Studieordning for Master i offentlig administration (MPA) Aalborg Universitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning for Master i offentlig administration (MPA) Aalborg Universitet"

Transkript

1 Studieordning for Master i offentlig administration (MPA) Aalborg Universitet Gældende fra 1. september 2013 Redigeret juni 2014 og april 2015 J.nr Denne studieordning gælder for MPA linjerne: - Master i offentlig administration (MPA) i linjen strategi og ledelse - Master i offentlig administration (MPA) i linjen sundhedsvæsenets organisation og ledelse - Master i offentlig administration (MPA) i linjen arbejdsmarkedsregulering og ledelse indenfor beskæftigelsespolitik

2 Indholdsfortegnelse 1 Bekendtgørelsesgrundlag Fakultetstilhørsforhold Studienævnstilhørsforhold Adgangskrav og forudsætninger Formål Uddannelsens kompetenceprofil Uddannelses varighed og struktur Uddannelsens indhold Evalueringsbestemmelser Klager over eksamen Merit Dispensationer Ikrafttræden Ændringer til studieordningen

3 I medfør af bekendtgørelse af lov nr. 367 af 25. marts 2013 om universiteter (universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for masteruddannelsen i offentlig administration (MPA) 1 Bekendtgørelsesgrundlag MPA er tilrettelagt i henhold til bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne samt bekendtgørelse nr. 670 af 19. juni 2014 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser. 2 Fakultetstilhørsforhold MPA hører under Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. 3 Studienævnstilhørsforhold MPA hører under Studienævnet for Masteruddannelser på Skolen for Statskundskab. MPA hører under Censorkorpset for forvaltningsuddannelser og Global Studies. 4 Adgangskrav og forudsætninger Adgang til MPA-uddannelsen er betinget af, at ansøgeren har gennemført mindst en relevant akademisk bacheloruddannelse, en relevant professionsbacheloruddannelse, en relevant mellemlang videregående uddannelse eller en relevant diplomuddannelse gennemført som et reguleret forløb og har mindst 2 års relevant erhvervserfaring indenfor masteruddannelsens discipliner samt besidder sproglige færdigheder i engelsk. Universitetet kan optage ansøgere, der ikke opfylder adgangsbetingelserne, men som ud fra en konkret vurdering har uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Ansøgere kan indkaldes til samtaler og/eller supplerende prøver, såfremt der er tvivl om, at ansøgeren er i besiddelse af de nødvendige forudsætninger. De tre kernefag.: Økonomi, politologi og organisation og ledelse samt tværfagligt projekt på uddannelsens første år kan læses som enkeltmoduler. Dog forudsætter tilmelding til eksamen i det tværfaglige projekt, at kernefagene er bestået. 2. års linjemodul samt afhandlingsmodulet kan også læses som enkeltmodul, dog forudsættes, at de foregående moduler er bestået, eller at den studerende kan dokumentere kvalifikationer, der svarer hertil. Adgangskravene til enkeltmodulerne er de samme som til optagelse til hele masteruddannelsen. Der er krav om adgang til internetforbindelse. 5 Formål Formålet med MPA-uddannelsen er at give studerende med forudgående erhvervserfaring en videregående forskningsbaseret uddannelse på et teoretisk højt niveau inden for politologiske, organisatoriske / ledelsesmæssige og økonomiske fagområder. MPA-uddannelsen kvalificerer de studerende til at varetage udvik- 3

4 lings- og ledelsesmæssige opgaver i en internationaliseret offentlig sektor, der virker i samspil med private virksomheder og organisationer. Ved afslutningen af uddannelsen skal de studerende have et fagligt niveau svarende til kandidatniveau, og uddannelsen er tilrettelagt med henblik på at sikre en faglig progression, idet den grundlæggende teoretiske og metodiske indlæring sker på første studieår fulgt op af dyberegående studier indenfor den valgte linie og afsluttende med masterprojektet. Masteruddannelsens 2. år udgør uddannelsens faglige linje og ovenstående formål gælder for alle uddannelsens tre linjer. Formålet med de enkelte linjer er: Masteruddannelsen (MPA) i linjen i strategi og ledelse Det overordnede formål med linjen er at sætte fokus på samspillet mellem samfundsudvikling og udviklingen af den offentlige forvaltning med fokus på de decentrale udførende niveauer, idet det anses for vigtigt, at forvaltningerne, alene og/eller i samspil med private aktører, løbende er i stand til at reagere sammenhængende og konsistent og dermed strategisk på de udfordringer samfundsudviklingen og politiske krav rejser. Linjen retter sig særligt mod ledere eller udviklings- og planlægningsmedarbejdere, der i deres nuværende eller fremtidige arbejde har behov for at arbejde langsigtet og på tværs af eksisterende institutioner og forvaltninger. Masteruddannelsen (MPA) i linjen i sundhedsvæsenets organisation og ledelse Det overordnede formål med linjen er at give studerende, der satser på lederpositioner indenfor sundhedsvæsenet, eller som allerede befinder sig i dem, en dybtgående indsigt i sundhedsvæsenets økonomiske, organisatoriske og ledelsesmæssige problemer og muligheder. Linjen retter sig særligt til ansatte med udviklings- og planlægningsopgaver eller ledere, der har behov for at supplere deres (sundhedsfaglige) grunduddannelse med en uddannelse i organisation og ledelse. Der satses især på at sætte de studerende i stand til at koble samfundsmæssige udviklingstendenser med udviklingstendenserne i sundhedsvæsenet (nationalt og internationalt) og de konkrete organisations- og ledelsesproblemer i og imellem sundhedsvæsenets organisationer og aktører. Desuden er det et formål at sætte dem i stand til at handle bevidst og strategisk i forhold hertil. Masteruddannelsen (MPA) i linjen arbejdsmarkedsregulering og ledelse inden for beskæftigelsespolitik Det overordnede formål med linjen er at give en dybtgående indsigt i samspillet mellem velfærdspolitikker og arbejdsmarkedets regulering. Der fokuseres især på dansk og international beskæftigelsespolitik, kollektiv aftaleregulering og EU-regulering. Linjen retter sig særligt mod studerende, som har ledelsesfunktioner indenfor det social- og beskæftigelsespolitiske system, har med kompetenceudvikling at gøre eller andre professionelle med særlig interesse for arbejdsmarkedsområdet. Linjen giver en forståelse af arbejdsmarkedets dynamik og funktionsmåde, og hvordan offentlig politik spiller sammen hermed. Der gives en indføring i forskellige analytiske tilgange til studier af arbejdsmarkedsmæssige problemstillinger både nationalt og internationalt. Det er målet at gøre de studerende i stand til at identificere og overskue 4

5 KOMPETENCER FÆRDIGHEDER VIDEN relevante ledelsesmæssige problemstillinger og udfordringer relateret til arbejdsmarkedet og give den faglige ballast i forhold til at adressere og behandle dem. 6 Uddannelsens kompetenceprofil Masterniveau for offentlig administration Skal inden for området Offentlig Administration have opnået viden og forståelse, baseret på højeste internationale forskning, om økonomiske, politologiske, organisatoriske og ledelsesmæssige perspektiver, teorier og centrale arbejdsområder i den moderne offentlige sektor. Skal kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over relevant viden inden for området Offentlig Administration, såvel inden for fagområderne økonomi, politologi og organisation og ledelse, som relevante tværfaglige problemstillinger og tendenser. Den studerende skal desuden have opnået viden om: - Metoder til at analysere samfundsproblemer med henblik på, hvad de implicerer og mulige løsningsmuligheder - Problemorienterede arbejdsformer - Forskellige typer af undersøgelsesdesign og forskningsmetoder, herunder centrale forskelle og ligheder, styrker og svagheder ved konkrete analyseredskaber Skal kunne anvende de videnskabelige metoder og redskaber, som knytter sig til området Offentlig Administration samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for området, herunder: - Kunne identificere og analysere behov for organisatoriske og administrative forandringer og indsatser - Begrunde rationaler bag eventuelle forandringer og reflektere over forandringens konsekvenser og udfordringer - Anvende forskellige kilder til at indkredse og opnå en dybdegående forståelse af et fænomen - Indsamle og analysere empiri på en for fagområdet relevant problemstilling - Udarbejde et projekt på videnskabeligt niveau Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt på videnskabeligt grundlag opstille analyse- og løsningsmodeller, herunder kunne gøre rede for muligheder og begrænsninger ved forskellige typer af undersøgelsesdesign og metoder i relation til en given problemstillings karakter, redegøre for forskelle på kvantitative og kvalitative forskningsmetoder, deres respektive styrker og svagheder, samt vurdere kvaliteten og troværdigheden af andres undersøgelser på baggrund af deres valg og brug af metode. Skal kunne formidle og diskutere faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller inden for Offentlig Administration og ikke-specialister, herunder også kunne ræsonnere analytisk under anvendelse af forskellige teoretiske positioner og paradigmer. Skal kunne foretage selvstændige analyser af organisatorisk og ledelsesmæssig opgaveløsning i den offentlige sektor ved hjælp af både empirisk og teoretisk faglig viden inden for Offentlig Administration, anvende analytiske og videnskabeligt metodiske tilgange i praksis på en selvvalgt problemstilling, samt arbejde med sammenhængen mellem problemstilling, teori, design, metode og analyse. Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar, herunder kunne imødekomme forskellige krav og ønsker fra det politiske niveau og/eller fra borgere samt forholde sig til de udfordringer, den generelle samfundsmæssige udvikling medfører. Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling, og herunder kunne gennemføre projektskrivning på højeste niveau omkring et selvvalgt emne inden for uddannelsens kerneområder gennem anvendelse af relevante teorier og metoder. 7 Uddannelses varighed og struktur Uddannelsen tilrettelægges som deltidsuddannelse over fire semestre. Uddannelsen er normeret til 2 år svarende til 60 ECTS. 60 ECTS udgør en heltidsstuderendes arbejdsindsats i et år. Uddannelsen består af 6 moduler: 5

6 1. Politologi (kernefag), 2. Organisation og ledelse (kernefag) 3. Økonomi (kernefag) 4. Tværgående afsluttende førsteårsprojekt 5. Linjemodulet 6. Masterprojektsmodul Modul 1 3 afsluttes efter 1. semester, modul 4 efter 2. semester, modul 5 efter 3. semester og modul 6 efter 4. semester. 1. år Dette vil forme sig som en indføring i tre kernefag: Politologi, organisation og ledelse samt økonomi og tage udgangspunkt i den offentlige sektor og de forandringsprocesser, som præger denne. MPA-uddannelsens fagkreds omfatter på første studieår kernefagene politologi, organisation, økonomi samt et tværgående projekt. 2. år Den studerende skal senest ved afslutningen af første semester endeligt vælge, hvilken linje den pågældende vil tilmelde sig på andet studieår. Den studerendes afsluttende masterprojekt skal falde inden for den valgte linje, og skal inddrage teorier og metoder fra undervisningen i kernefagene og linjefagene. Masterprojektet består af en større selvstændig afhandling indenfor området offentlig administration. Masterprojektet skal dokumentere de studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne og demonstrere analytiske færdigheder samt praktiske anvendelsesmetoder og perspektiver. I begge studieår er undervisningen tilrettelagt med henblik på at fremme de studerendes deltagelse, og projektarbejdsformen anvendes så vidt muligt. Undervisningen knytter an til de studerendes erfaringsgrundlag. I perioderne mellem undervisningen arbejdes der individuelt eller i grupper med litteraturstudier, opgaver og projektarbejde. I denne forbindelse anvendes fjernundervisning og vejledning. Hvert modul afsluttes med en eksamen. 6

7 8 Uddannelsens indhold Oversigt over masteruddannelsens moduler og vægtningen af de enkelte aktiviteter fremgår nedenfor: 1. år: Masteruddannelsen i Public Administration Master of Public Administration ECTSundervisningsvægt ECTS Eksamensvægt Prøveform 1. semester: 1. modul: Kernefaget Økonomi 5 5 Individuel, skriftlig opgave. Internt bedømt, v. karakterskala 2. modul: Kernefaget Politologi 5 5 Individuel, skriftlig opgave. Internt bedømt, v. karakterskala 3. modul: Kernefaget Organisation 5 5 Individuel, skriftlig opgave. Internt bedømt, v. karakter-skala I alt 1 semester semester Metode Fører til prøve Tværfagligt projekt Tværgående udviklingstendenser Fører til prøve Tværfagligt projekt 4. modul: Tværfagligt projekt I alt 2. semester I alt 1. år Projektopgave. Mundtlig eksamen. Individuel og eksternt bedømt, v. karakter-skala 2. år 3. semester 5. modul Linjemodul Projektrapport i linjefaget Projektrapport. Mundtlig eksamen. Individuel og eksternt bedømt. v karakter-skala I alt 3. semester semester 6. modul Masterprojekt Masterprojekt Afhandling. Mundtligt forsvar. Individuel og eksternt bedømt v. karakter-skala I alt 4. semester I alt 2. år Karakter Vægt Der udregnes et gennemsnit på baggrund af karaktervægtene. Gennemsnittet anføres på eksamensbeviset. 7

8 Indholdet af de enkelte moduler: modul: Kernefagene politologi, økonomi og organisation & ledelse (1. semester) Politologi Kernefaget politologi skal sætte de studerende i stand til at forstå og analysere de politiske og politiskinstitutionelle vilkår, som gælder for politisk styrede organisationer, samt at anvende denne viden i varetagelsen af hverdagens opgaver. Faget introducerer til politisk teori og beskæftiger sig i øvrigt med de politiske institutioner og aktører, herunder særligt den offentlige forvaltning som en politisk institution. Endelig beskæftiger faget sig med de større forandringer i det politiske system og i den offentlige forvaltning, som sker i disse år. Fagområdet evalueres med en skriftlig individuel opgave. Læringsmål for politologi De studerende skal efter undervisningen i faget politologi kunne: Redegøre for væsentligste hovedtræk i det danske politiske system og dets udvikling samt teorier om kollektiv politisk beslutningstagning, i form af tilblivelsen af politiske beslutninger og gennemførelsen af dem (implementering) Redegøre for de væsentligste politiske institutioner og aktører og deres indbyrdes samspil samt relationer til private aktører og for teorier om disse samspil. Sammenligne forskellige teorier og begreber om politiske beslutninger, institutioner og aktører og reflektere over deres styrker og svagheder Anvende udvalgte teorier, begreber eller modeller til at analysere konkrete eksempler fra offentlig politik og forvaltning Karakteren 12 gives for den præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af indlæringsmålene med ingen eller få og uvæsentlige mangler Økonomi Kernefaget økonomi skal give de studerende indsigt i dele af økonomisk teori og analyse, som har betydning for offentlige, halvoffentlige, frivillige og private virksomheder og organisationer og derved sætte dem i stand til at medinddrage økonomiske ræsonnementer ved belysning af problemstillinger af relevans for den offentlige sektor. Desuden skal de opnå kendskab til økonomiske prioriterings- og styringsværktøjer i forvaltningen. Fagområdet evalueres med en skriftlig individuel opgave. Læringsmål for økonomi Det er målet at de studerende efter at have deltaget i undervisningsaktiviteterne på dette grundkursus i økonomi kan: 8

9 - give et overblik over økonomiske teorier om den offentlige sektors allokerings-, fordelings- og stabiliseringsfunktion - redegøre for teorier om fejl og mangler i en privat markedsøkonomi, herunder betydningen af forskellige markedsformer - redegøre for og reflektere over anvendelsesmuligheder for den keynesianske indkomstdannelsesmodel og den offentlige sektors placering i denne model via en makroøkonomisk model (DKspillet)og beregne forskellige økonomisk politiske tiltag med henblik på at vurdere den offentlige sektors konjunkturudjævnende funktion - reflektere over aktuelle økonomiske omstillingstiltag i den offentlige sektor og på et tværfagligt grundlag især kunne redegøre for nyere incitamentsregulerende initiativer og deres konsekvenser - beskrive en lokal, national og internationale vinkel på den offentlige sektors økonomiske funktionsmåde - redegøre for den offentlige sektors vækst og aktuelle økonomiske udfordringer - disponere en opgavebesvarelse, herunder angive undersøgelsesdesign og forskningsmetode, om overstående emner og affatte den i et klart og korrekt sprog Karakteren 12 gives for den præstation der demonstrerer udtømmende opfyldelse af indlæringsmålene med ingen eller få og uvæsentlige mangler Organisation og ledelse Kernefaget organisation og ledelse skal udvide deltagernes forståelse for og evne til at analysere organisationer som komplekse sociale systemer, der indgår i samspil med andre organisationer i en offentlig kontekst. Mere præcist er det formålet at træne deltagernes evne til problemidentifikation, begrebsanvendelse/udvikling og analyse ved hjælp af en række forskellige analytiske perspektiver på organisationer. Der lægges vægt på at forbinde teorien med deltagernes praktiske erfaringer og at udvikle deltagernes evner til at anvende organisations- og ledelsesteori i forbindelse med forberedelse og gennemførelse af større og mindre organisatoriske forandringsprojekter. Fagområdet evalueres med en skriftlig individuel opgave. Læringsmål for organisation og ledelse De studerende skal efter forløbet i organisation og ledelse kunne: Dokumentere viden om og forståelse af centrale teorier og modeller inden for organisation og ledelse, herunder forskellige perspektiver på organisation og ledelse og sammenhænge til teorier fra de øvrige grundfag på 1. og 2. semester. Dokumentere viden om og forståelse af organisatoriske strukturer, kulturer og processer. Variationer i organisationers opbygning og processer giver offentlige ledere og ansatte forskellige handlingsmuligheder og stiller forskellige krav. De studerende forventes at kunne redegøre for de centrale teoridannelser i fagets pensum og anvende dem til analyser af problemstillinger knyttet til offentlig organisation og ledelse generelt og egen ledelsessituation specifikt Dokumentere færdigheder i at redegøre for centrale teorier om organisation-omverdens relationer herunder den særlige offentlige kontekst - og anvende disse til analyse af problemstillinger knyttet til offentlig organisation og ledelse generelt og egen organisation og ledelsessituation specifikt Dokumentere færdigheder i at redegøre for teorier om den særlige politiske kontekst, der kendetegner den offentlige sektor, samt teorier herom. Demonstrere evner til at analysere betydningen 9

10 af den politiske kontekst i den offentlige sektor generelt og i egen organisation og ledelsessituation specifikt Dokumentere færdigheder i at redegøre for de nyere reformbølger der har kendetegnet offentlig organisation og ledelse i de seneste årtier (ofte betegnet New Public Management, men også andre tendenser). Demonstrere evner til at analysere disse reformbølgers betydning i den offentlige sektor generelt og i egen organisation og ledelsesvilkår specifikt Dokumentere kompetence til selvstændigt ansvar for egen faglig udvikling, og herunder kunne redegøre for og diskutere centrale teoridannelser og anvende dem til analyse af vilkår for offentlig organisation og ledelse generelt og egen ledelsessituation specifikt. Det er således målet, at de studerende på baggrund af aktiv deltagelse i faget organisation og ledelse kan: Redegøre for centrale elementer i organisations- og ledelsesteorier og drøfte dem i relation de øvrige grundfag på 1. og 2. semester Redegøre for centrale teorier om organisatoriske strukturer, kulturer og processer og anvende dem på analyser af offentlig organisation og ledelse generelt og egen organisation og ledelsessituation specifikt Redegøre for centrale teorier om organisation-omverdens relationer og anvende dem på analyser af offentlig organisation og ledelse generelt og egen organisation og ledelsessituation specifikt Redegøre for centrale teorier om den særlige politiske kontekst, der kendetegner den offentlige sektor og anvende dem på analyser af offentlig organisation og ledelse generelt og egen organisation og ledelsessituation specifikt redegøre for de nyere reformbølger der har kendetegnet offentlig organisation og ledelse og anvende dem på analyser af offentlig organisation og ledelse generelt og egen organisation og ledelsessituation specifikt Sammenligne og forbinde ovenstående teorier og modeller og drøfte deres relevans på tværs i relation til offentlig organisation og ledelse generelt og egen organisation og ledelsessituation specifikt Karakteren 12 gives for den præstation der ved eksamen demonstrerer udtømmende opfyldelse af indlæringsmålene med ingen eller få og uvæsentlige mangler 4. modul: Tværgående udviklingstendenser (2. semester) Metodeundervisning I forlængelse af den teoretiske undervisning i kernefagene skal fagområdernes anvendelse af samfundsvidenskabelige metoder formidles til de studerende, der desuden skal stifte bekendtskab med metoder til forskningsdesign og dataindsamling. Læringsmål for metode De studerende skal efter projektarbejdet og efter deltagelse i undervisningen i Undersøgelsesdesign, videnskabelig metode og det gode projekt på 2. semester kunne: 10

11 Udvælge og afgrænse en relevant ikke kompliceret problemstilling med relation til den offentlige forvaltning og dens udvikling og som kan analyseres med udgangspunkt i mindst et af fagområderne fra første semester (politologi, organisation og ledelse og økonomi) Vælge et relevant design for behandling af problemstillingen, og herunder udvælge og begrunde relevante empiriske metoder Fremstille den/de valgte teoretiske tilgange, begreber eller modeller og diskutere deres relevans i forhold til problemstillingen Anvende den/de valgte teorier, begreber eller modeller i analysen af den valgte problemstilling Sammenligne den valgte teori, begreber eller modeller med andre, og diskutere væsentlige styrker og svagheder Opstille praktisk rettede forslag eller perspektiveringer med udgangspunkt i analysen af problemstillingen Disponere et større skriftligt projekt med relevante afsnit, overskrifter, korrekte litteraturhenvisninger og gøre det med anvendelse af et klart og korrekt sprog. Fremstille og forsvare projektets indhold mundtligt Tværgående udviklingstendenser Undervisningen i tværgående udviklingstendenser har til formål at belyse centrale og aktuelle udviklingstendenser i og omkring den offentlige forvaltning ud fra politologiske, organisatoriske/ledelsesmæssige og økonomiske synsvinkler samt danne grundlag for formulering af problemstillinger til det tværfaglige projekt. De studerende skal efter seminarerne om tværgående udviklingstendenser kunne: Redegøre for væsentlige nye udviklingstræk i den offentlige forvaltning og dens samspil med politikere, borgere, virksomhed og organisationer samt presse. Redegøre for, samspillet er med overnationale organisationer og EU i særdeleshed, samt hvilken betydning europæisering har for dansk politik og forvaltning. Anvende teoretiske tilgange og indsigter fra grundfagene politologi, organisation og ledelse samt økonomi til at forstå aktuelle udfordringer for offentlig politik og forvaltning. Afsluttende tværfagligt projekt Efter gennemførelsen af de tre kernefagsmoduler, metodeundervisningen og undervisningen i tværgående udviklingstendenser afsluttes første studieår med et tværfagligt projektarbejde, som skal bygge på kernefagenes teorier og metoder, analysere en væsentlig problemstilling eller udviklingstendens i eller omkring den offentlige forvaltning og indeholde praktisk rettede forslag eller forslag til perspektivering i forlængelse af analysen. Den studerende skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen læring og påtage sig professionelt ansvar. I projektet skal de tage højde for begrænsninger, udfordringer og ændringer m.v. i omverdenen, herunder det politiske niveau. Forløbet evalueres ved mundtlig prøve på baggrund af det tværfaglige projektarbejde. 11

12 Karakteren 12 gives for den præstation der demonstrerer udtømmende opfyldelse af indlæringsmålene for med ingen eller få og uvæsentlige mangler. 5. modul: Linjemodul (3. Semester) Den studerende skal senest ved afslutningen af første semester endeligt vælge, hvilken linje den pågældende vil tilmelde sig på andet studieår. Der planlægges oprettet tre linjer fra studiets start under forudsætning af fornøden studentertilslutning. Den studerendes afsluttende masterprojekt skal falde inden for den valgte linje, og skal inddrage teorier og metoder fra undervisningen i kernefagene og linjefagene. Linjen i strategi og ledelse Undervisningen har tre blokke: Samspillet mellem samfund og offentlig sektor Den første sætter fokus på samspillet mellem samfund og offentlig sektor og har til formål at belyse de strategiske udfordringer og muligheder, der er forbundet med globalisering og internationalisering, velfærdsstaternes krise og forvandling, ændringer i det politisk/demokratiske system, New Public Management og informationssamfundet. Desuden sættes der fokus på, hvordan virkningerne af eksisterende offentlig indsats kan evalueres. Alternative strategiske udviklingsveje Den anden sætter fokus på, hvordan man kan opstille og beskrive alternative strategiske udviklingsveje for dele af den offentlige forvaltning i samspil med politiske og andre aktører, og samtidig inddrage økonomiske, organisatoriske og ledelsesmæssige forudsætninger i den valgte strategi. Implementering af valgte strategier Den tredje sætter fokus på, hvordan valgte strategier kan implementeres. Der lægges vægt på implementerings-, evaluerings- og forandringsstrategier, teorier om lærende organisationer, kommunikations- og ledelsesteorier. Læringsmål for linjen i almen strategi og ledelse inklusiv Fællesforløbet i strategi og ledelse De studerende skal efter fælles forløbet i almen strategi og ledelse samt den særligt tilrettelagte linjefagsundervisning med tilhørende projekt kunne: Dokumentere viden om og forståelse af centrale teorier og modeller inden for strategisk ledelse, herunder forskellige perspektiver på strategi og sammenhænge til teorier fra de tre grundfag på 1. og 2. semester. Dokumentere viden om og forståelse af forskellige perspektiver inden for forandringsledelse Dokumentere færdigheder i at indkredse strategiske udfordringer og gennemføre strategianalyser af organisationers omgivelser og interne kapabiliteter på et teoretisk grundlag, herunder analyser af muligheder og trusler i omgivelserne og styrker og svagheder i interne kapabiliteter 12

13 Dokumentere færdigheder i at indgå i strategiske udviklingsprocesser, udforme og vurdere forslag til nye strategier samt i at formidle løsningsforslag og gennemføre forandringer i forbindelse med implementering af nye strategier på et teoretisk grundlag Dokumentere kompetence til selvstændigt ansvar for egen faglig udvikling, og herunder kunne gennemføre projektskrivning på højeste niveau omkring et selvvalgt emne inden for uddannelsens kerneområder gennem anvendelse af relevante teorier og metoder. Særligt skal de studerende efter den videregående undervisning i linjen i almen strategi og ledelse kunne: Dokumentere indsigt i forskellige typiske strategiske situationer og tilknyttede ledelsesudfordringer i organisationer på forskellige niveauer. Dokumentere viden om og forståelse af forskellige perspektiver og modeller vedrørende strategisk udvikling gennem bedre styring og tuning og effektivisering af processer, bl.a. i form af Balanced Scorecard, kvalitetsledelse, præstationsmålinger, Lean, BPR og fusion m.v. Dokumentere viden om og forståelse af forskellige perspektiver og modeller vedrørende strategisk udvikling via relationsopbygning og interorganisatorisk samarbejde, bl.a. i form af partnerskaber, strategiske alliancer, joint ventures og netværk. Dokumentere viden om og forståelse af forskellige perspektiver og modeller vedrørende strategisk udvikling via innovation og radikal forandring. Karakteren 12 gives for den præstation der ved projekteksamen demonstrerer udtømmende opfyldelse af indlæringsmålene med ingen eller få og uvæsentlige mangler Linjen i sundhedsvæsenets organisation og ledelse Linjen har tre blokke: Sundhedsvæsenet som organisatorisk felt Blokken skal give de studerende indsigt i det danske sundhedsvæsen set som et organisatorisk felt med særlige styringstraditioner, finansierings- og organisationsformer, der er opstået indenfor rammerne af en nordisk velfærdsstatsmodel, men der lægges også vægt på at sammenligne det danske sundhedsvæsen med andre landes og på at analysere og forstå udviklingstendenser, der udfordrer og ændrer den eksisterende danske model. Sundhedsorganisationernes særtræk og samspil Den anden blok skal give de studerende indsigt i de særlige organisatoriske problemstillinger, der knytter sig til professionelle vidensorganisationer. Deres strukturelle og kulturelle træk og deres særlige styringsog ledelsesproblemstillinger. Der sættes fokus på ledelse af og samarbejde mellem professionelle. Derudover er der fokus på nye styrings- og ledelsesmodeller, herunder sådanne knyttet til New Public Management strategien og deres muligheder/begrænsninger. Forandrings- og implementeringsprocesser Den tredje blok sætter fokus på organisatoriske og ledelsesmæssige ændringer i enkeltorganisationer og på tværs af organisationer inden for sundhedsvæsenet samt tilgrænsende områder. Teorier om interne æn- 13

14 dringsstrategier og strategier for ændringer i organisatoriske netværk gennemgås, og de studerende skal udforme forslag til ændringsstrategier for egen organisation eller for samarbejde med andre organisationer. Linjeundervisningen evalueres ved et projektarbejde i linjefagets problemstillinger. Læringsmål for sundhedsvæsenets organisation og ledelse Fællesforløbet i strategi og ledelse (i samarbejde med almen-linjen ) De studerende skal efter fælles forløbet i almen strategi og ledelse samt den særligt tilrettelagte linjefagsundervisning med tilhørende projekt kunne: Dokumentere viden om og forståelse af centrale teorier og modeller inden for strategisk ledelse, herunder forskellige perspektiver på strategi og sammenhænge til teorier fra de tre grundfag på 1. og 2. semester. Dokumentere viden om og forståelse af forskellige perspektiver inden for forandringsledelse Dokumentere færdigheder i at indkredse strategiske udfordringer og gennemføre strategianalyser af organisationers omgivelser og interne kapabiliteter på et teoretisk grundlag, herunder analyser af muligheder og trusler i omgivelserne og styrker og svagheder i interne kapabiliteter Dokumentere færdigheder i at indgå i strategiske udviklingsprocesser, udforme og vurdere forslag til nye strategier samt i at formidle løsningsforslag og gennemføre forandringer i forbindelse med implementering af nye strategier på et teoretisk grundlag Dokumentere kompetence til selvstændigt ansvar for egen faglig udvikling, og herunder kunne gennemføre projektskrivning på højeste niveau omkring et selvvalgt emne inden for uddannelsens kerneområder gennem anvendelse af relevante teorier og metoder. Særligt skal de studerende, som følger sund- linjen (med tilhørende projekt) kunne: Analysere og håndtere forandringsprocesser på forskellige niveauer i det danske sundhedsvæsen: I sundhedsvæsenet (feltniveau) I samspillet ml. felt og enkeltorganisation I konkrete sundhedsorganisationer, herunder deres produktionskerner Selvstændigt tage ansvar for egen læring og påtage sig professionelt ansvar. I projektet skal de tage højde for begrænsninger, udfordringer og ændringer m.v. i omverdenen, herunder det politiske niveau. Det er således målet, at de studerende på baggrund af aktiv deltagelse i linjemodulets aktiviteter kan: Redegøre for centrale elementer i strategi-, organisations- og ledelsesteorier Redegøre for centrale empiriske analyser af sundhedsvæsenets strategi, organisation og ledelse Sammenligne og forbinde teorier og eksisterende analyser m.h.p. analyser af relevante problemstillinger i sundhedsvæsenet 14

15 Prioritere, udfolde, reflektere over samt anvende givne tilgange og konkrete erfaringer m.h.p. i en skriftlig opgave at løse en selvvalgt problemstilling af teoretisk og/eller empirisk karakter i relation til sundhedsvæsenets organisation og ledelse. Dette omfatter: 1. Afgrænsning og præcisering af problemstilling og problemformulering 2. Metodologiske overvejelser i relation til besvarelse af den rejste problemformulering 3. Selvstændig tilrettelæggelse og gennemførelse af analyser v.hj.a. begreber, teorier og relevante empiriske data 4. Opstille forandringstiltag eller perspektiveringer på baggrund af den skriftlige opgave 5. Formidle den skriftlige opgave i et forståeligt og korrekt sprog Karakteren 12 gives for den præstation der ved projekteksamen demonstrerer udtømmende opfyldelse af indlæringsmålene med ingen eller få og uvæsentlige mangler Linjen i arbejdsmarkedsregulering og ledelse inden for beskæftigelsespolitik Linjen har tre blokke: Den første blok fokuserer på arbejdsmarkedets regulering, herunder samspillet mellem offentlig regulering og arbejdsmarkedets (selv)regulering. Historiske udviklingslinjer såvel som aktuelle tendenser analyseres, og den danske model relateres til internationale udviklinger, herunder også betydningen af EU regulering. Centralt for blokken er også diskussionen om den danske flexicurity-model og det dynamiske samspil mellem velfærdsstatslige institutioner og arbejdsmarkedet, hvor forskellige teorier om relationen mellem stat, interesseorganisationer og arbejdsmarked præsenteres. Den anden blok fokuserer på beskæftigelsespolitikkens udvikling og styring. Det danske og internationale skifte fra arbejdsmarkeds- til beskæftigelsespolitik og de ændringer i styringslogik som er relateret hertil (herunder indlejringen i udbredelsen af NPM) analyseres. Der sættes fokus på analyse af sammenhæng mellem politikudvikling og governance, herunder de strategiske spil og handlemuligheder i samspillet mellem stat, kommuner, arbejdsmarkedets parter og andre politiske interessenter. Den tredje blok handler om implementering og evaluering af beskæftigelsespolitiske indsatser. Der lægges vægt på forskellige implementerings- og evalueringsstrategier, og problemstillinger relateret til konkrete eksempler præsenteres og bearbejdes. Linjeundervisningen evalueres ved et projektarbejde i linjefagets problemstillinger. Læringsmål for linjen i arbejdsmarkedsregulering og ledelse inden for beskæftigelsespolitik De studerende skal efter fælles forløbet i almen strategi og ledelse samt den særligt tilrettelagte linjefagsundervisning med tilhørende projekt kunne: Dokumentere viden om og forståelse af centrale teorier og modeller inden for strategisk ledelse, herunder forskellige perspektiver på strategi og sammenhænge til teorier fra de tre grundfag på 1. og 2. semester. Dokumentere viden om og forståelse af forskellige perspektiver inden for forandringsledelse 15

16 Dokumentere færdigheder i at indkredse strategiske udfordringer og gennemføre strategianalyser af organisationers omgivelser og interne kapabiliteter på et teoretisk grundlag, herunder analyser af muligheder og trusler i omgivelserne og styrker og svagheder i interne kapabiliteter. Dokumentere færdigheder i at indgå i strategiske udviklingsprocesser, udforme og vurdere forslag til nye strategier samt i at formidle løsningsforslag og gennemføre forandringer i forbindelse med implementering af nye strategier på et teoretisk grundlag. Dokumentere kompetence til selvstændigt ansvar for egen faglig udvikling, og herunder kunne gennemføre projektskrivning på højeste niveau omkring et selvvalgt emne inden for uddannelsens kerneområder gennem anvendelse af relevante teorier og metoder. Særligt skal de studerende, som følger arbejdsmarkedsregulering og beskæftigelsespolitik (med tilhørende projekt) kunne: Dokumentere indsigt i arbejdsmarkedets overordnede regulering og beskæftigelsespolitikkens udvikling. Dokumentere viden om og forståelse af forskellige perspektiver og modeller på politikudviklinger og relaterede styringslogikker og initiativer, herunder sammenhængen mellem politik og forvaltning på beskæftigelsesområdet. Dokumentere viden om og forståelse for forskellige typiske strategiske situationer og tilknyttede ledelsesudfordringer i beskæftigelsespolitiske organisationer på forskellige niveauer. Dokumentere viden om og forståelse af forskellige perspektiver og modeller vedrørende strategisk udvikling via relationsopbygning og interorganisatorisk samarbejde. Dokumentere viden om og forståelse for strategiske handlemuligheder på beskæftigelsesområdet, herunder indsigt i anvendelsen af konkrete implementerings- og evalueringsstrategier. Karakteren 12 gives for den præstation der ved projekteksamen demonstrerer udtømmende opfyldelse af indlæringsmålene med ingen eller få og uvæsentlige mangler 6.modul: Masterprojekt (4. semester) Uddannelsen afsluttes med et masterprojekt. Gennem denne skal de studerende demonstrere evne til at beskrive, analysere og bearbejde komplekse problemstillinger på fagligt højt niveau. Afhandlingen skal behandle en problemstilling med udgangspunkt i den valgte linje under inddragelse af mindst et af uddannelsens kernefagområder og skal indeholde såvel teoretiske som empiriske elementer samt demonstrere praktiske anvendelsesmetoder og perspektiver. Læringsmål for masterprojektet Gennem arbejdet med MPA masterprojektet skal den studerende demonstrere evner til at: Begrunde, udvælge og afgrænse relevante problemstillinger i og omkring den offentlige sektor med udgangspunkt i den valgte linje på MPA studiet Formulere et relevant design for undersøgelse af problemstillingen, herunder begrunde de valgte dataindsamlingsmetoder og vise færdighed i indsamling og analyse af data Reflektere over og vise dyberegående indsigt i de valgte teorier, og herunder vurdere deres relevans i forhold til problemstillingen sammenlignet med andre mulige teoridannelser 16

17 Argumentere for og underbygge egne resultater og herunder vise kendskab til andre relevante undersøgelser samt vise åbenhed for ændringer af egne ideer og opfattelser Vurdere om resultater kan generaliseres og/eller om de understøtter eller modificerer kendt teori Strukturere et større skriftligt arbejde så det fremstår logisk og velunderbygget, med relevante opsummeringer og konklusioner og med et klart og korrekt sprog Demonstrere, hvilke praktiske anvendelsesmuligheder og perspektiver som masterprojektet giver anledning til kunne tage ansvar for egen læring og påtage sig professionelt ansvar Fremstille og forsvare masterprojektets indhold mundtligt Karakteren 12 gives for den præstation der demonstrerer udtømmende opfyldelse af indlæringsmålene med ingen eller få og uvæsentlige mangler 9 Evalueringsbestemmelser Der afholdes prøver efter afslutningen af hvert semester, i alt 6 prøver. For alle prøver gælder det, at bedømmelsen er individuel. 1. semester: En intern, skriftlig, individuelt udarbejdet opgave i hvert af kernefagene økonomi, politologi og organisation & ledelse og bedømmes efter karakter-skalaen. Prøverne vægter 5 ECTS og har karaktervægten semester En ekstern mundtlig prøve på baggrund af det tværfaglige projektarbejde, som udarbejdes individuelt eller i grupper med maksimalt 3 deltagere. Bedømmes individuelt efter karakter-skalaen. Prøven vægter 15 ECTS og har karaktervægten 3. Det er en forudsætning for tilmelding eksamen i det tværfaglige projekt, at kernefagene er bestået. 3. semester En ekstern prøve med mundtligt eksamen på baggrund af et projektarbejde indenfor linjefaget som udarbejdes individuelt eller i grupper med maksimalt 3 deltagere. Bedømmes individuelt efter karakter-skalaen. Prøven vægter 15 ECTS og har karaktervægten 2. Det er en forudsætning for tilmelding til eksamen i linjemodulets prøve, at 1. år af masteruddannelsen er bestået. 4. semester En ekstern prøve med mundtligt forsvar af masterprojektet, som udarbejdes individuelt eller i grupper med maksimalt 3 deltagere. Bedømmes individuelt efter 7-trins-skalaen. Prøven vægter 15 ECTS og har karaktervægten 4. Både den skriftlige opgave og den mundtlige præstation indgår i bedømmelsen. Det er en forudsætning for tilmelding til eksamen i masterprojektet, at alle masteruddannelsens forudgående prøver er bestået. 17

18 I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Ovenstående gælder, medmindre anført i forbindelse med den enkelte prøve. Fakultetet kan dispensere fra de sproglige krav for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse (ordblindhed). Masterprojektet skal indeholde et resumé på et fremmedsprog (engelsk, fransk, spansk eller tysk efter studienævnets godkendelse). Hvis projektet er skrevet på et fremmedsprog (engelsk, fransk, spansk eller tysk), kan resumeet skrives på dansk efter studienævnets godkendelse. Resumeet skal være på max. 1 side (indgår ikke i de for projektet fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet. En studerende kan højst deltage i en prøve, herunder aflevere masterprojekt, tre gange. Fakultetet kan, hvis der foreligger usædvanlige forhold, tillade yderligere forsøg. Eksamenssproget er dansk. 10 Klager over eksamen Klager over eksamen behandles som angivet i den gældende eksamensbekendtgørelse. Klagen skal være skriftlig og begrundet og skal indgives til Det Samfundsvidenskabelige Fakultet to uger efter at resultatet er offentliggjort. to ugers fristen løber dog tidligst fra den dato, der er meddelt for offentliggørelsen. Fakultetet sender klagen til udtalelse hos bedømmerne hvorefter bedømmernes udtalelse sendes til kommentering ved klageren. På baggrund af klage, udtalelse og eventuelle kommentarer træffer universitetet afgørelse i klagen. Afgørelsen kan kræves indbragt for et ankenævn. Anken skal være skriftlig og begrundet og skal indgives senest to uger efter, at klageren er gjort bekendt med afgørelsen. 11 Merit Der kan efter en konkret vurdering gives merit for beståede uddannelseselementer fra en videregående uddannelsesinstitution, såfremt disse ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer i MPAuddannelsen. 12 Dispensationer Fakultetet kan dispensere fra de regler, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse, når det er begrundet i usædvanlige forhold. 18

19 13 Ikrafttræden Denne studieordning træder i kraft for studerende, der starter på uddannelsen den 1. september 2013 og fremefter. Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. 14 Ændringer til studieordningen Studieordningen er opdateret juni 2014 for så vidt angår bekendtgørelseshenvisninger. Studieordningen er ændret april 2015 med tilføjelse af specialisering i arbejdsmarkedsregulering og ledelse inden for beskæftigelsespolitik. 19

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet OKJ J.nr. Dok. Ore\kult\fleksmasterkult Den 27. februar 2006 2. udkast skal vi undlade at kalde det stud.ordning FLEKSIBEL MASTER FRA DET HUMANISTISKE

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen

Læs mere

2 Studienævn Se tillæg til Studieordning for Bacheloruddannelsen i Politik & Administration, gældende fra februar 2010.

2 Studienævn Se tillæg til Studieordning for Bacheloruddannelsen i Politik & Administration, gældende fra februar 2010. Studieordning for Bacheloruddannelse med Samfundsfag som centralt fag samt sidefag (Gymnasielæreruddannelse) ved Aalborg Universitet. Gældende fra september 2012 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 695 af

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...

Læs mere

Kapitel 9: Beskrivelse af uddannelsens enkelte discipliner og prøver

Kapitel 9: Beskrivelse af uddannelsens enkelte discipliner og prøver DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET STUDIEKONTORET studieordning for Masteruddannelse i Sundhedsantropologi Struktur Kapitel 1: Formål Kapitel 2: Uddannelsesstruktur Kapitel 3: Almene eksamensbestemmelser

Læs mere

Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet. 2009 retningslinjer

Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet. 2009 retningslinjer d e t t e o l o g i s k e f a k u lt e t kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet 2009 retningslinjer Foto: Bettina Hovgaard-Schulze Layout: Grafisk Kommuniation/Det

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Dansekultur og procesledelse

Dansekultur og procesledelse D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Dansekultur og procesledelse 2014-ordningen Institut for Kunst- og

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN MASTER I ORGANISATORISK COACHING OG LÆRING

STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN MASTER I ORGANISATORISK COACHING OG LÆRING STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN MASTER I ORGANISATORISK COACHING OG LÆRING DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET FEBRUAR 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 INDLEDENDE BESTEMMELSER 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

Se tillæg til Studieordning for Bacheloruddannelsen i Politik & Administration, gældende fra februar 2010.

Se tillæg til Studieordning for Bacheloruddannelsen i Politik & Administration, gældende fra februar 2010. Studieordning for Bacheloruddannelse med Samfundsfag som centralt fag samt tilvalgsfag (Gymnasielæreruddannelse) ved Aalborg Universitet. Gældende fra 1.9.2010 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 814

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Studieordning for kandidatuddannelsen i It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Syddansk Universitet i Odense Denne studieordning er udarbejdet på baggrund

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

FOR KANDIDATUDDANNELSEN,

FOR KANDIDATUDDANNELSEN, STUDIEORDNINGEN FOR KANDIDATUDDANNELSEN, CAND. SOC. I JURA Denne studieordning er fastsat med hjemmel i: 30 i bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet Vejledning for modulet Afsluttende obligatorisk modul i Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, bygger på følgende

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2015 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet. September 2012.

Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet. September 2012. Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet September 2012 Med ændring 2015 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 960 af 14. august 2014

Læs mere

Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi

Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi Studieordning 1 Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi Indholdsfortegnelse 1. Bekendtgørelsesgrundlag 3 2. Uddannelsesinstitution 3 3. Samarbejde 3 4. Adgangskrav 3 5. Læringsudbytte

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse

Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni 2006 og

Læs mere

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse Graduate Diploma in Business Administration (organization and management)

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse Graduate Diploma in Business Administration (organization and management) Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse Graduate Diploma in Business Administration (organization and management) HD 2. del Organisation og ledelse - HD(O) ved Aalborg Universitet 5. semester

Læs mere

Pædagogisk viden og forskning

Pædagogisk viden og forskning PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk viden og forskning Et obligatorisk modul i den Pædagogiske Diplomuddannelse (PD) Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for det obligatoriske

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi (HA) September 2013

Studieordning for bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi (HA) September 2013 Studieordning for Bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi (HA), 2.del Aalborg Universitet I medfør af lovbekendtgørelse nr. 652 af 24. juni 2012 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer

Læs mere

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014.

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Indholdsfortegnelse 1. Rammer for tillægget til studieordningen... 3 1.1. Overgangsordninger... 3 2. Prøver og eksamen på

Læs mere

Master i. international virksomhedskommunikation

Master i. international virksomhedskommunikation Master i international virksomhedskommunikation 2 Fleksibel og målrettet uddannelse til dig, der vil videre i karrieren Har du brug for at forbedre dine kommunikative og ledelsesmæssige kompetencer enten

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSE I SUNDHEDSANTROPOLOGI - MASTER OF THE ANTHROPOLOGY OF HEALTH

STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSE I SUNDHEDSANTROPOLOGI - MASTER OF THE ANTHROPOLOGY OF HEALTH STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSE I SUNDHEDSANTROPOLOGI - MASTER OF THE ANTHROPOLOGY OF HEALTH KAPITEL 1: FORMÅL OG KOMPETENCEPROFIL... 1 1.1 HJEMMEL OG INSTITUTIONSFORANKRING... 1 1.2 IKRAFTTRÆDELSE...

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.01.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til

Læs mere

Vejledning og Individ

Vejledning og Individ Vejledning for modulet Vejledning og Individ Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.1.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til Bekendtgørelse

Læs mere

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 Læring kræves i mange sammenhænge. Når arbejdspladser og medarbejdere skal omstille sig, når elever og studerende skal tilegne sig viden,

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Studieordning. HD 1. del

Studieordning. HD 1. del Studieordning HD 1. del Denne studieordning for 1. del af HD-uddannelsen er fastsat af Studieledelsen for HDuddannelsen ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet og godkendt af prodekan for uddannelse.

Læs mere

Master i Pædagogisk Ledelse. Studiestart forår 2015

Master i Pædagogisk Ledelse. Studiestart forår 2015 Master i Pædagogisk Ledelse Studiestart forår 2015 En moderne skole eller børnehave er en kompleks organisation, der stiller store krav til ledelse. Men al forskning peger på, at det, det drejer sig om,

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik BEK nr 643 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører

Læs mere

Faglig vejledning i skolen

Faglig vejledning i skolen PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Faglig vejledning i skolen Et modul fra PD-retningerne Danskvejleder, Engelskvejleder, Matematikvejleder og Naturfagsvejleder

Læs mere

Indholdsfortegnelse STUDIEORDNING FOR DE NYE MESTRE EMBA IN BUSINESS STRATEGI PSYCHOLOGY - CREATIVITY

Indholdsfortegnelse STUDIEORDNING FOR DE NYE MESTRE EMBA IN BUSINESS STRATEGI PSYCHOLOGY - CREATIVITY Indholdsfortegnelse 1 Bekendtgørelsesgrundlag... 4 2 Formål med EMBA uddannelsen... 4 3 Optagelse... 4 4 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk... 5 5 Uddannelsens normering angivet i ECTS... 5 6

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse

Diplomuddannelsen i ledelse AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Økonomisk Ledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet uddannelse

Læs mere

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA LEDERE DER ER KLAR TIL FREMTIDENS UDFORDRINGER SKABER FORUDSÆTNINGEN FOR VORES SUCCES Hos DESMI har vi sendt flere nøglemedarbejdere på MBA-uddannelsen på

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD Efteruddannelse DIPLOM i erhvervsøkonomi HD forskningsbaseret efteruddannelse Investér i din humane kapital Vælger du at give dig i kast med en HD-uddannelse, så foretager du en sikker investering i din

Læs mere

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen ERHVERVSAKADEMI DANIA Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen Fælles del 0 INDHOLD INDHOLD.... Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder... 2 2. Kerneområdet Elektroniske systemer (fælles

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister. 2010-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister. 2010-ordningen BbSkabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister 2010-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Innovation,

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE EN AKADEMIUDDANNELSE 2014-2016 Reventlowsgade 14, 2., 1651 København V Tlf.: 33 55 77 30 www.kooperationen.dk kontakt@kooperationen.dk Akademiuddannelsen Kooperationens lederuddannelse

Læs mere

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE EN AKADEMIUDDANNELSE 2015-2018 Reventlowsgade 14, 2., 1651 København V Tlf.: 33 55 77 30 www.kooperationen.dk kontakt@kooperationen.dk Akademiuddannelsen Kooperationens lederuddannelse

Læs mere

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015 STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2015 LEDERE MED DE RETTE KOMPETENCER ER EN FORUDSÆTNING FOR VORES FORTSATTE SUCCES Jeg havde fornøjelsen af at sige tillykke til MBA-uddannelsens første dimittender

Læs mere

STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I AFSÆTNINGSØKONOMI

STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I AFSÆTNINGSØKONOMI 1 STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I AFSÆTNINGSØKONOMI 2000 2 1. GRUNDLAG HD uddannelsen i Afsætningsøkonomi er tilrettelagt i henhold til undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 674 af 19. august

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 13 består af en beskrivelse af modulets

Læs mere

RAMMESTUDIEORDNING for første studieår på de samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser på Aalborg Universitet

RAMMESTUDIEORDNING for første studieår på de samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser på Aalborg Universitet RAMMESTUDIEORDNING for første studieår på de samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser på Aalborg Universitet Det Samfundsvidenskabelige Fællessemester og 2. semester af bacheloruddannelserne i Politik

Læs mere

master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015

master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015 master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015 Vi er på Aalborg Universitet stolte over at kunne tilbyde en forskningsbaseret videreuddannelse i Organisatorisk Coaching og Læring. Vi

Læs mere

MASTER i. evaluering

MASTER i. evaluering E f t e r u d d a n n e l s e MASTER i evaluering f or sk ningsba se re t e ft e rud d a n n e lse Grib kvalificeret ind 2 Vi lever i et samfund, hvor evaluering får stigende betydning. På masteruddannelsen

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indholdsfortegnelse Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER

KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET September 2014 1 Kapitel 1: Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR LEDERENS RETORIK

ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR LEDERENS RETORIK ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR LEDERENS RETORIK efter- og AeddMnlseNNS 2012/2013i EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2013/2014 LEDERENS RETORIK - TROVÆRDIG OG OVERBEVISENDE KOMMUNIKATION Lederens retorik

Læs mere

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport.

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i katastrofehåndtering ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Formidling af kunst og kultur for børn og unge

Formidling af kunst og kultur for børn og unge STUDIEORDNING Diplomuddannelse i Formidling af kunst og kultur for børn og unge Revideret 01.07.11 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel

Læs mere

Digital konceptudvikling PBA

Digital konceptudvikling PBA Erhvervsakademi Sjælland Studieordning Digital konceptudvikling PBA August 2015 Indhold Studieordningensfællesdel...4 Uddannelsensnavnogdimittendernestitel...4 Adgangtiluddannelsen...4 Fagligekriterierforudvælgelseafansøgere...4

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012 STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål

Læs mere

Indholdsfortegnelse TOP GOVERNANCE STUDIEORDNING. Studieordning Top Governance Arctic 2, Version 1, 01.01.15, AFD 2

Indholdsfortegnelse TOP GOVERNANCE STUDIEORDNING. Studieordning Top Governance Arctic 2, Version 1, 01.01.15, AFD 2 Indholdsfortegnelse 1. Bekendtgørelsesgrundlag... 3 2. Formål med Top Governance-uddannelsen... 3 3. Optagelse... 3 4. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk... 4 5. Uddannelsens normering angivet

Læs mere

Eksamensvejledning Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold

Eksamensvejledning Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold Eksamensvejledning Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold Efterårssemestret 2015 Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse EKSAMENSVEJLEDNING... 1 TEKNOLOGISK DIPLOMUDDANNELSE I VEDLIGEHOLD... 1 Efterårssemestret

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus

Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus Gældende fra 1. september 2014 Arkitektskolen Aarhus. Juni 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Formål... 2 Adgang og indskrivning...

Læs mere

Studieordning for MBA Master of Business Administration

Studieordning for MBA Master of Business Administration Studieordning for MBA Master of Business Administration August 2011 Studieordning for MBA 2011 2 Indholdsfortegnelse STUDIEORDNING FOR MASTER OF BUSINESS ADMINISTRATION MBA... 3 Generelt... 3 Uddannelsens

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Informatik. 2011 Version 2 juli 2012

Studieordning for kandidatuddannelsen i Informatik. 2011 Version 2 juli 2012 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Datalogi Studieordning for kandidatuddannelsen i Informatik 2011 Version 2 juli 2012 Aalborg Universitet Uddannelsen udbydes i Aalborg Forord:

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Kommunikation og formidling, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Kommunikation og formidling, 2008-ordningen kabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Kommunikation og formidling, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Communication The 2008 Curriculum Justeret 2010

Læs mere

Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i Design og Business. Efterårssemester 2014

Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i Design og Business. Efterårssemester 2014 Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i Design og Business Efterårssemester 2014 Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Grundlaget for eksamen... 3 Overblik over eksamensformerne... 4 Design og

Læs mere

Eksamensvejledning Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold

Eksamensvejledning Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold Eksamensvejledning Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold Efterårssemestret 2014 Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Grundlaget for eksamen... 3 Overblik over eksamensformerne... 4 Vedligehold

Læs mere

Studievejledning Diplom i Ledelse tonet til Projektledelse

Studievejledning Diplom i Ledelse tonet til Projektledelse Studievejledning Diplom i Ledelse tonet til Projektledelse Denne studievejledning er udarbejdet af University College Syddanmark og IBA Erhvervsakademi Kolding 1 i henhold til Bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Dansk titel Master i projektledelse. Engelsk titel Master in Project Management

Dansk titel Master i projektledelse. Engelsk titel Master in Project Management Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

DIPLOMUDDANNELSE I INTERNATIONAL HANDEL OG MARKEDSFØRING (MERK.D) Videre- og efteruddannelse for voksne

DIPLOMUDDANNELSE I INTERNATIONAL HANDEL OG MARKEDSFØRING (MERK.D) Videre- og efteruddannelse for voksne (MERK.D) Arbejder du med afsætning af virksomhedens produkter eller kunne du tænke dig at arbejde med salg og markedsføring? Ønsker du bare ny inspiration og faglig udvikling på højt niveau? Tag en diplomuddannelse

Læs mere

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Danmarks Biblioteksskole. September 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål... 4 Adgangskrav og optagelse til masteruddannelsen...

Læs mere