$WEULQJHVROHQVNUDIWLPHQQHVNHKHGHQVWMHQHVWH

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "$WEULQJHVROHQVNUDIWLPHQQHVNHKHGHQVWMHQHVWH"

Transkript

1 $WEULQJHVROHQVNUDIWLPHQQHVNHKHGHQVWMHQHVWH Bidrag til festskrift i anledning af Hermann Scheer s 60 års fødselsdag den 29.april 2004 Af Preben Maegaard Med de rigtige politiske rammebetingelser, er der i Tyskland, som et resultat af den politik, Hermann Scheer har stået i spidsen for, skabt en sværm af nye industrier inden for solceller, solvarmekraftvarme, forgasning, biogas, vindenergi og styringsteknik, som i de kommende årtier vil give Tyskland en industriel styrkeposition, der kan sammenlignes med, hvad der bragte England i front for 200 år siden ved udnyttelse af fossile brændsler og ny teknologi. Nu gentager historien sig. De lande, der er omstillingsparate til den solare tidsalders strukturer og teknologi vil få en førerstilling, eftersom vi indenfor energifremstilling har at gøre med et behovsområde for ny, miljøvenlig teknik, der vil skabe eksportmuligheder og arbejdspladser i et omfang, som er langt større end indenfor den forkætrede IT-branche, nanoteknik mv. DEN FOSSILE ENERGISEKTORS KYNISME Hvad er sket i Tyskland, Danmark og i nogle få andre lande, kan naturligvis finde sted verden over. Men det sker ikke af sig selv. Det er en kamp imod den globalisering og neoliberalisme, som kun er optaget af kortsigtet udbyttemaksimering og til gavn for særinteresser, som varetages af nogle få yderst magtfulde selskaber indenfor olie-, atomkraft- og kulsektoren, der naturligvis forsvarer deres positioner uden at bekymre sig om beskæftigelse, klimaændringer og naturødelæggelse. Disse selskaber driver lobbyvirksomhed helt ind i magtens centrer, hvilket fører til lovgivning og internationale aftaler, der mere har til formål at forpurre og forsinke den uomgængelige omstilling, som nødvendigvis må komme længe førend de sidste oliekilder tørrer ud. Hermann påpeger konstant, at eftersom de gamle energimonopoler ensidigt anvender de knappe energiressourcer og trodser alarmerende klimaændringer, så må der sættes ind med effektiv lovgivning og mobilisering til fremme af de vedvarende, økologisk bæredygtige energiformer som den eneste måde, hvorpå vi kan opretholde et civilisatorisk grundlag for vore samfund. Det har også fået Hermann til at advare imod Kyoto-protokollen, som 170 lande, herunder de europæiske, betragter som et stort fremskridt til sikring af det globale miljø. Men aftalen vil sætte udbygningen med vedvarende energi tilbage i industrilandene, fordi de i stedet for at udbygge derhjemme vil eksportere forældet energiteknik til resten af verden. Samtidig skal der opbygges et globalt kontrolapparat, der siger sparto til alt, hvad der hidtil er set. Eftersom alle vil forsøge at slippe billigst muligt fra at honorere fælles mål, kan aftalen meget vel risikere at modvirke sin egen hensigt. I stedet for i stor skala at arbejde for international teknologioverførsel og implementering af vedvarende energi som den eneste fremtidssikre løsning, så vil emissionshandel og kvoter i miljøets navn give snedige forretningsfolk og deres støtter i regeringerne et uhørt råderum, der vil

2 finde groteske udtryk. Der vil ske CO2 godskrivning af skove, som alligevel bliver fældet i løbet af få år eller af udskiftning af busser i Østeuropa, som allerede er slidt op. Hermann s fremsyn viser sig ikke blot, når han står overfor den magtfulde energisektor. Han er ikke veget tilbage for konfrontation med og har skabt vrede hos store miljøorganisationer, som har tiljublet Kyoto-aftalen. Ved at støtte regeringernes fattige kompromis, har NGO erne afskåret sig argumentatorisk fra at kæmpe for vidtgående og nødvendige internationale aftaler med udstrakt brug af vedvarende energi. Særlig ondt gør det, når det kan påvises, at principperne bagved de internationale initiativer til beskyttelse af klimaet er udtænkt og solgt til politikerne af de gamle energimonopoler, hvorved ræven får lov til at vogte gæssene. VEDVARENDE ENERGI ER FORSVAR AF EKSITENS Mit første møde med Hermann Scheer i 1991 skete i naturlig forlængelse af mine nationale aktiviteter for et 100% vedvarende energisamfund siden Indgangene til dette samarbejde har været forskellige, men udgangspunktet er en fælles erkendelse af, at vore lande, Tyskland og Danmark, økonomisk, socialt og kulturelt kan kun forsvares med vedvarende energi. Der er ingen alternativer hertil. Den fossile tidsalder baseret på kul, olie og uran har ført og vil føre til den ene krise efter den anden. Fortsætter vi med at gøre os afhængige af knappe energiressourcer fra fjerne lande, og som forandrer klima og miljø, vil kriserne blive stadigt værre og hyppigere for til sidst at komme ud af kontrol. Den industrielle kulturs lyksaligheder vokser lige så lidt ind i himlen som andre tidligere kulturer, hvor det er historiens lære, at de gik under, fordi deres materielle basis var usikker og sårbar. Mod slutningen af epoken skulle der bruges stadig mere kraft og energi på at forsvare eksistensgrundlaget, hvilket akkurat er, hvad vi ser nu med hyppige oliekrige, naturkatastrofer, befolkningsvandringer mv. Den danske situation i 1974 kan betragtes som et spejlbillede af, hvad der venter os på det globale plan indenfor få årtier, hvor en omstilling til rationel energianvendelse og vedvarende energi er en global eksistentiel nødvendighed. Vi havde i Danmark, og det var fuldstændig uansvarligt, gjort os 100% afhængige af olie fra de arabiske lande, som allerede dengang var et politisk uroligt område. Det var ikke en forsyningskrise men miljøproblemer, der for 25 år siden en stadigt større del af den tyske offentlighed. Og miljøproblemerne var dengang som nu dybt forbundet med anvendelsen af fossil energi. Der hærgede skovdød i øst og i vest. I foråret 1986 viste det sig dertil, at staten ikke kunne beskytte befolkningen imod en atomkraftulykke flere tusinde kilometer borte. Nedfald fra Tjernobyl forgiftede marker og fødevarer, et mene tekel til de industrialiserede lande, for næste gang om det så skete på et atomkraftværk langs Rhinen eller i et naboland - kunne det kun blive langt værre. Dermed brast drømmen om atomkraftens tusindårsrige definitivt, hvilket skabte en politisk ny situation i de industrialiserede lande, som gav plads for nye politiske målsætninger og politikere.

