BRIEF. Militær ledelse i et professionsperspektiv FORSVARSAKADEMIETS FORLAG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BRIEF. Militær ledelse i et professionsperspektiv FORSVARSAKADEMIETS FORLAG"

Transkript

1 BRIEF Militær ledelse i et professionsperspektiv Af ph.d. Katrine Nørgaard og OK Vilhelm Holsting Institut for Ledelse og Organisation FORSVARSAKADEMIETS FORLAG

2 BRIEF Militær ledelse i et professionsperspektiv Af ph.d. Katrine Nørgaard og OK Vilhelm Holsting Institut for Ledelse og Organisation

3 Forsvarsakademiet Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografi sk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele heraf er kun tilladt i overensstemmelse med aftaler mellem Forsvaret og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse uden Forsvarsakademiets skriftlige samtykke er forbudt i følge gældende lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug ved anmeldelser Forsvarsakademiet er Danmarks førende forskningsinstitution inden for militære studier. Vi forsker i et bredt felt af militære kerneområder såsom militære operationer, strategi, sikkerheds- og forsvarspolitik, militær ledelse, tværkulturel forståelse og militærhistorie. Akademiets fælles omdrejningspunkt er anvendt forskning i fremtidens konfl ikter. Forsvarsakademiets forskning og forskningsbaserede uddannelser skal være med til at sikre, at dansk forsvar kan kæmpe og vinde i morgendagens konfl ikter. Men den omfattende viden på akademiet skal ikke alene stilles til rådighed for forsvaret. Gennem publikationer bidrager akademiet også til at informere og nuancere den offentlige debat om danske og internationale forsvars- og sikkerhedspolitiske forhold. God fornøjelse ved læsning af Forsvarsakademiets publikationer! København april 2014 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne 2100 København Ø Tlf.: Fax: Redaktør: Chef for Institut for Ledelse og Organisation, KK Alan Damm Layout: FAK ISBN: Udkommer kun i elektronisk form Forsvarsakademiets forlag

4 Forsvarsakademiet Indhold Abstract... 4 Begrebsafklaring... 6 Forskellen offentlig/privat ledelse... 6 Forskellen militær/civil ledelse... 7 Forskellen operativ/administrativ ledelse... 9 Operativ ledelse... 9 Administrativ ledelse...11 Politisk ledelse...11 Forskellen føring/føringsvirksomhed...12 Føring...12 Føringsvirksomhed...13 Sammenfatning

5 Abstract Begrebet militær ledelse anvendes både bredt om alle de ledelsesformer, der udøves i en militær kontekst og mere snævert som den specifi kke ledelsesform, der knytter sig til militære operationer. Det efterlader imidlertid spørgsmålet om, hvorved militær ledelse adskiller sig fra andre former for ledelse? Er der tale om en særlig og unik ledelsesform, som kun militært uddannede ledere behersker, eller er der blot tale om særlige rammer og vilkår, hvorunder en i øvrigt almen ledelseskompetence udøves? Svaret på disse spørgsmål forudsætter en konditionering af forskellen mellem militær og ikke-militær ledelse. I dette brief konditioneres forskellen militær og ikke-militær ledelse vha. to afgørende kriterier, nemlig håndhævelsen af et specifi kt militært vidensmonopol samt udøvelsen af en specifi k militær professionsetik. Set i dette perspektiv forudsætter militær ledelse en fagligt specifi k viden og etik, dvs. en bestemt professionsdannelse, som ikke kan erhverves udenfor det militære praksisfællesskab, men som opbygges gennem en løbende teoretisk og praktisk disciplinering. 4

6 Forsvarsakademiet Indledning Forsvaret varetager som moderne offentlig institution en række forskelligartede ledelsesopgaver af både militær og civil karaktér. Udover den operative ledelse og føring, som er kendetegnende for de udsendte styrkeenheder, udøves der ledelse inden for områder som personel- og materielforvaltning, uddannelses- og skolestruktur, logistik, informatik, forskningsvirksomhed, sundhedstjeneste, efterretningsvæsen m.m. Forsvarets ledelsesvirksomhed er således kendetegnet ved en mangfoldighed af ledelsesformer, som bidrager til såvel den operative som den administrative opgaveløsning. I Forsvarets Ledelsesgrundlag (2008) 1 fastslås det således at: Ledelsen det ene øjeblik skal håndtere komplekse operative opgaver, der kræver militær risikoledelse og i det næste øjeblik skal kunne håndtere optimering af forvaltningsmæssige opgaver, der kræver virksomhedsledelse (Forsvarets Ledelsesgrundlag 2008:11). Forsvarets ledelsesforståelse trækker på en lang begrebshistorie og rummer mange betydningslag, der alle spiller sammen i en nutidig forståelse af god professionel ledelse. Med afsæt i nyere ledelsesteori 2 præsenterer Forsvarets Ledelsesgrundlag en relationel ledelsesforståelse, hvor det ikke længere er muligt at fastholde ét bestemt rationale for ledelsesudøvelsen, men hvor ledelse foregår i et spændingsfelt mellem forskellige og ofte modsatrettede interesser og behov. Det efterlader imidlertid spørgsmålet om, hvad der gør militær ledelse unik? Kan civile ledere eksempelvis udøve militær ledelse? Eller udøver de snarere civil ledelse i en militær kontekst? Hvornår bliver ledelse til militær ledelse? For at besvare sådanne spørgsmål tages der i det følgende afsæt i et professionsteoretisk 3 perspektiv m.h.p. at afgrænse og præcisere det militære ledelsesbegreb. Med et professionsteoretisk ledelsesperspektiv opstilles ikke endegyldige sandheder eller opskrifter på god militær ledelse. I stedet tilbydes en række kontingente demarkationer, dvs. strategiske afgrænsninger, mellem den militære ledelseskontekst og øvrige ledelseskontekster, der danner ramme for forsvarets ledelsesvirksomhed. Disse afgrænsninger er udtryk for et analytisk valg, som ikke giver en udtømmende og fuldstændig beskrivelse af det militære ledelsesvirke, men som her tjener et professionsstrategisk og doktrinært øjemed. (1) Forsvarskommandoen (2008): Forsvarets Ledelsesgrundlag. (2) For et overblik over nyere ledelsesteori se f.eks. Bettina Rennison (2011): Ledelsens genealogi offentlig ledelse fra tabu til trend, Samfundslitteratur. (3) For en introduktion til det professionsteoretiske perspektiv se f.eks. Katrin Hjort (2005): Professionaliseringen i den offentlige sektor, Roskilde Universitetsforlag. 5

7 Begrebsafklaring Begrebet militær ledelse anvendes både bredt om alle de ledelsesformer, der udøves i en militær kontekst og mere snævert som den specifi kke ledelsesform, der knytter sig til militære operationer, herunder taktik og føring. Såvel den brede som den snævre defi nition anvendes i praksis afhængigt af, hvilket niveau og funktion i organisationen, der adresseres i en given situation. For at opnå en klarere afgrænsning af, hvad der menes med begrebet militær ledelse, er man derfor nødt til at foretage en række sondringer som illustreret i fi g.1, der præciserer, hvilken del af forsvarets ledelsesvirksomhed, der henvises til. Fig. 1.: Det militære ledelsesbegreb Offentlig ledelse Privat ledelse Føring Operativ ledelse Militær ledelse Føringsvirksomhed Administrativ ledelse Civil ledelse Fig. 1. illustrerer en række begrebslige afgrænsninger (demarkationslinier), der adskiller den militære ledelse (markeret med rødt) fra al anden form for ledelse (markeret med sort). Fig. 1. illustrerer en række begrebslige afgrænsninger (demarkationslinier), der adskiller den militære ledelse (markeret med rødt) fra al anden form for ledelse (markeret med sort). Forskellen offentlig/privat ledelse Indledningsvist kan der skelnes mellem en offentlig og en privat ledelseskontekst (jf. fi g 1), for så vidt som Forsvaret er en offentlig og politisk styret organisation, der tjener samfundets almene interesse snarere end private særinteresser. Til trods for en aktuel tendens til at indføre den private sektors markedsprincipper i den offentlige forvaltning (også kaldet New Public Management), hersker der stadig bred enighed om, at offentlig ledelse adskiller sig markant fra den private. I Kodeks for offentlig topledelse 4 trækkes forskellen klart op: (4) Forum for Offentlig Topledelse (2005): Public Governance. Kodeks for god offentlige ledelse i Danmark. Maj 2005 København. 6

8 Forsvarsakademiet Den offentlige sektor spiller en særlig samfundsmæssig rolle, og offentlig topledelse adskiller sig markant fra privat topledelse. Den offentlige organisation opererer fx med en kompleks bundlinie, hvor der skal foretages en konstant balancering mellem forskellige hensyn og succeskriterier. Den offentlige topleder skal i sin rådgivning af den politiske ledelse og i ledelsen af organisationen værne om hensynet til helheden og til de demokratiske spilleregler (Forum for Offentlig Topledelse 2005:24). Grænsedragningen mellem offentlig og privat ledelsesvirksomhed har historisk set været genstand for vedvarende diskussion og har gennemgået en række begrebslige forskydninger. Det, der fastholdes i den ledelsesteoretiske traditionslinie, er imidlertid frem for alt ligheds- og retsikkerhedsprincippet: Samfundets og statens tarv som udtrykt i loven afgør, hvordan den offentligt ansatte, ledende såvel som ikke ledende, betragtes. Det er samfundets interesser, der skal regulere tjenestemandens tilknytning, ikke en aftale henover særinteresser, som i den private kontraktansættelse (Rennison 2011:59). Herudover kan nævnes den mindste avances princip, der adskiller forretningsvirksomhed fra offentlig virksomhed: Forretningsmanden driver sine Udgifter frem langs en bestemt linie, saalænge det kan betale sig at gøre det Dette princip gælder ikke i den offentlige Administration og kan aldrig komme til at gælde der (Stamp 1925:65) 5. samt ministeransvarsprincippet, som er en hjørnesten i det repræsentative demokrati: Enhver embedsmand i Ministeriet antages at have udført enhver Handling under den øverste autoritets øjne (ibid.:67). Det er i særdeleshed disse overordnede principper og de dermed forbundne værdier, der markerer forskellen mellem offentlig og privat ledelse. Forskellen militær/civil ledelse Når den overordnede forskel mellem offentlig og privat ledelse er sat, kan der herefter skelnes mellem en militær og en civil ledelseskontekst inden for Forsvaret, idet der til defi nitionen af den militære ledelse knytter sig to afgørende kriterier, nemlig: Håndhævelsen af et specifi kt militært vidensmonopol samt Udøvelsen af en specifi k militær professionsetik Vi skal derfor se nærmere på, hvad disse to kriterier indebærer. (5) C.J. Stamp (1925): Modsætningen mellem forretningsadministration og offentlig administration. Nordisk Administrativ Tidsskrift, s

9 For det første: Det militære vidensmonopol beror på den funktionelle arbejdsdeling og specialisering, der kendetegner organiseringen af det moderne videnssamfund. I lighed med andre fagprofessioner håndhæver og afgrænser den militære profession således sit vidensmonopol gennem formelle adgangs- og optagelseskriterier, akademisering af uddannelses- og karriereforløb, juridisk regulering og normsætning samt kvalitetskontrol af den faglige praksis. Det professionelle vidensmonopol sikrer derigennem, at ikke alle og enhver kan påberåbe sig militære færdigheder endsige træffe militærfaglige beslutninger med væsentlige samfundsmæssige konsekvenser til følge. Militær ledelse forudsætter således bemestring af specifi kke militære kompetencer, som opnås gennem skoling og disciplinering i militærfaglige standarder. For det andet: Den militære professionsetik, som knytter sig til praksisfællesskabet og kommandostrukturen, beror på den særlige forpligtelse, dvs. den etiske fordring, der påhviler den militære ledelsesudøver som bærer af centrale samfundsmæssige værdier og som betroet udøver af statens ultimative magtmidler. Den militære professionsetik rummer såvel retlige principper som etiske normer og acceptregler, som ledelsesudøveren tiltræder og holdes ansvarlig for gennem et system af sanktioner, der regulerer og fastholder den faglige praksis og de professionelle dyder. Den militære pligt- og dydsetik udtrykkes også hos Clausewitz, der gør gældende at: Krigerdyd adskiller sig fra simpel tapperhed og endnu mere fra begejstring ved krigens sag. Tapperhed må hos ham [soldaten] have en anden retning end hos det almindelige menneske. Den må miste den drift til utøjlet aktivitet og kraftudfoldelse, der kendetegner den hos individet, den må underordne sig højere krav, lydighed, orden, regel og metode. (Clausewitz [1832]1986:186) 6. Professionsetikken tjener i denne forstand som en social kontrakt, der sikrer sammenhængskraft og overensstemmelse mellem den militære ledelsespraksis og de offentligt fastlagte normer og demokratiske værdier, der kendetegner det danske samfund. Som Samuel Huntington pointerer: The military profession exists to serve the state. To render the highest possible service the entire profession and the military force which it leads must be constituted as an effective instrument of state policy. Since political direction comes from the top, this means that the profession has to be organized into a hierarchy of obedience (Huntington 1957:73) 7. Medens det militære vidensmonopol markerer en funktionel differentiering, markerer professionsetikken en normativ integrering både indadtil i organisationen og udadtil i forhold til omverdenen. Vidensmonopolet og professionsetikken er således gensidigt konstituerende aspekter af den militære ledelse og tjener tilsammen til demarkering og legitimering af professionens magtudøvelse. (6) Carl von Clausewitz [1832] 1986: Om Krig, oversat og redigeret af Nils Berg, København: Rhodos. (7) Samuel Huntington (1957): The Soldier and the State, Harvard: Harvard University Press. 8

10 Forsvarsakademiet Med disse grundlæggende sondringer skelnes der således mellem militær ledelse og alle andre former for ledelse, for så vidt som militær ledelse baserer sig på en fagligt specifi k viden og etik, dvs. en bestemt professionsdannelse, som ikke kan erhverves udenfor det militære praksisfællesskab, men som opbygges gennem en vedvarende teoretisk og praktisk disciplinering. I et professionsteoretisk perspektiv er denne grænsedragning altid socialt konstrueret og situeret og vil derfor være genstand for vedvarende udfordring og konkurrerende fortolkninger. Forskellen operativ/administrativ ledelse Når forskellen mellem militær og civil ledelse er sat, kan der under begrebet militær ledelse yderligere skelnes mellem militær ledelse af kampenheder, herefter kaldet operativ ledelse og militær ledelse af støttevirksomhed, herefter kaldet administrativ ledelse. Operativ ledelse Den operative ledelse, som knytter sig til ledelse af militære kampenheder, sammenfatter her tre ledelsesniveauer: Strategisk, operativt og taktisk niveau. Som det påpeges af Stephen Bungay, er det unikt for den militære profession, at det operative niveau indskydes mellem det strategiske og taktiske niveau: Desværre skelner vi i erhvervslivet ikke mellem strategi, operationer og taktik. Når vi forsøger at eksekvere en strategi, løber vi derfor risikoen for at komme til at opføre os temmelig meget som den britiske hær ved Somme [rigide planer, der ikke kunne fraviges og som medførte enorme tab uden nævneværdige resultater, red.] (Bungay 2012:253) 8. Det operative niveau skaber, ifølge Bungay, plads til et professionelt manøvrerum mellem den politiske og den militærfaglige ledelse af organisationen. Det operative niveau fungerer med andre ord som det ledelsesmæssige koblingspunkt, hvor den politiske beslutning omsættes (eller oversættes ) til den taktiske udførelse af opgaven. Til det operative ledelsesbegreb knytter sig derfor også en specifi k militær dannelsestradition, som kan føres tilbage til Helmuth von Moltkes defi nition af auftrag : Han [Helmuth von Moltke] var den første, der udtænkte et tredje niveau placeret mellem det strategiske og det taktiske, som han kaldte for operationer. Det var den frie tænknings sfære, der omsatte strategi til handling og krævede strategisk tænkning og operationelle retningsanvisninger fra hele offi cerskorpset. De tre niveauer er gensidigt bestemmende for hinanden (ibid:249). Ved at differentiere mellem disse tre niveauer, håndteres et klassisk ledelsesparadoks, nemlig behovet for politisk kontrol (orden) på den ene side og behovet for fl eksibilitet og professionel autonomi (frihed) på den anden side. Den frie tænk- (8) Stephen Bungay (2012): Handlingens kunst: Strategisk handling gennem selvledelse, København: Gyldendal 9

11 ning underlægges så at sige professionens disciplinering, men opnår derigennem en tempogevinst: Ved at placere det [operative niveau] mellem strategien og taktikken pålægges det begrænsninger... At udvide det operationelle niveau for langt nedad ville give køb på effektiviteten, pålideligheden og hurtigheden... med det taktiske niveau pålægges den selvstændigt tænkende lydighed en bestemt begrænsning... God taktik var et spørgsmål om kompetence og resultater af gode doktriner og god træning (ibid.:251). Med begrebet operativ ledelse (strategisk, operativt og taktisk niveau) henvises således til den ledelseskontekst, hvori det militære vidensmonopol og professionsetikken indstiftes og gør krav på jurisdiktion. Den operative ledelse er derfor i særlig grad associeret med en række professionelle dyder, som bla. er beskrevet i hærens Feltreglement I 9. Her påpeges vigtigheden af den personlige dannelse (mod, beslutsomhed, selvtillid m.m.) for militært lederskab og følgeskab: Føreren skal også være leder. Militært lederskab er projektionen af personlighed og karaktér på soldaterne, således at de gør det, der forlanges af dem (Feltreglement I:125). Professionelle dyder som lydighed og disciplin bliver hermed centrale principper for den operative ledelse, idet der skelnes skarpt mellem ydre disciplin, såkaldt kadaverdisciplin og indre disciplin eller selvdisciplin, der ikke hviler på tvang, straf og underkastelse, men på identifi kation med fælles værdier og vilje til at indrette sig efter regler fastsat af fællesskabet eller af én selv (Ledelse og Uddannelse 1969 ) 10. Med denne præcisering lægges der vægt på, at selvdisciplinen aldrig må reduceres til den blinde lydighed, men udspringer af en villet og forstående lydighed (Holsting 2010:4) 11, der ofte benævnes som korpsånd. Korpsånden viser sig gennem internaliseringen af de professionelle dyder og understøtter det operative ledelsesprincip Mission Command og skaber som sådan forudsætning for det militære handleberedskab: Mission Command er et føringsprincip, der overordnet fokuserer på at føreren bibringer underlagte førere forståelsen for formålet og hensigten med deres opgaver set i rammen af den samlede plan, og de gives den størst mulige handlefrihed under anvendelsen af tildelte ressourcer (Feltreglement I:126). Den operative ledelse er således kendetegnet ved bestræbelsen på at skabe fælles forståelse og accept af den overordnede intention, retning og råderum med henblik på at øge tempo, præcision og koordination i opgaveløsningen. Det er dette der i Forsvarets Ledelsesgrundlag sammenfattes i begrebet militær risikoledelse : (9) Feltreglement I, HRN (10) Hærkommandoen (1969): Ledelse og uddannelse. Militær pædagogik, København: S.L. Møllers Bogtrykkeri. (11) Vilhelm Holsting (2010): Lydighed og disciplin (notat), Forsvarsakademiet. 10

12 Forsvarsakademiet Ledelsesudøverens virke vil være præget af et stort behov for at kunne agere selvstændigt indenfor helhedens ramme samtidig med, at den aktuelle operative situation kan kræve, at beslutningstagning gennemføres uden tøven og kommunikeres hurtigt og præcist. I sådanne situationer er det på tilsvarende vis en forudsætning, at ledelsesudøverens undergivne udfører beslutningen med en disciplin, der sikrer, at opgaven løses i den hensigt den er givet (Forsvarets Ledelsesgrundlag 2008:12). Administrativ ledelse Såvel den operative som den administrative ledelse i forsvaret er rammesat af krigens kontekst, for så vidt som de begge understøtter og bidrager til den militære opgaveløsning i væbnede konfl ikter. Den administrative ledelse i forsvaret adskiller sig derved som udgangspunkt fra al anden offentlig ledelse, idet den udøves under ansvar for og indsigt i militærfaglige hensyn. Det gælder eksempelvis for økonomi- og ressourcestyring i forsvaret, som hviler på en afvejning mellem politiske målsætninger for forsvaret på den ene side og militærfaglige konsekvensvurderinger på den anden side. Den administrative ledelse skal således implementere de politiske prioriteringer ud fra en militærfaglig betragtning og en professionel helhedsforståelse, som på én gang er politisk relevant og fagligt legitim henset til krigens ultimative natur. Forpligtelsen på krigens kontekst og de militærfaglige hensyn er unik for den administrative ledelse i forsvaret. Denne forpligtelse følges imidlertid af alment gældende regler for god offentlig forvaltning, der sikrer gennemsigtighed og demokratisk kontrol med statens ressourcer, herunder retningslinier for forsvarets økonomistyring. Det er dette aspekt af den militære ledelse, som i Forsvarets Ledelsesgrundlag benævnes som virksomhedsledelse, idet der henvises til at: Vilkårene for ledelse i forsvaret omfatter såvel det operative virke, som ofte foregår under særligt risikobetonede vilkår som ledelse, der foregår under almindelige vilkår for forvaltning i offentlige organisationer (Forsvarets Ledelsesgrundlag 2008:11). Administrativ ledelse i forsvaret forudsætter således kendskab til det specifi kt militære ledelsesvirke såvel som til almene offentlige ledelsesprincipper, forvaltningsret og bureaukratisk etik. Som del af statens embedsværk er militære ledere underlagt krav om faglighed, neutralitet, loyalitet og sandhedspligt, ligesom de har pligt til at afvise ulovlige eller klart urigtige ordrer. Dette gælder såvel det operative som det administrative ledelsesvirke, herunder den militærfaglige rådgivning i forbindelse med politiske beslutninger. Heri ligger også et ansvar for at formidle militærfaglig viden, som dels kan understøtte og dels korrigere politiske tiltag, f.eks. vedrørende anskaffelse og anvendelse af militære kapaciteter. Politisk ledelse Forholdet mellem administrativ og politisk ledelse er derfor på én gang et offentligt demokratisk anliggende og - indenfor forsvarets område - et specifi kt militærfagligt 11

13 anliggende, som i medfør af ministeransvarsprincippet tilsiger, at ministeren bør friholdes for enkeltsager og drift og fokusere på den overordnede politikformulering også kaldet armslængdeprincippet. Begrebet administrativ ledelse rummer altså en implicit henvisning til denne opdeling mellem politik og drift, som dels skal sikre den militærfaglige rådgivning mod illegitim politisering og indblanding i administrative afgørelser og dels sikre den politiske proces mod unødig bureaukratisering og embedsvælde. Som Max Weber har udtrykt det: Den ægte embedsmand skal ifølge sin profession ikke bedrive politik, men forvalte og frem for alt forvalte upartisk Sine ira et studio, uden vrede og forudindtagethed skal han røgte sit embede. Han skal netop ikke gøre det, politikerne, partiførerne og deres tilhængere må, nemlig kæmpe. For partitagen, kamp, lidenskab ira et studium er politikerens element (Weber 1994:19) 12. Den militære professionsetik omfatter således ikke bare en operativ, men også en administrativ embedsetik, som demarkerer forskellen mellem den militærfaglige og den politiske ledelseskontekst. Forskellen føring/føringsvirksomhed Vi har nu afgrænset det militære ledelsesbegreb i forhold til andre former for offentlig ledelse og derudover skelnet mellem operative og administrative aspekter af den militære ledelse. Der kan imidlertid indsættes yderligere en forskel, som væsentligt adskiller det militære ledelsesbegreb fra andre typer af ledelse, nemlig forskellen mellem Føring og Føringsvirksomhed. Dette begrebspar anvendes primært i Hæren, men kan genfi ndes i de to øvrige værn, hvor de ofte samles under betegnelsen chefvirke. Føring Føring og chefvirke (herefter samlet benævnt som føring) knyttes traditionelt sammen med begrebet kommando, der kan defi neres som: den autoritet, der tillægges føreren m.h.p. at lede og samordne indsættelse af militære styrker og omfatter retten og pligten til at agere. Udøvelse heraf sker gennem føring (Feltreglement I:126) Det militære føringsbegreb bygger således på to grundlæggende principper, der betegner kommandostrukturen: Befalingsret og lydighedspligt. Principperne for føring personliggør retten og pligten til at agere, for så vidt som den henviser til operationaliseringen af førerens intention og vilje: Føring er chefens omsætning af sin vilje og hensigt til handling (ibid.) Føring er i denne forstand et begreb, der gør det muligt at knytte specifikke handlinger til et bestemt retssubjekt, der kan holdes ansvarlig for ledelsesbeslutningerne i (12) Max Weber [1922] 1994: Magt og bureaukrati, Frederiksberg: DET lille FORLAG. 12

14 Forsvarsakademiet en given situation. Føring er med andre ord det princip, der både tilskriver (ret) og regulerer (pligt) magtudøvelsen i den militære kommandostruktur. At føre kommando er ifølge Huntington netop dét, der markerer professionens særkende, idet han præciserer at: For the profession to perform its function, each level within it must be able to command the instantaneous and loyal obedience of subordinate levels. Without these relationships, military professionalism is impossible. Consequently, loyalty and obedience are the highest military virtues (Huntington 1957:73). Føringsvirksomhed Føringsvirksomhed er betegnelsen for en række konkrete aktiviteter, som skal bistå chefen med at operationalisere sin vilje og hensigt. Hvor føring henviser til den personlige autoritets- og ansvarstilskrivning, er føringsvirksomhed et begreb for de organisatoriske procedurer og den stabsmetodik, der træder i kraft ved befalingsmodtagelse og operative indsættelser. Der henvises eksempelvis til følgende faser: Modtagelse af varsel, befalingsmodtagelse, operative overvejelser inklusive varsel til enheder og stabsrekognoscering, foreløbig befalingsudgivelse, rekognoscering med dispositionsenhederne, endelig befalingsudgivelse, kontrol og indøvelse med stab og dispositionsenheder og føring under indsættelse (Feltreglement I:130). Med begreberne føring og føringsvirksomhed skelnes således mellem det personlige og det organisatoriske ledelsesaspekt i den operative opgaveløsning. Når disse to ledelsesaspekter er væsentlige i den professionsteoretiske fremstilling, hænger det sammen med en øget retliggørelse af den militære ledelsespraksis, der følger af de offentlige mediers bevågenhed og optagethed af at tilskrive ansvar og skyld til bestemte subjekter. Fælles for disse to gensidigt konstituerende sider af professionen er således forpligtelsen på det politiske (og juridiske) mandat på den ene side og udøvelsen af de militærfaglige (og etiske) kompetencer på den anden side. Sammenfatning På baggrund af ovenstående begrebsafklaring kan vi sammenfatte følgende: Forsvaret varetager en række forskelligartede ledelsesopgaver, hvorunder militær ledelse adskiller sig på væsentlige punkter: Militær ledelse er såvel operativt som administrativt rammesat af krigens kontekst og skal sikre legitim anvendelse og forvaltning af statens ultimative magtmidler. Dette sikres gennem håndhævelse af det militære vidensmonopol og den militære professionsetik, der hviler på lydighed og disciplin. Militær ledelse er således en unik ledelsesform, som under politisk mandat tilskriver ledelsesudøveren ret og pligt til at føre kommando og lede indsættelse af militære styrker i den operative kontekst og til at styre organisationens ressourceanvendelse indenfor gældende faglige og økonomiske rammer i den administrative kontekst. Såvel den operative som den administrative ledelseskontekst er betinget af den militære befalingsret og lydighedspligt, som både etisk og retligt adskiller militær ledelse fra alle andre 13

15 ledelsesformer i offentligt og privat regi. Set i dette perspektiv forudsætter militær ledelse derfor en militærfaglig skoling og professionel disciplinering, der kun kan fi nde sted i rammen af forsvarets ledelsesuddannelser og gennem det militære tjenesteforløb. Den professionsteoretiske afgrænsning af det militære ledelsesbegreb kan illustreres på følgende måde: Fig. 2: Politisk ledelse Offentlig ledelse Militær ledelse Operativ Administrativ Risikoledelse Føring/Føringsvirksomhed Virksomhedsledelse Fig. 2 illustrerer de forskellige ledelseskontekster, den militære leder agerer i og er aktiv medskaber af. Det betyder ikke, at den militære leder ikke kan udøve andre typer ledelse end den militære. Der er eksempelvis områder af virksomhedsledelsen (økonomistyring, kontraktstyring, resultatstyring m.m.) som forbinder militær ledelse med politisk og offentlig ledelse, og som sikrer, at den militære profession aldrig bliver løsrevet fra staten og civilsamfundet, men til stadighed tjener de politiske prioriteringer og opfylder sine demokratiske forpligtelser. Den militært uddannede leder er imidlertid den eneste, der kan udøve militær ledelse i en professionsteoretisk forstand, netop fordi professionen demarkerer en faglig såvel som etisk specifi k ledelsesdisciplin. 14

OFFENTLIG LEDELSE FØR, NU & FREMOVER

OFFENTLIG LEDELSE FØR, NU & FREMOVER Ledelsesakademi-konference 12.08.13 OFFENTLIG LEDELSE FØR, NU & FREMOVER Betina Wolfgang Rennison, Ph.D., Ledelsesforsker, forfatter og foredragsholder. Lektor, AAU rennisonresearch@gmail.com Mobil: 2970-6060

Læs mere

Forsvarets. mission og vision

Forsvarets. mission og vision Forsvarets mission og vision Forsvarets mission Ved at kunne kæmpe og vinde fremmer Forsvarets soldater en fredelig og demokratisk udvikling i verden og et sikkert samfund i Danmark Forsvaret Forsvarskommandoen

Læs mere

Forsvarets Ledelsesgrundlag

Forsvarets Ledelsesgrundlag Forsvarets Ledelsesgrundlag Indhold Forord 5 Gyldighedsområde 7 Formål 7 Indledning 7 Indhold 8 God ledelse er, i samspil med andre relevante aktører, at skabe vilkår, der fremmer god og effektiv opgaveløsning

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Den 28. september 2010 Århus Kommune

Den 28. september 2010 Århus Kommune Notat Emne Til Kopi til Generisk model for vurdering af referenceforhold Den 28. september 2010 Århus Kommune Hensigtserklæring fra budgetforlig som baggrund for vurderingen af generelle referenceforhold

Læs mere

Dydsetik. Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet

Dydsetik. Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet Dydsetik Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet Dydsetisk professionsetik Eksempel: arbejdet som læge Der er givet forskellige bud på læge-dyderne 1. Medmenneskelighed, ærlighed, respekt,

Læs mere

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet PROGRAMMET 18.30-19.00 Faglighed på forkant Inspirationsoplæg ved Janne 19.00 19.30 Workshop

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

LEDELSE UNDER FORANDRING

LEDELSE UNDER FORANDRING ÅRSMØDE DANSKE PLANCHEFER HINDSGAVL 19. NOV. 2010 LEDELSE UNDER FORANDRING Betina Wolfgang Rennison, Ph.D., Ledelsesforsker, forfatter og formidler Ekstern lektor, CBS/LPF rennisonresearch@gmail.com Mobil:

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

Uro og disciplin i skolen

Uro og disciplin i skolen Uro og disciplin i skolen 1 Uro og disciplin i skolen Niels Egelund, Helle Jensen og Erik Sigsgaard Tilrettelæggelse: Carsten Bendixen og Gerd Christensen Roskilde Universitetsforlag 3 Niels Egelund, Helle

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Ledelse. i Odense Kommune

Ledelse. i Odense Kommune Ledelse i Odense Kommune 9 1 Ledelsesgrundlag i Odense Kommune I Odense Kommunes arbejde med at sikre gode serviceløsninger for borgere og virksomheder og skabe den nødvendige dynamik i udviklingen af

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

Radikale principper for forsvarspolitikken

Radikale principper for forsvarspolitikken Radikale principper for forsvarspolitikken Tag ansvar Radikale principper for forsvarspolitikken 1.0. Radikale principper for forsvarspolitikken - Forsvaret er blot et af mange instrumenter i Danmarks

Læs mere

Spil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben

Spil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben Spil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben Erik Højbjerg Fra bogen: Anders Esmark, Carsten Bagge Lausten og Niels Åkerstrøm Andersen (red.) Socialkonstruktivistiske analysestrategier

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen.

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen. Forvaltningsrevision Inden for den offentlige administration i almindelighed og staten i særdeleshed er det et krav, at der som supplement til revisionen af regnskabet, den finansielle revision, foretages

Læs mere

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste

Læs mere

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Djøf præsenterer sig selv som den stærke partner og det stærke netværk for medlemmerne.

Djøf præsenterer sig selv som den stærke partner og det stærke netværk for medlemmerne. God foreningsledelse i Djøf stiller os stærkere 1. Indledning Djøf præsenterer sig selv som den stærke partner og det stærke netværk for medlemmerne. Da Djøf er en medlemsejet organisation har medlemmerne

Læs mere

Forsvarschefen har ansvar for opstillingen af de militærfaglige krav til nyt materiel og dermed indflydelse på beslutninger om materielanskaffelser.

Forsvarschefen har ansvar for opstillingen af de militærfaglige krav til nyt materiel og dermed indflydelse på beslutninger om materielanskaffelser. Bilag 1 Forsvarschefens rolle og ansvar i forhold til materielplanlægning Forsvarschefen er ansvarlig for og godkender det såkaldte prioriteringsdirektiv på materielområdet, som prioriterer erstatningsanskaffelser

Læs mere

Udfordringer for ledelse i den politisk ledede organisation

Udfordringer for ledelse i den politisk ledede organisation Udfordringer for ledelse i den politisk ledede organisation Finn Rønholt Ledende overlæge ph.d. MPA Medicinsk afdeling O Herlev Universitetshospital København Baggrund Læge i 1983. Speciallæge i intern-medicin

Læs mere

Beskyttelse af juridiske personer efter grundlovens 73

Beskyttelse af juridiske personer efter grundlovens 73 Beskyttelse af juridiske personer efter grundlovens 73 Denne afhandling er af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet antaget til forsvar for den juridiske doktorgrad. Aarhus, den 7.

Læs mere

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge

Læs mere

Ledelse i balance: Samspillet mellem styring, administration, og faglighed. LIF temadag Odense 01121111: Hvem skal lede den kommunale tandpleje?

Ledelse i balance: Samspillet mellem styring, administration, og faglighed. LIF temadag Odense 01121111: Hvem skal lede den kommunale tandpleje? LIF temadag Odense 01121111: Hvem skal lede den kommunale tandpleje? Ledelse i balance: Samspillet mellem styring, administration, og faglighed Ledelses-professionen ( DJØF-kulturen) De professionsfaglige

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt.

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt. Version 1.1 April 2012 2 3 Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier Formålet med formuleringen af Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier er at skabe et fælles

Læs mere

KONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET

KONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET KONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET 1 Forord Den offentlige sektor står over for store omlægninger - ikke mindst på grund af den igangværende kommunalreform. Samtidig stilles

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Mission - Vision - Værdier Flyvevåbnet

Mission - Vision - Værdier Flyvevåbnet Mission - Vision - Værdier Flyvevåbnet Flyvertaktisk Kommando Ledelsessekretariatet Herningvej 30 7490 Karup Produceret i 2013 Formål Denne folder informerer om Flyvevåbnets mission, vision og værdier.

Læs mere

KL / COK Skoleledelsesforløbet 2013. Hvad leder vi efter? - i ledelsen af fremtidens offentlige velfærds- produktion. christiannissen.

KL / COK Skoleledelsesforløbet 2013. Hvad leder vi efter? - i ledelsen af fremtidens offentlige velfærds- produktion. christiannissen. KL / COK Skoleledelsesforløbet 2013 Hvad leder vi efter? - i ledelsen af fremtidens offentlige velfærds- produktion 1 De offentlige ledere i et krydspres Politikere Medierne De faglige, frontlinje medarbejdere

Læs mere

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe deltagernes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til deres egne ledelsesmæssige

Læs mere

Selvevalueringsmetode

Selvevalueringsmetode Selvevalueringsmetode XX 79 Selvevalueringsmetode Hvis vi ikke stræber efter at blive bedre, hører vi op med at være gode. Oliver Cromwell (1599-1658) Konkretiseringen af kodeks repræsenterer ikke mindst

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

FN s Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, artikel 1

FN s Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, artikel 1 STRATEGI 2017-2020 Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd. FN s Verdenserklæringen

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

KODEKS TIL EFTERTANKE...

KODEKS TIL EFTERTANKE... KODEKS TIL EFTERTANKE... KODEKS FOR GOD SKOLELEDELSE god skoleledelse er... Kodeks til eftertanke Kodeks for god skoleledelse er et udviklingsarbejde, der sætter ramme om det samlede ledelsesmæssige ansvar

Læs mere

Ledelse ved Esbjerg Kommune

Ledelse ved Esbjerg Kommune Ledelse ved Esbjerg Kommune Ledelse ved Esbjerg Kommune Ledelse ved Esbjerg Kommune tager udgangspunkt i, at Esbjerg Kommune har et fælles udgangspunkt at yde service til kommunens borgere og virksomheder.

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Synops: Oplægget vil falde i 3 dele:

Synops: Oplægget vil falde i 3 dele: Synops: Om ledelse i den kommunale verden", oplæg ved Dorthe Pedersen, på Børne- og Kulturchefforeningens årsmøde, Hotel Munkebjerg, Vejle, fredag d. 15. november 2002. Oplægget vil falde i 3 dele: 1.

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Kompetenceprofil for logistikmand (LOGMD)/INTOPS HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER

Kompetenceprofil for logistikmand (LOGMD)/INTOPS HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER Kompetenceprofil for logistikmand (LOGMD)/INTOPS HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Funktionsniveau og værnstilhørsforhold Antal stillinger af denne type Forudsætninger Hovedopgaver for funktionen

Læs mere

Debatarrangement CBS Den 25. november 2014. Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs simi.dk)

Debatarrangement CBS Den 25. november 2014. Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs simi.dk) Debatarrangement CBS Den 25. november 2014 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs simi.dk) Program 17:30: Velkomst 17:40: Præsentation af bogen "Potentialeledelse strategisk ledelse i fagprofessionelle organisationer"

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG JUNI UDKAST - DEL 1

LEDELSESGRUNDLAG JUNI UDKAST - DEL 1 LEDELSESGRUNDLAG JUNI 2016-1. UDKAST - DEL 1 1 VÆRDIERNE Guldborgsund Kommunes kerneopgave fremgår af planstrategien og udvalgsstrategierne: Vi skal styrke borgernes muligheder for at mestre egen tilværelse,

Læs mere

Ledelsesroller i Byens TMF

Ledelsesroller i Byens TMF Ledelsesroller i Byens TMF Med Byens TMF sætter vi yderligere fokus på at imødekomme Byens Behov og fremtidssikre TMF. Vi gør det ud fra følgende fire pejlemærker: Byens behov, Tværgående samarbejde, Mere

Læs mere

Kompetenceprofil for civil chefstilling på øverste ledelsesniveau HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER

Kompetenceprofil for civil chefstilling på øverste ledelsesniveau HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER Kompetenceprofil for civil chefstilling på øverste ledelsesniveau HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Civil chefstilling på øverste 1 ledelsesniveau. Funktionsniveau C400 og C300. Eksempler på funktionsbetegnelser

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Professionsfaglig Leder Strategiske Ledelsesudfordringer

Professionsfaglig Leder Strategiske Ledelsesudfordringer SOCIALPÆDAGOGERNES LEDERKONFERENCE Professionsfaglig Leder Strategiske Ledelsesudfordringer Dorthe Pedersen, CBS Odense, November 2015 HVAD VIL JEG TALE OM? Dobbelthed og spændinger i aktuel styring og

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Master of Public Administration

Master of Public Administration Master of Public Administration mpa Viden, der skaber værdi Master of Public Administration Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller i en privat virksomhed med

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Karsten Dybvads tale på Forum for Offentlig Topledelses konference den 10. maj 2005

Karsten Dybvads tale på Forum for Offentlig Topledelses konference den 10. maj 2005 Karsten Dybvads tale på Forum for Offentlig Topledelses konference den 10. maj 2005 Fælles normer for topledelse i den offentlige sektor Velkomst Velkommen. Jeg er glad for at se så mange af jer i dag,

Læs mere

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet dagsorden Ledelse og ledelsesrum Fra enevælde til konkurrencestat Velfærdsstatens udvikling Værdikonflikten mellem

Læs mere

Obligatorisk kompetenceudviklingsforløb for forsvarets civile chefer og ledere på hhv. nederste, mellemste og øverste ledelsesniveau.

Obligatorisk kompetenceudviklingsforløb for forsvarets civile chefer og ledere på hhv. nederste, mellemste og øverste ledelsesniveau. Obligatorisk kompetenceudviklingsforløb for forsvarets civile chefer og ledere på hhv. nederste, mellemste og øverste ledelsesniveau. Generelle forudsætninger: Det styrende for den civile chef/leders kompetenceudvikling

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Version 4, den 18-04 -16 Indledning Styring i Vejen Kommuner er en del af i direktionens strategiplan 2016-2017. Et nyt styringskoncept er en del

Læs mere

Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole

Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole Der var en gang en Kaj Holger Ledelse som styring og kontrol Lederen som den der ved mest Resten er et spørgsmål om organisering og struktur

Læs mere

FAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV

FAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV FAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV Hvad er faglig ledelse, og er det relevant at give den opmærksomhed i ledelsespraksis? Mona Maria úr Fugloy Formands- og 21.10.2013 Brug og/eller gengivelse af materialet

Læs mere

Kodeks for god ledelse

Kodeks for god ledelse Kodeks for god ledelse 1. Jeg påtager mig mit lederskab 2. Jeg er bevidst om mit ledelsesrum og den politiske kontekst, jeg er en del af 3. Jeg har viden om og forståelse for den faglige kontekst, jeg

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold:

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold: Beskrivelse af de 6 grundmoduler på Diplom i Ledelse Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe de studerendes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige

Læs mere

Skatteministeriets ledelsespolitik

Skatteministeriets ledelsespolitik Skatteministeriets ledelsespolitik Ledelsespolitikken sætter rammerne for, hvad der kendetegner god ledelse i Skatteministeriet. Skatteministeriet betragter god ledelse som afgørende for at kunne sikre

Læs mere

thorkil Molly SøholM, nikolaj Stegeager og Søren Willert (red.)

thorkil Molly SøholM, nikolaj Stegeager og Søren Willert (red.) thorkil Molly SøholM, nikolaj Stegeager og Søren Willert (red.) SySteMiSk ledelse Thomas Hestbæk Andersen Flemming teori ogsmedegaard praksis Thorkil Molly-Søholm, Nikolaj Stegeager og Søren Willert (red.)

Læs mere

Leder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse

Leder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse SAMMENHÆNGSKRAFT FORORD Ledelse i den offentlige sektor er et utroligt spændende og krævende felt at være i. Borgerne har stadig større forventninger til den offentlige service. Samtidig møder vi løbende

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017

Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017 10. april 2014 Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017 En ændret organisering af den øverste ledelse skal bidrage til den yderligere effektivisering af

Læs mere

Psykiatri GOD LEDELSE. i Region Hovedstadens Psykiatri

Psykiatri GOD LEDELSE. i Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatri GOD LEDELSE i Region Hovedstadens Psykiatri FORORD Region Hovedstadens Psykiatri er en stor virksomhed, hvor 5.100 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Krigsveteraners opfyldelse af opholdskravet for ret til kontanthjælp)

Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Krigsveteraners opfyldelse af opholdskravet for ret til kontanthjælp) Arbejdsmarkedsstyrelsen j.nr. 2010-0010945 ALH/LTO/SPH 23-09-2010 Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Krigsveteraners opfyldelse af opholdskravet for ret til kontanthjælp) 1 I lov

Læs mere

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Birgit Jæger Kommuner på nettet Roller i den digitale forvaltning Jurist- og Økonomforbundets Forlag Hvordan spiller mennesker og teknologi sammen i udviklingen af den offentlige sektor? Der er i de seneste

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Nyhedsbrev marts 2013

Nyhedsbrev marts 2013 Nyhedsbrev marts 2013 med forsvars- beredskabs- og sikkerhedspolitisk fokus Tema: Forslag til lov om ændring af Forsvarsloven Forsvarsministeren fremsatte kort efter nytår forslag til lov om ændring af

Læs mere

At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde

At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk,

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15 Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5

Læs mere

GEUS PERSONALEPOLITIK

GEUS PERSONALEPOLITIK OKTOBER 2012 GEUS PERSONALEPOLITIK G E U S FORORD Det er afgørende, at GEUS mission, vision og værdier understøttes af en personalepolitik. GEUS overordnede vision: Geologi for et samfund i forandring

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie Kulturforståelse er en af forudsætningerne for, at danske soldater kan løse deres opgaver i internationale missioner. I de fleste missioner indgår der samarbejde med andre landes militær og en vis kontakt

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde

Læs mere

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere

En ny dialogkultur i det offentlige

En ny dialogkultur i det offentlige En ny dialogkultur i det offentlige Kort historisk rids Kongeloven fra 1665 frigør embedsstanden fra adelen. Der indførtes et meritokratisk princip, hvor embedsmænd ikke indsattes efter blod og byrd men

Læs mere