Indhold. 3 Forord: Nye landskaber 5 Beretning ved bestyrelsesformand Ane Arnth Jensen 7 Beretning ved direktør Agi Csonka

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. 3 Forord: Nye landskaber 5 Beretning ved bestyrelsesformand Ane Arnth Jensen 7 Beretning ved direktør Agi Csonka"

Transkript

1 Årsberetning

2

3 Årsberetning

4 Indhold 3 Forord: Nye landskaber 5 Beretning ved bestyrelsesformand Ane Arnth Jensen 7 Beretning ved direktør Agi Csonka 9 Projekter afsluttet i 2006 GRUNDSKOLE 10 Skolefritidsordninger mellem skole og fritidspædagogik 11 Skoleledelse i folkeskolen 12 Matematik på grundskolens mellemtrin 13 Læringsmiljøer i folkeskolen UNGDOMSUDDANNELSER 14 Pædagogikum i det almene gymnasium 15 Almen studieforberedelse og studieområdet 16 Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler 17 Kvalitetsarbejde på erhvervsskoler 18 Gymnasiernes tiltag for tosprogede elever VIDEREGÅENDE UDDANNELSE 19 CVU ernes diplomuddannelser 20 Praktik i professionsbacheloruddannelser 21 Auditering af Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet 22 Master in Management of Technology 23 Universiteters kemiuddannelser i Danmark og Storbritannien 24 University College-akkrediteringer 25 Samspil mellem forskning og profession 26 Akkreditering af professionsbacheloruddannelser INDTÆGTSDÆKKET VIRKSOMHED 27 Benchmarking af Kunstakademiets Arkitektskole 28 HA-uddannelserne 29 Benchmarking af datalogiuddannelserne 30 Professionsbachelorer i sundhed og ernæring 30 Pædagogiske læreplaner midtvejsrapport 30 Medialogiuddannelser i København 31 Rytmisk Musikkonservatorium 31 Naturvidenskabsindsatser 31 Kvalifikationsnøglen revideret 32 Arbejdsmiljøuddannelser ny del af opgaven i gang 32 SU-vurderinger 32 FVU-årsrapport 33 Indblik 35 Det nytter evalueringer med effekt 41 Direkte feedback til flere skoler 47 Europæiske metodeerfaringer 53 EVA på rette spor 57 Evaluering fra skepsis til anerkendelse 59 Om EVA 60 EVA s bestyrelse 61 EVA s repræsentantskab 63 Rapporter fra EVA 64 Handlingsplan 2007

5 Nye landskaber Forandringer i det interne og eksterne landskab. Farvel til gamle ansigter, goddag til nye. Internationale forbindelser, udvikling af velkendte koncepter og fokus på effekten af vores arbejde. Det er nogle af stikordene for året der gik på Danmarks Evalue ringsinstitut. Stikord som også har fundet vej til denne års beretning for På de næste sider finder du beretninger fra henholdsvis EVA s bestyrelsesformand, Ane Arnth Jensen, og EVA s nye direktør, Agi Csonka. Deres beretninger giver dig indblik i deres syn på hvilke strømninger der var de mest betydnings fulde for instituttet det forgangne år. Herefter kan du læse en række længere artikler hvor vi stiller skarpt på nogle temaer der var væsent lige for vores arbejde her på instituttet i Vi kigger både ind og ud: Du kan læse om tendenserne på den internationale evalueringsscene, nye koncepter for eva lueringer af skoler, om vores opfølgning på den eksterne evaluering af EVA, og hvad undersøgelsen af effekten af vores aktiviteter viste. Alt sammen fortalt af EVA s medarbejdere. Vi håber at du ved endt læsning vil føle dig oplyst og velinformeret. Rigtig god læselyst. Årsberetningen indeholder også en række korte omtaler af de evalueringer og projekter der blev afsluttet i ÅRSBERETNING

6

7 Livslang læring AF ANE ARNTH JENSEN, BESTYRELSESFORMAND 2006 blev endnu et produktivt år for EVA mere end 30 offentliggjorte rapporter om kvaliteten i uddannelser og undervisning, fra grundskole over ungdomsuddannelser til videregående uddannelser og voksenog efteruddannelse, blev det til. Sådan et tal siger jo ikke noget i sig selv, men vi har i 2006 også kigget på effekten af EVA s projekter, og det er heldigvis opløftende læsning. Effektundersøgelsen peger nemlig på at der ikke bare er et godt kendskab til evalueringerne blandt EVA s interessenter. Evalueringerne har også generelt en god effekt og bidrager i vid udstrækning til eftertanke på de evaluerede områder. Og sidst, men ikke mindst, viser effektundersøgelsen at EVA s evalueringer faktisk fører til ændret praksis både på skoler og institutioner og hos beslutningstagere i kommuner og ministerier. EVA s projekter medvirker således til at skabe udvikling og bedre kvalitet i uddannelser og undervisning over hele landet. Nyt lovgrundlag Året har også været præget af ekstra ordinære begivenheder. Først og fremmest bragte 2006 en vis klarhed over hvad fremtiden bringer for EVA. Som jeg nævnte i sidste års beretning, var vi ved udløbet af 2005 spændte på at se hvordan regeringens udmeld- te sats ning på et kvalitetsløft af folkeskolen skulle udmøntes i et lovgrundlag. Ændringen af folkeskoleloven kom så i 2006, og den nye lov om Danmarks Evalue rings institut nåede også at blive vedtaget lige inden jul. I skrivende stund mangler vi stadig vished om den nye akkrediteringslov, som også får indflydelse på EVA s opgaver, men de store linjer er nu klare. Dagtilbud for børn Med vedtagelsen af den nye EVA-lov og efter aftale med Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender udvides EVA s arbejdsfelt til også at dække området for dagtilbud for børn. Det betyder at EVA blandt andet skal evaluere vuggestuer og børnehaver. Den nye lov indleder på den vis et helt nyt afsnit i EVA s historie, hvor vi under samme tag evaluerer områder der er så forskellige som børnehaver, erhvervsskoler, universiteter og VUC er. Og begrebet livslang læring finder på den måde et udtryk i EVA s samlede opgave felt. Det er ikke bare et utroligt spændende og stort nyt om råde der har føjet sig til EVA s arbejdsfelt. Det er og så ganske hensigtsmæssigt, bl.a. på grund af de man ge spørgsmål der er forbundet med børns overgang fra dagtilbud til skole, at det er ét og samme in - stitut der har ansvaret for at gennemføre evaluerin ger på de forskellige områder. I bestyrelsen ser vi frem til ar bejdet med dagtilbud for børn. Det bliver spændende at følge udviklingen på området. ÅRSBERETNING

8 Livslang læring Helhedsopgaven forpligter Når det er sagt, udløser helhedsopgaven også en særlig forpligtelse til at synliggøre al den viden denne op - gave er baseret på, og trække de tværgående linjer op. Vi skal formidle og kommunikere så vi får af spejlet den værditilvækst der er ved at være et hel hedsinstitut, ikke kun afrapportere sektorspecifikt. Det er noget af det vi i årene der kommer, skal gøre vores yderste for at leve op til. Samarbejde med råd og styrelse Den nye lov betyder også at evalueringer der alene omfatter folkeskoleområdet, fremover skal gennemfø res efter beslutning fra formandskabet for det nye Råd for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folke skolen. EVA har dermed fået en ny, vigtig samarbejdspart ner, nemlig den nye Styrelse for Evaluering og Kva li tets udvikling af Grundskolen som blev oprettet 1. sep tember 2006, og som skal betjene rådet. De første takter i EVA s samarbejde med den nye styrelse har væ ret overordentligt positive, så det lover godt for fremtiden. EVA vil dog fortsat på eget initiativ gennemføre andre typer projekter end evalueringer på folkeskole området og vil også iværksætte tværgående evalueringer hvor folkeskolen indgår sammen med andre områder sådan som det tidligere er sket når EVA har gennemført såkaldt langsgående evalueringer. Tid til strategi Året har også i høj grad stået i strategiens tegn. EVA har hidtil arbejdet inden for rammerne af treårige strategiperioder, og i 2006 var det tid for EVA s ledelse og medarbejdere at formulere en ny strategi som naturligvis derefter er blevet behandlet og endeligt godkendt i EVA s bestyrelse. På bestyrelsens vegne vil jeg gerne rose det store stykke arbejde som i den forbindelse er blevet lagt for dagen på EVA. Resul tatet, nemlig EVA s strategi , er blevet et både godt, kort og klart grundlag for EVA s virksomhed i årene der kommer. Ny direktør Den nok allervigtigste opgave i 2006 for os i bestyrelsen var at ansætte en ny direktør for EVA. Efter en lang karriere i uddannelsesverdenen og ikke mindst 15 år i evalueringens frontlinje trak direktør Christian Thune sig tilbage med udgangen af 2006, og derfor måtte vi i bestyrelsen allerede i sommer indlede den proces der førte til at jeg i god tid inden den 31. december havde den store fornøjelse at præsentere Agi Csonka som EVA s nye direktør. I bestyrelsen har vi prioriteret ansættelsesprocessen meget højt for at sikre at EVA også fremover ledes af en professionel og visionær direktør. Jeg er helt overbevist om at Agi Csonka vil leve op til vores forventninger. 6 ÅRSBERETNING 2006

9 Et nyt afsæt for EVA AF AGI CSONKA, DIREKTØR Direktørens beretning vil i genrens natur normalt gøre status over de vigtigste begivenheder og aktiviteter i årets løb og så afslutte med perspektiver til det nye års udfordringer. Som ny direktør for EVA fra årsskiftet, fra 1. januar 2007, har jeg ikke det traditionelle grundlag for første del af direktørberetnin gen for EVA Men jeg har udsigten til et 2007 med spændende projekter og nye arbejdsområder både for EVA som helhed og for mig som direktør. Min EVA-forbindelse begyndte i efteråret 2006 med min ansættelse som direktør og med den første indsigt i instituttets virkelighed gennem møder med instituttets ledelse og medarbejdere og flittig læsning af rapporter og hjemmeside. Nu efter et par måneder i direktørstolen er jeg ikke i tvivl om at mit første indtryk holder: Det er en arbejdsplads med dygtige, vidende og engagerede medarbejdere. Og et institut med vedkommende og solide projekter, hvilket læserne kan få indblik i på siderne der følger. Nye samarbejdsrelationer For EVA bød efteråret også på en ny virkelighed da et dugfriskt og længe ventet lovgrundlag for instituttet fandt vej i september. Lovgrundlaget føjer et nyt område til EVA s opgaveportefølje, nemlig området for dagtilbud for børn, og med den arbejdsmæssige helhed inden for læring og uddannelse føjer der sig nye samarbejder til de allerede eksisterende. Nogle af samarbejdsrelationerne har jeg taget fat på, og mange andre glæder jeg mig til at udbygge blandt instituttets mange interessenter i bl.a. ministerier, netværk, faglige organisationer og på landets uddannelsesinstitutioner. Mit samarbejde med bestyrelsen er kommet godt fra start og jeg er glad for at skulle udvikle EVA sammen med en så interesseret og indsigtsfuld bestyrelse. Ikke mindst samspillet med bestyrelsesformand Ane Arnth Jensen har allerede været mig til stor inspiration. Også samarbejdet med repræsentantskabet tegner frugtbart og vil utvivlsomt give inspiration til nye spændende og relevante projekter på de forskellige uddannelsesområder og på området for dagtilbud for børn. Strategi i ny virkelighed I en ny virkelighed er et godt strategisk grundlag en nødvendighed. EVA s medarbejdere, ledelse og bestyrelse har i efteråret arbejdet med de overordnede linjer i en strategi for de kommende to år. Vi er nu i gang med at skærpe og konkretisere strategien så den er tydeligt handlingsanvisende for EVA s aktiviteter de kommende år. Med strategien er retningen lagt for et EVA som sætter dagsordenen for evalue ring og kvalitetssikring i undervisning, uddannelse og ÅRSBERETNING

10 Et nyt afsæt for EVA dag tilbud, som har et internationalt udsyn, og som udvikler metoder og koncepter til gavn for brugerne. At EVA er internationalt orienteret, har i årets løb fået en formel international anerkendelse fra den europæiske sammenslutning for kvalitetssikringsinstitutter, ENQA, der har vurderet at EVA opfylder de nye europæiske krav og dermed kan indgå i et kommende register for kvalitetssikringsinstitutter. I løbet af 2006 har EVA dokumenteret at instituttets direkte interessenter i uddannelsesverdenen har stor nytte af EVA s evalueringer. Og jeg er ikke i tvivl om at de mange indsigter som evalueringerne resulterer i, også fremover vil engagere og kunne bruges af en endnu bredere kreds af interessenter. Mine visioner for 2007 er at EVA går lidt længere: At vi når lidt længere ud så instituttets viden og indsigt kommer endnu flere til gavn. At vi går lidt videre i metodebrug og analyser så vi også kan vurdere hvordan forskellige indsatser virker. Og at vi kommer lidt længere med at skabe en endnu mere professionel, attraktiv og effektiv arbejdsplads. 8 ÅRSBERETNING 2006

11 Projekter afsluttet i 2006 I denne del af beretningen kan du læse om de projekter som EVA har afsluttet og offentliggjort i Det drejer sig både om EVA s handlingsplansprojekter, dvs. evalueringer og videnscenterprojekter, og om rekvirerede projekter og opgaver som EVA har gennemført mod betaling som indtægtsdækket virksomhed (IDV). ÅRSBERETNING

12 Grundskole SFO mangler tydelig formålsbeskrivelse RAPPORT: SKOLEFRITIDSORDNINGER MELLEM SKOLE OG FRITIDSPÆDAGOGIK Op mod danske skolebørn tilbringer hver dag mellem en og seks timer i skolefritidsordning, SFO. Men selvom SFO erne dagligt er i kontakt med mere end 80 % af de børn fra børnehaveklassen til og med 3. klasse der benytter et pasningstilbud, er hverken indhold eller formål med SFO tydeligt beskrevet. Det bør der gøres noget ved. Sådan lyder en af konklusionerne i EVA s undersøgelse af SFO som blev offentliggjort i januar EVA s undersøgelse har fokus på hverdagen i SFO, de pædagogiske mål der præger den, og hvad det betyder at SFO i modsætning til fritidshjemmene er en del af skolen. Rap porten oplister en række forhold som man i de enkelte SFO er og på skolen med fordel kan arbejde med. En del af skolen SFO er en del af skolen og derfor også underlagt folkeskoleloven, men her er der ikke mange ord at hente om formål og indhold i SFO erne eller om den rolle de skal spille i forhold til skolens samlede virksomhed. Heller ikke på kommunalt niveau er der meget fokus på indholdsbeskrivelser og målsætninger for SFO. Kun om kring halvdelen af kommunerne har formuleret den slags målsætninger. Og uanset om der eksisterer kommunale målsætninger, viser EVA s undersøgelse at der er stor forskel på hvordan den enkelte skole opfatter og udøver SFO s rolle og funktion. Det står i kontrast til de to omkringliggende niveauer; skolen og daginstitutionerne. Skolens overordnede mål og indhold er velbeskrevet. Og siden 2004 har der været krav om udarbejdelse af pædagogiske læreplaner på dagtilbudsområdet som SFO aftager børn fra. Mange medarbejdere og ledere fra SFO erne giver i EVA s undersøgelse udtryk for at pædagogiske læreplaner kan bruges som redskab til at dokumentere og tydeliggøre SFO s bidrag til børns læring og kompetenceudvikling. På den måde vil læreplanerne også være med til at skabe synlighed om pædagogernes faglighed og deres bidrag til børnenes trivsel og udvikling. SFO-rapporten indgik i arbejdet i det skolestartsudvalg som Undervisningsministeriet nedsatte i slutningen af 2005, og som offentliggjorde deres konklusioner i det tidlige forår Indholdsbeskrivelser og læreplaner SFO-området har indtil 2006 ikke fået meget opmærksomhed. Hverken fra det nationalpolitiske niveau eller medierne. 10 ÅRSBERETNING 2006

13 Grundskole Skoleledere under krydspres RAPPORT: SKOLELEDELSE I FOLKESKOLEN Der er behov for en debat om og en fælles referenceramme for hvad der kendetegner god skoleledelse. Sådan lyder en overordnet anbefaling i evalueringen af skoleledelse som EVA offentliggjorde i august. Skolelederen har det overordnede pædagogiske og administrative ansvar for skolens virksomhed over for kommunalbestyrelsen og skolebestyrelsen. Det giver en meget bred opgavevifte der spænder fra myndig hedsopgaver til økonomiske, personalemæssige og faglige opgaver. Opgaver som en del af lederne ikke føler sig tilstrækkeligt rustet til at klare eller har mulighed for at prioritere efter egen overbevisning. Skolelederen er desuden underlagt et krydspres af modsatrettede holdninger og forventninger til hvad de skal prioritere, og hvordan de skal udfylde deres rolle og funktion. Det skaber usikkerhed om lederrollen. Debat og kodeks Der er derfor behov for en debat om og en fælles referenceramme for hvad der kendetegner god skole ledelse, konkluderer evalueringen. For at sikre en dialog i kommunen og på den enkelte skole anbefaler rapporten at Under visnings mi nisteriet og KL sætter et udviklingsarbejde i gang for at formulere et kodeks for god skoleledelse. Et kodeks kan være med til at sætte en kvalificeret ramme for den nødvendige udvikling af skoleledelse. På skolerne kan kodekset inspirere skolelederen til at reflektere over og udvikle sin egen og sine ledelseskollegers leder adfærd. På nationalt og kommunalt niveau kan et bredt funderet arbejde med at skabe et kodeks være med til at sætte mere fokus på ledelse af skoler. Sikring af undervisningens kvalitet Ifølge folkeskoleloven er det skolelederens ansvar at sikre undervisningens kvalitet. En forudsætning for at lederen kan sikre undervisningens kvalitet, er at han eller hun sammen med medarbejderne drøfter hvad der kendetegner god undervisning. En central anbefaling i EVA s rapport er derfor at lederne sammen med medarbejderne udarbejder et vurderingsgrundlag der gør det tydeligt og konkret hvad skolens mål betyder for undervisningen. Det skal sikre at lærere og ledelse har en fælles forståelse af hvad der kendetegner både god undervisning og ledelsens dialog med lærerne om deres konkrete tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen. Som opfølgning på rapporten fremlagde Skoleledernes Fællesrepræsentation i januar 2007 deres bud på et kodeks for god skoleledelse. ÅRSBERETNING

14 Grundskole Matematik på skemaet RAPPORT: MATEMATIK PÅ GRUNDSKOLENS MELLEMTRIN Skolebørn skal ikke kun opnå matematikkompetencer i matematiktimerne. Også i skolens andre fag skal de lære om matematik og se hvordan matematikken er en del i faget. Men det kræver at samspillet mellem matematik og skolens øvrige fag styrkes. Det viser en evaluering af arbejdet med elevernes matematikkompetencer på mellemtrinnet som EVA offentliggjorde i august. Et øget samspil mellem matematik og de øvrige fag, sådan som evalueringen foreslår det, kræver at matematiklærerne bliver bedre til at se deres fag i anvendelse som et praktisk fag forankret i hverdagen. Og det fordrer at de andre lærere bliver bedre til at se matematikken i deres eget fag, slår rapporten fast og understreger at matematik kompetencer på mange måder er lige så grundlæggende som kompetencer i læsning. For få linjefagsuddannede Evalueringen peger også på at kun halvdelen af de lærere der underviser i matematik på mellemtrinnet i folkeskolen, har linjefag i matematik. Og det er et problem, konkluderer rapporten og anbefaler at skoleledelserne og kommunerne sikrer at flere matematiklærere på mellemtrinnet har linjefag, og at lærerne løbende får kompetenceudvikling. Ledere og lærere giver udtryk for at de finder linjefagsdækning af faget vigtigt. Det begrunder de med at lærere der har linjefag, har et fagligt overblik der gør dem i stand til at gen- nemskue de måder børnene arbejder og lærer på. De nævner også at linjefagsuddannede matematiklærere ofte forholder sig mere kreativt til faget og undervisningen. Men på trods af at 90 % af skolelederne i EVA s undersøgelse giver udtryk for at de synes det er vigtigt at matematiklærerne har linjefag i matematik, så er det kun 51 % af lærerne der faktisk har det. Årsplanlægning Mange matematiklærere mangler redskaber der kan hjælpe dem til fortsat at udvikle og professionalisere deres undervisning, viser evalueringen. Og den udviklingsopgave er i alt for høj grad overladt til den enkelte lærer. Rapporten anbefaler derfor at skolelederne i højere grad påtager sig en aktiv rolle i udviklingen af matematikundervisningen. Det kan fx ske ved at lederne inddrager det matematikfaglige i medarbejdersamtalerne, og ved at lederne styrker og følger med i samarbejdet i fagteam og i klasse- og årgangsteam. 12 ÅRSBERETNING 2006

15 Grundskole EVA ser på skolernes læringsmiljøer RAPPORT: LÆRINGSMILJØER I FOLKESKOLEN Et fælles læringsgrundlag, de fysiske rammer, tilrettelæggelse af undervisningen og evalue ringskultur er fire forhold som hver især og tilsammen har stor indflydelse på læringsmiljøet i folkeskolen. Sådan lyder en central konklusion i EVA s evaluering af læringsmiljøer i folkeskolen som blev offentliggjort i september. Evalueringen har taget udgangspunkt i de fire fokus punkter og deres indbyrdes samspil, og den viser at skolerne med fordel kan inddrage fokuspunkterne i deres arbejde med læringsmiljø. Det er vigtigt først at se på helheden og ønskerne for det samlede læringsmiljø og derefter begrunde hvordan hvert enkelt fokuspunkt skal praktiseres. Og så er det vigtigt at være opmærksom på samspillet mellem dem, på peger rapporten. Tjekliste til skolerne Seks skoler som inden for de seneste år enten er om- eller nybyggede, har deltaget i evalueringen via en selvevaluering. De seks skoler har erfaring med at medtænke skolens værdier og læringssyn i planlægningen af de nye fysiske rammer. Erfaringer som andre skoler kan få inspiration af. Rapporten har formuleret en række spørgsmål som tager udgangspunkt i de fire fokuspunkter og deres indbyrdes samspil. Spørgsmål som skolerne med fordel kan stille sig selv og bruge som en slags tjekliste hvis de vil undersøge og udvikle deres læringsmiljø. Tjeklisten er også med i den folder som EVA har sendt til alle landets folkeskoler og kommuner i november. Fælles læringsgrundlag En central anbefaling i rapporten er at skolens ledel se, lærere og bestyrelse sammen skal formulere og nedskrive skolens læringsgrundlag, og at de løbende skal diskutere hvordan grundlaget realiseres i hverdagen, og hvordan det re videres. Lærings grund laget bør fungere som et pædagogisk-fagligt styringsredskab og være det naturlige udgangspunkt for hvordan skolerne udformer og indretter de fysiske rammer, og hvilke undervisningsformer, arbejdsmåder og evalueringsredskaber de vælger. Dermed kan læringsgrundlaget binde læringsmiljøet sammen og skabe udvikling og pædagogisk refleksion. ÅRSBERETNING

16 Ungdomsuddannelse Behov for klar organisering af pædagogikum RAPPORT: PÆDAGOGIKUM I DET ALMENE GYMNASIUM Pædagogikumuddannelsen bør koordineres bedre, lyder det i årets første evaluerings rapport fra EVA i februar Den anbefaler én samlende instans som har det overordnede ansvar for uddannelsen, og som kan styrke sammenhængen mellem de teoretiske og praksisnære dele så det ikke alene er op til den enkelte kandidat at skabe sammenhængen. Pædagogikumuddannelsen er med til at udvikle den pædagogiske praksis i gymnasieskolen, og 83 % af kandidaterne vurderer at uddannelsen er god. EVA s rapport peger ikke desto mindre på at uddannelsen bør koordineres bedre og have en klarere ansvarsfordeling. Sammenhæng i vekseluddannelsen Når pædagogikumuddannelsen er unødigt kompleks i sin opbygning, handler det bl.a. om at der ikke er ét sted hvor kandidaterne kan henvende sig og få rådgivning og svar på spørgsmål. Og der er ikke én in stans der har det faglige og pædagogiske ansvar for uddannelsen som helhed, og som koordinerer samarbejdet mellem forskellige aktører og samspillet mel lem teoretiske og praksisnære dele i uddannelsen. Undervisningsministeriet, Syddansk Universitet (SDU) og gymnasieskolerne deler nemlig ansvaret. Mini ste riet bør derfor klart placere det overordnede ansvar bl.a. for samarbejdet mellem teoriundervisere og praktikvejledere om kandidatens læring så udbyttet af vekseluddannelsen styrkes. Tre semestre for alle Som praksis er nu, varer pædagogikum to år for de fleste kandidater, men hver tredje kandidat skal nå de samme teoretiske og pædagogiske mål på blot et år. Nogle har så stor undervisningserfaring at det opvejer de sværere vilkår, men for andre er forløbet for komprimeret. Og personer der har det etårige forløb bag sig, vurderer i mindre grad at de har opnået indsigt i centrale, undervisningsfaglige områder. Evalueringen anbefaler et fælles forløb på tre semestre med en struktur hvor progressionen i uddannelsesforløbet er tydelig, og hvor de pædagogisk teoretiske fag ligger tidligt i forløbet. 14 ÅRSBERETNING 2006

17 Ungdomsuddannelse Godt udbytte af tværfaglige forløb RAPPORT: ALMEN STUDIEFORBEREDELSE OG STUDIEOMRÅDET GRUNDFORLØBET 2005 I maj 2006 udkom EVA s første delrapport i et treårigt projekt der undersøger hvordan syv gymnasieskoler tilrettelægger de tværfaglige forløb almen studieforberedelse og studieområdet der med gymnasiereformen blev indført i august Delrapporten fokuserer på almen studieforberedelse og studieområdet i grundforløbet, dvs. det første halve år i 1.g., og samler skolernes erfaringer. Almen studieforberedelse (stx) og studieområdet (hhx og htx) er forløb gennem alle tre gymnasieår der skal skabe tværfagligt samspil og udvikle elevernes studiekompetencer. Fag skal samarbejde på tværs af faglige hovedområder, fx fysik og idræt eller matematik og samfundsfag i et konkret emneforløb. For løbene har betydet at ledere og lærere på de gymna siale uddannelser har skullet ændre deres faglige og didaktiske tænkning. Ledelse og lærere positivt stemt Undersøgelsen viser at skolerne er godt på vej, og at almen studieforberedelse og studieområdet er for løb der kan realisere målene om fagligt samspil og udvikling af elevernes studiekompetencer. Både ledel ser, lærere og elever er i løbet af det halve år EVA har fulgt skolerne, blevet positivt stemt over for forløbene. Ikke mindst har elevernes udbytte ved prøven efter grundforløbet overrasket lærerne positivt. flere erfaringer for at finde frem til de bedste modeller for at tilrettelægge forløbene. Og derfor er det vigtigt at skolerne fortsætter processen med at have fokus på at implementere forløbene og altså ikke for tidligt lægger sig fast på de modeller der blev brugt i de første forløb. Tydeliggør progressionen i forløbene Nogle elever fortæller at det tværfaglige arbejde har givet dem en ny forståelse for hvordan forskellige fag kan være vigtige for belysningen af et emne. Mange elever oplever at de opnår studiekompetencer, fx ser de større selvstændighed som et vigtigt udbytte. Eleverne oplever dog ikke altid almen studieforberedelse og studieområdet som et sammenhængende forløb sådan som det er intentionen. Sko ler ne bør derfor arbejde videre med at gøre pro gressionen fra et emne til det næste tydelig og formidle tankerne bag projektsammenhængen til eleverne. Udvikl fortsat grundforløbene Arbejdet er dog ikke færdigt. Ledelser og lærere har brug for ÅRSBERETNING

18 Ungdomsuddannelse Samarbejd om uddannelsessvage unge RAPPORT: SAMMENHÆNGE MELLEM PRODUKTIONSSKOLER OG ERHVERVSSKOLER Uddannelsessvage unge der endnu ikke har en kompetencegivende ungdomsuddannelse, får ikke den ekstra støtte i deres uddannelsesforløb som de har brug for. Dermed forringes deres muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse som kunne give dem et bedre udgangspunkt senere hen i livet. Sådan konkluderer EVA s rapport fra maj 2006 og anbefaler at produktionsskoler og erhvervsskoler i langt højere grad samarbejder om at give den enkelte unge den nødvendige støtte. Produktionsskolernes deltagere er unge under 25 år der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, enten fordi de endnu ikke har forudsætninger til det, eller fordi de har afbrudt en uddannelse. Flere unge end nu kunne med ekstra støtte klare en ungdomsuddannelse, men det kræver at produktions- og erhvervsskolerne tager et fælles ansvar for at give den enkelte unge den støtte og det undervisningsforløb der passer til ham eller hende. Nogle skoler samarbejder allerede, men det er ofte ild sjæle og personlige kontakter blandt lærere og vejledere der løfter opgaven. Dermed mangler skoler nes samarbejde den systematik og udbredelse der kan sikre at alle unge får den støtte og vejledning de har behov for. Skab trygge overgange Skolernes samarbejde skal ske gennem undervisnings forløb der kombinerer elementer fra de to skoleformer. Dvs. de skal både give den unge værkstedstilbud, tæt lærerkontakt og vejledning og introducere den unge for indhold og krav i en erhvervsuddannelse. Skolerne bør også etablere overgangs- team som følger den unge i overgangen fra produktionsskole til erhvervsuddannelse, og som består af fx en vejleder fra produktionsskolen og en kontaktlærer fra erhvervsskolen. Anbefalingen er derfor at Undervis nings ministeriet forpligter produktions- og erhvervsskolerne til at samarbejde. Et enklere lovgrundlag Ministeriet bør også udforme et enklere lovgrundlag end det nuværende der består af tre forskellige lovgivninger. Et nyt lov grundlag skal sikre at skolerne kan få et overblik over samarbejdsmulighederne og de bevillinger der følger med, og at skolerne ikke lider økonomiske tab ved at samarbejde om undervisningsforløb. I løbet af 2006 har bl.a. Undervisningsministeriet fulgt op på anbefalingerne. Ministeriet har fremsat et lovforslag der stiller krav om at produktionsskoler skal etablere formelle samarbejder med erhvervsskoler, at de to skoletyper skal etablere kombinationsforløb. Og så er en ny finansieringspulje til disse forløb på vej. 16 ÅRSBERETNING 2006

19 Ungdomsuddannelse Inspiration til kvalitetsarbejde på erhvervsskoler RAPPORT: KVALITETSARBEJDE PÅ ERHVERVSSKOLER: ERFARINGER OG PERSPEKTIVER EVA udgav i juni 2006 et inspirationshæfte til erhvervsskolerne. Det ser nærmere på handelsskolernes, de tekniske skolers og landbrugsskolernes erfaringer med kvalitetsarbejde og giver skolerne nogle gode råd med på vejen. Alle erhvervsskoler har siden midten af 1990 erne arbejdet med kvalitetsarbejde for at udvikle deres praksis. Skolernes kvalitetsarbejde skal ifølge regler fra Undervisningsministeriet være systematisk, men ellers bestemmer de selv hvilket koncept arbejdet skal foregå efter, og hvilke fokusområder det skal have. EVA s inspirationshæfte til skolernes kvalitetsarbej de tager udgangspunkt i en række seminarer som blev arran ge ret af Undervisningsministeriet og EVA i fællesskab. I semina rer ne deltog kvalitetschefer og -ansvarlige fra landets erhvervsskoler der diskuterede deres erfaringer med det systematiske kvalitetsarbejde. Hæf tet bygger også på en spørgeskemaundersøgelse blandt erhvervsskolerne. Kvalitetsarbejde mere end et system Det er ikke tilstrækkeligt at erhvervsskolerne udeluk kende fokuserer på at indsamle dokumentation og data, fx i form af tilfredshedsundersøgelser blandt eleverne, hvis de ønsker at udvikle skolens aktiviteter. Det sker først når systemerne og procedurerne tilrettelægges så de understøtter en aktiv kvalitetskultur hvor alle medarbejder forholder sig åbent og kritisk til deres egen praksis. Vær fælles om kvalitetsarbejdet Der er en risiko for at skolernes kvalitetsarbejde bliver noget der er isoleret fra de øvrige aktiviteter på sko len, og medarbejderne bare gennemfører det fordi det er noget man skal. Derfor er det vigtigt at skolens medarbejdere diskuterer hvordan de vil tilrettelægge arbejdet, og hvordan de vil analysere resultaterne, viser erfaringerne. Tydelige mål er vigtige Endelig er det helt afgørende for om kvalitetsarbejdet bliver en succes, at alle der er med i det, kender til målsætningerne for det, og at målene er tydelige. Hvis ikke der er klare, operationelle og prioriterede mål for arbejdet, er det svært at indsamle information og at formulere mål for hvornår og om skolen har nået sine mål. ÅRSBERETNING

20 Ungdomsuddannelse Slip berøringsangsten over for tosprogede RAPPORT: GYMNASIERNES TILTAG FOR TOSPROGEDE ELEVER I oktober 2006 offentliggjorde EVA en evaluering af gymnasiernes tiltag for tosprogede elever. Den centrale anbefaling var klar: Danske gymnasieskoler skal sætte flere tiltag i værk der kan give de tosprogede elever de samme muligheder for at klare sig godt som de etnisk danske elever. Og gymnasiernes lærere og ledere bør slippe berøringsangsten og åbent og fremadrettet diskutere de udfordringer som de tosprogede elever har i deres skoleforløb. Evalueringen har undersøgt hvilke konkrete tiltag ni forskellige gymnasieskoler (stx, hhx og htx) sætter i værk for at støtte tosprogede elever. Evalueringen bygger på bl.a. skolernes selvevalueringer og interview med tosprogede elever. Nogle skoler har gode erfaringer med tiltag, men på flere sko ler er der be hov for en større indsats og mere aktiv tilgang til de tosprogede elever. Lidt lavere karaktergennemsnit De tosprogede elever på skolerne får generelt lidt lavere karaktergennemsnit end de etnisk danske ele ver. Og selvom der er stor forskel på hvordan de to sprogede elever klarer sig fagligt og socialt i gymnasiet, så behersker mange tosprogede elever ikke mundtlig og skriftlig dansk på det niveau som gymnasierne forventer. Disse sprogproblemer gennemsyrer ofte hele skolegangen. De tosprogedes sprogproblemer viser sig særligt i de fag hvor sproget spiller en central rolle, fx i dansk og historie, men også en problemorienteret matematikopgave kan give eleverne ekstra faglige udfordringer. Tiltag i skriftlig og mundtlig dansk Den helt centrale anbefaling i evalueringen er derfor at lærere og ledere åbent diskuterer de tosprogede elevers faglige vanskeligheder, slipper berøringsangsten og bliver parate til at støtte de tosprogede fag ligt og socialt. Flere skoler ønsker ikke at se de tosprogede elever som en særskilt gruppe; de ønsker alene at se dem som individer. Men her er evalueringens pointe at de tosprogede elever typisk har en række udfordringer til fælles, og derfor kan det i faglige sammenhænge være nødvendigt at se de tosprogede som en gruppe og der med prioritere og målrette særlige tiltag til dem, fx i skriftlig og mundtlig dansk. 18 ÅRSBERETNING 2006

21 Videregående uddannelse Store forskelle i brug af diplomuddannelser RAPPORT: CVU ERNES DIPLOMUDDANNELSER Mens sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle får god opbakning til at tage en diplomuddannelse, må lærere og pædagoger i højere grad selv bane vejen og også betale en større del af uddannelsen selv. Det viste EVA s undersøgelse af CVU ernes diplomuddannelser fra april EVA s undersøgelse af CVU ernes diplomuddannelse dokumenterer at der er meget store forskelle på hvordan diplomuddannelserne bruges i forskellige sek torer. Det sundhedsfaglige område skiller sig markant ud idet hele 61 % af de stu derende på de sundhedsfaglige uddannelser er blevet opfordret til at gå i gang med uddannelsen af deres chef, mens det kun gælder 31 % af alle diplomstuderende. Økonomien følger med Også hvad angår betalingen af diplomuddannelsen, er medarbejdere på sundhedsområdet bedst stillet. Her viste undersøgelsen at 95 % af de studerende på de sundhedsfaglige diplomuddannelser betaler mindre end en fjerdedel af uddannelsens pris, mens det samlet set kun gælder for 76 % af de studerende på diplomuddannelserne. Overvejelser på CVU er og arbejdspladser Forskellen på hvor aktivt arbejdsgivere bruger diplomuddannelser som kompetenceudvikling, må iføl ge undersøgelsen give anledning til overvejelser både på CVU er og på arbejds- pladser uden for sund hedssektoren om hvorfor lederne ikke i højere grad opfordrer til og økonomisk støtter at medarbejderne begynder på en diplomuddannelse. Karakteristik af studerende Diplomuddannelserne benyttes især af offentligt ansatte. Den typiske diplomstuderende er en kvinde på ca. 40 år der går på en pædagogisk diplomuddannelse. De fleste begynder på uddannelsen for at blive bedre til deres arbejde, men mange vil også ger ne forbedre deres øvrige jobmuligheder. 70 % af de diplomstuderende har en mellemlang videregående uddannelse, 8 % har en lang videregående uddannelse. Det er altså mere undtagelsen end reglen at de studerende bruger uddannelsen som overbygning til en kort vi dere gå ende uddannelse sådan som reformen af voksen- og efteruddannelsessystemet i år 2000 ellers lagde op til. Samlet set viser undersøgelsen at deltagerne er meget tilfredse med diplomuddannelserne. ÅRSBERETNING

22 Videregående uddannelse Udfordringer, erfaringer og gode råd om praktik RAPPORT: PRAKTIK I PROFESSIONSBACHELORUDDANNELSER I april 2006 offentliggjorde EVA rapporten Praktik i professionsbacheloruddannelser. Rapporten handler om de udfordringer der er forbundet med at forberede, afholde og følge op på praktik. Rapporten giver en række gode råd til både uddannelsessteder, praktiksteder og studerende. At sammensætte uddannelsesforløb der har en hensigtsmæssig kobling mellem teori og praksis, er forbundet med en række udfordringer af både praktisk, økonomisk og strukturel karakter. EVA s rapport om praktik ser nærmere på de udfordringer der generelt er forbundet med praktik i professionsuddannelserne hvad enten praktikken er tilrettelagt som én lang praktikperiode eller som flere kortere praktikforløb, og hvad enten der er tale om uddannelsen til lærer, sygeplejerske eller diplomingeniør eller en helt fjerde professionsbacheloruddannelse. Rapporten bygger på en række workshopper med deltagere fra uddannelsesinstitutioner, praktiksteder og dimittender eller studerende som har været i prak tik. Gode råd til uddannelser, praktiksteder og studerende Rapporten giver en række gode råd til hhv. uddannel ses ste der, praktiksteder og studerende. Rådene er op delt så de tydeligt handler om hhv. at forberede, gen nemføre og efterbehandle praktikken. Og de hand ler om både stort og småt fra et konkret råd om at praktikstedet bør sende et informationsbrev ud til de studerende inden praktikken, til et råd af mere strukturel og overordnet karakter om at uddannelsesstedet bør sørge for at der bliver indgået en forpligtende kontrakt mellem den studerende, praktikstedet og uddannelsesstedet hvor indholdet af praktikken fremgår. De studerende får fx råd om at overveje deres faglige og personlige mål med praktikken inden den starter, og om at prioritere evalueringen af praktikken højt. EVA har samlet de gode råd i et hæfte der er sendt til uddannelses- og praktiksteder. 20 ÅRSBERETNING 2006

23 Videregående uddannelse Modsatrettede kvalitetsopfattelser RAPPORT: AUDITERING AF DET TEOLOGISKE FAKULTET VED AARHUS UNIVERSITET Ledelse og undervisere på Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet skal være mere åbne over for input fra omverdenen. Det er en forudsætning for at fastholde og udvikle en høj faglig standard, vurderer EVA s auditeringsrapport om fakultetet fra maj Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet har en systematisk og grundig tilgang til kvalitetsarbejde når det handler om at leve op til krav der stilles udefra i form af lovgivning, bekendtgørelser osv. Men mens fakultetets ledelse og nogle medarbejdere ser det udefra pålagte kvalitetsarbejde som en positiv drivkraft for fakultetet, opleves det af andre som primært nødvendigt for at opnå ressourcer og legiti mitet, og som noget der tager tid fra arbejdet med den faglige kvalitet. En anden intern opfattelse af kvalitet Samtidig med at fakultetet altså gør sig umage for at leve op til de eksterne krav, har det også en anden intern måde at tæn ke kvalitet på. Den bygger på den klassiske akademiske tradition hvor kvaliteten af uddannelsen skabes af kvaliteten af forskningen og sikres gennem forskernes kvalifikationer og kolle giale diskussioner. Det hører med til denne opfattel se at kun folk med indsigt i fagområdet kan vurdere forskningens kvalitet. Det fører til en lukket kultur som er svær at afkode for studerende, nyansatte og omverdenen, og som heller ikke er tilstrækkeligt åben over for input udefra. Ingen synergi Begge former for kvalitetsarbejde det formalisere de, eksterne og det uformelle, interne indeholder nødvendige elementer og fordele. Men når de to former modarbejder i stedet for at understøtte hinan den, bliver det vanskeligt at se de ønskede effekter de hver for sig og tilsammen kunne have. Ny kvalitetsopfattelse sætter rammen for anbefalinger Auditeringen taler for at Det Teologiske Fakultet ud vikler et internt og formaliseret kvalitetsarbejde der kan supplere og bygge bro mellem de eksisterende kvalitetsopfattelser. Det betyder bl.a. at fakultetet skal formulere en konkret kvalitetsstrategi med sine egne eksplicitte kvalitetsmål og procedurer for både god forskning og god uddannelse. Og fakultetet skal systematisk og løbende inddrage interne og eksterne interessenter fx aftagere af kandidater, samarbejdspartnere og studerende i at fastlægge mål og udvikle procedurer. ÅRSBERETNING

24 Videregående uddannelse Masterevaluering af MMT RAPPORT: MASTER IN MANAGEMENT OF TECHNOLOGY I juni 2006 offentliggjorde EVA sin tredje masterevaluering. Denne gang handlede det om de to uddannelser til Master in Management of Technology (MMT) på Aalborg Universitet og på Danmarks Tekniske Universitet. De to MMT-uddannelser som evalueringen har set på, er op bygget forskelligt, men de har begge et over ordnet fokus på innovation, forandringsledelse, forretningsudvikling og stra tegi. En MMT-uddannelse er en såkaldt Executive Master of Business Administration som er en ambitiøs leder uddannelse der på to år skal give deltagerne lederkompetencer på højt niveau. Generelt er det vel fun gerende og succesfulde uddannelser som klæder deltagerne på til at blive bedre ledere, og som forøger deltagernes værdi på arbejdsmarkedet, viser evalueringen. Det kan blandt andet ses ved at deltagerne ofte rykker op ad karrierestigen og får nyt job efter de har gennemført en masteruddannelse. Teknologiens rolle Men på trods af at der er tale om to uddannelser af høj kvalitet, er der en del svagheder, påpeger EVA s evaluering. Fx har ingen af de to uddannelser særligt tydeligt defineret eller formidlet hvilken rolle tek nologi og teknologiledelse spiller i uddannelserne. Teknologielementet er en del af uddannelsernes sær lige profil i forhold til de konkurrerende lederuddannelser, og det er derfor et problem for uddannelsernes markedsføring at profilen er så uklar, påpeger evalueringen. Evalueringen anbefaler at MMT-uddannelserne arbejder sammen om at øge omverdenens kendskab til uddannelsen og dens særlige profil. Det kan fx ske gennem markedsføringskampagner der sigter mod at gøre målgrupperne mere opmærksomme på uddannelsen. Og som samtidig lægger vægt på teknologiledelsens særlige rolle i uddannelserne. MMT-uddannelserne bør i deres markedsføring kunne slå på at teknologielementet er en del af uddannelsernes sær lige profil, fastslår evalueringen. 22 ÅRSBERETNING 2006

25 Videregående uddannelse Dansk universitetskemi i slidte laboratorier RAPPORT: EVALUERING AF UNIVERSITETERS KEMIUDDANNELSER I DANMARK OG STORBRITANNIEN Fem danske og fire britiske universiteters kemiuddannelser er under luppen i en evaluering som EVA sammen med sin engelske søsterorganisation QAA udgav i oktober Evalueringen viser at der er stor forskel på kvaliteten af de danske og de britiske kemiuddannelsers laboratorier til de studerende. Flere af de danske universitetslaboratorier lever ganske enkelt ikke op til internationale standarder, lyder konklusionen. Evalueringen viser at de danske undervisere bruger undervisningsmetoder der supplerer hinanden godt, og som samlet set støtter de studerendes læring og det er en klar for bedring siden de danske kemiuddannelser sidst blev evalueret i 1998 af EVA s for gænger, Evalueringscentret. Det er også tydeligt at de kemistuderende generelt synes de har et godt uddannelsesforløb. Forældede laboratorier Men der er områder hvor kemiuddannelserne bør for bedres. Ét område er undervisningslaboratoriernes tilstand. Flere af dem er slidte, udstyret er af ældre dato, og indretningen er ikke tidssvarende. Fx skal man i laboratoriearbejde i dag i udstrakt grad bruge arbejdspladser, såkaldte stinkskabe, hvorfra de sund hedsskadelige dampe kan suges bort. Den slags arbejdspladser er der alt for få af i de gamle universitets laboratorier, og de studerende skal derfor vente på at komme til. Evalueringen anbefaler derfor at uni versiteterne retter op på laboratoriernes forældede tilstand da den kan påvirke kvaliteten af kemiuddannelserne negativt. Behov for klare forskelle mellem bachelorog kandidatniveauer Evalueringen anbefaler også at universiteterne gør mere ud af klart at beskrive og formidle forventningerne til og niveauforskellene mellem bachelor- og kandidatgraderne til de studerende. Bl.a. skal det være tydeligt hvilke kompetencer de studerende skal opnå gennem fagene. Det er især vigtigt når både bachelor- og kandidatstuderende følger de samme valgfag. Som praksis er flere steder nu, er det ikke klart for de studerende om der er forskellige niveaukrav til bachelorog kandidatstuderende. ÅRSBERETNING

26 Videregående uddannelse 13 CVU er med titlen University College RAPPORT: UNIVERSITY COLLEGE-AKKREDITERINGER I efteråret 2006 afsluttede EVA sidste runde af de såkaldte University College-akkrediteringer med ni nye akkrediteringer af Centre for Videregående Uddannelse (CVU er). I alt 17 CVU er er nu blevet akkrediteret og godkendt til titlen University College heraf er fire dog godkendt med forbehold. University College-titlen er et kvalitetsstempel som blev oprettet i 2004 efter ønske fra landets CVU-rektorer. De oplevede at udenlandske uddannelsesinstitutioner og studerende ikke vidste hvad navnet CVU stod for, og for at kunne ud veksle studerende og undervisere på tværs af landegrænser ville de gerne kunne opnå en titel der signalerer høj kvalitet også internationalt. Derfor oprettede Undervisnings ministeriet UC-titlen, der altså kræver en positiv akkreditering. Kriterier ud fra CVU-loven UC-akkrediteringerne er baseret på kriterier hvoraf hovedparten er en operationalisering af CVU-loven. Kriterierne skal sikre at institutionerne vurderes på et ensartet grundlag; de sætter et minimumsniveau som institutionerne skal imødekomme. Kriterierne fokuserer på CVU ernes organisatoriske rammer og dækker bl.a. organisation og ledelse, un dervisere, kva litetssikring, forskningstilknytning og videns center. Akkrediteringerne munder ud i en indstilling om hvorvidt institutionen lever op til kriterierne en indstilling der er grund- lag for Undervisningsministeriets afgørelse om godkendelse, godkendelse med forbehold eller ikke-godken delse. For langt de fleste CVU er er resultatet nu en godkendelse, og 13 CVU er kan derfor anvende kvalitets titlen University College, mens 4 CVU er er godkendt med forbehold og derfor skal følge op med nyt dokumentationsmateriale til EVA. To af årets UC-akkrediteringer er genakkrediteringer, dvs. det er nye vurderinger af to CVU-institutioner som i første run de ikke blev godkendt til UC-titlen. Et fælles sprog Erfaringerne fra akkrediteringerne viser at processen typisk har sat fokus på det fælles og det tværgående inden for det enkelte CVU, og at kriterierne har været et internt styringsredskab i dets strategiarbejde. Samtidig har akkrediteringer ne på tværs af CVU-sektoren givet et fælles sprog i fusions- og ud viklingsarbejdet. 24 ÅRSBERETNING 2006

27 Videregående uddannelse Forskningstilknytning i praksis RAPPORT: SAMSPIL MELLEM FORSKNING OG PROFESSION UDFORDRINGER OG MULIGHEDER EVA holdt i november 2006 en velbesøgt konference om samspillet mellem forskning og profession i de mellemlange videregående uddannelser. Som oplæg til debat udgav EVA inden da et hæfte der præsenterer forskellige bud på hvordan forskningstilknytning og samarbejde mellem forskningsmiljøer og mellemlange videregående uddannelser kan praktiseres. Kravet om forskningstilknytning har siden begrebet med reformerne i 2000 blev sat på dagsordenen været en central udfordring for de mellemlange videregående uddannelser. Samtidig med at uddannel serne fortsat skal være i tæt sammenhæng med den profession de uddanner til, skal uddannelser og insti tutioner også gennemføre selvstændigt udviklingsarbejde, og de skal have en tættere tilknytning til den forskning der foregår i de relevante forskningsmiljøer. Forskellige udmøntninger og udfordringer De mellemlange videregående uddannelser har sam men med universiteter og sektorforskningsinstitutioner udviklet forskellige modeller for hvordan forskningstilknytning kan ud- møntes i praksis. EVA s oplæg til konferencen Samspil mellem forskning og profession nu og i fremtiden gjorde sta tus over hvor dan forskningstilknytning er blevet forstået og udmøntet på uddannelser og institutioner, og over hvil ke udfordringer man er stødt på i arbejdet med at udmønte begrebet i praksis. God debat De godt 160 deltagerne på konferencen kom fra et bredt udsnit af videregående uddannelser i Danmark. Og med oplæg fra både uddannelser, forskere, en re præsentant for aftagerne og en politiker var debatlysten god og synsvinklerne mangfoldige. ÅRSBERETNING

28 Videregående uddannelse 28 diplomingeniøruddannelser akkrediteret RAPPORT: AKKREDITERING AF PROFESSIONSBACHELORUDDANNELSER I december 2006 sendte EVA 28 akkrediteringsrapporter om ni forskellige professionsbacheloruddannelser til Undervisningsministeriet. Akkrediteringerne drejer sig om diplomingeniøruddannelser i retningerne: elektronik, by og byg, kemi, maskin, stærkstrøm, eksport, integreret design, interaktivt design og mekatronik, og de vurderer om uddannelserne lever op til en række minimumskrav. Siden 2004 har EVA akkrediteret professionsbacheloruddannelser for Undervisningsministeriet. Formålet med akkrediteringerne er at undersøge om uddannelserne opfylder minimumskravene for at være uddannelser på professionsba - chelorniveau. Minimums kravene er udtrykt i en række på for hånd fastlagte kriterier som uddannelsen skal dokumentere om den lever op til. Kriterierne sætter det professionsfaglige i fokus og lægger vægt på bl.a. uddannelsernes struktur og indhold, vidensgrundlag, praktik, internationalisering og undervisernes kvalifikationer. skellige uddannelsesretninger der udbydes på i alt ni institutioner, blev fire uddannelser godkendt, mens 24 uddannelser fik en betinget godkendelse, og de skal derfor følge op på de kriterier som uddannelsen ikke har opfyldt. De fire godkend te uddannelser var alle fra Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum nu Syddansk Universitet. Generelt har uddannelserne haft særligt svært ved at op fylde kriterierne om praktik og kriteriet om at forsk nings metode og videnskabsteori skal inddrages i uddan nelsen. Akkrediteringen af den enkelte uddannelse munder ud i en indstilling fra EVA om godkendelse eller be tinget godkendelse, og derefter er det op til Under visningsministeriet at træffe den endelige afgørelse om hvorvidt akkrediteringen er positiv eller ej. Fire uddannelser godkendt Blandt de 28 diplomingeniøruddannelser inden for ni for- En kommende akkrediteringslov Undervisningsministeriet har besluttet at udskyde de akkrediteringer der var planlagt til at blive gennemført i 2007 for at sikre at fremtidige akkrediteringer stemmer overens med for slaget til den akkrediteringslov der ved årsskiftet var undervejs. I stedet har Undervisningsministeriet bedt EVA om at igangsætte et projekt der skal udvikle et nyt akkrediteringskoncept og revidere de nuværende kriterier. 26 ÅRSBERETNING 2006

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Ledelse i Frederikssund 2015

Ledelse i Frederikssund 2015 Ledelse i Frederikssund 2015 December 2014 Ledelse i Frederikssund Kommune Ledelse er et fag og professionel ledelse af vores institutioner og afdelinger i Frederikssund Kommune er afgørende for både kvalitet

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Akkreditering - hvorfor og hvordan?

Akkreditering - hvorfor og hvordan? Læs om ekstern kvalitetssikring af uddannelser på universiteterne i Danmark. Akkreditering anno 2012 Side 2 Danske universitetsuddannelser skal være i verdensklasse. Danmark skal kunne imødekomme kravet

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere 84 III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere God eller dårlig ledelse er helt afgørende for, om en offentlig arbejdsplads fungerer og for, om borgerne får god service. De offentlige

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Uddannelsen omhandler it s betydning for læring. Den studerende vil opnå viden om didaktiske teorier og viden om, hvordan man opbygger

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på de videregående uddannelser ved Roskilde Handelsskole

Kvalitetsarbejdet på de videregående uddannelser ved Roskilde Handelsskole Kvalitetsarbejdet på de videregående uddannelser ved Roskilde Handelsskole Arbejdsglæde, anerkendelse og faglighed er afdelingens bærende værdier. Det er disse kvaliteter vores daglige arbejde skal kendetegnes

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010 MARS Selvevaluering IT & Data Odense Vejle 1 INTRODUKTION I den følgende præsenteres resultaterne af afdelingens selvevaluering på baggrund af MARS modellen. Evalueringen er foretaget med udgangspunkt

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium.

Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium. Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium. Resultatet af Ordrup Gymnasiums arbejde med Fremtidens kompetenceudviklingspolitik blev fremlagt på GL s konference

Læs mere

Master i Pædagogisk Ledelse. Studiestart forår 2015

Master i Pædagogisk Ledelse. Studiestart forår 2015 Master i Pædagogisk Ledelse Studiestart forår 2015 En moderne skole eller børnehave er en kompleks organisation, der stiller store krav til ledelse. Men al forskning peger på, at det, det drejer sig om,

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Formålet med kvalitetssystemet er at undersøge, hvorledes skolens interessenter på og udenfor skolen har det med skolen. Kvalitetsvurderinger skal

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at: Kvalitetssystem Dette dokument beskriver Erhvervsakademi Aarhus kvalitetssystem. Heri beskrives kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen af vores uddannelser. 1. Formål Som det fremgår af erhvervsakademiets

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af masteruddannelsen i ledelse ved Aarhus Universitet

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af masteruddannelsen i ledelse ved Aarhus Universitet Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af masteruddannelsen i ledelse ved Aarhus Universitet Begrundelse for afslag Uddannelsens samfundsmæssige relevans Universitetet har ikke sandsynliggjort,

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Bemærk, at I kan ansøge, selvom I endnu ikke har fundet jeres netværkspartnere. 1. Grundoplysninger om ansøger A. Ansøger: Kategori (afkrydsning sæt kryds

Læs mere

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Sorø, den 7. januar 2011 Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Formål og baggrund Greve kommune ønsker i de kommende år at sætte fokus på inklusion. Dette

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Ramme for ledelsesudviklingen... 5 3. Opbygning... 7 4. Kompetencehjul

Læs mere

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Denne folder bygger på EVA s rapport Praktik

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Dette notat beskriver rammerne for arbejdet med kvalitetsudviklingen af skolens aktiviteter. Beskrivelsen skal fastholde sigtet og logikken

Læs mere

Danmarks største professionshøjskole

Danmarks største professionshøjskole Danmarks største professionshøjskole VIA University College er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner og det forpligter Vias værdier er: originalitet VIA udvikler uddannelser og løsninger, som

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET

BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET PRAKTIKSTEDETS NAVN Dussen Gl. Hasseris Skole ADRESSE POSTNR. OG BY TLF. NR. MAIL ADRESSE HJEMMESIDE Mester Eriks vej 57 9000 Aalborg 99824000 glhasserisskole@aalborg.dk www.gammelhasserisskole.dk

Læs mere

Delpolitik for universitetspædagogik

Delpolitik for universitetspædagogik Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor

Udbud af uddannelse til professionsbachelor Udbud af uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling ved Erhvervsakademi Midtjylland Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-493/MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Oplæg v. Anne Schultz Pinstrup, enhedschef uddannelse Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) Siden sidst Møde i koordinationsgruppen den

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Erhvervsakademi Dania og VIA University College

Partnerskabsaftale mellem Erhvervsakademi Dania og VIA University College Partnerskabsaftale mellem Erhvervsakademi Dania og VIA University College 1. Partnerskabets parter: Erhvervsakademi Dania Cvr-nr. 31 56 51 62 Minervavej 63 8960 Randers SØ Professionshøjskolen VIA University

Læs mere

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser Kvalitetsmodel for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Projektgruppe Uddannelse Faaborg Midtfyn Kommune 1 Indhold Kriterier for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

Læs mere

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 Læring kræves i mange sammenhænge. Når arbejdspladser og medarbejdere skal omstille sig, når elever og studerende skal tilegne sig viden,

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelserne Center for de Erhvervsrettede

Læs mere

Generelle oplysninger. Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Telefon: 39650228 www.gentofte.gentofte skoler.dk. Skole og Ungechefen

Generelle oplysninger. Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Telefon: 39650228 www.gentofte.gentofte skoler.dk. Skole og Ungechefen [Skriv tekst] Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Gentofte Skole Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Telefon: 39650228 www.gentofte.gentofte skoler.dk Skoleleder Gentofte Kommune

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Reform af pædagoguddannelsen

Reform af pædagoguddannelsen Den 21. juni 2013 Reform af pædagoguddannelsen Trygge og udviklende dagtilbud til børn og unge er en af grundpillerne i det danske velfærdssystem. Reformen af pædagoguddannelsen skal understøtte målet

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af: Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen Praktikkens mål og indhold Det er din uddannelsesinstitution, der skal tilrettelægge praktikken sådan, at der gennem alle praktikperioder sker en uddannelsesmæssig progression i forhold til praktikkens

Læs mere

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og IBC Birkemosevej 1 6000 Kolding www.ibc.dk 2. Aftaleperiode og opsigelse Rammeaftalen gælder for

Læs mere

Kvalitetsplan. EUC Syd

Kvalitetsplan. EUC Syd Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering

Læs mere

Uddannelse som talentvejleder

Uddannelse som talentvejleder Uddannelse som talentvejleder et efteruddannelsestilbud hos ScienceTalenter Vi skal sikre en bedre grundskole, der giver alle børn mulighed for at lære så meget som muligt og få et højere fagligt udbytte

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen I forbindelse med ansættelse af skoleleder ved Ørebroskolen er der udarbejdet et forventningsgrundlag og en funktions- og stillingsbeskrivelse

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse

Læs mere