gode veje at gå For at styrke det offentlig-private samspil på medicoområdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "gode veje at gå For at styrke det offentlig-private samspil på medicoområdet"

Transkript

1 gode veje at gå For at styrke det offentlig-private samspil på medicoområdet 1

2 Fra godt til world class Medicobranchen har altid haft et stærkt parløb med sundhedssektoren. Det er en styrke for medicovirksomheders innovations- og konkurrenceevne og samtidig til glæde for sundhedssektoren, der kan høste fordele af ny teknologi til bedre og billigere behandlinger. Samspillet er en dansk kernekompetence. At parterne evner at bruge hinanden, fordi man grundlæggende har en respekt og forståelse for hinanden. Sundhedssektoren består både af en medicinsk del (pharma) og en del, der omfatter medicinsk udstyr (medico). Umiddelbart er der tale om meget beslægtede produktgrupper, der ofte både politisk og i praksis giver anledning til at behandle de to industrigrene ens. Medico og pharma har dog meget forskellige karakteristika, der ikke gør det muligt at regulere disse produktgrupper efter samme læst. Udviklingsopgaven, udviklingstiden og produktlevetiden er meget forskellig. Derfor kræver et offentlig-privat samarbejde på medicoområdet og pharmaområdet hver sin regulering og hvert sit fokus. Medicobranchen er innovationsdrevet og består af en stor underskov af unge, mindre virksomheder. Deres overlevelse hviler på et spinkelt grundlag med stor omkostningsfølsomhed og et behov for et effektivt udviklingsforløb og en hurtig markedsintroduktion. Samspillet mellem industrien og sundhedssektoren foregår på flere niveauer: Når industrien og de kliniske miljøer afprøver og udvikler sammen Når industrien lancerer nye tiltag, som kan Forbedre patientsikkerhed og behandling Når sundhedssektoren skal indkøbe udstyr Skønt samspillet er godt, er der en række blinde vinkler, hvor vi kan blive bedre. Vi kan blive world class, hvis vi vil. Vi har forudsætningerne vi har også analyserne, der viser, hvor vi skal sætte ind. Medico er overordnet reguleret af EU s direktiv om medicinsk udstyr, som for tiden er under revision. Direktivet skaber fornuftige rammer, men igen kan det bestemt blive bedre til gavn for patientsikkerhed og til gavn for medicoinnovation. Et fjerde fokuspunkt for denne publikation, drejer sig derfor om de europæiske rammer: Når EU s rammevilkår skal understøtte patientsikkerhed og innovation Medicoindustrien giver her nogle gode bud på, hvordan vi kan gå fra godt nok til world class. Læs her om de udfordringer, vi står med for tiden, og vores bud på løsninger. 1

3 Når industrien og de kliniske miljøer sammen afprøver og udvikler 1 Indgangen Medicoindustrien foreslår, at der også bør være én indgang til samarbejde omkring udvikling af medicinsk udstyr. Vi forslår konkret, at der ligesom på lægemiddelområdet ansættes en kontakt/broker-funktion på hospitalet, som er specialist i medicinsk udstyr. Denne specialist bør have klinisk og forretningsmæssig erfaring, så personen hurtigt kan se samarbejdspotentialet fra både den offentlige og private part. En sådan person vil via sit kliniske netværk hurtigt kunne identificere de rette partnere, som vil være egnet til udviklingssamarbejde inden for medico. Indgang til samarbejde med hospitalerne til hospitalerne udgør en udfordring for både store og små virksomheder, om end de mindste opstartsvirksomheder oplever udfordringen hårdere end de store virksomheder. Størstedelen af virksomheder, der udvikler udstyr i Danmark, er opstartsvirksomheder. I 2010 lancerede Danske Regioner initiativet En indgang for industrien til kliniske forsøg i Danmark. Medicoindustrien har ikke observeret, at initiativet har påvirket antallet af kliniske forsøg inden for medicinsk udstyr. En indgang for industrien til kliniske forsøg i Danmark er et godt initiativ, men har desværre været målrettet lægemiddelindustrien, og er derfor til lille nytte for medicovirksomheder. Dette grunder i, at der gælder helt andre udviklingsprocesser, regler, standarder og godkendelsesprocedurer for medicinsk udstyr. Ved udvikling af medicinsk udstyr stilles der eksempelvis kun sjældent krav til længere forskningsbaserede kliniske studier. I stedet skal virksomheder dokumentere, at de har gennemført undersøgelser med patienter og personale i klinikken. Vi peger i denne forbindelse på to udfordringer: 1. Det er svært for virksomhederne udefra at identificere de rette klinikere og komme i betragtning som samarbejdspartnere, med mindre virksomheden i forvejen har et stærk personligt netværk til det kliniske miljø. Regionerne har et godt overblik over klinikere med interesse for lægemiddeludvikling, men har ikke et tilsvarende overblik inden for udvikling af medicinsk udstyr. 2. Der mangler kompetencer og forståelse for processer og krav ved udvikling af medicinsk udstyr blandt ansatte i mange regioner og hospitaler. Samarbejde omkring udvikling af medicinsk udstyr forankrer sig sjældent i lange forskningssamarbejder, men snare i samarbejds-, brugerinvolverings- og testforløb. 2

4 Manglende prioritering og incitamenter for virksomhedssamarbejde på hospitalerne Medicoindustrien oplever, at udviklingssamarbejde med medicovirksomheder ikke prioriteres tilstrækkeligt i hospitalsledelsen. Udfordringen er, at hospitalerne oftest er rustede til længerevarende, veldefinerede kliniske projekter med en lang løbetid og langsigtet finansiering, hvor hospitalerne kan planlægge med de nødvendige ressourcer. Dette er ikke altid foreneligt med medicoindustriens behov for hurtig feedback og korte udviklingsforløb i samarbejde med læger og sygeplejersker. Det er samtidig et problem, at det kliniske personale ikke bliver belønnet for udviklings- og virksomhedssamarbejde, men udelukkende modtager incitamenter til at øge patientdrift og forskning. Samarbejde med medicovirksomheder hviler således udelukkende på ildsjæle som uden at blive krediteret vil hjælpe til at give bedre behandling og sikkerhed til patienterne. 2 Medicoindustrien foreslår, at Regionerne opstiller incitamentsstrukturer, der tilskynder og belønner det kliniske personale til udviklings- og virksomhedssamarbejde omkring medicinsk udstyr også selvom det ikke har høj forskningsmæssig relevans. Ildsjælene skal belønnes og ikke demotiveres. Den øverste ledelse på hospitalerne bør støtte virksomhedssamarbejde, da nye produkter i sidste ende vil gøre arbejdet nemmere og mere effektivt for klinikeren og mere sikkert for patienter. På den lange bane tages der således ikke ressourcer væk fra hospitalet. Ved at støtte udvikling af nyt udstyr støtter man netop, at der bliver skabt nye løsninger, som kan gøre arbejdsprocesser og patientbehandling mere effektive. Dette er eksistensgrundlaget for medicobranchen og for sundhedssektoren. 3

5 3 Medicoindustrien foreslår, at teknologioverførsel fra universiteter og hospitaler ikke måles på, hvorledes de kan tjene penge på deres viden. Hvis det offentlige forfølger en sådan strategi, bliver der ingen nyttiggørelse af den viden, som befinder sig på de offentlige institutioner. Konkret forslår vi følgende: Salg af IP må betragtes som en underskudsforretning for hospitalerne og ikke en kilde til supplerende indtægter. Offentlige institutioner bør ikke være underlagt krav om indtjening fra licenser, antal af spin-outs etc. Teknologioverførsel og intellektuelle rettigheder i hospitalssamarbejder En stor del af de danske medicovirksomheder oplever, at forhandlinger om intellektuelle rettigheder (IP) er en stor barriere for samarbejde med hospitalerne. Vi har identificeret en række punkter, som er særligt problematiske i Danmark: 1. Universiteter og hospitaler tillægger ofte urealistiske værdier til patenter og rettigheder i forhold til, hvad det koster at udvikle patentet til et færdigt produkt. 2. Universiteter og hospitaler er underlagt urealistiske forventninger fra politisk hold til, hvad de kan kræve for salg og licensering, og dermed hvad de kan tjene på teknologioverførsel. 3. Særligt hospitaler mangler kompetence i værdisætning af medicoprodukter og forventer indtjeningspotentialer, som ligger op ad lægemidler/biotek, hvilket er urealistisk. Mere fleksible samarbejder hvor parterne kan dele viden, men hvor det står klart, at den private part for et engangsbeløb kan tilskrive sig alle rettigheder til IP inden for det givne område under et videre samarbejde. Den offentlige part bør til gengæld kunne tilskrive sig rettigheder til publicering og royalties fra afsatte produkter. Øget centralisering af teknologioverførselsenhederne kan føre til, at dialogen mellem kliniker/forsker og virksomhed bliver afkoblet. Virksomhederne ønsker direkte kontakt til klinikerne og mindre bureaukrati. 4

6 Tilknytning mellem de sundhedsfaglige personalegrupper og medicoindustrien Som det fremgår ovenfor, er samarbejdet mellem klinikere og industri afgørende for den fortsatte udvikling at nyt, innovativt medicinsk udstyr. Derfor støtter Medicoindustrien fuldt ud formålet med de fremsatte lovforslag om tilknytning. Vi ønsker gennemsigtighed omkring samarbejdet mellem klinikere og virksomheder, og det er vigtigt, at der ikke kan rejses tvivl om samarbejdets saglighed eller om klinikernes uvildighed, når han eller hun sideløbende diagnosticerer og behandler patienter. I det fremsatte lovforslag, L94 er der imidlertid et par væsentlige udfordringer. Det første problem er, at man lader undervisning og forskning undergå en ren anmeldelsespligt, mens rådgivning kræver en ansøgning med efterfølgende sagsbehandling i Sundhedsstyrelsen. Da udvikling af nyt medicinsk udstyr for 90 % s vedkommende består af udvikling med afsæt i forskning og ikke forskningsprojekter som sådan, vil en snæver betydning af ordet forskning betyde, at klinikeres samarbejde med medicovirksomhederne vil være at betragte som rådgivning. Dette betyder så, at sundhedspersonen skal anmode Sundhedsstyrelsen om tilladelse til at etablere tilknytningen, og at der dermed skal afventes sagsbehandling. Det andet problem er omfanget af udstyr, der bliver omfattet. Oprindeligt var det tanken, at de nye regler skulle rulles ud i forhold til de højere risikoklasser af medicinsk udstyr og dermed ikke i forhold til klasse I udstyr. Som lovforslaget er formuleret fokuseres imidlertid på, om virksomheden som sådan har produkter i de højere risikoklasser. Dette betyder, at det ikke bliver den konkrete tilknytning mellem en kliniker og en virksomhed, der bliver styrende for, om samarbejdet falder ind under de nye regler, og bare et enkelt klasse IIa produkt i virksomhedens sortiment vil bringe samarbejdet med denne virksomhed ind under anmeldelsespligten også selvom virksomheden for 95 % s vedkommende har klasse I udstyr. 4 Medicoindustrien foreslår, at ministeriet genovervejer rimeligheden i fortsat udelukkende at skrive forskning, hvilket vil stille medicobranchen dårligere end lægemiddelbranchen, og vil ramme branchen særlig hårdt, fordi den tidlige udvikling af rigtigt meget medicinsk udstyr er fuldstændigt afhængig af en klinikers input. Alternativt skal vi foreslå, at man i bekendtgørelse og vejledning tydeliggør, at når det gælder medicinsk udstyr, så skal forskning forstås som inkluderende de ovenfor angivne typer af tests i det tidlige udviklingsforløb. 5 Medicoindustrien foreslår, at det præciseres, at det er det konkrete samarbejdsprojekt, der bliver afgørende for, om tilknytningen bliver omfattet af anmeldelses- eller ansøgningspligten. Som forudsat i lovgivningen kan vi fuldt ud tilslutte os, at man siden hen, når lovgivningen skal evalueres, måske udvider anvendelsesområdet. 5

7 6 Implantatregistre Medicoindustrien foreslår, at branchens relevante virksomheder eventuelt efter ansøgning gives adgang til DHR og på sigt andre typer af patientregistre, som måtte blive etableret. Dansk Hoftealloplastik Register (DHR) blev etableret pr. 1. januar 1995 på foranledning af Dansk Ortopædisk Selskab. Registeret er en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase for primære total hoftealloplastiker, revisioner og postoperative komplikationer, foretaget i Danmark. Alle afdelinger i Danmark, inklusiv private sygehuse, rapporterer til DHR. Databasen er godkendt som en landsdækkende klinisk kvalitetetsdatabase af Sundhedsstyrelsen. Vi foreslår desuden, at der ved evt. etablering af nye implantatregistre tages udgangspunkt i internationale standarder for opbygning af databaser og ikke mindst konkrete krav til mærkning og sporbarhed af medicinsk udstyr. Unique Device Identification (UDI) er en integreret del af de kommende nye forordninger om medicinsk udstyr og In Vitro diagnostisk udstyr. I USA findes allerede lovkrav herom. Virksomheder, der udvikler, producerer og forhandler ortopædimplantater og synteser har imidlertid ikke adgang til registrene, hvilket er meget problematisk for branchen. Ikke mindst fordi regionerne forståeligt nok i indkøbsprocesserne stiller krav ud fra de resultater, der konstateres fra databasen. 6

8 Når industrien lancerer nye tiltag, som kan forbedre patientsikkerhed og behandling Sundhedsøkonomi Nyudviklet udstyr eller nye versioner af kendt udstyr kan ofte byde på bedre behandling. Nyeste alternativer kommer fra industrien eller fra et offentlig-privat udviklingsprojekt. Det er dog et stort problem at få afklaret, hvornår et nyt produkt, en ny teknologi, eller en ny behandling reelt repræsenterer et bedre sundhedsøkonomisk eller et mere patientsikkert og behandlingseffektivt alternativ. Virksomheden må specificere sin alternative teknologi eller behandlingsform ved en såkaldt medicinsk teknologivurdering (MTV) og/eller ved en totaløkonomisk beregning (TCO), hvor behandlingsalternativet betragtes i sin helhed. Der findes dog i dag ikke nogen accepteret standardform for at gennemføre en sådan analyse til at dokumentere produktets/teknologiens fordele. Ej heller besidder det offentlige sundhedsvæsen enheder i regioner og kommuner, der har kompetence og beføjelse til at vurdere en sådan analyse. Indkøberen kan have ét syn på sagen, og behandleren kan have et andet syn på samme sag, men det er nødvendigt at foretage et overordnet sundhedsfagligt og økonomisk skøn over alternative produkter og behandlingsmåder. Medicoindustrien anser de manglende skabeloner for MTV/TCO og manglende kompetencer og beføjelser i sundhedssektoren til at vurdere MTV/TCO fra industrien som en meget stor barriere for behandlingsinnovationen og sundhedsøkonomi. 7 Medicoindustrien foreslår, at regioner og kommuner etablerer en kompetence med beføjelse til at tage dialogen med industrien om ny teknologi, nye produkter og nye behandlingsformer. 8 Medicoindustrien foreslår desuden, at industrien og sundhedssektoren snarest indleder et samarbejde om, efter hvilken form og skabelon dokumentation for nye produkter, teknologier og behandlingsformer skal foreligge for at understøtte en kvalificeret bedømmelse. 7

9 9 Medicoindustrien foreslår, at der snarest muligt etableres et fælles forum, hvor repræsentanter fra regioner og kommuner (RSI) og Digitaliseringsstyrelsen (NSI) i dialog med industrien kan drøfte teknisk mulige telemedicinske alternativer til traditionel behandling og behandlingsopfølgning. Telemedicin kræver rammevilkår Telemedicin spås en stor fremtid med rette. Geografisk adskillelse af behandler og patient er en vigtig brik i fremtidens effektivisering og tætte patientopfølgning. Teknisk set kan industrien mønstre flere gode initiativer, men telemedicin repræsenterer en så stor ændring i behandlingsopfattelsen og i behandlingsmåden, at telemedicinske løsninger kræver store sundhedspolitiske og administrative overvejelser. Heri ligger en stor barriere for udrulningen af telemedicinske løsninger. Samtidig er industriens input i de telemedicinske beslutninger i dag ikke ønsket, hvilket efterlader de offentlige beslutningsprocesser i en skæv balance mellem brugerbehov og teknologiudbud. 10 Vi foreslår desuden, at det igangværende udredningsarbejde omkring det DRG-baserede takstsystem skal tage højde for telemedicinske løsninger, således at disse kan iværksættes som en naturlig del af takstsystemet fremfor at skulle behandles som særbevillinger (ambulante substitutionstakster). Der skal dermed skabes et bevillingssystem, der kan tilbyde incitamenter i hele sundhedssystemets værdikæde til at udvikle og anvende med telemedicinske alternativer. 8

10 Når sundhedssektoren skal indkøbe udstyr Intelligent indkøb Det er et samfundsmål, at der i regioner og kommuner indkøbes udstyr til at opnå den bedste og billigste behandling. Det kan ske ved at købe det bedste udstyr til opgaven. Bedste udstyr til opgaven er udstyr, der billigst og bedst leverer den værdiskabelse, som behandlingseffektivitet, patientsikkerhed og genoptræning tilsiger. Det er ikke altid, at det billigste produkt bedst løser behandlingsopgaven. Derfor må produktpris afvejes med produktydeevne. Udviklingen sker meget stærkt, så den bedste produktløsning ved forrige indkøb repræsenterer ikke nødvendigvis bedste produktkøb ved næste indkøb. Innovation skaber en løbende produkt- og teknologiforbedring. Dermed foreligger der to meget store udfordringer for sundhedsvæsenet. At købe det mest egnede produkt, og at holde øje med hvordan produktudviklingen løbende flytter standarden for, hvad der er bedst. Dette kræver både professionalisme og agilitet i de offentlige indkøb. En tredje udfordring for det centraliserede indkøb er, at forskellige afdelinger i det danske sygehusvæsen baseret på forskellige forskningsveje kan satse forskelligt på de behandlingsformer, der ønskes anvendt. Et indkøb baseret på one size fits all vil dramatisk fjerne den diversificering, der hersker blandt forskellige behandlingsenheder og som skaber grundlag for en løbende selektion af de bedst egnede behandlingsveje. I industrien findes et tilsvarende diversificeret marked med produkter og teknologier til forskellige behandlingsalternativer. Dette brede marked af udbydere vil lide under indkøb baseret på one size fits all. I de senere år har man i Danmark koncentreret den offentlige købermagt i færre og færre enheder/fælles indkøbsorganisationer med det mål at skabe indkøbsvolumen, der kan sikre bedst mulige priser. Hvis ikke man inddeler de store udbud i delaftaler, vil det kunne ødelægge små og nystartede virksomheders mulighed for at få rodfæste på det danske marked. Da det ofte er fra disse, at nye innovative løsninger udvikles, så indebærer en koncentration af indkøb i det offentlige sundhedsvæsen en barriere for, at Danmark på sigt kan blive ved med at levere de nødvendig løsninger, som sundhedsvæsenet har brug for, og dermed at danske medicovirksomheder kan vokse. 11 Medicoindustrien foreslår, at større, tværregionale udbud opsplittes i delleverancer for at sikre, at flere produktalternativer kommer i spil og dermed i konkurrence kan medvirke til at definere, hvad det mest egnede produkt skal kunne. Delleverancer sikrer samtidig flere bydende producenter, hvorved underskoven af innovative og konkurrerende virksomheder fastholdes og skærpes til næstkommende indkøb. 12 Medicoindustrien foreslår derfor, at midler i højere grad end tilfældet er i dag, friholdes til indkøb af nye innovative alternativer gennem udbudsreglernes mulighed for at friholde op til 20 % af en anskaffelse. Dermed skabes et rum for at det offentlig-private innovationssamarbejde kan udspille sig og nye virksomheder og nye produktideer tildeles en chance for at blive prøvet af gennem mindre delleverancer, hvor sundhedsvæsenet kan eksperimentere med nye veje at gå. Store medicovirksomheder har dog også brug for et dansk udviklingssamarbejde og en efterfølgende dansk afsætning af nyudviklede produkter. Måske er den danske afsætning kun nogle få procent af den samlede afsætning, men betydningen af at sundhedsvæsenet i det såkaldte country of origin faktisk anvender et nyudviklet produkt er afgørende for eksporten. 9

11 13 Medicoindustrien foreslår, at leverandørerne efter anmodning bør kunne få indsigt i ordregivers markedsundersøgelser forud for hvert nyt udbud. Leverandørkredsen bør samtidigt inddrages heri, f.eks. via høringer og informationsmøder inden man fastlægger kravspecifikationerne til det produkt, man efterspørger. Funktionalitet fremfor tekniske specifikationer Hvis der ved planlægningen af nye udbud tages udgangspunkt i de produkter, regioner og kommuner hidtil har benyttet, og hvis disse produkter beskrives udelukkende eller overvejende ved tekniske specifikationer fremfor at stille krav til funktionalitet, så hæmmer det innovative produkters vej til brugerne, og fører til en træghed i optaget af ny teknologi i sundhedsvæsenet. Funktionsudbud vil i denne betydning give en bedre udnyttelse af tilbudsgivernes ekspertise og erfaring og et større fokus på kvalitet og innovation fremfor opfyldelse af detaljerede specifikationer. Medicoindustrien foreslår desuden, at man som udgangspunkt beskriver behov og krav til funktionalitet og alene bruger tekniske specifikationer til støtte for den beskrevne funktionalitet. 14 Medicoindustrien foreslår, at kommuner og regioners strategier for brugerinddragelse reelt udmøntes, hvorved det sikres, at et repræsentativt udsnit af de relevante brugere indgår, både i forhold til specialistviden og geografisk repræsentation. Samtidig skal det sikres, at sundhedspersonalet generelt holdes orienteret om de kommende udbud, således at de ansatte, der måtte have input til processen, kan nå at få det afleveret til brugergruppen eller til indkøbsorganisationen. Brugerinvolvering ved indkøb I de seneste år har Medicoindustrien oplevet, at de sundhedsfaglige personalegrupper har mistet indflydelse på indkøbsprocedurerne. Dette er en naturlig følge af, at indkøbene varetages af stadigt større enheder. Faren er imidlertid, at det kliniske input reduceres, mens rene pris og logistikforhold mv. vægtes højere. Dette udgør særligt en barriere, når leverandørerne forsøger at introducere kommuner og regioner for nyt innovativt udstyr, hvor en sundhedsfaglig indsigt er påkrævet. 10

12 Evaluering af de indkomne tilbud Ved udbud har ordregiver frit valg mellem laveste pris og det økonomiske mest fordelagtige tilbud som overordnet tildelingskriterium. Ordregiver har et meget vidt skøn ved valg af underkriterier og delkriterier til underkriterierne. Disse kriterier tjener som virksomhedernes succeskriterier ved deltagelse i udbud, og derfor er det vigtigt, når udbuddet skal evalueres af ordregiveren, at der tages udgangspunkt i en retvisende og gennemsigtig evalueringsmodel. På grund af praksis fra Klagenævnet for udbud er ordregiverne tilbageholdende med på forhånd at offentliggøre deres evalueringsmodel, hvilket gør det sværere for leverandørerne at forstå ordregivers succeskriterier. Hertil kommer, at ordregiver ved evalueringen af tilbuddene har et vidt skøn ved selve bedømmelsen af det enkelte tilbud. 15 Medicoindustrien foreslår, at de ordregivende myndigheder forpligtes til forlods at offentliggøre evt. pointmodeller, da dette vil skabe øget gennemsigtighed for tilbudsgiverne om, hvad der er succeskriterier for ordregiver. Dette kunne gøres til et krav i den kommende udbudslov. Kommuners udbud af hjælpemidler og Servicelovens 112 Udbudsformen udgør såvel nationalt som efter EU s udbudsdirektiver en veletableret ramme for vareomsætning i sundhedssektoren. I den kommunale sektor sker indkøb af hjælpemidler i en balance mellem servicelovens krav om frit produkt- og leverandørvalg på den ene side og på den anden side udbudsreglernes intentioner om konkurrenceudsættelse, og at en udbudt leverance rent faktisk fører til en leverance af den vindende part. I nogle tilfælde undermineres de indgåede aftaler mellem den vindende leverandør og kommunen imidlertid af Servicelovens bestemmelser om frit leverandørvalg, idet borgeren med behov for et hjælpemiddel kan blive mødt med massive, uanmodede henvendelser fra den/de leverandører, der ikke vandt udbuddet. Denne fremgangsmåde er uheldig for alle parter for borgeren, der ikke sikres leverancer efter kommunens standard, for kommunen, der belastes administrativt og for den vindende leverandør, der risikerer en langt mindre afsætning end forudsat i udbuddet. 16 Medicoindustrien foreslår, at kommunerne indfører udbudsbetingelser om, hvordan leverandører må rette henvendelse til borgerne med levering for øje vedr. produkter, der er omfattet af et netop afholdt udbud af hjælpemidler, som borgeren benytter. Disse betingelser bør indføres for at beskytte borgere mod massive markedsføringstiltag og ikke være møntet på de tilfælde, hvor borgeren ønsker at udnytte sit frie valg efter Serviceloven til at benytte en anden leverandør. Betingelserne bør formuleres således, at en leverandør, efter udløb af kontraktperioden, ikke må rette systematisk uanmodet henvendelse til borgerne i kommunen med levering for øje. En overtrædelse heraf bør få indflydelse på kommunens vurdering af leverandørens egnethed ved fremtidige indkøb. Endelig foreslår Medicoindustrien, at markedsføringslovens bestemmelser om uanmodede henvendelser bør lægges til grund og tydeliggøres i disse betingelser.

13 Medicoindustrien er brancheforening for virksomheder, der producerer, leverer eller rådgiver inden for medicinsk udstyr. Foreningen tæller mere end 160 medlemsvirksomheder. Medicoindustriens formål er at fremme medlemsvirksomhedernes erhvervsmæssige og politiske interesser. Som en central spiller i det danske sundhedssystem, er vi med til at løse fremtidens sundhedsudfordringer med innovative og omkostningseffektive løsninger til gavn for patienter og samfund. 12 gode veje at gå

14 Medicoindustrien i Danmark >15 MILLIARDER DKK EKSPORTERES DER ÅRLIGT FOR I MEDICOINDUSTRIEN >50 MILLIARDER DKK OMSÆTTES DER ÅRLIGT FOR I MEDICOINDUSTRIEN >200 VIRKSOMHEDER I DANMARK BESKÆFTIGER SIG SPECIFIKT MED MEDICO >500 VIRKSOMHEDER I DANMARK ER INDIREKTE BESKÆFTIGET MED MEDICO > ER BESKÆFTIGET I MEDICOINDUSTRIEN 13

15 Når eu s rammevilkår skal understøtte patientsikkerhed og innovation 17 Medicoindustrien foreslår, at Lige Danmark under forhandlingerne holder skarpt fokus på, at den kommende regulering af branchen sker med respekt for, at medicinsk udstyr IKKE er det samme som lægemidler. Det er dermed ikke teknisk muligt og forsvarligt at anvende samme regelsæt for medico og lægemidler. For begge produktgrupper skal patientsikkerhed prioriteres højt, men midlerne til at opnå dette er forskellige. Fokus på medicospecifikke karakteristika nu forhandles to forordninger i EU til revision af de tre eksisterende direktiver om medicinsk udstyr. Formålet med revisionen er, at højne patientsikkerheden af medicinsk udstyr og samtidigt sørge for, at nyt innovativt medicinsk udstyr kommer hurtigt på markedet til gavn for patienter og brugere. Europa har i dag en noget hurtigere markedsadgang for medicinsk udstyr end f.eks. USA, og dette gavner europæisk industri og patientsikkerhed. Produktlanceringen tager typisk tre til fem år længere på det amerikanske marked som følge af, at FDA varetager produktgodkendelsen langt mere omstændeligt, uden at dette har signifikant indflydelse på patientsikkerheden. Heri ligger en betydelig europæisk patientfordel og industriel konkurrencefordel, som det er afgørende vigtig at opretholde. Medicoindustrien kan overordnet støtte Kommissionens forslag til nye forordninger. Der er dog tre væsentlige knaster i de forslag, som Kommissionen har foreslået. Sidenhen har EU Parlamentet yderligere foreslået stramninger af godkendelsesvilkårene. Her er det tydeligt, at Parlamentet ikke har rådet over den fornødne indsigt i forskellen på medicinsk udstyr og lægemidler, og i måden de to produktgrupper teknisk set kan reguleres på. 14

16 Særlig godkendelsesrute for højrisikoudstyr (Scrutiny) Kommissionen foreslår, at medicinsk udstyr i klasse III tilfældigt udtages til en supplerende kontrolgodkendelse, efter at produktet har opnået CE-mærkning. Dermed lægger Kommissionen gennem sit forslag op til en vilkårlighed og forlænget udviklingstid, uden at dette signifikant kan garantere øget patientsikkerhed. 18 Medicoindustrien foreslår en styrket kontrol af alle nye klasse III-produkter, men indbygget i det eksisterende forløb, således at den nye kliniske indsigt i disse produkters dokumentation granskes samtidigt med det almindelige godkendelsesforløb og ikke, som Kommissionen foreslår, til sidst som en ekstra kontrol af de bemyndigede organer. Vi foreslår, at den kliniske indsigt varetages af et nyt EU-panel af kliniske eksperter, hvorfra der konkret kan udpeges eksperter til deltagelse ved gennemgangen af de konkrete produkter. Deltagere i dette panel bør udpeges af medlemslandene og Kommissionen. Denne proces sikrer, at alle relevante produkter underlægges samme grundige granskning. Vi ser ikke, at det europæiske lægemiddelagentur, EMA, kan spille nogen rolle her som ellers foreslået af Europa-Parlamentet. 15

17 19 Medicoindustrien foreslår, at myndighederne ved udarbejdelse af nye krav til klinisk dokumentation skal holde sig for øje, at medicinsk udstyr har en kort livscyklus, og at produktudvikling oftest sker inkrementelt. Medicoindustrien foreslår derfor, at ækvivalensprincippet bevares i en afbalanceret form, der tager højde for produktets risikoprofil og egenskaber. Endelig er vi for mere åbenhed omkring den kliniske dokumentation, der ligger til grund for et CE-mærke, men vi appellerer til, at følsomme data om virksomheder og produkter beskyttes af konkurrencemæssige hensyn. Klinisk dokumentation Det er afgørende for branchens innovationskraft, at man sikrer passende klinisk dokumentation. I dag kræves der kliniske data på alle risikoklasser af medicinsk udstyr, men kliniske data kan godt bestå af videnskabelige litteraturhenvisninger til allerede foretagne kliniske afprøvninger, hvis det nye produkt ikke afviger væsentligt fra det produkt, hvis kliniske afprøvning man henviser til. Dette kaldes ækvivalensprincippet. For implantater gælder, at de som hovedregel skal underlægges nye kliniske afprøvninger, med mindre der er en helt særlig begrundelse for ikke at gøre det. Parlamentet foreslår, at højeste standard for kliniske afprøvninger skal være randomiserede forsøg, men indenfor mange områder, f.eks. implantater, kan man ikke lave placebo studier, og derfor er det afgørende, at de krav man fremadrettet stiller til den kliniske dokumentation er relateret til det produkt, der er tale om. Der findes ikke én model, der vil passe til alt udstyr. 20 Medicoindustrien foreslår, at Danmark støtter Kommissionens forslag om regulering af genbrug af engangsudstyr. Genbrug af medicinsk udstyr til engangsbrug For år tilbage efterspurgte sundhedsvæsenet udstyr til engangsbrug, da dette kan imødegå hospitalsinfektioner og dyre interne sterilisationsprocesser. Imidlertid opstod nogle steder en kultur med at genbruge udstyr, der kun er produceret og godkendt til at blive benyttet én gang på én patient. Kommissionen stiller derfor forslag om, at der skal gælde samme krav for den virksomhed, der måtte genbruge en anden fabrikants engangsudstyr, som der oprindeligt er stillet til originalfabrikanten. Dette gavner patientsikkerheden. 16 EU Parlamentet ønsker imidlertid at gå et skridt videre og foreslår, at alt udstyr som udgangspunkt er til flergangsbrug, og så placerer man bevisbyrden for, at et produkt ikke kan genbruges hos originalproducenten. Dette sætter originalproducenten på en yderst vanskelig dokumentationsopgave, da man i sin dokumentation alene demonstrerer og validerer de egenskaber produktet har ikke hvad produktet ikke kan. Alene sterilisation er en videnskab af mange forskellige teknikker, som kan anvendes ved flere forskellige styrker.

18 MEDICOINDUSTRIEN Nivaagaard Gl. Strandvej Nivå Tlf.:

Medicoindustriens anbefalinger til et bedre sundhedsvæsen ET OVERBLIK

Medicoindustriens anbefalinger til et bedre sundhedsvæsen ET OVERBLIK Medicoindustriens anbefalinger til et bedre sundhedsvæsen ET OVERBLIK Medicoindustrien er leverandør til det danske sundhedsvæsen. Leverandør af medicinsk udstyr, af teknologiske løsninger, af nye behandlingsalternativer,

Læs mere

Godkendelse af medicinsk udstyr

Godkendelse af medicinsk udstyr Godkendelse af medicinsk udstyr 2 Hvad er medicinsk udstyr? Medicoprodukter eller medicinsk udstyr er populært sagt alt det udstyr, der omgiver os hos lægen, på hospitalet eller som hjælpemidler i hjemmeplejen.

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1407039 Dok. Nr.: 1599068 Dato: 11. december

Læs mere

Medicoindustriens anbefalinger til et bedre sundhedsvæsen AFSÆTNING AF MEDICINSK UDSTYR I SUNDHEDSVÆSENET

Medicoindustriens anbefalinger til et bedre sundhedsvæsen AFSÆTNING AF MEDICINSK UDSTYR I SUNDHEDSVÆSENET Medicoindustriens anbefalinger til et bedre sundhedsvæsen AFSÆTNING AF MEDICINSK UDSTYR I SUNDHEDSVÆSENET Indledning Medicoindustrien udgør sammen med lægemiddelindustrien det helt centrale omdrejningspunkt

Læs mere

IDA konference: Effektive Hospitaler - hvordan. Fra god til world class uden at det koster Peter Huntley, MedicoIndustrien

IDA konference: Effektive Hospitaler - hvordan. Fra god til world class uden at det koster Peter Huntley, MedicoIndustrien IDA konference: Effektive Hospitaler - hvordan Fra god til world class uden at det koster Peter Huntley, MedicoIndustrien Vi får at vide.. I Danmark 20.000 beskæftigede i DK 20.000 beskæftigede udenfor

Læs mere

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE, DECEMBER 2013 HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM SUNDHEDSPERSONER OG LÆGEMIDDEL- OG MEDICOINDUSTRIEN I dag samarbejder mange læger, tandlæger, apotekere

Læs mere

Del 2: Ordregivernes værktøjer i forbindelse med offentlige

Del 2: Ordregivernes værktøjer i forbindelse med offentlige 18. april, 2011 DI s høringssvar til Grønbog om modernisering af EU's politik for offentlige Mod et mere effektivt europæisk marked for offentlige (KOM(2011) 15 endelig) Evaluering gennemføres frem mod

Læs mere

Rehab konference den 9.9.14 DS/INF 174 Anbefalinger til offentlige udbud af medicinsk udstyr, herunder hjælpemidler

Rehab konference den 9.9.14 DS/INF 174 Anbefalinger til offentlige udbud af medicinsk udstyr, herunder hjælpemidler Rehab konference den 9.9.14 DS/INF 174 Anbefalinger til offentlige udbud af medicinsk udstyr, herunder hjælpemidler v/kirsten Jensen, chefkonsulent, Region Hovedstaden Baggrund Udbudsprocessen: - et samspil

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr LÆGEFORENINGEN Sikker behandling med medicinsk udstyr Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr Udkast til politikpapir kort version. Lægemøde 2015 Plastre, hofteproteser, høreapparater,

Læs mere

Bliv leverandør til det offentlige. Miniguide

Bliv leverandør til det offentlige. Miniguide Bliv leverandør til det offentlige Miniguide INDLEDNING Denne miniguide indeholder vejledning i, hvad du skal huske når du vil byde på opgaver i Gribskov Kommune. Miniguiden indeholder nogle generelle

Læs mere

Nyskabelser og fokuspunkter for bygherrer i udbudsloven. Bygherreforeningen 23. juni 2015 Tina Braad, partner

Nyskabelser og fokuspunkter for bygherrer i udbudsloven. Bygherreforeningen 23. juni 2015 Tina Braad, partner Nyskabelser og fokuspunkter for bygherrer i udbudsloven Bygherreforeningen 23. juni 2015 Tina Braad, partner tbr@bechbruun.com 2 Udbudspligten for varer og tjenesteydelser under tærskelværdien ændres Tilbudslovens

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Sociale hensyn ved indkøb

Sociale hensyn ved indkøb Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk 18. marts 2014 Sociale hensyn ved indkøb Udbud I forbindelse med boligorganisationernes indkøb af bygge- og

Læs mere

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden LÆGEFORENINGEN Forskning en nødvendig investering i fremtiden Bedre forebyggelse, diagnostik og rehabilitering forudsætter, at rammer og vilkår for lægers forskning og arbejde med innovation prioriteres

Læs mere

Branchegruppen for Life Sciences

Branchegruppen for Life Sciences Den 1. juli 2014 Nyhedsbrev Branchegruppen for Life Sciences Nye regler for samarbejde (tilknytning og modtagelse af økonomiske fordele) mellem sundhedspersoner og lægemiddel- og medicoindustrien samt

Læs mere

DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING

DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING Det gode udbud er forudsætningen for at give borgerne mest mulig kvalitet for skattekronerne. Et godt udbud indebærer blandt andet, at regionen planlægger udbuddet

Læs mere

Muligheder for at tage miljøhensyn og gøre brug af miljømærker i udbud

Muligheder for at tage miljøhensyn og gøre brug af miljømærker i udbud Muligheder for at tage miljøhensyn og gøre brug af miljømærker i udbud Maria Haugaard, Advokat Gå-hjem-møde om udbudsloven og miljømærker 4. Maj 2016 Introduktion til udbudsloven og de nye muligheder for

Læs mere

DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING

DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING Det gode udbud er forudsætningen for at give borgerne mest mulig kvalitet for skattekronerne. Et godt udbud indebærer blandt andet, at kommunen planlægger udbuddet

Læs mere

Vejledning om sygeplejerskers tilknytning til medicovirksomheder

Vejledning om sygeplejerskers tilknytning til medicovirksomheder Vejledning om sygeplejerskers tilknytning til medicovirksomheder Indhold 1 Indledning... 2 2 Reglerne... 2 2.1 Anmeldelses- og tilladelsesordningen... 2 2.2 Hvilke medicovirksomheder er omfattet?... 3

Læs mere

Vejledning om tandlægers tilknytning til lægemiddel- og medicovirksomheder

Vejledning om tandlægers tilknytning til lægemiddel- og medicovirksomheder Vejledning om tandlægers tilknytning til lægemiddel- og medicovirksomheder Indhold 1 Indledning... 2 2 Reglerne... 2 2.1 Anmeldelses- og tilladelsesordningen... 2 2.2 Hvilke virksomheder er omfattet?...

Læs mere

Bilag 1: Vurdering af udbudspligt i henhold til det nye udbudsdirektiv og den kommende udbudslov

Bilag 1: Vurdering af udbudspligt i henhold til det nye udbudsdirektiv og den kommende udbudslov KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 13-05-2015 Sagsnr. 2015-0023209 Bilag 1: Vurdering af udbudspligt i henhold til det nye udbudsdirektiv og den kommende udbudslov Baggrund

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Spørgsmål og svar 3 10.02.2015

Spørgsmål og svar 3 10.02.2015 Spørgsmål og svar 3 10.02.2015 EU-udbud på ortopædisk fodtøj Nedenfor kan læses indkomne spørgsmål og svar: Spørgsmål er besvaret med orange skrift Spørgsmål til udbudsmaterialet: Spørgsmål 1: Kravspecifikation,

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 564 Offentligt Indenrigs- og Sundhedsministeriet Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: DEPMHE Sags nr.: 1109266 Dok. Nr.: 643094 Dato: 8. september 2011 NOTAT TIL FOLKETINGETS

Læs mere

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold:

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold: Værditest: Generelle retningslinier for vurdering af nye tjenesters indvirkning på markedet Denne vejledning indeholder retningslinier for den vurdering af en planlagt ny tjenestes indvirkning på markedet,

Læs mere

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI)

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) 19. august 2008 Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) Kriterier Vi har i dag kun begrænset viden om, hvilke ideer til innovative offentlig-private samarbejdsprojekter,

