Åbning af parkourbanen Statusrapport for fritids- og kulturområdet i Høje-Taastrup Kommune Dok /12

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Åbning af parkourbanen 2011. Statusrapport for fritids- og kulturområdet i Høje-Taastrup Kommune 2011. Dok. 52346/12"

Transkript

1 Åbning af parkourbanen 2011 Statusrapport for fritids- og kulturområdet i Høje-Taastrup Kommune 2011 Dok /12

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING...3 Læsevejledning STATUS PÅ IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIKKEN FORENINGSIDRÆT FOR ELITE OG BREDDE... 5 Nye timefordelingsregler... 7 Frikommuneprojekt... 8 Idræt efter skoletid... 8 Eliteidrætssatsningen - klubudviklingsforløb... 8 Idrætskonference IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR SELVORGANISEREDE... 9 Parkour og forhindringsbane IDRÆT OG BEVÆGELSE I SKOLER OG INSTITUTIONER Fit for Kids interventionen...11 Kompetenceudvikling pædagoger og lærere...12 Institutionsidræt...12 Skoleidræt IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR SÆRLIGE MÅLGRUPPER Udvidet Fritidspas...14 Etniske forældres deltagelse i idræts- og foreningslivet STATUS PÅ KULTURPOLITIKKEN OG ET NYT TILTAG STATUS PÅ KULTURPOLITIKKEN NYT TILTAG PÅ KULTUROMRÅDET Kultur- og Uddannelseshuset KULTURFACILITETER TAASTRUP TEATER OPERA HEDELAND KROPPEDAL MUSEUM BIBLIOTEKER DE MUSISKE SKOLER Musikskolen...27 Billedskolen...28 Dramaskolen KULTURHUSENE BYENS RUM SELSMOSEPARKEN DET GODE BOLIGLIV Restaurant i Tåstrupgård...30 Sammenbinde Hedehusene og Charlottekvarteret OMRÅDEFORNYELSE I HEDEHUSENE INDUSTRIKULTURARVEN I HEDEHUSENE KLØVERSTIER MEDLEMSUDVIKLING OG TILSKUD...34

3 6.1 TILSKUD TIL FORENINGERNE TILSKUD TIL IDRÆTS-, SPEJDER- OG ØVRIGE FORENINGER IDRÆT SPEJDERE ØVRIGE FORENINGER KULTURELLE FORENINGER Kulturelle foreningers fordeling af tilskud AFTENSKOLER FOLKEOPLYSNINGSUDVALGETS UDVIKLINGSPULJE LOKALETILSKUD SAMMENLIGNING AF TILSKUD MED ANDRE KOMMUNER NØGLETAL UDVIKLING I BRUTTODRIFTSUDGIFTER UDGIFTER PÅ FRITIDS- OG KULTUROMRÅDET

4 1. INDLEDNING Følgende statusrapport for fritids- og kulturområdet i Høje-Taastrup Kommune 2011 er tredje generation af en statusopgørelse over fritids- og kulturlivet og dets nuværende rammer og udvikling. Formålet med statusrapporten er at give en overordnet status på udviklingen inden for hele fritids- og kulturområdet samt en beskrivelse af de udviklingsområder, der arbejdes videre med i løbet af Samtidig skal Statusrapporten 2011 ses som et værktøj, der giver Fritids- og Kulturudvalget overblik over året der gik samt et udgangspunkt for at reflektere og drøfte, hvor vi gerne vil hen. Året 2011 har været præget af arbejdet med flere nye politikker på fritids- og kulturområdet. I 2011 er en ny Idræts- og Bevægelsespolitik blevet politisk godkendt og sideløbende hermed har der både været arbejdet med udviklingen af en ny Kulturpolitik samt en ny integrationspolitik et arbejde som vil fortsætte ind i Endvidere besluttede Folketinget i juni 2011, at Folkeoplysningsloven skulle revideres, hvilket betød at alle kommuner skulle vedtage en ny Folkeoplysningspolitik inden den 1. januar I forlængelse heraf har Fritid og Kultur i dialog med samrådene udarbejdet en ny Folkeoplysningspolitik, som blev godkendt af Byrådet i december I løbet af 2012 vil der blive afholdt planlægningsmøder om den konkrete implementering og udmøntning af indsatserne i Folkeoplysningspolitikken et møde med hvert af samrådene samt et møde med hvert af samrådenes foreninger. Afslutningsvis vil planlægningsmøderne ende ud i et seminar for alle samrådene samt samrådenes foreninger. Året 2011 startede godt ved Danmarks Radios store sportsgallashow den 8. januar, hvor Høje- Taastrup Kommune vandt den prestigefulde pris som Årets Idrætskommune Med æren fulgte også kr. til et idrætsprojekt i kommunen. Præmien blev overrakt ved det årlige arrangement Foreningsprisen i Taastrup Teater. Her blev det også offentliggjort, at pengene skulle bruges til etablering af et parkouranlæg og en forhindringsbane. De to projekter var blevet udvalgt ud af en række projektforslag fra kommunens foreninger og borgere. Både parkouranlægget og forhindringsbanen stod færdige i sensommeren har også været året, hvor Fritidspasordningen blev udvidet. Udvidelsen er sket på baggrund af Høje-Taastrup Kommunes store succes med fritidspasset. I foråret fik Høje- Taastrup Kommune positivt svar på sin ansøgning til Socialministeriet og det betyder, at Fritidspasordningen i en forsøgsperiode på fire år også skal omfatte stærkt udsatte børn og unge. Af andre højdepunkter for 2011 kan nævnes igangsættelse af Projekt Etniske Forældre, etablering af Kløverstier, nye timefordelingsregler for foreningerne samt meget mere, der alt sammen bliver beskrevet i Statusrapporten Læsevejledning I kapitel 2 gøres status på indsatser under Idræts- og Bevægelsespolitikken. Her beskrives en række udvalgte projekter under politikkens enkelte temaer. I kapital 3 opridses processerne samt status på Kulturpolitikken og samtidig beskrives status og den videre proces for det nye tiltag Kultur- og Uddannelseshuset. Kapital 4 indeholder en beskrivelse af Høje-Taastrup Kommunes kulturfaciliteter. Herunder de kulturelle institutionernes organisering, økonomiske grundlag og deres elev- og besøgstal. I Kapital 5 findes en beskrivelse af initiativer og projekter, herunder Selsmoseparken, Det Gode Boligliv, Områdefornyelse i Hedehusene, Industriarven i Hedehusene samt Kløverstierne, der alle har fokus på byens rum og mulighederne for friluftsliv og selvorganiserede motionsaktiviteter. Kapitel 6 består af en redegørelse for medlemsudviklingen og sammensætningen i fritidsaktiviteter i Høje-Taastrup Kommune. Derudover indeholder kapitlet en opgørelse over 3

5 tilskudsordninger til idræts-, spejder- og øvrige foreninger 1 samt for kulturelle foreninger og lokaletilskud. Afslutningsvis findes en sammenligning af tilskud til foreninger og aftenskoler med kommunerne Greve, Hillerød og Gladsaxe. I kapitel 7 ses en oversigt over nøgletal for, hvordan udgifterne for Fritids- og Kulturområdet fordeler sig samt en sammenligning med de kommuner, som Høje-Taastrup normalt sammenligner sig med dvs. Greve Kommune, Hillerød Kommune og Gladsaxe Kommune. 1 Øvrige foreninger er samlebetegnelsen for en række foreninger, som bl.a. har aktiviteter for børn og unge, fx politiske ungdomsforeninger, hobbybetonede aktiviteter, børneteater og rollespil. 4

6 2. STATUS PÅ IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIKKEN Idræts- og bevægelsespolitikken er et resultat af en længere proces. Høje-Taastrup Kommune har været i dialog med repræsentanter fra idrætsforeninger, private borgere og eksterne ressourcepersoner om både visioner målsætninger og konkrete forslag til aktiviteter og projekter. Politikken tager udgangspunkt i den overordnede vision: Høje-Taastrup Kommune arbejder for et mangfoldigt idrætsliv, hvor alle borgere uanset udgangspunkt, har mulighed for at opleve glæde, udfordring, fællesskab og sjov ved idræt og bevægelse. Visionen spænder over fire temaer, der hver især er rettet mod en bestemt målgruppe. For hver af målgrupperne er der opstillet en række 4-årige målsætninger, hvortil der er knyttet konkrete indsatser, som alle bidrager til realiseringen af målsætningen. Dette kapitel er opdelt i afsnit, der tager udgangspunkt i de 4 overordnede temaer: Foreningsidræt for bredden og eliten Selvorganiseret bevægelse og idræt Idræt og bevægelse i institution og skole Idræt og bevægelse for særlige målgrupper I nedenstående oplistes de målsætninger, indsatser og projekter, som hører under hvert af temaerne. Mange af projekterne knytter sig til flere forskellige indsatser, og projekterne vil i så fald ses nævnt flere gange i tabellerne i de nedenstående fire afsnit. Til nogle af projekterne har det været relevant med en uddybende beskrivelse. Det kan være på grund af deres omfattende størrelse både i forhold til samarbejde på tværs i kommune, eksterne samarbejdsparter, finansiering mm. Projektets beskrivelse ses under det tema, som det knytter sig mest til. 2.1 FORENINGSIDRÆT FOR ELITE OG BREDDE Foreningsidrætten i Høje-Taastrup Kommune udgør en central del at idrætsbilledet i kommunen. Foreningsidrætten består af 94 idrætsforeninger og har godt medlemmer, heraf er ca. halvdelen under 25 år. Dermed udgør den organiserede foreningsidræt fortsat rygraden i kommunes idrætsliv. Temaet Foreningsidræt for elite og bredde har 5 målsætninger i Idræts- og Bevægelsespolitikken: Øge foreningsdeltagelsen blandt børn og unge i alderen 7-15 år til landsgennemsnittet (fra 62% til 77%) Fastholdelse og rekruttering af trænere og ledere De fysiske rammer forbedres og anvendelsen optimeres Styrke talentudviklingen Styrke elitesatsningen 5

7 Til opfyldelse af målsætningerne, er der formuleret tyve indsatser, hvorunder der er iværksat en lang række projekter i 2011, som listes i nedenstående tabel. Tabel: Indsatser med tilknyttede projekter Indsats Projekt(er) igangsat i 2011 Skabe et mere nysgerrigt, nyskabende og åbent foreningsliv Hjælpe foreningerne til at være mere markedsorienterede og nytænke tilbud og aktiviteter, herunder nye idrætsgrene Styrke erfaringsudveksling mellem trænere og ledere Skabe overlap ift. fysisk placering af foreningsaktiviteter Styrke informationen om bevægelsesmuligheder i kommunen Strategisk kompetenceudvikling af foreninger og trænere Skabe samarbejde mellem skole, SFO og idrætsforeninger. Netværk og samarbejde på tværs af lokale og regionale foreninger Øge forældreinvolveringen i foreningslivet Udnytte haller til forskellige aktiviteter på samme tid Opgradering af eksisterende faciliteter til nuværende og fremtidige behov Sikre størst mulig tilgængelighed til kommunens samlede faciliteter og optimere brugen af hallerne, så alle nuværende og nye foreninger samt selvorganiserede får adgang via digitale løsninger Øge mængden og kvaliteten af talentudviklingen - Nye timefordelingsregler (giver mulighed for nye tiltag) - Danmarks Idræts Forbunds Frikommune forsøg - Kompetenceudviklingsforløb for trænere og ledere om eliteidræt, kost og ernæring - Kompetenceudviklingsforløb for elitetrænere og ledere om styrketræning på tværs af idrætsgrene - Nyhedsbrev for idræt bestående af 4-6 årlige udgivelser med nyheder fra Fritid og Kulturcenteret. Formanden for Idrættens Samråd har i hvert nyhedsbrev også inputs - Kompetenceudviklingsforløb med eliteklubber om kost og ernæring - Kurser i styrketræning - Kvalitet i børnegymnastikken - Aldersrelateret træning i fodbold - Fælles idrætscertificering af SFO Åen og Fællesidræt - Taastrup Fodbold Club har indgået et tættere samarbejde med Brøndby IF - Swim Team Taastrups (STT) eliteoverbygning VAT (Vestegnens Aqua Team) er blevet udvidet med københavnerklubben MK31 og har skiftet navn til VAT Copenhagen. Det nye samarbejde sikrer adgang til 50m bassinet ved Bellahøj - Projekt Etniske Forældre i Hedehusene Gymnastik Forening, Høje-Taastrup Idrætsforening og Taastrup FC + Fløng- Hedehusene Idræt - Nye timefordelingsregler (giver mulighed for at booke 1/3, 2/3, ½ og 1/1 hal) - Planer for hvilke haller der med fordel skal indrettes, så de kan opdeles. - Nye timefordelingsregler - Facilitetsundersøgelse - Foreningsportal - Nye timefordelingsregler mulighed for mere træningstid til både elitetræning og til talentudvikling - Alle foreninger (både elite og breddeforeninger) har i 2011 fået dækket deres ansøgninger om tilskud til træneruddannelser 6

8 Skabe et målrettet træningsmiljø Fremme vidensdeling og et højt uddannelsesmæssigt niveau hos trænere og ledere Skabe en stærk træningskultur for eliteidrætsudøvere Sikre muligheden for et stærkere eliteidrætsmiljø Skabe helhed i de unge eliteudøveres hverdag Sikre at eliteidrætsudøverne tilbydes rette faciliteter og sociale-, sundheds- og uddannelsesmæssige vilkår - Klubudvikling for eliteklubber - Kompetenceudviklingsforløb for eliteklubber om kost og ernæring - Kurser i styrketræning - Økonomisk støtte til eliteklubber - Økonomisk støtte til OL-deltagerne - Økonomisk støtte til deltagelse ved internationale mesterskaber for udøvere på internationalt niveau fra Eliteidrætspuljen. - Swim Team Taastrup har fået et klublokale i Taastrup Svømmehal. Her kan de blandt andet tilbringe ventetid før og efter træning med lektielæsning, restitution eller lign. - Kompetenceudviklingsforløb for eliteklubber om kost og ernæring Herunder beskrives de nye timefordelingsregler, Frikommuneprojektet, idræt efter skoletid, eliteidrætssatsningen og idrætskonferencen. Nye timefordelingsregler I samarbejde med Idrættens Samråd blev der i 2011 arbejdet med at lave nye timefordelingsregler for foreningslivet så faciliteterne bliver udnyttet optimalt i forhold til vision, målsætninger og indsatsområder i Idræts- og Bevægelsespolitikken. Timefordelingsreglerne blev vedtaget ultimo 2011 og er trådt i kraft ved fordelingen af lokaler for De centrale principper i timefordelingsreglerne er fortsat: Byrådet godkender reglerne for fordeling af kommunale idrætsfaciliteter efter indstilling fra Folkeoplysningsudvalget (FOU) og Idrættens Samråd (IS). IS er ansvarlig for fordeling af faciliteter under hensyn til Folkeoplysningsloven og de af Byrådet godkendte regler. Fordeling af samtlige idrætsfaciliteter i kommunen forestås af IS ved fordelingsmøder, hvor samtlige godkendte foreninger indkaldes. IS kan vedtage at uddelegere dele af fordelingen. De væsentligste ændringer i de nye timefordelingsregler er: De tidligere timefordelingsregler opdelte kommunen i tre områder. Dette betød eksempelvis, at en forening fra område A ikke kunne søge om faciliteter i område B. Dette hindrede en optimal udnyttelse af faciliteterne. Desuden havde foreningerne på grund af denne regel ikke samme adgang til faciliteterne. Det kunne eksempelvis betyde at 100 medlemmer i et område udløste adgang til 10 haltimer, mens tilsvarende kun ville udløse 8 haltimer i et andet område. Denne uhensigtsmæssighed er fjernet i de nye timefordelingsregler. Alle faciliteter, der kan inddeles i mindre enheder, skal så vidt muligt kunne fordeles på denne måde. F.eks. kan en hal opdeles i 1/3 og 2/3 hal og en svømmehal kan opdeles i banetimer. Målet med denne ændring er at opnå en højere aktivitet og en bedre udnyttelse af faciliteterne. Princippet om at alle medlemmer - uanset om man træner 1 time om ugen eller 20 timer om ugen - udløser det samme antal hal-/saltimer gælder forsat. Men for at imødekomme eliteklubber eller andre foreninger med et særligt højt aktivitetsniveau, som har behov for ekstra hal-/saltid, er det i de nye regler vedtaget, at Idrættens Samråd kan bevillige ekstra 7

9 timer til disse foreninger. En sådan bevilling kan ske på baggrund af en ansøgning for den enkelte forening. Timerne kl og kl tæller fremover kun 50%. Målet med denne ændring er at anspore foreninger til at anvende ydertimerne. Derudover rummer de nye timefordelingsregler en række mindre justeringer og præciseringer. Frikommuneprojekt Høje-Taastrup Kommune deltager sammen 5 andre danske kommuner (Gentofte, København, Fåborg-Midtfyn, Odense og Aalborg) i et udviklingsforløb i samarbejde med Dansk Idrætsforbund. Målet med projektet er at undersøge, hvordan det kan blive lettere at være frivillig i foreningsidrætten. Arbejdet med at definere emneområderne for Høje-Taastrup Kommune har fundet sted i 2011, mens selve projektet kommer til at løbe i Emnerne som projektet vil fokusere på er: a. Booking af og adgang til faciliteter Hvordan der skabes gennemsigtighed og dynamik ift. booking og adgang. Nøglebrikker og Apps til mobiltelefoner eller skærme i hallerne er blandt mulige løsningsforslag til nogle af problemerne. b. Ældre og frivillighed Hvordan foreningerne kan blive bedre til at rekruttere seniorer til forskellige frivillige funktioner i foreningerne og dermed løfte foreningerne - og lette deres hverdag. Som deltager i denne udviklingsproces kommer Høje-Taastrup Kommune også til at være særlig tæt på de øvrige kommuners projekter og resultater. Dermed forventes det, at projektet vil bibringe en lang række ideer til at gøre det lettere at være frivillig leder i idrætsforeningerne. Idræt efter skoletid I 2011 startede et samarbejde mellem Høje-Taastrup Gymnasium og 10. klassescenteret (Linie 10), TIK Volleyball og B70 Basketball omkring projektet Idræt med vennerne for unge mellem 15 og 18 år. Udfordringen er, at mens en meget stor del af kommunens børn prøver at dyrke foreningsidræt i børneårene, er det desværre kun en meget lille del af de unge i aldersgruppen år, der dyrker idræt i en forening. Målet med projektet er at tilbyde unge mennesker at prøve kræfter med henholdsvis volleyball og basketball og dermed give de unge muligheden for at få smag for atter at dyrke idræt i en forening. Aktiviteten foregår mandag og torsdag kl For B70 Basketballs vedkommende ligger foreningens øvrige træning i umiddelbart forlængelse af projektet, således at de nye aktive har mulighed for at mærke stemningen på et seniorhold. Projektet er planlagt til at løbe hele skoleåret 2011/2012. Høje- Taastrup Gymnasium stiller hal til rådighed. Eliteidrætssatsningen - klubudviklingsforløb Eliteidrætssatsningen blev i starten af 2011 udgjort af følgende fem eliteidrætsklubber: Swim Team Taastrup, Taastrup Idræts Klub (TIK) Bueskydning, TIK gymnastik, Taastrup Gymnastik Forening (gymnastik) og Taastrup FC kvindefodbold. TIK Badminton er den 6. og sidste nye klub, der er blevet optaget i elitesatsningen på grund af deres meget lovende talentudviklingsarbejde. I 2011 har de seks eliteidrætsklubber gennemført et meget omfattende klubudviklingsprogram med konsulentfirmaet Sport House. Kernen i programmet er, at foreningerne har fået beskrevet deres mål, værdier og opgaver. Her ud fra har de udviklet mål, strategier og planer for emner som: talentudvikling, rekruttering og fastholdelse af trænere, ledere, hjælpere og udøvere, sponsorere og flere andre centrale emner. TIK Badminton er fortsat i gang med denne proces. Alle seks eliteklubber har givet udtryk for stor tilfredshed med forløbet, selvom det har været en meget tids- og arbejdskrævende proces for foreningerne. 8

