Baggrund om forslag til initiativer vedr. øget privat og offentlig konkurrence

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Baggrund om forslag til initiativer vedr. øget privat og offentlig konkurrence"

Transkript

1 om forslag til initiativer vedr. øget privat og offentlig konkurrence I. Privat konkurrence Byggeri Bedre adgang til udenlandske byggevarer...2 Ensartet og hurtigere byggesagsbehandling...3 Større effektivitet i byggeriet...4 Servicesektoren Detailhandlen Styrket produktivitet og konkurrence i detailhandlen...5 Større fleksibilitet for godstransport i byerne...6 Fri prisdannelse på løssalg af aviser og magasiner...7 Sundhedstjenester Liberalisering af apotekersektoren...8 Liberalisering af praksissektoren på sundhedsområdet...9 Andre serviceerhverv Lempelse af advokaters møderetsmonopol Liberalisering af taxibranchen Flere togstrækninger udbydes i konkurrence Mere konkurrence om affaldsforbrænding Mere konkurrence i energisektoren Ny model for levering af studieadministrative IT systemer II. Offentlig konkurrence Mere konkurrence om offentlige opgaver Kommunal udbudspligt for udvalgte opgaver Regional udbudspligt for udvalgte opgaver Konkurrence om etablering og drift af ældreegnede boliger Øget brug af udbud på hjemmehjælpsområdet gennem distriktsopdeling Øget incitament for private på dagtilbudsområdet & afknopning Fo renklede regler og rammer skal gøre offentlig privat samarbejde og konkurrence nemmere Enklere regler for offentlig konkurrence Styrket indsats for offentlig private partnerskaber (OPP) Nemmere offentlig privat samarbejde Mere fælles indkøb i den offentlige sektor... 28

2 Bedre adgang til udenlandske byggevarer Der omsættes i Danmark for ca. 130 mia. kr. byggevarer årligt, og der findes omkring produkter på markedet. Først i de sidste år er frihandlen på dette område for alvor slået igennem, og i dag udgør importerede varer ca. 40 pct. af markedet. Andelen af importerede byggevarer har været stigende gennem de sidste år og har bidraget til lavere priser for byggevarer. Undersøgelser fra blandt andet Euro stat viser dog, at byggeri i Danmark er over 20 pct. dyrere end i øvrige EUlande. Andelen af importerede byggematerialer kan øges ved at give flere udenlandske leverandører adgang til det danske marked. Dermed kan der skabes større konkurrence på markedet for byggematerialer med højere produktivitet og billigere dansk byggeri til følge. For de fleste byggematerialer er der udarbejdet fælles EU standarder, men en del af standarderne kræver også, at der fastsættes nationale krav, og de danske krav kan udgøre en handelsbarriere, som medvirker til at begrænse udenlandske leverandørers adgang til det danske marked. Samtidig gør det store antal standarder mv. det vanskeligt for virksomhederne at afsøge markedet for de billigste materialer, når det gælder den samlede pakke af materialer til typiske arbejder som fx tagarbejde eller facadearbejde. Dermed kan manglende overblik også blive en begrænsning for at få udenlandske byggevarer ind på markedet. Et konkret eksempel på særlige danske krav er stikkontakter, hvor det ikke er muligt at benytte stikkontakter efter tysk standard. Begrundelsen herfor har været sikkerhedshensyn, men disse vurderes at være reduceret væsentligt efter indførelse af krav om HPFI afbrydere i alle ejendomme. Samtidig er det vigtigt at sikre, at byggevarerne lever op til reglerne af hensyn til både forbrugersikkerhed og fair konkurrence på markedet. Bedre adgang til udenlandske byggevarer: Det foreslås, at der skabes lettere adgang til udenlandsk producerede byggematerialer på det danske marked, blandt andet ved at gennemgå og justere de nationale krav til byggevarer, så de stemmer overens med sammenlignelige lande. Adgang til udenlandske stikkontakter: Det foreslås at tillade den tyske standard for stikkontakter på det danske marked. Informationsindsats om standarder for byggevarepakker: Det foreslås at gennemføre en informationsindsats vedr. den samlede pakke af standarder for en række gængse arbejder for derved at hjælpe virksomhederne med at finde de billigste materialer. Markedskontrol af byggevarer: Der gennemføres en proaktiv markedskontrol af, om byggevarer på det danske marked lever op til reglerne. 2

3 Ensartet og hurtigere byggesagsbehandling Den offentlige byggesagsbehandling har væsentlig betydning for byggeerhvervets effektivitet og produktivitet. Byggesagsbehandlingen består af dels den bebyggelsesregulerende behandling, som vedrører byggeriets placering på grunde, højde og afstand til naboskel mv., dels den tekniske byggesagsbehandling, som vedrører de tekniske krav til byggeriet i forhold til blandt andet brand, konstruktioner og energiforbrug. Hvad angår de tekniske forhold, foretager kommunerne i dag teknisk byggesagsbehandling af kompliceret byggeri, fx erhvervsbyggeri og etageboligbyggeri, mens ukompliceret byggeri (fx parcelhuse) er undtaget for teknisk byggesagsbehandling. Kommunerne fortolker dog ikke de tekniske bestemmelser i byggelovgivningen på samme måde. Derfor kan virksomhederne opleve, at det ikke er muligt at opføre to ens bebyggelser i to forskellige kommuner, fx fordi den ene kommune stiller andre brandkrav til bygningens indretning end den anden det kunne være forskellige krav om sprinkleranlæg eller antal flugtveje, dørbredde mv. Hertil kommer, at forskellige kommuner kræver forskellig teknisk dokumentation, så ansøgningsmaterialet skal udformes på forskellig måde fra kommune til kommune. Det betyder blandt andet, at det er vanskeligt at udnytte de stordrifts og gentagelsesfordele, der ligger i standardiseret/industrialiseret byggeri, når virksomheden ikke kan være sikker på, at et byggeri, der er teknisk godkendt i en kommune, også kan teknisk godkendes i nabokommunen. Desuden kan de forskellige krav i kommunerne betyde store udsving i prisen for det endelige byggeri for bygherre. Virksomhederne påpeger herudover, at lang sagsbehandlingstid også udgør en væsentlig belastning, fordi det medfører ventetid og økonomiske tab for virksomhederne. Uens håndhævelse af reglerne i kommunerne og lange sagsbehandlingstider betyder altså, at virksomhedernes muligheder for at operere effektivt på markedet mindskes med lavere produktivitet til følge. For at sikre både ensartet og hurtigere teknisk byggesagsbehandling foreslås det at samle den tekniske byggesagsbehandling i et antal enheder/centre, som varetager den tekniske byggesagsbehandling. Bygherre vil selv kunne vælge, hvilket center der skal behandle deres ansøgninger. Kommunerne skal fortsat varetage den lokale, bebyggelsesregulerende byggesagsbehandling. Det skal nærmere fastlægges, hvordan enhederne/centrene skal organiseres, fx som fælleskommunale enheder eller gennem udbud. Mulighederne for at etablere en udfordringsret, så bygherre på kommunens regning kan få andre til at gøre byggesagen klar til afgørelse, såfremt kommunen ikke har afsluttet sagsbehandlingen inden for en fastlagt tidsfrist efter at have modtaget fyldestgørende ansøgning, overvejes desuden. 3

4 Større effektivitet i byggeriet Generelt er der et stort potentiale for øget produktivitet i byggesektoren. Det kan være ved at anvende nye digitale værktøjer, tænke i totaløkonomi og arbejde med nye organisationsformer og samarbejdsmodeller som fx OPP. Fx har COWI skønnet, at den samfundsøkonomiske gevinst ved en fuldt digitaliseret byggeproces kan være op til 17 mia. kr. Det Digitale Byggeri har allerede bidraget til udvikling af en række elementer af den digitale infrastruktur for byggeprocessen, men der udestår fortsat en opgave med dels at skabe fælles digitale standarder på tværs af arkitekter, entreprenører, de udførende og dem, der skal stå for driften af det færdige byggeri, dels at indhøste konkrete erfaringer med en fuldt digitaliseret byggeproces. Øget brug af digitale værktøjer ved tilbudsgivning vil medvirke til at øge produktiviteten. Det forudsætter dog efterspørgsel efter digitale tilbud. Ved statslige byggerier stilles krav om brug af IKT (informations og kommunikationsteknologi), dvs. brug af IT værktøjer ved udbud. Hvis disse regler udbredes til at gælde alt offentligt byggeri, dvs. også det regionale og kommunale byggeri, vil der kunne opnås langt større efterspørgsel efter digitale tilbud mv. Samtidig er der i det statslige byggeri krav om totaløkonomi og brug af nøgletal og OPP/partnering, som medvirker til at professionalisere de statslige bygherrer, som stiller krav til entreprenører og rådgivere (nøgletal) og sætter fokus på de samlede udgifter i hele byggeriets levetid i stedet for kun at fokusere på omkostningerne i byggefasen (totaløkonomi, OPP). Reglerne bidrager til at kvalificere de statslige bygherrers efterspørgsel, hvilket har en positiv effekt på produktivitet, kvalitet og effektivitet i byggeriet. Modsat de statslige bygherrer er mange af de regionale og kommunale bygherrer engangsbygherrer, som kun står for opførelsen af byggeri få gange. Der er derfor potentiale for øget produktivitet i det regionale og kommunale byggeri, hvis regioner og kommuner professionaliseres som bygherrer. Mere effektiv byggeproces: Det foreslås, at større kommunale og regionale byggerier omfattes af regler om brug af blandt andet nøgletal, IKT, totaløkonomi og OPP/partnering, som kendes fra statsbyggeloven. Ved at udbrede tilsvarende regler til det kommunale og regionale byggeri sikres, at de positive effekter omfatter en langt større del af byggeriet. Den nærmere afgrænsning, omfang og udmøntning vil blive fastlagt i samarbejde med KL og Danske Regioner. Videncenter for øget produktivitet og digitalisering i byggeriet: Der etableres et videncenter for øget produktivitet og digitalisering i byggeriet med det formål at høste de produktivitetsgevinster, en digitalisering af alle faser af byggeprocessen giver fra projektering over drift af bygninger til nedrivning mange år senere. Centret drives af et partnerskab bestående af byggesektorens centrale aktører. 4

