61. møde. Torsdag den 1. marts 2007 (D) 4429

Transkript

1 FTTM61.FM Page 4429 Wednesday, June 27, :53 PM Torsdag den 1. marts 2007 (D) møde Torsdag den 1. marts 2007 kl Dagsorden 1) Første behandling af lovforslag nr. L 152: Forslag til lov om ændring af konkurrenceloven, retsplejeloven, lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren og lov om Klagenævnet for Udbud. (Styrket indsats mod karteller, forbedrede kontrol- og efterforskningsinstrumenter og mere konkurrence om offentlige ydelser). Af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen). (Fremsat 7/2 2007). 2) Første behandling af lovforslag nr. L 153: Forslag til lov om ændring af lov om aktieselskaber, lov om anpartsselskaber, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og lov om erhvervsdrivende fonde. (Grænseoverskridende fusion og grænseoverskridende spaltning). Af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen). (Fremsat 7/2 2007). 3) Første behandling af lovforslag nr. L 150: Forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om retsafgifter og konkursloven. (Visse ændringer af regler om forenklet inkassoproces, forbud mod mobiltelefoner m.v. i retslokaler og ophævelse af regler om rettergangsbøder). Af justitsministeren (Lene Espersen). (Fremsat 7/2 2007). 4) Første behandling af beslutningsforslag nr. B 76: Forslag til folketingsbeslutning om at indføre en ægteskabslovgivning, som ligestiller homoseksuelle med heteroseksuelle. Af Lone Dybkjær (RV) m.fl. (Fremsat 16/1 2007). 5) Første behandling af beslutningsforslag nr. B 58: Forslag til folketingsbeslutning om mærkning af fødevarer med slagtemetode. Af Christian H. Hansen (DF) m.fl. (Fremsat 7/ ). 6) Første behandling af beslutningsforslag nr. B 74: Forslag til folketingsbeslutning om ligestilling mellem enlige adoptanter og eneforsørgere med hensyn til ret til det særlige børnetilskud. Af Anne Baastrup (SF) m.fl. (Fremsat 11/1 2007). Meddelelser fra formanden Kulturministeren (Brian Mikkelsen) har meddelt mig, at han ønsker skriftligt at fremsætte: Forslag til lov om ændring af arkivlov. (Udvidet tilgængelighed). (Lovforslag nr. L 174). Miljøministeren (Connie Hedegaard) har meddelt mig, at hun ønsker skriftligt at fremsætte: Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love. (Implementering af miljøansvarsdirektivet). (Lovforslag nr. L 175). Forslag til lov om undersøgelse, forebyggelse og afhjælpning af miljøskader (miljøskadeloven). (Lovforslag nr. L 176). Medlemmer af Folketinget Pernille Vigsø Bagge (SF) m.fl. har meddelt mig, at de ønsker skriftligt at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om loft over forældrebetalingen på skolefritidsordninger. (Beslutningsforslag nr. B 103).

2 FTTM61.FM Page 4430 Wednesday, June 27, :53 PM 4430 Torsdag den 1. marts 2007 (L 152) Jeg skal meddele, at punkterne 4-6, første behandling af beslutningsforslag nr. B 76, nr. B 58 og nr. B 74, udgår af dagsordenen for mødet i dag, da ministeren er blevet syg. Den første sag på dagsordenen var: 1) Første behandling af lovforslag nr. L 152: Forslag til lov om ændring af konkurrenceloven, retsplejeloven, lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren og lov om Klagenævnet for Udbud. (Styrket indsats mod karteller, forbedrede kontrol- og efterforskningsinstrumenter og mere konkurrence om offentlige ydelser). Af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen). (Fremsat 7/2 2007). Lovforslaget sattes til forhandling. Forhandling Jacob Jensen (V): Blandt de ypperste elementer i en liberal erhvervspolitik er en fri en åben konkurrence, og derfor er det da også med glæde, at vi i Venstre kan støtte det forslag om bl.a. revision af konkurrenceloven, som er fremsat her. De foreslåede ændringer af konkurrenceloven vil medføre en øget konkurrence om offentlige opgaver og vil sikre en stærkere indsats over for kartelvirksomheder, som forsøger at undgå en fri konkurrence. Med hensyn til en øget konkurrence om offentlige opgaver er det afgørende, at der er åbenhed og gennemskuelighed, når alternative tilbud på en opgave skal vurderes. Det er så en efterfølgende politisk vurdering at tage stilling til, hvilke eventuelle mulige løsninger man ud fra en helhedsbetragtning vil vælge. Men er der ikke en klar sammenlignelighed mellem tilbuddene, vil det være tilsvarende svært at vurdere, hvilket af tilbuddene der eventuelt måtte være det bedste, og det vil i sidste ende gå ud over brugerne af den offentlige service, hvis det ikke er det reelt bedste tilbud, som bliver valgt. Derfor hilser vi det i Venstre meget velkommen, at ministeren bl.a. foreslår at indføre en annoncepligt på offentlige indkøb over kr. Offentlige kontrakter af en vis størrelse vil dermed ikke kunne gives til en enkelt direkte leverandør, uden at alternative leverandører får mulighed for at byde ind på lige vilkår. Kl Endvidere giver forslaget konkurrencemyndighederne bedre mulighed for at indhente oplysninger om offentlige indkøb. Det er vigtigt, at muligheden for at afgive tilbud for en offentlig og en privat leverandør gøres mere lige, og regeringen har jo allerede indført en række frie valg for borgerne på bl.a. ældreområdet, skoleområdet og sygehusområdet. Men et frit valg er jo intet værd, hvis der reelt ikke er noget at vælge mellem. Det vil forslaget her være med til at sikre, og det er vi i Venstre meget tilfredse med. Vi er også tilfredse med det andet centrale element i forslaget, nemlig en styrket indsats mod kartelvirksomhederne. Når karteller aftaler priser på bestemte opgaver, sættes den frie konkurrence ud af kraft. Det skader de erhvervsdrivende, som søger at konkurrere på åbne og lige vilkår, ligesom det selvfølgelig også skader de forbrugere, der efterspørger en ydelse, men som på grund af den manglende konkurrence må opleve at skulle betale en højere pris. Vi er derfor tilfredse med, at forslaget bl.a. arbejder med det, der kaldes et straflempelsesprogram, som der har været gode erfaringer med andre steder. Man kan spejle computere, og man får mulighed for at visitere centrale personer på virksomhederne. Således tilpasser lovgivningen sig den teknologiske udvikling, der selvfølgelig også finder sted hele tiden. For Venstre er det dog afgørende, at de beføjelser, vi giver myndighederne til at bekæmpe kartelvirksomheder, også er i balance med retssikkerheden for både virksomhederne og ikke mindst for de ansatte. Vi føler, at det fremsatte forslag har en sådan balance, hvor der er fundet proportionalitet mellem indsats og udbytte. Det er vigtigt at sikre, at den, der er bedst til at udføre en opgave, også får muligheden for at levere ydelsen. Det kan kun gøres ved at have åbne markeder og fri konkurrence blandt markedsdeltagerne, både når det gælder offentlige og private opgaver. Det fremmer dette forslag, og af samme grund kan vi støtte forslaget, som det er fremsat her.

3 FTTM61.FM Page 4431 Wednesday, June 27, :53 PM Torsdag den 1. marts 2007 (L 152) 4431 Jens Christian Lund (S): Jeg blev selvfølgelig helt rørt over at høre Venstres ordfører komme med alle de liberale tanker. Vi er selvfølgelig enige om, at konkurrence er udmærket. Det er fint nok, men jeg vil dog gerne have bekræftet, at Venstres ordfører mener, at hvis der skal være konkurrence, skal der være åbenhed, ensartede betingelser, sammenlignelighed, ens krav til dem, der skal udføre opgaven, ens rettigheder, og at et frit valg ikke er noget værd, hvis der ikke er lige betingelser. Vil Venstres ordfører bekræfte, at det var det, Venstres ordfører sagde, så jeg er helt sikker på, at jeg har forstået det rigtigt? Jacob Jensen (V): Lige betingelser og lige muligheder er en forudsætning for, at der er en fri konkurrence, så jeg tror, hr. Jens Christian Lund har opfattet min tale korrekt. Jeg er i øvrigt glad for, at den socialdemokratiske ordfører nærmest citerer fra min ordførertale og i øvrigt også er enig i de meget grundlæggende liberale principper om, at den frie konkurrence også er sund på dette område, både når det gælder private ydelser og offentlige ydelser, så det kvitterer jeg for. Jens Christian Lund (S): Jeg vil sige, at Venstre nu ikke lige skal tro, at fordi jeg kunne citere, hvad ordføreren sagde, er jeg enig i det alt sammen. Jeg er helt enig i, at der skal være konkurrence, det er fint nok, men som jeg ser det, må det være en konsekvens af det, Venstres ordfører sagde, at hvis der er to udbydere, udbyder A og udbyder B, skal de have ens rettigheder, ens krav og ens muligheder. Hvis Venstres ordfører bare stille og roligt vil sige ja til det, er Socialdemokraterne tilfredse. Jacob Jensen (V): Jeg er altid stille og rolig, og derfor vil jeg også gentage, at ens krav og ens muligheder er en forudsætning for fri konkurrence. Tak til hr. Jacob Jensen. Så er det hr. Jens Christian Lund som ordfører. Jens Christian Lund (S): Dette lovforslag støtter Socialdemokraterne, for det baserer sig på en aftale, som vi er en del af. I enhver aftale vil der altid være noget, som man er ufattelig glad for, og noget, som kunne have været bedre, og det er der selvfølgelig også i denne aftale. Vi er meget tilfredse med straflempelsesprogrammet, som vi virkelig tror vil bidrage til opklaringen af de forfærdelige karteldannelser. Vi er også godt tilfredse med de nye efterforskningsinstrumenter, hvor Konkurrencestyrelsen får adgang til at besigtige indhold af lommer, tasker m.v. Kl Vi er tilfredse med forslaget om spejlinger. Vi accepterede, at forslaget blev udformet sådan, at ransagning kun kan gennemføres i de mistænktes hjem, men det bliver ikke os, ministeren får problemer med, hvis erfaringen viser, at der skal laves yderligere stramninger på området; så er vi også med. Reglen om, at Konkurrencestyrelsen kan afslutte sager med administrativt bødeforelæg, er fin, og muligheden for, at ansatte i styrelsen kan beskikkes af Rigsadvokaten til at rejse tiltale og føre sagen i byretten, er tilsvarende positiv. Noget, vi virkelig kæmpede for som løver, var Konkurrencerådets sammensætning. I det første udkast fra regeringen var der lagt op til noget efter vores mening meget, meget udansk. Det blev heldigvis rettet og tak til ministeren for det, for hvis det ikke var blevet rettet, havde vi ikke deltaget i aftalen. Vi opnåede en bred enighed om at bevare den danske tradition for, at organisationerne på begge sider af bordet er repræsenteret i et sådant råd. Det er helt afgørende for rådets troværdighed, at det er sådan, og vi er klar over, at de medlemmer, der sidder i rådet, selvfølgelig er uafhængige. De sidder ikke som repræsentanter for deres organisation, men de skal komme fra organisationen. Derfor er vi meget glade, og jeg vil gerne anerkende ministeren for, at ministeren også forstod, at det er vigtigt. Så vil jeg afslutte med noget, der ikke er groet i vores have, og vil selvfølgelig følge op på den diskussion, jeg havde med Venstres ordfører lige før. Det er ikke os, der er helt vilde med frit valgordningerne, og vi er derfor heller ikke ansvarlige for alt det administrative bøvl, der er kommet ud af det. Men vi må konstatere, at når vi kigger ud i lokalet, er der flertal for det, og når der er flertal for det, er vi også enige i, at der skal være

4 FTTM61.FM Page 4432 Wednesday, June 27, :53 PM 4432 Torsdag den 1. marts 2007 (L 152) fair og lige konkurrence, og at spillereglerne skal være sådan, at der er konkurrence mellem parterne. Derfor kan vi gå ind for det. Når det nu er sådan, er det også rimeligt, at udbyderne skal vide, hvordan forholdene er, og derfor kan vi også gå ind for annonceringskravet. Det er imidlertid ikke fair og lige konkurrence, når A og B ikke har samme muligheder. Jeg har drøftet spørgsmålet med ministeren i mange positive samtaler, og ministeren har sådan set sagt det samme kloge, som Venstres ordfører sagde, og det er jeg jo glad for. Derfor må det også være en logisk konsekvens, at både private og offentlige udbydere kan få mulighed for det samme, nemlig for at tilbyde tilkøb, hvis borgerne ønsker det. Ellers er det ikke fair og lige konkurrence, så er det liberal fundamentalisme. Vi ved godt, at det ikke er en del af L 152, men når der er tale om konkurrenceloven, er det vigtigt, at vi virkelig får slået fast, at der skal være fair og lige konkurrence mellem A og B. Det er jeg glad for at Venstre bekræfter, og jeg er også glad for, at den konservative minister tidligere har bekræftet det. Så er jeg helt sikker på, at det nok skal komme til at virke fremover, når de to partier er med. Afslutningsvis skal jeg sige, at vi nok skal stemme for forslaget, og så er jeg sikker på, at nogle andre vil sørge for, at Venstres og De Konservatives ønske om, at det offentlige også må lave tilkøb, bliver gennemført. Colette L. Brix (DF): Bare til kort orientering: Plejer der ikke at stå i lovforslaget, når der er indgået en aftale? Jeg siger det bare, for at vi kan få den oplysning på plads. Dansk Folkeparti finder, at det er en glimrende aftale, vi er nået frem til om dette lovforslag. Som et af hovedpunkterne i forslaget finder vi det helt rimeligt, at Konkurrencestyrelsen får mulighed for at undersøge ansattes lommer og tasker, så vigtigt bevismateriale kommer frem, og i takt med den teknologiske udvikling er det selvfølgelig helt centralt, at vi fra politisk side løbende justerer reglerne. Men derimod synes Dansk Folkeparti, det ville have været at gå for vidt, hvis der var blevet givet styrelsen de samme muligheder i private hjem, og derfor er det positivt, at et sådant initiativ ikke er med i det endelige forslag. Dansk Folkeparti kan støtte, at forslaget giver mulighed for straflempelse. Det er vores klare overbevisning, at dette initiativ kan medvirke til en mere effektiv sagsbehandling i kartelsager, og det er jo også en praksis, vi kender fra andre områder. At det også bliver muligt for Konkurrencestyrelsen at udstede administrative bødeforlæg, synes vi ligeledes er et positivt initiativ i forslaget, som også lægger op til en fornuftig beskyttelse af de virksomheder, der eventuelt måtte blive berørt. Kl Dansk Folkeparti er ligeledes af den overbevisning, at det vil bidrage til en mere effektiv sagsbehandling, at Konkurrencestyrelsens ansatte kan beskikkes til at rejse tiltale og føre sager ved byretten. De sidder i forvejen med en stor del af ekspertisen. Der skal ikke herske tvivl om, at det er en af mine mærkesager som erhvervsordfører at sikre en fornuftig konkurrence på de offentlige markeder, og derfor bakker Dansk Folkeparti op om de fremsatte initiativer i lovforslaget. Vi har desværre set alt for mange eksempler på, at der fifles med priserne i kommunerne, og derfor er det stærkt tiltrængt, at Konkurrencestyrelsen får bedre mulighed for at gribe ind over for helt forkerte priser i frit valg-ordningerne, samtidig med at styrelsen får bedre mulighed for at indhente oplysninger om offentlige indkøb. Endelig er det Dansk Folkepartis overbevisning, at det kan være medvirkende til at øge konkurrencen på udbud, at der fastsættes regler for annonceringspligt for udbud, der overstiger kr. Så kan de små virksomheder også få en chance. Dansk Folkeparti har ikke yderligere bemærkninger til forslaget, som vi vil gå positivt videre med, og vi ser frem til udvalgsarbejdet. Jens Christian Lund (S): Jeg vil gerne anerkende det, som Dansk Folkepartis erhvervsordfører har sagt, og også lige spørge Dansk Folkepartis ordfører, om Dansk Folkepartis ordfører er enig i, at part A og part B skal have lige rettigheder og lige krav, når der er et udbud. Colette L. Brix (DF): Ja. Ens krav, ens betingelser, lige rettigheder. Jens Christian Lund (S): Vil det så sige, at Dansk Folkeparti også er enig i, at den offentlige udbyder også må lave tilkøb,

5 FTTM61.FM Page 4433 Wednesday, June 27, :53 PM (555) Torsdag den 1. marts 2007 (L 152) 4433 sådan som den private udbyder må på den samme opgave? Colette L. Brix (DF): Det synes jeg næsten ligger i ens krav, ens betingelser og samme rettigheder. Det ligger i det. Tak til fru Colette L. Brix. Så er det hr. Per Ørum Jørgensen som ordfører. Per Ørum Jørgensen (KF): Fra De Konservatives side er vi også utrolig positive over for det lovforslag, som ligger her. For os er det utrolig vigtigt, at der, for at bruge hr. Jens Christian Lunds terminologi, er lige rettigheder, lige muligheder og lige krav, men også at vi med alt, hvad vi kan, sikrer, at konkurrencen ikke lider en krank skæbne, og at konkurrencemyndighederne har de værktøjer, der skal til for at sikre en lige og fair konkurrence. Det er klart, at hvis det ikke er tilfældet, er det naturligvis de lovlydige virksomheder og forbrugerne, der taber i form af højere priser. Det er det, lovforslaget vil dæmme op for, og det synes vi fra Konservatives side er yderst positivt. Man kan også sige, at den teknologiske udvikling jo har gjort, at der er blevet behov for at kigge på tingene. Der skal selvfølgelig være mulighed for, at Konkurrencestyrelsen kan agere i den tid, som vi lever i. De, der måske ikke vil bryde sig om dette lovforslag, er naturligvis de brodne kar, som med karteldannelser og andet skader konkurrencen og bidrager til, at det går ud over de lovlydige virksomheder og over forbrugerne. Annonceringspligten for offentlige indkøb, der overstiger kr., er vi også meget positive over for. Vi synes, det er vigtigt, at så mange aktører som muligt får mulighed for at byde på offentlige opgaver på en enkel og overskuelig måde. Det er ikke bare med til at skabe mere konkurrence, det er også med til at skave mere innovation, nye tanker og udvikling af den offentlige sektor, og det finder vi er at gå den helt rigtige vej. Med hensyn til afregningspris ved vi jo vi har hørt det gang på gang at det er et problem, at man fra offentlig side måske ikke har regnet alle ting ind i prisen på de opgaver, der udbydes. Derfor er vi også meget positive over for, at Konkurrencestyrelsen nu får mulighed for at sætte ind, hvis der ikke er lige muligheder, også når det gælder afregningspriser. Grundlæggende er vi fra konservativ side meget positive over for dette lovforslag og støtter det naturligvis. Jens Christian Lund (S): De Konservatives ordfører ville nok være ked af det, hvis jeg ikke også spurgte De Konservative. Jeg har nu fået accept fra både Venstre og Dansk Folkeparti, som er enige i, at ved udbud skal A og B stilles lige, og jeg håber, at også den konservative ordfører er enig i, at A og B skal stilles lige ved udbud, også udbud om ting, der falder inden for frit valg-ordningen. Kl Per Ørum Jørgensen (KF): Det er den konservative ordfører. Tak til hr. Per Ørum Jørgensen. Så er det hr. Poul Erik Christensen som ordfører. Poul Erik Christensen (RV): En effektiv konkurrence er en af de væsentligste drivkræfter bag skabelse af fornyelse og innovation, for konkurrence presser virksomhederne til hele tiden at udvikle bedre og billigere produkter og ydelser. Men i en række brancher i Danmark er konkurrencen utilstrækkelig i dag, ligesom der er for lidt konkurrence om offentlige opgaver og det danske prisniveau er højere end sammenlignelige landes. Et meget stort flertal i Erhvervsudvalget er derfor blevet enigt om at styrke lovgivningen på konkurrenceområdet. Dette skal dels ske gennem en styrkelse af opklaringen og håndhævelsen af overtrædelser af konkurrenceloven, herunder ulovlig kartelvirksomhed, dels ved at øge konkurrenceudsættelsen af offentlige opgaver. På den baggrund er der taget en række initiativer, der skal være med til at skabe denne konkurrence. Jeg er glad for at have deltaget i forhandlingerne om konkurrenceloven, og jeg vil gerne takke ministeren for den måde, som forhandlingerne blev afviklet på. Jeg er glad for, at ministeren indimellem blokerede døren, så man ikke kunne forlade rummet, inden der var enighed, for med denne lov er der nemlig skabt mulighed for, at virksomheder fortsat kan agere lovligt in-

