BRIEF. Militær ledelse i et professionsperspektiv FORSVARSAKADEMIETS FORLAG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BRIEF. Militær ledelse i et professionsperspektiv FORSVARSAKADEMIETS FORLAG"

Transkript

1 BRIEF Militær ledelse i et professionsperspektiv Af ph.d. Katrine Nørgaard og OK Vilhelm Holsting Institut for Ledelse og Organisation FORSVARSAKADEMIETS FORLAG

2 BRIEF Militær ledelse i et professionsperspektiv Af ph.d. Katrine Nørgaard og OK Vilhelm Holsting Institut for Ledelse og Organisation

3 Forsvarsakademiet Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografi sk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele heraf er kun tilladt i overensstemmelse med aftaler mellem Forsvaret og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse uden Forsvarsakademiets skriftlige samtykke er forbudt i følge gældende lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug ved anmeldelser Forsvarsakademiet er Danmarks førende forskningsinstitution inden for militære studier. Vi forsker i et bredt felt af militære kerneområder såsom militære operationer, strategi, sikkerheds- og forsvarspolitik, militær ledelse, tværkulturel forståelse og militærhistorie. Akademiets fælles omdrejningspunkt er anvendt forskning i fremtidens konfl ikter. Forsvarsakademiets forskning og forskningsbaserede uddannelser skal være med til at sikre, at dansk forsvar kan kæmpe og vinde i morgendagens konfl ikter. Men den omfattende viden på akademiet skal ikke alene stilles til rådighed for forsvaret. Gennem publikationer bidrager akademiet også til at informere og nuancere den offentlige debat om danske og internationale forsvars- og sikkerhedspolitiske forhold. God fornøjelse ved læsning af Forsvarsakademiets publikationer! København april 2014 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne 2100 København Ø Tlf.: Fax: Redaktør: Chef for Institut for Ledelse og Organisation, KK Alan Damm Layout: FAK ISBN: Udkommer kun i elektronisk form Forsvarsakademiets forlag

4 Forsvarsakademiet Indhold Abstract... 4 Begrebsafklaring... 6 Forskellen offentlig/privat ledelse... 6 Forskellen militær/civil ledelse... 7 Forskellen operativ/administrativ ledelse... 9 Operativ ledelse... 9 Administrativ ledelse...11 Politisk ledelse...11 Forskellen føring/føringsvirksomhed...12 Føring...12 Føringsvirksomhed...13 Sammenfatning

5 Abstract Begrebet militær ledelse anvendes både bredt om alle de ledelsesformer, der udøves i en militær kontekst og mere snævert som den specifi kke ledelsesform, der knytter sig til militære operationer. Det efterlader imidlertid spørgsmålet om, hvorved militær ledelse adskiller sig fra andre former for ledelse? Er der tale om en særlig og unik ledelsesform, som kun militært uddannede ledere behersker, eller er der blot tale om særlige rammer og vilkår, hvorunder en i øvrigt almen ledelseskompetence udøves? Svaret på disse spørgsmål forudsætter en konditionering af forskellen mellem militær og ikke-militær ledelse. I dette brief konditioneres forskellen militær og ikke-militær ledelse vha. to afgørende kriterier, nemlig håndhævelsen af et specifi kt militært vidensmonopol samt udøvelsen af en specifi k militær professionsetik. Set i dette perspektiv forudsætter militær ledelse en fagligt specifi k viden og etik, dvs. en bestemt professionsdannelse, som ikke kan erhverves udenfor det militære praksisfællesskab, men som opbygges gennem en løbende teoretisk og praktisk disciplinering. 4

6 Forsvarsakademiet Indledning Forsvaret varetager som moderne offentlig institution en række forskelligartede ledelsesopgaver af både militær og civil karaktér. Udover den operative ledelse og føring, som er kendetegnende for de udsendte styrkeenheder, udøves der ledelse inden for områder som personel- og materielforvaltning, uddannelses- og skolestruktur, logistik, informatik, forskningsvirksomhed, sundhedstjeneste, efterretningsvæsen m.m. Forsvarets ledelsesvirksomhed er således kendetegnet ved en mangfoldighed af ledelsesformer, som bidrager til såvel den operative som den administrative opgaveløsning. I Forsvarets Ledelsesgrundlag (2008) 1 fastslås det således at: Ledelsen det ene øjeblik skal håndtere komplekse operative opgaver, der kræver militær risikoledelse og i det næste øjeblik skal kunne håndtere optimering af forvaltningsmæssige opgaver, der kræver virksomhedsledelse (Forsvarets Ledelsesgrundlag 2008:11). Forsvarets ledelsesforståelse trækker på en lang begrebshistorie og rummer mange betydningslag, der alle spiller sammen i en nutidig forståelse af god professionel ledelse. Med afsæt i nyere ledelsesteori 2 præsenterer Forsvarets Ledelsesgrundlag en relationel ledelsesforståelse, hvor det ikke længere er muligt at fastholde ét bestemt rationale for ledelsesudøvelsen, men hvor ledelse foregår i et spændingsfelt mellem forskellige og ofte modsatrettede interesser og behov. Det efterlader imidlertid spørgsmålet om, hvad der gør militær ledelse unik? Kan civile ledere eksempelvis udøve militær ledelse? Eller udøver de snarere civil ledelse i en militær kontekst? Hvornår bliver ledelse til militær ledelse? For at besvare sådanne spørgsmål tages der i det følgende afsæt i et professionsteoretisk 3 perspektiv m.h.p. at afgrænse og præcisere det militære ledelsesbegreb. Med et professionsteoretisk ledelsesperspektiv opstilles ikke endegyldige sandheder eller opskrifter på god militær ledelse. I stedet tilbydes en række kontingente demarkationer, dvs. strategiske afgrænsninger, mellem den militære ledelseskontekst og øvrige ledelseskontekster, der danner ramme for forsvarets ledelsesvirksomhed. Disse afgrænsninger er udtryk for et analytisk valg, som ikke giver en udtømmende og fuldstændig beskrivelse af det militære ledelsesvirke, men som her tjener et professionsstrategisk og doktrinært øjemed. (1) Forsvarskommandoen (2008): Forsvarets Ledelsesgrundlag. (2) For et overblik over nyere ledelsesteori se f.eks. Bettina Rennison (2011): Ledelsens genealogi offentlig ledelse fra tabu til trend, Samfundslitteratur. (3) For en introduktion til det professionsteoretiske perspektiv se f.eks. Katrin Hjort (2005): Professionaliseringen i den offentlige sektor, Roskilde Universitetsforlag. 5

7 Begrebsafklaring Begrebet militær ledelse anvendes både bredt om alle de ledelsesformer, der udøves i en militær kontekst og mere snævert som den specifi kke ledelsesform, der knytter sig til militære operationer, herunder taktik og føring. Såvel den brede som den snævre defi nition anvendes i praksis afhængigt af, hvilket niveau og funktion i organisationen, der adresseres i en given situation. For at opnå en klarere afgrænsning af, hvad der menes med begrebet militær ledelse, er man derfor nødt til at foretage en række sondringer som illustreret i fi g.1, der præciserer, hvilken del af forsvarets ledelsesvirksomhed, der henvises til. Fig. 1.: Det militære ledelsesbegreb Offentlig ledelse Privat ledelse Føring Operativ ledelse Militær ledelse Føringsvirksomhed Administrativ ledelse Civil ledelse Fig. 1. illustrerer en række begrebslige afgrænsninger (demarkationslinier), der adskiller den militære ledelse (markeret med rødt) fra al anden form for ledelse (markeret med sort). Fig. 1. illustrerer en række begrebslige afgrænsninger (demarkationslinier), der adskiller den militære ledelse (markeret med rødt) fra al anden form for ledelse (markeret med sort). Forskellen offentlig/privat ledelse Indledningsvist kan der skelnes mellem en offentlig og en privat ledelseskontekst (jf. fi g 1), for så vidt som Forsvaret er en offentlig og politisk styret organisation, der tjener samfundets almene interesse snarere end private særinteresser. Til trods for en aktuel tendens til at indføre den private sektors markedsprincipper i den offentlige forvaltning (også kaldet New Public Management), hersker der stadig bred enighed om, at offentlig ledelse adskiller sig markant fra den private. I Kodeks for offentlig topledelse 4 trækkes forskellen klart op: (4) Forum for Offentlig Topledelse (2005): Public Governance. Kodeks for god offentlige ledelse i Danmark. Maj 2005 København. 6

8 Forsvarsakademiet Den offentlige sektor spiller en særlig samfundsmæssig rolle, og offentlig topledelse adskiller sig markant fra privat topledelse. Den offentlige organisation opererer fx med en kompleks bundlinie, hvor der skal foretages en konstant balancering mellem forskellige hensyn og succeskriterier. Den offentlige topleder skal i sin rådgivning af den politiske ledelse og i ledelsen af organisationen værne om hensynet til helheden og til de demokratiske spilleregler (Forum for Offentlig Topledelse 2005:24). Grænsedragningen mellem offentlig og privat ledelsesvirksomhed har historisk set været genstand for vedvarende diskussion og har gennemgået en række begrebslige forskydninger. Det, der fastholdes i den ledelsesteoretiske traditionslinie, er imidlertid frem for alt ligheds- og retsikkerhedsprincippet: Samfundets og statens tarv som udtrykt i loven afgør, hvordan den offentligt ansatte, ledende såvel som ikke ledende, betragtes. Det er samfundets interesser, der skal regulere tjenestemandens tilknytning, ikke en aftale henover særinteresser, som i den private kontraktansættelse (Rennison 2011:59). Herudover kan nævnes den mindste avances princip, der adskiller forretningsvirksomhed fra offentlig virksomhed: Forretningsmanden driver sine Udgifter frem langs en bestemt linie, saalænge det kan betale sig at gøre det Dette princip gælder ikke i den offentlige Administration og kan aldrig komme til at gælde der (Stamp 1925:65) 5. samt ministeransvarsprincippet, som er en hjørnesten i det repræsentative demokrati: Enhver embedsmand i Ministeriet antages at have udført enhver Handling under den øverste autoritets øjne (ibid.:67). Det er i særdeleshed disse overordnede principper og de dermed forbundne værdier, der markerer forskellen mellem offentlig og privat ledelse. Forskellen militær/civil ledelse Når den overordnede forskel mellem offentlig og privat ledelse er sat, kan der herefter skelnes mellem en militær og en civil ledelseskontekst inden for Forsvaret, idet der til defi nitionen af den militære ledelse knytter sig to afgørende kriterier, nemlig: Håndhævelsen af et specifi kt militært vidensmonopol samt Udøvelsen af en specifi k militær professionsetik Vi skal derfor se nærmere på, hvad disse to kriterier indebærer. (5) C.J. Stamp (1925): Modsætningen mellem forretningsadministration og offentlig administration. Nordisk Administrativ Tidsskrift, s

9 For det første: Det militære vidensmonopol beror på den funktionelle arbejdsdeling og specialisering, der kendetegner organiseringen af det moderne videnssamfund. I lighed med andre fagprofessioner håndhæver og afgrænser den militære profession således sit vidensmonopol gennem formelle adgangs- og optagelseskriterier, akademisering af uddannelses- og karriereforløb, juridisk regulering og normsætning samt kvalitetskontrol af den faglige praksis. Det professionelle vidensmonopol sikrer derigennem, at ikke alle og enhver kan påberåbe sig militære færdigheder endsige træffe militærfaglige beslutninger med væsentlige samfundsmæssige konsekvenser til følge. Militær ledelse forudsætter således bemestring af specifi kke militære kompetencer, som opnås gennem skoling og disciplinering i militærfaglige standarder. For det andet: Den militære professionsetik, som knytter sig til praksisfællesskabet og kommandostrukturen, beror på den særlige forpligtelse, dvs. den etiske fordring, der påhviler den militære ledelsesudøver som bærer af centrale samfundsmæssige værdier og som betroet udøver af statens ultimative magtmidler. Den militære professionsetik rummer såvel retlige principper som etiske normer og acceptregler, som ledelsesudøveren tiltræder og holdes ansvarlig for gennem et system af sanktioner, der regulerer og fastholder den faglige praksis og de professionelle dyder. Den militære pligt- og dydsetik udtrykkes også hos Clausewitz, der gør gældende at: Krigerdyd adskiller sig fra simpel tapperhed og endnu mere fra begejstring ved krigens sag. Tapperhed må hos ham [soldaten] have en anden retning end hos det almindelige menneske. Den må miste den drift til utøjlet aktivitet og kraftudfoldelse, der kendetegner den hos individet, den må underordne sig højere krav, lydighed, orden, regel og metode. (Clausewitz [1832]1986:186) 6. Professionsetikken tjener i denne forstand som en social kontrakt, der sikrer sammenhængskraft og overensstemmelse mellem den militære ledelsespraksis og de offentligt fastlagte normer og demokratiske værdier, der kendetegner det danske samfund. Som Samuel Huntington pointerer: The military profession exists to serve the state. To render the highest possible service the entire profession and the military force which it leads must be constituted as an effective instrument of state policy. Since political direction comes from the top, this means that the profession has to be organized into a hierarchy of obedience (Huntington 1957:73) 7. Medens det militære vidensmonopol markerer en funktionel differentiering, markerer professionsetikken en normativ integrering både indadtil i organisationen og udadtil i forhold til omverdenen. Vidensmonopolet og professionsetikken er således gensidigt konstituerende aspekter af den militære ledelse og tjener tilsammen til demarkering og legitimering af professionens magtudøvelse. (6) Carl von Clausewitz [1832] 1986: Om Krig, oversat og redigeret af Nils Berg, København: Rhodos. (7) Samuel Huntington (1957): The Soldier and the State, Harvard: Harvard University Press. 8

10 Forsvarsakademiet Med disse grundlæggende sondringer skelnes der således mellem militær ledelse og alle andre former for ledelse, for så vidt som militær ledelse baserer sig på en fagligt specifi k viden og etik, dvs. en bestemt professionsdannelse, som ikke kan erhverves udenfor det militære praksisfællesskab, men som opbygges gennem en vedvarende teoretisk og praktisk disciplinering. I et professionsteoretisk perspektiv er denne grænsedragning altid socialt konstrueret og situeret og vil derfor være genstand for vedvarende udfordring og konkurrerende fortolkninger. Forskellen operativ/administrativ ledelse Når forskellen mellem militær og civil ledelse er sat, kan der under begrebet militær ledelse yderligere skelnes mellem militær ledelse af kampenheder, herefter kaldet operativ ledelse og militær ledelse af støttevirksomhed, herefter kaldet administrativ ledelse. Operativ ledelse Den operative ledelse, som knytter sig til ledelse af militære kampenheder, sammenfatter her tre ledelsesniveauer: Strategisk, operativt og taktisk niveau. Som det påpeges af Stephen Bungay, er det unikt for den militære profession, at det operative niveau indskydes mellem det strategiske og taktiske niveau: Desværre skelner vi i erhvervslivet ikke mellem strategi, operationer og taktik. Når vi forsøger at eksekvere en strategi, løber vi derfor risikoen for at komme til at opføre os temmelig meget som den britiske hær ved Somme [rigide planer, der ikke kunne fraviges og som medførte enorme tab uden nævneværdige resultater, red.] (Bungay 2012:253) 8. Det operative niveau skaber, ifølge Bungay, plads til et professionelt manøvrerum mellem den politiske og den militærfaglige ledelse af organisationen. Det operative niveau fungerer med andre ord som det ledelsesmæssige koblingspunkt, hvor den politiske beslutning omsættes (eller oversættes ) til den taktiske udførelse af opgaven. Til det operative ledelsesbegreb knytter sig derfor også en specifi k militær dannelsestradition, som kan føres tilbage til Helmuth von Moltkes defi nition af auftrag : Han [Helmuth von Moltke] var den første, der udtænkte et tredje niveau placeret mellem det strategiske og det taktiske, som han kaldte for operationer. Det var den frie tænknings sfære, der omsatte strategi til handling og krævede strategisk tænkning og operationelle retningsanvisninger fra hele offi cerskorpset. De tre niveauer er gensidigt bestemmende for hinanden (ibid:249). Ved at differentiere mellem disse tre niveauer, håndteres et klassisk ledelsesparadoks, nemlig behovet for politisk kontrol (orden) på den ene side og behovet for fl eksibilitet og professionel autonomi (frihed) på den anden side. Den frie tænk- (8) Stephen Bungay (2012): Handlingens kunst: Strategisk handling gennem selvledelse, København: Gyldendal 9

11 ning underlægges så at sige professionens disciplinering, men opnår derigennem en tempogevinst: Ved at placere det [operative niveau] mellem strategien og taktikken pålægges det begrænsninger... At udvide det operationelle niveau for langt nedad ville give køb på effektiviteten, pålideligheden og hurtigheden... med det taktiske niveau pålægges den selvstændigt tænkende lydighed en bestemt begrænsning... God taktik var et spørgsmål om kompetence og resultater af gode doktriner og god træning (ibid.:251). Med begrebet operativ ledelse (strategisk, operativt og taktisk niveau) henvises således til den ledelseskontekst, hvori det militære vidensmonopol og professionsetikken indstiftes og gør krav på jurisdiktion. Den operative ledelse er derfor i særlig grad associeret med en række professionelle dyder, som bla. er beskrevet i hærens Feltreglement I 9. Her påpeges vigtigheden af den personlige dannelse (mod, beslutsomhed, selvtillid m.m.) for militært lederskab og følgeskab: Føreren skal også være leder. Militært lederskab er projektionen af personlighed og karaktér på soldaterne, således at de gør det, der forlanges af dem (Feltreglement I:125). Professionelle dyder som lydighed og disciplin bliver hermed centrale principper for den operative ledelse, idet der skelnes skarpt mellem ydre disciplin, såkaldt kadaverdisciplin og indre disciplin eller selvdisciplin, der ikke hviler på tvang, straf og underkastelse, men på identifi kation med fælles værdier og vilje til at indrette sig efter regler fastsat af fællesskabet eller af én selv (Ledelse og Uddannelse 1969 ) 10. Med denne præcisering lægges der vægt på, at selvdisciplinen aldrig må reduceres til den blinde lydighed, men udspringer af en villet og forstående lydighed (Holsting 2010:4) 11, der ofte benævnes som korpsånd. Korpsånden viser sig gennem internaliseringen af de professionelle dyder og understøtter det operative ledelsesprincip Mission Command og skaber som sådan forudsætning for det militære handleberedskab: Mission Command er et føringsprincip, der overordnet fokuserer på at føreren bibringer underlagte førere forståelsen for formålet og hensigten med deres opgaver set i rammen af den samlede plan, og de gives den størst mulige handlefrihed under anvendelsen af tildelte ressourcer (Feltreglement I:126). Den operative ledelse er således kendetegnet ved bestræbelsen på at skabe fælles forståelse og accept af den overordnede intention, retning og råderum med henblik på at øge tempo, præcision og koordination i opgaveløsningen. Det er dette der i Forsvarets Ledelsesgrundlag sammenfattes i begrebet militær risikoledelse : (9) Feltreglement I, HRN (10) Hærkommandoen (1969): Ledelse og uddannelse. Militær pædagogik, København: S.L. Møllers Bogtrykkeri. (11) Vilhelm Holsting (2010): Lydighed og disciplin (notat), Forsvarsakademiet. 10

12 Forsvarsakademiet Ledelsesudøverens virke vil være præget af et stort behov for at kunne agere selvstændigt indenfor helhedens ramme samtidig med, at den aktuelle operative situation kan kræve, at beslutningstagning gennemføres uden tøven og kommunikeres hurtigt og præcist. I sådanne situationer er det på tilsvarende vis en forudsætning, at ledelsesudøverens undergivne udfører beslutningen med en disciplin, der sikrer, at opgaven løses i den hensigt den er givet (Forsvarets Ledelsesgrundlag 2008:12). Administrativ ledelse Såvel den operative som den administrative ledelse i forsvaret er rammesat af krigens kontekst, for så vidt som de begge understøtter og bidrager til den militære opgaveløsning i væbnede konfl ikter. Den administrative ledelse i forsvaret adskiller sig derved som udgangspunkt fra al anden offentlig ledelse, idet den udøves under ansvar for og indsigt i militærfaglige hensyn. Det gælder eksempelvis for økonomi- og ressourcestyring i forsvaret, som hviler på en afvejning mellem politiske målsætninger for forsvaret på den ene side og militærfaglige konsekvensvurderinger på den anden side. Den administrative ledelse skal således implementere de politiske prioriteringer ud fra en militærfaglig betragtning og en professionel helhedsforståelse, som på én gang er politisk relevant og fagligt legitim henset til krigens ultimative natur. Forpligtelsen på krigens kontekst og de militærfaglige hensyn er unik for den administrative ledelse i forsvaret. Denne forpligtelse følges imidlertid af alment gældende regler for god offentlig forvaltning, der sikrer gennemsigtighed og demokratisk kontrol med statens ressourcer, herunder retningslinier for forsvarets økonomistyring. Det er dette aspekt af den militære ledelse, som i Forsvarets Ledelsesgrundlag benævnes som virksomhedsledelse, idet der henvises til at: Vilkårene for ledelse i forsvaret omfatter såvel det operative virke, som ofte foregår under særligt risikobetonede vilkår som ledelse, der foregår under almindelige vilkår for forvaltning i offentlige organisationer (Forsvarets Ledelsesgrundlag 2008:11). Administrativ ledelse i forsvaret forudsætter således kendskab til det specifi kt militære ledelsesvirke såvel som til almene offentlige ledelsesprincipper, forvaltningsret og bureaukratisk etik. Som del af statens embedsværk er militære ledere underlagt krav om faglighed, neutralitet, loyalitet og sandhedspligt, ligesom de har pligt til at afvise ulovlige eller klart urigtige ordrer. Dette gælder såvel det operative som det administrative ledelsesvirke, herunder den militærfaglige rådgivning i forbindelse med politiske beslutninger. Heri ligger også et ansvar for at formidle militærfaglig viden, som dels kan understøtte og dels korrigere politiske tiltag, f.eks. vedrørende anskaffelse og anvendelse af militære kapaciteter. Politisk ledelse Forholdet mellem administrativ og politisk ledelse er derfor på én gang et offentligt demokratisk anliggende og - indenfor forsvarets område - et specifi kt militærfagligt 11

13 anliggende, som i medfør af ministeransvarsprincippet tilsiger, at ministeren bør friholdes for enkeltsager og drift og fokusere på den overordnede politikformulering også kaldet armslængdeprincippet. Begrebet administrativ ledelse rummer altså en implicit henvisning til denne opdeling mellem politik og drift, som dels skal sikre den militærfaglige rådgivning mod illegitim politisering og indblanding i administrative afgørelser og dels sikre den politiske proces mod unødig bureaukratisering og embedsvælde. Som Max Weber har udtrykt det: Den ægte embedsmand skal ifølge sin profession ikke bedrive politik, men forvalte og frem for alt forvalte upartisk Sine ira et studio, uden vrede og forudindtagethed skal han røgte sit embede. Han skal netop ikke gøre det, politikerne, partiførerne og deres tilhængere må, nemlig kæmpe. For partitagen, kamp, lidenskab ira et studium er politikerens element (Weber 1994:19) 12. Den militære professionsetik omfatter således ikke bare en operativ, men også en administrativ embedsetik, som demarkerer forskellen mellem den militærfaglige og den politiske ledelseskontekst. Forskellen føring/føringsvirksomhed Vi har nu afgrænset det militære ledelsesbegreb i forhold til andre former for offentlig ledelse og derudover skelnet mellem operative og administrative aspekter af den militære ledelse. Der kan imidlertid indsættes yderligere en forskel, som væsentligt adskiller det militære ledelsesbegreb fra andre typer af ledelse, nemlig forskellen mellem Føring og Føringsvirksomhed. Dette begrebspar anvendes primært i Hæren, men kan genfi ndes i de to øvrige værn, hvor de ofte samles under betegnelsen chefvirke. Føring Føring og chefvirke (herefter samlet benævnt som føring) knyttes traditionelt sammen med begrebet kommando, der kan defi neres som: den autoritet, der tillægges føreren m.h.p. at lede og samordne indsættelse af militære styrker og omfatter retten og pligten til at agere. Udøvelse heraf sker gennem føring (Feltreglement I:126) Det militære føringsbegreb bygger således på to grundlæggende principper, der betegner kommandostrukturen: Befalingsret og lydighedspligt. Principperne for føring personliggør retten og pligten til at agere, for så vidt som den henviser til operationaliseringen af førerens intention og vilje: Føring er chefens omsætning af sin vilje og hensigt til handling (ibid.) Føring er i denne forstand et begreb, der gør det muligt at knytte specifikke handlinger til et bestemt retssubjekt, der kan holdes ansvarlig for ledelsesbeslutningerne i (12) Max Weber [1922] 1994: Magt og bureaukrati, Frederiksberg: DET lille FORLAG. 12

14 Forsvarsakademiet en given situation. Føring er med andre ord det princip, der både tilskriver (ret) og regulerer (pligt) magtudøvelsen i den militære kommandostruktur. At føre kommando er ifølge Huntington netop dét, der markerer professionens særkende, idet han præciserer at: For the profession to perform its function, each level within it must be able to command the instantaneous and loyal obedience of subordinate levels. Without these relationships, military professionalism is impossible. Consequently, loyalty and obedience are the highest military virtues (Huntington 1957:73). Føringsvirksomhed Føringsvirksomhed er betegnelsen for en række konkrete aktiviteter, som skal bistå chefen med at operationalisere sin vilje og hensigt. Hvor føring henviser til den personlige autoritets- og ansvarstilskrivning, er føringsvirksomhed et begreb for de organisatoriske procedurer og den stabsmetodik, der træder i kraft ved befalingsmodtagelse og operative indsættelser. Der henvises eksempelvis til følgende faser: Modtagelse af varsel, befalingsmodtagelse, operative overvejelser inklusive varsel til enheder og stabsrekognoscering, foreløbig befalingsudgivelse, rekognoscering med dispositionsenhederne, endelig befalingsudgivelse, kontrol og indøvelse med stab og dispositionsenheder og føring under indsættelse (Feltreglement I:130). Med begreberne føring og føringsvirksomhed skelnes således mellem det personlige og det organisatoriske ledelsesaspekt i den operative opgaveløsning. Når disse to ledelsesaspekter er væsentlige i den professionsteoretiske fremstilling, hænger det sammen med en øget retliggørelse af den militære ledelsespraksis, der følger af de offentlige mediers bevågenhed og optagethed af at tilskrive ansvar og skyld til bestemte subjekter. Fælles for disse to gensidigt konstituerende sider af professionen er således forpligtelsen på det politiske (og juridiske) mandat på den ene side og udøvelsen af de militærfaglige (og etiske) kompetencer på den anden side. Sammenfatning På baggrund af ovenstående begrebsafklaring kan vi sammenfatte følgende: Forsvaret varetager en række forskelligartede ledelsesopgaver, hvorunder militær ledelse adskiller sig på væsentlige punkter: Militær ledelse er såvel operativt som administrativt rammesat af krigens kontekst og skal sikre legitim anvendelse og forvaltning af statens ultimative magtmidler. Dette sikres gennem håndhævelse af det militære vidensmonopol og den militære professionsetik, der hviler på lydighed og disciplin. Militær ledelse er således en unik ledelsesform, som under politisk mandat tilskriver ledelsesudøveren ret og pligt til at føre kommando og lede indsættelse af militære styrker i den operative kontekst og til at styre organisationens ressourceanvendelse indenfor gældende faglige og økonomiske rammer i den administrative kontekst. Såvel den operative som den administrative ledelseskontekst er betinget af den militære befalingsret og lydighedspligt, som både etisk og retligt adskiller militær ledelse fra alle andre 13

15 ledelsesformer i offentligt og privat regi. Set i dette perspektiv forudsætter militær ledelse derfor en militærfaglig skoling og professionel disciplinering, der kun kan fi nde sted i rammen af forsvarets ledelsesuddannelser og gennem det militære tjenesteforløb. Den professionsteoretiske afgrænsning af det militære ledelsesbegreb kan illustreres på følgende måde: Fig. 2: Politisk ledelse Offentlig ledelse Militær ledelse Operativ Administrativ Risikoledelse Føring/Føringsvirksomhed Virksomhedsledelse Fig. 2 illustrerer de forskellige ledelseskontekster, den militære leder agerer i og er aktiv medskaber af. Det betyder ikke, at den militære leder ikke kan udøve andre typer ledelse end den militære. Der er eksempelvis områder af virksomhedsledelsen (økonomistyring, kontraktstyring, resultatstyring m.m.) som forbinder militær ledelse med politisk og offentlig ledelse, og som sikrer, at den militære profession aldrig bliver løsrevet fra staten og civilsamfundet, men til stadighed tjener de politiske prioriteringer og opfylder sine demokratiske forpligtelser. Den militært uddannede leder er imidlertid den eneste, der kan udøve militær ledelse i en professionsteoretisk forstand, netop fordi professionen demarkerer en faglig såvel som etisk specifi k ledelsesdisciplin. 14

OFFENTLIG LEDELSE FØR, NU & FREMOVER

OFFENTLIG LEDELSE FØR, NU & FREMOVER Ledelsesakademi-konference 12.08.13 OFFENTLIG LEDELSE FØR, NU & FREMOVER Betina Wolfgang Rennison, Ph.D., Ledelsesforsker, forfatter og foredragsholder. Lektor, AAU rennisonresearch@gmail.com Mobil: 2970-6060

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Forsvarschefen har ansvar for opstillingen af de militærfaglige krav til nyt materiel og dermed indflydelse på beslutninger om materielanskaffelser.

Forsvarschefen har ansvar for opstillingen af de militærfaglige krav til nyt materiel og dermed indflydelse på beslutninger om materielanskaffelser. Bilag 1 Forsvarschefens rolle og ansvar i forhold til materielplanlægning Forsvarschefen er ansvarlig for og godkender det såkaldte prioriteringsdirektiv på materielområdet, som prioriterer erstatningsanskaffelser

Læs mere

Dydsetik. Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet

Dydsetik. Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet Dydsetik Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet Dydsetisk professionsetik Eksempel: arbejdet som læge Der er givet forskellige bud på læge-dyderne 1. Medmenneskelighed, ærlighed, respekt,

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Ledelsesroller i Byens TMF

Ledelsesroller i Byens TMF Ledelsesroller i Byens TMF Med Byens TMF sætter vi yderligere fokus på at imødekomme Byens Behov og fremtidssikre TMF. Vi gør det ud fra følgende fire pejlemærker: Byens behov, Tværgående samarbejde, Mere

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

LEDELSE UNDER FORANDRING

LEDELSE UNDER FORANDRING ÅRSMØDE DANSKE PLANCHEFER HINDSGAVL 19. NOV. 2010 LEDELSE UNDER FORANDRING Betina Wolfgang Rennison, Ph.D., Ledelsesforsker, forfatter og formidler Ekstern lektor, CBS/LPF rennisonresearch@gmail.com Mobil:

Læs mere

FAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV

FAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV FAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV Hvad er faglig ledelse, og er det relevant at give den opmærksomhed i ledelsespraksis? Mona Maria úr Fugloy Formands- og 21.10.2013 Brug og/eller gengivelse af materialet

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

Udfordringer for ledelse i den politisk ledede organisation

Udfordringer for ledelse i den politisk ledede organisation Udfordringer for ledelse i den politisk ledede organisation Finn Rønholt Ledende overlæge ph.d. MPA Medicinsk afdeling O Herlev Universitetshospital København Baggrund Læge i 1983. Speciallæge i intern-medicin

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Synops: Oplægget vil falde i 3 dele:

Synops: Oplægget vil falde i 3 dele: Synops: Om ledelse i den kommunale verden", oplæg ved Dorthe Pedersen, på Børne- og Kulturchefforeningens årsmøde, Hotel Munkebjerg, Vejle, fredag d. 15. november 2002. Oplægget vil falde i 3 dele: 1.

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

En ny dialogkultur i det offentlige

En ny dialogkultur i det offentlige En ny dialogkultur i det offentlige Kort historisk rids Kongeloven fra 1665 frigør embedsstanden fra adelen. Der indførtes et meritokratisk princip, hvor embedsmænd ikke indsattes efter blod og byrd men

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

FORSVARSAKADEMIETS STRATEGI

FORSVARSAKADEMIETS STRATEGI 3. november 2014 FORSVARSAKADEMIETS STRATEGI SAPIENTIA ET PROVIDENTIA - VIDEN og FREMSYN Hvorfor nu det formålet Det overordnede formål med denne strategi er at skabe en fælles udviklingsramme for Forsvarsakademiet,

Læs mere

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelses politik Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelsespolitik Vi agerer i en politisk ledet organisation, og formålet med Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens

Læs mere

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner JANUAR 2011 WWW.KUM.DK God ledelse i selvejende kulturinstitutioner - den korte version 2 3 Forord Kulturministeriet nedsatte i februar 2010 et udvalg, der skulle udarbejde anbefalinger for god ledelse

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

KODEKS TIL EFTERTANKE...

KODEKS TIL EFTERTANKE... KODEKS TIL EFTERTANKE... 2 KODEKS FOR GOD SKOLELEDELSE god skoleledelse er... 1. at afklare sit ledelsesrum og påtage sig lederskabet 2. at påtage sig ansvar for, at skolen efterlever lokale, kommunale

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Vejledning til Lederudviklingssamtalen (LUS)

Vejledning til Lederudviklingssamtalen (LUS) Vejledning til Lederudviklingssamtalen (LUS) I denne vejledning er proceduren for LUS i UCL beskrevet. Vejledningen suppleres af en brugervejledning til systemet Medarbejderplan 1, samt et afsnit i IT-politikken

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15 Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5

Læs mere

Perspektiver på ledelse

Perspektiver på ledelse L Y N G B Y - TA A R B Æ K K O M M U N E Perspektiver på ledelse Ledelsesgrundlag for Lyngby-Taarbæk Kommune God ledelse gør forskellen Ledelse er et fag, og som alle andre fag skal ledelse, læres, udvikles

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole

Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole Der var en gang en Kaj Holger Ledelse som styring og kontrol Lederen som den der ved mest Resten er et spørgsmål om organisering og struktur

Læs mere

Skatteministeriets ledelsespolitik

Skatteministeriets ledelsespolitik Skatteministeriets ledelsespolitik Ledelsespolitikken sætter rammerne for, hvad der kendetegner god ledelse i Skatteministeriet. Skatteministeriet betragter god ledelse som afgørende for at kunne sikre

Læs mere

FUNDAMENTET. CBF Ledelsesgrundlag

FUNDAMENTET. CBF Ledelsesgrundlag FUNDAMENTET CBF Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Center for Børn og Forebyggelse Herning Kommune Herning Kommune Juni 2014 Layout: Signatur Design Vignetter: Karen Leth Forord I 2012 blev Børne- og

Læs mere

Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling

Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling Adjunkt i samfundsvidenskab Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Navn Navnesen Workshop 9: Vil anerkendelse af økonomi som en del af socialrådgiveres faglige

Læs mere

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål med strategi for ledelsesudvikling... 3 2. Ledelsesudviklingsstrategiens

Læs mere

Offentlig ledelse kræver en unik eliksir

Offentlig ledelse kræver en unik eliksir Offentlig ledelse kræver en unik eliksir På hvert ledelsesniveau i den offentlige sektor er der bestemte kompetencer for god ledelse. Et for- skningsprojekt om Offentlig Leadership Pipeline har kortlagt

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

GEUS PERSONALEPOLITIK

GEUS PERSONALEPOLITIK OKTOBER 2012 GEUS PERSONALEPOLITIK G E U S FORORD Det er afgørende, at GEUS mission, vision og værdier understøttes af en personalepolitik. GEUS overordnede vision: Geologi for et samfund i forandring

Læs mere

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Ramme for ledelsesudviklingen... 5 3. Opbygning... 7 4. Kompetencehjul

Læs mere

Ledelse af komplekse organisationer

Ledelse af komplekse organisationer Ledelse af komplekse organisationer Workshop nr. 3 Psykolog Kent J. Nielsen Komplekse organisationer Intern kompleksitet Mange faggrupper Specialfunktioner Mange ledelsesniveauer og afdelinger Forskelligartede

Læs mere

Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017

Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017 10. april 2014 Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017 En ændret organisering af den øverste ledelse skal bidrage til den yderligere effektivisering af

Læs mere

FRA ROLLETAGER TIL ROLLEMAGER

FRA ROLLETAGER TIL ROLLEMAGER FRA ROLLETAGER TIL ROLLEMAGER - et kursus i ledelse af fagprofessionelle Tanker bag I et videnssamfund er det at få videnspersoner til at spille godt sammen af fundamental betydning. For mange af de dagligdags

Læs mere

Strategisk ledelse i det offentlige

Strategisk ledelse i det offentlige BKF Region Hovedstaden Strategisk ledelse i det offentlige Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, og leder af Master of Public Management (MPM)

Læs mere

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation mindbiz Udvikling af ledelsessystemet i en organisation Poul Mouritsen Fra lederudvikling til ledelsesudvikling Tiderne ændrer sig og ledere bliver mere veluddannede inden for ledelsesfeltet. Den udvikling

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Ledelsesgrundlaget er et retningsgivende værdipapir, besluttet af Den Udvidede Direktion januar 2009. Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland

Ledelsesgrundlaget er et retningsgivende værdipapir, besluttet af Den Udvidede Direktion januar 2009. Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland Ledelsesgrundlaget er et retningsgivende værdipapir, besluttet af Den Udvidede Direktion januar 2009 Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland Kære leder i Region

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Ledelse i Egedal Kommune

Ledelse i Egedal Kommune Ledelse i 1 Indhold Ledelse i Indledning: Lederskab i... 3 Ledelsesorganer og ledelsesprofiler... 4 2 Ledelse i Indledning: Lederskab i s samlede ledelseskæde bestående af direktører, centerchefer, rammeansvarlige

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

Modul 12. Gennemgående case. Arpil 2014 Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt 1

Modul 12. Gennemgående case. Arpil 2014 Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt 1 Modul 12 Ledelsesopgaven Ergoterapeutiske ydelser den samfundsmæssige ramme Placering og organisering af ergoterapeutiske ydelser og arbejdsopgaver Muliggørelse udviklingstankegang i CMCE (evt.) Gennemgående

Læs mere

At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde

At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk,

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Lederskabmed mange rum

Lederskabmed mange rum Lederskabmed mange rum Forord Forandring er i dag et vilkår i Sundhedsvæsenet, og dets opgaver, teknologi og organisering udvikler sig konstant. Det er en stor udfordring for alle og ikke mindst for vores

Læs mere

De nye krav til ledelse i Dansk Politi

De nye krav til ledelse i Dansk Politi De nye krav til ledelse i Dansk Politi Hvilket problem er lederreform og leadership pipeline svaret på? Ledelsesdilemmaer efter reform 2007 Et utal af konsulentrapporters påpegning af ledelsesudfordringer

Læs mere

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2 LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2 Dagens program Opsamling Teori opsamling Xpert teams Lederstile Adizes mv. Afsluttende eksamen Page 2 Leder performance Medarbejder performance Indtjenings evnen Organisations

Læs mere

SYV C E N T R A L E PLIGTER

SYV C E N T R A L E PLIGTER SYV CENTRALE PLIGTER KODEX VII KODEX VII SYV C E N T R A L E PLIGTER FOR EMBEDSMÆND I CENTRALADMINISTRATIONEN KODEX VII SYV CENTRALE PLIGTER FOR EMBEDSMÆND I CENTRALADMINISTRATIONEN Syv centrale pligter

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse

Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse Kommunal ledelse med kodeks som vandmærke Den første januar 2007 var en af de vigtigste milepæle for de danske kommuner i nyere tid, men ikke

Læs mere

PARADOKSLEDELSE VOL. 2

PARADOKSLEDELSE VOL. 2 NY UDDANNELSE PARADOKSLEDELSE VOL. 2 HVORDAN DU KAN BRUGE PARADOKSLEDELSE I DET STRATEGISKE OG PERSONLIGE LEDERSKAB Clavis ApS Klostergade 60 8000 Århus C Tlf.: 2426 1611 Kontakt@clavis.dk 2 www.clavis.dk

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

POLYFON LEDELSE. Fra krydspres til kreativ polyfoni. Betina W. Rennison. Ph.d., Lektor AAU, Inst. for sociologi/coma rennisonresearch@gmail.

POLYFON LEDELSE. Fra krydspres til kreativ polyfoni. Betina W. Rennison. Ph.d., Lektor AAU, Inst. for sociologi/coma rennisonresearch@gmail. 1 POLYFON LEDELSE 2 Fra krydspres til kreativ polyfoni Betina W. Rennison. Ph.d., Lektor AAU, Inst. for sociologi/coma rennisonresearch@gmail.com MASSE- MEDIER NYHED POLYFONIENS POTPOURRI JURA RET OMSORG

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Netværk for Ny Kommunal Ledelse

Netværk for Ny Kommunal Ledelse Netværk for Ny Kommunal Ledelse - et ganske særligt udviklingsforløb Et særligt udviklingsforløb for yngre ledere på vej mod kommunal topledelse. Deltagerne udpeges af nærmeste direktør gennemfører Lundgaard

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Skoleledelse af forandringsprocesser i en brydningstid

Skoleledelse af forandringsprocesser i en brydningstid Skoleledelse af forandringsprocesser i en brydningstid Af Gert Dremark, Jørgen Gjengedal Madsen, Carsten Hornstrup og Thomas Johansen Januar 2014 Vi giver i denne artikel et bud på, hvordan man som skoleledelse

Læs mere

Velfærdsledelse Mellem styring og potentialitet

Velfærdsledelse Mellem styring og potentialitet Velfærdsledelse Mellem styring og potentialitet Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi CBS 2013 Oplægget er baseret på bogen: Niels Åkerstrøm Andersen og Justine Grønbæk Pors

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...

Læs mere

"Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13"

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13 Kulturudvalget L 38 - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33

Læs mere

FORUM 29. februar 2012. Digitalt lederskab. Fremtidens ledelse? Prof. Mogens Kühn Pedersen Copenhagen Business School

FORUM 29. februar 2012. Digitalt lederskab. Fremtidens ledelse? Prof. Mogens Kühn Pedersen Copenhagen Business School FORUM 29. februar 2012 Digitalt lederskab Fremtidens ledelse? Prof. Mogens Kühn Pedersen Copenhagen Business School Centre for Business Development and Management Department of Operations Management Agenda

Læs mere

Supervision af psykoterapi

Supervision af psykoterapi Supervision af psykoterapi Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Terapiserien Bøger om spændende og aktuelle psykoterapeutiske metoder og praksisområder, skrevet af førende

Læs mere

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV Institut for Økonomi og Ledelse Fibigerstræde 2 9220 Aalborg Karina Knudsen Studiesekretær Telefon: 9940 8003 Email: karknu@business.aau.dk 6. maj 2014 EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Introduktion til filosofi og ledelse

Introduktion til filosofi og ledelse Lektion 1: Introduktion til filosofi og ledelse Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Mandag d.19.august 11:30-12:30 Modulets teoretisk tematikker: Ledelsesfilosofi

Læs mere

Projektledelse. Indhold. ! Projektorganisation, uformel/formel. ! Projektledelse, hvorfor og hvad? ! Ledelsesopgaver. !

Projektledelse. Indhold. ! Projektorganisation, uformel/formel. ! Projektledelse, hvorfor og hvad? ! Ledelsesopgaver. ! Projektledelse 1 Indhold! Projektorganisation, uformel/formel! Projektledelse, hvorfor og hvad?! Ledelsesopgaver! Ledelsesformer! Ledelsesroller! Opgave 2 1 Organisering og projektledelse De uformelle

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management Markedsbaseret Konkurrence Udbud Frit valg BUM Ledelsesformer fra den private sektor Styrket ledelse Lydhørhed overfor borgerne

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende:

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende: Kendelse af 21. november 2007 (J.nr. 2007-0013002). Klage afvist, da Finanstilsynets skrivelse ikke kunne anses som en afgørelse i forhold til klager. 12 i bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december 2006

Læs mere

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point)

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2009 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om

Læs mere

Ændringer i relationen mellem sagsbehandler og borger

Ændringer i relationen mellem sagsbehandler og borger Ændringer i relationen mellem sagsbehandler og borger Justine Grønbæk Pors, phd. Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 3 samtidsdiagnoser 1. Den potentielle borger 2. Den

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere