Status på reformer og indsats RAR Sjælland

Transkript

1 Status på reformer og indsats RAR Sjælland August 2015

2 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus på, at ledige hurtigere kommer i varig beskæftigelse gennem en individuel og målrettet indsats og gennem en målretning af uddannelsesindsatsen. Fig 1. Udvikling i langtidsledighed (dagpenge), juni 14 - juni 15. Ledighed og langtidsledighed falder Det er afgørende, at jobcentrene har fokus på bekæmpelsen af langtidsledigheden. Dette, samtidigt med en tidlig og forebyggende indsats overfor de ledige, skal være med til at sikre, at flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. Både ledigheden og langtidsledigheden har været faldende det seneste år i region Sjælland, selvom der er stor variation kommunerne imellem, jf. fig. 1. Fig 2 Andel dagpengemodtagere der får første samtale indenfor første måned, april 2015 Fælles og intensiveret kontaktforløb Med reformen skal de ledige have mindst 6 samtaler med jobcenteret i løbet af de første 6 måneders ledighed heraf mindst én fælles samtale med a-kassen. Jobcentrene i region Sjælland har forskellige udgangspunkter for at arbejde med en tidlig og intensiv kontakt. Samlet set fik 32 % af dagpengemodtagerne i region Sjælland den første samtale inden for den første måneds ledighed i april Andelen spænder fra 12,8 % i Køge til 69,4 % i Ringsted, jf. fig.2. Reglerne om det intensiverede kontaktforløb trådte først i kraft 1. juli Det skal bemærkes, at figur 2 kun viser de samtaler, der er registreret som nulstillende. Fig 3. Aktivering af dagpengemodtagere, fordelt efter type af tilbud, nov. 14. (antal aktiverede) Typer af tilbud A-dagpengemodtagerne modtager hyppigst vejledning og opkvalificering eller virksomhedsrettede tilbud. Det gælder både for tilbuddene i region Sjælland såvel som på landsplan, jf. fig. 3. 2

3 Status på kontanthjælpsreformen Den 1. januar 2014 trådte kontanthjælpsreformen i kraft. Reformen styrker den uddannelsesrettede indsats for de ufaglærte unge, der i stedet for at få kontanthjælp får uddannelseshjælp. Reformen bygger samtidig på et princip om, at de jobparate skal gøre nytte og arbejde for deres kontanthjælp, og at de aktivitetsparate skal bringes tættere på arbejdsmarkedet gennem en tværgående og helhedsorienteret indsats. Fig. 4. Udvikling i kontant- og uddannelseshjælp i RAR området, indeks 100 = maj 14 Stigning i antal borgere, der får kontant- og uddannelseshjælp Det samlede antal borgere på kontant- eller uddannelseshjælp i region Sjælland er steget fra maj 2014 til maj Det gælder for alle aldersgrupper. Stigningen har været størst for de unge denne gruppe har således oplevet en stigning på ca. 7 %, jf. fig. 4. Fig 5. Udvikling i unge under 30 år på kontant- og uddannelseshjælp, maj 14 - maj 15. Udvikling i region Sjælland Samlet for jobcentrene i region Sjælland er antallet af unge under 30 år på enten kontanthjælp eller uddannelseshjælp steget med 6 % fra maj 2014 til maj 2015, mens der samlet for hele landet har været en stigning på 2 %. Stigningen på 6 % i region Sjælland dækker dog også over en stor variation mellem regionens jobcentre. Spændet går fra Ringsted med et fald på 8,5 % til Lejre med en stigning på 18,1 %, jf. fig. 5. 3

4 Fig 6. Andel langvarige kontanthjælpsmodtagere uden aktivering Alle skal have en aktiv indsats Kontanthjælpsreformen lægger vægt på, at alle kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere skal have en aktiv indsats. Andelen af passive kontanthjælpsmodtagere varierer blandt jobcentrene i region Sjælland. Således har 14 % af de langvarige kontanthjælpsmodtagere i Næstved ikke fået et beskæftigelsesrettet tilbud det seneste år, mens andelen er oppe på 40 % i Guldborgsund. Samlet set har jobcentrene i region Sjælland en lidt lavere andel langvarige kontanthjælpsmodtagere uden aktivering (23 %) end gennemsnittet for hele landet (24 %), jf. fig. 6. Hvis borgeren på kontant- eller uddannelseshjælp ikke er i stand til at deltage i et aktivt tilbud, skal borgeren have tilknyttet en mentor. Mentorindsatsen indgår endnu ikke i opgørelsen over beskæftigelsesrettede tilbud. Det vides derfor ikke, om andelene i figur 6 dækker over, at borgerne har en mentorindsats i henhold til lovgivningen. 4

5 Status på førtidspensions- og fleksjobreformen Den 1. januar 2013 trådte førtidspensions- og fleksjobreformen i kraft. Med reformen skal unge under 40 år som udgangspunkt ikke have førtidspension, men en tværfaglig og helhedsorienteret indsats i ressourceforløb. Samtidig målrettes fleksjobordningen i forhold til personer med mindst arbejdsevne, og så tilskuddet i højere grad tilskynder til at øge timetallet. Fig 7. Andel af befolkningen (16-66 år) i fleksjob, ressourceforløb og førtidspension, maj 15. Færre på førtidspension i Hovedstaden I region Sjælland er 9 % af befolkningen i den erhvervsaktive alder i ressourceforløb, fleksjob eller på førtidspension. Andelen er lidt mindre i hele landet under ét, hvor 8,0 % af befolkningen i alderen år er i fleksjob, ressourceforløb eller på førtidspension. Den lidt højere andel i region Sjælland skyldes især, at flere borgere er på førtidspension sammenlignet med landsgennemsnittet. Andelen af borgere i region Sjælland i fleksjob, ressourceforløb og førtidspension varierer fra 4,5 % i Solrød til 15,4 % på Lolland, jf. fig. 7. Fig 8 Andel aktiverede ressourceforløbsmodtagere, fordelt efter type af tilbud, juni 15 Aktiv indsats i ressourceforløb I ressourceforløbene skal borgerne have en individuel og helhedsorienteret indsats med inddragelse af både beskæftigelsesrettede, sociale og sundhedsmæssige tilbud. Der er stor forskel på, i hvor høj grad ressourceforløbsmodtagerne får beskæftigelsesrettede tilbud i region Sjællands jobcentre. Andelen spænder fra 7,9 % i Roskilde til 48,9 % i Stevns. Langt størstedelen af aktiveringen er vejledning og opkvalificering. Fig 9 Tilgang til førtidspension, juli 2013 og juli 2015 Tilgangen til førtidspension falder I stort set alle kommuner i region Sjælland har man haft et fald i tilgangen til førtidspension fra juli 2013 til juli Kun i Guldborgsund har man i 2-års perioden haft en lille stigning i tilgangen, jf. fig. 9. 5

6 Status på sygedagpengereformen Den 1. januar 2015 trådte de sidste dele af sygedagpengereformen i kraft. Reformen indebærer, at tidspunktet for revurdering af retten til sygedagpenge fremrykkes fra 12 til 5 måneder, og at borgere, der ikke kan blive forlænget på sygedagpenge, fortsætter i et jobafklaringsforløb. Med reformen kommer der desuden fokus på tidlig indsats og opfølgning, styrket brug af delvise raskmeldinger og virksomhedsrettede tilbud, samt at indsats og ressourcer prioriteres ift. sygemeldte i risiko for langvarige forløb. Fig 10 Udvikling i antal fuldtidspersoner på sygedagpenge eller jobafklaringsforløb, maj. 14 til maj. 15 Flere på sygedagpenge Fra maj 2014 til maj 2015 er antallet af fuldtidspersoner på sygedagpenge steget 4,2 % i region Sjælland. Stigningen er lidt større end samlet for hele landet, hvor antallet steg 2,8 % i perioden. Den samlede stigning i region Sjælland på 4,2 % dækker dog over en meget forskellig udvikling blandt regionens kommuner. Således er antallet af sygedagpengemodtagere faldet 16,2 % i Lejre mod en stigning på 18,8 % i Roskilde, jf. fig. 10. Fig 11 Andel sygemeldte i jobafklaringsforløb, maj 15 Jobafklaringsforløb Siden 1. juli 2014 er borgere, der efter 5-månederstidspunktet ikke er blevet forlænget, overgået til jobafklaringsforløb. I region Sjælland er 8,9 % af de sygemeldte overgået til jobafklaringsforløb. Andelen varierer fra 2,6 % i Solrød til 16,4 % i Guldborgsund, jf. fig

7 Jobcenterets målgrupper Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus på, at ledige Fig.12. Andel af befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse (eks. folkepension og SU), maj 2015 Andelen på offentlig forsørgelse I region Sjælland er 21,1 % af befolkningen i den erhvervsaktive alder på offentlig forsørgelse (SU indgår ikke). Andelen på offentlig forsørgelse i region Sjælland er højere end andelen for hele landet (19,5 %). Den højere andel i region Sjælland dækker imidlertid over store forskelle i forsørgertyngden kommunerne imellem. Således er andelen af befolkningen på offentlig forsørgelse på 14,1 % i Solrød mod 30,3 % på Lolland, jf. fig. 12. Fig. 13. Udvikling i antal personer på offentlig forsørgelse maj 14 - maj 15 Udviklingen i offentlig forsørgelse Antallet af personer på offentlig forsørgelse i region Sjælland er faldet med 1,4 % fra maj 2014 til maj Det dækker i over i den ene ende et fald på 4,1 % i Odsherred til i den anden ende en stigning på 0,6 % i Roskilde. Samtidig med, at andelen af befolkningen på offentlig forsørgelse er højere i region Sjælland end på landsplan, er antallet af personer på offentlig forsørgelse faldet mere på landsplan (1,6 %) end i region Sjælland (1,4 %), jf. fig. 13. Tabel 1. Fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i juni 2015 og udviklingen ift. året før RAR-Sjælland Antal fuldtidspersoner Jun 2015 Juni Ydelsesgrupper i alt % A-dagpenge % Arbejdsmarkedsydelse % Kontanthjælp % Uddannelseshjælp % Revalidering % Forrevalidering 114 4% Sygedagpenge % Jobafklaringsforløb Ressourceforløb % Ledighedsydelse % Fleksjob % Førtidspension % Efterløn % Kilde: Jobindsats.dk De største målgrupper i jobcentrenes indsats De målgrupper, der fylder mest i jobcentrenes indsats,- er modtagere af kontanthjælp, A- dagpenge og sygedagpenge. Antallet af modtagere af A-dagpenge og sygedagpenge er faldet fra juni 2014 til juni 2015 mens antallet af kontanthjælpsmodtagere er steget, jf. tabel 1. 7

8 Begreber og defintioner Langtidsledige (fig 1). I figuren vises antal bruttoledige personer (dvs. ledige såvel som aktiverede) på a-dagpenge, arbejdsmarkedsydelse, kontanthjælp (inkl særlig uddannelsesydelse) med visitationskategorien "Jobparat" eller udannelseshjælp med visitatisonkategorien "Åbenlys uddannelsesparat", der har været ledige/aktiverede i minimum 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger fra og med sidste uge i den valgte periode. Første samtale (fig 2). Figuren viser andelen af nye ydelsesforløb på a-dagpenge, hvor den første samtale har været afholdt inden for 1 måned efter første ydelsesdag. Aktivering af dagpengemodtagere (fig 3). Figuren viser, antal personer med a-dagpenge der har været aktiveret i den viste måned (fx november 14) fordelt type af aktivering. Kontant- og uddannelseshjælp (fig 4 og 5). Her vises antal fuldtidspersoner på hhv. kontanthjælp og uddannelseshjælp. Langvarige kontanthjælpssager uden et beskæftigelsesrettet tilbud (fig 6). Figuren viser antallet af personer uden aktivering (se nedenfor) divideret med det samlede antal personer, der har modtaget kontanthjælp i minimum 52 uger inden for de seneste 65 uger, uanset om personerne er blevet aktiverede eller ej. Opgørelsen fastlægges den sidste dag, den enkelte ledige har modtaget kontanthjælp inden for den valgte periode. Fra denne dag opgøres det, om den ledige har modtaget kontanthjælp og/eller aktivering i minimum 52 uger inden for de seneste 65 uger. Personer, der har modtaget kontanthjælp i minimum 52 uger inden for de seneste 65 uger, men som ikke har modtaget aktivering, indgår i målingen som personer uden aktivering. Der tages ikke højde for personer, der kan være fritaget for aktivering i de perioder, de modtager kontanthjælp. For kontanthjælpsmodtagere kan det f.eks. være i forbindelse med barsel eller længerevarende sygdom. Målingen opgør således alene, hvor stor en andel af de personer, der har modtaget kontanthjælp i mindst 1 år inden for 1 1/4 år, som ikke har deltaget i aktivering inden for denne periode. Andel af befolkningen i fleksjob eller ressourceforløb (fig 7). Antal fuldtidspersoner, der var i fleksjob eller ressourceforløb indenfor den valgte periode (fx november 2014) som andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder år. Andelen af aktiveringsberørte ressourceforløbsmodtagere (fig 8). Viser antal unikke ressourceforløbsydelsesmodtagere, der har været aktiveret divideret med det samlede antal personer der modtog ydelsen inden for den viste periode (fx april 2015). Tilgang til førtidspension (fig 9). Viser årige, der inden for den valgte periode får bevilliget førtidspension første gang Sygedagpenge og jobafklaringsforløb (fig 10 og 11). Viser udviklingen i antallet af fuldtidspersoner på sygedapenge eller i jobafklaringsforløb det seneste år. Figur 11 viser fuldtidspersoner i jobafklaringsforløb som andel af både sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb. Alle anvendte data er fra Jobindsats.dk 8