De Samvirkende Sønderjyske Musikskoler (SSM), 1 repræsentant: - Jan Østergaard Nielsen, formand for SSM

Transkript

1 Amtsmusikudvalget i Sønderjylland fremlægger hermed Perspektivplan status og fremtid med anbefalinger for musikområdet. Perspektivplanen er sammensat af bidrag fra de forskellige dele af musiklivet inden for landsdelen. Hver genre har leveret delbidrag, som samredigeret til en helhed udgør nærværende perspektivplan. De forskellige bidragsydere fremgår af bilag 8. Amtsmusikudvalget for Sønderjyllands Amt : De Samvirkende Sønderjyske Musikskoler (SSM), 1 repræsentant: - Jan Østergaard Nielsen, formand for SSM Kirkemusiklivet, 1 repræsentant: - Birgit Romme, organist Sønderjyllands Symfoniorkester, 1 repræsentant: - Hans Jørgen Leth Hansen, klarinettist i Sønderjyllands Symfoniorkester Musikforeninger, 2 repræsentanter: - Rytmiske musikforeninger: Hans Jørgen Albrechtsen, Trøjborg Performance - Klassiske musikforeninger: Bent Valeur, Tønderegnens Musikforening Amatørmusik, 2 repræsentanter: - Amatørkor: Mette Rasmussen, korleder - Amatørorkestre: Ove Steiner Rasmussen,Jomfru Fanny Bigband Nyorienteret ungdomsmusik, 1 repræsentant: - Vakant Personer med særlig bred musikalsk baggrund, 2 repræsentanter: - Ole Livbjerg Klitgaard, aktiv amatørmusiker (formand for amtsmusikudvalget) - Peter Langberg, rektor for kirkemusikskolen, klokkenist og organist (næstformand) Sønderjyllands Amtsråd, 1 repræsentant: - Torben Jessen, medlem af Undervisnings- og Kulturudvalget Kommuneforeningen, 1 repræsentant: - Ib Jensen, medlem af Vojens Byråd og Kulturudvalg

2 Forord I 2005 bidrager Sønderjyllands Amt med godt 10 millioner kroner til musiklivet i landsdelen. Hertil kommer de midler, som kommunerne bidrager med specielt til musikskolerne samt de statslige tilskud. Statstilskuddene er hidtil primært kommet fra Staten Musikråd, som nu er erstattet af Kunstrådets Fagudvalg for Musik. Amtsmusikudvalget udgav sidst en status for musiklivet pr. 1. april Med baggrund i kommunalreformen og nedlæggelsen af amterne pr. 1. januar 2007 og den heraf afledte nye opgavefordeling mellem stat, kommune og regioner har amtsmusikudvalget fundet det hensigtsmæssigt at udarbejde en ny statusrapport over musiklivet i Sønderjyllands amt, herunder at fremhæve de forhold, som vi mener er af afgørende betydning i de kommende år. Denne rapport bygger på bidrag fra de forskellige dele af musiklivet inden for amtet. Hver genre i praksis repræsenteret af amtsmusikudvalgets medlemmer - har leveret delbidrag, som indgår i nærværende statusrapport. Det skal bemærkes, at rapporten hovedsagelig omhandler de områder, som amtsmusikudvalget beskæftiger sig med og har kendskab til. Der vil være områder af musiklivet, som nogle derfor vil finde mindre udførligt behandlet eller eventuelt slet ikke omtalt. Amtsmusikudvalget er bevidst om dette, og vi er klar over, at også de ikke omtalte områder bidraget på værdifuld vis til det samlede musikliv i landsdelen. Udkast til rapportens delbidrag har været drøftet i plenum på flere af udvalgets møder, ligesom udkastet har været sendt i høring til de eksterne bidragsydere. Der har endvidere været afholdt et offentligt møde den 9. november 2005 om rapportens emner. Synspunkter, ideer og korrektioner er indarbejdet inden forelæggelse for Sønderjyllands Amts Undervisnings- og Kulturudvalg den 1. december På baggrund heraf fremlægger amtsmusikudvalget hermed sin analyse af musiklivet og sine visioner for fremtiden. Det er vores håb, at de nye kommuner, Region Syddanmark samt Kunstrådets Fagudvalg for Musik vil lade rapporten indgå som dokumentation, arbejds-redskab og inspiration med henblik på styrkelse af musiklivet til fordel for udøverne, publikum og det samlede kulturliv i det sønderjyske område. Der er god grund til at sige tak til udvalget for engagement i arbejdet med en ny perspektivplan samt tak til eksterne bidragsydere og ikke mindst tak til amtets kultursekretariat for stor bistand med udarbejdelsen. Aabenraa, 1. december 2005 Ole Livbjerg Klitgaard formand amtsmusikudvalget Peter Langberg Næstformand amtsmusikudvalget Helle Barsøe fuldmægtig, sekr. f. amtsmusikudvalget Sønderjylllands Amts uddannelses- og kulturafdeling 2

3 3

4 Indholdsfortegnelse Forord Indledning... Side 6 1. Musik i uddannelsessystemet... Side Musikskoler... Side MGK Musikalsk Grundkursus Sønderjylland... Side Anden videreuddannelse... Side Kirkemusikskolen i Løgumkloster... Side Musikundervisning i daginstitutioner, folkeskoler og efterskoler... Side Musikundervisning i gymnasiet... Side Skolekoncerter... Side Det sønderjyske amatørmusikliv... Side Amatørkor... Side Amatørorkestre... Side Amts-amatørorkestre... Side Nyorienteret ungdomsmusik / Øveforeninger... Side Det professionelle musikliv i Sønderjylland... Side Sønderjyllands Symfoniorkester... Side Slesvigske Musikkorps... Side Folkekirkens musikliv... Side Musikforeninger... Side Klassiske musikforeninger... Side Rytmiske musikforeninger... Side Spillesteder og festivaler... Side Spillesteder... Side Musikfestivaler... Side Mindretallenes musikliv... Side Det tyske mindretals musikliv i Nordslesvig... Side Det danske mindretals musikliv i Sydslesvig... Side 43 4

5 7. Grænseoverskridende dansk-tysk musiksamarbejde... Side Sønderjyske musikprojekter... Side Dansk-Tysk Messinblæserakademi... Side Fødekædeprojektet Side FocusJazz Side Sønderjysk Concert Band... Side Sønderjyllands Musikstævne... Side Andet... Side Kong Frederik IX s Klokkespil... Side Kong Frederik-Fonden til musikkens fremme i Sønderjylland... Side Orgelfestival Sønderjylland/Schleswig... Side Amtets bevillinger til det sønderjyske musikliv... Side Konklusioner og anbefalinger... Side Generelt... Side Hvilke opgaver kan forventes løst i Region Syddanmark?... Side Det grænseoverskridende dansk-tyske samarbejde... Side Koordinering af musiklivet fremover... Side 61 BILAG: Bilag 1: Forretningsorden for Amtsmusikudvalget... Side 63 Bilag 2: Amtsmusikudvalgets opgaver og arbejdsform... Side 65 Bilag 3: Amtsmusikudvalgets tildelingskriterier for støtte... Side 66 Bilag 4: Statistik musikskoleområdet, afsnit Side 67 Bilag 5: Statistik fødekædeprojektet, afsnit Side 68 Bilag 6: Økonomi... Side 69 Bilag 7: Oversigt over bidragydere af tekst til perspektivplanen... Side 74 5

6 Indledning Et væsentligt fundament for hele udviklingen på musikområdet er naturligvis Musikloven. Den hidtidige musiklov er som en del af arbejdet med kommunalreformen blevet revideret i år, og musikredegørelsen har afventet dette lovarbejde. Et bredt flertal i Folketinget vedtog den 16. juni 2005 fire lovforslag, der udmønter kommunalreformen på kulturområdet. Lovene vil ifølge forligspartierne skabe en forenklet støttestruktur med en klar arbejdsdeling mellem kommuner, regioner og stat på kulturområdet. Samtidig sikres en balance mellem forankringen af kulturaktiviteterne i de nye og større kommuner samt de tværgående nationale hensyn i kulturpolitikken. Kulturområdet omfattes af følgende love: L Lov om ændring af teaterloven, L Lov om ændring af musikloven, L Lov om ændring af museumsloven m.v., L Lov om ændring af en række love på kulturområdet om bl.a. kommunal filmvirksomhed, lokale billedkunstråd, eliteidræt, regionale kulturaftaler m.fl. De anførte love giver Kulturministeren udstrakte beføjelser til at fastsætte nærmere retningslinier for udmøntning af lovene. Retningslinierne fastsættes i form af bekendtgørelser. I henhold til L 563 ændres 3 a i lov om regionale kulturaftaler således, at regionerne kan medvirke til at igangsætte kulturbegivenheder samt udvikle kulturelle tilbud (i bred forstand, fx også idræt), som kan videreføres af andre parter i en mere permanent drift. Bestemmelsen omfatter ligeledes enkeltstående begivenheder. Regionerne kan i samarbejde med kommuner m.v. medvirke ved at yde tilskud, stille garantier eller efter aftale forestå kulturaftalen i en tidsmæssigt afgrænset periode. Der skal på forhånd være lavet de fornødne aftaler med andre parter om den eventuelle videreførelse af opgaven. Sådanne parter kan være kommuner, institutioner og private personer eller virksomheder. Den samlede økonomiske ramme for regionens virke på kulturområdet er aktuelt ikke defineret. Amtsmusikudvalget ophører pr. 31.december Med kommunalreformens indførelse forsvinder amterne og dermed er også amtsmusikudvalgene ud af billedet. Amtets opgaver på musikområdet deles fremover mellem stat og kommune. Amtsmusikudvalget kan ikke påtage sig forpligtelser ud over 31. december 2006, med mindre det er godkendt af en kommunalbestyrelse og da kun såfremt kommunalbestyrelsen har garanteret at overtage forpligtelsen. Kommunerne kan - alene eller sammen med flere kommuner nedsætte musikudvalg med en sammensætning og et virkefelt fastsat af 6

7 kommunalbestyrelserne. Ønskes der fortsat en koordineret musikindsats i det særlige sønderjyske område, fordrer dette, at kommunerne i forening opretter et fælles forum for musikudvalg. Amtsmusikudvalget er af den overbevisning, at er er behov for en sådan koordinering. I øvrigt kan det i korte træk siges, at: Det bliver obligatorisk for kommunerne at drive en musikskole, enten som kommunal institution eller selvejende institution. Der kan via en kulturaftale etableres en fælles musikskole for flere kommuner. Der ydes som hidtil et øremærket statstilskud på max. 25 % af musiklærerlønsudgiften. Staten (Kunstrådet) yder tilskud til MGK. Kunstrådet kan yde tilskud til rytmiske spillesteder, der modtager et kommunalt tilskud til driften. Staten yder tilskud til landsdelsorkestrene og overtager dermed amtets hidtidige tilskud. Landsdelsorkestrene skal drives som selvejende institutioner. Skolekoncerter sikres ved en permanent statslig tilskudsordning. Da der er tale om ganske store ændringer i organiseringen af den offentlige sektor, er denne redegørelse gjort fyldigere end tidligere udarbejdede redegørelser med henblik på at give aktører, interessenter m.v. et godt grundlag for den videre administration og udvikling af musiklivet i landsdelen. 7

8 1. Musik i uddannelsessystemet 1.1. Musikskoler Institutionerne: Status: Der tilbydes i øjeblikket musikskoleundervisning i 21 af 23 kommuner i Sønderjyllands amt. Af de 21 musikskoler er 10 organiseret som selvejende og 11 er kommunale. 10 musikskoler har ikke tiltrådt overenskomsten mellem Kommunernes Landsforening og Foreningen for Musikskolelærere og Musikskoleelever. Musikskoleundervisningen finansieres af den enkelte kommune, eleverne via egenbetaling samt staten. Statstilskuddet, der kan udgøre op til 25% har de senere år været faldende og udgør p.t. 15% Fremtiden: Det etablerede formaliserede samarbejde mellem musikskolerne (SSM) bør fortsætte i de 4 nye storkommuner. Musikskolerne er blevet lovpligtige og vil fortsat modtage et øremærket tilskud fra Kunststyrelsen. Der arbejdes i Kunstrådets musikudvalg med nye retningslinier. Det er et ønske fra amatørmusiklivet, at musikskolerne udbygger samarbejdet til musiklivet uden for musikskolerne, hvilket må være i fælles interesse. Som offentlig finansieret musikinstitution må det være en naturlig forpligtelse for musikskolerne. Undervisningen: Status: Den mindste musikskole har 33 elever og den største har 789. I alt undervises 5868 børn og unge i de sønderjyske musikskoler. Mulighederne for at vælge instrument er varierede fra musikskole til musikskole. Der kan vælges fra 7 til 23 forskellige instrumenttyper at spille på. Fremtiden: Selv om der bliver langt færre selvstændige musikskoler, forventes det, at den grundlæggende undervisning forbliver decentral, således at den ikke centreres i storkommunernes hovedbyer. Ledelse/administration vil formentlig blive samlet i 8

