$WEULQJHVROHQVNUDIWLPHQQHVNHKHGHQVWMHQHVWH

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "$WEULQJHVROHQVNUDIWLPHQQHVNHKHGHQVWMHQHVWH"

Transkript

1 $WEULQJHVROHQVNUDIWLPHQQHVNHKHGHQVWMHQHVWH Bidrag til festskrift i anledning af Hermann Scheer s 60 års fødselsdag den 29.april 2004 Af Preben Maegaard Med de rigtige politiske rammebetingelser, er der i Tyskland, som et resultat af den politik, Hermann Scheer har stået i spidsen for, skabt en sværm af nye industrier inden for solceller, solvarmekraftvarme, forgasning, biogas, vindenergi og styringsteknik, som i de kommende årtier vil give Tyskland en industriel styrkeposition, der kan sammenlignes med, hvad der bragte England i front for 200 år siden ved udnyttelse af fossile brændsler og ny teknologi. Nu gentager historien sig. De lande, der er omstillingsparate til den solare tidsalders strukturer og teknologi vil få en førerstilling, eftersom vi indenfor energifremstilling har at gøre med et behovsområde for ny, miljøvenlig teknik, der vil skabe eksportmuligheder og arbejdspladser i et omfang, som er langt større end indenfor den forkætrede IT-branche, nanoteknik mv. DEN FOSSILE ENERGISEKTORS KYNISME Hvad er sket i Tyskland, Danmark og i nogle få andre lande, kan naturligvis finde sted verden over. Men det sker ikke af sig selv. Det er en kamp imod den globalisering og neoliberalisme, som kun er optaget af kortsigtet udbyttemaksimering og til gavn for særinteresser, som varetages af nogle få yderst magtfulde selskaber indenfor olie-, atomkraft- og kulsektoren, der naturligvis forsvarer deres positioner uden at bekymre sig om beskæftigelse, klimaændringer og naturødelæggelse. Disse selskaber driver lobbyvirksomhed helt ind i magtens centrer, hvilket fører til lovgivning og internationale aftaler, der mere har til formål at forpurre og forsinke den uomgængelige omstilling, som nødvendigvis må komme længe førend de sidste oliekilder tørrer ud. Hermann påpeger konstant, at eftersom de gamle energimonopoler ensidigt anvender de knappe energiressourcer og trodser alarmerende klimaændringer, så må der sættes ind med effektiv lovgivning og mobilisering til fremme af de vedvarende, økologisk bæredygtige energiformer som den eneste måde, hvorpå vi kan opretholde et civilisatorisk grundlag for vore samfund. Det har også fået Hermann til at advare imod Kyoto-protokollen, som 170 lande, herunder de europæiske, betragter som et stort fremskridt til sikring af det globale miljø. Men aftalen vil sætte udbygningen med vedvarende energi tilbage i industrilandene, fordi de i stedet for at udbygge derhjemme vil eksportere forældet energiteknik til resten af verden. Samtidig skal der opbygges et globalt kontrolapparat, der siger sparto til alt, hvad der hidtil er set. Eftersom alle vil forsøge at slippe billigst muligt fra at honorere fælles mål, kan aftalen meget vel risikere at modvirke sin egen hensigt. I stedet for i stor skala at arbejde for international teknologioverførsel og implementering af vedvarende energi som den eneste fremtidssikre løsning, så vil emissionshandel og kvoter i miljøets navn give snedige forretningsfolk og deres støtter i regeringerne et uhørt råderum, der vil

2 finde groteske udtryk. Der vil ske CO2 godskrivning af skove, som alligevel bliver fældet i løbet af få år eller af udskiftning af busser i Østeuropa, som allerede er slidt op. Hermann s fremsyn viser sig ikke blot, når han står overfor den magtfulde energisektor. Han er ikke veget tilbage for konfrontation med og har skabt vrede hos store miljøorganisationer, som har tiljublet Kyoto-aftalen. Ved at støtte regeringernes fattige kompromis, har NGO erne afskåret sig argumentatorisk fra at kæmpe for vidtgående og nødvendige internationale aftaler med udstrakt brug af vedvarende energi. Særlig ondt gør det, når det kan påvises, at principperne bagved de internationale initiativer til beskyttelse af klimaet er udtænkt og solgt til politikerne af de gamle energimonopoler, hvorved ræven får lov til at vogte gæssene. VEDVARENDE ENERGI ER FORSVAR AF EKSITENS Mit første møde med Hermann Scheer i 1991 skete i naturlig forlængelse af mine nationale aktiviteter for et 100% vedvarende energisamfund siden Indgangene til dette samarbejde har været forskellige, men udgangspunktet er en fælles erkendelse af, at vore lande, Tyskland og Danmark, økonomisk, socialt og kulturelt kan kun forsvares med vedvarende energi. Der er ingen alternativer hertil. Den fossile tidsalder baseret på kul, olie og uran har ført og vil føre til den ene krise efter den anden. Fortsætter vi med at gøre os afhængige af knappe energiressourcer fra fjerne lande, og som forandrer klima og miljø, vil kriserne blive stadigt værre og hyppigere for til sidst at komme ud af kontrol. Den industrielle kulturs lyksaligheder vokser lige så lidt ind i himlen som andre tidligere kulturer, hvor det er historiens lære, at de gik under, fordi deres materielle basis var usikker og sårbar. Mod slutningen af epoken skulle der bruges stadig mere kraft og energi på at forsvare eksistensgrundlaget, hvilket akkurat er, hvad vi ser nu med hyppige oliekrige, naturkatastrofer, befolkningsvandringer mv. Den danske situation i 1974 kan betragtes som et spejlbillede af, hvad der venter os på det globale plan indenfor få årtier, hvor en omstilling til rationel energianvendelse og vedvarende energi er en global eksistentiel nødvendighed. Vi havde i Danmark, og det var fuldstændig uansvarligt, gjort os 100% afhængige af olie fra de arabiske lande, som allerede dengang var et politisk uroligt område. Det var ikke en forsyningskrise men miljøproblemer, der for 25 år siden en stadigt større del af den tyske offentlighed. Og miljøproblemerne var dengang som nu dybt forbundet med anvendelsen af fossil energi. Der hærgede skovdød i øst og i vest. I foråret 1986 viste det sig dertil, at staten ikke kunne beskytte befolkningen imod en atomkraftulykke flere tusinde kilometer borte. Nedfald fra Tjernobyl forgiftede marker og fødevarer, et mene tekel til de industrialiserede lande, for næste gang om det så skete på et atomkraftværk langs Rhinen eller i et naboland - kunne det kun blive langt værre. Dermed brast drømmen om atomkraftens tusindårsrige definitivt, hvilket skabte en politisk ny situation i de industrialiserede lande, som gav plads for nye politiske målsætninger og politikere.

3 SITUATIONENS GENERALSTAB DANNES Det var klart, at befolkningerne måtte afvise og frygte de politikere, forskere og forsyningsselskaber, der var ansvarlige for denne fejludvikling, som de tilmed ikke kunne anvise en løsning på. I denne situation blev skabt en ny generation af forskere, forfattere og politikere, som ikke blot så jammerligheden og farerne ved den hidtidige udvikling, men som samtidig viste nye og helt anderledes veje. Med Hermann Scheer som det ubestridte samlingspunkt blev under disse omstændigheder skabt en slags situationens generalstab, en kreds af samfundsbevidste borgere, der satte sig som opgave at realisere i virkeligheden den omstilling til en ny energikultur, som de eksisterende energiselskaber fornægtede og bekæmpede, fordi den til sidst ville gøre dem overflødige. I denne nyorientering, som er fundamental, blev Hermann den førende åndelige personlighed. Han forstod den dystre baggrund men kunne også anvise fremtidens kurs i et klart og forståeligt sprog med analyser, uafviselig dokumentation, billeder og overbevisende argumenter. EUROSOLAR blev hans operationelle udgangspunkt. At hans bøger har universel betydning og ikke specielt vedrører tyske eller europæiske forhold fremgår af, at de er oversat til mange forskellige sprog, hvilket i sig selv er et godt udtryk for, at omstillingen fra fossile brændsler til vedvarende energi optager mennesker i vidt forskellige egne og kulturer verden over. Skribentvirksomhed betyder også, at man får gjort sit hjemmearbejde; tanker og ideer bliver afklaret og skærpet og bragt i en forpligtende sammenhæng, hvorved gennemslagskraften mangedobles. Det er en af grundene til at Hermann Scheer, der i begyndelsen var en politisk en-mandshær har kunnet mobilisere på tværs af partierne i Bundestag. Han har kunnet samle bred tilslutning blandt sine politiske kolleger til sine visioner om fremtidens vedvarende energi, for ingen politiker er jo imod et bedre miljø, ny industriel udvikling og flere arbejdspladser. Dermed har han opnået en resonans og indflydelse i det politiske liv i Tyskland, der er større end nogen anden nutidig energipolitikers. Han sagde allerede for ti år siden til mig: Så længe jeg sidder i Forbundsdagen, kan der ikke skabes flertal for bygning af nye atomkraftværker. En ting er at sige nej, at afvise. Tyskland har i mellemtiden har fået verdens mest progressive lovgivning til fremme af vedvarende energi, en stor ny vedvarende energiindustri og bred folkelig støtte til omstilling fra de fossile brændsler. Landet er blevet forbilledet for andre lande. Det store industriland med gamle og mægtige energiselskaber indenfor minedrift og elproduktion er blevet til det globale demonstrationsprojekt for fremtidens vedvarende energiformer uden at man fra naturens side i øvrigt er specielt velsignet med gode vindressourcer, mange solskinstimer eller kæmpearealer, hvor der kan dyrkes energiafgrøder. At omstillingen alligevel er undervejs, er det konkrete, fremadrettede udtryk for Hermann Scheer s indsats, om end det stadig er en udvikling, der står ved sin begyndelse.

4 MAGTEN GIVES TILBAGE TIL FOLKETS FÆLLSES EJE Men tanker og politiske budskaber skal ikke bare nedfælles på papiret, de skal bæres personligt ud til befolkningen for at skabe bevægelse, for at skabe det pres nedefra i befolkningen, der skal til for at få politikerne til at skabe forandring. Og her er talerstolen Hermann Scheer s slagmark. Han er født til at stå på en talerstol. Her kan multimedie mennesket udfolde sig. Om han optræder som politiker i Forbundsdagen, på videnskabelige konferencer, på folkemøder i Berlins kulde eller en antik arena, i den varme stol i fjernsynet eller i den mest ydmyge forsamling af nysgerrige borgere, så er Hermann Scheer altid væsentlig og engageret. Det er her de tanker, som man finder i hans bøger, finder en menneskelig dimension: Solen, vinden, bølgerne og jordens frugter har altid tilhørt menneskene. Han opliver og oplyser men er ikke demagog. På den måde skaber han det sande grundlag for det enkelte menneskes personlige erkendelse af, at dets indsats er vigtig og nødvendig, så det forstår, hvad det forbruger af energi, hvorfra den kommer og hvilke perspektiver det har. Engagerede borgere er på den måde blevet uundværlige i omstillingen fra de fossile brændsler ved at opsætte solfangere, bygge vindmøller og lokale kraftvarmeværker. Derved er en betydelig del af energiforsyningen blevet til folkets fælles eje. At bryde el-monopolernes magt var samtidig at undgå atomkraften. AFSKED MED 80 ERNES STAGNATION Vi havde i Danmark op igennem 1980 erne ofte stillet det spørgsmål, hvorfor udbygningen med vedvarende energi ikke kom rigtig i gang Tyskland. Det var helt tydeligt, at der i Tyskland var en stærkt miljøbevægelse. Men initiativerne til vedvarende energi var kun sporadiske. Der havde været forskningsprogrammer med biogas, vindmøller og solenergi. GROWIAN og andre storstilede projekter som et lille land som Danmark slet ikke have råd til, vakte forundring. I kraft af landets størrelse, havde de tyske programmer langt flere penge end de danske. Men hvor vi allerede havde opstillet flere tusinde vindmøller og opbygget en ny industri med stor eksport til USA, måtte den tyske strategi med vægt på kostbar forskning føre til det spørgsmål, hvad man i virkeligheden ville med vedvarende energi i Tyskland. Tysk industri og ikke mindst maskinindustrien er dominerende i Europa. Men når der drejede sig om nye decentrale energiteknologier, var et lille land som Danmark den førende innovative kraft, hvor diversificering af energiforsyningen og opbygningen af en ny industri for vedvarende energiteknik, skete som en bred proces med inddragelse af industri, græsrødder, uafhængige forskere og progressive politikere. I Tyskland derimod var omstillingen til vedvarende energi endnu ikke påbegyndt. De mange eksperimenter førte ikke til en egentlig udbygning med de nye energiteknologier men enkeltstående demonstrationsanlæg, hvilket må tilskrives en fuldstændig mangel på visioner og dømmekraft hos de tyske beslutningstagere i regering og industri i 1980 erne. På den baggrund var det for mig en oplevelse for første gang at møde Hermann Scheer i 1991 på et weekend seminar. Her var en person, der fuldstændig havde gennemskuet den strategiske nødvendighed af en 100% omstilling til vedvarende

5 energi. Mange enkeltpersoner og nogle energiorganisationer havde i en årrække påpeget fordelene ved en omstilling til vedvarende energi. Men ingen tysk politiker havde synliggjort mulighederne og arbejdet seriøst hermed i analyser, skrift og tale ved gennem sit personlige engagement og intellekt at skabe den kraft, som det er en folkevalgt parlamentarikers privilegium at kunne tilføre den offentlige debat og dermed bane vej for den nødvendige lovgivning. Dersom initiativer om forandring i samfundet ikke når ind i det rum, hvor den magt befinder sig, der skal føre til nye afgørende rammebetingelser, der gælder for hele samfundet, så vil magtesløsheden fortsætte og forandringerne forblive marginale. Det blev Hermann Scheer s lod at lægge stemme, visioner og politiske vilje til en omstilling til vedvarende energi, som endnu kun er sin begyndelse, men som dog alligevel har fejret store triumfer. Moderne vedvarende energi er kommet ud af børneskoene. Det er avanceret teknik med stærk appel til de dygtigste indenfor forskning og industri, som her finder udfordringer, der konstant vil drive udviklingen frem imod bedre, billigere og mere effektiv anvendelse af den energi, der kommer fra solen. ERINDRINGER FRA ET SEMINAR I SAARBRÜCKEN En invitation fra EUROSOLAR om at komme til et weekend-møde i Saarbrücken om forsyning af Europa med vedvarende energi, blev vidtrækkende. Det fandt sted i Friedrich Ebert Stiftungs bygning en lørdag-søndag den juli Det var en helt ny måde at stifte bekendtskab med tysk energipolitik på. At lytte til Hermann var noget ganske andet, end hvad jeg hidtil havde været med til. Luften i lokalet var elektrisk, ladet af den sælsomme spænding, som Hermann skaber, når hans retorik udfolder sig, og når han med analyser og billeder fremlægger planer, der rækker langt ud i fremtiden og som vil indebære dramatiske forandringer. Han appellerer til og anbringer tilhøreren i en situation, hvor det svæver i luften om det er utopi eller realiserbart. Det var utvivlsomt denne distinkte politiske dimension, som fascinerede mig og har gjort det siden. Men også, at man i et stort land taler og tænker anderledes, end når man kommer fra et lille land. Fællesnævneren bliver en anden, der er mange flere man skal nå ud til, hvilket naturligvis gælder i endnu højere grad i lande som Indien og Kina. I Hermanns sprog oplevede jeg, hvorledes man kunne bringe vedvarende energi fra det lokale til det globale. Han fremlagde i Saarbrücken sine strategier, hvor han i solenergien så meget store perspektiver. Der var også elementer, jeg kendte godt fra den danske udvikling. Jeg fik bekræftet, at der naturligvis var en vej fremad til omstilling fra det fossile, energiintensive samfund til fremtidens vedvarende energisamfund, dersom man gennemfører en storstilet, massiv og målbevidst indsats af samfundenes industrielle, forskningsmæssige, finansielle og ikke mindst politiske ressourcer, altså noget i stil med USA s Marshall-hjælp til genopbygning af Europa efter anden verdenskrig.

6 Men er vedvarende energi ikke mest et spørgsmål om penge til forskning, lød kommentarerne. Med tilstrækkelig forskning ville man få forbedret teknikken, hvilket ville føre til lavere priser, og med lavere priser må man ud fra almindelig kapitallogik få et gennembrud for vedvarende energi. Det var planlagt, at mødet i Saarbrücken skulle foregå både lørdag og søndag, men sidst på lørdagen var vi kun nogle få stykker tilbage. Det var højsommer og folk skulle på sommerferie, hvilket gav mulighed for nogle timers samtale med Hermann som indledning på mange års fortrolighed, samarbejde og venskab. ERFARINGER FRA LAND TIL LAND TRANSFER AF TEKNOLOGI Hermann ville vide, hvad der havde skabt grundlaget for Danmarks markante position indenfor vedvarende energi, herunder især de politiske virkemidler. Jeg tegnede på en tavle organisationsstrukturen for de danske vindmøller, som viste at ejerskabet var spredt ud til mange tusinde mennesker og svarede meget til, hvad man kender indenfor socialt boligbyggeri. Det var i princippet en måde, hvorpå man kunne forsyne sig selv med strøm på. Tilmed kunne møllerne kun ejes af beboerne i lokalsamfundet, for deres accept var jo helt afgørende for, at der kunne opstilles mange vindmøller. Når der var tilfredshed i lokalbefolkningen, var der også grønt lys fra politikerne. Kun lokale landmænd med en vindmølle på egen jord samt kooperativer kunne på denne måde få lov til at sælge elektricitet til nettet, ligesom de samme mennesker solgte svin, mælk og andre lokale produkter. Politisk set var det noget meget nyt, at almindelige mennesker nu pludselig kunne levere strøm til nettet i stedet for som hidtil bare at købe. Det kunne da også kun lade sig gøre, fordi danske politikere ønskede at sætte de magtfulde elmonopoler stolen for døren. Private skulle have ret til at slutte sig til nettet og elværkerne havde pligt til at aftage vindmøllestrømmen. Herved fik de gamle elmonopoler et modspil, de kunne mærke. De havde brudt kulembargoen imod Sydafrika og fortsatte med at agitere for atomkraft længe efter, at den politisk var lagt på hylden. DE opførte sig i spillet om magten som en stat i staten. I 1985 var slaget tabt. Den konservative regering fjernede atomkraften fra dansk energiplanlægning. Det var et år førend Tjernobyl. En samfundsmæssig sidegevinst ved folkelige deltagelse var, at Danmark havde fået en blomstrende vindmølleindustri med mange tusinde nye arbejdspladser og fuldstændig dominans som leverandør til det internationale marked. Det industripolitiske heri er, at store virksomheder foretrækker markeder med stort volumen her og nu, mens vedvarende energi egner sig til nicheproduktion i mindre virksomheder. Det kan dog sagtens udvikle sig til store industrier, når man specialiserer sig indenfor de enkelte komponenter som tårne, styringer, vinger mv., viste erfaringen. Denne produktionsform var faktisk allerede i 1991 godt på vej ind i Tyskland også, hvor det ikke var den etablerede industri men pionervirksomheder, der var begyndt at bygge vindmøller efter det danske koncept med import danske underleverandører. Senere har det udviklet til moderne storindustri.

7 Der er mange elementer i de tyske energilove, der giver de decentrale initiativer en tilsvarende forrang. Hermann fingeraftryk på nutidig lovgivningen svarer meget godt til hvad vi samtalte om i Ud fra en ren omkostningsmæssig betragtning kan det godt være, at det er billigere at dække en bjergskråning med solceller end at sætte mange små anlæg op på folks villaer. Der kan også leveres gode argumenter for at sætte vindmøller op til havs i store strukturer, hvilket ofte er teknisk og økonomisk fordelagtigt. Når Hermann prioriterer de decentrale løsninger er det ud fra en klar erkendelse af, at omstillingen til vedvarende energi ikke primært er et spørgsmål om teknik, men kræver konstant folkelig mobilisering. Når det nødvendige lovgivning skal gennemføres er det landmænd med biogasanlæg, husejere med solceller på taget og landsbyer med vindmøller, som, når det er nødvendigt, møder op i tusindvis ved Brandenburger Tor for at demonstrere, hvorimod storinvestorer i havvindmøller har andet at tage sig til, når den form for halløj finder sted. Det ved politikeren Hermann Scheer. VEDVARENDE ENERGI FÅR EN INTERNATIONAL DIMENSION Ikke så længe efter mødet i Saarbrücken besøgte Hermann mig på Folkecenteret I Nordvestjylland. Vi havde allerede dengang vindmøller og biogasanlæg omkring os til alle sider, altså en manifestation af, at dette var ikke var fiktion men konkret virkelighed. Dagen fortsatte på en møde i Aarhus, hvor en lokalgruppe fremlagde planerne til den første forbrugerejede vindmøllepark til havs i Danmark, hvor Hermann mødte den del af dansk kultur, som havde skabt gennembruddet for vedvarende energi. Derefter fulgte der fælles rejser og arrangementer. EUROSOLAR satte vedvarende energi på dagsordenen i Harare i Zimbabwe under sloganet: Energy for Africa. Konferencen fandt sted på et af Afrikas mest mondæne hoteller og det var i klar modstrid til konferencens budskab til en verdensdel, hvor over halvdelen af befolkningen mangler den mest elementære energiforsyning. Det fandt sit kontante udtryk, da Hermann besluttede, at det afsluttende pressemøde, som var velbesøgt og vellykket, skulle finde sted under et åbent halvtag ved hotellets fod. Efter Sovjetunionens kollaps blev der i 1992 lukket for olietilførslerne til Cuba, hvilket bragte en stor EUROSOLAR delegation til solskinsøen. Her er betingelserne for vedvarende energi med masser af solskin, vind og biomasse så gunstige, at der slet ikke behøvede at være nogen energikrise. Der var ingen grund til at de studerende skulle spise kold mad, Det forklarede vi nogle politiske topfolk i Al Capones tidligere bopæl i den hemmelige by midt i Havanna, hvortil Hermann og jeg var blevet inviteret. At få vækstlandet Kina til at vælge vedvarende energi i stedet for kul var temaet for en fælles rejse til riget i midten med møder med fremtrædende forskere og lokalpolitikere i Beijing, Shanghai og Chengdu. Vi besøgte et af Kinas millioner af familiebiogasanlæg. Hermann appellerede til, at man anvendte solarkitektur i de utallige kontorglashuse, der skyder op overalt i Kina. Om aftenen sad vi på hotellet i Shanghai; Der Spiegel lå fremme med et kollapset glashus på forsiden.

8 IBM abgestürtzt var historien. Hvad bliver det næste, siger jeg. Alles, var Hermanns knappe kommentar. Fra da af forstod jeg, at den fossile kulturs reformator allerede var født. Der var kun en vej at følge. Selv om Kina vil gå i de vestlige landes fodspor og - så længe det er muligt - basere sin økonomi på fossile brændsler, blev der vist alligevel under rundrejsen lagt nogle spirer, for Kina er i dag ikke noget uland, når det gælder vedvarende energi. Landet installerede i 2003 ti gange mere solvarme end resten af verden tilsammen! Men der var også tid til højtider undervejs, som da Hermann blev udnævnt til æresdoktor ved universitetet i Varna i Bulgarien og fik den alternative Nobelpris i den svenske rigsdag i Stockholm. Jeg var heldigvis også til stede, da Hermann modtog den verdenssolprisen i Wien og senere en tilsvarende pris for biomasse. Han var den indlysende modtager af disse påskønnelser og det var vigtige markeringer for at vedvarende energi var på vej ind - al modstand til trods. DET ORGANISATORISKE ARBEJDE OG SOLPRISEN Årene førte fra Nordvestdanmark den lange vej til konferencer rundt om i Europa og talrige organisatoriske møder i Bonn og senere mere og mere til Berlin. Men her var der dialog med højt til loftet. Der blev afleveret og modtaget ny viden og impulser, som vi kunne tage med hjem til den nationale debat om fremtidens vedvarende energisamfund. Der er ingen tvivl om, at med Hermann i centrum har EUROSOLAR været arnestedet for de afgørende politikker og strategier i Europa til fremme af vedvarende energi. Det er utvivlsomt også i en sammentømret personkreds omkring EUROSOLAR, at Hermann igennem en lang årrække har hentet vigtig støtte til sit energipolitiske arbejde. Samtidig har Hermann leveret uvurderlig støtte til vedvarende energiarbejdet rundt om i Europa. Vi har nogle gange haft ham i København, hvilket har givet genlyd i brede kredse. Igennem ti år har den europæiske solpris udviklet sig til at være en vigtig europæisk institution med nomineringer og jurymøder på det nationale og det europæiske plan. Ceremonierne omkring prisoverrækkelserne med musik, taler og prisoverrækkelser har i sig selv været kulturelle oplevelser skabt gennem et perfekt parløb mellem Irm og Hermann. De har været flotte og minderige og en vigtig anerkendelse af de pionerer, som har gjort en særlig indsats for vedvarende energi. Men deres betydning rækker langt videre, for ved at fremvise det ypperste indenfor vedvarende energi meddeler man til brede kredse, at der allerede findes avanceret teknik med solen som drivkilde, der kan dække alle nuværende og fremtidige energibehov. FRA DET EUROPÆISKE TIL DET GLOBALE WCRE STIFTES At komme fra EUROSOLAR til, et verdensråd for vedvarende energi, samt oprettelsen af et internationalt agentur for vedvarende energi blevet nødvendigt i Hermann havde på møder verden over ofte mødt spørgsmålet: hvordan vi kommer videre, hvordan skabes den politiske kraft, der skal til for at gøre vedvarende energi til den foretrukne energikilde jorden rundt. Nu var der nemlig ikke længere de teknologiske begrænsninger, som ti år tidligere. Temaet var centralt på en velbesøgt EUROSOLAR konference i Berlin 2001, hvor planerne om et internationalt agentur for vedvarende energi, og de mange opgaver, der

9 ventede et sådant agentur i verdenssamfundet, blev debatteret. Nu havde der i 50 år været et agentur for atomkraft, som også lande, der VAR imod atomkraft, betaler til. Tilmed var atomkraftagenturet begyndt at agitere for vedvarende energi i ulandene, fordi landene efterhånden ikke tog atomkraften alvorligt, som var for dyrt, affaldsproblemerne uløselige og befolkningerne sagde NEJ TAK! Når en organisation som World Energy Council, WEC, som de store energiselskaber stiftede i 1928, på den baggrund fortsatte med at beskrive vedvarende energi som en marginal løsning, der først om Flere årtier ville få betydning, så måtte det naturligvis udfordre Hermann. Han har gjort den fuldstændige omstilling til vedvarende energi til sit livsmål, og det var derfor logisk, at han greb muligheden ved Berlin-mødets afslutning til at inviterede til af et World Council for Renewable Energi, WCRE. Det fik en flyvende start. Stiftelsen er en af de begivenheder, som jeg er særligt glad for at tænke tilbage på. Det var en spontan kraft, der udløste sig, og som vil have varige konsekvenser for den globale udvikling. På ganske få år har WCRE vundet respekt og indflydelse i alle dele af verden, som mere skyldes budskabets betydning end organisationens størrelse. Det er da også med baggrund i WCRE, at Tyskland har fået den vægt på den internationale scene, at landet i foråret 2004 kan invitere regeringer fra hele verden til Bonn til den første internationale regeringskonference. Det vil også være realistisk at forvente, at der i Bonn i 2004 bliver taget skridt til dannelse af et internationalt agentur for vedvarende energi. Der findes ingen seriøse argumenter imod et IRENA, eftersom ingen anden international instans nogensinde har forpligtet sig til en massivt gennembrud for energi fra solen. OGSÅ VINDKRAFTEN ORGANISERER SIG GLOBALT Sommeren 2001 skulle komme til at byde på endnu en organisatorisk nydannelse med Herman som igangsættende skikkelse. 40% af alle verdens vindmøller ER opstillet i Tyskland. Det giver selvbevidsthed og fører naturligt til, at man vil skabe opmærksomhed om resultaterne. Derfor tog en kreds omkring Hermann i januar 2001 initiativ til, at der i Berlin skulle afholdes den første World Wind Energy Conference, WWEC. For at en sådan konference kunne være repræsentativ med deltagelse fra alle kontinenter, blev jeg i løbet af foråret 2001 opfordret til at hjælpe kontakt til en række organisationer og personligheder rundt om i verden. De deltog i et planlægningsmøde i København den 1. juli 2001, hvortil også Hermann Scheer ankom. Mødet afholdtes i København, hvor der var en europæisk vindenergikonference. De ikke-europæiske deltagere ønskede spontant at formalisere samarbejdet til noget mere end bare at støtte Berlin-konferencen. Det registrerede Hermann. Det gav et ryk i forsamlingen, da han meddeler: Nu skal der handles hurtigt. Under middagen bliver hovedprincipperne for en World Wind Energy Association formuleret. Heri genfinder man hovedelementerne af den vindenergipolitik, som Hermann igennem ti år havde bragt til succes i Tyskland. Samme aften blev det besluttet at stifte WWEA, som blev præsenteret for offentligheden den følgende dag.

10 Der har vist sig et markant behov for en global vindkraftorganisation, hvilket jeg har oplevet på tætteste hold som foreningens første præsident. Heller ikke når det gælder vindenergi vil den tredje verden acceptere at forblive i skyggen af de dominerende industrilande, hvorfor WWEA mindre end tre år efter sin stiftelse har næsten 150 medlemmer, som repræsenterer alle de største landes nationale vindenergiforeninger på fem kontinenter. Det indebærer afholdelse af konferencer rundt om i verden, i Cape Town, Beijing, Melbourne etc. På den måde bringes kendskabet til vedvarende energi ud til dele af verden, som kan undgå fejludvikling i deres energisystemer ved ikke først at udbygge med fossile energiformer men at fremme en mangfoldighed af typer vindkraft og ikke ensidigt megawatt-vindmøller, som kun har relevans i lande med kraftige elnet. Mange nationale vindkraftorganisationer, som hidtil har været uden organisatorisk tilhørsforhold, slutter nu op bagved de principper, som World Council for Renewable Energy virker for. Ved de hidtil afholdte konferencer har Hermann som hovedtaler tydeligt markeret, at i omstillingen til vedvarende energi findes der ikke længere teknologiske begrænsninger. Der er ingen grund til at forhale udviklingen, er hans budskab til politikere og eksperter i den tredje verden WWEA samler sine internationale aktiviteter i sekretariatet i Bonn og er dermed endnu en udløber af det internationale arbejde, som EUROSOLAR satte i gang i Det har på få år som domicil for over 150 gjort Bonn til miljøets og energiens globale mødested - fra at være en national til at blive en international hovedstad, ligesom Wien, New York og Geneve allerede er det. VERDEN BEHØVER NYE VEDVARENDE ENERGI INSTITUTIONER Bonn vil være det naturlige hovedsæde for et internationalt vedvarende energi agentur, som vil kunne samle ressourcer til og koordinere de mange spredte initiativer, der foregår rundt om i verden, men hvis samlede styrke og indflydelse kan gøres mange gange kraftigere end de mange enkeltinitiativer. For at give et sådant agentur maksimal kraft og relevans, vil det være et klogt valg at gøre Hermann til dets første direktør - efter hans eget udsagn i bogen Anwalt der Sonne fra i øvrigt den eneste stilling i verden, som han vil lægge billet ind på. Opgaverne for et sådant agentur er overvældende. En vigtig indsats vil være at implementere helt nye principper for ikke-kommerciel transfer af teknologi især til udviklingslandene. Ved at bruge en øget andel ulandsbistand hertil vil man kunne forbedre levevilkårene dramatisk for de to milliarder mennesker, der bor i landdistrikterne og for hvem fossile brændsler og importeret vedvarende energi udstyr er udenfor økonomisk rækkevidde. En massiv satsning på vedvarende energi må nødvendigvis ske som en kombination af lokal industriel udvikling og energiforsyning med vedvarende energi. Eftersom ingen af de vedvarende energiformer kan stå alene, skal ny viden, talrige forsøg og demonstrationsanlæg med integrerede energisystemer, også sikre presserende behov for vand og fødevarer.

11 Som instrumenter hertil er det påkrævet at opbygge et internationalt netværk af lokale vedvarende energicentre, ecosites, der skal forske i nye energiløsninger, kombinationer heraf, udveksle erfaringer med universiteter og andre udviklingscentre, etablere demonstrationsanlæg og rådgive brugere og erhvervsliv med praktisk implementering af den nye teknik. Viden og erfaring på disse felter er globalt meget begrænsede, hvorfor det er nødvendigt at sikre fri og åben udveksling gennem et internationalt agentur, hvor det er behovet for viden og ikke betalingsevnen, der indgår som afgørende principper. Det bliver en vigtig opgave for et IRENA at få de nationale og internationale sponsorer til at skabe det økonomiske fundament for en storstilet international udbygning med vedvarende energi med særlig vægt på opbygning og spredning af viden, awareness-building, demonstrationsanlæg og sikre, at det er best practice og ikke vilkårlige særinteresser som bliver det overordnede princip. Internationale ekspertkomiteer skal besættes med erfarne og engagerede personer, der har vist vej i implementeringen af vedvarende energi. Med forpligtethed og tilført de nødvendige ressourcer kan et internationalt agentur for vedvarende energi med Hermann Scheer som inspirator og den executive kraft skabe historisk store forandringer i løbet af en kort årrække og give verdensøkonomien et løft. Men et internationalt vedvarende energiagentur skal også bruge sin autoritet og ekspertise til at analysere og dokumentere den overvældende diskrimination, som vedvarende energi er udsat for i forhold til de etablerede energiformer. Ikke alene modtager disse i mange udformninger direkte og indirekte støtte gennem forskning og erhvervsstøtte, som langt overstiger de subsidier, som vedvarende energi modtager. Diskrimineringen er total. Fossile brændsler og atomkraft modtager i talrige led massive subsidier. For at australske eller tyske kul skal kunne konkurrere med de billige sydafrikanske, må regeringerne i Australien og Tyskland subsidiere kulminerne, sø- og landtransporten, lukke øjnene for forureningsskader og uoprettelig ødelæggelse af naturværdier. Militær- og sikkerhedsomkostninger skal også indregnes. Sådan er det på alle felter. Billigste producent sætter niveauet. Diskrimineringen i forhold til vedvarende energi gælder også finansiering. Hvor konventionelle energiformer kontrolleres af store selskaber, der med statsgaranti kan optage 30 eller 40 årige lån på det internationale marked til næsten ingen rente, så må investorer i vedvarende energi, som ofte er husejere, landbrug og mindre virksomheder, optage lån på de vilkår, der er gældende i det enkelte lokalsamfund, hvilket fører til kapitalomkostninger, der er mange gange højere, end de er for store, etablerede selskaber. Diskrimineringen som en kombination subsidier til konventionelle energiformer og store uligheder i finansieringen er et fundamentalt internationalt politisk problem, som blokerer for omstilling til decentrale energiformer som kræver en særlig organisatorisk indsats gennem en officielt instans, der er forpligtet overfor omstillingen til vedvarende energi. Verden råber på omstilling og fornyelse indenfor energisektoren. Den fossile energis periode er løbet ud. Der er ingen vej tilbage. Det er en person med Hermann s visioner, forpligtethed, indsigt og styrke, som bør anbringes i spidsen for en storstilet indsats for det nye århundredes

12 vigtigste opgave. Vennerne håber og forventer, at 60-års fødselaren bliver tilbudt og påtager sig udfordringen! 3UHEHQ0DHJDDUGGLUHFWRU )RONHFHQWHUIRU5HQHZDEOH(QHUJ\,QWHUQDWLRQDOÃSRVLWLRQVÃ &KDLUSHUVRQÃ:&5(Ã:RUOGÃ&RXQFLOÃIRUÃ5HQHZDEOHÃ(QHUJ\Ã 9LFHSUHVLGHQWÃ(85262/$5Ã 3UHVLGHQWÃ::($Ã:RUOGÃ:LQGÃ(QHUJ\Ã$VVRFLDWLRQÃ $GGUHVVÃ6GUÃ<GE\Ã'.Ã+XUXSÃ7K\Ã'HQPDUNÃ 7HOÃÃÃÃÃÃ0DLOÃSUHEHQ#PDHJDDUGQHWÃ

Anmeldelse af Uffe Geertsens Vindkraft-eventyret og de globale kriser. Af Preben Maegaard, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Anmeldelse af Uffe Geertsens Vindkraft-eventyret og de globale kriser. Af Preben Maegaard, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Anmeldelse af Uffe Geertsens Vindkraft-eventyret og de globale kriser. Af Preben Maegaard, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Omstillingen fra de fossile brændsler til vedvarende energi er det underliggende

Læs mere

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Af Preben Maegaard og Jane Kruse Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Nu er der jo kommet gang i tingene på energicentret igen? Den bemærkning hører vi

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Skitse til en fremtidig forsyning med vedvarende energi på Færøerne.

Skitse til en fremtidig forsyning med vedvarende energi på Færøerne. Skitse til en fremtidig forsyning med vedvarende energi på Færøerne. Af Preben Maegaard, direktør, Folkecenteret for Vedvarende Energi, Danmark, vicepræsident for EUROSOLAR. og Erling Simonsen, formand,

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Vindkraft skal være offentlig forsyningsvirksomhed og ikke et investeringsobjekt.

Vindkraft skal være offentlig forsyningsvirksomhed og ikke et investeringsobjekt. Vindkraft skal være offentlig forsyningsvirksomhed og ikke et investeringsobjekt. Af Preben Maegaard, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Senior vicepræsident EUROSOLAR, Den Europæiske Forening

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

FOLKECENTER for Renewable Energy. Tid til energidemokrati! Preben Maegaard. Fossil frie Thy. Folkecenter for Renewable Energy

FOLKECENTER for Renewable Energy. Tid til energidemokrati! Preben Maegaard. Fossil frie Thy. Folkecenter for Renewable Energy Tid til energidemokrati! Preben Maegaard Fossil frie Thy Folkecenter, 21. juni 2012 Fra udkant til vindkant med projekt alternathy Skabe nye indtægter og fremgang Skabe accept hos befolkningen, når det

Læs mere

Foruden det her omtalte Aktiv vidensformidling var 2008 præget af et nyt projekt, som bidrog til en større aktivitet på centeret.

Foruden det her omtalte Aktiv vidensformidling var 2008 præget af et nyt projekt, som bidrog til en større aktivitet på centeret. Folkecenterets ledelsesberetning for år 2008 Den primære aktivitet på Folkecenteret har også i 2008 været projektet Aktiv Vidensformidling. Som vi før har sagt så er projektet et fireårigt projekt, som

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Nye globale krav til virksomheder

Nye globale krav til virksomheder Nye globale krav til virksomheder og regional udvikling Jan Hylleberg Adm. direktør Vindmølleindustrien Omsætning mere end fordoblet fra 2005 2008 Bn Euro 12 10 8 6 4 2 0 2005 2006 2007 2008 Vindmølleindustriens

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand 2011.10.27 1 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall 2 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall er

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

ENERGI til tiden - og til fremtiden

ENERGI til tiden - og til fremtiden ENERGI til tiden - og til fremtiden Målrettet vidensformidling Målrettet vidensformidling VI FORMIDLER VIDEN, DER SIKRER VELSTAND OG VÆKST OG SAMTIDIGT BESKYTTER MILJØ OG NATUR TIL GAVN FOR KOMMENDE GENERATIONER

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

Regeringsgrundlaget og realismen

Regeringsgrundlaget og realismen Politiken 02.11.2011 Regeringsgrundlaget og realismen Det, der for alvor vil betyde noget i klimakampen, er, hvornår vi udvikler en energi, der er billigere end fossil energi. Af Bjørn Lomborg DANMARK

Læs mere

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015 FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN Energiplan Fyn den 22. juni 2015 BÆREDYGTIG ENERGIFORSYNING PÅ FYN Det er en del af Energi Fyns mission og strategiske fundament at deltage aktivt i udviklingen

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Teaser fra virksomhedsbeskrivelse, Floating Power Plant udbud af nye aktier. September 2015

Teaser fra virksomhedsbeskrivelse, Floating Power Plant udbud af nye aktier. September 2015 Teaser fra virksomhedsbeskrivelse, Floating Power Plant udbud af nye aktier September 2015 Introduktion Udbuddet består af op til 1.250.000 aktier til en fast pris på 20 kr. pr. aktie. En investering i

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010

Præsentation af Innovation Fur. Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Præsentation af Innovation Fur Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Disposition o Hovedtal for Fur o Eksisterende net på Fur o Ideen bag Innovation Fur o Initiativtagere o Igangsætning -

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

genskabe eller generere

genskabe eller generere muligheder mulighed A: Du fortsætter med planlægningen af disse steder alligevel, men du initierer en stor PR-kampagne, før den storstilede implementering af projekterne. mulighed B: Bøj dig for presset

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Lokalt ejet vedvarende energi JA TAK!

Lokalt ejet vedvarende energi JA TAK! Lokalt ejet vedvarende energi JA TAK! Hvad er FællesEnergi/CommunityPower? Vi forstår FællesEnergi/CommunityPower som et lokalt ejet projekt eller anlæg, der bidrager til afviklingen af energiproduktion

Læs mere

I 00erne lukker regeringen ned for vedvarende energi i 2002. Igangværende projekter bliver skrinlagt. 4 år senere genoplives vindmøllebranchen; de

I 00erne lukker regeringen ned for vedvarende energi i 2002. Igangværende projekter bliver skrinlagt. 4 år senere genoplives vindmøllebranchen; de Vi valgte at invitere jer til Ringkøbing, som ligger centralt i Vestjylland. Det er her og i den øvrige del af yder Danmark vi har fremtidens energikilder. Her fødes de nye ideer om at udnytte ressourcerne

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN ENERGILANDSBY Dette notat er udarbejdet af arbejdsgruppen Energilandsby under Udviklingsplan. Forfatter; Rudi Rusfort Kragh, Krovej 15, Vester Skerninge. December + januar 2011. Indhold; Side 1; Omstillingen;

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik dansk, europæisk, globalt Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Forord 9 Klimaproblemet i et samfundsøkonomisk perspektiv 11 Af Eirik S. Amundsen,

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management?

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Hvem er jeg? Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Husstandsmøller & Solcelleanlæg

Husstandsmøller & Solcelleanlæg Husstandsmøller & Solcelleanlæg Infoaften - Solid Wind Power, SWP 10 kw og SWP 25 kw Anders Ztorm, Adm. Direktør Solenergi Danmark A/S, Dagsorden 1. Præsentation af Solenergi Danmark 2. Politiske målsætninger

Læs mere

Afsætning for landbruget i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk

Afsætning for landbruget i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk Afsætning for landbruget i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem 9 og 10 mia. (måske) Middelklassen vokser dramatisk

Læs mere

Energiens Forunderlige Vej - fra kilde til forbrug Lærervejledning

Energiens Forunderlige Vej - fra kilde til forbrug Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger:

Læs mere

100% Planen er ikke kun mulig på papiret. Med eksisterende. kan vi bygge fremtiden - allerede i dag.

100% Planen er ikke kun mulig på papiret. Med eksisterende. kan vi bygge fremtiden - allerede i dag. 100% green 2015 100% I løbet af ganske få år vil projektet Energibyen Frederikshavn bevise, at det er muligt at forsyne en hel by med energi uden at gøre brug af de fossile og forurenende energikilder

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland. Kortet viser et overblik over varmeforbrug og varmekilder på Sydhavsøerne. Kendetegnet ved fjernvarme i stort set alle byer, olie (og andet der kan brænde) i landsbyer og enkeltstående huse. Elopvarmning

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling

BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling Et projekt fra Idébanken, Ekocentrum og Øko-net til FN s tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling 2005-2014 Vil I være med i

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

Invester i det grønne felt

Invester i det grønne felt Invester i det grønne felt Kinas Marked Teknologi Kapital God Virksomhed (aktie) Kina Hvorfor Kina? Konkurrencedygtig: Handelsoverskud på 200 mia. US$ understreger hvor konkurrencedygtige kinesiske virksomheder

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning

Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning Regionsmøde Konklusionen først: At planlægge for nye møller - er ikke en stor og vanskelig opgave - er populært hos borgerne - er økonomisk fordelagtig

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Generalforsamling i Folkecenterets støttekreds den 23. juni 2007.

Generalforsamling i Folkecenterets støttekreds den 23. juni 2007. Generalforsamling i Folkecenterets støttekreds den 23. juni 2007. Beretning ved formanden for bestyrelsen, smedemester Jens Jensen, Rejsby. Den primære aktivitet på Folkecenteret i 2006 har været projektet

Læs mere

FAQ om biomasseværket

FAQ om biomasseværket FAQ om biomasseværket SKANDERBORG HØRNING FJERNVARME Kraftvarmepligten? Skanderborg Byråd har i 2005 med samtykke fra Energistyrelsen godkendt Skanderborg Fjernvarmes flisprojekt. Projektet indeholder

Læs mere