Palliativ indsats til børn, unge og deres familier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Palliativ indsats til børn, unge og deres familier"

Transkript

1 Palliativ indsats til børn, unge og deres familier PAVI, Videncenter for Rehabilitering og Palliation, SIF, SDU Øster Farimagsgade 5 A, 1353 K, Mette Raunkiær ph.d., cand.scient.soc., sygeplejerske T: E:

2 1. Nogle definitioner Disposition 2. Tal fra Dødsårsagsregisteret , DK 3. Foreløbige resultater fra internationalt litteraturstudie om børn, unge og palliation a. UK b. Tyskland

3 WHO - definition Palliative care for children represents a special, albeit closely related field to adult palliative care. WHO s definition of palliative care appropriate for children and their families is as follows; the principles apply to other paediatric chronic disorders (WHO; 1998a): Palliative care for children is the active total care of the child's body, mind and spirit, and also involves giving support to the family. It begins when illness is diagnosed, and continues regardless of whether or not a child receives treatment directed at the disease. Health providers must evaluate and alleviate a child's physical, psychological, and social distress. Effective palliative care requires a broad multidisciplinary approach that includes the family and makes use of available community resources; it can be successfully implemented even if resources are limited. It can be provided in tertiary care facilities, in community health centres and even in children's homes Kilde: den

4 Life-limiting or life-threatening conditions (LLC) - fire mest sandsynlige børne/ungdomsgrupper med behov for PI 1. Når kurativ behandling er mulig, men fejler (fx kræft, irreversibel hjerte-, lever eller lungefejl) 2. Tilstande hvor for tidlig død er uundgåelig, hvor der er lange perioder med intensiv behandling med det formål at forlænge livet og tillade deltagelse i normale aktiviteter (fx cystisk fibrose) 3. Fremadskridende tilstande uden kurative behandlingsmuligheder, hvor behandlingen udelukkende består af palliativ care og kan forløbe over mange år (fx Battens disease, mucopylosaccahridose, muskular dystrophy) 4. Irreversible men ikke-fremadskridende tilstande pga. alvorlig handicap som leder til modtagelighed for sundhedsskadelige komplikationer og sandsynlighed for for tidlig død (fx severe cerebral plasy, multhandicap som følge af hjerne eller spinal cord insults) Kilde: Department of Health & Children, 2009, Association for Children s Palliative Care/Royal College of Paediatrics and Child Health, 2009; Mellor, Hain, 2010.

5 Disease trajectories

6 Dødsårsager fordelt på alder ved død i absolutte tal Kilde: Jarlbæk L (2014). Dødsfald blandt børn og unge i perioden 2007 [Notat]. PAVI.

7 Dødsfald fordelt på årstal og regioner ( )

8 Dødssted for dødsfald, hvor et forudgående palliativt forløb kunne tænkes at forekomme ( )

9 Litteraturstudie formål At undersøge internationale erfaringer om organisering af palliativ indsats til børn, unge og deres familier.

10 UK og Irland tema Temaer på baggrund af 20 artikler fra UK og 2 fra Irland: Tema 1: Historie Tema 2: Familiers behov Tema 3: Børne vs. voksen palliation Tema 4: Dødssted og sted for palliativ indsats (PI) Tema 5: Organisatoriske udfordringer og løsninger Generelt Kommunale teams Professionelles roller

11 Mange artikler omhandler kommunerne Sandsynligvis pga.: WHOs definition Udviklingen af børnepalliation gennem de seneste 30 år i UK er gået fra en specialiseret hospitalsmodel med fokus på børn, som dør af kræft til en kommunal baseret model med fokus på børn med mange forskellige LLC (9)

12 UK og Irland UK 62,2 mill. indbyggere Irland 4,5 mill. indbyggere Central organisation: o Together for Short Lives, es.org.uk sammenslutning af ACT (The Association for Children s Palliative Care) + Children s Hospices UK, : Det første hospice for børn åbnede i Oxford - Helen House, respit care (21, 4) 2009: Irland; Palliative care for children with lifelimiting conditions in Ireland a National Policy 2009: Pædiatrisk palliativ medicin anerkendt i UK (4) 2012: UK 44 hospicer (21,4) & Irland 2

13 Tema 2: Familiers behov PI begynder, når det er klart, at det er et barn med LLC (1) Ønsker at være hjemme og dø hjemme (15, 11, 4) Information om organisationers tilbud (20) Specialiseret klinisk støtte fra tværfaglig teams i partnerskab med familien (8) Fritidsaktiviteter med jævnaldrende i almindelige og akutte situationer (8) Pauser fra og med hindanden (8)

14 Tema 2: Familiers behov erfaringer fra specialiseret respit care ophold Handicappede teenageres og forældres erfaringer (8) De unge lagde vægt på Rette udstyr => fx uafhængighed Samvær med jævnaldrende venner Gode adgangsforhold + have de sjovt Ex på begrundelser for at anvende indsatsen: o plasma TV, valgfrie aktiviteter + stå-op-tider, bedre adgang til fritidsaktiviteter Forældre og søskende Forældre nød at kunne leve et familieliv, som de ellers ikke kunne (fx fritidsliv) Forældrene værdsatte kvalificeret tværfagligt personale, som kunne tage sig af børnenes komplekse behov Søskende nød tid med forældre alene Generelt Atmosfærden var vigtig Kommunikation mellem personale og familie var vigtig Hospice blev forbundet med døden Kunne ønske dag care faciliteter

15 Generelt: Tema 2: Familiers behov - erfaringer fra hospiceophold Begrebet hospice forbindes med døden - er forskellig fra livet på hospice Ikke-dømmende adfærd blandt personalet blev værdsat + familiefokuserede og individualiserede pleje og støtte Tilfredshed med relationen til personalet Aktiviteter for unge kan udvikles yderligere Særlige behov hos teenagere, sørgende fædre og ældre søskende bliver ikke mødt af hospice Forældre: Mulighed for et break + mere tid til søskende Breaket var muligt pga. tillid til personalet Børn med mange handicaps blev understimuleret pga. personalet havde vanskeligt ved at takle udfordrende adfærd De unge Værdsatte at møde andre unge/børn, deltage i aktiviteter og have mulighed for at være væk fra familien nød aktiviteterne + kontrol ift. at deltage eller ikke (9)

16 Tema 4: Børne- vs. voksen palliation Børn med LLC er grupper med specialist behov Oftest bedst mødt med professionelle med rødder i pædiatrien og robust viden og færdigheder i palliativ medicin o Pædiatere og praktiserende læger (PL) bør tilegne sig denne slags viden Professionelle må også lære palliation fra voksenområdet (12)

17 Tema 4: Børne- vs. voksen palliation PI er familiecentreret + skal omfatte uddannelsesbehov Forløb med langt tidsperspektiv, episodisk, uforudsigelig Børn kan gennemleve flere tilsyneladende terminale faser Populationen er mindre Sjældne sygdomme er arvelige og kan omfatte flere børn i familien - forskelle Begrænset evidensbaseret parksis Følelsesmæssig, psykisk og kognitiv udvikling ændres gennem barndommen og skal tilpasses kommunikationen Forståelse af sygdom /forhold afhænger af alder og udviklingsstadie Forældre behøver støttende interventioner for, at kunne pleje eget barn (21, 1)

18 Tema 4: Børne- vs. voksen palliation Forskellige tilgange fx: - overgangsproblemer o Fra afhængig til uafhængig / forældreafhængig til selfcare / skal selv tage beslutninger o Voksen palliation forventer, at forhandle om beslutninger => o at unge voksen skal indgå i dialog med professionelle => o udfordrer kommunikationsevner Flere pædiatriske palliative tilbud (fx hospice) begrænser PI til at omfatte unge optil 18 - bør tage sig af voksne unge Der eksisterer ikke programmer, guidelines som beskæftiger sig med overgangen Behov for at udvikle et buddy (makker) system til at understøtte overgangen (2)

19 Tema 4: Børne- vs. voksen palliation - udfordringer for voksenteam Erfaringer fra et voksenteam i Irland (18): Nogle prof. oplevede at kompetencer rakte, andre ikke Flere færdigheder fra voksen PI kunne anvendes i børne PI + børne- og voksenteams har komplimentære færdigheder PI til børn krævede mange ressourcer fx o Planlægningsmøder, flere hjemmebesøg, mere snak med familie Bekymrede ved medicindossering, centrale venekat. Tog længere tid at skabe kontakt til familie end for voksne, men når prof blev fortrolige med familie blev det højere stressniveau mindre Ift. prognose gennemlevede flere børn terminale faser Udfordring at møde terminale børns behov

20 Tema 5: Organisatoriske udfordringer Udfordring for pædiatrisk palliativ indsats: o o o o o Finansiering og planlægning til en lille populationen Komplekse behov, Usikkerhed ift. prognose Tværsektoriel kommunikation Kommunikation mellem familie og professionelle (21, 1) Eksisterer mange kommunal basserede tilbud + indlæggelsesmuligheder, men o Dårligt koordineret og manglende tilvejebringelse (1) Flere børn lever hjemme og er afhængig af familie og teknologi => o stigende forventninger til at familie plejer børn med handicaps hjemme (17) Vanskeligt at tilbyde hjemmeservice 24/7 (2006) => o tvinger familier til hospitaler el. hospices (19)

21 Tema 5: Kommunale teams Pædiatrisk palliativt care team kan inkluderer: o praktiserende læge, o kommunale sygeplejersker (inkl. børnespl., børnepalliations spl., hjemmespl., sundhedsbesøgende spl.)(10) Kommunale sygeplejeteams er det støttende arbejde ift. at barnet kan være hjemme og dø hjemme, men o Problem med 24 timers sygepleje (1) Teams o fysiske placering (fx hospital, kommune), o rolleklarhed, o finansiering og støtte påvirker den PI (16)

22 Tema 5: Kommunale teams Praktiserende læger (PL) og sygeplejerskers erfaringer (10): Begge parter følte, at de havde en praktisk og støttende rolle i plejen/behandlingen PL var tilfredse med at lade specialister tage sig af plejen PL var usikre på deres rolle i modsætning til spl., som ikke fortalte om rolleusikkerhed. Praktiserende læger (PL) Ved diagnose forsvandt børnene ind i systemet => Sygeplejersker havde ofte tlf. kontakt med familien (mødrene) PL havde vanskeligt ved at opretholde kontakt gennem behandlingen + palliative del + var usikre på en måde at få den etableret på igen

23 Tema 5: Professionelles roller - hjemmesygeplejersker Få børn med LLC => o Udvikling og vedligeholdelse af viden og færdigheder er vanskelig => o Behov for viden, redskaber, tværfagligt samarbejde og afklaring af roller (11, 4, 3) Mangel på kommunale sygeplejersker 24/7 => o utilsigtede indlæggelser (11) Vanskeligt at ansætte hj.spl. med særlige kompetencer uden for dagtimer, i weekends/helligdage (11)

24 Professionelles roller - hjemmesygeplejersker Et irsk studie (7) viser følgende udfordringer: Mange involverede professionelle At få adgang til børnene og familierne o (pga. overgangen kurativ til palliativ især for børn med ikkekræft) Rollekompleksitet o (fx klinisk involvering og kommunikation + koordination ift. andre indsatser) Pres på plejen o (fx ift. egne evner, følelser og organisatoriske forhold) Forældre som gatekeepere for at opretholde normalitet og kontrol + manglende forståelse af palliation o (palliation forbindes med døden) Støttestrategier o (fx bed-site læring fremfor kompetenceudviklingskurser, psykologisk støtte, debriefing efter dødsfald)

25 Professionelles roller - Kommunale børnesygeplejersker (KBS): Teams med KBS varierer i UK KBS presses arbejdsmæssigt pga.: o Ifølge sundhedspolitisk erklæring i 2013 skal alle familier have adgang til: Kommunale børnesygeplejersker, 24/7, med plejen koordineret af en professionel + familien skal kunne vælge hvor barnet/den unge skal dø (11) o Få børn med LLC => udvikling og vedligeholdelse af viden og færdigheder vanskelig (11, 10) Børnesygeplejersker bør prioriteres, med assistance af teknologi => o fungerer som nøglepersoner for familierne + uddanne alm. hj.spl. (3)

26 Nationalt program fra 2010 påpeger behov for at hvert barn og familie har: Professionelles roller - Nøgleperson (NP) Generisk model findes ikke, men NP skal: En dedikeret professionel i NPs rolle NP leder plejen og behandlingen NP har fokus på familiens særlige behov NP sørge for adgang til den mest egnede indsats (1) Erfaringer med NP (1) Familier har behov for o o Specialister bibeholde bånd til nuværende front-line + tidligere erfarne medlemmer af teamet Udvikle viden og forståelse ift. det særlige for hver familie herunder være opmærksom på familiearrangementer Have specialisttræning for at kunne udfylde rollen succesfuldt Indgå som teammedlem (fremfor at stå udenfor), hvor o beslutninger og støtte kan forhandles/deles mellem alle parter (1)

27 Professionelles rolle pædiatrisk palliativ medicin (PPM) Anbefaling at hver region har en PPM + hver lokalitet en pædiater med særlig interesse i palliation(psip) I 2011 er der 10 PPM i UK og 50 PSIP Udfordringer: o Infrastruktur ift. børn/unge på hospice, hjemme og PPM på hospital o Mangler klare grænser ift. akut medicin, rehabilitering, overgang til voksen-pi o Fokus care close to home indebærer samarbejde på tværs af sektorer og offentlig vs. frivillig støtte o Behov for spredning af kompetenceudvikling (4)

28 Ca. 82 mill. indbyggere Tyskland De fleste institutioner er målrettet til ældre andre til handicappede børn 9 (12) hospicer Specifik pædiatrisk PI eksisterer på nogle hospitalsafdelinger (Datteln og Munich) - især for børn i kriser og med LLC Kilde: Knapp C, Madden V, Pediatric S (red.) (2012). Palliative Care: Global Perspectives. Springer Netherlands Besøgt den

29 Hospicer Fremhæves at In-patient children s hospice er for o terminalt syge børn og deres familier (op til 18 + for unge voksne, hvis de ønsker), men tilbyder også o 1-2 ugers ophold årligt for familier Services: symptomlindring, palliative børns sundhedspleje, rådgivning for forældre og søskende, terapi (fx fysioteapi), socialrågivning, psyko-social støtte, døds- og sorg støtte, pædagogisk rådgivning for søskende Mål er et helhedsprogram for familien Familier skal betale for dele af hospiceydelserne og får forskellige beløb refunderet afhængig af forsikringstegning Kilde: Knapp C, Madden V, Pediatric S (red.) (2012). Palliative Care: Global Perspectives. Springer Netherlands Besøgt den

30 Out-patient children s hospice servises Ca. 90 out-patient children s hospice servises, dækker en radius op til 50 km Støtter familier (fortrinsvis/kun?) via frivillige o Tilbringer tid med det syge barn, søskende eller forældre, o Påtager sig daglige opgaver, så forældre får noget tid til dem selv Normalt på private kommerciel basis og dækket af forsikring De frivillige er centrale i out-childrens hospice arbejde Kilde: Knapp C, Madden V, Pediatric S (red.) (2012). Palliative Care: Global Perspectives. Springer Netherlands Besøgt den

31 Out-patient children s hospice servises Professionelle koordinatorer forbereder de frivillige gennem uddannelsesprogrammer Der findes også specialiseret out-patient pædiatrisk PC (SAPP) o Yder palliativ rådgivning er til familier, sorgstøtte og støtte/rådgivning til hjemmeplejen (er lidt i tvivl om disse set ift. de frivillige teams) Der er etbleret to professorstillinger (Dattlen/Witten-Herdecke + Munchen) Kilde: Knapp C, Madden V, Pediatric S (red.) (2012). Palliative Care: Global Perspectives. Springer Netherlands Besøgt den

32 PI til børn, unge og deres familier i DK Centrale spørgsmål: Hvad skal den PI indeholde? Hvem er målgrupperne? Hvordan skal den PI organiseres? Hvilke faggrupper og kompetencer skal der til? Hvordan kan vi løfte dette ansvar sammen?

Palliativ indsats til børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser

Palliativ indsats til børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser Palliativ indsats til børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser Forskerdag i palliation, 31. oktober 2016 Camilla Lykke, sygeplejerske, MHP, Ph.d.-studerende Eventyrlige Upser vender

Læs mere

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for

Læs mere

Palliativ indsats i den kommunale pleje en værdig død

Palliativ indsats i den kommunale pleje en værdig død Palliativ indsats i den kommunale pleje en værdig død Palliativt Videncenter/SIF/SDU Øster Farimagsgade 5 A, 1353 K, Mette Raunkiær ph.d., cand.scient.soc., sygeplejerske T: 2174 7482 E: raunkiaer@sdu.dk,

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

Palliative faser Hvornår? Hvor dør danskerne? ( og af hvilke årsager?)

Palliative faser Hvornår? Hvor dør danskerne? ( og af hvilke årsager?) Palliative faser Hvornår? Hvor dør danskerne? ( og af hvilke årsager?) KLs konference: Ældre plads til forskellighed Hotel Comwell, Kolding, Mandag d. 26 september 2016 26-09-2016 Lene Jarlbæk, overlæge,

Læs mere

Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem?

Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem? Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem? Strategisk forsknings- og udviklingsinitiativ TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse 27. april 2011 Helle Timm Centerchef Palliativt Videncenter

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

Status for palliativ indsats i Danmark

Status for palliativ indsats i Danmark Status for palliativ indsats i Danmark Lægedag Syd 2012 24.10.2012 Overlæge, MSc Tove Vejlgaard WHO definition 2002 Den palliative indsats fremmer livskvaliteten hos patienter og familier, som står over

Læs mere

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Rundt om en tidlig palliativ indsats Rundt om en tidlig palliativ indsats Udfordringer i det palliative felt Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker Landskursus 1. og 2. oktober 2015 Karen Marie Dalgaard, forsker PAVI, Videncenter for

Læs mere

Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok?

Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok? Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok? DMCG-PAL Årsmøde 11. marts, 2015, Vejle Helle Timm, centerleder, professor Temaer i oplægget Refleksion over emne

Læs mere

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? Kontaktsygeplejersker Region Sjælland og Region Hovedstaden, Kræftens Bekæmpelse 16. november 2011 Helle Timm Centerchef

Læs mere

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR DEN PALLIATIVE INDSATS Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.2 Styregruppe...3 2. Mål...3 3. Målgruppen for den palliative indsats...4 4. Definitioner

Læs mere

Palliativt Indsats i Region Syddanmark

Palliativt Indsats i Region Syddanmark Palliativt Indsats i Region Syddanmark Temadrøftelse 23.10.12: Når vi skal herfra Udvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan Anette Damkier Overlæge, ph.d. Palliativt Team Fyn SST 2011 Anbefalinger

Læs mere

Anbefalinger til den praktiserende læges rolle i den palliative patients sygdomsforløb

Anbefalinger til den praktiserende læges rolle i den palliative patients sygdomsforløb Anbefalinger til den praktiserende læges rolle i den palliative patients sygdomsforløb Roar Maagaard Roar Maagaard Praktiserende læge & lektor Formand for Dansk Selskab for Almen Medicin (tidl. HB-medlem

Læs mere

Sygeplejen i fremtiden?

Sygeplejen i fremtiden? Sygeplejen i fremtiden? Den 5. november 2010 Silkeborg Workshop Fagidentitet og professionsudvikling i relation til det kommunale område. Inge Bank Sundheds- og Omsorgschef i Silkeborg Kommune 1 Fremtidens

Læs mere

d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker

d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker Palliative hjemmesygeplejersker Fordi det kan forbedre livskvaliteten hos uhelbredeligt syge kræftpatienter det vil

Læs mere

Udvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan?

Udvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan? Udvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan? Hospitalsenhed Vest 10. Oktober 2012 Karen Marie Dalgaard, forsker PAVI Temaer Hvad skal udvikles udfordringer for hospitalsafdelinger?

Læs mere

Faglige visioner Palliation 04.10.2009

Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Lise Pedersen Speciallæge i onkologi, Diplomuddannlse i Palliativ Medicin fra GB Ledende overlæge dr. med. Palliativ medicinsk afd., BBH WHO Definition af Palliativ

Læs mere

Patient- og pårørende centrering i sygeplejen

Patient- og pårørende centrering i sygeplejen Dilemma i kræftsygeplejen - fra kurativ til palliativ pleje og behandling Patient- og pårørende centrering i sygeplejen Landskursus 2013 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling,

Læs mere

PALLIATIV INDSATS TIL FAMILIER MED BØRN OG UNGE MED LIVSBEGRÆNSENDE ELLER LIVSTRUENDE TILSTANDE ET LITTERATURSTUDIE.

PALLIATIV INDSATS TIL FAMILIER MED BØRN OG UNGE MED LIVSBEGRÆNSENDE ELLER LIVSTRUENDE TILSTANDE ET LITTERATURSTUDIE. PALLIATIV INDSATS TIL FAMILIER MED BØRN OG UNGE MED LIVSBEGRÆNSENDE ELLER LIVSTRUENDE TILSTANDE ET LITTERATURSTUDIE Mette Raunkiær PALLIATIV INDSATS TIL FAMILIER MED BØRN OG UNGE MED LIVSBEGRÆNSENDE ELLER

Læs mere

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010 Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til

Læs mere

Projekt lindrende indsats

Projekt lindrende indsats Projekt lindrende indsats Aktionsforskning som metode til udvikling af klinisk Praksis v./ Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Ledende sygeplejerske,

Læs mere

Danskerne om livet med sygdom og død

Danskerne om livet med sygdom og død Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 370 Offentligt Danskerne om livet med sygdom og død Undersøgelse af danskernes viden om livstruende sygdomme og mulighederne for lindring, samt

Læs mere

Udfordringer i kvalificeringen på det kommunale niveau

Udfordringer i kvalificeringen på det kommunale niveau Udfordringer i kvalificeringen på det kommunale niveau - erfaringer fra forskningsbaseret udviklingsarbejde 16-03-2015 Mette Raunkiær Indhold 1.Institutioner og personalesammensætning i de kommunale palliative

Læs mere

Palliative tilbud til personer med ALS

Palliative tilbud til personer med ALS Palliative tilbud til personer med ALS Susanne Jakobsen Sygeplejerske i Øst Danmark ALS og palliation Baggrund for temadagen: 2011 og 2012 ekstra fokus på den palliative del af ALS-arbejdet i Interview

Læs mere

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra 1 Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra 1999. 2 Målgruppe: Patienter med livstruende sygdom og samtidig palliative behov samt deres pårørende.

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Palliativ indsats i DK

Palliativ indsats i DK 1 Palliativ indsats i DK Palliativ indsats har i Danmark udviklet sig over de seneste 20 år og har primært været drevet af individuelle, faglige og politiske initiativer. Palliation er ikke et lægeligt

Læs mere

UNGE I CENTRUM - VEJE TIL DET UNGDOMSVENLIGE HOSPITAL. Sygeplejesymposium på OUH Ved klinisk sygeplejespecialist Jette Sørensen

UNGE I CENTRUM - VEJE TIL DET UNGDOMSVENLIGE HOSPITAL. Sygeplejesymposium på OUH Ved klinisk sygeplejespecialist Jette Sørensen UNGE I CENTRUM - VEJE TIL DET UNGDOMSVENLIGE HOSPITAL. Sygeplejesymposium på OUH 2013 Ved klinisk sygeplejespecialist Jette Sørensen Odense University Hospital VISION At arbejde målrettet og evidensbaseret

Læs mere

Erfaringer med at udvikle den palliative indsats på basalt hospitalsniveau i DK og internationalt

Erfaringer med at udvikle den palliative indsats på basalt hospitalsniveau i DK og internationalt Erfaringer med at udvikle den palliative indsats på basalt hospitalsniveau i DK og internationalt Palliativ indsats på danske sygehuse National konference 6. november 2012 Karen Marie Dalgaard, forsker

Læs mere

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT)

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) en specialiseret palliativ indsats? Mette Raunkiær Introduktion PAVI har fulgt udviklingen indenfor den basale palliative indsats i danske

Læs mere

Palliativ medicin som lægeligt fagområde

Palliativ medicin som lægeligt fagområde Palliativ medicin som lægeligt fagområde Baggrund Som reaktion på den tiltagende hospitalisering af døden, fokus på kurativ behandling, manglende fokus på smerte- og symptomlindring hos terminalt syge

Læs mere

Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer

Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer Overblik over igangværende og afsluttede nationale og regionale initiativer ift. mennesker med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug ved Katrine Schepelern

Læs mere

Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår?

Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår? Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår? Hysse Birgitte Forchhammer, Ledende neuropsykolog, Rigshospitalet Glostrup og leder af Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Region Hovedstaden

Læs mere

Forskning og udvikling af palliation i hospitalsregi

Forskning og udvikling af palliation i hospitalsregi Forskning og udvikling af palliation i hospitalsregi Projekt lindrende indsats Hæmatologisk Afdeling Aalborg Sygehus Et aktionsforskningsprojekt Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Postdoc.

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Årsmøde DMCG-PAL 2015. Netværk for palliative sygeplejersker i RM

Årsmøde DMCG-PAL 2015. Netværk for palliative sygeplejersker i RM Årsmøde DMCG-PAL 2015 Netværk for palliative sygeplejersker i RM Helle N. Matthiesen Det Palliative Team Aarhus Universitetshospital Hvad er en palliativ sygeplejerske på basisniveau? En sygeplejerske

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

Fagprofil - sygeplejerske.

Fagprofil - sygeplejerske. Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende

Læs mere

Styrket palliativ indsats for uhelbredeligt syge børn

Styrket palliativ indsats for uhelbredeligt syge børn Aarhus Universitetshospital Mave-Barn-Centret www.auh.dk Styrket palliativ indsats for uhelbredeligt syge børn Resumé Aarhus Universitetshospital (AUH) ser lige som regeringen behov for styrkelse af den

Læs mere

SIKS. Sammenhængende ngende indsats til kronisk syge tværsektorielt samarbejde om rehabilitering

SIKS. Sammenhængende ngende indsats til kronisk syge tværsektorielt samarbejde om rehabilitering SIKS Sammenhængende ngende indsats til kronisk syge tværsektorielt samarbejde om rehabilitering Norsk sykehus- og helsetjenesteforening Carsten Hendriksen Oslo 29. maj 2009 Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg

Læs mere

Palliativt Videncenter www.pavi.dk

Palliativt Videncenter www.pavi.dk Palliativt Videncenter www.pavi.dk Forskernetværk 4. november 2009 Rikke Vittrup Cand.scient.soc., projektmedarbejder, Palliativt Videncenter Disposition 1. Kort præsentation af mig 2. Præsentation af

Læs mere

Administrationens kommentarer til høringssvarene til Værdighedspolitikken for 2016

Administrationens kommentarer til høringssvarene til Værdighedspolitikken for 2016 NOTAT Administrationens kommentarer til høringssvarene til Værdighedspolitikken for 2016 31. marts 2016 Journal nr. Sagsbehandler SLNIE Nr. 1: Høringssvar fra Ældrerådet BORGEREN i centrum: Værdighed for

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Beskrivelse af nøglebegreber i forbindelse med tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og døende patienter i Region Syddanmark 1 Indhold Nøglebegreberne i

Læs mere

Kortlægning 3 Palliativt Videncenter

Kortlægning 3 Palliativt Videncenter Kortlægning 3 Palliativt Videncenter Hospitalernes palliative indsats på basalt niveau organisatorisk og strukturelt Lene Jarlbæk PAVI (ljarlbaek@sdu.dk), ph.d, onkolog ?????? personalet 410 afdelingsledelser

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Bilag til ansøgning om Akademiuddannelse i sundhedspraksis

Bilag til ansøgning om Akademiuddannelse i sundhedspraksis Dato: 31. januar 2017 Bilag til ansøgning om Akademiuddannelse i sundhedspraksis Indhold 1 Bilag 1: Redegørelse for behovet fremover... 2 1.1 Generel opkvalificering af social- og sundhedsassistenter til:...

Læs mere

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008; Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt

Læs mere

for den samlede udvikling? Hospice Forum Danmark Årsmøde 2009 Helle Timm mag.art, ph.d, chef Palliativt Videncenter

for den samlede udvikling? Hospice Forum Danmark Årsmøde 2009 Helle Timm mag.art, ph.d, chef Palliativt Videncenter Den palliative indsats i DK hospicers opgaver og ansvar for den samlede udvikling? Hospice Forum Danmark Årsmøde 2009 Helle Timm mag.art, ph.d, chef Palliativt Videncenter Disposition: Formål, udfordringer

Læs mere

Sammenhængende patientforløb set fra et kommunalt perspektiv. v/heidi Juul Madsen Sundhedssekretariatet, Odense Kommune

Sammenhængende patientforløb set fra et kommunalt perspektiv. v/heidi Juul Madsen Sundhedssekretariatet, Odense Kommune Sammenhængende patientforløb set fra et kommunalt perspektiv v/heidi Juul Madsen Sundhedssekretariatet, Odense Kommune 1 Økonomiudvalget Direktørgruppen Direktør sundhedsområdet Sundhedssekretariat Strategisk

Læs mere

Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje

Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje Gør tanke til handling VIA University College Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje - hvordan uddanner vi til det? 1 Frem mod en justeret sygeplejerskeuddannelse. Udfordringer, muligheder

Læs mere

Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing?

Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing? Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing? For dermed at forebygge indlæggelser, nedbringe antal genindlæggelser samt akutte korttidsindlæggelser. Center for Sundhed og Omsorg søger en kommunal

Læs mere

Almen praksis og palliation SFR 12-12-2014

Almen praksis og palliation SFR 12-12-2014 Almen praksis og palliation SFR 12-12-2014 Anette Denker Thomas Gorlen Speciallæger i almen medicin KAPH-Speciale praksiskonsulenter Medforfattere af DSAM s Palliationsvejledning 2014 Hvad er KAP-H? Samarbejde

Læs mere

Notat Orientering om den palliative indsats mv. i Region Syddanmark

Notat Orientering om den palliative indsats mv. i Region Syddanmark Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: Dato: 14. oktober 2009 Udarbejdet af: Morten Jakobsen E-mail: Morten.Jakobsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631365 Notat Orientering

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Ansættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter

Ansættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter Karen Marie Dalgaard (f. 1954) Sygeplejerske (1977) Sygeplejefaglig Diplomeksamen med speciale i ledelse (1990) Sygeplejefaglig vejleder (1995) Cand.scient.soc. - Den Sociale Kandidatuddannelse (2002)

Læs mere

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2 Indhold Palliation 2 Den opererede borger/patient Velfærdsteknologi Rehabilitering 2 Demens 2 Ledelse og organisation (afventer fra ansvarlige for faget) 1 Palliation 2 På dette valgfri specialefag arbejdes

Læs mere

Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014

Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 250 Offentligt Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014 Folketingets

Læs mere

TUE er et samarbejdsprojekt mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital med henblik på at reducere antallet af forebyggelige indlæggelser.

TUE er et samarbejdsprojekt mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital med henblik på at reducere antallet af forebyggelige indlæggelser. Hvad er TUE? TUE er et samarbejdsprojekt mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital med henblik på at reducere antallet af forebyggelige indlæggelser. Organiseret i fysisk enhed på Bispebjerg Hospital,

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der

Læs mere

Temadag om Apopleksi d.25.marts 2010. Temadag om Apopleksi 25.marts 2010

Temadag om Apopleksi d.25.marts 2010. Temadag om Apopleksi 25.marts 2010 Temadag om Apopleksi d.25.marts Region Sjællands planer og visioner vedrørende voksenhjerneskadede Baggrund Den administrative styre gruppe RFUF 3 Voksenhjerneskadegruppen Formål og opgavesæt Formål: At

Læs mere

Terminal palliativ indsats

Terminal palliativ indsats Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014

Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 PAVI, Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under SIF/SDU, Målet er at styrke den

Læs mere

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofil for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofilen er skrevet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne hverdagsfortællinger,

Læs mere

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering

Læs mere

PALLIATION I UROLOGISK AFDELING SYGEPLEJERSKE BIRTHE ANDERSEN UROLOGISK AFDELING ROSKILDE SYGEHUS

PALLIATION I UROLOGISK AFDELING SYGEPLEJERSKE BIRTHE ANDERSEN UROLOGISK AFDELING ROSKILDE SYGEHUS PALLIATION I UROLOGISK AFDELING SYGEPLEJERSKE BIRTHE ANDERSEN UROLOGISK AFDELING ROSKILDE SYGEHUS 1 Urologisk afdeling i Roskilde 27 7-døgns-senge heraf 8 under anden afdelingsledelse 12 5-døgns-senge

Læs mere

Til sundhedsministeriet. The Danish Nurses Organization. Høringssvar vedr. Den nationale demenshandlingsplan 2025

Til sundhedsministeriet. The Danish Nurses Organization. Høringssvar vedr. Den nationale demenshandlingsplan 2025 Til sundhedsministeriet Den 13. oktober 2016 The Danish Nurses Organization Sankt Annæ Plads 30 DK-1250 København K Høringssvar vedr. Den nationale demenshandlingsplan 2025 Tak for muligheden for at indgive

Læs mere

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne? Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne? Forskningsfysioterapeut Carsten Juhl, MPH, PhD. Forskningsenheden for musculoskeletal funktion og fysioterapi (FOF) Institut for idræt

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Center for bostøtte i eget hjem i består af 4 centre i hhv. Syd, Nord, Vest og Centrum, der har fælles ledelse ved centerleder

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

Strategisk oplæg Kræftens Bekæmpelse. Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til den palliative indsats til kræftpatienter

Strategisk oplæg Kræftens Bekæmpelse. Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til den palliative indsats til kræftpatienter Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til den palliative indsats til kræftpatienter Patientstøtte & Lokal Indsats, 2014 Forord Kræftens Bekæmpelse ønsker at sætte fokus på en forbedring af indsatsen for de

Læs mere

Uddannelsesprogram til Fagområdespecialist i Palliativ Medicin

Uddannelsesprogram til Fagområdespecialist i Palliativ Medicin Uddannelsesprogram til Fagområdespecialist i Palliativ Medicin Beskrivelse af fagområdet Palliativ medicin er det lægelige fagområde, der omhandler den lindrende og livskvalitetsforbedrende indsats for

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINIER I

KLINISKE RETNINGSLINIER I KLINISKE RETNINGSLINIER for henvisning og visitation til Arresødal Hospice juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef I ---------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Hjemmebehandling af børn og unge med kræft et forskningsprojekt

Hjemmebehandling af børn og unge med kræft et forskningsprojekt Hjemmebehandling af børn og unge med kræft et forskningsprojekt Helena Hansson Hjemmesykehus for barn helsetjeneste på barns premisser den 2. november 2016 Kræft hos børn og unge 180 200 børn under 18

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Bilag 6: Sammenfatning af resultater fra spørgeskemaundersøgelse Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Nedenstående er en sammenfatning af resultater fra en spørgeskemaundersøgelse,

Læs mere

Kræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet

Kræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet Kræftens Bekæmpelse Kræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet En Barometerundersøgelse Kræftens Bekæmpelse, 2012 Korngut S, Johnsen AT, Spielmann M, Neergaard MA, Grønvold M Oplæg

Læs mere

Temadag i palliation 20. april Aalborg

Temadag i palliation 20. april Aalborg Temadag i palliation 20. april Aalborg Projekt lindrende indsats - om udvikling af den lindrende indsats i hospitalsregi Et aktionsforskningsprojekt Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard

Læs mere

DMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle

DMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle DMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle Udfordringer i kvalificeringen på det basale sygehusniveau - erfaringer fra forskningsbaseret udviklingsarbejde 16-03-2015 Karen Marie Dalgaard Forsker v. PAVI, Videncenter

Læs mere

Strategi for Hjemmesygeplejen

Strategi for Hjemmesygeplejen Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

På vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014

På vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014 På vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014 Brevid: 2256494 Opsamling på Samarbejde om den palliative indsats Hvad er palliation? Palliation betyder lindring. Ordet anvendes om den professionelle

Læs mere

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet.

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet. Nye samarbejds- og organisationsformer 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Papiret beskriver, hvordan regionerne vil arbejde med nye samarbejds- og organisationsformer, herunder det fremadrettede

Læs mere

IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE

IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse BAGGRUND Indsatsområder Hverdagsrehabilitering

Læs mere

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.

Læs mere

PALLIATIV INDSATS I DEN KOMMUNALE PLEJE RAPPORT

PALLIATIV INDSATS I DEN KOMMUNALE PLEJE RAPPORT PALLIATIV INDSATS I DEN KOMMUNALE PLEJE RAPPORT Kortlægning af den palliative indsats i hjemmeplejen, hjemmesygeplejen og på plejehjem i Danmark 2010-2011 Karen-Inge Karstoft, Anne Fisker Nielsen og Helle

Læs mere

Palliation på tværs Silkeborg - et medarbejderdrevent innovationsprojekt mellem hospitalet, kommune og almen praksis

Palliation på tværs Silkeborg - et medarbejderdrevent innovationsprojekt mellem hospitalet, kommune og almen praksis Palliation på tværs Silkeborg - et medarbejderdrevent innovationsprojekt mellem hospitalet, kommune og almen praksis Anne Marie Kjærsgaard-Andersen Projektleder, sygeplejerske, MHH Silkeborg Kommune/ Regionshospitalet

Læs mere

Hospitalsmodelprojekt

Hospitalsmodelprojekt Hospitalsmodelprojekt Udvikling af den palliative indsats i onkologisk sengeafsnit vha behovsvurderingsredskabet EORTC QLQ C-30 Onkologisk sengeafsnit D1 og D3 Aalborg Sygehus 2012/2013 Baggrund Patient

Læs mere

1. Formål med afdelingsprofilen side Hjemmesygeplejens virksomhedsområde side 3-5

1. Formål med afdelingsprofilen side Hjemmesygeplejens virksomhedsområde side 3-5 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Formål med afdelingsprofilen side 1 2. Organisering af hjemmesygeplejen side 1-2 a. Organisation b. Lovgrundlag c. Vejledning om hjemmesygepleje 3. Værdigrundlag side 2-3 4. Hjemmesygeplejens

Læs mere

Socialrådgivere og palliation

Socialrådgivere og palliation Lisbeth Langkilde, Marianne Marie Vinther, Mette Maria Jørgensen, Jannie Kristoffersen og Anne Nissen Socialrådgivere og palliation social palliation, socialrådgiver, familie, sociale vilkår, social sektor

Læs mere

Guidelines. Lederkursus, Middelfart 27. april 2012

Guidelines. Lederkursus, Middelfart 27. april 2012 Guidelines Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk Lederkursus, Middelfart

Læs mere

Når sektorer skal samarbejde om sundhed og forskning: Almen praksis og kommunerne

Når sektorer skal samarbejde om sundhed og forskning: Almen praksis og kommunerne Lederforum for Medicinsk Sundhedsforskning 11. november 2011 Når sektorer skal samarbejde om sundhed og forskning: Almen praksis og kommunerne Susanne Reventlow, MD, Dr. Med. Sci. Forskningsleder, adj.

Læs mere

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Lev livet godt, hver dag hele livet Hvis man som borger i Glostrup Kommune ønsker at leve livet godt, hver dag hele livet, så kræver det, at man allerede fra fødslen

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Specialevejledning for intern medicin: geriatri j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern

Læs mere