3 SITUATIONENS GENERALSTAB DANNES Det var klart, at befolkningerne måtte afvise og frygte de politikere, forskere og forsyningsselskaber, der var ansvarlige for denne fejludvikling, som de tilmed ikke kunne anvise en løsning på. I denne situation blev skabt en ny generation af forskere, forfattere og politikere, som ikke blot så jammerligheden og farerne ved den hidtidige udvikling, men som samtidig viste nye og helt anderledes veje. Med Hermann Scheer som det ubestridte samlingspunkt blev under disse omstændigheder skabt en slags situationens generalstab, en kreds af samfundsbevidste borgere, der satte sig som opgave at realisere i virkeligheden den omstilling til en ny energikultur, som de eksisterende energiselskaber fornægtede og bekæmpede, fordi den til sidst ville gøre dem overflødige. I denne nyorientering, som er fundamental, blev Hermann den førende åndelige personlighed. Han forstod den dystre baggrund men kunne også anvise fremtidens kurs i et klart og forståeligt sprog med analyser, uafviselig dokumentation, billeder og overbevisende argumenter. EUROSOLAR blev hans operationelle udgangspunkt. At hans bøger har universel betydning og ikke specielt vedrører tyske eller europæiske forhold fremgår af, at de er oversat til mange forskellige sprog, hvilket i sig selv er et godt udtryk for, at omstillingen fra fossile brændsler til vedvarende energi optager mennesker i vidt forskellige egne og kulturer verden over. Skribentvirksomhed betyder også, at man får gjort sit hjemmearbejde; tanker og ideer bliver afklaret og skærpet og bragt i en forpligtende sammenhæng, hvorved gennemslagskraften mangedobles. Det er en af grundene til at Hermann Scheer, der i begyndelsen var en politisk en-mandshær har kunnet mobilisere på tværs af partierne i Bundestag. Han har kunnet samle bred tilslutning blandt sine politiske kolleger til sine visioner om fremtidens vedvarende energi, for ingen politiker er jo imod et bedre miljø, ny industriel udvikling og flere arbejdspladser. Dermed har han opnået en resonans og indflydelse i det politiske liv i Tyskland, der er større end nogen anden nutidig energipolitikers. Han sagde allerede for ti år siden til mig: Så længe jeg sidder i Forbundsdagen, kan der ikke skabes flertal for bygning af nye atomkraftværker. En ting er at sige nej, at afvise. Tyskland har i mellemtiden har fået verdens mest progressive lovgivning til fremme af vedvarende energi, en stor ny vedvarende energiindustri og bred folkelig støtte til omstilling fra de fossile brændsler. Landet er blevet forbilledet for andre lande. Det store industriland med gamle og mægtige energiselskaber indenfor minedrift og elproduktion er blevet til det globale demonstrationsprojekt for fremtidens vedvarende energiformer uden at man fra naturens side i øvrigt er specielt velsignet med gode vindressourcer, mange solskinstimer eller kæmpearealer, hvor der kan dyrkes energiafgrøder. At omstillingen alligevel er undervejs, er det konkrete, fremadrettede udtryk for Hermann Scheer s indsats, om end det stadig er en udvikling, der står ved sin begyndelse.

4 MAGTEN GIVES TILBAGE TIL FOLKETS FÆLLSES EJE Men tanker og politiske budskaber skal ikke bare nedfælles på papiret, de skal bæres personligt ud til befolkningen for at skabe bevægelse, for at skabe det pres nedefra i befolkningen, der skal til for at få politikerne til at skabe forandring. Og her er talerstolen Hermann Scheer s slagmark. Han er født til at stå på en talerstol. Her kan multimedie mennesket udfolde sig. Om han optræder som politiker i Forbundsdagen, på videnskabelige konferencer, på folkemøder i Berlins kulde eller en antik arena, i den varme stol i fjernsynet eller i den mest ydmyge forsamling af nysgerrige borgere, så er Hermann Scheer altid væsentlig og engageret. Det er her de tanker, som man finder i hans bøger, finder en menneskelig dimension: Solen, vinden, bølgerne og jordens frugter har altid tilhørt menneskene. Han opliver og oplyser men er ikke demagog. På den måde skaber han det sande grundlag for det enkelte menneskes personlige erkendelse af, at dets indsats er vigtig og nødvendig, så det forstår, hvad det forbruger af energi, hvorfra den kommer og hvilke perspektiver det har. Engagerede borgere er på den måde blevet uundværlige i omstillingen fra de fossile brændsler ved at opsætte solfangere, bygge vindmøller og lokale kraftvarmeværker. Derved er en betydelig del af energiforsyningen blevet til folkets fælles eje. At bryde el-monopolernes magt var samtidig at undgå atomkraften. AFSKED MED 80 ERNES STAGNATION Vi havde i Danmark op igennem 1980 erne ofte stillet det spørgsmål, hvorfor udbygningen med vedvarende energi ikke kom rigtig i gang Tyskland. Det var helt tydeligt, at der i Tyskland var en stærkt miljøbevægelse. Men initiativerne til vedvarende energi var kun sporadiske. Der havde været forskningsprogrammer med biogas, vindmøller og solenergi. GROWIAN og andre storstilede projekter som et lille land som Danmark slet ikke have råd til, vakte forundring. I kraft af landets størrelse, havde de tyske programmer langt flere penge end de danske. Men hvor vi allerede havde opstillet flere tusinde vindmøller og opbygget en ny industri med stor eksport til USA, måtte den tyske strategi med vægt på kostbar forskning føre til det spørgsmål, hvad man i virkeligheden ville med vedvarende energi i Tyskland. Tysk industri og ikke mindst maskinindustrien er dominerende i Europa. Men når der drejede sig om nye decentrale energiteknologier, var et lille land som Danmark den førende innovative kraft, hvor diversificering af energiforsyningen og opbygningen af en ny industri for vedvarende energiteknik, skete som en bred proces med inddragelse af industri, græsrødder, uafhængige forskere og progressive politikere. I Tyskland derimod var omstillingen til vedvarende energi endnu ikke påbegyndt. De mange eksperimenter førte ikke til en egentlig udbygning med de nye energiteknologier men enkeltstående demonstrationsanlæg, hvilket må tilskrives en fuldstændig mangel på visioner og dømmekraft hos de tyske beslutningstagere i regering og industri i 1980 erne. På den baggrund var det for mig en oplevelse for første gang at møde Hermann Scheer i 1991 på et weekend seminar. Her var en person, der fuldstændig havde gennemskuet den strategiske nødvendighed af en 100% omstilling til vedvarende

