Indhold Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet Aftaler og takster... 19

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold... 3 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 5 3. Aftaler og takster... 19"

Transkript

1 Indhold Indhold Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet Sammenfatning Det udvidede frie sygehusvalg Aftaleindgåelse under det udvidede frie sygehusvalg Afregning under det udvidede frie sygehusvalg Suspensionen af det udvidede frie sygehusvalg Aftaleindgåelse under suspensionen af det udvidede frie sygehusvalg Afregning i suspensionsperioden Udbud af sygehusbehandling Regler for udbud Sygehusopgaver hos privatpraktiserende speciallæger Overenskomster under sygesikringen Sikring af fagligt bæredygtige enheder Krav til private sygehuse i forbindelse med varetagelse af specialiserede opgaver Aftaler og takster Sammenfatning Aftaler under det udvidede frie sygehusvalg Antal aftaler fordelt på typer af behandling Geografisk placering Takster under det udvidede frie sygehusvalg Takstniveauer under det udvidede frie sygehusvalg Sygesikringstakster Offentligt finansieret aktivitet på private sygehuse Sammenfatning Samlet offentlig finansieret aktivitet Aktiviteten fordelt på regioner Aktiviteten fordelt på kommuner Aktiviteten fordelt på de private sygehuse Bilag Modeller for privat DRG Modeller med udgangspunkt i offentlige referencetakster Overordnede principper for fastsættelse af referencetakster Valg af beregningsmodel

2 4

3 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet 2.1 Sammenfatning De private sygehuses inddragelse som en del af det samlede offentligt finansierede sundhedstilbud har til formål at sikre den bedst mulige anvendelse af de ressourcer, der afsættes til sundhedsvæsenet. Inddragelsen sker bl.a. under det udvidede frie sygehusvalg, der blev indført fra 1. juli 2002, jf. 87 i sundhedsloven. Ordningens formål var at give af den enkelte patient en rettighed til behandling i privat eller udenlandsk regi i tilfælde, hvor det offentlige sygehusvæsen ikke inden for to måneder kunne tilbyde behandling. Fristen efter det udvidede frie sygehusvalg blev nedsat fra 2 måneder til 1 måned med virkning fra 1. oktober Afregningstaksterne med de private og udenlandske sygehuse under det udvidede frie sygehusvalg fastsattes på baggrund af forhandlinger mellem Danske Regioner og de private sygehuse. Kan parterne ikke opnå enighed om vilkårene for en aftale, kan ministeren for sundhed og forebyggelse efter anmodning fra den ene part - aftalesygehusene - fastsætte vilkårene for aftalen. Som følge af konflikten på sundhedsområdet i foråret 2008 og den deraf opståede ventetidspukkel besluttede Folketinget den 7. november 2008 at suspendere det udvidede frie sygehusvalg til og med den 30. juni 2009, hvorefter det automatisk genindføres. I suspensionsperioden har regionerne forpligtet sigt til at købe ledig behandlingskapacitet på de private sygehuse og klinikker. Regionerne har i vid udstrækning valgt at gøre dette på baggrund af udbudsrunder. Herigennem har man opnået priser, der ofte ligger 20 til 30 pct. under de priser, der var fastsat i aftalerne under det udvidede frie sygehusvalg. Endelig kan en region indgå overenskomst med eller på anden måde benytte private institutioner som led i løsningen af sine sygehusopgaver, jf. sundhedsloven 75, stk. Indgåelse af aftale mellem en offentlig bestiller og privat leverandør kan ske efter afholdelsen af en udbudsrunde. Aftaler med private sygehuse må imidlertid i alle tilfælde ske under iagttagelse af udbudsreglerne. Det offentlige sygehusvæsen inddrager desuden privatpraktiserende speciallæger som en del af samlede offentlige sundhedstilbud. Dette kan skabe udfordringer i det omfang, speciallæger udfører opgaver, der både er underlagt en sygesikringstakst og en DRG-takst, da lægen derved kan få tilskyndelse til at behandle patienten under det mest favorable aftalesystem. 2.2 Det udvidede frie sygehusvalg For at nedbringe ventetiderne til sygehusbehandling og sikre patienterne frit valg til private og udenlandske sygehuse blev der med virkning fra 1. juli 2002 indført et udvidet frit sygehusvalg, der giver frit valg til private sygehuse/klinikker og sygehuse i udlandet, som Danske Regioner har indgået aftale med, jf. 87 i sundhedsloven. Med virkning fra 1. oktober 2007 blev fristen på 2 måneder nedsat til 1 måned. 5

4 Det udvidede frie sygehusvalg giver en person, som er henvist til sygehusbehandling, ret til at vælge behandling på et af de private sygehuse, som Danske Regioner har aftale med (aftalesygehuse), hvis patientens bopælsregion ikke inden for 1 måned efter, at henvisningen er modtaget, kan tilbyde behandling ved bopælsregionens egne sygehuse eller et af de sygehuse, som regionen samarbejder med. Boks 2.x. Samarbejdsaftaler mellem de offentlige sygehuse Et samarbejdssygehus under det udvidede frie sygehusvalg er et offentligt eller privat sygehus, sygehusafdeling eller klinik, som regionen samarbejder med efter konkret aftale eller fast praksis. Sådanne samarbejdssygehuse skal ligge inden for rimelig afstand set i forhold til patienterne. Regionerne skal offentliggøre, hvilke sygehuse de samarbejder med. Region Nordjylland: Region Midtjylland: alle offentlige sygehuse i region Nordjylland og region Syddanmark betragtes som samarbejdssygehuse. Region Syddanmark: 4 mindre offentlige sygehuse i region Midtjylland, samt et antal private klinikker beliggende i regionen (specifikke ydelser på de enkelte klinikker) samt to tyske sygehuse (strålebehandling og fødsler) Region Sjælland: En del patienter dækkes fra region Hovedstaden fsva. specialiseret behandling. [Ingen samarbejdstaler i relation til udvidet frit valg?]. Region Hovedstaden: [Ingen samarbejdsaftaler med sygehuse uden for regionen i relation til udvidet frit valg?] [Afventer bidrag fra Danske Regioner] Patienten kan benytte denne ret helt eller delvist. Helt hvis patienten ønsker behandlingen, herunder undersøgelsesforløbet på et aftalesygehus - delvist, hvis patienten kun ønsker en eller flere planlagte diagnostiske delundersøgelser, som fx scanninger på et aftalesygehus, men behandling på bopælsregionens sygehus. Det sidste kan fx være relevant for patienten, hvis der er lang ventetid til en bestemt delundersøgelse, f.eks. en scanning, på bopælsregionens sygehus. Retten til at benytte det udvidede frie sygehusvalg til at blive behandlet, herunder undersøgt på et aftalesygehus bortfalder, hvis ventetiden på behandling på aftalesygehuset overstiger ventetiden på bopælsregionens sygehuse eller samarbejdssygehuse. Boks 2.2. Opgørelse af ventetid Venteperioden beregnes fra den dato, sygehuset har modtaget en henvisning, til den dato behandlingen påbegyndes. Ved beregningen kan fratrækkes den tid, som medgår - dog højst 2 uger - til hver diagnostisk delundersøgelse i forundersøgelsesforløbet. Den tid, der kan fratrækkes, er således den samlede produktionstid for den enkelte diagnostiske delundersøgelse i forundersøgelsesforløbet, dvs. den tid der går, fra delundersøgelsen er rekvireret, til resultatet af delundersøgelsen foreligger. Overstiger den samlede venteperiode herefter 1 måned (= 30 dage), har patienten ret til udvidet frit sygehusvalg. I opgørelsen af den samlede venteperiode medregnes ikke perioder, hvor undersøgelse eller behandling må udsættes på grund af patientens ønske eller helbredstilstand. Helbredstilstanden omfatter i denne forbindelse såvel den enkelte patients samlede helbred som den aktuelle sygdoms karakter. Den udvidede fritvalgsordning omfatter patienter, der er henvist til behandling, herunder undersøgelse på en sygehusafdeling. Ordningen omfatter derimod ikke patienter, som er henvist af en praktiserende læge 6

5 eller praktiserende speciallæge til en diagnostisk undersøgelse, fx røntgenundersøgelse, til brug for denne læges egen diagnostik og stillingtagen til behandling m.v. Det udvidede frie sygehusvalg gælder ikke henvisning til organtransplantation, sterilisation, fertilitetsbehandling, høreapparatbehandling, kosmetisk operation, kønsskifteoperation, psykiatrisk behandling m.v. Ordningen giver heller ikke henvisning til forskningsmæssig, eksperimental eller alternativ behandling. Reglerne for det udvidede frie sygehusvalg indebærer bl.a., at det offentlige sygehusvæsen senest 8 hverdage efter, at et af regionens sygehuse har modtaget henvisning til en patient, skal oplyse patienten om dato og sted for undersøgelse eller behandling, om patienten kan tilbydes behandling inden for 1 måned efter reglerne om udvidet frit sygehusvalg, og om retten til at vælge sygehus efter reglerne om frit og udvidet frit sygehusvalg, jf. boks 2.3. Boks 2.3. Det udvidede frie sygehusvalg i praksis Rettigheden til udvidet frit sygehusvalg udløses, når det offentlige ikke kan tilbyde behandling på et af bopælsregionens sygehuse eller samarbejdssygehuse inden for en måned. I praksis udløser rettigheden typisk i følgende proces: Det regionale sygehus modtager en henvisning af en patient fra en praktiserende læge eller speciallæge til behandling, herunder undersøgelse. Henvisningen fordeles til den relevante afdeling. Afdelingen vurderer om patienten kan tilbydes behandling inden for en måned, bl.a. på baggrund af patientens behov, afdelingens kapacitet og eventuel venteliste, Afdelingen sender et informationsbrev, som skal v ære patienten i hænde senest 8 dage efter sygehusets modtagelse af henvisningen. Informationsbrevet skal indeholde oplysning om dato for undersøgelse eller behandling. Vurderer afdelingen, at patienten ikke kan behandles inden for en måned fra modtagelsen af henvisningen på afdelingen eller på en af regionens andre sygehuse eller samarbejdssygehuse, oplyses det i informationsbrevet. [Er vi sikre på at afdelingen vurderer på alles vegne??]. Vurderingen af, om der kan tilbydes behandling på andre af regionens sygehuse eller samarbejdssygehuse sker ikke via konkret kontakt til øvrige sygehuse, men typisk via de offentliggjorte maksimale, forventede ventetider på sundhed.dk. Endvidere oplyses det, at patienten derfor kan benytte det udvidede frie sygehusvalg til at få foretaget behandling, herunder undersøgelse på et privat sygehus med aftale med Danske Regioner samt at patienten kan benytte det frie sygehusvalg til at vælge behandling, herunder undersøgelse på andre regioners sygehuse. Da rettigheden er tilknyttet regionens egne sygehuse og samarbejdssygehuse sker vurderingen af behandlingsmulighed og ventetider i andre regioner i forhold til konkrete samarbejdssygehuse. At samarbejdssygehuse også er omfattet indebærer, at der principielt ikke er nogen geografisk afgrænsning ift udløsningen af det udvidede frie valg, da samarbejdssygehuset for et sygehus i region Hovedstaden principielt kan være et sygehus i region Nordjylland. I praksis er brugen af samarbejdsaftaler varierende mellem regionerne, og forbeholdt naboregioner hvor der er indgået aftaler, jf. boks 2.x]. Informationsbrevet skal indeholde en oversigt over ventetiden på regionens egne og andre regioners sygehuse samt på de relevante private sygehuse. Herudover indeholder brevet information om, hvor patienten skal henvende sig - typisk på en central visitationsenhed i regionen - hvis patienten vil benytte sine valgmuligheder. [Har patienten valgt et privat sygehus, vil dette sygehus efter afsluttet behandling sende en regning til regionen - fx visitationsenheden - der kontrollerer behandling og pris mv., herunder om privatsygehuse har foretaget den obligatoriske indberetning til Landspatientregistret, før betaling. Sygehuset/afdelingen, der udløste patientens valg, påvirkes ikke direkte økonomisk heraf, da regningen 7

6 sendes direkte til regionen.] Til og med 2008 er ca blevet henvist til offentligt finansieret behandling på et privat sygehus, heraf langt hovedparten som følge af det udvidede frie sygehusvalg, jf. tabel 2.1. [Tabel tilføjes] De nærmere regler om den udvidede fritvalgsordning har været fastlagt i bekendtgørelse nr af 14. september 2007 om ret til sygehusbehandling m.v. jf og 32-35, der er ophævet som følge af suspensionen. Foruden at give den enkelte patient en ny og væsentlig rettighed samt at nedbringe ventetiderne til sygehusbehandling, er formålet med det udvidede frie sygehusvalg ligeledes et skridt i retning af en ændret styring af sygehusvæsenet, som i højere grad giver de udførende enheder hensigtsmæssige økonomiske incitamenter, således at det offentlige sygehusvæsen får yderligere incitamenter til at afkorte ventetiderne til et acceptabelt niveau, jf. bemærkninger til Sygehusloven af 2002 (L64) Aftaleindgåelse under det udvidede frie sygehusvalg Frem til suspensionen af det udvidede frie sygehusvalg fremgik det af sundhedslovens 87, at regionerne i forening, dvs. i praksis Danske Regioner, indgår aftale med de private sygehuse og -klinikker m.v. her i landet og sygehuse m.v. i udlandet, som ønsker at indgå aftale om behandling af patienter efter den udvidede fritvalgsordning. Alle private sygehuse og klinikker, som ønsker en aftale, kan således får det. Efter aftale mellem Danske Regioner og et aftalesygehus består af en standardaftale, der regulerer de overordnede vilkår for aftalen, og et bilag med en specificering af de behandlinger og undersøgelser, som er omfattet af aftalen. Endvidere er specificeret, på hvilke vilkår den enkelte behandling gives, og den pris patientens bopælsregion skal betale herfor. Der er tale om vilkår, som ikke er lovregulerede, men aftalefastsatte. Der er i standardaftalen fastsat, at en aftale kan opsiges af parterne med 6 måneders varsel, eller hvis parterne er enige om at opsige den med kortere varsel. Ydelsessortimentet i en aftale kan ændres med 2 måneders varsel eller uden varsel, såfremt Danske Regioner og aftalesygehuset er enige herom. Der er ikke i lovgivningen fastsat med hvilke intervaller Danske Regioner skal genforhandle aftaler med de private udbydere. Frem til suspensionen af det udvidede frie sygehusvalg er aftalerne blevet opsagt og genforhandlet ved hvert årsskifte. Kan parterne ikke blive opnå enighed om vilkårene for en aftale, kan ministeren for sundhed og forebyggelse efter anmodning fra aftalesygehusene fastsætte vilkårene for aftalen, jf. sundhedsloven ( 87, stk. 4). Regionerne er forpligtet til at indgå aftale på de af ministeren fastsatte vilkår. De private sygehuse er derimod ikke forpligtet til at indgå aftale. De private sygehuse er endvidere heller ikke forpligtet til at modtage patienter. I 2006 blev den daværende indenrigs- og sundhedsminister anmodet af de private sygehuse om at fastsætte taksterne. Informationskrav til aftalesygehuse De aftalesygehuse, der har fået henvist en patient til behandling skal til brug for en eventuel fortsat behandling og for afregning for udført behandling give alle relevante oplysninger om behandlingen til det 8

7 sygehus, som har henvist patienten. Aftalesygehusene her i landet skal til statistiske formål indberette oplysninger vedrørende patientbehandlingen til Sundhedsstyrelsens Landspatientregister. Aftalesygehusene i udlandet skal indberette sådanne oplysninger til det sygehus, som har henvist patienten dertil. Bestemmelserne herom er fastlagt i den nu ophævede bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v., jf Afregning under det udvidede frie sygehusvalg Afregning i forhold til aftalesygehusene efter den udvidede fritvalgsordning sker på baggrund af de aftaler, som Danske Regioner har indgået med de enkelte sygehuse eller en standardaftale for medlemmerne af SPPD. Aftalesygehusene bliver således honoreret for de konkrete patienter, de behandler efter de deri fastsatte takster, jf. kapitel 3. [Regningen for behandlingen sendes af det private sygehus til den pågældende patients hjemregion. Henvisningen af patienten til privat behandling har derfor som udgangspunkt ingen direkte konsekvenser for det sygehus eller afdeling, hvorfra patienten blev tilbudt muligheden for at benytte fritvalgsordningen, Aftalerne mellem Danske Regioner og de private sygehuse indgås som hovedregel på baggrund af procedurekoder, der ligger til grund for beregningen af de offentlige DRG-takster. For 2008 var der aftalt priser for mere end 3500 forskellige ydelser, og der er dermed tale om et mere finmasket klassifikationssystem end DRG systemets godt 600 forskellige behandlingstyper. Systemet medfører, at afregningen tager udgangspunkt i den behandling, den enkelte patient modtager, i stedet for pågældende patients diagnose. Når suspensionen af det udvidede frie sygehusvalg, jf. afsnit 2.4, ophører med virkning fra 1. juli 2009, bliver den her beskrevne aftalemodel som udgangspunkt automatisk genindført. 2.3 Suspensionen af det udvidede frie sygehusvalg Den 9. november 2008 besluttede Folketinget at suspendere det udvidede frie sygehusvalg frem til den 30. juni 2009, hvorefter det automatisk genindføres. Formålet med suspensionen er at følge op på regeringens aftale med Danske Regioner om regionernes økonomi for 2009, hvor der er opnået enighed om at afvikle den pukkel af ventetidspatienter, der er opstået som følge af overenskomstkonflikten på sygehusområdet fra april til juni 2008, så hurtigt som muligt og på en økonomisk ansvarlig måde. I den forbindelse skal det sikres, at de patienter, der er mest syge og har ventet længst, kommer først i behandling. Hver region har med det formål forpligtet sig til at købe ledig behandlingskapacitet på de private sygehuse og klinikker i suspensionsperioden svarende til et månedligt gennemsnit af omsætningen på alle aftalesygehuse i perioden 1. oktober 2007 til 31. marts Samarbejde under suspensionen Sammenslutningen af Privathospitaler og Privatklinikker i Danmark (SPPD), Danske Regioner og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har igangsat en række initiativer til at nyttiggøre den samlede behandlingskapacitet på de offentlige sygehuse og aftalesygehusene bedst muligt og sikre, at de ventetidspatienter, som ud fra en lægefaglig vurdering har mest behov for det, visiteres til behandling først. Initiativerne er fastlagt i retningslinjer for prioritering og visitation af ventetidspatienter efter overenskomstkonflikten på sygehusområdet. 9

8 Initiativerne omfatter oprettelse af et samarbejdsudvalg i hver af de 5 regioner med repræsentanter for regionsrådet og SPPD, hvor også repræsentanter for sygehuse uden for SPPD kan indgå. Udvalgene koordinerer deres arbejde på tværs af regionerne efter behov, f.eks. øst og vest for Storebælt. Med det formål at nyttiggøre den samlede behandlingskapacitet bedst muligt udarbejder udvalgene retningslinjer for prioriteringen og visitationen af ventetidspatienter fra regionen inden for de enkelte specialer, således at de patienter, som ud fra en lægefaglig vurdering har mest behov for det, visiteres til behandling først. Der udarbejdes også månedsvise oversigter over den samlede behandlingskapacitet af forskellige patientkategorier inden for de enkelte specialer på henholdsvis regionens sygehuse og samarbejdssygehuse samt på private sygehuse og klinikker i regionen. Disse opgøres af de respektive parter. Herudover udarbejdes oversigter over eventuel overskudskapacitet på disse sygehuse og klinikker, som udveksles med samarbejdsudvalgene i de andre regioner med henblik på tværregional koordination af overskudskapacitet. Samarbejdsudvalget tager i deres arbejde udgangspunkt i disse oversigter. De private sygehuse og klinikker under SPPD har givet tilsagn om i videst muligt omfang at prioritere patienter i henhold til samarbejdsudvalgets anvisninger. [Afventer uddybende oplysninger fra Danske Regioner] Der er endvidere oprettet et landsdækkende samarbejdsudvalg med repræsentanter fra Danske Regioner, SPPD og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, som skal sikre national koordinering af behandlingskapaciteten, bl.a. ved at følge udviklingen og monitorere aktiviteten. Udvalget bistår også med at løse eventuelle uenigheder om gennemførelsen af de nævnte opfølgningsinitiativer Aftaleindgåelse under suspensionen af det udvidede frie sygehusvalg Regionerne ville i suspensionsperioden principielt kunne indgå aftaler med privathospitaler efter samme model, som de efter sundhedsloven har været forpligtet til at benytte i forbindelse med den udvidede fritvalgsordning, jf. ovenfor. I praksis ses det imidlertid, at hver enkelt region selv vil indgå selvstændige aftaler med private sygehuse og klinikker efter udbudsreglerne, jf. afsnit Som nævnt har hver region i suspensionsperioden forpligtet sig til at købe ledig behandlingskapacitet på de private sygehuse og klinikker i suspensionsperioden svarende til et månedligt gennemsnit af omsætningen på alle aftalesygehuse i perioden 1. oktober 2007 til 31. marts Regionerne har i vid udstrækning valgt at løse denne opgave ved at sende sygehusbehandling i udbud blandt de private sygehuse. Ved hjælp af dette instrument er det lykkedes regionerne at indgå aftaler med de private sygehuse til priser, der i flere tilfælde ligger 10 til 50 pct. under de takster, der var gældende i aftalerne under det udvidede frie sygehusvalg., jf. boks. 2.2 og 2.3. Boks 2.2. Udbud under suspensionsperioden i Region Sjælland Som følge af suspensionen af det udvidede frie sygehusvalg skal Region Sjælland frem til 1. juli næste år købe privat sygehusbehandling for omkring 15 millioner kroner om måneden. Det er en del af regionernes økonomiaftale med regeringen. Region Sjælland har valgt at konkurrenceudsætte disse opgaver gennem udbud. Ifølge regionen ligger tilbuddene fra de private hospitaler og klinikker mellem 15 og 40 pct. lavere, end 10

9 de centralt fastlagte priser der blev betalt for de samme operationer, før det udvidede frie sygehusvalg blev suspenderet. I den første udbudsrunde har 26 private sygehuse og klinikker fra hele Danmark samt Sverige og Tyskland har været interesseret i at udføre ryg-, knæprotese- eller hofteproteseoperationer for patienter fra Region Sjælland. På baggrund heraf er der nu indgået kontrakter med 3-4 samarbejdspartnere inden for hver operationstype. [Afventer bidrag fra Danske Regioner Kilde: Region Sjælland Boks 2.3. Udbud under suspensionsperioden i Region Nordjylland Region Nordjylland har valgt at gennemføre flere udbudsrunder som følge af suspensionen. Den første runde omhandlede alene ortopædkirurgiske behandlinger. [Hvad kom der ud af det] I løbet af januar forventer regionen desuden at have aftaler på plads efter at have gennemført tre større udbud af specifikke behandlinger og operationer inden for, neurologi, urologi, svær overvægt, åreknuder og brok [opdateres] Indtil udbuddene er gennemført, tilbyder regionen en forlængelse af de aftaler, som i dag er gældende mellem Danske Regioner og privathospitalerne. Forlængelsen sker med en reduktion af de takster, der indgår i gældende aftaler indgået mellem Danske Regioner og det pågældende privathospital/klinik. Aftalerne omfatter bl.a.: Danske Privathospitaler (Aalborg, Herning, Århus, Odense, Esbjerg) (reduktion på 11 pct - reduktion på 25 pct på MR-scanninger) Privathospitalet Mølholm (reduktion på 10 pct.) Eira privathospitalet i Skejby (reduktion på 10 pct.) Privathospitalet Skørping (reduktion på 10 pct.) Afregning i suspensionsperioden Afregning for behandling af patienter, der af regionen henvises til behandling på private sygehuse i suspensionsperioden, sker til den takst, der er fastsat i aftalen mellem det private sygehus og den enkelte region. Afregningen sker mellem det private sygehus og pågældende patients hjemregion. [Taksterne baseres som oftest på de procedurekoder, der benyttes i aftaler under det udvidede frie sygehusvalg Udbygning afventer bidrag fra Danske Regioner.] Boks 2.X. Incitamenter og styringsmuligheder Niveauet for afregningen af de private sygehuse har i sig selv betydning for de regionale incitamenter. Afregningen af de private er endvidere en del af et samlet afregningssystem mellem stat og regioner samt regionerne imellem. I dag sker afregningen af sygehusaktivitet fra staten til regionerne omfattet af DRG-systemet i princippet med 100 pct. af DRG-taksten set ift. det foregående års takst er niveauet 98 pct. pga. produktivitetskra- 11

10 vet. Afregningen mellem regionerne for behandlinger er tilsvarende 100 (98) pct. og afregningen er identisk uanset om behandlingen på et offentligt sygehus i den anden region sker som følge af reglerne for frit sygehusvalg eller via henvisning som samarbejdssygehus for regionen. Behandlingen på private sygehuse varierer derimod, afhængigt af hvilke (pris)aftaler der ligger til grund. Gennemsnitligt udgør afregningen ca. 95 pct. af DRG-taksten. Men det gennemsnit dækker over afregning af behandling som følge af udbud, afregning som følge af aftale om samarbejdssygehus eller afregning som følge af status som aftalesygehus under reglerne for udvidet frit valg. [kan man sondre på den måde mellem private samarbejdssygehuse og private aftalesygehuse eller er det samme grundlag?]. Uanset hvilken pris den enkelte region har aftalt med den private leverandør, sker afregningen mellem staten og regionen med 100 (98) pct. af DRG. Der sker dermed i praksis en lille (gennemsnitlig) overkompensation af regionerne for aktivitet der overlades til private aktører, herunder som følge af udvidet frit valg. Generelt vurderes imidlertid, at den regionale marginalomkostning er noget lavere end 95 pct. DRG, og at det regionale incitament dermed samlet set er at holde aktiviteten in-house. Samlet peger den økonomiske konstruktion på en incitamentsstruktur, hvor regionerne har et stærkt incitament til at holde aktiviteten in house, mens incitamentet for at afsøge andre offentlige muligheder uden for regionen, herunder via etablering af en samarbejdsaftale, frem for en privat aktør er fraværende. Det er dog ud fra en gennemsnitsbetragtning. Afregningen med 100 pct. DRG mellem stat og region åbner mulighed for en betydelig økonomisk fordel, hvis der fx via udbud kan sikres meget lave priser på bestemte diagnoser hos de private aktører. 2.4 Udbud af sygehusbehandling Sundhedslovgivningen begrænser ikke regionernes mulighed for at indgå aftaler med private leverandører om levering af sygehusbehandling, herunder også for aktivitet, der ikke er omfattet af reglerne for det udvidede frie sygehusvalg eller reglerne for inddragelsen af private sygehuse under suspensionen af det udvidede frie sygehusvalg. Indgåelse af aftale mellem en offentlig bestiller og privat leverandør kan ske efter afholdelsen af en udbudsrunde. Dette indebærer, at den finansierende tredjepart sætter en behandlingskontrakt i udbud. Sygehusene kan herefter konkurrere om at vinde kontrakten. Dette kan eksempelvis indebære en garanti for en given mængde aktivitet eller forpligtelsen til at varetage den pågældende behandlingsform i en nærmere fastsat tidsperiode. Ved brug af udbud kan der nås en markedsfastsat pris, der afspejler de forpligtelser, der knytter sig til den udbudte opgave. Samtidig vil der generelt kunne tages hensyn til forskelle i rammevilkårene for offentlige og private sygehuse. Der kan desuden stilles saglige og objektive krav som f.eks. en efterlevelse af maksimal ventetid efter henvisning eller konkrete kvalitetskrav, som tilbudsgivere skal leve op til for at komme i betragtning til at vinde udbuddet. [Evt. flere eksempler] Regler for udbud En region kan som nævnt indgå overenskomst med eller på anden måde benytte private institutioner som led i løsningen af sine sygehusopgaver, jf. sundhedsloven 75, stk. 2. En region kan således indgå aftaler om køb af sygehusbehandling hos private sygehuse, klinikker m.v. i ind og udland. To eller flere regioner 12

11 vil også kunne gå sammen om at indgå sådanne aftaler. Aftaler med private sygehuse må imidlertid i alle tilfælde ske under iagttagelse af udbudsreglerne. Regionernes indkøb af sygehusbehandlinger er omfattet af udbudsdirektivets bilag II B (jf. nedenfor), hvilket betyder, at de ikke skal i egentlige udbud, men at udgangspunktet er, at alene udbudsdirektivets artikel 23 om tekniske specifikationer og artikel 35, stk. 4, om offentliggørelse af kontraktens indgåelse skal iagttages. Bilag B ydelser Sundhedsydelser hører til de såkaldte Bilag B-ydelser, som offentlige myndigheder ikke er forpligtet til at sætte i udbud, jf. bilag II b til udbudsdirektivet. Ved udbud af Bilag B ydelser skal den offentlige myndighed dog selvsagt respektere EF-traktatens principper. Myndigheden skal endvidere følge direktivernes bestemmelser om, hvordan en udbudt opgave skal beskrives og foretage indberetning vedr. indgåede kontrakter. Tilbudsgivere skal alene bedømmes på baggrund af de på forhånd fastsatte objektive kriterier og have lige adgang til information, herunder skal alle spørgsmål og svar mellem udbyder og tilbudsgiver være i skriftlig form og sendes til alle tilbudsgivere. Der gælder annonceringspligt for udbud, men det er uklart, hvor vidtrækkende denne pligt er, f.eks. i forhold til at annoncere eventuelle udbud i udlandet, jf. boks 2.4 Boks 2.4. Regler om udbud af Bilag B ydelser. Bilag B-ydelser er de ydelser, der er oplistet i bilag II b til udbudsdirektivet. Bilaget omfatter ydelser som: hotel- og restaurationsvirksomhed, jernbanetransport, juridiske tjenesteydelser, personaleudvælgelse, efterforsknings og sikkerhedstjenesteydelser, undervisning, sundheds- og sociale ydelser, fritids-, sports- og kulturelle aktiviteter. I bilaget henvises til ydelsernes præcise CPV koder. Udbud af bilag B-ydelser er undtaget fra udbudsdirektivets detaljerede procedureforskrifter. Det betyder navnlig, at en udbyder ikke vil være forpligtet til at anvende en bestemt udbudsform, til at offentliggøre udbuddet i EU-Tidende eller til at iagttage bestemte frister. Udbud af en bilag B-ydelse skal respektere EF-traktatens principper, navnlig principperne om gennemsigtighed, ligebehandling og proportionalitet (jf. nedenstående). Derudover gælder for ydelser af denne karakter direktivernes bestemmelser om, hvorledes en udbudt opgave skal beskrives i form af tekniske specifikationer, og om indberetning af indgåede kontrakter. Det er endnu ikke afklaret i praksis, hvilke præcise forpligtelser EF-Traktatens gennemsigtighedsprincip indebærer i forhold til offentlige kontrakter. Det er navnlig uklart, om der eksisterer en forpligtelse til forudgående at annoncere det være sig internationalt, nationalt eller lokalt - med henblik på en form for udbud af opgaven, eller om en offentlig ordregiver i nogle tilfælde kan indgå aftale ved blot at henvende sig til enkelte eller en enkelt aktør på markedet. Disse spørgsmål er rejst for EF-Domstolen i en række sager, som verserer for øjeblikket. Konkurrencestyrelsen anbefaler, at udbud af bilag B-ydelser annonceres i et eller flere medier, der dækker markedet, eksempelvis i UdbudsAvisen. 13

12 Kilde: Konkurrencestyrelsen: Det vil i forbindelse med udbuddet f.eks. være muligt at stille krav om, at sygehusydelserne skal produceres i Danmark eller sikre borgerne behandling indenfor en vis maksimal afstand fra deres bopæl. Disse krav må dog ikke være udformet på en sådan måde, at de sigter på at forhindre udenlandske leverandører i at få fodfæste på det danske marked. Gennemsigtighedskrav ved udbud A) Såfremt der er tale om ydelser, hvis værdi er under kr ,-, og som ikke har en klar grænseoverskridende interesse, gælder hverken tilbudsloven eller det af EF-Domstolen udviklede princip om gennemsigtighed/konkurrenceudsættelse. Regionerne er dog i sådanne situationer - som enhver anden forvaltningsmyndighed - underlagt grundlæggende nationale forvaltningsprincipper, herunder en pligt til ligebehandling, en pligt til forsvarlig økonomisk forvaltning samt forbuddet mod magtfordrejning. B) Såfremt indkøbets værdi overstiger kr ,-, men ikke har en klar grænseoverskridende interesse skal tilbudslovens regler om annoncering m.v. følges. C) Hvis ydelsen har en klar grænseoverskridende interesse - uanset værdien af indkøbet - følger det af EF-Domstolens praksis om gennemsigtighedsforpligtelsen, at en virksomhed i en anden medlemsstat skal have adgang til de nødvendige oplysninger vedrørende kontrakten, før denne tildeles, således at den har mulighed for at tilkendegive sin interesse i at opnå tildeling af kontrakten, jf. sag C-231/03, Coname. Med andre ord skal ydelsen konkurrenceudsættes, ligesom EF-Traktatens almindelige principper om gennemsigtighed, ikke-diskrimination, ligebehandling og proportionalitet skal iagttages. Der henvises endvidere her til Kommissionens fortolkningsmeddelelse af 1. august Såfremt ydelsen også har en værdi over kr ,-, skal tilbudslovens regler tillige overholdes. Hvorvidt den pågældende ydelse har en klar grænseoverskridende interesse må bero på en konkret vurdering, som det påhviler den enkelte region at foretage. Eksempler på generelle udbud Regionerne har kun i begrænset omfang benyttet sig af muligheden for at sende den generelle sygehusaktivitet i udbud. Et eksempel er dog Region Midtjyllands aftale med det svenske firma Capio om leveringen af op til mammografiscreeninger,jf. boks 2.5. Boks 2.5. Udbud af generel sygehusaktivitet i Region Midtjylland Region Midtjylland indgik i januar 2008 aftale med det svenske selskab Capio Diagnostik om leveringen af op til mammografiscreeninger. Aftalen blev indgået efter afholdelsen af et EU-udbud. Kontrakten indebærer, at Capio Diagnostik etablerer en screeningsenhed med 3 mammografiapparater ved det nedlagte Kjellerup Sygehus i Region Midtjylland. Samtidig står Capio for at sikre tilstrækkeligt personale til løsningen af opgaven. Ifølge regionen har man gennem udbuddet opnået en pris pr. undersøgelse svarende til halvdelen af den offentlige DRG-takst. Kilde: Region Midtjylland 14

13 [Evt. flere eksempler: hjertebehandlinger i Varde] 2.5 Sygehusopgaver hos privatpraktiserende speciallæger Regionerne har ligeledes mulighed for at købe sundhedsydelser i praksissektoren. Praksissektoren er således med til at aflaste sygehusvæsenet. Det drejer sig bl.a. om [Oversigt fra SST over substitutionsydelser] For så vidt angår øjenlægehjælp, ørelægehjælp og hudlægehjælp varetages langt den største del af den samlede behandling dog i praksissektoren. 1 Overlappet mellem praktiserende speciallæger og sygehussektoren betyder, at der tidligere er blevet udarbejdet etiske retningslinjer for praktiserende speciallægers beskæftigelse ved siden af overenskomsten. De er rettet mod at sikre, at overlappet mellem sygehussektoren og praksissektoren ikke fører til uhensigtsmæssigheder for borgerne eller det offentlige, jf. boks 2.6. Boks 2.6 Uddrag af etiske retningslinjer for praktiserende speciallægers beskæftigelse ved siden af overenskomsten (2004) 1. Fuldtidspraktiserende speciallæger har som udgangspunkt deres primære beskæftigelse inden for sygesikringsoverenskomsten. 2. En specifik ydelse bør som udgangspunkt, såfremt den findes inden for sygesikringsoverenskomsten, leveres inden for overenskomsten. 3. Fuldtidspraktiserende speciallæger skal som udgangspunkt levere en mængde og en bredde af ydelser i sygesikringsregi, der sikrer optimal speciallægebetjening og lever op til normal sygesikringsomsætning defineret i relation til gennemsnittet inden for det pågældende speciale. 4. Speciallægens beskæftigelse ved siden af sygesikringsopgaverne bør således hverken have tidsmæssige eller indholdsmæssige konsekvenser for udøvelsen af opgaver i sygesikringsregi. 5. Speciallægen og dennes personale bør ved vejledning og informering af patienter sikre, at der ikke opstår en interessekonflikt mellem på den ene side arbejdet i sygesikringsregi og på den anden side speciallægens eventuelle økonomiske interesser og beskæftigelse uden for sygesikringsregi. 6. Af punkt 2 i retningslinjerne fremgår, at speciallæger som udgangspunkt skal levere en ydelse inden for overenskomsten, hvis den findes der. Hermed søges at undgå, at speciallægen shopper mellem sektorer og vælger at levere en given ydelse, hvor ydelsen honoreres bedst. Dette kan være problematisk i relation til udbud af sygehusydelser, der også varetages i speciallægepraksis. Her kan det eventuelt være en fordel, at praktiserende speciallæger evt. i en sammenslutning byder på en given opgave. I den forbindelse er der et generelt princip om, at beskæftigelse ved siden af overenskomstopgaven ikke bør have tidsmæssige eller indholdsmæssige konsekvenser for arbejdet under overenskomsten. I forlængelse af punkt 4 i retningslinierne er det således anført i overenskomstens 56: 1 Amtsrådsforeningen (2001), Sygesikringsområdet: Strategi & analyse, s

14 Speciallægers beskæftigelse ved siden af overenskomstopgaverne bør ikke have hverken tidsmæssige eller indholdsmæssige konsekvenser for udøvelsen af opgaver under overenskomsten. Der henvises i den forbindelse til de Etiske retningslinjer, og det skal understreges, at fuldtidspraktiserende speciallæger har deres primære beskæftigelse inden for overenskomst om speciallægehjælp. Antal privat praktiserende speciallæger I sektoren indgår en lang række autoriserede faggrupper af forskellig størrelse og med varierende grad af specialisering, herunder alment praktiserende læger, praktiserende speciallæger, fysioterapeuter, tandlæger, tandplejere og psykologer. De praktiserende speciallæger indenfor disse specialer udgør godt 40 pct. af det samlede antal. I alt var der praktiserende speciallæger i 2007, fordelt på 827 speciallæger med fuldtidspraksis, 213 med deltidspraksis og 42 med overlægepraksis. Det må antages, at størstedelen af de deltidspraktiserende speciallæger samt dem med tre-timers praksis samtidig har beskæftigelse i sygehusvæsenet Overenskomster under sygesikringen Praksissektoren er således på flere områder med til at aflaste sygehusvæsenet. Praksissektoren består af private erhvervsdrivende, som driver virksomhed efter en overenskomst med det offentlige (Regionernes Lønnings- og Takstnævn). Overenskomsten fungerer som en rammekontrakt, der fastlægger en række krav og regler, herunder for honorering og ydelsessortiment. Den seneste overenskomst om speciallægehjælp mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Speciallæger trådte i kraft den 1. april Sygesikringstakster Der anvendes sygesikringstakster til afregning med praktiserende speciallæger, der har indgået kontrakt med det offentlige under overenskomsten mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Speciallæger. Takstniveauet fastlægges på baggrund af forhandling. Der afregnes for samtlige ydelser, Sygesikringstaksterne og DRG-taksterne vil have overlappende dækningsområde i de tilfælde, hvor de privatpraktiserende læger udfører opgaver, der også udføres på sygehuset. Sygesikringstakster og DRGtaksterne er dog ikke umiddelbart sammenlignelige, idet der ikke anvendes samme klassifikationssystemer. DRG-systemet anvender en række klassifikationssystemer, som følger internationale standarder for dokumentation af diagnoser (hvad er problemet ) og procedurer ( hvad er blevet gjort), hvorimod sygesikringssystem alene er et afregningssystem, hvor der til formålet er oprettet et kodesystem. Der findes for nærværende ikke en udtømmende oversættelsesliste, således at den samme type ydelse umiddelbart kan knyttes mellem de to systemer. I den konkrete situation kan der dog knyttes bro mellem sygesikringstaksten og ydelseskoder i sygehusregi. Eksempelvis har taksterne under det udvidede frie sygehusvalg typisk på øjenområdet taget udgangspunkt i sygesikringstakstern, jf. tabel x.x. [Tabel med oversigt over udvalgte takster under sygesikring, DRG/DAGS, aftaletakst] Knækgrænser Der er i overenskomsten fastsat en såkaldt knækgrænse for fuldtidspraktiserende speciallægers omsætning. Såfremt omsætningen overskrider denne knækgrænse inden for et år, reduceres lægens honorering med 40 pct.. Knækgrænserne tager udgangspunkt i en betragtning om, at de marginale omkostninger ved produktion af en given ydelse er lavere end den gennemsnitlige omkostning ved at producere ydelsen. Det skyldes, at praksis har en række udgifter, der er uafhængige af antallet af ydelser, der produceres. Der er således en 16

15 grad af stordriftsfordele i praksis, og gevinsterne deles med det offentlige ved, at praksis kun modtager 60 pct. af honoraret for ydelser, når omsætningen overstiger knækgrænsen. Speciallægernes incitament til at producere ydelser ud over knækgrænsen afhænger således af de konkrete marginale omkostninger ved at producere en given ydelse. I 2008 varierede knækgrænserne for praktiserende speciallæger fra 2,7 mio kr. for læger med speciale i neurologi og biokemi og godt 4 mio kr. for læger med speciale i kirurgi, jf. tabel 2.2. Tabel 2.2. Praktiserende speciallægers knækgrænser per 1. oktober 2008 Speciale Anæstesiologi Børne- og ungdomspsykiatri Dermato-venerologi Gynækologi og obstetrik Intern Medicin Kirurgi Klinisk biokemi Neurologi Ortopædisk kirurgi Plastikkirurgi Psykiatri Pædiatri Reumatologi Øjenlægehjælp Ørelægehjælp Knækgrænse kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. Kilde: Forening af Speciallæger. Note: Der er ikke fastsat knækgrænser for specialerne diagnostisk radiologi og patologi. Ved udbud af sygehusydelser, som også foretages af praktiserede speciallæger, bør det sikres, at der ikke gives incitament til, at det undlades at udbyde en ydelse i praksis for i stedet at levere den under et udbud med en bedre honorering. Tilbud bør derfor vurderes i forhold til, om den marginale produktion af disse ydelser i praksissektoren sker over eller under knækgrænsen i det relevante speciale. Det anbefales, at der fremover arbejdes for, at sygesikringstaksterne og taksterne i DRG-systemet ensrettes, så eventuelle incitamenter til at skifte mellem de to afregningssystemer reduceres Kvalitetssikring på private sygehuse Sikring af fagligt bæredygtige enheder Sikring af høj kvalitet i behandlingen er blandt andet betinget af, at der sikres en faglig bæredygtighed. En væsentlig forudsætning for at sikre den nødvendige kvalitet er således, at den enkelte læge og organisatoriske enhed opbygger et tilstrækkeligt patientunderlag og -volumen for, at personalet kan fastholde en rutine og erfaring inden for det pågældende område, der kan bidrage til at sikre høj kvalitet i behandlingen. De private sygehuse er i dag kendetegnet ved mange forholdsvis små enheder med en beskeden aktivitet og omsætning, jf. kapitel 3. Samtidig er disse typer af private sygehuse og -klinikker karakteriseret ved, at de udfører en række forholdsvis enkle opgaver på basisniveau. Derved falder opgaverne uden for de krav, 17

16 der af Sundhedsstyrelsen stilles til de sygehuse offentlige såvel som private der udfører specialiserede sygehusopgaver, jf. næste afsnit. Dette indebærer, at det private sygehus ved behandlinger på basisniveau alene er bundet af de krav, der fastsættes til sygehusets læger gennem autorisationsloven. Der kan dermed ikke stilles krav om eksempelvis en vis patientvolumen som forudsætning for, at det pågældende private sygehus kan varetage opgaver for det offentlige. Dette kan dog omvendt skabe en potentiel risiko for, at de kvalitetsmæssige fordele ved specialisering ikke indhøstes tilstrækkeligt i det omfang, der ikke opbygges den nødvendige volumen for de enkelte behandlinger på de private sygehuse.. En styrkelse af den faglige bæredygtighed vil derfor kunne ske ved, at den private behandling samles på færre og større enheder, hvorved den enkelte enheds patientunderlag styrkes. Ved indretningen af en ny model for fastsættelse af vilkår for afregning mv. for de private sygehuse kan der derfor lægges vægt på at en øget volumen kan styrke de private sygehuses faglige bæredygtighed Krav til private sygehuse i forbindelse med varetagelse af specialiserede opgaver Sundhedsstyrelsen fastsætter hvilke funktioner der i sygehusvæsenet betegnes specialfunktioner (regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner) samt krav til varetagelsen af specialfunktioner og hvilke konkrete sygehuse, der må varetage funktionerne, både hvad angår offentlige og private sygehuse. I forhold til offentligt finansieret aktivitet forekommer det naturligt, at det kvalitetsniveau, der tilbydes af de private sygehuse, som det offentlige har indgået aftale med og betaler behandling på, i det væsentlige lever op til de samme kvalitetsstandarder som de offentlige sygehuse ikke mindst, når det gælder de specialiserede funktioner, der er karakteriseret ved deres kompleksitet, sjældenhed og ressourceforbrug. Det kræver ikke, at alle de krav og forpligtelser, der stilles til det offentlige sygehus, også opfyldes af de private sygehuse. Det vil f.eks. ikke i alle tilfælde være rimeligt at stille samme krav vedr. uddannelse, udvikling og forskning, vedr. vurdering af nye ydelser, vedr. forsyningspligt m.m. Derimod bør det kræves, at de private sygehuse opfylder samme krav som de offentlige vedr. kernen af de sundhedsfaglige kvalitetskrav, der vil blive stillet, herunder også gælde private sygehuse, som det offentlige indgår aftale med under det udvidede frie valg. Dette indebærer, at Sundhedsstyrelsen som betingelse for at anbefale Danske Regioner at indgå aftale om udvidet frit valg til en specialiseret funktion på et privat sygehus må specificere, hvilke af de krav der på de offentlige sygehuse stilles til den pågældende funktion, der også gælder de private, og vurdere om de er opfyldt på det konkrete private sygehus. Det vil være krav, der direkte knytter sig til den kliniske kvalitet, f.eks. at den ansvarlige kirurg ved bestemte operationer skal have en nærmere defineret ekspertise eller erfaring, at der er adgang på stedet til intensiv terapi på et specificeret niveau, at behandlingsteamet rummer den fornødne ekspertise i form af f.eks. anæstesi på et specificeret niveau osv. Derimod bør f.eks. håndfaste krav til et bestemt antal behandlede patienter pr. år ikke stilles under det udvidede frie valg. Det må evt. erstattes af andre relevante krav til teamet, f.eks. den ansvarlige operatørs og andre nøglepersoners årlige rutine. Nogle af kravene kan eventuelt ligesom på offentlige sygehuse opfyldes gennem aftalt samarbejde med et offentligt sygehus. 18

17 3. Aftaler og takster 3.1 Sammenfatning Ved suspensionen af det udvidede frie sygehusvalg i november 2008 var der indgået aftaler mellem Danske Regioner og de private sygehuse. Over 800 eller ca. 70 pct. af disse aftaler vedrører operationer. Der er især forholdsvis mange aftaler i Nordsjælland samt i enkelte områder af Jylland set i forhold til indbyggertallet. Hverken på regions- eller kommuneniveau kan der dog umiddelbart konstateres en sammenhæng mellem muligheden for at benytte sig af det udvidede frie sygehusvalg og borgernes anvendelse af offentligt finansieret behandling på private sygehuse. Der er tegn på begrænset patientmobilitet henover regionsgrænserne. Kun 2 pct. af den private aktivitet vedrører således patienter, der søger over Storebælt for at blive behandlet. Taksterne under det udvidede frie sygehusvalg tager udgangspunkt i DRG systemet. For hovedparten af aftalerne mellem Danske Regioner og de private sygehuse er taksten aftalt på baggrund af ydelserne og dermed et mere finmasket klassifikationssystem end DRG-systemets godt 600 forskellige behandlingstyper. Det skønnes med usikkerhed, at taksterne under DUF i 2008 udgjorde 98 pct. af DRG taksten. For 2008 var der aftalt priser for mere end 3500 forskellige ydelser. Det er uklart, hvem der har fordelen af et så stort og omfangsrigt takstkatalog. Set fra de offentlige myndigheders side betyder det, at det i praksis bliver svært at gennemskue, hvad der reelt er afregnet for. Det nuværende system gør det svært og uigennemskueligt at analysere og opgøre, hvad regionerne reelt har betalt for en given behandling Aftaler under det udvidede frie sygehusvalg Antal aftaler fordelt på typer af behandling Antallet af aftaler mellem Danske Regioner og de private sygehuse under det udvidede frie sygehusvalg er fra 2007 til 2008 steget fra 854 til 1.142, jf. tabel 3.1. Dette svarer til en stigning i perioden på 33,7 pct. Stigningen har især fundet sted for aftaler indenfor kategorien behandling og pleje, hvor der fra 2007 til 2008 er indgået aftaler på 15 nye områder, herunder 47 aftaler vedrørende bevægeapparatet og 21 aftaler vedrørende hud og underhud. Tabel 3.1. Aftaler under det udvidede frie sygehusvalg Ændring, pct. Klassifikation af operationer KA - Operationer på nervesystemet ,4 KB - Operationer på endokrine organer ,5 KC - Operationer på øje og øjenomgivelser ,2 KD - Operationer på øre, næse og strubehoved ,8 19

18 KE - Op. på læber, tænder, kæber, mund og svælg ,0 KF - Op. på hjerte og store intrator. kar ,0 KG - Op. på åndedrætsorganer, brystkasse, mediastinum, diafragma 0 3 KH - Operationer på bryst ,7 KJ - Op. på fordøjelsesorganer og milt ,7 KK - Op. på urinveje, mandlige kønsorganer og retroper. væv ,7 KL - Operationer på kvindelige kønsorganer ,5 KM - Obstetriske operationer KN - Operationer på bevægeapparatet ,1 KP - Op. på perifere kar og lymfesystem ,0 KQ - Operationer på hud og underhud ,1 KT - Mindre kirurgiske procedurer ,1 KU - Endoskopier genn. naturlige og kunstige legemsåbninger ,1 KY - Udtagninger af væv til transplantation ,9 KZ - Tillægskoder til specifikation af op B - Behandlings- og plejeklassifikation BA Nervesystemet ,0 BB - Det endokrine system og metaboliske lidelser ,3 BC - Øje og øjenomgivelser 0 4 BD - Øre, næse, hals, strube og ansigt ,5 BE - Mundhule og svælg ,3 BF - Hjerte og store kar ,0 BG - Brysthule, lunger og respiration BH Mamma BI - Mave-tarmkanal BJ - Nyrer, urinveje og kønsorganer BK - Graviditet og fødsel BL Bevægeapparatet BM - Perifere kredsløb og lymfesystem BN - Hud og underhud BO - Blod, blodd. organer, lymfatisk væv, væskebalance, kredsløb BP - Medikamentel beh. af infektionssygdomme, immunisering mm BT - Daglig livsførelse BU - Kost og ernæring BV - Kommunikation og generelle pædagogiske interventioner BW - Behandling og andre procedurer af generel karakter BX - Interventioner uden specifikation BZ - Tillægskoder til Behandlings- og Plejeklassifikationen U - Klassifikation af undersøgelser UX - Radiologiske procedurer ,5 UC - Elektroneuronografi (ENG) og elektromyografi (EMG) UWW - Andre procedurer i forbindelse med undersøgelsesmateriale Danske Regioners forløbskoder XY ,0 20

19 Aftaler i alt ,7 Kilde: Sundhedsstyrelsen, Note: Antallet af aftaler i 2008 er opgjort ved suspensionsperiodens ikrafttræden pr. 9. november Geografisk placering Geografisk koncentrerer aftalerne mellem Danske Regioner og de private sygehuse sig især til Nordsjælland samt enkelte områder i Jylland, jf. figur 3.1. Borgerne har i disse områder dermed relativt kortere til aftalesygehuse og dermed lettere adgang til at modtage flere typer af behandlinger under det udvidede frie sygehusvalg. Modsat forholder det sig for borgere i især Vestsjælland og i Vest- og Nordjylland, hvor der er relativt færre aftaler med de private sygehuse i forhold til indbyggertallet. Figur 3.1. Aftaler under det udvidede frie sygehusvalg, pr. komunne Antal aftaler pr indbyggere, pr. kommune 0,00 [0,01-0,28] ]0,28-0,56] ]0,56-0,84] ]0,84-1,12] ]1,12-1,40] Bornholm Hjørring Frederikshavn Brønderslev-Dronninglund Læsø Jammerbugt Hørsholm Thisted Aalborg Allerød Rudersdal Morsø Vesthimmerland Rebild Furesø Lyngby-Taarbæk Gentofte Mariagerfjord Gladsaxe Herlev Ballerup Skive Glostrup Frederiksberg Albertslund Rødovre København Lemvig Randers Høje-Taastrup Brøndby Struer Holstebro Viborg Favrskov Syddjurs Norddjurs Greve Vallensbæk Ishøj Hvidovre Tårnby Dragør Herning Silkeborg Århus Skanderborg Gribskov Helsingør Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Horsens Odder Frederiksværk-Hundested Fredensborg Hillerød Varde Billund Vejle Hedensted Samsø Odsherred Kalundborg Holbæk Frederikssund Egedal Lejre Roskilde Fanø Esbjerg Vejen Fredericia Bogense Middelfart Kolding Kerteminde Odense Assens Nyborg Slagelse Sorø Ringsted Næstved Solrød Køge Stevns Faxe Haderslev Faaborg-Midtfyn Tønder Svendborg Vordingborg Aabenraa Sønderborg Ærø Langeland Lolland Guldborgsund Kilde: Danmarks Statistk 21

20 Der kan ikke umiddelbart konstateres en sammenhæng mellem muligheden for at benytte sig af det udvidede frie sygehusvalg og borgernes anvendelse af private sygehuse med offentlig finansiering. På regionsniveau er borgernes benyttelse af private sygehuse størst i de to regioner, hvor antallet af aftaler pr. indbygger er lavest, jf. figur 3.2. [Der tilføjes regionsbetegnelser i figuren] Figur 3.2. Aftaler under det udvidede frie sygehusvalg og besøg på private sygehuse, pr. region Kilde: Sundhedsstyrelsen og egne beregninger Tilsvarende kan der heller ikke på kommuneniveau umiddelbart konstateres en sammenhæng mellem antallet af fritvalgsaftaler og borgernes af anvendelse af private sygehuse med offentlig finansiering. Brugen af ordningen er således ikke højere i de fire kommuner, der har det højeste antal aftaler pr. indbygger i forhold til en række af kommuner, hvor der er færre aftaler i forhold til indbyggertallet, jf. figur 3.X. 22

Fra: Kis Thuesen. Sendt: 2. juni 2009 15:03. Emne: Pkt. 17. materialeliste. Kis Thuesen

Fra: Kis Thuesen. Sendt: 2. juni 2009 15:03. Emne: Pkt. 17. materialeliste. Kis Thuesen Fra: Kis Thuesen Sendt: 2. juni 2009 15:03 Til: Kis Thuesen Emne: VS: Pkt. 17. materialeliste Fra: Kis Thuesen Sendt: 5. februar 2009 11:01 Til: 'Henrik Lange' Cc: Gregers Drôge Bruun Emne: Pkt. 17. materialeliste

Læs mere

Indhold... 3 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 5 3. Aftaler og takster... 20

Indhold... 3 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 5 3. Aftaler og takster... 20 Indhold Indhold... 3 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 5 2.1 Sammenfatning... 5 2.2 Det udvidede frie sygehusvalg... 5 2.2.1 Aftaleindgåelse under det udvidede frie sygehusvalg... 9 2.2.2

Læs mere

Indhold... 1 1. Indledning og sammenfatning... 3 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 10 3. Patienter, aftaler og takster...

Indhold... 1 1. Indledning og sammenfatning... 3 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 10 3. Patienter, aftaler og takster... Indhold Indhold... 1 1. Indledning og sammenfatning... 3 1.1 Rapportens baggrund og opbygning... 3 1.2. Sammenfatning... 3 1.2.1 Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet (kapitel 2)... 3 1.2.2 Aftaler

Læs mere

Indhold... 3 1. Indledning og sammenfatning... 5 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 6

Indhold... 3 1. Indledning og sammenfatning... 5 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 6 Indhold Indhold... 3 1. Indledning og sammenfatning... 5 1.1 Indledning... 5 1.2 Opbygning... 5 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 6 2.1 Rationaler bag inddragelsen af private sygehuse

Læs mere

Indhold... 3 1. Indledning og sammenfatning... 5 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 6

Indhold... 3 1. Indledning og sammenfatning... 5 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 6 Indhold Indhold... 3 1. Indledning og sammenfatning... 5 1.1 Indledning... 5 1.2 Opbygning... 5 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 6 2.1 Rationaler bag inddragelsen af private sygehuse

Læs mere

Aktivitet på Private Sygehuse 2006-2010

Aktivitet på Private Sygehuse 2006-2010 AKTIVITET PÅ PRIVATE SYGEHUSE 2006-2010 2011 Aktivitet på Private Sygehuse 2006-2010 Sundhedsstyrelsen, Dokumentation af Det Specialiserede Sundhedsvæsen URL: www.sst.dk Emneord: LPR, indberetning, statistik,

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2009-0018890 (Michael Kistrup, Thomas Grønkær, Melitta Keldebæk) 30. september 2009

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2009-0018890 (Michael Kistrup, Thomas Grønkær, Melitta Keldebæk) 30. september 2009 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2009-0018890 (Michael Kistrup, Thomas Grønkær, Melitta Keldebæk) 30. september 2009 K E N D E L S E Dansk Erhverv (advokat Sven Petersen, København) mod Region Nordjylland

Læs mere

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Folketinget, Christiansborg DK-1240 København K Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private

Læs mere

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning N O T A T 01.05.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning A. Generelle forhold for flere specialer.

Læs mere

Frit og udvidet frit valg af sygehus Behandling på sygehus i udlandet. Udvidet frit sygehusvalg genindføres 1. juli 2009

Frit og udvidet frit valg af sygehus Behandling på sygehus i udlandet. Udvidet frit sygehusvalg genindføres 1. juli 2009 Frit og udvidet frit valg af sygehus Behandling på sygehus i udlandet Udvidet frit sygehusvalg genindføres 1. juli 2009 Valgmuligheder Du har frit sygehusvalg til alle offentlige sygehuse. Skal du vente

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet

Læs mere

Sygehusvalg Frit og udvidet frit valg af sygehus Udvidede rettigheder i psykiatrien Behandling på sygehus i udlandet

Sygehusvalg Frit og udvidet frit valg af sygehus Udvidede rettigheder i psykiatrien Behandling på sygehus i udlandet Sygehusvalg Frit og udvidet frit valg af sygehus Udvidede rettigheder i psykiatrien Behandling på sygehus i udlandet I denne pjece kan du læse om: Dine rettigheder og valgmuligheder Frit sygehusvalg Udvidet

Læs mere

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Januar 2013 Indholdsfortegnelse Vurdering af en opgaves grænseoverskridende interesse... 3 Kontrakter uden grænseoverskridende interesse... 5 Eksempler på

Læs mere

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.04.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring vedr. operation for fedme inkl. de akutte komplikationer dertil på regionsfunktion under specialet: kirurgi under det udvidede frie sygehusvalg

Læs mere

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Annonceringspligten ved køb af bilag II B-tjenesteydelser er på vej til at blive ophævet. Læs om regelændringen og anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt.

Læs mere

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 31. oktober 2013 Fra 2010 til 2012 har danske privathospitaler mistet hver femte offentligt finansierede patient. Faldet afspejler sandsynligvis,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer. Oktober 2011

Notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer. Oktober 2011 Notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer Oktober 2011 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Regionernes forvaltning af fedmeoperationer 17. oktober 2011 RN

Læs mere

Statsrevisorerne 2011 Nr. 12 Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer Offentligt

Statsrevisorerne 2011 Nr. 12 Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer Offentligt Statsrevisorerne 2011 Nr. 12 Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer Offentligt Notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer

Læs mere

REGERINGEN VIL ØGE VENTETIDEN PÅ BEHANDLINGER

REGERINGEN VIL ØGE VENTETIDEN PÅ BEHANDLINGER Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 Regeringen har netop vedtaget en ny lov, som omhandler differentieret behandlingsgaranti og ret til hurtig udredning i sygehusvæsenet. Denne

Læs mere

Forretningsudvalgets ekstraordinære møde den 24. juni 2009

Forretningsudvalgets ekstraordinære møde den 24. juni 2009 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets ekstraordinære møde den 24. juni 2009 Meddelelse nr. 7.02 Emne: Rigsrevisionen har netop offentliggjort Beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private

Læs mere

15/2008. Beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse

15/2008. Beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse 15/2008 Beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse 15/2008 Beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse Statsrevisorerne fremsender denne beretning

Læs mere

Når du er henvist til sygehus. Gældende fra 1. september 2013

Når du er henvist til sygehus. Gældende fra 1. september 2013 Når du er henvist til sygehus Gældende fra 1. september 2013 Pjecen indeholder Dine rettigheder og valgmuligheder... 3 Frit sygehusvalg... 4 Ret til hurtig udredning... 5 Hvad indebærer retten til hurtig

Læs mere

Kontrakt vedr. genoptræning i praksissektoren

Kontrakt vedr. genoptræning i praksissektoren 1. Kontraktens parter Denne kontrakts parter er Kontrakt vedr. genoptræning i praksissektoren Nordfyns Kommune (i det følgende benævnt kommunen) og Søndersø fysioterapi I/S Bogense Fysioterapi Otterup

Læs mere

Sociale hensyn ved indkøb

Sociale hensyn ved indkøb Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk 18. marts 2014 Sociale hensyn ved indkøb Udbud I forbindelse med boligorganisationernes indkøb af bygge- og

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til sundhedsydelser uden for sygehusvæsenet købt i eller leveret fra andre EU/EØS-lande 1)

Bekendtgørelse om tilskud til sundhedsydelser uden for sygehusvæsenet købt i eller leveret fra andre EU/EØS-lande 1) BEK nr 1660 af 27/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 7. maj 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1300570 Senere ændringer

Læs mere

http://capweb01/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=...

http://capweb01/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=... http://capweb01/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=... Page 1 of 1 01-02-2010 Fra: Kis Thuesen Sendt: 2. juni 2009 15:01 Til: Kis Thuesen Emne: VS: Vedhæftede filer: PDF Beretningsudkast

Læs mere

Når du er henvist til sygehus

Når du er henvist til sygehus Når du er henvist til sygehus Gældende fra 1. januar 2014 Pjecen indeholder Dine rettigheder og valgmuligheder... 1 Frit sygehusvalg... 2 Ret til hurtig udredning... 2 Udvidet frit sygehusvalg... 3 Udvidede

Læs mere

ygeh hus Gælden Gældende fra 1. januar 2014

ygeh hus Gælden Gældende fra 1. januar 2014 Sy ygeh hus svalg Når du erndehenvist til sygehus Gælden 1. jan nuar 31.. januar 2014 Gældende fra 1. januar 2014 Pjecen indeholder Dine rettigheder og valgmuligheder... 3 Frit sygehusvalg... 3 Ret til

Læs mere

Frit valg af sygehus

Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Skal du til behandling på sygehus, kan du overveje, om du vil benytte det frie sygehusvalg. Det er dig, der bestemmer. Denne pjece oplyser om mulighederne for

Læs mere

Emil Niragira Rasmussen

Emil Niragira Rasmussen Emil Niragira Rasmussen Fra: Svend Særkjær Sendt: 15. juni 2009 09:59 Til: chm@fm.dk Cc: Peter Munch Jensen; Mads Hansen; Lasse Lau Lauridsen FRATRÅDT; Søren Lindemann Aagesen Emne: VS: Rigsrevisionens

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012 K E N D E L S E Delfin Vask A/S (advokat Bent Sommer, Kastrup) mod Gentofte Kommune (selv) Gentofte Kommune iværksatte

Læs mere

4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud

4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud 4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud I forbindelse med udbud som er omfattet udbudsdirektiverne, kan ordregiver lovligt opstille kontraktvilkår sociale klausuler

Læs mere

BILAG 2. Lovgivning om Tandpleje til børn og unge

BILAG 2. Lovgivning om Tandpleje til børn og unge BILAG 2 Lovgivning om Tandpleje til børn og unge BILAG 2: LOVGIVNING OM TANDPLEJE TIL BØRN OG UNGE I bilag 3 findes uddrag af Sundhedsloven (målrettet tandplejen) Kommunal tandpleje Lov om tandpleje, har

Læs mere

Maksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus

Maksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Denne pjece oplyser om dine muligheder for

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

01.05.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.05.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.05.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for initieret insulinpumpebehandling under specialet intern medicin: endokrinologi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til

Læs mere

BLIV KLOGERE PÅ ANNONCERING

BLIV KLOGERE PÅ ANNONCERING 2013 SIDE 2 Bliv klogere på annoncering On-line ISBN 978-87-7029-523-9 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Tlf.: 41715000 E-mail: kfst@kfst.dk Vejledningen er udarbejdet

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Godkendt i kommunalbestyrelsen den 17. maj 2011 Formål Formålet med disse retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt

Læs mere

Bliv klogere på ANNONCERING

Bliv klogere på ANNONCERING Bliv klogere på ANNONCERING Pjecen er udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Grafisk produktion: Rosendahls - Schultz Grafisk a/s On-line ISBN: 978-87-7029-474-4 Tryk ISBN: 978-87-7029-475-1

Læs mere

Nye regler om annonceringspligt Indlæg ved Dansk Forening for Udbudsret København 13. september 2007

Nye regler om annonceringspligt Indlæg ved Dansk Forening for Udbudsret København 13. september 2007 Nye regler om annonceringspligt Indlæg ved Dansk Forening for Udbudsret København 13. september 2007 Carina Risvig Hansen De nye regler Lovforslag nr. L 152 Forslag til lov om ændring af konkurrenceloven,

Læs mere

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 23. november 26 Fakta på fritvalgsområdet 1 November

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Kommunal medfinansiering af sygehussektoren Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Gennemgangsplan 1. Den danske finansieringsmodel 2. Kommunal medfinansiering Indhold, udfordringer og effekter

Læs mere

Lovtidende A. 24. juni 2013.

Lovtidende A. 24. juni 2013. Lovtidende A 2013 24. juni 2013. Bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension I medfør af 25 e, stk.

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2011-12 Fremsat den 14. december 2011 af Ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Tilskud til tandbehandling til

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET DANSK FORENING FOR UDBUDSRET ARBEJDSKLAUSULER I OFFENTLIGE KONTRAKTER ER KLAUSULER OM LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR LOVLIGE OG HVORDAN KAN DE BLIVE LOVLIGE? Andreas Christensen, advokat (H) og partner Tirsdag

Læs mere

Emil Niragira Rasmussen

Emil Niragira Rasmussen Højreklik her for billeder. For at be perso nlige oplysn Outlo ok forhindr hentning af dette internettet. Finansministeriet Emil Niragira Rasmussen Fra: Charlotte Hougaard Møller Sendt: 4. maj 2009 20:45

Læs mere

PRIVATHOSPITALERNES MARKEDSANDEL ER LAVEST I ÅREVIS

PRIVATHOSPITALERNES MARKEDSANDEL ER LAVEST I ÅREVIS Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 12. april 2013 Privathospitalerne er under pres. På få år er opgang vendt til nedtur, og privathospitalerne melder om ondt i økonomien.

Læs mere

Praktisk om specialeplanen og private. Sundhedsstyrelsen, 24. august 2015

Praktisk om specialeplanen og private. Sundhedsstyrelsen, 24. august 2015 Praktisk om specialeplanen og private Sundhedsstyrelsen, 24. august 2015 Hvad er specialeplanlægning? centrale begreber og principper Regelgrundlag for specialeplanlægning Sundhedsloven (2007/10) 207-209

Læs mere

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer Patienterne skal sikres den bedst mulige behandling - om

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Når du er henvist til sygehus. Gældende fra 1. september 2014

Når du er henvist til sygehus. Gældende fra 1. september 2014 Sygehusvalg Når du er henvist til sygehus Gældende 1. januar 31. januar 2014 Gældende fra 1. september 2014 Pjecen indeholder Dine rettigheder og valgmuligheder... 3 Frit sygehusvalg... 4 Ret til hurtig

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015

Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015 Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015 NOTAT 16. maj 2015 Journal nr. Indhold Indledning... 2 Styring af området... 3 Udviklingen i Frederikssund Kommune... 5 Status i forhold til øvrige kommuner... 6

Læs mere

Fokus. Aktivitet. Anbefaling. Rapport fra Udvalg om Fremtidens Speciallægepraksis 2. 1. Indledning 3. 2. Sammenfatning af udvalgets anbefalinger 4

Fokus. Aktivitet. Anbefaling. Rapport fra Udvalg om Fremtidens Speciallægepraksis 2. 1. Indledning 3. 2. Sammenfatning af udvalgets anbefalinger 4 Dialog Dialog Fok ialog Opgave Anbefa Opgave Dialog Dialog Anbefalinger ciallægepraksis allægepraksis ciallægepraksis ciallægepraksis ciallægepraksis ciallægepraksis ciallægepraksis speciallægepraksis

Læs mere

Brugen af privatpraktiserende speciallæger

Brugen af privatpraktiserende speciallæger Brugen af privatpraktiserende speciallæger En deskriptiv kortlægning af brugen af privatpraktiserende speciallæger i 2008 Notat til Danske Regioner Eskild Klausen Fredslund Jannie Kilsmark Claus Rebien

Læs mere

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse AF SUNDHEDSPOLITISK CHEFKONSULENT KATRINA FEILBERG, CAND. SCIENT. ADM.OG UN- DERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ

Læs mere

[...]. Aleris A/S er i dialog med de øvrige minoritetsaktionærer i Privathospitalet Hamlet A/S om erhvervelse af deres aktiepost.

[...]. Aleris A/S er i dialog med de øvrige minoritetsaktionærer i Privathospitalet Hamlet A/S om erhvervelse af deres aktiepost. 5. juli 2011 MSF 4/0120-0401-0076 //MER /MNI Forenklet godkendelse af Aleris A/S erhvervelse af kontrol med Privathospitalet Hamlet A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (herefter KFST) modtog den 1.

Læs mere

38% Forsikringspatienter

38% Forsikringspatienter Notat Privathospitalerne i tal Til: Fra: BPK MMM Dansk Erhverv har i en medlemsundersøgelse undersøgt de privathospitaler og klinikker, der hører under Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker.

Læs mere

Udbudsstrategien er gældende til valgperiodens udløb i 2013, men Regionsrådet kan til enhver tid vælge at revidere strategien

Udbudsstrategien er gældende til valgperiodens udløb i 2013, men Regionsrådet kan til enhver tid vælge at revidere strategien Udbudsstrategi for Region Sjælland 2010-2013 1. Indledning I henhold til bestemmelserne i Regionslovens 33 skal Regionsrådet udarbejde en udbudsstrategi. Formålet med udbudsstrategien er at vurdere, på

Læs mere

Snitfladekatalog for den regionale og kommunale tandpleje i Region Midtjylland 2013

Snitfladekatalog for den regionale og kommunale tandpleje i Region Midtjylland 2013 Snitfladekatalog for den regionale og kommunale tandpleje i Region Midtjylland 2013 Version februar 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 3 2. SNITFLADEN FOR REGIONAL SPECIALTANDPLEJE 4 2.1. Indledning

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

KIROPRAKTOR. Samarbejdsaftale. mellem. [CopenFysio ApS ] [ ] CopenFysio Aps. Dampfærgevej 3, 5 sal. 2100 København Ø, Tlf. 70209499 www.copenfysio.

KIROPRAKTOR. Samarbejdsaftale. mellem. [CopenFysio ApS ] [ ] CopenFysio Aps. Dampfærgevej 3, 5 sal. 2100 København Ø, Tlf. 70209499 www.copenfysio. KIROPRAKTOR Samarbejdsaftale mellem [CopenFysio ApS ] & [ ] 1. PARTERNE Mellem CopenFysio ApS Dampfærgevej 3, 5 sal. 2100 København Ø CVR nr. 29 30 69 15 (i det følgende benævnt Virksomheden) og Navn CPR-nr.

Læs mere

Amgros udbud og effekt. Flemming Sonne, Adm. direktør, Amgros I/S Onsdag den 22. januar 2014

Amgros udbud og effekt. Flemming Sonne, Adm. direktør, Amgros I/S Onsdag den 22. januar 2014 Amgros udbud og effekt Flemming Sonne, Adm. direktør, Amgros I/S Onsdag den 22. januar 2014 Hvilke variable har betydning for prognosticering af lægemiddeløkonomi? Nye lægemidler Hvad er i pipeline ift.

Læs mere

Statsrevisorerne 2011-12 Beretning nr. 17 Beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren Offentligt 17/2011

Statsrevisorerne 2011-12 Beretning nr. 17 Beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren Offentligt 17/2011 Statsrevisorerne 2011-12 Beretning nr. 17 Beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren Offentligt 17/2011 Beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren 17/2011 Beretning om aktiviteter

Læs mere

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Godkendt af Økonomiudvalget den 13. december 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Omfang og afgrænsning...3 3. Tilrettelæggelse og gennemførelse

Læs mere

Budgetseminar 2012 Befordring og befordringsgodtgørelse

Budgetseminar 2012 Befordring og befordringsgodtgørelse Budgetseminar 2012 Befordring og befordringsgodtgørelse Lovgivning Reglerne om befordring eller befordringsgodtgørelse følger af Sundhedsloven og er præciseret i Bekendtgørelsen om befordring eller befordringsgodtgørelse

Læs mere

REGIONERNES UDBUD AF SUNDHEDSYDELSER

REGIONERNES UDBUD AF SUNDHEDSYDELSER Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27285089 15. juni 2011 REGIONERNES UDBUD AF SUNDHEDSYDELSER 1. INDLEDNING 1.1 Resume Der er i dag flere måder, hvorpå patienter kan sendes fra de

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

BLIV KLOGERE PÅ LICITTION

BLIV KLOGERE PÅ LICITTION 2013 SIDE 2 BLIV KLOGERE PÅ LICITTION Bliv klogere på Licitation On-line ISBN 978-87-7029-522-2 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: 41715000 E-mail: kfst@kfst.dk Vejledningen

Læs mere

SÅDAN BLIVER DU LEVERANDØR TIL FAVRSKOV KOMMUNE

SÅDAN BLIVER DU LEVERANDØR TIL FAVRSKOV KOMMUNE SÅDAN BLIVER DU LEVERANDØR TIL FAVRSKOV KOMMUNE I Favrskov Kommune vægter vi dialogen og samarbejdet med det lokale erhvervsliv højt. I denne folder kan du læse om kommunens indkøbsprocedurer, og hvilke

Læs mere

Udbud af bygge- og anlægsopgaver

Udbud af bygge- og anlægsopgaver Udbud af bygge- og anlægsopgaver Den offentlige uddannelsesdag, 4. oktober 2013 Ved partner Tina Braad Projektkonkurrencer 2 3 Projektkonkurrencer Definitioner: - Projektkonkurrencer er i udbudsdirektivets

Læs mere

BILAG 1 INTERVIEWGUIDE

BILAG 1 INTERVIEWGUIDE BILAG 1 INTERVIEWGUIDE VAKKS-undersøgelse af Konkurrencepakken (lovforslag) I de indledende faser af VAKKS-undersøgelsen af lovforslaget har vi haft drøftelser med en lovansvarlig fra Konkurrencestyrelsen

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Bliv leverandør til det offentlige. Miniguide

Bliv leverandør til det offentlige. Miniguide Bliv leverandør til det offentlige Miniguide INDLEDNING Denne miniguide indeholder vejledning i, hvad du skal huske når du vil byde på opgaver i Gribskov Kommune. Miniguiden indeholder nogle generelle

Læs mere

Udbudsbetingelser. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter

Udbudsbetingelser. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter Udbudsbetingelser Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter 1. Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 2 Den ordregivende myndighed... 2 3 Udbudsmaterialet... 3 3.1 Udbudsmateriale...

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Udbudsannonce. Prækvalifikation. Udbud af hjemmeplejeydelser mv.

Udbudsannonce. Prækvalifikation. Udbud af hjemmeplejeydelser mv. Udbudsannonce Prækvalifikation mv. Indhold Baggrund og formål...3 Opgavebeskrivelse og omfang...3 Ordregiver...4 Spørgsmål og kontaktperson...4 Prækvalifikationsmateriale...4 Udbudsproces...4 Udvælgelseskriterier

Læs mere

Driftsoverenskomst. mellem. XX (driftsoverenskomstpart) VUC Aarhus. vedrørende. ordblindeundervisning

Driftsoverenskomst. mellem. XX (driftsoverenskomstpart) VUC Aarhus. vedrørende. ordblindeundervisning mellem XX (driftsoverenskomstpart) og VUC Aarhus vedrørende ordblindeundervisning Overenskomsten består af nærværende overenskomst med tilhørende bilag og danner rammen om parternes rettigheder og forpligtelser.

Læs mere

Retningslinjer for medlemmer af Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker

Retningslinjer for medlemmer af Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker Retningslinjer for medlemmer af Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker Indledning Overordnet skal medlemmerne af BPK drive forretning ud fra følgende værdisæt: Kvalitet og seriøsitet Troværdighed

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Generel del. Forord og udviklingskontrakt Præambel Den udviklingsorienterede del af kontrakten om speciallægehjælp

Indholdsfortegnelse. Generel del. Forord og udviklingskontrakt Præambel Den udviklingsorienterede del af kontrakten om speciallægehjælp Indholdsfortegnelse Generel del Forord og udviklingskontrakt Præambel Den udviklingsorienterede del af kontrakten om speciallægehjælp Kapitel I. Indledende bestemmelser 1. Overenskomstens parter 2. Overenskomstens

Læs mere

Udbudsannonce. Prækvalifikation. Udbud af hjemmeplejeydelser. Esbjerg Kommune Torvegade 74 6700 Esbjerg

Udbudsannonce. Prækvalifikation. Udbud af hjemmeplejeydelser. Esbjerg Kommune Torvegade 74 6700 Esbjerg Udbudsannonce Prækvalifikation Torvegade 74 6700 Esbjerg Indhold Baggrund og formål...3 Opgavebeskrivelse og omfang...3 Ordregiver...3 Spørgsmål og kontaktperson...3 Prækvalifikationsmateriale...4 Udbudsproces...4

Læs mere

UDBUDSPOLITIK FOR FYNBUS

UDBUDSPOLITIK FOR FYNBUS UDBUDSPOLITIK FOR FYNBUS Udbudspolitik for FynBus Formål FynBus har den vision, at Den kollektive trafik skal set fra passagerernes synsvinkel være enkel, sammenhængende og konkurrencedygtig med andre

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2012-0032823 (Poul Holm, Jan Eske Schmidt) 19. august 2013

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2012-0032823 (Poul Holm, Jan Eske Schmidt) 19. august 2013 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2012-0032823 (Poul Holm, Jan Eske Schmidt) 19. august 2013 K E N D E L S E EF Sikring A/S (Steen Jensen, Fredericia) mod Aalborg Kommune (advokat Andreas Christensen, Hellerup)

Læs mere

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser

Læs mere

Københavns Kommune offentliggør kontrakten ved en offentlig annonce på www.kk.dk/udbud.

Københavns Kommune offentliggør kontrakten ved en offentlig annonce på www.kk.dk/udbud. Udbudsbetingelser vedrørende annoncering af Tour de SUF Sundheds- og Omsorgsforvaltningen annoncerer her kontrakt om opgaver vedrørende gennemførelse af personalefest den 21. september 2012 - Tour de SUF

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025791 (Katja Høegh) 10. januar 2012

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025791 (Katja Høegh) 10. januar 2012 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025791 (Katja Høegh) 10. januar 2012 K E N D E L S E Tandlægerne Anne Lise Goth Erik Jensen og Jens Vollbrecht (selv) mod Frederikshavn Kommune (advokat Christian Nielsen,

Læs mere

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Vejledning 2014 Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71

Læs mere

Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde

Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde OPS 4/0407-1200-0011 /CLV Begrænset udbud Et begrænset udbud er en udbudsform, hvor man som leverandør skal prækvalificeres, før man kan komme med et

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0033589 (Nikolaj Aarø-Hansen) 22. marts 2013

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0033589 (Nikolaj Aarø-Hansen) 22. marts 2013 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0033589 (Nikolaj Aarø-Hansen) 22. marts 2013 K E N D E L S E Sygeplejerskernes Vikarbureau ApS (selv) mod Region Midtjylland (selv) Klagenævnet har den 8. februar 2013

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0034224 (Erik P. Bentzen, Anne-Mette Udsen) 15. november 2013

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0034224 (Erik P. Bentzen, Anne-Mette Udsen) 15. november 2013 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0034224 (Erik P. Bentzen, Anne-Mette Udsen) 15. november 2013 K E N D E L S E HjulmandKaptain Advokatpartnerselskab (advokat Niels Lomborg, Aarhus) mod Aarhus Kommune

Læs mere

Vejledning om sygeplejerskers tilknytning til medicovirksomheder

Vejledning om sygeplejerskers tilknytning til medicovirksomheder UDKAST Vejledning om sygeplejerskers tilknytning til medicovirksomheder Indhold 1 Indledning... 2 2 Reglerne... 2 2.1 Anmeldelses- og tilladelsesordningen... 2 2.2 Hvilke medicovirksomheder er omfattet?...

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

Bliv klogere på LICITATION

Bliv klogere på LICITATION Bliv klogere på LICITATION Pjecen er udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Grafisk produktion: Rosendahls - Schultz Grafisk a/s On-line ISBN: 978-87-7029-472-0 Tryk ISBN: 978-87-7029-473-7 Oplag:

Læs mere

Kommunale udbud på tandplejeområdet

Kommunale udbud på tandplejeområdet Kommunale udbud på tandplejeområdet Billundkursus 2014 10. januar 2014 1 Udbudsportalen i KL? Videnscenter Målgruppe: principielt alle, der har med OPS at gøre www.udbudsportalen.dk Sekretariat forankret

Læs mere