6 FTTM61.FM Page 4434 Wednesday, June 27, :53 PM 4434 Torsdag den 1. marts 2007 (L 152) den for dens rammer. Der er ikke skabt unødige besværligheder for den meget, meget store del af dansk erhvervsliv, som opfører sig ordentligt. Det er en forebyggende effekt, der ligger i loven, og den giver mulighed for, at man ved overtrædelser kan undersøge, hvad der kunne være sket. Samtidig bliver der mulighed for, at der kan gives betydelige straffe ved overtrædelser. Der er selvfølgelig nogle lus i lovforslaget, som vi ikke bryder os om, bl.a. at man kan få strafnedsættelse ved at angive andre, der deltager i ulovlighederne. Men argumentet for det er, at det virker ude i den store verden. Jeg er glad for, at der med lovforslaget skabes mulighed for, at man undersøger, om der kan gives økonomisk kompensation, når virksomheder er blevet undersøgt, og det har krævet, at man har måttet investere i ekspertbistand udefra. Det Radikale Venstre kan varmt deltage i dette lovforslags videre behandling. Tak til hr. Poul Erik Christensen. Så er det hr. Poul Henrik Hedeboe som ordfører. Poul Henrik Hedeboe (SF): Når vi snakker om konkurrenceområdet, er der en vis tradition for at starte med nogle store erklæringer. Jeg vil sige, at når vi snakker fri og åben konkurrence, er det nærmest definitionen på socialistisk politik fri og åben konkurrence. Hvis det går efter den liberalistiske model, er det, vi ender i monopoler, men med den socialistiske model tager vi hensyn til iværksættere og til små virksomheder. Med hensyn til dette lovforslag, L 152, kan ministeren sikkert bekræfte, at vi i SF har gjort os en alvorlig overvejelse over, om vi fuldt og helt skulle tilslutte os det. Det er endt med, at det kan vi ikke. Vi ville faktisk meget ønske, at lovforslaget blev delt op, så karteldelen var ét forslag og de nye annonceringsregler på det kommunale område et andet forslag, for den første del om karteller er vi meget enige i, og vi vil gøre meget for, at man går i retning af åbenhed og fri konkurrence og sætter ind de steder, hvor der er/lægges hindringer i vejen, og det er jo lige præcis, når der er tale om karteller. Vi er meget enige i den del af forslaget. Kl Der, hvor det begynder at knibe, er, når vi kommer ind på det kommunale område. Lovforslaget ændrer ikke specielt meget, selv om virksomheder får mulighed for at bede om udbud, hvis prisen overstiger kr. Der pålægges kommunerne en pligt til at annoncere, og det vil sige, at virksomheder uden for kommunen godt kan give kommunen ekstra bøvl og lægge lidt sten i vejen for fornuftige lokale aftaler, som måske ikke kan få lov at fortsætte. Når man laver de udbud, ved vi, at de lægger hindringer i vejen for aftaler med små virksomheder. Det er kommunens egne løsninger, som kunne være meget fornuftige, der kommer i klemme, og det er her, vi har et problem. Man kan sige, at når der pålægges det kommunale niveau ekstra omhyggelighed og ekstra omkostninger ved nogle procedurer, burde der i virkeligheden følge penge med. Det kommunale led er selvfølgelig ikke en virksomhed, men et sted, hvor man skal løse opgaver, og forslaget her kommer til at lægge for mange sten i vejen for det. Derfor kunne vi enormt godt tænke os, at det blev trukket ud, så vi kunne få en speciel diskussion om det. Vi har faktisk eksempler ude fra det virkelige liv på, at kommuner har haft velfungerende aftaler med små virksomheder, som ikke kan fortsætte, fordi de er blevet en del af en større kommune, som skal have ét samlet udbud, hvor man går efter prisen. Det er ikke altid rimeligt, for der er simpelt hen små virksomheder, som ikke kan klare den store opgave, og de kommer så i klemme. Der er kommunale løsninger, hvor man inddrager beskyttede arbejdspladser, som også kan komme i klemme, det er et element, der også skal tages hensyn til, og det er det, der gør, at vi ikke kan stemme for det samlede forslag. Tak til hr. Poul Henrik Hedeboe. Så er det hr. Frank Aaen som ordfører. Frank Aaen (EL): Lad os starte med det ideologiske i forslaget, som er det, vi altid hører fra liberalistisk side, nemlig at fri konkurrence og mere konkurrence giver flere valgmuligheder, bedre produkter og lavere priser. Virkelighedens verden er den modsatte. Det, man kalder liberalisme og fri konkurrence på verdensmarkedet, har medført, at mellem halvdelen og to tredjedele af al handel på verdensmarkedet enten er handel mellem et moderselskab i et multinationalt selskab og dets datterselskaber eller et led i handelsaftaler, som gør, at

7 FTTM61.FM Page 4435 Wednesday, June 27, :53 PM Torsdag den 1. marts 2007 (L 152) 4435 der ikke er fri konkurrence på markedet. Den såkaldte frie konkurrence på verdensmarkedet har ført til monopoler, altså til det modsatte af fri konkurrence. Lad os kigge mere konkret på det. Hvordan er det gået med den frie konkurrence på det finansielle marked? Jo, vi har to megastore finansielle institutioner, som stort set dominerer markedet. Hvordan er det gået med fri konkurrence på det elektroniske marked, på it-området? Jo, vi har Microsoft, som sidder på næsten det hele. Og hvordan er det gået med fri konkurrence på bygge- og anlægsområdet? Jo, vi har nogle få, hovedsagelig udenlandske, byggemonopoler, der dominerer det hele og laver den ene skandale efter den anden. Spørg bare Københavns Kommune eller DR. Det, der foregår ude i virkelighedens verden, er altså det modsatte. Hvis man fjerner sig fra de 200 år gamle teoribøger om fri konkurrence-filosofien, som stadig er gældende for regeringen, og til den virkelighed, der har udviklet sig, som Marx i øvrigt beskrev, at den ville udvikle sig, fører fri konkurrence til monopoler, altså til det modsatte, og alene af den grund kan vi selvfølgelig ikke støtte forslaget. Vi kan også gå lidt videre og sige: Hvordan ser det så ud i den offentlige sektor? Ja, der var engang, hvor man besluttede her i Danmark, at alle med hørebesvær skulle have et høreapparat. Hvis man nu havde sendt det ud i fri konkurrence, ved jeg ikke, hvad der var sket, men det gjorde man ikke. Man lavede et konkret samarbejde med nogle virksomheder og sagde: Vi sørger for, at folk får billige høreapparater, hvis I sørger for at udvikle nogle gode høreapparater. Og hvad skete der så? Jo, man fik en udvikling af en høreapparatindustri i Danmark, der stadig væk er verdens dominerende på området, fordi man lavede det samarbejde heldigvis med flere end en. Kl På samme måde skal man jo gøre det på energiområdet. Jeg må beklage, at hele Folketinget på nær Enhedslisten går ind for liberalisering på energiområdet, for det gør jo, at vi skal have atomel, altså el produceret på atomkraftværker, til Danmark, hvis det er billigst. I stedet for skulle man jo sørge for at lave nogle rigtig gode samarbejdsaftaler med dem, der udvikler vedvarende energi, eller med dem, der laver energibesparelse, i stedet for at bruge udbud. Det er meget bedre at gøre det på fødevareområdet. I stedet for at lade de enorme fødevaremonopolvirksomheder, vi har, vinde konkurrencen med at levere fødevarer til institutioner og sygehuse, hvor de kan konkurrere ved hjælp af dårligst mulige vilkår for både dyr og ansatte, jamen så skulle man da lave aftaler mellem iværksættere, som SF s hr. Poul Erik Hedeboe var inde på, hvor man sagde: Her er nogle nystartede virksomheder, der producerer god kvalitet og økologi, lad os da lave en aftale mellem sygehusene og de virksomheder, i stedet for at Danish Crown kan få lov til at vinde ordren og sende produktionen til Kina eller Tyskland til stor skade for både dyrene og de ansatte. Vi vælger altså den modsatte vej. Derfor er vi også imod den filosofi, der ligger i den del af forslaget, om, at man skal styrke udbuddet af offentlige opgaver. Nej, vi skal styrke den offentlige sektor som motor for at drive nye virksomheder frem, som er på forkant med økologi, sunde fødevarer og fornuftige løsninger, i stedet for multinationale selskaber og de løsninger, de præsenterer. Det var den ene del. Den anden del er spørgsmålet om karteller. Det var lige før, overskriften forledte os til at sige ja til forslaget, for vi er selvfølgelig imod karteller, men vi kan altså ikke være med til at bekæmpe dem på den måde, det forslås her, bl.a. ved, at man kan få straffrihed, altså at man aftaler med anklagemyndigheden, at man får mindre straf ved at angive andre. Det er vi principielt imod. Hvis ministeren kom med en lovgivning, der sagde, at ansatte i en virksomhed uden risiko for straf og uden risiko for at blive fyret kunne gå til myndighederne og sige, at virksomheden deltager i karteller med de og de virksomheder, så ville vi gå ind for det. Hvis man kunne komme og sige, at sådan er virkelighedens verden, uden at risikere sit brød, så ville vi gå ind for det. Men det er jo ikke det, der foreslås her. Vi er modstandere af, at nogen kan få lav straf ved at angive andre; vi synes, at det er et usundt princip. Der er andre dele af det, der ligger om bekæmpelse af karteller, som vi støtter, f.eks. naturligvis bedre muligheder for at indsamle oplysninger, men det er ret få dele af forslaget, vi kan støtte. Langt det meste er vi lodret imod, og derfor vil vi stemme imod forslaget. Tak til hr. Frank Aaen. Og så er det økonomi- og erhvervsministeren.

