerne i dialog om, hvordan vi i fællesskab effektiviserer og forbedrer fjernvarmens konkurrenceevne. Branchen og forbrugerne har ikke brug for, at fjernvarmen kastes ud i det samme cirkus, som vandsektoren blev udsat for. Indhold 4 Leder 6 Udbudsduel giver gevinst for TVIS 8 Dobbelt så meget affald skal genanvendes 10 Dansk Fjernvarme har fået et nyt logo 11 Fjernvarmeprisen 2013: SuperBrugsen i Skjern leverer nu også fjernvarme 12 Europa får ny fjernvarmedirektør 14 Kraftvarme i centrum på energikonference 15 Også her er der fjernvarme 16 Grøn gas giver succes i Vinderup 20 Et brag af et landsmøde 26 Min dag 27 Særlige forhold ved alenearbejde 28 Årets varmeprisstatistik viser stigende priser 32 Et samarbejde med energibesparelser for øje 34 Energioptimering af kraftvarmeanlæg 38 Ultrafine partikler fra gasmotorer 42 Landet rundt 44 Navne Kim Mortensen, direktør for Dansk Fjernvarme Fjernvarmen Nr. 11 november årgang ISSN: Oplag: Dansk Fjernvarme Merkurvej Kolding Tlf Fax Ansvarshavende over for presseloven Formand Uffe Bro Redaktion Redaktør Lone Völcker Journalist Flemming L. Rasmussen Annoncer og abonnement Informationssekretær Jytte K. Hensen Abonnementspris Kr. 760,- årligt ekskl. moms Til udlandet kr. 870,- årligt inkl. forsendelse Artiklerne må gerne citeres med kildehenvisning. Medlem af Danske Medier Forside Energiminister Martin Lidegaard taler til Dansk Fjernvarmes landsmøde i Aalborg. Forsidefoto Lars Horn/Baghuset Design Datagraf Communications 4 Fjernvarmen nr. 11 november 2013

5 Også her er der fjernvarme Læs mere side 15 nyheder Mere genanvendelse mindre forbrænding Regeringens nye ressourcestrategi lægger op til, at der skal forbrændes langt mindre affald. Dansk Fjernvarme opfordrer til, at den danske ekspertise i effektiv forbrænding fortsat udnyttes. Læs mere side 8 nyheder ny viden Udbudsduel gav to skarpe tilbud TVIS satte de næste 20 års varmeproduktion til Trekantområdet i udbud. Den proces gav selskabet to skarpe tilbud at vælge imellem. Læs mere side 6 Fjernvarmen er blevet dyrere Årets prisstatistik viser, at det er blevet en smule dyrere at varme sit hus op med fjernvarme i 2013 end det var i De 35 barmarksværker, der fik lov at fravælge naturgas, er dog en markant undtagelse. Læs mere side 28 praksis Gode resultater med biogas i Vinderup Driftsleder Jørgen Sørensen (tv.) og ledningsmester Michael Karlsen glæder sig over de fine resultater, Vinderup Varmeværk opnår med sit nye biogasfyrede kraftvarmeanlæg. Både effektiviteten og miljøresultaterne er i top. Læs mere side 16

6 nyheder Udbudsduel giver gevinst for TVIS Skærbækværket skal sandsynligvis også i fremtiden stå for varmeforsyningen til TVIS-nettet i Trekantområdet. Det er resultatet af en udbudsduel med de lokale varmeværker. Skærbækværket ombygges til at fyre med flis. Tekst: Flemming Linnebjerg Rasmussen Foto: TVIS Tvis og Skærbækværket Hovedparten af fjernvarmen til varmekunder i Trekantområdet vil sandsynligvis også i fremtiden stamme fra Skærbækværket. Men den bliver både grønnere og billigere. Sådan lyder konklusionen, efter at Trekantområdets Varmetransmissionsselskab I/S, bedre kendt som TVIS, har besluttet, hvad der skal ske, når selskabets nuværende aftale med Skærbækværkets ejer, Dong Energy, udløber i Værket skal dog ikke fortsætte som i dag, hvor brændslet alene er naturgas. I stedet ombygges Skærbækværket for hele 1,8 milliarder kroner, så det fremover kommer til at kunne fyre med træflis suppleret med naturgas. Planen er, at træflisen købes på verdensmarkedet og sejles direkte til værket, der ligger ved kysten ud for Fredericia. Dong Energy har via udbudsduellen vundet retten til at forhandle en aftale på plads. Denne fornyede aftale mellem TVIS og Skærbækværket skal forhandles endeligt i mål i løbet af efteråret, så den kan sendes til godkendelse i Energitilsynet. Planen er derefter, at ombygningen af værket kan begynde i løbet af Dermed kan den nye og grønnere udgave efter planen stå klar, når den gamle aftale udløber med udgangen af Forbrugerne har udsigt til årligt at spare kroner, hvis den nye aftale mellem Dong Energy og TVIS falder endeligt på plads. TVIS blev grundlagt i 1983 af de fem kommuner Børkop, Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle. TVIS begyndte driften i 1986, og i 1987 var hele ledningsnettet på godt 80 km bygget. Skærbækværket blev bygget i 1955 og producerede el og varme på kul frem til 1997, hvor det blev ombygget til naturgas. Den mulige aftale mellem TVIS og Skærbækværkets ejer, Dong Energy, kommer til at gælde fra 2018 til Værket får en kapacitet på 320 MW varme på biomasse efter ombygning. Skærbækværket leverer 69 % af TVIS varme. 24 % kommer fra Shells raffinaderi, 5 % kommer fra affaldsforbrændingen TAS, og 2 % fra Carlsbergs bryggeri i Fredericia. Lokale værker bag skarpt alternativ Det kan synes lige til højrebenet, at TVIS skal fortsætte med sin nuværende varmeleverandør. Skærbækværket står der jo nu engang og byder op til fortsat pardans, endda i nye grønne klæder. Men TVIS valgte alligevel at tage et usædvanligt skridt nemlig at sætte sin varmeforsyning i udbud. Formålet var at tiltrække to alternative bud på, hvordan Trekantområdet kunne få grøn, billig og driftsikker fjernvarme frem for blot at tænde for automatpiloten og fortsætte, som man plejer. Manøvren fik et konsortium bestående af de syv lokale varmeværker, der modtager varme via TVIS net, til at komme med et alternativt bud. Under navnet 3KV (Trekantområdets Kraftvarme) præsenterede de et projekt med et helt nyt biomassefyret kraftvarmeværk til 2,5 milliarder kroner, der skulle placeres ved Kolding. Modsat Skærbækværket skulle det fyre med dansk flis. Konkurrencesituation skærper I sidste ende valgte TVIS bestyrelse at fortsætte med Skærbækværket. Men direktør Hans Bjørn er overbevist om, at processen har været guld værd, fordi den satte TVIS i førersædet. Det gav os helt konkret to mulige valg i stedet for et. Og så gav det os mulighed for at definere vores krav til de kommende 20 års varmelevering i et tilbudsgrundlag ikke bare i forhold til selve anlægget, men også i forhold til kontrakten. Vi fik skarpe tilbud fra begge parter, i og med de var ude i en konkurrencesituation. Vi er overbevist om, at det har givet os et bedre resultat, end vi ellers kunne være kommet frem til, siger Hans Bjørn. Han understreger, at projektet fra 3KV og fra Dong Energy er reelle og ønskede alternativer. Det er vores opfattelse, at konkurrencesituationen har skærpet buddet fra begge parter. Der var tale 6 Fjernvarmen nr. 11 november 2013