5 Styrket produktivitet og konkurrence i detailhandlen Der er et stort potentiale for at styrke produktiviteten i detailhandlen, herunder især dagligvarehandlen ved at øge konkurrencen. Detailhandlen beskæftiger ca fuldtidsbeskæftigede personer, hvilket svarer til ca. 6 pct. af den samlede beskæftigelse), heraf er ca fuldtidsbeskæftiget i dagligvarehandlen. McKinsey & Company peger i en analyse på, at produktiviteten i detailhandlen generelt er lav, og at produktiviteten har udviklet sig utilfredsstillende i den største branche, dagligvarehandlen. Produktiviteten inden for den danske dagligvarehandel er nu over 10 pct. lavere end i Sverige. Det er afgørende for at øge produktivitet og vækst i samfundet, at produktiviteten i de store erhverv udvikler sig tilfredsstillende. En stigning i produktiviteten i detailhandlen på fx 10 pct. vil over en årrække kunne frigøre arbejdskraftressourcer svarende til knap personer, som dermed kan bidrage til beskæftigelsen i erhverv i vækst. Samtidig vil forbrugerne opleve lavere priser og et mere varieret udbud. Analysen fra McKinsey peger på, at konkurrencen og effektiviteten vil kunne øges, hvis det tillades at åbne nye, meget store dagligvarebutikker (hypermarkets). De nuværende regler i planloven begrænser etablering af store butikker og butikscentre. Det er blandt andet ikke tilladt at åbne nye dagligvarebutikker over m 2, og det mindsker store internationale aktørers interesse for at etablere sig i Danmark. Lukkeloven og næringsloven udgør ligeledes barrierer for en effektiv konkurrence og positiv produktivitetsudvikling. En liberalisering af de to love vil bidrage til en styrket konkurrence i detailhandlen samt skabe bedre rammer for udvikling af nye, innovative salgskoncepter. Det foreslås at iværksætte en række tiltag, der skal bidrage til at styrke konkurrencen og dermed produktiviteten i den danske detailhandel herunder i dagligvaresek Lukkeloven bliver fuldt liberaliseret i I maj 2010 blev en ændring af lukke toren: loven vedtaget. Hermed sker der en trinvis liberalisering af de regler, der regulerer butikkernes åbningstider. Næringsloven liberaliseres. Regeringen fremsætter i december 2010 forslag til liberalisering af næringsloven. Det indebærer, at der ikke længere vil være krav om, at salg af varer skal ske fra fast forretningssted. Flere aktører i detailhandlen. McKinseys forslag om etablering af hypermarkets bliver sendt i høring i det af regeringen nedsatte Detailhandelsforum. Økonomiog Erhvervsministeriet vil i forlængelse heraf se nærmere på spørgsmålet om flere aktører i detailhandlen. 5

6 Større fleksibilitet for godstransport i byerne I dag er der i mange byer restriktioner mht., hvornår og i hvilke områder varer kan leveres til butikker i byerne. Restriktionerne fastsættes af kommunerne (med samtykke fra politiet) og gælder især i de indre byzoner, hvor kommunerne fx kan indføre parkeringsforbud eller forbud mod kørsel med bestemte køretøjstyper (kørselsforbudszoner). Restriktionerne kan hæmme en effektiv godstransport til de indre byzoner. Det kan have negativ betydning for detailhandlen, især dagligvarebutikker, som er afhængi af daglige leverancer, og det kan begrænse transportørernes muligheder for at ge tilrettelægge en effektiv godstransport. Det foreslås, at der skabes større fleksibilitet for godstransport ved, at der ikke fastsættes unødige restriktioner på godstransport i byerne. Initiativet vil skabe grundlag for øget effektivitet og produktivitet hos detailhandlen især for dagligvarebutikker, der har behov for hyppige leverancer. Initiativet vil også kunne øge effektiviteten hos transportørerne, der får bedre muligheder for at tilrettelægge godstransporten ud fra økonomisk optimale løsninger. Der er endvidere trafikale fordele ved at få flyttet de tunge køretøjer væk fra myldretiden. Transportministeren har allerede taget initiativ til, at der etableres en forsøgsordning om varedistribution uden for myldretiden, og at der afsættes minimum 5 mio. kr. i 2011 til en forsøgspulje. Der er dialog med København, Århus, Odense og Aalborg om deltagelse i forsøgsordningen. Erfaringerne fra forsøgsordningen vil blive evalueret med henblik på at vurdere yderligere tiltag, herunder eventuelle regelændringer. Heri vil indgå en vurdering af eventuelle øgede gener ved lastbilerne mht. støj uden for myldretiden. KL inddrages i den videre proces omkring forslaget. 6

7 Fri prisdannelse på løssalg af aviser og magasiner En undtagelsesbestemmelse i konkurrenceloven giver bladudgivere af aviser, ugeblade og magasiner ret til at bestemme forhandlernes udsalgspris, hvilket i praksis forhindrer priskonkurrence i detailsalget. En ophævelse af undtagelsesbestemmelsen vil give mulighed for konkurrence på løssalgspriserne for aviser, magasiner og ugeblade. et skal vurderes i forhold til evt. konsekvenser i form af en reduk af antallet af udsalgssteder, herunder hensynet til den politiske meningsdannel tion se og kulturelle hensyn. Det foreslås at ophæve undtagelsesbestemmelsen i konkurrenceloven, der giver bladudgivere af aviser, ugeblade og magasiner ret til at bestemme forhandlernes udsalgspris. Det vil give mulighed for konkurrence på løssalgspriserne og dermed lavere forbrugerpriser. et skal ses i sammenhæng med et udvalg, der nedsæt under Kulturministeriet som opfølgning på tes mediestøtteudredningen. 7

8 Liberalisering af apotekersektoren Apotekernes mulighed for at konkurrere er stærkt begrænset på grund af omfattende offentlig regulering. Reguleringen fastlægger blandt andet ejerskabsforhold og antallet af apoteker samt åbningstider, varesortiment og priser. Desuden fastlægges gennem regulering en udligning, hvor apoteker med høj omsætning betaler til apoteker med lav omsætning. Øget konkurrence gennem mindre regulering vil kunne øge effektiviteten og tilskynde til innovation i branchen, herunder udvikling af nye servicekoncepter. Det vurderes, at øget konkurrence, afhængigt af de konkrete elementer, vil kunne medføre færre apoteker i yderområderne. Erfaringerne fra de lande, der har liberaliseret apotekersektoren, har vist, at medicinforsyningen i mindre tæt befolkede områder blandt andet kan sikres ved at oprette flere medicinudleveringssteder i tilknytning til dagligvarebutikker, på tankstationer eller postkontorer. Medicinforsyningen kan tillige sikres via almindelige postforsendelser og ved udbringning af akutmedicin med kurer, som også kan ske i dag. Nye modeller for distribution forudsætter desuden, at der skal udarbejdes alternati modeller for faglig rådgivning. Dette kan være via telefon eller ve mail ordninger. Det foreslås, at det undersøges nærmere hvordan apotekersektoren kan liberaliseres, fx gennem: Fri adgang til etablering af apoteker for alle, der opfylder visse krav. Mere fleksible åbningstider, fx svarende til resten af detailhandlen. Øget mulighed for at apoteker kan udbyde andre varer end medicin. En vurdering af konkrete tiltag foretages på baggrund af et analysearbejde af de økonomiske og forsyningsmæssige konsekvenser på kort og lang sigt samt konsekvenser i relation til servicen over for borgerne. Mulighederne for en gradvis nedtrapning af den omsætningsbestemte udligningsordning undersøges. Der udarbejdes alternative modeller for distribution af medicin i landdistrikter og mindre byer. De faste priser på medicin for forbrugerne fastholdes. 8

9 Liberalisering af praksissektoren på sundhedsområdet Der er stort set ingen konkurrence inden for praksissektoren på sundhedsområdet. Det skyldes især intensiv regulering og licensordninger, som medfører lokale monopoler. Forbedring af produktiviteten i sektoren fordrer en ændring, som tillader større enheder og friere ejerskabsforhold samt bedre arbejdsdeling og mere effektive forretningsgange og honoreringsformer. På tandlægeområdet er faste priser på mange behandlingsformer også med til at begrænse konkurrencen. Med større enheder og et fast antal læger vil der komme færre praksiser og mere begrænset dækning i yderområderne. Desuden vil liberalisering af ejerskabsforholdene indebære risiko for mindre stabilitet, idet man ikke længere erhverver en lægepraksis for livstid. På den anden side kan friere ejerskabsforhold også medvirke til at sikre sundhedstilbud i områder, som det i dag er svært at få dækket. Mange yngre læger ønsker ikke at investere i praksis i yderområder og socialt belastede områder. Hvis det gøres muligt for entreprenører at drive praksis med ansættelse af sundhedspersoner, vil det skabe større fleksibilitet for lægerne. Det kan medvirke til at få lægerne til at tage en stilling i de områder, som det i dag er svært at få dækket. Det er usikkert, hvorvidt større enheder kan medføre reduceret kapacitetsudnyttelse som følge af, at flere læger vil ønske at arbejde på nedsat tid. Omvendt vil større fleksibilitet, som efterspørges af yngre læger, kunne give muligheder for et større kapacitetsgrundlag i praksissektoren på sigt. Det foreslås, at praksissektoren på sundhedsområdet liberaliseres, fx gennem: Etablering af mulighed for større og mere effektive enheder samt mere fleksible ejerskabsforhold, idet der uændret er offentlig kontrol med antal ydere. Incitamenter til øget effektivitet, herunder fx ændringer i honoreringssystemerne eller generelle produktivitetskrav ved at reducere honorarer. Erstatning af faste priser med maksimalpriser på områder med egenbetaling. Etablering af en forbrugerportal, som skal øge fokus på kvalitet og priser. Incitamenter til effektiv medarbejdersammensætning og større virksomheder. Offentlige tilskud som tilpasses mhp. at understøtte øget effektivitet og samtidig sikre, at effektivitetsgevinsterne kommer det offentlige til gode. Konkrete modeller for gennemførelse af forslaget iværksættes på baggrund af et generelt analysearbejde om liberalisering af hele praksissektoren, herunder analyse af de økonomiske og kapacitetsmæssige konsekvenser. Den reguleringsmæssige ramme for praksissektoren skal vurderes som led i arbejdet. Overvejelserne skal inddrage sammenhængen til regulering på efterspørgselssiden. Danske Regioner og KL inddrages i den videre proces omkring forslaget. 9

10 Lempelse af advokaters møderetsmonopol Advokater har i dag eneret til at møde som repræsentanter for parter i retssager. Eneretten, der omfatter repræsentation i form af at give møde i retten og at underskrive processkrifter, er således til hinder for, at professioner med ekspertviden inden for særlige områder kan møde for parter i retten. De fleste sammenlignelige lande har i varierende omfang et møderetsmonopol, men i Sverige og Finland er der intet møderetsmonopol for advokater i civile sager. Der er i 2008 gennemført en række lempelser i møderetsmonopolet for advokater, hvorved der er blevet skabt adgang for andre end advokater til at møde for parter i alle sager i den forenklede inkassoproces, småsagsprocessen samt ved udlægsforretninger i fogedretten. En yderligere lempelse af møderetsmonopolet vil bidrage til en øget konkurrence på området, idet det vil indebære, at eksempelvis inkassobureauer fremover vil kunne repræsentere deres klienter i et langt større antal sager ved domstolene. Det foreslås at lempe advokaters møderetsmonopol yderligere. Lempelsen sker ved at forhøje beløbsgrænsen for sager, der kan behandles i den forenklede inkassoproces, hvor andre end advokater kan repræsentere parterne, fra kr. til kr. Domstolene har i de første 3 kvartaler i år modtaget over nye sager, hvor sags ligger i intervallet kr., og det må forventes, at en ikke genstanden ubetydelig del af disse sager ville kunne behandles i den forenklede inkassoproces. 10

11 Liberalisering af taxibranchen Taxibranchen reguleres ved en række ordninger, der begrænser konkurrencen og dynamikken i branchen. Blandt andet fastsætter de enkelte kommuner antallet af taxitilladelser i kommunen og maksimalpriser, og taxikørsel er geografisk begrænset til den kommune, som har udstedt tilladelsen, samt i et vist omfang til og fra kom Derudover har taxier i en kommune en serviceforpligtelse til at sikre døgn munen. betjening året rundt i hele kommunen, og taxier skal tilsluttes et bestillingskontor. De konkurrencebegrænsende ordninger påvirker udbuddet af taxier i større byer (inkl. det umiddelbare opland), hvor der på grund af manglende konkurrence heller ikke er et bredt udbud af taxier med hensyn til pris, service og/eller vogntype. Nogle af de konkurrencebegrænsende ordninger, fx serviceforpligtelsen, gør det også mindre attraktivt for taxivognmænd at etablere sig i yderområder. I forlængelse heraf er de mere tyndt befolkede områder ved at udvikle sig til taxifrie zoner. Taxier søger ind til de tætbefolkede områder, hvor kundegrundlaget er størst, og samtidig gennemføres samlede udbud af de kommunale kørselsopgaver, som derfor har et omfang, så den lokale landtaxi ikke kan byde. Udviklingen forstærkes af, at vognmænd i yderområderne i stigende grad bytter deres taxitilladelse ud med en tilladelse til erhvervsmæssig personbefordring (EP), idet vognmænd med EP tilladelser ikke skal leve op til den serviceforpligtelse, taxier har. Taxier spiller samtidig en sær vigtig rolle i tyndt befolkede områder som et supplement til det kollektive trafik lig system, der er mindre udbredt her. Det foreslås, at det undersøges nærmere hvordan taximarkederne kan liberaliseres i de større byer. Liberaliseringen kan fx ske ved at: Ophæve de geografiske restriktioner vedr. kørselsområde. Tildele taxitilladelser på objektive betingelser uden antalsbegrænsning. Ophæve maksimalpriserne, men kræve klar skiltning uden på og inde i taxien af prisniveauet (fx guld, sølv og bronze ). Lette adgangen til at oprette bestillingskontor og ophæve tilslutningspligten. Ophæve eller reducere serviceforpligtelsen. Den geografiske afgrænsning af større byer skal defineres efterfølgende. Desuden skal den præcise liberaliseringsmodel og konsekvenserne heraf undersøges nærmere, herunder blandt andet i forhold til fleksibilitet og priser. På baggrund af erfaringerne i de større byer, kan liberaliseringen udbredes til andre dele af landet. Liberalisering af taximarkederne i de større byer vil øge antallet af taxier, forbedre konkurrencen og skabe et bredere udbud af taxier mht. pris, service og vogntype. Samtidig vil ventetiden i de større byer blive reduceret i spidsbelastningsperioder. Liberaliseringen vil omfatte en stor del af markedet samtidig med, at yderområderne friholdes. 11

12 Flere togstrækninger udbydes i konkurrence Transportarbejdet med tog er i de seneste 15 år vokset 3 4 gange så hurtigt som transportarbejdet med bil. Der er behov for en øget dynamik og effektivitet på jernbanen for at kunne håndtere de kommende års passagervækst, uden at dette kræver øgede tilskud fra staten. Der er i dag i princippet fri adgang for jernbaneoperatører til at køre på skinnerne. Når dette kun fører til en meget begrænset konkurrence, skyldes det især: at der er begrænset kapacitet på infrastrukturen (skinnerne). at jernbanedrift typisk er underskudsgivende, navnlig for så vidt angår by og regionaltrafik, og således kræver offentligt tilskud. at adgangen til egnet materiel er begrænset som følge af nationale standarder, så operatørerne kun vanskeligt kan bruge materiel fra udlandet. Konkurrenceudsættelse kan derfor primært ske gennem udbud af kontrakter om offentlig servicetrafik, hvilket allerede er sket for en række trafikstrækninger. Udbud for andre strækninger er undervejs. Målet er, at 33 pct. af DSB's trafik i 2003 bortset fra S tog og fjerntrafik, skal være i udbud inden Konkurrence ved udbud af kontrakter om offentlig service bidrager til øget effektivitet. Egentlig konkurrence om kunderne på pris og kvalitet fordrer, at der kommer mere end én operatør på de pågældende strækninger. Der er dog ingen strækninger i Danmark, hvor der er systematisk konkurrence på sporet, dvs. hvor to operatører kører den samme strækning i konkurrence. I Sverige er systematisk konkurrence om sporet imidlertid ved at blive gennemført. Betjening af samme strækning ved flere operatører vurderes på sigt at være en realistisk mulighed i Danmark på strækningen København Aalborg. Konkurrence mellem flere operatører på samme strækning vil kunne bidrage til at øge innovation, kvalitet og effektivitet af togdriften samt service for passagerne. Det foreslås, at der undersøges en konkret model for hvordan og hvornår, der kan etableres konkurrence mellem flere operatører på strækningen København Aalborg som kommerciel fjerntrafik, dvs. uden offentligt tilskud. 12

