Studieordning for Master i offentlig administration (MPA) Aalborg Universitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning for Master i offentlig administration (MPA) Aalborg Universitet"

Transkript

1 Studieordning for Master i offentlig administration (MPA) Aalborg Universitet Gældende fra 1. september 2013 Redigeret juni 2014 og april 2015 J.nr Denne studieordning gælder for MPA linjerne: - Master i offentlig administration (MPA) i linjen strategi og ledelse - Master i offentlig administration (MPA) i linjen sundhedsvæsenets organisation og ledelse - Master i offentlig administration (MPA) i linjen arbejdsmarkedsregulering og ledelse indenfor beskæftigelsespolitik

2 Indholdsfortegnelse 1 Bekendtgørelsesgrundlag Fakultetstilhørsforhold Studienævnstilhørsforhold Adgangskrav og forudsætninger Formål Uddannelsens kompetenceprofil Uddannelses varighed og struktur Uddannelsens indhold Evalueringsbestemmelser Klager over eksamen Merit Dispensationer Ikrafttræden Ændringer til studieordningen

3 I medfør af bekendtgørelse af lov nr. 367 af 25. marts 2013 om universiteter (universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for masteruddannelsen i offentlig administration (MPA) 1 Bekendtgørelsesgrundlag MPA er tilrettelagt i henhold til bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne samt bekendtgørelse nr. 670 af 19. juni 2014 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser. 2 Fakultetstilhørsforhold MPA hører under Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. 3 Studienævnstilhørsforhold MPA hører under Studienævnet for Masteruddannelser på Skolen for Statskundskab. MPA hører under Censorkorpset for forvaltningsuddannelser og Global Studies. 4 Adgangskrav og forudsætninger Adgang til MPA-uddannelsen er betinget af, at ansøgeren har gennemført mindst en relevant akademisk bacheloruddannelse, en relevant professionsbacheloruddannelse, en relevant mellemlang videregående uddannelse eller en relevant diplomuddannelse gennemført som et reguleret forløb og har mindst 2 års relevant erhvervserfaring indenfor masteruddannelsens discipliner samt besidder sproglige færdigheder i engelsk. Universitetet kan optage ansøgere, der ikke opfylder adgangsbetingelserne, men som ud fra en konkret vurdering har uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Ansøgere kan indkaldes til samtaler og/eller supplerende prøver, såfremt der er tvivl om, at ansøgeren er i besiddelse af de nødvendige forudsætninger. De tre kernefag.: Økonomi, politologi og organisation og ledelse samt tværfagligt projekt på uddannelsens første år kan læses som enkeltmoduler. Dog forudsætter tilmelding til eksamen i det tværfaglige projekt, at kernefagene er bestået. 2. års linjemodul samt afhandlingsmodulet kan også læses som enkeltmodul, dog forudsættes, at de foregående moduler er bestået, eller at den studerende kan dokumentere kvalifikationer, der svarer hertil. Adgangskravene til enkeltmodulerne er de samme som til optagelse til hele masteruddannelsen. Der er krav om adgang til internetforbindelse. 5 Formål Formålet med MPA-uddannelsen er at give studerende med forudgående erhvervserfaring en videregående forskningsbaseret uddannelse på et teoretisk højt niveau inden for politologiske, organisatoriske / ledelsesmæssige og økonomiske fagområder. MPA-uddannelsen kvalificerer de studerende til at varetage udvik- 3

4 lings- og ledelsesmæssige opgaver i en internationaliseret offentlig sektor, der virker i samspil med private virksomheder og organisationer. Ved afslutningen af uddannelsen skal de studerende have et fagligt niveau svarende til kandidatniveau, og uddannelsen er tilrettelagt med henblik på at sikre en faglig progression, idet den grundlæggende teoretiske og metodiske indlæring sker på første studieår fulgt op af dyberegående studier indenfor den valgte linie og afsluttende med masterprojektet. Masteruddannelsens 2. år udgør uddannelsens faglige linje og ovenstående formål gælder for alle uddannelsens tre linjer. Formålet med de enkelte linjer er: Masteruddannelsen (MPA) i linjen i strategi og ledelse Det overordnede formål med linjen er at sætte fokus på samspillet mellem samfundsudvikling og udviklingen af den offentlige forvaltning med fokus på de decentrale udførende niveauer, idet det anses for vigtigt, at forvaltningerne, alene og/eller i samspil med private aktører, løbende er i stand til at reagere sammenhængende og konsistent og dermed strategisk på de udfordringer samfundsudviklingen og politiske krav rejser. Linjen retter sig særligt mod ledere eller udviklings- og planlægningsmedarbejdere, der i deres nuværende eller fremtidige arbejde har behov for at arbejde langsigtet og på tværs af eksisterende institutioner og forvaltninger. Masteruddannelsen (MPA) i linjen i sundhedsvæsenets organisation og ledelse Det overordnede formål med linjen er at give studerende, der satser på lederpositioner indenfor sundhedsvæsenet, eller som allerede befinder sig i dem, en dybtgående indsigt i sundhedsvæsenets økonomiske, organisatoriske og ledelsesmæssige problemer og muligheder. Linjen retter sig særligt til ansatte med udviklings- og planlægningsopgaver eller ledere, der har behov for at supplere deres (sundhedsfaglige) grunduddannelse med en uddannelse i organisation og ledelse. Der satses især på at sætte de studerende i stand til at koble samfundsmæssige udviklingstendenser med udviklingstendenserne i sundhedsvæsenet (nationalt og internationalt) og de konkrete organisations- og ledelsesproblemer i og imellem sundhedsvæsenets organisationer og aktører. Desuden er det et formål at sætte dem i stand til at handle bevidst og strategisk i forhold hertil. Masteruddannelsen (MPA) i linjen arbejdsmarkedsregulering og ledelse inden for beskæftigelsespolitik Det overordnede formål med linjen er at give en dybtgående indsigt i samspillet mellem velfærdspolitikker og arbejdsmarkedets regulering. Der fokuseres især på dansk og international beskæftigelsespolitik, kollektiv aftaleregulering og EU-regulering. Linjen retter sig særligt mod studerende, som har ledelsesfunktioner indenfor det social- og beskæftigelsespolitiske system, har med kompetenceudvikling at gøre eller andre professionelle med særlig interesse for arbejdsmarkedsområdet. Linjen giver en forståelse af arbejdsmarkedets dynamik og funktionsmåde, og hvordan offentlig politik spiller sammen hermed. Der gives en indføring i forskellige analytiske tilgange til studier af arbejdsmarkedsmæssige problemstillinger både nationalt og internationalt. Det er målet at gøre de studerende i stand til at identificere og overskue 4