10 Idrætskonference Gentofte, Høje-Taastrup og Københavns Kommune har igennem længere tid planlagt at afholde en tværkommunal idrætskonference i hovedstadsregionen. Lørdag d. 12. november 2011 blev denne konference gennemført på Taastrup Teater. Fokus har i hele processen været at skabe større opmærksomhed på: Den merværdi, der kan skabes for kommunerne, borgerne og idrætten ved etablering af et tværkommunalt samarbejde på udvalgte indsatområder De muligheder, der er for at etablere fremadrettede idrætsspecifikke og tværidrætslige samarbejdsrelationer De udfordringer, der vil være hos interessenterne, hvis måden at tænke og agere i forhold til idrætsdrift og idrætsudvikling udfordres. (Beslutningen om at indgå den 1-årig Regional Kulturaftale for Hovedstadsområdet på kulturområdet gjorde konferencen endnu mere relevant og udvidede også antallet af kommuner) Konferencens formål var at identificere fremadrettede tværkommunale indsatsområder, som kan skabe merværdi for borgerne og den enkelte kommune samt perspektivere de udfordringer, som et tværkommunalt samarbejde vil stå over for. Konferencens mål var at inspirere og gøre beslutningstagerne nysgerrige i forhold til, hvilke værdier et tværkommunalt samarbejde kan skabe i forhold til: Eventstilskuer og deltagerevents Faciliteter eksisterende og nyetableringer Talentarbejdet Konferencen havde deltagelse af repræsentanter fra foreninger og specialforbund, politikere, samråd samt kommunale medarbejdere. Hovedparten af hovedstadsområdets kommuner var repræsenteret blandt de ca. 150 deltagere. 2.2 IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR SELVORGANISEREDE Som i resten af Danmark er tendensen i Høje-Taastrup Kommune, at der er rigtig mange borgere, der gerne vil dyrke idræt og bevægelse uafhængigt af foreninger. I 2011 er der derfor blevet arbejdet målrettet for at få byens rum til at inspirere til bevægelse og på den måde gøre det mere attraktivt for borgerne at dyrke selvorganiseret idræt i deres nærmiljø. Temaet Idræt og bevægelse for selvorganiserede har 2 målsætninger i Idræts- og Bevægelsespolitikken: Forbedre mulighederne for at dyrke selvorganiseret idræt og bevægelse At få flere til at dyrke motion og bevægelse i nærmiljøets omgivelser Tabel: Indsatser med tilknyttede projekter Indsats Projekter(er) igangsat i 2011 Skabe fokus på bevægelsesmuligheder nær - Kløverstierne (se kap.5: Byens Rum) etablerede idrætsanlæg Indrette byens rum til bevægelse - Kløverstierne (se kap.5: Byens Rum) - Parkouranlæg - Forhindringsbane Skabe adgang til faciliteterne i kommunen for - Åben hal fredag aften selvorganiserede Synliggøre bevægelsesmuligheder, så borgerne kan - Kløverstierne (se kap.5: Byens Rum) få kendskab til mulighederne for selvorganiseret - Discgolf DM bevægelse og idræt - Discgolf DGI tour - Discgolf lørdagstræning - Parkour lørdagsjam - Gam3 streetsoccer og streetbasket i 9

11 Koordinere samarbejdet mellem idrætsaktiviteter og kulturelle aktiviteter med henblik på at etablere fælles events Inspirere foreningslivet til at rumme de selvorganiserede ved at give dem andre tilknytningsmuligheder Gadehavegård - Brug Bolden - Street Master i Gadehavegård - Søndagsfodbold i Gadehavegård og Charlotteager - Streetsoccerprojekt i boligsociale områder i samarbejde med de boligsociale indsatser, Taastrup FC og Fløng-Hedehusene Idrætsforening - Kløverstierne (se kap.5: Byens Rum) - Streetsoccerprojekt i boligsociale områder i samarbejde med de boligsociale indsatser, Taastrup FC og Fløng-Hedehusene Idrætsforening Herunder vil projektet parkour- og forhindringsbane blive yderligere beskrevet. Parkour og forhindringsbane Den 16. september 2011 åbnede et nyt parkouranlæg og en forhindringsbane ved Selsmosen i Taastrup. Opførelsen af de to behændighedsbaner blev mulige efter, at Høje-Taastrup Kommune i januar 2011 blev kåret som Årets Idrætskommune og i den anledning modtog en præmie på kr. fra Danmarks Idrætsforbund. Beslutningen om, at præmiepengene skulle bruges på netop disse to projekter, skete på baggrund af en proces, hvor borgerne havde mulighed for at komme med forslag til brugen af præmien. Fritid og Kultur tog derefter sammen med Idrættens Samråd stilling til de mange gode ideer fra borgerne. Valget faldt på en idé fra en gruppe unge, der præsenterede tanken om at etablere en parkour-træningsbane og en forhindringsbane, så de og de mange unge borgere i kommunen kan dyrke parkour på forsvarlig vis. I løbet af efteråret 2011 har der hver lørdag været planlagt Lørdags-Jam ved parkouranlægget. Lørdags-Jam er en åben, fælles træning, hvor kyndige parkourudøvere instruerer og inspirerer, og netop dette tiltag har medført, at mange unge har fået øjnene op for anlæggets muligheder. Parkourgruppen Streetmovement har designet og opført parkouranlægget, mens forhindringsbanen er leveret af Bløcher Trækunst Begge banerne blev placeret i Selsmosen i Taastrup og ligger på den måde direkte i forlængelse af udviklingen af Selsmoseparken (se kapitel 5 om Byens Rum). 2.3 IDRÆT OG BEVÆGELSE I SKOLER OG INSTITUTIONER Rigtig mange børn og unge i Høje-Taastrup Kommune bruger en stor del af deres tid i institutioner og skoler. Det kan gøre det svært for forældre at støtte og sikre, at børnene lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om 60 minutters aktivitet dagligt. Institutioner og skoler er således en vigtig arena for børnene i forhold til at være aktive. Derfor er der arbejdet målrettet med kompetenceudvikling af medarbejdere i skoler og institutioner, så disse medarbejdere har den nyeste viden omkring idræt og bevægelse for børn og unge. Indsatserne bidrager til, at medarbejderne er i stand til at igangsætte en masse aktiviteter og støtte op om målsætningen i Idræts- og Bevægelsespolitikken. 10

12 Under temaet idræt og bevægelse i skoler og institutioner lyder de 4-årige målsætninger: Sikre at idræt og bevægelse har en central rolle i institutioner, SFO og fritidsklubber Højne trivsel og bevægelsesglæde hos skolebørn gennem koblingen bevægelse og læring Skabe en helhed i børnenes hverdag, hvor de kan gå direkte fra skole og institution til idrætsforening Inklusion via idræt og bevægelse Tabel: Indsatser med tilknyttede projekter Indsats Projekt(er) igangsat i 2011 Skabe mere bevægelse i hverdagen i daginstitutioner, SFO og fritids- /ungdomsklubber Stimulere børnene til fortsat fysisk aktivitet og alsidige bevægelseslege i deres institutionsliv Sikre tilgængelighed for institutioner og skoler til kommunens samlede faciliteter Struktureret kompetenceudvikling af personalet Vise børn og unge idrætslivets mangfoldighed Øge kvaliteten i idrætsundervisningen og sikre, at krop og bevægelse inddrages i andre fag Bedre samarbejde om brugen af faciliteter og rekvisitter mellem skoler, institutioner og foreninger Kombinationsansættelse (forening og institution/skole) Kvalificere samarbejdet mellem SFO/fritidsklubber og foreningerne Fokus på overvægtige børn Særlige indsatser i samarbejde med sundhedsplejen Have fokus på piger i klasse Lave aktiviteter for de idrætsusikre stille børn - DIF certificering af 10 institutioner fra vuggestue, børnehave, SFO til fritids-/ungdomsklub - Ledernetværk - Inspirationskurser ang. bevægelse i institutioner Kroppen på Toppen - Deltagelse i KOSMOS og DIFs Move it - Naturligvis - Øget kvalitet i idrætsundervisningen et kursus i tennis i skoleåret 2011/ Udvidet Fritidspas - Skolestævner (Fodbold, Cykling, Badminton, Adventure Race) - Øget kvalitet i idrætsundervisningen et kursus i tennis i skoleåret 2011/ Cykelstævne ved Fløng Hedehusene Cykel Club - Badminton stævne ved Badminton Danmark og TIK Badminton - Afholder af Konferencen Verdens mest aktive Folkeskole i samarbejde med Badminton Danmark. - Fit for Kids interventionen - Fit for Kids interventionen - Kost og motionsprojekt for inaktive piger på Gadehaveskolen Herunder beskrives projekterne Fit for Kids intervention, kompetenceudvikling for lærere og pædagoger, institutionsidræt og skoleidræt. Fit for Kids interventionen Gennem kommunens deltagelse i SundSkoleNettet (se nedenfor), ansøgte Høje-Taastrup Kommune i 2011 om at blive forsøgskommune i projektet Fit for Kids. Høje-Taastrup Kommune blev udvalgt til projektet, der er et kost- og motionsprojekt for overvægtige inaktive børn mellem 7-10 år. Formålet med projektet er at evaluere en intervention, som udføres af organisationen Fit for Kids. Interventionen iværksættes over for 40 overvægtige og inaktive børn i Høje-Taastrup Kommune. Projektet gennemføres med tanke på at identificere og afprøve et koncept, som er 11

