3.0. Undervisningsplanen

Transkript

1 3.0. Undervisningsplanen 3.1. Hovedforløb Fællesindgangen Merkantil (:HG) kan sammen med det efterfølgende hovedforløb føre frem til følgende uddannelser delt op på de fire hoveduddannelsesområder (detail, handel, kontor, finans og event) samt den korte erhvervsuddannelse sundhedsservicesekretær (jf. Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang merkantil [BEK nr. 345 af ] ): Detailhandelsuddannelse med specialer Specialer: Oversigt over hovedforløb/-specialer Typisk varighed af grundforløbet (:HG) Typisk varighed af hovedforløbet Typisk varighed af samlet uddannelse Uddannelsens trin 1: Butiksmedhjælper 38 uger 1år 2 år (Første trin i specialet salgs-assistent eller salgsassistent med profil) Uddannelsens trin-2: -Salgsassistent 76 uger 2 år 4 år (kan afsluttes med flg. specialer) -Salgsassistent med profil -Dekoratør -Blomsterdekoratør Uddannelse til event-koordinator Uddannelsens trin-1: Eventassistent 38 uger 1 år 2 år (Første trin i specialet event-koordinator) Uddannelsens trin-2: Eventkoordinator 76 uger 2 år 4 år (kan afsluttes med flg. specialer) Finansuddannelsen Uddannelsens trin-1: Kundemedarbejder 76 uger 1 år 3 år (første trin i specialet finans-assistent Uddannelsens trin-2: Finansassistent 76 uger 2 år 4 år Handelsuddannelse med specialer Uddannelsens trin-1: Kundekontaktcenteruddannelsen 38 uger 1 år 2 år (første trin i specialet handelsassistent, salg) Uddannelsens trin-2: Handelsassistent, salg 76 uger 2 år 4 år Indkøbsassistent 76 uger 2 år 4 år Logistikassistent 76 uger 2 år 4 år Generel kontoruddannelse Generel kontorassistent 38 uger 2 år 3 år Kontoruddannelser med specialer Uddannelsens trin-1: Kontorservice (Første trin i specialet Administration) Kundekontaktcenteruddannelsen (Første trin i specialet Administration) 38 uger 38 uger 1 år 1 år 3 år 3 år Uddannelsens trin-2: Administration 76 uger 2 år 4 år Advokatsekretær 76 uger 2 år 4 år Lægesekretær 76 uger 2 år 4 år Offentlig administration 76 uger 2 år 4 år Rejseliv 76 uger 2 år 4 år Revision 76 uger 2 år 4 år Spedition og shipping 76 uger 2 år 4 år Økonomi 76 uger 2 år 4 år Sundhedsservicesekretæruddannelsen Sundhedsservicesekretær 18 uger 45 uger 1,2 år VBC udbyder udelukkende fællesindgangen til det merkantile område. VBC udbyder således ikke selv nogle af de hovedforløb (detail, handel, kontor, finans og de korte erhvervsuddannelser) der bygger ovenpå fællesindgangen (jf. skemaet ovenfor) 15

2 Vedrørende hovedforløb så henviser VBC i stedet via sin lære- og praktikpladsfunktion (LOP) til de uddannelsesinstitutioner der udbyder disse. På disse skoler vil det også være muligt at rekvirere en lokal undervisningsplan, som viser hvordan den enkelte skole har valgt at sammensætte undervisningen indenfor netop de specialer den udbyder. LOP-funktionen vejleder virksomhed/-elev om på hvilke skoler hovedforløbet kan tages under hensyntagen til afstande fra elevens bopæl, skoleperioders placering og mulige valgfagsudbud. Skolens LOP-funktion findes på Elevservice. Træffetider fremgår af skiltet på døren til Elevservice (jf. afsnit 1.7) Adgangskrav til de enkelte uddannelsesområder (hovedforløb). Vurderingen af, hvilket eller hvilke hovedforløbs skoleundervisning et afsluttet merkantilt grundforløb giver adgang til, baserer sig på elevens opnåelse af kompetencer under det samlede grundforløb, jf. 4 i uddannelsesbekendtgørelsen [jf. BEK nr. 345 af ]. For de enkelte uddannelser er der typisk fastsat krav om særlige kompetencemål og om gennemførte fag og niveauer, herunder eventuelle beståkrav, jf. afsnit 3 i bilagene om de enkelte uddannelser i uddannelsesbekendtgørelsen. Det skal fremgå af grundforløbsbeviset, hvilke hovedforløb grundforløbet giver adgang til, jf. 62, stk. 2. i hovedbekendtgørelsen [BEK nr. 834 af ] 4 De krav der skal være opfyldt for at kunne påbegynde skoleundervisningen i et hovedforløb, dvs. de forskellige krav der skal være opfyldt med hensyn til kompetencemål (fælles og særlige) samt grundfag og niveauer, gennemgås nedenfor. Krav til kompetencer Fælles kompetencemål: For at påbegynde skoleundervisningen i et hovedforløb (:speciale) skal eleverne opfylde følgende seks fælles kompetencemål [jf. Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang merkantil, BEK nr. 345 af , 4] 1) arbejde ansvarligt med merkantile arbejdsopgaver og omstillingsprocesser selvstændigt og i grupper 2) løse merkantile arbejdsopgaver indenfor afsætning, handel og service 3) løse merkantile arbejdsopgaver ved at inddrage viden om virksomhedens organisering, arbejdsmarkedsforhold og miljø og samfundsforhold 4) løse merkantile arbejdsopgaver ved anvendelse af kulturforståelse og viden om internationale handelsrelationer 4 Jf. også brev fra UVM d : Opnåelse af kompetencemål i overgangen fra grund- til hovedforløb på de merkantile uddannelser (Sagsnr ) 16

3 5) løse merkantile arbejdsopgaver ved anvendelse af kommunikation og kommunikationsteknologiske værktøjer, og 6) løse merkantile arbejdsopgaver ved anvendelse af virksomhedsøkonomi og inddragelse af samfundsøkonomiske aspekter. Særlige kompetencemål: Yderligere krav om kompetencemål, der er særlige for overgangen til skoleundervisningen i det enkelte hovedforløb, er fastsat i bilagene til bekendtgørelsen. Skemaet nedenfor indeholder præcise referencer til, hvor eleven kan se de særlige kompetencemål, der skal være opfyldt for at starte på skoleundervisningen i den enkelte uddannelse. Krav til fælles og særlige kompetencemål før start på skoleundervisningen i hovedforløb [BEK. nr. 345 af ] Detailhandelsuddannelse med specialer Specialer: Fælles kompetencemål Uddannelsens trin 1: Uddannelsens trin-2: (kan afsluttes med flg. specialer) Uddannelse til event-koordinator Uddannelsens trin-1: Butiksmedhjælper (Første trin i specialet salgs-assistent eller salgsassistent med profil) -Salgsassistent -Salgsassistent med profil -Dekoratør -Blomsterdekoratør Eventassistent (Første trin i specialet eventkoordinator) Særlige kompetencemål for den enkelte uddannelse 4, stk. 1-6 Bilag-1 Afsnit 3.1 (pkt. 1-12) 4, stk. 1-6 Bilag-1 Afsnit 3.3 (pkt. 1-20) 4, stk. 1-6 Bilag-2 Afsnit 3.1 (pkt. 1-12) Uddannelsens trin-2: (kan afsluttes med flg. specialer) Finansuddannelsen Uddannelsens trin-1: Eventkoordinator 4, stk. 1-6 Bilag-2 Afsnit 3.4 (pkt. 1-17) Kundemedarbejder (første trin i specialet finans-assistent) 4, stk. 1-6 Bilag-3 Afsnit 3.1 (pkt. 1-17) Uddannelsens trin-2: Finansassistent 4, stk. 1-6 Bilag-3 Afsnit 3.1 (pkt. 1-17) 17

4 Handelsuddannelse med specialer Uddannelsens trin-1: Kundekontaktcenteruddannelsen (første trin i specialet handelsassistent, salg) 4, stk. 1-6 Bilag-5 Afsnit 3.1 (pkt. 1-12) Uddannelsens trin-2: Handelsassistent, salg Bilag-5 Indkøbsassistent Logistikassistent Afsnit 3.3 (pkt. 1-19) Generel kontoruddannelse Generel kontoruddannelse Generel kontorassistent 4, stk. 1-6 Bilag-4 Afsnit 3.1 (pkt. 1-12) Kontoruddannelser med specialer Uddannelsens trin-1: Kontorservice (Første trin i specialet Administration) Kundekontaktcenteruddannelsen (Første trin i specialet Administration) 4, stk. 1-6 Bilag-6 Afsnit 3.1 (pkt. 1-12) Uddannelsens trin-2: Administration 4, stk. 1-6 Bilag-6 Advokatsekretær Lægesekretær Offentlig administration Rejseliv Revision Spedition og shipping Økonomi Afsnit 3.4 (pkt. 1-19) Korte uddannelser Sundhedsservicesekretæruddannelsen Sundhedsservicesekretær 4, stk. 1-6 Bilag-7 Afsnit 3.1 (pkt. 1-8) Krav til grundfag og deres niveauer For de elever der afslutter Handelsskolens Grundforløb kan det for at starte på skoleundervisningen indenfor et bestemt hovedforløb bl.a. være et krav at visse grundfag er gennemført og eventuelt bestået på et bestemt niveau. Med bestået skal forstås at den opnåede afsluttende karakter i faget er mindst 02. At afslutte et fag betyder, at eleven får standspunktskarakter og indstilles til eksamen. En afsluttende karakter kan derfor være både en standspunktskarakter og/eller en prøvekarakter alt afhængig af om faget udtrækkes til eksamen eller ej. Grundforløbet afsluttes med et projekt, der danner grundlag for prøve, hvor elevens tilegnelse af de kompetencemål, som eleven skal opfylde ved overgang fra grundforløb til hovedforløb bedømmes Skemaet nedenfor viser de gældende adgangskrav for at starte på skoleundervisningen indenfor de enkelte uddannelsesområder: 18

5 Grundfag/ grundforløbsprojekt Krav til grundfag og niveauer før start på skoleundervisningen i hovedforløb [BEK. nr. 345 af ] Dansk Engelsk 2. fremmedsprog Erhvervsøkonomi Informationsteknologi Salg & service Samfundsfag Hygiejne Første-hjælp Grundforløbs-projekt Uddannelser Kontoruddannelse med specialer, 76 uger [Bilag 6 i BEK 1435] Uddannelsens trin-1 - Kontorservice (38 uger) 3) E * E E E * E E Prøve-opfylde kompetencemål - Kundekontaktcenteruddannelsen D * D * D * Prøve-opfylde kompetencemål (38 uger) 3) Uddannelsens trin-2 - Administration 5) C * E* D* E* C* D* D* Prøve-opfylde kompetencemål - Advokatsekretær 5) C * E* D* E* C* D* D* Prøve-opfylde kompetencemål - Lægesekretær 5) C* E* D* E* C* D* D* Prøve-opfylde kompetencemål - Offentlig administration 5) C * E* D* E* C* D* D* Prøve-opfylde kompetencemål - Rejseliv 6) C * E* C* E* C* D* D* Prøve-opfylde kompetencemål - Revision 7) C * C* D* E* C* D* D* Prøve-opfylde kompetencemål - Spedition og shipping 6) C * E* C* E* C* D* D* Prøve-opfylde kompetencemål - Økonomi 7) C * C* D* E* C* D* D* Prøve-opfylde kompetencemål Generel kontoruddannelse, 38 uger [Bilag 4 i BEK 345] - Generel kontor E E E E D D Prøve-opfylde kompetencemål Detailhandelsuddannelser med specialer, 76 uger [Bilag 1 i BEK 345] Uddannelsens trin-1 - Butiksmedhjælperuddannelsen E E E E D E Prøve-opfylde kompetencemål (38 uger) 1) Uddannelsens trin-2 - Salgsassistent eller salgsassistent med D D D - D C D Prøve-opfylde kompetencemål profil 1) - Dekoratør 1) D D D - D C D Prøve-opfylde kompetencemål - Blomsterdekoratør 1) D D D - D C D Prøve-opfylde kompetencemål Handelsuddannelse med specialer, 76 uger [Bilag 5 i BEK 345] Uddannelsens trin-1 - Kundekontaktcenteruddannelsen 4) (38 uger) D* D* D* Prøve-opfylde kompetencemål

6 Uddannelsens trin-2 - Handelsassistent, salg 3) D* D* E E C* C* D Prøve-opfylde kompetencemål - Indkøbsassistent 3) D* D* E E C* C* D Prøve-opfylde kompetencemål - Logistikassistent 3) D* D* E E C* C* D Prøve-opfylde kompetencemål Finansuddannelsen, 76 uger [Bilag 3 i BEK 345] Uddannelsens trin-1 - Kundemedarbejder 4) (76 uger) C* C* C* D* C* D* D Prøve-opfylde kompetencemål Uddannelsens trin-2 - Finansassistent C* C* C* D* C* D* D Prøve-opfylde kompetencemål Eventkoordinatoruddannelsen, 76 uger [Bilag 2 i BEK 345] Uddannelsens trin-1 - Eventassistent 3), 8) E* E E E* D E Prøve-opfylde kompetencemål Uddannelsens trin Eventkoordinator 3), 8) C* D* C* E C* C* D + + Prøve-opfylde kompetencemål Sundhedsservicesekretæruddannelsen, 18 uger [Bilag 7 i BEK 345] -Sundhedsservicesekretær F F F Prøve-opfylde kompetencemål 1): Eleven skal have opnået bestået karakter, som et gennemsnit af karaktererne for de grundfag 2): Eleven skal som en kompetence kunne udtrykke sig på et andet fremmedsprog svarende til grundfaget 2. fremmedsprog, niveau-e. Dette kompetencemål kan erstattes med et andet fag eller niveau fra uddannelsens fagrække. 3): De med *) markerede fag skal være bestået hver for sig. Resten af fagene skal være gennemført 4): De med *) markerede fag skal være bestået hver for sig 5) De med *) markerede fag skal være bestået hver for sig. Mindst et af grundfagene engelsk eller 2. fremmedsprog skal være bestået på D-niveau 6) De med *) markerede fag skal være bestået hver for sig. Mindst et af grundfagene engelsk eller 2. fremmedsprog skal være bestået på C-niveau 7) De med *) markerede fag skal være bestået hver for sig. Mindst et af grundfagene engelsk eller 2. fremmedsprog skal være bestået på D-niveau. Grundfaget erhvervsøkonomi skal være bestået på niveau-c. 8) For at påbegynde skoleundervisningen i hovedforløbet skal gennemføres grundkursus i førstehjælp og hygiejne 20

7 3.2. Grundforløbet Grundforløbet skal sikre, at eleverne kan opfylde kravene til de fælles og særlige kompetencer, samt grundfag og grundfagsniveauer som er nødvendige for at de kan starte på det ønskede hovedforløb (jf. afsnit ). I afsnittet nedenfor beskrives hvorledes skolen tilrettelægger undervisningen for at nå dette mål Skolens pædagogiske udgangspunkt/undervisningens tilrettelæggelse I Grundforløbet på VBC er der overordnet fokus på faglighed, tværfaglighed, differentiering og projektorientering. VBC fokuserer på at den enkelte elev vejledes grundigt før og under HG omkring de adgangskrav (jf. afsnit ) der stilles i de efterfølgende hovedforløb (specialer) så eleven kan foretage et realistisk valg af uddannelse og undervisning på det rette/- tilstrækkelige niveau. VBC fokuserer på at arbejdsformerne differentieres og varieres i form af klasseundervisning, projektorienteret gruppearbejde og mere individuelt tilrettelagte studieforløb. HG -lærerteamet deltager i koordineringen og planlægningen af skoleåret, således at eleverne får mulighed for at opleve variation i undervisningsformer og arbejdsmetoder i løbet af skoleåret. VBC fokuserer på at IT prioriteres fagligt og tværfagligt. IT skal anvendes som et pædagogisk værktøj og skal inddrages i undervisningen så vidt muligt VBC fokuserer på at lærerteamet omkring HG arbejder som et reflekterende team omkring udvikling af undervisning, læring og vejledning VBC fokuserer på elevens personlige udvikling sideløbende med den faglige udvikling. I uddannelsen vil der således også fællesarrangementer med mere alment dannende indhold VBC fokuserer på at den enkelte elevs læringsstil skal tilgodeses og at der gives den enkelte elev reel medbestemmelse, således at det er elevens valg der bestemmer undervisningsformen og arbejdsmetoderne VBC fokuserer på at uddannelsen foregår i dialog med det lokale erhvervsliv ved at anvende gæstelærere og tilbyde praktik. Herudover kan der udbydes valgfag, som svarer til det lokale erhvervslivs behov. Udgangspunktet på VBC er i overensstemmelser med ovennævnte at handelsskolens grundforløb skal være en kvalitetsuddannelse hvor faglighed, helhedsorientering og differentiering er højt prioriteret. Eleverne på Handelsskolens Grundforløb skal opleve en progression både på det personlighedsudviklende plan og på det faglige plan. Opnåelsen af begge dele sker bl.a. via den projektorienterede undervisning, hvor progressionen sikrer at eleverne selv kan tilrettelægge arbejde og indhold i deres grundforløbsprojekt. Målene indenfor de 6 fælles kompetenceområder og de særlige kompetencemål (jf. afsnit ) udgør tilsammen den merkantile kompetence, som eleverne skal opnå i løbet af grundforløbet. Disse mål nås ved at tilrettelægge undervisningen helhedsorienteret og praksisnær og skabe samspil mellem grundfag, profilfag, fælles kompetenceudviklingsfag og personlige kompetenceudviklingsfag.

8 IT inddrages så mange steder i undervisningen som muligt. Generelt vil fokus skifte fra undervisning til læring. Læreren vil i højere grad blive coach i stedet for lærer. I forbindelse med undervisningens tilrettelæggelse lægges der således vægt på at eleven aktiveres og gøres medansvarlig for undervisningen (jf. også afsnit 3.5. om elevindflydelse). Eleven skal lære selvstændigt at tilegne sig viden (lære at - lære). Arbejdsformerne vil være klasseundervisning, projektorienteret gruppearbejde og mere individuelt tilrettelagte studieforløb. Da undervisningen tilrettelægges og foregår tværfagligt, kan elever som hovedregel ikke fritages for dele af undervisningen. Såfremt eleven har gennemført fag på tilsvarende eller højere niveau, kan eleven dog fritages for prøve (eksamen) efter de gældende meritregler (Jf. afsnit og afsnit ) Overordnet struktur VBC påbegynder altid et nyt grundforløb hvert år i begyndelsen af august. Derudover er der mulighed for løbende at blive optaget på HG. Eleverne placeres normalt i klasser om end med forskellige grundfagsniveauer (:hold) 5 i overensstemmelse med deres personlige uddannelsesplan (jf. afsnit ). Langt hovedparten af eleverne kommer direkte fra folkeskolens 9. eller 10 klasser og har derfor meget ensartede forudsætninger hvilket fremmer hold-indplaceringen (jf. også afsnit ) På VBC består HG af følgende fag: Grundfag (jf. afsnit ) Profilfag (jf. afsnit ) Fælles kompetenceudviklings-fag (jf. afsnit ) Valgfag (jf. afsnit ) Grundforløbsprojekt (jf. afsnit ) Personlige kompetenceudviklings-fag (PKU) Grundforløbspakker (jf. afsnit ) Eleverne kan gennem deres niveau på grundfag samt deres valgfag og profilfag tone grundforløbet i overensstemmelse med deres personlige uddannelsesplan og deres efterfølgende ønske om hovedforløb Nedenfor gives et eksempel på hvorledes et typisk grundforløb med hensyn til lektionsfordelingen på fag/læringsaktiviteter vil kunne tage sig ud for den elev, som kommer direkte fra folkeskolens 9. eller 10. klasse uden yderligere forudsætninger (hvilket hovedparten af eleverne på HG på VBC erfaringsmæssigt gør) og som ønsker sig en uddannelse (hovedforløb), som forudsætter et grundforløb som typisk varer 76 uger. 5 I forbindelse med VBC s tilrettelæggelse af vejledning, individualisering og etablering af hold lægges der afgørende vægt på elevernes behov for at kunne fungere i et godt socialt miljø. Forskning i læreprocesser viser, at det er gennem muligheden for at etablere længerevarende læringsforløb i stabile rammer, at de bedste muligheder for et positivt og varigt læringsresultat kan opnås. VBC har derfor (re) vurderet kravet om individualisering af uddannelserne: At tage individuelle hensyn kan i forhold til et stort antal elever på HG betyde, at der skal arbejdes med faste holddannelser, præcist formulerede opgaver hvor perspektivet står klart for eleverne, og at individualisering ikke nødvendigvis betyder at eleverne individuelt skal finde rundt i deres egen læreproces med skiftende klasse eller holdkammerater. VBC følger således anbefalingen i Undervisningsministeriets temahæfteserie nr : Frafald i erhvervsuddannelserne årsager og forklaringer s. 61 og intentionerne bag den nye erhvervsuddannelseslov og hovedbekendtgørelsen. [jf. LBK nr. 439 af og BEK nr.834 af ] 22

9 Eksempel på lektionsfordelingen/fag på et typisk grundforløb (76 uger) med start august 2013 Antal uger pr. fag 1. semester 2013 Antal lektioner pr fag /pr. uge 2. semester 2013 Antal lektioner pr uge/pr. fag 3. semester 2014 antal lektioner pr. fag/pr. uge 4. semester 2014 antal lektioner pr. uge/pr. fag Grundfag Dansk (F/E/D/C) Engelsk (F/E/D/C) Erhvervsøkonomi (F/E/D/C) IT (F/E/D/C) Salg & service (F/E/D/C) Samfundsfag (F/E/D) 2. fremmedsprog (tysk) (F/E/D) 2. fremmedsprog (spansk) (F/E/D) Valgfag Valgfag Fælles kompetenceudviklingsfag 2,0 uger pr. niveau ,0 uger pr. niveau ,0 uger pr. niveau ,0 uger pr. niveau ,0 uge pr. niveau ,5 uge pr. niveau , 0 uger pr. niveau ,0 uger for uøvede + 2 uger pr. efterfølgende niveau- 3,0 uger (pr. 18 ugers undervisning) 3,0 uger (pr. 18 ugers undervisning) Introdage med individuel 0,6 uge x realkompetenceafklaring (inkl. screening og udarbejdelse af personlig uddannelsesplan Introtur 0,4 uge x Iværksætter-I 1,0 uge Iværksætter-II (inkl. 2,0 uger Vores butik ) Faglig tur 1,0 uge uge - (5-arbejdsdage) Almen regning 1,0 uge Tværfagligt temaprojekt Grundforløbsprojekt Grundforløbsprojekt 1,0 uge pr.18 ugers undervisning 1,0 uge pr. projekt (+mundtlig prøve i eksamensperioden) 1-projektuge (5-arbejdsdage) 1-projektuge (5-arbejdsdage) 1-projektuge (5-arbejdsdage) projektuge (5-arbejdsdage) - Personlige kompetenceudviklingsfag (PKU) - Grundforløbspakker PKU 1,0 uge pr. 18 ugers forløb 1-PKU uge (5 arbejdsdage) uge PKU uge (5 arbejdsdage) uge PKU uge (5 arbejdsdage) uge PKU uge (5 arbejdsdage) uge Profilfag 2,0 uger (pr. 18 ugers undervisning) Profilfag 2,0 uger Der kan reelt ikke opstilles en bestemt/-fast model for grundforløbets struktur som vist ovenfor, da det som udgangspunkt er den enkelte elevs personlige uddannelsesplan, der bestemmer grundfag herunder indplacering på niveauer, valgfag, profilfag m.v. Af - og påstigning undervejs i forløbet vil også være en mulighed. Med udgangspunkt i overvejelserne i afsnit 3.3 vil den enkeltes grundforløb derfor kunne se anderledes ud end det overfor skitserede. Elevens undervisnings- og arbejdstid er gennem hele grundforløbet på 37 ugentlige arbejdstimer. Elevens hjemmearbejde kan ud over almindelige lektioner. Elevens hjemmearbejde kan ud over 23

10 almindelige lektioner omfatte færdiggørelse af opgaver samt forberedelse til elevstyrede læringsprocesser. Hjemmearbejdet omfatter i gennemsnit 5 ugentlige arbejdstimer. HG-teamet forsøger at koordinerede arbejdsbyrden således at den bliver jævnt fordelt, f.eks. med hensyn til afleveringsopgaver. Eleverne har mulighed for at arbejde på skolen hver dag indtil kl , fredag dog indtil kl Grundfag VBC tilrettelægger undervisningen i grundfag således at eleverne i forhold til deres forudsætninger og uddannelsesvalg har mulighed for at afslutte undervisningen i grundfag på følgende niveauer: Grundfag Dansk (afsnit ) Fremmedsprog (afsnit 6.1.2)*) Erhvervsøkonomi (afsnit 6.1.3) Informationsteknologi (afsnit 6.1.4) Salg & service (afsnit 6.1.5) Samfundsfag (afsnit 6.1.6) Mulige afsluttende grundfags-niveauer F/E/D/C/ F/E/D/C F/E/D/C F/E/D/C F/ED/C F/ED/ *) 2. fremmedsprog F/E/D/C (afsnit ) - ikke obligatorisk i alle grundforløb (jf. oversigten i afsnit 3.1.1) **) Niveau-F: er et niveau mellem Folkeskolens afgangsprøve og Folkeskolens udvidede afgangsprøve Niveau-E: svarer til Folkeskolens Udvidede Afgangsprøve Niveau-D: er et niveau mellem Folkeskolens Udvidede Afgangsprøve og gymnasialt niveau-c Niveau-C: svarer til det gymnasiale niveau-c Niveauer**) Med betegnelsen at afslutte et grundfag menes, at eleven får en standpunktskarakter i faget og at faget kan udtrækkes til eksamen. I princippet kan der være eksamener på alle tidspunkter af året. På VBC afholdes eksaminerne på nuværende tidspunkt primært i januar og maj/-juni. Det er den enkelte elevs valg af hovedforløb (uddannelse), som det kommer til udtryk i elevens personlige uddannelsesplan (:PUP), der bestemmer hvilke grundfag eleven skal have. Oversigtsskemaet i afsnit giver et overblik over hvilke grundfag samt niveauer i disse de enkelte uddannelser kræver. Undervisningen følger reglerne i Bekendtgørelse om grundfag og centralt udarbejdede valgfag i erhvervsuddannelserne [BEK nr af ]. Undervisningen i alle grundfag kan afsluttes med eksamen, der tilrettelægges som en case på grundlag af en centralt stillet opgave. (jf. afsnit og afsnit ). Selvom 2. fremmedsprog ikke er obligatorisk på alle uddannelser (jf. oversigten i afsnit ), har skolen i samarbejde med det lokale erhvervsliv (Det Lokale Uddannelsesudvalg) besluttet at alle elever der følger et grundforløb, som normalt varer 76 uger, skal følge undervisningen i 2. fremmedsprog (tysk eller Spansk) Grundfagene er obligatoriske for alle elever under hensyntagen til realkompetencevurdering og meritreglerne (jf. afsnit og afsnit ) Grundfag i erhvervsuddannelserne omfatter praktisk og teoretisk undervisning, der bidrager til at give erhvervsuddannelserne faglig bredde. Samtidig har fagene til formål at opfylde krav til ungdomsuddannelserne, herunder med hensyn til at fremme den personlige udvikling, at bidrage til studiekompetence og give forståelse for samfundet og dets udvikling. Undervisningen i de enkelte grundfag tilrettelægges således, at de i videst muligt omfang spiller sammen med de erhvervsfaglige fag og praktikken i de enkelte uddannelser 24

11 Undervisningen i grundfag tilrettelægges og gennemføres så vidt muligt i et fagsamarbejde med henblik på at opnå en helhedsorienteret sammenhæng med bl.a. profilfagene og de fælles og personlige kompetenceudviklingsfag. I afsnit 6.1 gives en kort beskrivelse af målene og delmålene for de grundfag, som findes på grundforløbet på VBC. Beskrivelserne bygger på BEK nr af (jf. oversigten i afsnit 2.3.). En mere detaljeret beskrivelse af grundfagene findes på adressen: Hvilke grundfag på hvilke niveauer den enkelte elev skal gennemføre/afslutte og evt. bestå afhænger af den enkelte elevs ønske om efterfølgende hovedforløb, således som det kommer til udtryk i den enkelte elevs personlige uddannelsesplan. (jf. også meritregler og individuel realkompetencevurdering i afsnit og afsnit ) Maksimalt antal stillede skriftlige afleveringsopgaver i de enkelte grundfag Niveau Niveau-F+ Antal minutter Niveau-D+ Antal minutter Grundfag Niveau-E pr. opgave Niveau-C pr. opgave Dansk 5 25 min min. Engelsk 4 22 min min. Erhvervsøkonomi 3 25 min min. Salg & service 1 20 min 5 20 min. IT 4 22 min min. Samfundslære 1 20 min min. 2. fremmedsprog (Tysk/Spansk) 5 22 min min. Eventuelle afleveringsopgaver i valgfag, fælles kompetenceudviklingsfag, personlige kompetenceudviklingsfag, samt profilfag fremgår af fagbeskrivelserne for disse (jf. kapitel 6.0) Det tilstræbes fra VBC s, at det skriftlige arbejde fordeles jævnt henover skoleåret. Antallet af hjemmeopgaver aftales i samarbejde med lærerne, da der vil være tale om en blanding af særfaglige opgaver, tværfaglige opgaver og projektopgaver - og der desuden skal tages hensyn til den enkelte elevs allerede opnåede kompetencer Profilfag VBC kan overordnet set tilbyde nedenstående profilfag. For de elever der starter efter 1. august 2012 er det valgt at lade de med *) markerede profilfag indgå i undervisningen. Hvert profilfag har en samlet varighed på 2 uger. Grafisk kommunikation (jf. afsnit ) Salgspsykologi (Psykologi, kommunikation og service) (jf. afsnit ) *) Planlægning, administration og sagsbehandling (jf. afsnit ) *) Købmandsskab og butiksdrift (jf. afsnit ) Forvaltning (jf. afsnit ) Finansiering (jf. afsnit ) IT-værktøjer og web-kommunikation (jf. afsnit ) Sprog, kultur og international handel (jf. afsnit ) *) Logistik (jf. afsnit ) Miljø og ressourcer (jf. afsnit ) Reklame og markedsføring (jf. afsnit ) E-business (jf. afsnit ) *) 25

12 Formålet med profilfag er, at eleven erhverver sig viden om de enkelte erhvervsområders karakteristika, problemstillinger og arbejdsmetoder samt udvikler faglige og personlige kvalifikationer med henblik på erhvervs- og uddannelsesvalg. Afhængigt af elevens valg af uddannelse, jf. elevens personlige uddannelsesplan, følger eleven ovennævnte valgte områdefag. I relation til et uddannelsesforløb som normalt varer 18 uger vil eleven skulle have 1 profilfag I relation til et uddannelses-forløb som normalt varer 38 uger vil eleven skulle have 2 profilfag I relation til et forløb som normalt varer 76 uger vil en elev skulle have 4 profilfag I afsnit 6.2. gives der en beskrivelse af de enkelte profilfag Fælles kompetenceudviklingsfag (FKU) VBC udbyder nedenstående fælles kompetenceudviklingsfag (:FKU). Disse fag skal tilgodese, at eleverne sammen med deres grundfag, profilfag og gundforløbsprojekt opnår de fælles- og særlige merkantile kompetencer, som er nødvendige for at starte på deres valgte hovedforløb. Introduktion (introforløb og introtur) (jf. afsnit ). Individuel realkompetenceafklaring (inkl. screening)/udarbejdelse af personlig uddannelsesplan /fagintroduktion (jf. afsnit ). Introtur (jf. afsnit ) Almen regning (jf. afsnit 6.42.) Iværksætter-I (jf. afsnit ) Iværksætter-II (inkl. Vores butik ) (jf. afsnit ) Obligatorisk virksomhedspraktik (jf. afsnit ) Obligatorisk jobsøgning/-erhvervsvejledning (jf. afsnit ) Faglig tur (jf. afsnit ) Tværfaglige temaprojekter (jf. afsnit ) Formålet med de fælles kompetenceudviklingsfag, er også, at eleven erhverver sig viden om fælles arbejdsområder og jobfunktioner, samt metoder, der anvendes bredt inden for det merkantile område. De merkantile arbejdsområder sættes endvidere samfundsmæssig sammenhæng Fagets varighed er minimum 1 uge for hvert 6 ugers grundforløb. I afsnit 6.4. gives der en nærmere beskrivelse af indholdet af de fælles kompetenceudviklingsfag Valgfag VBC udbyder flg. valgfag: Kan være grundfag på højere niveau (jf. afsnit 6.1.) Dekoration-E (lokalt udviklet) (jf. afsnit ) Privatøkonomi-E (lokalt udviklet) (jf. afsnit ) IT-værktøjer og web-design (lokalt udviklet) (jf. afsnit ) Reklame (lokalt udviklet) (jf. afsnit ) 26

13 Valgfag er fag, der er særligt egnede til at imødekomme elevens personlige interesser og uddannelsesønsker. Fagene kan være fag fra grundfagene eller lokalt udviklede valgfag, der kan tage hensyn til det lokale erhvervslivs ønsker og elevønsker. Undervisningen i valgfag følger reglerne i hovedbekendtgørelsen 28 (Jf. i øvrigt kapitel 6.0) VBC tilbyder grundfag som valgfag eller som valgfri supplerende undervisning. Eleven kan ikke vælge grundfag som valgfag eller som valgfri supplerende undervisning, hvis eleven følger faget på samme eller højere niveau i den obligatoriske undervisning. Valgfagsudbuddet fastsættes af det lokale uddannelsesudvalg, som ligeledes skal godkende hver enkelt lokal-udviklet valgfag. (jf. afsnit 2.2. vedrørende det lokale uddannelsesudvalgs opgaver). I afsnit 6.3. gives en beskrivelse af de enkelte valgfag Grundforløbsprojektet Grundforløbet uanset varighed - afsluttes med et grundforløbs-projekt, der danner grundlag for en mundtlig prøve, hvor elevens tilegnelse af de (fælles- og særlige) kompetencemål, som eleven skal opfylde ved overgang fra grundforløb til ønsket hovedforløb bedømmes a) Prøven følger reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser b) Prøven skal i almindelig vare 30 min. inklusiv votering c) De nærmere rammer for projektet og prøven fastsættes i skolens lokale undervisningsplan (jf. afsnit 6.6 ) d) Elever der har gennemført supplerende grundforløbsundervisning efter et afsluttet grundforløb inden for samme indgang, skal ikke gennemføre et nyt projekt e) Eleven kan, når det er begrundet i særlige forhold, lade sig indstille til prøve i dansk I afsnit 6.6. gives en nærmere beskrivelse af grundforløbsprojektet Personlige kompetenceudviklingsfag (PKU) /- Grundforløbspakker VBC udbyder nedenstående tre såkaldte personlige komptenceudviklingsfag (PKU), - også betegnet grundforløbspakker. Personlig kompetenceudviklingsfag-1 (Grundforløbspakke-1): Opkvalificering (jf. afsnit ) Støttefunktion for læsesvage elever og for basale studiekompetencer i det obligatoriske grund-forløb Personlig kompetenceudviklingsfag-2 (Grundforløbspakke-2): Udvidet vejledning (jf. afsnit ) Praktik og vejledning således at eleverne bliver afklaret i deres uddannelsesvalg sideløbende med det obligatoriske grundforløb. Personlig kompetenceudviklingsfag-3 (Grundforløbspakke-3): Studiekompetence (jf. afsnit ) Eleverne opnår fag på højere niveau sideløbende med det obligatoriske niveau. 27

14 3.3. Den enkelte elevs afklaring Afklaringsforløb Når eleven påbegynder et grundforløb, gennemfører eleven indledningsvis et afklaringsforløb. Formålet med dette afklaringsforløb er: 1. at få klarlagt elevens forventninger og interesser i forhold til uddannelsen. 2. at medvirke til, at eleven får styrket sin motivation for at gennemføre sin uddannelse. 3. at sikre, at eleven indplaceres efter fagligt niveau (real-kompetencevurdering, jf. afsnit ) og motivation. Elever, som føler sig fejlindplaceret på et niveau, kan således i relation til afklaringsforløbet, søge om overflytning til nyt niveau. I afklaringsforløbet indgår også: En præsentation af VBC, studie- og ordensregler, brandinstruks, fotografering, tildeling af elev-login, studievejledning/-erhvervsvejledning og gennemgang af skolens IT-regler. Besøg af faglig organisation (HK-Vejen) og intro-tur. Eleven får også udleveret Elev-guiden som er en folder med information om Vejen Business College (jf. afsnit om introforløbet). Eleverne får også adgang til denne folder via skolens hjemmeside/intranet Merit (godskrivning) og realkompetencevurdering Merit (godskrivning) Ifølge meritbekendtgørelsen (Jf. BEK nr. 539 af og senere ændringer, jf. afsnit 2.3.) har eleverne ret til merit, hvis der i uddannelsen er fag, som eleverne allerede har taget på samme eller højere niveau, eller hvis eleverne på anden måde har opnået tilsvarende kvalifikationer. Eleverne bliver i starten af året (i forbindelse med afklaringsforløbet jf. ovenfor) orienteret om meritmuligheder af studievejlederne. Eleverne kan efterfølgende ved henvendelse på studievejledningen få udleveret skema til ansøgning om merit. Det vil altid være elevens eget valg om de ønsker at søge merit eller ej. Merit kan kun gives, hvis der foreligger dokumentation for at evt. fag er gennemført andetsteds. Eleven skal dokumentere: Aflagt prøve i faget og ved prøven opnået mindst 02 i prøvekarakter eller Hvis faget ikke er udtrukket som prøvefag, opnået mindst 02 i overført standpunktskarakter ved afslutning af faget. Normalt gives der ikke merit for valgfag men kun for grundfag. Merit betyder at eleven kan fritages for undervisning eller prøve eller undervisning og prøve i faget Bemærk at eleverne ikke er er fritaget for undervisning (kun for prøve) hvis faget iht. til skolens undervisningsplan indgår i helhedsorienteret undervisning. Meritansøgning skal være skolen i hænde senest d. 20. september efter skolestart i august. En evt. godskrivning (merit) skal fremgå af elevens personlige uddannelsesplan og merit skal anføres på Grundforløbsbeviset eller skolebeviset med angivelse af grundlaget for godskrivningen 28

15 Realkompetencevurdering For alle elever; men især for de elever, som ikke kommer direkte fra folkeskolens 9. og 10. klasser, vil individuel realkompetencevurdering være et vigtigt element i den enkeltes personlige uddannelsesplan. Hvor merit hidtil har været anvendt til godskrivning af formelt opnåede kompetencer, kan der nu yderligere blive tale om godskrivning af uformelle kompetencer som udlandsophold, relevant erhvervserfaring og lignende. På baggrund af en konkret vurdering af den enkeltes real-kompetencer vil der således kunne foretages godskrivning af f.eks. grundfag, og andre læringsaktiviteter. Vurderingen af realkompetencer vil automatisk blive foretaget af studievejledningen i maj måned eller løbende efter behov og ønske fra eleven Merit/realkompetencevurdering og 2. fremmedsprog Eleverne kan fritages for 2. fremmedsprog efter reglerne om godskrivning for grundfag (jf. afsnit ). Det vil sige at følgende elever kan fritages for 2. fremmedsprog, hvis det er obligatorisk i den valgte uddannelse: 1. Elever, der har eksamensbevis eller tilsvarende dokumentation for, at de har kompetencer i et fremmedsprog på mindst det niveau, som er obligatorisk i den valgte uddannelse (merit) 2. Elever, der har fremmedsprog som modersmål, og som har bevis på at have gennemført undervisning i sproget i hjemlandet på mindst grundskoleniveau (merit) 3. Elever, der konkret vurderes at have mundtlige og skriftlige kompetencer i fremmedsprog, mindst svarende til det niveau, der er obligatorisk i den valgte uddannelse. Her tænkes især på de elever, hvor der ikke foreligger dokumentation for sprogkundskaberne, og hvor VBC eventuelt må betjene sig af ekstern sagkundskab for at vurdere eleven, f.eks. forelæggelse for Cirius eller en sprogskole. Omfatter f.eks. 2. generationsindvandrere og flygtninge (realkompetencevurdering) Specialpædagogisk støtte Elever på Handelsskolens Grundforløb, der har behov for det, tilbydes specialpædagogisk støtte, som imødekommer deres særlige uddannelsesforudsætninger, hvis de har et handicap eller andre vanskeligheder, der kan sidestilles hermed (jf. Bekendtgørelse om specialpædagogisk støtte under erhvervsuddannelserne mv. BEK nr af ) 6 Eleverne optages efter de almindelige regler for optagelse til de enkelte uddannelser og kan ikke afvises med begrundelse i handicappet. Specialpædagogisk støtte er et individuelt tilrettelagt tilskud til den almindelige undervisning på skolen og ydes normalt under en eller flere af flg. former: Særligt tilrettelagte undervisningsforløb Individuel instruktion Udlevering af særligt udformede undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler til brug for uddannelsen. Personlig assistance Særlige vilkår for og arbejdsformer under prøver og eksaminer 6 På hjemmesiden spsu.dk/eud kan den enkelte elev læse mere om hvem der kan få SPS (special pædagogisk støtte) og hvordan der kan ansøges om SPS 29

16 Det er VBC der afholder udgifterne til specialpædagogisk støtte Elevens behov for specialpædagogisk støtte vil ofte fremgå af elevens uddannelsesplan fra afgangsskolen eller blive afdækket i arbejdet med elevens personlige uddannelsesplan på VBC (Jf. forløbet nedenfor i afsnit ) Elevens personlige uddannelsesplan (PUP) Hver elev udstyres med sin egen personlige uddannelsesplan (PUP). Elevens PUP indeholder: 1. Grundforløbets varighed, start og sluttidspunkt. 2. Elevens mål for forløbet, herunder uddannelsesvalg og eventuelle ønsker om supplerende videre - udannelseskompetence. 3. Den undervisning, som eleven har tilmeldt sig, herunder valg af projektarbejde, valgfag og valgfri undervisning 4. De prøver mv. eleven skal deltage i. 5. En plan for praktikpladssøgningen 6. Oplysninger vedrørende alternativt valg af skoleundervisning hvis eleven ikke kan fortsætte i den primært ønskede uddannelse. Tidsplan for udarbejdelse af elevens PUP: 1) Inden den enkelte elev starter på grundforløbet er der medio maj måned en samtale med kontaktlæreren med henblik på en foreløbig udarbejdelse af den enkelte elevs uddannelsesplan. Eleven tilkendegiver her et foreløbigt ønske om valg af endelig erhvervsuddannelse. Valg af uddannelse/hovedforløb skal ske så tidligt som muligt idet valg af efterfølgende uddannelse/hovedforløb er afgørende mht. hvilke niveauer eleven skal afslutte på for at opfylde gærdehøjderne /adgangskravene til disse uddannelser/hovedforløb. Endvidere bestemmer valget af hovedforløb hvilke særlige kompetencemål eleven skal opnå/opfylde i løbet af grundforløbet. 2) Grundforløbet starter altid med et afklaringsforløb, hvor der også undervises i grundfagene med det formål at vejlede eleverne til de rigtige niveauer på grundfagene. Efter afklaringsforløbet kommer hver enkelt elev til en samtale med kontaktlæreren, hvor uddannelsesplanen fra maj gennemgås og evt. revideres i forhold til de erfaringer der er gjort i afklaringsforløbet 3) Ultimo oktober (senest fredag i uge-41) kommer hver enkelt elev til en samtale med kontaktlæreren, hvor uddannelsesplanen fra maj gennemgås og evt. revideres i forhold til de erfaringer der er gjort indtil dette tidspunkt. Eleven tilkendegiver samtidig hvis vedkommende ønsker at afslutte HG i december/- januar 4) På baggrund af bl.a. terminskaraktererne drøfter kontaktlæreren i januar den personlige uddannelsesplan med hver elev. Evt. revision af planen foretages. Eleven tilkendegiver samtidig hvis vedkommende ønsker at afslutte HG i maj/- juni. Der er her igen meget fokus på elevens ønske om efterfølgende hovedforløb og heraf afledte praktikpladssøgning. 30

17 5) I april foretager kontaktlæreren årets sidste planlagte samtale med den enkelte elev. Der er her igen megen fokus på elevens ønske om efterfølgende hovedforløb og praktikpladssøgning Uddannelsesplanen bliver på ovenstående måde et dynamisk værktøj, som hele tiden kan blive justeret. 7 Ovenstående arbejde med elevens personlige uddannelsesplan skal ses i tæt sammenhæng med kontaktlærerens arbejdsopgaver som de er beskrevet i afsnit Vejledning af elever i forhold til adgangskrav ( gærdehøjder og kompetencemål) Under pkt. 1-5 i arbejdet med elevens PUP (jf. afsnit ) vil der i relationen mellem kontaktlærer og elev altid være megen fokus på, at eleven for at indgå en uddannelsesaftale indenfor bestemte områder, f.eks. skal opnå en afsluttende karakter på mindst 02 i nogle grundfag på et bestemt niveau (jf. afsnit for en oversigt over disse såkaldte gærdehøjder ). Eleven vil således løbende blive grundigt orienteret om disse adgangskrav til de enkelte uddannelser. Såfremt det via de hyppige samtaler mellem elev/tutor omkring elevens personlige uddannelsesplan (jf. afsnit ) afdækkes at en elev står i fare for ikke at kunne opfylde adgangskravene til den uddannelse, vedkommende ønsker, vejleder VBC eleven. Denne vejledning kan føre til: en ændring af elevens PUP, f.eks. mod andre uddannelser at eleven bruger den valgfri del af grundforløbet for at nå målet hvis det skønnes realistisk Uddannelsesskift til hhx. I løbet af HG er der mulighed for at skifte til den tre-årige hhx-uddannelse efter en individuel vurdering af elevens evner og arbejdsindsats. Forudsætningen for optagelse på den tre-årige hhx er, at eleven erklæres egnet. Erklæres eleven uegnet, tilbydes eleven at gå til optagelsesprøve efter samme betingelser, som hvis folkeskolen har en anmærkning på en elev til hhx-uddannelsen. Hovedreglen vil være at eleven tilbydes muligheden for at påbegynde hhx 1. år Lærerkvalifikationer og kompetenceudvikling Lærerkvalifikationer Alle lærere på VBC der underviser på Handelsskolens Grundforløb (HG) lever op til de af Undervisningsministeriet fastsatte krav til lærerkvalifikationer [jf. Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser BEK. nr. 834 af Kapitel 3, ] 7 VBC arbejder i skoleåret 2013/14 på at implementere den elektroniske Elevplan til at blive styringsredskab på den enkelte elev, og anvender pt. Elevplan til udarbejdelse af elevens personlige uddannelsesplan (PUP), og dermed også til fastlæggelse af faglige mål og kompetencemål for den enkelte elev og status på forløbet. 31

18 Kompetenceudvikling Skolen afsætter hvert år ressourcer til kompetenceudvikling i lærergruppen bl.a. med henblik på at afprøve nye pædagogiske metoder og værktøjer. I indeværende skoleår arbejdes der især med anvendelse af flere funktioner i den elektroniske elevplan og individualisering/visitationstest 8. Derudover afholdes der hvert år pædagogiske temadage for alle lærere ligesom pædagogiske indsatsområder for den enkelte lærer drøftes i forbindelse med den årlige medarbejderudviklingssamtale (MUS) Jf. også skolens personalepolitik på Elevindflydelse Det lokale uddannelsesudvalg Elevindflydelsen sker bl.a. via elevrepræsentanters deltagelse i skolens lokale uddannelsesudvalg (jf. afsnit 2.1. for udvalgets sammensætning). Via dette udvalg har eleverne således også indflydelse på skolens lokale undervisningsplan Elevrådet Der er nedsat et elevråd på skolen [f. Bekendtgørelse om elevråd ved institutioner for almengymnasial uddannelse, almen voksenuddannelse eller erhvervsrettet uddannelse samt private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen BEK nr. 84 af ]. Elevrådet er elevernes officielle repræsentation. Elevrådet repræsenterer eleverne overfor skolens ledelse og lærere. Elevrådet er ligeledes repræsenteret i skolens bestyrelse (for bestyrelsens aktuelle sammensætning se skolens hjemmeside: Elevernes evaluering af undervisningen Lærerne evaluerer løbende undervisningen med eleverne hvilket også sikrer elev-indflydelse. Ved afslutningen af et undervisningsforløb skal elever og lærere evaluere forløb og indsats. Som et minimum skal hver lærer gennemføre en evaluering af undervisningens form og indhold sammen med eleverne 1 gang hvert semester. I forbindelse med kompetenceudviklingsfag og profilfag evalueres der efter hvert forløb. Derudover er det den enkelte lærers ansvar aktivt at inddrage eleven i planlægningen af undervisningens indhold og form Valg af grundfagsniveauer/-valgfag/-profilfag Elevindflydelsen gør sig ligeledes gældende ved elevernes mulighed for at være med til at vælge grundfag på bestemte niveauer, ved valg af profilfag og endelig ved valg af valgfag Trivselsanalyse/kvalitetsanalyse Skolen deltager i kvalitetssamarbejdet som indebærer at der engang om året (uge 43) gennemføres en omfattende undersøgelse af elevernes oplevede kvalitet af undervisningen og skolens fysiske rammer mv. [ jf. Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser BEK. nr. 834 af Kapitel 2, 6-9]. Resultaterne af denne kvalitets- og trivselsanalyse findes for mindst fem år tilbage i tid på skolens hjemmeside (se 8 Elektroniske visitationstest på HG-fagene: Dansk, engelsk og IT forventes afprøvet i løbet af skoleåret 2013/14. De forskellige test er udviklet af ERFA (jf. Se også under EUD/HG. 32

19 3.6. Lærerteam Undervisningen på Handelsskolens Grundforløb er på VBC forankret i et HG-lærerteam. HGteamets arbejdsopgaver er bl.a.: Detailplanlægning af introforløb og afklaringsforløb. Overordnet planlægning af skoleåret (hvilke fag i hvilket omfang på hvilket tidspunkt er mest hensigtsmæssigt ud fra en pædagogisk indgangsvinkel og ud fra et klart ønske om at eleven skal opleve progression igennem uddannelsen. Både på det faglige og på det personlige plan jf. afsnit ) Rådgive med hensyn til HG-teamets lærersammensætning/-lærerbemanding (f.eks i forbindelse med tværfaglige temaprojekter, introforløb og afklaringsforløb) Sikre samarbejde omkring skriftlige opgaver/-aflevering af samme således at eleverne ikke bliver unødigt belastet på bestemte tidspunkter af året. Det er et klart ønske at eleverne skal føle at denne koordinering af afleveringsopgaver bliver taget alvorligt og finder sted. Deltage i ajourføringen, vedligeholdelsen og udviklingen af skolens lokale undervisningsplan 3.7. Kontaktlæreren Kontaktlæreren er yderst central person for eleven gennem hele grundforløbet. Allerede i maj måned i forbindelse med de indledende samtaler om elevens personlige uddannelsesplan (jf. afsnit ) får hver enkelt elev tilknyttet en kontaktlærer. Kontaktlæreren skal primært støtte eleven i at følge den uddannelses-strategi eleven har lagt og holde eleven fast på de mål eleven har formuleret i sin personlige uddannelsesplan. Kontaktlærerens opgave kan også være at få eleven til at revidere sin personlige uddannelsesplan hvis det skulle vise sig nødvendigt undervejs i grundforløbet. Kontaktlæreren skal således ses som en person eleven kan have tillid til og som kan støtte elevens arbejde med at uddanne sig. Kontaktlærerens og elevens samarbejde omkring den personlige uddannelsesplan kan skematisk opstilles således: Kontaktlærerens og elevens samarbejde omkring PUP Tidspunkt Forventning til eleven Kontaktlæreropgave Punkt i tidsplan for arbejdet med elevens personlige uddannelsesplan Ved indgangen til uddannelsen Efter påbegyndelse af uddannelsen (senest ved afslutning af afklaringsforløb) Undervejs i uddannelsen Formulering af mål for den samlede uddannelse Valg af fag (niveauer), områdefag, valgfag der sikrer eleven den ønskede vej til målet Afvejning af opnåede kompetencer i forhold til uddannelsesmålet Medvirke i elevens målformulering Drøfte muligheder og konsekvenser af fagvalg med eleven 2 Løbende samtaler om elevens faglige, sociale og personlige udvikling *) 1 I overgangssituationer (fra grundforløb til hovedforløb) Sammenfatning og vurdering af opnåede resultaters betydning for næste forløb *) Tidsplanen for arbejdet med elevens personlige uddannelsesplan fremgår af afsnit Medvirke til sammenfatning af elevens resultater samt planlægning af næste forløb Mentoren Når elever vurderes at være frafaldstruede eller i øvrigt vurderes at have svært ved at passe deres skolegang på almindelige vilkår, tildeles eleven en mentor. Dette er en voksenperson som dagligt eller efter aftale, følger op på elevens adfærd og hjælper eleven med at strukturere sin dagligdag. For elever med problemer af en karakter, som kræver ekstern hjælp, formidler studievejledningen kontakt til eksempelvis socialrådgiver, psykolog, misbrugskonsulent. 33

20 3.9. LOP-konsulenten Skolens LOP-konsulent, som holder til på Elevservice fungerer under hele grundforløbet som elevernes lære- og praktikpladskonsulent. På tavlen på gangen udenfor Elevservice ophænges aktuelle annoncer fra virksomheder som søger elever. De samme annoncer lægges elektronisk ud på skolens hjemmeside (se LOP-konsulenterne vejleder i søgningen af elevpladser, godkender uddannelsesaftaler og følger eleven under praktikdelen i uddannelsesforløbet. LOP-konsulenten orienterer sammen med studievejlederne eleverne om skolepraktikordningen og EMMA-kriterierne. (Jf. afsnit ) LOP-konsulenternes træffetider fremgår af opslag på døren til Elevservice.(jf. afsnit 1.7.) Studievejledningen I løbet af hele grundforløbet på VBC fungerer studievejlederen som elevens uddannelses- og erhvervsvejleder. Formålet med vejledningen er at den enkelte elev fuldfører/gennemfører det valgte grundforløb og at dette sker med størst muligt fagligt og personligt udbytte Vejlederne arbejder tæt sammen med kontaktlærerne omkring elevens personlige uddannelsesplan og studievejlederne sikrer bl.a. at kontaktlærerne konstant er opdaterede med hensyn til de efterfølgende uddannelser/-hovedforløb, som de vejleder eleverne omkring. Vejledningen er både individuel og kollektiv Mål - og metoder for den individuelle og kollektive studie-vejledning omtales kort nedenfor Studieog erhvervsvejledernes træffetider fremgår af opslag på døren til Elevservice.(jf. afsnit 1.6.) Individuel vejledning Den individuelle vejledning af eleven foregår i tæt samarbejde med kontaktlæreren (tutor) og indeholder bl.a. vejledning om de valg af fag/niveauer og særlige kompetencemål, der indgår i den enkelte uddannelse (jf. afsnit ) Kollektiv vejledning Den kollektive vejledning indeholder vejledning om forhold der er fælles for grupper af elever og omfatter bl.a. orientering om: Uddannelsens opbygning og mål Fag, valgfag, niveauer og tilrettelæggelsesformer Valgfagenes betydning i relation til senere uddannelse og erhverv Generelle studiemetoder, hensigtsmæssige læringsvaner og samarbejdsformer Økonomiske og sociale forhold i relation til uddannelsen, herunder orientering om reglerne for tildeling af Statens Uddannelsesstøtte (SU), Voksenuddannelsesstøtte (SVU), lønnet praktik, specialpædagogisk støtte mv. Muligheder for uddannelses- og erhvervsvejledning der tilbydes af Ungdommens Uddannelsesvejledning og de regionale vejledningscentre, samt orientering om den nationale virtuelle vejledningsportal ( på Internettet, uddannelsesinstitutionens studieregler, samt lokalt fastsatte regler af betydning for elevens forhold 34