Hvad skal der til for at skabe et nødvendigt kvalitetsløft i universitetsuddannelserne?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad skal der til for at skabe et nødvendigt kvalitetsløft i universitetsuddannelserne?"

Transkript

1 Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 28. maj 2009 BBA Sagsnr: Indsatskatalog for kvalitetsløft i uddannelserne Hvad skal der til for at skabe et nødvendigt kvalitetsløft i universitetsuddannelserne? Den igangværende taxameteranalyse af de uddannelsesmæssige konsekvenser for den laveste taxametersats, er et foreløbigt højdepunkt i den årelange kamp for at få rettet op på de utilstrækkelige bevillinger, der finansierer de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser. I dette notat foreslås en række kvalitetstiltag af såvel økonomisk, styringsmæssig som ledelsesmæssig karakter, idet kvalitetsproblemerne vurderes til ikke alene at kunne løses via en større tilførsel af penge til sektoren. Det er vigtigt at få signaleret, at der med flere penge også følger krav om konkrete kvalitetsforbedringer og større bevågenhed på universiteternes uddannelsesopgave. Det betyder samtidig, at tiltagene har adressat til en bred kreds af aktører, ikke mindst de politiske og ministerielle niveauer, men også universitetsledelser, undervisere og studerende. Økonomiske tiltag De seneste godt 10 års udhulning af uddannelsesbevillingerne har skabt et kvalitetspres i form af faldende undervisnings- og vejledningstimer, i større holdstørrelser samt i færre konfrontationstimer med aktive forskere som undervisere. Særligt på samfundsvidenskab og humaniora, der har det lavest taxameter, er kvalitetspresset nu så stort, at yderligere rationaliseringer og besparelser ikke længere kan forsvares. En undersøgelse foretaget af Aarhus Universitet om studiemiljøet (2007), viser at de studerendes arbejdsmængden generelt ikke lever op til det europæiske ECTSsystems krav til en fuldtidsuddannelse. Særligt studerende på samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser mangler arbejdsbelastning i form af undervisning/forberedelse. Der skal ske et løft i det laveste taxameter i størrelsesordenen kr. Et taxameterløft på kr. med den nuværende STÅproduktion vil medføre et bevillingsløft på knap 370 mio. kr. Taxameterløftet skal afspejles i en forbedring af stud/vip-normeringen og bedre VIP/DVIPnormering. Universiteterne skal endvidere forpligte sig til en forbedring af den nuværende kvalitetsstandard for uddannelserne, hvad enten det måtte være i form af flere undervisningstimer, mindre holdstørrelser, flere vejledningstimer, flere skriftlige afleveringsopgaver og/eller mere ekstern censur. Med den store vækst i universiteternes optag, er der tilsvarende sket en større diversitet blandt de studerende i forhold til evner og motivation. For at håndtere denne diversitet, er der behov for, at universiteterne kan tilbyde særlige forløb for de dygtigste studerende. Elitetaxameterordningen skal vi-