13 Øget konkurrence om affaldsforbrænding Kommunerne har ret til at anvise forbrændingsegnet affald til bestemte anlæg og har samtidig ansvaret for, at der er tilstrækkelig kapacitet til forbrænding af affald. Dette betyder i praksis, at anlæggene kun konkurrerer med hinanden om affald fra kommuner, som ikke selv ejer et anlæg, da kommunerne som regel anviser til egne anlæg. Anlæggene er desuden reguleret efter hvile i sig selv princippet, der fjerner incitamentet til at konkurrere og effektivisere. En hel eller delvis konkurrenceudsættelse af området vil give virksomhederne flere forbrændingsanlæg at vælge imellem og dermed bedre udnyttelse af de mest effektive anlæg. Desuden vil øget konkurrence føre til lavere priser samt øget dynamik i markedet. Kommuner, borgere og virksomheder forventes dermed at få lavere omkostninger til forbrænding af affald. Mindre effektive anlæg vil omvendt få svært ved at tiltrække affald. Dette kan føre til tab, herunder for kommuner med ejerskab i mindre effektive forbrændingsanlæg. En hel eller delvis liberalisering vil medføre, af forbrændingsanlæggene bliver sel som således vil give et skatteprovenu fra skaber, selskabsskatten. Det foreslås, at der skabes mere konkurrence om affaldsforbrænding ved at: Fjerne den kommunale anvisningsret for erhvervsaffald til forbrænding, så erhvervene får mulighed for at vælge det billigste, tilgængelige anlæg. Indføre kommunal udbudspligt for husholdningsaffald til forbrænding, hvorved husholdningsaffald sendes til det billigste, tilgængelige anlæg. Erstatte hvile i sig selv princippet med mere markedsbaseret regulering. KL inddrages i den videre proces omkring forslaget. 13

14 Mere konkurrence i energisektoren Det Internationale Energiagentur (IEA) forventer, at prisen på fossile brændsler vil stige med stigende energipriser til følge. Samtidig vil omstillingen til fossil uafhængighed på kort sigt påføre forbrugere og virksomheder nye omkostninger. 20 procent af det danske energiforbrug transporteres i dag via elsystemet. Den andel forventes at stige, samtidig med at elnettet vil skulle håndtere stigende mængder fluktuerende elproduktion fra særligt vindmøller. En øget udbygning og udvikling af elnettet i Danmark og forbindelserne til udlandet vil sikre en mere effektiv anvendelse af strømmen og muliggøre øget konkurrence på elmarkedet. Øverst på listen over fremtidige udvidelser står et offshore grid i forbindelse med en havvindmøllepark på op til 1800 MW ved Kriegers Flak mellem Danmark, Tyskland og Sverige i Østersøen, som vil kunne bidrage til udveksling af el mellem de tre lande. EU ser Kriegers Flak som et banebrydende pilotprojekt af stor vigtighed i Europas bestræbelser på at nå målsætningerne og har afsat EU støtte på cirka 1,1 mia. kr. til foreløbig en dansk og tysk del. Projektet afventer politisk stillingtagen i Danmark og Tyskland. Samtidig skal elforbruget gøres mere fleksibelt og indrettes efter stadig mere produktion af strøm fra vindmøller, som i sagens natur er fluktuerende. Det kræver, at der udvikles et intelligent elnet. Ud over at understøtte balanceringen af elsystemet betyder et fleksibelt elforbrug, at vindkraftens værdi bliver maksimeret. Nye typer elforbrug bidrager ligeledes til en markant bedre energieffektivitet. Energiforbrugerne bærer udgifterne til drift og udvikling af elsystemet via PSOafgiften, men vil samtidig få fordelene af forbedret konkurrence i energisektoren med høj forsyningssikkerhed, lav klimabelastning og lavere priser til følge. Det er Energinet.dk, der investerer i elnettet, og de planlægger over de næste 10 år at investere ca. 23 mia. kr. heri. Klima og energiministeren har nedsat et Smart Grid netværk, som skal kortlægge udfordringen og finde løsninger på en mere effektiv drift af elnettet. Det foreslås, at konkurrencen på energimarkederne fremmes gennem udbygning og udvikling af eltransmissionsforbindelserne. Blandt andet udvides forbindelsen mellem Jylland og Tyskland, forbindelsen til Norden styrkes, og der etableres et nordisk slutbrugermarked i

15 Ny model for levering af studieadministrative IT systemer De selvejende uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet (de gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelserne og de videregående uddannelser) bruger administrative it systemer til at afvikle driften af uddannelsesinstitutionen effektivt og til at rapportere studieadministrative data til Undervisningsministeriet, statistiske oplysninger til Danmarks Statistik mv. Uddannelsesinstitutionerne har forskellige behov, hvilket stiller forskellige krav til it systemerne. Endvidere er der forskel på styringen og organiseringen af studieadministrative it systemer mellem uddannelsesinstitutionerne. F.eks. er erhvervsskoler forpligtet til at anvende it systemet EASY, der drives af UNI C, som er en styrelse under Undervisningsministeriet. På det gymnasiale område drives det studieadministrative system af to private leverandører. Erfaringen fra gymnasierne er, at private leverandører umiddelbart leverer en bedre og mere fleksibel løsning end den tidligere offentlige leverandør. Der gennemføres pt. en analyse, der skal opstille forslag til den fremtidige styring og organisering af studieadministrative it systemer til selvejende institutioner under Undervisningsministeriet. Det foreslås, at regeringen ud fra de opstillede forslag i den igangværende analyse vælger en model for styring og organisering af it systemer, som er omkostningsef risikobalanceret og værdiskabende for uddannelsesinstitutionerne og fektiv, staten. 15

16 Kommunal udbudspligt for udvalgte opgaver Konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver er en velafprøvet metode til at sikre, at offentlige opgaver netop løses bedst og billigst. Regeringen og KL indgik i 2006 en mål og rammeaftale om konkurrenceudsættelse. Aftalen indebar, at kommunerne forpligtede sig til at øge den kommunale konkurrenceudsættelse under ét med godt en fjerdedel. Den kommunale konkurrenceudsættelse har været stigende i aftalens løbetid, jf. tabel 1, og i 2009 blev der konkurrenceudsat opgaver for omkring 7½ mia. kr. mere end ved aftalens start. Stigningstakten i den kommunale konkurrenceudsættelse synes dog at være aftagende, og det kræver en indsats for kommunerne at nå målet om en konkurrenceudsættelse på 26,5 pct. i Tabel 1. Kommunal konkurrenceudsættelse (pct.) Indikator for konkurrenceudsættelse (IKU) 20,2 23,7 24,8 25,0 Kilde: Indenrigs og Sundhedsministeriet. Regeringen har i Danmark 2020 tilkendegivet en målsætning om, at den kommunale konkurrenceudsættelse skal løftes til 31,5 pct. i Hvis kommunerne efterlever den allerede gældende aftale, svarer dette til et løft i den kommunale konkurrenceudsættelse på gennemsnitligt et procentpoint pr. år. Opgaver for yderligere knap 15 mia. kr. vil dermed skulle konkurrenceudsættes. Der vil derfor konsekvent skulle gennemføres udbud af de opgaver, hvor der er velfungerende leverandørmarkeder, men hvor opgaverne alligevel ikke udbydes i dag. Der er tale om en ambitiøs målsætning, som for den gennemsnitlige kommune inde en stigning i konkurrenceudsættelsen med mere end en fjerdedel på 5 bærer år. Det foreslås, at der for at styrke konkurrencen om offentlige opgaver gradvist introduceres en hel eller delvis kommunal udbudspligt på konkrete udbudsegnede opgaver. Regeringen vil drøfte forslaget med KL. Allerede i sommeren 2011 udvælges de første 5 8 opgaver, som omfattes af en hel eller delvis udbudspligt. Opgaverne vil skulle udbydes fra starten af Der tilføjes årligt yderligere 5 8 opgaver til listen over udbudspligtige opgaver. Udbudspligten indebærer, at kommunerne skal sende de omfattede opgaver i udbud. Kommunerne kan vælge selv at byde på løsningen af opgaven (kontrolbud), og hvis et kontrolbud er det bedste bud, kan kommunen vælge selv at løse opgaven. 16

17 Regional udbudspligt for udvalgte opgaver Konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver er en velafprøvet metode til at sikre, at offentlige opgaver løses bedst og billigst. Modsat det kommunale område er der ikke indgået en aftale med regionerne om et mål for konkurrenceudsættelsen af regionale opgaver. Regionerne har dog positive erfaringer med konkurrenceudsættelse af såvel sundhedsfaglige opgaver som opgaver af mere teknisk karakter, herunder kollektiv trafik mv. Regionerne bør i højere grad benytte sig af øget konkurrenceudsættelse som et aktivt styringsinstrument på udvalgte ukomplicerede behandlinger, herunder blandt andet knæ og hofteoperationer samt funktioner som fx laboratorium og radiografområdet. Hertil kommer potentialet for øget konkurrenceudsættelse af afledte områder og understøttende funktioner i form af blandt andet rengøring, vaskeri, vedligehold af bygninger, grønne anlæg mv., forplejning, receptionistfunktioner og anden administration, it funktioner mv. De sundhedsfaglige opgaver afviger fra et traditionelt marked og er karakteriseret ved en række særlige forhold blandt andet som følge af højt specialiseringsniveau. Ved konkurrenceudsættelse af sundhedsydelser skal der således tages højde for markedets sammensætning og specielle karakter, herunder blandt andet antallet af leverandører, for herigennem også på længere sigt at opnå en forbedret anvendelse af ressourcerne. Udbud og konkurrenceudsættelse skal derfor anvendes strategisk i forhold til den samlede sygehusaktivitet. Med rammeudbud og øget konkurrenceudsættelse af både sundhedsfaglige opgaver og støttefunktioner kan regionerne forbedre styringen af sygehusaktiviteten og kompetencebrugen og derved sikre en øget ressourceanvendelse generelt. Flere regioner har allerede påbegyndt dette arbejde. Der vurderes imidlertid stadig at være et potentiale for øget konkurrenceudsættelse inden for regionernes forskellige an svarsområder. Det foreslås, at der for at styrke konkurrencen om offentlige opgaver gradvist introduceres en hel eller delvis regional udbudspligt på konkrete udbudsegnede opgaver. Regeringen vil drøfte forslaget med Danske Regioner. Allerede i sommeren 2011 udvælges de første 5 8 opgaver, som omfattes af en hel eller delvis udbudspligt. Opgaverne vil skulle udbydes fra starten af Der tilføjes årligt yderligere 5 8 opgaver til listen over udbudspligtige opgaver. 17

