Dimittendundersøgelsen 2013

Transkript

1 D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelsen 2013 Undersøgelse af dimittender fra Institut for Statskundskab, Søren Nielsen-Gravholt & Ronnie Taarnborg December 2013

2 Indholdsfortegnelse FORORD INDLEDNING Undersøgelsens formål og datagrundlag Undersøgelsens hovedkonklusioner Læsevejledning STATSKUNDSKABSUDDANNELSEN Bacheloruddannelsen Specialisering på kandidatuddannelsen Praktik Studieophold i udlandet Specialekarakter Gennemførselstid og studieforlængelse Tilfredshed med kandidatuddannelsen VED SIDEN AF STUDIERNE Det faglige og sociale liv på statskundskabsuddannelsen Studierelevant arbejde Frivilligt arbejde OVERGANGEN FRA STUDIET TIL ARBEJDSMARKEDET Overvejelser om job og studiesammensætning Informationssøgning om fremtidige job og jobsøgning Erhvervelsen af første job efter endt dimission FØRSTE JOB Ansættelsen Jobbets indhold Statskundskabsuddannelsen og det første job NUVÆRENDE ELLER SENESTE JOB Ansættelsen Jobbets indhold Statskundskabsuddannelsen og det nuværende eller seneste job UDDANNELSE OG JOBMØNSTRE FOR SAMFUNDSFAGSUDDANNEDE Statskundskabernes fravalg af samfundsfagsuddannelsen Uddannelsen Overgang fra studie til arbejdsmarked Jobmønstre APPENDIX

3 Forord Dimittender fra Institut fra Statskundskab har gennem en årrække opbygget en stærk position på det danske arbejdsmarked. Ikke mindst i den offentlige forvaltning har dimittenderne et godt brand, og de indtager med succes positioner på alle niveauer indenfor offentlig administration. Arbejdsmarkedet og dimittendernes fagprofiler er imidlertid under forandring, og vi forventer i de kommende år at skulle forberede vores studerende på i højere grad at kunne bidrage til udviklingen i både den offentlige og private sektor, og både nationalt og internationalt. Dimittendundersøgelse er et nyttigt redskab i denne proces og vi forventer at anvende den aktivt i den fortsatte kvalitetssikring og udvikling af Institut for Statskundskabs uddannelser. Vi ønsker at takke Søren Nielsen-Gravholt og Ronnie Taarnborg for en stor indsats i forbindelse med databehandling og udarbejdelse af rapporten og Rikke Bartholdy for tilrettelæggelse af den indledende del af arbejdsprocessen samt bidrag til denne. Derudover bidragede en række af instituttets ansatte med inputs til undersøgelsen samt forskellige arbejdsopgaver i relation til dataindsamling. En særlig tak sender vi til de mange dimittender, som gennem deres grundige besvarelser af undersøgelsens spørgsmål har medvirket til at gøre deres gamle institut til et endnu bedre studiested og et endnu stærkere udgangspunkt for en spændende karriere på arbejdsmarkedet for nuværende og kommende studerende. Anders Wivel, Studieleder København, 8. december

4 1. Indledning Kapitlets opbygning Kapitlet er inddelt i tre hovedafsnit. Første afsnit fokuserer på undersøgelsens formål og datagrundlag. Andet afsnit gennemgår undersøgelsens hovedkonklusioner. Tredje afsnit er en læsevejledning. 1.1 Undersøgelsens formål og datagrundlag Denne undersøgelse retter sig mod dimittenderne, som blev færdiguddannede i perioden 2005 til 2012 fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. Formålet med undersøgelsen er at: Undersøgelsens formål Undersøge forhold vedrørende de pågældende dimittenders studieforløb, herunder specialisering på kandidatuddannelsen, tilfredshed med uddannelsen, gennemførelsestid, studieforlængelse og studierelevant arbejde og sammenhængen mellem disse forhold og dimittendernes beskæftigelsesforhold. Fremskaffe viden om beskæftigelsesforholdene for dimittenderne, både hvad angår overgangen fra studie til arbejdsmarked, dimittendernes første job og seneste eller nuværende job i forhold til ansættelsen, jobbets indhold og relationen til uddannelsen. Undersøgelsens datagrundlag Undersøgelsens data er blevet indsamlet i løbet af marts og april i På dette tidspunkt var 1304 dimittender fra de pågældende årgange dimitteret fra Institut for Statskundskab. Instituttet har haft navn og kontaktoplysninger på en del af disse dimittender. De personer, som instituttet ikke har haft -oplysninger på, er blevet kontaktet ud fra kontaktdata fundet via internettet, arbejdspladser eller gennem netværk. Ud fra de oplysninger, det har været muligt at fremskaffe, er der blevet udsendt spørgeskema i elektronisk form til 1048 dimittender. 509 dimittender besvarede spørgeskemaerne, hvilket udgør en svarprocent på 49 pct. Undersøgelsen baserer sig således på et solidt statistisk datamateriale. Enkelte respondenter har kun udfyldt dele af spørgeskemaet, men dog i et sådant omfang, at de er medtaget i undersøgelsen. Af denne årsag vil der til tider være variation i antallet af besvarelser i figurerne. Spørgeskemaerne er blevet udarbejdet i samarbejde med Studienævnet på Institut for Statskundskab, Institut for Statskundskabs studieadministration, Institut for Statskundskabs aftagerpanel og konsulentfirmaet Analyse og Tal (se med udgangspunkt i et oplæg fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. For at sikre spørgeskemaets kvalitet er der endvidere blevet afholdt et fokusgruppeinterview med dimittender fra Institut for Statskundskab, og spørgeskemaet er yderligere blevet pilottestet af udvalgte dimittender, inden det blev udsendt. 3

5 Repræsentativitet Alder-, kønsfordelingen samt dimittendår har været kendt for størstedelen af de 1304 personer som dimitterede fra Institut for Statskundskab fra 2005 til Ud fra dette har det været muligt at undersøge, hvorvidt dem, der har besvaret spørgeskemaet stikprøven, adskiller sig systematisk på køn, alder og dimittendår fra den samlede population (1304 dimittender). Gennemsnitsalderen for populationen er 33,74 år og gennemsnitalderen for respondenterne er 32,77. Bortfaldsanalysen viser, at gennemsnitalderen er lidt skæv i forhold til det samlede antal dimittender, men en forskel på et år er ikke af en betydelig karakter i. I forhold til kønsfordelingen er stikprøven ikke skæv i forhold til populationen, hvor populationen har 50,2 pct. mænd og stikprøven har 51,7 pct. mænd ii. Figur 1.1 Kønsfordelingen for populationen og stikprøven Bemærkninger: Kategorierne Populationen og Stikprøven summer hver især til 100 procent, dog med forbehold for afrundinger. De forskellige dimissionsårgange fordeler sig ligeledes heller ikke skævt, når man sammenligner stikprøven med populationen iii. 4

6 Figur 1.2 Dimittendår for populationen og stikprøven Bemærkninger: Kategorierne Populationen og Stikprøven summer hver især til 100 procent, dog med forbehold for afrundinger. Institut for Statskundskab udbyder uddannelser i statskundskab og samfundsfag Statskundskab udbyder i dag følgende uddannelser: Bacheloruddannelsen i statskundskab, BSc i statskundskab Kandidatuddannelsen i statskundskab, cand.scient.pol. Bacheloruddannelsen i samfundsfag, BSc i samfundsfag Kandidatuddannelsen i samfundsfag, cand.soc. Et øjebliksbillede af kandidatuddannelsen på Institut for Statskundskab viser den 13. august 2013, at 96 pct. er indskrevet på statskundskabsuddannelsen (873 studerende) og 4 pct. er indskrevet på 2-fagsuddannelsen i samfundsfag (33 personer). Flere dimittender, som er inddraget i denne undersøgelse, er dimittender fra hovedfagsuddannelsen (cand.mag.) i samfundsfag, der blev ophævet 1. januar I denne undersøgelse skelnes der mellem dimittenderne i statskundskab og dimittenderne i samfundsfag. 97 pct. af de adspurgte dimittender har en kandidatgrad i statskundskab. Det vil sige, at der er 492 statskundskabsuddannede og 17 samfundsfagsuddannede i respondentgruppen. 5

7 Figur 1.3 Dimittendernes uddannelser Bemærkninger: Grundet afrunding summerer figuren muligvis ikke til 100 procent. 1.2 Undersøgelsens hovedkonklusioner Statskundskabsuddannelsen Omkring hver tiende har startet deres uddannelse i statskundskab et andet sted end på Københavns Universitet. De har typisk påbegyndt statskundskabsuddannelsen e.l. på andre danske universiteter. 97 pct. har specialiseret eller fordybet sig inden for et eller flere fagområder. De mest populære fagområder er sikkerhedspolitik, politisk kommunikation/skriftlig formidling, national forvaltning, organisation og ledelse, europæisk politik, dansk politik og internationale organisationer. De fleste har specialisereret sig på grund af deres faglige interesse. 80 pct. vurderer, at bacheloruddannelsen var nok til at give deres uddannelse den faglige bredde, de ønskede. 71 pct. var tilfredse med mulighederne for at specialisere sig, mens 62 pct. har været nødsaget til at tage fag, de ikke ønskede, på grund af det daværende spredningskrav om at aflægge fag inden for forskellige fagområder. To ud af tre har været i praktik i løbet af deres uddannelse. Det mest populære sted at være i praktik er centraladministrationen, herunder kongelige danske ambassader, ministerier og styrelser. 94 pct. er enige i, at deres praktikophold har givet dem erfaringer, de kan bruge i deres arbejdsliv. 17 pct. af dimittenderne fik ikke meritoverført deres praktikophold, enten fordi de ikke ville bruge ECTS point på praktikopholdet eller på grund af arbejdsbyrden med at udarbejde praktikopgaven.. 38 pct. har været på studieophold i udlandet. De mest populære destinationer er Storbritannien, USA, Frankrig og Tyskland. 89 pct. vurderer, at udlandsopholdet har været relevant for deres uddannelse. Dimittenderne er blevet spurgt til deres tilfredshed med forskellige aspekter af deres kandidatuddannelse. Dimittenderne er mest tilfredse med følgende: 75 pct. er tilfredse med undervisernes forberedelse. 67 pct. er tilfredse med holdstørrelserne. 61 pct. er tilfredse med eksamensformerne. 57 pct. er tilfredse med undervisningens forskningsbasering. Dimittender er mindst tilfredse med følgende: 11 pct. er tilfredse med brug af alternative undervisningsformer. 24 pct. er tilfredse med undervisningens relevans for arbejdsmarkedet. 27 pct. er tilfredse med antallet af ugentlige undervisningstimer. 35 pct. er tilfredse med sammenhængen mellem uddannelsens fagudbud. 6

8 Med indførelsen af den nye 7-trins karakterskala har gennemsnittet for specialekarakterer ikke forandret sig. Til gengæld er andelen af dimittender, der får topkarakterer for specialet, steget fra 15 til 28 pct. Den gennemsnitlige gennemførselstid for bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen er henholdsvis tre år og 3¼ år. Sammenlagt er gennemførselstiden for hele uddannelsen 6¼ år. Det dækker over 76 pct., som gennemførte bacheloruddannelsen på normeret tid, 13 pct., som gennemførte kandidatuddannelsen på normeret tid og 15 pct., som gennemførte hele uddannelsen på normeret tid. I de seneste to til tre år er der blevet flere, som gennemfører statskundskabsuddannelsen inden for seks år. De mest almindelige årsager til studieforlængelse er studiejob, praktik og studieophold i udlandet. Det er forskelligt, hvor meget dimittenderne har deltaget i forskellige faglige og sociale arrangementer på instituttet.. To ud af tre har deltaget i læsegrupper, fredagsbarer og fester samt introduktionsmøder for bachelor- og specialestuderende, ligesom to ud af tre har lavet frivilligt arbejde på studiet. Der er flest der har været tutorer for nye studerende. Derefter kommer deltagelse i fredagsbaren/jacques D, mentorgruppen for merit og udenlandske studerende, revyen og studenterkoret. Tre ud af fire virker til at have følt sig godt tilpas i studiemiljøet, mens den sidste fjerdedel ikke har følt sig så godt tilpas. 70 pct. havde statskundskabsstuderende i deres omgangskreds, mens de læste. Tre fjerdele af dimittenderne har kontaktet deres underviser for at få faglig sparring og inspiration relateret til studier, job, karriere m.v. 94 pct. af dimittenderne har haft studierelevant arbejde sideløbende med deres studier. Mere end halvdelen fik studierelevant arbejde, mens de var på bacheloruddannelsen. Det mest populære sted at have studierelevant arbejde er centraladministrationen efterfulgt af konsulentvirksomheder, interesseorganisationer og Institut for Statskundskab. De fleste mener, at det studierelevante arbejde har været udbytterigt i forhold til både jobmuligheder, arbejdslivet samt deres faglige og personlige netværk. Halvdelen har lavet frivilligt arbejde uden for studiet i forskellige foreninger og andre steder. Over halvdelen mener, at det har været udbytterigt i forhold til jobmuligheder samt deres faglige og personlige netværk. Statskundskaberne og arbejdsmarkedet Dimittenderne var i løbet af deres studietid målrettet og bevidste i forhold til sammenhængen mellem deres uddannelse og arbejdsmarkedet. Igennem deres studietid fyldte dimittendernes overvejelser over, hvilken jobtype deres uddannelse skulle føre til, moderat på bacheloruddannelsen og meget på kandidatuddannelsen. Disse overvejelser påvirkede deres til- eller fravalg af studiejobs, kurser, praktiksted og studieophold i udlandet. Tre ud af fire dimittender har i nogen eller høj grad været påvirket i forhold til valg eller fravalg af studiejobs og to ud af tre i forhold til valg af fag og praktiksted. Da dimittenderne gik på studiet, har de i høj grad lavet informationssøgning om fremtidige jobs via deres netværk af studiekammerater og via studiejobs. Udover dimittendernes netværk har mange også brugt jobportaler og medierne generelt set. Dimittenderne har i mindre grad benyttet sig af informationskanalerne forankret ved Københavns Universitet, for eksempel studievejledningen eller karrieremesser. Halvde- 7

9 len af dimittenderne startede deres jobsøgning under specialeskrivningen, en femtedel startede efter de dimitterede og endnu en femtedel søgte ikke job, men blev enten headhuntet eller ansat i forbindelse med deres studiejob eller praktikophold. Der er, ikke overraskende, en positiv sammenhæng mellem hvor tidligt dimittenderne startede med at søge jobs, og hvornår de blev ansat efter dimissionen. 487 af dimittenderne er i job, mens tre dimittender ikke er i job. 299 dimittender har haft mere end et job efter deres dimission og 188 var på undersøgelsestidspunktet stadigvæk ansat i deres første job. Omfanget af studiearbejde har stor betydning for, hvor hurtigt dimittenderne blev ansat efter dimissionen. 62 pct. havde kendskab til deres første arbejdsplads, bl.a. fordi de havde haft studiejob på arbejdspladsen, eller fordi de havde skrevet speciale om området. Praktikophold og frivilligt arbejde har ikke nogen særlig positiv betydning. Da dimittenderne blev ansat i deres første job, blev en tredjedel ansat inden for centraladministrationen. Omkring hver tiende blev ansat i henholdsvis konsulentvirksomheder, kommuner, interesseorganisationer og inden for forskning eller uddannelse. Derudover blev under fem procent ansat i NGO er, anden privat virksomhed, regioner/amter, et politisk parti, en international organisation eller institution, andre offentlige institutioner eller helt andre steder. Når man taler om den offentlige og private sektor, blev 63 pct. ansat i den offentlige sektor, 16 pct. i den private sektor og 14 pct. i den frivillige sektor.7 pct. var uden for kategori. 97 pct. blev ansat i en fuldtidsstilling, heraf66 pct. i en fast stilling, 25 pct. i en tidsbegrænset stilling, 3 pct. i en stilling med offentligt løntilskud og 6 pct. i en anden type stilling. Efter den økonomiske krise blev færre ansat i faste stillinger. I deres første job har dimittenderne varetaget forskellige funktioner. Omkring halvdelen af dimittenderne har arbejdet med henholdsvis administration eller projektledelse. Omkring en tredjedel af dimittenderne har arbejdet med henholdsvis information, dokumentation og formidling, sagsbehandling, planlægning, organisering, konsulentarbejde eller rådgivning/vejledning. Endelig har omkring en ud af fem arbejdet med henholdsvis evaluering eller forhandling. Stort set alle har i deres første job varetaget funktioner, som fordrede generelle akademiske kvalifikationer.. Tre ud af fire er blevet ansat i jobs, som fordrede henholdsvis organisatoriske kvalifikationer og viden inden for forvaltning. Over halvdelen er blevet ansat i jobs som fordrede metodiske kvalifikationer, viden inden for statskundskab og it-kvalifikationer. Kun en fjerdel blev ansat i jobs, som fordrede viden inden for international politik. Derfor er det ikke så mærkeligt, at 62 pct. primært arbejdede med nationale forhold, 14 pct. primært med internationale forhold og 24 pct. med både nationale og internationale forhold.. Det er forskelligt, hvor meget dimittendernes første job har relateret sig til statskundskabsuddannelsen. 62 pct. svarer, at jobbet lå inden for uddannelsens område, 32 pct. svarer, at jobbet lå uden for uddannelsens område, men fordrede generelle akademiske kvalifikationer fra deres uddannelse. 23 pct. svarer, at jobbet lå i forlængelse af deres speciale. To ud af tre dimittender manglede kvalifikationer i deres første job såsom metodiske kvalifikationer, organisatoriske kvalifikationer, IT-kvalifikationer eller viden inden for forvaltning. På trods af disse manglende kvalifikationer følte dimittenderne sig overordnet set klædt godt på til deres første job. Som tidligere nævnt har 299 personer haft mere end et job, siden de dimitterede fra 8

10 Institut for Statskundskab. Vi har kigget på det nuværende og seneste job og flere udvalgte steder sammenlignet med de samme personers første job. Der er ikke store forskydninger i forhold til hvilke sektorer, de er blevet ansat i, men idet seneste eller nuværende job er der færre, der er ansat inden for centraladministrationen. Derudover er der også færre, som er ansat inden for konsulentvirksomheder, og flere som er ansat inden for andre private virksomheder. Samlet set er der en lille tendens til, at flere bliver ansat inden for den private sektor (fra 17 til 21 pct.) og færre (fra 56 til 51 pct.) bliver ansat i den offentlige sektor i deres nuværende eller seneste job, når man sammenligner med deres første job. I deres nuværende eller seneste stilling er flere ansat i en fast stilling end i deres første job. Omfanget af fastansatte er således steget med 61 pct. til 83 pct. Dimittendernes arbejdsopgaver er i deres seneste job i højere grad ledende og organiserende. Halvdelen af dimittenderne har i deres seneste job udført rådgivning/vejledning, planlægning og organisering, hvor det kun var en tredjedel som udførte lignende opgaver i første job. Der er også markant flere, som har arbejdet med personaleledelse og forhandlinger. De mest udbredte arbejdsopgaver er både i første og seneste job projektledelse og administration. Endvidere er der tale om, at der er flere, som i forbindelse med jobskifte får flere og mere forskelligartede arbejdsopgaver. Det er stort set de samme kompetencer fra studiet, som dimittenderne anvendte i deres første job og i deres seneste eller nuværende job. Sammenhængen mellem statskundskabsuddannelsen og det nuværende eller seneste job er stort set det samme som det første job, når man ser på, om jobbet lå inden for uddannelsens områder. Omkring to tredjedele savner stadigvæk kvalifikationer i deres nuværende eller seneste job, heriblandt organisatoriske metodiske kompetencer, viden inden forvaltning og IT-kvalifikationer. Uddannelse og jobmønstre for samfundsfagsuddann ede Herunder har vi set på de samfundsfagsuddannedes uddannelse og jobmønstre. Andelen af studerende, der vælger og færdiggør samfundsfagsuddannelsen, er langt mindre end andelen, der vælger og færdiggør statskundskabsuddannelsen. Som statskundskabsstuderende har man mulighed for at skifte over på samfundsfagsuddannelsen. De fleste er opmærksomme på dette, men overvejede ikke at vælge samfundsfagsuddannelsen til. Det gælder også for de fleste af dem, som ikke har været opmærksomme på muligheden. Størstedelen af de samfundsfagsuddannede har tilvalgsfag inden for det humanistiske område. Tilvalget skal være et fag, der giver gymnasiekompetence, således at dimittenderne kan undervise i to fag i gymnasieskolen. Der er meget få, som har været på praktikophold eller har været på studieophold i udlandet. Disse dimittender vurderer dog, at deres ophold har været gode og relevante for både uddannelsen og arbejdsmarkedet. Flere af de samfundsfagsuddannede giver udtryk for, at uddannelsen har brug for at have mere relevans til arbejdsmarkedet. Generelt for de samfundsfagsuddannede er, at de deltager mindre i aktiviteter og frivilligt arbejde på Institut for Statskundskab, samtidig med at de føler sig afskåret fra resten af de studerende på Institut for Statskundskab. De fleste dimittender har haft studierelevant arbejde, og halvdelen har endvidere lavet frivilligt arbejde uden for Institut for Statskundskab. Alle dimittenderne har haft overvejelser om job i løbet af deres studietid, og disse overvejelser har også haft indflydelse på deres valg af studiejobs og kurser. Dimittenderne fordeler sig ligeligt mellem at have søgt job gennem jobportaler og forskellige 9

11 netværk. De fleste begyndte jobsøgningen inden afleveringen af specialet, og nogle få dimittender søgte ikke aktivt job, men fik jobbet igennem deres studiejob, praktik eller headhunting. Alle på nær en dimittend har været i job. De samfundsfagsuddannede mener generelt ikke, at det har haft betydning for deres karriere, at de ikke har opnået titlen cand.scient.pol, men flere mener, at der er opstået problemer og misforståelser omkring deres titel, som de kunne have været foruden. Det er kun en tredjedel af de samfundsfagsuddannede, der bliver ansat som gymnasielærere. Resten bliver ansat forskellige steder i den offentlige, private og frivillige sektor. To tredjedele af dimittenderne havde en særlig forbindelse til deres første job, primært fordi det var deres første studiejob. De samfundsfagsuddannede bruger forskellige kvalifikationer fra deres uddannelse, og de fleste mener, at deres første job ligger i forlængelse af deres uddannelse. De fleste af dimittenderne har følt sig fagligt rustet til at klare opgaverne og er hurtigt faldet ind i rutiner og arbejdsgange i deres første job. Over halvdelen af dimittenderne har allerede skiftet job. Flere af de dimittender, som har skiftet job, arbejder i deres seneste eller nuværende job inden for en anden sektor, end de gjorde i deres første job. 1.3 Læsevejledning Rapporten indeholder følgende kapitler: Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Appendix Kapitel 2 gennemgår statskundskabernes studieforløb, herunder bacheloruddannelsen, specialisering på kandidatuddannelsen, praktik, studieophold i udlandet, specialekarakter, gennemførselstid og studieforlængelse samt tilfredshed med uddannelsen. Kapitel 3 beskriver statskundskabernes liv ved siden af studierne, herunder det faglige og sociale liv, studierelevant arbejde og frivilligt arbejde. Kapitel 4 gennemgår statskundskabernes overgang fra studie til arbejdsmarked, herunder overvejelser om job og studiesammensætning, informationssøgning om fremtidige job og jobsøgning samt erhvervelsen af første job efter endt dimission Kapitel 5 beskriver statskundskabernes første job, herunder ansættelsen, jobbets indhold og sammenhænge mellem statskundskabsuddannelsen og det første job. Kapitel 6 beskriver statskundskabernes nuværende eller seneste job, herunder ligeledes ansættelsen, jobbets indhold og sammenhænge mellem statskundskabsuddannelsen og det første job. Kapitel 7 gennemgår uddannelse og jobmønstre for samfundsfaguddannede, herunder uddannelsen og livet ved siden af studierne, overgang fra studie til arbejdsmarked og jobmønstre samt statskundskabernes fravalg af samfundsfagsuddannelsen. Appendixet beskriver til slut nogle forskellige baggrundsspørgsmål for undersøgelsen i forhold til både statskundskaberne og de samfundsfagsuddannede. 10

12 11

13 2. Statskundskabsuddannelsen I rapportens andet og tredje kapitel fokuserer vi på statskundskabsuddannelsen og livet ved siden af studierne. Kapitlerne undersøger dimittendernes uddannelsesforløb og deres oplevelse af studierne. Kapitlets datagrundlag Kapitlets opbygning Datagrundlaget for dette kapitel udgøres af alle statskundskabsdimittenderne fra årgang , som har deltaget i undersøgelsen, det vil sige 492 personer. Samfundsfagsdimittenderne er ikke medtaget. Kapitlet er inddelt i syv hovedafsnit. Første afsnit fokuserer på, hvor dimittenderne har taget deres bacheloruddannelse i statskundskab.. Andet afsnit fokuserer på fordybelse og specialisering på kandidatuddannelsen, herunder fagområder, årsagen til specialisering og tilfredshed med mulighederne for specialisering. Tredje afsnit fokuserer på praktik, herunder inden for hvilken jobsektor praktikstedet lå, udbyttet af praktikopholdet, om de fik meritoverført praktikopholdet og hvis de ikke gjorde, hvad grunden så måtte være. Fjerde afsnit fokuserer på studieophold i udlandet, herunder hvor dimittenderne har været, og om opholdet var relevant. Femte afsnit fokuserer på specialekarakteren. Sjette afsnit fokuserer på gennemførselstid og studietidsforlængelse. Syvende afsnit fokuserer på tilfredshed med uddannelsen i relation til undervisningen, underviseren, de studerende og eksamen. 2.1 Bacheloruddannelsen 88 pct. påbegyndte deres uddannelse i statskundskab på Københavns Universitet Størstedelen af dimittenderne (88 pct.) har aflagt hele deres bachelorgrad i Statskundskab på Københavns Universitet, mens den resterende andel har aflagt hele eller dele af deres bachelorgrad på universiteter i Danmark eller udlandet. 12

14 Figur 2.1 Uddannelsesinstitutioner dimittenderne påbegyndte deres uddannelse i statskundskab Bemærkninger: Statskundskabsuddannelsen (cand.scient.pol.) udbydes på Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet. Der udbydes også nært beslægtede uddannelser på Roskilde Universitet og Aalborg Universitet i hhv. forvaltning og politik og administration med titlen cand.scient.adm. (se evt.universiteternes hjemmesider). De udenlandske universiteter der er tale om er Université Paris 1 Panthéon-Sorbonne, University of St. Andrews (Skotland), Osaka University (Japan). Grundet afrunding summerer figuren ikke til præcis 100 procent. 2.2 Specialisering på kandidatuddannelsen Frem til den nye studieordning, som trådte i kraft 1. september 2012, har kandidatstuderende skulle aflægge minimum 10 ECTS inden for hvert af kerneområderne international politik, statskundskab og forvaltning. Desuden var der et krav om, at mindst 90 ECTS skulle aflægges indenfor det politologiske område (alle tre kerneområder), mens maksimalt 30 ECTS måtte aflægges inden for det samfundsvidenskabelige område (Sociologi, Økonomi, Jura, Metode). Efter ikrafttrædelse af en ny studieordning 1. september 2012, er kravet om spredning inden for det politologiske område afskaffet, mens kravet om maksimalt 30 samfundsvidenskabelige ECTS stadig gælder. De mest populære fagområder er sikkerhedspolitik, politisk kommunikation, national forvaltning, organisation og ledelse, europæisk politik, dansk politik og internationale organisationer I løbet af kandidatuddannelsen har alle dimittenderne på nær tre pct. fordybet eller specialiseret sig inden for flere fagområder. Dimittenderne specialiserer sig i gennemsnit i 3,2 fagområder. De mest populære fagområder er sikkerhedspolitik, politisk kommunikation/skriftlig formidling, national forvaltning, organisation og ledelse, europæisk politik, dansk politik og internationale organisationer. Inden for hvert af disse områder har minimum 25 pct. af dimittenderne specialiseret sig. Andre populære fagområder er policy analyse, international forvaltning, politisk teori og idéhistorie, kvantitativ metode og komparativ politik. Omkring 15 pct. har specialiseret sig indenfor disse områder. Omkring 10 pct. har endvidere specialiseret sig inden for fagområderne økonomi, kvalitativ metode og sociologi. 13

15 Figur 2.2 Fagområder der er blevet lagt særlig vægt på i løbet af kandidatuddannelsen Bemærkninger: Kategorien Andet dækker bl.a. over projektledelse, miljø- og klimapolitik, medier, byudvikling, Mellemøsten, USA, Kina, Jura, mv. Det har været muligt at angive flere svar, derfor summerer figuren ikke til 100 procent. 95 pct. har valgt at specialisere sig efter faglig interesse Næsten alle dimittender (95%) svarer, at de har valgt at specialisere sig efter faglig interesse. Over halvdelen svarer endvidere, at de har valgt at specialisere sig, fordi specialiseringsområderne havde relevans for den eller de jobområder, dimittenderne ønskede at arbejde indenfor. Henholdsvis 15 og 11 pct. har svaret, at de valgte at specialisere sig, fordi fagområdet havde et godt fagudbud, og fordi de vurderede at undervisningen havde en høj kvalitet. 14

16 Figur 2.3 De vigtigste grunde til at specialisere sig inden for ovenstående fagområder Bemærkninger: Kategorien Andet dækker over emner relateret til spredningskrav, praktik, studiejob og studieophold i udlandet. Det har været muligt at angive flere svar, derfor summerer figuren ikke til 100 procent. Næsten 2 ud af 3 har pga. spredningskravet været tvunget til at tage fag som de egentlig ikke ønskede Når dimittenderne er blevet spurgt til deres tilfredshed med spredningskrav og specialisering, er der forskel på vurderingen af bachelor- og kandidatuddannelsen. 80 pct. af dimittenderne vurderer i nogen eller høj grad, at bacheloruddannelsen var nok til at gives deres uddannelse den faglige bredde, de ønskede. 62 pct. af kandidatdimittenderne har i løbet af deres kandidatuddannelse i nogen eller høj grad har været tvunget til at tage et eller flere fag, som de egentlig ikke ønskede men var tvunget til at vælge for at opfylde spredningskravet. På trods af dette er der alligevel tre ud af fire, der i nogen eller høj grad har været tilfredse med mulighederne for at specialisere sig i løbet af kandidatuddannelsen. Figur 2.4 Tilfredshed med spredningskrav og specialisering 15

17 2.3 Praktik Mere end 2 ud af 3 har været i praktik 4 ud af 10 har valgt at tage i praktik i centraladministrationen På statskundskabsuddannelsen er praktikopholdet ikke obligatorisk, men det er en yderst populær mulighed for at integrere arbejdsmarkedserfaring i uddannelsen. Mere end to ud af tre har været i praktik i løbet af deres uddannelse. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 39 timer. Andelen af dimittender, der har været i praktik, har været relativt stabil gennem perioden 2005 til Fra 2005 til 2012 veksler andelen, som har været i praktik, mellem 60 og 80 pct. Statskundskaberne vælger at komme i praktik mange forskellige steder. Det mest populære sted er centraladministrationen, herunder kongelige danske ambassader, ministerier eller styrelser. Derefter kommer internationale organisationer eller institutioner som OECD, EU eller FN, konsulentvirksomheder og interesseorganisationer. Der er dog også statskundskabere, som vælger NGO er, politiske partier, andre offentlige institutioner, andre private virksomheder, kommuner eller regioner og de tidligere amter samt praktik inden for forskning eller uddannelse. Figur 2.5 Sektorer hvori dimittendernes praktiksteder lå Bemærkninger: Grundet afrunding summerer figuren muligvis ikke til 100 procent. 86 pct. mener at praktikopholdet øgede deres chancer for at få job efter endt uddannelse. Dimittenderne har generelt fået et positivt udbytte af praktikopholdet. 94 pct. af dimittenderne er enige i, at deres praktikophold gav dem erfaringer, som de kan bruge i deres arbejdsliv. 86 pct. af dimittenderne er enige i, at deres praktikophold øgede deres chancer for at få et job efter endt uddannelse. 73 pct. af dimittenderne er enige i, at praktikopholdet gav dem et stort fagligt udbytte. 65 pct. af dimittenderne er enige i, at deres praktikhold gav dem et netværk, 16

18 som de efterfølgende har kunnet trække på. 58 pct. af dimittenderne er enige i, at praktikopholdet hjalp dem til at få et studiejob. Flere af dimittenderne har endvidere i kommentarer givet udtryk for, at praktikopholdet burde være en obligatorisk del af statskundskabsuddannelsen. Figur 2.6 Enig eller uenig i udsagn om praktikopholdet 17 pct. fik ikke meritoverført deres praktikophold Når dimittenderne er blevet spurgt til, hvor mange ECTS de har fået overført fra deres praktikophold, svarer halvdelen, at de har fået overført 30 ECTS (50 pct.), mens lidt færre har fået overført 10 eller 20 ECTS (i alt 24 pct.). Hele 17 pct. svarer, at de slet ikke har fået meritoverført opholdet. Figur 2.7 Antal ECTS dimittenderne fik overført fra deres praktikophold Bemærkninger: Grundet afrunding summerer figuren muligvis ikke til 100 procent. For dem, der ikke har meritoverført praktikopholdet, skyldes det for de flestes vedkommende enten, at de ikke ville afløse ECTS point med en overførsel af ECTS fra praktikopholdet (57 pct.) eller at praktikopgavens omfang og indholdskrav ansås for en for stor arbejdsbyrde (30 pct.). 17

19 2.4 Studieophold i udlandet Mere end 1 ud af 3 har været på studieophold i udlandet i løbet af deres kandidatuddannelse De mest populære destinationer er Storbritannien, USA, Frankrig og Tyskland 89 pct. vurderer, at udlandsopholdet var fagligt relevant Studieophold i udlandet er, ligesom praktik, ikke en obligatorisk del af statskundskabsuddannelsen Det er ikke lige så populært at studere i udlandet, som det er at være i praktik. Alligevel har 38 pct. af dimittenderne været på studieophold i udlandet. Ligesom vi så det ved praktikophold, har andelen af dimittender, der har været i udlandet, været relativt stabil over undersøgelsesperioden. Fra 2005 til 2012 veksler andelen, som har været i udlandet mellem 30 og 50 pct. De fleste tager på studieophold i udlandet i den vestlige verden. De mest poplære destinationer er Storbritannien (19 pct.), USA (15 pct.), Frankrig (11 pct.) og Tyskland (9 pct.). Der er under 10 pct., som tager på studieophold i udlandet i tredje lande. Der er således meget få, som har været på studieophold i lande som Kina, Rusland og Tyrkiet. Dimittenderne har i høj grad fået et positivt udbytte af studieophold i udlandet. 94 pct. vurderer i nogen eller høj grad, at deres udlandsophold har givet dem relevante internationale erfaringer. 89 pct. vurderer i høj eller nogen grad, at udlandsopholdet har været fagligt relevant for deres uddannelse. 73 pct. vurderer i høj eller nogen grad, at deres udlandsophold har givet dem relevante kompetencer, der er anvendelige for deres nuværende eller kommende beskæftigelse. Figur 2.8 Vurdering af studieophold i udlandet Når man ser samlet set på både studieophold i udlandet og praktik viser det sig, at 25 pct. af dimittenderne både har været i praktik og på studieophold i udlandet. 17 pct. har hverken været på studieophold i udlandet eller i praktik. 44 pct. har kun været i praktik, mens 14 pct. kun har været på studieophold i udlandet. 18

20 2.5 Specialekarakter Dimittenderne er blevet spurgt til, hvilken karakter, de fik for deres speciale. Da 7- trins-skalaen trådte i kraft på universitetsområdet den 1. september 2007, findes der i denne undersøgelse dimittender som enten har fået karakter med 7-trins-skalaen eller 13-skalaen. Både 13-skalen og 7-trins-skalen ses nedenfor iv : 13-skala trins-skala Efter overgangen til den nye karakterskala er der flere som får topkarakter for deres speciale På 13-skalaen opnåede dimittenderne et karaktergennemsnit på 9,7, mens de på 7- trins-skalaen opnåede et karaktergennemsnit på 9,7. Selvom vi har at gøre med det samme karaktergennemsnit i to forskellige karaktersystemer, er der alligevel stort set ingen forskel på, om man blev bedømt efter det nye eller det gamle karaktersystem. Til gengæld er der forskel på antallet af topkarakterer. Med 7-trins-skalen er der 28 pct. som får topkarakteren 12. Med 13-skalaen er det 15 pct., der har fået topkaraktererne 11 og 13. Figur 2.9 Specialekarakter, 13-skalaen og 7-trins-skalaen Bemærkninger: Grundet afrunding summerer figurerne muligvis ikke til 100 procent. 2.6 Gennemførselstid og studieforlængelse Statskundskabsuddannelsen er en femårig uddannelse. Bacheloruddannelsen er normeret til tre år, og kandidatuddannelsen er normeret til to år. Gennemsnitstiden for at gennemføre bacheloruddannelsen er 3 år Dimittenderne bruger i gennemsnit tre år på at gennemføre deres bacheloruddannelse. Det vil sige, at dimittenderne i gennemsnit gennemfører deres bacheloruddannelse på normeret tid. Det skal dog siges, at der kun er 76 pct., der har gennemført deres uddannelse på den normerede tid. De fleste, som ikke gennemfører på normeret tid, bruger op til et halvt år mere (12 pct), mens de resterende dimittender bruger mere end 3 ½ år på at gennemføre deres bacheloruddannelse. Årsagen til, at det kan lade sig gøre, at gennemsnitstiden er på normeret tid samtidig med, at det ikke er alle som har gennemført på normeret tid, skyldes med stor sandsynligvis, at der er nogle som har overført merit fra et tidligere studie. 19

21 Figur 2.10 Gennemførselstid for bacheloruddannelsen Bemærkninger: Grundet afrunding summerer figuren muligvis ikke til 100 procent. Gennemsnitstiden for at gennemføre kandidatuddannelsen er 3 ¼ år Dimittenderne bruger længere tid på at gennemføre deres kandidatuddannelse. De bruger i gennemsnit tre år og tre måneder på at gennemføre deres uddannelse, hvilket vil sige et år og tre måneder over den normerede tid. 13 pct. gennemfører deres uddannelse på normeret tid, mens 87 pct. bruger mere end normeret tid. Heraf bruger 14 pct. mellem to og to et halv år, 25 pct. mellem to et halv og tre år og 48 pct. bruger mere end tre år på at gennemfører deres uddannelse. Figur 2.11 Gennemførselstid for kandidatuddannelsen Bemærkninger: Grundet afrunding summerer figuren muligvis ikke til 100 procent. Gennemsnittiden for at gennemføre statskundskabsuddannelsen er 6 ¼ år Når bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen regnes sammen, er gennemsnitstiden for gennemførsel af hele statskundskabsuddannelsen seks og et kvart år. Der er 15 pct., der gennemfører deres uddannelse inden for den normerede tid, mens resten bruger mere end den normerede tid: 41 pct. bruger op til et år mere end den normerede tid. 27 pct. bruger op til to år mere end den normerede tid. 17 pct. bruger mere end to år over den normerede tid. Figur 2.12 Gennemførselstid for statskundskabsuddannelsen Bemærkninger: Grundet afrunding summerer figuren muligvis ikke til 100 procent. 20

22 Når vi ser på gennemsnitstiden fordelt på de forskellige dimissionsårgange, har andelen som har gennemført uddannelsen på normeret tid været relativt stabil over perioden. Fra 2005 til 2012 veksler andelen, der har gennemført på normeret tid, mellem 10 og 21 pct. Figur 2.13 Andelen som har fuldført statskundskabsuddannelsen på normeret tid Bemærkninger: Hvert år summer hver især til 100 procent. Inden for de seneste par år bliver flere færdige inden for seks år Der er dog sket en udvikling i forhold til at gennemføre statskundskabsuddannelse inden for de seneste år. Fra 2005 til 2009 var der mellem 42 og 56 pct., gennemførte uddannelsen inden for seks år. Fra 2010 til 2012 var andelen steget til mellem 60 og 76 procent. 21

23 Figur 2.14 Andelen som har fuldført statskundskabsuddannelsen inden for 6 år Bemærkninger: Hvert år summer hver især til 100 procent. De mest almindelige årsager til studieforlængelse er studiejob, praktik og studieophold i udlandet For alle dimittenderne er der, som tidligere nævnt, 85 pct., der har forlænget deres studier i forhold til den normerede studietid på fem år. Over halvdelen af dimittenderne angiver studiejob som årsag til forlængelse. Næsten halvdelen angiver praktikforløbet som årsagen. En fjerdedel angiver studieophold i udlandet, mens omkring hver tiende angiver forhold som midlertidig studietræthed, frivilligt arbejde, politik eller studenterpolitik, fuldtidsjob, sygdom, studieskiftsupplerende uddannelse, barselsorlov eller speciale. 22

24 Figur 2.15 Årsager skyld i dimittendernes studieforlængelse Bemærkninger: Kategorien Andet dækker bl.a. over udlandsrejser, dårlig studietilrettelæggelse, elitesport og at man tog færre fag ad gangen pga. fordybelse, det var for svært, mv. Det har været muligt at angive flere svar, derfor summerer figuren ikke til 100 procent. 2.7 Tilfredshed med kandidatuddannelsen Dimittenderne er blevet bedt om at vurdere deres tilfredshed med forskellige aspekter af kandidatuddannelsen. Endvidere har dimittenderne haft mulighed for at uddybe deres kvantitative svarmuligheder med kommentarer vedrørende tilfredshed med kandidatuddannelsen og forslag til forbedring af uddannelsen. Der er kommet i alt 242 kvalitative kommentarer svarende til 66 normalsider. 27 pct. vurderer, at de er tilfredse med antallet af ugentlige undervisningstimer. Dimittenderne er blevet spurgt til forskellige praktiske forhold omkring uddannelsen. Der er generelt tilfredshed med holdstørrelser og eksamensformer, mens kun lige over en fjerdedel er tilfredse med antallet af undervisningstimer: 67 pct. var tilfredse med holdstørrelserne. 61 pct. var er tilfredse med eksamensformerne. 27 pct. var tilfredse med antallet af ugentlige undervisningstimerne. 23

25 Figur 2.16 Tilfredshed med praktiske forhold ved undervisningen Mange dimittender giver udtryk for utilfredshed med kandidatuddannelsen, når de sammenligner den med bacheloruddannelsen. Citatet neden for illustrerer dette: Da jeg gik på statskundskab var det en klar opfattelse både hos mig selv og mine medstuderende, at bachelordelen var rigtig god, alsidig, grundig og gav en god ballast, men at overbygningen (kandidatdelen) var flagrende, udbuddet sparsomt og ærlig talt ikke noget specielt. Der blev sagt: Tag bachelordelen, og brug så overbygningen på speciale, praktik og udlandsophold. For mange af disse dimittender handler det om, at der var for lidt undervisning og at eksamensformerne er uhensigtsmæssige. De fortæller, at der er for få timer, og at fire eller seks timers undervisning om ugen er for lidt, at det opleves som et selvstudium og egentlig ikke et fuldtidsstudium. Dette bakkes også op af, at dimittenderne i gennemsnit har brugt 26 timer om ugen på kandidatstudiet. Synopsiseksamener (3 sider synopsis og en mundtlig eksamen) kritiseres samtidig for at være for nemme, og de lange eksamensopgaver kritiseres for at være for lange. I stedet efterspørges der kortere og flere eksamensopgaver og mere og bedre vejledning og feedback: Rigtig mange kritiserer eksamensformen. Synopsen er for nem og de skriftlige opgaver er for lange og uoverskuelige. De efterspørger flere eksaminer undervejs i forløbet. For få skriftlige afleveringsopgaver. Dårlig eller ingen vejledning og feedback på opgaver. Nogle fortæller om erfaringer fra studieophold i udlandet, man kunne lade sig inspirere af på Institut for Statskundskab. Nedenfor fortæller en dimittend om et studieophold på Lund Universitet: Meget inspireret af Lund Universitet hvor man anvendte flere kortere semestre, og man hver gang skulle skrive en side vedr. dagens pensum, en gang om ugen skulle man udarbejde en tre siders refleksion og afsluttede med 8-10 siders skriftlig eksamen. Det gav enormt forberedte studerende og en god dialog og inspirerende undervisning. Det skriftlige forarbejde kunne samtidig anvendes til eksamen. Den nye studieordning (2012-studieordningen) har sikret flere timer på kandidatuddannelsen. Instituttet kunne, på basis af undersøgelsesresultaterne, med fordel støtte op om flere undervisningstimer, udvikling af nye, alternative eksamensformer samt bedre og mere feedback. 42 pct. er tilfredse Dimittenderne er blevet spurgt til forskellige aspekter i forhold til den konkrete un- 24

26 med undervisernes pædagogiske færdigheder dervisning. De var generelt tilfredse med undervisernes forberedelse og overvejende tilfredse med undervisernes brug af dialog, gruppearbejde og forelæsningsform, kontakt mellem studerende og underviser, undervisernes pædagogiske færdigheder og egen og medstuderendes forberedelse. De var overvejende utilfredse med brug af alternative undervisningsformer: 75 pct. var tilfredse med undervisernes forberedelse. 48 pct. var tilfredse med balancen mellem underviserens brug af hhv. dialog, gruppearbejde og forelæsningsform. 45 pct. var tilfredse med kontakten mellem studerende og underviser. 42 pct. var tilfredse med undervisernes pædagogiske færdigheder. 39 pct. var tilfredse med egen og medstuderendes forberedelse. 11 pct. var tilfredse med brug af alternative undervisningsformer. Figur 2.17 Tilfredshed med den konkrete undervisningsforhold Mange dimittender har givet udtryk for, at det har været svært at svare på spørgsmål om tilfredshed med uddannelsen. Dette kommer til udtryk ved ovennævnte svar, der relaterer til mere konkrete forhold ved undervisningen, hvor der er stor forskel mellem de forskellige fag og undervisere. Derfor er der også mange, der har fundet det svært at besvare spørgsmålene, og som derfor sandsynligvis har svaret hverken tilfreds eller utilfreds. En dimittend fortæller om forskelle på undervisernes forberedelse og pædagogiske evner: Der var meget stor forskel på undervisernes forberedelse og pædagogiske evner. Der var 25

27 nogle, der var fantastiske og andre skulle slet ikke have lov til at undervise. Instituttet kunne generelt støtte op om at hæve bundniveauet for undervisningen, så der ikke er nogen som oplever at få elendig undervisning. Samtidig kunne instituttet også med fordel støtte op om muligheden for, at underviserne anvender alternative undervisningsmetoder. 24 pct. er tilfredse med undervisningens relevans for arbejdsmarkedet Dimittenderne er blevet spurgt til nogle mere overordnede ting i forhold til kandidatuddannelsen. Overordnet er de tilfredse med inddragelse af forskning og progressionen i uddannelsen. De er hverken tilfredse eller utilfredse med sammenhæng mellem uddannelsen fagudbud. De er overordnet utilfredse med undervisningens relevans for arbejdsmarkedet: 57 pct. var tilfredse med undervisningens forskningsbasering. 52 pct. var tilfredse med den faglige progression fra bacheloruddannelsen til kandidatuddannelsen. 35 pct. var tilfredse med sammenhængen mellem uddannelsens fagudbud. 24 pct. var tilfredse med undervisningens relevans for arbejdsmarkedet. Figur 2.18 Tilfredshed med overordnede forhold ved uddannelsen De fleste kommentarer fra dimittenderne, har handlet om uddannelsens sammenhæng med arbejdsmarkedet. Mange kritiserer undervisningen for at være for teoretisk og virkelighedsfjern. I stedet burde den være rettet mod arbejdsmarkedet og være mere praksis- og anvendelsesorienteret. Derfor efterspørger mange også flere redskabsfag, såsom metode, IT, økonomi, jura, erhvervsøkonomi m.v. Dimittenderne, der fremfører denne kritik, fortæller, at uddannelsen i høj grad er rettet mod det fåtal, der skal være ph.d.-studerende og forskere, i stedet for at rette sig mod størstedelen, som skal ud på det offentlige og private arbejdsmarked. I min studietid oplevede jeg det ofte som, at Institut for Statskundskab var mere optaget af at være en forskningsinstitution end et uddannelsessted. Det var svært at være den studerende, der ikke var så orienteret mod teori og forskning, men "bare" gerne ville "forstå" Jeg interesserede mig meget for arbejdsmarkedet og dets parter - det var ikke eksisterende på 26

28 Institut for Statskundskab, men i stedet hos sociologi. Det undrer mig stadig, at så vigtigt et område ikke er noget, man kan blive klogere på Institut for Statskundskab. Der er dog også en mindre gruppe som mener, at uddannelsen ikke bare skal ligge sig tæt op af arbejdsmarkedsbehov men også være med til at give plads til viden og refleksion. Dimittenden nedenfor mener ikke udelukkende, at arbejdsmarkedet skal bestemme uddannelsens indhold: Statskundskabs eksistensberettigelse er ikke udelukkende at føre til beskæftigelse, men at udvikle og forøge oplysning og viden. Når vi er i en tid, hvor arbejdsmarkedet er presset og offentlige stillinger beskæres, er problemet ikke nødvendigvis uddannelsens indretning, men et samfundsøkonomisk anliggende. En anden dimittend fortæller, at det er en delikat balance at udforme uddannelsen efter interesse og erhvervsparathed: Det er en delikat balance. Når man studerer på universitetet, som jeg gjorde det, vælger man job efter interesse - ikke efter erhvervsparathed. I mit tilfælde var de to faktorer modstridende: Selvom mit job i meget høj grad ligger i forlængelse af mine valg på studiet er relevansen af det jeg specifikt har lært på studiet meget lille. Dimittenders jobchancer ligger i, at de er generalister, og dermed kan sætte sig ind i de fleste opgaver. De egenskaber har man på studiet brugt til at fordybe sig i noget der ligner en ph.d.-forberedende uddannelse, mens de efterfølgende skal bruges på at sætte sig ind i nogle helt andre processer og produktionsformer Et konkret område, hvor der kunne ske store forbedringer uden at gå på kompromis med fagligheden af uddannelsen kunne være et større fokus på formidling i notatform af sager med relativt kort frist. En del af de ellers ubrugelige seminarer kunne erstattes af, at man havde et par timer til at udforme et notat om et emne relevant for det pågældende fag. Opsummerende anbefales det, at instituttet arbejder med at sikre en bedre sammenhæng mellem fagudbuddene, de kompetencer, der opnås herigennem, og de efterfølgende kompetencekrav på arbejdsmarkedet, dog uden at dette betyder, at der gås på kompromis med uddannelsens faglighed. 27

29 3. Ved siden af studierne I rapportens tredje kapitel fortsætter vi med at fokusere på studierne. I kapitlet er fokus dog flyttet til dimittenderne engagement i studierelevante aktiviteter og deres oplevelse af sammenhænge mellem livet uden for studiet og selve studiet.. Kapitlets datagrundlag Kapitlets datagrundlag udgøres af alle statskundskabsdimittenderne fra årgang , hvilket vil sige 492 personer. Frasorteret er samfundsfagsdimittenderne. Kapitlets opbygning Kapitlet er inddelt i tre hovedafsnit. Første afsnit fokuserer på det faglige og sociale liv omkring statskundskabsuddannelsen, herunder bl.a. deltagelse og frivillighed i forhold til studenteraktiviteter og kontakt til færdiguddannede statskundskaber og undervisere. Andet afsnit fokuserer på studierelevant arbejde, herunder hvor meget de arbejdede, inden for hvilken jobsektor arbejdet lå og udbyttet af det studierelevante arbejde. Tredje afsnit fokuserer på frivilligt arbejde, herunder udbyttet af det frivillige arbejde. 3.1 Det faglige og sociale liv på statskundskabsuddannelsen Det faglige og sociale liv på statskundskabsuddannelsen fylder meget hos de studerende. Mange deltager i forskellige sociale arrangementer og sammenkomster, og mange laver frivilligt arbejde på studiet. 2 ud af 3 har deltaget i læsegrupper, fredagsbarer og fester samt introduktionsmøder for bachelorog specialestuderende. Det er forskelligt, hvor meget dimittenderne har deltaget i forskellige faglige og sociale arrangementer og sammenkomster i løbet af statskundskabsuddannelsen. De mest populære steder at deltage er i læsegrupper, fredagsbarer og fester samt introduktionsmøder for bachelor- og specialestuderende. Her har omkring to ud af tre deltaget i nogen eller høj grad. Omkring halvdelen har deltaget i nogen eller høj grad i gæsteforelæsninger og arrangementer i studenterforeninger og -netværk. Under en femtedel har desuden deltaget i studenterpolitiske aktiviteter eller mentorordningen i nogen eller høj grad. 28

30 Figur 3.1 Graden af deltagelse i forskellige faglige og sociale arrangementer og sammenkomster 2 ud af 3 har lavet frivilligt arbejde på studiet Når dimittenderne blev spurgt til frivilligt arbejde på studiet, var det næsten to ud af tre som angiv, at de har lavet frivilligt arbejde. Der er flest, der har været tutorer, derefter følger fredagsbaren og Jacques D, mentorgruppen for merit- og udenlandske studerende, revy og studenterkoret Concentus og studenterforeninger. 29

31 Figur 3.2 Steder på studiet dimittenderne har lavet frivilligt arbejde Bemærkninger: Kategorien Andet dækker bl.a. over at man arrangerede studieture, Besøgsklubben, tværfaglig frivillighed og at man var aktiv i løbet af sit studie på Syddansk Universitet e.l. Det har været muligt at angive flere svar, derfor summerer figuren ikke til 100 procent. 3 ud af 4 virker til at have været rigtig godt tilpas i studiemiljøet Størstedelen af dimittenderne ser ud til at have haft et godt socialt liv under studierne. Der er således tre ud af fire, som har følt sig godt tilpas i det sociale og faglige liv på studiet, som har mange venner på studiet og stadig har kontakt til deres gamle studiekammerater. I begge kategorier angiver en ud af fire at de i mindre grad har følt sig godt tilpas eller ikke haft mange venner. Figur 3.3 Udsagn om det faglige og sociale studiemiljø 70 pct. har haft færdiguddannede statskundskabere i des omgangskreds mens de studerede Mens de læste statskundskab, havde 70 pct. af dimittenderne færdiguddannede statskundskabere i deres omgangskreds, som de spurgte til råds i forhold til studie og opgaver. 30

32 3 ud af 4 har haft kontakt med en underviser uden for undervisningen Tre fjerdedele af dimittenderne har kontaktet deres undervisere for at få faglig sparring og inspiration relateret til studiet, job, karriere, m.v. 24 pct. har aldrig kontaktet en underviser eller videnskabelig ansat med henblik på nogle af disse ting. Figur 3.4 Dimittendernes kontakt til undervisere eller videnskabeligt ansatte med henblik på følgende ting Bemærkninger: Det har været muligt at angive flere svar, derfor summerer figuren ikke til 100 procent. 3.2 Studierelevant arbejde På kandidatuddannelsen arbejder dimittenderne 19 timer om uge 94 pct. har haft studierelevant arbejde Over halvdelen får deres studierelevante arbejde i løbet af bacheloruddannelsen 98 pct. af dimittenderne har haft lønnet arbejde sideløbende med studiet. På bacheloruddannelsen har de i gennemsnit arbejdet 13 timer a om ugen, mens man har haft 19 timers arbejde om ugen på kandidatuddannelsen. 94 pct. af dimittenderne har haft studierelevant arbejde i løbet af uddannelsen. Andelen af studerende, der slet ikke har haft studierelevant arbejde, ser ud til at være faldende de seneste år. Andelen, som ikke havde studierelevant arbejde, var hos dimissionsårgangene 2011 og 2012 på to pct. Dette adskiller sig fra dimissionsårgangene 2005 til 2010, hvor der var mellem 5 og 14 procent som ikke havde haft studierelevant arbejde. Mere end halvdelen af dimittenderne fik studierelevant arbejde allerede, mens de var bachelorstuderende. 30 pct. fik allerede studierelevant arbejde efter at have læst et år eller mindre. Hvis man ser på de enkelte dimissionsårgange viser det hverken, at man fra 2005 til 2012 starter tidligere eller senere med at få studierelevant arbejde. 31

33 Figur 3.5 Antal år dimittenderne havde læst, da de fik fagligt relevant studiejob Bemærkninger: Grundet afrunding summerer figuren muligvis ikke til 100 procent. Det mest populære sted at være ansat er centraladministrationen Over halvdelen af dimittenderne har været ansat inden for centraladministrationen i løbet af deres studietid. Resten af dimittenderne har primært haft studierelevant arbejde inden for konsulentvirksomheder, interesseorganisationer, Institut for Statskundskab, forskning eller uddannelse, anden privat virksomhed eller politisk parti. Figur 3.6 Sektorer hvori dimittendernes faglige relevante studiejobs lå Bemærkninger: Det har været muligt at angive flere svar, derfor summerer figuren ikke til 100 procent. De fleste mener, at det studierelevante gavner arbejdslivet, deres netværk chancen for at få job og det faglige udbytte Når man kommer til relevansen og udbyttet af det studierelevante arbejde er langt størstedelen af dimittenderne ikke i tvivl om, at studierelevant arbejde er meget relevant og udbyttet er stort: 98 pct. mente, at studierelevant arbejde har givet erfaringer man kan bruge i sit arbejdsliv. 96 pct. mente, at studierelevant arbejde har øget chancerne for at få job efter endt uddannelse. 84 pct. mente, at studierelevant arbejde har givet et stort fagligt udbytte. 82 pct. mente, at studierelevant arbejde har give et netværk man efterfølgen- 32

34 de har kunnet trække på. Figur 3.7 Udsagn om dimittendernes faglige relevante studiejobs 3.3 Frivilligt arbejde Halvdelen har haft frivilligt arbejde uden for studiet Halvdelen af dimittenderne har haft frivilligt arbejde uden for studiet udover det frivillige arbejde, de eventuelt har lagt i forbindelse med studiet. Der er ikke nogen særlig udvikling i forhold til andelen, som har arbejdet frivilligt sideløbende med deres studier, når man ser på de forskellige dimittendårgange. Dimittenderne har arbejdet med alt fra at være aktive på kollegier, lavet forskelligt bestyrelsesarbejde, arbejdet for politiske partier eller arbejdet for NGO er som Dansk Flygtningehjælp og Røde Kors. Overordnet set mener dimittenderne, at det frivillige arbejde har været udbytterigt i forhold til arbejdslivet, netværk og fagligheden: 78 pct. mente, at frivilligt arbejde har givet erfaringer, som kan bruges i arbejdslivet. 62 pct. mente, at frivilligt arbejde har givet et netværk, de har kunnet trække på. 52 pct. mente, at frivilligt arbejde har øget deres chancer for at få et job efter endt uddannelse. 51 pct. mente, at frivilligt arbejde har givet et fagligt udbytte. 32 pct. mente, at frivilligt arbejde har ført til et studiejob. 33

35 Figur 3.8 Udsagn om dimittendernes frivillige arbejde Hvis man sammenligner relevansen og udbyttet af det frivillige arbejde med det studierelevante arbejde og praktikophold, kan man se, at dimittenderne overvejende vægter studierelevant arbejde højest, derefter kommer praktik og til sidst frivilligt arbejde: Erfaringer, der kan bruges i arbejdslivet: 98 pct. enige om studierelevant arbejde 94 pct. enige om praktikophold 78 pct. enige om frivilligt arbejde Chancer for at få et job efter endt uddannelse: 96 pct. enige om studierelevant arbejde 86 pct. enige om praktikophold 52 pct. enige om frivilligt arbejde Dannelse af netværk, som de har kunnet trække på efterfølgende: 82 pct. enige om studierelevant arbejde 65 pct. enige om praktikhold 51 pct. enige om frivilligt arbejde Stort fagligt udbytte: 84 pct. enige om studierelevant arbejde 73 pct. enige om praktikopholdet 62 pct. enige om frivilligt arbejde 34

36 4. Overgangen fra studiet til arbejdsmarkedet Dette kapitel behandler dimittendernes overgang fra studie til arbejdsmarked med fokus på deres første job. I kapitlet undersøges forhold ved dimittendernes studieforløb, der har kunnet tænkes at påvirke overgangen til arbejdsmarkedet, herunder studiejobs, praktikophold, frivilligt arbejde og studieophold i udlandet. Da næsten alle dimittender i undersøgelsespanelet har været i job efter dimissionen, har det ikke har været muligt at undersøge, hvordan studieforløbet har indflydelse på de dimittender, der ikke kommer på arbejdsmarkedet. I stedet er det undersøgt, hvor længe dimittenderne går ledige efter dimissionen v. Her finder vi, at studieforløbet, og særligt studiejobs, spiller en rolle. Da 81 pct. imidlertid var i job inden for tre måneder, er det ikke store udsving der kan registreres. I kapitlet undersøges det derudover, hvornår og i hvilken grad dimittenderne gjorde sig overvejelser omkring, hvilken jobtype deres uddannelse skulle føre til. I forlængelse heraf undersøges sammenhængen mellem jobovervejelser og studiesammensætning, ligesom informationsøgning og jobsøgning belyses. datagrund- Kapitlets lag Kapitlets datagrundlag udgøres af statskundskabsdimittender fra årgang , der som minimum har haft ét job efter dimissionen - i alt 99 procent. Frasorteret er samfundsfagsdimittenderne samt de statskundskabere, der på indsamlingstidspunktet ikke havde haft et job. Kapitlets opbygning Kapitlet er inddelt i tre hovedafsnit. Første afsnit fokuserer på, hvornår i studieforløbet dimittenderne gjorde sig overvejelser omkring jobtype, og i hvilken grad overvejelserne påvirkede deres studiesammensætning. Andet afsnit fokuserer på, hvilke informationskanaler dimittenderne anvendte i deres jobsøgning, og hvornår de påbegyndte jobsøgningen. Tredje afsnit fokuserer på erhvervelsen af første job, herunder hvor længe dimittenderne var om at komme i job, hvilke faktorer der påvirkede ledighedsperioden fra dimission til første job samt hvilke forbindelser dimittenderne havde til deres første arbejdsplads. 4.1 Overvejelser om job og studiesammensætning Afsnittet omhandler dimittendernes overvejelser omkring jobtype og hvordan overvejelserne påvirkede deres studiesammensætning. Dette kan give et indblik i de studerende målrettethed mod arbejdsmarkedet, samt hvornår i studieforløbet erhvervsvejledning synes mest relevant. Dimittenderne overvejede i stigende grad hvilken jobtype deres uddannelse skulle føre til, efterhånden som uddannelsen skred frem. Før studiestart var det 45 pct., der gjorde sig overvejelser omkring jobtype. Under bacheloruddannelsen var det 65 pct. og 35

37 under kandidatuddannelsen overvejede 94 pct. kommende jobtyper i enten høj eller nogen grad. Jobovervejelser fyldte meget på kandidatuddannelsen og moderat på bacheloruddannesen For det store flertal fyldte jobovervejelserne ligeledes kun i moderat omfang før kandidatuddannelsen. Før studiestart overvejede13 pct. i høj grad, hvilken jobtype deres uddannelse skulle føre til. Under bacheloruddannelsen var det 16 pct., mens det under kandidatuddannelsen var 61 procent. Det viser, at jobovervejelserne fyldte meget på kandidatuddannelsen og moderat på bacheloruddannelsen og før studiestart. Figur 4.1 Tidspunktet dimittenderne gjorde sig overvejelser om hvilken jobtype deres uddannelse skulle føre til og i hvilken grad de foretog denne overvejelse I forlængelse af ovenstående blev dimittenderne spurgt ind til, i hvilken grad deres overvejelser påvirkede deres til- eller fravalg af studiejobs, fag, praktiksted og studieophold i udlandet. Jobovervejelser spillede en væsentlig rolle i forhold til valg af studiejobs, fag og praktikophold Man kan helt overordnet se, at dimittendernes jobovervejelser spillede en væsentlig rolle i forhold til deres valg af studiejobs, fag og praktiksted. Mindst påvirket af jobovervejelserne var valg om studieophold i udlandet, hvilket kun 45 pct. har angivet. Mest påvirket var dimittendernes valg af studiejobs, hvilket hele 77 pct. har svaret enten i nogen eller høj grad til. Fag og praktiksted ligger på omtrent samme niveau med henholdsvis 68 og 64 pct. Figur 4.2 I hvilken grad dimittendernes overvejelser om hvilket job deres uddannelse skulle føre til havde indflydelse på valg eller fravalg af fag, praktiksted, udlandsophold og studiejob 36

38 Svarfordelingen peger på, at dimittenderne var meget målrettede og bevidste i deres valg under studieforløbet. Dette understøttes af deres forventninger til, at studiejobs og praktiksted har øget deres chancer for at få et job efter endt uddannelse. Her så vi tidligere, at 96 pct. svarede at deres studiejob(s) havde øget deres chancer for at få et job efter endt uddannelse. For praktikophold var det 86 procent. 4.2 Informationssøgning om fremtidige job og jobsøgning Dette afsnit undersøger de kanaler, som dimittender har anvendt til at søge information om jobs, og hvornår i studieforløbet jobsøgningen påbegyndtes. Dimittenderne benyttede i høj grad netværk til at søge information om jobs Blandt de formelle informationskanaler var de, der lå uden for Københavns Universitet, de mest anvendte Dimittenderne søgte i høj grad information om jobs gennem deres netværk, da de gik på studiet. De mest benyttede netværk var studiekammerater og studiejob, hvor næsten halvdelen søgte information. Omtrent hver tredje søgte derudover information via netværk med familie og venner samt praktikophold. Ud over dimittendernes netværk var jobportaler og en generel brug af medierne også en populær informationskanal. 40 pct. søgte således information via jobportaler på nettet, 26 pct. via Københavns Universitets jobbank og 28 pct. brugte medierne generelt. En ud af ti dimittender søgte ikke information. Det kan være hensigtsmæssigt at sondre mellem formelle og uformelle informationskanaler. De uformelle kanaler består af de netværk, dimittenden har benyttet, mens de formelle kanaler er studievejledning, fagforening, karrieremesser og lignende. En generel brug af medierne, inklusiv jobportaler, må karakteriseres som en mellemkategori. Betragtes informationssøgningen ud fra denne sondring, er det tydeligt, at de uformelle kanaler bruges i højere grad end de formelle. Derudover ses det også, at de formelle kanaler uden for Københavns Universitet anvendes i højere grad end universitetets tilbud. 37

39 Figur 4.3 Steder dimittenderne søgte information om senere job, mens de gik på studiet Bemærkninger: Det har været muligt at angive flere svar, derfor summerer figuren ikke til 100 procent. 21 pct. blev enten headhuntet eller ansat i forbindelse med deres studiejob eller praktikophold Dimittenderne påbegyndte deres jobsøgning på forskellige tidspunkter i studieforløbet. Flest startede med at søge under specialeskrivningen, hvilket omtrent halvdelen gjorde. En tiendedel startede i deres første arbejde, før de gik i gang med specialet, og 21 pct. efter de var dimitteret. Ca. en femtedel har ikke aktivt søgt job, men blev enten headhuntet eller ansat i forbindelse med deres studiejob eller praktikophold. 38

40 Figur 4.4 Tidspunktet dimittenderne påbegyndte deres jobsøgning Bemærkninger: Grundet afrunding summerer figuren muligvis ikke til 100 procent. Ikke overraskende er der en positiv sammenhæng mellem hvornår dimittenderne påbegyndte deres jobsøgning og hvor hurtigt de blev ansat efter dimissionen: 94 pct. af de dimittender, der påbegyndte jobsøgningen før specialestart, var i job inden for tre måneder. 85 pct. af de dimittender, der påbegyndte jobsøgningen under specielskrivningen var i job inden for tre måneder. 49 pct. af de dimittender, der påbegyndte jobsøgningen, efter de var dimitteret, var i job inden for tre måneder. 4.3 Erhvervelsen af første job efter endt dimission I det følgende afsnit analyseres erhvervelsen af første job efter dimissionen. 99 pct. har været i deres første job, mens tre dimittender på indsamlingstidspunktet endnu ikke havde fået deres første job. Dette afsnit undersøger, hvor lang tid der gik fra dimissionen til starten på dimittenders første job, og hvilke faktorer der har haft betydning for erhvervelsen af første job efter endt dimission. 81 pct. blev ansat inden for 3 måneder Fire ud af fem dimittender blev ansat inden for tre måneder efter dimissionen. 57 pct. før eller umiddelbart efter dimissionen (inden for en måned) og 24 pct. inden for 1-3 måneder. Derudover gik 16 pct. ledige i 4-12 måneder Sammenlignes ledighedsperioden for de dimittender, der blev færdige under eller efter den økonomiske krise med dem, der dimitterede før krisen, ses det, at lidt færre blev ansat kort tid efter dimissionen efter starten på den økonomiske krise. 39

41 Figur 4.5 Tid der gik fra dimittenderne dimitterede til de startede i deres første job Bemærkninger: Kategorierne Dimitteret , Dimitteret og Total summer hver især til 100 procent. Omfanget af studiearbejde har haft stor betydning for, hvor hurtigt dimittenderne blev ansat efter dimissionen Omfanget af studiearbejde har haft betydning for, hvor hurtigt dimittenderne blev ansat efter dimissionen. De dimittender, der typisk havde flere end 20 timers studiearbejde om ugen på kandidatuddannelsen, var generelt hurtigere i arbejde sammenlignet med de dimittender, der havde færre end 20 timers studiearbejde om ugen. Sidstnævnte gruppe af dimittender var i gennemsnit to måneder om at komme i job, mens førstnævnte gruppe gennemsnitligt gik ledig i 1,4 måned før de kom i første job. Derudover blev dimittenderne med meget studiearbejde på kandidatuddannelsen oftere ansat i forbindelse med dimissionen sammenlignet med dimittenderne, der havde under 20 timers studiearbejde om ugen. 40

42 Figur 4.6 Studiearbejde kontra hvor lang tid der gik før man kom i job Bemærkninger: Kategorierne Dimitteret , Dimitteret og Total summer hver især til 100 procent. Praktikophold, studieophold i udlandet eller frivilligt arbejde havde ingen eller næsten ingen betydning for, hvor hurtigt dimittenderne blev ansat efter dimissionen Det er ligeledes blevet undersøgt, om praktikophold, studieophold i udlandet eller frivilligt arbejde har haft betydning for, hvor hurtigt dimittenderne blev ansat efter dimissionen. Frivilligt arbejde på eller uden for studiet havde ingen betydning, ligesom studieophold i udlandet heller ikke havde det. Praktikophold havde en marginal negativ effekt på ledighedsperioden, således at de dimittender, der havde været i praktik i gennemsnit gik ledig en uge længere end de dimittender, som ikke havde været i praktik. 38 pct. havde intet kendskab eller forbindelse til deres første job Dimittenderne er blevet spurgt om, hvilket kendskab de havde til deres første arbejdsplads. Da dimittenderne har kunnet haft flere forbindelser end en, har det været muligt at angive flere svar. Overordnet ses det, at 38 pct. ikke havde et særligt kendskab eller forbindelse til arbejdspladsen, mens de resterende 62 pct. har haft en eller flere typer af forbindelser til arbejdspladsen. Anskues dimittendernes netværk for sig ses det, at 28 pct. blev ansat i et tidligere studiejob, 9 pct. blev ansat et sted hvor deres bekendte uden for studiet arbejdede eller havde arbejdet, 8 pct. blev ansat et sted hvor deres bekendte fra studiet arbejdede eller havde arbejdet, og endelig blev 8 pct. ansat i et tidligere praktiksted. Derudover har 16 pct. svaret, at arbejdspladsen beskæftigede sig med deres speciales specifikke emneområde. Endelig har 12 pct. angivet en anden begrundelse end dem, der var omfattet af undersøgelsen. Flere, der omfatter sidstnævnte gruppe, har skrevet, at de kendte til arbejdspladsen eller arbejdspladsens emneområde gennem deres studiejobs og/eller praktik. En skriver fx: Netværk fra studiejobs, mens en anden skriver gennem netværk fra praktiksted. En tredje skriver: Kendte til området qua mit studiejob, mens 41

43 end fjerde skriver: at arbejdspladsen var en Tæt samarbejdspartner mens jeg havde studiejob. Figur 4.7 Dimittendernes kendskab til deres første arbejdsplads Bemærkninger: Det har været muligt at angive flere svar, derfor summerer figuren ikke til 100 procent. De dimittender, der blev ansat i enten deres tidligere studiejob eller praktiksted, var i gennemsnit under en halv måned om at komme i job, mens de øvrige dimittender i gennemsnit gik ledige 1½ måned. 42

44 5. Første job I dette kapitel fokuseres på dimittendernes første job efter dimissionen. Hvor sidste kapitel beskrev overgangen fra studiet til første job, går dette kapitel i dybden med indholdet af deres første job. Først undersøges en række forhold ved dimittendernes ansættelse, blandt andet stillingsbetegnelse og ansættelsestype. Dernæst undersøges jobfunktioner og hvilke kvalifikationer dimittenderne anvendte. Endelig fokuseres der på relationen mellem det første job og dimittendernes uddannelse på Institut for Statskundskab. Kapitlets datagrundlag Kapitlets opbygning Kapitlets datagrundlag udgøres af statskundskabsdimittender fra årgang , der som minimum har haft et job efter dimissionen, i alt 99 procent. Fratrukket er samfundsfagsdimittenderne samt de statskundskabere, der på indsamlingstidspunktet ikke havde været i job. Kapitlet er inddelt i tre hovedafsnit. Første afsnit fokuserer på ansættelsen, herunder hvilken sektor dimittenderne blev ansat i, om de blev ansat i en fast stilling eller ej og hvilken stillingskategori de blev ansat i. Andet afsnit fokuserer på jobbets indhold, herunder hvilke jobfunktioner dimittenderne udførte, hvilke kvalifikationer de brugte i deres job og om de primært arbejdede med nationale eller internationale forhold. Tredje afsnit fokuserer på sammenhængen mellem statskundskabsuddannelsen og arbejdspladsen, herunder om jobbet lå inden for uddannelsens område, og om jobbet krævede faglige kvalifikationer fra uddannelsen. 5.1 Ansættelsen Dette afsnit undersøger forhold omkring ansættelsen i dimittendernes første job. Som det første ses det, hvilken sektor dimittenderne blev ansat i. Dernæst analyseres på dimittendernes ansættelse, herunder om ansættelsen var en fastansættelse eller en tidsbegrænset stilling. Sluttelig ses det, hvilke stillingskategorier dimittenderne blev ansat i. 36 pct. blev ansat i centraladministrationen i deres første job Lidt mere end en tredjedel ansættes i centraladministrationen i deres første job. Derudover ansættes omkring 10 pct. i henholdsvis kommuner, konsulentvirksomheder, interesseorganisationer og inden for forskning og uddannelse. De resterende dimittender, i alt 24 pct., blev ansat forskellige steder, blandt andet i politiske partier, NGO er og internationale organisationer. 43

45 Figur 5.1 Sektoren hvor det første job lå Bemærkninger: Grundet afrunding summerer figuren muligvis ikke til 100 procent. Vi har efterfølgende valgt at slå sektorerne i ovenstående figur sammen til tre hovedsektorer en offentlig-, en privat- og en frivillig sektor. Formålet hermed var bedre at kunne udtrykke, hvorvidt dimittenderne blev privat- eller offentligt ansat i deres første job. I de sektorer, der både havde private- og offentligt ansatte, herunder forskningog uddannelsessektoren, har vi benyttet navnet på de pågældende dimittendernes arbejdsplads til at vurdere, hvilken hovedsektor de tilhørte. Ud over den offentlige og den private sektor, har vi valgt også at medtage den frivillige sektor, der i denne rapports definition består af interesseorganisationer og NGO er vi. Internationale organisationer/institutioner og politiske partier karakteriseres som værende uden for kategori. Nedenfor ses hvilke sektorer, der hører ind under de tre hovedsektorer. Hovedsektorer Offentlig sektor: Centraladministration, region, kommune, anden offentlig institution (herunder offentligt selvejede institutioner), forskning eller uddannelse Privat sektor: Konsulentvirksomhed, forskning eller uddannelse, privat virksomhed, egen virksomhed Frivillig sektor: Interesseorganisation, NGO Uden for kategori: Politisk parti, international institution eller organisation 63 pct. blev ansat i den offentlige sektor i Kigges der på ansættelsen i første job inden for disse sektorer ses det, at 63 pct. blev 44

46 deres første job ansat i den offentlige sektor, 16 pct. i den private sektor og 14 pct. i den frivillige sektor. Derudover blev 7 pct. ansat på en arbejdsplads, der ligger uden for de tre hovedsektorer. Figur 5.2 Om ansættelse lå inden for det offentlige, private eller frivillige sektor Bemærkninger: Grundet afrunding summerer figuren muligvis ikke til 100 procent. Det er ligeledes blevet undersøgt, om der er forskel på tværs af dimittendårgange i forhold til, hvilken hovedsektor de ansættes i. Her fandt vi ingen signifikante forskelle, uanset om vi kiggede på årgangene separat eller gruppevis. 97 pct. blev ansat i en fuldtidsstilling To forhold ved dimittendernes ansættelsestype er blevet undersøgt: Hvorvidt de blev ansat i en fuldtids- eller deltidsstilling, og hvorvidt ansættelsen var en fastansættelse eller en tidsbegrænset ansættelse. I forhold til stillingstype blev 97 pct. ansat i en fuldtidsstilling, mens de resterende 3 pct. var deltidsansatte i deres første job. Sammenlagt var 66 pct. ansat i en fast stilling i deres første job, mens 25 pct. var tidbegrænset ansat. Derudover var 3 pct. ansat med offentligt løntilskud og 6 pct. i en anden type stilling, herunder selvstændig eller freelance. Flere dimittender ansættes i midlertidige stillinger efter starten på den økonomiske krise Sammenlignes ansættelsestypen for de dimittender, der blev færdige under den økonomiske krise med dem, der dimitterede før krisen, ses det, at færre bliver fastansatte. Før krisen blev 76 pct. fastansatte, mens det efter krisens start var 55 procent. Tilsvarende steg andelen af tidsbegrænsede stillinger med 11 pct. point og ansatte med offentlige løntilskud samt andre ansættelsestyper med fem pct. point. Flere af dimittenderne blev således ansat i midlertidige stillinger i lyset af den økonomiske krise. 45

47 Figur 5.3 Ansættelsestypen for dimittender ift. den økonomiske krise Bemærkninger: Kategorien Total består af alle statskundskabsdimittender fra årgang , der som minimum har haft et job efter deres dimission. Kategorierne Dimitteret , Dimitteret og Total summer hver især til 100 procent. 39 pct. ansættes som fuldmægtige i deres første job og 31 pct. som konsulenter/rådgivere. Som det sidste i afsnittet fokuseres der på dimittendernes stillingsbetegnelser i første job. Dimittenderne ansættes primært som enten fuldmægtige (39 pct.) eller konsulenter/rådgivere (31 pct.). De øvrige dimittender, i alt 30 procent, ansættes i mange forskellige stillinger, heriblandt i projektleder/koordinator stillinger (5 pct.), videnskabelige stillinger (4 pct.), lederstillinger (3 pct.) og projektmedarbejder stillinger(2 pct.). I andet kategorien er samlet de stillingsbetegnelser, som færre end fire dimittender havde. Figur 5.4 Dimittendernes stillingsbetegnelser for det første job Bemærkninger: Stillingskategorierne er konstrueret på baggrund af dimittendernes selvnoterede stillingsbetegnelser. 46

48 Der er medtaget de stillingskategorier, hvor mindst fire dimittender passede ind. Alt under fire er kodet som Andet. Grundet afrunding summerer figuren muligvis ikke til 100 procent. 5.2 Jobbets indhold Dette afsnit undersøger det første jobs indhold, set i forhold til hvilke jobfunktioner og kvalifikationer der blev brugt, og om der primært arbejdes med nationale eller internationale forhold. Over halvdelen udførte administrative opgaver eller forestod projektledelse i deres første job Når dimittenderne blev spurgt til, hvilke jobfunktioner det første job indeholdt, har halvdelen af dem svaret, at de enten udførte administrative opgaver eller forestod projektledelse. Derudover udførte mellem 30 og 40 pct. informations- og formidlingsopgaver, sagsbehandling, planlægning, organisering, konsulentarbejde og rådgivning. Lidt over 20 pct. har endvidere udført evalueringer og arbejdet med forhandlinger. Figur 5.5 Jobfunktioner det første job indeholdt Bemærkninger: Det har været muligt at angive flere svar, derfor summerer figuren ikke til 100 procent. Rigtig mange dimittender anvendte organisatorske kvalifikationer og viden inden for forvaltning i deres første job Stort set alle dimittenderne blev ansat i et job, der fordrede generelle akademiske kvalifikationer. Derudover brugte mere end 70 pct. også organisatoriske kvalifikationer og viden inden for forvaltning i høj eller nogen grad. Over halvdelen brugte endvidere metodiske kvalifikationer, viden inden for statskundskab og IT-kvalifikationer i nogen eller høj grad. Mindst benyttet var viden inden for international politik, hvilket 28 pct. benyttede sig af i nogen eller høj grad. 47

49 Figur 5.6 I hvilken grad forskellige kvalifikationer blev brugt i det første job 62 pct. arbejdede primært med nationale forhold Som ovenfor nævnt, var det 28 procent, der i enten høj eller nogen grad benyttede viden inden for international politik i deres første job. Årsagen til at viden inden for international politik er den mindst brugte af de adspurgte kvalifikationer, kan højst sandsynligt forklares med, at kun 15 pct. primært arbejdede med internationale forhold, mens 24 pct. delvist arbejdede med internationale forhold. Størstedelen arbejdede primært med nationale forhold i deres første job (62 pct.). Figur 5.7 Om det første job primært havde at gøre med nationale eller internationale forhold Bemærkninger: Grundet afrunding summerer figuren muligvis ikke til 100 procent. 48

50 5.3 Statskundskabsuddannelsen og det første job Dette afsnit undersøger relationer mellem det første job og statskundskabsuddannelsen. Som det første ses det, om jobbet lå inden for uddannelsens område og/eller i forlængelse af dimittendernes speciale. Dernæst belyses, hvilke kvalifikationer dimittenderne har manglet i forhold til at varetage første job. Som det sidste undersøges det, hvorvidt dimittenderne oplevede det som et praksischok at starte på arbejdsmarkedet. Det første job lå inden for uddannelsens område for 62 pct. af dimittenderne 62 pct. har svaret, at deres første job lå inden for uddannelsens område, mens 32 pct. har svaret at deres job lå uden for uddannelsens område, men til gengæld fordrede generelle akademiske kompetencer. Det bekræfter billedet fra tidligere, hvor næsten alle dimittenderne brugte akademiske kompetencer i deres første job. Derudover har vi spurgt dimittenderne, om deres første job lå i forlængelse af specialet. Til det svarede 23 pct. ja. Figur 5.8 Sammenhængen mellem statskundskabsuddannelsen og det første job Bemærkninger: Det har været muligt at angive flere svar, derfor summerer figuren ikke til 100 procent. Dimittenderne er blevet spurgt, hvorvidt der er kvalifikationer, de har manglet i forhold til at varetage opgaverne i deres første job, og som de med fordel kunne have tilegnet sig i løbet af statskundskabsuddannelsen. Her har omkring 65 pct. svaret ja og 35 pct. nej. I figuren nedenfor (fig. 5.9) ses svarfordelingen for de 65 pct., der har efterlyst øgede kompetencer fra uddannelsen inden for forskellige fagområde, mens de øvrige 35% er frasorteret. De kvalifikationer, som flest savner, vedrører metode, IT og organisering Af dem som har svaret, at de har manglet kvalifikationer, har 37 pct. manglet metodiske kvalifikationer, 30 pct. organisatoriske kvalifikationer og 26 pct. IT-kvalifikationer. Derudover har 26 pct. manglet viden inden for forvaltning, hvilket ikke er så overraskende med tanke på hvor mange, der bliver fuldmægtige i deres første job. Med undtagelse af viden inden for forvaltning, kande kvalifikationer, som flest savner, karakteriseres som praktiske kompetencer. Dimittenderne har typisk ikke manglet teoretisk viden, men konkrete anvendelige redskaber. Denne fortolkning understøttes af de førnævnte kommentarer i forbindelse med tilfredshed med uddannelsen. Her kom det blandt andet frem, at mange dimittender efterspurgte fag, som havde relevans for arbejdsmarkedet. 49

51 Figur 5.9 Kvalifikationer dimittenderne manglede fra deres statskundskabsuddannelse ift. at varetage deres første job Bemærkninger: figuren inkluderer kun de dimittender, der har angivet at de har manglet kvalifikationer i forhold til at varetage deres første job. I alt 65 pct. af statskundskabsdimittenderne. (se antal besvarelser).det har været muligt at angive flere svar, derfor summerer figuren ikke til 100 procent. 87 pct. faldt hurtigt ind i rutiner og arbejdsgange på deres første job Vi har på forskellige måder spurgt dimittenderne om, hvorvidt de oplevede overgangen fra at være studerende til færdiguddannet som et chok. Overordnet kan vi sige, at dimittenderne følte sig klædt godt på til deres første arbejde.. 87 pct. af dimittenderne er enige i, at de faldt hurtigt ind i rutiner og arbejdsgange på deres første job. 77 pct. af dimittenderne er enige i, at de følte sig fagligt rustet til at klare opgaverne i deres første job. 25 pct. af dimittenderne er enige i, at de savnede faglig bistand og sparring i deres første job. 18 pct. af dimittenderne er enige i, at de var overraskede over tidspresset i deres første job. 50

52 Figur 5.10 Udsagn vedrørende praksischok 51

53 6. Nuværende eller seneste job Fokus i dette kapitel er på de dimittender, der har haft mere end et job efter dimissionen og deres nuværende eller seneste job. Hvor sidste kapitel fokuserede på indholdet i første job, ses der således i dette kapitel nærmere på indholdet i dimittendernes senere jobs. Det kan give et indblik i karriereveje og mobilitet på arbejdsmarkedet. Hvor der ikke er nogen forskel mellem første og seneste job, viser vi kun tallene for nuværende eller seneste job. I kapitlet analyseres også på forskelle mellem de dimittender, der blev færdige før den økonomiske krise og dem der blev færdige under krisen, da dette kan give et indblik i den økonomiske krises effekt på statskundskabernes mobilitet og muligheder på arbejdsmarkedet. Her skal det dog bemærkes, at alle forskelle mellem disse to dimittendgrupper ikke nødvendigvis er en effekt af den økonomiske krise. Nogle forskelle kan lige så vel skyldes ændringer i uddannelsens struktur, arbejdsmarkedets ændrede behov eller at andre ting kommer på mode. Kapitlets datagrundlag Kapitlets datagrundlag udgøres af statskundskabsdimittender fra årgang , der har haft mere end et job efter dimissionen, i alt 61 procent. Frasorteret er samfundsfagsdimittenderne samt de statskundskabere, der på indsamlingstidspunktet ikke havde haft to jobs. Kapitlet er inddelt i tre hovedafsnit. Kapitlets opbygning Første afsnit fokuserer på ansættelsen, herunder hvilken sektor dimittenderne blev ansat i, om de blev ansat i en fast stilling eller ej, deres stillingskategori og hvilken forbindelse de havde til arbejdspladsen. Andet afsnit fokuserer på jobbets indhold, herunder hvilke jobfunktioner dimittenderne udførte, hvilke kvalifikationer de brugte i deres job og om de primært arbejdede med nationale eller internationale forhold. Tredje afsnit fokuserer på sammenhængen mellem statskundskabsuddannelsen og arbejdspladsen, herunder om jobbet lå inden for uddannelsens område, og om dimittenderne savnede kvalifikationer fra deres uddannelse i forhold til at varetage deres jobfunktioner. 6.1 Ansættelsen I dette afsnit fokuseres der på ansættelsen i dimittendernes nuværende eller seneste job. Afsnittet undersøger først, hvilke sektorer dimittenderne blev ansat i og karriereveje mellem første og seneste job. Dernæst ses på ansættelsesforhold og stillingskategorier. Endeligt undersøges dimittendernes forbindelse og kendskab til arbejdspladsen. En fjerdedel ansættes i centraladministrationen i deres seneste job Omkring en fjerdedel blev ansat i centraladministrationen, herunder styrelser, ministerier og ambassader, i seneste job. Sammenlignet med første job er dette et fald på fire procentpoint, hvilket må betragtes som en beskeden ændring. Derudover blev 52

54 omkring en tiendedel ansat i en kommune, interesseorganisation, anden privat virksomhed samt inden for uddannelse- og forskningssektoren. Sammenlignes ansættelsessted i nuværende eller seneste job med dimittendernes første ansættelse, ses der ikke nogen store forandringer, men blot enkelte forskydninger på mindre end fem pct. point. Eneste undtagelse er kategorien anden privat virksomhed, som ikke er en konsulentvirksomhed eller dimittendens egen virksomhed. Her blev 11 pct. ansat i deres seneste job, hvilket sammenlignet med første job er en forandring på syv pct. point. En forandring, der dog må karakteriseres som forholdsvis beskeden. Figur 6.1 Sektoren hvor det første og seneste job lå Bemærkninger: Kategorierne Første job og Seneste job summer hver især til 100 procent, dog med forbehold for afrundinger. Vi har efterfølgende valgt, at sammenlægge sektorerne i tre hovedsektorer - en offentlig-, en privat- og en frivillig sektor vii. Formålet hermed var bedre at kunne afdække dimittendernes karriereveje fra første til seneste job. 56 pct. var ansat i den offentlige sektor i seneste job Kigger vi på dimittendernes ansættelse inden for hovedsektorer ses det, at lidt over halvdelen blev ansat i den offentlige sektor i deres seneste job, mens den resterende halvdel blev ansat i enten det private (21 pct.) eller den frivillige sektor (15 pct.). Herudover blev 8 pct. ansat på en arbejdsplads, der ikke lå inden for de tre hovedsektorer, herunder politiske partier og internationale organisationer/institutioner. 53

55 Sammenlignes hovedsektor i nuværende eller seneste job med dimittendernes første job, ses en bevægelse væk fra den offentlige sektor mod den private sektor, omend denne udvikling må karakteriseres som relativ beskeden. Hvor 61 pct. var ansat i den offentlige sektor i første job er tallet 56 pct. for seneste job. Ansættelserne i den private sektor steg tilsvarende fra 17 pct. til 21 procent. Figur 6.2 Om ansættelse lå inden for det offentlige, private eller frivillige sektor Bemærkninger: Kategorierne Første job og Seneste job summer hver især til 100 procent, dog med forbehold for afrundinger. Karrierevejene for de dimittender, der blev færdige under den økonomiske krise adskiller sig fra dem, der blev færdige før krisen Den økonomiske krise har påvirket dimittendernes ansættelsestype i seneste job Det er ligeledes undersøgt om, der kan registreres forskelle i karriereveje for dimittenderne afhængigt af, hvilket år de dimitterede. Her fandt vi, at dimittendårgangene i højere grad blev ansat i den private sektor i seneste job sammenlignet med deres første job. I første job var 16 pct. ansat i det private, mens det i nuværende eller seneste job var 23 procent. Tilsvarende var der færre fra disse årgange, der blev ansat i den offentlige sektor. For dimittendårgangene var forskellene anderledes og mindre. I første job var 55 pct. ansat i den offentlige sektor, mens det i seneste job var 59 procent. Tilsvarende var der færre fra disse årgange, som blev ansat i den frivillige sektor i deres seneste job. Krisen har derudover påvirket dimittendernes ansættelsestype i seneste job. I sidste kapitel viste vi, at den økonomiske krise har påvirket dimittendernes ansættelsesforhold i første job negativt (se figur 5.3). Her viste vi, at langt flere dimittender fra årgangene blev fastansat i første job sammenlignet med årgangene Samme tendens gør sig gældende for dimittendernes seneste job. 88 pct. af de dimittender, der blev færdig før krisen blev fastansat i seneste job, mens det kun var 9 pct., der blev ansat i en tidsbegrænset stilling. For de dimittender, der blev færdig under krisen var det 75 pct., der blev fastansat og 18 pct., som blev ansat i en tidsbegrænset stilling. Dimittender fra årgangene har således også i deres senere ansættelser haft vanskeligere ved at blive fastansat end dimittender fra årgangene

56 Figur 6.3 Ansættelsestypen for dimittender ift. den økonomiske krise Bemærkninger: Kategorierne Dimitteret , Dimitteret og Total summer hver især til 100 procent. Flere fastansættes efterhånden som deres arbejdsliv udfolder sig Sammenlignes ansættelsestypen i nuværende eller seneste job med dimittendernes første ansættelse, ses en bevægelse væk fra tidsbegrænsede stillinger hen mod flere fastansættelser. Hvor det i første job var 30 pct., der var tidsbegrænset ansat, var det kun 12 pct. i seneste job. Ligeledes ses en stigning på 22 pct. point i fastansættelser fra 61 pct. i første job til 83 pct. i seneste job. Derudover ansættes 4 pct. i en anden ansættelsestype i seneste job, blandt andet som freelancer eller selvstændig. Figur 6.4 Ansættelsestypen for dimittenderne ift. første og seneste job Bemærkninger: Kategorierne Første job og Seneste job summer hver især til 100 procent, dog med forbehold for afrundinger. Som det sidste i afsnittet undersøges dimittendernes stillingsbetegnelser i seneste job. For overskuelighedens skyld er dimittendernes selvnoterede stillingsbetegnelser sammenkodet til stillingskategorier. Der er medtaget stillingskategorier, hvor mindst 55

57 fire dimittender passede ind. Alt under fire er kodet som Andet. 38 pct. blev ansat som konsulent i deres seneste job. Dimittender blev typisk ansat som enten konsulent (38 pct.) eller fuldmægtig (21 pct.) i deres seneste job. Derudover blev 19 pct. ansat i en lederstilling: 5 pct. som projektleder, 3 pct. som enten kontorchef, sekretariatsleder eller teamleder, 2 pct. som direktør (i både offentlige og private virksomheder) og 9 pct. i en anden lederstilling end de netop nævnte. De resterende 22 pct. blev ansat i mange forskellige stillinger, blandt andet som Ph.d.-stipendiat (4 pct.) og videnskabeligt personale (2 pct.). Figur 6.5 Dimittendernes stillingsbetegnelser i det seneste job Bemærkninger: Grundet afrunding summerer figuren muligvis ikke til 100 procent. Sammenlignes stillingskategorierne i seneste job med dimittendernes første job (se figur 5.4) ses det, at færre blev ansat som fuldmægtige, og flere blev ansat i en ledende stilling eller som konsulent. Hvor 39 pct. var ansat som fuldmægtige i første job var det 21 pct. i seneste job. Ligeledes steg andelen, der blev ansat som konsulenter fra 31 pct. i første job til 38 pct. i seneste job. Endelig steg også andelen af dimittender ansat i lederstillinger fra 8 pct. i første job til 19 pct. i seneste job. Adspurgt om deres kendskab og forbindelse til arbejdspladsen svarede 61 pct., at de havde en forbindelse, mens 39 pct. ikke havde noget forhåndskendskab. Helt overordnet kan det ses, at mange fortsat ansættes på en arbejdsplads, hvortil de har en personlig relation: 13 pct. blev ansat et sted hvor en bekendt fra et tidligere job arbejdede eller havde arbejdet. 11 pct. blev ansat et sted hvor en bekendt fra studiet arbejdede eller havde arbejdet. 10 pct. blev ansat et sted hvor en bekendt uden for studiet arbejdede eller havde arbejdet. 9 pct. blev ansat på samme eller en tidligere arbejdsplads 56

58 8 pct. blev ansat på en arbejdsplads, der enten var et tidligere studiejob eller praktiksted. 4 pct. blev ansat gennem deres netværk fra deres et tidligere job. Derudover blev 11 pct. ansat på en arbejdsplads, der beskæftigede sig med deres speciales specifikke emneområde. Figur 6.6 Dimittendernes forbindelse til arbejdspladsen før ansættelse Bemærkninger: Det har været muligt at angive flere svar, derfor summerer figuren ikke til 100 procent. Svarfordelingen peger på, at netværk og personlige relationer spiller en stor rolle i dimittendernes valg af karriereveje, idet rigtigt mange blev ansat et sted, som de i forvejen havde kendskab til gennem netværk. Samme mønster gjorde sig ligeledes gældende for dimittendernes første job (se figur 4.3). 6.2 Jobbets indhold I dette afsnit fokuseres der på arbejdsopgaver og anvendte kompetencer i dimittendernes seneste job. Afsnittet viser, at dimittenderne i højere grad havde ledende og organiserende arbejdsopgaver i deres seneste job sammenlignet med første job. De skiftende arbejdsopgaver har imidlertid ikke ændret nævneværdigt ved, hvilke kompetencer dimittenderne anvendte. Ligeledes er der heller ingen forskel mellem første og seneste job, når vi kigger på, om dimittenderne arbejder med nationale eller internationale forhold. 57

59 Arbejdsfunktionerne i dimittendernes seneste job var i højere grad ledende og organiserende sammenlignet med det første job. Dimittenderne, der skifter job får flere og mere forskelligartede arbejdsopgaver Dimittendernes arbejdsopgaver var i højere grad ledende og organiserende i seneste job sammenlignet med første job. Omkring halvdelen af dimittenderne har i deres seneste job udført rådgivning/vejledning, planlægning og organisering. Til sammenligning var det ca. en tredjedel, der udførte lignende opgaver i første job. Andelen af dimittender, der udførte personaleledelse og forhandlinger steg ligeledes markant. De mest udbredte arbejdsopgaver, både i første og seneste job, var projektledelse og administration. Endvidere får de dimittender, der skifter job, flere og mere forskelligartede arbejdsopgaver, efterhånden som deres arbejdsliv udfolder sig. I første job havde dimittenderne 3,9 arbejdsopgaver i gennemsnit mod 5,6 i seneste job. Den øgede mængde af arbejdsopgaver kan blandt andet skyldes, at dimittenderne i højere grad fastansættes i deres senere job, hvilket som oftest medfører flere ansvarsområder end i en projektstilling eller et vikariat. Figur 6.7 Jobfunktioner det første og det seneste job indeholdt Bemærkninger: Kategorierne Første job og Seneste job summer hver især til 100 procent, dog med forbehold for afrundinger. 58

60 Til trods for, at dimittendernes arbejdsopgaver blev mere ledende og alsidige i det seneste job, anvendtes de samme kompetencer som i første job. Stort set alle dimittender blev ansat et sted, der fordrede generelle akademiske kompetencer. Derudover anvendte fire ud af fem dimittender enten organisatoriske kvalifikationer eller viden om forvaltning. Seks ud af ti trak på deres viden inden for statskundskab viii og/eller anvendte metodiske kvalifikationer. Den mindst anvendte kompetence blandt mulighederne, som vi havde opstillet i både første og andet job, var viden om international politik, som omkring en tredjedel anvendte i det seneste job. Figur 6.8 I hvilken grad forskellige kvalifikationer blev brugt i det første job Der er ingen forskel mellem første og seneste job, når vi kigger på, hvorvidt dimittenderne arbejdede med nationale eller internationale forhold. Lidt mere end halvdelen arbejdede primært med nationale forhold i seneste job, 13 pct. primært med internationale forhold og 31 pct. med begge. Færrest arbejdede således med internationale forhold, hvilket forklarer, hvorfor viden om international politik er den mindst anvendte kompetence. 59