2 dereføres efter udløbet i 2010, dvs. at særlige eliteuddannelsesforløb tildeles et såkaldt elitetaxameter på kr. uafhængig af hovedområde. Basismidlerne er afgørende for at sikre uddannelsernes forskningsbasering. Hvis en for stor andel af instituttets samlede midler kommer fra eksterne kilder, kan det for det første resultere i for meget frikøb af forskere fra undervisningsopgaver og for det andet til finansiering af forskningsprojekter, der ikke nødvendigvis bidrager til udvikling af det faglige indhold af uddannelserne. Herved sker der en de facto nedprioritering af uddannelsernes forskningsbasering. Basismidlerne skal derfor udgøre minimum 60 pct. af de samlede forskningsmidler og de eksterne forskningsmidler skal maksimum udgøre 40 pct. Styringsmæssige tiltag Taxametersystemet fremhæves for sin enkelthed og objektive fordeling. Men en bagside ved taxametersystemet er, at den simple sammenhæng mellem STÅproduktion og økonomi skaber incitament til at tænke i beståelsesprocenter ud fra økonomiske hensyn. Ligeledes skelner taxametersystemet ikke mellem gode og dårlige uddannelser. Helt konkret betyder dette, at universiteter der udbyder en given uddannelse modtager det samme taxameter uanset, at omkostningerne ved at give uddannelsen kan være forskellig, fx grundet forskellig VIP-normering eller antallet af undervisningstimer. Det er endvidere fremført, at taxametersystemets indbyggede markedsstyring skaber en ikke altid sund konkurrence mellem universiteterne om de uddannelsessøgende. En konkurrence der fx ses i form af en jævn strøm af nye uddannelsesforslag fra universiteterne, der skal tiltrække nye studerende. Denne form for suboptimering kan ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv være uhensigtsmæssigt brug af uddannelsesressourcer. Samtidig kan taxametersystemets markedsstyring resultere i lukning af uddannelser og bagvedliggende faglige miljøer, der ikke længere er rentable, grundet svigtende studentersøgning. Ud fra en institutionslogik, kan der være tale om ganske fornuftige dispositioner at rette ind efter de unges efterspørgsel af uddannelser, men ikke nødvendigvis ud fra overordnede samfundshensyn. Ligeledes kan det være fornuftigt igen ud fra institutionshensyn at etablere en uddannelse, som allerede udbydes på et eller flere andre universiteter, men igen ikke nødvendigvis i samfundets interesse. Taxametersystemet skal suppleres med en central koordinering af universiteternes uddannelsesudbud. En form for en ny residualstyring, hvor relevante parter bidrager til en mere åben debat om områder, der ikke forekommer at have en god og langsigtet balance mellem efterspørgsel og uddannelsesproduktion. I forlængelse af etablering af en central koordinering af universiteternes uddannelsesudbud, skal der etableres en særlig pulje til finansiering af små fag, der ud fra et samfundsperspektiv vurderes vigtige at opretholde. De videregående uddannelser under Undervisningsministeriet, Kulturministeriet og Videnskabsministeriet skal en gang årligt være genstand for en samlet faglig monitorering uafhængig af ressortministerierne. Til det formål foreslås etablering af Danmarks Uddannelsespolitiske Råd. Rådet skal på samme vis som Danmarks Forskningspolitiske Råd have frihed til at tage temaer op af egen drift. ACE Denmark besidder via akkrediteringsarbejdet en viden om enkelt-uddannelsers kvalitet og relevans, hvorfor et forslag kunne være at etablere sekretariatsfunktionen for rådets arbejde, her. 2

3 Der skal udvikles en database, der gør det muligt at følge universitetsuddannedes beskæftigelses- og karriereforløb på arbejdsmarkedet. Databasen udvikles i samarbejde mellem Videnskabsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Danmarks Statistik og AC. Databasen skal skabe grundlag for en central monitorering og koordinering af universiteternes uddannelsesudbud, som foreslået. Ledelses- og personalemæssige tiltag Universitetslovens tredeling af uddannelsesledelsen mellem dekan, institutleder og studieleder/studienævn medfører, at ledelsesansvaret for uddannelsernes økonomi og kvalitet er delt. Problemet er, at institutlederen har et entydigt ansvar for forskningen og instituttets økonomi, herunder uddannelsesøkonomien, men har ikke ansvar for kvaliteten af uddannelsen. Sammenholdt med en stor afhængighed af eksterne midler giver det for eksempel institutlederen kraftigt incitament til at frikøbe forskere fra undervisningen for i stedet at overlade undervisningen til undervisningsassistenter uden forskningspligt, uagtet hvad studienævnet måtte have af ønsker. Et andet symptom på den skæve balance mellem forsknings- og uddannelsesindsatsen, er det forhold, at der i stigende grad rekrutteres fra post doc til lektorstillinger, uagtet, at adjunkturet er den naturlige rekrutteringskanal. Dette kan forklares ved universiteternes stadig større afhængighed af eksterne forskningsmidler, hvorved ledelsen prioriterer ansøgere med forskningsmeritter. Det diskvalificerer adjunkterne, fordi deres forløb er belastet af pædagogisk opkvalificering og undervisningspligt, mens post doc erne er rene forskningsstillinger. Universitetslovens nuværende detailbestemmelser om uddannelsesorganisering bør erstattes med en rammebestemmelse, der beskriver hensynet til en entydig placering af ledelsesansvaret for såvel kvalitet som økonomi som grundlag for uddannelsernes organisering. Der skal ske en styrkelse af studieledelsesfunktionen ved at tilføre studielederen mere kompetence og prestige. Der skal indføres obligatoriske undervisningsportfolier ved ansættelse af VIP ere på alle karrieretrin efter ph.d., med henblik på at gøre undervisningen meriterende på samme vis som forskningen. Forslaget kræver en ændring af Ansættelsesbekendtgørelsen. Tiltag vedr. kvaliteten af de universitetsstuderende Regeringen har som målsætning, at 50 pct. af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse. Andelen er nu på 47,4 pct. Men hvor de korte og mellemlange videregående uddannelser siden 2000 har oplevet en nedgang, i bedste fald en stagnation, har universiteterne oplevet en anderledes markant studentervækst. Tallene dækker over, at der i dag er alt for mange unge, der søger ind på en universitetsuddannelse for at falde fra, når virkeligheden ikke står mål med drømmen. I dag er det ca. 30 pct. af dem der starter på en universitetsbacheloruddannelse, der må sande, at de har valgt forkert. Halvdelen af disse personer, der falder fra en universitetsbacheloruddannelse og som påbegynder en ny uddannelse, vælger en professionsbacheloruddannelse mens ca. en tredjedel vælger en erhvervsakademieller erhvervsfaglig uddannelse 1. 1 Tal der taler 2007, Undervisningsministeriets statistikpublikationer 3

4 Noget kunne derfor tyde på, at der er et mismatch mellem de krav, der stilles til universitetsstuderende og de kvalifikationer, uddannelsessøgende optages på. Et tilstrækkeligt højt fagligt niveau og motivation hos de studerende er afgørende for kvaliteten af studiemiljøet og for at studiefrafald begrænses. Kvaliteten af de studerende skal sikres via en sammenhængende politik for de videregående uddannelsers bidrag til 50 pct. målsætningen. Der skal derfor i forbindelse med finanslovsforhandlingerne til efteråret, igangsættes en generel drøftelse på tværs af de videregående uddannelser mellem Undervisningsministeriet, Videnskabsministeriet og Finansministeriet om målsætninger for studentervolumen mellem de forskellige videregående uddannelsesområder. Hvis der lægges et loft på universiteternes optag skal sektoren sikres en generel kompensation. Et frafald på universitetsbacheloruddannelserne på gennemsnitlig 30 pct. skal ned. Overliggeren ved adgangen til universitetsuddannelserne skal derfor sættes højere således at de uddannelsessøgende, der besidder de fornødne evner og motivation for at gennemføre en universitetsuddannelse, bliver optaget. AC har tidligere foreslået, at universiteterne gives større frihed til at supplere de nuværende adgangskriterier med et optagelsessystem baseret på motiverede ansøgninger, samtaler med den uddannelsessøgende, optagelsesprøver mv. både med henblik på at skabe en bedre forventningsafstemning med den uddannelsessøgende, men også i forhold til at spotte særlige dygtige studerende tidligt i studieforløbet. Den tidligere i papiret foreslåede database over universitetsuddannedes beskæftigelses- og karriereforløb, skal sikre en studie- og erhvervsvejledning af uddannelsessøgende og studerende på et oplyst grundlag. Kvaliteten af de studerende skal sikres gennem et fødekædeperspektiv på overgangene fra folkeskole til gymnasium og fra gymnasium til universitet og andre videregående uddannelser. Til det formål skal der i samarbejde mellem Undervisningsministeriet og Videnskabsministeriet nedsættes en arbejdsgruppe med relevante aktører, der skal komme med konkrete forslag til forbedring af overgangene mellem folkeskole og gymnasieuddannelserne, mellem gymnasieuddannelserne og universitetsuddannelserne. 4

NYE VEJE. Fremtidens videregående uddannelsessystem. analyserapport. Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser

NYE VEJE. Fremtidens videregående uddannelsessystem. analyserapport. Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser NYE VEJE Fremtidens videregående uddannelsessystem analyserapport Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser Publikationen

Læs mere

Gymnasier til fremtiden. Parat til at læse videre

Gymnasier til fremtiden. Parat til at læse videre Gymnasier til fremtiden Parat til at læse videre December 2014 Gymnasier til fremtiden Parat til at læse videre December 2014 Gymnasier til fremtiden 5 Indhold Gymnasier til fremtiden... 7 Regeringens

Læs mere

Bedre igennem uddannelserne. Reform af SU-systemet

Bedre igennem uddannelserne. Reform af SU-systemet Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet Februar 2013 Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet Februar 2013 Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet Nyt kapitel Indledning

Læs mere

uddannelse og innovation analyserapport 4

uddannelse og innovation analyserapport 4 uddannelse og innovation analyserapport 4 Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Tlf.: 5077 5680 E-mail: post@produktivitetskommissionen.dk www.produktivitetskommissionen.dk Oplag:

Læs mere

KVALITET, RELEVANS OG SAMMENHÆNGE I FORHOLD TIL DE SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSBACHELORUDDANNELSER

KVALITET, RELEVANS OG SAMMENHÆNGE I FORHOLD TIL DE SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSBACHELORUDDANNELSER KVALITET, RELEVANS OG SAMMENHÆNGE I FORHOLD TIL DE SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSBACHELORUDDANNELSER Anbefalinger til Udvalg for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser fra Danske Professionshøjskoler

Læs mere

ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN

ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN R E G E R I N G S G R U N D L A G OKTOBER 2011 REGERINGEN ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN R E G E R I N G S G R U N D L A G OKTOBER 2011 REGERINGEN ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN

Læs mere

Mønsterbrydere på uddannelsesområdet bedre match mellem potentiale og uddannelse

Mønsterbrydere på uddannelsesområdet bedre match mellem potentiale og uddannelse Mønsterbrydere på uddannelsesområdet bedre match mellem potentiale og uddannelse Mønsterbrydere på uddannelsesområdet bedre match mellem potentiale og uddannelse Forfattere: chefkonsulent Jóannes J. Gaard

Læs mere

Forskning, der kan bruges - nyorientering af den pædagogiske forskning

Forskning, der kan bruges - nyorientering af den pædagogiske forskning Forskning, der kan bruges - nyorientering af den pædagogiske forskning Forskning, der kan bruges nyorientering af den pædagogiske forskning Indhold Forord... 3 Indledning... 5 1. Udfordringer for dansk

Læs mere

Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Oktober 2013 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Oktober 2013 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive

Læs mere

Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu bedre.

Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu bedre. Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen 7. juni 2013 1. Indledning Danmark har en god folkeskole,

Læs mere

Frafald på professionsbacheloruddannelserne

Frafald på professionsbacheloruddannelserne Kræn Blume Jensen, Christophe Kolodziejczyk og Torben Pilegaard Jensen Frafald på professionsbacheloruddannelserne Hvordan klarer uddannelsesinstitutionerne sig? Publikationen Frafald på professionsbacheloruddannelserne

Læs mere

Nye veje mellem forskning og erhverv. fra tanke til faktura

Nye veje mellem forskning og erhverv. fra tanke til faktura Nye veje mellem forskning og erhverv fra tanke til faktura Regeringen september 2003 Nye veje mellem forskning og erhverv - fra tanke til faktura 2 Nye veje mellem forskning og erhverv Indhold Danmark

Læs mere

En styrket integrationspolitik

En styrket integrationspolitik En styrket integrationspolitik November 2012 2 3 En styrket integrationspolitik Regeringen ønsker en integrationspolitik, der afspejler, at Danmark er et samfund, hvor indvandring skal bidrage positivt,

Læs mere

Flere dimittender til den private sektor. Fælles idéoplæg fra Akademikerne og Danske Universiteter

Flere dimittender til den private sektor. Fælles idéoplæg fra Akademikerne og Danske Universiteter Flere dimittender til den private sektor Fælles idéoplæg fra Akademikerne og Danske Universiteter 2 Denne publikation er udgivet af: Danske Universiteter Fiolstræde 44, 1. th. 1171 København K Akademikerne

Læs mere

Vejledning til uddannelsesakkreditering

Vejledning til uddannelsesakkreditering Vejledning til uddannelsesakkreditering Nye uddannelser indenfor Kulturministeriets område September 2014 (Videreførelse af tidligere Vejledning til ansøgning udarbejdet af EVA i 2010) Indhold 1. Indledning...

Læs mere

NATIONALT KVALITETSPROGRAM FOR SUNDHEDSOMRÅDET 2015-2018 APRIL 2015

NATIONALT KVALITETSPROGRAM FOR SUNDHEDSOMRÅDET 2015-2018 APRIL 2015 NATIONALT KVALITETSPROGRAM FOR SUNDHEDSOMRÅDET 2015-2018 APRIL 2015 1 Vision for fremtidens kvalitetsarbejde på sundhedsområdet Det er en hjørnesten i det danske velfærdssamfund, at vores fælles sundhedsvæsen

Læs mere

Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet

Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet - regionernes medicin politik for det danske sundhedsvæsen og effektiv brug af medicin Regionernes medicinpolitik for det danske sundhedsvæsen

Læs mere

Aftale om Kræftplan III

Aftale om Kræftplan III Aftale om Kræftplan III Regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne er enige om at gennemføre en styrket indsats på kræftområdet med en Kræftplan III. Den massive indsats

Læs mere

Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 24. februar 2014 Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Konservative Folkeparti

Læs mere

April 2012 Afrapportering. Analyse af uddannelsespålæg Anvendelse og effekter af redskabet

April 2012 Afrapportering. Analyse af uddannelsespålæg Anvendelse og effekter af redskabet April 2012 Afrapportering Analyse af uddannelsespålæg Anvendelse og effekter af redskabet Indholdsfortegnelse Resumé og forslag 3 Resultater af analysen 3 Deloittes forslag til en styrket anvendelse af

Læs mere

DANMARK OG GLOBALISERINGEN. Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark

DANMARK OG GLOBALISERINGEN. Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark DANMARK OG GLOBALISERINGEN Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark REGERINGEN JUNI 2005 INDHOLD Globalisering mulighed og risiko................................... s. 5 Hvad er globalisering?..............................................

Læs mere

Tag ansvar 2020. Radikale Venstres genopbygningsplan. Tag ansvar

Tag ansvar 2020. Radikale Venstres genopbygningsplan. Tag ansvar Tag ansvar 2020 Radikale Venstres genopbygningsplan Tag ansvar TAG ANSVAR 2020 - Radikale Venstres økonomiske 2020-plan Med ti års fejlslagen økonomisk politik og en global krise er mange ting forandret.

Læs mere

det handler om Velstand og velfærd slutrapport

det handler om Velstand og velfærd slutrapport det handler om Velstand og velfærd slutrapport Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Tlf.: 5077 5680 E-mail: post@produktivitetskommissionen.dk www.produktivitetskommissionen.dk Oplag:

Læs mere

KORTLÆGNING AF ELEVFRAVÆR I DE NORDISKE LANDE

KORTLÆGNING AF ELEVFRAVÆR I DE NORDISKE LANDE Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 KORTLÆGNING AF ELEVFRAVÆR I DE NORDISKE LANDE KORTLÆGNING AF ELEVFRAVÆR I DE NORDISKE LANDE INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Formål, afgrænsninger

Læs mere

KL s ældrepolitiske udspil 2010 Nye ældre, nye muligheder

KL s ældrepolitiske udspil 2010 Nye ældre, nye muligheder KL s ældrepolitiske udspil 2010 Nye ældre, nye muligheder KL s ældrepolitiske udspil 2010 Nye ældre, nye muligheder KL 1. udgave, 1. oplag 2010 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen

Læs mere

Vi kan leve længere og sundere. Forebyggelseskommissionens anbefalinger til en styrket forebyggende indsats

Vi kan leve længere og sundere. Forebyggelseskommissionens anbefalinger til en styrket forebyggende indsats Vi kan leve længere og sundere Forebyggelseskommissionens anbefalinger til en styrket forebyggende indsats April 29 Vi kan leve længere og sundere Rygning, alkohol, usund kost og for lidt motion er årsag

Læs mere

Turen går Til fremtidens erhvervsliv

Turen går Til fremtidens erhvervsliv Turen går Til fremtidens erhvervsliv 3 10 bud på bedre danske kandidater Der kan være rigtig langt fra studielivet på universitetet til dagligdagen i en virksomhed. Under studietiden kan det måske virke

Læs mere

Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen December 2012 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen 5 Indhold En endnu bedre

Læs mere

fremtiden kalder Uddanner vi nok?

fremtiden kalder Uddanner vi nok? fremtiden kalder Uddanner vi nok? Indhold 3 Forord 5 Resume 9 Fremtidens arbejdsmarked flere ældre, færre unge 19 Manglen på højtuddannede koster dyrt 23 Den globale udfordring 30 Litteraturliste og kilder

Læs mere

Alle skal med. Målsætninger for de mest udsatte frem mod 2020

Alle skal med. Målsætninger for de mest udsatte frem mod 2020 Alle skal med Målsætninger for de mest udsatte frem mod 2020 September 2013 Alle skal med Målsætninger for de mest udsatte frem mod 2020 September 2013 4 Alle skal med Indhold Sociale 2020-mål... 5 Opfølgning...

Læs mere