Uddannelsesprogram for Samfundsmedicinsk introduktionsstilling Videreuddannelsesregion Nord

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelsesprogram for Samfundsmedicinsk introduktionsstilling Videreuddannelsesregion Nord"

Transkript

1 Uddannelsesprogram for Samfundsmedicinsk introduktionsstilling Videreuddannelsesregion Nord Lægelig Uddannelse, Sundhedsplanlægning, Region Midtjylland Januar 2010

2 1. Indledning Uddannelsesprogrammet beskriver en godkendt introduktionsstilling i Samfundsmedicin i Videreuddannelsesregion Nord. Uddannelsesprogrammet beskriver uddannelsesstedet og desuden konkretiseres kompetenceopnåelse i forhold til kompetencerne i specialets målbeskrivelse. Hensigten med uddannelsesprogrammet er, at give den uddannelsessøgende læge og den uddannelsesansvarlige overlæge samt e et overblik over uddannelsesforløbet, arbejdsindhold og konkretisering af kompetencer. Uddannelsesprogrammet angiver for hvert mål lærings- og evalueringsmetoder samt beskriver evaluering og vejledning i den lægelige videreuddannelse og øvrige relevante oplysninger. Sidst i uddannelsesprogrammet findes en skematisk oversigt over kompetencekravene samt en konkretisering heraf Specialet Samfundsmedicin er et lægeligt speciale, der beskæftiger sig med relationen mellem samfundsforhold og befolkningens sundhedstilstand. I speciallægeuddannelsen kombineres lægefaglig viden og klinisk erfaring med viden og færdigheder inden for folkesundhed (public health), forvaltning og forskning. De samfundsmedicinske områder omfatter: Levevilkår og sundhed Miljø og sundhed Psykosociale forhold, livsstil og sundhed Sundheds- og socialvæsenets struktur, organisation og funktion Lovgivning, der regulerer sundhedsforhold og visse sociale forhold Økonomiske relationer samt prioritering i sundhedssektoren Samfundsmedicinske forskningsmetoder Kvalitetssikring, -styring og patientsikkerhed Der er to hovedretninger inden for Samfundsmedicin: socialmedicin og administrativ medicin. I socialmedicinen arbejder speciallægen oftest på individniveau med socialmedicinske problemstillinger hos den enkelte patient. I den administrative medicin arbejdes oftest på gruppeniveau med udvalgte grupper af befolkningen eller på samfundsniveau. Den samfundsmedicinske speciallæge kan arbejde på alle tre niveauer med løsning af opgaver vedrørende overvågning, opretholdelse og forbedring af befolkningens sundhedstilstand. En speciallæge i Samfundsmedicin anvender viden og færdigheder fra det kliniske lægelige arbejde sammen med viden og færdigheder fra jura, samfundsvidenskab, sociologi samt sociologisk og epidemiologisk metode. Derfor indeholder den samfundsmedicinske speciallægeuddannelse både teoretisk og praktisk indlæring og træning fra uddannelse på kliniske sygehusafdelinger og fra uddannelse uden for den kliniske sygehusverden. Speciallæger i Samfundsmedicin arbejder i både offentlige og private institutioner og organisationer. Som eksempler på ansættelsessteder og arbejdsopgaver kan nævnes: Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionerne (fx miljømedicin, overvågning af smitsomme sygdomme, sundhedsplanlægning, forebyggelse og tilsyn med sundhedsfagligt personale) 2

3 Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge, København (fx sundhedsplanlægning, kvalitetsudvikling, medicinalstatistik, medicinsk teknologivurdering, forebyggelse, patientsikkerhed, tilsyn med sundhedspersonale og sundhedsfaglige uddannelser) Regionale forvaltninger og sygehusledelser (fx sundheds- og sygehusplanlægning, kvalitetsudvikling, patientsikkerhed, medicinsk teknologivurdering og forebyggelse) Socialmedicinske afdelinger i regioner og kommuner (forvaltningsmedicinsk og klinisk arbejde især inden for sygedagpenge-, aktiverings-, revaliderings- og pensionsområdet) Kommunale forvaltninger (beskæftigelses- børn og unge, social- og sundhedsområdet) Misbrugsområdet Sektorforskningsinstitutioner som Statens Serum Institut, Institut for Sundhedsvæsen (DSI), Statens Institut for Folkesundhed (forskning og udredning) Internationale organisationer og organisationer med internationale relationer som WHO, DANIDA og NGO er. Samfundsmedicinere er organiseret i det tværfaglige videnskabelige selskab Dansk Selskab for Folkesundhed (DSFF). Alle speciallæger i Samfundsmedicin, som er medlemmer af DSFF er automatisk medlem af Dansk Samfundsmedicinsk Selskab - DASAMS. Desuden optages efter ønske andre læger (herunder uddannelsessøgende læger), som har interesse for det samfundsmedicinske arbejdsområde. Det er en forudsætning for optagelse i DASAMS, at man er medlem af DSFF. DSFF havde pr i alt 711 medlemmer heraf 260 lægelige medlemmer. Oplysninger om DSFF og DASAMS findes på hjemmesiden hvor der bl.a. er dagsordner og referater fra bestyrelsesmøder og generalforsamlinger, orientering om aktiviteter herunder de årlige Folkesundhedsdage, stillinger og relevante links. Som medlem af DSFF modtager man automatisk i forbindelse med opdatering af hjemmesiden et nyhedsbrev pr. mail. Yngre samfundsmedicinske speciallæger samt læger under uddannelse i Samfundsmedicin, der tillige er medlemmer af DSFF, kan optages i Foreningen af Yngre Samfundsmedicinere (FYSAM). FYSAMs formål er at varetage de yngre samfundsmedicineres interesser. 1.2 Uddannelsen Den samlede speciallægeuddannelse i Samfundsmedicin består af en introduktionsstilling af 12 mdr. varighed og et hoveduddannelsesforløb af 48 mdr. varighed. Efter godkendt introduktionsforløb eller ved dokumenteret forventning om godkendelse af introduktionsuddannelse inden evt. påbegyndelse af hoveduddannelsesforløb kan uddannelsessøgende ansøge om hoveduddannelse. Hoveduddannelsen omfatter et samlet uddannelsesforløb på 48 måneder, der samlet sikrer, at målbeskrivelsens kompetencer opfyldes. Kompetencerne erhverves ved klinisk og samfundsmedicinsk uddannelse. Den kliniske uddannelse består af 18 måneders ansættelse på kliniske sygehusafdelinger eller i almen praksis. Efter godkendt hoveduddannelsesforløb kan lægen søge Sundhedsstyrelsen om anerkendelse som speciallæge i Samfundsmedicin Teoretiske kurser og forskningstræning I speciallægeuddannelsen indgår et obligatorisk teoretisk uddannelsesprogram bestående af de generelle kurser, de specialespecifikke kurser og et forskningstræningsmodul ( 10 i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af speciallæger). Forskningstræningen og de specialespecifikke kurser er placeret i hoveduddannelsesforløbet. Generelle kurser er placeret i både introduktions- og hoveduddannelsesforløbet. 3

4 Generelle kurser: De generelle kurser er ens for alle uddannelsessøgende læger. I introduktionsuddannelsen gennemføres et kursus i pædagogik/vejledning samt et kursus i ledelse, administration og samarbejde (LAS I). I hoveduddannelsen gennemføres yderligere to kurser i ledelse, administration og samarbejde (LAS II og III). Som uddannelseslæge i samfundsmedicin er LAS-kurserne vigtige kurser, da de understøtter den uddannelsessøgende læges muligheder for at erhverve sig de i målbeskrivelserne opstillede kompetencer inden for områderne ledelse, administration og samarbejde, som er meget vigtige områder at have kendskab til som samfundsmediciner. Kurserne giver således deltagerne: En grundlæggende indføring i det danske sundhedsvæsens opbygning og struktur på såvel decentralt som centralt niveau Et kendskab til de væsentlige interessenter inden for det danske sundhedsvæsen på såvel lokalt som nationalt plan Et grundlæggende kendskab til de aftaler, regelsæt m.v., der er af betydning for det danske sundhedsvæsens funktion Et kendskab til forvaltningsmæssige og organisatoriske problemstillinger i det danske sundhedsvæsen En basal teoretisk viden inden for ledelse, organisation og samarbejde samt basale færdigheder i at anvende denne viden i forbindelse med løsning af konkrete forvaltningsmæssige og organisatoriske problemstillinger. De generelle kurser i introduktionsstillingen skal gennemføres i videreuddannelsesregion NORD. Den uddannelsessøgende læge har selv ansvaret for at tilmelde sig kurserne se Videreuddannelsessekretariaternes hjemmesider. Specialespecifikke kurser De specialespecifikke kurser i hoveduddannelsen har en varighed på seks uger (30 dage á syv timer). Ansvarlig herfor er hovedkursusleder fra Dansk Samfundsmedicinsk Selskab. Emnerne for kursus kan ses i målbeskrivelsen. Forskningstræning Forskningstræningsmodulet er en obligatorisk del af hoveduddannelsen, hvis man ikke forinden ansættelse i hoveduddannelsesforløb har gennemført og fået godkendt ph.d.-forløb. Forskningstræningen tjener til dokumentation af, at lægen kan forholde sig til sin daglige praksis på evidensbaseret grundlag. 2. Uddannelsesforløbet Introduktionsstillingen består af en ansættelse på et uddannelsessted af 12 måneders varighed. Enhver samfundsmedicinsk ansættelse starter med en introduktionsperiode for den uddannelsessøgende læge. I introduktionsperioden vil lægen blive introduceret til de forskellige arbejdsområder i afdelingen/institutionen. Uddannelseslægen vil i introduktionsperioden blive gjort bekendt med de væsentligste arbejdsområder. Der sker desuden introduktion til sekretariatets funktion, til journalisering og IT. Efter introduktionen vil uddannelseslægen i lighed med de øvrige ansatte deltage i de forskellige arbejdsopgaver. Opgaverne vil blive tildelt under hensyn til behov for oplæring, og opgavevaretagelsen vil forgå under supervision efter behov. 4

5 Alle læger i uddannelsesstilling tildeles en hoved. Første samtale med vil blive afholdt i introduktionsperioden. I forbindelse med denne samtale udarbejder den uddannelsessøgende og sammen en individuel uddannelsesplan, der tager højde for lægens forudgående erfaringer, konkrete uddannelsesbehov og i videst muligt omfang for konkrete ønsker. Vejleder og uddannelsessøgende læge er i fællesskab ansvarlige for løbende at revidere uddannelsesplanen i takt med lægens kompetenceudvikling, således at uddannelseslægen løbende kommer til at arbejde med relevante arbejdsopgaver, jf. uddannelsesprogrammet. Den uddannelsessøgende læge forventes at orientere sig i relevant lovgivning svarende til arbejdsopgaverne og i praksis at kunne anvende indholdet af de centrale paragraffer og de hertil hørende vejledninger og retningslinjer. Derudover forventes den uddannelsessøgende at orientere sig i relevant faglitteratur Lægen har ret til og pligt til at deltage i de til uddannelsen hørende obligatoriske kurser (generelle kurser i introduktionsstillingen). Herudover, vil uddannelseslægen have mulighed for at deltage i relevante kurser og konferencer under hensyntagen til arbejdstilrettelæggelse på uddannelsesstedet. Desuden deltager uddannelseslægen i lokale sags- og institutions- / afdelingsmøder samt arbejdsgrupper, på linie med øvrigt personale. Den uddannelsessøgende læge skal endvidere fremlægge et relevant samfundsmedicinsk emne f.eks. på et institutions- / afdelingsmøde eller i andet relevant mødeforum. Der kan efter behov og ønsker planlægges besøg på andre samfundsmedicinske uddannelsessteder, de såkaldte snusepraktikker normalt af 1 dags varighed. Disse har til formål at give den uddannelsessøgende læge et bredere indblik i specialets forskellige funktioner. For en læge i introduktionsstilling i Lægelig Uddannelse kan følgende være relevante: - Embedslægeinstitution i Region Nordjylland eller Region Midtjylland - Klinisk Socialmedicin, Socialmedicinsk Enhed eller Sociallægeinstitutionen - Sundhedsstyrelsen 2.1. Præsentation af uddannelsesstedet Lægelig Uddannelse, Sundhedsplanlægning, Region Midtjylland Introduktion til afdelingen: Lægelig Uddannelse er en del af Sundhedsplanlægning, Region Midtjylland og udgør således en del af Sundhedsstaben, dvs. den regionale forvaltning af sundhedsområdet. Lægelig Uddannelse har opgaver for såvel sygehusområdet og almen praksis som for Psykiatrien. Lægelig Uddannelse rummer desuden sekretariatet for den lægelige videreuddannelse i videreuddannelsesregion Nord, dvs. for både Region Nordjylland og Region Midtjylland. Kontoret ledes af en kontorchef (samfundsmedicinsk speciallæge) og har herudover en afdelingslægestilling (p.t. ubesat) og en eller to uddannelsesstillinger (kan være enten introduktions- eller hoveduddannelsesstillinger). Den/de samfundsmedicinske uddannelsesstillinger indgår som en del af sagsbehandlergruppen med i alt 7 AC fuldmægtige. Herudover har kontoret et sekretariat med 4 kontoruddannede, 1 kontorelev og 1 ufaglært kontormedhjælp/piccoline. Bemandingen kan variere afhængigt af igangværende projekter. Arbejdsområder: Ifølge Region Midtjyllands organisationsplan har kontoret 5 hovedarbejdsområder: - Kapacitets- og kvalitetsudvikling af den lægelige videreuddannelse. Planlægning af speciallægeuddannelse i Region Midtjylland og Region Nordjylland 5

6 o Dette indebærer at sikre, at der for alle lægelige specialer sker en løbende udvikling af specialets uddannelsesforløb, at der er planlagt et antal forløb i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens dimensioneringsplan for den lægelige videreuddannelse, og at forløbene godkendes af Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse o Det indebærer endvidere, at der løbende sker tilpasning af de enkelte lægers forløb efter aftale med lægerne og deres ansættelsessteder inden for rammerne af bekendtgørelser, vejledninger m.v. for området - Administration af ansættelse for læger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb o Dette indebærer, at sikre, at et passende antal forløb bringes i opslag, at det rette grundlag (vejledninger m.v.) for ansøgning er til stede, at ansøgninger gennemgås for formelle kvalifikationer og forelægges ansættelsesudvalg til prioritering og udvælgelse, samt at der sker indstilling af de prioriterede læger til de enkelte forløb - Opfølgning på evaluering af videreuddannelsen på regionens hospitaler og i praksis o Dette indebærer, at kvaliteten af den lægelige videreuddannelse inden for de specialer, som den enkelte sagsbehandler har ansvaret for, følges løbende herunder via Sundhedsstyrelsens inspektorrapporter og via de yngre lægers evaluering af uddannelsesstederne på Evaluer.dk o Det indebærer endvidere opfølgning og tilbud om hjælp til afdelinger, hvor kvaliteten af uddannelsen ikke er i orden - Rådgivning omkring rekruttering, anvendelse af og personaleudvikling for regionens læger (herunder efteruddannelse) o Dette indebærer forelæggelse for regionerne af status for mangel på læger generelt og inden for specifikke områder, udarbejdelse af forslag til afhjælpning heraf og generel opfølgning på efterspørgsel af lægelig arbejdskraft. o Dette kan også indebære konkret projektstøtte til målrettede efteruddannelsesinitiativer, der støtter op om politiske mål for udvikling af sundhedsvæsenet eller afhjælper dokumenterede kvalitetsbrist i sundhedsvæsenets funktioner - Rådgivning om og indgåelse af aftaler omkring medicinstuderende på regionens hospitaler og i praksis o Dette indebærer løbende dialog med Aarhus Universitet og regionens sygehuse omkring praktikforløb for medicinstuderende og deltagelse i opfølgning på den igangværende reform af lægestudiet Arbejdstilrettelæggelse: Konkret vil uddannelseslægen som de øvrige sagsbehandlere få tildelt et antal specialer, hvor uddannelseslægen har ansvaret for såvel planlægning som ansættelsesprocedure og opfølgning på personsager. Endvidere vil uddannelseslægen efter aftale få en eller flere tværgående funktioner med relation til lægelig videreuddannelse. Uddannelseslægen vil som de øvrige sagsbehandlere være tilknyttet en af sekretærerne og forventes at indgå i et tæt samarbejde med denne. De enkelte tværgående områder kan ses på videreuddannelsesregionens hjemmeside (se nedenfor). Der er fast mødetid fra 9 til 15 og mulighed for flekstid herudover. Dog vil der være deltagelse i en række møder både i Viborg og andre steder i regionen samt sjældnere andre steder i landet, der bryder den faste mødetid. Møde og konferencestruktur: Der er kontormøde ugentligt med deltagelse af alle kontorets medarbejdere. Desuden er der afdelingsmøde en gang månedligt med deltagelse af medarbejdere fra hele Sundhedsplanlægningsafdelingen. 6

7 Det forventes, at uddannelseslægen deltager i møder i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse (et møde per kvartal) og i møder i Region Midtjyllands kontaktudvalg for lægelig videreuddannelse (et møde per kvartal) samt i SVADA (de tre regionale videreuddannelsessekretariater), ligesom der vil være møder planlagt ad hoc i arbejdsgrupper i de specialer, som lægen har kontakten til. Undervisning, vejledning og supervision: En af sagsbehandlerne i kontoret vil have ansvar for introduktionsprogram for lægen. Kontorchefen vil være for den uddannelsessøgende læge, og der vil være aftalt møder fast en gang månedligt samt efter behov herudover. Hvis kontoret samtidigt har både introduktionsstilling og læge i hoveduddannelsesforløb, vil lægen i hoveduddannelsesforløb være for lægen i introduktionsstilling. Konkret supervision på enkeltopgaver kan gives både af hoved og af de øvrige AC sagsbehandlere i kontoret. Relevante links: Kompetenceudvikling En speciallæge har brug for kompetencer indenfor hver af de 7 lægeroller: Medicinsk ekspert Kommunikator Sundhedsfremmer Akademiker Professionel Samarbejder Leder/administrator Kompetencerne, som skal opnås i den samfundsmedicinske uddannelse er inddelt i forhold til disse roller. Opdelingen er teoretisk, idet enhver lægelig arbejdsopgave indeholder elementer fra de fleste af de syv roller. Opdelingen kan dog tjene til en bevidstgørelse om indholdet af de enkelte kompetencer. Kompetenceområder for den samfundsmedicinske hoveduddannelse er anført i målbeskrivelsen med kompetencekrav, læringsmetoder og evalueringsmetoder. Sidst i nærværende dokument er kompetencekravene i hoveduddannelsen anført, lige som det fremgår, på hvilket af uddannelsesstederne, kompetencer forventes attesteret. Det betyder ikke, at man ikke kan eller skal beskæftige sig med de øvrige kompetencer også i denne ansættelse, men angiver, hvem der har ansvaret for den endelige godkendelse af kompetencen. Såfremt der er kompetencer, der kan erhverves under både 1. og 2. samfundsmedicinske ansættelse, fremgår det af uddannelsesprogrammet, om disse skal opnås i 1., 2. eller begge samfundsmedicinske ansættelser. Rækkefølgen af kompetencer som skal opnås i Lægelig Uddannelse: Alle kompetencer i målbeskrivelsen for introduktionsstillingen skal evalueres og godkendes i løbet af de 12 måneders ansættelse. I det følgende angives et forslag til rækkefølge af kompetencevurderingen. Det skal understreges, at der er tale om et forslag til struktur, der kan fraviges afhængigt af 7

8 den konkrete opgavevaretagelse og udviklingen. Læringen vil finde sted i den rækkefølge, der er relevante opgaver. Basale sagsbehandlings kompetencer og formidlingskompetencer indlæres først. Det drejer sig især om I1, I2, I3, I5, I6, I10, I11 og I12 Sidst i forløbet vil lægen herudover beskæftige sig med mere politiske forhold, evalueringer, mm. Her evalueres og godkendes alle øvrige kompetencer. 4. Læringsstrategier: Læringsstrategierne er beskrevet i målbeskrivelsen. For den enkelte kompetence kan der være flere mulige læringsstrategier. Læringsstrategier i den samfundsmedicinske hoveduddannelse er ifølge målbeskrivelsen: Læringsstrategi Selvstændigt studie Casepræsentation Struktureret fremlæggelse Teoretisk undervisning Definition At den uddannelsessøgende i samfundsmedicin sætter sig ind i basalt lærebogsstof, nødvendig dokumentation, lovgivning m.m. inden for eget arbejdsfelt. Størstedelen kan findes via Intranettet. Selvstudie indgår som en del af udførelsen af det løbende arbejde. Læsning synliggøres ved, at den uddannelsessøgende læge fører optegnelse over læste artikler, lærebogsstof, intranetsider, lovgivning m.m. i sin portefølje. Arbejdet med relevante opgaver skal tage hensyn til både uddannelsesbehovet og ansættelsesstedets behov. Opgaverne skal sikre en progression i kompetenceudviklingen. Det er en forudsætning for læring, at arbejdsopgaverne superviseres og evalueres i samarbejde med. At den uddannelsessøgende, ud fra et gennemført sagsforløb, gør sig egne overvejelser over forløbet, egne kompetencer, mulighed for udvikling af kompetencer samt over teori, praksis, sammenhæng, lovgivning m.v., som er indgået i løsningen af den udførte opgave. Refleksioner kan nedfældes i uddannelsesbogen i porteføljen, og drøftes med. Uddannelsesbogen er private optegnelser og skal ikke forelægges for Relevante sagsforløb og lignende anonymiseres og opbevares i porteføljen med henblik på at blive fremlagt som casepræsentationer og gennemgået under samtale med. Den uddannelsessøgende læge præsenterer således det gennemførte sagsforløb for med støtte fra det skriftlige materiale, som er udarbejdet i forbindelse med forløbet. I tilfælde, hvor tildeling af relevante opgaver ikke er muligt for at opnå en specifik kompetence, men der kræves en mere indgående viden end blot selvstændigt studie, kan den uddannelsessøgende fremlægge et relevant emne for kolleger og med efterfølgende diskussion fx i forbindelse med intern konference eller møde Aktiv deltagelse i obligatoriske generelle kurser Andre relevante læringsstrategier kan være: Deltagelse i møder, undervisning mv. Varetage vejledning Varetage undervisning Gennem deltagelse i møder, undervisning, kurser, kongresser, konferencer mv. lytte til og indgå i faglige drøftelser samt fungere som mødeleder hhv. referent og lign. At den uddannelsessøgende kan facilitere læring, herunder hjælpe andre til at identificere uddannelses- og udviklingsbehov samt vejlede/give konstruktiv feedback. At den uddannelsessøgende kan forberede, gennemføre og evaluere undervisning under hensyntagen til mål med undervisningen, målgruppens behov og forudsætninger samt rammerne for undervisningen. 8

9 5. Evalueringsstrategier Ved vurdering af den uddannelsessøgende læges kompetencer, skal den anvendte metode til kompetencevurdering kunne afgøre, om den uddannelsessøgende læge har eller ikke har erhvervet den pågældende kompetence. Kompetencevurdering foretages løbende i uddannelsesforløbet med henblik på dokumentation, evaluering og eventuel justering af uddannelsen undervejs. Der henvises til målbeskrivelsen. Under evalueringsstrategi er anvendt følgende begreber: Evalueringsstrategi Godkendelse af kursus Definition Det er en struktureret, aftalt samtale, hvor der foregår en vurdering af arbejdsopgaver, casepræsentationer, fremlæggelser, feedback på observationer, gennemgang af porteføljen, drøftelse af refleksioner med mere. Observationer og vurdering af kompetencer i en given undervisningssituation (fx praktiske, kliniske eller ved samarbejde, kommunikation og undervisning) følges op ved en formaliseret tilbagemelding fra, kolleger, interne eller eksterne samarbejdspartnere mv. Der anvendes en struktur for denne feedback i form af checkliste, spørgeskema, simple kvalitative mål, enkle scoringssystemer eller lignende. kan indgå enten i form af direkte mundtlig feedback eller i form af skriftlig feedback. Det er en forudsætning for feedback af praktiske eller kliniske kompetencer, at arbejdet tilrettelægges på en sådan måde, at og kolleger kan observere den uddannelsessøgende i udførelsen af arbejdsopgaver. Godkendelse af teoretisk kursus forudsætter aktiv deltagelse, dvs. både tilstedeværelse, relevant forberedelse og aktiv deltagelse i diskussioner, opgaveløsning mv. Der kan suppleres med egentlig eksamen ved afslutning af et teoretisk kursus. Obligatoriske kurser godkendes gennem underskrift fra kursuslederen/den kursusansvarlige. Andre relevante evalueringsstrategier kan være Feedback fra diverse samarbejdspartnere Kommentering af skriftligt materiale Uformel eller formel feedback direkte til den uddannelsessøgende fra diverse samarbejdspartnere herunder lægekollegaer, administrativt personale, eksterne samarbejdspartnere m.fl. herunder personer som har modtaget vejledning eller undervisning af den uddannelsessøgende Skriftlig og/eller mundtlig tilbagemelding fra på konkret materiale udarbejdet af den uddannelsessøgende. 6. Evaluering af den lægelige videreuddannelse Alle læger uddannelsesforløb tildeles en hoved. Denne er ansvarlig for en løbende dialog med den uddannelsessøgende læge, og har sammen med denne ansvar for, at der udarbejdes individuelle uddannelsesplaner. I forbindelse med den enkelte ansættelse afholdes mindst 3 samtaler med hoved (som evt. kan være den uddannelsesansvarlige overlæge eller uddannelseskoordinerende læge). Ved disse samtaler skal uddannelsesprogram og uddannelsesstedets læringsrammer gennemgås/evalueres med henblik på at sikre opnåelse af de nødvendige kompetencer samt progression i den uddannelsessøgendes læring. Der udarbejdes/justeres en individuel uddannelsesplan i forbindelse med samtaler mellem uddannelsessøgende og hoved. Desuden sikres det, at der foreligger evaluering fra evt. fokuserede ophold. Der vil blive foretaget karrierevejledning i forbindelse med disse samtaler. Den uddannelsessøgende læge evaluerer uddannelsesstedet direkte overfor hoved og på Endelig gennemføres der også med års intervaller inspektorbesøg i de uddannelsesgivende afdelinger, jævnfør bekendtgørelse 1257, , 6, stk Vejledning i den lægelige videreuddannelse Den uddannelsessøgende får ved start af ansættelsen udpeget en hoved, som sammen med den uddannelsessøgende løbende af holder uddannelsessamtaler. Ved disse samtaler foregår uddan- 9

10 nelsesplanlægning, -justering og evaluering. Hoved og uddannelsessøgende er i fællesskab ansvarlige for, at der udarbejdes en individuel uddannelsesplan senest fire uger efter ansættelse i uddannelsesstillingen, og at denne justeres løbende. Den uddannelsesansvarlige overlæge har ansvaret for, at mere erfarne kolleger, samarbejdspartnere etc. påtager sig ansvaret for løbende oplæring og supervision i det daglige i den konkrete sagskontekst. Afhængigt af uddannelsesstedets forhold kan dette formaliseres yderligere. 8. Nyttig information i øvrigt: Relevante bestemmelser, vejledninger mv: Vejledning om uddannelsesprogrammer i den lægelige videreuddannelse VEJ nr 9587 af 14/07/2008 Vejledning om meritvurdering i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9847 af 26/11/2008 Vejledning om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse VEJ nr 9588 af 14/07/2008 Vejledning om kompetencevurdering i den lægelige videreuddannelse VEJ nr 9586 af 14/07/2008 Kompetencevurdering i speciallægeuddannelsen, Sundhedsstyrelsens vejledning, juli 2007 Relevante links: Dansk Selskab for Folkesundhed, DSFF: Dansk Samfundsmedicinsk Selskab- DASAMS: under rubrikken Fraktioner Foreningen af Yngre Samfundsmedicinere, FYSAM: DSFF - rubrikken "Fraktioner". Sundhedsstyrelsen: Lægelig Videreuddannelse i Region Nord: 10

11 Kompetenceskema for introduktionsstillinger i samfundsmedicin Skemaet bygger på målbeskrivelsen. Der er foretaget en konkretisering af kompetencekravene i forhold til de opgaver, der arbejdes med i Lægelig Uddannelse. Forslag til lærings- og evalueringsstrategi er hentet i målbeskrivelsen. Kompetencekrav i introduktionsuddannelse i samfundsmedicin Medicinsk ekspert Navn Kompetencekrav Mål Konkretisering af mål i Lægelig Uddannelse I1 Sagsbehandling Kunne varetage sagsbehandling på områder, som omhandler væsentlige problemstillinger i en samfundsmedicinsk sammenhæng Sagsbehandling omkring ansættelse af læger i uddannelsesforløb. Sagsbehandling omkring lægers individuelle uddannelsesforløb i henhold til bekendtgørelser, vejledninger etc. og under hensyntagen til den faglige ramme og interesser fra de uddannelsessøgende læger og arbejdssteder. I2 Sagsforløb Kunne planlægge og gennemføre sagsforløb Varetage planlægning og styring af forløb omkring en ansættelsesrunde. Gennemføre planlægning af sagsforløb ved godkendelse af nye uddannelsesforløb eller ændring af uddannelsesprogrammer m.v. i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse. I3 Lovgivning I4 Ulighed i sundhed Kunne redegøre for og anvende relevant lovgivning i sagsbehandlingen Kunne redegøre for betydningen af ulighed i sundhed inden for et relevant område og muligheder for en indsats Varetage sagsbehandling efter gældende bekendtgørelser og vejledninger for videreuddannelse og inden for rammerne i forvaltningslovgivningen Udvise forståelse for de problemer, som opstår, når lægelige ressourcer fordeles skævt geografisk og socialt i forhold til befolkningen. Give forslag til indsats, der kan ændre dette. Mulige læringsstrategier Casepræsentation Casepræsentation Casepræsentation Struktureret fremlæggelse Casepræsentation Struktureret fremlæggelse Mulige evalueringsstrategier 11

12 Kommunikator Navn Kompetencekrav Mål Konkretisering af mål i Lægelig Uddannelse I5 Vurdere kommunikation I6 Formidle Kunne redegøre for en given kommunikationssituation på såvel individniveau som gruppeniveau både mundtligt og skriftligt Kunne formidle lægefaglige oplysninger til medarbejdere med ikke-sundhedsfaglig baggrund Forholde sig kritisk til egen kommunikation med forskellige typer af brugere og samarbejdspartnere, telefonisk, skriftligt og på møder Omsætte viden om konkrete lægefaglige forhold til betydning for uddannelsen og/eller for planlægning i sundhedsvæsenet, og kunne bistå ikke-lægelige kolleger i SUPL hermed Mulige læringsstrategier Casepræsentation Casepræsentation Mulige evalueringsstrategier Samarbejder Navn Kompetencekrav Mål Konkretisering af mål i Lægelig Uddannelse I7 Samarbejdsrelationer I8 Tværfagligt samarbejde I9 Vurdere samarbejde Kunne etablere og udvikle samarbejdsrelationer med udgangspunkt i gensidig respekt i forhold til patienter/klienter, pårørende, kolleger og øvrige samarbejdspartnere Kunne samarbejde med mange faggrupper i og uden for sundhedsvæsenet i respekt for den forskellige faglighed Kunne vurdere i hvor høj grad samarbejdet er lykkedes Samarbejde med sygehuse, ledelsessystemet, uddannelsesansvarlige og andre læger, faglige rådgivningsgrupper etc. ud fra en forståelse for deres interesser og baggrund Mulige læringsstrategier Mulige evalueringsstrategier Struktureret samtale med Do. Vurderes sammen med i forhold til konkret opgaveløsning 12

13 Leder og administrator Navn Kompetencekrav Mål Konkretisering af mål i Lægelig Uddannelse I10 Dagsorden og referat I11 Føre ordnede optegnelser I12 Prioritere arbejdsopgaver Kunne udarbejde en dagsorden samt optage og udarbejde et referat Kunne føre ordnede optegnelser i overensstemmelse med principper for journalføring Kunne prioritere egne arbejdsopgaver I13 Mødeleder Kunne fungere som mødeleder i en gruppe Læres i forbindelse med arbejde med ansættelsesrunder, med følgegrupper og evt. i videreuddannelsesråd eller arbejdsgrupper Anvende ESDH i overensstemmelse med regionens retningslinjer og administrere journalindsigt i overensstemmelse med Lov om offentlighed i forvaltningen Vurderes sammen med i forhold til konkret opgaveløsning I ansættelsesudvalg og evt. i arbejdsgrupper samt på interne møder Mulige læringsstrategier Mulige evalueringsstrategier Struktureret samtale med Forebygger/sundhedsfremmer Navn Kompetencekrav Mål Konkretisering af mål i Lægelig Uddannelse I14 Forebyggelse I15 Livsstilsfaktorer I16 Levekår Kunne redegøre for væsentligste terminologi og definitioner inden for forebyggelse og sundhedsfremme Kunne redegøre for livsstilsfaktorers sammenhæng med udviklingen af sygdom Kunne redegøre for livsmuligheders og sociale forholds sammenhæng med sundhed eller udvikling af sygdom Drøftes mundtligt med. Det forudsættes, at lægen kan se sin rolle som en del af sundhedsvæsenet, herunder den forebyggende del Drøftes mundtligt med. Det forudsættes, at lægen kan se sin rolle som en del af sundhedsvæsenet, herunder den forebyggende del Drøftes mundtligt med. Det forudsættes, at lægen kan se sin rolle som en del af sundhedsvæsenet, herunder den forebyggende del Mulige læringsstrategier Selvstændigt studie Selvstændigt studie Selvstændigt studie Mulige evalueringsstrategier 13

14 Akademiker Navn Kompetencekrav Mål Konkretisering af mål i Lægelig Uddannelse I17 Forøge egen viden I18 Daglig læring På eget initiativ kunne opsøge og forbedre viden for at udvikle egne kompetencer, når dette er nødvendigt for at belyse eller afklare en samfundsmedicinsk problemstilling Aktivt kunne udnytte situationer i hverdagen til mesterlære, dialog og refleksion for at optimere læring Nødvendig viden for opgaveløsning opsøges i bekendtgørelser, vejledninger, løbende ajourføring af faglig udvikling i fagtidsskrifter, løbende ajourføring af samfundsudvikling i nyhedsmedier m.v. Der kan suppleres med relevante kurser, kongresdeltagelse etc. efter aftale med leder. Vurderes i forhold til det daglige arbejde sammen med Mulige læringsstrategier Selvstændigt studie Mulige evalueringsstrategier 14

15 Professionel Navn Kompetencekrav Mål Konkretisering af mål i Lægelig Uddannelse I19 Kende egne kompetencer I20 Forvaltningsskik I21 Etiske normer Kunne handle i overensstemmelse med og i bevidsthed om egen kompetence Kunne samarbejde med kolleger, andre faggrupper eller eksterne kontakter under iagttagelse af god samarbejdstone og forvaltningsskik Kunne handle i respekt for de lægefaglige, lovgivningsmæssige og etiske normer for læger og for samfundet som helhed Der lægges vægt på, at relevant rådgivning opsøges, når der er behov for det, og at lægen ikke træffer afgørelser eller giver råd til andre med mindre lægen er sikker på grundlaget. Lægen forudsættes at udvikle gradvist større sikkerhed og selvstændighed i forhold til afgørelser. Vurderes i forhold til det daglige arbejde sammen med. Der lægges vægt på, at lægen kan samarbejde i respekt for kollegers og samarbejdspartneres udgangspunkt og kan kommunikere med udvisning af denne respekt. Vurderes i forhold til det daglige arbejde sammen med. Det forudsættes endvidere, at lægen varetager sine opgaver ud fra en bevidsthed om egen rolle som en del af en offentlig forvaltning og med respekt for politiske mål og retningslinjer for arbejdet. Mulige læringsstrategier Mulige evalueringsstrategier Struktureret samtale med 15

16 5.Øvrige uddannelsesrelevante begreber Begreb Målbeskrivelse Uddannelsesprogram Uddannelsesplan Portefølje Logbog Fokuserede ophold Generelle kurser Definition Samlet beskrivelse af uddannelsen i et givent speciale. Angiver hvilke kompetencer, der skal erhverves i løbet af uddannelsen samt forslag til læringsstrategier og evalueringsmetoder. En beskrivelse af de kompetencer, der skal erhverves i det enkelte element af uddannelsesforløbet, dvs. en konkretisering af målbeskrivelsen således at det fremgår i hvilket element af uddannelsesforløbet den enkelte kompetence skal opnås. Indeholder tillige beskrivelse af lærings- og evalueringsmetoder. For hvert uddannelsesforløb foreligger et uddannelsesprogram, der er godkendt regionalt. Individualisering af uddannelsesprogrammet til den uddannelsessøgende læge således at indsatsområder er identificeret og der foreligger en plan for hvornår og hvordan kompetencerne konkret erhverves på det enkelte uddannelsessted. Samling af dokumenter, der dels understøtter læringsprocessen, dels tjener til dokumentation. Lægens uddannelsesbog er den elektroniske udgave af proteføljen. Den del af proteføljen, der er til brug for underskrift af erhvervede kompetencer og som dokumentation herfor. Ophold af timers til højst en måneds varighed på anden afdeling eller i praksis med henblik på opnåelse af konkrete kompetencer Kursusrække, som er ens for alle læger i uddannelsesstillinger, uanset hvilket speciale man er på vej mod. Det drejer sig i introduktionsstillingen om kurser i ledelse, administration & samarbejde (LAS I) samt i pædagogik/vejledning. 16

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Samfundsmedicin stilling med misbrugsbehandling Sociallægeinstitutionen Århus kommune

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Samfundsmedicin stilling med misbrugsbehandling Sociallægeinstitutionen Århus kommune Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Samfundsmedicin stilling med misbrugsbehandling Sociallægeinstitutionen Århus kommune 2010 Version 1.2 1 1. Indledning Dette uddannelsesprogram dækker

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region: Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion

Læs mere

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb.

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb. N O T A T 02-07-2008 Sag nr. 06/4341 Dokumentnr. 39599/08 Procedure for ansættelse af læger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb Thomas I. Jensen Tel. 35298198 E-mail: tij@regioner.dk Indledning

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Samfundsmedicin Januar 2004 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning 3 Ansættelsessteder

Læs mere

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER... Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

Gentofte Hospital Billeddiagnostisk afdeling, Radiologisk Afsnit 30.09.2009. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Gentofte Hospital Billeddiagnostisk afdeling, Radiologisk Afsnit 30.09.2009. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Gentofte Hospital Billeddiagnostisk

Læs mere

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Nationale retningslinjer Overordnet skal forskningstræningsprojektet bestå af 20 dage, heraf 10 kursusdage. Projektet skal være påbegyndt senest inden for 2 års

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Januar 2008 Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation af kompetenceudvikling Læringsstrategi

Læs mere

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sønderjylland Arbejds- og

Læs mere

SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST

SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST Notat vedr. håndtering af "skæve" uddannelsesforløb i Region Øst Bilag 6.1 BORNHOLMS AMT FREDERIKSBORG AMT HOVEDSTADENS SYGEHUSFÆLLESSKAB KØBENHAVNS

Læs mere

Behov for forbedringer. Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende

Behov for forbedringer. Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Århus Sygehus Afdeling Geriatrisk Afdeling Dato for besøg

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager Rapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Specificering af Rating scale Sønderborg

Læs mere

Fakta om speciallægeuddannelsen

Fakta om speciallægeuddannelsen Fakta om speciallægeuddannelsen Dette hæfte er et forsøg på at hjælpe dig til at overskue din speciallægeuddannelse fra cand.med. til speciallæge. Lægefaget er om noget et fag, hvor der praktiseres livslang

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Kolding Anæstesiologisk afdeling

Læs mere

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved Anæstesiafdelingen Sygehus Nord Roskilde Region Sjælland Indledning Indholdsfortegnelse: Side Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato 14-01-2014. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato 14-01-2014. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002148 Afdelingsnavn Patologisk Institut Hospitalsnavn Aalborg Universitetshospital Besøgsdato 14-01-2014

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg psykiatrisk afd. Kolding 1.12.11

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Præsentation af uddannelsesforløb 3 Beskrivelse af afdelingen 3 Præsentation af kompetenceudvikling

Læs mere

Ny ansættelsesprocedure hvordan? Karen Skjelsager

Ny ansættelsesprocedure hvordan? Karen Skjelsager Ny ansættelsesprocedure hvordan? Karen Skjelsager Anæstesiologisk Faglig Profil 7 metakompetencer Niveau for introduktionsstilling Andre kvalifikationer og erfaringer Dokumenterede DASAIM Uddannelsesudvalg,

Læs mere

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning v/ Mads Skipper Formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning (UUF) KU, 26. september 2012 Karriereafklaring - hvorfor Dagens program

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD VIDEREUDDANNELSESSEKRETARIATET

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD VIDEREUDDANNELSESSEKRETARIATET Til medlemmer af URSARN Dato Sagsbehandler E-mail Sagsnummer 15. december 2014 Stine W. Bukdahl Stine.whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-59-10 Referat fra uddannelsesudvalgsmøde i Anæstesi URSARN Torsdag den

Læs mere

Kommissorium for lægelige videreuddannelsesråd Aarhus Universitetshospital

Kommissorium for lægelige videreuddannelsesråd Aarhus Universitetshospital Kommissorium for lægelige videreuddannelsesråd Aarhus Universitetshospital Formål Det lægelige videreuddannelsesråd arbejder for at fremme udvikling af kvalitet og effektivitet i lægelig videreuddannelse

Læs mere

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Velkommen Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Hvad kan jeg - som tutorlæge - udsættes for? Klinisk basislæge ( KBU ) Intro læge Fase 1 Fase

Læs mere

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord PORTEFØLJE for den kliniske basisuddannelse Videreuddannelsesregion Nord 2008 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab, som kan anvendes til at: fungere som fundament for samtale og vejledning tydeliggøre

Læs mere

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Den Lægelige Videreuddannelse Region Syd Sekretariatet 13. april 2004 J.nr.2-03-00132-2003 EKJ Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Indledning Klinisk genetik

Læs mere

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh. KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.dk Lidt om neurologi Ca. 300 neurologer i Danmark De fleste på sygehuse,

Læs mere

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen ( Til de regionale videreuddannelsesråd for læger og videreuddannelsesråd

Læs mere

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Holstebro 24/3 2009 Karriereplanlægning Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Karrierevejledning 4 i bekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2007 om speciallæger Regionerne i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Viborg Neurologisk afdeling 19.01.2012

Læs mere

uddannelsessøgende Afdelingen har en plan, men undervisning ofte Konferencer har enkelte gange lærings-værdi.

uddannelsessøgende Afdelingen har en plan, men undervisning ofte Konferencer har enkelte gange lærings-værdi. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Bispebjerg Hospital Arbejds- og

Læs mere

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i intern medicin: endokrinologi. Dansk Endokrinologisk Selskab. Juli 2007. Portefølje for (navn): Cpr.nr.

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i intern medicin: endokrinologi. Dansk Endokrinologisk Selskab. Juli 2007. Portefølje for (navn): Cpr.nr. PORTEFØLJE for Speciallægeuddannelsen i intern medicin: endokrinologi Dansk Endokrinologisk Selskab Juli 2007 Portefølje for (navn): _ 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab til: At fungere som

Læs mere

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2013 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,

Læs mere

VEJLEDNING FOR INSPEKTORORDNINGEN

VEJLEDNING FOR INSPEKTORORDNINGEN VEJLEDNING FOR INSPEKTORORDNINGEN 2007 Vejledning for Inspektorordningen Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Inspektor; Kvalitetssikring; Kvalitetsudvikling;

Læs mere

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager Rapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Specificering af Rating scale Hillerød Sygehus

Læs mere

Møde i Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse

Møde i Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse R E F E R A T Emne Møde i Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse Mødedato 11. juni kl. 15-18 Sted Sundhedsstyrelsen, Primula Deltagere Lone Winther Jensen (Formand) Sundhedsfaglig chef Preben Cramon

Læs mere

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling i. Intern Medicin. Geriatrisk Afdeling Aarhus Universitetshospital. Målbeskrivelse 2013

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling i. Intern Medicin. Geriatrisk Afdeling Aarhus Universitetshospital. Målbeskrivelse 2013 Uddannelsesprogram Introduktionsstilling i Intern Medicin Geriatrisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Målbeskrivelse 2013 Godkendt den 03.07.2015 af DRRLV INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 2. Uddannelsens

Læs mere

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES FORLØB 3 FREDERIKSBERG, GENTOFTE F (MED), HILLERØD, BISPEBJERG IDRÆT, FREDERIKSBERG UDDANNELSESPROGRAM INTERN MEDICIN: REUMATOLOGI Februar 2014 1 1. INTRODUKTION Kære uddannelsessøgende. Tillykke med din

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 9. december 2014

Læs mere

Onkologisk afdeling, Regionshospitalet Herning Onkologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital (AUH)

Onkologisk afdeling, Regionshospitalet Herning Onkologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital (AUH) Uddannelsesprogram for Introduktionsuddannelsen i Klinisk Onkologi Onkologisk afdeling, Regionshospitalet Herning Onkologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital (AUH) Godkendt den 1. marts i DRRLV Klinisk

Læs mere

STATUS PÅ DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE UDARBEJDET AF DEN FÆLLES ARBEJDSGRUPPE OM LÆGERS VIDEREUDDANNELSE MARTS 2014

STATUS PÅ DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE UDARBEJDET AF DEN FÆLLES ARBEJDSGRUPPE OM LÆGERS VIDEREUDDANNELSE MARTS 2014 STATUS PÅ DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE UDARBEJDET AF DEN FÆLLES ARBEJDSGRUPPE OM LÆGERS VIDEREUDDANNELSE MARTS 2014 0 Indhold Kapitel 1. Indledning... 1 Kapitel 2. Arbejdsgruppens opgaver og sammensætning...

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Vestsjællandshospital, Holbæk Gyn

Læs mere

Forventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever

Forventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever Forventninger til et godt praktikforløb - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever Indledning Denne pjece har til formål at bidrage til at skabe optimale

Læs mere

STATUS PÅ DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE UDARBEJDET AF DEN FÆLLES ARBEJDSGRUPPE OM LÆGERS VIDEREUDDANNELSE MARTS 2014

STATUS PÅ DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE UDARBEJDET AF DEN FÆLLES ARBEJDSGRUPPE OM LÆGERS VIDEREUDDANNELSE MARTS 2014 STATUS PÅ DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE UDARBEJDET AF DEN FÆLLES ARBEJDSGRUPPE OM LÆGERS VIDEREUDDANNELSE MARTS 2014 0 Indhold Kapitel 1. Indledning... 1 Kapitel 2. Arbejdsgruppens opgaver og sammensætning...

Læs mere

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for social- og sundhedshjælperuddannelsen Bilag. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

Referent: Udfærdiget dato : Mødested. Godkendelse af dagsorden Dagsorden kunne godkendes med to yderligere emner. TL og PKW havde meldt afbud.

Referent: Udfærdiget dato : Mødested. Godkendelse af dagsorden Dagsorden kunne godkendes med to yderligere emner. TL og PKW havde meldt afbud. Referat bestyrelsesmøde i UDDU 06.05.2011 1/6 1.0 Godkendelse af dagsorden Dagsorden kunne godkendes med to yderligere emner. TL og PKW havde meldt afbud. 2.0 Godkendelse af referat fra mødet d. 25.03.2011

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. I henhold til målbeskrivelse

Læs mere

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Roskilde Sygehus Patologiafdelingen

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Uddannelsesprogram. for hoveduddannelsen i Ortopædisk Kirurgi. Ortopædkirurgisk Afdeling Regionshospitalet Randers

Uddannelsesprogram. for hoveduddannelsen i Ortopædisk Kirurgi. Ortopædkirurgisk Afdeling Regionshospitalet Randers Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i Ortopædisk Kirurgi Ortopædkirurgisk Afdeling Regionshospitalet Randers Udarbejdet af: Uddannelsesansvarlig overlæge, klinisk lektor Hans Boie hansboie@rm.dk Revideret

Læs mere

Kompetencevurderingsmetoder En oversigt Sundhedsstyrelsen 2013

Kompetencevurderingsmetoder En oversigt Sundhedsstyrelsen 2013 Kompetencevurderingsmetoder En oversigt Sundhedsstyrelsen 2013 Gitte Eriksen, Ph.d., MPM, PKL Roar Maagaard, PKL Tak for lån af slides til Doris Østergaard, dr. med, MHPE, PKL Bente Malling, Ph.d., MHPE,

Læs mere

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES FORLØB 6 GLOSTRUP, GLOSTRUP M (MED), FREDERIKSBERG, RIGSHOSPITALET, GLOSTRUP UDDANNELSESPROGRAM INTERN MEDICIN: REUMATOLOGI Februar 2014 1 1. INTRODUKTION Kære uddannelsessøgende. Tillykke med din uddannelsesstilling

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. I henhold til målbeskrivelse

Læs mere

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling. Intern medicin. Medicinsk Afdeling / Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling. Intern medicin. Medicinsk Afdeling / Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest Uddannelsesprogram Introduktionsstilling Intern medicin Medicinsk Afdeling / Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest Målbeskrivelse 2013 Godkendt den 07.01.2015 af DRRLV INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt.

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt. Uddannelsesprram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt. 1 Præsentation af Parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralsygehus Afdelingens organisation:

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesiologisk afdeling Hillerød Hospital

Introduktionsprogram for Anæstesiologisk afdeling Hillerød Hospital Introduktionsprogram for Anæstesiologisk afdeling Hillerød Hospital Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Præsentation af uddannelsesforløbet 3 Beskrivelse af afdelingen 3 Præsentation af kompetenceudvikling

Læs mere

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE 1 INDHOLD 1.0 Formål og målsætning med elevpolitikken 3 2.0 Markedsføring, rekruttering og ansættelsesprocedure 3 3.1 Elevprofil

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Tolstrup & Hvilsted ApS Myntevej 3 8920 Randers NV www.tolstruphvilsted.dk CVR: 33957203 1 1 Indledning Nærværende rammekontraktbilag indeholder følgende forpligtende

Læs mere

Regionshospitalet Randers Anæstesiologisk afd. Referat fra URSARN-møde den 11.09.08, kl. 09.00 11.30 på Hotel Comwell, Rebild Bakker.

Regionshospitalet Randers Anæstesiologisk afd. Referat fra URSARN-møde den 11.09.08, kl. 09.00 11.30 på Hotel Comwell, Rebild Bakker. Regionshospitalet Randers Anæstesiologisk afd. Referat fra URSARN-møde den 11.09.08, kl. 09.00 11.30 på Hotel Comwell, Rebild Bakker. Tilstede: Max Powey, Berit Bjerre Handberg, Jesper Hedegaard, Christine

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

DANSK NEUROLOGISK SELSKAB

DANSK NEUROLOGISK SELSKAB DANSK NEUROLOGISK SELSKAB DANISH NEUROLOGICAL SOCIETY København d. 6. juni 2008 Introduktion til neurologien Neurologi er et speciale der gennemgår en meget hurtig udvikling. Specialet er dog samtidig

Læs mere

Indstilling om godkendelse af uddannelsesforløb i specialet psykiatri i Region Nord 17. januar 2004

Indstilling om godkendelse af uddannelsesforløb i specialet psykiatri i Region Nord 17. januar 2004 Indstilling om godkendelse af uddannelsesforløb i specialet psykiatri i Region Nord 17. januar 2004 Udarbejdet af Postgraduat lektor, overlæge Ulla Bartels, ansat Psykiatrisk Hospital i Risskov Postgraduat

Læs mere

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET Side: Side 1 af 10 5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET MODUL I (3 uger): INTRODUKTION TIL GRUNDFORLØBET Velkomst og introduktion - Skolen - Rundvisning - Grundforløbet Introduktion til uddannelsen og arbejdsområdet

Læs mere

SPECIALLÆGEUDDANNELSEN

SPECIALLÆGEUDDANNELSEN SPECIALLÆGEUDDANNELSEN status og perspektivering 2012 Speciallægeuddannelsen - Status og perspektivering Sundhedsstyrelsen, 2012 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Elevpolitik. Indledning. Formål Attraktivt uddannelsessted Tilbud om spændende uddannelse og karriere

Elevpolitik. Indledning. Formål Attraktivt uddannelsessted Tilbud om spændende uddannelse og karriere Elevpolitik Indledning Formål Attraktivt uddannelsessted Tilbud om spændende uddannelse og karriere Uddannelsens indhold og mål Overordnede mål for uddannelsen Introduktion Evalueringssamtaler Skoleophold/Studietur

Læs mere

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge - Fase 1 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i:

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge - Fase 1 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Uddannelsesprram Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Amanuensislæge - Fase 1 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Peqqinnissaqarfik Peqqissaaveqarfinnik Aqutsivik Sundhedsvæsenet Kystledelsen

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i. Intern Medicin: Endokrinologi

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i. Intern Medicin: Endokrinologi Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Endokrinologi Sundhedsstyrelsen Dansk Endokrinologisk Selskab April 2014 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Endokrinologi

Læs mere

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Marts 2008 1 Målbeskrivelse for den fælles introduktionsuddannelse

Læs mere

for fysioterapeuter ansat i basisstillinger i Fysioterapien på Skejby Sygehus

for fysioterapeuter ansat i basisstillinger i Fysioterapien på Skejby Sygehus Kompetenceudvikling for fysioterapeuter ansat i basisstillinger i Fysioterapien på Skejby Sygehus maj 2004 Indhold 1. Indledning 2. Formålet med kompetenceudvikling 3. Grundmodel for kompetenceudvikling

Læs mere

Målbeskrivelser og logbøger;

Målbeskrivelser og logbøger; ISBN nr. 87-9109-7-6 Retningslinier for udfærdigelse af: Målbeskrivelser og logbøger; Den lægelige videreuddannelses kompetencemål, lærings- og evalueringsstrategier Sundhedsstyrelsen 2001 Forord Anbefalingerne

Læs mere

Indstilling til Det Regionale Råd i Region Nord fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet Karkirurgi

Indstilling til Det Regionale Råd i Region Nord fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet Karkirurgi Marts 2004 Indstilling til Det Regionale Råd i Region Nord fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet Karkirurgi 1. Indledning Formand for den landsdækkende karkirurgiske følgegruppe: Overlæge

Læs mere

ARBEJDSMEDICIN OG SAMFUNDSMEDICIN

ARBEJDSMEDICIN OG SAMFUNDSMEDICIN ARBEJDSMEDICIN OG SAMFUNDSMEDICIN - Diskussionsoplæg om den fremtidige organisering og samarbejdet mellem specialerne Maj 2014 1. Indledning De lægelige specialer arbejdsmedicin og samfundsmedicin har

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Klinisk Biokemi

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Klinisk Biokemi Århus Sygehus Side 1 19-08-2010 Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Klinisk Biokemi Klinisk Biokemisk Afdeling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Videreuddannelsesregion Nord 2010 Indhold

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse.

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Rygcenter Fyn, Ringe 11. januar 2008 Med nærværende dokument beskrives visioner for en dansk specialkiropraktor uddannelse. Visionerne for uddannelsens

Læs mere

Hvidovre Gynækologi og obstetrik

Hvidovre Gynækologi og obstetrik Hvidovre Gynækologi og obstetrik Uddannelsesprogrammet beskriver, hvordan den nationale målbeskrivelse fungerer på den lokale afdeling Godkendt marts 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indholdet i speciallægeuddannelsen

Læs mere

Skatteministeriets kompetencestrategi

Skatteministeriets kompetencestrategi Skatteministeriets kompetencestrategi Kompetencestrategien beskriver, hvordan vi systematisk arbejder med løbende udvikling af medarbejdernes kompetencer, således at 1) Skatteministeriet altid er i besiddelse

Læs mere

Hoveduddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg

Hoveduddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Hoveduddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Blok 2: Dag-/døgnafsnit for børn Blok 3: Dag-/døgnafsnit for unge Blok 4: Ungdomspsykiatriskambulatorium samt fokuseret ophold i psykiatri

Læs mere

Generel information om afdelingen finder du på http://www.nordsjaellandshospital.dk/menu/afdelinger/gynaekologisk_obstetriskafdeling/

Generel information om afdelingen finder du på http://www.nordsjaellandshospital.dk/menu/afdelinger/gynaekologisk_obstetriskafdeling/ Uddannelsesprogram Nordsjællands Hospital Hillerød 03.11.2014/ AS Introduktionsstilling i Gynækologi og Obstetrik ved Nordsjællands Hospital Hillerød afdeling G. Generel information om afdelingen finder

Læs mere

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Side 1 af 11 Rammer Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf.

Læs mere

Ny specialeuddannelsen

Ny specialeuddannelsen Ny specialeuddannelsen Klinisk uddannelse Teoretisk uddannelse Turnus Medicin/ kirurgi/ praksis Speciales pecifikt teoretisk kursus Generelle kurser Forskningstræning Introduktionsstilling Introduktionsamanuensis,

Læs mere