18 Udbudspligten indebærer, at regionerne skal sende de omfattede opgaver i udbud. Regionerne kan vælge selv at byde på løsningen af opgaven (kontrolbud), og hvis et kontrolbud er det bedste bud, kan regionen vælge selv at løse opgaven. Udbudspligten vil ikke omfatte områder, hvor der i dag indgås aftaler med private leverandører ad anden vej, herunder privatpraktiserende læger og speciallæger og private aftalesygehuse under det udvidede frie sygehusvalg. 18

19 Konkurrence om etablering og drift af ældreegnede boliger Konkurrencen om boliger til ældre er begrænset. Det har været fremført, blandt andet fra KL og private virksomheder, at de nuværende rammer indskrænker mulighederne for, at private kan udvikle nye helhedsløsninger, der kombinerer etablering og drift af plejecentre og ældreegnede boliger. Private virksomheder har i dag mulighed for at etablere såkaldte friplejeboliger og levere pleje til ældre i konkurrence med de kommunale plejeboliger. Derudover kan private opføre ældreegnede boliger på det almindelige boligmarked. Når opførelsen af boligen tænkes sammen med plejen, giver det mulighed for at udvikle nye sammenhængende og anderledes plejekoncepter. Pensionskasser og private virksomheder har vist interesse for at etablere ældreegnede boliger og levere den medfølgende pleje. Der er imidlertid behov for at gøre det mere attraktivt for private leverandører at etablere og drive ældreegnede boliger i Danmark. Det gælder fx muligheden for at bygge og opkræve en højere leje for friplejeboliger af særlig god kvalitet, samt muligheden for at skabe helhedsløsninger i ældreboliger, som udbydes på det almindelige boligmarked, hvor virksomheden både kan etablere boligerne og levere den personlige pleje og praktisk hjælp til beboerne. Det foreslås at gøre det mere attraktivt for private leverandører at opføre boliger til ældre og udvikle nye plejekoncepter. Leverandørerne skal have gode muligheder for at sammentænke bolig og service og dermed udvikle effektive helhedsløsninger samt skabe mulighed for at tjene penge på boliger i særlig god kvalitet, med en særlig attraktiv beliggenhed mv. Det kan understøtte udviklingen af nye sammenhængende og anderledes plejekoncepter og give borgerne mere at vælge i mellem. Som led heri foreslås det at åbne for markedsbestemt husleje i friplejeboliger uden støtte for dermed at muliggøre opførelse af boliger af særlig høj kvalitet. Desuden ønsker regeringen at lade pengene til pleje følge borgeren gennem et servicebevis, når borgeren vælger at flytte ind i en bestemt privat opført ældreegnet bolig. Det foreslås samtidig at udvikle en standardmodel for etableringen af ældreegnede boliger. Modellen skal hjælpe leverandørerne med få et overblik over processen, bistå i organiseringen af samarbejdet og konsekvent sikre, at man bygger videre på de indhøstede erfaringer og ikke skal starte forfra hver gang. Modellen udarbejdes i dialog med blandt andet KL, institutionelle investorer og erhvervsorganisationer. Endelig foreslås der udviklet trin for trin vejledninger, som hjælper aktørerne igennem de forskellige faser i et projekt. Samtidig arrangeres netværk og matchmaking for offentlige myndigheder, institutionelle investorer og interesserede virksomheder. KL og Danske Regioner inddrages i den videre proces omkring forslaget. 19

20 Øget brug af udbud på hjemmehjælpsområdet gennem distriktsopdeling Kommunerne skal etablere rammerne for frit valg af personlig pleje og praktisk hjælp (inkl. madservice) og kan i dag vælge at benytte tre modeller, jf. tabellen. Model Udbudsmodellen Godkendelsesmodellen Udbud inden for godkendelsesmodellen Indhold Kommunerne bringer opgaverne i udbud, hvor et begrænset antal potentielle leverandører, herunder også den kommunale, konkurrerer på prisen. Kommunerne godkender og indgår kontrakt med alle kvalificerede private leverandører, der afregnes til samme pris som den kommunale leverandør. Der gælder samme principper som i godkendelsesmodellen. Dog afregnes øvrige leverandører til samme pris som en privat hovedleverandør frem for den kommunale leverandør. Da stort set alle kommuner benytter godkendelsesmodellen, er der i dag ikke priskonkurrence inden for levering af personlig pleje og praktisk hjælp. Samtidig er modellen kun delvist lykkedes med at udbrede det frie valg. I knap halvdelen af kommunerne har borgerne kun én eller ingen alternative leverandører til den kommunale leverandør af personlig pleje, mens det samme er tilfældet i omkring 10 pct. af kommunerne i forhold til den praktiske hjælp. Den begrænsede brug af udbud skyldes ifølge KL primært den kommunale forsyningsforpligtelse på områderne. Gennem distriktsopdeling har kommunerne i dag mulighed for at øge brugen af udbud samtidig med, at der tages hensyn til den kommunale forsyningsforpligtelse. Det kan ske ved, at kommunerne udbyder hjælpen i ét distrikt og anvender godkendel i et andet distrikt. Derved bevarer kommunen den kommunale leve sesmodellen randørvirksomhed. Ingen kommuner har i dag valgt at benytte denne model. Det foreslås, at der skabes bedre rammer for øget brug af udbud på hjemmehjælpsområdet. Kommunerne forpligtes derfor til at foretage distriktsopdeling. I mindst ét distrikt af et vist volumen fx 20 pct. af alle visiterede borgere vil kommunerne skulle anvende udbud. Kommunen kan ikke selv byde på opgaven i distriktet. Den private leverandør, der vinder udbuddet, træder i stedet for kommunen som hovedleverandør og får som udgangspunkt overdraget hele opgaven. For at give borgerne mulighed for at vælge mellem flere leverandører, skal kommunen sikre, at øvrige private leverandører, som ønsker at levere til samme udbudspris som hovedleverandøren, også har mulighed for dette. Den private hovedleverandør har i udgangspunktet ansvaret for at levere til alle bor i udbudsdistriktet, men borgerne vil eventuelt efter en given frist have mulig gere hed for frit at vælge mellem alle leverandører. 20

21 I den øvrige del af kommunen kan borgerne frit vælge mellem den kommunale leverandør og de af kommunen godkendte private leverandører. Kommunen får her mu for at afregne de private leverandører med udgangspunkt i priserne i ud lighed budsdistriktet. Det er en forudsætning, at distriktsopdelingen foretages, så der er sammenlignelige vilkår imellem distrikterne. Hvis dette ikke er tilfældet, skal der tages højde herfor ved prisfastsættelsen. Dermed fritages kommunerne for den væsentlige administrative byrde ved den årlige prisberegning. Muligheden for at afregne private leverandører med udgangspunkt i udbudsprisen indebærer samtidig et effektiviseringspres i den øvrige del af kommunen. Hvis kommunen ikke ønsker at tage udgangspunkt i prisen fra udbuddet, har kommunen stadig mulighed for at anvende en beregnet pris som i dag. Det skal sikres, at der er mulighed for dispensation fra kravet om distriktsopdeling, fx grundet geografiske forhold. Regeringen vil drøfte forslaget med KL. 21

22 Øget incitament for private på dagtilbudsområdet & afknopning I dag kan private leverandører drive dagtilbud og udtrække et eventuelt overskud på driften, hvis dagtilbuddet ikke er en del af kommunens forsyning. Der kan imidlertid ikke trækkes et overskud ud af driften, hvis dagtilbuddet er en del af kommunens forsyning. Her har de private leverandører således ikke noget incitament til at byde på kommunale udbud. Dette er formodentlig en væsentlig årsag til, at det i Danmark generelt har vist sig vanskeligt at få dannet et udbudsmarked med private leverandører inden for daginstitutionsområdet. I Sverige anvendes afknopning til at fremme privat leverandørdannelse inden for velfærdsområderne. Afknopning er en proces, hvor en kommune eller anden offentlig myndighed lader en eller flere ansatte danne et privat selskab med det formål at overtage en kommunal opgave. Det kan fx være driften af et dagtilbud. Flere svenske kommuner arbejder aktivt med afknopning ved blandt andet at støtte interesserede medarbejdere i form af gratis konsulentbistand eller med relevant uddannelse. Afknopning kendes ikke i Danmark, og danske kommuner har ikke inden for den gældende lovgivning samme mulighed for at støtte deres medarbejdere før og under en eventuel virksomhedsdannelse. Øget incitament for private på dagtilbudsområdet: Det foreslås, at der gennemføres en lovændring, så private leverandører får mulighed for at udtrække eventuelle overskud fra driften af dagtilbud, der er en del af kommunens forsyning. Det vil give private leverandører incitament til at byde på udbud om at drive dagtilbud. Det er op til kommunen selv at beslutte, om den ønsker at udbyde driften af dagtilbud, der er en del af kommunens forsyning Afknopning: Det foreslås, at der gives hjemmel til, at kommunerne kan yde støtte til interesserede medarbejdere før og under virksomhedsdannelsen i samme omfang, som de svenske kommuner kan i dag. Erfaringsmæssigt kan dette fremme den private leverandørdannelse inden for velfærdsområderne, hvilket vil være et første skridt mod etableringen af et velfungerende marked. KL og Danske Regioner inddrages i den videre proces omkring forslagene. 22