8 FTTM61.FM Page 4436 Wednesday, June 27, :53 PM 4436 Torsdag den 1. marts 2007 (L 152) Økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen): Jeg vil gerne starte med at takke ordførerne for gode indlæg i den debat, som har fundet sted i dag. Jeg vil gerne sige, at jeg er meget glad for den brede politiske aftale om konkurrencepakken. Det er jo kompliceret, hver gang vi går om bord i en ændring af konkurrenceloven. Høringsnotatet er på ikke mindre end 58 sider, og der er bunker af høringssvar det er altså en sag, der interesserer utrolig mange organisationer og virksomheder uden for Christiansborgs porte. Jeg mener, der er tale om en velafbalanceret lovpakke, der sikrer myndighederne nogle vigtige redskaber uden at give køb på privates retssikkerhed. Pakken indeholder jo forskellige tiltag, der på en række punkter bringer vores konkurrencelovgivning i Danmark på niveau med reglerne i EU og de lande, som vi normalt går og sammenligner os med. En effektiv konkurrence er både vigtig for virksomhederne og forbrugerne, og det gælder både i den private sektor og i den offentlige sektor. Som hr. Poul Erik Christensen sagde og det er jeg helt enig i er konkurrence ofte det, der giver innovationen i vores virksomheder. Det er en nødvendighed at have konkurrence, for at vi kan blive ved med at udvikle os, og for at Danmark kan klare sig i en globaliseret økonomi. Sammenligner vi os med andre lande, er det sådan, at konkurrencen i en række brancher i Danmark ikke er god nok, ligesom der er for lidt konkurrence om de offentlige opgaver og det danske prisniveau er højere end i sammenlignelige lande. Derfor indeholder forslaget jo en række tiltag, der skal styrke lovgivningen på konkurrenceområdet. Det skal dels ske gennem en styrkelse af opklaringen af overtrædelser af konkurrencelovgivningen, herunder ulovlig kartelvirksomhed, dels ved at styrke konkurrencen om de offentlige opgaver. Kl Det væsentligste forslag til at styrke opklaringen af karteller er, at der nu indføres et leniencyprogram. Jeg har noteret mig, at det ikke er alle, der synes om det, men kartelvirksomhed er altså til stor skade ikke kun for virksomhederne, men også for forbrugerne og samfundet som helhed, og derfor bør karteller bekæmpes effektivt. Og der er jo bl.a. erfaringer fra EU, herunder Tyskland, Storbritannien og Holland, der viser, at straflempelsesprogrammer er et af de mest effektive midler i kampen mod karteller. Så kan man jo spørge sig selv, om det nu er det, man synes mest om. Vi må bare konstatere, at det er det, der virker. Med den elektroniske udvikling er det blevet meget lettere både at skjule og slette spor, og det er de virksomheder, der vil overtræde konkurrencereglerne, desværre opmærksomme på, så for at sikre en effektiv håndhævelse af konkurrenceloven er det altså vigtigt, at myndighederne har de fornødne værktøjer til at efterforske, om nu også reglerne bliver overholdt. Derfor indeholder forslaget en adgang til at foretage spejling og også til at se efter steder, hvor man kan skjule de her elementer, der kan give anledning til, at en sag kan opklares. Jeg synes, der er en fin balance mellem de nye redskaber og de involveredes retssikkerhed. Behandlingen af sager om overtrædelse af konkurrenceloven skal være effektiv. Derfor er der også nye bødeprocedurer i konkurrencesager, og myndighedernes behandling af en sag vil nu kunne ske hurtigere, end det er tilfældet i dag, både til gunst for virksomhederne og for myndighederne. Jeg vil også lige nævne forslaget vedrørende Konkurrencerådet. Jeg vil gerne understrege, at jeg har noteret mig de bemærkninger, der kom fra hr. Jens Christian Lund. Det er jo altid sådan, at der, når der indgås aftaler, både tages og gives, men nu er det jo ikke sådan, at ministeren har det dårligt med Konkurrencerådets sammensætning. Vi er faktisk godt tilfredse med den lovpakke, der ligger, og jeg kan sige, at selv om nogle ordførere i dag siger, at der en del af pakken, som de ikke kan lide, og at der er andre dele af pakken, som de godt kan lide, kan jeg sige, at ministeren sådan set godt kan lide hele pakken, og den er jo også udtryk for, at der er indgået et bredt forlig i Folketinget. Med hensyn til de initiativer for at skabe mere gennemsigtighed, der retter sig mod den offentlige sektor, og hvor vi taler om forslaget med pligten til at annoncere offentlige indkøb på over kr., vil jeg sige, at vi gerne vil sikre, at kontrakter af en vis størrelse ikke gives direkte til en leverandør, uden at andre virksomheder har haft mulighed for at komme i betragtning. Erfaringer fra andre lande viser jo netop, at en offentliggørelse af opgaverne er vigtig for, at der kan skabes konkurrence. Og så må vi sige, at i den sammenhæng er annonceringspligten jo et værdifuldt instrument. Jeg vil gerne slå fast, at der altså ikke er tale om detaljerede procedureregler, der lægger en

9 FTTM61.FM Page 4437 Wednesday, June 27, :53 PM Torsdag den 1. marts 2007 (L 153) 4437 masse administrative byrder på udbyder. Bagatelgrænsen på kr. er jo valgt for at sikre, at omkostningen ved annonceringen står mål med kontraktens værdi og også med den forventede gevinst. Til sidst kan jeg sige, at jeg også synes, at det er meget vigtigt, at vi nu får en effektiv håndhævelse af udbudsreglerne. Det er nødvendigt med en klar kompetence til at kunne indhente oplysninger om offentlige indkøb, og forslaget skal jo gøre det nemmere at opfange de ordregivere, som ikke foretager udbud, men som burde gøre det. Slutresultatet skulle jo gerne blive lavere priser, bedre resultater og penge, som vi kan bruge andre steder i den offentlige sektor. Jeg mener også, at forslaget sikrer, at klagesystemet på udbudsområdet virker mere effektivt. I praksis må vi jo sige, at når man taler frit valg-ordninger, har det vist sig at være vanskeligt at undersøge og gribe effektivt ind over for myndigheder, der har fastsat for lave afregningspriser til private leverandører. Med forslaget bliver det nu lettere at gå ind og sikre lige konkurrencevilkår mellem offentlige og private, og det giver i den sidste ende et frit valg. Jeg synes alt i alt, at der er tale om en velafbalanceret lovpakke, som nu har en bred politisk opbakning, og det vil jeg endnu en gang sige tak for. Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling. Afstemning Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget. Den næste sag på dagsordenen var: 2) Første behandling af lovforslag nr. L 153: Forslag til lov om ændring af lov om aktieselskaber, lov om anpartsselskaber, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og lov om erhvervsdrivende fonde. (Grænseoverskridende fusion og grænseoverskridende spaltning). Af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen). (Fremsat 7/2 2007). Lovforslaget sattes til forhandling. Forhandling Marion Pedersen (V): Formålet med dette lovforslag er at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om sammenlægning af virksomheder på tværs af landegrænser. Vedtagelse af lovforslaget vil medføre øget fleksibilitet for danske virksomheder. Det vil det, fordi forslaget vil skabe lettere adgang til at tilpasse virksomhedsstrukturer til det fælles marked. Herved bliver de sammenlagte selskaber i de enkelte lande underlagt de samme regler, hvilket vil gavne de danske virksomheders konkurrenceevne på sigt. Lovforslaget omfatter endvidere regler om grænseoverskridende opdeling af virksomheder. De virksomheder, der bliver omfattet af forslaget ved en eventuel sammenlægning eller opdeling af aktieselskaber, anpartsselskaber og virksomheder med begrænset ansvar, er omfattet af lov om erhvervsdrivende virksomheder. Beskyttelsesreglerne, der sigter på at beskytte aktionærer, medarbejdere og kreditorer, er fortsat gældende, dem ændres der ikke ved. I henhold til direktivet indeholder dette lovforslag yderligere beskyttelse, så det bliver altså bedre, end det rent faktisk er i dag. Lovforslaget sikrer dermed, at den øgede fleksibilitet for virksomhederne ikke medfører større usikkerhed for medarbejdere, kreditorer og aktionærer.

10 FTTM61.FM Page 4438 Wednesday, June 27, :53 PM 4438 Torsdag den 1. marts 2007 (L 153) Endelig indeholder lovforslaget en bestemmelse om at give økonomi- og erhvervsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om, at erhvervsdrivende fonde ligeledes i visse tilfælde kan sammenlægges på tværs af grænserne. Venstre kan fuldt ud støtte forslaget. Tak til fru Marion Pedersen. Så er det hr. Frode Sørensen som ordfører. Frode Sørensen (S): Som Venstres ordfører sagde, er formålet med det her jo at gennemføre Rådets direktiv fra Det skal jo være sådan, at det skal være mindre besværligt at reorganisere virksomheder på tværs af landegrænserne i EU. Der skal være identiske beskyttelsesregler ved fusioner, som foregår inden for de enkelte nationale stater, og så mener ministeren, at forslaget giver virksomhederne en større effektivitet og en bedre konkurrenceevne, og det er jo da i hvert fald en fin og en udmærket ting. Så har vi noteret os, at ministeren får bemyndigelse til at lave et regelsæt, som vi kender det fra de erhvervsdrivende fonde, og det har vi jo egentlig ikke noget imod. Og vi er helt enige i, at deltagerne i et ophørende selskab ved uenighed skal have krav på at blive indløst, og ikke mindst, at medarbejdernes rettigheder og medbestemmelse skal forblive uantastet. Så S kan støtte forslaget. Tak til hr. Frode Sørensen. Så er det fru Colette L. Brix som ordfører. Colette L. Brix (DF): Dansk Folkeparti har ikke de store bemærkninger til forslaget, som vi overordnet kan støtte, på lige fod med at vi støttede reglerne for SE-selskaber og SCE-selskaber, da vi behandlede dem her i salen. Med forslaget bliver det muligt for danske selskaber at fusionere på tværs af EU- og EØSlandenes grænser, og det vil overordnet gøre konkurrencesituationen mere smidig for danske erhvervsdrivende. Dansk Folkeparti lægger vægt på, at man med denne form for regulering har i baghovedet, at danske erhvervsdrivende skal kunne konkurrere med sammenlignelige lande. Derfor er det positivt, at regeringen har holdt fokus på dette i implementeringen. Det er selvfølgelig helt nødvendigt, at man med forslaget sikrer beskyttelsen af investorerne og medarbejderne. Derfor finder Dansk Folkeparti det nødvendigt at sikre, at medarbejderne så vidt muligt vil have samme betingelser som før en eventuel fusion eller spaltning. Derfor finder Dansk Folkeparti det positivt, at medarbejderne sikres en medbestemmelse på mindst samme niveau som før en spaltning eller fusion. Dansk Folkeparti støtter derudover forslagets foranstaltninger, der sikrer selskabsdeltagernes mulighed for at kræve sig indløst, hvis de modsætter sig en fusion eller en spaltning. Med disse kommentarer vil Dansk Folkeparti gå positivt videre og støtte forslaget i det kommende udvalgsarbejde. Tak til fru Colette L. Brix. Så er det hr. Per Ørum Jørgensen som ordfører. Per Ørum Jørgensen (KF): Også fra konservativ side er vi positive over for dette forslag, der sikrer, at det bliver lettere at planlægge og gennemføre reorganisering af virksomhedernes aktiviteter inden for EU-landene. Det synes vi ubetinget er positivt. Det, vi også lægger vægt på, er, at man med lovforslaget fortsat sikrer medarbejdere, kreditorer og aktionærer i danske virksomheder. På den baggrund må man sige, at det grundlæggende er positivt, og at vi støtter forslaget. Kl Tak til hr. Per Ørum Jørgensen. Så er det hr. Poul Erik Christensen som ordfører. Poul Erik Christensen (RV): Det fremsatte lovforslag vil betyde, at det fremover bliver lettere at planlægge og gennemføre reorganisering af virksomheders aktiviteter på tværs af landegrænser i EU- og EØS-landene. Forslaget gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv fra 2005 om grænseoverskridende fusioner af selskaber med begrænset ansvar. Lovforslaget giver samtidig mulighed for grænseoverskridende fusioner og spaltninger for aktieselskaber, anpartsselskaber samt for virksomheder med begrænset ansvar omfattet af lov om erhvervsdrivende virksomhed. Desuden indføres en bemyndigelse til økonomi- og erhvervsministeren, således at ministeren kan fastsætte regler om, at erhvervsdrivende

11 FTTM61.FM Page 4439 Wednesday, June 27, :53 PM Torsdag den 1. marts 2007 (L 153) 4439 fonde også i visse tilfælde kan fusionere grænseoverskridende. Der bliver herefter mulighed for, at disse grænseoverskridende fusioner og spaltninger sker på samme måde, som allerede nu er gældende for de nationale virksomheder. Det Radikale Venstre er positive over for den videre behandling af lovforslaget. Tak til hr. Poul Erik Christensen. Så er det hr. Poul Henrik Hedeboe. Poul Henrik Hedeboe (SF): Jeg vil med det samme sige, at SF er positiv over for forslaget. Det drejer sig jo om et EF-direktiv, og der ligger også en EU-lovafgørelse bag ved, og forslaget drejer sig om, at virksomhederne får bedre muligheder for at operere på det grænseoverskridende område. Vi går ind for EU-samarbejdet, og dermed går vi også ind for det her. Men for der er et men ved det man kan sige, at det, der halter bagefter, bliver så tydeligt. Når vi giver virksomhederne bedre operationsmuligheder, bliver det meget tydeligt, at det politiske niveau, hvad angår skatter og afgifter og ensartede regler for dem, halter efter. Og vi ser og det har vi senest set i den offentlige debat at lande inklusive Danmark konkurrerer om at skabe de bedste betingelser for at lokke virksomheder til landet. Og det er en uheldig tendens. Det politiske niveau, hvad angår skatter og afgifter, burde strengt taget gå forrest, før man letter vejen for virksomhedernes spaltninger, fusioner, reorganiseringer osv. på internationalt niveau. Det burde faktisk gå forrest, så vi havde nogle internationale aftaler og ikke havde en masse skattely forskellige steder og heller ikke havde konkurrencen om at gå lavest. Jeg ved godt, at det ikke indgår i lovforslaget, men jeg synes, at det er relevante bemærkninger at komme med, når vi snakker om det her område. Men tilbage til begyndelsen: SF kan gå ind for forslaget her, men vi vil også godt have opgraderet næste del, som drejer sig om de politiske aftaler om skatter og afgifter. Tak til hr. Poul Henrik Hedeboe. Og så er det hr. Frank Aaen som ordfører. Frank Aaen (EL): Nu sagde SF s ordfører, at SF går ind for EUsamarbejdet, og at SF derfor også går ind for forslaget. Som bekendt er Enhedslisten imod den måde, det europæiske samarbejde fungerer på inden for EU. Vi går ind for en anden demokratisk form for samarbejde i EU, og man kunne så ud af det slutte, at når en EU-tilhænger går ind for forslaget, skal en EU-modstander automatisk gå imod forslaget. Vi går imod forslaget, men der er ikke nogen automatik i det. Vi har det sådan med alle de forslag, der kommer fra EU, at vi kigger på indholdet og vurderer, om det er et godt forslag for miljøet, de ansatte og borgerne i Europa og i verden, eller om det er et dårligt forslag for borgerne, miljøet og verden. Og der har vi det altså sådan, at den filosofi, der ligger bag det her forslag, nemlig den om, at bare det, at man har mere fri konkurrence det ligger jo i forlængelse af den debat, vi havde under det forrige forslag og at det er nemmere at konkurrere på tværs af grænserne, er godt for verden og for borgerne og for Europa. Kl Vi ser ikke sådan på det. Vi ser faktisk modsat på det. Og der er jeg på det punkt jo nok i virkeligheden mere enig med SF s ordfører, end det lige kunne lyde som om i starten, ikke? For den måde, som man i dag gennemfører den såkaldte frie konkurrence på i Europa, og den måde, som man har liberaliseret handelen og virksomhedernes mulighed for at agere på tværs af landegrænserne i Europa og verden over på, er jo lige præcis en meget skadelig måde. I dag er konkurrencen sådan i al væsentlighed, at det land og den virksomhed, der kan tilbyde de laveste omkostninger i form af lave lønninger, lavt hensyn til miljøet, lavt hensyn til arbejdsmiljøet, vinder over dem, som gør det på en anden måde, fordi der ikke er ordentlige regler for, hvordan man skal konkurrere. Der er i det hele taget en negativ spiral i globaliseringen, hvor det er de dårligste ting, der vinder på bekostning af omsorg for ansatte, miljø og arbejdsvilkår. Vi ser jo utallige eksempler på det i Europa og ser selvfølgelig endnu mere grelle eksempler, hvis vi går ud i verden og ser, hvordan globaliseringen i den frie konkurrences hellige navn foregår; gør vi det, ser vi de mest skrækkelige eksempler på, hvilke arbejdsvilkår der tilbydes rundtomkring. Derfor er vi grundlæggende imod den filosofi, der ligger i det her forslag, om, at det skal væ-

12 FTTM61.FM Page 4440 Wednesday, June 27, :53 PM 4440 Torsdag den 1. marts 2007 (L 150) re nemmere at kunne operere hen over grænserne. Det er ikke vores målsætning. Det skal være nemmere at kontrollere, hvad der foregår hen over grænserne, det skal være nemmere at regulere, hvad der foregår hen over grænserne. Bliver det det, vil vi kigge positivt på det. Men det med bare at sige, at jo mere frit det er, og jo flere muligheder vi har for at operere hen over grænserne, jo bedre er det for alle, er vi grundlæggende uenige i. Derfor er vi også uenige i det her forslag, som altså stammer fra EU. Det er altså ikke bare på grund af afsenderen, vi er imod det, det er på grund af den indholdsmæssige vurdering af forslaget, vi er imod det. Tak til hr. Frank Aaen. Og så er det økonomi- og erhvervsministeren. Økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen): Lovforslaget om grænseoverskridende fusioner og spaltninger af virksomheder skal sikre, som også flere af ordførerne har været inde på i dag, at danske virksomheder får en øget fleksibilitet. Det bliver lettere at planlægge og også gennemføre reorganiseringer af virksomhedernes aktiviteter over grænserne. Denne øgede fleksibilitet på tværs af landegrænser er jo vigtig af hensyn til at fremme danske virksomheders effektivitet, men også for at fremme danske virksomheders konkurrenceevne i fremtiden og hermed også fremme danske arbejdspladser. Forslaget gennemfører et EF-direktiv fra 2005 om grænseoverskridende fusioner af kapitalselskaber, og desuden tager forslaget højde for en afgørelse fra EF-Domstolen om ret til grænseoverskridende etablering. Som udgangspunkt skal der gælde de samme beskyttelsesregler ved grænseoverskridende fusioner og spaltninger for aktionærer, for medarbejdere og for kreditorer som ved nationale fusioner og nationale spaltninger. Hertil kommer så en række beskyttelsesregler, der er begrundet i det grænseoverskridende element. Lovforslaget er derfor udformet således, at den øgede fleksibilitet for virksomhederne modsvares af de regler, der har til formål at sikre, at medarbejdere, kreditorer og aktionærer er tilstrækkelig beskyttede. Jeg vil endnu en gang takke ordførerne for en velvillig modtagelse af forslaget. Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling. Afstemning Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget. Den næste sag på dagsordenen var: 3) Første behandling af lovforslag nr. L 150: Forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om retsafgifter og konkursloven. (Visse ændringer af regler om forenklet inkassoproces, forbud mod mobiltelefoner m.v. i retslokaler og ophævelse af regler om rettergangsbøder). Af justitsministeren (Lene Espersen). (Fremsat 7/2 2007). Lovforslaget sattes til forhandling. Forhandling Birthe Rønn Hornbech (V): Forslagets retspolitiske konsekvens er ikke så voldsom, som overskriften kunne tyde på; der er tale om nogle justeringer. Med hensyn til forenkling af processen er der en række ændringer, som jeg ikke vil gennemgå; jeg anser dem for at være af rent teknisk karakter. Det forslag, der måske vil vække mest interesse i offentligheden, er reglen om, at vi nu giver retten mulighed for at forbyde, at der medbringes mobiltelefoner i lokaler, hvor der afholdes retsmøder, og at vi endvidere udvider det gældende forbud mod at transmittere billeder og lyd fra retsmøder til også at omfatte sms-bestemmelser. Kl Jeg kan godt sige, at det er noget, vi har diskuteret under forberedelsen, fordi det jo selvfølgelig på den ene side er et dilemma at forbyde disse ting under et offentligt retsmøde. På den anden side er det jo altså ikke nogen menneskeret at have mobiltelefoner med. Det, der jo er tale om, er, at jeg i gamle dage som anklager

13 FTTM61.FM Page 4441 Wednesday, June 27, :53 PM (556) Torsdag den 1. marts 2007 (L 150) 4441 kunne stoppe dem, der smed papirkugler til hinanden for at underrette hinanden om, hvordan vidneudsagn var forløbet. Der er man nu gået over til at bruge elektroniske midler, og det nytter jo ikke noget, at man i sager med måske flere tiltalte, hvor nogle er blevet udskilt til at være vidner, kan sidde upåagtet og korrespondere inde fra retssalen ud til dem, der på et senere tidspunkt skal afgive vidneforklaring. Derfor foreslås altså disse forbud, hvor man overlader afgørelsen til retten. Det er klart, at der så befinder sig andre i retssalen, som er nødt til at have disse ting, anklageren skal eksempelvis kunne tilkalde forstærkning osv. En af de ting, som vi i Venstre jo har lagt meget vægt på, er selvfølgelig at få diskuteret og besluttet, at man ikke på nogen måde kommer til at lægge hindringer i vejen for rettens udøvelse af disse tekniske foranstaltninger, hvor det drejer sig om det redaktionelle arbejde. Vi ved jo godt, at det i dag skal gå hurtigt, og at tv-stationerne er på pletten. Journalister ved de elektroniske medier og ikke mindst ved den skrevne presse skal jo med det samme kunne meddele hjem til redaktionen, hvad der er sket, hvad konklusionen blev osv. Derfor er det altså op til retten at afgøre. Og det er omhyggeligt formuleret i fremsættelsestalen, at man netop ikke vil lægge hindringer i vejen for pressens redaktionelle arbejde. Så jeg håber, at vi med disse klare tilkendegivelser undgår enhver diskussion om det, for det er altså naturligvis ikke meningen at lægge medierne hindringer i vejen for at referere fra åbne retsmøder. Det sidste element, der skal nævnes, er, at vi ophæver rettergangsbøder. Det har vist sig, at de ikke bruges særlig meget. Og det, der jo selvfølgelig er interessant i den forbindelse, er at sikre sig, at de, der altså vil lave ballade inde i retssalen, selvfølgelig stadig væk kan pågribes og straffes. Da retssalen anses for et offentligt sted, er det klart, at straffelov og politivedtægt og alle andre ordensforskrifter selvfølgelig også gælder i retssalen, og så kan man, hvis det bliver nødvendigt, straffe efter disse bestemmelser. Så vi mener, at det er et godt forslag, og det støtter vi i Venstre. Tak til fru Birthe Rønn Hornbech. Så er det hr. Frode Sørensen som ordfører. Frode Sørensen (S): Da den socialdemokratiske ordfører, fru Karen Hækkerup, ikke kan være til stede i dag, skal jeg på hendes vegne fremføre Socialdemokratiets synspunkter. Selv om det jo aldrig er en behagelig oplevelse at få at vide, at ens gæld er overgået til inkasso, vil de fleste sikkert værdsætte, at hele processen for at få afviklet gælden foregår så enkelt og smertefrit som muligt, og det er da også målsætningen, som vi opfatter det, i første del af lovforslag nr. L 150, som falder i tre dele. I første del af lovforslaget foreslår man at justere reglerne om en forenklet inkassoproces som en konsekvens af de erfaringer, man har gjort sig i praksis, siden reglerne trådte i kraft den 1. januar Det foreslås, at man som udgangspunkt skal behandle et betalingspåkrav med flere skyldnere særskilt for hver enkelt skyldner, så reglerne om f.eks. indsigelse eller genoptagelse anvendes af hver skyldner for sig. Herudover foreslås det, at fogedretten skal kunne indlevere sager til den stedligt kompetente fogedret, hvis den ikke selv er stedlig kompetent til tage sig af sagen. Det lyder jo også meget fornuftigt. Begge forslagene er der som sagt god fornuft i. En mere effektiv sagsbehandling er gavnlig for både skyldnere og inddrivere, såvel som for tilliden til det offentlige system generelt. Men når målet nu er at sikre en hurtig og mere effektiv inkassoproces, er vi i Socialdemokratiet enige med Advokatrådet, der foreslår, at det bør være muligt at indgive betalingspåkrav elektronisk. Det virker rigtigt i vor digitale tidsalder og vil uden tvivl gøre dagligdagen nemmere for eksempelvis advokater, virksomheder og andre, der søger at inddrive deres tilgodehavender. I anden del af lovforslaget foreslås det, at der gives mulighed for i konkrete sager at forbyde brug af mobiltelefoner, og det kan jo f.eks. være relevant i sager om rockere og narkokriminalitet, hvor retten som også Venstres ordfører sagde vurderer, at der er risiko for, at mobiltelefoner bruges til ulovlige formål som f.eks. at sms e indholdet af vidneforklaringer til vidner, som endnu ikke har afgivet forklaring. Kl Vi bemærker da, at det i lovforslaget forudsættes, at advokater og journalister som hovedregel har tilladelse til at bruge mobiltelefoner, s og sms. Det vil vi fra Socialdemokratiet gerne understrege vigtigheden af. Det er en forudsætning for, at advokaterne kan udføre deres

14 FTTM61.FM Page 4442 Wednesday, June 27, :53 PM 4442 Torsdag den 1. marts 2007 (L 150) arbejde, at de har mulighed for at kommunikere elektronisk. Desuden er mediernes mulighed for at sende information fra retslokalerne også af betydning for at kunne orientere offentligheden om udviklingen i samfundsmæssigt vigtige retssager. I et demokratisk samfund er det jo vigtigt at værne om den her åbenhed. Til sidst foreslås det at ophæve de tilbageværende regler om rettergangsbøder, som gives i forbindelse med fornærmelser af retten og skødesløs eller forsømmelig adfærd hos forsvarere og andre. Bødemuligheden tages nærmest aldrig i brug og er i øvrigt, som det fremgår af den skriftlige fremsættelse af lovforslaget, vistnok også lidt på kant med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Så på baggrund af det her ser vi i Socialdemokratiet ingen problemer med at ophæve reglerne om rettergangsbøderne, og vi kan således i øvrigt støtte lovforslag nr. L 150 i sin helhed. Tak til hr. Frode Sørensen. Så er det hr. Kim Christiansen som ordfører. Kim Christiansen (DF): Teori er en ting, praksis er noget andet. Den 1. januar 2005 trådte loven om forenkling af inkassoproces i kraft, og Domstolsstyrelsen har nu haft lejlighed til sammen med fogedretterne at se, hvordan ordningen fungerer i praksis, og ud fra disse erfaringer er man så nået frem til nogle yderligere forslag til forenkling. Det har været nævnt, at det bl.a. giver mulighed for at henvise sager til den stedlige fogedret, hvor man i dag afviser dem. Så her forenkler man det altså og gør livet lidt nemmere for kreditorerne, idet sagerne så bare fra fogedrettens side fremsendes til den stedlige fogedret. Vejledningen til skyldnerne om retsvirkninger af betalingspåkravet skal ikke længere medtages i inkassoskrivelsen ved indlevering til fogedretterne. I stedet vil fogedretten have en standardvejledning, som vedhæftes, så her sparer fogedretterne altså et stykke kontrolarbejde. Det er ganske hensigtsmæssigt. Det tredje punkt er, at der kan fremsættes krav over for flere skyldnere i samme sag, så længe det samlede krav ikke overstiger kr. Det kan også være hensigtsmæssigt. Igen er det her en forenkling og en lettelse især for kreditorerne, som mange gange i forvejen er hårdt ramt af, at de ikke kan få deres tilgodehavende. Det andet element i lovforslaget drejer sig om mobiltelefoner. Her giver man øget mulighed for at forbyde brug af mobiltelefoner i en retssal. Det er noget, Dansk Folkeparti har været stærkt involveret i, bl.a. i forbindelse med forhandlingerne om domstolsreformen, og nu er det altså det krav, som det her lovforslag er med til at indfri. Vi kunne måske godt have tænkt os, at man var gået skridtet videre og havde forbudt generel brug af mobiltelefoner i retslokaler, i hvert fald i forbindelse med større straffesager, voldtægtssager og lignende. Det har man ikke villet gøre, man har lagt det ud til dommerne at foretage en vurdering fra sag til sag, og vi må så have tillid til, at dommerne også kan løfte den opgave. Pengene er der ingen problemer med, dem har vi været med til sammen med regeringen at finde på finansloven til, at der nu kan etableres de her mobile detektorkarme og ansættes det fornødne personale til at varetage sikkerhedsopgaven. Så det støtter vi varmt. Med hensyn til det sidste element vedrørende rettergangsbøder for fornærmende opførsel: Som andre ordførere har været inde på, er det ikke noget, der bliver brugt i praksis, og derfor kan man ud fra den betragtning måske lige så godt sløjfe det. Der er også, som fru Birthe Rønn Hornbech bl.a. var inde på, i en bekendtgørelse mulighed for, at politiet kan sikre den offentlige orden, og der er nogle paragraffer i straffeloven, der også giver mulighed for stadig væk at holde lov og orden i de danske retssale. Hvis jeg skulle være lidt drilagtig, ville jeg da selvfølgelig lige spørge justitsministeren, om det er noget, der skal danne præcedens, at vi skeler til cypriotisk ret og andre stater, hvor man kan sige at retsopfattelsen måske ikke altid er den samme som i Danmark. Jeg ville da være ked af, hvis det skulle være sådan, at vi skulle sidde og lovgive efter, hvordan man gør det på Cypern, hvordan man opfører sig i retssalen dernede. Jeg tror, det sydlandske temperament og moral- og etikkodeks måske er lidt anderledes end det danske, så det håber jeg ikke er noget vi fremover skal indrette dansk lovgivning efter. Med disse få, men velvalgte ord kan Dansk Folkeparti tilslutte sig forslaget. Kl Tak til hr. Kim Christiansen. Så er det hr. Tom Behnke som ordfører.

15 FTTM61.FM Page 4443 Wednesday, June 27, :53 PM Torsdag den 1. marts 2007 (L 150) 4443 Tom Behnke (KF): Som ordførere før mig har været inde på, er det jo et lovforslag, der er delt op i tre elementer, og som først og fremmest altså er et spørgsmål om, at man laver en forenklet inkassoproces. Der har jo været nye regler, og man har så arbejdet med dem og fundet frem til, at der måske var mulighed for at gøre det endnu mere smidigt, gøre det endnu mere enkelt og forenklet. Derfor gør vi det med lovforslaget her, at vi i virkeligheden ophøjer praksis til lov og i øvrigt laver nogle tekniske tilpasninger, således at inkassoprocessen kan foregå hurtigt, enkelt og smidigt, og det kan vi Konservative naturligvis støtte. Det anden element drejer sig om spørgsmålet om mobiltelefoner i retslokaler, og det falder i to dele: Dels er der et generelt forbud mod overhovedet at sende sms er og lignende ud fra et retslokale. Man må altså ikke sidde og transmittere hverken billeder eller lyd eller tekst eller sms er, eller hvad søren man næsten kan finde på. Der må altså ikke sendes noget ud fra retslokalerne. Det, der foregår i retslokalet, er forbeholdt de mennesker, der er til stede derinde, så længe retsmødet står på. Dels får dommeren mulighed for i den konkrete sag at nedlægge et forbud mod, at man overhovedet medbringer en mobiltelefon inde i retslokalet. Man vurderer altså i den konkrete sag, at det mest hensigtsmæssige simpelt hen er et generelt forbud, således at man ikke behøver at skulle sidde og holde øje med, om der er nogen, der bruger deres mobiltelefoner under retsmødet. Man sikrer sig simpelt hen, at de ligger uden for retslokalet, når retsmødet står på. Det kan vi selvfølgelig også støtte. Vi tror, at det er et behov, som er kommet. Vi tror også, at behovet ville være stigende i fremtiden, hvis vi ikke skabte den her mulighed, og vi tror også på, at det er hensigtsmæssigt, at vi skaber den mulighed for dommeren, at dommeren i sin retssal bestemmer, hvordan spillereglerne skal være. Derfor har vi heller ikke, selv om vi overvejede det et kort øjeblik, været tilhængere af, at man laver et generelt forbud mod overhovedet nogen sinde at have mobiltelefoner med i retslokalet. Det er dommerens retslokale, og det må være dommeren, der bestemmer. Så den kompetence giver vi ham gerne. Endelig er der det tredje element, der handler om rettergangsbøder, som jo bruges yderst sjældent. Man sørger for at håndtere sagerne på anden vis. Man behøver ikke nå dertil, hvor der bliver behov for rettergangsbøder. Skulle der så være nogen, der alligevel mener, at de skal sidde og forstyrre og genere retsmødet så meget, at retsmødet ikke kan gennemføres, er der altså stadig væk mulighed for at udvise de pågældende mennesker. Der vil så være mulighed for, at man kan henvise sagen til politi og anklagemyndighed, og så vil der blive rejst en konkret sag i den konkrete anledning. Så vi er meget tilhængere af, at rettergangsbøder bliver ophævet. Samlet set kan man sige, at alle tre elementer er elementer, som vi fra Konservatives side kan støtte, og således støtter vi også lovforslaget. Tak til hr. Tom Behnke. Så er det hr. Simon Emil Ammitzbøll som ordfører. Simon Emil Ammitzbøll (RV): Lovforslaget her består af tre hoveddele: for det første nogle præciseringer af den forenklede inkassoproces, for det andet et forbud mod mobiltelefoner og andet elektronisk udstyr i retssalene og endelig for det tredje en ophævelse af reglerne vedrørende rettergangsbøder. Hvad angår forslaget om at præcisere den forenklede inkassoproces fra 2005, kan Det Radikale Venstre bakke op om de præciseringer, som er foreslået, og som jo alene har til formål at sørge for en mere smidig proces. Det, at der indføres en regel i retsplejeloven, som udtrykkeligt giver retten mulighed for at forbyde, at der medbringes mobiltelefoner i forbindelse med retsmøder, kan vi også bakke op. Det skyldes især, at vi er glade for, at man får den her regel, der kan anvendes i de straffesager, der bl.a. handler om rockerkriminalitet, narkokriminalitet og bandekriminalitet, hvis retten finder, at der er risiko for, at mobiltelefoner anvendes til ulovlige formål. Så er vi meget glade for, at det er blevet slået fast, at det er forudsat, at forbuddet ikke vil omfatte rettens ansatte, advokater m.fl., og endelig også, at det er muligt at undtage journalister fra et sådant forbud. De to undtagelser er meget vigtige for os i forbindelse med at give vores tilslutning til det andet element i det her forslag. Endelig er der det sidste element, der handler om de tilbageværende regler i retsplejeloven om rettergangsbøder. Dem bakker vi også op om at få afskaffet. Det virker måske nærmest lidt gammeldags, at man kan give sådan nogle bøder for fornærmelser mod retten, men selvfølgelig er vi

16 FTTM61.FM Page 4444 Wednesday, June 27, :53 PM 4444 Torsdag den 1. marts 2007 (L 150) også enige med de øvrige ordførere, som har sagt, at det er en forudsætning, at dommeren stadig væk har mulighed for at holde ro i sin retssal og også følge op, hvis der skulle ske noget. Kl Til sidst vil jeg sige, at vi jo ikke kan undgå at bemærke, at der atter er tale om et samleforslag fra justitsministeren, og denne gang var det så bare heldigt, at Det Radikale Venstre kunne bakke op om alle tre elementer, men jeg havde nok udtrykt større utilfredshed med lige præcis det element, hvis der nu havde været en rigtig kedelig sag blandt de tre. Tak til hr. Simon Emil Ammitzbøll. Jeg ser ingen ordførere fra SF og Enhedslisten, og derfor er det justitsministeren. Justitsministeren (Lene Espersen): Jeg vil da gerne indlede med at takke for den positive tilgang og de tilkendegivelser, som de af Folketingets partier, der endte med at møde op her i salen i dag, er kommet med. Der er som sagt tre elementer i forslaget, og som jeg hørte det, var der ikke nogen spørgsmål til det første element, som lovforslaget behandler. Det drejer sig om nogle mindre justeringer af reglerne om den forenklede inkassoproces, der jo trådte i kraft den 1. januar Her har man opnået nogle erfaringer undervejs i praksis, der har betydet, at man nu gerne vil have nogle justeringer på plads for at gøre det endnu mere velfungerende af hensyn til borgerne, herunder altså også de skyldnere, som inkassoprocessen vedrører. Det andet forslag, som flere af ordførere hæftede sig ved, drejer sig om en ny, udtrykkelig regel i retsplejeloven, der giver retten mulighed for at forbyde, at der medbringes mobiltelefoner m.v. i lokaler, hvor der afholdes retsmøder, herunder også at forbyde at transmittere billeder og lyd fra retsmøder og transmission af tekst, f.eks. sms-beskeder. Baggrunden for, at vi har valgt at sige, at det må være retten, der i hver enkelt sag vurderer, om det skal være nødvendigt, er naturligvis, at der foregår masser af retsmøder, hvor der ikke er noget problem i at medbringe ens mobiltelefon. Men samtidig må vi også sige, at det har været et problem, at tilhørere i visse type sager, herunder især sager om organiseret kriminalitet, kunne sidde og sms e eller måske ligefrem optage vidneforklaringer og fremsende dem til andre, der var involveret i en sag. Det er selvfølgelig ud fra almindelige retsbegreber meget, meget, meget bekymrende, at man har kunnet udnytte den nye teknologi til på den måde, om man så må sige, at forberede folk på de afhøringer, de senere skulle igennem i retten. Derfor giver vi retten mulighed for at kunne gennemføre et forbud i konkrete sager, hvor retten vurderer, at det vil være formålstjenligt. Jeg tror, det var hr. Simon Emil Ammitzbøll og også hr. Frode Sørensen, der var inde på spørgsmålet om, hvordan dette kommer til at påvirke ikke mindst journalister. Problematikken er fremgået meget klart af de høringssvar, der er indkommet i forbindelse med, at lovforslaget var sendt i høring. Bl.a. Dansk Journalistforbund har været bekymret for, om den her regel betyder, at man vanskeliggør pressens arbejde i for høj grad. Jeg vil sige som også flere ordførere har været inde på at vi i hvert fald har gjort os meget umage med at sikre, at pressen også i forbindelse med de her forbud har både fornuftige og hensigtsmæssige arbejdsvilkår. Bl.a. må vi jo sige, at den situation typisk vil kunne opstå selv i sager, hvor der er et forbud at man måske ønsker at kunne give ens redaktion besked om en bestemt domsafsigelse for at kunne nå at have det med i nyhederne osv., og det må selvfølgelig indgå i rettens vurdering af, hvorvidt journalisterne skal have mulighed for at medbringe de nødvendige arbejdsredskaber i forbindelse med disse typer af sager. Men som jeg tror hr. Simon Emil Ammitzbøll også fremhævede, er der faktisk en mulighed for, at man simpelt hen kan undtage journalister fra forbuddet i konkrete sager, og dermed mener jeg altså også, man har givet journalisterne fleksibilitet det får retten i hvert fald mulighed for. Det giver lovforslaget klart hjemmel til. Jeg vil også gerne bekræfte, i forhold til hvad hr. Kim Christiansen på vegne af Dansk Folkeparti fremførte, at det er fuldstændig korrekt, at der i forbindelse med de finanslovaftaler, der blev vedtaget her i november måned, ved Dansk Folkepartis forslag blev tilført penge, så der kunne indføres detektorkarme i de forskellige retter, således at der er en mulighed for at få sorteret de ulovlige mobiltelefoner fra. Jeg vil da gerne tilkendegive, at jeg er utrolig glad for den aftale, som regeringen indgik med Dansk Folkeparti. Jeg mener også, det er godt, at man har den her mulighed for at opgradere sikkerheden ved domstolene, og det giver finans-

17 FTTM61.FM Page 4445 Wednesday, June 27, :53 PM Torsdag den 1. marts 2007 (B 76) 4445 lovaftalen mulighed for. Så man kan sige, at der bliver en mulighed for at håndhæve det forbud, som vi giver retten mulighed for at indføre i konkrete sager. Kl Endelig vedrørende lovforslagets sidste element, der vedrører afskaffelsen af rettergangsbøder, fornemmede jeg den humoristiske tone i hr. Kim Christiansens indlæg, med hensyn til om vi nu lader os inspirere af cypriotisk ret. Nej, vil jeg sige, jeg har ingen planer om at indføre cypriotisk ret i Danmark, men man vil jo ikke kunne udelukke, at det samme ville kunne ske i Danmark, nemlig at der er en dommer, som mener, at forsvareren måske taler i et sprog, dommeren ikke vil tolerere, og så idømmer dommeren med det samme den pågældende forsvarer en bøde. Det er måske ikke helt upartisk, da en dommer jo sidder og har en vis rolle i den konkrete sag. Vi har i hvert fald noteret os fra Justitsministeriets side, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har fundet det problematisk, hvis man opretholdt et sådant system, hvor den person, der måske føler sig fornærmet, også er den person, der kan idømme en straf. Derfor afskaffer vi rettergangsbøder. Men jeg er meget glad for, at mange her i dag har fremhævet, at det altså ikke betyder, at retten er uden mulighed for at fjerne personer, der skaber uro og ballade i retssalen. Det vil der fortsat være mulighed for. Det eneste, vi fjerner, er altså den mulighed, der tidligere har været for at idømme en bøde, hvis man har været utilfreds med måden, hvorpå folk har opført sig på i retten. Med disse bemærkninger vil jeg gerne takke for den behandling, som Folketinget i dag har haft af L 150. Jeg ser frem til udvalgsbehandlingen og de spørgsmål, der måtte komme. Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling. Afstemning Den næste sag på dagsordenen var: 4) Første behandling af beslutningsforslag nr. B 76: Forslag til folketingsbeslutning om at indføre en ægteskabslovgivning, som ligestiller homoseksuelle med heteroseksuelle. Af Lone Dybkjær (RV) m.fl. (Fremsat 16/1 2007). Som tidligere meddelt udgår denne sag af dagsordenen for mødet i dag. Den næste sag på dagsordenen var: 5) Første behandling af beslutningsforslag nr. B 58: Forslag til folketingsbeslutning om mærkning af fødevarer med slagtemetode. Af Christian H. Hansen (DF) m.fl. (Fremsat 7/ ). Som tidligere meddelt udgår denne sag af dagsordenen for mødet i dag. Den sidste sag på dagsordenen var: 6) Første behandling af beslutningsforslag nr. B 74: Forslag til folketingsbeslutning om ligestilling mellem enlige adoptanter og eneforsørgere med hensyn til ret til det særlige børnetilskud. Af Anne Baastrup (SF) m.fl. (Fremsat 11/1 2007). Som tidligere meddelt udgår denne sag af dagsordenen for mødet i dag. Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.

18 FTTM61.FM Page 4446 Wednesday, June 27, :53 PM 4446 Torsdag den 1. marts 2007 (B 74) Meddelelser fra formanden Der er herefter ikke mere på dagsordenen. Angående dagsordenen skal jeg henvise til den dagsorden, der er opslået i salen. Mødet hævet kl Folketingets næste møde afholdes i morgen, fredag den 2. marts 2007, kl