Læs mere

Status på den nye danske udbudslov

Status på den nye danske udbudslov Status på den nye danske udbudslov Datid, nutid og fremtid Jesper Fabricius Advokat, partner 17. juni 2015, IKA Datid udbudsreglernes historik i en nøddeskal EU-udbudsregler for byggeri og vareindkøb siden

Læs mere

Opstramning af lovgivningen om medicinsk Udstyr. hvad bliver ændret? Henrik G. Jensen

Opstramning af lovgivningen om medicinsk Udstyr. hvad bliver ændret? Henrik G. Jensen Opstramning af lovgivningen om medicinsk Udstyr hvad bliver ændret? Henrik G. Jensen 31.05.2013 Indhold Principperne bag reglerne for medicinsk udstyr Styrker/Svagheder i gældende lovgivning Forslag til

Læs mere

FRI Strategi 2018 FRI 2.0

FRI Strategi 2018 FRI 2.0 FRI Strategi 2018 FRI 2.0 Vision og Mission Vision FRI er den førende interesseorganisation for rådgiver- og ingeniørvirksomheder, der aktivt understøtter langsigtet udvikling, effektivisering og vækst

Læs mere

Ønske: Ny fagligt stærk, dedikeret og effektiv lægemiddelmyndighed

Ønske: Ny fagligt stærk, dedikeret og effektiv lægemiddelmyndighed NOTAT 15. april 2015 Ønske: Ny fagligt stærk, dedikeret og effektiv lægemiddelmyndighed Både patienterne og lægemiddelindustrien har brug for en selvstændig, fagligt stærk og effektiv lægemiddelmyndighed

Læs mere

Udskillelse af leverandører ved overgang til fase 2

Udskillelse af leverandører ved overgang til fase 2 Bilag 5 Dato November 2015 Bilag 5 er i sin helhed et mindstekrav. Udskillelse af leverandører ved overgang til fase 2 Til Udvikling af nye, innovative løsninger til optimal anvendelse af ressourcer i

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

nævnt heri, eller sag C-147/06 og C-148/06 SECAP SpA og Santorso, præmis Jf. sag C-95/10, Strong Seguranca, præmis 35. Dato: 9.

nævnt heri, eller sag C-147/06 og C-148/06 SECAP SpA og Santorso, præmis Jf. sag C-95/10, Strong Seguranca, præmis 35. Dato: 9. Dato: 9. maj 2016 Sag: OK/JH Notat om hvorvidt udbudslovens 132, 148 og 160 finder analog anvendelse på indkøb omfattet af Lovbekendtgørelse nr. 1410 af 07/12/2007 (tilbudsloven). Resume Det er Konkurrence-

Læs mere

UDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser.

UDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser. UDBUD -keep it simple Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser. Februar 2015 2015 Side 2 af 7 Gør indkøb af rådgivning simpelt - og undgå

Læs mere

Vejledning om sygeplejerskers tilknytning til medicovirksomheder

Vejledning om sygeplejerskers tilknytning til medicovirksomheder UDKAST Vejledning om sygeplejerskers tilknytning til medicovirksomheder Indhold 1 Indledning... 2 2 Reglerne... 2 2.1 Anmeldelses- og tilladelsesordningen... 2 2.2 Hvilke medicovirksomheder er omfattet?...

Læs mere

GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK

GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK GULDBORGSUND KOMMUNE JANUAR 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Formål med indkøbs- og udbudspolitikken... 4 3. Principper for udbud og indkøb...

Læs mere

Vejen til det gode udbud af hjælpemidler og medicinsk udstyr

Vejen til det gode udbud af hjælpemidler og medicinsk udstyr Vejen til det gode udbud af hjælpemidler og medicinsk udstyr 2 Forord Formålet med - Vejen til det gode udbud af hjælpemidler og medicinsk udstyr - er at øge fokus på problemstillinger ved udbud inden

Læs mere

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Godkendt i kommunalbestyrelsen den 17. maj 2011 Formål Formålet med disse retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Det skal du vide, når du som sundhedsperson samarbejder med en virksomhed

Det skal du vide, når du som sundhedsperson samarbejder med en virksomhed Det skal du vide, når du som sundhedsperson samarbejder med en virksomhed Denne pjece samler de fleste informationer om den anmeldelses- og ansøgningspligt, du er omfattet af som sundhedsperson, når du

Læs mere

Kontraktbilag 8 (præciseret) Retningslinjer vedr. tildeling

Kontraktbilag 8 (præciseret) Retningslinjer vedr. tildeling Kontraktbilag 8 (præciseret) Retningslinjer vedr. tildeling Rammeaftale 12.01 Nærværende bilag er gældende fra 14. september 2010. Bilaget erstatter tidligere Kontraktbilag 08 således at tildelinger foretaget

Læs mere

Finanstilsynet Vibeke Olesen Århusgade København Ø

Finanstilsynet Vibeke Olesen Århusgade København Ø Finanstilsynet Vibeke Olesen Århusgade 110 2100 København Ø Mæglere - ændringsforslag til god skik bekendtgørelsen for mæglere - høringssvar fra Finanstilsynet har den 30. marts 2012 sendt forslag til

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Sund Vækst Ny vækstdagsorden på sundhedsområdet

Sund Vækst Ny vækstdagsorden på sundhedsområdet Sund Vækst Ny vækstdagsorden på sundhedsområdet Oplæg for Dansk Selskab for GCP den 23.05.2011 Christian Harsløf, Chefkonsulent Velfærdsstatens udfordring i én tabel År 1947 1983 Levendefødte i alt 91.714

Læs mere

Sociale hensyn ved indkøb

Sociale hensyn ved indkøb Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk Sociale hensyn ved indkøb Udbud I forbindelse med boligorganisationernes indkøb af bygge- og anlægsarbejder,

Læs mere

Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat

Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Att.: Sekretariatschef Niels C. Beier Sendt pr. e-mail til ncb@produktivitetskommissionen.dk Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat

Læs mere

Udbud af diabeteshjælpemidler. Vejledning til brugerrepræsentanter. Diabetesforeningen, oktober 2016

Udbud af diabeteshjælpemidler. Vejledning til brugerrepræsentanter. Diabetesforeningen, oktober 2016 Udbud af diabeteshjælpemidler Vejledning til brugerrepræsentanter 1 Diabetesforeningen, oktober 2016 Indledning Skal du hjælpe kommunen som brugerrepræsentant i forbindelse med kommunale udbud af diabeteshjælpemidler,

Læs mere

Vejledning til kommunerne om udbud af AV-biblioteksmaterialer

Vejledning til kommunerne om udbud af AV-biblioteksmaterialer Vejledning til kommunerne om udbud af AV-biblioteksmaterialer December 2005 Indhold Kapitel 1: Indledning... 3 Kapitel 2: Markedet for AV-biblioteksmaterialer... 3 2.1. Eneretsaftaler 2.2. Indhold af indkøbet

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Den udbudsretlige udfordring ved partnering - og OPP. Marianne K. Larsen Konkurrencestyrelsen

Den udbudsretlige udfordring ved partnering - og OPP. Marianne K. Larsen Konkurrencestyrelsen Den udbudsretlige udfordring ved partnering - og OPP Marianne K. Larsen Konkurrencestyrelsen Oversigt Regelgrundlag Partnering som samarbejdsform Grænsefladen til OPP Typer af partneringsamarbejde Udfordringer

Læs mere

Evaluering af tilbud. Udbudsdirektør Christian Lunding & Advokat Michael Lund Nørgaard

Evaluering af tilbud. Udbudsdirektør Christian Lunding & Advokat Michael Lund Nørgaard Evaluering af tilbud Udbudsdirektør Christian Lunding & Advokat Michael Lund Nørgaard Evalueringen afslutter en udbudsproces Evalueringen skal danne grundlag for tildeling og afslag og dermed kontraktindgåelse

Læs mere

Regionsrådet. Orientering om Brugerklubben SBSYS

Regionsrådet. Orientering om Brugerklubben SBSYS Regionshuset Viborg Regionsrådet Regionssekretariatet Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Orientering om Brugerklubben SBSYS Flere regionsrådspolitikere

Læs mere

Kontraktbilag 08, (præciseret) Retningslinier vedr. tildeling

Kontraktbilag 08, (præciseret) Retningslinier vedr. tildeling Kontraktbilag 08, (præciseret) Retningslinier vedr. tildeling Rammekontrakt 06.05 Nærværende præciserede bilag er gældende fra d. 14. september 2010. Bilaget erstatter tidligere Kontraktbilag 08 således

Læs mere

INNOVATION OG UDVIKLINGSSAMARBEJDE

INNOVATION OG UDVIKLINGSSAMARBEJDE INNOVATION OG UDVIKLINGSSAMARBEJDE - i en udbudsretlig kontekst DI, KL og Danske Regioners fokus på klimatilpasningsplaner, Silkeborg den 16. november 2015 Indlæg af advokat Jeppe Lefevre Olsen, Kromann

Læs mere

FORHANDLING MED ELLER UDEN FORUDGÅENDE BEKENDTGØRELSE

FORHANDLING MED ELLER UDEN FORUDGÅENDE BEKENDTGØRELSE FORHANDLING MED ELLER UDEN FORUDGÅENDE BEKENDTGØRELSE Andreas Christensen, advokat og partner 22. juni 2016 UDBUD MED FORHANDLING EFTER FORUDGÅENDE UDBUDSBEKENDTGØRELSE side 2 UDBUD MED FORHANDLING EFTER

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Danmark som test- og demonstrationsland Den 11. marts 2016 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU 1 11. Marts 2016 Mission DTU skal udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og

Læs mere

INDKØBSJURA 2014. Advokat hotline

INDKØBSJURA 2014. Advokat hotline INDKØBSJURA 2014 Advokat hotline Spørgsmål 1 Ønsker rammekontraktbegreb belyst ud fra specifikke spørgsmål: En kontrakt, hvor sortimentet er fastlagt, alle priser er fastlagt, og kredsen af udbydere er

Læs mere

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Att.: Kontorchef Signe Schmidt E-mail: rzn@kfst.dk

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Att.: Kontorchef Signe Schmidt E-mail: rzn@kfst.dk Klagenævnet for Udbud Adresse: Erhvervsstyrelsen, Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17, 2100 København Ø. Telefon: 35 29 10 00 - mail: klfu@erst.dk - Internet-adresse: www.klfu.dk Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012 K E N D E L S E Delfin Vask A/S (advokat Bent Sommer, Kastrup) mod Gentofte Kommune (selv) Gentofte Kommune iværksatte

Læs mere

UDBUDSBETINGEL- SER FOR ASFALTUDLÆGGER

UDBUDSBETINGEL- SER FOR ASFALTUDLÆGGER Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen UDBUDSBETINGEL- SER FOR ASFALTUDLÆGGER DATO: 23.2.2015 Sags nr. 2014-0240583 Dokument nr. 2014-0240583-1 OFFENTLIGT UDBUD Udbudsbetingelser Asfaltudlægger

Læs mere

Det Gode Partnerskab. Guide til bedre udbud og samarbejder

Det Gode Partnerskab. Guide til bedre udbud og samarbejder Det Gode Partnerskab Guide til bedre udbud og samarbejder 1. Det Gode Partnerskab (www.detgodepartnerskab.eu) Det Gode Partnerskab er etableret i regi af Dansk Industri med støtte fra Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2014-8415 (Kirsten Thorup) 21. januar 2015

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2014-8415 (Kirsten Thorup) 21. januar 2015 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2014-8415 (Kirsten Thorup) 21. januar 2015 K E N D E L S E Kinnarps A/S (advokat Torkil Høg, København) mod Sjælland (advokat Tina Braad, Aarhus) Ved udbudsbekendtgørelse nr.

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Udbud af Pleje- og overvågningsopgaver. 41, 83, 84, 95 og 97 i Aalborg Kommune, Ældre- og Handicapforvaltningen

Udbud af Pleje- og overvågningsopgaver. 41, 83, 84, 95 og 97 i Aalborg Kommune, Ældre- og Handicapforvaltningen Evalueringsrapport Udbud af Pleje- og overvågningsopgaver m.v. omfattet af servicelovens 41, 83, 84, 95 og 97 i Aalborg Kommune, Ældre- og Handicapforvaltningen EU-udbud nr. 2016/S 074-128459 Den 3. juni

Læs mere

Resume Simple udbudsmodeller for rådgiverydelser

Resume Simple udbudsmodeller for rådgiverydelser Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI Resume Simple udbudsmodeller for rådgiverydelser 2 Denne vejledning, der er udarbejdet af DANVA og FRI, indeholder gode råd om, hvordan vandselskaber kan indkøbe

Læs mere

Vejledning om tandlægers tilknytning til lægemiddel- og medicovirksomheder

Vejledning om tandlægers tilknytning til lægemiddel- og medicovirksomheder UDKAST Vejledning om tandlægers tilknytning til lægemiddel- og medicovirksomheder Indhold 1 Indledning... 2 2 Reglerne... 2 2.1 Anmeldelses- og tilladelsesordningen... 2 2.2 Hvilke virksomheder er omfattet?...

Læs mere

Undervisning i udbudsloven

Undervisning i udbudsloven Undervisning i udbudsloven Målrettet og specialiseret undervisning i den kommende udbudslov EU s nye udbudsdirektiv, der blev vedtaget i februar 2014, vil i 2015 blive implementeret i dansk ret via en

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2015 COM(2015) 138 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelse af de delegerede beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold

Læs mere

Paneldebat NETØK seminar om Sundhed, Sygdom og Økonomi d. 4. marts 2016

Paneldebat NETØK seminar om Sundhed, Sygdom og Økonomi d. 4. marts 2016 Opgang Blok A Afsnit 1. sal Center for Økonomi Budget og Byggestyring Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 59 17 Mail oekonomi@regionh.dk Web www.regionh.dk CVR/SE-nr: 30113721

Læs mere

Vejledning til faggrupper

Vejledning til faggrupper Vejledning til faggrupper - en hjælp til at få et overblik over rollen som fagperson INDHOLD 1. Formål med vejledningen... 2 2. Definition af en faggruppe... 2 3. Hvornår skal der gennemføres et udbud

Læs mere

DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER

DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER En styrket arkitektbranche Perspektiver i et strategisk samarbejde med Dansk Erhverv DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER FORSLAG TIL FÆLLES LØSNINGER PÅ 4 INDSATSOMRÅDER INDHOLD Indholdsfortegnelse

Læs mere

1. Hvordan stiller ovenstående lov- og regelsæt sig i forhold til typisk små lokale leverandører og hvad gør kommunen?

1. Hvordan stiller ovenstående lov- og regelsæt sig i forhold til typisk små lokale leverandører og hvad gør kommunen? Økonomi og Beskæftigelse Ejendomme og Indkøb Sagsnr. 51632 Brevid. 1146620 Ref. SEL Dir. tlf. 46 31 30 40 steene@roskilde.dk NOTAT: Regler og proces for offentlige indkøb 23. november 2010 Reglerne for

Læs mere

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Forum For Bæredygtige Indkøb Forum for Bæredygtige Indkøb præsenterer her fem forslag til, hvordan

Læs mere

FUNKTIONSUDBUD OG PRAKTISKE TIPS TIL LEVERANDØRER I FORBINDELSE MED TILBUDSGIVNINGEN

FUNKTIONSUDBUD OG PRAKTISKE TIPS TIL LEVERANDØRER I FORBINDELSE MED TILBUDSGIVNINGEN ØSTERGADE 38 1100 KØBENHAVN K TLF. 33 33 81 00 WWW.LINDCAD.DK FUNKTIONSUDBUD OG PRAKTISKE TIPS TIL LEVERANDØRER I FORBINDELSE MED TILBUDSGIVNINGEN ved advokat Lotte Hummelshøj IKA Leverandørjura den 15.

Læs mere

Medicinal- og medicomarkedet er enormt prisbevidst. Er et lægemiddel eller medicinsk

Medicinal- og medicomarkedet er enormt prisbevidst. Er et lægemiddel eller medicinsk Boksord fra patent til patient Af Anne Cathrine Schjøtt Overbevis beslutningstagerne om bedre og billigere medicinalprodukt Det er ikke nok bare at sige, at et nyt medicinalprodukt er bedre. Hvis det skal

Læs mere

SKI's ordbog. Forklaring. Ord

SKI's ordbog. Forklaring. Ord SKI's ordbog En forklaring på begreber, der ofte bruges af SKI ver. 2.5 Ord Forklaring Aftalenummer Et tal, der henviser til en specifik rammeaftale. Hver aftale har et egentligt navn, som beskriver hvad

Læs mere

Udbudsbetingelser. Rammeaftale om køb af kæder til fortøjning af flydende afmærkning

Udbudsbetingelser. Rammeaftale om køb af kæder til fortøjning af flydende afmærkning Rammeaftale om køb af kæder til fortøjning af flydende afmærkning 1 af 7 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 3 2 Ordregivende myndighed... 3 3 Udbudsmaterialets bestanddele... 3 4 Virksomhedens generelle

Læs mere

DK-København: Hjælpemidler til handicappede 2011/S 23-037224 UDBUDSBEKENDTGØRELSE. Varer

DK-København: Hjælpemidler til handicappede 2011/S 23-037224 UDBUDSBEKENDTGØRELSE. Varer 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:37224-2011:text:da:html DK-København: Hjælpemidler til handicappede 2011/S 23-037224 UDBUDSBEKENDTGØRELSE Varer DEL I:

Læs mere

Kontrakt om indkøb af Software Assurance og licenser til Oraclesoftware. Udbudsbetingelser for offentligt udbud af rammekontrakt - 2015/S 201-363917.

Kontrakt om indkøb af Software Assurance og licenser til Oraclesoftware. Udbudsbetingelser for offentligt udbud af rammekontrakt - 2015/S 201-363917. Kontrakt om indkøb af Software Assurance og licenser til Oraclesoftware Udbudsbetingelser for offentligt udbud af rammekontrakt - 2015/S 201-363917. Indholdsfortegnelse 1. ORDREGIVER... 3 2. DE RETLIGE

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025209 (Poul Holm, Trine H. Garde) 24. juli 2012

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025209 (Poul Holm, Trine H. Garde) 24. juli 2012 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025209 (Poul Holm, Trine H. Garde) 24. juli 2012 K E N D E L S E cbrain A/S (selv) mod Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (Kammeradvokaten ved advokat

Læs mere

Danmark-København: Rådgivning i forbindelse med energiudnyttelsesgrad 2015/S 047-081641. Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser

Danmark-København: Rådgivning i forbindelse med energiudnyttelsesgrad 2015/S 047-081641. Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:81641-2015:text:da:html Danmark-København: Rådgivning i forbindelse med energiudnyttelsesgrad 2015/S 047-081641 Udbudsbekendtgørelse

Læs mere

Region Midtjylland. Region Midtjylland har 1,28 millioner indbyggere Det svarer til 23 procent af den samlede befolkning i Danmark

Region Midtjylland. Region Midtjylland har 1,28 millioner indbyggere Det svarer til 23 procent af den samlede befolkning i Danmark Indkøb & Medicoteknik i Region Midtjylland V/Afdelingschef Frank Neidhardt www.regionmidtjylland.dk Region Midtjylland Region Midtjylland har 1,28 millioner indbyggere Det svarer til 23 procent af den

Læs mere

Udbudsloven hvad er nyt? Bedre udbud Bedre udbud

Udbudsloven hvad er nyt? Bedre udbud Bedre udbud Bedre udbud Bedre udbud Udbudsloven hvad er nyt? Hvad skal du være opmærksom på, når du køber ind på vegne af en offentlig myndighed? Få her en kort oversigt over, hvad de nye regler betyder. Indhold 3

Læs mere

Dansk Erhverv kommentarer til Kommissionens grønbog om revision af udbudsdirektiver

Dansk Erhverv kommentarer til Kommissionens grønbog om revision af udbudsdirektiver Att.: Jesper Halvorsen Socialministeriet Holmens Kanal 22, 1060 København K cas@sm.dk 2. marts 2011 MLR Dansk Erhverv kommentarer til Kommissionens grønbog om revision af udbudsdirektiver Konkurrence-

Læs mere

Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014

Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014 Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014 1 Agenda 1. Introduktion 2. Udbud med forhandling udvalgte problemstillinger 2 1. Introduktion

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del EU Note 36 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del EU Note 36 Offentligt Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del EU Note 36 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7. februar 2015 Grønbog

Læs mere

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET DANSK FORENING FOR UDBUDSRET ARBEJDSKLAUSULER I OFFENTLIGE KONTRAKTER ER KLAUSULER OM LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR LOVLIGE OG HVORDAN KAN DE BLIVE LOVLIGE? Andreas Christensen, advokat (H) og partner Tirsdag

Læs mere

Bilag 2.1. Skabelon til: Indkøbspolitik for UC. Gør tanke til handling VIA University College

Bilag 2.1. Skabelon til: Indkøbspolitik for UC. Gør tanke til handling VIA University College Bilag 2.1. Skabelon til: Indkøbspolitik for UC. Gør tanke til handling VIA University College Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 Statens Indkøbspolitik...3 Samarbejde på tværs af Danmark...4 Lokale

Læs mere

Brugen af sortiment og øvrigt sortiment i udbudsforretninger

Brugen af sortiment og øvrigt sortiment i udbudsforretninger Brugen af sortiment og øvrigt sortiment i udbudsforretninger Peter Dann Jørgensen, Bender von Haller Dragsted Tina Braad, Holst, Advokater IKA Indkøbsjura 7, den 14. september 2010 Formål Formålet med

Læs mere

Udvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer på sygehuse og i den primære sundhedssektor

Udvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer på sygehuse og i den primære sundhedssektor Udvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer på sygehuse og i den primære sundhedssektor Ansøgningsrunde målrettet projekter, der i offentlig-privat samarbejde løser udfordringer i fremtidens

Læs mere

DK-Århus: Medicinsk udstyr 2010/S 184-281081 UDBUDSBEKENDTGØRELSE. Varer

DK-Århus: Medicinsk udstyr 2010/S 184-281081 UDBUDSBEKENDTGØRELSE. Varer 1/7 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:281081-2010:text:da:html DK-Århus: Medicinsk udstyr 2010/S 184-281081 UDBUDSBEKENDTGØRELSE Varer DEL I: ORDREGIVENDE MYNDIGHED

Læs mere

4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud

4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud 4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud I forbindelse med udbud som er omfattet udbudsdirektiverne, kan ordregiver lovligt opstille kontraktvilkår sociale klausuler

Læs mere

IKA ADVOKAT HOTLINE 2015

IKA ADVOKAT HOTLINE 2015 IKA ADVOKAT HOTLINE 2015 Spørgsmål 1 Spørgsmål om aftaler som indeholder både en rammeaftale og kontrakt. Ifølge nugældende regelsæt står der i implementeringsbekendtgørelsens 6 stk. 2, at der er tale

Læs mere

Udbud med forhandling samt offentliggørelse af evalueringsmodeller

Udbud med forhandling samt offentliggørelse af evalueringsmodeller Udbud med forhandling samt offentliggørelse af evalueringsmodeller Dansk Forening For Udbudsret 15. januar 2015 Tina Braad, Partner Bech-Bruun 2 Anvendelsesområdet for udbud med forhandling ( 60) 1. Ved

Læs mere

Udbud efter forhandling

Udbud efter forhandling Udbud efter forhandling Med og uden udbudsbekendtgørelse v/ partner, advokat Tom Holsøe Den juridiske ramme Hvad er forhandling? "Rådet og Kommissionen erklærer, at fremgangsmåderne med offentligt eller

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

Oplæg til workshop om funktionsudbud og tildeling

Oplæg til workshop om funktionsudbud og tildeling Oplæg til workshop om funktionsudbud og tildeling Victoria Concepts Husk figurer 14. april 2015 Victoria Concepts Tel +45 30 28 06 56 Skovbovænget 141 Email: fon@victoria.dk 2750 Ballerup Indhold 1 Indledning...

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

MedicoIndustrien om vilkårene på dentalmarkedet

MedicoIndustrien om vilkårene på dentalmarkedet August 2013 MedicoIndustrien om vilkårene på dentalmarkedet Det danske dentalmarked fungerer på en lidt anden måde end for markedet for øvrigt medicinsk udstyr. En væsentlig forskel er blandt andet, at

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2010-0022557 (Michael Kistrup, Jørgen Egholm, Thomas Grønkær) 27. januar 2011

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2010-0022557 (Michael Kistrup, Jørgen Egholm, Thomas Grønkær) 27. januar 2011 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2010-0022557 (Michael Kistrup, Jørgen Egholm, Thomas Grønkær) 27. januar 2011 K E N D E L S E Skandinavisk Parykcenter ApS (advokat David Frølich, København) mod 1. Hillerød

Læs mere