Indhold Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet Aftaler og takster... 19

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold... 3 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 5 3. Aftaler og takster... 19"

Transkript

1 Indhold Indhold Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet Sammenfatning Det udvidede frie sygehusvalg Aftaleindgåelse under det udvidede frie sygehusvalg Afregning under det udvidede frie sygehusvalg Suspensionen af det udvidede frie sygehusvalg Aftaleindgåelse under suspensionen af det udvidede frie sygehusvalg Afregning i suspensionsperioden Udbud af sygehusbehandling Regler for udbud Sygehusopgaver hos privatpraktiserende speciallæger Overenskomster under sygesikringen Sikring af fagligt bæredygtige enheder Krav til private sygehuse i forbindelse med varetagelse af specialiserede opgaver Aftaler og takster Sammenfatning Aftaler under det udvidede frie sygehusvalg Antal aftaler fordelt på typer af behandling Geografisk placering Takster under det udvidede frie sygehusvalg Takstniveauer under det udvidede frie sygehusvalg Sygesikringstakster Offentligt finansieret aktivitet på private sygehuse Sammenfatning Samlet offentlig finansieret aktivitet Aktiviteten fordelt på regioner Aktiviteten fordelt på kommuner Aktiviteten fordelt på de private sygehuse Bilag Modeller for privat DRG Modeller med udgangspunkt i offentlige referencetakster Overordnede principper for fastsættelse af referencetakster Valg af beregningsmodel

2 4

3 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet 2.1 Sammenfatning De private sygehuses inddragelse som en del af det samlede offentligt finansierede sundhedstilbud har til formål at sikre den bedst mulige anvendelse af de ressourcer, der afsættes til sundhedsvæsenet. Inddragelsen sker bl.a. under det udvidede frie sygehusvalg, der blev indført fra 1. juli 2002, jf. 87 i sundhedsloven. Ordningens formål var at give af den enkelte patient en rettighed til behandling i privat eller udenlandsk regi i tilfælde, hvor det offentlige sygehusvæsen ikke inden for to måneder kunne tilbyde behandling. Fristen efter det udvidede frie sygehusvalg blev nedsat fra 2 måneder til 1 måned med virkning fra 1. oktober Afregningstaksterne med de private og udenlandske sygehuse under det udvidede frie sygehusvalg fastsattes på baggrund af forhandlinger mellem Danske Regioner og de private sygehuse. Kan parterne ikke opnå enighed om vilkårene for en aftale, kan ministeren for sundhed og forebyggelse efter anmodning fra den ene part - aftalesygehusene - fastsætte vilkårene for aftalen. Som følge af konflikten på sundhedsområdet i foråret 2008 og den deraf opståede ventetidspukkel besluttede Folketinget den 7. november 2008 at suspendere det udvidede frie sygehusvalg til og med den 30. juni 2009, hvorefter det automatisk genindføres. I suspensionsperioden har regionerne forpligtet sigt til at købe ledig behandlingskapacitet på de private sygehuse og klinikker. Regionerne har i vid udstrækning valgt at gøre dette på baggrund af udbudsrunder. Herigennem har man opnået priser, der ofte ligger 20 til 30 pct. under de priser, der var fastsat i aftalerne under det udvidede frie sygehusvalg. Endelig kan en region indgå overenskomst med eller på anden måde benytte private institutioner som led i løsningen af sine sygehusopgaver, jf. sundhedsloven 75, stk. Indgåelse af aftale mellem en offentlig bestiller og privat leverandør kan ske efter afholdelsen af en udbudsrunde. Aftaler med private sygehuse må imidlertid i alle tilfælde ske under iagttagelse af udbudsreglerne. Det offentlige sygehusvæsen inddrager desuden privatpraktiserende speciallæger som en del af samlede offentlige sundhedstilbud. Dette kan skabe udfordringer i det omfang, speciallæger udfører opgaver, der både er underlagt en sygesikringstakst og en DRG-takst, da lægen derved kan få tilskyndelse til at behandle patienten under det mest favorable aftalesystem. 2.2 Det udvidede frie sygehusvalg For at nedbringe ventetiderne til sygehusbehandling og sikre patienterne frit valg til private og udenlandske sygehuse blev der med virkning fra 1. juli 2002 indført et udvidet frit sygehusvalg, der giver frit valg til private sygehuse/klinikker og sygehuse i udlandet, som Danske Regioner har indgået aftale med, jf. 87 i sundhedsloven. Med virkning fra 1. oktober 2007 blev fristen på 2 måneder nedsat til 1 måned. 5

4 Det udvidede frie sygehusvalg giver en person, som er henvist til sygehusbehandling, ret til at vælge behandling på et af de private sygehuse, som Danske Regioner har aftale med (aftalesygehuse), hvis patientens bopælsregion ikke inden for 1 måned efter, at henvisningen er modtaget, kan tilbyde behandling ved bopælsregionens egne sygehuse eller et af de sygehuse, som regionen samarbejder med. Boks 2.x. Samarbejdsaftaler mellem de offentlige sygehuse Et samarbejdssygehus under det udvidede frie sygehusvalg er et offentligt eller privat sygehus, sygehusafdeling eller klinik, som regionen samarbejder med efter konkret aftale eller fast praksis. Sådanne samarbejdssygehuse skal ligge inden for rimelig afstand set i forhold til patienterne. Regionerne skal offentliggøre, hvilke sygehuse de samarbejder med. Region Nordjylland: Region Midtjylland: alle offentlige sygehuse i region Nordjylland og region Syddanmark betragtes som samarbejdssygehuse. Region Syddanmark: 4 mindre offentlige sygehuse i region Midtjylland, samt et antal private klinikker beliggende i regionen (specifikke ydelser på de enkelte klinikker) samt to tyske sygehuse (strålebehandling og fødsler) Region Sjælland: En del patienter dækkes fra region Hovedstaden fsva. specialiseret behandling. [Ingen samarbejdstaler i relation til udvidet frit valg?]. Region Hovedstaden: [Ingen samarbejdsaftaler med sygehuse uden for regionen i relation til udvidet frit valg?] [Afventer bidrag fra Danske Regioner] Patienten kan benytte denne ret helt eller delvist. Helt hvis patienten ønsker behandlingen, herunder undersøgelsesforløbet på et aftalesygehus - delvist, hvis patienten kun ønsker en eller flere planlagte diagnostiske delundersøgelser, som fx scanninger på et aftalesygehus, men behandling på bopælsregionens sygehus. Det sidste kan fx være relevant for patienten, hvis der er lang ventetid til en bestemt delundersøgelse, f.eks. en scanning, på bopælsregionens sygehus. Retten til at benytte det udvidede frie sygehusvalg til at blive behandlet, herunder undersøgt på et aftalesygehus bortfalder, hvis ventetiden på behandling på aftalesygehuset overstiger ventetiden på bopælsregionens sygehuse eller samarbejdssygehuse. Boks 2.2. Opgørelse af ventetid Venteperioden beregnes fra den dato, sygehuset har modtaget en henvisning, til den dato behandlingen påbegyndes. Ved beregningen kan fratrækkes den tid, som medgår - dog højst 2 uger - til hver diagnostisk delundersøgelse i forundersøgelsesforløbet. Den tid, der kan fratrækkes, er således den samlede produktionstid for den enkelte diagnostiske delundersøgelse i forundersøgelsesforløbet, dvs. den tid der går, fra delundersøgelsen er rekvireret, til resultatet af delundersøgelsen foreligger. Overstiger den samlede venteperiode herefter 1 måned (= 30 dage), har patienten ret til udvidet frit sygehusvalg. I opgørelsen af den samlede venteperiode medregnes ikke perioder, hvor undersøgelse eller behandling må udsættes på grund af patientens ønske eller helbredstilstand. Helbredstilstanden omfatter i denne forbindelse såvel den enkelte patients samlede helbred som den aktuelle sygdoms karakter. Den udvidede fritvalgsordning omfatter patienter, der er henvist til behandling, herunder undersøgelse på en sygehusafdeling. Ordningen omfatter derimod ikke patienter, som er henvist af en praktiserende læge 6

5 eller praktiserende speciallæge til en diagnostisk undersøgelse, fx røntgenundersøgelse, til brug for denne læges egen diagnostik og stillingtagen til behandling m.v. Det udvidede frie sygehusvalg gælder ikke henvisning til organtransplantation, sterilisation, fertilitetsbehandling, høreapparatbehandling, kosmetisk operation, kønsskifteoperation, psykiatrisk behandling m.v. Ordningen giver heller ikke henvisning til forskningsmæssig, eksperimental eller alternativ behandling. Reglerne for det udvidede frie sygehusvalg indebærer bl.a., at det offentlige sygehusvæsen senest 8 hverdage efter, at et af regionens sygehuse har modtaget henvisning til en patient, skal oplyse patienten om dato og sted for undersøgelse eller behandling, om patienten kan tilbydes behandling inden for 1 måned efter reglerne om udvidet frit sygehusvalg, og om retten til at vælge sygehus efter reglerne om frit og udvidet frit sygehusvalg, jf. boks 2.3. Boks 2.3. Det udvidede frie sygehusvalg i praksis Rettigheden til udvidet frit sygehusvalg udløses, når det offentlige ikke kan tilbyde behandling på et af bopælsregionens sygehuse eller samarbejdssygehuse inden for en måned. I praksis udløser rettigheden typisk i følgende proces: Det regionale sygehus modtager en henvisning af en patient fra en praktiserende læge eller speciallæge til behandling, herunder undersøgelse. Henvisningen fordeles til den relevante afdeling. Afdelingen vurderer om patienten kan tilbydes behandling inden for en måned, bl.a. på baggrund af patientens behov, afdelingens kapacitet og eventuel venteliste, Afdelingen sender et informationsbrev, som skal v ære patienten i hænde senest 8 dage efter sygehusets modtagelse af henvisningen. Informationsbrevet skal indeholde oplysning om dato for undersøgelse eller behandling. Vurderer afdelingen, at patienten ikke kan behandles inden for en måned fra modtagelsen af henvisningen på afdelingen eller på en af regionens andre sygehuse eller samarbejdssygehuse, oplyses det i informationsbrevet. [Er vi sikre på at afdelingen vurderer på alles vegne??]. Vurderingen af, om der kan tilbydes behandling på andre af regionens sygehuse eller samarbejdssygehuse sker ikke via konkret kontakt til øvrige sygehuse, men typisk via de offentliggjorte maksimale, forventede ventetider på sundhed.dk. Endvidere oplyses det, at patienten derfor kan benytte det udvidede frie sygehusvalg til at få foretaget behandling, herunder undersøgelse på et privat sygehus med aftale med Danske Regioner samt at patienten kan benytte det frie sygehusvalg til at vælge behandling, herunder undersøgelse på andre regioners sygehuse. Da rettigheden er tilknyttet regionens egne sygehuse og samarbejdssygehuse sker vurderingen af behandlingsmulighed og ventetider i andre regioner i forhold til konkrete samarbejdssygehuse. At samarbejdssygehuse også er omfattet indebærer, at der principielt ikke er nogen geografisk afgrænsning ift udløsningen af det udvidede frie valg, da samarbejdssygehuset for et sygehus i region Hovedstaden principielt kan være et sygehus i region Nordjylland. I praksis er brugen af samarbejdsaftaler varierende mellem regionerne, og forbeholdt naboregioner hvor der er indgået aftaler, jf. boks 2.x]. Informationsbrevet skal indeholde en oversigt over ventetiden på regionens egne og andre regioners sygehuse samt på de relevante private sygehuse. Herudover indeholder brevet information om, hvor patienten skal henvende sig - typisk på en central visitationsenhed i regionen - hvis patienten vil benytte sine valgmuligheder. [Har patienten valgt et privat sygehus, vil dette sygehus efter afsluttet behandling sende en regning til regionen - fx visitationsenheden - der kontrollerer behandling og pris mv., herunder om privatsygehuse har foretaget den obligatoriske indberetning til Landspatientregistret, før betaling. Sygehuset/afdelingen, der udløste patientens valg, påvirkes ikke direkte økonomisk heraf, da regningen 7

6 sendes direkte til regionen.] Til og med 2008 er ca blevet henvist til offentligt finansieret behandling på et privat sygehus, heraf langt hovedparten som følge af det udvidede frie sygehusvalg, jf. tabel 2.1. [Tabel tilføjes] De nærmere regler om den udvidede fritvalgsordning har været fastlagt i bekendtgørelse nr af 14. september 2007 om ret til sygehusbehandling m.v. jf og 32-35, der er ophævet som følge af suspensionen. Foruden at give den enkelte patient en ny og væsentlig rettighed samt at nedbringe ventetiderne til sygehusbehandling, er formålet med det udvidede frie sygehusvalg ligeledes et skridt i retning af en ændret styring af sygehusvæsenet, som i højere grad giver de udførende enheder hensigtsmæssige økonomiske incitamenter, således at det offentlige sygehusvæsen får yderligere incitamenter til at afkorte ventetiderne til et acceptabelt niveau, jf. bemærkninger til Sygehusloven af 2002 (L64) Aftaleindgåelse under det udvidede frie sygehusvalg Frem til suspensionen af det udvidede frie sygehusvalg fremgik det af sundhedslovens 87, at regionerne i forening, dvs. i praksis Danske Regioner, indgår aftale med de private sygehuse og -klinikker m.v. her i landet og sygehuse m.v. i udlandet, som ønsker at indgå aftale om behandling af patienter efter den udvidede fritvalgsordning. Alle private sygehuse og klinikker, som ønsker en aftale, kan således får det. Efter aftale mellem Danske Regioner og et aftalesygehus består af en standardaftale, der regulerer de overordnede vilkår for aftalen, og et bilag med en specificering af de behandlinger og undersøgelser, som er omfattet af aftalen. Endvidere er specificeret, på hvilke vilkår den enkelte behandling gives, og den pris patientens bopælsregion skal betale herfor. Der er tale om vilkår, som ikke er lovregulerede, men aftalefastsatte. Der er i standardaftalen fastsat, at en aftale kan opsiges af parterne med 6 måneders varsel, eller hvis parterne er enige om at opsige den med kortere varsel. Ydelsessortimentet i en aftale kan ændres med 2 måneders varsel eller uden varsel, såfremt Danske Regioner og aftalesygehuset er enige herom. Der er ikke i lovgivningen fastsat med hvilke intervaller Danske Regioner skal genforhandle aftaler med de private udbydere. Frem til suspensionen af det udvidede frie sygehusvalg er aftalerne blevet opsagt og genforhandlet ved hvert årsskifte. Kan parterne ikke blive opnå enighed om vilkårene for en aftale, kan ministeren for sundhed og forebyggelse efter anmodning fra aftalesygehusene fastsætte vilkårene for aftalen, jf. sundhedsloven ( 87, stk. 4). Regionerne er forpligtet til at indgå aftale på de af ministeren fastsatte vilkår. De private sygehuse er derimod ikke forpligtet til at indgå aftale. De private sygehuse er endvidere heller ikke forpligtet til at modtage patienter. I 2006 blev den daværende indenrigs- og sundhedsminister anmodet af de private sygehuse om at fastsætte taksterne. Informationskrav til aftalesygehuse De aftalesygehuse, der har fået henvist en patient til behandling skal til brug for en eventuel fortsat behandling og for afregning for udført behandling give alle relevante oplysninger om behandlingen til det 8

7 sygehus, som har henvist patienten. Aftalesygehusene her i landet skal til statistiske formål indberette oplysninger vedrørende patientbehandlingen til Sundhedsstyrelsens Landspatientregister. Aftalesygehusene i udlandet skal indberette sådanne oplysninger til det sygehus, som har henvist patienten dertil. Bestemmelserne herom er fastlagt i den nu ophævede bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v., jf Afregning under det udvidede frie sygehusvalg Afregning i forhold til aftalesygehusene efter den udvidede fritvalgsordning sker på baggrund af de aftaler, som Danske Regioner har indgået med de enkelte sygehuse eller en standardaftale for medlemmerne af SPPD. Aftalesygehusene bliver således honoreret for de konkrete patienter, de behandler efter de deri fastsatte takster, jf. kapitel 3. [Regningen for behandlingen sendes af det private sygehus til den pågældende patients hjemregion. Henvisningen af patienten til privat behandling har derfor som udgangspunkt ingen direkte konsekvenser for det sygehus eller afdeling, hvorfra patienten blev tilbudt muligheden for at benytte fritvalgsordningen, Aftalerne mellem Danske Regioner og de private sygehuse indgås som hovedregel på baggrund af procedurekoder, der ligger til grund for beregningen af de offentlige DRG-takster. For 2008 var der aftalt priser for mere end 3500 forskellige ydelser, og der er dermed tale om et mere finmasket klassifikationssystem end DRG systemets godt 600 forskellige behandlingstyper. Systemet medfører, at afregningen tager udgangspunkt i den behandling, den enkelte patient modtager, i stedet for pågældende patients diagnose. Når suspensionen af det udvidede frie sygehusvalg, jf. afsnit 2.4, ophører med virkning fra 1. juli 2009, bliver den her beskrevne aftalemodel som udgangspunkt automatisk genindført. 2.3 Suspensionen af det udvidede frie sygehusvalg Den 9. november 2008 besluttede Folketinget at suspendere det udvidede frie sygehusvalg frem til den 30. juni 2009, hvorefter det automatisk genindføres. Formålet med suspensionen er at følge op på regeringens aftale med Danske Regioner om regionernes økonomi for 2009, hvor der er opnået enighed om at afvikle den pukkel af ventetidspatienter, der er opstået som følge af overenskomstkonflikten på sygehusområdet fra april til juni 2008, så hurtigt som muligt og på en økonomisk ansvarlig måde. I den forbindelse skal det sikres, at de patienter, der er mest syge og har ventet længst, kommer først i behandling. Hver region har med det formål forpligtet sig til at købe ledig behandlingskapacitet på de private sygehuse og klinikker i suspensionsperioden svarende til et månedligt gennemsnit af omsætningen på alle aftalesygehuse i perioden 1. oktober 2007 til 31. marts Samarbejde under suspensionen Sammenslutningen af Privathospitaler og Privatklinikker i Danmark (SPPD), Danske Regioner og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har igangsat en række initiativer til at nyttiggøre den samlede behandlingskapacitet på de offentlige sygehuse og aftalesygehusene bedst muligt og sikre, at de ventetidspatienter, som ud fra en lægefaglig vurdering har mest behov for det, visiteres til behandling først. Initiativerne er fastlagt i retningslinjer for prioritering og visitation af ventetidspatienter efter overenskomstkonflikten på sygehusområdet. 9

8 Initiativerne omfatter oprettelse af et samarbejdsudvalg i hver af de 5 regioner med repræsentanter for regionsrådet og SPPD, hvor også repræsentanter for sygehuse uden for SPPD kan indgå. Udvalgene koordinerer deres arbejde på tværs af regionerne efter behov, f.eks. øst og vest for Storebælt. Med det formål at nyttiggøre den samlede behandlingskapacitet bedst muligt udarbejder udvalgene retningslinjer for prioriteringen og visitationen af ventetidspatienter fra regionen inden for de enkelte specialer, således at de patienter, som ud fra en lægefaglig vurdering har mest behov for det, visiteres til behandling først. Der udarbejdes også månedsvise oversigter over den samlede behandlingskapacitet af forskellige patientkategorier inden for de enkelte specialer på henholdsvis regionens sygehuse og samarbejdssygehuse samt på private sygehuse og klinikker i regionen. Disse opgøres af de respektive parter. Herudover udarbejdes oversigter over eventuel overskudskapacitet på disse sygehuse og klinikker, som udveksles med samarbejdsudvalgene i de andre regioner med henblik på tværregional koordination af overskudskapacitet. Samarbejdsudvalget tager i deres arbejde udgangspunkt i disse oversigter. De private sygehuse og klinikker under SPPD har givet tilsagn om i videst muligt omfang at prioritere patienter i henhold til samarbejdsudvalgets anvisninger. [Afventer uddybende oplysninger fra Danske Regioner] Der er endvidere oprettet et landsdækkende samarbejdsudvalg med repræsentanter fra Danske Regioner, SPPD og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, som skal sikre national koordinering af behandlingskapaciteten, bl.a. ved at følge udviklingen og monitorere aktiviteten. Udvalget bistår også med at løse eventuelle uenigheder om gennemførelsen af de nævnte opfølgningsinitiativer Aftaleindgåelse under suspensionen af det udvidede frie sygehusvalg Regionerne ville i suspensionsperioden principielt kunne indgå aftaler med privathospitaler efter samme model, som de efter sundhedsloven har været forpligtet til at benytte i forbindelse med den udvidede fritvalgsordning, jf. ovenfor. I praksis ses det imidlertid, at hver enkelt region selv vil indgå selvstændige aftaler med private sygehuse og klinikker efter udbudsreglerne, jf. afsnit Som nævnt har hver region i suspensionsperioden forpligtet sig til at købe ledig behandlingskapacitet på de private sygehuse og klinikker i suspensionsperioden svarende til et månedligt gennemsnit af omsætningen på alle aftalesygehuse i perioden 1. oktober 2007 til 31. marts Regionerne har i vid udstrækning valgt at løse denne opgave ved at sende sygehusbehandling i udbud blandt de private sygehuse. Ved hjælp af dette instrument er det lykkedes regionerne at indgå aftaler med de private sygehuse til priser, der i flere tilfælde ligger 10 til 50 pct. under de takster, der var gældende i aftalerne under det udvidede frie sygehusvalg., jf. boks. 2.2 og 2.3. Boks 2.2. Udbud under suspensionsperioden i Region Sjælland Som følge af suspensionen af det udvidede frie sygehusvalg skal Region Sjælland frem til 1. juli næste år købe privat sygehusbehandling for omkring 15 millioner kroner om måneden. Det er en del af regionernes økonomiaftale med regeringen. Region Sjælland har valgt at konkurrenceudsætte disse opgaver gennem udbud. Ifølge regionen ligger tilbuddene fra de private hospitaler og klinikker mellem 15 og 40 pct. lavere, end 10

9 de centralt fastlagte priser der blev betalt for de samme operationer, før det udvidede frie sygehusvalg blev suspenderet. I den første udbudsrunde har 26 private sygehuse og klinikker fra hele Danmark samt Sverige og Tyskland har været interesseret i at udføre ryg-, knæprotese- eller hofteproteseoperationer for patienter fra Region Sjælland. På baggrund heraf er der nu indgået kontrakter med 3-4 samarbejdspartnere inden for hver operationstype. [Afventer bidrag fra Danske Regioner Kilde: Region Sjælland Boks 2.3. Udbud under suspensionsperioden i Region Nordjylland Region Nordjylland har valgt at gennemføre flere udbudsrunder som følge af suspensionen. Den første runde omhandlede alene ortopædkirurgiske behandlinger. [Hvad kom der ud af det] I løbet af januar forventer regionen desuden at have aftaler på plads efter at have gennemført tre større udbud af specifikke behandlinger og operationer inden for, neurologi, urologi, svær overvægt, åreknuder og brok [opdateres] Indtil udbuddene er gennemført, tilbyder regionen en forlængelse af de aftaler, som i dag er gældende mellem Danske Regioner og privathospitalerne. Forlængelsen sker med en reduktion af de takster, der indgår i gældende aftaler indgået mellem Danske Regioner og det pågældende privathospital/klinik. Aftalerne omfatter bl.a.: Danske Privathospitaler (Aalborg, Herning, Århus, Odense, Esbjerg) (reduktion på 11 pct - reduktion på 25 pct på MR-scanninger) Privathospitalet Mølholm (reduktion på 10 pct.) Eira privathospitalet i Skejby (reduktion på 10 pct.) Privathospitalet Skørping (reduktion på 10 pct.) Afregning i suspensionsperioden Afregning for behandling af patienter, der af regionen henvises til behandling på private sygehuse i suspensionsperioden, sker til den takst, der er fastsat i aftalen mellem det private sygehus og den enkelte region. Afregningen sker mellem det private sygehus og pågældende patients hjemregion. [Taksterne baseres som oftest på de procedurekoder, der benyttes i aftaler under det udvidede frie sygehusvalg Udbygning afventer bidrag fra Danske Regioner.] Boks 2.X. Incitamenter og styringsmuligheder Niveauet for afregningen af de private sygehuse har i sig selv betydning for de regionale incitamenter. Afregningen af de private er endvidere en del af et samlet afregningssystem mellem stat og regioner samt regionerne imellem. I dag sker afregningen af sygehusaktivitet fra staten til regionerne omfattet af DRG-systemet i princippet med 100 pct. af DRG-taksten set ift. det foregående års takst er niveauet 98 pct. pga. produktivitetskra- 11

10 vet. Afregningen mellem regionerne for behandlinger er tilsvarende 100 (98) pct. og afregningen er identisk uanset om behandlingen på et offentligt sygehus i den anden region sker som følge af reglerne for frit sygehusvalg eller via henvisning som samarbejdssygehus for regionen. Behandlingen på private sygehuse varierer derimod, afhængigt af hvilke (pris)aftaler der ligger til grund. Gennemsnitligt udgør afregningen ca. 95 pct. af DRG-taksten. Men det gennemsnit dækker over afregning af behandling som følge af udbud, afregning som følge af aftale om samarbejdssygehus eller afregning som følge af status som aftalesygehus under reglerne for udvidet frit valg. [kan man sondre på den måde mellem private samarbejdssygehuse og private aftalesygehuse eller er det samme grundlag?]. Uanset hvilken pris den enkelte region har aftalt med den private leverandør, sker afregningen mellem staten og regionen med 100 (98) pct. af DRG. Der sker dermed i praksis en lille (gennemsnitlig) overkompensation af regionerne for aktivitet der overlades til private aktører, herunder som følge af udvidet frit valg. Generelt vurderes imidlertid, at den regionale marginalomkostning er noget lavere end 95 pct. DRG, og at det regionale incitament dermed samlet set er at holde aktiviteten in-house. Samlet peger den økonomiske konstruktion på en incitamentsstruktur, hvor regionerne har et stærkt incitament til at holde aktiviteten in house, mens incitamentet for at afsøge andre offentlige muligheder uden for regionen, herunder via etablering af en samarbejdsaftale, frem for en privat aktør er fraværende. Det er dog ud fra en gennemsnitsbetragtning. Afregningen med 100 pct. DRG mellem stat og region åbner mulighed for en betydelig økonomisk fordel, hvis der fx via udbud kan sikres meget lave priser på bestemte diagnoser hos de private aktører. 2.4 Udbud af sygehusbehandling Sundhedslovgivningen begrænser ikke regionernes mulighed for at indgå aftaler med private leverandører om levering af sygehusbehandling, herunder også for aktivitet, der ikke er omfattet af reglerne for det udvidede frie sygehusvalg eller reglerne for inddragelsen af private sygehuse under suspensionen af det udvidede frie sygehusvalg. Indgåelse af aftale mellem en offentlig bestiller og privat leverandør kan ske efter afholdelsen af en udbudsrunde. Dette indebærer, at den finansierende tredjepart sætter en behandlingskontrakt i udbud. Sygehusene kan herefter konkurrere om at vinde kontrakten. Dette kan eksempelvis indebære en garanti for en given mængde aktivitet eller forpligtelsen til at varetage den pågældende behandlingsform i en nærmere fastsat tidsperiode. Ved brug af udbud kan der nås en markedsfastsat pris, der afspejler de forpligtelser, der knytter sig til den udbudte opgave. Samtidig vil der generelt kunne tages hensyn til forskelle i rammevilkårene for offentlige og private sygehuse. Der kan desuden stilles saglige og objektive krav som f.eks. en efterlevelse af maksimal ventetid efter henvisning eller konkrete kvalitetskrav, som tilbudsgivere skal leve op til for at komme i betragtning til at vinde udbuddet. [Evt. flere eksempler] Regler for udbud En region kan som nævnt indgå overenskomst med eller på anden måde benytte private institutioner som led i løsningen af sine sygehusopgaver, jf. sundhedsloven 75, stk. 2. En region kan således indgå aftaler om køb af sygehusbehandling hos private sygehuse, klinikker m.v. i ind og udland. To eller flere regioner 12

11 vil også kunne gå sammen om at indgå sådanne aftaler. Aftaler med private sygehuse må imidlertid i alle tilfælde ske under iagttagelse af udbudsreglerne. Regionernes indkøb af sygehusbehandlinger er omfattet af udbudsdirektivets bilag II B (jf. nedenfor), hvilket betyder, at de ikke skal i egentlige udbud, men at udgangspunktet er, at alene udbudsdirektivets artikel 23 om tekniske specifikationer og artikel 35, stk. 4, om offentliggørelse af kontraktens indgåelse skal iagttages. Bilag B ydelser Sundhedsydelser hører til de såkaldte Bilag B-ydelser, som offentlige myndigheder ikke er forpligtet til at sætte i udbud, jf. bilag II b til udbudsdirektivet. Ved udbud af Bilag B ydelser skal den offentlige myndighed dog selvsagt respektere EF-traktatens principper. Myndigheden skal endvidere følge direktivernes bestemmelser om, hvordan en udbudt opgave skal beskrives og foretage indberetning vedr. indgåede kontrakter. Tilbudsgivere skal alene bedømmes på baggrund af de på forhånd fastsatte objektive kriterier og have lige adgang til information, herunder skal alle spørgsmål og svar mellem udbyder og tilbudsgiver være i skriftlig form og sendes til alle tilbudsgivere. Der gælder annonceringspligt for udbud, men det er uklart, hvor vidtrækkende denne pligt er, f.eks. i forhold til at annoncere eventuelle udbud i udlandet, jf. boks 2.4 Boks 2.4. Regler om udbud af Bilag B ydelser. Bilag B-ydelser er de ydelser, der er oplistet i bilag II b til udbudsdirektivet. Bilaget omfatter ydelser som: hotel- og restaurationsvirksomhed, jernbanetransport, juridiske tjenesteydelser, personaleudvælgelse, efterforsknings og sikkerhedstjenesteydelser, undervisning, sundheds- og sociale ydelser, fritids-, sports- og kulturelle aktiviteter. I bilaget henvises til ydelsernes præcise CPV koder. Udbud af bilag B-ydelser er undtaget fra udbudsdirektivets detaljerede procedureforskrifter. Det betyder navnlig, at en udbyder ikke vil være forpligtet til at anvende en bestemt udbudsform, til at offentliggøre udbuddet i EU-Tidende eller til at iagttage bestemte frister. Udbud af en bilag B-ydelse skal respektere EF-traktatens principper, navnlig principperne om gennemsigtighed, ligebehandling og proportionalitet (jf. nedenstående). Derudover gælder for ydelser af denne karakter direktivernes bestemmelser om, hvorledes en udbudt opgave skal beskrives i form af tekniske specifikationer, og om indberetning af indgåede kontrakter. Det er endnu ikke afklaret i praksis, hvilke præcise forpligtelser EF-Traktatens gennemsigtighedsprincip indebærer i forhold til offentlige kontrakter. Det er navnlig uklart, om der eksisterer en forpligtelse til forudgående at annoncere det være sig internationalt, nationalt eller lokalt - med henblik på en form for udbud af opgaven, eller om en offentlig ordregiver i nogle tilfælde kan indgå aftale ved blot at henvende sig til enkelte eller en enkelt aktør på markedet. Disse spørgsmål er rejst for EF-Domstolen i en række sager, som verserer for øjeblikket. Konkurrencestyrelsen anbefaler, at udbud af bilag B-ydelser annonceres i et eller flere medier, der dækker markedet, eksempelvis i UdbudsAvisen. 13

12 Kilde: Konkurrencestyrelsen: Det vil i forbindelse med udbuddet f.eks. være muligt at stille krav om, at sygehusydelserne skal produceres i Danmark eller sikre borgerne behandling indenfor en vis maksimal afstand fra deres bopæl. Disse krav må dog ikke være udformet på en sådan måde, at de sigter på at forhindre udenlandske leverandører i at få fodfæste på det danske marked. Gennemsigtighedskrav ved udbud A) Såfremt der er tale om ydelser, hvis værdi er under kr ,-, og som ikke har en klar grænseoverskridende interesse, gælder hverken tilbudsloven eller det af EF-Domstolen udviklede princip om gennemsigtighed/konkurrenceudsættelse. Regionerne er dog i sådanne situationer - som enhver anden forvaltningsmyndighed - underlagt grundlæggende nationale forvaltningsprincipper, herunder en pligt til ligebehandling, en pligt til forsvarlig økonomisk forvaltning samt forbuddet mod magtfordrejning. B) Såfremt indkøbets værdi overstiger kr ,-, men ikke har en klar grænseoverskridende interesse skal tilbudslovens regler om annoncering m.v. følges. C) Hvis ydelsen har en klar grænseoverskridende interesse - uanset værdien af indkøbet - følger det af EF-Domstolens praksis om gennemsigtighedsforpligtelsen, at en virksomhed i en anden medlemsstat skal have adgang til de nødvendige oplysninger vedrørende kontrakten, før denne tildeles, således at den har mulighed for at tilkendegive sin interesse i at opnå tildeling af kontrakten, jf. sag C-231/03, Coname. Med andre ord skal ydelsen konkurrenceudsættes, ligesom EF-Traktatens almindelige principper om gennemsigtighed, ikke-diskrimination, ligebehandling og proportionalitet skal iagttages. Der henvises endvidere her til Kommissionens fortolkningsmeddelelse af 1. august Såfremt ydelsen også har en værdi over kr ,-, skal tilbudslovens regler tillige overholdes. Hvorvidt den pågældende ydelse har en klar grænseoverskridende interesse må bero på en konkret vurdering, som det påhviler den enkelte region at foretage. Eksempler på generelle udbud Regionerne har kun i begrænset omfang benyttet sig af muligheden for at sende den generelle sygehusaktivitet i udbud. Et eksempel er dog Region Midtjyllands aftale med det svenske firma Capio om leveringen af op til mammografiscreeninger,jf. boks 2.5. Boks 2.5. Udbud af generel sygehusaktivitet i Region Midtjylland Region Midtjylland indgik i januar 2008 aftale med det svenske selskab Capio Diagnostik om leveringen af op til mammografiscreeninger. Aftalen blev indgået efter afholdelsen af et EU-udbud. Kontrakten indebærer, at Capio Diagnostik etablerer en screeningsenhed med 3 mammografiapparater ved det nedlagte Kjellerup Sygehus i Region Midtjylland. Samtidig står Capio for at sikre tilstrækkeligt personale til løsningen af opgaven. Ifølge regionen har man gennem udbuddet opnået en pris pr. undersøgelse svarende til halvdelen af den offentlige DRG-takst. Kilde: Region Midtjylland 14

13 [Evt. flere eksempler: hjertebehandlinger i Varde] 2.5 Sygehusopgaver hos privatpraktiserende speciallæger Regionerne har ligeledes mulighed for at købe sundhedsydelser i praksissektoren. Praksissektoren er således med til at aflaste sygehusvæsenet. Det drejer sig bl.a. om [Oversigt fra SST over substitutionsydelser] For så vidt angår øjenlægehjælp, ørelægehjælp og hudlægehjælp varetages langt den største del af den samlede behandling dog i praksissektoren. 1 Overlappet mellem praktiserende speciallæger og sygehussektoren betyder, at der tidligere er blevet udarbejdet etiske retningslinjer for praktiserende speciallægers beskæftigelse ved siden af overenskomsten. De er rettet mod at sikre, at overlappet mellem sygehussektoren og praksissektoren ikke fører til uhensigtsmæssigheder for borgerne eller det offentlige, jf. boks 2.6. Boks 2.6 Uddrag af etiske retningslinjer for praktiserende speciallægers beskæftigelse ved siden af overenskomsten (2004) 1. Fuldtidspraktiserende speciallæger har som udgangspunkt deres primære beskæftigelse inden for sygesikringsoverenskomsten. 2. En specifik ydelse bør som udgangspunkt, såfremt den findes inden for sygesikringsoverenskomsten, leveres inden for overenskomsten. 3. Fuldtidspraktiserende speciallæger skal som udgangspunkt levere en mængde og en bredde af ydelser i sygesikringsregi, der sikrer optimal speciallægebetjening og lever op til normal sygesikringsomsætning defineret i relation til gennemsnittet inden for det pågældende speciale. 4. Speciallægens beskæftigelse ved siden af sygesikringsopgaverne bør således hverken have tidsmæssige eller indholdsmæssige konsekvenser for udøvelsen af opgaver i sygesikringsregi. 5. Speciallægen og dennes personale bør ved vejledning og informering af patienter sikre, at der ikke opstår en interessekonflikt mellem på den ene side arbejdet i sygesikringsregi og på den anden side speciallægens eventuelle økonomiske interesser og beskæftigelse uden for sygesikringsregi. 6. Af punkt 2 i retningslinjerne fremgår, at speciallæger som udgangspunkt skal levere en ydelse inden for overenskomsten, hvis den findes der. Hermed søges at undgå, at speciallægen shopper mellem sektorer og vælger at levere en given ydelse, hvor ydelsen honoreres bedst. Dette kan være problematisk i relation til udbud af sygehusydelser, der også varetages i speciallægepraksis. Her kan det eventuelt være en fordel, at praktiserende speciallæger evt. i en sammenslutning byder på en given opgave. I den forbindelse er der et generelt princip om, at beskæftigelse ved siden af overenskomstopgaven ikke bør have tidsmæssige eller indholdsmæssige konsekvenser for arbejdet under overenskomsten. I forlængelse af punkt 4 i retningslinierne er det således anført i overenskomstens 56: 1 Amtsrådsforeningen (2001), Sygesikringsområdet: Strategi & analyse, s

14 Speciallægers beskæftigelse ved siden af overenskomstopgaverne bør ikke have hverken tidsmæssige eller indholdsmæssige konsekvenser for udøvelsen af opgaver under overenskomsten. Der henvises i den forbindelse til de Etiske retningslinjer, og det skal understreges, at fuldtidspraktiserende speciallæger har deres primære beskæftigelse inden for overenskomst om speciallægehjælp. Antal privat praktiserende speciallæger I sektoren indgår en lang række autoriserede faggrupper af forskellig størrelse og med varierende grad af specialisering, herunder alment praktiserende læger, praktiserende speciallæger, fysioterapeuter, tandlæger, tandplejere og psykologer. De praktiserende speciallæger indenfor disse specialer udgør godt 40 pct. af det samlede antal. I alt var der praktiserende speciallæger i 2007, fordelt på 827 speciallæger med fuldtidspraksis, 213 med deltidspraksis og 42 med overlægepraksis. Det må antages, at størstedelen af de deltidspraktiserende speciallæger samt dem med tre-timers praksis samtidig har beskæftigelse i sygehusvæsenet Overenskomster under sygesikringen Praksissektoren er således på flere områder med til at aflaste sygehusvæsenet. Praksissektoren består af private erhvervsdrivende, som driver virksomhed efter en overenskomst med det offentlige (Regionernes Lønnings- og Takstnævn). Overenskomsten fungerer som en rammekontrakt, der fastlægger en række krav og regler, herunder for honorering og ydelsessortiment. Den seneste overenskomst om speciallægehjælp mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Speciallæger trådte i kraft den 1. april Sygesikringstakster Der anvendes sygesikringstakster til afregning med praktiserende speciallæger, der har indgået kontrakt med det offentlige under overenskomsten mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Speciallæger. Takstniveauet fastlægges på baggrund af forhandling. Der afregnes for samtlige ydelser, Sygesikringstaksterne og DRG-taksterne vil have overlappende dækningsområde i de tilfælde, hvor de privatpraktiserende læger udfører opgaver, der også udføres på sygehuset. Sygesikringstakster og DRGtaksterne er dog ikke umiddelbart sammenlignelige, idet der ikke anvendes samme klassifikationssystemer. DRG-systemet anvender en række klassifikationssystemer, som følger internationale standarder for dokumentation af diagnoser (hvad er problemet ) og procedurer ( hvad er blevet gjort), hvorimod sygesikringssystem alene er et afregningssystem, hvor der til formålet er oprettet et kodesystem. Der findes for nærværende ikke en udtømmende oversættelsesliste, således at den samme type ydelse umiddelbart kan knyttes mellem de to systemer. I den konkrete situation kan der dog knyttes bro mellem sygesikringstaksten og ydelseskoder i sygehusregi. Eksempelvis har taksterne under det udvidede frie sygehusvalg typisk på øjenområdet taget udgangspunkt i sygesikringstakstern, jf. tabel x.x. [Tabel med oversigt over udvalgte takster under sygesikring, DRG/DAGS, aftaletakst] Knækgrænser Der er i overenskomsten fastsat en såkaldt knækgrænse for fuldtidspraktiserende speciallægers omsætning. Såfremt omsætningen overskrider denne knækgrænse inden for et år, reduceres lægens honorering med 40 pct.. Knækgrænserne tager udgangspunkt i en betragtning om, at de marginale omkostninger ved produktion af en given ydelse er lavere end den gennemsnitlige omkostning ved at producere ydelsen. Det skyldes, at praksis har en række udgifter, der er uafhængige af antallet af ydelser, der produceres. Der er således en 16

15 grad af stordriftsfordele i praksis, og gevinsterne deles med det offentlige ved, at praksis kun modtager 60 pct. af honoraret for ydelser, når omsætningen overstiger knækgrænsen. Speciallægernes incitament til at producere ydelser ud over knækgrænsen afhænger således af de konkrete marginale omkostninger ved at producere en given ydelse. I 2008 varierede knækgrænserne for praktiserende speciallæger fra 2,7 mio kr. for læger med speciale i neurologi og biokemi og godt 4 mio kr. for læger med speciale i kirurgi, jf. tabel 2.2. Tabel 2.2. Praktiserende speciallægers knækgrænser per 1. oktober 2008 Speciale Anæstesiologi Børne- og ungdomspsykiatri Dermato-venerologi Gynækologi og obstetrik Intern Medicin Kirurgi Klinisk biokemi Neurologi Ortopædisk kirurgi Plastikkirurgi Psykiatri Pædiatri Reumatologi Øjenlægehjælp Ørelægehjælp Knækgrænse kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. Kilde: Forening af Speciallæger. Note: Der er ikke fastsat knækgrænser for specialerne diagnostisk radiologi og patologi. Ved udbud af sygehusydelser, som også foretages af praktiserede speciallæger, bør det sikres, at der ikke gives incitament til, at det undlades at udbyde en ydelse i praksis for i stedet at levere den under et udbud med en bedre honorering. Tilbud bør derfor vurderes i forhold til, om den marginale produktion af disse ydelser i praksissektoren sker over eller under knækgrænsen i det relevante speciale. Det anbefales, at der fremover arbejdes for, at sygesikringstaksterne og taksterne i DRG-systemet ensrettes, så eventuelle incitamenter til at skifte mellem de to afregningssystemer reduceres Kvalitetssikring på private sygehuse Sikring af fagligt bæredygtige enheder Sikring af høj kvalitet i behandlingen er blandt andet betinget af, at der sikres en faglig bæredygtighed. En væsentlig forudsætning for at sikre den nødvendige kvalitet er således, at den enkelte læge og organisatoriske enhed opbygger et tilstrækkeligt patientunderlag og -volumen for, at personalet kan fastholde en rutine og erfaring inden for det pågældende område, der kan bidrage til at sikre høj kvalitet i behandlingen. De private sygehuse er i dag kendetegnet ved mange forholdsvis små enheder med en beskeden aktivitet og omsætning, jf. kapitel 3. Samtidig er disse typer af private sygehuse og -klinikker karakteriseret ved, at de udfører en række forholdsvis enkle opgaver på basisniveau. Derved falder opgaverne uden for de krav, 17

16 der af Sundhedsstyrelsen stilles til de sygehuse offentlige såvel som private der udfører specialiserede sygehusopgaver, jf. næste afsnit. Dette indebærer, at det private sygehus ved behandlinger på basisniveau alene er bundet af de krav, der fastsættes til sygehusets læger gennem autorisationsloven. Der kan dermed ikke stilles krav om eksempelvis en vis patientvolumen som forudsætning for, at det pågældende private sygehus kan varetage opgaver for det offentlige. Dette kan dog omvendt skabe en potentiel risiko for, at de kvalitetsmæssige fordele ved specialisering ikke indhøstes tilstrækkeligt i det omfang, der ikke opbygges den nødvendige volumen for de enkelte behandlinger på de private sygehuse.. En styrkelse af den faglige bæredygtighed vil derfor kunne ske ved, at den private behandling samles på færre og større enheder, hvorved den enkelte enheds patientunderlag styrkes. Ved indretningen af en ny model for fastsættelse af vilkår for afregning mv. for de private sygehuse kan der derfor lægges vægt på at en øget volumen kan styrke de private sygehuses faglige bæredygtighed Krav til private sygehuse i forbindelse med varetagelse af specialiserede opgaver Sundhedsstyrelsen fastsætter hvilke funktioner der i sygehusvæsenet betegnes specialfunktioner (regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner) samt krav til varetagelsen af specialfunktioner og hvilke konkrete sygehuse, der må varetage funktionerne, både hvad angår offentlige og private sygehuse. I forhold til offentligt finansieret aktivitet forekommer det naturligt, at det kvalitetsniveau, der tilbydes af de private sygehuse, som det offentlige har indgået aftale med og betaler behandling på, i det væsentlige lever op til de samme kvalitetsstandarder som de offentlige sygehuse ikke mindst, når det gælder de specialiserede funktioner, der er karakteriseret ved deres kompleksitet, sjældenhed og ressourceforbrug. Det kræver ikke, at alle de krav og forpligtelser, der stilles til det offentlige sygehus, også opfyldes af de private sygehuse. Det vil f.eks. ikke i alle tilfælde være rimeligt at stille samme krav vedr. uddannelse, udvikling og forskning, vedr. vurdering af nye ydelser, vedr. forsyningspligt m.m. Derimod bør det kræves, at de private sygehuse opfylder samme krav som de offentlige vedr. kernen af de sundhedsfaglige kvalitetskrav, der vil blive stillet, herunder også gælde private sygehuse, som det offentlige indgår aftale med under det udvidede frie valg. Dette indebærer, at Sundhedsstyrelsen som betingelse for at anbefale Danske Regioner at indgå aftale om udvidet frit valg til en specialiseret funktion på et privat sygehus må specificere, hvilke af de krav der på de offentlige sygehuse stilles til den pågældende funktion, der også gælder de private, og vurdere om de er opfyldt på det konkrete private sygehus. Det vil være krav, der direkte knytter sig til den kliniske kvalitet, f.eks. at den ansvarlige kirurg ved bestemte operationer skal have en nærmere defineret ekspertise eller erfaring, at der er adgang på stedet til intensiv terapi på et specificeret niveau, at behandlingsteamet rummer den fornødne ekspertise i form af f.eks. anæstesi på et specificeret niveau osv. Derimod bør f.eks. håndfaste krav til et bestemt antal behandlede patienter pr. år ikke stilles under det udvidede frie valg. Det må evt. erstattes af andre relevante krav til teamet, f.eks. den ansvarlige operatørs og andre nøglepersoners årlige rutine. Nogle af kravene kan eventuelt ligesom på offentlige sygehuse opfyldes gennem aftalt samarbejde med et offentligt sygehus. 18

17 3. Aftaler og takster 3.1 Sammenfatning Ved suspensionen af det udvidede frie sygehusvalg i november 2008 var der indgået aftaler mellem Danske Regioner og de private sygehuse. Over 800 eller ca. 70 pct. af disse aftaler vedrører operationer. Der er især forholdsvis mange aftaler i Nordsjælland samt i enkelte områder af Jylland set i forhold til indbyggertallet. Hverken på regions- eller kommuneniveau kan der dog umiddelbart konstateres en sammenhæng mellem muligheden for at benytte sig af det udvidede frie sygehusvalg og borgernes anvendelse af offentligt finansieret behandling på private sygehuse. Der er tegn på begrænset patientmobilitet henover regionsgrænserne. Kun 2 pct. af den private aktivitet vedrører således patienter, der søger over Storebælt for at blive behandlet. Taksterne under det udvidede frie sygehusvalg tager udgangspunkt i DRG systemet. For hovedparten af aftalerne mellem Danske Regioner og de private sygehuse er taksten aftalt på baggrund af ydelserne og dermed et mere finmasket klassifikationssystem end DRG-systemets godt 600 forskellige behandlingstyper. Det skønnes med usikkerhed, at taksterne under DUF i 2008 udgjorde 98 pct. af DRG taksten. For 2008 var der aftalt priser for mere end 3500 forskellige ydelser. Det er uklart, hvem der har fordelen af et så stort og omfangsrigt takstkatalog. Set fra de offentlige myndigheders side betyder det, at det i praksis bliver svært at gennemskue, hvad der reelt er afregnet for. Det nuværende system gør det svært og uigennemskueligt at analysere og opgøre, hvad regionerne reelt har betalt for en given behandling Aftaler under det udvidede frie sygehusvalg Antal aftaler fordelt på typer af behandling Antallet af aftaler mellem Danske Regioner og de private sygehuse under det udvidede frie sygehusvalg er fra 2007 til 2008 steget fra 854 til 1.142, jf. tabel 3.1. Dette svarer til en stigning i perioden på 33,7 pct. Stigningen har især fundet sted for aftaler indenfor kategorien behandling og pleje, hvor der fra 2007 til 2008 er indgået aftaler på 15 nye områder, herunder 47 aftaler vedrørende bevægeapparatet og 21 aftaler vedrørende hud og underhud. Tabel 3.1. Aftaler under det udvidede frie sygehusvalg Ændring, pct. Klassifikation af operationer KA - Operationer på nervesystemet ,4 KB - Operationer på endokrine organer ,5 KC - Operationer på øje og øjenomgivelser ,2 KD - Operationer på øre, næse og strubehoved ,8 19

18 KE - Op. på læber, tænder, kæber, mund og svælg ,0 KF - Op. på hjerte og store intrator. kar ,0 KG - Op. på åndedrætsorganer, brystkasse, mediastinum, diafragma 0 3 KH - Operationer på bryst ,7 KJ - Op. på fordøjelsesorganer og milt ,7 KK - Op. på urinveje, mandlige kønsorganer og retroper. væv ,7 KL - Operationer på kvindelige kønsorganer ,5 KM - Obstetriske operationer KN - Operationer på bevægeapparatet ,1 KP - Op. på perifere kar og lymfesystem ,0 KQ - Operationer på hud og underhud ,1 KT - Mindre kirurgiske procedurer ,1 KU - Endoskopier genn. naturlige og kunstige legemsåbninger ,1 KY - Udtagninger af væv til transplantation ,9 KZ - Tillægskoder til specifikation af op B - Behandlings- og plejeklassifikation BA Nervesystemet ,0 BB - Det endokrine system og metaboliske lidelser ,3 BC - Øje og øjenomgivelser 0 4 BD - Øre, næse, hals, strube og ansigt ,5 BE - Mundhule og svælg ,3 BF - Hjerte og store kar ,0 BG - Brysthule, lunger og respiration BH Mamma BI - Mave-tarmkanal BJ - Nyrer, urinveje og kønsorganer BK - Graviditet og fødsel BL Bevægeapparatet BM - Perifere kredsløb og lymfesystem BN - Hud og underhud BO - Blod, blodd. organer, lymfatisk væv, væskebalance, kredsløb BP - Medikamentel beh. af infektionssygdomme, immunisering mm BT - Daglig livsførelse BU - Kost og ernæring BV - Kommunikation og generelle pædagogiske interventioner BW - Behandling og andre procedurer af generel karakter BX - Interventioner uden specifikation BZ - Tillægskoder til Behandlings- og Plejeklassifikationen U - Klassifikation af undersøgelser UX - Radiologiske procedurer ,5 UC - Elektroneuronografi (ENG) og elektromyografi (EMG) UWW - Andre procedurer i forbindelse med undersøgelsesmateriale Danske Regioners forløbskoder XY ,0 20

19 Aftaler i alt ,7 Kilde: Sundhedsstyrelsen, Note: Antallet af aftaler i 2008 er opgjort ved suspensionsperiodens ikrafttræden pr. 9. november Geografisk placering Geografisk koncentrerer aftalerne mellem Danske Regioner og de private sygehuse sig især til Nordsjælland samt enkelte områder i Jylland, jf. figur 3.1. Borgerne har i disse områder dermed relativt kortere til aftalesygehuse og dermed lettere adgang til at modtage flere typer af behandlinger under det udvidede frie sygehusvalg. Modsat forholder det sig for borgere i især Vestsjælland og i Vest- og Nordjylland, hvor der er relativt færre aftaler med de private sygehuse i forhold til indbyggertallet. Figur 3.1. Aftaler under det udvidede frie sygehusvalg, pr. komunne Antal aftaler pr indbyggere, pr. kommune 0,00 [0,01-0,28] ]0,28-0,56] ]0,56-0,84] ]0,84-1,12] ]1,12-1,40] Bornholm Hjørring Frederikshavn Brønderslev-Dronninglund Læsø Jammerbugt Hørsholm Thisted Aalborg Allerød Rudersdal Morsø Vesthimmerland Rebild Furesø Lyngby-Taarbæk Gentofte Mariagerfjord Gladsaxe Herlev Ballerup Skive Glostrup Frederiksberg Albertslund Rødovre København Lemvig Randers Høje-Taastrup Brøndby Struer Holstebro Viborg Favrskov Syddjurs Norddjurs Greve Vallensbæk Ishøj Hvidovre Tårnby Dragør Herning Silkeborg Århus Skanderborg Gribskov Helsingør Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Horsens Odder Frederiksværk-Hundested Fredensborg Hillerød Varde Billund Vejle Hedensted Samsø Odsherred Kalundborg Holbæk Frederikssund Egedal Lejre Roskilde Fanø Esbjerg Vejen Fredericia Bogense Middelfart Kolding Kerteminde Odense Assens Nyborg Slagelse Sorø Ringsted Næstved Solrød Køge Stevns Faxe Haderslev Faaborg-Midtfyn Tønder Svendborg Vordingborg Aabenraa Sønderborg Ærø Langeland Lolland Guldborgsund Kilde: Danmarks Statistk 21

20 Der kan ikke umiddelbart konstateres en sammenhæng mellem muligheden for at benytte sig af det udvidede frie sygehusvalg og borgernes anvendelse af private sygehuse med offentlig finansiering. På regionsniveau er borgernes benyttelse af private sygehuse størst i de to regioner, hvor antallet af aftaler pr. indbygger er lavest, jf. figur 3.2. [Der tilføjes regionsbetegnelser i figuren] Figur 3.2. Aftaler under det udvidede frie sygehusvalg og besøg på private sygehuse, pr. region Kilde: Sundhedsstyrelsen og egne beregninger Tilsvarende kan der heller ikke på kommuneniveau umiddelbart konstateres en sammenhæng mellem antallet af fritvalgsaftaler og borgernes af anvendelse af private sygehuse med offentlig finansiering. Brugen af ordningen er således ikke højere i de fire kommuner, der har det højeste antal aftaler pr. indbygger i forhold til en række af kommuner, hvor der er færre aftaler i forhold til indbyggertallet, jf. figur 3.X. 22

2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet

2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet 2.1 Sammenfatning For at nedbringe ventetiderne til sygehusbehandling og sikre patienterne frit valg til private og udenlandske sygehuse blev der med virkning

Læs mere

1. Indledning og sammenfatning

1. Indledning og sammenfatning 1. Indledning og sammenfatning 1.1 Opbygning Rapporten indledes med en gennemgang af det nuværende offentlig-private samarbejde i sundhedsvæsenet, herunder som følge af det udvidede frie sygehusvalg. I

Læs mere

Fra: Kis Thuesen. Sendt: 2. juni 2009 15:03. Emne: Pkt. 17. materialeliste. Kis Thuesen

Fra: Kis Thuesen. Sendt: 2. juni 2009 15:03. Emne: Pkt. 17. materialeliste. Kis Thuesen Fra: Kis Thuesen Sendt: 2. juni 2009 15:03 Til: Kis Thuesen Emne: VS: Pkt. 17. materialeliste Fra: Kis Thuesen Sendt: 5. februar 2009 11:01 Til: 'Henrik Lange' Cc: Gregers Drôge Bruun Emne: Pkt. 17. materialeliste

Læs mere

Indhold... 3 1. Indledning og sammenfatning... 5 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 6

Indhold... 3 1. Indledning og sammenfatning... 5 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 6 Indhold Indhold... 3 1. Indledning og sammenfatning... 5 1.1 Indledning... 5 1.2 Opbygning... 5 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 6 2.1 Sammenfatning... 6 2.2 Rationaler bag inddragelsen

Læs mere

Indhold... 3 1. Indledning og sammenfatning... 5 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 6

Indhold... 3 1. Indledning og sammenfatning... 5 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 6 Indhold Indhold... 3 1. Indledning og sammenfatning... 5 1.1 Indledning... 5 1.2 Opbygning... 5 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 6 2.1 Sammenfatning... 6 2.2 Rationaler bag inddragelsen

Læs mere

Indhold... 3 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 5 3. Aftaler og takster... 20

Indhold... 3 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 5 3. Aftaler og takster... 20 Indhold Indhold... 3 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 5 2.1 Sammenfatning... 5 2.2 Det udvidede frie sygehusvalg... 5 2.2.1 Aftaleindgåelse under det udvidede frie sygehusvalg... 9 2.2.2

Læs mere

Indhold... 1 1. Indledning og sammenfatning... 3 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 10 3. Patienter, aftaler og takster...

Indhold... 1 1. Indledning og sammenfatning... 3 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 10 3. Patienter, aftaler og takster... Indhold Indhold... 1 1. Indledning og sammenfatning... 3 1.1 Rapportens baggrund og opbygning... 3 1.2. Sammenfatning... 3 1.2.1 Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet (kapitel 2)... 3 1.2.2 Aftaler

Læs mere

Indhold... 3 1. Indledning og sammenfatning... 5 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 6

Indhold... 3 1. Indledning og sammenfatning... 5 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 6 Indhold Indhold... 3 1. Indledning og sammenfatning... 5 1.1 Indledning... 5 1.2 Opbygning... 5 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 6 2.1 Sammenfatning... 6 2.2 Inddragelsen af private sygehuse

Læs mere

Indhold... 3 1. Indledning og sammenfatning... 5 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 6

Indhold... 3 1. Indledning og sammenfatning... 5 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 6 Indhold Indhold... 3 1. Indledning og sammenfatning... 5 1.1 Indledning... 5 1.2 Opbygning... 5 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 6 2.1 Rationaler bag inddragelsen af private sygehuse

Læs mere

Indhold... 3 1. Indledning og sammenfatning... 5 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 6

Indhold... 3 1. Indledning og sammenfatning... 5 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 6 Indhold Indhold... 3 1. Indledning og sammenfatning... 5 1.1 Indledning... 5 1.2 Opbygning... 5 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 6 2.1 Sammenfatning... 6 2.2 Inddragelsen af private sygehuse

Læs mere

Indhold... 3 1. Indledning og sammenfatning... 5 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 6

Indhold... 3 1. Indledning og sammenfatning... 5 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 6 Indhold Indhold... 3 1. Indledning og sammenfatning... 5 1.1 Indledning... 5 1.2 Opbygning... 5 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 6 2.1 Sammenfatning... 6 2.2 Inddragelsen af private sygehuse

Læs mere

Indhold... 3 1. Indledning og sammenfatning... 5 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 6

Indhold... 3 1. Indledning og sammenfatning... 5 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 6 Indhold Indhold... 3 1. Indledning og sammenfatning... 5 1.1 Indledning... 5 1.2 Opbygning... 5 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 6 2.1 Rationaler bag inddragelsen af private sygehuse

Læs mere

Indhold... 3 1. Indledning og sammenfatning... 6 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 7

Indhold... 3 1. Indledning og sammenfatning... 6 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 7 Indhold Indhold... 3 1. Indledning og sammenfatning... 6 1.1 Indledning... 6 1.2 Opbygning... 6 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 7 2.1 Rationaler bag inddragelsen af private sygehuse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven 2008/1 LSF 31 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Fremsat den 9. oktober 2008 af ministeren

Læs mere

Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid til operation på tværs af regioner, 2015

Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid til operation på tværs af regioner, 2015 Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september 216 Ventetid til operation på tværs af regioner, 215 Denne opgørelse omhandler patienters erfarede ventetid til behandling på danske sygehuse, specifikt aktivitet på de

Læs mere

Aktivitet på Private Sygehuse 2006-2010

Aktivitet på Private Sygehuse 2006-2010 AKTIVITET PÅ PRIVATE SYGEHUSE 2006-2010 2011 Aktivitet på Private Sygehuse 2006-2010 Sundhedsstyrelsen, Dokumentation af Det Specialiserede Sundhedsvæsen URL: www.sst.dk Emneord: LPR, indberetning, statistik,

Læs mere

Indledning I dette papir præsenteres et bud på en revision af det udvidede frie sygehusvalg.

Indledning I dette papir præsenteres et bud på en revision af det udvidede frie sygehusvalg. N O T A T 08-01-2009 Ny model for udvidet frit sygehusvalg Budskaber I en situation med stigende knaphed på uddannet personale er det yderst tvivlsomt, om alle patienter fremover kan behandles indenfor

Læs mere

Bilag 1: Vurdering af udbudspligt i henhold til det nye udbudsdirektiv og den kommende udbudslov

Bilag 1: Vurdering af udbudspligt i henhold til det nye udbudsdirektiv og den kommende udbudslov KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 13-05-2015 Sagsnr. 2015-0023209 Bilag 1: Vurdering af udbudspligt i henhold til det nye udbudsdirektiv og den kommende udbudslov Baggrund

Læs mere

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning N O T A T 01.05.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning A. Generelle forhold for flere specialer.

Læs mere

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Folketinget, Christiansborg DK-1240 København K Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private

Læs mere

3. Aftaler og takster

3. Aftaler og takster 3. Aftaler og takster 3.1 Sammenfatning Ved suspensionen af det udvidede frie sygehusvalg i november 2008 var der indgået 1.142 aftaler om behandlinger mellem Danske Regioner og de private sygehuse. Over

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2009-0018890 (Michael Kistrup, Thomas Grønkær, Melitta Keldebæk) 30. september 2009

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2009-0018890 (Michael Kistrup, Thomas Grønkær, Melitta Keldebæk) 30. september 2009 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2009-0018890 (Michael Kistrup, Thomas Grønkær, Melitta Keldebæk) 30. september 2009 K E N D E L S E Dansk Erhverv (advokat Sven Petersen, København) mod Region Nordjylland

Læs mere

Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014. Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015

Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014. Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015 Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014 Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015 Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015 Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. December 2009

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. December 2009 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse December 2009 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015

Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015 Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015 Ventetid til sygehusbehandling 2009-2014 Denne opgørelse omhandler patienters erfarede ventetid til behandling på danske sygehuse. Specifikt aktivitet på

Læs mere

Frit og udvidet frit valg af sygehus Behandling på sygehus i udlandet. Udvidet frit sygehusvalg genindføres 1. juli 2009

Frit og udvidet frit valg af sygehus Behandling på sygehus i udlandet. Udvidet frit sygehusvalg genindføres 1. juli 2009 Frit og udvidet frit valg af sygehus Behandling på sygehus i udlandet Udvidet frit sygehusvalg genindføres 1. juli 2009 Valgmuligheder Du har frit sygehusvalg til alle offentlige sygehuse. Skal du vente

Læs mere

http://capweb01/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=...

http://capweb01/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=... http://capweb01/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=... Page 1 of 1 01-02-2010 Fra: Kis Thuesen Sendt: 2. juni 2009 15:00 Til: Kis Thuesen Emne: VS: Revisionsnotat i Word 97

Læs mere

NÅR DU ER HENVIST TIL SYGEHUS. Gældende fra 1. oktober 2016

NÅR DU ER HENVIST TIL SYGEHUS. Gældende fra 1. oktober 2016 NÅR DU ER HENVIST TIL SYGEHUS Gældende fra 1. oktober 2016 Pjecen indeholder Dine rettigheder og valgmuligheder... 1 Frit sygehusvalg... 3 Ret til hurtig udredning... 4 Udvidet frit sygehusvalg... 6 Hvornår

Læs mere

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet kirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet kirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning N O T A T 01.04.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet kirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning A. Generelle forhold for flere specialer. 1.

Læs mere

En sammenligning af patienter, der har fået foretaget en knæoperation, viser følgende:

En sammenligning af patienter, der har fået foretaget en knæoperation, viser følgende: N O T A T Benchmarking af behandlingspraksis for knæoperationer Regionerne har præsenteret en markant ny dagsorden for sundhedsvæsenet med fokus på kvalitet frem for kvantitet. Benchmarking er et redskab

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet

Læs mere

Regionernes vejledning til håndtering af ret til hurtig udredning og differentieret ret til behandling i psykiatrien

Regionernes vejledning til håndtering af ret til hurtig udredning og differentieret ret til behandling i psykiatrien VEJLEDNING Regionernes vejledning til håndtering af ret til hurtig udredning og differentieret ret til behandling i psykiatrien Denne vejledning er udarbejdet af regionerne i fællesskab, og er en vejledning

Læs mere

Regionernes udbud af behandlinger til private leverandører

Regionernes udbud af behandlinger til private leverandører N O T A T Regionernes udbud af behandlinger til private leverandører Regionernes udbudsrunder (udbud af behandlinger, red.) i forbindelse med suspensionen af det udvidede frie valg har vist, at der er

Læs mere

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.04.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring vedr. operation for fedme inkl. de akutte komplikationer dertil på regionsfunktion under specialet: kirurgi under det udvidede frie sygehusvalg

Læs mere

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Januar 2013 Indholdsfortegnelse Vurdering af en opgaves grænseoverskridende interesse... 3 Kontrakter uden grænseoverskridende interesse... 5 Eksempler på

Læs mere

Aftale mellem Danske Regioner og Privathospitaler og Klinikker (BPK) vedr. aftaler om det udvidede frie sygehusvalg og aftaler om ret

Aftale mellem Danske Regioner og Privathospitaler og Klinikker (BPK) vedr. aftaler om det udvidede frie sygehusvalg og aftaler om ret 17-06-2015 Sag nr. 15/618 Aftale mellem Danske Regioner og Privathospitaler og Klinikker (BPK) vedr. aftaler om det udvidede frie sygehusvalg og aftaler om ret til hurtig udredning. De nuværende aftaler

Læs mere

PATIENTRETTIGHEDER Vejledning for patienter og pårørende

PATIENTRETTIGHEDER Vejledning for patienter og pårørende PATIENTRETTIGHEDER Vejledning for patienter og pårørende Det kan være svært at overskue de mange regler i det danske sundhedssystem. Hvilke rettigheder har jeg når jeg er henvist til et offentligt sygehus

Læs mere

Vidste du det om. speciallægepraksis? en faktapjece om 6 specialer i speciallægepraksis

Vidste du det om. speciallægepraksis? en faktapjece om 6 specialer i speciallægepraksis Vidste du det om speciallægepraksis? en faktapjece om 6 specialer i speciallægepraksis DANSKE REGIONER 2009 1 Vidste du det om peciallægepraksis...? Danske er 2009 Layout: UHI, Danske er Tryk: Danske er

Læs mere

Kort om privathospitaler. December 2016

Kort om privathospitaler. December 2016 Kort om privathospitaler December 2016 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give mere sundhed for pengene Foreningen

Læs mere

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Annonceringspligten ved køb af bilag II B-tjenesteydelser er på vej til at blive ophævet. Læs om regelændringen og anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt.

Læs mere

Kort om privathospitaler. Juli 2017

Kort om privathospitaler. Juli 2017 Kort om privathospitaler Juli 2017 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give mere sundhed for pengene Foreningen

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk s høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet takker

Læs mere

Kapitel 3. Regionernes takststyringsmodeller

Kapitel 3. Regionernes takststyringsmodeller Kapitel 3. Regionernes takststyringsmodeller Takststyring er blevet brugt i regionerne fra første dag, regionerne overtog ansvaret for det danske sundhedsvæsen. Baggrunden var, at takststyring eksplicit

Læs mere

GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK

GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK GULDBORGSUND KOMMUNE JANUAR 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Formål med indkøbs- og udbudspolitikken... 4 3. Principper for udbud og indkøb...

Læs mere

http://capweb02/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=...

http://capweb02/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=... http://capweb02/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=... Page 1 of 1 26-10-2010 Fra: Henrik Lange [hel@rigsrevisionen.dk] Sendt: 15. juni 2009 09:54 Til: Kis Thuesen; John Erik

Læs mere

Sygehusvalg Frit og udvidet frit valg af sygehus Udvidede rettigheder i psykiatrien Behandling på sygehus i udlandet

Sygehusvalg Frit og udvidet frit valg af sygehus Udvidede rettigheder i psykiatrien Behandling på sygehus i udlandet Sygehusvalg Frit og udvidet frit valg af sygehus Udvidede rettigheder i psykiatrien Behandling på sygehus i udlandet I denne pjece kan du læse om: Dine rettigheder og valgmuligheder Frit sygehusvalg Udvidet

Læs mere

En stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at

En stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at N O T A T Regionernes brug af private leverandører En stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at - 50 procent af regionernes driftsudgifter går til private svarende til 56,2 mia.

Læs mere

NOTAT. A. Generelle forhold for flere specialer

NOTAT. A. Generelle forhold for flere specialer NOTAT 2-08-207 Specialeaftale og tro & loveerklæring for operationer med rhinoplastik mv. på regionsfunktionsniveau under specialet oto-rhino-laryngologi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne

Læs mere

RAPPORT FRA UDVALGET OM VILKÅR FOR DEN UDVI- DEDE FRITVALGSORDNING PÅ SYGEHUSOMRÅDET

RAPPORT FRA UDVALGET OM VILKÅR FOR DEN UDVI- DEDE FRITVALGSORDNING PÅ SYGEHUSOMRÅDET RAPPORT FRA UDVALGET OM VILKÅR FOR DEN UDVI- DEDE FRITVALGSORDNING PÅ SYGEHUSOMRÅDET 3 Udgivet af: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Telefon: 72 26 90 00 Telefax:

Læs mere

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.04.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring vedr. behandling af recidiv varicer og varicer med komplikationer, herunder kirurgisk behandling samt endovenøs laser eller radiofrekvensbehandling

Læs mere

Forslag. lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. lov om ændring af sundhedsloven (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 0900253 Fremsat den 26. marts 2009 af ministeren for sundhed og forebyggelse

Læs mere

01.05.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.05.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.05.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for regionsfunktionen plastikkirurgi efter excessivt vægttab under specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om

Læs mere

Sociale hensyn ved indkøb

Sociale hensyn ved indkøb Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk 18. marts 2014 Sociale hensyn ved indkøb Udbud I forbindelse med boligorganisationernes indkøb af bygge- og

Læs mere

De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1

De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1 De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1 Det nævnes ofte, at de private sygehuse og klinikker tegner sig for cirka to procent af de samlede sygehusudgifter. Det gælder kun, hvis

Læs mere

Dine rettigheder og valgmuligheder... 3. Frit sygehusvalg... 4

Dine rettigheder og valgmuligheder... 3. Frit sygehusvalg... 4 Sygehusvalg Gældende 1. januar 31. august 2013 Pjecen indeholder Dine rettigheder og valgmuligheder... 3 Frit sygehusvalg... 4 Udvidet frit sygehusvalg... 5 Mere end 2 måneder Behandling på sygehus...

Læs mere

Spørgsmål: Jeg vil gerne have en beskrivelse af aktiviteten i praksissektoren. Til brug herfor ønskes oplyst de seneste tal for nedenstående:

Spørgsmål: Jeg vil gerne have en beskrivelse af aktiviteten i praksissektoren. Til brug herfor ønskes oplyst de seneste tal for nedenstående: Center for Økonomi Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød SPØRGSMÅL TIL FORSLAG TIL BUDGET 2017-2020 Spørgsmål nr.: 013 Dato: 10. august Stillet af: Per Seerup Knudsen (A) Besvarelse udsendt

Læs mere

64-aftale om udførelse af grå stær operationer hos praktiserende øjenlæger i Region Midtjylland

64-aftale om udførelse af grå stær operationer hos praktiserende øjenlæger i Region Midtjylland Regionshuset Viborg Primær Sundhed Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk 64-aftale om udførelse af grå stær operationer hos praktiserende øjenlæger i Region Midtjylland

Læs mere

Kvalitetsstandard Vederlagsfri Fysioterapi Fysioterapeutisk behandling 140a tilbud fra Lunden og Træning & Rehabilitering i Varde Kommune

Kvalitetsstandard Vederlagsfri Fysioterapi Fysioterapeutisk behandling 140a tilbud fra Lunden og Træning & Rehabilitering i Varde Kommune Kvalitetsstandard Vederlagsfri Fysioterapi Fysioterapeutisk behandling 140a tilbud fra Lunden og Træning & Rehabilitering i Varde Kommune Revision af kvalitetsstandarden Standardens indhold Ved ændring

Læs mere

Vejledning til brug af indkaldelsesbreve til patienter i Region Syddanmark

Vejledning til brug af indkaldelsesbreve til patienter i Region Syddanmark Udarbejdet af: Den Regionale Visitation, Sundhedsområdet Vejledning til brug af indkaldelsesbreve til patienter i Region Syddanmark regionsyddanmark.dk Januar 2015 Region Syddanmarks brevskabeloner Brevskabelonerne

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt N O T A T Bidrag til ministerens besvarelse af spørgsmål 30, som folketingets Sundheds og Ældreudvalg

Læs mere

Bilag 2.1. Skabelon til: Indkøbspolitik for UC. Gør tanke til handling VIA University College

Bilag 2.1. Skabelon til: Indkøbspolitik for UC. Gør tanke til handling VIA University College Bilag 2.1. Skabelon til: Indkøbspolitik for UC. Gør tanke til handling VIA University College Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 Statens Indkøbspolitik...3 Samarbejde på tværs af Danmark...4 Lokale

Læs mere

7. Øget brug af udbud

7. Øget brug af udbud 7. Øget brug af udbud 7.1. Indledning og sammenfatning Kapitlet fokuserer på mulighederne for at øge brugen af strategisk udbud i sygehusvæsenet generelt. Det overordnede sigte med at anvende udbud som

Læs mere

Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression

Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression Fra 1. juli bliver det muligt for langt flere at få en henvisning til psykologbehandling

Læs mere

Kontrakt vedr. genoptræning i praksissektoren

Kontrakt vedr. genoptræning i praksissektoren 1. Kontraktens parter Denne kontrakts parter er Kontrakt vedr. genoptræning i praksissektoren Nordfyns Kommune (i det følgende benævnt kommunen) og Søndersø fysioterapi I/S Bogense Fysioterapi Otterup

Læs mere

Maksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus

Maksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Denne pjece oplyser om dine muligheder for

Læs mere

Notat om jura og andre forhold i forbindelse med anvendelse af anden aktør på beskæftigelsesområdet

Notat om jura og andre forhold i forbindelse med anvendelse af anden aktør på beskæftigelsesområdet Notat om jura og andre forhold i forbindelse med anvendelse af anden aktør på beskæftigelsesområdet 1. Lovgrundlag for inddragelse af anden aktør i beskæftigelsesindsatsen I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 020-15 Modernisering af øjenspecialet Nærværende aftale er

Læs mere

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.04.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet intern medicin: kardiologi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning A. Generelle forhold for

Læs mere

Forslag. Lov om forlængelse af økonomiprotokollatet for almen praksis

Forslag. Lov om forlængelse af økonomiprotokollatet for almen praksis Lovforslag nr. L 209 Folketinget 2016-17 Fremsat den 3. maj 2017 af sundhedsministeren (Karen Ellemann, fg.) Forslag til Lov om forlængelse af økonomiprotokollatet for almen praksis 1. Økonomiprotokollat

Læs mere

A. Generelle forhold for flere specialer.

A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.05.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet intern medicin: endokrinologi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning A. Generelle forhold for

Læs mere

Ved udregning af kontraktsummens størrelse skal beløbene regnes eksklusiv moms.

Ved udregning af kontraktsummens størrelse skal beløbene regnes eksklusiv moms. Norddjurs Kommune Økonomisk sekretariat Område: Retningslinjer for indkøb af varer og tjenesteydelser Gældende fra: 15. november 2016 Ansvarlig: Økonomichefen Dækningsområde: Norddjurs Kommune Henvisning

Læs mere

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler Klik for at redigere i master Kort om privathospitaler september 2015 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give

Læs mere

01.04.2015 N O T A T. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.04.2015 N O T A T. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.04.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for multipel sklerose under specialet: neurologi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning A. Generelle forhold

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer. Oktober 2011

Notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer. Oktober 2011 Notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer Oktober 2011 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Regionernes forvaltning af fedmeoperationer 17. oktober 2011 RN

Læs mere

Udvidelse af kapaciteten i dermatologisk speciallægepraksis

Udvidelse af kapaciteten i dermatologisk speciallægepraksis Område: Sundhedsområdet Afdeling: Praksisafdelingen Journal nr.: 12/8259 Dato: 24. april 2012 Udarbejdet af: Helle Bruun E mail: Helle.Bruun@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631412 Notat Udvidelse af kapaciteten

Læs mere

Vejledning til brug af indkaldelsesbreve til patienter i Region Syddanmark

Vejledning til brug af indkaldelsesbreve til patienter i Region Syddanmark Udarbejdet af: Den Regionale Visitation, Sundhedsområdet Vejledning til brug af indkaldelsesbreve til patienter i Region Syddanmark regionsyddanmark.dk Region Syddanmarks brevskabeloner Brevskabelonerne

Læs mere

Nye regler om annonceringspligt Indlæg ved Dansk Forening for Udbudsret København 13. september 2007

Nye regler om annonceringspligt Indlæg ved Dansk Forening for Udbudsret København 13. september 2007 Nye regler om annonceringspligt Indlæg ved Dansk Forening for Udbudsret København 13. september 2007 Carina Risvig Hansen De nye regler Lovforslag nr. L 152 Forslag til lov om ændring af konkurrenceloven,

Læs mere

Der er vedlagt et skema med de krav, de private sygehuse og klinikker stilles over for.

Der er vedlagt et skema med de krav, de private sygehuse og klinikker stilles over for. N O T A T Bilag 1 til henvendelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet om Danske Regioners initiativer vedrørende kvalitetskrav i aftalerne med private sygehuse og klinikker Kvalitets- og dokumentationskrav

Læs mere

Vejledning til brug af standardbreve når patienter indkaldes til undersøgelse/behandling

Vejledning til brug af standardbreve når patienter indkaldes til undersøgelse/behandling Vejledning til brug af standardbreve når patienter indkaldes til undersøgelse/behandling regionsyddanmark.dk Udarbejdet af: Den Regionale Visitation, Sundhedsområdet, Region Syddanmark 26. januar 2010

Læs mere

En betydelig del af de regionale opgaver også på sundhedsområdet udføres af private leverandører.

En betydelig del af de regionale opgaver også på sundhedsområdet udføres af private leverandører. N O T A T Regionernes anvendelse af private leverandører En betydelig del af de regionale opgaver også på sundhedsområdet udføres af private leverandører. 30-04-2009 Denne analyse præsenterer omfanget

Læs mere

Nedenfor er nøgletallene fra 2. kvartal af 2014 for monitorering af ret til hurtig udredning og differentieret udvidet frit sygehusvalg.

Nedenfor er nøgletallene fra 2. kvartal af 2014 for monitorering af ret til hurtig udredning og differentieret udvidet frit sygehusvalg. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 12. september 2014 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme Nedenfor er nøgletallene

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse tsp@sum.dk sum@sum.dk Høringssvar vedr. udkast til vejledning om frit sygehusvalg mv. 12.08.2013 takker for muligheden for at afgive kommentarer til udkast til vejledning

Læs mere

Sociale hensyn ved indkøb

Sociale hensyn ved indkøb Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk Sociale hensyn ved indkøb Udbud I forbindelse med boligorganisationernes indkøb af bygge- og anlægsarbejder,

Læs mere

Specialeaftale og tro & loveerklæring for søvnapnø under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning

Specialeaftale og tro & loveerklæring for søvnapnø under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning N O T A T 01.09.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for søvnapnø under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning A. Generelle forhold for flere specialer. 1. Betegnelsen

Læs mere

YNGRE LÆGER AFTALE OM OPLYSNINGSPLIGT VED BIBESKÆFTIGELSE

YNGRE LÆGER AFTALE OM OPLYSNINGSPLIGT VED BIBESKÆFTIGELSE Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN FORENINGEN AF SPECIALLÆGER YNGRE LÆGER AFTALE OM OPLYSNINGSPLIGT VED BIBESKÆFTIGELSE **NYT** = Nyt i forhold til tidligere gældende aftale **NYT** med virkning

Læs mere

Frit valg af sygehus

Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Skal du til behandling på sygehus, kan du overveje, om du vil benytte det frie sygehusvalg. Det er dig, der bestemmer. Denne pjece oplyser om mulighederne for

Læs mere

A. Generelle forhold for flere specialer.

A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 27.06.2016 Specialeaftale og tro & loveerklæring for BOX-undersøgelse på hovedfunktion under specialet intern medicin: lungesygdomme under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til

Læs mere

Statsrevisorerne 2011 Nr. 12 Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer Offentligt

Statsrevisorerne 2011 Nr. 12 Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer Offentligt Statsrevisorerne 2011 Nr. 12 Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer Offentligt Notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer

Læs mere

NOTAT OM NORDDJURS KOMMUNES MULIGHED FOR AT BENYTTE FINANSMINISTERIETS RAMMEKONTRAKT OM DATAKOMMUNIKATION

NOTAT OM NORDDJURS KOMMUNES MULIGHED FOR AT BENYTTE FINANSMINISTERIETS RAMMEKONTRAKT OM DATAKOMMUNIKATION Sagsnr. 25024-1 NOTAT OM NORDDJURS KOMMUNES MULIGHED FOR AT BENYTTE FINANSMINISTERIETS RAMMEKONTRAKT OM DATAKOMMUNIKATION 1. Indledning Norddjurs Kommune (herefter benævnt Kommunen ) har bedt Bender von

Læs mere

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 31. oktober 2013 Fra 2010 til 2012 har danske privathospitaler mistet hver femte offentligt finansierede patient. Faldet afspejler sandsynligvis,

Læs mere

Bekendtgørelse om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme

Bekendtgørelse om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme Dato: 19. januar 2015 Bekendtgørelse om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme I medfør af 88, stk. 6, og 89, stk. 5, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Forretningsudvalgets ekstraordinære møde den 24. juni 2009

Forretningsudvalgets ekstraordinære møde den 24. juni 2009 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets ekstraordinære møde den 24. juni 2009 Meddelelse nr. 7.02 Emne: Rigsrevisionen har netop offentliggjort Beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. Januar 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. Januar 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse Januar 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet

Læs mere

Ansøgning om forhåndsgodkendelse til planlagt sygehusbehandling i et andet EU/EØS-land

Ansøgning om forhåndsgodkendelse til planlagt sygehusbehandling i et andet EU/EØS-land Ansøgning om forhåndsgodkendelse til planlagt sygehusbehandling i et andet EU/EØS-land For at kunne modtage en forhåndsgodkendelse til planlagt sygehusbehandling i et andet EU/EØS-land, er udgangspunktet:

Læs mere

igt$i Gigt fagforeningen

igt$i Gigt fagforeningen Sundhedsudvalget 28-9 SUU alm. del Bilag 465 Offentligt Sundhedsudvalget Folketinget Christiansborg 1 København K igt$i Gigt fagforeningen for alle med ondt i led, ryg og muskler 12. maj 29 Gigtforeningen

Læs mere

Data fra monitorering af udrednings- og behandlingsretten for psykiatriske patienter, 3. kvartal 2015

Data fra monitorering af udrednings- og behandlingsretten for psykiatriske patienter, 3. kvartal 2015 Sundheds- og Ældreministeriet Dato: 3. december 15 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 3. kvartal 15 Data fra monitorering af udrednings- og behandlingsretten for psykiatriske patienter,

Læs mere

http://capweb01/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=...

http://capweb01/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=... http://capweb01/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=... Page 1 of 1 01-02-2010 Fra: Kis Thuesen Sendt: 2. juni 2009 15:00 Til: Kis Thuesen Emne: VS: Revisionsnotat om aftalerne

Læs mere

Ansøgning om forhåndsgodkendelse til planlagt sygehusbehandling i udlandet efter EF-retten

Ansøgning om forhåndsgodkendelse til planlagt sygehusbehandling i udlandet efter EF-retten Ansøgning om forhåndsgodkendelse til planlagt sygehusbehandling i udlandet efter EF-retten Efter 31 i bekendtgørelse nr. 1207 af 22. september 2016 om ret til sygehusbehandling mv. har du mulighed for

Læs mere

Afregning med private sygehuse - overvejelser omkring modelramme med udbud og referencetakster

Afregning med private sygehuse - overvejelser omkring modelramme med udbud og referencetakster Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 4. december 2008 Kontor: Sundhedsøkonomisk kt. J.nr.: Sagsbeh.: mha/saa Fil-navn: Dokument 1 Afregning med private sygehuse - overvejelser omkring modelramme

Læs mere

Sygehusbehandling og genoptræning side 1

Sygehusbehandling og genoptræning side 1 Sygehusbehandling og genoptræning side 1 Indhold 4.81 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet... 2 4.82 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning... 4 4.84 Vederlagsfri behandling hos

Læs mere