23 Enklere regler for offentlig konkurrence EU s udbudsdirektiver opfattes ofte som besværlige og ressourcekrævende for såvel de offentlige myndigheder som de private tilbudsgivere. Samtidig betyder den danske implementering af EU s udbudsdirektiver gennem en bekendtgørelse, at direktivets regler anvendes direkte uden mulighed for at støtte sig til Folketingets autoritative fortolkning af reglerne i lov og forarbejder. Anvendelsen af udbudsreglerne præges derfor i høj grad af den fortolkning, som Klagenævnet for Udbud anlægger ved konkrete tvister. På en række områder har det ført til en mindre fleksibel tilgang til udbudsdirektiverne, end det har været EU lovgivers hensigt, og det har skabt usikkerhed om den korrekte forståelse af reglerne. Resultatet er en vis uforudsigelighed, og at ordregiverne for en sikkerheds skyld ofte vælger den mindst fleksible løsning. Derfor har der udviklet sig en praksis, som er mere restrik foreskriver, særligt ift. krav om tiv, end Udbudsdirektiverne formalia. Desuden er sagsbehandlingstiden ved Klagenævnet for Udbud lang. Antallet af klager til Klagenævnet stiger støt fra år til år, og der ses en tendens til, at Klagenævnet bliver overstrømmet af klager over meget små og ubetydelige forhold. Risikoen for og besværet ved at blive indbragt for Klagenævnet udgør en væsentlig hindring for, at kommunerne skaber mere konkurrence om opgaverne. Ny udbudslov og smidigere udbudsregler: Det foreslås, at der skabes større fleksibilitet og smidighed i brugen af udbudsreglerne gennem en to faset model. For det første vil en ny dansk udbudslov sikre, at Folketinget kan fastlægge en autoritativ fortolkning af udbudsreglerne, der rummer den størst mulige fleksibilitet. Det vil give større klarhed og reducere transaktionsomkostningerne. En ny udbudslov vil kunne drage nytte af de erfaringer, Sverige har gjort sig med udarbejdelsen af deres udbudslov. For det andet foreslås det allerede ved årsskiftet at gøre den be der implementerer udbudsdirektiverne, smidigere, så fx fejl i formalia kendtgørelse, i kke betyder, at et ellers konditionsmæssigt tilbud erklæres for ugyldigt. Klagenævnet for Udbud skal fokusere på grove overtrædelser: Det foreslås, at Klagenævnet for Udbud skal fokusere sin indsats på grove og principielle overtrædelser af udbudsreglerne ved en ændring af lov om håndhævelse af udbudsreglerne. Samtidig ændres principperne for fordeling af sagsomkostninger, så både klager og ordregiver skal kunne idømmes at betale sagsomkostninger, hvis man ikke får helt eller delvis ret. Det vil reducere usikkerheden for ordregivere, nedbringe sagsbehandlingsti og ordregivernes udgifter samt sørge for, at Klagenævnet ikke sander til i klager den over mindre væsentlige forhold. 23

24 EU s udbudsdirektiver skal forenkles: Det foreslås, at der arbejdes for at forenkle udbudsdirektiverne, herunder forhøje tærskelværdierne, udvide adgangen til at benytte konkurrencepræget dialog, udvide adgangen til dialog med tilbudsgivere samt gøre det lettere at indgå og anvende rammekontrakter. KL og Danske Regioner inddrages i den videre proces omkring forslagene. 24

25 Styrket indsats for offentlig private partnerskaber (OPP) I et offentlig privat partnerskab (OPP) sammentænkes udvikling og etablering med den efterfølgende vedligeholdelse og drift af fx en skole, et sygehus eller en motorvej. Kontraktperioden er typisk år, hvorefter aktivet overgår til myndigheden. Ofte er der privat finansiering af aktivet, som betales tilbage over årene. OPP kan dog også gennemføres med offentlig finansiering af aktivet. Det centrale i et OPP er fokus på en totaløkonomisk fornuftig løsning, som opnås ved at lade den private part stå for både anlæg og den efterfølgende drift og vedligeholdelse. De danske eksempler med OPP omfatter et par skoler, Rigsarkivet, en række byretter, et skattecenter mv. Sammenlignet med andre lande er der etableret få OPP er i Danmark. Det betyder, at der er usikkerhed om den mest hensigtsmæssige organi sering. En række institutionelle investorer har udtrykt interesse for at investere i offentlig infrastruktur gennem OPP i Danmark, sådan som det fx sker i udlandet gennem forskellige typer af infrastrukturfonde, der har ansvaret for de konkrete investeringer. De institutionelle investorer anfører imidlertid, at omkostningerne ved at byde på og deltage i OPP er for høje, blandt andet fordi der mangler en standardmodel for OPP i Danmark. Desuden fremhæver de institutionelle investorer, at der er uklarhed om den skattemæssige behandling af aktivet, herunder om den private part har mulig for at afløfte momsen og foretage skattemæssige hed afskrivninger. Det foreslås, at der oprettes et OPP kontaktpunkt, som kan bistå myndigheder og virksomheder med at afklare tvivlspørgsmål om OPP. Det foreslås endvidere, at der udvikles en OPP standardmodel, som skal gøre det lettere at etablere OPP er. Standardmodellen vil blive udviklet i samarbejde med KL, Danske Regioner, institutionelle investorer og erhvervsorganisationer. Modellen vil give en generel ramme for, hvordan samarbejderne organiseres og gennemføres bedst muligt. Modellen samler de danske erfaringer om, hvordan samarbejdet kan etableres med henblik på at opnå størst mulig sikkerhed for den skattemæssige sta Standardmodellen vil indeholde særskilte opgavespecifikke afsnit, eksempelvis tus. om infrastruktur, skoler, daginstitutioner mv. samt plejeboliger på ældreområdet. KL og Danske Regioner inddrages i den videre proces omkring forslagene. 25

Aftale om Konkurrencepakken mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Kristendemokraterne

Aftale om Konkurrencepakken mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Kristendemokraterne Aftale om Konkurrencepakken mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Kristendemokraterne 11. april 2011 1. Indledning Konkurrence har stor betydning

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

strategi til fremme af offentlig-privat samarbejde REGERINGEN Januar 2011

strategi til fremme af offentlig-privat samarbejde REGERINGEN Januar 2011 strategi til fremme af offentlig-privat samarbejde REGERINGEN Januar 2011 strategi til fremme af offentlig-privat samarbejde REGERINGEN Januar 2011 4 Strategi til fremme af offentlig-privat samarbejde

Læs mere

Vækst og fornyelse gennem øget konkurrence

Vækst og fornyelse gennem øget konkurrence Vækst og fornyelse gennem øget konkurrence Møde i Vækstforum den 25. 26. november 2010 REGERINGEN Vækst og fornyelse gennem øget konkurrence Møde i Vækstforum den 25. 26. november 2010 REGERINGEN Vækst

Læs mere

strategi til fremme af offentlig-privat samarbejde RegeRingen Januar 2011

strategi til fremme af offentlig-privat samarbejde RegeRingen Januar 2011 strategi til fremme af offentlig-privat samarbejde RegeRingen Januar 2011 strategi til fremme af offentlig-privat samarbejde RegeRingen Januar 2011 Forord Danmark er et velstående land, men den danske

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til Kommunaløkonomisk Forum 2013. 2 Reglerne for frit valg og udbud på ældreområdet er ved at blive ændret. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Konkurrence, internationalisering og regulering

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Konkurrence, internationalisering og regulering Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Konkurrence, internationalisering og regulering For at styrke Danmarks produktivitet gennem konkurrence, internationalisering og bedre

Læs mere

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet.

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet. BESLUTNINGSOPLÆG Potentialeafklaring på ældreområdet Dette notat er tænkt som et beslutningsoplæg til Kommunalbestyrelsen i Struer Kommune forud for udarbejdelsen af en potentialeafklaring på ældreområdet.

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse KØGE Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse KØBENHAVN Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til informationsmøder om de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet den 23. okt. 2012 i København og den 25. oktober

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse BALLERUP Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse GULDBORGSUND Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse BORNHOLM Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Notatet beskriver indledningsvist de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet.

Notatet beskriver indledningsvist de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet. BESLUTNINGSOPLÆG Potentialeafklaring på ældreområdet Dette notat er tænkt som et beslutningsoplæg til Kommunalbestyrelsen i Tønder Kommune forud for udarbejdelsen af en potentialeafklaring på ældreområdet.

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi R A P P O R T Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017 Viden & Strategi Juni 2014 S i d e 2 1. Baggrund og formål med strategien for konkurrenceudsættelse

Læs mere

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave.

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. (Pixie-udgaven er lavet på baggrund af rapport udarbejdet af Udbudsportalen i KL december 2013) Indledning: Den 1. april 2013

Læs mere

Prisloft i udbud for Kriegers Flak

Prisloft i udbud for Kriegers Flak Prisloft i udbud for Kriegers Flak Der er på baggrund af energiaftalen fra 2012 igangsat et udbud for opførelsen af en 600 MW havmøllepark på Kriegers Flak. Udbuddet forventes afsluttet i november 2016,

Læs mere

Udbud af ydelsen. forbrænding af affald. 2 februar Oplægsholder. Sune Troels Poulsen Advokat, ph.d., partner. Side 1

Udbud af ydelsen. forbrænding af affald. 2 februar Oplægsholder. Sune Troels Poulsen Advokat, ph.d., partner. Side 1 Udbud af ydelsen forbrænding af affald 2 februar 2017 Oplægsholder Sune Troels Poulsen Advokat, ph.d., partner 1 Oversigt Udbud og udbudsreglerne Særligt om in-house Udbud i mulige fremtidige situationer

Læs mere

Bilag til Vejledning for OPP-egnethedsvurdering. Paradigme for OPP egnethedsvurdering

Bilag til Vejledning for OPP-egnethedsvurdering. Paradigme for OPP egnethedsvurdering Bilag til Vejledning for OPP-egnethedsvurdering Paradigme for OPP egnethedsvurdering Indholdsfortegnelse OPP egnethedsvurdering skabelon... 3 1. Beskrivelse af projektet... 3 2. Erfaringer med lignende

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse SOLRØD Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Forslag 41 (sag 91 på byrådsmødet den 17. juni 2015) Børn og Unges udtalelse vedr. Venstre Byrådsgruppes beslutningsforslag om konkurrenceudsættelse

Forslag 41 (sag 91 på byrådsmødet den 17. juni 2015) Børn og Unges udtalelse vedr. Venstre Byrådsgruppes beslutningsforslag om konkurrenceudsættelse Forslag 41 (sag 91 på byrådsmødet den 17. juni 2015) Børn og Unges udtalelse vedr. Venstre Byrådsgruppes beslutningsforslag om konkurrenceudsættelse Resume af beslutningsforslaget: Aarhus Kommune har konkurrenceudsat

Læs mere

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:

Læs mere

Konkurrenceudsættelse af affaldsforbrændingssektoren

Konkurrenceudsættelse af affaldsforbrændingssektoren Konkurrenceudsættelse af affaldsforbrændingssektoren Louise Brix, Energistyrelsen Energistyrelsen 2. Februar 2017 Agenda Baggrund Forsyningsstrategi Udspil om Konkurrenceudsættelse af affaldsforbrænding

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse HOLSTEBRO Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Notat til Produktivitetskommissionen om mulighederne for styrket offentlig-privat samarbejde

Notat til Produktivitetskommissionen om mulighederne for styrket offentlig-privat samarbejde Oktober 2013 Notat til Produktivitetskommissionen om mulighederne for styrket offentlig-privat samarbejde Produktivitetskommissionen har bedt en række aktører, herunder DI, om input til kommissionens videre

Læs mere

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Den 4. februar 2008 Indledning og resumé af mål Der er disse år fokus på mulighederne for at effektivisere offentlige indkøb i både stat, regioner og kommuner. Det

Læs mere

Frit leverandørvalg valg af model

Frit leverandørvalg valg af model Frit leverandørvalg valg af model 1.0 Baggrund Kommunerne er i henhold til Lov om Social Service 91 forpligtet til at sikre borgerne et frit valg af leverandører af personlig pleje, praktisk hjælp og madservice.

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse BRØNDERSLEV Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING

DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING Det gode udbud er forudsætningen for at give borgerne mest mulig kvalitet for skattekronerne. Et godt udbud indebærer blandt andet, at kommunen planlægger udbuddet

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse AARHUS Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Møde 12. november 2012 kl. 13:00 i Mødelokale 4

Møde 12. november 2012 kl. 13:00 i Mødelokale 4 Socialudvalg Referat Møde 12. november 2012 kl. 13:00 i Mødelokale 4 Afbud/fraværende: Mødet afsluttet kl. 14.15. Indkaldte: kl. 13.15 - Britta Rasmussen vedr. punkterne 161-163 kl. 13.45 - Irene Kristensen

Læs mere

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg J.nr.: 00.01.00.P00 Sagsnr.: 14/10281 BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN 2014 DEN 29-04-2014 Forslaget sendes tilbage

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse FREDERIKSBERG Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på

Læs mere

Udbudslovens potentiale udnyttes ikke

Udbudslovens potentiale udnyttes ikke Laura Svaneklink, chefkonsulent lans@di.dk JANUAR 2017 Bertil Egger Beck, konsulent beeb@di.dk Peter Beyer Østergaard, student pebo@di.dk Udbudslovens potentiale udnyttes ikke Kommuner og andre offentlige

Læs mere

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 23. november 26 Fakta på fritvalgsområdet 1 November

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse AABENRAA Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse VEJLE Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Kommunernes tilvejebringelse af det frie valg efter 1. april 2015

Kommunernes tilvejebringelse af det frie valg efter 1. april 2015 Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes tilvejebringelse af det frie valg efter 1. april 2015 November 2015 BILAG Titel Kommunernes tilvejebringelse af det frie valg efter 1. april 2015_Bilag Udgiver

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

En stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at

En stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at N O T A T Regionernes brug af private leverandører En stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at - 50 procent af regionernes driftsudgifter går til private svarende til 56,2 mia.

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse KOLDING Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Pia Ziegler, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Forenklet klagesystem for udbud - ændringer i klagesystemet

Pia Ziegler, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Forenklet klagesystem for udbud - ændringer i klagesystemet Pia Ziegler, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forenklet klagesystem for udbud - ændringer i klagesystemet Agenda I. Baggrund arbejdsgruppen om serviceeftersyn af det danske klagesystem for udbud II.

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde

Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde OPS 4/0407-1200-0011 /CLV Begrænset udbud Et begrænset udbud er en udbudsform, hvor man som leverandør skal prækvalificeres, før man kan komme med et

Læs mere

Resume Simple udbudsmodeller for rådgiverydelser

Resume Simple udbudsmodeller for rådgiverydelser Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI Resume Simple udbudsmodeller for rådgiverydelser 2 Denne vejledning, der er udarbejdet af DANVA og FRI, indeholder gode råd om, hvordan vandselskaber kan indkøbe

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse ODDER Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

UDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser.

UDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser. UDBUD -keep it simple Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser. Revideret september 2016 Gør indkøb af rådgivning simpelt - og undgå klager

Læs mere

EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab

EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab KL og Danske Regioners mærkesager EU-Kommissionen har igangsat en revidering af EU s udbudsregler. Det er tiltrængt. For der er behov for

Læs mere

Udbudsstrategi for madservice til hjemmeboende efter serviceloven, 2014

Udbudsstrategi for madservice til hjemmeboende efter serviceloven, 2014 Økonomi Indkøb Tlf. 46 11 20 38 MAJBA@rudersdal.dk Udbudsstrategi for madservice til hjemmeboende efter serviceloven, 2014 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING...2 2. REGLER FOR INDKØB AF MADSERVICE...2 2.1

Læs mere

Informationsmøde om de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet. Oktober 2012

Informationsmøde om de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet. Oktober 2012 Informationsmøde om de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet Oktober 2012 Kommunalbestyrelsen i Solkøbing Kommune har besluttet at udbyde to af kommunens tre plejecentre (i alt 132 pladser)

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE IKU 2012

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE IKU 2012 Fakta om konkurrenceudsættelse GRIBSKOV Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Udbudsstrategi 2010. Slagelse Kommune

Udbudsstrategi 2010. Slagelse Kommune Udbudsstrategi 2010 Slagelse Kommune Side 1 Baggrund og det lovmæssige grundlag Kommunestyrelseslovens 62 b fortæller, at Byrådet skal udarbejde en udbudsstrategi, som skal indeholde en vurdering af, på

Læs mere

Trafikselskabernes ønsker til ny lov om erhvervsmæssig personbefordring med personvogn

Trafikselskabernes ønsker til ny lov om erhvervsmæssig personbefordring med personvogn Trafikselskabernes ønsker til ny lov om erhvervsmæssig personbefordring med personvogn Dorthe Nøhr Pedersen dnp@moviatrafik.dk 11.11.2010 / Hillerød Passagerudviklingen i Flextrafik År Kunder 2007 487.336

Læs mere

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Godkendt i kommunalbestyrelsen den 17. maj 2011 Formål Formålet med disse retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt

Læs mere

UDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser.

UDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser. UDBUD -keep it simple Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser. Februar 2015 2015 Side 2 af 7 Gør indkøb af rådgivning simpelt - og undgå

Læs mere

DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING

DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING Det gode udbud er forudsætningen for at give borgerne mest mulig kvalitet for skattekronerne. Et godt udbud indebærer blandt andet, at regionen planlægger udbuddet

Læs mere

Konkurrencestyrelsen har den 10. november 2009 sendt forslag til lov om håndhævelse af udbudsregler mv. i offentlig høring.

Konkurrencestyrelsen har den 10. november 2009 sendt forslag til lov om håndhævelse af udbudsregler mv. i offentlig høring. 27. november 2009 mqf Konkurrencestyrelsen Att.: Carina Risvig Hansen Nyropsgade 30 1780 København V Konkurrencestyrelsen har den 10. november 2009 sendt forslag til lov om håndhævelse af udbudsregler

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 6 på pressemøde den 17. februar 2014 Dagsorden Hvad er offentlig-privat

Læs mere

Fleksible udbudsmodeller på ældreområdet

Fleksible udbudsmodeller på ældreområdet Fleksible udbudsmodeller på ældreområdet Ofte får udbudslovgivning skyld for at være rigid og ufleksibel og gøre det svært for kommunerne at lave gode udbudsforløb. På ældreområdet er mulighederne for

Læs mere

Kapitel 0 Sammenfatning og anbefalinger

Kapitel 0 Sammenfatning og anbefalinger Sammenfatning og anbefalinger 1. Kapitel 0 Sammenfatning og anbefalinger Udvalget om erhvervsmæssig personbefordring har gennemgået og analyseret den erhvervsmæssige persontransport med køretøjer med mindre

Læs mere

Udbudsstrategien er gældende til valgperiodens udløb i 2013, men Regionsrådet kan til enhver tid vælge at revidere strategien

Udbudsstrategien er gældende til valgperiodens udløb i 2013, men Regionsrådet kan til enhver tid vælge at revidere strategien Udbudsstrategi for Region Sjælland 2010-2013 1. Indledning I henhold til bestemmelserne i Regionslovens 33 skal Regionsrådet udarbejde en udbudsstrategi. Formålet med udbudsstrategien er at vurdere, på

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale

Læs mere

nævnt heri, eller sag C-147/06 og C-148/06 SECAP SpA og Santorso, præmis Jf. sag C-95/10, Strong Seguranca, præmis 35. Dato: 9.

nævnt heri, eller sag C-147/06 og C-148/06 SECAP SpA og Santorso, præmis Jf. sag C-95/10, Strong Seguranca, præmis 35. Dato: 9. Dato: 9. maj 2016 Sag: OK/JH Notat om hvorvidt udbudslovens 132, 148 og 160 finder analog anvendelse på indkøb omfattet af Lovbekendtgørelse nr. 1410 af 07/12/2007 (tilbudsloven). Resume Det er Konkurrence-

Læs mere

Bilag 1: Vurdering af udbudspligt i henhold til det nye udbudsdirektiv og den kommende udbudslov

Bilag 1: Vurdering af udbudspligt i henhold til det nye udbudsdirektiv og den kommende udbudslov KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 13-05-2015 Sagsnr. 2015-0023209 Bilag 1: Vurdering af udbudspligt i henhold til det nye udbudsdirektiv og den kommende udbudslov Baggrund

Læs mere

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 LYNGBY-TAARBÆK STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 LYNGBY-TAARBÆK STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 LYNGBY-TAARBÆK Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind

Læs mere

Ad. side 14, Figur 2: Beløbene vedr. recepturgebyr, variabel og fast avance fremgår af bekendtgørelse nr. 183 af 20. februar 2012.

Ad. side 14, Figur 2: Beløbene vedr. recepturgebyr, variabel og fast avance fremgår af bekendtgørelse nr. 183 af 20. februar 2012. Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kfst@kfst.dk SHA@kfst.dk Dato: 22. maj 2012 Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik

Læs mere

Reform af taxilovgivningen kan give bedre personbefordring

Reform af taxilovgivningen kan give bedre personbefordring Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 211 Offentligt Reform af taxilovgivningen kan give bedre personbefordring Personbefordring i personbiler er en vigtig del af transportinfrastrukturen

Læs mere

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Att.: Kontorchef Signe Schmidt E-mail: rzn@kfst.dk

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Att.: Kontorchef Signe Schmidt E-mail: rzn@kfst.dk Klagenævnet for Udbud Adresse: Erhvervsstyrelsen, Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17, 2100 København Ø. Telefon: 35 29 10 00 - mail: klfu@erst.dk - Internet-adresse: www.klfu.dk Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse KERTEMINDE Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 MIDDELFART Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Regulering af grænselandet mellem bus og taxi

Regulering af grænselandet mellem bus og taxi KONKURRENCERAADGIVNING.DK Konkurrencerådgiver Niels Rytter Regulering af grænselandet mellem bus og taxi Flextrafikkens fremtid TØF-konference om flextrafik DSB-kursus Center, Folke Bernadottes Allé 7

Læs mere

2011/1 LSF 78 (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts Forslag. til

2011/1 LSF 78 (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts Forslag. til 2011/1 LSF 78 (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2017 Ministerium: Transportministeriet Journalnummer: Transportmin., Trafikstyrelsen, j.nr. TS2030000-00009 Fremsat den 25. januar 2012 af transportministeren

Læs mere

Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren

Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 340 Offentligt 7. oktober 2010 hjo/j.nr. 02.01.0011-12 Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren Der har længe været

Læs mere

Danskernes holdning til apoteket Maj 2013

Danskernes holdning til apoteket Maj 2013 Analyse Danskernes holdning til apoteket Maj 2013 Tilfredshed med apoteket Kilde: MEGAFON, Maj 2013. Resultaterne af en MEGAFON-undersøgelse Maj 2013 Danmarks Apotekerforening 2 af 13 Indhold Den samlede

Læs mere

Eksempler på regulering, der kan hæmme konkurrencen

Eksempler på regulering, der kan hæmme konkurrencen Den 9. januar 2013 Eksempler på regulering, der kan hæmme konkurrencen Dette notat indeholder en række eksempler på regulering, der hæmmer konkurrencen. Det drejer sig om: - eksempler, hvor reguleringen

Læs mere

Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser

Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser Initialer: peh Sag: 306-2010-23455 Dok.: 306-2010-289257 Oprettet: 14. december 2010 Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser Baggrund Odsherred Kommunes overordnede udbudsstrategi sætter fokus på, hvordan

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Forelagt for og behandlet af Finansudvalget som fortroligt Akt. D. (2004-05)

Forelagt for og behandlet af Finansudvalget som fortroligt Akt. D. (2004-05) O:\Folketinget\Folketing jobs\aktstykker\533876\dokumenter\akt084.fm 01-02-05 10:57:13 k02 TN 1 Forelagt for og behandlet af Finansudvalget som fortroligt Akt. D. (2004-05) 84 Trafikministeriet. København,

Læs mere

Konkurrenceudsættelse. offentlig it. Effektiviseringen af den offentlige sektor skal ske uden at gå på kompromis med kvaliteten

Konkurrenceudsættelse. offentlig it. Effektiviseringen af den offentlige sektor skal ske uden at gå på kompromis med kvaliteten Konkurrenceudsættelse af offentlig it Effektiviseringen af den offentlige sektor skal ske uden at gå på kompromis med kvaliteten Konkurrenceudsættelse af offentlig it Effektiviseringen af den offentlige

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1407039 Dok. Nr.: 1599068 Dato: 11. december

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel mv.

Forslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel mv. Færdselsstyrelsen Forslag Til Lov om ændring af lov om taxikørsel mv. (Etablering af kommunale fællesskaber) I lov om taxikørsel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 517 af 24. juni 1999, som ændret ved 17

Læs mere

Anbefalinger vedrørende revisionen af EU s udbudsdirektiver

Anbefalinger vedrørende revisionen af EU s udbudsdirektiver November 2012 Anbefalinger vedrørende revisionen af EU s udbudsdirektiver EU-Kommissionen fremlagde i december 2011 forslag til revision af EU s udbudsdirektiv, forsyningsvirksomhedsdirektivet og direktivet

Læs mere

Mulighed for udbud på fritvalgsområdet i hjemmeplejen

Mulighed for udbud på fritvalgsområdet i hjemmeplejen Social- og Seniorudvalget Punkt: 5 Acadre sagsnr.: 14/10246 Journalnr.: Sagsforløb: SSU - Åben sag Mødedato: 23.06.2014 Sagsansvarlig enhed: Politik og Borgerservice Sagsbehandler: Helle Skude Mulighed

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012 K E N D E L S E Delfin Vask A/S (advokat Bent Sommer, Kastrup) mod Gentofte Kommune (selv) Gentofte Kommune iværksatte

Læs mere

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Måling af produktivitet i den offentlige sektor I Nationalregnskabet er produktivitetsstigningen i den offentlige produktion definitorisk sat lig

Læs mere

Udbuds- og indkøbspolitik i Allerød Kommune

Udbuds- og indkøbspolitik i Allerød Kommune Udbuds- og indkøbspolitik i Allerød Kommune Udbuds- og indkøbspolitik i Allerød Kommune Politikkens formål og principper Udbuds- og indkøbspolitikken sætter den overordnede politiske retning for Allerød

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Februar 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Februar 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren Februar 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

U D K A S T NOTAT OM UDBUD AF MULTIHAL 1 BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING

U D K A S T NOTAT OM UDBUD AF MULTIHAL 1 BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING U D K A S T NOTAT OM UDBUD AF MULTIHAL 1 BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING Frederikshavn Kommune indgik i 2011 en OPS-kontrakt med et konsortium bestående af MT Højgaard og DEAS om design, opførelse og efterfølgende

Læs mere

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej Valby Att.: Chefkonsulent Pia Ziegler

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej Valby Att.: Chefkonsulent Pia Ziegler Klagenævnet for Udbud Adresse: Erhvervsstyrelsen, Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17, 2100 København Ø. Telefon: 35 29 10 00 - mail: klfu@erst.dk - Internet-adresse: www.klfu.dk Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

En betydelig del af de regionale opgaver også på sundhedsområdet udføres af private leverandører.

En betydelig del af de regionale opgaver også på sundhedsområdet udføres af private leverandører. N O T A T Regionernes anvendelse af private leverandører En betydelig del af de regionale opgaver også på sundhedsområdet udføres af private leverandører. 30-04-2009 Denne analyse præsenterer omfanget

Læs mere