5 KOMPETENCER FÆRDIGHEDER VIDEN relevante ledelsesmæssige problemstillinger og udfordringer relateret til arbejdsmarkedet og give den faglige ballast i forhold til at adressere og behandle dem. 6 Uddannelsens kompetenceprofil Masterniveau for offentlig administration Skal inden for området Offentlig Administration have opnået viden og forståelse, baseret på højeste internationale forskning, om økonomiske, politologiske, organisatoriske og ledelsesmæssige perspektiver, teorier og centrale arbejdsområder i den moderne offentlige sektor. Skal kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over relevant viden inden for området Offentlig Administration, såvel inden for fagområderne økonomi, politologi og organisation og ledelse, som relevante tværfaglige problemstillinger og tendenser. Den studerende skal desuden have opnået viden om: - Metoder til at analysere samfundsproblemer med henblik på, hvad de implicerer og mulige løsningsmuligheder - Problemorienterede arbejdsformer - Forskellige typer af undersøgelsesdesign og forskningsmetoder, herunder centrale forskelle og ligheder, styrker og svagheder ved konkrete analyseredskaber Skal kunne anvende de videnskabelige metoder og redskaber, som knytter sig til området Offentlig Administration samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for området, herunder: - Kunne identificere og analysere behov for organisatoriske og administrative forandringer og indsatser - Begrunde rationaler bag eventuelle forandringer og reflektere over forandringens konsekvenser og udfordringer - Anvende forskellige kilder til at indkredse og opnå en dybdegående forståelse af et fænomen - Indsamle og analysere empiri på en for fagområdet relevant problemstilling - Udarbejde et projekt på videnskabeligt niveau Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt på videnskabeligt grundlag opstille analyse- og løsningsmodeller, herunder kunne gøre rede for muligheder og begrænsninger ved forskellige typer af undersøgelsesdesign og metoder i relation til en given problemstillings karakter, redegøre for forskelle på kvantitative og kvalitative forskningsmetoder, deres respektive styrker og svagheder, samt vurdere kvaliteten og troværdigheden af andres undersøgelser på baggrund af deres valg og brug af metode. Skal kunne formidle og diskutere faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller inden for Offentlig Administration og ikke-specialister, herunder også kunne ræsonnere analytisk under anvendelse af forskellige teoretiske positioner og paradigmer. Skal kunne foretage selvstændige analyser af organisatorisk og ledelsesmæssig opgaveløsning i den offentlige sektor ved hjælp af både empirisk og teoretisk faglig viden inden for Offentlig Administration, anvende analytiske og videnskabeligt metodiske tilgange i praksis på en selvvalgt problemstilling, samt arbejde med sammenhængen mellem problemstilling, teori, design, metode og analyse. Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar, herunder kunne imødekomme forskellige krav og ønsker fra det politiske niveau og/eller fra borgere samt forholde sig til de udfordringer, den generelle samfundsmæssige udvikling medfører. Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling, og herunder kunne gennemføre projektskrivning på højeste niveau omkring et selvvalgt emne inden for uddannelsens kerneområder gennem anvendelse af relevante teorier og metoder. 7 Uddannelses varighed og struktur Uddannelsen tilrettelægges som deltidsuddannelse over fire semestre. Uddannelsen er normeret til 2 år svarende til 60 ECTS. 60 ECTS udgør en heltidsstuderendes arbejdsindsats i et år. Uddannelsen består af 6 moduler: 5

6 1. Politologi (kernefag), 2. Organisation og ledelse (kernefag) 3. Økonomi (kernefag) 4. Tværgående afsluttende førsteårsprojekt 5. Linjemodulet 6. Masterprojektsmodul Modul 1 3 afsluttes efter 1. semester, modul 4 efter 2. semester, modul 5 efter 3. semester og modul 6 efter 4. semester. 1. år Dette vil forme sig som en indføring i tre kernefag: Politologi, organisation og ledelse samt økonomi og tage udgangspunkt i den offentlige sektor og de forandringsprocesser, som præger denne. MPA-uddannelsens fagkreds omfatter på første studieår kernefagene politologi, organisation, økonomi samt et tværgående projekt. 2. år Den studerende skal senest ved afslutningen af første semester endeligt vælge, hvilken linje den pågældende vil tilmelde sig på andet studieår. Den studerendes afsluttende masterprojekt skal falde inden for den valgte linje, og skal inddrage teorier og metoder fra undervisningen i kernefagene og linjefagene. Masterprojektet består af en større selvstændig afhandling indenfor området offentlig administration. Masterprojektet skal dokumentere de studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne og demonstrere analytiske færdigheder samt praktiske anvendelsesmetoder og perspektiver. I begge studieår er undervisningen tilrettelagt med henblik på at fremme de studerendes deltagelse, og projektarbejdsformen anvendes så vidt muligt. Undervisningen knytter an til de studerendes erfaringsgrundlag. I perioderne mellem undervisningen arbejdes der individuelt eller i grupper med litteraturstudier, opgaver og projektarbejde. I denne forbindelse anvendes fjernundervisning og vejledning. Hvert modul afsluttes med en eksamen. 6

7 8 Uddannelsens indhold Oversigt over masteruddannelsens moduler og vægtningen af de enkelte aktiviteter fremgår nedenfor: 1. år: Masteruddannelsen i Public Administration Master of Public Administration ECTSundervisningsvægt ECTS Eksamensvægt Prøveform 1. semester: 1. modul: Kernefaget Økonomi 5 5 Individuel, skriftlig opgave. Internt bedømt, v. karakterskala 2. modul: Kernefaget Politologi 5 5 Individuel, skriftlig opgave. Internt bedømt, v. karakterskala 3. modul: Kernefaget Organisation 5 5 Individuel, skriftlig opgave. Internt bedømt, v. karakter-skala I alt 1 semester semester Metode Fører til prøve Tværfagligt projekt Tværgående udviklingstendenser Fører til prøve Tværfagligt projekt 4. modul: Tværfagligt projekt I alt 2. semester I alt 1. år Projektopgave. Mundtlig eksamen. Individuel og eksternt bedømt, v. karakter-skala 2. år 3. semester 5. modul Linjemodul Projektrapport i linjefaget Projektrapport. Mundtlig eksamen. Individuel og eksternt bedømt. v karakter-skala I alt 3. semester semester 6. modul Masterprojekt Masterprojekt Afhandling. Mundtligt forsvar. Individuel og eksternt bedømt v. karakter-skala I alt 4. semester I alt 2. år Karakter Vægt Der udregnes et gennemsnit på baggrund af karaktervægtene. Gennemsnittet anføres på eksamensbeviset. 7

8 Indholdet af de enkelte moduler: modul: Kernefagene politologi, økonomi og organisation & ledelse (1. semester) Politologi Kernefaget politologi skal sætte de studerende i stand til at forstå og analysere de politiske og politiskinstitutionelle vilkår, som gælder for politisk styrede organisationer, samt at anvende denne viden i varetagelsen af hverdagens opgaver. Faget introducerer til politisk teori og beskæftiger sig i øvrigt med de politiske institutioner og aktører, herunder særligt den offentlige forvaltning som en politisk institution. Endelig beskæftiger faget sig med de større forandringer i det politiske system og i den offentlige forvaltning, som sker i disse år. Fagområdet evalueres med en skriftlig individuel opgave. Læringsmål for politologi De studerende skal efter undervisningen i faget politologi kunne: Redegøre for væsentligste hovedtræk i det danske politiske system og dets udvikling samt teorier om kollektiv politisk beslutningstagning, i form af tilblivelsen af politiske beslutninger og gennemførelsen af dem (implementering) Redegøre for de væsentligste politiske institutioner og aktører og deres indbyrdes samspil samt relationer til private aktører og for teorier om disse samspil. Sammenligne forskellige teorier og begreber om politiske beslutninger, institutioner og aktører og reflektere over deres styrker og svagheder Anvende udvalgte teorier, begreber eller modeller til at analysere konkrete eksempler fra offentlig politik og forvaltning Karakteren 12 gives for den præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af indlæringsmålene med ingen eller få og uvæsentlige mangler Økonomi Kernefaget økonomi skal give de studerende indsigt i dele af økonomisk teori og analyse, som har betydning for offentlige, halvoffentlige, frivillige og private virksomheder og organisationer og derved sætte dem i stand til at medinddrage økonomiske ræsonnementer ved belysning af problemstillinger af relevans for den offentlige sektor. Desuden skal de opnå kendskab til økonomiske prioriterings- og styringsværktøjer i forvaltningen. Fagområdet evalueres med en skriftlig individuel opgave. Læringsmål for økonomi Det er målet at de studerende efter at have deltaget i undervisningsaktiviteterne på dette grundkursus i økonomi kan: 8

9 - give et overblik over økonomiske teorier om den offentlige sektors allokerings-, fordelings- og stabiliseringsfunktion - redegøre for teorier om fejl og mangler i en privat markedsøkonomi, herunder betydningen af forskellige markedsformer - redegøre for og reflektere over anvendelsesmuligheder for den keynesianske indkomstdannelsesmodel og den offentlige sektors placering i denne model via en makroøkonomisk model (DKspillet)og beregne forskellige økonomisk politiske tiltag med henblik på at vurdere den offentlige sektors konjunkturudjævnende funktion - reflektere over aktuelle økonomiske omstillingstiltag i den offentlige sektor og på et tværfagligt grundlag især kunne redegøre for nyere incitamentsregulerende initiativer og deres konsekvenser - beskrive en lokal, national og internationale vinkel på den offentlige sektors økonomiske funktionsmåde - redegøre for den offentlige sektors vækst og aktuelle økonomiske udfordringer - disponere en opgavebesvarelse, herunder angive undersøgelsesdesign og forskningsmetode, om overstående emner og affatte den i et klart og korrekt sprog Karakteren 12 gives for den præstation der demonstrerer udtømmende opfyldelse af indlæringsmålene med ingen eller få og uvæsentlige mangler Organisation og ledelse Kernefaget organisation og ledelse skal udvide deltagernes forståelse for og evne til at analysere organisationer som komplekse sociale systemer, der indgår i samspil med andre organisationer i en offentlig kontekst. Mere præcist er det formålet at træne deltagernes evne til problemidentifikation, begrebsanvendelse/udvikling og analyse ved hjælp af en række forskellige analytiske perspektiver på organisationer. Der lægges vægt på at forbinde teorien med deltagernes praktiske erfaringer og at udvikle deltagernes evner til at anvende organisations- og ledelsesteori i forbindelse med forberedelse og gennemførelse af større og mindre organisatoriske forandringsprojekter. Fagområdet evalueres med en skriftlig individuel opgave. Læringsmål for organisation og ledelse De studerende skal efter forløbet i organisation og ledelse kunne: Dokumentere viden om og forståelse af centrale teorier og modeller inden for organisation og ledelse, herunder forskellige perspektiver på organisation og ledelse og sammenhænge til teorier fra de øvrige grundfag på 1. og 2. semester. Dokumentere viden om og forståelse af organisatoriske strukturer, kulturer og processer. Variationer i organisationers opbygning og processer giver offentlige ledere og ansatte forskellige handlingsmuligheder og stiller forskellige krav. De studerende forventes at kunne redegøre for de centrale teoridannelser i fagets pensum og anvende dem til analyser af problemstillinger knyttet til offentlig organisation og ledelse generelt og egen ledelsessituation specifikt Dokumentere færdigheder i at redegøre for centrale teorier om organisation-omverdens relationer herunder den særlige offentlige kontekst - og anvende disse til analyse af problemstillinger knyttet til offentlig organisation og ledelse generelt og egen organisation og ledelsessituation specifikt Dokumentere færdigheder i at redegøre for teorier om den særlige politiske kontekst, der kendetegner den offentlige sektor, samt teorier herom. Demonstrere evner til at analysere betydningen 9

10 af den politiske kontekst i den offentlige sektor generelt og i egen organisation og ledelsessituation specifikt Dokumentere færdigheder i at redegøre for de nyere reformbølger der har kendetegnet offentlig organisation og ledelse i de seneste årtier (ofte betegnet New Public Management, men også andre tendenser). Demonstrere evner til at analysere disse reformbølgers betydning i den offentlige sektor generelt og i egen organisation og ledelsesvilkår specifikt Dokumentere kompetence til selvstændigt ansvar for egen faglig udvikling, og herunder kunne redegøre for og diskutere centrale teoridannelser og anvende dem til analyse af vilkår for offentlig organisation og ledelse generelt og egen ledelsessituation specifikt. Det er således målet, at de studerende på baggrund af aktiv deltagelse i faget organisation og ledelse kan: Redegøre for centrale elementer i organisations- og ledelsesteorier og drøfte dem i relation de øvrige grundfag på 1. og 2. semester Redegøre for centrale teorier om organisatoriske strukturer, kulturer og processer og anvende dem på analyser af offentlig organisation og ledelse generelt og egen organisation og ledelsessituation specifikt Redegøre for centrale teorier om organisation-omverdens relationer og anvende dem på analyser af offentlig organisation og ledelse generelt og egen organisation og ledelsessituation specifikt Redegøre for centrale teorier om den særlige politiske kontekst, der kendetegner den offentlige sektor og anvende dem på analyser af offentlig organisation og ledelse generelt og egen organisation og ledelsessituation specifikt redegøre for de nyere reformbølger der har kendetegnet offentlig organisation og ledelse og anvende dem på analyser af offentlig organisation og ledelse generelt og egen organisation og ledelsessituation specifikt Sammenligne og forbinde ovenstående teorier og modeller og drøfte deres relevans på tværs i relation til offentlig organisation og ledelse generelt og egen organisation og ledelsessituation specifikt Karakteren 12 gives for den præstation der ved eksamen demonstrerer udtømmende opfyldelse af indlæringsmålene med ingen eller få og uvæsentlige mangler 4. modul: Tværgående udviklingstendenser (2. semester) Metodeundervisning I forlængelse af den teoretiske undervisning i kernefagene skal fagområdernes anvendelse af samfundsvidenskabelige metoder formidles til de studerende, der desuden skal stifte bekendtskab med metoder til forskningsdesign og dataindsamling. Læringsmål for metode De studerende skal efter projektarbejdet og efter deltagelse i undervisningen i Undersøgelsesdesign, videnskabelig metode og det gode projekt på 2. semester kunne: 10

11 Udvælge og afgrænse en relevant ikke kompliceret problemstilling med relation til den offentlige forvaltning og dens udvikling og som kan analyseres med udgangspunkt i mindst et af fagområderne fra første semester (politologi, organisation og ledelse og økonomi) Vælge et relevant design for behandling af problemstillingen, og herunder udvælge og begrunde relevante empiriske metoder Fremstille den/de valgte teoretiske tilgange, begreber eller modeller og diskutere deres relevans i forhold til problemstillingen Anvende den/de valgte teorier, begreber eller modeller i analysen af den valgte problemstilling Sammenligne den valgte teori, begreber eller modeller med andre, og diskutere væsentlige styrker og svagheder Opstille praktisk rettede forslag eller perspektiveringer med udgangspunkt i analysen af problemstillingen Disponere et større skriftligt projekt med relevante afsnit, overskrifter, korrekte litteraturhenvisninger og gøre det med anvendelse af et klart og korrekt sprog. Fremstille og forsvare projektets indhold mundtligt Tværgående udviklingstendenser Undervisningen i tværgående udviklingstendenser har til formål at belyse centrale og aktuelle udviklingstendenser i og omkring den offentlige forvaltning ud fra politologiske, organisatoriske/ledelsesmæssige og økonomiske synsvinkler samt danne grundlag for formulering af problemstillinger til det tværfaglige projekt. De studerende skal efter seminarerne om tværgående udviklingstendenser kunne: Redegøre for væsentlige nye udviklingstræk i den offentlige forvaltning og dens samspil med politikere, borgere, virksomhed og organisationer samt presse. Redegøre for, samspillet er med overnationale organisationer og EU i særdeleshed, samt hvilken betydning europæisering har for dansk politik og forvaltning. Anvende teoretiske tilgange og indsigter fra grundfagene politologi, organisation og ledelse samt økonomi til at forstå aktuelle udfordringer for offentlig politik og forvaltning. Afsluttende tværfagligt projekt Efter gennemførelsen af de tre kernefagsmoduler, metodeundervisningen og undervisningen i tværgående udviklingstendenser afsluttes første studieår med et tværfagligt projektarbejde, som skal bygge på kernefagenes teorier og metoder, analysere en væsentlig problemstilling eller udviklingstendens i eller omkring den offentlige forvaltning og indeholde praktisk rettede forslag eller forslag til perspektivering i forlængelse af analysen. Den studerende skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen læring og påtage sig professionelt ansvar. I projektet skal de tage højde for begrænsninger, udfordringer og ændringer m.v. i omverdenen, herunder det politiske niveau. Forløbet evalueres ved mundtlig prøve på baggrund af det tværfaglige projektarbejde. 11

12 Karakteren 12 gives for den præstation der demonstrerer udtømmende opfyldelse af indlæringsmålene for med ingen eller få og uvæsentlige mangler. 5. modul: Linjemodul (3. Semester) Den studerende skal senest ved afslutningen af første semester endeligt vælge, hvilken linje den pågældende vil tilmelde sig på andet studieår. Der planlægges oprettet tre linjer fra studiets start under forudsætning af fornøden studentertilslutning. Den studerendes afsluttende masterprojekt skal falde inden for den valgte linje, og skal inddrage teorier og metoder fra undervisningen i kernefagene og linjefagene. Linjen i strategi og ledelse Undervisningen har tre blokke: Samspillet mellem samfund og offentlig sektor Den første sætter fokus på samspillet mellem samfund og offentlig sektor og har til formål at belyse de strategiske udfordringer og muligheder, der er forbundet med globalisering og internationalisering, velfærdsstaternes krise og forvandling, ændringer i det politisk/demokratiske system, New Public Management og informationssamfundet. Desuden sættes der fokus på, hvordan virkningerne af eksisterende offentlig indsats kan evalueres. Alternative strategiske udviklingsveje Den anden sætter fokus på, hvordan man kan opstille og beskrive alternative strategiske udviklingsveje for dele af den offentlige forvaltning i samspil med politiske og andre aktører, og samtidig inddrage økonomiske, organisatoriske og ledelsesmæssige forudsætninger i den valgte strategi. Implementering af valgte strategier Den tredje sætter fokus på, hvordan valgte strategier kan implementeres. Der lægges vægt på implementerings-, evaluerings- og forandringsstrategier, teorier om lærende organisationer, kommunikations- og ledelsesteorier. Læringsmål for linjen i almen strategi og ledelse inklusiv Fællesforløbet i strategi og ledelse De studerende skal efter fælles forløbet i almen strategi og ledelse samt den særligt tilrettelagte linjefagsundervisning med tilhørende projekt kunne: Dokumentere viden om og forståelse af centrale teorier og modeller inden for strategisk ledelse, herunder forskellige perspektiver på strategi og sammenhænge til teorier fra de tre grundfag på 1. og 2. semester. Dokumentere viden om og forståelse af forskellige perspektiver inden for forandringsledelse Dokumentere færdigheder i at indkredse strategiske udfordringer og gennemføre strategianalyser af organisationers omgivelser og interne kapabiliteter på et teoretisk grundlag, herunder analyser af muligheder og trusler i omgivelserne og styrker og svagheder i interne kapabiliteter 12

13 Dokumentere færdigheder i at indgå i strategiske udviklingsprocesser, udforme og vurdere forslag til nye strategier samt i at formidle løsningsforslag og gennemføre forandringer i forbindelse med implementering af nye strategier på et teoretisk grundlag Dokumentere kompetence til selvstændigt ansvar for egen faglig udvikling, og herunder kunne gennemføre projektskrivning på højeste niveau omkring et selvvalgt emne inden for uddannelsens kerneområder gennem anvendelse af relevante teorier og metoder. Særligt skal de studerende efter den videregående undervisning i linjen i almen strategi og ledelse kunne: Dokumentere indsigt i forskellige typiske strategiske situationer og tilknyttede ledelsesudfordringer i organisationer på forskellige niveauer. Dokumentere viden om og forståelse af forskellige perspektiver og modeller vedrørende strategisk udvikling gennem bedre styring og tuning og effektivisering af processer, bl.a. i form af Balanced Scorecard, kvalitetsledelse, præstationsmålinger, Lean, BPR og fusion m.v. Dokumentere viden om og forståelse af forskellige perspektiver og modeller vedrørende strategisk udvikling via relationsopbygning og interorganisatorisk samarbejde, bl.a. i form af partnerskaber, strategiske alliancer, joint ventures og netværk. Dokumentere viden om og forståelse af forskellige perspektiver og modeller vedrørende strategisk udvikling via innovation og radikal forandring. Karakteren 12 gives for den præstation der ved projekteksamen demonstrerer udtømmende opfyldelse af indlæringsmålene med ingen eller få og uvæsentlige mangler Linjen i sundhedsvæsenets organisation og ledelse Linjen har tre blokke: Sundhedsvæsenet som organisatorisk felt Blokken skal give de studerende indsigt i det danske sundhedsvæsen set som et organisatorisk felt med særlige styringstraditioner, finansierings- og organisationsformer, der er opstået indenfor rammerne af en nordisk velfærdsstatsmodel, men der lægges også vægt på at sammenligne det danske sundhedsvæsen med andre landes og på at analysere og forstå udviklingstendenser, der udfordrer og ændrer den eksisterende danske model. Sundhedsorganisationernes særtræk og samspil Den anden blok skal give de studerende indsigt i de særlige organisatoriske problemstillinger, der knytter sig til professionelle vidensorganisationer. Deres strukturelle og kulturelle træk og deres særlige styringsog ledelsesproblemstillinger. Der sættes fokus på ledelse af og samarbejde mellem professionelle. Derudover er der fokus på nye styrings- og ledelsesmodeller, herunder sådanne knyttet til New Public Management strategien og deres muligheder/begrænsninger. Forandrings- og implementeringsprocesser Den tredje blok sætter fokus på organisatoriske og ledelsesmæssige ændringer i enkeltorganisationer og på tværs af organisationer inden for sundhedsvæsenet samt tilgrænsende områder. Teorier om interne æn- 13

14 dringsstrategier og strategier for ændringer i organisatoriske netværk gennemgås, og de studerende skal udforme forslag til ændringsstrategier for egen organisation eller for samarbejde med andre organisationer. Linjeundervisningen evalueres ved et projektarbejde i linjefagets problemstillinger. Læringsmål for sundhedsvæsenets organisation og ledelse Fællesforløbet i strategi og ledelse (i samarbejde med almen-linjen ) De studerende skal efter fælles forløbet i almen strategi og ledelse samt den særligt tilrettelagte linjefagsundervisning med tilhørende projekt kunne: Dokumentere viden om og forståelse af centrale teorier og modeller inden for strategisk ledelse, herunder forskellige perspektiver på strategi og sammenhænge til teorier fra de tre grundfag på 1. og 2. semester. Dokumentere viden om og forståelse af forskellige perspektiver inden for forandringsledelse Dokumentere færdigheder i at indkredse strategiske udfordringer og gennemføre strategianalyser af organisationers omgivelser og interne kapabiliteter på et teoretisk grundlag, herunder analyser af muligheder og trusler i omgivelserne og styrker og svagheder i interne kapabiliteter Dokumentere færdigheder i at indgå i strategiske udviklingsprocesser, udforme og vurdere forslag til nye strategier samt i at formidle løsningsforslag og gennemføre forandringer i forbindelse med implementering af nye strategier på et teoretisk grundlag Dokumentere kompetence til selvstændigt ansvar for egen faglig udvikling, og herunder kunne gennemføre projektskrivning på højeste niveau omkring et selvvalgt emne inden for uddannelsens kerneområder gennem anvendelse af relevante teorier og metoder. Særligt skal de studerende, som følger sund- linjen (med tilhørende projekt) kunne: Analysere og håndtere forandringsprocesser på forskellige niveauer i det danske sundhedsvæsen: I sundhedsvæsenet (feltniveau) I samspillet ml. felt og enkeltorganisation I konkrete sundhedsorganisationer, herunder deres produktionskerner Selvstændigt tage ansvar for egen læring og påtage sig professionelt ansvar. I projektet skal de tage højde for begrænsninger, udfordringer og ændringer m.v. i omverdenen, herunder det politiske niveau. Det er således målet, at de studerende på baggrund af aktiv deltagelse i linjemodulets aktiviteter kan: Redegøre for centrale elementer i strategi-, organisations- og ledelsesteorier Redegøre for centrale empiriske analyser af sundhedsvæsenets strategi, organisation og ledelse Sammenligne og forbinde teorier og eksisterende analyser m.h.p. analyser af relevante problemstillinger i sundhedsvæsenet 14

15 Prioritere, udfolde, reflektere over samt anvende givne tilgange og konkrete erfaringer m.h.p. i en skriftlig opgave at løse en selvvalgt problemstilling af teoretisk og/eller empirisk karakter i relation til sundhedsvæsenets organisation og ledelse. Dette omfatter: 1. Afgrænsning og præcisering af problemstilling og problemformulering 2. Metodologiske overvejelser i relation til besvarelse af den rejste problemformulering 3. Selvstændig tilrettelæggelse og gennemførelse af analyser v.hj.a. begreber, teorier og relevante empiriske data 4. Opstille forandringstiltag eller perspektiveringer på baggrund af den skriftlige opgave 5. Formidle den skriftlige opgave i et forståeligt og korrekt sprog Karakteren 12 gives for den præstation der ved projekteksamen demonstrerer udtømmende opfyldelse af indlæringsmålene med ingen eller få og uvæsentlige mangler Linjen i arbejdsmarkedsregulering og ledelse inden for beskæftigelsespolitik Linjen har tre blokke: Den første blok fokuserer på arbejdsmarkedets regulering, herunder samspillet mellem offentlig regulering og arbejdsmarkedets (selv)regulering. Historiske udviklingslinjer såvel som aktuelle tendenser analyseres, og den danske model relateres til internationale udviklinger, herunder også betydningen af EU regulering. Centralt for blokken er også diskussionen om den danske flexicurity-model og det dynamiske samspil mellem velfærdsstatslige institutioner og arbejdsmarkedet, hvor forskellige teorier om relationen mellem stat, interesseorganisationer og arbejdsmarked præsenteres. Den anden blok fokuserer på beskæftigelsespolitikkens udvikling og styring. Det danske og internationale skifte fra arbejdsmarkeds- til beskæftigelsespolitik og de ændringer i styringslogik som er relateret hertil (herunder indlejringen i udbredelsen af NPM) analyseres. Der sættes fokus på analyse af sammenhæng mellem politikudvikling og governance, herunder de strategiske spil og handlemuligheder i samspillet mellem stat, kommuner, arbejdsmarkedets parter og andre politiske interessenter. Den tredje blok handler om implementering og evaluering af beskæftigelsespolitiske indsatser. Der lægges vægt på forskellige implementerings- og evalueringsstrategier, og problemstillinger relateret til konkrete eksempler præsenteres og bearbejdes. Linjeundervisningen evalueres ved et projektarbejde i linjefagets problemstillinger. Læringsmål for linjen i arbejdsmarkedsregulering og ledelse inden for beskæftigelsespolitik De studerende skal efter fælles forløbet i almen strategi og ledelse samt den særligt tilrettelagte linjefagsundervisning med tilhørende projekt kunne: Dokumentere viden om og forståelse af centrale teorier og modeller inden for strategisk ledelse, herunder forskellige perspektiver på strategi og sammenhænge til teorier fra de tre grundfag på 1. og 2. semester. Dokumentere viden om og forståelse af forskellige perspektiver inden for forandringsledelse 15

16 Dokumentere færdigheder i at indkredse strategiske udfordringer og gennemføre strategianalyser af organisationers omgivelser og interne kapabiliteter på et teoretisk grundlag, herunder analyser af muligheder og trusler i omgivelserne og styrker og svagheder i interne kapabiliteter. Dokumentere færdigheder i at indgå i strategiske udviklingsprocesser, udforme og vurdere forslag til nye strategier samt i at formidle løsningsforslag og gennemføre forandringer i forbindelse med implementering af nye strategier på et teoretisk grundlag. Dokumentere kompetence til selvstændigt ansvar for egen faglig udvikling, og herunder kunne gennemføre projektskrivning på højeste niveau omkring et selvvalgt emne inden for uddannelsens kerneområder gennem anvendelse af relevante teorier og metoder. Særligt skal de studerende, som følger arbejdsmarkedsregulering og beskæftigelsespolitik (med tilhørende projekt) kunne: Dokumentere indsigt i arbejdsmarkedets overordnede regulering og beskæftigelsespolitikkens udvikling. Dokumentere viden om og forståelse af forskellige perspektiver og modeller på politikudviklinger og relaterede styringslogikker og initiativer, herunder sammenhængen mellem politik og forvaltning på beskæftigelsesområdet. Dokumentere viden om og forståelse for forskellige typiske strategiske situationer og tilknyttede ledelsesudfordringer i beskæftigelsespolitiske organisationer på forskellige niveauer. Dokumentere viden om og forståelse af forskellige perspektiver og modeller vedrørende strategisk udvikling via relationsopbygning og interorganisatorisk samarbejde. Dokumentere viden om og forståelse for strategiske handlemuligheder på beskæftigelsesområdet, herunder indsigt i anvendelsen af konkrete implementerings- og evalueringsstrategier. Karakteren 12 gives for den præstation der ved projekteksamen demonstrerer udtømmende opfyldelse af indlæringsmålene med ingen eller få og uvæsentlige mangler 6.modul: Masterprojekt (4. semester) Uddannelsen afsluttes med et masterprojekt. Gennem denne skal de studerende demonstrere evne til at beskrive, analysere og bearbejde komplekse problemstillinger på fagligt højt niveau. Afhandlingen skal behandle en problemstilling med udgangspunkt i den valgte linje under inddragelse af mindst et af uddannelsens kernefagområder og skal indeholde såvel teoretiske som empiriske elementer samt demonstrere praktiske anvendelsesmetoder og perspektiver. Læringsmål for masterprojektet Gennem arbejdet med MPA masterprojektet skal den studerende demonstrere evner til at: Begrunde, udvælge og afgrænse relevante problemstillinger i og omkring den offentlige sektor med udgangspunkt i den valgte linje på MPA studiet Formulere et relevant design for undersøgelse af problemstillingen, herunder begrunde de valgte dataindsamlingsmetoder og vise færdighed i indsamling og analyse af data Reflektere over og vise dyberegående indsigt i de valgte teorier, og herunder vurdere deres relevans i forhold til problemstillingen sammenlignet med andre mulige teoridannelser 16

17 Argumentere for og underbygge egne resultater og herunder vise kendskab til andre relevante undersøgelser samt vise åbenhed for ændringer af egne ideer og opfattelser Vurdere om resultater kan generaliseres og/eller om de understøtter eller modificerer kendt teori Strukturere et større skriftligt arbejde så det fremstår logisk og velunderbygget, med relevante opsummeringer og konklusioner og med et klart og korrekt sprog Demonstrere, hvilke praktiske anvendelsesmuligheder og perspektiver som masterprojektet giver anledning til kunne tage ansvar for egen læring og påtage sig professionelt ansvar Fremstille og forsvare masterprojektets indhold mundtligt Karakteren 12 gives for den præstation der demonstrerer udtømmende opfyldelse af indlæringsmålene med ingen eller få og uvæsentlige mangler 9 Evalueringsbestemmelser Der afholdes prøver efter afslutningen af hvert semester, i alt 6 prøver. For alle prøver gælder det, at bedømmelsen er individuel. 1. semester: En intern, skriftlig, individuelt udarbejdet opgave i hvert af kernefagene økonomi, politologi og organisation & ledelse og bedømmes efter karakter-skalaen. Prøverne vægter 5 ECTS og har karaktervægten semester En ekstern mundtlig prøve på baggrund af det tværfaglige projektarbejde, som udarbejdes individuelt eller i grupper med maksimalt 3 deltagere. Bedømmes individuelt efter karakter-skalaen. Prøven vægter 15 ECTS og har karaktervægten 3. Det er en forudsætning for tilmelding eksamen i det tværfaglige projekt, at kernefagene er bestået. 3. semester En ekstern prøve med mundtligt eksamen på baggrund af et projektarbejde indenfor linjefaget som udarbejdes individuelt eller i grupper med maksimalt 3 deltagere. Bedømmes individuelt efter karakter-skalaen. Prøven vægter 15 ECTS og har karaktervægten 2. Det er en forudsætning for tilmelding til eksamen i linjemodulets prøve, at 1. år af masteruddannelsen er bestået. 4. semester En ekstern prøve med mundtligt forsvar af masterprojektet, som udarbejdes individuelt eller i grupper med maksimalt 3 deltagere. Bedømmes individuelt efter 7-trins-skalaen. Prøven vægter 15 ECTS og har karaktervægten 4. Både den skriftlige opgave og den mundtlige præstation indgår i bedømmelsen. Det er en forudsætning for tilmelding til eksamen i masterprojektet, at alle masteruddannelsens forudgående prøver er bestået. 17

18 I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Ovenstående gælder, medmindre anført i forbindelse med den enkelte prøve. Fakultetet kan dispensere fra de sproglige krav for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse (ordblindhed). Masterprojektet skal indeholde et resumé på et fremmedsprog (engelsk, fransk, spansk eller tysk efter studienævnets godkendelse). Hvis projektet er skrevet på et fremmedsprog (engelsk, fransk, spansk eller tysk), kan resumeet skrives på dansk efter studienævnets godkendelse. Resumeet skal være på max. 1 side (indgår ikke i de for projektet fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet. En studerende kan højst deltage i en prøve, herunder aflevere masterprojekt, tre gange. Fakultetet kan, hvis der foreligger usædvanlige forhold, tillade yderligere forsøg. Eksamenssproget er dansk. 10 Klager over eksamen Klager over eksamen behandles som angivet i den gældende eksamensbekendtgørelse. Klagen skal være skriftlig og begrundet og skal indgives til Det Samfundsvidenskabelige Fakultet to uger efter at resultatet er offentliggjort. to ugers fristen løber dog tidligst fra den dato, der er meddelt for offentliggørelsen. Fakultetet sender klagen til udtalelse hos bedømmerne hvorefter bedømmernes udtalelse sendes til kommentering ved klageren. På baggrund af klage, udtalelse og eventuelle kommentarer træffer universitetet afgørelse i klagen. Afgørelsen kan kræves indbragt for et ankenævn. Anken skal være skriftlig og begrundet og skal indgives senest to uger efter, at klageren er gjort bekendt med afgørelsen. 11 Merit Der kan efter en konkret vurdering gives merit for beståede uddannelseselementer fra en videregående uddannelsesinstitution, såfremt disse ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer i MPAuddannelsen. 12 Dispensationer Fakultetet kan dispensere fra de regler, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse, når det er begrundet i usædvanlige forhold. 18

19 13 Ikrafttræden Denne studieordning træder i kraft for studerende, der starter på uddannelsen den 1. september 2013 og fremefter. Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. 14 Ændringer til studieordningen Studieordningen er opdateret juni 2014 for så vidt angår bekendtgørelseshenvisninger. Studieordningen er ændret april 2015 med tilføjelse af specialisering i arbejdsmarkedsregulering og ledelse inden for beskæftigelsespolitik. 19

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2006 med korrektioner

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Studieordning for Master i Informationsforvaltning & Records Management

Studieordning for Master i Informationsforvaltning & Records Management Studieordning for Master i Informationsforvaltning & Records Management Udbydes af Aalborg Universitet (AAU) i samarbejde med Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) 1 1. Bekendtgørelsesgrundlag Masteruddannelsen

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD

Læs mere

Studieordning for uddannelsen. Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL)

Studieordning for uddannelsen. Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL) Studieordning for uddannelsen Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL) Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag Studieordningen for uddannelsen er fastlagt i henhold

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Planlægning og Geografi. Studieordning Masteruddannelsen bæredygtig omstilling

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Planlægning og Geografi. Studieordning Masteruddannelsen bæredygtig omstilling Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Planlægning og Geografi Studieordning Masteruddannelsen bæredygtig omstilling Aalborg Universitet 2014 Forord I medfør af lov 367 af 25. marts

Læs mere

Global Refugee Studies

Global Refugee Studies Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse

Læs mere

Studieordning for Master i teknologiledelse. Curriculum for Master in Management of Technology (MMT)

Studieordning for Master i teknologiledelse. Curriculum for Master in Management of Technology (MMT) Studieordning for Master i teknologiledelse Curriculum for Master in Management of Technology (MMT) Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 2010 Forord: I medfør af lov 985 af 21.

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb SIBE FLEK RLØB LTFO FLEKSIBELT FORLØB Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet April 2014 INDHOLD Masteruddannelsen som

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier BEK nr 1231 af 21/11/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 31. december 2016 Ministerium: Forsvarsministeriet Journalnummer: Forsvarsmin., j.nr. 2014/000549 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

REVIDERET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I POLITIVIRKSOMHED VED AALBORG UNIVERSITET 2013 Med ændringer 2014 og 2015 J. nr.

REVIDERET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I POLITIVIRKSOMHED VED AALBORG UNIVERSITET 2013 Med ændringer 2014 og 2015 J. nr. REVIDERET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I POLITIVIRKSOMHED VED AALBORG UNIVERSITET 2013 Med ændringer 2014 og 2015 J. nr. 2015-422-00655 I medfør af bekendtgørelse af lov nr. 960 af 14. august 2014

Læs mere

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I September 1999 Senest revideret august 2007 Studieordning for 1-årig

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen Sociologi. Ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 med korrektioner 2007

Studieordning for Bacheloruddannelsen Sociologi. Ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 med korrektioner 2007 Studieordning for Bacheloruddannelsen Sociologi Ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 med korrektioner 2007 1 Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET

STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET SEPTEMBER 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Bekendtgørelse om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen) BEK nr 1187 af 07/12/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 24. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Universitets-

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Specialiseringen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 10. marts 2008 1 Generel del af studieordning

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2014 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet OKJ J.nr. Dok. Ore\kult\fleksmasterkult Den 27. februar 2006 2. udkast skal vi undlade at kalde det stud.ordning FLEKSIBEL MASTER FRA DET HUMANISTISKE

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik)

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik) Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik I medfør af 18 og 19, nr. 3, i landstingslov nr. 16 af 31. oktober 1996

Læs mere

STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I VIDENSBASERET SOCIALT ARBEJDE VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I VIDENSBASERET SOCIALT ARBEJDE VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I VIDENSBASERET SOCIALT ARBEJDE VED AALBORG UNIVERSITET I medfør af bekendtgørelse af lov nr. 367 af 25. marts 2013 om universiteter (universitetsloven) med senere ændringer

Læs mere

STUDIEORDNING FOR SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG PÅ DELTID VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG PÅ DELTID VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG PÅ DELTID VED AALBORG UNIVERSITET GÆLDENDE FRA 1. SEPTEMBER 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG Kapitel 1: Generelle bestemmelser... 3 1.

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelse i politik og administration ved Aalborg Universitet. Gældende fra 1. september 2012

Studieordning for Bacheloruddannelse i politik og administration ved Aalborg Universitet. Gældende fra 1. september 2012 Studieordning for Bacheloruddannelse i politik og administration ved Aalborg Universitet Gældende fra 1. september 2012 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 om universiteter (Universitetsloven)

Læs mere

Studieordning for MASTERUDDANNELSE I ETIK OG VÆRDIER I ORGANISATIONER

Studieordning for MASTERUDDANNELSE I ETIK OG VÆRDIER I ORGANISATIONER AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MASTERUDDANNELSE I ETIK OG VÆRDIER I ORGANISATIONER Februar 2003 Senest revideret marts 2007 STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSE I ETIK OG

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier, ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2008

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier, ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2008 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier, ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor-

Læs mere

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret

Læs mere

Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål 1. Sidefaget i historie ved Aarhus Universitet er et humanistisk

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse

Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand. jur. Aalborg Universitet Gældende fra september 2010 Bekendtgørelsesgrundlag 1. Kandidatuddannelsen i jura er en 2-årig forskningsbaseret heltids-uddannelse,

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musikpædagogik) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 9. juli 1999 om åben uddannelse og nr. 679 16 om uddannelsen til Master

Læs mere

1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet

1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet , kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet A. Generelle eksamensbestemmelser Der henvises til bekendtgørelse om eksamen og censur

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015 Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen Justeret 2015 Det Informationsvidenskabelige Akademi Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Studieordning for MASTERUDDANNELSE I ETIK OG VÆRDIER I ORGANISATIONER

Studieordning for MASTERUDDANNELSE I ETIK OG VÆRDIER I ORGANISATIONER AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MASTERUDDANNELSE I ETIK OG VÆRDIER I ORGANISATIONER Februar 2003 Senest revideret februar 2003 STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSE I ETIK OG

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET UDDANNELSESBESKRIVELSE

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i politik og administration ved Aalborg Universitet September 2013

Studieordning for Bacheloruddannelsen i politik og administration ved Aalborg Universitet September 2013 Studieordning for Bacheloruddannelsen i politik og administration ved Aalborg Universitet I medfør af lovbekendtgørelse nr. 62 af 24. juni 2012 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer

Læs mere

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS,

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, 2015-ordningen Institut for Nordiske

Læs mere

Studieordning for cand.merc. linjen i International Virksomhedsøkonomi ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2005 med ændringer den 1.2.

Studieordning for cand.merc. linjen i International Virksomhedsøkonomi ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2005 med ændringer den 1.2. Studieordning for cand.merc. linjen i International Virksomhedsøkonomi ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2005 med ændringer den 1.2.2006 1. Bekendtgørelsesgrundlag Cand. merc. linien i International

Læs mere

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk

Læs mere

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Erhvervsakademiniveau Personer der opnår grader på dette niveau Viden Skal have viden om erhvervets og

Læs mere

Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier

Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet 2009- retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 15. december 2000 om fleksible forløb inden for videregående

Læs mere

Studieordning for. Socialrådgiveruddannelsen på Aalborg Universitet semester med korrektioner 2007, 2009, 2010 og 2012

Studieordning for. Socialrådgiveruddannelsen på Aalborg Universitet semester med korrektioner 2007, 2009, 2010 og 2012 Studieordning for Socialrådgiveruddannelsen på Aalborg Universitet 2. - 7. semester 2002 med korrektioner 2007, 2009, 2010 og 2012 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag... 3 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

Studieordning for Master of Public Administration (MPA)

Studieordning for Master of Public Administration (MPA) Studieordning for Master of Public Administration (MPA) Master of Public Administration (MPA) i linjen strategi og ledelse Master of Public Administration (MPA) i linjen sundhedsvæsenets organisation og

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 1½ år Studieordning STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser. I henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Masteruddannelse ved Søren Kierkegaard Forskningscenteret

Masteruddannelse ved Søren Kierkegaard Forskningscenteret det teologiske fakultet københavns universitet Masteruddannelse ved Søren Kierkegaard Forskningscenteret 2009 retningslinjer Foto: Buste af S. Kierkegaard, Axel Andersen Layout: Grafisk Kommuniation/Det

Læs mere

Dansekultur og procesledelse

Dansekultur og procesledelse D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Dansekultur og procesledelse 2014-ordningen Institut for Kunst- og

Læs mere

Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding

Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding Fra og med 1 af 10 Indholdsfortegnelse: 1. FAGLIG PROFIL: CAND.MERC.AUD. I KOLDING... 3 2. OVERSIGT OVER

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.

Læs mere

HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE SEKTOR Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE

Læs mere

2 Studienævn Se tillæg til Studieordning for Bacheloruddannelsen i Politik & Administration, gældende fra februar 2010.

2 Studienævn Se tillæg til Studieordning for Bacheloruddannelsen i Politik & Administration, gældende fra februar 2010. Studieordning for Bacheloruddannelse med Samfundsfag som centralt fag samt sidefag (Gymnasielæreruddannelse) ved Aalborg Universitet. Gældende fra september 2012 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 695 af

Læs mere

STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN MASTER I ORGANISATORISK COACHING OG LÆRING

STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN MASTER I ORGANISATORISK COACHING OG LÆRING STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN MASTER I ORGANISATORISK COACHING OG LÆRING DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET FEBRUAR 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 INDLEDENDE BESTEMMELSER 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i samfundsøkonomi. (innovation og videnøkonomi). ved Aalborg Universitet

Studieordning for kandidatuddannelsen i samfundsøkonomi. (innovation og videnøkonomi). ved Aalborg Universitet Studieordning for kandidatuddannelsen i samfundsøkonomi (innovation og videnøkonomi) ved Aalborg Universitet September 2012 med ændringer 2014 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 367 af 25. marts 2013 om

Læs mere