7 nyheder Det tager tid og kræfter at lave udbudsmateriale, og det koster penge. Men man bliver skarp af at opstille sine behov, og man kan få skarpere løsninger ud af det, siger TVIS direktør, Hans Bjørn. om to helt reelle alternativer. 3KV havde den fordel at kunne tilbyde et anlæg, der var specifikt designet til vores formål, fordi der ville være tale om et nybygget anlæg. Dong Energy og Skærbækværket havde derimod fordel af at kunne genbruge et eksisterende anlæg, hvilket gav en lavere investeringsomkostning. Dong Energy og 3KV deltog i to forhandlingsrunder, hvor TVIS kunne stille spørgsmål. Efter hver runde fik budgiverne chancen for at revidere deres projekt på baggrund af TVIS tilbagemeldinger. TVIS vurderede tilbuddene med henblik på at vælge én forhandlingspart mens den anden tilbudsgiver er bundet af sit tilbud, indtil forhandlingen er afsluttet. Forslagene blev vurderet ud fra 10 kriterier, der blandt andet handlede om det tekniske koncept, miljø og bæredygtighed, forsyningssikkerhed, tilbudsgivers organisation og finansieringen af projektet. I sidste ende vedtog TVIS bestyrelse enstemmigt at gå videre med forhandlingerne med Skærbækværk et, fortæller Hans Bjørn. Tilbuddet fra 3KV står ved magt frem til 2. december Det kan altså stadig komme i spil, hvis forhandlingsprocessen med Dong Energy skulle glide af sporet. Det forhold er, ifølge Hans Bjørn, med til at fastholde skarpheden hos Dong Energy i den resterende del af forløbet. Mange penge på spil Det siger sig selv, at der er store beløb på spil, når 20 års fremtid for et så stort varmegrundlag som TVIS-området skal forhandles på plads. Investeringen i at ombygge Skærbækværket løber op i 1,8 milliarder kroner. Aftalen er skruet sådan sammen, at TVIS afholder udgifterne til varmedelen, som udgør 80 procent af investeringen svarende til 1,4 milliarder kroner. Ud over investeringen i selve værket skal der, over den 20-årige kontraktperiode, købes brændsel for en anslået sum på fem milliarder kroner. Hvad angår omkostningsfordeling på den daglige kraftvarmeproduktion, så skal TVIS betale for varmeproduktionen, mens elproduktionen tilfalder Dong Energy. Selvom TVIS situation er ret speciel, mener Hans Bjørn, at andre varmeforsyninger, der eksempelvis står over for genforhandling med en langvarig samarbejdspartner, kan skele til TVIS håndtering af situationen. Altså at varmeværket sætter opgaven i udbud frem for per automatik at blive hos den hidtidige leverandør. Det tager tid og kræfter at lave udbudsmateriale, og det koster penge. Men man bliver skarp af at opstille sine behov, og man kan få skarpere løsninger ud af det. Det er krævende men vi har været meget tilfredse med at gøre det på denne måde, siger Hans Bjørn. J Fjernvarmen nr. 11 november

8 nyheder Dobbelt så meget affald skal genanvendes Mere genanvendelse og mindre forbrænding er slagordene i miljø minister Ida Auken og regeringens ressourcestrategi, Danmark uden affald. Tekst: Flemming Linnebjerg Rasmussen Fremover skal danskerne sortere deres affald i langt højere grad end i dag. Til gengæld skal mindre affald brændes af i affaldsforbrændingerne. Det betyder, at der i fremtiden vil komme mindre fjernvarme ad denne kanal i dag kommer omkring 20 procent af den danske fjernvarme via affaldsforbrænding. Ifølge miljøminister Ida Auken er regeringens mål for 2022, at vi skal sortere og genanvende halvdelen af husholdningsaffaldet og procent af affaldet fra servicesektoren. Det vil tilsammen fjerne omkring tons affald fra forbrændingsanlæggene. Med Danmark uden affald lægger regeringen op til en ny tilgang til affaldet. De seneste årtier har vi brændt knap 80 % af vores affald fra husholdningerne. Selvom det har givet et vigtigt bidrag til den grønne energi, så er der samtidig gået materialer og ressourcer tabt, som kunne have været genanvendt, skriver Ida Auken i forordet til ressourcestrategien. En palet af mål Regeringen har sat sig en række mål med ressourcestrategien. Den skal blandt andet føre til, at Danmark: Genanvender seks gange så meget organisk affald fra husholdninger i 2022 Genanvender dobbelt så meget husholdningsaffald i 2022 Udnytter fire gange så meget madaffald fra restauranter og dagligvarebutikker til biogas i 2018 Genanvender en fjerdedel mere papir-, pap-, glas-, metal- og plastemballage i servicesektoren i 2018 Fjerner miljøfarlige stoffer fra byggeaffaldet. Danmark uden affald udmøntes i en ressourceplan for affaldshåndtering med tilhørende miljøvurdering. Regeringen vil fremlægge en strategi om affaldsforebyggelse, som også vil sætte fokus på ressourceeffektivitet og samtidig sikre en samlet og konkret indsats, der skal fremme en mere cirkulær økonomi. Hvordan man tilrettelægger indsamlingen lokalt, bliver i høj grad op til den enkelte kommune. Der kan være flere løsninger på, hvordan skraldespandene skal indrettes, og kommuner kan eksempelvis samarbejde om fælles løsninger, hvor affaldet sorteres centralt. Regeringen vil i oplægget til forhandlingerne om finansloven for 2014 lægge op til, at 50 mio. kr. årligt i perioden 2014 til 2017 prioriteres til ressourcestrategien for affaldshåndtering. Dansk Fjernvarme: Udnyt ekspertisen Dansk Fjernvarme har modtaget ressourcestrategien med både ros og ris. Dansk Fjernvarme lægger ifølge direktør Kim Mortensen vægt på, at genanvendelse og forbrænding tilsammen kan skabe verdens mest effektive og grønne affaldshåndtering. Dansk Fjernvarme har altid betragtet affald som en ressource, og der er ingen modsætning mellem at have effektive forbrændingsanlæg og endnu større grad af genanvendelse. Både i Danmark og ikke mindst i EUlandene omkring os er der rigelige mængder affald til forbrænding, som i dag deponeres og udleder metan. Det vil være tudetosset at skrotte denne danske klimaløsning, som tilmed gavner vore nabolande og sikrer danske fjernvarmeforbrugere grøn Danskernes affald I Danmark producerede vi i 2011 cirka ni mio. tons affald eksklusive jord. Den største klump er byggeaffald, mens husholdningerne står for næstmest. Ud af de 2,4 millioner tons affald fra de danske husholdninger udgør affald til forbrænding over halvdelen. Ifølge Eurostat er Danmark det land i EU, der relativt set forbrænder mest affald. Ud af de samlede danske affaldsmængder bliver: 61 % genanvendt 29 % forbrændt 6 % deponeret 4 % henlagt til midlertidig oplagring og særlig behandling. og effektiv fjernvarme, siger Dansk Fjernvarmes direktør, Kim Mortensen. Danske forbrændingsanlæg har i dag kapacitet til at forbrændes 3,5 mio. tons affald. Det bør, ifølge Dansk Fjernvarme, fortsat udnyttes til at lave grøn og effektiv el og varme. Disse højeffektive forbrændingsanlæg er typisk bygget af landets kommuner og finansieret af forbrugere og skatteborgere. Når vi nu, også ifølge regeringen selv, er verdensmestre i affaldsforbrænding, så skal vi naturligvis udnytte det, siger Kim Mortensen. J Læs mere: Hele ressourcestrategien, "Danmark uden affald", kan findes på www. danmarkudenaffald.dk. 8 Fjernvarmen nr. 11 november 2013

9 Markedets bedste PBA-software Giver dig markedets bedste overblik Vi har udviklet en brugervenlig PBA-software, som gør det lettere for dig at overvåge og optimere driften af dit anlæg. Med alle informationer samlet ét sted er det let at danne sig et overblik over anlæggets daglige drift. Kontakt Produktion & Balance

10 nyheder KORT NYT Grøn superpulje åbnet Regeringen og Enhedslisten har afsat seks mio. kr. i 2013 til partnerskaber mellem Klima-, Energi- og Bygningsministeriet og to kommuner, der går foran på klimaområdet. Puljen er rettet mod kommuner, der går sammen med eksempelvis energiselskaber om at analysere muligheder for grøn omstilling og om at forberede konkrete demonstrationsprojekter. Puljen er åben for ansøgninger frem til d Se mere på flere har fjernvarme Nu har danske husstande fjernvarme. Det viser Danmarks Statistiks opgørelse. Det svarer til, at 63 procent af alle husstande er koblet på et af landets mange fjernvarmenet. Til sammenligning er individuel naturgas den næstmest udbredte opvarmningsform med tilsluttede husstande husstande har en varmepumpe. Mest træ i brændeovne Hvert tredje træ, der bruges til energiformål i Danmark, ender i en brændeovn. Brændeovnstræ udgør 30 procent af den samlede mængde træ, der bruges til energi. Fjernvarmeværker med flisfyring står for 22 procent. Danmarks brændeovne bliver med andre ord fodret med mere træ end de flisfyrede fjernvarmeværker. Samlet bruges der, ifølge Energistyrelsen, TJ træ til energiproduktion i Danmark TJ går til brænde, TJ går til fjernvarmeværker. Tekst: Lone Völcker Foto: Lars Horn/Baghuset Dansk Fjernvarme har fået et nyt logo Landsmødet blev åbnet med musik og præsentation af et nyt grønt logo. Åbningen af landsmødet 2013 bliver ikke glemt lige med det samme. Den begyndte helt efter bogen med, at Uffe Bro bød velkommen til Dansk Fjernvarmes 55. landsmøde, og at rådmand Tommy Eggers bød alle deltagere velkommen til Aalborg. Men så kom to unge musikere på scenen, og et øjeblik efter havde de fået hele salen til at klappe, trampe og knipse taktfast til Queen-rytmer. Selv trommede Uffe Birk og Andreas Andersen på rør både på scenen og på storskærme i en ny fjernvarmefilm, der kulminerede med at vise Dansk Fjernvarmes nye grønne logo. Livsglæde. Når man hører trommedrengene fra Beatbuilding Uffe og Andreas kan man kun blive i godt humør. Og livsglæde er sammen med komfort, bekvemmelighed og tryghed nogle af de nøgleord, vi ønskede skulle indgå i vores nye logo. Vi ønskede på en og samme tid at fastholde de kendte styrker i fjernvarmen, samtidig med at vi rækker ind i fremtiden. Derfor er vi også meget bevidste om vores farveskifte. For er der egentlig noget mere grønt end fjernvarme sådan på den store bundlinje? sagde Uffe Bro i forbindelse med åbningen af landsmødet i Aalborg Kongres og Kultur Center. Han mindede om, at Danmark, til forskel fra de fleste andre lande, udnytter både affald og overskudsvarme til ny energi i stedet for at lade det hobe sig op på lossepladsen eller gå til spilde. I de fleste andre lande får overskudsenergien fra industrien lov til om jeg så må sige at fise lige op i den blå luft. Til skade for miljøet. Hos os bliver det til ny energi. Intet andet sted i verden kan så mange husstande slippe for bøvlet med fyret og nøjes med at stille på termostaten og samtidig glæde sig over, hvor bekvemt det egentlig er at bruge vores energi. Til gavn for forbrugerne. Til gavn for samfundet. Og ikke mindst til gavn for miljøet. Det er det signal, vi sender med vores nye logo, og det er det signal, vi sender her fra vores landsmøde. Samtidig med lanceringen af logoet i den store sal skiftede alle skilte og skærme også udseende, så det nye logo var synligt overalt i Aalborg Kongres og Kultur Center. Mange fik fjernvarmefilmen med sig hjem på en memorystick, der blev udleveret på Dansk Fjernvarmes stand. Men ellers kan filmen ses ved at gå ind på dk eller på Youtube.com. J 10 Fjernvarmen nr. 11 november 2013

11 nyheder Fjernvarmeprisen 2013: SuperBrugsen i Skjern leverer nu også fjernvarme Køle- og fryseanlæggene i SuperBrugsen i Skjern sender nu overskudsvarme til byens fjernvarmenet. Idéen resulterede i Fjernvarmeprisen Tekst: Pressechef Torben Ø. Sørensen, Dansk Fjernvarme Foto: Lars Horn/Baghuset Kan vi spare på energien? Det simple spørgsmål stillede uddeler Hans Jørgen Andersen og SuperBrugsen i Skjern sig selv, da butikken skulle renoveres. Ganske enkelt fordi et lavere energiforbrug betyder lavere omkostninger. Selvfølgelig kunne en stor dagligvarebutik spare på elforbruget, men at den ligefrem kunne vende varmeforbruget på hovedet og blive fjernvarmeleverandør, havde man ikke forestillet sig. Men det er faktisk, hvad butikken gør med det nye klimavenlige køle- og fryseanlæg, som genanvender overskudsvarmen frem for at blæse den ud til fuglene. I stedet bliver varmen nu sendt ind i Skjern Fjernvarmes ledningsnet. Kunderne får nu varmen to gange ved at handle hos os. Både når de går hen i butikken, og når de når hjem i deres egne stuer igen, siger uddeler Hans Jørgen Andersen. En god forretning I praksis virker overskudsvarmeprojektet på den måde, at to varmevek s lere, som er koblet på køle- og frysesystemet, sender overskudsvarmen fra køleprocessen ud i fjernvarmenettet. Det er ikke en løsning, der har krævet det store gravearbejde. Egentlig er der blot sat et ekstra rør og en ekstra måler på fjernvarmetilslutningen, så det kan registreres, hvor meget fjernvarme butikken producerer. På årsbasis vil overskudsvarmen dække cirka 20 almindelige husstandes forbrug. Skjern Fjernvarme får i forvejen næsten halvdelen af sin varme fra overskudsvarme fra Skjern Papirfabrik, og derfor har fjernvarmeværket masser af erfaring med overskudsvarme. Værket er derfor positiv over for eventuelt også at koble andre virksomheder på ledningsnettet, hvis de har overskudsvarme, der kan bruges. For SuperBrugsen i Skjern er det en rigtig god forretning med en tilbagebetalingstid på to til tre år. Tilmed var det en forretningsmulighed, butikken ikke havde tænkt ind i de oprindelige budgetter for den grønne og miljøvenlige ombygning af butikken, køleog fryseanlægget og det samlede energiforbrug. Flere COOP-butikker har med interesse fulgt projektet i Skjern og overvejer selv at følge trop. Overskudsvarme er grøn energi På landsplan er der enorme mængder overskudsvarme, som i dag ikke udnyttes. Mange store og mellemstore virksomheder bruger ligefrem strøm på at køle overskudsvarme fra produktionshaller, serverrum og køle- og fryseanlæg bort. Der spildes på den måde overskudsvarme svarende til mindst det årlige fjernvarmeforbrug i Aarhus. At udnytte overskudsvarme er noget af det mest grønne, mest energieffektive og samfundsmæssigt mest fornuftige, man kan gøre. Det er jo energi, som alligevel er produceret og til rådighed, om man udnytter det eller ej. Alternativet er, at det smides ud, mens man i stedet må bruge brændsler på at producere varme til forbrugerne, siger Dansk Fjernvarmes formand Uffe Bro. SuperBrugsen i Skjern er et eksempel til efterfølgelse. Fjernvarmen kan jo netop udnytte alle tænkelige energikilder. For forbrugerne i Skjern er det jo tilmed dobbelt gevinst, for dels giver det deres butik en indtægt, dels får de grøn og effektiv varme i radiatorerne derhjemme. Det er både grønt, billigt og god komfort, siger Uffe Bro. J Fjernvarmeprisen 2013 SuperBrugsen i Skjern fik Fjernvarmeprisen 2013 for at udnytte overskudsvarmen fra butikkens køle- og fryseanlæg. Det kan levere cirka 20 standardhuses årlige forbrug af fjernvarme. Med prisen følger en statuette udført af kunstneren Per Hillo og kroner. Fjernvarmeprisen har været uddelt af Dansk Fjernvarme siden Dansk Fjernvarmes formand Uffe Bro (tv.) overrakte ved landsmødet Fjernvarmeprisen 2013 til brugsuddeler Hans Jørgen Andersen fra SuperBrugsen i Skjern. Butikken sender overskudsvarme fra køle- og frysemontre til byens fjernvarmenet. Fjernvarmen nr. 11 november

12 nyheder Europa får ny fjernvarmedirektør Paul Voss, der er ny direktør for den europæiske fjernvarmeorganisation, vil flytte Euroheat & Power fra periferien til centrum af den europæiske energipolitiske debat. Og han kan dårligt vente med at komme i gang. Tekst: Lone Völcker Foto: Euroheat & Power Euroheat & Power har fået ny direktør, men fjernvarme er bestemt ikke et nyt område for ham. Paul Voss kommer fra en stilling som Head of Public and Industrial Affairs i Danfoss og har et meget stort kendskab til lobbyisme i Bruxelles. Fjernvarmen har spurgt Paul Voss om hans forventninger til den nye udfordring. Hvad fik dig til at søge stillingen som direktør for Euroheat & Power? Siden jeg kom ind i fjernvarmesektoren gennem mit arbejde i Danfoss, har jeg i stigende grad følt, at fjernvarme a) Passer rigtig godt ind i tidens udfordringer inden for energi, b) Systematisk bliver misforstået og c) Groft undervurderes. Så muligheden for at spille en betydningsfuld rolle i at få sektorens budskaber igennem i både Bruxelles og i det øvrige Europa var simpelthen for god til at forpasse. Jeg var også tiltrukket af muligheden for at arbejde sammen med de mange dygtige mennesker, jeg allerede kender både i Euroheat og i foreningerne og virksomhederne rundtom i Europa. Når jeg går på arbejde om morgenen, er det vigtigt for mig at føle, at jeg gør noget, der er meningsfuldt for mig personligt. Mit nye job lever op til alle de kriterier, og jeg kan knap nok vente på at komme i gang. Hvem er den person, der nu sætter sig i direktørstolen hos Euroheat & Power? Det er en mand på 36 år, gift og far til to små børn. Han elsker at læse, løbe og drikke god øl, hvilket er nemt i Belgien, men han har ikke tid til at nyde disse fornøjelser så meget, som han gerne ville. Selvom jeg oprindelig kommer fra Storbritannien og voksede op i Canada, er jeg erklæret europæer med den overbevisning, at vore fælles miljømæssige, økonomiske og strategiske udfordringer bedst løses gennem kollektive overvejelser og aktivt samarbejde. Jeg kan godt lide at tro, at jeg er nem at have med at gøre og en god lytter og at disse egenskaber vil være tydelige i min tilgang til det nye job. Hvad ser du som din vigtigste opgave? Med fare for at forsimple tingene vil jeg sige, at min primære opgave er at arbejde for europæiske rammevilkår for fjernvarme og køling, der sikrer, 12 Fjernvarmen nr. 11 november 2013

13 nyheder at sektoren opnår sit indlysende potentiale. Helt konkret betyder det, at vi skal have en stemme i det politiske mylder i Bruxelles, der er stærk nok til at sikre, at sektorens grundlæggende principper om energieffektivitet og varmens/kølingens betydning når frem til, og anvendes af, dem, der skaber europæisk lovgivning. Succes med det mål afhænger selvfølgelig af en række ting. Først og fremmest opbygningen og vedligeholdelsen af et godt arbejdsfællesskab mellem vores medlemmer og en effektiv ledelse af organisationens menneskelige og finansielle ressourcer. Hvordan ser du potentialet for fjernvarme i medlemslandene? Det er klart, at der på det punkt er kæmpe forskelle mellem lande og regioner. Hvis man maler med en meget bred pensel og ser ud over Skandinavien, så er der to hovedtendenser eller lejre. I markederne i Central- og Østeuropa er der en veletableret kultur for fjernvarme, som dog ikke når toppen af sit potentiale eller sin effektivitet. I disse lande er der god mulighed for at løfte komfortniveauet, effektiviteten og sektorens generelle renommé. Især ved at investere i modernisering af nettene. Ser vi længere mod vest, bliver jeg opmuntret af den betydelige, og egentlig også noget uventede, genopståede interesse for fjernvarme og fjernkøling i lande som Storbritannien, Frankrig og Italien. Jeg ser tegn på, at flere og flere anerkender fjernvarmens og fjernkølingens fremme. Ikke som et alternativ til de nødvendige forandringer i energisektoren, men som en forudsætning. I Storbritannien ville det have været utænkeligt for bare få år siden, hvor der så ud til at være solid konsensus om, at energi i fremtiden alene ville handle om elektricitet. Hvis vores sektor har spillet en rolle i succesen med at vende det billede, er det ikke, fordi det er den største eller stærkeste sektor, overhovedet ikke. Det er, fordi vi har ideer, der giver mening. Der er med andre ord god grund til at være optimistisk på europæisk plan. Hvad kan du tilbyde medlemmerne? Det er nemt: åbenhed, engagement og resultater. Hvad forventer du af medlemmerne? Det er endnu nemmere: åbenhed, engagement og tillid. Hvor ser du Euroheat & Power om fem år? Jeg håber og forventer, at jeg om fem år har flyttet Euroheat & Power (og selvfølgelig fjernvarme og fjernkøling) fra periferien til centrum af den europæiske energipolitiske debat. I dag ser jeg os som en slags proteststemme, der konstant må minde lovgiverne om, at opvarmning helt overordnet er et emne, der har brug for meget mere opmærksomhed, og at fjernvarme og fjernkøling er underudnyttede teknologier, som kan bidrage til, at vi når vores energi- og miljømæssige mål. Inden 2018 vil jeg gerne have, at vi er der, hvor det synspunkt er så anerkendt og udbredt, at vi kan gå videre til den meget mere taknemmelige opgave, det vil være at lave konkrete politikker med direkte påvirkning af markedet. Jeg mener, at fjernvarme og fjernkøling kan og vil være et betydende element i EU s strategi for forandring af energisektoren frem mod 2030, 2050 og derefter. Det vil kræve et herkulesarbejde af Euroheat & Power, men jeg véd, det kan gøres, og jeg ser frem til at fejre den fælles succes sammen med branchen. Med hensyn til organisationen selv, så tror jeg, at morgendagens Euroheat & Power skal have en større og mere aktiv medlemsbase. Og som følge af det menneskelige og økonomiske ressourcer til at spille en større rolle i udformningen af den europæiske energipolitik. For at opnå dette vil jeg arbejde sammen med sekretariatet om at udvikle vores service, så vores medlemmer føler sig værdsat, hørt og frem for alt sikre i overbevisningen om, at deres bidrag til os rigeligt betaler sig. Organisationen skal være et godt sted at arbejde. En forening er kun så god som sit sekretariat, så Euroheat & Power skal være et sted, hvor talentfulde og ambitiøse mennesker gerne vil arbejde. J Flis er stadig en fordel Træflis er et miljøvenligt og CO 2 -neutralt brændsel. Et nyt flisfyret varmeværk kan med fordel afløse et eksisterende træpillefyret anlæg. Nyt anlæg i frie omgivelser er en fordel for alle i lokalsamfundet. Vil du vide mere så kontakt os på tlf Varmeværkernes eget rådgivende ingeniørfirma Fjernvarmen nr. 11 november

14 nyheder Kraftvarme i centrum på energikonference Kraftvarmens fremtid var omdrejningspunktet for Dansk Energi og Dansk Fjernvarmes fælles energipolitiske konference. Tekst: Lone Völcker Foto: Jakob Dall Hvad skal der ske med kraftvarmen? Efter 20 års heltestatus er naturgaskraftvarme truet af billigere alternativer. Vindmøllestrøm og vandkraft fra Norge presser allerede de 250 decentrale kraftvarmeværker på økonomien, og om fem år forsvinder grundbeløbet. Så det store spørgsmål er, hvad der skal ske med den samproduktion af el og varme, der siden 1990 erne har gjort Danmark internationalt førende inden for energieffektivitet. Og som har været svaret på, hvordan vækst hænger sammen med et konstant energiforbrug. Derfor var kraftvarmes fremtid et centralt emne på efterårets energikonference i Moltkes Palæ i København, hvor 183 deltog. I forhold til de analyser, der er på vej, er det afgørende, hvad der sker uden for Danmark. Et modelværktøj viser, at 45 procent af elproduktionen vil være sol og vind i Kraftvarmen vil komme til at spille en meget mindre rolle. Det er naturligt. Hvis alternativet er kondensel, er kraftvarme en god ide, men ikke hvis alternativet er billigere, sagde Hans Henrik Lindboe fra EA Energianalyse, der havde et indlæg om status og fremtid for energisystemet med fokus på kraftvarmens rolle. Afventer analyser Det fremgik også af den politiske paneldebat om kraftvarmens fremtid, at meget afhænger af de analyser, der gennemføres i øjeblikket. Vi risikerer at have et energisystem, der falder sammen om ørerne på os, fordi vi har blikket stift rettet mod Det handler også om komfort og miljø. Vi vil have et energisystem, der fungerer, sagde Dansk Fjernvarmes direktør, Kim Mortensen, i sin optakt til debatten mellem den konservative Mike Legarth og enhedslistens Per Clausen. Vi er verdensmestre i at afbrænde kul, affald og biomasse, men ingen af delene er fremtidens løsning. Derfor er vi nødt til at blive verdensmestre i noget andet. Jeg håber, nogle 183 deltog i årets energipolitiske konference i Moltkes Palæ, hvor de varmeste emner var kraftvarmens fremtid og forsyningssikkerhedsafgift. af mine synspunkter vil komme frem i analyserne, sagde Per Clausen. Han understregede, at vi skal have kollektive løsninger fremover. Men at det måske også skal være i mindre enheder. Direktør i Dansk Energi Lars Aagaard fremhævede, at de decentrale kraftvarmeværkers situation bør være det første, man tager sig af, når analyserne er klar, og han blev bakket op af begge energipolitikere: Det er på den politiske dagsorden. Måske vil vi håndtere det allerede næste år, sagde Mike Legarth. Det skal vi tage fat på i 2014, fastslog Per Clausen. Energibesparelser Ud over kraftvarme var energibesparelser og afgifter på biomasse og brænde også varme emner på energikonferencen. Venstres Lars Chr. Lilleholt debatterede fremtidens energibesparelser med den radikale Rasmus Helveg Petersen. Vi skal evaluere energispareaftalen og ikke alene have fokus på slutforbruget. Vi skal nå målet på en omkostningseffektiv måde, sagde Lars Christian Lilleholt. Rasmus Helveg Petersen pegede på, at man kan spare 80 procent af varmen ved energirenovering. Men hvad sker der med afgiftsprovenuet, når det lykkes at lave energibesparelser, lød det fra salen? Det er et kæmpe dilemma. Foreløbig løser vi det med forsyningssikkerhedsafgiften, sagde den radikale energiordfører. Realistisk set bliver alle huse ikke lavenergihuse i løbet af få år. Derfor skal man måske også se på andre områder, hvis der kan hentes gode besparelser der, sagde Venstres energiordfører. J 14 Fjernvarmen nr. 11 november 2013

15 også her er der fjernvarme Danmarks Jernbanemuseum Tekst: Flemming Linnebjerg Rasmussen Foto: Geert Mørk, Danmarks Jernbanemuseum Hvor er vi? På Danmarks Jernbanemuseum, der siden 1975 har ligget ved banegården i Odense. Udstillingen inden døre er m 2, og indeholder bl.a. togvogne og lokomotiver, rutebiler og færgemodeller. Et udendørsareal på m 2 bruges til udstilling og aktiviteter, bl.a. kørsel med minitog og ture med gamle damplokomotiver. Under museet hører DSB Museumstog, som restaurerer og vedligeholder vogne og lokomotiver og står for kørsel med museets tog. Museet ejes af DSB og støttes af Banedanmark. Hvem leverer varmen? Fjernvarme Fyn. Hvor meget varme bruger Danmarks Jernbanemuseum? I 2012 brugte museet m 3 (2582 GJ). Hvordan fungerer varmesystemet? Det store udstillingsareal er varmet op med fire ventilationsanlæg, der blæser varm luft ud. Der er radiatorer på toiletter og kontorer samt i arkivet, butikken og forhallen. Varmen styres via computer. Om sommeren kører varmesystemet aldrig, mens det forår og efterår typisk kører mindst nogle timer morgen og formiddag. Om vinteren kører anlægget mere eller mindre konstant. Udendørstemperatur og antal gæster har betydning for reguleringen. Mange gæster afgiver ganske vist varme, men til gengæld åbner de ofte døre, og så slipper varmen ud. Museet er en rundremise bygget op til en drejeskive, der fordeler de 21 spor, der fører ind i museumshallen. Togene kan køres ind og ud gennem store porte, og når de åbnes, forsvinder varmen ud. Det stiller krav til god styring af varmen. Fordelen ved fjernvarme? En af de største fordele er komforten. Fjernvarmen kræver ikke noget af personalet, der kan nøjes med at dosere varmen korrekt. Største udfordring ved varmen? Det er en udfordring, at der er højt til loftet. Hvis anlægget blæser for varm luft ind, bliver varmen oppe under loftet. Det kan altså være nødvendigt at skrue ned for at varme op. Det kræver erfaring at ramme den rette balance. Det er en udfordring, at museet holder til i en gammel bygning, der er bygget om i etaper. Bygningens forskellige områder er derfor af forskellig standard, og generelt er lokalerne vanskelige at isolere. Det er de 21 originale porte fra 1954, der sidder ud mod drejeskiven. Det er med andre ord en udfordring at holde på varmen. Om vinteren tætnes portene øverst, og der lægges sandsække langs bunden for at begrænse varmespild. Hvilken særlig betydning har varme netop her? Det har meget at sige, at folk har en god oplevelse og ikke fryser. Det gælder også de mange skole- og børnehavebørn, der bruger museet som udflugtsmål på en kold dag. Det er også væsentligt for bevaringen af de mange museumsgenstande, der er følsomme for udsving i temperatur og fugt. Bonusinformation: Bygningen har haft mange formål. Blandt andet har der været værksted, kontor for Odenses bybusser og frokoststue for lokomotivførere og togpersonale. Gradvist voksede museet og fylder i dag hele arealet. På udendørsarealet er der i de senere år bygget depotområde med kulgård, kulkran, vandkran, rense-/inspektionsgrav m.m. Der er anlagt nye spor, andre er flyttet og tilpasset de nye forhold. Arealet er forberedt til bygning af en ny, stor udstillingshal mod nordvest. Kilde: Vicevært Karl Erik Larsen, Danmarks Jernbanemuseum og

16 praksis Grøn gas giver succes i Vinderup Vinderup Varmeværk har stor succes med biogaskraftvarme. Virkningsgraden er i top, miljøbelastningen i bund, og varmeprisen er sænket med 15 procent. Tekst: Flemming L. Rasmussen Foto: Jesper Voldgaard Under jorden snor en rørledning sig fra det store biogasanlæg Maabjerg Bioenergy ved Holstebro og frem til den lille by Vinderup, der ligger 17 kilometer mod nordøst. En orange markeringspæl mellem træerne i vejkanten ved byens varmeværk er det eneste synlige tegn på, at den grønne gas er nået frem. Fare biogas, står der på pælen. Måske kunne der også have stået: Her giver grøn energi gevinst. Det har i hvert fald været tilfældet for Vinderup Varmeværk, der har grønnere og billigere fjernvarme end for bare et par år siden. Siden sidste år har værket dækket mellem 70 og 80 procent af sit varmebehov via en ny biogasmotor med røggaskondensering og varmepumpe. Naturgassen er til gengæld sendt på udskiftningsbænken, hvorfra den kun får lov at hjælpe i årets kolde måneder. Der er ingen tvivl om, at vi er rigtig godt tilfredse. Anlægget præsterer bedre, end vi 16 Fjernvarmen nr. 11 november 2013

17 praksis havde turdet håbe, med en virkningsgrad på 106 procent, og miljøresultaterne er fremragende. Samtidig har vi kunnet sætte varmeprisen ned med omkring 15 procent. Så der er glæde i byen, fortæller driftsleder Jørgen Sørensen. Strategien ændret undervejs Biogassen stammer fra Maabjerg Bioenergy, der er et kæmpe projekt ved Holstebro. Det var aldrig på tale, at det lille varmeværk i Vinderup skulle være medejer af anlægget, der forblev et partnerskab mellem Vestforsyning og Struer Fjernvarme. Til gengæld blev Vinderup Varmeværk på et tidligt tidspunkt inddraget som mulig aftager af biogassen noget, værket fra starten gik positivt ind i. Udgangspunktet var at ombygge Vinderup Varmeværks to naturgasmotorer, der stammer fra Det kunne gøres enkelt og relativt billigt til omkring en million kroner. Fjernvarmen nr. 11 november

18 praksis Anlægget præsterer bedre, end vi havde turdet håbe, med en virkningsgrad på 106 procent, og miljøresultaterne er fremragende. Samtidig har vi kunnet sætte varmeprisen ned med omkring 15 procent. Jørgen Sørensen, driftsleder Driftsleder Jørgen Sørensen tjekker drifts- og miljødata på biogas-kraftvarmeanlægget. Eneste anlæg af sin art Anlægget består blandt andet af en Jenbacher 620 biogasmotor og en Sabro-varmepumpe. Indtil videre er Vinderup Varmeværk det eneste anlæg, der kører med kondenserende og kølet røggasvaskning for maksimal varmeudnyttelse. Biogasmotoren yder 3 MW el, og det samlede biogaskraftvarmeanlæg har en varmeydelse på 4,6 MW. Det dækker 70 procent af Vinderup Varmeværks årlige varmebehov. Værket har investeret 18 millioner og har sat varmeprisen ned med cirka 15 procent. Den strategi forandrede sig imidlertid, da Maabjerg Bioenergy-projektet gik fra overordnede tanker til konkrete detailplaner. Så fandt man ud af, hvor dyrt det rent faktisk ville være at hæve trykket på biogassen til 4,2 bar, som var kravet, hvis vores naturgasmotorer skulle bygges om og brænde biogas. Dels skulle Maabjerg Bioenergy investere i et kompressoranlæg, dels ville det også koste mange penge at drive dette anlæg hver eneste dag, fortæller Jørgen Sørensen. Der var med andre ord penge at tjene for begge parter, hvis det ikke var nødvendigt at øge trykket på biogassen. Maabjerg Bioenergy foreslog derfor, at vi fik gassen ved 0,25 bar. Vi gik i gang med at undersøge det og kom frem til, at det kun kunne lade sig gøre, hvis vi investerede i et motoranlæg, der var beregnet til biogas, og som derfor kunne klare det lave tryk. Vi kunne have insisteret på at modtage biogas på 4,2 bar det var der kontrakt på. Men alle har jo interesse i at få det bedst mulige projekt, understreger Jørgen Sørensen. Set fra Vinderup Varmeværks side var sagen også den, at motorerne fra 1994 alligevel skulle skiftes ud inden for en årrække. Især hvis de blev ombygget og brugt til biogas det slider dem nemlig hurtigere. Derfor var det hele i virkeligheden et spørgsmål om, hvornår værket skulle investere i nyt anlæg nu eller nogle år fremme i tiden. Vores primære skepsis var, om vi grundlæggende troede på, at Maabjerg Bioenergy er levedygtigt. Men det gør vi. Og skulle det alligevel ikke overleve, har vi nu investeret i et motoranlæg, der er nyt og effektivt så bruger vi det bare til naturgas i stedet og står stadig bedre stillet, end vi gjorde før. Vinderup Varmeværk sagde derfor ja til at modtage biogas ved lavt tryk. Fra det øjeblik vi blev enige om den model, havde vi 12 måneder til den aftalte start for leverance. Så vi fik fart på, konstaterer driftslederen med et smil. Bedre biogas gav bedre drift Som et led i aftalen om et lavere gastryk fik Vinderup Varmeværk til gengæld en bedre gaskvalitet. Biogassen renses hos Maabjerg Bioenergy, der fjerner svovlbrintene i sine scrubbertårne. Det er bedre for motorerne hos både Maabjerg Bioenergy selv og Vinderup Varmeværk. Rensningen blev nøglen til det setup, der i dag giver så flotte resultater hos varmeværket. Vores indgangsvinkel i udbuddet var at holde situationen åben og se, hvad leverandørerne kunne tilbyde. Vi vidste dog, at vi ville kondensere hvad man ellers typisk ikke gør, fordi biogaskondensat normalt er syreholdig på grund af svovlbrintene. Det har tæret mange kedelanlæg op. Men vi fik adgang til renset biogas, og det gav os muligheden. Vores krav til renheden er, at vi ikke må komme over 82 ppm, som er en måleenhed for, hvor koncentreret svovlbrinteindholdet er i gassen. Mange biogasværker ligger fra 200 og op til Jeg tjekkede i morges, og der var vi nede på 3 ppm. Typisk er vi under 10, og det er nærmest helt rent, siger Jørgen Sørensen. 18 Fjernvarmen nr. 11 november 2013

19 praksis Farven på Vinderup Varmeværks nye biogasmotor understøtter fint den udvikling, motoren er centrum for på værket. Fjernvarmen er nemlig blevet grønnere efter at biogassen har gjort sit indtog. Driftsleder Jørgen Sørensen er tilfreds med både virkningsgrad og miljøresultater. Løsningen blev derfor et anlæg med røggaskøling og kondensering i form af et vasketårn kombineret med varmepumpe, som sikrer maksimal udnyttelse af kondenseringsvarmen. Uden kondensering lukker man typisk 120 grader varm damp ud af skorstenen og har desuden mange skadelige stoffer i dampform, som efterfølgende daler ned i naturen. Men vi er helt nede på 18 grader C og har dermed kondenseret det meste ud. Vi udleder p.t. kondensatet i kloakken på dispensation fra kommunen, men bygger snart et anlæg til at rense kondensatet. Når det er på plads, har vi et fuldendt system. Bedre end en nyslået græsplæne Jørgen Sørensen er glad for driftsresultaterne og virkningsgraden på 106 procent. Men han er næsten endnu mere stolt over miljøresultaterne. Vi gik tidligt i dialog med Holstebro Kommune om vores miljøgodkendelse, fordi vi ligger i boligområde. Vi vidste, at vi skulle være meget dygtige på miljøfronten. Lugtkravene er strammere til os end til en nyslået græsplæne. Det klarer vi vi er faktisk langt under, fortæller driftslederen. Lugtkravet er lugtenheder per m 3 og Vinderup Varmeværk udleder blot enheder. Også kravene til NO x -udledning klares i fin stil. Vi må udlede milligram per m 3 vi er på maks 250. Altså under en fjerdedel. Det er der ikke mange biogasanlæg, der kan være med på. Man må nok forvente, at kravene strammes med årene, og eftersom vi ligger så lavt, forventer vi at kunne være med rigtig længe uden at få problemer med det. Kom med i processen I dag er Jørgen Sørensen ikke i tvivl om, at det blev afgørende, at Vinderup Varmeværk kom med i processen omkring bygningen af biogasanlægget på et tidligt tidspunkt. Han opfordrer alle værker til at involvere sig, så meget de kan. Værkerne bør være med i processen og få indflydelse på, hvordan man designer anlægget, så de modtager biogas af den rette kvalitet og helst i renset form. Det giver mulighed for den bedste drift. Det er også vigtigt med en tidlig dialog med kommunen for at få afstemt forventninger til miljøkrav. Ellers risikerer man at indrette sig på en bestemt måde, som man så må lave om senere. J Fusion med Sevel I 2012 blev Vinderup Varmeværk fusioneret med Sevel Kraftvarmeværk. Samtidig blev der bygget en 6 km lang transmissionsledning mellem de to byer. Dermed bliver Sevel nu forsynet via Vinderup og får dermed også del i den grønne gas fra Maabjerg Bioenergy. Fjernvarmen nr. 11 november

20 praksis Et brag af et landsmøde Tekst: Flemming L. Rasmussen og Lone Völcker Foto: Lars Horn/Baghuset Fængende trommerytmer bragede årets landsmøde i gang på en utraditionel og underholdende måde. Uffe Birk og Andreas Andersen fra Beatbuilding.dk fik hele salen med på en fælles fjernvarmetrommesang og spillede derefter til en film, der viser fjernvarmens grønne profil. Filmen kulminerede med at præsentere Dansk Fjernvarmes nye logo, der netop er holdt i grønne nuancer. Ud over den alternative start bød landsmødet på et væld af andre oplevelser for det rekordhøje antal deltagere så blandt mange andre Connie Hedegaard, Bjarne Corydon og Martin Lidegaard på talerstolen. Deltagerne bevægede sig rundt blandt 110 virksomheders stande og træfpunkter, og de kunne vælge mellem tre sessioner med faglige indlæg. Genoplev en række højdepunkter på disse sider, og hent alle indlæg på Dansk Fjernvarmarmes hjemmeside. 20 Fjernvarmen nr. 11 november 2013

21 praksis Fjernvarmen nr. 11 november

22 Nu er det ikke sådan, at fjernvarmebranchen er usynlig. Man kan ikke åbne en avis i kongeriget uden at læse om frit brændselsvalg. Energiminister Martin Lidegaard (R) Biomasse kan blive fremtidens olie. Den er anvendelig i alle dele af energisystemet. Afdelingschef Anne Højer Simonsen, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Landsmøde med trommer Uffe Birk og Andreas Andersen fra Beatbuilding fik hele salen til taktfast at klappe, trampe og knipse landsmødet i gang. 22 Fjernvarmen nr. 11 november 2013

23 praksis Endnu mere effektiv sektor Vi bliver nødt til at se på, om der er noget, vi kan gøre bedre. Når der er en samfundsmæssig regulering, skal vi være på tæerne. Målet er at få en endnu mere effektiv sektor ved at se hinanden over skulderen og lære af hinanden. Vi vil, i samarbejde med jer, lave en effektiv benchmarking, der giver en lavere varmepris, sagde finansminister Bjarne Corydon (S). Uformelt møde Årets landsmøde fik besøg af både energiminister Martin Lidegaard, klimakommissær Connie Hedegaard og finansminister Bjarne Corydon. Ud over deres indlæg på scenen i den store sal nåede de også en mere uformel snak med Dansk Fjernvarmes formand Uffe Bro, direktør Kim Mortensen og vicedirektør Kamma Holm Jonassen. Fjernvarmen nr. 11 november

24 Politisk duel mellem rød og blå Vi skal være selvforsynende med energi. Det betyder ikke, at man ikke skal handle med energi, men vi skal ikke være afhængige af andre lande, sagde enhedslistens Per Clausen, der debatterede med Lars Chr. Lilleholt (V). Som noget nyt havde deltagerne mulighed for at sende en sms med spørgsmål til politikerne. 24 Fjernvarmen nr. 11 november 2013

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

NYHEDSBREV AUGUST 2013

NYHEDSBREV AUGUST 2013 NYHEDSBREV AUGUST 2013 EN MASSE FORDELE VED BIOMASSE TVIS har i løbet af året været dybt involveret i forhandlinger om, hvor fremtidens fjernvarme til Trekantområdets borgere skal komme fra. To aktører

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI Frem mod 2020 er der markante samfundsøkonomiske gevinster ved at udnytte disponibel kapacitet i de danske affaldsenergianlæg. Øget import af affald

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012 Postadresse: Borgmester Frederiksgade 9, 4690 Haslev Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg Christiansborg 1240 København K Mail: Jan.Rasmussen@ft.dk og Signe.Bruunsgaard@ft.dk Notat vedrørende

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf.

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. Tak til alle annoncører i denne brochure mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk Kom indenfor i dit varmeværk blev etableret i 1961.

Læs mere

Hvad er minikraftvarme?

Hvad er minikraftvarme? Hvad er minikraftvarme? Forestil dig, at du har et lækkert, saftigt æble foran dig. Du bider en gang i det og smider resten væk. Det er da et spild, ikke? Forestil dig så, at du spiser æblet helt op til

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

FAQ om biomasseværket

FAQ om biomasseværket FAQ om biomasseværket SKANDERBORG HØRNING FJERNVARME Kraftvarmepligten? Skanderborg Byråd har i 2005 med samtykke fra Energistyrelsen godkendt Skanderborg Fjernvarmes flisprojekt. Projektet indeholder

Læs mere

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI Fjernvarmen i 2050 Hvorfra Hvordan Hvorledes? Fjernvarmen i gang med en kolossal omstilling

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2014

Fjernvarmeprisen 2014 Fjernvarmeprisen 2014 23. september 2014 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme

Læs mere

Energieffektivitet produktion 2010 TJ

Energieffektivitet produktion 2010 TJ Energieffektivitet produktion 2010 TJ Brændselsforbrug Energiproduktion Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme niveau i 2013

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

Effektiv varmeplanlægning

Effektiv varmeplanlægning VARMETIPS nyhedsbrev til ENERGISEKTOREN #2 OKTOBER 2013 TEMA FREMTIDENS FJERNVARME- FORRETNING Effektiv varmeplanlægning Ifølge Varmeforsyningsloven skal kommunerne arbejde med varmeplanlægning som en

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang Omstillingen af energien i kommunerne Afdelingsleder John Tang Det er varme der efterspørges Fjernvarme kan anvende alle former for varme og brændsler samt levere fleksibilitet Elektricitet (Kraftvarme,

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen 27. august 2014

Formandens beretning til generalforsamlingen 27. august 2014 Formandens beretning til generalforsamlingen 27. august 2014 a) Velkomst På bestyrelsens vegne skal jeg hermed byde alle fremmødte velkomne til Aabybro Fjernvarmeværks årlige generalforsamling. En særlig

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Rask Mølle Varmeværk

Rask Mølle Varmeværk Rask Mølle Varmeværk Ordinær generalforsamling Torsdag 26/6-2014 Formandens beretning om året der gik. Indledning: Regnskabsåret 2013/2014 har været et økonomisk rigtig godt år for Rask Mølle Varmeværk.

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen er for et standardhus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år steget gennemsnitligt med 2,1 %. Fjernvarmeprisen

Læs mere

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker NOTAT 1. februar 2014 Ref. AHK Vurdering af effektsituationen på termiske værker En del af analysen om elnettets funktionalitet som besluttet i energiaftalen fra marts 2012 vedrører elforsyningssikkerheden

Læs mere

Næstved Varmeværk A.m.b.a.

Næstved Varmeværk A.m.b.a. 1 2 Formand Lindy Nymark Christensen 3 Vision Næstved Varmeværk vil være Næstved bys fortrukne leverandør af varme. 4 Bestyrelsens motto Åbenhed Demokrati Billig og miljøvenlig fjernvarme 5 Varmeværkets

Læs mere

Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S. 1.

Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S. 1. Dato: 24. juni 2015 Sag: BET-15/05842 Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling BRAMMING FJERNVARME August 2013 Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i BRAMMING GYMNASTIK- & IDRÆTSEFTERSKOLE Gabelsvej 12 Tirsdag,

Læs mere

Godt nytår med udsigt til billigere varme

Godt nytår med udsigt til billigere varme Godt nytår med udsigt til billigere varme Af bestyrelsesformand Robert P. Sørensen Først og fremmest godt nytår til alle. Set med Holte Fjernvarmes øjne kan 2009 bestemt godt blive et rigtigt godt nyt

Læs mere

Bedsted Fjernvarmes ordinære. Generalforsamling

Bedsted Fjernvarmes ordinære. Generalforsamling Bedsted Fjernvarmes ordinære Generalforsamling Torsdag, den 25. september 2014 Bestyrelsens mundtlige årsberetning v/ formand Jesper Abel Skovsted 1 Beretning Indledning Indledningsvis kan bestyrelsen

Læs mere

Beretning til generalforsamlingen i Lemvig Varmeværk 15. september 2014.

Beretning til generalforsamlingen i Lemvig Varmeværk 15. september 2014. Beretning til generalforsamlingen i Lemvig Varmeværk 15. september 2014. Emnerne: Det forløbne år Forsyningsområde og dækningsgrad Driftsøkonomi og brændselsomkostninger Varmepris og takstpolitik Drift

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015 ENERGIPOLITISK KONFERENCE PÅ CHRISTIANSBORG 26. MARTS 2015 Fjernvarmeindustrien (DBDH & FIF Marketing) inviterer til energipolitisk fjernvarmedag i Fællessalen på Christiansborg den 26. marts kl. 13.30-17.30

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Fremtidens fjernvarme

Fremtidens fjernvarme Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 89 Offentligt Fremtidens fjernvarme Et koncept for et skalérbart fjernvarmenet, der ved hjælp af lodrette jordvarmeboringer og varmepumper,

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme!

Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme! Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme! 1 2 I det forløbne regnskabsår har vi købt 185.128 MWh hos vore varmeleverandører, fordelt med: ca. 0,9 % fra Vejle Spildevands rensningsanlæg og resten,

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Byrådet i Aarhus ønsker at tilgodese: Forsyningssikkerhed Mindre CO 2 Energieffektivitet

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015 FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 10. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012 En by på biogas Planlægning, drift og udvidelser Gass-Konferensan i Bergen d. 23. maj 2012 Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Husted Damsgaard Næstformand Teknik & Miljø-udvalget Bestyrelsesmedlem i Lemvig

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Velkommen - aftenens program Gassens fremtid i Blommenslyst og Holmstrup v. Pernille Høgstrøm Resen, Naturgas

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Afgifter bremser genbrug af energi

Afgifter bremser genbrug af energi Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det

Læs mere

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for VARMEVÆRKETS skriftlige beretning for regnskabsåret 2014 Indholdsfortegnelse: Side Forbrugere ------------------------------------------------------------- 3 Regnskabet 2014 ------------------------------------------------------

Læs mere

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ

Læs mere

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00.

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Program: Velkomst v. Borgerforeningen i Fandrup. Gennemgang af projektet v. Leo Munk og Børge Sørensen Plan & Grøn Energi. Farsø Varmeværk v. Formand Søren

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Møller&Ko. Teknisk Vurdering

Møller&Ko. Teknisk Vurdering Møller&Ko Teknisk Vurdering ENERGIPLANLÆGNI NG Til: Tønder Kommune Dato: 24. februar 2013 Vedr.: Ny biomassekedel, Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a. Udarbejdet af : Jesper Møller Larsen (JML) 1. Indledning

Læs mere

når god energi er inde i varmen

når god energi er inde i varmen når god energi er inde i varmen DANMARKS STØRSTE MILJØBEVÆGELSE Fjern varme? Miljøet står højt på dagsordenen i disse år. I Danmark er der flere vindmøller på markerne og solfangere på ta- For miljøets

Læs mere

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen Dato: 26. januar 2015 Sag: BITE-14/12241 Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 23. december

Læs mere

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK Sydlangeland Fjernvarme Forslag til solvarme Informationsmøde 1 FREMTIDENS OPVARMNING I VEDDUM SKELUND OG VISBORG UDGANGSPUNKT: I ejer Veddum Skelund

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Case.Dok.5.30 Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde

Læs mere

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI Af chefkonsulent John Tang Fjernvarmens konkurrenceevne 137 værker 27,5 % af forbrugerne Fjernvarmens konkurrenceevne 196 værker 36 % af forbrugerne

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmen har i 2009 mistet en smule terræn i konkurrenceforholdet til opvarmning af enfamiliehuse med olie eller naturgas,

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Alle fortjener fjernvarme...

Alle fortjener fjernvarme... Alle fortjener fjernvarme... 1 Forbrugerne sparer og sparer... I Østerby betyder det 1.018 tons CO 2 mindre om året for 276 husstande Side 2 skift fra naturgas til fjernvarme I Rudersdal spares der tillige

Læs mere

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014 Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy 31. oktober, 2014 Sol og vind har medført faldende elpriser Den grønne omstilling af det danske elsystem Indtjeningsmarginen på elsalg

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser

Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser N OT AT 12. december 2011 J.nr. Ref. OO Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser I 1990 erne blev der etableret kollektiv varmeforsyning i større landsbyer, hvor der

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø.

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. LÆRERVEJLEDNING Varmelab 2015 VarmeLab en skoletjeneste

Læs mere

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Sidste år kunne vi oplyse at det nok kun ville være et spørgsmål om tid, inden olieprisen gik op over 100 dollar. Nu kan vi konstatere, at

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

Effektiv afkøling betaler sig

Effektiv afkøling betaler sig Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere