Transkript

1 t t ation hus Mølle ' syd Busterminal Hagensvej l resbus org - Støvring - Aalborg af an af an a Hverdageundt Ingenkørsellørdage, søn-oghelligdagesamt24/12og31/ Telebus Øster Brønderslev - Hvilshøj - Hollensted - Hallu Zone 78 Ø. Brønderslev Skole 78 Hvilshøj 78 Hollensted 79 Hallund 77 Jerslev Skole Zone 77 Jerslev Skole 79 Hallund 78 Hollensted 78 Hvilshøj 78 Ø. Brønderslev Skole 645 mod Kraghede * Skoledage på de enkelte ruter, se bagest i køreplanen af an af an af a b Hverdage - Skoled Hverdage - Skoledage a Fortsætter til Øster Brønderslev og Brønderslev. b Afgår fra Nibstrup 7.28 som rute Trafikplan for Nordjylland

2 Titel Tekst og grafik Forside Tryk Udgiver Trafikplan for Nordjylland Tetraplan A/S, Nordjyllands Trafikselskab Gitte Jørgensen Ak print Nordjyllands Trafikselskab John F. Kennedy Plads 1 R Postboks Aalborg ISBN

3 NT Trafikplan for Nordjylland Høringsudgave Februar 2009

4

5 1 Forord I Region Nordjylland stiger hvert år knap 30 mio. passagerer på en bus og ca. 5 mio. passagerer på et tog. Det skønnes, at knap passagerer på en almindelig hverdag bruger en bus i Nordjylland, eller ca (en tiendedel) af indbyggerne i Nordjylland. Tallene viser, at den kollektive transport i Nordjylland har betydning for mange, når de skal til de daglige gøremål. Nordjyllands Trafikselskab (NT) skal udarbejde en strategisk plan for de næste 4 år. Det er fastlagt i lov om trafikselskaber, at NT har ansvar for at følge op på statens trafikplan for jernbanen med planer for den kollektive bustransport i Nordjylland. NT har et ønske om, at planen i videst muligt omfang afspejler de ønsker og planer, som de 11 kommuner og Region Nordjylland har for den fremtidige kollektive transport i området. Det er kommunerne og regionen, der er NT s ejere, og derfor også dem der skal fastlægge det serviceniveau og den økonomi, der arbejdes med. NT ser en vigtig rolle i at sikre, at der arbejdes efter ensartede principper således, at kunderne ikke kommer til at opleve store forskelle i den service, der tilbydes forskellige steder. Planen skal bidrage til at skærpe argumentationen for de prioriteringer, der skal foretages og sikre, at de foretages på den bedst mulige måde. Der er udsigt til, at der de kommende år skal foretages en række omprioriteringer og ændringer i busdriften, så flere får en bedre og nogle få får en ringere betjening. Planen skal bidrage til, at man kan begrunde begge dele. Planene er blevet til i en proces, hvor NT har bestræbt sig på at fortolke ejernes ønsker. Kommunernes strategiplaner og den regionale udviklingsplan er centrale udgangspunkter. Der har været afholdt dialogmøder med alle kommuner, og der har været en temadag, hvor alle interessenter har været samlet for at drøfte den fremtidige bustransport i Nordjylland. Der har til arbejdet med planen været tilknyttet en styregruppe bestående af: Kommunaldirektør Erik Odder, Rebild kommune Kommunaldirektør Mogens Kristensen, Vesthimmerland kommune Kontorchef Jes Vestergaard, indtil medio dec. Region Nordjylland Projektleder Svend Tøfting, fra medio dec. Region Nordjylland Salgs- og marketingkoordinator Britta Indraccolo, Arriva TOG A/S Regionschef Knud Erik Bendixen, DSB Nordjylland Direktør Preben Vestergaard, Nordjyske Jernbaner Direktør Christian Roslev, NT Afdelingschef Ole Schleemann, NT Funktionsleder Signe Klintgaard Korać, NT Der er tale om en strategisk plan, hvilket betyder, at den skal udstikke de overordnede retningslinjer for den fremtidige kollektive transport i Nordjylland. Planen vil siden hen blive fulgt op i forbindelse med de årlige køreplanændringer, der konkretiserer og detaljerer, hvordan principperne kan udmøntes i form af ændringer i linjeføringer, køreplaner mm. Side 1

6 Planen er afgrænset til at dække planlægningen af den kollektive transport og omfatter ikke emner som takster, udbudsprincipper, markedsføring, information, stoppesteder mv. Der er til denne trafikplan også udgivet en nøgletalsrapport, hvor detaljerede opgørelser og kortmateriale for de 11 kommuner og for Region Nordjylland er vist. Planen er opdelt i tre hoveddele: status, målsætninger og en plan ( det nye net ). Læsere som alene er interesseret i mål eller plan kan springe direkte til disse dele af rapporten. Planen har været i høring hos NT s ejere, kommuner og region, og er vedtaget af NTs bestyrelse den... Thomas Kastrup-Larsen Bestyrelsesformand NT Side 2

7 Indholdsfortegnelse 1 Forord Resumé... 5 Baggrund 3 Baggrund Efter strukturreformen Planens formål Andre planer Finanseringsmodel Status 4 Nuværende udbud af kollektiv transport Tog X-busser og regionalbusser Bybusser og lokalbusser Telebusser, teletaxa og flextur Handicap- og specialkørsel Specialruter, færger og fly Efterspørgsel efter kollektiv transport Passagertal Pendling Bussen i forhold til andre transportmidler Brugerne Brugernes tilfredshed Økonomi Serviceniveau - tilgængelighed Afstand Tid Skift Udvikling Passagerer Service Rammebetingelser Demografisk udvikling Det man ikke kan regne på Udviklingen samlet set Udfordringer Mål 9 Målsætninger Mobilitet og tilgængelighed Energi, miljø og sundhed Side 3

8 9.3 Samarbejde og image Koordinering Sammenfatning af målsætninger...60 Plan 10 Det nye net Principper A+ Ekspresbusser og tog A Regionalnet A Bybusnet B Tværkommunalt net C lokalnet D Flextur E Specialprodukter De nye servicemål Implementering og konsekvenser af det nye net Hvad skal der ske? Implementering af det nye net Betjeningsmæssige konsekvenser Økonomiske konsekvenser Iværksættelse af trafikplanen På længere sigt...86 Bilag A. Linjerne i det nye net B. Linjer der berøres C. Økonomiske konsekvenser Side 4

9 2 Resumé Baggrund Nye tider Strukturreformen betød nye roller i forhold til den kollektive transport. I Nordjylland var forandringerne dog ikke så store, da den nye model for trafikselskaber meget ligner den der tidligere gjorde sig gældende for NT. Det er trafikselskabets opgave, på vegne af deres ejere, at sikre, at der tilbydes en kollektiv transport af den kvalitet og det omfang, som ejeren ønsker. Region og kommuner bestiller og betaler hhv. regional og lokal kollektiv transport. NT har ansvar for, at kørslen sendes i udbud, og at der opnås den bedst mulige betjening indenfor de givne budgetmæssige rammer. Strukturreformen har betydning for behovet for kollektiv transport. Nye administrative grænser gør sig gældende. I forhold til de tidligere amter er Sydthy, Thisted, Hanstholm og Morsø kommuner samt størstedelen af Aalestrup og Mariager kommuner nu en del af Region Nordjylland. De nye sammenlægningskommuner giver nye udfordringer til den kollektive bustransport. Ændringer i skolestruktur, lokalisering af kommunecentre osv., har betydning for hvor busserne skal køre. Planens formål NT skal ifølge Lov om Trafikselskaber (pr ) hvert fjerde år udarbejde en kollektiv trafikplan, som opfølgning på den nationale jernbaneplan. Dette er den første. Den kollektive trafikplan skal naturligvis forholde sig til togtransporten i området samt spørgsmålet om, hvordan busser og tog spiller sammen. Kun en meget begrænset del af busturene i Nordjylland, skønsmæssigt omkring 5 %, er imidlertid ture til eller fra en togrejse. En undtagelse er i Vendsyssel, hvor 22 % af togturene også indebærer en bustur. En væsentlig del af planens fokus rettet mod bustransporten i al dens mangfoldighed. Planens hovedformål er: At skabe et fælles vidensgrundlag om udvikling, marked og kunder At beskrive tilgængelighed og service At formulere overordnede mål og visioner At formulere en overordnet plan, som kan omsættes i konkrete omlægninger af ruter mv. Målsætninger NT s overordnede mission og bærende princip for alle aktiviteter er formuleret i virksomhedsgrundlaget: NT vil skabe størst mulig mobilitet og understøtte regional og lokal udvikling i Nordjylland gennem en effektiv kollektiv trafik NT ønsker at gøre op med forestillingen om, at der skal tilbydes bustransport i traditionel forstand til alle, på alle steder og på alle tider. I stedet koncentreres indsatsen om at få flere kunder til at køre kollektivt ved, at: Side 5

10 Styrke den kollektive transport der, hvor efterspørgslen er størst, og at understøtte muligheden for en behovstilpasset betjening der, hvor efterspørgslen er lav Derudover er det NT s ønske at bidrage til at understøtte generelle mål om energi, miljø og sundhed, at styrke samarbejde og image, samt at arbejde for en optimal koordinering mellem de forskellige kollektive transportsystemer. Status for den kollektive transport Passagererne I Nordjylland stiger hvert år knap 30 mio. passagerer på en bus og ca. 5 mio. passagerer på et tog. Det skønnes, at knap passagerer på en almindelig hverdag bruger en bus. Da de fleste benytter bus både frem og tilbage, så svarer det til at eller ca. en tiendedel af indbyggerne i Nordjylland på en hverdag er afhængige af et velfungerende bus system. Tallene viser, at den kollektive transport i Nordjylland har betydning for mange, når de skal til de daglige gøremål. 6 % af de rejser nordjyderne foretager og 7 % af de kilometer de tilbagelægger sker med kollektiv transport. Størstedelen af de kollektive rejser er med bus. Der er store geografiske forskelle, hvor bussens markedsandel er størst i de større byer. Beboerne i Aalborg Kommune bruger fx. bussen i 9 % af alle deres rejser. Udvikling I busserne i Nordjylland har man i perioden oplevet et passagerfald på 17 %, og samtidig er både brugen af bil og tog steget. Passagernedgangen er større, end man skulle forvente som forudsigelige konsekvenser af fx takststigninger, færre busafgange, at flere har fået bil osv. Den kollektive bustransport har oplevet en usædvanlig periode, hvor mange forhold tilsammen har bidraget til et stort passagertab Personbil Cykel/knallert Tog DSB Lokalbaner Der ligger en stor udfordring i at få en optimisme og kvalitet frem, som kan bringe passagerudviklingen i en mere gunstig retning. NT har et ønske om at få flere passagerer. Uden flere passagerer er det ikke muligt at udvikle busproduktet, så det lever op til de krav, der er i et moderne samfund. Økonomi NT har to forskellige forretningsområder: buskørsel og samordnet kørsel. For buskørslen forventes i 2009 en omsætning på 722,5 mio. kr. hvoraf 41 % forventes at blive finansieret af passagerindtægter. For den lovpligtige handicapkørsel forventes i 2009 en omsætning på 32,5 mio. kr., hvoraf 20 % forventes at blive finansieret af brugerne. Den kollektive bustransport i Nordjylland har over flere omgange været udsat for store økonomiske udfordringer, og den samlede økonomi kan komme under pres i de kommende år. NT ønsker med denne plan at arbejde for at fastholde passagererne og få flere til, så indtægtsgrundlaget styrkes. Bus Side 6

11 Det nye net principper og struktur I planen introduceres et forslag til en ny kategorisering af det kollektive trafiknet. Det nye handler ikke om, hvor busserne kører, men om hvilken service der gives forskellige steder i nettet. Det nye net består hovedsageligt af eksisterende ruter tilføjet enkelte nye. Fordeling af serviceniveau (antal afgange og betjeningsperiode) er væsentligt anderledes end i dag. I fremtiden foreslås mere buskørsel, hvor befolkningstætheden er høj, og der foreslås mindre traditionel buskørsel, der hvor befolkningstætheden er lav, men i disse områder vil der til gengæld være mere fleksibel betjening med små køretøjer. Det ny net består af: A+ Ekspresbusnet og tog A Regionalnet og bybusnet B Tværkommunalt net C Lokalnet D Flextur E Specialprodukter Side 7

12 A+ Ekspresbusnet og tog A+ nettet binder regionen sammen med udgangspunkt i regionscentret Aalborg. Desuden skaber det forbindelse til hovedbyer i Region Midtjylland samt resten af landet. Brugerne er en blanding af daglige pendlere og uddannelsesrejsende samt passagerer, der bruger tog eller bus til fritidsrejser. I A+ nettet håndhæves grundprincippet om hurtig og direkte betjening. Der stræbes efter en rejsetid, der fra man stiger på bussen/toget til, man stiger af igen ikke er mere end 50 % længere end den tilsvarende tur i bil. Der er mindst én afgang i timen i dagtimerne på hverdage. I myldretiden suppleres de fleste ruter således, at der opnås 2 afgange i timen. I aftentimerne og weekend er der afgang hver anden time. A+ Ekspresbusnet og tog Der sikres optimale korrespondancer ekspresbusserne/tog imellem og mellem ekspresbusser og tog. På A+ nettet skal man finde de nyeste, mest moderne og mest komfortable busser i den samlede vognpark. Busserne på A+ nettet har ikke så mange standsningssteder, men til gengæld etableres gode ventefaciliteter, lækker indretning og optimal information. A Regionalnet og bybusnet De hurtige ruter i A+ nettet suppleres med en række lidt kortere ruter i A nettet, der dels er ruterne der binder regionen sammen, dels er bybusser i de store byer. Pendlere er en central målgruppe, hvis behov og ønsker er vigtige i de prioriteringer, der skal foretages. En anden væsentlig målgruppe er de uddannelsessøgende. Bybusserne har endvidere andre store brugergrupper f.eks. indkøbsrejsende. A Regionalnet I A nettet håndhæves et grundprincip om hurtig og direkte betjening. I modsætning til i A+ nettet betjenes flere rejsemål fx større arbejdspladser og uddannelsessteder, også selvom det kræver en mindre afstikker. A busser har flere standsningssteder end A+ busser. På A nettets regionale linjer går der 1-2 busser i timen på de travleste tidspunkter. Resten af dagen er der én bus i timen, og nogle steder og tider er der to timer mellem busserne. Der tilbydes kørsel i aftentimerne og weekend. Side 8

13 På A nettets bybusser går der op mod 8 busser i timen, når der er flest, og der tilbydes generelt både aften- og weekendkørsel dog med en udtyndet køreplan og evt. i form af teletaxa. A Bybusnet Busserne i A busnettet skal så vidt muligt korrespondere med de hurtige A+ ruter og tog. A busser har ikke nødvendigvis faste minuttal men tilpasses de aktuelle behov. På A nettet skal man finde nye, moderne og komfortable busser. For bybusserne gælder også det særlige hensyn, at der skal være handicap-, ældre- og barnevognsvenlig indstigning. Busparken vil være mere sammensat på A nettet end på A+ nettet, men generelt satses på en høj standard. Standsningssteder på A nettet har forskellig karakter, og stiller derfor forskellige krav til indretning og udstyr. B Tværkommunalt net Der er i dag 48 ruter, hvis hovedopgave det er at bringe især unge til deres uddannelsessteder. Ruterne udgør B nettet, som supplerer det overordnede net. B Tværkommunalt net Med fokus på de unges uddannelsesrejser har B nettet generelt en høj benyttelse om morgenen og eftermiddagen på skoledage samt en relativ lav benyttelse på de øvrige tidspunkter på skoledage, på skolefridage og i weekenden. Tilpasning og pålidelighed er et bærende princip for B nettet. Køreplanen tilpasses de konkrete behov, dvs. afgangshyppighed og køreplanens tider tilpasses ringetider, korrespondancer til det over-ordnende net mm. Bussernes indretning skal C Lokalnet være i orden, men der kan være tale om busser af en lidt lavere standard end i det overordnende net. C lokalnet Det lokale net består hovedsageligt af ruter, der transporterer elever til folkeskoler og friskoler. Busserne tilrettelægges derfor for hovedparten af ruterne så de alene betjener på steder og tider, Side 9

14 hvor der er behov, dvs. de kører kun på skoledage. Nogle af ruterne er teletaxaer eller telebusser, hvor man skal ringe efter bussen. Det lokale net sikrer, at alle har gode transportmuligheder til skole i lokalområdet. Desuden giver det en transportmulighed for andre, fx ældre der skal købe ind eller har andre ærinder. Det lokale net er tilrettet de helt konkrete og lokale behov, der er rundt omkring. Tilrettelæggelsen sker i tæt samspil med eventuelle lukkede skolebusordninger og andre særkørselsopgaver. I forbindelse med omprioritering af ressourcerne vil der formentlig ske udtynding i lokalnettet. D Flextur Med flextur tilbydes i hele Nordjylland en betjening der minder om taxakørsel, dog skal man acceptere at kunne komme til at køre med andre, og ikke altid at blive tilbudt kørsel af den direkte vej. Prisen er i øjeblikket halv taxatakst. Kommuner kan, som Jammerbugt gør fra 2009, vælge at kompensere brugerne, således at der internt i en kommune tilbydes kørsel til kvart taxatakst. Flextur er velegnet på de tider og steder, hvor der er et svagt passagerunderlag, og hvor efterspørgslen samtidig er spredt geografisk. Produktionsapparatet i flextur har sit grundlag i den individuelle handicapkørsel og specialkørsel. De vogne der køres med er allerede tilpasset, at brugerne kan have specielle behov i forhold til indstigning, indretning mm. Chaufføren sikrer, at der under kørslen er mulighed for direkte information. Og før rejsen sikrer kontakten med bestillingscentralen også, at information, herunder oplysninger om uregelmæssigheder, når frem til brugerne. Visionen er, at flextur i hele Nordjylland udgør et basisnet som gør, at alle altid og alle steder har en transportmulighed. NT vurderer at flextur gør det muligt på samme tid at forbedre servicen og spare ressourcer på lokalruter. Flextur har en langt større dækning end det lokale net, og vil kunne erstatte mange lokale ruter helt eller delvist, som kun har et svagt passagerunderlag. Prisen er højere end i den almindelige kollektive transport. Det er naturligvis en ulempe for den enkelte. Med den såkaldte Kommuneordning kan man imidlertid gå ind og støtte de kommuneinterne rejser, så de kan udføres til kvart taxatakst. E Specialprodukter Ved siden af betjeningen på det overordnede net, nettet til uddannelse og det lokale net har NT en række tiltag, der er rettet mod ferie og fritid. Det drejer sig om sommerruter, natbusser og kørsel til koncerter, markeder mv. NT s specialprodukter skal fortsat driftsmæssigt som helst hvile i sig selv. Side 10

15 Det nye net - servicemål Den service, som NT ønsker for de forskellige produkttyper i det nye net, kan sammenfattes således: Rejsetid Frekvens Koordinering Materiel A+ Ekspresbusnet 2 busser/time i myldretid Lav og tog 1 bus/time i øvrigt A Regionalnet Relativ lav 1-2 busser/time i myldretid ½-1 bus/time i øvrigt A Bybusnet Ikke prioriteret Høj B Tværkommunalt net Ikke prioriteret C Lokalnet Ikke prioriteret D Flextur Max. 100 % omvejskørsel Tilpasning til mødetider Tilpasning til ringetider Kun i dagtimer på hverdage Efter behov Alle ugens dage kl Altid forbindelse til øvrige A+ net Gode forbindelser til A+ net Gode forbindelser til A+ net Gode forbindelser til A+ og A net Koordineret med lukkede skoleruter Efter behov Højeste standard Høj standard Høj standard Medium standard Laveste standard Taxa Det nye net - konsekvenser Ressourcer Der er ikke kun tale om en omklassificering. Der er også tale om en omprioritering. Service og betjeningsomfang intensiveres, der hvor der allerede i dag er en stor efterspørgsel. Der flyttes så at sige ressourcer opad i systemet. Der hvor passagerunderlaget er svagest, erstattes lokal ruteplanlagt kørsel med flextur. De regionale ressourcer intensiveres, der hvor der er en stor efterspørgsel, og de kommunale ressourcer forskydes fra ikke overvejende at være på de lokale ruter, men fordeles mellem den kørsel, der er rettet mod de uddannelsessøgende, et reduceret lokalt net og en større udbredelse af flextur. A+ A A B C D Ekspresnet Regionalnet Bybusnet Tværkommunalt net Lokalnet Flextur Regionale ressourcer Kommunale ressourcer Region Nordjylland forventes ved et fuldt udbygget net, at kunne frigøre ca mio. kr. ved betjening som overføres til kommuner eller som nedlægges. Disse ressourcer forventes i de første 1-2 år benyttet fuldt ud på udbygningen af A+ nettet. På længere sigt, dvs. indenfor 3-5 år, forventes passagertilgang og dermed indtægterne på A+ nettet, at reducere tilskudsbehovet på udvidelsen til i størrelsesordenen 13 mio. kr. pr. år, svarende til en årlig besparelse på ca. 6 mio. kr. i forhold til dagens situation. Side 11

16 Kommunerne overtager som udgangspunkt kørsel for ca. 18 mio. kr. - varierende meget i størrelse fra kommune til kommune. Disse kan helt eller delvist hentes hjem igen ved effektivisering af lokalkørsel og mere brug af flextur. Tilgængelighed Størstedelen af alle funktioner ligger i nærheden af det overordnede net. Indenfor en afstand af meter fra A+ og A net ligger: 80 % af alle boliger, 88 % af alle arbejdspladser, lidt over 80 % af alle butikker og 100 % af alle gymnasier og videregående uddannelsessteder. Alle byer over indbyggere er dækket af A+ og A nettet med undtagelse af bybusnettet. Alle byer over indbyggere er dækket af A+ nettet. Samlet set dækker alle ruterne i det nye net samme område, som det nuværende net. Indenfor en afstand af meter af et stoppested ligger: 95 % af alle boliger, 97 % af alle arbejdspladser, 96 % af alle butikker og 100 % af alle gymnasier og videregående uddannelsessteder. Forventet passagerfremgang De passagermæssige konsekvenser forventes samlet set at blive positive, overvejende fordi det nye A+ net forventes at tiltrække nye kunder, uden at justeringer på de øvrige net i væsentlig omfang skræmmer kunder væk. Inden for 1-2 år efter iværksættelse af det nye net ventes benyttelsen at være steget med passagerer årligt, mens benyttelsen 3-5 år efter iværksættelse ventes at være steget med passagerer årligt. Det vil svare til en passagerfremgang på 3-8 % på A nettet isoleret set. For NTs samlede passagertal svarer det til en samlet stigning på 1-2 %. Det nye net - iværksættelse Gennemførelsen af trafikplanen forventes udført i perioden , hvor de første konkrete ændringer på rutenettet kan gennemføres ved køreplanskiftet i sommeren 2010 og efterfølgende ved køreplanskifte i 2011 og Det vil ikke planlægningsmæssigt være hensigtsmæssigt at gennemføre alle omlægninger til sommeren 2010, og i henhold til kontrakterne med entreprenørerne vil det heller ikke være muligt. For at få størst mulig effekt af opgraderingen af ekspresbusnettet anbefales dog, at alle større ændringer her sker samtidig i sommeren Herved bliver det muligt med en massiv markedsføring og relancering af det udvidede X-buskoncept, som her i planen går under navnet A+ nettet. Side 12

17 Baggrund

18 3 Baggrund 3.1 Efter strukturreformen Strukturreformen betød store ændringer i fordelingen af ansvaret for varetagelse af mange offentlige opgaver. Indenfor kollektiv trafikområdet var ændringerne dog ikke så store i Nordjylland, fordi den model, man valgte at indføre i hele landet, minder meget om den man allerede havde i Nordjylland. Det betød imidlertid ikke, at Nordjylland ikke fik forandringer. Det betød blot, at ændringerne ikke var så store som i andre regioner. Det er NT s opgave, på vegne af region og kommuner, at sikre, at der tilbydes en kollektiv transport af den kvalitet og det omfang, som ejeren ønsker. Region og kommuner bestiller og betaler hhv. regional og lokal kollektiv transport. NT har ansvar for, at kørslen sendes i udbud, og at der opnås den bedst mulige betjening indenfor de givne budgetmæssige rammer. Ejeren bestemmer i sidste ende den service, der ønskes. Derfor har regionen og kommunerne et stort ansvar i at definere de servicemål, der lægges til grund for planlægningen. Trafikselskabet har en væsentlig rolle som konsulenter overfor ejerne i de beslutninger, der skal tages indenfor kollektiv trafik området. Der skal beskrives et produktsortiment, dvs. hvilke former for kørsel der tilbydes. Der skal opstilles løsningsforslag, køreplanlægges og ikke mindst sendes i udbud. Sådan var det også tidligere, men den koordinerende rolle er skærpet, hvis der skal fastholdes en ensartethed i betjeningsprincipperne. En anden væsentlig ændring er, at nye administrative grænser gør sig gældende. I forhold til de tidligere amter er Sydthy, Thisted, Hanstholm og Morsø kommuner samt størstedelen af Aalestrup og Mariager kommuner nu en del af Region Nordjylland. Internt i Region Nordjylland stiller de nye sammenlægningskommuner nye udfordringer til den kollektive bustransport. Ændringer i skolestruktur, lokalisering af kommunecentre osv., har betydning for, hvor busserne skal køre. Kollektiv transport er et serviceområde, der i særklasse stiller krav om samarbejde på tværs af kommunegrænser. Det er ikke kun regionale busser, som kører i flere kommuner. Mange ruter deles finansieringsmæssigt mellem flere kommuner, hvilket kræver et udbredt samarbejde. 3.2 Planens formål Denne kollektive trafikplan skal ifølge loven om trafikselskaber følge op på den nationale jernbaneplan. Derfor skal den naturligvis forholde sig til togtransporten i området samt spørgsmålet om, hvordan busser og tog spiller sammen. Kun en meget begrænset del af busturene i Nordjylland, skønsmæssigt omkring 5 %, er imidlertid ture til eller fra en togrejse. Derfor er en væsentlig del af planens fokus rettet mod den samlede kollektive transport i al dens mangfoldighed. Side 14

19 Der er følgende hovedformål med planen: At skabe et fælles vidensgrundlag om udvikling, marked og kunder At beskrive tilgængelighed og service At formulere overordnede mål og visioner At formulere en overordnet plan, som kan omsættes i konkrete omlægninger af ruter mv. For at planlægningen kan foregå på et fælles oplyst grundlag, lægges der vægt på, at den baseres på en grundig beskrivelse og analyse af status for den kollektive transport. Det er for det første en forståelse af, hvordan udviklingen har været de senere år, hvorfor den har været sådan, og hvad man kan forvente i de kommende år. Det er for det andet en beskrivelse af bussens rolle i det samlede transportmarked dvs. en fortolkning af den kollektive bustransport i konkurrence og samspil med andre transportformer. Og for det tredje er det en beskrivelse af, hvem kunderne i den kollektive transport er. I planen opstilles skitser til servicemål for det overordnede rutenet. Det er ejerne - regionen og kommunerne - som i sidste ende bestemmer deres servicemål ud fra de forskellige politiske ambitioner og ønsker, der gør sig gældende. NT har imidlertid ønsket at tilvejebringe et materiale, som kan hjælpe på vej, gennem en kortlægning af den eksisterende tilgængelighed til kollektiv trafik i Nordjylland. Tilgængeligheden er et spørgsmål om med hvilken lethed, man kan foretage en rejse, og den kortlægges mht. afstand til stoppesteder, tid for en busrejse samt antal skift. En plan skal have nogle sigtelinjer. Derfor formuleres mål og visioner på lidt længere sigt indenfor fire overordnede temaer: mobilitet og tilgængelighed; energi, miljø og sundhed; samarbejde og image samt koordinering. Mål og visioner tager udgangspunkt i, hvad der allerede er formuleret i andre planer. Men dertil kommer de særlige mål og visioner, der relaterer sig til denne plan. Endelig skitseres på et overordnet niveau en plan for, hvordan man med udgangspunkt i dagens situation kan bevæge sig i retning af mål og visioner. Der er tale om skitser og principper, som i en videre proces skal detailbearbejdes. 3.3 Andre planer Statens trafikplan for jernbanen Transportministeriet skal mindst hvert fjerde år udarbejde en trafikplan for den jernbanetrafik, der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten. I planen skal redegøres for statens overvejelser og prioriteringer. Den første trafikplan er udarbejdet. Den indeholder overvejende en statusbeskrivelse af dagens situation, og indeholder ikke retningslinjer eller prioriteringer, som indikerer, hvad der kommer til at ske på banerne i det nordjyske. I det fælles høringssvar som kommunekontaktrådet i Nordjylland (KKR), regionen og NT har afgivet om jernbaneplanen pointeres vigtigheden af, at der er gode transportmuligheder med tog til/fra Nordjylland samt internt i regionen. Det anses som værende en vigtig forudsætning for udvikling i regionen. Der peges på behovet for forbedringer mellem Hobro og Aalborg, Aalborg Frederikshavn, fortsat udvikling af Aalborg Nærbane samt op- Side 15

20 gradering på Thybanen, således at supplerende busbetjening kan undgås. Der efterlyses anvisninger på, hvordan man bedre kan komme videre i et samarbejde omkring terminaler samt, hvordan ITS kan komme bedre i anvendelse. Regeringens infrastrukturplan I december 2008 offentliggjorde regeringen et forslag til fremtidige prioriteringer mht. infrastrukturen: Bæredygtig transport bedre infrastruktur. I planen lægges betydelig vægt på at skabe en grøn transportvision, og udbygningen af jernbanen tillægges stor betydning. Timemodellen, hvor transporttiden med tog er en time på hver af strækningerne København-Odense, Odense-Århus og Århus-Aalborg, foreslås realiseret. Derudover skal banen generelt genoprettes, der skal etableres nye signaler, og der skal elektrificeres. Strækningen København-Odense forventes udbygget i en 1. etape, Århus-Aalborg i en 2. etape og Odense-Århus i en 3. etape. Strækningen mellem Århus og Aalborg forudsættes opgraderet til 200 km/t. Først opgraderes strækningen Hobro-Aalborg, og der koordineres med fornyelsen af signalerne her. I 2018 forventes at man kan få det fulde udbytte af ombygninger på strækningen mellem Hobro og Aalborg. Den regionale udviklingsplan Region Nordjylland offentliggjorde i foråret 2008 deres udviklingsplan, som har en tidshorisont frem til I den overordnede vision formuleres: At den kollektive trafik skal skabe bedre mobilitet og understøtte udviklingen i Region Nordjylland. Der skelnes i planen mellem mål for de regionale og for de lokale ruter, hvor planen naturligt nok har hovedfokus på de regionale ruter, for hvilke det formuleres, at: Den kollektive trafik skal være et attraktivt og konkurrencedygtigt alternativ til bilen Den kollektive trafik skal gennem direkte forbindelser bidrage til at understøtte de større pendlingsstrømme. God infrastruktur er nødvendig for at sikre effektive forbindelser til ungdomsuddannelser med kollektiv trafik De regionale busser og jernbaner skal virke som rygraden for den kollektive trafikstruktur i regionen. Den fremtidige kollektive trafik skal konceptudvikles, så den binder regionen sammen for pendlere og for uddannelsessøgende. Den kollektive trafik skal gøres attraktiv gennem hurtige, mere direkte og komfortable regionale forbindelser. Byerne skal forbindes med højfrekvente hurtige ruter i stil med det koncept, der i dag kendes fra X- busser. NT bør (ifølge regionen) undersøge mulighederne for en ny regional rutestruktur, hvor ruterne orienteres mod de større byer og dermed de større kundepotentialer. Det foreslås bl.a. undersøgt om busserne i fremtiden kun skal stoppe ved centrale stoppesteder, der er udformet som miniterminaler. I planen står, at det skal undersøges hvorledes betjeningen af de mindre bysamfund sikres gennem lokale ruter og telebusbetjening. Det foreslås, at regionen og de 11 kommuner i samarbejde med NT revurderer begrebet kollektiv trafik i forhold til yderområderne. Der peges på, at en bedre synergi mellem regional kørsel, kommunal kørsel og andre former for offentlig transport kan betyde bedre og mere hensigtsmæssige løsninger for den kollektive trafikbetjening i de tyndere befolkede områder. Alternative initiativer, hvor Side 16

21 f.eks. privatkørsel i højere grad tages med i overvejelserne om den kollektive transport, kan eventuelt ses som en mulighed i fremtiden. Kommunernes planstrategier/kommuneplaner Som led i det løbende planlægningsarbejde udarbejdes kommuneplaner, hvor visioner og ikke mindst arealdispositioner for en firårig periode formuleres. Efter strukturreformen har det for mange kommuner været en særlig udfordring at samordne planer i de sammenlagte kommuner, og mange kommuner har haft eller har i øjeblikket de overordnede rammer for kommuneplanerne i offentlig høring i form af kommunale strategiplaner. Den kollektive transport er generelt ikke et stort emne i de kommunale strategiplaner. Det betyder ikke, at busplanlægningen ikke har en betydning for realiseringen af nogle af de overordnede målsætninger, der formuleres. Busplanlægningen er et middel ikke et mål. Alle kommuner er optaget af miljøspørgsmål, og her spiller den kollektive transport en rolle. Dels ved at flere benytter den, og dels ved at den kollektive transports materiel er af en miljømæssig høj standard. Alle kommuner er optaget af deres folkeskolestruktur, og transport af folkeskoleelever og uddannelsessøgende er en vigtig opgave. Flere af kommunerne formulerer, at de ønsker at blive et uddannelsesmæssigt centrum i regionen, og her spiller en velfungerede kollektiv transport en vigtig rolle. Nogle kommuner, især dem som er nye i regionen, er optaget af ikke at blive trafikalt isolerede udkantsområder. Andre har ambitioner om, at blive vigtige bosætningskommuner især for folk som arbejder i Aalborg, hvilket kræver styrkede regionale kollektive transportmuligheder. Aalborg Kommune har som et ønske, at den kollektive transport bidrager til at mindske trængslen på vejene. 3.4 Finanseringsmodel Regionen og kommunerne i Nordjylland har i forbindelse med strukturformen diskuteret flere forskellige finansieringsmodeller. Man er endt med en model, hvor kommuner og region i videst muligt omfang bidrager solidarisk i forhold til de penge hver enkelt tilføres af staten til den kollektive transport. Derudover blev der afsat ekstra midler til en forbedring af busforbindelserne mellem Nykøbing Mors/Thisted og Aalborg for at binde de områder, der kom fra Viborg Amt, bedre sammen med resten af regionen. Hvor det tidligere var amtet, der finansierede NT's administration, blev der med afsæt i loven desuden fundet en nøgle, som fordeler de administrative omkostninger på kommunerne og regionen. NT s finansieringsmodel tager udgangspunkt i de overordnede principper for fordeling af finansieringsansvaret, der er fastlagt i lov om trafikselskaber, samt de tilkendegivelser og beslutninger, der fremkom i forberedelsen af det nye selskab fra De overordnede principper i lovgivningen er, at regionen finansierer lokalbaner og regionale ruter og kommunerne lokalruter og handicapkørsel. De administrative udgifter fordeles forholdsmæssigt. Inden for disse overordnede rammer er det overladt til parterne i trafikselskabet selv at aftale de mere præcise fordelingsprincipper. Af NT s vedtægter fremgår, at finansieringsansvaret for buskørsel, teletaxikørsel mv. fordeles således, at hver part har ansvaret for Side 17

22 en konkret del af rutenettet, d.v.s. at regionen og kommunerne hver især finansierer nærmere angivne ruter eller dele af ruter. Eneste undtagelse er på Læsø, hvor der er aftalt en procentvis fordeling af finansieringsansvaret. Afvigelsen er begrundet i de særlige ø-forhold, der gælder for Læsø. Det er ikke intentionen, at den gældende finansieringsmodel sættes til diskussion med de forslag til omprioriteringer, der indgår i trafikplanen. Den nuværende arbejdsdeling mellem hvilke ruter regionen betaler, og hvilke kommunerne betaler, vil fortsat følge den aftalte finansieringsmodel uagtet, at der i større omfang vil forekomme ruter, som finansieres i fællesskab mellem flere kommuner og/eller mellem regionen og kommuner. Side 18

23 Status

24 4 Nuværende udbud af kollektiv transport I det følgende introduceres den kollektive transport i Nordjylland med særlig vægt på at beskrive de forskellige typer af busbetjening. Rygraden i systemet er togene, der suppleres med de hurtige X- og regionalbusser. Lokalt suppleres med bybusser, lokalbusser og telebusser. Med til den kollektive transport i landsdelen hører også færger og fly. 4.1 Tog Figur 4.1 Tog i Nordjylland DSB betjener den østjyske længdebane fra Padborg til Frederikshavn. Nordjyderne har her forbindelser fra Aalborg mod Fyn og Sjælland to gange i timen og fra Frederikshavn én gang i timen. Aalborg Nærbane, som blev åbnet i 2003, består af den strækning på den østjyske længdebane som ligger mellem Lindholm og Skørping. Her etableredes nye stationer og der kører to tog i timen i hver retning henholdsvis et IC-tog og et regionaltog. Thybanen forbinder Struer og Thisted og betjenes af Arriva. Her kan man 12 gange på en hverdag komme i begge retninger. På nogle tider af dagen er der to timer mellem togene, og på de travleste tider suppleres togene med buskørsel i form af en parallelt kørende X- bus. Side 20

25 Lokalbanerne er Skagensbanen mellem Frederikshavn og Skagen og Hirtshalsbanen mellem Hjørring og Hirtshals, der begge betjenes af Nordjyske Jernbaner A/S. Begge kører én gang i timen og med supplerende kørsel på de travleste tidspunkter. Enkelte afgange kører hele vejen mellem Skagen og Hirtshals via statsbanestrækningen mellem Frederikshavn og Hjørring. Nordjyske Jernbaner ejes for størstedelen af NT, som per 1. januar 2007 overtog de beføjelser, Nordjyllands Amt hidtil havde haft, herunder ejerskabet af aktierne i aktieselskabet (ca. 89% af aktiekapitalen). Regionen finansierer Nordjyske Jernbaner A/S og fastlægger serviceniveauet, mens det er NT, der har det daglige ansvar og tilsyn. Nordjyske Jernbaner har i de senere år gennemførten gennemgribende modernisering og rationalisering af hele virksomheden. Der er investeret 260 mio. kr. i nye skinner, tekniske anlæg og nye Desiro tog. Det har været muligt at sætte hastigheden op, og det er således ikke længere nødvendigt med supplerende buskørsel for at klare efterspørgslen i myldretiden. Nordjyske Jernbaner indgår som en integreret del af den kollektive trafik i Nordjylland, og koordineres i NT-regi på linje med andre entreprenører. I forbindelse med fastlæggelse af en fremtidig struktur for relationen mellem Nordjyske Jernbaner og NT, har bestyrelserne for Nordjyske Jernbaner og NT på et fællesmøde den 29. maj 2008 besluttet, at der i løbet af 2009 gennemføres en juridisk og økonomisk analyse af lokalebaneområdets organisering i nordjysk sammenhæng. 4.2 X-busser og regionalbusser X-busserne er et højklasset bussystem med komfortable ekspresbusser, der kører direkte mellem større jyske byer. Otte af i alt 17 X-busruter kører i Nordjylland. Seks har forbindelse til Aalborg, fem krydser regionsgrænsen med Midtjylland og én er suppleringskørsel til Thybanen. Ruterne med relation til Aalborg kører hver eller hver anden time i dagtimerne på hverdage. X-busruten, der supplerer Thybanen, kører kun få ture, når der er stor efterspørgsel. De fleste X-busser kører på strækninger, hvor der også kører "almindelige" standsende ruter, men X-busserne stopper færre steder. X-busser administreres af et sekretariat finansieret i fællesskab af de 3 jyske trafikselskaber og har til huse hos Midttrafik. X-bus sekretariatet tager sig af fælles markedsføring, udvikling af X-buskonceptet samt konkret planlægning af ruterne. Det sker i tæt samarbejde med trafikselskaberne. X-bussernes kørsel i regionen finansieres alle af Region Nordjylland. Ruter der fortsætter i Region Midtjylland samfinansieres. Der er i alt 33 regionale busruter, som finansieres af regionen. De regionale ruter kører med meget forskellig hyppighed. Nogle af ruterne kører direkte mellem større byer. Andre af ruterne har nærmest karakter af lokalruter. De regionalruter, der krydser regionsgrænsen, administreres af enten NT eller Midttrafik og finansieres efter, hvor meget de kører i hver region. Side 21

26 Figur 4.2 X-busruter og regionalruter i Nordjylland 4.3 Bybusser og lokalbusser Der er syv byer med egentlige bybussystemer: Hjørring med fire linjer, Frederikshavn med fire linjer, Brønderslev med fem linjer, Hobro med tre linjer, Nykøbing med én linje, Thisted med fire linjer og Aalborg med 16 linjer. Hvis man ser bort fra Aalborg, er bybussystemerne alle steder bygget op om times eller halvtimes betjening på hverdage i dagtimerne. Aften og weekend er kørslen begrænset typisk med teletaxakørsel som supplement. I Aalborg har man tre forskellige bybustyper: de almindelige bybusser, metrobusser og servicebusser. Metrobusserne og servicebusserne retter sig mod to forskellige kundesegmenter og køres efter helt forskellige betjeningsprincipper. Metrobussen giver direkte og hurtig betjening mellem de større rejsemål hurtighed og høj freksvens er prioriteret højest. Servicebussen retter sig mod de kunder for hvem, det er et problem at gå langt til fx til en metrobus. Direkte kørsel mellem, og helt til, rejsemål og tid til at give en hjælpende hånd, er prioriteret højt ved servicebusserne. Der er lokalbusser i samtlige 11 kommuner i Nordjylland. Tilsammen er der 101 mindre ruter og 35 større ruter, hvoraf syv af de sidstnævnte er fælleskommunale ruter der kører i flere kommuner. Lokalruterne kører med meget varieret hyppighed. Nogle er rene skoleruter afpasset skolernes ringetider, og nogle kører hver time mellem centrale lokale rejsemål. En del af ruterne er helt eller delvist teletaxaer. En teletaxa kommer kun, hvis man ringer efter den, til gengæld kan man få den til at hente tæt på adressen. Lokalruter med Side 22

27 et svagt passagerunderlag på ydertidspunkter overgår i mange tilfælde til at køre teletaxa i aftentimerne og i weekenden. Figur 4.3 Metrobusser, bybusser, fælleskommunale ruter, lokal- og telebusruter 4.4 Telebusser, teletaxa og flextur NT har forskellige former for fleksible behovstilpassede kørselsordninger, som kan benyttes af alle: Telebusser, teletaxa og flextur. NT s telebusser kører efter en køreplan, der ligger fast. Oftest benyttes telebusruterne af skoleelever. Øvrige kunder skal ringe til chaufføren for at komme med. Chaufføren tilrettelægger ruten efter, hvor passagererne skal hentes og sættes af. Dermed køres altid den korteste vej. I Aalborg Kommune dækker telebuskørslen sammenhængende områder. NT kører teletaxa i stedet for bus i nogle områder med få passagerer. Teletaxa skal bestilles via NT s bestillingscentral. Er der mange bestillinger køres med en minibus i stedet for en taxa. I de store byer køres til stoppestederne, i de mindre byer og på landet køres helt til døren. Side 23

28 Flextur er et forholdsvis nyt tilbud, hvor alle borgere i regionen tilbydes adressebaseret kørsel. Der kræves ikke visitering til kørslen, og alle kan benytte tilbuddet. Prisen for at bruge flextur er i udgangspunktet halv taxatakst. Der kan også tilbydes særlige kommuneordninger, hvor taksten er særlig lav. I øjeblikket er Jammerbugt den første kommune, der benytter sig af Kommuneordningen. For både teletaxa- og flexturkørsel gælder, at bestillingscentralen finder det tidspunkt, der ligger tættest på det tidspunkt kunden ønsker. Men for at kunne koordinere med anden kørsel kan afhentnings- og afsætningstidspunktet forskydes med op til 15 minutter før og 45 minutter efter kundens ønskede tidspunkt. Kunden får altid det præcise afhentningstidspunkt oplyst i forbindelse med bestilling. 4.5 Handicap- og specialkørsel NT står for den samordnede kørsel, der omfatter tre forskellige former for kørsel, som varetages i det samme kørselssystem: den individuelle handicapkørsel, specialkørsel samt brug af flextur og teletaxa, som for de to sidstnævnte kan benyttes af alle, og som er beskrevet ovenfor. Den samordnede kørsel varetages af taxaer og mindre biler, der via et bestillingssystem sikrer behovstilpasset kørsel. Der tages hensyn til: hvor og hvornår der skal køres og særlige forhold for den enkelte bruger. Der er tale om samordnet kørsel overvejende med visiterede brugere. Turprisen for at benytte handicapkørslen for en visiteret bruger er lavere end for en ikke visiteret bruger. Alle kommuner er forpligtiget til at tilbyde personer med svære bevægelseshandicap individuel handicapkørsel til rejser til fritidsformål. Der skal ifølge lovgivningen tilbydes mindst 104 ture om året. Det er fastlagt ved lov, at trafikselskaberne og dermed NT skal varetage handicapkørslen og overholde fastlagte minimumskrav. Efter strukturreformen er det kommunerne, der betaler for deres egne borgeres brug af ordningen. Visiteringen sker i Nordjylland fortsat via NT. Specialkørsel er de særlige opgaver som varetages af NT for kommunerne og regionen. Det er dels den siddende patientbefordring til alle sygehuse i Nordjylland, og det kan være lægekørsel, specialkørsel og kørsel til genoptræning i kommunale ordninger, lige som det kan være fast rutekørsel med børn og voksne til undervisning og aktiviteter på institutioner og skoler. For regionen udføres den siddende patientbefordring samt kørsel til forskellige specialinstitutioner. Udover at varetage specialkørselsopgaver for kommuner og regionen er det en væsentlig opgave for NT s specialkørsel at udvikle IT-værktøjer og stille dem til rådighed for regionens og kommunernes institutioner. Kørslen varetages på denne måde i et fælles koordineringssystem for derigennem at opnå en større udnyttelse af IT-system og callcenter samt bedre koordinering og udbudsmuligheder af kørslen, der sikrer at kørslen samlet set varetages og udføres rationelt. Produktionsapparatet til særkørselsopgaver er en forudsætningen for, at NT kan tilbyde åbne kørselsordninger, som f.eks. teletaxa og flextur, til et omkostningsniveau, der er attraktivt for kommuner og regionen. På denne måde har special- og handicapkørsel tætte relationer til den åbne kollektive transport. Ydermere er omkostningerne til kommu- Side 24

29 nernes og regionens specialkørsel omkostningsmæssigt på et niveau, der på længere sigt kan være interessant at se i sammenhæng med den øvrige kollektive trafik. Eksempelvis vil en øget tilgængelighed kunne nedbringe omkostningerne til specialkørsel og dermed være en mulighed for at sikre bedre kollektiv trafik til flere. Af afgrænsningshensyn berøres specialkørsel dog ikke yderligere i denne trafikplan. 4.6 Specialruter, færger og fly Der findes forskellige specialruter, der fx kun kører om sommeren, når der er særlige arrangementer, natbuskørsel osv. NT kører specielle sommerruter ud i det Nordjyske sommerland. Sommerruterne kører bla. til Skagen langs vestkysten, til Fårup sommerland og Trekantsruten med bus, tog og skib ved Mariager Fjord. Markedsbusser køres til diverse markeder, koncerter/open air og byfester, NT's natbusser kører hele året i Aalborgområdet natten efter fredage og lørdage. I november og december kører særlige julenatbusser i henholdsvis Aalborg-området og på Thy og Mors. I weekenderne op mod jul køres endvidere julenattog på Hirtshalsbanen og Skagensbanen, hvor kørslen udføres af Nordjyske Jernbaner. Den kollektive transport omfatter også færger og fly. Busser skal helst korrespondere til disse, og der skal på alle måder arbejdes mod det bedst mulige samspil. Færgerne omfatter færger fra Danmark til de øvrige nordiske lande fra Hanstholm, Hirtshals og Frederikshavn. Desuden omfatter det færgen til Læsø og de mindre færger over Limfjorden. Aalborg lufthavn har en stor betydning særligt for indenrigsfly, hvor der dagligt er mange passagerer mellem Kastrup og Aalborg. Thisted lufthavn lukkede for fast ruteflyvning for nylig, og alle ruteflyrejser til og fra Nordjylland er nu til/fra Aalborg lufthavn. Side 25

30 5 Efterspørgsel efter kollektiv transport I det følgende beskrives passagererne i den kollektive transport: Hvor mange er de? Hvilke rejserelationer eftersørger pendlerne? Hvad er bussens rolle i det samlede transportmarked? Hvem sidder i busserne, og hvad synes de om at bruge bus? 5.1 Passagertal I Nordjylland stiger hvert år knap 30 mio. passagerer på en bus og ca. 5 mio. passagerer på et tog. Det skønnes, at knap passagerer på en almindelig hverdag bruger en bus i Nordjylland, eller ca (en tiendedel) af indbyggerne i Nordjylland. Tallene viser, at den kollektive transport i Nordjylland har betydning for mange, når de skal til de daglige gøremål. Tabel 5.1 Antal påstigere på tog og busser i Nordjylland på en hverdag i 2007 Kilder: DSB s Vesttælling, Arriva, NT s tællinger Mio. passagerer pr. år Regionalruter 6,7 Bybusser ekskl. Aalborg 1,1 Aalborg by- og metrobusser 14,7 Større lokale og fællsekommunale ruter 2,5 Mindre lokalruter 2,9 Bus i alt 27,9 Tog Hobro-Frederikshavn 3,5 Thybanen 0,2 Nordjyske Jernbaner 1,0 Jernbaner i alt 4,7 Bus og tog i alt 32,6 5.2 Pendling En væsentlig opgave for den kollektive transport er at bringe folk til og fra arbejde. Derfor er det relevant at se på, hvilke pendlingsrelationer de knap beskæftigede i regionen har. Det er vist i figurerne , som viser hhv. pendling internt i kommunerne, pendling til og fra Aalborg samt øvrige større pendlingsstrømme i regionen. Side 26