Åbning af parkourbanen Statusrapport for fritids- og kulturområdet i Høje-Taastrup Kommune Dok /12

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Åbning af parkourbanen 2011. Statusrapport for fritids- og kulturområdet i Høje-Taastrup Kommune 2011. Dok. 52346/12"

Transkript

1 Åbning af parkourbanen 2011 Statusrapport for fritids- og kulturområdet i Høje-Taastrup Kommune 2011 Dok /12

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING...3 Læsevejledning STATUS PÅ IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIKKEN FORENINGSIDRÆT FOR ELITE OG BREDDE... 5 Nye timefordelingsregler... 7 Frikommuneprojekt... 8 Idræt efter skoletid... 8 Eliteidrætssatsningen - klubudviklingsforløb... 8 Idrætskonference IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR SELVORGANISEREDE... 9 Parkour og forhindringsbane IDRÆT OG BEVÆGELSE I SKOLER OG INSTITUTIONER Fit for Kids interventionen...11 Kompetenceudvikling pædagoger og lærere...12 Institutionsidræt...12 Skoleidræt IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR SÆRLIGE MÅLGRUPPER Udvidet Fritidspas...14 Etniske forældres deltagelse i idræts- og foreningslivet STATUS PÅ KULTURPOLITIKKEN OG ET NYT TILTAG STATUS PÅ KULTURPOLITIKKEN NYT TILTAG PÅ KULTUROMRÅDET Kultur- og Uddannelseshuset KULTURFACILITETER TAASTRUP TEATER OPERA HEDELAND KROPPEDAL MUSEUM BIBLIOTEKER DE MUSISKE SKOLER Musikskolen...27 Billedskolen...28 Dramaskolen KULTURHUSENE BYENS RUM SELSMOSEPARKEN DET GODE BOLIGLIV Restaurant i Tåstrupgård...30 Sammenbinde Hedehusene og Charlottekvarteret OMRÅDEFORNYELSE I HEDEHUSENE INDUSTRIKULTURARVEN I HEDEHUSENE KLØVERSTIER MEDLEMSUDVIKLING OG TILSKUD...34

3 6.1 TILSKUD TIL FORENINGERNE TILSKUD TIL IDRÆTS-, SPEJDER- OG ØVRIGE FORENINGER IDRÆT SPEJDERE ØVRIGE FORENINGER KULTURELLE FORENINGER Kulturelle foreningers fordeling af tilskud AFTENSKOLER FOLKEOPLYSNINGSUDVALGETS UDVIKLINGSPULJE LOKALETILSKUD SAMMENLIGNING AF TILSKUD MED ANDRE KOMMUNER NØGLETAL UDVIKLING I BRUTTODRIFTSUDGIFTER UDGIFTER PÅ FRITIDS- OG KULTUROMRÅDET

4 1. INDLEDNING Følgende statusrapport for fritids- og kulturområdet i Høje-Taastrup Kommune 2011 er tredje generation af en statusopgørelse over fritids- og kulturlivet og dets nuværende rammer og udvikling. Formålet med statusrapporten er at give en overordnet status på udviklingen inden for hele fritids- og kulturområdet samt en beskrivelse af de udviklingsområder, der arbejdes videre med i løbet af Samtidig skal Statusrapporten 2011 ses som et værktøj, der giver Fritids- og Kulturudvalget overblik over året der gik samt et udgangspunkt for at reflektere og drøfte, hvor vi gerne vil hen. Året 2011 har været præget af arbejdet med flere nye politikker på fritids- og kulturområdet. I 2011 er en ny Idræts- og Bevægelsespolitik blevet politisk godkendt og sideløbende hermed har der både været arbejdet med udviklingen af en ny Kulturpolitik samt en ny integrationspolitik et arbejde som vil fortsætte ind i Endvidere besluttede Folketinget i juni 2011, at Folkeoplysningsloven skulle revideres, hvilket betød at alle kommuner skulle vedtage en ny Folkeoplysningspolitik inden den 1. januar I forlængelse heraf har Fritid og Kultur i dialog med samrådene udarbejdet en ny Folkeoplysningspolitik, som blev godkendt af Byrådet i december I løbet af 2012 vil der blive afholdt planlægningsmøder om den konkrete implementering og udmøntning af indsatserne i Folkeoplysningspolitikken et møde med hvert af samrådene samt et møde med hvert af samrådenes foreninger. Afslutningsvis vil planlægningsmøderne ende ud i et seminar for alle samrådene samt samrådenes foreninger. Året 2011 startede godt ved Danmarks Radios store sportsgallashow den 8. januar, hvor Høje- Taastrup Kommune vandt den prestigefulde pris som Årets Idrætskommune Med æren fulgte også kr. til et idrætsprojekt i kommunen. Præmien blev overrakt ved det årlige arrangement Foreningsprisen i Taastrup Teater. Her blev det også offentliggjort, at pengene skulle bruges til etablering af et parkouranlæg og en forhindringsbane. De to projekter var blevet udvalgt ud af en række projektforslag fra kommunens foreninger og borgere. Både parkouranlægget og forhindringsbanen stod færdige i sensommeren har også været året, hvor Fritidspasordningen blev udvidet. Udvidelsen er sket på baggrund af Høje-Taastrup Kommunes store succes med fritidspasset. I foråret fik Høje- Taastrup Kommune positivt svar på sin ansøgning til Socialministeriet og det betyder, at Fritidspasordningen i en forsøgsperiode på fire år også skal omfatte stærkt udsatte børn og unge. Af andre højdepunkter for 2011 kan nævnes igangsættelse af Projekt Etniske Forældre, etablering af Kløverstier, nye timefordelingsregler for foreningerne samt meget mere, der alt sammen bliver beskrevet i Statusrapporten Læsevejledning I kapitel 2 gøres status på indsatser under Idræts- og Bevægelsespolitikken. Her beskrives en række udvalgte projekter under politikkens enkelte temaer. I kapital 3 opridses processerne samt status på Kulturpolitikken og samtidig beskrives status og den videre proces for det nye tiltag Kultur- og Uddannelseshuset. Kapital 4 indeholder en beskrivelse af Høje-Taastrup Kommunes kulturfaciliteter. Herunder de kulturelle institutionernes organisering, økonomiske grundlag og deres elev- og besøgstal. I Kapital 5 findes en beskrivelse af initiativer og projekter, herunder Selsmoseparken, Det Gode Boligliv, Områdefornyelse i Hedehusene, Industriarven i Hedehusene samt Kløverstierne, der alle har fokus på byens rum og mulighederne for friluftsliv og selvorganiserede motionsaktiviteter. Kapitel 6 består af en redegørelse for medlemsudviklingen og sammensætningen i fritidsaktiviteter i Høje-Taastrup Kommune. Derudover indeholder kapitlet en opgørelse over 3

5 tilskudsordninger til idræts-, spejder- og øvrige foreninger 1 samt for kulturelle foreninger og lokaletilskud. Afslutningsvis findes en sammenligning af tilskud til foreninger og aftenskoler med kommunerne Greve, Hillerød og Gladsaxe. I kapitel 7 ses en oversigt over nøgletal for, hvordan udgifterne for Fritids- og Kulturområdet fordeler sig samt en sammenligning med de kommuner, som Høje-Taastrup normalt sammenligner sig med dvs. Greve Kommune, Hillerød Kommune og Gladsaxe Kommune. 1 Øvrige foreninger er samlebetegnelsen for en række foreninger, som bl.a. har aktiviteter for børn og unge, fx politiske ungdomsforeninger, hobbybetonede aktiviteter, børneteater og rollespil. 4

6 2. STATUS PÅ IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIKKEN Idræts- og bevægelsespolitikken er et resultat af en længere proces. Høje-Taastrup Kommune har været i dialog med repræsentanter fra idrætsforeninger, private borgere og eksterne ressourcepersoner om både visioner målsætninger og konkrete forslag til aktiviteter og projekter. Politikken tager udgangspunkt i den overordnede vision: Høje-Taastrup Kommune arbejder for et mangfoldigt idrætsliv, hvor alle borgere uanset udgangspunkt, har mulighed for at opleve glæde, udfordring, fællesskab og sjov ved idræt og bevægelse. Visionen spænder over fire temaer, der hver især er rettet mod en bestemt målgruppe. For hver af målgrupperne er der opstillet en række 4-årige målsætninger, hvortil der er knyttet konkrete indsatser, som alle bidrager til realiseringen af målsætningen. Dette kapitel er opdelt i afsnit, der tager udgangspunkt i de 4 overordnede temaer: Foreningsidræt for bredden og eliten Selvorganiseret bevægelse og idræt Idræt og bevægelse i institution og skole Idræt og bevægelse for særlige målgrupper I nedenstående oplistes de målsætninger, indsatser og projekter, som hører under hvert af temaerne. Mange af projekterne knytter sig til flere forskellige indsatser, og projekterne vil i så fald ses nævnt flere gange i tabellerne i de nedenstående fire afsnit. Til nogle af projekterne har det været relevant med en uddybende beskrivelse. Det kan være på grund af deres omfattende størrelse både i forhold til samarbejde på tværs i kommune, eksterne samarbejdsparter, finansiering mm. Projektets beskrivelse ses under det tema, som det knytter sig mest til. 2.1 FORENINGSIDRÆT FOR ELITE OG BREDDE Foreningsidrætten i Høje-Taastrup Kommune udgør en central del at idrætsbilledet i kommunen. Foreningsidrætten består af 94 idrætsforeninger og har godt medlemmer, heraf er ca. halvdelen under 25 år. Dermed udgør den organiserede foreningsidræt fortsat rygraden i kommunes idrætsliv. Temaet Foreningsidræt for elite og bredde har 5 målsætninger i Idræts- og Bevægelsespolitikken: Øge foreningsdeltagelsen blandt børn og unge i alderen 7-15 år til landsgennemsnittet (fra 62% til 77%) Fastholdelse og rekruttering af trænere og ledere De fysiske rammer forbedres og anvendelsen optimeres Styrke talentudviklingen Styrke elitesatsningen 5

7 Til opfyldelse af målsætningerne, er der formuleret tyve indsatser, hvorunder der er iværksat en lang række projekter i 2011, som listes i nedenstående tabel. Tabel: Indsatser med tilknyttede projekter Indsats Projekt(er) igangsat i 2011 Skabe et mere nysgerrigt, nyskabende og åbent foreningsliv Hjælpe foreningerne til at være mere markedsorienterede og nytænke tilbud og aktiviteter, herunder nye idrætsgrene Styrke erfaringsudveksling mellem trænere og ledere Skabe overlap ift. fysisk placering af foreningsaktiviteter Styrke informationen om bevægelsesmuligheder i kommunen Strategisk kompetenceudvikling af foreninger og trænere Skabe samarbejde mellem skole, SFO og idrætsforeninger. Netværk og samarbejde på tværs af lokale og regionale foreninger Øge forældreinvolveringen i foreningslivet Udnytte haller til forskellige aktiviteter på samme tid Opgradering af eksisterende faciliteter til nuværende og fremtidige behov Sikre størst mulig tilgængelighed til kommunens samlede faciliteter og optimere brugen af hallerne, så alle nuværende og nye foreninger samt selvorganiserede får adgang via digitale løsninger Øge mængden og kvaliteten af talentudviklingen - Nye timefordelingsregler (giver mulighed for nye tiltag) - Danmarks Idræts Forbunds Frikommune forsøg - Kompetenceudviklingsforløb for trænere og ledere om eliteidræt, kost og ernæring - Kompetenceudviklingsforløb for elitetrænere og ledere om styrketræning på tværs af idrætsgrene - Nyhedsbrev for idræt bestående af 4-6 årlige udgivelser med nyheder fra Fritid og Kulturcenteret. Formanden for Idrættens Samråd har i hvert nyhedsbrev også inputs - Kompetenceudviklingsforløb med eliteklubber om kost og ernæring - Kurser i styrketræning - Kvalitet i børnegymnastikken - Aldersrelateret træning i fodbold - Fælles idrætscertificering af SFO Åen og Fællesidræt - Taastrup Fodbold Club har indgået et tættere samarbejde med Brøndby IF - Swim Team Taastrups (STT) eliteoverbygning VAT (Vestegnens Aqua Team) er blevet udvidet med københavnerklubben MK31 og har skiftet navn til VAT Copenhagen. Det nye samarbejde sikrer adgang til 50m bassinet ved Bellahøj - Projekt Etniske Forældre i Hedehusene Gymnastik Forening, Høje-Taastrup Idrætsforening og Taastrup FC + Fløng- Hedehusene Idræt - Nye timefordelingsregler (giver mulighed for at booke 1/3, 2/3, ½ og 1/1 hal) - Planer for hvilke haller der med fordel skal indrettes, så de kan opdeles. - Nye timefordelingsregler - Facilitetsundersøgelse - Foreningsportal - Nye timefordelingsregler mulighed for mere træningstid til både elitetræning og til talentudvikling - Alle foreninger (både elite og breddeforeninger) har i 2011 fået dækket deres ansøgninger om tilskud til træneruddannelser 6

8 Skabe et målrettet træningsmiljø Fremme vidensdeling og et højt uddannelsesmæssigt niveau hos trænere og ledere Skabe en stærk træningskultur for eliteidrætsudøvere Sikre muligheden for et stærkere eliteidrætsmiljø Skabe helhed i de unge eliteudøveres hverdag Sikre at eliteidrætsudøverne tilbydes rette faciliteter og sociale-, sundheds- og uddannelsesmæssige vilkår - Klubudvikling for eliteklubber - Kompetenceudviklingsforløb for eliteklubber om kost og ernæring - Kurser i styrketræning - Økonomisk støtte til eliteklubber - Økonomisk støtte til OL-deltagerne - Økonomisk støtte til deltagelse ved internationale mesterskaber for udøvere på internationalt niveau fra Eliteidrætspuljen. - Swim Team Taastrup har fået et klublokale i Taastrup Svømmehal. Her kan de blandt andet tilbringe ventetid før og efter træning med lektielæsning, restitution eller lign. - Kompetenceudviklingsforløb for eliteklubber om kost og ernæring Herunder beskrives de nye timefordelingsregler, Frikommuneprojektet, idræt efter skoletid, eliteidrætssatsningen og idrætskonferencen. Nye timefordelingsregler I samarbejde med Idrættens Samråd blev der i 2011 arbejdet med at lave nye timefordelingsregler for foreningslivet så faciliteterne bliver udnyttet optimalt i forhold til vision, målsætninger og indsatsområder i Idræts- og Bevægelsespolitikken. Timefordelingsreglerne blev vedtaget ultimo 2011 og er trådt i kraft ved fordelingen af lokaler for De centrale principper i timefordelingsreglerne er fortsat: Byrådet godkender reglerne for fordeling af kommunale idrætsfaciliteter efter indstilling fra Folkeoplysningsudvalget (FOU) og Idrættens Samråd (IS). IS er ansvarlig for fordeling af faciliteter under hensyn til Folkeoplysningsloven og de af Byrådet godkendte regler. Fordeling af samtlige idrætsfaciliteter i kommunen forestås af IS ved fordelingsmøder, hvor samtlige godkendte foreninger indkaldes. IS kan vedtage at uddelegere dele af fordelingen. De væsentligste ændringer i de nye timefordelingsregler er: De tidligere timefordelingsregler opdelte kommunen i tre områder. Dette betød eksempelvis, at en forening fra område A ikke kunne søge om faciliteter i område B. Dette hindrede en optimal udnyttelse af faciliteterne. Desuden havde foreningerne på grund af denne regel ikke samme adgang til faciliteterne. Det kunne eksempelvis betyde at 100 medlemmer i et område udløste adgang til 10 haltimer, mens tilsvarende kun ville udløse 8 haltimer i et andet område. Denne uhensigtsmæssighed er fjernet i de nye timefordelingsregler. Alle faciliteter, der kan inddeles i mindre enheder, skal så vidt muligt kunne fordeles på denne måde. F.eks. kan en hal opdeles i 1/3 og 2/3 hal og en svømmehal kan opdeles i banetimer. Målet med denne ændring er at opnå en højere aktivitet og en bedre udnyttelse af faciliteterne. Princippet om at alle medlemmer - uanset om man træner 1 time om ugen eller 20 timer om ugen - udløser det samme antal hal-/saltimer gælder forsat. Men for at imødekomme eliteklubber eller andre foreninger med et særligt højt aktivitetsniveau, som har behov for ekstra hal-/saltid, er det i de nye regler vedtaget, at Idrættens Samråd kan bevillige ekstra 7

9 timer til disse foreninger. En sådan bevilling kan ske på baggrund af en ansøgning for den enkelte forening. Timerne kl og kl tæller fremover kun 50%. Målet med denne ændring er at anspore foreninger til at anvende ydertimerne. Derudover rummer de nye timefordelingsregler en række mindre justeringer og præciseringer. Frikommuneprojekt Høje-Taastrup Kommune deltager sammen 5 andre danske kommuner (Gentofte, København, Fåborg-Midtfyn, Odense og Aalborg) i et udviklingsforløb i samarbejde med Dansk Idrætsforbund. Målet med projektet er at undersøge, hvordan det kan blive lettere at være frivillig i foreningsidrætten. Arbejdet med at definere emneområderne for Høje-Taastrup Kommune har fundet sted i 2011, mens selve projektet kommer til at løbe i Emnerne som projektet vil fokusere på er: a. Booking af og adgang til faciliteter Hvordan der skabes gennemsigtighed og dynamik ift. booking og adgang. Nøglebrikker og Apps til mobiltelefoner eller skærme i hallerne er blandt mulige løsningsforslag til nogle af problemerne. b. Ældre og frivillighed Hvordan foreningerne kan blive bedre til at rekruttere seniorer til forskellige frivillige funktioner i foreningerne og dermed løfte foreningerne - og lette deres hverdag. Som deltager i denne udviklingsproces kommer Høje-Taastrup Kommune også til at være særlig tæt på de øvrige kommuners projekter og resultater. Dermed forventes det, at projektet vil bibringe en lang række ideer til at gøre det lettere at være frivillig leder i idrætsforeningerne. Idræt efter skoletid I 2011 startede et samarbejde mellem Høje-Taastrup Gymnasium og 10. klassescenteret (Linie 10), TIK Volleyball og B70 Basketball omkring projektet Idræt med vennerne for unge mellem 15 og 18 år. Udfordringen er, at mens en meget stor del af kommunens børn prøver at dyrke foreningsidræt i børneårene, er det desværre kun en meget lille del af de unge i aldersgruppen år, der dyrker idræt i en forening. Målet med projektet er at tilbyde unge mennesker at prøve kræfter med henholdsvis volleyball og basketball og dermed give de unge muligheden for at få smag for atter at dyrke idræt i en forening. Aktiviteten foregår mandag og torsdag kl For B70 Basketballs vedkommende ligger foreningens øvrige træning i umiddelbart forlængelse af projektet, således at de nye aktive har mulighed for at mærke stemningen på et seniorhold. Projektet er planlagt til at løbe hele skoleåret 2011/2012. Høje- Taastrup Gymnasium stiller hal til rådighed. Eliteidrætssatsningen - klubudviklingsforløb Eliteidrætssatsningen blev i starten af 2011 udgjort af følgende fem eliteidrætsklubber: Swim Team Taastrup, Taastrup Idræts Klub (TIK) Bueskydning, TIK gymnastik, Taastrup Gymnastik Forening (gymnastik) og Taastrup FC kvindefodbold. TIK Badminton er den 6. og sidste nye klub, der er blevet optaget i elitesatsningen på grund af deres meget lovende talentudviklingsarbejde. I 2011 har de seks eliteidrætsklubber gennemført et meget omfattende klubudviklingsprogram med konsulentfirmaet Sport House. Kernen i programmet er, at foreningerne har fået beskrevet deres mål, værdier og opgaver. Her ud fra har de udviklet mål, strategier og planer for emner som: talentudvikling, rekruttering og fastholdelse af trænere, ledere, hjælpere og udøvere, sponsorere og flere andre centrale emner. TIK Badminton er fortsat i gang med denne proces. Alle seks eliteklubber har givet udtryk for stor tilfredshed med forløbet, selvom det har været en meget tids- og arbejdskrævende proces for foreningerne. 8

10 Idrætskonference Gentofte, Høje-Taastrup og Københavns Kommune har igennem længere tid planlagt at afholde en tværkommunal idrætskonference i hovedstadsregionen. Lørdag d. 12. november 2011 blev denne konference gennemført på Taastrup Teater. Fokus har i hele processen været at skabe større opmærksomhed på: Den merværdi, der kan skabes for kommunerne, borgerne og idrætten ved etablering af et tværkommunalt samarbejde på udvalgte indsatområder De muligheder, der er for at etablere fremadrettede idrætsspecifikke og tværidrætslige samarbejdsrelationer De udfordringer, der vil være hos interessenterne, hvis måden at tænke og agere i forhold til idrætsdrift og idrætsudvikling udfordres. (Beslutningen om at indgå den 1-årig Regional Kulturaftale for Hovedstadsområdet på kulturområdet gjorde konferencen endnu mere relevant og udvidede også antallet af kommuner) Konferencens formål var at identificere fremadrettede tværkommunale indsatsområder, som kan skabe merværdi for borgerne og den enkelte kommune samt perspektivere de udfordringer, som et tværkommunalt samarbejde vil stå over for. Konferencens mål var at inspirere og gøre beslutningstagerne nysgerrige i forhold til, hvilke værdier et tværkommunalt samarbejde kan skabe i forhold til: Eventstilskuer og deltagerevents Faciliteter eksisterende og nyetableringer Talentarbejdet Konferencen havde deltagelse af repræsentanter fra foreninger og specialforbund, politikere, samråd samt kommunale medarbejdere. Hovedparten af hovedstadsområdets kommuner var repræsenteret blandt de ca. 150 deltagere. 2.2 IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR SELVORGANISEREDE Som i resten af Danmark er tendensen i Høje-Taastrup Kommune, at der er rigtig mange borgere, der gerne vil dyrke idræt og bevægelse uafhængigt af foreninger. I 2011 er der derfor blevet arbejdet målrettet for at få byens rum til at inspirere til bevægelse og på den måde gøre det mere attraktivt for borgerne at dyrke selvorganiseret idræt i deres nærmiljø. Temaet Idræt og bevægelse for selvorganiserede har 2 målsætninger i Idræts- og Bevægelsespolitikken: Forbedre mulighederne for at dyrke selvorganiseret idræt og bevægelse At få flere til at dyrke motion og bevægelse i nærmiljøets omgivelser Tabel: Indsatser med tilknyttede projekter Indsats Projekter(er) igangsat i 2011 Skabe fokus på bevægelsesmuligheder nær - Kløverstierne (se kap.5: Byens Rum) etablerede idrætsanlæg Indrette byens rum til bevægelse - Kløverstierne (se kap.5: Byens Rum) - Parkouranlæg - Forhindringsbane Skabe adgang til faciliteterne i kommunen for - Åben hal fredag aften selvorganiserede Synliggøre bevægelsesmuligheder, så borgerne kan - Kløverstierne (se kap.5: Byens Rum) få kendskab til mulighederne for selvorganiseret - Discgolf DM bevægelse og idræt - Discgolf DGI tour - Discgolf lørdagstræning - Parkour lørdagsjam - Gam3 streetsoccer og streetbasket i 9

11 Koordinere samarbejdet mellem idrætsaktiviteter og kulturelle aktiviteter med henblik på at etablere fælles events Inspirere foreningslivet til at rumme de selvorganiserede ved at give dem andre tilknytningsmuligheder Gadehavegård - Brug Bolden - Street Master i Gadehavegård - Søndagsfodbold i Gadehavegård og Charlotteager - Streetsoccerprojekt i boligsociale områder i samarbejde med de boligsociale indsatser, Taastrup FC og Fløng-Hedehusene Idrætsforening - Kløverstierne (se kap.5: Byens Rum) - Streetsoccerprojekt i boligsociale områder i samarbejde med de boligsociale indsatser, Taastrup FC og Fløng-Hedehusene Idrætsforening Herunder vil projektet parkour- og forhindringsbane blive yderligere beskrevet. Parkour og forhindringsbane Den 16. september 2011 åbnede et nyt parkouranlæg og en forhindringsbane ved Selsmosen i Taastrup. Opførelsen af de to behændighedsbaner blev mulige efter, at Høje-Taastrup Kommune i januar 2011 blev kåret som Årets Idrætskommune og i den anledning modtog en præmie på kr. fra Danmarks Idrætsforbund. Beslutningen om, at præmiepengene skulle bruges på netop disse to projekter, skete på baggrund af en proces, hvor borgerne havde mulighed for at komme med forslag til brugen af præmien. Fritid og Kultur tog derefter sammen med Idrættens Samråd stilling til de mange gode ideer fra borgerne. Valget faldt på en idé fra en gruppe unge, der præsenterede tanken om at etablere en parkour-træningsbane og en forhindringsbane, så de og de mange unge borgere i kommunen kan dyrke parkour på forsvarlig vis. I løbet af efteråret 2011 har der hver lørdag været planlagt Lørdags-Jam ved parkouranlægget. Lørdags-Jam er en åben, fælles træning, hvor kyndige parkourudøvere instruerer og inspirerer, og netop dette tiltag har medført, at mange unge har fået øjnene op for anlæggets muligheder. Parkourgruppen Streetmovement har designet og opført parkouranlægget, mens forhindringsbanen er leveret af Bløcher Trækunst Begge banerne blev placeret i Selsmosen i Taastrup og ligger på den måde direkte i forlængelse af udviklingen af Selsmoseparken (se kapitel 5 om Byens Rum). 2.3 IDRÆT OG BEVÆGELSE I SKOLER OG INSTITUTIONER Rigtig mange børn og unge i Høje-Taastrup Kommune bruger en stor del af deres tid i institutioner og skoler. Det kan gøre det svært for forældre at støtte og sikre, at børnene lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om 60 minutters aktivitet dagligt. Institutioner og skoler er således en vigtig arena for børnene i forhold til at være aktive. Derfor er der arbejdet målrettet med kompetenceudvikling af medarbejdere i skoler og institutioner, så disse medarbejdere har den nyeste viden omkring idræt og bevægelse for børn og unge. Indsatserne bidrager til, at medarbejderne er i stand til at igangsætte en masse aktiviteter og støtte op om målsætningen i Idræts- og Bevægelsespolitikken. 10

12 Under temaet idræt og bevægelse i skoler og institutioner lyder de 4-årige målsætninger: Sikre at idræt og bevægelse har en central rolle i institutioner, SFO og fritidsklubber Højne trivsel og bevægelsesglæde hos skolebørn gennem koblingen bevægelse og læring Skabe en helhed i børnenes hverdag, hvor de kan gå direkte fra skole og institution til idrætsforening Inklusion via idræt og bevægelse Tabel: Indsatser med tilknyttede projekter Indsats Projekt(er) igangsat i 2011 Skabe mere bevægelse i hverdagen i daginstitutioner, SFO og fritids- /ungdomsklubber Stimulere børnene til fortsat fysisk aktivitet og alsidige bevægelseslege i deres institutionsliv Sikre tilgængelighed for institutioner og skoler til kommunens samlede faciliteter Struktureret kompetenceudvikling af personalet Vise børn og unge idrætslivets mangfoldighed Øge kvaliteten i idrætsundervisningen og sikre, at krop og bevægelse inddrages i andre fag Bedre samarbejde om brugen af faciliteter og rekvisitter mellem skoler, institutioner og foreninger Kombinationsansættelse (forening og institution/skole) Kvalificere samarbejdet mellem SFO/fritidsklubber og foreningerne Fokus på overvægtige børn Særlige indsatser i samarbejde med sundhedsplejen Have fokus på piger i klasse Lave aktiviteter for de idrætsusikre stille børn - DIF certificering af 10 institutioner fra vuggestue, børnehave, SFO til fritids-/ungdomsklub - Ledernetværk - Inspirationskurser ang. bevægelse i institutioner Kroppen på Toppen - Deltagelse i KOSMOS og DIFs Move it - Naturligvis - Øget kvalitet i idrætsundervisningen et kursus i tennis i skoleåret 2011/ Udvidet Fritidspas - Skolestævner (Fodbold, Cykling, Badminton, Adventure Race) - Øget kvalitet i idrætsundervisningen et kursus i tennis i skoleåret 2011/ Cykelstævne ved Fløng Hedehusene Cykel Club - Badminton stævne ved Badminton Danmark og TIK Badminton - Afholder af Konferencen Verdens mest aktive Folkeskole i samarbejde med Badminton Danmark. - Fit for Kids interventionen - Fit for Kids interventionen - Kost og motionsprojekt for inaktive piger på Gadehaveskolen Herunder beskrives projekterne Fit for Kids intervention, kompetenceudvikling for lærere og pædagoger, institutionsidræt og skoleidræt. Fit for Kids interventionen Gennem kommunens deltagelse i SundSkoleNettet (se nedenfor), ansøgte Høje-Taastrup Kommune i 2011 om at blive forsøgskommune i projektet Fit for Kids. Høje-Taastrup Kommune blev udvalgt til projektet, der er et kost- og motionsprojekt for overvægtige inaktive børn mellem 7-10 år. Formålet med projektet er at evaluere en intervention, som udføres af organisationen Fit for Kids. Interventionen iværksættes over for 40 overvægtige og inaktive børn i Høje-Taastrup Kommune. Projektet gennemføres med tanke på at identificere og afprøve et koncept, som er 11

13 bæredygtigt, og fremadrettet kan bruges på en større skala på kommunalt plan i kampen mod overvægt, fedme og fysisk inaktivitet hos børn. Interventionen består af et program på 40 uger sammensat af Fit for Kids og indeholder familiekostvejledning, individuel familiecoaching og to ugentlige træningssessioner, hvor forældrene opfordres til at deltage. Den praktiske del af interventionen udføres af Fit for Kids i samarbejde med Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) og professor dr. med. Bente Klarlund Pedersen og læge Nina Birk Eriksen, bistået af professor dr. med. Lars Bo Andersen fra Syddansk Universitet. Projektet evalueres af Rockwool Fondens Forskningsenhed. Resultaterne af studiet forventes publiceret i videnskabelige tidsskrifter. Såvel positive som negative resultater vil blive publiceret, og der er ingen kommercielle interesser til hinder for publicering af alt opnået viden. Projektet sponsoreres af Rockwool Fonden, der har bevilliget 3 mio. til gennemførelse af projektet. Siden august 2011 har Fritid og Kultur og Institutions- og Skolecentret i samarbejde med CIM, Fit for Kids og Rockwool Fonden arbejdet på at rekruttere børn i Høje-Taastrup Kommune til projektet. Rekrutteringen har resulteret i, at 40 børn er blevet inkluderet i interventionen. Desuden er 10 børn, der ikke passede ind i inklusionskriterierne, blevet optaget i kost og træningsdelen af projektet. Det betyder, at 50 børn i 2012 starter på et 40 ugers kost og motionsforløb. Halvdelen af gruppen starter i januar 2012, mens den anden halvdel starter i august Fritid og Kultur er repræsenteret i styregruppen for projektet og vil således følge projektet tæt i Kompetenceudvikling pædagoger og lærere Fritid og Kultur har i 2011 i samarbejde med Skole- og Institutionscenteret arbejdet målrettet med at øge kompetencen hos personalet i skoler og institutioner, således at de kan tilbyde børn og unge idræts- og bevægelsesforløb, som tager afsæt i den nyeste viden om området. Institutionsidræt Idrætscertificeringer I 2011 har 10 institutioner fra vuggestue til fritids-/ungdomsklub fulgt et uddannelsesforløb i pædagogisk idræt, som uddannelsesinstitutionen VIA University College i samarbejde med Danmarks Idrætsforbund (DIF) har tilrettelagt. Det 25 timer lange forløb har både udfordret ledelse og personale i forhold til at bruge idrætten som en pædagogisk metode i institutionernes praksis. Forløbet har givet institutionerne et fællessprog i forhold til at tænke idræt og bevægelse ind i hverdagen og har resulteret i, at børn og personale er langt mere aktive i løbet af dagen end tilfældet var, før forløbet blev igangsat. Samtlige 10 institutioner kan primo 2012 kalde sig DIF-idrætscertificerede institutioner og skal fortsat arbejde progressivt med idræts- og bevægelsesområdet således, at de hvert år kan leve op til en recertificering. De 10 institutioner har selv betalt halvdelen af uddannelsen, mens kompetenceudviklingpuljerne i Institutions- & Skolecenteret og Fritid og Kultur har bevilliget økonomi til den resterende betaling. Kroppen på toppen I februar 2011 afholdt Fritid og Kultur i samarbejde med Institutions- og Skolecenteret et kursus, for personale fra institutioner med børn fra 0-6 år. Kurset var et tilbud til alle, og ca. 40 medarbejdere deltog. Kurset blev afholdt af fysioterapeuter, der har specialiseret sig i idræt og bevægelse på 0-6 års området. Kursisterne fik gennem teori og praksis inspiration til, hvordan man kan lave fysiske aktiviteter i det daglige pædagogiske arbejde, samt hvordan man indretter inde- og uderummet, så der skabes optimale rammer for børns fysiske udfoldelse. 12

14 Skoleidræt Sundskolenettet På skoleområdet har Fritid og Kultur i samarbejde med Institutions- og Skolecenteret været tovholdere på kommunens deltagelse i Sundskolenettet, som er et landsdækkende sundhedsinitiativ startet af Rockwool Fonden. Kommunens Sundskolenetværk, som har deltagelse af den sundhedsansvarlige lærer, skoleledelsen og en forældrebestyrelsesrepræsentant fra hver skole, er tænkt som et mødested for erfaringsudveksling, hvor skolerne kan inspirere hinanden til at øge kvaliteten i sundhedsundervisningen. Netværket har gennem året haft forskellige foredragsholdere til at inspirere til at tænke sundhed ind i skolernes hverdagspraksis. Derudover har samtlige skoler foretaget test af eleverne i kondition, hoppehøjde, højde og vægt og udarbejdet en sundhedsrapport, der beskriver skolernes indsatser på området samt beskriver mål for det fremtidige arbejde med sundhed på skolerne. Selsmoseskolen har i 2011 lavet et bemærkelsesværdigt resultat, da denne skole er den i landet, der har haft den største fremgang i elevernes kondital målt ved Andersen pendulløbetest 2. Dette blev skolen blive præmieret for i januar 2012 ved et arrangement planlagt af Fritid og Kultur i samarbejde med Rockwoolfonden. Verdens mest aktive Folkeskole Fritid og Kultur var i 2011 vært for en inspirationskonference, som Badminton Danmark afholdt i forbindelse med lanceringen af deres første skolebadmintonturnering. Konferencen, som tiltrak skole- og sundhedspersonale fra hele Danmark, præsenterede forskning, tanker og visioner fra Danmarks Idrætsforbund, Diabetes Foreningen og Høje-Taastrup Kommune omkring idræt, bevægelse og sundhed. Særligt Høje-Taastrup Kommunes visionære arbejde med Idræts- og Bevægelsespolitikken blev fremhævet på konferencen. Øget kvalitet i idrætsundervisningen Som et supplement til inspirationskurser for idrætslærerne i kommunen har Fritid og Kultur i samarbejde med Institutions- og Skolecenteret beskrevet og arrangeret kompetenceudviklingsforløbet Øget kvalitet i idrætsundervisningen, som afvikles i skoleåret 2011/2012 med fokus på tennissporten. Målet med forløbet er at uddanne idrætslærerne til at undervise eleverne i tennis og på den måde styrke minitennis til at blive en idræt på lige fod med øvrige idrætter i skolen. Kursusforløbet sikrer, at lærerne løbende implementerer tankerne fra kurset i idrætsundervisningen ved at køre undervisningsforløb i tennis. Kursus-/undervisningsforløbet afsluttes med Store Tennisdag, som er en turnering for skoleelever, der arrangeres af Fritid og Kultur, Dansk Tennis Forbund og Tennisklubberne i Høje-Taastrup Kommune. 2.4 IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR SÆRLIGE MÅLGRUPPER Rigtig mange borgere i Høje-Taastrup kommune er for inaktive og lever ikke op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet. Mange af disse borgere har forskellige udfordringer, der har gjort, at de har haft svært ved at blive inkluderet i idrætsfællesskabet. Derfor er der i 2011 blevet arbejdet massivt med at lave indsatser, der gør det muligt at få endnu flere borgere til at opleve glæden ved fysisk udfoldelse. 2 Andersens Pendulløbetests foregår ved frem- og tilbageløb på en fastlagt strækning. Løbehastighed eller løbetid og tilbagelagt distance anvendes til beregning af konditionstallet. 13

15 Temaet Idræt og bevægelse for særlige målgrupper har 4 målsætninger i Idræts- og Bevægelsespolitikken: Øge idræt og bevægelse hos inaktive personer Øge idræt og bevægelse hos børn fra ressourcesvage familier, der mangler støtte hjemmefra Øge adgangen til og omfanget af idræts- og bevægelsestilbud til børn og voksne med fysisk, psykisk eller intellektuel funktionsnedsættelse og til socialt udsatte Tabel: Indsatser med tilknyttede projekter Indsats Projekt(er) igangsat i 2011 Aktivere borgere med risiko for livsstilssygdomme med særligt fokus på: - de årige der stopper med at dyrke idræt - de årige, som ikke er fysisk aktive, herunder særligt familiefædre Videreudvikle senior- og ældreidrætten, så borgerne i kommunen har mulighed for et livslangt virke med idræt og bevægelse Arbejde for at foreninger har bedre ressourcer og muligheder for at rumme børn fra ressourcesvage familier Særlige projekter i foreninger med fokus på at inkludere børn fra ressourcesvage familier Gøre idrætsfaciliteter mere handicapvenlige - Styrke idræts- og bevægelsestilbud til borgere med fysisk, psykisk eller intellektuel funktionsnedsættelse og til socialt udsatte Inkludere borgere med funktionsnedsættelser i eksisterende idræts- og bevægelsestilbud - Gå-projekt i Gadehavegård - Cykeltræning til Ritter Classic - Brug Bolden projektet - Volleyball og Basket for HTK gymnastik - Projekt Etniske Forældre i Hedehusene Gymnastik Forening, Høje-Taastrup Idrætsforening og Taastrup FC + Fløng- Hedehusene Idræt - - Udvidet Fritidspas - Frivillige Foreningsguider tilknyttet Fritidspasset i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp - Planlægning af Aktiv Vinter for handikappede - Regionalt samarbejde ang. handikapidrætstilbud - Aktiv Sommer for handikappede I nedenstående er projekterne Udvidet Fritidspas og Etniske forældres deltagelse i idræts- og foreningslivet beskrevet. Udvidet Fritidspas For at gøre Høje-Taastrup Kommunens Fritidspasordning endnu bedre og mere målrettet mod stærkt udsatte børn og unge søgte kommunen i 2010 Socialministeriets Pulje til udbredelse af erfaringer med forsøg med fritidspas og modtog i januar 2011 en bevilling på 4,4 millioner til et 4-årigt projekt med arbejdstitlen Udvidet Fritidspas. Det overordnede formål med projektet er at etablere en model for stærkt udsatte børn og unge, som omfatter fritidsvejledning og økonomisk støtte med henblik på at integrere de udsatte børn og unge i almindelige fritidsaktiviteter sammen med andre børn og unge. Det gøres konkret ved: At gøre den eksisterende fritidspasordning endnu bedre i forhold til at indlemme og fastholde udsatte børn og unge i kommunens foreningsliv At afprøve en model, der kan være med til at øge foreningsdeltagelse hos denne gruppe børn og unge i kommunen Skabe et bedre samarbejde mellem medarbejdere forankret i forskellige forvaltninger til glæde for det enkelte barn. Herunder skole, fritidsliv, SSP, Gadeplan, Børne- og Ungerådgivningscenteret og de boligsociale indsatser 14

16 Projektets målgruppe Målgruppen for projektet er stærkt udsatte børn og unge i alderen 6-17 år, der ikke har mulighed for at deltage i fritidsaktiviteter på lige vilkår med jævnaldrende. Erfaringer fra den samlede landsdækkende evaluering af det første projekt Forsøg med fritidspas fra viste, at Fritidspas primært får fat i børn og unge i gråzonen. Det vil sige børn og unge, som har relativt nemt ved at kunne indgå i fritidsaktiviteter, men som ikke gør det, bl.a. fordi de mangler forældreopbakning. Gråzonebørn/unge har derfor ofte brug for et lille skub fra f.eks. en lærer til at komme i gang. Noget som også de lokale erfaringer med Fritidspasset i Høje Taastrup Kommune viser. Den landsdækkende evaluering viser ydermere, at der ligger en stor udfordring i, at få den gruppe, som defineres som stærkt udsatte børn og unge, indlemmet i fritidsaktiviteter. Det er en gruppe som i højere grad har sociale, personlige og adfærdsmæssige vanskeligheder samtidig med, at mange oplever en svag forældreopbakning 3. Denne gruppe børn og unge har brug for en ekstra indsats fra kompetente voksne, der f.eks. kan følge børnene til aktiviteter og arbejde mere målrettet med forældreinvolvering samt følge op på, om de bliver hængende i aktiviteten. Denne ekstra indsats arbejdes der med i Det Udvidede Fritidspas. Konkrete mål med projektet Kortsigtede mål: At øge andelen af målgruppens deltagelse i fritidsaktiviteter At fastholde deltagelse i fritidsaktiviteter At sikre en øget forældreopbakning til børnene/de unges fritidsliv At udvide børnenes/de unges sociale relationer til jævnaldrende At øge målgruppens fysiske udfoldelse Langsigtede mål: At fastholde målgruppens deltagelse i fritidsaktiviteter på lang sigt og ind i voksenlivet At styrke målgruppens sociale kapital, herunder netværksdannelse At øge målgruppens fysiske udfoldelse på lang sigt og dermed forbedre målgruppens sundhedstilstand At forbedre målgruppens livskvalitet Ansættelse af fritidsvejledere i boligområder For at understøtte arbejdet med målgruppen for Det Udvidede Fritidspas, ansatte Fritid og Kultur i 2011 to fritidsvejledere, som har arbejdsbase i de tre boligsociale områder Gadehavegård, Charlotteager og Tåstrupgård. Fritidsvejlederne arbejder med at videreudvikle samarbejdet med det lokale foreningsliv for på den måde at arbejde målrettet med, at børnene mere kvalificeret kan vælge, hvilken aktivitet de vil gå til med støtte fra et Fritidspas. Derudover blev der ansat en projektleder, som står for koordinationen af de to fritidsvejlederes samarbejde med lærerne på de lokale skoler således, at der skabes kontakt til de børn, der har brug for et Fritidspas samt formidles kontakt til foreningslivet. Der arbejdes desuden med at tilknytte en gruppe frivillige fra Dansk Flygtningehjælps projekt Foreningsguider, som vil kunne følge børn til og fra aktiviteter. Udviklingen i Fritidspas-projektet Figuren nedenfor illustrerer udviklingen i Fritidspas-projektet, hvor der i fase 1 - i forbindelse med det første forsøgsprojekt med støtte fra Socialministeriet i var en stor målgruppe af gråzonebørn/unge. Målgruppen blev snævret ind i fase 2, hvor Fritidspasset blev forankret som fast tilbud til børn og unge i Høje-Taastrup Kommune. Med igangsættelsen af Det Udvidede Fritidspas for stærkt udsatte børn og unge er målgruppen for den ekstra indsats i fase 3 forholdsvis lille, men kræver en stor indsats i hele perioden i forhold til at fastholde de stærkt udsatte børn og unge i aktiviteten. I Fritidspassets 3. fase arbejdes der også stadig med restgruppen af gråzonebørn/unge. 3 Evaluering af forsøg med fritidspas til udsatte børn og unge, Oxford Research A/S,

17 Figur: Udviklingen i fritidspas-projektet MÅLGRUPPE HØJ LAV FASE 1 GRÅZONEBØRN/UNGE En stor målgruppe, som kun kræver en lille indsats i opstartsfasen FASE 2 RESTGRUPPEN AF GRÅZONEBØRN/UNGE En middel målgruppe, som kræver en middel indsats FASE 3 STÆRKT UDSATTE BØRN/UNGE En lille målgruppe, som kræver en stor indsats i hele perioden LAV INDSATS HØJ Foreløbige resultater Fra januar til og med maj 2011 fik 118 børn og unge Fritidspas. Fra den ekstra indsats overfor stærkt udsatte børn og unge blev iværksat i juni 2011 og året ud modtog yderligere 178 børn og unge et Fritidspas. Heraf har 85 modtaget Udvidet Fritidspas. Det vil sige, at der i alt var 296 børn og unge, der modtog Fritidspas i Tabel: Opgørelse over antal Fritidspas i januar-maj 2011 Udviklingen i fritidspas (Gammel ordning) Januar - maj 2011 Samlet antal Anviste i alt 118 KØN ETNICITET (skøn) AKTIVITET Andel i procent Antal drenge % Antal piger % Dansk 16 13,5 % Anden etnicitet end dansk ,5 % Idrætsforeninger 71 59,5 % Fritids- og ungdomsklubber 46 39,5 % Billede-, musik- eller dramaskole 1 1 % Øvrige foreninger

18 Tabel: Opgørelse over antal Fritidspas i juni-december 2011 Udviklingen i fritidspas (Gammel ordning og Udvidet Fritidspas for stærkt udsatte børn og unge) Juni - december 2011 Samlet antal Anviste i alt 178 I sagsbehandling (ca.) 30 TYPE KØN ETNICITET (skøn) AKTIVITET BEGGRUNDELSE FOR UDVIDET FRITIDSPAS Andel i procent Gammelt Fritidspas % Udvidet Fritidspas % Antal drenge % Antal piger % Dansk % Anden etnicitet end dansk % Idrætsforeninger % Fritids- og ungdomsklubber % Billede-, musik- eller dramaskole 2 1 % Øvrige foreninger 0 Holdes væk fra gaden og undgå at komme ind i kriminelle miljøer Fremme den sociale udvikling og integration samt skabe nye netværk % % Svært ved at fastholdes i en fritidsaktivitet % Manglende forældreopbakning eller kendskab til foreningslivet 7 8 % Økonomiske årsager 9 11 % Andet/ikke opgjort % Har pga. særlige omstændigheder modtaget to Fritidspas 19 Etniske forældres deltagelse i idræts- og foreningslivet Integrationsministeriet bevilligede i oktober kr. til Høje-Taastrup Kommunes forsøgsprojekt Etniske forældres inddragelse og deltagelse i Høje-Taastrup Kommunes idrætsog foreningsliv. Tilskuddet skal anvendes i perioden 1. januar december Baggrunden for projektet er Høje-Taastrup Kommunes store succes med at fremme aktiviteter til rekruttering af børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk i foreningslivet herunder eksempelvis Fritidspasset. Succesen har givet en positive udfordring med at rekruttere kvalificerede frivillige, trænere og ledere med anden etnisk baggrund end dansk til foreningerne. Fritid og Kultur ønskede på den baggrund at afhjælpe manglen på frivillige ved at udvikle en model for rekruttering, uddannelse og fastholdelse af nye foreningsfrivillige med anden etnisk baggrund end dansk. Projektets hovedformål er således at skabe en bæredygtig model for rekruttering og fastholdelse af forældre med anden etnisk baggrund end dansk, som positivt kan bidrage til at understøtte og udvikle foreningerne. Projektet har særligt fokus på foreninger, som i dag fremstår som organisatorisk sårbare grundet manglende forældre- og familieopbakning. Til rekrutteringen af de nye frivillige er der i projektforløbet blevet ansat 4 ressourcestærke ungekonsulenter med foreningskendskab og foreningserfaring. To af konsulenterne er ansat på 7 ½ time ugentligt, en på 10 timer ugentlig og en på 15 timer ugentlig. Ungekonsulenterne er ansat i foreningerne Taastrup FC, Hedehusene Gymnastik Forening, Høje-Taastrup Idrætsforening og Fløng-Hedehusene Idræt (Fodbold) og har til opgave at: Kontakte forældre af anden etnisk baggrund end dansk og informere om frivillighedsarbejdet og foreningslivet Afstemme forventningerne mellem foreningerne og børn, unge og forældre med anden etnisk baggrund end dansk 17

19 Understøtte nye frivillige med anden etnisk baggrund end dansk ved at deltage i træningen sammen med dem i en opstartsperiode. Værge frivillige af anden etnisk baggrund end dansk til foreningslivet Aktiviteterne koordineres med kommunens integrationskoordinator og afvikles i samarbejde med idrætsforeningerne, Danmarks Idræts-Forbund, Get2Sport, Sjællands Boldspil-Union og kommunale interessenter såsom lokale klubber, daginstitutioner og skoler. Processen Ved igangsættelsen af projektet Etniske Forældre viste det sig, at foreningerne på daværende tidspunkt reelt ikke var gearet til at involvere og engagere flere frivillige. Årsagen var, at klubberne manglede grundlæggende forudsætninger, herunder en udviklingsplan med klare mål og visioner samt en samlet opgave- og arbejdsbeskrivelse af, hvad det kræver at være eksempelvis bestyrelsesmedlem, træner m.m. Det betød, at konsulenten fra Projekt Etniske Forældre havde meget svært ved at rekruttere nye frivillige, da der ikke kunne gives en klar beskrivelse af, hvad det indebærer at være frivillig. Klubudviklingsforløb I forlængelse af ovenstående blev det besluttet, at de fire klubber skulle deltage i et klubudviklingsforløb rettet mod klubbernes bestyrelser. Formålet med Klubudviklingsforløbet var at definere nogle klare mål, herunder: 1. Klubanalyse der giver et fælles billede af klubben, samt at bestyrelsen får en fælles plan for, hvor de vil hen. Klubanalysen skal samtidig bruges til at synliggøre, hvor klubben skal hen i forhold til interne og eksterne interessenter, rekruttering, samt hvor der er behov for flere ressourcer. 2. At få afdækket fakta om, hvad bestyrelsen bruger sin tid på herved er det nu muligt at flytte rundt på opgaver i organisationen ud fra fakta, herunder dokumentation for arbejdsopgaver med angivelse af tid samt dokumentation for hvilke opgave bestyrelse og udvalg skal løse. 3. At få skabt et struktureret grundlag for, hvordan klubben vil arbejde med fastholdelse, rekruttering og kommunikation. 4. At få afklaret, hvilke profiler der er behov for i bestyrelsen, og hvordan de fungerer sammen. Klubudviklingsforløbet har været altafgørende for det videre arbejde med projektet Etniske Forældre. At klubberne først skulle gennem et klubudviklingsforløb, for at tilegne sig de rette forudsætninger for at kunne rekruttere og fastholde frivillige, har dog medvirket til, at foreningskonsulenternes oprindelige opgave ikke havde de optimale forudsætninger for at blive igangsat og udført. Det er således først efter endt klubudviklingsforløb i medio 2011, at klubberne har fået det rette afsæt for foreningskonsulenternes opgave med at rekruttere nye frivillige. Nedenstående tabel viser udviklingen i antallet af medlemmer, trænere/holdledere og bestyrelsesmedlemmer fra projektets start i januar 2011 frem til december 2011: Tabel: Udviklingen i projekt Etniske Forældre Projekt Etniske forældre - samlet Tid Aktive I alt Anden etnisk baggrund Andel med anden etnisk baggrund Start: Medlemmer ,37 Januar Trænere/holdledere , Bestyrelsesmedlemmer ,7 Status: Medlemmer December Trænere/holdledere , Bestyrelsesmedlemmer ,85 18

20 På trods af klubbernes behov for et klubudviklingsforløb er der, som det fremgår af tabellen, sket en væsentlig stigning i antallet af trænere/holdledere med hele 45 personer, hvoraf 26 har anden etnisk baggrund end dansk. Derudover er der også sket en væsentlig fremgang i medlemstallet på i alt 261 medlemmer, hvoraf 134 har anden etnisk baggrund end dansk. 19

21 3. STATUS PÅ KULTURPOLITIKKEN OG ET NYT TILTAG 3.1 STATUS PÅ KULTURPOLITIKKEN Byrådet besluttede i foråret 2010, at der skal udarbejdes en ny Kulturpolitik for Høje-Taastrup Kommune. Da der ikke var et tilstrækkelig overblik over kulturområdet, blev der indledningsvis udarbejdet en kortlægning. På baggrund af denne kortlægning vedtog Byrådet i januar 2011 at igangsætte arbejdet med at formulere en ny Kulturpolitik for Høje-Taastrup Kommune. Formålet Beslutningen om at udarbejde en særskilt Kulturpolitik for er truffet ud fra den betragtning, at kultur skal ses som en størrelse, der relaterer sig til flere niveauer i samfundet og ikke kun er tilknyttet fritidssfæren alene. Den nye Kulturpolitik skal give politikere, borgere og administration en vision, målsætninger og indsatser, der kan arbejdes systematisk med at realisere. Kulturpolitikken skal således bidrage til at skabe retning og udvikling på hele kulturområdet i kommunen. Kulturpolitikken skal tydeliggøre, at der arbejdes med kultur på tværs af sektorer og fagligheder samtidig med, at den skal forpligte politikere, administration og kulturaktører til at udarbejde nye strukturer inden for kulturområdet. Strukturer, som skal medvirke til at understøtte, at der foregår flere kulturelle aktiviteter af en højere kvalitet. Processen for Kulturpolitikken For at sikre, at den nye Kulturpolitik kommer til at tilgodese mangfoldigheden i Høje-Taastrup Kommune, har foreningsrepræsentanter, borgere og kulturaktører, politikere og administration i Høje-Taastrup Kommune deltaget i 5 dialogmøder i perioden februar-november Dialogmøderne var struktureret i forskellige temaer, der alle tog afsæt i kortlægningen. Der har særligt været fokus på at inkludere unge i aldersgruppen år i dialogmøderne. Det skyldes, at børn og unge mellem 0 og 25 år er underrepræsenteret i de kulturelle foreninger og at Kulturelt Samråd oplever, at det er særligt problematisk at tiltrække denne målgruppe. Resultatet fra dialogmøderne har dannet grundlag for den kommende Kulturpolitik. Temaerne for dialogmøderne var: Selvorganiserede netværkskulturer Unge fra kommunens fritids-/ungdomsklubber og gymnasiet deltog i mødet sammen med repræsentanter fra diverse foreninger, projekter og institutioner. Dialogen tog udgangspunkt i de unges ønsker til et aktivt kulturliv i kommunen samt involvering og synliggørelse af de uformelle kulturaktiviteter. Kunst og kulturarv i det offentlige rum Dialogen tog udgangspunkt i et oplæg om Køge Kulturhavn med fokus på at anvende byens rum som udstillingsrum. Det blev drøftet, hvordan vi får gjort byens rum aktive i forhold til kulturaktiviteter og opstilling af kunst, hvordan vi tager hensyn til den lokale kultur, og hvordan vi involverer lokalbefolkningen. Kulturinstitutioner på tværs Teatret, kulturhuse, fritids-/ungdomsklubber, musiske skoler og folkeskoler med flere deltog i mødet, hvor institutionernes rolle som kulturbærere var i fokus. Samarbejder på tværs og aktivering af den kollektive kompetence blev debatteret. De kulturelle foreninger Kulturelt Samråd og foreningerne under samrådet debatterede forholdene for kulturen i Høje-Taastrup Kommune. Fremtiden blev drøftet ud fra et ønske om at udvikle kulturlivet og tilføre nye ressourcer i form af nye/flere medlemmer og nye samarbejder på tværs. 20

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

Dialogmøde 2011-2012. Fritid og Kultur Den 8. maj 2012. Idræt

Dialogmøde 2011-2012. Fritid og Kultur Den 8. maj 2012. Idræt Dialogmøde 2011-2012 Fritid og Kultur Den 8. maj 2012 Idræt Dagsorden for idrætsområdet 1. Budget for Fritids- og Kultur området 2. Status på Idræts- og bevægelses-politikken 1. Herunder orientering om

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2015-18 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

Idræts- og bevægelsespolitik

Idræts- og bevægelsespolitik Idræts- og bevægelsespolitik 2019-2023 Vision 2011-2023 Høje-Taastrup Kommune arbejder for et mangfoldigt idrætsliv, hvor alle borgere, uanset udgangspunkt, har mulighed for at opleve glæde, udfordring

Læs mere

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000

Læs mere

1. Budgetbemærkninger - Fritids og Kulturudvalg

1. Budgetbemærkninger - Fritids og Kulturudvalg NOTAT ØDC Økonomistyring 17-08- 1. bemærkninger - Fritids og Kulturudvalg -21 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af tre politikområder: Fritid Kultur Integrationspulje Fritid Politikområdet

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning

Læs mere

Ansøgning - Basketball til alle byens børn

Ansøgning - Basketball til alle byens børn Ansøgning - Basketball til alle byens børn BørneBasket i Hørsholm 79ers nyskabende idrætsaktivitet skal bringe sport og foreningskulturen ud til børnene med et opfølgende tilbud i skolernes SFO 1. Resumé

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

Brønderslev Kommunes FRITIDS OG IDRÆTSPOLITIK

Brønderslev Kommunes FRITIDS OG IDRÆTSPOLITIK Brønderslev Kommunes FRITIDS OG IDRÆTSPOLITIK Ønsket er, at politikken skal fremstå vedkommende, relevant, værdifuld og retningsskabende for hele området Forord Brønderslev Kommune har en ambition om,

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 22. november 2018 Indhold 3 4 4 4 6 6 8 9 10 11 12 13 Forord Vision Formål Vision Målsætninger Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde

Læs mere

Furesø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet

Furesø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet Furesø Kommune FRITID I FURESØ Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet 1 1. FORORD Furesø Kommune er et godt sted at bo. Det er en attraktiv og naturskøn kommune, hvor borgerne, unge som gamle, engagerer

Læs mere

Viborg Kommune i bevægelse

Viborg Kommune i bevægelse Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens

Læs mere

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur Folkeoplysningspolitik 2012-2016 Center for Børn & Kultur 1 Indhold Formål...3 Borgernes deltagelse i foreningsaktiviteter...4 Rammer for foreningsarbejdet...6 Samspil mellem foreninger og selvorganiserede

Læs mere

Hvordan rekrutteres frivillige med etnisk minoritetsbaggrund til foreningerne? Høje Taastrup Kommune

Hvordan rekrutteres frivillige med etnisk minoritetsbaggrund til foreningerne? Høje Taastrup Kommune Hvordan rekrutteres frivillige med etnisk minoritetsbaggrund til foreningerne? Høje Taastrup Kommune IDAN Idrættens største udfordringer III 4. september 2013 Om Høje-Taastrup Kommune 48.000 borgere en

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET MED EVALUERINGEN

Læs mere

Idræt og bevægelse til alle

Idræt og bevægelse til alle Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2013-16 GENTOFTE KOMMUNE Forord Med Gentofte Kommunes nye idræts- og bevægelsespolitik arbejder vi målrettet videre med at skabe

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter første år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter første år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter første år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

Udvalg for skole og ungdomsuddannelse

Udvalg for skole og ungdomsuddannelse Beslutning: Afrapportering på Fortsat Fremgang for Furesø: Løft af elever, der har svært ved indlæring (pkt. 3.6) Sagsnr. i ESDH: 18/18826 Beslutningskompetence: Beslutningstema: Udvalg for skole og ungdomsuddannelse

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

FRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012

FRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012 FRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012 HILLERØD KOMMUNE 1 Fritidspolitik (Folkeoplysningspolitik) Fritidspolitikken er blevet til gennem en sammenskrivning af den tidligere Folkeoplysningspolitik

Læs mere

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Indhold Vi ses på cykelstien side 4-5 Vi bevæger os mere end gennemsnittet side 6-7 Så mange som muligt skal

Læs mere

KOMPETENCER. Information om kompetenceløftet

KOMPETENCER. Information om kompetenceløftet KROP & KOMPETENCER Information om kompetenceløftet KROP & KOMPETENCER 2 Krop & Kompetencer... s. 3 Langtidsholdbar viden, implementering og forankring... s. 3 soversigt... s. 4 Præsentation af de enkelte

Læs mere

Talent, bevægelse og samarbejde

Talent, bevægelse og samarbejde Talent, bevægelse og samarbejde Skoler og lokale idrætsforeninger går sammen om at styrke børnenes udvikling og trivsel Baggrund Idrætsskolerne skal gøre det sjovt, sundt, udfordrende og lærerigt at bevæge

Læs mere

kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps

kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps 1 indhold Den nye træner 3 Få styr på din klub 4 Unglederuddannelse 5 Effektive møder 6 Medlemssucces

Læs mere

Præsentation af Hjørring Kommunes Eliteidrætsråds arbejde og visioner

Præsentation af Hjørring Kommunes Eliteidrætsråds arbejde og visioner Præsentation af Hjørring Kommunes Eliteidrætsråds arbejde og visioner Att.: Fritids- og Folkeoplysningsudvalget og Byrådet Hjørring, d. 29. august 2018 Baggrund Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Læs mere

Fritids- og Kulturudvalget

Fritids- og Kulturudvalget Referat Dato: Onsdag den Mødetid: 18:00-18:50 Mødelokale: Mødelokale B105 Medlemmer: Daniel Donoso (F), Ekrem Günbulut (A), Frederik A. Hansen (V), Jesper Kirkegaard (C), Merete Scheelsbeck (C), Steffen

Læs mere

Bevæg dig for livet Randers. Få et overblik over målsætninger og indsatsområder

Bevæg dig for livet Randers. Få et overblik over målsætninger og indsatsområder Bevæg dig for livet Randers Få et overblik over målsætninger og indsatsområder Bevæg dig for livet Randers Randers Kommune er visionskommune for Bevæg dig for livet, som er et landsdækkende samarbejde

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 2016-2019 Folkeoplysningspolitik 2016-2019 1 Indhold Folkeoplysningspolitik...3 Folkeoplysningsudvalget...3 Indsatsområder 2016-2019...4 Årlige handleplaner...4 Frivillighed og aktivt

Læs mere

Idræt i udsatte boligområder

Idræt i udsatte boligområder Idræt i udsatte boligområder Resultater af undersøgelse. Bjarne Ibsen, Professor og forskningsleder, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, 30. Maj 2012, Vejen Idrætscenter Bascon Den sociale

Læs mere

Talent- og Eliteidrætspolitik

Talent- og Eliteidrætspolitik Talent- og Eliteidrætspolitik Baggrund og formål Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget besluttede mødet den 2. december 2014 at igangsætte arbejdet med at formulere en politik indenfor talent- og eliteidræt,

Læs mere

IRH-konference 20. november Foreningernes Idrætsråd Gladsaxe (FIG) John Sørensen Formand - FIG

IRH-konference 20. november Foreningernes Idrætsråd Gladsaxe (FIG) John Sørensen Formand - FIG IRH-konference 20. november 2015 Foreningernes Idrætsråd Gladsaxe (FIG) John Sørensen Formand - FIG john@sxrensen.dk 20. november 2015 Erfaringer Facilitetsanalyse - Gladsaxe Baggrund for analysen Processen

Læs mere

FRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET UDKAST TIL FRITIDS- OG IDRÆTSPOLITIK FOR KOLDING KOMMUNE

FRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET UDKAST TIL FRITIDS- OG IDRÆTSPOLITIK FOR KOLDING KOMMUNE FRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET UDKAST TIL FRITIDS- OG IDRÆTSPOLITIK FOR KOLDING KOMMUNE 2019-21 VISION AKTIVE FÆLLESSKABER GENNEM HELE LIVET GØRE BORGERNE TIL MEDSKABERE Fritidspolitikken skal udvikles med

Læs mere

Eliteidrætskoordinator netværksmøde Casa Arena Horsens. Kommunens rolle i eliteidræt og talentudvikling 11. oktober 2011

Eliteidrætskoordinator netværksmøde Casa Arena Horsens. Kommunens rolle i eliteidræt og talentudvikling 11. oktober 2011 Eliteidrætskoordinator netværksmøde Casa Arena Horsens Kommunens rolle i eliteidræt og talentudvikling 11. oktober 2011 Team Danmark aftalen Horsens Kommune Dagsorden 1. Støttekoncept. Team Horsens vs.

Læs mere

Idrætsområdet. 1. Indsatser udover idrætsstrategi 2. Idrætsstrategi a. Gennemførte og igangsatte tiltag b. Handleplansforslag

Idrætsområdet. 1. Indsatser udover idrætsstrategi 2. Idrætsstrategi a. Gennemførte og igangsatte tiltag b. Handleplansforslag Idrætsområdet 1. Indsatser udover idrætsstrategi 2. Idrætsstrategi a. Gennemførte og igangsatte tiltag b. Handleplansforslag 2017 3. Effektmåling 1. Indsatser udover idrætsstrategi 2015-2016 Idrætsprojekter

Læs mere

Mål for budget Proces for ny tværgående idræts- og fritidspolitik dialog og borgerinddragelse. Fokusområde

Mål for budget Proces for ny tværgående idræts- og fritidspolitik dialog og borgerinddragelse. Fokusområde for budget 2019 Serviceområde Proces for ny tværgående idræts- og fritidspolitik dialog og borgerinddragelse Herning Kommunes aktuelle politik på idræts- og fritidsområdet blev udarbejdet i 2007 i forbindelse

Læs mere

Balance mellem skole og eliteidræt - et dialogredskab. Highfive!

Balance mellem skole og eliteidræt - et dialogredskab. Highfive! Balance mellem skole og eliteidræt - et dialogredskab Highfive! Et dialogredskab Highfive -folderen er et dialogredskab, som viser, hvordan man kan skabe et godt børneliv for elever, der dyrker eliteidræt.

Læs mere

VISION Svendborg Kommune vil:

VISION Svendborg Kommune vil: FORMÅL Formålet med den folkeoplysende virksomhed er at bidrage til borgernes aktive medborgerskab, frivillige indsats og livslange læring. I folkeoplysningsloven er formålet for henholdsvis oplysningsforbund

Læs mere

gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt

gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt Kultur-, fritids- og idrætspolitik 2013-2016 Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik 2013-2016 Indledning Kultur-, fritids- og idrætslivet er med til at gøre Gladsaxe

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune Rummelige fællesskaber og kreative frirum Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 3 VISION... 4 VÆRDIER... 4 STRATEGISKE MÅL... 4 1. Vi vil styrke foreningsliv og fællesskaber...

Læs mere

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Center for Kultur og Idræt 7. juni 2012 Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en vigtig del af borgernes mulighed for et aktivt

Læs mere

Kvinder i Lyngby-Taarbæk er mere aktive end Mænd

Kvinder i Lyngby-Taarbæk er mere aktive end Mænd Kvinder i Lyngby-Taarbæk er mere aktive end Mænd 10 9 Kvinder Mænd 6 5 74 % 62 % 61 % 2 1 Lyngby-Taarbæk Kommune Nationalt Men hvad laver de egentlig?!! Mænd løber og styrketræner. De cykler og dyrker

Læs mere

Notat vedrørende idrætten i Rudersdal 2012 en kortlægning af idræt og motion i Rudersdal Kommune

Notat vedrørende idrætten i Rudersdal 2012 en kortlægning af idræt og motion i Rudersdal Kommune Notat vedrørende idrætten i Rudersdal 2012 en kortlægning af idræt og motion i Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune har engageret Idrættens Analyseinstitut (IDAN) og Center for forskning i Idræt, Sundhed

Læs mere

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune 2016 Indhold Indledning - Den folkeoplysende virksomhed i Skanderborg Kommune.. 3 Vision. 4 Mål.. 4 Folkeoplysningsudvalget. 6 Rammer for den folkeoplysende virksomhed..

Læs mere

Forud for en 4-årig aftaleperiode indgås en samarbejdsaftale mellem Herning kommune og Get2Sport/Herning Fremad.

Forud for en 4-årig aftaleperiode indgås en samarbejdsaftale mellem Herning kommune og Get2Sport/Herning Fremad. Get2Sport/Herning Fremad 2014-2107 Herning kommune og Get2Sport Boldklubben Herning Fremad, Ringkøbingvej 78 i Herning har i samarbejde med Danmarks Idræts-Forbund (DIF) for perioden 2006-09, 2010-13 og

Læs mere

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik SILKEBORG KOMMUNE Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik 2 Handlekatalog til realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommunes idræts-

Læs mere

Strategiplan for KULTUR, IDRÆT OG FRITID 2017/2018

Strategiplan for KULTUR, IDRÆT OG FRITID 2017/2018 Strategiplan for KULTUR, IDRÆT OG FRITID 2017/2018 HVAD VIL VI GERNE OPNÅ OG HVILKEN EFFEKT ØNSKER VI? At alle borgere har mulighed for et aktivt og meningsfyldt fritidsliv At det er attraktivt at bidrage

Læs mere

Eventsekretariatet AFTALE NOVEMBER 2014

Eventsekretariatet AFTALE NOVEMBER 2014 Eventsekretariatet AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Aktiv Ferie. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Aktiv Ferie. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle Aktiv Ferie Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 8 Indhold 1. Introduktion...... 9 2. Projektets aktiviteter....... 10 3. Projektets resultater..... 10 4. Projektets virkning.......... 11 5. Læring

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Lolland Kommune

Folkeoplysningspolitik for Lolland Kommune Folkeoplysningspolitik for Lolland Kommune 2015-2025 2 Folkeoplysningspolitik - Lolland Kommune Indholdsfortegnelse Forord Heino Knudsen, formand for Fritids- og Kulturudvalget 4 Forord Finn Andersen,

Læs mere

Udvalg for skole og ungdomsuddannelse Den 4. december Løft af elever, der har svært ved indlæring

Udvalg for skole og ungdomsuddannelse Den 4. december Løft af elever, der har svært ved indlæring Udvalg for skole og ungdomsuddannelse Den 4. december 2018 Afrapportering på byrådets arbejdsprogram. Løft af elever, der har svært ved indlæring Kontekst og baggrund for indsatsområdet: Arbejdet med byrådets

Læs mere

FORORD. - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund.

FORORD. - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund. FORORD - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund. FORMÅL Formålet med den folkeoplysende virksomhed er at bidrage til borgernes aktive medborgerskab,

Læs mere

Lemvig Kommunes Foreningsportal

Lemvig Kommunes Foreningsportal Kopi fra Lemvig Kommunes hjemmeside 14. september 2012 Links Lemvig Kommunes Foreningsportal http://www.lemvig.dk/folkeoplysningspolitik.aspx?id=1942 Folkeoplysningspolitik Introduktion Folketinget vedtog

Læs mere

HVORFOR EN FORENINGS SFO?

HVORFOR EN FORENINGS SFO? FORENINGS SFO PIXIE EN FORENINGS SFO ER ET BUD PÅ EN HELHEDSHVERDAG FOR BØRNENE SOM BÅDE VIL KUNNE SPILLE SAMMEN MED DEN NYE SKOLEREFORM, OG SOM KAN LAVES UAFHÆNGIGT. HVORFOR EN FORENINGS SFO? Fordi en

Læs mere

Idrætsforeningernes rammer og vilkår Kommuneundersøgelse af Danmarks Idrætsforbund (DIF)

Idrætsforeningernes rammer og vilkår Kommuneundersøgelse af Danmarks Idrætsforbund (DIF) Idrætsforeningernes rammer og vilkår Kommuneundersøgelse af Danmarks Idrætsforbund (DIF) Kort beskrivelse af følgende baggrundsnotat: Nedenstående baggrundsnotat giver et overblik over kommuneundersøgelsen,

Læs mere

1. Organisation. Den nærmere organisering af Kolding Kommunes arbejde med eliteidræt er beskrevet i bilag

1. Organisation. Den nærmere organisering af Kolding Kommunes arbejde med eliteidræt er beskrevet i bilag Team Danmark og Kolding Kommune, herefter parterne, er blevet enige om denne samarbejdsaftale, som har til formål at fremme vilkårene for talentudvikling og eliteidræt i Kolding Kommune. Parterne som vedkender

Læs mere

Forord. idrætsgymnasietilbud, en lang række nye eller moderniserede faciliteter er en realitet og Gentofte Kommune er blevet Breddeidrætskommune.

Forord. idrætsgymnasietilbud, en lang række nye eller moderniserede faciliteter er en realitet og Gentofte Kommune er blevet Breddeidrætskommune. Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2009-2012 Forord Alle borgere i Gentofte Kommune skal have mulighed for at leve et aktivt liv med idræt og bevægelse. Det stiller

Læs mere

Dagsorden til møde i Folkeoplysningsudvalget

Dagsorden til møde i Folkeoplysningsudvalget Gentofte Kommune Dagsorden til møde i Folkeoplysningsudvalget Dagsorden åben Mødedato 21. juni 2011 Mødetidspunkt 17.00 Mødelokale Udvalgsværelse 1 Side 1 af 1 Indholdsfortegnelse Folkeoplysningsudvalget

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv 1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Kultur Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt Godkendt af Glostrup Kommunalbestyrelse den 16.08.2017 Folkeoplysningspolitik Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en

Læs mere

Idræts- og fritidspolitik

Idræts- og fritidspolitik T S A K D U Idræts- og fritidspolitik INDHOLD FORORD... 5 INDLEDNING... 6 INDSATSOMRÅDER... 8 Udvikling af idræts- og fritidslivet så alle har mulighed for at deltage i aktiviteter, foreningsliv og fællesskaber...

Læs mere

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012.

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012. Godkendt i Kultur- og Fritidsudvalget den 14. maj 2012. Handlekatalogets temaer (indsats = vi gør i politikken) Frivillige ledere Silkeborg Kommune letter de bureaukratiske krav til idræts- og fritidslivet

Læs mere

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED 1. UDGAVE, 2011 INDHOLD 1 INDLEDNING... 3 2 VISION... 3 3 LEJRE KOMMUNE OG DEN FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED... 4 4 MÅLSÆTNING... 4 5 FOLKEOPLYSNINGSPOLITIKKEN

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Frivillighedspolitik Politik for frivilligt arbejde indenfor kultur- og fritidsområdet i Skive Kommune.

Frivillighedspolitik Politik for frivilligt arbejde indenfor kultur- og fritidsområdet i Skive Kommune. Frivillighedspolitik Politik for frivilligt arbejde indenfor kultur- og fritidsområdet i Skive Kommune www.skive.dk Indhold Side 2: Forord Side 3: Principper for samarbejdet - foreningsliv og frivillighed

Læs mere

IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE

IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE ET LIV MED IDRÆT OG BEVÆGELSE Et væsentligt grundlag for et godt og sundt liv er en mangfoldighed af tilbud om aktiv deltagelse i kommunens mange forskellige

Læs mere

ELITEIDRÆTSSTRATEGI ODENSE KOMMUNE. Opdateret

ELITEIDRÆTSSTRATEGI ODENSE KOMMUNE. Opdateret ELITEIDRÆTSSTRATEGI ODENSE KOMMUNE Opdateret September 2014 Baggrund Nærværende eliteidrætsstrategi er udarbejdet af Eliteidræt Odense i tæt samarbejde med Odense Kommunes Eliteidrætsråd. Strategien er

Læs mere

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Indledning Ballerup Kommune har tradition for at udvikle kommunen og byen i dialog med borgerne. I vision 2020 hedder det, at Vi satser på mennesker. Mennesker

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget Fritidspolitik 2010 Folkeoplysningsudvalget Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

1. Organisation. Den nærmere organisering af [X-]Kommunes arbejde med eliteidræt er beskrevet i bilag 1.

1. Organisation. Den nærmere organisering af [X-]Kommunes arbejde med eliteidræt er beskrevet i bilag 1. Team Danmark og [X-]Kommune, herefter parterne, er blevet enige om denne samarbejdsaftale, som har til formål at fremme vilkårene for talentudvikling og eliteidræt i [X-]Kommune. Parterne som vedkender

Læs mere

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE - BYRÅDET Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune I Solrød Kommune er der kultur- og fritidstilbud til alle borgere overalt i kommunen. I fritids- og kulturlivet vokser vi fra barnsben

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform

Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform August 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft. Folkeskolereformen er en læringsreform. Det overordnede mål er, at alle elever bliver

Læs mere

Handleplan 2018/2019 Idræts- og fritidspolitik Kultur & Borgerservice Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik

Handleplan 2018/2019 Idræts- og fritidspolitik Kultur & Borgerservice Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik Handleplan 2018/2019 Idræts- og fritidspolitik Kultur & Borgerservice Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2017-2024 Indhold Handleplan 2018/2019... 3 Spor 1: Et idræts- og fritidsliv i udvikling...

Læs mere

Idrætspolitik. for Lyngby-Taarbæk Kommune

Idrætspolitik. for Lyngby-Taarbæk Kommune Idrætspolitik for Lyngby-Taarbæk Kommune Skole- og Fritidsudvalget vedtog i 2000 at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle udarbejde forslag til en Idrætspolitik - arbejdsgruppens kommissorium blev godkendt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6 Idrætspolitik 2010 1 Indholdsfortegnelse Byrådets forord 3 Perspektiver og udfordringer 4-5 Fokus- og indsatsområder 6 Organisering via Karizma Sport 7 Idrætsanlæg og træningsfaciliteter 7 Ledere og trænere

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

Notat vedr. Handleplan for øget bevægelse i folkeskolerne

Notat vedr. Handleplan for øget bevægelse i folkeskolerne Notat vedr. Handleplan for øget bevægelse i folkeskolerne Baggrund Ifølge Sundhedsstyrelsen skal børn være fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet.

Læs mere

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og

Læs mere

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2018 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående

Læs mere

Idrætsskoler, elitekommuner og Team Danmark

Idrætsskoler, elitekommuner og Team Danmark Idrætsskoler, elitekommuner og Team Danmark TOPMØDE om PROJEKT SKOLESPORT 15. april 2008 Idrættens Hus, Brøndby Michael Andersen, direktør man@teamdanmark.dk Tlf: 43 26 25 00 eller 51 26 60 62 (mobil)

Læs mere

Viborg Kommune i bevægelse. politik for idræt og motion

Viborg Kommune i bevægelse. politik for idræt og motion Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion Godkendt i Byrådet 30. august 2017 Indhold Det gode liv i bevægelse Det gode liv i bevægelse.................................................... 3

Læs mere

NETVÆRKSMØDE FOR IDRÆTSRÅD

NETVÆRKSMØDE FOR IDRÆTSRÅD NETVÆRKSMØDE FOR IDRÆTSRÅD Region Sjælland Den 30. marts 2016 DAGSORDEN Kl. 17.00 Velkommen ved DIF-bestyrelsesmedlem Tine Teilmann Kl. 17.05 Siden sidst ved Jørn C. Nielsen Kl. 17.30 Siden sidst ved Tine

Læs mere

Skoleidræt, elitekommuner og Team Danmark

Skoleidræt, elitekommuner og Team Danmark Skoleidræt, elitekommuner og Team Danmark Dansk Skoleidræt Fredericia 16. marts 2007 Michael Andersen, direktør man@teamdanmark.dk Team Danmarks mission Team Danmark har til formål at udvikle dansk eliteidræt

Læs mere

Fritidspolitik - udkast til høring

Fritidspolitik - udkast til høring Fritidspolitik - udkast til høring 1 2 Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden

Læs mere

Mundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland. Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose!

Mundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland. Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose! Mundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose! Vores udvalg, der organiserer idrætterne, har fortsat det hårde, men flotte arbejde med at være omkostningsbeviste

Læs mere

Folkeoplysningspolitikken forslag til emner/temaer til mulig/e handlinger til det videre arbejde med folkeoplysningspolitikken

Folkeoplysningspolitikken forslag til emner/temaer til mulig/e handlinger til det videre arbejde med folkeoplysningspolitikken Folkeoplysningspolitikken forslag til emner/temaer til mulig/e handlinger til det videre arbejde med folkeoplysningspolitikken Formålet med politikken er at sætte rammer og mål for folkeoplysningen og

Læs mere

Frivillighedsstrategi - DGI Midtjylland

Frivillighedsstrategi - DGI Midtjylland Frivillighedsstrategi - DGI Midtjylland DGI Midtjylland søger med denne strategi, at anvise en vej i hele organisationen i forhold til rekruttering og fastholdelse af frivillige. Strategien giver bud på,

Læs mere

Tune Idrætsforening. Tune IF Idrætsfritidsklub

Tune Idrætsforening. Tune IF Idrætsfritidsklub Tune IF Idrætsfritidsklub 1. Indledning: Tune IF har, i forbindelse med vor visionsudarbejdelse for alle vore aktiviteter, igen drøftet mulighederne for at etablere en Tune IF Idrætsfritidsklub. Tune IF

Læs mere

Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Resumé

Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Resumé Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Slutevaluering - Resumé Udarbejdet for Af Juni 2012 1 Resumé I forsommeren 2009 udbød Kulturministeriet og Nordea-fonden en fælles pulje til breddeidrætskommuner.

Læs mere