Konkurrence og effektivitet i offentligt finansieret service. By Jørgen Elmeskov og Jens Lundsgaard

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konkurrence og effektivitet i offentligt finansieret service. By Jørgen Elmeskov og Jens Lundsgaard"

Transkript

1 Konkurrence og effektivitet i offentligt finansieret service By Jørgen Elmeskov og Jens Lundsgaard

2 Konkurrence og effektivitet i offentligt finansieret service By Jørgen Elmeskov og Jens Lundsgaard 1 1 Begge forfattere er ansat i OECD. Synspunkterne i denne artikel er forfatternes egne og deles ikke nødvendigvis af OECD eller organisations medlemslande.

3 Forord Finansdepartementet jobber aktivt med prosjekter for å modernisere den offentlige sektor. De fleste prosjektene er på eget ansvarsområde, men tverrgående prosjekter knyttet til finansiering og mer bruk av kostnads-nytteanalyser gis også høy prioritet. I OECD s landrapport om Norge i 2002 var offentlig sektor spesialtema. I den forbindelse innviterte Finansdepartementet assisterende direktør Jørgen Elmeskov fra OECD til å holde et innlegg om dette tema på Finansdepartementets lederseminar i april i år. Det jobbes med offentlig sektor i andre departementer, direktorater, og i miljøer utenfor statsadministrasjonen herunder i forskningsmiljøene. Finansdepartementet publiserer derfor hans foredrag i denne serien av arbeidsnotater for å gjøre analysene tilgjengelige for en bredere lesekrets. September 2003 Thorvald Moe 3

4 4

5 Innhold Side Indledning... 7 Asymmetrisk information er et grundvilkår... 8 Forskellige måder at tilvejebringe offentlig finansieret service 17 Udbud på teknisk betonede områder Uddannelse Børnepasning Ældrepleje Konklusion Litteratur

6 6

7 Indledning De fleste OECD lande forsøger i stigende grad at introducere elementer af konkurrence i offentligt finansieret service. Det sker delvist i et forsøg på at høste effektivitetsgevinster ved øget konkurrence. Håbet er dels at opnå traditionelle omkostningsbesparelser men også, i et mere dynamisk perspektiv, at animere til nytænkning omkring service-levering og -udformning. Herudover er et væsentligt mål for politikreformerne på dette område at tillade en øget individualisering og valgfrihed i serviceydelserne og at opnå de dermed forbundne velfærdsgevinster. Baggrunden er flerfoldig. Dels er de offentlige udgifter under pres fra den tiltagende aldring af befolkningerne, dels er visse skattebaser udsat fra erosion grundet globaliseringm og dels har det underliggende udgiftspres i en årrække været holdt i ave gennem en række «nemme» besparelser, som nu er ved at nå til vejs ende. Endelig har der været en stigende forståelse af den rolle som mikroøkonomiske incitamentsmekanismer spiller for økonomisk effektivitet. Selv om olien giver Norge en fordel i forhold til mange andre lande, så gør de samme effekter sig gældende og det er nødvendigt at søge efter muligheder for at give skatteyderne øget «value for money» (Boks 1). Papiret diskuterer først nogle af de fundamentale problemer omkring offentlig service produktion, ikke mindst tendensen til asymmetrisk information mellem producenten, brugeren og den offentlige sektor som finansieringskilde. Derpå beskriver papiret nogle af de nyere instrumenter for offentlig service-levering og diskuterer, hvilke rammebetingelser de kræver. Endelig gives en oversigt over den faktiske rolle for privat produktion på nogle udvalgte offentlige serviceområder og for en række lande. En kort konkluderende sektion opsummerer de væsentligste punkter. 7

8 Asymmetrisk information er et grundvilkår Mange af de serviceområder, som er offentligt finansierede (uddannelse, børnepasning, ældrepleje, sundhed osv.), leverer en meget sammensat ydelse og er præget af stærkt asymmetrisk information mellem brugere, leverandører og de offentlig myndigheder, som finansierer serviceydelserne. Derfor er det i praksis ikke muligt at give leverandørerne helt detaljerede instruktioner, som tager højde for alle tænkelige forhold og fastlægger hvilke resultater, der skal opnåes i enhver tænkelig situation endsige at kontrollere, at sådanne detaljerede instruktioner faktisk bliver fulgt af hver enkelt serviceleverandør. Informationsasymmetrien gør det svært både for bureaukratier og markeder at fungere og understøtte en effektiv ressourceallokering. 8

9 Boks 1. Offentlige udgifter i Norge 1 Udgiftsniveau De offentlige udgifter i Norge er høje i international sammenligning. Norges eksakte placering indenfor OECD er mere usikker pga. måleproblemer: * Målt som andel af fastlands-bnp er udgiftsandelen den højeste i OECD (Figur 1). Men målt som andel af BNP som helhed ligger Norge kun lidt over midten i feltet. Det er a priori ikke klart hvad man skal sammenligne med. Men en fiskal regel som indebærer at statens netto indtægter fra petroleumsvirksomheden skal opspares peger nærmest på at det er fastlands-bnp som skal bruges. * Sammenligning med BNP får de offentlige udgifter til at se relativt lavere ud end i andre lande fordi Norge har relativt høj indirekte beskatning. Omvendt indebærer den fiskale regel at udgifter kan finansieres af realafkastet fra petroleumsfonden som ikke er indeholdt i BNP. * Social- og skattesystemet er organiseret på en måde der får de offentlige social-udgifter til at se relativt høje ud. Transfereringer betales brutto og skatteudgifter bruges kun i behersket omfang. Og høje indirekte skatter medfører et behov for relativt høje transfereringer. Korrigeret for disse forhold havde Norge i 1995 offentlige netto social-udgifter på niveau med United Kingdom og midtvejs mellem Tyskland og USA. Ukorrigeret ligger Norge lidt over Tyskland og milevidt over UK og USA. Udgiftspres Over de kommende år vil en række faktorer sætte pres på de offentlige finanser: 1. Denne boks er baseret på kapitel II i OECD, Economic Surveys-Norway,

10 Boks 1 (cont.) * Internationalisering og øget mobilitiet af kapital og arbejdskraft betyder at visse skattebaser kan komme under pres. * Aldring vil øge udgifter til pensioner og sundhed. Hertil kommer at det norske pensions-system endnu ikke har nået steady-state. * Ambitiøse offentlige servicemål på en række områder kræver øget personale. For at tiltrække personale kan relative lønstigninger være nødvendige. Selv om Norge har en god udgangsposition med store offentlige overskud og en betydelig petroleumsfond er det derfor væsentligt at have en stram styring af de offentlige udgifter og at sikre sig at de giver «value for money». Problemområder Bedre udgiftsstyring og «value for money» kan opnås gennem indsats på en række områder: * Budgetproces. Den norske budgetproces har en række styrker. En af dem er forankringen i en fiskal regel som pålægger en vis disciplin på den politiske process. I et politisk system med hyppige mindretals-regeringer er denne disciplin nødvendig som det fremgår afden relativt systematiske tendens for udgiftsskred mellem de oprindelige budgetforslag og de endelige budgetter. En anden styrke er «top-down» processen, hvorved statsbudgettets indtægtsside og en række hoved-udgiftskategorier fastsættes først. Derimod synes den mellem-fristede budgetstyring at være relativt svagt udviklet, med et stærkt fokus på et-års budgetter suppleret med langtsigts analyser. I nogen sammenhæng hermed har budgettet også været på en «cash» i stedet for en «accrual» basis. 10

11 Boks 1 (cont.) Figur 1. Public spending in international perspective 1. Weighted average. 2. Norway as a percentage of mainland GDP. Source: OECD (2002b), OECD Economic Outlook, No. 71, June 2002, finalised in April Boks 1 (cont.) 11

12 Boks 1 (cont.) * Public management. Norge har fulgt de internationale tendenser. Der har på en række områder været en tendens til øget autonomi og styring efter målsætninger og mindre detailleret input-styring. Hvorvidt det et-årige budget fokus og de begrænsede muligheder for at overføre midler mellem budgetår giver tilstrækkelig fleksibilitet er dog et spørgsmål. På personale-siden er der begrænset nedad-fleksibilitet grundet tendensen til effektiv livstidsansættelse. * Nye public management instrumenter. Benchmarking af offentlig service og dens effektivitet er relativt vel-udviklet og let tilgængelig med skolesystemet som en notabel undtagelse. Brugerbetaling er derimod meget forsigtigt anvendt. Dette skyldes tildels hensyn til indkomstfordeling. Men det er også tilfældet på et område som tertiær uddannelse hvor indkomstfordelingshensyn taler til fordel for brugerbetaling (og imod direkte, generel studiestøtte). Fravær af brugerbetaling kombineret med aktivitets-baseret financiering øger udgifterne på de områder, hvor efterspørgslen er priselastisk. Med børnehaver som en undtagelse er der i praksis ikke meget bruger-valg mellem offentlig og privat produceret service. På både hospitals- og skole-området er der både administrative og finansieringsmæssige barrierer for privat konkurrence. Øget konkurrence i offentligt indkøb hæmmes af at offentlige institutioner, pga. moms-fritagelse, ikke kan fratrække indgående moms og af en kommunalstruktur med mange små enheder, for hvem informationsog transaktionsomkostningerne er for høje. * Indtægtsoverførsler. Et generøst niveau for indkomstoverførsler er et indbygget aspekt af en nordisk velfærdsstat. Men på nogle områder er dette kombineret med ekstremt lempelige adgangskriterier. Dette har for eksempel medført, at Norge har den i OECD næsthøjeste andel 12

13 Boks 1 (cont.) (9 procent) af invalider i befolkningen i den arbejdsdygtige alder og det højeste udgiftsniveau blandt alle OECD lande (over 5 procent af BNP). * Lokalt selvstyre. De mange små kommuner gør det vanskeligt at opnå skala-fordele i offentlig service. Kombineret med centrale normer og standarder for høj-kvalitet service i alle regioner øger dette de offentlige udgifter. Problemet forværres i takt med afvandring fra land til by. Samtidig er incitamenterne for kommunalt samarbejde for begrænsede. Overførslen af hospitaler til statsregi stiller spørgsmål ved fylkenes rolle og den fortsatte deling af sundhedsansvar mellem kommuner og (nu) staten giver skæve incitamenter. Selv om den udbredte anvendelse af bloktilskud antyder lokal selvbestemmelse er realiteten på mange områder præget af centralt fastsatte normer. Skatteudligningsordningen mellem kommuner skulle i princippet give incitamenter til at reducere de kommunale indkomstskatter men dette sker ikke i praksis af frygt for modregning i diskretionære tilskud. Budgetprocessen indebærer et element af cyclisk justering af de kommunale indtægter men det er ikke perfekt og der er en tendens for opad drift i udgifterne i gode år. Ejendomsskat som er en «ideel» finansieringskilde for kommuner er kun indført i omkring halvdelen af kommunerne, delvis fordi der er en række betingelser knyttet til at indføre en ejendomsskat, og har et centralt fastsat loft. * Regionalpolitik. Mange udgifts- (og skatte-) områder er præget af specielle regionalpolitiske hensyn. Regional «balance» er et legitimt politisk mål men det forfølges i Norge på en måde som er meget lidt transparent. Det er opsigtsvækkende at der ikke findes en samlet oversigt over størrelsen af de (givetvis høje) finansielle omkostninger af regionalpolitikken. 13

14 Givet dette grundvilkår, har man i de Nordiske lande traditionelt valgt at forlade sig på offentlige institutioner, som betjener fast definerede brugergrupper såsom et geografisk bestemt skoledistrikt. Økonomiske incitamenter spiller en meget begrænset rolle sammenlignet med andre samfundssektorer. Modellen har opvist en række successer. For eksempel opnåede de Nordiske lande en bred dækning af befolkningerne indenfor sundhedsområdet tidligere end andre OECD lande. 2 Modellem har imidlertid også haft ulemper. Selvom der i princippet er et rationelt hierarki fra folkevalgte via administration til serviceleverandører, er det i praksis ikke tilstrækkeligt til at sikre nødvendige omstillinger, og de relativt stramme regler for offentlige organisationers ansættelser, budgetprocedurer, og andre styringsredskaber rettet mod input, har ofte vist sig snærende og ikke fremmet nytænkning og udvikling. Dertil kommer at modellen har haft det svært med individuelle ønsker til den leverede service. Udviklingen er derfor gået i retning af styringsmekanismer, der knytter sig til de resultater, som leverandører af offentlig service opnår, samtidig med at offentlige institutioner har fået større handlefrihed. Dels ved gennem resultat-kontrakter at sætte klare mål for offentlige institutioner. Dels ved at knytte udmålingen af bevillinger til omfanget af aktivitet og til opnåelse af bestemte resultater. Et eksempel er DRG-systemet, hvor sygehuse får finansiering, der afhænger af antallet og omfanget af behandlinger, men på en måde hvor den udløste bevilling bestemmes af den stillede diagnose, så hospitalernes tilskyndelse til at vælge omkostningstunge behandlingsformer begrænses. Samtidig har der været en vis bevægelse i retning af større valgfrihed for brugerne og dermed konkurrence mellem leverandører. Også disse styringsinstrumenter har både fordele og ulemper. Aktivitets- og resultatorienterede finansieringsmekanismer kan kun baseres på observerbare resultater, hvilket kan skabe forvridninger i forhold til hensyn man ønsker serviceleverandører skal tage, men som er svære at måle. Og kontraktudformning, detaljeret aktivitetsregistrering og systematisk resultatmåling repræsenterer i sig selv 2 Den forskellige udvikling i befolkningsdækningen inden for sundhedsområdet er belyst i «Review of health care systems: Lessons from the recent experience» behandlet på mødet d Marts 2003 i Working Party No. 1 on Macroeconomic and Structural Policy Analysis, OECD. 14

15 transaktionsomkostninger, som kan være betydelige. Ingen organisationsformer, finansieringsmodeller eller andre indretninger kan grundlæggende fjerne informationsasymmetrien mellem brugere, leverandører og de offentlige myndigheder, som finansierer serviceydelserne. Benchmarking og lignende informationssystemer kan øge gennemsigtigheden og særligt give mere klarhed om ressourceforbruget i forskellige enheder. Den norske Kostra database er et flot eksempel på benchmarking, der via internetadgang gør det let for alle interesserede at sammenligne resourceanvendelse og omkostninger på forskellige serviceområder på tværs af kommuner i en imponerende grad af detaljer. Men der vil altid være en væsentlig usikkerhed tilbage: Skyldes kommune A»s større gennemsnitlige omkostninger til hjemmehjælp, at man er mindre effektiv end i kommune B? Eller skyldes det at de ældre, som bor i kommune A, har større vanskeligheder og plejebehov end de, som bor i kommune B? Eller er serviceniveauet simpelthen højere? Uanset hvor gode informationssystemer man opbygger, vil der i praksis altid være væsentlig informationsasymmetri tilbage. Og selv hvis man vidste, at kommune A»s hjemmehjælp faktisk er mindre effektiv end kommune B»s, er der stadig et implementeringsproblem: Man kan instruere kommune A om at reducere omkostningerne, men det er straks sværere at sikre, at kommune A fortsat leverer samme kvalitet af hjemmehjælp som kommune B. Udfordringen er derfor at skabe incitamenter, som tilskynder serviceleverandører til at handle i overensstemmelse med de mål og hensigter som ligger til grund for at have offentlig finansiering også i henseender, som ikke kan observeres af myndighederne. Spørgsmålet er, med andre ord, hvilke finansieringsmekanismer, regler for konkurrence og brugervalg, organisationsformer og former for ejerskab osv. der er bedst i stand til dels at stille leverandørerne overfor klare efterspørgselssignaler og sikre en hensigtsmæssig ressourceallokering, dels at belønne aktiv indsats fra medarbejdere og ledelse i retning af bedre service og omkostningseffektivitet. Svaret vil man sikkert lære mere om i takt med at de landvindinger, som er sket i mikroøkonomisk forskning om incitamenter og handelsmekanismer under asymmetrisk information, gradvist fører til bedre økonomisk analyse af resultaterne fra 15

16 reformer med DRG-finansiering på sundhedsområdet, effekter af frit skolevalg osv. 3 Det rigtige svar varierer også meget mellem serviceområder, fordi der er tale om meget forskellige informationsasymmetrier. * For tekniske serviceområder såsom affaldsindsamling og vejarbejde er det relativt klart hvilke serviceydelser, der skal tilvejebringes og det kan relativt nemt observeres om bestilte ydelser leveres. Den problematiske informationsasymmetri består i at tilse at den faktiske udførelse af arbejdet sker uden unødige omkostninger. Derfor egner disse serviceydelser sig godt til udbud 4 og stærk konkurrence om hvem der er i stand til at udføre en given opgave billigst. * Serviceydelser, der benyttes af individer, såsom uddannelse, børnepasning, sundhed og ældreomsorg er præget af en mere omfattende informationsasymmetri. For eksempel vil selv klare målsætninger for hvad undervisningen skal nå på forskellige klassetrin være utilstrækkelige. Det er nemlig stadig meningen, at undervisningen skal tage højde for den enkelte elevs kvalifikationer, og læreprocessen rummer under alle omstændigheder en unik personlig interaktion mellem elev og lærer. Og på sundhedsområdet er afklaringen af, hvilken behandling den enkelte patient har brug for, lige så vigtig som at gennemføre behandlingen omkostningseffektivt. Der er altså en dobbelt informationsasymmetri, som knytter sig både til hvilke serviceydelser, der skal tilvejebringes til hvert enkelt individ, og til den faktiske gennemførelse af arbejdet. At give brugerne valgfrihed mellem forskellige leverandører kan så at sige overdrage noget af monitor-rollen fra de offentlige myndigheder, som finansierer serviceydelserne, til brugerne. Samtidig øges incitamenterne til både at yde en service som 3 Der er sket rigtig meget I mikroøkonomisk forskning om incitamenter og markeder under assymetrisk information gennem de senere artier. Over de seneste ti år har det udløst Nobelprisen tre gange: Akerlof, Spence og Stiglitz i 2001, Mirrlees og Vickrey i 1996, samt Harsanyi, Nash og Selten i Og man skal ikke lede længe i American Economic Review eller NBER»s arbejdspapirserie for at finde ny forskning i effekter af incitamenter og markeder på sundheds- og uddannelsesområdet. 4 Ved udbud (eller på norsk anbud) forstås den proces at præcisere servicekrav, indhente tilbud gennem en offentlig process for derefter at indgå en kontrakt med den leverandør, som giver det bedste tilbud, når både pris og kvalitet tages i betragtning. Den gruppe personale, som hidtil har varetaget den pågældende opgave internt kan også gives mulighed for at byde, således at udbud ikke nødvendigvis fører til at opgaven overdrages til en ekstern leverandør. Det afgørende er konkurrencen forbundet med at flere forskellige potentielle leverandører har mulighed for at byde. 16

17 er tilrettet individuelle behov og at gøre det omkostningseffektivt forudsat blandt andet at brugerne er i stand til at vurdere eller i det mindste erfare sig til kvaliteten af forskellige servicetilbud. * Inden for offentlig administration, politi, forsvar og lignende er det notorisk sværere at tilrettelægge effektfulde økonomiske incitamenter, fordi det er vanskeligt at finde solide mål for kvaliteten af serviceydelserne. De mål man kunne finde er svære at sammenligne og indeholder relativt meget støj fra forhold, som ikke kan påvirkes af den enkelte leverandør. Men det vil stadig være muligt at fokusere arbejdet og klargøre de forventede resultater via en intern kontrakt mellem den pågældende organisation og den bevilgende myndighed. Forskellige måder at tilvejebringe offentlig finansieret service Tabel 1 sammenfatter hvilke fordele, der kan opnås med forskellige instrumenter og hvilke forudsætninger, der skal være til stede for at de kan anvendes. Blandt fordelene ved benchmarking, udbud og frit valg for brugerne mellem forskellige leverandører er de øgede incitamenter til omkostningseffektivitet i den enkelte leverandørs drift sammenlignet med traditionel offentlig organisering baseret på vertikal integration. At give brugerne valgfrihed kan samtidig give incitamenter til at levere mere fleksible serviceydelser tilrettet individuelle behov, mens det omvendt kan være nemmere at høste stordriftsfordele i et vertikalt integreret system, eksempelvis ved en højere kapacitetsudnyttelse ved fordelingen af elever på skoleklasser. Dog kan anvendelse af udbud også i nogle situationer fremme stordriftsfordele såsom ved outsourcing af støttefunktioner til mere specialiserede leverandører. En generel skavank ved de markedsbaserede instrumenter i forhold til vertikal integraii- BEffektivitetsgevinsterne skal altså overstige transaktionsomkostningerne, før der er en netto-gevinst. 17

18 Table 1. Fordele ved forskellige organisationsformer/konkurrenceinstrumenter og forudsætninger for at de kan anvendes En central forudsætning for at kunne anvende udbud er, at det er muligt at vurdere og måle kvaliteten af leverede serviceydelser på en måde, så servicekrav kan nedfældes i en kontrakt og i yderste konsekvens efterprøves retsligt. Er det ikke tilfældet kan udbud af opgaver til private virksomheder indebære at de stærke økonomiske incitamenter, som udspringer af profitmotivet, fører til forringet service. Men det skal tages i betragtning, at hvis det er svært at måle servicekvaliteten, så er det heller ikke oplagt at en hierarkisk organisering, hvor leverandørerne betjener fastdefinerede brugergrupper, vil være hensigtsmæssig: de offentlige myndigheder, som befinder sig øverst i dette hierarki, vil have svært ved at vide, hvad der reel sker internt. Hvis brugerne er i stand til at vurdere eller erfare kvaliteten af en service, synes det oplagt at give dem en stærkere position via mulighed for at skifte til en anden leverandør i tilfælde af dårlig kvalitet. Selv i tilfælde hvor brugerne først kan erfare servicekvalitet ex post, vil frit valg have en disciplinerende effekt på producenten i det omfang brugervalget er baseret på forskellige producenters ry og rygte, ie. tidligere brugeres erfaringer. Men frit valg kan også have negative effekter. Frit skole valg mellem forskellige grundskoler kan 18

19 som «bivirkning» føre til en uønsket sortering af elever på gode og dårlige skoler. Omvendt kan fraværet af valgfrihed afstedkomme en klientgørelse af brugerne. 5 Muligheden for at styre de samlede udgifter kan variere for de analyserede instrumenter. OECD lande med offentlige institutioner på sundhedsområdet har således været mere successfulde med hensyn til at begrænse udgiftsvæksten end OECD lande med blandede offentlige og private leverandører af offentligt finansierede sundhedsydelser. Omvendt kan det svært at gennemføre egentlige nedskæringer i offentlige institutioner, og i Danmark har man set en række eksempler på at kommuner ved udbud af rengøring har specificeret et lavere serviceniveau end det hidtidige og angiveligt har betragtet det som nemmere fremkommeligt at gennemføre nedskæringer ved at overgå til en ekstern kontrakthaver. Effekten af benchmarking kan også være svær at forudsige, fordi offentliggørelsen af forskelle i serviceniveauer kan føre til stigende forventninger og krav fra de brugere, som modtager en service, der ikke er i top. Endelig kan aktivitetsafhængig finansiering og særligt i kombination med frit valg for brugerne gøre det svært at kontrollere udviklingen i de offentlige udgifter på eksempelvis sundhedsområdet, hvor der ikke er nogen entydig øvre grænse for omfanget af behandlingsbehov. I det følgende gennemgås først i hvilket omfang nogle få OECD landene anvender udbud på teknisk betonede områder, og dernæst hvordan OECD landene har indrettet sig på centrale offentlige udgiftsområder som uddannelse, børnepasning og ældrepleje. Det skal understreges, at manglen på sammenlignelig information sætter snævre grænser for, hvor systematisk og dækkende en beskrivelse der kan gives. Der er i udpræget grad mangel på data, som kan belyse omfanget af konkurrence i offentligt finansieret service. Tabeller og figurer i det følgende er således baseret på egne analyser af regnskabstal og surveyoplysninger, samt OECD-data for andelen af offentlige henholdsvis private uddannelsesinstitutioner, børnehaver og plejehjem. 5 For ældre og handicappede, som er helt afhængige af hjælp for at kunne udføre basale daglige funktioner, er der således en del systematiske studier som dokumenterer, at selve det at kunne vælge og bestemme hvordan pleje udføres mindsker følelsen af afhængighed og utilstrækkelighed. Og det er ligeledes veldokumenteret, at skolevalg fremmer samspillet mellem skoler og familier, hvilket har en værdi i sig selv fordi forældres opbakning har stor betydning for børns læring. 19

20 20 Udbud på teknisk betonede områder De forhåndenværende data antyder, at på teknisk betonede områder såsom affaldsindsamling og vejvedligeholdelse er den gennemsnitlige anvendelse af udbud og kontraktslevering nogenlunde ens i USA, Norge og Danmark, omend mere end halvdelen af disse kontrakter i Norge er mellem forskellige regeringsniveauer (Tabel 2). Udover denne, måske i sig selv overraskende, konklusion er der på nogle tekniske områder interessante forskelle mellem landene. For offentlig bustransport synes der at være en højere anvendelse af eksterne private leverandører i Norge end i USA. For brandværn er der i USA en væsentlig tradition for frivillige værn, mens kontraksindgåelse med private virksomheder stort set ikke forekommer i USA og Norge. Modsat i Danmark, hvor en fjerdedel af alle brandværnsfunktioner udføres af eksterne leverandører, og hovedparten varetages af én privat virksomhed. Endelig er der inden for kultur- og fritidsområdet en tendens til mere udbredt anvendelse af private leverandører i USA end i Norge og Danmark, herunder til vedligeholdelse og administration af parker og sportsfaciliteter samt drift af offentlige biblioteker. Støttefunktioner som rengøring, catering, bygningsdrift og vedligeholdelse, samt visse administrative og ITfunktioner er ofte genstand for udbud og outsourcing, men svære at belyse med internationalt sammenlignelige data. Der findes efterhånden en meget omfattende empiri vedrørende effekterne af udbud, som for det meste konkluderer, at det i praksis ofte lykkes at tilbejebringe den samme service og kvalitet ved mindre omkostninger. Besparelsens størrelse kan variere en del, afhængigt af bl.a. markedsforhold. En anden konklusion er, at når først offentlige myndigheder har skabt præcedens for af og til at gennemføre udbud og konsekvent vælge den leverandør, som tilbyder det bedste pris/kvalitets-forhold, smitter det ofte af på offentlige leverandører, som forbedrer deres omkostningseffektivitet. En sådan potentiel konkurrence eller contestability-kultur vil i sig selv kunne frembringe en stor andel af de gevinster som fremkommer ved udbud, og efterfølgende udbud vil derfor ofte vise sig at give mindre besparelser end de første udbud. (Se Lundsgaard (2002) for en litteraturgennemgang)

21 Tabel 2. Teknisk betonet offentligt finansieret service i kommuner og fylker/amter Note: Se Lundsgaard (2002) for en detaljeret beskrivelse af metode og kilder. 1. Inkluderer både endeligt forbrug af service og serviceinput anvendt i offentlige enheders serviceproduktion, således at tallene for Danmark har tendens til at overvurdere inddragelsen af private virksomheder og non-profits sammenlignet med tallene for USA og Norge. Source: OECD baseret på national statistikk 21

22 22

23 Uddannelse I langt de fleste OECD lande er hovedparten af uddannelsesinstitutioner offentlige, men andelen af private institutioner er højere jo længere hen i uddannelsessystemet man kommer og særligt for uddannelser rettet mod tekniske eller specifikke erhvervsmæssige færdigheder. Nogle lande skiller sig imidlertid markant ud fra resten. I Belgien og Holland er mere end halvdelen af eleverne inden for obligatoriske uddannelser, altså grundskoleniveauet, indskrevet på private skoler, jf. Figur 2, panel A. Dette har lange historiske rødder, og diskussioner gennem 1800»tallet om balancen mellem stat og civilsamfund førte til, at man i 1917 indskrev i den hollandske grundlov, at offentlige og private skoler har ret til samme offentlige finansiering. Resultatet er, at Holland siden den gang har haft en relativt stabil fordeling med cirka en trediedel elever indskrevet i henholdsvis offentlige, katolske og protestantiske skoler, omend den religiøse oprindelse i dag betyder mindre for skolernes virke end tidligere. I Danmark, Frankrig, Australien og Spanien udgør de private skoler 15 30% af elevtallet og er overvejende offentligt finansierede, mens de private skoler overvejende er privat finansieret i Storbritanien, Italien, Grækenland, Canada, Mexico, Portugal og USA, og udgør 5 10% af elevtallet. Det interessante er nu, om disse forskelle i forældres adgang til at vælge mellem forskellige skoler og i nogle lande bringe den offentlige finansiering med sig har nogen målbar effekt på de opnåede resultater i skolerne. På trods af betydelig forskning i disse år er det er svært at drage nogen bredt dækkende konklusion, fordi øget skolevalg både påvirker skolernes incitamenter og fordelingen af elever mellem skoler. At mange studier gennem 1990 erne har fundet, at elever i private skoler i alle OECD lande opnår bedre resultater end elever i offentlige skoler, er derfor ikke tilstrækkeligt til at konkludere, at en bevægelse i retning af en større andel private skoler vil have en positiv effekt på den gen- 23

24 nemsnitlige elevs indlæring. Men der er nu efterhånden også grundige studier særligt for USA, men også for eksempelvis Sverige, der finder at elevernes indlæring faktisk forbedres i skoler, der udsættes for konkurrence. Det kan konstateres på eksamensresultater og andelen af elever som fortsætter på videre uddannelse, samt i nogle studier på elevernes senere indtjening som voksne (see Lundsgaard, 2003, for en gennemgang af litteraturen). Samtidig finder OECD s PISA-studie, at de 15-årige klarer sig bedre i lande hvor skoler har autonomi mht. intern budgetallokering og hvor lærerne har et vist ansvar for at tilrettelægge undervisningen. Figur 2. Offentlege og private leverandører af offentligt finansieret service, 2000 Andel av det samlede antal brugere 24

25 Note: Uddannelsesinstitutioner er klassificeret som offentlige hhv. private afhængig af om det er en offentlig myndighed eller en private enhed som har den ultimative beføjelse over institutionen. Private uddannelsesinstitutioner omfatter uafhængige selvejende institutions, institutioner kontrolleret af kirker og fagforeninger, samt institutioner drevet som virksomheder. En privat uddannelsesinstitution er klassificeret som overvejende offentligt finansieret, hvis mere end 50% betales af offentlige kasser. For plejehjem og lignende institutioner for ældre omfatter kategorien private både institutioner drevet som selvejende/non-profit og som private virksomheder. 1 For Norge og Tyskland har man i OECD s uddannelsesdata ikke opdelt de private uddannelsesinstitutioner i overvejende offentligt finansierede vs. uafhængige. Her er de vist som overvejende offentligt finansierede. Tilsvarende gælder for Østrig, men ikke for videregående uddannelser. 2 Primary og lower secondary education. 3 Upper secondary, post-secondary non-tertiary, tertiary type A and B. 4 Pre-primary education og institutionsbaseret pasning for børn fra 3 år til obligatorisk skolealder. Kilde: OECD Education Database 2002 og foreløbige dataindsamlinger foretaget som led i OECD s sundhedsprojekt. 25

26 Hvis der er gevinster ved øget autonomi og konkurrence, er udfordringen så at opnå disse gevinster på en måde som undgår at have social slagside i form af uønsket sortering af eleverne. Sådanne effekter vil helt afhænge af den detaljerede udformning af finansierings- og reguleringsmekanismer samt af den initiale sortering mellem skoledistrikter, som afspejler forskelle i de enkelte bydeles sociale sammensætning. Vouchers som i USA, der giver de mest talentfulde børn fra fattige kvarterer mulighed for at gå på en privat skole i et velhavende kvarter kan øge forskellene, fordi der er en afsmittende effekt mellem børn ved at de lærer af hinanden. Modsat har man i Holland og Sverige fuld offentlig finansiering af private skoler, et forbud mod at opkræve brugerbetaling og klare regler for optagelseskriterier, hvilket er med til at begrænse sorteringen af elever. De offentlige amerikanske Magnet Schools går et skridt videre og forsøger at udligne etniske og sociale skillelinjer mellem bydele ved at tiltrække børn fra velstillede familier til fattige kvarterer ved at tilbyde undervisnings af særlig høj kvalitet baseret på større bevillinger end gennemsnitligt. For uddannelsesinstitutioner efter obligatorisk niveau er udviklingen i de fleste OECD lande gået i retning af mere handlefrihed og finansieringsmodeller, der mere fleksibelt afspejler ændringer i aktivitetsniveauet og de studerendes studievalg. I Danmark er der gennemført relativt omfattende reformer gennem 1990»erne i retning af taxameterfinansiering og selveje-status særligt for erhvervsskolerne. 6 Overvejende privat finansierede private institutioner spiller den største rolle i Japan og Korea, og dernæst i USA, Portugal og Mexico (Figur 2, panel B). Andelen af studerende på private universiteter i USA voksede med en trediedel gennem 1990»erne til 35% i I OECD»s uddannelsesdata betragtes disse selvejende erhvervsskoler imidlertid fortsat som offentlige, eftersom offentlige myndigheder har en ultimative beføjelse over skolerne. 7 Andelen af studerende på private institutioner i USA er derimod mindre på andre dele af post-obligatorisk uddannelse, således at den private andel for post-obligatoriske uddannelser samlet set er 20%, jf. Figur 2B. 26

27 Børnepasning Børnepasning adskiller sig fra uddannelse ved at mange OECD lande i høj grad benytter sig af en uformel pasning fra pårørende og hjemmebaserede dagplejere i lokalområdet. Det påvirker indretningen af brugervalg, som kommer til at handle både om valgmuligheder mellem forskellige institutioner og valg mellem forskellige typer af børnepasning. Bortset fra egentlige forskoler er omfanget af offentlig finansiering mindre i de øvrige OECD lande end i de Skandinaviske lande. Australien er det OECD land, som er gået længst i retning af at give samme offenlige tilskud på tværs af forskellige pasningsformer og offentlige/private leverandører. Familier tildeles således en Child Care Benefit, hvis størrelse aftager med stigende indkomst, og som er øremærket til køb af børnepasning fra godkendte leverandører. De udgifter til børnepasning, som overstiger Child Care Benefit skal man selv betale, og familierne bærer dermed selv de fulde marginalomkostninger. Dermed har de tilskyndelse til at søge pasningsformer, som udfylder deres praktiske behov uden at være omkostningstunge, og de kan vælge den leverandør, de har tiltro til yder den bedste kvalitet. Det er selvsagt nødvendigt at have et professionelt opsyn med børnehaver og andre pasningssteder hvad angår hygiejne, sikkerhed og lignende, og det kan være hensigtsmæssigt at kræve, at der altid er uddannet professionelt personale til stede. Men herudover må langt de fleste forældre formodes at kunne vurdere om børnene bliver passet på en betryggende vis og stimuleret i deres udvikling, dels baseret på erfaringerne med deres egne børn, dels baseret på andre forældres anbefalinger og forskellige leverandørers omdømme. Offentlige myndigheders har dog en vigtig opgave bestående i at gribe ind i situationer, hvor minimumsstandarder ikke overholdes, da eksempelvis misbrugsproblemer betyder, at ikke alle forældre har overskud til at interessere sig tilstrækkeligt for deres børns pasning og udvikling. 27

28 Ser man på forekomsten af offentlige og private institutioner, kan det ses at noget af billedet fra uddannelsessektoren gentager sig, idet for eksempel Holland har en stor andel private men offentligt finansierede institutioner, cf. Figur 2, panel C. Norge har en relativt stor andel private institutioner (ca. 40%). 28 Ældrepleje Indenfor ældrepleje betyder samspillet mellem formel og uformel pleje en stor rolle, og empiriske studier finder ofte, at ældre plejemodtagere (ligesom yngre voksne handicappede) bliver mere tilfredse hvis de opnår større indflydelse på deres dagligdag på trods af deres plejebehov. Der er derfor en bevægelse i retning af større valgfrihed i OECD landene og modeller, der eksempelvis giver mulighed for at ansætte en personlig pleje assistent, så den ældre får større mulighed for at fastlægge tidspunkter for hvornår pleje assistenten skal være til stede etc. Et svært spørgsmål i den forbindelse er, i hvor høj grad offentlige midler skal betale for den omfattende uformelle pleje og hjælp, som ydes af pårørende og andre i lokalsamfundet. I mange kulturer er der et stærkt ønske blandt ældre om at modtage hjælp fra pårørende snarere end fra fremmede. Og uden for de Skandinaviske lande, hvor der ikke ydes omfattende formel hjemmehjælp, kan en vis støtte til uformel pleje være med til at begrænse behovet for omkostningstunge plejehjem og lignende institutioner. Der er imidlertid risici ved at give brugerne den valgmulighed at overføre offentlig finansiering fra formelle serviceydelser til aflønning af pårørende. Dels kan de offentlige udgifter i sidste ende blive større fordi samfundet kommer til at betale også for pleje og hjælp, der ellers ville være ydet gratis af pårørende, herunder ægtefæller, med deraf følgende stigende skattetryk. Dels kan sådanne betalinger i sig selv risikere at fastlåse pårørende med løs tilknytning til arbejdsmarkedet i en situation, hvor samspillet af skatter, overførselsindkomster og betaling for pleje og hjælp til den ældre indebærer, at der kun er begrænsede eller slet ingen økonomiske incitamenter til at bibeholde sit fodfæste på arbejdsmarkedet. Når den ældre på et tidspunkt dør kan det for en

29 midaldrende pårørende vise sig svært igen at finde fuldtidsbeskæftigelse på det formelle arbejdsmarked. Som det ses af Figur 2, panel D, varierer andelen af offentlige og private plejehjem og lignende institutioner for ældre meget på tværs af OECD lande, fra 10 30% private institutioner i de Nordiske lande til % i New Zealand, Tyskland, Storbritanien, Japan, Australien, USA og Korea. Omfanget af selvbetalende brugere spiller en større rolle i nogle lande end andre, hvilket naturligt fører til en større andel private institutioner, men det forklarer formentlig kun en lille del af variationen i Figur 2. I Tyskland, for eksempel, er stort set alle borgere dækket af obligatoriske forsikringsordninger, men over 80% af kapaciteten udgøres af ikke-offentlige plejehjem, hvoraf hovedparten er selvejende institutioner mens en mindre del drives som private virksomheder. Ved indførelsen af den særlige obligatoriske forsikring for ældrepleje i Tyskland i 1995 vurderede man således, at de særlig forhold på ældreområdet gjorde, at offentlige institutioner var en uegnet organisationsform. Lovgrundlaget for den obligatoriske forsikring fastslår derfor at udbygningen inden for ældrepleje skal ske via forskellige former for selvejende og private leverandører, og med en udstrakt grad af valgfrihed for de personer som har behov for pleje. Konklusion Det allerede høje offentlige udgiftsniveau i de fleste OECD lande og udsigterne til voksende pres fra mobile skattebaser, udgifter til pensioner, sundhed og ældrepleje til aldrende befolkninger samt borgernes forventninger om et højt serviceniveau gør det nødvendigt at benytte alle muligheder for at opnå mere valuefor-money i offentligt finansieret service. Ændrede finansieringsmekanismer samt åbning for konkurrence gennem udbud eller valgfrihed for brugerne rummer væsentlige muligheder i så henseende, forudsat at disse instrumenter implementeres med omtanke og nøje tilpasset de særlige forhold på de forskellige serviceområder. 29

30 * For teknisk betonede serviceområder såsom rengøring, affaldsindsamling og vejvedligeholdelse er det veldokumenteret, at der kan opnås besparelser gennem udbud og ved generelt at skabe en contestability-kultur: at opgaveløsning løbende vil blive flyttet hen, hvor den kan ske bedst og billigst. Udbud bruges allerede meget i Norge og Danmark, men langt fra i alle dele af den offentlige sektor. * På uddannelsesområdet kan øget valgfrihed for brugerne og øget handlefrihed for uddannelsesinstitutionerne være hensigtsmæssig på alle niveauer, men for grundskoler er udformningen af finansieringsmekanismerne og anden regulering afgørende for at undgå at øget valgfrihed fører til en uønsket sortering af eleverne. * For børnepasning og ældrepleje taler både hensynet til at skabe fleksible løsninger og den grundlæggende informationsasymmetri for at valgfrihed for brugerne mellem alternative leverandører vil kunne fungere bedre end traditionelt organiserede offentlige institutioner med fast definerede brugergrupper. 30

31 Litteratur Lundsgaard, J. (2003): «Competition and efficiency in publicly funded services», OECD Economic Studies, No. 35, Paris. Lundsgaard, J. (2002): «Competition and efficiency in publicly funded services», OECD Economics Department Working Paper, No. 331, Paris. OECD (2002a): OECD Economic Survey of Norway, Paris. OECD (2002b): Knowledge and skills for life: First results from PISA 2000, Paris. 31

Fremtidens ældrepleje tendenser i udlandet og i Danmark. SFI Gåhjemmøde 7 juni 2011

Fremtidens ældrepleje tendenser i udlandet og i Danmark. SFI Gåhjemmøde 7 juni 2011 Fremtidens ældrepleje tendenser i udlandet og i Danmark SFI Gåhjemmøde 7 juni 2011 Program: Reformer i hjemmeplejen i Europa v/ Tine Rostgaard, seniorforsker, SFI Nye tendenser i USA, v/ Andrew E. Scharlach,

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU På trods af, at Danmark har meget høje udgifter til sociale ydelser på de offentlige budgetter, ligger udgifterne i Danmark på et middelniveau,

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige finanser International åbenhed, samarbejde og samhandel er grundlaget for vores velstand. Sådan har det været hidtil. Sådan vil det være

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

OECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive

OECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 135 Offentligt NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG (PØU) SAMT SUNDHEDSUDVALGET (SUU) OECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive 17. september

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR Kort og godt om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR 1 Indledning Danmark skal ruste sig til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor er den helt

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Udtalelse. Forslag fra Liberal Alliance om tilskud til forældrepasning i hjemmet. BØRN OG UNGE Aarhus Kommune

Udtalelse. Forslag fra Liberal Alliance om tilskud til forældrepasning i hjemmet. BØRN OG UNGE Aarhus Kommune Udtalelse Til Aarhus Byråd Via Magistraten 3. oktober 2016 Side 1 af 8 Forslag fra Liberal Alliance om tilskud til forældrepasning i hjemmet 1. Konklusion Principielt er Børn og Unge enig i, at der skal

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til Kommunaløkonomisk Forum 2013. 2 Reglerne for frit valg og udbud på ældreområdet er ved at blive ændret. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

PRESS RELEASE OECD HEALTH DATA 2006 MONDAY 26 JUNE, 2006 OECD HEALTH DATA 2006 (DANSK OVERSÆTTELSE AF OECD S OFFICIELLE PRESSEMEDDELSE)

PRESS RELEASE OECD HEALTH DATA 2006 MONDAY 26 JUNE, 2006 OECD HEALTH DATA 2006 (DANSK OVERSÆTTELSE AF OECD S OFFICIELLE PRESSEMEDDELSE) (DANSK OVERSÆTTELSE AF S OFFICIELLE PRESSEMEDDELSE) : Stigende sundhedsudgifter lægger pres på de offentlige budgetter Sundhedsudgifterne fortsætter med at stige i -landene, og nye -tal indikerer, at landene

Læs mere

Quinn og Hilmer Strategic Outsourcing 1994

Quinn og Hilmer Strategic Outsourcing 1994 Quinn og Hilmer Strategic Outsourcing 1994 To nye tilgange, til balancering af evner og ressourcer: - Koncentrere firmaets egne ressourcer om et sæt kernekompetencer. - Strategisk outsource andre aktiviteter.

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Finansudvalget 2010-11 FIU alm. del 8 Bilag 2 Offentligt Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 26. oktober 2010 Konjunkturvurdering samt anbefalinger

Læs mere

Fødevareøkonomisk Institut. EU s direkte støtte. Konsekvenser og mulige reformstrategier. Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen

Fødevareøkonomisk Institut. EU s direkte støtte. Konsekvenser og mulige reformstrategier. Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen Fødevareøkonomisk Institut EU s direkte støtte Konsekvenser og mulige reformstrategier Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen Baggrund Stigende betydning af den direkte støtte Midtvejsevaluering af CAP

Læs mere

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet.

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet. BESLUTNINGSOPLÆG Potentialeafklaring på ældreområdet Dette notat er tænkt som et beslutningsoplæg til Kommunalbestyrelsen i Struer Kommune forud for udarbejdelsen af en potentialeafklaring på ældreområdet.

Læs mere

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr.

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 8. september 2011 Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. I dette notat belyses niveauet for brugerbetaling på sundhedsydelser

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Vejledning til læseren

Vejledning til læseren OECD Regions at a Glance Summary in Danish OECD Regions at a Glance Sammendrag på dansk Hvorfor OECD Regions at A Glance? Vejledning til læseren I de seneste år er regionale udviklingsspørgsmål kommet

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

Kapitel 4. Indikator for frit valg

Kapitel 4. Indikator for frit valg 1 af 11 21-08-2013 12:50 Kapitel 4. Indikator for frit valg Introduktion Fordelen ved at indføre frit valg er først og fremmest, at der skabes større effektivitet og produktudvikling, når serviceydelser

Læs mere

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Notat. Emne: Styrkelse af dagplejen som et ligeværdigt og attraktivt pasningstilbud. Den 13. august 2015

Notat. Emne: Styrkelse af dagplejen som et ligeværdigt og attraktivt pasningstilbud. Den 13. august 2015 Notat Emne: Styrkelse af dagplejen som et ligeværdigt og attraktivt pasningstilbud Den 13. august 2015 Baggrund Aarhus Kommune skal kunne tilbyde en varieret og fleksibel vifte af pasningsmuligheder til

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Botilbudsområdet kort fortalt

Botilbudsområdet kort fortalt Botilbudsområdet kort fortalt Hovedresultater i de tre første analyserapporter i KREVIs undersøgelsesrække om botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende Juni 2012 Flere end 70 pct. af alle

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Vil ledere være selvstændige? En analyse af danske lederes motiver og ønsker om at gå selvstændig

Vil ledere være selvstændige? En analyse af danske lederes motiver og ønsker om at gå selvstændig Vil ledere være e? En analyse af danske lederes motiver og ønsker om at gå Ledernes Hovedorganisation September 2007 Indledning I august 2007 lancerede regeringen programmet Mod nye mål Danmark 2015. Det

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

.DSLWHOÃ (IWHUVS UJVOHQÃHIWHUÃULVLNRYLOOLJÃNDSLWDO

.DSLWHOÃ (IWHUVS UJVOHQÃHIWHUÃULVLNRYLOOLJÃNDSLWDO .DSLWHOÃ (IWHUVS UJVOHQÃHIWHUÃULVLNRYLOOLJÃNDSLWDO,QGOHGQLQJ Kapitlet ser nærmere på efterspørgslen efter risikovillig kapital. Hovedsigtet er at få belyst udbuddet af risikovillig kapital fra efterspørgernes

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Kommunalt selvstyre forskellighed versus ulighed? Bent Greve Danske Ældreråds konference Vejle 9. november, 2016

Kommunalt selvstyre forskellighed versus ulighed? Bent Greve Danske Ældreråds konference Vejle 9. november, 2016 Kommunalt selvstyre forskellighed versus ulighed? Bent Greve Danske Ældreråds konference Vejle 9. november, 2016 Ældreomsorg nogle indledende betragtninger Udgangspunkt for forandring pres fra ændret demografi

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13

S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 15. oktober S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13 S og SF har i forbindelse med deres finanslovsforslag

Læs mere

Spareplan får hjælp af demografisk medvind

Spareplan får hjælp af demografisk medvind Analysepapir, juni 21 Spareplan får hjælp af demografisk medvind Færre børn og unge de kommende år betyder, at kommunerne i perioden 211-13 kan øge serviceniveauet på de borgernære områder (eller sænke

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Et nærmere blik på botilbudsområdet

Et nærmere blik på botilbudsområdet Camilla Dalsgaard og Rasmus Dørken Et nærmere blik på botilbudsområdet Hovedresultater i to nye analyserapporter i KORAs undersøgelsesrække om botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende

Læs mere

Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 8. marts 2001 RESUMÉ

Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 8. marts 2001 RESUMÉ i:\marts-2001\vel-a-marts-01.doc Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 8. marts 2001 RESUMÉ PENGENE FØLGER BARNET - NORSKE ERFARINGER I Venstres oplæg til finansloven 2001 "Et bedre Danmark - til

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Måling af produktivitet i den offentlige sektor I Nationalregnskabet er produktivitetsstigningen i den offentlige produktion definitorisk sat lig

Læs mere

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2014 Sag nr. 13/25192 # 166255-14 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Erhvervsuddannelser i et internationalt perspektiv Forsker/praktikernetværket for Erhvervsuddannelser

Erhvervsuddannelser i et internationalt perspektiv Forsker/praktikernetværket for Erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelser i et internationalt perspektiv Forsker/praktikernetværket for Erhvervsuddannelser Roland Østerlund Jørgen Ole Larsen 19. September Introduktion kontekst ET 2020 VET i krisetider Innovation

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Hvor skal vi bygge og hvor skal vi bo?

Hvor skal vi bygge og hvor skal vi bo? 1 Hvor skal vi bygge og hvor skal vi bo? Det fremføres ofte i den offentlige debat, at vi i Danmark har et højt skatteniveau sammenlignet med andre industrialiserede lande og det derfor er svært, at tiltrække

Læs mere

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv.

1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv. Figur 1.1 Udbredelse af hurtige adgangsveje oktober 2003 30 Pr. 0 indbyggere 25 20,3 15 5 0 14,9 7,5 9,7 7,6 6,5 1,,5 3,4 4,4 7, 6,7 5,6 3,4 4,5 5,7 5,1 4,4 2,9 3,0 1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Frederikshavn Kommune Budget

Frederikshavn Kommune Budget Frederikshavn Kommune Budget 2016 2019 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2015 Sag nr. 14/21235 # 149390-15 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet Statsministeriet Statsminister Hr. Anders Fogh Rasmussen Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Regeringens kvalitetsreform Kære Anders Fogh Rasmussen. Vedlagt fremsendes FOA Fag og Arbejdes oplæg/bemærkninger

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings Det danske produktivitetsproblem Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation på Kommunernes Landsforenings Erhvervskonference i Bella Centret d. 8. februar 2013 Dagsorden Produktiviteten

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Bjørn Jørgensen Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige goder (sikkerhed, infrastruktur,

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 23. november 26 Fakta på fritvalgsområdet 1 November

Læs mere

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor Konklusion Komparativt syn på s og s mikrofinans sektor For både den danske og norske sektor gør de samme tendenser sig gældende, nemlig: 1. Private virksomheders engagement i mikrofinans har været stigende.

Læs mere

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr.

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. Organisation for erhvervslivet November 2009 Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Manglende tilpasning af udgifterne til befolkningsudviklingen

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

DET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE

DET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE 15. maj 2003 Af Thomas V. Pedersen Resumé: DET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE I de seneste 22 år er det offentlige forbrug i forhold til det demografiske træk i gennemsnit vokset med 1,4 procent

Læs mere

Præsentation af det engelske sundhedsvæsen.

Præsentation af det engelske sundhedsvæsen. Område: Sundhedsområdet Udarbejdet af: Mette Fink Afdeling: Projektorganisation for sygehusbyggeri E-mail: Journal nr.: Telefon: Dato: 4. oktober 2010 Præsentation af det engelske sundhedsvæsen. Det engelske

Læs mere

UDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

UDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE UDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Holbæk Kommunes udbudspolitik vedrører Byrådets afklaring af de overordnede og principielle forhold vedrørende konkurrenceudsættelse af kommunalt udførte driftsopgaver. Med

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Arbejdende fattige i Europa

Arbejdende fattige i Europa Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen

Læs mere

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi. PIAAC i Norden Seminar Tórshavn 29 september 2015 Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.dk 16-10-2015 1 Oversigt 1. PIAAC 2. Norden og andre lande

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Publikationen kan hentes

Læs mere

Udenlandske erfaringer fælles udfordringer?

Udenlandske erfaringer fælles udfordringer? Udenlandske erfaringer fælles udfordringer? Arbejdsmarkedskommissionens seminar 10. Juni 2008 Jens Lundsgaard Chef for Danmark/Sverige-kontoret, OECD Economics Department www.oecd.org/eco/surveys/denmark

Læs mere

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4.1 KOMMUNERNES ØKONOMISKE SITUATION OG UDGIFTSPOLITISKE PRIORITERINGER KURT HOULBERG Baggrunden for projektet Kommunernes økonomiske situation og udgiftspolitiske

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Konkurrence og marked i den danske ældrepleje hvad har vi lært og hvor er vi på vej hen?

Konkurrence og marked i den danske ældrepleje hvad har vi lært og hvor er vi på vej hen? Konkurrence og marked i den danske ældrepleje hvad har vi lært og hvor er vi på vej hen? Tine Rostgaard Professor MSO, Aalborg Universitet Debatmøde AAU Sydhavnen 4. december 2014, København Baggrund 2012:

Læs mere