13 bæredygtigt, og fremadrettet kan bruges på en større skala på kommunalt plan i kampen mod overvægt, fedme og fysisk inaktivitet hos børn. Interventionen består af et program på 40 uger sammensat af Fit for Kids og indeholder familiekostvejledning, individuel familiecoaching og to ugentlige træningssessioner, hvor forældrene opfordres til at deltage. Den praktiske del af interventionen udføres af Fit for Kids i samarbejde med Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) og professor dr. med. Bente Klarlund Pedersen og læge Nina Birk Eriksen, bistået af professor dr. med. Lars Bo Andersen fra Syddansk Universitet. Projektet evalueres af Rockwool Fondens Forskningsenhed. Resultaterne af studiet forventes publiceret i videnskabelige tidsskrifter. Såvel positive som negative resultater vil blive publiceret, og der er ingen kommercielle interesser til hinder for publicering af alt opnået viden. Projektet sponsoreres af Rockwool Fonden, der har bevilliget 3 mio. til gennemførelse af projektet. Siden august 2011 har Fritid og Kultur og Institutions- og Skolecentret i samarbejde med CIM, Fit for Kids og Rockwool Fonden arbejdet på at rekruttere børn i Høje-Taastrup Kommune til projektet. Rekrutteringen har resulteret i, at 40 børn er blevet inkluderet i interventionen. Desuden er 10 børn, der ikke passede ind i inklusionskriterierne, blevet optaget i kost og træningsdelen af projektet. Det betyder, at 50 børn i 2012 starter på et 40 ugers kost og motionsforløb. Halvdelen af gruppen starter i januar 2012, mens den anden halvdel starter i august Fritid og Kultur er repræsenteret i styregruppen for projektet og vil således følge projektet tæt i Kompetenceudvikling pædagoger og lærere Fritid og Kultur har i 2011 i samarbejde med Skole- og Institutionscenteret arbejdet målrettet med at øge kompetencen hos personalet i skoler og institutioner, således at de kan tilbyde børn og unge idræts- og bevægelsesforløb, som tager afsæt i den nyeste viden om området. Institutionsidræt Idrætscertificeringer I 2011 har 10 institutioner fra vuggestue til fritids-/ungdomsklub fulgt et uddannelsesforløb i pædagogisk idræt, som uddannelsesinstitutionen VIA University College i samarbejde med Danmarks Idrætsforbund (DIF) har tilrettelagt. Det 25 timer lange forløb har både udfordret ledelse og personale i forhold til at bruge idrætten som en pædagogisk metode i institutionernes praksis. Forløbet har givet institutionerne et fællessprog i forhold til at tænke idræt og bevægelse ind i hverdagen og har resulteret i, at børn og personale er langt mere aktive i løbet af dagen end tilfældet var, før forløbet blev igangsat. Samtlige 10 institutioner kan primo 2012 kalde sig DIF-idrætscertificerede institutioner og skal fortsat arbejde progressivt med idræts- og bevægelsesområdet således, at de hvert år kan leve op til en recertificering. De 10 institutioner har selv betalt halvdelen af uddannelsen, mens kompetenceudviklingpuljerne i Institutions- & Skolecenteret og Fritid og Kultur har bevilliget økonomi til den resterende betaling. Kroppen på toppen I februar 2011 afholdt Fritid og Kultur i samarbejde med Institutions- og Skolecenteret et kursus, for personale fra institutioner med børn fra 0-6 år. Kurset var et tilbud til alle, og ca. 40 medarbejdere deltog. Kurset blev afholdt af fysioterapeuter, der har specialiseret sig i idræt og bevægelse på 0-6 års området. Kursisterne fik gennem teori og praksis inspiration til, hvordan man kan lave fysiske aktiviteter i det daglige pædagogiske arbejde, samt hvordan man indretter inde- og uderummet, så der skabes optimale rammer for børns fysiske udfoldelse. 12

14 Skoleidræt Sundskolenettet På skoleområdet har Fritid og Kultur i samarbejde med Institutions- og Skolecenteret været tovholdere på kommunens deltagelse i Sundskolenettet, som er et landsdækkende sundhedsinitiativ startet af Rockwool Fonden. Kommunens Sundskolenetværk, som har deltagelse af den sundhedsansvarlige lærer, skoleledelsen og en forældrebestyrelsesrepræsentant fra hver skole, er tænkt som et mødested for erfaringsudveksling, hvor skolerne kan inspirere hinanden til at øge kvaliteten i sundhedsundervisningen. Netværket har gennem året haft forskellige foredragsholdere til at inspirere til at tænke sundhed ind i skolernes hverdagspraksis. Derudover har samtlige skoler foretaget test af eleverne i kondition, hoppehøjde, højde og vægt og udarbejdet en sundhedsrapport, der beskriver skolernes indsatser på området samt beskriver mål for det fremtidige arbejde med sundhed på skolerne. Selsmoseskolen har i 2011 lavet et bemærkelsesværdigt resultat, da denne skole er den i landet, der har haft den største fremgang i elevernes kondital målt ved Andersen pendulløbetest 2. Dette blev skolen blive præmieret for i januar 2012 ved et arrangement planlagt af Fritid og Kultur i samarbejde med Rockwoolfonden. Verdens mest aktive Folkeskole Fritid og Kultur var i 2011 vært for en inspirationskonference, som Badminton Danmark afholdt i forbindelse med lanceringen af deres første skolebadmintonturnering. Konferencen, som tiltrak skole- og sundhedspersonale fra hele Danmark, præsenterede forskning, tanker og visioner fra Danmarks Idrætsforbund, Diabetes Foreningen og Høje-Taastrup Kommune omkring idræt, bevægelse og sundhed. Særligt Høje-Taastrup Kommunes visionære arbejde med Idræts- og Bevægelsespolitikken blev fremhævet på konferencen. Øget kvalitet i idrætsundervisningen Som et supplement til inspirationskurser for idrætslærerne i kommunen har Fritid og Kultur i samarbejde med Institutions- og Skolecenteret beskrevet og arrangeret kompetenceudviklingsforløbet Øget kvalitet i idrætsundervisningen, som afvikles i skoleåret 2011/2012 med fokus på tennissporten. Målet med forløbet er at uddanne idrætslærerne til at undervise eleverne i tennis og på den måde styrke minitennis til at blive en idræt på lige fod med øvrige idrætter i skolen. Kursusforløbet sikrer, at lærerne løbende implementerer tankerne fra kurset i idrætsundervisningen ved at køre undervisningsforløb i tennis. Kursus-/undervisningsforløbet afsluttes med Store Tennisdag, som er en turnering for skoleelever, der arrangeres af Fritid og Kultur, Dansk Tennis Forbund og Tennisklubberne i Høje-Taastrup Kommune. 2.4 IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR SÆRLIGE MÅLGRUPPER Rigtig mange borgere i Høje-Taastrup kommune er for inaktive og lever ikke op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet. Mange af disse borgere har forskellige udfordringer, der har gjort, at de har haft svært ved at blive inkluderet i idrætsfællesskabet. Derfor er der i 2011 blevet arbejdet massivt med at lave indsatser, der gør det muligt at få endnu flere borgere til at opleve glæden ved fysisk udfoldelse. 2 Andersens Pendulløbetests foregår ved frem- og tilbageløb på en fastlagt strækning. Løbehastighed eller løbetid og tilbagelagt distance anvendes til beregning af konditionstallet. 13

15 Temaet Idræt og bevægelse for særlige målgrupper har 4 målsætninger i Idræts- og Bevægelsespolitikken: Øge idræt og bevægelse hos inaktive personer Øge idræt og bevægelse hos børn fra ressourcesvage familier, der mangler støtte hjemmefra Øge adgangen til og omfanget af idræts- og bevægelsestilbud til børn og voksne med fysisk, psykisk eller intellektuel funktionsnedsættelse og til socialt udsatte Tabel: Indsatser med tilknyttede projekter Indsats Projekt(er) igangsat i 2011 Aktivere borgere med risiko for livsstilssygdomme med særligt fokus på: - de årige der stopper med at dyrke idræt - de årige, som ikke er fysisk aktive, herunder særligt familiefædre Videreudvikle senior- og ældreidrætten, så borgerne i kommunen har mulighed for et livslangt virke med idræt og bevægelse Arbejde for at foreninger har bedre ressourcer og muligheder for at rumme børn fra ressourcesvage familier Særlige projekter i foreninger med fokus på at inkludere børn fra ressourcesvage familier Gøre idrætsfaciliteter mere handicapvenlige - Styrke idræts- og bevægelsestilbud til borgere med fysisk, psykisk eller intellektuel funktionsnedsættelse og til socialt udsatte Inkludere borgere med funktionsnedsættelser i eksisterende idræts- og bevægelsestilbud - Gå-projekt i Gadehavegård - Cykeltræning til Ritter Classic - Brug Bolden projektet - Volleyball og Basket for HTK gymnastik - Projekt Etniske Forældre i Hedehusene Gymnastik Forening, Høje-Taastrup Idrætsforening og Taastrup FC + Fløng- Hedehusene Idræt - - Udvidet Fritidspas - Frivillige Foreningsguider tilknyttet Fritidspasset i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp - Planlægning af Aktiv Vinter for handikappede - Regionalt samarbejde ang. handikapidrætstilbud - Aktiv Sommer for handikappede I nedenstående er projekterne Udvidet Fritidspas og Etniske forældres deltagelse i idræts- og foreningslivet beskrevet. Udvidet Fritidspas For at gøre Høje-Taastrup Kommunens Fritidspasordning endnu bedre og mere målrettet mod stærkt udsatte børn og unge søgte kommunen i 2010 Socialministeriets Pulje til udbredelse af erfaringer med forsøg med fritidspas og modtog i januar 2011 en bevilling på 4,4 millioner til et 4-årigt projekt med arbejdstitlen Udvidet Fritidspas. Det overordnede formål med projektet er at etablere en model for stærkt udsatte børn og unge, som omfatter fritidsvejledning og økonomisk støtte med henblik på at integrere de udsatte børn og unge i almindelige fritidsaktiviteter sammen med andre børn og unge. Det gøres konkret ved: At gøre den eksisterende fritidspasordning endnu bedre i forhold til at indlemme og fastholde udsatte børn og unge i kommunens foreningsliv At afprøve en model, der kan være med til at øge foreningsdeltagelse hos denne gruppe børn og unge i kommunen Skabe et bedre samarbejde mellem medarbejdere forankret i forskellige forvaltninger til glæde for det enkelte barn. Herunder skole, fritidsliv, SSP, Gadeplan, Børne- og Ungerådgivningscenteret og de boligsociale indsatser 14

16 Projektets målgruppe Målgruppen for projektet er stærkt udsatte børn og unge i alderen 6-17 år, der ikke har mulighed for at deltage i fritidsaktiviteter på lige vilkår med jævnaldrende. Erfaringer fra den samlede landsdækkende evaluering af det første projekt Forsøg med fritidspas fra viste, at Fritidspas primært får fat i børn og unge i gråzonen. Det vil sige børn og unge, som har relativt nemt ved at kunne indgå i fritidsaktiviteter, men som ikke gør det, bl.a. fordi de mangler forældreopbakning. Gråzonebørn/unge har derfor ofte brug for et lille skub fra f.eks. en lærer til at komme i gang. Noget som også de lokale erfaringer med Fritidspasset i Høje Taastrup Kommune viser. Den landsdækkende evaluering viser ydermere, at der ligger en stor udfordring i, at få den gruppe, som defineres som stærkt udsatte børn og unge, indlemmet i fritidsaktiviteter. Det er en gruppe som i højere grad har sociale, personlige og adfærdsmæssige vanskeligheder samtidig med, at mange oplever en svag forældreopbakning 3. Denne gruppe børn og unge har brug for en ekstra indsats fra kompetente voksne, der f.eks. kan følge børnene til aktiviteter og arbejde mere målrettet med forældreinvolvering samt følge op på, om de bliver hængende i aktiviteten. Denne ekstra indsats arbejdes der med i Det Udvidede Fritidspas. Konkrete mål med projektet Kortsigtede mål: At øge andelen af målgruppens deltagelse i fritidsaktiviteter At fastholde deltagelse i fritidsaktiviteter At sikre en øget forældreopbakning til børnene/de unges fritidsliv At udvide børnenes/de unges sociale relationer til jævnaldrende At øge målgruppens fysiske udfoldelse Langsigtede mål: At fastholde målgruppens deltagelse i fritidsaktiviteter på lang sigt og ind i voksenlivet At styrke målgruppens sociale kapital, herunder netværksdannelse At øge målgruppens fysiske udfoldelse på lang sigt og dermed forbedre målgruppens sundhedstilstand At forbedre målgruppens livskvalitet Ansættelse af fritidsvejledere i boligområder For at understøtte arbejdet med målgruppen for Det Udvidede Fritidspas, ansatte Fritid og Kultur i 2011 to fritidsvejledere, som har arbejdsbase i de tre boligsociale områder Gadehavegård, Charlotteager og Tåstrupgård. Fritidsvejlederne arbejder med at videreudvikle samarbejdet med det lokale foreningsliv for på den måde at arbejde målrettet med, at børnene mere kvalificeret kan vælge, hvilken aktivitet de vil gå til med støtte fra et Fritidspas. Derudover blev der ansat en projektleder, som står for koordinationen af de to fritidsvejlederes samarbejde med lærerne på de lokale skoler således, at der skabes kontakt til de børn, der har brug for et Fritidspas samt formidles kontakt til foreningslivet. Der arbejdes desuden med at tilknytte en gruppe frivillige fra Dansk Flygtningehjælps projekt Foreningsguider, som vil kunne følge børn til og fra aktiviteter. Udviklingen i Fritidspas-projektet Figuren nedenfor illustrerer udviklingen i Fritidspas-projektet, hvor der i fase 1 - i forbindelse med det første forsøgsprojekt med støtte fra Socialministeriet i var en stor målgruppe af gråzonebørn/unge. Målgruppen blev snævret ind i fase 2, hvor Fritidspasset blev forankret som fast tilbud til børn og unge i Høje-Taastrup Kommune. Med igangsættelsen af Det Udvidede Fritidspas for stærkt udsatte børn og unge er målgruppen for den ekstra indsats i fase 3 forholdsvis lille, men kræver en stor indsats i hele perioden i forhold til at fastholde de stærkt udsatte børn og unge i aktiviteten. I Fritidspassets 3. fase arbejdes der også stadig med restgruppen af gråzonebørn/unge. 3 Evaluering af forsøg med fritidspas til udsatte børn og unge, Oxford Research A/S,

17 Figur: Udviklingen i fritidspas-projektet MÅLGRUPPE HØJ LAV FASE 1 GRÅZONEBØRN/UNGE En stor målgruppe, som kun kræver en lille indsats i opstartsfasen FASE 2 RESTGRUPPEN AF GRÅZONEBØRN/UNGE En middel målgruppe, som kræver en middel indsats FASE 3 STÆRKT UDSATTE BØRN/UNGE En lille målgruppe, som kræver en stor indsats i hele perioden LAV INDSATS HØJ Foreløbige resultater Fra januar til og med maj 2011 fik 118 børn og unge Fritidspas. Fra den ekstra indsats overfor stærkt udsatte børn og unge blev iværksat i juni 2011 og året ud modtog yderligere 178 børn og unge et Fritidspas. Heraf har 85 modtaget Udvidet Fritidspas. Det vil sige, at der i alt var 296 børn og unge, der modtog Fritidspas i Tabel: Opgørelse over antal Fritidspas i januar-maj 2011 Udviklingen i fritidspas (Gammel ordning) Januar - maj 2011 Samlet antal Anviste i alt 118 KØN ETNICITET (skøn) AKTIVITET Andel i procent Antal drenge % Antal piger % Dansk 16 13,5 % Anden etnicitet end dansk ,5 % Idrætsforeninger 71 59,5 % Fritids- og ungdomsklubber 46 39,5 % Billede-, musik- eller dramaskole 1 1 % Øvrige foreninger

18 Tabel: Opgørelse over antal Fritidspas i juni-december 2011 Udviklingen i fritidspas (Gammel ordning og Udvidet Fritidspas for stærkt udsatte børn og unge) Juni - december 2011 Samlet antal Anviste i alt 178 I sagsbehandling (ca.) 30 TYPE KØN ETNICITET (skøn) AKTIVITET BEGGRUNDELSE FOR UDVIDET FRITIDSPAS Andel i procent Gammelt Fritidspas % Udvidet Fritidspas % Antal drenge % Antal piger % Dansk % Anden etnicitet end dansk % Idrætsforeninger % Fritids- og ungdomsklubber % Billede-, musik- eller dramaskole 2 1 % Øvrige foreninger 0 Holdes væk fra gaden og undgå at komme ind i kriminelle miljøer Fremme den sociale udvikling og integration samt skabe nye netværk % % Svært ved at fastholdes i en fritidsaktivitet % Manglende forældreopbakning eller kendskab til foreningslivet 7 8 % Økonomiske årsager 9 11 % Andet/ikke opgjort % Har pga. særlige omstændigheder modtaget to Fritidspas 19 Etniske forældres deltagelse i idræts- og foreningslivet Integrationsministeriet bevilligede i oktober kr. til Høje-Taastrup Kommunes forsøgsprojekt Etniske forældres inddragelse og deltagelse i Høje-Taastrup Kommunes idrætsog foreningsliv. Tilskuddet skal anvendes i perioden 1. januar december Baggrunden for projektet er Høje-Taastrup Kommunes store succes med at fremme aktiviteter til rekruttering af børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk i foreningslivet herunder eksempelvis Fritidspasset. Succesen har givet en positive udfordring med at rekruttere kvalificerede frivillige, trænere og ledere med anden etnisk baggrund end dansk til foreningerne. Fritid og Kultur ønskede på den baggrund at afhjælpe manglen på frivillige ved at udvikle en model for rekruttering, uddannelse og fastholdelse af nye foreningsfrivillige med anden etnisk baggrund end dansk. Projektets hovedformål er således at skabe en bæredygtig model for rekruttering og fastholdelse af forældre med anden etnisk baggrund end dansk, som positivt kan bidrage til at understøtte og udvikle foreningerne. Projektet har særligt fokus på foreninger, som i dag fremstår som organisatorisk sårbare grundet manglende forældre- og familieopbakning. Til rekrutteringen af de nye frivillige er der i projektforløbet blevet ansat 4 ressourcestærke ungekonsulenter med foreningskendskab og foreningserfaring. To af konsulenterne er ansat på 7 ½ time ugentligt, en på 10 timer ugentlig og en på 15 timer ugentlig. Ungekonsulenterne er ansat i foreningerne Taastrup FC, Hedehusene Gymnastik Forening, Høje-Taastrup Idrætsforening og Fløng-Hedehusene Idræt (Fodbold) og har til opgave at: Kontakte forældre af anden etnisk baggrund end dansk og informere om frivillighedsarbejdet og foreningslivet Afstemme forventningerne mellem foreningerne og børn, unge og forældre med anden etnisk baggrund end dansk 17

19 Understøtte nye frivillige med anden etnisk baggrund end dansk ved at deltage i træningen sammen med dem i en opstartsperiode. Værge frivillige af anden etnisk baggrund end dansk til foreningslivet Aktiviteterne koordineres med kommunens integrationskoordinator og afvikles i samarbejde med idrætsforeningerne, Danmarks Idræts-Forbund, Get2Sport, Sjællands Boldspil-Union og kommunale interessenter såsom lokale klubber, daginstitutioner og skoler. Processen Ved igangsættelsen af projektet Etniske Forældre viste det sig, at foreningerne på daværende tidspunkt reelt ikke var gearet til at involvere og engagere flere frivillige. Årsagen var, at klubberne manglede grundlæggende forudsætninger, herunder en udviklingsplan med klare mål og visioner samt en samlet opgave- og arbejdsbeskrivelse af, hvad det kræver at være eksempelvis bestyrelsesmedlem, træner m.m. Det betød, at konsulenten fra Projekt Etniske Forældre havde meget svært ved at rekruttere nye frivillige, da der ikke kunne gives en klar beskrivelse af, hvad det indebærer at være frivillig. Klubudviklingsforløb I forlængelse af ovenstående blev det besluttet, at de fire klubber skulle deltage i et klubudviklingsforløb rettet mod klubbernes bestyrelser. Formålet med Klubudviklingsforløbet var at definere nogle klare mål, herunder: 1. Klubanalyse der giver et fælles billede af klubben, samt at bestyrelsen får en fælles plan for, hvor de vil hen. Klubanalysen skal samtidig bruges til at synliggøre, hvor klubben skal hen i forhold til interne og eksterne interessenter, rekruttering, samt hvor der er behov for flere ressourcer. 2. At få afdækket fakta om, hvad bestyrelsen bruger sin tid på herved er det nu muligt at flytte rundt på opgaver i organisationen ud fra fakta, herunder dokumentation for arbejdsopgaver med angivelse af tid samt dokumentation for hvilke opgave bestyrelse og udvalg skal løse. 3. At få skabt et struktureret grundlag for, hvordan klubben vil arbejde med fastholdelse, rekruttering og kommunikation. 4. At få afklaret, hvilke profiler der er behov for i bestyrelsen, og hvordan de fungerer sammen. Klubudviklingsforløbet har været altafgørende for det videre arbejde med projektet Etniske Forældre. At klubberne først skulle gennem et klubudviklingsforløb, for at tilegne sig de rette forudsætninger for at kunne rekruttere og fastholde frivillige, har dog medvirket til, at foreningskonsulenternes oprindelige opgave ikke havde de optimale forudsætninger for at blive igangsat og udført. Det er således først efter endt klubudviklingsforløb i medio 2011, at klubberne har fået det rette afsæt for foreningskonsulenternes opgave med at rekruttere nye frivillige. Nedenstående tabel viser udviklingen i antallet af medlemmer, trænere/holdledere og bestyrelsesmedlemmer fra projektets start i januar 2011 frem til december 2011: Tabel: Udviklingen i projekt Etniske Forældre Projekt Etniske forældre - samlet Tid Aktive I alt Anden etnisk baggrund Andel med anden etnisk baggrund Start: Medlemmer ,37 Januar Trænere/holdledere , Bestyrelsesmedlemmer ,7 Status: Medlemmer December Trænere/holdledere , Bestyrelsesmedlemmer ,85 18

20 På trods af klubbernes behov for et klubudviklingsforløb er der, som det fremgår af tabellen, sket en væsentlig stigning i antallet af trænere/holdledere med hele 45 personer, hvoraf 26 har anden etnisk baggrund end dansk. Derudover er der også sket en væsentlig fremgang i medlemstallet på i alt 261 medlemmer, hvoraf 134 har anden etnisk baggrund end dansk. 19

21 3. STATUS PÅ KULTURPOLITIKKEN OG ET NYT TILTAG 3.1 STATUS PÅ KULTURPOLITIKKEN Byrådet besluttede i foråret 2010, at der skal udarbejdes en ny Kulturpolitik for Høje-Taastrup Kommune. Da der ikke var et tilstrækkelig overblik over kulturområdet, blev der indledningsvis udarbejdet en kortlægning. På baggrund af denne kortlægning vedtog Byrådet i januar 2011 at igangsætte arbejdet med at formulere en ny Kulturpolitik for Høje-Taastrup Kommune. Formålet Beslutningen om at udarbejde en særskilt Kulturpolitik for er truffet ud fra den betragtning, at kultur skal ses som en størrelse, der relaterer sig til flere niveauer i samfundet og ikke kun er tilknyttet fritidssfæren alene. Den nye Kulturpolitik skal give politikere, borgere og administration en vision, målsætninger og indsatser, der kan arbejdes systematisk med at realisere. Kulturpolitikken skal således bidrage til at skabe retning og udvikling på hele kulturområdet i kommunen. Kulturpolitikken skal tydeliggøre, at der arbejdes med kultur på tværs af sektorer og fagligheder samtidig med, at den skal forpligte politikere, administration og kulturaktører til at udarbejde nye strukturer inden for kulturområdet. Strukturer, som skal medvirke til at understøtte, at der foregår flere kulturelle aktiviteter af en højere kvalitet. Processen for Kulturpolitikken For at sikre, at den nye Kulturpolitik kommer til at tilgodese mangfoldigheden i Høje-Taastrup Kommune, har foreningsrepræsentanter, borgere og kulturaktører, politikere og administration i Høje-Taastrup Kommune deltaget i 5 dialogmøder i perioden februar-november Dialogmøderne var struktureret i forskellige temaer, der alle tog afsæt i kortlægningen. Der har særligt været fokus på at inkludere unge i aldersgruppen år i dialogmøderne. Det skyldes, at børn og unge mellem 0 og 25 år er underrepræsenteret i de kulturelle foreninger og at Kulturelt Samråd oplever, at det er særligt problematisk at tiltrække denne målgruppe. Resultatet fra dialogmøderne har dannet grundlag for den kommende Kulturpolitik. Temaerne for dialogmøderne var: Selvorganiserede netværkskulturer Unge fra kommunens fritids-/ungdomsklubber og gymnasiet deltog i mødet sammen med repræsentanter fra diverse foreninger, projekter og institutioner. Dialogen tog udgangspunkt i de unges ønsker til et aktivt kulturliv i kommunen samt involvering og synliggørelse af de uformelle kulturaktiviteter. Kunst og kulturarv i det offentlige rum Dialogen tog udgangspunkt i et oplæg om Køge Kulturhavn med fokus på at anvende byens rum som udstillingsrum. Det blev drøftet, hvordan vi får gjort byens rum aktive i forhold til kulturaktiviteter og opstilling af kunst, hvordan vi tager hensyn til den lokale kultur, og hvordan vi involverer lokalbefolkningen. Kulturinstitutioner på tværs Teatret, kulturhuse, fritids-/ungdomsklubber, musiske skoler og folkeskoler med flere deltog i mødet, hvor institutionernes rolle som kulturbærere var i fokus. Samarbejder på tværs og aktivering af den kollektive kompetence blev debatteret. De kulturelle foreninger Kulturelt Samråd og foreningerne under samrådet debatterede forholdene for kulturen i Høje-Taastrup Kommune. Fremtiden blev drøftet ud fra et ønske om at udvikle kulturlivet og tilføre nye ressourcer i form af nye/flere medlemmer og nye samarbejder på tværs. 20

Idræt og bevægelse til alle

Idræt og bevægelse til alle Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2013-16 GENTOFTE KOMMUNE Forord Med Gentofte Kommunes nye idræts- og bevægelsespolitik arbejder vi målrettet videre med at skabe

Læs mere

Hvordan rekrutteres frivillige med etnisk minoritetsbaggrund til foreningerne? Høje Taastrup Kommune

Hvordan rekrutteres frivillige med etnisk minoritetsbaggrund til foreningerne? Høje Taastrup Kommune Hvordan rekrutteres frivillige med etnisk minoritetsbaggrund til foreningerne? Høje Taastrup Kommune IDAN Idrættens største udfordringer III 4. september 2013 Om Høje-Taastrup Kommune 48.000 borgere en

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps

kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps 1 indhold Den nye træner 3 Få styr på din klub 4 Unglederuddannelse 5 Effektive møder 6 Medlemssucces

Læs mere

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik SILKEBORG KOMMUNE Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik 2 Handlekatalog til realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommunes idræts-

Læs mere

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012.

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012. Godkendt i Kultur- og Fritidsudvalget den 14. maj 2012. Handlekatalogets temaer (indsats = vi gør i politikken) Frivillige ledere Silkeborg Kommune letter de bureaukratiske krav til idræts- og fritidslivet

Læs mere

Institutionen er oprettet ved Aalborg Byråds beslutning på mødet den 13. august 2001, og dens navn er Elitesport Aalborg.

Institutionen er oprettet ved Aalborg Byråds beslutning på mødet den 13. august 2001, og dens navn er Elitesport Aalborg. 1 Elitesport Aalborg 1 Institutionen er oprettet ved Aalborg Byråds beslutning på mødet den 13. august 2001, og dens navn er Elitesport Aalborg. 2 Institutionens formål er: at styrke og vedligeholde talentudvikling

Læs mere

Slagelse Kommune. Fritidspolitik. Fritidslivet - en kommunal dynamo

Slagelse Kommune. Fritidspolitik. Fritidslivet - en kommunal dynamo Slagelse Kommune Fritidspolitik Fritidslivet - en kommunal dynamo Indholdsfortegnelse Forord... s. 3 1. Fritidspolitikkens områder visioner, opgaver og mål... s. 4 Samspil og medspil... s. 4 Visionen Fritidslivet

Læs mere

At der skal sikres en forsvarlig udvikling af talenter og eliteidrætsudøvere, fysisk, personligt

At der skal sikres en forsvarlig udvikling af talenter og eliteidrætsudøvere, fysisk, personligt Team Danmark og Randers Kommune, herefter parterne, er blevet enige om denne samarbejdsaftale, som har til formål at fremme vilkårene for eliteidræt og herunder i særdeleshed talentudvikling i Randers

Læs mere

Idrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00

Idrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00 Idrætskonference i Randers 2010 lørdag den 18. september 8:30-15:00 SIKR (Samvirkende Idrætsklubber i Randers) arrangerer i samarbejde med Kultur- og fritidsforvaltningen en konference for idrætsforeninger

Læs mere

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget Fritidspolitik 2010 Folkeoplysningsudvalget Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden

Læs mere

Elite 2650 Ansøgningsvejledning

Elite 2650 Ansøgningsvejledning Elite 2650 Ansøgningsvejledning Elite 2650 er en økonomisk pulje, hvis formål er at støtte og udvikle idrætten på eliteplan. Puljen kan søges af kommunale idrætsklubber og -foreninger, og sigter mod at

Læs mere

Statusrapport for fritids- og kulturområdet i Høje-Taastrup Kommune 2010

Statusrapport for fritids- og kulturområdet i Høje-Taastrup Kommune 2010 Statusrapport for fritids- og kulturområdet i Høje-Taastrup Kommune 2010 ÅRETS IDRÆTSKOMMUNE 2010 ÅRETS INTEGRATIONSPRIS 2010 Fritid og Kultur Dok. 3080013 Fritidspas 1. INDLEDNING... 3 1.1 RAPPORTENS

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

At der skal sikres trænings- og instruktionsmuligheder for talenter og eliteidrætsudøvere.

At der skal sikres trænings- og instruktionsmuligheder for talenter og eliteidrætsudøvere. Team Danmark og Århus Kommune, herefter parterne, er blevet enige om denne samarbejdsaftale, som har til formål at fremme vilkårene for eliteidræt og herunder i særdeleshed talentudvikling i Århus Kommune.

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Fritids-, idræts- og folkeoplysningspolitik KOLDING KOMMUNE. Fritid og Idræt KOLDING KOMMUNE FRITIDS-, IDRÆTS- OG FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK 1

Fritids-, idræts- og folkeoplysningspolitik KOLDING KOMMUNE. Fritid og Idræt KOLDING KOMMUNE FRITIDS-, IDRÆTS- OG FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK 1 KOLDING KOMMUNE Fritids-, idræts- og folkeoplysningspolitik Fritid og Idræt V0_Våben_Rød KOLDING KOMMUNE FRITIDS-, IDRÆTS- OG FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord................................

Læs mere

Tune Idrætsforening. Tune IF Idrætsfritidsklub

Tune Idrætsforening. Tune IF Idrætsfritidsklub Tune IF Idrætsfritidsklub 1. Indledning: Tune IF har, i forbindelse med vor visionsudarbejdelse for alle vore aktiviteter, igen drøftet mulighederne for at etablere en Tune IF Idrætsfritidsklub. Tune IF

Læs mere

Status på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014

Status på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014 Dato August 2014 Doknr. 98847-14 Sag. nr. 11-3121 på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014 Projekter som Kultur og Fritid er ansvarlig for i 2014 1. Fritids-, Idræts- og Kulturpolitik Fritids-,

Læs mere

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Forord I forsommeren blev der indgået politisk aftale om en omfattende og visionær reform af Folkeskolen. Intentionen er at

Læs mere

Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik

Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik Kolding Kommune Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik Fritid og Idræt 13-11-2011 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Vision... 4 Mission... 4 Strategi... 4 Brugerinddragelse... 5 De frivillige

Læs mere

DIF OG TEAM DANMARKS ELITETRÆNER UDDANNELSE

DIF OG TEAM DANMARKS ELITETRÆNER UDDANNELSE Idrættens Træner Akademi DIF OG TEAM DANMARKS ELITETRÆNER UDDANNELSE Bliv en bedre og mere målrettet træner. Lær at optimere dine idrætsudøveres præstation og få viden om, hvordan du udvikler elite- og

Læs mere

Team Danmark og Danmarks Idræts-Forbund koncept for idrætsskoler 2009

Team Danmark og Danmarks Idræts-Forbund koncept for idrætsskoler 2009 Team Danmark og Danmarks Idræts-Forbund koncept for idrætsskoler 2009 1.0 Indledning og målsætning Såvel Team Danmark som Danmarks Idræts-Forbund har udarbejdet en kommunestrategi, der har til hensigt

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Gladsaxe i bevægelse 2010-2013

Gladsaxe i bevægelse 2010-2013 Gladsaxe i bevægelse 2010-2013 Gladsaxe Kommunes strategi for motion og bevægelse hedder Gladsaxe i bevægelse 2010-2013. Bevægelse skal forstås både i betydningen fysisk aktivitet og som det at flytte

Læs mere

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden At satse på det enestående og samtidig sikre bredden Oplæg ved Kulturpolitikken efter kommunalreformen 10. 11. september 2007 Else Trangbæk, professor, institutleder Mit personlige udgangspunkt -gymnasten

Læs mere

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik formål Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag

Læs mere

TALENT- OG ELITESTRATEGI FOR HOLBÆK BADMINTON

TALENT- OG ELITESTRATEGI FOR HOLBÆK BADMINTON 1. Erfaringer med talent- og elitearbejde i klubben Hvad har klubben gjort indenfor talent- og eliteområdet indtil nu? Hvad har erfaringerne været? (fokusér på fakta) List tingene i punktform. Hvad har

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Ansøgning til Udviklingspuljen for folkeoplysningsområdet

Ansøgning til Udviklingspuljen for folkeoplysningsområdet Vordingborg 23. oktober 2014 Ansøgning til Udviklingspuljen for folkeoplysningsområdet Street soccer for unge i Vordingborg Kommune Indledning I samarbejde med lokale idrætsforeninger, boligområder og

Læs mere

Kultur- og Fritids- POLITIKKEN

Kultur- og Fritids- POLITIKKEN Kultur- og Fritids- POLITIKKEN 2013-2017 Kultur- og Fritids- POLITIKKEN Forord side 3 Folkeoplysningspolitikken side 4 Indhold Landdistriktspolitikken side 10 Kulturpolitikken side 16 side 3 Forord Tønder

Læs mere

Tune Idrætsforening. Civilsamfundet Tune IF tager ansvar

Tune Idrætsforening. Civilsamfundet Tune IF tager ansvar Civilsamfundet Tune IF tager ansvar Hovedforening Tune den 4. februar 2015 Samarbejde med Tune skole: Samarbejdet, som etableres mellem Tune Idrætsforening og Tune Skole herunder Tune SFO har som mål:

Læs mere

Rammeaftale. mellem. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) Team Danmark (TD) 1. Parterne

Rammeaftale. mellem. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) Team Danmark (TD) 1. Parterne Rammeaftale mellem Danmarks Idræts-Forbund (DIF) og Team Danmark (TD) 1. Parterne Danmarks Idræts-Forbund er en sammenslutning af danske idrætsorganisationer og har til formål at virke for fremme af dansk

Læs mere

BREDDESTRATEGI FOR TFC

BREDDESTRATEGI FOR TFC 1. ERFARINGER Hvad har klubben gjort indenfor breddeområdet indtil nu? Hvad har erfaringerne været? (fokusé at klubben har arbejdet med bredden? List i punktform. r på fakta) Hvad har betinget, Træningstid

Læs mere

Et godt børneliv et fælles ansvar

Et godt børneliv et fælles ansvar Et godt børneliv et fælles ansvar Programaftale Oktober 2005 Jytte Lau, Sussi Maale og Erik Hansen Programaftale for Et godt børneliv et fælles ansvar Denne programaftale er den overordnede ramme for det

Læs mere

Fodbold: En folkebevægelse i forandring

Fodbold: En folkebevægelse i forandring v/bent Clausen, formand for Fodbold: En folkebevægelse i forandring Idrættens største udfordringer II Vejen Idrætscenter 30. 31. maj 2012 Vision 2015: At være den mest attraktive sport for Aktive spillere

Læs mere

Dagsorden til møde i Folkeoplysningsudvalget

Dagsorden til møde i Folkeoplysningsudvalget Gentofte Kommune Dagsorden til møde i Folkeoplysningsudvalget Dagsorden åben Mødedato 17. juni 2014 Mødetidspunkt 17.00 Mødelokale Gentofte Sportspark, lokale 24 ved Ishallen Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole ne i Space Samme indsatser i alle kommuner Efter nærmere dialog med Syddansk Universitet stiller hver deltagende kommune i Space med to folkeskoler placeret i byzoner. Der sættes en række indsatser i gang

Læs mere

STYRK SAMSPILLET KLUB KOMMUNE DBU

STYRK SAMSPILLET KLUB KOMMUNE DBU EN DEL AF NOGET STØRRE STYRK SAMSPILLET KLUB KOMMUNE DBU Inspiration og gode råd til et styrket samarbejde mellem klubber, kommuner og DBU Med strategien vil vi over de næste fire år kridte banen op til

Læs mere

Processen. Efterår 2014. Dialogmøder om talentarbejdet med LU. Efterår 2014. Åbent dialogmøde om talentarbejdet

Processen. Efterår 2014. Dialogmøder om talentarbejdet med LU. Efterår 2014. Åbent dialogmøde om talentarbejdet Processen Efterår 2014 Dialogmøder om talentarbejdet med LU Efterår 2014 Åbent dialogmøde om talentarbejdet Januar/februar 2015 2 workshops (kl. 10-16) udarbejdelse af talentpolitik og strategi Høringsproces

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag Nr. U-301 Fysioterapeut i folkeskolerne Politikområde 301 Folkeskoler og fritidstilbud, 303 Sårbare børn og unge Tiltag (sæt ) Strukturændring Serviceændring Effektivisering Andet Det foreslås, at der

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Tilbud til dig, som har talent og viljen til at blive en af de bedste. Afprøv dit talent og ambitioner på eliteniveau. www.holstebroelitesport.

Tilbud til dig, som har talent og viljen til at blive en af de bedste. Afprøv dit talent og ambitioner på eliteniveau. www.holstebroelitesport. Tilbud til dig, som har talent og viljen til at blive en af de bedste. Afprøv dit talent og ambitioner på eliteniveau. www.holstebroelitesport.dk Baggrund for elitesamarbejde www.holstebroelitesport.dk

Læs mere

ØG Eliteidræt. Eliteidræt, faglighed og fællesskab

ØG Eliteidræt. Eliteidræt, faglighed og fællesskab ØG Eliteidræt Eliteidræt, faglighed og fællesskab Eliteidræt, faglighed og fællesskab vildmedfoto.dk På Øregård brænder vi for idræt. Og vi vil skabe de bedste rammer for vores elever både fagligt og socialt,

Læs mere

Idrætspolitik kan den gøre en forskel?

Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Bjarne Ibsen Professor og centerleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker,

Læs mere

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Læs mere

Håndbog for Skolesportsledere. Gode råd og inspiration til arbejdet med Skolesport.

Håndbog for Skolesportsledere. Gode råd og inspiration til arbejdet med Skolesport. Håndbog for Skolesportsledere Gode råd og inspiration til arbejdet med Skolesport. Håndbog for Skolesportsledere Denne håndbog er udarbejdet af Skolesports projektledere Rikke Lindskov Simonsen Lise Sohl

Læs mere

Idræt med kommunen som boldjonglør Idræts SFO i Hillerød Kommune. Idræts SFO 22.05.12 Idrætskonsulent Kurt Curth, Hillerød Kommune

Idræt med kommunen som boldjonglør Idræts SFO i Hillerød Kommune. Idræts SFO 22.05.12 Idrætskonsulent Kurt Curth, Hillerød Kommune Idræt med kommunen som boldjonglør Idræts SFO i Hillerød Kommune Præsentation Bolde i luften Idræts SFO Udfordringer Vision Idræts foreninger Idræts SFO Skoler Team Danmark Hillerød Kommune Breddeidræt

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Fremtiden for idrætten på Bornholm Temaaften 3. oktober. Partnerskab Partnerskaber..? hvem hvad -hvor

Fremtiden for idrætten på Bornholm Temaaften 3. oktober. Partnerskab Partnerskaber..? hvem hvad -hvor Fremtiden for idrætten på Bornholm Temaaften 3. oktober. Partnerskab Partnerskaber..? hvem hvad -hvor Hvad er et partnerskab? Hvad er et partnerskab? Et partnerskab er et ligeværdigt, forpligtende og tillidsbaseret

Læs mere

INDSPIL NR. 46. Februar 2015

INDSPIL NR. 46. Februar 2015 INITIATIVPRIS Frem til 15. februar 2015 modtages indstillinger til INITIATIVPRISEN, som Kalundborg Y s Men s Club uddeler hvert år. Prisen går til en person, en organisation eller en forening, som med

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Frederikssund Kommune Lederakademi Januar juni 2013

Frederikssund Kommune Lederakademi Januar juni 2013 Frederikssund Kommune Lederakademi Januar juni 2013 Tag det første skridt til at blive en endnu bedre leder! Et personligt uddannelsesforløb for ledere i klubber og foreninger i fritids- og idrætslivet

Læs mere

Udbygget oversigt over udmøntning af folkeoplysningspuljen 2013 (annonceret og tilsagnsgivet primo 2014)

Udbygget oversigt over udmøntning af folkeoplysningspuljen 2013 (annonceret og tilsagnsgivet primo 2014) Udbygget oversigt over udmøntning af folkeoplysningspuljen 2013 (annonceret og tilsagnsgivet primo 2014) Der er i alt modtaget ansøgninger til 102 projekter med en samlet ansøgt tilskudsramme på 9,8 mio.

Læs mere

[1] ELITETALENT I ESAA U-18

[1] ELITETALENT I ESAA U-18 [1] ELITETALENT I ESAA U-18 [2] Elitetalent i ESAA U-18 U-18 Elitetalent i Aarhus - Fra talent til ligaspiller Aarhusiansk basketball sætter ressourcer ind på at udvikle U-18 talenter med tekniske, taktiske,

Læs mere

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Indledning Aabenraa Kommune har igangsat en proces i forhold til udvikling af Aabenraa Svømme- og Idrætscenter. En udvikling, der skal munde ud i et nybyggeri

Læs mere

Strategi Dansk Volleyball Forbund

Strategi Dansk Volleyball Forbund Strategi Dansk Volleyball Forbund DVBF s strategier vedtages på repræsentantskabsmødet i overensstemmelse med DVBF s loves 12. I DVBF s loves 1 er Dansk Volleyball Forbund defineret som en sammenslutning

Læs mere

Vedtaget af Viborg Byråd 25. september 2013. Folkeoplysningspolitik

Vedtaget af Viborg Byråd 25. september 2013. Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Viborg Byråd 25. september 2013 Folkeoplysningspolitik Indhold Borgmesteren.... 3 Kulturudvalgsformanden.... 4 Indledning... 5 Rammer og afgrænsning... 5 Målsætninger....6 Brugerinddragelse...

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Genopslag: INVITATION TIL FYRAFTENSMØDE - for foreninger og selvorganiserede

Genopslag: INVITATION TIL FYRAFTENSMØDE - for foreninger og selvorganiserede NYT FRA IDRÆTS- OG FRITIDSKONSULENT JESPER THERKILDSEN jesper.therkildsen@kalundborg.dk - tlf.24 94 38 09 IDRÆTS- OG FRITIDSKONSULENTEN TAKKER FOR 3 GODE ÅR I KALUNDBORG Jeg starter som udviklingskonsulent

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Frivilligcenter Hillerøds Handleplan for 2009/2010

Frivilligcenter Hillerøds Handleplan for 2009/2010 Frivilligcenter Hillerøds Handleplan for 2009/2010 Frivilligcenter Hillerøds handleplan for 2009/2010 præsenterer de strategiske målsætninger og indsatsområder, som FcH vil prioritere i 2010. Handleplanen

Læs mere

https://secure.capevo.net/xform/frontend/show.aspx?action=print&blanketid=2141&...

https://secure.capevo.net/xform/frontend/show.aspx?action=print&blanketid=2141&... Side 1 af 12 Vejledning til Integrationsministeriets online ansøgningsskema Du står nu i Integrationsministeriets online ansøgningsskema. I det følgende introduceres kort til udfyldelse af skemaet. Har

Læs mere

Kropslige kompetencer (idrætspraktisk) Demonstrere grundlæggende færdigheder i idrætten med henblik på en forevisning

Kropslige kompetencer (idrætspraktisk) Demonstrere grundlæggende færdigheder i idrætten med henblik på en forevisning Niveau 1 Instruktør og Træner en med Instruktør og Træneruddannelsen er, at du opnår de kompetencer, der gør dig i stand til at fungere som Instruktør eller træner for hold eller individuelle udøvere på

Læs mere

Dette oplæg skitserer de krav og muligheder, der er i at blive udviklingscenter. Det er både sportsligt, organisatorisk og økonomisk.

Dette oplæg skitserer de krav og muligheder, der er i at blive udviklingscenter. Det er både sportsligt, organisatorisk og økonomisk. KONCEPT FOR UDVIKLINGSCENTRE I DANSK TAEKWONDO FORBUND INDLEDNING Etablering af udviklingscentre er et af de første skridt i implementering af DTaFs talent- og elitestrategi, som blev færdiggjort i juni

Læs mere

Hvilke øvrige idrætslige aktiviteter har jeres forening forestået eller på anden måde været med til at udøve?

Hvilke øvrige idrætslige aktiviteter har jeres forening forestået eller på anden måde været med til at udøve? Foreningens navn: Spørgeskemaet er udfyldt af, navn: Adresse: Tlf. privat: Bedste træffetid: E-mail: Spm. 1 Med henblik på at belyse jeres forenings idrætslige aktiviteter og tilhørsforhold til de idrætslige

Læs mere

Målsætninger Beskriv hvordan der arbejdes videre med eksisterende og/eller nye målsætninger

Målsætninger Beskriv hvordan der arbejdes videre med eksisterende og/eller nye målsætninger Handleplan for EGIF Badminton Klubudvikling Centrale spørgsmål: Hvad gør Fe. Organisation Beskriv klubbens organisation, der synliggør klubbens ledelse og ansvarsområder (vedlæg evt. organisationsdiagram)

Læs mere

Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset

Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset Indledning og baggrund Dette værdisæt indeholder værdier for talentudviklingen i Danmark med en række tilknyttede handlingsanvisninger, samt definitioner

Læs mere

LEDERAKADEMIET 2013-2014. Et personligt uddannelsesforløb for kommende, nye og nuværende foreningsaktive frivillige i Egedal Kommune.

LEDERAKADEMIET 2013-2014. Et personligt uddannelsesforløb for kommende, nye og nuværende foreningsaktive frivillige i Egedal Kommune. LEDERAKADEMIET 2013-2014 Et personligt uddannelsesforløb for kommende, nye og nuværende foreningsaktive frivillige i Egedal Kommune. Lederakademiets deltagere vil efter akademiets afslutning modtage et

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Idrætspolitik og strategi

Idrætspolitik og strategi Idrætspolitik og strategi Forord Vi ved alle, at idræt og motion er dannende og vanedannende. Det giver fysisk og psykisk velvære at røre sig, og det øger sundheden og giver os derved et længere og bedre

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Lystrup skole - Årsrapport

Lystrup skole - Årsrapport Lystrup skole - Årsrapport 1. Indledning Dette er årsrapporten for Lystrup skole Århus kommune, over skolens deltagelse i Sundskolenettet.dk i skoleåret 2011-2012. 2. Udviklingsplan Følgende er fra skolens

Læs mere

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Udviklingskonsulent Trine Rose Center for Skole Slagelse Kommune Knap 80.000 indbyggere Sundhedstilstand og adfærd generelt dårligere end landsgennemsnittet. Dog

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt Idræt med børn - for børnenes skyld 10 bud på bedre børneidræt Vi vil være bedre; og vi har lagt en plan Idræt er danske børns vigtigste fritidsaktivitet. Ni ud af ti danske børn under 12 år er medlem

Læs mere

Talentudvikling i sportens verden

Talentudvikling i sportens verden Talentudvikling i sportens verden Konference 22.9.2008 Michael Andersen, direktør man@teamdanmark.dk tlf: 43 26 25 00 eller 51 26 60 62 Kort præsentation - MA Cand. mag. (samfundsfag idræt) Adjunkt og

Læs mere

Silkeborg Kommunes Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012

Silkeborg Kommunes Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012 Silkeborg Kommunes Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012 Forord Idræts- og fritidspolitikkens tilblivelse bygger på tematiserede åbne dialogmøder og drøftelser med Børne- og Ungdomskorpsenes

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

1. Organisation. Den nærmere organisering af Holstebro Elitesport er beskrevet i bilag 1.

1. Organisation. Den nærmere organisering af Holstebro Elitesport er beskrevet i bilag 1. Team Danmark og Holstebro Kommune, herefter parterne, er blevet enige om denne samarbejdsaftale, som har til formål at fremme vilkårene for eliteidræt og herunder i særdeleshed talentudvikling i Holstebro

Læs mere

Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn!

Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn! Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn! Danmarks Idræts-Forbund Stil skarpt på klubbernes vigtigste råstof: Børnene. Kvalitet er nøgleordet Børnene Konkurrencen er hård Tilbud til børn er der

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Morgenåbning: I forbindelse med morgenåbning, tilbyder vi sund morgenmad. Dette er muligt indtil kl. 7.15. Kl. 7.45 sendes alle børnene i skole.

Morgenåbning: I forbindelse med morgenåbning, tilbyder vi sund morgenmad. Dette er muligt indtil kl. 7.15. Kl. 7.45 sendes alle børnene i skole. Kastaniehuset Vi vil her på Kastaniehusets hjemmeside dels komme med en del praktiske oplysninger men også fortælle lidt om institutionens historie, vores pædagogik, bevægelsespolitik m.v.. Hvor er vi:

Læs mere

Der sker udvikling og formidling af sportsvidenskab om talentrekruttering, talentidentifikation

Der sker udvikling og formidling af sportsvidenskab om talentrekruttering, talentidentifikation 1. juli 2013 Notat om rolle- og ansvarsfordeling mellem Danmarks Idrætsforbund, specialforbund og Team Danmark vedr. talentrekruttering, -identifikation og - udvikling. 1. Indledning og baggrund International

Læs mere

Inspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen. Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune

Inspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen. Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune Inspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune Skolereformen & Den Åbne Skole Med den nye skolereform er der taget hul på en ny æra

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Projektbeskrivelse: ForeningsMentorer i Aarhus

Projektbeskrivelse: ForeningsMentorer i Aarhus Projektbeskrivelse: ForeningsMentorer i Aarhus Formålet med ForeningsMentorer i Aarhus er at hjælpe børn og unge mellem 11-14 år i særligt udsatte positioner ind i foreningslivet. ForeningsMentorer i Aarhus

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Aftale om talentklasser i idræt

Aftale om talentklasser i idræt Den 20. november 2012 Aarhus Kommune i Aarhus Kommune Pædagogik og Integration Grøndalsvej 2 Postboks 4069 8260 Viby J 1. Aftalens parter og indhold Denne aftale om talentklasser i idræt er indgået mellem

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010. BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3

JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010. BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3 JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010 BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3 1 Indholdsfortegnelse DGI-BYEN 29. JANUAR 2010 BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE... 1

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Space. Faldende fysisk aktivitet blandt børn og unge! Aktiv transport - trafikreguleringer med større appel til gang og cykling i nærområdet

Space. Faldende fysisk aktivitet blandt børn og unge! Aktiv transport - trafikreguleringer med større appel til gang og cykling i nærområdet Forskningsprojekt i Trygfondens Forebyggelsescenter v/syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Sundhedsinstitut, Region Syddanmark og kommuner i regionen Rum til fysisk aktivitet Projektet Space rum

Læs mere