9 kommunen. Talenttilbud vil kunne gives på større eller centralt beliggende musikskoler og ved det musikalske grundkursus i Vojens (MGK - pkt. 1.2). Samarbejde: Status: Musikskolerne er organiseret i paraplyorganisationen SSM, Samvirkende Sønderjyske Musikskoler, der har til opgave at løfte opgaver, som den enkelte musikskole ikke kan klare ved egen kraft. Samarbejdet musikskolerne imellem er kendetegnet ved det engagement, som hver enkelt musikskole bidrager med. Alle musikskoler i amtet er således medlemmer af SSM. Det skaber en god og nødvendig koordinering. SSM arrangerer således årligt strygerstævne, masterclass for klaverelever, fløjtestævne, Steinwayfestival og en kammermusikfestival. Hvert 2. år arrangeres Musikskolernes Dag, hvortil alle musikskolerne sender grupper og ensembler. Der en god opbakning til stævnerne, hvor rigtig mange af musikskolerne sender deres elever af sted for at opleve arrangementer, som de ikke normalt kan i den lokale musikskole. Musikskolelederne i de nuværende 21 musikskoler mødes 4-5 gange årligt for at: - koordinere aktiviteterne, - forberede en pædagogisk dag for alle medarbejderne, - mødes med tillidsrepræsentanterne, der også har deres forum, - planlægge det årlige lederseminar, hvor de mere langsigtede aktiviteter og strategier aftales. Formanden repræsenterer SSM i amtsmusikudvalget. SSMs udgifter dækkes af tilskud fra amtsmusikudvalget på kr., elevbetaling og af musikskolernes eget kontingent. Fremtiden: SSM forventer at indgå i et samarbejde med andre samråd i Region Syddanmark. Den regionalt forankrede stævneaktivitet bibeholdes. Det er af vital betydning for samrådets fortsatte eksistens, at de midler, der hidtil er modtaget fra amtsmusikudvalget, kan skaffes fra anden side mest oplagt fra de nye storkommuner. Som nævnt ovenfor imødeses et øget samarbejdet mellem musikskolerne og amatørmusiklivet. Ny Sønderborg dækker: Broager-Gråsten Kommunale Musikskole Musikskolen Als (Nordborg og Augustenborg kommuner) Sundeved Musikskole Sydals Musikskole Sønderborg Kommunale Musikskole 9

10 Ny Haderslev dækker: Haderslev Kommunale Musikskole Vojens Kommunale Musikskole Christiansfeld Kommunale Musikskole (dog går del af Christiansfeld Kommune til Ny Kolding Kommune) Ny Aabenraa dækker: Lundtoft Kommunale Musikskole Musikskolen for Bov Kommune Musikskolen for Tinglev Kommune Rødekro Kommunale Musikskole Aabenraa Musikskole Ny Tønder dækker: Bredebro Kommunes Børnemusikskole Løgumkloster Kommunale Musikskole Musikskolen i Skærbæk Kommune Nørre-Rangstrup Kommunale Musikskole Tønder Musikskole Lokalt samarbejde: Status: Ydermere findes der formaliserede samråd blandt Vesteregnens musikskoler og blandt musikskolerne på Als. Musikskolerne i disse områder mødes ca. 4 gange årligt for at koordinere sammenspilstilbudet til eleverne. På Vesteregnen er der en stor samlende sammenspilsdag og på Als er der et strygerorkester, en klarinetgruppe samt det rytmiske/pædagogiske samarbejde med Vestjysk Musikkonservatorium i Esbjerg i forbindelse med deres på græs ordning, hvor studerende sendes ud for at prøve at undervise musikskoleelever. I forbindelse med fødekædeprojektet for den klassiske musik, som Kultur-ministeriet via Provinspuljen gav kr. til for perioden (hertil kommer egenfinansiering med kr.), har musikskolerne enkeltvis og i samarbejde iværksat en del aktiviteter for at fremme især de truede instrumentgrupper: dybe blæsere og strygere. Projektet er omtalt i pkt se også bilag 5. Projektet er på nuværende tidspunkt ikke endeligt afrapporteret. Fremtid: Det formaliserede samarbejde dækker stort set allerede nu de kommuner, der skal fusionere, og der vil fortsat være et behov for samarbejde mellem de nye storkommuner. 10

11 1.2. MGK - Musikalsk Grundkursus Sønderjylland Status: Alle amter har et MGK. MGK er placeret ved en musikskole, hvilket anses for nødvendigt for at sikre et godt musikmiljø. I Sønderjylland blev MGK efter beslutning i Sønderjyllands Amtsråd i foråret 1995 placeret ved Vojens Kommunale Musikskole, hvor 12 sønderjyske musiktalenter begyndte i august Kursusforløb og formål: MGK forløber normalt over 3 år, men kan dog i et samarbejde med bl.a. gymnasiet også strække sig over 4 år. MGK har to sideordnede formål: - at uddanne musikudøvere, som kan stimulere landsdelens musikliv, - at forberede til optagelse på et af musikkonservatorierne (klassisk eller rytmisk) med henblik på en professionel musikeruddannelse eller uddannelse som musikpædagog. MGK ved Vojens Kommunale Musikskole er statsanerkendt og finansieres ligeligt mellem Kunststyrelsen, Vojens Kommune og Sønderjyllands amt. MGK er et gratis undervisningstilbud til alle mellem 14 og 25 år i Sønderjyllands Amt. I særlige tilfælde kan der dispenseres fra aldersgrænserne. MGK er ikke SU-berettiget grundet det lave ugentlige timetal. Optagelsesprøve: Det bedømmes ved optagelsesprøven, om eleven har mulighed for - i løbet af de 3-4 år kurset varer at opnå et musikalsk niveau, som svarer til optagelsesprøven til konservatoriet. Ved optagelsesprøven og års- og afslutningsprøven består censorgruppen af en gennemgående censor, som er konservatorielærer, faglærere og musikskolelederen, der også er prøveleder. Klassisk og rytmisk linie: 11

12 MGK eleverne er efter eget valg delt i en klassisk og rytmisk linje. Undervisningen foregår i Vojens Kultur- og Musikhus. Lærerne ved MGK er alle konservatorie- eller universitetsuddannede. Timeplanen for MGK indeholder en lang række fag af både praktisk og teoretisk karakter. Undervisningen tilrettelægges, så den kan forenes med anden uddannelse eller erhvervsarbejde. Nedenstående oversigt viser det ugentlige antal undervisningslektioner á 45 min. for eleven i det pågældende fag: FAG 1. ÅR 2. ÅR 3. ÅR Undervisning Hovedinstrument/sang 1 1/3 1 1/3 1 1/3 SOLO Klaver, biinstrument 2/3 2/3 2/3 SOLO Hørelære og teori HOLD Sang, spil og bevægelse 2 1 1/3 1 1/3 HOLD Musikkundskab HOLD Sammenspil og kor HOLD I alt /3 10 1/3 Fra 2. år er der mulighed for valgfag 30 min. pr. elev pr. uge. Erfaringer med MGK i Vojens: Efter 10 års virke kan det konkluderes, at - der altid har været flere velegnede sønderjyske musiktalenter end der har været pladser til, - der i alt er optaget 122 MGK-elever, - 36 elever - efter endt MGK-tid - er blevet optaget på et konservatorium, 3 elever på et universitet samt 6 elever på et lærerseminarium, - de øvrige elever præger landsdelens musikliv ved bl.a. at medvirke aktivt i amatørmusiklivet - der har været tale om et forbilledligt samarbejde mellem tilskudsgiverne Staten, Sønderjyllands Amt / Amtsmusik-udvalget og Vojens Kommune. Efterhånden er der blevet skabt gode musiktraditioner omkring MGK s virke. Der afvikles 2 koncertturnéer (november og marts). Her arrangeres der rytmiske koncerter i samarbejde med de Sønderjyske spillesteder i Haderslev, Aabenraa, Sønderborg og Tønder. I samme perioder spiller de klassiske elever i landsdelens 12

13 kirker. Ligeledes arrangeres der MGK-lejrskoler, hvor vore elever møder landets øvrige MGK-elever (ca. 500 elever) i et meget aktivt, lærerigt og positivt musikmiljø. MGK administreres og ledes ud fra de vejledende retningslinjer, som er vedtaget af Kunststyrelsen. Det er ligeledes Kunststyrelsen som lægger den økonomiske linje. Efter budgetudmeldingen fra Kunststyrelsen har Sønderjyllands Amt og Vojens Kommune hver for sig - bevilget et tilsvarende beløb. Samtlige MGK er i Danmark (17) har igennem alle årene - i enighed - konstateret, at det samlede økonomiske råderum for hvert enkelt MGK ikke lever op til kravene i de vejledende retningslinjer. Kunststyrelsen har erkendt problemet. På den baggrund fandt der en budgetmæssig forbedring sted i 2005, men budgettet kan stadig ikke leve op til intentionerne i de vejledende retningslinier. Ved kommunalreformen overgår de musikalske grundkurser (MGK) til fuld statslig finansiering pr. 1. januar Samtlige MGK-skoler afventer nu med spænding de kommende udmeldinger fra staten, hvor der arbejdes på en revidering af de eksisterende vejledende retningslinier til ministerielle retningslinier MGK-Sønderjyllands virke er til stor gavn og glæde for den sønderjyske musikungdom og dermed også det sønderjyske musikliv. I den nye region Syddanmark findes tillige MGK-kurser i Kolding, Esbjerg og Odense. Fremtiden: Det forventes, at der fastholdes et MGK-kursus i den sønderjyske landsdel. Amtsmusikudvalget ser gerne, at MGK befæster sin position i Sønderjylland yderligere ved udbygning af tilbuddet. Det kunne ske ved etablering af en filial sydligere i landsdelen, så de unges transportproblemer ikke er så stor en barriere og sådan at flere unge fik muligheden for at søge ind på kurset. Amtsmusikudvalget fastholder, at der fortsat skal være MGK-undervisning i det sønderjyske område Anden videreuddannelse Status Musikkonservatorier: Den videregående musik- og sangundervisning foregår på musikkonservatorier. Der findes ingen musikkonservatorier i Sønderjylland. De nærmest beliggende konservatorier er i Esbjerg og Odense, som begge ligger i den nye syddanske region. De elever fra vores landsdel, der via MGK (og optagelsesprøve) eller direkte efter 13

14 optagelsesprøve kommer ind på et konservatorium, søger til alle landets konservatorier, og ikke kun de nærmeste. Der forventes ingen ændring i antallet af musikkonservatorier og der er ingen sandsynlighed for, at der oprettes et konservatorium i Sønderjylland. Syd for landegrænsen ligger det nærmeste konservatorium i Lübeck. På et specielt område, har Sønderjylland en specialiseret, landsdækkende overbygningsuddannelse på musikområdet nemlig Kirkemusikskolen i Løgumkloster, se pkt Musik og Teaterhøjskolen i Toftlund markerer sig målrettet som en højskole der skaber personlig udvikling, glæde og positivt livssyn gennem musik, sang, dans og teater, samt understøtter afklaring om valg af uddannelse og erhverv. Skolen har plads til 56 elever og udbyder bl.a. følgende linier: Musik, sang, lydteknik og teater.på musiklinien tages der udgangspunkt i den nyere rytmiske musik. Der undervises bl.a. i sammenspil, teori, rytmetræning, improvisation, rotation, musikhistorie og der arbejdes i skolens lydstudie, hvor musikken indspilles på cd. På sangerlinien arbejdes der intenst med at udvikle både personlighed og stemme. Stemmerne vil komme både i dybden og i højden med stemmeteori, sangteknik, fortolkning, improvisation, mikrofonteknik og sang i band-sammenhæng, lead- /backingsang eller a cappella. Derudover undervises der i musik på CVU Sønderjylland i Haderslev og Aabenraa. I Schleswig-Holstein er der følgende muligheder : Uddannelsesinstitutioner: Musikhochschule Lübeck: Universität Flensburg (Musiklæreruddannelse til Grund-, Haupt- und Realschule): Med hensyn til den rytmiske musik, jazz, rock og pop er de nærmeste uddannelsessteder Hamburg, Hannover og Bremen. Videreuddannelse tilbydes af : Landesmusikrat: Nordkolleg Rendsburg: Verband der Musikschulen Schleswig-Holstein: Kirkemusikskolen i Løgumkloster 14

15 Status: Løgumkloster Kirkemusikskole har i 2004 afholdt 25 års jubilæum, idet skolen startede sin virksomhed i efteråret Skolen blev oprettet for at afhjælpe et tiltagende problem på landsplan med at rekruttere organister og kirkesangere til de mindre kirker, fortrinsvis i landdistrikterne. Problemet var opstået i forbindelse med lærerseminariernes ophør med at uddanne organister og kirkesangere til landsbykirkerne. Desuden skulle skolen afhjælpe andre mangler i det daværende kirkemusikalske uddannelsessystem, såsom uddannelse af kirkekorledere, herunder ikke mindst børnekorledere, idet der i midten af 60 erne blev dannet en ny organisation Folkekirkens Ungdomskor (FUK) - som i dag tæller ca korister. Skolen skulle også stå for efteruddannelser på ethvert plan, fra landsbyorganist til konservatorieuddannet diplomorganist. Desuden skulle den indeholde en nicheuddannelse nemlig en klokkenistskole, hvoraf der kun findes fire i verden, inkl. Løgumkloster Kirkemusikskoles klokkenistuddannelse, Den Skandinaviske Klokkenistskole. På initiativ fra bestyrelsen for Løgumkloster Refugium, startede skolen sin virksomhed efter 5 års forudgående udvalgsarbejde. Der blev etableret kursusvirksomhed på Refugiet fra 1972, som forløber for en egentlig eksamensskole. Denne virksomhed er senere videreført på Løgumkloster Højskole, hvor disse ikke kompetencegivende - kirkemusikkurser stadig befinder sig i udbygget form. Fra 1979 til og med 1982 var Kirkemusikskolen en delvis privat virksomhed, men fra januar 1983 skiftede den status til en statsanerkendt undervisnings-institution med eksamensret på områderne: Præliminær organist, kirkesanger, kirkekorleder og klokkenist. Skolen er underlagt Kirkeministeriet og drives ved tilskud fra Folkekirkens Fællesfond. I perioden fra 1979 til1982 uddannede skolen ca. 30 præliminære organister, som aflagde eksamen som privatister på et af landets 5 konservatorier, eller ved seminarier med musiklinie. Siden skolen fik eksamensret i 1983 er der uddannet: 384 præliminære organister 251 kirkesangere 165 kirkekorledere 39 klokkenister 6 diplomklokkenister 2 klokkenister med solistklasse og debutkoncert. I alt 847 personer med afsluttende eksaminer fra skolen. Hertil skal lægges de mange kursister på eksamensfri linie som omfatter: Grundkurser, fortsættelseskurser, efteruddannelser og basisuddannelser, hvoraf sidstnævnte giver anledning til kursusbevis ved gennemført 2-årigt uddannelsesforløb med mindst 80% fremmøde og tilfredsstillende udbytte. 15

16 Landet er geografisk opdelt imellem de 3 skoler, bortset fra efteruddannelseskurser, hvor man henvender sig til hele landet, dog efter en forudgående koordinering af kursusvirksomheden. Løgumkloster Kirkemusikskoles område er: Fyns Stift, Ribe og Haderslev Stifter samt Horsens/Gedved Provsti af Århus Stift. I Danmark udbyder Løgumkloster Kirkemusikskole som den eneste i Skandinavien klokkenistuddannelsen: Den Skandinaviske Klokkenistskole. Der findes i alt 4 klokkenistskoler på verdensplan, nemlig i: Mechelen (B) Amersfoort (NL) Douai (F) og Løgumkloster (DK). Den Skandinaviske Klokkenistskole er en afdeling af Løgumkloster Kirkemusikskole, som igennem skolens 26 årige eksistens er søgt af studerende fra flere forskellige lande. At uddannelsen er placeret i kirkemusikalsk undervisnings regi, skyldes den omstændighed, at næsten alle klokkespil i Danmark befinder sig i kirketårne, og at betjeningen af dem er en del af en organiststilling ved den pågældende kirke. Det betyder dog ikke at der kun undervises i kirkelig musik. Undervisningsrepertoiret er ligeså bredt som på de øvrige europæiske klokkenistskoler. På skolen i Løgumkloster er der i de 26 år den har eksisteret, uddannet: 39 klokkenister, som har afsluttet med Klokkenisteksamen (5 mere er undervejs) 7 med diplomklokkenisteksamen (3 mere er undervejs) 2 med solistuddannelse og afsluttende debut koncert (1 mere er undervejs). Afdelingen har i undervisningsåret i alt 9 studerende, fordelt på flg. måde: Norge (N): 4 Danmark (DK): 3 Finland (SF): 1 Tyskland (D): 1 Der er uddannet klokkenister fra Danmark, Norge, Sverige, Tyskland og Litauen, og ved mesterkurser har der været deltagere fra flg. lande: De nordiske lande, Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig, Spanien, Litauen, Australien, Canada, og USA. Det er en kendsgerning, at etableringen af Den skandinaviske Klokkenistskole for 26 år siden, har betydet et markant løft i interessen for denne niche i musiklivet. Bidragende hertil har også været de koncertserier med transportable klokkespil, som vi ved flere lejligheder har arrangeret i forbindelse med klokkenistskolens sommerkurser. Den daglige undervisning foregår for størstepartens vedkommende ved skolens øveklaviaturer, hvoraf man råder over 4. Desuden står Kong Frederik IX s klokkespil til disposition for klokkenistskolen, til 2 lektioner af 45 min. pr. undervisningsdag. For at få nok praktik på rigtige klokkespil benyttes også andre klokkespil i landet til undervisningen, bl.a. i Vejle. Der arbejdes desuden på at skabe basis for erhvervelse af et transportabelt klokkespil, for på den måde at skabe endnu bedre forhold vedr. praktik på rigtige klokkespil. 16

17 Skolen har endvidere planer for undervisning i den engelske ringe tradition Change Ringing, samt i ledelse af håndklokkeensemble. Der findes på skolen et betydeligt campanologisk bibliotek, hvor alle med interesse for dette område kan komme og forske. Undervisningslokalerne er foruden indretningen til undervisningsformål, endvidere indrettet som et miniaturemuseum for klokkespil, som grupper og andre kan få forevist på anfordring. Fremtiden: Det forventes ikke, at den nye kommunale struktur får direkte konsekvenser for Løgumkloster Kirkemusikskole. Derimod kan der nok forventes ændringer i ledelsesstrukturen på baggrund af en netop gennemført evaluerings proces, hvor Kirkeministeriets embedsmænd anbefaler ændringer på bestyrelsesplan. Indtil nu har landets tre kirkemusikskoler i Løgumkloster, Vestervig og Roskilde fungeret ved selvstændige bestyrelser, men under den fælles betegnelse Folkekirkens Kirkemusikskoler, og med fælles studie- og eksamensplaner. Man ser fra Kirkeministeriets side gerne en overordnet bestyrelse for alle tre skoler, til varetagelse af alle overordnede dispositioner vedr. fordelingen af den fælles budgetramme, ansættelse af lærere, koordinering af kursusvirksomhed, revidering af studie- og eksamensplaner mm. Dette kan medvirke til at eliminere eller mindske de kulturmæssige og geografisk betingede forskelle som der i dag er imellem skolerne, og som generelt opfattes som en positiv ting. Embedsmændenes anbefalinger tænder således en række advarselslamper på alle 3 skoler, idet skolerne i dag har et fornuftigt samarbejde på de områder hvor samarbejde vurderes at være vigtigt, hvorimod der er en række forskelle på områder, hvor der ikke er behov for ensretning. Idet der i de kommende 10 år vil være en stor afgang fra arbejdsmarkedet af de store årgange er det tvingende nødvendigt at rekrutteringen af unge til kirkemusikuddannelserne øges. Derfor er samarbejdet mellem lokale musikskoler, kirkemusikskoler og konservatorier nødvendigt for at kanalisere unge musikalske talenter ind på denne løbebane, så man kan fastholde den karakteristiske danske kirkemusikalske tradition, kombineret med nødvendige fornyelser. Et udvalgsarbejde er allerede startet, foruden at der er taget konkrete initiativer i det sønderjyske område i form af samarbejde mellem Løgumkloster Kirkemusikskole og musikskoler på Als og Løgumkloster Kommunale Musikskole. Som resultat af evalueringsprocessen forventes udvalgsarbejdet mellem konservatorierne og kirkemusikskolerne at blive formaliseret i et kirkemusikalsk råd, som kan rådgive ministeriet og tage initiativer til en forstærket indsats for rekruttering til dette specifikke område. Der har i en årrække været tætte bånd mellem kirkemusikskolen i Løgumkloster og konservatoriet i Esbjerg, som er blevet pålagt at intensivere indsatsen på det kirkemusikalske område. De to institutioner har i flere tilfælde organiseret fælleskurser, og dette samarbejde forventes at blive intensiveret i fremtiden. I foråret 2005 er der etableret et kirkemusikalsk kompetencecenter (KMKC) med sekretariat på Vestjysk Musikkonservatorium i Esbjerg. Heri indgår de 4 konservatorier, hvor der tilbydes kirkemusikalsk uddannelse. 17

18 Medlemmerne er de 4 musikkonservatorier, som tilbyder kirkemusikalsk uddannelse (Det Fynske Musikkonservatorium er undtaget), de trekirkemusikskoler, Teologisk Pædagogisk Center i Løgumkloster samt de tre kirkemusikalske fagforeninger. Kompetencecentret skal bl.a. koordinere de kirkemusikalske uddannelser, og rådgive Kirke- og kulturministerium omkring de kirkemusikalske uddannelser, samt koordinere kirkemusikalske aktiviteter. Kirkemusikskolen i Løgumkloster er et velfungerende og værdifuldt aktiv for landsdelen, som anses for en varig og vigtig faktor i egnens musikliv Musikundervisning i daginstitutioner, folkeskoler og efterskoler Status: Musikken er så vidt vides den eneste kunstart, der påvirker mennesker før de bliver født. For de fleste børn sker det første møde med musikken i eget hjem. Børn er under stor indflydelse af forældrenes forståelse af musik. For en stor del af børnene i musikskolerne gælder det, at der fra hjemmets side er en stor interesse i musik. Der er en dokumenteret sammenhæng mellem barnets hjem og barnets interesse for musik og senere også valg af musiksmag og eventuel musikalsk uddannelse. I daginstitutionerne har man i mange år været opmærksom på musikkens positive indflydelse på børnenes opførsel og de sociale sammenhæng. En undersøgelse på baggrund af Gardners multi-intelligens-teori* viser, at mere end 60% af børnene giver udtryk for at have det godt med musik, men også at musikken er med til at skærpe deres koncentration og indlæring. * Gardner, Howard (1983;1993) Frames of Mind: The theory of multiple intelligenses 1983: Basic Books and 1993: Fontana Press. Det er dog kun få daginstitutioner, hvor børnene har mulighed for systematisk at beskæftige sig udøvende med musik. De positive værdier ved tidlig musikindlæring kunne styrkes ved tilknytning af musikuddannede pædagoger til daginstitutioner eller ved aktiv deltagelse i musikalske arrangementer. F.eks. har Rødekro Musikskole haft stor succes med Kamæleon Koncerter, som er koncerter med professionel musik af høj kvalitet spillet i børnehøjde og tilrettelagt for børn fra 4-9 år og deres forældre. Koncerterne købes i abonnement. Som forløber for kamæleonkoncerterne kørte Rødekro et decideret koncertprojekt for dagsinstitutionerne, men kamæleonkoncerterne er ikke en del af dagsinstitutionernes tilbud.. Koncerterne udbydes af LMS (Levende Musik i Skolen). Folkeskolens musikundervisning varetages overvejende af linjefaguddannede lærere. Undervisningen gennemføres med 1 2 ugentlige timer på 1. klassetrin, 2 timer på 2. 18

19 5 klassetrin, og syner hen med 1 time ugentlig på 6 årgang. Herefter er de unge på egen hånd og må henvises til de frie marked altså musikskole, korsang m.m., hvor mange oplever et frafald, når de unge kommer i års alderen. Nogle skoler har musik som valgfag på nogle af årgangene efter 6. klasse, hvilket afhænger af skolens profil og politiske bevillinger. Der synes at være en stigende tendens til at undervisningen også varetages af ikke faguddannede musiklærere. Faglærere på seminariet giver udtryk for at de studerendes forforståelse og praktiske kunnen (fx at kunne spille klaver før man begynder på uddannelsen til lærer) langt fra er hvad den var for få år tilbage. Kendskabet til vore sange, salmer og viser er også dalende. Konsekvensen er dårligere uddannede lærer i faget musik, fordi undervisningen må tage sin begyndelse på et lavere niveau. Årsagen til dette skred skal først og fremmest findes i den vedvarende devaluering af folkeskolens musikundervisning. At undervise i musik er fagligt udfordrende, fordi det kræver en faglig kompetence, der baserer sig på viden, indsigt og overblik. Folkeskolens musikundervisning (Nielsen 1994) 1 beskæftiger sig således med følgende områder: musik som sangfag, som musisk fag, som sag-fag, som samfundsfag, som led i polyæstetisk opdragelse og som lydfag. National og international forskning dokumenterer (Bjørkvold 2, Nielsen), at en kompetent og kvalitetssikret undervisning i musik er af afgørende betydning for barnets / børnenes udvikling. Undervisningen i musik bør derfor foretages af linjefaguddannede musiklærer, eller alternativt af andre, der har en musikfagliguddannelse. Undervisningen i musik er krævende og mangefold. Den kan derfor ikke varetages blot ved at lytte til tidens aktuelle toner og synge en sang. Mange folkeskolemusiklærere må hovedsagelig benytte sig af tidens musik, for at bevare børnenes interesse i undervisningen. Dette kan være medvirkende til at andre genrer end popmusikken kan få svært ved at trænge igennem, hvilket bl.a. ses i antallet af elever, der på musikskolerne søger de klassiske instrumenter. 1 Nielsen Frede V. (1994): Almen Musikdidaktik, Christian Ejlers Forlag 2 Bjørkvold Jon-Roar (1991): Det musiske Menneske, Hans Reitzels Forlag Fremtiden: Der bør skabes en sammenhæng mellem daginstitutionernes indføring af børnene i musikkens univers, og folkeskolens undervisning i faget. Ligesom der skal skabes en sammenhæng mellem folkeskolens undervisning i musik og musikskolen. Denne sammenhæng er langt fra tydelig i alle kommuner. For barnet ligger ændringen ofte i at gå fra at være nyder til yder. Hvor det i dagtilbud var på et meget uforpligtende plan musikken blev brugt, så er det nu mere forpligtende og udstillende i folkeskolens regi. Fortsætter den politiske mangel på vilje til at skabe lovgivningsmæssig sammenhæng, så ser vi en yderligere forstærkning af de allerede konstaterede konsekvenser. End ikke en musikalsk kanon vil kunne forhindre den igangværende forringelse af børn og unges musikundervisning i dagtilbud og folkeskole. Initiativet med kirkesangsaktiviteter for alle folkeskolelever, som det blev afholdt i Ribe domkirke, er en spændende og ny mulighed for styrkelse af elevernes kendskab 19

20 til ikke mindst de danske salmer. Organisationen Levende Musik i Skolens aktiviteter og mål med mindst én skolekoncert pr. elev bør udbredes til dagtilbudet i kommunerne, ligesom Sønderjyllands Symfoniorkesters skolekoncertaktiviteter og udviklingsprojektet med små komponister bør fastholdes og sikres fortsat udvikling i de nye strukturer. Der er mange bud på, hvilke tiltag der skal til i fremtiden for at få den udøvende musik til at blomstre. Generelt må man sige, at det er vigtigt, at børnene allerede tidligt møder musikglæde og får lov til selv at være med til at være musikalsk udøvende. Dette gøres f.eks. i musikalske legestuer og gennem musik-uddannelse af personale i daginstitutionerne. Det kan også anbefales, at pædagogseminarerne opfordres til at lægge større vægt på musikken og sangen i pædagoguddannelsen. Adskillige undersøgelser fra både Japan* og Tyskland** viser, at børns intelligens, sociale kompetencer og gode resultater i skolen hænger meget sammen med brugen af musik i børnenes hverdag. Det anbefales endvidere, at der i højere grad knyttes musikpædagoger til folkeskolen og det kunne i sig selv være et meget positivt tiltag at genindføre morgensangen i folkeskolen. I denne sammenhæng kan nævnes, at mange efterskoler dyrker fællesangen og musikaktiviteter meget, og at der også findes specielle musikefterskoler, der er ganske efterspurgte. * Dr. Shinichi Suzuki se ** Professor Hans Günther Bastian Kinder optimal fördern mit Musik og Musik(erziehung) und Ihre Wirkung Atlantis-Schott Musikbuch-Verlag Musikundervisning i gymnasiet Status: Gældende indtil sommeren 2005: På amtets 7 gymnasiale institutioner foregår en alsidig musikundervisning på et højt kunstnerisk niveau. I henhold til gymnasiets bekendtgørelse konfronteres eleverne i den daglige undervisning i 1. g og på niveauhold i 2. og 3. g med musikkens mange facetter, herunder kor, sammenspil, musikhistorie, musikalsk analyse og musik/medier. Denne indføring i musikkens verden medfører et alsidigt musikliv også uden for selve musikundervisningen. På alle gymnasier findes frivillige musikaktiviteter, det være sig kor, bigband, musical, workshops, adgang til at spille i musiklokaler efter skoletid og meget andet. 20

21 Koncerter af forskellig art er en naturlig del af livet på gymnasierne, fra melodi grandprix over forårskoncerter til juleafslutninger og elevarrangerede koncerter i forbindelse med fester o. lign. Hvert forår deltager gymnasierne bl.a. i et samarbejdsprojekt med Sønderjyllands Symfoniorkester. Her samarbejder eleverne om et korværk akkompagneret af orkesteret og ledet af en professionel dirigent. Projektet giver eleverne mulighed for at møde den professionelle musikverden, hvilket hvert år er en stor oplevelse for dem. Fremtiden, dvs foreløbig status siden sommeren 2005: Med den nye gymnasiereform, som trådte i kraft den 1. august 2005, har musikfaget i landets gymnasier oplevet en tilbagegang i elevtal med mellem halvdelen og to tredjedele. Tilbagegangen skyldes både, at alle 1. g ere nu skal vælge mellem musik, billedkunst og mediefag, og at den nye praksis i Sønderjyllands Amt med op til 32 elever i klasserne/studieretningerne, samt de mange bindinger mellem fagene i de enkelte studieretninger viser sig at udelukke oprettelse af det samme antal niveauhold som tidligere. Til gengæld er faget blevet eksamensfag på lige fod med alle andre fag i gymnasiet. Det afgørende nye er, at faget optræder sammen med andre fag i studieretninger, som muliggør - og nødvendiggør - tværfagligt samarbejde inden for forskellige fagkombinationer. Amtsmusikudvalget anbefaler, at de mange musikalske aktiviteter fortsætter i gymnasiet, og at man fastholder det høje musikalske niveau. Der ses med nogen bekymring på virkningen af den nye gymnasiereform, selv om det er for tidligt at drage egentlige konklusioner. Det anbefales i særdeleshed, at det årlige samarbejde med Sønderjyllands Symfoniorkester fastholdes for at give eleverne denne unikke og professionelle musikoplevelse, både fordi det er en oplevelse de bærer med sig i mange år, og samtidig en oplevelse der motiverer / ansporer de unge til fortsat, på et eller andet plan, at beskæftige med den klassiske musik. For alle skoleformer anbefales, at samarbejdet mellem skole og kirken også udbygges, hvilket også kan give øget mulighed for, at skolekor og orkestre kan optræde i kirkelig sammenhæng Skolekoncerter Amtcentret for Undervisning (ACU): De rytmiske skolekoncerter i Sønderjyllands Amt udvikles og administreres af skolekoncertkoordinatoren på Amtscentret for Undervisning: Status: Siden begyndelsen af 1990 erne har der været et samarbejde mellem den amtslige institution Amtscentret for Undervisning og Sønderjyllands Amt om at tilbyde 21

22 skolekoncerter i hele amtet. Derudover støttes skolekoncerterne også af Kunstrådet. Sønderjyllands Amt støtter ordningen med fem timer pr. uge til en koordinatorfunktion. Tilbud om skolekoncerter findes i Kulturkataloget, derudgives i 1500 eksemplarer hvert år i april. Målgruppen er folke- og friskoler, efterskoler, ungdomsuddannelser og højskoler. Det tilstræbes at tilbyde musik, der rammer de forskellige målgrupper både aldersmæssigt og genremæssigt. Skolekoncerterne vælges af et skolekoncertudvalg, som er sammensat af medlemmer fra følgende grupper: Sønderjyllands Symfoniorkester, folke- og friskoler, gymnasier, Amtsmusikudvalget og Amtscentret for Undervisning (sekretærfunktion). Der afholdes årligt mindst 2 møder. Èt ved udvælgelsen af musikgrupper og et andet ved evaluering af afholdte koncerter. ACU har derudover også haft som mål at arrangere skolekoncerter i samarbejde med andre institutioner med henblik på at udbrede kendskabet til skolekoncerter i det hele taget. Som eksempel kan nævnes, at ACU i 2004 i samarbejde med Tønder Festivalen kunne tilbyde en koncert for 2500 skoleelever i Telt 1 torsdag formiddag i festivalen. I 2005 er ACU gået i samarbejde med fire lokale menighedsråd om at kunne tilbyde gospelkoncerter i 4 kirker i Haderslev, Tønder, Sønderborg og Aabenraa. Amtscentret for Undervisning arbejder med tanken om at de gratis reklamekoncerter kan være medvirkende til på sigt at skabe et naturligt ønske om af få levende musik i skolernes hverdag. På landsplan arbejder amternes skolekoncertkoordinatorer med visioner og planer for fremtiden efter kommunalreformen i samarbejde med Levende musik i skolen (LMS), der i øvrigt har modtaget en ekstrabevilling på 6,4 mill. kr. til flere skolekoncerter. Sønderjyllands Amt er i den forbindelse blevet model-amt og har kunnet tilbyde kommuner i Sønderjylland at træde ind i en ordning om at købe koncerter til alle på folkeskoleområdet til 1/3 pris. Fremtiden: I Sønderjylland har 12 kommuner taget imod tilbudet, som har fået titlen Musik i Tide. Forsøget løber over de næste 2 år ( ). Denne ordning / dette forsøg peger i retning af et ønske og en fremtidsvision, som LMS tidligere har lanceret og som kaldes Èn for alle (underforstået én koncert pr. år pr. elev). Skolekoncertkoordinatorerne på landsplan er enige om at lade LMS spille en afgørende rolle vedrørende skolekoncerter i fremtiden efter kommunalreformen, idet denne faglige organisation har vist en vej til at sikre skolekoncerter fremover. Dansk-tysk samarbejde vedrørende skolekoncerter: Status: 22

23 En række gode musikprojekter på tværs af grænsen mellem danske og tyske skoleelever skal fremhæves. ACU har med succes afholdt workshops, skolekoncerter og familiekoncerter i et samarbejde med et dansk-tysk jazzorkester. Her skal også nævnes et grænseoverskridende samarbejde mellem danske og tyske skoler både flertals- og mindretalsskoler i arbejdet med opførelsen af en nykomponeret musical. Endelig skal nævnes en praktisk-musisk dag i Flensborg, hvor musikken fik en fremtrædende rolle i mødet mellem danske og tyske børn. Børnene mødte den professionelle folkemusiker Jesper Falch, som sammen med børnene gav koncert ved dagens afslutning ved hjælp af et klassesæt olietønder m.m. Fremtiden: Det anbefales, at det grænseoverskridende samarbejde inden for musikområdet fortsat prioriteres efter kommunalreformen. ACU har oplevet, at musikken som medie er et godt redskab, når børn med forskelligt sprog mødes og fordomme nedbrydes, se også pkt Sønderjyllands Symfoniorkesters skolekoncertarbejde: Status: Orkestret har siden sin oprettelse lagt specielt vægt på arbejdet for børn og unge med et omfattende skolekoncertprogram for børn i 4. klasse samt en række andre koncerter, der retter sig mod børn eller unge. Det har således fra begyndelsen været en af orkestrets højeste prioriteter at styrke den musikalske fødekæde, også længe før fødekædeproblemer fik almen opmærksomhed. Med den nylige ansættelse af en fuldtidsmedarbejder med børne- og ungdomsarbejdet som et væsentligt arbejdsområde, styrkes denne del af orkestrets arbejde. Orkestret har i øvrigt altid brugt store ressourcer på børne- og ungearbejdet afspejlet i, at mere end 11 hele produktionsuger anvendes på dette område. Flagskibet i orkestrets B&U-arbejde er det store skolekoncertprogram udviklet gennem 30 år: Den pædagogiske tretrins-raket. Samtlige børn i Sønderjylland, Kolding og på de danske skoler i Sydslesvig er omfattet af dette program, hvor de møder orkestret mindst tre gange i 4. klasse. I alt omfatter programmet hvert år 85 skolekoncerter, heraf 21 med fuldt orkester. Der er på alle koncerter en konferencier, og orkestret producerer i god tid i samarbejde med skolerne pædagogisk materiale med tilhørende cd, så musiklærerne kan lære børnene musikken at kende inden koncerterne. Andre årligt tilbagevendende koncerter i orkestrets B&U-arbejde er børnejulekoncerter, koncerter for ungdomsuddannelserne ( gymnasiekoncerter ), gymnasiekor-koncerter og koncerter for børnehaveklasser. Orkestret er i det hele taget en ivrig aktør i indsatser, der styrker den musikalske fødekæde, eksempelvis fast samarbejde med konservatorierne om praktik for de musikstuderende, 23

24 samarbejde med regionens musikskoler og medvirkende i forskellige pædagogiske projekter, aktuelt et DVD-baseret undervisningsmateriale, hvor der arbejdes med Carl Nielsens symfonier efter byggestens -metoden, som meget kort fortalt går ud på at man lærer børn at blive fortrolige med musikkens kompleksitet ved at bryde musikken ned i små dele og arbejde med den, - og et projekt Små Komponister, hvor børn i klasse komponerer til orkestrets musikere. Fremtiden: Amtsmusikudvalget finder symfoniorkestrets indsats på området af uvurderlig betydning og kan kun opfordre til, at indsatsen fortsættes og videreudvikles. 2. Det sønderjyske amatørmusikliv 2.1. Amatørkor Status: Korsang er og bliver en stadig mere populær aktivitet for folk i alle aldre og på alle niveauer. Således også i Sønderjylland, som råder over et stort antal amatørkor, ca En stor del af korene er organiseret i landsdækkende paraplyorganisationer som Kor72, Danske Folkekor (DAFO), Danmarks Børne- og Ungdomskor (DABU), Folkekirkens Ungdomskor (FUK), Dansk Arbejdersanger og Musikerforbund (DASOM) samt Dansk Sangerforbund (DSF)

25 Endvidere er ca. 20 folkekor organiseret i den sønderjyske underafdeling af foreningen Danske Folkekor, kaldet Grænsekorene. Desuden eksisterer en række amatørkor i landsdelen, som ikke er tilknyttet nogen organisation. Antallet af disse er ukendt. I tilknytning til Sønderjyllands Symfoniorkester blev der i 2003 dannet Filharmonisk Kor, som er et kor af viderekomne amatørsangere, som medvirker ved orkestrets opførelser af større korværker. Korene spænder over et meget bredt repertoire fra sønderjyske og danske sange, over klassiske værker til jazz, rock og gospel. Ud over ovennævnte kor finder et velfungerende kor-arbejde sted på mange af landsdelens skoler og gymnasier. Kor på alle niveauer oplever i disse år en tilgang af sangere i alle aldersgrupper. En tilgang som sandsynligvis bl.a. er skabt af mediernes fokusering på sang ( Stjerne for en Aften o. a.). Desværre er antallet af kordirigenter og sangpædagoger lille, og en del, især mindre folkekor, har problemer med at skaffe kvalificerede dirigenter. Et problem der hen ad vejen gerne skulle kunne løses ved at landsdelen bliver et - i bl.a. korsammenhæng - attraktivt sted at bosætte sig, og ved at give korene mulighed for bedre aflønning af dirigenter. Aktiviteter: De sønderjyske kor laver hvert år en lang række koncerter i amtet og er på den måde med til at fastholde interessen for at synge og for at bevare den mangfoldige sønderjyske sangtradition. Mange kor deltager i fælleskoncerter arrangeret korene imellem eller af paraplyorganisationerne, bl.a. Grænsekorene. Disse fælles korstævner / koncerter er en betydningsfuld del af det sønderjyske (og danske) kor-liv, idet netop fællesskabet spiller en stor rolle for korsangere. Disse aktiviteter giver korsangerne mulighed for at synge større værker under ledelse af kendte dirigenter, at møde sangere fra andre kor, samt at udbygge deres kendskab til sangteknik og kordisciplin. Økonomi: Økonomisk klarer amatørkorene sig ved hjælp af kontingentbetaling og evt. støtte fra fonde. En amatørkor-dirigent aflønnes som oftest med aftenskoletarif. Lokaler lejes eller lånes på skoler, forsamlingshuse, musikskoler, kirker, biblioteker m.m. Fremtiden: Interessen for at synge i kor skal bevares og gerne skærpes, dels som kulturelt arbejde, dels som en social aktivitet. Dette gøres ved at fortsætte og udvide det arbejde, som allerede er i gang i korene. Det sønderjyske kor-liv mangler ikke sangglæde, men derimod flere dirigenter og sangpædagoger til at varetage det vigtige arbejde i korene. En udfordring der bør arbejdes på at løse i forening med det øvrige musikliv. Blandt børn og unge er interessen for at synge voldsomt stigende, hvorfor der er et behov for mere og bedre sang-/korundervisning på musikskoler, i folkeskoler, børnehaver osv. 25