5 energi. Mange enkeltpersoner og nogle energiorganisationer havde i en årrække påpeget fordelene ved en omstilling til vedvarende energi. Men ingen tysk politiker havde synliggjort mulighederne og arbejdet seriøst hermed i analyser, skrift og tale ved gennem sit personlige engagement og intellekt at skabe den kraft, som det er en folkevalgt parlamentarikers privilegium at kunne tilføre den offentlige debat og dermed bane vej for den nødvendige lovgivning. Dersom initiativer om forandring i samfundet ikke når ind i det rum, hvor den magt befinder sig, der skal føre til nye afgørende rammebetingelser, der gælder for hele samfundet, så vil magtesløsheden fortsætte og forandringerne forblive marginale. Det blev Hermann Scheer s lod at lægge stemme, visioner og politiske vilje til en omstilling til vedvarende energi, som endnu kun er sin begyndelse, men som dog alligevel har fejret store triumfer. Moderne vedvarende energi er kommet ud af børneskoene. Det er avanceret teknik med stærk appel til de dygtigste indenfor forskning og industri, som her finder udfordringer, der konstant vil drive udviklingen frem imod bedre, billigere og mere effektiv anvendelse af den energi, der kommer fra solen. ERINDRINGER FRA ET SEMINAR I SAARBRÜCKEN En invitation fra EUROSOLAR om at komme til et weekend-møde i Saarbrücken om forsyning af Europa med vedvarende energi, blev vidtrækkende. Det fandt sted i Friedrich Ebert Stiftungs bygning en lørdag-søndag den juli Det var en helt ny måde at stifte bekendtskab med tysk energipolitik på. At lytte til Hermann var noget ganske andet, end hvad jeg hidtil havde været med til. Luften i lokalet var elektrisk, ladet af den sælsomme spænding, som Hermann skaber, når hans retorik udfolder sig, og når han med analyser og billeder fremlægger planer, der rækker langt ud i fremtiden og som vil indebære dramatiske forandringer. Han appellerer til og anbringer tilhøreren i en situation, hvor det svæver i luften om det er utopi eller realiserbart. Det var utvivlsomt denne distinkte politiske dimension, som fascinerede mig og har gjort det siden. Men også, at man i et stort land taler og tænker anderledes, end når man kommer fra et lille land. Fællesnævneren bliver en anden, der er mange flere man skal nå ud til, hvilket naturligvis gælder i endnu højere grad i lande som Indien og Kina. I Hermanns sprog oplevede jeg, hvorledes man kunne bringe vedvarende energi fra det lokale til det globale. Han fremlagde i Saarbrücken sine strategier, hvor han i solenergien så meget store perspektiver. Der var også elementer, jeg kendte godt fra den danske udvikling. Jeg fik bekræftet, at der naturligvis var en vej fremad til omstilling fra det fossile, energiintensive samfund til fremtidens vedvarende energisamfund, dersom man gennemfører en storstilet, massiv og målbevidst indsats af samfundenes industrielle, forskningsmæssige, finansielle og ikke mindst politiske ressourcer, altså noget i stil med USA s Marshall-hjælp til genopbygning af Europa efter anden verdenskrig.

6 Men er vedvarende energi ikke mest et spørgsmål om penge til forskning, lød kommentarerne. Med tilstrækkelig forskning ville man få forbedret teknikken, hvilket ville føre til lavere priser, og med lavere priser må man ud fra almindelig kapitallogik få et gennembrud for vedvarende energi. Det var planlagt, at mødet i Saarbrücken skulle foregå både lørdag og søndag, men sidst på lørdagen var vi kun nogle få stykker tilbage. Det var højsommer og folk skulle på sommerferie, hvilket gav mulighed for nogle timers samtale med Hermann som indledning på mange års fortrolighed, samarbejde og venskab. ERFARINGER FRA LAND TIL LAND TRANSFER AF TEKNOLOGI Hermann ville vide, hvad der havde skabt grundlaget for Danmarks markante position indenfor vedvarende energi, herunder især de politiske virkemidler. Jeg tegnede på en tavle organisationsstrukturen for de danske vindmøller, som viste at ejerskabet var spredt ud til mange tusinde mennesker og svarede meget til, hvad man kender indenfor socialt boligbyggeri. Det var i princippet en måde, hvorpå man kunne forsyne sig selv med strøm på. Tilmed kunne møllerne kun ejes af beboerne i lokalsamfundet, for deres accept var jo helt afgørende for, at der kunne opstilles mange vindmøller. Når der var tilfredshed i lokalbefolkningen, var der også grønt lys fra politikerne. Kun lokale landmænd med en vindmølle på egen jord samt kooperativer kunne på denne måde få lov til at sælge elektricitet til nettet, ligesom de samme mennesker solgte svin, mælk og andre lokale produkter. Politisk set var det noget meget nyt, at almindelige mennesker nu pludselig kunne levere strøm til nettet i stedet for som hidtil bare at købe. Det kunne da også kun lade sig gøre, fordi danske politikere ønskede at sætte de magtfulde elmonopoler stolen for døren. Private skulle have ret til at slutte sig til nettet og elværkerne havde pligt til at aftage vindmøllestrømmen. Herved fik de gamle elmonopoler et modspil, de kunne mærke. De havde brudt kulembargoen imod Sydafrika og fortsatte med at agitere for atomkraft længe efter, at den politisk var lagt på hylden. DE opførte sig i spillet om magten som en stat i staten. I 1985 var slaget tabt. Den konservative regering fjernede atomkraften fra dansk energiplanlægning. Det var et år førend Tjernobyl. En samfundsmæssig sidegevinst ved folkelige deltagelse var, at Danmark havde fået en blomstrende vindmølleindustri med mange tusinde nye arbejdspladser og fuldstændig dominans som leverandør til det internationale marked. Det industripolitiske heri er, at store virksomheder foretrækker markeder med stort volumen her og nu, mens vedvarende energi egner sig til nicheproduktion i mindre virksomheder. Det kan dog sagtens udvikle sig til store industrier, når man specialiserer sig indenfor de enkelte komponenter som tårne, styringer, vinger mv., viste erfaringen. Denne produktionsform var faktisk allerede i 1991 godt på vej ind i Tyskland også, hvor det ikke var den etablerede industri men pionervirksomheder, der var begyndt at bygge vindmøller efter det danske koncept med import danske underleverandører. Senere har det udviklet til moderne storindustri.

7 Der er mange elementer i de tyske energilove, der giver de decentrale initiativer en tilsvarende forrang. Hermann fingeraftryk på nutidig lovgivningen svarer meget godt til hvad vi samtalte om i Ud fra en ren omkostningsmæssig betragtning kan det godt være, at det er billigere at dække en bjergskråning med solceller end at sætte mange små anlæg op på folks villaer. Der kan også leveres gode argumenter for at sætte vindmøller op til havs i store strukturer, hvilket ofte er teknisk og økonomisk fordelagtigt. Når Hermann prioriterer de decentrale løsninger er det ud fra en klar erkendelse af, at omstillingen til vedvarende energi ikke primært er et spørgsmål om teknik, men kræver konstant folkelig mobilisering. Når det nødvendige lovgivning skal gennemføres er det landmænd med biogasanlæg, husejere med solceller på taget og landsbyer med vindmøller, som, når det er nødvendigt, møder op i tusindvis ved Brandenburger Tor for at demonstrere, hvorimod storinvestorer i havvindmøller har andet at tage sig til, når den form for halløj finder sted. Det ved politikeren Hermann Scheer. VEDVARENDE ENERGI FÅR EN INTERNATIONAL DIMENSION Ikke så længe efter mødet i Saarbrücken besøgte Hermann mig på Folkecenteret I Nordvestjylland. Vi havde allerede dengang vindmøller og biogasanlæg omkring os til alle sider, altså en manifestation af, at dette var ikke var fiktion men konkret virkelighed. Dagen fortsatte på en møde i Aarhus, hvor en lokalgruppe fremlagde planerne til den første forbrugerejede vindmøllepark til havs i Danmark, hvor Hermann mødte den del af dansk kultur, som havde skabt gennembruddet for vedvarende energi. Derefter fulgte der fælles rejser og arrangementer. EUROSOLAR satte vedvarende energi på dagsordenen i Harare i Zimbabwe under sloganet: Energy for Africa. Konferencen fandt sted på et af Afrikas mest mondæne hoteller og det var i klar modstrid til konferencens budskab til en verdensdel, hvor over halvdelen af befolkningen mangler den mest elementære energiforsyning. Det fandt sit kontante udtryk, da Hermann besluttede, at det afsluttende pressemøde, som var velbesøgt og vellykket, skulle finde sted under et åbent halvtag ved hotellets fod. Efter Sovjetunionens kollaps blev der i 1992 lukket for olietilførslerne til Cuba, hvilket bragte en stor EUROSOLAR delegation til solskinsøen. Her er betingelserne for vedvarende energi med masser af solskin, vind og biomasse så gunstige, at der slet ikke behøvede at være nogen energikrise. Der var ingen grund til at de studerende skulle spise kold mad, Det forklarede vi nogle politiske topfolk i Al Capones tidligere bopæl i den hemmelige by midt i Havanna, hvortil Hermann og jeg var blevet inviteret. At få vækstlandet Kina til at vælge vedvarende energi i stedet for kul var temaet for en fælles rejse til riget i midten med møder med fremtrædende forskere og lokalpolitikere i Beijing, Shanghai og Chengdu. Vi besøgte et af Kinas millioner af familiebiogasanlæg. Hermann appellerede til, at man anvendte solarkitektur i de utallige kontorglashuse, der skyder op overalt i Kina. Om aftenen sad vi på hotellet i Shanghai; Der Spiegel lå fremme med et kollapset glashus på forsiden.

8 IBM abgestürtzt var historien. Hvad bliver det næste, siger jeg. Alles, var Hermanns knappe kommentar. Fra da af forstod jeg, at den fossile kulturs reformator allerede var født. Der var kun en vej at følge. Selv om Kina vil gå i de vestlige landes fodspor og - så længe det er muligt - basere sin økonomi på fossile brændsler, blev der vist alligevel under rundrejsen lagt nogle spirer, for Kina er i dag ikke noget uland, når det gælder vedvarende energi. Landet installerede i 2003 ti gange mere solvarme end resten af verden tilsammen! Men der var også tid til højtider undervejs, som da Hermann blev udnævnt til æresdoktor ved universitetet i Varna i Bulgarien og fik den alternative Nobelpris i den svenske rigsdag i Stockholm. Jeg var heldigvis også til stede, da Hermann modtog den verdenssolprisen i Wien og senere en tilsvarende pris for biomasse. Han var den indlysende modtager af disse påskønnelser og det var vigtige markeringer for at vedvarende energi var på vej ind - al modstand til trods. DET ORGANISATORISKE ARBEJDE OG SOLPRISEN Årene førte fra Nordvestdanmark den lange vej til konferencer rundt om i Europa og talrige organisatoriske møder i Bonn og senere mere og mere til Berlin. Men her var der dialog med højt til loftet. Der blev afleveret og modtaget ny viden og impulser, som vi kunne tage med hjem til den nationale debat om fremtidens vedvarende energisamfund. Der er ingen tvivl om, at med Hermann i centrum har EUROSOLAR været arnestedet for de afgørende politikker og strategier i Europa til fremme af vedvarende energi. Det er utvivlsomt også i en sammentømret personkreds omkring EUROSOLAR, at Hermann igennem en lang årrække har hentet vigtig støtte til sit energipolitiske arbejde. Samtidig har Hermann leveret uvurderlig støtte til vedvarende energiarbejdet rundt om i Europa. Vi har nogle gange haft ham i København, hvilket har givet genlyd i brede kredse. Igennem ti år har den europæiske solpris udviklet sig til at være en vigtig europæisk institution med nomineringer og jurymøder på det nationale og det europæiske plan. Ceremonierne omkring prisoverrækkelserne med musik, taler og prisoverrækkelser har i sig selv været kulturelle oplevelser skabt gennem et perfekt parløb mellem Irm og Hermann. De har været flotte og minderige og en vigtig anerkendelse af de pionerer, som har gjort en særlig indsats for vedvarende energi. Men deres betydning rækker langt videre, for ved at fremvise det ypperste indenfor vedvarende energi meddeler man til brede kredse, at der allerede findes avanceret teknik med solen som drivkilde, der kan dække alle nuværende og fremtidige energibehov. FRA DET EUROPÆISKE TIL DET GLOBALE WCRE STIFTES At komme fra EUROSOLAR til, et verdensråd for vedvarende energi, samt oprettelsen af et internationalt agentur for vedvarende energi blevet nødvendigt i Hermann havde på møder verden over ofte mødt spørgsmålet: hvordan vi kommer videre, hvordan skabes den politiske kraft, der skal til for at gøre vedvarende energi til den foretrukne energikilde jorden rundt. Nu var der nemlig ikke længere de teknologiske begrænsninger, som ti år tidligere. Temaet var centralt på en velbesøgt EUROSOLAR konference i Berlin 2001, hvor planerne om et internationalt agentur for vedvarende energi, og de mange opgaver, der

9 ventede et sådant agentur i verdenssamfundet, blev debatteret. Nu havde der i 50 år været et agentur for atomkraft, som også lande, der VAR imod atomkraft, betaler til. Tilmed var atomkraftagenturet begyndt at agitere for vedvarende energi i ulandene, fordi landene efterhånden ikke tog atomkraften alvorligt, som var for dyrt, affaldsproblemerne uløselige og befolkningerne sagde NEJ TAK! Når en organisation som World Energy Council, WEC, som de store energiselskaber stiftede i 1928, på den baggrund fortsatte med at beskrive vedvarende energi som en marginal løsning, der først om Flere årtier ville få betydning, så måtte det naturligvis udfordre Hermann. Han har gjort den fuldstændige omstilling til vedvarende energi til sit livsmål, og det var derfor logisk, at han greb muligheden ved Berlin-mødets afslutning til at inviterede til af et World Council for Renewable Energi, WCRE. Det fik en flyvende start. Stiftelsen er en af de begivenheder, som jeg er særligt glad for at tænke tilbage på. Det var en spontan kraft, der udløste sig, og som vil have varige konsekvenser for den globale udvikling. På ganske få år har WCRE vundet respekt og indflydelse i alle dele af verden, som mere skyldes budskabets betydning end organisationens størrelse. Det er da også med baggrund i WCRE, at Tyskland har fået den vægt på den internationale scene, at landet i foråret 2004 kan invitere regeringer fra hele verden til Bonn til den første internationale regeringskonference. Det vil også være realistisk at forvente, at der i Bonn i 2004 bliver taget skridt til dannelse af et internationalt agentur for vedvarende energi. Der findes ingen seriøse argumenter imod et IRENA, eftersom ingen anden international instans nogensinde har forpligtet sig til en massivt gennembrud for energi fra solen. OGSÅ VINDKRAFTEN ORGANISERER SIG GLOBALT Sommeren 2001 skulle komme til at byde på endnu en organisatorisk nydannelse med Herman som igangsættende skikkelse. 40% af alle verdens vindmøller ER opstillet i Tyskland. Det giver selvbevidsthed og fører naturligt til, at man vil skabe opmærksomhed om resultaterne. Derfor tog en kreds omkring Hermann i januar 2001 initiativ til, at der i Berlin skulle afholdes den første World Wind Energy Conference, WWEC. For at en sådan konference kunne være repræsentativ med deltagelse fra alle kontinenter, blev jeg i løbet af foråret 2001 opfordret til at hjælpe kontakt til en række organisationer og personligheder rundt om i verden. De deltog i et planlægningsmøde i København den 1. juli 2001, hvortil også Hermann Scheer ankom. Mødet afholdtes i København, hvor der var en europæisk vindenergikonference. De ikke-europæiske deltagere ønskede spontant at formalisere samarbejdet til noget mere end bare at støtte Berlin-konferencen. Det registrerede Hermann. Det gav et ryk i forsamlingen, da han meddeler: Nu skal der handles hurtigt. Under middagen bliver hovedprincipperne for en World Wind Energy Association formuleret. Heri genfinder man hovedelementerne af den vindenergipolitik, som Hermann igennem ti år havde bragt til succes i Tyskland. Samme aften blev det besluttet at stifte WWEA, som blev præsenteret for offentligheden den følgende dag.

10 Der har vist sig et markant behov for en global vindkraftorganisation, hvilket jeg har oplevet på tætteste hold som foreningens første præsident. Heller ikke når det gælder vindenergi vil den tredje verden acceptere at forblive i skyggen af de dominerende industrilande, hvorfor WWEA mindre end tre år efter sin stiftelse har næsten 150 medlemmer, som repræsenterer alle de største landes nationale vindenergiforeninger på fem kontinenter. Det indebærer afholdelse af konferencer rundt om i verden, i Cape Town, Beijing, Melbourne etc. På den måde bringes kendskabet til vedvarende energi ud til dele af verden, som kan undgå fejludvikling i deres energisystemer ved ikke først at udbygge med fossile energiformer men at fremme en mangfoldighed af typer vindkraft og ikke ensidigt megawatt-vindmøller, som kun har relevans i lande med kraftige elnet. Mange nationale vindkraftorganisationer, som hidtil har været uden organisatorisk tilhørsforhold, slutter nu op bagved de principper, som World Council for Renewable Energy virker for. Ved de hidtil afholdte konferencer har Hermann som hovedtaler tydeligt markeret, at i omstillingen til vedvarende energi findes der ikke længere teknologiske begrænsninger. Der er ingen grund til at forhale udviklingen, er hans budskab til politikere og eksperter i den tredje verden WWEA samler sine internationale aktiviteter i sekretariatet i Bonn og er dermed endnu en udløber af det internationale arbejde, som EUROSOLAR satte i gang i Det har på få år som domicil for over 150 gjort Bonn til miljøets og energiens globale mødested - fra at være en national til at blive en international hovedstad, ligesom Wien, New York og Geneve allerede er det. VERDEN BEHØVER NYE VEDVARENDE ENERGI INSTITUTIONER Bonn vil være det naturlige hovedsæde for et internationalt vedvarende energi agentur, som vil kunne samle ressourcer til og koordinere de mange spredte initiativer, der foregår rundt om i verden, men hvis samlede styrke og indflydelse kan gøres mange gange kraftigere end de mange enkeltinitiativer. For at give et sådant agentur maksimal kraft og relevans, vil det være et klogt valg at gøre Hermann til dets første direktør - efter hans eget udsagn i bogen Anwalt der Sonne fra i øvrigt den eneste stilling i verden, som han vil lægge billet ind på. Opgaverne for et sådant agentur er overvældende. En vigtig indsats vil være at implementere helt nye principper for ikke-kommerciel transfer af teknologi især til udviklingslandene. Ved at bruge en øget andel ulandsbistand hertil vil man kunne forbedre levevilkårene dramatisk for de to milliarder mennesker, der bor i landdistrikterne og for hvem fossile brændsler og importeret vedvarende energi udstyr er udenfor økonomisk rækkevidde. En massiv satsning på vedvarende energi må nødvendigvis ske som en kombination af lokal industriel udvikling og energiforsyning med vedvarende energi. Eftersom ingen af de vedvarende energiformer kan stå alene, skal ny viden, talrige forsøg og demonstrationsanlæg med integrerede energisystemer, også sikre presserende behov for vand og fødevarer.

11 Som instrumenter hertil er det påkrævet at opbygge et internationalt netværk af lokale vedvarende energicentre, ecosites, der skal forske i nye energiløsninger, kombinationer heraf, udveksle erfaringer med universiteter og andre udviklingscentre, etablere demonstrationsanlæg og rådgive brugere og erhvervsliv med praktisk implementering af den nye teknik. Viden og erfaring på disse felter er globalt meget begrænsede, hvorfor det er nødvendigt at sikre fri og åben udveksling gennem et internationalt agentur, hvor det er behovet for viden og ikke betalingsevnen, der indgår som afgørende principper. Det bliver en vigtig opgave for et IRENA at få de nationale og internationale sponsorer til at skabe det økonomiske fundament for en storstilet international udbygning med vedvarende energi med særlig vægt på opbygning og spredning af viden, awareness-building, demonstrationsanlæg og sikre, at det er best practice og ikke vilkårlige særinteresser som bliver det overordnede princip. Internationale ekspertkomiteer skal besættes med erfarne og engagerede personer, der har vist vej i implementeringen af vedvarende energi. Med forpligtethed og tilført de nødvendige ressourcer kan et internationalt agentur for vedvarende energi med Hermann Scheer som inspirator og den executive kraft skabe historisk store forandringer i løbet af en kort årrække og give verdensøkonomien et løft. Men et internationalt vedvarende energiagentur skal også bruge sin autoritet og ekspertise til at analysere og dokumentere den overvældende diskrimination, som vedvarende energi er udsat for i forhold til de etablerede energiformer. Ikke alene modtager disse i mange udformninger direkte og indirekte støtte gennem forskning og erhvervsstøtte, som langt overstiger de subsidier, som vedvarende energi modtager. Diskrimineringen er total. Fossile brændsler og atomkraft modtager i talrige led massive subsidier. For at australske eller tyske kul skal kunne konkurrere med de billige sydafrikanske, må regeringerne i Australien og Tyskland subsidiere kulminerne, sø- og landtransporten, lukke øjnene for forureningsskader og uoprettelig ødelæggelse af naturværdier. Militær- og sikkerhedsomkostninger skal også indregnes. Sådan er det på alle felter. Billigste producent sætter niveauet. Diskrimineringen i forhold til vedvarende energi gælder også finansiering. Hvor konventionelle energiformer kontrolleres af store selskaber, der med statsgaranti kan optage 30 eller 40 årige lån på det internationale marked til næsten ingen rente, så må investorer i vedvarende energi, som ofte er husejere, landbrug og mindre virksomheder, optage lån på de vilkår, der er gældende i det enkelte lokalsamfund, hvilket fører til kapitalomkostninger, der er mange gange højere, end de er for store, etablerede selskaber. Diskrimineringen som en kombination subsidier til konventionelle energiformer og store uligheder i finansieringen er et fundamentalt internationalt politisk problem, som blokerer for omstilling til decentrale energiformer som kræver en særlig organisatorisk indsats gennem en officielt instans, der er forpligtet overfor omstillingen til vedvarende energi. Verden råber på omstilling og fornyelse indenfor energisektoren. Den fossile energis periode er løbet ud. Der er ingen vej tilbage. Det er en person med Hermann s visioner, forpligtethed, indsigt og styrke, som bør anbringes i spidsen for en storstilet indsats for det nye århundredes

12 vigtigste opgave. Vennerne håber og forventer, at 60-års fødselaren bliver tilbudt og påtager sig udfordringen! 3UHEHQ0DHJDDUGGLUHFWRU )RONHFHQWHUIRU5HQHZDEOH(QHUJ\,QWHUQDWLRQDOÃSRVLWLRQVÃ &KDLUSHUVRQÃ:&5(Ã:RUOGÃ&RXQFLOÃIRUÃ5HQHZDEOHÃ(QHUJ\Ã 9LFHSUHVLGHQWÃ(85262/$5Ã 3UHVLGHQWÃ::($Ã:RUOGÃ:LQGÃ(QHUJ\Ã$VVRFLDWLRQÃ $GGUHVVÃ6GUÃ<GE\Ã'.Ã+XUXSÃ7K\Ã'HQPDUNÃ 7HOÃÃÃÃÃÃ0DLOÃSUHEHQ#PDHJDDUGQHWÃ

Forord. Hermann Scheer: En Solar Verdensøkonomi. Strategi for den økologiske modernitet. Hovedland 2002 FORORD

Forord. Hermann Scheer: En Solar Verdensøkonomi. Strategi for den økologiske modernitet. Hovedland 2002 FORORD Forord Hermann Scheer: En Solar Verdensøkonomi. Strategi for den økologiske modernitet. Hovedland 2002 FORORD af Preben Maegaard Den fuldstændige omstilling til et økologisk samfund er Hermann Scheers

Læs mere

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Omstillingen til vedvarende energi er vor generations største, kollektive, globale udfordring. Og der er ingen

Læs mere

Vedvarende energi skal være lokalt forbrugereje.

Vedvarende energi skal være lokalt forbrugereje. Ny energiminister nye energipolitiske koste Vi har hårdt brug for en folkelig debat og bred indsigt i de enorme muligheder og fordele, som en helhjertet satsning på vedvarende energi indebærer. Det vil

Læs mere

Regeringens energiplan for 2002-2007 har bl.a. følgende mål for vedvarende energi:

Regeringens energiplan for 2002-2007 har bl.a. følgende mål for vedvarende energi: Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 182 Offentligt ENS j.nr 030199/30007-0065 ln 20. marts 2007 Indien Generel energipolitisk baggrund Indiens kraftige økonomiske vækst på over 7 pct. årligt

Læs mere

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Af Preben Maegaard og Jane Kruse Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Nu er der jo kommet gang i tingene på energicentret igen? Den bemærkning hører vi

Læs mere

Lys over Mali Solceller til Malis skoler. Folkecenter for Renewable Energy www.folkecenter.net Mali Folkecenter www.malifolkecenter.org.

Lys over Mali Solceller til Malis skoler. Folkecenter for Renewable Energy www.folkecenter.net Mali Folkecenter www.malifolkecenter.org. Lys over Mali Solceller til Malis skoler Ligesom det var samfundet, der i sin tid sørgede for, at befolkningen i industrilandene fik adgang til elektricitet, kan man ikke forvente, at de fattigste af alle

Læs mere

Anmeldelse af Uffe Geertsens Vindkraft-eventyret og de globale kriser. Af Preben Maegaard, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Anmeldelse af Uffe Geertsens Vindkraft-eventyret og de globale kriser. Af Preben Maegaard, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Anmeldelse af Uffe Geertsens Vindkraft-eventyret og de globale kriser. Af Preben Maegaard, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Omstillingen fra de fossile brændsler til vedvarende energi er det underliggende

Læs mere

Vind-brint-gas i fremtidens energiforsyning

Vind-brint-gas i fremtidens energiforsyning Vind-brint-gas i fremtidens energiforsyning Det nye grundlag for industriel udvikling i Flensborg. Overskudsvarme fra vedvarende energi til lokalsamfundene nord og syd for grænsen. Af Preben Maegaard,

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

HVEM SKAL EJE VINDMØLLERNE?

HVEM SKAL EJE VINDMØLLERNE? HVEM SKAL EJE VINDMØLLERNE? Preben Maegaard Vildsund Strand, 6. maj 2009 Udbygningen skete meget hurtigt, med lokal accept og blev finansieret lokalt, fordi der kunne opnås offentlig garantistillelse.

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Visioner og forslag. for Danmark og EU. Name - Date

Visioner og forslag. for Danmark og EU. Name - Date Visioner og forslag for Danmark og EU Name - Date Alliance for Community Power Vestjyllands Energi-og Miljøforening Ærø Energi-og Miljøkontor Høje Taastrup Miljø-og Energicenter Himmerlands Energi-og Miljøforening

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Investér i produktion af grøn energi

Investér i produktion af grøn energi Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer

Læs mere

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

Vindkraft i Thy Af Preben Maegaard, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi.

Vindkraft i Thy Af Preben Maegaard, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Vindkraft i Thy Af Preben Maegaard, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foranlediget af protesterne imod de første tre planlagte vindmølleparker i Thy, er der omsider og heldigvis kommet gang i

Læs mere

Debra åbner sig mod den grønne omstilling. uden at glemme vores fossile rødder

Debra åbner sig mod den grønne omstilling. uden at glemme vores fossile rødder Debra åbner sig mod den grønne omstilling uden at glemme vores fossile rødder Den grønne omstilling er kommet for at blive Jeg har i ca. to år stået i spidsen for Debra, hvilket har været en interessant

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

Landdistrikterne i Thy skal ikke afvikles. Kommentar til Tage Legaard, formand for Landsbygruppen Thy

Landdistrikterne i Thy skal ikke afvikles. Kommentar til Tage Legaard, formand for Landsbygruppen Thy Landdistrikterne i Thy skal ikke afvikles. Kommentar til Tage Legaard, formand for Landsbygruppen Thy Af Jane Kruse, informationsleder, fhv. medlem af Indenrigsministeriets Landdistriktsudvalg. Preben

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Alliancen for Grøn Offshore Energi

Alliancen for Grøn Offshore Energi 18. december 2009 Alliancen for Grøn Offshore Energi 1. Danmark skal fortsat være nummer 1 på grøn offshore teknologi, men det kræver nytænkning og samarbejde I de seneste femten år har offshore industrien

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Solenergi er jordens eneste vedvarende energikilde og er en fællesbetegnelse for energien solen skaber, dvs. energi produceret af vindmøller, solceller, solfangere,

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Stafetoverrækkelse. Den afsluttende konference om Det fremtidige danske energisystem

Stafetoverrækkelse. Den afsluttende konference om Det fremtidige danske energisystem Stafetoverrækkelse Den afsluttende konference om Det fremtidige danske energisystem Klimastafet Der er en øget opmærksomhed på klimaet og miljøet. Når vi taler om klimaændringer og udfordringer for at

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Et balanceret energisystem

Et balanceret energisystem Et balanceret energisystem Partnerskabets årsdag Københavns Rådhus, 18. April 2012 Forskningskoordinator Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Fra Vores Energi til Energiaftale 22. marts 2012 Energiaftalen:

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Skitse til en fremtidig forsyning med vedvarende energi på Færøerne.

Skitse til en fremtidig forsyning med vedvarende energi på Færøerne. Skitse til en fremtidig forsyning med vedvarende energi på Færøerne. Af Preben Maegaard, direktør, Folkecenteret for Vedvarende Energi, Danmark, vicepræsident for EUROSOLAR. og Erling Simonsen, formand,

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Miljøorganisationen NOAH

Miljøorganisationen NOAH 1 Miljøorganisationen NOAH www.visdomsnettet.dk 2 Miljøorganisationen NOAH Hvad er NOAH? NOAH er en landsdækkende miljøbevægelse, der består af grupper, der støtter hinanden i det fælles arbejde med at

Læs mere

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende

Læs mere

Ny branche ser lyst på vækst

Ny branche ser lyst på vækst Vækstbarometer 2012 November 2012 Branchefællesskab for Intelligent Energi Ny branche ser lyst på vækst En ny undersøgelse blandt medlemmerne i Branchefælleskab for Intelligent Energi viser, at medlemmerne

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Indledning [Præsentation af dig selv + tak for invitationen]

Indledning [Præsentation af dig selv + tak for invitationen] Tale af Henning Jensen Ref. Oci Side 1/7 Anledning Regionsudvalgets seminar om bæredygtig energi Dato 22. oktober 2010 Sted Regione Autonoma Della Sardegna, Cagliari Kl. 9:10 Titel Kommunerne er klar til

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

Illustration af den manglende saglige modvægt til de visionære VE-pionerer. Flemming Nissen

Illustration af den manglende saglige modvægt til de visionære VE-pionerer. Flemming Nissen Illustration af den manglende saglige modvægt til de visionære VE-pionerer Flemming Nissen Flemming Nissen 2008 Energiforsker på Syddansk Universitet 2007 2008 Direktør for Strategirummet 2005 2007 Direktør

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Nye globale krav til virksomheder

Nye globale krav til virksomheder Nye globale krav til virksomheder og regional udvikling Jan Hylleberg Adm. direktør Vindmølleindustrien Omsætning mere end fordoblet fra 2005 2008 Bn Euro 12 10 8 6 4 2 0 2005 2006 2007 2008 Vindmølleindustriens

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

Introduktion til vindkraft

Introduktion til vindkraft DANSIS-møde 4. oktober 2006 Niels Raben DONG Energy Project Manager, M. Sc. E.E. Section Renewables Disposition DONG Energy og vindkraft Vindkraft et situationsbillede Vindkraft udfordringerne 2 DONG Energy

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

Vindkraft skal være offentlig forsyningsvirksomhed og ikke et investeringsobjekt.

Vindkraft skal være offentlig forsyningsvirksomhed og ikke et investeringsobjekt. Vindkraft skal være offentlig forsyningsvirksomhed og ikke et investeringsobjekt. Af Preben Maegaard, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Senior vicepræsident EUROSOLAR, Den Europæiske Forening

Læs mere

fjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?

fjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer? Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 157 Offentligt Høring 29. januar 2009 i Folketinget om fjernvarmen i det fremtidige energisystem Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?

Læs mere

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære gæster, kollegaer og ikke mindst studerende. Velkommen til årsfesten 2016 på Aalborg Universitet.

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:

Læs mere

Turisme, planlægning og vindmøller

Turisme, planlægning og vindmøller Turisme, planlægning og vindmøller - artikel fra 1993, skrevet af Preben Maegaard. 05.11.1993 TURISME, PLANLÆGNING OG VINDMØLLER Skræmmer vindmøllerne turisterne væk? Af Preben Maegaard, forstander. Medlem

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren TEMADAG: Håndtering af biopiller på større anlæg Præsentation af LUBA PSO-projekt Thomas Holst Landbrug & Fødevarer Sekretariat for Danske Halmleverandører

Læs mere

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Godaften. Vi danskere er grundlæggende optimister. Vi tror på, at hårdt arbejde betaler sig. Vi tror på, at vi kan komme videre

Læs mere

KLIMAINDSATSEN 2015 2016

KLIMAINDSATSEN 2015 2016 KLIMAINDSATSEN 2015 2016 AARHUS BYRÅD HAR BESLUTTET Aarhus Byråd: Klimaplaner 2007 Aarhus CO2-neutral i 2030 2008 Klimaplan 2009 2009 CO2 og Aarhus Kommune som virksomhed 2010 Klimaplan 2010-2011 CO2 og

Læs mere

Ny bevidsthed Nyt sprog

Ny bevidsthed Nyt sprog 1 Ny bevidsthed Nyt sprog John Henry Barrows www.visdomsnettet.dk 2 Ny bevidsthed Nyt sprog Af John Henry Barrows Disciplen i Den Nye Tidsalder vil være kendetegnet ved præcist ordvalg. World Goodwill-centrene

Læs mere

Vindkraft. Fælles mål. Strategi

Vindkraft. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi for vindkraft Vindkraft Fælles mål I 2035 er de eksisterende landvindmøller nedtaget og erstattet af ca. 750 moderne møller på over 100 meters højde. Møllerne placeres så vidt muligt

Læs mere

You ve Got. The POWER. Bliv energi-ingeniør

You ve Got. The POWER. Bliv energi-ingeniør You ve Got The POWER Bliv energi-ingeniør Hele verden er ved at revolutionere den måde, vi producerer og bruger energi på. Min ambition er, at Danmark er med forrest i feltet, når det gælder kampen mod

Læs mere

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro 4. april 2016 tog energi-, forsynings- og klimaminister

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget 3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Drop bilen, tag cyklen! Grønneste hovedstad i EU 2014 CITY MAGAZINE LÆS OM KØBENHAVNS GRØNNE FREMTID

Drop bilen, tag cyklen! Grønneste hovedstad i EU 2014 CITY MAGAZINE LÆS OM KØBENHAVNS GRØNNE FREMTID Drop bilen, tag cyklen! Grønneste hovedstad i EU 2014 CITY MAGAZINE LÆS OM KØBENHAVNS GRØNNE FREMTID 1 EUs grønneste hovedstad 2014 København har et grundareal på 74,4 km2, med et befolkningstal på 541.989

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Verdens første brintby

Verdens første brintby Verdens første brintby Energi til eget forbrug Verdens oliereserver er ved at slippe op. Indenfor de næste årtier vil manglen på olie føre til markante prisstigninger og til øget afhængighed af oliestaterne.

Læs mere

FOLKECENTER for Renewable Energy. Tid til energidemokrati! Preben Maegaard. Fossil frie Thy. Folkecenter for Renewable Energy

FOLKECENTER for Renewable Energy. Tid til energidemokrati! Preben Maegaard. Fossil frie Thy. Folkecenter for Renewable Energy Tid til energidemokrati! Preben Maegaard Fossil frie Thy Folkecenter, 21. juni 2012 Fra udkant til vindkant med projekt alternathy Skabe nye indtægter og fremgang Skabe accept hos befolkningen, når det

Læs mere

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand 2011.10.27 1 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall 2 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall er

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo TALE 26. maj 2008 Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder Et lysglimt eller en dynamo Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg er glad for

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere