Konkurrence og effektivitet i offentligt finansieret service. By Jørgen Elmeskov og Jens Lundsgaard

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konkurrence og effektivitet i offentligt finansieret service. By Jørgen Elmeskov og Jens Lundsgaard"

Transkript

1 Konkurrence og effektivitet i offentligt finansieret service By Jørgen Elmeskov og Jens Lundsgaard

2 Konkurrence og effektivitet i offentligt finansieret service By Jørgen Elmeskov og Jens Lundsgaard 1 1 Begge forfattere er ansat i OECD. Synspunkterne i denne artikel er forfatternes egne og deles ikke nødvendigvis af OECD eller organisations medlemslande.

3 Forord Finansdepartementet jobber aktivt med prosjekter for å modernisere den offentlige sektor. De fleste prosjektene er på eget ansvarsområde, men tverrgående prosjekter knyttet til finansiering og mer bruk av kostnads-nytteanalyser gis også høy prioritet. I OECD s landrapport om Norge i 2002 var offentlig sektor spesialtema. I den forbindelse innviterte Finansdepartementet assisterende direktør Jørgen Elmeskov fra OECD til å holde et innlegg om dette tema på Finansdepartementets lederseminar i april i år. Det jobbes med offentlig sektor i andre departementer, direktorater, og i miljøer utenfor statsadministrasjonen herunder i forskningsmiljøene. Finansdepartementet publiserer derfor hans foredrag i denne serien av arbeidsnotater for å gjøre analysene tilgjengelige for en bredere lesekrets. September 2003 Thorvald Moe 3

4 4

5 Innhold Side Indledning... 7 Asymmetrisk information er et grundvilkår... 8 Forskellige måder at tilvejebringe offentlig finansieret service 17 Udbud på teknisk betonede områder Uddannelse Børnepasning Ældrepleje Konklusion Litteratur

6 6

7 Indledning De fleste OECD lande forsøger i stigende grad at introducere elementer af konkurrence i offentligt finansieret service. Det sker delvist i et forsøg på at høste effektivitetsgevinster ved øget konkurrence. Håbet er dels at opnå traditionelle omkostningsbesparelser men også, i et mere dynamisk perspektiv, at animere til nytænkning omkring service-levering og -udformning. Herudover er et væsentligt mål for politikreformerne på dette område at tillade en øget individualisering og valgfrihed i serviceydelserne og at opnå de dermed forbundne velfærdsgevinster. Baggrunden er flerfoldig. Dels er de offentlige udgifter under pres fra den tiltagende aldring af befolkningerne, dels er visse skattebaser udsat fra erosion grundet globaliseringm og dels har det underliggende udgiftspres i en årrække været holdt i ave gennem en række «nemme» besparelser, som nu er ved at nå til vejs ende. Endelig har der været en stigende forståelse af den rolle som mikroøkonomiske incitamentsmekanismer spiller for økonomisk effektivitet. Selv om olien giver Norge en fordel i forhold til mange andre lande, så gør de samme effekter sig gældende og det er nødvendigt at søge efter muligheder for at give skatteyderne øget «value for money» (Boks 1). Papiret diskuterer først nogle af de fundamentale problemer omkring offentlig service produktion, ikke mindst tendensen til asymmetrisk information mellem producenten, brugeren og den offentlige sektor som finansieringskilde. Derpå beskriver papiret nogle af de nyere instrumenter for offentlig service-levering og diskuterer, hvilke rammebetingelser de kræver. Endelig gives en oversigt over den faktiske rolle for privat produktion på nogle udvalgte offentlige serviceområder og for en række lande. En kort konkluderende sektion opsummerer de væsentligste punkter. 7

8 Asymmetrisk information er et grundvilkår Mange af de serviceområder, som er offentligt finansierede (uddannelse, børnepasning, ældrepleje, sundhed osv.), leverer en meget sammensat ydelse og er præget af stærkt asymmetrisk information mellem brugere, leverandører og de offentlig myndigheder, som finansierer serviceydelserne. Derfor er det i praksis ikke muligt at give leverandørerne helt detaljerede instruktioner, som tager højde for alle tænkelige forhold og fastlægger hvilke resultater, der skal opnåes i enhver tænkelig situation endsige at kontrollere, at sådanne detaljerede instruktioner faktisk bliver fulgt af hver enkelt serviceleverandør. Informationsasymmetrien gør det svært både for bureaukratier og markeder at fungere og understøtte en effektiv ressourceallokering. 8

9 Boks 1. Offentlige udgifter i Norge 1 Udgiftsniveau De offentlige udgifter i Norge er høje i international sammenligning. Norges eksakte placering indenfor OECD er mere usikker pga. måleproblemer: * Målt som andel af fastlands-bnp er udgiftsandelen den højeste i OECD (Figur 1). Men målt som andel af BNP som helhed ligger Norge kun lidt over midten i feltet. Det er a priori ikke klart hvad man skal sammenligne med. Men en fiskal regel som indebærer at statens netto indtægter fra petroleumsvirksomheden skal opspares peger nærmest på at det er fastlands-bnp som skal bruges. * Sammenligning med BNP får de offentlige udgifter til at se relativt lavere ud end i andre lande fordi Norge har relativt høj indirekte beskatning. Omvendt indebærer den fiskale regel at udgifter kan finansieres af realafkastet fra petroleumsfonden som ikke er indeholdt i BNP. * Social- og skattesystemet er organiseret på en måde der får de offentlige social-udgifter til at se relativt høje ud. Transfereringer betales brutto og skatteudgifter bruges kun i behersket omfang. Og høje indirekte skatter medfører et behov for relativt høje transfereringer. Korrigeret for disse forhold havde Norge i 1995 offentlige netto social-udgifter på niveau med United Kingdom og midtvejs mellem Tyskland og USA. Ukorrigeret ligger Norge lidt over Tyskland og milevidt over UK og USA. Udgiftspres Over de kommende år vil en række faktorer sætte pres på de offentlige finanser: 1. Denne boks er baseret på kapitel II i OECD, Economic Surveys-Norway,

10 Boks 1 (cont.) * Internationalisering og øget mobilitiet af kapital og arbejdskraft betyder at visse skattebaser kan komme under pres. * Aldring vil øge udgifter til pensioner og sundhed. Hertil kommer at det norske pensions-system endnu ikke har nået steady-state. * Ambitiøse offentlige servicemål på en række områder kræver øget personale. For at tiltrække personale kan relative lønstigninger være nødvendige. Selv om Norge har en god udgangsposition med store offentlige overskud og en betydelig petroleumsfond er det derfor væsentligt at have en stram styring af de offentlige udgifter og at sikre sig at de giver «value for money». Problemområder Bedre udgiftsstyring og «value for money» kan opnås gennem indsats på en række områder: * Budgetproces. Den norske budgetproces har en række styrker. En af dem er forankringen i en fiskal regel som pålægger en vis disciplin på den politiske process. I et politisk system med hyppige mindretals-regeringer er denne disciplin nødvendig som det fremgår afden relativt systematiske tendens for udgiftsskred mellem de oprindelige budgetforslag og de endelige budgetter. En anden styrke er «top-down» processen, hvorved statsbudgettets indtægtsside og en række hoved-udgiftskategorier fastsættes først. Derimod synes den mellem-fristede budgetstyring at være relativt svagt udviklet, med et stærkt fokus på et-års budgetter suppleret med langtsigts analyser. I nogen sammenhæng hermed har budgettet også været på en «cash» i stedet for en «accrual» basis. 10

11 Boks 1 (cont.) Figur 1. Public spending in international perspective 1. Weighted average. 2. Norway as a percentage of mainland GDP. Source: OECD (2002b), OECD Economic Outlook, No. 71, June 2002, finalised in April Boks 1 (cont.) 11

12 Boks 1 (cont.) * Public management. Norge har fulgt de internationale tendenser. Der har på en række områder været en tendens til øget autonomi og styring efter målsætninger og mindre detailleret input-styring. Hvorvidt det et-årige budget fokus og de begrænsede muligheder for at overføre midler mellem budgetår giver tilstrækkelig fleksibilitet er dog et spørgsmål. På personale-siden er der begrænset nedad-fleksibilitet grundet tendensen til effektiv livstidsansættelse. * Nye public management instrumenter. Benchmarking af offentlig service og dens effektivitet er relativt vel-udviklet og let tilgængelig med skolesystemet som en notabel undtagelse. Brugerbetaling er derimod meget forsigtigt anvendt. Dette skyldes tildels hensyn til indkomstfordeling. Men det er også tilfældet på et område som tertiær uddannelse hvor indkomstfordelingshensyn taler til fordel for brugerbetaling (og imod direkte, generel studiestøtte). Fravær af brugerbetaling kombineret med aktivitets-baseret financiering øger udgifterne på de områder, hvor efterspørgslen er priselastisk. Med børnehaver som en undtagelse er der i praksis ikke meget bruger-valg mellem offentlig og privat produceret service. På både hospitals- og skole-området er der både administrative og finansieringsmæssige barrierer for privat konkurrence. Øget konkurrence i offentligt indkøb hæmmes af at offentlige institutioner, pga. moms-fritagelse, ikke kan fratrække indgående moms og af en kommunalstruktur med mange små enheder, for hvem informationsog transaktionsomkostningerne er for høje. * Indtægtsoverførsler. Et generøst niveau for indkomstoverførsler er et indbygget aspekt af en nordisk velfærdsstat. Men på nogle områder er dette kombineret med ekstremt lempelige adgangskriterier. Dette har for eksempel medført, at Norge har den i OECD næsthøjeste andel 12

13 Boks 1 (cont.) (9 procent) af invalider i befolkningen i den arbejdsdygtige alder og det højeste udgiftsniveau blandt alle OECD lande (over 5 procent af BNP). * Lokalt selvstyre. De mange små kommuner gør det vanskeligt at opnå skala-fordele i offentlig service. Kombineret med centrale normer og standarder for høj-kvalitet service i alle regioner øger dette de offentlige udgifter. Problemet forværres i takt med afvandring fra land til by. Samtidig er incitamenterne for kommunalt samarbejde for begrænsede. Overførslen af hospitaler til statsregi stiller spørgsmål ved fylkenes rolle og den fortsatte deling af sundhedsansvar mellem kommuner og (nu) staten giver skæve incitamenter. Selv om den udbredte anvendelse af bloktilskud antyder lokal selvbestemmelse er realiteten på mange områder præget af centralt fastsatte normer. Skatteudligningsordningen mellem kommuner skulle i princippet give incitamenter til at reducere de kommunale indkomstskatter men dette sker ikke i praksis af frygt for modregning i diskretionære tilskud. Budgetprocessen indebærer et element af cyclisk justering af de kommunale indtægter men det er ikke perfekt og der er en tendens for opad drift i udgifterne i gode år. Ejendomsskat som er en «ideel» finansieringskilde for kommuner er kun indført i omkring halvdelen af kommunerne, delvis fordi der er en række betingelser knyttet til at indføre en ejendomsskat, og har et centralt fastsat loft. * Regionalpolitik. Mange udgifts- (og skatte-) områder er præget af specielle regionalpolitiske hensyn. Regional «balance» er et legitimt politisk mål men det forfølges i Norge på en måde som er meget lidt transparent. Det er opsigtsvækkende at der ikke findes en samlet oversigt over størrelsen af de (givetvis høje) finansielle omkostninger af regionalpolitikken. 13

14 Givet dette grundvilkår, har man i de Nordiske lande traditionelt valgt at forlade sig på offentlige institutioner, som betjener fast definerede brugergrupper såsom et geografisk bestemt skoledistrikt. Økonomiske incitamenter spiller en meget begrænset rolle sammenlignet med andre samfundssektorer. Modellen har opvist en række successer. For eksempel opnåede de Nordiske lande en bred dækning af befolkningerne indenfor sundhedsområdet tidligere end andre OECD lande. 2 Modellem har imidlertid også haft ulemper. Selvom der i princippet er et rationelt hierarki fra folkevalgte via administration til serviceleverandører, er det i praksis ikke tilstrækkeligt til at sikre nødvendige omstillinger, og de relativt stramme regler for offentlige organisationers ansættelser, budgetprocedurer, og andre styringsredskaber rettet mod input, har ofte vist sig snærende og ikke fremmet nytænkning og udvikling. Dertil kommer at modellen har haft det svært med individuelle ønsker til den leverede service. Udviklingen er derfor gået i retning af styringsmekanismer, der knytter sig til de resultater, som leverandører af offentlig service opnår, samtidig med at offentlige institutioner har fået større handlefrihed. Dels ved gennem resultat-kontrakter at sætte klare mål for offentlige institutioner. Dels ved at knytte udmålingen af bevillinger til omfanget af aktivitet og til opnåelse af bestemte resultater. Et eksempel er DRG-systemet, hvor sygehuse får finansiering, der afhænger af antallet og omfanget af behandlinger, men på en måde hvor den udløste bevilling bestemmes af den stillede diagnose, så hospitalernes tilskyndelse til at vælge omkostningstunge behandlingsformer begrænses. Samtidig har der været en vis bevægelse i retning af større valgfrihed for brugerne og dermed konkurrence mellem leverandører. Også disse styringsinstrumenter har både fordele og ulemper. Aktivitets- og resultatorienterede finansieringsmekanismer kan kun baseres på observerbare resultater, hvilket kan skabe forvridninger i forhold til hensyn man ønsker serviceleverandører skal tage, men som er svære at måle. Og kontraktudformning, detaljeret aktivitetsregistrering og systematisk resultatmåling repræsenterer i sig selv 2 Den forskellige udvikling i befolkningsdækningen inden for sundhedsområdet er belyst i «Review of health care systems: Lessons from the recent experience» behandlet på mødet d Marts 2003 i Working Party No. 1 on Macroeconomic and Structural Policy Analysis, OECD. 14

15 transaktionsomkostninger, som kan være betydelige. Ingen organisationsformer, finansieringsmodeller eller andre indretninger kan grundlæggende fjerne informationsasymmetrien mellem brugere, leverandører og de offentlige myndigheder, som finansierer serviceydelserne. Benchmarking og lignende informationssystemer kan øge gennemsigtigheden og særligt give mere klarhed om ressourceforbruget i forskellige enheder. Den norske Kostra database er et flot eksempel på benchmarking, der via internetadgang gør det let for alle interesserede at sammenligne resourceanvendelse og omkostninger på forskellige serviceområder på tværs af kommuner i en imponerende grad af detaljer. Men der vil altid være en væsentlig usikkerhed tilbage: Skyldes kommune A»s større gennemsnitlige omkostninger til hjemmehjælp, at man er mindre effektiv end i kommune B? Eller skyldes det at de ældre, som bor i kommune A, har større vanskeligheder og plejebehov end de, som bor i kommune B? Eller er serviceniveauet simpelthen højere? Uanset hvor gode informationssystemer man opbygger, vil der i praksis altid være væsentlig informationsasymmetri tilbage. Og selv hvis man vidste, at kommune A»s hjemmehjælp faktisk er mindre effektiv end kommune B»s, er der stadig et implementeringsproblem: Man kan instruere kommune A om at reducere omkostningerne, men det er straks sværere at sikre, at kommune A fortsat leverer samme kvalitet af hjemmehjælp som kommune B. Udfordringen er derfor at skabe incitamenter, som tilskynder serviceleverandører til at handle i overensstemmelse med de mål og hensigter som ligger til grund for at have offentlig finansiering også i henseender, som ikke kan observeres af myndighederne. Spørgsmålet er, med andre ord, hvilke finansieringsmekanismer, regler for konkurrence og brugervalg, organisationsformer og former for ejerskab osv. der er bedst i stand til dels at stille leverandørerne overfor klare efterspørgselssignaler og sikre en hensigtsmæssig ressourceallokering, dels at belønne aktiv indsats fra medarbejdere og ledelse i retning af bedre service og omkostningseffektivitet. Svaret vil man sikkert lære mere om i takt med at de landvindinger, som er sket i mikroøkonomisk forskning om incitamenter og handelsmekanismer under asymmetrisk information, gradvist fører til bedre økonomisk analyse af resultaterne fra 15

16 reformer med DRG-finansiering på sundhedsområdet, effekter af frit skolevalg osv. 3 Det rigtige svar varierer også meget mellem serviceområder, fordi der er tale om meget forskellige informationsasymmetrier. * For tekniske serviceområder såsom affaldsindsamling og vejarbejde er det relativt klart hvilke serviceydelser, der skal tilvejebringes og det kan relativt nemt observeres om bestilte ydelser leveres. Den problematiske informationsasymmetri består i at tilse at den faktiske udførelse af arbejdet sker uden unødige omkostninger. Derfor egner disse serviceydelser sig godt til udbud 4 og stærk konkurrence om hvem der er i stand til at udføre en given opgave billigst. * Serviceydelser, der benyttes af individer, såsom uddannelse, børnepasning, sundhed og ældreomsorg er præget af en mere omfattende informationsasymmetri. For eksempel vil selv klare målsætninger for hvad undervisningen skal nå på forskellige klassetrin være utilstrækkelige. Det er nemlig stadig meningen, at undervisningen skal tage højde for den enkelte elevs kvalifikationer, og læreprocessen rummer under alle omstændigheder en unik personlig interaktion mellem elev og lærer. Og på sundhedsområdet er afklaringen af, hvilken behandling den enkelte patient har brug for, lige så vigtig som at gennemføre behandlingen omkostningseffektivt. Der er altså en dobbelt informationsasymmetri, som knytter sig både til hvilke serviceydelser, der skal tilvejebringes til hvert enkelt individ, og til den faktiske gennemførelse af arbejdet. At give brugerne valgfrihed mellem forskellige leverandører kan så at sige overdrage noget af monitor-rollen fra de offentlige myndigheder, som finansierer serviceydelserne, til brugerne. Samtidig øges incitamenterne til både at yde en service som 3 Der er sket rigtig meget I mikroøkonomisk forskning om incitamenter og markeder under assymetrisk information gennem de senere artier. Over de seneste ti år har det udløst Nobelprisen tre gange: Akerlof, Spence og Stiglitz i 2001, Mirrlees og Vickrey i 1996, samt Harsanyi, Nash og Selten i Og man skal ikke lede længe i American Economic Review eller NBER»s arbejdspapirserie for at finde ny forskning i effekter af incitamenter og markeder på sundheds- og uddannelsesområdet. 4 Ved udbud (eller på norsk anbud) forstås den proces at præcisere servicekrav, indhente tilbud gennem en offentlig process for derefter at indgå en kontrakt med den leverandør, som giver det bedste tilbud, når både pris og kvalitet tages i betragtning. Den gruppe personale, som hidtil har varetaget den pågældende opgave internt kan også gives mulighed for at byde, således at udbud ikke nødvendigvis fører til at opgaven overdrages til en ekstern leverandør. Det afgørende er konkurrencen forbundet med at flere forskellige potentielle leverandører har mulighed for at byde. 16

17 er tilrettet individuelle behov og at gøre det omkostningseffektivt forudsat blandt andet at brugerne er i stand til at vurdere eller i det mindste erfare sig til kvaliteten af forskellige servicetilbud. * Inden for offentlig administration, politi, forsvar og lignende er det notorisk sværere at tilrettelægge effektfulde økonomiske incitamenter, fordi det er vanskeligt at finde solide mål for kvaliteten af serviceydelserne. De mål man kunne finde er svære at sammenligne og indeholder relativt meget støj fra forhold, som ikke kan påvirkes af den enkelte leverandør. Men det vil stadig være muligt at fokusere arbejdet og klargøre de forventede resultater via en intern kontrakt mellem den pågældende organisation og den bevilgende myndighed. Forskellige måder at tilvejebringe offentlig finansieret service Tabel 1 sammenfatter hvilke fordele, der kan opnås med forskellige instrumenter og hvilke forudsætninger, der skal være til stede for at de kan anvendes. Blandt fordelene ved benchmarking, udbud og frit valg for brugerne mellem forskellige leverandører er de øgede incitamenter til omkostningseffektivitet i den enkelte leverandørs drift sammenlignet med traditionel offentlig organisering baseret på vertikal integration. At give brugerne valgfrihed kan samtidig give incitamenter til at levere mere fleksible serviceydelser tilrettet individuelle behov, mens det omvendt kan være nemmere at høste stordriftsfordele i et vertikalt integreret system, eksempelvis ved en højere kapacitetsudnyttelse ved fordelingen af elever på skoleklasser. Dog kan anvendelse af udbud også i nogle situationer fremme stordriftsfordele såsom ved outsourcing af støttefunktioner til mere specialiserede leverandører. En generel skavank ved de markedsbaserede instrumenter i forhold til vertikal integraii- BEffektivitetsgevinsterne skal altså overstige transaktionsomkostningerne, før der er en netto-gevinst. 17

18 Table 1. Fordele ved forskellige organisationsformer/konkurrenceinstrumenter og forudsætninger for at de kan anvendes En central forudsætning for at kunne anvende udbud er, at det er muligt at vurdere og måle kvaliteten af leverede serviceydelser på en måde, så servicekrav kan nedfældes i en kontrakt og i yderste konsekvens efterprøves retsligt. Er det ikke tilfældet kan udbud af opgaver til private virksomheder indebære at de stærke økonomiske incitamenter, som udspringer af profitmotivet, fører til forringet service. Men det skal tages i betragtning, at hvis det er svært at måle servicekvaliteten, så er det heller ikke oplagt at en hierarkisk organisering, hvor leverandørerne betjener fastdefinerede brugergrupper, vil være hensigtsmæssig: de offentlige myndigheder, som befinder sig øverst i dette hierarki, vil have svært ved at vide, hvad der reel sker internt. Hvis brugerne er i stand til at vurdere eller erfare kvaliteten af en service, synes det oplagt at give dem en stærkere position via mulighed for at skifte til en anden leverandør i tilfælde af dårlig kvalitet. Selv i tilfælde hvor brugerne først kan erfare servicekvalitet ex post, vil frit valg have en disciplinerende effekt på producenten i det omfang brugervalget er baseret på forskellige producenters ry og rygte, ie. tidligere brugeres erfaringer. Men frit valg kan også have negative effekter. Frit skole valg mellem forskellige grundskoler kan 18

19 som «bivirkning» føre til en uønsket sortering af elever på gode og dårlige skoler. Omvendt kan fraværet af valgfrihed afstedkomme en klientgørelse af brugerne. 5 Muligheden for at styre de samlede udgifter kan variere for de analyserede instrumenter. OECD lande med offentlige institutioner på sundhedsområdet har således været mere successfulde med hensyn til at begrænse udgiftsvæksten end OECD lande med blandede offentlige og private leverandører af offentligt finansierede sundhedsydelser. Omvendt kan det svært at gennemføre egentlige nedskæringer i offentlige institutioner, og i Danmark har man set en række eksempler på at kommuner ved udbud af rengøring har specificeret et lavere serviceniveau end det hidtidige og angiveligt har betragtet det som nemmere fremkommeligt at gennemføre nedskæringer ved at overgå til en ekstern kontrakthaver. Effekten af benchmarking kan også være svær at forudsige, fordi offentliggørelsen af forskelle i serviceniveauer kan føre til stigende forventninger og krav fra de brugere, som modtager en service, der ikke er i top. Endelig kan aktivitetsafhængig finansiering og særligt i kombination med frit valg for brugerne gøre det svært at kontrollere udviklingen i de offentlige udgifter på eksempelvis sundhedsområdet, hvor der ikke er nogen entydig øvre grænse for omfanget af behandlingsbehov. I det følgende gennemgås først i hvilket omfang nogle få OECD landene anvender udbud på teknisk betonede områder, og dernæst hvordan OECD landene har indrettet sig på centrale offentlige udgiftsområder som uddannelse, børnepasning og ældrepleje. Det skal understreges, at manglen på sammenlignelig information sætter snævre grænser for, hvor systematisk og dækkende en beskrivelse der kan gives. Der er i udpræget grad mangel på data, som kan belyse omfanget af konkurrence i offentligt finansieret service. Tabeller og figurer i det følgende er således baseret på egne analyser af regnskabstal og surveyoplysninger, samt OECD-data for andelen af offentlige henholdsvis private uddannelsesinstitutioner, børnehaver og plejehjem. 5 For ældre og handicappede, som er helt afhængige af hjælp for at kunne udføre basale daglige funktioner, er der således en del systematiske studier som dokumenterer, at selve det at kunne vælge og bestemme hvordan pleje udføres mindsker følelsen af afhængighed og utilstrækkelighed. Og det er ligeledes veldokumenteret, at skolevalg fremmer samspillet mellem skoler og familier, hvilket har en værdi i sig selv fordi forældres opbakning har stor betydning for børns læring. 19

20 20 Udbud på teknisk betonede områder De forhåndenværende data antyder, at på teknisk betonede områder såsom affaldsindsamling og vejvedligeholdelse er den gennemsnitlige anvendelse af udbud og kontraktslevering nogenlunde ens i USA, Norge og Danmark, omend mere end halvdelen af disse kontrakter i Norge er mellem forskellige regeringsniveauer (Tabel 2). Udover denne, måske i sig selv overraskende, konklusion er der på nogle tekniske områder interessante forskelle mellem landene. For offentlig bustransport synes der at være en højere anvendelse af eksterne private leverandører i Norge end i USA. For brandværn er der i USA en væsentlig tradition for frivillige værn, mens kontraksindgåelse med private virksomheder stort set ikke forekommer i USA og Norge. Modsat i Danmark, hvor en fjerdedel af alle brandværnsfunktioner udføres af eksterne leverandører, og hovedparten varetages af én privat virksomhed. Endelig er der inden for kultur- og fritidsområdet en tendens til mere udbredt anvendelse af private leverandører i USA end i Norge og Danmark, herunder til vedligeholdelse og administration af parker og sportsfaciliteter samt drift af offentlige biblioteker. Støttefunktioner som rengøring, catering, bygningsdrift og vedligeholdelse, samt visse administrative og ITfunktioner er ofte genstand for udbud og outsourcing, men svære at belyse med internationalt sammenlignelige data. Der findes efterhånden en meget omfattende empiri vedrørende effekterne af udbud, som for det meste konkluderer, at det i praksis ofte lykkes at tilbejebringe den samme service og kvalitet ved mindre omkostninger. Besparelsens størrelse kan variere en del, afhængigt af bl.a. markedsforhold. En anden konklusion er, at når først offentlige myndigheder har skabt præcedens for af og til at gennemføre udbud og konsekvent vælge den leverandør, som tilbyder det bedste pris/kvalitets-forhold, smitter det ofte af på offentlige leverandører, som forbedrer deres omkostningseffektivitet. En sådan potentiel konkurrence eller contestability-kultur vil i sig selv kunne frembringe en stor andel af de gevinster som fremkommer ved udbud, og efterfølgende udbud vil derfor ofte vise sig at give mindre besparelser end de første udbud. (Se Lundsgaard (2002) for en litteraturgennemgang)

21 Tabel 2. Teknisk betonet offentligt finansieret service i kommuner og fylker/amter Note: Se Lundsgaard (2002) for en detaljeret beskrivelse af metode og kilder. 1. Inkluderer både endeligt forbrug af service og serviceinput anvendt i offentlige enheders serviceproduktion, således at tallene for Danmark har tendens til at overvurdere inddragelsen af private virksomheder og non-profits sammenlignet med tallene for USA og Norge. Source: OECD baseret på national statistikk 21

22 22

23 Uddannelse I langt de fleste OECD lande er hovedparten af uddannelsesinstitutioner offentlige, men andelen af private institutioner er højere jo længere hen i uddannelsessystemet man kommer og særligt for uddannelser rettet mod tekniske eller specifikke erhvervsmæssige færdigheder. Nogle lande skiller sig imidlertid markant ud fra resten. I Belgien og Holland er mere end halvdelen af eleverne inden for obligatoriske uddannelser, altså grundskoleniveauet, indskrevet på private skoler, jf. Figur 2, panel A. Dette har lange historiske rødder, og diskussioner gennem 1800»tallet om balancen mellem stat og civilsamfund førte til, at man i 1917 indskrev i den hollandske grundlov, at offentlige og private skoler har ret til samme offentlige finansiering. Resultatet er, at Holland siden den gang har haft en relativt stabil fordeling med cirka en trediedel elever indskrevet i henholdsvis offentlige, katolske og protestantiske skoler, omend den religiøse oprindelse i dag betyder mindre for skolernes virke end tidligere. I Danmark, Frankrig, Australien og Spanien udgør de private skoler 15 30% af elevtallet og er overvejende offentligt finansierede, mens de private skoler overvejende er privat finansieret i Storbritanien, Italien, Grækenland, Canada, Mexico, Portugal og USA, og udgør 5 10% af elevtallet. Det interessante er nu, om disse forskelle i forældres adgang til at vælge mellem forskellige skoler og i nogle lande bringe den offentlige finansiering med sig har nogen målbar effekt på de opnåede resultater i skolerne. På trods af betydelig forskning i disse år er det er svært at drage nogen bredt dækkende konklusion, fordi øget skolevalg både påvirker skolernes incitamenter og fordelingen af elever mellem skoler. At mange studier gennem 1990 erne har fundet, at elever i private skoler i alle OECD lande opnår bedre resultater end elever i offentlige skoler, er derfor ikke tilstrækkeligt til at konkludere, at en bevægelse i retning af en større andel private skoler vil have en positiv effekt på den gen- 23

24 nemsnitlige elevs indlæring. Men der er nu efterhånden også grundige studier særligt for USA, men også for eksempelvis Sverige, der finder at elevernes indlæring faktisk forbedres i skoler, der udsættes for konkurrence. Det kan konstateres på eksamensresultater og andelen af elever som fortsætter på videre uddannelse, samt i nogle studier på elevernes senere indtjening som voksne (see Lundsgaard, 2003, for en gennemgang af litteraturen). Samtidig finder OECD s PISA-studie, at de 15-årige klarer sig bedre i lande hvor skoler har autonomi mht. intern budgetallokering og hvor lærerne har et vist ansvar for at tilrettelægge undervisningen. Figur 2. Offentlege og private leverandører af offentligt finansieret service, 2000 Andel av det samlede antal brugere 24

25 Note: Uddannelsesinstitutioner er klassificeret som offentlige hhv. private afhængig af om det er en offentlig myndighed eller en private enhed som har den ultimative beføjelse over institutionen. Private uddannelsesinstitutioner omfatter uafhængige selvejende institutions, institutioner kontrolleret af kirker og fagforeninger, samt institutioner drevet som virksomheder. En privat uddannelsesinstitution er klassificeret som overvejende offentligt finansieret, hvis mere end 50% betales af offentlige kasser. For plejehjem og lignende institutioner for ældre omfatter kategorien private både institutioner drevet som selvejende/non-profit og som private virksomheder. 1 For Norge og Tyskland har man i OECD s uddannelsesdata ikke opdelt de private uddannelsesinstitutioner i overvejende offentligt finansierede vs. uafhængige. Her er de vist som overvejende offentligt finansierede. Tilsvarende gælder for Østrig, men ikke for videregående uddannelser. 2 Primary og lower secondary education. 3 Upper secondary, post-secondary non-tertiary, tertiary type A and B. 4 Pre-primary education og institutionsbaseret pasning for børn fra 3 år til obligatorisk skolealder. Kilde: OECD Education Database 2002 og foreløbige dataindsamlinger foretaget som led i OECD s sundhedsprojekt. 25

26 Hvis der er gevinster ved øget autonomi og konkurrence, er udfordringen så at opnå disse gevinster på en måde som undgår at have social slagside i form af uønsket sortering af eleverne. Sådanne effekter vil helt afhænge af den detaljerede udformning af finansierings- og reguleringsmekanismer samt af den initiale sortering mellem skoledistrikter, som afspejler forskelle i de enkelte bydeles sociale sammensætning. Vouchers som i USA, der giver de mest talentfulde børn fra fattige kvarterer mulighed for at gå på en privat skole i et velhavende kvarter kan øge forskellene, fordi der er en afsmittende effekt mellem børn ved at de lærer af hinanden. Modsat har man i Holland og Sverige fuld offentlig finansiering af private skoler, et forbud mod at opkræve brugerbetaling og klare regler for optagelseskriterier, hvilket er med til at begrænse sorteringen af elever. De offentlige amerikanske Magnet Schools går et skridt videre og forsøger at udligne etniske og sociale skillelinjer mellem bydele ved at tiltrække børn fra velstillede familier til fattige kvarterer ved at tilbyde undervisnings af særlig høj kvalitet baseret på større bevillinger end gennemsnitligt. For uddannelsesinstitutioner efter obligatorisk niveau er udviklingen i de fleste OECD lande gået i retning af mere handlefrihed og finansieringsmodeller, der mere fleksibelt afspejler ændringer i aktivitetsniveauet og de studerendes studievalg. I Danmark er der gennemført relativt omfattende reformer gennem 1990»erne i retning af taxameterfinansiering og selveje-status særligt for erhvervsskolerne. 6 Overvejende privat finansierede private institutioner spiller den største rolle i Japan og Korea, og dernæst i USA, Portugal og Mexico (Figur 2, panel B). Andelen af studerende på private universiteter i USA voksede med en trediedel gennem 1990»erne til 35% i I OECD»s uddannelsesdata betragtes disse selvejende erhvervsskoler imidlertid fortsat som offentlige, eftersom offentlige myndigheder har en ultimative beføjelse over skolerne. 7 Andelen af studerende på private institutioner i USA er derimod mindre på andre dele af post-obligatorisk uddannelse, således at den private andel for post-obligatoriske uddannelser samlet set er 20%, jf. Figur 2B. 26

27 Børnepasning Børnepasning adskiller sig fra uddannelse ved at mange OECD lande i høj grad benytter sig af en uformel pasning fra pårørende og hjemmebaserede dagplejere i lokalområdet. Det påvirker indretningen af brugervalg, som kommer til at handle både om valgmuligheder mellem forskellige institutioner og valg mellem forskellige typer af børnepasning. Bortset fra egentlige forskoler er omfanget af offentlig finansiering mindre i de øvrige OECD lande end i de Skandinaviske lande. Australien er det OECD land, som er gået længst i retning af at give samme offenlige tilskud på tværs af forskellige pasningsformer og offentlige/private leverandører. Familier tildeles således en Child Care Benefit, hvis størrelse aftager med stigende indkomst, og som er øremærket til køb af børnepasning fra godkendte leverandører. De udgifter til børnepasning, som overstiger Child Care Benefit skal man selv betale, og familierne bærer dermed selv de fulde marginalomkostninger. Dermed har de tilskyndelse til at søge pasningsformer, som udfylder deres praktiske behov uden at være omkostningstunge, og de kan vælge den leverandør, de har tiltro til yder den bedste kvalitet. Det er selvsagt nødvendigt at have et professionelt opsyn med børnehaver og andre pasningssteder hvad angår hygiejne, sikkerhed og lignende, og det kan være hensigtsmæssigt at kræve, at der altid er uddannet professionelt personale til stede. Men herudover må langt de fleste forældre formodes at kunne vurdere om børnene bliver passet på en betryggende vis og stimuleret i deres udvikling, dels baseret på erfaringerne med deres egne børn, dels baseret på andre forældres anbefalinger og forskellige leverandørers omdømme. Offentlige myndigheders har dog en vigtig opgave bestående i at gribe ind i situationer, hvor minimumsstandarder ikke overholdes, da eksempelvis misbrugsproblemer betyder, at ikke alle forældre har overskud til at interessere sig tilstrækkeligt for deres børns pasning og udvikling. 27

28 Ser man på forekomsten af offentlige og private institutioner, kan det ses at noget af billedet fra uddannelsessektoren gentager sig, idet for eksempel Holland har en stor andel private men offentligt finansierede institutioner, cf. Figur 2, panel C. Norge har en relativt stor andel private institutioner (ca. 40%). 28 Ældrepleje Indenfor ældrepleje betyder samspillet mellem formel og uformel pleje en stor rolle, og empiriske studier finder ofte, at ældre plejemodtagere (ligesom yngre voksne handicappede) bliver mere tilfredse hvis de opnår større indflydelse på deres dagligdag på trods af deres plejebehov. Der er derfor en bevægelse i retning af større valgfrihed i OECD landene og modeller, der eksempelvis giver mulighed for at ansætte en personlig pleje assistent, så den ældre får større mulighed for at fastlægge tidspunkter for hvornår pleje assistenten skal være til stede etc. Et svært spørgsmål i den forbindelse er, i hvor høj grad offentlige midler skal betale for den omfattende uformelle pleje og hjælp, som ydes af pårørende og andre i lokalsamfundet. I mange kulturer er der et stærkt ønske blandt ældre om at modtage hjælp fra pårørende snarere end fra fremmede. Og uden for de Skandinaviske lande, hvor der ikke ydes omfattende formel hjemmehjælp, kan en vis støtte til uformel pleje være med til at begrænse behovet for omkostningstunge plejehjem og lignende institutioner. Der er imidlertid risici ved at give brugerne den valgmulighed at overføre offentlig finansiering fra formelle serviceydelser til aflønning af pårørende. Dels kan de offentlige udgifter i sidste ende blive større fordi samfundet kommer til at betale også for pleje og hjælp, der ellers ville være ydet gratis af pårørende, herunder ægtefæller, med deraf følgende stigende skattetryk. Dels kan sådanne betalinger i sig selv risikere at fastlåse pårørende med løs tilknytning til arbejdsmarkedet i en situation, hvor samspillet af skatter, overførselsindkomster og betaling for pleje og hjælp til den ældre indebærer, at der kun er begrænsede eller slet ingen økonomiske incitamenter til at bibeholde sit fodfæste på arbejdsmarkedet. Når den ældre på et tidspunkt dør kan det for en

29 midaldrende pårørende vise sig svært igen at finde fuldtidsbeskæftigelse på det formelle arbejdsmarked. Som det ses af Figur 2, panel D, varierer andelen af offentlige og private plejehjem og lignende institutioner for ældre meget på tværs af OECD lande, fra 10 30% private institutioner i de Nordiske lande til % i New Zealand, Tyskland, Storbritanien, Japan, Australien, USA og Korea. Omfanget af selvbetalende brugere spiller en større rolle i nogle lande end andre, hvilket naturligt fører til en større andel private institutioner, men det forklarer formentlig kun en lille del af variationen i Figur 2. I Tyskland, for eksempel, er stort set alle borgere dækket af obligatoriske forsikringsordninger, men over 80% af kapaciteten udgøres af ikke-offentlige plejehjem, hvoraf hovedparten er selvejende institutioner mens en mindre del drives som private virksomheder. Ved indførelsen af den særlige obligatoriske forsikring for ældrepleje i Tyskland i 1995 vurderede man således, at de særlig forhold på ældreområdet gjorde, at offentlige institutioner var en uegnet organisationsform. Lovgrundlaget for den obligatoriske forsikring fastslår derfor at udbygningen inden for ældrepleje skal ske via forskellige former for selvejende og private leverandører, og med en udstrakt grad af valgfrihed for de personer som har behov for pleje. Konklusion Det allerede høje offentlige udgiftsniveau i de fleste OECD lande og udsigterne til voksende pres fra mobile skattebaser, udgifter til pensioner, sundhed og ældrepleje til aldrende befolkninger samt borgernes forventninger om et højt serviceniveau gør det nødvendigt at benytte alle muligheder for at opnå mere valuefor-money i offentligt finansieret service. Ændrede finansieringsmekanismer samt åbning for konkurrence gennem udbud eller valgfrihed for brugerne rummer væsentlige muligheder i så henseende, forudsat at disse instrumenter implementeres med omtanke og nøje tilpasset de særlige forhold på de forskellige serviceområder. 29

30 * For teknisk betonede serviceområder såsom rengøring, affaldsindsamling og vejvedligeholdelse er det veldokumenteret, at der kan opnås besparelser gennem udbud og ved generelt at skabe en contestability-kultur: at opgaveløsning løbende vil blive flyttet hen, hvor den kan ske bedst og billigst. Udbud bruges allerede meget i Norge og Danmark, men langt fra i alle dele af den offentlige sektor. * På uddannelsesområdet kan øget valgfrihed for brugerne og øget handlefrihed for uddannelsesinstitutionerne være hensigtsmæssig på alle niveauer, men for grundskoler er udformningen af finansieringsmekanismerne og anden regulering afgørende for at undgå at øget valgfrihed fører til en uønsket sortering af eleverne. * For børnepasning og ældrepleje taler både hensynet til at skabe fleksible løsninger og den grundlæggende informationsasymmetri for at valgfrihed for brugerne mellem alternative leverandører vil kunne fungere bedre end traditionelt organiserede offentlige institutioner med fast definerede brugergrupper. 30

31 Litteratur Lundsgaard, J. (2003): «Competition and efficiency in publicly funded services», OECD Economic Studies, No. 35, Paris. Lundsgaard, J. (2002): «Competition and efficiency in publicly funded services», OECD Economics Department Working Paper, No. 331, Paris. OECD (2002a): OECD Economic Survey of Norway, Paris. OECD (2002b): Knowledge and skills for life: First results from PISA 2000, Paris. 31

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Kapitel 4. Indikator for frit valg

Kapitel 4. Indikator for frit valg 1 af 11 21-08-2013 12:50 Kapitel 4. Indikator for frit valg Introduktion Fordelen ved at indføre frit valg er først og fremmest, at der skabes større effektivitet og produktudvikling, når serviceydelser

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Konkurrence og marked i den danske ældrepleje hvad har vi lært og hvor er vi på vej hen?

Konkurrence og marked i den danske ældrepleje hvad har vi lært og hvor er vi på vej hen? Konkurrence og marked i den danske ældrepleje hvad har vi lært og hvor er vi på vej hen? Tine Rostgaard Professor MSO, Aalborg Universitet Debatmøde AAU Sydhavnen 4. december 2014, København Baggrund 2012:

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg

Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg Af Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, Formand for De Økonomiske Råd og professor ved Økonomisk Institut på Københavns

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til Kommunaløkonomisk Forum 2013. 2 Reglerne for frit valg og udbud på ældreområdet er ved at blive ændret. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Overordnede udfordringer og sigtelinjer

Overordnede udfordringer og sigtelinjer Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst?

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Carl-Johan Dalgaard Foreningen af lærere i international økonomi 28.11.13 FIRE SPØRGSMÅL 1. Hvad er kernen i Danmarks produktivitetsproblem? 2. Hvoraf udspringer

Læs mere

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR 14. november 2001 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR Papiret behandler nogle aspekter af Venstres politik i forhold til den offentlige sektor. I afsnit 1 ses

Læs mere

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato]

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato] l Økonomisk Politik 1 Godkendt i Byrådet den [skriv dato] Forord Fredensborg Kommunes økonomi kan på mange måder sammenlignes med en almindelig husholdningsøkonomi. Vi skal have balance mellem indtægter

Læs mere

Større befolkning øger det offentlige forbrug

Større befolkning øger det offentlige forbrug NOTAT 14-0426 - MELA - 09.04.2015 KONTAKT: METTE LANGAGER - MELA@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Større befolkning øger det offentlige forbrug Det offentlige forbrug skal vokse med 11 mia. kr. frem til 2020

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet.

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet. BESLUTNINGSOPLÆG Potentialeafklaring på ældreområdet Dette notat er tænkt som et beslutningsoplæg til Kommunalbestyrelsen i Struer Kommune forud for udarbejdelsen af en potentialeafklaring på ældreområdet.

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 23. november 26 Fakta på fritvalgsområdet 1 November

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til informationsmøder om de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet den 23. okt. 2012 i København og den 25. oktober

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K Kære Peter Birch Sørensen, Jeg vil gerne takke for muligheden for at komme med input til arbejdet i Produktivitetskommissionen. FOA anerkender

Læs mere

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4.1 KOMMUNERNES ØKONOMISKE SITUATION OG UDGIFTSPOLITISKE PRIORITERINGER KURT HOULBERG Baggrunden for projektet Kommunernes økonomiske situation og udgiftspolitiske

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Notat Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Til: Produktivitetskommissionen Fra: Dansk Erhverv Offentligt-privat samarbejde styrker produktiviteten Det er Dansk Erhvervs

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2011 og frem til 2014 med omkring 0,9 mia. kr. fra 3,9 mia. kr. til 3,0 mia. kr. Statens indkøb har været faldende år for år

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Teknisk baggrundsnotat 2013-03 Effekt på de offentlige finanser af øget beskæftigelse 1. Indledning

Læs mere

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi?

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? 13-12-2012 Sag nr. 12/641 Dokumentnr. 51443/12 Den 20. november 2012 holdt Danske Regioner seminaret, Er fremtidens kirurgi dagkirurgi? Det var

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Velfærdssamfundet kan og skal sikres

Velfærdssamfundet kan og skal sikres Velfærdssamfundet NFT kan og 1/2005 skal sikres Velfærdssamfundet kan og skal sikres af Stine Bosse Stine Bosse stine.bosse@tryg.dk Når diskussionen handler om de grundlæggende velfærdsordninger i det

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen 9. august 2004 Af Søren Jakobsen GRUNDSKOLEN Det gennemsnitlige tilskud pr. elev på grundskoleniveauet er faldet med 1,6 procent eller med 750 kr. fra 2001 til 2004 i gennemsnit (2004 prisniveau). Den

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm.

Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm. Social-, børne- og integrationsministeriet Att.: Tina Hansen Holmens Kanal 22 1060 København k Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm. 20. januar 2014 Høringsbrevet

Læs mere

OPFORDRING TIL TILBUD

OPFORDRING TIL TILBUD OPFORDRING TIL TILBUD PÅ Evaluering af strukturreformen Januar 2014 [1] 1. Generelt Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender (ANNN) opfordrer hermed til afgivelse af tilbud på deleelementer af

Læs mere

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Januar 2015 Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Effektiv drift og vedligeholdes af kulturejendomme Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE) blev oprettet i oktober

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Den Danske Model familiepolitik under pres

Den Danske Model familiepolitik under pres Den Danske Model familiepolitik under pres Policy briefing Anders Ejrnæs Ph.d., lektor Roskilde Universitet Workcare projekt Workcare Workcare projektet er et komparativt europæisk forskningsprojekt finansieret

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Måling af produktivitet i den offentlige sektor I Nationalregnskabet er produktivitetsstigningen i den offentlige produktion definitorisk sat lig

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE

ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE RENÉ ANSBØL ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE introduktion til mål- og kontraktstyring, økonomistyringsværktøjer samt udfordringer i kommunerne 2. udgave KAPITEL 1 1 2 KAPITEL 1 KAPITEL 1 3 RENÉ ANSBØL Økonomisk

Læs mere