Søndagen hedder 23. søndag efter trinitatis i kirkens kalender. Jeg prædiker over følgende stykke fra Det nye Testamente:

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Søndagen hedder 23. søndag efter trinitatis i kirkens kalender. Jeg prædiker over følgende stykke fra Det nye Testamente:"

Mette Thomsen
7 år siden
Visninger:

1 Prædiken til søndag den 8. november 2015 Søndagen hedder 23. søndag efter trinitatis i kirkens kalender. Af sognepræst Kristine S. Hestbech Jeg prædiker over følgende stykke fra Det nye Testamente: Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke retter dig efter andre, for du gør ikke forskel på folk. Sig os, hvad du mener: Er det tilladt at give kejseren skat eller ej?«men Jesus gennemskuede deres ondskab og sagde:»hvorfor sætter I mig på prøve, I hyklere? Vis mig skattens mønt!«de rakte ham en denar. Og han spurgte dem:»hvis billede og indskrift er det?«.»kejserens,«svarede de. Da sagde han til dem:»så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er!«da de hørte det, undrede de sig og forlod ham og gik deres vej. Matt 22,15-22 Salmer: 732, 62, 217, 636,785 1

2 Tema: Giv Gud hvad der er Guds. Men hvad er Guds? Penge alene gør ikke lykkelig. Man må også have aktier, guld og ejendomme. Sådan sagde den amerikanske komiker Danny Kaye engang Og rigdom og magt og penge handler det om i dag. Klingende mønt hvor dronningens billede er graveret på forsiden. Hun er ikke nutidens kejser, nej, for hun har ikke de samme beføjelser som den romerske kejser havde på Jesu tid, hvor han blev dyrket og æret og tilbedt som en Gud, og hvor han herskede over liv og død, over lykken og sjælene. Nej, dronningen og hele hendes familie 2

3 er mere som et levende museum. For selvom vi har monarki som styreform i DK, så er de kun skin og skygge. Hos os er det ikke dronningen der bestemmer, men regeringen, folketinget. Og så alligevel. For lige nedenunder, - ja, bare én milimeter neden under vores demokratiske indretning, ligger den gamle gudekejser og sover. I krise husker vi ham, i held vækker vi ham. Eller han vækker os. Er der nogen af jer her i kirken der indimellem køber et ugeblad? Billedbladet eller Se og Hør eller Kig Ind? For der kan man se hvilken rolle dagens kejser, 3

4 Kongehuset har. Lige for øjeblikket er fokus ikke blot på Joachims køb af en ganske dyr villa i Klampenborg samt på hans kone Marie og hendes bryster men også på prins Henriks vrede over at han ikke kan blive tituleret kongegemal. Og vi følger med i Frederik og Marys liv sammen med deres mange børn hvilket vi har gjort siden vi for omkring 10 år siden sad klistret til skærmene og græd sammen med Frederik foran alteret.. Og vi vil gøre det igen, uanset hvor mange gange de bliver skilt og gift igen, i Kongehuset. Men hvorfor? 4

5 Hvorfor køber vi bladene hvor vi kan følge de kongelige på rejser, på indkøb, til fester, med eller uden børn og hunde og hofdamer? Hvorfor sidder vi og følger samtlige dåb og klippen snore over og sejlen rundt til rigsfællesskabets mange havne om sommeren? Er det fordi de stadig bærer på kejserens billede? At når de kongelige giftes og får børn og når de er lykkelige og vi får tårer i øjnene og vifter med flag og ofrer dem opmærksomhed og gode ønsker så er det fordi Kongehuset er som skibets anker. At når alt er som det skal være i Kongehuset, og vi ser at de har rigdom og skønhed, held og harmoni, 5

6 så føler vi at verden er sikret og fremtiden tryg. Når vi bladrer i ugebladenes mange billeder af de kongelige, og ser dem klippe røde snore over og give hånden til vigtige mennesker, så ser vi med egne øjne at midt i den utrygge og hårde tilværelse, der hele tiden ændrer sig, som flygtningestrømmene rundt om i Europa, så er der stadig noget der er sikkert og trygt, nu og i al evighed. Det er derfor vi slet ikke synes om at Marie og Joachim flyttede fra Schackenborg til Klampenborg, eller at den patriarkalske prins Henrik klager til pressen over at han er træt af at stå bag sin kone. 6

7 Nej nej nej, råber vi og tager os til hovedet. For de kongelige er ikke mennesker som vi, og derfor må de heller ikke komme ud for det, vi kommer ud for af problemer. Nej, de er symboler og repræsentation på, at vi har et yndigt land, og det er det bedste af alle lande i verden, og der er dronning og prinser og prinsesser og kirke og præst og salmesang og der er Gud foroven og han råder for Danmarks sag. Kejseren, kongen, dronningen og hele hendes hus repræsenterer hele landets lykke, og har de det godt, er det et tegn på trivsel og held, på fremgang og fremtid. 7

8 Deres kærlighed er vores, deres bryllupper vil spejle kommende vielser, og deres dåb, vores børns og børnebørns dåb. Det betyder for de fleste ingenting, at vores kun bliver en fattig afglans af deres. Nej, det ved vi godt, og derfor bliver de fleste heller ikke misundelige eller syntes det er for galt at de er så rige og bor så flot for en der repræsenterer Danmarks held og huld udadtil skal selvfølgelig bo godt og have en fin indkørsel. Men der er nogen der syntes det er for galt. Ind imellem er der læserbreve fra arbejdsløse og dårligt stillede, der synes at alle de penge vi giver til Kongehuset 8

9 skulle gå til dem i stedet for. Tænk hvor mange penge plejehjemmene kunne få for den apanage vi giver til Kongehuset hvert år. Men det er en helt forfejlet tankegang. For arbejdsløse, kronisk syge og dårligt stillede har ingen symbolværdi. De repræsenterer kun dem selv og deres uhjulpethed. Ingen kunne drømme om at identificere sig med dem. Tværtimod: At være fattig, arbejdsløs, syg eller plejehjemsbeboer er tegnet på undergang, på magtesløshed, forkrænkelighed og død. Fordi det minder os om at vi selv er skrøbelige, at vi selv en dag skal miste alt: Vores ungdom, vores førlighed, vores sundhed, vores liv. 9

10 Så dem vil vi ikke ofre noget til, hverken penge eller opmærksomhed. Nej, faktisk vil vi helst glemme dem. Og nu nærmer vi os dagens evangelium. For den glemsomhed, satte Jesus en kæp i hjulet på, ved den lejlighed, som evangeliet beskriver i dag. Mønten bærer kejserens billede. Godt, så giv kejseren hvad kejserens er. Mennesket bærer Guds billede. - Det sagde han ikke. For det ved vi godt. Det står der jo: 1 0

11 at Gud har skabt mennesket i sit billede så de ligner Ham. Mønten bærer her i landet Dronningens billede, hun er symbolet på staten, på Kongeriget. Så giv hende og den magt hun symboliserer, hvad hun og den kan tilkomme. Og giv så Gud hvad Guds er. Men Guds er jo mennesket. Mennesket bærer Guds billede. Ikke kun kejseren, dronningen, prinserne og prinsesserne, men mennesket. Mennesket bærer det. Det ganske almindelige. Det vil sige at Gud ikke kun ligner dem i billedbladet og Se og Hør 1 1

12 men også taberne, de forkomne og uheldigt stillede. Ja, Gud tager jo bolig i fattigdom og gigt og sygdom i ælde og kræft og mangel. - I alt det vi ikke bryder os om, i alt det vi vender os væk fra, men som til sidst skal blive vores skæbne. Det er ikke til at holde ud, men det er budskabet i dag: Giv kongehuset hvad Kongehusets er. apanage og titler og symboler. Men giv så dit medmenneske, hvad dit medmenneske behøver. Gør du det, så giver du Gud, hvad der tilkommer Ham. 1 2

13 kirkebøn: Herre vor Gud, Kraften over os og under os, i os og ved os. Tak for åndedraget og blikket der ser, for solen og blæsten der blæser det gamle væk så nyt kan få plads. Jesus Kristus Guds billede husk os på at plante kærligheden der hvor vi færdes og at tage imod den i alle dens former i vores dage.. Guds ånd i vores hjerter: Vær nær når mennesker lider, er lænket af håbløshed, sygdom eller ensomhed, vær nær os når vi forlades, forrådes og sørger og hold hånden omkring os når livet rinder ud. I dag beder vi for Syrien og Sydsudan og alle steder hvor der er krig og brutalitet og umenneskelighed. Lys ind i mørket, at mennesker forstår at så fred og ikke splid at så tolerance og ikke had. Lad os bede for dem og det vi tænker på 1 3

Relaterede dokumenter

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke